Marianne Arup Fischer, Louise Britze, Henrik Bundgaard Nielsen og Charlotte Lydholm
Layout og produktion:
Jørn Thomsen/Elbo A/S, Kolding
Årsabonnement for 2024:
Kr. 275,-
Enkeltnumre: Kr. 75,-
Abonnement kan bestilles ved henvendelse til Kirkefondet.
ISSN 1601-8230
Forsidebillede:
Folkekirken var inviteret med til samtale med unge ved Grundlovsfest ved Frederiksberg Rådhus.
Foto: Espen Bock Andersen
4 / Det levende ord –hvor lever ordet i dag? af Ingrid Ank
6 / Troens nye plads i medierne: Fra kirkerum til offentlig samtale af Sarah Auken
8 / Samtalen om tro skal placeres på 2. etage af Malene Bjerre
10 / Den herredømmefri samtale af Kirsten Jørgensen
12 / Gudstjenesten som samtale af Birgitte Kragh Engholm
14 / ”Åbent gudstjenesteværksted” og tro af Thea Køllgaard Olsen
15 / Cave kender mørket, lyset – og Bibelen af Louise Britze
KIRKEN I DAG
20 / Hjælp til at få en samtale om tro i gang
21 / Skriftemålet genbesøgt af Kåre Egholm Pedersen
24 / Hvad er det, sjælesorgen kan? af Christine Tind Johannessen
26 / Er der en diakonal tilgang til samtale om tro? af Lena Margrethe Bentsen
28 / Den interreligiøse samtale af Agnete Holm
30 / Er folkekirkens sammenhængskraft truet?
31 / Nyt fra Kirkefondet
”Tro er at være til stede, høre, når nogen har kaldt”
HENRIK BUNDGAARD
NIELSEN
generalsekretær i Kirkefondet
En ny sæson i landets sognegårde, kirkecentre og konfrmandstuer er ved at blive skudt i gang med masser af tilbud om foredrag, sangaftener, hækleklubber, cafe-eftermiddage, sorggrupper og meget andet. Også hvis man har et særligt fokus på at ville tilegne sig mere viden om kristendommen, så vrimler det med kursusforløb m.m., som tilbyder forskellige former for ”teologi for lægfolk”. Masser af indsigtsfulde oplæg og foredrag, hvor der er rig mulighed for at blive klog på, hvad kristendom er bredt forstået, og hvor man kan lære om vores bekendelsesgrundlag, kirkehistorien, etiske overvejelser, de bibelske skrifter og meget mere. Alt dette er godt, og det er vigtigt. Men som fere artikler i dette nummer af ”Kirken i dag” påpeger, så er det vigtigt at nå frem til en åben, ærlig og sårbar samtale om troen, og om hvad den kristne tro kan betyde for mig i mit liv.
Den sårbare dialog
Vi kan som kirke og som frivillige eller ansatte, der har til opgave at formidle den kristne tro, ikke længere nøjes med at stå frem og docere, diktere eller postulere vores tro og dens fortræfeligheder. Det er ikke nok at levere en enetale om, at det vi kommer med er Sandheden. I stedet må vi sårbart i dialog med vort medmenneske dele, hvad vi hver især tror på, og hvad kristendommen betyder i vort liv. Dette kan ske, når vi tør tale sammen om eksistens, liv, død, tro, håb og kærlighed. For kristentro handler om liv – om menneskeliv i verden – om længsel, tak og glæde. Arresthuspræst Lena Bentsen skriver i sin artikel, at samtalen om tro er, at vi ”vover os ind bag blufærdighedens tunge gardiner, lytter til hjerteblodets brusen, og får lov til at se glimt af den klippe, den andens eksistens hviler på eller længes efter at hvile på, også når det ligner spredte, ynkelige bunker af sand”.
Samtale-facilitator
For at det skal lykkes med disse momenter af at dele tro og menneskelivets vilkår og spørgsmål med hinanden og fnde ud af, hvad den kristne tro har at bidrage med ind i det, så betyder det bl.a. – som provst Kirsten Jørgensen påpeger i sin artikel om ”Den herredømmefri samtale” – at den som har ”ansvar for” samtalen (ofte en præst) skal være ”mere facilitator end forkynder og underviser”. Selvfølgelig er der brug for præstens forkyndelse (i gudstjenesten) og undervisning (f.eks. i relation til konfrmander), men det er også vigtigt, at præsten i mange sammenhænge træder lidt til-
bage og bliver rammesætter eller det enzym, som er med til at igangsætte og vedligeholde en levende samtale om tro. (I parentes bemærket kan vi så spørge i hvor høj grad fremtidens præster uddannes til også at være facilitator for den gode samtale om tro?)
