Kiropraktoren nr. 3 2018 by Fagbladet kiropraktoren

Dansk Kiropraktor Forening / nr. 3 / 2018

FAGLIG KONGRES 2018

HVOR STÅR VI?

SIDE 20

SPILD AF TID?

Facebook er i krise. De sociale medier forandrer sig. Hvor stiller det brugerne, og hvordan færdes kiropraktorer og klinikker på de nye medier? SIDE 4

Kan skoletasken give ondt i ryggen?

Børns smerter i ben og arme

Stabilitet i professionen

Ingen klar sammenhæng mellem taske og rygsmerter, viser studie s. 26

Mange har smerter i især knæ, ankler og fødder s. 28

Udviklingen i klinikkerne er præget af modernisering s. 32

KORT NYT Slå et slag for en national strategi Så højt er snittet for at komme ind på klinisk biomekanik og læse til kiropraktor, som bliver mere og mere populært. I år søgte 374 ind. Det er en markant stigning i forhold til sidste år, hvor 318 søgte ind, og året før, hvor 289 søgte. Stigningen indikerer, at ministeriet har set rigtigt, da det lige før sommerferien gav Syddansk Universitet grønt lys til at øge optaget fra de nuværende 85 til 105 studiepladser. www.sdu.dk/kiropraktik

Sundhed optager vælgerne mest Det bliver et brandvarmt sundhedspolitisk efterår. Regeringen lancerer ny sundhedsreform, og der er lagt i ovnen til ret store forandringer. Og det er spot on i forhold til vælgernes prioriteringer, der har sundhed som det vigtigste emne, når de skal sætte deres kryds ved det kommende folketingsvalg. Det skriver Altinget, som har fået lavet en måling, hvor vælgere har vurderet vigtighed af politikområder på en skala fra 1-10.

– i din klinik, derhjemme, på biblioteket, din virksomhed eller andre steder. Bestil gratis plakater og A5-kort: dkf@danskkiropraktorforening.dk

’Spørg ikke, hvad dine patienter kan gøre for dig. Spørg, hvad du kan gøre for dine patienter’ Et lettere omformuleret citat af John F. Kennedy i Simon Dyrløv Madsens kandidattale var et af højdepunkterne, da 20 nye Cand.Manu.’er sprang ud 28. juni på Syddansk Universitet. Simon Dyrløv Madsen sluttede sin tale med at konstatere, at ’når folk kommer til os, handler det ikke om at overleve, men om at leve’. Du kan i øvrigt læse om hans og makkeren Lasse Grøns speciale på side 34. Festtalen holdt Øystein Ogre, nyligt afgået formand for European Chiropractic Union (ECU). Han talte om kiropraktikkens placering og rolle i sundhedsvæsenet i Europa. ’Er der plads til kiro-

praktorer i spændet mellem at være helt rask og behov for kirurgi?’, spurgte han og svarede bekræftende på det retoriske spørgsmål. Øystein Ogre, som selv er kiropraktor, fremhævede Danmark i det europæiske billede og fortalte om de

forskellige kulturer i Europa og udfordringerne ved disse. Den norske gæst kom også ind på, hvordan man bliver en god kiropraktor. Det handler i høj grad om ydmyghed og relationelle færdigheder, mindre om behandlingsmetode, profession, alder og køn.

16. oktober er Ryggens Dag

Verdenskongres i baghaven! Verdensforbundet WFC og den europæiske kiropraktorunion ECU holder årskongresser i Berlin til foråret. Gå ikke glip af chancen for at opleve dét.

– World Spine Day. Årets tema for den verdensomspændende kampagne er ’Love your Spine’ i forebyggelsens navn. DKF markerer dagen med studenterorganisationen FNKS i Odense med et offentligt event.

Mød DKF i din kreds KKF Sjælland: 27. september i Ringsted KKF Syddanmark: 1. oktober i Middelfart KKF Hovedstaden: 3. oktober på Frederiksberg KKF Nordjylland: 9. oktober i Vejgaard KKF Midtjylland: 10. oktober i Silkeborg

wfc.org

K I R O P R A K T O R E N

worldspineday.org

S E P T E M B E R

2 0 18

Tilmelding på NIKKB.dk se også side 50

Jeg har profiler på Facebook, Twitter og Instagram. Det kommer ikke helt na turligt for mig at dele alt, hvad jeg laver privat eller i min dagligdag. På klinikken har vi en aktiv Facebookside – og jeg har en målsætning om, at lægge bille der fra mit hverv som formand for DKF op på Instagram. Twitter har primært et politisk sigte, og min private Facebook konto bruger jeg ikke så meget mere.

INDHOLD Facebook i krise . . . . . . . . . . . . . . 4

LEDEREN

Har krisen potentiale til at knække giganten? Og hvor stiller det brugerne?

SoMe-kiropraktor . . . . . . . . 10 Seks kiropraktorer fortæller, hvordan de bruger sociale medier

Formand Lone Kousgaard Jørgensen. Foto: Anders Bach

Sammenhængskraft. . . . . 16

VI skal stå fast uden at stå stille

Regionshospitalet Silkeborg vil slå ring om rygpatienterne

Jeg nyder at sige, at det går forryvi håndterer patienterne anderledes og mere gende for os kiropraktorer, og jeg har sagt integreret i sundhedssystemet end tidligere. det ofte de sidste år. Jeg siger det, fordi jeg Men det er også et område med stor ’konkurmener det. De sidste knap 10 år har vi stort rence’ både fra autoriserede og alternative set kun oplevet patientfremgang. Vi er også behandlere, og rigtigt mange byder ind med blevet flere og flere kiropraktorer om patienderes forslag til den bedste behandling. terne, og alt i alt er det min oplevelse, at langt På Faglig Kongres sætter vi fokus på kirode fleste af os har rigtigt travlt. praktorernes ståsteder, som du kan læse om Vi ser mange eksempler på, at det ikke er på side 20 og frem. Det er et rigtigt intereshelt nemt at rekruttere medarbejdere, heller sant og meget aktuelt tema. For hvor står vi ikke i de større byer. Og slet ikke i de lidt minkiropraktorer, og hvor skal vi hen? Uanset om dre byer. Desværre er det også rigtigt svært at du er ansat eller klinikejer, ny eller gammel i rekruttere kiropraktorer til de ellers forholdsvis ’gamet’, er det afgørende, at vi står fast uden flere og flere stillinger, der slås op på sygehuat stå stille. Hvad kan vi som fag selv gøre sene. for at finde nye opgaver at Det er ærgerligt, ikke mindst kaste os over – og hvilke når vi ved, at patienterne faktisk forandringer kan vi selv er der. Heldigvis er der endnu flere På Faglig Kongres iværksætte? Jeg mener, det nye kiropraktorer på vej – her ved er vigtigt, vi udvikler os ligesætter vi fokus på studiestart optog kiropraktorstusom samfundet omkring os, kiropraktorernes diet 85 studerende, og næste år ellers risikerer vi at afvikle ståsteder. Det er et og forsvinde i en stor grå kan vi sige goddag til 105. Jeg håber, flere af de nyuddannede lader rigtigt interessant og masse. Kan vi blive bedre til sig lokke af de mange muligheder meget aktuelt tema. at gøre opmærksomme på, vores fag tilbyder, også uden for hvad vi kan? Helt sikkert – i de største byer. foreningen har vi netop kørt en kampagne over Stigningen i antallet af patienter, der går til for lægerne, og det vil vi bruge endnu mere tid kiropraktor, er stagneret. Ja vi sætter stadig (og penge) på også fremadrettet. Lokalt skal små rekorder, men trenden i 2017 og nu 2018 vi måske være mere synlige, det overvejer jeg er ikke så markant som generelt i de sidste 10 også altid selv i forhold til min egen klinik. år. Hertil kan man lægge, at hver patient i genTilmeldingerne til kongressen strømmer nemsnit besøger en kiropraktor færre gange. ind. Lad os mødes i Odense til november og Hvad stagnationen skyldes, er svært at sige. blive meget klogere sammen. Det glæder jeg Jeg tror personligt primært på 2 årsager: Antalmig til! let af kiropraktorer er ikke vokset så hurtigt www.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen som efterspørgslen/antallet af patienter, og

Psykisk sundhed. . . . . . . . . . . 19 Påvirker sociale medier de unges trivsel?

Samarbejde med læger. . 35 Ved din lokale læge, hvem du er? Syv læger interviewet i ny specialeafhandling

Udgiver Dansk Kiropraktor Forening www.danskkiropraktorforening.dk Direktør Jakob Bjerre Kommunikationschef Christian Ankerstjerne Ansvarshavende redaktør Formand Lone Kousgaard Jørgensen Redaktør Tanja Skov Carlsen KIROPRAKTOREN nr. 4 2018 Udkommer medio december. Annoncedeadline 20. november Artikelforslag sendes til redaktøren: tsc@danskkiropraktorforening.dk Design & Grafisk produktion OTW A/S Annoncering (ikke Markedspladsen) DG Media – Tlf.: 33 70 76 37 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk/kiropraktoren Forsidefoto: Lars Kroghsgaard

’Kiropraktorguide’ og ’Kiropraktorernes Videnscenter’ Formanden: @kirolone KIROPRAKTOREN: @KiropraktorenDK Dansk Kiropraktor Forening: @DKF_kiropraktik www.kiropraktoren.dk

K I R O P R A K T O R E N / S E P T E M B E R

2 0 18

[SOCIALE

MEDIER

]

Den konstant opadgående kurve for brugere på Facebook knækkede sidste år. Men man skal ikke tage fejl af, at hjemmesiden stadig, sammen med Youtube, er langt det største og mest betydningsfulde sociale medie i verden, siger Astrid Haug.

Af Thomas Davidsen, journalist

”Facebook er en døende gigant”, kunne man læse i BT allerede i 2010, efter at eksperter havde analyseret de unges adfærd på de sociale medier. Verdens tredjestørste hjemmeside målt på antallet af besøgende, efter Youtube og Google, er blevet spået en snarlig død i flere omgange. Men antallet af profiler, grupper og fansider på Facebook er blot vokset og vokset - lige indtil sidste år, hvor kurven for første gang knækkede. 9,9 pct. af de amerikanske brugere i alderen 12 til 17 år valgte i 2017 at droppe det sociale medie. Det anslås, at de unge i stedet går over til Snapchat eller Instagram. Den knækkede kurve, som kan ses på børsnoteringerne, sammenholdt med en lind strøm af møgsager gør, at Facebooks brand i dag har taget alvorligt skade, vurderer digital kommunikationsrådgiver og cand. mag. i medievidenskab, Astrid Haug.

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 18

– Nedturen startede i 2016, hvor det lykkedes russerne at påvirke de amerikanske vælgere gennem fake news på Facebok. Ydermere brugte Trump-kampagnen, med hjælp fra Cambridge Analytica, Facebook-data til at identificere og nå potentielle Trump-vælgere. Det var en situation Mark Zuckerberg og hans rådgivere var ekstremt dårlige til at håndtere. Man var tydeligvis ikke på højde med den situation, at Facebook nu ikke længere blot er et socialt medie, hvor man hygger sig med sine venner, sin familie og sine gamle skolekammerater. Det er blevet en kæmpe magtfaktor i verden, som kan afgøre valgkampe”, siger Astrid Haug. Det har heller ikke hjulpet på Facebooks image, at tidligere ansatte nu står frem og lægger afstand til den måde, de med udgangspunkt i avanceret adfærdsforskning har hjulpet Mark Zuckerberg med at skabe et site, der gør folk afhængige af at vende konstant tilbage på det.

Hvis man søger på Google med ordene ’facebook afhængighed hjælp’, er der knap en halv million hits. Man kan indvende, at enhver forretning er interesseret i, at folk vender tilbage til den, påpeger Astrid Haug. – Men problemet er, at Facebook er blevet så massiv en faktor i vores liv, at et stigende antal borgere bliver bekymrede, ikke mindst på deres børns vegne. Læg dertil, at Facebook er blevet symbolet på den IT-industri, som tjener milliarder på indsamling af borgernes personfølsomme data, så har du så mange negative faktorer i spil, at Facebook i dag må siges at befinde sig i en krise. Men man skal ikke tage fejl af, at det stadig, sammen med Youtube, er langt det største og mest betydningsfulde sociale medie i verden, siger Astrid Haug.

EUdommen I juni måned i år faldt EU-dommen om dataansvaret for de kommercielle

sider på Facebook, der normalt går under navnet Facebook-sider eller fansider. EU-dommen slår fast, at ansvaret for de persondata, der kommer i omløb via fansiderne, skal deles mellem Facebook og administratoren. Altså endnu et skærpet krav til Facebook om at få styr på alle de veje og vildveje, som den enorme mængde af data kan slippe ud af. Men denne gang også et nyt krav til kiropraktoren, som har valgt at markedsføre sin klinik på en Facebook-side. I det øjeblik en administrator beder Facebook om at give oplysninger om, hvem der besøger ens fanside, så påvirker man den måde, Facebook indsamler data, og er med til at bestemme formålet med indsamlingen af data, forklarer advokat i NJORD Law Firm, Nis Peter Dall. – Spørger man fx Facebook om køn, alder og bopæl på de besøgende, bliver man ’meddataansvarlig’ - og så fanger bordet. Når man deler et ansvar, skal der indgås en aftale om, hvordan det skal deles. Hvem gør hvad? Derudover bliver det slået fast, at administratoren har pligt til at sikre overholdelse af de persondataretlige rettigheder, herunder overholde oplysningsforpligtelserne. Man skal have styr på, hvordan man indsamler data, og hvad man bruger dem til, forklarer Nis Peter Dall. Problemet er ikke oplysningspligten, for den har været der hele tiden alligevel. Men hvordan har man tænkt sig, at en kiropraktor skal gribe indgåelsen af en kontrakt med Facebook an, spørger rådgiver i digital strategi Abelone Glahn, som senere på ugen skal undervise selvstændige blandt andet i, hvordan de skal forholde sig til EU-dommen.

”Nedturen startede i 2016, hvor det lykkedes russerne at påvirke de amerikanske vælgere gennem fake news på Facebok,” siger Astrid Haug, digital kommunikationsrådgiver.

– Lige nu bliver jeg svar skyldig, for hvis kursisterne spørger mig, om det virkelig kan være meningen, at man skal udfærdige en kontrakt, sende den med posten til Facebook og håbe på, at den kommer tilbage udfyldt tilsvarende af Facebook, så er det på den ene side det korrekte at gøre. Skabelonen til en sådan kontrakt ligger allerede hos Datatilsynet. På den anden side, hvis man som sideejer ikke sætter denne opgave øverst på sin to-do-liste, kan jeg godt forstå det. Men jeg noterer mig, at Datatilsynet klart og tydeligt forventer, at Facebook medvirker til en løsning. Og at man vil følge op, hvis der ikke kommer et udspil fra virksomheden, siger Abelone Glahn.

Is i maven Peter Fogh Knudsen, kontorchef i Datatilsynet, opfordrer administratorerne af fansider til at have lidt is i maven, indtil Facebook, forventeligt inden længe, kommer med et udspil.

Facebook selv har foreløbigt kun reageret ved at udtrykke forståelse for den forvirring, administratorerne af fansider måtte befinde sig i lige nu. Der arbejdes på en løsning, som kommer snart, skriver de på hjemmesiden, men ønsker ikke at give en kommentar til KIROPRAKTOREN.

Spørgsmålet om, hvordan administratorerne skal forholde sig til, at de lige nu er på den gale side af loven ved ikke at have indgået en kontrakt, må derfor gå til Datatilsynet. – Vi har ikke tænkt os at fare ud de første par måneder og få lukket fansider, der ikke har en kontrakt med Facebook, beroliger kontorchef i Datatilsynet Peter Fogh Knudsen. – Det er kun naturligt, at når der kommer en dom som denne, så skal parterne have lidt tid til at finde en praksis, der kan fungere. Vi ved jo godt, at det ikke kan lade sig gøre, at hver eneste administrator af en fanside kommer med deres egen kontrakt til Facebook. Så jeg opfordrer administratorerne af fansider til at have lidt is i maven, indtil Facebook, forventeligt inden længe, er kommet med et udspil, siger Peter Fogh Knudsen, som tager det til efterretning, at når ikke engang eksperter og rådgivere tør spå om konsekvenserne af ikke til punkt og prikke at være på højde med nye retningslinjer, så tyder det på, at Datatilsynet skal kommunikere klarere.

Kulturministeriet 4 mdr.

DANSKERNE PÅ SOCIALE MEDIER • Sociale medier er kun den femte mest brugte funktion på internettet - efter mail, netbank, nyheder og information om varer og ydelser. Men tallet dækker over meget store aldersforskelle. • Blandt de unge mellem 16 og 24 år bruger 98% de sociale medier. Blandt danskere over 75 år er tallet 26%. • Det er først, når danskerne er fyldt 55 år, at de begynder at være væsentligt mindre på de sociale medier end gennemsnittet af resten af befolkningen. • Også i forhold til hvor mange sociale medier, man bruger, er der store aldersforskelle. 69% af de helt unge er på tre eller ﬂere sociale medier, mens kun 7-8% af danskere over 65 er på tre eller ﬂere sociale medier.

15 kommentarer

Synes godt om

K I R O P R A K T O R E N

Kommenter

S E P T E M B E R

2 0 18

[SOCIALE

MEDIER

]

Mange virksomheder benytter Facebooks fansider til at markedsføre sig selv. Blandt eksperter er der opstået tvivl om, hvor effektiv metoden er.

Af Thomas Davidsen, journalist

I begyndelsen af 2018 annoncerede Facebook, at opslag fra familie og venner fra nu af blev opprioriteret frem for kommercielle opslag på virksomhedernes fansider. Justeringen af algoritmerne blev lanceret som en tilbagevenden til hjemmesidens grundlæggende værdier, som er at bringe folk tættere sammen i den virkelige verden. Lidt mindre højlydt har Facebook selv anslået, at opslag på de kommercielle sider nu kun når ud til mellem 6-12% af ens fans. Cand.scient.soc. Trine-Maria Kristensen, der siden 2005 har rådgivet virksomheder – flere gange kiropraktorklinikker – om sociale medier, mener, at dette tiltag er den direkte årsag til, at det er blevet væsentligt mere op ad bakke at bruge sin energi og markedsføringsbudget på Facebook end førhen.

– Virkelig mange små virksomheder anstrenger sig for at få etableret en fanside. Lad os sige, at det med en engageret indsats lykkes at få 400 fans. Realistisk set er der måske 30 personer, som ser et opslag. Man bør indse, at en fanside kun kan fungere, hvis man også har budget til at betale Facebook for at vise den til flere. Hvor mange fans, der får ens opslag at se, afhænger af, hvor meget man betaler, men er i øvrigt indhyllet i mystik. – Man skal være klar over, at Facebook har interesse i, at kun få fans ser et opslag, der ikke er sponsoreret. Ellers kan de jo ikke få folk til at betale for at annoncere. I dag er 98% af Facebooks indtægt virksomheder, der betaler for at blive promoveret, siger Trine-Maria Kristensen. Der er god grund til at gøre op med den myte, at hvis man som virksom-

Overvej om der er en medarbejder på klinikken, der både synes, det er sjovt og interessant at finde på opslag til en Facebookside. Findes den person ikke, så overvej om almindelige Facebook-annoncer frem for en side indfrier jeres behov.

