Kiropraktoren nr. 3 2019

Dansk Kiropraktor Forening / nr. 3 / 2019

KAN

HOKUS POKUS VAREDEKLARERES?

Hos kiropraktoren har du rettigheder. Det har du ikke hos en alternativ behandler, selvom personen er registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Det giver falsk sikkerhed, lyder kritikken.

SIDE 4

Et fag man ikke vil væk fra

Skæv fordeling og behov for flere

Gør motion dig bedre på job?

Antallet af aktive seniorer vokser. Mød en af dem s. 18

Kiropraktorernes verdenskort er opdateret med nye tal s. 26

Det tyder studie af 50-70-årige håndværkere på s. 28

KORT NYT

Så højt et snit kræver det at komme ind på kiropraktoruddannelsen klinisk biomekanik via kvote 1, viste tal fra studieoptagelsen i juli. Det er landets femtehøjeste snit. I 2018 krævede det 10,8. Den markante stigning kan blandt andet skyldes, at man har øget kvote-2 andelen til nu at udgøre 75% af optaget. Samtlige 108 studiepladser blev optaget, og mange blev afvist, idet 417 søgte ind.

”Den evidens, I er blevet præsenteret for og gjort bekendt med under uddannelsen, er grundlaget for, at I får flere og flere opgaver i sundhedsvæsenet”

Foto: Pixebay

Med de ord bød Ole Skøtt, dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, velkommen til 10 nye kandidater og deres familier, som var mødt op til den traditionsrige kandidatafslutning i juni på Syddansk Universitet.

Efter overrækkelse af kandidatbeviser holdt

Taj Murmann som repræsentant for kandidatholdet en underholdende tale. Iført holdets fælles lodne lilla ”studerehat”, fortalte han om deres farverige studietid præget af stærkt fællesskab, nære venskaber og tryghed i at fejle og lære sammen.

Taj Murmann med holdets fælles ”studerehat”...

...og her med sin egen ”kiropraktorhat”, som han symbolsk skiftede til.

Taj Murmann sendte også en kærlig hilsen til alle de undervisere og fagfolk, holdet har mødt på studiet.

– Tusind tak for al den viden, I har givet os.

Tak for den uddannelse, der er en af de bedste kiropraktoruddannelser i verden.

Dagens festtaler var Lone Kousgaard Jørgensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening. Hun sendte en slags hilsen til den nye sundhedsminister: – Det, vi gerne vil med sundhedsministeriet, er at diskutere adgang til behandling

for bevægeapparatslidelser. En af de behandlinger, der først bliver anbefalet til disse patienter, er netop kiropraktorbehandling, som koster penge for patienten, hvorimod scanninger og operationer er gratis ydelser i sundhedsvæsenet.

10 kandidater kan lyde af få, og det er også et ualmindeligt lille hold. Til vinter dimitterer 25, og en prognose, KIROPRAKTOREN har udarbejdet viser, at der de næste to år, dimitterer 80 kiropraktorer. I 2019 er samlet dimitteret 23, mens der i 2020 forventes at dimittere 40.

Donér en dagsløn 16. oktober er det ryggens dag – World Spine Day - og NGO’en World Spine Care udfordrer kiropraktorer verden over til at give deres løn (eller en del af den) fra en arbejdsdag i ugen 13.-20. oktober til organisationens projekter i de indiske byer Mumbai og Maharashtra. worldspine.org – under ’Get involved’

24.-26. oktober holder den norske kiropraktorforening Faglig Kongres efter dansk forbillede. Find ud af om ikke, du skal besøge Stavanger og opleve, hvordan nordmændene skruer en kongres sammmen. fagligkongres.no

2

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 19

INDHOLD Forventninger . . . . . . . . . . . . . . 11

LEDEREN

Patienters forventninger er så vigtige, at kinikere bør vurdere dem i første konsultation

Årsmøde 2019 . . . . . . . . . . . . . 12

Tre dage med kurser, worshops, generalforsamling og fest

Hjemmesider . . . . . . . . . . . . . . . 22

Der er plads til forbedring, viser speciale fra SDU

Formand Lone Kousgaard Jørgensen.

Ny smertetype.. . . . . . . . . . . . . 24

Foto: Anders Bach

Opdaterede smertediagnoser er også på vej

De alternative behandleres RAB-register har haft sin tid

Nye gratis foldere. . . . . . . . . . 32

Få den nye udgave af folderne om tilstandene i pakkeforløb

Internationalt træf . . . . . . . 41

Kiropraktorer er autoriserede sundnem det sidste års tid viser, at patientsikkerhedspersoner. Og det har vi været siden 1992. heden hos os er god.

Men hvad betyder det egentlig – og hvorfor er Parallelt med autoriserede sundhedspersoner har vi så alternative behandlere, som kan det overhovedet vigtigt? For de danske kiropraktorer markerede autorisationen afslutninblive registrerede alternative behandlere (RAB) gen på adskillige års arbejde for at blive accephos Styrelsen for Patientsikkerhed. Med RABterede i den danske sundhedsverden. Vi gik fra stemplet i ryggen kan de mere eller mindre at være alternative behandlere til at blive ligegøre, hvad der passer dem - senest har vi bl.a. værdig part i det danske sundhedsvæsen. hørt om fantasifulde kræftbehandlinger.

Ved almindelige borgere, at RAB-ordningen Autorisationsloven har til formål ”at styrke IKKE er en blåstempling af de enkelte behandpatientsikkerheden og fremme kvaliteten af lere, men blot en anerkendelse sundhedsvæsenets ydelser gennem autorisation af nærmere af et vist uddannelsesniveau bestemte grupper af sundhedsForstår almindelige uden nogen opsyn eller patientpersoner, hvor andres virksomerstatning? borgere, at RABhed på det pågældende virksom- ordningen IKKE er Det er min klare holdning, hedsområde kan være forbundet en blåstempling? at RAB-ordningen har haft sin med fare eller særlig fare for tid. Der er ikke noget godt argument for, at Styrelsen for Patientsikkerhed patienter”(citat fra §1 i loven). skal promovere alternative behandlere på et Med andre ord: hos en autoriseret sundhedsperson er du sikret rettigheder fx muligtvivlsomt grundlag, der i bedste fald forvirrer hed for erstatning, hvis behandlingen går galt. patienterne, og i værste fald narrer dem til at Vi har bl.a. pligt til at rapportere utilsigtede tro, at behandlingen er sikker eller virker som hændelser, oplyse om klagemuligheder, føre lovet. Hvornår er man borger, der søger hjælp detaljeret journal og åbne dørene, når Styrelpå egen hånd og eget ansvar, og hvornår bliver sen for Patientsikkerhed kommer på besøg for man en beskyttet patient i det danske sundhedssystem? Og hvem kender forskel? at vurdere, om der er risici for patienterne og fremlægger resultatet i en offentlig rapport.

Det gør vi gerne, for det er en præmis for at være del af “det gode selskab”, og tilsyn genwww.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen

K I R O P R A K T O R E N

Klinisk biomekanik er vært for europæisk studenterkongres

Udgiver Dansk Kiropraktor Forening www.danskkiropraktorforening.dk Direktør Jakob Bjerre Kommunikationschef Christian Ankerstjerne Ansvarshavende redaktør Formand Lone Kousgaard Jørgensen Redaktør Tanja Skov Carlsen KIROPRAKTOREN nr. 4 2019 Udkommer 15. december Annoncedeadline 20. november Artikelforslag sendes til redaktøren: tsc@danskkiropraktorforening.dk Design & Grafisk produktion OTW A/S Annoncering (ikke Markedspladsen) DG Media – Tlf.: 33 70 76 37 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk/kiropraktoren Forsidefoto: Panthermedia

’Kiropraktorguide’ og ’Kiropraktorernes Videnscenter’ Formanden: @kirolone KIROPRAKTOREN: @KiropraktorenDK

Dansk Kiropraktor Forening: @DKF_kiropraktik

www.kiropraktoren.dk

/

S E P T E M B E R

2 0 19

3

[SPOT ]

Sundhedsminister vil se alternative behandleres register efter i sømmene Det såkaldte RAB-register blåstempler ­alternative behandlere, der ikke er ­autoriserede, som fx læger og kiropraktorer er. Det forvirrer borgerne, lyder kritikken, blandt andet fra de danske kiropraktorers formand.

Nu vil ­sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sikre, at alle forstår ordningens begrænsninger.

Af Benjamin Holst, freelancejournalist

4

Der er for mange brodne kar mellem gør mere skade, end den gavner,” siger Lone de alternative behandlere, også selvom de er Kousgaard Jørgensen, formand for de danske registrerede under RAB-ordningen, og kon­ kiropraktorer. sekvenserne kan være alvorlige: Fra fejlbe“Det er et fejlsignal at blåstemple disse behandlinger af ryglidelser til forsinkelse af diaghandlere, for patienterne ved simpelthen ikke, nosticering af alvorlige sygdomme, eksempelat de ikke er patienter i det etablerede sundvis kræft. hedssystem, når de går til en RAB-behandler,” Sådan lyder kritikken fra flere siger hun. organisationer, der mener, at RAB står for: ’Registreret Alternativ Behandler’ og blev indført i RAB-ordningen blåstempler de 2014. Ordningen har ifølge Styrelalternative behandlingsformer og sen for Patientsikkerhed til formål kan få borgerne til at tro, at massage, body-SDS og healing er unat “styrke danskernes sikkerhed derlagt den samme kontrol, som ved brug af alternativ behandling.” ”Hvis ordningen på den praktiserende læger og kiroprakMen ordningen er styret af bemåde i højere grad forvirtorer. handlernes egne brancheforeninrer end skaber overblik, så fungerer det ikke opger, og kontrollen er alt for ringe, “Der er jo ingen patientsiktimalt. Jeg er derfor åben over for at se på, hvordan kerhed, der er ingen kontrol med mener kritikerne, heriblandt Lægeinformationer om ordninforeningen, hvis formand Andreas dem, og intet krav om, at de skal gen kan blive tydeligere og mere gennemsigtige,” Rudkjøbing for få uger siden kræføre journaler. Derfor tror jeg siger sundhedsminister vede RAB-ordningen nedlagt. også, at ordningen forvirrer og Magnus Heunicke (S).

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 19

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 19

5

[SPOT ] “Problemet med ordningen er, at er god nok på dette område. Det er en offentlig myndighed lægger navn der lidt for mange eksempler på efterhånden, så jeg synes virkelig, der til en ordning, hvor der i virkeligheden ikke er noget dokumentationser behov for at se på den måde, vi krav for, at de metoder, som den behandler vores alternative behandlere,” siger Stinus Lindgreen. alternative behandler bruger, rent Hvis det etablerede system i højere faktisk virker,” sagde Andreas Rudkjøbing til Ritzau. grad tilså disse behov, så vil der måske For at blive registreret under ikke være så mange, der gik til de RAB-ordningen skal alternative behandlere? behandlere kunne “Jeg kan sagtens forstå, at ekOm RAB-ordningen sempelvis terminale patienter har dokumentere, at de RAB står for Registreret Alternativ nogle, de kan tale med. Det handler har en sundhedsmæsBehandler. Ordningen blev indført i 2004 og har til formål at styrke sig uddannelse med mere om, hvad man som alternativ danskernes sikkerhed ved brug af både teori og praksis behandler må sige, at man tilbyder, alternativ behandling.

En RAB-behandler er medlem på sammenlagt 660 og om hvad man gør, hvis man som af en brancheorganisation, som undervisningslektioner. patient ikke får det, som man er bleStyrelsen for Patientsikkerhed har godkendt til at registrere alternative vet stillet i udsigt, hvis man er komHeraf skal minimum behandlere efter RAB-ordningen. met til skade, eller hvis man af andre 250 lektioner være Som RAB-behandler er man momsfritaget, og den henvender sig årsager har brug for at klage. Den inden for den behandblandt andet til massører, akupunklingsform, man vil del af systemet halter meget,” siger tører, healere og homøopater.

Der er i dag registreret i alt 2700 praktisere.

Stinus Lindgreen. behandlere under RAB-ordningen.

De Radikales sundHos Selskab for Patientsikkerhedsordfører, Stinus hed, en uafhængig organisation, der Lundgren, er ligeledes kritisk over blandt andet rådgiver patienter, som for ordningen, blandt andet fordi han har modtaget fejlbehandling, mener mener, at grundlaget for mange af direktør Inge Kristensen, at der er behandlingsformerne, der hører ind behov for større gennemskuelighed under ordningen, mangler evidens: i systemet.

“Konsekvensen kan være, at den “Vi møder indimellem patienter, alternative behandling interagerer som dels har været i en situation, med din kemobehandling, for ekhvor de har oplevet nogle utilsigtede sempel. Det kan også være indirekte, hændelser og som ligefrem har fået hvis du fravælger en traditionel skader – det kan være infektioner behandling, som gør, eller lignende, de har at din sygdom forværværet ude for – og så res. Og til sidst kan det beskæftiger vi os en del være, at den alternamed det, man kalder overtive behandling er fuldbehandling, for eksempel i stændig harmløs, men forbindelse med terminale at du bruger penge patienters sidste tid,” siger “Der er jo ingen patientpå noget, som i sidste hun. sikkerhed, der er ingen kontrol med dem, og intet ende ikke gavner dig,” Blandt kritikerne er krav om, at de skal føre siger Stinus Lindgreen, også journalist og tidligere journaler. Derfor tror jeg også, at ordningen forvirog fortsætter: DR-redaktør, Arne Notkin, rer og gør mere skade, “Jeg synes ikke, der netop følte sig vildledt end den gavner,” udtaler formand Lone Kousgaard forbrugerbeskyttelsen af ordningen, da han i Jørgensen, Dansk Kiropraktor Forening. og patientsikkerheden 2018 blev diagnosticeret

6

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 19

Jeg havde jo opsøgt en akupunktør, der var RAB-godkendt og havde derfor tillid til ham. Sætter man sig ikke ordentligt ind i det, så tror man jo som patient, at denne ordning er en blåstempling eller en autorisation. Men det er det ikke. Det er alene en registrering.

med kræft og søgte at supplere sin behandling med akupunktur.

“Jeg var i kemobehandling og derfor stærkt immunsvækket, men blev behandlet med nåle, der umuligt kan have været sterile. De blev opbevaret hulter til bulter i en metalæske, og så tog han dem op og stak dem i mig. Jeg har tidligere modtaget akupunktur af læger og de brugte engangsnåle, som de hev ud af sterile forpakninger,” fortæller Arne Notkin, der efterfølgende fik en infektion i en tå og var tæt på at blive indlagt.

“Jeg havde jo opsøgt en akupunktør, der var RAB-godkendt og havde derfor tillid til ham. Sætter man sig ikke ordentligt ind i det, så tror man jo som patient, at denne ordning er en blåstempling eller en autorisation.

Men det er det ikke. Det er alene en registrering, “ siger Arne Notkin, der understreger, at han ikke havde et udækket behov i sundhedsvæsenet, men alene opsøgte den alternative behandler for at gøre noget ekstra godt for sig selv og som supplementlindring af bivirkninger.

Fare for et gråt marked Hos Dansk Folkeparti er man dog ikke enige i kritikken og mener, at

Lægeforeningen går for vidt i sin kritik af ordningen: “Jeg er glad for, at vi har en RABordning, der gør, at borgerne kan føle sig sikre på, at behandleren har en baggrund. Uden RAB-ordningen er der jo ingenting. Når det er sagt, så mener jeg selvfølgelig også, at der er nogen, der misbruger det, at de har en registreret titel. Derfor bør man selvfølgelig også kunne tage den fra dem, og det kan man ikke i dag,” siger Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti.

