Kiropraktoren nr. 2 2016

Dansk Kiropraktor Forening / nr. 2 / 2016

EN GOD ALDERDOM UDEN SMERTER

Ældre har lige så ondt i muskler og led som yngre borgere. Får de hjælp nok til at håndtere dem? SIDE 4

Kongres byggede bro

Når børn har ondt i ryggen

Når brystsmerter ikke skyldes hjertet

500 europæiske kolleger dyrkede fag og politik s.10

Mere end 2-3 ugers smerter kræver specialist, viser ph.d. s.22

Så er kiropraktor ikke kun relevant, men også omkostningseffektivt s.26

KORT NYT Foto: Søren Weile

KIROPRAKTORGUIDE

Kiropraktorernes patientsite er kommet på ny responsiv platform og nyhedsbrevet har fået et makeover.

Umiddelbart ligner begge dele sig selv – men vi kan nu måle resultaterne af nyhedsbrevene og sikre, at de kan læses på mobiltelefonen. I nærmeste fremtid udvikler vi især nyhedsbrevet, så vi kan nå endnu flere end de nuværende ca. 25.000 modtagere.

Nanna Madsen ny studenterformand

Foreningen af Nordiske KiropraktorStuderende (FNKS) valgte Nanna Madsen som ny formand til sin generalforsamling i april.

Nanna Madsen, som har været næstformand i et år, afløser Sune Hougaard, der bliver færdig på studiet til vinter og derfor trådte tilbage. ”Jeg vil arbejde for at gøre uddannelsen mere synlig, forbedre de studerendes praktiske kompetencer via mange færdighedsaftener og skabe et godt samarbejde mellem studieledelsen og studenterforeningen,” fortæller Nanna Madsen om sine politiske ambitioner Nanna Madsen læser klinisk biomekanik på 6. semester. Hun er 24 år.

Her er den samlede FNKS-bestyrelse med et par nye ansigter:

Den amerikanske hjemmeside ’Chiropractic Science’ arbejder for at udbrede kiropraktisk forskning, bl. a. via podcasts med førende forskere i forskellige områder indenfor muskuloskeletal forskning. Senest interviewede man Lise Hestbæk, kiropraktor, ph.d., seniorforsker på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik og lektor på Syddansk Universitet, og det er der kommet en interessant podcast med titlen Life Course of Back Pain and Pediatric Chiropractic ud af.

Lise Hestbæk fortæller om sin baggrund og sit forskningsarbejde: Hvorfor var det børn og unges muskuloskeletale lidelser, der fangede Lise Hestbæks opmærksomhed, og hvorfor er det så vigtigt at opdage lidelserne på så tidligt et tidspunkt i et menneskes liv? Få svarene i podcasten, hvor hun samtaler med kiropraktor ph.d. Dean Smith.

www.chiropracticscience.com/podcast/drlisehestbaek

BEVÆGELSE GØR IKKE KUN BØRN SUNDERE

Bagerste række fra venstre til højre: Lars Ipsen, Leander Gaarde (nyvalgt) Forreste række: Nina Engmark, Line Korsholm Jensen (nyvalg), Nanna Madsen (formand), Matilde Bil Pedersen, Venessa Jakobsen (nyvalgt), Emilie Meldgaard, Kristine Fink

www.fnks.org

2

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

De bliver også dygtigere og gladere, peger forskningen på.

Desværre er det langtfra alle danske skolebørn, der bevæger sig nok. Det skriver danske eksperter om i en omfattende rapport fra Vidensrådet for Forebyggelse.

Rapportens kapitel 6 handler om muskel- og ledsmerter og indeholder vejledning og ny viden målrettet bl.a. lærere og ledere. Kiropraktor Christina

Rexen har bidraget til denne del, der trækker på det store Svendborgprojekt, som flere kiropraktorer har bidraget til, bl.a. kiropraktor Claudia Franz, hvis ph.d.-projekt du kan læse om på side 22.

5-17-årige bør være fysisk aktive mindst 60 minutter dagligt. Man kan ikke entydigt sige, at børns fysiske aktivitet er faldet i de senere år. Flere børn er blevet mere fysisk aktive, men

desværre er flere også blevet meget inaktive, og det er et stort sundhedsproblem. Bevægelse i skoletiden er ikke kun idrætstimer. Det er også aktive pauser, fri leg og fx aktiv transport til og fra skole. www.vidensraad.dk

INDHOLD Smertefri alderdom. . . . . . . . . 4

Formand Lone Kousgaard Jørgensen.

Foto: Søren Weile.

Ældre har lige så ondt som yngre, men går ikke til kiropraktor

Epicenter i Odense. . . . . . . . . 13

LEDEREN

European Center for Chiropractic Research Excellence er stiftet

Kiropol på Folkemødet.. . 14 DKF debatterer kniv vs. hænder, ældre og forebyggelse på Bornholm

For mange ældre lever med smerter i muskler og led

Læs bøger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Og bliv en bedre behandler, siger litteraturprofessor

Der bliver flere og flere ældre over 65 vi også kigge indad og se på, om vi er gode nok i samfundet. Faktisk endda så mange, at vi tatil at byde den patientgruppe velkommen i kliler om en ældrebyrde. Men måske behøver det nikkerne. For mon ikke de ældre kan holde sig ikke gå så galt endda. Det er nemlig kun de friske endnu længere, hvis de fortsætter med færreste, der er slidt helt op, når de forlader kiropraktisk behandling, også når de er stoppet arbejdsmarkedet – og det betyder, på arbejdsmarkedet?