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 18

hed ikke gør sig synlig på de sociale medier, så er man på vej til at ryge bagud af dansen, mener hun. – Faktum er, at mange virksomheder, der begiver sig optimistisk ud på den rejse, det er at få nogen til at interessere sig for deres fanside, ender med at have spildt deres tid. En del af grunden til det er, at man ikke i tilstrækkelig grad kender reglerne og dynamikkerne på de sociale medier. Man lider af den vrangforestilling, at hvis blot man får lavet en fanside og lægger lidt op på den ind i mellem, så går resten af sig selv. Det var måske rigtigt engang, men er det ikke længere, siger Trine-Maria Kristensen.

Målrettet markedsføring Kommunikationschef i Dansk Kiropraktor Forening Christian Ankerstjerne er mere positiv over for mulighederne på Facebook. – Det er åbenlyst, at du ikke får så meget rækkevidde for dine penge som før. Men sammenligner man med traditionel markedsføring, så får du stadig ret meget for pengene. Derudover giver Facebook annonceadministrator detaljerede oplysninger om, hvem der ser dine annoncer. Hvis du bruger den værdifulde feedback, der ligger i at kende dem, og i øvrigt interesserer dig for, hvilke målgrupper du vil ramme, så mener jeg, at de sociale medier stadig giver dig flest muligheder for at blive synlig, siger Christian Ankerstjerne. Vil man som klinik specialisere sig i idrætsskader, kan man sørge for, at ens side kun bliver vist blandt brugere, der interesserer sig for en given sportsgren. Og man kan målrette fansiden inden for alder, køn, bopæl og en lang række andre parametre, pointerer han.

Man skal tænke sig godt om, inden man slår gækken løs og lader de gode ideer strømme ud

Trine-Maria Kristensen, selvstændig kommunikationsrådgiver, mener, der er god grund til at gøre op med den myte, at hvis man som virksomhed ikke gør sig synlig på de sociale medier, så er man på vej til at ryge bagud af dansen.

– Mange kiropraktorklinikker står ikke med et akut behov for markedsføring. Men nystartede klinikker, specialiserede klinikker eller måske klinikker, der kan se at deres patientgruppe bliver ældre uden, at der kommer nye unge til, de har alle brug for at kunne målrette deres markedsføring præcist. Der kan de sociale medier noget, som lokalavisen ikke kan, siger Christian Ankerstjerne.

Den udslagsgivende faktor Man skal huske, at langt de fleste bruger Facebook som et pausemedie, og det vil sige at man skal gøre sig stor umage for både at være saglig

og professionel - men ikke kedelig. En lang tekstforklaring stopper folk ikke op ved. De leder efter noget hyggeligt, sjovt, tankevækkende – måske også noget provokerende. Men altid noget de kan bruge her og nu. -Der er ikke mange, der går på Facebook for at læse lange tekniske udredninger om dette og hint. De mennesker, der følger en klinikside vil gerne blive klogere på ondt i ryggen, og på hvad en kiropraktor laver og kan, på en seriøs og ordentlig måde – der ikke er kedelig. Og det er udfordringen, som ikke bare kan løses med lidt venstrehåndsopdatering af nu og da. Det er noget, man skal lave en strategi for og sætte ressourcer af til, siger Christian Ankerstjerne.

Saglighed er et krav Som autoriserede sundhedsprofes-

Man må meget, men…

”Det er åbenlyst, at du ikke får så meget rækkevidde for dine penge som før. Men sammenligner man med traditionel markedsføring, så får du stadig ret meget for pengene,” påpeger Christian Ankerstjerne, kommunikationschef i Dansk Kiropraktor Forening.

• Lovgivningen fastsætter en række begrænsninger for, hvordan man må markedsføre sundhedsydelser. Det er ikke tilladt at bruge levende billeder i markedsføringen bortset fra på sundhedsydelsesudbyderens egen hjemmeside, hvor der fx kan være behov for at vise et behandlingsforløb. Levende billeder har en stærk effekt og formålet med reglen er at beskytte borgerne imod at blive tilskyndet til behandlinger, de i virkeligheden ikke har brug for. Ved sundhedsydelser forstås både den sundhedsfaglige virksomhed, som autoriserede og ikke-autoriserede sundhedspersoner har adgang til at udføre, jf. lovens § 1, stk. 2. Sundhedsfaglig virksomhed omfatter undersøgelse, diagnosticering, behandling, genoptræning, sundhedsfaglig pleje og sundhedsfaglige forebyggelsestiltag over for den enkelte patient m.v., jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 3. • Husk ophavsretten. Deler du billeder eller tekst, der ikke er dine/klinikkens, så skriv hvor de kommer fra. Del hellere fra en side eller et opslag i stedet for at kopiere tekst og billeder. • Glem ikke tavshedspligten. Både lov om videregivelse af helbredsoplysninger og tavshedspligten gælder online som på gaden eller i et lokale, hvor der er andre mennesker, så kommunikér ikke med en patient om konkrete undersøgelser eller behandlingstiltag. I realiteten vil kun generelle udsagn om sygdom og behandling kunne kommunikeres, og kun hvis de ikke relaterer sig til en konkret persons forespørgsel. Henvis til konsultation hos dig selv eller en anden behandler.

Men hvad må man så? Generel virksomhedsreklame, hvor der ikke udbydes/tilbydes sundhedsydelser, er ikke omfattet af reglerne om markedsføring af sundhedsydelser. Det kan fx være en film på internettet, hvor man viser optagelser med billeder af en klinik og faciliteter i klinikken. Den kan fx også være et privathospital, der er sponsor for en sportsklub, og som har fået sit virksomhedsnavn på en bandereklame på et stadion eller i en idrætshal.

Find love og vejledninger på retsinfo.dk

sionelle er kiropraktorer forpligtede til at agere sagligt – og det gælder naturligvis også på sociale medier. Og så er der i øvrigt en lov, som bestemmer, at sundhedsydelser ikke må markedsføres lige så pågående og forbrugsstimulerende som almindelige forbrugsvarer eller tjenesteydelser fx må man ikke bruge levende billeder. Markedsføringen skal i øvrigt være baseret på faglige og relevante oplysninger om sundhedsydelsen. - Formålet er at beskytte patienter, som på grund af deres sygdom kan være modtagelige og lettere påvirkelige i forhold til en pågående og aggressiv markedsføring, hvilket kan føre til en efterspørgsel efter ydelser, der ikke er fagligt begrundet, siger Christian Ankerstjerne og fortsætter. - I det hele taget er der mange hvis’er og men’er, man skal tage i betragtning, inden man markedsfører løs, også på de sociale medier. Man skal tænke sig godt om, inden man slår gækken løs og lader de gode ideer strømme ud.

Kurser om markedsføring på Faglig Kongres: ’Få det fortalt’ og ’Klinikkens kropssprog (for klinikpersonale)’ Hvornår: Fredag 9. november Formål: Give nye tanker og værktøjer til, hvordan man kan tænke marketing - og kommer i gang. Underviser: Frank Hansen. Uddannet i kommunikation og virksomhedsstudier. Siden 2006 ansat hos flere markante reklamebureauer, i dag selvstændig. Har stort kendskab til kiropraktorerne og har bl.a. været ansvarlig for DKF’s nyste kampagne målrettet praktiserende læger. Læs mere: www.fagligkongres.dk

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 18

KURSUS I CLASS 4 LASER Vi åbner nu op for tilmelding til et gratis kursus i Class 4 Laser. Kurset er målrettet kiropraktorer og fysioterapeuter m.f. For tilmelding se www.acupunctureshop.com. Dato: 16/08 - 2018 Tidspunkt: 17:00 - 20:00 (efter arbejdstid) Sted: Varde (Jeppe Skovgaards Vej 31) Pris: Gratis ”Effektiv, kraftig, prisvenlig laser som jeg anvender hele tiden.” - Jesper Andersen, Rygcenter Skjern

[SOCIALE

MEDIER

Kiropraktor på sociale medier

Det giver klinikken lidt personlighed, patienterne kan se lidt om os, og hvad vi laver, og kan kommunikere med os om andet end behandling.”

Hvordan kan man bruge sociale medier som kiropraktor? Vi har interviewet seks forskellige klinikere på fem af de største sociale medier. De er valgt, fordi de i en eller anden udstrækning bruger mediet professionelt som kiropraktorer.

PROFILBILLEDE

Andel internetbrugere 16-89 år (pct.), der brugte følgende sociale medier mindst én gang om ugen i 2017

Hvad er det overordnede formål med siden?

Hvor meget tid bruger du på siden?

Information til vores patienter, vise hvem vi er.

Meget lidt, jeg laver opslag, når jeg synes, noget er relevant for vores patienter.

Hvad får I ud af siden? Det giver klinikken lidt personlighed, patienterne kan se lidt om os, og hvad vi laver, og kan kommunikere med os om andet end behandling.

66% 26% 25% 13% 6% 5% Facebook

Kan I konstatere, at siden har målbar værdi? Nej, den har ikke meget marketingværdi, og vi bruger ikke annoncering.

Snapchat

Hvem ønsker I især at nå på Facebook? De patienter vi har i klinikken.

Instagram

Hvilke målgrupper når I? Vi når en blanding af vores patienter og vores egne venner/kollegaer. Det kan jeg se på dem, der "liker" og interagerer.

Er klinikken på andre sociale medier?

Kilde: Danmarks Statistik It anvendelse i befolkningen 2017 – særkørsel. Data bearbejdet af Slots og Kulturstyrelsen.

Hvad vil du anbefale til kolleger, der over vejer at oprette Facebookside til klinikken? Det er et svært spørgsmål. Jeg vil anbefale, at han/hun forsøger at blande opslagene lidt, så der både er faglig relevante og lidt mere sjove ("bag scenen"-agtigt).

Har du gjort noget for at lære om Facebook eller sociale medier? Kun slået op, hvis der var noget, jeg ikke vidste eller nye regler.

Hvem vil du anbefale at følge som kiropraktor på Facebook? Jeg følger Kiropraktorguide.dk for at kunne dele nogle af deres opslag.

Nej.

Hvilke andre sociale medier er du på?

Kan du fortælle om det seneste opslag?

Facebook (dagligt), Snapchat (meget sjældent), LinkedIn (har kun en profil).

Vores seneste opslag, som også er det, der har klaret sig bedst, er et billede af vores nye kiropraktor (se øverst, red.). Generelt klarer de opslag sig bedst, som viser lidt om os (ikke kun gode råd og fakta). Fx at vi er i gang med at lave et nyt behandlerrum, eller da vi renoverede receptionen og viser processen.

Twitter

K I R O P R A K T O R E N

KORT OM Anja Aabech, 38, medejer af Kiropraktisk Klinik Vanløse, som beskæftiger 4 kiropraktorer og en massør. Har siden 2013 drevet Facebooksiden ’Kiropraktisk Klinik Vanløse’. Facebook er det største sociale medie i Danmark, og 72% af Facebookbrugerne er på flere gange dagligt.

Hvilke sociale medier bruger danskerne?

]

S E P T E M B E R

2 0 18

LÆS DET fulde interview på kiropraktoren.dk

Jeg kan godt lide, at professionelle og private Elisabeth er adskilt på Facebook” PROFILBILLEDE

KORT OM

Elisabeth Fugl, 28, ansat i Nykøbing Falsters klinik Kiropraktorhuset. Oprettede sin personlige Facebookside ’Elisabeth Fugl – Kiropraktor’, da hun startede i turnus.

Hvad er det overordnede formål med siden? At have en offentlig side, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål, og hvor jeg kan dele ting, som jeg synes, er interessante uden, at det nødvendigvis har noget med min arbejdsplads at gøre.

Hvad får du ud af den? Jeg får en platform, hvor jeg kan inspirere folk til at tænke over bevægemønstre, dårlige vaner og hvordan de måske kan ændre dem. Nogle opslag er tænkt som et skub til at skabe refleksion og ikke udlægge tingene som en endegyldig sandhed. Derudover får jeg en platform til at dele mine egne interesser og information omkring klinikken.

Giver profilen målbar værdi for dig? Det holder jeg ikke øje med.

Bruger du annoncering? Nej

Hvor meget tid bruger du på at administrere siden? 0-30 minutter om ugen.

Kender du andre, der har oprettet kiropraktor-Facebookprofiler/sider som dig? Jeg så en veninde gøre det og tænkte,

at det var en god, moderne måde at kommunikere med andre og undgå beskeder i sin private indbakke.

Hvilke andre sociale medier er du på? Facebook (privat) og Instagram (privat).

Kan du fortælle om det seneste opslag? Det handlede om, at klinikken, jeg arbejder i, støtter et lokalt projekt om mere aktiv fritid. ’Kiropraktor-Huset støtter BROEN Guldborgsund’.

overvejer at bruge Facebook professionelt? Jeg vil anbefale at have en klinik-Facebook til at videregive generel information, som for eksempel hvis klinikken holder lukket pga. ferie. Det med en kiropraktor-Facebook må man jo selv mærke efter, om det er noget, der giver mening for en. Jeg kan godt lide, at professionelle og private Elisabeth er adskilt på Facebook. Det har måske noget med min generation at gøre, eller ønsket om ikke at få beskeder i min private indbakke og venneanmodninger fra patienter?

Hvem vil du anbefale at følge som kiropraktor på Facebook? ’Din børnekiropraktor’ er absolut værd at følge. Jeg synes, de viser nogle gode eksempler på, hvad man skal være opmærksom på samt tips og tricks, forældre kan bruge for, at barnet får det så godt som muligt. Derudover er ’Kiropraktor.com’ også værd at følge. De poster tit artikler med typiske spørgsmål, som patienterne stiller.

Hvad er til stede i et opslag, som klarer sig godt? Et billede eller video med en kort tekst. Gerne letforståelig info som fx DKF’s video med Jan Hartvigsen om en national strategi for smerter i muskler og led.

Din største succes på siden? De fleste reaktioner er kommet på et opslag, jeg lagde ud under min turnus og repostede i maj. Det er en illustration, som viser, hvor meget pres fleksion lægger på nakken alt efter nakkens vinkel. Jeg har oversat den fra en engelsk videnskabelig artikel. Opslaget gav også anledning til en kollegial snak i vores kiropraktorforum efterfølgende.

Hvad vil du anbefale til kolleger, der

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 18

[SOCIALE

MEDIER

]

Snapchat er blevet så mainstream, at selv bedsteforældre får flere billeder og videoer af børnebørnene, hvis de er på” PROFILBILLEDE

KORT OM

Christian Stamer, 39, medindehaver af Kiropraktisk Klinik Kolding, blev Snapchatkiropraktor i 2016. 60-80 personer ser dagligt de små fotos og klip, han poster på @Kirokolding. Snapchat deler med Instagram andenpladsen som mest udbredte sociale medie i Danmark. Hver fjerde internetbruger er på Snapchat mindst en gang om ugen.

Hvordan vil du beskrive Snapchat? En platform, der har været i en rivende udvikling, og som de mere etablerede sociale medier har fulgt efter. Et hurtigt medie, hvor billeder, tekst video eller sjove filtre bruges for at understøtte budskabet eller stemningen.

Hvad er dit formål med profilen? At være der for unge, der har brug for at vide, hvad de skal gøre med en skade i bevægeapparatet. Denne aldersgruppe ses mindre i kiropraktiske klinikker end andre aldersgrupper, og tilstedeværelsen på Snapchat skal være med til at øge kendskabet.

Hvad får du ud af at dele og modtage indhold på Snapchat? Jeg får hilsener fra mine følgere, som er glade for at følge mine aktiviteter. Studiegrupper bruger mine øvelser, når de skriver opgaver. Det bedste er, når jeg kan give et godt råd efter at have hørt problemet og stillet opfølgende spørgsmål.

Har det målbar værdi? Jeg har fået få nye patienter lokalt og

K I R O P R A K T O R E N

sendt en del til kiropraktorer rundt om i det danske land. Jeg ønsker at nå lokale unge, men kan konstatere, jeg når unge fra hele Danmark.

Kan du fortælle om en typisk Snap? Jeg bruger gerne at lave en lille reportage på fx 3 Snaps fra en løbetur, stabilitetstræning eller mine strækøvelser. Nogle gange sammenfatter jeg essensen i et par rim for at øge chancen for, at pointen huskes.

Hvad er til stede i en Snap, som klarer sig godt? Humor. Snapchat kan både vise noget ærligt, grimt og live, men man kan også bruge app’ens funktioner til at få det til at se lidt pænere ud. Det er tydeligt at se forskel. Jeg bruger begge dele for at understøtte det enkelte budskab.

Din største succes? Da jeg var i gratisavisen Metroxpress, efter jeg oprettede profilen. Min telefon ”sprang i luften”, og jeg svarede på flere spørgsmål, end jeg havde patienter den dag. En del af spørgerne er stadig følgere flere år efter. Sidste år begyndte jeg at lave små raps, og det var åbenbart så underholdende, at folk begyndte at anbefale mig til deres venner.

S E P T E M B E R

2 0 18

Hvor meget tid bruger du på det? 5 minutter her og der. Det, som tager længst tid, er at følge en historie, og se hvor godt den virker. Jeg er gået fra at skabe til at dokumentere. I starten lavede jeg farverige illustrationer for, hvorledes man skulle huske at rette sig op eller lave øvelser. Nu følger man mere bare min hverdagsaktive livstil.

Hvad vil du anbefale til kolleger, der overvejer at bruge Snapchat professionelt? Lær platformen at kende. Vær oprigtig, og snap kun noget, der kan være af værdi for andre. Jeg har fulgt danske og internationale snapschattere, set livestreamede foredrag fra Social Media Week og fulgt Gary Vaynerchuk på Youtube og andre sociale medier.

Har du et forbillede på Snapchat? Lakserytteren, ikke fordi jeg ønsker at bruge flere timer på en snapchathistorie som ham. Men han har slået igennem og har en stor følgeskare.

Hvilke andre sociale medier bruger du? Facebook til at annoncere aktiviteter i klinikken med. Privat bruges Facebook til at holde styr på fx sportsklubber, træningsaftener m.v. og venners bedrifter. Facebook Messenger bruger jeg til chat med venner og andre, jeg gerne vil have direkte kontakt til. Snapchat bruges også privat til at dele sjove øjeblikke fra nuet til familie og venner. Snapchat er blevet så mainstream, at selv bedsteforældre får flere billeder og videoer af børnebørnene, hvis de er på. Instagram bruger jeg til at følge mine interesser fx nye sportsgrene, hvor både billeder og videoer inspirerer. Professionelt kan jeg bruge Instagram til at finde lokale influenter.

Bruger du annoncering? På Facebook og Instagram bruger jeg 150 kr. om måneden.

LÆS DET fulde interview på kiropraktoren.dk

Vores håb er at tiltrække nogle flere familier med børn og elitesportsudøvere” PROFILBILLEDE

KORT OM Lonni Mauritzen, 42, medejer af Kiropraktisk Klinik Vejen, som beskæftiger 5 kiropraktorer og 13 personer i alt, oprettede i 2017 klinikkens Instagramprofil @Vejenkiropraktor.dk. Herhjemme er Instagram det andetstørste sociale medie sammen med Snapchat. 1020 danske kiropraktorklinikker er på Instagram, de fleste dog ikke særligt aktive. Det er til gengæld en del norske og svenske klinikker.

