Fagbladet KIROPRAKTOREN vinter 2021

FAG B L A D E T NR. 4 · VINTER 2021

Mere end Kort uddannelse Kiropraktor for 700 til års- øger risiko for vægtløfternes mødet 14 operation 36 landshold 40

MERE SAMARBEJDE PÅ TVÆRS Michael Christensen fra Silkeborg står nu i spidsen for de danske kiropraktorer. Kiropraktorpolitik er først og fremmest sundhedspolitik, siger han blandt andet. 8

Vi skal udfordre vanetænkning i sundhedsvæsenet Tak for valget!

Det er med stor stolthed, at jeg har fået overdra­ get hvervet som formand for Dansk Kiropraktor For­ ening. Det er selvfølgelig også med en vis ærefrygt.

For det er en vigtig opgave, jeg har påtaget mig.

Vi kiropraktorer har det jo godt. Der er job­ sikkerhed, god løn og en voksende anerkendelse i det øvrige sundhedsvæsen. Vi hørte både Camilla Rathcke og Søren Brostrøm på årsmødet. Politisk spiller vi med og bliver taget alvorligt, selvom vi ­stadig bare er en ret lille forening.

Kan det blive bedre? Ja, det mener jeg, det kan.

Jeg er ikke blevet formand for at fastholde status quo. Jeg er blevet formand for at udvikle og for­ bedre. Sætte ting i værk og gennemføre forandrin­ ger. Vi står et godt sted, men det er tid til næste skridt.

Først og fremmest mener jeg, at vi skal turde udfordre vanetænkningen i sundhedsvæsenet. Kiropraktorer kan aflaste lægerne både i almen praksis og i mange funktioner på syge­husene. Men det kræver, at vi

Dansk Kiropraktor Forening

’Kiropraktoren’ ’Kiropraktorernes Videnscenter’

@kirochampen @KiropraktorenDK

@DKF_kiropraktik @kiropraktorernes_videnscenter

www.kiropraktoren.dk

påtager os ansvar ikke bare for vores egen lille del af sundhedsvæsenet, men for det helt store billede.

Jeg har en målsætning om, at vi skal inviteres med til mere. At vi skal huskes og inddrages mere.

Men det sker altså kun, hvis vi selv løfter blikket og melder os på banen.

Vi skal holde helt op med at tale kiropraktik, som om det er noget, der er isoleret fra resten af sund­ hedsvæsenet. Alt hvad vi laver og siger, er og skal være sundhedspolitik i bred forstand. Det betyder, at vi skal blive bedre til at vise vores nytteværdi for hele sundhedsvæsenet – for politikerne, patien­ terne og lægerne.

Hvordan kunne for eksempel en tværfaglig ­sundhedspakke, der giver patienterne redskaberne til at flytte sig socialt se ud? Så længe vi blot taler om ondt i ryggen og kiropraktorernes evner, er det for smalt og ligner det, det er: kiropraktorpolitik.

Men kan vi skabe et fælles samarbejde om disse patienter med andre faggrupper og interesseorgani­ sationer, står vi meget stærkere.

Det er det, jeg vil arbejde for.

Jeg glæder mig til at komme i gang

Formand Michael Christensen Foto: Anders Bach

www.danskkiropraktorforening.dk Udgiver Dansk Kiropraktor Forening, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg Direktør Jakob Bjerre Kommunikationschef Christian Ankerstjerne Ansvarshavende redaktør Formand Michael Christensen Redaktør Tanja Skov Carlsen, tsc@danskkiropraktorforening.dk Design & produktion Creative ZOO Forsidefoto Anders Bach KIROPRAKTOREN nr. 1 2022 Udkommer medio marts. Annoncedeadline 20. februar Annoncer Grafisk Rådgivning 4397 1023 – DKF@DKF-annoncer.dk · epost@dgmedia.dk · www.dkf-annoncer.dk

2

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

INDHOLD FAGLIGT ÅRSMØDE 2021

ENDELIG IGEN! AKTUELT

“I står stærkt, I kan byde ind med noget.””

Døren er åben, sagde Søren Brostrøm og gav kiro­prak­ to­­rerne tre gode råd og en bonusinformation til årsmødet.

16

14 Næsten 750 blev k­ logere, diskuterede og hyggede sig til det tre dage lange såkaldte Fagligt Årsmøde i Odeon i Odense. Læs de mange reportager, se billeder af h ­ øjdepunkter og fornem den helt ­specielle stemning.

PAKKEFORLØB

4 Siden sidst

Hvordan går det patienter i pakkeforløb for cervikal radikulopati?

7 Nyheder fra DKF

20

Data fra 111 patienter er ved at blive analyseret. Læs her de foreløbige tal, der bl.a. viser, at 75% rapporterede, at deres nakke- og armsmerter var blevet bedre eller meget bedre efter 8 uger.

13 Ny forskning på Kiroviden.dk 14 Åbningen og tal 16 Take that seat 20 Kiro TED Talks 22 Sådan gik GF 26 Kiropraktorer hyldet 28 87 nyuddannede 30 Selskabets tre moduler

SPECIALEAFHANDLING

Sandsynligheden for at gennemgå lumbal prolaps­ operation er højere med lavt uddannelses­ niveau, lav indkomst og længere sygemelding 34

Resultater og konklusioner fra specialet, der vandt DKF’s specialepris

AKTUELT

32 Biomekker til årsmøde

“Har man med sport og performance at gøre, handler det om effektivitet og kraft­ udvikling, og der har funktion en væsentlig større rolle at spille”

43 Maintenance og personlighed

40

Emil Kirkfeldt er sundhedsansvarlig for det danske vægtløftningslandshold.

44 Nyt fra KviK 46 2,8 mio. fra fonden til 5 projekter 48 Nyt fra videnscenteret 49 Nyt fra efteruddannelsen 50 Skulderbog 52 Hvad sker i din kreds og region?

53 Mød Midts nye formand

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

3

SIDEN SIDST

” Vi bliver nødt til at udforske den medicin, vi allerede bruger i dag og alle de typer af behandling, der ikke er medicin, for at se, om vi kan gøre det på en bedre måde. Eller om der er noget, vi helt bør holde op med at gøre” Ordene er fra overlæge, professor Anders Perner, som udtaler sig til dr.dk om ny rapport fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Den viser, hvordan midler til sundhedsforskning bliver fordelt.

‘Kortlægning af klinisk forskning og finansiering heraf’ hedder ­rapporten og i den står bl.a.:

“Hvis et forskningsområde ikke har politisk og/eller kommerciel interesse (f.eks. forskning relateret til kroniske sygdomsområder, geriatriske eller multisyge patienter, ulighed i sundhed eller små patientpopulationer), synes det således mere vanskeligt at opnå finansiering. I forlængelse heraf

opleves det, at projekter inden for emner, der falder inden for scope af de store forskningsfinansierende fonde, lettere opnår finansiering (f.eks. forskning inden for kræft, hjertekarsygdomme og diabetes).”

Kilde: dr.dk (23. november) og ufm.dk (22. november)

Casper Glissmann Nim modtog pris på WFC-kongres På verdensforbundets virtuelle kongres i september modtog kiropraktor, ph.d. Casper Glissmann Nim prisen ‘NCMIC New Investigator Award’ for sin artikel “The temporal stability of selfreported visual back pain trajectories”.

I studiet bag artiklen under­ søgte forskergruppen, hvor stabile selv-rapporterede visuelle smertemønstre er ved to tidspunkter med et år imellem.

– Vi brugte data fra ChiCo (1323 kiropraktor‐patienter) og fra GLA:D Ryg‐registeret (1135 patienter). Alle deltagere kunne identificere et af 8 forskellige visuelle smertemønstre ved

4

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

inklusion og efter 12 måneder.

Vi undersøgte stabilitet som proportioner og odds-ratioer for at blive og for at skifte mellem smertemønstrene. For at vurdere hvorvidt et skift var forbundet med kliniske ændringer, brugte vi logistisk regression til at sammenholde skift til et “mere favorabelt” eller “mindre favorabelt” smertemønster med ændringer i kliniske mål, fortæller Casper Glissmann Nim. – Vi fandt, at mange patienter bliver i det samme eller et tilsvarende smertemønster efter et år, og at skift til et helt andet smertemønster var forbundet med relevante kliniske ændringer. Det

antyder, at visuelle smertemønstre kan bruges til at beskrive ændringer i patienternes lænde­ smerter, og måske kan blive brugt i forskning og klinisk praksis.

Foruden anerkendelsen modtog Casper Glissmann Nim 3000 USD, og så skal det fremgå af den publicerede artikel, at det er en “award winning” artikel.

SMS med pris for at udeblive får flere til at melde afbud Når patienter oplyses om, at en udeblivelse i gennemsnit koster 1500 kr., så husker 40% flere at melde afbud i stedet for bare at udeblive. For Danske Regioner har iNudgeyou undersøgt effek­

ten af forskellige oplysninger i de sms’er, hospitalerne sender til patienter for at minde dem om deres aftaler.

u L æs mere: bit.ly/3biVaJ

Tema om rygsmerter i Helse Journalisterne bag temaet har interviewet bl.a. professor, kiropraktor Jan Hartvigsen og forsker, fysioterapeut Inge Ris Hansen.

De diskuterer behandling af rygsmerter nu og i fremtiden.

Jan Hartvigsen påpeger, at der er et paradigmeskifte på vej, og Inge Ris Hansen fortæller, hvordan behandlingsmetoderne ændrer sig, efterhånden som forskningen siver ud til prak­ sis. Desuden fortæller hun om

GLA:D Ryg®, og Helse tilbyder 8 gode råd til at håndtere ryg­ smerter.

Temaet indeholder også interview med skuespiller Lone Hertz, der lider af spinalstenose.

Hun har fravalgt operation til fordel for træning for at holde sygdommen i skak.

u L æs temaet i Helse: issuu.com/mediegruppen/ docs/helse-2021-10

Kan kunstig intelligens mindske unødig stråling?

Radiograf Simon Lysdahlgaard, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, er i gang med at træne en kunstig intelligens til at genkende, hvornår et røntgenbillede er godt nok. Lykkes det, kan man potentielt nedbringe antallet af røntgen­ billeder, der bliver taget af en patient for at få et billede, der kan bruges til at diagnosticere patienten og dermed reducere den mængde stråling, patienten bliver udsat for.

Det er planen, at de første resultater af studiet skal præsenteres inden for et halvt år, men allerede nu har vurderingerne fra en ­kunstig intelligens en nøjagtighed på 94%.

Kilde: regionsyddanmark.dk/wm344034

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

5

SIDEN SIDST

Er I løbet tør for de nye magasin til patienter?

Så mail til os. Vi sender gratis. Du kan også rekvirere de tre ­foldere om tilstandene i pakkeforløbene til diskusprolaps/ nerverodspåvirkning og lumbal spinalstenose samt den helt nye folder til patienter om sygefravær.

u S kriv adresse og antal til dkf@danskkiropraktorforening.dk

Print plakater i alle størrelser Plakaterne for det nye KIROPRAKTOREN.dk-univers er sendt til alle klinikker – men i meget store størrelser.

Nu kan man downloade og printe dem selv, i lige den størrelse, der passer dig eller jer.

u F ind dem på danskkiropraktorforening.dk/infomaterialer

KIROPRAKTOR I KOMMUNAL­ BESTYRELSEN I HØRSHOLM 253 personlige stemmer sikrede Ole Wessung, kiropraktor og iværksætter m.m., en plads i kommunalbestyrelsen i Hørsholm for Konservative. Ole Wessung er også kommet ind i kommunens Sports- og Sundhedsudvalg.

Undervejs i valgkampen omdelte Ole Wessung sin bog ”Når jeg nu er her alligevel” til samtlige husstande i Hørsholm.

6

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

– Det jeg gik til valg på, er budskabet “Lad os sammen skabe verdens sundeste kommune”, og jeg vil bruge den platform, som kommunen giver mig som talerør, siger Ole Wessung og fortæller, at han ser sundhedsområdet som et fremragende udgangspunkt for at tiltrække nye borgere og virksomheder til byen og derigennem skabe yderligere fremgang.

– I virkeligheden vil jeg give de samme gode råd, som kiropraktorer har givet deres patienter i

100 år. Det handler om at tage et større egenansvar. I stedet for at bede kommunen om at sørge for, at der kommer flere idrætstimer i skolen, skal man selv gøre noget.

Stop for eksempel med at køre dine børn i skole, foreslår Ole Wessung.

I Rungsted driver Ole Wessung klinikken 360Sundhed. Hans Husum er en anden kiropraktor, som har været aktiv i kommunalpolitik. Han sad i kommunalbestyrelsen for Venstre i Norddjurs Kommune fra 2005-2017.

René Fejer behandler til Paralympiske Lege i Tokyo

Foto: Privat

“Det er fantastisk at få lov til at hjælpe atleterne, så de kan være 100% klar til deres konkurrencer,”

sådan udtalte sports- og special­ kiropraktor René Fejer, Korsør, da han var på vej til de Paralym­piske Lege (PL) i Tokyo i august måned.

René var også med til PL i Rio i 2016, men denne gang var det a ­ nderledes: “Jeg var udpeget af Parasport Danmark til at tage mig af de danske atleter. Men jeg hjalp også cykel­ ryttere fra de andre nordiske lande, da vi har et tæt sam­ arbejde.”

Nyheder Læs mere om hver nyhed på

u danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Sygedagepenge ved COVID-fravær 1. DECEMBER Der åbnes på ny for muligheden for at ansøge om sygedagpenge ved fravær samt ­barselsdagpenge til forældre med hjemsendte børn.

Mundbindet på igen Fra mandag den 29. november skal både personale og patienter bære mundbind i ­sundhedsvæsenet ligesom mange andre steder.

26. NOVEMBER

Tidsrammer i de tre pakkeforløb DKF arbejder for at få regionerne til at løsne stram administration af statuskonsultationerne. Senest har sagen været drøftet på møde i Landssamarbejdsudvalget.

9. NOVEMBER

Efterårets nyt fra ECU Se blandt andet den nye general­ sekretær, Jim Pettipher, i det nyeste nummer af det digitale blad, som den europæiske kiropraktorunion har udgivet.

4. NOVEMBER

L Æ G E D A G E I uge 46 indtog kiropraktorer og kiropraktorstuderende igen den faste stand på almen praksis’ store efteruddannelseskongres i Bella Center efter aflysningen sidste år grundet pandemien.

Overvej at sætte ekstra ind på din pension 27. OKTOBER Vi er i fjerde kvartal, og det kan være en fordel at skyde ekstra beløb ind på den pensionsordning, du har gennem dit medlemskab af DKF. Det forøger din opsparing og kan nedbringe din skat.

GDPR: Awareness-træning Virksomheder – herunder også kiropraktorklinikker – skal kunne påvise, at de laver løbende awareness-træning af deres medarbejdere.

To videoer kan bruges til det formål, fx vises på ­personalemøde et par gange om året.

1. OKTOBER

Pakkeforløb: Flowchart og vejledning om kommunikation Vi har opdateret pakkeforløbsflowchartet – med gode råd på bagsiden – samt vores vejledning om kommunikation med egen læge i pakkeforløbene. Nu passer de to materialer til småændringerne, som OK21 har medført i speciale 64. Find dem på danskkiropraktorforening.dk/ok21

23. SEPTEMBER

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

7

A K T U E LT Af Christian Ankerstjerne, kommunikationschef, DKF. Foto: Anders Bach

Kiropraktorpolitik er først og fremmest

sundheds DKF’s nye formand vil arbejde for mere samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet.

D

a Michael Christensen midt på eftermiddagen lørdag den 13. november rejste sig fra sin plads bag bordet oppe på scenen og gik hen til talerstolen, var det som nyvalgt formand for Dansk Kiropraktor Forening.

Foreningens næstformand gennem 6 år besluttede sig for at stille op til formandsposten for flere år siden, og valget var en kulmination på mange års arbejde i DKF’s bestyrelse.

– Jeg er ikke sådan en, der gennem hele livet har haft politi-

8

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

ske ambitioner, siddet i elevrådet eller været medlem af et parti, men jeg havde dog været aktiv i Kiropraktorkredsforening Midt i nogle år. Men da Lone Kousgaard Jørgensen pludselig ringede til mig i efteråret 2013 og spurgte, om jeg ville stille op til bestyrelsen, sagde jeg ja. Det lød spændende, fortæller Michael Christensen.

Derefter gik det slag i slag.

Bestyrelsesmøderne blev efter­hånden til mange, og interessen og engagementet blev større, som tiden gik.

– Jeg blev stille og roligt mere og mere engageret i bestyrelsesarbejdet. Og efter at have været ret stille til at begynde med har jeg taget mere ansvar og åbnet munden mere. Og da næstformandsposten blev ledig i 2015, slog jeg til.

Michael Christensen er dermed den mest erfarne nyvalgte formand i DKF nogensinde.

– Jeg har allerede et godt netværk blandt vores interessenter og jeg ved præcis, hvor skoen trykker, både når det kommer til

politik Michael Christensen • Født 1980 i Fredericia • Studentereksamen, Team Danmark-støttet 1997-2001, Fredericia Gymnasium • Klinisk Biomekanik, Syddansk Universitet, 2002-2007 • Turnus 2007-08 hos Jørn Gundersen i Silkeborg • Klinikejer ’Kiropraktorerne i Skolegade’ centralt i Silkeborg.