På SDU vil de fleste af at vi skal til at gøre op med det de studerende helst arbejde billede, vi har af ældre som nogle, med sportsudøvere – eller der kræver pleje.

Vi ved, at de ældre med spædbørn. De mere Nutidens ældre er altså ikke kan have rigtig god ligesom for 50 år siden. Langt de gavn af kiropraktikken rynkede borgere, det er der ikke så meget prestige i. Det fleste ældre i dag lever aktive liv – og vi ved, at det er synes jeg er ærgerligt. For med fx golf, rejser og frivilligt aren behandlingsform, bejde – og det vil de ikke undvære. som de ældre sætter fra forskningen ved vi, at de Ligesom deres yngre medborgere stor pris på. ældre kan have rigtig god får de ondt i ryggen, i nakken og i gavn af kiropraktikken, og vi muskler og led, men når de får ondt… ja, så er ved, at det er en behandlingsform, som de ældre sætter stor pris på. Og så ved vi altså også, det kun et fåtal af dem, der går til kiropraktor.

Måske håber de, det går over i morgen. Måat antallet af ældre medborgere over 65 i Danske synes de, det er for dyrt, for hårdt, for farligt, mark stiger med 50 % over de næste 30 år.

Jeg forestiller mig, at en del ældre frygter, at eller at det bare er en del af det at blive ældre, at kiropraktorerne tager for hårdt fat i de gamle man må leve med muskel- og ledsmerter.

De ældre forsvinder også ud af statistikknogler – men ligesom med spædbørnene er ken, når vi taler sygedage – for dem har man vi kiropraktorer jo rigtig gode til at indrette vores behandling efter patienterne. Spørgsmålet teknisk set ingen af, når man er pensionist. Og er om de ældre ved det? den arbejdsgiver-betalte sundhedsforsikring er Min holdning er at vi – som stand og som også bortfaldet. Så i det hele taget er det lidt et enkeltkliniker – skal blive meget bedre til at gråt område. fortælle, hvad vi tilbyder den ældre patient, og Jeg tror ud fra min erfaring, at mange flere hvad de kan forvente sig af et besøg hos kiroældre har glæde af kiropraktisk behandling, og praktoren. Så skal de nok komme. når de ikke findes i klinikstatistikkerne i samme grad som de erhvervsaktive, kan det skyldes det, jeg gættede på ovenfor, men måske skal www.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen

Dyr gigtbehandling. . . . . . . . 28 Dansk forskning vækker international opsigt og kan ændre håndteringen

Udgiver Dansk Kiropraktor Forening www.danskkiropraktorforening.dk Direktør Jakob Bjerre Kommunikationschef Christian Ankerstjerne Ansvarshavende redaktør Formand Lone Kousgaard Jørgensen Redaktør Tanja Skov Carlsen KIROPRAKTOREN nr. 3 2016 Udkommer 9. september Annoncedeadline 18. august Artikelforslag – kontakt redaktøren: tsc@danskkiropraktorforening.dk Design & Grafisk produktion Datagraf Communications Annoncering (ikke Markedspladsen) DG Media - Tlf.: 33 70 76 37 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk/kiropraktoren Forsidefoto Heidi Lundsgaard

’Kiropraktorguide’ og ’Kiropraktorernes Videnscenter’ Formanden: @kirolone KIROPRAKTOREN: @KiropraktorenDK

Dansk Kiropraktor Forening: @DKF_kiropraktik

www.kiropraktoren.dk

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

3

[ÆLDRE ]

FLERE

ÆLDRE – MEN KUN FÅ HOS KIROPRAKTOREN

Af Christian Ankerstjerne, kommunikationschef, DKF Foto Heidi Lundsgaard

I 2045 vil der være 50% flere borgere over 65 år end i dag.

Det kan skabe en stor økonomisk udfordring i samfundet – en udfordring, der risikerer at gå ud over ældres trivsel.

Men forskningen har vist, at en forebyggende indsats med fokus på den rigtige ernæring, og målrettet fysisk aktivitet kan hjælpe langt de fleste ældre til et godt, sundt og langt liv.

4

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

DKF MENER Kiropraktorpatienters alder

30 Både unge under 25 år og Opgjort i procent ældre over 66 år er underrepræsen-30 25 24 23 terede blandt de befolkningsgrupper25 24 23 20 der besøger en kiropraktor. Det viser 20 20 20 18 Kiropraktorpatienter 18 17 tidligere offentliggjorte undersøgel17 Befolkningen 15 15 15 15 14 14 14 14 ser af kiropraktorpatienternes alder 13 13 13 13 10 fra Danmarks Statistik.

