Kiropraktoren nr. 2 2018

Dansk Kiropraktor Forening / nr. 2 / 2018

Vi skal styrke samarbejdet i alle led så er danskerne til muskler og led, Når det kommer stærkt tværfagligt samarbejde et bedst tjent med r. og kiropraktore mellem læger år samfundet og led koster hvert invitere til et parløb, Smerter i muskler Derfor vil vi gerne for bevægeappa17,2 milliarder. en national strategi der skal udvikle for danskerne. ratet - til gavn uddannelse har 5 års universitets for diagnose inden Kiropraktorerne og er specialister at (+ turnus i et år) - og vi er klar til af muskler og led og behandling i en samlet løsning. være rygraden n i dag. begynde behandlinge aden Så, lad os sammen raktorforening.dk/rygr Læs mere på danskkirop

Alle fortjener et ordentligt hold i ryggen Når det kommer til muskler og led, så er danskerne bedst tjent med et stærkt tværfagligt samarbejde mellem læger og kiropraktorer.

Smerter i muskler og led koster hvert år samfundet 17,2 milliarder. Derfor vil vi gerne invitere til et parløb, der skal udvikle en national strategi for bevægeapparatet - til gavn for danskerne.

Kiropraktorerne har 5 års universitetsuddannelse (+ turnus i et år) og er specialister inden for diagnose og behandling af muskler og led - og vi er klar til at være rygraden i en samlet løsning.

Så, lad os sammen begynde behandlingen i dag.

Læs mere på danskkiropraktorfo rening.dk/rygraden

Idræt og Biomekanik Jan Hartvigsen ved Institut for forskningsleder ved Nordisk Institut er professor og til Universitet og seniorforsker (NIKKB) samt initiativtager (IOB) ved Syddansk og Klinisk Biomekanik SDU. Jan blev i 2016 rangeret for Kiropraktik på og and Joint Health muskel- og skeletsmerter Center for Muscle forsker inden for Group. som verdens førende Low Back Pain Series Working Lancet næstformand i

Anni Preisler

er uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet og arbejder med særligt fokus på børneog ekstremitetsbehandling er, på en kiropraktorklinik i København.

Anni har arbejdet for WHO i 2013-2014 med udviklingen af ICD-11 - under det, der i dag hedder ”Mortality and Health Analysis and Data Standards (MHA)”.

LAD OS LÆGGE RYG TIL EN NATIONAL STRATEGI Når det kommer til muskler og led, er danskerne bedst tjent med et stærkt tværfagligt samarbejde. SIDE 10

Rygforskere: Stop autopiloten

Hvad er vigtigt for dig?

Et land uden lov og uddannelse

Skru ned for operation, medicin og nytteløse skanninger s. 6

Det kan være svært at itale­ sætte i konsultationen s. 26

Danske Gitte Tønner i spidsen for Hollands kiropraktorer s. 28

KORT NYT

afhængige af morfin Årelangt morfinforbrug har gjort en stor gruppe borgere afhængige, men stoffet er slet ikke udviklet til patienter med kroniske smerter, advarer eksperter i Politiken 24. maj. Ministeren medgiver, at alt for mange er i langvarig morfinbehandling.

Det alarmerende antal afhængige er endnu en god grund til, at politikere og fagfolk bør finde sammen om at lave en national strategi for smerter i muskler og led, mener DKF. Læs mere om det på s.10 og frem www.danskkiropraktorforening.dk/rygraden

Alle kiropraktorer skal oprette sig i nyt efteruddannelsesmodul på NIKKB.dk – har du fået det gjort?

Verdensforbundet får ny formand og en mere repræsentativ hovedbestyrelse

Laurie Tassell fra Perth er ny formand for World Federation of Chiropractic (WFC). Han afløser norske Espen Johannessen, der efter to år ikke ønskede at genopstille.

Samtidigt med ny formand er der også valgt ny hovedbestyrelse (WFC Executive Commitee), som nu for første gang har kvindelig og asiatisk repræsentation. Hollandske Vivian Kil, næstformand i European Chiropractors’ Union (ECU), er den ene kvinde. Michele Maiers, som repræsenterer den nordamerikanske region, den anden. Den japanske forenings formand Kei Takeyachi er den nye asiatiske repræsentant. ”This excellent new leadership team reflects the WFC’s strong commitment to diversity and equality of opportunity. With four of the WFC’s regions represented on the Executive Committee we will benefit from a great range of perspectives and expertise,” udtaler WFC’s direktør Richard Brown.

Nytænkningen bestod i, at man valgte at erstatte en traditionel udpegning med en afstemwww.wfc.org ning.

2

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 18

Hvorfor er de offentlige tilskud til behandling så forskellige? Kan vi ændre kassetænkning i sundhedsvæsenet?

Hvordan kan vi påvirke politiske beslutninger?

Det var nogle af de spørgsmål, som politisk aktive i Dansk Kiropraktor Forening (DKF) diskuterede til det årlige sommerseminar en weekend i maj. Bl.a. med venstrepolitikeren Bo Libergren fra Region Syddanmark og Danske Regioner, som var en tur i den varme stol. Han har de sidste par gange siddet på den modsatte side af bordet, når DKF har forhandlet landsoverenskomst for kiropraktik, så han kender kiropraktorerne og deres ønsker. Lokal implementering af DKF’s nye målprogram, status på det internationale område og debat om ydernummersystemet var andre emner, som deltagerne brugte de to dage på at drøfte med hinanden og DKF’s bestyrelse.

Signe Fuglkjær Møller

Lisbeth Hartvigsen

Annette Bennedsgaard Jensen

3 NYE PH.D.’ER på 4 uger Kiropraktor og læge Annette Bennedsgaard Jensen forsvarede sin ph.d. ”Parathyroidea hormon behandling ved non-instrumenteret posterolateral spondylodese” 18. maj. Et par uger efter – 1. juni – var det kiropraktor Signe Fuglkjær Møllers tur til at forsvare sin afhandling ”Musculoskeletal pain in Danish school children – it’s prevalence, course and patterns of pain”. 14. juni forsvarer kiropraktor Lisbeth Hartvigsen sin ph.d.-afhandling ”The prognostic value of physical examination findings and diagnostic classification in primary care patients with low back pain” på Syddansk Universitet kl. 13:00 i Sky på campuskollegiet. Læs om resultaterne i kommende numre. 27 danske kiropraktorer, der er erhvervsaktive i Danmark, har erhvervet sig en ph.d.-grad.

INDHOLD #lowbackpain . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Få overblik over pointerne i The Lancets tema om lændesmerter

LEDEREN

Input til en strategi . . . . . . . . 10

Hvad skal der fokuseres på i en strategi for muskel/ledsmerter?

Værdi af akkreditering. . . 22 Gør arbejdet synligt for patienterne, anbefaler forsker Formand Lone Kousgaard Jørgensen.

Modicforandringer . . . . . . . . 32

Foto: Anders Bach

Hvad er status på forskningen i den infektiøse pathway?

En epoke slutter.. . . . . . . . . . . . 36 Karsten Uno Petersen ­ fratræder som formand for NIKKB, fonden og LSU

LAD OS TAGE FAT PÅ AT SKABE DE BEDST MULIGE LØSNINGER Den 14. maj lancerede Dansk Kirovi har sagt hele tiden: Aktivitet, træning og praktor Forening en mindre annoncekammanuel behandling inkl. rådgivning og hjælp til pagne, især målrettet praktiserende læger. egenhåndtering hjælper langt de fleste, og at Kampagnens primære formål er at gøre opder er noget galt med incitamentsstrukturen i mærksom på kiropraktorernes talenter og at sundhedsvæsenet. opfordre lægerne til mere samDer er brug for en langt mere arbejde – for patienternes skyld. sammenhængende indsats, som Når jeg sidder til fine konfei langt højere grad gør brug af de rencer, senest en forebyggelsesmange forskellige kompetencer, Der er bare konference, som Kommunernes der rent faktisk findes i sundhedsstilhed. Og væsenet. Alt for mange danskere Landsforening holdt i Kolding, imens håber ender med dyre operationer, ska­bliver der omdelt brochurer, vi, at borgerne delig medicin eller en tur hjem ­hvoraf det klart fremgår, at selv finder på sofaen, i stedet for det vi ved, ­muskel-led-sygdomme, fx ud af at søge virker, nemlig manuel behandling, ­lænde- og nakkesmerter, er det, behandling et aktivitet og træning. Det er min der rammer flest og koster mest godt sted vurdering, at vi kan gøre det langt i det danske sundhedsvæsen. bedre for de samme penge, hvis vi ­Alligevel er der ingen initiativer, tænker os om. Det er på tide, at vi der sætter gang i en indsats på sætter os ned sammen, os sundhedsprofesdette område. Der er bare stilhed. Og imens sionelle, kigger hinanden grundigt i øjnene og håber vi, at borgerne selv finder ud af at søge tager fat på at skabe de bedst mulige løsninger behandling et godt sted. for de mere en 1,2 mio. danskere, der lider af Vores kampagne har ramt fint ned i en muskel- og ledsmerter. interessant debat foranlediget ikke mindst af The Lancet-særnummeret om rygsmerter i marts, som du kan læse om på de næste par sider. Vi har nu ganske hård evidens for det, www.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen

Udgiver Dansk Kiropraktor Forening www.danskkiropraktorforening.dk Direktør Jakob Bjerre Kommunikationschef Christian Ankerstjerne Ansvarshavende redaktør Formand Lone Kousgaard Jørgensen Redaktør Tanja Skov Carlsen KIROPRAKTOREN nr. 3 2018 Udkommer medio september Annoncedeadline 20. august Artikelforslag sendes til redaktøren: tsc@danskkiropraktorforening.dk Design & Grafisk produktion OTW A/S Annoncering (ikke Markedspladsen) DG Media – Tlf.: 33 70 76 37 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk/kiropraktoren Forsidefoto: Lars Kroghsgaard

’Kiropraktorguide’ og ’Kiropraktorernes Videnscenter’ Formanden: @kirolone KIROPRAKTOREN: @KiropraktorenDK

Dansk Kiropraktor Forening: @DKF_kiropraktik

www.kiropraktoren.dk

K I R O P R A K T O R E N / J U N I

2 0 18

3

[ #LOWBACKPAIN]

– EN KÆMPE GLOBAL UDFORDRING

DERFOR ER VI NØDT TIL AT GØRE NOGET ALLE RAMMES Lændesmerter er et meget almindeligt symptom overalt i verden og forekommer i alle aldersgrupper, fra børn til den ældre del af befolkningen.

Erhvervsaktive rammes oftest Funktionsbesvær forårsaget af lændesmerter forekommer oftest i de erhvervsaktive aldersgrupper. Det er især bekymrende i lav- og mellemindkomstlande, hvor kontraktløse ansættelsesforhold er almindelige, og mulighederne for at tilpasse et job til individuelle behov er begrænsede.

Som perler på en snor De fleste episoder med lændesmerter er kortvarige og har få eller ingen følger, men det er almindeligt at smerterne vender tilbage. Lændesmerter forstås i stigende grad som en længerevarende tilstand med et varieret forløb i stedet for som episoder, der forekommer uafhængigt af hinanden.

EKSPLOSIV STIGNING Lændesmerter var i 2015 skyld i

60,1 mio. stigning på 54% leveår med funktionsbesvær. Det er en

siden 1990. Den største stigning ses i lav- og mellemindkomstlande.

4

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 18

Meget kompleks Mange faktorer har indflydelse på, at lændesmerter opstår og på hvor meget funktionsbesvær, de medfører, blandt andet psykologiske, sociale og biologiske faktorer, komorbiditet (om personen har andre sygdomme) og smertemodulerende mekanismer.

Specifik kilde ukendt I langt de fleste tilfælde er det p.t. ikke muligt at identificere den specifikke kilde til smerterne hos den enkelte.

Usund livsstil øger risikoen Livsstilsfaktorer som fx rygning, fedme og fysisk inaktivitet, der alle er forbundet med generelt dårligt helbred, er også forbundet med forekomst af lændesmerter.

Forskellige konsekvenser i forskellige lande Udgifter til behandling og arbejdsrelateret funktionsbesvær varierer betragteligt fra land til land og påvirkes af sociale normer, tilgang til behandling og lovgivning.

HAR VI KUN SET TOPPEN AF ISBJERGET? Lændesmerter forventes at blive en endnu større byrde i de kommende årtier, især i lav- og mellemindkomstlande.

Kilde: Artikel 1 ‘What low back pain is and why we need to pay attention’fra Lancets serie om lændesmerter, marts 2018

FAKTA

Af Tanja Skov Carlsen, redaktør, DKF, og Asger Torning, kommunikationsmedarbejder, NIKKB

Et hold af 29 internationalt anerkendte forskere slog for nyligt alarm i tre opsigtsvækkende artikler i det ansete videnskabelige tidsskrift The Lancet, hvor de udgav resultaterne af fem års fælles udredningsarbejde.

To danske forskere og kiropraktorer fra Syddansk Universitet og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik var med: Professor, forskningsleder og seniorforsker, ph.d. Jan Hartvigsen, som var

næstformand for forskerholdet, og lektor og seniorforsker ph.d. Alice Kongsted.

De to første artikler dokumenterer fakta. Den sidste artikel er et opråb. Her på siderne giver vi overblik over pointerne, og senere bud på, hvordan de kan bæres ind i en dansk setting med en national strategi, som DKF efterlyser. www.thelancet.com/series/low-back-pain

Kilde: Artikel 2 ”Prevention and treatment of low back pain: evidence, challenges and promising directions” fra Lancets serie om lændesmerter, marts 2018

Verdens førende rygforskere retter skarp kritik af den måde, sundhedsvæsenet håndterer de rygproblemer, der på verdensplan belaster 540 millioner mennesker.

Flere end 880.000 danskere er blandt de ramte.

HVAD ER MULIGHEDERNE? Hvad anbefales?

Retningslinjer anbefaler egenhåndtering, manuel behandling, træning og psykologisk behandling.

Retningslinjerne lægger mindre vægt på medicinsk og kirurgisk behandling, og rutinemæssig brug af billeddiagnostik og avancerede undersøgelser anbefales ikke.

Vi mangler viden om forebyggelse Der findes kun lidt forskning om forebyggelse, og den viser, at den eneste sekundære forebyggelse, der er dokumenteret effektiv, er træning eller en kombination af træning og patientuddannelse.

Især mangler viden om forebyggelse i lavindkomstlande og hos børn Evidensen vedrørende forebyggelse og behandling kommer hovedsagligt fra voksne i højindkomstlande. Man ved ikke, om anbefalingerne også kan gælde for børn og i lav- og mellemindkomstlande.

TILGANGE, DER IKKE VIRKER, BRUGES VERDEN OVER Praksis, der ikke er evidensbaseret, ses overalt; udbredte problemer er henvendelser på skadestuer og rundhåndet brug af billeddiagnostik, opioider, injektioner og operation.

HVOR KAN VI SÆTTE IND? Løsninger, der ser lovende ud, inkluderer en fokuseret implementering af ’best practice’, nytænkning af patientforløb, integration mellem sundhedssektor og arbejdsrettede tiltag, ændring af betalingssystemer og lovgivning, og offentlige sundhedsog forebyggelsesstrategier.

Vi ved ikke nok om løsningerne Evidensen bag disse tiltag er utilstrækkelig, og det er uvist, om de egner sig til omfattende implementering.

Løsninger skal testes Der er behov for yderligere evaluering af de lovende løsninger og behov for at udvikle nye især i lav- og mellemindkomstlande.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 18

5

OPRÅB FRA FORSKERNE

VI ER NØDT TIL AT HANDLE NU! Positiv sundhed er vejen frem

Udryd myter og opdatér

Fokusér på begrebet positivt helbred – evnen til at tilpasse sig og til at bemestre/håndtere sociale, fysiske og følelsesmæssige udfordringer – i behandlingen af uspecifikke lændesmerter.

Tag hånd om de udbredte fejlopfattelser i befolkningen og blandt sundhedspersonale vedrørende årsagerne, prognosen og behandlingseffekter, og gør op med fragmenterede og utidssvarende tilgange til behandling.

STOP MED AT GØRE DET, DER IKKE VIRKER Undgå skadelig og nytteløs behandling ved at indføre tiltag ligesom dem, man bruger til at regulere brug af lægemidler ved hjælp af – fx kun give offentlige tilskud til behandlingsformer, som der er evidens for, er sikker, effektiv og omkostningseffektive.

Samarbejd om udfordringerne i fattige lande

action” fra Lancets serie om lændesmerter, marts 2018

[ #LOWBACKPAIN]

I lav- og mellemindkomstlande kan forbedrede sociale og økonomiske forhold potentielt reducere eller forebygge lændesmerter, men skaber samtidigt forventninger og krav om medicinske undersøgelser og behandling af ringe værdi.

Dette paradoks bør løses i krydsfeltet mellem politik, folkesundhed, behandlingspraksis, socialsystemer og arbejdsmarkedet.

– SKRU NED FOR OPERATIONER, MEDICIN OG NYTTELØSE SKANNINGER Vores behandlingssystem kører på en ineffektiv autopilot. Det koster samfundet milliarder af kroner og slider på livskvaliteten. Dét budskab rullede gennem medierne sidst i marts – i både ind-og udland.

– Vi spilder vores penge ved at fejlbehandle og fastholde mennesker med rygsmerter i en patientrolle, der medvirker til sygeliggørelse. I stedet for at give patienterne effektiv behandling og holde dem på arbejdet, giver vi dem for meget medicin, for mange unødvendige scanninger og operationer, og vi sygemelder for mange.

Det kan vi ikke være bekendt, udtalte professor Jan Hartvigsen, som var næstformand for den forskergruppe, der dokumenterede, hvor slemt det står til med den måde, vi håndterer rygsmerter på i hele verdenen.

Alle aktører, ikke mindst The Lancets pressefolk, havde forberedt, hvordan budskabet skulle komme så bredt ud som muligt. Det begyndte allerede i dagene op til udgivelsen 21. marts, hvor forskere og The Lancet delte teasere på Twitter. På udgivelsesdagen gav pointerne om de fejlbehandlede rygpatienter genlyd i de allerstørste

6

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 18

nationale og internationale medier fra DR til NBC News, fra Jyllands-Posten og MetroXpress, the Guardian, N.Y. Times og The Independent – for bare at nævne en lille udpluk og uden at nævne den store rækkevidde, som udgivelserne fik på sociale medier.