Køber klinikken dagen efter, at turnus er gennemført i 2008 • 4 kiropraktorer inkl. sig selv – regner med at blive 5 i det nye år.

Gået fra 1½ til nu snart 5 siden 2008.

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

9

A K T U E LT

– Jeg har allerede et godt netværk blandt vores interessenter, og jeg ved præcis, hvor skoen trykker, både når det kommer til udøve indflydelse, og når vi kommer til kort, fx under forhandlinger. Det betyder alt andet lige, at vi hurtigt kan fortsætte arbejdet. Men det betyder ikke, at der ikke sker forandringer med mig som formand, for det gør der, slår Michael Christensen fast.

udøve indflydelse, og når vi kommer til kort, fx under forhandlinger. Det betyder alt andet lige, at vi hurtigt kan fortsætte arbejdet.

Men det betyder ikke, at der ikke sker forandringer med mig som formand, for det gør der, slår ­Michael Christensen fast.

Den nye formand har derfor allerede planlagt en række initiativer og ændringer, i den måde DKF agerer på.

– Vi skal turde at gå langt mere proaktivt til de personer, vi skal have indflydelse hos. Både blandt sundhedsordførerne på Christiansborg og bestemt også i regionerne. Fx de nye regionrådsformænd og formænd for sundhedsudvalgene i de forskellige regioner. Et eksempel er, at vi skal bruge vores gode relation til Anders Kühnau aktivt og få ham i tale, påpeger Michael Christensen og fortsætter: – Vi skal også have gang i en visionsproces sammen med regionerne forud for den næste overenskomstforhandling.

10

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

Det er vigtigt, at begge parter har en forståelse og enighed om, hvor kiropraktorer er på vej hen, inden forhandlingerne går i gang. Det er vigtigt, at vores sekretariat og Danske Regioners embedsfolk mødes undervejs og får skåret indholdet til, men vi skal også have den politiske dimension mere på banen end de to sædvanlige forhandlingsmøder – ­ellers bliver det ikke forankret politisk, siger Michael ­Christensen. Både Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har gennemført sådanne processer inden deres seneste forhandlinger.

Derudover taler den nye formand varmt for mere samarbejde med den øvrige praksissektor, især Lægeforeningen, FAPS og PLO samt tandlægerne.

Social ulighed

Den sociale ulighed i sundhedsvæsenet er en politisk varm kartoffel. På den ene side er alle

enige om, at der er ulighed – og på den anden er der ikke mange politikere, der er særligt villige til at bruge flere penge. Det har fx tandlægerne oplevet gennem de seneste år.

– Gode argumenter gør det altså ikke alene. Det er ret åbenlyst, at social og økonomisk ulighed og lavere uddannelse resulterer i flere sygedage og dårligere leveår. Og hvis man skal løse den, så skal vi have fokus på brugerbetalingsandelen. Alt det ved de fleste, og alligevel sker intet, ­erkender Michael Christensen.

Skal vi for alvor gøre noget ved brugerbetalingsandelen, skal vi erkende, at det er Finansministeriet, der sidder med den politiske nøgle, ikke overenskomst-systemet, og måden at få lirket kassen op har erfaringsmæssigt været pakkeforløb.

– Jo flere evidensbaserede pakkeforløb vi kan sætte i søen, og hvor vi kan måle og veje outcome på de forskellige patientgrupperinger, desto mere sandsynligt er det, at vi kan forhandle en højere tilskudsandel. Jeg ser faktisk en samlet tværfaglig sundhedspakke, der giver patienterne redskaberne til at flytte sig socialt som et relevant og realistisk initiativ. Det er på tide, at sundhedsvæsenet melder sig på banen i den sociale ulighedsdebat, siger Michael Christensen.

Kiropraktorer skal tage mere ansvar

Kiropraktorerne fylder kun et lille hjørne af sundhedsvæsenet. Økonomisk 0,1 procent af regionernes økonomi. Så hvordan får kiropraktorerne mere indflydelse, og hvordan kan vi blive hørt?

– Vi skal holde helt op med at tale isoleret kiropraktorpolitik. Alt hvad vi laver og siger, er og skal være sundhedspolitik i bred for­ stand. Det betyder, at vi skal vise vores nytteværdi for hele sund­ hedsvæsenet – for politikerne og patienterne. Vi skal simpelthen blive bedre til at se, at der er flere på legepladsen end kun os selv.

Kommer vi derhen, bliver det også nemmere at etablere sam­ arbejder, slår formanden fast.

I det hele taget har Michael Christensen gjort sig en del tan­ ker om kiropraktorernes funktion og plads i sundhedsvæsenet.

– De fleste kiropraktorer gør faktisk en stor forskel i patien­ tens liv, og det minder meget om ’familielægen’ fra de gamle dage.

Vi er der, når der er brug for os, og det er relevant. Der er nem og hurtig adgang uden venteliste.

Vi prioriterer mere tid end den praktiserende læge, og det gør, at patienten allerede fra første kon­ sultation får en relation, det er vigtigt, og noget jeg er rigtigt glad for, forklarer Michael Christensen, før han kommer frem til det, der måske skal være anderledes:

– Vores diagnostiske kompe­ tencer skal have mere fokus. Det betyder også, at der skal mere fokus på tovholderfunktionen.

Men økonomien i vores overens­ komst er baseret på kvantitet – jo flere patienter, jo bedre frem for kvalitet. Det skal der laves om på.

Hvem er den nye formand

Som kiropraktor vil Michael ­Christensen karakterisere sig selv som evidensbaseret med fokus på den enkelte patient i en afslappet, men direkte tone.

– Jeg er sådan en, der kalder en skovl for en skovl, og en spade for en spade. Det betyder ikke, at jeg ikke har forståelse for patien­ tens situation, fx når vedkom­ mende ikke har lavet sine øvelser, men jeg synes, det er vigtigt, at man har en ærlig relation til ­patienten, og at man er klar i mælet, siger Michael Christensen.

Som ung var det højeste ønske at blive dyrlæge med speciale i smådyr, men der slog karakte­ rerne efter en gymnasietid med mere fokus på svømning end bøger ikke til. Og så måtte der tænkes nyt.

– Jeg har selv gået til kiroprak­ tor, siden jeg var 2 år, og efter­ følgende brugt kiropraktoren som behandler og rådgiver gennem hele mit sportsliv, så jeg vidste, hvad det var. Derudover var jeg fascine­ ret af muligheden i at arbejde i et felt, hvor du kommer med et pro­ blem, og det bliver afhjulpet med det samme. Det er en god proces.

Mens sygehusvæsnet med hvide gange og stive kitler, det var ikke mig, fortæller Michael Christensen.

Michael Christensen arbejder til daglig sammen med sin hustru Lisbet, der også er kiropraktor, og som er ansat i klinikken i Silke­ borg. Sammen har de to børn: Nanna på 10 og Ditlev på 8.

På klinikken er de efterhånden 4 kiropraktorer og den 5., en ny turnusassistent, er på vej ind.

– Jeg købte jo min klinik af min principal, Jørn Gundersen, dagen efter, at min turnus var afsluttet.

Det er lidt specielt, men for mig det helt rigtige. Jeg er sådan en, der handler. Ikke uovervejet, men der må ikke gå for meget snak i den. Enten gør vi det, eller også gør vi det ikke.

– Vi skal turde at gå langt mere pro­aktivt til de personer, vi skal have indflydelse hos. Både blandt sundheds­ordførerne på Christiansborg og bestemt også i regionerne. Fx de nye regionrådsformænd og formænd for sundhedsudvalgene i de forskellige ­regioner. Et eksempel er, at vi skal bruge vores gode relation til Anders Kühnau aktivt og få ham i tale, påpeger Michael Christensen.

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

11

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Bundsolid Professionel Dedikeret

Vi strækker os ekstra for kiropraktorer Derfor skal du vælge Lån & Spar Vælg en bank, som er vild med din branche.

Du kan regne med, at vi er opdaterede på din hverdag. Vi er også mobile og holder møder, hvor det passer dig. I en af vores filialer, hjemme hos dig eller på klinikken.

Ring: 3378 2388 og hør, hvad vi kan gøre for dig – eller gå på lsb.dk/erhverv og læs om os eller book møde.

Ring

3378 2388 eller gå på

lsb.dk/erhverv

Vi er branchenørder, så er det sagt! Derfor deltager vi løbende på seminarer for kiropraktorer og deltager på store messer rundt omkring i landet.

Vi kan simpelthen ikke lade vær’.

For jo bedre dialog vi har, desto bedre er vi til at rådgive og sparre med dig – og alle andre kiropraktorer.

NY FORSKNING PÅ KIROVIDEN.DK Studier understøtter manuel behandling af migræne og spændingshovedpine To separate nationale retningslinjer vedrørende migræne og spændingshovedpine anbefaler begge manuel behandling som en ikke-farmakologisk behandling af de 2 typer hovedsmerter. Anbefalingerne er baseret på svag evidens og gælder kun manuel behandling.

Retningslinjerne blev til på baggrund af systematiske litteratur­ undersøgelser og en spørge­skema­ undersøgelse blandt ­patienter, der led af de 2 typer hoved­smerter.

Formålet var at tilbyde opdaterede vejledninger for nogle af de almindeligt brugte ikke-farmako­ logiske behandlingsteknikker, heriblandt manuel behandling.

Litteraturen fastslog, at manuel behandling ikke førte til alvorlige bivirk­ninger samt at manuelle led­ mobiliseringsteknikker kan have en positiv effekt på hyppigheden af ­smerter og patientens livskvalitet.

Anbefalingerne er baseret på den tilgængelige svage evidens, fraværet af alvorlige bivirkninger og patienternes præferencer. Flere end halvdelen af patienterne fra spørgeskemaundersøgelsen ville efter­spørge samme behandling, hvis det blev aktuelt i fremtiden.

Retningslinjerne er udarbejdet af Dagmar Beier og Jakob M Hansen (OUH, SDU), Henriette E Callesen (metodekonsulent), Kirsten Birkefoss (Sundhedsstyrelsen), Hanna Tómasdóttir (Danske Osteopater), Hanne Wűrtzen (Rigshospitalet), Henrik Wulff Christensen (Kiropraktorernes Videnscenter), Louise N Carlsen, Lotte S Krøll og Christel V Høst (alle Rigshospitalet Glostrup) og Mette Jensen (Doktor Jensen Akupunkturklinik).

Rygsmerter kan føre til overvægt hos børn og unge Spinal pain increases the risk of becoming overweight in Danish schoolchildren Lise Hestbæk, Ellen Aartun, Pierre Côté, Jan Hartvigsen. Spinal pain increases the risk of becoming overweight in danish schoolchildren.

Scientific Reports 2021

Rygsmerter er almindelige i teenageårene, og overvægt hos børn og ungdom er et stigende folkesundheds­ problem på verdensplan.

Da muskuloskeletale smerter er en kendt hindring for fysisk aktivitet, som potentielt kan føre til overvægt, var det primære formål med dette studie at finde ud af, om selvrapporterede rygsmerter i 2010 var forbundet med overvægt eller fedme i 2012 i en kohorte på 1080 danske børn med normal vægt i alderen 11-13 år ved baseline. Overvægt var baseret på BMI. Rygsmerter blev selvrapporteret ved hjælp af spørgeskemaer, der blev udfyldt i skoletiden.

Efter 2 år var forekomsten af overvægt 5,3% hos børn med rygsmerter ved baseline, mens kun 1,6% af de børn, der ikke led af rygsmerter, var overvægtige efter 2 år.

Desuden havde smertefrekvens og fordelingen af rygsmerterne betydning for risikoen for at blive overvægtig; jo oftere og jo flere steder, des større risiko for overvægt.

På trods af den korte opfølgningstid, hvor kun 40 børn udviklede overvægt, indikerer disse resultater, at rygsmerter kan øge risikoen for efterfølgende overvægt.

u Læs mere

bit.ly/31Eaxud

u Læs mere

bit.ly/3kPQQpp

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

13

FAGLIGT ÅRSMØDE 2021 Af Tanja Skov Carlsen, DKF. Fotos: Anders Bach

WAUW ET ÅRSMØDE! 745 deltagere

662 til Faglig Kongres 2018, 468 til Faglig Kongres 2016

469 kiropraktorer 364 i 2018, 301 i 2016

93 sekretærer 85 i 2018, 60 i 2016

61 studerende

29 betalende (13 i 2018) og 32 i gratis program (89 i 2018) torsdag aften.

57 udstillere 39 i 2018, 25 i 2016

230 til late night dinner fredag 441 til generalforsamlingen lørdag Mindst 317 stemmeberettigede. 2019 deltog 330, heraf mindst 258 stemmeberettigede.

329 til festen lørdag 200 i 2019, 281 i 2018, 217 i 2016

14

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

F A G L I G T Å R S M Ø D E I lige år holder kiropraktorerne Faglig Kongres, i ulige år årsmøde med general­forsamling.

I 2020 blev Faglig Kongres aflyst pga. pandemiens forsamlingsforbud. Årsmødet 2021 blev derfor udvidet med to faglige dage og sådan opstod hybriden Fagligt Årsmøde.

Faglig Kongres 2022 foregår i Odense 10.-12. november.

–D et faktum, at vi har områder i sundheds­væsenet, hvor størrelsen på ens pengepung kan være med til at afgøre, om man har råd til den nødvendige behandling, flugter ikke med fundamentet i vores velfærdssamfund om lige adgang til sundhed.

–V i værdsætter i høj grad jeres fags bidrag til at mindske social ulighed i sundhed. For jeres indsats får mange borgere hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Og I hjælper andre til kunne blive der længere.

– J eg håber, at vi i fremtiden vil se et endnu tættere samarbejde mellem både vores foreninger og vores medlemmer.

Det vil gavne patienterne.

Læs åbningstalen holdt af Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen, på DKF’s hjemmeside under ‘Nyheder’.

Lone Kousgaard Jørgensen åbnede generalforsamlingen. Udover formanden for ECU, direktøren fra WFC og formanden for Læge­ foreningen talte også Claus Dam Nielsen, formand for Dansk Selskab for Kiropraktik, og Annette Roed, formand for Kiroprak­ torfonden og Kiropraktorernes Videnscenter.

STOR TILFREDSHED Som sædvanlig udsendte Kiroprakto­ rernes Videnscenter et evaluerings­ skema til samtlige deltagere. Efter ca. en uge havde omtrent halvdelen svaret

Richard Brown, direktør, World ­Federation of Chiropractic, holdt tale i en video. Se den på DKF’s hjemmeside under ‘Nyheder’

– og langt de fleste er positive.

Set overordnet har 266 ud af 279 besvarelser en god eller rigtig god op­ levelse af årsmødet. Ligeledes mener langt de fleste, at modellen med 2

Vasileios Gkolfinopoulos, formand for European Chiropractors’ Union, var kommet fra Cypern, hvor han bor, for at tale til forsamlingen.

faglige og 1 politisk dag fungerer godt eller rigtigt godt, og næsten alle regner med at deltage i både Faglig Kongres i 2022 og Årsmødet i 2023, hvis model­ len fastholdes.

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

15

FAGLIGT ÅRSMØDE 2021 Af Tanja Skov Carlsen, DKF. Fotos: Anders Bach

TAKE THAT SEAT

En myndighedsleder, en politiker og to forskere gav gode råd.

SØREN BROSTRØM

“Vi har brug for jer: Jeg sagde det for tre år siden og vil gentage appellen igen i dag.”

D

ørene står åbne, og I godt på vej til en større position.

Sådan lød det ene budskab fra Søren Brostrøm, Sundheds­ styrelsens direktør – sundheds­ væsenets rockstjerne ifølge ord­ styrer Lars Igum Rasmussen.

Det andet budskab var, at for at indtage pladsen og få den stør­ re position i sundhedsvæsenet er det en god ide at huske de ikkeinstrumentielle kompetencer, at dokumentere ensartet kvalitet og fortsat holde den akademiske fane højt i primærsektoren.

Det muskuloskeletale har ikke det fokus, som bør have, og der er brug for kiropraktorernes kom­ petencer.

– Jeg har ikke brug for flere, der kan skrive recepter ud. Dem har jeg nok af. Jeg har heller ikke rigtigt brug for flere, som skal have en skalpel i hånden, som han bl.a. sagde og uddybede: – Hvis jeg ser 10-20 år frem, så har jeg brug for nogle, der er rigtigt gode til at have fokus på det ikke-kirurgiske, ikke-farma­

16

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

kologiske, men som samtidigt er rigtigt skarpe på det, som nogle andre måske har forsømt – et fokus på det funktionelle og det manuelle fx – det ikke-farmako­ logiske.

– I har positioneret jer, også i sundhedsvæsenet. I har en stærk og stigende akademisk tradition, som møder international aner­ kendelse, forskning på interna­ tionalt niveau, og I har et stærkt fagligt miljø, som er illustreret ved, at jeres forskellige faglige organisationer mødes og skaber gode rammer for faglig diskus­ sion og kompetenceudvikling.

Det er alle de kendetegn, som når jeg kigger ud over hele sundheds­ landskabet, siger til mig: I står stærkt, I kan byde ind med noget.

Det er det, jeg har brug for i min position som sundhedsstyrelse.

