Kiropraktoren nr. 1 2015

Dansk Kiropraktor Forening / nr. 1 / 2015

DKF 90 ÅR

#KIROPOL

LIGE VILKÅR? Mikael og Simon fik begge en diskusprolaps. Simon blev opereret. Mikael endte i forløb hos kiropraktor, men kun på grund af sin sundhedsforsikring· side 4

Specialkiropraktoren er landet

Skolebørn har ondt i ryggen

Hvad betyder det, når knæet knager?

Speciallægerne har fået en ny "kollega" på hospitalsgangen s.10

Hænger det egentligt sammen med deres aktivitetsniveau? s.16

Forskergruppe har sammenlignet kliniske fund med skanninger s.36

s.30

Følg kiropraktorerne: ’Kiropraktorguide’ og ’Kiropraktorernes Videnscenter’

KORT NYT

Større rækkevidde og mere politik Du bemærkede måske den skarpere tone på forsiden? Eller de visuelle signaler fra den digitale verden? De skyldes, at KIROPRAKTOREN har fået en mere politisk profil og større samspil med digitale og sociale medier.

KIROPRAKTORENs indhold skal nå ud til flere og skal være mere med til at løfte kiropraktorernes politiske agendaer.

Som læser vil du bemærke flere ændringer – små og store, redaktionelle som visuelle.

Bladet vil fremover ikke kun

Fredag den 8. maj kan alle fejre kiropraktorerne

– sæt kryds i kalenderen

8. maj i år er det 90 år siden, at både Dansk Kiropraktor Forening og Kiropraktik & Sundhed blev stiftet. Det fejrer vi i sekretariatet på Frederiksberg med reception, historietime og debat. Men dagen skal også markeres ude i klinikkerne. DKF sender et fødselsdags-kit, så alle kan være med til at fejre begivenheden.

#DKF90år

Få datoen i kalenderen og glæd jer til at høre mere www.DanskKiropraktorForening.dk/90år

Hjerteforeningen har udgivet den gratis dvd ”Tænd og træn dit hjerte”, som gør det nemt at træne hjemme. Den indeholder et otte ugers program målrettet opererede, som også fint kan bruges til at komme i gang med regelmæssig motion. Øvelserne findes i fire sværhedsgrader og lanceres også i webversioner. www.hjerteforeningen.dk

K I R O P R A K T O R E N

@KiropraktorenDK

@DKF_kiropraktik

www.danskkiropraktorforening.dk/kiropraktoren

finde vej til dig gennem brevsprækken, men også nå dig DKF's digitale kanaler. Der er udviklet nye artikeltyper, fx ­Citatet og Historietimen, og der er justeret lidt i udseendet.

De mange tiltag kræver flere redaktionelle ressourcer. Derfor vil bladet fremover udkomme 4 frem for 6 gange om året – til gengæld vil det være lidt tykkere hver gang.

På DKF's hjemmeside finder du nu ikke kun finde KIRO­PRAKTOREN i bladreudgave. Udvalgte artikler har fået deres eget bosted på sitet, hvorfra de kan sendes ud på turné på de sociale medier gennem opslag og delinger. Det er fx på Twitter, hvor bladet har sin egen profil, men også på DKF’s Instagram og LinkedIn, og på Kiro­praktorguides Facebook, vil ­KIROPRAKTOREN's artikler dukke op.

Det lille vinterhold er sprunget ud

Et hold på seks kiropraktorer møder nu arbejds­markedet og virkeligheden på den ­anden side af universitetets mure. Festforelæsningen til kandidatafslutningen i januar blev holdt af Tom B ­ endix, tidl. professor på Institut for Idræt og Biomekanik, nu Videncenter for Reumato­logi og Rygsygdomme, Glostrup Hospital. Han fremhævede bl.a., at der er stor mangel på rygspecialister.

Tillykke til de nye kandidater: Julia Haraldsson, Karoline K. Hemmsen, Sarah Knutson, Malene Lorenzen, Cecilie Deleurang Testern og Sofie Thesbjerg!

blev behandlet i 2014 Siden 2005 er antallet af patienter steget fra 305.000 i 2005 til 346.000 patienter, som i 2014 blev behandlet i de ca. 240 overenskomststilmeldte klinikker. Det svarer til en stigning på 13% på 10 år. Regionerne udbetalte 114 mio. kr. i offentlige tilskudskroner til de www.danskkiropraktorforening.dk/nyheder pågældende patienters behandling.

TRÆNING FOR (NY-OPEREREDE) HJERTEPATIENTER

2

/

M A R T S

2 0 15

Regionerne efterlyser gode ideer

På www.Voressundhedsvæsen.dk kan borgere sende forslag til, hvordan det danske sygehusvæsen kan blive forbedret. Forslagene kan ses, kommenteres og foretrækkes af andre borgere. Ideen må fylde max 2500 tegn og skal kategoriseres under et af disse emner: Information, Inddragelse, Pårørende, www.voressundhedsvæsen.dk Personale, Tryghed, Forløbet eller Andet.

INDHOLD Hvad ved danskerne. . . . . . 15 Stor uvidenhed om ­uddannelsesniveauet

Sådan kom vi i gang . . . . . . . 22

Hold møder, henvis til overenskomsten og fortæl, at I går i gang

Kongres flashback

Næstformand Rikke Krüger Jensen

Michael Christensen

Formand Lone Kousgaard Jørgensen

Jørn Eichhorn

Line Press Sørensen

Anders Jørgensen

Christian Stamer

Dansk Kiropraktor Forening

Mange opererede prolaps­patienter ved ikke, at der faktisk er et alternativ Vi har sagt det mange gange før. I medierne. I debatter. Til vores kongres og såmænd også her. Budskabet er klart: En operation er hverken finere eller bedre end kiropraktisk behandling.

Kirurgi er nødvendigt for nogle patienter med diskusprolaps, og den gruppe skal tilbydes operation på det rigtige tidspunkt. Det er netop en styrke ved vores prolapspakkeforløb, at disse patienter kan identificeres, vejledes og henvises til kirurgisk vurdering på et oplyst grundlag.

Alligevel ser vi gang på gang borgere, der kommer under kniven, selvom de ville have haft bedre af at besøge en kiropraktor. I dette nummer af KIROPRAKTOREN går vi i dybden med problemet. Alt for mange med diskusprolaps bliver opereret – og det koster samfundet alt for mange penge, uden at vi har en garanti for, at patienten bliver mere rask.

Men hvad næsten værre er, så ved mange af de opererede ikke, at de faktisk havde et alternativ til operationen. Mange tror fejlagtigt, at en operation en gang for alle sætter en stopper for smerterne, eller tror, at en behandling uden kniv bare skal udfylde ventetiden inden operation.

En operation i rygsøjlen er et stort, vidtrækkende indgreb. Den giver umiddelbar god lindring, men ryggen har brug for intensiv genoptræning bagefter. Vi ser prolapspatienter

. . . . . . . 24

Børns idrætsskader, brystrygsmerter efter trafikuheld og smertemålemetode

10 lande på et halvt år. . . . 38

BESTYRELSENS LEDER

blive både overraskede og skuffede over, at det tager uger og måneder, før de for alvor er på benene igen. Og de bliver for alvor overraskede, når de for manges vedkommende finder ud af, at de mindst ville have været lige så friske med kiropraktisk behandling.

Vi ved, at prolapspatienter har brug for, at nogen tager hånd om deres forløb – gør dem trygge – det er et meget vigtigt element i smertehåndteringen. Den tryghed skal ikke blot komme fra kiropraktorerne, men i særdeleshed fra vores nærmeste samarbejdspartnere de praktiserende læger. Det er så utroligt vigtigt, at vi kommunikerer med hinanden til gavn for patienterne OG de offentlige sundhedskroner.

Imens vi opererer løs, så fosser pengene ud af statskassen. Vores beregninger viser, at en operation koster samfundet ca. 40 gange så meget som behandling uden kniv. Og så har vi endda slet ikke kigget på effekt eller risici endnu.

I Dansk Kiropraktor Forening vil vi i 2015 lægge endnu mere pres på politikerne. Det skal stå soleklart, at kiropraktorer har en masse erfaring med netop prolapspatienter, at vi har klinikker i hele landet, at der ikke er ventetid, og at vi samarbejder med læger og sygehuse på elektroniske platforme. www.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen

Hvordan behandler man gymnaster uden sin briks?

Skal lægerne tvinges?. . . . 44 De praktiserende læger starter deres systematiske efteruddannelse til efteråret.

Udgiver Dansk Kiropraktor Forening www.danskkiropraktorforening.dk Direktør Jakob Bjerre Kommunikationschef Christian Ankerstjerne Ansvarshavende redaktør Formand Lone Kousgaard Jørgensen Redaktør Tanja Skov Carlsen KIROPRAKTOREN nr. 2 2015 Udkommer 3. juni Annoncedeadline 7. juni.

Artikelforslag – kontakt redaktøren: tsc@danskkiropraktorforening.dk Design & Grafisk produktion Datagraf Communications Forsidefoto Lars Horn Annoncering (ikke Markedspladsen) DG Media - Tlf.: 33 70 76 48 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk/kiropraktoren

’Kiropraktorguide’ og ’Kiropraktorernes Videnscenter’ Formanden: @kirolone KIROPRAKTOREN: @KiropraktorenDK

Dansk Kiropraktor Forening: @DKF_kiropraktik

www.danskkiropraktorforening.dk/kiropraktoren

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

3

SPOT

PROLAPSPATIENTER BØR HAVE LIGE MULIGHEDER

For patienterne med diskusprolaps i lænden ved man, at det gælder om at komme igennem de første måneder med stærke smerter, hvorefter op mod 80% vil opleve, at smerterne aftager af sig selv.

Penge at spare

Studier har tilmed vist, at efter to år er resultaterne for en smerteplaget diskusprolapspatient, der har fået henholdsvis behandling uden kniv og operation ens. Og efter otte år klarer Behandling uden kirurgi er et godt, sikkert tilbud til patienten, der har fået aktiv behand­prolapspatienter. Men lavt tilskud og ditto kendskab ling uden kniv sig faktisk bedst. gør, at kun få danskere får denne ­mulighed. Det er Der er altså god ræson i at fokusere på at udbrede tilbud som ærgerligt, både for patienterne og samfundsøkonomien. prolapspakken, der både indeholder smertelindrende behandlinger, trætilbud kan sænke antallet yderligere. ning og rådgivning – det siger flere Desuden tyder intet på, at antallet speciallæger til KIROPRAKTOREN, Af Line Emilie Fedders journalist af personer med diskusprolapser i blandt andre overlæge Per Pallesen sig selv er faldende; man må derfor fra Ortopædkirurgisk Afdeling på Diskusprolapser er en af de formode, at patientgruppen med Køge Sygehus. mest udbredte rygsygdomme heret behov, der ikke skal løses af en ”Jeg synes, kiropraktorernes prohjemme. Omkring 4% får på et tidsskalpel, men i form af smertelindring, lapspakke er et fint tilbud, og jeg så punkt en prolaps. behandling, træning og rådgivning alt den faktisk gerne som en del af det Op til 2010 steg antallet af operegionale forløbsprogram.” andet lige er blevet større. rationer for den smertefulde lidelse Der kan ligefrem være samfundsI det danske sundhedsvæsen økonomiske besparelser at hente voldsomt, indtil et sæt nationale visi- findes der heldigvis mange gode betationsretningslinjer satte en bremse handlingstilbud til de mange tusinde med en tidlig, struktureret indsats, på udviklingen. Således er antallet af danskere, der går rundt med diskusfordi patienterne bliver fastholdt i de omkostningstunge operationer de prolapser. Et af et forløb frem for at dem står de danske sidste fem år faldet, så kun 15-20% ’shoppe rundt’ hos kiropraktorer for: opereres, men nogle studier indikefysioterapeut, egen rer, at man med gode behandlingsI overenskomsten læge eller mere eller Der kan ligefrem mellem Danske Remindre alternative være samfundsgioner og Dansk Kiøkonomiske bespa- behandlinger – hvilket ropraktor Forening relser at hente med rygpatienter har tenProlapspakken fra 2014 blev ’Proen tidlig, struktureret dens til. ProlapspakKiropraktorernes prolapsforløb er et standardiseret forløb, som er skabt lapspakken’ nemlig indsats, fordi patien- ken kan også lette lidt til patienter med mistanke om diskusprolaps i lænden, der er debuteret inden for en måned. Pakken består af fire faste konsultationer over indført som et godt terne bliver fastholdt af trykket på de travle to måneder, og som minimum orienterer kiropraktoren patientens og sikkert tilbud, i et forløb frem for at praktiserende læger, praktiserende læge ved start og slut. Kiropraktorerne har i forbindelse med prolapspakken også fået ret til at henvise til MR-scanning og akut der kan hjælpe de fordi de kan overlade ’shoppe rundt’ hos kirurgisk vurdering, hvis patienten udviser faresignaler, fx lammelse. En grundpille i forløbet er opfølgning, rådgivning samt smertehåndtering.

80-90% af patienter fysioterapeut, egen en del af ansvaret til med en diskusprolæge eller mere eller en veluddannet fagwww.danskkiropraktorforening.dk/prolaps laps i lænden, der gruppe, der er speciamindre alternative lister i rygge. ikke skal opereres. behandlinger –

hvilket rygpatienter har tendens til.

4

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

”En praktiserende læge skal være alment orienteret om alle kroppens sygdomme, mens en kiropraktor og visse fysioterapeuter har ryggen og dens sygdomme som fokus. Så der vil være ræson i at involvere disse to faggrupper tidligt i forløbet sammen med den praktiserende læge,” fortæller en af de speciallæger, KIROPRAKTOREN har interviewet: Carsten Bjarkam, overlæge på Neurokirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og klinisk lektor ved Aalborg Universitet.

Mangler at slå igennem Desværre er prolapspakken endnu ikke blevet så udbredt, som Danske Regioner og kiropraktorforeningen håbede på, da de vedtog den. En vigtig årsag skal findes i økonomien: Det offentlige tilskud er nemlig blot på 15-20%, mens det langt bedre kan ’betale sig’ at få en henvisning til en fysioterapeut, hvor tilskuddet er 40%.

”Man kan roligt konstatere, at tilskuddets størrelse betyder noget for patientens mulighed for at bruge det. Når der er egenbetaling ser vi jo, at det nogle steder går ud over de svage grupper. Man får social differentiering med betaling, det ved vi,” påpeger Lars Gehlert Johansen, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og praktiserende læge i Sønderjylland.

Undersøgelser lavet af Dansk Kiropraktor Forening har tidligere vist, at kiropraktorernes patienter oftest har en lang uddannelse og en god indkomst. Og det betyder lige nu, at et tilbud som prolapspakken ’rammer ulige’ – et problem, der bliver forstørret af, at rygproblemer også har en social slagside, men her er hældningen modsat: Rygproblemer som diskusprolapser er nemlig associeret med kortere uddannelse og lavere indkomst. Man risikerer altså, at dem med det største behov for prolapspakken bliver forhindret, fordi

pakken er for dyr, mens en operation er gratis.

Tilskud bestemmes centralt

”Man kan roligt konstatere, at tilskuddets størrelse betyder noget for patientens mulighed for at bruge det. Når der er egenbetaling ser vi jo, at det nogle steder går ud over de svage grupper.

Man får social differentiering med betaling, det ved vi”

Danske Regioner godkendte som nævnt prolapspakken som en del af overenskomsten i 2014, og her erkender man, at der måske skal mere til for at udbrede den, end hvad der er gjort hidtil.

Det er dog ikke regionerne, der kan ændre på den måske største hæmsko for, at prolapspakken kan blive et tilbud, der er lige tilgængeligt for alle. ”Vi kan ikke i Danske Regioner lave om på tilskudssystemet. Det er noget, man eventuelt skal forholde sig til fra centralt hold – gerne som en diskussion af tilskuddene i praksissektoren generelt. Jeg kan fx godt forstå, at det kan virke ejendommeligt, at der kun er et gen-

Har prolapspatienter lige muligheder?

1. Kiro­ praktorer­ nes prolapspakke er et godt, sikkert tilbud uden kirurgi i det offentlige sundhedsvæsen.

2. Mang­ lende viden og høj bru­ gerbetaling gør, at rigtigt m ­ ange pro­ lapspatienter ikke får dette tilbud.

3. Eksper­ ter er enige om, at mange pro­ lapspatienter kan klare sig lige så godt eller endda bedre uden operation.

4. Patien­ter for­ tæller, at de op­lever stor tryghed i et struktureret pakkeforløb.

5. En ­operation koster samfundet mindst 40 gange så ­meget som be­hand­ ling uden kniv.

6. Et prolaps­ pakkeforløb hos kiropraktor koster patienten omkring 2.550 kr. Operation er gratis.

Alt for mange prolapspatienter får ikke tilbudt behandling uden kirurgi. Dansk Kiropraktor Forening arbejder for at afskaffe den høje brugerbetaling på området og den manglende viden i systemet.

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

5

SPOT

Dansk Folkepartis Psykiatri- og Sundhedsordfører Liselott Blixt anerkender, at det nuværende tilskudssystem er uhensigtsmæssigt: ”Efter det kommende valg håber jeg, at vi sidder med lidt mere magt, og så skal vi se på vores prioriteringer i sundhedsvæsenet, for eksempel af tilskuddet til kiropraktorer og fysioterapeuter, der kan være med til at forebygge operationer og give et godt liv. Jeg vil helt sikkert arbejde videre med det.”

Foto: Anders Beier.

nemsnitligt tilskud bliver henvist til, eller om Det her er helt på 20% til ydelser man selv vil have en eller sikkert noget, vi hos kiropraktorer, anden behandling – men skal se på, når vi når kiropraktorerne gælder det den første kauvægerligt skal tegori, og er det et godt faktisk er ret dygtige begynde at arbejde pakkeforløb, så bør det til rygge, og i mange med prioriteringer i jo nærmest ikke koste tilfælde har en stør- sundhedsvæsenet. re specialviden om noget,” siger Liselott Blixt. rygge end f.eks. praktiserende læger, Tilskud skal fordeles rimeligt som det er gratis at gå hos,” siger Sundhedsordføreren erkender blankt, Anders Kühnau, der er formand for at der måske ikke sker store forRegionernes Lønnings – og Takstnævn, og som var forhandlingsleder, andringer det næste halve år, hvor da prolapspakken blev godkendt. landets politikere vil være optaget af Én af dem, der måske kan påvirke valgkamp. Men derefter er hun klar til tilskudssystemet, er Dansk Folkeat sætte fokus på, om de offentlige partis Psykiatri – og Sundhedsordfø- tilskud bliver rimeligt fordelt. rer Liselott Blixt. Og hun anerkender, ”Det her er helt sikkert noget, vi at det nuværende tilskudssystem er skal se på, når vi uvægerligt skal begynde at arbejde med prioriteringer uhensigtsmæssigt. i sundhedsvæsenet. Efter det kom”Når man tilbyder behandlinger mende valg håber jeg, at vi sidder til borgerne, så skal det gerne være med lidt mere magt, og så skal vi se lige for alle, og så bør tilskuddet på vores prioriteringer i sundhedsselvfølgelig følge med. Vi fokuserer væsenet, for eksempel af tilskuddet jo meget på at give konservativ til kiropraktorer og fysioterapeuter, behandling frem for operation, og der kan være med til at forebygge så er det da mærkeligt, at man kan operationer og give et godt liv. Jeg vil få en operation gratis, mens anden behandling koster penge. Jeg skelner helt sikkert arbejde videre med det,” understreger Liselott Blixt. mellem, om det er behandling, man

En anden vigtig faktor for den manglende udbredelse af de konservative behandlingstilbud som fx prolapspakken er, at hverken praktiserende læger eller speciallæger ved særlig meget om kiropraktorernes uddannelse eller deres kompetencer. ”Mange læger trænger måske til at se, at kiropraktoren er en god samarbejdspartner, særligt på området for dårlig ryg. Men med prolapspakken kan lægen klart se, hvad de kan forvente, og det er en stor fordel,” siger Lars Gehlert Johansen fra DSAM. Hans udmelding bliver bakket op af flere af de læger, KIROPRAKTOREN har talt med.

“Da Danske Regioner og Dansk Kiropraktor Forening for godt 1 år siden vedtog prolapsforløbet, ramte vi et hul i behandlingssystemet. Jeg glæder mig til, det bliver mere kendt blandt lægerne, at dette tilbud findes, og jeg er sikker på, at lægerne også vil glæde sig over, at de har den mulighed. Men den slags ting tager bare lang tid at implementere,” siger Lone Kousgaard Jørgensen, der er formand for Dansk Kiropraktor Forening.

Det koster prolapser Det er svært at opgøre udgifterne ved både kiropraktorbehandling og operation for diskusprolaps nøjagtigt. Prisen på en operation kan groft opgøres ved hjælp af DRG-taksten, der er en gennemsnitlig beregning af sygehusets udgifter til en operation.