– Medieopmærksomheden har været enorm over store dele af verden, og der er stadig medieopmærksomhed og aktivitet på sociale medier. Det er uden tvivl de højest profilerede videnskabelige artikler om rygsmerter, der nogensinde har været trykt. Selv Lancet er overrasket, fortæller Jan Hartvigsen.

Fokus på den rette behandling – Budskabet er, at rygsmerter på den ene side set oftest er forbigående og ikke behandlingskrævende, og på den anden side et meget stort samfundsproblem og for

Kilde: Artikel 3 “Low back pain: a call for

Stop autopiloten

GUIDE

Rygsmerter i Danmark

• Danskere, der har ondt i ryggen, går 5 gange så ofte til lægen, som personer uden ondt i ryggen. De har 3,3 millioner flere besøg hos lægen, er indlagt 11.000 gange om året og har 73.000 ambulante hospitalsbesøg.

• Lændesmerter er den hyppigste årsag til, at danskere ikke kan gå på arbejde, og 39% af de sygemeldte er ikke i job 10 måneder efter deres første sygedag.

• Lændesmerter koster de danske skatteydere 1,8 milliarder kr. om året i form af behandlinger i det offentlige sundhedsvæsen.

• Dertil kan lægges 4,8 milliarder kr. i produktionstab ved sygefravær.

Kilder: Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen

nogle en invaliderende tilstand, som vi ikke tager tilstrækkeligt alvorligt. Noget af den omtale, der har været, har måske kunnet forstås sådan, at alle med rygsmerter bør have et behandlingstilbud, og det er ikke pointen. De, der ikke kan klare sig uden behandling, skal til gengæld have den rigtige, forklarer Alice Kongsted, ph.d., seniorforsker, Syddansk Universitet og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

Jan Hartvigsen supplerer: – Dette er et call-to-action til hele sundhedsvæsenet – også kiropraktorer, som også med fordel kan se kritisk på deres tilgange.

Afspejler kiropraktorernes undersøgelser og behandlinger den variation, vi ser hos patienterne? Har kiropraktorer de muligheder i sundhedssystemet, der skal til, for at kunne levere den optimale indsats? Hvis ikke, hvad skal der så til?

– Der er også en stor opgave, der handler om folkeoplysning. Vi skal forklare, man ikke Alice Kongsted og skal gå i panik, fordi man får ondt i ryggen.

Jan Hartvigsen.

Livet stopper ikke. Man skal holde sig aktiv og gå på arbejde i det omfang, man kan.

Kilde: https://www.independent.ie/life/health-wellbeing/people-with-back-pain-are-often-told-to-do-the-exact-opposite-of-what-the-science-says-irish-physiotherapist-on-back-pain-myths-36788984.html

• Hvert år oplever halvdelen af alle danskere at have ondt i ryggen, og ca. 880.000 er meget generet af smerterne.

DETTE BØR MAN GØRE VED LÆNDESMERTER ■ Gå ikke i panik. Lændesmerter er en del af livet. Husk, at næsten alle episoder af lændesmerter er ufarlige, og de fleste bliver bedre af sig selv.

■ Bliv ikke i sengen – det gør det kun værre.

■ Forsæt med dine normale dagligdagsaktiviteter.

■ Bliv ikke hjemme fra job – vend tilbage så hurtigt som muligt, hvis du har sygemeldt dig.

■ Pres ikke på for at få røntgen eller skanning.

■ Tag ikke på skadestuen.

■ Forvent ikke, at medicin hjælper alene. Husk, der findes faktisk ingen medicin mod ’ondt i ryggen’.

■ Operation hjælper sjældent på lændesmerter.

■ Fokusér på, at ryggen er meget stærk og kan gøre virkeligt ondt uden det betyder, at den er ved at gå i stykker.

■ Træning og bevægelse er ikke farligt, skal ikke undgås og kan hjælpe på smerterne.

■ Vær på vagt over for smarte produkter og tips, der lover guld og grønne skove.

■ Lændesmerter betyder ikke, at du har et blivende rygproblem.

■ Hvis du går til en behandler med dine lændesmerter og skal tage stilling til en test/undersøgelse/behandling, så stil disse spørgsmål: – Er det nødvendigt?

– Hvilke risici er der? (Du kan spørge, om der bivirkninger, som kan kræve flere test eller ny behandling) – Er der mere simple og mere sikre muligheder? (Især godt at spørge om, hvis du bliver tilbudt stærk medicin som opioider, injektioner og ved kirurgi) – Kan det blive værre, eller bedre, hvis jeg ikke får taget testen, undersøgelsen eller behandlingen lige med det samme?

– Hvad er omkostningerne; økonomisk, følelsesmæssigt og tidsmæssigt?

ANBEFALINGER TIL DE DANSKE BESLUTNINGSTAGERE

Jan Hartvigsen i pressemeddelelse fra Syddansk Universitet 21. marts

■ Giv alle, der henvender sig til sundhedssystemet, opdateret viden om rygsmerter, så de ikke bliver sygeliggjorte gennem nyttesløse undersøgelser og medicin

■ Giv adgang til fysisk aktivitet og træning for dem, der har behov

■ Lav et system for forebyggelse og behandling, der hænger sammen på tværs af sundhedsvæsen og arbejdsplads

K I R O P R A K T O R E N

#LowBackPain 4.294 tweeps tweetede 6.866 tweets som blev set af 14.996.016 unikke Twitterprofiler, viser analyse af aktiviteten under #lowbackpain fra 20. til 27. marts.

/JUNI

2 0 18

7

KURSUS I CLASS 4 LASER Vi åbner nu op for tilmelding til et gratis kursus i Class 4 Laser. Kurset er målrettet kiropraktorer og fysioterapeuter m.f. For tilmelding se www.acupunctureshop.com.

Dato: 16/08 - 2018 Tidspunkt: 17:00 - 20:00 (efter arbejdstid) Sted: Varde (Jeppe Skovgaards Vej 31) Pris: Gratis ”Effektiv, kraftig, prisvenlig laser som jeg anvender hele tiden.”

- Jesper Andersen, Rygcenter Skjern

[National

strategi for muskler og led]

Danske kiropraktorer vil systematisere behandlingen af smerter i muskler og led Når det kommer til muskler og led, så er danskerne bedst tjent med et stærkt samarbejde mellem alle aktørerne i sundhedsog socialvæsenet, men ikke mindst mellem de praktiserende læger og kiropraktorer.

Det mener Dansk Kiropraktor Forening.

– Smerter i muskler og led koster hvert år samfundet 17,2 milliarder. Derfor vil vi i Dansk Kiropraktor Forening gerne invitere praktiserende læger til et parløb, der skal udvikle en national strategi for bevægeapparatet – til gavn for danskerne, siger Lone Kousgaard Jørgensen, formand i Dansk Kiropraktor Forening.

I Dansk Kiropraktor Forening er man nemlig ærgerlig over, at patienter med smerter i muskler og led ofte cykler rundt i sundhedssyste-

Lone Kousgaard Jørgensen, formand i Dansk Kiropraktor Forening.

s 5 inpuvti kan

met uden at blive tilbundsgående undersøgt eller tilbudt den rette behandling.

– Der er brug for en langt mere sammenhængende indsats, der i langt højere grad gør brug af de mange forskellige kompetencer, der rent faktisk findes i sundhedsvæsenet siger Lone Kousgaard Jørgensen og fortsætter: – Alt for mange danskere ender med dyre operationer, skadelig medicin eller en tur hjem på sofaen, i

dan til, hvor danske et d e k r y st t appara e g bevæ

1

Vi vil sætte patienten med smerter i muskler og led først. Vi vil bidrage til og gå forrest i udviklingen af de gode patientforløb og forskning i tværfagligt samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen.

10

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 18

2

Vi vil forpligte os på et stærkt og forpligtende tværfaglig samarbejde med de praktiserende læger på lokalt og på nationalt niveau

3

Vi vil sætte endnu stærkere ind på intern og ekstern formidling af forskning og dokumentation af behandlingen af muskler og led.

4

Vi vil tage initiativ til at udarbejde cost-benefit analyser og businesscases på muskel-led-området

Hvad bør en national strategi tage fat på, hvis den skal lykkes med at sikre en bedre håndtering af personer med muskel- og ledproblemer?

Niels Sandø, konstitueret enhedschef i Forebyggelsen, Sundhedsstyrelsen

Hvad mener to helt centrale aktører?

Muskelskeletlidelser – vigtigt med indsats på arbejdspladsen stedet for det, vi ved virker, nemlig manuel behandling, aktivitet og træning. Det er min vurdering, at vi kan gøre det langt bedre for de samme penge, hvis vi tænker os om, slutter formanden for de danske kiropraktorer.

Kiropraktorerne har 5 års universitetsuddannelse plus 1 år i turnus og er specialister inden for diagnose og behandling af muskler og led – og de er klar til at være rygraden i en samlet løsning.

5

Vi vil sikre og videreudvikle tværfaglig, relevant efteruddannelse – gerne i samarbejde med de praktiserende læger.

Skader og sygdomme i muskler og led er skyld i 25 procent af alle langtidssygemeldinger over 8 uger, og det har store konsekvenser for den enkelte og for samfundet som helhed.

Samtidig er muskelskeletlidelser ikke bare et udbredt problem, det er også kendetegnet ved en markant social ulighed.

I rapporten Danskernes Sundhed fra 2017 kan man se, at hele 62 procent med kort uddannelse og 73 procent med grundskole som eneste uddannelse har oplevet ubehag eller smerter i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led inden for de seneste 14 dage. Blandt folk med en videregående uddannelse er tallet 41 procent. For nogle går smerterne over. For andre er de blivende og udvikler sig til egentlige sygdomstilstande.

Men langt de fleste muskelskeletlidelser kan forebygges, og arbejdspladsen er en oplagt ramme for forebyggende tiltag. Det kan fx være mulighed for fysisk træning på arbejdspladsen for at styrke kroppens evne til at udføre arbejdsopgaverne uden at udvikle smerter. Og ved at udarbejde politikker på arbejdspladsen, der skaber klare rammer for forebyggelse og håndtering af smerter blandt medarbejderne.

Vi kan alle gøre en indsats for at forebygge muskelskeletlidelser, så vi undgår skader, sygdomme, sygefravær og for tidlig tilbagetrækning.

Det gælder både arbejdsgivere og arbejdstagere og samfundet som helhed, men det kræver, at det bliver sat på dagsordenen i landets virksomheder, at der er fælles ejerskab til det, og naturligvis at ledelsen bakker op.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 18

11

[National Læs hvad centrale aktører mener

strategi for muskler og led]

Mette Bryde Lind, direktør, Gigtforeningen

Vi mangler en national handlingsplan for at øge danskernes muskel- og skeletsundhed. Der er behov for at sætte fokus på flere tiltag, der samlet set vil øge muskel- og skeletsundheden i Danmark. Det handler både om at opspore og forebygge, at smerter et sted i kroppen udvikler sig til en sygemelding. Det handler om, at danskerne skal være sundere, når de går hjem fra arbejde end da de tjekkede ind om morgenen. Og det handler om, at løsningerne skal findes i et klogt sammenspil mellem sundhedsvæsen, arbejdsgivere og arbejdstagere.

Løsningerne skal findes både med udgangspunkt i det enkelte individ og i de strukturelle forhold omkring det enkelte individ. Arbejdspladsen, sundhedsvæsenet og kommunerne har et ansvar – og alle parter skal bidrage til løsningerne.

12

K I R O P R A K T O R E N

/

Sundhedsfremme på arbejdspladsen er ikke nok, hvis sundhedsvæsenet ikke sætter ind rettidigt og med den rette behandling, når behovet opstår. En god behandling i sundhedsvæsenet er heller ikke tilstrækkeligt, hvis medarbejderne fortsat udsættes for uhensigtsmæssig arbejdsbelastning på arbejdspladsen. Samtidig skal vi som samfund sætte målrettet ind mod den sociale ulighed i sundhed og løfte sundhedsprofilen for den voksende gruppe af danskere, der er i størst risiko for at udvikle disse sygdomme.

Når manglende muskelog skeletsundhed fører til en kronisk sygdom og store smerter, er det en kæmpe udfordring for den enkelte, som ikke kan holde til at have et almindeligt arbejde eller gennemføre fritidsaktiviteter med bare en lille smule fysisk aktivitet.

J U N I

2 0 18

Tegninger: Jon Skræntskov

Udgangspunkt i det enkelte individ og i de strukturelle forhold omkring det enkelte individ

BORGERREJSEN

– fra rygproblemer til førtidspension

16. juni 13:30 -15:00 i Det Fælles Sundhedstelt (J42) folkemoedet.dk

Muskel- og ledlidelser er en hovedårsag til, at folk falder ud af arbejdsmarkedet. Der er brug for et mere sammenhæng i sundhedsvæsnet.

Dét er temaet i debatten, som Dansk Kiropraktor Forening holder med Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter på Folkemødet 16. juni, hvor en fiktiv, men virkelighedsnær patient spiller hovedrollen.

Hvem skal debattere?

Lone Kousgaard Jørgensen, Formand, Dansk Kiropraktor Forening Anders Beich, Formand, Dansk Selskab for Almen Medicin Tina Lambrecht, Formand, Danske Fysioterapeuter Tina Nør Langager, Formand, Ergoterapeutforeningen Søren Brostrøm, Direktør, Sundhedsstyrelsen Marianne Fussing Ørsted, Direktør, PensionDanmark Sisse Marie Welling, Sundheds- og Omsorgsborgmester, Københavns Kommune Poul Erik Svendsen, Næstformand, Danske Regioners Sundhedsudvalg Anne Jørgensen, Formand, Dansk Socialrådgiverforening Region Syd

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 18

13

[National

strategi for muskler og led]

Vi skal styrke samarbejdet i alle led e så er danskern til muskler og led, Når det kommer stærkt tværfagligt samarbejde et bedst tjent med raktorer. kirop og r læge mellem fundet er hvert år sam kler og led kost parløb, Smerter i mus e invitere til et Derfor vil vi gern bevægeappa17,2 milliarder. nal strategi for natio en kle der skal udvi e. kern dans for ratet - til gavn e ersitetsuddannels e har 5 års univ nose Kiropraktorern er inden for diag og er specialist til at (+ turnus i et år) led - og vi er klar og kler mus af og behandling ing. i en samlet løsn være rygraden dag. behandlingen i men begynde /rygraden Så, lad os sam torforening.dk prak kkiro Læs mere på dans

Dansk Kiropraktor Forening håber, at kampagnen bliver taget godt i mod, og at så mange som muligt vil medvirke til at sprede budskabet på jeres hjemmesider, Facebook, i klinikkerne og blandt de lokale praktiserende læger. Brug evt. de kort, der følger med dette blad.

Alle fortjener et ordentligt hold i ryggen Når det kommer til muskle r og led, så er danskerne bedst tjent med et stærkt tværfagligt samarbejde mellem læger og kiropra ktorer.

Smerter i muskler og led koster hvert år samfundet 17,2 milliarder. Derfor vil vi gerne invitere til et parløb, der skal udvikle en nationa l strategi for bevægeapparatet - til gavn for danske rne.

Kiropraktorerne har 5 års universitetsuddannelse (+ turnus i et år) og er special ister inden for diagnose og behandling af muskle r og led - og vi er klar til at være rygraden i en samlet løsning.

Så, lad os sammen begynd e behandlingen i dag.

Læs mere på danskkiroprak torforening.dk/rygraden

k Idræt og Biomekani Jan Hartvigsen ved Institut for ut forskningsleder ved Nordisk Instit er professor og og seniorforsker r til nsk Universitet samt initiativtage (IOB) ved Sydda ekanik (NIKKB) i 2016 rangeret og Klinisk Biom for Kiropraktik h på SDU. Jan blev og Healt rter Joint tsme and le skele for muskel- og Center for Musc de forsker inden ing Group. som verdens føren t Low Back Pain Series Work Lance næstformand i

Lad os samm lægge ryg ti en l national str en ategi

Når det kom mer bedst tjent med til muskler og led, så er dan mellem læger et stærkt tværfagligt sam skerne og kiropraktore arbejde r.

Smerter i mus kler og led kos 17,2 milliard ter hvert år sam er. Derfor vil fundet vi gern der skal udv e invitere til ikle ratet - til gav en national strategi for bev et parløb, n for danske ægeapparne.

Kiropraktore rne har 5 års universitets (+ turnus i et uddannelse år) og behandling og er specialister inden for diagnose af muskler og være rygrade led - og vi er n i en samlet klar til at løsning.

Så, lad os sam men begynd e beh Læs mere på danskkiroprakt andlingen i dag. orforening.dk/ rygraden Anni Preisler er uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet og arbejder med særligt fokus på børneog ekstremitetsbehandlinger, på en kiropraktorklinik i Københa vn. Anni har arbejdet for WHO i 2013-2014 med udviklingen af ICD-11 - under det, der i dag hedder ”Mortalit y and Health Analysis and Data Standards (MHA)”.

Disse annoncer var indrykket i Ugeskift for Læger, Månedsskriftet for Almen Praksis i maj og juni, hvor der også har kørt annoncer på Ugeskiftet.dk og Altinget.dk.

14

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 18

Lone Kousgaar d er formand for Dansk Kiroprakto som kiroprakto r i 15 år og har r Forening. Lone har arbe jdet ligesom hun desuden en rækk bl.a. og er næstform sidder i repræsentantskabe e bestyrelsesposter, t hos Gigtforen and i NIKKB og Kiroprakto medejer af en ingen rfonden. Lone tværfaglig klinik er derudover i Sønderborg.

Kampagne sætter fokus på kiropraktorer 14. maj lancerede Dansk Kiropraktor Forening en kampagne målrettet læger.

