Kiropraktoren nr. 4 2017

Dansk Kiropraktor Forening / nr. 4 / 2017

UD MED PILLERNE Opioder kan være nødvendige i korte perioder, men for mange bliver afhængige.

Hvad kan stoppe overforbruget? SIDE 6

Rystede posen og sprængte rammerne

Hvordan går det lændepatienter?

Rygraden i det danske samfund

Mere end hveranden kiropraktor var med til to dages årsmøde s. 14

Dansk-svensk studie viser, at 63% har et positivt forløb s. 29

Nyt målprogram er et skridt mod endnu mere samfundsansvar s. 32

KORT NYT Hvad er spinalstenose? Hvad kan man selv gøre, hvis man har diskusprolaps? Skal jeg skannes? af alle langtidssygemeldinger over 8 uger skyldes smerter i muskler og led. Det har store økonomiske konsekvenser for den enkelte og samfundet som helhed. Sundhedsstyrelsen er derfor gået sammen med LO, DA, 3F, FOA, Håndværksrådet, PenSam og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø om en forebyggelseskampagne.

Find fx informationsark og gode råd til virksomhedsledere, arbejdsmiljøog sikkerhedsrepræsentanter og medarbejdere på www.sst.dk

Har du et CVR, skal du nok registrere dig!

Næsten alle med CVR-nummer relateret til sundhedsfaglig behandling, skal registrere sig hos Styrelsen for Patientsikkerhed – inden 31. december 2017. www.stps.dk

Få svar i nye foldere om diskusprolaps i lænden, diskusprolaps eller nerverodspåvirkning i nakken eller spinalstenose i lænden. Det er de tre sygdomme, som kiropraktorerne har nye, særlige pakkeforløb til.

Se folderne på Kiropraktorguide.dk – øverst til højre – bestil dem ved at skrive til: dkf@danskkiropraktorforening.dk

Børnene skal være lidt modige, og skal både bruge deres hjerne og krop i fire udfordringer, hvor den ene handler om at turde røre et rigtigt led. Godt nok fra en gris, men det kræver alligevel lidt mod.

”Hvordan ved du alt det??” spurgte en 6-årig dreng imponeret, da kiropraktorstuderende Mikkel Møller Christensen fortalte ham om, hvordan et knæ virker, til ’Bliv RygFessor’ i Odense 16. oktober.

Anledningen var Ryggens Dag, som danske kiropraktorer markerer med kiropraktorstuderende fra Syddansk Universitet.

Omkring 150 børn – og et par voksne! – fik diplom og t-shirt med hjem efter denne og et andet, lidt mindre ’Bliv RygFessor’arrangement i Kolding et par dage tidligere, hvor de to studiemakkere Nanna Madsen

og Matilde Bil Pedersen var i aktion i Kolding Storcenter sammen med kiropraktor Kari Skovmand Kuhn.

Eventet ’Bliv RygFessor’ er rettet mod at gøre børn klogere på ryggen, og hvordan man kan holde den sund. Men børnenes voksne er også en vigtig målgruppe. ”Med forældrene har vi haft mange gode snakke om kroppen, smerter i ryggen, kiropraktik, brusk, sunde vaner og meget mere,” fortæller Nanna Madsen.

25.-28. maj – weekenden efter pinse – mødes de europæiske kiropraktorer til årskongres i Budapest. Temaet er ’Menneskets syv aldre’, og tilmeldingen er åbnet. Professor og kiropraktor Jan Hartvigsen fra Facebook @ecuconventions Syddansk Universitet er afsløret som hovedtaler. eller chiropractic-ecu.org

2

K I R O P R A K T O R E N

/DECEMBER

2 0 17

INDHOLD Beslutninger . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Formand Lone Kousgaard Jørgensen.

Foto: Anders Bach

Ændrede vedtægter og ny bestyrelse

LEDEREN

Fremtidsbølger . . . . . . . . . . . . . 21 Sig: ”interessant”, når du møder game changere

Lægedage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Rygundersøgelse midt på Lægetorvet en hel dag

DKF skal prioritere internationalt samarbejde for at styrke kiropraktikken

Skanninger .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 MR kan ikke guide valg af behandling ved prolaps

Rygraden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Nye mål sigter mod endnu mere samfundsansvar

I forbindelse med manipulationssapå kiropraktikken her i Danmark må ikke ungen besluttede Sundhedsministeriet at underdervurderes. Men som det ser ud nu, har de søge hvilke love og regler, der gælder for kirobritiske kiropraktorer nærmest spillet sig selv praktik og manipulation internationalt. Svaret skakmat. Udfordringen hedder opsplitning. kom ikke bag på os: Der er mange lande i EuroKort fortalt er der nemlig sket det, at BCA pa, der slet ikke har lovgivning og (den britiske kiropraktorforening) autorisation for kiropraktorer, og har fået en konkurrent (UCA), der som heller ikke har regler for mahar tiltrukket en stor del af BCA’s nipulationsbehandling. Det, der Vi skal gå foran, medlemmer. De to foreninger er kom bag på os, var, at et flertal i efterhånden næsten lige store. og dele ud af Folketinget så besluttede at nedDe er politisk uenige, og udadtil de erfaringer justere de danske regler til laveste vi har, der har er det umuligt – ikke mindst for fællesnævner – og altså brugte bragt os dertil politiske beslutningstagere – at underreguleringen som det arguhvad de egentlig hvor vi er i dag. gennemskue, ment, der satte prikken over i’et står for. Det har resulteret i, at for at løsne området op på dansk sundhedsmyndighederne ikke jord. gider snakke med nogen af dem. Lige nu er Personligt synes jeg stadig, at det er helt det de menige kiropraktorer i England selv, der forkert, set ud fra et patientsikkerhedsperbetaler prisen for uenigheden. Og patienterne spektiv. En beslutning, der minder mig om, i England. Jeg synes, det er helt tosset, at de hvorfor vi i DKF skal blive ved med at prioritere britiske foreningers stridigheder om bl.a. filosofi, akkreditering af uddannelsesinstitutioner det internationale arbejde. Verden er blevet et og kontingenter står i vejen for deres fortsatte mindre sted, og det, der foregår i de andre lande, påvirker også os. Derfor må og skal vi som integration i det nationale sundhedssystem. organisation arbejde for at udvikle kiropraktikHvis de britiske foreninger kan finde ud af at ken internationalt. Vi skal gå foran og dele ud sætte fælles mål og slå sig sammen, er det af de erfaringer, vi har, og som har bragt os en stor gevinst for kiropraktikken i Europa, og dertil, hvor vi er i dag. det europæiske forbund ECU vil have større De britiske kiropraktorer har med deres mulighed for at hjælpe de mange små kiropraktorlande. stærke fokus på evidens i mange år været uvurderlige samarbejdspartnere for DKF. Og uddannelsernes – særligt AECC’s – indflydelse www.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen

Udgiver Dansk Kiropraktor Forening www.danskkiropraktorforening.dk Direktør Jakob Bjerre Kommunikationschef Christian Ankerstjerne Ansvarshavende redaktør Formand Lone Kousgaard Jørgensen Redaktør Tanja Skov Carlsen KIROPRAKTOREN nr. 1 2018 Udkommer medio marts Annoncedeadline 20. februar Artikelforslag sendes til redaktøren: tsc@danskkiropraktorforening.dk Design & Grafisk produktion Datagraf Communications Annoncering (ikke Markedspladsen) DG Media – Tlf.: 33 70 76 37 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk/kiropraktoren Forsidefoto Panthermedia

’Kiropraktorguide’ og ’Kiropraktorernes Videnscenter’ Formanden: @kirolone KIROPRAKTOREN: @KiropraktorenDK

Dansk Kiropraktor Forening: @DKF_kiropraktik

www.kiropraktoren.dk

K I R O P R A K T O R E N

/DECEMBER

2 0 17

3

ERGOSTYLE ES2000 Fully Loaded Alle Drops Break away Mulighed for autodrops Findes ogsĂĽ som fleksion/distraktion-briks

1055 kr.

Kontant fra:

58.000 kr.

AKTUELT

Af Benjamin Holst, journalist

Kiropraktorer skal med i

KAMPEN MOD OPIOIDERNE

Canadiske kiropraktorer har sat sig i spidsen for en national indsats mod et skyhøjt forbrug af opioider. Herhjemme har Sundhedsstyrelsen opdateret retningslinjerne for udskrivning af opioider, men indsatsen er langt fra tilstrækkelig, mener flere specialister.

Det nordamerikanske forbrug af opioider er eksploderet: I USA udskriver læger hvert år over 230 millioner recepter på smertestillende medicin, mens 2800 canadiere omkom af en opioid-overdosis alene i 2016. Det enorme forbrug har nu fået de canadiske sundhedsmyndigheder til at iværksætte en samlet, landsdækkende indsats, og her har landets kiropraktorer fået en helt central rolle.

Sundhedsministeriet inviterede dem med til at udvikle regeringens indsats mod den alarmerende udvikling og en kiropraktor, forsker dr.

6

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 17

Jason Busse, har stået i spidsen for at udarbejde nye guidelines for opioider i smertebehandling – guidelines som de danske myndigheder gerne ser implementeret i Danmark.

“Helt overordnet er vores mål, at det i fremtiden skal være lige så let for læger at give adgang til andre, ikke-medicinske behandlinger, som det er at udskrive recepter på opioidmedicin,” siger Michael Heitsu, Director of Public Affairs hos kiropraktorforeningen, Canadian Chiropractic Association (CCA).

Ifølge Michael Heitsu er det især manglen på billige alternativer til den

smertestillende medicin, der er skyld i, at så mange canadiere i dag er afhængige af opioider.

I forbindelse med den landsdækkende indsats er 11 sundhedsfaglige organisationer nu gået sammen i en koalition, Koalitionen for Sikker og Effektiv Smertebehandling, heriblandt fysioterapeuter, sygeplejersker, farmaceuter, misbrugscentre og kiropraktorer.

“Som led i den nationale strategi er vores opgave at sikre, at de læger, der udskriver recepter, får vejledning i den rigtige behandling, og i hvordan de henviser patienter med akutte og

Opioider Omfatter morfin og morfinlignende stof såsom oxynorm, tramadol og andre, der virker på samme måde fx kodein, som indgår i kodimagnyler I en tredjedel af de lange kroniske forløb, der starter på svage opioider, køber personerne senere i forløbet stærke opioider.

3-5% af danskerne bruger opioider (Kilde: Sundhed.dk og Sundhedsstyrelsen) Undersøgelse viste i 2015, at patienter, der tager morfin for rygsmerter i bare en uge, har større risiko for at forblive sygemeldte i lang tid sammenlignet med patienter, der ikke får morfin.

Undersøgelsen viste også, at Danmark er det land i Europa, hvor flest borgere får morfinpræparater (www.bmj.com/content/350/bmj.g6380)

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 17

7

AKTUELT

Michael Heitsu, chef for public affairs hos Canadian Chiropractic Association, er formand for Koalitionen for Sikker og Effektiv Smertebehandling, som en lang række organisationer har dannet i forbindelse med den landsdækkende indsats for at nedbringe canadiernes alarmerende misbrug af opioider.

kroniske muskuloskeletale smerter,” siger Michael Heitshu, der er udpeget til formand for koalitionen. Han kalder det for “et kæmpe fremskridt”, at kiropraktik har fået en så central rolle i den sammenhæng.

Tramadol overvåges Sammen med USA og Canada er Danmark et af de lande i verden, hvor der udskrives flest opioider.

300.000 danskere bruger i dag det smertestillende præparat Tramadol, der indtil for nylig stod anført hos Lægemiddelstyrelsen som et ”svagt opioid”. I dag er Tramadol kommet på en overvågningsliste, og Sundhedsstyrelsen lavede i 2016 en større kortlægning af danskernes forbrug af opioider. Den kan man blandt andet finde på Sundhedsstyrelsens hjemmeside for Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) sammen med

en række af de indsatser og anbefalinger, der er lavet på området for smertebehandling, heriblandt kurser i smertebehandling for praktiserende læger, en artikelserie om emnet, faglige møder og en smerteguide.

“Vi ved jo godt, at lægemidler ikke kan stå alene. Det er jo også derfor, vi inddrager rigtig mange andre ting på denne hjemmeside. Blandt andet alle de nationale kliniske retningslinjer, som er udarbejdet gennem de seneste år, og hvor der er rigtig mange anbefalinger af ikke-medicinske behandlinger til disse patienter,” siger specialkonsulent Simon Tarp, IRF. I forlængelse af kortlægningen er der dog hverken nedsat en arbejdsgruppe eller sat konkrete mål for, hvor meget forbruget af opioider skal nedbringes.

“Vi vil helst ikke se isoleret på opioider. Dette er en bred indsats i

Går du til lægen og får udskrevet denne medicin, så er det rent faktisk meget billigt. Og ofte har lægen ikke tid til at få patienten til at forstå, hvorfor der ikke er noget quick fix: Det er problemer, der godt kan være langvarige og tilbagevendende, og som måske har behov for en noget større indsats. Vi bruger ikke de ressourcer, vi har, blandt andet kiropraktik” 8

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 17

“Man skal jo følge disse midler. Det er også derfor, at Lægeforeningen er meget skeptisk over for, at cannabis skal ud på markedet, fordi man kan risikere at lave fuldstændig det samme nummer,” siger Lægeforeningens næstformand, praktiserende læge Michael Dupont.

forhold til smertebehandling generelt, hvoraf det så er afledt, at hvis man optimerer smertebehandlingen, så vil forbruget af opioider formodentlig også falde,” siger Simon Tarp.

Ingen politisk bevågenhed Den “brede indsats” imponerer dog ikke Jan Hartvigsen, professor ved Syddansk Universitet, forsknings­leder og kiropraktor og seniorforsker på Kirppraktorernes Videncenter NIKKB. “Jeg mener, at man slet ikke er oppe på beatet i Danmark. Det har overhovedet ikke politisk bevågenhed. Der er ikke nogen samlet indsats,” siger Jan Hartvigsen, der mener, at man bør se til udlandet efter inspiration, heriblandt Australien og Canada.

“Vi har ikke en god og sammenhængende indsats for smertepatienter i Danmark. Hverken i primærsektoren, eller når man får brug for en større tværfaglig indsats.”

Jan Hartvigsen peger på, at det eksisterende system faktisk kanaliserer patienterne i retning af et højere medicinforbrug.

“Går du til lægen og får udskrevet denne medicin, så er det rent faktisk meget billigt. Og ofte har lægen ikke tid til at få patienten til at forstå, hvorfor der ikke er noget quick fix: Det er problemer, der godt kan være langvarige og tilbagevendende, og som måske har behov for en noget større indsats.

Fakta om Tramadol • Der skelnes mellem stærke og svage opioider. Tramadol, der er det aktive indholdsstof i syntetiske morfinpræparater mod smerter, er et svagt opioid.

• 300.000 danskere får Tramadol.

Forbruget har været stigende siden årtusindskiftet.

• 100.000 danskere uden kræft får Tramadol i mindst seks måneder.

Kilde: Sundhedsstyrelsen • I perioden 2001-2013 fordobledes forbruget af svage opioider, mens antallet af Tramadol-brugere steg med cirka 70 procent.

• Tramadol sælges som Nobligan, Dolol, Tramadol, Adamon, Mandolgin, Gemadol.

• Danmark har det største Tramadolforbrug i Norden, mere end dobbelt så stort som Norge, Sverige og Finland.

Vi bruger ikke de ressourcer, vi har, blandt andet kiropraktik,” siger han.

“Hvis du skal ind og have en rygoperation, der måske koster 100.000 kroner, så er det splitter-gratis for dig. Men hvis du har et rygproblem, der ikke skal opereres, men som kan klares på en anden måde, så skal du betale for det selv. Det er ikke en hensigtsmæssig måde at organisere sundhedssystemet på.”

“Det er jo helt oplagt at få kiropraktorerne mere i spil i forhold til de mennesker, der i dag får udskrevet denne medicin,” siger Jan Hartvigsen.

Smertebehandling er individuel Hos Foreningen af Kroniske Smertepatienter (FAKS) ved man måske bedre end nogen anden, at der ikke eksisterer et quick fix. 168.000 danskere med kroniske smerter er i dag i et længerevarende kronisk behandlingsforløb med et opioid. For nogle ville en aftrapning og behandling med andre behandlingsformer, eksempelvis kiropraktik, fysioterapi eller psykologi, være en løsning.

Men for andre, er der ingen vej uden om smertestillende medicin. Derfor understreger næstformand Sidse Holten-Rossing også, at foreningen på ingen måde vil have den smertestillende medicin afskaffet.

“Det kan godt være, at Hr. Hansen synes, det var Tramadol, der reddede

hun modtager smertepatienter, der er blevet afhængige af deres medicin, flere gange ugentligt. hans liv, mens Fru Jensen synes, det var den kiropraktiske behandling.

Det tror jeg tit, folk glemmer, for modsat mange andre sygdomme, så er behandling mod smerter meget individuel. Det er netop derfor, vi mener, den tværfaglige intervention skal sættes ind meget tidligere,” siger hun.

Ifølge Sidse Holten-Rossing er det ikke alene medicinforbruget, men også afledte konsekvenser som depression og udelukkelse fra arbejdsmarkedet, som kan undgås eller minimeres ved en tidligere, tværfaglig indsats.

“Det burde være en specialistopgave at udskrive opioiderne. Vi ser alt for ofte, at de praktiserende læger er for pressede til at være opdaterede vidensmæssigt og til at være samlingspunkt for hele det behandlingsforløb, den kroniske patient smertepatient ofte skal igennem og den tværfaglighed, der gælder der,” siger Sidse Holten-Rossing.

Morfin i kufferten Ventetiderne på landets tværfaglige

behandlingscentre er i dag på op til 70 uger, og kun de hårdest ramte patienter bliver derfor sendt videre.

Omkring 20 procent af danskerne lider af kroniske smerter, men langt fra alle søger professionel hjælp.

Kommer de frem til et af de tværfaglige behandlingscentre, har de ofte været igennem en række forskellige behandlinger, og mange af dem har morfinpræparater med i kufferten.

Hos Smertecenter Syd i Svendborg fortæller afdelingslæge Trine Lyng Albertsen, at hun modtager smertepatienter, der er blevet afhængige af deres medicin, flere gange ugentligt.

“Der kommer stadig folk ind, der siger, de ikke vil have morfin og opioider. Men når vi så kigger deres medicinliste igennem, så står der Tramadol på den. Desværre er der fortsat folk, der ikke ved, at Tramadol er et morfinpræparat,“ siger Trine Lyng Albertsen.

Det tværfaglige behandlingscenter modtager patienter, der har været ramt af smerter i alt fra et enkelt år og helt op til 20 år eller længere.

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 17

9

AKTUELT En del af dem har været medicineret i mange år uden at have modtaget en tværfaglig udredning, der kunne have ført til en tidligere nedtrapning af medicinforbruget.