Hvordan vil du beskrive Instagram?

Hvilke målgrupper når I?

Et godt medie til at nå ud til det yngre segment (0-ca. 40 år).

20-40 årige kvinder primært. Et gæt - da vi har for få følgere til at se målgruppe-statistik.

Hvor meget tid bruger du på at administrere profilen? Ugentlig ca. 1 time.

Hvad er det overordnede formål? Oplyse om vores klinik og kundskaber og få flere nye patienter.

Hvad får du ud af at dele indhold? For lidt endnu desværre, det går nemmere på Facebook.

Hvad får du ud af at se/modtage opslag? Gode ideer til målgrupper og folks behov i sundhedssystemet.

Kan I konstatere, at det har målbar værdi? Desværre ikke endnu, men vi arbejder på sagen.

Kan du fortælle om det seneste opslag? Vores seneste opslag er en reklame for ”Danske Hospitalsklovne”. Vi sælger deres næser i anledning af #spredglæde dag.

Har du et forbillede på Instagram? Ja @mettehelena, hun bruger instagram både privat og til sin forretning @retrovilla. Hun har en god humoristisk indgangsvinkel til at promovere sig selv og sin virksomhed.

Hvem vil du anbefale at følge som kiropraktor på Instagram? @leonorachristinaskov, forfatter - jeg beundrer hendes evne til at få sine budskaber frem uden at være stødende i sin sprogbrug - en favnende personlighed, @behandlingforalle, en kiropraktorklinik i Bergen - tværfaglig og rummelig, god til at interagere med lokalsamfundet.

Hvilke andre sociale medier bruger du? Facebook, Linkedin, Instagram.

Hvilke andre sociale medier er klinikken på? Facebook, og vi bruger annoncering af og til, men har endnu ikke oplevet en overbevisende effekt heraf. Så vi har ikke budgetteret med et egentligt beløb.

Hvad er tilstede i et opslag, som klarer sig godt? Det er meget forskelligt - men i toppen ligger billeder af personale og klinikken, altså dagligdagen.

Den største succes? Det var fra #spredglæde dag sidste år. Her oplevede vi en del positiv opmærksomhed, og røde næser der blev revet væk. Vi vil gerne forbindes med et godt formål.

Hvem ønsker I især at nå på Instagram?

Hvad vil du anbefale til kolleger, der overvejer at oprette Instagramkonto til klinikken?

Vores håb er at tiltrække nogle flere familier med børn og (elite)idrætsudøvere.

Få vejledning til promovering på sociale medier for at få det optimale ud af det.

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 18

[SOCIALE

MEDIER

] skabt kontakt direkte til interessante personer og aftalt konkrete kaffemøder i klinikken eller på aktuelle virksomheder med henblik på at snakke konkret forretning eller udvide mit netværk. At skabe merværdi for hinanden er en del af kulturen på LinkedIn, og at aftale et kaffemøde er derfor helt naturligt.

At skabe merværdi for hinanden er en del af kulturen på LinkedIn” PROFILBILLEDE

KORT OM

Kan du fortælle om et typisk opslag?

Henrik Gammelgaard Petersen, 43, medindehaver af Odense-klinikken Tidens Kiropraktor, som beskæftiger 4 kiropraktorer, og i alt 13 personer. I 2010 oprettede han profilen ’Henrik Gammelgaard Petersen, Kiropraktor’ på LinkedIn, hvor han også driver en klinik-side. 13% af de danske internetbrugere er aktive på LinkedIn mindst en gang om ugen. Kun en håndfuld klinikker er på LinkedIn, men en hel del danske kiropraktorer har personlige profiler.

Hvordan vil du beskrive LinkedIn? Et netværksværktøj. Det er nemt og legitimt at skabe kontakt til virksomheder eller interessepersoner. Der er generelt en stor interesse for at skabe merværdi for de andre, og derved fremhæve sin egen værdi.

Er formålet mest privat eller mest professionelt? Udelukkende professionelt, idet LinkedIn er konstrueret hertil, ingen eller meget minimal social aktivitet.

Har din tilstedeværelse målbar værdi? Jeg har intet fast målbart parameter, jeg kan referere til. LinkedIn er aktuelt ikke en reklamesøjle for min klinik, men en mulighed for mig som fagperson at vise mit værd i et netværk. Konkret har jeg fået samarbejde med virksomheder gennem LinkedIn. Jeg har

Optimalt brug af LinkedIn vil klart være selv at skabe noget indhold. Som kliniker og klinikejer med en travl hverdag og ansvar for andres arbejdsplads har jeg ikke gjort nok af dét. Jeg har brugt en lidt nemmere strategi, nemlig at dele relevant fagligt indhold, der understøtter mit virke som kiropraktor og giver et strejf af seriøsitet. Det kan fx være deling af de nationale kliniske retningslinjer, G.L.A:Dprojekterne eller pakkeforløbene.

Hvad er tilstede i et opslag, som klarer sig godt? For at et opslag klarer sig godt, skal der være en grad af overraskelse i budskabet, noget nyt eller nytænkende, som ikke for en lægmand er indlysende. Eller en god historie fra det virkelige liv. Bedst er en historie, hvor det er dig, der skaber forretning for andre virksomheder eller ledere. Fx hvis jeg kan finde to i mit netværk, som får gavn af et samarbejde, som jeg har faciliteret.

Twitter bruger jeg til alt fra at følge nyeste forskning og tendenser inden for MSK og holde lidt øje med, hvad mine yndlingspodcastere og youtubere laver” PROFILBILLEDE

KORT OM

Hvor meget tid bruger du på Twitter? Sune Hougaard Nielsen, 31, ansat hos Rygcenter Aarhus. Har siden 2010 haft profilen @storfod på Twitter, som er det mindste sociale medie i Danmark og mindre end i andre lande. Kun 5% af de danske internetbrugere er aktive på Twitter mindst en gang om ugen. 1015 danske kiropraktorer vurderes at være aktive på Twitter, og det er især forskere og DKF-politikere.

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 18

Meget lidt. Måske et par gange hver 14. dag.

Hvad er dit overordnede formål? Twitter bruger jeg til alt fra at følge nyeste forskning og tendenser inden for MSK og holde lidt øje med, hvad mine yndlingspodcastere og youtubere laver.

Er formålet mest privat eller mest professionelt? 50/50

Hvad er tilstede i et tweet, som klarer sig godt? En samtale med andre profiler fx med @dårligdommerne

Kan du fortælle om et typisk opslag på klinikkens side? LinkedIn har en funktion, der hedder “showcase”, altså en mulighed for at vise “produkterne”, som din virksomhed sælger. Her prøver jeg at vise, hvad klinikken tilbyder, men der er langt større interesse herfor på Facebook.

Hvor meget tid bruger du på LinkedIn? Ca. to timer ugentligt, som er skemalagt i min kalender, men hvis det interessante opslag dukker op, ja så deler eller kommenterer jeg det med det samme.

Hvad vil du anbefale til kolleger, der overvejer at komme på Linkedin? Sørg for at have et professionelt profilbillede. Brug LinkedIn til at skabe et professionelt netværk til andre forretningsdrivende, og sørg for at hjælpe andre aktivt ved at dele, kommentere og give feedback.

Hvilke andre sociale medier bruger du/I? Ud over LinkedIn er klinikken på Facebook, og en stor del af vores online strategi er knyttet op til denne profil. Hertil har vi også en profil på Google+, som er Googles eget sociale medie. Vi har også i forlængelse heraf en Youtube-profil, hvor vi uploader videoer af øvelser eller produkter fx babymotorik eller efterfødselstræning samt gode råd til øvelser for diverse smerter i hofter, knæ osv. Vi har fået rigtig mange anmeldelser på Google, hvilket klart er med til at styrke

Din største succes? Det må være et Dårligdommernetweet, hvor jeg både blev klogere og følte “mig sjov på Twitter”

Hvad vil du anbefale til kolleger, der overvejer at komme på Twitter? Følg forskere og store personligheder. Opret lister, der rummer forskellige emner. Hav fx. en forskerliste, en politikliste og en dansk komik-liste. På den måde finder du hurtigere den type indhold, du søger.

vores eksponering på Google generelt i søgemaskineoptimeringen af vores hjemmeside og vores sociale profilers søgeoptimering.

Bruger du annoncering på LinkedIn? Nej, kun på Facebook.

Har du gjort noget for at lære om LinkedIn/sociale medier? Jeg har i mine erhvervsnetværk haft glæde af flere foredragsholdere med fokus på LinkedIn samt et regulært kursus i LinkedIn, da min kompagnon og jeg startede klinik. Det kan varmt anbefales!

Har du et forbillede på LinkedIn? Erhvervspsykolog Morten Novrup Henriksen er dygtig til at skabe indhold ved at uploade video jævnligt med sine tanker om ledelse og ledelseskultur. Hans tilgang til Linkedin er bemærkelsesværdig og tankevækkende.

Hvem vil du anbefale at følge som kiropraktor på LinkedIn? Ud over Morten, så Harald Reedtz Tokerød eller Steffen M Kjærullf, deres måde at bruge LinkedIn på er effektivt og forretningsskabende.

Hvem vil du anbefale at følge som kiropraktor på Twitter? @Jevnehelse - en twittermand af karat. @BJSM_BMJ små korte nyheder fra BJSM’s redaktører. @JanHartvigsen - verdens førende forsker inden for MSK og kiropraktik.

Hvilke andre sociale medier bruger du? Snapchat har overtaget meget af det, jeg tidligere brugte sms til. YouTube gør det, LÆS DET fjernsynet gjorde for mig i gamle dage fulde interview på alt fra hjernedød underholdning til spænkiropraktoren.dk dende dokumentarer. Instagram til at følge venner, interessante mennesker og dygtige fotografer. Facebook til koordinering via grupper, Messenger og begivenheder. LinkedIn - primært til at holde styr på CV.

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 18

NYT OM VIDEN

[KIROPRAKTORKREDSE ]

Silkeborgprojekt vil slå ring om rygpatienterne Et projekt på Regionshospitalet Silkeborg vil styrke sammenhængskraften i rygforløb. Beskrivende kiropraktor, lektor Tue Secher Jensen, som også er NIKKB-forsker, sidder i styregruppen, og kiropraktorer deltager i følgegruppe. - Mange faggrupper står klar både i kommunen, på hospitalet og i den private sundhedssektor, når en person får ondt i lænderyggen. Vi mangler hverken ekspertise eller engagement. Men vi må konstatere, at det er en stor udfordring at få forløbene til at hænge fornuftigt sammen. I projektet undersøger vi alle elementerne i patientforløbene. Med den viden vi får, vil vi udvikle strukturer og organiseringsformer, der kommer patientens komplekse situation i møde. Dette ved hjælp af tilbud på et højt spe-

Rygning skader også musklerne Ny grundforskning tyder på, at rygning ikke kun er skadeligt for lungerne, men også påvirker kredsløbet i musklerne. Det viser ny forskning publiceret i The Journal of Physiology. Der er tale om et studie gennemført på mus. En gruppe forskere fra USA, Brasilien og Japan har undersøgt metabolismen i underekstremiteterne hos mus, efter de var blevet eksponeret for cigaretrøg fire gange om dagen i otte uger. Det viste sig, at røgen mindskede antallet af kapillærer i benene og dermed satte en grænse for, hvor meget ilt og hvor mange næringsstoffer, der kan overføres til muskelvævet. Det betød blandt andet hurtigere udtrætning og forringet kontraktion i musklerne.

www.hospitalsenhedmidt.dk/presseognyheder/nyheder/2018/behandlereborslafallesringomrygpatienter/

Kombineret behandling er bedre end lægebehandling alene Et studie udført blandt soldater i USA viser, at en kombination af almindelig lægebehandling og kiropraktorbehandling af lændesmerter giver et bedre behandlingsresultat på kort sigt end lægebehandling alene. Studiet sender et vigtigt signal til lægerne om, at man bør følge aktuelle kliniske retningslinjer, der anbefaler, at man tilføjer kiropraktisk behandling som en del af et multidisciplinært behandlingstilbud til patienter med lænde-smerter. Alle soldaterne led af lændesmerter forårsaget af muskelog skeletbesvær. Den ene halvdel modtog en kombination af almindelig lægebehandling og kiropraktorbehandling, mens den anden modtog almindelig lægebehandling for deres lændesmerter. Efter behandlingen angav de soldater, der

https://physoc.onlinelibrary. wiley.com/doi/ 10.1113/JP275888

K I R O P R A K T O R E N

cialiseringsniveau og ved at øge de involverede behandleres viden om og overblik over de enkelte elementer i forløbet, forklarer projektets leder Camilla Blach Rossen. - I første fase kortlægger vi forløbene. Fx følger vi 40 patienter med diskusprolaps i lænden i en længere periode for at få viden om, hvordan disse forløb opleves fra patientperspektivet. I anden fase udvikler og implementerer vi initiativer, der kan fremme sammenhængskraft. Forskerne arbejder sammen med en følgegruppe, der støtter op om programmet og forankrer arbejdet i organisationer. Den består bl.a. af patienter, professionelle fra hospitalsvæsenet, praktiserende læge, kiropraktorer, fysioterapeuter og jobcenter, siger hun.

nikkb.dk/forskning

S E P T E M B E R

2 0 18

havde modtaget den kombinerede behandling en moderat forbedring af smerteintensitet og funktionsnedsættelse sammenlignet med soldater, der udelukkende havde modtaget lægebehandling. Det er værd at bemærke, at resultaterne er i overensstemmelse med den eksisterende litteratur om manipulation af ryggen både blandt soldater og civile.

HPL Laser

Smertebehandling uden bivirkninger Medicinsk Class 4 Laser er en yderst effektiv metode til behandling af smerter (også kroniske), hurtigere vævsheling og inflammation (eks. ved nervetryk, facetled osv.). Behandlingen er ikke tidskrævende og enkel at udføre for behandleren. Kommer i 7 og 15 watt version (kontinuerlig)

Book en produktspecialist for et informativt møde med både teori og praktik. Du kan gratis låne Chattanooga udstyr i en periode.

Chok- og trykbølgeudstyr (shockwave) Chattanooga Intelect Focus – mere power og dybde for at opnå bedre resultater! Effektivt til skader i sener , muskler og led eks. yderside af hofte, SI led, balle, skulder, knæ, fødder m.m. • Brugervenligt med indbyggede kliniske protokoller • Nyeste håndstykke teknologi, der er billigere i drift end tidligere • 3 standoff variationer så behandlingsdybden let kan justeres

Vi har også Chattanooga Intelect RPW

• 1.4-5 bar • Indbyggede kliniske protokoller • Unik Ramp-up funktion

Mobile RPW 2

• Mobil ( 9 kg) • 1-5 bar

Sjælland/Bornholm: Pernille Schrøder: 40 87 44 14 pernille.schroeder@DJOglobal.com

Jylland/Fyn: Jan Vinding: 29 40 05 69 jan.vinding@DJOglobal.com

CITATET Hvorfra stammer sætningen? Fra et in-

Der er fx amerikanske undersøgelser, der peger på, at de aldersgrupper, der er blevet mindst polariserede i løbet af de sidste 20 år, er de aldersgrupper, der hyppigst bruger digitale medier. Andre undersøgelser peger på, at brugerne faktisk oplever at blive præsenteret for indhold, de ikke er enige i. Det er selvfølgelig ikke det ensbetydende med, at der ikke er problemer med sociale medier. Der er kæmpe udfordringer med misinformation, propaganda, mobning, persondatasikkerhed, og i visse tilfælde også med filterbobler (på YouTube for eksempel). Men vi skal være påpasselige med at give sociale medier hele skylden for den politiske radikalisering eller for borgernes dalende tiltro til eksperter og autoriteter.

terview til Videnskab.dk. De ringede, fordi jeg havde skrevet artikler på Kommunikationsforum, hvor jeg forsøgte at argumentere for, at Facebook ikke nødvendigvis er skidt for demokratiet.

Før sociale medier kom til, var der sikkert flere, som aldrig blev konfronteret med verdenssyn, der udfordrede deres egne

Hvad er din pointe? At vi er for hurtige til at antage, at de sociale medier og deres algoritmer har øget polariseringen og spærret os inde i bobler, hvor vi bare bliver bekræftede af vores politiske meningsfælder uden at høre andre synspunkter. For det første har vi en tendens til at romantisere fortiden (vi glemmer for eksempel, at der var noget der hed partipressen), og for det andet er der ikke noget særligt entydigt empirisk belæg for at påstå, at de sociale medier har gjort situationen værre.

Anders Kristian Munk Lektor ved Aalborg Universitet i København og leder af Teknoantropologisk Laboratorium.

’Danske forskere afliver myte om sociale medier’ på www.videnskab.dk Teknoantropologisk Laboratorium www.tant.aau.dk

NY FORSKNING PÅ NIKKB.DK

Af Asger Torning, kommunikations medarbejder NIKKB

Følg med i forskningsartikler du kan finde omtalt på NIKKB’s hjemmeside.

Endnu ingen evidens for effekten af funktionel neurologi Unravelling functional neurology: a critical review of clinical research articles on the effect or benefit of the functional neurology approach

www.nikkb.dk/artikler/publikationer/

AnneLaure Meyer og Charlotte LeboeufYde

Der findes umiddelbart ikke tilfredsstillende evidens for hverken effekt eller fordele ved behandlingsmetoden funktionel neurologi (FN) i den videnskabelige litteratur, konkluderer Anne-Laure Meyer og Charlotte Leboeuf-Yde fra Université Paris-Sarclay i Frankrig i en ny artikel med titlen Unravelling functional neurology: a critical review of clinical research articles on the effect or benefit of the functional neurology approach i Chiropractic and Manual Therapies.

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

De to forskere gennemførte en kritisk litteraturgennemgang af artikler fra tre videnskabelige tidsskrifter for blandt andet at undersøge, om der er evidens for kliniske effekter eller fordele ved funktionel neurologi. En vægtig grund til, at der ikke findes nogen evidens for brugbarheden af FN er kvaliteten af den forskning, der er udført. Alle de inkluderede artikler havde mangler

i udformningen og metodikken i de studier, der lå bag, og kvaliteten og rapporteringen af studierne var generelt så dårlig, at det var svært at få en fuld forståelse af, hvad funktionel neurologi går ud på og umuligt at finde tilfredsstillende evidens for effekten eller fordelene ved de afprøvede behandlingsmetoder, der bruges i funktionel neurologi.

chiromt.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12998-018-0198-7

2 0 18

PERSPEKTIVET Psykiatrifonden er en sygdomsbekæmpende organisation, der kæmper for, at alle skal kunne leve et godt liv – uanset om de har en psykisk sårbarhed, har en diagnose eller oplever en midlertidig krise. Gennem oplysning, dialog med beslutningstagere, udvikling af nye metoder og direkte hjælp og rådgivning til børn, unge og voksne, som oplever psykiske problemer, vil Psykiatrifonden sikre bedre psykisk sundhed i Danmark.