Kampagnen har til formål at: • Skabe opmærksomhed blandt lægerne om kiropraktorernes uddannelsesniveau • Vise lægerne – primært de praktiserende – at kiropraktorerne er klar til endnu mere tværfagligt samarbejde • Fortælle om de ringe vilkår bevægeapparatssygdomme har i det danske sundhedsvæsen • Skabe grobund for mere politisk fokus på området Konkret består kampagnen af i alt 3 forskellige helsides annoncer, bannerannoncer på internettet, 2 videoer samt en landingpage på DKF’s hjemmeside (www.danskkirpraktorforening.dk/rygraden). I annoncerne, som I kan se her i opslaget, inviteres lægerne til samarbejde, og der gøres opmærksom på, at muskel-led-området slet, slet ikke får den opmærksomhed, der er brug for. Ikke mindst set i lyset af, at muskel-led området fylder enormt meget både økonomisk og omfangsmæssigt.

Selve kampagnen bor på: www.danskkiropraktorforening.dk/ rygraden

Download materialerne her til selv-tryk: www.danskkiropraktorforening.dk/ kampagne

Rekvirer plakater (A3) til klinikken: dkf@danskkiropraktorforening.dk

Stillbilleder fra DKF’s to film, som kan ses på Youtube eller på kampagnesiden: www.danskkiropraktorforening.dk/ rygraden

Har du teknisk besvær med materialet, spørgsmål eller mangler du noget/har gode ideer, kontakt kommunikationschef Christian Ankerstjerne: ca@danskkiropraktorforening.dk

K I R O P R A K T O R E N

/JUNI

2 0 18

15

NYT OM VIDEN

61 forskningsartikler fra NFA i 2017 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udgivet en rapport over sin forskning sidste år. Den har titlen ’Ny viden 2017’ og er inddelt i de fem forskningsområder NFA beskæftiger sig med. For kiropraktorer er især afsnittet om ’Muskel- og skeletbesvær og arbejdsbelastning’ interessant. Fra side 35 og 19 sider frem i oversigten beskriver NFA deres væsentligste forskningsresultater, giver en oversigt over de væsentligste formidlingsresultater og forskningsområdets samlede publikationer. NFA fokuserer i deres forskning i muskel- og skeletbesvær på fire temaer: • Risikofaktorer for muskelskeletbesvær • Forebyggelse af muskelskeletbesvær • Implementering og anvendelsesorientering • Seniorer på arbejdsmarkedet

”På lang sigt bliver det nok muligt at leve 130-140 år, når man finder måder at udskifte eller understøtte dele af kroppen, som den bliver ældre” Sådan udtaler professor Peder Jest, Odense Universitetshospital, i Altingets magasin, som har udgivet en artikel om sundhedsteknologi, med pointer og synspunkter, der også er interessante for kiropraktorer. Peder Jest har deltaget i Healthcare Information Management and Systems Society – den største konference af sin art inden for sundhedsteknologi. ”En af de rigtig store trends, der blev diskuteret, var kunstig intelligens på baggrund af big data og billedteknologi,” fortæller Peder Jest bl.a. ”Et eksempel på, hvordan AI fungerer i praksis, er, at man i

San Francisco tager billeder af skader mod brysthulen. Så kan AI’en fortælle nærmere, hvad skaden går ud på – om der er fri luft eller sprængte kar. Det kan AI’en afsløre, når den sammenholder billedet med de store mængder patientdata, den kender i forvejen,” siger han.

Sundhedsteknologi er det nye sort og i en voldsom udvikling. Kiropraktorklinikker er allerede godt udstyret med sundhedsteknologi, og en gruppe forskere arbejder på selfBACKprojektet, der har til formål at udvikle en app til brug i forbindelse med lændesmerter.

www.altinget.dk/magasin/artikel/teknologi-skaber-nye-paradigmer-i-sundhed

HVAD VED VI OM PLACEBO? Hør psykolog og forsker Lene Vase fortælle, hvad vi ved om placebo og noncebo i Radio 24/7’s podcast ’24 spørgsmål til professoren’. Lene Vase forklarer, hvordan forventninger, sindsstemning og omgivelser hos lægen kan gøre os både raske og syge. Selv effekten af en hjerteoperation kan være ren placebo. Ved noncebo – placebos onde tvilling – kan negative forventninger dæmpe behandlingers virkning eller give alvorlige ’bivirkninger’ af uvirksom medicin.

www.arbejdsmiljoforskning. dk/da/nyheder/arkiv/2018/ overblik-over-ny-viden-fra-nfa

www.radio24syv.dk/programmer/24-spoergsmaal-til-professoren/26879305/placebo-hjernens-egen-medicin

Få viden og gode råd om gigt og træthed (fatigue) Mange med inflammatorisk gigtsygdom oplever en overvældende træthed, kaldet fatigue. Det er ikke en almindelig træthed. Den føles som total udmattelse, der ikke forsvinder ved hvile eller søvn.

16

K I R O P R A K T O R E N

/JUNI

2 0 18

Nogle gigtpatienter oplever, at fatigue er mere belastende, end de kroniske smerter, der følger med gigtsygdommen.

Fatigue er på listen over væsentlige gigtsymptomer, og hos Gigtforeningen kan man

nu lære mere om symptomerne og teste, om man måske lider af dem.

www.gigtforeningen.dk

HPL Laser

Smertebehandling uden bivirkninger Medicinsk Class 4 Laser er en yderst effektiv metode til behandling af smerter (også kroniske), hurtigere vævsheling og inflammation (eks. ved nervetryk, facetled osv.).

Behandlingen er ikke tidskrævende og enkel at udføre for behandleren.

Kommer i 7 og 15 watt version (kontinuerlig)

Book en produktspecialist for et informativt møde med både teori og praktik. Du kan gratis låne Chattanooga udstyr i en periode.

Chok- og trykbølgeudstyr (shockwave) Chattanooga Intelect Focus – mere power og dybde for at opnå bedre resultater!

Effektivt til skader i sener , muskler og led eks. yderside af hofte, SI led, balle, skulder, knæ, fødder m.m.

• Brugervenligt med indbyggede kliniske protokoller • Nyeste håndstykke teknologi, der er billigere i drift end tidligere • 3 standoff variationer så behandlingsdybden let kan justeres

Vi har også Chattanooga Intelect RPW

• 1.4-5 bar • Indbyggede kliniske protokoller • Unik Ramp-up funktion

Mobile RPW 2

• Mobil ( 9 kg) • 1-5 bar

Sjælland/Bornholm: Pernille Schrøder: 40 87 44 14 pernille.schroeder@DJOglobal.com

Jylland/Fyn: Jan Vinding: 29 40 05 69 jan.vinding@DJOglobal.com

by

DJO Nordic AB | Murmansgatan 126 | 212 25 Malmö | 89 88 48 57 | info.nordic@DJOglobal.com | www.DJOglobal.dk

AKTUELT Årets tema for Faglig Kongres er ”kiropraktikkens ståsteder”.

Det udspringer af, at vi på nuværende tidspunkt skal tænke over, hvor vi står, og hvor vi skal hen – helt fra det store helikopterperspektiv for branchen til den enkelte kiropraktors personlige som faglige udvikling. Tilmeld dig inden 1. august og få rabat!

NYT HASHTAG #kirokongres NYHED

1 DAG EKSTRA! Kurser hele torsdag, fredag og lørdag!

8.-10. november

Facebook.com/ fagligkongres @fagligkongres fagligkongres.dk/

Faglig Kongres 2018 foregår i Odenses splinternye kulturmekka Odeon!

Hvor står du?

Din faglighed og din praksis?

Af Andreas Tøllner, efteruddannelses­ koordinator, NIKKB

18

Vi vil med dette års program prøve at få deltagerne til at tænke over, hvad deres rolle er lige nu, men også tænke over hvad fremtiden kan bringe. Det gælder alt fra faget/professionen til klinikkerne som virksomhed og til det personlige plan som kiropraktor. Kongresprogrammet, som du finder på fagligkongres.dk, byder på nyeste viden, dygtiggørelse i manuelle færdigheder, diskussion om vores roller og ansvar, og indsigt i, hvad fremtiden bringer.

I det store perspektiv skal vi overveje vores muligheder som profession og fag og vores rolle i det danske

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 18

sundhedsvæsen, hvor der er et åbent vindue for, at vi tager ansvar og lederskab inden for muskuloskeletale problemstillinger. Vi skal forsætte med at udvikle vores relationer til vores samarbejdspartnere og kigge efter nye muligheder.

I forlængelse af fremtidsoplægget til sidste års generalforsamling bliver vi nødt til at være opmærksomme på mulige game changere, som kan ændre vores fag og dagligdag radikalt, og adaptere hvis vi ikke vil forbigås af udviklingen og det øgede udbud af tilbud inden for det muskuloskeletale fagområde.

KIROPRAKTORERNES VIDENSCENTER PERSONALEÆNDRINGER

På klinikniveau skal vi tænke over, om den måde vi driver klinik på, er den bedste og mest optimale fagligt og driftsmæssigt. Hvordan ser vi os selv som virksomhed, og kan der laves ændringer udadtil fx omkring branding/ markedsføring eller internt ifm. personale eller faglige tiltag? Også mere strukturelle spørgsmål ift. praksisorganisering som fx kædedrift, klyngedannelser eller lignende er værd at overveje, selvom det ikke på nuværende tidspunkt er udbredt i kiropraktorpraksis.

På individuelt plan skal der reflekteres over, hvad man kan som kiropraktor. Hvad er ens rolle og ansvar, og hvordan kan man blive bedre på det personlige plan? Desuden kan det overvejes, om man kan bruge sin viden på en anden måde i andre roller end som praktiserende kiropraktor.

Med disruption som et nyt fænomen kan man vælge at lade det ligge eller tage det op og overveje, om man kan gå andre veje som kiropraktor og prøve at komme ud af sin comfort zone.

Man kan tænke, der er langt fra de fagpolitiske tanker til, hvordan man behandler patienter med lumbal diskusprolaps og ned til den praktiske og evidensbaserede eksekvering, men det er der måske alligevel ikke?

Vi håber, at programmet og temaet kan bidrage til, at alle forstår, at vi må løfte samlet og tage ansvar som individer og som faggruppe, og at vi trods diversitet kan udvikle os som fag, hvilket kommer os alle til gode. I forbindelse med de to store projekter med GDPR og akkreditering er det tid til at se mere indad mod os selv som fag og kiropraktorer.

Det nu tre dage lange program er planlagt til at understøtte den nye systematiske efteruddannelse. Dvs. deltager man alle tre dage, får man dækket alle fem kerneområder.

Tilmelding er åbnet! www.fagligkongres.dk

Per Lindegaard har med kyndig hånd styret både NIKKB’s økonomi og KirCACS, men han har søgt nye udfordringer, hvilket betyder ændringer i forhold til NIKKB’s bogholderi og KirCACS. Ny i regnskabsfunktionen er Jette Bang Andersen, som kan kontaktes på bogholderi@

nikkb.dk Held og lykke med det nye job til Per og velkommen til Jette.

Desuden opgraderes seniorforsker Rikke Krüger Jensens tilknytning til NIKKB pr. 1. juni, så hun derefter er tilknyttet 5 dage om ugen mod de nuværende 3 dage.

Når I har behov for at henvende jer vedrørende KirCACS, kan det fremover kun ske via KirCACS supportfunktionen på support@kircacs.dk eller 65 74 78 70.

1 GLA:D Ryg®kursus = 12 klinikker og 44 patienter

4 uger efter det første kursus for klinikker, der ønsker at tilbyde GLAD Ryg ® til deres patienter, tilbyder 12 klinikker behandlingstilbuddet til deres patienter. Det har i skrivende stund betydet, at 44 patienter i de 12 klinikker er i gang. Det første certificeringskursus for klinikker fra Region Hovedstaden er gennemført – det andet er afviklet i begyndelsen af juni. Der er åbent for tilmelding til certificeringskurser for kiropraktorer fra Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland.

Læs mere på www.gladryg.sdu.dk

Ny sygdom eller en episode?

På trods af megen forskning i behandling af ikke-specifikke lændesmerter mangler litteraturen stadig effektive løsninger.

Derfor er en ændring af fokus fra behandling til forebyggelse nødvendig. For at forebygge en sygdom skal årsagen være kendt, og årsagerne til lændes-

merter kan være forskellige fra de deraf følgende episoder. En systematisk litteraturundersøgelse har undersøgt, hvor pålidelig den moderne litteratur er med hensyn til at genkende de studier, der identificerede årsager og episoder korrekt.

https://chiromt.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12998-017-0172-9

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 18

19

AKTUELT FRA NIKKB Research is fun!

Smil hos Isabelle Pagé, Melker Johansson Anders Eklund, Jan Hartvigsen, Mike Swain og Arnold Wong.

Klar til en aften ude: CARL-mentorer og stipendiater i samlet flok.

CARL-mentor Jan Hartvigsen forklarer, Greg Kawchuk lytter opmærksomt.

Not all work and no play. Arnold Wong og Isabelle Pagé nyder solskinnet i Edmonton.

Craig Moore forklarer; Matte Fernandez lytter.

CARL-møde i Canada fortsætter forskerudvikling Af Melker Staffan Johannson, ph.d.

-studerende SDU & Asger Torning, kommunikations­ medarbejder NIKKB Fotos: Alexander Breen og Greg Kawchuk

20

I april afholdt CARL (Chiropractic Academy for Research Leadership) det andet årlige møde, og det foregik på University of Alberta i Edmonton, Canada. Mødet bød blandt andet på oplæg fra eksterne oplægsholdere og diskussioner om karriereudvikling, sociale mediers rolle i formidling af viden og synliggørelse af ens arbejde, samt lederskab og lederudvikling. Endvidere blev der brainstormet og planlagt nye projekter, trænet zumba og fundet tid til sociale events om aftenen. ”CARL er et fantastisk initiativ, der giver mulighed for internationalt samarbejde, vidensdeling og mentorskab.

CARL har også givet nye venskaber, og vi har et fantastisk sammenhold. Selvom CARL består af os 13 individer og vores mentorer, så handler CARL overordnet om

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 18

at styrke kiropraktik globalt,” siger Melker Johansson, der repræsenterer de danske farver i CARL-kohorten.

CARL er støttet af en række nationale og internationale organisationer, herunder NIKKB, European Centre for Chiropractic Research Excellence (ECCRE), University of Technology Sydney, Canadian Institute of Health Research, Canadian Chiropractic Association Alberta College, Association of Chiropractors og WFC. www.carlresearchfellows.org eller via QR-koden på twitter @CarlFellows2017.

Annonce

”Kendskab til branchen er det bedste udgangspunkt for god rådgivning” Som selvstændig skal man være mere end en god kiropraktor. Man skal også blive en dygtig virksomhedsleder. Og banken skal være mere end en bank. Banken skal være en sparringspartner, som taler om andet end økonomi og bundlinje.

Ledelse tager tid at lære. Og ledelse tager tid i hverdagen. Mange selvstændige bliver overrasket over, hvor stor en del af ugens arbejdstimer, der egentlig går med ledelse. Derfor er det vigtigt at skabe sig det rigtige netværk, så hjælpen altid er i nærheden, når det er nødvendigt. Fx den rigtige revisor og den rigtige advokat. Og den rigtige bank. Men hvad er den rigtige bank?

- For os er det vigtigt at blive en sparringspartner for kunden. At kunne stille de rigtige spørgsmål og have en åben dialog, siger Merete Friis, afdelingsdirektør, Jyske Bank.

- Når en kunde kommer til os, tager vi en grundig dialog. Ud fra dialogen sætter vi det rigtige hold med en fast rådgiver som holdepunktet. Ofte giver det mening at inddrage forskellige specialister, så vi kan rådgive på tværs af virksomhedens økonomi og den private økonomi, siger Merete Friis.

Indsamler nødvendig viden Jyske Bank har mange kiropraktorer som kunder. Derfor har vi et godt branchekendskab og en del erfaringer at trække på.

Merete Friis, Afdelingsdirektør, Jyske Bank Erhverv, Kgs. Nytorv

- Gennem vores løbende dialog med mange kiropraktorer har vi en god indsigt i branchen, som vi selvfølgelig bruger i rådgivningen. Denne indsigt er værdifuld for alle parter. Derfor arbejder vi også mod en aktiv rolle på fx kiropraktoruddannelsen, så vi kan bidrage med vores viden til de kommende praksisejere, siger Merete Friis.

En bank, der ved, hvad du snakker om Jyske Bank har afdelinger, der er specialiseret i sundhedsbranchen og udelukkende beskæftiger sig med kiropraktorer, læger, tandlæger og så videre. Du får en personlig rådgiver, som har forståelse for din branche og derfor kan give dig sparring omkring både den daglige drift af virksomheden og dine planer på længere sigt.

Din rådgiver ser din økonomi som en helhed, så der er balance mellem den erhvervsmæssige del og det privatøkonomiske som bolig, pension osv.

Randersvej 37 • Aarhus N • Tlf. 89 89 59 55 Store Kongensgade 1 • København K • Tlf. 89 89 59 00

[

Kvalitetsakkreditering

Model for hele sundhedsvæsenet

]

RUTINERNE STØVES AF De næste to år bliver landets kiropraktorklinikker akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel.

Det sker som følge af overenskomstaftale mellem Danske Regioner og Dansk Kiropraktor Forening. Pr. 28. maj er 9 klinikker endeligt akkrediterede. Omkring 30 klinikker har haft surveybesøg. Der går cirka et par måneder fra survey til akkreditering.

2004

• Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) for offentligt finansierede sundhedsydelser vedtages.

2005

• IKAS oprettes -Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet – som tovholder for DDKM-arbejdet.

Gør arbejdet synligt for patienterne Det er helt ok at klappe sig selv på skulderen og lade champagnepropperne springe, når man har fået sit akkrediteringsbevis. Men arbejdet slutter ikke her. Vil man have fuldt udbytte af sin indsats, skal der også bruges kræfter på formidling, siger ph.d. og kiropraktor Corrie Myburgh.

Af Connie Mikkelsen, freelancejournalist

22

Indtil videre har 9 kiropraktorklinikker i Region Syddanmark, hvor akkrediteringen er startet, fået det blå kvalitetsstempel fra IKAS – Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet.

Ingen af dem er kommet sovende til den ny status, heller ikke dem, der gik glat igennem og blev akkrediteret i første hug. Som fx ejerne og de ansatte på KiroPraktisk i Svendborg.

