Kirken i dag 4 2024 - Migranter + liturgi tillæg

AKTUEL INSPIRATION

TIL FOLKEKIRKEN

KIRKEN I DAG

HVEM ER FOLKEKIRKEN KIRKE FOR?

Se side 8

DEN MANGFOLDIGE KIRKEGÅRD

Se side 12

DECEMBER 2024

3 / En åben dør af Henrik Bundgaard Nielsen

NR. 4 | DECEMBER 2024

23. årgang

Udgiver:

Kirkefondet, Peter Bangs Vej 5B, 2000 Frederiksberg

Tlf.: 33 73 00 33

E-mail: kirkefondet@kirkefondet.dk www.kirkefondet.dk

Formand: Erik Mollerup

Generalsekretær: Henrik Bundgaard Nielsen

»Kirken i dag« redigeres af: Charlotte Lydholm

Temagruppe bag nr. 4/2024:

Berit Weigand Berg, Søren Dalsgaard, Lucas Skræddergaard og Charlotte Lydholm

Layout og produktion:

Jørn Thomsen/Elbo A/S, Fredericia

Årsabonnement for 2024:

Kr. 275,-

Enkeltnumre: Kr. 75,-

Abonnement kan bestilles ved henvendelse til Kirkefondet.

ISSN 1601-8230

Forsidebillede:

Domkirketræf i Københavns

Domkirke

Foto: Jacques Corydon

4 / Folkekirken – også for migranter af Lucas Skræddergaard og Berit Weigand Berg

8 / Hvem er folkekirken kirke for? af Berit Weigand Berg

10 / Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense På tværs af etniske og religiøse forskelle af Jesper Hougaard Larsen

12 / Den mangfoldige kirkegård af Berit Weigand Berg

14 / Migranters møde med kirkekontoret af Berit Weigand Berg

16 / Tværkulturelle fællesskaber på tværs af kirker af Priscilla Lassen

17 / Alle har brug for at høre til –Abildgård Kirkes arbejde blandt nydanskere af Simon Kristian Blix Nielsen

18 / Mød din nabo – om migrantarbejdet i Viborg Stift af Peter Fischer-Nielsen

20 / International Choir/Social Singing i Aalborg af Dorthe Græsborg Bruun

21 / Kolding International Voices –en del af den internationale menighed i Kolding provsti af Michael Markussen

22 / Er der mon plads til en lille ikon? af Berit Weigand Berg

25 / Folkekirkens Migrantsamarbejde

26 / Hvordan får vi kontakt med migranter? af Berit Weigand Berg

28 / Hvordan kommer vi i gang? af Berit Weigand Berg

30 / Min højtid – at dele livet med hinanden af Julie Damlund

KIRKEN I DAG

31 / Nyt fra Kirkefondet

En åben dør

HENRIK BUNDGAARD

NIELSEN

generalsekretær i Kirkefondet

Der er fere hundredtusinder migranter i Danmark – dvs. mennesker, som har forladt deres oprindelsesland, og nu er bosat i Danmark for en kortere eller længere periode. Nogle er udvandret fra deres hjemegn pga. krig og forfølgelse eller pga. sult og katastrofer i hjemlandet. Andre har søgt mod vores land for at arbejde her eller uddanne sig. Nogle er lige ankommet, andre har boet her længe. Nogle opdager vi slet ikke i bybilledet, andre skiller sig tydeligt ud i hudfarve, tøjstil og opførsel. Nogle kan selv dække deres basale menneskelige behov, andre har brug for massiv hjælp og støtte for at fungere i hverdagen. Nogle er kristne, andre har en helt anden religiøs baggrund.

Forskellige behov

Uanset deres forskellighed så har de ligesom alle andre mennesker brug for noget i deres liv. De søger noget, de ønsker noget, de længes efter noget, de har behov for noget. Nogle længes efter netværk og relationer med andre mennesker, nogle spørger efter konkret praktisk hjælp, nogle vil gerne lære det danske sprog, nogle spørger efter, hvor og hvordan de kan udleve deres religiøsitet – og nogle har store eksistentielle behov og ønsker at fnde et sted, hvor de kan tale om de store og svære spørgsmål i livet.

Forskellige motiver

Hvis vi som kirke og kristne engagerer os i en indsats målrettet migranter, kan det være gavnligt at fundere over, hvad der er vores motiver for at gøre det. Hvad er det, som driver os i mødet med migranterne? Er det ud fra en mere eller mindre traditionel forståelse af at være en kirke ”i mission”, som møder mennesker af anden tro med det formål at omvende dem og ”gøre dem kristne”? Eller er det en mere moderne forståelse af mission, som bl.a. lægger mere vægt på et møde i dialog. Som Jesper Hougaard Larsen skriver her er bladet, så er dialog ”et møde ansigt til ansigt uden skjulte hensigter...ikke for at forandre den anden, men for at tage del i den gensidige forandring, som kan ske gennem et møde…og ud fra et kristent menneskesyn, hvor du kan komme som du er, og gå som du er.” Dette ligger tæt op ad et rent diakonalt motiv, hvor det at gøre en indsats overfor migranter udspringer af det kristne bud om næstekærlighed. Eller måske udspringer den diakonale fordring af de mange steder i vores bibel, som netop hentyder til det særlige ansvar overfor de ”fremmede”. Der er nærmest en form for rød tråd gennem hele Bibelen om, at vi har et særligt ansvar

for ”den faderløse, enken og den fremmede”, der alle har det tilfælles, at de har mistet dem, der skulle beskytte dem. Der kan også være et motiv, som bunder i en forståelse af, at når vi kalder os folkekirke, så skal vi være kirke for og med hele folket. For hvis folkekirken er kirke for dem, der til enhver tid bor i Danmark, så gælder det også migranterne. Nogle vil så kritisk bemærke, at så engagerer vi os jo kun i migranterne for at få fere medlemmer ind i en folkekirke, som oplever medlemsfald.

Vil vi lade os bevæge?

Mere positivt formuleret så handler det om at se os som en del af den universelle kirke og derfor lade os udfordre af den økumeniske dimension ved mødet med migranter fra andre kristne trossamfund. Nok er folkekirken en evangelisk-luthersk kirke, men det er jo dybest historisk bestemt af, hvad der skete i Danmark ved reformationen og ved grundlovens indførelse. Det samme kristne grundbudskab har altid taget forskellig form og farve efter de kulturer, det ”inkarneres” i, og derfor må vi være åbne for, at noget i folkekirken kan ændre sig for at give rum for kristne med en anden sproglig og kulturel baggrund.

De åbne døre

Helt grundlæggende handler det om, at vi som samfund, som kirke, som enkeltpersoner, som kristne altid holder vore døre åbne for den ”fremmede”, som kommer til vort land. Sangeren Lars Lilholt bruger dette begreb med de ”åbne døre” i sangen ”Bådene sejler over Øresund” om den nat i oktober 1943, hvor mange danske hjem havde ”åbne døre” for at hjælpe de danske jøder i sikkerhed i Sverige: ”…lys i mørket for alle forfulgte det var de mange åbne døres nat.” Måtte vi som kirke med ”åbne døre” stå som et lys for alle migranter. •

Foto: Hellig Kors Kirke

FOLKEKIRKE – også for migranter

LUCAS SKRÆDDERGAARD og BERIT WEIGAND BERG, hhv. netværksmedarbejder i Folkekirkens Migrantsamarbejde og udviklingskonsulent i Kirkefondet

I dag oplever storbysogne, købstadssogne såvel som landsogne, at migranter af alle slags bosætter sig hos dem. Det har rejst spørgsmålet om, hvordan kirken kan tilpasse sit arbejde til denne virkelighed. Ikke kun de steder, hvor der igennem længere tid har boet mange migranter, men også i alle de andre sogne. De seneste to år har Folkekirkens Migrantsamarbejde derfor gennemgået en stor forandring. Kernen i denne forandring er begrebet ”almindeliggørelse”, som handler om at integrere arbejdet med migranter i kirkens aktiviteter. Målet er at gøre arbejdet med migranter til en del af kirkens daglige virke, i stedet for at behandle det som en særskilt opgave. I denne artikel vil vi præsentere, hvordan vi har grebet opgaven med almindeliggørelse an og pege på noget af det, vi har lært undervejs. Først lidt om baggrunden for arbejdet.

En ny retning for migrantarbejdet

Folkekirkens Migrantsamarbejde har eksisteret siden 2018, hvor det opstod som en udløber af Folkekirkens Asylsamarbejde. Til dagligt holder samarbejdet til i kontorer på Peter Bangs Vej, hvor det indgår i Det mellemkirkelige Råds kontor og hverdag. Det arbejder på fere områder, bl.a. med at skabe materialer på mange sprog, der kan være hjælp til det enkelte sogn. Seneste tilføjelse er fx breve til konfrmandforældre, der ikke læser dansk. Derudover hjælper de ansatte i sogne, provstier og stifter med at få skabt strategier for deres arbejde med migranter. Lige som Migrantsamarbejdet faciliterer både netværker og fælles ansættelser på området.

I efteråret 2021 igangsatte Folkekirkens Migrantsamarbejde en omfattende proces med at revurdere, hvordan kirken arbejder med migranter. Igennem bl.a. interviews og besøg i de sogne, hvor migrantarbejdet længe har været i fokus, stod det helt klart: Hvis folkekirkens migrantarbejde skal være bæredygtigt, skal det integreres i kirkens daglige

rutiner. Særarrangementer og projekter, der kræver ekstra ressourcer, kan være gode til at sætte fokus på emnet, og dermed komme i gang. Men de er ikke holdbare i længden. Kirken har allerede mange opgaver, og migrantarbejdet kan hurtigt blive endnu en byrde, hvis det ikke bliver en naturlig del af hverdagen.

Almindeliggørelsen handler derfor om at tænke migranter og nydanskere ind i de aktiviteter, som kirken allerede har. Eller at skabe nye aktiviteter for hele sognet, hvor migranter er indtænkt fra starten. Det kan være alt fra undervisning af minikonfrmander og musikalske arrangementer til at ansætte migranter som medarbejdere i folkekirken. Formålet er at sikre, at arbejdet med migranter ikke opfattes som noget ekstra eller fremmed, men som en del af kirkens puls.

For at løbe denne nye måde at tænke på i gang indgik Folkekirkens Migrantsamarbejde en 2-årig aftale med Kirkefondet om, at udviklingskonsulent Berit Weigand Berg skulle indgå i arbejdet. Hun blev bedt om at pakke konsulentkuferten med en bred vifte af viden og erfaring om, hvordan folkekirken fungerer i praksis, og hendes forskning i, hvordan man skaber forskellige former for deltagelse. En sammensætning der ifg. Migrantsamarbejdet har været afgørende for at skabe en sammenhæng mellem det, som sker på kontoret og den virkelighed, sognene står i. Og selv om det ofte er svært at sige noget, der er dækkende for, hvad virkeligheden er, så er det nu alligevel blevet et nøgleord for de forgangne to år. For arbejdet med migranter skal tilpasses de lokale forhold i hvert sogn, uanset om man er i en storby eller på landet. Det handler om, hvilke migranter der bor i sognet, men også om, hvilke ressourcer der er til stede. Det er fx langt fra alle sogne, der har en kirke- og kulturmedarbejder, og her bliver det præsten, menighedsrådet og de øvrige frivillige, der skal fnde en måde at gribe arbejdet an på, som de rent faktisk kan løfte.

Migranter fndes overalt i Danmark En almindelig opfattelse er, at migranter hovedsageligt bor i storbyer som København, Aarhus og Odense. Men virke-

ligheden er, at migranter bor over hele landet. Hvordan det ser ud i ens eget sogn, kan man fnde i en database, som fndes på Landsforeningen af Menighedsråds hjemmeside.

Ud fra disse tal har Kirkefondet udviklet et danmarkskort, der viser, hvor mange mennesker med anden baggrund end dansk, der bor i hvert sogn. Kortet har været en øjenåbner for mange, og det viser tydeligt, at migranter ikke kun fndes i byerne, men også i landdistrikterne, fordi mange migranter arbejder i landbruget.

Kortet afslører også, at der er forskel på, hvor migranter med forskellig baggrund bosætter sig. I de større byer er der fere migranter med ikke-vestlig baggrund, mens landdi-

Kortet og kortet på næste side afslører, at der er forskel på, hvor migranter med forskellig baggrund bosætter sig. I de større byer er der flere migranter med ikke-vestlig baggrund, mens landdistrikterne ofte tiltrækker migranter fra vestlige lande. Dette mønster opstår bl.a. som følge af, hvor de forskellige jobmuligheder findes.

strikterne ofte tiltrækker migranter fra vestlige lande. Dette mønster opstår bl.a. som følge af, hvor de forskellige jobmuligheder fndes.

Viden og redskaber til sognene

Tallene viser et klart billede: Folkekirken er overalt kirke et sted, hvor der også er migranter. Folkekirkens Migrantsamarbejde ønskede derfor at kunne tilbyde værktøjer og støtte til de sogne, der gerne vil arbejde med migranter i deres dagligdag. Uanset sted og størrelse.

For at komme nærmere på, hvilke behov sognene kunne have, kiggede vi på deres hverdag fra fere vinkler. For har

kirken nogle ”skal-opgaver”, når det kommer til migranter, eller er det hele ”kan-opgaver”? Og er der nogen ”kan-opgaver”, der er lettere at gå til end andre?