“Der er da helt sikkert nogle mennesker, der ville have gavn af at blive henvist hertil noget tidligere i deres forløb, hvis de overlever på opioider og kæmper med en masse andre facetter,” siger Trine Lyng Albertsen.

“Selvfølgelig er vi pressede” Næstformand i Lægeforeningen, Michael Dupont, der selv er praktiserende læge, mener, at lægerne ikke mangler viden for at kunne behandle

smertepatienter, der fylder relativt meget hos de praktiserende læger.

“Men selvfølgelig er vi da pressede. Der er blevet færre læger og flere patienter,” siger han.

Ifølge Michael Dupont har man hele tiden vidst, at Tramadol har bivirkninger, og at det var afhængighedsskabende. Man har bare ikke gjort tilstrækkeligt for at kontrollere omfanget af det, siger han.

“Man skal jo følge disse midler.

Det er også derfor, at Lægeforeningen er meget skeptisk over for, at cannabis skal ud på markedet, fordi man kan risikere at lave fuldstændig det samme nummer.”

Læserbrev ansporede opioid-krisen Forskere har sporet kimen til det enorme forbrug af receptpligtig smertemedicin i USA og Canada.

Af Benjamin Holst, journalist

Det begyndte med et læserbrev i det medicinske tidsskrift The New England Journal of Medicin (NEJM) i 1980.

“Til redaktøren: Vi har for nylig gennemgået vores arkiver for at undersøge, hvor mange tilfælde af narkotikaafhængighed, der kunne konstateres blandt i alt 39.946 patienter, efter at de havde været i hospitalsbehandling. Selvom 11.882 modtog mindst et

10

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 17

Hvad kan man gøre fremadrettet for at undgå et lignende overforbrug?

“Det skulle være, at potentielt afhængighedsskabende midler bliver gjort til genstand for en revision, når der er gået et vist antal år. Men det er noget, der koster penge. Og det kan dybest set kun blive finansieret af de firmaer, der producerer lægemidlet,” siger Michael Dupont.

Han afviser ikke, at praktiserende læger kunne gøre mere brug af behandlingsformer som kiropraktik og fysioterapi. Fysioterapi er tilskudsberettiget, men det er kiropraktik ikke: “Kiropraktik, der siger vi til dem, at det koster noget mere. Så der er sik-

narkotisk præparat under indlæggelsen, var der efterfølgende kun fire forholdsvis veldokumenterede tilfælde af afhængighed hos patienter, der ikke tidligere havde været afhængige.”

Læserbrevet var indsendt af en velrenommeret læge og blev oven i købet bragt i USA’s mest prestigefyldte medicinske tidsskrift.

Derfor bredte budskabet om, at smertemedicin ikke gjorde patienter afhængige, sig med lynets hast – i mange tilfælde i fejlciteret eller direkte manipuleret form.

En gruppe canadiske forskere ansat af NEJM har for nylig dokumenteret, hvordan læserbrevet blev citeret i over 600 medier med en mærkbar stigning i antallet af henvisninger omkring 1995, da det nye præparatet OxyContin blev lanceret på det amerikanske marked.

Et citat lød: “Smertepatienter uden tidligere misbrugshistorie er stort set uden risiko for afhængighed”.

Læserbrevet blev citeret ukritisk i en række medicinske fagskrifter og var derfor med til at skabe en landsdækkende fortælling, der fik læger til at fralægge sig enhver bekymring om afhængighed og fatte receptblokkene.

Forskningsleder Dr. David Jurlink siger til NEJMD, at læserbrevets betydning for det enorme forbrug ikke kan overdrives: “Det var nøgleteksten, der hjalp opioid-fabrikanterne med at overbevise de praktiserende læger om, at de ikke skulle bekymre sig om afhængighed.”

kert nogle, der vælger det fra af den grund,” siger Michael Dupont.

Behov for ”smertepakke” Hos Sundhedsstyrelsen lader man sig nu inspirere af smertebehandlingen i Canada: I forbindelse med udarbejdelse af de nationale kliniske retningslinjer for 2018 har styrelsen netop anbefalet, at man skeler til en guide udarbejdet til behandling af canadiske smertepatienter.

Professor Jan Hartvigsen, der har været med til at udarbejde flere af de nationale kliniske retningslinjer, mener, der er behov for en langt større og sammenhængende indsats:

“Vi har jo fået en kræftpakke, og forleden meldte sundhedsministeren ud om en diabetespakke. Jeg synes, det næste vi bør tage fat på, er en sammenhængende indsats i sundhedssystemet for folk med smerter. Vi skal være sikre på, at den rådgivning og de behandlinger, patienterne får, er dem, hvor der er bedst dokumentation for, at de virker, at det er dem, som er sikrest at bruge, og hvor der er sammenhæng, så de, der ikke bliver hjulpet godt nok i primærsektoren, kommer videre til nogle mere specialiserede centre inden for en rimelig tidsramme,” siger Jan Hartvigsen.

I 2007 blev flere ledere i virksomheden bag OxyContin, et af de helt centrale opioid-produkter i opioid-krisen, kendt skyldige i at have vildledt “lovgivere, læger og patienter” omkring risikoen for afhængighed i forbindelse med brug af stoffet. Men snebolden rullede videre: Få år senere udskrev amerikanske læger 282 millioner recepter på smertestillende medicin – eller næsten tre gange så mange som i 1992.

I dag er 11.5 millioner amerikanere fra 12 år registreret som misbrugere af receptpligtig smertemedicin (antallet af heroinmisbrugere er under en tiendedel). I USA og Canada omkommer henholdsvis 90 og 9 personer hver dag af en opioid-overdosis. Og Donald Trump erklærede for nylig opioid-krisen for en national nødsituation.

I USA og Canada omkommer hen­holdsvis 90 og 9 personer hver dag af en opioid-overdosis. Og Donald Trump erklærede for nylig opioidkrisen for en national nødsituation.

DKF MENER

Sådan kan vi bekæmpe opioidkrisen

3-5% danskere tager opioider

Overforbrug og misbrug af opioider er dokumen­ teret i især USA og Canada, men også herhjemme; Danmark har en alarmerende nordisk og europæisk førsteplads Især smerter i muskler og led behandles med afhængighedsskabende opioider Større fokus på tværfaglig udredning og ikkemedicinsk smertehåndtering som fx kiropraktik er en del af løsningen Det kræver politisk vilje og opdateret viden om fx kiropraktorers kompetencer i sundhedsvæsenet gennem formidling og efteruddannelse Det kræver også nye økonomiske incitamentsstrukturer. Det skal være lettere at få ikkemedicinsk behandling.

Forbruget af opioider i behandlingen af muskel- og skeletsmerter er ude af kontrol. Det skal bringes ned, før vi oplever nordamerikanske tilstande med en misbrugsepidemi. Lettere adgang til tværfaglig, ikke-medicinsk smertehåndtering er vejen frem. Kiropraktorer er en kapacitet, der ikke bør overses i indsatsen, men inddrages af myndigheder, politikere og sundhedsvæsenets aktører.

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 17

11

NYT OM VIDEN

Anbefalinger om lumbal spinalstenose Første professor med kiropraktorbaggrund ved Macquarie University

Sundhedsstyrelsen har udsendt ledmobiliserende behanden national klinisk retling til patienter med ningslinje (NKR) om beneurogene smerter som følge af lumbal spihandling af forsnævring af rygmarvskanalen (lumbal nalstenose, fordi den gavnlige spinalstenose) for patienter effekt er usikker. over 65 år. Den omfatter Det påpeges, at hvis der er 1. april blev indført nyt ikkekirurgisk behandlingsforløb til 10 nedslagspunkter, som samtidige lænderygsmerter, patienter med spinastenose dækker kirurgi, medicinsk kan ledmobiliserende bei lænden. www.kiropraktorguide.dk/stenose behandling og ikke-kirurgisk handling anvendes. behandling.

I Dansk Kiropraktor ForI retningslinjen anbefaler Sundhedsstyening og Danske Regioners overenskomst relsen, at patienter kan tilbydes superviseer indført nyt pakkeforløb for lumbal spinalret træning eller en pladsskabende operastenose, hvori indgår information, træning tion (dekompression af spinalkanalen), hvis og øvelser samt manuel behandling som symptomerne bliver for invaliderende, og de behandlingsmodaliteter, der anbefales. såfremt der ikke har været tilfredsstillende Den nye NKR er således ikke i modstrid effekt af ikke-kirurgisk behandling. Derimod med overenskomstteksten. Kiropraktor, bør man overveje det nøje, før man tilbyder ph.d. Rikke Krüger Jensen, seniorforsker på patienten smertestillende medicin, idet den NIKKB, deltog i arbejdsgruppen, der har gavnlige effekt er usikker, og der kan samti- udarbejdet NKR’en. dig være bivirkninger. www.sst.dk/nkr Sundhedsstyrelsen kommer med en svag anbefaling imod rutinemæssig brug af

Simon French, professor ved School of Rehabilitation Therapy, Faculty of Health Sciences, Queen’s University, Canada, og en god samarbejdspartner for forskere ved SDU og NIKKB, er blevet udnævnt til professor ved Macquarie University i Sydney. Simon French er den første professor med kiropraktorbaggrund på det australske universitet, og udnævnelsen er sket bl. a. på baggrund af anbefalinger fra Danmark. Simon French kommer i øvrigt på besøg på Syddansk Universitet i Odense i december 2017 og vender tilbage i sommeren 2018.

3.000.000 hits på 25 år Det ansete videnskabelige tidsskrift Chiropractic & Manual Therapies (CMT) fejrer sit 25-års jubilæum i 2017 og kan se tilbage på et kvart århundrede, hvor rigtig mange mennesker har læst tidsskriftets videnskabelige artikler online. Mange af artiklerne er forfattet af forskere fra NIKKB, og andre danske forske-

12

K I R O P R A K T O R E N

/

re har også bidraget til tidsskriftet gennem tiderne. Dermed er Chiropractic & Manual Therapies et tidsskrift, hvor danske kiropraktorer kan blive opdateret på den nyeste forskning, ligesom på NIKKB’s hjemmeside.

Med mere end 3 millioner hits er CMT et videnskabeligt tidsskrift, hvor der er rigtig stor

D E C E M B E R

2 0 17

mulighed for at ens artikel bliver læst. CMT, som tidsskriftet kaldes i daglig tale, har i løbet af det kvarte århundrede, tidskriftet har været online, publiceret artikler fra især Nordamerika, Australien og Europa, bl. a. af danske forskere. Det betyder, at der er masser af brugbar viden at hente på CMT’s website

chiromt.biomedcentral.com ikke kun for forskere, men også for kiropraktorer, der gerne vil holde sig opdateret med ny viden. NIKKB er en af de organisationer, der bakker op om CMT sammen med European Academy of Chiropractic/ECU, COCA in Australia, and the Royal College of Chiropractors in the UK.

Intelligent motion løser nedslidningens paradoks Professor Karen Søgaard fra Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, var en af oplægsholderne på Gigtforeningens borgermøder om smerter i efteråret. På Gigtforeningens hjemmeside deler hun ud af sin viden og forklarer i en video bl.a. det, hun kalder ’nedslidningens paradoks’; at personer, der er fysisk aktive som del af deres job, har øget risiko for smerter i muskler og led, mens personer, der er fysisk aktive i fritiden, har mindre risiko for disse smerter.

Det er mest nødvendigt for dem, der har et hårdt fysisk arbejde, at være fysisk aktive i fritiden, hvis de skal bibeholde deres arbejdsevne.

Karen Søgaard og hendes medforskere har især forsket i store jobgrupper som social- og sundhedspersonale, rengøringsassistenter og bygge- og anlægsarbejdere, der traditionelt er fysisk belastende jobs. De har undersøgt, om fysisk aktivitet på arbejdet forebygger smerter i nakke, skuldre og ryg. Er det fx med til at sikre sundheden i muskler og led, hvis man går mere end de 10.000 skridt, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, i løbet af en arbejdsdag? Resultatet var ikke som forventet. ”Det var overraskende, at vi hos f.eks. sosu-assistenter og bygge- og anlægsarbejdere, der igennem et langt arbejdsliv har brugt kroppen på deres arbejde hver eneste dag, slet ikke så en forebyggende effekt af den daglige fysiske aktivitet. Vi fandt ud af, at den aktivitet, man udsættes for på sit arbejde, skal kombineres med en anden type aktivitet i fritiden, så man sammenlagt får en god fysisk aktivitetsprofil. Der er nemlig stor forskel på den aktivitet, der forårsager muskel- og ledsmerterne og den, der kan forebygge dem,” siger Karen Søgaard. ”Vi taler om intelligent motion, der tager højde for den specifikke faggruppe, du har med at gøre, de generelle

skavanker, som det konkrete job medfører, og arbejdsforholdene. Vi har god erfaring med at udfærdige konkrete programmer med f.eks. elastiktræning eller træning, hvor du bruger din egen kropsvægt,” fastslår hun. www.Gigtforeningen.dk/nyheder

Skal du købe eller sælge?

Går du med overvejelser om at købe eller sælge din praksis? Dit valg af rådgiver gør en forskel!

Advokat Mette Neve har mangeårig erfaring med rådgivning af den primære sundhedssektor og har bl.a. stor erfaring med rådgivning om køb og salg af kiropraktorklinikker.

Mette fungerer som aktiv rådgiver og sparringspartner i alle aspekter omkring praksishandlen med henblik på at sikre den rette individuelle løsning. Rådgivningen omfatter bl.a. forhandling af vilkår, udarbejdelse af overdragelsesaftale, indgåelse af samarbejdsaftale, håndtering af medarbejderforhold og lokaler, planlægning af ejerstruktur med mere.

Mette Neve

M: + 45 50 74 41 73 neve@clemenslaw.dk www.clemenslaw.dk

PARTNER, ADVOKAT

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 17

13

DKF ÅRSMØDE 2017

ÅRSMØDET RYSTEDE POSEN OG SPRÆNGTE RAMMERNE Over 250 til Faglig Fredag og godt 350 til generalforsamlingen lørdag. Positive tilbagemeldinger viser, at medlemmerne tog godt imod de mange nyskabelser – selvom pladsen var trang.

Ændrede vedtægter og ny bestyrelse med genvalgt formandskab Ny beretningsrapport. Nye vedtægter. Nye arrangementer for medlemmer. Årsmødepakke for studerende. Ny dirigent. Fest uden standupper, men med revy og kendt band.

Det var et årsmøde fyldt med nyheder.

Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

Salen var kæmpestor. Alligevel var der ikke plads til borde foran stolerækkerne. Ikke optimalt, men sådan måtte det være. Godt 350 havde meldt sig til - en hel del flere end forventet.

Til tonerne af ’Tarzan Mama Mia’ blev pladserne fyldt op, og DKFformand Lone Kousgaard Jørgensen indledte den festlige del med taler, priser og løfteaflæggelse. Dekan Ole Skøtt, Syddansk Universitets Sund-

14

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 17

hedsvidenskabelige Fakultet, som huser kiropraktoruddannelsen, holdt åbningstalen.

Fakultetets muskel- og skeletforskere nyder stor anerkendelse, konstaterede han. De er øverst på diverse ranglister og publicerer i verdens bedste tidsskrifter.

– En af de ting, der gør, at det går så utroligt godt, er det tværfaglige samarbejde. Vores forskere har forskellige baggrunde indenfor kiropraktik, idræt,

medicin, fysioterapi og en lang række af andre fagligheder, sagde han.

Han løftede blikket ud på sundhedsvæsenet og talte om aktuelle tendenser: Flere ældre, flere multisyge, som skal have mange behandlinger på samme tid, og flere kronikere, som har brug for et sundhedsvæsen der sikrer, at de evner at mestre en hverdag med funktionsbegrænsning eller smerter, der ikke går væk.

– Bruger/patientinddragelse er kommet markant på den politiske dagsorden. ”Nothing about me, without me” er et af kodeordene, sagde Ole Skøtt om det større fokus på den enkelte patients forhold, dispositioner og præferencer.

Lise Hestbæk, formand for Dansk Selskab for Kiropraktik, var næste taler. Hun lagde ud med at fortælle, hvor anderledes virkeligheden er nu i forhold til for 27 år siden, da hun kom hjem fra USA som nyuddannet.

Udover der ikke var nogen dansk uddannelse, så var der heller ikke autorisation, ingen patientforsikring,

- Det jeg gerne vil med mit arbejde, det er at fremme folkesundheden. Det redskab jeg kan bruge til at nå det mål, det er kiropraktik, sagde formand for Dansk Selskab for Kiropraktik, ph.d., seniorforsker Lise Hestbæk.

Foto: Anders Bach

ingen forskning, ingen hospitalskiropraktorer og ingen jobs. I dag er der alt det og mere til. Dét gør det nemmere for hende at nå sit mål: – For mange år siden var der en kollega, der sådan med nogen skepsis i stemmen spurgte: ”Arbejder du virkeligt for kiropraktikken?” Og svaret var dengang: ”Nej, det gør jeg ikke” – og det gør jeg stadigt ikke, fortalte hun.

– Det jeg gerne vil med mit arbejde, det er at fremme folkesundheden. Det redskab jeg kan bruge til at nå det mål, det er kiropraktik.

En fast tradition er en hilsen fra Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, som instituttets formand, regionspolitiker Karsten Uno Petersen (S), sender i en tale.

Han erklærede sig enig i, at folkesundhed er et mål:

– En af de ting, der gør, at det går så utroligt godt, er det tværfaglige samarbejde. Vores forskere har forskellige baggrunde inden for kiropraktik, idræt, medicin, fysioterapi og en lang række af andre fagligheder, sagde Ole Skøtt, dekan for Syddansk Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet i åbningstalen.

– Dér har vi en fælles opgave, og fælles opgaver kræver fælles arbejde, også kaldet samarbejde, sagde han blandt andet.

Dirigent som dommer Priser blev uddelt, nye kiropraktorer aflagde Kiropraktorløfte, og medlemmer afgået ved døden mindet. Efter frokost blev generalforsamlingen åbnet. Bestyrelsens forslag til dirigent, advokatfuldmægtig, dr.jur. Eigil Lego Andersen blev præsenteret og valgt.

Om sin opgave sagde han: – Hvis man ser en fodboldkamp, og man slet ikke kan huske, at man så

– Vi skal forsøge at flytte grænserne for kiropraktikken, og det kræver, at vi søger indflydelse ikke bare på vores eget snævre område, men på hele muskel-ledområdet, sagde den genvalgte formand Lone Kousgaard Jørgensen.

Se videoer på Youtube – søg på ’Dansk Kiropraktor Forening’

dommeren, så har dommeren gjort det rigtigt godt.

- Så jeg håber i virkeligheden, at når det her er forbi har alle glemt mig.

Eigil Lego Andersen brugte mange malende beskrivelser.

