Kiropraktoren nr. 2 2015

Dansk Kiropraktor Forening / nr. 2 / 2015

VALG 2015

DET VIL POLITIKERNE GØRE FOR RYGPATIENTERNE Specialisterne i praksissektoren ved godt, hvad der vil gavne landets mange rygpatienter – vi spørger politikerne, om de vil gøre det, der skal til · side 4

1000 samlet fra 50 lande

Hvad hjælper ældre nakker?

Hvor meget skal man fortælle?

Danskere fyldte godt og flot til verdenskongressen i Athen s.14

Kombination af manipulation og øvelser virker bedst, viser ph.d. s.18

Eksperter vurderer case, hvor patientkommunikation ikke slog til s.24

KORT NYT

Selvstændig og snart på barsel?

læser med

Man må sige, at KIROPRAKTOREN når godt ud. I DKF’s nye medlemsundersøgelse svarer hele 91%, at de læser deres fagblad – og langt de fleste, 77%, bruger mere end 5 minutter, men under en halv time på at læse det igennem. Hele 19% bruger mere end en halv time. Også nyhedsbrevet DKF Info bliver læst – hele 95% svarer, at de læser mailen hver eller hver anden gang.

Og heldigvis er tilfredsheden tilsvarende høj. 77% er enten tilfredse eller meget tilfredse med DKF’s kommunikation generelt – kun 3% er utilfredse, og de resterende 20% er neutrale. I alt har 330 af medlemmerne svaret på spørgsmålene – det er en flot svarprocent.

Vi spurgte også til udviklingsmulighederne – skal der komme flere nyhedsbreve og skal stoffet i bladet fordeles og prioriteres anderledes? Nej, DKF-medlemmerne ønsker ikke at blive bombarderet med nyhedsbreve – og ønsker ikke at læse vinanmeldelser i KIROPRAKTOREN. Et stort flertal mener iøvrigt, at KIROPRAKTORENs ubetinget væsentligste formål er at formidle faglig viden.

– Jeg er imponeret både over svarprocenten og de flotte tal i undersøgelsen. Det glæder mig, at vores kommunikation modtages og læses med så stor interesse. Det både forpligter og giver blod på tanden til at højne niveauet endnu mere, siger DKF's kommunikationschef Christian Ankerstjerne.

KIRO-DEBAT PÅ FOLKEMØDET

En ny ordning med navnet ’Barselsudligning for Selvstændige’ vil fra oktober sikre, at selvstændige helt eller delvist kompenseres for indtægtstab under barsel, så de stort har samme vilkår som lønmodtagere.

Formålet er at fremme ligestilling på arbejdsmarkedet ved at forbedre de økonomiske vilkår for både mandlige og kvindelige selvstændige på barsel.

Det er obligatorisk for alle selvstændige at indbetale til ordningen. Det sker via en årlig opkrævning, der i 2015 vil være på maksimalt 328 kr. Opkrævningen udsendes i august, og fra oktober starter ordningen.

borger.dk/barselsudligning

DKF står for 2 debatter, og deltager i et tredje med PLO. DKF's store debat 'Mindre kniv – mere sundhed' med sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen, PensionDanmarks direktør Torben Möger Pedersen og Privathospitalernes formand Bent Wulff Jacobsen sker 11. juni kl. 15-16 hos Akademikerne. www.danskkiropraktorforening.dk/fm2015

28. AUGUST MEDLEMSFEST I AKADEMIKERHUSET Besøg DKF og husets andre organisationer til gratis fest.

NYE ANSIGTER HOS FNKS

Foreningen af Nordiske KiropraktorStuderende har holdt generalforsamling og valgte et par nye ansigter ind i bestyrelsen. fnks.org

Bestyrelsen i Foreningen af Nordiske KiropraktorStuderende ser sådan du (fra venstre): Louise Kildegaard Madsen (hjemmeside og PR); Nina Engmark (kasserer); Sune Hougaard, (formand og studienævns- og studenterrådskontakt); Linne Steinar Haarup (NIKKB-kontakt); Kristine Fink (udvalgskontakt); Matilde Bil Pedersen (suppleant); Lars Ipsen (DKF-kontakt); Amanda Lücking (suppleant) og Nanna Madsen (næstformand).

Nye medlemmer i udvalgene

Det var ikke nødvendigt at gennemføre valghandling for at besætte de ledige pladser i DKF's såkaldte interesseudvalg: Klinikejerudvalget, Udvalget for Ansatte kiropraktorer i Privat Praksis og Udvalget for Offentligt Ansatte. Kandidaterne kunne rummes inden for de ledige pladser, og der er indtrådt et nyt medlem i hvert udvalg, danskkiropraktorforening.dk/udvalg som ikke har konstitueret sig endnu: I Klinikejerudvalget indtræder Troels Gaarde fra Århus. Han afløser den ene ledige plads efter Kirsten Sillehoved og Michael Randsøe, som begge træder tilbage efter mange års arbejde i udvalget.

Find undersøgelsen på: DanskKiropraktorForening.dk/nyheder

2

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

Dorthe Brandborg Olsen, Haderslev, indtræder i Udvalget for Ansatte i Privat Praksis.

Charlotte Lindgaard Møller, Silkeborg, er nyt medlem i Udvalget for Offentligt Ansatte.

INDHOLD 90 årsfødselsdagen. . . . . . . 10 Historietime, debat og flag i klinikkerne

Et es i ærmet. . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Mød superligaens eneste ­kiropraktor i Hobro

Spændingshovedpine.. . . 34

Næstformand Rikke Krüger Jensen

Michael Christensen

Formand Lone Kousgaard Jørgensen

Jørn Eichhorn

Line Press Sørensen

Anders Jørgensen

Manuel terapi og øvelser anbefales af nyt litteraturstudie

Christian Stamer

NIKKB 25 år. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

Dansk Kiropraktor Forening

Vil partierne hjælpe rygpatienterne, når det gælder?

Valgår eller ej, foråret er altid en politisk brydningstid, hvor holdningerne trækkes op. Men det er først efter sommerferien, når det er tid til at fremlægge Finansloven, at løfterne for alvor bliver konkrete.

Vi har spurgt Folketingets partier, hvad de vil gøre for borgere, der lider af ondt i ryggen.

Svaret er… ikke så meget. For selv om de fleste er enige i, at brugerbetalingsstrukturen i sundhedsvæsenet er tilfældig og virker som en barriere for den rette behandling, så står politikerne ikke i kø for at løse problemet. Ligeledes er stort set alle politikerne enige i, at rygproblemer er et stort sundhedsmæssigt problem, og at konservativ behandling bør komme først.

Alligevel sker der ikke så meget.

Det er tankevækkende, at netop rygsygdomme og psykiske sygdomme har det tilfælles, at de rammer bredt i hele befolkningen, at alle er enige om, at der bør gøres noget, og at der endda er relativt billige løsninger. Alligevel ser vi gang på gang ser, at områderne forbigås, når politikerne deler penge ud. Der er åbenbart ikke meget politik i enighed.

Vi spiller også vores kort, og har fx vundet en prolapspakke – som der så ikke afsættes penge til at informere hverken patienter eller

BESTYRELSENS LEDER

lægerne om. Det er spild af gode muligt sparede ressourcer!

Hvem får så pengene? Tja, det gør i virkeligheden de områder, hvor der er en stærk lobby, som kan råbe rigtig, rigtig højt. Det korte af det lange er, at vi – og de andre praksisorganisationer – er oppe imod nogle meget stærke spillere. Netop derfor har vi sagt ja til at deltage i LEON på årets Folkemøde.

LEON står for: Laveste Effektive Omkostnings Niveau – eller populært sagt: Mest mulig sundhed for pengene. Det skal sikre bedst brug af de begrænsede ressourcer og borgerne den hjælp, de har behov for. Hvis flere organisationer går sammen, er der større chance for at blive hørt. Formålet er at give hver organisation mulighed for at komme på banen med egen mærkesag og samtidigt nyde godt af den samlede, stærkere stemme.

Folkemødet er efterhånden blevet en tradition, også for DKF, og vi ser frem til at diskutere kiropraktik og sundhedspolitik med politikere, organisationer og selvfølgelig også de mange borgere, Folkemødet også er rigt på.

14. august fejrer videncentret sit sølvbryllup

Lars Rud takker af. . . . . . . . . . 47 DSKKB har holdt årsmøde og fået nye medlemmer i bestyrelsen.

Udgiver Dansk Kiropraktor Forening www.danskkiropraktorforening.dk Direktør Jakob Bjerre Kommunikationschef Christian Ankerstjerne Ansvarshavende redaktør Formand Lone Kousgaard Jørgensen Redaktør Tanja Skov Carlsen KIROPRAKTOREN nr. 3 2015 Udkommer 16. september Annoncedeadline 25. august Artikelforslag – kontakt redaktøren: tsc@danskkiropraktorforening.dk Design & Grafisk produktion Datagraf Communications Annoncering (ikke Markedspladsen) DG Media - Tlf.: 33 70 76 37 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk/kiropraktoren Forsidefoto Anders Hviid

’Kiropraktorguide’ og ’Kiropraktorernes Videnscenter’ Formanden: @kirolone KIROPRAKTOREN: @KiropraktorenDK

www.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen

Dansk Kiropraktor Forening: @DKF_kiropraktik

www.kiropraktoren.dk

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

3

VALG 2015

DET VIL POLITIKERNE (ikke)

Foto: Anders Hviid

GØRE FOR RYGPATIENTERNE

4

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

Hvordan hjælper vi rygpatienterne?

Omkring 35% af befolkningen har en rygsygdom eller er generet af rygsmerter – og tallet er stigende. Det koster hvert år samfundet ca. 13 milliarder kr. i udgifter til behandling og sygefravær. Både rød og blå blok er som optakt til det forestående folketingsvalg kommet med hver deres sundhedsudspil – uden løsninger for de mange rygpatienter. De tre centrale faggrupper i praksissektoren; Praktiserende Lægers Organisation, Danske Fysioterapeuter og Dansk Kiropraktor Forening giver her hver deres bud på, hvordan vi bedst kommer rygpatienterne til undsætning – og politikerne svarer på oplæggene.

DEN RØDE REGERING

BLÅ BLOK

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre lancerede i august 2014 sundhedsudspillet 'Jo før, jo bedre':

Formændene fra Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti fik 19. april 2015 bragt kronikken 'Sundhedspolitikken skal opprioriteres' i Berlingske Tidende:

Af Kirstine Dalsgaard Larsen, journalist

◆

◆

◆

◆

◆ ◆

ationale kvalitetsmål, der skal N ­understøttes af lokale delmål Ny tilgang til kvalitetsstyring med udfasning af ”Den Danske Kvalitetsmodel” på sygehusene Øgning af sundhedspersonalets kompetencer ift. at inddrage og høre patienter

◆ ◆

◆

tørre gennemsigtighed og mere systeS matisk brug af data i sundhedsvæsnet

◆

God ledelse på alle niveauer

◆

Incitamenter og finansiering, der understøtter kvaliteten for patienterne frem for fokus på effektivitet

◆

Ingen ny brugerbetaling Udredningsretten skal udvides, så det frie sygehusvalg også gælder her 30-dages behandlingsgaranti En ny kræftplan med en patientansvarlig læge Psykiatriske patienter skal omfattes af udredningsretten og behandlings­ garantien ere samarbejde mellem det private og M offentlige sygehusvæsen

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

5

VALG 2015

P R A K T I S E R E N D E L Æ G E R S O R G A N I S AT I O N :

”Vi savner, at Folketingets partier har en vision for, hvilken rolle praksissektoren skal spille i fremtidens sundhedsvæsen.”

Flemming Møller ­Mortensen, S:

Özlem Sara Cekic, SF

Hele primærområdet er i Socialdemokraternes søgelys, og jeg vil gå så langt som at sige, at det er der, hvor vi har de største udfordringer for at få vores sundhedsvæsen til at hænge godt sammen. Det er et spørgsmål om at få primærsektoren til at arbejde godt sammen indbyrdes, men flanken mellem primær- og sekundærsektor skal naturligvis også i fokus. Vi har fra regeringen og Enhedslisten og SF's side fremlagt en finanslov, der også strækker sig ind i de næste år, hvor vi har fokus på hele primærsektoren.

”I PLO savner vi, at Folketingets partier har en vision for, hvilken rolle praksissektoren skal spille i fremtidens sundhedsvæsen. Inden for bevægeapparatets lidelser er der mange forskellige behandlingstilbud med væsentlige lokale forskelle. Vi er en stor gruppe af højtuddannede fagpersoner, både praktiserende læger, kiropraktorer, fysioterapeuter og andre. Lige nu bruger samfundet al energien på udvikling af supersygehuse og specialeplaner. Vi kunne godt tænke os, at noget af al den energi blev brugt på de tilbud, som danskerne mest benytter sig af – nemlig tilbuddene i praksissektoren."

Stine Brix, EL

Jeg er enig i, at det er vigtigt, at vi husker den meget store del af vores sundhedssektor, som foregår i almen praksis og hos andre praktiserende sundhedspersoner. Jeg synes, det er vigtigt, at det primære sundhedsvæsen arbejder godt og tæt sammen med hospitaler og kommuner.

Det er baggrunden for, at vi har styrket sundhedsaftalerne. Jeg savner mere fokus på, hvordan vi løser manglen på praktiserende læger i landdistrikterne.

Jeg så gerne, at regionerne fik en større frihed til at kunne drive sundhedshuse i samarbejde med kommunerne.

Sophie Løhde, V:

De praktiserende læger er og skal også fremover være danskerne primære indgang til sundhedsvæsnet. De praktiserende læger skal hjælpe patienterne med at navigere i de mange forskellige behandlingstilbud til bl.a. patienterne med rygsmerter, hvad enten det er et behandlingstilbud praksissektoren eller på et sygehus.

Det afgørende for os er, at patienterne hurtigst muligt udredes og hurtigst muligt kommer i gang med den rette behandling.

6

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

Liselott Blixt, DF

En samlet handlingsplan skal sikre forebyggelse i børnealderen og læger, der ved, hvortil de skal henvise børn med skeletproblemer. En nem og hurtig adgang til viden for, hvad du selv kan gøre, samt hvad og hvordan man kan styrke sin ryg.

2 0 15

Jeg er enig i, at det er vigtigt at sikre både kvalitet og tilgængelighed af tilbuddene i praksissektoren. Det er her, man er nærmest borgernes hverdag. Med en tidlig indsats er det ofte muligt at forebygge mange indlæggelser og langvarige sygemeldinger.

Og en ordentlig rehabiliteringsindsats i primærsektoren er også afgørende for at hjælpe borgerne tilbage til deres hverdag igen og forebygge genindlæggelser.

Daniel Rugholm, K:

Praksissektoren er en hjørnesten i det danske sundhedsvæsen. Med reformen af almen praksis fra 2013 har man i praksis sat de praktiserende læger under administration. Reformen hæmmer deres muligheder for at tilrettelægge deres arbejde og fokusere på områder, såsom netop bevægelsesapparatets lidelser. Vi ønsker at rulle reformen af almen praksis tilbage, så vores 3600 praktiserende læger får mere indflydelse på deres arbejde.

Marlene Borst Hansen, R:

Praksissektoren spiller en afgørende rolle for fremtidens sundhedsvæsen. I takt med at behandlingen på nye supersygehuse bliver mere og mere specialiseret er det vigtigt som aldrig før, at det nære sundhedsvæsen slår til og skaber kvalitet for patienterne. Borgerne skal opleve, at kommunen, sygehusene og de praktiserende læger arbejder sammen, således at overgang fra den ene til den anden enhed sker fuldstændig gnidningsfrit, set fra borgernes synsvinkel – og vores ambition er, at praksissektoren indrettes i større lægehuse, i stærkere faglige miljøer og med et tættere samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen. RV og regeringen arbejder for en mere sammenhængende primærsektor – og så sent som på seneste prioriterede vi almen praksis med fokus på kvalitet, sammenhæng og lighed i sundhed med særlig fokus på kroniske patienter.

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

”Selvom vi for eksempel ved, at fysisk træning under supervision og manuel behandling har mindst lige så god effekt som risikofyldte og dyre operationer, er der årligt mange tusind danskere, der kommer under kniven”

Flemming Møller ­Mortensen, S:

Jeg deler, ligesom i øvrigt mange reumatologer, fysioterapeuternes holdning om, at konservativ behandling er den rigtige vej at gå i mange tilfælde. Man skal i langt højere grad tilbyde det alternativ til patienten, så patienten træffer beslutningen om behandling på et oplyst grundlag, men sundhedsvæsnet skal også overveje, hvornår man finder indikation for en operation, og om indikationsregimet skal ses mere efter, som det allerede er blevet efter de mange operationer i 00'erne. Man skal hele tiden have øje for det, så der ikke sker et indikationsskred. Men jeg mener ikke, det skal ligge på mit bord politisk. Det skal være de faglige vurderinger, der sættes i spil, og her vil jeg kun opfordre til fortsat debat mellem de forskellige faggrupper.

Stine Brix, EL:

Det er jeg helt enig. Jeg er bekymret for, at øget brug af privathospitaler vil føre til endnu flere operationer på eksempelvis ryggen, hvor det rette valg burde være træning.

Jeg mener, at vi kan bidrage til at sikre, at det rette faglige valg træffes ved at sørge for, at der udarbejdes nationale kliniske retningslinjer.

Daniel Rugholm, K:

Vi er enige i, at operation skal være den sidste løsning. Det er altid bedst, både for den enkelte såvel som for samfundsøkonomien, at først fokusere indsatsen omkring fysisk træning og anden forebyggende indsats. Samtidig bør det være muligt frit at vælge sit genoptrænings- eller aflastningstilbud i en anden kommune, end hvor man bor, eller hos en privat udbyder, hvis man ønsker dette.

Özlem Sara Cekic, SF:

”Rygsygdomme og -smerter er et stort problem. Både for dem, der lider af dem, og for samfundet. Desværre bliver den viden, vi har om, hvordan man bedst forebygger, udreder og behandler rygsygdomme og -smerter ikke altid brugt.

Selvom vi for eksempel ved, at fysisk træning under supervision og manuel behandling har mindst lige så god effekt som risikofyldte og dyre operationer, er der årligt mange tusind danskere, der kommer under kniven. Politikerne burde derfor, som noget af det første, sikre, at indsatsen i højere grad stemmer overens med den eksisterende viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker.”

Liselott Blixt, DF:

Dansk folkeparti mener, at der skal være en handlingsplan for hele muskel- og skelet området. Vi har i dag alt for mange der ikke får en tidligt indsats, og det betyder smerter og tabte arbejdsdage i fremtiden. Patienter med smerter skal udredes og tilbydes behandling, der inkluderer et individuelt tilrettelagt træningsprogram.

Det er jeg fuldstændig enig i.

Derfor har jeg også foreslået, at man burde lave en national strategi ift. rygbehandlingen.

For det koster både den enkelte og samfundet dyrt, når behandlingen halter, eller hvor der er store faglige forskelle. En strategi, hvor både arbejdsgiverne, regionerne, kommunerne, faglige organisationer sammen med sundheds-, beskæftigelses- og socialministeriet sætter sig sammen og finder løsninger, der virker. Igen mener jeg, at den tidlige indsats er helt afgørende. Jo bedre information og tidlig indsats, man kan tilbyde borgerne, jo bedre chance er der også for at undgå dyre og komplicerede operationer. Det er vigtigt, at der er ordentlig sammenhænge og samarbejde mellem sektorerne, så man sikrer sig, at patienterne får de behandlingstilbud, der er bedst for dem. Men først og fremmest at vi sikrer, at behandlingen er noget, der virker.

Marlene Borst Hansen, R:

I Radikale Venstre er vi i den grad tilhængere af, at viden om, hvad der virker, udbredes i hele landet. Mange kommuner har vist, at de er i stand til at levere kvalitet for rygpatienterne, mens andre halter bag efter. Det er et område, vi skal have stor fokus på, for din bopæl skal naturligvis ikke afgøre, om du får den rigtige behandling som patient.