10 9 10 10 9 Hvor man kan sige, at det er na5 5 3 5 turligt med relativt få unge patienter, 5 3 0 fordi mange kiropraktorpatienter 26-35 36-45 46-55 56-65 66-75 75+ 18-25 0 er i behandling for slidskader efter 26-35 36-45 46-55 56-65 66-75 75+ 18-25 Kilde: www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-befolkningsfremskrivning/folketal.aspx levet liv, kan man bestemt ikke sige det samme om de ældre borgere.

Kilde: www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-befolkningsfremskrivning/folketal.aspx Så hvorfor går så relativt få ældre til Der er en overrepræsentation af Kiropraktorpatienter inden for aldersgrupper, der er stærkt repræsentekiropraktor? ret på arbejdsmarkedet, når man sammenligner med den voksne befolkning generelt. Samtidig er der en

– Kiropraktorerne har godt fat i spædbørnene og de erhvervsaktive i starten af fyrrerne. Men det undrer mig, at kiropraktorerne ikke har bedre fat i den ældre befolkningsgruppe, si-

ger professor Jan Hartvigsen, Syddansk Universitet og seniorforsker på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB), der i sin forskning længe har haft fokus på de ældre.

Holder op efter fyrre Og man må sige at der er noget at komme efter. Gruppen af ældre over 65 stiger med 50% henover de næste 30 år og bliver altså en endnu større patientgruppe, markedsmæssigt set.

Men tallene viser også, at selv de borgere, der har gået til kiropraktor, mens de var i fyrrene, holder op, når de går på pension.

At de ældre ikke kommer forbi kiropraktoren, skyldes ikke, at de ikke har smerter. Problemer i ryggen og i bevægeapparatet generelt er ligeså almindeligt hos personer over 70, som hos dem i fyrrerne.

Kroppen slides af det levede liv. Det er naturligt.

Men skal vi acceptere smerter i Kiropraktorpatienter muskler og led i alBefolkningen derdommen? I Dansk Kiropraktor Forening siger vi nej.

Samfundet kan og skal forbedre ældres muligheder for at leve et godt, aktivt liv, som også gavner samfundsøkonomien.

stor underrepræsentation af de helt unge under 25 år og de ældre over 75 år. Dog er det naturligt med få unge patienter, eftersom mange kiropraktorpatienter er i behandling for slidskader.

Til gengæld fylder de mindre i statistikkerne, da de jo af gode grunde ikke sygemeldes fra deres arbejde og skal have sygedagpenge.

Det handler heller ikke altid om økonomisk formåen. Mange ældre har for så vidt en god økonomi og har råd til at prioritere fx golf og udlandsrejser – men de prioriterer ikke kiropraktorbesøg.

Op på dupperne – Skal vi have fat i de ældre patienter, er det nødvendigt, at kiropraktorerne kommer op på dupperne og begynder at interessere sig for, hvad det er, de ældre gerne vil have, og hvordan, man bedst møder den ældre patient - og den udfordring har kiropraktorerne foreløbigt ikke været ret gode til at adressere, påpeger Jan Hartvigsen.

I marts kunne Ugeskrift for Læger bringe nyheden om, at geriatri (ældreområdet) er det lægespeciale, der mere end noget andet ventes at få fremgang procentuelt i løbet af de næste 20 år.

Kiropraktorinstitutionerne er da også begyndt at tage opgaven på sig.

På Syddansk Universitet vil kiropraktoruddannelsen gøre mere for at få de studerende interesserede i denne patientgruppe, som ofte er overset i de studerendes fremtidsdrømme. Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik er også bidt på og havde ældre-tema på sit årsmøde i april (se side 49), og på Folkemødet tager Dansk Kiropraktor Forening emnet op i et af sine debatarrangementer. Til kiropraktorernes Faglig Kongres i november er ældre også et fokusområde.

– De to store opgaver, der ligger forude er at få flere kiropraktorer til at interessere sig mere for behandling af ældre samt fortælle den ældre befolkning, at kiropraktorerne har et tilbud, der kan hjælpe mange af dem til et liv med mindre smerte og mere bevægelse – og oplyse om alle de gode følgevirkninger af dét, siger seniorforsker, kiropraktor, ph.d. Lise Hestbæk fra Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

K I R O P R A K T O R E N

/

Kiropraktorbehandling kan hjælpe ældre med fx ryg- og nakkesmerter og slidgigt. Det er en sikker og medicinfri behandling. Alligevel er ældre over 65 i høj grad fraværende i de danske kiropraktorklinikker.

Det bør være billigere at konsultere kiropraktor. Den høje egenbetaling er med til at holde ældre ude af kiropraktorklinikkerne.

Myndighederne bør sikre, at alle faggrupper, herunder praktiserende læger, er opdaterede om behandlingstilbud, der kan afhjælpe aldersbetingede smerter og funktionsbesvær.

Alle skal have mulighed for en sund, aktiv alderdom. Dansk Kiropraktor Forening mener, kiropraktorbehandling skal være billigere og arbejder for at oplyse om kiropraktorklinikkernes tilbud til ældre.

