OdL-Magasinet nr. 2 - 2010 by www.mackayzee.dk

N KO TIL

R TO

AL LE

g r

R KE TIK

ø en FO

r sk eL

5. årgang / 16. udgave / Juni 2010 / www.odlmagasinet.dk

OdL Magasinet

BRIAN JØRGENSEN:

soCiaL entrePrenør oG iLdsJÆL LÆS OGSÅ OM: L AUDRUP OG HØGH:

ODENSE HAVN:

IT-MILLIONÆR:

fodBoLd fuLton

kuLtureLt krydsfeLt

JeG har fortJent det

Leder Gå ud og gør en forskel H

vad kan én enkelt mand gøre? Når man nu er stærkest i fællesskab, nytter det ikke noget at stå alene? Det er ikke besværet værd at gøre sig anstrengelser på helt egen hånd? Eller hvad? I dette nummer af OdL Magasinet har vi valgt at sætte fokus på det ’at gøre en forskel’. For det kan lade sig gøre. Det nytter noget. Det er umagen og besværet værd. Brian Jørgensen, mangeårig medarbejder i Sindslidendes Vilkår, både som lønnet og som ulønnet frivillig, er et udmærket eksempel. I kraft af hans indsats er han medvirkende til af 45 psykisk sårbare mennesker, der i dag har et arbejde og et indhold i livet. Han arbejder 80-90 timer om ugen. Og føler sig samtidig heldig og privilegeret over at være med til at gøre en forskel for disse mennesker. Jesper Buch er et eksempel i en helt anden boldgade. Sammen med en flok nære venner knoklede han Danmarks største madportal i gang fra det rene ingenting i et kælderlokale i Århus. Han blev ved, selv da det gjorde ondt. Det er en væsentlig grund til at Just-Eat i dag har over 200 ansatte i otte lande og en samlet omsætning på over en milliard.

I Odense har Anders Nyborg kastet sig ud i en umulig opgave. Han fik den vanvittige idé at samle byens subkulturer, erhvervsliv, videninstitutioner i en stor kulturevent. I en tom kornlagerbygning på havnen, hvor der i virkeligheden slet ikke er mulighed eller faciliteter til den slags. Det afholdt ham ikke for at gå gang. Og det viste sig at der kom flere og flere til, efterhånden som projektet blev mere og mere konkret. Hans motivation er, at det er berigende at møde andre mennesker med andre kompetencer og resurser. Det eneste det kræver, er at man selv er generøs og stiller sig til rådighed. Det er hvad to af vores fodboldkoryfæer har gjort i projektet ’Fodbold Fulton’. Lars Høgh og Brian Laudrup mødte Mogens Frohn, en anden ildsjæl med en mission. Han var inspirationen til projektet, der skal hjælpe utilpassede unge væk fra gadens problemer og ind i en bedre fremtid. Gennem et ophold på deres fodboldskole, hvor de vil vise dem at fodbold er mere end bare en sport. Det er en holdning og en livsstil. Fodbold har givet de to helte så store oplevelser, at de nu vil give noget tilbage. Og gøre en forskel.

Lektien er, at det kan lade sig gøre. At alle kan gøre en forskel. Det kræver bare at man går i gang og finder sit eget projekt. Stort eller lille. Hver eneste sten der kastes i vandet, giver ringe i vandet. Og tilsammen kan det ændre verden.

Rigtig god fornøjelse med læsningen Olav de Linde

OdL Magasinet Produktion: Vermø A/S H.N. Andersens vej 3-5 7400 Herning Tlf.: 7025 7325 Web: www.vermoe.dk Ansv. redaktør: Kim Konnerup kk@vermoe.dk

Art Director: Jesper Vorre jvn@vermoe.dk Annoncesalg: Jungersted-Vermø Tlf. 7025 7325 Tryk: ATM

Oplag: 12.500 stk. Næste nummer udkommer i september 2010. Deadline for indhold og annoncer er senest 24. august 2010. Alle henvendelser vedrørende redaktionelle spørgsmål bedes stillet skriftligt til redaktionen. Artiklerne i magasinet er ikke nødvendigvis udtryk for Byggeselskab Olav de Lindes holdninger. Eftertryk og kopiering af artikler, billeder eller annoncer må kun ske med tydelige angivelse af OdL M agasinet som kilde, ligesom gængse citatregler skal overholdes.

. . . e j il le

B Y G G E S E L S K A B

OLAV de LINDE

-t

Kontor • Butik • fra 350 - 2.821 m2 Fiskerivej 2 • Århus Havn

Årlig leje fra kr. 1.000,- pr. m2 Unik lejemulighed i byens smørhul - den gamle træskibs-, ﬁskeri-, og lystbådehavn. I den tidligere maskinfabrik Nordhavn, kan vi nu tilbyde lokaler til forskellige formål der passer ind i det interessante og inspirerende havnemiljø. Århus Kommunes vision for havnebydelen er klar, områdets særegne karakter både skal bevares og styrkes. Anvendelsesmulighederne i ejendommen er som nævnt mangfoldige - lad os sammen drøfte muligheden for jeres fremtidige tilstedeværelse på dette enestående sted.

Lejemål fra 350 m2 til i alt 2.821 m2

Årlig leje fra kr. 1.000,- pr. m2

Kan evt. opdeles i ﬂere lejemål

F r i c h s p a r ke n , S ø r e n F r i c h s Ve j 3 8 A • 82 3 0 Å b y h ø j • t e l e f o n 8 615 4 2 4 4 • www.olavdelinde.dk

B yg g ese l ska b O l av d e Li nd e

V I

S K A B E R

L I V

40 - Angelo_210x144.indd 1

14-04-2009 15:30:21

SPØRRING TØMRER & SNEDKER GLARMESTER DOUGLAS BJÆLKEHUSE MØBELSNEDKEREN

Fax: 8692 9790

PORSA SYSTEM

soCiaL entrePrenør oG iLdsJÆL Hele sit voksne liv har Brian Jørgensen brændt for arbejdet med psykisk sårbare. Nu står han i spidsen for den socialøkonomiske virksomhed Proremus. Blandt meget andet. a F k i m k o n n e r u p. F o T o : m i k a e l l y k m a d s e n

er er en udefinerbar energi over Brian Jørgensen. En karisma du mærker øjeblikkeligt han træder ind ad døren. Og efter få sekunder er du helt klar over, at du står over for en ægte ildsjæl. En mand, der brænder for sin sag, i en grad så han tænder flammen i andre. Men sådan har han ikke altid været. I folkeskolen lærte han hvad det ville sige at være ekskluderet, når man hellere vil være inkluderet.

www.odlmagasinet.dk

soCiaL entrePrenør oG iLdsJÆL

”Gennem hele min folkeskoletid var jeg tyk og stor og ikke særlig køn, og jeg blev mobbet gennem hele min barndom. Da jeg fyldte 18 flyttede vi til Århus og jeg søgte noget helt andet. Jeg meldte mig som en frivillig medarbejder på et værested for psykisk syge i Vejlby.” Det er ikke farligt Det blev starten på en livsvej for Brian. Sideløbende med uddannelse og et arbejde som fængselsbetjent, har han de sidste 14 år beskæftiget sig med psykisk syge og psykisk sårbare. De sidste 1½ år som lønnet projektmedarbejder i Sindslidendes Vilkår. ”Allerede efter et års tid kunne jeg føle at jeg fandt det naturligt og nemt, og at jeg fik noget med hjem fra det arbejde. Jeg synes ikke det er en stor, styg og farlig verden at træde ind i. Hvis man tager udgangspunkt i at det er mennesker, som har mistet rigtig

meget, som stort set ikke har oplevet andet end nederlag i deres liv, folk de har mistet og folk som ikke vil dem. Så at gå ind i et lokale som frivillig til tyve psykiatribrugere og få dem til at smile og grine og lave noget sammen med. Det synes jeg er mega befriende.” Arbejdet som fængselsbetjent stod på i ni år, men til sidst fik han nok. ”Det skaffede mig brød på bordet, og på mange måder minder arbejdet om mit frivillige arbejde. Det er marginaliserede mennesker, der mangler social og faglig opkvalificering for at få rodfæste i samfundet. Men det er et offentligt system der halter 30 år efter rent udviklingsmæssigt.” ”Det var et dilemma at stå i spidsen for en superdynamisk og udviklingsorienteret forening, og samtidig arbejde i en stor, traditionel offentlig institution der er langt bagud og hvor bureaukratiet er i højsædet.