Troen er en gave, men den er også et sprog, der skal læres
Det er ikke kun præsterne, der har til opgave at skabe tid og rum for samtalen om tro. Det har vi alle et ansvar for. Og helt specielt er det, at enhver, som har været forældre eller fadder ved en dåb, i den efterfølgende faddertiltale får til opgave at ”tilse at barnet vokser op i den kristne tro” eller at ”drage omsorg for, at det oplæres i den kristne tro.” Jeg faldt i den forbindelse over, at sognepræst Hanne Jul Jakobsen på kristendom.dk i 2017 lancerede en miniguide til, hvordan forældre kan oplære deres barn i den kristne tro. Helt overordnet, så er ”troen en gave, men den er også et sprog, der skal læres”. Derfor foreslår hun enkle ritualer med en fast aftensang og Fadervor, fortællinger fra det store udvalg af børnebibler, jævnlig deltagelse i gudstjenester sammen med barnet og at lære barnet selv at formulere bønner. Det er vigtigt at få troens sprog med tidligt i livet – samtidig med, at troen hele livet igennem skal gøres, høres, formuleres, samtales om, vises og leves. •
Foto: Shutterstock
Troens nye plads i medierne: Fra kirkerum til offentlig samtale
Tro træder ud af kirkerummet og ind i offentligheden. Gennem podcasts, sociale medier og radioprogrammer bliver tro en del af den moderne samtale, hvor både præster og kendte deler deres åndelige rejser. Men hvad betyder det, når tro bliver et offentligt emne?
AF SARAH AUKEN sognepræst i Søborg Kirke ved Gilleleje
Tro har traditionelt været opfattet som en sag, der foregår i lønkammeret, på kirkebænken eller i sjælesorgssamtalerne på præstekontoret. Der har ofte været større villighed til at diskutere budgetter på menighedsrådsmøder end din og min tro. Men i de senere år har jeg set en markant ændring i, hvordan tro og spiritualitet diskuteres i det ofentlige rum. Med fere platforme og stemmer, der bringer tro ind i ofentligheden, åbnes der op for nye samtaler om troens rolle i det moderne liv.
I Danmark har fere kendte personligheder taget mod til sig og åbnet op om deres tro. For eksempel har vi set, hvordan en person som Casper Christensen, bedst kendt for sit arbejde inden for komik, har delt sin personlige rejse med tro. I sommeren 2024 strøg podcasten ”Sørine og Livskraf-
Når en offentlig person taler om tro, skaber det opmærksomhed og kan nedbryde barrierer omkring emnet. Denne udvikling er en del af en bredere tendens, hvor tro bliver en naturlig del af den offentlige samtale.
ten” til tops, som den meste lyttede podcast i Danmark. I denne podcast inviterer sognepræst Sørine Gotfredsen kendte mennesker ind for at dele personlige fortællinger om at fnde håbet og livskraften i defnerende øjeblikke.
At ”Sørine og Livskraften” opnår så stor popularitet, kan være et tegn på en dybere længsel i det moderne menneske. I en tid præget af usikkerhed og kompleksitet søger mange efter mening, håb og noget, der rækker ud over det materielle. Podcasten tilbyder et rum, hvor kendte personer deler deres oplevelser af håb og livskraft i svære tider, og dette kan resonere dybt med lyttere, der selv står over for livets
udfordringer. Når en ofentlig person taler om tro, skaber det opmærksomhed og kan nedbryde barrierer omkring emnet. Denne udvikling er en del af en bredere tendens, hvor tro bliver en naturlig del af den ofentlige samtale.
Præsten som sit eget medie
Som præst har jeg også bemærket en spændende udvikling på sociale medier, hvor præster og religiøse fgurer træder frem som mediepersonligheder. Disse præster bruger platforme som Facebook, Instagram og TikTok til at formidle deres tro, men ofte uden at prædike i traditionel forstand. I stedet viser de, hvordan tro er en integreret del af deres daglige liv.