Du tror ikke, at borgerne opfatter ordningen som en blåstempling af de alternative behandlere?

“Nej, det mener jeg ikke. I dag kan man jo bare søge kræftbehandlinger på internettet, og så får man en masse svar. Der er jo også læger, der bliver anmeldt for kvaksalveri - jeg kender til flere sager. Med RABordningen, der ved vi, at det ikke bare er et weekendkursus, der gør, at de kan behandle med den alternative metode, de nu har,” siger hun.

Følger man Lægeforeningens krav om skærpet tilsyn, vil man skabe et gråt marked og presse flere borger ud i usikkerhed, mener Liselott Blixt.

“Det har jo altid været sådan, at man er gået til den kloge kone nede på hjørnet, når lægerne har sagt, at de ikke kunne hjælpe videre. Det her med at lægge en masse stramme bånd på, det vil jo bare forværre det,” siger Liselott Blixt.

Bedre information På Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside www.srab.dk kan man læse om RAB-ordningen, heriblandt de forskellige behandlingsformer, der er registreret i den, samt de sygdomme og lidelser, der kan behandles.

Siden linker til Cochran-oversigter, der er anerkendte, videnskabelige

kvalitetsvurderinger af behandlingsformer.

Ifølge Stinus Lindgreen kan den slags henvisninger dog gøre mere skade end gavn: “Selve registreringen har jo ikke løst de problemer, der er. Så der er et eller andet, der halter, og jeg tror, der er, dels nogle lavt hængende frugter, men også nogle mere gennemgribende ting, man kan gøre. En ting er, at man kan gøre det helt klart, at RAB-stemplet ikke er en blåstempling. Det kan man gøre på flere måder, for eksempel ved at fjerne nogle af de tekster, der ligger på offentlige hjemmesider, eksempelvis SRAB, som til en vis grad kan ligne anbefalinger. Man kunne også stille krav til behandlerne om, at det skal fremgå tydeligt, at deres RAB-registrering ikke er en blåstempling af deres behandling. De to ting vil være med til at tydeliggøre, at der ikke er tale om godkendte behandlinger som sådan,” siger Stinus Lundgren.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har ikke siddet debatten overhørig. I et skriftligt svar til KIROPRAKTOREN lover han nu at se ordningen efter i sømmene: “Formålet med at have en registreringsordning for alternative

behandlere er at give borgerne bedre mulighed for at finde alternative behandlere, der lever op til en række krav til faglighed og uddannelse. Men jeg kan godt forstå kritikken af, at det er uklart, hvad Styrelsen for Patientsikkerhed så at sige står indenfor,” skriver Magnus Heunicke (S).

“Hvis ordningen på den måde i højere grad forvirrer end skaber overblik, så fungerer det ikke optimalt. Jeg er derfor åben over for at se på, hvordan informationer om ordningen kan blive tydeligere og mere gennemsigtige,” siger Magnus Heunicke (S).

Få af de kilder, KIROPRAKTOREN har talt med, mener, at RAB-ordningen skal nedlægges. Men kontrollen med behandlerne skal skærpes, og informationen om ordningen skal forbedres, så den ikke fremstår som en blåstempling.

“Det er selvfølgelig glædeligt, at ministeren nu vil gå ind i og se på dette område. Bedre information er et skridt fremad. Forhåbentlig vil han i samme ombæring se på behovet for strammere kontrol af, hvilke behandlere, der kan blive RABgodkendte,” siger Lone Kousgaard Jørgensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening.

Hvad er alternativ behandling?

På sin hjemmeside skriver Styrelsen for Patientsikkerhed vedr. alternativ behandling følgende: ”De danske myndigheder bruger begrebet ’alternativ behandling’ om: • Behandlingsformer udført af behandlere, der ikke er autoriserede sundhedspersoner.

• Behandling udført af autoriserede sundhedspersoner, men som er baseret på metoder, der hovedsagligt bruges uden for sundhedsvæsenet. Behandlingen skal kunne udføres af personer uden sundhedsfaglig autorisation.

Autoriserede sundhedspersoner er blandt andet læger, sygeplejersker, jordemødre, ­fysioterapeuter, kliniske diætister og kiropraktorer.

Denne definition betyder ikke, at alternativ behandlingsformer skal praktiseres af personer, som ikke er autoriserede sundhedspersoner. Det afgørende er, om den kan udføres af personer, som ikke er autoriserede sundhedspersoner, og om behandlingen er baseret på metoder, der hovedsageligt bruges uden for sundhedsvæsenet.

For eksempel er akupunktur ifølge definitionen en alternativ behandlingsform, uanset om den praktiseres af en læge eller akupunktør.”

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 19

7

ERGOSTYLE ES2000 Fully Loaded Alle Drops Break away Mulighed for autodrops Findes ogsĂĽ som fleksion/distraktion-briks

1055 kr.

Kontant fra:

58.000 kr.

NYT OM VIDEN

WHO sætter barren for behandling af rygsmerter

The Back Letter i skarp kritik af informationer om rygbehandling

I juniudgaven af sit tidsskrift WHO Bulletin videreformidler organisationen en advarsel fra en række forskere, som påpeger risiciene ved overdreven medicinering og bakker op om ikkemedicinsk, ikkekirurgisk behandling.

Det er behandling, som kiropraktorer er højt kvalificerede til at levere. Specifikt drejer det sig om ikke-medicinsk og ikke-kirurgisk behandling som første behandlingsform mod lænderygssmer-

I augustudgaven af The Back Letter kan man læse en skarp kritik af kvaliteten af de informationer, som ellers pålidelige ikke-kommercielle engelsksprogede websites indeholder. Kritikken udspringer af en videnskabelig artikel ”Credibility, accuracy and comprehensiveness of internet­ based information about low back pain: A Systematic review”, som blev omtalt i forrige nummer af KIROPRAKTOREN. The Back Letter kalder informationsniveauet skandaløst og dybt skuffende, og citerer Alice Kongsted, seniorforsker på NIKKB og professor på SDU, for at kalde resultaterne nedslående og for denne kommentar til artiklen på Twitter: ”Godt arbejde – men trist. Ikke-kommercielle, frit tilgængelige websites viser lave standarder for troværdighed og tilbyder information, der i det store og hele er utroværdig om alle former for rygsmerter.”

ter, bl.a. i form af rådgivning, oplysning, beroligelse og manuel behandling inklusiv manipulation af ryggen hos patienter, hvor der er risiko for, at deres rygsmerter kan blive kroniske.

Derimod er forskerne kritiske over for især rygoperationer, indlæggelse, brug af injektion og lægemidler og billeddiagnostik. De kritiserer den vedvarende brug af opioider, fordi forskningen viser begrænsede fordele. Dermed er forskerne bag artiklen på linje med holdningerne i de artikler om lænderygssmerter, der blev publiceret i det ansete tidsskrift The Lancet i 2018.

Artiklen i WHO’s nyhedsbrev giver kiropraktorer hidtil usete muligheder.

Den er med til at understrege, at en evidensbaseret tilgang til kiropraktik vil placere dem centralt i arbejdet med at hjælpe mennesker med rygsmerter med at leve et normalt liv med smerterne.

I en pressemeddelelse bakker formand og direktør for verdensforbundet WFC, hhv. Dr. Vivian Kil og Richard Brown op om artiklen og konklusionerne i den.

Artiklen ”Care for low back pain. Can health systems deliver?” fra WHO Bulletin: bit.ly/31HUgzp Pressemeddelelse fra WFC: bit.ly/2K3lhYX

Læs hele artiklen i The Back Letter her: bit.ly/2KuuOr2

6. uddannelse i Storbritannien University of Central Lancashire (UCLan) i det nordvestlige England er i fuld gang med at etablere endnu en kiropraktoruddannnelse i UK. Uddannelsen vil blive en integreret masteruddannelse. Den er den

10

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

tredje nye kiropraktoruddannelse, siden briterne etablerede the Society for Promoting Chiropractic Education (SPCE). De to øvrige nye uddannelser ligger på London South Bank University og Teesside University. I

2 0 19

forvejen findes der kiropraktoruddannelser på Anglo-European College of Chiropractic (hvor mange danske kiropraktorer er blevet uddannede), McTimoney College of Chiropractic og University of South Wales.

NY FORSKNING PÅ NIKKB.DK

Følg med i forskningsartikler du kan finde omtalt på NIKKB’s hjemmeside.

Klinikere bør overveje ­patienters forventninger og stille spørgsmål til dem ved den første behandling Expectations influence treatment outcomes in patients with low back pain.

A secondary analysis of data from a randomized clinical trial Andreas Eklund, Diana De Carvalho, Isabelle Pagé, Arnold Wong, Melker S. Johansson, Katherine A. Pohlman, Jan Hartvigsen, Michael Swain

Rygpatienters forventninger til forbedring af deres tilstand kan påvirke effekten af deres behandling, men det er stadig uklart, om psykologiske profiler ændrer dette forhold. Formålet med studiet var at undersøge, om (a) patienters forventninger forudsagde korttidsresultat, og (b) psykologisk profil, smerteintensitet og selvklassificeret helbred ændrede forholdet mellem forventninger og resultat.

593 førstegangspatienter fra 40 svenske kiropraktorklinikker deltog i et randomiseret kontrolleret studie, hvor man studerede deres forventninger, psykologiske profil, smerteintensitet, aktivitetsbegrænsning og selvvurderede helbred. Patienter, der havde store forventninger om at forbedre deres tilstand, havde 58% større sandsynlighed for at konstatere en forbedret tilstand efter deres 4. behandling.

Forskerne konkluderer, at en patients forventninger spiller en vigtig rolle, når man skal forudsige udfaldet af behandling for lændesmerter. Derfor bør klinikere overveje patienternes forventninger og stille spørgsmål til dem ved den første behandling.

http://bit.ly/2Kvsqk4

Manipulation og individuelle øvelser virkede bedst ved lumbal spinal­ stenose på kort sigt – på lang sigt ingen forskel i forhold til medicinsk behandling og gruppetræning Comparative Clinical Effectiveness of Nonsurgical Treatment Methods in Patients With Lumbar Spinal Stenosis A Randomized Clinical Trial Michael J. Schneider, Carlo Ammendolia, Donald R. Murphy, Ronald M. Glick, Elizabeth Hile, Dana L. Tudorascu, Sally C. Morton, Clair Smith, Charity G. Patterson, Sara R. Piva

Artiklen beskriver et randomiseret klinisk studie, der undersøger og sammenligner den kliniske effekt af tre ikke-kirurgiske behandlingsmetoder for patienter med lumbal spinalstenose, nemlig medicinsk behandling, træning i grupper og manuel behandling/ individuelle øvelser.

259 deltagere i studiet, der alle var over 60 år og led af lumbal spinalstenose, blev tilfældigt fordelt på de tre behandlingsmetoder og modtog i løbet af 6 uger 2 ugentlige behandlinger med deres tildelte behandlingsmetode. Efterfølgende gik deltagerne til kontrol 2 og 6 måneder efter deres behandling.

Alle tre ikke-kirurgiske behandlingsmetoder viste en positiv ­effekt ved kontrollen 2 måneder efter behandlingen, men gruppen som fik manuel behandling og individuelle øvelser havde en større behandlingseffekt og flere fik det bedre, sammenlignet med dem som fik medicinsk behandling eller træning i grupper. Ved kontrollen efter 6 måneder var der ingen forskel mellem grupperne i symptombedring eller andelen, som opnåede bedring.

Forskerne konkluderer, at en kombination af manuel behandling og individuelle træningsøvelser på kort sigt giver større lindring af symptomerne på lumbal spinalstenose, øger det fysiske funktionsniveau og bedre evnen til at gå end medicinsk behandling eller gruppetræning. På længere sigt er der ingen forskel mellem behandlingsgrupperne.

http://bit.ly/31y00vc

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 19

11

ÅRSMØDE 2019

ÅRSMØDE 2019 7.-9. NOVEMBER TORSDAG FAGDAG

FREDAG MEDLEMSDAG

LØRDAG POLITISK DAG

Puds dine under­søgel­ ses­­teknikker af og op­ datér din viden om de tests, du sikkert anven­ der dagligt ved cervikalt nerverodstryk. Bliv bedre til sundhedspsy­ kologi, der hjælper pa­ tienter med at håndtere smerter. Få styr på om din tilgang til, hvornår røntgen og skanning er relevant, stemmer over­ ens med nyeste viden.

Hvordan bliver du bedre til at handle i tråd med dine værdier? Hvordan kan kropssprog gøre dig tydeligere? Ved du, hvordan smarte kolleger organiserer deres klinik?

Hvad kan du gøre for at holde stress ude af både dit liv og af klinikken?

Hvordan ser det gode tværfagligesamarbejde ud i virkeligheden?

Hvem skal hyldes? Hvem skal lede DKF? Hvad har bestyrelsen egentligt arbejdet med de sidste to år? Hvad synes PLOformanden om kiropraktorerne?

Hvordan er det at feste i et fængsel?

Torsdag den 7. november kan du få sat hak i din systematiske efteruddannelse ved at deltage i et af tre heldagskurser fra NIKKB. Der er både hands on og teori. Benyt lejligheden til at få relevant dugfrisk viden med hjem fra årsmødet. Om aftenen kan du hygge i torsdagsbaren.

Fredag den 8. november kan du i dagtimerne få svar på flere af disse spørgsmål til årsmødets medlemsdag. Om aftenen kan du spise og mingle med kolleger i et nyt setup. Bagefter kan du udfordre dine holdninger i en debat om et aktuelt emne, inden du til sidst kan nyde et glas eller to med kolleger fra nær og fjern.

Lørdag den 9. november får du svar på alt dette, når DKF’s generalforsamling løber af stablen. I den åbne del er der taler og prisuddeling, og nye kiropraktorer aflægger det højtidelige Kiropraktorløfte. Efter frokost fortsætter generalforsamlingen med den lukkede del, kun for medlemmer. Efter en lang dag rykker de fleste af deltagerne direkte i fængsel for at feste til langt ud på natten.

HUSK, DIN KREDS’ GENERALFORSAMLING Til kredsenes generalforsamlinger deltager DKF’s bestyrelse blandt andet for at informere om temaer på dette års DKF-generalforsamling.

KKF Sjælland 25. september kl. 18.30 Liselund Kursus- og mødested KKF Midtjylland 2. oktober kl. 18

TILMELD DIG HELST SENEST 23. OKTOBER

www.danskkiropraktorforening.dk/gf

Scandic Silkeborg

KKF Nordjylland 3. oktober kl. 18 Scandic Aalborg Øst

KKF Syddanmark 8. oktober kl. 18 Comwell Middelfart

KKF Hovedstaden 9. oktober kl. 18 Kulturcenter Mariehøj, Holte

Du har modtaget mail med invitation fra din kreds og ­tilmelder dig på NIKKB.dk – find din kreds i NIKKB’s kalender.

12

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 19

OVERNATNING HOTEL OPUS HORSENS

Du skal selv booke overnatning på Hotel Opus - senest 9. oktober

så er du nemlig sikker på at få værelse. Oplys, at du deltager i årsmødet og få rabat. Et værelse koster 755 kr. pr. nat. Studentermedlemmer kan overnatte gratis i hytten Olufsborg fra fredag til lørdag.