Sophie Løhde, V:

Der er ingen tvivl om, at rygsmerter er et stort problem for samfundet – men mest af alt er det et problem for de mange danskere, der pga. smerter ikke kan passe deres arbejde eller leve et aktivt familieliv.

Derfor skal vi blive endnu bedre til at benytte de behandlinger, som vi ved, der virker – både i forhold til behandling og forebyggelse.

Operation er altid et voldsomt indgreb. Så i de situationer, hvor det kan undgås med fx fysisk træning , mener jeg, at andre behandlinger bør foretrækkes – men det er en lægefaglig vurdering og ikke en politisk beslutning.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

7

VALG 2015

DANSK KIROPRAKTOR FORENING

”Det er på tide, at politikerne ser nærmere på brugerbetalingsstrukturen, så konservativ behandling af rygsygdomme ikke bliver et spørgsmål om, hvorvidt patienten har økonomisk overskud til den store egenbetaling ved manuelle behandlingsforløb.”

Flemming Møller Mortensen, S:

Özlem Sara Cekic, SF:

Jeg ønsker ikke, der skal være en forskelsbehandling af forskellige faggrupper, hvis det er den samme opgave, de udfører; hjælp til rygpatienter. Vi skal holde fokus på faglighed, kvalitet og kompetencer, for hvis resultatet er det samme ved konservativ behandling hos fysioterapeuter og kiropraktorer, så er der ikke nogen grund til, at man opfordrer mere til det ene end det andet, og samtidig er der ingen grund til, at det skal være dyrere at gå til kiropraktor. Så man skal nok på sigt se på tilskuddene, da det ikke er rimeligt, at der sker en forskelsbehandling af den samme ydelse.

”Alt for mange mennesker med rygsygdomme falder igennem systemet og får aldrig den behandling, de har brug for – og som kan spare samfundet for millioner. Det sker, fordi de, og deres læger, ikke ved nok om mulighederne for og de gode resultater af behandling uden kniv.

Desværre sker det også, fordi patienten simpelthen ikke har råd til et behandlingsforløb hos for eksempel kiropraktor. Det er på tide, at politikerne ser nærmere på brugerbetalingsstrukturen, så konservativ behandling af rygsygdomme ikke bliver et spørgsmål om, hvorvidt patienten har økonomisk overskud til den store egenbetaling ved manuelle behandlingsforløb.”

Stine Brix, EL:

Jeg er enig i, at andre typer behandling end kirurgiske, som der er evidens for, virker bedre eller lige så godt, bør være førstevalget. Jeg er også enig i, at brugerbetaling er en barriere, som vi skal bryde ned.

Daniel Rugholm, K:

Indretningen af den nuværende brugerbetaling inden for sundhed er på mange måder ulogisk og tilfældig. Derfor ønsker vi, at et ekspertudvalg skal se på brugerbetalingen i sin helhed, så vi opnår et system, hvor der er står balance mellem de enkelte tilbud og, som ikke gør det dyrere at være dansker.

Sophie Løhde, V:

Vi har i Venstre foreslået, at den eksisterende brugerbetaling i sundhedsvæsnet skal ses efter i sømmene af en ekspertgruppe. Ekspertgruppen skal komme med anbefalinger til, hvordan den kan indrettes mere hensigtsmæssigt. Brugerbetalingen er i dag historisk, tilfældigt og skævt fordelt, og vi risikerer med den nuværende fordeling, at behandlingen af nogle sygdomme ikke behandles tilstrækkeligt på grund af høj brugerbetalingen. Vi skylder patienterne at undersøge muligheden for en bedre fordeling.

8

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

Ja, hver gang der er økonomisk råderum, skal vi mindske brugerbetalingen. Det skal ikke ”betale sig” at operere hellere end at vælge en behandlingsform inden for primærsektoren. Det burde mere være, hvad der virker, der er i centrum, når vi behandler, fremfor hvilken sektor, der skal have ressourcerne. Og den måde, vi har behandlet rygproblemer gennem mange år, har ikke nødvendigvis resulteret i bedre behandling. Derfor er det nødvendigt at vi hele tiden reflekterer over, hvordan vi kan sikre den behandling, der er bedst for patienten.

Liselott Blixt, DF:

Fysioterapeuter og kiropraktorer skal ligestilles økonomisk og der bør ikke være henvisning til nogen af dem. De skal til gengæld sikre en optimal behandling samt vejledning i, hvordan man aktivt selv kan styrke sin ryg.

Marlene Borst Hansen, R:

Brugerbetalingen er i dag indrettet meget tilfældigt, og Radikale Venstre er åbne over for at se på, om vi kan indrette systemet bedre, så danskerne fx ikke skal betale så meget selv for at gå til kiropraktor eller tandlæge.

Men vi mener ikke, at der skal indføres brugerbetaling på almindelige lægebesøg, da det vil øge den sociale ulighed i sundhed.

Formanden kommenterer på partiernes svar i lederen side 3.

NEMT, HURTIGT & UDEN SKJULTE OMKOSTNINGER

A

FAST PRIS PÅ 250 KR. PR. SAG

ELLER

25% AF DET VI INDDRIVER – INGEN LØSNING, INGEN REGNING

B

INKASSO MED FOKUS PÅ DIG OG DIN FORRETNING Vi ved godt, at de fleste kiropraktorer typisk hverken har mange eller store tilgodehavender, men derfor kan de jo godt irritere. Vi går ind i dine inkassosager vel vidende, at selvom det ikke er store beløb, er det alligevel dine penge og dine rettigheder, vi skal holde i hævd.

SIMPELT OG ENKELT Kiropraktorinkasso.dk er den enkleste måde at sende en sag til inkasso på. Der er INGEN grund til at lade sagerne ligge i skuffen og samle støv – du kan oprette dem helt uden risiko! Det er simpelt og enkelt.

START DIN SAG PÅ WWW.KIROPRAKTORINKASSO.DK KIROPRAKTORINKASSO · Lautruphøj 5 · DK-2750 Ballerup · Tlf +45 30 30 64 64 · www.kiropraktorinkasso.dk

AKTUELT

Og så blev vi 90!!

DA NSK K IROPR A KTOR FOR ENING

Historiker Per Jørgensen dykkede ned i kiropraktikkens teoretiske ophav og ankomst til landet, mens fagfolk debatterede incitamentsstrukturer og prioritering i sundhedsvæsenet med politikere. Men først og fremmest var fejringen af Fotos: Uffe Johansen 90-årsdagen for kiropraktorernes samling i Danmark en festdag i maj.

I HELE LANDET

Historiker Per Jørgensen bidrog med historisk vingesus fra sin forskning.

Sådan her så der ud i de fleste klinikker på dagen. DKF havde sendt et lille fødselsdagskit med flag og bolsjer til patienterne og chokolade til personalerummet.

10

K I R O P R A K T O R E N

Input fra kiropraktor Bodil Lind til politikerne i debatten.

/

J U N I

2 0 15

Særlige kiropraktor-år 2014 2012

Faglig Kongres for første gang.

2 dage med efteruddannelse, ny viden og netværk samler halvdelen af professionen.

Den første spe­ cialkiropraktor med en 5-årig videreuddannelse for hospitalskiropraktorer færdiguddannes fra Sygehus Lillebælt.

1994 19 2 5 - 2 01 5

1992

Sundhedsstyrelsen påbegynder autorisation af kiro­ praktorer efter ændring af autorisationsloven vedtaget året inden.

Kiropraktoruddannelsen klinisk biomekanik etableres ved Syddansk Universitet som 5-årig kandidatuddannelse ’Cand.manu.’

1990

Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) etableres som professionens forsknings- og videnscenter.

1987

Kiropraktorfonden stiftes af Dansk Kiropraktor Forening og Sygesikringen (i dag Danske Regioner) for at finansiere forskning, kvalitetsudvikling og efteruddannelse.

Debatpanelet fra venstre: Specialeansvarlig Frederik Busch fra Rygcenter Syddanmark; Regionrådsmedlem Lise Müller (SF); Regionrådsmedlem og næstformand i Regionernes Løn- og Takstnævn Bo Libergren (V); Direktør i Gigtforeningen Lene Witte, Sundhedsordfører Liselott Blixt (DF), og samt Dansk Kiropraktor Forenings formand Lone Kousgaard Jørgensen (ude af billedet).

1974

Lovforslag om sygesikringstilskud til kiropraktorbehandling vedtages i Folketinget.

1978

Den første overenskomst mellem Sygesikringen og Dansk Kiropraktor Forening indfører offentligt tilskud til kiropraktorbehandlinger uden lægehenvisning.

1969 1963

Regeringen nedsætter det såkaldte kiropraktor­ udvalg for at undersøge mulighederne for autorisation af kiropraktorer og offentligt tilskud til kiropraktorbehandling.

Gigtforeningens mangeårige, men nu afgående direktør Lene Witte deltog i debat og i receptionen.

Kniv eller kloge hænder?, spørger formanden retorisk i sin debat-intro.

1934

Ny lægelov afskaffer kravet om lægehen­ visning, hvis der skal behandles kiropraktisk.

Dansk Kiropraktor Forening indfører praktisk, sup­ plerende turnusuddan­ nelse for de udenlandsk uddannede kiropraktorer.

1948

Dansk Kiropraktor Råd arrangerer en midlertidig, 3-årig kiropraktoruddannelse ved navn Dansk Kiropraktor Kursus i samarbejde med Københavns Universitet.

1932 1925

Dansk Kiro­ praktor For­ ening stiftes 8. maj.

Kort forinden er patientforeningen Kiropraktik & Sundhed dannet.

1924 Den politiske debat fik skud på vejen fra deltagerne.

Kiropraktorerne forsamler sig og starter udgivelse af tidsskriftet ’Chiroprac­ toren’, i dag Dansk Kiropraktor Forenings fagblad KIROPRAKTOREN.

Dansk Kiroprak­ tor Råd stiftes, primært for at godkende uddannede kiropraktorer. Rådet er i dag et etisk-kollegialt organ.

1920

Sofus Larsen kommer hjem med sin amerikanske kiropraktoruddannelse og åbner den første danske kiro­ praktor­ klinik i København. En kvaksalverisag mod ham medfører indførelse af krav om lægehenvisning.

1897 1916

D.D. Palmer etablerer i Davenport, Iowa, USA, den første kiropraktorlære­ anstalt. Han betragtes som grundlægger af moderne kiropraktik. Manuel behandling har været kendt i årtusinder.

/

J UKiropraktorernesTidsrejse90aar N I 2 0 15 11

Den første dan­ sker uddanner sig til kiropraktor i USA. Det er Kristen Olesen, som først vender hjem i 1927.

Hans kone Kirstine Kristensen er den første danske kvindelige kiropraktor.

K I R O P R A K T O R E N

Danskkiropraktorforening.dk/

NYT OM VIDEN

VED DU, AT

Sundhedsstyrelsen har udgivet national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af rodtryk i nakken?

– De tilgange og behandlinger, som kiropraktorerne typisk anvender, bliver anbefalet af denne tværfaglige ekspertgruppe, udtaler professor og seniorforsker på NIKKB Jan Hartvigsen, som sammen med Alice Kongsted, seniorforsker på NIKKB, var de to kiropraktorer i ekspertgruppen. Find retningslinjen på NIKKB.dk

Flertal af kiropraktorer positive over for diagnosekodning Find artiklen: www.chiromt.com/content/23/1/8

Volvo udvikler førersæde med rygbeskyttelse Den svenske bilgigant Volvo har udviklet et nyt førersæde med indbygget rygbeskyttelse til sine biler.

Ifølge FDM optræder der ofte lodrette accelerationer, når en bil kører af vejen.

Det kan i mange tilfælde medføre skader på rygsøjlen, med risiko for lammelse. Den risiko skal det nye førersæde hjælpe med at mindske.

En særlig sensor i det nye sæde strammer sikkerhedsselerne, puster alle bilens airbags op og aktiverer en anordning, der sikrer, at forsæderne giver sig i højden. På den måde mindskes belastningen i kroppen markant, mens rygsøjlen forbliver lodret.

Det er godt for rygsøjlen, fordi en lodret rygsøjle har mindre risiko for at deformere.

Det nye sæde bliver standard i Volvos nye XC90, og med tiden skal sædet og andre nye sikkerhedsteknologier overføres til alle Volvos øvrige bilmodeller. Det kommer til Danmark til sommer, når Volvo XC90 bliver sat til salg her i landet.

12

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

En ny undersøgelse udført af kiropraktor Cecilie D. Testern har haft til formål at kaste lys over kiropraktorers syn på diagnostisk kodning og brugen af kodning i klinikkerne. Undersøgelsen er foretaget blandt australske kiropraktorer under Cecilie D. Testerns ophold i Australien, som blev finansieret af forskerspiremidler fra Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

Undersøgelsen afdækker en række potentielle fordele ved diagnostisk kodning: 1) Forbedring af muligheden for at indsamle data til brug i forskning og klinisk dokumentation, 2) forbedring af inddragelsen af klinikkerne i forskningen og underbygge et fælles klinisk sprog, 3) medvirke til at forbedre samarbejdet mellem forskellige sundhedsdiscipliner. Alt sammen for at forbedre kommunikationen og gøre det nemmere at samarbejde om patienterne i sundhedsvæsenet. Det skriver Cecilie D. Terstern i sin artikel “The use of diagnostic coding in chiropractic practice” i tidsskriftet Chiropractic & Manual Therapies i februar.

Artiklen beskriver arbejdet med at kortlægge holdningerne til diagnostisk kodning blandt australske kiropraktorer. Ved at bede en række kiropraktorer teste diagnostisk kodning, krydsreferere resultaterne af testen med en uafhængig kontrolinstans, interviewe kiropraktorerne og analysere resultaterne er hun kommet frem til, at diagnostisk kodning vil være brugbar for langt de fleste kiropraktorer. Hun bakkes op af et flertal af de kiropraktorer, der deltog i undersøgelsen.

– Majoriteten af kiropraktorerne var positive over for at anvende diagnostisk kodning i kiropraktorpraksis, og de anførte mange mulige fordele. Nogle talte om, hvordan det kunne effektivisere deres egen kliniske praksis. Mange nævnte muligheden for at oprette en database med information om kodet klinisk praksis, som kan anvendes til at producere mere effektiv forskning og sikre den kliniske relevans af den forskning, der bliver foretaget., skriver Cecilie D. Testern blandt andet i artiklen.

Kan kliniske tests forudsige lændesmerters forløb?

Lisbeth Hartvigsen, kiropraktor og ph.d.-stipendiat ved Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, har sammen med seniorforskerne Lise Hestbæk og Alice Kongsted fra Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik netop publiceret en kritisk systematisk litteraturgennemgang med titlen ’Clinical examination findings as prognostic factors in low back pain: a systematic review of the literature’ i tidsskriftet ”Chiropractic and Manual Therapies”.

Af Lisbeth Hartvigsen, ph.d.-stipendiat, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU

Undersøgelsens formål var at afdække omfanget og kvaliteten af evidensen vedrørende kliniske undersøgelsesfund som prognostiske faktorer hos voksne patienter med akutte, tilbagevendende eller kroniske lænderygsmerter med eller uden tegn på nerverodspåvirkning. Undersøgelsen omhandlede udelukkende ”low-tech”-tests og inkluderede således ikke studier, der brugte teknologi, der ikke forventes at findes i en traditionel praksis i primærsektoren.

Svært at finde et entydigt svar Mere end 5000 artikler blev gennemgået, og i alt 49 artikler blev inkluderet. 26 forskellige tests blev identificeret fra de udvalgte artikler. Antallet af studier, der undersøgte den enkelte test i association med hvert enkelt effektmål, var begrænset, og studier brugte meget forskelligartede definitioner på både tests og effektmål.

Kun to tests demonstrerede konsekvent association med et efBaseret på resultaterne fektmål: Centralisering var associeret af denne gennemgang med mindre smerter ved korttidssynes enkeltstående opfølgning (≤ 3 måneder), og nonkliniske tests at have organiske tegn var associeret med begrænset eller ingen en dårligere prognose i forhold til tilprognostisk værdi bagevenden til arbejde ved langtidsopfølgning (≥ 6 måneder). Palpation for smerte/tonus/symmetri samt spinal ROM viste konsekvent ingen association med effektmål hverken ved korttids- eller langtidsopfølgning. Smerteprovokationstests for SI-led samt test for muskeludholdenhed

viste ingen association med effektmål ved korttidsopfølgning, og smertefuld spinal ROM samt neurologiske tegn viste konsekvent ingen association med effektmål ved langtidsopfølgning. For alle øvrige tests var resultaterne modsatrettede eller begrænset af meget få studier.

Konklusionen Baseret på resultaterne af denne gennemgang synes enkeltstående kliniske tests at have begrænset eller ingen prognostisk værdi. Dette afskriver ikke kliniske tests som værende af værdi for den kliniske vurdering og patienthåndtering. Kliniske tests har måske potentiale som prædiktorer for behandlingseffekt eller som en del af mere omfattende prognosemodeller.

Der findes talrige undersøgelser, der rapporterer resultater vedrørende kliniske tests som prognostiske faktorer for lændesmerters forløb, men de færreste af dem er konstrueret med det primære formål at kigge på den prognostiske værdi af undersøgelsesfundene, og den overordnede kvalitet af undersøgelserne er utilfredsstillende. For at gøre fremskridt på området, skal undersøgelserne udformes med det specifikke formål at undersøge den prognostiske værdi af de kliniske tests, og udførelse og fortolkning af testene skal standardiseres.

Find artiklen: www.chiromt.com/content/23/1/13

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

13

[VERDENSKONGRES

2015

]

Verdenskongres samler 1000 »Denmark is a very small country with only 5.7 million citizens. But we are a superpower when it comes to chiropractic. […] This is the result of a massive investment in research and political unification on the road towards integrating chiropractors as specialists in the formal health care sector. I am convinced that this is more or less the recipe in a world, where health care is changing rapidly towards greater integration, more and more focus on effect and a combined demand for quality and efficiency« Uddrag fra formandens statustale til generalforsamling i World Federation of Chiropractic.

Rundt regnet hver 10. år kommer ­verdenskongressen til Europa, og i år var det så Athen, som fik besøg af kiropraktorer fra næsten 50 lande.

Af Christian Ankerstjerne, Kommunikationschef, Dansk Kiropraktor Forening

De mange deltagere beviser påstanden om, at deltagerantallet er højest, når kongressen er i Europa.

Danmark stillede op med godt og vel 40 personer, næsten dobbelt så mange som forrige år i Durban, herunder hele Dansk Kiropraktor Forenings bestyrelse.

– Vi er i Athen af flere årsager. For det første for at vise det danske flag og fortælle vores internationale kolleger om de fremskridt, der sker her i landet – det mener

vi, de kan lære af. For det andet for at udøve maximal indflydelse på kiropraktikkens overordnede kurs – og det er ikke mindst noget, der sker i korridorerne rundt om møderne. Og sluttelig, er det for at høre om den nyeste forskning og for at skabe netværk på tværs, siger DKFformand Lone Kousgaard Jørgensen, der i år deltog i sin anden WFC-kongres.

Netop netværket og korridorsnakken gør Dansk Kiro-

Fra venstre: ECU's præsident Øystein Ogre, WFC's præsident Greg Stewart, WFC's afgående generalsekretær David Chapman-Smith og formanden for den græske kiropraktorforening Vas Gkolfinopoulos.

ECU-præsident Øystein Ogre (tv.) med ECU's nye generalsekretær Ian Beesley.

Omrokeringer i sekretariaterne, men uændret politisk ledelse i både ECU og WFC European Chiropractors Union (ECU) har udpeget Dr Ian Beesley som sin nye generalsekretær efter Richard Brown, der afløser David ChapmanSmith, som har været generalsekretær i World Federation of Chiropractic (WFC) i en årrække.

Ian Beesley har mange års erfaring fra topstillinger i bl.a. den britiske premiereministers kon-

14

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

tor, FN- og EU-systemet. Han har også været partner i Price Waterhouse ­Coopers. ­Beesley var desuden medlem af det danske udenrigsministeriums Rådgivende Panel om Globalisering i 00’erne og taler dansk.