Hos kiropraktoren vil den samlede pris for et prolapspakkeforløb variere alt efter hvor mange ekstra konsultationer, der er behov for ud over de fire faste i pakken.

En prolaps­ operation koster samfundet 40 gange så meget som et prolaps­ pakkeforløb hos kiropraktor

Prolapspakke 797 kr.

6

I dette eksempel er der taget udgangspunkt i fire ekstra konsultationer – dette er det bedste bud på en standardpakke, indtil flere har været igennem forløbet.

Operation for prolaps 32.400 kr.

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

Prolapspakke

Operation for prolaps

Egenbetaling

2.554

0

Offentligt tilskud

797

DRG-takst: 32.400

2 0 15

I 2011 forsøgte Gigtforeningen at estimere de resterende udgifter i rapporten ”Samfundsmæssige omkostninger ved rygsygdomme og rygsmerter i Danmark”.

Rapporten viser, at næsten 35% af danskerne har enten rygsygdom eller rygsmerter. Analyserer man alle de samfundsudgifter, der følger med rygsygdomme, bliver det i alt 9,8 milliarder: 3,36 mia. går til behandling, fx indlæggelser, medicin og konsultationer i primærsektoren, mens 6,5 mia. går til produktionstab som følge af fravær fra arbejdsmarkedet. Tager man rygsmerter med, når udgifterne op på 13 mia.

Ultralydsskannere med Ultra-høj Billedopløsning til Muskuloskeletal Billeddiagnostik  Enestående Billedkvalitet fra 18-2 MHz

 Ergonomisk Design  Intuitiv Brugerflade  Stort 19” Skærmbillede  bk3000 Focus 400 exp

BK Medical: Mileparken 34 o 2730 o Herlev o Denmark o T +45 4452 8100 o F +45 4452 8199 salgdk@bkmed.dk www.bkultrasound.com

AD0159-B



SPOT

” Med prolapspakken kan jeg selv gøre en forskel” Kiropraktorbehandling har sat turbo under Mikael Henriksens bedring efter en diskusprolaps i slutningen af 2014.

Af Line Emilie Fedders journalist

”Det var en lettelse at komme ind i et standardiseret forløb, hvor jeg fra starten fik at vide, hvad der skulle ske. Jeg gik rundt med så meget usikkerhed om min fremtid og havde haft så mange forskellige fagpersoner inde over mit forløb, så det var rigtig rart, at der var én, der tog hånd om mig og havde en plan.”

Det siger Mikael Henriksen, anlægsgartner og 39 år, om det forløb han oplevede, da han i 2014 fik sin anden diskusprolaps. Han gik til lægen, der henviste til fysioterapeut, og her gik han i en længere periode, mens smerterne kom og gik.

Foto: Lars Horn

8

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

Men i december 2014 eskalerede det, og Mikael Henriksen gik igen til lægen, der gav ham smertestillende.

Først efter tre besøg gik lægen med til at sende ham til Diskusambulatoriet i Aalborg – men heller ikke her kunne de gøre noget. Derfor tilbragte Mikael Henriksen julen 2014 liggende på maven uden at kunne røre sig. Selv at tage strømper på var uoverskueligt.

Kiropraktor gjorde forskellen Igennem en sundhedsforsikring hos hans arbejdsgiver fik han dog mulighed for at komme til kiropraktor, hvor han hørte om prolapspakken. Den startede han i 7/1 2015, og siden da er det gået stærkt. På de fire uger fra starten på Mikael Henriksens ki-

ropraktorforløb til KIROPRAKTOREN taler med ham, er hans smerter gået fra 10 til tre på en skala fra 1-10. Og han er især glad for selv at kunne gøre en forskel i stedet for bare at sidde afventende og spise smertestillende. ”Jeg følte ikke, at jeg blev taget rigtigt seriøst af min egen læge og hospitalet, og jeg havde lige så meget brug for tryghed og forståelse som for smertestillende medicin.

Man er helt afhængig af at få hjælp af nogen, der ved hvad de laver, og her er en kiropraktor virkelig anbefalelsesværdig. På grund af prolapspakken er processen med at blive smertefri gået to måneder hurtigere end forløbet med min første diskusprolaps.”

Foto: Claus Boesen

”Smerterne skulle bare væk!”

Lægernes råd om ’lige at overveje operationen’ trængte slet ikke igennem hos Simon Munk, da han blev indlagt med en stor diskusprolaps.

Af Line Emilie Fedders journalist

I sensommeren 2011 begyndte Simon Munk at have ondt i venstre balle og på bagsiden af benet.

Efter en tid gik han til lægen. Herfra gik turen til fysioterapeut, derefter tilbage til lægen og så til en reumatolog. Først i fjerde forsøg – hos en osteopat – fik Simon Munk lavet en neurologisk standardundersøgelse, og ’diskusprolaps’ blev for første gang nævnt. Nogenlunde samtidig tog smerterne dog så meget til, at Simon Munk røg på skadestuen på Glostrup Hospital. Det besøg endte med en uge på Reumatologisk Afdeling, hvor menuen stod på stærk smertestil-

lende og en MR-scanning, der afslørede en stor diskusprolaps i lænden.

Lægerne fortalte, at den på grund af placeringen og størrelsen ville være ’god’ at operere. ”Jeg havde så kraftige smerter, at jeg nærmest var villig til hvad som helst. Jeg tænkte, at ’selvfølgelig skal jeg opereres, hvorfor bliver de ved at sige, at jeg skal tænke over det?’

Smerterne skulle bare væk!”

Kendte ikke til alternativer Operationen fik Simon Munk midt i november, og efter en uge i smertehelvede på Glostrup Hospital blev han sendt hjem uden smerter. Da medicinens virkning var fortaget, viste det sig dog, at der var noget, personalet havde glemt at fortælle:

Smerterne vendte tilbage i samme omfang som før operationen. ”En sygeplejerske kunne i telefonen fortælle, at det var helt normalt, og at der kunne gå flere måneder, før smerterne fortog sig permanent. Det var jeg lidt træt af, at ingen havde sagt,” fortæller Simon Munk, der heldigvis blev smertefri efter en måned og fik en god genoptræning gennem kommunen.

Simon Munk hørte aldrig om prolapspakken eller andre behandlingstyper. ”Jeg talte ikke med lægerne på sygehuset om konkrete alternativer, og de fortalte, at de fleste kommer sig godt efter en operation. Jeg vidste ikke, at det også gjaldt for behandling hos fx kiropraktor.”

K I R O P R A K T O R E N

/

“Jeg oplever desværre ofte prolapspatienter, der ligesom dem KIROPRAKTOREN har talt med, går i meget lang tid, inden de kommer i gang med den rette behandling. Jeg kan ikke udtale mig konkret, men jeg ved fra min egen praksis, at det ikke er usædvanligt, at patienter slet ikke får at vide, at kiropraktorbehandling er en mulighed. Det kan skyldes mange ting.

Ofte handler det om, at lægerne i realiteten ikke ved, hvad det er en kiropraktor laver, og at der ligger en lang videregående uddannelse bag vores kompetencer.”

Lone Kousgaard Jørgensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening.

Indehaver af klinik i Sønderborg.

Foto: Anders Beier

M A R T S

2 0 15

9

AKTUELT

Speciallægerne har fået en ny »kollega«:

En hospitalskiropraktor med en 5-årig videreuddannelse Projektet, som startede i 2008 med et internat og en fondsbevilling, har nu leveret Danmarks første specialkiropraktor.

Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

12. december 2014 fik Mikkel Konner den sidste underskrift, som gjorde ham til Danmark’s første specialkiropraktor. Underskriften bevidnede, at han har gennemført 4 års videreuddannelse på biomekanisk relevante hospitalsafdelinger.

– Da jeg startede, var jeg overbevist om, at jeg skulle ind og slås for min faglighed og eksistensberettigelse. Men jeg må sige, at jeg stort set kun har mødt en konstruktiv tilgang i hele forløbet, fortæller han.

Hvad har Mikkel Konner lært i specialuddannelsen?

Uddannelsen fokuserer på 7 o ­ verordnede kompetencer: Kommunikation, Ledelse, ­Samarbejde, Administrator, Akademiker, ­Forebyggelse og Sundhedsfaglig ekspert.

De første 6 kompetencer giver primært redskaber til at forstå, hvordan sundhedssektoren fungerer på et overordnet niveau og dermed redskaber til at agere på specialistniveau i samme.

Hvad angår de sundhedsfaglige ekspertkompetencer, har jeg fået udvidet mine kompetencer i krydsfeltet mellem de forskellige specialer, der håndterer muskuloskeletale smertetilstande.

Bl.a. har jeg tilegnet mig mere viden om og erfaring med inflammatoriske led- og bindevævssygdomme, men også med den kirurgiske tilgang til muskuloskeletale smerteproblematikker og en lang række mere sjældne tilstande. Konkret har jeg erhvervet nye i kiropraktorperspektiv utraditionelle kompetencer som fx blodprøverekvisition, ordination og blokadebehandling.”

10

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

– Som kiropraktor får man hurtig anerkendelse for de kompetencer, man har med sig, specielt hos ortopædkirurgerne. Den ligeværdige interaktion med forskellig tilgang til patienterne er virkelig sjov, og vores specialer har rigtigt meget at lære af hinanden.

Det organisatoriske o ­ verraskede Mikkel Konner startede sit forløb på Vejle Sygehus’ ortopædkirurgiske afdeling, hvor han var 1 år med fokus på ikke kun ortopædkirurgien, men også idrætsmedicin. Han kom fra en ansættelse på Rygcenter Syddanmark. Derfor behøvede han ikke den ellers obligatoriske 1-årige introduktion til hospitalskiropraktik.

Efter ortopædkirurgisk afdeling var han 1½ år på Rygcenter Syddanmark med primær funktion i rygspecialet kombineret med en ugentlig dag i Idrætsmedicinsk ambulatorium. Det følgende år blev aftjent med en delt stilling i rygcentret og Inflammatorisk Reumatologisk afdeling på Vejle Sygehus. Sidste år var han ansat fuld tid i rygcentret, men fokuserede på de

mere akademiske og såkaldte generelle kompetencer. Han udarbejdede forskningsprotokol, tilegnede sig kompetencer inden for kommunikation og samarbejde og udviklede sine teoretiske og praktiske kompetencer inden for klinisk biokemi og farmakologi.

Til hans store overraskelse var organisations- og ledelsesteorien ret spændende: – Men det mest spændende har været at være en del af selve udviklingen, siger han og hentyder til, at han var »første mand på månen«.

Tværfaglig udviklingsgruppe Specialuddannelsen havde været en vision hos især ledende kiropraktor Søren O’Neill i mange år inden 2008, hvor han og kollegaen Susanne Vestergaard Vesterager på vegne af Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik modtog penge fra Kiropraktorfonden til udarbejdelse af en målbeskrivelse. De samlede en række læger og kiropraktorer fra hospitals- og uddannelsesmiljøet til et internat, hvor der også deltog repræsentanter fra Nordisk Institut for

Mikkel Konners top 3 over fordele ved at arbejde på hospital

1

Når ­noget bliver ­diagnostisk spændende, følger vi det mere til dørs.

Specialuddannelsen udgår fra regionshospitalet Sygehus Lillebælt og har basis i Rygcenter Syddanmark. Her ses Vejle Sygehus – den ene af Sygehus Lillebælts fem matrikler. Foto: Charlotte Dahl.

Specialuddannelsen har bl.a. til formål at give en udvidet forståelse af, hvordan sundhedsvæsenet fungerer på et overordnet niveau for at kvalificere kiropraktoren til at agere på specialistniveau i samme, forklarer specialkiropraktor Mikkel Konner, der ses her med fysioterapeut Anette Nørmølle på Rygcenter Syddanmark, hvor Mikkel Konner er ansat i dag.

Kiropraktik og Klinisk Biomekanik og Dansk Kiropraktor Forening.

Efter et par års lobbyarbejde var de første aftaler klar, og Mikkel Konner blev ansat i den første uddannelsesstilling. Men det var ikke et færdigt skib, han sejlede ud i: – Alt det praktiske i uddannelsen har vi skulle ’opfinde’. En noget uoverskuelig opgave, men meget hurtigt mødte vi stor velvilje fra specielt ortopæderne i Vejle og lægernes videreuddannelse i Region Syddanmark og jeg fik fx skabt mulighed for at del-

tage i en stor del af speciallægernes fagspecifikke kurser og forskningstræning, fortæller han.

Mikkel Konners forløb har vist, at en specialuddannelse for hospitalskiropraktorer ikke kun er fagligt gangbar, men også rammer et behov. Der er efterspørgsel efter en figur, som integrerer biomekanikken i de eksisterende specialer i sekundærsektoren.

Hvad nu?

2

3

Jeg er glad for det Rig mudirekte samarbejde lighed for på tværs af specialer. forskning og Alle relevante specialer faglig udvikog serviceafdelinger er ling. lige ved hånden eller nemme at komme i forbindelse med.

Er karriere i sekundærsektoren måske noget for dig? Kontakt Mikkel Konner, hvis du har spørgsmål: 61681792 eller konnersan@hotmail.com

der også ligger i uddannelsen. Og så glæder jeg mig til at bruge mine nyerhvervede kompetencer, fx begrænset ordinationsret osv., slutter Mikkel Konner, som ser en kraftigt stigende efterspørgsel efter hospitalskiropraktorer med bl.a. nye stillinger i andre regioner end Syddanmark, som har haft hospitalskiropraktorer i mange år: – Dørene i sekundærsektoren åbner sig for alvor nu. Flere og flere specialer viser interesse for vores rolle og kompetencer. Det er i sekundærsektoren, at højt specialiseret udredning, behandling og faglig udvikling foregår, og det er nødvendigt, at kiropraktorerne er med.

Mikkel Konner har fortsat sin ansættelse i rygcenteret i Middelfart, men står lidt ved en skillevej, som han udtrykker det: – Jeg har jo ikke kæmpet for en uddannelse, der skal kvalificere mig og mine fremtidige specialkiropraktorkollegaer til at varetage samme Specialuddannelsen for hospitalskiropraktorer jobfunktion som tidligere. Om min • 5 års videreuddannelse bygget op efter lægernes specialuddannelse fremtid ligger i rygcenteret er noget, • Forløb på bl.a. reumatologiske og ortopædiske hospitalsafdelinger som min arbejdsgiver og jeg skal tale • Deltagelse i uddannelseskurser og forskningstræning • To andre i gang. René Fejer bliver færdig i 2016 og er pt. dels ansat i om, fortæller han.

Reumatologisk Ambulatorium på Vejle Sygehus, dels Rygcenter Syddan– Mine fagspecifikke kompetencer mark. Susanne Vestergaard Vejsager er i gang med hoveduddannelsens første år og ansat på Ortopædkirurgisk afdeling, Vejle Sygehus. ligger i det ryg- og idrætsmedicinske område. Men jeg håber da også, at jeg www.DanskKiropraktorForening.dk/specialuddannelse kan videreudvikle mig i retning af det forskningsmæssige og administrative,

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

11

NYT OM VIDEN

1/3

Uspecifikke rygsmerter kan være jobtrussel

Så mange med uspecifikke rygsmerter er i risiko for at miste job, viser undersøgelsen fra Regionshospitalet Silkeborg.

En nyligt offentliggjort undersøgelse fra CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling og Aarhus Universitet afslører, at næsten en tredjedel af alle patienter med uspecifikke rygsmerter kan få store problemer med at holde på et job.

Det er især sygemeldte med mange og uspecifikke symptomer udover rygsmerter, der er i fare for at miste arbejdet. Det viser en undersøgelse fra Regionshospital Silke-

borgs RegionsRygcenter, som er blevet offentliggjort i The Spine Journal.

– En ud af tre rygpatienter angav at have flere forskellige fysiske symptomer udover smerter i ryggen. Dette er en belast-

ning udover rygsmerterne, og patienterne ender derfor ofte med lange perioder sygefravær pga. de ’uspecifikke rygsmerter’, fortæller artiklens hovedforfatter og forsker Anne-Mette Momsen, CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland til www.regionmidtjylland.dk Anne-Mette Momsen påpeger et behov for at udvikle fælles retningslinjer for denne gruppe patienter, men der mangler veldokumenterede indsatser til patienterne. AnneMette Momsen opfordrer flere til at følge RegionsRygcenter i Silkeborgs forbillede og udarbejde nye og mere veldokumenterede indsatser for rygpatienter.

Find artiklen: www.sciencedirect.com/science/journal/15299430/14/12

Danmark det land med flest på morfin i Europa Stærke rygsmerter behandles i Danmark blandt andet med morfinpræparater. Den stærke medicin lindrer i starten, men skaber hurtigt afhængighed. Patienter, der tager morfin for rygsmerter i bare en uge, har også større risiko for at forblive sygemeldte, end dem der ikke har fået morfin.

En ny undersøgelse i det ansete British Medical Journal viser, at Danmark er det land i Europa, hvor flest borgere gives morfinpræparater. Men hvor virkningen i forhold til kortsigtet smertelindring er velunderbygget, ved man, at behandlingen sjældent virker på længere sigt på fx rygsmerter.

I Nordamerika er forbruget af morfinpræparater til patienter, der ikke lider af cancer, steget næsten 700% de sidste 25 år.

Hvordan udviklingen har været i Danmark, og hvor mange rygpatienter, der får morfin er ukendt.

12

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

– Det ser desværre ud til, at morfinen har en negativ indvirkning på funktionsevnen, også på den lidt længere bane. Undersøgelsen viser nemlig, at får du morfin i bare en uge, er din chance for at være tilbage på arbejdet igen inden for et år lavere end hos de patienter, der ikke har fået ordineret morfin, siger seniorforsker ved NIKKB, Jan Hartvigsen og fortsætter: – Praktiserende læger i Danmark diagnosekoder ikke muskuloskeletale sympto-

mer systematisk – så vi ved ikke præcist, hvor mange rygpatienter, der får morfin for rygsmerter, men vi ved, at en del bliver udskrevet for rygsmerter.

– Denne undersøgelse og en række andre undersøgelser viser, at farmakologisk behandling af rygsmerter er i krise. Enten virker det ikke, eller også har det så mange bivirkninger, at det er uacceptabelt for patienterne. Det er på tide, at vi får lavet nogle nye anbefalinger for behandling af rygsmerter på nationalt niveau, siger Jan Hartvigsen.

Enten virker det ikke, eller også har det så mange bivirkninger, at det er uacceptabealt for patienterne

NEMT, HURTIGT & UDEN SKJULTE OMKOSTNINGER

A

FAST PRIS PÅ 250 KR. PR. SAG

ELLER

25% AF DET VI INDDRIVER – INGEN LØSNING, INGEN REGNING

B

INKASSO MED FOKUS PÅ DIG OG DIN FORRETNING Vi ved godt, at de fleste kiropraktorer typisk hverken har mange eller store tilgodehavender, men derfor kan de jo godt irritere. Vi går ind i dine inkassosager vel vidende, at selvom det ikke er store beløb, er det alligevel dine penge og dine rettigheder, vi skal holde i hævd.

SIMPELT OG ENKELT Kiropraktorinkasso.dk er den enkleste måde at sende en sag til inkasso på. Der er INGEN grund til at lade sagerne ligge i skuffen og samle støv – du kan oprette dem helt uden risiko! Det er simpelt og enkelt.

START DIN SAG PÅ WWW.KIROPRAKTORINKASSO.DK KIROPRAKTORINKASSO · Lautruphøj 5 · DK-2750 Ballerup · Tlf +45 30 30 64 64 · www.kiropraktorinkasso.dk

AKTUELT

Flere kvinder vælger at blive kiropraktorer Den danske kiropraktor er i stigende grad kvinde og indehaver af sin egen, relativt store og ­moderne klinik, er mellem 41 og 50 år gammel og arbejder mere end 37 timer om ugen – sådan kan nogle af tallene i KiroFAKTA 2014 udlægges.

Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

Procentvist stiger antallet af kvinder i kiropraktorfaget mod et lille fald i antallet af mænd. I 2014 er 57 % af alle kiropraktorer kvinder mod 43 % mænd, en forskel på henholdsvis + 3 % og – 3 % i forhold til 2010, og kiropraktorer er flittige: 40 % af alle klinikejere arbejder mere end 37 timer om ugen, men selv om en stigende del af arbejdstiden bliver brugt til administration og kommuni-

kation, har det øgede tidsforbrug ikke haft indvirkning på konsultationstiden for den enkelte patient.

Arbejdsløshed kendes i øvrigt stort set ikke i branchen.

