Borgeren i centrum Kerneopgaven i Jobcenter Odder er at understøtte, at borgerne kommer i uddannelse eller job. Jobcentret løser opgaven gennem: Aktivt medborgerskab Fundamentet for den borgerrettede indsats i Jobcenter Odder er aktivt medborgerskab. Det betyder, at jobcentret har respekt for og tillid til hver enkelt borger, og jobcentret understøtter, at den enkelte har viljen, evnerne og mulighederne for at tage ansvar for eget liv. Fokus på uddannelse og job Fra første ledighedsdag har jobcentret fokus på, at borgerne skal i uddannelse eller job. Jobcentret tager udgangspunkt i borgenes tilknytning til arbejdsmar kedet og giver alle borgere en individuel indsats ud fra den enkeltes forudsætninger. Borgerne tættest på arbejdsmarkedet er ofte klar til ordinær uddannelse eller ordinært job efter et kort forløb, mens vejen til uddannelse eller job kan være lang for borgerne længst fra arbejdsmarkedet. Her tager indsatsen udgangspunkt i at skabe eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet, og indsatsen er ofte tværfaglig, så der også tages hånd om eventuelle andre udfordringer, der har betydning for den enkeltes ledighedsforløb. Samarbejde med virksomhederne Virksomhederne spiller en helt central rolle i forhold til, at borgerne kommer i uddannelse eller job. Virksomhederne har løbende konkrete jobåbninger, som de ledige borgere kan komme i spil til. Hvis borgerne ikke har de rette kompetencer, kan jobcentret medvirke til at opkvalificere borgerne med de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Modsat kan virksomhederne bidrage med at give borgerne kendskab og tilknytning til arbejdsmarkedet. Forpligtende tværfaglig indsats Borgere langt fra arbejdsmarkedet har ofte andre problemer end ledighed, og de er ofte i kontakt med flere forvaltninger i Odder Kommune. Jobcentret indgår derfor i et forpligtende tværfagligt samarbejde med de øvrige forvaltninger, så der også kan tages hånd om eventuelle andre problemer, der har betydning for borgerens ledighedsforløb.
10
Indsatsen i Jobcenter Odder er organiseret med borgeren i centrum. Jobcentrets sagsbehandlere, jobkonsulenter, tilbudsmedarbejdere og mentorer er organiseret i opgavefællesskaber, hvor medarbejderne samarbejder om en helhedsorienteret og jobrettet indsats for hver borger. Opgavefællesskaberne er organiseret i fire teams: Team Jobklar (dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere) Fleksjobteamet (ledighedsydelsesmodtagere og borgere i fleksjob) Team Job og udvikling (aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, ressourceforløbsborgere og integrationsydelsesmodtagere) Sygedagpengeteamet (sygedagpenge og jobafklaring) Udgangspunktet for indsatsen er en værdig sagsbehandling baseret på mening, tillid og relation. Det betyder, at aktiviteter og mål skal give mening for den enkelte borger, og at medarbejderne har tillid til, at borgerne tager aktivt del i deres sag. Alle medarbejdere har fokus på at skabe en god relation til den enkelte borger, og for at understøtte relationerne har jobcentret fokus på at sikre, at den enkelte borger oplever færrest mulige skift af sagsbehandler og jobkonsulent. Indsatsen tilrettelægges individuelt alt efter den enkeltes afstand til arbejdsmarkedet. Indsatsen kan bestå af: Et aktivt kontaktforløb med samtaler og støtte til aktiv jobsøgning Virksomhedsrettet indsats i form af praktik, løntilskud og lønnede timer Vejledningsforløb og coaching – primært i jobcentrets egne forløb Opkvalificeringsforløb, hvor det er relevant