Tre gode råd – og en bonus­ information – gav han. I rådene ligger samtidigt nogle forvent­ ninger, påpegede han.

Første råd handlede om kom­ petencer.

– I skal sørge for at udvikle og opdatere jeres kompetencer, så de svarer til patientens og samfundets behov. Det gælder for alle sundhedspersoner. Det har jeg en god fornemmelse af, at I har fokus på. Det jeg bare vil sige til jer, det er, at I skal passe på, at I ikke kun fokuserer på instrumentelle kompetencer; ma­ nuelle kompetencer, diagnostiske kompetencer. Det siger jeg ikke for at udskamme jer som særlige, for jeg vil sige det samme, hvis jeg stod over for en gruppe læger eller sygeplejersker.

– Færdigheder, der handler om samarbejde og organisati­ onsforståelse, er det ekstremt vigtigt, at I også har fokus på, for de vil afgøre og være afgørende for hvordan man fitter ind i et komplekst sundhedsvæsen, for­ klarede han, og understregede også, at kompetencer, som hand­ ler om forståelse af diversitet og forskellige forventninger hos patienter og befolkningsgrupper er meget vigtige.

Andet gode råd handlede om videnskab: – Dér har I gode traditioner, I har et stærkt miljø, pointerede Brostrøm og sagde: – Jeg følger lidt med på side­ linjen og kan se, at det er et aka­ demisk miljø, der vokser. Jeg er meget, meget glad for, at det også har et fokus ud mod det primære sundhedsvæsen. Og det er det, jeg vil kigge efter fremadrettet.

Som et akademisk fag fra universitetet skal kiropraktorerne være med til at få det akademi­ ske mere frem i primærsektoren.

Samtidigt håber han, at kiro­

praktorerne kan hjælpe med at få fokus på de store brede folke­ sygdomme, og på nogle interven­ tioner, der virker.

Tredje råd handlede om kvalitet.

– Kvalitet er meget mere end diagnosekodning. Mere end ­akkreditering. Meget mere end patientrapporterede oplysninger om tilfredshed, som ved gud er meget vigtigt. Men der skal mere til. I skal også kunne vise, at de forskellige interventioner, og diagnostiske undersøgelser og de behandlinger I bruger, giver kvalitet, både for den enkelte og i befolkningsperspektivet. Det skal I have et kæmpe stort fokus på, fastslog Brostrøm.

Fertilitetsklinikkerne brugte han som eksempel på en lidt lignende branche som af frivil­ lighedens vej har brugt kvalitets­ databaser til at sikre ensartet behandling. Har en klinik fx flere trillingegraviditeter end gennem­ snittet, vil det blive opdaget i en sammenlignende database, så klinikken kan arbejde på at kom­ me overbehandlingen til livs.

– Det er sådan noget, I skal byde ind på, sagde han.

Bonusinformationen hand­ lede om tværfaglighed. Det er ekstremt vigtigt, men man skal komme fra en styrkeposition, hvor man ikke sætter sit lys ­under en skæppe, men bliver i sin kerneopgave, i det man er god til, var hans pointe her.

– Jeres kerneopgave er, at I er den eneste akademiske kandidat­ uddannelse i biomekanik med ­fokus på forebyggelse, diagno­ stik, behandling og rehabilitering af smerte- og funktionsnedsæt­ telse i bevægeapparatet. Det er det, I kan byde ind med, og det er også det, jeg har brug for, sagde han, og kom samtidigt ind på, at specialisering slet ikke står i modstrid med det og at han sagtens kan se en stor rolle for kiropraktorer på hospitaler.

Til slut nævnte han både ­overenskomstens pakkeforløb og den nye kvalitetsenhed KviK, som rigtigt gode trædesten.

– Det er den vej, I skal gå ind.

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

17

FAGLIGT ÅRSMØDE 2021

LISE HESTBÆK

“Der er mange stole, vi kan tage. Men den der ligger mig mest på hjerte, det er de “tungere” rygpatienter”

F

ra sit forskerperspektiv spurgte professor, kiropraktor Lise Hest­ bæk, Kiropraktorernes Videnscenter og Syddansk Universitet, hvilken plads i sundheds­væsenet, det er, professionen vil tage – eller rettere bør tage.

Hendes svar på dét spørgsmål starte­ de med argumenter for, at kiropraktorer­ ne er gode til at kombinere evidens med patientens behov. Men på den anden side kan de med fordel blive mere “selvkriti­ ske” og følge bedre op på p ­ atienterne.

Et norsk studie har vist, at kiro­ praktorer kan have meget anderledes oplevelse end deres patienter. Efter et år rapporterede 80% af en gruppe ­kiropraktorpatienter, at de havde haft tilbagefald af smerter, mens kun 26% af kiropraktorerne mente, at patien­ terne havde haft det.

18

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

– Det er ikke kvalitet, når vi ikke ved, hvad der sker med vores patienter, sagde Lise Hestbæk og foreslog: – Vi kan bruge teknologi til at automa­ tisk at følge den patientoplevede outcome af vores behandling.

Desuden slog hun et slag for, at kiro­ praktorer kommer til at se flere af de ­patienter, der har mest plaget af deres smerter og har mest brug for hjælp.

Studier viser, at dem, der har det dårligt, har størst effekt af kiropraktorbehandling – og samtidig er der også en lille gruppe, der ikke er særligt påvirket, der ser ud til at have bedst af måske ikke at få behandling.

Dem, der er mest på­virket af deres rygsmerter, de kommer ikke til kiropraktor, påpegede hun, og sagde: – Der er mange stole, vi kan tage.

Men den der ligger mig mest på hjerte, det

er de “tungere” rygpatienter med de største behov.

– Vi ser flest af dem, der er i mindst risiko for sygefravær og for at falde ud af arbejds­markedet pga. deres smerter sammenlignet med almen praksis. Og det er et forkert billede, vores kompetencer taget i ­betragtning.

Vi skal tage den stol. Det kræver sam­ arbejde med de andre siloer, og det er ikke nemt, men vi bør gøre det og arbejde for det, sagde hun.

Hvor meget den enkelte kiropraktor selv kan gøre i forhold til netop dét, var Lise Hestbæk i tvivl om. Hoved­ problemet er nok mest strukturen med fx den høje bruger­betaling og incita­ menter i ­kiropraktoroverenskomsten, som ifølge hende fremmer korte konsul­tationer.

GREG KAWCHUK

“Den procedure vi nok alle foretager os mest, er rygmanipulation, og hvad siger vi om den? Jeg tror, hver af os herinde har hver vores måde at beskrive det på, og det duer ikke.”

P BO LIBERGREN

“Bliv ved med at gøre det, I gør, godt”

B

o Libergren (V), formand for Region Syddanmarks udvalg for det nære sundhedsvæsen og næstformand i Regio­ nernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), konstaterede, at der er brug for kiroprak­ torerne, som han mener, skal fortsætte de gode takter: – Lægerne har efterladt et stort hul, hvor I er vores specialister i bevæge­ apparatslidelser.

– Bliv ved med at gøre det, I gør, godt.

Sørg for det faglige ­fundament bag det, I tilbyder. Tilbyd det, I kan. Foregiv ikke, I kan mere og andet end jeres kernekompe­ tence. Den er efterspurgt, og der er brug for den.

Generelt efterlyste han mere sammen­ hæng: – Vi har skabt sundhedshuse og ­lægehuse. Vi har skabt bofællesskaber, men jeg kan ikke se ret meget samarbejde og sammenhæng i det, sagde han.

Han pegede på, at pakkeforløb, også på tværs af professioner og sektorer, kan være en vej frem, selvom han godt ved, det vil kræve meget rugbrødsarbejde.

Han kom også ind på brugerbetalingen, der fx får flere til uden grund ind i sekun­ dærsektoren. Det vil han gerne ændre.

ustet fra Atlanten, kaldte Lars Igum Rasmussen Greg Kawchuk, professor fra Alberta University, som brugte sit indlæg til at argumentere for betydningen af korrekt og ens­ artet kommunikation. Specifikt talte han for, at kommunikation om ryg­ manipulation, der giver et ret­visende billede af, at der er meget om effek­ ten, vi endnu ikke ved, spiller en rolle for, om kiropraktorer kan indtage en større plads i sundhedsvæsenet.

I bund og grund handler det om kvalitet.

Kvaliteten af en behandling hand­ ler i høj grad om, hvorvidt patienten oplever, at behandlingen hjælper dem, og det har rigtigt meget at gøre med patientens formodning om det problem eller den smerte, vedkom­ mende oplever, især når det gælder rygsmerter. Det bekræfter flere og flere studier.

– Patienternes formodninger kommer fra de ord, vi bruger, om det vi gør, og det vi håndterer i klinikken, og vi har i lang tid brugt forkerte ord, sagde han blandt andet.

– Den procedure vi nok alle fore­ tager os mest, er rygmanipulation, og hvad siger vi om den? Jeg tror, hver af os herinde har hver vores måde at beskrive det på, og det duer ikke, sagde han også.

Vi kan se, at der meget ofte er en effekt, men vi ved endnu ikke hvorfor, sagde han. Det kan sagtens

tænkes, at det ikke er een ting, der virker, men flere, og at de virker på forskellig måde; at manipulation igangsætter forskellige mekanismer givet forskellige faktorer på forskel­ lige tidspunkter.

Greg Kawchuk foreslog en for­ mulering, som alle burde bruge, indtil vi ved mere om, hvordan og hvornår det virker. Den lyder: ”Manipulation af ryggen virker sandsynligvis pga. forskellige mekanismer, som kan va­ riere fra ­person til person, fra tilstand til tilstand og over tid.” På engelsk: “SMT likely works through multiple mechanisms that may ­differ be­tween people, conditions and time.”

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

19

FAGLIGT ÅRSMØDE 2021 Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder, Kiropraktorernes Videnscenter. Fotos: Anders Bach

RIKKE KRÜGER JENSEN

KIRO TED TALKS BEGEJSTRER IGEN

Kiro TED talks var igen på programmet. Her er de vigtigste pointer fra de 5 talks.

20

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

Hvad skriver kiropraktorer på deres hjemmeside?

Omkring en fjerdedel af danske kiropraktorers hjemmesider beskrev nonmuskuloskeletale (non-MSK) diagnoser.

Baggrunden for at nogle kiropraktorer kommunikerede om non-MSK diagnoser på deres hjemmesider, var 1) upræcis kommunikation og negligering af hjemmesiden, 2) opbakning til opfattelsen af, at manipulation af columna optimerede nervernes funktion og derved kunne afhjælpe non-MSK-sygdomme, og 3) opbakning til en ”light”-udgave af den gamle kiropraktorfilosofi (pkt. 2). Med udgangspunkt i disse resultater advarede Rikke Krüger Jensen om konsekvenserne af promovering af kiropraktik som relevant for non-MSK-lidelser.

Det kan føre til misinformation af patienter og kan i værste fald forsinke relevant behandling for de berørte patienter. Det kan også påvirke professionens image og føre til skepsis hos andre sundhedsprofessioner og stakeholders og føre til, at kiropraktik opfattes som useriøst. Derfor er det relevant, at professionen også fremover har fokus på, hvordan kiropraktik skal promoveres konkluderede Rikke Krüger Jensen.

METTE JENSEN STOCHKENDAHL

E-health

Det har aldrig tidligere været så nemt at være patient i eget hjem, som det er nu, for de digitale løsninger er for længst rykket ind hos danskerne. SelfBack er en e-health løsning, der tilbyder hjælp til egenhåndtering af lænderygsmerter baseret på kliniske retningslinjer og god klinisk praksis. Brugerne får hjælp til monitorering af deres fysiske aktivitet, individuelle rygøvelser og patientuddannelse baseret på deres individuelle behov.

Kliniske tests har vist at 32% flere personer blandt brugerne af SelfBack-app’en opnår en klinisk relevant forbedring sammenlignet med kontrolgruppen. App’en er en forlænget arm, der er nem at bruge, og den ændrerede brugernes måde at tænke på og håndtere rygsmerter i dagligdagen.

App’en er blot et eksempel på de mange digitale løsninger, der kommer i fremtiden, derfor opfordrede Mette Jensen Stochkendahl kiropraktorerne til at tage stilling til e-health som en del af deres behandling i fremtiden.

JAN HARTVIGSEN

GREG KAWCHUK

Treating without hands?

Fire nedslag i ny forskning, der viser, at kiropraktorer med fordel kan anvende tilgange, hvor man ikke bruger hænderne i tillæg til deres behandling. Ny forskning viser for eksempel, at struktureret patientuddannelse alene gør, at patienterne får det bedre. Desuden at målrettet information om centralnervesystemets rolle i kroniske kan medføre stor bedring hos kroniske smertepatienter.

Nyt Cochranereview cementerer værdien af træning. Kombineret patientuddannelse og træning ser ud til at øge effekten af begge. Telefonkonsultationer som screening kan nedbringe antallet af fysiske konsultationer væsentligt, og rygpatienter ville vælge denne løsning fremover, når de først har prøvet den.

Jan Hartvigsen sluttede af med at snakke om almindelig sundhedsoplysning og folke­ oplysning om behandling af bevægeapparatet. En undersøgelse har vist, at patientinformation om smerter i bevægeapparatet førte til færre behandlinger og billediagnostik. Jan Hartvigsen opfordrede ­kiropraktorerne til selv at udbrede viden om rygsmerter.

From proteins to papers.

Mining big data for big ideas in chiropractic

PETER KRUSTRUP

Fodbold­medicin Fodbold for livet er et koncept, der fokuserer på fodbold som en motions- og breddeidræt og spillets betydning for folkesundheden.

Motions- eller breddefodbold virker på tre fitnessområder på én gang: kondital, vægt og muskelstyrke.

Peter Krustrup præsenterede 11 fodboldprojekter, der havde til formål at forbedre deltagernes sundhed og påpegede, at motions- og breddefodbold er bredspektret træning, forebyggelse og behandling for livsstils- og andre sygdomme, ligesom det også er trivselsfremmende og øger det sociale velvære og netværk.

Peter Krustrup sluttede med at konkludere, at fodbold er for alle hele livet, og fodbold er medicin.

Hvordan kan kunstig intelligens (AI) bruges i kiropraktik? Det gav Greg Kawchuk forskellige eksempler på.

Et eksempel var analyse af resultaterne af et studie af manipulation og genetik ved hjælp af AI. Manipulation af ryggen ser ud til at kunne ændre den genetiske struktur i de ryghvirvler, der bliver manipuleret. Studiet gav en indsigt i, hvordan manipulation kan forandre ryggens genetiske sammensætning, og hvor længe forandringen eventuelt varer. Det blev afsløret ved hjælp af AI-software, der ledte efter forandringer i de gener, der havde med skelettet at gøre.

Studiet gav lidt mere indsigt i, hvordan manipulation kan virke over tid.

Hvordan kan vi overskue al den information, vi har til rådighed på databaser? Informationen er til stede, vi skal bare finde den. Vi har brug for en måde at finde data om kiropraktik i al den information, og AI er en metode, vi kan bruge. AI kan scanne store mængder data og finde de data, vi skal bruge, og Greg ­Kawchuk demonstrerede hvordan.

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

21

FAGLIGT ÅRSMØDE 2021 Af Tanja Skov Carlsen, DKF. Foto: Anders Bach

FORSAMLING MED MEGET PÅ HJERTE

Medlemmerne valgte bestyrelse og ny ­formand – og nyt råd – til en generalforsamling med en relativ enkel dagsorden uden forslag og ­afstemninger. Debat skortede det dog ikke på.

G

eneralforsamlingen startede lørdag kl. 10 ­efter to tætpakkede dage med kurser, oplæg og ­samvær, som andre artikler bevidner.

Efter den ceremonielle del, der fejrede både helt nye og erfarne kiropraktorer, blev det mere alvorligt.

Først valgte forsamlingen ­bestyrelsens forslag til dirigent; jurist Jens Arnesen. Og så gik det ellers slag i slag med punkterne.

Udover at bakke op om bestyrelsens og ­rådets lister drøftede de mindst 317 stemmeberettigede ­medlemmer bestyrelsens beretninger, godkendte regnskaberne for de to sidste år og fastsatte kontingent og budget for de næste to.

Tak til ansatte og aktive

– Sekretariatet? De får ting til at ske, sagde Lone Kousgaard Jørgensen, som noget af det første i sin mundtlige beretning og gav eksempler: – Alt fra medlemsrådgivning til kommunikation og forberedelse af og deltagelse i diverse møder.

– Bestyrelsens arbejde er at sætte retning; deltage i møder, have meninger og overblik, prioritere hvilke mål der skal arbejdes på hvornår, have fingeren på pulsen, både intern og eksternt, forklarede hun bagefter.

Hun præsenterede også sekretariatets syv ­fastansatte for salen og takkede for deres indsats.

Senere bad hun alle aktive i rådet, kredsbestyrelser, samarbejdsudvalg, DKF’s udvalg m.v. om at rejse sig. Omkring 50 stod op, da hun var færdig.

De fik stort bifald og stor tak fra formanden, som i

22

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

øvrigt var godt i gang med at lede sin sidste DKFgeneralforsamling som formand – i hvert fald for denne gang. For efter at være genvalgt 3 gange siger DKF’s love stop for at fortsætte.