Større og mere moderne ­klinikker Der er en tendens hen imod store deleklinikker på mellem 100 m2 og 199 m2, fx i et sundhedshus

”2014 er 57 % af alle kiro­­praktorer kvinder mod 43 % mænd, en forskel på henholdsvis + 3 % og – 3 % og 42 – 19 i antal i forhold til 2010” 14

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

(inkl. fælles parkering, personale, reception, behandlingslokaler og træningslokaler), hvor en kiropraktor har enkelte rum til sig selv, men ellers deler faciliteter med andre i sundhedsbranchen.

Undersøgelsen registrerer en pæn stigning i klinikkernes anvendelse af instruktion af klienterne i øvelser, de selv kan lave, hvilket måske kan hænge sammen med, at antallet af klinikker, der tilbyder træningsfaciliteter på klinikadressen, stiger.

Digitalisering vinder frem Vi lever i en digital tidsalder, og det kan man se på kiropraktorernes måde at producere konventionelle røntgenbilleder på. Digital røntgen bruges af 90 % af alle kiropraktorer, mens brugen af analog røntgen er faldet drastisk, fra 25 % til 5 % fra 2010.

Undersøgelsen viser også, at mange af de kiropraktorer, der udfaser analoge systemer, ikke erstatter dem med andre systemer.

NIKKB’s efteruddannelse er attraktiv Kiropraktorernes behandlingsformer ændrer sig hele tiden, og efteruddannelse må ikke undervurderes. Her står NIKKB’s efteruddannelseskurser stærkt. NIKKB’s efteruddannelseskurser tiltrækker 71 % kiropraktorerne, men konferencedeltagelse er også en populær form for efteruddannelse: 37 % af alle besvarelser indikerede, at man brugte konferencer som efteruddannelse.

Kiropraktorerne bruger i 2014 typisk mellem 1 og 30 timer om året på at efteruddanne sig.

Find KiroFakta på: www.nikkb.dk/images/Kirofakta/ KiroFAKTA_2014.pdf

Det ved danskerne om kiropraktik Dansk Kiropraktor Forening har undersøgt befolkningens kendskab til kiropraktik. Resultaterne er interessante og tanke­vækkende – og kan hjælpe med at forstå, hvordan vi kan skabe mere viden

17% 41% 39%

mener, at de har et stort ­eller meget stort kendskab mener, de har et nogenlunde kendskab mener, de har et lille eller meget lille kendskab

37%

●

Deltagerne har nævnt det første ord, der falder dem ind, når de tænker på kiro­ praktorer. De ord, der er størst, er dem, der er nævnt flest gange.

Sp.: Hvilket uddannelsesniveau vil du mene, at følgende professioner har?

Hvordan er kendskabet til kiropraktik?

forbinder kiropraktorer med noget positivt. Ligeså mange er neutrale, mens 20 % forbinder kiropraktorer med noget negativt.

●

Befolkningen har et godt billede af de enkelte professioners uddan­ nelsesniveau – undtagen kiropraktorernes. Kun 20% af de adspurgte ved, at kiropraktorer har en lang videregående uddannelse. Halvdelen tror, at kiropraktorer har en mellemlang uddannelse ligesom fysioterapeuternes, og hele 22% tror, at kiropraktorer har en kort, 1-2-årig uddannelse. Mere end 70% tror altså, at kiropraktorer har en kortere uddannelse, end de har.

K I R O P R A K T O R E N

Rapporten er udarbejdet af Epinion og PrimeTime Kommunikation på baggrund af 1.008 gennemførte interviews i januar 2015 med re­ præsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Rapportens kon­ klusioner kan dermed generaliseres til den voksne danske befolkning.

/

M A R T S

2 0 15

15

[PH.D.

OM SKOLEBØRNS RYG- OG NAKKESMERTER

]

Overblikket D E

V I G T I G S T E

P U N K T E R

Børn og unge har også ondt i ryg og nakke Er der egentligt en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og rygsmerter? Kan kliniske tests overhovedet afsløre nuværende eller fremtidige rygsmerter? Svarene på disse spørgsmål er at finde i Ellen Årtuns nyligt afsluttede ph.d.-projekt, som rykker ved det, vi troede, vi vidste om nakke- og rygsmerter hos børn og unge.

Af Ellen Årtun, kiropraktor, ph.d., forskningskoordinator på Oslo Universitetssykehus Fotos Jørgen Diswal, Region Syddanmark.

16

Projektet blev til i et samarbejde med projektet "Space - rum til fysisk aktivitet" fra Center for Interven­ tionsforskning ved Institut for Idræt og Biomekanik. ”Space”, der har været beskrevet i KIROPRAKTOREN, ­undersøger, om børns fysiske aktivitet kan øges ved at ændre fysiske rammer i skolegård og nærmiljø.

I forbindelse med "Space"-studiet blev indsamlet data om fysisk aktivitet, som blev målt med et accelerometer, skolebørn havde rundt om hofterne i en uge. Den fysiske form blev testet, og i løbet af skoletiden besvarede børnene et omfattende spørgeskema om blandt andet idrætsaktiviteter, socialt liv og psykisk helbred. Vi fik adgang til de data, "Space" samlede ind, og samtidigt tilføjede vi spørgsmål om nakke- og rygsmerter i spørgeskemaet. I tillæg undersøgte vi ryggen på de 1300 børn, som var med i "Space".

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

Ph.d.-projektet viser, hvor vigtigt det er for kiropraktorerne at være en del af et bredt og stærkt institut med overlappende forskningsinteresser og er et godt eksempel på hvordan data, som er samlet ind i folkesundhedshenseende, også kan benyttes i rygforskningssammenhæng.

Rygsmerter hos børn og unge Vi vidste godt, at børn og unge har ondt i ryggen. Vi vidste også, at hyppigheden af rygsmerter stiger meget kraftigt i løbet af teenageårene og i 18-årsalderen er næsten oppe på det niveau, vi ser hos de voksne.

Når tallene er så høje, er der god grund til at spørge, hvor alvorlige disse smerter egentlig er. Meget tyder på, at konsekvenserne af børns smerter er af samme karakter, som vi ser hos de voksne: Børn og unge spiser smer-

• Ni ud af ti børn • Hos halvdelen i alderen 11af disse er 15 år har haft smerterne ondt i nakke svage og eller ryg sjældne

testillende medicin, de bevæger sig mindre, er hjemme fra skole og har et ikke uvæsentligt forbrug af sundhedsydelser som følge af deres rygsmerter. Men for at forstå smerterne bedre, er det nødvendigt at beskrive dem med andre smertekarakteristika end disse ”ydre konsekvenser”. Vi er nødt til at vide, hvor mange har ondt? Hvor ofte, og hvor stærke er smerterne? Hvordan udvikler de sig over tid? Dét var vores formål med projektet.

• 14-20% af dem har hyppige og intense smerter

• Smerterne bliver stadigt mere tilbagevendende, stærkere og spredes til flere områder af ryggen fra 11-13 års alderen og frem til 13-15 års alderen

afskrabninger og vabler kan opfattes som smerte hos børn i modsætning til hos de fleste voksne. Det betyder, at man skal være yderst forsigtig med at sammenligne disse tal direkte med samme tal for voksne.

Forebyggelsesfokus skal være på børn og unge

Der er en væsentlig sammenhæng mellem de smerter, teenagere oplever i ryggen, og de smerter man oplever senere i livet – ikke bare rygsmerter, men også generaÉn af fem har hyppige og stærke smerter liserede muskel- og skeletsmerter. Der er også en sam1300 børn besvarede spørgsmål om nakke- og rygsmermenhæng mellem nuværende rygsmerter ter, første gang da de var 11-13 år gamle, og igen to år og en tidligere rygepisode. Det betyder, at senere, da de var 13-15 år. Resultatet viste, at næsten forebyggelse er vigtigt, og at hvis vi skal ni ud af ti børn havde haft ondt i nakke eller ryg i 11-13 tage forebyggelse alvorligt, så er det børnene og de unge, vi skal have fokus på. For års-alderen. at kunne forebygge må man først forstå, Smerterne var hovedsageligt svage. De havde kun hvorfor man får ondt. Tvilværet til stede en eller to gange og havde lingstudier viser, at ca. 70% tendens til at forsvinde igen. Disse smerter har derfor ikke nødvendigvis nogen af smerterne kan forklares ”En gruppe på 14% større indvirkning på børnenes liv. genetisk. Det betyder ikke, En gruppe på 14% svarede imidlertid, at svarede imidlertid, at at man er ’programmeret’ de ofte havde ondt, de ofte havde ondt, og at de havde haft til at få ondt. Generne og at de havde haft stærke smerter. To år senere var denne interagerer med miljøfakstærke smerter. To torer, som øger risikoen for gruppe steget til 20%. Studiet viste en at udvikle rygsmerter, og klar sammenhæng mellem, hvor ofte ryg- år senere var denne gruppe steget til 20%.” skal man kunne sætte gang Ellen Årtun smerterne var til stede, og hvor stærke • Cand.manu. fra Syddansk smerterne var, se tabel 1. i målrettede initiativer for Universitet 2002.

Vi fandt også ud af, at smerterne begyndte stille og at forebygge, så er det de modificerbare • Ph.d. ved Institut for Idræt roligt, men udviklede sig mellem 11-13 års-alderen frem risikofaktorer, vi er interesserede i. Det og Biomekanisk, Syddansk til 13-15 års-alderen, hvor de blev gradvist stærkere og er samtidigt ikke utænkeligt, at en sådan Universitet 2014. stadigt mere tilbagevendende. Og uanset hvor i ryggen modificerbar risikofaktor kan være fysisk • Arbejder som forskningskoordinator på Oslo Universitetsde havde ondt i 11-13 års-alderen, så havde de højst aktivitet – eller mangel på samme. Der er sykehus. Fortsætter i en toårig sandsynlig ondt flere eller andre steder i ryggen to år ingen tvivl om, at fysisk aktivitet styrker post.doc.-stilling i Toronto, senere. muskler, led og skelet og derudover foreCanada, foråret 2015. bygger en lang række livsstilssygdomme Det er vigtigt at påpege her, at børn i denne alder har • Leder af Norsk forening for ryggforskning. som diabetes og hjerte-karsygdomme. Så en tendens til at rapportere ”alt” som smerter, dvs. hud-

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

17

[PH.D.

OM SKOLEBØRNS RYG- OG NAKKESMERTER

• De mindst aktive børn har ikke mere ondt end de aktive børn

• De 10% mest fysisk aktive børn er i en forhøjet risiko for at udvikle rygsmerter

]

• En klinisk undersøgelse af ryggen kan ikke alene afdække nuværende eller fremtidige smerter

forebygger det ikke også rygsmerter? Det virker indlysende, og vi hører det hele tiden: Børn har ondt i ryggen, fordi de sidder for meget foran en skærm. Men hvad siger litteraturen? Den er faktisk slet ikke så overbevisende.

Først og fremmest er der meget lidt litteratur på dette område, og resultaterne i de få studier, der findes, peger i alle retninger. Vi kan derfor ikke drage nogen sikre konklusioner om, hvorvidt fysisk aktivitet/inaktivitet forebygger ”Vi kan for eksempel ikke eller øger risikoen for ondt i ryggen. udelukke, at variation De modstridende fund kan muligvis eller kvaliteten af fysisk forklares ved de metoder, som er aktivitet har betydning anvendt i studierne. Fx har de fleste for rygsmerter. Fysisk studier benyttet selvrapporteret fyaktivitet handler også om sisk aktivitet, men så har det vist sig, at have det godt med sig at der er et misforhold mellem, hvor selv og forstå sig selv som aktive børn siger, at de er, og hvor aken størrelse i rummet.” tive man objektivt måler, at de er. De mindst aktive børn har en tendens til at overrapportere deres aktivitetsniveau, og derfor må vi være lidt kritiske overfor disse studier. Disse forhold var grunden til, at vi ville undersøge hvilken sammenhæng, der er mellem objektivt målt fysisk aktivitet og rygsmerter hos børn og unge i alderen 11-15 år.

Generelt ingen sammenhæng mellem objektivt målt fysisk aktivitet og rygsmerter I store træk fandt vi ingen sammenhæng mellem objektivt målt fysisk aktivitet og rygsmerter hos børn og unge.

Vi kan altså ikke sige, at de børn, som sidder mest foran deres computer, TV, eller af en anden grund lever et stillesiddende liv, har mere ondt eller får mere ondt i ryggen, end de børn, der bevæger sig meget.

Det, vi derimod fandt, var, at en gruppe på 10%, som var meget fysisk aktive i 11-13 års alderen, var i en forhøjet risiko for at udvikle rygsmerter to år senere.

18

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

På mange måder er disse fund et politisk ukorrekt forskningsresultat, men man må huske på, at til trods for, at accelerometer-data er meget avancerede, så fanger de ikke alle aspekter ved det sammensatte fænomen, som fysisk aktivitet er. Vi kan for eksempel ikke udelukke, at variation eller kvaliteten af fysisk aktivitet har betydning for rygsmerter. Fysisk aktivitet handler også om at have det godt med sig selv og forstå sig selv som en størrelse i rummet. Leg og fri udfoldelse kan også virke styrkende på børns forståelse af, hvem de er i samspillet med andre mennesker, hvilket styrker børnenes psyke. Det betyder, at de sociale aspekter ved fysisk aktivitet, i teorien, kan virke modulerende på børns smerter.

Verdens Sundhedsorganisationen WHO anbefaler, at børn og unge bevæger sig mindst 60 minutter hver dag i moderat til høj intensitet. Det er meget vigtigt at understrege, at vores fund ikke ændrer på disse anbefalinger.

Det er meget vigtigt både for ryggen og det almene helbred, at børnene bevæger sig, også selvom de har ondt.

Derfor opfordrer vi fortsat børn og unge til at leve et aktivt liv med både idræt og fri leg!

De samme metoder til diagnostik og screening?

I klinikkerne og på skolerne undersøger kiropraktorer, læger, fysioterapeuter og sundhedsplejersker børns rygge.

Når børnene har ondt, bliver de kliniske tests brugt som et diagnostisk værktøj, og hvis børnene ikke har ondt, bruges de samme tests som et screeningsværktøj. Dette bygger på en meget biomedicinsk opfattelse af rygproblemer, hvilket ikke passer så godt med, at vi ved, at rygsmerter bedst forstås i et biologisk-psykologisk-socialt perspektiv. Men hvorom alting er, så er det nyttigt for klinikeren at kende den diagnostiske og prædiktive værdi af almindelige kliniske tests. Med andre ord – vi er nødt til at vide, om disse tests fanger dem, der har ondt i ryggen, og om de kan forudsige hvem, der udvikler ondt i ryggen?

10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0

10

FPS-R (0-10)

FPS-R (0-10)

Tabel 1. Sammenhængen mellem hyppighed og smerteintensitet af nakke-, Tabel 1. og Sammenhængen mellem hyppighed smerteintensitet af børn i alderen 11-15 år. brystryglændesmerter hosog1300 danske nakke-, brystryg- og lændesmerter hos 1300 danske børn i alderen 11-15 år 9 8 7

n NP mean n MBP mean n LBP mean

NP mean MBP mean LBP mean

6 5 4 3 2 1 0

1-2 x

1-2x

En gang imellem

Ofte

1-2 x

En gang i mellem 11-13 år

Ofte

1-2x

11-13 år MBP = brystrygsmerter; NP = nakkesmerter FPS-R = Faces Pain Scale – Revise; LBP = lændesmerter;

En gang imellem

En gang i mellem 13-15 år

Ofte

Ofte

13-15 år

FPS-­‐R= Faces Pain Scale – Revised; LBP= lændesmerter; MBP= brystrygsmerter; NP= nakkesmerter.

Klinisk call to action Rygsmerter hos 11-15 årige børn og unge er almindelige og går ofte over af sig selv, men hos nogle bliver smerterne gradvist værre.

Fokus i klinik bør være på de 14-20%, som siger, de har ofte og stærke smerter i ryggen.

Vi kan ikke sige, at børn har ondt i ryggen, fordi de er inaktive, men alligevel ved vi, at det er vigtigt at børn er i bevægelse, når de har ondt.

Fremtidens fokus vil måske være på variation og kvalitet på den fysiske aktivitet, som børn laver. Børn skal opfordres til at være fysisk aktive!

Man kan ikke vurdere børns rygge ved hjælp af en klinisk undersøgelse alene. De fund man gør i klinik, skal altid ses og forstås sammen med en grundig sygehistorie for at forstå børns rygsundhed.

Kliniske tests kan ikke anvendes alene

Konklusion

Vores kliniske undersøgelse inkluderede kliniske tests for scoliose, hypermobilitet, generel mobilitet, bevægepalpation med og uden smerterespons og smerter i yderstilling af nakke og ryg.

Resultaterne viste, at vi ikke kan sige, at de skæve og stive rygge er mere tilbøjelige til at give smerter end de lige og bevægelige rygge. Ingen tests kunne identificere nuværende eller forudsige fremtidige rygsmerter.

Det betyder, at de kliniske tests ikke kan anvendes alene til at afdække hvem, der har eller får ondt i ryggen.

Klinikeren bliver således nødt til at lægge fund fra den kliniske undersøgelse sammen med patientens sygehistorie for at vurdere ryggens helbred. Det er vigtigt at fremhæve, at kiropraktorer ikke skal stoppe med at lave disse tests, eftersom de kan bruges til andre formål end diagnostiske, fx til monitorering. Derimod skal disse tests ikke anvendes som screeningsværktøjer, fordi det kan skabe både falsk tryghed såvel som angst hos børnene.

Hos børn og unge i alderen 11-15 år: 1. Nakke- og rygsmerter er meget almindelige, men en mindre gruppe har både hyppige og intense smerter, og man ser en gradvis progression af smerter over tid.

2. Der er generelt ingen sammenhæng mellem fysisk aktivitet og rygsmerter. En gruppe, som var meget fysisk aktiv, var dog i en forhøjet risiko.

3. En almindelig klinisk rygundersøgelse alene kan ikke identificere nuværende eller fremtidige rygsmerter.

Ph.d.-afhandlingens titel: Physical activity, clinical ­examination, and the young spine: A two-year prospective cohort study with 1,300 Danish adolescents aged 11-13

Vejledere og finansiering Lise Hestbæk var hovedvejleder. Jan Hartvigsen og Niels Wedderkopp medvejledere.

Ph.d.-projektet blev finansieret af Danish Chiropractic Research Stipend, Syddansk Universitet og Norsk kiropraktorforening. Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik stillede kontorplads til rådighed til visse dele af forløbet.

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

19

AKTUELT

Går det OK med OK? Overenskomsten fra 2014 har et år på bagen.

Hvad er status på implementeringen?

Af Annette Bonne, Bjarke Kirkemann og Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

Kapacitet uden for overenskomsten skal inddrages

ØKONOMI Rammen overholdt Overenskomsten fastlægger en økonomisk ramme for de offentlige tilskud til kiropraktik, som regionerne udbetaler. Rammen tog denne gang højde for forventede merudgifter ved indførelse af prolapsforløbspakken og præcisering af reglerne om kronikertilskuddet (speciale 64). Der blev også tillagt et vækstråderum på 1,25% til dækning af evt. patienttilvækst.

I 2014 udgjorde regionernes udgifter til kiropraktik 114 mio. kr., og der blev behandlet 345.611 patienter under overenskomsten. Udgifterne er væsentligt lavere end forudsat, selvom antallet af patienter er steget med knapt 7.000 fra 2013 til 2014. Det skyldes bl.a., at der er inkluderet færre i prolapsforløbet end ventet, og at ændringer i brugen af kronikertilskuddet heller ikke er slået helt igennem.

Stadigt uens brug af speciale 64 For at sikre mere ensartet brug af kronikertilskuddet (speciale 64) præciserer overenskomsten, hvilke patienter der kan omfattes. Der er tale om den tungeste del af patienterne, dog således at højst 10-15% af klinikkens patienter kan omfattes. Patienter

20

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

REGLER OG PROCEDURER

2 0 15

med akut nerverodspåvirkning i columna, som kan omfattes af prolapsforløbspakken, samt patienter med akut nerverodspåvirkning i nakken hører altid under speciale 64. Patienterne skal endvideere være indstillede på at yde en væsentlig egenindsats.

Tallene fra 2014 viser, at der stadigt er klinikker, der slet ikke bruger ordningen, selvom det må formodes, at der i alle klinikker er patienter berettiget til at blive omfattet af speciale 64. Der ses også et temmeligt uensartet mønster i brugen. Klinikkerne skal derfor fortsat være opmærksomme på at bruge ordningen korrekt.

Enklere og billigere undersøgelse Næste omkostnings- og indtjeningsundersøgelse skal gennemføres i 2016, formodentligt som en repræsentativ stikprøve blandt de overenskomsttilmeldte klinikker. Udgifterne til undersøgelsen bliver afholdt af Kiropraktorfonden.