En central del af indsatsen kom derfor til at handle om at forstå de møder, der er mellem kirkens ansatte og migranter. For inden et sogn har fundet en måde at være kirke for og med de lokale migranter på, så er de allerede i gang med at skulle være folkekirkekontor, i og med at kirkekontoret er for alle i sognet. Meget er ganske rigtigt fyttet over på borger.dk, men som man kan se af artiklen

om kirkekontoret på side 14-15, så er der stadigvæk en del som kirkekontoret tager sig af for alle, der bor i Danmark (med undtagelse af dem, der bor i Sønderjylland). Kirkegårdene rummer også tydelige tegn på, at kirken på nogle områder allerede er kirke for alle. Navne, udsmykning og nogle steder hele afsnit på kirkegårde fortæller om migranter både fra før og nu, der kommer hertil og ender med at blive begravet her.

Både kordegne og gravere møder altså allerede migranter. Måske hverken hver eller hver anden dag, men til gen-

gæld møder de dem ofte uden varsel. Både på kirkekontoret og på kirkegårdskontoret kommer migranter – som alle andre – ind ad døren i åbningstiden. Det har derfor vist sig, at det kan være til god hjælp for de ansatte, hvis de har haft mulighed for at gøre sig klar på situationen. Ikke kun på hvad der skal ske, når det kommer til arbejdsgange osv., men også hvordan vi skaber gode møder og samtaler. Også når sproget driller, når man endnu ikke er vant til dansk digitalisering, når man ikke forstår, hvorfor folkekirken er inde over osv. Vi har derfor udarbejdet nogle kulturvejledninger, hvor man kan fnde gode råd og erfaringer.

Når det kommer til ”kan-opgaverne”, så bliver de mange steder løftet af kirke- og kulturmedarbejdere. I hvert fald i de sogne, hvor de har en sådan ansat. Men også præster og organister griber disse opgaver. Inden for eget sogn eller på provsti- eller stiftsniveau. De fortællinger, vi har hørt, er, at nogen kom i gang ved at gå strategisk og struktureret til opgaven. Særligt dem, der har det indskrevet som en kvote eller et indsatsområde. Til dem, der har brug for at gribe en arbejdsopgave an på denne måde, har vi udviklet en oversigt over nærmest alle tænkelige organisationsformer. På den måde er det muligt at fnde den form, der giver bedst mening netop på det sted.

Andre var kommet i gang mere eller mindre ved en tilfældighed. De var faldet i snak med en migrant, eller havde måske fået tanken: Vi må da gøre noget. Deres strategi var så at sige at starte i praksis. Inspireret af denne gruppe samlede vi en lang række af konkrete forslag, som et sogn kan gå i gang med så godt som allerede i morgen. De feste af disse forslag koster ikke alverden i materialer – hvis overhovedet noget. Det er altså mere timerne, der skal fndes. Enten blandt de ansatte eller blandt de frivillige.

Frivillighed og fællesskab

Folkekirken er nemlig ikke kun båret af ansatte, men i høj grad også af frivillige. Og i mange sogne bliver arbejdet med migranter i høj grad løftet af frivillige. Det giver rigtig god mening lokalt af fere årsager. Når først der er taget hånd om ”skal-opgaverne”, er det mange steder oplagt at vende sig mod de ”kan-opgaver”, hvor relationer spiller en stor rolle. Det er uanset om migranterne i lokalområdet venter på opholds- og arbejdstilladelse, eller om de allerede havde et job, da de kom hertil. Og netop relationer er det, som fx kommunen ikke kan byde på. Ved at inddrage de frivillige, der deltager i kirkens arbejde, opstår der muligheden for at lære om og engagere sig i arbejdet med migranterne, men også for at lære migranterne at kende som naboer, som forældre til en fra ens eget barns klasse osv.

For at skabe en fælles forståelse og et udgangspunkt for samtalen om migranter i kirken for både ansatte og de frivillige arrangerede Folkekirkens Migrantsamarbejde og Landsforeningen af Menighedsråd i april 2024 en konference med titlen ”Midt iblandt os – migranter i kirke og samfund”. Konferencen samlede deltagere fra alle dele af folkekirken, og der kunne derfor tales om praksis og erfaringer på alle niveauer. Lige som der var plads til at tale om de udfordringer, som sognene støder på.

Udfordringer og muligheder

På konferencen stod det klart, at der er mange forskellige områder af folkekirkens arbejde, der påvirkes af tilstedeværelsen af migranter. For eksempel står kirken over for nye udfordringer, når det gælder begravelsestraditioner. Migranter fra andre kulturer kan have traditioner, der er forskellige fra dem, vi er vant til. På kirkegårdene sker det, at migranter med ortodokse baggrund har en stærk tradition for at besøge graven på nogle bestemte dage. Fx på dag 40 for dødsfaldet og i forbindelse med den ortodoks påske (der ofte ligger forskudt i forhold til den, vi kender). Disse besøg har en lidt anden logik, end hvad vi er vant til. En ortodoks ser nemlig deres kære som nogen, der nu er levende hos Gud, og derfor besøger man graven for at være sammen med den døde. Og det gør man fx ved at spise sammen og også gerne drikke sammen.

Alt det, kan graverne let lære at kende og navigere i, og man kan lave gode aftaler med gravstedsejerne om, hvornår kirkegården fx må fjerne det efterladte mad. Men hvis de øvrige ansatte, menighedsrådet og frivillige også kender dels familierne og dels deres skikke og traditioner, er der

Arbejdet med migranter skal tilpasses de lokale forhold i hvert sogn, uanset om man er i en storby eller på landet. Det handler om, hvilke migranter der bor i sognet, men også om hvilke ressourcer, der er til stede

langt fere, der kan hjælpe med at fortælle resten af lokalsamfundet, hvorfor det er anderledes og alligevel helt i orden. På samme måde vil mange fere kunne hjælpe migranterne med at fnde vej i den danske logik. Hvorfor er det nu lige, at vi skal forbi kirkekontoret, når vi ikke er medlemmer af folkekirken? Hvem kan forklare mig om, hvad det vil sige at gå til præst, når nu mine børn gerne vil følges med resten af klassen? Osv.

Fortsat fokus på almindeliggørelsen

Med udgangen af året afsluttes Kirkefondets to-årige samarbejde med Folkekirkens Migrantsamarbejde, men arbejdet med almindeliggørelse fortsætter. Fremover vil indsatsen fortsat favne både dem, der ønsker at gå struktureret til værks med en klar strategi, og dem, der foretrækker en mere praktisk og spontan tilgang. Ved at støtte begge tilgange håber Folkekirkens Migrantsamarbejde at give alle sogne mulighed for at integrere migrantarbejdet i kirkens virke, så det bliver en naturlig del af dagligdagen.

Det handler ikke om at lægge ekstra byrder på kirkens ansatte eller frivillige, men om at sikre, at folkekirken forbliver relevant og åben for alle i lokalsamfundet – uanset deres baggrund. •

Den mangfoldige kirkegård

BERIT WEIGAND BERG udviklingskonsulent i Kirkefondet

Selv de mindste kirkegårde langt væk fra storbyerne kan komme til at stå i den situation, at der er en familie med migrantbaggrund, der skal tage afsked med og begrave en af deres kære. Selv om det hverken sker hver eller hver anden dag, kan det være en idé som kirkegård at være på forkant i sådan en situation. I denne artikel vil jeg pege på nogle af de overvejelser, der kan være en fordel at have gjort sig, inden man står i situationen.

Mangfoldighed på kirkegården

Går man en tur på så godt som en hvilken som helst kirkegård, vil man hurtigt få et godt indtryk af, hvor mangfoldige vi som danskere er. Der er dem, der fortrækker de store

gravsteder med perlegrus og bænk, og dem, der gerne vil nøjes med en sten i græsset. Dem, der ligger sammen med resten af familien, og dem, der ligger helt for sig selv. Bliver man fanget af at læse gravstenene, bliver denne mangfoldighed bekræftet. På nogle sten står der blot MOR. På andre får vi måske også en titel, fødsels- og dødsdato og et lille mindeord. Og det fulde navn, som kan variere utroligt meget og dermed fortælle os rigtig meget. Der er dem, der har giftet sig til et efternavn, der ikke ender på ”-sen”, og dem, der har haft det helt fra fødslen. Soldater og fygtninge, der af den ene eller anden grund er endt lige her i Danmark. Mennesker, der kom hertil for at arbejde eller studere og endte med at blive her. Eller som fulgte deres hjerte, og førte dem hertil.

På nogle kirkegårde fylder det mangfoldige mere end på andre kirkegårde. Det kan være, at der hist og her sniger sig AF

Foto: Berit Weigand Berg

◄ På Vestre Kirkegård i København har man valgt en løsning, hvor det ikke er de enkelte grave, der tilsammen skal skabe helheden, men at det derimod er selve anlægget, der skaber de store linjer på kirkegården. De 4 veje ind til kapellet åbnes med hver sin 9 meter høje stålportal.

grave ind, der ser anderledes ud end fertallet. Det kan være en større sten med et billede på, sten med tekst på andre sprog og måske tilmed også andre bogstaver end dansk. Men det kan også være anderledes udsmykning eller slet ingen udsmykning.

På tur på Vestre Kirkegård Vestre Kirkegård i København er en af de kirkegårde, hvor mangfoldigheden er meget tydelig. Selv om det er en kommunal kirkegård (men dog på kristen indviet jord), og selv om den københavnske virkelighed ikke er alles virkelighed, har de alligevel en række gode erfaringer, som de gerne deler ud af. Tilbage i juni fk vi lov til at gå rundt på kirkegården med kulturformidler Stine Helweg. Fokus var netop mangfoldigheden, og hvordan Vestre Kirkegård bl.a. griber det an ved at lave særlige afdelinger. Kort fortalt fndes der to typer særlige afdelinger. Den ene type er der, hvor et trossamfund køber et større område, som de derefter også står for vedligeholdelsen af. Den model passer godt ind i områder, hvor der en større koncentration af migranter fra det samme trossamfund. Den anden model er en, der allerede fndes på fere kirkegårde. Nemlig den, hvor et trossamfund køber enkelte grave, men i det samme område af kirkegården. Det bliver dermed ikke et eksklusivt område, men et sted, hvor man kan søge hen, hvis man gerne vil ligge sammen med andre fra fx ens kirke. Andre vil have mulighed for at købe grave inden for området, men vil selvfølgelig få både fremvist og fortalt lidt om, hvad det er for et ”nabolag” de kommer til at ligge i.

Som lille kirkegård kan det virke lidt som at skyde gråspurve med kanoner at lave den slags afsnit på kirkegården. Men hvis man er kirke et sted, hvor en migrantfamilie køber hus og fytter ind, kan det være rettidig omhu at gøre sig tanken: ”Hvad nu hvis…” Hvad nu, hvis de mister et barn, og de gerne vil anlægge et gravsted, der følger de ortodokse traditioner. Kan vi så allerede have haft en lille snak i kirkegårdsudvalget om, hvilke steder det vil passe bedst ind i forhold til vores planer for kirkegårdens udvikling? De ortodokse foretrækker ofte større kistegrave og gerne tæt på selve kirken. Og de nedlægger meget nødigt et gravsted, hvis de kan undgå det. Det kan derfor være en god idé at have talt igennem, hvor dette sagtens kan lade sig gøre, og hvor det helst skal undgås, fordi det strider lidt imod de udviklingstanker eller -planer, der er for kirkegården. Hvis det fx er tanken, at området omkring kirken gerne skal friholdes, så det med tiden kan blive til en lille græsplæne, så er det ikke hensigtsmæssig at ligge en ny grav der. Og derfor kan det være en fordel, hvis graveren er forberedt på at anvise et andet sted, hvor man kan få en grav, hvis man netop gerne vil ligge tæt på kirken?

En anden mulighed er, at man i provstiet eller i stiftet taler sammen om, hvilken kirkegård det vil være mest oplagt at lave sådan et afsnit på. Er man kirke i et provsti, hvor

der er fere migrantgrupper, der har bosat sig, kan det være en mulighed, at man fordeler disse afsnit imellem sig. Igen ikke med tanke om, at man skal vælge en grav netop her, men at muligheden fndes.

Muslimske grave i Nykøbing Falster

På Nordre kirkegård i Nykøbing Falster har man – som en række andre steder – lavet en særlig afdeling for muslimer. Udover at have skabt dette særlige afsnit, har man også udarbejdet en procedure for muslimske begravelser. På en enkelt side og i en meget enkel punktform beskriver kirkegården, hvordan det kan lade sig gøre at blive begravet efter muslimske traditioner og skikke. Her er det fx beskrevet, hvordan man på kirkegården er bevidst om og gerne tager højde for, at en muslimsk begravelse helst skal fnde sted efter middagsbønnen. Det er også beskrevet, hvordan det kan lade sig gøre at åbne kisten en sidste gang for efter muslimsk skik at lægge afdøde på højre side. Og at man fra kir-

kegårdens side sørger for, at der er rigeligt med jord i jordpåkastelseskassen, så alle, der ønsker det, kan kaste en håndfuld jord på kisten. Med denne procedure kan alle føle sig trygge i, hvordan begravelsen kommer til at forløbe. Det gælder både de pårørende, bedemanden og kirkegårdspersonalet.