Den genvalgte formand Deltagere så foreningens formand gennem de sidste 4 år, Lone Kousgaard Jørgensen, kiropraktor i Sønderborg, blive genvalgt til formand, som i 2015 uden modkandidater.

- Jeg glæder mig til at tage to år mere som formand og til

K I R O P R A K T O R E N

/

En fast tradition på årsmødet er hilsen fra Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, som instituttets formand, regionspolitiker Karsten Uno Petersen (S), sender i en tale.

D E C E M B E R

2 0 17

15

DKF ÅRSMØDE 2017

at fortsætte mit arbejde i DKF. Der er stadigt meget at tage fat i. Vi kiropraktorer skal involvere os meget mere og tage meget mere samfundsansvar. Vi skal forsøge at flytte grænserne for kiropraktikken, og det kræver, at vi søger indflydelse ikke bare på vores eget snævre område, men på hele muskel-ledområdet.

– Med foreningens nye målprogram Rygraden i det Danske Samfund har vi et solidt grundlag for retningen i de kommende år, og jeg glæder mig til at komme i gang.

Fremgang trods ny lov - Det er helt fantastisk, at vi år efter år kan samles så mange til et par

Den nye dirigent professor, dr. jur. Eigil Lego Andersen, seniorpartner i advokatfirmaet Nielsen Nørager, var mødets dirigent. Hans cv tæller ud over doktordisputatsen yderligere 6 jurabøger, senest den godt 400 sider lange Dirigent og generalforsamling. Han er desuden formand for Højesteretsskranken, medlem af DIF-Idrættens Øverste Appel-instans og af Finanstilsynets bestyrelse samt medredaktør af Ugeskrift for Retsvæsens litterære afdeling.

dage om vores forening. Det er jeg rigtig glad for.

Sådan indledte formanden sin beretning om de to år siden sidste generalforsamling. Hun adresserede den positive udvikling som kiropraktikken og DKF er inde i med patient-

tilstrømning, fortsat høj sammenhængskraft og stor tilslutning til uddannelsen, men også de små og store udfordringer perioden har budt på.

En af de større sager er den såkaldte ’manipulationssag’, hvor politikerne gav ikke-autoriserede behandlere lov til at foretage manipulationsbehandling – og ikke var til at rokke, selvom Lægeforeningen, Gigtforeningen, Sundhedsstyrelsen og andre gav udtryk for samme bekymringer som DKF. – Kunne vi have gjort mere? Jeg tror det ærligt talt ikke. Den her sag, den var lukket inden den overhovedet blev åbnet. Når vi gik på Christiansborg, mødte vi kun lukkede døre og tavshed, sagde Lone Kousgaard Jør-

33 nyuddannede kiropraktorer blev budt velkommen med roser og klapsalver og aflagde det højtidlige Kiropraktorløfte.

16

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 17

gensen og påpegede det gode spinoff, sagen også afstedkom: – Der er ikke en eneste sundhedspolitisk ordfører, der ikke kender vores uddannelsesniveau. Og det er en bevidsthed, jeg er sikker på, kommer os til gode i de næste år.

Inden forsamlingen tog hul på de politiske drøftelser aflagde formand for Dansk Kiropraktor Råd Anders Tromholt sin beretning, der blev taget til efterretning efter få spørgsmål. Han berettede om blandt andet udviklingen i erstatningssager og om det nye risikobaserede tilsyn.

Bestyrelsens vedtægtsforslag Bestyrelsen foreslog syv ændringer i DKF’s vedtægter på baggrund af rapport fra en arbejdsgruppe med repræsentanter fra DKF’s tre udvalg for ejere og ansatte, fra de fem kredsbestyrelser og fra Dansk Kiropraktor Råd. Udover arbejdsgruppens bidrag havde bestyrelsen fået bistand fra foreningsekspert, drøftet ændringer med politisk aktive på sommerseminar og fået input fra medlemmer på roadshow i de fem kredse.

En håndfuld medlemmer havde desuden indsendt fem forslag, heraf de tre til vedtægterne.

Samtlige bestyrelsens forslag blev vedtaget med mere end de nødvendige 2/3’s flertal. Ingen af medlemsforslagene blev vedtaget. Ændringerne betyder for det første, at samfundsansvar er indskrevet i formålsparagraffen, og at der er indført et urafstemningsinstrument for godkendelse af forhandlingsaftaler på områder, hvor DKF er forhandlingsberettiget (pt. praksisoverenskomsten, HK-overenskomsten og de tre offentlige lønoverenskomster).

For det andet er lodtrækningsbestemmelser ved valg til bestyrelsen og valg af formand ændret i retning

af omafstemning inden lodtrækning.

Der er også indført klarificeringer vedr. antallet af KKF-bestyrelsesmedlemmer og rådets 7 medlemmer samt rettet mindre forståelsesfejl.

Også bestyrelsens forslag om uændret kontingentet, og det til grund liggende budgetforslag, blev vedtaget.

91% ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’

Tre nye i bestyrelsen

Årsfesten er også blevet vel modtaget – 84% af deltagerne har været tilfredse, mens 6% er utilfredse.

Regnskabet blev aflagt af bestyrelsens økonomiansvarlige Anders Jørgensen og afstedkom enkelte opklarende spørgsmål, inden det blev enstemmigt godkendt.

Sammensætningen af Dansk Kiropraktor Råd, som rådet havde indstillet, tiltrådte forsamlingen. Det samme gjorde sig ikke helt gældende for bestyrelsens liste, hvor Jacob Toft Vestergaard, der havde meldt sit kandidatur, blev valgt ind på bekostning af Johannes Mackeprang.

Lone Kousgaard Jørgensen tager derfor hul sin nye formandsperiode sammen med tre genvalgte, Michael Christensen, Anders Jørgensen og Janni Bang, samt tre nyvalgte, Christina Nielsen, Pernille Popp og Jacob Toft Vestergaard. De afløser Jørn Eichhorn, Christian Stamer og Dorthe Schøler Ziegler, som hver fik rosende formands-taler og klapsalver for deres indsats på hhv. 8, 4 og 2 år.

Både den interne kritiske revisor Gunvor Jørnsgaard og suppleant Kirsten Sillehoved blev genvalgt.

Generalforsamlingen sluttede blot en time før kl. 19, hvor årsfesten startede. Konferencierduoen Andreas Tøllner Christensen og Sune Hougaard beviste endnu engang deres værd som festarrangører.

Efter næsten 10 år med formularen ’en standuppersurprise + liveband’ havde de foreslået at ryste posen, og resultatet gik rent ind. Et

Kun 3% svarende til 4 af de 150 evalueringer har sat krydset ud for ’utilfreds’. 91% af har afkrydset ’tilfreds’ eller ’meget tilfreds’.

Selve generalforsamlingsafsnittet fik også flotte karakterer.

81% har noteret tilfredshed, mens kun 3% er utilfredse.

Faglig Fredag scorer også gode karakterer – især var der stor tilfredshed med kurset om ledelse og kommunikation, hvor hele 98% udtrykker tilfredshed!

Rammerne var pressede på grund af deltagerantallet, men alligevel får forplejning, lokaler og udstillerområder gangske gode bedømmelser – ca. 65-75% udtrykker tilfredshed med forholdene.

2017 blev desuden året, hvor kønsfordelingen tippede over til kvindernes fordel. I alt var 62 % af deltagerne kvinder.

I sin beretning var Dansk Kiropraktor Råds formand Anders Tromholt blandt andet inde på udviklingen i erstatningssager og det nye tilsyn.

par sketches fra MB-revyen, den årlige revy som de medicin- og biomekanikstuderende laver sammen på Syddansk Universitet, spiddede aktuelle udfordringer i sundhedsvæsenet, så alle kunne grine med. Bandet Johnny Deluxe spillede en halv times koncert og fik de fleste til at skråle med på deres hits fra 00’erne.

Liveband og dj var ikke skåret væk. ’Husorkesteret’ og dj spillede op til dans i mange timer.

Find materialet: www.danskkiropraktorforening.dk/gf

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 17

17

DKF ÅRSMØDE 2017

DKF-bestyrelsen 2017-2019 Jørn Eichhorn, Christian Stamer og Dorthe Schøler Ziegler ønskede efter hhv. 8, 4 og 2 år ikke at genopstille og modtog ros og tak for stor indsats af formanden til generalforsamlingen.

FORMAND

Lone Kousgaard Jørgensen

45 år, klinikejer, Sønderborg, Region Syddanmark

NYE I BESTYRELSEN

NÆSTFORMAND

Michael Christensen

37 år, klinikejer, Silkeborg, Region Midtjylland

Anders Jørgensen

45 år, privatansat, København, Region Hovedstaden

Janni Bang

37 år, privatansat, Ringsted, Region Sjælland

Christina Nielsen

Pernille Popp

Jacob Toft Vestergaard

• Beskæftigelse: Medejer af Kiropraktorhuset Roar i Roskilde med Claus Dam Nielsen, Karin Moesgaard Jensen og Peter Kryger-Baggesen.

• Uddannelse: Cand.manu.

2006. Master of Public Health 2012.

• Kiropraktorpolitisk CV: Tidl. medlem af KKF Hovedstadens bestyrelse og tidl. næstformand i KKF Sjælland.

• Privat: 40 år, gift med Claus Dam Nielsen, 2 børn og bor i Lejre.

• Beskæftigelse: Kiropraktor på Rygmedicinsk, Rygcenter Syddanmark, siden 2009.

Teamleder for 10 ansatte i lokalteam Sønderborg.

• Uddannelse: Cand.manu.

2003. Akademikernes uddannelse for tillidsrepræsentanter.

DKF, Tandlægeforeningen og PLO’s kursus “Den kompetente fagpolitiker” 2017.

• Kiropraktorpolitisk CV: Tillidsrepræsentant på Sygehus Lillebælt siden 2015. Medlem af DKF’s Udvalg for Offentligt Ansatte 2017- og DKF’s vedtægtsarbejdsgruppe 2016-17.

• Privat: 42 år, bor i Sønderborg med mand, 3 børn og hund.

• Beskæftigelse: Ansat hos Rygcenter Aarhus Nord.

• Uddannelse: Cand.manu.

2011.

• Kiropraktorpolitisk CV: Næstformand klinisk biomekaniks studienævn 2009-11.

Medlem af: bestyrelsen for KKF Hovedstaden 2012-15, Aftagerpanelet for klinisk biomekanik 2011-, DKF’s kvalitetsudvalg 2012-16 og styregruppen for selskabets fokusgruppe for Evidensbaseret Praksis 2017-.

• Privat: 34 år, bor i Hadsund med kiropraktor Susanne Bach og 2 bonusbørn.

Mærkesager? ”Jeg vil gerne arbejde for et styrket fællesskab blandt medlemmerne. Sammen står vi stærkest mod de udfordringer, der ligger i fremtidens sundhedsvæsen. Jeg vil styrke det fortsatte arbejde med at øge viden om kiropraktik i Danmark således, at det bliver naturligt at opsøge en kiropraktor for diagnostik og behandling for gener i bevægeapparatet, og så den almindelige befolkning kender til kiropraktorens kompetencer. Jeg har en stor interesse for det kommunaltkiropraktiske samarbejde, som jeg synes, halter gevaldigt. Jeg er sikker på, at vi har en rolle at spille her.”

18

K I R O P R A K T O R E N

/

Mærkesager ”Jeg brænder for, at hele det danske sundhedssystem og befolkningen får kendskab til, hvor dygtig og veluddannet en faggruppe, vi er - både i primær- og sekundærsektor. Jeg vil arbejde for fortsat at styrke uddannelse og udbygge vores viden gennem kvalificeret forskning, og så mener jeg, vi skal være bedre til at forstå og udnytte hinandens kompetencer for at få mere indflydelse i fremtidens Danmark.”

Mærkesager ”Uddannelse: Både præ- og postgraduat uddannelse er fundamental for vores placering og skal fortsat udvikles og styrkes. Der skal tænkes i nye baner og i takt med, at behovet ændres i samfundet. Kvalitet: Vi er en profession, som leverer utrolig høj kvalitet. Det skal vi blive ved med, men vi skal sørge for, at alle er med.

Engagement: Vores forening og medlemmer er særdeles aktive og engagerede. Vi kan dog stadig blive bedre til at lytte til og inddrage hinanden og skabe mere ejerskab i det, foreningen foretager sig.”

Christina Nielsen

40 år, klinikejer, Roskilde, Region Sjælland

Pernille Popp

42 år, offentligt ansat, Sønderborg, Region Syddanmark

Jacob Toft Vestergaard

34 år, privatansat, Aarhus, Region Midtjylland

Dansk Kiropraktor Råd 2017-19 Formand Anders Tromholt

50 år, klinikejer, Region Midtjylland

Nis Alnor

54 år, klinikejer, Region Sjælland

Kenneth Ramsby

47 år, klinikejer, Region Syddanmark

Tue Secher Jensen

44 år, hospitalskiropraktor/forsker, Region Midt/Syddanmark

Susanne Brogaard Krogh

41 år, hospitalskiropraktor, Region Midtjylland D E C E M B E R

2 0 17

FRA FORMANDENS BERETNINGER Hvad det vil sige at være kiropraktor, er vi måske ikke altid helt enige om.

Er det manipulationsbehandlingen? Er det diagnostikken? Eller er det patientrådgivningen? Eller er det det hele i en samlet pakke? Sådan tænker jeg i hvert fald. Jeg er glad for min store viden på muskel/led-området, og jeg er meget glad for den behandling, jeg kan tilbyde.

Som akademiker og kiropraktor kan jeg ikke lide det, når RAB’ere kan manipulere løs, uden at have evnerne til at stille en rigtig diagnose. Det er simpelthen ikke sikkert for patienterne – og det risikerer at give os et dårligt ry, hvis vi ikke klart får markeret, hvad vores uddannelse er, og hvad vi kan

Hvert år rammer bevægeapparatslidelser ca 1,2 mio. danskere – og det koster tilsammen 17 mia. kr. Alligevel er der ikke en samlet strategi for muskel-ledområdet. Min vurdering er, at vi kan lave meget bedre indsats for disse mennesker for de samme penge – og jeg vil endda vove den påstand at der er penge at spare. Det budskab VIL jeg bære videre til politikere og sundhedsorganisationer. Jeg tror, vi kan vinde gehør for vores sag.

Som akademiker og kiropraktor kan jeg ikke lide det, når RAB’ere kan manipulere Vores bestyrelsesmøder va- løs, uden at have evnerne til rer typisk 7-8 timer, hvor vi at stille en rigtig diagnose. skal igennem ca. 20 punkDet er simpelthen ikke sikter. Det kræver disciplin og kert for patienterne – og det indsigt, så vi kan komme risikerer at give os et dårligt derfra med fælles beslutry, hvis vi ikke klart får marninger, og ikke 20 løse enkeret, hvad vores uddander. Når vi går ud af døren, nelse er, og hvad vi kan er vi enige om retningen.

Det synes jeg, er vigtigt K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 17

19

Foto: Anders Bach

Vi skal have løst problemet med kiropraktormanglen – og vi skal gøre det uden at give køb på vores akademiske faglighed. Nye kiropraktorer skal være mindst ligeså dygtige som vi gamle – og forhåbentlig endnu dygtigere.

Vi bruger mere energi på det internationale end måske nogensinde før. Både i WFC og især i ECU. Det er ikke en dans på roser, det er fyldt med dilemmaer og udfordringer. Men det giver god mening, for det er nødvendigt. Jeg mener ikke, at vi kan tillade os at læne os tilbage her i Danmark. Selv om vi har en god universitetsuddannelse og et stærkt fokus på evidens, så er der ikke mange lande, hvor kiropraktikken har så fin en indplacering i sundhedsvæsenet som her i Danmark

DKF ÅRSMØDE 2017

Anerkendt forsker, professor og kiropraktor får Kiropraktorprisen Jan Hartvigsen er en af verdens førende eksperter inden for muskuloskeletal sundhed. I 2016 blev han rangeret som verdens førende ekspert inden for ’muskuloskeletale smerter af Expertscape.com. I 2017 tildelte den amerikanske kiropraktorforening ham titlen ’Researcher of the Year’ og verdensforbundet gav ham ’David Chapmann-Smith Honorary Award’.

I indstillingen fra 10 af Jans forskerkolleger står blandt andet: ”Jan Hartvigsen lever til fulde op til kriterierne for at modtage prisen som Årets Kiropraktor. Som kiropraktor, professor og forskningsleder ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet i Odense og seniorforsker ved Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, er han i mange år gået forrest i bestræbelserne på at udbrede kendskabet til kiropraktik og accept af professionen, ikke blot i Danmark, men også på verdensplan. Han har opnået at få muskel- og skeletsygdomme gjort til et prioriteret forskningsområde på fakultetsniveau ved SDU.” DKF’s formand Lone Kousgaard Jørgensen udtalte i sin tale: – Det er ikke nogen hemmelighed, at du Jan, har gjort utroligt meget for kiropraktikken ikke bare i Danmark, men i hele verden. Du er hele tiden parat til at tale for evidens. Du stiller dig gerne op, selv om det ikke altid umiddelbart er populært det, du siger.

– Jeg er beæret over at modtage denne pris foran mine kolleger. Kiropraktorer har bevæget sig fra at være alternative behandlere til at være blandt de førende inden for forskning og udvikling i håndtering af danskernes smerter og sygdomme i muskler og led. Det har været at privilegium at få lov til at være en del af den rejse. Men vi er slet ikke færdige. Vi er midt i en spændende udvikling, som jeg glæder mig til at være en del af i mange år fremover, udtalte en meget rørt og beæret Jan Hartvigsen.

20

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 17

JANNI BANG ÅRETS KIROPRAKTOR 2017 Janni Bang, der er kiropraktor hos Kiropraktorerne Ringsted, kvalitetskonsulent og ekstern lektor på Syddansk Universitet, fik prisen med følgende begrundelse: ”Jannis indstilling er baseret på Jannis store arbejde med akkreditering og datasikkerhed.

Alle emner vigtige for kvalitetssikring og udviklingen af vores profession og relevant for en seriøs medspiller i det danske sundhedsvæsen. Yderligere er det emner krævende stor indsigt, hvor Janni har valgt at afsætte den relevante tid til at forstå og formidle sin viden pædagogisk til resten af sine kollegaer gennem diverse mødearrangementer.”

– Jeg er glad og stolt over at modtage prisen. Ikke mindst når man tænker over, at indstillingen er begrundet med noget så kedeligt og uelsket som akkreditering og datasikkerhed. Når foreningens medlemmer alligevel har valgt mig, vidner det i høj grad også om kiropraktorernes lyst til at være en integreret del af sundhedsvæsenet, udtalte hun til overrækkelsen.