Det blev for surrealistisk at smide uniformsskjorten klokken 14 og møde ind på vores væresteder klokken 16.” Social entreprenør Han tog orlov og fik gennem foreningen tilskud fra det lokale beskæftigelsesråd, så han kunne blive ansat som lønnet medarbejder. Hans gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 80-90 timer, men han klager ikke og får ikke stress, for arbejdet er hjerteblod og giver ham så mange positive oplevelser. Brian kalder sig selv ’social entreprenør’. Gennem arbejdet har han været med til at udvikle et utal af projekter. Og hans tilgang til arbejdet er både praktisk, logisk og ligetil. ”Vi sætter os sammen og snakker om hvad der kunne virke for de enkelte. Jeg betragter mig selv som facilitator, jeg har ikke fundet på nogen af ideerne. De kommer fra de mennesker, det hele handler om. De har bare ikke selv styrken og resurserne til at sætte sig i spidsen og føre dem ud i livet. Det er min store styrke. For eksempel at drive Proremus eller åbne Cafe Kaffegal.” Cafe Kaffegal er en ny cafe i Århus og Proremus er en grafisk virksomhed i Brabrand. Begge steder er en stor del af de ansatte psykisk sårbare mennesker. ”Det er en bred betegnelse, der kan dække over alt fra at gå ned med stress og depression på et tidspunkt i dit liv, hvor det måske har sat sig permanent som en angstlidelse, man er blevet skizofren eller maniodepressiv. Det er også et blidere ord end psykisk syg, for min påstand er, at man ikke kan se forskel. Om folk er raske eller syge. Hvis du går rundt herinde kan du ikke se hvem der er raske og hvem der ikke er. Og det er heller ikke det, det handler om, men om at mødes i et fagligt fællesskab og drive en virksomhed sammen.” Socialøkonomisk virksomhed Selv om Proremus er ejet af Sindslidendes Vilkår, drives virksomheden på helt forretningsmæssige principper og markedsvilkår. Kunderne er både private og offentlige virksomheder fra hele landet, der får lavet grafiske løsninger og hjemmesider hos Proremus. ”Proremus er en socialøkonomisk virksomhed. Vi har en økonomisk mission som alle andre virksomheder, men dertil har vi en social mission der går ud på at integrere psykisk sårbare mennesker på arbejdsmennesket.” Kunne man ikke mistænke Proremus for at være konkurrenceforvridende? ”Måske tidligere, hvor vi boede i lokaler der var betalt af Århus Kommune. Men nu bor vi i egne lokaler, og det står jo også

www.odlmagasinet.dk

andre private virksomheder frit for at ansætte psykisk sårbare mennesker og oprette skåne- eller flexjob. Det gør de bare ikke. Men vi har det skrevet ind i vores sociale mission.” Brian finder sin energi i, at hver eneste time han arbejder er givende. ”Jeg er ikke så god til huske mig selv på det, men engang i mellem stopper jeg lige op og tænker, hvor er det egentlig fedt det her. Fordi jeg gør det jeg gør, så er der faktisk 45 mennesker i beskæftigelse. Psykisk sårbare mennesker der måske ikke havde været i beskæftigelse ellers.” Ingen forskel på ansatte Han er selv en særdeles aktiv del af projekterne, og det er en helt bevidst tanke, at der som sådan ikke er forskel på ham, de ordinært ansatte og brugerne. ”Jeg var inde og have en vagt som tjener på cafeen forleden dag. Og der var massevis af mennesker og vi havde travlt hele dagen. Og jeg var så glad over, at man kan få en hel masse århusianere ind på en cafe der hovedsagelig er drevet af psykisk sårbare. Det er en måde at lave projekter på, hvor vi kan nedbringe den afstand der er mellem almindelige raske mennesker og psykisk sårbare, og gøre op med de tabuer og den stigmatisering der ellers er på området.” ”Vi skaber noget der er attraktivt for samfundet, fordi vi ikke sætter sygdom forrest. Vi sætter sygdommen som noget sekundært helt bagerst. Du ved ikke om den tjener der

lige har betjent dig er psykisk syg, en frivillig eller en helt ordinær ansat medarbejder. Og måske tænker du så over, om det egentlig gør nogen forskel. Du fik jo en god service.”

Brians råd til andre virksomheder: Vær ikke bange. Det er ikke besværligt at ansætte en psykisk sårbar i sin virksomhed, så der er ingen grund til at være bange. Det kræver ikke de store foranstaltninger og besvær. Der skal være en god og venlig velkomst og introduktion til arbejdet, præcis som når man ellers ansætter nye medarbejder. Det er fint at lade en god mellemleder få ansvar for den nye medarbejder, og vise opmærksomhed, hensyn og åbenhed. Lad ikke noget være skjult for andre ansatte, for det er jo ikke fagligheden der er syg. De fleste mennesker kender alligevel en eller flere der har haft større eller mindre psykiske problemer.

www.odlmagasinet.dk

Ifølge Rasmus Ankersen skal medarbejdere og ledere huske på, at en virksomhed ikke er en socialinstitution men et værdifællesskab, hvor man ikke har nogen berettigelse, hvis ikke man bidrager.

www.odlmagasinet.dk

ansatte

skaL have

PLads tiL at udLeve

deres PotentiaLe

Ansatte trives bedst, når de udlever deres potentiale. Kan de ikke det på deres job, bør de sige op og ﬁnde et nyt. Det mener Rasmus Ankersen, foredragsholder og forfatter, der forudser en fremtid, hvor det ikke er lederne, der vælger deres ansatte, men det stik modsatte. a F r a s m u s B a r u d TH o m s e n – F o T o : C a r s T e n l u n d a g e r

www.odlmagasinet.dk

ores arbejdsplads er det sted, hvor vi tilbringer det meste af vores vågne tid. Derfor bør vi også sætte krav til både vores egen indsats, og den arbejdsplads, hvor vi lægger vores timer. For den største glæde ved vores arbejde opnår vi, når vi yder vores bedste og udvikler os sammen med virksomheden. Det mener ekspert i vindermentalitet og forfatter til bogen Leder DNA, Rasmus Ankersen, der ved siden af forfattergerningen rejser landet rundt for at inspirere ledere og ansatte til at yde deres bedste. ”Vindermentalitet handler ikke nødvendigvis om at blive nummer et men om at lykkes med det, man gør. At blive så god som man kan, er en af de største kilder til trivsel. Men det kræver, at man selv er villig til at gøre sit bedste og gøre op med negative tankegange. Det kræver også, at arbejdspladsen kan rumme medarbejderne. Kan den ikke det, bør man finde et nyt arbejde, hvor man kan udleve sit potentiale,” siger Rasmus Ankersen. Ifølge ham er det vigtigste, for at medarbejderne kan og vil yde deres bedste, at de føler, at deres virksomhed har et andet formål end blot at generere penge. ”Man skal føle, at virksomheden har et formål og en rolle i samfundet. Hvis det kun handler om bundlinjen, bliver det en arrogant og afstumpet virksomhed,” forklarer han. ”Det kan godt være, at det første, en ejer tænker på om morgenen, er at skabe maksimalprofit til aktionærerne. Men det gælder ikke de ansatte. Hvis du spørger dem, hvorfor de blev to timer ekstra eller gjorde en ekstra indsats, så er det ikke pengene, der driver dem. De gør det for at hjælpe en kollega eller for at gøre en forskel for det projekt, de arbejder med,” forklarer Rasmus Ankersen.

BLå BoG Rasmus Ankersen, 26 år, har i bogen Leder DNA besøgt en række af Danmarks dygtigste ledere, for at finde ud, hvad der driver dem, og hvilke egenskaber, der hæver dem over gennemsnittet. I sin kommende bog ’Opdragelse af en vinder’ har han besøgt en række af verdens ypperste sportsfolk og deres trænere, for at undersøge, hvad der gør forskellen på nr. et og nr to. Rasmus Ankersen er direktør i firmaet Winners Lab og ejer sammen med sin bror Jonas Ankersen forlaget Turbulenz. Han er desuden bestyrelsesformand for medievirksomheden Vermø.

Hvorfor er vi her? Det skal på den anden side heller ikke være nogen hemmelighed, at virksomheden er afhængig af at tjene penge, mener han, men ledelsen må forstå, at det ikke er det, der motiverer de ansatte. ”Og det er der mange ledere, der ikke forstår,” slår Rasmus Ankersen fast. I stedet for at tro, at de kan motivere folk med snak om bundlinje og tal, så er det i stedet følelser, de skal kommunikere til de ansatte. ”Værdier og formål skal stå lysende klart, så de ansatte forstår meningen med deres arbejde. Den unge generation har nemlig andre ’drivere’ end penge. For dem handler det om selvrealisering, eller at de gerne vil gøre en forskel,” siger han. Derfor er hans kæphest, at virksomheder, der gerne vil tiltrække gode medarbejdere, er nødt til at have sit ’hvorfor’ på plads. Hvorfor eksisterer virksomheden, og hvad ville der ske, hvis virksomheden ikke eksisterede? ”Det skal en leder kunne kommunikere meget klart, og han eller hun skal være i stand til at få medarbejderne til at købe ind på virksomhedens ’hvorfor’,” forklarer Rasmus Ankersen. Og det er dyrt ikke at have styr på virksomhedens eksistensberettigelse. ”Det er min påstand, at hvis du som medarbejder ikke har dit ’hvorfor’ på plads, så udnytter du ikke 30-40 procent af dit potentiale, ligesom virksomheden lider et stort tab af dine evner.” Beløn de gode handlinger For at ansatte kan forstå virksomhedens værdier og dets ’hvorfor’ er det ledelsens ansvar, at det bliver synliggjort og konkretiseret for medarbejderne, så de er klar over, hvilken retning virksomheden går i.