Hvad med helheden?

Hvad sker der med helheden på kirkegården, når man på den måde laver forskellige afsnit? Når det ikke kun er størrelsen på gravstedet, med eller uden hæk og beplantningen, der varierer? Den udfordring har de også arbejdet med på Vestre Kirkegård. Her har man valgt den løsning, hvor det ikke er de enkelte grave, der tilsammen skal skabe helheden, men at det derimod er selve anlægget, der skaber de store linjer på kirkegården. Helt konkret betyder det, at man med brede centrale stier, høje alléer og større planteområder skaber blikfanget og helheden. Som det fx kan ses ved det store stjernevejs-projekt, hvor det gamle Vestre Kapel er omdannet til en pavillon, og hvor de 4 veje ind til kapellet åbnes med hver sin 9 meter høje stålportal. Ved at lade det være anlægget, der skaber helheden, kan man faktisk gå længe på kirkegården, før man opdager, at gravene ikke er helt ens. • Går man en tur på så godt som en hvilken som helst kirkegård, vil man hurtigt få et godt indtryk af, hvor mangfoldige vi som danskere er.

Kirkekontoret også for migranter

Så snart en migrant fytter ind i vores sogn, har vi som kirke et nyt menneske, som vi skal tage os godt af. For længe inden vi får skabt et arrangement eller måske lige frem en gudstjeneste, som de måske har lyst til at deltage i, så er vi allerede deres kirkekontor, og de er en del af vores arbejdsopgave.

BERIT WEIGAND BERG

udviklingskonsulent i Kirkefondet

I arbejdet med almindeliggørelse af migrantarbejdet er vi stødt på nogle meget dygtige kordegne, som gerne deler ud af alt, hvad de ved om migranters situation og behov. I det følgende vil jeg beskrive nogle af de opgaver, disse kordegne peger på, at vi som kirke har for vores migranter. Næsten uanset hvor de kommer fra, og hvilken religion eller kultur de tilhører. Og derefter følger deres nogle gode råd og tips, der kan gøre mødet mellem migrant og kirkekontor så godt som muligt. På næste side fndes et skema, der er udarbejdet af Jannie Henriksø Kynde, kordegn ved Ølsemagle kirker. Det viser, hvilke opgaver vi kan hjælpe med, og hvilke vi ikke kan. Kigger man en smule nærmere på det, kan man se, at dem, vi næsten ikke kan gøre noget for, ikke er migranter fra meget fjerne egne, men derimod sønderjyder. De kordegne, der har med mange migranter at gøre, peger på, at der særligt er tre ting, der er årsag til, at migranter møder op på kirkekontoret: Behov for attester, ønske om navneændring og Faderskabssager. Selv om de umiddelbart ligner almindelige ekspeditionssager, så er de det ikke nødvendigvis. For når det kommer til attester, er der en sandsynlighed for, at de er gået forkert. Når det handler om navneændringer, kan det udvikle sig til nogle forholdsvis komplicerede sager, og det involverer betaling. Og når det kommer til faderskabsskabssager, så havner de først på kirkekontoret, hvis det er mere end 14 dage siden, at barnet blev født. Inden da kan sagen nemlig let klares via borger. dk. Det betyder ofte, at vi først møder sagen, når migranten enten har misforstået tidsfristen eller ikke kendt til den. Eller når systemet har drillet så meget, at de har brug for hjælp.

Bekymringer

Det danske system og forholdet mellem stat og folkekirke er det normale for os. Som folkekirke er vi vant til, at der er visse opgaver, vi udfører på statens vegne, og det virker na-

turligt for os. Men det forhold, vi har, fndes ikke magen til andre steder. Dvs. at ingen af de migranter, der kommer hertil – uanset om de er vestlige eller ikke vestlige – er stødt på noget lignende før. Migranter vil derfor ofte møde op med forundring og i nogle tilfælde også med bekymring. Der fndes lande, hvor kirken ikke samarbejder med regeringen. I Danmark er vi ligefrem der, hvor kirken udfører arbejde på statens vegne. Der fndes også lande, hvor kirken er knyttet helt tæt sammen med staten, hvilket kan være medårsag til, at migranter er rejst eller ligefrem fygtet. I og med at vi ikke kender deres baggrund og deres historie kan det være en idé at møde alle med udgangspunkt i tænkningen ”Ja, sådan er det nu engang i Danmark, men jeg skal gøre mit bedste for at hjælpe dig. Også selv om du med hele din krop udstråler, at du synes det er meget akavet”.

Undskyld jeg forstyrrer… Migranter fnder sjældent på at tænke: Det er nok kirken, der skal ordne den slags. Når de dukker op på kirkekontoret er det som regel, fordi nogen har henvist dem til os. Det gælder, når de kommer i en anledning, hvor vi rent faktisk er det rette sted. Men det gælder også, når de er gået forkert. De gange, hvor de er gået forkert, er det med stor sandsynlighed en eller anden fra kommunen, der har sendt dem på afveje. Det kan fx være, at de er blevet henvist til sognekirke for at få en kopi af deres dåbsattest eller deres vielsesattest. Er de blevet enten døbt eller viet i folkekirken, kan vi naturligvis sagtens hjælpe dem med det. Men er de blevet døbt et andet sted – fx i deres hjemland – kan vi desværre ikke hjælpe dem. Her kan der så opstå den situation, at vi ud over sprog- og kulturgrænser skal have kommunikeret, at den ellers meget finke dame på kommunen, desværre har henvist dem til det forkerte sted. Hvilket naturligvis er super træls for dem, når nu de har brugt både tid og penge på at komme hen til os. Det kan derfor være en stor hjælp, hvis vi kan pege dem videre. For hvis ikke vi kan hjælpe dem, hvor skal de så gå hen?

Kan kirkekontoret det?

Danskere Sønderjylland Grønlændere og færinger Europæere Andre udlændinge

Registrere fødsel Ja Nej Nej Nej Nej

Registrere dåb Ja Ja Ja Ja Ja

Udstede fødselsog dåbsattest Ja Nej Ja Ja Ja

Udstede personattest Ja Nej Nej Nej Nej

Registrere vielse Ja Ja Ja Ja Ja

Lave navneændring Ja Nej Ja Ja Ja

Registrere begravelse Ja Ja Ja Ja Ja

Skemaet er vejledende og er udarbejdet ud fra princippet ”i de fleste tilfælde”. Der kan altså være tilfælde, hvor svaret er et andet end det, der fremgår af skemaet.

Det kan virke som en uoverkommelig opgave at skulle have styr på alle processer for alle migranter. Men mindre kan også gøre det. Det er oplagt at begynde med at identifcere, hvilke migranter der er i ens sogn. Dette kan let gøres ved at gå ind på Landsforeningen af Menighedsråds hjemmeside (menighedsraad.dk) og søge på ”migranter”. Den søgning leder frem til en side, hvor man kan fnde tal helt ned på sogneniveau. Viser det sig, at de feste migranter hos jer stammer fra Rumænien, kan det være en god start at få styr på lige præcis, hvor rumænere skal henvende sig, når de har brug for attester.

Sproget

Migranter i Danmark kommer med mange forskellige baggrunde. Det oplever vi bl.a., når det kommer til sprog. Nogle migranter har et nordisk sprog eller engelsk som deres modersmål. Andre har engelsk som deres andet sprog. Her er det naturligvis oplagt enten at tale nordisk

Da kirkekontoret kan være migranternes første møde med folkekirken, er det oplagt, at vi som kirke gennemtænker, hvordan vi kan møde migranterne med generøsitet og velkomst.

eller engelsk. Men der kommer også migranter hertil, som ikke taler ret meget engelsk. Mange af dem er enten tilknyttet en sprogskole eller arbejder et sted, hvor de er i fuld gang med at lære dansk, og selv om deres dialekt måske kan kamufere det lidt, så er der en del migranter, der er bedre til dansk end til engelsk.

Borger.dk

Mange ting kan løses via borger.dk, og det er en side, som de feste migranter allerede kender, inden vi møder dem.

Det betyder, at en del af vores arbejde kunne være at hjælpe migranterne med at fnde de relevante sider på borger. dk, så de kender stedet til næste gang. Men lige så meget, fordi de så vil kunne dele den viden med andre migranter. Nogle kirkekontorer har en computer stående, som borgere kan bruge. Det er dog ikke alle migranter, der er særligt bekendte med at bruge en pc. De er ofte meget mere bekendt med at bruge en mobiltelefon. Derfor kan en tablet været et godt redskab. Den fungerer lige som en telefon, men får tingene op i en størrelse, hvor det kan være lettere at navigere rundt.

Kirkekontoret er ikke kirke, men….

Da kirkekontoret kan være migranternes første møde med folkekirken, er det oplagt, at vi som kirke gennemtænker, hvordan vi kan møde migranterne med generøsitet og velkomst. En måde at skabe den stemning på, kan være ved at sikre sig, at man på forhånd er fortrolig med arbejdsopgaven. Er man det, kan man fx ret hurtigt give migranten et indtryk af en tidshorisont. Er det en opgave, vi kan klare her og nu og på ca. 15 min? Eller er det en opgave, som kommer til at tage nogle uger, fordi der er nogle arbejdsgange, der nu engang tager lidt tid? En sådan afklaring kan virke afastende på mødet, idet man dermed får lavet en forventningsafstemning.

Er man kirkekontor i et sogn med mange migranter, kan man også tage kontakt til kommunens sprogskole og høre, om det er muligt at komme forbi undervisningen og give en introduktion til, hvad et kirkekontor kan hjælpe dem med, og hvad kirkekontoret desværre ikke har mulighed for at gøre for dem. Det vil kunne forhindre om ikke alle, så nogen af de gange, hvor migranterne bliver sendt fra Herodes til Pilatus og tilbage igen.•

Alle har brug for at høre til – Abildgård Kirkes arbejde blandt nydanskere

SIMON KRISTIAN BLIX

NIELSEN

sognepræst i Abildgård

Kirke og International præst i Frederikshavn Provsti

Danmark er et af de steder i verden, hvor det er sværest for udlændinge at falde til og fnde nye venner. Det er selvsagt en enorm udfordring for grundlæggende integration og trivsel af nytilkomne. For det er igennem trygge og omsorgsfulde relationer til dansk-forankrede borgere, man bedst lærer det danske sprog, de kulturelle normer og får netværk, der bidrager til følelsen af ”at høre til”. Og uanset religion eller etnicitet så er det stærke og solide relationer, der er grundlaget for det gode liv. Alle har brug for at høre til – og få mulighed for det!

Den gode nyhed

Kirken er skabt af og lever for at sprede de gode nyheder. Det er vores missionsbefaling. Vi er sendt til mennesker med nyheden om, at Jesus, Gud selv, kom os så nær, at han blev som os. Gud selv blev menneske for at frelse det fortabte – og idet han gjorde det, viste han os samtidig, hvad han ønsker for os og af os: At vi skaber fællesskaber, der lever hans kærlighed ud. Fællesskaber, der har ham i cen-

trum. For sagen er, at når Jesu kærlighed er i centrum, så bliver sådan noget som sprog, kultur og etnicitet underordnet. Det er altså ved hjertet af kirkens hvorfor og hvordan, at den er for alle mennesker. Og det betyder jo, at vi er forpligtet til også at række ud mod nydanskerne. Og det leder os jo til det egentlige spørgsmål.

Hvad gør vi så?

Hos os her i Abildgård Kirke er vi begyndt stille og roligt at tænke og tale om ”dem” som nydanskere. Altså som medmennesker. Som kristne brødre og søstre. Og deraf har vi så gjort plads til konkrete tiltag, hvor vi forsøger at gøre dem til en del af vores hverdag. Til en del af vores liv. For det er, hvad der skal til, hvis man skal række ud mod nydanskere; ja mod alle egentlig. Man skal gøre sig fælles med dem med sine smil, sin tid, sit hjem og sin omsorg. Kort sagt, man skal oprigtigt have interesse i at dele liv.

I Abildgård har vi derfor opstartet to (en tredje er på vej) større tiltag, som er et forsøg på at skabe relation til nydanskere. Hver torsdag har vi en Lektie & Sprog Café, hvor frivillige og undertegnede underviser, snakker og danner relationer til dem, som har brug for hjælp til det danske. Vi

Liturgier til kriseog katastrofetider

indledning

Gudstjeneste i krise- og katastrofetider

Hvert år i slutningen af januar samles en gruppe mennesker, der interesserer sig for og arbejder med gudstjenester, til gudstjenestekonference arrangeret af en planlægningsgruppe i samarbejde med FUV (Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter). Konferencen er et tværfagligt forum for præster, kirkemusikere, menighedsrådsmedlemmer og andre med særlig interesse for feltet. Formålet er at bidrage til fordybelse og inspiration, og det sker gennem foredrag og workshops samt konferencens rige og varierede gudstjeneste-, salmesangs- og musikliv. Der lyttes, diskuteres, synges (og nogle år tilmed danses) og snakkes, og både helt nye og traditionsrige liturgier afvikles eller fejres sammen.