J U N I

2 0 16

5

[ÆLDRE ]

Ældre kan godt lide kiropraktik – det viser forskningen …

Der findes ikke megen evidens på området. I 2015 udarbejdede kiropraktor Michelle Maiers en ph.d. på Syddansk Universitet om ældre med nakkesmerter. Resultatet var verdens største randomiserede undersøgelse af, hvad der sker, når ældre over 65 selv laver øvelser med eller uden kiropraktorbehandlinger ved siden af.

Sanni Madsen, indehaver af kiropraktorklinik på Fyn: En del fortæller, at de har fået at vide, at der ikke er noget at gøre ved deres artrose (slidgigt) fx i ryggen, hoften eller i knæet, eller også har de fået noget smertestillende medicin. Men der er jo noget at gøre.

6

De i alt 241 deltagere i undersøgelsen (i gennemsnit 72 år) blev inddelt i tre grupper: 1) Øvelser uden supervision, 2) Øvelser med supervision og 3) Øvelser uden supervision, men med kiropraktisk behandling.

Den gruppe, der klarede sig bedst, var gruppen, der selv lavede øvelserne og modtog kiropraktorbehandlinger.

Udover at kiropraktisk behandling viste sig at have en god effekt for patienterne, viste undersøgelsen også, at kiropraktorernes behandlingstilgang har et stort potentiale i den ældre befolkningsgruppe. Interviews med deltagerne viste nemlig, at ældre sætter stor pris på den sociale interaktion, som den kiropraktiske behandling giver.

– Når man behandler ældre, skal man være opmærksom på, at det sociale er meget vigtigt, faktisk kan det for nogle være vigtigere eller ligeså vigtigt for dem, som det er at få færre smerter, når de skal angive tilfredshed med behandlingen. Hvordan man modtager ældre mennesker og hvordan man taler til dem er vigtigt, siger Jan Hartvigsen.

– Udover ømme muskler og kortvarige gener, fandt vi praktisk taget ingen bivirkninger ved kiropraktisk behandling hos disse ældre, og det er positivt, siger Jan Hartvigsen, og supplerer:

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

viste, at selvom ikke så mange direkte har specialiseret sig i ældre, så har flere gjort behandling af artrose (slidgigt) til en kernekompetence, hvor de oplever stor effekt hos ældre. Det var generelt udmeldingen, at man som kiropraktor oplever rigtigt gode resultater hos ældre – ikke sjældent til de ældres store I efteråret oprettede ledende kirooverraskelse. praktor Søren O’Neill fra Rygcenter Dén oplevelse kan Sanni Madsen, Syddanmark en debattråd på Dansk kiropraktor i Ørbæk på Fyn, nikke genKiropraktor Forenings medlemsfokendende til. Hun ser selv en del ældre, rum. Han efterlyste kiropraktorer, sandsynligvis fordi der bor relativt som har specialiseret sig i den ældre mange ældre i og omkring byen. patient. Han er ansvarlig for kiroprak– En del siger, de har fået at vide, torernes kliniske uddannelse og ople- der ikke er noget at gøre ved deres ver, at de fleste studerende ønsker at artrose (slidgigt, red.) fx i ryggen, hoften specialisere sig i sport eller børn. eller i knæet, eller også har de fået – Det er der ikke nødvendigvis noget smertestillende medicin. Men noget galt med. Men vi har meget der er jo noget at gøre. Smerter og at byde på i forhold til vores ældre funktionsbegrænsninger, som følger af medborgere, siger han og giver et slidgigten, kan afhjælpes, og forskning eksempel: viser jo også, at ældre generelt respon– For en enlig pensionist med derer godt på kiropraktisk behandling stenose kan en forøget gangdistance og træning, siger hun. på få hundrede meter være en afSanni Madsen mener, der kan være gørende forbedring i forhold til opebrug for en holdningsændring: ration, plejehjem, socialt samvær, – Alderdom skal ikke være en undtrivsel osv. skyldning for ikke at Sammen med stugøre noget ved smerdiets ledelse forsøger For en enlig ter eller dårlig funkpensionist med Søren O’Neill at øge tion. Samtidigt skal de studerendes inte- stenose kan en forvi som behandlere øget gangdistance være bedre til at gøre resse for de ældre. på få hundrede me- opmærksom på, hvad Omkring 15 kiroter være en afgøpraktorer ytrede sig det er, vi kan tilbyde rende forbedring i i debattråden, som den patientgruppe.

– Kiropraktorerne er professionelle sundhedspersoner, der er i stand til at indrette deres behandling efter, hvilken patient de står overfor.

… og erfaring

forhold til operation, plejehjem, socialt samvær, trivsel osv.

Vi kan gøre det bedre Samfundet kan gøre mere for at sikre en sund, aktiv alderdom. Den høje egenbetaling, men også tradition og uvidenhed kan være grunden til, at ældre ikke tager del i kiropraktorernes behandlingstilbud, selvom de har lige så ondt i bevægeapparatet som dem i 40’erne og 50’erne.