Men det kræver en stor indsats fra virksomheden for at sikre, at værdierne kommer til at leve og ikke bare hænger på væggen. Værdiimplementering handler nemlig om at belønne de handlinger, der understøtter værdierne, og straffe de handlinger, der ikke underbygger dem. Og at belønne handler om anerkendelse og kan være alt fra en rosende mail til et par flybilletter til Berlin. Bare det er synligt. ”Det er den måde, man skaber kultur på,” konstaterer han. ”Man kan ikke tænke sig ind i værdier, man er nødt til at handle sig ind i dem. Så hvis ikke virksomheden meget konkret udtrykker værdierne og giver plads til, at de ansatte efterlever dem og belønner den adfærd, så er det ingenting værd.” At nogle værdier kan være letkøbte og ikke helt reelle, kommer tydeligt frem i krisetider som den nuværende finanskrise, mener Rasmus Ankersen. ”Pisser man på medarbejdernes ve og vel og fyrer til højre og venstre, når det går skidt, selv om det er en værdi, at man vil behandle medarbejderne med respekt, så viser det, at værdierne ikke er noget værd.” ”Det kan heller ikke nytte noget, at ens ansatte oplever, at deres ideer og initiativ bliver skudt ned og mødt med en negativ attitude, hvis en af virksomhedens ideer er at tænke stort. For at tænke stort skal man turde at være kreativ og skyde forbi, uden at det bliver brugt i mod en.” Lederens rolle ændrer sig Ifølge Rasmus Ankersen er lederens rolle ved at ændre sig, og man skal som chef tænke meget over, om man giver sine medarbejdere god energi, eller om man gør dem dårligere gennem sin opførsel og mentale

www.odlmagasinet.dk

fem råd tiL at oPnå vindermentaLitet

Værdier som ’ærlighed’, ’flittighed’ og ’ansvarlighed’ er tomme ord som værdier for en virksomhed, mener Rasmus Ankersen. ”Det er bare

Tænk stort Tro på dig selv Spil for at vinde Vær altid på vej Gør rejsen til målet

indgangsvinkel. De fleste mennesker reagerer negativt på pisk og mangel på anerkendelse, og i moderne ledelse er det vigtigt, at man sørger for, at ens medarbejdere oplever en respektfuld og ligeværdig ledelsesstil - dog uden at gøre virksomheden til en socialinstitution. ”Mange har den opfattelse, at det er lederne, der vælger deres ansatte. Men folk i dag vil udvikle sig og har andre ambitioner end at være det samme sted i 40 år. Så vi skal til at vænne os til, at det er de ansatte, der vælger deres ledere,” siger Rasmus Ankersen og uddyber: ”Jeg tror meget lidt på den form for motivation, der hedder ’gør det her, eller du bliver fyret’. Det gør ikke folk bedre, og de gider ikke høre på det. I stedet skal man stræbe efter at skabe et arbejdsmiljø, der er så interessant, at folk ikke har lyst til at gå hjem. Det forudsætter en meget høj grad af ejerskabsfornemmelse hos medarbejderne, og sætter store krav til, at virksomheden involverer de ansatte i langt højere grad, end de fleste virksomheder gør i dag,” forklarer Rasmus Ankersen og henviser til en undersøgelse, der viser, at de bedste virksomheder er dem, der har de mest stolte medarbejdere. Stolthed i den forbindelse betyder, at de ansatte føler, at de hver især udfylder en vigtig rolle og er stolte af virksomhedens funktion i samfundet. Mindre løn motiverer Har du nogensinde mødt en virksomhed, hvor de ansatte ikke har lyst til at gå hjem? ”Hmm… Når du stiller det spørgsmål, så er du også inde og pille ved, om man kan motivere folk, der ikke vil motiveres. Og som leder - og især ejerleder - må man bare acceptere, at folk aldrig kommer til at brænde lige så meget for arbejdet som dig, fordi det er din virksomhed. Men der er nogle virksomheder, der virkelig gør meget for deres ansatte, men det skal komme begge veje fra.” En af de virksomheder, der ifølge Rasmus Ankersen forstår at gøre sig meget interessant, er filmselskabet Zentropa. De betaler konsekvent deres ansatte en væsentligt lavere løn end andre steder i branchen for at sikre sig, at folk er der, fordi de brænder for arbejdet, og er villige til at lide det afsavn for at kunne være der. ”Men det er klart, at det kun fungerer, når du er i stand til at tilbyde noget, folk ikke kan få andre steder.”

billetten til at være med i spillet.”

. re på

me eget

-Se m

B Y G G E S E L S K A B

e.dk d n i l e olavd

OLAV de LINDE

DOK 8000 le -til

. je..

2 .200 m 1 - ca. 2 2 de E n D e A n G er lig BALTICA lager ell r. m2 + drift. , n io t k Produ 400,- p ange je fra kr. al med m rte. h s n o Årlig le ti k store po et produ t højloft eder og meget Ekstrem h g li lsemu anvende

-til leje...

BALTICA GADE 18 - 207 og Kontor 236 m 2 Årlig le je fra kr. 750,- pr. Fritligge m 2 + dr nde kon ift. torlejem Har tidli ål i 3 eta gere væ ger. ret Kan evt. opdeles benyttet som a dm. kon i 2 lejem andet b to eståend e af 1. o ål, -et i stueplan r. g 2. sale og et n.

...Søger du enestående kontordomicil? Erik Wilhelmsen, Chefkonsulent

Så kontakt mig på... Tlf.: 89 39 70 87, Mob.: 29 69 39 12, eller via E-mail: ew@olavdelinde.dk

Balticagade • Århus Havn e...

lej -til

m2 E 20 - 1.986 d. etc. BALTICAGAD , lager, pro m o ro w o sh 2 Kontor, m + drift. r. 400,- pr. k a fr je le Årlig større lbeliggende øjloftet og ve de mindre værkh lig an dv Usæ den al samt tilstø ort og produktionsh ed meget st m ål m je le et er er H steder. potentiale. spændende

-til leje... BALT IC Kont AGADE 1 o Årlig r, showr 6 - 2.400 oom leje m2 ,l fra k Særd r. 50 ager, pr o e 0,- p havn les attra r. m 2 d. ell. lig kt e n. + dri øjeb bassinne ive og ly ft. likke s t . e L l e ok t. jemå -Ring let p aler lige og få rojek indﬂ tudv ud mod ydel ikles se på i dine nye loka ler?.. ..

.. -til leje

. je.. e l il

-t

BALTICAGADE 14 - 180 m2 Kontor Årlig leje fra kr. 500,- pr. m2 + drift. Gode lyse og re gulære kontor lo kaler mv. i pavi lionbygning tid lligere benytte t som adminis onskontor for tratiskibsværft.