I 2024 havde konferencen temaet ”Under korsets mærke – Gudstjeneste i krise- og katastrofetider”. Med en pandemi i klar erindring og krige både i Europa og Mellemøsten var det nærmest mere relevant, end vi som deltagere næsten kunne rumme. Da vi tog hjem, stod det klart, at også denne konference havde beriget deltagerne. Igennem dagene og de fælles oplevelser, men også med fornyet blik på, hvad det er en god liturgi kan. På konferencen fk vi tilmed en nye salme, der var skrevet specielt til anledningen. Vi fk lov til at være de første til at synge en ny salme skrevet af Marianne Søgaard. Salmen er også med her i hæftet.

indHOld

2/ Indledning

3/ Åbningsgudstjeneste

”Vi sidder i mørket”

5/ Morgenandagt

”Klagesange”

7/ Middagsliturgi

”En kilde af ny kraft”

9 / Morgenandagt

”Sørgesange fra Ribe”

Det kan næppe undre, at vi tog hjem med tanken om, at mange fere burde kunne få glæde af konferencens liturgier end konferencens deltagere. Og da udgivelse af liturgisk inspiration har været en del af Kirkefondets DNA i over 50 år, var det helt oplagt at samle liturgierne i et hæfte.

Hver liturgi har fået et par ord med på vejen. De er skrevet af dem, der har været med til at skabe de enkelte liturgier. Alle liturgierne er stillet til fri afbenyttelse, og vi vil takke alle bidragydere.

Bagerst i hæftet fndes en liturgi, som ikke var med på konferencen. Der er tale om et liturgi-forslag, der er skabt til 80-året for 2. verdenskrigs afslutning. Den er tænkt som en liturgi, der kan afvikles den 4. maj om aftenen til markering af Danmarks Befrielse. Men den kan også – evt. med lidt justeringer – bruges på alle andre dage. Det kunne være den 7. maj, der er den dag, hvor Tyskland overgav sig. Eller den 5. april, der er Bornholms o cielle befrielsesdag. Vi håber, at hæftet vil kunne inspirere både til samtaler og til liturgier.

Berit Weigand Berg og Charlotte Lydholm, Kirkefondet

12/ Afslutningsgudstjeneste ”Sendelse”

13/ Forslag til fredsliturgi –overvejelser og introduktion

16/ Forslag til Fredsgudstjeneste til 4. maj

17/ ”Vi sidder i mørket og skyggernes dal”

Tekst og musik: Marianne Søgaard

18/ ”Vi synger om freden”

Tekst: Hanne Jul Jakobsen/ Martin Lysholm Hornstrup

Musik: Katrine Muff Enevoldsen

Åbningsgudstjeneste

”Vi sidder i mørket”

Liturgien tager dels udgangspunkt i den indledende bibelske salme fra Madagaskar, dels i den helt nye salme som Marianne Søgaard har skrevet til netop denne gudstjenestekonference om ’Gudstjeneste i en krisetid’. Der skulle i gudstjenesten være plads til både anråbelse og klagesang – og til fortrøstning – sådan som vi fnder begge sider af livet besunget i de bibelske Davidssalmer.

Det afsluttende stykke orgelmusik var et boost af energi og stod på den måde i kontrast til den indledende anråbende/klagende tone i gudstjenesten. I den løbende samtale på hele gudstjenestekonferencen 2024 var det et tilbagevendende tema, om man skal give plads til gudstjenester, hvor man forbliver i klagesangen, eller om enhver gudstjeneste skal munde ud i håb og lovsang.

Indgangsmusik

Hør mig, Herre! Vær mig nådig!

Hør, jeg råber: Gud, kom mig til hjælp!

Mit sind er nedbrudt og udbrændt, min krop er træt indtil marven, jeg har ikke andre at vende mig til end til dig.

Mit øje er sløret af sorg, og jeg græder, jeg ved ikke, når jeg for trøst for min smerte.

Du er min Gud.

Jeg stoler på dig, Herre, ja, jeg sætter min lid til din styrke,

din trofast er min trøst, mine dage er lagt i din hånd.

Du frelser mig, Herre, for du er min Gud!

Du frelser mig, Herre, du frelser din tjener, du udfrier mig, Herre, for du er min Gud!

Tak, min Herre! Du er nådig. Tak, min frelser, du kom mig til hjælp. Vi takker dig, Gud! Vi priser dig, Herre!

Tekst: Madagaskar, Sl 30-31, Dansk tekst: Holger Lissner.

Melodi: Rajery

Fra korhæftet ’Nitumie Mimi Chombo – Gør mig til et instrument’ – Forlaget Danmus DM 51

Indledning

Fællessalme

"Vi sidder i mørket og skyggernes dal"

Tekst og melodi: Marianne Søgaard Salmen fndes bagerst i hæftet.

Læsning

Sl 31,10-17 (som veksellæsning fra Bibelen 2020)

Venstre side/øst

Hold din hånd under mig Gud, jeg har det ikke godt, mit øje er mørkt af håbløshed, min sjæl mit indre er mørkt,

Højre side/vest

Mit liv visner af sorg, mine år bruger jeg på tristhed. Mine kræfter er væk, min krop bliver gammel og svag.

Venstre side/øst

Mine fjender gør grin med mig, selv mine naboer griner. Jeg gør mine nærmeste bange, de der ser mig på gaden, fygter for mig.

Højre side/vest

De husker mig ikke længere, det er, som om jeg er død. Jeg er som et smadret fad.

Venstre side/øst

Jeg hører så mange løgne.

Der er rædsel rundt omkring. De rotter sig sammen, de er ude på at slå mig ihjel.

Højre side/vest

Men jeg stoler på dig, Herre! Jeg siger: Du er min Gud.

Venstre side/øst

Mit liv er i dine hænder, red mig fra mine fjender og forfølgere.

Højre side/vest

Lad dit ansigt lyse over mig, hold din hånd under mig, husk, du er god.

Alle

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som i begyndelsen, så nu og altid, og i al evighed. Amen

Oplæg til samtale refeksion og kort refeksion i grupper.

Fællessalme

"Goodness is stronger than Evil"

Tekst: Desmond Tutu

Melodi: John Bell

Sangen med noder fndes på https://ncf-cu.com/wp-content/uploads/2020/09/ Goodness-is-Stronger-than-Evil.pdf

Synges to gange med bøn imellem

Velsignelse

Fællessalme

Vor Herre! til dig må jeg ty Tekst: N.F.S. Grundtvig

Melodi: Thomas Laub DDS 652

Læsning

1 Thess 5, 13b-24

Fællessalme

Det trøstes jeg da ved, det er i dag min fred; dermed har han mig givet frimodighed til livet og taget fra mig sorgen for natten og i morgen.

Tekst: K.L. Aastrup

Melodi: Jacob Regnart DDS 587, vers 5

Udgangsmusik ’Toccata’ fra 1. orgelsymfoni (Peter Møller)

Liturgien er lavet af Peter Arendt, organist i Haslev Kirke og Mikkel Vale, sognepræst i Tuse Sogn

Foto: Charlotte Lydholm

Morgenandagt Klagesange

En liturgi, hvor der er rum og plads til klage. Klage knytter sig altid til en specifk hændelse, situation etc. Gudstjenesten her er præget af en ’generel’ klage, men kan altså tilpasses til den enkelte situation. Gudstjenesten er delvis på engelsk, da teksterne er blevet tilpasset af Carla Grosch-Miller.

Bedeslag

Præludium

Verset (Leon Boëllmann)

Fællessalme

"Se, nu stiger solen af havets skød"

Tekst: Jakob Knudsen 1891

Melodi: Oluf Ring o. 1915. DDS 754

Hilsen

Nåde være med jer og fred fra Gud vor Far og Herren Jesus Kristus

Åbningsbøn

Gud,

Du ved at vi kun vil det gode. Du ser, at vi gør os umage og hver dag står op med de bedste hensigter.

Sommetider lykkes det for os, og der er blevet en lille smule mere godhed i verden, end der var før.

Og andre gange bryder det sammen for os.

Det gode vi ville, blev til det onde, vi ikke ville.

Vi forstår ikke altid, hvordan det sker.

Måske er det, fordi der er så meget vi ikke ved.

Eller fordi vi mangler fantasi.

Eller fordi vi tror, at vi har for mange kræfter.

Eller fordi vi mener at vide, hvad andre har brug for.

Gud,

lær os at være ydmyge når det gælder det, vi selv magter.

Tilgiv vores manglende evner, og lær os at stole på, at du ser på vores gode vilje.

Giv os så mod til at prøve igen. Amen!

Fra ”Gudstjenestens bønner II”, p. 308, Eksistensen 2014.

Læsning

Salme 130 med baggrundsmusik ”Hil dig, Frelser og Forsoner” (Ivar Mæland)

efeksion

Omkring udfordringen og de skiftende kriser, vi står overfor.

Fællessalme

"Jeg kommer i min dybe nød"

Tekst: Iben Krogsdal

Melodi: Jesper Gottlieb

Fra ”Vor Gud, du mærker vores sorg – Luther nydigtet” .

Syng nyt 2017.

Veksellæsning

"Lament for a time of global trauma"

Most gracious God, Thread of Love that pulses through the earth binding creation to its maker, Light and Life that is our Source and our Breath, we come to you in humility and in need.

We seek you.

We confess that we are terrifed. Day to day bad news comes across the airwaves to us. Relentless bombing in Ukraine and the Middle East; the destabilising impact of fake news and manipulated media; foods in winter, wildfres in summer; the melting of Antarctic ice shelves and Arctic tundra; the loss of over 2/3’s of the earth’s living non-human creatures over the last seventy years and the threat of extinction to more; oceans flled with microplastics; polluted rivers and cities; crushing poverty for many alongside the sickening enrichment of the few; unparallelled mass migration and people seeking refuge; fnancial crises making it di cult for families to meet their bills; the lingering impact of Covid and the threat of future pandemics; the chaos and unpredictability of these times.

We are afraid and overwhelmed.

Why ever did you create a world that we were capable of ruining? Did you anticipate the cost of our precious freedom? Do you weep as you look at the straining, struggling earth you so tenderly crafted and entrusted to us to tend and to till? Are we staring into the abyss of the end of our species’ time here? Did you create us just to watch us destroy ourselves? Is your cruelty as great as your love, and how can that be? We toss and turn; we fll our heads with other things to distract us. We do not know where to go or what to do. Is it too late?

We are confused and hurting.

You have been our compass and our mainstay for generations. We tell the stories of our ancestors with pride and recall your saving grace in our own lives. Day by day, week by week, we call on you and will continue to do so. But will you answer?

We remember that we are yours.

Mighty and merciful God, save us from ourselves. There is no other way. Turn us from our thoughtless consumption, our stu ng our heads and bellies with nonsense that does not nourish, our self-centred prison and narrow horizons. Raise up the leaders we need and help us to heed them. Convert the whole world to the power of self-giving love. Place our feet on the path of right relationship with all the earth and enable us to walk it. Save us!

And we will praise you. We will be like those who crossed the Red Sea safely, who journeyed from slavery to freedom, like those who returned home after exile to prepare to rebuild the city. Our mouths will be flled with laughter and our songs will be songs of joy. We will praise you. Amen.

Tilpasset fra Grosch-Miller, C.A., 2021, ”Trauma and Pastoral Care”, Norwich UK: Canterbury Press, Appendix F.

Meditativ musik for stille bøn og fordybelse Folketone (Carl Nielsen)

Fællessalme

”Gud i livets dybder”

Tekst: Hans Anker Jørgensen Melodi: Merete Wendler Nr. 887 i ”100 salmer”, Eksistensen 2016.

Vekselbøn

"Prayers of Thanksgiving and Intercession ending with this litany in the wake of trauma"

The Lord be with you. And also with you.

Let us give thanks and pray for those in need, for creation and for the church. Mighty God of mercy, we thank you for the resurrection dawn, bringing the glory of our risen Lord who makes every day new. For the sustaining goodness of your creation, God, we thank you.

For the new creation in Christ and all gifts of healing and forgiveness, God, we thank you.

For the gifts of relationship with others, God, we thank you.

For the days we spend together at this conference, hoping to be enlightened, encouraged and inspired, God, we thank you.

For the communion of faith in your church, in the world, in Denmark, in the diocese of Roskilde, in this local parish and among all of us gathered this morning, God, we thank you.

Creator of a cosmos of mourning and wonder, Have mercy upon us and hear our prayer.

Word made fesh, traumatised as our servant, Have mercy upon us and hear our prayer. Spirit, companion of lives that carry death within them, Come close in our time of pain.

Empower us to bear reality,

What is happening to us is happening.

Help us to see even disaster

As part of the fabric of Your creation.

Help us to bring even the rawest tragedy

To the foot of Christ’s cross.

Help us to be authentic bearers of the hope

That one day there will be no more crying, for God will be all in all.

Enfold us in love that is strong as death.

Enfold us in the grace that sin can never exhaust. Enfold us in the fellowship that will never let us go.

And the Grace of our Lord Jesus Christ, the love of God and the fellowship of the Holy Spirit be with us, now and for evermore. Amen.

Skrevet af professor Christopher Southgate og udgivet i Grosch-Miller C., 2019, ‘Enabling the Work of the People’ i ”Tragedy and Christian Congregations:The Practical Theology of Trauma”, Warner, M. et al (eds), Abingdon UK and New York: Routledge, pp. 165-166. Bearbejdet til denne liturgi.