Regionerne forpligtede sig på, at hele det eksisterende kiropraktortilbud skal kortlægges, når der udarbejdes praksisplaner - også den del, der varetages af klinikker uden for overenskomsten. Det er ikke aftalt, hvordan klinikkerne skal inddrages. I Region Sjælland er der eksempelvist holdt møde med klinikker uden overenskomst for at få input.

Det er vigtigt konstant at presse på for at få flere ydernumre.

NIKKB's og Kiropraktorfondens regler strømlinede Med overenskomsten fik Kiropraktorfonden ny forretningsorden og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) nye vedtægter. De nye regelsæt underbygger professionaliseringsbestræbelser og betyder bl.a., at udarbejdelsen af NIKKB’s budget er overdraget til NIKKB’s bestyrelse, som nu består af to repræsentanter fra hver af overenskomstens parter. Kiropraktorfonden skal fortsat godkende budgettet, men processen og de tidligere mere specifikke regler og retningslinjer er blevet mærkbart strømlinede.

PROJEKTER FAG OG BILLEDDIAGNOSTIK Alle kan nu henvise til CT og MR – næsten Den nye ret er fuldt implementeret i Region Sjælland, Midtjylland og Syddanmark og godt på vej i Region Nordjylland. I Hovedstaden er implementeringen sat på standby, da regionen vil have afklaret om adgangen er i overensstemmelse med sundhedsloven. DKF arbejder for at løse sagen.

Second opinion på dine billeder Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik har etableret ordningen, som har fungeret siden overenskomsten trådte i kraft. Via KirPACS beskriver danske radiologer røntgenoptagelser, som klinikker kan indsende gratis.

Læs tidsskrifter på Sundhed.dk Adgangen til DEFF-net blev genetablereret i begyndelsen af 2014.

Kan tilskudsstrukturen blive mere intelligent?

Kravspecifikation for kodning og datafangst klar til test

Udvalget holdt første møde i efteråret og forventes at afslutte arbejdet i løbet af 2015, hvor det skal aflevere evt. forslag til ændringer i ydelsesog tilskudsstrukturen til overenskomstens parter. Udvalget ser på det gældende tilskudssystem i helikopterperspektiv for at vurdere, om det kan indrettes mere intelligent, så der fås ”mere sundhed for pengene”.

DKF’s repræsentanter er formand Lone Kousgaard Jørgensen, Jørn Eichhorn og Peter Kryger-Baggesen.

Formændene fra DKF’s kredse og samarbejdsudvalgene fungerer som baggrundsgruppe.

Projektet er forankret på NIKKB, som har udarbejdet første udkast til en kravspecifikation, der skal testes i udvalgte klinikker. Målet er at kunne implementere en model for diagnosekodning og datafangst efter næste overenskomst.

Akkrediteringsstandarder ­testes i klinikker til efteråret Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) leder projektet, hvori der udvikles et akkrediteringsstandardsæt til kiropraktorklinikker. DKF, NIKKB og Danske Regioner udgør arbejdsgruppen, som startede op i efteråret. Første version af standarderne testes efter sommerferien, så erfaringer kan indgå i næste overenskomstforhandling.

Projekt Systematisk Efteruddannelse udvikler undersøgelse Projektet skal udvikle forslag til en model, der kan understøtte, at danske kiropraktorer får den rigtige efteruddannelse i tråd med behov, krav og ønsker. Det er forankret i NIKKB’s efteruddannelsesenhed og er startet op i efteråret. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Danske Regioner, Syddansk Universitet, DKF og NIKKB, hvis bestyrelse udgør styregruppen. Pt. udvikles en spørgeskemaundersøgelse, der bl.a. skal afdække efteruddannelsesniveauet blandt kiropraktorer. Projektet afsluttes i 2016, så anbefalingerne kan indgå i overenskomstforhandlingerne.

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

21

[PROLAPSPAKKEPROMO ] For at hjælpe prolapspakken på vej bringer KIROPRAKTOREN portrætserie af klinikker, som er kommet godt i gang.

Få svar på dine spørgsmål om prolapsforløbet i den nye Q&A: www.danskkiropraktorforening.dk/Prolaps

Sådan gør vi

– prolapsforløb hos Hansen & Hansen Hansen & Hansen-klinikken i Haderslev tog med det samme prolapspakken til sig og har haft i alt 30 patienter i forløbet indtil nu. Selvfølgelig er der udfordringer, men heldigvis står de i skyggen af alle fordelene.

Af Eva Eriksen, Kiropraktorguide.dk

Skal Michael Hansen pege på en af de største fordele ved forløbet, så er det, at det skaber tryghed: – Patienter, der får en prolapsdiagnose, er bekymrede, fordi det er så diffust for dem at have en diskusprolaps. Når jeg begynder at tale om Navn: Hansen & Hansen By: Haderslev Ejere: Kiropraktorerne Michael Hansen og Rasmus Hansen uddannet fra Syddansk Universitet for henholdsvis 8 og 11 år siden.

Baggrund: Michael og Rasmus overtog klinikken i 2008.

Behandlere: 5 kiropraktorer, 1 fysioterapeut samt 1 lægeeksamineret massør.

22

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

prolapspakkeforløb med indbygget kvalitetssikring, så føler patienten sig straks i gode hænder, fordi de oplever, at de er kommet det rigtige sted hen, fortæller han og fortsætter: – Vi synes også, det er meget positivt rent behandlingsmæssigt,

at vi har et komplet kvalitetssikret forløb at holde os til, og at vi har de rettigheder, vi skal bruge til at sende patienten videre til fx sygehuset eller scanning, hvis det bliver nødvendigt.

Patienterne føler sig trygge Patienterne er glade for, at kiropraktoren i fællesskab med egen læge er tovholdere på deres situation.

– Vi oplever stor tryghed hos patienterne, fordi vi kan fortælle dem, at uanset hvordan forløbet går, så vil de aldrig blive sendt ud på gaden med besked om ’vi kan ikke hjælpe dig’. De ved, at hvis vi ikke kan hjælpe dem, så kan vi sende dem videre i systemet og er i kommunikation med deres læge, forklarer kiropraktor Michael Hansen.

Nemt at skrive til lægen Hansen og Hansen oplever, at kommunikationen altså er en meget vigtig faktor i prolapsforløbet.

– Der er meget information de første gange, så vi udleverer folderen, vi har fået fra DKF, så patienten kan læse om forløbet i ro og mag, fortæller Michael Hansen, der også lægger vægt på at fortælle, hvor få der ender med at skulle opereres – det hjælper dem at høre.

– I forhold til kommunikationen til lægen, så anvender vi selvfølgelig de skabeloner, vi har i ClinicCare. Vi har ikke et standardiseret lægebrev.

Kommunikationen er ubesværet, da vi har journalen og blot kan kopiere herfra og så tilføje lidt om evt. smertestillende medicin. Vi er vant til at give lægen besked, og mange af

VORES 3 BEDSTE RÅD

1. Hold et møde internt på klinikken, så man holder hinanden op på, at alle kiropraktorer implementerer prolaps­pakken på lige fod.

2. Skriv i epikrisen til lægerne, at prolaps­ pakken er et over­ ens­komst­mæssigt og kvalitetssikret tiltag for nerverods­ patienter.

vores patienter er også blevet sendt af lægen. I prolapsforløbet er der tale om et par ekstra skrivelser med hurtige opdateringer på prognose og håndtering, men det er absolut ikke voldsomt tidskrævende, pointerer Michael Hansen.

3. Send en kort skrivelse og DKF’s prolapsfoldere ud til de nærmeste praktiserende læger, så de får kort og præcis info om, hvad prolapspakken er for en størrelse.

også – selv om det er de samme symptomer, fortæller han.

Lige fra dag et

Hvordan kom de i gang? Michael Hansen beskriver, at det var en blanding af, at de er forpligtede til at følge overenskomsten og så, at de Forhindringerne er mellem godt kunne se fornuften i at få sat vores egne ører behandlingen af prolapspatienterne Michael Hansen endnu mere i system. oplever, at de godt – Så vi gik bare i kunne sætte flere i gang og oplever ikke, Så vi gik bare i gang prolapsforløbet, end og oplever ikke, der der er en væsentlig de gør i dag. større arbejdsbyrde er en væsentlig – Jeg ved selvstørre arbejdsbyrde forbundet med det – og følgelig godt, at det forbundet med det heller ikke den store ikke er den samme da vi i forve– og heller ikke den forandring, jen vægter diagnostice”vare”, patienten får store forandring, da ring og kommunikation i prolapsforløbet, vi i forvejen vægter meget højt. En ekstra som hvis man bediagnosticering og handler deres progevinst ved forløbet er, kommunikation laps ved hjælp af de at vores turnusassimeget højt. stenter hurtigt kommer ”almindelige” ydelser. Men det kan være ind i, hvordan de skal behandle prolapspatienter, slutter han. svært at forklare, og nogle gange har det betydet, at jeg ikke har sat en Startskuddet lød patient i prolapsforløbet. Fx hvis der Vi holdt et internt møde med alle ikke kan stilles en entydig diagnose kiropraktorer og sekretærer, hvor ved første besøg, så kan det være vi gennemgik, hvordan det i praksis svært at forklare, at nu har diagnosen ændret sig lidt, og det har prisen skulle foregå, så der ikke blev forskel

på, hvordan vi behandlere bruger prolapspakken.

Udadtil indledte vi vores tilbagemeldinger til lægerne med at henvise til overenskomsten, så de hurtigt fik øjnene op for, at det er et nyt overenskomstmæssigt tiltag, det bekræfter over for lægerne, at kiropraktoren er det rigtige sted at sende prolapspatienter hen.

Gode grunde til at gå i gang ifølge Hansen & Hansen God anledning til at udvide samarbejdet med de praktiserende læger.

Giver patienterne en meget vigtig tryghed fra første dag, at de er klar over, at vi holder egen læge opdateret og ved, at deres forløb i et vist omfang er kvalitetssikret, og at vi nok skal få dem relevant viderehenvist.

Hjælper ”usikre patienter” med at håndtere deres langvarige forløb, fordi de kan se, at hele forløbet er overordnet skemalagt. De fastlagte evalueringer med tilbagemelding til egen læge giver nogle mere kortsigtede holdepunkter, hvor de ved, at hvis ikke der er fremgang, vil der blive iværksat relevant nærmere udredning.

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

23

FLASH BACK

CASE: ONDT I KNÆET 12-årig dreng har i en måned haft periodevise smerter svarende til højre knæ. Forværrende faktorer er fodbold og løb i det hele taget. Far siger, at sønnike havde det samme for 1 år siden. Ingen tidligere traumer. Angives ellers sund og rask. Intet medicinforbrug.

De objektive fund finder smerter svarende til højre knæ primært ved hink, hop og squattest samt ved fuld fleksion af højre knæ.

Desuden nedsat kraft grad 4 med smerter ved test af muskelkraft i knæekstension. Ledbånds- og menisktest i.a. Udtalt palpatorisk ømhed svarende til inferior patellapol.

Diagnose?

Sinding Larsen var den tiltænkte diagnose: M924 Osteochondrosis juvenillis patella dxt - en vækstrelateret gene pga. overbelastning. Minder lidt om

Få ­genopfrisket ­pointerne eller dyk ned i dem her for første gang.

Osgood-Schlatter-knæ, blot lokaliseret sv til inferior patellapol frem for tuberositas tibiae.

Behandlingsplan?

Underviserne foreslog bl.a.: 1) Øvelser, der styrker og smidiggør knæskalssenen. 2) Is på knæet ved akut forværring - hæmmer både smerten og irritationen i vækstzonen. 3) Evt. tape rundt om skinnebenet lige under knæskallen.

4) Aflastning fra gode stødabsorberende sko ved idræt og leg både indendørs og udendørs.

Hvorvidt manipulation kan hjælpe, afhænger som altid af de objektive fund, altså hvor udbredt symptombilledet er. Er der led- og muskulære dysfunktioner i fod, knæ og hofter, eller er

det isoleret til en vækstrelateret gene omkring knæ?

Mht. om skolebørn skal have samme behandling som voksne, lød anbefalingen, at børn skal respondere hurtigere end voksne og gives færre øvelser.

Patientinformation?

Generelt anbefaler underviserne ”aktiv pause”, dvs. at barnet skal undgå de specifikke aktiviteter, der provokerer den kendte smerte, men at det fortsat gerne må være fysisk aktivt på andre måder. Eksempelvis kan smerteudløsende aktiviteter som løb og hop erstattes med cykling og mere fokus på teknisk træning i en periode.

Tommelfingerregler er, at smerterne ikke må akkumulere over tid, og at

HVAD KAN VI GØRE VED SKOLEBØRNENES MANGE OVERBELASTNINGSSKADER? Svendborgprojektet har bl.a. vist, at de fleste skolebørns skader skyldes overbelastning af den voksende krop. På Faglig Kongres gennemgik Eva Jespersen og Signe Fuglkjær den nye viden for over 100 deltagere, som deltog i kurset ’Børns Ekstremitetsproblemer’.

Signe Fuglkjær, kirkopraktor, ph.d.studerende ved Syddansk Universitet.

Eva Jespersen, fysioterapeut, ph.d. og postdoc ved Syddansk Universitet.

24

Af Tanja Skov Carlsen, DKF's sekretariat

Svendborgprojektet har siden 2008 fulgt ca. 1200 børn og deres fysiske sundhed. Flere forskere har eller er i gang med at undersøge de indsamlede data for at få mere viden om børns skader i ekstremiteterne.

En af dem er kiropraktor, ph.d.-studerende Signe Fuglkjær. Hun er i gang med et projekt, der skal klarlægge ekstremitetsskadernes forløb og finde ud af, hvordan de påvirkes af manipula-

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

tionsbehandling.

En anden er fysioterapeut, ph.d. og postdoc Eva Jespersen. Hendes ph.d. ”Forekomsten af skader i arme og ben i skolebørn – med særligt fokus på overbelastningsskader, årstidsvariation og kropssammensætning” har påvist, at der er næsten dobbelt så mange overbelastningsskader som akutte skader hos de 6-12-årige. Der er tale om de samme skadesmekanismer som hos

voksne, men på grund af væksten medfører de skade på en anden type væv hos børnene.

Risiko for at opgive sport Udover smerter kan de mange skader medføre nedsat funktion, fravær fra skole og sport samt risiko for at miste lysten til at være fysisk aktiv. Men også de økonomiske omkostninger er værd at have in mente.

Ekstremitetsskader hos danske skolebørn • Næsten dobbelt så mange overbelastningsskader som akutte skader • Apopysitskader er den hyppigst diagnosticerede skade • Hæl og knæ er mest udsatte • Risikoen for traumatiske skader er lavest i idrætstimer, størst i sport • Fodbold, håndbold, springgymnastik leverer de fleste skader • Risiko for skader er lavest i vinterhalvåret • Risiko for skader i ben er højere for overvægtige børn sammenlignet med normalvægtige

hvilesmerter er tegn på, at overbelastningsgenerne er i et fremskredet stadie. Til børnene kan dette formuleres som: ”Sig altid til, hvis du i forbindelse med din idræt har ondt, er træt og ikke kan præstere, som du plejer.” Og: ”Dine smerter må ikke blive værre, og du må ikke have ondt dagen efter, du har været til idræt”.

Dette skal naturligvis altid vurderes individuelt i forhold til varighed af smerterne, smerteintensitet, hvilken type barnet er, hvor meget sport der dyrkes osv.

Der bør informeres om, at tilstanden er almindeligt forekommende og går over igen.

Prognosen er god, men det må også forventes, at tilstanden kommer og går over en periode, indtil vækstzonerne lukker.

Gode råd: www.stopsportsinjuries.org TeamDanmarks anbefalinger anvendt i forskellige idrætsforbund, fx Dansk Tennisforbunds Aldersrelateret TræningsKoncept: www.tennis.dk/da/ Sektioner/Uddannelse/ATK.aspx

Forebyggelse – hvordan?

• Fysisk træning før sæson • Tilvænning til og variation i træningen • Skadesforebyggende øvelsesprogram • Gradvis tilbagevenden efter skade (10%-reglen for progression) • 1-2 ugentlige fridage (sport 6 dage om ugen er for meget) • Undgå flere hold i samme sport (hvis > end 5 dage om ugen) • Sen specialisering forebygger ikke kun skader, men minimerer også risiko for at miste lyst til sport Kilde: McLeod, J Athletic Train, 2011; Brenner, Pediatrics, 2007, DiFiori, Br J Sports Med, 2014

På lang sigt er der risiko for osteoartrose og smerter senere i livet - og hvis sport helt opgives, kan der opstå følger af inaktivitet.

Behandlerne skal søge samarbejde Hvad er årsagen til de mange overbelastningsskader? Er det et nyt fænomen?

Et svar fra forskerne lyder, at de måske længe har haft et stort omfang, men bare ikke har været registeret tidligere.

Der er måske også sket en øget intensitet i børns sportsudøvelse i takt med, at det er blevet mere udbredt at arbejde mere målrettet med talentudvikling.

Signe Fuglkjær og Eva Jespersen slår til lyd for, at der sættes ind med indsatser politisk og lokalt i sportsklubberne og hos behandlerne. Der bør sikres bedre registrering, grundigere screening, mere forskning, fokus på risikofaktorer og uddannelse af trænere og behandlere.

De anbefaler, at fysioterapeuter og kiropraktorer får en meget større rolle i ekstremitetsproblematikker – både i marken og i forskningen.

Behandlerne kan i højere grad gøre sig selv synlige i sportsforeninger gerne sammen, så indsatserne bliver tværfaglige.

Find præsentationerne: www.fagligkongres.dk

K I R O P R A K T O R E N

/

Læs også: Ph.d. om sammenhængen mellem skolebørns ryg- og nakkesmerter og deres fysiske aktivitet (side 16) og speciale om pålideligheden af smertemåling hos børn (side 26).

M A R T S

2 0 15

25

FLASH BACK

HVOR PÅLIDELIG ER VORES MÅLING AF BØRNS SMERTER? Vinderen af DKF’s specialepris 2014 er et eksperimentelt studie, der føjer vigtigt nyt til vores viden om pålideligheden af en metode, der ofte anvendes til at måle børns smerter med.

Børns opfattelse af smerte og deres smerterapportering er særdeles komplekse størrelser. For at få anvendelig indsigt i børns smerter er det derfor nødvendigt med et bredt udvalg af normative data og ikke mindst pålidelige metoder til at indsamle dem med.

Resultater fra forskning om smerteopfattelse, hyperalgesi og smerteinducerende modaliteter hos voksne er modstridende, så disse kan ikke bruges til at få en bedre forståelse af smerteopfattelser hos børn.

Johanne Brinch Larsen, cand.manu.

Lovisa Marie Andersson, cand.manu.

26

Er børn i stand til at angive smerte på en skala?

Kun få studier har undersøgt mekanismerne bag børns smerteopfattelse og –rapportering.

Oplevelsen af smerte er kendetegnet ved at være en subjektiv beskrivelse med stor interindividuel variation [2]. Smerte er udtryk for et dynamisk samspil mellem hjerneforbindelser, hvilket indebærer, at også psykosociale faktorer som opmærksomhed, forventninger, erindringer og følelser kan fremkalde følelser af smerte [3]. Børns smerterapportering afhænger i høj grad også af børnenes kognitive evne til at forstå instrukserne i den givne situation [4].

Forskellige smertemodaliteter, ap-

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

parater og procedurer kan bidrage til modstridende resultater, når smerte skal indberettes. Kvantitativ sensorisk test (QST) er en veldefineret metode, der gør det muligt at standardisere den kliniske undersøgelse [8,9].

For at kunne evaluere smerteopfattelsen er der brug for en pålidelig selv-rapporteringsskala. Numerisk RatingSkala (NRS) er hyppigt anvendt til børn og anbefales i flere undersøgelser [10-12].

Fordelene ved NRS er, at den er tidsbesparende, lettilgængelig og let forståelig for børn, hvilket gør den ideel til integration i forskning og kliniske situationer [10].

Desuden viser NRS god overensstemmelse sammenlignet med andre smerterapporterings-skalaer, fx Visual Analogue Scale (VAS) og Verbal Rating Scale (VRS) [13].

Så vidt vi ved, er der ikke nogen studier, der har undersøgt pålideligheden af NRS til børn, dvs. undersøgt om den angivne NRS svarer til de faktiske fysiske stimuli.

Viden om klinisk fortolkning af NRS anvendt til børn er vigtig for at forstå deres smertereaktion i forskning såvel som i kliniske situationer. Formålet med projektet var derfor at undersøge børns opfattelse af følsomhed og smerte ved anvendelse af Numerisk Rangskala (NRS). Smertefølsomheden blev testet ved anvendelse af en Kvantitativ Sensorisk Testprocedure (Quantitative Sensory Testing, QST), som ved hjælp af tre forskellige modaliteter påførte smertestimuli: (1) Algometer, (2) Klemme-test og (3) Kold-pressor. Endvidere blev korrelationen mellem forskellige typer af smerteinducerende modaliteter (1-3) undersøgt.