Nogle af mine kolleger anvender humor og satire for at gøre troen mere tilgængelig og nedbryde fordomme, mens andre deler boganbefalinger, daglige refeksioner eller glimt af deres hverdag. Disse tilgange hjælper med at normalisere det at have en tro og viser, at præster også er mennesker med almindelige udfordringer. Selvom disse præster måske ikke er kendte i traditionel forstand, spiller de en væsentlig rolle i at aftabuisere tro på sociale medier og skabe fællesskaber omkring tro og kristendom.
Hvad ville Jesus have sagt? –
Tro i et nyt radioprodukt
I mit arbejde som præst har jeg også været heldig at medvirke i DR1’s radioprogram ”Hvad ville Jesus have sagt?!”
Programmet stiller spørgsmål om, hvordan Jesu lære kan forstås og anvendes i en moderne kontekst. Her kombineres refeksion og debat. Sammen med andre præster og teologer behandler vi lytternes spørgsmål sendt til mailadressen jesus@dr.dk – der har været spørgsmål om alt fra efterliv, bøn, klimasorg og etiske dilemmaer. Jesus selv havde sjældent et konkret svar på de spørgsmål, han blev stillet, men hans svar inspirerede ofte til dybere refeksion.
Åbner for en ny samtale blandt folk
En af de mest interessante konsekvenser af denne udvikling er, hvordan åbne diskussioner om tro og spiritualitet blandt
kendte personer og religiøse fgurer på sociale medier kan påvirke samtalerne i det daglige. Når troen bliver en del af den ofentlige samtale, skaber det en sneboldefekt, hvor fere mennesker føler sig komfortable med at dele deres egne erfaringer og overbevisninger – både i private og sociale sammenhænge.
Som præst har jeg erfaret, at tro ikke længere kun er et emne for prædikener og kirkelige samtaler, men noget, som almindelige mennesker helt legitimt begynder at drøfte mere åbent med familie, venner og kolleger. Jeg håber, at dette kan føre til en dybere forståelse og større tolerance over for forskellige trosretninger og livssyn. I en tid, hvor mange søger efter mening og forbindelse i en stadig mere kompleks verden, spiller disse samtaler en vigtig rolle i at skabe fællesskab og samhørighed.
Men hvad betyder det for troen, når den fyttes fra private samtaler og religiøse rum til de ofentlige medier? Bliver den reduceret til blot endnu et emne for debat, eller skaber det en dybere forståelse og respekt for forskellige trosperspektiver? Ved at kombinere traditionel mediedækning med sociale mediers evne til at skabe personlige forbindelser har både radioprogrammer som ”Sørine og Livskraften”og ”Hvad ville Jesus have sagt?” samt præsternes tilstedeværelse på sociale medier vist, at tro kan blive en central del af den ofentlige samtale uden nødvendigvis at miste sin dybde. Disse platforme giver plads til, at tro kan blive drøftet på en måde, der er både relaterbar og åben for alle.
Udfordringer og muligheder
Selvom normaliseringen af tro i medierne og på sociale platforme kan ses som en positiv udvikling, er der også udfordringer forbundet med denne tendens. En af de største udfordringer er, hvordan tro bliver præsenteret. Når tro diskuteres i medierne, er der en risiko for, at den bliver simplifceret eller kommercialiseret, især når den behandles som en del af populærkulturen.
En anden bekymring er, hvordan modtageren opfatter afsenderen. I en tid, hvor mange har mistet det religiøse sprog og forståelse, kan det være svært for modtageren at
DR1’s radioprogram ”Hvad ville Jesus have sagt?!” stiller spørgsmål om, hvordan Jesu lære kan forstås og anvendes i en moderne kontekst. Her kombineres refleksion og debat. Jesus selv havde sjældent et konkret svar på de spørgsmål, han blev stillet, men hans svar inspirerede ofte til dybere refleksion.
skelne mellem forskellige religiøse stemmer. For eksempel kan der være en fare for, at en modtager ikke kan afæse, om afsenderen er en del af det radikale evangeliske højre eller en almindelig folkekirkepræst. Når alle former for tro opfattes som ens, bliver nuancerne og de teologiske forskelle udvandet, hvilket kan føre til misforståelser og forsimplede opfattelser af, hvad tro og religion indebærer.