1.068 m DE 10 - er A G A IC . BALT kæld 2 + drift jemål i pr. m Lagerle fra kr. 225,ål i god je erlejem g le la g li re r r Å ø ende st ed god t beligg lokale m Attraktiv Århus havn. r e g la t r på af et sto kælder t består selsrampe. le å m je r Le ilkø tionel t og funk

F r i c h s p a r ke n , S ø r e n F r i c h s Ve j 3 8 A • 82 3 0 Å b y h ø j • t e l e f o n 8 615 4 2 4 4 • www.olavdelinde.dk

B yg g ese l ska b O l av d e Li nd e

V I

S K A B E R

L I V

www.odlmagasinet.dk

JeG har

fortJent det Jesper Buch har slidt, knoklet og mistet. Med base i Århus skabte han sig et navn, et nyt liv og en af Danmarks største internet-succeser. Idémanden bag Just-Eat puster ud i Marbella. Te k s T : k i m k o n n e r u p

et gamle årtusinde var knapt nok blevet koldt og dotcom-boblens kollaps blæste stadig kolde vinde ind over IT-branchen. Men i Oslo sad en ung handelstrainee på den danske ambassade og rasede over at han ikke kunne finde en pizza. ”Jeg har sgu aldrig været i Norge andet end to dage på ski, så jeg aner ikke noget om noget da jeg flytter derop. Jeg vidste for eksempel ikke lige hvor jeg skal bestille en pizza. Jeg havde et behov jeg ikke kunne få opfyldt. Det er altid sådan store succeser opstår. Det er en eller anden fyr der har et behov som ikke bliver opfyldt, og så går han i gang.”

www.odlmagasinet.dk

Det var det Jesper Buch gjorde. Han kunne ikke finde ud af hvor han skulle bestille mad, for han havde ikke et menukort hængende på køleskabsdøren. Så han søgte på det dengang nye og revolutionerende internet. Uden resultat. ”Jeg tænkte, at det her kan da ikke passe. Jævnfør Maslows fysiske behov skal vi have mad tre gange om dagen, og det kan man ikke engang bestille på nettet. Heller ikke i Danmark. Så jeg begyndte at bygge en forretningsplan op omkring det.” Tanken om Just-Eat var født. En onlineportal for bestilling af fastfood. Han havde ingen penge og heller ikke alle de nødvendige kompetencer, så i stedet kontaktede Jesper Buch nogle af de mennesker der kunne være med til at gøre det til en kæmpesucces og tilbød dem en procentdel af virksomheden. ”Jeg vil hellere have 25% af en kæmpesucces end 100% af en fiasko. Jeg var relativt ung – midt i tyverne – men jeg troede godt jeg kunne drive selskabet og tegne selskabet som direktør. Men jeg var egentlig ikke særlig glad for salg, kode kunne jeg overhovedet ikke, markedsføring havde jeg ikke penge til og regnskab skulle jeg finde en revisor til.” Det blev starten på en lang hård overlevelseskamp for Buch og kammeraterne. De første tre år var Just-Eat ved at gå konkurs fem-seks gange. ”Jeg vidste at hvis ikke jeg gav den gas og viste overskud, så ville jeg være dybt forgældet de næste femten år. For jeg havde jo ingenting. Jeg lånte hele lortet i banken. Vi var virkelig pressede. Jeg vågnede op i tre f… år med en knude i maven, fordi vi lavede underskud hver eneste dag. Hvis jeg ikke troede på det her, så var jeg gået ned med stress i løbet af ingen tid.” Penge var der ikke mange af. Bruttolønnen blandt ejerne var i starten sat til 12.000. Jesper havde ikke engang en bil, og folkeregisteradressen var Gellerup-parken i Århus. Han kan stadig more sig over forholdet til sine bofæller.

”Jeg boede i Gellerup-parken i et bofællesskab med tre ræverøde piger. Jeg siger dig de var røde, så vi havde en ekstrem sjov kommunikation. Jeg gav 1.500 alt inklusiv. Men jeg var der jo aldrig, for jeg arbejdede altid. De brokkede sig helt vildt over, at jeg ikke deltog i fællesskabet og ikke gjorde rent. Så jeg sagde: Hør her, jeg er simpelthen så presset, kan jeg ikke betale jer for at klare min fjerdedel? Det skal man altså ikke sige til SFere! Hold kæft jeg fik en opsang. Det kan jeg godt grine af i dag, for jeg havde det godt nok.” Efter fire år kom belønningen i 2005. Just-Eat gik break-even, lavede en lille mil-

”Jeg tog til London og startede forfra kun med et par Bilka-poser i hånden. Jeg havde helt glemt hvor hårdt det var at starte fra bunden af. Det var nok godt nok, for ellers var jeg sikkert aldrig taget derover. Men i dag er vi større i England, end vi er i Danmark. Det var enormt hårdt, men det var også spændende. Tre vilde år i mit liv.” I dag er Just-Eat etableret på syv markeder, antallet af ansatte er over 200 og den samlede omsætning af mad bestilt via Just-Eats sider runder milliarden. Jesper Buch trak sig sidste år ud af den egentlige ledelse, men sidder stadig som aktionær. ”Nu har jeg så restitueret i en periode i Marbella på Costa del Sol, hvor jeg har det rigtig rigtig godt. Jeg står op med et smil og jeg har faktisk aldrig haft det bedre, synes jeg.” Han understreger at tiden med Just-Eat har været spændende og interessant. Han har mødt masser af ’kick-ass folk og fået kammeratskaber der vil holde livet ud. Og han synes selv han ville være et skarn, hvis han brokkede sig. Men arbejdet har også været hårdt og haft sine omkostninger. ”For jeg har kraftedeme givet den gas, hvor mange bare har sagt nåja. Jeg er blevet ved, selv om jeg har mistet. Jeg har mistet mit forhold. Jeg har en fantastisk dejlig datter, som jeg ikke ser til hverdag. Det er på grund af forretningen, fordi det simpelthen ødelagde mit forhold.” ”Jeg plejer at sige til mig selv hver morgen: Jesper du har fået en gave. Du har en evne til at skabe forretning, og til at motivere folk til at skabe forretning for dig. Det skal du aldrig glemme. Og så skal du have begge ben solidt plantet på jorden, anerkende dig selv, og ellers bare give den gas. Det er først nu jeg rigtig er begyndt at nyde frugterne,. men skal jeg være helt ærlig så har jeg altså også fortjent det.”

”Det var det vildeste. Vi havde kæmpet

og haft ideen i vores hjerner siden 2000 og gik online 2001. Så ﬁk vi e-handelsprisen og anerkendelsen. Det foregik i Danmarks Radio i Søborg til et stort gallaarrangement med middag og præmieoverrækkelse. Og jeg kan bare huske de tre sekunder stadigvæk, hvor der bliver sagt ’… og vinderen er: Just Eat!’ Hold kæft det var for vildt, mand.” lion i overskud og vandt så e-handelsprisen. Et øjeblik som i Jespers minder kun overgås af datterens fødsel. ”Det var det vildeste. Vi havde kæmpet og haft ideen i vores hjerner siden 2000 og gik online 2001. Så fik vi e-handelsprisen og anerkendelsen. Det foregik i Danmarks Radio i Søborg til et stort gallaarrangement med middag og præmieoverrækkelse. Og jeg kan bare huske de tre sekunder stadigvæk, hvor der bliver sagt ’… og vinderen er: Just Eat!’ Hold kæft det var for vildt, mand.” Samme år kom der nye investorer til Just-Eat, og Jesper Buch rykkede teltpælene op for at flytte succesen ud over landets grænser.

www.odlmagasinet.dk

kulturelt

www.odlmagasinet.dk

krydsfelt Erhvervsliv, kultur, forskning og undergrund mødes på havnen i Odense. Vi mødte ildsjælen og idémanden Anders Nyborg i det smukke, gamle kornlager. T e k s t : K i m K o n n e r u p, F o t o : M i k a e l L y k M a d s e n

P eer El m elu ng - P r æst ek ær

www.odlmagasinet.dk

kulturelt

krydsfelt

”

Hvis ikke der er nogen af os andre der gør noget, så bliver det lavet om til kontorer. Eller samlehaller for køkkener. I sådan et havnemiljø kunne jeg godt tænke mig også at have et krydsfelt mellem kultur, videninstitutioner og erhvervsliv. Det giver jo god mening, i den verden vi lever i nu, at skabe nye synergier.” Anders Nyborg er leder af Odense Internationale Musikteater. Men vi møder ham i en tom kornhal på Odense Havn. Det vil sige, helt tom er den nu ikke. Sæsonens sidste korn blev kørt ud for et par uger siden, og der går nogen måneder inden næste høst kommer til. I mellemtiden benytter teatermanden lejligheden til at fylde bygningen med et virvar af skatere, musikere, parkourartister, DJs, poeter, dansere, bmx’ere, poledancere, teaterfolk … og robotdesignere fra Syddansk Universitet.