”Over 90% af de unge er på sociale medier dagligt”

Sociale medier har betydning for den psykiske sundhed blandt de unge

sociale medier, også var dem, der var mest bekymrede for deres udseende, hvilket forskerne tolker som en afspejling af lavt selvværd. Endelig bliver sociale medier også brugt som ”mobbearenaer”, hvilket i flere tilfælde har ført til selvmord blandt ofrene.

Børn og unge bruger meget tid på de sociale medier, og det har stor betydning for deres psykiske helbred. Desværre mest negativ betydning, viser australsk forskning.

Af Joan Bentzen, cand. scient., ph.d., analytiker i Psykiatrifonden

Brug af sociale medier har både positive og negative effekter for børn og unges psykiske helbred, viser en ny sammenfatning af forskningen på området, som en gruppe australske forskere har skrevet. Blandt de positive effekter peger forskerne på, at det var nemmere for de unge at holde kontakten med venner, der boede langt væk, fx klassekammerater, der var flyttet til en anden landsdel, og sociale medier kan hjælpe introverte unge med at få sociale kontakter.

Mulige negative sider De undersøgelser, der påpegede negative virkninger, var dog i overtal

i sammenfatningen. Forskning viser, at unge, der bruger meget tid på de sociale medier, oftere har depressive symptomer, sammenlignet med andre unge. Undersøgelserne afslører dog ikke, om det er de unge, der i forvejen har tendens til depression, der bruger al deres tid på de sociale medier, eller om det er selve brugen af sociale medier, som udløser depressionen. Andre forskere har fundet frem til, at mængden af ”likes” (eller manglen på samme) på Facebook og lignende sider har betydning for de unges selvværd og velbefindende. Undersøgelser blandt teenagepiger viste, at dem, der havde flest kontakter på de

Danske forhold En dansk undersøgelse viser, at over 90% af de unge er på sociale medier dagligt. Sammenligner man brug af sociale medier i gruppen af unge med et lavt selvværd, ser man en (næsten) lige så høj andel i gruppen, der bruger sociale medier flere gange dagligt som i den gruppe, der bruger dem ugentligt eller sjældnere. Den laveste andel af unge med lavt selvværd finder man i gruppen, der bruger 1-2 timer dagligt på de sociale medier. Kilder: Richards D et al: ”Impact of social media on the health of children and young people”. Journal of Pediatrics and Child Health 2015: 51; 11521157. ”Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2017”. Region Syddanmark 2018.

K I R O P R A K T O R E N

Læs mere på www.psykiatrifonden.dk.

S E P T E M B E R

2 0 18

#kirokongres FAGLIG KONGRES

Vi håber, at programmet og temaet kan bidrage til, at alle forstår, at vi må løfte samlet og tage ansvar som individer og som faggruppe, og at vi trods diversitet kan udvikle os som fag, hvilket kommer os alle til gode”

8., 9.og 10. november i Odenses splinternye kulturmekka Odeon!

Facebook.com/fagligkongres

@fagligkongres

W fagligkongres.dk

Andreas Tøllner, efteruddannelseskoordinator, NIKKB

HVOR STÅR DU?

Årets tema er ståsteder: Hvor står vi, og hvor skal vi hen – fra det helt store helikopterperspektiv for branchen til din personlige som faglige udvikling.

KIROPRAKTIKKENS STÅSTEDER

KLAR TIL DIT ARBEJDE?

TID TIL AT INDTAGE NYT MARKED?

Uanset om du er ansat eller klinikejer, ny eller gammel i ’gamet’, kan du få eller genopfriske din viden om ansattes vigtigste rettigheder, funktionærloven og forhandlingsteknik, især lønforhandling.

Hvad kan arbejdspladser gøre for at øge sundheden og dermed performance? Hvordan motiveres medarbejdere til at deltage i sundhedstiltag? Og hvilken rolle kan man spille som kiropraktor?

KOMMUNIKATION 1:

Sundhed og motivation Just Bendix Justesen, cand. scient, ph.d., Implement Consulting Group, og Thomas Bredahl, cand.scient., ph,d.stud., Syddansk Universitet Fredag kl. 1517

KOMMUNIKATION 2:

Forhandlingsteknik Birgitte Gram Blenstrup, chefjurist, DKF, og Kirsten Andersen, selvstændig, Mnemosyne kurser. Fredag kl. 1517

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 18

KLÆDT PÅ TIL TOVHOLDERROLLEN?

BRUG FOR NYE METODER?

Med overenskomstens nye pakkeforløb følger opgaven som tovholder. MEN: Hvad vil det sige at være tovholder? Er det det, vi tror det er? Er vi klædt på til opgaven? Øvelser og struktureret debat.

Hvordan supplerer ultralydsskanning den kliniske hverdag? Dette kursus introducerer dig til muskuloskeletal ultralydsskanning i kiropraktorpraksis.

PATIENTFORLØB 3:

Introduktion til ultralyd Christian Lund, kiropraktor, og Stine Clausen, kiropraktor, Vejle Sygehus og ph.d.-studerende, Syddansk Universitet. Lørdag kl. 911.30

Kiropraktoren som tovholder Søren O’Neill, kiropraktor, ph.d. Rygcenter Syddanmark. Fredag 17.1518.15

DIAGNOSTIK 1:

HVOR STÅR DU SOM SEKRETÆR I KLINIKKEN? FREDAG

ER VI KLAR TIL FORANDRING?

Hvad skal der til for at finde sit ståsted via forandring? Hvad sker der med os, når vi skal forandre os i disse disruption-tider? Hvad er behovet for forandring? Hvilke problemstillinger er der ved forandring i sundhedsvæsnet og hvordan løser man dem? Den kendte hjerneforsker Peter Lund Madsen giver os sit take på disse spørgsmål, som alle er relevante for kongressens tema om ”ståsteder”. Hjernen kan faktisk ikke lide forandringer, selvom de er altafgørende nødvendige. Det skaber naturligvis en masse udfordringer….

I FORHOLD TIL TEORI OM MANIPULATION?

Evidensen for vurdering af dysfunktion i led, rygsøjlemanipulation og klinisk outcome udvikler sig kontinuerligt. Samtidigt efterlader indrapporteringer om karskader og blodpropper efter manipulation ubesvarede spørgsmål. Kurset adresserer disse og andre emner, som kan hjælpe kiropraktorer i det daglige kliniske virke. DIAGNOSTIK 5:

Contemporary issues in Chiropractic Technique Christopher Good, kiropraktor, prof., University of Bridgeport Lørdag kl. 911.30

Fredag er dagen, hvor der er kurser for klinikkens administrative. Der er kursus i markedsføring om formiddagen. Eftermiddagens kursus handler om, hvordan man kan få en nemmere hverdag. Du har mange bolde i luften – hvordan du kan blive endnu bedre til at bevare overblikket i en travl hverdag? På kurset får du redskaber og viden om personlig effektivitet, som gør dig i stand til at fuldføre arbejdsopgaverne mere effektivt og bevare overblikket, så du føler dig i bedre kontrol i din arbejdsdag. Det handler om skarp strukturering, prioritering og planlægning af arbejdsgange. Det gælder blandt andet om at håndtere afbrydelser, strukturere mails, håndtere en travl kalender alt imens man bevarer den personlige kontakt til både patienter og behandlere. Dette kursus kan øge din arbejdsglæde markant.

KAN DU VÆRE MINDFUL?

Hvordan kan du blive mere nærværende og opmærksom i din hverdag, både arbejdsmæssigt og privat? Kurset introducerer dig til mindfulness med øvelser, og du bliver i stand til at guide de patienter videre, der kunne have brug for lige netop denne tilgang. BEHANDLING 3:

Mindfulness Jens-Erik Risom, meditationslærer og forfatter, Livspraksis. Lørdag kl. 1517

KP2

En nemmere hverdag (for klinikpersonale) Undervisere: konsulenter fra TACK International, en af verdens førende uddannelsesvirksomheder inden for uddannelse og udvikling. Fredag kl. 1518.15 inkl. pause Se film med underviseren fra kurset på Faglig Kongres’ Facebook

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 18

”Alle klinikere skal være opmærksomme på deres patienters humør, forventninger og forestillinger” På kongressens nye ekstra dag, torsdag, kan du for alvor fordybe dig i et felt, der er i rivende udvikling i disse år, nemlig psykologien. En af de helt store kapaciteter, professor Tamar Pincus, kommer til landet for at klæde dig bedre på til at hjælpe dine patienter med smertehåndtering.

TORSDAG

Smerte er altid psykolo gisk, fremhæver du i en af dine i øvrigt rigtigt gode videoer. Betyder det, at klini kere som kiropraktorer altid skal adressere dette, når de håndterer patienter og er det noget, alle kan lære at blive gode til? ”Ja, det er mit centrale budskab. Mennesker er ikke bare et bundt muskler, knogler og andre bio-fysiologiske strukturer. Mange problemer bliver fastholdt af adfærd, og skal man ændre den, må man starte med at tænke på mennesker som uafhængige, tænkende-følende størrelser. Det betyder, at alle klinikere skal være opmærksomme på deres patienters humør, forventninger og forestillinger – og de bedste klinikere er i mine øjne også bevidst om deres egne og hvordan disse interagerer med deres kliniske beslutningsprocesser.”

VED DU,

Hvad kan kiropraktorerne forvente til dit kursus? “Mine seminarer er ofte meget interaktive, og der vil være rig lejlighed til at overføre det, jeg siger til sin egen praksis. Deltagerne kan forvente at komme til at forstå smerterelateret stress bedre og hvordan man afhjælper den, og de vil få udbygget deres bevidsthed om principper for adfærdsforandring. Målet med kurset er at øge viden om og forståelsen af psykologisk-informeret praksis, og selvom jeg forsøger at gøre læringen klinisk relevant, er informationen evidensbaseret.” Se Tamar Pincus forklare sine pointer om smertehåndteringens psykologiske aspekt på Youtube. Søg på ’Tamar Pincus’.

NY VIDEN

Treating people with pain? What is good to know. Tamar Pincus (ph.d. m.phil., m.sc), professor i sundhedspsykologi Torsdag kl. 9.30 16.30 inkl. pauser

Ny viden

at kongressens tre dage lange program understøtter kiropraktorernes nye systematiske efteruddannelse? Deltager man alle tre dage, får man dækket alle fem kerneområder.

Behandling

diagnostik

Patientforløb

Kommunikation

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 18

SUNDT ELLER FALSK? SOCIALE ARRANGRE MENTE

TORSDAG

Lær at genkende sundhedsbranchens bullshit – og bliv en bedre behandler. Skal du spise antiinflammatorisk og undgå aspartam? Er sødemidler et problem – og er syre-/basekost en løsning? Cand.scient. i molekylær ernæring og fødevareteknologi, Morten Elsøe, som er en dreven foredragsholder og forfatter til flere bøger, har en mission om at udrense dit sind for usande – og usunde – myter om mad og sundhed. For når alternative anbefalinger, hypede hormonkure og pseudovidenskabelig skræmmeretorik tager opmærksomheden, flytter det fokus væk fra det, der virker.

Følg Morten og hans mytedræberi på Facebook, Instagram og Twitter

TEATER OG NETWORKING En feteret virksomhedsejer kommer i en kattepine, da han vil sælge sit firma. De potentielle købere ønsker nemlig at møde direktøren. Problemet er bare, at direktøren ikke har noget ansigt. Han er en løgn – et fiktivt alibi – som han opfandt, da han startede sin virksomhed for at undgå at blive upopulær blandt sine kolleger, når der skulle tages svære beslutninger. For at dække over sit bluff ansætter han en falleret skuespiller til at spille »direktøren for det hele«. Hvordan dét går, kan du opleve til kongressen med dine kolleger i komedien ’Direktøren for det hele’, som sammen med en let middag udgør det sociale arrangement fredag 9. november.

Torsdag aften handler det sociale arrangement om hygge, men også networking. Det er gratis, men tilmelding er nødvendig. Interesserede kan også tilmelde sig turnuscafe kl. 19, hvor klinikker kan præsentere sig for studerende, der snart skal i turnus. Klinikker tilmelder sig turnuscafe til DKF på DKF@danskkiropraktorforening. dk - studernde tilmelder sig via FNKS.org. For de studerende er turnuscafeen del af en gratis kongrespakke, der starter kl. 17. Lørdag aften er det meste som det plejer at være: et brag af en fest med underholdning, musik, dans, lækker vin og mad – og overraskelser.

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 18

#kirokongres PR O G R AM TORSDAG DEN 8. NOVEMBER 08.30-09.30

Registrering NV Tamar Pincus Treating people with pain?

B Eric Cobb Z-Health and functional neurology

09.30 – 12.00

Del 1

12.00 – 13.00

Frokost

13.00 – 14.30

Del 2

14.30 – 15.00

Pause / kaffe

15.00 – 16.30

Del 3

16.30 – 17.00

Pause

17.00 – 17.40

Foredrag: Sundt eller falsk? Morten Elsøe

17.40 – 18.00

Pause

18.00 – 18.40

Foredrag: AI and robotics Greg Kawchuk

19.00 – 20.00

Turnuscafé (klinikker tilmelder sig i mail til DKF)

20.00

Socialt arrangement med hygge og karrieremesse

Del 2 Tamar

Eric

Pause / kaffe Del 3

G R AT I S

Breakout-session for studerende Læs mere på fnks.org

FREDAG DEN 9. NOVEMBER 7.30 – 8.30

Morgenmotion

8.00 – 9.00

Registrering

9.00 – 9.45

Officiel åbning • Lone Kousgaard Jørgensen, formand, Dansk Kiropraktor Forening • Annette Roed, formand, Kiropraktorfonden og NIKKB • Søren Brostrøm, direktør, Sundhedsstyrelsen

9.45 – 10.00

Pause

10.00 – 11.30

NV1 – Kiro TED Talks

Lone

Annette

Søren

For klinikpersonale

Klinikkens kropssprog

11.30 – 13.00

Frokost / udstillere

13.00 – 14.30

NV Plenumseance ’Er vi klar til forandring?’

• Cristel Piron, iværksætter, CEO og bestyrelsesformand • Jan Hartvigsen, kiropraktor, professor og forsker • Peter Lund Madsen, psykiater, hjerneforsker og formidler

Christel

Jan

Peter

14.30 – 15.00

Pause / kaffe / udstillere

15.00 – 17.0 0

For klinikpersonale

Forhandlingsteknik

Sundhed og motivation

Forandringer

Få det fortalt

Stress og smerter

En nemmere hverdag - del 1

17.00 – 17.15

Pause

17.15 – 18.15

For klinikpersonale

Kliniske vejledninger

#DETKANBLIVEMIG

Kiropraktoren som tovholder

En nemmere hverdag - del 2

18.15 – 19.00

Posterreception

19.00

Teaterforestillingen ’Direktøren for det hele’ efterfulgt af let middag.

LØRDAG DEN 10. NOVEMBER

7.30 – 8.30

Morgenmotion

8.00 – 9.00

Registrering

9.00 – 11.30

Introduktion til ultralyd

Røntgen i teori og praksis

Commotio og nakketraumer

3xFunction

Contemporary Issues in chiropractic technique

14.30 – 15.00

Frokost/udstillere DKF Årsmøde 2018 • Årets resultater ved DKF’s formand Lone Kousgaard Jørgensen • Edsaflæggelse og prisuddeling • Taler Pause / kaffe / udstillere

15.00 – 18.00

11.30 – 13.00 13.00 – 14.30

Hjernerystelser Hjernesmart hos børn træning 19.00

Mindfulness

Technic Class

That Tricky Hamstring

Festmiddag med overraskelse og livemusik

KIROPRAKTORFONDEN

WipeClean

RENGØRING OG DESINFEKTION AF OVERFLADER

sparer tid og øger sikkerheden

WipeClean

WipeClean er din effektive vej til nem og hurtig rengøring og desinfektion Med WipeClean har vi udviklet et komplet sortiment af engangsklude til henholdsvis rengøring og desinfektion af overflader og ikke-invasivt medicinsk udstyr. Kludene er klar til brug direkte fra pakken, så slut med spande, der skal fyldes og klude, der skal vaskes. Tag en klud, tør af og smid ud. Let, hurtigt og sikkert.

Alco Free Disinfection

Fordele ved WipeClean Alco Free Disinfection • Effektiv og nem desinfektion uden alkohol • Vurderet af CEI til Intermediate-Level desinfektion • Indeholder korrekt blandingsforhold og er klar til brug direkte fra pakken • Blød og behagelig klud. Former sig efter hånden og er nem at komme rundt i hjørnerne med. Biocider skal anvendes på forsvarlig vis. Læs altid mærkningen og produktoplysningerne før anvendelse. Tid og overskud til smil Tid er en knap faktor – ikke mindst inden for sundhedsområdet. WipeClean konceptet er udviklet, så selv en lille indsats gør en stor forskel. Det handler om at bruge ressourcerne optimalt, og med WipeClean får du frigjort tid, som du kan bruge på patienterne i stedet.

Kontakt os for en prøve og yderligere information om WipeClean sortimentet: Plum A/S • Frederik Plums Vej 2 • 5610 Assens • Telefon 6471 2112 • info@plum.dk • www.plum.dk

Universal Cleaning

Ethanol Disinfection 80%

FORSKNING KOMMENTERET

Hvad betyder skoletasken for dit barns ryg? Sundhedsprofessionen er i årevis kommet med anbefalinger om børns skoletasker – hvor tunge må de være, hvordan skal de sidde? Men er der egentlig noget hold i disse anbefalinger? Det har en gruppe australske forskere kigget på i dette systematiske review fra februar 2018.

Af Kristina Boe Dissing, kiropraktor, ph.d., studieadjunkt Foto: All Over Press

Bruger primært Facebook, dagligt og nok for meget. Derudover Instagram, Snapchat og LinkedIn i mindre grad. Face book til faglig og social kommunikation, Instagram og Snapchat for at følge mine børns liv, og LinkedIn fordi jeg synes, jeg bør fagligt set

Det er efterhånden velkendt, at rygproblemer også ses hos børn. Prævalensen stiger gennem teenageårene, og rammer voksenniveau omkring 18-års alderen. Vi ved stadig ikke særlig meget om, hvorfor børn får ondt i ryggen. Forskere har undersøgt forskellige risikofaktorer som fx psykosociale faktorer, højde, vægt, kropsholdning og livsstilsfaktorer, men har ikke fundet nogen klare sammenhænge, og evidensen er generelt lav og studierne af dårlig kvalitet. Biomekaniske faktorer eller belastning som fx skoletasker er ofte angivet som årsag til rygsmerter, på trods af manglende evidens. Klinikere bliver ofte spurgt af bekymrede forældre, hvad deres holdninger er angående indkøb og brug af skoletaske. Der er dog ingen klare retningslinjer på området, og det bliver derfor ofte en subjektiv anbefaling, fx at tasken ikke må veje mere end 10 % af kropsvægten, selvom der ikke er nogen klar evidens, der understøtter denne anbefaling. Formålet med det australske studie var, at undersøge om forskellige karakteristika ved brug af skoletaske, (fx vægt, hvor længe bæres den), er risikofaktorer for udvikling af rygsmerter hos børn.