– Det har krævet en kæmpeindsats. Rigtig mange mandetimer. Jeg har slet ikke tal på hvor mange, siger en af de tre klinikejere, kiropraktor Hanne Nøddeskou-Fink.

Set i det lys er det måske en lidt nedslående melding, der kommer fra Corrie Myburgh, ph.d. og kiropraktor

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 18

ved Syddansk Universitet og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB). Han har påvist, at det i høj grad også er andre ting end selve behandlingen, der spiller ind på patienters oplevelse af værdi.

Studiet af patientværdi blev omtalt i KIROPRAKTOREN nr. 3 2016.

Patientværdi kræver formidling – På et overordnet plan har det selv-

følgelig en sundhedspolitisk værdi, at kiropraktorklinikker nu bliver kvalitetsakkrediterede, siger Corrie Myburgh.

– Men ønsker man også, at det skal have patientværdi, kræver det lidt mere arbejde. Kvalitet i sig selv er ikke nødvendigvis lig med værdi for patienten, selv om det naturligvis øger chancen for en god patientoplevelse, forklarer han.

Når man nu har gjort indsatsen, kan man lige så godt få fuld valuta for det.

Corrie Myburgh, ph.d. og kiropraktor

2008

• Apotekssektoren får udbudt de første DDKMstandarder. Har netop sagt ja til fjerde runde.

2009

2011

2015

• Sygehusene indgår.

• Det kommunale sundhedsvæsen og det præhospitale område indgår (ambulancetjenesten og akutberedskaberne).

• Praktiserende speciallæger (FAPS) indgår, imens DDKM udfases på sygehusene, som i stedet skal udvikle en værdibaseret forbedringskultur.

2016

• Almen praksis (PLO) og privathospitaler indgår. Privathospitaler har netop sagt ja til tredje runde, imens almen praksis går over til en anden model fra oktober i år.

2018

• Kiropraktorer indgår. DDKM er færdigudviklet for fysioterapeuter og tandlæger. Hos fysioterapeuterne afventer udrulning overenskomstforhandlinger. Hos tandlægerne er det helt parkeret pga. kuldsejlede overenskomstforhandlinger og lovindgreb.

• Fodterapeutpraksis indgår. DDKM for privatpraktiserende psykologer og privatpraktiserende tandplejere forventes færdigtudviklet i løbet af efteråret.

følge af akkrediteringsarbejdet. Blot for at nævne nogle eksempler.

– Budskaberne skal ikke formidles som noget alvorligt og tungt, men gerne med lidt humor, anbefaler Corrie Myburgh.

KiroPraktisk i Svendborg gik glat gennem akkrediteringen i maj måned, men på grund af travlhed nåede beviset på den nye status ikke længere end til personalekøkkenet, erkender en af klinikkens tre indehavere, Hanne Nøddeskou-Fink.

Corrie Myburgh har identificeret en række andre forhold, der også afgør, om et besøg hos kiropraktoren får én eller fem stjerner i patientens karakterbog. Blandt de vigtige parametre er fx sekretærens evne til at tage godt imod og guide patienten, den fysiske indretning af klinikken og måden, man kommunikerer på udadtil og indadtil.

Ingen af disse parametre afspejles direkte i de 13 kvalitetsstandarder, som alle landets kiropraktorklinikker i den kommende tid skal leve op til. Alligevel kan man godt forvente plusser i karakterbogen fra sine patienter, hvis man er villig til at gøre en ekstra indsats for det, påpeger Corrie Myburgh.

2017

Ikke noget akut behov

Informér med humor – Det er vigtigt at gøre det synligt for patienterne, hvilke forbedringer, man har foretaget på klinikken. Mit råd er derfor, at man også afsætter tid til formidling, når akkrediteringsarbejdet er gjort, fortsætter han.

På venteværelsets infoskærm kan man for eksempel forklare, hvorfor alle patienter vil blive spurgt om cprnummer ved hver eneste behandling fremover – også selv om man er et kendt ansigt på klinikken. Man kan beskrive andre sikkerhedsforanstaltninger og procedureændringer bag kulissen, som kommer patienten til gavn, og man kan bruge klinikkens hjemmeside og eventuelt facebook til at omtale nye, løbende tiltag som

Hanne Nøddeskou-Fink oplyser, at på hendes klinik i Svendborg blev patienterne informeret på forhånd om, at akkrediteringsprocessen ville medføre lukninger i utide. Siden har man ikke kunnet afse tid til formidlingsopgaver.

Akkrediteringsbeviset er derfor heller ikke kommet i glas og ramme i venteværelset, men er foreløbig bare hængt op på opslagstavlen i personalekøkkenet.

– Vi er da stolte af, at vi er gået glat igennem akkrediteringen, og vi har også planlagt at fejre det med en god personalemiddag senere på sommeren. Men vi har ikke haft tid til at gøre mere ved formidlingen her i foråret, siger hun og påpeger, at der heller ikke er nogen forandringer i behandlingen, som kalder på en akut oplysningsindsats.

– Jeg tror faktisk ikke, patienterne har mærket noget til den akkreditering overhovedet. For dem er det præcis den samme service, vi giver, som det hele tiden har været, siger Hanne Nøddeskou-Fink.

K I R O P R A K T O R E N

/

Når klinikkerne modtager deres endelige status pr. mail, er der vedhæftet et diplom. Hvis de også har brug for et elektronisk logo til hjemmesiden eller Facebook, kan de få det hos nævnssekretariatet, oplyser kvalitetskonsulent i IKAS Caroline Lund.

J U N I

2 0 18

23

Søren Holger Smith har været patient hos Gyrst & Mehlum siden 1970’erne. I dag er han dårligt gående og glad for det ekstra trappegelænder, som akkrediteringsprocessen også førte med sig.

[Kvalitetsakkreditering ]

En ramme, klinikken selv skal fylde ud • Formålet med DDKM-akkreditering er at understøtte og udvikle den faglige, den patientoplevede og den organisatoriske kvalitet.

• 13 akkrediteringsstandarder dækker tre hovedområder: kvalitet og patientsikkerhed, klinikrutiner og ledelse samt organisation. Standarderne er en ramme, som hver enkelt klinik selv skal fylde ud med egne mål og selvformulerede retningslinjer.

• Kiropraktorklinikkerne i Region Syddanmark er de første, der har gennemgået akkrediteringsprocessen. Herefter følger Region Hovedstadens klinikker i efteråret, Region Midtjylland efter årsskiftet, så Region Sjælland og til sidst Region Nordjylland i efteråret 2019.

Overbærende patienter Hun forventer derfor heller ikke nogen patientreaktioner.

– Det eneste, der er anderledes for patienterne er, at alle uden undtagelse nu skal spørges om cprnumre før hver eneste behandling.

Både fru Jensen, som jeg har behandlet lige siden, jeg startede som kiropraktor, og håndboldspillerne, som jeg ser fire gange om ugen, siger Hanne Nøddeskou-Fink.

Hun understreger, at selv om det ’føles lidt åndssvagt’ at spørge, hvem folk er, når man har kendt dem i årevis, så gør personalet på KiroPraktisk det ikke desto mindre.

– Vi gør det, vi skal. Uanset om vi synes, det er en god idé eller ej, og patienterne svarer også pænt og overbærende for vores skyld, forsikrer hun.

Alligevel kunne Hanne Nøddeskou-Fink godt tænke sig en mere fleksibel regel om patientidentifikation.

– Det giver sikkert god mening med en fast regel på et sygehus, men ikke her hos os. Folk tror jo, jeg har fået en hjerneblødning, hvis ikke jeg forklarer dem, hvad baggrunden er, siger hun og erkender, at lige på dét område er der faktisk et løbende behov for formidling.

Begrundelser for akkrediteringsstatus AKKREDITERET: Alle indikatorer er helt eller i betydelig grad opfyldt.

MIDLERTIDIGT AKKREDITERET: Flere indikatorer er vurderet i nogen grad opfyldt. Der tildeles derfor ’midlertidig akkreditering’, indtil der kan ske en fornyet vurdering ved et telefoninterview.

AKKREDITERING PÅGÅR: Et betydeligt antal indikatorer er vurderet i nogen grad opfyldt. Der tildeles derfor ’akkreditering pågår’, indtil der kan ske en fornyet vurdering ved et telefoninterview inden for 3 måneder.

Foto: Heidi Lundsgaard

Find kontaktperson, standarder, retningslinjer, kursusdatoer, varselsdatoer og mere: www.ikas.dk

24

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 18

De to klinikejere fra Odense, Henrik Gyrst og Trond Mehlum, syntes, at arbejdet med akkrediteringsstandarderne var lidt tungt i starten, men nu glæder de sig over de resultater, de har opnået.

Foto: Heidi Lundsgaard

Proces med sidegevinster

Før var der kun et trappegelænder i højre side. Så var jeg nødt til at tage stokken over i venstre hånd, når jeg skulle op ad trappen.

Søren Holger Smith, patient

– Når man går tingene efter i sømmene, så får man jo øje på forskellige ting, som kan forbedres. Ikke fordi det nødvendigvis er et krav i forhold til akkrediteringen, men bare fordi, det giver god mening. Det er vores trappegelænder måske et meget godt eksempel på, siger klinikejer Trond Mehlum fra Gyrst & Mehlum i Odense.

Han forklarer, at der i dag er opsat et ekstra trappegelænder i opgangen op til klinikken på første sal. En forbedring, der kom i stand som en umiddelbar sidegevinst i akkrediteringsprocessen, og som straks faldt i god jord især hos de ældre patienter.

Trond Mehlum oplyser, at det nye trappegelænder stort set også er det eneste, klinikkens patienter kommenterer på.

– Før var der kun et trappegelænder i højre side. Så var jeg nødt til at tage stokken over i venstre hånd, når jeg skulle op ad trappen. Det har jeg da nogle gange tænkt, var lidt besværligt, siger Søren Holger Smith, der har været patient hos Gyrst & Mehlum siden 1970’erne.

– For mig er det en god ting

med det ekstra trappegelænder.

Når man ikke er så godt gående, betyder den slags jo noget, understreger han.

Stadig et par knaster Som beskrevet i sidste nummer var Gyrst & Mehlum de første i landet, der tog hul på akkrediteringsprocessen. Klinikken blev efterfølgende tildelt en midlertidig akkreditering fra IKAS, og Trond Mehlum oplyser, at der stadig er et par knaster, inden den endelige akkreditering kan komme i hus.

– Vi har bl.a. fået styr på vores it-backup, og vi er ved at få lavet et mere sikkert login-system. Desuden har vi rettet så meget, vi kan på sundhed.dk, og oplysningerne om patienters klageadgang er blevet lettere tilgængelige. Spørgsmålet om patientidentifikation med cpr-numre venter vi derimod med at tage op, til vi har de andre dele på plads, siger han.

Trond Mehlum mener ikke, der skal formidles noget, før den endelige akkreditering er givet.

– Det er ikke relevant for os endnu, så det har vi ikke tænkt yderligere over. Nu skal vi lige først helt i mål, siger han.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 18

25

FORSKNING KOMMENTERET

Hvad vil patienten gerne opnå med en klinisk konsultation?

Det biomedicinske paradigme lever stadig i bedste velgående og praktiseres mere eller mindre ubevidst af mange klinikere. Det ligger i manges opdrag, at de skal fokusere på processen med kliniske ræsonnementer og problemløsning, der leder til, at vi kan stille en diagnose eller beskrive en ”liste af problemer” – og dermed også ofte en kliniker-drevet behandlingsplan frem for en individualiseret, patient-fokuseret plan. Den patient-fokuserede plan kræver, at klinikeren forsøger at forstå sin patient ud fra et fuldt biopsykosocialt synspunkt, der også tager højde for patientens ønsker, bekymringer og mål med at opsøge klinikeren.

Af Mette Jensen Stochkendahl, seniorforsker NIKKB og lektor SDU Foto: Claus Boesen

26

Gennem interviews med fysioterapeuter og deres patienter har en gruppe engelske forskere undersøgt, om patienternes mål med konsultationen bliver italesat og opfyldt. Hvis ikke målet med konsultationen bliver italesat, er der risiko for, at behandlingsplanen bliver fremlagt på baggrund af, hvad klinikeren tror patienten gerne vil have, og ikke patientens faktiske ønsker og præferencer.

Gennem 30 individuelle interviews viser forskerne, at selv om patienterne kommer med forholdsvist simple problemstillinger, bliver disse problemstillinger ikke altid italesat på en struktureret måde under konsultationen.

De viser, at det i de tilfælde bliver svært for klinikeren at finde ud af, hvad det vigtigste i virkeligheden er for patienten. Langt over hovedparten af patienterne (93%) kom for at finde ud af, hvad der var galt, eller få en diagnose, men kun i 64% af konsultationerne blev dette italesat.

Forskerne identificerede tre relaterede temaer fra interviewene: 1) klare versus ustrukturerede mål, 2) patienternes behov for information og forståelse for

K I R O P R A K T O R E N

/JUNI

2 0 18

problemstillingerne og 3) at udvikle en fælles forståelse for problemet, og beskriver igennem de tre temaer, de vigtigste udfordringer.

Forskergruppen konkluderer, at patienternes mål med konsultationen er forskelligartet og ofte ikke klart defineret. Studiet viser, hvor vigtigt det er at kommunikere med den enkelte patient for at finde ud af, identificere og imødekomme patientens vigtigste problemstillinger for at opnå en positiv oplevelse for patienten, og for at sikre det bedst mulige resultat til gavn for både patient og kliniker.

For klinikeren betyder det, at det er nødvendigt at kende den nyeste viden om patologi og smertehåndtering for bedst at hjælpe de patienter, der primært har behov for information og at forstå deres tilstand. For nogle patienter ser det ud til, at der er et behov for strukturerede redskaber, der gør dem i stand til at tænke over og italesætte deres mål.

Stenner R, Palmer S, Hammond R. What matters most to people in musculoskeletal physiotherapy consultations? A qualitative study.

Musculoskelal Science and Practice. 2018; 35:84-9. https://doi. org/10.1016/j.msksp.2018.03.005

Annonce Annonce

Rene mobilløsninger

- for dig, der elsker udfordringer ”At drive en virksomhed med et stort telekommunikationsbehov på rene mobilløsninger, svarer til at forsøge at høste en kornmark med en håndskubber. Det er måske muligt, men man har gjort alt, hvad man kan for at gøre opgaven vanskelig for sig selv.”

T

horben G. Jen­ sen, CEO i virk­ somheden ipnordic, der leverer telefoniløsninger til erhvervskunder hver dag, kender godt argumenterne for at droppe de faste forbindelser, men han råder stadig kunderne til at vælge en kombineret telefoniløsning. ”Rene mobilløsninger fun­ gerer fint i privatlivet, men der er endnu for mange pro­ blemer forbundet med dem, når det gælder erhverv. Nogle af dem er rent lavpraktiske – mens andre mere handler om omgangsformer og kultur.”

Strøm, dækning og fleksibilitet ”En moderne smartphone kan, udover at dække de helt indlysende kommunikationsbehov, agere kamera, GPS og meget andet.

Men den æder strøm hurtigere, end du kan nå at sige stikkontakt.

Derfor er noget så banalt som et fladt batteri en faktor, der kan koste opgaver,” fortæller Thorben G. Jensen.

Mobildækningen kan også være en udfordring. Tiden og teknologien arbejder for at løse det problem, og det bliver bed­ re. Alligevel er der er stadig sorte huller derude i landet. Desuden er et mobilbaseret kommunika­ tionssystem ganske enkelt ikke så fleksibelt som en løsning, der også inkluderer fastnettelefoner, når det handler om omstilling af samtaler. Især ikke, hvis der skal omstilles mange opkald.

Og hvad med kulturen?

De største forhindringer ved rene mobilløsninger er dog ikke af

Vil du vide mere om kombinerede telefoni­ løsninger, der er skrædder­ syet til din virksomhed – så kig ind på ipnordic.dk

teknisk karakter. Det handler langt mere om kollegiale om­ gangsformer og kultur. Thorben G. Jensen giver et par eksempler: ”Hvem tager kollegaens te­ lefon, hvis han ikke er på sin plads? Man tager jo ikke bare sin kollegas mobiltelefon, hvis den ringer – og man trækker heller ikke opkaldet. Det er andeledes med en fastnettelefon, hvor man kan være sikker på, at kaldet er arbejdsrelateret,” Thorben fort­ sætter: ”Der er noget privat over en mobiltelefon, hvil­ ket også betyder, at man ikke bare aflytter kollegaens beskeder på mobilsvareren, som man gør med en fælles firma­ telefonsvarer. I praksis betyder det, at man kan miste vigtige opkald og gå glip af opgaver el­ ler nye kunder. Der er masser af spændende udfordringer i at dri­ ve virksomhed ­ så hvorfor selv skabe flere?”

Tlf. 89 10 10 10 / www.ipnordic.dk

ipnordic • leverer telefoni og internet til erhvervskunder i Danmark • er i solid vækst og beskæftiger pt. 100+ medarbejdere • tilbyder fastnet, mobiltelefoni, omstillingsanlæg og internet • bygger deres forretning på at tilbyde telefoni uden kontraktlige bindinger og med 30 dages fuld returret • har et servicekoncept, hvor de tilbyder 24 timers support, året rundt og svarer kald inden 15 sekunder • er pioner inden for markedet for ip­telefoni • udvikler selv al software • tilbyder specielle produkter som sekretærservice og GPS flådetracking, til optimering af kundeservice og arbejdsprocesser

AKTUELT

“ På en god dag er jeg alternativ, på en dårlig dag livsfarlig kvaksalver – og i Danmark er jeg en del af sundhedsvæsenet” Danske Gitte Tønner, uddannet fra Syddansk Universitet, er ny formand i Holland, hvor kiropraktorer hverken har lovgivning eller uddannelse og kun meget lidt forskning. Dét er hun startet på at gøre noget ved.

Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

Tre europæiske foreninger ledes nu af kiropraktorer fra Syddansk Universitet: den danske, den svenske og den hollandske – Nederlandse Chiropractoren Associatie (NCA), som Gitte Tønner blev valgt som formand for i april efter omkring et halvt år som konstitueret.

– Det er tid til at kigge mere udad end indad for os. Derfor har vi bl.a. planer om en proces, der skal hjælpe med positiv presse og positionering, fortæller hun om en af de første indsatser, hun står i spidsen for.