Så vidt vi ved, er der ikke nogen studier, der har undersøgt pålideligheden af NRS til børn, dvs. undersøgt om den angivne NRS svarer til de faktiske fysiske stimuli.

Baseline og follow up-test Den eksperimentelle metode bestod af et test-retest-studie. Alle deltagere var således inviteret til et baselineforsøg, samt et follow up-forsøg to uger efter.

På de to testdage blev børnene grundigt informeret om procedurerne og bedt om at angive verbalt, om de havde haft ondt inden for 24 timer. For-

DKF’s Specialepris 2014

Cand.manu. Johanne Brinch Larsen (th) og Cand.manu. Lovisa Marie Andersson (i midten) fik overrakt specialeprisen af professor Jan Hartvigsen (tv) til Faglig Kongres i november.

Specialet bærer titlen Reliability of experimental pain reports in children aged 11-12 years using the Numerical Rating Scale.

Specialeprisen uddeles til det bedste speciale indleveret i det forgangne år på Syddansk Universitets kiropraktoruddannelse Klinisk Biomekanik.

Johanne gennemfører pt. sin turnusuddannelse i Rygcenter Djursland. Lovisa gennemfører sin turnusuddannelse i Lillestrøm Kiropraktorsenter i Norge.

søget fandt sted på Hunderupskolen i Odense i undervisningstiden. Børnene blev testet individuelt og instrueret i brugen af NRS. Skalaen var grafisk markeret med 0-10 på et papir, med 0 svarende til ”slet ingen smerte” og 10 svarende til ”værst mulige smerte”.

Barnet kunne til hver en tid afbryde den enkelte test eller angive, at de ikke ønskede at deltage længere. Én testomgang varede cirka 15-20 minutter ved brug af den følgende kvantitative test procedure: Test 1: Tryk smertetærskel (Pressure Pain Threshold, PPT) Ved brug af et algometer blev tilført et kontinuerligt stigende tryk, på venstre m. tibialis anterior. Barnet angav den første fornemmelse af ubehag ved at trykke på en knap forbundet med algometeret. Denne værdi angav smertetærsklen (Pain Pressure Threshold, PPT). Målingen blev gentaget tre gange, hvorefter gennemsnittet kunne udregnes og bruges som udgangspunkt for den næste test, SupraPPT. Test 2: Numerisk Rangskala (NRS) ved SupraPPT SupraPPT blev defineret for hver enkelt deltager ved gennemsnittet af de 3 PPT-målinger fra test 1. Hertil blev

tilføjet hhv. 10%, 30% og 50%. De tre tryk med algometeret blev påført i en vilkårlig rækkefølge. Hvorefter deltageren igen skulle angive smerten med et kryds på NRS’en.

Test 3: Klemme-test 1 og 2.

Testen blev udført med en klemme, placeret i 10 sekunder ved tomlens neglerod. Efterfølgende blev NRS angivet.

Test 4: Kold-pressor-test Til testen blev anvendt en vandbeholder med cirkulerende 10 grader varmt vand. Deltageren blev instrueret i at placere sin venstre hånd heri. Hånden skulle holdes i vandet i ét minut, og måtte ikke tages op, medmindre det var uudholdeligt for deltageren. Som i den tidligere test skulle deltageren angive, hvornår den første følelse af ubehag indtraf. Efter endt test blev den maksimale intensitet af ubehag eller smerte angivet på NRS’en.

Statistiske analyser Analyser blev udført med Stata og R. Ikke-parametrisk statistik blev anvendt, da det var forventeligt, at data ikke var normalfordelt. De statistiske udregninger omfatter Spearmans correlation, Bland-Altman’s Limits of Agreement

(LOA), mean-change score og Intra Class Correlation (ICC).

Basalforskning med et solidt springbræt til fremtidige studier Dette projekt har frembragt både ny og mere viden om børn og deres smerteopfattelse. Projektet forventes at blive til gavn for børn og unge i hele verden, da det er et område uden megen forskning. Resultaterne fra projektet kan bruges i fremtidig forskning og kan bidrage til signifikant at forbedre behandlingen af børn med smerter.

En stor tak til vejledere Lise Hestbæk og Søren O’Neill. En særlig tak til børnene fra Hunderupskolen i Odense og deres forældre.

Deltagelse i verdenskongressen Lovisa og Johanne er inviteret til WFC- og ECU-kongressen for at deltage med en posterpræsentation i det faglige program torsdag d. 14. maj.

Publikation Artiklen forventes publiceret i løbet af foråret. Derfor er specifikke resultater udeladt. Følg med på NIKKB.dk for mere information, når artiklen er publiceret.

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

27

FLASH BACK

BRYSTRYGSMERTER EFTER TRAFIKUHELD

– EN HYPPIG TILSTAND, HVOR BIOPSYKOSOCIALE FAKTORER PÅVIRKER PROGNOSEN Kurset ”Symptomer efter trauma” på Faglig Kongres præsenterede ny viden om skader efter trafikuheld, bl.a. resultater fra dette prægraduate forskningsprojekt om trafikuheldsrelaterede brystrygsmerter.

Af Melker Johansson kiropraktorstuderende 10. semester, 1-årig prægraduat forskeruddannelse

Personskader efter trafikuheld begrænses til nakken. Eller?

I 2013 blev ca. 37.000 danskere skadet i et trafikuheld. Godt halvdelen var mænd.1 Disse skader får mange af os til at tænke på nakkesmerter. Også indenfor forskningen har fokus i lang tid været rettet mod denne kropsdel. Men selvom nakkesmerter er et hyppigt symptom, har mange studier påvist et udbredt smertemønster. Nakkesmerter alene rapporteres kun af cirka 0,4%.2 Patienterne oplever ofte andre symptomer, såsom paræstesier i arme og ben, svimmelhed, kvalme, syns- og hørelsesforstyrrelser, kognitive problemer, udtalt træthed, depression og angst.3, 4

”Klinikere bør være opmærksomme på, at bedringsprocessen er langsom og sandsynlig under indflydelse fra en række faktorer, der ikke inkluderer smerteintensiteten i brystryggen.”

Hvad er prognosen efter trafikuheld?

Cirka 50% af personer med nakkesmerter efter trafikuheld rapporterer stadig smerte ét år efter uheldet.5 Nogle af de faktorer, der har indflydelse på prognosen hos individer med nakkesmerter efter trafikuheld, er en høj smerteintensitet i nakken, et stort nakkerelateret funktionstab, depressivt stemningsleje, lave forventninger til at komme sig, uhensigtsmæssig smertehåndtering samt karakteren af samfundets forsikrings- og kompensationssystem.4, 6-9

Hvad med brystrygsmerter?

Studier indikerer, at brystrygsmerter efter trafikuheld er et almindeligt forekommende symptom.2 De rapporteres også af patienter med kroniske trafikuhelds-

28

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

relaterede nakkesmerter,10 hvor de er associerede med en dårlig prognose.11 Der mangler dog viden om incidensen af og prognosen for brystrygsmerter efter trafikuheld; hvilket udgjorde dette studies formål.

Hvordan?

Udgangspunktet var en populationsbaseret kohorte bestående af alle personer, der pådrog sig en skade efter et trafikuheld i løbet af en toårs periode i den canadiske provins Saskatchewan.

Data for en lang række faktorer blev indsamlet ved baseline og ved fem opfølgende interviews i løbet af de følgende 12 måneder. Til dette studie identificeredes en sub-kohorte af personer, der rapporterede brystrygsmerter ved baseline.

Ved hvert opfølgende interview blev deltagerne blandt andet spurgt, om de var kommet sig eller ej, hvilket blev brugt som udfaldsmål. En række eksklusionskriterier blev brugt for at undgå recall og time-zero bias samt for at ekskludere mere alvorlige skader.

Deltagernes karakteristika blev beskrevet med medianer og proportioner, den årlige samlede samt alders- og kønsspecifikke incidensrate af brystrygsmerter blev beregnet.

Prognosen blev undersøgt med hjælp af Kaplan-Meiermetoden samt ved at udforske hvilke baselinefaktorer, der var associerede med patienternes bedringstid.

Hvad fandt vi?

3.711 personer opfyldte inklusions- og eksklusionskriterierne, hvoraf 3.496 personer kunne inkluderes i analyserne.

Sub-kohorten bestod af flere kvinder (67%) end mænd, og medianalderen var 35,7 år. Smerterapporteringen ved baseline er vist i Figur 1. Cirka • Brystrygsmerter efter trafikuheld er 80% rapporterede 4 smerteregiohyppige, især hos ner. kvinder og yngre.

Den samlede årlige incidensrate • Cirka 23% af denne af brystrygsmerter var i snit 236,5 patientgruppe var ikke kommet sig et år per 100000 personer. Yngre individer efter trafikuheldet. og kvinder havde højere incidensra• Bedringsprocester end mænd, i alle aldersgrupper sen påvirkes især af (Figur 2). patienternes forventninger til at komme Bedringsforløbet er illustreret i sig, deres generelle Figur 3. Mediantiden for første raphelbred og graden portering af bedring var 101 dage, og af svært påvirkende cirka 23% var ikke kommet sig efter 1 ko-morbiditeter.

• Husk, at være opår. En række faktorer var associerede mærksom på andre med en forlænget bedringstid; fx områder end nakken. stigende alder, ringe generelt helbred nu sammenlignet med 1 år tidligere, 3 svært påvirkende ko-morbiditeter, lave forventninger til at komme sig og en tidligere personskade-relateret forsikringssag.

What does this study add?!

Kliniske implikationer Resultaterne støtter en biopsykosocial tilgang i håndteringen af denne patientgruppe. Klinikere bør være opmærksomme på, at bedringsprocessen er langsom og sandsynligvis sker under indflydelse fra en række faktorer, der ikke inkluderer smerteintensiteten i brystryggen. Da patienter med smerter efter trafikuheld typisk præsenterer sig med et udbredt smertemønster, bør behandlere være opmærksomme på andre områder end nakken.

Figur 1. Smerterapportering ved baseline hos 3.711 personer med brystrygsmerter efter trafikuheld i Saskatchewan, Canada. a, ansigtssmerter; b, hovedpine; c, bryst-, mave- eller lyskesmerter; d, armsmerter; e, bensmerter.

Figur 2. Incidensrater af brystrygsmerter efter trafikuheld per 100.000 personer i Saskatchewan, Canada, grupperet efter køn, alder og år.

Projektet er støttet af Kiropraktorfonden.

Referencer

Danmarks Statistik. www.statistikbanken.dk/MOERKE. Hincapié, C.A. J Occup Environ Med. 2010; 52(4).

Ferrari, R. Ann Rheum Dis. 2005; 64(9).

4 Phillips, L.A. Eur Spine J. 2010; 19(6).

5 Holm, L.W. J Manipulative Physiol Ther. 2009; 32(2 Suppl).

6 Walton, D.M. Open Orthop J. 2013; 7.

7 Holm, L.W. PLoS Med. 2008; 5(5).

8 Carroll, L.J. Clin J Pain. 2014; 30(1).

9 Cassidy, J.D. N Engl J Med. 2000; 342(16).

10 Myran, R. BMC Musculoskelet Disord. 2011; 12:129.

11 Hartling L. Accid Anal Prev. 2002; 34(4).

1 2 3

Læs artiklen i sin helhed doi:10.1002/ejp.681

Figur 3. Kaplan-Meier-kurven illustrerer bedringsforløbet for 3.496 indbyggere med brystryg­ smerter efter trafikuheld i Saskatchewan, Canada. Median-tiden til første rapporterede bedring var 101 dage (95% konfidensinterval: 99-104).

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

29

HISTORIETIMEN Del 1: 1920-1950 Historiker Per Jørgensen fortæller i en artikelserie om de danske kiropraktorers udvikling, som han har kortlagt i sin bog ’Kiro­praktikkens historie i Danmark’.

Vær med til at holde 90-årsfødselsdag fredag 8.maj – markér dagen i klinikken eller kom til fest og debat i København! www.DanskKiropraktorForening.dk/90år

Af Per Jørgensen, ph.d., lektor i historie, Syddansk Universitet

Da kiropraktik kom til Danmark I USA havde sygdomsbehandlinger med træk og tryk konsolideret sig som en selvstændig disciplin i slutningen af 1800-tallet: Den moderne kiropraktik var grundlagt. I 1910’erne rejser de første danskere dertil for at blive kiropraktorer.

Sofus Larsen (1880-1940) graduerede fra den første kiropraktorskole Palmer School of Chiropractic i Davenport (Iowa) i 1919 og åbnede ”Chiropractisk Klinik” i Vendersgade 31 i København, april 1920.

Han var den første kiropraktor i Danmark, men ikke den første danske kiropraktor. Det var Kristen Peter Olesen (1880-1954). Han blev uddannet fra Palmer i 1916 og praktiserede i USA, inden han i 1927 vendte hjem.

Larsens klinik blev en succes, og fra 1919 til 1924 blev der i Davenport uddannet 11 danskere - fem kvinder og seks mænd - der vendte hjem for at praktisere.

De var modne, målrettede og dedikerede mennesker, der – som Anna (40 år) og Vilhelm Gundelach (47 år) – foretog et relativt sent erhvervsskifte med alt, hvad deraf fulgte af følelsesmæssige, sociale og økonomiske konsekvenser. Omregnet til vore dage kostede det dengang ca.

1 million kr. for et ægtepar at blive kiropraktorer.

Prygeldoktorerne blev retsforfulgt Fra dag ét blev kiropraktikken ”bekæmpet”. Medierne brugte ironi og kaldte bl.a. kiropraktorer for ”prygledoktorer”. Lægerne havde andre våben.

Sofus Larsen havde kun været kiropraktor i fire måneder, før han blev ramt af den første kiropraktor-kvaksalverisag. Anklagen lød på at tage patienter i kur uden, at de var henvist af en autoriseret læge.

Larsen forsøgte at overbevise byretsdommeren om, at han var uskyldig, idet han ikke behandlede sygdom, men kun Medierne brugte bragte fejlplacerede hvirvler ironi og kaldte bl.a. på plads. Retten godtog ikke kiropraktorer for Larsens forsøg på at bruge B.J. ”prygledoktorer”.

Palmers gamle strategi med at lade sygdomsbehandling være en sidegevinst ved subluksationsbehandling, og han blev dømt. Til lægeverdenens store fortrydelse fik han godt nok en bøde, men fik også at vide, at han kunne fortsætte sit arbejde, men kun med patienter henvist af læger. Nogle få læger begyndte at henvise, men de blev alle smidt ud af lægeforeningen.

Retspraksis blev, at man straffede de (meget få) kiropraktorer, som havde arbejdet uden lægehenvisning og

Sådan kom kiropraktikken til Danmark

1920

I april kommer Sofus Larsen hjem fra USA med sin kiropraktoruddannelse og åbner klinik i København. En kvaksalverisag mod ham medfører krav om lægehenvisning ved kiropraktorbehandling.

30

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

1924

I maj stifter de 11 danske kiropraktorer "Sammenslutningen af Chiropractorer i Danmark". I oktober udkommer tidsskriftet Chiropraktoren for første gang.

1925 Kort efter at patient-

foreningen Landsforeningen til Chiropractikkens Fremme (i dag Kiropraktik & Sundhed) er stiftet, omdannes "Sammenslutningen...” til Dansk Kiropraktor Forening.

som oftest frikendte dem, der havde samarbejdet med læger. Det var situationen frem til 1934, hvor en ny lægelov afskaffede kravet om henvisning af læge, hvis der skulle behandles kiropraktisk.

En tumlet start for organiseringen Det var ikke mindst problemerne med medierne og lægerne, der fik de danske kiropraktorer til at organisere sig.

Dansk Kiropraktor Forening (DKF) blev stiftet den 8. maj 1925 og har således 90 år på bagen.

I modsætning til patientforeningen, der også blev stiftet i 1925, har kiropraktorforeningen imidlertid en ”fortid”.

Den så i virkeligheden dagens lys året før.

16. maj 1924 mødtes samtlige 11 danske kiropraktorer og de tre læger, der henviste patienter til kiropraktik, i Odense og stiftede ”Sammenslutningen af Chiropractorer i Danmark”. Det var bl.a. Sofus Larsens fortjeneste.

Hermann Pedersen (Fredericia) blev valgt til formand, og der blev også valgt bestyrelse. Det var først og fremmest på dens initiativ, at patientforeningen blev stiftet året efter, og kiropraktorbladet ”Chiropraktoren” blev udgivet fra oktober 1924. Redaktøren skulle på papiret være lægmand, men indholdet skulle censureres af kiropraktorernes formand. På mødet enedes man også om, at kun medlemmer af bestyrelsen måtte optræde i medierne. ”Sammenslutningen” blev efter et år omdannet til Dansk Kiropraktor Forening, hvor Hermann Pedersen fortsatte som formand. DKF var både en bredere og mere fokuseret organisation, bl.a. fordi den indførte såvel love og fast dagsorden som kontingent, regnskab og præcisering af medlemmers rettigheder og pligter. DKF havde klart større ambitioner end kun at være et diskussionsforum, der mødtes hvert halve år og diskuterede aktuelle emner.

Sofus Larsen selv blev i øvrigt aldrig medlem af DKF. Han meddelte pr. brev, at ”han i Fremtiden ikke vilde have noget at gøre med andre Chiropractorer”. Han var blevet fornærmet over kritik af hans klinik fra andre kiropraktorer.

1931

Dansk Kiropraktor Råd oprettes og får bl.a. til opgave at autorisere kiropraktorer.

1934

Ny lægelov afskaffer krav om lægehenvisning, hvis der skal behandles kiropraktisk.

4 spor ligesom i dag De fire spor man lagde ud for DKF’s arbejde, kører foreningen stort set stadigt i.

Det ene spor handlede om selve det kiropraktiske arbejde. Her arrangerede foreningen tidligt efter- og videreuddannelse samt foretog rådgivning, vurdering og anbefaling af nye kiropraktiske hjælpemidler, herunder kiropraktorbænke, røntgenudstyr, neurocalometer etc.

Et andet sæt skinner DKF kørte på, førte til internationalt samarbejde. Her var foreningen meget engageret først i stiftelsen af Nordisk Kiropraktisk Selskab (1929) siden etableringen af European Chiropractor Union i 1931.

Det tredje område handlede om at skabe ”ordnede forhold” internt, fx ensartede Sofus Larsen, uddannet i 1919, blev priser og egen, intern certificering/autorisai 1920 første kiropraktor i Danmark. tion, som i løbet af 1930’erne blev overtaget Men Kristen Olesen (th) blev uddannet allerede i 1916 og var derfor den af Dansk Kiropraktor Råd, der blev dannet første danske kiropraktor. Han vendte dog først hjem i 1927. Hans kone Kiri 1931. stine Olesen (tv) var første kvindelige Det sidste spor bestod i at præsentere – kiropraktor fra Danmark. og dirigere - kiropraktikkens interesser over for offentligheden, herunder medierne og statsmagten.

Ballade i slutningen af 40’erne DKF har mødt et par bump undervejs. Ikke mindst i 1948, hvor en udbrydergruppe dannede ”Kiropraktorforeningen af 1948”. Den nye forening udgjorde ca. 20% af de daværende 40 medlemmer. Baggrunden var tilsyneladende udelukkende uenighed om financieringen af ”Fonden” en pengekasse som alle medlemmer bidrog til ved siden af kontingentet.

Det endte med, at ”K-1948” fik sin vilje, og de to foreninger sluttede sig sammen igen ca. to år efter. Og selv om enkelte kiropraktorer har udmeldt sig af DKF i årenes løb i protest, har der ikke været seriøs tale om opsplitning siden.

1950

Efter to år slutter en lille udbrydergruppe sig igen til Dansk Kiropraktor Forening, som har 40 medlemmer. Foreningen har været en enhed lige siden.

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

31

[KIROPRAKTORKREDSE ]

KREDSENE

Prolapspakker, praksisplaner og faglige medlemsmøder

2015

KKF SYDDANMARK

Positivt miljø omkring udarbejdelsen af vores nye praksisplan Fokus sidste år?

Dorthe Schøler Ziegler, formand for KKF Syddanmark på sjette år.

Uddannet fra Syddansk Universitet i 2004 og ansat på Rygcenter Syddanmark.

Vi har haft naturligt fokus på prolapspakken, som blev sparket godt i gang allerede tidligt på året, funderet i godt samarbejde mellem praksiskonsulent, kredsforening og medlemmer af vores samarbejdsudvalg, og som siden er fulgt op af møder med drøftelser og problemløsning i små grupper. Vi har også udarbejdet praksisplan med patienten i fokus; hvordan kan vi, med vores uddannelse og tilbud, bidrage til et smidigt og relevant forløb for patienten? Planarbejdet sluttede i

KKF NORDJYLLAND

Stadigt fokus på faglige arrangementer Fokus sidste år?