Uger med panik

Formandens mundtlige beretning gennemgår ­foreningens arbejde og resultater i perioden siden ­sidste generalforsamling. Den supplerer bestyrelsens skriftlige beretning, som er en resultatrapport sendt fysisk til alle medlemmer.

Ingen tale om 2020 og 2021 uden COVID-19, således også denne beretning: – Panik prægede forår og sommer 2020, men især de første 3-6 uger, sagde Lone Kousgaard Jørgensen, og viste stillbilleder fra den video, hun lavede til medlemmerne i slutningen af marts.

– I den første uge efter nedlukningen ringede der nok ca. lige så mange af jer til mig på en uge, som der samlet set har ringet fordelt over de 8 år, jeg har været formand. Vi var alle dybt dybt frustrerede, fortalte hun fra talerstolen med slides skiftende på det kæmpe lærred bag og over hende.

– Ud over 20 særinfomails, ansættelse af ny jurist, et Corona-nyhedssite på DKF’s hjemmeside, digitale bestyrelses- og medlemsmøder, fik vi også lige forhandlet en midlertidig aftale med Danske Regioner om telefon- og videokonsultationer, på­ pegede formanden.

Samlet set kom kiropraktorerne ud af 2020 med blot lidt færre konsultationer end i 2019, men med

Det var sidste gang, Lone Kousgaard Jørgen­ sen ledte en DKF-gene­ ralforsamling – i hvert fald i denne omgang.

Efter at være genvalgt 3 gange siger DKF’s love stop for at fortsætte.

Covid-19 fyldte en del i formandens beretning, men Lone Kousgaard Jørgensen, som er kas­ serer i ECU, offentlig­ gjorde også, at hun stil­ ler op til bestyrelsen i verdensforbundet WFC.

meldinger om, at der bliver løbet stærkt i klinik­ kerne. Så indtil videre ser professionen ud til at have klaret de første udfordringer, pandemien har bragt med sig.

Der er også sket andet end håndtering af COVID. Lone Kousgaard Jørgensen gennemgik blandt andet DKF’s bidrag til at sætte fokus på den ulighed, brugerbetalingen skaber. Hun kom også ind på den politiske relationsopbygning.

– Vi har efterhånden god kontakt til sundheds­ ordførerne fra mange partier på Borgen, fortalte hun og viste billeder fra møder.

– Vi har arbejdet målrettet med at påvirke politi­ kerne til at huske bevægeapparatspatienterne.

Den anden vej rundt, giver det også pote: – Vi har en voksende fornemmelse af, at folk ved, hvem vi er – på Borgen, på Lægedage, på Folke­ mødet. Vi fylder mere, end vi er, sagde hun.

Trædesten til fremtiden

Et stort resultat er selvfølgelig den nye overens­ komst med regionerne, der trådte i kraft april 2021 efter den første urafstemning om en kiropraktor­ praksisoverenskomst nogensinde. Det blev et ja, men et tæt resultat. Nye epikriser på ukomplicerede forløb gav anledning til diskussion.

Kiropraktorernes egen kvalitetsenhed på Kiro­ praktorenes Videnscenter er et af de store resul­ tater i overenskomsten.

– Og så arbejdes der på, at kiropraktorer skal kunne henvise til almen fysioterapi, hvilket klart vil

indplacere os fint i det primære sundhedsvæsens hierarki, som formanden sagde om et andet visio­ nært resultat i overenskomsten, og hun sluttede: – Denne OK har lagt mange fine og stabile træde­sten for kiropraktorerne i fremtiden … ikke at forglemme regionernes øgede indbetaling til Kiro­ praktorfonden, påpegede hun.

Hun kom også ind på arbejdet med at opdatere turnusbekendtgørelsen og fortalte, at uddannelses­ programmet, logbogen og evalueringen af turnus bliver moderniseret.

Indstilles til WFC

Det internationale har DKF opprioriteret meget.

Foreningen er medlem af European Chiropractors’ Union (ECU) og World Federation of Chiropractic (WFC). Den britiske forening BCA meldte sig ud af ECU i 2020, og det skabte lidt bekymring, for det var den største forening, så med den forsvandt også en stor del kontingentindtægt. For DKF gav det an­ ledning til at tage endnu mere ansvar i europæisk kiropraktorpolitik, for Lone Kousgaard Jørgensen meldte sig til og fik den plads, som ECU’s britiske kasserer efterlod sig.

– Desværre har vi lige aktuelt ingen danskere hverken i WFC-bestyrelsen eller i WFC Research Council. Det skal vi simplethen have lavet om på, sagde hun og afslørede, at bestyrelsen netop har besluttet at indstille hende til WFC’s bestyrelse.

– Vi har et af de mest anerkendte forsknings­ miljøer i verden for rygsmerter. Vi arbejder på at

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

23

FAGLIGT ÅRSMØDE 2021

forløbene og fremme af hospitalskiropraktik var blandt de emner, der var oppe at vende.

Der var også et par kommentarer og spørgsmål til rådsformand Anders Tromholt, efter han havde aflagt sin mundtlige beretning.

Opnormering

Jens Arnesen, generalforsamlingens dirigent, ses til venstre. Til højre ses Mikael Busse, kiropraktor i Syddanmark, på talerstolen under drøftelserne af formandens beretning. En hel del medlemmer kom med kommentarer, input, ris og ros.

få WFC-kongressen til Danmark i 2025, hvor DKF ­fylder 100 år. Vi skal være der både politisk og forskningsmæssigt, sagde formanden.

På de interne linjer berettede hun om, at bestyrelsen har opprioriteret samarbejdet med DKF’s udvalg, kredsbestyrelserne og de regionale samarbejds­ udvalg. Målet at opnå bedre politisk slagkraft.

Det nye univers til borgerne, Kiropraktoren.dk, blev omtalt og vist, og inden hun sluttede sin sidste formandsberetning, glædede hun sig over, at antallet af dimittender fra klinisk biomekanik er ­fordoblet på få år, og at alle kommer i job.

Ny debatform

Som noget nyt kunne deltagerne ikke kun gå på taler­stolen for at kommentere på beretningerne, men også aflevere input skriftligt. Til formålet var udleveret ark, som kunne afleveres for at blive læst op. Selvom kun enkelte benyttede sig af mulig­ heden, er fornemmelsen, at det var med til at sætte gang i debatlysten.

En hel del – omkring 20 – gik på talerstolen med kommentarer, ris, ros, forslag eller andre input.

Mindre klinikophold på studiet, regionernes administration af statuskonsultationer i pakke­

24

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

Regnskaberne for de to seneste år blev kyndigt ­gennemgået af DKF’s revisor Bent Kofoed. De blev godkendt uden spørgsmål fra salen.

Det samme gjorde bestyrelsens oplæg til kontingenter og budgetter for de næste to år. Det ­betyder dels uændret kontingent, dels opnormering af ­sekretariatet.

De sidste fire regnskabsresultater har været ­positive, ikke mindst i år som følge af ekstraordinær positiv kursregulering. Formuen giver derfor råderum til både at udvide og udvikle driften ud over fortsat at finansiere langsigtede investeringer. På den baggrund havde bestyrelsen foreslået – i lighed med de sidste generalforsamlinger – at fravige det ellers vedtagne princip om løbende at pris- og lønindeksregulere kontingenterne.

Bestyrelsens og rådets lister blev valgt – og den ­interne kritiske revisor genvalgt: De sidste minutter med Lone Kousgaard Jørgensen som formand var ved at indfinde sig, og Michael Christensen, som var på taler­stolen for at takke for valget, sendte stor tak og ros til Lone for de mange års samarbejde.

I samme øjeblik han overrakte hende en buket, begyndte den genkendelige start af Tina Turners hit ’Simply the best’, og idet ordene: ’You’re simply the best’ ramte højtalerne, bragede guldkonfetti ud over scenen og satte et flot, symbolsk punktum for hendes periode.

Mødet sluttede 16.58 efter punktet ’Næste møde­ sted’ og et par kommentarer under ’Eventuelt’.

Inden årsfesten markerede medlemmerne Lone Kousgaard Jørgensens sidste arbejdsdag til fin ­reception med taler fra direktører, tidligere formænd og kiropraktorveninder.

Festen var lige så sprudlende og storslået som altid. Komiker Carsten Bang var surprise, og Jungle Boogie Band var husorkester igen i år. Som i 2019 gik de rundt blandt bordene under middagen og spillede gamle kendinge. Senere spillede de løs i flere timer for de danseglade kiroprak­torer.

Tak for nu, Lone!

Introen fra Tina Turners ’Simply The Best’ blev højere og højere, og præcis, da ’You’re simply the best’ første gang lød, sprang guldkonfetti ud over scenen i Odeons store sal, hvor Michael Christensen netop havde overrakt Lone Kousgaard Jørgensen en buket efter en fin tale med tak for samarbejdet.

Inden årsfesten samlede DKF, kolleger, medlemmer og sekre­ tariatet sig om at markere, at denne generalforsamling var hendes sidste arbejdsdag som formand.

Lone Kousgaard Jørgensen fortsætter sin politiske karriere internationalt. Hun blev i foråret kasserer i be­sty­relsen for den europæiske kiro­praktor­union og stiller op til ver­dens­forbundets bestyrelse.

DANSK KIROPRAKTOR FORENINGS SESTYRELSE 2021-23

Bladet gik i tryk, inden den ny bestyrelse konstituerede sig med næstformand, hvorfor dette ikke fremgår her.

Michael ­Christensen FORMAND

41 år, ­klinikejer, Region ­Midtjylland

Anders ­Jørgensen

Janni Bang

Christina Nielsen

Pernille Popp

Jacob Toft Vestergaard

49 år, ­klinikejer, Region Hoved­staden

41 år, offentligt ansat, Region Syddanmark/ Sjælland

44 år, klinikejer, ­ Region ­Sjælland

46 år, ­offentligt ansat, Region ­Syddanmark

38 år, ­klinikejer, Region ­Nordjylland

Kenneth Ramsby

Tue Secher Jensen

John Petri

51 år, klinik­ejer, Region ­Syddanmark

48 år, forsker, Region Midt/ Syddanmark

Susanne ­Brogaard Krogh

Henrik ­Frederiksen (NYVALGT)

42 år, ­klinikejer, Region Midt­jylland

DANSK KIROPRAKTOR RÅD 2021-23

Anders Tromholt

FORMAND

54 år, klinik­ejer, Region Midtjylland

Nis Alnor 58 år, klinikejer, Region Sjælland

59 år, klinikejer, Region Midtjylland

Offentligt ansat, Region Midtjylland (suppleant)

Frank Føns Jensen Klinikejer, Region Sjælland (suppleant)

u Dagsordnen med regnskaber, resultatrapport, præsentation af bestyrelsen og rådet: danskkiropraktorforening.dk/gf KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

25

FAGLIGT ÅRSMØDE 2021 Af Tanja Skov Carlsen, DKF. Foto: Anders Bach

KÆMPE INDSATS ANERKENDT Henrik Wulff Christensen fik DKF’s store ærespris ­Kiropraktorprisen.

Han blev indstillet af bestyrelsen for sit helt enorme arbejde for ­faget. Som forsker, kiropraktor, idemand og, ikke mindst, som ­direktør for Kiropraktorernes Videnscenter. ”Når man ser ned over dit CV, er det svært ikke at blive imponeret. Uddannet som kiropraktor fra AECC i 1988. Læge fra SDU i 1993. Ph.d. i 2004. Forsker, ­underviser, direktør, men også

stadig praktiserende kiropraktor, dog kun en dag om ugen.”

Med de ord indledte Lone Kousgaard Jørgensen sin tale til Henrik Wulff Christensen, da hun afslørede, at bestyrelsen i år har valgt at

hive DKF’s helt store hæder op af hatten, nemlig Kiropraktorprisen.

Kiropraktorprisen uddeles langt fra hvert eller hvert andet år, men kun når bestyrelsen beslutter det.

I sin takketale viste Henrik Wulff Christensen billeder fra sin dimission og kom ind på, hvor taknemmelig han er for konstruktionen, hvor hver klinik tilmeldt overenskomsten afgiver en del af sin omsætning til Kiropraktorfonden, for det sikrer forskning, kvalitetsudvikling, efteruddannelse og turnusuddannelsen, bl.a. ved at finansiere Kiropraktorernes Videnscenter.

26

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

Sidst var i 2018, hvor profes­ sor Gert Brønfort modtog den.

Under Henrik Wulff Christen­ sens ledelse har Kiropraktorernes Videnscenter udviklet sig til en internationalt anerkendt institu­ tion, der rangerer blandt verdens absolut bedste på rygforsknings­ området. Derudover er Henrik ansvarlig for kiropraktorernes efteruddannelse og den nyetab­ lerede kvalitetsenhed. ”Vi ved, at der er styr på tin­ gene, når du tager en opgave. Det ser vi for eksempel med vores kongres. Det kan jeg ikke rose for meget. Det giver enorm ro at vide, at der er styr på det.”

“Du er enormt venlig og be­ hagelig at være sammen med. Lun og nærmest altid i godt ­humør,” sagde Lone Kousgaard Jørgen­ sen, der som formand for DKF og næstformand i Kiro­praktor­fonden og i Videnscenteret, har arbejdet tæt sammen med Henrik Wulff Christensen i næsten 10 år. ”Du er også innovativ, som ingen andre jeg har mødt. Du er simpelthen fuld af gode, relevan­ te og realistiske ideer hele tiden.

Du står aldrig stille.” ”Det er også dig der – ­sammen med alle forskerne selvfølgelig – har ført Kiropraktorernes Videns­ center frem til at være en af ver­ den bedste forskningsinstitutioner for rygforskning. Det er da vildt.

Du har formået at tiltrække dyg­ tige mennesker, og du har hele ti­ den bygget videre på de resultater, du har været med til at skabe.”

Kiropraktorprisen består af et diplom og 50.000 kr.

Henrik Wulff Christensen bor i Odense med sin kone og datter.

ÅRETS KIROPRAKTOR 2021

Mikkel Konner blev indstillet af kolleger fra Rygcenter Syd­ danmark, valgt af medlemmerne og hyldet på årsmødet.

“Jeg er virkelig glad for at du, vores første specialkiropraktor, bliver belønnet af dine kolleger for din kæmpestore indsats. Du er en frontløber i vores fag. Du sparker døre ind. Og du får ting til at ske,” Sådan sagde DKF’s daværende formand, Lone Kousgaard Jørgensen, da hun tildelte titlen Årets Kiropraktor 2021 til Mikkel Brunsgaard Konner. Årets Kiropraktor tildeles hvert år, og alle medlemmer kan indstille kandidater.

I år var indstillet to, som 350 af medlem­ merne stemte om.

I indstillingen af Mikkel stod blandt andet: ”Mikkel er en værdig kandidat til ­prisen grundet hans vedvarende insiste­

ren på og store indsats for at udbygge og cementere kiropraktorens indplacering i sekundærsektoren. Dermed er Mik­ kel indbegrebet af målsætningen om at identificere, prioritere og arbejde aktivt for kendskabet til og brugen af kiroprak­ torer inden for relevante medicinske specialer. Faktisk er han kommet skridtet videre og har fået det implementeret i flere sammenhænge.”

Han var indstillet af: Dorthe Schøler Ziegler, kiropraktor, ph.d., lektor, Rygcenter Syddanmark; Lise Lykke Oddershede, kiropraktor, Rygcenter Syddanmark, og ekstern lektor IOB, SDU; Søren O’Neill, kiropraktor, ph.d., lektor, Rygcenter Syddanmark; Rikke Krüger Jensen, seniorforsker, Kiropraktorernes Videncenter og IOB; Pernille Popp, kiropraktor, Rygcenter Syddanmark, og ekstern lektor IOB, SDU; René Fejer, kiropraktor, klinikejer Korsør; Michaela Saugstrup, kiropraktor, Rygcenter Syddanmark, samt Inge Granhus, kiropraktor, Rygcenter Syddanmark.

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

27

FAGLIGT ÅRSMØDE 2021 Af Tanja Skov Carlsen, DKF. Foto: Anders Bach

VELKOMMEN TIL NYE KOLLEGER Der var pakket på scenen, da formanden læste de smukke ord om kiropraktorens etiske forpligtelser op til den højtidelige løfteaflæggelse.

ÅRGANG 2020

ÅRGANG 2021

28

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

Vi bliver flere og flere. For tiden dimitterer omkring 45 fra klinisk biomekanik hvert år. Så hvor det før var 25-30 nyu­ddannede, der aflagde Kiropraktorløfte på årsmødet, er det nu tættere på det dobbelte. Dimittenderne fra 2020 kunne kun aflægge løfte online til DKF’s digitale årsmøde sidste år.

Derfor var de inviteret med i år, og derfor var det hele 87 nyuddannede, som blev budt velkommen til faget med klapsalver og rose.

NYHED ASA MLS® PATENTERET KLASSE 4 LASER

HØJ SIKKERHED

Klasse 4 Laser Peak Power 1000 Watt

• ASA MLS® Lasere overopheder ikke og skader ikke vævet • ASA MLS® Lasere kan holdes direkte på skaden under behandlingen

HØJ EFFEKTIVITET • ASA’s MLS® MiS laser leverer peak power op til 1000 Watt • ASA MLS® teknologi sikrer en ensartet og effektiv behandling af det skadede område

HØJ PRODUKTIVITET • Behandleren får frigivet hænderne, mens den fritstående laser behandler klienten • Hurtige behandlingstider, typisk mellem 3 og 10 minutter

-TEKNOLOGIEN MiS-laseren kombinerer ASA’s to patenterede teknologier: Hilterapia®- og MLS®-teknologi.