Forskergruppen konkluderede, at der ikke sås nogen klar sammenhæng mellem rygsmerter og brug af skoletaske og opfordrede til, at forskning omkring børn med rygsmerter bør fokusere på andre områder 26

K I R O P R A K T O R E N

//J US NE IP T2 E0 M1 8B E R

2 0 18

Forskerne inkluderede i alt 69 studier i deres systematiske review. Forfatterne fandt, at taskens vægt, design og bæremetode ikke var risikofaktorer for udvikling af rygsmerter. De så nogen evidens for, at opfattelsen af om tasken var tung eller om barnet havde besvær med at bære tasken, var associeret med rygsmerte. Ingen af studierne så på sammenhængen med skolefravær, eller om man havde konsulteret en sundhedsperson, og generelt var studierne af lav kvalitet. Forskergruppen konkluderede, at der ikke sås nogen klar sammenhæng mellem rygsmerter og brug af skoletaske og opfordrede til, at forskning omkring børn med rygsmerter bør fokusere på andre områder. De anbefaler dog forsigtighed i fortolkningen af resultaterne, grundet det meget lille antal prospektive studier og den dårlige metodologiske kvalitet. Der er kun lavet få opfølgningsstudier på børn med rygsmerter og de fleste af dem har ikke haft risikofaktorer som det primære formål, hvilket måske til dels kan forklare, hvorfor man ikke kan lave nogen stærke konklusioner i de systematiske reviews lavet på dette område. Overordnet set anbefaler forfatterne, at man bør stille spørgsmålstegn ved de anbefalinger, der findes, og det bør mane til besindighed hos klinikerne i forhold til, hvilke råd man giver forældre og børn vedrørende indkøb af skoletasker. Yamato TP, Maher CG, Traeger AC, et al. Do schoolbags cause back pain in children and adolescents? A systematic review. British journal of sports medicine 2018 doi: 10.1136/bjsports-2017-098927

Intelligent telefoni til kiropraktorer ipnordic har udviklet en intelligent telefoniløsning, skræddersyet til jeres klinik. I opnår en effektiv betjening af patienter, og håndtering af tidsbestilling og telefonkonsultation. Systemet er gennemtestet og installeret på en lang række klinikker i Danmark. Der bliver aldrig meldt optaget Med ipnordic’s telefonsystem bliver der aldrig meldt optaget – uanset hvor mange, der ringer samtidig. Patienter kommer altid igennem til en velkomsthilsen og er der travlt, bliver de præsenteret for et køsystem, eller får mulighed for at lægge en besked. Vi laver opsætningen, så den passer til jeres behov. I mister ingen opkald Den intelligente telefoniløsning sikrer, at I aldrig mister opkald. Med call back funktionen kan patienten vælge at blive ringet op, når han er num-

mer 1 i køen – og det sker så ganske automatisk. En anden løsning er at give patienterne mulighed for at vælge ”Ring mig op”. Så får I en mail med hans telefonnummer og kan ringe tilbage, når I har tid. Mulighed for sekretærservice Hvis I ikke ønsker, at patienterne mødes af en telefonsvarer, tilbyder vi sekretærservice i dagtimerne, som et supplerende produkt. For jer betyder det, at en sekretær hos os besvarer jeres opkald, når I ikke selv har mulighed for det. Det er en nem måde at bevare en god og personlig service overfor patienterne. Opgradering og vedligeholdelse Et telefonianlæg fra ipnordic er 100% skalérbart og nemt at opgradere. Opsætningen kan tilpasses jeres aktuelle behov på få minutter. Der er ingen udgifter til vedligeholdelse af

systemet, da telefonerne er det eneste hardware, som er placeret hos jer. Telefoniserverne overvåges døgnet rundt. Funktioner der letter hverdagen Vi tilbyder bl.a. · Grafisk PC omstillingsbord, der giver det fulde overblik over lokalnumre og køer · Navneopslag af indkomne opkald - så både navn og nummer vises i displayet · Virtuel Statistik – et statistikprogram, hvor I bl.a. kan se alle ind- og udgående opkald, tidspunkt og varighed, kørapporter og meget mere · Ubegrænset antal beskedsvar ved kursus, møde, frokost eller travlhed. Beskederne er nemme at indtale og aktivere.

Telefoni uden ventetid

Telefoni uden binding

Telefoni uden risiko

Vi har 24 timers support - året rundt! Vi besvarer supportopkald inden 15 sekunder og sikrer jer optimal driftsstabilitet.

Vi har et utraditionelt koncept – vi tilbyder telefoni uden kontraktlige bindinger.

Vi yder fuld returret i en måned. Hvis I ikke er tilfredse, kan I fortryde inden for en måned.

Tlf. 8910 1010 | info@ipnordic.dk | www.ipnordic.dk

[Ph.d.

om børns smerter i ben og arme

Overblikket D E

V I G T I G S T E

P U N K T E R

]

• Gennemgang af forskningsartikler viste, at underekstremitetssmerter er mere udbredte end smerter i overekstremiteterne

• Data fra 1465 danske skolebørn viste det samme; smerter i underekstremiteter er mere almindelige end smerter i overekstremiteter

STØTTET AF KIROPRAKTO R FONDEN

Mange børn har tilbagevendende smerter i ben og fødder

Smerter i knæ, ankler og fødder rammer halvdelen af de 8-15-årige i løbet af et skoleår, og smerterne ser desværre ud til at øge risikoen for at få ondt i ryggen. Dette og meget mere viser et omfattende ph.d.-projekt, der giver vigtig viden om skolebørns smerter i ben og arme.

Af Signe Fuglkjær, kiropraktor og ph.d. Foto: fagfotografen.dk

Mens børn og unges rygsmerter efterhånden er rimelig velbeskrevet, halter det med viden om deres smerter i ben og arme. Forskningen har traditionelt set haft fokus på de sports-relaterede smerter, og man har dermed primært opnået viden om de traumatisk betingede smerter, såsom forstuvede ankler og frakturer. Mere og mere tyder dog på, at dette kun udgør en mindre del af børn og unges ekstremitetssmerter, og sport kan altså ikke forklare det hele. Forskningen har vist, at sport er en risikofaktor for ekstremitetssmerter [1, 2], men omvendt har man også fundet den modsatte sammenhæng; at smerter nedsæt-

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 18

ter mængden af fysisk aktivitet [3]. Da fysisk aktivitet er vigtigt for vores sundhed, bør forebyggelsesstrategier inden for muskler og led prioriteres højt. For at kunne udvikle disse har vi brug for dybdegående epidemiologisk viden om muskelog ledsmerter i hele bevægeapparatet, ikke kun ryggen. Det var motivationen for at gennemføre dette projekt.

Litteraturen konsulteret Første del bestod af en systematisk litteraturgennemgang. Jeg undersøgte forskningslitteraturen for eksisterende studier om prævalens og incidens af over- og underekstremitetssmerter i den almene befolkning i alderen 0-18. Første søgning resul-

• I løbet af et skoleår oplever cirka halvdelen af de danske skolebørn smerter i underekstremiteten, hyppigst i knæ, ankler og fødder. Cirka 25% af pigerne og 20% af drengene oplevede smerter i overekstremiteten

• Smerter i underekstremiteten bliver sjældnere i løbet af teenagårene

terede i 2660 titler, som vi sorterede efter udvalgte kriterier. Vi endte med at inkludere i alt 22 studier. I de fleste af disse 22 studier var data indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer enten selv-rapporteret eller udfyldt af forældre. Der var dog benyttet i alt 14 forskellige effektmål, og grundet denne heterogenitet var det ikke muligt for os at give et overordnet estimat af prævalens eller incidens. Heldigvis kunne vi stadigt konkludere noget om udbredelsen. Generelt fandt vi, at underekstremitetssmerter er mere hyppige end overekstremitetssmerter, og dette var mest udtalt i undersøgelserne foretaget i den almene befolkning. Hos de yngste børn var smerten hyppigst lokaliseret i ankel eller fod, hvorimod knæregionen var den hyppigste smerteregion hos de ældre børn. Den viste også, at traumatiske smerter var hyppigst i overekstremiteten, og non-traumatiske smerter hyppigst i underekstremiteten, ligesom vi fandt i vores kohorte. Afspejlede dette fund sig i den danske virkelighed? Jeg undersøgte dette spørgsmål ved at benytte data, som jeg havde fået indsamlet i det longitudinelle skolebaserede kohortestudie (Svendborgprojektet, på engelsk the CHAMPS Study-DK). Det indsamlede mange forskellige data fra børn på Svendborgs kom-

• Omkring en tredjedel af børnene med smerter i underekstremiteten havde tre eller flere episoder på et skoleår, og episoderne varede i gennemsnit ca. 3 uger. Ca. 10 % af eleverne oplevede underekstremitetssmerter i mindst 12 uger i løbet af et skoleår.

• Overekstremitetssmerterne var ofte traumatisk betingede i både overarm, underarm, hånd, håndled og fingre. Derimod var smerter i skulderen oftest ikke-traumatiske.

munale skoler fra 2011-2014 og har givet en masse ny værdifuld viden om børn og deres sundhed, bl.a. i flere ph.d.-projekter som kiropraktorer (Claudia Franz’ og Kristina Boe Dissing) har gennemført. I Svendborgprojektet var information om smerter i muskler og led indsamlet på to måder - via smssvar fra forældre og via undersøgelse og behandling af en undergruppe af børnene. I løbet af de 3 år Svendborgprojektet foregik besvarede forældre ugentlige SMS’er om, hvorvidt deres børn havde haft smerter i muskler eller led i den forgangne uge. Svarede forældrene ja, blev de kontaktet telefonisk af en fra det kliniske team, som gennemførte en anamnese over telefonen. Børn, som fortsat havde smerter, blev tilbudt klinisk undersøgelse og diagnosticering på barnets skole. 1465 børn deltog i kohorten. De var fordelt på 13 ud af de i alt 17 kommunale skoler i Svendborg Kommune, og de var i alderen 8 til 16 år. Vi havde en gennemsnitlig ugentlig svarrate på SMS-spørgsmålene på 96% over hele perioden. Flere studier har vist, at brug af SMS-baseret data er en effektiv måde at indsamle viden om muskelog ledsmerter på [4]. Både fordi det er muligt at indsamle data over lang tid, men også fordi det er muligt at

• Underekstremitetssmerterne var tilbage vendende og som oftest af ikke-traumatisk oprindelse, hvorimod overekstremitets smerterne optrådte sjældnere, i kortere smerteepisoder og var ofte af traumatisk oprindelse

• Smerteepisoderne i overekstremiteten varede for de flestes vedkommende højst en uge, og de oplevede færre smerteepisoder sammenlignet med underekstremiteten.

reducere recallperioden og herved forhåbentligt reducere hukommelsesbias, hvilket er særligt vigtigt, når man indsamler information om mindre alvorlige symptomer.

Hver anden har ondt Hos Svendborgbørnene genfandt jeg konklusionen fra forskningslitteraturen; der var flere børn med smerter i underekstremiteterne end i overekstremiteterne. Vi fandt desuden, at underekstremitetssmerterne var tilbagevendende og som oftest af ikke-traumatisk oprindelse, hvorimod børn med overekstremitetssmerter havde færre og kortere smerteepisoder, og disse smerter var som oftest af traumatisk oprindelse.

• Det er sandsynligt, at børn oplever en incident episode af rygsmerte efter underekstremitetssmerter. Sandsynligheden stiger hos børn, som har haft hyppige og længere varende smerter i underekstremitet

• Der er indikationer for en positiv sammenhæng mellem rygsmerter og en incident episode af smerter i underekstremiteterne. Denne sammenhæng var dog mindre udtalt.

I løbet af et skoleår oplevede cirka halvdelen af alle Svendborgbørnene smerter i underekstremiteten, hyppigst i knæ, ankler og fødder. Derudover viste studiet, at børnene oplevede færre smerter i underekstremiteten jo ældre de blev. Omkring en tredjedel af børnene med smerter i underekstremiteten havde tre eller flere episoder på et skoleår, og episoderne varede i gennemsnit ca. 3 uger. Ca. 10% af eleverne oplevede underekstremitetssmerter i mindst 12 uger i løbet af et skoleår.

Også i arme, hænder og fingre Børnene rapporterede også smerter i overekstremiteten, men ikke i lige så

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 18

[Ph.d.

om børns smerter i ben og arme

]

• Børn med muskelog ledsmerter oplever som oftest smerter fra én region, men mange børn oplever kortvarige smerteepisoder i flere regioner i løbet af et skoleår.

• Børn med længerevarende smerteepisoder oplever i højere grad kun smerte i en region.

• Fordi smerter i muskler og led hænger sammen med et fysisk aktivt og dermed sundt liv, bør vi forske mere i skolebørns muskelog ledsundhed som kan bane vej for effektive forebyggelsesstrategier. Der er bl.a. brug for mere forskning fra ikke-skandinaviske lande og for standardiserede effektmål.

Klinisk call to action Hav fokus på grundig information om diagnose og prognose i konsultationen. Det er normalt, at børn oplever smerter i underekstremiteten. Ofte er det noget, der kommer og går, og man må derfor forvente, at det vender tilbage. Børn må gerne være aktive i smerteperioder, men som tommelfingerregel skal de ikke have smerter dagen efter træning. På den måde giver man redskaber til, at børn og forældre selv bliver bedre til at håndtere symptomerne.

høj grad som i underekstremiteten. I løbet af et skoleår oplevede cirka 25% af pigerne og 20% af drengene smerter i overekstremiteten. Smerterne i overekstremiteterne adskilte sig fra smerterne i underekstremiteten ved i højere grad at være traumatisk betingede i både overarm, underarm, hånd, håndled og fingre. Derimod var smerter i skulderen oftest ikke-traumatiske. Smerteepisoderne i overekstremiteten varede for de flestes ved-

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 18

kommende højst en uge, og der var færre episoder sammenlignet med episoderne i underekstremiteten. Med disse konklusioner læner fundene i kohorte-studiet (Svendborgprojektet) sig som nævnt op ad det, vi fandt i litteraturgennemgangen af den øvrige forskning på området. Men det er vigtigt at under strege, at der fortsat er brug for yderligere forskning indenfor dette felt. Eksempelvis er meget viden i min afhandling baseret på skandinaviske kohorter, og der er brug for forskning fra andre dele af verden.

Kommer rygsmerter bagefter? Er der større risiko for at få rygsmerter, hvis man har haft ondt i ben, knæ, ankler eller fødder? I den anden halvdel af projektet brugte jeg Svendborgdata til at undersøge potentielle smertemønstre, bl.a. om der er denne sammenhæng mellem ryg- og underekstremitetssmerter. Vi fandt faktisk, at det er mere sandsynligt, at børn oplever en inci dent episode af rygsmerte efter at de har haft underekstremitetssmerter. Vi fandt også, at sandsynligheden stiger hos børn, der oplever hyppige og længere episoder af underekstremitetssmerter. Ud fra en klassisk biomekanisk tankegang kan en forklaring på dette fund være, at børn med underekstremitetssmerte

efterfølgende oplever en kompensatorisk smerte i ryggen måske grundet ændringer i den kinetiske kæde. Vi udførte også den omvendte analyse (rygsmerte til underekstremitetssmerte), for at se om smerte i en region generelt øger risikoen for smerte i en anden region, og her fandt vi også indikationer for en positiv sammenhæng mellem rygsmerter og en incident episode af underekstremitetssmerte. Denne sammenhæng var dog mindre udtalt. Til sidst undersøgte vi for mere generelle smertemønstre. Vi undersøgte om muskelog ledsmerte typisk er begrænset til én region (ryg, overekstremitet eller underekstremitet), eller om smerten spreder sig til mere end én region. Vi fandt, at børn med muskelog ledsmerter som oftest oplever smerter fra én region, men ikke desto mindre fandt vi, at mange børn i løbet af et skoleår oplever kortvarige smerteepisoder i flere regioner. På den anden side viste vores data, at børn med længerevarende smerteepisoder i højere grad kun oplever smerte i en region.

Standardisering nødvendig Denne afhandling har primært et epidemiologisk afsæt, og jeg valgte derfor hovedsagligt at perspektivere ud fra en forskningsrelateret vinkel. Vigtigheden af at identificere standardiserede og validerede effektmål

Hav d i sid e Jonas ste uge smerte i r 1 N a k k 2 S e kuld eller ry hån er, arm g? 3 H d? eller 4 N ofte, be n el ej, h inge an hav ler fod? de n sm erte r

inden for forskning i muskelog ledsmerter kan ikke understreges nok. Dette muliggør sammenligning af forskningsfund, samling af forskningsresultater, og på den måde opnås den nødvendige dybdegående epidemiologiske viden. Først når denne platform af homogen epidemiologisk viden er skabt, kan der udføres interventionsstudier vedr. forebyggelses- og behandlingsstrategier. Vi er nødt til at vide, hvor børnene har ondt, hvor længe og hvor betydelige smerter de har, før vi kan finde ud af, hvordan de skal behandles og forebygges. Fra en klinikerrelateret vinkel giver afhandlingen indikationer af, at underekstremitetssmerter ligner rygsmerter mere end tidligere antaget. Yderligere forskning er påkrævet

for at kunne af- eller bekræfte disse indikationer. Det er dog god viden fra en stor kohorte, der repræsenterer den almene befolkning i Danmark fint, og derfor kan klinikere godt benytte viden her fra til generel information til børn, unge og deres forældre. Nemlig, i sin konsultation at have stor fokus på grundig information om diagnose og prognose. Det er normalt, at børn oplever smerter i underekstremiteten. Ofte er det noget, der kommer og går, og man må derfor forvente, at det vender tilbage. Børn må gerne være aktive i smerteperioder, men som tommelfingerregel skal de ikke have smerter dagen efter træning. På den måde giver man redskaber til, at børn og forældre selv bliver bedre til at håndtere symptomerne.

Interesserede kan rekvirere afhandlingen ved at skrive til Signe Fuglkjær på sf@rygklinik.dk

Signe Fuglkjær

•

Cand. Manu. fra Syddansk Universitet (2008)

•

Ph.d. ved Klinisk Biomekanik, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU (2018)

•

Kiropraktor ved Hartvigsen og Hein, Odense

•

37 år, bor i Svendborg Jeg bruger Facebook og Twitter. Face book bruger jeg bl.a. i forbindelse med mine drenges sportsaktiviteter samt til at sprede relevante faglige ting ud til mit net værk. Twitter er jeg i løbet af det seneste år begyndt at bruge mere, primært til at holde mig fagligt opdateret. Flere og flere forskere bruger det til at informere om nye artikler m.m. Det kan varmt anbefales.