– Jeg har også opsat et forskningsnetværk – NCA Research Network – som skal gøre det lettere for forskerne at ’connecte’ med klinikker, som vil levere data til deres projekter. Vi har også endeligt fået indført en erklæring om informeret samtykke og vejledning i, hvordan man bedst indhenter samtykke. Vi er også i gang med at friske op på vores kliniske retningslinjer, fortæller Gitte Tønner fra Amsterdam, hvor hun bor og arbejder. Hun supplerer: – Jeg har nye ideer mht. uddannelse og forskning, og hvordan vi kan koble det sammen, men det er for tidligt at gå i detaljer, da jeg stadigt

28

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

er i de indledende runder med samarbejdspartnere.

Register og standarder – Der er ingen titelbeskyttelse, lovgivning eller uddannelse hernede.

Vi har en lille forskergruppe på Vrije Universiteit i Amsterdam, bl.a. ph.d.

Sidney Rubinstein, og jeg håber meget, at dette universitet kan blive en vigtig samarbejdspartner i fremtiden med hensyn til uddannelse. Vi sponsorerer vores egen forskning med et fast beløb fra kontingentet, forklarer Gitte Tønner.

I mangel af nogen former for regulering oprettede kiropraktorer selv i 2001 foreningen Stichting Chiropractie Nederland (SCN), som har til formål at sikre og synliggøre en vis standard og god kvalitet blandt landets kiropraktorer.

SCN vedligeholder et register, som kiropraktorer kan få lov stå i, hvis deres uddannelse er akkrediteret af European Council on Chiropractic Education, hvis de gennemfører foreningens1-årige turnusuddannelse, og hvis de løbende optjener 160 efteruddannelsespoints hvert femte år. Desuden besøger SCN kli-

2 0 18

nikkerne for at efterse, at de lever op til bestemte kriterier fx for indretning og journalføring.

– SCN blev oprettet hovedsagligt af NCA-medlemmer, men man kan jo dårligt teste og godkende sig selv, så vi måtte finde på et eksternt organ med egne statutter og regler. Nu sidder der fx to ikke-kiropraktorer i deres bestyrelse og tidligere var en læge også bestyrelsesmedlem.

Med 291 er NCA, som har eksisteret i 43 år, Hollands største forening for kiropraktorer. I alt anslås

Gitte Tønner arbejder i en kiropraktorklinik i Amsterdam, hvor hun også bor.

der at være omkring 400, måske flere, i landet, som også huser foreningen Dutch Chiropractic Federation (DCF). Dén er hverken medlem af ECU eller WFC, men affilieret med International Chiropractic Association, den ene af de to store amerikanske kiropraktorforeninger. Gitte Tønner fortæller, at DCF står for andre kvalitetskriterier og et andet etisk kodeks end NCA.

En tilskudsjungle – Vi har ikke en national sygesikring, som I kender det i Danmark. Alle skal anskaffe sig en basissygeforsikring, som er lovpligtig, og dækker det mest basale. Patienterne får tilskud fra deres sygeforsikring, hvis de har betalt for den store pakke – de kan få dækket 80-100% i den pakke op til et vist beløb. Der er rigtig mange forskellige selskaber, og de har hver 2-7 pakker, så det er lidt en jungle at finde ud af som patient, fortæller Gitte Tønner.

Hvordan vil du overordnet beskrive kiropraktikkens status?

– Som jeg siger til mine patienter: “På en god dag er jeg alternativ, på en dårlig dag livsfarlig kvaksalver – og i Danmark er jeg en del af sundhedsvæsenet”.

– Man kan som danskuddannet føle sig splittet. Vi kan så meget især differentialdiagnostisk, som kan føles som fuldstændigt spildt talent her. Undtagelsen er, når jeg skriver til egen læge, om en kompleks neurologisk casus, så får man komplimenter – eller når man ser en aorta aneurisme eller et myelom på et røntgenbillede, som radiologen missede…

– Dem, det i virkeligheden handler om – nemlig patienterne – de er glade for os, de er loyale, og mange klinikker melder, at de mangler kolleger og har travlt i dagligdagen. Men jeg tror også, at netop travlhed i de enkelte klinikker virker som en dæmper på trangen til at profilere sig, fordi mange (måske genkendeligt?) tror, at med mere viden om kiropraktik, og hvad vi kan, så løber det da helt amok i klinikkerne. Men: Vi bliver nødt til at tænke videre end vores egen behandlerbriks, hvis vi vil sikre os, at der er plads til os senere hen.

– Der er rigtig mange manuelterapeuter i Holland, som mener, at de kan det samme som os.

Det mener regeringen og mange universitetsledere desværre også. Det handler mine samtaler på diverse universiteter om, som jeg besøger i maj måned som en del af mit push for mere opmærksomhed på vores fag og kunnen.

Er det nemt eller svært at drive praksis i Holland?

– I de 8½ år jeg har haft egen klinik i Amsterdam, har jeg ikke haft behov for at reklamere.

Det handler i al enkelhed om at gøre et godt stykke arbejde, som taler for sig selv, så reklamerer ens patienter af sig selv! ’Under-promise and over-deliver’ er mit motto.

Lige efter studierne i Odense, hvor Gitte Tønner var engageret i nærmest alt hun kunne komme i nærheden af, flyttede hun ”til Holland på eventyr”, som hun siger.

– Allerede under min turnus i Holland var jeg aktiv for NCA, og efter turnus blev jeg spurgt, om jeg ville sidde i bestyrelsen, så siger man jo ikke nej! Efter de 3 år blev jeg organisator for ECU Convention 2012, som det år foregik i Amsterdam, og året efter overtog jeg fra Vasilis Maltezopoulos funktionen som ECU Convention Organizer. Da jeg var færdig med det, blev jeg kasserer i NCA. Jeg havde kun været ude af bestyrelsen i 6 måneder, da jeg blev hentet tilbage som midlertidig formand, da den siddende trådte ud før tid, fortæller Gitte Tønner og slutter: – Når man kigger tilbage, kan det vel ikke komme som en overraskelse, at jeg er blevet formand. Men det er jo lidt morsomt, at en ikkehollænder skal dirigere en hollandsk forening.

Gitte Tønner, 43 år • Uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet i 2004.

Derudover en næsten færdiggjort bachelorgrad i engelsk fra Københavns Universitet. Certificeret i Neurochemistry and Nutrition fra Carrick Institute. Følger regelmæssigt kurser i funktionel neurologi.

Stor D-vitamin-nørd.

• Organisator af ECU Convention 2012 i Amsterdam. Fra 201416 faglig tilrettelægger for ECU Convention.

• I studietiden aktiv i studienævn, institutbestyrelse, WCCS-udvalget, FNKSbestyrelsen og som faglig vejleder.

• Som færdiguddannet aktiv i bestyrelse og PR-udvalg i Nederlandse Chiropractoren Associatie, og nu formand.

• Bor på en kunstig ø lige uden for Amsterdam centrum med to katte og en lille sportsvogn.

Nederlandse Chiropractoren Associatie holdt generalforsamling 14. april og valgte Gitte Tønner som formand.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 18

29

[FONDSUDDELINGER]

MILLIONER FRA KIROPRAKTORFONDEN TIL NY VIDEN På forårsmødet støttede fonden projekter, der skal forske i blandt andet patienters opfattelse af rygsmerter, bevægeapparatssmerter hos diabetespatienter, stenosebehandling, prædikation af prolapsforløb, brugen af billeddiagnostiske retningslinjer, halshvirvelsøjlens ledbevægelser ved nakkesmerter samt hovedpine hos skolebørn.

René Lindstrøm modtager 571.403 kr. til undersøgelse af halshvirvelsøjlens ledbevægelser hos patienter med nakkesmerter.

Ph.d.-projektet undersøger den maksimale dynamiske ledbevægelse, proportionen af modsatrettede bevægelser og reproduktionen af disse bevægelser hos patienter med nakkesmerter med henblik på at beskrive forskellen mellem raske og patienter med nakkesmerter.

Projektet kører fra 2018-2022.

Rikke Krüger Jensen modtager 392.000 kr. til prædiktion af forløbet ved diskusprolaps. Projektets resultater vil have relevans for alle patienter med nerverodstryk i nakken eller lænden som behandles i pakkeforløb i kiropraktorpraksis, i form af mulighed for bedre information og planlægning af behandlingsforløb, men vil have størst betydning for patienter, som er i risiko for langvarig sygemelding eller i risiko for manglende bedring. Projektet kører fra 2018 og forventes afsluttet i 2021.

30

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 18

Susanne Lynge Rosing modtager 382.000 kr. til afslutning af projekt om effekten af kiropraktisk behandling på hovedpine hos børn i alderen 7-14 år.

Resultaterne vil kunne bruges til at forbedre behandlingen af hovedpine hos børn og kan belyse, hvem der vil have mest gavn af kiropraktisk behandling. Denne øgede viden om effekten hos de forskellige grupper er nødvendig for dermed forhåbentligt at kunne begrænse kronicitet og mange følgevirkninger som sygefravær og højt medicinforbrug. Projektet forventes afsluttet i 2019.

Susanne Brogaard Krogh modtager 311.671 kr. til projekt vedr. overensstemmelse mellem nationale kliniske retningslinjer og klinisk praksis ved billeddiagnostisk udredning. Formålet er at afdække overensstemmelse imellem retningslinjerne og klinisk praksis og at udvikle en intervention, der potentielt kan øge andelen af relevante henvisninger til billeddiagnostik. Projektet tager udgangspunkt i klinikeres og patienters adfærd, holdninger og præferencer til billeddiagnostik og forventes afsluttet primo 2019.

Erik Frafjord modtager 129.750 kr. til forskning i smerter i bevægeapparatet hos patienter med diabetes. Formålet med dette projekt er at beskrive forekomsten af smerter i skuldre, albuer, håndled, hofter, knæ og ankler hos personer med diabetes og kortlægge konsekvenser af smerterne i forhold til indlæggelse, sygemelding, reduceret aktivitetsniveau på arbejde og i fritid og behandlingssøgning.

Projektet kører fra 2018 til 2020.

Søren Grøn modtager 122.250 kr. til projekt omhandlende kiropraktorpatienters opfattelse af rygsmerter. Formålet er at undersøge, hvordan kiropraktorpatienter opfatter deres rygsmerter, samt undersøge faktorer, der potentielt har indflydelse herpå. På sigt skal studiet danne baggrund for undersøgelser, som kan belyse, hvorvidt smerteopfattelsen kan påvirkes til gavn for patienterne. Projektet starter i 2018 med afslutning i 2020.

KIROPRAKTOR-

FONDEN

Fonden til Fremme af Kiropraktisk Forskning og Postgraduat Uddannelse uddeler midler til forskning inden for kiropraktik og klinisk biomekanik samt til efteruddannelse og kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis.

Midlerne kan søges af alle. Frist hvert år 1. marts og 1. september.

Kristina Boe Dissing modtager 49.000 kr. til udarbejdelse af ansøgning vedr. nationale kliniske retningslinjer for konservativ behandling af hovedpinesmerter. Formålet med dette projekt er at lave en national klinisk retningslinje for konservativ behandling af de mest almindelige hovedpinetyper med fokus på muskel- og led behandling, træning/øvelser og medicin.

GaitTec – mere end bare såler AlfaCares nye Sålekoncept ”GaitTec By AlfaCare” er mere end bare såler. Sammen med GaitTec lancerer vi også GO Therapy (Gait Optimizing Therapy), der handler om at optimere energiforbruget i gangfaserne. Bruger vi for meget energi på bevægelse, er der også større chance for skade eller fastholdelse i smerteforløb.

DANSKKIROPRAKTORFORENING.DK/ KIROPRAKTORFONDEN

GaitTec

by

AlfaCare afholder løbende egne og private kurser indenfor GO Therapy, Dry Needling, IASTM og Dynamic Tape.

Er I interesseret Kontakt Torben Blenstrup på torben@alfacare.dk eller tlf.nr. 21221010 for mere information

GaitTec og GO Therapy er udviklet af Dr. Charlie Baycroft (NZ) som i 1980 stod bag FormThotics konceptet. GaitTec er en optimering af hans tidligere tanker og GO Therapy bygger på den forskning der ligger om neuroscience, neuroplaticity og foden anatomiske og sensoriske funktion.

Selve sålen er hurtig at lave. Den varmes op og formes på stedet i skoen og klienten kan gå der fra med en ny følelse af gangkomfort.

GaitTec er for den seriøse behandler og bliver kun solgt til behandlere.

Læs mere om GaitTec og GO Therapy på Facebook «GaitTecbyAlfaCare»

Vores instruktør, Torben Blenstrup, giver gerne dig og din arbejdsplads gratis GaitTec undervisning, så kan komme I gang.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 18

31

[Statusartikel

– del 2

] Del 1 blev bragt i sidste nummer

’Proof of concept’ og behandling med antibiotika Det er 30 år siden, Modicforandringer første gang blev afrapporteret.

Men først da et tværfagligt dansk forskerteam i 2008 fremsatte en provokerende hypotese om mulig infektion som årsag til forandringerne, blev den internationale interesse vakt for alvor. Her følger anden del af en status. Første del blev bragt i sidste nummer.

Af Claus Manniche, professor, overlæge, Rygcenter Syddanmark, Syddansk Universitet

”Modicforandringer (Mf) skyldes ofte mekanisk-inflammatoriske påvirkninger af discus og endeplader, men i nogle tilfælde er årsagen en følgevirkning efter indtrængende mikroorganismer” 1.

Ovennævnte danske ”bakterie­ hypotese”fra 2008 forstyrrede den indforståede verdensopfattelse, som majoriteten af rygeksperter de seneste mange år var blevet enige om at mene, nemlig at kroniske rygsmerter først og fremmest er et biopsykosocialt fænomen med stort tryk på det psykosociale domæne. Den biologiske del af ”ondt i ryggen” er nu igen et hot emne blandt forskere verden over.

Et vigtigt vendepunkt i Modicforskningen er helt nypublicerede data og billeder, som endegyldigt bekræfter eksistensen af den bakterielle pathway i diskus.

Proof of concept Der er mange enkeltelementer, som hver især bidrager til den samlede

32

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 18

infektiøse kaskadereaktion i udviklingen af Mf. Formentlig eksisterer et stort antal individuelle faktorer, der hos det enkelte individ er bestemmende for ”hvem”, ”hvor”, hvor langt og hvor hurtigt kaskadereaktionen forløber, og som styrerkonsekvenserne mht. grad af vævsdestruktion og smertevoldende reaktioner. Mange detaljer kender kun fremtiden.

Et videnskabeligt spørgsmål har gennem flere år været genstand for en voldsom disputs: for eller imod eksistensen af den infektiøse pathway2, 3. Alle er enige om, at det er uhyre vanskeligt at foretage helt sterile biopsier gennem hud og underhud over diskussegmentet. P acnes gemmer sig i hårfollikler og svedkirtler uanset nok så ihærdige bestræbelser på at sterilisere biopsiområdet. Der vil uvilkårligt være risiko for, at biopsikniven undervejs gennem huden til diskus medtager bakterier fra huden til biopsimaterialet, altså

utilsigtet biopsikontamination. Resultatet er, at biopsier fra diskus kan indeholde P acnes fra hud/underhud og medføre fejlagtige og diskutable analyseopgørelser omkring hyppighed af P acnes-tilstedeværelse i diskusvævet4.

Proof of concept-data fra USA henholdsvis Danmark støtter nu på afgørende vis eksistensen af den bakterielle infektion i diskus og bidrager til, at ovennævnte metodediskussion kan afsluttes5, 6. Ved brug af Fluorescens In Situ Hybridization-metoden (FISH-analyse) hos patienter med diskusprolaps og biopsiudtagning i forbindelse med prolapsoperation påvises infektiøs tilstedeværelse af P acnes-bakterier i vævet hos nogle patienter, uden at disse i øvrigt havde kliniske tegn på infektion (Figur 1).

Det gunstige ved brugen af FISHanalysen er, at gennem ”in situundersøgelserne” kan man entydigt konstatere, at bakterierne kan være

indlejret som biofilm i prolapsvævet.

Omkring biofilmen ses flokke af polymorfkernede leukocytter; et indicium for, at bakterierne har fundet fæste i vævet, har organiseret sig i en ”forsvarsposition”og har initieret en inflammatorisk proces, som de hidkaldte leukocytter er udtryk for6. Denne vævsmorfologi opfylder alle klassiske definitioner på en igangværende infektion og synes at afvise, at bakteriefundet blot er udtryk for en tilfældig kontamination.

Netop brugen af en ”in situ”-undersøgelsesmetode tillader morfologisk velfunderede konklusioner, modsat tidligere undersøgelsesmetoder, fx mikrobielle dyrkningsmetoder eller PCR-teknikker, hvor den oprindelige vævsstruktur er ødelagt på analysetidspunktet.

Behandling I de fleste tilfælde er behandlingen af Mf og smerter den samme, som kliniske guidelines anbefaler i andre tilfælde, hvor rygsmerter er opstået i forbindelse med diskus-degeneration/spondylose. I mange situationer ses – modsat generelt hos patienter med ondt i ryggen – dog ingen bedring i tilstanden selv efter længere tids brug af rygøvelser eller anden fysisk aktivitet7. Hvis der er mistanke om en lavvirulent diskusinfektion, kan en langvarig antibiotikabehandling være en overvejelse. I 2013 viste et veludført RCT med et-års-followup effekt af amoxicillin/clavulansyre behandlet gennem tre måneder hos postprolapspatienter med påviste Mf type 18, 9. Flere end 60% af patienterne i behandlingsgruppen opnåede klinisk relevante og sta-

Figur 1: Mikroskopipræparat farvet med Fluorescens In Situ Hybridization-metoden (FISH-analyse) hos patient med biopsiudtagning i forbindelse med prolapsoperation.

Biofilm (grøn) med P acnes-bakterier.

Der ses tegn på inflammation i form af nærtliggende polymorfkernede leukocytter (lilla).6

tistisk signifikante forbedringer på smerte- og funktionsparametre efter et år. Forbedringen skete gradvist over hele et-års-follow-up-perioden.