Denne manglende skelnen kan have alvorlige konsekvenser for, hvordan tro opfattes og diskuteres i det ofentlige rum, og det understreger vigtigheden af klar og tydelig kommunikation omkring troens mangfoldighed.
Fremtiden for tro i medierne
Tendenserne i mediedækningen af tro, herunder programmer som ”Sørine og Livskraften” og ”Hvad ville Jesus have sagt?” og præsternes tilstedeværelse på sociale medier, viser, at tro har fundet en ny plads i medielandskabet. Tro er ikke længere begrænset til religiøse rum, men kan eksistere side om side med andre aspekter af menneskelig erfaring. Som præst, der er engageret i, hvordan troen formidles i det moderne samfund, fnder jeg det spændende at se, hvordan medierne vil fortsætte med at dække tro i fremtiden.
Vil det forblive et nicheemne, eller vil det udvikle sig til at blive en integreret del af den ofentlige diskurs? Uanset hvad har de seneste udviklinger vist, at tro kan deles, diskuteres og forstås på nye måder – både på traditionelle og nye medieplatforme. Vigtigst af alt åbner det op for samtaler blandt os alle, hvor vi kan dele vores oplevelser og syn på troens plads i vores liv. •
Sarah Auken har en diplomuddannelse i kommunikation og sociale medier fra Danmarks Journalisthøjskole. Er tidligere mediekonsulent, aktiv debattør og skribent.
Illustration: DR Design
Den herredømmefri samtale
Det skønne ved de samtaler om tro, der fnder sted i sognegården, er, at de kan være herredømmefri.
KIRSTEN JØRGENSEN
provst i Frederiksberg Provsti
Den herredømmefri samtale er et begreb, vi har fra den tyske sociolog Jürgen Habermas. Den ideelle samtale og dialog er ifølge ham den samtale, hvor alle har lige muligheder for at deltage på lige vilkår. I den herredømmefrie samtale er alle oprigtige, og alle lytter til alle argumenter. Den gode samtale kendetegnes ved at rumme åbne spørgsmål, de såkaldte hv-spørgsmål: hvad, hvorfor, hvornår og hvordan. Det er spørgsmål, der åbner for, at der kan besvares dybere end med afsluttede hovedsætninger eller bare ja og nej. Det er intentionen og ambitionen i den herredømmefri dialog, at det bedste og mest fornuftige argument vinder, så man bliver ved med at debattere og argumentere, indtil der er enighed. Han taler om ”det bedre arguments ejendommelige tvangløse tvang”. Habermas siger dog også, at den herredømmefri samtale er et ideal, som ikke nødvendigvis kan realiseres; men man kan stræbe efter at nærme sig den.
Den herredømmefri samtale om tro har de bedste livsbetingelser udenfor kirkens gudstjenesterum. Det skyldes ikke, at alt, hvad præsten siger i gudstjenesten, er sandt og rigtigt, og at hun altid har ret, men det liturgiske rum er et særligt rum, der hverken kan eller skal rumme en dialog i almindelig forstand (jeg har af den grund meget stramt med de såkaldte dialogprædikener). Både hvad angår gudstjeneste og kirkelige handlinger har kirken fundet frem til former og fremgangsmåder, som vi er enige om at følge for en tid, indtil vi bliver enige om noget andet, men uden diskussion mens det sker. Selve det religiøse rituals væsen og formål hindrer, at vi fx kan sætte vores forståelse af nadveren til debat hver søndag, før vi går i gang med den, for nu at tage et meget markant eksempel. Men vi kan godt tale om, hvad nadveren betyder, når vi udenfor gudstjenesterummet mødes over kirkekafen, til et foredrag, en bibelkreds, en strikkeklub eller til konfrmandundervisning. Netop den samtale er vigtig, fordi det er den, der skal vekselvirke med vores fast-
satte dogmer, kirkeordning og ritualer, så de har mulighed for at ændre sig i takt med tiden og de forandringer, der sker i menneskehedens liv.
De levende og talende stene
Overordnet set kan man sige, at der hele tiden er brug for en samtale mellem kirken forstået som en religiøs institution, der er ramme om et sæt dogmer, kirkeordning og en teologisk tradition på den ene side og folket/menneskene på den anden side. Uden den vekselvirkning risikerer kirken at stivne og blive fastlåst i antagelser og påstande, der ikke resonerer med de mennesker, den bor iblandt. Kirken er, som vi ved fra vores salmebog, et hus af levende stene –stene, der kan tale og SKAL tale, for at kirken kan forblive levende og bevægelig. Derfor er samtale om tro i sognegården og alle andre steder en livsnerve for kirken, den er ikke blot ”nice but need to have”.