Vi har primært fokuseret på vores faglige arrangementer for medlemmerne. Er meget tilfredse med NIKKB’s roadshows, der leverer relevante emner af høj faglig kvalitet.

Bedste medlemsmøde?

Det vi holdt i januar 2014, hvor Carsten Hviid og Tue Secher Jensen

32

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

august, vi venter nu på den videre gang gennem systemet. Selve skriveprocessen og den indledende behandling i samarbejdsudvalget var gnidningsfrit og miljøet positivt.

Bedste medlemsmøde?

Alle møder er gode, fordi der møder engagerede kolleger, som bidrager med gode spørgsmål eller endda små oplæg om deres kliniske ”kæpheste” eller specialviden.

Møderne er desuden en hyggelig social begivenhed, så man både kan tage hjem med godt humør og

ny viden.

Fokus i 2015?

Medlemmer: 373, heraf 187 studerende Bestyrelse: Dorthe Schøler Ziegler (formand), Malene Christiansen, Anette Ravn Nørregaard (sekretær) Repræsentanter i det regionale samarbejdsudvalg: Teddy Fohlmann, Søren Anius Jakobsen, Hanne NøddeskouFink, Poul Henning Poulsen, Dorthe Schøler Ziegler

1. Praksisplanen forventes godkendt.

Derefter starter arbejdet med at indfri dens anbefalinger. 2. Styrkelse af kredsbestyrelsen. 3. Fortsat fokus på prolapspakke via koordineret indsats fra praksiskonsulent, kredsbestyrelse og medlemmer af vores samarbejdsudvalg.

Medlemmer: 38 Bestyrelse: Susanne Bach (formand), John Petri (sekretær), Jim Christensen (kasserer), Birgitte Rahbek Thomsen (observatør)

Fokus i 2015? holdt oplæg om Repræsentanter i det regionale samarbejdsud1. Fortsat fokus på faglige billeddiagnostiske valg: Niels Peter Carstens, arrangementer, bl.a. måske retningslinjer. De var Pia Sørensen, M ­ arianne Krogsgaard Matthiesen et lidt større arrangement gode til at formidle, i efteråret. 2. Hjælpe medog der var et stort lemmer med at komme i gang med fremmøde. Alle viste stor interesse eller blive bedre til at tilbyde profor emnet, og der var mange spørgsmål og fin dialog mellem medlemlapspakken. 3. Synliggørelse af vores mer og oplægsholdere. profession i regionen.

2 0 15

Efter generalforsamlingen i efteråret er Susanne Bach blevet formand (igen) efter Jim Christensen, der nu er kasserer.

Hun er 35 år, uddannet fra Syddansk Universitet i 2006 og ansat i Kiropraktisk Klinik i Hadsund. Hun var formand fra 2010 til 2012.

Lars Østergaard, formand for KKF Hovedstaden.

49 år. Uddannet fra Syddansk Universitet i 2003. Medindehaver af RygCenter H ­ illerød.

KKF HOVEDSTADEN

Lægger sidste hånd på implementeringsplan Fokus sidste år?

Vi har fået udarbejdet og godkendt ny praksisplan og lægger nu sidste hånd på en implementeringsplan.

Vi har også brugt meget tid på at få implementeret vores MR/ CT-henvisningsret, som desværre ikke er faldet på plads endnu. Et andet heftigt emne har været at udarbejde en kapacitetsmodel, der inddrager klinikker uden ydernum-

mer, som den ny overenskomst foreskriver. De første drøftelser med regionen har ikke været lette, men vi forsøger at finde en »gylden formel«, som med tiden kan udløse flere ydernumre. Desværre har vi måtte droppe oprettelse af 2 uddannelsesstillinger på Glostrup Hospital. Økonomien faldt ikke på plads. Men vi har fået gjort opmærksom på vores kompetencer.

1. At få implementeret vores henvisningsret til MR/CT-scanning.

2. Vores kredsgeneralforsamling i oktober, hvor vi skal have afklaret diverse udskiftninger og fundet ny formand, da undertegnede ikke genopstiller. 3. DKFs årsmøde, som vi holder sammen med DKF’s sekretariat. Sæt kryds i kalenderen - det bliver et super arrangement!

KKF MIDTJYLLAND

Bedste medlemsmøde?

Efter en del møder i foråret havde vi et stille efterår. Nogle medlemmer tror, de er smidt af maillisten. Året blev hovedsagligt brugt på at lave ny praksisplan, som bliver godkendt her i foråret. Vi har også været med til at holde kursus om prolapspakken.

Generelt får vi gode møder ved høj deltagelse, da får folk hilst på hinanden, og der kommer flere input.

Vi ønsker os en ad hoc-praksiskonsulent Fokus sidste år?

Udarbejdelse af praksisplan.

APO-projekt om røntgen. Udbredelse af prolapspakken

Bedste medlemsmøde?

Vi holdt et møde om utilsigtede hændelser. Risikomanager Janet Johanneson fra Region Sjælland fremlagde emnet.

Hun var meget åben og ikke belærende. Det gav en god dialog.

Fokus i 2015?

1. Godkendelse af praksisplanen og implementering. 2.

Arbejde for at få en ”ad hoc”praksiskonsulent.

3. Dels kommunikation med

Repræsentanter i det regionale ­samarbejdsudvalg: Jan Enggaard Jensen, Kent Højer Kristensen, Jørn Eichhorn

Bestyrelse: Henrik Frederiksen (formand), Hans Jacobsen, Bolette Brunmark, Michael Christensen, Bjarne Keseler (suppleant).

Fokus sidste år?

KKF SJÆLLAND

Bestyrelse: Lars Østergaard (formand), Jette Tarp Albrechtslund (kasserer), Jacob Toft Vestergaard , Anne Winther Vind, Jan Jensen, Thea Geelbak (suppleant), Kim Corfixen (suppleant)

Medlemmer: 122, heraf 8 studerende

Den nye praksisplan, men også billeddeling, osteoporosehåndtering og andre projekter

Henrik Frederiksen, formand for KKF Midtjylland siden 2008. Uddannet fra Syddansk Universitet i 2005. Medejer af Rygcenter Herning og Kiropraktisk Klinik i Ikast.

Medlemmer: 171, heraf 13 studerende

Fokusliste i 2015?

Fokusliste i 2015?

1. Prolapspakken. 2. Kurser om kranienerver og MR. DKF's kommunikationschef holder debat-op-

Repræsentanter i det regionale samarbejdsudvalg: Klaus Doktor (formand), Niels Klougart, Lisbeth Lantto.

læg. 3. Vi deltager i praksisplansfremlæggelse, men arbejder også med billeddeling mellem sygehuse og KirPACS, håndtering af osteoporosepatienter, pakke til turnuslæger og røntgenterminologi.

Medlemmer: 78 , heraf 3 studerende

Kirsten Sillehoved, formand for KKF Sjælland siden dannelsen i 2006, inden da formand for Vestsjællands Amts kiropraktorer. Hun er uddannet fra Palmer College of Chiropractic og har drevet klinik i Slagelse i 35 år. Kirsten Sillehoved er også formand for DKF’s Klinikejerudvalg.

Bestyrelse: Kirsten Sillehoved (formand), Christina Nielsen (næst­ formand), Nis Alnor (kasserer), Annie W. Mikkelsen (sekretær), Henrik Slott Hansen, Martin Klement (suppleant) Repræsentanter i det regionale samarbejds­udvalg: Kirsten Sillehoved (formand), Dorte Jørgensen, Nis Alnor, Eva Lysgaard og Karin Moesgaard Jensen (suppleant)

relevante myndigheder, kommuner, fagforbund og læger, dels udbredelse af prolapspakken.

KKF2015

Find din KKF-klub: www.danskkiropraktorforening.dk/DKFforum

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

33

CITATET

”Det er sjovere at have dyre robotter og maskiner til at operere end henvise til træning.”

Ewa M. Roos, professor og forskningsleder.

Hvor stammer ­sætningen fra?

Egentligt er den fra en artikel i Politiken, men jeg gentog den på en konference, hvor en medarbejder fra DKF’s sekretariat hørte den.

Hvad er din pointe?

I oktober 2014 modtog Ewa M. Roos Gigtforeningens forskerpris af Dronning Margrethe. Hun fik prisen for sin indsats inden for forskning i artrose. Ewa M. Roos er professor i fysioterapi og leder af forskningsenheden Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi på Syddansk Universitet. Foto: Kim Dahl

Den handler om, at regionerne indtil videre har brugt over 260 mio. på kirurgirobotter og har planer om at fortsætte investeringerne, selvom der ikke foreligger evidens på området.

Jeg sammenligner med brugte cykler. Træning koster som en brugt cykel, ca. 3000 kr., men da brugte cykler ikke er lige så sjove, hightech og sexede som robotter, der koster mange gange mere, så er det robotter, de ansvarlige vælger at investere i - selvom evidensen er overbevisende for de brugte cykler og ikke foreligger for robotkirurgi.

Jeg har været kliniker i mere end 15 år og har en forskerkarriere på ca. 20 år. I de sidste 5-7 år har jeg været involveret i udarbejdelse af kliniske retningslinjer for artrose, i Sverige, i Danmark og globalt. Derfor har jeg evidensen for de mange typer behandlinger helt inde under huden.

Jeg oplever en stigende frustration over, at evidens og kliniske retningslinjer ikke når ud i virkeligheden i Danmark. Jeg har derfor i lang tid forsøgt at identificere, hvad der forhindrer forandring i sundhedsvæsenet. Jeg har fundet ud af, at evidens og forskningsresultater vægtes meget lidt i forhold til politik, økonomi og organisation. Magt og hierarkier spiller også en rolle, ikke mindst når det er forskellige professioner, der leverer behandlinger og “fighter” om midlerne. Fx foregår genoptræning i kommuner og kirurgi på hospitaler. Det er ikke alle, der er interesseret i at lave om på fordelingen af midler til behandling fra en organisation til en anden.

Hvad er løsningen?

Stærk ledelse og rationelle beslutninger. Det kræver styrke og mod at udfordre og forandre den nuværende organisation. Der er brug for instanser i regioner og kommuner, der i det mindste vurderer indførelse af nye kliniske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Det ser ud til at mangle.

TAG MED DKF OG NIKKB TIL – PENGE OG SPAR KONGRESSEN HVEM, HVAD, HVOR?

Hvad: WFC/ECU-konference. (Du kan også tilkøbe en rundrejse.)

Hvornår: 13.-16. maj 2015.

Hvordan: Meld dig til ved at skrive til: info@ourworld.dk Hvor meget: Rejsen koster 5500 kr./person i dobbeltværelse – 6550 kr./person i enkeltværelse. Kongresgebyret er 595€.

195€ for studerende og nedsat pris for nyuddannede.

34

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

World Federation of Chiropractic holder kongres i ulige år og kommer kun til Europa hvert 8. år. Dét er i år, hvor kongressen finder sted i Athen og slås sammen med European Chiropractors’ Unions kongres.

DKF og NIKKB deltager naturligvis, og medlemmer kan komme med til en yderst fordelagtig pris.

Læs alt om kongressen: www.wfc.org/congress2015 Log ind med ’kiropraktor’ og find ud af, hvordan du rejser sammen med DKF og NIKKB: www.ourworld.dk/rejselogin

HAR DU FYSIKKEN ...

... TIL AT BEHANDLE PATIENTER SOM 70-ÅRIG? Som kiropraktor har du skabt en god levevej for dig selv og din familie. Men hvad skal der ske, når du ikke længere kan arbejde som kiropraktor?

Willis anbefaler, at du tager sagen i egen hånd og overvejer, hvornår du ønsker at gå på pension, hvilket pensionsniveau du kunne tænke dig, og hvordan du når dit mål?

Som medlem af Dansk Kiropraktor Forening er du omfattet af en fordelagtig pensionsaftale i SEB Pension, som sikrer dig og din familie økonomisk tryghed.

DINE FORDELE VED DKF’S PENSIONSAFTALE •

Attraktiv forsikringspakke – fx faginvalidedækning, hvis du ikke kan arbejde som kiropraktor på grund af sygdom.

•

Mulighed for at etablere behandlingsforsikring hos Mølholm Forsikring.

•

Lempelige helbredsoplysninger.

•

Lave administrationsomkostninger.

•

Fleksible investeringsmuligheder.

•

Løbende optimering af pensionsaftalen.

•

Uvildig rådgivning fra Willis omkring dine samlede pensionsforhold.

Du har desuden mulighed for at etablere en behandlingsforsikring i Mølholm Forsikring, så du i tilfælde af sygdom og skavanker har hurtig adgang til undersøgelse, behandling og operation m.v.

KONTAKT

Det kan være svært at sammensætte sin forsikrings- og pensionsordning optimalt, men som medlem af Dansk Kiropraktor Forening får du hjælp fra Willis, der er uvildig rådgiver og derfor kan rådgive dig om dine samlede pensionsforhold.

Se mere om dine muligheder på DKF´s pensionshjemmeside:

Hvis du har spørgsmål til dine muligheder, er du altid velkommen til at kontakte Willis på telefon 88 13 92 82.

www.danskkiropraktorforening.willisview.dk

FORSKNING KOMMENTERET

Knager knæet

Er der sammenhæng mellem symptomer og fund på MR-skanning?

Af Erik Poulsen, Kiropraktor, M.Sc., ph.d., post-doc, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.

36

Mange patienter i den modne alder henvender sig til kiropraktorer og forespørger om ”knirken” eller ”knagen” i knæet. Er der noget galt med knæet, eller skal de bekymre sig om, hvorvidt det senere udvikler sig til artrose? Det er dog stadig sparsomt med viden om sammenhængen mellem symptomer fra knæet og fund på MR-skanning. En forskergruppe fra Holland har forsøgt at finde svar på dette ved at sammenligne anamnestiske og kliniske fund med resultater fra MR-skanninger.

En gruppe kvinder med tidlige symptomer fra knæet (bl.a. smerter og krepitus) blev inviteret til at deltage og i alt blev 888 kvinder (1776 knæ) med en gennemsnitsalder på 55 år (BMI 27,0 kg/m2) inkluderet i undersøgelsen. Kvinderne blev spurgt om nuværende og tidligere episoder af knæsmerter samt symptomer i form af låsningsfornemmelse og skurren eller knase-lyde i forbindelse med aktivitet. Den kliniske undersøgelse inkluderede smerte provokeret ved palpation eller ortopædiske test. Desuden blev testpersonerne undersøgt for provokation af krepitus (defineret som en hørbar skurren eller knasen) under aktiv fleksion og ekstension af knæet. MRskanningerne blev undersøgt for randudtræk, knoglemarvslæsion, cystedannelse samt læsioner i ledbrusken på både patella, femur og tibia.

Resultaterne viste en klar sammenhæng (statistisk signifikant) mellem krepitus i knæet og alle MR-fund relateret til patellofemoral-leddet med odds ratio’er (OR) mellem 2,6 – 5,5 (moderat til stærk sammenhæng).

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

Yderligere var selvrapporterede patellofemorale smerter også associeret med MR-fund i patellofemoral-leddet (ledbrusken OR 2,0, cystdannelse OR 1,9 og knoglemarvslæsion OR 1,8). Der blev til gengæld ikke fundet sammenhæng mellem kliniske fund eller selvrapporterede symptomer og skanningsfund i tibiofemoral-leddet.

I alle de undersøgte sammenhænge blev der taget højde for alder, BMI og MR-fund i tibiofemoral-leddet.

Konklusion og klinisk indfaldsvinkel Krepitus og selvrapporteret smerte under eller omkring knæskallen indikerer strukturelle forandringer i patellofemoral-leddet, men ikke i tibiofemoral-leddet. Dette betyder, at klinikeren i sine diagnostiske overvejelser primært bør have patellofemoral-leddet i tankerne, når patienter henvender sig med ovennævnte symptomer, og sekundært tibiofemoral-leddet som differential diagnose.

Forskningsresultaterne skal tages med det forbehold, at der ved alle de ovennævnte kliniske tests er måleusikkerhed, og både falsk-positive og falsk-negative resultater kan forekomme. Undersøgelsen er en tværsnitsundersøgelse, altså et her-og-nu-billede og kan derfor ikke sige noget om. hvorvidt krepitus og patellofemorale smerter er et tidligt tegn på udvikling af artrose i patellofemoral- og/eller tibiofemoral-leddet. For at kunne belyse dette er det nødvendigt med opfølgende prospektive undersøgelser.

Reference: D Schiphof, M van Middelkoop, BM de Klerk et al. Crepitus is a first indication of patellofemoral osteoarthritis (and not tibiofemoral osteoarthritis). Osteoarthritis and Cartilage 2014;22:631-8

Effektiv behandling Ubemandet laserterapi

GIGALASER FRIGØR DIG TIL ANDRE OPGAVER. DEN ER KLINIKKENS NYE MEDARBEJDER. Kæmpe behandlingsområde, dækker f.eks. det meste af en ryg.

Kan tilpasses alle dele af kroppen: knæ, skulder eller nakke.

HURTIG OG EFFEKTIV BEHANDLING AF F.EKS.: • Akutte skader • Overbelastningsskader • Nakkesmerter • Lændesmerter • Gigtsmerter • Sår og betændelsestilstande

PowerMedic ApS Gasværksvej 8 4300 Holbæk

Telefon 5944 0832 info@powermediclasers.com www.powermediclasers.com

AKTUELT Kiropraktor Anne-Marie Madsen har behandlet Verdensholdets gymnaster i 10 forskellige lande på seks måneder med et stærkt Health Team i ryggen.

HELE VERDEN SOM ARBEJDSPLADS Af Marianne Løth Pedersen, kommunikationsmedarbejder, DGI Verdensholdet

90 shows og 100 workshops i 10 forskellige lande på seks måneder. Sådan lyder det benhårde program for de 27 gymnaster på DGI Verdensholdet, der netop nu befinder sig i USA, før holdet vender hjem til turné i Danmark i april og maj.

Holdet rejser verden rundt for at inspirere til en sund og aktiv livsstil, og med på turen er den 33-årige kiropraktor Anne-Marie Madsen fra Ringe som holdets fysiske

DGI Verdensholdet

DGI sender hvert andet år et Verdenshold med 28 gymnaster på ambassadørrejse for dansk gymnastik- og foreningsliv. Holdets mål er at inspirere til en sund og aktiv livsstil gennem shows og workshops.

Holdet besøger i 2014-2015: Tyskland, Sydkorea, Taiwan, Japan, Indonesien, Singapore, Costa Rica, Uruguay, Argentina, Chile og USA. DGI Verdensholdet er på DK TOUR i april og maj.

Billetter købes på verdensholdet.billetten.dk.

38

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

I juni kunne du læse om Anne-Marie Madsens forbe­redelser.

Nu kan du finde ud af, hvordan det er gået på turnéen.

vejleder. Hun har ansvaret for at behandle gymnasterne og dosere træningen i en hverdag med opvisninger på alt fra strande til parkeringspladser og uden optimale træningsfaciliteter: – Det handler om at være pragmatisk og kreativ. Vi har fx ikke behov for et styrkecenter for at træne tungt; i stedet træner vi med hinanden som ekstra kropsvægt, ligesom jeg ofte må forsøge at behandle på almindelige bænke, fordi min behandlingsbriks ikke er nået frem. Det gælder om at få det bedste ud af forholdene.

Med sig har Anne-Marie Madsen en kiropraktorbriks, en veludrustet medicinkasse og vigtigst af alt: Et stærkt Health Team i Danmark.

Tværfaglighed via Skype DGI Verdensholdets Health Team består af fysioterapeuterne Morten Høgh og Rasmus Thomhav samt kiroprak-

Anne-Marie ­Madsen Fysisk vejleder for DGI Verdensholdet 2014-2015.

Uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet i 2012 med sidefag i idræt og sundhed.

Har arbejdet i kiropraktorklinik i København i 2012-2014 med sideløbende efteruddannelse indenfor ekstremitetsbehandling, dynamisk stabilitet og træning.

Gymnast og instruktør i diverse gymnastik­foreninger og i DGI samt kursusinstruktør i DGI. 33 år, født og opvokset i Ringe på Midtfyn.

torerne Hanne Nøddeskou-Fink og Mikkel Gammelby, der er i løbende kontakt med Anne-Marie Madsen.

Teamet arbejder med et fælles journalsystem og kommunikerer via Skype, mail og sms for at sikre et lynhurtigt netværk, der sammen finder den helt rigtige behandling, effektive træningsøvelser eller forslag til yderligere undersøgelser.

– Kravene fra hold til hold stiger i takt med, at sundheds- og kommunikationsteknologierne udvikles; ligeledes øges vores muligheder for at optimere vores indsats, siger Morten Høgh, leder af sundhedsstaben.