Norske Øystein Ogre er ECU’s præsident og på sin generalforsamling, som DKF’s formand og

direktør overværede, valgtes ny ECU-vicepræsident, som nu er hollandske Vivian Kil. I WFC er canadiske Gregory Stewart fortsat præsident, mens norske Espen Johannessen er første vicepræsident og Carlos Ayres fra Peru er anden vicepræsident.

Fotos er fra ECU og taget af Øistein Holm Haagensen

Richard Brown har været generalsekretær i ECU, men skifter nu til samme stilling i WFC.

Danmark tilbyder at hoste WFC 2025

praktor Forening meget for at blive endnu bedre til. I år kende at høre, hvordan kolleger fra fx Asien praktiserer inviterede DKF både danske og udenlandske forbindelser med risiko for anholdelse og fængselsstraf. Ærligt talt, så til cocktails og hygge på hotellets tagterrasse. troede og håbede jeg, at den slags ikke fandt sted mere, – Det lyder måske ekstravagant og usagligt. Men virsiger Lone Kousgaard Jørgensen. keligheden viser, at det netop er, når vi dropper det uforDen faglige del vokser sig større og større. I år fyldte melle, at vi kan få gang i nogle ordentlige drøftelser uden mere end 100 oplæg og debatter de 3 dage godt ud.

Blandt danskerne var kiropraktor Janni Bang, som delfor referat. Det er der, vi lærer hinanden at kende og kan tog for første gang i kongressen: skabe vigtige alliancer, siger Lone Kousgaard Jørgensen.

– Det var en rigtig god oplevelse. Jeg havde jo en poHvert medlemsland aflægger en kort statusrapport i ster med, som jeg skulle præsentere, og det den politiske del, hvor World Janni Bang har taget en har givet en masse dialog og snak med alle Federation of Chiropractic masteruddannelse i Kvalitet og Ledelse i Socialmulige. Derudover har jeg lyttet til en masse (WFC) holder generalforsamog sundhedssektoren. ling. Og i sammenligning med Resultaterne fra hendes spændende indlæg og hygget mig rigtig meafsluttende projekt præget, fortæller Janni Bang. mange andre lande er det tysenterede hun i en poster på kongressen. Til daglig er deligt, at kiropraktik efterhån– Det er også tankevækkende, hvor godt Janni Bang ansat på Hospitalet Valdemar i den har tilkæmpet sig endog vi og kiropraktikken har det i DK. Det glemmer Ringsted, hvor hun arbejder som kiropraktor og kvalitetskoordinator. Janni Bang er rigtigt gode kår i Danmark. vi nogle gange, og det er rigtigt godt at blive medlem af DKF's Kvalitetsudvalg, Turnus– Det er trist og tankevæk- udvalg samt Dansk Kiropraktor Råd. mindet om en gang i mellem, slutter hun.

Glæde over mange og aktive deltagere

Ernst Kistler ny præsident for CPFE

Danske Gitte Tønner, bosiddende i Holland, var ­sammen med Greg Kawchuk fra WFC's Research Council ansvarlig for kongressens faglige program. Hvordan oplevede hun kongressen?

– Programmet blev fastlagt i november 2013, og efter så lang tid at have arbejdet med det, var det godt at se, at deltagerne var aktive i diskussioner og workshops – for ikke at tale om en udsolgt Greek Night og Gala Dinner. Alt i alt var vi 900+ deltagere og sponsorer, og vi håber på de samme tal for Oslo i 2016, hvor vi skal have nye talere på banen, gode debatter Gitte Tønner fungerede som program­ansvarlig i sin egenskab af akademisk koordinator i ECU. Hun og masser af hands-on, siger hun til KIROPRAKer desuden medlem af den h ­ ollandske kiro­prak­tor­forenings bestyrelse. Foto: Øistein Haagensen TOREN.

Chiropractic Patients Federation Europe valgte på sin generalforsamling under kongressen ny præsident. Valget faldt på den hidtidige kasserer, schweiziske Ernst Kistler (th), der fra mere end 20 år i bestyrelsen må siges at kende foreningen indgående.

Ann-Liss Taarup (tv) havde på forhånd besluttet at trække sig fra præsidentposten efter mange års indsats.

K I R O P R A K T O R E N

Næste gang kiropraktorernes verdenskongres kigger forbi Europa – i 2025 – bliver det måske i København.

I hvert fald tilkendegav Dansk Kiropraktor Forening formand, Lone Kousgaard Jørgensen, at man meget gerne påtager sig opgaven i det der er Dansk Kiropraktor Forenings 100 års jubilæumsår.

– Jeg håber, vi får mulighed for at vise resten af verden de resultater, vi har opnået for kiropraktikken i Danmark, siger Lone Kousgaard Jørgensen.

/

J U N I

2 0 15

15

[VERDENSKONGRES

2015

]

Jan Hartvigsen var bl.a. ordstyrer ved en session om ”Opportunities in Spinal Health Care: Rules of Engagement”.

Foto fra ECU, taget af Øistein Haagensen.

Af Asger Torning, Kommunikationskonsulent, NIKKB

NIKKB fornemt repræsenteret i Athen – både som oplægsholdere, kongresdeltagere og i kulissen.

Kongressen bød på flere forskellige Wulff Christensen igen på podiet med måder at præsentere sin forskning på. Den oplægget ”Manual therapy for patients with højest rangerende var podiepræsentation af cervico-thoracic angina: two year follow-up”. ny forskning, og her var NIKKB repræsenteSideløbende afviklede WFC en række ret med hele tre præsentainviterede præsentationer af tioner 20 minutters varighed i mindre Administrerende direktør plenum. Professor ved Institut og forskningsleder hos NIKfor Idræt og Biomekanik og seKB, Henrik Wulff Christensen, niorforsker ved NIKKB Jan Hartførte an med to oplæg. 14. vigsen holdt oplægget ”The Himaj holdt han foredraget” story of SMT Since Hippocrates” Utilization and appropriatesamme dag som Alice Kongsted ness of diagnostic imaging havde to posterpræsentationer: Alice Kongsted for low back pain among “Are chiropractic patients afraid vinder førstepræmie Alice Kongsted, seniorforsker of moving? You can easily find Danish chiropractors” på på NIKKB og lektor på Institut vegne af Tue Secher Jensen. out if your patients are”, som for Idræt og Biomekanik, SDU, vandt førstepræmien i Umiddelbart efter fulgte hun vandt en præmie for, og WFC Research Poster Award Mette Jensen Stochkendahl “Chiropractic patients consider Competition. Alice Kongsted præsenterede to posters og med sit oplæg ”Cost-eftreatment necessary –Is that modtog prisen for sin poster fectiveness of chiropractic a bad thing?” Dagen efter var med titlen ”Are chiropractic patients afraid of movetreatment versus self-manhun på igen med oplægget ment? – You can easily find agement in patients with ”The clinical course of low back out if your patients are”. Den musculoskeletal chest pain: A præsenterer et projekt, hun pain – How your patients can lavet sammen med to secondary economic evalua- har help you predict their prognosis”. specialestuderende, hvor hun undersøgt, hvordan man Lise Hestbæk holdt foredrag om tion alongside a randomized meget enkelt kan screene controlled trial”. ”Adolescents: Significance of kiropraktorpatienter for frygt for bevægelse.

Dagen efter var Henrik Spinal Pain” om lørdagen.

Jan Hartvigsen var igen i ilden som ordstyrer ved en session om ”Opportunities in Spinal Health Care: Rules of Engagement” fredag formiddag, og Lise Hestbæk ledede Researcher’s Day, som var delt i to sessioner. Om formiddagen var der fokus på det paradoks, at muskel- og knoglelidelser repræsenterer en væsentlig global sygdomsbyrde og på samme tid modtager et minimum af opmærksomhed fra samfundet. Jan Hartvigsen holdt et oplæg med titlen “Back pain is apparently not really important – a population perspective” som input til diskussionen.

Eftermiddagen bød på to parallelle sessioner: Unge forskere kunne netværke, mens etablerede forskere kunne deltage i session om brugen af administrative data i Sundhedstjenesteforskning med oplæg af bl. a. Lise Hestbæk, efterfulgt af en opdatering om etablering af klinik-baserede forskningsprojekter på klinikker i Danmark, Canada og Australien af bl. a. Henrik Wulff Christensen. www.wfc.org/congress2015

Norsk/dansk succes : Jørgen Jevne Best New Researcher Danskuddannede Jørgen Jevne, kiropraktor i Hønefoss nord for Oslo, vandt den prestigiøse Best New Researcher-pris, som hvert år uddeles af European Academy of Chiropractic. Prisen blev givet for artiklen Compensation claims for chiropractic in Denmark and Norway 2004–2012 skrevet i samarbejde med Jan Hartvigsen og Henrik Wulff Christensen. Projektet blev beskrevet i KIROPRAKTOREN nr. 6 2014.

16

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

AKTUELT THE DANISH CHIROPRACTORS’ ASSOCIATION

COME MEET THE DANES

RECEPTION The Danish Chiropractors’ Association invites you to join us at a reception during the WFC Congress 2015.

Join us for a few hours to celebrate the 90th anniversary of the Danish Chiropractors’ Association.

TIME:

FRIDAY MAY 15, 6-8 P.M. PLACE:

THE ROOFTOP GALAXY BAR AT THE HILTON ATHENS No sign up is needed. Please bring this invitation for admission.

THE DA NISH CHIROPR ACTOR S’ ASSOCI ATION

THE DA NISH CHIROPR ACTOR S’ ASSOCI ATION 19 2 5 - 2 01 5

19 2 5 - 2 01 5

THEY MET THE DANES

For at fejre sine 90 år og netværke holdt Dansk Kiropraktor Forening en reception for danske og udenlandske kongresdeltagere.

Michael Christensen (i midten) fra DKF's bestyrelse med Jacob Toft Vestergaard (tv.), bl.a. ansat på NIKKB, samt Jørgen Jevne fra Norge.

Receptionen blev holdt på hotellets tagterasse med flot udsigt ud over Athen.

Der deltog omkring 70 danske og udenlandske kiropraktorer.

Klinikker tester akkrediterings­ model til efteråret Handler det bare om at spritte hænder af og sætte en masse krydser?

Det ved en halv snes kiropraktor­ klinikker mere om senere på året.

Akkreditering er et område med både høje forventninger og mange fordomme. Men sikkert og vist er det, at Den Danske Kvalitetsmodel nu skal bevise sit værd i kiropraktorpraksis; i første omgang i en pilottest.

Den Danske Kvalitetsmodel, er den ikke nedlagt? Ikke alle steder... Regeringen har meldt ud, at man vil finde et andet system til kvalitetssikring på sygehusene, men beslutningen påvirker dog hverken kiropraktorer, læger eller andre i praksissektoren, som har igangsat projekter, der hviler på modellen.

Baggrunden for pilottesten er den seneste overenskomstaftale, hvor Dansk Kiropraktor Forening og Danske Regioner blev enige om at udvikle et akkrediteringssæt tilpasset den kliniske hverdag i kiropraktorpraksis.

Sammen med Danske Regioner og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik har DKF udviklet første version af akkrediteringssættet, som har været i høring.

Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, som driver udviklingsarbejdet, bearbejder høringssvarene, og herefter starter testen. Ved redaktionens afslutning har 13 klinikker meldt sig som testklinikker.

Forventningen er, at en endelig version af akkrediteringssættet efter testperioden og evt. justeringer skal udbredes på landsplan i næste overenskomstperiode.

Foto: Christian Ankerstjerne www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Kiropraktor.aspx

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

17

[NAKKESMERTER

HOS ÆLDRE

]

Overview

• Neck pain (NP), experienced annually by 8-20% of those over 65 years of age,7,11,12 and has considerable negative impact on the health, quality of life, and independence of this rapidly growing population.2,7,8

Chiropractic and exercise for older adults with neck pain: results from a mixed methods comparative effectiveness trial

By Michele Maiers DC, MPH, PhD

18

Introduction Neck pain (NP) is among the most common spine disorders, and constitutes a considerable health care problem in nearly all populations and across age groups.1-3 NP is commonly viewed as a chronic episodic condition4 stemming from a complex and highly individual biological, psychological, and social combination of precipitating factors.5 Most individuals with NP are diagnosed as having non-specific NP, which often has no identifiable etiology, and is considered to be primarily postural or mechanical in nature.6 NP is a growing public health concern among seniors,2,7,8 one of the most rapidly growing segments of the population.8-10 NP is reported annually by 8-20% of those over 65 years of age.7,11,12 Musculoskeletal pain is an independent risk factor for mobility limitations in those over 75 years of age,13 contributing to functional

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

impairment and threatening the independence of older adults.14,15 NP itself is often associated with other health complaints and poor self-rated health,2 and has been identified as a mediator in the association between dizziness and falls.16 This leads to decreased falls efficacy, and poorer functional ability and overall health in older adults.17,18 It has been recommended that pain medications commonly used to treat pain should be limited in older individuals due to risk of drug interaction and associated co-morbidities.19 Thus, the investigation of conservative approaches to manage NP conditions is an important research imperative. Further, little is known about what older adults consider to be of greatest value when weighing therapeutic options for NP. Research suggests that older adults tend to accept pain and other physical limitations as they age and over the course of chronic

• While evidence supports the use of spinal manipulative therapy (SMT) and exercise to treat NP in the working age adult population, there had been no evaluation of their effectiveness and risk in older adults.

• After 12 weeks of treatment, participants randomized to the SMT+HE group had a greater decrease in pain compared to both the supervised plus HE, and HE groups. Supervised exercise sessions added little to home exercise alone in terms of pain reduction.

conditions like musculoskeletal pain,20 while perceiving co-morbidities and age to be immutable barriers to improvement.21,22 This unique perspective requires a new look at the experience of NP treatment to understand how older adults’ perceptions of care may influence outcomes and health care utilization.

A recent systematic review found no difference in pain improvement when comparing spinal manipulative therapy (SMT) to exercise for NP.23 Results from the individual clinical trials included in the review apply to the working-age adult population with NP. None focused exclusively on older adults with NP who, based on differences in etiology, co-morbidities, and how they perceive the health care experience, may respond differently to these interventions. To date, there have been no studies that evaluate the effectiveness and risk of harm of these noninvasive treatments specifically in older adults with NP.24

occiput to the upper thoracic spine, with or without radiation or neurological signs. Individuals were included if they were community dwelling, able to walk without the use of a cane or walker, and had no change in pain medication during the four weeks prior to study participation.

Individuals were excluded from participation if they showed signs of cognitive impairment,25 suffered from significant infectious disease, were currently receiving ongoing treatment for NP, or had any contraindications to either exercise or SMT. Setting: This RCT26 (Clinical trials registry number: NCT00269308) was conducted from 2004 to 2007 at the Wolfe-Harris Center for Clinical Studies at Northwestern Health Sciences University in Minneapolis, Minnesota, USA.

Overview of Project The broad objective of this line of inquiry was to investigate conservative treatments for chronic NP among individuals 65 years of age and older. Our mixed-methods randomized clinical trial (RCT) determined the relative short- and long-term clinical effectiveness of SMT and supervised rehabilitative exercise, both in combination with and compared to home exercise alone. The main outcome measure was a difference in pain, as measured after the 12 week intervention phase. Secondary aims included additional patient-rated and biomechanical outcomes, adverse events (AE), and an assessment of patients’ perceptions of value of study treatments.

Participants: This study enrolled 241 participants 65 years of age and older with a primary complaint of mechanical NP, rated >3 (0-10) for 12 weeks or longer in duration. Mechanical NP was defined as pain, stiffness, or tenderness in the area extending from the base of the

Michele Maiers, DC, MPH, PhD Associate Professor, Center for Healthcare Innovation and Policy, Northwestern Health Sciences University “We’re drowning in information and starving for knowledge.” ~Rutherford Rogers This axiom aptly characterizes how many see research as it relates to health care delivery. My professional goal is to facilitate the pragmatic use of research to both inform clinical practice and shape public health policy. My research has focused on clinical trials that answer practical questions, including, are patient outcomes improved with co-management by different provider types? Is short term treatment or long term management a better approach for chronic musculoskeletal conditions? What aspects of care matter most to patients? It is essential that the information gained in these and other studies is translated into knowledge that improves patient care, policy guidelines, access and reimbursement.

I am excited about my work because I believe in the capacity for complementary and integrative health care to be a positive force for improved health and wellbeing.

When not at work, I enjoy traveling, reading, running and baking pies.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

19

[NAKKESMERTER

• Nearly two-thirds of those who received SMT with HE achieved a substantial decrease in pain after 12 weeks, with three quarters of the group reporting meaningful change.40

HOS ÆLDRE

]

• The patient-provider relationship was highly valued by participants in this study, and appears to have facilitated active care and information exchange. Individuals gained a greater sense of self-efficacy, and felt empowered to maintain the improvement achieved during the trial.

Ethics and human subjects’ protection: Approval was granted by the institutional review boards of all participating institutions and informed consent was obtained from all participants. The reporting of study results adhere to the guidelines recommended by the CONSORT statements for parallel group randomized trials27 and harms.28 Methodology: Participants were randomly assigned to receive 12 weeks of either: a) Spinal manipulative therapy with home exercise (SMT+HE) b) Supervised rehabilitative exercise plus home exercise (SRE+HE) c) Home exercise alone (HE).

Patient self-report questionnaires were collected at baseline, and 4, 12, 26, and 52 weeks post-randomization.

The primary outcome was pain (0 = no pain, 10 = the worst pain possible)29; secondary outcomes included disability, general health, improvement, satisfaction and medication use.30-35 Treatment encounter data, including patient history questions regarding AE, was collected at each visit using standardized treatment forms. Biomechanical outcomes, including cervical range of motion, strength, endurance, and hand grip strength,34,36 were measured by study staff SMT with home blinded to treatment assignment at baseline exercise resulted in and week 12. Also at week 12, participants greater reduction completed a semi-structured interview with of NP among the researchers to share their experiences with older adults after 12 study treatment, including what they conweeks of treatment sidered when determining satisfaction with compared with both care, likes and dislikes, and whether treatsupervised plus home ment was worthwhile. exercise and home Treatments: All participants in the study exercise alone. received 12 weeks of care (see table 1).26

20

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

• While mild and transient, non-serious AE were common in this study, SMT and exercise therapy appear to have less risk of serious harm relative to other commonly used interventions for NP, the overwhelming majority of which are pharmacological.41

Analyses: This RCT utilized both quantitative and qualitative methods, combining the strengths of each respective technique to create a rich and comprehensive illustration of the impact these therapies have on NP in older adults.37 Descriptive statistics were used to analyze baseline and clinical characteristics of study participants, as well as reported AE. Linear mixed model analyses were used on patient self-report and biomechanical outcomes to calculate between group comparisons and to assess within group differences. This was done at individual time points, as well as through the short-term (through week 12) and long-term (through week 52).

Content analysis was used on the qualitative interview data to identify themes representing participants’ responses to each question.38 The frequency of interviews containing each theme was quantified and representative quotations were identified.38,39

Results Of 593 screened, 241 participants were randomized.

Demographic and clinical characteristics were comparable across groups. The mean age was 72.3 years (range 65-88), and 47% were female. The median duration of NP was 6.0 years (2.0-18.0). On average, participants reported moderate pain (5.1 ± 1.4) and mild to moderate disability (23.3 ± 9.5).

Primary outcome: Pain • Patients receiving SMT+HE reported significantly greater reductions in pain at week 12 compared to SRE+HE (by 5 percentage points) and HE groups (by 10 percentage points).

• A decrease in pain favoring the SRE+HE group compared to HE alone was not statistically significant.

