Nordtec profilbrochure

Page 1

nto.dk

Automation til industrien


130+&,5&3 Projektledelse El-projektering Software Udvikling Tavle- og elmontage

4QFDJBMNBTLJOFS

5SBOTQPSUBOM H

Idriftsætning

4 CFEPTFSJOHTBOM H

&OFSHJ .JMK

4&37*$& Vedligeholdelse Hotline Serviceaftaler Elektronik

Kompetencer Projektledelse

El-projektering

Software

Udvikling

Tavle- og elmontage

Idriftsætning

• Tidsplanlægning • Ressourcestyring • Økonomisk styring • Kvalitetssikring

• Kundekrav • Gældende lovgivning • Risikovurdering, Performance Level (PL) • CE mærkning • UL Normer • El-dokumentation i E-PLAN og PCschematic • Referencebetegnelser

• Gængse PLC systemer • Operatør interface, HMI, SCADA • Gængse SERVO systemer • Dataopsamling, PC interface • WLAN trådløs kommunikation • Industrinetværk

• Nye maskiner • Software • Driver til interface for dataopsamling, dataudveksling

• Eget el-værksted • Styringstavler • MCC tavler • Test og afprøvning iht. testskemaer • Montage på maskiner og anlæg

• Indkøring af projekter • FAT • SAT • Overholdelse af kapacitetskrav • Oplæring af brugerne • Overdragelse til kunden

Læs om vores forretningsområder på nto.dk


Tæt samarbejde, langvarige relationer Nordtec Optomatic A/S, i daglig tale NTO, er langt mere end blot en underleverandør af automationsløsninger til industrien. Gennem det tætte samarbejde med vores kunder tilfører vi viden, værdi, praktisk erfaring og teknologisk knowhow til vores fælles projekter, så vi sammen kan skabe driftsikre og brugervenlige automationsløsninger af høj kvalitet. Vores mål er langvarige relationer baseret på kundefokus, åbenhed og tilgængelighed – fra idéfase, udvikling og projektledelse til montage, idriftsættelse og efterfølgende serviceaftale. De primære arbejdsområder for NTO er:

Komplette kundespecifikke automationsløsninger Hele processen fra idéudvikling og projektering til montage og idriftsættelse. Vi har alle kompetencer samlet i ét hus og løser automationsopgaver for en bred vifte af industrier, blandt andet inden for vindmøllefabrikation, tekstilindustri, intern transport, robotanlæg, brintteknologi samt energi/miljø. Desuden har NTO et mangeårigt samarbejde med Ecolab, hvor vi udvikler, producerer og servicerer sæbedoseringsanlæg til vaskerier i boligselskaber og erhvervsvaskerier i Danmark og Norge.

Service og hotline Erfarne montører og serviceteknikere udfører service og vedligeholder på eksisterende automationsanlæg, nye som gamle. Med vores store ekspertise inden for automation, elektronikstyringer, PLC og software samt en solid projekterings- og udviklingserfaring i baglandet, kan vi vedligeholde og tilrette styringer, sikre driften, optimere produktionen og udvikle nye løsninger til alle typer af automationsanlæg. 24 timers world wide hotline er en anden serviceopgave, der er i kraftig vækst, i takt med at vi leverer styringsløsninger til stadig flere specialanlæg over hele verden.


Vi øger din konkurrenceevne Vi skaber øget konkurrenceevne hos vores kunder og samarbejdspartnere ved hjælp af automatisering og produktionsoptimering. Hver eneste gang du kan automatisere en arbejdsgang i en produktion, gør du den samlede produktion mere rentabel. Men vi tænker videre end det. Vi overvejer også hvordan produktionen kan optimeres yderligere. Vores mål er at optimere arbejdsgangene for hvert enkelt delelement i anlægget. I et samspil, der giver den mest effektive og hensigtsmæssige produktion. Det drejer sig både om selve styringen af anlæg, men også om anlæggets konkrete udformning og funktionalitet, om dataopsamling og kontrol af produktionsflowet samt ikke mindst brugerfladen til maskinens operatør. Det gælder både helt nye projekter, men også de eksisterende automationsanlæg vi servicerer. Vi overvejer hele tiden, hvordan produktionen kan optimeres. Kun ved at forstå anlægget og dets funktion til bunds kan vi finde den optimale løsning. Den løsning der øger din konkurrenceevne og indtjening.