www.odlmagasinet.dk

”Det er vejen til vækst og udvikling. Der bliver ikke opfundet helt nyt. Der bliver opfundet noget ovenpå noget andet. Eller man opdager en ny anvendelighed på noget der allerede eksisterer. Ved at puste lidt til det, eller give det i hænderne på nogle andre der bruger det på en ny måde. Det kunne jeg godt tænke mig var noget man ad tid fik skabt, og gerne her på havnen.” Forestillingen Me-We Urban United er ikke en typisk teaterforestilling. Det er et multimedieshow, hvor lys, lyd, ord, musik og action fra byens subkulturer mødes i et bombardement af sanseindtryk. Inden da har man kunnet gå på opdagelse i en sælsom verden af kunst og robotdesign i forhallen. ”Der bliver talt så meget om denne havn. Vi har en kulturpolitik der siger at kulturen skal ud i byen, på gader og stræder. Men det gør man kun ved at lege sammen, for det er svært at få sådan noget til at fungere på mødeplan. Nu var muligheden her for at sætte det i gang og konkretisere det.” Oplevelsesteknologi Der er flere ideer, der har ført til denne event. Et samarbejde med Teknologisk Institut og flere lys- og lydfirmaer om at få deres teknologier integreret i endnu højere grad i scenekunsten. Og en gammel tanke Anders Nyborg har haft om et ”Center for Oplevelsesteknologi”. ”Tænk hvis de her to haller kunne blive et sted, hvor erhvervslivet kunne promovere nye produkter, fordi her var den ypperste teknologi og folk der vidste hvordan man skulle bruge det. Eller videninstitutioner kunne bruge det til afprøvning i andre rammer end de typiske forskermiljøer. Man kunne vise sine opfindelser og innovationer for offentligheden.” Anders Nyborg har haft kontakt med Olav de Linde i et par år, og blev herigennem opmærksom på bygningerne. ”Indvendigt er det er nogen af de smukkeste bygninger på havnen, så det var jo oplagt at lave noget her. At det så på ingen måde egner sig til at opbevare menneskelig adfærd, det er så noget helt andet. Det er faktisk en umulig opgave på så kort tid. Men det har også vist sig, at når man ser andre bære til, så er der mange flere der gerne vil give en hånd med. Han har oplevet en stor interesse og opbakning, både fra sponsorer men også fra kommunen. Især de mennesker, der sidder med den overordnede byudvikling eller konkrete projekter på havnen.

kulturelt

krydsfelt

Anders Nyborg er leder af Odense Internationale Musikteater, men også idémanden bag eventen „ME WE Urban United“ der i maj og juni fandt sted i to lagerhaller på Odense Havn, hvor der normalt opbevares korn. De midlertidige tilskuerpladser faldt godt ind i de flotte gamle trækonstruktioner.

”De kunne pludselig se, at nu sker der altså noget konkret, som de kan hægte sig på. Når man får noget konkretiseret, så er det meget nemmere at se hvad det er.” Titlen ”Me We” er faktisk verdens korteste digt, udtalt af selveste Muhammed Ali under en tale til afgangseleverne på Harvard-universitetet. For Anders Nyborg opsummerer de to ganske korte ord en holdning til relationer og samarbejde. ”Vores tanke er at vise, at når man mødes, så bryder man fordommene ned. Jeg synes digtet indeholder en social-konstruktionistisk tilgang, altså den tanke at alt sker i relationer. Det kan godt være jeg kan noget, men sammen med jer så kan jeg noget mere. Og sammen med jer, forstår jeg hvem jeg selv er.” Der står næppe skrevet i Anders Nyborgs stillingsbeskrivelse at han skal kaste sig ud i vanvittige lokalpolitiske kulturprojekter. Men han kan ikke bare sidde på sit teater og være ligeglad, siger han.

”Men jeg beriges jo også ved mødet med andre mennesker. Jeg synes det er fantastisk at mødes med nogen der har nogle resurser som jeg ikke har. De giver mig indblik og indsigt i noget jeg ikke vidste. Grundlæggende findes der ikke noget mere livsbekræftende end at møde nogle mennesker der beriger en. Hvis man vil det, må man selv være opsøgende og strække armen ud. Være generøs, iderig eller initiativrig og så stille sine egne kompetencer og resurser til rådighed.” Han skuer ud over den store hal, hvor ramper, podier, stole, lamper er ved at tage form til et fiktivt og imaginært bymiljø, der skal være rammen for kultureventen. ”Det er tanken med det her, at bringe det hele sammen. At gå fra at være individuel til at være en gruppe. En forening af hvad byen vil og hvad byens grupperinger kan sammen. At vise den store spændvidde med alle sponsorer og samarbejdspartnere.”

. . . e j il le

B Y G G E S E L S K A B

OLAV de LINDE

-t

Kontordomicil • 352 m2 Toldboden • Londongade 4, st. • Odense Havn

Årlig leje kr. 850,- pr. m2 • Unik og fredet ejendom med byens bedste udsigt til Odense Havn • Gennemgår pt. totalrenovering med gedigne kvalitetsmaterialer • Traﬁkalt velbeliggende tæt på banegård og off. transport • Midt i spændende og dynamisk vækstområde

Niels B. Christiansen, Chefkonsulent

-Nye og ”Skræddersyede” lokaler? ...Ring til mig på Tlf.: 2966 0119 Th r i g e - Fi r k a nte n, H a u b e rg s vej 1 • 50 0 0 O d e n s e C • te l efo n 654 4 424 4 • w w w.o l avd e l i n d e.d k

B yg g ese l ska b O l av d e Li nd e

V I

S K A B E R

L I V

www.odlmagasinet.dk

fodBoLd kan rette oP På rødderne To af Danmarks største fodboldproﬁler er gået sammen om projekt ’Fodbold Fulton’, der med fokus på fodbold skal holde unge rødder fra kriminalitet. a F r a s m u s B a r u d TH o m s e n

k i m k on n e ru p

Fo T o: C a r s T e n l u n d a g e r

Lars høGh Født 14. januar 1959. Tidligere landsholdsspiller (målmand) i fodbold. Som målmand opnåede han 817 førsteholdskampe for OB og blev danmarksmester med holdet i sæsonerne 1977, 1982 og 1989. I sin spillerkarriere opnåede han desuden 8 A-landskampe. Høgh blev i 2006 tilknyttet Idrætsskolerne i Oure og driver firmaet Lars Høgh Coaching ApS, der har til formål at udvikle målmænd og målmandstalenter over hele verden.

www.odlmagasinet.dk

odbold er mere end tidsfordriv og flotte mål. Det kan ændre verden. I hvert fald hvis man spørger Brian Laudrup og Lars Høgh, der arbejder på at starte et socialt fodboldprojekt for utilpassede unge. De to tidligere landsholdspillere har begge haft et liv med fodbold på topplan.Brian Laudrup har haft en stor karriere i Tyskland, Italien, Skotland og Danmark, mens Lars Høgh har haft 817 førsteholdskampe som målmand for fodboldklubben OB.

”For mig ligger den store personlige tilfredsstillelse i at vise, at fodbolden er mere end et spil, og at man ikke skal latterliggøre det. Fodbold kan starte og slutte krige, og der ligger så mange følelser forbundet med det, at hvis man bruger det rigtigt, kan det ændre folks liv,” fortæller Lars Høgh. Den første spire til ideen fik Laudrup og Høgh, da de for et par år siden tog en gruppe unge rødder under vingerne for i et tv-program at vise, at fodbolden kunne hjælpe dem på rette spor. På banen gik det fint, men lige så snart de unge var på den anden side af kridtstregen, kunne de to ikke styre dem længere. Mere fodboldcamp end institution Løsningen på det problem fandt de ved ideen om en kostskole, hvor de unge skal bo, træne og have deres hverdag. Langt væk fra deres gamle liv og venner. Et vigtigt mantra for projektet er, at stemningen mere skal være fodboldcamp end døgninstitution. ”De unge skal henvises til fodboldskolen af kommunerne, og det er ikke noget krav, at de unge har et stort fodboldtalent. Det vigtigste er, at de har en reel chance for at få noget ud af opholdet.” På skolen skal de unge træne tre gange om dagen, og ind i mellem træningen skal der laves skolearbejde. Træneren skal også være drengenes lærer, så man kan overføre energien og respekten fra fodboldbanen til klasselokalet. En arbejdsgruppe med gode erfarne kræfter har udarbejdet en detaljeret drejebog for skolen, blandt andet læringsstilsekspert Svend Erik Schmidt, kendt fra de banebrydende TV2-dokumentarer ”Plan B” og ”Skolen - Verdensklasse på 100 dage”, der ser en spændende udfordring i at lave verdens første klasseværelse på en fodboldbane. Øl og pariserbøffer Det var på Cafe Lygten i Københavns Nordvest kvarter, at ideen om Fodbold Fulton så sin begyndelse. To uger forinden var en mand vist nok blevet skudt selv samme sted, men denne aften var der ro, mens Brian Laudrup, Lars Høgh og Fultonskipper Mogens Frohn spiste en pariserbøf, drak en bajer og snakkede om projektet.