• Nearly two-thirds of those who received SMT+HE achieved a substantial decrease in pain after 12 weeks,

Table 1. Study interventions INTERVENTION

TYPE

PROGRAM DESIGN

DELIVERY METHOD

DOSE

- High velocity, low amplitude manipulation

- Individualized: spinal regions treated and type of therapy used is determined by the chiropractor

- Treatment delivered by licensed chiropractors with at least 5 years experience

- 20 to 30 minute visits

- Low velocity, low amplitude mobilization SMT

- Manual distraction, gentle soft tissue massage, hot or cold therapy, and active or passive muscle stretching to facilitate SMT

- Supervised by exercise therapists*

Supervised Exercise Program

- High repetition, low load

- Weekly monitoring of form and progression to maintain difficulty

- Used resistance bands, stability trainers, chairs

- Advice to stay active; self-care tips for pain management

- Partially individualized: exercise selection and repetitions determined by patient’s abilities and tolerance

- Instruction provided by either licensed chiropractors or exercise therapists*

Home Exercise Program

- Stretching, strengthening, and balance exercises

- Simple exercises (against gravity) to improve flexibility, balance, coordination

- Maximum: 20 visits - Individualized: Number of treatments determined by chiropractor & patient

- Partially individualized: intensity and repetitions determined by patient’s abilities and tolerance

- Aerobic warm up

- Minimum: 1 visit

- One-on-one

- 45 to 60 minute sessions - 20 Sessions - Home exercise encouraged between sessions

- 45 to 60 minute sessions - 4 Sessions: weeks 1, 2, 4, 8

- One-on-one

*Exercise therapists provided care under the supervision of chiropractors

with three quarters of the group reporting meaningful change.40 • There were no significant between–group differences at week 52.

• Longitudinal analysis favored SMT+HE over both groups in the short-term, and over HE alone in the longterm.

Secondary patient self-report and biomechanical outcomes: • The SMT+HE group reported greater improvement compared to both other groups.

• Satisfaction was consistently higher in the combined treatment groups compared to HE alone.

• There were no significant between group-differences in disability, general health, medication use, or biomechanical outcomes, with the exception of medication use at week 52, which favored SMT+HE over the other two groups.

Adverse events: No serious AE occurred as a result of study treatment or participation. Non-serious AE were reported by 2/3 of participants (130/194) from whom we had complete AE data. The most commonly cited AE were aggravation of neck symptoms, muscle soreness, lower and upper extremity joint pain, back pain, and stiffness.

Some participants minimized or rationalized AE as an expected part of treatment: “I did get a sore neck from the head [retraction against resistance], but that they said could happen…I could feel I had really worked the muscles and they felt kind of sore.” HE 8200. AE had more significant impact on others: “I did exactly what I was supposed to, increased [exercises] gradually, and then all of a sudden my neck got so bad…it took me a couple of weeks with a lot of ibuprofen. I felt like I was a zombie with all that I was taking.” HE 8107.

Co-morbidities impacted treatment for some, and were thought to be the cause of AE: “I have no cartilage in my knee joint and the knee would get uncomfortable about twothirds of the way through the exercises.” SRE+HE 11418.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

21

[NAKKESMERTER

HOS ÆLDRE

]

Table 2. Most common determinants of satisfaction, with examples THEME

REPRESENTATIVE QUOTE

Interaction with providers and staff

“Everyone was always courteous, kind, friendly…willing to answer any questions.

I never felt that I was being hurried out.” SMT+HE 11909

Exercise recommendations

“The exercise program, the instructions I received, the printed material that was provided were very helpful.” HE 11383

Supervision and individualization of care

“They go over exactly what you’re doing so when you get home, you did it exactly the way you were told.” SRE+HE 11468

Information received

“How much knowledge I had gained … regarding the cause and the prognosis of the pain.” HE 11589

Perceived treatment effect, most often change in pain

“My neck is stiff and I have trouble turning my head, and that has improved greatly. I still have problems, it’s still stiff, but it’s so much better.” HE 12935

Qualitative outcomes: Interviews were conducted with 222 of the 241 participants in the parent RCT. The most commonly cited determinants of satisfaction are described in table 2.

The overwhelming majority of participants (94%) considered the study treatment “worthwhile”, most commonly citing self-efficacy: “I found out that I can do soClinical Call to Action mething…I was able to improve • Chiropractors can play an important role in myself.” SRE+HE 10489. Perkeeping older adults active and independent, ceived treatment effect, chanwhich is vital to both the individual and society.42-46 ges in NP, and strength and motion were also commonly • Older adults with chronic NP should be made aware that SMT, combined with simple noted. Only 4% (n=9) said study home exercises, should be considered as a treatment was somewhat treatment option. worthwhile, and 2% (n=5, all in • Older patients should be advised to antithe HE group) said it was not cipate non-serious musculoskeletal AE as normal reactions to SMT and exercise. worthwhile. Among those who felt it was not worthwhile, ex• Clinical relationships should be leveraged to optimize active care and the transfer of planations included unmet exinformation from provider to patient. pectations of treatment, a lack • Providers should be mindful of how age and of discipline to comply with activity may influence older adults’ expecexercise treatment, an increase tations of treatment results. Co-morbidities can impact both expectations for treatment in NP, and lack of perceived results and the perception of an individual’s treatment effect: “I got a small ability to participate in active care. amount of results and put in an awful lot of effort.” HE 11870 Participants who received chiropractic care (n=75) liked interaction with providers and staff, global perceived effect and ancillary therapies such as heat and soft

22

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

tissue massage best. They disliked the dose of care most often. Individuals receiving supervised exercise (n=75) liked the supervision and interaction with providers best, and identified specific exercises and the difficulty of performing them as being liked the least. With regard to home exercise, participants (n=222) liked receiving general exercise recommendations and the convenience of home exercise best, and noted specific exercises and the discipline required to comply with exercise least. Of interest, “nothing” was indicated as being disliked about chiropractic care by 57% (43/75) of those in the SMT+HE group, about supervised exercise by 39% (29/75) of those in the SRE+HE group, and about home exercise by 17% (37/222) by all participants.

Conclusion SMT with home exercise resulted in greater reduction of NP among the older adults after 12 weeks of treatment compared with both supervised plus home exercise and home exercise alone. Supervised exercise sessions added little benefit to home exercise alone. Non-serious musculoskeletal AE were common, and can be regarded as normal reactions to SMT and exercise. The patientprovider relationship was highly valued in this group, which likely facilitated active care and information exchange. Participants often reported gaining a greater sense of self-efficacy, and felt empowered to manage their NP to maintain improvement after the end of the study.

REFERENCES 1. Hogg-Johnson S, van der Velde GM, Carroll LJ, et al. The burden and determinants of neck pain in the general population: results of the Bone and Joint Decade 2000-2010 Task Force on Neck Pain and Its Associated Disorders. Spine 2008;33:S39-S51 2. Hartvigsen J, Frederiksen H, Christensen K. Back and neck pain exhibit many common features in old age. A population based study of 4,486 Danish twins aged 70-102. Spine 2004;29:576-80.

3. Murray CJ, Vos T, Lozano R, et al. Disability-adjusted life years (DALYs) for 291 diseases and injuries in 21 regions, 1990-2010: a systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2010. Lancet 2012;380:2197-223.

4. Hoy DG, Protani M, De R, Buchbinder R. The epidemiology of neck pain. Best Pract Res Clin Rheumatol 2010;24:783-92.

5. Guzman J, Hurwitz EL, Carroll LJ, et al. A new conceptual model of neck pain: linking onset, course, and care: the Bone and Joint Decade 2000-2010 Task Force on Neck Pain and Its Associated Disorders.

Spine 2008;3:S14-S23 6. Bogduk N. Neck pain. Aust Fam Physician 1984;13:26-30.

7. Hartvigsen J, Frederiksen H, Christensen K. Back pain remains a common symptom in old age. A population-based study of 4486 Danish twins aged 70-102. Eur Spine J 2003;12:528-34.

8. Vaupel JW, Carey JR, Christensen K, et al.

Biodemographic trajectories of longevity. Science 1998;280:855-60.

9. US Census Bureau. US Census Bureau Pop Projections. https://www.census.gov/population/ projections/data/national/2009.html . Accessed 7-82014.

10. Administration on Aging and U.S.Department of Health and Human Services. A profile of older Americans. http://www.aoa.gov/AoARoot/Aging_Statistics/ Profile/2009/docs/2009profile_508.pdf . Accessed 7-8-2014.

11. Thielke SM, Whitson H, Diehr P, et al. Persistence and remission of musculoskeletal pain in community-dwelling older adults: results from the cardiovascular health study. J Am Geriatr Soc 2012;60:1393-400.

12. Skillgate E, Magnusson C, Lundberg M, Hallqvist J. The age- and sex-specific occurrence of bothersome neck pain in the general population--results from the Stockholm public health cohort. BMC Musculoskelet Disord 2012;13:185 13. Karttunen N, Lihavainen K, Sipila S, Rantanen T, Sulkava R, Hartikainen S. Musculoskeletal pain and use of analgesics in relation to mobility limitation among community-dwelling persons aged 75 years and older. Eur J Pain 2012;16:140-9.

14. Leong IY, Farrell MJ, Helme RD, Gibson SJ. The relationship between medical comorbidity and selfrated pain, mood disturbance, and function in older people with chronic pain. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2007;62:550-5.

15. Reyes-Gibby CC, Aday L, Cleeland C. Impact of pain on self-rated health in the community-dwelling older adults. Pain 2002;95:75-82.

16. Menant JC, Wong A, Sturnieks DL, et al. Pain and anxiety mediate the relationship between dizziness and falls in older people. J Am Geriatr Soc 2013;61:423-8.

17. Aggarwal NT, Bennett DA, Bienias JL, Mendes de Leon CF, Morris MC, Evans DA. The prevalence of dizziness and its association with functional disability in a biracial community population. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2000;55:M288-M292 18. Tinetti ME, Williams CS, Gill TM. Health, functional, and psychological outcomes among older persons with chronic dizziness. J Am Geriatr Soc 2000;48:417-21.

19. Fitzcharles MA, Lussier D, Shir Y. Management of chronic arthritis pain in the elderly. Drugs Aging 2010;27:471-90.

20. Yates P, Dewar A, Fentiman B. Pain: the views of elderly people living in long-term residential care settings. J Adv Nurs 1995;21:667-74.

21. Vetter NJ, Charny M, Lewis PA, Farrow S. Prevalence and treatment of symptoms of rheumatism and arthritis among over 65 year olds: a community profile. Br J Gen Pract 1990;40:69-71.

22. Hershkovitz A, Rothschild BM, Rose JH, Hornick T, O’Toole EE. Medical care perceptions in elderly patients with musculoskeletal complaints. Isr Med Assoc J 2001;3:822-7.

A N B E F A L E S

A F

23. Schroeder J, Kaplan L, Fischer DJ, Skelly AC. The Outcomes of Manipulation of Mobilization Therapy Compared with Physical Therapy or Exercise for Neck Pain: A Systematic Review. Evidence Based spine Care Journal 2013;4:30-41.

24. Dougherty PE, Hawk C, Weiner DK, Gleberzon B, Andrew K, Killinger L. The role of chiropractic care in older adults. Chiropr Man Therap 2012;20:3 25. Folstein MF, Folstein SE, McHugh PR. »Minimental state«. A practical method for grading the cognitive state of patients for the clinician. J Psychiatr Res 1975;12:189-98.

26. Maiers M, Hartvigsen J, Schulz C, Schulz K, Evans R, Bronfort G. Chiropractic and exercise for seniors with low back pain or neck pain: the design of two randomized clinical trials. BMC Musculoskelet Disord 2007;8:94 27. Schulz KF, Altman DG, Moher D. CONSORT 2010 statement: updated guidelines for reporting parallel group randomised trials. BMJ 2010;340:c332 28. Ioannidis JP, Evans SJ, Gotzsche PC, et al. Better reporting of harms in randomized trials: an extension of the CONSORT statement. Ann Intern Med 2004;141:781-8.

29. Jaeschke R, Singer J, Guyatt GH. A comparison of seven-point and visual analogue scales. Data from a randomized trial. Controlled Clin Trials 1990;11:4351.

30. Vernon H, Mior S. The Neck Disability Index: a study of reliability and validity. J Manipulative Physiol Ther 1991;14:409-15.

31. McHorney CA, Ware JE, Raczek AE. The MOS 36-item short-form health survey (SF-36). II: Psychometric and clinical tests of validity in measuring physical and mental health constructs. Med Care 1993;31:247-63.

32. Deyo RA, Walsh NE, Martin DC, Schoenfeld LS, Ramamurthy S. A controlled trial of transcutaneous electrical nerve stimulation (TENS) and exercise for chronic low back pain. N Engl J Med 1990;322:162734.

33. Cherkin DC, Deyo RA, Street JH, Hunt M, Barlow W. Pitfalls of patient education. Limited success of a program for back pain in primary care. Spine 1996;21:345-55.

D A N S K E

34. Bronfort G, Evans R, Nelson B, Aker P, Goldsmith C, Vernon H. A randomized clinical trial of exercise and spinal manipulation for patients with chronic neck pain. Spine 2001;26:788-99.

35. Bronfort G, Goldsmith CH, Nelson CF, Boline PD, Anderson AV. Trunk exercise combined with spinal manipulative or NSAID therapy for chronic low back pain: a randomized, observer-blinded clinical trial. J Manipulative Physiol Ther 1996;19:570-82.

36. Portscher M, Vogt L, Pfeifer K, Banzer W. [Reproducibility of lumbar spine kinematics in clinical gait analysis]. Sportverletz Sportschaden 2000;14:50-4.

37. Morgan DL. Integrating Qualitative & Quantitative Methods: A Pragmatic Approach. Sage Publications, 2014:1-270.

38. Bauer M. Classical Content Analysis: A Review.

In: Bauer M, Gaskell G (eds). Qualitative Researching with Text, Image and Sound: A Practical Handbook for Social Research. London, UK: Sage Publications, Inc., 2000:131-51.

39. Tashakkori A, Teddlie C. Mixed methodology: Combining qualitative and quantitative approaches.

Thousand Oaks, CA: Sage, 1998.

40. Dworkin RH, Turk DC, Wyrwich KW, et al. Interpreting the clinical importance of treatment outcomes in chronic pain clinical trials: IMMPACT recommendations. J Pain 2008;9:105-21.

41. Abdulla A, Adams N, Bone M, et al. Guidance on the management of pain in older people. Age Ageing 2013;42 Suppl 1:i1-57.

42. Wiles JL, Jayasinha R. Care for place: the contributions older people make to their communities. J Aging Stud 2013;27:93-101.

43. Fernandez-Ballesteros R, Zamarron M, Diez-Nicholas J, Lopez-Bravo M, Molina M, Schettini R. Productivity in Old Age. Research on Aging 2011;33:205-26.

44. Quinn J. Work, Retirement, and the Encore Career: Elders and the Future of the American Workforce. Generations 2010;34:45-55.

45. Bloom D, Canning D, Fink G. Implications of population ageing for economic growth. The Economics of Ageing 2010;26:583-612.

46. George Magnus. The Age of Ageing. In: Hobokken, NJ: John Wiley & Sons, 2009.

K I R O P R A K T O R E R

Naturlig lindring af fysiske smerter Biofreeze

Knas med nakken?

®

Veludhvilet? Sover du godt?

-effektiv smertelindring for aktive i alle aldre

▪ Fås i 6 varianter ▪ Minder om en alm. hovedpude ▪ Kan bruges af hele familien ▪ Åndbare, allergivenlige fibre ▪ Vaskbar og anti-støvmidebehandlet betræk/Microstop

Allergivenlig ergonomisk hovedpude CE-mærket Medical Device

For yderligere information: YourCare · Skovsgaard Agentur ApS · Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk · www.yourcare.dk

2013-85_KIROPRAKTOREN 177x 100mm_3PRO.indd 1

19/12/13 15.07

FLASH BACK

CASE:

OVERSET PROLAPS ELLER DÅRLIG KOMMUNIKATION? Læs, hvad panelet fra kurset 'Det uheldige patientforløb' mener, kiropraktoren kunne have gjort bedre i denne opdigtede sag.

35-årig tømrer med voldsomme smerter opstået ved et løft og lokaliseret nederst i lænden ud mod ve. side. Han kan ikke arbejde og tager smertestillende. Smerterne er værst om morgenen og lindres ved let aktivitet og liggende stilling. Aktuelt stråler smerterne kun lidt ned i ve. balde, og der er ingen symptomer i benene.

Normal følsomhed i huden på benene og normal styrke i benet. Der er forværring ved foroverbøjning, og han kan slet ikke sidde ned. Patienten er ellers sund, rask og i god form.

Objektiv undersøgelse Kiropraktoren journaliserer føl-

gende: Pt. står let flekteret. Kraftigt nedsat fleksion, som giver smerter i lænden. Har svært ved at rette sig op, men mere låst end smerte. OK lateral fleksion, bilat. dog træg. OK rotation. Smerter ved palpation og fjedring over L5 og ve. SI-led – L5PLS, V.PI. Strakt benløft-test neg. bilat. – hasestram ved ca. 70 gr. Der opnås rimelig lindring ved gentagne bevægelser i ekstension, som gør, at pt. nemmere kan rette sig op efterflg.

”Især med diskusprolapser er det netop information, der kan være afgørende for, om der opnås tilstrækkelig patient compliance”

Anders Tromholt, kiropraktor, Formand for Dansk Kiropraktor Råd

Kiropraktoren har udeladt at informere om, at et simpelt lændehold kan være en diskusprolaps i udvikling. Patienten får kun det mest optimale behandlingsforløb at vide og bliver ikke informeret om den usikkerhed, der altid er forbundet med en prognose.

24

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

Første behandling (uge 1) Kiropraktoren forklarer patienten, at han har hold i ryggen og måske en lille revne i bruskskiven. “Det er noget, vi sagtens kan klare.

Det tager som regel 5-7 behandlinger.” Patienten er lidt ængstelig og spørger til evt. bivirkninger ved behandlingen. Kiropraktoren svarer, at det er farligere at tage iprener end at få en kiropraktisk behandling. Kiropraktoren behandler og instruerer i øvelser og fortæller, at pt skal holde sig aktiv og komme igen om to dage.

Det tager tid at informere patienter. Og især med diskusprolapser er det netop information, der kan være afgørende for, om der opnås tilstrækkelig patient compliance til at gennemføre behandlingsforløbet tilfredsstillende. Sæt tid af til, at der kan opstå noget uforudset. Det er altid lettere at håndtere en situation, hvor udfaldet er bedre end forventet, end en situation hvor forventningerne ikke bliver indfriet.

I svar til Patientombuddet skal sproget være sagligt, let forståelig, og der skal redegøres for alle relevante overvejelser og konklusioner.

Når klagesagen kommer, skal Dansk Kiropraktor Råd informeres, og rådet kan også hjælpe med rådgivning.

Patienten klager over, at kiropraktoren ikke fortalte, at der var mistanke om diskusprolaps, og “bare behandlede løs” uden effekt 4. konsultation (uge 2) De efterfølgende konsultationer forløber planmæssigt, og patienten oplever fremgang indtil to

”Kiropraktoren kunne med fordel have brugt mere tid på at forklare, hvad det betyder, at en nerve er i klemme”

Louise Hørslev, Chefkonsulent, Region Sjælland

Det, der særligt springer i øjnene, er mangelfuld forventningsafstemning. Patienten giver udtryk for en ængstelighed og spørger til bivirkninger. Det burde kiropraktoren have forfulgt ved at spørge ind til, hvad patienten konkret er ængstelig for, og hvor ængsteligheden stammer fra. Der er stor sandsynlighed for, at patienter googler

40% af alle klager i sundhedsvæsnet skyldes dårlig eller mangelfuld kommunikation

dage før 4. konsultation, hvor der er forværring fra morgenstunden. Nu er der smerter, der trækker ned i ve. baglår.

Følsomhed i huden og styrke i benene angiver patienten som værende normale. Kiropraktoren udfører strakt benløft-test igen, som nu giver udstråling på ve. side til baglåret ved ca. 50 gr.

Der udføres test for sensibilitet og styrke bilateralt, som findes normale. Dog let nedsat akillesrefleks på ve. side. Kiropraktoren fortæller, at det tyder på, at der er kommet en nerve i klemme. Det vil nok tage længere tid end forventet at behandle, men der er som regel god effekt af

Derfor havde kurset ’Det uheldige patientforløb’ fra Faglig Kongres i november fokus på patientkommunikation.

manuel behandling og øvelser.

Patienten instrueres i at udføre øvelserne, så de ikke provokerer bensmerterne.