Velsignelse og sendelse

Postludium

All’ Ofertorio (Domenico ipoli)

Liturgien er udarbejdet af Carla Grosch-Miller, præst i den reformerte kirke i England, digter og ph.d. i praktisk teologi, Jette Bendixen Rønkilde, lektor i liturgik på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Lise-Lotte Kristensen, organist ved Løgumkloster Kirke.

Middagsliturgi

En kilde af ny kraft

Vores ønske har været at skabe et åndehul, en oase, en hvile for tanken og kroppen – og samtidig et sted, hvor vi fk fornyede kræfter til den vej, der stadig lå foran os. En kvalifceret hvile, kunne man måske sige. Liturgien skulle gerne være et organisk hele, den skulle være langsom og uden for mange ord. En stille generøs væren. En oase er stedet for det korte hvil, der giver nye kræfter. Et vandingssted. Derfor blev vand centralt i liturgien. Centralt står den enkle tegnhandling: at få rakt et glas vand. Tegnhandlinger (bortset fra måske lystænding) er ikke så almindelige i Danmark, så vores opgave var at gøre kirkegængerne trygge og gøre tegnet/symbolet tydeligt uden at bruge mange ord…at formidle det at blive forfrisket og få ny kraft ved at drikke et glas vand. Hjælperne skulle instrueres grundigt forinden, så de også var trygge, og så tegnhandlingen forløb roligt, og glassene blev overrakt med samme generøsitet, som vi rækker et glas vin. Det er derfor også vigtigt, at det er smukke vinglas og ikke plastkrus eller gamle vandglas. Yderligere overvejelser over brugen af tegnhandlinger kan læses i bogen ”Langs Levende Vande” fra Eksistensen 2021 i artiklerne ”Som sagt, så gjort – om tegnhandlinger” og ”Hvad ord kan vise, og hvad handlinger kan sige”.

Liturgien her er skrevet til en specifk menighed, nemlig deltagerne på gudstjenestekonferencen. Det er en sammenhæng, hvor det er trygt at synge en ny salme, men hvor det også kan være spændende at bryde gamle salmer op og blot synge nogle vers, der så kommer til at stå mere prægnant. Derfor brugte vi enkeltvers fra salmerne ”Befal du dine veje” og ”Som tørstige hjort monne skrige”.

Musikken var inspireret af vandet, der fyder, drypper og bruser – mens kirkens orgel blev anvendt til præ- og postludium, blev fyglet brugt under tegnhandlingen. ”Siseby-Orgel-Præludium I” for orgel af Peter Elkjær Petersen (1957-2019) indledte liturgien ved at illustrere det fydende vand, som nogle gange løber samme vej og andre gange deler sig i mindre strømme. ”Præludium h-mol, op. 28 nr. 6” for klaver af Frédéric Chopin synes at have små ’dryp’ i store dele af stykket – på samme tone inde midt i den i øvrigt bevægelige sats – og den blev spillet fere gange, mens deltagerne modtog et glas vand. ”Præludium F-dur” (BWV 556 1) for orgel af Johann Sebastian Bach (1685-1750) afrundede forløbet af med dets livligere karakter, hvis næsten uophørlige treklangsbrydninger kan høres som det brusende vand, der fyder hurtigt og frit, mens det iltes og næres.

Musik (se introduktionen)

Indledning

Midt på dagen…når du er træt på rejsen…Når kræfterne slipper op…når trætheden, ørkenfornemmelsen ligger lige for…når alt er for meget og alt er ved at slippe op…når bekymringerne sidder i øjenkrogen…og tvivlrådigheden når læberne og stemmerne er tørret ind… når der ikke er ét eneste skridt tilbage i benene og ingen sikker vej. .. Når du tørster efter retfærdighed og vand, efter lindring og kraft… når du har gjort det, du skulle – og der stadig er meget, der skal gøres…midt i din dag. Da er tiden der…til at hvile ved en kilde.

Salme

1 Midt i min dag, en stille væren Midt i min dag et øjeblik.

Tid til at ånde, leve, røres.

Tid til et ord og til musik.

Tid til et ord og til musik.

2 Midt i min dag, at lytte stille, midt i min dag med alt der er. Alt det der var og det, der kommer,

alt det der venter lige her, alt det der venter lige her.

3 Midt i min dag, at fnde tiden, midt i min dag, til bøn og snak. Midt i min dag, en stille væren, tid til at synge dig en tak, tid til at synge dig en tak (Fritz Baltruweit)

Fra ”Helt Enkelt” udg. af Haderslev Stift 2015 samt ”Himlen og jorden må feste”, Kirkefondet 2019.

Bøn Jesus.

Tak, fordi du kommer til os midt på dagen, og lader os fnde hvile og kraft.

Tak, fordi du rækker os livets vand, levende toner og livsord, der mætter vores længsel.

Vi kommer til dig midt i vores dag… med den tid, der er gået, og den tid, der kommer. Syng os varme, tal os op, og lad ord og toner springe som kilder i os,

så vi lever i din hjerterytme, og så din puls forplanter sig der, hvor vi færdes. Amen.

Læsning

fra Esajas Bog kapitel 12, 2-5 (læser)

Salme

Vers 3 og 6 af ”Befal du dine veje” DDS 36

Tanker ved kilden

Når udmattelse fndes… og hjertesorg.

Når kriserne kradser dybest inde.

Når sorg bliver skrig og savn bliver stumhed.

Når skolebøger ligger spredt i ruiner.

Når en far bærer to børn i hvide ligklæder hen over andre lig.

Når verden i morgen synes mere håbløs end i dag.

Da har vi brug for håbstegn…så bittesmå…det er nok.

Vi ser en gammel kone sætte tre blomster i en vase i et vindue uden glas i Kiev.

En barber klipper en lille dreng i murbrokkerne i Gaza.

I et uforklarligt sekund af stilhed mellem bomberne høres en fugl.

En sang baner sig vej… Et håb spirer…

Evigheden slår ned i tiden, og der fndes virkelig en kilde, der springer, og som i dette sekund af evighed bliver liv til os. Perlende – fornyende.

Læsning

Johannesevangeliet kapitel 4, vers 3-14 (læser)

Salme

Vers 1 og 6 af ”Som tørstige hjort monne skrige” DDS 410

Tegnhandling

Indledning

Et glas vand… ikke et, du selv skal hente – et glas vand der rækkes dig…fra en kilde…så friskt…livskraft…evigt liv….glæde…En dråbe mod…Det er nok.

Livets vand til dig

Vi bliver siddende og får rakt et glas vand, imens lytter vi til musikken.

Der er brug for bakker med smukke vinglas med vand. I forvejen er nogle hjælpere blevet instrueret i at gå stille hen til hver enkelt, se vedkommende, og venligt og højtideligt række vedkommende et glas vand. Tegnhandlingen er delvist taget fra bogen ”Langs Levende Vande”, udgivet af Eksistensen 2021.

Bøn

Helligånd

Tak for den stille væren ved kilden til det der ånder og lever og rører os.

Tak for dråber af håb for ord, der heler og giver nye kræfter for musik, der svøber sig blødt om os…som lindrer og trøster.

Tag os ved hånden, når vi går videre i dagen, skænk os retning og mening (sluttende med fælles Fadervor)

Salme

”Helligånd, tag mig ved hånden” (Perkiö på dansk v. Frederiksen. Melodi: Kuusisto) fra ”100 salmer” nr. 836. Eksistensen 2016.

Velsignelse

Må regn fra himlen give liv til din verden. Må du drikke fra dybe brønde. Og må du øse i overfod fra frelsens kilder.

…Eller den aronitiske velsignelse

Musik (se introduktion)

Liturgien er lavet af Tine Illum, sognepræst i Sdr. Bjert ved Kolding og Mads Djernes, sognepræst i Nørremarkskirken i Vejle og uddannet organist.

Foto: Charlotte Lydholm

Morgenandagt

Sørgesange fra Ribe

Under coronanedlukningens første to måneder blev Klagesangene min daglige følgesvend. Traditionen tilskriver Klagesangene, som hedder ’Sørgesangene’ i Bibelen 2020, profeten Jeremias. Det gammeltestamentlige skrift består af fem kapitler, som hver udgøres af en sørgesang, der knytter sig til babylonernes erobring af Jerusalem i 587 f.Kr., hvor jødernes tempel blev ødelagt og folket sendt i eksil. Skriftet begræder den ødelagte by.

Jeg læste i skriftet dagligt og skrev hver dag korte refeksioner ned i en slags dialog med bibelskriftet. Det blev til udgivelsen ”Sørgesange fra Ribe” fra Eksistensen 2020, hvor bibelvers og personlige refeksioner fetter sig ind i hinanden og sætter ord på nogle af de eksistentielle erfaringer, nedlukningen foranledigede. Det bibelske skrift blev således en vigtig samtalepartner for mig i denne krisetid. Her fandt jeg ord, som hjalp mig til at holde samtalen med Gud levende og ord til at gribe nuet med dens krise i.

Det er læsninger fra henholdsvis Sørgesangene i Bibelen 2020 og mine egne personlige refeksioner i ”Sørgesange fra Ribe”, som jeg har brugt i denne liturgi. Det er mit håb, at man kan genkende noget fra sig selv og sit eget liv, og at man i Bibelens ord inspireres til at skimte håb og nye åbninger midt i alt det uvisse og lukkede. Personligt er det en enorm glæde at spejle sit eget liv i de bibelske tekster – og i natur, litteratur og kunst overhovedet – for her erkender vi også, at verden ikke afhænger af os alene, hver for sig og på afstand; vi er dybt afhængige af andre – og andet – end os selv.

Fordi tiden var midvinter – overgangen mellem januar og februar – var det oplagt musikalsk at knytte til ved klassikeren ”Her vil ties”, som skulle synges til sidst. De øvrige moderne salmer ”Vintermørk er dagen” og ”Som året går” lagde sig ind i samme ventetidstematik, og er tillige i deres musikalske udtryk mørk og adstadig, men med lyssprækker.

I Jesper Topps præludium over ”Her vil ties” høres melodien tydeligt og i en adstadigt insisterende sammenhæng, over en nænsomt parafraserende antydning af indledningen til Bachs Matthæuspassion. Derfor er det også Bach, der lyder i præludiet, med hans lille præludium i d-mol (BWV 539/1), som også har en langsomt fremadskridende, men mere udsmykket karakter end præludiet. Interludiet er en af Carl Nielsens små præludier, som i sin karakter er alvorlig, men hvor han ’leger’ med lys og mørke i musikken.

Præludium

”Her vil ties, her vil bies” (Jesper Topp)

Salme

”Vintermørk er dagen”

Tekst: Lisbeth Smedegaard Andersen.

Melodi: Peter Brenøe Lange Kan ses på www.salmer.dk

æsning og refeksion

Sørgesangen 1,4. Bibelen 2020, Bibelselskabet.

efeksion

Jeg savner min kirke. Oftest er det på søndage morgenmaden, morgenkafen, jeg længes efter, og om aftenen sengen og søvnen, men nu hvor kirkedøren er låst, vil jeg bare så gerne derind.

Da jeg gik til bageren i morges, var der kun ganske få i byen. Den lå øde hen. Torvet omkring domkirken var mennesketomt.

Scenariet minder mig om den danske grafker Palle Nielsens værker. Hans skildringer af ensomme mennesker, mennesker, der går rundt alene. Som Sørgesange -

ren skriver om byens borgere: De går urolige og hvileløse, ingen er på vej til fest. Jeg har længe tænkt Palle Nielsens motiver som mere historiske end nutidige. Jeg har altid forbundet dem med kold krig og eksistentialisme, med tiden efter Anden Verdenskrig, paddehatteskyen over Hiroshima og Nagasaki, og det moderne menneske, der må fnde sin vej i verden. Palle Nielsen levede fra 1920 til 2000. Jeg tog fejl. Hans grafk får pludselig fornyet aktualitet – minder mig nu om en søndag morgen, hvor domkirkepladsen i Ribe ligger øde hen.

Jeg er heldig og har en nøgle til domkirken. Vi var to, som låste os ind i kirken. Jeg tog præstekjolen på og spændte pibekraven rundt om halsen. Der var ingen andre derinde i den stille katedral, og vi optog en lille prædiken, som i dag er lagt ud på Facebook. Det er ikke det samme som at være til stede en søndag i kirken. Der er ingen på vej til fest i kirken nu, men jeg tror, jeg lister ind i kirken senere i dag og beder et Fadervor. Sig det ikke til nogen!

æsning og refeksion

Sørgesangen 1,7a, Bibelen 2020, Bibelselskabet

efeksion

Det strammer til. Vi skal undgå smittespredning, siger statsministeren. Den spreder sig som ringe i vandet. Dronningen formaner os til at huske grundreglerne: Vask hænder, hold afstand og bliv hjemme. Det efterlader en følelse af at leve under belejring. Fjenden er ikke et folk, men en smitte, Frisørerne skal sammen med mange andre f.eks. også tandlægerne nu lukke. Forhåbentlig kun kort, for vi kan måske nok undvære at blive klippet, lade håret vokse og skægget gro, men der er noget i den pleje, som frisørerne repræsenterer, vi svært kan undvære. Jeg har ikke tænkt på det før, men jeg forstår nu, hvor afhængig jeg er af min frisør. Jeg sætter nu, hvor hun skal lukke, endnu mere pris på hende: På den kafe og snak jeg får, den følelse af hjemme i min by, hun giver mig, og så ikke mindst at hun får mig til at se nogenlunde ud. Ikke mindst når vi kommer til det tidspunkt, hvor hun tager spejlet og holder det bagved mig og spørger: ”Er det ok? ” Og jeg nikker rituelt, for det er jo altid godt nok.