Yderligere et RCT har senere fundet effekt af antibiotika ved Mf10. Flere nye RCT om emnet er undervejs med forventet publikation i 2018/19.

Perspektivering Med dokumentationen af den infektiøse pathway som et alternativt patogenetisk fænomen til den mekanisk-immunologiske er det aktuelt at spørge: • Hvordan finder vi pålidelige differentialdiagnostiske metoder: ”bakteriel pathway kontra mekaniskimmunologisk pathway?”

• Hvor ofte forekommer begge pathways samtidigt?

• Hvor hyppigt er der tale om en klinisk betydende entitet?

• Kan vi forebygge udvikling af den bakterielle pathway?

• I hvilke tilfælde er det relevant at

tænke antiinflammatorisk eller antibakteriel behandling?

• Og hvilke behandlingsregimer er mest effektive og skånsomme for patienten og miljøet?

Diagnostisk må vi erkende, at diverse hidtidige mikrobielle analysemetoder (fx PCR-analyser eller ”gammeldags dyrkning”) ingenlunde er specifikke eller sensitive. Når man i litteraturen rapporterer stærkt varierende prævalenser for bakteriel forekomst i analyseret diskusvæv, skyldes det ganske sikkert utilstrækkelige og vanskeligt håndterbare diagnostiske metoder. Nye metoder efterlyses. For eksempel bør indhentes flere erfaringer med brugen af Fluorescens In Situ Hybridization-metoden (FISH-analyse). Profylaktisk kunne man forestille sig ved en nytilkommen diskusutæthed, fx ved akut diskusprolaps eller planlagt diskusoperation at behandle antibiotisk i en periode for at undgå nytilkommen P Acnes-infektion11.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 18

33

[ Statusar tikel]

Med udgangen af juli går Claus Manniche på pension fra sin stilling som forskningsprofessor på Sygehus Lillebælt efter mange års arbejde for rygpatienterne i det kliniske arbejde og forskningen, som han fortsætter med via Syddansk Universitet. Som leder i næsten 15 år var Claus Manniche med til at opbygge Rygcenter Syddanmark (tidl. Rygcenter Ringe) og gøre det til et dansk fyrtårn og internationalt pejlemærke for behandling, undervisning og forskning indenfor rygområdet. Under hans ledelse blev centeret det centrale kliniske uddannelsessted for hundredvis af nordiske kiropraktorer. I 2008 modtog han DKF’s ærespris på vegne af rygcentret. Fra DKF skal lyde et stort tak for de mange års arbejde for og med rygpatienterne.

Hvordan diagnosticeres og behandles i klinikken?

Diagnose Patient med smerter 24/7 lokalt i ryggen. Forværring ved træning. Vågner om natten pga. smerter og stiv mere end ½ time om morgenen. Sandsynlig diskusprolaps i lænden inden for de seneste 2-3 år. Bedring af iskias, men fortsatte eller forværrede rygsmerter.

Ingen tilfredsstillende effekt af andre konservative behandlingstyper. Smerter gennemsnitligt mindst 4/10 på box-scala.

MR-scanning viser Modic type 1- eller type 1/2-forandringer svarende til smertelokalisation.

Overveje antibiotika via EL/reumatolog/rygcenter.

Standardbehandling er Tabl. Bioclavid 500 mg x 4 dgl i 90 dage.

Husk At behandle med systemisk antibiotika kan resultere i allergi eller give bivirkninger i form af diarre, træthed, svamp eller påvirkning af leverenzymer.

Der er endnu tale om ikke-standardiseret behandling, som sker på den enkelte læges personlige ansvar.

Behandling kan kun komme på tale hos funktionshandikappede patienter, hvor andre ikke-kirurgiske behandlingstyper er afprøvet uden virkning.

Hvis antibiotikabehandling Ingen klinisk virkning før 2-4 måneder inde i behandlingsforløb! Mulighed for fortsat langsom bedring i op til 12. mdr. efter iværksat antibiotika.

MR- og PET-mæssigt bliver der arbejdet på at udvikle diagnostiske metoder, som specifikt identificerer et af de kendte P acnes-affaldsstoffer, nemlig propionesyre. I heldigt fald vil

en sådan billeddiagnostisk metode kunne sikre differentialdiagnosen mellem den mekanisk-immunologiske og den bakterielle pathway.

At behandle patientens diskusin-

flammation/infektion synes relevant i nogle tilfælde. Det er derfor oplagt at forske videre i brugen af antibiotika hertil. Hvilke administrative måder og hvilke behandlingsregimer er mest effektive i den daglige klinik?

Puslespillet omkring Mf’s kliniske impact er netop nu ved at tage form, men der mangler fortsat centrale brikker, inden billedet er fuldendt.

Den aktuelle dokumentation for eksistensen af en infektiøs pathway er et vigtigt skridt på vejen.

Interessekonflikt: Forfatteren har andele i MAST-medical.com og Persica Ltd, hvis aktiviteter relateres til uddannelses- og forskningsmæssige emner vedrørende Mf.

Referencer 1. Albert HB, Kjaer P, Jensen TS, Sorensen JS, Bendix T, Manniche C. Modic changes, possible causes and relation to low back pain. Medical Hypotheses 2008;70:361-368.

2. Urquhart DM, Zheng Y, Cheng AC, Rosenfeld JV,ChanP,Liew S, Hussain SM, Cicuttini FM. Could low grade bacterial infection contribute to low back pain? BMC Med 2015;13:13.

3. Ganko R, Rao PJ, Phan K, Mobbs RJ. Can Bacterial Infection by Low Virulent Organisms Be a Plausible Cause for Symptomatic Disc Degeneration? A Systematic Review.

Spine 2015;40:587-592.

4. Lee MJ, Pottinger PS, Butler-Wu S,

34

K I R O P R A K T O R E N

/JUNI

Bumgarner RE, Russ SM, Matsen FA. Propionibacterium Persists in the Skin Despite Standard Surgical Preparation. JBJS 2014; 96: 14471450.

5. Capoor MN, Ruzicka F, Schmitz JE, James GA, Machackova T, Jancalek R, et al. Propionibacterium acnes biofilm is present in intervertebral discs of patients undergoing microdiscectomy. Plos One 2017;12: e0174518.

6. Ohrt-Nissen S, Fritz BG, Walbom J, Kragh KN, Bjarnsholt T, Dahl B, Manniche C. Bacterial biofilm: a possible mechanism for chronic infection in patients with lumbar disc herniation – a prospective

2 0 18

proof-of-concept study using fluorescence in situ hybridization.

APMIS 2018; 126: 440-447.

7. Jensen RK, Leboeuf-Yde C, Wedderkopp N, Sorensen JS, Manniche C. Rest versus exercise as treatment for patients with low back pain and Modic changes. BMC Med 2012;10:22.

8. Albert HB, Sørensen JS, Christensen BS, Manniche C. Antibiotic treatment in patients with chronic low back pain and vertebral bone edema (Modic type 1 changes).

EurSpine J 2013;22:697-707.

9. Albert HB, Lambert P, Rollason J, Sorensen JS, Worthington T, Pedersen MB, Norgaard HS, Vernallis

A, Busch F, Manniche C, Elliott T. Does nuclear tissue infected with bacteria following disc herniations lead to Modic changes in the adjacent vertebrae?Eur Spine J 2013;22:690-696.

10. Al-Falahi MA, Salal MH, AbdulWahab DM. Antibiotic treatment in patients with chronic low back pain and vertebral bone edema (Modic type I Changes): A randomized clinical controlled trial of efficacy. The Iraqi Postgraduate Med J 2014;13:390-398.

11. Albert HB, Manniche C. Modic changes following lumbar disc herniation. Eur Spine J 2007;16:977-982.

AKTUELT I alt ca. 370 kiropraktorer og administrativt ansatte mødte op fra klinikker landet over – ca. 75 i Region Hovedstaden, 60 i Sjælland, 100 i Midtjylland, 80 i Syddanmark og 50 i Nordjylland. Foto er fra mødet i Herning.

”Kan man vise, at man har gjort sig gode begrundede overvejelser, så kommer man langt” 25. maj er passeret. Dét betyder, at der nu er større chance for, at Datatilsynet tjekker om din virksomhed eller klinik overholder de gældende persondataregler.

Kiropraktorer kan finde information og materialer på www.danskkiropraktorforening.dk/itsikkerhed – og i marts og april holdt DKF og NIKKB roadshow i de fem kredse.

Kvalitetskonsulent, kiropraktor, MPQM Janni Bang faciliterede workshops om persondataforordningen Udover at være medlem af DKF’s bestyrelse er hun databeskyttelsesrådgiver/ DPO (Data Protection Officer) hos Socialstyrelsen og akkrediteringssurveyor.

Foto: Anders Bach

”Det er gået rigtigt fint til møderne. Der var stor deltagelse og megen spørgelyst,” fortæller kvalitetskonsulent, kiropraktor Janni Bang, som faciliterede workshops på de fem møder.

Udover at være medlem af DKF’s bestyrelse har Janni Bang siden 1. april været ansat som databeskyttelsesrådgiver/DPO (Data Protection Officer) hos Socialstyrelsen i en 32-timersstilling. Hun er også ansat som akkrediteringssurveyor i IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet). ”Jeg tror, klinikkerne har været meget bekymrede for denne forordning, men jeg håber, at de har fået lidt ro i maven og struktur på arbejdet, så det med en koncentreret indsats kan gøres færdigt i klinikkerne med en dags arbejde eller lignende,” siger Janni Bang, og uddyber: ”De tiltag man skal foretage i klinikken for, at man kan behandle personoplysninger sikkert,

Hvad skal klinikken for at leve op til forordningen?

beror på en vurdering, og man får ikke kæmpe bøder for at have risikovurderet noget forkert eller for at mangle delelementer i sin informationssikkerhedspolitik. Kan man vise, at man har gjort sig nogle gode begrundede overvejelser, så kommer man langt.”

I roadshowet deltog også DKF’s chefjurist Birgitte Gram Blenstrup (i Østdanmark) og NIKKB’s videnskabelige assistent og databeskyttelsesrådgiver/DPO Orla Nielsen (i Vestdanmark). ”Det var gennemgående de samme spørgsmål omkring samtykker, journalsystemer, databehandleraftaler etc., men selvfølgelig med lidt variation,” fortæller Janni Bang, som altså deltog i alle møder.

På www.danskkiropraktorforening.dk/itsikkerhed kan kiropraktorer og klinikker finde information og værktøjer, bl.a. link til materialet fra roadshowet.

1. dokumentere hvilke patientdata, du/I opbevarer i din/jeres klinik, hvad de anvendes til, og hvem de deles med, 2. kunne redegøre for de lovkrav, der er årsagen til, at du/I behandler patientoplysninger, hvis Datatilsynet beder om det, 3. sikre, at der foreligger en databehandleraftale mellem dig/jer og dit/jeres systemhus samt øvrige databehandlere, og at aftalens indhold lever op til forordningens krav, 4. sikre, at der er foretaget passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af patientdata i klinikken, og 5. sikre overholdelse af reglerne om underretning af Datatilsynet og patienter ved sikkerhedsbrud.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 18

35

AKTUELT FRA NIKKB

Karsten Uno Petersen Formand for NIKKB’s bestyrelse

2001-2018

Formandsskifte afslutter en epoke 30. maj sluttede en epoke, da Karsten Uno Petersen fratrådte som formand for Kiropraktorfonden, NIKKB og Landssamarbejdsudvalget, som et resultat af konstitueringen efter regionsrådsvalget i 2017.

Her dykker vi ned i, hvordan han har præget NIKKB og hvilke resultater, der betyder mest for den mangeårige formand.

Af Asger Torning, kommunikations­ medarbejder NIKKB

36

Karsten Uno Petersen blev formand for NIKKB’s bestyrelse efter Amtsrådsvalget i 2001, da Danske Regioners formand, Bent Hansen, tilbød ham posten. På det tidspunkt kendte han ikke NIKKB, men da han fik forklaret, hvad NIKKB var, var han ikke i tvivl. Han sagde straks ja. På

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 18

daværende tidspunkt var han som viceamtsborgmester i krig med at lave et rygcenter i Ribe Amt, hvor bl. a. kiropraktorerne selvfølgelig skulle med, så han kendte godt faget. Derfor var det en meget interessant udfordring at komme ind og være med til at arbejde med NIKKB.

– Jeg fik en overordnet forklaring om, at det var et samarbejde mellem den daværende amtsrådsforening og Dansk Kiropraktor Forening om at udvikle kiropraktorfaget og at drive forskning.

– Det var en spændende opgave, fordi det gik på tre ben, forskning,

uddannelse og billeddiagnostik. Det var jo i virkeligheden ikke så fremskredent med brug af røntgenbilleder. Derfor var det tre områder, som hver for sig skulle udvikles. Der var god gang i forskning og efteruddannelse, og billeddiagnostik var noget, der skulle ordnes via overenskomsten, og det blev det.

Vigtigt, man ved, hvad man vil Potentialet for at udvikle NIKKB var klart for den nye bestyrelsesformand fra begyndelsen. Han blev meget optaget af det engagement, forskerne viste. Samtidig opdagede han, at der ikke rigtig var nogen sammenhæng i det, man forskede i. Nogle forskede i en ting, nogle i noget andet. Det var et ’must’ at få en forskningsstrategi, så han satte gang i arbejdet.

– Det var vigtigt med en strategi for forskningen, så den blev målrettet, og der blev en form for vision for hvilken vej, vi ville gå, og hvad er det, vi ser som det vigtige målepunkt i forhold til at forske inden for kiropraktikken? Strategiarbejde er vigtigt, så man ved, hvor man vil hen forskningsmæssigt.

– Jeg tror nok, at man var sådan lidt ’arh, hvad skal det nu til for?’ Men det er mit indtryk, at man er glade for, at vi nu har udarbejdet den 4. forskningsstrategi.

NIKKB tog på universitetet Karsten Uno Petersens overordnede mål som formand har været at intensivere samarbejdet med universitet og at sikre NIKKB’s indflytning på Syddansk Universitet. Det sidste lykkedes i 2013, efter lange forhandlinger med den daværende dekan, Mogens Hørder.

– Han ville gerne involvere NIKKB, men som en del af universitetet. Det ville jeg ikke. Jeg sagde: ’Vi vil gerne

samarbejde, vi kan godt se, der er rigtigt megen synergi, men for mig er det afgørende vigtigt, at vi bevarer NIKKB som en selvstændig enhed med vores egen ledelse og bestyrelse”. Det holdt hårdt, men sådan blev det, for ellers var vi simpelthen ikke kommet ind. Det er den største kamp, vi har haft i min tid som bestyrelsesformand, men jeg stod fast hele vejen.

Målet er altid udvikling Karsten Uno Petersen er ellers ikke en formand, der bevidst søger konflikter. Hans ledelsesmæssige indgang til sit arbejde er, at han sætter sig for bordenden for at skabe en udvikling, skabe en linje for, hvor man skal hen. Det mål når man bedst i fællesskab.

– Jeg og Henrik Wulff Christensen som leder af NIKKB og ledelsen i DKF har haft et rigtigt godt samarbejde og en afgørende gensidig tillid og respekt igennem årene. Der har været nogle diskussioner, der skulle føres om, hvem der bestemmer hvad, hvor skal vi hen og den slags ting. Vi er kommet ind i en rigtig god gænge, hvor vi har kunnet snakke om, at der via overenskomsten er nogle områder, der naturligt skal løses der, men vi er også kommet derhen, hvor vi har taget nogle selvstændige initiati-

Det var vigtigt med en strategi for forskningen, så den blev målrettet, og der blev en form for vision for hvilken vej, vi ville gå, og hvad er det, vi ser som det vigtige målepunkt i forhold til at forske inden for kiropraktikken?

Karsten Uno Petersen

FORSKNING

UDDANNELSE

BILLEDDIAGNOSTIK

Fra 2006 var Karsten Uno Petersen også formand for Kiropraktorfonden og Landssamarbejdsudvalget. Det er to meget betydningsfulde institutioner set fra kiropraktorernes og bevægeapparatspatienternes perspektiv. Karsten Uno Petersen har sat sit præg på udviklingen som en visionær og løsningsorienteret leder, og DKF vil gerne takke Karsten Uno Petersen for hans engagerede indsats i alle årene og ønsker ham held og lykke med nye udfordringer.

ver i forhold til at lave noget andet fx KirPACS og KirCACS. – Det vigtigste er det gode samarbejde de to parter Danske Regioner og DKF imellem, som jo har hver deres interesser, men også det, at NIKKB udvikler sig forskningsmæssigt og uddannelsesmæssigt i selvstændige rammer.

– Den udvikling vil stå stærkt, og den vil fortsætte. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at man tænker på at rekruttere nye forskere.

Samarbejdet med universitet, hvor man indgår som en naturlig del af uddannelsen af nye kiropraktorer og efteruddannelsen, er meget vigtigt.

– At man har et institut, der ligger på samme sted som uddannelsen af nye kiropraktorer, er jo en fantastisk mulighed for, at de kender NIKKB og får en opfattelse af, at her er noget rigtigt godt, som de måske

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 18

37

AKTUELT FRA NIKKB

kan komme ind og være med til at videreudvikle. Man kan opnå en fantastisk synergi.

NIKKB er en trendsetter Karsten Uno Petersen har været formand for bestyrelsen i mere end halvdelen af NIKKB’s levetid. I hans 16 år som formand har instituttet udviklet sig til en trendsetter inden for kiropraktisk forskning.

– Vores måde at arbejde på og samarbejdet mellem en offentlig myndighed, et institut og en privat fagforening er unikt, og det er en styrke. Det viser, at nogle af de grundlæggende værdier i hele mit politiske arbejde – sammenhold og samarbejde – er væsentlige forudsætninger for udvikling. Desuden er vi kommet med i European Centre for Chiropractic Research Excellence

(ECCRE), så den gode tankegang og måde vi arbejder på, bliver overført på det europæiske niveau. Det er kun en fordel for kiropraktorstanden i Europa, siger han.