Styr på detaljerne, fokus på helheden Vi tænker på helheden

Forståelse, tillid og respekt

Vi går ikke på kompromis med kvaliteten

Selve styringen af en specialmaskine eller produktionsproces er måske en vigtig del, men det er stadig kun en enkelt del af en større sammenhæng. Det ved vi, og det arbejder vi ud fra. Det er kendetegnende for vores arbejde, at vi tænker ud over vores egen del af automationsprocessen. Hvis vi skal opfylde vores mål om at forbedre vores kunders konkurrenceevne, er vi nødt til at forstå maskinen og dens funktion til bunds.

Vi tror på, at de bedste resultater og løsninger skabes i en atmosfære, der er præget af gensidig forståelse, tillid og respekt. Det gælder både i forhold til vores kunder, vores leverandører og vores medarbejdere.

Der skal ikke være ubehagelige overraskelser eller efterregninger. Når vi siger, hvad der skal til og hvad det koster, så mener vi det. Og vi holder hvad vi lover.

Kun på den måde finder vi den mest effektive og hensigtsmæssige styringsløsning, hvor vores kunders maskiner producerer mest muligt med færrest mulige nedbrud. NTOs udgangspunkt er det tætte samarbejde, der fører til optimale løsninger og langvarige relationer. Og i sidste ende, er det den fælles forståelse for helheden, der fører til succes for begge parter.

Læs projektcases på nto.dk

Ingen af delene kommer af sig selv. Det er noget vi skal gøre os fortjent til. Ved at være ordholdende, ved at være åbne, ved at være fair, ved at være ærlige. Og ikke mindst ved at være dygtige. Derfor er NTO en virksomhed med en bred vifte af faglige og personlige kompetencer samt et højt teknisk og håndværksmæssigt niveau, hvor viden, erfaring og knowhow deles og anvendes på alle planer i et frugtbart og åbent arbejdsklima.

En kunde, der ikke producerer optimalt, mister konkurrenceevne. En maskine, der holder stille, koster kunden penge. Et projekt, der bliver forsinket, er en omkostning for kunden. Så simpelt er verden indrettet, og det har vi altid i baghovedet. Derfor går vi altid efter den højeste kvalitet i vores løsninger. Vores mål er at få tingene til at fungere. Hurtigt, optimalt og kompromisløst. Vi giver aldrig op, og vi stopper først når det hele virker.


NTO er en vigtig samarbejdspartner AB-Inventech A/S

Foamtex A/S

Langebæk Logistik A/S

Niels Kirkegaard, direktør: ”NTO Nordtec-Optomatic er en partner vi også i fremtiden vil arbejde så tæt som muligt sammen med, fordi de er en stor del af den succes, vi har oplevet i de senere år. Vi har et meget tæt samarbejde med NTO. Vores virksomhed er bygget op omkring mekaniske løsninger, og vi har valgt at koncentrere os om mekanikken og så bruge underleverandører på styringsdelen. Vores hovedsamarbejdspartner i det setup er NTO. Set fra vores side er NTOs spidskompetence at levere komplette styringsløsninger til større maskinprojekter, hvor der er forbundet en del projektledelse, koordinering og udviklingsopgaver. Det er deres helt store styrke, og det er der vi bruger dem mest. Større komplette anlæg, hvor styringsdelen udgør en væsentlig del af maskinerne. Vi har i det daglige en meget tæt dialog med projektlederne og direktionen på virksomheden. De er meget samarbejdsvillige og har en forståelse for de problemer, vi kommer ud for i samarbejdet med vores kunder, og der har vi altid haft 100 % opbakning fra NTO.”

Bruno Gade Nielsen, adm. direktør: ”Vi har haft et dagligt samarbejde med NTO i rigtig mange år. Vi startede for 30 år siden, og NTO var inde næsten med det samme, mest på den elektroniske og styringsmæssige side, som begyndte at blive moderne tilbage i 80erne. Det har så udviklet sig siden, hvor vi de senere år har bygget om, så det hele i dag er styret med PLCere ved hjælp af touchskærme, koblet op via internettet, så de kan programmeres hjemmefra, hvis vi for eksempel ønsker en ændring i vores blandemaskiner. Det er rarest at have én leverandør i stedet for at købe PLC fra en leverandør, software fra en anden og så andre igen der installerer. NTO løser hele opgaven. Det var ikke fortsat i så mange år, hvis ikke vi følte os tilfreds. En langvarig relation betyder utroligt meget i sådan et samarbejde, for de kan også huske hvordan vi gjorde for tyve år siden. Der er en fælles historie og forståelse. Vi vil gerne udvikle os, og det har vi gjort sammen med NTO.”