Interludium

Præludium XXVII af Carl Nielsen

Læsning

Sørgesangen 1, 7c-9b, Bibelen 2020, Bibelselskabet efeksion

Biskopper og kontorchefer, provster og præster, menighedsråd og folkekirkemedlemmer. Spørgsmålene i nuet er uendeligt mange og dagene hektiske og travle. Jeg tænker slet ikke på fremtiden. Vi laver vejledninger, søger at leve op til kravet om begrænsninger, samtidig med, at vi skal være kirke, kunne døbe, vie og begrave. Bryllupper og dåb kan fnde sted med plads til ti, begravelser og bisættelser lidt fere. Her må der være en deltager for hver fre kvadratmeter i kirkens skib. Meningen er velmenende og god, men i en krise er der ikke brug for mange valg og skøn. Der er brug for enkle svar, og så brug for al den overbærenhed, der er til i verden, en forståelse af, at det ikke nødvendigvis er alt, der giver mening.

æsning og refeksion

Sørgesangen 1, 9c-10, Bibelen 2020, Bibelselskabet efeksion

Der kom billeder ud af bilkortegen fra Bergamo. 15 lastbiler fyldt med kister. Den norditalienske by, som er så hårdt ramt, må køre ligene ud af byen i nattens mulm og mørke. Krematoriet i Bergamo kan ikke følge med dødstallet. Hvilken elendighed!

Det er nødvendigt også her i landet at have øje for kapaciteten på krematorierne, kølekapaciteten i landets kapeller. Sammen med en lille gruppe, som arbejder med kirkegårdsområdet, får jeg ugentlige opdateringer på, hvor mange kister, der står og venter på en kirkelig handling og kremering. Kan man vente med at afholde jordpåkastelsen til efter en kremering? Vi arbejder med begravelsesformer og vejledninger.

Det er og bliver vigtigt at holde fast i det menneskelige, det vil sige, at vi ved et dødsfald også under en epidemi kan få sagt ordentlig farvel.

Mit i al den død, så jeg hvidtjørnen blomstre. Jeg kan ikke få nok af træernes blomstring og vibens sang.

Salme

”Som året går” DDS 720

Tekst. Ole Sarvig

Melodi: Peter Møller

Læsning

Sørgesangen 2,14-15, Bibelen 2020, Bibelselskabet

efeksion

Et nyhedsindslag handlede om den digitale kirke. En familie var glad for at deltage hjemme fra stuen. Den nye digitale gudstjeneste gør, at de kan holde gudstjeneste sammen, selv om familien bor fere steder i landet. På spørgsmålet om, hvorvidt de savner kirkerummet, kom svaret uden tøven: ”Kirkebygningen betyder ingenting”.

Det er ikke sandt. Digitaliseringen løber for let af med os, får os til at underkende og ligefrem glemme det konkrete sted og de konkrete bygningers betydning. En skarp kirkeanalytiker peger på lederplads på, hvordan de streamede gudstjenester bryder op i sognegrænser og menighedstilknytning. Kirken er jo rum for fællesskab, der rækker ud over familien. Derfor er det både godt og nødvendigt, at kirke ikke er et udsagnsord, men et substantiv. Den gradvise åbning er en langsom, meget langsom tilbagevenden. Det er som om rækkevidden af denne nedlukning gradvist bliver tydeligere for os. Indrømmet, jeg er grundlæggende trist til mode. Der er for lang tid til, at vi i Ribe skal have vinfestival, hvor vi køber et glas i den ene ende af gågaden og drikker sammen på vejen op til domkirken. Den by, som blev kåret som Europas smukkeste lille by i 2014 bærer sørgedragt.

Læsning

Sørgesangen 4,1-2, Bibelen 2020, Bibelselskabet

efeksion

”I en situation, hvor vi har så meget brug for kirken, er der lukket”, lyder en anfægtet stemme i avisen i går Vi holder kirkerne lukket for at mindske smittefaren. Menneskelivet prioriteres og har værdi. Det indebærer lukning af cafeer, restauranter, museer og også kirker. Bag frustrationerne ligger der imidlertid også den værdi, at mennesket er langt mere værd end guld. Vores almindelige liv har ikke blot med fysikken at gøre, vi er åndsmennesker, og derfor er det også bekymrende, hvis kirken er det sidste hus, som åbnes.

Vi skal vente, og vi skal være tålmodige, og kirken skal ikke være med til at udbrede smittefaren, men staten skal omvendt ikke glemme, hvad der har betydning for os i vores almindelige, daglige, sædvanlige liv. Et besøg i kirken åbner netop et hvælv over os, giver vores liv perspektiv og kalder os ud af vores egen sfære. Thomas Tranströmers digt ”Romanske Buer” fortæller fnt, hvordan en fok navnløse turister, der besøger en gam-

mel romansk kirke, går ud derinde fra, ud på den solsydende piazza som Mr. og Mrs. Jones, hr. Tanaka og Signora Sabatini. Kirkerummene er med til at tydeliggøre, at mennesker i kraft af Guds nåde er langt mere værd end guld.

Fadervor og velsignelse

Salme

”Her vil ties, her vil bies” DDS 557

Tekst: H.A. Brorson.

Melodi: A.P. Berggreen

Postludium

Præludium i D af J.S. Bach

Refeksionerne er taget fra Sørgesange fra Ribe af Elof Westergaard, udgivet af Bibelselskabet i 2020. Bogen er udsolgt fra forlaget.

Liturgien er lavet af Elof Westergaard, biskop i Ribe Stift og Mads Djernes, sognepræst i Nørremarkskirken i Vejle og uddannet organist.

Foto: Charlotte Lydholm

Afslutningsgudstjeneste Sendelse

Overordnet set var vores tanke at forberede en gudstjeneste, som rundede gudstjenestekonferencen af både tematisk, men også bandt de forskellige rum sammen med et stærkt aspekt af sendelse. Gudstjenesten skulle indeholde nadver. Den tankegang ses afspejlet både i valg af bønner, tekster og nadverliturgi, som vi ønskede at formulere en ny vekselbøn til, salmer og musik og ikke mindst i brug af rum og den liturgiske ledelse. Afslutningsgudstjenesten begyndte på kursusstedet. Vi bevægede os i samlet fok over i kirken, hvor gudstjenesten fortsatte med læsning, nadver og sendelse.

Bedeslag

Hilsen

Bøn

Salme

"Gå i mørket med lyset"

Tekst: Sten Kaalø

Melodi: Erling Lindgren fra ”100 salmer” nr. 862. Eksistensen 2016

Læsning

Åb 21,1-5

Salme

”Vi sidder i mørket og skyggernes dal”

Tekst og melodi: Marianne Søgaard. Findes her i hæftet.

Nadverbøn

Medfølelsens Gud, du nådens evige kilde. Vi samles om dette bord i trodsig taknemmelighed.

Fra begyndelsen var skaberværket også kaos og konfikt men i alle ting svarer du død med liv.

Gud, vores hjemland, vores beskytter, vores sygeplejerske.

Du befriede slaver, du nedkæmpede fjender, du mættede sultne, du helbredte syge.

Og du fyldte himlen med håbets regnbue. Frels os, mægtige Gud.

Frels os, mægtige Gud.

Gud, vi takker dig for det menneskeliv, din søn levede for os og blandt os.

Han mødte både ondskab og smerte i verden, men gik vejen for vores skyld.

Vi fnder trøst og styrke i opstandelsens kraft, og løftet om en nådig befrielse fra synd og død.

Glem os aldrig, trofaste Gud.

Glem os aldrig, trofaste Gud.

Lad åndens kraft gøre dette måltid til forsoningens brød og bæger.

Giv os troens styrke til at vente din fred og retfærdighed.

Lad os håbe på den dag, hvor du gør alting nyt.

Giv os styrke, nådens Gud.

Giv os styrke, nådens Gud.

Vekselbønnen er oversat og omarbejdet af Jette Bendixen Rønkilde til lejligheden fra den amerikanske evangeliske lutherske kirke i USA, ELCA.

Fadervor

Indstiftelse

Nadvermåltid

Nadvermåltidet er kontinuerligt gående. Når man har modtaget brød og vin, går man op og stiller sig i rundkreds rundt om alteret.

Takkebøn

Fra Holger Lissners ”Kollekter og bønner”, Eksistensen 2019.

Velsignelse

Fællessalme

"Syng lovsang, hele jorden". DDS 420 Tekst og melodi: Jacques Berthier

Gudstjenesten er lavet af Jette Bendixen Rønkilde, lektor i liturgik på FUV, Marianne Zeuthen, korshærspræst i Esbjerg og Charlotte Muus Mogensen, rektor på Sjællands Kirkemusikskole.

Forslag til fredsliturgi

— overvejelser og introduktion

Generelle overvejelser

Tanken om at lave en liturgi til en fredsgudstjeneste i forbindelse med 80 året for Danmarks befrielse kan ikke siges at være særlig unik. Nogle kirker har allerede en 4. maj tradition, og andre tænker, at jubilæet skal markeres. Særligt nu, hvor krig igen er kommet tættere på vores hverdag. Flere sogne har allerede gjort fornyede erfaringer med freds- og forbønsgudstjenester og andagter. Enten med fokus på en universel problematik som forfulgte mennesker eller for noget mere specifkt såsom krigen mellem Ukraine og Rusland, eller Israel/Palæstina-konfikten.

Vores opgave lød på at skabe en liturgi til en fredsgudstjeneste, der kan bruges 4. maj, men også ved andre anledninger. De meget specifkke 4. maj-elementer ligger i vores udkast i begyndelsen og i afslutningen af liturgien som hhv. en sang, der knytter sig til 2. Verdenskrig og en opfordring til at gå hjem og tænde lys i vinduerne. Begge dele kan erstattes således, at liturgien kan tilpasses den til enhver tid givne anledning og kontekst.

I vores arbejde med denne liturgi har vi samlet eksempler på liturgier, der på hver deres måde har freden som tema: Befrielsesgudstjenester (minde), krisegudstjenester og -andagter (anråb) og fredsgudstjenester (forbøn). Forskellene i liturgierne viste sig særligt i bønner, læsninger og i salmevalg.

Befrielsesgudstjenester har afsæt i begivenheder, som er overståede, og hvor der har været god tid til at forholde sig til kompleksiteten i krigen såvel som i freden og de mange muligheder for at forstå og forholde sig til det erfarede. Befrielsesgudstjenesten rummer i særdeleshed fortidens minder om fredens genetablering og spiller på nutidens erfaringer af hverdagen skabt på baggrund af denne fred.

Krisegudstjenesten planlægges derimod i hast og på baggrund af et akut opstået behov. På det tidspunkt, hvor gudstjenesten afholdes, er krisens fulde implikationer endnu ikke kendte og er ikke fortolket i fællesskab. Denne gudstjeneste afholdes for at reagere på krisen og give plads og rum til den fortvivlelse og usikkerhed situationen aføder. Krisegudstjenesten er udelukkende fokuseret på det akutte behov for og ønske om en anderledes status for land og folk.

Kriseandagter med anledning i krig og anden krise afholdes regelmæssigt (fx ugentligt) og har et afsæt som minder om Krisegudstjenesten. Dog nu med den erfaring, at krisen er af længere varighed, og derfor kræver en vedvarende opmærksomhed og en fortsat varetagelse af de følelser, som er forbundet med krisen.

Det vi i denne sammenhæng kalder Fredsgudstjeneste er til forskel fra Krisegudstjenesten planlagt uden akut anledning. Fredsgudstjenesten kan rumme både fortid, nutid og fremtid – fred vi kendte, fred vi oplever eller savner og fred, vi beder om.

Den liturgi, som vises nedenfor, har ikke en aktuel krise eller konfikt som sin anledning. Og har dermed heller ikke en særlig form for fred eller mangel på fred i sigte. Den er udarbejdet ud fra tanken om, at den fred, man længes mod, både kan være individuel fred og kollektiv fred. Og at fred handler om håb, men også om handling. Derfor skifter liturgien fere gange aktør, således at alle får tilbuddet om at gøre noget i gudstjenesten.

Mens vi i vores hverdag måske har mest opmærksomhed på individuel fred, så er intentionen med denne fredsgudstjeneste først og fremmest at sætte fokus på den kollektive fred, og måske dermed i anden omgang også at få os til at overveje en mulig sammenhæng mellem disse. Den er bygget op over den velkendte grundskitse: Samling, Ordet, Handling og Sendelse. De individuelle tegnhandlinger er bevidst fyttet hhv. frem til gudstjenestens Samling (lystænding) og hen til gudstjenestens Sendelse (hentning af lys). Dette er gjort for at sætte fokus netop på det kollektive og fælles i gudstjenestens Handling, som i dette forslag fndes i form af bøn og sang. Både sang og bøn skaber en mulighed for, at man kan deltage aktivt ved at synge og bede med. Men at man også kan vælge at deltage mere passivt ved blot at lytte til sangen og bønnen.