Brian LaudruP Født 22. februar 1969. Spillede 82 kampe på landsholdet og scorede 21 mål. Han debuterede i 1987 mod Tyskland og afsluttede sin landsholdskarriere i 1998 mod Brasilien ved VMslutrunden i Frankrig. I 1992 var han med til at vinde europamesterskabet i fodbold med det danske landshold i Göteborg, Sverige. Desuden har han spillet for en række af Europas største fodboldklubber; Brøndby IF, Bayer Uerdingen, Bayern München, AC Fiorentina, AC Milan, Glasgow Rangers, Chelsea FC, FC København og Ajax.

www.odlmagasinet.dk

De to pensionerede fodboldproffer havde i længere tid gået med tanken om, at de gerne ville bruge deres passion og viden om fodbold til at gøre en forskel for nogle unge mennesker. Lidt i samme stil med det som Mogens Frohn havde gjort i 1976, da han satte sejl og tog den første gruppe socialt belastede unge med ud på verdenshavene ombord på skonnerten Fulton. Derfor mødet med den gamle kaptajn. ”Vores håb er at starte en kostskole op, hvor unge med en social slagside kan bo og koncentrere sig udelukkende om at spille fodbold og gå i skole,” fortæller Lars Høgh. Ikke for at gøre dem til superligaspillere, men for at de unge gennem fodbolden kunne få et holdepunkt og lære nogle grundlæggende menneskelige færdigheder. Ifølge de to fodboldhelte var der overraskende store ligheder mellem det projekt, de havde i tankerne, og det Mogens Frohn havde skabt med Fulton. ”Samfundets regler kan godt virke diffuse for den type unge, som vi henvender os til. Men reglerne på en fodboldbane, ligesom på et skib, kan de godt forstå. Håbet er så, at de med tiden kan overføre det, de lærer på banen, til livet uden for – altså respekten for andre og nødvendigheden af samarbejde, og at man holder sine aftaler,” fortæller Brian Laudrup. Det bedste af det bedste Projektet er detaljeret beskrevet og arbejdet med at finde fondsmidler og finansiering er i fuld gang, men selv om alle instanser er meget begejstret, er det ikke så lige til at skaffe penge i disse tider. Alligevel håber de at kunne åbne skolen i starten af 2011, for alle er enige om der er behov for nye initiativer for utilpassede unge. Laudrup og Høgh mangler også stadig at finde det rigtige sted til kostskolen. Et af kravene er, at det skal ligge væk fra de store byer, så de unge rødder kommer langt væk fra deres daglige miljøer. For det handler først og fremmest om at holde de unge fra kriminalitet og give dem et alternativ til et liv med ballade og problemer. Vi skal lave mennesker, ikke fodboldspillere ”Vi skal ikke lave fodboldspillere, vi skal lave mennesker. Fodbolden er kun midlet til at nå det, og skulle der komme en eller to rigtig gode spillere ud af det, så vil vi ikke være kede af det. Men det er ikke vores fokus,” siger Lars Høgh og uddyber: ”Vi tror på, at vi kan flytte dem. Når de er ombord på Fodbold Fulton skal de føle, at de bliver bakket 100 procent op. Derfor skal de have de bedste støvler, de bedste baner, de fedeste udlands-ture, så det virkelig

bliver en positiv oplevelse, som de kan tage med sig videre i livet. De værdier, der ligger i, at de unge får det fysisk godt med sig selv, bliver også et vigtigt element i projektet.” Det er ikke meningen, at Laudrup og Høgh skal have deres daglige gang på fodboldskolen, men de vil være der så meget, som det kræves. Både for at støtte de unge i deres udvikling og for at sikre, at projektet går som planlagt. ”Vores opgave bliver at fylde alt indholdet, træne med drengene, ansætte folk og stå for alt det fodboldfaglige. Men vi skal ikke vælge den pædagogiske linje – der skal uddannede folk til,” understreger Brian Laudrup. De unge skal videre i livet Både Laudrup og Høgh benægter, at de selv var nogle rødder som unge. Men alligevel har de brugt fodbolden som et trygt holdepunkt gennem hele deres opvækst. ”Rent menneskeligt har fodbolden været

omdrejningspunktet i vores liv. Den er for os begge den største lidenskab i vores liv, og det, der driver værket. Som børn spillede vi bold i skolegården, vi spillede bold efter skole, og vi spillede bold om aftenen, indtil det blev mørkt. Man lavede næsten ikke andet. Jeg tror også, at det er årsagen til, at der blev skabt så mange gode fodboldspillere dengang. I dag er der jo mange andre ting, der trækker i de unge,” siger Lars Høgh. Ifølge de to tidligere landsholdsspillere er håbet, at de unge efter et år eller to på Fodbold Fulton er klar til at komme videre til en almindelig idrætsefterskole, en læreplads eller en anden form for uddannelse. ”Vi arbejder på at skabe nogle kontakter, så der er muligheder for, at de unge kan komme videre efter et ophold på Fodbold Fulton. Målet er også, at de fastholder forbindelsen til fodbold, enten som spiller eller træner,” siger Brian Laudrup.

www.odlmagasinet.dk

B Y G G E S E L S K A B

OLAV de LINDE

... e j e l -til

l 2. sa + . 1 et!

udle

Kontor • fra 400 - 2.000 m2 Sverigesgade 5 • 5000 Odense C

Årlig leje fra kr. 995,- pr. m2 • Særdeles præsentabel ejendom m./unik beliggenhed på Odense Havn • Enestående mulighed for eget kontordomicil i hele bygningen • Totalrenoveret pakhus nyopført i smukke genbrugstegl • Velegnet til kontor, galleri, restaurant/café el. lign.

-Nye og ”Skræddersyede” lokaler? ...Ring til chefkonsulent Susanne Blix, Tlf.: 2966 5040 Th r i g e - Fi r ka nte n, H a u b e rg s vej 1 • 50 0 0 O d e n s e C • te l efo n 654 4 424 4 • w w w.o l avd e l i n d e.d k

B yg g ese l ska b O l av d e Li nd e

V I

S K A B E R

L I V

www.odlmagasinet.dk

Jan Ballings fine figur af Bernhardt Jensen blev i begyndelsen af april 2010 opstillet for enden af Frederiksgade ned mod Ă&#x2026;en. Det var netop her, et gadegennembrud for altid ville have delt byen.

www.odlmagasinet.dk

Manden med cyklen For enden af Frederiksgade i Århus står en ny bronceskulptur af en mand med en cykel. Blandt Bernhardt Jensens mange bedrifter som lokalpolitiker og borgmester huskes især hans modstand mod at rive Latinerkvarteret ned og anlægge en ny bred motorgade. Han satte sin cykel på tværs og gjorde en forskel, vi kan glæde os over i dag. Te k s t : H e n r i k F o d e , F o t o : M i k a e l Ly k M a d s e n

Alle tiders Århusianer Bernhardt Jensen er alle tiders århusianer! Det fornemme prædikat blev givet den visionære borgmester 35 år efter, at han forlod borgmesterkontoret. En enstemmig dommerkomité kårede Bernhardt Jensen som vinder af JP Århus’ store konkurrence foran købmand Hans Broge – en anden af historiens betydende skikkelser i Århus. Det var især på grund sin kamp mod en ny, stor vej gennem det centrale Århus, at Bernhardt Jensen var urørlig. Som borgmester frelste han det enestående latinerkvarter fra ødelæggelse med sin indædte modstand mod det storstilede projekt Ny Hovedgade, der skulle have moderniseret trafikken i Århus og ført byen ind i fremtiden.

Illustration fra forsiden af den bog der blev udgivet i forbindelse med afsløringen af en bronzefigur af Bernhardt Jensen på 100 års-dagen for hans fødsel 13. april 2010. Bogen fortalte i tekst og billeder om manden og hans indsats for den by, han satte så højt. Det var tegneren Rasmus Høyer fra Jyllands-Posten, der havde stået for forsiden.

www.odlmagasinet.dk

Så voldsomt så gadegennembruddet ud i teknikernes forslag. Det var det, politikerne fik forelagt i 1952. Der blev arbejdet med projektet til begyndelsen af 1960erne, før Berhnadt Jensen „satte sin cykel på tværs“.