THOMAS LYKKE CHRISTIANSEN MODTAGER ÅRETS SPECIALEPRIS - Thomas Lykke Christiansen har med sit speciale sat en ny standard for specialeafhandlinger på allerhøjeste niveau. Det er mig derfor en ubetinget glæde at kunne overrække prisen, sagde professor Jan Hartvigsen der overrakte prisen på vegne af DKF. Du kan læse om resultaterne af specialet med titlen The Effects of a Single Session of Spinal Manipulation on Strength and Cortical Drive in Athletes i næste nummer.

Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

Henrik Good Hovgaard fra Future Navigator til afslutningen på Faglig Fredag.

”DEN FREMTIDSBØLGE, DER IRRITERER OS ALLERMEST, KAN VÆRE DEN, VI SKAL VÆRE MEST OPMÆRKSOMME PÅ” Sig ”Interessant!” – og bliv ikke sur eller angst, når du møder gamechangere. Dét og visualisering var blandt andet fremtidsforskerens råd til kiropraktorer, der var mødt op for at træne innovation.

Se 15 m in af oplæ utter Youtub gget på e ’Dansk - søg på Kiropra Forenin ktor g’

Foto: Anders Bach

”Der er hårde trends, fremtidens vilkår vi kan forudse – og så bløde trends, fremtidens satsninger – det vi kan forvente,” fortalte Henrik Good Hovgaard, som fik høje grin frem, da han fortalte om et irriterende fremtidsscenarie: Du er gået på kur, og data fra nanochips i dine organer sladrer til dit intelligente køleskab, som blokerer adgangen til forbudte varer ud på eftermiddagen, hvor den lokkende trang melder sig.

Man bør opsøge irritationen, for det er der, de værdifulde erkendelser ligger, pointererede fremtidsforsker Henrik Good Hovgaard. Når man giver sig selv tid til at trække vejret, bliver man bedre i stand til at se nye muligheder frem for at blokere over for nye trends og game changere, der ved første øjekast kan se truende ud.

GAME CHANGERE FOR KIROPRAKTORER Blandt 20 trends skulle grupper af 8-10 kiropraktorer vælge én, der kan ændre spillereglerne for at gøre succes som kiropraktor.

Her er de tre trends, som flest valgte.

Faggrænserne udfordres. Patienterne er ligeglade med titler. De ønsker sig dem, de opfatter som de dygtigste og som forstår deres behov.

Ny, smart teknologi hjælper os til at forstå, hvorfor vi gør, som vi gør.

Vha. simple “hacks” kan vi ændre og korrigere adfærd.

Alt rutinearbejde kan i fremtiden blive overtaget af kunstig intelligens, hvilket frigiver tid til værdiskabelse i fælleskab.

Sådan fanger du fremtiden – før den fanger dig!

Skal fremtidsforsker Henrik Good Hovgaard koge sine pointer ned, ender han med disse vigtige trin:

1. Træn din fremtidssans – dvs. vær opmærksom på de bølger, der kan ramme dig, eller som du skal surfe med på.

2. Opsøg irritation – der ligger masser af fantastiske potentialer og muligheder gemt bag de budskaber, der irriterer os. Den fremtidsbølge, der irriterer os allermest, kan være den vi skal være mest opmærksomme på. Den bølge, der kan ændre vores spilleregler.

3. Skab dit eget fremtidsbillede – jo tydeligere du kan fornemme fremtiden, jo større chance er der for, at du vil skabe den selv. Find ud af, hvilke trends, du tror, der kan/vil påvirke dig og dit virke – og visualiser, hvordan dit virke set i lyset af denne trend vil se ud om 5 år. Hvilke handlinger vil du foretage dig – og hvorfor vil du foretage dem – set i lyset af trenden? futurenavigator.dk

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 17

21

DKF ÅRSMØDE 2017

POINTER FRA FAGLIG FREDAG

”Kan man godt brænde igennem som taler, hvis man er introvert?”

Spørgsmålet fik jeg til årsmødet, og det er desværre ikke første gang. Jeg er selv ekstrovert med stort ”E” og fire udråbstegn efter, og folk tror tit, de skal kopiere mig, for at komme op på samme niveau. Det er selvfølgelig ikke tilfældet, for ALLE kan lave gode præsentationer – uanset deres præference for stilhed eller larm.

Først og fremmest skal vi huske, at man kan brænde igennem på mange måder. Jeg kender introverte talere, som jeg misunder, fordi de kan få en ro til at falde over forsamlingen, min energi sjældent tillader. De brænder sig langsomt men sikkert fast i publikum, der går fra præsentationen med afslappede skuldre og salige smil. Min energi er en anden, så mine tilhørere forlader i stedet salen med opspilede øjne og armene over hovedet. Begge dele er gode egenskaber at have som kiropraktor, hvor man tit skal trøste og støtte eller opildne til kamp mod Hvad: Hvem: Læs om:

smerter i en svær hverdag. Vil du gerne give plads til begge dele, så husk 80-20-reglen: Brug 80% af din energi på at dyrke og udnytte dine naturlige talenter, og anvend de sidste 20% til at kompensere for det, du har svært ved.

Vær altid dig selv, og brug krudtet der, hvor du får mest ud af det – men 20% kan man godt bruge på at give plads til de andre.

For mig har det handlet om at give plads til refleksion i mine overvældende indlæg. For en introvert taler kunne det handle om at smide lidt humor ind hist og her eller at starte et højere energiniveau end normalt.

Det handler om at kombinere selvindsigt med udvikling. Det lyder måske svært, men allierer du dig med gode kolleger, kan I nå langt med fælles feedback. Jeg lover, at det er det hele værd, når du pludselig gør det uforståelige håndgribeligt, og det uopnåelige overkommeligt for dine patienter.

Introvert eller ekstrovert, speedsnakker eller snøvler, kludedukke eller tinmand – alle kan blive gode til at præsentere deres pointer på scenen og i dialog med andre.

– Sabrina Vitting-Seerup

Medlemsarrangement for studentermedlemmer om præsentationsteknik Ph.d.-studerende, foredragsholder og verdensmester i tale 2016 Sabrina Vitting-Seerup Sabrina Vitting-Seerup og hendes kurser i præsentationsteknik: www.rensnak.dk

”Målet med GLA:D®Ryg er at lære patienten selv at håndtere sine rygproblemer gennem træning og patientuddannelse” GLA:D®Ryg, et evidens-baseret behandlingsforløb er baseret på anbefalinger i de nationale kliniske retningslinjer. GLA:D®Ryg følger samme model som GLA:D®Knæ/Hofte, som 25.000 patienter har gennemført i løbet af 4

22

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 17

år, dvs. det består af 2 x patientuddannelse, 8 uger med træning 2 x om ugen samt opsamling af data. Tilbuddet er enkelt at levere, da alle dele er beskrevet i detaljer. GLA:D® er et beskyttet varemærke ejet af Syddansk

Universitet, som i 2018 udbyder et 2-dages kursus for kiropraktorer og fysioterapeuter, der herved bliver certificeret.

GLA:D®Ryg henvender sig især til patienter med uspecifikt lænderyg-

”Skal du lede andre, kan det være en stor fordel at vide, hvilken persontype du og den du kommunikerer med, er. På den måde kan du undgå unødvendige misforståelser, konflikter og dårlige oplevelser” Der er fire persontyper: Handleren, tænkeren, føleren og forandreren.

Handleren er en person, som udståler naturlig autoritet og viljestyrke. De kan godt fremstå lidt dominerende og ved ofte, hvad de gerne vil. For dem er handling vigtigt.

Når du kommunikerer med en handler, kan det være en fordel at undgå for mange mellemregninger, det vil kede dem. Gå til pointen og giv dem gerne 2-3 forskellige muligheder for selv at handle på tingene.

Tænkeren elsker at fordybe sig i opgaver og vil gerne have facts. De vil gerne vide, hvordan du er nået frem til resultatet, og det skal helst være fagligt begrundet. De trives med fagsprog og kan godt lide, at der er evidens for det, de præsenteres Hvad: Hvem: Læs om:

for. Når du kommunikerer med dem, er det vigtigt at begrunde det i det faglige og undgå for meget hyggesnak.

Føleren besidder en stor portion empati og hjælper til at skabe en god stemning på arbejdspladsen. De elsker det sociale og er ofte dygtige til at kommunikere. Når du kommunikerer med en føler, er det vigtigt, at du giver dem tid til at mærke efter og viser en forståelse for dem som mennesker.

Forandreren elsker at innovere og tænke nyt. De er forandringsvillige og drives af udvikling. De har brug for indflydelse og fleksible rammer. Når du kommunikere med dem, så læg fokus på deres forandringsparathed og undgå at gå i petitesser.

Alle mennesker vil have træk fra alle fire typer, men der vil være en til to af typerne, som er vores hovedtyper. Det er kompetencerne fra vores hovedtyper, vi helst vil bruge i vores arbejde og når vi bruger dem, at vi bliver motiveret. Alle mennesker kan lære at bruge alle kvaliteterne fra de forskellige persontyper, men det kræver en målrettet indsats og interesse i personlig udvikling.

– Sagar Constantin

Medlemsarrangement for klinikejere om ledelse og kommunikation Underviser, foredragsholder og bestsellerforfatter Sagar Constantin www.sagarconstantin.com

besvær med tilbagevendende episoder eller langvarige problemer, eller den førstegangspatient, som vurderes at have behov for et trænings-/ uddannelsesforløb for at mindske risiko for recidiver. Det er baseret på centrale budskaber vedrørende øget livskvalitet i form af: 1) at have det godt trods rygsmerter, 2) færre episoder med rygsmerter og 3) øget funktions-/deltagelsesniveau.

Budskaberne skal både anvendes i patientuddannelse og træning. De

har fokus på at mindske angst for bevægelse, styrke ”self-efficacy”, bekræfte at uspecifikke rygsmerter ikke er farlige, forklare smertemekanismer, begrunde øvelsesvalg og forventet effekt. Træningen består af progredierende øvelser for både styrke, smidighed, stabilitet af ryg-, mave- og hoftemuskler. Desuden opfordres patienterne til at finde Hvad: Hvem:

en fysisk aktivitet, de kan fortsætte med efter deltagelse på et GLA:D®Ryghold.

– Inge Ris Hansen

Introduktionskursus til GLA:D®Ryg Postdoc, fysioterapeut, master rehabilitering, ph.d. Inge Ris Hansen

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 17

23

LÆGEDAGE

”Jeg bruger megen energi på at fortælle, at vi er specialister i diagnostik, behandling og forebyggelse” Jacob West underviste praktiserende læger i rygundersøgelse en hel dag på Lægetorvet.

”DER ER EN TYDELIG UDVIKLING I INTERESSEN” Det er 10 år siden DKF begyndte at deltage med en stand på lægernes efteruddannelseskongres, Lægedage i Bella Center. Kan det mærkes?

– Der er en tydelig udvikling i interessen for dialog og viden blandt lægerne og det øvrige sundhedspersonale tilstede. Flere fortæller også, at de allerede har et samarbejde med en lokal kiropraktor., siger kiropraktor Erik Poulsen, post.doc., Syddansk Universitet, der har været med på standen siden start.

– Jeg mener at det er uvurderligt og vigtigt at vi løbende viser vores ansigt på Lægedage, siger han.

Lars Rud Rasmussen, kiropraktor i Skive, har også bemandet standen mange år, supplerer: ”Jeg synes, at der er overraskende stor interesse for at besøge standen og komme i dialog.”

Hvad kan man på DKF’s stand?

• Smage diskuskage • Få kæleknogle • Få kuglepenne, blokke, drikkedunk, KIROPRAKTOREN, foldere • Teste viden om uddannelsen, rygbehandling, tilskud m.m. • Vinde vin • Få postkortdiplom med oversigt over indhold i uddannelsen • Tilmelde sig besøg på kiropraktorklinik, 4xKIROPRAKTOREN og nyhedsbreve fra Kiropraktorguide • Dykke ned i forskning

24

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 17

– Som altid er det ganske – Den neurologiske undersøgelunderholdende at undervise læger, se af over- og underekstremiteter fortæller Jacob West, der driver volder de fleste problemer - udover WestLoft-klinikkerne med Jonas at tage lidt reflekser, - og så, hvorLoft. De har i flere år undervist på dan man laver en god og fyldestbåde Lægedage og andre kurser gørende undersøgelse af nakken, udbudt af Praktiserende Lægers synes de fleste, er svær, herunder Organisation (PLO). I år blev de bedt hvordan man bør tolke de enkelte om at lære fra sig på det åbne færfund, uddyber Jacob West, som er dighedsværksted på den ugelange blevet bedt om at gentage succesefteruddannelseskongres, Lægesen næste år. dage i Bella Center.

WestLoft har i mange år haft – Mange er overrasket over fokus på samarbejde med prakkiropraktorernes kompetence- og tiserende læger og har undervist uddannelsesniveau, især fordi de mange læger i moderne kiropraktik, fleste stadigt primært forbinder men også praksispersonale i teleos med knæk og bræk. Jeg bruger fonisk håndtering af bevægeappaderfor megen energi på at fortælle, ratspatienter. En begejstret kursist at vi er specialister i diagnostik, på et af disse kurser viste sig at behandling og forebyggelse, og at være konsulent i PLO og fik kurset vi retteligt bør sammenlignes med med på Lægedage. Tidligere har speciallæger, herunder at Danske andre begejstrede læger fået dem Regioner anerkender vores meget ind som undervisere i PLO-regi: høje faglige niveau med bl.a. pro– Jeg er fast undervisere i PLO’s laps- og stenosepakkeforløb, henkursus ”Almen medicinsk update”, visningsret til MR etc. hvor jeg til foråret for Ca. 25 kom forbi til en 9. gang underviser ryg/nakke-gennemgang. i ’Diagnostik og beCa. 50 så med på afstand, handling af bevægegætter Jacob West. apparatslider i almen – Flere spurgte ind til praksis’. Jonas underkiropraktik og blev meget viser bl.a. i fødder og interesseret i at høre om ekstremiteter, fortælKiropraktor Jacob West fra klinikken WestLoft. vores kurser i PLO. ler Jacob West.

WipeClean sparer tid og øger sikkerheden

RENGØRING OG DESINFEKTION AF OVERFLADER WipeClean

WipeClean er din effektive vej til nem og hurtig rengøring og desinfektion Med WipeClean har vi udviklet et komplet sortiment af engangsklude til henholdsvis rengøring og desinfektion af overflader og ikke-invasivt medicinsk udstyr.

Kludene er klar til brug direkte fra pakken, så slut med spande, der skal fyldes og klude, der skal vaskes. Tag en klud, tør af og smid ud. Let, hurtigt og sikkert.

Universal Cleaning

Fordele ved WipeClean Universal Cleaning • Klar til brug direkte fra pakken • Blød og behagelig klud. Former sig efter hånden og er nem at komme rundt i hjørnerne med.

• Med en hulstruktur der løsner skidtet fra overfladen og opsamler det i kluden under den mekaniske proces.

• Der efterlades kun lidt væske på overfladen, som tørrer hurtigt uden striber. Overfladen er hurtigt klar til efterfølgende desinfektion.

Tid og overskud til smil Tid er en knap faktor – ikke mindst inden for sundhedsområdet. WipeClean konceptet er udviklet, så selv en lille indsats gør en stor forskel. Det handler om at bruge ressourcerne optimalt, og med WipeClean får du frigjort tid, som du kan bruge på patienterne i stedet.

Kontakt os for en prøve og yderligere information om WipeClean sortimentet: Plum A/S • Frederik Plums Vej 2 • 5610 Assens • Telefon 6471 2112 • info@plum.dk • www.plum.dk

Ethanol Disinfection 80%

Alco Free Disinfection

KVALITETAKKREDITERING

Hvem er surveyors?

De syv kiropraktorer, der sammen med kvalitetskonsulenter fra IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet) kommer på surveybesøg, er ansat. Er du på en overenskomsttilmeldt klinik, kan du se frem til besøg af enten Stine Hougaard, Marcus Dieden, Martin Juulager, Tue Kallestrup, Janni Bang, Hanne Nielsen eller Marianne Andreasen. Du kan læse mere om survey på IKAS.dk

Hovedstaden er de næste, så Midt 25 fynske klinikker forbereder sig til midten af januar, hvor to surveyore kommer på besøg. De resterende i Syddanmark får besøg i april. Hovedstadens sydlige klinikker er netop varslet om besøg i august

og er indbudt til kursus 24/1, 25/1, 6/2 eller 7/2 i DGD-Byen. 3. januar modtager de nordligt beliggende klinikker i Region Hovedstaden varselsmail fra IKAS. I april varsles klinikker i Region Midt.

Ekstra penge til klinikkerne Når overenskomsttilmeldte kiropraktorklinikker akkrediteres, udbetaler regionerne 15.000 kr. for indsatsen. DKF’s bestyrelse har nu besluttet at bruge restmidler fra sidste overenskomst til ekstra penge oveni med denne fordeling: Klinikker med 1-2 ansatte kiropraktorer modtager 10.000 kr., og klinikker med mere end 2 ansatte kiropraktorer modtager 20.000 kr. – oveni de 15.000 kr. fra regionerne. Klinikker med overenskomst skal akkrediteres. Klinikker uden overenskomst kan tilmelde sig akkreditering, hvis de ønsker, og modtager ikke honorering.

21. eller 22. april 2018 udbyder NIKKB kursus i genoplivning og akutte medicinske tilstande målrettet akkrediteringsstandarden. Kurset er for alle i klinikken, men primært til klinikker i Syddanmark, som aktuelt skal akkrediteres.

Spørgsmål? KONSULTÉR IKAS Eva Lysgaard fortæller på YouTube om, hvordan det er at blive akkrediteret

• Caroline Lund, kvalitetskonsulent, tlf: 2096 1760, email: clu@ikas.dk • Find standarder, retningslinjer, kursusdatoer, varselsdatoer og mere: www.ikas.dk

DKF

INFO

Fik du læst alle DKF Info-mails med nyheder? Her kan du læse teasere af de vigtigste.

Find dem i fuld længde på www.danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Vi mangler en strategi for bevægeapparatslidelser

15. september Smerter i bevægeapparatet koster samfundet mere end udgifterne til al kræftbehandling i Danmark. På trods af det har vi stadig ingen strategi for behandlingen, skriver DKF’s formand i Altinget.

Kæmpebevilling til forskning i kroniske lændesmerter

Har du CVR, skal du nok registrere dig

K I R O P R A K T O R E N

/

Kiropraktorer med et CVR-nummer relateret til en sundhedsfaglig kategori har

26. oktober

21. september University of Minnesota’s Earl E. Bakken Center for

26

Spirituality & Healing er blevet tildelt den første fase af en bevilling på 11,2 mio. USD fra National Institutes of Health (NIH) for at studere ikke-medicinske tilgange, der kan forbygge kroniske lændesmerter. Projektet kan føre til nedsat anvendelse af opioider. Gert Brønfort, dansk kiropraktor og professor, står i spidsen for projektet.