Men er der så egentlig en samtale om tro i sognegården?
Hvis den herredømmefri samtale om tro skal kunne leve, så kræver det, at præsten tør slippe sin angst og være mere facilitator end forkynder og underviser – huske at lytte og ikke kun tale.
Eller kommer vi der bare for at strikke, høre på en kendt forfatter, spise en god frokost eller synge danske sange sammen? Er der mere kultur end teologi i sognegårdens aktiviteter? Det spørgsmål er stillet mange gange og er ikke sjældent genstand for overvejelser i menighedsrådet, når der skal tages stilling til nye aktiviteter eller blot afgøres, om gamle tiltag skal fastholdes. Der er dem, der gerne vil sætte et kors som fortegn for alt, hvad der foregår, og så er der dem, der ikke har problemer med at betragte sognegården som et kulturhus. Jeg hører ikke selv til i nogen af de to kategorier, men jeg er til gengæld ret ubekymret, hvad angår formålet med de mange aktiviteter. Det er jeg, fordi jeg mener, at tro handler om liv. At kristendommen handler om menneskers liv i verden, med sig selv og sammen. Tro har at gøre med menneskelige erfaringer som håb, længsel, tab, glæde. Det er de erfaringer, vi sammen kan søge efter og opdage nye perspektiver i. I samtalen om tro går bevægelsen fra det konkrete liv, som vi lever lige nu, til en dybere – religiøs –forståelse af vores erfaringer – og tilbage igen.
Hver gang vi mødes, udfolder vores liv sig sammen på alle mulige måder, i stort og småt. Hver gang vi mødes, er der mulighed for, at en samtale om liv kan komme til. Der kan lige så godt opstå en dyb samtale om, hvad der mon menes med ordet himmel, mens man strikker sammen som efter et foredrag om trosbekendelsen. Også i den forstand gælder det for menighedsrådene at slippe herredømmet over aktiviteterne og have tillid til, at den åbne samtale om tro har mulighed for at fnde sted alle steder, hvor der sættes rammer for fællesskab.
Det betyder selvfølgelig ikke, at det er en dårlig ide at rammesætte samtalen om tro på en mere tydelig og eksplicit måde. Denne mere specifkke samtale tror jeg, at mange mennesker har lyst til at tage del i. Hos os på Frederiksberg har vi erfaret, at der er endog meget stor interesse for undervisning i teologiens hoveddiscipliner, og der er lang kø for at komme til at høre fagteologer tale om Bibelen, kirkehistorien, gudstjenesten og etikken. De mange samtalesaloner og indbydelser til flosofske debatter vidner om det samme. Bag tiltagene og lysten til at deltage i dem ligger en bevidsthed om, at tro ikke kun er en privatsag og heller ikke kun en færdig pakke, man kan tilslutte sig eller lade være. Troen er levende, påvirkelig og foranderlig som livet selv.
Præsten som facilitator
Måske er det faktisk præsten, der har det vanskeligst ved den herredømmefri samtale. Vi er jo fagpersoner, og bærer ofte på den byrde, der hedder ”jeg-bør-vide-alt-og-havesvar-på-alt”. Vi kan blive nervøse for at komme til kort, når nogen stiller et vanskeligt teologisk spørgsmål. Vi kan være bange for at blive afsløret som uvidende og udygtige. Vi kan lide af impostor-syndromet: vi tvivler på vores egne præstationer eller talenter og har en stadig intern frygt for at blive afsløret som svindlere. Men hvis den herredømmefri samtale om tro skal kunne leve, så kræver det, at præsten
tør slippe sin angst og være mere facilitator end forkynder og underviser – huske at lytte og ikke kun tale.