Latinerkvarteret reddet Sådan blev planen lanceret, da en kommission i 1954 foreslog, at der blev ført en 45 meter bred motorgade tværs igennem den centrale bykerne. (ill) Vejen skulle være omkranset af høje, ens etageejendomme fra Rådhuspladsen via Frederiksgade, Immervad, Lille Torv, Badstuegade, Volden, Studsgade og Mejlgade til Østbanetorvet. En række eksisterende bygninger måtte rives ned for at bane vej for at opfylde visionen. Populært sagt stillede Bernhardt Jensen sin cykel i vejen for ”fremskridtet”. Projektet blev standset. Men, han havde da alle imod sig. Både fagbevægelsen, byrådet og en række interesseorganisationer ønskede at få ryddet op i byen. 155 gamle huse var udset til at skulle falde for projektet eller fremskridtet, som det blev sagt af tilhængerne. Planerne var så langt fremme, at kommunen havde opkøbt en række ejendomme, som man lod forfalde. Det er en række af disse, der nu er sat i stand og har skabt en helt unik atmosfære i det gamle krogede gadenet med rødder tilbage fra middelalderen. Fra journalist til byrådsmedlem og rådmand Bernhardt Jensen kendte sin by. Han var født 1910 på Trøjborg og havde haft sin skolegang på Frederiksbjerg. Efter realeksamen kom han i lære på det socialdemokratiske dagblad Demokraten, hvor han hurtigt blev en velkendt skribent. I de første mange år skrev han om alt – men påfaldende nok næsten intet om kommunalpolitik. Det var han ellers blevet dybt engageret i. Ved det mærkelige valg i foråret 1943 var han opstillet til byrådet og fik socialdemo-

www.odlmagasinet.dk

Det var sådanne store og velillustrerede bøger, Bernhardt Jensen præsenterede byens læsere for.

kratiets sidste mandat. Byrådet var endnu præget af politikere, der var på vej til at fejre et 40 års jubilæum på rådhuset. Det var tilfældet med den gamle overlærer Mousten, der ikke mindst foreløbig skyggede for Bernhardt Jensen. Ved det følgende valg i 1946 fik den 36-årige genvalgte journalist for alvor fat i det politiske arbejde bl.a. som formand for skolenævnet. I et snævert samarbejde med borgmester Unmack Larsen påbegyndte de to et reformarbejde, der kulminerede med indførelsen af magistratsstyret i 1950. Her blev Bernhardt Jensen skole- og kulturrådmand og kunne omsider forlade opgaverne på Demokraten, da rådmandshvervet var fuldtidslønnet. Herefter kæmpede han for sine mærkesager: Nye skoler og biblioteker. I fritiden fik han lejlighed til at se på byens gamle arkivalier. Hvad rummede de til byens historie? Rådmanden var begyndt at samle materiale om sin by og systematisk besøge de gamle kvarterer. Borgmester og samlende ﬁgur I efteråret 1957 måtte Sven Unmack Larsen træde tilbage som borgmester. Hans naturlige efterfølger var Bernhardt Jensen. Han gav sig straks i kast med et nyt vigtigt spørgsmål. Århus havde behov for mere jord til den fortsatte udvikling. Et stort udredningsarbejde kom i gang og med det visionerne for det politiske stormskridt for byen, der fulgte med kommunalreformen i 1970. Den betød at ca. 20 forstads- og omegnskommuner blev en del af det nye Storårhus. Herefter fik byen muligheder for at udvikle sig til det vi kender i dag. Afgørende for at projektet lykkedes – det var landets mest omfattende sammenlægning – var det ikke mindst at borgmesteren havde skabt et godt tillidsforhold til nabokommunernes lokalpolitikere. Ved kommunalvalget i marts 1970 havde det også medført, at han systematisk havde arbejdet for, at også de ”indlemmede kommuners” gamle politikere blev placeret på en sådan måde på valglisterne, at de var sikre på valg. Omegn, forstad og købstad blev på den måde forenet i det nye byråd, der kom til at tegne den nye tid for Århus. Man kan ikke kalde borgmesteren for ”bagstræverisk”, selv om en af hans første opgaver var at afskaffe borgmesterbilen for at erstatte den med en høj sort cykel. Han havde visioner for byen, og så bl.a. de muligheder, der lå i en modernisering og udbygning af havnen med nye færgeterminaler og en udbygning af nordhavnen.

Borgmesteren som lokalhistoriker De mange opgaver havde slidt på Bernhardt Jensen. Hertil kom sygdom, der betød, at han i efteråret 1971 trak sig tilbage som borgmester for at hellige sig sin altoverskyggende interesse: Lokalhistorien. Allerede i 1956 havde han som kulturrådmand været med til at skabe Byhistorisk Udvalg, der skulle arbejde med lokalhistorie i bredeste forstand. Udstillinger, film, foredrag og endelig bogudgivelser. Nu kom de mange opsamlede informationer ham til hjælp. Det blev til en række bøger: Da Århus var Hollywood, der fortalte om den ældste filmproduktion i byen, siden fulgte en bog om varietéteatre og i 1971 udsendte han sammen med broderen Peder Jensen, der var arkivar på Demokraten, den store bog: Marselisborgskovene. Den var gennemsyret at hans store lidenskab for skovpartierne, for skovrrestauranterne, kapervogne og de gamle dampbåde, der sejlede folk til og fra skoven. Det lokalhistoriske arbejde blev vurderet så højt, at han i 1978 fik tildelt Århus Universitets æresdoktorgrad. Han døde imidlertid få måneder før overdragelsen. Tiden byen og manden Kredsen bag JP Århus-initiativet modtog så mange tilkendegivelser fra læserne efter præsentationen af Bernhardt Jensen som alle tiders århusianer at man besluttede at nedsætte en komite, der skulle skaffe midler til at rejse en figur eller statue af den tidligere borgmester. For komiteen var det afgørende at det var et tværpolitisk initiativ langt fra partipolitik. Da det lå fast, gik indsamlingsarbejdet i gang, og der blev peget på en kunstner: Den lokale Jan Balling, der allerede var kendt i byen for den fine figur i Ole Rømers Gade – Homo sedens. Jan Balling fik frie hænder, men arbejdede i løbende dialog med komiteen, der samtidig indgik i dialog med beslutningstagerne på rådhuset om den rigtige placering af figuren. Den skulle naturligvis opstilles for enden af Frederiksgade mod åen. Det var netop her, det voldsomme gadegennembrud ville have delt byen i to. Ideen blev godkendt og på 100-årsdagen for Bernhardt Jensens fødsel, 13. april 2010, kunne borgmester Nikolai Wammen i overværelse af flere af byens tidligere borgmestre afsløre Jan Ballings fine bronzefigur af manden, der med sin cykel spærrede for det voldsomme gadegennembrud. Bernhardt Jensen havde for altid gjort en forskel og vil netop på det sted blive husket for netop det. I forbindelse med afsløringen, blev der udsendt en bog under titlen Bernhardt Jensen. Den fortæller om manden, figuren og indsamlingen.

faGBoGen Anlægsgartnere

Jysk Plante- og Anlægsteknik ApS Salonikivej 10, 8530 Hjortshøj Tlf.: 86 99 91 66 · www.j-p-a.dk

Vesla Gulvteknik A/S Fabriksvej 12 · 6920 Videbæk Tlf.: 97 17 32 66 · www.vesla.dk

Have- og Landskabsarkitekt MDL Dorte Studsgaard Madsen - cand. hort. arch. Løgtenvej 91b · 8543 Hornslet Tlf.: 86 99 69 68 · mail@havearkitekt-ds.dk www.havearkitekt-ds.dk

FA. Ole Surland A/S Borggyden 4, Østrup · 8930 Randers SØ Tlf.: 86 44 20 81

Blikkenslagere

Eblings Blikkenslagerforretning Christian X‘s Vej 62 · 8260 Viby J. Tlf.: 86 14 58 58 · www.eblings-blik.dk

Z-huset, Århus havn

JYSK PLANTE- OG ANLÆGSTEKNIK ApS

Indretning

Viden der bringer men Fischer Danmark Viborgvej 159 · 8210 Århus V Tlf.: 70 15 40 55 · www.fischer-denmark.dk

Ingeniørfirmaer

NS rådgivende ingeniører a/sDanmark indgår i Rambøll Grup Rambøll inden for engineering, management og i Elverdalsvej 95A · 8270 Højbjerg kerede specialister, der medvirker i proje Tlf.: 86 27 24 88 · www.nsing.dk

Diamantboring

Diamantgruppen A/S Marøgelhøj 4 · 8520 Lystrup Tlf.: 86 74 16 99 www.diamant-gruppen.dk

samt 28 permanente kontorer i resten af

Rambøll Danmark Olof Palmes Alle 22 · 8200 Århus N Tlf.: 89 44 77 00 · www.ramboll.dk

Elektrikere

Henneby Nielsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S Østre Stationsvej 43 · 5000 Odense C Tlf.: 63 13 38 00 · www.henneby.dk

El-installation Schmidt & Øhrnstedt Tlf.: 63 76 60 90 kontakt@sikker-el.dk · www.sikker-el.dk Elevatorer

IT og hosting

Schindler Elevatorer A/S Marselis Boulevard 175-177 · 8000 Århus C Tlf.: 86 14 97 00 Næsbyvej 78 · 5270 Odense N Tlf.: 66 18 33 40 www.schindler.dk