5. konsultation (uge 3) Forværring med læg-smerter nu også. Normal vandladning og afføring, herunder sphincterfunktion. Kiropraktoren foretager obj. undersøgelse igen, der viser pos. strakt benløft-test på ve. side ved 50 gr. med udstråling til læggen. Nedsat sensibilitet på ve. lat. fodrand og let nedsat styrke i ve. tåfleksion (grad 4+). Kiropraktoren fortæller, at det skyldes den nerve, der er i klemme, og at det er meget

sig frem til diagnoser og bivirkninger, der både kan være rigtige eller forkerte. Det er derfor win-win at spørge patienten, så han får afløb for sin ængstelighed, hvilket i sig selv kan skabe tryghed. Kiropraktoren kan derved også korrigere evt. fejlagtigheder.

Utilsigtet hændelse?

Hvis forværringen af patientens tilstand enten skyldes kiropraktorens behandling (hvis han bliver opmærksom på, at han fx tilsyneladende ikke har undersøgt grundigt nok eller fuldt op på symptomernes udvikling) eller skyldes manglende henvisning til anden instans – så er det en utilsigtet hændelse, som skal rapporteres. Et andet scenarium kan være, at patienten selv rapporterer det som en utilsigtet hændelse eller en anden behandler gør.

OBS: I næste nummer af KIROPRAKTOREN sætter vi spot på utilsigtede hændelser

normalt, at der kan komme en kortvarig forværring. “Det skyldes, at bruskskiven buler ud og trykker på nerven. Det skal nok blive bedre med behandling og øvelser”. Kiropraktoren aftaler at kontakte egen læge ift. mere smertestillende og sætter patienten i prolapspakkeforløbet.

Pt informeres om tegn på/ håndtering af cauda equina.

Efterforløb Patienten melder afbud til 6. konsultation med besked om, at lægen har sendt ham til fysioterapeut. Efterfølgende bliver han henvist til det regionale rygcenter, hvor de foreta-

Det kræver måske ekstra tid, men vil uden tvivl belønne sig på den lange bane i form af mere tilfredse patienter.

Patienter ønsker i stigende grad at blive inddraget. Kiropraktoren kunne have fortalt mere om forskellige behandlingsmuligheder og spurgt til patientens ønsker her.

Kiropraktoren kunne også med fordel have brugt mere tid på at forklare, hvad det betyder, at en nerve er i klemme. At det godt kan være en diskusprolaps, hvad det betyder at have sådan en og om de forskellige grader af tilstanden. Kiropraktoren har jo ikke overset prolapsen, blot kaldt den noget andet.

Patienten bliver forskrækket og utilfreds, når det går op for ham, at det er en lidelse, der er kendt som noget ”slemt” i befolkningen.

ger MR-skanning, der viser en lumbal diskusprolaps på L5/S1niveau. Han skal ikke opereres, men genoptrænes lokalt. Nogle mdr. senere kontaktes kiropraktoren af Patientombuddet. Patienten klager over, at kiropraktoren ikke fortalte, at der var mistanke om diskusprolaps, og “bare behandlede løs” uden effekt. Kiropraktoren udfylder de medsendte papirer, vedlægger journalkopi samt et lidt vredt brev, der beskriver, at han ikke mener, at han har gjort noget forkert, samt at patienten både er behandlet og informeret jf. gældende retningslinjer.

”Patientsikkerhedsperspektivet er læring og forebyggelse”

Janet Johannesen, MPP, regional risikomanager, Region Sjælland

Patientsikkerhedsperspektivet, når en behandling ikke har været optimal, er læring og forebyggelse.

Læringen i denne case kan afgrænses til tre områder: 1. Gennem analysen af behandlingsforløbet kan det faglige indblik og patientperspektivet afdække, om noget kunne have forebygget patientens forværring. Afdækningen kan bruges lokalt til at forebygge gentagelse i kli-

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

25

FLASH BACK Kom godt i gang

GODE RÅD 1. Vær altid velforberedt 2. Afstem forventninger og sørg for sammenhæng i patientforløbet 3. Tal klart og forståeligt med respekt for den enkelte patient

nikken, men kan også deles, så andre får gavn af den.

2. Analysen af kommunikationen vil vise de mange udfordringer, der altid er i afgivelse – og modtagelse af et budskab. Den sundhedsfaglige og patienten taler fra hvert sit perspektiv og ofte i hvert sit indforståede sprog.

3. Det kan være vanskeligt at manøvrere i sundhedsvæsenets mange instanser, og ofte forventer patienterne, at de sundhedsfaglige tager ansvar for, at alle relevante er informeret og involveret. En analyse vil afdække, hvor der med fordel kunne have været samarbejdet. Patienten kunne måske have haft et tæt forløb hos sin læge om den medicinske smertebehandling samt evt. et parallelt forløb mellem kiropraktor og fysioterapeut.

”Kiropraktoren gør det unødigt vanskeligt for både patienten og sig selv”

Karin Moesgaard, kiropraktorsagkyndig, Patientombuddet

Min fornemmelse er, at kiropraktoren gør det unødigt vanskeligt for både patienten og sig selv. Det er jo ikke forkert at sige, at der er tegn på en revne i en bruskskive, men jeg finder det mildt sagt uklogt ikke at uddybe med oplysning om, at det kan udvikle sig til en diskusprolaps. Dét ord kender patienten og vil give associationer i retning af, at der ikke er tale om et helt banalt problem. Hertil hører realistisk information om forventet forløb, hvilket kan være svært at vurdere ved første konsultation, men kan uddybes, når der er gået lidt mere tid.

I Patientombuddet skal vi ikke vurdere, om kiropraktoren har handlet efter bedste specialiststandard,

26

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

men om der er handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, dvs. om der foregik det, man kan forvente hos en god kiropraktor i dagens Danmark.

Her vurderer jeg, at kiropraktoren har levet op til anerkendt faglig standard: Der er optaget relevant sygehistorie, lavet en fornuftig under­søgelse, gentaget under­søgelsen undervejs, valgt en fornuftig behandlingsstrategi.

Meget ærgerligt, at han ikke gør sig mere umage med at informere, så patienten forstår, at han fra første dag har haft godt greb om tilstanden.

Det medfører, at patienten tænker, at kiropraktoren har handlet efter en ringe standard og i sidste ende en klage.

”Det kan det diskuteres, om der er handlet efter bedste specialiststandard”

Henrik Wulff Christensen, kiropraktorkonsulent, Patienterstatningen

Hvis en sag som denne lander på mit bord i Patienterstatningen, ser jeg forløbet i sin helhed og skal blot forholde mig til journalmaterialet og kan ikke indkalde patienten til en undersøgelse. Min opgave er at vurdere, om der er sket en patientskade. Jeg skal ikke placere skyld eller dømme, og jeg skal ikke afgøre, om den evt. skade er sket intentionelt, pga. fejl eller skyldes hændeligt uheld. Men jeg

Hos de regionale risikomanagere kan du få mere at vide. De kommer gerne ud og introducerer til, hvordan I kan arbejde med patientsikkerhed i jeres praksis Region Nordjylland: Lotte Utzen lou@rn.dk Region Midtjylland: Lene Bjerregård lenebjer@rm.dk Region Syddanmark: Lars Henriksen lars.henriksen@rsyd.dk Region Sjælland: Janet Johannessen jjoh@regionsjaelland.dk Region Hovedstaden: Helle Søgaard helle.soegaard@regionh.dk

skal vurdere, om der med overvejende sandsynlighed er handlet efter bedste specialiststandard.

For det første bemærker jeg, at der ikke er anført diagnose, inden behandling påbegyndes. Det er afgørende afvigelse fra bedste specialiststandard, for diagnosen viser, om der er indikation for den valgte – og fravalgte – behandlingsform.

I den objektive undersøgelse er der ikke foretaget en komplet neurologisk undersøgelse. Det anbefaler jeg, at man altid foretager – også selvom der ikke er udstrålende smerter – for det giver en god basal beskrivelse af neurologisk status.

I 4. konsultation, hvor tilstanden er forværret, burde foretages en ny undersøgelse og igen anføres diagnose. Og så snart der nævnes revne i brusken eller prolaps, bør der informeres om cauda equina og de potentielle 'red flags'.

I den aktuelle sag mener jeg ikke, at der med overvejende sandsynlighed er begået en skade. Derimod kan det diskuteres, om der er handlet efter bedste specialiststandard og om kommunikationen kunne have været håndteret mere professionelt.

Find mere information om især patientkommunikation: www.patientsikkerhed.dk/projekter-og-redskaber/redskaber/primaersektor/ laeringssaet-til-primaersektor.aspx www.regionsjaelland.dk/kommunikation www.hejsundhedsvæsen.dk www.vibis.dk www.danskkiropraktorforening.dk/etik www.danskkiropraktorforening.dk/vejledninger

CITATET Hvor stammer sætningen fra?

”Primer du dine patienter med smerte?”

Martin Bonnevie-Svendsen, kiropraktor og stud.med., Oslo, Norge

Fra en engelsk tekst publiceret på en blog, som drives af den engelske fysioterapeut Adam Meakins. Den var møntet på alle, som behandler muskelskeletlidelser, det være sig kiropraktorer, fysioterapeuter, læger eller andre. Senere skrev jeg en norsk variant. Denne vinklede jeg, så den blev skrevet til patienten.

Hvad er din pointe?

Martin BonnevieSvendsen er kiropraktor i Oslo og studerer medicin på Oslo Universitet.

Han har desuden været medlem i Norsk Kiropraktorforenings bestyrelse. Han er meget aktiv på sociale medier som Twitter og Youtube.

Hovedbudskabet er, at ord er mægtige og kan bære med sig både positiv og ufordelagtig effekt i vores møde med patienter. Det er en realitet, at sundhedsvæsenet har en stor udfordring med kroniske muskelskeletsmerter. Store studier har vist, at problemet er lige så stort i dag som for 10 år siden. I fraværet af effektive løsninger bør vi bestræbe os på at maksimere effekten af de værktøjer, vi har tilgængelige og minimere risikoen for at gøre ondt værre. I den sammenhæng tror jeg,

det er gunstigt, at vi behandlere af muskelskeletlidelser er bevidste om, hvordan og hvorfor vi formulerer os, som vi gør.

Du giver konkrete råd til kommunikation med patienter – hvad er det vigtigste?

Jeg tror, at en af vores vigtigste opgaver som behandlere er at forsøge at forhindre akutte smerter i at udvikle sig til kroniske. Om dette ved vi, at patientens mestringsstrategi, deriblandt undgåelsesadfærd og katastrofetanker, er af stor betydning.

Så når vi snakker med vores patienter om smerte, kan vi stille os selv følgende spørgsmål: Hvilken mestringsstrategi stimulerer jeg med denne forklaring? Kan jeg formulere mig på en måde, som yderligere reducerer risikoen for undgåelsesadfærd?

Læs det opsigtsvækkende indlæg: Thesportsphysio.wordpress.com

... tjek vores hjemmeside og se filmen ®

[PROLAPSPAKKEPROMO ] For at hjælpe kiropraktorernes nye prolapspakke godt på vej bringer KIROPRAKTOREN portrætserie af klinikker, som er kommet godt i gang med implementeringen.

En faglig anerkendelse

– prolapsforløb hos Rygcenter Roskilde Kirsten Bolding Brænder og Eva Lysgaard deltog i DKF’s roadshow, hvor prolapspakken blev introduceret.

Siden har de brugt forløbet ved mistanke om lumbal nerverodspåvirkning.

Af Eva Eriksen og Lotte Frits Zeeberg, Kiropraktorguide.dk

Kiropraktorerne i Roskilde Rygcenter er enige om, at de med prolapsforløbet har fået et bedre og mere ’synligt’ redskab til rodtrykspatienterne.

– Vi havde også patienter med rodtryk, før vi fik prolapspakken, men Navn: Rygcenter Roskilde Ejere: Kiropraktorerne Kirsten Bolding Brænder og Eva Lysgaard, begge uddannet i USA for mere end 25 år siden Baggrund: Har haft klinikken sammen siden 2005.

Behandlere: 2 kiropraktorer, 2 massører, 1 fysioterapeut, 1 yogainstruktør, 1 mensendieckinstruktør samt 3 sekretærer.

28

nu kan vi fortælle dem, at vi har et specielt behandlingstilbud, siger Kirsten Bolding Brænder, og fortsætter: – Vi kan konkretisere, hvad forløbet indebærer, og med hvilke forventninger patienten kan gå ind i forløbet. Nu kan vi desuden tilføje, at

vi følger dem fire uger, og hvis der ikke i de fire uger er sket nogen væsentlig forbedring, som vi kan arbejde videre på, så skriver vi tilbage til egen læge om det, og om de implementeringer, der kunne være. Hvis der er tegn på bedring, ja, så arbejder vi videre, og ser hvordan det ser ud, når de 8 uger er gået.

Et specielt forløb til et specielt problem Den største hurdle ved at komme i gang var at huske på forløbet, for det har ikke medført de helt store forandringer i hverken undersøgelse eller behandling.

De to kiropraktorer filosoferer lidt over fagets udvikling: – Prolapspakken er en videreudvikling af, at kiropraktorpraksis er blevet mere specialiseret generelt, forklarer Eva Lysgaard. Vi har nok flere patienter med alvorlige rodtryk i dag, end vi havde tidligere. Det er også et udtryk for større anerkendelse fra det øvrige sundhedssystem, at det er noget, vi som kiropraktorer kan håndtere.

Kommunikationen til patienten

Kiropraktorerne Kirsten Bolding Brænder og Eva Lysgaard har gennemført ca. 25 prolapspakkeforløb: "Patienterne er med på, at det er et forløb, der vil kræve mere tid, og at der er et andet honorar forbundet med det. Det er ikke noget, vi føler, vi behøver drøfte med dem." Foto: Uffe Johansen.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

– De fleste kan godt forholde sig til, at de har fået et problem, der kræver et særligt forløb, siger Kirsten Bolding Brænder og fortsætter: – Konkret siger vi noget i stil med ’du tilhører præcis denne her gruppe, og derfor bliver du sat ind i et specielt struktureret behandlingsforløb, som vi kan tilbyde dig’.

– Patienterne er med på, at det er et forløb, der vil kræve mere tid, og at der er et andet honorar forbundet med det. Det er ikke noget, vi føler, vi behøver drøfte med dem.

VORES BEDSTE RÅD Spring ud i det.

Kommunikationen er vigtig. Patienterne bliver trygge og føler sig i gode hænder, når de hører om forløbet.

Er der tvivl om, hvorvidt der er rodtryk, er det en god idé at sætte patienten på forløbet.

Det kan være sværere at skifte til forløbet midt i et igangværende forløb.

Det letter arbejdsbyrden at producere standardfraser til korrespondancen med patientens egen læge.

– At fortælle, at det bliver dyrere, er ligesom at undskylde for sig selv, og det skal vi jo bestemt ikke, for det er helt normalt, hvad enten det er din computer, der går i stykker, din bil, eller du skal have gjort noget mere ved håret – når det er noget, der kræver mere tid, så er det jo også forbundet med et andet honorar, da det er en anden ydelse, ja, simpelthen en anden service, siger Kirsten Bolding Brænder, og Eva Lysgaard supplerer: – Hvis det er en patient, der har været i behandling tidligere for noget andet, så ved patienten også godt, at det her altså ikke er det samme, som det var sidste gang. Vi har ikke været ude for, at en patient har sagt, at det forløb vil de ikke ind i, siger hun med et smil.

Kommunikationen med lægerne De to kiropraktorer fortæller, at de selvfølgelig allerførst aftaler med patienten, at de kommunikerer med vedkommendes læge. De har hele tiden haft en god kommunikation med

de praktiserende læger i området, men nu gør de det mere konsekvent: – Vi skriver kort, at der er fundet de og de symptomer, og at patienten er sat i et prolapsforløb, og at han/ hun kan forvente at høre fra os med de og de intervaller, og især også hvis forløbet ikke kører efter planen.

Hvis vi sender til MR-scanning, skal lægen jo også informeres.

Informér hele klinikkens personale grundigt om prolapspakken, så forløbet bliver en del af dagligdagen og ligger present i alles tanker.

Læg diskusprolapsfolderen frem, så patienten selv kan læse lidt om forløbet.

– Så når vi sidder efter arbejdstid og skriver til lægen, har vi ikke problemer med det, for det ligger i beskrivelsen og i honoraret, siger Eva Lysgaard og hun slutter: – Når det er sagt, så vil vi da godt tilføje, at vi tænker på det som en proces, hvor vi er i konstant læring, det er en god måde at udvikle klinikken på.

Det positive ved forløbet – Vi ser nok flere patienter med rodtryk nu end tidligere, siger Eva Lysgaard. For et par år siden blev der lavet en audit i Region Sjælland, hvor det viste sig, at fysioterapeuterne var dem, der så flest med rodtryk – eller flest patienter med smerter til under knæet. Nu er der flere læger, der sender deres patienter direkte til os. I dag er de klar over, at vi kan sende videre til MR-scanning, når der er behov for det.

De to kiropraktorer er enige om, at prolapsforløbet er en faglig anerkendelse af deres ekspertise.

Gode grunde til at gå i gang ifølge Lysgaard og Bolding Brænder Det er en rigtig god mulighed for at kvalitetssikre rodtryksforløbene. Det er en tryghed for behandleren at have en konkret retningslinje at holde sig til.

En fornemmelse af en fast procedure giver også patienten en tryghed.

Kiropraktorens rolle i forløbet er tæt integreret i det øvrige sundhedssystem. Det er vigtig anerkendelse af professionen. Det giver genklang hos alle samarbejdspartnere og åbner op for bedre og mere samarbejde, når kiropraktoren lever op til ansvaret.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

29

KIROPRAKTORJOBBET

Jeg gør det, jeg er god til, og efterhånden kommer flere og flere af spillerne på min briks og opdager, at kiropraktorer kan mere end bare knæk og bræk.

ET SUPERLIGA­ HOLDS HEMMELIGE VÅBEN Fodboldkyndige så til med vantro, da Hobro IK sidste sæson spillede sig op i superligaen. At holdet nu ser ud til at blive hængende, har for alvor rystet fodboldverdenen. Men Hobro IK har et es i ærmet: Superligaens eneste fast tilknyttede kiropraktor.

FOTO: DANNIE ROSENKRANTZ

30

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

Af Kirstine Dalsgaard Larsen, journalist

Luften er bidende kold trods skarpt, lavt solskin denne aften sidst i april. Superligaens store overraskelse, Hobro IK, forkortet HIK, skal på hjemmebane møde ligaens nummer et, FC Midtjylland. På et undseeligt provinsstadion, hvor den nye gæstetribune samme eftermiddag har fået sat de sidste skruer i af ældre, frivillige mænd. Byen bakker op, men det er også nødvendigt, når man på få sæsoner er gået fra noget, der mest lignede hyggebold, til at spille med de store drenge.

– Det er en lille forening, der pludselig også er blevet en forretning, siger Rikke Udby Craven.

Hun er Hobro IK's fast tilknyttede kiropraktor og så vidt vides superligaens eneste. Siden sommeren 2014 har hun fast tre dage om ugen plus det ekstra op til og efter kampe diagnosticeret og behandlet HIK's spillere som en del af klubbens sundhedsteam, der desuden tæller to fysioterapeuter, en massør og en ortopædkirurg.

Og der er nok at tage fat på for Rikke, der har 23 års erfaring som kiropraktor og siden 2000 har været specialiseret inden for sportens verden. Godt nok havde de fleste af spillerne aldrig været i hænderne på en kiropraktor, da hun begyndte, men nysgerrigheden var der: – Den første dag kom de løbende hen til mig, lige som jeg var på vej ned af trappen til omklædningen, og spurgte til, om jeg kunne det og det, om jeg ville se på det og det. Jeg havde sved på panden, inden jeg havde været her en time.

Så noget havde de da hørt, siger hun.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

31

KIROPRAKTORJOBBET Hobro IK's Mads Hvilsom er blandt de mest scorende i Superligaen denne sæson og er pga. lyskeproblemer jævnligt på briksen hos klubbens kiropraktor Rikke Udby Craven.