Peter Gyldendal, adm. direktør:

“ Vi lægger vægt på langtidsholdbare relationer. Samarbejdet med NTO er langvarigt, og vi forventer ikke andet i fremtiden. Det er et godt samarbejde.”

NTO har stor erfaring med den type transportanlæg, vi arbejder med, og kender alle de væsentlige ting fra vores verden. De har alle kompetencerne samlet under ét tag, fra projektering til den afsluttende dokumentation, så der hele tiden er én vi kan snakke med. Samtidig er de fleksible og hurtige til at lave tilretninger, for projekter kører jo sjældent efter en snor. Vi kender hinanden gennem mange år, og ved hvordan hinanden arbejder. Det betyder at vi starter arbejdet relativt langt fremme på nye projekter og hurtigt kan få priser og indikationer. Hvis man taler med en ny underleverandør, er det et stort arbejde at specificere sine krav. Det er en stor tillidssag, men vi er aldrig kommet skævt ud af et samarbejde med NTO.

Læs flere referencer og cases på nto.dk


Vi brænder for automation Michael Byskov Projektingeniør hos NTO ”Jeg blev først ansat i Århus, men sagde ja til at få arbejdsplads i Ikast, udelukkende fordi vi har ufatteligt spændende opgaver. Elektrolyseanlæg for GreenHydrogen er et udviklingsprojekt, hvor vi har været med helt fra starten. Jeg har aldrig før arbejdet med gas, og det er det bedste ved at være her, er at vi laver så meget forskelligt, så man får muligheden for at sætte sig ind i nye teknologier. Det er ikke så meget mekanisk, det er udvikling af teknologi. Det har givet vigtige erfaringer og knowhow. En god ting ved at arbejde i NTO er, at vi er meget blandede. Vi kommer med forskellig baggrund og kan supplere hinanden. Folk har været her forholdsvis længe og der er ikke meget udskiftning, men der er kommet mange nye til. Arbejdet er præget af frihed under ansvar, og de folk der er her tager det til sig. Alle tager deres del af opgaverne.”

Andreas Nielsen Montør, teamleder for montage ”Jeg er udlært i en almindelig installatørvirksomhed, hvor vi havde en del industriarbejde, men hvor vi ikke arbejdede så specialiseret. Det her er cremen indenfor elverdenen, hvor man får lov at lave tingene rigtigt, og der er råd til at opgaverne bliver lavet ordentligt. Her sætter man mere pris på at produkterne er i orden. Hvis fru Hansen ikke kan tænde sit lys i baggangen så gør det ikke så meget, men det koster en formue hvis vi har en maskine der står stille. Der bliver også lyttet til alle. Helt nedefra og op til ledelsen. Alle bliver taget med på råd, og alle kommer med gode ideer. Det går lynende stærkt, og man skal holde til at der er pres på til tider. Men omvendt er det også det, der er det sjove arbejde. Når vi skal af sted huhej til en kunde der har et problem. Det kræver at man er en type, der kan lide den slags. Og det kan jeg.”

Finn Larsen Automatiktekniker ”Jeg har beskæftiget mig med automation siden 1985 og kom til NTO i april 2008, hvor mit hovedområde er maskiner til vindmølleproduktion. Det er et område i rivende udvikling, både i antal og teknologi, hvor NTO er på forkant med udviklingen. Jobbet er meget kundestyret og med et tæt kundesamarbejde. Fordelen er, at kunden har én kontaktperson med det fulde overblik. Det betyder også mere ansvar, for man er mere selvstændig i det man laver. Vi kommer til at favne bredere, når man har hele opgaven selv. En anden positiv ting er, at det er et mindre firma end jeg er vant til. Det gør, at det er hurtigere at dreje skuden. Man skal også selv være villig til at ændre kurs, det gælder ikke kun de andre. Det er mere fleksibelt, og det passer mig godt.”

Læs flere medarbejderes beretninger på nto.dk


nto.dk

Industrivej 8 7430 Ikast Tlf.: 9715 3344 Fax: 9725 2020 nto@nto.dk

14722  vermoe.dk

Nordtec-Optomatic A/S


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.