Anne Ehrenreich blive bedre til at understøtte (Venstre), Regionsrådsmedlem dette, siger hun. og næstformand for Danske Hun påpeger, at manglenRegioners Sundhedudvalg, de viden, men også den høje mener, at der kan gøres mere: brugerbetaling kan forklare, – Vi skal huske på, at hvorfor ældre over 65 ikke Anne Ehrenreich alderdom aldrig må blive går ret meget til kiropraktor: (Venstre), Regionsensbetydende med sygdom.

– En mulig årsag kan være, rådsmedlem og næstformand for at gruppen af ældre patienter Både forebyggelse, behandDanske Regioners ling hos egen læge og på mangler viden om, hvad kiroSundhedudvalg. sygehus samt hjælp til selvpraktorer kan. En anden årsag træning skal være tilpasset de ældre. kan være hele spørgsmålet om egenDet er en forudsætning for ældres betaling, der kan påvirke især ældre trivsel, at der er gode muligheder for og pensionisters valg herom. Det er at leve et sundt liv. Det er individuelt, selvfølgelig relevant at vide, hvad hvad de ældre har behov for, og hvilke kiropraktorerne kan tilbyde de ældre muligheder der i givet fald er for den patienter, og kiropraktik er et fag, som enkelte. Men vi skal som samfund vi ikke må overse, siger hun.

Forskel på ældre og yngre Henrik Kjær Hansundhedsforsikring. Man kan sen, vicedirektør i Gigtforheller ikke udelukke, at brueningen, bakker op om, at gerbetalingen har betydning, økonomi kan spille ind, men og at nogle ældre vælger at mener også, at der er tale benytte sig af kommunale om en form for vane: tilbud. Dermed får de hjælp – – Ældre kommer i forvejen Henrik Kjær blot ikke i privat regi.

Hansen, vicemere hos egen læge – de er – Mønstret for yngre i direktør i Gigtforeningen. vokset op med en tradition, fyrrerne og halvtredserne er hvor egen læge er første sandsynligvis anderledes, skridt til behandling. Hos deres prakfordi de har behov for en hurtig løstiserende læge får de hjælp, der i vid ning. De er på arbejdsmarkedet, og udstrækning baserer sig på forløbshvis det gør ondt i kroppen, så bestilprogrammer og kliniske retningslinjer ler de bare en tid hos kiropraktoren – noget vi i Gigtforeningen har kæmeller fysioterapeuten, så de kan få pet for i årevis, siger han. repareret skaden og dermed passe – Mange ældre har desuden ikke deres job.

!

MAN ER ÆLDRE NÅR MAN ER 65.

GAMMEL NÅR MAN ER 85, IFØLGE WHO

”En 60-årig, som har trænet jævnt hele livet, har omtrent samme kondition som en almindelig 25-årig”

Artrose (slidgigt) er den hyppigst diagnosticerede ledsygdom hos personer over 60 år. I 2010 led 165.000 danskere af svær artrose, og antallet forventes at stige til op mod 200.000 inden år 2020

Sundhed.dk

Ældre har lige så mange problemer i muskler og led som borgere i den arbejdsdygtige alder, men konsekvenserne bliver

større med alderen HVOR MEGET HAR ÆLDRE ONDT?

25% ældre mænd og 33% ældre kvinder er meget generet af smerter i ryg og lænd

20% ældre mænd og 30% ældre kvinder er meget generet af smerter i nakke og skulder

25% ældre mænd og godt 33 % ældre kvinder er meget generet af smerter i arme, hænder, ben, knæ og hofter og 33% har ondt i hoften KILDE: FOREBYGGELSE AF SKADER OG SYGDOMME I MUSKLER OG LED, 2015

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

Manipulationsbehandling og øvelser virker Senest har en undersøgelse vist, at manipulationsbehandling kombineret med hjemmeøvelser var den indsats, der virkede bedst på nakkesmerter hos ældre sammenlignet med både hjemmeøvelser og superviserede øvelser uden manipulation.

Hvad kan kiropraktorer gøre for ældre?

Bl.a. afhjælpe smerter og funktionsbesvær ved artrose (slidgigt), ryg- og nakkesmerter, spinal stenose m.m.

Behandlingen kan desuden være med til at sikre en aktiv livsstil, som har en række positive følger.

2 0 16

7

NYT OM VIDEN

Tværfagligt samarbejde om jagerpiloters nakkesmerter

Norsk projekt skal kortlægge livskvaliteten hos ældre med rygsmerter

Jagerpiloter løber en stor risiko for at udvikle nakkesmerter i deres job.

Baggrunden for piloternes nakkesmerter er de hjelme, de flyver med i jagerflyene. De er fyldt med udstyr, og det kan mærkes under flyvning.

– Et hoved og en hjelm vejer almindeligvis, ved 1 G-påvirkning, cirka otte kilo. Men ved 9 G belastning, som piloterne oplever, når de drejer med den maksimale kraft, flyet kan tåle, vejer hoved og hjelm op til 72 kilo. Det skal nakken bære, og det har konsekvenser, mener Britt Lange, overlæge, ph.d. Klinisk Institut og til daglig overlæge på Anæstesiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital.