Health Team følger gymnasterne helt fra udtagelsen, hvor de screenes for at sikre, at de kan holde til et helt år med stor belastning. Derudover er de fire behandlere på skift på besøg i træningslejren i Danmark, og tre gange i løbet af verdensturnéen rejser to behandlere ud og opholder sig sammen med holdet i en uge for at behandle samtlige gymnaster og udarbejde individuelle træningsplaner: – Det er intenst at besøge holdet ude i verden, fordi gymnasterne er så afhængige af deres fysiske velbefindende. Det stiller store krav til vores behandling – både fysisk og psykisk – og det er motiverende og udfordrende, siger kiropraktor Mikkel Gammelby, der selv har rejst med DGI Verdensholdet som gymnast med hold 5 i 2003-04 og som fysisk vejleder for hold 8 i 2010-11.

Når skaden sker Der arbejdes målrettet, professionelt og med stort fokus på skadesforebyggelse fra det øjeblik, gymnasterne bliver udtaget til DGI Verdensholdet, men i arbejdet med elitegymnaster over så lang en periode med en massiv træningsmængde er det umuligt at undgå skader. I

DGI Verdensholdets Health Team Morten Høgh, PT MSc

Specialist Physiotherapist, RISPT, DipMT, 41 år.

FYSIOCENTER AARHUS. “Det er inspirerende at arbejde med atleter, der er professionelle og ambitiøse og samtidig har meget varierende baggrunde, skadeserfaringer og fremtidsplaner. Man kan kun være gymnast på DGI Verdensholdet én gang, og det gør, at gymnasterne stiller unikke krav til Health Team, som vi skal forholde os til.”

Hanne Nøddeskou-Fink

Kiropraktor, 48 år.

Kiropraktorerne i Svendborg. ”Jeg er med i Health Team, fordi jeg har en stor interesse i og erfaring med behandling, genoptræning og forebyggelse af sportsskader. Det er motiverende at arbejde med elitegymnaster, og for mig som behandler er det udviklende at samarbejde med så kompetente kolleger, hvor tværfagligheden er i højsædet og udnyttes på forbilledlig vis.”

stedet arbejder sundhedsstaben med det mål at forebygge og begrænse omfanget af skader.

Desværre var uheldet ude efter blot en Mikkel Gammelby måneds verdensturné i oktober 2014 i SydKiropraktor, 35 år.

Kiropraktisk Klinik korea, hvor en drengegymnast overroterede Kalundborg. ”Gymnastik og kiroet spring og vred sit knæ i landingen. Annepraktik er to af mine hovedinteresser, og i Health Team kan Marie Madsen tilså knæet, kontaktede Morjeg kombinere disse på højeste niveau. ten Høgh i Danmark, og DGI Verdensholdets Besøg på holdet er intense, giver et afbræk i hverdagen og giver mig muforsikring anbefalede et hospital i hovedstalighed for at arbejde med idrætsskader, der kræver meget af gymnasten den Seoul, hvor gymnasten blev MR-scanog af mig - både fysisk og psykisk. DGI Verdensholdet er et unikt koncept, og net blot nogle timer efter uheldet. Billederne jeg er stolt over at være med til at få blev sendt hjem til eksperter i Danmark, der hjulene til at dreje rundt.” havde samme vurdering som de sydkoreRasmus Haugbølle Thomhav anske læger: Et overrevet korsbånd og en Idrætsfysioterapet Exam, Dip MT, TPI cert. mindre skade på en knogle i underbenet. level III, 34 år Kort tid efter blev gymnasten sendt hjem til FYSIQ Royal ”Jeg elsker det tværfaglige samarbejde Danmark med en sygetransport til yderligere i Health Team mellem fysioterapeuter og kiropraktorer. Det er fantastisk undersøgelser, der bekræftede skadens at arbejde sammen side om side og hele tiden lære af hinanden; det bliver omfang. Gymnasten måtte stoppe sin deltajeg en bedre kliniker af. Derudover er gelse på DGI Verdensholdet. det fedt at se gymnasterne gøre en forskel i hele verden – det er voldsomt – 6 til10 måneders genoptræning med livsbekræftende.” gode træningsfaciliteter er nødvendigt efter en korsbåndsskade – uanset om der vælges operation eller ej. De faciliteter kan vi ikke sikre på en verdensturné, og da vi ikke går på kompromis med risikoen for mén, kunne vi ikke anbefale at lade gymnasten rejse med holdet rundt, selvom det sociale og oplevelserne også betyder meget på holdet, forklarer Morten Høgh.

Den uheldige gymnast blev opereret efter hjemkomsten til Danmark, og selvom han ikke længere deltager aktivt på holdet, bliver han færdigbehandlet og fulgt gennem hele forløbet af DGI Verdensholdets sundhedsstab.

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

39

MINDEORD

Kiropraktikken var omdrejningspunktet i Henning Hviids liv I juledagene indløb beskeden på DKF Forum: En af kiropraktikkens giganter var gået bort efter et langt liv.

Vigtigst var formandsposten i Dansk Kiropraktor Forening fra Kort efter, at Henning Hviids søn Carsten Hviid havde 1961 til 1964 og det deraf afledte valg til medlem af et af Indenmeddelt på DKF forum, at hans far var sovet ind efter længere tids rigsministeren nedsat udvalg »Kiropraktorudvalget«. Udvalget sygdom, 88 år gammel, indløb kondolencer og hilsner fra kolleger. kulegravede i årene 1963-70 alle spørgsmål vedrørende kiroprakOver 60 kiropraktorer udtrykte deres medfølelse og sendte tanker til familien på forummet. Mange fortalte om deres personlige torernes teoretiske og praktiske uddannelse, den videnskabelige eller professionelle forhold til ham eller uddybede deres faglige rebaggrund, praksisforhold i ind- og udland, samt de lovmæssige og spekt for Henning Hviid, som gennem økonomiske konsekvenser af at autorisere kiropraktorerne til selvstændig en menneskealder har sat sit aftryk praksis. Udvalgets betænkning dannede på professionens udvikling. baggrund for flere års politiske tovDa historiker Per Jørgensen, som trækkerier, der til sidst førte til, at der i for nyligt udgav ’Kiropraktikkens 1978 blev indført sygesikringstilskud til historie i Danmark’, var forbi DKF's kiropraktorbehandling og i 1991 vedtasekretariat og omtalte Henning Hviids bortgang, var hans første ord: ”Han Januar 1970: Henning Hviid holder oplæg om kiropraktik for folketings- get autorisation af kiropraktorerne. medlemmer som led i arbejdet med at få indført offentligt tilskud til Henning Hviid har også i to omgange dukker simpelthen op hele tiden i kikiropraktorbehandling og autorisation af kiropraktorer. Fotografiet er ropraktorernes kildemateriale.” været formand for Dansk Kiropraktor fra bogen Kiropraktik i Danmark, som Aase Hviid var medforfatter af.

Råd (1959-61 og 1970-75), og fra Optaget på Palmer – uddannet i København 1977 til 1991 repræsenterede Henning Hviid kiropraktorerne i KonHenning Hviid fødes i 1926 og vokser op i Aalborg, hvis katedraltaktudvalget i Århus Amt. skole han bliver student fra i 1945. På det tidspunkt har han allereFor de mange timer og sit store engagement i arbejde for kirode interesse for kiropraktik, hvorfor han søger og bliver godkendt til praktorstanden blev Henning Hviid i 2001 udnævnt til æresmedlem optagelse på Palmer College of Chiropractic i Iowa. Men på grund af af Dansk Kiropraktor Forening. knappe valutaressourcer efter 2. verdenskrig, som gør det umuligt Forskerkarrieren at rejse udenlands, må han udsætte planerne og aftjener i stedet Henning Hviid har gennemført 2 forskningsprojekter omhandlende sin værnepligt i Livgarden. halsens bevægelighed og kiropraktorbehandlings indflydelse herpå.

Dansk Kiropraktor Forening opretter i 1948 en midlertidig kiropraktoruddannelse i København og den bliver såvel Henning som Fra 1970-83 fungerede Henning Hviid som censor på kiropraktorlæreanstalten i England, Anglo-European Chiropractic College. hans hustru Aase optaget på. De har gennemført uddannelsen i Siden 1972 var han medlem af Århus Rotary Club, hvor han 1951, og efter den obligatoriske turnustjeneste starter de egen blev honorært medlem i 2009. I 1994 overdrog Henning Hviid sin praksis i Århus i 1952. praksisandel til Carsten Hviid, men fortsatte på deltid og fejrede 50 I kiropraktorernes tjeneste års jubilæum som aktiv kiropraktor i 2001, indtil han gik på pension Fra 1952 til 1991 påtog Henning Hviid sig talrige tillidsposter i dan- i 2003. ske og europæiske kiropraktororganisationer. Æret være hans minde.

40

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

4 • Verdens første Terapi Laser med 4 bølgelængder 660nm | 800nm | 905nm | 970nm • 15 Watt CW • 20 Watt ISP (Intense Super Pulse) • Frekvens 1 - 20.000 Hz • 3 års fabriksgaranti Livstidsgaranti på dioden

Patient Case 51 årig mand udvikler svære rygsmerter uden udstråling og får efterfølgende konstateret stor median prolaps ved MR-scanning. 6 uger senere er der ingen bedring, så han henvender sig til os på klinikken.

Vi starter behandling med K-Laser for disc læsion. Han behandles 3 gange om ugen i 3 uger og oplever efter 6. behandling en god effekt, og er efter 9. behandling 95% smertefri og her 9 måneder senere er han stadig i god bedring.

MED-TECH Scandinavia ApS Vindinggård Ringvej 1 DK-7100 Vejle Mobil +45 2929 7870 claus@med-tech.dk www.med-tech.dk l

l

l

l

l

50.000 40.000

NYT FRA

30.000 20.000 10.000

Vi går efter den halve million

Jan

Feb 2013

Hvad forventer vi?

Allerede i januar 2015 slog vi med godt 47.000 hits på siden – svarende til næsten 1500 om dagen – endnu en besøgsrekord.

Det er en rekord, der giver anledning til en realistisk forventning om, at vi med Kiropraktorguide.dk i år kan nå op på mere end en halv mio. besøgende. På lidt længere sigt er der ikke noget til hinder for, at siden kan opnå en mio. besøgende om året – men det bliver nok ikke i 2015.

Arbejdet med Kiropraktorguide er selvfølgelig ikke færdigt.

Det bliver det aldrig! Så har du gode ideer til hele artikelopslag

42

✓ ✓ ✓

Adgang til systemet når som helst, hvor som helst.

✓

Gratis konvertering af data.

Flinke og topkvalificerede supportere.

E n gennemskuelig pris: Få budgetsikkerhed og und gå uoverskuelige regninger.

M A R T S

2 0 15

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

2015

Tendenser; kommer der flere patienter ind af døren med samme problem i en periode? Det kan fx være en ny skateboardbane eller begivenhed i lokalområdet, der pludselig medfører nye skader.

Begivenheder; laver I en begivenhed enten alene eller i samarbejde med andre, kan det blive til en sjov historie. Allerbedst er det, hvis I har et link til omtale af begivenheden i et neutralt medie, fx lokalavisen.

i har syv års erfaring med online journal- og V afregnings systemer til sundhedssektoren, så vi kender din hverdag og dine udfordringer. Vi ved for eksempel, at du vil sætte pris på:

/

Jun

Gode eksempler på historier

røv vores online-løsning Equus, som vi har P udviklet specielt til kiropraktorer, fysioterapeuter og psykologer.

K I R O P R A K T O R E N

2014

Maj

eller bare mindre forandringer på siden, hører vi gerne fra dig.

Også input til vores facebookside og konkrete ting, du oplever ude i din praksis, er mere end velkomne. Jo flere ideer, vi får fra jer, jo bedre, og mere virkelighedsnær bliver kommunikationen.

Har du det rigtige journalsystem?

Apr

Af Christian Ankerstjerne, Kommunikationschef, Dansk Kiropraktor Forening

Kiropraktorguide.dk fik i 2014 flotte 352.000 hits, som man kalder det. Et fabelagtigt flot resultat og langt over det, vi ved begyndelsen af året havde troet kunne lade sig gøre. Helt konkret betyder det, at Kiropraktorguide.dk er blevet slået godt og grundigt fast både som brand og som ressource for viden om muskel-og ledsmerter og kiropraktisk behandling.

Mar

Kontakt Eva på tlf. 30612001 eller mail ee@danskkiropraktorforening.dk.

EMO-ADGANG FÅ EN GRATIS D å p dig igennem og lad os guide s uu kan se, at Eq telefonen, så du . stem for dig er det rigtige sy Vi hjælper dig gennem overgangen fra gammelt til nyt og giver en grundig introduktion til Equus.

Derudover tilbyder vi gratis overførsel af data fra dit nuværende it-system.

Ring på 6224 1734, send en mail til info@mibit.dk, eller læs mere og få din demo på www.mibit.dk

KIROPRAKTORERNES VIDENSCENTER

NIKKB 25 år: Et institut i fuld vigør Danmark er blandt de førende lande inden for kiropraktisk forskning, en position Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik har bidraget væsentligt til. Det er et ret unikt institut, der fejrer jubilæum til sommer.

NIKKB fejrer jubilæet

– følg med på nikkb.dk og NIKKB’s Facebookside for mere info

Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

Siden stiftelsen i 1990 har Rygcenter, og i 2008 etablerede NIKKB levet et spændende liv og udinstituttets billeddiagnostiske enhed viklet sig til en etableret forskningsden centrale server KirPACS, en unik enhed, der har markeret sig kraftigt mulighed for sikker og tilgængelig inden for forskning, lagring af digitale uddannelse af nye forrøntgenoptagelskere og efteruddanser og mulighed nelse af kiropraktorer.

Forskere fra NIKKB har for billedkommui årenes løb publiceret nikation mellem En af grundene til mere end 300 artikler sundhedsvæseNIKKB’s udvikling er og været involveret i nets forskellige instituttets unikke parter. konstruktion i interna- uddannelse af omkring tional sammenhæng.

20 ph.d.’er fra SDU Forskere NIKKB er finansieret fra NIKKB har af en fond oprettet af de danske i årenes løb publiceret mere end kiropraktorer og Danske Regioner i 300 artikler og været involveret i fællesskab, og instituttet har i løbet uddannelse af omkring 20 ph.d.’er af sine hidtidige 25 leveår opnået en fra Syddansk Universitet, ligesom international anerkendelse og placeinstituttets forskere er efterspurgte ring i forskningsmiljøet. oplægsholdere.

Det har givet NIKKB mulighed for at udfolde sig inden for kiropraktisk Først uddannelse, senere forskning forskning. I 2006 stod instituttet Arbejdet gik oprindeligt ud på at bag et fællesnordisk forskerforum, bakke op om bestræbelserne på at Nordic Chiropractors’ Research Foskabe en universitetsbaseret, videnrum; samme år blev NIKKB en del skabelig og fællesnordisk uddannelse i kiropraktik. af centerforskningssamarbejdet Det skulle dels ske ved at stå for Clinical Locomotion Network med den kliniske del af kiropraktorudSyddansk Universitet (SDU) og Ringe

dannelsen sammen med Odense Universitet (nu Syddansk Universitet) og Odense Sygehus (nu Odense Universitetshospital) , dels formidle den kliniske og teoretiske undervisning i den postgraduate del af kiropraktoruddannelsen og drive kiropraktisk og biomekanisk forskning.

I 2015 er NIKKB et decideret forskningsinstitut og videnscenter, hvor medarbejderne arbejder målrettet med at forske, formidle og nyttiggøre forskningen og sikre kvalitetsudvikling inden for kiropraktik.

Siden 1999 har NIKKB haft en selvstændig efteruddannelsesafdeling, så instituttet på sin 25-årsdag består af en forsknings-, en billeddiagnostisk- og en efteruddannelsesafdeling.

Så det er et institut i fuld vigør, direktør og forskningsleder Henrik Wulff Christensen står i spidsen for, når han senere i år kan byde velkommen til 25-års jubilæum.

Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

• Stiftet 15. juni 1990 • Officiel indvielse 8. oktober 1990 • 23 medarbejdere • Hjemsted: Syddansk Universitet, Odense

www.nikkb.dk Facebook: ’Kiropraktorernes Videncenter’

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

43

er i klummen ytrer specialister sig om H deres perspektiv på emner, som ­relaterer sig til sundhed. I hvert nummer kommer en ny specialist til orde.

PERSPEKTIVET

Hvordan skaber man systematik i sin efteruddannelse?

En rejse tager sin begyndelse Af James Høpner, Efteruddannelseschef, Praktiserende Lægers Organisation.”

Engang var efteruddannelse noget, der mest af alt blev betragtet som fryns. Det blev sjældent set som en nødvendighed for at holde sig fagligt på niveau med, da man forDen systematiske lod sit studie. efteruddannelse skal I dag er de fleste være obligatorisk blevet meget klogere. for alle læger. Det Et fag er ikke noget, skabte i starten en man lærer en gang for del diskussion, men alle. Vi lever i en verden vi har forsøgt at på farten, der kræver, at fjerne fokus fra det alle holder sig løbende obligatoriske element opdateret. Måske ikke i den systematiske så overraskende, men efteruddannelse og i hvad der for mange har stedet brugt energien vist sig overraskende på at tale om faglige svært at svare på, er, udfordringer, som alle hvordan man så gør var enige om, krævede det: Løbende holder sig en særlig efter­ opdateret. uddannelses­indsats Det er én af de udfordringer, som Praktiserende Lægers Organisation og Danske Regioner har sat sig for at finde svaret på med en overenskomstaftale om systematisk efteruddannelse af alle de praktiserende læger.

Aftalen sikrer lægerne tre dages ekstra efteruddannelse om året inden

44

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

for temaer og emner, der skal aftales mellem parterne, og som har deres udspring i målbeskrivelsen for almen medicin.

Det har taget en del år at få rammer og økonomi for en styrket efteruddannelse til at falde på plads, men det er den nu. Rammer og økonomi gør det dog ikke alene. For efter at jublen over den nye aftale har lagt sig, har der rejst sig det store spørgsmål om, hvad systematisk efteruddannelse egentligt er. Det blev der ikke skrevet så meget om i forhandlingsaftalen. Derfor har der pågået et større udviklingsarbejde for at beskrive en systematik, som kan give mening for både lægerne og regionerne.

En ledetråd var der dog i aftalen.

Den systematiske efteruddannelse skulle tage afsæt i målbeskrivelsen.

For at gøre denne målbeskrivelse, med sine 85 hovedmål, håndterlig er den blevet delt op i fem domæner: Fire medicinske og et ikke-medicinsk ekspertdomæne. Dette afsæt har gjort det mere simpelt, men har ikke været uden problemer. Målbeskrivelsen er nemlig skrevet til dem, der er på vej ind i specialet. Ikke til dem, som allerede er der. Men det har været et sted at starte en undersøgelse af, hvor der kræves en særlig indsats i forhold til at holde sig opdateret som praktiserende læge.

Den systematiske efteruddannelse skal være obligatorisk for alle læger.

Det skabte i starten en del diskussion, men vi har forsøgt at fjerne fokus fra det obligatoriske element i den systematiske efteruddannelse og i stedet brugt energien på at tale om faglige udfordringer, som alle var enige om, krævede en særlig efteruddannelsesindsats.

Vi har således lagt vægt på, at læring kræver frivillighed, og at det skal give mening i forhold til praksis.

Man kan ikke tvinge læger til at blive klogere. Det har alle i vid udstrækning kunnet blive enige om. Vi har holdt fokus på indhold, og på hvordan vi får skabt en systematisk efteruddannelse med effekt på klinisk praksis og dermed patientbehandlingen. En bedre patientbehandling har alle også kunnet blive enige om som et vigtigt formål for den systematiske efteruddannelse.

Vi betræder dog et stort set uberørt land. Ikke mange faggrupper har kollektivt sat sig ambitionen - og fået midlerne – til ikke bare at løfte, men også løbende vedligeholde, deres faglige viden så konkret. Men rejsen er nu begyndt ind i et nyt og ukendt land.

Praktiserende Lægers Organisation skal rulle sin nye efteruddannelsesmodel ud i løbet af efteråret.

Det lignende efteruddannelsesprojekt, som DKF indgik aftale med regionerne om at udvikle forslag til, er startet op - læs mere på side 21.

DEN SELSKABELIGE SIDE

Facelift af DSKKB.dk

En ny hjemmeside og et professionelt ansigt udadtil har længe været et ønske i selskabets bestyrelse og er en del af en langsigtet relancering af DSKKB – se det flotte resultat på www.dskkb.dk

Af: Formand Lars Rud Rasmussen og bestyrelsesmedlem Martin Juulager, Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

Som i så mange andre små organisationer er hjemmesiden et udstillingsvindue, som ofte må nøjes med en stedmoderlig pleje. Det har vi gjort noget ved, og ved årsskiftet gik det nye DSKKB.dk i luften med nyt udseende og nye funktioner.

