Beskæftigelsesplan 2021

Page 6

Fokuspunkter og nye tiltag i 2021 I 2021 vil Odder Kommune gennemføre flere nye tiltag på beskæftigelsesområdet. Samtidig har kommunen fastsat fem fokuspunkter for 2021, som vil blive prioriteret højt i indsatsen.

Fem fokuspunkter i indsatsen Arbejdsmarkedsudvalget i Odder Kommune og Jobcenter Odder har fastsat følgende fokuspunkter for indsatsen i 2021: En værdig sagsbehandling I 2021 vil Arbejdsmarkedsudvalget og jobcentret sætte særligt fokus på beskæftigelsesministerens nye mål om en værdig sagsbehandling. En værdig sagsbehandling betyder blandt andet, at: medarbejderne har en respektfuld tilgang til borgerne medarbejderne er godt forberedte til alle møder med borgerne medarbejderne er lovmedholdelige i alle opgaver Arbejdsmarkedsudvalget vil følge jobcentrets sagsbehandling og kontakt med borgerne gennem brugertilfredshedsundersøgelser, hvor borgerne bliver spurgt til deres møde med jobcentret. Samtidig ønsker Arbejdsmarkedsudvalget at inddrage borgerne i udviklingen af beskæftigelsespolitikken i Odder. Her vil udvalget invitere et antal borgere til møde for at høre om borgernes erfaringer med jobcentret og deres forslag og ideer til indsatsen fremover. En værdig sagsbehandling af borgerne understøttes af, at Odder Kommune i 2020 har ansat en borgerråd­ giver. Borgerne i Odder kan søge råd og vejledning hos borgerrådgiveren, som vil hjælpe med at forstå borgerens sag og fremme kommunikationen mellem borger og kommune. En styrket indsats for unge Arbejdsmarkedsudvalget har kontinuerligt fokus på, at de unge i Odder kommer hurtigst muligt i ordinær uddannelse eller ordinært job. I beskæftigelsesindsatsen får de unge en individuel, sammenhængende og koordineret indsats, og alt efter den enkeltes behov

6

tilrettelægges indsatsen på tværs af faglighederne i ungeenheden. Ungeenheden har fokus på en tidlig og forebyggende indsats, tæt og hyppig opfølgning med de unge og en aktiv indsats, hvor de unge aktivt deltager i en målrettet indsats. Samtidig vil ungeenheden styrke indsatsen for at fastholde de unge i uddannelses­ forberedende aktiviteter, uddannelse eller lønnede timer. Her understøtter jobcentrets investering på ungeområdet indsatsen med flere holdforløb, flere individuelle forløb og flere jobkonsulentressourcer til at hjælpe de unge ud i virksomhederne i praktik eller lønnede timer. En styrket indsats for personer med funktionsnedsættelser Beskæftigelsesministeren har valgt at videreføre målet fra 2020 om, at flere personer med handicap skal i beskæftigelse. Arbejdsmarkedsudvalget og jobcentret vil også at styrke den lokale indsats for borgere med funktionsnedsættelser. Med inspiration i projektet ”Et mere rummeligt arbejds­ marked for borgere med handicap” vil jobcentret tilbyde borgere med funktionsnedsættelser en personlig jobformidler. Jobformidleren kan etablere en virksomhedsrettet indsats med fokus på ordinære timer, og derigennem hjælpe borger og virksomhed til at se mulighederne ved at ansætte en borger med funk­ tions­nedsættelse. Som et led heri kan jobformidleren arbejde med at afdække borgerens behov for skånehensyn og vejlede om de handicapkompenserende ordninger. En del af borgerne med handicap er i fleksjobordningen, og jobcentret vil derfor have et særligt fokus på disse borgere i fleksjobindsatsen. Herunder kan jobcentret henvise borgere til andre aktører, som har særlige erfaringer med målgruppen. Herudover vil jobcentret deltage i landsdækkende initiativer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, herunder den landsdækkende kampagne med fokus på handicap og job, hvis denne gentages i 2021.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.