Modvilligt farvel Det er en del af det politiske liv, at når man foretager konstitueringer hvert 4. år, skal man tilgodese forskellige personer. Det var på den baggrund, Karsten Uno Petersen

Vores måde at arbejde på og samarbejdet mellem en offentlig myndighed, et institut og en privat fagforening er unikt, og det er en styrke. Det viser, at nogle af de grundlæggende værdier i hele mit politiske arbejde – sammenhold og samarbejde – er væsentlige forudsætninger for udvikling.

blev bestyrelsesformand, og det er på den baggrund, at han nu må vige pladsen.

– Det har ikke været mit eget ønske at stoppe nu, det lægger jeg ikke skjul på. Jeg har stadig ambitioner på NIKKB’s vegne, bl. a. om at videreudvikle samarbejdet med universitetet, og om at sige at forskningsstrategien, og det, at vi har forskere på verdensplan, er en vigtig målsætning. Jeg har stadigvæk varme følelser for den udvikling, der kunne ske, derfor var det et stik i hjertet, når man så alligevel ikke får lov til at fortsætte.

En epoke er slut. NIKKB har udviklet sig kolossalt i Karsten Uno Petersens formandstid, og han kan se tilbage på 16 produktive år, hvor han har haft en afgørende finger med i bestræbelserne på at udvikle NIKKB til et højt respekteret institut for kiropraktisk forskning, efteruddannelse og billeddiagnostik.

Karsten Uno Petersen i sit es som taler ved NIKKB’s 25 års jubilæum i august 2015.

Karsten Uno Petersen

MYNDIGHED

38

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 18

INSTITUT

FAGFORENING

Får du det maksimale ud af dit røntgenudstyr?

Efter vi har opgraderet vores røntgenløsning til AGFA DR sparer vi ca. 5 MINUTTER pr. undersøgelse, og vi har en BILLEDKVALITET, som gør det muligt for os at se detaljer af klinisk relevans, som vi ikke kunne se tidligere.

– Ulrik Husmann, Kiropraktoren Vejle

Med Agfas MUSICA3 billedbehandling har det aldrig været hurtigere at få et røntgenbillede i den bedste kvalitet!

Positionér patienten, indstil røntgenmodaliteten og eksponer – resten klarer MUSICA. De parametre, som MUSICA behøver, får den direkte fra billedet selv, hvilket sammen med den patenterede teknologi Fractional Multiscale Reconstruction, giver dig et knivskarpt billede uafhængigt af kollimering, positionering af patienten, kropsdel og patientstørrelse.

Se selv forskellen og læs mere på dumed.dk/musica

53 86 86 54 E-mail: tk@dumed.dk

Røntgenudstyr – Lovpligtige eftersyn – Service og vedligehold – Diagnostiske skærme – DAP metre og andet tilbehør

X PERT IN X RAY

Kontakt Salgschef Thomas Kreutzfeldt

YOUR

Vil du også spare 5 MINUTTER pr. undersøgelse og få BEDRE BILLEDKVALITET?

AKTUELT FRA NIKKB

Nye billeddiagnostiske love får betydning for dig Ny lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse giver bedre muligheder for, at Sundhedsstyrelsen sammen med virksomheder og hospitaler bedre kan beskytte personer, der udsættes for erhvervsmæssig medicinsk stråling. For kiropraktorer får lovene og de tilhørende bekendtgørelser betydning i forbindelse med kontrol og drift af røntgenanlæg, måling af patientdoser samt brugen af diagnostiske monitorer.

Af Peter Grøn, ansvarlig fysiker

Modernisering af reglerne indebærer blandt andet, at styrelsen introducerer et grundlæggende regelsæt i nogle få nye bekendtgørelser, hvoraf to er af relevans for kiropraktorerne: En om strålebeskyttelse generelt og en om strålingsgeneratorer, det vil sige fx røntgen og partikelacceleratorer.

NIKKB og Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS) har bl.a. drøftet en overgangsordning i forhold til de nuværende krav. Da der er tale om en lov, er der ikke mulighed for at dispensere fra kravene, men NIKKB vil sammen med røntgenfirmaerne arbejde for en så smidig overgangsordning som mulig.

Ny måde at måle patientdoser Måling af patientdoser er et værktøj til optimering af protokoller og procedurer hos bl.a. kiropraktorer. Referencedoser er et fastlagt nationalt dosisniveau, som en undersøgelse på en standardpatient (mellem 50-

40

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 18

90 kg) forventes at holde sig under.

Referenceværdien for den enkelte klinik kaldes en repræsentativ dosis.

Kiropraktorer har indtil nu benyttet indgangsdosis (med enheden mGy), som mål for patientdosis og derved også referencedosis. I Sundhedsstyrelsens nye vejledning ændres dette, så man skal måle arealdosis (med enheden Gy·cm2). Det betyder, at den enkelte kiropraktorklinik skal have adgang til et arealdosismeter, som kan måle denne type dosis. På nogle moderne generatorer er der indbygget en funktion, som kan beregne denne arealdosis uden, at man skal have koblet et eksternt dosismeter på sit apparat.

Har du en generator, som kan beregne patientdosis, eller måles doserne ved brug af et eksternt tilkoblet arealdosismeter, er det et krav, at rigtigheden af dette kontrolleres regelmæssigt. Har man et eksternt arealdosismeter, skal dette kalibreres efter producentens anvisning, nor-

malt hvert andet år. Ønsker man at bruge røntgenapparatets egen visning af arealdosis, skal den angivne værdi kontrolleres og dokumenteres i modtage- og statuskontroller.

NIKKB gør de firmaer, som normalt foretager kontrol af røntgenapparater hos kiropraktorer, opmærksomme på ændringen. Så kan de være behjælpelige med at finde den løsning, som passer bedst til den enkelte klinik og som også på længere sig vil kunne opfylde kravene i forhold til dokumentation af patientdoser jf. et ny europæiske direktiv, der øger fokus og skærper kravene til området.

Den ansvarlige fysiker og røntgenkonsulenten står også til rådighed, hvis der skulle være spørgsmål til dette eller spørgsmål om anvendelse af røntgenanlæg i almindelighed.

Find to nyheder om de nye regler ved at gå ind på www.nikkb.dk/billeddiagnostik og scroll ned.

Når kun det bedste er godt nok til dine patienter 4 Plus • Verdens første Terapi Laser med 4 bølgelængder 660-nm | 800-nm | 905-nm | 970-nm • 15 Watt Continuous Wave • 20 Watt ISP (Intense Super Pulse) • Frekvens 1 - 20.000 Hz • 5 års fabriksgaranti • Livstidsgaranti på dioden • Simpel og funktionel software • Grundig installation og oplæring • Online software opdatering • Adgang til marketingsmappe • Adgang til lukket forum med +100 K-LASER klinikker K-Laser Cube4 Plus, 15 Watt.: 229.000 inkl. moms PRØV TERA MARKED PI LA E SER P TS BEDS I 30 D Å KLINIK TE KEN AGE

Leasing: 3.975,- pr. måned inkl. moms (inkl. All-Risk forsikring) 0% i udbetaling / 60 mdr. / 10% i restbetaling Eller 1 patient om dagen, så er din udgift til leasing tjent hjem.

K-LASER Scandinavia ApS Vindinggård Ringvej 1 DK-7100 Vejle Mobil +45 2929 7870 claus@k-laser.dk www.k-laser.dk l

l

l

l

l

[ETIK

OG PATIENTSIKKERHED

]

En god journal registrerer patientdata, understøtter den kliniske beslutningsproces og fremmer sammenhæng i patientens forløb

Hvad indeholder en fyldestgørende journal?

• Skriv det hele ned fra anamnesen og din objektive undersøgelse – også negative fund.

• Husk diagnose og behandlingsplan • Notér den information du har givet om især diagnose, plan og behandling, men også om helbredstilstand og behandlingsmuligheder, herunder effekt, risiko for komplikationer og bivirkninger • Journalfør patientens informerede samtykke, som skal indhentes før behandling (og undersøgelse) indledes.

Mundtligt samtykke er sædvanligvis tilstrækkeligt, men det skal journalføres • Anfør indikation for og samtykke til evt. røntgen, ultralyd eller MR • Beskriv evt. udført behandling

> §10 i Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler – bekendtgørelse nr. 1090 af 28/07/2016 – beskriver, hvad en patientjournal skal indeholde: www. retsinfo.dk

> Hos Institut for Akkreditering og Kvalitet i Sundhedsvæsenet finder du standarden for patientjournalen og skema til journalaudit: www.ikas.dk

42

K K II R R O O P P R R A A K K T T O O R R E E N N / J U J UN NI I 2 20 01 18 8

/

Flere forhold sætter fokus på journalføring i disse år. I akkkreditering af kiropraktorklinikkerne er det et krav, at man gennemfører journalaudit mindst en gang om året. Det nye, mere opsøgende tilsyn med autoriserede sundhedspersoner har desuden vist journalføring særlig interesse. Flere gange er sagsbehandlingen af en klagesag blevet suppleret med en selvstændig sag om mangelfuld journalføring. Og selvom reglerne blev opdaterede så sent som i 2016, har de sundhedsfaglige organisationer krævet, at reglerne forenkles endnu en gang. Sundhedsministeren har derfor sat gang i et moderniseringsarbejde dette forår.

Hvad det kommer til at betyde for kravene til kiropraktorers journaler, er endnu uvist. ”Vi er generelt rigtig gode til at føre vores journaler, men det kan alligevel være relevant at fremhæve nogle detaljer, som kan give anledning til, at der ændres lidt på, hvad der skri-

ves,” fortæller Anders Tromholt, formand for Dansk Kiropraktor Råd.

En patientjournal skal naturligvis indeholde de elementer, der fremgår af reglerne i forhold til registrering af patientdata, og den skal også understøtte den kliniske beslutningsproces og fremme kontinuitet i patientforløbet. Det har betydning for de regler, der angår den sproglige dimension.

”Vi har alle siddet med engelsksprogede tekster, og været på kurser, hvor der er blevet undervist i engelsk.

Derved er det nemt at tillægge sig et engelskinspireret ordforråd. Men husk, at en patientjournal skal føres på dansk,” siger rådsformanden.

For at der med mindst mulig tidsforbrug kan indføres alle relevante oplysninger i journalen, er det også nærliggende at benytte sig af autotekst eller forkortelser. Du kan godt bruge fraser, men de skal altid bruges kritisk, da journalen skal afspejle den konkrete situation, påpeger Styrelsen for Patientsikkerhed i ny pjece.

Så en ordrig, velskrevet journal sat sammen med fraser af autotekst, er ikke det mest ønskelige, da det ikke nødvendigvis retter sig specifikt mod den pågågældende patient.

Det er i orden at bruge forkortelser, når det muliggør hurtigere føring og læsning af journalen. At det muliggør hurtigere læsning af journalen, er vigtigt i denne sammenhæng. Hvis andre behandlere ikke kan læse, hvad der er skrevet, og enten må opgive at forstå den information, der ligger i teksten, eller skal bruge tid på at kontakte forfatteren af journalen, er det ikke acceptabelt.

I journalbekendtgørelsen er det udtrykt på denne måde: ”anvendte forkortelser, skal være forståelig for andre autoriserede sundhedspersoner og disses medhjælp, der deltager i behandling af patienten.”

Det informerede samtykke skal med i journalen Styrelsen for Patientsikkerhed har i forbindelse med det risikobaserede tilsyn i almen praksis konstateret, at der mange steder ikke er dokumenteret et korrekt informeret samtykke. Styrelsen har derfor udgivet ’Værd at vide om informeret samtykke og journalføring’ som tydeliggør kravene.

Hvorfor informeret samtykke?

Patienter har ret til selvbestemmelse. Det er et grundlæggende princip i sundhedsloven, som kommer til udtryk ved kravet om informeret samtykke. Inddragelse af patienter i egen behandling er også vigtigt af hensyn til compliance.

Kravet om informeret samtykke består af to elementer: 1) Informationen og 2) Selve samtykket. De to elementer hænger tæt sammen.

Har en patient for eksempel ikke fået tilstrækkelig information, vil samtykket også være mangelfuldt.

Hvorfor skal det journalføres?

• For det første har du efter autorisationsloven pligt til at føre journal. Informeret samtykke er en del af din virksomhed.

• For det andet sikrer det patienten i forbindelse med behandlerskifte. Det er vigtigt, at sundhedspersoner, der senere kommer i kontakt med patienten, ved, hvilken information patienten har fået tidligere.

• Endelig er journalføring også din mulighed for at sikre dig i for eksempel en klagesag, hvor patienten klager over utilstrækkelig information. Hvis information ikke er korrekt dokumenteret i journalen, risikerer du at få kritik for enten utilstrækkelig information eller utilstrækkelig journalføring af informationen.

Find ’Værd at vide om informeret samtykke og journalføring’ hos Styrelsen for Patientsikkerhed under ’Udgivelser’. Pjecen er udgivet i 2018: www.stps.dk

ET RÅD FOR DIG

Kontakt Dansk Kiropraktor Råd, hvis du involveres i en sag. Rådet samler og bearbejder viden om sager, etik og patientsikkerhed for at rådgive kolleger.

Anders Tromholt (formand) Nis Alnor Kenneth Ramsby Tue Secher Jensen Susanne Brogaard Krogh > DANSKKIROPRAKTORFORENING.DK/DKR

Med til at modernisere reglerne På grund af pres fra flere faglige organisationer har sundhedsministeren nedsat en arbejdsgruppe, der skal forenkle reglerne. Lægeforeningen, Speciallægernes forening og andre er med i arbejdsgruppen, som skal komme med forslag. DKF deltager sammen med en lang række andre foreninger i en bredere interessentgruppe. Nis Alnor fra Dansk Kiropraktor Råd er DKF’s repræsentant i gruppen.

K I R O P R A K T O R E N

/JUNI

2 0 18

43

NY FORSKNING PÅ NIKKB.DK

Følg med i forskningsartikler du kan finde omtalt på NIKKB’s hjemmeside.

www.nikkb.dk/artikler/publikationer/

Af Asger Torning, kommunikations­ medarbejder NIKKB

Når lovgivning og organisatoriske rammer er tilstede, kan klinikere forebygge nedsat arbejdsevne, og der er ikke evidens for, at rygmanipulation kan forebygge andet end muskel- og skeletbesvær Effect of chiropractic treatment on primary or early secondary prevention: a systematic review with a pedagogic approach Guillaume Goncalves, Christine Le Scanff, Charlotte Leboeuf-Yde

Mette Jensen Stochkendahl, Ole Kristoffer Larsen, Casper Glissmann Nim, Iben Axén, Julia Haraldsson, Ole Christian Kvammen, Corrie Myburgh

Formålet med denne systematiske litteraturgennemgang var at undersøge, om der findes nogen evidens for, at manipulation af ryggen eller kiropraktisk behandling kan bruges til forebyggelse af andet end muskel- og skeletbesvær i primær- og sekundærsektoren.

Forskerne søgte efter relevante videnskabelige artikler i 3 internationale databaser og fandt 13 artikler, der handlede om forskellige sygdomme af betydning for befolkningens generelle helbred. Ud af de 13 artikler kunne 2 kliniske studier bruges til datasyntese.

Ingen af de to artikler indeholdt evidens for en effekt af manipulation af ryggen eller kiropraktisk behandling af de enkelte sygdomme.

Da der ikke findes nogen evidens for en effekt af kiropraktisk behandling på generelle sygdomme i primær- eller sekundærsektoren, konkluderer forskerne bag studiet, at kiropraktorer bør agere som evidensbaserede klinikere. Desuden må lederne af professionen acceptere, at det er skadeligt af professionen at antage, at manipulation eller kiropraktisk behandling er vigtig for at forebygge generelle sygdomme.

Omfanget af sygemeldinger og nedsat arbejdsevne pga. smerter i muskler og led ser ud til at forblive på et relativt konstant niveau. Dermed er der desværre ingen indikation af, at flere års internationalt arbejde med at udarbejde kliniske retningslinjer, især på rygområdet, påvirker hverken sygefravær og arbejdsevne i nævneværdig grad. Til gengæld har nogle studier vist, at hvis patienter bliver henvist til klinikere med specifik ekspertise i arbejdsfastholdelse tidligt i et sygemeldingsforløb, får de bedre forløb. Fx har norske kiropraktorer ret til at sygemelde deres patienter, mens dette ikke er tilfælde i Danmark og Sverige.

Det aktuelle studie beskriver skandinaviske kiropraktorers opfattelser og erfaringer med at håndtere sygefravær og gå i dialog om arbejdsevne med deres patienter. Igennem 12 individuelle interviews med kiropraktorer fra Danmark, Norge og Sverige beskrives fire hovedtemaer: 1) Problemstillinger vedrørende lovgivning og politik; 2) Rationaler for at involvere sig i patientens sygefravær; 3) Integration og kommunikation mellem aktører; 4) Barrierer for at involvere sig i håndtering af sygefravær.

Forskerne konkluderer, at kiropraktorer og klinikere med viden og erfaring i arbejdsfastholdelse kan spille en nøglerolle i at håndtere sygefravær og forebygge nedsat arbejdsevne.

Det kræver dog, at kiropraktorernes indsats er understøttet af lovgivningen og organisatoriske strukturer. Hvis ikke det er til stede, opleves både systemet og deres egen professionelle selvopfattelse som barrierer for at udøve dette virke.

https://doi.org/10.1186/s12998-018-0179-x

44

Can chiropractors contribute to work disability prevention through sickness absence management for musculoskeletal disorders? – a comparative qualitative case study in the Scandinavian context.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 18

https://chiromt.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12998-0180184-0

KirCACS er online Journalsystemet er nu online. Det er udviklet for kiropraktorer i samarbejde med kiropraktorer. Det er derfor skræddersyet til klinikkerne, men hvad er det, der kendetegner KirCACS?

Ingen udgifter til programinstallationer Først og fremmest er KirCACS en god investering. Systemet er webbase­ ret og kræver ingen investeringer i dyre programmer, der skal installeres lokalt på klinikkernes computere eller efterfølgende geninstallation, når udtjente computere skal udskiftes. KirCACS kræver kun en computer, en internetforbindelse og et abonnement. Når man først har sikret sig et abonnement, går man ganske enkelt ind på KirCACS’ hjemmeside via sin webbrowser, logger sig ind og begynder at arbejde i systemet.