1. juni 2018 sluttede en lang rejse for Signe Fuglkjær, da hun forsvarede sin ph.d.-afhandling Musculoskeletal pain in Danish school children – it’s prevalence, course and patterns of pain på Syddansk Universitet. Fra venstre: formand for bedømmelsesudvalget Associate professor Søren Thorgaard Skou, Research Unit for Musculoskeletal Function and Physiotherapy, University of Southern Denmark (chairman), Institut for Idræt og Biomekanik, SDU, opponent Professor Jaro Karppinen, Medical Research Center, University of Oulu, Finland, Professor Janus Laust Thomsen, Department of Clinical Medicine, Aalborg University Hospital, hovedvejleder seniorforsker og lektor Lise Hestbæk, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU, og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

Referencer 1. Aartun E, Boyle E, Hartvigsen J, Ferreira PH, Maher CG, Ferreira ML, Hestbaek L: The most physically active Danish adolescents are at increased risk for developing spinal pain: a two-year prospective cohort study. BMJ Open Sport Exerc Med 2016, 2(1):e000097. 2. El-Metwally A, Salminen JJ, Auvinen A, Kautiainen H, Mikkelsson M: Risk factors for traumatic and non-traumatic lower limb pain among preadolescents: a population-based study of Finnish schoolchildren. BMC Musculoskelet Disord 2006, 7:3. 3. Swain MS, Henschke N, Kamper SJ, Gobina I, Ottova-Jordan V, Maher CG: Pain and Moderate to Vigorous Physical Activity in Adolescence: An International Population-Based Survey. Pain Med 2016, 17(5):813-819. 4. Axen I, Bodin L, Bergstrom G, Halasz L, Lange F, Lovgren PW, Rosenbaum A, Leboeuf-Yde C, Jensen I: The use of weekly text messaging over 6 months was a feasible method for monitoring the clinical course of low back pain in patients seeking chiropractic care. J Clin Epidemiol 2012, 65(4):454-461.

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 18

AKTUELT

KiroFAKTA 2018

Stabilitet i branchen Generelt tegner kiropraktorernes folkeoptælling et billede af en branche uden voldsomme udsving, men i gang med at modernisere sig og på foryngelseskur.

Af Asger Torning, kommunikations medarbejder, NIKKB

Moderne elektroniske hjælpemidler vinder indpas i både klinikkernes behandling og kommunikation, og kiropraktorerne bliver yngre. De forandringer kan man konstatere efter den nyeste og femte undersøgelse af kiropraktorstanden i Danmark. I perioden 23. maj til 25. juni indsamlede Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) data fra kiropraktorer og kiropraktorklinikker, og resultatet foreligger nu i form af rapporten KiroFAKTA 2018.

Større klinikker med mere alsidige tilbud Siden den første KiroFaktaundersøgelse i 2010 har størrelsen på klinikkerne ligget stabilt omkring 220 m2, men fra 2016 til 2018 er klikkerne vokset en smule, så gennemsnitsstørrelsen nu ligger på 232 m2. Den mest almindelige klinikstørrelse er fortsat 100 – 199 m2 med 4 behandlingsrum i gennemsnit, men der er en tendens til flere klinikker over 300 m2 og 3 eller flere kiropraktorer i hver klinik. Der er en tendens i retning af et fald i antallet af klinikker med adressefællesskab i fx et sundhedshus med fælles behandlings lokaler siden 2016, og klinikkerne har

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 18

skåret svagt i antallet af sekretærer. Klinikkerne fortsætter med at forbedre deres handicapfaciliteter, og der er sket en stigning i antallet af klinikker med adgang for kørestol og båre, og flere klinikker har nu handicaptoilet. Den behandling, kiropraktorerne tilbyder, er stort set den samme som i 2016, men muskelenergiteknikker og andre bløddelsteknikker bliver anvendt i stigende grad. Et stigende antal klinikker får mulighed for at tilbyde genoptræning i klinikken: 42% af alle klinikker indeholder nu et træningslokale, en stigning på 6 % siden 2016 og holdtræning er på sit højeste niveau i samtlige KiroFAKTA-undersøgelser, ligesom instruktion i øvelser til eget brug anvendes mere og mere. Den samme udvikling kan man se i andelen af klinikker med forskellige former for øvrige træningsfaciliteter, hvad enten det drejer sig om maskiner, løse redskaber eller badefaciliteter.

Moderne elektroniske tider i klinikkerne Det ser ud til, at kiropraktorerne i stigende grad omfavner moderne

elektroniske hjælpemidler til behandling og kommunikation med deres patienter. Elektronisk tidsbestilling og remindere om aftaler via sms bliver mere og mere brugt og flere klinikker har fået en elektronisk informations tavle. Edifact er blevet endnu mere populær som kommunikationsplatform over for andre behandlere, men siden 2016 har man introduceret muligheden for at kommunikere med andre behandlere via sikker mail/ e-boks. Den mulighed har over en tredjedel af kiropraktorerne taget til sig.

Find KiroFAKTA-undersøgelserne under ’afhandlinger og rapporter’ i forskningsafsnittet på NIKKB.dk

Unge, danskuddannede kiropraktorer begynder at gøre sig gældende Er der et generationsskifte i gang i klinikkerne? Måske, KiroFAKTA afslører, at kiropraktorerne i klinikkerne ser ud til at blive yngre; mere end 10 % af kiropraktorerne er nu under 30 år og danskuddannede kiropraktorer udgør i 2018 mere end halvdelen af de danske kiropraktorer. Tilfredsheden med arbejdstiden i klinikken er faldende hos både mandlige og kvindelige kiropraktorer, sammenlignet med 2016. Samlet set angiver 61 % af kiropraktorerne, at de er tilfredse med deres arbejdstid i 2018 mod 71 % i 2016. Helbred,

Tendenser

fysisk belastning og især private forhold er stigende årsager til, at kiropraktorerne gerne vil arbejde mindre. Der er også en tendens til, at færre kiropraktorer har en supplerende beskæftigelse i forhold til 2016, men en stigning i antallet af kiropraktorer, der underviser ved siden af deres klinikarbejde; og det bliver mere og mere almindeligt at efteruddanne sig, især via kurser og roadshows udbudt af NIKKB.

Stigning i antallet af unge, danskuddannede kiropraktorer

Fald i tilfredsheden med arbejdstiden

En typisk kiropraktorklinik • Danske kiropraktorklinikker er i gennemsnit 232 m2 • Det hyppigste antal behandlerrum i en klinik er 4 • Typisk 3 eller flere kiropraktorer i hver klinik • Flere og flere klinikker er handicapvenlige og har træningslokaler • Stigende brug af elektronisk kommunikation

Faldende tendens til supplerende bekæftigelse

Danske kiropraktorer efteruddanner sig i stigende grad

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 18

NY VIDEN En gravid i 12. uge siger, hun har bækkenløsning, og jeg tænker: arh, jeg synes ikke, der er noget, der tyder på det. Sender hende til kiropraktoren, og så kommer der svar tilbage. Nej, det mener han heller ikke. Godt. Altså så blev jeg bekræftet i, at min vurdering var rigtig. Så jeg kan lære af epikriserne.

Ved lægerne i dit område, hvem du er? Nogle praktiserende læger oplever god kommunikation og faglig ekspertise, mens andre sjældent interagerer med eller har nogen viden om kiropraktorer. En afgørende faktor for kendskab og samarbejde ser ud til at være, om lægen er blevet introduceret til faget af en kiropraktor, viser kandidatspeciale. Af cand.manu. Simon Dyrløv Madsen og cand. manu. Lasse Grøn

Simon Dyrløv

Lasse Grøn

I sit målprogram ’Rygraden i det danske samfund 2018-22’ skriver DKF, at man arbejder for at styrke kiropraktorers samarbejde med praktiserende læger. Et sam arbejde, der er vurderet under udnyttet af kiropraktorer ifølge tidligere forskning1. Ved vi, hvordan dette samarbejde egentlig fungerer? Hvordan oplever de praktiserende læger samarbejdet med kiroprak torer? Det har vi belyst i vores speciale gennem interviews med praktiserende læger Først og fremmest kunne vi konkludere, at de praktiserende lægers oplevelse af samarbejdet med kiropraktorer varierer meget; Nogle oplever god kommunikation og sup-

K I R O P R A K T O R E N

/OKTOBER

2 0 18

plerende faglig ekspertise, mens andre sjældent har nogen interaktion med eller viden om kiropraktorer. Derefter konkluderer vi, at faglige og sociale arrangementer kan bidrage til at skabe et samarbejde ved at introducere kiropraktorers faglighed og facilitere den interprofessionelle kommunikation. Lægerne med et godt samarbejde beskrev, at de havde modtaget faglig introduktion af kiropraktorer; enten kiropraktorer fra nærområdet eller gennem efteruddannelse med kiropraktorer som undervisere. Deltagerne med et mangelfuldt samarbejde havde aldrig fået faglig introduktion til kiropraktik, og manglede derfor viden om, hvilke tilstande kiropraktorer behandler.

Eget initiativ synes at være en nødvendighed, hvis man ønsker et bedre samarbejde med nærområdets praktiserende læger.

Tre temaer Vi interviewede syv praktiserende læger. Tre fra Region Syddanmark, tre fra Sjælland og en fra Nordjylland. To uddannet i Odense, tre i København og to i Aarhus. De havde mellem 3 og 29 års erfaring. Vi interviewede dem i første halvdel af 2018 enten face-to-face eller telefonisk. Fem af de syv interviews kunne vi klassificere som gode samarbejder, to som mangelfulde samarbejder. Interviewene omhandlede deltagernes overordnede samarbejde

NY VIDEN

med kiropraktorer, den tværfaglige kommunikation samt udviklende faktorer for samarbejdet. Vores tematiske analyse viste 3 hovedtemaer i lægernes beskrivelser af deres samarbejde med kiropraktorer: 1. Fælles faglighed 2. God kommunikation 3. Faglig og social introduktion

Fælles faglighed Med fælles faglighed menes, at lægerne, der havde et godt sam arbejde med kiropraktorer oplevede, at deres egen opfattelse af evidensbaseret praksis, god behandling og generel sundhed blev delt af kiropraktorer. Deltagernes oplevelse af høj faglighed hos kiropraktorer er illustreret i tabel 1. Praktiserende læger oplever, at kiropraktorer kan bruges som faglige sparringspartnere, som en deltager beskriver: ”En gravid i 12. uge siger, hun har bækkenløsning, og jeg tænker: arh, jeg

synes ikke, der er noget, der tyder på det. Sender hende til kiropraktoren, og så kommer der svar tilbage. Nej, det mener han heller ikke. Godt. Altså så blev jeg bekræftet i, at min vurdering var rigtig. Så jeg kan lære af epi kriserne.” Hos lægerne med et godt samarbejde er det også et resultat af den udvikling, kiropraktikken har gennemgået i Danmark. Synlighed på hospitaler, den danske kiropraktoruddannelse og kiropraktikkens integration i regionale behandlingstilbud har påvirket nogle af lægernes oplevelse af kiropraktorers faglighed; som en af de deltagende læger udtrykte: ”Jeg synes egentlig, det er en blå stempling, man har en standardiseret uddannelse, og at regionerne giver til skud til det, og man har diskusprolaps pakker og sådan noget. Så jeg synes, at kiropraktorerne er blevet mere… ja, der er ikke så meget hokus pokus.” Noget andet som blev oplevet som udtryk for fælles faglighed, der

styrker samarbejde, er kiropraktorers egen afgrænsning af virkeområde til bevægeapparatet, mens fx behandling af lidelser som astma og lignende ser ud til at være skadelig for samarbejdet. Nogle af lægedeltagerne satte også spørgsmålstegn ved, om kiropraktorer kan forsvare fagligheden, når de behandler børn eller spædbarnskolik. Der blev også sat spørgsmålstegn ved, om de udenlandsk uddannede kiropraktorers faglighed kan sidestilles med dimittender fra Syddansk Universitet.

Tabel 1: Høj faglighed hos kiropraktorer baseret på oplevelse af: • Evidensbaseret praksis • Afgrænsning af virke til bevægeapparatet • Afstå fra vedligeholdende behandling og unødvendig billeddiagnostik • Bevågenhed overfor alvorlig patologi

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 18

NY VIDEN

Lægerne med mangelfuldt samarbejde angav en meget sparsom indsigt i kiropraktorers kompetencer som begrundelse. En læge erkendte fx meget kortfattet: ”Altså mest ærligt, så er det nok, fordi jeg ikke aner, hvad kiropraktorer kan.”

God kommunikation Hvis det interprofessionelle samarbejde skal fungere, er god kommunikation afgørende. Forskellige behandlere har givetvis forskellige præferencer til indholdet i en skriftlig overlevering, men blandt vores deltagere blev følgende beskrevet som led i god kommunikation (tabel 2). De ønskede informationer kommer nok ikke bag på de fleste, og lægerne oplever, at den gode kommunikation ofte kommer fra velkendte samarbejdspartnere. Det vidner om, at kommunikationen bliver bedre, jo mere man kender hinanden og hinandens behov. Overordnet udtrykte lægerne

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 18

ønske om at modtage kort, relevant skriftlig information, inden patienten møder op på opfordring fra kiropraktoren. De foretrækker, at kiropraktoren informerer patienten om, hvornår de bør opsøge egen læge, således at kiropraktorens epikrise kan nå frem til lægen, før patienten møder op. Flere af lægerne ønskede forslag til videre tiltag, når patienter ikke fik den ønskede effekt af kiro praktorbehandling. Dog påpeger lægerne, at de bliver sat i en svær situation, hvis kiropraktorer giver en fælles patient en forventning om, at der er brug for en bestemt ydelse fra egen læge, fx. sygemelding eller receptpligtig medicin, især når de ikke kan imødekomme denne forventning. Derfor foretrækker de, at man undlader at give patienter forventninger om ydelser, som egen læge skal tage stilling til. Elementer, der kan virke små, kan medvirke til relativ stor irritation, viser dette.

Tabel 2: Lægers oplevelse af god kommunikation med kiropraktorer • Gensidig kontakt • Relevant indhold • Diagnostiske overvejelser ––Arbejdsdiagnose ––Udelukkelse af røde flag ––Behandling ––Billeddiagnostiske beskrivelser • Epikrise ved afslutning af patienter. Særligt når patienten er henvist af egen læge • Send information til egen læge, før patienten kontakter læge. Informer patienten om passende tidspunkt for kontakt. • Undgå at give patienter forventninger om bestemte ydelser, som egen læge skal tage stilling til • Hurtig reaktion ved mistanke om alvorlig patologi

Faglig og social introduktion For flere af lægerne vi interviewede havde en faglig introduktion til kiro-

praktik været skelsættende for deres samarbejde. Dem, der havde et godt samarbejde med kiropraktorer, beskrev, at de var blevet introduceret til faget af kiropraktorer enten fra nærområdet eller gennem efteruddannelse med kiropraktorer som undervisere. Lægerne med et mangelfuldt kiropraktorsamarbejde havde aldrig fået faglig introduktion til kiropraktik og manglede derfor viden om, hvilke tilstande kiropraktorer behandler. Årsagen til, at disse deltagere ikke havde opsøgt viden om behandlingstilbuddet var bl.a. manglede tid. Manglende tid er en udfordring i flere dele af samarbejdet, herunder for fyldestgørende kommunikation, kunne vi konstatere.

Åbent hus kan bryde isen Flere af lægerne i projektet beskriver, at de lokale kiropraktorer har afholdt et fagligt og socialt arrangement som et ”Åbent hus”. ”Jo mere vi kender hinanden, jo mere tror jeg det vil hjælpe, altså det er jo patientens ve og vel, vi gerne vil.” Selvom manglende tid er en konstant udfordring i primær praksis for både læger og kiropraktorer, er disse arrangementer ikke særligt tidskrævende, og de kan potentielt fungere som katalysator for udviklingen af det tværfaglige samarbejde. Lægernes holdning til om disse arrangementer bør finde sted flere gange er usikker. Tiden er en væsentlig barriere, selvom deltagerne kan se meningen med gentagne møder. Lægerne påpeger, at man som patienternes tovholder i sundhedssystemet har mange forskellige specialer at koordinere med og holde sig opdaterede på. ”Altså i princippet kunne vi jo have et møde en gang om året med vores kiropraktorer, men det store problem

NY VIDEN Sådan kan du grundlægge et samarbejde – gode råd fra specialeforfatterne

Lav møder eller undervisningsarrangementer med tid til at lære hinanden at kende: - Gør det så nemt og bekvemt som muligt, og tilpas det møder i lokale lægelaug eller 12-mandsgrupper. - Introducér kiropraktik, afstem rammer og hav dialog om mulige fælles patienter. - Diskutér kommunikation: mediet, mængden, relevante tidspunkter og relevant indhold. - Vær imødekommende ved præsentationen af din faglighed. Ikke alle kender kiropraktorers kompetencer. - Giv plads til at aflive eventuelle myter og fordomme. Lær din samarbejdspartners ønsker at kende og undgå at diktere din samarbejdspartners behandling over for patienten.

er jo som praktiserende læge, at man i princippet kunne mødes med et nyt speciale hver uge”. Dette studie er deskriptivt. Deltagerne kommer fra mindre danske byer, hvor disse tiltag måske i højere grad giver mening, end i store byer med mange læge- og kiropraktorpraksis. Om de praktiserende læger og kiropraktorer har den samme oplevelse af, hvordan det gode samarbejde er, ved vi ikke. Om de praktiserende læger selv efterlever de kvalitetskrav til samarbejde og kommunikation, som de forventer, ved vi heller ikke. Kan samarbejdet egentlig betale sig? Hvem vinder på et godt samarbejde? Behandlerne? Patienterne? Samfundet? Det vil vi lade være op til videre undersøgelser at afgøre. Men det står klart, at hvis man som kiropraktor ønsker et bedre samarbejde med nærområdets praktiserende læger, er eget initiativ en nødvendighed.

Referencer 1. Myburgh C, Christensen HW, FoghSchultz AL. Chiropractor perceptions and practices regarding interprofessional service delivery the Danish primary care context. Journal of Interprofessional Care. 2014; 28:166-7.

Specialet Praktiserende lægers oplevelse af sam arbejdet med kiropraktorer: et kvalitativt interview afleverede cand.manu. Lasse Grøn (fra december i turnus i Udby Kiropraktik, Hobro) og cand.manu. Simon Dyrløv Madsen (i turnus i Aktiv Kiropraktik, Aabenraa) i foråret 2018. Mette Jensen Stochkendahl, lektor, Institut for Idræt og Klinisk Biomekanik, Syddansk Universitet, var vejleder.

Lasse Grøn

Simon Dyrløv

Jeg har Facebook, som jeg primært bruger til at ko ordinere frivilligt arbejde, træningslejre og brugte til kommunikation med med studerende. Jeg har Strava, som er et socialt medie til træning (primært løb), hvor jeg følger med i mine ven ners træninger og holder styr på min egen. Jeg bruger mest tid på Instagram, som primært er tidsfordriv, men hvor jeg også får en masse inspiration til nye behand lingsteknikker, og følger folks tanker om biomekani ske problemstillinger.

Er primært på Facebook. Hvis man vil være social, går man glip af meget, hvis man ikke har Facebook til at koordinere begivenheder for én. Jeg følger også for skelligekiropraktorfora på Facebook, hvor man kan læse spændende cases og debatter.

Hvad gør DKF? • Mere samarbejde mellem læger og kiropraktorer har været indsatsområde for DKF i flere år og også del af DKF’s målprogram ’Rygraden i det danske samfund 2018-22’ • I 10 år har DKF deltaget med en stand på de praktiserende lægers efteruddannelseskongres Lægedage i Bella Center, hvor kiropraktorer opdaterer læger og praksispersonale og formidler kontakt mellem læger og lokale kiropraktorer • DKF har materialer til oplæg for læger • DKF mødes regelmæssigt med Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Lægeforeningen • Øget samarbejde og krav om kommunikation er del af DKF’s overenskomst med Danske Regioner • Senest har DKF lavet en kampagne målrettet læger: danskkiropraktorforening.dk/rygraden

Find DKF’s slideshow til læger og andre sundhedsuddannede: www.danskkiropraktorforening.dk

nikkb.dk/images/ Specialeompraktiserendelger.pdf

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 18

AKTUELT FRA NIKKB

Stenosepatienter kan forbedre gangdistance med træning og manuel behandling Et omfattende behandlingsprogram med patientuddannelse, træning og manuel behandling har vist sig meget effektivt.