Tlf. +45 76 25 72 00 info@hotelopushorsens.dk

ÅRSFEST FÆNGSLET

”I samme øjeblik I går ind gennem de grønne porte, bliver I ramt af følelsen af at være på et filmsæt. Det hele er stort. Brutalt,” skriver Fængslet, det tidligere Horsens Statsfængsel, som i 2012 åbnede som oplevelsesvirksomhed. Nu skal Fængslet rumme de danske kiropraktorers årsfest, som er kendt for at nå legendariske højder med 200+ deltagere, musik, overraskelser og dans.

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 19

13

ÅRSMØDE 2019 TORSDAG 7. NOVEMBER FAGDAG 8.30 Registrering 10.00 Systematisk efteruddannelse fra NIKKB – inkl. frokost

2200 kr.

Håndtering af cervical radikulopati

Why x-rays are still important – or?

Treating people with pain – part I

Professor, kiropraktor David Byfield, ph.d., kiropraktor Henrik Hein Lauridsen og muskuloskeletal fysioterapeut Bibi Dige Heiberg under­viser i diagnostik, behandling og træning af cervikal radiokulopati.

Kiropraktor Sarah Dion, Cindy ­Petersons arvtager, er specialist i billeddiagnostik. Få nyeste viden om især røntgens relevans og behov i en blanding af teori og masser af cases.

Professor Tamar Pincus introducerer sine psykologiske metoder, der hjælper patienter med at håndtere smerter. Det er identisk med kurset fra Faglig Kongres og krav til opfølgende kursus i 2020.

Berettiger til kompensation fra Kiropraktorfonden og gælder som 8 timers systematisk efteruddannelse i kategorien ’Behandling’

Berettiger til kompensation fra Kiropraktor-fonden og gælder som 8 timers systematisk efteruddannelse i kategorien ’Diagnostik’

Berettiger til kompensation fra Kiropraktor-fonden og gælder som 8 timers systematisk efteruddannelse i kategorien ’Kommunikation’

18.00 Middag for kursister og tilstødende deltagere 20.00 Torsdagsbar

325 kr.

Gratis

FREDAG 8. NOVEMBER MEDLEMSDAG Kl. 7.30 Registrering Kl. 9.30 Velkomst og rammesætning

Gratis

Kerneværdier og kommunikation

NIKKB-kursus om røntgen for sidsteårsstuderende

Sagar Constantin, som er erhvervspsykologisk rådgiver, indleder medlemsdagen med oplæg om, hvad kendskab til egne kerneværdier betyder, når man kommunikerer.

12.30 Frokost 13.30 Workshops

Årsmøde for studenter­medlemmer

250 kr.

Gratis

Organiser fremtidens klinik effektivt

Sådan aflæser du kropssprog

Sådan skaber du en stressfri hverdag

Det optimale tværfaglige samarbejde

lnnovatør Martin Grønbæk stiller skarpt på opgaver og kompetencekrav. Klinikejere deler, hvordan de har udviklet organiseringen af deres klinik.

Ekspert Michael Sjøberg gennemgår, hvordan vi kan bruge nonverbal kommunikation til at forstå andre og understøtte vores budskab.

HR-specialist Mette Bugge lærer dig at styrke arbejdsglæde og forebygge stress hos kolleger – og dig selv. Åbenhed og små indsatser gør en stor forskel, men hvordan.

Rådgiver Sagar Constantin, kiropraktorer fra hospitaler og klinikker samt overlæge deler viden og gode råd.

18.00 Spis & mingl

Gratis

Mens du spiser en let aftensmad, kan du mingle med kolleger og udvalgsmedlemmer, der som dig er enten klinikejere, privatansatte, offentligt ansatte eller nyuddannede.

Klinikker, der søger turnuskandidat, kan speeddate studerende til turnuscafe, hvor der også serveres mad.

19.30 Aktuelt emne til debat 21.00 Hygge og natmad

Speeddate klinikker, der søger turnuskandidat, imens du spiser lidt let mad Debat

Gratis

Bus kører stud. til hytte Gratis

9.00 Registrering 10.00 DKF’s generalforsamling 2019– åben del

Bus kommer med stud. Gratis Generalforsamling Gratis

• Christian Freitag, formand, Praktiserende Lægers Organisation, holder tale • Lone Kousgaard Jørgensen, formand, DKF, fremlægger resultater • Priser og løfteaflæggelse

12.00 Frokost 13.00 DKF’s generalforsamling 2019 – lukket del for medlemmer

Frokost

250 kr.

Generalforsamling Gratis

• Beretninger • Evt. forslag fra bestyrelsen eller medlemmer • Regnskab, budget og kontingent • Valg af bestyrelse og råd

19.00 Årsfest 2019 i Fængslet

14

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

900 kr.

2 0 19

Der tages forbehold for ændringer.

Se www.danskkiropraktorforening.dk/gf

LØRDAG 9. NOVEMBER GENERALFORSAMLING

GUIDE Generalforsamlingen ● Finder sted ulige år ● Varer en hel (lør)dag ● Alle medlemmer må deltage, men medlemmer, der er studerende, pensionerede, bosat i udlandet eller passive, har ikke stemmeret

General­ forsamling

● Mere end 40% stemmeberettigede medlemmer deltager ● At stemme kræver, at man møder personligt op ● En dirigent vælges og styrer mødet ● DKF udarbejder dagsorden og mødemateriale

Bestyrelsen og et råd

Sådan kan du være politisk aktiv resten af året ● Deltag i din kreds’ arrangementer og bliv aktiv i kredsens bestyrelse ● Hør DKF, din kredsbestyrelse eller Dansk Selskab for Kiropraktik om der er brug for hjælp i fx projekter eller udvalg

5 kiroprak­torkredse og 6 udvalg

● Deltag i nationale og lokale ­konferencer. Kontakt ­sekretariatet inden og forhør dig om DKF’s ­politik eller holdning på området ● Like, del og kommentér opslag fra DKF’s sociale medier – slå notifikationer til, så du ikke misser opslag

Sekretariat i København 7 ansatte FORBEREDELSE ER NØGLEN LÆS VEDTÆGTERNE · De kun ca. 15 sider gør dig meget klogere på generalforsamlingen og DKF.

LÆS MATERIALET · Sekretariatet udsender en detaljeret dagsorden og en resultatrapport. Hvis noget er uklart, kan du finde flere informationer på hjemmesiden, i tidligere dagsordener/referater eller ved at kontakte sekretariatet.

TAG STILLING HJEMMEFRA · Sæt dig ind i beslutningerne, der skal træffes. Drøft for og imod med kolleger.

RESEARCH på DKF’s hjemmeside, i årsrapporter og kontakt sekretariatet, hvis noget er uklart.

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 19

15

ÅRSMØDE 2019 GENERALFORSAMLING OPSTILLING

Valg til bestyrelse og råd Bestyrelsens opgave er at varetage foreningens anliggender mellem generalforsamlingerne og holde medlemmerne løbende orienteret.

Bestyrelsen holder møde cirka 10 gange om året – de fleste gange på hverdage, 3-4 gange om året i weekenden. Dagsordenen, som sekretariatet udarbejder forud for møderne, fylder sjældent under 100 sider inklusiv bilag.

Hver af de 7 bestyrelsesmedlemmer har opgaver, som udspringer af deres ansvarsområde. Det kan være poster i Kiropraktorfondens eller NIKKB’s bestyrelse, poster eller opgaver i udvalg eller arbejdsgrupper, men også møder med eller oplæg for forsikringssel-

skaber, organisationer, politikere, medlemmer og deltagelse i netværk, konferencer m.v.

Dansk Kiropraktor Råd (DKR) består af 5 medlemmer og 2 suppleanter. Rådets væsentligste opgave er at rådgive medlemmer i klagesager og sager, der måtte blive rejst mod dem i deres egenskab af kiropraktor. På årsbasis er der ca. 40 sager, der af den ene eller anden grund involverer kiropraktorer og er relevante for DKR at involvere sig i, især som følge af, at medlemmer henvender sig for at få rådgivning og kollegial sparring.

Alle medlemmer af bestyrelsen og rådet arbejder som kiropraktorer.

• Hele DKF’s bestyrelse og hele Dansk Kiropraktor Råd er på valg • Bestyrelsen og rådet skal stille forslag til hhv. ny fuldtallig bestyrelse og nyt fuldtalligt råd, herunder forslag til ny formand • Medlemmer kan melde sig og stille op S enest 12. oktober 2019 offentliggør DKF lister med fuldtallig bestyrelse og fuldtalligt råd S enest 26. oktober 2019 skal medlemmer, der vil stille op til bestyrelsen eller rådet, melde sig til sekretariatet

16

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 19

GENERALFORSAMLING FORSLAG

Bestyrelsen arbejder på et forslag vedr. rådets opgaver, funktioner og organisering I 2016 besluttede bestyrelsen, at DKF’s vedtægter skulle have et grundigt eftersyn. Formålet var især at kigge på de demokratiske strukturer. Bestyrelsen indhentede viden fra andre organisationer, en advokat og organisationseksperter og samlede en arbejdsgruppe med kiropraktorer fra DKF’s udvalg, kredse og Dansk Kiropraktor Råd (DKR).

Gruppens arbejde mundede i efteråret 2017 ud i den såkaldte vedtægtsrapport, og bestyrelsen besluttede at fremsætte syv forslag til vedtægtsændringer til generalforsamlingen i november samme år. De blev alle vedtaget.

På baggrund af arbejdsgruppens proces besluttede bestyrelsen også: ”at arbejde videre med DKR’s opgaver, funktioner og organisering frem mod næste generalforsamling, herunder at indhente inspiration fra ’søsterorganisationers’ forskellige etiske/kollegiale udvalg/råd,” som det står skrevet i vedtægtsrapporten, der var del af dagsordenen. Det konkluderes, står der at læse, at det blev overvejet og drøftet i arbejdsgruppen og bestyrelsen at igangsætte en proces for at beskrive DKR som et organ til støtte, råd og vejledning i svære sager.

Kort før sommerferien i år har bestyrelsen startet en proces op.

Man har mødtes med rådet, og arbejdsgruppen fra 2017 er aktiveret igen.

Det er komplekst at finde ud af, hvad der egentligt passer til kiropraktorernes behov, størrelse og ressourcer.

Med DKF’s næstformand, rådets formand og chefjuristen fra sekretariatet i spidsen genopfrisker man, hvordan andre sundhedsorganisationer organiserer sig med råd og etiske organer, og hvordan de løser opgaver med fx at vejlede medlemmer og sanktionere adfærd, man ikke ønsker.

Lige nu er det svært at vide, hvilke ændringer bestyrelsen kommer frem til at foreslå til generalforsamlingen. Den endelige deadline er først 10 dage før, den 30. oktober, hvor bestyrelsen senest skal udsende dagsordenen, inkl. de forslag den evt. stiller. Indtil da arbejder arbejdsgruppen og bestyrelsen videre.

Måske er man i stand til at melde noget ud på kredsenes generalforsamlinger i september og oktober, hvor medlemmer fra bestyrelsen holder oplæg. Find datoer m.v. på s. 12 og 42.

Hvad hvis man har et forslag?

I det daglige kan du altid kontakte DKF med spørgsmål, undren, tanker, ideer eller forslag – om stort og småt. Til generalforsamlingen er det forslag af mere principiel karakter, der drøftes og evt. tages stilling til. Det kan fx være ændring af DKF’s vedtægter.

Vil du stille et forslag, skal det sendes ind senest 21 dage inden forsamlingen, i år er det senest 19. oktober. Inden du sætter dig til tasterne, er det rigtigt smart at undersøge, om forslaget overhovedet passer til at skulle drøftes og evt. besluttes på en generalforsamling. Måske kan det gennemføres uden at komme på generalforsamlingen, måske er det, du foreslår, allerede gennemført. Det kan du finde ud af ved at læse om emnet på DKF’s hjemmeside, fx læse vedtægterne, resultatrapporter eller dagsordner og referater fra tidligere generalforsamlinger. Du kan starte med at tage kontakt til DKF’s sekretariat eller medlemmer af bestyrelsen.

Det er godt at vide, at bestyrelsen udarbejder en skriftlig kommentar til evt. medlemsforslag.

Ofte meddeler bestyrelsen, om den er for eller imod forslaget og hvorfor. Kommentaren bringes i dagsordenen.

Bestyrelsen stiller også ofte selv forslag til generalforsamlingen, som du kan se i teksten til venstre her på siden.

• Kun forslag opført på dagsordenen kan vedtages • Ændringsforslag skal ligge inden for et ­oprindeligt forslags rammer S enest 19. oktober 2019 skal medlemsforslag sendes til DKF stilet til formanden Senest 30. oktober udsender DKF dagsordenen digitalt. ­ Tilmeldte deltagere modtager det med posten inden mødet

Info, frister, dagsordener, referater, vedtægter, tilmelding og meget mere: www.danskkiropraktorforening.dk/gf

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 19

17

[SEJE

SENIORER

]

Et fag man ikke vil væk fra I ny serie vil KIROPRAKTOREN se nærmere på, hvordan seniorerne indretter sig i arbejdslivets tredje alder.

Både i samfundet generelt og i kiropraktorfaget vokser antallet af aktive seniorer. Selvom den demografiske udvikling og ændrede pensions- og efterlønsregler formentlig skubber på tallene, er det ikke hele forklaringen.

Udviklingen skinner tydeligt igennem i Dansk Kiropraktor Forening. Siden 2011 er gruppen af erhvervsaktive medlemmer på over 50 år steget med 97 personer – fra 156 til 253, imens der i samme periode er status quo blandt 24-49-årige. Zoomer man længere ind på tallene, ser man, at der i dag er 173 erhvervsaktive kiropraktorer på 50-59 år mod 107 for otte år siden. Der er 71 erhvervsaktive 60-69-årige mod 46 i 2011, og 9 medlemmer på 70-85 år, der stadigt arbejder mod 3 i 2011. Og ja, vi har et aktivt medlem på 85 år!

Umiddelbart ser det ud som om, kiropraktorer har svært ved at slippe deres fag, men ifølge VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er det en generel tendens. På landsplan skete næsten en fordobling i antallet af 67-årige, der stadig var i arbejde fra 2002 til 2017: fra 10 til 19% viser deres undersøgelser.

– Især de seneste fem år er udviklingen markant. De nyeste tal viser, at det nu er omkring hver femte, der fortsætter, efter at han eller hun er fyldt 67 år, siger seniorforsker, cand.oecon. og ph.d. Mona Larsen fra VIVE. I rapporten ’Tilbagetrækningsalder og tilbagetrækningsårsager’ fra foråret, påviser hun og to andre forskere bl.a., at tilbagetrækningsalderen er højest for mænd, for personer med lang uddannelse og for personer, der har været selvstændige det meste af deres liv.

– Hvis man er selvstændig som 62-årige, er der en relativt stor sandsynlighed for, at man stadig er i beskæftigelse, efter man er fyldt 65 år. Det gælder for en ud af tre i vores undersøgelse, siger hun.

Hvor gamle er de erhvervsaktive kiropraktorer?

70-85 år 60-69 år

9 3

71 46

173 107 169 167 130 184 2019 2011

50-59 år 40-49 år 30-39 år 24-29 år

18

K I R O P R A K T O R E N

78 25

/

S E P T E M B E R

2 0 19

Han har lige holdt 40 årsjubilæum som klinik­ ejer og fejret 65-års fødselsdag, men Ole Carøe holder tempoet højt og sørger samtidig for at passe på sig selv, som han altid har gjort.