Fokus på patienterne De optimerede processer i arbejdsgangene i KirCACS gør systemet til et vigtigt værktøj, som er med til at effektivisere driften af en klinik og tillade klinikkens behandlere at fokusere på at behandle patienter. Klinik­ kens sekretærer og behandlere kan følge patienten hele vejen og yde en endnu bedre service og behandling med patienten i fokus.

Kvalitet i højsædet Det har været et stort ønske fra klinikkerne at få ordnede forhold. Det får de med KirCACS: Et abonnement på journalsystemet fortæller klinik­ ejeren lige præcis, hvad klinikkens aftale indeholder fra det øjeblik, man tegner abonnementet. Og der er styr på lovgivningen i forhold til Sund­ heds­ og Persondataloven med fokus på ansvarsforholdet mellem data­ ejer og databehandler.

Driftssikkert journalsystem Der er lagt stor vægt på driftssikkerheden. Alle data er krypterede, og an­ svaret for datasikkerheden varetages af et ISO-certificeret hostingfirma, som løbende tager backup af data. KirCACS er gennemtestet og god­ kendt af MedCom, hvilket garanterer, at systemet har været igennem de mest gennemgribende og grundige tests, det kan gennemgå.

KirCACS og KirPACS KirCACS bygger oven på billedarkivsystemet KirPACS, som findes i mere end 95 % af alle klinikker med digital røntgen. KirPACS bliver integreret i KirCACS, så abonnenter på KirPACS får mulighed for at drage nytte af begge systemer via et kombineret abonnement.

Læs mere om KirCACS på www.kircacs.dk Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik · www.nikkb.dk

KirCACS ● KirCACS kan bruges på en stationær eller bærbar computer (Windows, Mac, Linux). ● Skærmopløsning skal være på minimum 1200 x 1800 pixel på både stationære computerskærme og bærbare computere. ● KirCACS kræver en Internetforbindelse med down/ uploadhastigheder på minimum 20/10 mbit. ● Webbrowseren på din computer skal være den nyeste version af Google Chrome, Firefox eller Safari. Ingen yderligere software er nødvendig. ● KirCACS virker på alle aktuelle computerplatforme, uanset om det er Windows, Mac OSX eller Linux.

DKF

INFO

Fik du læst alle DKF Info-mails med nyheder? Her kan du læse teasere af de vigtigste. Find dem i fuld længde på www.danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Bagatelgrænse og halvt gebyr ved lav omsætning

13. april Siden 2016 har DKF og andre organisationer protesteret over reglerne om registrering og gebyr til det nye risikobaserede tilsyn. Protesterne tog til omkring årsskiftet, hvor de nye regler om registrering trådte i kraft, og Sundhedsministeren lovede ændringer.

De er nu konkretiseret i lovforslag, som bl.a. indfører bagatelgrænse og betaling af halvt gebyr ved en årlig omsætning mellem 25.000 og 50.000 kr.

Bestyrelsen anbefaler ja til OK18 9. maj På

bestyrelsesmødet fredag den 4. maj besluttede bestyrelsen at anbefale et ja til det indgåede forlig mellem de offentlige arbejdsgivere og AC.

Mød verdensforbundets nye formand

23. april Den australske kiropraktor Laurie Tassell fra Perth er ny formand for World Federation of Chiropractic (WFC).

Han afløser norske Espen Johannessen, der efter to år i formandsstolen har valgt at træde tilbage, da WFC’s bestyrelse (WFC Council) for nyligt holdt årsmøde i Peru.

Danske kiropraktorer vil systematisere behandlingen af smerter i muskler og led

14. maj Når det kommer til muskler og led, så er danskerne bedst tjent med et stærkt samarbejde mellem de praktiserende læger og kiropraktorer. Det mener Dansk Kiropraktor Forening.

Skal du købe eller sælge?

Advokat Mette Neve har mangeårig erfaring med rådgivning af den primære sundhedssektor og har bl.a. stor erfaring med rådgivning om køb og salg af kiropraktorklinikker.

Mette fungerer som aktiv rådgiver og sparringspartner i alle aspekter omkring praksishandlen med henblik på at sikre den rette individuelle løsning. Rådgivningen omfatter bl.a. forhandling af vilkår, udarbejdelse af overdragelsesaftale, indgåelse af samarbejdsaftale, håndtering af medarbejderforhold og lokaler, planlægning af ejerstruktur med mere.

PARTNER, ADVOKAT

3. maj DKF’s

formandsskab deltog den 27.-29. april i Canadian Chiropractic Associations National Convention & Tradeshow i Calgary, Alberta. Det er canadiernes faglig kongres, som i år havde danske Jan Hartvigsen som hovedtaler – og han ankom med et budskab om, at viden om hvor meget muskel- og skeletlidelser fylder i sundhedsvæsenet er en gylden mulighed for kiropraktorerne, men det kræver, at kiropraktorerne er en integreret del af sundhedssystemet.

KIROPRAKTOR SØGES

Går du med overvejelser om at købe eller sælge din praksis? Dit valg af rådgiver gør en forskel!

Mette Neve

Besøg I Canada

M: + 45 50 74 41 73 neve@clemenslaw.dk www.clemenslaw.dk

Sundhedshuset Fysioterapi og Træningscenter i Kolind på Djursland, søger kiropraktor, med eller uden ydernummer, som selvstændig indlejer i velfungerende sundhedshus.

For yderligere information send mail til sundhedshuset@mail.dk

– det kan oftest betale sig Der kan ske meget i løbet af et år. Og det kan betyde, at dine forsikringer ikke giver de nødvendige dækninger – eller du betaler for dækninger, du ikke længere har brug for.

Via vores tætte samarbejde med Dansk Kiropraktor Forening har vi strikket en god aftale sammen, som er til fordel for dig. Er du interesseret i at høre mere og få et uforpligtende forsikringstjek, så ring til vores DKF-team, som sidder klar til at tale med dig.

Vil du vide mere, så ring til DKF-teamet på 33 55 38 18 eller send en mail til danskkiropraktor@codan.dk

Forsikring er værd at gøre ordentligt

03.18. Codan Forsikring A/S, DK-1790 København V, CVR 1052 9638.

Få tjekket dine forsikringer

DEN SELSKABELIGE SIDE

Hvad er selskabets rolle i den større sammenhæng?

DSK holdt generalforsamling 2. maj.

Kim Corfixen og Lise Hestbæk modtog ikke genvalg og blev erstattet af Kristina Boe Dissing og Trine Palludan. Rikke Krüger Jensen blev valgt ind som suppleant. Find referat på dskkb.dk

Af Lise Hestbæk, kiropraktor, afgå­ ende formand for Dansk Selskab for Kiropraktik (DSK)

48

Da generalforsamlingen var et punktum for mine næsten 9 år i bestyrelsen, heraf to som formand, bliver denne side en refleksion over min opfattelse af selskabets rolle.

Det er stærkt af så lille en profession at have både en fagpolitisk forening; DKF, et fagligt selskab; DSK, og et vidensmiljø som NIKKB, og det signalerer modenhed. Det kan dog godt blive lidt uoverskueligt; hvem der står for hvad, så jeg vil gerne prøve at beskrive selskabets rolle i den større sammenhæng. Primært to ting har været vores definerede kerneområder de seneste mange år: 1) Fokusgrupper: interessefællesskaber, hvor kiropraktorer kan mødes om det, de brænder for. Det har indtil videre udmøntet sig i grupper for ultralyd, idrætskiropraktik, børnekiropraktik og evidensbaseret praksis, som arbejder for videns-

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 18

deling og oplysning inden for hver deres område.

2) Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR): Fra 2012 til -18 har Sundhedsstyrelsen udgivet 8 NKR om bevægeapparatet, som DKF og DSK i fællesskab har udpeget arbejdsgruppemedlemmer til og siden afgivet hver sit høringssvar til. Den store gruppe NKR er overstået, men vi har taget initiativ til én mere i løbet af 2019. Derudover vil der, som ingen vel er i tvivl om, de næste år komme meget fokus på kvalitet og sikkerhed.

Vi forventer, at selskabet kommer til at spille en aktiv rolle for at få defineret fornuftige og ansvarlige standarder.

Der er også nogle ting, vi ikke skal: 1) Vi skal ikke drive fagpolitik; det klarer DKF. Men vi kan levere sagligt fagligt input. 2) Vi skal ikke drive kursusvirksomhed; det klarer NIKKB.

Men vi kan sparre med NIKKB’s efteruddannelsesenhed om inspiration og indhold.

Et eksempel på et meget konstruktivt samarbede med NIKKB er den idrætskiropraktiske efteruddannelse.

Ideen opstod i fokusgruppen for idrætskiropraktik, selskabet finansierede udviklingen af et første udkast til opbygning, hvorefter NIKKB tog over og kørte det organisatoriske med faglig sparring fra fokusgruppen.

Ved opdatering af NKR for generaliserede smerter i bevægeapparatet så vi et eksempel på skillelinjen mellem selskabets rent faglige profil og DKF’s fagpolitiske.

Kiropraktorerne var (heldigvis mod sædvane) ikke blevet inviteret til at afgive høringssvar. Det gjorde vi dog alligevel! Selskabet sendte en faglig version, mens DKF fokuserede på den rolle, som kiropraktorerne kan og skal spille i forhold til de her patienter. Derfor er der brug for begge foreninger: ingen skal kunne beskylde vores høringssvar og anden faglig input i debatten for at være politisk betinget.

Jeg håber, det skabte lidt klarhed om de forskellige roller, og at rigtigt mange vil engagere sig i fokusgrupper eller andre faglige fora; og at endnu flere vil blive medlem af selskabet, så professionen er repræsenteret så bredt som muligt.

Tak for ni spændende år!.

STUDERENDE F O R TÆ L L E R Jeg bliver ofte spurgt: ”Hvad vil du så, når du er færdig?”

Det er et virkelig svært spørgsmål, og det kan være frustrerende ikke at have en klar plan. Når man som klinisk biomekanik-studerende sidder til fysiologiforelæsning en torsdag formiddag og udregner fraktionel ekskretion og fritvands-clearance, kan man godt føle sig langt fra drømmen og hverdagen som kiropraktor.

FNKS holder løbende spændende arrangementer, hvor bøgerne sættes på hylden og kiropraktikken kommer i fokus. Senest deltog jeg i ”Faglig aften – karriereeksperimentarium”, som FNKS holder sammen med DKF. Det var et meget relevant og motiverende arrangement ift. at få indblik i livet på ”den anden side”.

Det var en befrielse at høre forskellige kiropraktorer fortælle om de overvejelser og valg, de gennem deres karriere havde gjort sig. Det viste sig også, at de fleste faktisk var endt helt andre steder, end de havde forestillet sig, da de studerede. Det var på mange måder en

INSIDE lærerig aften, ikke mindst fordi den gav et stort indblik i de adskillige muligheder, man har som kiropraktor. Der var repræsenteret en bred vifte af forskellige indgangsvinkler til kiropraktik, og det var fedt at få ny inspiration til fremtidig karriere.

Det er befriende at blive bekræftet i, at tvivl er normalt, og man ikke nødvendigvis skal vælge én bestemt vej. Der er mulighed for både at koble forskellige typer af jobs samt løbende at skifte retning, og på den måde hele tiden praktisere, således at det givermening både for en selv og for samfundet. Det handler ikke for mig om at opnå et bestemt mål, men mere om den proces, der skal føre mig ind i min rolle som kiropraktor. Som Martin Juulager så fint sagde under sit oplæg: ”Alt hvad vi gør gennem livet, er med til at forme os som mennesker og kiropraktorer…” Lige nu nyder jeg studielivet og er spændt på, hvor den proces, jeg er midt i, vil føre mig hen i kiropraktorverden.

10. april holdt FNKS generalforsamling med flot kampvalg. Fire nye bestyrelsesmedlemmer er valgt ind og fire genvalgt, hvoraf Jack Starche blev valgt som ny formand. Kassereren var i år ikke på valg.

Bestyrelsen har lagt en spændende strategi med fokus på, at foreningen er en forening AF studerende FOR studerende. Den indeholder tre indsatsområder. Det første er flere, glade medlemmer. Vi har set en lille fremgang, men vil have endnu flere. Dette opnås med et stort, bredt tilbud af sociale og faglige arrangementer, som gør det fedt at læse Klinisk Biomekanik- også i fritiden! Det næste fokus er vores mange dygtige frivillige. Vi vil gerne have flere, og det skal også være fedt at være frivillig i FNKS! Sidste indsatsområde har fokus på at brede os ud.

Vi vil skabe venskabelige bånd med andre sundhedsvidenskabelige uddannelser både for at møde potentielle fremtidige kollegaer, men også for at gøre opmærksom på, hvad en kiropraktor er.

Vi ser frem til et spændende år og kan afsløre, at efteråret bliver smækfyldt med spændende arrangementer.

Af Solvej Teglhus, 4. semester

Forrest fra venstre: Emma Blom Engelsholm, Mette Gregersen, Jack Starche, Kristin Ruby Nielsen Bagerst fra venstre: Kristian Engquist, Nanna Winther, Mikkel Møller Christensen, Trine Kaa Stæhr

Har du spørgsmål, eller vil du gerne i kontakt med FNKS, så skriv til formanden formand@fnks.org eller gå ind på www.fnks.org

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 18

49

KKF HOVEDSTADEN

KKF MIDTJYLLAND

KKF SYDDANMARK

Formand Jan Enggaard Jensen:

Formand Henrik Frederiksen:

Formand Sine Kiilerich

Siden sidst

Siden sidst

Siden sidst

Akkrediteringen har ramt Region H, og det er mit indtryk, at det fylder en del hos rigtig mange. At efterleve kravene i DDKM og vores egen overenskomst betyder bl.a., at vi skal følge diverse kliniske retningslinjer og forløbsprogrammer. Der er netop igangsat en revidering af det regionale forløbsprogram for lænderyglidelser. Programmet har vist sig ikke at fungere i praksis. I naturlig forlængelse af DDKM vil der i efteråret også komme øget fokus på, at vi får sendt de lægebreve vi skal ifølge overenskomsten. Vi ligger desværre meget lavt i regionen. Brug DDKM til at få det ind i rutinerne! God sommer.

I Region Midt har kiropraktorerne forberedt sig på de nye persondataforordningsregler. Derudover skal flere klinikker indenfor det næste år akkrediteres. Der skal arbejdes med evaluering og implementering af forløbsprogram for lændesmerter, hvor vi vil prøve at hjælpe i processen. Der arbejdes fortsat med implementering af den nye overenskomsts pakkeforløb.

kreds

KKF NORDJYLLAND

Lørdag 16.juni holder vi temadag om den kroniske smertepatient med oplæg fra overlæge Karin Bruun Plesner og fysioterapeut, post.doc., ph.d. Henrik Vægter – begge fra Smertecenter Syd OUH. Henrik tager udgangspunkt i egen forskning på mere end 5000 patienter og vil komme ind på kliniske og eksperimentelle karakteristika, samt smertesensitivitet, smertemodulation og respons på fysisk træning. Karin Bruun Plesner kommer ind på den medicinske og psykosociale håndtering af den kroniske smertepatient. Alle ønskes en god sommer.

KKF SJÆLLAND

Nyt fra din

Formand Susanne Bach:

Siden sidst Vi har deltaget i DKF’s sommerseminar og bl.a. diskuteret, hvad vi kan gøre her hos os af indsatser, der implementerer det nye målprogram.

Bedre kontakt til lægerne bliver vores fokusområde, og vi har konkrete ideer i tankerne. Vi ønsker alle rigtig god sommer!

Formand Kirsten Sillehoved:

Siden sidst Vi har haft dialogmøde i SU, og der er første møde med de nye politikere.

Det er 3 sygeplejersker. Spændende med deres input til kiropraktikken.

Persondataroadshowet forløb så fint med Jannis forklaringer, at alle kunne gå hjem med en følelse af, at det nok kunne lykkes. Flere klinikker har fået afholdt førstehjælpskurser. Her skal vi huske på, at det ikke er nok med kun at kunne HLR og lære om AED.

Sekretariatets allerførste takker af efter 37 år

Angiee skal styre medlemssystemet

DKF sender en kæmpestor tak til Jette Østergaard, som var den allerførste ansatte i DKF’s sekretariat, der blev dannet med hendes ansættelse i februar 1981. Jette har lagt en stor og stabil indsats i 37 år og går nu yderst velfortjent på efterløn med udgangen af juni. Jette har ønsket ikke at holde reception, men tager afsked med sine kolleger til en frokost 29. juni, hvor sekretariatet lukker kl. 12.

Angiee Bjørn, DKF’s nye sekretær, kommer fra en lignende stilling i de ansatte tandlægers organisation ATO, som DKF deler etage med i Akademikerhuset. Hos ATO har hun bl.a. arbejdet tæt sammen organisationens medlemmer, da hun løbende har opdateret medlemssystemet samt stået for kursusregistrering.

Hun har også været med til at planlægge kurser og diverse events.

Angiee Bjørn skal afløse sekretær Jette Østergaard, der går på efterløn med udgangen af juni. Kontakter du DKF for at få hjælp med noget, der vedrører ændringer af din medlemsstatus og kontingent samt yderregisterforhold, så vil det være Angiee, du oftest skal have fat i. Helt overordnet er det hendes opgave at varetage alle aspekter af foreningens medlemssystem.

Angiee bruger helst sin fritid sammen med sin mand og datter på snart 4 år, og hopper, så snart det er muligt, på et fly ud i verden. DKF byder Angiee velkommen.

50

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 18

Har du overblik?

Din pensionsaftale er optimal, når den er tilpasset dine konkrete behov og ønsker.

Det kræver overblik – og det kan du få med rådgivning fra Willis Towers Watson.

Rådgivningen er gratis for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening.

Salg og service af kiropraktisk udstyr Salg af chockbølgeudstyr og ultralydsudstyr • Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli og Zenith og Gyrst Fusion • Gonstead: Knee Chest, Pelvic Bench • Cervical Chair - design Peter Gyrst • Service på alle typer borde • Gode priser på renoverede borde og stort reservedelslager • Chockbølgeudstyr fra EMS og Richard Wolf - til både radierende og fokuserede chockbølgebehandling • Ultralydsudstyr fra Alpinion • Mulighed for leasing af udstyr

Mail@flautomatic.dk

www.flautomatic.dk Tel: +45 8644 5122