Landbrug giver problemer Alle siddepladser på DS Arena er besat. Rikke slentrer med hænderne i lommen ind på banen, hvor spillerne er ved at varme op. Hun skal lige se til forsvarsspiller Mads Justesen, der på kampdagen vågnede med noget knas med lænden, formentlig fordi han ved siden af fodbolden driver et landbrug. Men spille, det skal han, og Rikke har fået ham kampklar med manipulation, akupunktur og tape. Kampen fløjtes i gang, og HIK's spillere går aggressivt til værks.

FC Midtjyderne er dominerende og overlegne, men ret tilbagelænede. Lidt for tilbagelænede, skal det vise sig.

FC Midtjyllands fans fylder godt på den nysamlede tribune – og med lyd på resten af stadion. Massiv slagsang, trommer, hop og taktfaste klap ruller ind over stadion og ned mod den mere urutinerede gruppe HIK-fans i den anden ende. De forsøger at matche de hårde ”Ultras Midtjylland” uden tilnærmelsesvis held.

Kampen stiger i intensitet. Rikke synes, Mads Justesen med lænden slås lidt rigeligt på banen, ”men sådan er det jo”.

Græsrodsarbejde på græsset Rikkes arbejde ligger mellem kampene, men hun er altid med for at få viden om spillernes bevægelser og kroppe. Hun har engang brugt flere dage på en træningslejr på at studere målmændenes kast mod jorden.

Der bliver nørdet igennem i sundhedsteamet, hvor behandlerne supplerer hinanden:

32

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

Den 27. april spillede Hobro IK mod Superligaens nummer et FC Midtjylland.

TYPISKE FOKUSPUNKTER Navn: Rikke Udby Craven Alder: 50 år Beskæftigelse: Fast del af superligaholdet Hobro IK’s sundhedsteam, kiropraktor for roeren Fie Udby Erichsen (OLsølvvinder i London i 2012), samt drift af egen klinik i Hobro siden 1995.

Uddannelse: Uddannet kiropraktor i Los Angeles, USA, i 1992. Efter­ uddannelsen Inter­ national Chiropractic Sport Science Diploma i 2000.

Tidligere: Kiropraktor ved bl.a.

VM i skøjteløb 2002, OL 2004, World Games 2005 og tilknyttet Team Glud & Mastrand Cycling og Concordia Himmerland Cycling.

2001-2014 aktiv i Federation Internationale Chiropratique du Sport (FICS). Blev i 2013 tildelt “FICS Award for Outstanding Service”.

Kiropraktor Rikke Udby Craven har et tæt samarbejde med Hobro IK's trænere, her assistenttræner Lars Justesen, der i øvrigt driver landbrug med sin bror, holdets anfører Mads Justesen.

– De tre relevante muskler omkring lysken arbejder fys’erne og massøren meget med, men de er måske ikke så opmærksomme på at tjekke lænden, og som kiropraktor er det jo det første, jeg undersøger. Og der har vi virkelig fået løsnet op for nogle tilbagevendende problemer, siger Rikke.

I næstsidste tillægsminut er FCM tæt på en reel chance. ”Det skal de bare ikke!” udbryder en kvindelig HIK-tilskuer, stadion rejser sig, chancen forpasses og kampen fløjtes af. 0-0.

Et godt resultat for superligaens dark horse i en kamp mod det førende hold. Det ser ud til, at HIK bider sig fast i superligaen. Og Rikke hænger også gerne i:

Som kiropraktor i et tværfagligt behandlerteam i en superligaklub er Rikke Udby Cravens hovedansvar manipulation. Derudover benytter hun især active release, mulligan-bælte, akupunktur, kinesiotaping og radierende og fokuserende chokbølger. Hun forklarer også spillerne årsagen til skaden, og hvordan den kan forebygges. Her opridser hun de tre problemer, hun oftest arbejder med:

LY S K E

Årsag: Pludselig forkert bevægelse ved en tackling, løb, spark eller hurtig acceleration.

Ved lyskeskader skal problemet ofte findes i enten iliopsoas, adduktorerne og/eller abdominal oblique. Derudover skal man ikke glemme at undersøge ledfunktionerne i columna lumbalis og SI- og hofteleddene.

Behandling: Alt efter de involverede strukturer benytter jeg manipulation, mobilisering, udstrækning. Genoptræning og forebyggelse består af s­ tabilitets- og styrketræning.

ANKEL

Årsag: Forvridninger ofte ved løb og/eller ­hurtigt retningsskifte.

Behandling: RICE. Derefter mobilisering og manipulation af ankelleddet for at opnå normal funktion. Genoptræning består igen af stabilitets- og styrketræning.

NAKKE

Årsag: Kollisionsskader og/eller hovedstød, hvor man rammer bolden forkert. Ofte en traumemekanisme som i en piskesmælds­ læsion. En udfordring er først og fremmest at udelukke mere alvorlige skader som nakkefraktur og hjernerystelse.

Behandling: Ro og is. Manipulation, aku­ punktur og udspænding. Relevante øvelser.

– Jeg gør det, jeg er god til, og efterhånden kommer flere og flere af spillerne på min briks og opdager, at kiropraktorer kan mere end bare knæk og bræk. Jeg kan godt lide græsrodsarbejdet i det, og det er vigtigt for mig at få udbredt kiropraktikken. Jeg har været med siden 1992, og vi er kommet langt. Men vi kan komme endnu længere.

Læs en længere version af artiklen her: www.Kiropraktoren.dk

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

33

FORSKNING KOMMENTERET

Behandling af spændingshovedpine Mere end 40% af voksne danskere lider af spændingshovedpine og på verdensplan ser det ud til, at spændingshovedpine er den hyppigst forekommende form for hovedpine. Ca. 5% procent af kiropraktorernes patienter henvender sig på grund af hovedpine.

Sammen med akupunktur og massage er kiropraktisk behandling en af de behandlingsformer, som hovedpinepatienter oftest efterspørger, mens andre hyppigt brugte tilgange er behandling med medicin (NSAID og tricykliske antidepressiva), afspænding og kognitiv terapi.

En række systematiske reviews har tidligere vurderet effekten af manuel terapi, fx manipulation og dryneedling. Resultaterne har ikke været overbevisende, mest fordi det har været svært at sammenligne de originale studier. Forskere har også undersøgt andre typer behandling Af Mette Jensen og fundet en beskeden effekt af tricykliske antidepressiva, Stochkendahl, ph.d., seniorforsker Botulinum toksin A og akupunktur. Som overordnet konNordisk Institut for Kiropraktik og klusion kommer European Federation of Neurological SoKlinisk Biomekanik cieties med en forsigtig anbefaling om, at fysiske (manuelle) behandlingsmetoder bør overvejes i tillæg til medicin i håndteringen af patienter med spændingshovedpine.

I et nyt systematisk litteraturstudie og metaanalyse opsummerer en gruppe spanske forskere evidensen for brugen af multimodal På baggrund af resultaterne manuel behandling og anbefaler forskerne, at manuel sammenligner med brug af terapi i kombination med øvelser medicin (NSAID og tricykkan anbefales til patienter med liske antidepressiva) hos spændingshovedpine patienter med spændingshovedpine. Konklusionerne baseres på fem randomiserede studier med tilstrækkelig høj metodemæssig kvalitet.

Forskerne finder, at manual terapi i kombination med øvelser er mere effektivt i behandlingen af spændingshovedpine målt umiddelbart efter behandlingsforløbets afslutning (typisk efter 4-6 uger) målt på hyppighed af

34

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

episoder, smerteintensitet og varighed. Til gengæld er der ingen forskel mellem manuel behandling og medicin målt over længere tid (4-6 måneder). De forklarer forskellen mellem resultaterne med, at det er muligt, at patienterne i medicin-gruppen er fortsat med at indtage medicinen, hvis effekt er tiltagende over tid, mens den manuelle behandling er blevet afsluttet efter interventionsforløbet.

Kliniske implikationer På baggrund af resultaterne anbefaler forskerne, at manuel terapi i kombination med øvelser kan anbefales til patienter med spændingshovedpine. Behandlingen bør består af en kombination af manipulation/mobilisering af nakke og ryg, bløddelsbehandling, samt stabiliserende øvelser og rådgivning rettet mod holdning. De undersøgte behandlingsforløb har strakt sig over 4-6 uger og bestået af 5-12 sessioner. Tidligere studier har vist, at de enkelte modaliteter isoleret set ikke har den store effekt, så de positive resultater fundet i dette litteraturstudie tillægges, at behandlingsmodaliteterne er brugt i kombination. Det spanske studium har ikke vurderet de potentielle omkostninger og bivirkninger af de to behandlingsregimer.

Link til artiklen: www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25748428

4 • Verdens første Terapi Laser med 4 bølgelængder 660nm | 800nm | 905nm | 970nm • 15 Watt CW • 20 Watt ISP (Intense Super Pulse) • Frekvens 1 - 20.000 Hz • 3 års fabriksgaranti Livstidsgaranti på dioden

K-Laser Cube4 15 Watt.: 229.000 inkl. moms (pris kun gældende til 30/6-2015) Leasing: 3.998,- pr. måned inkl. moms 0% i udbetaling / 60 mdr. / 10% i restbetaling

NU SER G A L K N DIN STIGNI L I T S BES EN PRI IND

Eller 1 patient om dagen så er din udgift til leasing tjent hjem * Vores klinikker behandler 10-25 patienter om dagen med K-Laser

MED-TECH Scandinavia ApS Vindinggård Ringvej 1 DK-7100 Vejle Mobil +45 2929 7870 claus@med-tech.dk www.med-tech.dk l

l

l

l

l

[FONDSUDDELINGER]

PH.D. OM BØRNEHAVEBØRNS AKTIVITET, HOVEDPINEPROJEKT OG EN MASTERUDDANNELSE På sit møde i april drøftede Kiropraktorfondens bestyrelse som sædvanligt ansøgninger udover andre sager på dagsordenen.

Her er de projekter, den valgte at støtte.

FORSKNING

Susanne Lynge Rosing modtager 1.202.950 kr. til projektet: Hvilken effekt har kiropraktisk manipulationsbehandling på hovedpine hos børn i alderen 7-14 år med problemer i bevægeapparatet?

Hovedpine er den anden mest hyppige årsag til, at børn i alderen 2-17 år går til kiropraktor.

Dette til trods er der ikke tidligere blevet udført kontrollerede, randomiserede undersøgelser af kiropraktisk manipulationsbehandling af denne børnepatientgruppe.

Med sin undersøgelse af manipulationsbehandlingens effekt på børn i alderen 7-14 år vil Susanne Lynge Rosing bl.a. se på, om barnets alder har betydning for effekten af kiropraktisk behandling, og hvad behandlingen betyder for børns forbrug af medicin og sygefravær.

Ambitionen er at opnå resultater, der vil give ny viden på området, som kan forbedre behandlingen af børn med hovedpine og herigennem begrænse kronicitet, et højt medicinforbrug og sygefravær.

36

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

FORSKNING

EFTERUDDANNELSE

Steen Harsted modtager 625.970 til ph.d.-projektet: Tidlig identifikation af muskel- og skeletproblemer og mulig sammenhæng med bevægemønstre. En prospektiv kohorteundersøgelse af 1500 3-6 årige børnehavebørn.

Dorte Brandborg Olsen modtager 45.258.89 kr. til 10 mdr’s Z-Health Master Trainer-uddannelse

Som led i Svendborg Kommunes strategi ”Krop og bevægelse” har kommunen søsat et nyt ambitiøst projekt, der målrettet fokuserer på sammenhængen mellem motorisk træning og forebyggelse af muskel- og ledproblemer hos børn i børnehavealderen.

Som en del af projektet vil Steen Harsteds ph.d.-studie afdække, hvor udbredte problemer med muskler og led er hos børn i alderen 3-6 år, samt hvordan bevægapparatsproblemer kan kædes sammen med børnenes motorik. Projektet tager derudover skridtet videre og ser på, om særlige test af bevægelsesmønstre kan påvirke bevægapparatsproblemer. Målet er herved at få udviklet sådanne tests, som kan bruges i behandlingen af børn i kiropraktorpraksis. om prognosen for den enkelte patient.

Z-Health er et amerikansk udviklet træningssystem, som samkobler biomekanik med en neurologisk forståelse. Uddannelsen giver på denne vis mulighed for at få en dybere indsigt i neurologien bag, hvorfor manipulation kan hjælpe i nogle tilfælde, mens det andre gange kan være gavnligt at tilrettelægge et behandlingsforløb på anden vis for at opnå det optimale resultat.

Uddannelsen fokuserer endvidere på, hvordan denne viden formidles, således at både klinikker og patienter kan få gavn heraf.

Kiropraktorfonden Fonden til Fremme af Kiropraktisk Forskning og Postgraduat Uddannelse uddeler midler til projekter inden for kiropraktik og klinisk biomekanik samt midler til efteruddannelse og kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis. Midlerne kan søges af kiropraktorer og andre.

Ansøgningsskema: www.danskkiropraktorforening.dk/ kiropraktorfonden Frist hvert år 1. marts og 1. september.

DKF

INFO

Fik du læst alle DKF Info-mails med nyheder ? Her kan du læse teasere af de vigtigste. Find dem i fuld længde på www.danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Minister skyder flertalsbeslutning til hjørne

Til flertallet i Folketingets Sundheds- og forebyggelsesudvalg, der ville fremsætte lovforslag, der gav RAB-godkendte behandlere lov til at udføre manipulationsbehandling svarede Sundhedsminister Nick Hækkerup: ”Jeg mener ikke, at det er sagligt at fremsætte et lovforslag i løbet af få uger, der på afgørende punkter gør op med den hidtidige regulering på området. Jeg mener, det er nødvendigt med nærmere analyser af konsekvenserne af det ønskede lovforslag, hvis lovforslaget skal have den fornødne kvalitet”.

21. maj

Flertal vil give massører ret til at manipulere 5. maj

Et flertal i Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg ønsker, at RAB-godkendte behandlere fx massører får ret til at foretage manipulationsbehandlinger. Lovændringen vil ikke ændre overordnet på kiropraktorernes autorisation og dermed tilskudsberettigelse.

Regulering af løn 21. april

1. april blev lønnen for kiropraktorer ansat i privat praksis reguleret med cirka 0,45%. For kiropraktorer ansat i regioner og kommuner blev den reguleret med ca. 0,96%.

Ny formand for PLO

15. april Christian Freitag blev valgt som ny formand for Praktiserende Lægers Organisation på repræsentantskabsmøde 11. april.

Husk at registrere ­ejerforhold!

18. marts

Senest 15. juni skal virksomhedsejere af anpartsselskaber (ApS) og Iværksætterselskaber (IVS) registrere ejerforholdene for deres virksomhed i det offentlige ejerregister.

Debat: Kirurgi tilskyndes

13. april ”(H)vis vi virkelig vil satse på hurtig indsats og på at holde borgerne ude af sygesengene, så er det mærkeligt, at vi har et system der tilskynder operationer”, skrev formand Lone Kousgaard Jørgensen i debatindlæg i Politiken.

Honorarregulering

24. marts Honorarer for speciale 53 og 64 reguleredes pr. 1. april 2015 og findes på DKF’s hjemmeside, hvor man også kan finde de nye takster for attesthonorarer.

Pas på vedhæftninger 24. marts

En lang række kiropraktorklinikker blev udsat for et såkaldt "spear-phishing-angreb". Konkret bestod det i en snedigt udtænkt mail om en flytning og en exe-fil i programmet Dropbox.

Ondt i ryggen forsvinder ikke

24. marts Ekstra Bladet dækkede en ny undersøgelse fra NIKKB, der viser, at under halvdelen af dem, der lider af rygsygdomme og rygsmerter bliver smertefrie, mens flertallet må leve med smerterne. Det indebar en forside om omfanget af lidelserne.

Forbruget af morfin er ude af kontrol

11. marts Forsidehistorie i Politiken kom på turné i medierne. Den udsprang af, at Danmark er nr. 3 på liste over landes morfinbrug. Lone Kousgaard Jørgensen, formand for DKF, udtalte: ” (…)vi mener, at der udskrives alt for meget virkningsløs medicin, hvor vi i stedet burde se på hvilken behandling, der rent faktisk afhjælper problemet (…). Og der har vi altså evidens for, at netop kiropraktik for rigtig mange er en stor hjælp.”

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

37

HISTORIETIMEN Del 2: 1950-1970 Historiker Per Jørgensen fortæller i en artikelserie om de danske kiropraktorers udvikling, som han har kortlagt i sin bog ’Kiro­praktikkens historie i Danmark’.

Kiropraktikken etableres Problemerne med at introducere kiropraktikken forsvandt ikke efter 1950, men i og med at kiropraktikken var blevet godt modtaget af patienterne, samtidig med at såvel patientforening som kiropraktorforening vandt fodfæste, kunne kræfterne bruges til at søge at etablere kiropraktikken som en moderne behandlingsform.

Eksistensen af kiropraktik som fag og behandling var ikke længere i fare.

Af Per Jørgensen, ph.d., lektor i historie, Syddansk Universitet

38

Alle danske kiropraktorer blev uddannet i USA helt frem til 1951, hvor Dansk Kiropraktor Råds kursus (1948-1951) leverede 15 nye kiropraktorer. Det var dog en engangsforeteelse, også fremover var USA storleverandør af danske kiropraktorer. Og langt de fleste kom fortsat fra Palmer School of Chiropractic. Danmark havde kun produceret egne kiropraktorer af nød. Anden verdenskrig havde sat en stopper for nye kiropraktorer og efter krigen forhindrede valutarestriktioner at danskere kunne studere kiropraktik i USA og dermed supplere de daværende ca. 25 kiropraktorer. Forbindelsen til USA blev

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

dog genoptaget i løbet af 1950erne, men det var en ny slags studerende, der nu vendte hjem.

Kiropraktik blev et udpræget mandefag De tidlige kiropraktorer herhjemme – frem til ca. 1940 – havde sædvanligvis været modne mennesker med en gennemsnitsalder på 35 år for kvinderne og 32 år for mændene. Efter 1940erne faldt gennemsnitsalderen dog betragteligt, samtidig med at studiets længde blev fordoblet. Nu mindede de fleste kiropraktorstuderendes gennemsnitsalder om andre studerendes med sammenlignelige uddannelser, og sådan har det været siden.

Kønsfordelingen blandt kiropraktorerne ændrede sig markant. Hvor kvinderne frem mod 1950 havde udgjort ca. 30% af de nyuddannede udgjorde de frem til 1970 kun ca. 15%. Kiropraktikken blev et udpræget mandefag.

To lejre og begrebsopfattelser Også kiropraktikkens indhold og teori ændrede sig i løbet af 1950erne. De amerikanske kiropraktorer var fortsat opdelt i to ”lejre”, hvad angår forståelsen af kiropraktikkens virkemåde. De to lejre – ”straight” og ”mixer” – havde rødder tilbage til kiropraktikkens fødsel.

Den overordnede forskel var, at i ”straights” verdensbillede medførte subluksation nerveinterferens og hæmning i flowet af ”innate intelligence”, som skal forstås som en ”medfødt intelligens”, der ifølge D.D. og B.J. Palmer kom til alle i fødselsøjeblikket. Det var denne hæmning, der var baggrunden for al sygdom. Hvad den kiropraktiske behandling angik, medførte dette udgangspunkt, at kun spinal manipulering var løsningen på problemet. ”Mixers” mente i modsætning hertil, at subluksation og nerver havde betydning for sygdom – dog oftest uden inddragelse af ”innate” – og var vigtig i overvejelser vedrørende diagnose og behandling, men at de ikke var den eneste årsag til sygdom. Den kiropraktiske behandlingsløsning kunne her også omfatte fx diæt, motion, hvile.