Af Rikke Krüger Jensen, seniorforsker, NIKKB

Jeg bruger kun Facebook til at kunne modtage gruppe beskeder fra fx Klinisk Biomekanik eller i forbindelse med børnenes skole.

Canadiske forskere, heriblandt kiropraktor Carlo Ammendolia, har i et nyt randomiseret kontrolleret studie undersøgt behandlingseffekten af et 6-ugers pragmatisk individualiseret forløb med patientuddannelse, daglige øvelser og træning på motionscykel samt 12 behandlinger med ledmobilisering, stræk og bløddelsbehandling. Behandlingen sigter mod at reducere den lumbale lordose ved stand og gang (’pelvic tilt’) for at øge gangdistancen. Samtidig har behandlingen fokus på selvhåndtering, idet der er tale om en kronisk tilstand med et ofte fluktuerende forløb. Forskerne sammenlignede programmet (tidligere benævnt ’Boot Camp Program’) med en kontrolgruppe, som selv administrerede et lignende 6-ugers forløb vha. træningsmateriale i bogform og på video og uden manuel behandling. Ca. 50 patienter deltog i hver gruppe. De havde en gennemsnitsalder på ca. 70 år, og 84% havde haft bensymptomer i mere end ét år.

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 18

Forskerne fandt, at efter 6 og 12 måneder havde ca. 80% i testgruppen opnået en statistisk signifikant og klinisk relevant forbedring af deres gangdistance, sammenholdt med ca. 60% i kontrolgruppen. Testgruppen øgede gangdistancen med ca. 500 m versus ca. 200 m for kontrolgruppen efter 8 uger, men hvor testgruppen fortsat øgede deres gangdistance ved 6 og 12 måneder til hhv. 560 m og 670 m, forblev kontrolgruppen på de ca. 200 meters forbedring. Begge grupper opnåede forbedring af funktionsniveau og bensmerter, men der var ingen statistisk signifikant forskel mellem de to grupper. Et lignende studie er udført af kiropraktor Michael Schneider fra University of Pittsburgh; det forventes at blive publiceret om kort tid. I Danmark er forskere i gang med at undersøge gennemførligheden af Boot Camp Program i dansk kiropraktorpraksis og patienternes udbytte af forløbet. Projektet ud-

Projekt indsamler data om patienter i pakkeforløb • 80 kiropraktorer i Region Syddanmark samler data på patienter i pakkeforløb for bl.a. lumbal spinalstenose. • Når en klinik har haft 10 eller flere patienter igennem et pakkeforløb, får de en statistik på klinikkens patienter (anonymiseret og statistisk behandlede data) som omhandler fx ændring i smerte og funktionsniveau, overordnet bedring og mulighed for at sammenligne med landsgennemsnittet. • Der rekrutteres i øjeblikket klinikker i Region Hovedstaden. Der kan nogen gange være langt mellem patienterne, og vi har derfor brug for mange klinikker for at få fat i så mange patienter som muligt. Interesserede kan henvende sig til rikkekruger@nikkb.dk

DKF

INFO går fra NIKKB og er finansieret af Kiropraktorfonden. Vi har opstartet Boot Camp i samarbejde med en kiropraktorklinik og første patient har gennemført pt. I samme projekt indsamler vi data på patienter i kiropraktorpakkeforløbet for lumbal spinalstenose. De skal bl.a. vise, om der er forhold, som kan forudsige, hvordan det går patienterne og afdække forskellige forløbsprofiler. Med Sundhedsstyrelsens Nationale Kliniske Retningslinje (NKR) for lumbal spinalstenose fra sidste år og et igangværende lignende arbejde fra Canadian Chiropractic Guideline

Initiative, synes der alt i alt at være øget fokus på tilstanden. Og det er helt nødvendigt, vi bliver klogere. Prævalensen af lumbal spinalstenose stiger med alderen, og da næsten 30% af danskerne i 2030 ifølge Danmarks Statistik vil være over 60 år, må man regne med en væsentlig stigning i forekomsten.

Fik du læst alle DKF Info-mails med nyheder? Her kan du læse teasere af de vigtigste. Find dem i fuld længde på www.danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Målepunkter til tilsynet næste år

23. august I 2019 vil forventeligt omkring 10% af kiropraktorklinikkerne få besøg af det nye risikobaserede tilsyn. Styrelsen for Patientsikkerhed har nedsat arbejdsgruppe, som udvikler de målepunkter, tilsynet tager udgangspunkt i. I gruppen sidder kiropraktorer, læger og styrelsens embedsmænd.

Kilder: Ammendolia C, Côté P, Southerst D, Schneider M, Budgell B, Bombardier, C, Hawker G, Rampersaud YR, Compre hensive non-surgical treatment versus self-directed care to improve walking ability in lumbar spinal stenosis: A randomized trial, ARCHIVES OF PHYSICAL MEDICINE AND REHABILITATION (2018), doi: 10.1016/j. apmr.2018.05.014.

Patientskader dækkes uanset hvor de sket 28. juni 1. Foto: Heidi Lundsgaard

juli blev Patienterstatningens dækning udvidet til at omfatte alle skader påført i forbindelse med behandling eller undersøgelse udført af autoriserede sundhedspersoner eller dennes medhjælp uanset sted. Samtidigt er udbetalte erstatninger fredet, så patienter ikke risikerer tilbagebetalingskrav. Endelig er psykiske skader efter lægemidler også omfattet.

Roed formand for fonden og NIKKB 1. juli tiltrådte Annette Roed som ny formand for Kiropraktorfonden, Landssamarbejdsudvalget og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. Hun er regionsrådsmedlem i Region Midtjylland for Socialdemokratiet og formand for Udvalget for nære sundhedstilbud i Region Midtjylland.

4. juli

Nye gebyrregler med bagatelgræn se og halvering ved lav omsætning 4. juli juni Siden

2016 har DKF og andre protesteret over reglerne om registrering og gebyr til det nye risikobaserede tilsyn. Protesterne tog til, Sundhedsministeren lovede ændringer og nu er nye regler vedtaget. Der er bl.a. indført bagatelgrænse, betaling af halvt gebyr ved en årsomsætning mellem 2550.000 kr. og mulighed for refusion: www.stps.dk

Frit valg af genoptræning efter 7 dage 31. maj Borgere,

der udskrives fra et sygehus med en genoptræningsplan, kan ifølge ny lov vælge genoptræning i privat regi, hvis kommunen ikke kan påbegynde genoptræningen inden for syv dage efter udskrivelse. Det er Kommunernes Landsforening, der skal indgå aftale med de private leverandører, som borgerne kan vælge i ordningen.

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 18

KirCACS er online Journalsystemet er nu online. Det er udviklet for kiropraktorer i samarbejde med kiropraktorer. Det er derfor skræddersyet til klinikkerne, men hvad er det, der kendetegner KirCACS?

Ingen udgifter til programinstallationer Først og fremmest er KirCACS en god investering. Systemet er webbase ret og kræver ingen investeringer i dyre programmer, der skal installeres lokalt på klinikkernes computere eller efterfølgende geninstallation, når udtjente computere skal udskiftes. KirCACS kræver kun en computer, en internetforbindelse og et abonnement. Når man først har sikret sig et abonnement, går man ganske enkelt ind på KirCACS’ hjemmeside via sin webbrowser, logger sig ind og begynder at arbejde i systemet.

Fokus på patienterne De optimerede processer i arbejdsgangene i KirCACS gør systemet til et vigtigt værktøj, som er med til at effektivisere driften af en klinik og tillade klinikkens behandlere at fokusere på at behandle patienter. Klinik kens sekretærer og behandlere kan følge patienten hele vejen og yde en endnu bedre service og behandling med patienten i fokus.

Kvalitet i højsædet Det har været et stort ønske fra klinikkerne at få ordnede forhold. Det får de med KirCACS: Et abonnement på journalsystemet fortæller klinik ejeren lige præcis, hvad klinikkens aftale indeholder fra det øjeblik, man tegner abonnementet. Og der er styr på lovgivningen i forhold til Sund heds og Persondataloven med fokus på ansvarsforholdet mellem data ejer og databehandler.

Driftssikkert journalsystem Der er lagt stor vægt på driftssikkerheden. Alle data er krypterede, og an svaret for datasikkerheden varetages af et ISO-certificeret hostingfirma, som løbende tager backup af data. KirCACS er gennemtestet og god kendt af MedCom, hvilket garanterer, at systemet har været igennem de mest gennemgribende og grundige tests, det kan gennemgå.

KirCACS og KirPACS KirCACS bygger oven på billedarkivsystemet KirPACS, som findes i mere end 95 % af alle klinikker med digital røntgen. KirPACS bliver integreret i KirCACS, så abonnenter på KirPACS får mulighed for at drage nytte af begge systemer via et kombineret abonnement.

Læs mere om KirCACS på www.kircacs.dk Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik · www.nikkb.dk

KirCACS ● KirCACS kan bruges på en stationær eller bærbar computer (Windows, Mac, Linux). ● Skærmopløsning skal være på minimum 1200 x 1800 pixel på både stationære computerskærme og bærbare computere. ● KirCACS kræver en Internetforbindelse med down/ uploadhastigheder på minimum 20/10 mbit. ● Webbrowseren på din computer skal være den nyeste version af Google Chrome, Firefox eller Safari. Ingen yderligere software er nødvendig. ● KirCACS virker på alle aktuelle computerplatforme, uanset om det er Windows, Mac OSX eller Linux.

FOLKEMØDET

Alvorlig debat i god stemning For femte år i træk var DKF’s formand, Lone Kousgaard Jørgensen, på scenen i Allinge og drøfte sundhedsvæsenets udfordringer i kiropraktorernes perspektiv med politikere og beslutningstagere. På Folkemødet 2018 var DKF gået sammen med fysioterapeuterne og ergoterapeuterne om en debat, der kom hele vejen rundt om borgere med ondt i ryggen. Fra de først får smerter, og til de langt senere måske må forlade arbejdsmarkedet og ender på førtidspension.

Det gode samarbejde mellem de tre organisationer skinnede igennem hele debatten. Her præsenterer DKF’s formand (tv) Ergoterapeuternes ditto. Bagerst Margrethe Lyngs, der modererede debatten.

Uden en formandsselfie går det ikke. Fra venstre: Lone Kousgaard Jørgensen (Dansk Kiropraktor Forening), Tina Nør Langager (Ergorterapeutforeningen) og Tina Lambrecht (Danske Fysioterapeuter).

Som sædvanligt er Sundhedsteltet fyldt under de mest spændende debatter. Yderst til højre i blå skjorte ses i øvrigt Jens Søndergaard, leder af Forskningsenheden for Almen Praksis på SDU.

Kiropraktorformanden blander sig i debatten. Fra venstre: Sidse Marie Welling, Københavns Sundhedsborgmester, Anne Jørgensen, formand Socialrådgiverforeningen Region Syd, Anders Beich, formand Dansk Selskab for Almen Medicin, og Tina Lambrecht, Danske Fysioterapeuter.

I anden fjerdedel af programmet kom Lone helt op på scenen for at drøfte rammerne med Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm. Men inden debatten kom i gang fik Brostrøm erklæret, at han da gerne ville være kiropraktor.

Halvvejs i programmet blev debatten afbrudt af 5 minutters pausegymnastik.

Noget helt særligt ved Folkemødet er det gode humør og den lette stemning. Her får SF’s Sidse Marie Welling PensionDanmarks direktør Marianne Fussing Ørsted til at grine.

En god debat rundes af. Lone tager det sidste ord.

Af Christian Ankerstjerne

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 18

ECU CONVENTION 2018

Ny formand, hæder og viden I maj samlede European Chiropractors’ Union omkring 400 til årskongres i Budapest. Græske Vasileios Gkolfinopoulos overtog formandsposten efter Øystein Ogre, Lone Kousgaard Jørgensen blev formand for den nye europæiske forskningsinstitution ECCRE og kiropraktorer fra hele Europa blev beriget med ny viden om helbredsudfordringer fra spæd til ældre. Af Tanja Skov Carlsen, DKF Foto: Øistein Holm Haagensen

ECU skal adaptere, adoptere og investere, understregede den nye europæiske formand Vas Gkolfinopoulos i sin tiltrædelsestale; adaptere professionen til aktuelle sundhedsudfordringer, adoptere en utvetydig evidensbasering og investere i vækst - antal og kvalitet. Det faglige program blev sparket i gang af Researchers’ Day, som Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) havde en stor

aktie i at arrangere. ’Basic mechanism of pain, function, and manual treatment – what do we know and where do we go?’ var formiddagens tema for forskerne. Eftermiddagen var en tour de force i projekter, heraf flere fra Danmark, Syddansk Universitet og NIKKB. To danske kiropraktorer blev hædret med priser. For sin uovertrufne indsats modtog professor Jan Hartvigsen ECU’s store ærespris,

og ph.d.-studerende Steen Harsted, Syddansk Universitet, modtog prisen for årets nye forskning. Kirsten Sillehoved var den ene af to trofaste Convention-deltagere, som blev anerkendt for at have deltaget i samtlige kongresser gennem 40 år. Jan Hartvigsen var en af hovedtalerne og forelæste om behandling af ældre. Han inddrog bl.a. Michele Maiers arbejde om ældres nakkesmerter. Glæd dig til næste år i Berlin!

Prof. kiropraktor Jan Hartvigsen forelæste om ’Ageing need not be a pain’ som en af hovedtalerne i Budapest og blev hyldet med en stor ærespris.

Ph.d.-studerende Steen Harsted modtog pris for årets nye forskning. Han forsker i det såkaldte børne haveprojekt under Svendborg projektet, hvor han undersøger bevægemønstre bl.a. med en ny udviklet 3D-metode. Hans projekt er bl.a. støttet af Kiropraktorfonden.

I alt cirka 20 danske kiropraktorer deltog. En af dem, Kirsten Sillehoved, formand for KKF Sjælland og kiropraktor i Slagelse, har været med hvert år i imponerende 40 år. Det anerkendte ECU hende for med hyldest og stor tak fra scenen.

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 18

Lise Lothe, Norge, og Dave Newell, England, modtog ECU Service Awards for deres store indsats i arbejde for ECU, bl.a. i ECU Academy.

Kan du spotte nogle danske kolleger?

Hollands nye danske formand Gitte Tønner med DKF’s næstformand (med ryggen til) og DKF’s direktør Jakob Bjerre.

En nyskabelse var ECU Talks, 20 minutters karaoke for forskere som prof. Greg Kawchuk kaldte det i sin talk ’Do chiropractors have the right to free speech?’ Find den og andre talks og taler på Youtubekanalen ’ECU Talks’.

Syddansk Universitet deltog bl.a. med studieleder, kiropraktor Henrik Hein Lauridsen, som holder oplæg her. Foto: Jakob Bjerre

DKF-delegationen. Fra venstre: Direktør Jakob Bjerre, formand Lone Kousgaard Jørgensen og næstformand Michael Christensen.

Den afgående ECU-formand Øystein Ogre blev hyldet og takket for sin 8 år lange indsats.

Fra venstre: Prof. Jan Hartvigsen, den britiske formand Catherine Quinn, Øystein Ogre, afgåede ECU-formand og Vasileios Gkolfinopoulos, ny ECU-formand.

ECU’s nye formand, græske Vasileios Gkolfinopoulos, har i mange år været kasserer.

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 18

KVALITETAKKREDITERING

32 klinikker akkrediterede

pr. 10. september

Hovedstaden har besøg nu

Tjekliste

Alle klinikker i Region Syddanmark har haft surveybesøg, og klinikker i Hovedstaden har haft surveybesøg siden august. I Region Midt får de besøg i januar. I Region Sjælland får de besøg til foråret. Klinikker i Nordjylland og den nordlige del af Region Midtjylland får surveybesøg næste efterår.

På www.danskkiropraktorforening.dk/akkreditering kan klinikker læse om surveyornes typiske fund, som det kan være værd at bruge som en ekstra tjekliste.

Hjælpemidler, skabeloner, kursusdatoer m.m.

Cprnummer hver gang Styrelsen for Patientsikkerhed har præciseret over for IKAS, hvordan reglerne om identifikation af patienter og anden sikring mod forveksling skal forstås. Der har været tvivl om, hvorvidt der kan anvendes ”sikker genkendelse”, dvs. visuel genkendelse i stedet for navn og personnummer. ”[S]ikker genkendelse er en undtagelsesregel, der kun gør sig gældende i særlige tilfælde,” skriver styrelsen. Indikatoren, der handler om forebyggelse af identitetsforveksling (standard 05, indikator 1 i standardsættet), skal således opfyldes ved, at patienten oplyser navn og cpr-nummer ved hver konsultation, konkluderer IKAS.

Går du med overvejelser om at købe eller sælge din praksis? Dit valg af rådgiver gør en forskel! Advokat Mette Neve har mangeårig erfaring med rådgivning af den primære sundhedssektor og har bl.a. stor erfaring med rådgivning om køb og salg af kiropraktorklinikker. Mette fungerer som aktiv rådgiver og sparringspartner i alle aspekter omkring praksishandlen med henblik på at sikre den rette individuelle løsning. Rådgivningen omfatter bl.a. forhandling af vilkår, udarbejdelse af overdragelsesaftale, indgåelse af samarbejdsaftale, håndtering af medarbejderforhold og lokaler, planlægning af ejerstruktur med mere.

PARTNER, ADVOKAT

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

Spørgsmål rettes til Caroline Lund, Kvalitetskonsulent i IKAS: 2096 1760 eller clu@ikas.dk

Hårdt brug for kiropraktor på Bornholm

Skal du købe eller sælge?

Mette Neve

WWW.IKAS.DK

M: + 45 50 74 41 73 neve@clemenslaw.dk www.clemenslaw.dk

2 0 18

Jeg har en moderne klinik med ydernummer i Rønne og de sødeste patienter, men desværre flere end jeg har tid til. Så jeg har hårdt brug for hjælp fra en kollega. Mulighederne er mange! Er du klar til lidt eventyr, prøve noget nyt – enten for en periode eller permanent? Klinikken har KirCACS. En fodterapeut lejer lokale i klinikken, og to praktiserende læger og en hudlæge er naboer. Se klinikken på www.kirohus.dk Her er en unik mulighed for at opleve en helt speciel landsdel, som oplever flere og flere tilflyttere i alle aldre. Skriv til mig, hvis du er det mindste interesseret, så kan vi tage en snak om mulighederne: Lene Rasmussen · kirohus@post5.tele.dk Jeg venter spændt på at høre fra dig!

Bruger du mere tid på papir end på patienter? Du har din praksis, og det går godt. Patienterne er tilfredse, og der bliver flere af dem. Men flere patienter og travle dage betyder også mere administration og papirarbejde.