Men selv om man elsker sit fag og nyder den daglige patientkontakt, er der jo ingen grund til at blive ved, til man er 100, mener han. Så klinikken i Holte er til salg, og den dag de rette købere kommer forbi, har Ole Carøe også en plan for et aktivt seniorliv.

Af Connie Mikkelsen, freelancejournalist Foto: Jannie Willumsen

FULD FART HEN OVER MÅLSTREGEN Blandt de mere end 200 gæster, der dukkede op i sommer til Ole Carøes 40 årsjubilæum som klinikejer, var nogle af hans allerførste patienter. I dag er de granvoksne 40-årige, men i 1979, da Ole Carøe netop havde åbnet klinik i Holte, behandlede han dem som spædbørn. Siden er de kommet igen som voksne patienter for at få behandlet fx idrætsskader.

Allerede kort efter studiestart på Palmer College of Chiropractic i Iowa, USA, i midten af 1970’erne, lærte Ole Carøe en vigtig lektie. Det var her, han fik den indsigt, der siden har båret ham igennem 40 hyperaktive år i et fag, der ellers godt kan slide på én både fysisk og psykisk.

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 19

19

[SEJE

SENIORER

]

– I starten af mit studie knoklede jeg på fra 7 morgen til 01 om natten, indtil en af mine studiekammerater trak mig med til fodbold, fortæller han.

Som den målrettede unge mand, Ole Carøe var, modsatte han sig først hårdnakket at spilde tid på den slags fornøjelser. Med alt det, der skulle terpes.

– Men så sagde min kammerat, at hvis jeg ikke kom med, ville han og de Hvorfor kiropraktor? andre gutter holde udenfor mit vindue ”Jeg besluttede at blive kiropraktor i og ’honke’ i hornet, indtil jeg opgav at 1.g.’er efter at have været med min far til behandling hos kiropraktor Søren læse. Så jeg kunne lige så godt tage med Christiansen i Helsingør. Selv om han frivilligt, fortæller Ole Carøe, der endte havde venteværelset fuldt af patienter, satte han 20 minutter af til at fortælle med både at vinde Iowa-mesterskabet i mig om, hvad en kiropraktor lavede. Han collegefodbold to gange med sit collegeforklarede, at som kiropraktor kunne jeg være min egen chef, jeg kunne dyrke hold i løbet af de tre år, studiet varede, masser af sport og hele tiden møde og sideløbende at starte et damefodforskellige mennesker. Så var jeg solgt.

Det var lige mig, og siden da skulle jeg boldhold op på skolen. hverken være cand.polit. eller cand.

I dag kan han se, at det ikke kun var scient., som jeg ellers havde planlagt.

Fra da af, var der kun én vej.” uddannelsen i USA, der klædte ham godt på til et langt og lykkeligt arbejdsliv.

Det var også den tidlige oplevelse af, hvor vigtigt det er at kunne koble fra, der gjorde en forskel.

– Som selvstændig kiropraktor er jeg jo mit eget produktionsapparat. Jeg er afhængig af, at min krop og min hjerne fungerer optimalt, så igennem alle årene har jeg betragtet det som en fornuftig investering også at bruge tid på at passe på mig selv, siger han.

Kajak i frokostpausen Af samme årsag besluttede Ole Carøe som nybagt klinikejer i Holt Midtpunkt i 1979, at han skulle have det godt, når han var på arbejde.

– Lokalerne skulle være lyse og venlige, og arbejdstiderne skulle indrettes efter, at jeg skulle kunne holde til at arbejde der i rigtig mange år, siger han.

Som selvstændig kiropraktor er jeg jo mit eget produktionsapparat. Jeg er afhængig af, at min krop og min hjerne fungerer optimalt, så igennem alle årene har jeg betragtet det som en fornuftig investering også at bruge tid på at passe på mig selv

20

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 19

Ole Carøe fortæller, at han i stedet for at arbejde i fem hele, ubrudte arbejdsdage, allerede for år tilbage splittede sin arbejdsuge op i syv etaper. Det vil sige, at han møder ind klokken 7, arbejder til middag for derefter at holde en god, lang pause midt på dagen.

– Så tager jeg en løbetur eller sejler en tur i kajakken i frokostpausen, og derefter er jeg tanket op med ny energi til resten af arbejdsdagen. Sådan gør jeg de to dage om ugen, hvor klinikken er åben igen fra kl.14-17.30. og de andre ugedage, jeg har tidligt fri, tager jeg fx ud og spiller golf om eftermiddagen, forklarer han.

Ole Carøe mener, at den måde at indrette sig på er en væsentlig årsag til, at han oplever en usvækket arbejdsglæde, selv efter at have haft 30.600 patienter igennem sit system med mere end 153.000 registrerede behandlinger igennem årene.

Frihed og friske impulser – Jeg er faktisk heller aldrig ’gået på arbejde.’ Det udtryk har jeg aldrig brugt. Jeg er ’gået på klinikken’, og det har været en fornøjelse hver eneste dag, fortsætter han og mener, at han har haft en god fornemmelse for worklife-balance, også før det blev et udtryk.

Måske lige med undtagelse af tiåret fra 1980 til 90, hvor han både løb klinikken i gang, stiftede familie og var aktiv på flere fronter udadtil blandt andet som stærkt dedikeret kiropraktor for Holte Idrætsforenings 1. divisionshold i håndbold, som medstifter af Dansk Kiropraktor Forenings Idrætsudvalg og siden hen som formand for kiropraktorerne i Københavns Amt indtil amternes nedlæggelse i 2007.

– Der var lidt blæs i begge ender i den periode, hvor jeg også stiftede familie, siger han.

– Men som klinikejer har man jo alle muligheder for at indrette sit arbejdsliv, som man vil. Det var også en af grundene til, at jeg oprindeligt valgte faget, siger Ole Carøe, der stadig nyder de impulser, han får dagligt fra sine patienter.

Samme intensitet Ole Carøe har derfor heller ingen umiddelbare planer om at drosle ned, selvom han lige er fyldt 65 år, har gennemgået en tredobbelt bypass-operation for et par år siden og i teorien nærmer sig pensionsalderen.

Ole Carøe • Uddannet i 1978 fra Palmer College of ­Chiropractic, Iowa, USA • 65 år • Har drevet Carøe Kiro­ praktik i Holte Midtpunkt i 40 år – siden 1979 • Fra 1979-89 kiropraktor for Holte Idrætsforenings 1. divisionshold i håndbold • I 1989 medstifter af Dansk Kiropraktor ­Forenings Idrætsudvalg • Fra 1999-2007 formand for kiropraktorerne i Københavns Amt • I dag kiropraktor for ­elitespillerne i Rungsted Golf Klub og for en del andre topidrætsfolk • Gift med bopæl i Hørsholm • Har to døtre og to børnebørn i samme område • Sejler kajak, løber og spiller golf i fritiden • Mødes stadig til reunion hvert andet år med de gamle studiekammerater fra USA, selv om flere af dem er gået på pension

– Min arbejdsintensitet er, som den altid har været, og det kommer ikke til at ændre sig lige foreløbig. Det bliver med fuld fart frem hen over målstregen, siger han og forklarer, at det dog ikke ville gøre ham noget, hvis målstregen dukkede op i horisonten inden for de næste par år.

– Jeg elsker stadig mit arbejde og alle de forskellige impulser, det giver. Men man skal jo ikke blive ved, til man er 100 år, bare fordi man godt kan lide de impulser. Så hvis der er et par friske unge mennesker, der har mod på at købe klinikken, kan de bare henvende sig, lyder opfordringen.

– Jeg har jo været her, kan man sige, så det ville ikke gøre mig noget at stoppe. Men jeg har ikke i sinde at trappe ned, før klinikken er solgt, understreger han og nævner, at han sidste år indledte et nyt samarbejde med Rudersdal Kommune.

Her kan Ole Carøe hyres på konsulentbasis til at komme rundt og holde foredrag om sundhed og forebyggelse på de forskellige kommunale arbejdspladser. En tjans han på ingen måde betragter som et retrætejob, men som en udvikling af forretningen.

– Nej, jeg tænker ikke, at den slags foredrag kan stå alene. Jeg opfatter det som en forlængelse af det daglige arbejde i klinikken, siger han.

Vikar for klinikejere Ole Carøe har derimod en anden plan klar, til når han en dag får solgt klinikken og skal trappe ned som arbejdsaktiv.

– Så vil jeg tilbyde mig som vikar for klinikejere under ferie, sygdom og barsel. Det synes jeg, vi mangler i vores fag, siger han og fortæller, at han selv fik stor hjælp af gode kolleger, da han var sygemeldt i seks uger i 2013 på grund af den tredobbelte bypass-operation.

– Det skete samtidig med, at min daværende medarbejder i klinikken skulle på barsel, men hun sørgede for, at der var tre unge kolleger, der tog over i den periode, så alle patienter blev behandlet.

Ole Carøe har også selv været vikar for mange kolleger i tidens løb.

En opgave han har påtaget sig med fornøjelse.

– Vi har været gode til at hjælpe hinanden, synes jeg. Men den kollegiale vikardækning kan godt sættes mere i system, synes han og glæder sig også til at få tid til at udvikle den idé foruden alt det andet, der venter på den anden side af livet som klinikejer.

Et par lange rejser med hustruen til New Zealand, Australien og Canada som noget af det første, og derefter en lidt mere åben kalender.

Jeg er sikker på, der venter mig noget andet godt til den tid, siger han.

SKAL DU KØBE ELLER SÆLGE PRAKSIS? Dit valg af rådgiver gør en forskel.

Advokat Mette Neve har mangeårig erfaring med rådgivning omkring køb og salg af kiropraktorklinikker.

Mette er din aktive rådgiver og sparringspartner i alle aspekter omkring praksishandlen. Rådgivningen omfatter bl.a. forhandling af vilkår, udarbejdelse af overdragelsesaftale, indgåelse af samarbejdsaftale, håndtering af medarbejderforhold og lokaler og planlægning af ejerstruktur.

neve@clemenslaw.dk M: + 45 50 74 41 73 www.clemenslaw.dk

METTE NEVE ADVOKAT, PARTNER

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 19

21

[SPECIALEAFHANDLING ]

2/3 med h ­ jemmesider angiver at behandle ikke-bevægeapparats­ relaterede lidelser 97 af 140 kiropraktorklinikker i Danmark med en hjemmeside angiver at kunne behandle ikke-bevægeapparatsrelaterede lidelser som fx migræne, astma, mellemøre­ betændelse, hypertension m.fl. 20% forklarer ikke, hvad deres behandling indebærer, eller hvordan den virker.

Mener de, at de kan behandle astma, eller mener de, at de kan lindre smerter og muskelspændinger i bryst og brystryg, som kan opstå sekundært til astma?

Oplysningerne fremkom, da vi i vores speciale ”Hvad angiver kiropraktorer på deres hjemmesider at de kan behandle? Et tværsnitsstudie over kiropraktorklinikker i Danmark” undersøgte, hvilke lidelser klinikkerne angav at kunne behandle på deres hjemmesider.

Vi blev inspireret af et canadisk studie fra 20161, der undersøgte online markedsføring blandt behandlere i Canada – herunder kiropraktorer – som viste, at 38% af kiropraktorer angav at kunne behandle Heike Aaby Nielsen og Mie Elisa Irgens Agerastma, og 33% sted forsvarede deres speciale på klinisk biomekanik, Syddansk Universitet 14. maj. angav at kunne Afhandlingen er vejledt af seniorforsker, ph.d., kiropraktor Rikke Krüger Jensen. behandle allergi.

Af Heike Aaby Nielsen og Mie Elisa Irgens Agersted – Syddansk Universitet, Odense

22

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 19

I Danmark er tallene for klinikker, der angiver at behandle astma og allergi henholdsvis 11% og 4%. Det canadiske studie ansporede vores nysgerrighed omkring, hvordan danske kiropraktorklinikker markedsfører sig online. Hvad angiver de på deres hjemmesider, at de kan behandle, er der konsensus omkring dette, og falder det inden for kiropraktorers virkeområde?

Klinikkerne er enige om ­behandlingstilbud Det er tvivlsomt, om 20% af alle 140 klinikker mener, at de kan behandle astma eller hypertension, men der er en risiko for, at man som patient, pårørende, almen praktiserende læge eller andet sundhedsfagligt personale kan mistolke informationen på hjemmesiderne.

• 97 klinikker med hjemmesider angiver at behandle ikke-bevæge­ apparatsrelaterede lidelser.

• 20% af disse klinikker uddyber ikke deres behandling af de ikke-bevægeapparatsrelaterede lidelser.

• 24% af klinikkerne uddyber at de kan behandle muskulo­ skeletale gener, opstået sekundært til de ikke-bevægeapparatsrelaterede lidelser • 92 klinikker angiver at behandle diskusprolaps – kun 17 af klinikkerne beskrev diskusprolaps­ pakkeforløbet.

• 18 klinikker angiver at behandle spinalstenose – kun 3 af klinikkerne beskrev spinalstenose­ pakkeforløbet.

• 29% af klinikkerne angiver at kunne behandle kroniske smerter.

Der er nogenlunde konsensus om, hvad kiropraktorklinikkerne angiver at kunne behandle på deres hjemmesider, men man savner, at klinikkerne uddyber, hvordan man kan hjælpe patienterne, især med de ikke-bevægeapparatsrelaterede lidelser.

Det er tankevækkende, at 20% af 140 klinikker ikke uddyber, hvordan de kan hjælpe patienter med lidelser, der ligger uden for kiropraktorers kerneområde.

Hvad behandler kiropraktorer i Danmark?

Næsten alle klinikker med hjemmesider angav at kunne behandle ledrelaterede lidelser, uspecifikke ryglidelser, bløddelsrelaterede lidelser, ekstremitetslidelser, hovedpine og idrætsskader. Kun 29% af klinikkerne angav at kunne behandle kroniske smerter,

Sådan gjorde vi Vi indsamlede data fra 140 hjemmesider, ligeligt fordelt på de 5 regioner, gennemgik hjemmesiderne manuelt og registrerede symptomer, diagnoser, patientgrupper m.m., som klinikkerne angav at kunne behandle. Vi vurderede subjektivt, om klinikkerne forklarede deres behandling af ikke-bevægeapparats­ relaterede lidelser på en fyldestgørende måde med udgangspunkt i bekendtgørelsen om kiropraktorvirksomhed.

herunder kroniske rygsmerter. Vi forventede, at flere kiropraktorer ville beskæftige sig med kroniske smertepatienter.

Er pakkeforløbene ikke ­anvendelige?

92 klinikker angav at kunne behandle diskusprolaps. Det er færre end forventet, eftersom det er en af kiropraktorernes spidskompetencer.

Kun 17 af de 92 klinikker, der angav at behandle diskusprolapser, beskrev det tilhørende pakkeforløb.

Kun 18 klinikker med hjemmesider angav at kunne behandle spinalstenose, og kun 3 af disse klinikker beskrev det tilhørende pakkeforløb.

Det er meget lavt, når der findes et specielt udviklet pakkeforløb til patienter med denne diagnose.

Tallene stemmer godt overens

med en ny opgørelse over kiropraktorernes brug af ydelser. Den afslører, at færre patienter bliver inkluderet i pakkeforløb, mens brug af almene ydelser er steget2.