Inddragelse af kristne migranter og mennesker med anden tro Nogle migranter har måske en erfaring med fredsstiftelse, som kan præsenteres i gudstjenesten, og dermed give freden et udblik til verden. Hvordan brød freden fx frem hos dem efter 2. verdenskrig? Eller i forbindelse med en anden krig? Måske kan de synge eller spille en typisk fredssang eller salme fra deres hjemegn?

Er man kirke et sted, hvor der bor migranter med kristen baggrund, kan fredsgudstjenesten være en god anledning til at invitere dem ind som medskabere. De vil sandsynligvis føle sig hjemme i et rum, hvor der bedes Fadervor, lige som bibellæsninger og lystænding er kendt for dem.

Er der i sognet et eller fere trossamfund med anden tro end kristen, kan disse også inviteres til at deltage i gudstjenesten. Det er ikke sikkert, at de føler sig hjemme i de liturgiske led, men der er mange måder, hvorpå vi kan hjælpe dem med at føle sig trygge i det, der foregår. En måde at gøre det på er ved at være i tæt dialog med en talsperson.

Både hvis man har med migranter med kristen baggrund eller medborgere med anden tro at gøre, kan de inviteres ind i planlægningsfasen, og de kan eventuelt bidrage med et eller fere liturgiske led, eller blot få en aktiv rolle i de liturgiske led, som allerede er planlagte. Der kan f.eks. være tale om en vekselbøn eller et stykke religiøs poesi eller musik. Dette skal naturligvis være noget, der ikke strider imod gudstjenestens natur og ”kirkerummets karakter”

Det gælder for alle gudstjenester, og således også dem vi her taler om, at det er præstens ansvar, hvem der inddrages som aktører i liturgien, og hvordan dette sker.

Liturgiens tilgængelighed

Afholdes fredsgudstjenesten den 4. maj, kan det være en dag, hvor der kommer mennesker i kirke, som ikke eller kun delvist er bekendte med gudstjenesteliturgien – heller ikke de mest almindelige led. For at fremme den kollektive oplevelse er der valgt en række kendte salmer og sange. Følger man forslagets idé med at synge en eller fere nyere fredssalmer, bør melodierne introduceres grundigt af organist og/eller kor. Mindre kendte salmer kan evt. også spilles under kafen, før gudstjenesten går i gang, således at melodien er hørt før. Der kan vælges andre salmer, lige som enkelte led enten kan tages helt ud eller erstattes af andre. Selv kendte salmer kan dog være ukendte for mange deltagere ved en fredsgudstjeneste. Derfor kan det fremme muligheden for at synge med, hvis der er forspil til alle salmer, som præsenterer melodien. Bliver der uddelt sangark, kan det være en fordel også at inkludere noden. Overvejer man at lave et sangark, kan det være en god idé også at inkludere bibelteksterne. Mange har gavn af at kunne læse med på teksterne samtidigt med, at de bliver læst højt. Det gælder bl.a. også for dem, hvor dansk ikke er modersmål.

Om lokale muligheder

Der er gjort plads til musiske og andre kunstneriske indslag undervejs. Disse vil spille en afgørende rolle for det udtryk, gudstjenesten vil få. I nogle kirker vil det være oplagt, at det er kirkens egne musikere, der står for disse indslag. Andre steder vil professionelle ”indkøbte” musikere være det rigtige. Det afhænger af rum, og økonomiske muligheder osv. I forslaget er der lagt vægt på deltagelse, og der er derfor ikke indlagt led af koncertlignende karakter, men det kan naturligvis tilføjes, hvis man fnder det relevant.

Introduktion til liturgiens enkelte led

For at Sendelsen skal få en tydelighed, peger forslaget på muligheden for, at man afholder ”kirkekafe” FØR gudstjenesten i stedet for efter. At man skaber et rum, hvor deltagerne kan ankomme og straks blive inviteret ind i et fællesskab med fx kafe og lidt at spise. Det er bl.a. for at undgå, at den første del af gudstjenesteoplevelsen bliver en venten alene i et måske ukendt kirkerum. Der skal

naturligvis også være mulighed for, at man blot kan sidde på kirkebænkene eller se kirkens kunst og arkitektur, indtil præludiet begynder.

For at markere en tydelig overgang til gudstjenesten, hvilket i særdeleshed kan være nødvendigt, hvis kafen har fundet sted fx bagerst i kirkerummet eller i våbenhuset, kan et udstrakt præludium virke som en tydelig signalgiver om, at nu går gudstjenesten i gang. Hermed skabes også en overgang fra ”kafe” til gudstjeneste, hvor der kan uddeles salmebøger, sangark og stearinlys.

Alterlys

For yderligere at styrke overgangen fra kafe til gudstjenestens Samling, indgår der en tænding af alterlysene i forslaget. Denne alterlystænding kan foretages af andre end dagens liturg. Det kunne være af børn, af migranter, af en ung og en ældre osv.

Indgangsbøn

Forslagets indgangsbøn er udarbejdet af sognepræst Julie Birgitte Damlund. Den sætter bl.a. ord på dualiteten i menneskelivet – og beder derfor om at give og modtage kærlighed, ligesom den peger på menneskers status som både forfulgte og forfølgere, venner og fjender. Dermed introduceres også dialektikken i menneskets væsen (ond/ god) og handlingers karakter af onde og gode og både/og – et forhold mennesket ikke alene kan magte at afklare, men som Gudsforholdet giver mulighed for at overkomme.

1. salme

Som første salme foreslår vi, at man vælger en af de kendte sange fra 2. verdenskrig. Det gør vi for at forbinde liturgien til den 4. maj. Bruges liturgien ved en anden anledning, vil det være oplagt at lade den første salme åbne for denne anledning. Efter første salme kan deltagerne inviteres til at tænde de uddelte lys.

De to spor

Efter 1. salme og frem til 3. salme foreslår vi, at man vælger et af to spor:

Det ene spor er skabt med det almene for øje. Det andet har det mere konkrete for øje. Den almene erfaring af ufred og krise eller den mere konkrete erfaring af en specifk krig eller krise. De liturgiske led, som det drejer sig om, er 1. læsning, lystænding, 2. læsning, 2. salme, ”fredens erfaring”, korindslag, prædikentekst.

I det almene spor forestiller vi os, at elementet ”fredens erfaring” kan fremstilles i form af et digt. Gerne læst af en anden end dagens liturg. I det konkrete spor, forestiller vi os en mundtlig fortælling. Et menneske, der har fredserfaring, beretter/oplæser ganske kort om dette eller læser et digt eller en anden form for tekst.

Prædiketekst og prædiken

Dette forslag lægger op til, at prædiketeksten i sig selv får lidt ekstra plads. Ikke ved at læse en længere tekst, men ved at ”læse” teksten mere end en gang. Dvæle ved dens indhold og form, tone og stemning. Det kan være i form af en klassisk oplæsning efterfulgt af en alternativ fremstil-

ling af teksten. Det kan være en dans, en sang, et digt, hvor en anden end liturgen sætter teksten i spil som mere end oplæst tekst. For at denne alternative fremlæggelse af teksten ikke skal stå alene, vil det være muligt efterfølgende at lede en guidet meditation over prædiketeksten, med udgangspunkt i et særligt tema eller eventuelt den særlige synsvinkel, som dansen, sangen osv. har lagt vægt på. Er man ikke bekendt med guidet meditation, eller har man ikke mulighed for at have et indslag med alternativ formidling af prædiketeksten, kan man i stedet for vælge en af de kendte bibellæsningspraksisser som fx lectio divina, bibliolog eller Godly Play. Igen med det formål at lade prædiketeksten få mere plads. Herefter er der rum til en kort prædiken.

3. salme

Det kan det være en god idé at søge inspiration til at synge sange og salmer fra Taize-traditionen, og til hvordan salmen ”Syng lovsang hele jorden” kan opbygges langsomt således, at den kan synges mange gange. Fx ved at begynde med dansk tekst og enstemmigt, derefter udvide med fere stemmer, tilføje andre sprog for at slutte af igen med enstemmigt dansk.

Hvis man vælger salmen Donna Nobis Pacem og ønsker at synge den som kanon, er instruktion heraf nødvendig.

Fællesbøn

For at lade fællesbønnen træde tydeligt frem, lægger forslaget op, til at liturgen kun beder ganske kort for derefter at opfordre til, at man beder Fadervor sammen, og gerne

på eget modersmål. Ønsker man at bede en længere bøn, foreslår vi, at man fnder en form, hvor alle inviteres til at bede med på hele bønnen.

Hentning af lys

Med kafe og relationsskabelse i begyndelsen af gudstjenesten, opstår der en mulighed for at gudstjenestens Sendelse kan træde tydeligt frem. Afholdes gudstjenesten 4. maj, kan alle deltagere sendes hjem med et nyt lys, som de opfordres til at tænde og sætte i et vindue ud til gaden/ vejen, således som traditionen foreskriver – som et signal ud i det ofentlige rum om påskønnelse af fred og til minde om krigens ofre. Med denne opfordring til at gå hjem og gøre noget, er det håbet, at idéen om fred som både håb og handling kommer til at stå både enkelt og klart.

Afsluttende bemærkning

Rigtig mange har delt deres fredsliturgier med os, da vi spurgte efter inspiration. De har alle været til god hjælp, og vi ønsker at sige en stor tak til alle.

Liturgiforslaget er lavet af Ane Kirstine Brandt, Folkekirke og Religionsmøde Berit Weigand Berg, Folkekirkens Migrantsamarbejde og Kirkefondet

Foto: Rune Hansen

Forslag til Fredsgudstjeneste til 4. maj

Kirkekaffe

Udstrakt præludering – uddeling af salmeark og lys

Tænding af alterlys ved udvalgte lægfolk

Indledningsbøn

Vor far, mørket stiger over jorden, det knager i vores gamle klode og verden sukker af længsel. Vi takker dig, fordi du elskede os først; fordi du lod din søn blive menneske for, at vi kan blive til som mennesker. Nu be’r vi dig: Vær med os nu i denne time. Gennembryd vores verden, oplys vores mørke med din nåde. Vi beder dig for alle forfulgte og alle forfølgere; for vores venner og vores fjender. Lær os at række din kærlighed til vor næste og selv tage imod den, indtil Kristus bliver alt i alle og vi samles hos dig, du som med Søn og Helligånd lever og råder, én sand Gud, fra evighed til evighed. Amen!

Bønnen er skrevet af sognepræst Julie Birgitte Damlund

Evt. velkomst

1. salme

”Den blå anemone” Højskolesangbogen 281 eller ”En lærke letted” Højskolesangbogen 546

To spor af liturgiske led

Herfra vælges et af to mulige spor til og med læsning af prædiketeksten (Se nedenstående skema)

Herefter går liturgien videre med alternativ fremstilling af prædiketeksten (se 2. spalte)

Liturgisk led

1. læsning

Lystænding for alle – gerne med musikledsagelse

2. læsning

2. salme

Almene

Filipperbrevet 4, 4-7

Alternativ fremstilling af prædiketeksten

Guidet meditation over prædiketeksten

Kort prædiken over prædiketeksten

3. salme

”Syng lovsang hele jorden” DDS 420 på mange sprog eller

”Donna Nobis Parcem”

Bøn og Fadervor

4. salme

”Dejlig er jorden” DDS 121

4. læsning

Matt 5, 14 f.

Hentning af lys – gerne med musikledsagelse

5. læsning

Johannes 14, 27

Velsignelsen

5. salme

”Hil dig frelser og forsoner” DDS 192

Kort freds- og sendelsesbøn

Evt. afsluttende bemærkninger

Postludium

Romerbrevet 8, 24-26

”Vi fnder fred i kirken” DDS 860

Konkrete

Sl 139, 1-12

Romerbrevet 7, 18-20

”Vi sidder i mørket” af Marianne Søgaard (se side 17)

Fredens erfaring – på krigens baggrund Digt eller anden kort tekst Fortælling

Korindslag

Prædiketekst

”Vi synger om freden”

Af Jakobsen/Hornstrup og Enevoldsen (se side 18)

Joh. 10,11-16

”Vi synger om freden”

Af Jakobsen/Hornstrup og Enevoldsen (se side 18)

Lukas 14, 15-23

4 4 & b

Vi s i d d e r i m ø r k e t o g s k y g g e r n e s d a l & b & b & b

Te k s t o g m us i k : M a r i a n n e S ø g a a rd , 2 0 2 4

/F

e r - p å p o r B ¨ Œ „ Š7 /F t e - o g d ø F Œ „ Š9 re . - Vi

B ¨ ( „ ˆ ˆ 9 ) g e r - i n a t C t e n - d i t he l D ‹ l i - g e - n a v n , G ‹ 7 f o r G u d , D ‹ /A n o g e t - m å d u v e l g ø A re ?D ‹ D ( “ 4 ) 1 3

s k r i

1

Vi s i d d e r i m ø rke t o g s ky g g e rn e s d a l

m e d h je rt e rn e u d e n på t ø je t ,

f o r u ro e n v o ks e r o g bre d e r s i g h e r,

h v o r a f g ru n d e n s i t re r m o d ø je t .

P a n i kke n s s o l d a t e r g å r l a rm e n d e f re m

o g ba n ke r på po rt e o g d ø re .