I 1600-tallet brugte Ludvig Holberg ordet facilitere som det at lette eller fremme. Det er en meget god beskrivelse for præstens rolle, når det gælder samtale om tro i sognegården. Noget af det sværeste ved facilitatorens rolle er at turde være i det uafsluttede og i det, der ikke er direkte formålsbestemt. Det kan være rigtig svært for præsten at undlade at konkludere eller forsøge at opnå enighed. Her korrigerer jeg Habermas’ opfattelse af formålet med samtalen, nemlig at opnå enighed, konsensus. Det er lige præcis ikke formålet med samtalen om tro. Den samtale er netop undersøgende, nysgerrig, cirklende og ikke målrettet. Men præsten vil ofte både i sig selv og hos andre møde en forventning om, at hun skal sige ”hvordan det virkelig er”. Men i stedet for at se sig selv som fageksperten, skal hun i samtalen om tro langt snarere se sig som den, der sætter rammer og organiserer og som et enzym, der sætter en proces i gang. Også for præsten gælder det om at lytte og stille hv-spørgsmål.
Tillad mig til allersidst at reklamere for udgivelsen ”Laboratorium – sprog for tro”, der er udgivet på Aros Underviser. Den har nogle år på bagen (2013), men den er stadig et godt værktøj for det menighedsråd, der vil skabe rum for samtale om tro (læs mere om den på side 19). •
Kirsten Jørgensen er teolog og historiker med speciale i Mellemøsten og har siden 2014 arbejdet som provst på Frederiksberg. Hun har udgivet og redigeret fere bøger om tro og teologi, skrevet bønner og kollekter og er på vej med en lille bog om Paulus’ Efeserbrev.
Foto: Kåre Gade
Tal om tro
Landsforeningen af Menighedsråd står bag hjemmesiden www.talomtro.dk, der blev lanceret i 2018. Ambitionen er at give samtalen om tro i menighedsrådene et skub og nedbryde barriererne for at tale om tro og kristendom. På siden fnder man inspiration og idéer til, hvordan man kommer til at tale om dette i menighedsrådet.
Lad os tale om tro – nyt projekt
Hjemmesiden www.ladostaleomtro.dk blev lanceret her i år, og giver ved hjælp af samtalevideoer og spørgsmål inspiration til, hvordan man kan tale sammen om tro. Bag siden står bl.a. Landsforeningen af Menighedsråd, Bibelselskabet, Danske Kirkers Råd, Areopagos og en række frikirker.
Tænkekort – oplæg til samtale
Udarbejdet af Anna Helleberg Kluge. 192 kort, der kan hjælpe samtalen i gang. Kortene kredser om tro og eksistens og vores liv med hinanden. Kortene er inddelt i 4 kategorier: Personlige spørgsmål, Generelle spørgsmål, Roller (hvad ville du svare, hvis du var …) og Billeder. I det medfølgende hæfte er der forslag til, hvordan kortene kan anvendes, og hvordan de forskellige kategorier kan kombineres.
Kortene kan anvendes i studiegrupper eller samtalegrupper, som optakt til et møde eller som afbræk i et møde, som input til mødet med dåbs- eller konfrmandforældre – som inspiration i det hele taget, hvor en samtale skal hjælpes på vej eller tilføjes nye perspektiver.
Læs mere på www.eksistensen.dk
Kirkefondets ”bogmærker”
”Om at være menneske” – Et samtalespil om vigtige livsspørgsmål
Spillet er udviklet af Lise Damkjær for at skabe samtaler om vigtige livsspørgsmål, herunder også tro. Det består af en terning og 108 spørgsmål fordelt på 6 kategorier af kort: Tro, Håb, Kærlighed, Fødsel, Liv og Død. Spillet spilles i grupper med 2-5 personer.
Spillet kan anvendes i både kirkelige og ikke kirkelige sammenhænge. Kirker kan bruge spillet til åbne spilleaftener, samtaleforløb i mindre grupper, til konfrmander og konfrmandforældre, i menighedsrådet, som gave til brudepar og i andre sammenhænge med behov for gode samtaler om store spørgsmål. Spillet er udgivet af Kirkefondet. Læs mere på www.kirkefondet.dk/udgivelser.html
Kirkefondet har udviklet en hel serie af bogmærker med gode råd, idéer og spørgsmål. Især bogmærkerne ”10 gode til samtale om liv og vækst” og ”10 gode til gudstjeneste og liturgi” er velegnede til at starte en samtale om tro på et menighedsrådsmøde eller i andre kirkelige sammenhænge. Bogmærkerne ”10 gode til at tale om kirke og tro” og ”10 gode, når I vil lytte til lokalsamfundet” kommer med idéer til spørgsmål og anledninger, hvor man kan tale om tro udenfor kirken.