I samarbejde med Mike Murray, ph.d.-studerende på Institut for Idræt og Biomekanik, vil hun afdække, hvad man kan gøre for at mindske risikoen for nakkesmerter hos piloterne.

Et norsk pilotprojekt på Høyskolen i Oslo og Akershus (HiOA) skal kortlægge det kliniske forløb for smerter, funktionsbegrænsninger og helserelateret livskvalitet hos personer over 55 år, som tager kontakt til den norske primærsektor på grund af rygsmerter med eller uden udstrålende symptomer. Formålet er at få mere viden om de helbredsmæssige konsekvenser, den benyttede behandling og omkostningerne for ældre, der søger hjælp mod rygsmerter i den norske primærsektor.

Det skriver tidsskriftet Ryggstøtten, som udgives af Ryggforeningen i Norge. Projektet ledes af seniorforsker og professor i fysioterapi ved FORMI og HOA, Magreth Grotle, og er en del af et større studie, Back Complaints in the Elders (BACE), med deltagelse af forskere fra Norge, Holland, Australien, Brasilien og England.

8

K I R O P R A K T O R E N

www.sdu.dk/om_sdu/fakulteterne/sundhedsvidenskab/nyt_sund/ jagerpiloter_nakkesmerter_britt_lange

Cochrane musculoskeletal åbner satellitkontor i Danmark Syddansk Universitet har sammen med en række samarbejdspartnere etableret et sattelitkontor for det internationale forskningsnetværk Cochrane Muskuloskeletal.

Kontoret skal indsamle, vurdere og distribuere anmeldelser af virkningerne af intervention og strategier til forebyggelse af sygdomme i bevægeapparatet, især slidgigt.

Sattelitkontoret vil være tæt knyttet til Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi, Center for Muskel og Fælles Sundhed, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU. Den nye afdeling vil også få tætte forbindelser til forskningsgruppen SEARCH (Synthesis of Evidence and Research).

Læs mere: www.cochrane.org/ news/cochranemusculoskeletalestablishes-satellitegroup-denmark

Vibrationsteknologi som alternativ til MR-scanninger Professor Greg Kawchuk fra University of Alberta og professor og forskningsleder ved Institut for Idræt og Biomekanik og seniorforsker ved Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, Jan Hartvigsen, har udviklet en teknologi baseret på vibrationer, der også kan diagnosticere uregelmæssigheder i ryggen.

Teknologien bruger vibrationer til at danne sig billede af eventu-

/

J U N I

2 0 16

elle strukturelle ændringer i ryggen på en patient. Forskerne afprøvede teknologien på tvillinger fra det danske tvillingeregister og kunne konstatere, at vibrationerne gav ens resultater hos tvillinger uden strukturelle ændringer, mens tvillinger, hvor den

ene havde strukturelle ændringer, afgav forskellige resultater.

Der skal yderligere forskning og udvikling til, før vibrationsteknologien er klar til brug. Jan Hartvigsen forventer, at vibratorteknologien vil kunne være i brug om fem år.

Læs mere på www.danskkiropraktorforening.dk/Nyheder hvor du også kan se videoen ’Spine vibration technology on patient’s back’ via Youtube

AcupunctureShop.com - din klinik leverandør Ved køb af brikse, laser eller shockwave er det muligt at blive referenceklinik

ERGOSTYLE FX

ERGOSTYLE ES2000

proppet med alle drops Flexion/distraction Mulighed for automatisk flexion/distraction

Proppet med alle drops.

Mulighed for automatisk styring af drops.

Referencepris fra kr. 74.500,-

BTL 6000 HIGH INTENSIV LASER • Dyb vævspenetration, op til 12 W i kontinuerlig mode • Maximum terapeutisk effekt ved at anvende 1064/810/980 nm • Pulserende funktion til smerter • Behandlingsatlas samt leksikon

Referencepris kr. 52.000,-

ASTAR LASER Op til 18 W puls 10 W kontinuerlig 2 bølgelængder 808 nm, 980 nm 51 programmer + egne programmer Leksikon, farve illustration 0-10.000 hz Stor 7” touch skærm + meget, meget mere.

SUPER LASER HURTIG BEHANDLING BEDSTE PRIS

PRISVINDENDE TOPLASER FRA BTL

Referencepris fra kr. 82.500,- + moms · Undervisning medfølger

Referencepris fra kr. 67.500,- + moms · Undervisning medfølger

Mulighed for leje/leasing

Mulighed for leje/leasing

VED KØB AF BRIKSE, LASER ELLER SHOCKWAVE ER DET MULIGT AT BLIVE REFERENCEKLINIK

Ring 76940877 og aftal tid

AcupunctureShop ApS | Jeppe Skovgaards Vej 31 | 6800 Varde | Telefon: 76940877 www.acupunctureshop.com

ECU-KONGRES

Deltagerne i ECU general counsil 2016. Fotos: Øistein Holm Haagensen, ECU

500 ­europæiske ­kiropraktorer ­byggede bro Det handlede om brobygning, og det handlede om kiropraktik, da ca. 500 kiropraktorer fra hele Europa i sidste uge mødtes til den årlige kongres i European Chiropractors’ Union (ECU). Det foregik i og omkring Oslo og den norske kiropraktorforening var vært. Der var fuldt tryk på faglighed og midt i det hele blev det nye europæiske forskningscenter, som er placeret i Odense, stiftet.

Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

For første gang var DKF med som medlemmer af ECU. I efteråret besluttede generalforsamlingen nemlig at genindmelde sig i det europæiske kiropraktorfællesskab, fordi dette har ændret sig væsentligt til det bedre siden 2003, hvor DKF meldte sig ud.

Så for første gang skulle den danske kiropraktorformand sidde med ved General Counsil og være en del af kongressen.

– Vi blev taget rigtig godt imod af de andre medlemmer i ECU, fortæller DKF-formand Lone Kousgaard Jørgensen.

– Og det store fokus på forskning vi det sidste år har oplevet er bestemt ikkeblevet mindre af, at vi nu er kommet ind. Man mener virkelig det her i ECU, og man vil rigtig gerne have, at vi i DK viser dem vejen, siger hun.

Om kongressen som helhed, fortæller hun: – Nordmændene havde fået strikket et rigtig godt arrangement sammen, og der er virkelig grøde i ECU for tiden. Det er godt for kiropraktikken, og det er godt for Danmark. Der er nogle ting, man kan sige i dag som man ikke kunne sige for 5 år siden uden at udløse et ramaskrig i ECU. – Der er kommet mere fokus på, hvad patienterne har brug for, slutter hun.

Højt fagligt niveau Kun få omrokeringer i ledelsen Norske Øystein Ogre er fortsat ECU’s formand, hollandske Vivian Kil er fortsat visedirektør og Vasileios Gkolfinopoulos blev valgt som ny kasserer. Ian Beesley er ECU’s generalsekretær.

10

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

På NIKKB glæder efteruddannelsesansvarlig Rie Toftgaard sig over det høje faglige niveau: – I år oplevede vi den højeste faglighed, jeg indtil videre har oplevet på ECU-kongres. Derfor var det dob-

beltærgerligt, at der ikke var flere danskere blandt deltagerne, når det nu var så geografisk tæt på, og der var så mange virkelige gode indlæg, fortæller Rie Castella Toftgaard og fortsætter: – Årets tema – Building Bridges – var velfungerende, gav rum til stor variation og formåede både at dække og inspirere til brobygningen mellem forskere og klinikere og mellem kiropraktorer og andre faggrupper.

Meget at glæde sig over Den norske formand Jakob Lothe har bl.a. udtalt: – I løbet af tre dage fik vi til fulde bekræftet, at udviklingen går med stormskridt fremover på mange planer. Forskningen foregår for fuldt tryk, bliver stadig mere relevant for os klinikere og formidles bedre og bedre. Vi fik set, at nye forskningsresultater styrker professionens ryggrad på en måde, så vi alle kan samle os. Diskussionerne er mere åbne og ærlige, vi ser mere dialog og mindre konfrontation. Alt i alt meget at glæde sig over!

Fra venstre: Alice Kongsted, Jørgen Jevne og Thomas Lauvsnes fra deres oplæg. Foto: Øistein Holm Haagensen.

Researchers’ Day varmede godt op til ECU-konferencen ECU-konferencen blev tyvstartet med Researchers’ Day onsdag den 4. maj.

Det overordnede emne var kommunikation mellem forskere og klinikere, og arrangørerne have inviteret kiropraktor og forsker Alice Kongsted fra NIKKB, samt de to norske kiropraktorer Jørgen Jevne og Thomas Lauvsnes til at give deres bud på, hvordan man nedbryder barriererne mellem de to grupper.

Arrangørerne blev belønnet for deres indsats med en vellykket dag, der bød på inspirerende og tankevækkende indlæg fra de tre oplægsholdere til omkring 40 forskere.

Uden tvivl var den bedste indikator for, hvor interessante oplæggene var, at de medførte ivrig debat blandt deltagerne.

Et varmt diskussionsemne var forskernes formidling af deres arbejde via sociale medier.

Det er et nyt felt for mange forskere, og for mange kræver det en helt ny tankegang, som blev sat i perspektiv af oplægsholderne.

Efter frokost kunne interesserede forskere præsentere nye projekter og ideer. På den måde fik de deltagende forskere mulighed for at knytte nye kontakter og blive opdateret på, hvad der rører sig i kiropraktisk forskning.

At det var en inspirerende dag blev understreget på den efterfølgende ECU-konferences store plenum session, hvor mindst én præsentation var blevet redigeret på baggrund af nye input fra Researchers’ Day, og selvfølgelig af den efterfølgende ros fra deltagerne til Researcher’s Day.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

11

ECU-KONGRES Fra plenumsessionen om klinisk usikkerhed, der handlede om grænselandet mellem evidens og erfaring, som klinikeren skal navigere i. I midten den danske filosof Rehné Christensen, der bistod arbejdet med at udvikle DKF’s etik-håndbog ’Kiropraktorernes Etik’ i 2013. Foto: Øistein Haagensen, ECU.