Hvorfor er det relevant?

Det er vigtigt, at klinikkernes information på internettet er evidensbaseret og troværdig for at sikre sundhedsfremmende behandling af patienter, undgå misinformation og sikre tværfaglig respekt og samarbejde med andet sundhedsfagligt personale.

Det er vigtigt, at kiropraktorerne tydeliggør, hvilke opgaver de kan varetage, at de kender deres faglige begrænsninger og gør brug af et tværfagligt samarbejde i forhold til sundhedsfaglige områder, der ligger uden for deres kompetencer.

Det er vigtigt, at klinikkernes ­information på internettet er evidensbaseret og troværdig for at sikre sundhedsfremmende behandling af patienter, undgå misinformation og sikre tværfaglig respekt og samarbejde med andet ­sundhedsfagligt personale.

Kilder: 1) Murdoch B, Carr S, Caulfield T. Selling falsehoods? A cross-sectional study of Canadian naturopathy, homeopathy, chiropractic and acupuncture clinic website claims relating to ­allergy and asthma. BMJ Open. 2016;6(12):8.

2) Dansk Kiropraktor Forening. Færre pakkeforløb, flere almene ydelser. 2019 [cited 2019 15.05]. www.danskkiropraktorforening.dk/nyheder/­ ok-statistik-for-hele-2018/

Call to action • Kiropraktorer bør være mere kritiske overfor, hvad de skriver på deres hjemmesider. Det er vigtigt, at behandlingsinformationen er troværdig og evidensbaseret samt at hjemmesiderne opdateres jævnligt med den nyeste viden.

• Kiropraktorer bør blive bedre til at informere om behandling af deres spidskompetencer fx diskusprolaps, spinalstenose og kroniske smerter og bedre til at informere om, og anvende pakkeforløb til diskusprolaps og spinalstenose.

K I R O P R A K T O R E N

/

Hvad siger loven?

Lovgivningen fastsætter en række begrænsninger for, hvordan man må markedsføre sundhedsydelser.

Det er lovligt at benytte beskrivende og anprisende tekster om sundhedspersoner og sundhedsydelser, i markedsføring af sundhedsydelser, såfremt teksten er saglig og ikke er urigtig, vildledende, mangelfuld eller utilbørlig.

Det er ikke tilladt at bruge levende billeder i markedsføringen bortset fra på sundhedsydelsesudbyderens egen hjemmeside, hvor der fx kan være behov for at vise et behandlingsforløb. Levende billeder har en stærk effekt og formålet med reglen er at beskytte borgerne imod at blive tilskyndet til behandlinger, de i virkeligheden ikke har brug for.

S E P T E M B E R

Kontakt DKF ­eller NIKKB, hvis du er i tvivl om formuleringer eller lignende.

2 0 19

23

AKTUELT Ny mekanistisk smertetype og nye smertediagnoser på vej.

Er du nociplastisk Af kiropraktor, klinisk lektor Søren O’Neill, ph.d.

24

The International Association for the Study of Pain (IASP), som globalt sætter dagsordenen på smerteforskningsområdet, har en omfattende taksonomi, der definerer relevante begreber på området.

Mange er sikkert bekendt med IASP’s definition af smerte1, og i taksonomien defineres også de to mekanistiske smertetyper ‘nociceptive’ smerter og ‘neuropatiske’ smerter.

De defineres som hhv. smerter, der stammer fra aktivering af smertefølsomme nerveender (nociceptorer) og skade på selve det somatosensoriske nervevæv. Eller med andre ord, ‘normale fysiologiske smerter’ og ‘nervesmerter’.

I 2017 er der imidlertid kommet en ny og tredje mekanistisk smertetype til: nociplastiske’ smerter.

Nociplastiske smerter defineres i IASP-taksonomien som “Pain that arises from altered nociception despite no clear evidence of actual or threatened tissue damage causing the activation of peripheral nociceptors or evidence for disease or lesion of the somatosensory system causing the pain.”

I min oversættelse: “Smerter, som opstår grundet ændret nociception, til trods for at der ikke er belæg for faktisk eller truende vævsskade, der aktiverer smertefølsomme ner-

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 19

veender (og derfor altså ikke normale fysiologiske smerter) eller belæg for sygdom eller skade på det somatosensoriske nervesystem (og altså heller ikke nervesmerter).

Kort sagt hviler definitionen altså på smerte hidrørende fra ændret nociception og ellers ‘none-of-theabove’. Det kan ved første øjekast, synes en lidt tynd definition, og den er da heller ikke blevet adopteret af IASP uden en vis polemik.

Det er bag begrebet ‘ændret nociception’, at den nye smertetype skal finde sin berettigelse, og det anføres i IASP-publikationerne, at nociplastiske smerter er tiltænkt klinisk brug dér, hvor patienter præsenterer med smerter og hypersensitivitet med kliniske og psykologiske tegn på ændret nociceptiv funktion.

Det vil sige, smerter, som skyldes funktionel dysregulering i den del af nervesystemet, som modulerer og transmitterer smerteimpulser. Som

eksempler gives patienter med fibromyalgi, irritabel tyktarm, uspecifikke rygsmerter, m.fl., og begrebet nociplastiske smerter begynder således at tage lidt mere form.

At vurdere om en given patient præsenterer med kroniske smerter eller ej burde ikke være noget større problem, men om patienten er hypersensitiv, er derimod lidt mere udfordrende, og det er heller ikke oplagt, hvilke kliniske og psykologiske tegn, der afslører ændret nociceptiv funktion. Det kræver for det første, at man kan måle hypersensitivitet og ændret nociception, og for det andet at man kan holde sin måling op i mod en reference af normalværdier. Kan man ikke det, er nociplastiske smerter mere spekulativt end noget andet.

eller hva’?

Når det drejer sig om at måle sensitivitet og ændret funktion ift. smerter, er det primært ‘kvantitative sensoriske smertemål’ (QST), der kan komme i spil. Kvantitative sensoriske smertemål består grundlæggende af et kontrolleret smertefuldt stimuli (fx mekanisk tryk) og en standardiseret måde at måle smerteoplevelsen på (fx en visuel analog smerteskala) – det simpleste eksempel alle kender, er tryk-smertetærskel målt med et algometer. Der er også mere omfattende QST-undersøgelser, som kvantificerer dybe smerter, inflammatoriske smerter, smertemodulering, m.m.

Et uformelt og ikke-kvantificeret sensorisk smertemål, der burde være kendt for alle kiropraktorer, er palpation for ømhed i bevægeapparatet.

Der er også publiceret spørgeskemaer, som angiveligt kvantificerer hypersensitivitet, men det er nok tvivlsomt om spørgsmål som ‘Jeg er følsom overfor lys’, ‘Jeg har angst anfald’ og ‘Jeg har hudproblemer som kløe, tørhed og udslæt’ er gode mål for smertefølsomhed specifikt.

Det spørgsmål undersøges aktuelt af Liam Holm, kiropraktorstuderende og prægraduat forskerspire på Rygcentret i Middelfart.

Til trods for spørgsmålet om hvordan man påviser hypersensitivitet og ændret nociception, danner nociplastiske smerter grundlag for nogle omfattende ændringer i WHO’s nye International Classification of Diseases (11th Revision), kaldet ICD11 blandt venner. WHO’s

diagnoseklassifikationer bruges i Danmark primært i sygehussektoren og foreløbigt primært i 10. version.

I den nye ICD11 er tilføjet en række nye diagnosekoder, der har det tilfælles, at de anerkender og klassificerer kroniske smerter som en selvstændig sygdom eller lidelse, og ikke blot som et symptom på en anden, underliggende sygdom.

De nye smertediagnoser i ICD11 er overordnet opdelt i to grupper: kronisk primære smerter, hvor smerten er den centrale lidelse, og kronisk sekundære smerter, hvor smerten er opstået som konsekvens af en diagnosticérbar primær lidelse, men smertetilstanden har udviklet karakter af en selvstændig lidelse.

I IASP-artiklerne gives bl.a. kronisk uspecifikke lændesmerter som eksempel på en kronisk primær smertediagnose: ME84.2Z Low back pain, unspecified, MG30.02 Chronic primary musculoskeletal pain.

Med IASP’s definition af Nociplastiske smerter og WHO’s nye ICD11klassifikation er der altså lukket op for en klinisk anvendelse af disse diagnoser og begreber, men det er gjort på et ufuldstændigt grundlag for så vidt, at der ikke eksisterer anerkendte standardmetoder til at kvantificere smertesensitivitet i en klinisk sammenhæng eller referencedata til at tolke sådanne målinger.

Bare der dog var nogen, som ville undersøge det …

Med en bevilling i ryggen fra Kiropraktorfonden og fra Region

Syddanmark arbejder vi på Rygcenter Syddanmarks medicinske forskningsafsnit på at udvikle netop sådan en standardundersøgelse.

Det har (som så meget andet i tilværelsen) vist sig mere kompliceret, end man lige skulle tro, men netop nu lægges den sidste hånd på fabrikation af fysiske undersøgelsesremedier og en digital platform til at indsamle QSTdata i klinikken.

Næste skridt bliver at indsamle referencedata fra baggrundsbefolkningen og ikke mindst kliniske data fra praksis og sygehussektoren. Det betyder bl.a., at nogle fra praksis skal lægge hus til QST-undersøgelser med det nyudviklede smertetestningsudstyr …

Se frem til en demonstration ved årsmødet i Horsens november, hvor interesserede kolleger kan se og afprøve standard QST-undersøgelsen.

Danske kiropraktorer skulle gerne være med som de første, der sætter kød på IASP’s og WHO’s nye begreber, i hvert fald for rygsmerters angående.

Danske kiropraktorer skulle gerne være med som de første, der sætter kød på IASP’s og WHO’s nye begreber, i hvert fald for rygsmerters angående K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 19

25

AKTUELT FRA NIKKB

Skæv fordeling og stort behov for flere kiropraktorer i verden Der er kiropraktorer i 90 af verdens 200 lande, og de er typisk fordelt med en høj koncentration af kiropraktorer i højindkomstlande og undervægt i mellem- og lavindkomstlande. Det samme billede tegner sig af fordelingen af uddannelser, afslører en undersøgelse med Mette Jensen Stochkendahl, seniorforsker på NIKKB og lektor på SDU, i spidsen.

Af Asger Torning, kommunikations­ medarbejder, NIKKB

26

– Vores undersøgelse tegner et billede, hvor nogle lande har en meget stor repræsentation af kiropraktorer ift. befolkningstallet. Det er de færreste lande. Til gengæld er der rigtig mange lande, hvor kiropraktik slet ikke er repræsenteret, eller hvor der er under 10 kiropraktorer, fx et folkerigt land som Indien. På verdensplan er der ca. 4-5 fysioterapeuter for hver kiropraktor, og der findes mange andre lignende professioner, så kiropraktik er en lille profession på verdensplan. Men studiet giver et meget sigende billede af, hvor stort behovet er for sundhedsprofessionelle, som ved noget om rehabilitering i bredeste forstand.

Det er absolut det vigtigste resultat af studiet, og det var hele formålet med studiet.

– Det har været interessant at se, hvordan vores profession forvalter forskellige regelsæt. Lande med et veletableret sundhedsvæsen med

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 19

de), kvalitet (kiropraktorernes uddannelse og licens), adgang (indgang og godtgørelse) og accept (rammer for praksis og juridiske rettigheder) – Projektet udspringer af 2 initiativer fra WFC. For det første, de rundspørger til deres Mette Jensen Stochkendahl, seniorforsker medlemslande, som de på ­NIKKB og lektor på gennemfører med jævne Syddansk Universitet, har stået i spidsen for mellemrum. Det andet at undersøge, hvad man initiativ er, at WFC har kan kalde kiropraktorernes verdenskort. etableret WFC Disability and Rehabilitation Comimttee og derigennem engageret sig i the Global Rehabilitation Stor indsats af WFC og WHO Alliance under WHO med Prof. Pierre Undersøgelsen tager udgangspunkt Côté, Canada, i bestyrelsen. The i en ramme, der er udarbejdet af Global Rehabilitation Alliance handler WHO. Den indeholder 4 parameom at fremme rehabilitering i hele tre, som ligger til grund for studiet: verden, lige fra personer, der ikke kan Tilgængelighed (hvor mange kirose, til personer der har mistet deres praktorer er der og hvor praktiserer ben i landmineulykker og til arbejds-

mange kiropraktorer, har oftest også velfungerende regelsæt for, hvem der må praktisere, hvordan de må praktisere og sanktionsmuligheder, hvorimod det er noget mere uldent med reglerne de lande, hvor kiropraktorprofessionen er meget lille og kiropraktorer ikke indgår i et sammenhængende sundhedsvæsen, indleder Mette Jensen Stochkendahl sin udlægning af studiet.

Resultaterne i studiet er baseret på spørgeskemaundersøgelser og faktasøgning på Internettet. De mest interessante fakta er:

Der er i alt

103.469

kiropraktorer i verden fordelt på 90 lande USA har flest kiropraktorer pr. indbygger: 23,7 pr. 100.000 indbyggere

Danmark har 10,8 kiropraktorer pr. 100.000 indbyggere Indien har færrest kiropraktorer pr. indbygger:

0,0007

pr. 100.000 indbyggere

Der findes 48 kiropraktoruddannelser i verden, fordelt på 19 lande, hovedsageligt i engelsktalende lande. I Danmark uddanner vi kiropraktorer på Syddansk Universitet

Kilde Mette Jensen Stochkendahl, Mana Rezai, Paola Torres, Deborah Sutton, Peter Tuchin, Richard Brown & Pierre Côté.

The chiropractic workforce: a global review. Chiropractic & Manual Therapies 2019 chiromt.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12998-019-0255-x

Patienter har direkte adgang til kiropraktor i 81 lande. I 2 lande er henvisning påkrævet

Kiropraktorvirke er lovligt anerkendt i 68 lande og ulovligt i 12 lande

Der er tilskud til kiropraktor­behandling i 46 lande

I 10 lande er der ingen kendt lovgivning ved­ rørende kiropraktik

23,7

kiropraktorer pr. 100.000 indbyggere

rettet rehabilitering. Fordi WFC har engageret sig i den komite, giver det god mening at tage udgangspunkt i den ramme, WHO har sat for at undersøge og præsentere sådanne resultater.

Rehabilitering – wellness eller nødvendighed?

Hvordan bruger man den opnåede viden til at ændre på situationen?

– Det bliver en kæmpe opgave, for i nogle lande er der ganske enkelt ikke nok sundhedsprofessionelle med viden om rehabilitering. Her ses rehabilitering som et wellness­ projekt, det ses som et gode, ikke som en nødvendighed for, at folk kan komme tilbage og leve deres liv igen, siger Mette Jensen Stochkendahl.

– Der er en opfattelse af, at hvis man har brækket et ben, skal benet i gips og når gipsen kommer af, er benet helet. Det er ikke den opfattelse vi har. Når gipsen kommer af, skal

10,8

kiropraktorer pr. 100.000 indbyggere

0,0007 kiropraktorer pr. 100.000 indbyggere

man til at arbejde med at få benet til at fungere igen, så man kommer tilbage til sit daglige liv. Det kræver en holdningsændring og en prioritering i nogle sundhedsvæsener, som i forvejen måske er svært pressede, at ændre opfattelsen af rehabilitering som en luksus.

der har forskelligartede regler på dette område, eftersom de kommer med samme uddannelsesmæssige baggrund. I nogle af de lande, hvor kiropraktik er ulovligt, er organisationerne små, og det gør, at de ikke har megen pondus til at gå ud og påvirke beslutningstagere.