FLC Danmark ApS Trindsøvej 7A · 8000 Århus C Tlf.: 70 25 09 55 · www.flc.dk Klima- og køleanlæg

eksperter i køl og klima

Entreprenører

Murer- og Entreprenørfirma

Poul Pedersen A/S Grimhøjvej 12 · 8220 Brabrand Tlf.: 86 26 21 44 · www.PP-as.dk

Angelo Køleteknik A/S Vestermarken 17 · 8260 Viby J Tlf.: 86 28 34 99 · www.angelo-cool.dk

Kontorleverandør

ZAP Søren Frichs Vej 3 8000 Århus C Telefon: 87 31 47 00 www.zap-in.dk

VAM A/S Limevej 5, Vester Alling · 8963 Auning Tlf.: 86 49 23 00 · www.vam.dk Kredit, revision og banker

Gulve og gulvservice

Hummels Guvlservice A/S Eskerodvej 18 · 8543 Hornslet Tlf.: 87 41 09 00 www.hummelsgulvservice.dk

BRFkredit Baunsgaarden Nørreport 26 · 8000 Århus C Tlf.: 45 26 82 00 · www.brf.dk

Landinspektører

Tag og tagdækning

Landinspektørfirmaet LE34 A/S Ryhavevej 7 · 8210 Århus V Tlf.: 86 15 90 11 Hestehaven 21 J · 5260 Odense S Tlf.: 77 33 22 44 www.le34.dk

Bakkekildegård Tagdækning A/S Skovsbovej 351 · 5700 Svendborg Tlf.: 62 21 22 49 Tømrere og trælaster

Spørring Tømrer- & snedkerforretning ApS Højgårdsparken 32B ·DK-8380 Trige Tlf.: 22 25 41 15 www.sporringgruppen.dk

Låsesmede

E. T. Låseservice v/Erling Skøtt Granbakken 3 · 8520 Lystrup Tlf.: 86 22 90 57 . www.et-laaseservice.dk

Malerfirmaer

LKN BYG ApS Havrekær 38 · 5474 Veflinge Tlf.: 64 80 15 15 · www.lkn-byg.dk Vagt og rengøring

Farve X-Perten Cikorievej 15 · 5220 Odense SØ Tlf.: 66 14 78 82 · www.X-perten.com Malerfirma Ernst Hansen A/S Nordlandsvej 76 · 8240 Risskov Tlf.: 70 27 12 11 post@malerfirma-ernst-hansen.dk Jema Color Skovparken 27 · 5853 Ørbæk Tlf.: 31 66 86 81 · www.jemacolor.dk Rengøring

Århus trappe - & erhvervsrengøring Holme Møllevej 37 Kld · 8260 Viby J Tlf.: 28 40 69 98 · www.aate.dk Stilladser

Århus Stilladser Aps/City Stilladser Aps Jegstrupvej 37 · 8361 Hasselager Tlf.: 86 26 16 44 · www.aarhusstilladser.dk PS-Stilladser A/S Sandgårdsvej 6 · 8950 Ørsted Tlf.: 86 48 99 00 · www.psstilladser.dk Fyens Stillads Co. A/S Tolderlundsvej 36 · 5000 Odense C Tlf.: 66 11 70 18 · www.fyensstillads.dk Stjerne Stilladser A/S Havnegade 88 · 5100 Odense C Tlf.: 66 13 07 08 · www.stjerne-stilladser.dk

VSG – Vagt & Service Gruppen Søren Frichs Vej 42 A · 8230 Åbyhøj Tlf.: 86 15 71 81 · vsg@c.dk VVS-firmaer

VVS firma P. Hermansen A/S Søren Frichs Vej 40B · 8230 Åbyhøj Tlf.: 87 34 42 44 · www.hermansen-vvs.dk

odL kontakt Byggeselskab Olav de Linde Frichsparken Søren Frichs Vej 38A, 8230 Åbyhøj Tlf.: 8615 4244, Fax: 8615 1048

Byggeselskab Olav de Linde Thrige-Firkanten Edisonsvej 3, 5000 Odense C Tlf.: 6544 4244, Fax: 6611 1168

Olav de Linde

Erik Wilhelmsen

Jytte Gram

Adm. direktør & indehaver Tlf.: 89 39 70 73 E-mail: odl@olavdelinde.dk

Chefkonsulent, udlejning Tlf.: 89 39 70 87 E-mail: ew@olavdelinde.dk

Bogholder, debitorstyring Tlf.: 89 39 70 72 E-mail: jg@olavdelinde.dk

Ole Byriel

Niels Christiansen

Gitte Jakobsen

Direktør, udvikling Tlf.: 89 39 70 71 E-mail: ob@olavdelinde.dk

Chefkonsulent, udlejning Tlf.: 65 44 42 53 E-mail: nc@olavdelinde.dk

Debitorstyring, Odense Tlf.: 89 39 70 82 E-mail: gj@olavdelinde.dk

John Skovbjerg

Jens Møller Boeriis

Jens Anker Bech

Direktør, drift & organisation Tlf.: 89 39 70 89 E-mail: js@olavdelinde.dk

Konsulent, udlejning Tlf.: 89 39 70 88 E-mail: jb@olavdelinde.dk

formand/servicechef Tlf.: 29 69 39 22 E-mail: jab@olavdelinde.dk

Lars Friis Christensen

Kaare Steen Petersen

Bent Werner

Afdelingsdirektør Tlf.: 65 44 42 46 E-mail: lfc@olavdelinde.dk

Arkitekt, tegnestuechef Tlf.: 29 66 03 58 E-mail: kp@olavdelinde.dk

Formand Tlf.: 28 10 66 23 E-mail: bw@olavdelinde.dk

Jørgen Skov

Jesper Veje

Jeanette Nielsen

Bazarchef Tlf.: 2810 6697 E-mail: jsk@olavdelinde.dk

Servicechef Tlf.: 65 44 42 52 E-mail: jv@olavdelinde.dk

Kreditorbogholder Tlf.: 89 39 70 84 E-mail: jn@olavdelinde.dk

Michael Egeberg

Sten Bjerregaard

Susanne Blix

Leder, Bazar Fyn Tlf.: 29 69 39 17 E-mail: me@olavdelinde.dk

Marketingansvarlig Tlf.: 89 39 70 92 E-mail: sb@olavdelinde.dk

Chefkonsulent, udlejning Tlf.: 6544 42 46 E-mail: xx@olavdelinde.dk

Charlotte L. Clausen

Annette S. Andersen

Helle Stenmann

Chefkonsulent, udlejning Tlf.: 89 39 70 95 E-mail: clc@olavdelinde.dk

Administrationschef Tlf.: 89 39 70 81 E-mail: asa@olavdelinde.dk

Receptionist Tlf: 86 15 42 44 E-mail: hs@olavdelinde.dk

t & kort nyt Nye lejere til Jens Baggesensvej 47 Så er der flyttet to nye lejere ind på Jens Baggesensvej 47, hvor der tidligere lå en forkromningsanstalt. Efter en gennemgående renovering, hvor alt er blevet skiftet ud og gjort pænt, er adressen indflytningsklar. Jens Baggesensvej ligger i området Katrinebjerg, nord for Århus, hvor der er store planer om at hele området skal tiltrække IT virksomheder. Så det er jo kun naturligt at de nye udlejere også er indenfor IT branchen. De to nye lejere er firmaet Look for fashion, der driver og udvikler modeportaler på internettet og Arnsbo media, der arbejder med markedsføring og kommunikationsløsninger på internettet.

Udlejning af mødecenter Frichsparken Mødecenter Frichsparken har alt hvad man har brug for, når man skal holde møder eller konferencer. Det 90 km2 store lokale har borde og stole til 30 personer, en projektor, lærred, whiteboard og trådløs netværk. Der er mulighed for at leje stedet i moduler af halve og hele dage. Derudover kan man få forplejning fra det lækre og nærtliggende Cafe Casava. For reservation af mødelokalet bedes man kontakte Olav de Linde i Århus.

Ny chefkonsulent for udlejning i Odense Susanne Blix blev pr. 1. januar 2010 ansat som chefkonsulent for udlejning, hos afdelingen i Odense. Og det er noget hun har glædet sig til. ” Jeg er rigtig glad for at komme til Olav de Linde. Der ligger mange spændende opgaver forude og specielt glæder jeg mig til at fortsætte udviklingen af havneområdet, Middelfartsvej og Thrigefirkanten her i Odense.” Olav de Linde har for Susanne Blix altid stået for kreativitet og kvalitet, og da muligheden for jobbet bød sig, skulle hun ikke bruge meget betænkningstid. ” For mig var det attraktivt at arbejde for Olav de Linde, som er så dynamisk og handlekraftig. De har en masse spændende ejendomme og udfordringer der skal overkommes. Det jeg kan bidrage med til den fortsatte udvikling af Olav de Linde, er min energi og mit kæmpe netværk, som jeg ser som en vigtig egenskab i mit job.”