Se alle vores bogmærker på www.kirkefondet.dk/inspiration-og-viden/10-gode.html
Er folkekirkens sammenhængskraft truet?
Kirkefondet sætter igen fokus på aktuelle temaer i folkekirken og inviterer til konference lørdag 9. november 2024 kl. 10-16 på
BaneGaarden, Otto Busses Vej 45, 2450 København SV
I medierne, i debatter, ved udvalgsarbejde, i interesseorganisationer og mange andre steder er drøftelser i gang, som indikerer en folkekirke, som kæmper med at være relevant og nærværende på alle arenaer.
• Hvordan kan en og samme folkekirke rumme både at være kirke i små landsogne med vedligeholdelsestunge gamle kirkebygninger og være kirke i nye hastigt voksende boligområder og blandt storbyens unge voksne?
• Hvordan er vi kirke i et multikulturelt samfund, og hvordan møder vi som kirke de mange migranter?
• Er folkekirken i fare for at knække over?
• Hvem har overblik over, hvordan folkekirkens økonomi forvaltes bedst muligt til gavn for kirkens liv og vækst?
• Er der brug for et nationalt demokratisk organ til at tage vigtige beslutninger for folkekirkens indre og ydre anliggender?
Sæt kryds i kalenderen og deltag i konferencen i København den 9. november 2024, hvor der gives bud på, hvilke veje vi kan gå som folkekirke – og lægges op til debat blandt konferencens deltagere.
På konferencen vil der desuden være inspiration fra Norge med bud på, hvordan de forsøger at løse kirkens udfordringer mht. strukturen, kirke-stat-relationen, fordeling af ressourcerne, vedligehold af gamle kirkebygninger og mødet med migranterne.
Program:
09.30: Ankomst og morgenkafe
10.00: Velkomst og intro til dagens program
Kirkelivet i Danmark og Norge – set fra Danmark og Norge. Kort introduktion om forskelle og ligheder på kirkerne i Norge og Danmark ved førsteamanuensis/faglig leder på MF KOM, Dorte Kappelgaard (tidligere udviklingskonsulent i Kirkefondet)
10.30-12.00: Hvem skal styre kirken – og hvordan skal det ske?
Hvordan forvaltes folkekirkens samlede ressourcer til gavn for ”den kristne menigheds liv og vækst” og for alle medlemmerne? Oplæg ved stiftsrådsformand, Jens Andersen, København, og en person fra Norge om dette.
12.00: Frokost
13.00-14.30:
Hvordan kan kirken både være en kulturarvsbevarende institution i afolkede sogne og en levende kirke, dér hvor danskerne fytter til? Oplæg ved kirkeminister Morten Dahlin og provst Jørgen Christensen, Hillerød. 14.30: Kafepause
14.45-16.00: Kirkens møde med migranter som en diakonal udfordring Oplæg ved virksomhedsleder Olav Lægdene, Bymisjonssenteret i Kirkens Bymisjon i Oslo og udviklingskonsulent Berit Weigand Berg, Kirkefondet.
Fra kl. 16-17 er det muligt at deltage i Kirkefondets repræsentantskabsmøde (Læs mere på næste side).
Det praktiske: Pris: kr. 350,- pr. person. Menighedsrådsmedlemmer og ansatte i folkekirken kan søge beløbet dækket af menighedsrådet. Faktura udsendes efter tilmeldingsfristen.
Tilmelding: Senest onsdag 23. oktober 2024 til kirkefondet@kirkefondet.dk eller på tlf. 33 73 00 33.
NYT FRA KIRKEFONDET
Skal jeres kirke være vejkirke næste år?
I oktober sender vi invitationer ud til næste års vejkirkebrochurer. Så er jeres kirke åben, eller ønsker I at åbne den udenfor gudstjenestetiden, så skulle I overveje at blive en del af vejkirkeordningen. 421 kirker var med i ordningen i år. Som deltagende kirke kommer I med i årets vejkirkebrochurer, der ligger på biblioteker, turistbureauer, motorvejsstationer og campingpladser. Kirken får selvfølgelig selv et antal brochurer til uddeling. I kommer med på vores nye mobile vejkirkekort, der bliver lanceret i 2025, og I vil få inspiration m.m. til at være åben kirke. I vil også få 10 % rabat på alle Kirkefondets udgivelser.