Rystende juridisk status

Hvordan udbreder man kiropraktik i verden?

I nogle lande skal der en endnu stærkere holdningsændring til, for her er kiropraktik forbudt. Det gælder blandt andet i Østrig, Estland, Grækenland og Ungarn. Rystende, når man tænker på, at de 4 lande er del af et Europa, der bryster sig af at være oplyst og moderne.

– Det er dybt kritisabelt og bunder i uvidenhed og nogle gange også i faglige kampe og brødnid fra andre stærke professioner, der ikke vil afgive magt eller rettigheder. Det er mærkeligt i en EU-harmoniseringstid, at der er nogle EU-lande,

Mette Jensen Stochkendahl runder snakken om studiet af med et bud på en større udbredelse af kiropraktik på verdensplan – og de udfordringer, det vil give: – Hvis man etablerede skoler andre steder i verden, ville der bygge sig en gruppe af kiropraktorer op omkring de skoler, både blandt undervisere og de elever, der bliver færdige, men det er ikke let. Hvis vi skal have skoler af høj kvalitet, begynder undervisere at blive en mangelvare.

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 19

27

FORSKNING KOMMENTERET

50-70-årige håndværkere, der dyrkede meget motion i fritiden, havde større arbejdsevne end kolleger, der var mindre aktive Et dansk studie har fundet en sammenhæng mellem længere varighed af fysisk aktivitet af høj intensitet i fritiden og større arbejdsevne blandt 50-70-årige med fysisk krævende arbejde.

Forskerne fandt også, at fysisk aktivitet i fritiden var associeret med lavere risiko for at have vedvarende knæsmerter.

28

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 19

Den stigende pensionsalder i Danmark skyldes bl.a., at den forventede levealder stiger, og antallet af personer >60 år forventes at være fordoblet i år 2050. Da den fysiske arbejdsevne falder, og forekomsten af muskel-skeletbesvær stiger med alderen, kan den højere pensionsalder især blive en udfordring for personer med fysisk krævende arbejde.

Derfor er der behov for viden om, hvordan aldersrelateret tab af arbejdsevne kan forebygges.

Fysisk aktivitet i fritiden kan måske være én løsning, men det er ikke klart, hvordan det påvirker arbejdsevnen hos personer med fysisk krævende arbejde, og om mere fysisk aktivitet i fritiden er gavnligt eller øger risikoen for muskel- og skeletbesvær.

Forskerne undersøgte derfor sammenhængen mellem fysisk aktivitet i fritiden af hhv. lav og høj intensitet og fysisk arbejdsevne samt vedvarende muskel- og skeletbesvær.

Der blev brugt spørgeskemadata fra 1763 personer i alderen 50-70 år.

Deltagerne blev spurgt, hvor meget tid de brugte per uge i aktivitetstyper af hhv. lav og høj intensitet i deres fritid, deres fysiske arbejdsevne, og vedvarende muskel-skeletbesvær de sidste 12 mdr. (>90 dage). Analyserne tog højde for alder, køn, helbredsog arbejdsrelaterede faktorer.

Deltagerne var i gennemsnit 57 år, og 98% var mænd, hvoraf flest var tømrer, elektriker eller murer. I fritiden var de oftest fysisk aktive med lav intensitet i 1-2 timer per uge og med høj intensitet i 3-4 timer per uge. Ca. 40% syntes deres fysiske arbejdsevne var god. Hver 4. deltager rapporterede vedvarende knæ-, nakke-skulder- eller lænderygsmerter.

Forskerne fandt, at deltagere, der var fysisk aktive med høj intensitet i mindst 3 timer per uge havde større fysisk arbejdsevne, mens fysisk aktivitet med lav intensitet eller kortere varighed ikke var relateret til arbejdsevnen. Til gengæld så det ud til, at både høj og lav intensitet af fysisk aktivitet er relateret til færre knæ-smerter, mens dette ikke var entydigt i de andre kropsregioner.

Studiet har nogle begrænsninger.

Det er et tværsnitsstudie; det betyder, at man ikke kan sige noget om årsagssammenhænge. Det vides derfor ikke, om den fysiske aktivitet påvirker arbejdsevnen eller omvendt.

Selv-rapporteret fysisk aktivitet er forbundet med måleusikkerhed og bias, og tit overvurderes varighed og intensitet. Derudover blev der ikke taget højde for deltagernes fysiske aktivitet på arbejde, stillesiddende adfærd og søvn, selvom sammensætningen af hele døgnet er vigtigt for vores helbred.

Varigheden af fysisk aktivitet i fritiden af både lav- og høj intensitet kan have betydning for både arbejdsevne og vedvarende muskel- og skeletbesvær blandt 50-70 årige personer med fysisk krævende arbejde. Hvis kiropraktorer anbefaler mere fysisk aktivitet til patienter med vedvarende smerter, bør det være under hensyntagen til patientens øvrige fysiske aktivitetsniveau og mulighed for restitution.

Af Melker ­Johansson, kiropraktor, ph.d.studerende, SDU

Hvad er ­arbejdsevne?

• Arbejdsevne er forholdet mellem de krav, der bliver stillet til dig, og den fysiske, mentale og sociale kapacitet du har.

• Nedsat arbejdsevne opleves, når kravene overskrider kapaciteten.

Referencer: Norheim KL, Samani A, Hjort Bonlokke J, Omland O, Madeleine P. Physical-work ability and chronic musculoskeletal complaints are related to leisure-time physical activity: Cross-sectional study among manual workers aged 50-70 years. Scandinavian journal of public health. 2019;47(3):375-82

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 19

29

Politisk opbakning til øget tilskud?

Dansk Kiropraktor Forening var på årets Folkemøde vært ved en debat om brugerbetaling i det danske sundhedsvæsen.

Af Christian Ankerstjerne, kommuni­ kationschef, DKF Foto: TSC

På scenen ud over foreningens formand, Lone Kousgaard Jørgensen, var Stinus Lindgreen, der er nyvalgt medlem af Folketinget for Radikale Venstre, Lise Müller, næstformand i SF, Niels Bonø, underdirektør i Pensiondanmark, samt Mia Amalie Holstein, velfærdspolitisk chef i Cepos.

Til at sørge for at det hele forløb i ro og orden, havde DKF hyret Lars Igum Rasmussen, sundhedsredaktør på dagbladet Politiken, som moderator.

Det blev en god og velbesøgt debat. Først og fremmest var der bred enighed i panelet om, at den store brugerbetalingsandel hos de danske kiropraktorer holder især de mindst velstillede patienter fra at søge behandling. Men der var også enighed om, at man skal se på, om der kan findes en bedre løsning end den

nuværende, hvor brugerbetaling rammer fuldstændig tilfældigt.

Eller som Lise Müller sagde: “Det er totalt vilkårligt, hvor der er brugerbetaling i sundhedsvæsenet. Vi vil gerne nedsætte brugerbetaling, så vi gør det muligt for alle at få behandling.”

Lone Kousgaard Jørgensen, Dansk Kiropraktor Forenings formand, anbefalede, at man i sundhedsvæsenet dropper silotænkningen og ser på udfordringen med de mange muskelled-patienter i et større perspektiv.

Hvis man investerer i forebyggelse og hurtig behandling, vil man spare mange penge i forhold til sygedagepenge og tidlig pension.

“Det er et samfundsansvar, at alle har en adgang til behandling – også hvis man ikke er på arbejdsmarkedet.

Hvad er konsekvenserne for pa-

“Jeg er bekymret for, at vi får et A- og B-hold. Jeg vil ikke love, at alt skal være gratis for alle fx kiropraktor. Men vi skal se på, hvordan brugerbetaling er skruet sammen,” sagde Stinus Lindgreen, MF og sundhedsordfører for Radikale Venstre.

30

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 19

tienterne, hvis vi ikke gør noget?” spurgte Lone Kousgaard Jørgensen.

Det var et budskab Pension­ Danmarks udsendte kunne bakke op om. Han fortalte om PensionDanmarks bevæggrunde for at tilbyde bl.a. gratis kiropraktorbehandling til medlemmerne.

Simpelthen fordi det sparer dem penge, fordi medlemmerne bliver i arbejde længere.

“Kiropraktorbehandlinger er en stor del af de behandlinger, vi udbyder. Vi vil gerne sikre vores medlemmer en så langvarig og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet som muligt,” sagde Niels Bonø.

Det budskab blev modtaget positivt hos SF’s næstformand, der erkendte, at det var noget, der gav stof til eftertanke.

Også Stinus Lindgreen, der noget tid efter Folkemødet blev sundhedsordfører for Radikale Venstre, var enig i, at brugerbetaling er et område, der skal ses nærmere på.

“Jeg er bekymret for, at vi får et A- og B-hold. Jeg vil ikke love, at alt skal være gratis for alle fx kiropraktor. Men vi skal se på, hvordan brugerbetaling er skruet sammen,” sagde Stinus Lindgreen.

Og CEPOS’ Mia Holstein kunne fortælle, at et gebyr på bare 135 kr. for et besøg hos lægen ville frigive 2,6 mia. kr. om året, som kunne omfordeles.

Det var dog ikke en løsning, der var entydig opbakning til i panelet.

KirCACS er online Journalsystemet er udviklet for kiropraktorer i samarbejde med kiropraktorer. Det er derfor skræddersyet til klinikkerne, men hvad er det, der kendetegner KirCACS?

Ingen udgifter til programinstallationer Først og fremmest er KirCACS en god investering. Systemet er webbase­ ret og kræver ingen investeringer i dyre programmer, der skal installeres lokalt på klinikkernes computere eller efterfølgende geninstallation, når udtjente computere skal udskiftes. KirCACS kræver kun en computer, en internetforbindelse og et abonnement. Når man først har sikret sig et abonnement, går man ganske enkelt ind på KirCACS’ hjemmeside via sin webbrowser, logger sig ind og begynder at arbejde i systemet.

Fokus på patienterne De optimerede processer i arbejdsgangene i KirCACS gør systemet til et vigtigt værktøj, som er med til at effektivisere driften af en klinik og tillade klinikkens behandlere at fokusere på at behandle patienter. Klinik­ kens sekretærer og behandlere kan følge patienten hele vejen og yde en endnu bedre service og behandling med patienten i fokus.

Kvalitet i højsædet Det har været et stort ønske fra klinikkerne at få ordnede forhold. Det får de med KirCACS: Et abonnement på journalsystemet fortæller klinik­ ejeren lige præcis, hvad klinikkens aftale indeholder fra det øjeblik, man tegner abonnementet. Og der er styr på lovgivningen i forhold til Sund­ heds­ og Persondataloven med fokus på ansvarsforholdet mellem data­ ejer og databehandler.

KirCACS ● KirCACS kan bruges på en stationær eller bærbar computer (Windows, Mac, Linux).

Driftssikkert journalsystem

● Skærmopløsning skal være på minimum 1200 x 1800 pixel på både stationære computerskærme og bærbare computere.

Der er lagt stor vægt på driftssikkerheden. Alle data er krypterede, og an­ svaret for datasikkerheden varetages af et ISO-certificeret hostingfirma, som løbende tager backup af data. KirCACS er gennemtestet og god­ kendt af MedCom, hvilket garanterer, at systemet har været igennem de mest gennemgribende og grundige tests, det kan gennemgå.

● KirCACS kræver en Internetforbindelse med down/ uploadhastigheder på minimum 20/10 mbit.

KirCACS og KirPACS KirCACS bygger oven på billedarkivsystemet KirPACS, som findes i mere end 95 % af alle klinikker med digital røntgen. KirPACS bliver integreret i KirCACS, så abonnenter på KirPACS får mulighed for at drage nytte af begge systemer via et kombineret abonnement.

Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik · www.nikkb.dk

● Webbrowseren på din computer skal være den nyeste version af Google Chrome. Ingen yderligere software er nødvendig. ● KirCACS virker på alle aktuelle computerplatforme, uanset om det er Windows, Mac OSX eller Linux.

FÅS GRATIS HOS DKF

Har I fået de nye foldere?

Folderne om tilstandene i pakke­ forløbene er nu udgivet i 2. udgave.

De fremhæver, at patienten kan være i pakke­forløb i op til 26 uger, hvad mange måske ikke er klar over.

E000676-0011 Diskusprolaps_nakke_A5.indd 1

]

]

]

DISKUSPROLAPS OG NERVERODSPÅVIRKNING I NAKKEN

13/08/2019 12.01

FRA KIROPRAKTOREN

FRA KIROPRAKTOREN

FRA KIROPRAKTOREN

HJÆLP TIL

DISKUSPROLAPS OG NERVERODSPÅVIRKNING I LÆNDEN

E000676-0011 Diskusprolaps_lænd_A5.indd 1

[INFORMATION

[INFORMATION

[INFORMATION

HJÆLP TIL

HJÆLP TIL

SPINALSTENOSE

13/08/2019 11.59

E000676-0011 Stenose_A5.indd 1

13/08/2019 12.02

Hvordan kan jeg bruge folderne?

• Brug dem, når du inkluderer patient i pakkeforløb • Skriv dato for inklusion på folderens tidslinje ud for tiden 0 og brug den til at illustrere planen • Læg også foldere i venteværelser, så patienterne selv bliver opmærksom på forløbene • Få flere gode råd og en oversigt på DKF’s flowchart over pakkeforløbene Folderne informerer patienter om symptomer, diagnose og at skanning almindeligvis ikke er nødvendig for at stille diagnose. Folderne fortæller også om, hvad behandlingen består af, om forventet diagnose, hvad www.danskkiropraktorforening.dk/ok17 og på Kiropraktorguide.dk. Der er plads til logo, navn på behandler eller andet nederst på bagsiden.

32

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 19

man selv kan gøre og hvilke faretegn, der kræver akut handling.

Bagsiden informerer om Glem ikke ­børnefolderen pakkeforløbet og kiropraktorens lange uddannelse.

Husk, du også kan rekvirere ­foldere om børn og kiropraktik.

En tidslinje illustrerer forløDe er udarbejdet af Dansk bet og viser, at det kan vare Selskab for Kiropraktiks fokusgruppe for pædiatri og NIKKB. i op til et halvt år.

AKTUELT FRA NIKKB ’Young Researcher of the Year’ uddeles af ECCRE (European Centre for Chiropractic Research Excellence) til en talentfuld og dedikeret ung forsker, der er i begyndelsen af sin karriere og indstillet på en fuldtids forskerkarriere. Modtagerens forskning skal være af fremragende kvalitet. Kriterier, som Melker Johansson opfylder. At det blev ham, der modtog hæderen i 2019, er et resultat af hans ihærdige indsats som ung forsker.

Ihærdig indsats giver resultat Melker Johansson lever et travlt liv som ung forsker. Han er i gang med at færdiggøre sin ph.d.-afhandling, er med i flere spændende forskningsprojekter, og er én af 13 CARL Fellows. Til verdenskongressen EPIC2019 i Berlin blev han kåret til ’ECCRE Young Researcher of the Year’.

– Jeg er stolt og beæret over at have modtaget prisen. Det er altid dejligt med skulderklap og anerkendelse for ens arbejde, og prisen har helt klart givet mig øget motivation, siger hovedpersonen om hæderen.