En meget høj, pulserende peak power kombineret og synkroniseret med en kontrolleret kontinuerlig power, optimerer laserens terapeutiske fordele uden at overophede eller skade vævet.

MiS: C1C10

ASA’s teknologi er udviklet til at overvinde begrænsningerne ved traditionel laserterapi.

Se flere tekniske specifikationer på www.asalaser.dk

ASA’s MLS®- og Hilterapia®-teknologi er begge patenteret i USA. ASA er certificeret i henhold til ISO1348 og ISO9001.

BOOK ET UFORPLIGTENDE MØDE MED EN AF ASA’S FORHANDLERE PÅ JERES KLINIK Telefon: 5186 0002 · Mail: kontakt@asalaser.dk · www.asalaser.dk

FAGLIGT ÅRSMØDE 2021

Kiropraktorernes faglige selskab er et netværk af kiropraktorer, som arbejder for at fremme uddannelse, udvikling og videnskab gennem fx arrangementer, høringsvar og udarbejdelse af kliniske vejledninger.

FOKUSGRUPPERNE DELTE VIDEN

Det idrætskiropraktiske landskab Af Tine Aagaard, kiropraktor, DSK

Fokusgruppen for idræt holdt modul om det idrætskiropraktiske landskab. Corrie Myburgh holdt oplæg om ny forskning netop udkommet med titlen “What does the Danish sports chiropractic community look like?”

Herefter fortalte Johannes Mackeprang om sin vej ind i sportskiropraktikken, sit arbejde med DGI Verdensholdet og nu som Performance Therapist ved FC København samt konsulent ved DBU’s Fodboldlandshold.

Vi fik efterfølgende en god dialog om, hvor sportskiropraktikken i Danmark skal hen, og hvordan vi kan bruge hinandens ressourcer ude i klinikkerne. Der er givet gode idéer til det fremtidige arbejde i fokusgruppen.

Børn med hovedpine Af Tine Aagaard, kiropraktor, DSK

30

For ca. 70 fremmødte holdt selskabets pædiatrigruppe workshoppen “Børn med hovedpine”, hvis underviserbestand blev ændret i sidste øjeblik pga. private omstændigheder. 3 kompetente kvinder tog deltagerne gennem

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

Susanne Lynges projekt ”Børn med hovedpine i kiropraktorpraksis” og kom også kort omkring kolik-projektet samt en debat om kiropraktorens rolle i håndtering af de 3-17-årige.

Allerførst er det tankevækkende, at prævalensen af børn med hovedpine stiger over hele verden. Det påvirker deres dagligdag med skole og fravalg af fritidsaktiviteter. Der var stor tilslutning til Lynges projekt i Nordjylland, på trods af at kriterierne var migræne eller hovedpine mindst én gang ugentligt i 6 mdr. Resultaterne blev udfoldet i ­KIROPRAKTOREN forår 2021.

Lise Hestbæk pointerer, at anamnesen har stor betydning i udredning og diagnosticeringen af hovedpine hos børn, hvor Kristina Boe Dissing gennemgik klassifikationen af hovedpineformer. Det blev understreget, at vi som kiropraktorer har en stor rolle at spille i behandlingen.

I oplæg om kiropraktorens rolle i behandlingen af 3-17-årige blev det fremlagt, at børn og unge – samt de helt gamle (hvis I husker artikel om ny fokusgruppe i aldring i sidste nummer af KIROPRAKTOREN) – er de grupper, vi ser mindst.

I debatten styret af Anna Stolpe blev der bl.a. diskuteret den udadrettede kommunikation om vores kompetencer inden for behandling af børn og unge (ikke kun 0-1-årige) samt givet forslag til pædiatrigruppens videre arbejde med at få DSK’s medlemmer klædt på til at varetage aldersgruppen.

Gode råd til ­børnekonsultationen • Kom ned i øjenhøjde med børnene (rent fysisk ned på gulvet) • Spørg ind til børnene, ikke kun deres forældre • Lad dem blive trygge i konsultationen • Find nogle fælles interesser, som I kan snakke om – gør undersøgelsen til en leg

Workshop om sygefravær Den nye fokusgruppe for Social­ kiropraktik lancerede en guide, der kan hjælpe kiropraktoren med at håndtere patienter, der er sygemeldt eller i risiko for at blive det, samt et flowchart med overblik over, hvilke handlemulig­ heder kiropraktoren, patienten og kommunen har. Materialet består også af en folder til patienten.

Læge Anne Møller og social­ rådgiver Lejla Delic holdt oplæg om problemstillingen set hen­ holdsvis fra det lægelige og det kommunale perspektiv.

Anne Møller beskrev lægens rolle i forhold til patienten, men også i forhold til arbejdsgiver og til kommunen. Hun pointerede, at udfyldelse af attester og er­ klæringer fylder meget i almen praksis og inviterede til et bedre samarbejde med kiropraktorerne med fokus på løsninger fremfor på årsagerne. Samarbejdet kan medføre bedre vurderinger af

funktions- og arbejdsevne, noget som kiropraktorerne i mange til­ fælde har gode muligheder for at bidrage med oplysninger om.

Lejla Delic fortalte om formå­ let med sygedagpengeordningen og jobcentrets fokus på kort­ lægning af patientens situation, behov samt muligheder i den situation, de befinder sig i. Hun understregede, at sygedagpenge er en kortvarig ydelse, og fokus derfor er på forebyggelse og fast­ holdelse. Hun opfordrede kiro­ praktorer til også at tage kontakt til jobcentret, med patientens samtykke, hvis de har oplysnin­ ger, der kan bidrage i processen.

I den efterfølgende workshop “OSCE style” fik de særdeles ­engagerede deltagere ­mulighed for med udgangspunkt i en ­konkret case, “Linda”, at arbejde med redskaberne og drøfte spørgsmål om deres relevans og anvendelighed.

Af Jan Nordsteen, kiropraktor. Foto: CME

Det er målet, at værktøjerne kan vinde udbredelse i kiropraktor­ praksis og også indgå som en natur­ lig del af kiropraktor­uddannelsen.

De findes på DSK’s hjemmeside.

Vigtige pointer fra workshoppen • Det kan være vanskeligt at komme i kontakt med kommunen telefonisk.

• Den praktiserende læge vil gerne samarbejde med kiropraktorerne og vil elske at modtage en funktionsevnevurdering fra patientens kiro­ praktor til brug for den videre sagsbehandling.

• Der gives ikke særskilt honorar for kiroprak­ torens arbejde med forebyggelse og fast­ holdelse, hvilket kan være en væsentlig barriere i samarbejdet med læge og kommune, da det opfattes som ekstraarbejde.

• Kommunikationen mellem kiropraktor og

læge er ofte envejs fra kiropraktor til lægen.

• Lægen påskønner ­forslag fra kiroprak­ torer, men ingen ønsker at få at besked på, hvad de skal gøre.

• Vær tålmodig og bliv ved med at byde ind med det kiro­ prak­­tiske blik på ­problemstillingerne.

• At beskæftige sig med forebyggelse og fast­ holdelse i samarbejde med læge og kommune bør være en “skal-op­ gave” for kiropraktorer, hvis de som eksperter på lidelser i bevæge­ apparatet ønsker at deltage i flere aspekter af patienthåndteringen.

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

31

FAGLIGT ÅRSMØDE 2021 Af Tanja Skov Carlsen, DKF, og Astrid-Marie Reffeld. Foto: Anders Bach

INSIDE

Dette foto, og det længst til højre, er fra turnuscafé torsdag aften, hvor klinikker, der søger en turnus, kunne præsentere sig.

HVORDAN ER DET AT VÆRE TIL ÅRSMØDE SOM STUDERENDE?

“ Det var spændende og lærerigt, både det at lære noget nyt rent fagligt, men også at møde en masse kiropraktorer.”

Navn: Camilla Geert Pedersen Semester: 10.

Alder: 26

32

1. Er det første gang, du ­ deltager i DKF’s årsmøde?

Ja.

det at lære noget nyt rent fagligt, men også at møde en masse kiro­praktorer.

2. Hvad deltog du i?

Jeg var til stede både torsdag og fredag. Torsdag deltog jeg i Velkomst og åbning, Take that seat, Knæ-workshop, Manuel behandling af øvre rygsøjle og Turnuscafe. Fredag deltog jeg i Hverdags-evidens, Kropssprog, Persontyper og kommunikation, og ’Spis & Mingl’.

4. Hvad var særligt godt?

Jeg synes særligt, knæ-workshoppen og kurset ’Manuel behandling af øvre rygsøjle’ var rigtig godt, da man her fik lov til selv at få fingrene på og lære nye tips og tricks. Forelæsningen om ’kropssprog’ synes jeg også, var særlig spændende og meget interessant.

3. Hvad synes du om det?

Jeg var gennem begge dage ­meget positiv overrasket. Det var spændende og lærerigt, både

5. Hvad synes du, du fik ud af at deltage?

Jeg er blevet klogere på, hvordan sådan et fagligt årsmøde foregår,

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

samtidig er jeg også blevet klogere på nogle ting, og jeg er blevet mere nysgerrig på at lære endnu mere. Jeg har samtidig også fundet ud af, at det langt fra er sidste gang, jeg deltager.

6. Hvad tror du, at der skal til, hvis flere studerende skal deltage?

Jeg tror, selve prisen på arrangementet holder mange studerende tilbage, men på den anden side, så synes jeg virkelig også, at det er pengene værd, men måske skal der mere information ud ift., hvad lige netop studerende får ud af at deltage.

#BIOMEKKER

Her møder du studenterorganisationen FNKS, Foreningen af nordiske kiropraktorstuderende, som samler de ­studerende på klinisk biomekanik på Syddansk Universitet.

Hvad kunne studerende deltage i?

• Alle tre dage på Fagligt Årsmøde 11.-13. november i Odense havde program for studerende.

• Noget foregik sammen med kiropraktorerne. Andet var specifikt målrettet stud.manu.’er.

• Studerende på alle årgange var velkomne.

• 1 dag kostede 500 kr., mens både 2 og 3 dage kostede 1000 kr.

Torsdag aften kunne studerende deltage gratis i velkomstreception og turnuscafe fra 19.30-21.

• 29 studerende deltog i studentersporet i dagtimerne enten en eller to dage. Herudover deltog 32 i den gratis torsdag aften.

“ Jeg fik en feeling med det faglige fællesskab, der venter mig, når jeg er færdig, og et lille indblik i, hvordan vi som kiropraktorer står ude i virkeligheden.”

1. Er det første gang, du deltager i DKF’s årsmøde?

Ja, det var første gang.

Navn: Sofie A. G. Wolff Semester: 10.

Alder: 26

2. Hvad deltog du i?

Næsten det hele torsdag og fredag (studentersporet) inkl.

Turnuscafé. Deltog ikke ved Late night dinner.

3. Hvad synes du om det?

Jeg synes, det var hyggeligt at være en del af fællesskabet og opleve kiropraktorerne i “virkeligheden”. Der er en helt særlig stemning, når man er til sådan noget. Desuden rart at se gamle bekendtskaber og møde klinikkerne på en mere uformel måde.

4. Hvad var særligt godt?

Jeg synes, at “Kiro TED-talk” og “Kropssprog” var underholdende og spændende.

5. Hvad synes du, du fik ud af at deltage?

Jeg fik en feeling med det faglige fællesskab, der venter mig, når jeg er færdig, og et lille indblik i, hvordan vi som kiropraktorer står ude i virkeligheden. Desuden var knæworkshoppen lærerig på den måde, at vi som studerende ikke har lært manuel behandling af de problematikker, der blev præsenteret.

6. Hvad tror du, at der skal til, hvis flere studerende skal deltage?

Jeg ved det faktisk ikke. Jeg tror, det handler om at få formidlet ud til de studerende, at de jo er velkomne, og at det ikke kun er for dem, der næsten er færdige, men selv fx andetårsstuderende er velkomne. Jeg tror fx, at det, at der bliver reklameret med turnusaften signalerer, at det er for dem, der næsten er færdige.

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

33

FAGLIGT ÅRSMØDE 2021

DKF’S SPECIALEPRIS 2021 De nyuddannede kiropraktorer Ann Fredsted Aalling og Clara Emilie Westermann modtog DKF’s specialepris 2021 for afhandlingen ”Socio-demo­ grafisk karakteristik af første-gangs, enkeltniveau simpelt lumbalt prolapsopererede på Rygcenter Syddanmark” vejledt af kiropraktor, ph.d. Dorthe Schøler Ziegler og bivejledt af kiropraktor, ph.d. og M.Rehab. Søren O’Neill og klinisk professor, forskningsleder Mikkel Østerheden Andersen. Ann Fredsted Aalling og Clara Emilie Westermann modtog prisen på Fagligt årsmøde 13. november, hvor professor Jan Hartvigsen stod for overrækkelsen.

34

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

Specialet blev præsenteret på kiro­prak­ torernes virtuelle verdenskongres i september 2021. Dorthe Schøler Ziegler stod for præ­sen­ tationen. Studiet forventes publiceret i 2022.

Ann Fredsted Aalling er i turnus hos Kiropraktorhuset Slagelse til september 2022.

Clara Emilie Westermann er i turnus hos KiropraktorDK i Vanløse til august 2022.

Hun har endnu ikke besluttet sig for, hvad der skal ske herefter, men både interessen for mere klinisk erfaring såvel som forskning er til stede.

Af Ann Fredsted Aalling, cand.manu., og Clara Emilie Westermann, cand.manu.

Der er socioøkonomisk ulighed i kirurgisk behandling af lumbal diskusprolaps Det viser resultaterne fra årets specialepris-projekt, som understøtter den betydelige evidens for ulighed i sundhed og bidrager til debatten om ulighed i behandlingstilbud. Der er ingen tvivl om, at det kalder på sundhedspolitiske løsninger på de udfordringer, som nogle patienter møder.

D

er eksisterer betydelig ulighed i sundhed på tværs af socioøkonomisk status (1), som typisk defineres ud fra uddannelsesniveau, indkomst og beskæftigelsesgrad (2). Uligheden afspejles i øget incidens af kroniske sygdomme (herunder bl.a. behandlingskrævende lænderygsmerter), højere mortalitet, øget hospitalisering og større forbrug af akuthjælp hos personer med lav socioøkonomisk status (3). En del af debatten om indsatser mod ulighed i sundhed går på, hvorvidt patienter med bl.a. diskusprolaps får ens og anbefalede behandlingstilbud i forhold til deres behov, på tværs af socioøkonomisk status (4). Især brugerbetaling ved ydelser som kiropraktik og fysioterapi er en barriere for brug af relevant behandling hos disse personer (5).

Hos patienter med lænderygsmerter set i primær praksis, præsenterer 11-12% sig med radikulopati (6, 7), med diskusprolaps som hyppigste årsag. Generelt er prognosen for dis­ kusprolaps god, og de fleste patienter oplever bedring inden for 12 uger fra symptomdebut med konservativ behandling (8).

Elektiv lumbal prolapsoperation kan tilbydes såfremt svære og funktionshæmmende smerter varer ved på trods af konservativ behandling, og såfremt patienten er motiveret herfor. Tidligere studier tyder på, at der kan eksistere en social ulighed i sundhedstilbud på prolaps-området, både hvad angår det præ- og postoperative forløb (9-12). Patientens håndtering af tilstanden kan bl.a. afhænge af dennes sundhedskompetencer, som omhandler patientens evne til at finde ud af alt det, der er nødvendigt for at finde, forstå og handle på sundhedsinformation. Utilstrækkelige sundheds-

kompetencer er stærkt associeret med lav socioøkonomisk status, og mangel på de nødvendige kompetencer kan betyde, at nogle patienter ikke får den behandling, de har brug for.

Formålet med vores speciale var at undersøge om socioøkonomiske karakteristika var associeret med sandsynligheden for at gennemgå første-gangs, enkeltniveau, simpel lumbal prolapsoperation.

Sådan gjorde vi

Vi brugte forskningsdatabasen DaneSpine, ejet af Dansk Rygkirurgisk Selskab, til at identificere patienterne opereret på Rygkirurgisk sektion, Sygehus Lillebælt i studieperioden.

Vi udnyttede, at vi i Danmark har et unikt og omfattende ­registersystem, CPR-registret, og benyttede Danmarks Statistik, den centrale myndighed for dansk statistik, til at identificere 3 kontroller per patient matchet på køn, alder og kommune på operationstidspunktet, samt til at indsamle ­sociodemografiske data.

De socioøkonomiske variabler vi undersøgte, var civilstatus, etnicitet, arbejdsmarkedstilknytning, sygemelding, uddannelsesniveau, personlig indkomst og ækvivaleret dispo­ nibel indkomst for familien. Disse variabler blev kategoriseret og derefter undersøgt med univariat logistisk regressionsanalyse, for at undersøge associationen mellem variablerne og det at gennemgå prolapsoperation, samt vha. multivariat bagud trinvis regressionsanalyse for at undersøge den interne styrke af associationerne mellem de sociodemografiske variabler og det at gennemgå prolapsoperation.