Tilmeldingsfristen er mandag den 16. december, og invitationen bliver sendt ud med posten til alle menighedsrådsformænd.
Kirkefondets repræsentantskabsmøde 2024
Hermed indkaldes Kirkefondets repræsentantskab og andre interesserede til årets repræsentantskabsmøde lørdag den 9. november 2024 kl. 16–17 i BaneGaarden, Otto Busses Vej 45, 2450 København SV Før repræsentantskabsmødet afholder Kirkefondet samme sted fra kl. 10-16 konferencen ”Er folkekirkens sammenhængskraft truet?” (se forrige side). Fra kl. 16 er der repræsentantskabsmøde med følgende dagsorden iht. vedtægterne:
• Valg af dirigent
• Årsberetning
• Regnskab og budget
• Valg til bestyrelsen og repræsentantskabet
• Indkomne forslag
• Valg af revisor
• Evt.
Forslag til dagsordenen samt forslag til kandidater til bestyrelsen skal være Kirkefondet i hænde senest 6 uger før mødet, dvs. senest fredag den 27. september 2024. På valg til bestyrelsen er: Tommy Liechti, Lars Seeberg, Anne Margrethe Raabjerg Hvas. Alle tre er villige til genvalg. Pga. en ubesat plads fra forrige valg, skal der vælges i alt fre medlemmer til bestyrelsen.
Repræsentantskabsmødet er åbent for alle, men kun medlemmer af repræsentantskabet har stemmeret. Endelig dagsorden med årsberetning og materiale fremsendes 14 dage før mødet til repræsentantskabets medlemmer og andre tilmeldte. Tilmelding på kirkefondet@kirkefondet.dk eller 33 73 00 33 senest onsdag 23. oktober 2024.
Der vil igen i år blive ydet medlemmer af repræsentantskabet kørselsgodtgørelse for transportomkostninger udover 200 kr.
Velkommen til en spændende dag!
Tema for næste nummer af ”Kirken i dag”: Migranter
Få nye tal om jeres sogn
Der er netop kommet nye opdaterede tal for alle sogne fra Danmarks Statistik, så der kan leveres helt dugfriske oplysninger om indbyggerne i sognet og det kirkelige liv. Med disse informationer kan I få indblik i, hvordan sognet har udviklet sig mht. aldersfordeling, indvandring, indkomst, uddannelsesniveau, husstandsstørrelse, folkekirkemedlemsskab, kirkelige handlinger mv. de seneste 20 år. Disse statistiske oplysninger kan danne grundlag for værdifulde drøftelser på målsætningsdage eller visionsdage for det nye menighedsråd. Læs mere om vores profler og analyser, og hvordan vi ellers kan hjælpe jer på www.kirkefondet.dk
NYHED!
Spiritualitetsæske med små kort og kors
Kirkefondet har netop udgivet en smuk æske med temaet ”Spiritualitet”. Æsken indeholder 2 slags kort med ikoner, ”Jesus som verdenshersker” og ”Maria og Jesus”, med tekst på bagsiden på både dansk og engelsk, derudover indeholder æsken kort med Fadervor, kort med 10 forskellige bibelcitater og kort med 5 forskellige velsignelser samt 150 små kors i 3 farver, som besøgende og andre i kirken, kan tage med sig eller bruge i kirken. Kortene er i visitkortstørrelse og smukt illustreret af grafker og tegner Kim Broström. Æsken fås i sort eller naturfarvet.
Kortene og korsene kan give de besøgende i kirken, konfrmanderne m.f. en større oplevelse i kirken. Udover at have æsken stående i kirken, kan kortene også bruges ved gudstjenesten, til konfrmander, på efterskoler og i mange andre sammenhænge. Kortene med Fadervor, Bibelen og Velsignelser kan også fås med engelsk tekst, og så vil æsken være velegnet til migrantarbejde, migrantgudstjenester og til turister.
Æske med 5 x 100 kort og 150 små kors koster kr. 699,-.
Kirker, der er tilmeldt vejkirkeordningen får 100 kr. i rabat, og kan altså købe æsken for kr. 599,-.
Sorteret magasinpost (SMP) ID-nr. 42895
Kirkefondet, Peter Bangs Vej 5B, 3., 2000 Frederiksberg