Begreberne udvikler sig Selvom der fortsat var to kiropraktiske retninger i USA, var der dog sket en begrebsudvikling undervejs. For det første var straight-retningen i USA allerede fra midten af 1930erne blevet mere pluralistisk orienteret. Den omfattede nu såvel en ”upper cervical-retning” – kun de to øverste halshvirvler blev behandlet – som en traditionel ”spine-retning”, hvor hele ryggen blev behandlet. De to retninger var dog smeltet sammen igen før 1960. Især

Under og efter 2. verdenskrig gik det meste i stå – selvfølgeligt også uddannelse af kiropraktorer, der på den tid kun foregik i USA. Fra 1940 til 1950 blev der således kun uddannet tre nye danske kiropraktorer. Dansk Kiropraktor Råd arrangerede derfor en midlertidig kiropraktoruddannelse i København i årene 19481951. Den blev kaldt Dansk Kiropraktor kursus og blev gennemført i et samarbejde med Københavns Universitet. På billedet ses de 15 dimittender og deres 4 lærere, som var kiropraktor Finn Christensen, læge E. O. Rames, kiropraktor Aage Pedersen og kiropraktor H.A. Simonsen. Billedet er fra bogen ’Kiropraktik i Danmark’ skrevet af Aase Hviid og Marianne Gautvig i 1975. TSC.

havde Palmerskolen i slutningen af 1950erne opgivet sin ”upper cervical” retning til fordel for den oprindelige behandling af hele ryggen. ”Straight-fanen” inklusive kiropraktisk filosofi blev – og bliver – stadig holdt højt på Palmerskolen.

Ifølge flere danske studerende var det filosofiske element imidlertid ikke dominerende i den daglige undervisning, men fremstod snarere som en væsentlig del af skolens De to lejre – ”straight” kulturelle baggrund. og ”mixer” – havde Hvor de tidlige (til ca. 1950) danske rødder tilbage til kiropraktorer ofte brugte begrebet ”inkiropraktikkens fødsel. nate” i en traditionel betydning, har senere kiropraktorer næsten altid brugt det i en anden betydning, når de har brugt det. For dem har ”innate” nærmest været lig ”homeostase”, et begreb der betegner den balance, som alle levende organismer har brug for i deres indre miljø.

Rækkevidden og arbejdet for anerkendelse Samlet set var den gængse opfattelse blandt kiropraktorer i Danmark ca. 1970, at kiropraktik var videnskabelig, rationel, effektiv og virksom over for en række sygdomme.

• Videnskabelig, fordi den bygger på anatomiske og fysiologiske kendsgerninger og drager sine konklusioner ud fra et meget stort erfaringsmateriale.

• Rationel, fordi den virker på en af årsagerne til sygdom i stedet for at behandle sygdommens symptomer.

• Effektiv, fordi den påvirker nervesystemet således, at de unormale nerveimpulser bliver normale og giver organismens egne helbredende kræfter mulighed for at udfolde sig.

• Virksom over for lidelser som lændesmerter, iskias, hovedpine, smerter i nakke, ryg, skuldre og arme, astma, bronchitis, ”nervøse” lidelser, fordøjelsesvanskeligheder, ufrivillig vandladning, mave- og tarmlidelser, menstruationsbesvær, angstfornemmelser, depression, flimren for øjnene, svimmelhed, søvnløshed etc.

Kiropraktikkens store rækkevidde over for sygdom og dens virkningsmekanisme (nervesystemet) redegøres der lejlighedsvist for over for offentligheden i bøger og tidsskrifter. At kiropraktikken også kan tillægges et filosofisk eller måske ligefrem metafysisk element, og at der eksisterer forskellige kiropraktiske retninger (”straights” og ”mixers”), nævnes stort set aldrig.

Som nævnt i forrige artikel var forholdet til lægerne og sundhedsmyndighederne ikke det bedste 1920-1950.

Det var det heller ikke efter 1950. Alle forsøg fra DKF’s side på at opnå autorisation til kiropraktorerne eller at få behandlingen ind under sygekassernes vinger var forgæves. Bestræbelserne blev støttet af patientforeningen, der gennem årene voksede sig stor og økonomisk stærk.

Der skulle dog gå yderligere 20-25 år før der gik hul på bylden og kiropraktikken fik autorisation, medlemskab af sygesikringen, egen forskning og uddannelse på universitetet. Det skal næste artikel bl.a. handle om.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

39

AKTUELT

Opdateret på nyeste viden om fodboldskader Beretning fra den store internationale konference, Football Medicine Strategies for Player Care, i traumatologi og rehabilitering af fodboldspillere holdt i fodboldens vugge: London.

Tre dage i april med tæt program og 1915 deltagere fra 74 lande, inkl. to kiropraktorer fra Danmark, som her fortæller om nogle af de mest interessante ting, de har med sig hjem.

Af Rasmus Bech, (t.v.) kiropraktor, Kiropraktisk Klinik Vejen, og Søren Amstrup Nielsen, (t.h.) kiropraktor, Klinikken Gammeltorv

I pauserne var det muligt at mingle på tværs af nationaliteter og faggrupper samt udforske udstillernes nyeste “gear”.

40

Hamstringsskader spøger stadig – men der er en udvej Hamstringsskader er og har altid været suverænt den hyppigste muskelskade blandt fodboldspillere og har en høj recidivrate. 1 ud af 4 oplever recidiv.

I et randomiseret kontrolleret studie udarbejdet af danske Kristian Thorborg et al har man på amatørspillere fundet, at et simpelt program med 25 sessioner af nordic hamstring-øvelser over 13 uger reducerede hamstringsskader med 70% på hele gruppen, og reducerede skadeshyppigheden med 85% på tidligere skadede. Selvom denne forebyggelsesmetode er veldokumenteret, fortsætter hamstringsskader dog med at være på samme niveau i de professionelle klubber. Dette kan til dels tilskrives,

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

at selve spillet er blevet meget mere intensiveret. En anden ting, der gør sig gældende, er, at de professionelle klubber har enorm dårlig compliance i forhold til forebyggende træning.

Ud fra et studie med 50 professionelle Champions League-klubber og 18 hold fra den norske Tippeliga kunne man konstatere, at kun 11% af klubberne havde implementeret excentriske øvelser til forebyggelse. Hele 83% af klubberne havde slet ikke implementeret noget.

Vedrørende behandling af hamstringsskader kan nævnes et studie fra Askling et al, der finder, at et rehabiliteringsprogram baseret på “forlængende” øvelser i form af aktivt stræk og excentrisk styrketræning er væsentligt mere effektivt end de konventionelle programmer baseret på passivt stræk og koncentriske styrkeøvelser i forhold til at få spilleren tilbage på banen efter skade. Dette er måske ikke overraskende, men at der faktisk var en forskel på 28 vs. 51 dage gennemsnitligt i return-to-play er alligevel værd at bemærke.

UTC-skanning af en achillessene i farver, rødt er skadet væv.

Lyskeskader – den omdiskuterede klassiker Lyskeskader er en klassisk skade blandt fodboldspillere, faktisk den 3. hyppigste. Det er og var under kongressen et omdiskuteret emne med mange forskellige meninger og erfaringer.

Det mest interessante og nyskabende stod Southampton Football Clubs sundhedsafdeling for. Deres forebyggende træningstiltag, som holdets idrætsmediciner Mo Gimpel præsenterede, har haft primær fokus på kvalitet af hoftefleksion, som blev udført 3 x ugentligt af 20-25 min. varighed.

Den korrekte udførelse af hoftefleksion blev primært trænet ved funktionel bevægetræning/neuromuskulære øvelser uden modstand, hvor korrekt aktivering af hoftefleksorerne og gluteal muskulatur uden kompensation i bækken og ryg var essentielt.

Programmet nedsatte antallet af lyskeskader markant fra 29 i 2010/11 til bare 6 i 2013/14, samt skadens længde fra 16 dage til 9 dage. Endvidere var recidivraten faldet fra 28% i 2011 til 0% i 2014.

Der blev desuden fundet en positiv sideeffekt i forhold til hamstringsskader. Spillerens samlede skadesperiode på en sæson faldt fra 148 dage i sæson 2011 til kun 39 dage i sæson 2014.

En mulig patomekanisme blandt fodboldspillere med lyskeskader blev fremlagt således: Anterior-roteret bækken med øget iliacusaktivitet på dominante side, nedsat gluteus medius/maximus på dominate side, muskel-ubalance mellem adduktorer og abduktorer bilateralt, samt internt roteret hofte med nedsat hoftefleksion.

UTC – Ultrasound tissue caracterization En ny metode fungerer ved at benytte en ultralydsprobe, som mekanisk/ automatisk bevæges over vævet. De tværsnit man får af vævet, indsamles og lagres i en computer, hvorved der dannes et 3D-billede af vævet. Dette

Konferencen foregik midt i London, ved siden af Westminster Abbey, og i strålende vejr!

øger sensitiviteten og reproducerbarheden markant ved ultralydsskanning, samt gør det muligt at “stadie-inddele” især seneskader på en ny måde.

Eksempelvis er det ved achilles-tendinopatier muligt at se, hvorvidt plantaris-senen er en del af problemet uden behov for invasive metoder.

Der var generel konsensus blandt “eksperterne” om, at tendinopatier formentligt bliver overbehandlet og opereret for meget.

Mange “syge” sener har faktisk en større mængde af “normalt” væv i forhold til “raske” sener, hvilket kan ses på UTC-skanning.

Derfor bør vi nok behandle og styrke vævet omkring det skadede væv i stedet for at fokusere på selve skaden.

Fifa 11+ Fifa 11+ er et træningsprogram til forebyggelse af skader målrettet fodboldspillere og udviklet tilbage i 2003.

Studier viser, at ved korrekt udførelse af programmet i begyndelsen af hvert træningspas, kan skadesraten reduceres med 3050% undersøgt på amatør- og ungdomsspillere.

Tendinopati og injektionsterapi Der er ingen evidens for at benytte PRP (stamcelleterapi) i tendinopatier, heller ikke på muskelvæv. Cortison-behandling beskrives som en langsigtet gift for sener.

Overspecialisering blandt unge atleter Flere forskere/eksperter advarede om den stigende grad af “overspecialisering” fra en tidlig alder, hvilket kan være en negativ faktor og skabe en inadækvat fysisk/psykisk udvikling. Flere studier herom skulle være på vej på. Det generelle ekspertråd gik på at skabe “hele” atleter og dermed også mennesker.

Dette er blot nogle af de pointer, vi fik med fra konferencens tre dage. Generelt set var det en udbytterig weekend, omend der ikke var mange kiropraktorer til stede. Det er helt klart en konference, der er interessant for den sports- og især fodboldinteresserede kiropraktor.

Find programmet for dette års konference: www.footballmedicinestrategies.com

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

41

Fakta om kiropraktik

NYT FRA

Universitet med en Kiropraktorer uddannes på Syddansk Klinisk Biomekanik. Herefter 5-årig kandidatuddannelse i praktisk uddannelse, turnusfølger en 1-årig supplerende, en er stort set identisk uddannelsen. Bacheloruddannels med medicinernes bachelor. af Sundhedsstyrelsen og En kiropraktor er autoriseret sundhedsvæsen. Kiroen integreret del af det danske undersøgelse, diagnose, praktorer beskæftiger sig med af smertetilstande og nedsat forebyggelse og behandling temet. funktion i muskel- og skeletsys

Nye foldere til patienterne

Hos kiropraktoren

Ved indgangen til 2014 nedlagde Kiroinfo sin produktion af patientfoldere. Løsningen var dyr (tryk og design) og krævede en del administration. I det forløbne år har vi dog modtaget mange henvendelser og spørgsmål til folderne. Det har fået os til at genoverveje beslutningen – og til at gentænke formatet.

I starten af maj blev den første af fem helt nye patientfoldere så offentliggjort og sendt ud til landets kiropraktorklinikker via en KiroInfo-mail. Og flere er på vej. Udover ”Hos kiropraktoren”, som I allerede har fået, kan I se frem til foldere om iskias, isbehandling, nakkesmerter og lændesmerter Folderne leveres i PDF-format som simple ”print-selv”løsninger, der fungerer i både sort-hvid og i farve. I kan uploade eller linke til dem på jeres hjemmeside eller printe en stak ud til venteværelset. Vi har desuden gjort det let for jer at skrive jeres

raktorguide.dk Du kan læse mere på www.kirop

eget navn eller påføre kliniklogo – men har I problemer, sidder Eva klar til at hjælpe på tlf.: 3061 2001 eller mail: ee@danskkiropraktorforening.dk Det er nemt at ændre indholdet i folderen, hvis verden ændrer sig (eller vi finder fejl i indholdet). Vi hører også gerne fra jer, hvis I har ideer til andre foldere.

Har du det rigtige journalsystem?

42

røv vores online-løsning Equus, som vi har P som vi har udviklet specielt til kiropraktorer, fysioterapeuter kiropraktorer, fysioterapeuter og psykologer. i har syv års erfaring med online journal- og V journal- og afregnings systemer til sundhedssektoren, så vi kender sundhedssektoren, så vi kender din hverdag og dine udfordringer. Vi ved for eksempel, ved for eksempel, at du vil sætte pris på:

✓ ✓ ✓

Adgang til systemet når som helst, hvor som helst. hvor som helst.

✓

Gratis konvertering af data.

Flinke og topkvalificerede supportere.

E n gennemskuelig pris: Få budgetsikkerhed og budgetsikkerhed og und gå uoverskuelige regninger.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

KIROPRAKTOR GUIDE DK

Find folderne: www.danskkiropraktorforening.dk/patientinfo

G DEMO-ADGAN FÅ EN GRATIS på e dig igennem og lad os guid s kan se, at Equu telefonen, så du stem for dig. er det rigtige sy Vi hjælper dig gennem overgangen fra gammelt til nyt og giver en grundig introduktion til Equus.

Derudover tilbyder vi gratis overførsel af data fra dit nuværende it-system.

Ring på 6224 1734, send en mail til info@mibit.dk, eller læs mere og få din demo på www.mibit.dk

KIROPRAKTORERNES VIDENSCENTER

14. august fejrer NIKKB 25-års jubilæum Nu ligger det fast: NIKKB’s fejring af instituttets 25-års jubilæum finder sted fredag den 14. august klokken 15 – 17 ved instituttets lokaler på SDU i Odense.

Der er lagt op til en festlig dag med taler, foredrag og socialt samvær for at markere 25 succesrige år for NIKKB siden stiftelsen 15. juni 1990.

Den formelle del af markeringen af jubilæet kommer til at centrere sig omkring en jubilæumstale af NIKKB’s bestyrelsesformand Karsten Uno Petersen samt bl. a. en

tale om kiropraktikkens historie af Per Jørgensen.

Det sociale samvær kommer til at centrere sig omkring en buffetvogn og en hyggelig bar – Bar-binski -med dygtige bartendere, der serverer udvalgte drinks og cocktails.

Der er lagt op til en hyggelig eftermiddag, og vejret plejer jo at være godt i august, så vi håber at se mange af instituttets venner og interessenter til en hyggelig, uformel markering af, at NIKKB træder ind i de voksnes rækker.

Følg med i markeringen af jubilæet på nikkb.dk, facebook og LinkedIn

Stor NIKKB-repræsentation på Åben Forskerdag NIKKB var fornemt repræsenteret på Syddansk Sundhedsvidenskabeligt Forskningsforums Åben Forskerdag 29. april på Trinity Hotel & Conference Centre i Fredericia.

Jan Hartvigsen, professor, forskningsleder ved Institut for Idræt og Biomekanik og seniorforsker ved NIKKB, var medarrangør af formiddagens workshop ”Bevægeapparatets forskning – Store muligheder og store Udfordringer i Region Syd”. Desuden bidrog han til workshoppen med et foredrag af samme titel. Direktør og forskningsleder for NIKKB, Henrik Wulff Christensen præsenterede foredraget ”En profession tager ansvar for forskning i muskel- og ledsygdomme”, seniorforsker og ph.d. Alice Kongsted foredrog om ”Lændesmerter er typisk hverken noget forbigående eller en kronisk smertetilstand” og seniorforsker og ph.d. Mette Jensen Stochkendahl holdt foredraget ”Omkostningseffektiviteten af kiropraktisk behandling sammenlignet med information hos patienter med muskuloskeletale brystsmerter”.

NIKKB’s seniorforskere og ph.d.’ere Lise Hestbæk og Tue Secher Jensen, og ph.d. og projektmedarbejder Corrie Myburgh deltog også i workshoppen med nogle lidt kortere oplæg inden for det overordnede emne.

Find abstracts: Regionsyddanmark.dk/wm334221

Nikkb.dk har fået nyt look Der er sket noget med NIKKB’s hjemmeside! Den har fået nyt udseende!

Der har været arbejdet hårdt og målrettet og tænkt mange tanker og udarbejdet udkast til et re-design af NIKKB’s hjemmeside. Hovedtanken bag det nye design har været at gøre hjemmesiden mere levende, overskuelig, læsevenlig og brugervenlig, blandt andet ved at

gøre den nemmere at manøvrere rundt i.

Vi har også ændret lidt på placeringen af indholdet, igen for at gøre siden mere brugervenlig.

Tag en tur rundt på nikkb.dk, og se hvad du synes. Vi håber, du synes om det nye design og vil bruge hjemmesiden flittigt i fremtiden. Hvis du har kommentarer, ris/ros eller forslag til

kommende forbedringer, er du meget velkommen til at skrive dem til os via kontaktmodulet i

den sorte bjælke i toppen af nikkb.dk.

Rigtig god fornøjelse!

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

43

AKTUELT HVEM ER INTER­ NATIONALT UDVALG?

Den danske delegation fra Syddansk Universitet:

(fra venstre) Sandra Furnes, Elisabeth Fugl, Johannes Mackeprang, Sara Nodin og Jonas Jungersen. Johannes Mackeprang, som i øvrigt er faglig vejleder på klinisk biomekanik, blev udnævnt til årets nye delegerede pga. sit engagement.

De studerende mødtes i Atlanta 23 uddannelser og 113 studerende fra hele verden var med, da World Congress of Chiropractic Students (WCCS) holdt sit årsmøde på Life University.

Af stud.manu.

Elisabeth Fugl

Den danske delegation bestod i år af fem studerende fra klinisk biomekanik på Syddansk Universitet. Grundet et uheldigt sammenfald af eksaminer bestod delegationen i år kun af studerende fra 10. semester, men talte dog alligevel både studerende fra Danmark, Norge og Sverige.

Dansker blev årets nye delegerede Delegationen fik meget ros for sit engagement i de diskussionsemner, der blev taget op. Johannes Mackeprang blev udnævnt til årets nye delegerede, fordi hans engagement og arbejde under kongressen blev særligt bemærket. Han udarbejdede et informationsdokument om European Council on Chiropractic Education, der akkrediterer kiropraktoruddannelser i Europa, så det sikres, at de lever op til fælles minimumskrav.

Generelt er vi tilfredse med vores arbejde på dette års kongres, men vi ser frem til at kunne sende flere af sted i 2016, hvor års-

44

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

Internationalt Udvalg er et udvalg under Foreningen af Nordiske Kiropraktorstuderende (FNKS). Vi holder os opdateret om kiropraktik i verden.

På nuværende tidspunkt er vi 14 studerende fra flere årgange, og vi har repræsentanter fra Danmark, Sverige og Norge. Vi er et stærkt team, der både har det godt sammen og kan udrette, hvad vi sætter os for.

Vi afholder informationsarrangementer om udvalget og dette års WCCS- arrangementer. Derudover arbejdes der på endnu en filosofiaften, debataften og mange andre spændende arrangementer. Vi fastholder det gode samarbejde med vores kiropraktororganisationer, rekrutterer nye medlemmer og forsætter vores givende frivillige arbejde. > www.FNKS.org

mødet holdes i Frankrig på Institut FrancoEuropéen de Chiropraxie, som har institutioner i Toulouse og Paris.

Regional event i oktober Sidste efterår holdt vi på klinisk biomekanik regionsmøde, et såkaldte WCCS European Regional Event. I år er det Barcelona College of Chiropractic, der er værtsskole. Det er en skole, som adskiller sig meget fra SDU’s kiropraktoruddannelse, så derfor bliver der rig mulighed for at opleve, hvordan andre tænker og praktiserer kiropraktik. Eventen afholdes 16.-18. oktober 2015. Internationalt Udvalg vil sørge for mere information efter sommerferien.