D E C E M B E R

2 0 17

modtaget en mail i deres eboks fra Styrelsen for Patientsikkerhed. De minder om, at kiropraktoren sikkert skal registrere sig i det nye register over behandlingssteder. Får man ikke registreret sig (i tide inden 31. december), kan konsekvensen være bødestraf.

Dansker i central post

The European Academy of Chiropractic (EAC) er et efteruddannelsesudvalg under European Chiropractors’ Union.

Det promoverer og organiserer efteruddannelse. Danske Søren O’Neill, kiropraktor, klinisk lektor,

8. november

ph.d., er valgt som ansvarlig for faglig udvikling med titlen Director of professional development.

ECU tilslutter sig erklæring

8. november De europæiske ledere var samlet til møde i European Chiropractors’ Union (ECU) og traf vigtige uddannelsespolitiske beslutninger. For det første var der enstemmig opbakning til et forslag fra DKF og den norske forening om formel anerkendelse af det nyere positionsdokument om kiropraktoruddannelse.

Har du din egen klinik, har du også din egen bank I Nykredit ErhvervsBank har vi specialiseret os i at rådgive kiropraktorer på tværs af privat- og erhvervsøkonomi. Vi har derudover et mål om, at vores rådgivere altid er opdaterede på udviklingen og har stor indsigt i forretningsmæssige udfordringer som fx patientgrundlag, kliniktype og ydelser.

Nykredit ErhvervsBank

Ring til os på 7010 9010 og hør hvad vi kan gøre for dig eller besøg os på nykredit.dk/dinpraksis

R7610_NYK_Kiropraktoren_177x100.indd 1

09-10-2017 13:26:15

Går du i sort over dit regnskab?

Bliv klogere på din økonomi sammen med os.

Vi kommunikere med jer og ikke til jer!

Vi har en løsningsorienteret, pragmatisk og værdibaseret tilgang til regnskab og rådgivning, hvor tæt samarbejde, tilgængelighed og løbende dialog er omdrejningspunkterne.

Niels Nygaard Statsautoriseret revisor Tlf.: 23 61 36 41 nnygaard@deloitte.dk

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 17

27

FORSKNING KOMMENTERET

MR-scanninger kan ikke bruges til at guide valg af behandling for patienter med diskusprolaps MR-scanninger af patienter med iskiassmerter relateret til diskusprolaps kan ikke bruges til at stille en prognose for, om en patient vil opnå bedring hurtigere i løbet af det følgende år ved en operation end ved længerevarende ikke-kirurgisk behandling. Det skriver en gruppe hollandske forskere i den videnskabelige artikel ”Prognostic value of magnetic resonance imaging findings in patients with sciatica” offentliggjort i Journal of Neurosurgery: Spine.

Af Tue Secher Jensen, cand. manu, ph.d., kiropraktor og seniorforsker på NIKKB og Regionshospitalet Silkeborg, og Asger Torning, kommunikationsmedarbejder NIKKB

28

Forskerne fra Holland anbefaler, at man er forsigtig med at vælge operation som første løsning på iskiassmerter relateret til diskusprolaps, medmindre smerterne er voldsomme eller resultatet af MR-scanningerne ikke stemmer entydigt overens med nerverodskompression. I stedet bør patienter med iskiassmerter gennemgå et længerevarende ikke-konservativt behandlingsforløb hos en kiropraktor, inden man foretager en MR-scanning og indstiller en patient til operation.

Forskerne er nået frem til deres konklusion ved at studere 283 patienter i alderen 18-65 år med iskiassmerter af 6-12 ugers varighed og relateret til diskusprolaps. Patienterne blev tilfældigt fordelt i to grupper. Den ene gruppe gennemgik som det første en operation, mens den anden gruppe gennemgik et længerevarende ikke-kirurgisk behandlingsforløb, efterfulgt af operation om nødvendigt.

Det aktuelle studie viste ingen positiv forskel i bedring hos de patienter, der fik foretaget en operation tidligt i deres smerteforløb sammenlignet med patienter, der gennemgik et længerevarende behandlingsforløb.

Desuden fortæller de hollandske forskere, at omfanget af en diskusprolaps kan være afgørende for patienternes smerte- og funktionsniveau efter et år. Patienter med ”store” prolapser (extrusioner) og nerverodstryk på MRskanningen, havde færre ryg- og bensmerter i forhold til patienter, som ikke havde nerverodstryk eller havde ”små” prolapser (protrusioner) i deres lænd. Derudover, havde patienter med nerverodstryk ved første besøg også et højere funktionsniveau efter et år.

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 17

Resultaterne støtter tidligere forskning, bl.a. et studie fra det daværende Rygcenter i Ringe, som har vist, at typen af prolaps har prognostisk værdi, og at mantraet ”jo større, jo bedre” stadig gælder. Grunden til dette er sandsynligvis, at extruderede prolapser har et mere favorabelt naturligt forløb og heler hurtigere end protrusionerne; 96% af sequestrerede prolapser, 70% af extrusioner og 40% af protrusioner heler spontant over tid.

Det er vigtigt at fastslå hvilke patienter, der kan have fordel af et længerevarende behandlingsforløb hos en kiropraktor inden en eventuel operation, og hvilke patienter, der kan have fordel af en tidlig operation. I op til 80% af tilfældene går smerterne væk af sig selv i løbet af 8 uger efter, at en patient mærker de første smerter. Hvis smerterne er voldsomme og fortsætter i længere tid end 8 uger, kan der være grund til at foretage en MR-scanning og overveje operation, men i mange tilfælde bliver patienter scannet meget tidligere, også selv om der ikke er nogen indikation af et behov for at operere. Det er denne praksis, de hollandske forskere gør op med i deres videnskabelige artikel.

Prognostic value of magnetic resonance imaging findings in patients with sciatica.

Abdelilah el Barzouhi, MD, PhD, Annemieke J. H. Verwoerd, MD, PhD, Wilco C. Peul, MD, PhD, Arianne P. Verhagen, PhD, Geert J. Lycklama à Nijeholt, MD, PhD, Bas F. Van der Kallen, MD, Bart W. Koes, PhD, Carmen L. A. M. Vleggeert-Lankamp, MD, PhD for the Leiden – The Hague Spine invention Prognostic Study Group. Journal of Neurosurgery: Spine 2016 http://thejns.org/doi/full/10.3171/2015.10.SPINE15858

AKTUELT FRA NIKKB

Hvad kendetegner en kiropraktisk patient?

Findes den typiske kiropraktiske patient? Hvis ikke, hvordan kan man så kategorisere kiropraktorpatienter? De spørgsmål har Iben Axén og Charlotte Leboeuf-Yde stillet i en ny forskningsartikel. De to forskere har undersøgt, om det er muligt at beskrive en typisk kiropraktisk patient på baggrund af bedringsmønstre.

Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder NIKKB

Studiet er baseret på ugentlige SMS’er om smerte under 6 måneders varighed. Det afslører, at der ikke findes et typisk bedringsmønster for kiropraktiske patienter med lændesmerter, men derimod flere forskellige mønstre. Studiet viser, at man kan forvente forbedringer af sine lændesmerter efter behandling hos kiropraktor, men også at mange ikke bliver helt fri for lændesmerter.

De to forskere arbejdede ud fra en hypotese om tre typer bedringsmønstre blandt patienter med lændesmerter: 1. Fuld helbredelse uden tilbagefald, dvs. 4 uger uden smerte og ingen smerte derefter 2. Oprindelig bedring (4 uger uden smerte) fulgt af et eller flere tilbagefald fulgt af en periode med bedring 3. Ingen umiddelbar bedring, men mindst en periode med bedring (4 uger uden smerte)i løbet af studiets løbetid 20% af de deltagende patienter opnåede fuld helbredelse uden tilbagefald, 20% opnåede umiddelbar bedring fulgt af et eller flere tilbagefald fulgt af mindst én periode med bedring, mens 23% ikke oplevede nogen umiddelbar bedring, men mindst en periode med bedring i løbet af studiets løbetid. 37% af deltagerne oplevede ingen bedring overhovedet (de havde altså aldrig 4 uger uden smerte). Ved afslutningen af studiet blev 41% af deltagerne i studiet betegnet som raske (de sidste 4 uger af studiet var uden smerte).

Iben Axén siger om studiet: – Når man står i klinikken, er det svært at få overblik over hele sin patientgruppe. Mange patienter, der ikke

Det betyder altså, at man nu ved, at 63% af patienterne har et positivt forløb, men at 37% ikke har det”

oplever, at behandlingen hjælper, afbestiller deres næste behandling, og er derfor svære for klinikeren at få greb om. Vi havde data fra 176 patienter, som vi kunne analysere for at se, hvordan det faktisk gik for dem i de første 6 måneder efter, at de søgte en kiropraktor for lændesmerter.

– Vi kunne se, at ca. 20% blev ”raske”. De fleste (43%) havde i hvert fald en periode uden smerte, men 37% havde det faktisk ikke. Det betyder altså, at man nu ved, at 63% af patienterne har et positivt forløb, men at 37% ikke har det.

– Vi håber, at disse resultater vil hjælpe kiropraktorer til at være realistiske i deres forventninger til behandlingen og til at give patienter med lændesmerter mere realistisk information om, hvad de kan forvente sig ef”Vi havde data fra 176 patienter den kiropraktiske behandling. ter, som vi kunne analysere for Iben Axén er kiropraktor, ph.d. at se, hvordan det faktisk gik for dem i de første 6 måneder og lektor på Institutet för Miljöefter, at de søgte en kiropraktor for lændesmerter,” fortæller medicin på Karolinska Institutet Iben Axén, der er kiropraktor, i Stockholm i Sverige, og kiroph.d. og lektor på Karolinska Instituttet i Stockholm. praktor, ph.d. Charlotte LeboeufYde er professor på Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet i Odense.

“Typical” chiropractic patients– can they be described in terms of recovery patterns? Iben Axén, Charlotte Leboeuf-Yde. Chiropractic & Manual Therapies 2017 25:23 https://doi.org/10.1186/s12998-017-0152-0

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 17

29

FORSKNING KOMMENTERET

Virker placebobehandling, når man ved, det er placebo?

I 2016 udgav tidskriftet PAIN et studie af Claudia Carvalho et al om effekten af placebo på rygsmerter. Det specielle ved undersøgelsen var, at deltagerne fik at vide, at de fik en inaktiv placebopille.

Den almindelige antagelse er, at placebo-behandling kræver ”bedrag” (eller dobbeltblindtilstand) for at være effektiv, men formålet med studiet fra Claudia Carvalho et al var at undersøge om en placebobehandling kan Af Bodil Al-Mashhadi Arnbak have en effekt, selvom deltageren ved at pillen er inaktiv.

Studiet blev udført som et 3-ugers klinisk randomiseret forsøg i en ambulant smerteenhed på et offentligt hospital i Lissabon. Èn gruppe patienter fik standardbehandling, og én gruppe fik to inaktive placebopiller to gange dagligt i tillæg til standardbehandlingen. Alle deltagerne fik at vide, at studiet var en test af en ny ”mindbody”-behandlingstilgang. De blev endvidere præsenteret for placebobehandlingen i en positiv kontekst.

I en standardiseret samtale med en behandler blev alle forklaret, at placebopillen kun indeholdt inaktive stoffer og ikke aktiv medicin. De fik endvidere at vide, at 1) placebo-effekten kan være kraftig, 2) kroppen kan reagere automatisk på at tage placebopiller, 3) en positiv holdning kan være nyttig, men ikke nødvendig og 4) det var vigtigt af at tage pillerne alle Klinisk call to action dage i studiet.

Efter 3 uger blev smerteintensitet målt på Studiet giver ny viden om placebo-effekten, som en 1-10-punkt skala, og funktionsniveauet potentielt kan udnyttes i blev målt via Roland Morris Disability-spørkliniske sammenhænge.

Flere studier, der undersøger geskema. langtidsvirkninger og evt.

Ud af i alt 239, der blev kontaktet, blev 83 kan bekræfte resultaterne, er nødvendige, før det kan få patienter inkluderet i studiet. Studiet viste direkte kliniske implikationer. en signifikant større reduktion (ca. 30%) i

30

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 17

smerteintensitet og funktionshæmning i gruppen, der Studiet viste en havde fået placebo-pillerne signifikant større sammenlignet med grupreduktion (ca. 30%) i pen, der kun havde fået smerteintensitet og standardbehandlingen. funktionshæmning i Det er gentagne gange gruppen, der havde rapporteret at placebogrupfået placebo-pillerne per i kliniske forsøg for rygsammenlignet smerter kan udvise relativt med gruppen, der stort og tilmed klinisk signikun havde fået fikant forbedring. Nogle af standardbehandlingen disse forbedringer skyldes sandsynligvis spontan reduktion af symptomer over tid – men en del af responset tilskrives placebo-effekten, dvs. de psykosociale virkninger af det terapeutiske møde, herunder dets interaktioner, ritualer og symboler.

Det interessante ved dette studie er, at det giver ny viden om, hvordan placebo-effekten virker hos rygpatienter og indikerer, at ”bedraget” måske ikke er så væsentligt, som tidligere antaget.

Reference: Carvalho C, Caetano JM, Cunha L, Rebouta P, Kaptchuk TJ, Kirsch I. Open-label placebo treatment in chronic low back pain: a randomized controlled trial. PAIN 2016;157:2766–72. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5113234/

Tag ansvar...

Annonce

og løs opgaven

”En telekunde, der kontakter sin udbyder med et problem eller en udfordring, skal ikke udsættes for det store spil omstillingsbingo, før nogen tager hånd om opgaven. Teamwork er rygraden i enhver moderne virksomhed, men… det ændrer ikke på, at der altid skal være en person, der tager ansvaret for at løse kundens problem.”

T

horben G. Jensen er CEO i den sønderjyske televirksomhed ipnordic A/S, der har erhvervskunder fra hele landet. I hans optik er det ikke kundens opgave, at finde ud af, hvem i leverandørens virksomhed der er bedst egnet til at hjælpe med en aktuel opgave. ”Der er ingen mening i, at kunden skal forklare sit problem for en halv snes medarbejdere, før det lykkes at finde en, der kan hjælpe.”

Et patchwork Problemet bliver naturligvis ikke mindre af, at kommunikationsløsninger ofte er sammensat af produkter og ydelser fra mange forskellige leverandører.

Der kan eksempelvis være en PBX leverandør, en mobiloperatør, et IT-firma der leverer integration til andre systemer, installatører fra eksterne firmaer og support fra et eksternt callcenter.

Det er principielt ikke problematisk at bruge en sådan løsning, hvis de mange elementer er godt integreret.

ipnordic • leverer telefoni og internet til erhvervskunder i Danmark • er i solid vækst og beskæftiger pt. 100+ medarbejdere • tilbyder fastnet, mobiltelefoni, omstillingsanlæg og internet • bygger deres forretning på at tilbyde telefoni uden kontraktlige bindinger og med 30 dages fuld returret • har et servicekoncept, hvor de tilbyder 24 timers support, året rundt og svarer kald inden 15 sek.

• er pioner inden for markedet for ip-telefoni • udvikler selv al software • tilbyder specielle produkter som sekretærservice og GPS flådetracking, til optimering af kundeservice og arbejdsprocesser

Dog oplever man som kunde ofte, at det er svært at finde ud af, hvem man skal have fat i, når et givent spørgsmål eller problem opstår. Det kan være både tidskrævende og frustrerende at finde ud af, hvor ansvaret ligger. ”Når ingen rigtig føler sig ansvarlig for helheden, er det menneskeligt, at man forsøger at sende aben videre,” siger Thorben G. Jensen, der i øvrigt mener, at det drejer sig om, at televirksomheder skal redefinere deres rolle.

Direkte kontakt ipnordic ser sig selv som en servicepartner. De leverer den løsning, erhvervskunden ønsker indenfor fastnet, mobil og internet – og de har supporten på det hele. Selvom de eksempelvis har underleverandører på mobilnetværk og på internetforbindelser, så har kunden ét nummer at ringe til: ipnordic’s supportlinje.

Den medarbejder, der tager telefonen, tager også ansvar for opgaven.

Thorben G. Jensen forklarer: ”I teknisk jargon kaldes det Single Point Of Contact

Rasmus Nissen, supporter ved ipnordic (SPOC). I praksis betyder det blot, at hvis du som kunde ringer op og eksempelvis får fat i Asbjørn – så holder han tovet, indtil problemet er løst. Det er muligt, at det er en anden medarbejder, der tager telefonen, næste gang du har brug for en teknisk livline. Men han eller hun vil være lige så kompetent og ansvarlig. De supportere, der sidder klar på linjen, er folk, som dagligt har fingrene nede i det digitale maskinrum. De har de kompetencer, der skal til for at løse opgaven og har ingen interesse i blot sende dig videre. Ofte kan problemet

løses hurtigt. Det der kan virke som et stort problem for dig som kunde, er ofte ren rutine for vores rutinerede supportere.”

Tlf. 89 10 10 10 / www.ipnordic.dk

Rygraden i det danske samfund er DKF’s nye politiske målprogram. Her er det i fuld længde.

Trykte eksemplarer kan rekvireres hos DKF. www.danskkiropraktorforening.dk/rygraden

RYG R A D E N i det danske samfund 2018-2022

Rygraden i det danske samfund 2018-2022 er et målprogram med store ambitioner – og armbevægelser. Danske kiropraktorer, med deres stærke faglighed og høje uddannelsesniveau, ønsker at tage ansvar og involvere sig endnu mere i udviklingen af samfund og sundhedsvæsen.

I det foregående målprogram – Kiropraktorerne i spil 2011-2016 – blev der især sat fokus på samarbejde og integration med det øvrige sundhedsvæsen. Målene er i al væsentlighed nået, og kiropraktorernes position i det danske sundhedsvæsen er god og stærk. Ligeledes har Dansk Kiropraktor Forening (DKF) nu et langt tættere samarbejde med de øvrige praksisorganisationer og sundhedsinstitutioner end tidligere, ligesom klinikere systematisk giver almen praksis tilbagemeldinger, især i forhold til pakkeforløbene.

Vi vil sætte patienten med smerter i muskler og led først. Vi vil bidrage til og gå forrest i udviklingen af de gode patientforløb og forskning i tværfagligt samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen.

Målprogrammet er blevet til gennem mange og spændende seminarer og møder med samlet mere end 200 medlemmer og hertil stærk involvering fra udvalg, kiropraktorkredsforeninger, Dansk Selskab for Kiropraktik (DSK), Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) og praktiserende kiropraktorer.

Sammenlagt har det taget 1½ år at skabe det.