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

35

FAGLIGT ÅRSMØDE 2021

Opererede patienter 888 patienter med MR-verificeret lumbal diskusprolaps Udvalgte kliniske fund Gennemsnitsalder 46 år Mand 54% Rygere 33% ODI 47 EQ-5D 0.26 VAS ben 74

Kontrolpopulation 2664 patienter tilfældigt udvalgt af Danmarks Statistik. 3 kontroller per case matchet på køn, alder og kommune på operationstidspunktet.

Inklusionskriterier • Lumbal prolapsoperation mellem 1. juni 2010 og 31. december 2013 på Sygehus Lillebælt • Alder ≥ 18 år • ASA <3 Eksklusionskriterier • Anden alvorlig spinal patologi • Tidligere rygkirurgi

Sandsynligheden for at gennemgå lumbal prolapsoperation er højere med lavt uddannelsesniveau, lav indkomst og længere sygemelding.

Vi fandt en statistisk signifikant association mellem sandsynligheden for at gennemgå lumbal prolapsoperation og lav socioøkonomisk status, herunder lavt uddannelsesniveau, længere sygemelding og lav indkomst. Det indikerer socioøkonomisk ulighed i den kirurgiske behandling af lumbal diskusprolaps.

Størrelsen af associationen mellem indkomst og prolapsoperation er beskeden, men signifikant. Danmark har, ligesom de andre nordiske lande, en lav grad af indkomstulighed sammenlignet med andre europæiske lande, hvilket forklarer denne association. Uddannelsesniveauet vil være et bedre estimat for socioøkonomisk status end indkomst, da uddannelse i højere grad er stabilt gennem livet.

Størstedelen af patienterne opereret for lumbal diskusprolaps er i den erhvervsaktive alder, og længden af sygemelding, specielt hvis man er ude af stand til at passe sit job, er ofte udslagsgivende for beslutningen om operation. Derfor viste studiet som forventet et signifikant højere niveau af sygemelding hos patienter, der blev opereret for lumbal ­diskusprolaps.

36

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

Mere interventionsforskning i fremtiden

Resultaterne bidrager til den allerede eksisterende evidens for ulighed i sundhed, som kan være med til at forme det fremtidige sundhedsvæsen i Danmark og andre velfærdssamfund, og bidrage til debatten om brugerbetaling som barriere for relevant behandling. Hvis brugerbetalingen nedsættes, vil der sandsynligvis stadig være en bestemt patientgruppe, der har en større tendens til at udsætte eller undgå nødvendig behandling, eller have besvær med at finde ud af hvilken behandler de skal gå til og hvordan.

I fremtiden bør der være mere fokus på interventionsforskning rettet mod reduktion af uligheden ift. patientens sundhedskompetencer og sundhedssystemets ressourcer, samt effekten af interventionerne på lang sigt.

En stor tak skal lyde til vores hovedvejleder Dorthe Schøler Ziegler for det gode samarbejde og hjælpen til en god specialeproces.

Hvad kan DU som kliniker gøre?

Lumbal prolapsoperation +/÷ Civilstatus Etnicitet

Forskning i sundhedskompetencer viser, at sundhedspersonale ofte overestimerer patienters sundhedskompetencer, hvilket potentielt påvirker patientens forståelse og handling på den givne information. Det er derfor vigtigt, at vi styrker sundhedspersonales kendskab til lav sundhedskompetence og forbedrer handlemulighederne i kommunikationen og håndteringen af netop denne patientgruppe.

Helt konkret kan måder at understøtte patientens sundhedskompetence være at:

Socioøkonomisk klassifikation

• Undgå medicinsk jargon

Sygemelding

• Begrænse fokus i et besøg til 3 nøglepunkter

Uddannelsesniveau

• Udlevere skriftligt materiale på et letlæseligt niveau

Personlig indkomst

• Inkludere visuel information, grafer og billeder

Ækvivaleret disponibel indkomst for familien

• Vurdere patientens forståelse fx ved at bede dem genfortælle, for at vurdere din egen evne til at formidle et budskab

Referencer 1. Mackenbach JP, Meerding WJ, Kunst AE. Economic implications of socio-economic inequalities in health in the European Union. 2007:159.

2. Measuring Socioeconomic Status and Subjective Social Status: American Psychological Association; 2015 [Available from: apa.org/pi/ses/resources/class/ measuring-status.

3. Caroline Holt Udesen CS, Maria Nivi ­Schmidt Petersen, Annette Kjær Ersbøll.

Social ulighed i sundhed og sygdom.

København S; 2020.

4. Jørgensen LK. Lavtlønnede, arbejdsløse og pensionister har ikke råd til at gå til kiropraktor. Er det retfærdigt? : Dansk Kiropraktor forening; 2020 [Available from: danskkiropraktorforening.dk/nyheder/ 2020/lavtloennede-arbejdsloese-og-pensionister-har-ikke-raad-til-kiropraktor/.

5. Diderichsen F, Andersen I, Manuel C. Ulighed i sundhed : årsager og indsatser.

Version: 1.0 ed. Kbh.: Sundhedsstyrelsen; 2011. 192 sider p.

6. Deyo RA, Tsui-Wu YJ. Descriptive epidemiology of low-back pain and its related medical care in the United States. Spine (Phila Pa 1976). 1987;12(3):264-8.

7. Hartvigsen L, Hestbaek L, LebouefYde C, Vach W, Kongsted A. Leg pain location and neurological signs relate to outcomes in primary care patients with low back pain. BMC Musculoskelet Disord.

2017;18(1):133.

8. Fernandez M, Ferreira ML, Refshauge KM, Hartvigsen J, Silva IR, Maher CG, et al. Surgery or physical activity in the management of sciatica: a systematic review and meta-analysis. Eur Spine J. 2016;25(11):3495-512.

9. Lurie JD, Berven SH, Gibson-Chambers J, Tosteson T, Tosteson A, Hu SS, et al.

Patient preferences and expectations for care: determinants in patients with lumbar intervertebral disc herniation. Spine (Phila Pa 1976). 2008;33(24):2663-8.

10. Ziegler DS, Jensen RK, Thomsen GF, Carreon L, Andersen MO. Returning to Work Within Two Years After First-Time, Single-Level, Simple Lumbar Discectomy: A Multifactorial, Predictive Model. J Occup Rehabil. 2020;30(2):274-87.

11. Huysmans E, Goudman L, Van ­Belleghem G, De Jaeger M, Moens M, Nijs J, et al. Return to work following surgery for lumbar radiculopathy: a systematic review. The spine journal : official journal of the North American Spine Society.

2018;18(9):1694-714.

12. Asher AL, Devin CJ, Archer KR, Chotai S, Parker SL, Bydon M, et al. An analysis from the Quality Outcomes Database, Part 2. Predictive model for return to work after elective surgery for lumbar degenerative disease. J Neurosurg Spine.

2017;27(4):370-81.

Call to action • Fundene indikerer socioøkono­ misk ulighed i den kirurgiske be­ handling af lumbal diskusprolaps • Sundhedsrelaterede konsekven­ ser af lav socioøkonomisk status er omfattende og komplicerer klinisk evaluering, beslutnings­ tagen og behandling • Se patienten i et bredere perspek­ tiv og optimér kommunikationen, så patienten kan forstå og handle på et velinformeret grundlag

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

37

PAKKEFORLØB

HVORDAN GÅR DET PATIENTER I PAKKEFORLØB FOR CERVIKAL RADIKULOPATI?

I kiropraktorpraksis behandles patienter med cervikal rodpåvirkning i pakkeforløb, som beskrevet i overenskomsten indgået mellem Danske Regioner og Dansk Kiropraktor Forening. Pakkeforløbet er et standardiseret behandlingsforløb, med undersøgelser og faste opfølgninger samt et tæt samarbejde med patientens praktiserende læge. Indholdet er baseret på Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer for behandling af udstrålende smerter fra nakken (cervikal radikulopati).

Rikke Krüger Jensen, seniorforsker, Kiropraktorernes videnscenter

38

I 2018 påbegyndte Kiropraktorernes Videnscenter et forskningsprojekt, der inkluderede data fra patienter, som var i pakkeforløb i kiropraktorpraksis. Projektet har nu afsluttet dataindsamlingen og er gået i gang med at analysere data fra patienterne. Samlet set inkluderede projektet næsten 500 patienter, og af dem havde 111 cervikal radikulopati.

Figur 1 viser ændring i nakkesmerter (lysegrøn) og armsmerter (mørkegrøn) fra starten af forløbet, ved 2-, 4- og

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

8-ugers opfølgning samt efter 52 uger. Projektdeltagerne angav deres smerter på en skala fra 0 (Ingen smerter) til 10 (Værst mulige smerter). Et år efter starten af forløbet var nakkesmerterne i gennemsnit bedret fra 6,3 til 2,3, og armsmerterne var bedret fra 7 til 1,7.

Figur 2 viser ændringen i fysisk funktionsniveau målt med Neck Disability Index. 0-20% er minimal funktionsbegrænsning, 21-40% er moderat, 41-60% er svær, 61-80 er invaliderende

Figur 1: Intensitet af nakke- og armsmerter målt ved behandlingsstart og efter 2, 4, 8 og 52 uger

og 81-100% er sengebundet.

Figuren viser, at deltagernes funktionsniveau bedres fra gennemsnitlig 37% funktionsbegrænsning (moderat) til 14% funktionsbegrænsning (minimal) over 52 uger.

Figur 3 viser, hvor mange procent af deltagerne som valgte de forskellige svarmuligheder, når de blev spurgt, hvordan smerterne havde ændret sig fra starten af behandlingen til 8 uger senere. I alt angav ca. 75% af projektdeltagerne, at deres nakke- og armsmerter var blevet bedre eller meget bedre efter 8 ugers behandling.

Figur 2: Funktionsbegrænsning målt ved behandlingsstart og efter 2, 4, 8 og 52 uger

Forbehold

Der er nogle usikkerheder, man skal tage forbehold for i fortolkningen af resultaterne. Der er ingen sammenligningsgruppe, og vi kan derfor ikke udtale os om behandlingseffekten ift. andre behandlinger eller ingen behandling. Samtidig siger resultaterne kun noget om de patienter, som er inkluderet i projektet, og ikke noget om patienter i pakkeforløb generelt, så resultaterne er ikke nødvendigvis repræsentative for alle pakkeforløbspatienter. Endelig ved vi ikke, om patienterne har gennemført pakkeforløbene – kun at de er inkluderet i pakkeforløb ved baseline.

Figur 3: Ændring af nakke- og armsmerter 8 uger efter behandlingsstart

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

39

A K T U E LT Af Tanja Skov Carlsen, DKF

” Der er noget fedt ved at værne om og bakke op om den lille elite, vi har i et land, hvor bredde­ idrætten prioriteres” Vægtløftning er en lidt ukendt nichesport i Danmark. Men i takt med, at crossfit er blevet meget populært, er flere og flere især kvinder begyndt at løfte. Det oplever Emil Kirkfeldt, som er sundhedsansvarlig for vægtløftningslandsholdet.

– Jeg har været tilknyttet landsholdet officielt i et år, men jeg har behandlet vægtløftere på klubniveau i ca. 3 år, da jeg har været tilknyttet den lokale klub, Aarhus Atlet Klub (AAK). Det var også min indgangsvinkel til landsholdet, da der er flere af atleterne på landsholdet, der fast træner i AAK, fortæller Emil Kirkfeldt, der er kiropraktor i Aarhusklinikken CorpusCare, som han er medejer af.

Emil Kirkfeldt dyrker selv vægtløftning, for tiden på hobbyog amatørplan.

40

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

Det var oprindeligt planen, at han skulle stille op til begynderDM i år. Men COVID-19 lukkede træningscentrene samtidigt med, at han blev far og købte både klinik og hus, så planerne blev udskudt.

Det var for svært at holde formen.

Kontakter fra studiet

– Allerede i studietiden var jeg heldig at være i et miljø, hvor der var mange både vægtløftere og crossfittere, samtidig med at jeg og mine studiekammerater selv gjorde meget ud af styrketræning

og videnssparring om træning under vores uddannelse. Jeg har derfor været heldig at blive intro­ duceret tidligt til mange af de kontakter og den viden, jeg gør brug af i dag.

Hvad består opgaven i som landsholdets sundhedsansvarlige?

– Jeg deltager i landsholdssamlingerne hvert halve år og tager desuden med til større ­nationale og internationale stævner, hvilket typisk består i 3-4 stævner om året. Til hverdag er jeg hovedsageligt tilknyttet

Tre tips om at være sportskiropraktor 1. Man behøver ikke selv at have erfaring som atlet i den gældende sportsgren, man gerne vil være behandler i, men det hjælper meget at have forståelse for sporten og have prøvet det på egen krop. Det ved jeg, at der kan være blandede meninger om, men det er noget, jeg gentagne gange får at vide fra de vægtløftere, jeg behandler.

Måske fordi det er en lidt ukendt sport for de fleste – også for sundhedsfaglige.

Line Gude til EM i Moskva 2021, hvor hun laver national rekord i ”træk”.

2. Du skal forvente at bruge rigtigt meget af din tid (og fritid) på at være sportskiropraktor. Det er sjældent lønnet arbejde til at starte med, og de fleste goder vil komme i form af gratis sponsorater, dækning af udgifter ved rejser og ophold og lignende.

Vægtklasse -71 og -76 ved de nordiske seniormesterskaber 2021 i november.

Emil Kirkfeldt • 30 år • Kiropraktor, ejer klinikken CorpusCare i Århus C. Medlem af bestyrelsen i Kiropraktorkredsen KKF Midtjylland.

• Cand.manu., Syddansk Universitet, 2017 • Gift og har en dreng på 8 måneder.

Bosat i Hadsten, lidt uden for Århus.

AAK, hvor jeg bestræber mig på at være i kontakt med de lokale ­atleter på ugentligt plan ude i klubben for at tage temperaturen på deres aktuelle belastningsniveau, forklarer han og fortsætter: – Hvis en atlet skulle pådrage sig en skade, plejer jeg derudover at følge dem i klinikken. Til stævner agerer jeg primært som manuel behandler og sundhedsansvarlig ved akutte skader, men til dagligt bruges det meste af ­tiden på at lave rehabiliteringsog styrketræningsprogrammer.

Hvor meget fylder hhv. forebyg­ gelse, skadesbehandling, genop­ træning og præstationsoptimering?

– Målet er at arbejde præventivt og bygge et solidt fundament for vægtløfterne, så deres respektive trænere, med god ro i sindet, kan presse atleterne til at øge de sportsspecifikke løft.

Da der ikke tidligere har været tilknyttet sundhedsfagligt personale, er der imidlertid ikke nogen systemer implementeret til at monitorere atleterne, hvilket er en stor udfordring, når atleterne

Foto: Maja Busted

3. Grib mulighederne, når de bliver præsenteret for dig.

At få foden inden for elite­ idræt opstår ofte ud af det blå som en kombination af gode kontakter, anbefalinger, stædighed og en masse kaffedates med de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt.

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

41

A K T U E LT på landsholdet er spredt ud over klubber i hele landet. Derfor, indtil der bliver lavet en løsning, er der meget brandslukning og reha­ bilitering, forklarer Emil Kirkfeldt og uddyber: – Skal jeg opdele det i procen­ ter, vil jeg sige ca. 10% forebyg­ gelse, 20% skadesbehandling, 40% genoptræning og 30% præ­ stationsoptimering. Det er ikke en fordeling, jeg er helt stolt af, men jeg håber på at kunne være med til at omdefinere fordelingen og implementere en proaktiv

u Følg Emil på instagram:

@kirokirkfeldt, LinkedIn: EmilKirkfeldt eller klinikken på Facebook: CorpusCare

Går du i sort over dit regnskab?

Bliv klogere på din økonomi sammen med os.

Vi kommunikere med jer og ikke til jer!

Vi har en løsningsorienteret, pragmatisk og værdibaseret tilgang til regnskab og rådgivning, hvor tæt samarbejde, tilgængelighed og løbende dialog er omdrejningspunkterne.

Niels Nygaard Statsautoriseret revisor Tlf.: 23 61 36 41 nnygaard@deloitte.dk

42

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

løsning. Jeg tager det som en udfordring, og arbejder på det ved siden af alle de andre bolde, jeg har i luften.

Mere ren biomekanik

Emil Kirkfeldts arbejde med vægtløftere supplerer hverdagen i klinikken: – Noget af det, der tiltaler mig mest som idrætskiroprak­ tor, er, at man får lov at bruge og imple­mentere sin viden om biomekanik. I en hverdag i klinik­ ken er dette, efter min mening, ­sekundært ift. patienter med smerter, der i højere grad er multi­ faktorielt og til tider abstrakt.

– Har man med sport og per­ formance at gøre, handler det om effektivitet og kraftudvikling,

og der har funktion en væsentlig større rolle at spille. Derudover er det også vildt givende, at man kan biddrage til noget, man selv har stor interesse i. Der er noget fedt ved at værne om og bakke op om den lille elite, vi har i et land, hvor breddeidrætten priori­ teres, pointerer han.

– Det mest udfordrende er nok netop mangel på infrastruk­ tur i Dansk Vægtløftnings For­ bund, som gør det udfordrende at være på forkant, og at atleterne er så spredt.