Det har været bestyrelsens primære ønske, at der skulle møde den besøgende en hjemmeside med en professionel fremtoning. Indholdsmæssigt har vi valgt at begrænse, men også optimere nogle af funktionerne.

Over de senere år har vi modtaget tiltagende flere henvendelser fra andre sundhedsprofessionelle over hjemmesiden, og det er en udvikling, vi gerne vil stimulere fx i samarbejde med DKF. Det har længe været selskabets holdning, at henvendelser om faglige spørgsmål ikke nødvendigvis kun er DKF-anliggender, men også kan være anliggender, der kan håndteres/løses i et relevant fagforum.

Føj www.dskkb.dk/ kalender til hjemmeskærmen på din smartphone, så fungerer kalenderen som en app, der nemt viser dig kurser og arrangementer.

Der findes ikke længere områder, der kun er tilgængelige for medlemmer – DSKKB ønsker at fremstå som en forening, hvor alle med interesse for kiropraktisk faglighed kan søge information.

Hjemmesiden indeholder alle de gængse informationer, så som hvem vi er, hvad der er vores målsætning, og hvordan kommer du i kontakt med os.

Foreningens fokusområder: Efteruddannelse, forskning, vidensdeling og udarbejdelse af retningslinjer, er mere synlige, og vores publikationer, bl.a. de lumbale og billeddiagnostiske kliniske retningslinjer, kan både downloades og læses online.

Hjemmesiden præsenterer også DSKKB’s fokusgrupper, som aktuelt består af en idræts- og en pædiatrigruppe. Man kan læse om gruppemedlemmer og handlingsplaner, og for idrætsfokusgruppens vedkommende også en vejledning i klubaftaler og information om diplomuddannelsesprojektet.

For at skabe de bedste muligheder for efteruddannelse rummer

hjemmesiden også en kalender, som samler kurser og arrangementer af høj kvalitet. Den indeholder fyldestgørende beskrivelser, som vi kender fra NIKKB’s kursuskatalog, men også både rutevejledning, link til tilmeldingsside og mulighed for at lægge kurset direkte i din Googlekalender eller kalender på iPhone. Ved at føje dskkb.dk/kalender til din hjemmeskærm på din smartphone, fungerer den som en app.

Vi håber, at kalenderen vil give godt overblik over relevante kurser og andre arrangementer for dig!

DSKKB's Generalforsamling: Syddansk Universitet 24. april 2015 Rundvisning i fakultetets nye faciliteter og en idrætskiropraktisk session.

Find program på DSKKB.dk.

www.dskkb.dk

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

45

DKF

INFO

Fik du læst alle DKF Info-mails med nyheder ? Her kan du læse teasere af de vigtigste. Find dem i fuld længde på www.danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Danmark skæv i ryggen

Rygpatienter bliver behandlet vidt forskelligt afhængigt af hvilken kommune, de bor i. Det dokumenterer en helt ny undersøgelse, foretaget af TNS Gallup for Gigtforeningen.

Dette på trods af, at alle fem regioner har lavet et gedigne rygprogrammer, der fortæller alt om den behandling, man skal have – også i kommunerne.

4. marts

KS giver stafetten videre

3. marts I januar 2014 indgik Dansk Kiropraktor Forening et strategisk samarbejde med Kiropraktik & Sundhed (KS) for at styrke synergien i alle dele af informationsarbejdet.

DKF overtager nu ansvaret for hele opgaven, hvilket bestyrelsen i KS imødekommer ved at træde tilbage på sin generalforsamling i april.

BT skriver stort om nakkesmerter 13. februar

BT gav forsiden og flere sider til resultater, der viser, at kiropraktik i kombination med selvtræning halverer smerterne. Artiklen er kommet i stand med input fra DKF.

Årets første formandsblog 11. februar

I bloggen fortæller Lone Kousgaard Jørgensen om resultaterne fra en befolkningsundersøgelse.

Den viser, at kendskabet til kiropraktik er nogenlunde, men det halter med kendskabet til kiropraktorernes lange videregående uddannelse.

Hun opfordrer derfor medlemmerne til at bakke op lokalt, for at øge ­effekten af DKFs kommunikations­ indsatser.

BT helligede forsiden og 3 sider inde i avisen til kiropraktorprojekt om ældres nakkesmerter.

46

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

346.000 patienter sidste år 11. februar

Et rekordstort antal patienter besøgte i 2014 en kiropraktor. Det viser nye tal fra Danske Regioner. Antallet af patienter med smerter i muskler og led har gennem de sidste 10 år været støt stigende. Siden 2005 er antallet af patienter steget med 13% i de overenskomsttilmeldte kiropraktorklinikker.

Højestegrænser lovlige

4. februar Højesteret har stadfæstet Østre Landsrets dom om frifindelse af Landssamarbejdsudvalget og Region Hovedstaden i retssagen vedr. lovligheden og gyldigheden af de pålagte lofter over udbetalinger til kiropraktorer. Højesteret har pålagt de to kiropraktorer, der anlagde sagen, at betale sagsomkostningerne.

Skandia – Lifeline sundhedsforsikring 22. januar

Forsikringsselskabet Skandia har opsagt sin aftale med SOS-International og indgået aftale med Sygeforsikringen ’danmark’. I den forbindelse er der gennemført en række andre ændringer, som DKF har været i dialog med Skandia om. Det handler bl.a. om, at Skandias kunder nu skal forbi egen læge, før kiropraktoren, samt et pålagt ’betalingsloft’. DKF's medlemmer opfordres til at dele erfaringer på forum.

Hvad sker i verdenen?

7. januar Verdensforbundet WFC's sidste nyhedsbrev var flankeret af danske kiropraktorer, bl.a. Anni Preisler og Henrik Hein Lauridsen. Desuden var der nyt om fremtidige visioner fra England, World Spine Day 2014 og kongressen i Athen. Husk, du kan rejse til den sammen DKF og NIKKB i maj.

KiroDB

™

Nem, hurtig og pålidelig administration til din klinik Spar tid og få ro med KiroDB Her får du et nemt system, der er effektivt og hvor tingene er lette at finde ud af .. og som samtidigt kan det meste.

KiroDB styrker samarbejdet mellem sekretærer og jer. Der er mulighed for fleksibel afregning, og der er styr på fakturering og økonomi.

Systemet hedder “KiroDB” fordi det er en DataBase der passer til kiropraktorer.

Det får du med KiroDB ● Alt-i-et behandlingsbillede ● Nemt at lære, hurtigt at bruge ● Stærke søgefunktioner ● Mange muligheder for statistik ● Påmindelser og online booking ● eFaktura og “andre betalere” ● Fuldautomatisk indberetning ● Ændringshistorik på data ● Se dine aftaler via en browser ● Eksport til Excel af alle data ● Dokumentsystem, bla. til skabeloner ● Automatisk online backup ● Udviklet specifikt

til danske kiropraktorer

● Færre

musekliks og behandling i ét billede

Medspiller

● Behold

For dig er KiroDB lig med en nemmere hverdag, med mere tid til patienterne og til flere behandlinger. Du har en medspiller i kliniksystemet.

Afregningsdelen i KiroDB lever op til en revisors forventninger. Dine data gemmes i en solid Microsoft database, som kan ligge i klinikken.

Systemet fungerer både på en enkelt pc, og i store installationer med en server og mange pc’ere.

dine data hjemme i sikkerhed

få en gratis demo! Kontakt os

“Kliniksystemet som får dig foran!”

Vores system behøver ikke en internetforbindelse, og man har en konkret kopi af databasen, så man ved man har adgang til sine egne data.

Pris per måned fra kun 206 kr. Oprettelse fra 0 kr! * * Basis enkeltbruger, kvarttidsansat kiropraktor, gør det selv installation (se hjemmeside kirodb.dk/planer) ®

Frontspeed ApS

Lyøvej 15, 8370 Hadsten Tlf: 61 46 70 97, info@Frontspeed.com www.KiroDB.dk

for kiropraktorer Skal dine patienter lære den nye bevægelsesteknik appocho?

Som appochotræner lærer du at give dem redskaberne til at træne selv, så de får kroppen tilbage i balance.

Gratis INFORMATIONSMØDE OM APPOCHO OG UDDANNELSEN TIL APPOCHOTRÆNER Hør om konceptet og få demonstreret metoden i praksis.

Lørdag d. 11. april kl. 11-15 i Vejle Søndag d. 12. april kl. 11-15 i Vejle

FAKTA OM

APPOCHO-KONCEPTET Flemming Vestberg, dansk fysiurg, fremsatte sidst i 1900-tallet tanken om, at flere end 95 procent af os har en degenereret kropsstatik, der giver smerter og besvær med bevægesystemet.

Den teori og viden er nu blevet videreudviklet til appocho-konceptet. Et behandlingskoncept, der effektivt “fortæller kroppen”, hvordan den finder tilbage til sin naturlige balance.

Træning med en mobil håndvægt er en uundværlig del af konceptet.

6 måneders uddannelse i appocho-konceptet Modul 1: Teori og praktisk indlæring Modul 2: Praktik, studiegrupper, evaluering, træning Eksamen og certificering Læs mere om uddannelsen på www.appocho.dk

”Det interessante ved metoden er, at den faktisk ser ud til direkte at aktivere det, som biofysikken beskriver som kroppens energetiske styresystem - det elektrodynamiske kropsfelt.”

- Speciallæge Henrik Isager.

Tilmelding og yderligere oplysninger Tilmelding til gratis informationsmøde på mail@appocho.dk Yderligere oplysninger hos Pia Bjerregård på tlf. 30 70 72 78 eller på www.appocho.dk

Appocho har allerede hjulpet mange ”Det er en god træningsform, der løsner op i lænd, ryg og nakke.

Jeg er gået fra manglende energi og kognitive vanskeligheder til at have det supergodt, have overskud og næsten ingen smerter.”

- Charlotte Kjær, 42 år (Har trænet appocho i nogle måneder)

Appocho Nørregade 67, 2.sal DK-7100 Vejle

T. 30 70 72 78 mail@appocho.dk www.appocho.dk

KKF

Ved du, hvad der sker i din kreds lige nu?

KKF SJÆLLAND Formand Kirsten Sillehoved:

Marts er en aktiv politisk måned med bl.a. dialogmøde (11/3) og Samarbejdsudvalgsmøde (26/3)

I løbet af foråret holder vi to kredsmøder for alle vores medlemmer: 1. Kranienervescreening. 2. ”Brush up” på MR af columna.

OBS: Vores generalforsamling finder sted 30/9 kl. 19.00 i Roskilde på Stændertorvet 2.

KKF NORDJYLLAND Formand Susanne Bach:

Vi har holdt bestyrelsesmøde i februar og planlagt det kommende år, der bl.a. kommer til at indeholde to faglige arrangementer i foråret.

Jeg arbejder pt. med at få retningslinjer ang. akutte kompressionsfrakturer og vertebroplastik i vores region. Sådanne findes i eksempelvis Region Midtjylland, og jeg ønsker at opnå, at vi kan få vores patienter hurtigt vurderet via en direkte kontakt til ortopædkirurgerne med henblik på, om de kan have glæde af vertebroplastik.

KKF SYDDANMARK Formand Dorthe Schøler Ziegler:

Ekstraordinær generalforsamling torsdag 19. marts i O96 på SDU, Campusvej, Odense, i forlængelse af regionsmødet. Generalforsamling starter ca. kl 19. Læs mere under 'arrangementer' i klubben ’KKF Syddanmark – kiropraktorer’ på DKF Forum.

HUSK at notere i klinikkens kalender, hvornår der er weekendvagt!

Vi har haft et par svipsere først på året. Uheldigt for vagtens omdømme. Vagtplanen ligger i arkivet på DKF Forum i klubben ’KKF Syddanmark – kiropraktorer’. I vil fortsat få en reminder i løbet af ugen op til vagten, enten pr. telefon eller mail.

KKF MIDTJYLLAND Formand Henrik Frederiksen:

Vi har startet 2015 med, at vi i bestyrelsen har mødtes med repræsentanterne i samarbejdsudvalget og vores praksiskonsulent for at planlægge året. I februar har jeg mødtes med de andre formænd og ledende SU-repræsentanter hos DKF i København.

I løbet af foråret holder vi medlemsmøder om kranienerver og MR. Her kommer DKF’s kommunikationschef Christian Ankerstjerne også for at holde oplæg om foreningens kommunikation. Senere holder vi et møde, hvor vi fremlægger den nye praksisplan sammen med Region Midtjylland.

KKF HOVEDSTADEN Formand Lars Østergaard:

Vi har disse medlemsmøder på tapetet. Vi holder dem sammen med NIKKB: 1. Fyraftensmøde slut marts/april om neurologiske undersøgelsesmuligheder/kranienervescreening 2. Møde april/maj med brush up på MR-scanning af columna.

Weekendvagtplanen er udarbejdet, og igen i år ses klar overvægt af københavnske klinikker i ordningen.

Vi holder næste bestyrelsesmøde 29/4. Den 24/3 holdes møde i gruppen, der skal implementere vores nye praksisplan. Den 26/5 er det næste samarbejdsudvalgsmøde.

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

49

MARKEDSPLADSEN Job i dynamisk klinik søges

Kiropraktorerne på Folkemødet igen i år

Efter 1 år jorden rundt som fysisk vejleder for DGI Verdensholdet i gymnastik, søger jeg job fra august 2015 i Danmark. Jeg er uddannet fra SDU med bifag i Idræt og Sundhed, har to års erfaring fra klinik herunder god erfaring med babybehandling og er efteruddannet inden for bl.a. ekstremitetsbehandling. I mit nuværende job har jeg opnået stor erfaring med tværfaglig behandling af idrætsskader og fysisk træning af elitegymnaster. Jeg søger arbejde i en visionær, dynamisk klinik, hvor faglig sparring, efteruddannelse og godt arbejdsmiljø prioriteres højt.

Selvfølgelig er DKF med igen i år på Bornholm.

Det sker torsdag 11. juni 2015 kl. 15-16 i Akademikernes telt. Formand Lone Kousgaard Jørgensen skal krydse klinger med politikere.

Hvis du vil overvære dét, så skynd dig at booke din transport.

Anne-Marie Madsen, annemarie@ndpt10.dk

Er du vores kommende kollega?

Turnus-/kiropraktorassistent søges i Aarhus

Hos os får du mulighed for at arbejde med en bred vifte af områder indenfor kiropraktik. Vi er en veletableret klinik med DR røntgenanlæg, ultralydsscanner, genoptræningsafdeling, holdtræning samt foredragssal. Vi har et tværfagligt team, som brænder for kiropraktik og lægger vægt på et godt socialt arbejdsmiljø – og det skal du også.

Opslag på Markedspladsen Mail max 80 ord: dkf@danskkiropraktorforening.dk senest 7. maj. Medlemmer kan lægge opslag på DKF’s ­hjemmeside ved at logge ind på DKF Forum. Layoutede annoncer indrykkes hos DG Media: epost@ dgmedia.dk senest 7. maj. Nr. 2 udkommer 3. juni.

Spørgsmål? Kontakt Troels Gaarde på tlf. 86 11 76 11 Send din ansøgning til: itm@rygcenteraarhus.dk www.rygcenteraarhus.dk

Se flere opslag på: www.danskkiropraktorforening.dk/jobs

Kiropraktor l tværfaglig rygudredning søges Kiropraktorerne Ringsted Hospital Valdemar Haslevvej 13, 4100 Ringsted tlf. 88 44 00 44 - mail: lla@kiro.dk

Søger du en afvekslende hverdag med stort fokus på det tværfaglige, så er der her hele to gode muligheder: • Vi søger en kiropraktor ca. 20-30 mer om ugen, der primært skal indgå i vores tværfaglige team, men hvor der også vil være mulighed for at være en del af alm. praksis.

• Vi søger en kiropraktor der vil indgå i vores tværfaglige team ca. én dag om ugen. Ansææelsen er meget fleksibel og du kan i store træk selv planlægge din arbejdssd.

Vi sø søger en fleksibel ansvarsbevist person der brænder for det tværfaglige og som ønsker at udvide sin horisont via et tæt samarbejde med andre faggrupper.

Du har dligere erfaring fra SDU omk. håndtering og udredning m.v. af kroniske rygpaaenter.

Kiropraktorerne Ringsted deler faciliteter med Hospitalet Valdemar og her er vi en integreret og viggg del af den tværfaglige udredning. Kiropraktoren fungerer som tovholder i paaentens forløb og står for bl.a. forundersøgelsen, henvisning l CT/MR, evt. henvisning l kirurgisk vurdering m.v. – alt sammen i tæt samarbejde med en lang række speciallæger og et team af fysioterapeuter.

D et tværfaglige team varetager primært udredning af rygpaaenter henvist fra Region Sjælland, men Kiropraktorerne Ringsted deltager også i andre tværfaglige funkkoner så som hovedpineklinik, smerteklinik samt div. aalaringsaaaler med flere kommuner på Sjælland.

Klinikken ligger centralt placeret i Ringsted, hvorrl der er gode tog- og motorvejsforbindelse l og fra hele Sjælland og Fyn. Opstart snarest muligt. Ansææelsesvilkår eeer aaale. Ansøgning og spørgsmål kan sendes l Looe Langhoff på LLA@kiro.dk eller vi kan kontaktes på tlf. 88 44 00 44.

Mere informaaon på www.kiro.dk og www.hospitaletvaldemar.dk Mvh Kiropraktorerne Ringsted

50

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 15

FUNKTIONEL KOMFORT OG TVÆRFAGLIG ELEGANCE til Kiropraktorer og Fysioterapeuter

SIDELEJE

RYGLEJE

FYSIOTERAPI

KNEE CHEST Er du træt af, at dit behandlingsrum kun kan bruges af én profession, og at du ikke har plads til både togglebord, knee chest, sideleje/rygleje, fysioterapi og massagebord?

Så glæd dig over verdenspremieren på Gyrst Fusion - en ny, tværfaglig fusion skabt ud fra tidligere design af kiropraktor Peter Gyrst.

Moderne design som afspejler professionalisme omkring vores kerneydelser.

BØRN

BUGLEJE

TOGGLE Nyd din sideleje behandling med Peter Gyrst´s kendte bue.

Buen i Gyrst Fusion tillader fysioterapeuter en ergonomisk arbejdsstilling.

Alle indstillingsfunktioner er lige ved hånden og kan udføres med patienten på lejet. Gyrst Fusion er dansk produceret og nem at rengøre.

Gyrst Fusion er ergonomisk for dig som behandler og komfortabel for patienten.

G Y R S T

FUSION

www.petergyrst.dk - tlf. 65 31 15 15

EU. Design Reg. NR. 001776956-0001 - © Peter Gyrst Holding ApS All rights reserved Annonce2.indd 1

17/03/11 11.12

Dansk Kiropraktor Forening Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2.

København K. Peter Bangs Vej 30,tv.1363 DK-2000 Frederiksberg

DKF 90 år s.30

ID-nr. 42726

#KIROPOL KIROPRAKTOREN har fået en skarpere tone og et ­digitalt liv – luk bladet op og oplev nye artikeltyper.

Salg af og service på kiropraktisk udstyr

Salg og service af behandlingsborde F. L. Automatic er leverandør af behandlingsborde til kiropraktorer.

Forny et ældre behandlingsbord!

Vores motor- og hydrauliksystem gør det nemt at betjene et ældre behandlingsbord, der normalt kræver en manuel og anstrengt Gennem mere end 20 år har vi leveret betjening. Systemerne giver ældre behandlingsborde nøjagtig den samme lette betjebehandlingsborde fra Atlas,•Lloyd og Zenith fra Lloyd, Behandlingsborde Atlas,Thuli og Zenith ning, som findes på nye behandlingsborde. samt renoverede behandlingsborde til danske,

svenske, norske og tyske kiropraktorer.

• Service på alle typer borde Reservedele Vores veludstyrede værksted gør det desuden

• Gode prisertilpå renoverede bordefor os at fremstille specielle reservedele. muligt Vi fremstiller også automatiksystemer Det kan f.eks. være en specifik reservedel til et påmontering på stort set alle typer behand• Stort reservedelslager specielt eller udgået behandlingsbord – eller lingsborde.

dele til røntgen-udstyr.

Et godt tilbud Se også vores aktuelle lagerliste over Chockbølgeudstyr renoverede behandlingsborde på www.flautomatic.dk

• Chockbølgeudstyr fra EMS og Richard Wolf • Modeller til både radierende og fokuserede chockbølgebehandling

F.L. Automatic Haslund Klostervej 23 8940 Randers SV

•

Leasing af udstyr

Tlf: +45 8644 5122 Fax: +45 8644 5152 www.flautomatic.dk • Mail@flautomatic.dk •

www.flautomatic.dk

• +45 8644 5122 •