Dansk Kiropraktor Forening, november 2017

Kiropraktorer er specialister i muskler og led med: - 5+1 års uddannelse i Klinisk Biomekanik fra Syddansk Universitet - autorisation, overenskomst med regionerne og offentligt tilskud Læs mere på www.danskkiropraktorforening.dk og på www.kiropraktorguide.dk

33

Vi mangler kiropraktorer Kiropraktorer er med deres 5-årige universitetsuddannelse og stærke faglighed kvalificerede til at varetage muskel- og ledområdet i Danmark. Men: Der er for få kiropraktorer i Danmark. Kiropraktormanglen betyder ubesatte stillinger og ringe muligheder for at udvikle muskel-led-området i primær- og sekundærsektoren samt kommunalt.

De ubesatte stillinger står i vejen for vækst og håndtering af eller hjælp til endnu flere patienter. Det medfører, at for mange danskere ikke har reel og lige adgang til kiropraktorernes kompetencer. DKF skal derfor opprioritere og understøtte initiativer, som sikrer bred geografisk dækning og højere lighed i adgangen til udredning og behandling af lidelser i muskler og led.

Pr. 1. november 2017 er der 600 aktive kiropraktorer i Danmark. Ved en simpel fremskrivning baseret på en forventning om ca. 50 % gennemførelseskvotient i tråd med de andre akademiske sundhedsfaglige uddannelser og forventet pension, kan vi forvente ca. 200 kiropraktorer mere i Danmark pr. den 1. januar 2023, end der er i dag – det svarer til en fremgang på 33 %.

Skal vi nå dette mål – eller endnu længere - kræver det, at DKF arbejder for at forbedre forholdene omkring uddannelsesforløbet og det kiropraktiske miljø på Syddansk Universitet, således at endnu flere studerende fremadrettet påbegynder og dermed færdiggør den 5-årige uddannelse. For at sikre et tilstrækkeligt optag bør DKF desuden løbende vurdere, hvorvidt der skal iværksættes tiltag målrettet flere nationale uddannelsessteder med samme akademiske standard som studiet på SDU. Allerede nu kan vi se, at studenterårgangene bliver større – og det koster penge at sende dem igennem et turnusforløb. Udgifterne afholdes af Kiropraktorfonden, som finansieres af kiropraktorerne selv og Danske Regioner. Derfor skal DKF udvikle en langsigtet plan for den økonomiske afholdelse af det post-graduate uddannelsesforløb (turnus), uden at der gås på kompromis med kvaliteten og fagligheden.

KONKRETE ARBEJDSMÅL: • DKF skal prioritere arbejdet for, at flere

studerende påbegynder og færdiggør uddannelsen til cand.manu. Der bør i målprogramløbetiden derfor udarbejdes konkrete tiltag i forhold til følgende: – Mindske frafald, øge optag og forbedre studiemiljø – Info om studiet til klinikere – Studieaktiviteter som involverer klinikere – Fokus på den samlende identitet blandt kiropraktorer

• Øget viden om uddannelsen blandt de studiesøgende

• DKF skal udvikle langsigtet konkret plan

for den økonomiske afholdelse af turnus

• DKF skal understøtte initiativer, som sikrer bred geografisk dækning

– Professionalisere samarbejdet med de fem regioner og andre interessenter – Øge incitamentet for nedsættelse i yderområder – Alle kiropraktorer skal kunne arbejde under overenskomsten, da dette vil ensarte kvaliteten af udrednings- og behandlingstilbud og give mulighed for lige adgang til kiropraktor.

Ny viden skaber værdi Kiropraktorerne er den sundhedsprofession, der procentuelt bruger mest af sin egen økonomi på forskning.

Det skal vi holde fast i, og der skal være øget opmærksomhed på formidlingen og implementeringen af forskningsresultater, så praksis udvikles maksimalt. Det betyder, at DKF skal arbejde for at forskning, viden og retningslinjer formidles helt til dørs hos kiropraktorerne selv og hos andre faggrupper.

DKF skal fortsat understøtte praksisnær forskning samt udvikling af tværfaglige initiativer. I den forbindelse bør DKF udvikle og koordinere en langsigtet forskningsstrategi sammen med Kiropraktorfonden, NIKKB og øvrige relevante forskningsmiljøer nationalt og internationalt. Strategisk kan det anbefales, at man dokumenterer den samfundsrelevante og organisatoriske nytteværdi af det kiropraktiske virkeområde, til brug politisk og i pr-øjemed, men med primært fokus på patienten.

Kiropraktorer skal fortsat være kendt som de mest opdaterede på muskel- og ledområdet. Det sætter store krav til udbuddet, det akademiske niveau og markedsføringen af efteruddannelseskurserne. DKF bør endvidere understøtte arbejdet med at videreudvikle og sikre tværfaglig, relevant efteruddannelse på højt niveau.

KONKRETE ARBEJDSMÅL: • DKF bør sætte endnu stærkere ind på intern og

ekstern formidling af forskning og dokumentation af behandlingen af muskler og led – Fokus på professionel formidlingsaktivitet til hele muskelog ledområdet – herunder på medicinstudier og andre sundhedsfaglige uddannelser – Afsætte ressourcer til opdatering af fagspecifikt materiale om muskler og led – Afsætte ressourcer til at skabe løbende fornyelse og udvikling af Kiropraktorguide målrettet patienter – Sætte fokus på ekstern finansiering af formidling og implementering

• Initiere etablering af tænketank på muskel- og

ledområdet med deltagelse af forskellige faggrupper.

Tænketanken skal udtrykke holdninger og løsninger inden for muskler og led

• DKF skal øge opmærksomheden på implementeringen af forskning i praksis, også internationalt

• DKF skal tage initiativ til cost-benefit analyser, businesscases mv. på muskel-led-området

• DKF skal koordinere forskningsstrategier forKiropraktorfonden, NIKKB og øvrige forskningsmiljøer, også internationalt

• DKF bør endvidere understøtte arbejdet med at

videreudvikle og sikre tværfaglig, relevant efteruddannelse, gerne i samarbejde med øvrige akademiske faggrupper i sundhedsvæsenet

• DKF skal tage initiativ til endnu mere internationalt samarbejde både i forhold til forskningsprojekter og politiske indsatser.

Lighed i sundhedsvæsenet Kiropraktorerne ønsker et sundhedsvæsen med fokus på lige sundhed for alle. Et sundhedsvæsen, der sætter patienterne først, og som arbejder for at prioritere og skabe de bedste rammer for borgere med lidelser i muskler og led, uanset hvor de bor, og hvad de fejler.

Kiropraktorerne vil gå forrest i det tværfaglige samarbejde til gavn for det enkelte individ og til glæde for det samlede muskel- og ledområde og dermed også folkesundheden. Kiropraktorerne har som stand de akademiske evner og derfor en særlig forpligtelse til at erkende uhensigtsmæssigheder og udbrede viden og løsningsforslag til muskel- og ledindsatsområder.

DKF skal løbende arbejde på at belyse, hvor kiropraktorernes indplacering i det øvrige sundhedsvæsen og samfund ideelt og realistisk bør være.

KONKRETE ARBEJDSMÅL: • DKF arbejder for lighed i sundhed, hvilket skal spejles i nye rammer og roller

– Der skal udvikles målrettede lighedsskabende initiativer

• DKF skal udarbejde en national strategi for muskel- og ledområdet i samarbejde med andre organisationer.

• DKF skal identificere, prioritere og arbejde

aktivt for henvisningsrettigheder til relevante medicinske specialer – hvor det giver mening.

• DKF skal fortsat arbejde for deltagelse i

udvikling og implementering af Nationale Kliniske Retningslinjer på muskel- og ledområdet til gavn for patienten – Identificere og prioritere områder – Udarbejde en plan for finansiering, hvor det er nødvendigt

• DKF skal udarbejde en handlingsplan

for inddragelse af borgere i fremtidige udviklingsstrategier på muskel- og ledområdet

• DKF skal tage initiativ til forpligtende

tværfagligt samarbejde med de øvrige sundhedsorganisationer

• Tage initiativ til øget samarbejde med

patientforeninger med henblik på at udvikle mindst én patientrettet aktivitet (fx fælles materiale).

Forbedrede rammevilkår hjælper patienterne Ved at vise kiropraktorernes værdi i sundhedsvæsenet og ved at styrke samarbejdet med fx de praktiserende læger, kommunerne og sygehusvæsenet - hvor det giver mening - er det målet at udvide eller forbedre kiropraktorernes rammevilkår via overenskomsten (OK).

DKF skal fortsat arbejde for, at flere får mulighed for adgang til kiropraktik med tilskud, fx i områder hvor der er få kiropraktorer pr. patient eller i områder med langt mellem kiropraktorer.

DKF er en samarbejdspartner, der søger løsningen, og som i tråd med bevægelsen i det danske sundhedsvæsen går efter at identificere og aftale pakkeforløb for subgrupper – når der ligger relevant baggrundsmateriale for sådanne. Det kan fx være på børn-/unge- og kronikerområdet – eller på hofteområdet.

Gældende overenskomst bør altid afspejle de aktuelle muligheder for undersøgelse og behandling af muskel-led-patienter, herunder ikke mindst forskningsresultater og udvikling af elektroniske muligheder for konsultation og rådgivning.

KONKRETE ARBEJDSMÅL: • DKF skal søge at aftale yderligere pakkeforløb for subgrupper, der kan have glæde af strukturerede og tidsstyrede forløb

– Udarbejde materiale der beskriver fordele for patienter og sundhedsøkonomi på mindst 3 subgrupper, gerne tværfagligt

• Det elektroniske marked skal skrives ind i OK, og der skal sættes fokus på udvikling og honorering af digitalt tidssvarende løsninger, fx i form af e-konsultationer – Udarbejde løsningforslag i forhold til e-konsultationer mv. omfattende honorering og journalsystem

• DKF har en vigtig rolle i at holde og udbygge en

positiv dialog med forsikringsselskaber, regioner og øvrige samarbejdspartnere i og uden for overenskomsten.

– For eksempel: Spor på Faglig Kongres målrettet udefrakommende interessenter, fx forsikringsselskaber, mellemhandlere, de fem regioner, praksiskonsulenter mfl. med henblik på at sikre smidige behandlingsforløb for patienterne – For eksempel: Lancere en fælles plan for udvidet samarbejde omkring udveksling af diagnostisk billedmateriale

• DKF skal løbende søge oplysninger omkring

ejerforhold og praksisformer og opbygge og formidle viden til medlemmerne på dette område under hensyntagen til etik og faglighed.

[ETIK

OG PATIENTSIKKERHED

]

Surf rundt i ’Kiropraktorernes Etik’ på din telefon eller tablet.

Kiropraktorernes etik er et opslagsværk med værdier og principper som kiropraktorerne forpligter sig på. Cases viser, hvordan de udfordres i hverdagen, og hvordan www.danskkiropraktorforening.dk/etik man kan forstå og håndtere disse situationer.

Etikken

i din hverdag

Når pligten til at fremme faglig standard og omdømme er i konflikt med loyalitet ”Da jeg optager sygehistorie med en ny patient, opdager jeg, at en kollega fra en anden klinik har mangler i sin journalføring. Min kollega har tilsyneladende overset vigtig information på et røntgenbillede og har endvidere udeladt dele af en objektiv undersøgelse. Det er ikke første gang, at jeg modtager patienter, der har været i behandling hos denne kollega, hvor tilsvarende alvorlige fejl er begået. Jeg har et godt samarbejde og professionelt forhold til kollegaen. Hvad gør jeg som kiropraktor?”

Casen er opdigtet og fra ’Kiropraktorernes Etik’. Det beskriver en udfordring, hvor en kiropraktor skal prioritere og vælge mellem etiske værdier som pligt, ansvar og loyalitet, der er i konflikt med hinanden.

Der vil etisk set sjældent være tvivl om, at kiropraktoren bør vælge den handling, der tilgodeser patienters og professionens interesser til fordel for kollegial loyalitet og andre særlige hensyn. Men det kan være svært at reagere, selvom den enkelte finder grund til det. Et af formålene med ’Kiropraktorernes Etik’ er netop at etablere en åben fejlkultur og en tradition for intern kritik og debat i danske kiropraktorkredse.

38

K I R O P R A K T O R E N

Her reflekterer nuværende rådsmedlem, tidl. rådsformand, Nis Alnor over casen: ”I min tid som rådsformand er jeg blevet kontaktet af kollegaer, som har modtaget patienter fra kollegaer, hvor der ikke har været udført relevante undersøgelser. Nogle gange er baggrunden forskellig tilgang til undersøgelse og behandling. Et godt eksempel kunne være en kollega, som benytter de traditionelle undersøgelsesmodaliteter modsat en kollega, som benytter McKenzie-inspirerede undersøgelsesmodaliteter og andre igen benytter DNS. Her har anbefalingerne altid fra min side været at tage en snak over en kop kaffe og få snakket tingene igennem.”

Kan du komme i tanke om situationer, hvor du fandt gode grunde til ikke at påtale fejl/mangler hos kolleger eller fandt andre veje? ”Jeg kan kun erindre en enkelt situation, hvor der efter min opfattelse var en åbenlys mangelfuld udredning af en patient, hvilket medførte, at en patient ikke var håndteret korrekt. Her var mit råd at anbefale patienten at henvende sig til Styrelsen for Patientsikkerhed.”

Hvilket råd giver du kolleger i denne type dilemma? ”Mit råd var og er, at man sætter sig sammen og får snakket om det. Jeg husker en enkelt episode, hvor en yngre kollega var af den opfattelse, at dennes ældre kollega i nabobyen ikke undersøgte patienterne tilstrækkeligt. Den ældre kollega ønskede i første omgang ikke, at mødes med den unge med den begrundelse, at vedkommende ikke ønskede at blive belært af en ung og uerfaren kollega.

De mødtes alligevel, og det endte meget positivt.”

/DECEMBER

2 0 17

ET RÅD FOR DIG

Kontakt Dansk Kiropraktor Råd, hvis du involveres i en sag. Rådet samler og bearbejder viden om sager, etik og patientsikkerhed for at rådgive kolleger.

Anders Tromholt (formand) Nis Alnor Kenneth Ramsby Tue Secher Jensen Susanne Brogaard Krogh > DANSKKIROPRAKTORFORENING.DK/DKR

Vigtigt, at du tjekker både din private og dit firmas E-boks!

Der kan være meget vigtige henvendelser fra styrelser og myndigheder, fx Patienterstatningen, med svarfrister. Du kan få notifikation via sms eller mail ved beskeder.

Tak for 2017 Vi ønsker jer alle en glædelig Jul og et godt nytår

4 Plus • Verdens første Terapi Laser med 4 bølgelængder 660-nm | 800-nm | 905-nm | 970-nm • 15 Watt Continuous Wave • 20 Watt ISP (Intense Super Pulse) • Frekvens 1 - 20.000 Hz • 5 års fabriksgaranti • Livstidsgaranti på dioden • Simpel og funktionel software • Grundig installation og oplæring • Online software opdatering • Adgang til marketingsmappe • Adgang til lukket forum med +90 K-LASER klinikker K-Laser Cube4 Plus, 15 Watt.: 229.000 inkl. moms Leasing: 3.975,- pr. måned inkl. moms (inkl. All-Risk forsikring) 0% i udbetaling / 60 mdr. / 10% i restbetaling

K-LASER Scandinavia ApS Vindinggård Ringvej 1 DK-7100 Vejle Mobil +45 2929 7870 claus@k-laser.dk www.k-laser.dk l

l

l

l

l

[FONDSUDDELINGER]

1,7 MILLIONER TIL PROJEKTER OM MEDIERS PÅVIRKNING AF BEHANDLINGSVALG, BEHANDLINGSFORLØB VED SPINALSTENOSE, VALIDERING AF MÅLEINSTRUMENT OG MANUEL BEHANDLING AF HOFTEARTROSE På sit efterårsmøde uddelte fonden midler til fire projekter og traf en række vigtige beslutninger. Fondens bestyrelse godkendte budget for afholdelse af Faglig Kongres 2018 i Odense, og bevilgede også penge til DKF’s stand på Lægedage. Desuden vedtog fonden en ny model for honorering af tutorer, dvs. klinikejere, som har ansat nyuddannede i turnusuddannelsesstillinger. Tutorer vil fra 1. januar 2018 kunne få 5.000 kr. om måneden pr. turnuskandidat.

Er man tutor for mere end én turnuskandidat, halveres beløbet for nummer to, og der kan ikke tildeles tutorhonorar for mere end to turnuskandidater. Fonden godkendte også retningslinjer for systematisk efteruddannelse.

Professor Jan Hartvigsen modtager 156.200 kr. til prægraduat projekt om, hvordan sociale netværk, etablerede medier og sociale medier m.m. påvirker danskere til at søge behandling generelt og kiropraktorbehandling i særdeleshed. Projektet vil anvende oplysninger fra ChiCo-projektet, hvor data fra mere end 3.000 rygpatienter hos kiropraktorer indsamles samt telefoninterviews med patienterne.

Erik Poulsen modtager 850.200 kr. til forskning i ’the hipster trial: HIP STandardized ExeRcise and Manual therapy trial’. Forskningsprojektet undersøger effekten af kiropraktorbehandling af patienter med hofteartrose. Undersøger effekten af manuel behandling i tillæg til kombinationen af patientuddannelse og træning i form af GLA:D ®-konceptet, hvor der sammenlignes med patienter, som ikke får manuel behandling, men udelukkende patientuddannelse og træning.

Anne Mølgaard Nielsen modtager 149.456 kr. til projekt, der har til formål at validere måleinstrumentet ’back enablement instrument’ (BEI). Der udføres en klinimetrisk validering af BEI med fokus på strukturel og konstruktionsvaliditet, reliabilitet, floor- og ceiling effects og responsivitet hos personer med længerevarende eller tilbagvendende rygsmerter, og som indgår i pilotafprøvning af effektevaluering af GLA:D ® Ryg hos enten kiropraktorer eller fysioterapeuter. Projektet giver ny viden om patienters håndtering af kronisk rygsygdom.

40

K I R O P R A K T O R E N

/DECEMBER

2 0 17

Rikke Krüger Jensen modtager 546.146 kr. til forskning i behandling af patienter med lumbal spinalstenose i kiropraktorpraksis med boot camp-program. Formålet er at teste et protokolleret behandlingsforløb for spinalstenose i en case serie.

Pakkeforløbet for spinalstenose skal danne grundlag for en historisk kontrolgruppe for case-serien.

Søg midler til forskning, kvalitet og efteruddannelse fra Kiropraktorfonden Kiropraktorfonden støtter projekter indenfor forskning og kvalitetsudvikling på kiropraktorområdet.

Ansøgningen skal indeholde en udførlig beskrivelse af projektet, herunder angivelse af titel, formål samt specifikation af det ansøgte beløbs størrelse, og der ansøges gennem Efond.

Læs mere om ansøgningsproceduren m.v. på Danske Regioners hjemmeside regioner.dk under sundhed/praksissektoren eller på Dansk Kiropraktor Forenings hjemmeside danskkiropraktorforening.dk/kiropraktorfonden eller kontakt Dansk Kiropraktor Forening for yderligere oplysninger.