– Atleterne kan også selv være udfordrende, da de ligesom i alle andre sportsgrene er meget utålmodige og forventede at se resultater i går. Det er en del af gamet, slutter han.

FORSKNING KOMMENTERET Af Lise Hestbæk, professor, seniorforsker, Kiropraktorernes Videnscenter og SDU

PERSONLIGHED PÅVIRKER EFFEKTEN AF ’MAINTENANCE CARE’ Iben Axen, Andreas Eklund, Charlotte Yde m.fl. har undersøgt effekten af Maintenance care (MC) i et randomiseret klinisk studie.

319 personer mellem 18 og 65 år med vedvarende eller episodiske lændesmerter, som responderede godt på kiropraktisk behandling, blev randomiseret til en MCgruppe eller en kontrolgruppe.

MC-gruppen fik et fast tilrettelagt behandlingsforløb, inden rygsmerterne forventedes at vende tilbage, baseret på kiropraktorens skøn, dog med højst 3 måneders intervaller. Kontrolgruppen blev instrueret i at bestille tid, hvis smerterne vendte tilbage. I 52 uger besvarede patienterne en sms: ”Hvor mange dage den sidste uge har du oplevet aktivitetsbegrænsende lændesmerter?”

I snit havde MC-gruppen 85,2 dage med aktivitetsbegrænsende lændesmerter (AL) i de 52 uger, mens kontrolgruppen havde 98,0 dage; en statistisk signifikant forskel på 12,8 dage til fordel for MC-forløb. (1) Næste studie undersøgte, om forskellen afhang af personlighedsprofiler. Patienterne blev inddelt i tre grupper: ’Adaptive copers’ (lav smerte, høj aktivitet, livskontrol, n=93), ’Interpersonally distressed’ (det er andres skyld, ‘distrust’, n=62), ’Dysfunctional’ (høj smerte, nedsat aktivitet, mentalt påvirket, lav følelse af kontrol, n=97). Det viste sig, at effekten

af MC var meget forskellig. Blandt ’adaptive copers’ havde patienterne i MC-gruppen 10,7 flere dage med AL end kontrolgruppen, mens de ’dysfunctional’ havde 30 færre dage med AL, hvis de var i MC-gruppen.

Hos de ’interpersonally distressed’ var der ingen forskel. Det er altså yderst vigtigt at tage patientens personlighed i betragtning, når man skal vurdere at tilbyde MC. (2) Den seneste artikel fra 2020 viser forløbet 3 uger før og 3 uger efter konsultation. Her sås, at kontrolgruppen havde en større stigning i dage med AL op til en konsultation (da de jo ringer ­efter behov) efterfulgt af et fald, hvor­ imod MC-gruppen havde et ret jævnt forløb uden store udsving.

Forskellen er dog tydeligt drevet af personlighedsprofilen ’dysfunctional’. Det gennemsnitlige forløb for den personlighedsgruppe ses i figur 1. Studiet understøtter ideen om, at man kan forebygge tilba­gefald ved at planlægge behandling på forhånd – dog kun hos personer, der er meget mentalt påvirket af smerterne og har lav følelse af ­kontrol. (3)

Referencer 1. The Nordic Maintenance Care program: Effectiveness of chiropractic maintenance care versus symptom-guided for recurrent and persistent low back pain—A pragmatic randomized controlled trial treatment Andreas Eklund, Irene Jensen, Malin Lohela-Karlsson, Jan Hagberg, Charlotte Leboeuf-Yde, Alice Kongsted, Lennart Bodin, Iben Axén. PLoS One. 2018; 13(9): e0203029. Published online 2018 Sep 12. doi: 10.1371/ journal.pone.0203029 2. The Nordic Maintenance Care Program: Does psychological profile modify the treatment effect of a preventive manual therapy intervention? A secondary analysis of a pragmatic randomized controlled trial Andreas Eklund, Irene Jensen, Charlotte Leboeuf-Yde, Alice Kongsted, Mattias Jonsson, Peter Lövgren, Jakob Petersen-Klingberg, Christian Calvert, Iben Axén. PLoS One. 2019; 14(10): e0223349. Published online 2019 Oct 10. doi: 10.1371/journal.pone.0223349

Figur 1

3. The Nordic maintenance care program: maintenance care reduces the number of days with pain in acute episodes and increases the length of pain free periods for dysfunctional patients with recurrent and persistent low back pain - a secondary analysis of a pragmatic randomized controlled trial Andreas Eklund, Jan Hagberg, Irene Jensen, Charlotte Leboeuf-Yde, Alice Kongsted, Peter Lövgren, Mattias Jonsson, Jakob Petersen-Klingberg, Christian Calvert, Iben Axén. Chiropr Man Therap. 2020; 28: 19. Published online 2020 Apr 21. doi: 10.1186/s12998-020-00309-6

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

43

NYT FRA KviK Her kan du følge arbejdet i Kvalitets­ enheden i Kiropraktor­ praksis (KviK), som blev ­etableret i april med OK21 og har til huse på Kiropraktorer­ nes Videnscen­ ter på Syddansk ­Universitet.

Af Line Lyskjær, Marlene Øllegaard Terkelsen, Andreas Bue Tøllner, kvalitetskonsulenter KviK

FOKUS PÅ EPIKRISER OG KORRESPONDANCER

KviK har haft fornøjelsen af at møde rigtig mange af kiropraktorerne på Fagligt Årsmøde. Vi takker for spændende dage, hvor vi fik mange gode input til det videre arbejde med kvalitet. Derudover har vi haft det andet møde i styregruppen, og der er blevet prioriteret og sat en klar retning.

Desværre har vi også måtte sige farvel til vores kolle­ ga Dorte Rørmann, der har valgt at opsige sin stilling som kvalitetskonsulent. Vi har derfor søgt en ny, og Kristina Skou Prebble er blevet ansat pr. 1. januar.

Vi ser frem til at tage godt imod vores nye kollega.

Kvalitetsarbejde i en ny model

I KviK arbejder vi med at udvikle og implementere en ny kvalitetsmodel for kiropraktorerne, og det er be­ stemt i gældende overenskomst hvilke områder, der skal varetages under en ny kvalitetsmodel. Der skal i løbet af overenskomstperioden arbejdes med epi­ kriser og korrespondancer, diagnosekodning, sikres en erfaringsopsamling på akkrediteringen, udvikles en patienttilfredshedsundersøgelse og ses på mu­ lighederne for på sigt at udvikle et PRO-projekt og et koncept for erfaringsudveksling på tværs af klinikker.

Arbejdet med at udvikle en ny kvalitetsmodel sker ud fra en langsigtet plan, og det er vigtigt at nye kvalitetstiltag introduceres gradvist, at praksis oplever det meningsfuldt og at initiativer følges op med relevant information og rådgivning. Noget af den kvalitetsudvikling som praksis først vil opleve,

Marlene Øllegaard Terkelsen

44

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

Andreas Bue Tøllner

Line Lyskjær

at KviK arbejder med, omhandler epikriser og korre­ spondancer.

Epikriser i kiropraktorpraksis

Ud fra et kvalitetsmæssigt perspektiv er det relevant, at der sendes epikriser og korrespondancer fra kiro­ praktorer til patientens egen læge.

En epikrise afsendes, idet et behandlingsforløb afsluttes, eller ved behov i et længerevarende forløb, og informerer egen læge om den foretagne behand­ ling, effekten heraf og eventuelt anbefaling om yder­ ligere tiltag.

Formålet med at sende en epikrise er, at patienten får en hensigtsmæssig og sammenhængende be­ handling på tværs af sundhedsvæsenet. Derudover er det en oplagt mulighed for at styrke det tvær­ faglige samarbejde, heriblandt kommunikationen omkring patienten, og sikre kendskab til det samlede patientforløb i et autoriseret sundhedsvæsen.

Som noget nyt skal der sendes en epikrise til ­patientens egen læge ved alle ukomplicerede forløb.

Derudover gælder stadig samme krav i forhold til afsendelse af epikriser og korrespondancer ved alle komplicerede forløb og i pakkeforløbene. Det nye krav forventes at bidrage til en samlet stigning af ­epikriser.

Tal fra MedCom viser en stigning i antal afsendte ­epikriser fra kiropraktorer i løbet af det seneste år.

De to figurer illustrerer antal afsendte epikriser fra kiropraktorer til patientens egen læge i septem­ ber måned sidste år sammenlignet med september måned i år fordelt på regioner, samt en oversigt over fordelingen per mio. indbyggere. Oversigten siger ikke noget om andelen af afsendte epikriser i forhold

Antal afsendte epikriser fra kiropraktorer i september måned 2020 hhv. 2021 fordelt på regionsniveau. Kilde: MedCom

til antal ydelser, men det er tydeligt, at der sker en positiv udvikling.

KviK vil fortsat følge udviklingen, og der er stadig et stykke til målet om, at der ved alle forløb sendes en epikrise til egen læge.

Idékatalog med skabeloner

Kvaliteten af epikriser bør ikke vurderes alene ud fra antal, og KviK sætter derfor fokus på kvaliteten af indholdet i epikriser. I den sammen­hæng tages der imod alle erfaringer og input fra praksis, som kan være med til at målrette, hvordan KviK bedst muligt understøtter kiroprak­torerne i at sende epi­ kriser.

Første initiativ er at samle relevante epikrise­ skabeloner, der er udarbejdet af kiropraktorer og publicere dem på Kiropraktorernes Videnscenters hjemmeside i et idekatalog, så de er tilgængelige for alle i praksis. Arbejdet er påbegyndt, og kiroprakto­ rerne vil få besked, når det første materiale er klar.

Skabeloner skal være med til at ensarte formatet af epikriser og understøtte de krav, der er til, hvad en epikrise bør indeholde. Samtidig skal det være med til at spare tid, når der skal sendes en epikrise, så kiropraktorerne oplever det nemmere. Inden ma­ terialet bliver tilgængeligt, så er det kommenteret og drøftet med praksiskonsulenter og andre rele­ vante parter, samt afprøvet i udvalgte klinikker.

Hvis praksis oplever, at der mangler konkrete skabeloner, vil det løbende blive vurderet, om der er behov for nye. Idekataloget af epikriseskabeloner følges op af en ny vejledning i epikriser og korre­ spondancer, der samler den relevante information

Antal afsendte epikriser fra kiropraktorer pr. 1.000.000 indbyggere i september 2021 fordelt på regionsniveau. Kilde: MedCom

om epikriser og korrespondancer, som ­understøtter arbejdet med at sende det rette antal epikriser med det fagligt korrekte indhold. Vejledningen tager udgangspunkt i eksisterende vejledninger fra Med­ Com, Sundhedsstyrelsen og bestemmelser fra over­ enskomsten vedrørende epikriser. I denne proces vil relevante parter også blive hørt undervejs.

KviK vil løbende informere om udviklingen i kva­litetsarbejdet og de kommende initiativer og materialer. Næste artikel vil derfor bl.a. omhandle arbejdet med diagnosekodning, herunder hvilke materialer og andre understøttende tiltag, som KviK arbejder med i forhold hertil.

u kiroviden.dk/kvik KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

45

FONDSUDDELINGER

NÆSTEN 3 MIO. TIL 5 PROJEKTER Fonden modtog til sit efterårsmøde syv ansøgninger til forskningsprojekter, hvoraf fire var til ph.d.-projekter.

Fonden bevilligede i alt 2.816.472 kr. til fem projekter.

FORKSNING Line Dragsbæk, fysioterapeut, cand.scient., modtager bevilling på 565.720 kr. til et ph.d.-projekt tilknyttet SDU, der undersøger associationer mellem kombinationer af MR‐fund i lænden og lænde­ smerter. Formålet er at skabe det evidensbaserede fundament for udviklingen af et standardiseret, klinisk referenceredskab, som skal hjælpe sundhedspersonale i kommunikation af relevante MR-fund til personer med lændesmerter.

Søren Grøn, cand.manu., modtager 718.050 kr. til et ph.d.-projekt, der vil undersøge, hvordan hjælp til egenhåndtering af rygsmerter påvirker brugen af sundhedsvæsnet for mennesker med rygsmerter. Projektet, der er tilknyttet SDU og også støttet af Gigtforeningen, vil bidrage med ny viden om brugen af sundhedsydelser og behandling for patienter med langvarige funktionsbegrænsende lændesmerter.

Melker Hedegaard-Johansson, cand. manu., ph.d., modtager 191.681 kr. til projektet Physical behaviours, disability, health care utilisation, and use of prescribed analgesics among individuals with persistent musculoskeletal pain, som belyser sammenhængen mellem fysisk aktivitet og smerter i muskler og led. Det vil således undersøge, om der er en sammenhæng mellem, hvor fysisk aktiv man er og hyppighed af henvendelser til sundhedsvæsenet, samt brug af smertestillende medicin som følge af smerter i muskler og led.

Aske Holm-Jensen, cand.manu. modtager 649.496 kr. til et ph.d.projekt, der beskriver danske elite­atleters brug af ­sekundært præventive behandlingsmetoder (dvs. at behandle idrætsskader tidligt i opløbet) baseret på litteraturgennemgang, spørgeskemaer og interviews. Projektet vil besvare hvorfor, hvordan og hvornår danske elite­atleter gør brug af øvelsesterapi, manuelle ­teknikker, smertemedicin, m.fl., med henblik på tidlig behandling af ulmende idrætsskader og opretholdelse af høj sportspræstation.

Alice Kongsted, cand.manu., ph.d., modtager 691.525 kr. til et ph.d.projekt, der skal udføres af Bibi Dige Heiberg, cand.scient. i fysioterapi.

Projektet undersøger kvaliteten i levering af patientuddannelse og vejledt træning og vil bidrage med ny viden om, hvorvidt der er elementer i at understøtte egenhåndtering af langvarige rygsmerter, der er særligt udfordrende i praksis.

Kiropraktorfonden Fonden til Fremme af Kiropraktisk Forskning og Postgraduat Uddannelse uddeler midler til forskning inden for kiropraktik og klinisk biomekanik samt til efteruddannelse og kvalitets­ udvikling i kiropraktor­praksis.

Midlerne kan søges af alle. Frist hvert år 1. marts og 1. september.

u danskkiropraktorforening.dk/kiropraktorfonden

46

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

Tak for besøget på vores stand til Kiro Årsmødet 2021 i Odense.

Vi havde nogle fantastiske dage, med masser af gode demonstrationer, og udviklende samtaler. Vi glæder os til at møde dig på din klinik, og drøfte om din klinik kunne have gavn af en MLS® laserrobot i fremtiden.

ROBOTTERNE KAN UDVIDE DIN KAPACITET FLERE BEHANDLINGER MED DET SAMME ANTAL HÆNDER

Tendenserne for kiropraktik peger på længere tidsforbrug på behandlinger, både 1. besøg, og opfølgende besøg. Dette vil medføre højere fysisk pres på behandlerne. Samtidigt er der et stigende antal behandlere som ønsker nedsat arbejdstid.

Med en sikker og effektiv MLS® laserrobot fra Asa laser, kan du • UDVIDE KLINIKKENS KAPACITET – UDEN AT ANSÆTTE • EFFEKTIVISERE DINE BEHANDLINGER • FÅ FRIGIVET TID TIL ANDRE BEHANDLINGER • MINDSKE BELASTNINGEN FOR DIG SELV OG DINE ANSATTE • TILBYDE DINE PATIENTER OPTIMALE FORLØB Vi kan levere udstyr fra den lille håndholdte laser, 2i1 løsninger, samt robotter til effektive behandlinger uden at skulle bruge hænder.

Priser fra kr. 1.950,- pr. måned KONTAKT OS HVIS DU VIL VIDE MERE.

Scan og send sms for kontatkt

medirobot aps Vejlbjergvej 6A, 8240 Risskov Tlf. 93 94 35 99 www.medirobot.dk

NYT FRA Flotte anerkendelser til danske forskere Seniorforsker på Kiropraktorernes Videnscenter, Rikke Krüger Jensen, blev i oktober udnævnt til Expertscape Expert i spinalstenose på baggrund af sin store forskningsindsats inden for sygdommen.

Rikke Krüger Jensen er placeret på en flot 14. plads ud af mere end 8.000 forskere i spinalstenose. Dermed er hun blandt de 1% mest fremtrædende forskere i spinalstenose på verdensplan.

Rangeringen er baseret på ­Expertscapes PubMed-algoritme og dermed på antallet af publi­

kationer, som Rikke Krüger ­Jensen har været hoved- eller medforfatter på i løbet af de ­seneste 10 år.

Rangeringen er en flot og velfortjent anerkendelse af Rikke Krüger Jensens dedikerede forskningsindsats.

Tidligere på efteråret blev også Jan Hartvigsen og Alice Kongsted tildelt titlen Expertscape Expert.

Jan Hartvigsen har opnået ­titlen, fordi han i 10 år har ligget blandt de 0,1% højest rangerede forskere i rygsmerter i verden på Expertscapes liste. Aktuelt ligger

han nr. 14 på listen, der rangerer godt 45 000 forskere.

Alice Kongsted er også placeret i top-50 over forskere i rygsmerter på den aktuelle udgave af listen.

Hun er placeret som nr. 33.