Sådan behøver det ikke at være

Som sparringspartner med et stort netværk og kendskab til din branche kan vi inspirere dig til at finde andre løsninger, så du kan komme tilbage til patienterne. Læs mere på jyskebank.dk/sundhed

KIROPRAKTORERNES VIDENSCENTER Opdateret NKR anbefaler stærkt kognitiv terapi Sundhedsstyrelsen har opdateret den nationale kliniskee retningslinje (NKR) for udredning og behandling samt rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet. Eksempelvis er der nu en stærk anbefaling for brugen af kognitiv adfærdsterapi til patienter med komplekse problemstillinger som følge af generaliserede smerter. Hverken DKF eller Dansk Selskab for Kiropraktik (DSK) var på høringslisten, men både DKF og DSK afgav høringssvar. DKF gjorde bl.a. opmærksom på, at kiropraktorer burde indskrives som del af mål gruppen, og det blev imødekommet. www.sst.dk/da/udgivelser/2018/ nkr-smerter-i-bevaegeapparatet

GLA:D Ryg ® er godt i gang

Hvordan går det, CARL? CARL, the Chiropractic Academy for Research Leadership, har udgivet sit tredje nyhedsbrev, der fortæller om CARL’s andet topmøde tidligere i år og de projekter og videnskabelige artikler, CARL-stipendiaterne er i gang med eller har været involveret i.

https://nikkb.dk/images/CARL/ CARL-Newsletter-3_Jul2018.pdf

I alt 226 klinikere (186 fysio terapeuter og 40 kiropraktorer) fra Region Syddanmark og Region Hovedstaden har været på de fire GLA:D® Rygkurser, der er afholdt, og mere end 150 klinikere fra Sjælland, Midtjylland og Nordjylland er tilmeldt kurser i efteråret. 117 klinikker fra Region Syddanmark, Region Hovedstaden og Færøerne er registreret på GLA:D® Ryg hjemmesiden, og behandlerne har på nuværende tidspunkt oprettet 120 patienter i GLA:D® Rygregisteret. Find nyhedsbrev, kursus-info deadlines og meget mere : http://gladryg.sdu.dk

1. januar er deadline

for ansøgning om forskningsstøtte fra ECCRE

Ny vejledning om diagnostiske monitorer hos kiropraktorerne Sundhedsstyrelsen har udgivet en ny vejledning om diagnostiske monitorer til røntgenbilleder inden for det medicinske område. Vejledningen giver et overblik over, hvordan skærmene defineres, anbefalinger til driftsbetingelser, samt hvilke kontroller der bør udføres for at kunne dokumentere, at drifts betingelserne er overholdt. https://nikkb.dk/billeddiagnostik/nye-krav-til-ind kob-og-drift-af-diagnostiske-monitorer-hos-kiro praktorerne

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 18

En af European Centre for Chiropractic Research Excellences (ECCRE) opgaver er at støtte europæiske forskningsprojekter i form af delvis finansiering af projekterne. ECCRE’s bestyrelse udvælger projekterne på baggrund af ansøgninger fra forskere i Europa. Deadline for ansøgning om støtte i 2019 er 1. januar.

I 2018 har ECCRE støttet to forskningsprojekter med over en kvart million Euro tilsammen. I alt har ECCRE uddelt støtte for mere end 600 000 Euro til otte europæiske forskningsprojekter siden den første støtte blev uddelt i 2016.

Find information om procedure for ansøgning, relevante ansøgningsformularer og ECCRE generelt findes på https://nikkb.dk/eccre/

– det kan oftest betale sig Der kan ske meget i løbet af et år. Og det kan betyde, at dine forsikringer ikke giver de nødvendige dækninger – eller du betaler for dækninger, du ikke længere har brug for. Via vores tætte samarbejde med Dansk Kiropraktor Forening har vi strikket en god aftale sammen, som er til fordel for dig. Er du interesseret i at høre mere og få et uforpligtende forsikringstjek, så ring til vores DKF-team, som sidder klar til at tale med dig.

Vil du vide mere, så ring til DKF-teamet på 33 55 38 18 eller send en mail til danskkiropraktor@codan.dk

Forsikring er værd at gøre ordentligt

03.18. Codan Forsikring A/S, DK-1790 København V, CVR 1052 9638.

Få tjekket dine forsikringer

Arrangementskalender 8. november Faglig Kongres Breakout session for alle studerende fra kl.17. Oplev Morten Elsøes foredrag ’Sundt eller falsk?’, hør Greg Kawchuk fortælle om sin robotforskning og deltag i turnuscafe, karrieremesse og hygge med færdige kiropraktorer. Læs mere side fra side 20 her i bladet. Arrangementet er gratis at deltage i, men tilmelding er nødvendig via www.fnks.org

Inspirerende studenterkongres vedtog vores forslag om mere formidling Omkring mig sidder mere end hundrede studerende fra hele verden. Vi har forskellige nationaliteter, personligheder, men også meget forskellige holdninger. Der er dog én ting, vi alle har tilfælles – kiropraktikken. I juli deltog jeg og tre andre studerende i World Congress of Chiropractic Students (WCCS) i Johannesburg i Sydafrika. Det var første gang, jeg deltog, og jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente, inden jeg tog afsted. Jeg kom hjem med mange oplevelser, hvor faglighed har været i fokus, men især også fællesskab og kulturmøder. På en kongres som denne bliver der skabt en stemning, der ikke kan beskrives. En stemning, der skal opleves. En rød tråd i flere oplæg var lederskab. Både Catherine Quinn, Kendrah Da Silva og Simon Lawson fremhævede, hvordan vi som fremtidige kiropraktorer har en opgave foran os. En opgave, som ikke kun handler om at synliggøre vores organisation, men i ligeså høj grad handler om, at vi er med til at skabe rammer for fremtidens kiropraktik. Det var derfor også lidt af en sejr for os i delegationen, da

INSIDE

den vedtægtsændring vi havde forslået, (næsten) enstemmigt blev vedtaget. Den omhandlede, at de målsætninger bestyrelsen definerer og arbejder efter mellem kongresserne, fremover skal formidles ud, og at der skal udsendes referat efter hver kongres, så studerende, der ikke har deltaget, studieledere og andre kan få information om kongressen og beslutninger. På den måde bliver det muligt at holde bestyrelsen op på deres egne mål og nemmere for alle at følge med i, hvad WCCS som organisation vil. For os handlede det også om at bidrage til at strømline organisationen. Ud over vores forslag blev det også vedtaget, at der på alle uddannelser skal være en kontaktperson, der er bindeled mellem uddannelsen og WCCS, samt et program som studerende kan donere penge til forskning gennem. Det sidste forslag støttede vi ikke op om. I Danmark og i Europa har vi velfungerende forskningsprogrammer, og vi syntes ikke, vi kunne støtte op om et program, hvor det ikke blev specificeret, hvilken slags forskning pengene skulle gå til. Der er ikke altid enighed om, hvad ki-

ropraktik er, og i hvilken retning den skal bevæge sig i. Når så mange unge mennesker samles, er jeg imponeret over, at folk stadig udviser stor respekt for hinanden. Når der bliver delt historier om, at diabetes kan kureres med manipulation, kan man godt mærke, at vandene deles. Hvor den ene halvdel rejser sig op i et halleluja-lignende øjeblik, er andre som mig selv, der kommer fra en uddannelse med et evidensbasseret grundlag, skeptiske. Der er det tydeligt, at vi kommer medforskellige baggrund og uddannelser, men det viser også, at der er plads til alle. Heldigvis kan kongressen rumme disse forskelligheder, og vi mødes i respekt for at inspirere hinanden og dele vores passion for faget. Emma Engelsholm, næstformand, FNKS’ Internationale udvalg

Jeg har Facebook, Snapchat, Instagram og Twitter. Sidstnævnte bruger jeg aldrig. Jeg bruger mest Snapchat, da jeg synes, det er en nem, hurtig og lidt mere hyggelig måde at komme i kontakt med sine venner, hvor man kan dele billeder fra sin hverdag.

Årets bedste! Den danske delegation fra FNKS’ Internationale Udvalg blev kåret som årets bedste og fik vedtaget deres forslag, de havde forberedt hjemmefra. Fra venstre: formand Mads Thomasen, næstformand Emma Engelsholm, Liam Holm og Jakob Dersch.

Alle studerende, der deltog i kongressen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne i kontakt med FNKS, så skriv til formanden formandfnks@gmail.com eller gå ind på www.fnks.org

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 18

DEN SELSKABELIGE SIDE

Vi udarbejder kliniske vejledninger for lænd, hovedpine, brystryg, nakke og skulder Af Claus Dam Nielsen, kiropraktor, bestyrelsesmedlem, Dansk Selskab for Kiropraktik (DSK)

”Jeg er udelukkende på Facebook og YouTube. Facebook bruger jeg til at følge venner og interes segrupper, men mest af alt til at koordinere fritidsaktiviteter. YouTube er ren underholdning, men har ikke nogen inter aktion med andre.”

Selskabet er godt i gang med udarbejdelsen af kliniske vejledninger på kiropraktorområdet. En proces vi startede sidste år med en workshop, hvor alle interesserede kiropraktorer kunne deltage, og hvor en stor gruppe mennesker endte med at bruge en hel dag på at skyde projektet i gang. Og hvorfor skal vi nu bruge tid på kliniske vejledninger? Vi har jo de nationale kliniske retningslinjer, og vi gør jo som vi plejer ude i praksis. Det er der flere grunde til. Alle de faglige medicinske selskaber har gennem årene udarbejdet kliniske vejledninger på deres relevante områder, fx. inden for neurologi, reumatologi osv. Vejledningerne beskriver en “golden standard” inden for området. Hvor de nationale kliniske vejledninger er bundet op på nogle få relevante spørgsmål og en gennemgang af de forskningsmæssige resultater inden for spørgsmålene, så er de kliniske vejledninger i højere grad udarbejdet

af klinkere, som beskriver en standard besluttet ved konsensus og selvfølgelig støttet op af den viden, der er på området. De nationale retningslinjer undersøger nogle få spørgsmål og som regel kun inden for behandling af en given lidelse. En vejledning beskriver bedste standard inden for for både anamnese, undersøgelse, behandling osv. Vejledningerne er også dem, der kan blive brugt, hvis man som kiropraktor får besøg af tilsynet fra Styrelsen for Patientsikkerhed, eller hvis man får en klage, som skal vurderes. Findes der ikke en vejledning fra vores faglige selskab på området, vil tilsynet skele til andre faggruppers vejledninger, og derfor risikerer vi at blive bedømt på et forkert grundlag. Vi har prioriteret 5 områder, som vi er gået i gang med. Det drejer sig om kliniske vejledninger på områderne: Lænd, hovedpine, brystryg, nakke og skulder.

Hvad er forskellen på en retningslinje og en vejledning? • De nationale retningslinjer (NKR) undersøger få spørgsmål og som regel kun inden for behandling af en given lidelse. • En vejledning beskriver bedste standard inden for for både anamnese, undersøgelse, behandling osv.

Vi er som sagt godt i gang med de ovenstående vejledninger og mødes igen i september, hvor vi forhåbentligt bliver klar med de to af vejledningerne. Dem vil vi præsentere til en slags “for-høring” på Faglig Kongres, hvor vi håber du vil komme og give din mening tilkende og få en snak. Arbejdet med kliniske vejledninger bliver en løbende proces, og er du interesseret i at være med, er du meget velkommen til at kontakte os via hjemmesiden www.dskkb.dk

Høringsworkshop om kliniske vejledninger til Faglig Kongres Hvornår: Fredag 9. november kl. 17.15-18.15 Formål: præsentere og diskutere Dansk Selskab for Kiropraktik’s første kliniske vejledninger på kiropraktorernes fagområde. Form: Foredrag, gruppearbejde, online afstemninger og meningsudveksling via Padlet. Undervisere: Claus Dam Nielsen, kiropraktor, og Cecilie Deleurang Testern, kiropraktor www.fagligkongres.dk

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 18

KKF HOVEDSTADEN

KKF MIDTJYLLAND

Formand Jan Enggaard Jensen:

Formand Henrik Frederiksen:

Formand Sine Kiilerich

Siden sidst

Akkrediteringen har nu for alvor ramt os. Vi har derfor holdt igen med arrangementer. Korrekt brug af pakkeforløbene skal stadig understøttes og hjælpes på vej. Vi kan drøfte udfordringer til DKF’s roadshow om overenskomsten 3/10 – se boksen. En foreløbig målsætning i bestyrelsen er, at vi får fordoblet antallet af sendte epikriser. Vi ligger nemlig alt for lavt i regionen. Vi vil kigge på initiativer i efteråret og komme med nyt senere på året. Husk, I altid velkomne til at sende forslag til emner, vi kan tage op til vores møder.

Flere klinikker akkrediteres i Region Midt i denne tid, og der arbejdes med persondataforordningen rundt omkring på klinikkerne. Regionen har nedsat et udvalg, som vi denne gang håber, får lavet en aftale, der kommer billedudveksling via CD-rommer til livs. Vi mødes til roadshow 10. oktober på Hotel Scandic i Silkeborg – læs mere i boksen.

kreds

KKF NORDJYLLAND

Nyt fra din

Formand Susanne Bach:

Siden sidst Tirsdag d. 9/10 afholder vi roadshow med DKF – se boksen. Efter roadshowet vil vi kort fortælle om året, der er gået. Vi har i bestyrelsen udpeget nye medlemmer til vores samarbejdsudvalg (SU) med regionen: Anne-Sophie Hosbond, John Petri Petersen og undertegnede. Det første SU-møde forventes afholdt i september-oktober.

Mød DKF og NIKKB til aftenmøder om status på overenskomsten KKF SYDDANMARK KKF HOVEDSTADEN 3. oktober DKF, Frederiksberg, kl. 18-21.

KKF NORDJYLLAND 9. oktober Scandic Vejgaard, kl. 17.30-21.

KKF MIDTJYLLAND 10. oktober Hotel Scandic i Silkeborg, kl. 17.45-21.30

Tilmelding på NIKKB.dk

S E P T E M B E R

Formand Kirsten Sillehoved:

Siden sidst Forhåbentlig har alle nydt den fantastiske sommer, selvom der har været travlt med persondataforordningen og akkreditering. Vi har roadshow 27/9 i Ringsted- se boksen. Der vil være opdatering på pakkeforløb, om udfordringer ved implementeringen og kontrolstatistikkerne. Der har været afholdt SU-møde, og her lod man kontrolstatistikken udgå, da den ikke er sammenlignelig med 2016. .

<ůŝŶŝŬŬĞŶ Ğƌ ŐŽĚƚ ƉůĂĐĞƌĞƚ ŝ ĂƌŚƵƐ ŝ ĚĞũůŝŐĞ ůǇƐĞ ůŽŬĂůĞƌ͘ sŝ ŚĂƌ Ğƚ ƐčƌĚĞůĞƐ ŐŽĚƚ ƚǀčƌĨĂŐůŝŐƚ ƐĂŵĂƌďĞũĚĞ ŵĞĚ ĨǇƐŝŽƚĞƌĂƉĞƵƚĞƌ ŽŐ ƉƌĂŬƚŝƐĞƌĞŶĚĞ ůčŐĞƌ ŝ ĂƌŚƵƐ͘ sŝ ƐƆŐĞƌ ĞŶ ĞŶŐĂŐĞƌĞƚ ŬŽůůĞŐĂ ĚĞƌ ďƌčŶĚĞƌ ĨŽƌ ĚĞƚ ŬŝƌŽƉƌĂŬƚŝƐŬĞ ĨĂŐ ŚǀŽƌ ĚĞƌ ůčŐŐĞƐ ǀčŐƚ ƉĊ ŚƆũ ĨĂŐůŝŐŚĞĚ͕ ŐŽĚ ƉĂƚŝĞŶƚŚĊŶĚƚĞƌŝŶŐ͕ Ğƚ ŐŽĚƚ Ɛŵŝů ŽŐ ĞŶ ŐŽĚ ƉĞƌƐŽŶůŝŐŚĞĚ͘

1. oktober Middelfart Sygehus, lokale Fænø, kl. 18-21.

KKF SJÆLLAND

sŝ ŚĂƌ ĞŶ ŬůŝŶŝŬ ŵĞĚ Ğƚ ŐŽĚƚ ĨůŽǁ ŽŐ ƐƚŽƌ ƉĂƚŝĞŶƚƐƆŐŶŝŶŐ͕ ŽŐ ŵĂŶŐůĞƌ ĞŶ ŬŝƌŽƉƌĂŬƚŽƌ ĞůůĞƌ ƚƵƌŶƵƐĂƐƐŝƐƚĞŶƚ ƉĊ ĨƵůĚƚŝĚ ĞůůĞƌ ĚĞůƚŝĚ ŵĞĚ ƐƚĂƌƚ ƐŶĂƌĞƐƚ ŵƵůŝŐƚ͘

KKF SJÆLLAND

K I R O P R A K T O R E N

Der er stort fokus fra regionens side på korrekt brug af pakkeforløbene, så vi tilskynder jer til at inkludere patienter, når det er relevant samt gøre brug af milepælsundersøgelserne på rette tidspunkt. Husk epikriserne til egen læge. Vi kan drøfte udfordringer til DKF’s roadshow 1. oktober – se boksen. Vi forsøger at formidle relevante kurser, der finder sted oftest på rygcenteret eller SDU. Hold øje med gruppen ’KKF SYD kiropraktorer’ på forum. Vi glæder os til Faglig Kongres i Odense, håber vi ses til spændende dage!

sŝů ĚƵ ǀčƌĞ ŬŝƌŽƉƌĂŬƚŽƌ ŝ ĂƌŚƵƐ͍

27. september Kiropraktorerne Ringsted, Selandia Park, kl. 19-22.

KKF SYDDANMARK

2 0 18

&Žƌ ĂŶƐƆŐŶŝŶŐͬǇĚĞƌůŝŐĞƌĞ ŝŶĨŽƌŵĂƚŝŽŶ ŬŽŶƚĂŬƚ ŬŝƌŽƉƌĂŬƚŽƌ >ĂƌƐ hŚƌĞŶŚŽůƚ͖ ĞͲŵĂŝů͗ ůƵΛŶŽƌƚǀŝŐƵŚƌĞŶŚŽůƚ͘ĚŬ͕ ĞůůĞƌ ƚĞůĞĨŽŶ ϴϲϭϴ ϭϬϮϮ͘ Ƶ ŬĂŶ ĂůůĞƌĞĚĞ ŶƵ ďĞƐƆŐĞ ŽƐ ƉĊ ǁǁǁ͘ŶĞƚŬŝƌ͘ĚŬ͘

Har du overblik? Din pensionsaftale er optimal, når den er tilpasset dine konkrete behov og ønsker. Det kræver overblik – og det kan du få med rådgivning fra Willis Towers Watson. Rådgivningen er gratis for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening.

Salg og service af kiropraktisk udstyr Salg af chockbølgeudstyr og ultralydsudstyr • Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli og Zenith og Gyrst Fusion • Gonstead: Knee Chest, Pelvic Bench • Cervical Chair - design Peter Gyrst • Service på alle typer borde • Gode priser på renoverede borde og stort reservedelslager • Chockbølgeudstyr fra EMS og Richard Wolf - til både radierende og fokuserede chockbølgebehandling • Ultralydsudstyr fra Alpinion • Mulighed for leasing af udstyr

Mail@flautomatic.dk