Der er frist for ansøgninger to gange om året, 1. marts og 1. september.

Herefter behandles ansøgningerne af fondens bestyrelse

Kiropraktorfonden drives af Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening. Fondens formål er bl.a. at fremme kiropraktisk forskning og at yde tilskud til efteruddannelsesaktiviteter og kvalitetsudvikling inden for kiropraktik og klinisk biomekanik.

NEMT, HURTIGT & UDEN SKJULTE OMKOSTNINGER

A

FAST PRIS PÅ 250 KR. PR. SAG

ELLER

25% AF DET VI INDDRIVER – INGEN LØSNING, INGEN REGNING

B

INKASSO MED FOKUS PÅ DIG OG DIN FORRETNING Vi ved godt, at de fleste kiropraktorer typisk hverken har mange eller store tilgodehavender, men derfor kan de jo godt irritere. Vi går ind i dine inkassosager vel vidende, at selvom det ikke er store beløb, er det alligevel dine penge og dine rettigheder, vi skal holde i hævd.

SIMPELT OG ENKELT Kiropraktorinkasso.dk er den enkleste måde at sende en sag til inkasso på. Der er INGEN grund til at lade sagerne ligge i skuffen og samle støv – du kan oprette dem helt uden risiko! Det er simpelt og enkelt.

START DIN SAG PÅ WWW.KIROPRAKTORINKASSO.DK KIROPRAKTORINKASSO · Lautruphøj 5 · DK-2750 Ballerup · Tlf +45 30 30 64 64 · www.kiropraktorinkasso.dk

[IT

OG SIKKERHED 4:4

]

BLIV KLAR TIL FORORDNINGEN

KIROPRAKTOREN retter fokus mod data, sikkerhed og it med artikler om hacking, tyveri og cookies – i sidste og dette nummer om den ny EU-forordning.

Advokatfuldmægtig med speciale i persondatasikkerhed og kendskab til kiropraktorklinikker, svarer på spørgsmål, der rører sig blandt kiropraktorer, som skal forberede sig på de skærpede krav i EU’s persondataforordning. På DKF’s hjemmeside kan du læse mere om hvert svar - og finde mere vejledning. data på en internetbaseret portal. Typisk fremgår patientens cpr-nummer, og klinikken bliver bedt om at komme med en kort status på forløbet. Hvem er ansvarlig for disse data?

Af Thomas Davidsen, journalist

Hvilke dokumenter skal man udarbejde ud over d ­ atabehandleraftaler? ”De nye regler indeholder en generel forpligtelse til at kunne påvise overholdelse af forordningen. Behandlingsfortegnelserne er i den sammenhæng nogle af de helt grundlæggende dokumenter. Start med journalføringen, der per definition medfører behandling af personfølsomme oplysninger.

Derudover skal man udarbejde dokumenter over aktiviteter i administrationen, bogføring og markedsføring, hvor der dog sjældent behandles personfølsomme oplysninger. ”

Er der dokumenter, som er mere ­’personfølsomme’ end andre? ”Ja, for klinikkernes vedkommende er det almindeligvis patientjournaler og personalesager, som ligger i den følsomme ende. Begge dele indeholder det, der hedder ’særlige kategorier af oplysninger’, altså det man tidligere kaldte ’personfølsomme oplysninger’. ”

Kiropraktorer, der samarbejder med forsikringsselskaber, bliver hos nogle selskaber bedt om at udfylde

42

K I R O P R A K T O R E N

/DECEMBER

”Man er først og fremmest ansvarlig for håndteringen af data, og ikke data i sig selv.

Det betyder, at klinikken er ansvarlig for den håndtering, som består i at videregive oplysningerne, og at forsikringsselskabet er ansvarlig for indsamlingen. Kiropraktoren skal derfor sikre overholdelse af reglerne for sundhedspersoners videregivelse af helbredsoplysninger på deres side af skærmen. I praksis skal man sørge for, at den person på klinikken, som skriver oplysningerne ind på et forsikringsselskabs portal, er berettiget til at foretage den øvelse. På den anden side af skærmen er forsikringsselskaberne selv ansvarlige for alle dele af indsamlingen af data.”

Hvor længe må man have uopfordrede ansøgninger liggende og skal de opbevares et særligt sted? ”Der er ingen faste grænser for, hvor længe ansøgninger må opbevares, men man skal vurdere, hvor længe det er nødvendigt. Hvad angår selve opbevaringen, er det helt centrale, at uvedkommende ikke må kunne få

2 0 17

kendskab til ansøgningerne. Det gode råd er at behandle alle ansøgninger ens, som om de indeholder særlige kategorier af oplysninger.”

Der opbevares røntgenbilleder og mr-skanninger i klinikken både på CD og som gamle film.

Skal disse være låst inde? ”Det korte svar er ‘ja’. Materialet skal være låst forsvarligt inde, for her har vi med helbredsoplysninger at gøre. De fysiske nøgler til skabet skal håndteres med samme årvågenhed som logins til IT-systemer. Derudover skal man være opmærksom på, at det største sikkerhedsproblem ikke er, når materialet ligger låst inde i skabet eller systemet, men når det skal ud og anvendes.”

Hvor ser du den største udfordring? ”Det er uden tvivl ressourcer. De færreste kiropraktorer har tid til at gennemføre de ret langhårede øvelser egenhændigt. Der er meget skriveri og mange vurderinger, man skal foretage, som man ikke nødvendigvis er rustet til. Det kræver overblik over de forskellige regelsæt, som endda ændrer sig løbende.”

Kan man lave en manual, eller er det en meget individuel øvelse? ”Kiropraktorklinikker har en del fællestræk,

www.danskkiropraktorforening.dk/itsikkerhed

HVOR KAN KLINIKKER SØGE RÅDGIVNING? Ansvaret for at leve op til forordningens regler er klinikejernes. På hjemmesiden stiller DKF generel vejledning, enkelte skabeloner mv. til rådighed. Materialet skal tilrettes, så det stemmer overens med konkrete forhold i klinikken. Har klinikker brug for individuel rådgivning, må man kontakte en privat advokat eller rådgiver.

For at leve op til forordningens bestemmelser skal klinikken overordnet følgende: 1. dokumentere hvilke patientdata, du/I op­bevarer i din/ jeres klinik, hvad de anvendes til, og hvem de deles med,

2. fremvise dokumentationen til Datatilsynet, hvis de kommer på inspektions­ besøg og kunne redegøre for de lovkrav, der er årsagen til, at du/I behandler patientoplysninger, hvis Datatilsynet beder om det,

3. sikre, at der foreligger en data­ behandleraftale mellem dig/jer og dit/jeres systemhus, og at dens indhold lever op til for­ ordningens krav,

både hvad angår organisering, aktiviteter og systemer. Især processerne omkring et behandlingsforløb er meget ens. Derfor kan man godt forsigtigt tale om at lave manualer for visse elementer. Det kan eksempelvis være fælles politikker for adgangskoder, opbevaring af ansøgninger og brug af hjemmearbejdspladser. I forhold til den fysiske sikkerhed er hver enkelt klinik unik og skal derfor tænke og agere selvstændigt.”

Hvad er forskellen på klinikejeres ansvar, og det man som praktiserende kiropraktor har ansvar for? ”Når vi snakker dataansvar, så er det vigtigt at være klar over, at det er klinikken/ virksomheden, der normalt er den dataansvarlige. Uanset om der kun er en enkelt kiropraktor, der klarer det hele selv, eller om der er 3-4 kiropraktorer og et par klinikassistenter. Enkeltpersoner er således ikke almindeligvis dataansvarlige. Det er oftest den juridiske person ‘klinikken’.

Virksomhedens ledelse er ansvarlig for implementering og overholdelse af reglerne for behandling af personoplysninger. Ledelsen skal med andre ord, sørge for, at personalet er kvalificeret til, at behandle personoplysninger i deres arbejde. Derudover er ledelsen ansvarlig for, at arbejdspladsen og

4. sikre, at der er foretaget passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af patientdata i din klinik, og

5. sikre overholdelse af reglerne om underretning af Datatilsynet og patienter ved sikkerhedsbrud.

it-opsætningen er indrettet i overensstemmelse med reglerne.”

Hvor stor en opgave er det? ”Det er en stor opgave. Det er ikke en afkrydsningsøvelse, hvor man kan sætte nogle hak i en tjekliste, og så kører det. Det vil være en rigtig god idé at gå sammen med nogle andre kiropraktorer for at få styr på det her. Typisk vil man kunne hjælpe hinanden på tværs et langt stykke af vejen, fordi klinikkerne har så ens profiler. Så tag en god kollega under armen, som da vi skulle til eksamen i skolen og mødtes med et par klassekammerater i tiden op til. Og husk: Hvis du allerede har gjort en del for at

Advokatfuldmægtig med speciale i persondatasikkerhed Daniel Hartfield-Traun leverer ydelser og rådgivning om persondataforordningen i Nordia Law, hvor han er nyansat.

Han kom fra en stilling i Finansministeriet og deltog i Justitsministeriets udarbejdelse af betænkningen, der beskriver, hvordan EU’s persondataforordning skal implementeres i Danmark. Han har desuden hjulpet flere kiropraktorklinikker med at forberede sig på de skærpede krav i persondataforordningen og den forestående kvalitetsakkreditering.

implementere de eksisterende regler, så er du måske tættere på, end du tror.”

Spørgsmål er fra klinikejer og DKF’s sekretariat.

Find længere udgave af svarene og mere vejledning på: www.danskkiropraktorforening.dk/itsikkerhed

AKKREDITERING OG FORORDNINGEN Nr. 6 af de 13 standarder i akkrediteringen handler om patient­journalen, datasikkerhed og fortrolighed. Omkring maj 2018, hvor EU’s nye forordning træder i kraft, vil standarden referere til den ny lovgivning. ”Klinikker, der akkrediteres efter standarderne i deres nuværende form, vil være nødt til at forholde sig til flere emner efter den 25. maj næste år. Det drejer sig eksempelvis om databehandleraftalerne, der efter de kommende regler skal være meget mere detaljerede. Derudover er der selve sikkerhedsdelen, hvor nogle af reglerne strammes, mens andre løsnes. Der vil eksempelvis ikke være et udtalt krav om logning, som det er tilfældet med sikkerhedsbekendtgørelsen i dag. Man skal derfor passe på med ikke at ende med en skæv prioritering af arbejdet. Det vil være en ressourcekrævende affære efterfølgende at skulle genbesøge og ændre den måde, man har indrettet sig på,” siger Daniel Hartfield-Traun.

Find akkrediteringsstandarderne m.m. på www.ikas.dk

K I R O P R A K T O R E N

/DECEMBER

2 0 17

43

KIROPRAKTORERNES VIDENSCENTER

NIKKB skal administrere registrering af efteruddannelse Fra årsskiftet skal alle kiropraktorer registrere deres efteruddannelsesaktivitet. Registreringen kommer til at foregå i et nyt modul på NIKKB’s hjemmeside, der er sammenhængende med det modul, hvor du i forvejen tilmelder dig NIKKB-kurser. Du skal registrere alle dine efteruddannelsesaktiviteter, både NIKKB-kurser og kurser fra andre udbydere.

Proceduren for registrering blev kort præsenteret på de nyligt afholdte regionale roadshows. Du kan desuden finde en brugervejledning og læse retningslinjerne for registre-

ring af efteruddannelse på NIKKB’s og DKF’s hjemmesider.

Modulet åbner op senest 2. januar 2018. Vær opmærksom på, at du skal oprettes på ny som bruger, da din gamle profil er fjernet.

Du skal bruge din private nemID til at logge på.

www.nikkb.dk/efteruddannelse www.danskkiropraktorforening.dk/efteruddannelse

HVAD ER KIROPRAKTIK?

Har du et bud på det, så send dit bidrag til det videnskabelige tidsskrift Chiropractic and Manual Therapies. Tidsskriftet introducerer en ny temaserie med titlen ”Hvad er kiropraktik?”, som bliver redigeret af Jan Hartvigsen, professor og forskningsleder på Institut for Idræt og Biomekanik på SDU og seniorforsker på NIKKB, samt Simon French, professor ved School of Rehabilitation Therapy, Faculty of Health Sciences, Queen’s University, Canada.

www.biomedcentral.com/collections/what-is-chiropractic

Jan Hartvigsen og Alice Kongsted down under Dorte Bladt

KOM TIL KURSUS I PRAKTISK PÆDIATRI

Det første efteruddannelseskursus i 2018 er om praktisk pædiatri med Dorte Bladt 12.-13. januar på Comwell i Sorø – læs på www.nikkb.dk, hvordan I tilmelder jer kurset. Der ligger en masse andre spændende efteruddannelsestilbud og venter til alle i 2018. Som noget nyt har NIKKB’s efteruddannelsesenhed planlagt kurser for hele året. Det kan I læse meget mere om i det nye katalog, der bliver sendt ud i december.

44

K I R O P R A K T O R E N

Jan Hartvigsen og Alice Kongsted tilbragte en stor del af oktober måned i Australien.

Jan Hartvigsen var inviteret som hovedtaler på de to australske kiropraktorforeninger, Chiropractic Australia og Chiropractic Association of Australias kongresser, som blev afholdt med en uges mellemrum i anden halvdel af oktober.

Foruden at deltage i kongresserne og holde hovedtaler besøgte Jan Hartvigsen flere forskergrupper i Perth, Melbourne og Sydney, som han og andre danske forskere samarbejder med. Desuden kan Jan Hartvigsen nu også kalde sig Visiting Professor på MacQuarie University i Sydney.

/

D E C E M B E R

2 0 17

Jan Hartvigsen modtog udnævnelsen under opholdet.

Alice Kongsted besøgte den australske forsker Peter Kent på Curtin University i Perth på vestkysten. Peter Kent var ansat på Rygcenter Syddanmark og på

Institut for Idræt og Biomekanik i 8 år, men er nu flyttet tilbage til Australien. Under opholdet samarbejdede Alice Kongsted og Peter Kent om fælles projekter, og hun underviste desuden studerende på universitet.

Tweets fra Alice Kongsted og Jan Hartvigsen, mens de var i Australien

KirCACS er online KirCACS er et journalsystem udviklet af kiropraktorer for kiropraktorer og videreudviklingen foregår i tæt samarbejde med brugerne. Det er derfor skræddersyet til klinikkerne, men hvad er det, der kendetegner KirCACS?

Ingen udgifter til programinstallationer KirCACS er webbaseret og kræver ingen investeringer i dyre programmer, der skal installeres lokalt på klinikkernes computere eller efterfølgende geninstallation, når udtjente computere skal udskiftes. KirCACS kræver kun en computer, en internetforbindelse og et abonnement. Når man først har sikret sig et abonnement, går man ganske enkelt ind på KirCACS’ hjemmeside via sin webbrowser, logger sig ind og begynder at arbejde i systemet.

Fokus på patienterne De optimerede arbejdsgange i KirCACS gør systemet til et vigtigt værktøj, som er med til at effektivisere driften af en klinik og tillade klinikkens behandlere at fokusere på at behandle patienterne.

Klinikkens sekretærer og behandlere kan følge patienten hele vejen og yde en endnu bedre service og behandling med patienten i fokus.

Kvalitet i højsædet Det har været et stort ønske fra klinikkerne at få ordnede forhold.

Det får de med KirCACS: Med et KirCACS abonnement ved klinikejeren lige præcis, hvad klinikkens aftale indeholder, og der er samtidig styr på lovgivningen i forhold til Sundheds- og Persondataloven, med fokus på ansvarsforholdet mellem dataejer og databehandler i den tilknyttede Databehandleraftale.

Driftssikkert journalsystem Der er lagt stor vægt på driftssikkerheden. Alle data er krypterede, og ansvaret for datasikkerheden varetages af et ISO-certificeret hostingfirma, som løbende tager backup af data. KirCACS er godkendt af MedCom i forhold til de seneste standarder, hvilket garanterer, at systemet har været igennem de mest gennemgribende og grundige tests, det kan gennemgå.

Læs mere om KirCACS på www.kircacs.dk Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik · www.nikkb.dk

KirCACS ● KirCACS kan bruges på en stationær eller bærbar computer uanset om styresystemet er Windows, Mac OSX eller Linux. ● Skærmopløsning skal være på minimum 1200 x 1800 pixel på både stationære computerskærme og bærbare computere. ● KirCACS kræver en Internetforbindelse med down/ uploadhastigheder på minimum 40/20 mbit. ● Webbrowseren på din computer skal være den nyeste version af Google Chrome, Firefox eller Safari. Ingen yderligere software er nødvendig.

DEN SELSKABELIGE SIDE

Selskabet vil definere god faglig standard og foreslå målepunkter til det risikobaserede tilsyn Af Henrik Hein Lauridsen, kiropraktor, bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Kiropraktik

Styrelsen for Patientsikkerhed har som hovedopgave at føre tilsyn med det danske sundhedsvæsen. På baggrund af risikoanalyser, klagesager, henvendelser fra patienter og pårørende m.m. laver styrelsen en løbende vurdering af, hvor der er størst risiko for patienters sikkerhed. Styrelsen vælger indsatsområder, temaer og målepunkter hvert år og foretager på baggrund af dem blandt andet risikobaserede tilsyn.

I 2017 blev der foretaget tilsyn på sygehuse, i almenpraksis, hjemmeplejen, kommunale akutfunktioner, bosteder, tandklinikker samt på fysioterapeut- og fodterapeutområdet. I udgangspunktet er det omkring 10% af hver sundhedstype/profession, der forventes at få tilsyn.

Kiropraktorpraksis bliver først en del af det risikobaserede tilsyn fra 2019. Alle, der driver et kiropraktisk

behandlingssted, skal dog registrere sig senest d. 31. december.

Målepunkterne er målrettet hver type sundhedsaktør og er baseret på forslag fra borgere, fagpersoner eller faglige organisationer. Forslag bliver overvejet, hvis de lever op til mindst to af følgende kriterier: • Stor sandsynlighed for, at patientsikkerheden er i fare • Store konsekvenser for patientens livskvalitet, funktionsevne og mortalitet • Patientgruppens omfang • Der er tale om en særligt sårbar patientgruppe • Aktualitet - fx i forhold til sundhedsvæsenets aktuelle udvikling • Relevans i forhold til de af styrelsen udpegede indsatsområder Dansk Selskab for Kiropraktik ønsker at udarbejde forslag til målepunkter

De risikobaserede tilsyn på fysioterapiområdet havde i 2017 følgende målepunkter Patientforløb og journalføring fx:

Generelt fx:

• Identificerbare, daterede og signerede journaler • Journaler på dansk og forståelige • Journaler med indikation for undersøgelse/behandling • Journalopbevaring

• Interview om håndtering af sikring mod forveksling • Interview om patienter, der har brug for førstehjælp • Screening for alvorlig patologi (røde flag) • Interview om utilsigtede hændelser • Adgang til håndhygiejne

46

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 17

samt definere god faglig standard ved at udarbejde kiropraktorfaglige kliniske vejledninger på områder, som ikke er beskrevet i fx nationale kliniske retningslinjer. Vejledningerne vil sætte en standard for god praksis i forhold til anamnese, undersøgelse, diagnostik, behandling og andre relevante emner. Herved har vi mulighed for at definere minimumsstandarder for vores virke og foreslå målepunkter.