Vær med til at afdække behandlingen af hovedpine Hovedpine i Kiropraktorpraksis (HIK-projektet) skal give viden om diagnostik, undersøgelse og håndtering af patienter med hovedpine i kiropraktorpraksis og indeholder to dele: 1. Et pilotstudie på anvendelsen af journaldata, hvor vi vil undersøge og evaluere muligheden for systematisk dataindsamling, samt en vurdering af de udtrukne datas anvendelighed.

2. En prævalens-undersøgelse.

Alle praktiserende kiropraktorer vil få en invitation til at deltage i projektet. Man skal svare på et online spørgeskema, som

48

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

omhandler viden om diagnostik, undersøgelse og håndtering af patienter med hovedpine. Derefter skal man i en periode på 4 uger registrere, hvor mange patienter med hovedpine man ser samt det totale antal patienter i klinikken. Forventet start maj 2022. Registreringen laves nemt

og overskueligt i en udleveret logbog, som man kan udfylde løbende eller ved opsamling. Det forventes, at dataindsamlingen vil starte omkring maj måned.

HIK-projektet er støttet af Kiro­ prak­tor­fonden og udføres af Kristina Boe Dissing (på billedet), seniorforsker ved Kiropraktorernes Videns­center, i samarbejde med Rikke Krüger Jensen, Henrik Hein Lauridsen og Henrik Wulff Christensen.

Efteruddannelse fra

PLANLÆGNING AF NYT EFTER­ UDDANNELSESÅR I GANG

Efter et veloverstået og fantastisk Fagligt Årsmøde vil vi gerne sige tak til vores kollegaer fra Kiropraktorernes Videnscenter, DKF (Dansk Kiropraktor Forening), DSK (Dansk Selskab for Kiropraktik), forskere, politikere, Søren Brostrøm, undervisere, studentermedhjælpere – og ikke mindst til alle jer deltagere, som gjorde årsmødet til en kæmpe succes.

De første kurser

Af Andreas Bue Tøllner, Anette Ravn Nørregaard, Kent Højer Kristensen og Nanna Sønderkær Meyer, efteruddannelseskoordinatorer, Kiropraktorernes Videnscenter

Efteruddannelsesenheden på Kiropraktorernes Videnscenter er allerede i færd med at udarbejde programmet for 2022 – med “rosinen i pølseenden”, som er Faglig Kongres til november 2022 (FK22).

Programmet favner bredt og tager udgangspunkt i de fem kerneområder, nemlig kommunikation, diagnostik, patientforløb, behandling og ny viden. I kan således glæde jer til kurser med masser af hands-on, opdatering af ny viden og fokus på mental sundhed.

De første kurser i 2022 er allerede planlagt.

I januar kan man opdatere sin viden omkring hovedpine.

Den seneste udvikling inden for retningslinjer, undersøgelse og behandling vil blive gennemgået på kurset. Deltagelse bliver registreret som systematisk efter­ uddannelse i kategorierne diagnostik og behandling.

I februar starter kursusforløbet “Styrk din mentale sundhed – det smitter”. Kurset gør deltagerne klogere på, hvordan de påvirkes i deres hverdag med patienter. Deltagerne lærer at genkende tegn på begyndende mistrivsel, og kurset giver konkret viden, praktiske værktøjer og ­metoder, der styrker og støtter den mentale sundhed i hver­ dagen, både individuelt og kollek­ tivt. Underviser er kiropraktor

Anne-Lene Nielsen, og deltagelse registreres som systematisk efter­uddannelse i kategorien kommunikation.

Begge kurser er bygget op som en kombination af webinarer og fysiske kurser. Man kan tilmelde sig webinarerne alene eller både webinarer og fysiske kurser.

Læs mere i kursusbeskrivelserne i efteruddannelseskataloget på www.kiroviden.dk.

Samarbejde med DSK

I samarbejde med det faglige selskab DSK vil vi i det kommende år lave aktiviteter, som følger op på fokusgruppernes arbejde, ligesom vi vil bringe forskerne i spil.

Vi håber, I tager godt imod webi­ narerne, kurserne og FK22, vi ­glæder os til at se jer alle i 2022.

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

49

BOGANMELDELSE

Ønsker man en fantastisk bog om problematikker i hele skulder­komplekset, så er den her!

Professor Ann Cools, en af verdens mest anerkendte skulder­ eksperter på det ikke-kirurgiske område, har skrevet ‘Shoulder Rehabilitation: A Practical Guide for the Clinician.’ Bogen er blevet til efter mange års forskning og intens materialeindsamling.

Af Kent Højer ­Kristensen, privat­ praktiserende kiropraktor og efteruddannelses­ koordinator hos Kiropraktorernes Videnscenter

Ann Cools har den store fordel, at hun både er forsker og arbejder som kliniker sideløbende, og har gjort det siden sin ph.d. i 2003.

Ann Cools er associate professor på Department of Rehabilitation Sciences and Physiotherapy på Ghent Universitet i Belgien. Des­ uden er hun tilknyttet Bispebjerg hospital, Københavns Universitet.

Rigtigt mange kiropraktorer har stiftet bekendtskab med Ann Cools, enten gennem kurser ar­ rangeret af Kiropraktorernes Vi­ denscenter eller gennem konfe­

rencer/kurser under DIMS (Dansk Idrætsmedicinsk Selskab), hvor Ann Cools som foredragsholder/ underviser gennem snart 10 år har været meget flittig brugt.

Bogen tilbyder praktiske ret­ ningslinjer for klinikeren inden for skulderundersøgelse- og reha­ bilitering. Bogen er nærmest et ”must” for enhver behandler med særlig interesse for skulderlidel­ ser. Den kan bruges som et godt opslagsværk, men detaljerne i bogen gør også, at man kan ”nør­ de” med skulderområdet.

Bogens tre dele Del 1: Diskuterer de generelle principper og guidelines for skulderundersøgelse- og rehabilitering.

Del 2: Rehabiliteringsprincipper for de mest almindelige skulderlidelser fx tendinopati, instabilitet, stivhed og dysfunktion i skapulae m.m.

Del 3: Dedikeret ”sports-specifikke” overvejelser vedrørende skulder-komplekset bl.a. sportsspecifik rehabilitering, forebyggelse af skader og hvornår man bør kunne vende tilbage til fuld aktivitet i sin ”skulder”-sport.

50

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

Hvert kapitel starter med den teoretiske baggrund, emnet i kapitlet berør, så præsenteres læseren for en detaljeret behand­ lingsstrategi, som er anvendelig i klinikerens hverdag. Hvert kapitel afsluttes med en kritisk diskus­ sion baseret på nuværende forsk­ ning og litteratur.

Hele bogen er grundig i især gennemgangen af undersøgelse og genoptræning/rehabilitering, men indeholder også nogle mobi­ lisationsteknikker.

Som kiropraktor kan man selvfølgelig savne nogle juste­ ringsteknikker, men jeg er meget imponeret over bogens opbyg­ ning og indhold og kan kun varmt anbefale den.

Bogen er på 352 sider med mange gode illustrationer, og den er på engelsk!

God læselyst.

u

skribis.be/nl/shoulderrehabilitation.html

Følelsen af frihed

Kiropraktorernes pensionsordning er fornyet og forbedret Det er befriende at vide, at der er styr på økonomien, hvis man bliver for syg til at arbejde.

Dansk Kiropraktor Forenings pensionsordning i Danica er blevet fornyet og forbedret, så den giver et større økonomisk sikkerhedsnet, færre bekymringer og mere glæde i hverdagen for dig og din familie.

Du skal selv tage stilling til, om du vil overgå til den nye ordning og dermed sikre dit økonomiske fundament helt frem til folkepensionsalderen.

Kontakt os på +45 8813 9282 eller på dk-pension@willistowerswatson.com

HVAD SKER I DIN KREDS OG REGION?

MIDTJYLLAND

NORDJYLLAND

HOVEDSTADEN

SYDDANMARK

SJÆLLAND

Formand Steffen Hviid steffenh93@hotmail.com

Formand Susanne Bach susanne_bach@hotmail.com

Formand Jan Jensen jej.kirop@gmail.com

Formand Sine Kiilerich kiilerich.sine@gmail.com

Formand Kirsten Sillehoved ks@kiropraktorsillehoved.dk

Siden vores generalforsamling 6. oktober har bestyrelsen fordelt roller, fået overlevering fra afgående formand Henrik Frederiksen og deltaget i Fagligt Årsmøde 2021.

Der er et større socialt arrangement på tegnebrættet for 2022.

En venlig opfordring til alle vores medlemmer i Region Nord om at huske at bruge pakkeforløbene og sende billeddiagnostiske epikriser til e.l.

Vi er enormt glade for, at vi endelig har fået en praksiskonsulent, da Marianne Andreasen er blevet ansat pr. 1/12.

Vi ser meget frem til samarbejdet. Med ønske om en glædelig jul og et godt og coronafrit 2022!

Vi har haft det indledende planlægningsmøde med regionen om ny praksisplan. Der er lagt en køreplan, så ny plan kan være klar ved udgangen af 2022. Planen kommer naturligt til at tage udgangspunkt i indholdet fra landsoverenskomsten. Derudover er der fortsat stor fokus på brug af pakkeforløb. 2. de­cember holdt vi med­lemsmøde med oplæg fra læge, forsker Peter Gøtzsche og middag.

Vi i den ny bestyrelse afholder et første møde inden jul. Fokus vil være på vagt- og mentorordning samt at få arrangeret en spændende faglig og social temadag til sommer.

Vi tilskynder kredsens medlemmer at melde sig til vagtordningen, der mangler især hænder på Jyllandssiden. Alle ønskes en rigtig god jul og godt nytår.

Vi havde en virkelig udbytterig formiddag den 6/11 med Jan Hartvigsen, Andreas Holtermann og Morten Høeg, der hver især kom med den nye viden på ryg/muskel-skeletområdet: Hvad skal vi have mere af/ mindre af i henhold til behandling? Hvad betyder smerter og arbejdspladsen? Hvad betyder de økonomiske incitamenter?

Der var god debat og høgt engagement.

DKF har inviteret til en politisk dag for de nye i bestyrelserne og til KKF/SU-formandsmøder her i januar, så det er startskuddet til det kommende arbejde.

Bestyrelsen for 2021-23: Steffen Hviid (formand), Anne Solsø Eriksen (kasserer), Linne Steiner Haarup, Emil Kirkfeldt.

Repræsentanter i samarbejdsudvalget (SU): Klaus Doktor (formand), Troels Gaarde og Bjarne Keseler.

Bestyrelsen for 2021-23: Susanne Bach (formand), Jim Christensen (kasserer), Birgitte Rahbek Thomsen.

Repræsentanter i samarbejdsudvalget (SU): Anne-Sophie Hosbond (formand), John Petri Petersen og Susanne Bach

Bestyrelsen for 2021-23: Jan Enggaard Jensen (formand), Simon Jess Petersen, Louise Randsøe, Nina Engmark.

Repræsentanter i samarbejdsudvalget (SU): Jan Enggaard Jensen (formand), Simon Jess Petersen, Louise Randsøe og Nina Engmark.

Udover at glæde sig over den ny praksiskonsulent venter Anne-Sophie Hosbond, kiropraktorformand i SU, i spænding på det nye 5. oktober deltog SU efter valget. praksiskonsulenterne Trine Palludan og Martine Bjerke med en stand til regionens Store Praksisdag.

52

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

Bestyrelsen for 2021-23: Sine Kiilerich Andresen (formand), Sara Nodin, Morten Bækgaard, Mette Buus Bech, Jeanette Brogaard, Nanna Madsen, Andreas Bue Tøllner.

Repræsentanter i samarbejdsudvalget (SU): Hanne NøddeskouFink (formand), Teddy Fohlmann, Jakob Van Dijk, Peter Højgaard og Sine Kiilerich Andresen

Bestyrelsen for 2021-23: Kirsten Sillehoved (formand), Julie Laiback Rasmussen (næstformand), Nis Alnor (kasserer), Henrik Slott Hansen (sekretær), ­Christian Clifford Poulsen ­(sekretær).

Repræsentanter i samarbejdsudvalget (SU): Peter Kryger-Baggesen, Sanne Vendrup, Henrik Slott Hansen og Tina Spange Jensen.

NY FORMAND I MIDT Af Tanja Skov Carlsen / Foto: Anders Bach

Det lokale anker for gode initiativer Steffen Hviid overtager formandsposten i KKF Midt, som havde Henrik Frederiksen ved roret i omkring 10 år.

Er du eller har du været politisk aktiv i andre sammenhænge?

Jeg har ikke tidligere været politisk aktiv, men har tidligere og er aktuelt aktiv i bestyrelsesarbejde i volleyball-sammenhæng.

Hvad forventer du af arbejdet som formand?

Jeg forventer, at formandskabet byder på en masse spændende inputs i den kommende tid; Udvikling af nyt politisk målprogram, konsolidering af overenskomst og implementering af evidens i hverdags­ sammenhænge. Derudover glæder jeg mig til at have en finger på pulsen.

Hvad ser du som nogle af de vigtigste opgaver som kredsformand?

Jeg forestiller mig, at arbejdet handler om at skabe et rum, hvor de lokale samarbejder har plads til at blive taget op og forfinet, hvor folk kan netværke og samarbejde, og være det lokale anker for de gode initiativer.

Den nye bestyrelse i Midt er fyldt med ”nye navne” – kan du fortælle lidt om holdet?

Emil Kirkfeldt, Linne Haarup og jeg kender hinanden i større eller mindre grad fra studiet, da vi alle blev ­uddannet i 2017-2018. Linne og Anne Solsø har ­været en del af den afgående bestyrelse, så vi er 2 nye ­ansigter i kredsen.

Hviid er jo noget af et kendt kiropraktornavn pga. Aase, Henning og Carsten Hviid. Er du i familie med dem?

Så vidt vides er vi ikke relaterede :-)

Steffen Hviid • Uddannet kiropraktor fra Klinisk Biomekanik, Syddansk Universitet, i 2018 • Medejer i Rygcenter Aarhus i Viby fra 2021 • 28 år og bosiddende i Silkeborg • Kæreste med Sofie Jaszczak som er kiropraktor ved Rygcenter Viborg.

Noget du har lyst til at melde ud?

Jeg glæder mig til at få sat ansigt på en masse dygtige kiropraktorer i Region Midt og lære dem at kende. Jeg håber, kredsforeningen kan bruges aktivt til at få delt de gode oplevelser, vaner og muligheder lokalt, og at det kan bidrage til større sammenhæng i regionen.

SKAL DU KØBE ELLER SÆLGE PRAKSIS? Dit valg af rådgiver gør en forskel.

Advokat Mette Neve har mangeårig erfaring med rådgivning omkring køb og salg af kiropraktorklinikker.

Mette er din aktive rådgiver og sparringspartner i alle aspekter omkring praksishandlen. Rådgivningen omfatter bl.a. forhandling af vilkår, udarbejdelse af overdragelsesaftale, indgåelse af samarbejdsaftale, håndtering af medarbejderforhold og lokaler og planlægning af ejerstruktur.

Mette Neve

PARTNER, ADVOKAT

M: + 45 50 74 41 73 neve@clemenslaw.dk www.clemenslaw.dk

KIROPRAKTOREN · VINTER 2021

53

Nu er vi mere end 300 kiropraktorer, der bruger KirCACS - og der kommer hele tiden flere til

Gør som mere end 60 % af alle praktiserende kiropraktorer Vælg KirCACS som jeres journalsystem

”Med KirCACS i ryggen lever vi altid op til gældende regler for datasikkerhed, så vi trygt kan fokusere på det vi er gode til - nemlig at behandle mennesker.”

(Anita Carstensen, Ørestad Kiropraktik og Sundhed) www.kircacs.dk • info@kircacs.dk

Be din om skyt sætnin g fra kr./md

401

.

Hvad sker der med din virksomhed og livet derhjemme, hvis du selv eller din eneste medarbejder bliver syg?

Via vores samarbejde med Dansk Kiropraktor Forening ved vi, at du og dine kollegaer i branchen er uundværlige for virksomhedens omsætning. Måske er du endda helt alene om at hente omsætningen hjem, men har du tænkt på, hvad der sker med din omsætning, hvis du bliver syg eller kommer ud for en ulykke og skal sygemeldes?

Vil du vide mere, kan du ringe til os på 33 55 31 90 eller sende en mail til erhverv@codan.dk.

Forsikring er værd at gøre ordentligt

Beskyt din omsætning fra 401 kr./md.

Med en sygedriftstabsforsikring kan du sikre din om­ sætning, hvis du eller en af dine ansatte bliver uarbejds­ dygtig på grund af sygdom eller ulykke. Du er sikret op til 29.686 kr. om måneden – ud over de offentlige sygedagpenge.

03.21. Codan Forsikring A/S, DK­1790 København V, CVR 1052 9638.

Hvem sikrer dig, hvis du bliver syg?

Salg og service af kiropraktisk udstyr Salg af chockbølgeudstyr •

Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli og Zenith og Gyrst Fusion

•

Gonstead: Knee Chest, Pelvic Bench

•

Cervical Chair, design Peter Gyrst

•

Service på alle typer borde

•

Gode priser på renoverede borde og stort reservedelslager

•

Chockbølgeudstyr fra EMS og Richard Wolf til både radierende og fokuserede chockbølgebehandling

•

Mulighed for leasing af udstyr

Mail@flautomatic.dk

www.flautomatic.dk Tel: +45 8644 5122