Det bør ikke komme som en stor overraskelse, for den unge svensker har målbevidst arbejdet sig frem i forreste linje blandt de nye, dygtige forskere indenfor muskel- og skeletbesvær ikke blot i Europa, men på verdensplan.

Melker Johansson blev uddannet kiropraktor fra SDU i 2015 og er ph.d.-studerende siden 2017. Hans interesse indenfor forskning er fysisk aktivitets-epidemiologi, specielt hvordan muskel- og skeletsmerter kan være en barriere for at leve et aktivt liv, interaktionen mellem disse lidelser og andre livsstilssygdomme samt hvordan fysisk aktivitet kan spille en vigtig forebyggende rolle for folkesundheden.

– I mit ph.d.-projekt undersøger vi blandt andet, hvordan risikofaktorer

for hjertekarsygdom påvirkes, når stillesiddende adfærd udskiftes med gang hos voksne og ældre. Vi bruger spændende data fra Østerbroundersøgelsen, hvor stillesiddende adfærd og fysiske aktivitetstyper som fx gang, cykling og løb, er blevet målt med accelerometere.

– Derudover er jeg bl.a. involveret i en interessant systematisk litteraturgennemgang om, hvor hyppigt personer med lænderygssmerter har smerter andre steder i bevægeapparatet.

Han har til dato publiceret 6 videnskabelige artikler og er en del af det prestigefyldte CARL (Chiropractic Academy for Research Leadership), hvor dygtige, unge forskere får inspiration og vejledning af nogle af den muskuloskeletale forsknings mest fremtrædende forskere.

– Jeg er meget privilegeret og glad for at være en del af CARL, som er et fantastisk initiativ af Jon, Greg og Jan (Jon Adams, Greg Kawchuk, og Jan Hartvigsen, red.). Mentorpro-

grammet har givet nye venskaber, et internationalt netværk og erfaring fra flere spændende samarbejdsprojekter.

På EPIC2019 understregede Melker Johansson, at hæderen var velfortjent med et veloplagt oplæg med titlen “Does time spent in stationary behaviors and physical activity differ between individuals with and without persistent musculoskeletal pain? A descriptive study using accelerometer-based measurements of physical behaviors in the Copenhagen City Heart Study.”

Det er altid dejligt med skulderklap og ­anerkendelse for ens arbejde, og prisen har helt klart givet mig øget motivation K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 19

33

AKTUELT

Q&A om systematisk

efteruddannelse

NIKKB og DKF får jævnligt spørgsmål om systematisk efteruddannelse, og da en stor del går igen, har vi samlet en række af dem her.

Q: Hvad er systematisk efteruddannelse?

A: Systematisk efteruddannelse for kiropraktorer er en model, der skal være med til at sikre, at kiropraktorer vedligeholder og udvikler deres kompetencer, således at de til enhver tid er i overensstemmelse med de krav til opgavevaretagelse, som følger af overenskomsten samt øvrig evidensbaseret viden med relevans for behandling mv. af lidelser inden for det kiropraktiske virksomhedsområde. Modellen er startet op med krav om registrering.

Q: Er det obligatorisk?

A: Systematisk efteruddannelse er del af Landsoverenskomst om Kiropraktik 2017. Registreringen er obligatorisk for kiropraktorer til­ knyttet klinikker med overenskomst.

Alle opfordres dog til at være med og registrere deres aktiviteter.

Q: Hvordan tilmelder man sig?

A: Du opretter en brugerprofil med din private NemID på www.nikkb.dk

www.danskkiropraktorforening.dk/efteruddannelse

34

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 19

Q: Hvordan registrerer man sin efteruddannelsesaktivitet ?

A: Du logger ind på ”min side” på nikkb.dk. I menuen ”selvregistrering” registrerer du eksterne efteruddannelseskurser – både fra forhåndsgodkendte og ikke-forhåndsgodkendte udbydere.

Q: Hvilke efter­uddannelses­ kurser kan jeg registrere?

A: Alle kurser kan registreres. NIKKBkurser skal ikke registreres, for de bliver automatisk overført til din registreringsrapport som systematisk efteruddannelse, når kurset er holdt. Øvrige eksterne kurser vil fremgå, når de er ”godkendt”.

Q: Hvordan får jeg godkendt kurser fra andre udbydere end NIKKB?

A: Kurset kan blive godkendt, når det er registreret korrekt og godkendt hos NIKKB på baggrund af retningslinjerne for systematisk efteruddannelse.

NIKKB behandler selvregistrerede kurser hver anden måned.

Q: Hvor mange kurser skal man registrere?

A: ALLE efteruddannelsesaktiviteter (fra 1. januar og frem i igangværende

år) bør registreres – ikke kun aktiviteter fra NIKKB. Der er ikke fastlagt et minimums- eller maximumsantal.

Q: Kan man få kompensation?

A: Kiropraktorer, der praktiserer i klinikker med overenskomst og deltager i aktiviteter inden for den systematiske efteruddannelses kerneområder, kan søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Q: Hvordan udbetales den?

A: NIKKB behandler kompensationsanmodninger hver anden måned. Danske Regioner står for udbetalingen.

Q: Hvor megen kompensation kan jeg få?

A: Du kan få kr. 3.000 pr. hele kursusdag og op til kr. 6.000 pr. år. Ansatte kiropraktorer skal dele kompensationen med deres klinikarbejdsgiver(e), som mister omsætning ved den ansattes fravær. Beløbet er skatte­pligtigt.

Q: Hvordan anmoder jeg om kompensation?

A: Via ”min side” på nikkb.dk.

Besk din om yt sætnin g fra 38 6 kr./md.

Hvad sker der for din virksomhed og livet derhjemme, hvis du selv eller din eneste medarbejder bliver syg?

Hvem sikrer så din omsætning og dækker de faste udgifter?

Via vores samarbejde med Dansk Kiropraktor Forening ved vi, at dig og dine kollegaer i branchen er uundværlige for virksomhedens omsætning. Måske er du endda helt alene om at hente omsætningen hjem, men har du tænkt på hvad der sker med din omsætning,

hvis du bliver syg eller kommer ud for en ulykke og skal sygemeldes?

Beskyt din omsætning fra 386 kr./md.

Med en sygedriftstabsforsikring kan du sikre din omsætning, hvis du eller en af dine ansatte bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller ulykke.

Du kan sikre dig op til 28.491 kr. om måneden – udover de offentlige sygedagpenge.

Vil du vide mere, så ring til os på 33 55 38 18 eller send en mail til danskkiropraktor@codan.dk

Forsikring er værd at gøre ordentligt

08.19. Codan Forsikring A/S, DK-1790 København V, CVR 1052 9638.

Hvem sikrer dig, hvis du bliver syg?

NYT OM VIDEN

Hvorfor er børnehave­børns motorik så ­vigtig?

Studier viser, at både finmotorik og grovmotorik har en stor betydning for børns kognitive og sproglige udvikling, og det er i alderen 3-6 år, at det motoriske fundament bliver lagt.

Der er en tydelig tendens til, at børn, der har en god motorik som barn også er motorisk gode, når de bliver ældre. Desuden har de generelt en bedre social, psykologisk og fysisk sundhed end børn med en dårlig motorik. Det fortæller Lise Hestbæk, leder af forskningsdelen af projektet Aktive børn i Dagtilbud (børnehaveprojektet) om i artiklen ”Gazellehop mod sundere, gladere og motorisk bedre børn” i det seneste nummer af tidsskriftet MOV:E. Desuden fortæller artiklen om et kompetenceudviklingsforløb blandt ansatte i børnehaverne, med undervisning i De 5 Gazellehop, der er udviklet til at få børn til at være aktive og bevæge sig.

Artiklen bidrager med brugbar viden om forskningsdelen af projektet Aktive børn i Dagtilbud og børnehavebørns motorik og er relevant for bl.a. kiropraktorer, der møder børn i deres praksis.

Tidsskriftet MOV:E udgives af ­Forsknings- og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring på SDU.

11 anbefalinger til

­behandling af muskelog skeletbesvær Et hold forskere har opstillet en række anbefalinger man bør overveje i sin behandling af muskel- og skelet­ besvær. De 11 anbefalinger lyder i punktform: behandlingen bør være patient­ fokuseret. Dette inkluderer behandling, der svarer til konteksten omkring den enkelte patient, benytter effektiv kommunikation og involverer patienten i beslutningerne omkring behandlingen. man skal screene patienterne for at identificere dem, der har en øget sandsynlighed for alvorlige patologier eller røde flag. man skal vurdere psykosociale faktorer. billeddiagnostik frarådes medmindre: – man mistænker alvorlige patologier.

– patientens respons på konservativ behandling har været utilfredsstillende eller man oplever en uforklarlig udvikling af sygdomstegn eller symptomer.

– der er en sandsynlighed for, at billeddiagnostik kan ændre behandlingen.

Læs bladet her: www.epaper.dk/fiibl/move-8/

36

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

man skal foretage en fysisk undersøgelse, der kan inkludere neurologiske screeninger, vurdering af mobilitet og/eller muskelstyrke. man bør evaluere patientens fremgang inkl. måling af resultatet af behandlingen. patienterne skal informeres om deres tilstand og behandlings­ mulighederne. man skal give patienterne behandling, der gør noget ved fysisk aktivitet og/eller træning. man bruger kun manuel behandling som en tilføjelse til andre evidensbaserede behandlinger. man tilbyder evidensbaseret ikke-kirurgisk behandling før kirurgi, medmindre der er særlige indikationer, f.eks. røde flag. behandlingen skal gøre det muligt for patienten at fortsætte med at passe sit arbejde eller genoptage sit arbejde.

Læs uddybning af de 11 anbefalinger her: http://bit.ly/2Ksj9Jf

2 0 19

Annonce

Skræddersyede løsninger - fra det store prøverum ”Du har sikkert heller ikke lyst til at købe et par nye jeans uden at prøve dem først - de kan jo både stramme om livet og give en uklædelig hængerøv!”

Charles Ginnerskov

D

et er måske ikke umiddelbart til at se det, men udtalelsen handler om telekommunikation til erhvervssegmentet.

Charles Ginnerskov, CEO i televirksomheden ipnordic, smiler skævt og forklarer: ”En virksomheds telekommunikation skal passe perfekt, ganske som et par jeans. Det giver ingen mening at træffe en beslutning om køb - uden at have haft mulighed for at afprøve modellen først. Du vil formodentlig også gerne rulle en prøvetur i en ny bil, inden du beslutter dig for at købe. Det, at du har mulighed for at træffe et kvalificeret valg, er altid fornuftigt, og når det handler om at vælge telekommunikation til en moderne virksomhed – er det altafgørende.”

Hands on Alligevel foretager rigtig mange virksomheder deres valg uden at have afprøvet det nye telesystem. Det giver ofte skuffelser og frustrationer. Der er nemlig stor forskel på at få de forskellige funktioner præsenteret via tekst, fotos eller film - og rent faktisk at have alle medarbejdere siddende med fingrene nede i systemet i en måned. Alle små skavanker, irritationsmomenter og faldgruber afsløres, under de daglige arbejdsrutiner. Dermed bliver der mulighed for at trimme og optimere - så kunden er fuldt ud tilfreds med systemet, inden der tages beslutning om køb.

Derfor har ipnordic valgt at markedsføre deres løsninger med returret og 30 dages prøvetid.

Kunden kan afprøve det nye system i 30 dage, uden beregning og uden at forpligte sig til køb. ipnordic sætter simpelthen et komplet telefonsystem op (telefoner, digitalt omstillingssystem m.m.), ved siden af kundens eksi-

sterende anlæg. Det gør det let og trygt at afprøve det nye system.

Returret, prøvetid og fuld handlefrihed Kunden behøver heller ikke flytte telefonnumre for at kunne bruge systemet, da ipnordic opretter et nummer til dem. Kundens nummer viderestilles til det nye nummer uden forsinkelse. På den måde kan alle medarbejdere både ringe ud af huset og internt - men også modtage kald på deres nye system. ”Tænk på det som et prøverum, eller en testbane. Man skal ikke nøjes med løsninger, der er nogenlunde. De skal passe perfekt,” siger Charles Ginnerskov. ipnordic har i øvrigt en filosofi om kun at have tilfredse kunder. Derfor har virksomheden, i modsætning til mange andre operatører, ikke nogen kontraktlig binding på deres kunder. Hvis virksomhedens kunder ikke er tilfredse med produktet og prisen, kan de forlade butikken, når de vil. Charles Ginnerskov føler ikke, at det er et problem. ”Det er sundt for os som virksomhed at være til bedømmelse hver dag - og ikke blot hver andet eller hvert tredje år. Så længe vi holder os på forkant med udviklingen, leverer de rigtige produkter og yder optimal service til den rigtige pris - har vi kunder i butikken.”

Michael Hamann Hansen, opstartstekniker ved ipnordic

ipnordic

Tlf. 89 10 10 10 ipnordic.dk

• leverer telefoni og internet til erhvervskunder i Danmark • er i solid vækst og beskæftiger pt. 80+ medarbejdere • tilbyder fastnet, mobiltelefoni, omstillingsanlæg og internet • bygger deres forretning på at tilbyde telefoni uden bindinger og med 30 dages fuld returret • har et servicekoncept, hvor de tilbyder 24 timers support, året rundt og svarer kald inden 15 sek.

• er pioner inden for markedet for ip-telefoni • udvikler selv al software • tilbyder specielle produkter som sekretærservice og GPS flådetracking, til optimering af kundeservice og arbejdsprocesser

DKF

INFO Hvordan afregner man feriemidler?

Her kan du læse teasere af de vigtigste nyheder.

Find dem i fuld længde på danskkiropraktorforening.dk/nyheder

3. juli Sommerferien

giver anledning til at genopfriske, hvad den kommende nye ferielov betyder for arbejdsgivere og medarbejdere.

Ung forsker med store drømme?

22. august CARL

(Chiropractic Academy for Research Leadership) er klar til at optage sin næste generation.

Introdag giver blod på tanden 16. august DKF

WHO sætter barren

holdt sin første introdag for politisk aktive i tirsdags. Oplevelsen var så god, at den ansporer til at gentage og udbygge kurset.

”Frustrerende, at ­økonomi er del af ­beslutningsgrundlaget for dem, vi gerne vil hjælpe”

Det betaler sig at ­koordinere forebyggelsen af sygefravær

2. juli Formanden

har skrevet sin første blog på DKF’s nye forum. Læs hvorfor, hun synes, brugerbetaling er et vigtigt at få på den politiske dagsorden.

Flere patienter skal ­inkluderes i pakker 18. juni Pakkeforløbene

7. juni I sit nyhedsbrev, WHO Bulletin, sætter organisationen fokus på overdreven medicinering af lænde­ rygssmerter og giver opbakning til evidensbaseret kiropraktik som behandlingsform.

7. juni 1 kr. investeret giver 26 kr. igen, var en pointe fra årets konference om sundhed i muskler og led, hvor forskere delte og delte ud af deres viden.

Mere end hver femte 0-årige til kiropraktor

til nerve­ rodspåvirkning og spinalsteno­se anslås at være relevant for 15.000 danskere årligt.

24. maj 3 gange så mange babyer besøgte en kiropraktor i 2018 end i 2007, men brugerbetaling står i vejen for lavtlønnede.

KVALITETSAKKREDITERING

SLUTSPURT Akkrediteringen er i sin sidste fase, som forløber planmæssigt.