Arbejdet er placeret i vores fokusgruppe for evidensbaseret praksis (EBP), og opgaven med udarbejdelse af kliniske vejledninger for god faglig standard er godt i gang. EBPgruppen holder en åben workshop 3. februar, hvor det videre arbejde skal påbegyndes og planlægges. Håbet er, at 3-5 kliniske vejledninger bliver udarbejdet og færdiggjort i løbet af foråret.

En klinisk vejledning er en beskrivelse af god klinisk praksis inden for en klinisk problemstilling, der er hyppigt forekommende og medfører diagnostisk eller behandlingsmæssig usikkerhed og variation i kiropraktorpraksis. Den bygger på både evidens og konsensus om ’best practice’.

Kliniske vejledninger kan komplementere og supplere de nationale kliniske retningslinjer (NKR).

INVITATION TIL WORKSHOP PÅ VEJLEFJORD HOTEL Kære kollegaer, Verden er et foranderligt sted, også for kiropraktorer. Som Lise Hestbæk så levende skitserede i sin tale ved årets generalforsamling, så er vi kommet milevidt som profession, siden de første kiropraktorer kom hjem fra USA. Med DKF’s nye målprogram og den nye paragraf 1 i vedtægterne har vi i fællesskab vedtaget at påtage os et (endnu større) samfundsansvar og derved bidrage yderligere til den danske folkesundhed som en del af det etablerede sundhedsvæsen.

Der er mange krav, vi skal leve op til. Alt sammen for at skabe de bedste rammer for vores patienter – disse krav har vi nu mulighed for at påvirke.

De fleste af jer er allerede bekendte med den igangværende akkrediteringsproces, og inden for et par år kommer det nye risikobaserede tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed til vores profession, hvor enkelte af os vil skulle dokumentere, hvordan

vi lever op til gode standarder.

De standarder kan vi selv være med til at sætte, som du kan læse om på modsatte side, og det er formålet med vores workshop. Vi skal i fællesskab sørge for, at standarderne bliver realistiske i en travl hverdag og samtidig hjælper os til at give vores patienter den bedst mulige undersøgelse.

Meld jer derfor til workshoppen. Ud over morgenmad og frokost tilbyder vi, i samarbejde med Vejlefjord Hotel, 20% rabat på efterfølgende overnatning evt. med ledsager, samt mulighed for adgang til deres uovertrufne spafaciliteter.

Vi glæder os til en sjov og produktiv dag i gode kollegaers selskab.

Hvornår: 3. Februar 2018 kl. 9.30-16.00 Hvor: Vejlefjord Hotel Pris: Gratis Tilmelding: ebp@dskkb.dk

De bedste hilsner Fokusgruppen for evidensbaseret praksis Dansk Selskab for Kiropraktik

15.15

KAFFE/KAGE

15.30

Plenum 3: Hvor langt er vi nået? Fremtidige planer: Skal der afholdes flere møder i grupperne? Hvem gør hvad?

Validering af viden – inddragelse af forskere. Høringsparter.

Afslutning

Program Kliniske vejledninger i kiropraktorpraksis 09.30

ANKOMST, KAFFE OG RUNDSTYKKER

10.00

Velkommen, baggrund for arbejdet med kliniske vejledninger og rammesætning for dagen Hvad er en klinisk vejledning, og hvad er det ikke?

Plenum 1: Brainstorm over relevante emner, gruppering/subgruppering Gruppearbejde 1: Indsamling af viden - hvilken eksisterende viden findes der? Sammenligning og umiddelbar kvalitetsvurdering

10.15 10.30 11.00 12.30

FROKOST

13.15 13.45

Plenum 2: Opsamling, idéudveksling og “hvad mangler vi af viden?”

Gruppearbejde 2: Samling/udarbejdelse af konkrete elementer i de kliniske vejledninger

16.00

Dynamic Tape – Den Biomekaniske Tape

Vi afholder løbende egne og private Dynamic Tape kurser.

Kontakt Torben Blenstrup på torben@alfacare.dk eller tlf.nr. 21221010 for mere information.

Dynamic Tape er IKKE kinesiologi- eller sportstape men er en meget elastisk tape, der strækker sig i alle retninger og har en stærk rekyl evne. Dynamic Tape giver en stærk mekanisk reducering af belastningen på belastet/skadet væv, assisterer svage muskler og forbedrer alignment. Samtidig bevares fuldt bevægelige udslag, hvilket er nødvendigt for at opnå en god funktion uden kompensatoriske bevægelser.

Dynamic Tape vinder mere og mere frem for dens mange muligheder ”hulle der kan være mellem at anvende sportstape og kinesiog lukker ”hullet”, ologitape. Derudover baserer det sit kliniske ræsonnement på grundig undersøgelse sammen med viden om anatomi og fysiologi for at finde ud af, hvilke strukturer der er overbelastet.

Danmarks bedste Dynamic Tape instruktør, Torben Blenstrup, giver gerne dig og din arbejdsplads en gratis Dynamic Tape introduktion.

Læs mere om Dynamic Tape på www.dynamictape.dk eller facebook «Dynamic Tape i Danmark» AlfaCare Danmark tilbyder et meget bredt produktsortiment til konkurrencedygtige priser. Derudover tilbyder vi kurser med høj faglighed og vi står altid klar til at hjælpe dig med at hjælpe andre. Se hele vores sortiment på www.alfacare.dk. Har du spørgsmål eller brug for råd og vejledning så kontakt os endelig på tlf.nr. 34118888 eller mail info@alfacare.dk.

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 17

47

NY FORSKNING PÅ NIKKB.DK

Følg med i forskningsartikler du kan finde omtalt på NIKKB’s hjemmeside.

Lændesmerter, depression og paraspinale muskler Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder NIKKB

Her får du en appetitvækker med links til de enkelte artikler, så du kan læse videre. Du kan også finde disse og mange flere videnskabelige artikler i publikationslisten på NIKKB.DK

Are the size and composition of the paraspinal muscles associated with low back pain?

Tom A. Ranger, Flavia M. Cicuttini, Tue S. Jensen, Waruna L. Peiris, Sultana MoniraHussain, Jessica Fairley, Donna M. Urquhart

Er der sammenhæng mellem paraspinale musklers morfologi og lændesmerter? Det har en gruppe forskere undersøgt ved at foretage et systematisk review, der undersøger om de paraspinale musklers størrelse og sammensætning kan have betydning for, om man udvikler lændesmerter.

Call to action: Kiropraktorer skal være opmærksomme på, at hvis multifidus er reduceret i størrelse, kan det for mænds vedkommende have indflydelse på, om man udvikler lændesmerter i op til 12 måneder efter, reduktionen forekommer. Derimod fandt man ikke entydende beviser på, at de øvrige paraspinale muskler har nogen indflydelse på, om man udvikler lændesmerter.

Is the size and composition of the paraspinal muscles associated with low back pain? A systematic review.

Ranger TA, Cicuttini FM, Jensen TS, Peiris WL, Hussain SM, Fairley J, Urquhart DM. The Spine Journal 2017. www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28756299

K I R O P R A K T O R E N

/DECEMBER

Matt Fernandez, Lucia Colodro-Conde, Jan Hartvigsen, Manuela L. Ferreira, Kathryn M. Refshauge, Marina B. Pinheiro, Juan R. Ordoñana, Paulo H. Ferreira.

Fører lændesmerter til depression eller vice versa, eller eksisterer lændesmerter og depression side om side? Spørgsmålet har i lang tid interesseret forskerne. Målet med dette studie var at undersøge, om et forløb med kroniske lændesmerter har indflydelse på den fremtidige risiko for depression eller angstsymptomer under hensyntagen til fælles familiefaktorers indflydelse. Studiet blev gennemført som et langsigtet studie af tvillinger fra det spanske Murcia-tvillingeregister.

Call to action: Studiet afslørede, at lændesmerter ikke er årsagen til efterfølgende depression eller symptomer på angst. En eventuel sammenhæng skyldes nærmere en mulig forvirrende effekt af genetisk og tidlig fælles miljømæssig indflydelse. Det vil kræve yderligere studier at forstå, hvilken rolle fælles underliggende familiefaktorer spiller på forholdet mellem lændesmerter og psykologiske lidelser.

Chronic low back pain and the risk of depression or anxiety symptoms: insights from a longitudinal twin study.

Fernandez M, Colodro-Conde L, Hartvigsen J, Ferreira ML, Refshauge KM, Pinheiro MB, Ordoñana JR, Ferreira PH. The Spine Journal. 2017 www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28267634

www.nikkb.dk/artikler/publikationer/

48

Chronic low back pain and the risk of depression or anxiety symptoms: insights from a longi­ tudinal twin study

2 0 17

STUDERENDE F O R TÆ L L E R

INSIDE

Et årsmøde set fra neden Som noget nyt havde DKF lavet en årsmødepakke for studentermedlemmer, så det var meget billigere og nemmere for kiropraktorstuderende at deltage i årsmødet i november.

Ca. 50 studerende greb chancen. Først kunne studerende deltage i NIKKB’s kursus om D-vitamin.

Take home-beskeden var nogenlunde tilsvarende det om D-vitamin, som dækkes af bacheloren, hvilket blot viser den høje faglighed, vi får i vores uddannelse. Herefter havde DKF hentet verdensmesteren i public speaking Sabrina VittingSeerup til en workshop om at brænde igennem. Vi lærte, hvordan man virker troværdig og bedst kommer ud med sit budskab. Efter workshoppen var der turnuscafé for kandidatstuderende, og imens kunne de øvrige studerende gå på opdagelse i udstillingsområdet. Det sidste faglige arrangement fredag var et foredrag om fremtiden og dens trends. Her blev alt fra kunstig intelligens til fremtidens patienter diskuteret. Efter kigget ind i fremtiden var der rig mulighed for at lære ikke-studerende at kende i en afslappet atmosfære. Derefter kørte en bus os studerende til en hytte, hvor de sociale be-

kendtskaber på kryds og tværs af årgange blev plejet over en øl eller to.

Den politiske lørdag startede med, at vi blev hentet af bus, der kørte os til hotellet, hvor arrangementet startede med prisuddelinger, taler og turnuskandidater, der afgav kiropraktorløftet.

Derefter begyndte generalforsamlingen, hvor der blev fremlagt resultater, budgetter og regnskaber og stemt om diverse forslagsændringer og valgt en ny bestyrelse – det var tydeligt, at det var de samme få kiropraktorer, som havde brug for at diskutere.

Efter generalforsamlingen var det tid til årsfesten med festlige indslag fra Medicin & Biomek-revyen, anekdoter fra kiropraktorer og Johnny Deluxe, der tændte op for dansegulvet.

Alt i alt var det en super fed weekend, hvor utroligt mange aspekter af livet efter universitetets trygge mure viste sig på bedste manér. Men det stod også klart, hvor langt vi som studerende, trods vores følelse af næsten at være kiropraktorer, er fra livet som kiropraktorer. /Nicolai Uhrenholdt, stud.manu.

I starten af november holdt World Congress of Chiropractic Students (WCCS) sit femte europæiske ’regional event’ på Madrid College of Chiropractic. Stud.manu. Mads Thomasen, formand for FNKS’ Internationale Udvalg, fortæller. ”Vi var 7 fra klinisk biomekanik afsted, heraf 6 medlemmer fra Internationalt Udvalg. Vi hørte speakers fra hele spektret af kiropraktikken. Fra formanden for den spanske kiropraktorforening, der snakkede om vigtigheden af forskning og bias til en bio-geometric- integration speaker, der snakkede om de indre organers frekvenser og hvordan disse ræsonerede med toner på disse frekvenser. Vi forstår, der er forskel på skoler og tilgange til kiropraktik, og det er indlysende for alle de studerende, der er på hele bacheloren.

Ture som disse giver fællesskab på tværs af årgangene. Det giver en stærkere identitetsfølelse hos de studerende, der deltager, og forhåbentligt inspirerer det flere til at komme med næste år (ja, og næste år igen, hvor regional event finder sted på dansk jord).”

Har du spørgsmål, eller vil du gerne i kontakt med FNKS, så skriv til formanden formand@fnks.org eller gå ind på www.fnks.org

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 17

49

KKF HOVEDSTADEN

KKF MIDTJYLLAND

Formand Jan Enggaard Jensen:

Formand Henrik Frederiksen:

Formand Sine Kiilerich

Siden sidst

Siden sidst

Siden sidst

Vi har afholdt NIKKB-kursus om foden. Ved samme arrangement blev den nye praksisplan lanceret. Der var indlæg fra regionsformanden samt fra praksiskonsulent Jonas loft. Med til mødet var desuden 3 repræsentanter fra Region Hovedstaden.

Arbejdet med at implementere den nye praksisplan går i gang slut-november, hvor første møde i implementeringsgruppen afholdes.

I KKF Region Midtjylland byder vi velkommen til et nyt medlem i bestyrelsen: Anne Solsø, som driver klinik i Tarm. Anne er uddannet i 2006 fra Syddansk Universitet. Når bestyrelsen mødes, vil vagtordningen i vores region revurderes i struktur og form.

Tillidsvalgte 2017-19

Bestyrelse Henrik Frederiksen (formand) Bolette Brunmark Bjarne Keseler Hans Jacobsen Anne Solsø (ny)

Bestyrelse Jan Enggard Jensen (formand) Jette Tarp Albrechtslund (kasserer) Anne Winther Vind Thea Geelbak Kim Corfixen Matilde Cortenbach (suppleant) Marcus Dieden (suppleant) Repræsentanter i det regionale samarbejdsudvalg (SU) Jan Enggaard Jensen Simon Jess Petersen Rune Haraldsson Kasper Andersen

KKF NORDJYLLAND Formand Susanne Bach:

Siden sidst Vi har afholdt generalforsamling og NIKKB-roadshow, med stor opbakning til begge dele. Der er blevet nedsat et nyt samarbejdsudvalg, da de tre foregående medlemmer valgte at stoppe. En stor tak skal igen lyde til Niels Peter Carstens, Marianne Krogsgaard og Pia Sørensen for deres mangeårige arbejde i vores region. Stine Ørskov Hougaard og Karsten Pedersen meldte sig til opgaven, og derudover deltager jeg. Bestyrelsen er blevet genvalgt, og derudover har Janne Christensen meldt sig. Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.

Tillidsvalgte 2017-19

Repræsentanter i det regionale samarbejdsudvalg (SU) Klaus Doktor (formand) Lisbeth Lantto Niels Klougart Michael Christensen (suppleant) (ny)

kreds Nyt fra din

Tillidsvalgte 2017-19 Bestyrelse Sine Kiilerich (Formand) Pernille Fredslund (Sekretær), Johan Søltoft Peter Højgaard (suppleant) Dorthe Schøler Ziegler (suppleant) Repræsentanter i det regionale samarbejdsudvalg (SU) Hanne Nøddeskou-Fink (formand), Teddy Fohlmann, Søren Anius Jakobsen, Poul Henning Poulsen, Sine Kiilerich

Formand Kirsten Sillehoved:

Siden sidst Vi har holdt generalforsamling i vores KKF den 27. september, hvor der var udskiftninger i både vores bestyrelse og i vores samarbejdsudvalg. 20. november holdt NIKKB roadshow for os, hvor Jonas Loft underviste i ”Behandling af fodens lidelser.”

Bestyrelse Susanne Bach – formand Jim Christensen – kasserer John Petri Petersen Birgitte Rahbek Thomsen Janne Christensen (ny)

Tillidsvalgte 2017-19

Repræsentanter i det regionale samarbejdsudvalg (SU) Stine Ørskov (ny) Susanne Bach (ny) Karsten Pedersen (ny) I september og oktober holdt kredsene generalforsamlinger. I et par kredse er sket udskiftninger i bestyrelse og i repræsentanterne i samarbejdsudvalget. www.danskkiropraktorforening.dk/kkf

K I R O P R A K T O R E N

Vi tager snart hul på et nyt år, der byder på spændende roadshows, ERFA-grupper mhp. efteruddannelse samt implementering af den nye OK. Vi har været i dialog med NIKKB’s efteruddannelseskoordinatorer, der 21-22. april holder kurser i førstehjælp mhp. at opfylde akkrediteringskrav. Hold øje med NIKKB for tilmelding, der åbner senere.

Husk at benytte ydelsen 2013, når I rekvirerer billeddiagnostik. Det er et vigtigt signal at sende til regionen, at vi rent faktisk rekvirerer billeddiagnostik og dermed undgår unødvendige dobbeltundersøgelser. Samarbejdsudvalget vil i det nye år fokusere på brug af røntgen, så genopfrisk gerne retningslinjerne (www.bdretningslinjer.dk) og tag billederne, når der er indikation for det.

Vi håber på stor opbakning til vores arrangementer i det nye år, vi byder alle nyuddannede kiropraktorer i vores region velkomne og glæder os til at møde jer. I ønskes alle en glædelig jul og godt nytår!

KKF SJÆLLAND

Tillidsvalgte 2017-19

50

KKF SYDDANMARK

/DECEMBER

2 0 17

Bestyrelse Kirsten Sillehoved (formand) Annie W. Mikkelsen (næstformand) (ny) Nis Alnor (kasserer) Dorte Jørgensen (sekretær) Henrik Slott Hansen Julie Laiback (suppleant) (ny) Repræsentanter i det regionale samarbejdsudvalg (SU) Nis Alnor (formand) Eva Lysgaard Dorthe Jørgensen Peter Kryger-Baggesen (ny)

Har du overblik?

Din pensionsaftale er optimal, når den er tilpasset dine konkrete behov og ønsker.

Det kræver overblik – og det kan du få med rådgivning fra Willis Towers Watson.

Rådgivningen er gratis for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening.

Salg og service af kiropraktisk udstyr

• Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli og Zenith og Gyrst Fusion • Gonstead: Knee Chest, Pelvic Bench og Cervical Chair, design Peter Gyrst • Service på alle typer borde • Gode priser på renoverede borde • Stort reservedelslager

Chockbølgeudstyr • Chockbølgeudstyr fra EMS og Richard Wolf • Modeller til både radierende og fokuserede chockbølgebehandling • Leasing af udstyr

Mail@flautomatic.dk

www.flautomatic.dk

Tel: +45 8644 5122

Dansk Kiropraktor Forening Peter Bangs Vej 30 DK-2000 Frederiksberg