Vi vil gerne takke for den uvurderlige støtte, vi har fået fra Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på Syddansk Universitet, Dansk Kiropraktor Forening samt sponsorer, der har støttet op om vores arrangementer i løbet af året.

WCCS er en international studenterpolitisk organisation med over 30 medlems-uddannelser, som repræsenterer over 22.000 kiropraktorstuderende fordelt på fem kontinenter. WCCS blev stiftet i 1979, og har siden holdt kongresser årligt. Kongresserne fungerer som et internationalt forum, hvor emner som kiropraktik, de forskellige skolers uddannelser og den politiske situation i de forskellige lande bliver diskuteret.

HAR DU FYSIKKEN ...

... TIL AT BEHANDLE PATIENTER SOM 70-ÅRIG? Som kiropraktor har du skabt en god levevej for dig selv og din familie. Men hvad skal der ske, når du ikke længere kan arbejde som kiropraktor?

Willis anbefaler, at du tager sagen i egen hånd og overvejer, hvornår du ønsker at gå på pension, hvilket pensionsniveau du kunne tænke dig, og hvordan du når dit mål?

Som medlem af Dansk Kiropraktor Forening er du omfattet af en fordelagtig pensionsaftale i SEB Pension, som sikrer dig og din familie økonomisk tryghed.

DINE FORDELE VED DKF’S PENSIONSAFTALE •

Attraktiv forsikringspakke – fx faginvalidedækning, hvis du ikke kan arbejde som kiropraktor på grund af sygdom.

•

Mulighed for at etablere behandlingsforsikring hos Mølholm Forsikring.

•

Lempelige helbredsoplysninger.

•

Lave administrationsomkostninger.

•

Fleksible investeringsmuligheder.

•

Løbende optimering af pensionsaftalen.

•

Uvildig rådgivning fra Willis omkring dine samlede pensionsforhold.

Du har desuden mulighed for at etablere en behandlingsforsikring i Mølholm Forsikring, så du i tilfælde af sygdom og skavanker har hurtig adgang til undersøgelse, behandling og operation m.v.

KONTAKT

Det kan være svært at sammensætte sin forsikrings- og pensionsordning optimalt, men som medlem af Dansk Kiropraktor Forening får du hjælp fra Willis, der er uvildig rådgiver og derfor kan rådgive dig om dine samlede pensionsforhold.

Se mere om dine muligheder på DKF´s pensionshjemmeside:

Hvis du har spørgsmål til dine muligheder, er du altid velkommen til at kontakte Willis på telefon 88 13 92 82.

www.danskkiropraktorforening.willisview.dk

DEN SELSKABELIGE SIDE

Det er umuligt at holde sig væk fra lige at prøve de mange spændende bevægelsesudfordringer på banen, der hører til Syddansk Universitets nye forskningsbygning.

Gik du glip af noget? Hold øje med selskabets aktiviteter og få overblik over kurser og arrangementer i vores kalender på www.DSKKB.dk

”Active living” – kiropraktorerne på banen I forbindelse med årets generalforsamling bød Selskabet på et indblik i begrebet ”Active living”. Det blev en opfordring til leg og bevægelse og til at få stimuleret fantasien til løb, øvelser og fysiske udfordringer. Det blev også inspiration til, hvordan vi kan integrere fysisk aktivitet i hverdagens handlinger, og hvordan vi som kiropraktorer kan mobilisere børn, unge, voksne og ældres til at blive mere fysiske aktive i hverdagen.

Af Mette Jensen Stochkendal, kiropraktor, ph.d., netop udtrådt medlem af Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

Kiropraktor Stine Clausen gav et fremragende overblik over, hvilken rolle ultralyd kan spille i diagnostik af idrætsskader.

46

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

Fokusgruppen for Idrætskiropraktik havde under overskriften ”Idræt og idrætsskader” arrangeret et besøg på Syddansk Universitet og den nye forskningsbygning for Idræt og Sundhed. ”Active living” er en betegnelse for fysisk aktivitet i relation til arbejde, hjem, transport og fritid. Det er også overskriften for de aktiviteter, der

finder sted i den nye bygning.

Forskningsbygningen er helt unik.

Arkitekturen følger ”active livings” principper om at skabe rammer, der giver os lyst til at bevæge os og bruge kroppen meget mere – både når vi arbejder, og når vi holder fri.

I tilknytning til bygningen er et anderledes og nytænkt atletikstadion, der er indrettet til stimulering af

fantasien og motoriske udfordringer.

Banen kalder på det indre legebarn i os, den lokker med sine udfordringer og pirrer nysgerrigheden. Det er umuligt at holde sig væk fra lige at prøve kræfter med et af banens mange elementer.

Ultralyd – når skaden er sket Med udfordrende leg følger også en risiko for, at udfordringen bliver for stor. Efter legen på atletikstadion havde vi fornøjelsen af at høre kiropraktor Stine Clausen give et fremragende overblik over, hvilken rolle ultralyd kan spille i diagnostik af idrætsskader.

Indlægget havde især relevans for os, som ikke bruger ultralyd i klinikken. Stine Clausen gennemgik på kompetent vis hvilke strukturer, der kan ses og hvilke skader, der kan diagnosticeres med ultralyd. Hun beskrev også, hvornår det er relevant med injektioner i sener og indikationer for henvisning til ultralyd. Med oplægget stod det tydeligt, at selv om man ikke selv bruger ultralyd på klinikken, er det nødvendigt med et grundigt kendskab til teknikken, hvis man vil optimere behandlingen af idrætsskader.

Nye i bestyrelsen Generalforsamlingen forløb planmæssigt, og regnskab og budget blev godkendt. DSKKB sagde stor tak for indsatsen til afgående formand Lars Rud Rasmussen, kasserer Thomas Skytthe Jakobsen og bestyrelsesmedlem Mette Jensen Stochkendahl.

De nye medlemmer i bestyrelsen er Claus Dam Nielsen, Kim Corfixen og Henrik Hein Lauridsen. Bestyrelsen konstituerer sig ved førstkommende bestyrelsesmøde i juni.

Tilbageblik Af Lars Rud Rasmussen, kiropraktor, netop afgået formand for Dansk ­Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

Kiropraktorernes faglige selskab har netop afholdt sin årlige generalforsamling. Ifølge vedtægterne kan bestyrelsesmedlemmer kun genvælges 3 gange, og derfor var det sidste periode for mit vedkommende.

Fra en stille start har der været stabil udvikling i bestyrelsesarbejdet, og på trods af en stille og måske til tider lidt usynlig tilværelse løser det faglige selskab vigtige opgaver for den kiropraktiske profession.

Jeg vil her lave et tilbageblik på de vigtigste aktiviteter og se, hvordan det er gået med målsætningerne.

Ved min formandsstart var selskabet nede i en bølgedal efter et langt sejt træk med at få udgivet kvalitetsrapporten. Til alt held havde DSKKB på dette tidspunkt valgt en politik med at definere aktuelle interesseområder og nedsætte tilhørende fokusgrupper. Hver fokusgruppe skulle udforme en handlingsplan med konkrete målsætninger og handlepunkter. Set i bakspejlet har disse handlingsplaner været særdeles nyttige til at sætte struktur på arbejdet med de verserende interesseområder.

Hvordan er det så gået? Jo, flere af fokusgrupperne har såmænd realiseret de beskrevne målsætninger, og har hermed kunnet afvikles. Andre har fint levet op til produktionsmålene og fungerer fortsat. Og nye er kommet til.

Fokusgruppen for kvalitetsudvikling har været hovedindsatsområde og havde ved start målsætning om at kunne producere 4-5 kliniske vejledninger eller retningslinjer inden for en overskuelig periode. Opgaven viste sig dog at være stor, og dette antal

kunne ikke lade sig gøre. Med udgivelsen af de kliniske retningslinjer for lumbal rodpåvirkning kulminerede indsatsen her, og dette har måske været det mest betydningsfulde mål, vi har nået.

Diplomuddannelsen i ultralydskanning, og den helt aktuelle specialkiropraktoruddannelse for hospitalskiropraktorer er begge resultater af aktiviteter i DSKKB’s fokusgrupper.

Fokusgruppen for kurser og foredrag har begavet medlemmerne med mange fine faglige arrangementer ved DKF's årsmøder og vores egne generalforsamlinger. Senest er medvirken ved Faglig Kongres blevet en hovedaktivitet i denne gruppe.

Efter mange forsøg gennem årene på at etablere idrætskiropraktisk aktivitet i forskellige DKF udvalg, besluttede DSKKB for 6 år siden at nedsætte en fokusgruppe for idræt.

Hovedmålsætningen blev at etablere en diplomuddannelse i nogen grad efter forbillede fra ultralydsuddannelsen. Aktuelt er denne målsætning så småt ved at materialisere sig.

Den største og mest aktive fokusgruppe har de senere år været pædiatrigruppen.

Alene ved den store interesse, der har været, er denne fokusgruppe en succes. Målsætningerne er mere forsigtige end de øvrige fokusgruppers. Udvikling af standardjournaler og vidensdeling har været centrale elementer i dens aktiviteter.

Jeg vil derfor slutte med at udtrykke håb om, at det faglige selskab må finde en stærkere organisatorisk forankring end den nuværende, men samtidig forblive et værksted og en tumleplads for klinikere og kiropraktorer, der gerne vil være med til at udvikle faget.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

47

KKF

Hvad sker i din kreds – og hvornår holder den generalforsamling?

KKF SJÆLLAND Formand Kirsten Sillehoved: Alle roadshows er udsat til efteråret.

Vi holder dialogmøde i Samarbejdsudvalget i Region Sjælland onsdag d. 3. juni

Foredrag med Peter Lund Madsen og f­ rokost på Hotel Frederik II i Slagelse lørdag d. 5. september kl. 10.30 til ca. 14.00. Tilmelding ved betaling 300 kr. til konto 4406-

KKF NORDJYLLAND Formand Susanne Bach: Vi har ved udgivelsen af dette blad netop holdt vores andet møde i foråret, hvor DKF's kommunikationschef Christian Ankerstjerne fortal-

te om kiropraktorernes plads i mediebilledet.

Vi afholder generalforsamling på Hotel Scandic i Vejgaard torsdag d. 24. september, hvor der skal være valg til bestyrelse. Vi er

KKF SYDDANMARK Formand Dorthe Schøler Ziegler: Nye medlemmer i KKF-bestyrelsen, som dermed udover Anette Ravn Nørregaard (efterudd.) og Dorthe Schøler ­Ziegler (formand), nu består af:

Suppleanter: Pernille Pedersen, Rygcenter Syddanmark Middelfart og praksis Fredericia, samt Peter Højgaard, praksis Nyborg.

Vi glæder os til at arbejde for et godt kiropraktor-liv i Region Syddanmark.

Sine Kiilerich Andersen, praksis Vejle (sekretær); Johan Brander Søltoft, praksis Odense (vagtordning sammen med DZ);

HUSK at opdatere klinikkens mailadresser hos DKF, især ved personaletilgang og –afgang.

KKF MIDTJYLLAND Formand Henrik Frederiksen: I juni kommer DKF's kommunikationschef Christian Ankerstjerne og fortæller om foreningens og KS 's kommunikationsstrategier.

I samarbejde med praksiskonsulenten lancerer vi 'Projekt 100%'. Erfaringerne viser, at når man først har gennemført 5-10 prolapspakker, så er rytmen og informationen på plads. Der er forskellige grunde til, at man ikke når de første 5-10 stykker, og det vil der

komme fokus på i den næste periode. Gennem Medcom og sygesikringsstatistikkerne kan man se, hvor mange prolapsydelser, der er givet, samt se mængden af kommunikation til egen læge. 'Projekt 100%' går ud på at få mængden af kommunikation og prolapsydelserne til at stige til det dobbelte i vores region inden generalforsamlingen oktober 2015. I perioden vil hver klinik modtage månedlige opdatering på antal af prolapspatienter og

4406216411.

Vores generalforsamling finder sted den 30. september kl. 19 i Roskilde på Stændertorvet 2.

som altid glade for, hvis nogle nye har lyst til at prøve kræfter med KKF-arbejde.

Husk at tilmelding til arrangementer skal ske over DKF Forum. God sommer!

Kalender: 3. juni: Regionsmøde med deltagelse af DKF's kommunikationschef Christian Ankerstjerne på Rygcenteret i Middelfart med tele­ medicinsk opkobling til Sønderborg.

25. august: Regionsmøde.

6. oktober: Generalforsamling i vores kreds 3. december: Samarbejdsudvalgsmøde

forskellige temaer om fx førstegangsinformation, gode råd til prolapspatienter, 80% bedring og hvad nu?, MR-scanningens indflydelse på behandlingsstrategi, Hvordan behandler vi prolaps forskelligt?, hjemmeøvelser og genoptræning, sygemelding og kommune, akut kirurgisk vurdering m.m.

Vi holder generalforsamling onsdag d. 7. oktober på Radisson Blu Hotel Papirfabrikken i Silkeborg.

KKF HOVEDSTADEN Formand Lars Østergaard: Vi holder generalforsamling i KiropraktorKredsForeningen Region Hovedstaden onsdag den 7. oktober kl. 18-22.00.

48

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

Emner: Ny formand og besættelser af øvrige poster i diverse udvalg.

Sted: Charlottehaven, Østerbro, København Tilmeldning: Udsendes.

Center for Sundhed i Region Hovedstaden sender fremover alt digitalt. Husk, derfor at oprette – og tjekke – din lovpligtige digitale dokumentboks.

FUNKTIONEL KOMFORT OG TVÆRFAGLIG ELEGANCE til Kiropraktorer og Fysioterapeuter

SIDELEJE

RYGLEJE

FYSIOTERAPI

KNEE CHEST Er du træt af, at dit behandlingsrum kun kan bruges af én profession, og at du ikke har plads til både togglebord, knee chest, sideleje/rygleje, fysioterapi og massagebord?

Så glæd dig over verdenspremieren på Gyrst Fusion - en ny, tværfaglig fusion skabt ud fra tidligere design af kiropraktor Peter Gyrst.

Moderne design som afspejler professionalisme omkring vores kerneydelser.

BØRN

BUGLEJE

TOGGLE Nyd din sideleje behandling med Peter Gyrst´s kendte bue.

Buen i Gyrst Fusion tillader fysioterapeuter en ergonomisk arbejdsstilling.

Alle indstillingsfunktioner er lige ved hånden og kan udføres med patienten på lejet. Gyrst Fusion er dansk produceret og nem at rengøre.

Gyrst Fusion er ergonomisk for dig som behandler og komfortabel for patienten.

G Y R S T

FUSION

www.petergyrst.dk - tlf. 65 31 15 15

EU. Design Reg. NR. 001776956-0001 - © Peter Gyrst Holding ApS All rights reserved Annonce2.indd 1

17/03/11 11.12

MARKEDSPLADSEN Kiropraktisk klinik i Vejle søger ny kollega

Kiropraktor søges til klinik i Aarhus

Du overtager en eksisterende stilling på ca. 30 timer pr. uge. Klinikken har stor tilgang af nye patienter, og stillingen har potentiale til at vokse yderligere. Personalet består af 3 kiropraktorer, 2 massører, 1 diætist samt 3 sekretærer.

Vi har digitalt røntgenanlæg og k-laser.

Vi forventer, at du er engageret i klinikken, ønsker at lære nyt og kan kommunikere med andre behandlere for at skabe det bedst mulige patientforløb.

Der vil være mulighed for indgåelse af kompagniskab.

Dynamisk og veletableret kiropraktisk klinik i Aarhus søger kompetent og engageret kiropraktor med bred klinisk erfaring inden for udredning og behandling af kiropraktiske patienter i alle aldersgrupper. Stillingen er en halvtidsstilling med henblik på fuldtid på sigt. Klinikken har et godt tværfagligt samarbejde med fysioterapeuter og praktiserende læger i nærområdet. Forventet start d. 1. september 2015.

Kontakt: Nortvig & Uhrenholt Kiropraktisk Klinik, www.netkir.dk, telefon 8618 1022, e-mail: kontakt@netkir.dk. Ansøgningsfrist: 24. juni 2015.

Kontakt info@sund-ryg.dk eller Mikael Gudbergsen på tlf. 31543111

Opslag på Markedspladsen Medlemmer kan indrykke opslag ved at maile max. 80 ord til: dkf@danskkiropraktorforening.dk. Næste deadline er 25. august 2015. Medlemmer kan selv lægge opslag på DKF’s hjemmeside ved at logge ind på DKF Forum.

Se flere opslag på: www.danskkiropraktorforening.dk/jobs

Nye faglige udfordringer som kiropraktor Rygcenter Syddanmark søger en engageret og kompetent kollega til 37 timer pr. uge. Afdelingen foretager udredning og behandling af rygpatienter, henvist fra praktiserende kiropraktorer, læger, speciallæger og andre sygehusafdelinger. Derudover har afdelingen en aktiv forskningsenhed, er uddannelsessted m.m.

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte ledende kiropraktor Søren O’Neill på tlf. 4043 2004 eller på mail soeren.oneill@rsyd.dk.

Ansøgningsfrist er senest den 15. juni 2015 kl. 12.00.

Læs mere og søg stillingen på job.regionsyddanmark.dk, jobnr. 193314.

www.rygcentersyddanmark.dk

50

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 15

Får dine patienter for meget?

Det tager kun 5 minutter med en PowerLaser

MAN KAN HELDIGVIS SKRUE NED FOR SIN POWERLASER! I en artikel bragt i The Lancet konkluderes bl.a. at kroniske nakkesmerter med fordel kan behandles med i gennemsnit 5,9 joule pr. punkt med en klasse 3B laser.

Forsøg med højere dosis på 54 joule/punkt havde ingen signifikant forøget effekt.

KOMPLET BEHANDLING PÅ 2-4 MINUTTER: • Akutte skader • Lændesmerter • Overbelastningsskader • Gigtsmerter • Nakkesmerter • Sår og betændelsestilstande

PowerMedic ApS Gasværksvej 8 4300 Holbæk

Telefon 5944 0832 info@powermediclasers.com www.powermediclasers.com

Dansk Kiropraktor Forening Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2.

København K. Peter Bangs Vej 30,tv.1363 DK-2000 Frederiksberg

Hvad vil politikerne love rygpatienterne i dette valgår? Læs bud fra faggrupperne og svar fra rød og blå blok. Bliv også klogere på behandling af spændingshovedpine og nakkesmerter hos ældre.

Salg af og service på kiropraktisk udstyr

Salg og service af behandlingsborde F. L. Automatic er leverandør af behandlingsborde til kiropraktorer.

Forny et ældre behandlingsbord!

Vores motor- og hydrauliksystem gør det nemt at betjene et ældre behandlingsbord, der normalt kræver en manuel og anstrengt Gennem mere end 20 år har vi leveret betjening. Systemerne giver ældre behandlingsborde nøjagtig den samme lette betjebehandlingsborde fra Atlas,•Lloyd og Zenith fra Lloyd, Behandlingsborde Atlas,Thuli og Zenith ning, som findes på nye behandlingsborde. samt renoverede behandlingsborde til danske,

svenske, norske og tyske kiropraktorer.

• Service på alle typer borde Reservedele Vores veludstyrede værksted gør det desuden

• Gode prisertilpå renoverede bordefor os at fremstille specielle reservedele. muligt Vi fremstiller også automatiksystemer Det kan f.eks. være en specifik reservedel til et påmontering på stort set alle typer behand• Stort reservedelslager specielt eller udgået behandlingsbord – eller lingsborde.

dele til røntgen-udstyr.

Et godt tilbud Se også vores aktuelle lagerliste over Chockbølgeudstyr renoverede behandlingsborde på www.flautomatic.dk

• Chockbølgeudstyr fra EMS og Richard Wolf • Modeller til både radierende og fokuserede chockbølgebehandling

F.L. Automatic Haslund Klostervej 23 8940 Randers SV

•

Leasing af udstyr

Tlf: +45 8644 5122 Fax: +45 8644 5152 www.flautomatic.dk • Mail@flautomatic.dk •

www.flautomatic.dk

• +45 8644 5122 •

ID-nr. 42726