I disse måneder er det klinikkerne i Region Nordjylland og det nordlige Midtjylland, som har besøg af IKAS’ surveyorteam. Kun 26 klinikker mangler at få besøg.

166 klinikker har sat endelig punktum, da de er færdigbehandlet i akkrediteringsnævnet. Af disse er 159 klinikker akkrediteret, 6 er akkrediteret med bemærkninger, og blot en enkelt er ikke blevet akkrediteret.

www.danskkiropraktorforening.dk/akkreditering Her finder du bl.a. DKF’s egen midtvejsevaluering af akkrediteringsprojektet.

38

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 19

Find hjælpemidler, hyppige spørgsmål og kiropraktorers evalueringer.

WWW.IKAS.DK

Spørgsmål rettes til Caroline Lund, Kvalitets­konsulent i IKAS: 2096 1760 eller clu@ikas.dk

Vi strækker os ekstra for kiropraktorer Derfor skal du vælge Lån & Spar Vælg en bank, som er vild med din branche. Du kan regne med, at vi er opdaterede på din hverdag. Vi er også mobile og holder møder, hvor det passer dig.

I en af vores filialer, hjemme hos dig eller på klinikken.

Vi er branchenørder, så er det sagt! Derfor deltager vi løbende på seminarer for kiropraktorer og deltager på store messer rundt omkring i landet. Vi kan simpelthen ikke lade vær’. For jo bedre dialog vi har, desto bedre er vi til at rådgive og sparre med dig – og alle andre kiropraktorer.

3378 2388

Ring: og hør, hvad vi kan gøre for dig

lsb.dk/erhverv

– eller gå på og læs om os eller book møde

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Bundsolid Professionel Dedikeret

Studerende fortæller · Særligt internationalt studentersammenhold:

Indblik i World Congress of Chiropractic Students og årsmødet i Australien Når man spørger folk, der før har deltaget i et Annual General Meeting (AGM), hvordan det er at være med, vil de alle sammen altid sige præcis det samme, inden de begynder at forklare: ”Man er nødt til at have oplevet det for virkelig at forstå det”.

Delegationen f.v.: Mads Thomasen, Christian Nielsen, Kathrine Hellmann og Jakob Dersch

I år var 28 uddannelser repræsenteret ved ca. 140 studerende i Brisbane. Naturligvis var SDU repræsenteret igen i år. Vores primære opgaver var at få stemt vores vedtægtsforslag igennem, blive opdateret på sundhedsvidenskab og kiropraktik på verdensplan, og sidst men ikke mindst at præsentere den europæiske kongres, som vi er værter for på SDU 29. november – 1. december i år.

Denne gang var vi fire danskere i kongreslokalet, placeret mellem Quebec, Canada og Durban, Sydafrika. Her går meget af tiden med at styrke organisationen gennem diskussion af vedtægtsforslag. Vi får også besøg af speakere, som deler ud af deres viden og passion omkring alt fra kiropraktikkens fremtid, lederskab, forskning og uddannelse. Uden for kongresti-

40

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

Kongreslokalet, hvor studenterdelegationerne fra 28 uddannelser drøfter politik.

den er der sociale arrangementer af alle mulige slags, typisk også en eftermiddag med velgørenhedsarbejde, og naturligvis galla på sidstedagen.

World Congress of Chiropractic Students (WCCS) har flere arbejdsområder.

Der samarbejdes med WHO, og ligeledes med studenterorganisationer fra medicin, farmaci og dyrlæger for at gøre sundhed mere tilgængeligt på verdensplan.

Diversitet i familien Der er en række buzzwords, som altid har været lidt følsomme i ethvert politisk kiropraktisk forum: Mekanistisk, vitalistisk, evidensbaseret, subluksation, innate, green books osv. I år blev de følsomme emner adresseret mere direkte i diskussionen om, hvilken retning vi som orga-

2 0 19

nisation, og kiropraktik som profession bevæger sig i. Vi havde sågar den kontroversielle artikel ”Chiropractic, one big unhappy family: better together or apart?” som discussion topic, hvilket var et vovet træk fra WCCS’ side. Trods vores forskelligheder var der en enormt respektfuld tone, hvilket gav mulighed for spændende udvekslinger.

Dr. Richard Brown, direktør for verdensforbundet WFC, kom også med sit bud på professionens fremtid under sin præsentation. Det var tydeligt, at EPIC i Berlin tidligere i år har sat sit præg på kiropraktikken. Han understregede også, at det ikke giver mening at presse nogen i en bestemt retning, og at vi skal anderkende diversiteten, som har bragt os frem til, hvor vi er i dag. Det er dog vigtigt at forstå,

ARRANGEMENTER

24. sep DKF og FNKS præsenterer Faglig Aften om international kiropraktorpolitik, SDU.

8.+9. nov Årsmøde 2019 for Studentermedlemmer, Horsens 29. nov-1. dec Regional European Event, SDU

at WCCS repræsenterer alle dele af det kiropraktiske spektrum, hvilket gør det meget unikt.

Personligt synes jeg, det er herligt at se, hvordan der også stræbes efter et større interprofessionelt samarbejde i udlandet, så vi bedre kan møde patienternes krav og behov, som jo gradvist bliver større hele tiden.

Vi er i sandhed i en overgangsperiode, og det gør det utrolig spændende at være både kiropraktor og kiropraktorstuderende – hvem ved, hvordan landet ligger om 5, 10 og 20 år?

Et specielt sammenhold Jeg hader ordet networking. Realiteten er dog, at verden åbner sig efter et AGM. Folk er enormt imøde­kommende, og det er utroligt at man kan møde nogen for første gang mandag morgen, og folk så står med tårer i øjnene, når det er tid til at sige farvel en uge senere.

Det er kutyme at åbne dørene for WCCS’ere, som rejser til ens land, og det er, i bedste klichémæssige forstand, en forsamling, hvor man får venner og kolleger for livet.

Et unikt billede af professionen Vi lærer mange ting i løbet af vores fem år på SDU, men indsigt i andre uddannelser, tilgange og udfordringer er ikke en del af pensum. Det er enormt øjenåbnende at tilbringe tid med andre studerende og høre deres historier om, hvordan kiropraktik fungerer der, hvor de kommer fra.

Gang på gang bliver vi også bekræftet i, hvor privilegerede vi er her i Danmark, med vores betalte uddannelse og fantastiske arbejdsvilkår.

I WCCS møder man en flok mennesker med en ekstraordinær passion for kiropraktik. De er nysgerrige, de er initiativrige – de kan lære meget af os, vi kan lære meget af dem.

Af Jakob Dersch Formand for Internationalt Udvalg, FNKS European Regional Convener

REGIONALS

INSIDE

– den europæiske kongres på SDU Vi regner med, at alle Europas uddannelser i WCCS vil være repræsenteret, og vi ved at færdigudannede kiropraktorer også tager turen til Danmark for at være med. Kom og bliv inspireret, kom og mød en masse engagerede studerende fra udlandet, kom og hav det sjovt.

Fredag står på velkomst ved blandt andre FNKS’ formand Jack Starche og DKF’s formand Lone Kousgaard Jørgensen, præsentationer af alle landenes uddannelser samt fælles aftensmad og hygge.

Lørdagens første oplæg bliver af den altid inspirerende Greg Kawchuk fra Canada. Derefter vil Per Aagaard fremlægge ”Stronger not Bigger”, inden behavioral analyst, Jasper Frost, kommer forbi fra England og fortæller en masse om kommunikation.

Lørdag vil der også være workshops. Anne Mølgaard, Janni Bang, Rie Castella og Julie Laiback står for ”Power Woman”, hvor de viser, hvordan man som kvindelig behandler kan udnytte sine stærke sider, udvikle god teknik og håndtere de fysiske udfordringer, der kan være en gang i mellem. Mens damerne gør det, vil der være sport og rehabilitering til herrerne, som Corrie Myburgh, Mads Brunse og Henrik Gammelgaard står for. Efterfølgende vil de, sammen med Julie, lave en dry needling-workshop, hvor der selvfølgelig vil være både teori og praksis.

Endelig er der case-gennemgang fra klinikken med Kenneth Lillelund, inden dagen afsluttes med mad og festligheder.

Søndag starter med Dorthe Brandborg Olsen, som naturligvis skal fortælle om Z-health. Efterfølgende vil der være et ”discussion topic”, inden Jan Hartvigsen holder oplæg om, hvordan kiropraktorer på bedste vis bidrager til sundhed og folkets velvære. DKF’s bestyrelsesmedlem Jacob Toft Vestergaard lukker eventet ved at fremlægge ”Chiropractic in Denmark”, som giver et indblik i, hvor vi har været, hvor vi er nu, og hvor vi er på vej hen.

Billetter kan købes af studerende og tidligere udvalgsmedlemmer i Facebook-eventet.

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 19

41

kreds Nyt fra din

KKF NORDJYLLAND Formand Susanne Bach:

Siden sidst

Samarbejdsudvalget arbejder på ny praksisplan. Den forventes at være klar ultimo december 2019.

Vi glæder os til at se så mange som muligt til vores generalforsamling. Den foregår i Scandic Aalborg Øst med spisning. Skulle der sidde nogen og tænke, at det kunne være interessant at være med i bestyrelsesarbejdet, må I meget gerne tage kontakt til mig eller nogle af de andre og høre mere.

KKF HOVEDSTADEN

KKF SYDDANMARK

Formand Jan Enggaard Jensen:

Formand Sine Kiilerich:

Siden sidst

Siden sidst

Før sommerferien blev der holdt regionsmøde om den praktiske brug af pakkeforløb. Statistikkerne for regionen viser desværre, at der er et faldende forbrug samt at en del klinikker slet ikke bruger pakkerne. Det arbejder vi fortsat på at lave om på. Til gengæld udnytter vi i stigende grad vores mulighed for at sende patienten direkte til MR- og CT-scanning.

KKF SJÆLLAND Formand Kirsten Sillehoved:

Siden sidst

Vi har GF onsdag den 25. september kl. 18:30 på ”Liselund”, Slotsalleen 44, 4200 Slagelse.

Der vil ud over GF være oplæg og orientering fra DKF om emner, der er til valg på det kommende årsmøde på Hotel Opus i Horsens.

Husk tilmelding gennem NIKKB til både den regionale GF som til årsmødet.

Flot eksklusiv klinik i Hørsholm med frit ydernummer sælges pga. erhvervsskifte

Arbejdsgruppen i samarbejdsudvalget arbejder hårdt på den nye praksisplan.

I øjeblikket kæmpes der bl.a. for flere ydernumre, nytænkning af vores rolle i sundhedssystemet, professionalisering af vagtordningen og ikke mindst vores ret til at henvise til MR, hvor dette er velindiceret. Bud på nye tiltag er velkomne.

Vi har forsøgt at få gang i ERFA-grupper med blandet succes. Håber, I stadig tænker i de baner.

Vi drosler ned på det og skeler i stedet mod at give studerende mod på vores aktiviteter.

Vagtordningen skal diskuteres på ny. Mød op til generalforsamlingen og giv dit besyv med. Og nyd desuden en aften i kollegers selskab. Vi glæder os!

KKF MIDTJYLLAND Formand Henrik Frederiksen:

Siden sidst

Vi har haft god fremgang i brugen af pakkeforløbne. Bliv endelig ved, og husk at vi vil bruge mere energi på det det næste år.

Vil du ind i KKF-bestyrelsesarbejdet? Det består i at være DKF’s forlængede arm lokalt ude i regionen. Til formidling af politisk nyt, implementering af overenskomster og dannelse af målprogrammer. Samt udbrede fagligt nyt i samarbejde med NIKKB. Derudover sparrer vi med samarbejdsudvalget og praksiskonsulent i regionen. Kunne du tænke dig at deltage, så ring gerne til formand Henrik Frederiksen på 6066 8020 og hør mere.

Der afholdes valg til vores generalforsamling.

TAG TIL GF I DIN KREDS Klinikken – Usserød kongevej 87A,1sal. 2970 Hørsholm sælges efter 9 dejlige år. Den er grundlagt i 2010 i nybygget ejendom og står i dag som nye. Ydernummer i Region hovedstaden.

Den har været drevet på deltid. Derfor er der stort potentiale for vækst. Klinikken har et godt renomme.

KKF Sjælland 25. september kl. 18.30 LISELUND KURSUS- OG MØDESTED

Lokalerne er ejet af sælger: Kiropraktisk Klinik Aps Lene Irbo.

De kan købes eller lejes til rimelige omkostning.

KKF Midtjylland 2. oktober kl. 18

Der er eget røntgenanlæg.

Klinikken er blevet akkrediteret 29-11-2018.

KKF Nordjylland 3. oktober kl. 18

Den ligger centralt med mange parkeringspladser på matriklen. Alle busser stopper lige foran døren. Elevator og handicap toilet. Klinikken er synlig og ligger ud til vejen.

Hvis det har interesse så ring gerne og hør nærmere – tlf.: 50 40 16 17 eller skriv en mail: Lene@kiroirbo.dk

42

Spis med kolleger, tag del i det lokale demokrati, hør om seneste nyt og oplev DKF’s bestyrelse informere om temaer på dette års DKF-generalforsamling.

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 19

SCANDIC SILKEBORG

SCANDIC AALBORG ØST

KKF Syddanmark 8. oktober kl. 18 COMWELL MIDDELFART

KKF Hovedstaden 9. oktober kl. 18 K U LT U R C E N T E R M A R I E H Ø J , H O LT E

Du har modtaget mail med invitation fra din kreds og ­tilmelder dig hos NIKKB. Find direkte links på forsiden af danskkiropraktorforening.dk under ’Arrangementer’

Gå en tryg pension i møde En god pension kræver grundig planlægning Som medlem af Dansk Kiropraktorforening har du mulighed for at tilkøbe seniorøkonomisk rådgiving hos Willis Towers Watson.

Rådgivningen giver svar på en lang række spørgsmål:  Hvordan vil økonomien se ud, når jeg eller min partner forlader arbejdsmarkedet?

Rådgivningen er personlig og tager udgangspunkt i din økonomi og opsparing – og retter fokus på dine ønsker for fremtiden.

 Hvornår kan jeg tillade mig at gå på pension?

Din ægtefælle eller partner er også velkommen til at deltage på rådgivningsmødet, så I kan få et overblik over, hvordan jeres samlede økonomi ser ud, når I når pensionsalderen.

 Gør jeg det rigtige i forhold til de offentlige ydelser?

Medlemsrabat Medlemmer af Dansk Kiropraktorforening får 20% i rabat på seniorøkonomisk rådgivning.

Læs mere på: willissenior.willisweb.dk

danskkiropraktorforening.willisview.com

 I hvilken rækkefølge bør pensionerne udbetales?

Rådgivningen giver dig overblik, og du får udarbejdet et pensionsbudget, som danner grundlag for en foreløbig udbetalingsplan.

Målet er at give dig og din eventuelle ægtefælle/partner de bedste rammer for jeres pension.

Salg og service af kiropraktisk udstyr Salg af chockbølgeudstyr •

Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli og Zenith og Gyrst Fusion

•

Gonstead: Knee Chest, Pelvic Bench

•

Cervical Chair, design Peter Gyrst

•

Service på alle typer borde

•

Gode priser på renoverede borde og stort reservedelslager

•

Chockbølgeudstyr fra EMS og Richard Wolf til både radierende og fokuserede chockbølgebehandling

•

Mulighed for leasing af udstyr

Mail@flautomatic.dk

www.flautomatic.dk Tel: +45 8644 5122