Vi s kri g e r i n a t t e n d i t h e l l i g e n a v n ,

f o r G u d , n o g e t m å d u v e l g ø re !

2

Vi s e r m e d J o h a n n e s e n v o l d s o m v i s i o n

m e d s t o rm e o g bræ n d e n d e s ko v e .

E t h a v d e r v i l o ps l u g e bje rg e o g l a n d

m e d bø l g e r s å h ø je s o m bo rg e .

E r m e n n e s ke rs g rå d i g h e d s ky l d i d e t h e r?

Vi l v æ ks t i l l u s i o n e rn e bri s t e ?

G u d , l ø f t v o re s bl i k, s å v i s e r, v i e r é t

m e d d e t , v i e r n æ r v e d a t m i s t e .

3

Vi kl a g e r m e d J o b o v e r d e t , v i h a r t a bt :

u s ky l d i g e l i v bl e v be rø v e t .

D e n n a v n l ø s e ræ d s e l , d e r s t i g e r t i l v e jrs ,

h v o r kri g s ba rn e t f a l d t u n d e r s t ø v e t

M e n G u d , h v o rf o r e r d u s å t a v s s o m e n s t e n ?

F o rt æ l o s a t d u v i l d e t g o d e , o g v i s o s , a t d u e r ba rm h je rt i g o g m i l d

o g e l s ke r d i n bræ n d e n d e kl o d e

C o p yr i g ht © 2 0 2 4 M S 1 Vi s i d D ‹ d e r - i m ø r C /E k e t - o g s k yg

Vi g ræ d e r i t a v s h e d m e d kv i n d e n , d e r g å r

l a n g s m u re , m e n s l i v s kra f t e n s i v e r

i bl o d i g e s po r f ra d e n s v æ kke d e kro p,

h v o r s m e rt e rn e m u rre r o g ri v e r!

K o m , m e n n e s ke s ø n , m e d d i t h e l e n d e o rd ,

d e r l y s e r i m ø rke t h e rn e d e

H v o r s y g d o m o g s å rba rh e d t æ re r på o s ,

d a t ry g l e r v i d i g : v æ r t i l s t e d e !

5

Vi s t å r s o m M a ri a n u u n d e r d i t ko rs

m e d a n g s t e n o g s o rg e n o g s m e rt e n .

Vi s å , a t d u e l s ke d e , o g a t d u ba r

d i n l e v e n d e , l i d e n d e v e rd e n !

N u kl y n g e r v i o s t i l d i t l e v e n d e h å b

o g be r d i g i g e n o m a t bæ re

o s g e n n e m d e n s i t re n d e l i v s m ø rke n a t .

G u d , l æ r o s a t e l s ke o g v æ re

V i s y n g e r o m f r e d e n M: Ka t r i n e Mu ff En e v o l d se n T : Ha n n e Ju l Ja k o b se n /Ma r t i n Lysh o l m Ho r n st r u p &

V i s yn A ‹ g e r - o m f re d e n, - s o m f i n C „ ˆ ˆ 9 d e s - s o m l æ ng A ‹ s e l - i hje r t e t - e t s t e d F „ ˆ ˆ 9 o g

l y A ‹ s e r - i g e n G /B - ne m - d e ø j C ne F „ ˆ ˆ 9 - vi s e r D ‹ 7 på hi n a n E ‹ 7 - d e n - me d D ‹ 7 /F G 4 4 &

V i s yng e r o m f re d e n, s o m f i nd e s s o m l æ ng s e l i hje rt e t e t s t e d

o g l ys e r i g e nne m d e ø jne

vi s e r på hi na nd e n me d

V i ka l d e r på f re d e n, s o m f i nd e s hvo r o rd e ne bl i ve r t i l kro p

o g s t æ d i g e uvi l je r i nd s e r

d e t ’ a l d ri g f o r s e nt a t g i ’ o p

V i va nd re r i f re d e n, s o m ræ kke r mo d jo rd kl o d e ns s å re d e s må

o g s ø g e r d e n l ys e nd e f re mt i d hvo r hus e f å r l o v t i l a t s t å

V i be d e r o m f re d e n, s o m f i nd e s

i d ybe t a f g ud s hje rt e t s s l a g

s o m hvis ke r a t f re d e n e r e vi g

o g a t d e n be g ynd e r i d a g

( c ) K uns t ne rne

"Liturgier til krise- og katastrofetider" er et tillæg til Kirkefondets magasin "Kirken i dag" 4 /2024.

Liturgierne fra gudstjenestekonferencen er udgivet med tilladelse fra FUV - Folkekirkens Uddannelsesog Videnscenter og forfatterne.Sangene er udgivet med tilladelse fra komponisterne.

Forsidefoto: Rune Hansen

Idé og redaktion: Berit Weigand Berg og Charlotte Lydholm

Folkekirkens arbejde med nydanskere

Folkekirkens

Migrantsamarbejde

På Frederiksberg ligger Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, som Folkekirkens Migrantsamarbejde er en del af. Migrantsamarbejdets kerneopgave er at gøre arbejdet med nydanskere til en del af folkekirkens hverdag. Dette gør vi ved at være et nationalt ressourcecenter og samarbejdsnetværk for alle i folkekirken, som har fokus på at være kirke blandt de mere end 900.000 indvandrere og efterkommere, som bor i Danmark. Folkekirkens Migrantsamarbejde bidrager med samarbejde, netværk, viden og erfaringsudveksling. Formålet er at styrke det lokale arbejde, som foregår i folkekirken. Migrantsamarbejdet kan opdeles i tre områder:

Sekretariatet

Folkekirkens Migrantsamarbejdes sekretariat er sat i verden for at have det nationale overblik over, hvad der fndes af migrantarbejde i folkekirken og ud fra det dele viden, tilbyde rådgivning og styrke de faglige netværk, der fndes på området.

På sekretariatet er der ansat to medarbejdere, Søren Dalsgaard og Lucas Skræddergaard. Søren er uddannet teolog og cand.mag. i Afrikastudier. I sin fritid sidder han med i Kingo Sogns Menighedsråd, Nørrebro Provstiudvalg, og Københavns Stifts udvalg for religionsmøde. Det afspejler meget godt hans interesse for og erfaring med at tænke i strategi og strukturer, og han er altid klar til at hjælpe sogne, provstier og stifter med at fnde frem til den struktur, som passer hos dem.

Lucas er uddannet religionshistoriker, men har også taget fag indenfor religionssociologi. Han kom til Migrantsamarbejdet fra KIT – Kirkernes Integrations Tjeneste, og har bl.a. derfra et stort kendskab til migrantkirkerne i Danmark. I det daglige Lucas trækker på sine mange års erfaringer med ungdomspolitisk- og andet organisationsarbejde, og han er god til at tænke i løsninger og relationer. I særdeleshed når det kommer til konkrete udfordringer.

Ressourcenetværket

Sekretariatet understøtter netværket af ressourcepersoner i migrantarbejdet. Netværket består af 1-3 ressourcepersoner fra hvert stift, som er udpeget af biskoppen. De udpegede kan være præster, ansatte eller frivillige. Fælles for dem er, at de har særlig viden og erfaring fra arbejdet med nydanskere. Ressourcepersonerne tilbyder rådgivning, faciliterer faglige netværk og koordinerer arbejdet i stifterne. Netværket mødes to gange om året, hvor der både diskuteres lokale og nationale udfordringer. På den måde fun-

gerer de som bindeled mellem sekretariatet og det lokale arbejde i folkekirkens sogne og provstier.

Samarbejdsnetværket

Det egentlige migrantarbejde er det, der foregår i sogne, provstier og kirkelige organisationer, hvor man rækker ud til nydanskere. Arbejdet kan have mange former, fx sprogcaféer, tværkulturelle middage, internationale gudstjenester, sommerlejre, boligsociale aktiviteter eller samarbejde med migrantmenigheder. Dette arbejde forsøger Migrantsamarbejdet at bakke op om og støtte efter bedste evne. Det kan ske igennem at dele gode råd og erfaringer fra et sogn eller sted til et andet. Eller ved at skabe relationer eller netværk mellem dem, der står midt i praksis.

Hvordan kan I bruge migrantsamarbejdet?

Sekretariatet i Folkekirkens Migrantsamarbejde står klar med redskaber og vejledning til menigheder, der ønsker at inkludere nydanskere i kirkens liv. Det mest kendte er nok folkekirkens liturgier og ritualer, der i dag er oversat til engelsk, tysk, italiensk, fransk, spansk, hollandsk, rumænsk, polsk, arabisk, farsi og ukrainsk. Andre materialer på forskellige sprog, som Migrantsamarbejdet har udviklet, er bl.a. folderen ”Træd indenfor! Folkekirken er åben”, der introducerer folkekirken samt et informationsmateriale om konfrmation. Derudover står sekretariatet klar med støtte i specifkke situationer, der måske er blevet lidt kringlede på grund af sproglige barrierer, og rådgivning m.m. Alt sammen med det formål at gøre det lettere for kirker landet over at byde alle velkommen. •

Følg dem på facebook.com/migrantsamarbejde

Ny bog ”Kirken går udendørs”

Kirkefondet har netop udgivet bogen ”Kirken går udendørs”. Bogen giver nogle interessante idéer til inspiration, og præsenterer samtidig nogle overvejelser, man med fordel kan gøre sig, inden man som kirke ”går udendørs”. Bogen er skrevet af Berit Weigand Berg, Kamilla Lundager Bundgaard, Espen Bock Andersen og Susanne Norsk Østrup Leiding, der alle har erfaring med at lave kirke udendørs. Læs mere om bogen og se eksempler på www.kirkefondet.dk

Skal jeres kirke

være vejkirke i 2025?

Er jeres kirke åben eller har I måske planer om at åbne den udover gudstjenestetiden? Så inviterer Kirkefondet jer til at være med i brochurerne over ”Vejkirker og andre åbne kirker” i 2025. Som vejkirke får man:

• Omtale af kirkens seværdigheder og åbningstider m.m. i brochurerne ”Vejkirker og andre åbne kirker”, der bliver distribueret til turistbureauer, biblioteker, campingpladser m.f.

• Kirken kommer med på det nye digitale vejkirkekort, der lanceres i foråret 2025

• Kirken får tilsendt et ønsket antal brochurer til at ligge i egen kirke samt mulighed for gratis efterbestillinger

• Sognet får som en del af vejkirkeordningen 10 % rabat på alle vores udgivelser

• Kirkefondet giver inspiration og hjælp til at være åben kirke

Tilmeldingsfristen er 18. december 2024. Læs mere om vejkirker på www.vejkirker.dk

Kirkefondet har brug for din støtte

I 2024 går gavebidrag til Kirkefondet bl.a. til den nye Tiny Church i Nordhavn i København. Kirkefondet vil særligt hjælpe med indretning af kirken – det kan f.eks. være altersæt, dåbsfad, udsmykning eller lign.

Beløb kan indbetales konto 2191-8541701207 eller via Mobilepay til 11159. Giv os sammen med indbetalingen dit navn, adresse og cpr.nr. Hvis du indbetaler 300 kr. eller derover, vil du som bidragyder modtage ”Kirken i dag” gratis. På forhånd tak for hjælpen!

Årets repræsentantskabsmøde

Kirkefondets årlige repræsentantskabsmøde blev afholdt lørdag den 9. november i forbindelse med konferencen ”Er folkekirkens sammenhængskraft truet?”. Tommy Liechti, Lars Seeberg og Anne Margrethe Raabjerg Hvas genopstillede til bestyrelsen og blev genvalgt. Der blev derudover valgt et nyt bestyrelsesmedlem. Det blev sognepræst Karen Togsverd Hansen, der er præst i Skæring ved Århus. Velkommen i bestyrelsen!

Tema for næste nummer af ”Kirken i dag”: Folkekirke på mange måder

Spiritualitetsæske med små kort og kors

Kirkefondet har udgivet en smuk æske med temaet ”Spiritualitet”. Æsken indeholder 2 slags kort med ikoner, ”Jesus som verdenshersker” og ”Maria og Jesus”, med tekst på bagsiden på både dansk og engelsk, derudover indeholder æsken kort med Fadervor, kort med 10 forskellige bibelcitater og kort med 5 forskellige velsignelser samt 150 små kors i 3 farver, som besøgende og andre i kirken, kan tage med sig eller bruge i kirken. Kortene er i visitkortstørrelse og smukt illustreret af grafker og tegner Kim Broström. Æsken fås i sort eller naturfarvet.

Kortene og korsene kan give de besøgende i kirken, konfrmanderne m.f. en større oplevelse i kirken. Udover at have æsken stående i kirken, kan kortene også bruges ved gudstjenesten, til konfrmander, på efterskoler og i mange andre sammenhænge. Kortene med Fadervor, Bibelen og Velsignelser kan også fås med engelsk tekst, og så vil æsken være velegnet til migrantarbejde, migrantgudstjenester og til turister.

Æske med 5 x 100 kort og 150 små kors koster kr. 699,-.

Kirker, der er tilmeldt vejkirkeordningen får 100 kr. i rabat, og kan altså købe æsken for kr. 599,-.

Læs mere på www.kirkefondet.dk

Afsender: Kirkefondet, Peter Bangs Vej 5B, 3., 2000 Frederiksberg

Sorteret magasinpost (SMP) ID-nr. 42895