Kirsten Sillehoved: – Det var en supergod kongres fordi man havde et tema, der hed ”at bygge broer”. Mange har nok opfattet det som om, det var til omverdenen, men vi fandt ud af, det var mellem os selv. Nogle er ”naturalist” og tror på, at naturen klarer alt, og så er der nogle, der er mere evidensbaserede.

Men hvis man snakker sammen, opnår man mange gange det samme.

- Jeg har i mange år kigget på instrumentbehandlinger og tænkt: ”Det skal jeg ikke”, men patientklientellet udvikler sig, så jeg kiggede på det og blev faktisk meget inspireret. Jeg deltog i alle foredrag, som handlede om grundlæggende emner: Filosofien, evidens, videnskabelige publikationer.

Desuden deltog jeg i et foredrag om D-vitamin, som vendte op og ned på ikke at være ude i middagssolen og bruge en masse solfaktor osv.

12

K I R O P R A K T O R E N

Indtryk fra en spændende kongres Nanna Sønderkær Meyer og Anette Ravn Nørregaard deler deres arbejdstid mellem Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, klinik og for sidstnævnte også undervisning.

Med et ben i både den akademiske og den kliniske verden, så de kongressen fra begge sider.

Der er kommet noget i redskabskassen, Annette Ravn Nørregaard deltog i et par hands men også helikopterovervejelser både i forhold til rol- on-workshops: len som behandler, men også i forhold til hvor profes– Jeg deltog i en activator-workshop af nysgersionen er på vej hen. Det, de gjorde særligt godt, var, righed, fordi jeg ikke kender baggrunden for brugen at det ikke kun var ”det ene eller det andet”, men en af activator som behandlingsredskab, eller hvordan blanding, fortæller Nanna Sønderkær Meyer. udviklerne af metoden identificerer hvilket led, de Hun og Anette Ravn skal behandle. Det blev en gennemgang af leg length test med Nørre­gaard er enige om, at flere variationer og et gennemde har fået en masse med gående tema om ”Less is more”. hjem.

Jeg deltog også i et modul med Nanna Sønderkær Meyer Ulrik Sandstrøm, en dansk kiro­deltog i plenumsessionen praktor bosiddende i England.

Clinical Uncertainty. Den var Han introducerede til funktionel styret af kiropraktor, ph.d. muskeltest og viste, hvordan prof. Charlotte Leboeuf-Yde han bruger dette som en del af og et af panel med en kiropraktor, filosof, psykolog og sin undersøgelsesprocedure.

Ulrik Sandstrøm, dansk kiropraktor bosiddende i ­England, introducerede til funktionel muskeltest. kirurg.

– Det er sundt at få udvidet Foto: Øistein Haagensen, ECU – Vi står tit i et dilemma, og sorteret i værktøjskassen fordi en del af den forskning, der findes på nuvæengang imellem, men man skal have de kritiske brilrende tidspunkt, giver forskellige udfald, og derfor ler på for at sortere i, hvad der er bedst evidens for ikke så ofte munder ud i en klar klinisk anbefaling. Et – og bruge sin sunde fornuft, fortæller hun og supplerer med at fortælle, at Alice Kongsteds oplæg fra af de spørgsmål, der blev diskuteret var derfor: Hvad kan vi så læne os op ad som klinikere, og hvordan kan Researchers’ Day blev anvendt direkte af forskerne i deres oplæg i dagene efter: vi give klare budskaber til vores patienter? fortæller – Manger drog paralleller til hendes pointer om, Nanna Sønderkær Meyer og supplerer: hvordan forskere får kommunikeret forskningsresul– I workshops arbejdede vi med, hvordan vi kommer den kliniske usikkerhed til livs. Det var rigtigt tater til klinikere. Det kræver en anden indgangsvinkel, end når resultaterne præsenteres for forskerkolspændende, selvom vi ikke nåede frem til en fælles leger. konklusion

/

J U N I

2 0 16

Den europæiske forskning har fået nyt epicenter - i Odense Under kongressen i European ­Chiropractors’ Union blev det nye europæiske forskningscenter European Center for ­Chiropractic Research Excellence (ECCRE) stiftet.

Det var DKF og ECU (European Chiropractors’ Union), som i efteråret besluttede at oprette et europæisk kraftcenter for kiropraktorers forskning i forbindelse med, at DKF genindmeldte sig i ECU. ECCRE er nu formelt placeret på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) på Syddansk Universitet (SDU) i Odense.

Det nye forskningscenter skal bidrage til at videreudvikle og styrke muskuloskeletal forskning i Europa, og placeringen på NIKKB vil uden tvivl bidrage kraftigt til at nå målet på grund af de mulige synergieffekter mellem forskere på NIKKB og ECCRE.

En anerkendelse Henrik Wulff Christensen, administrerende direktør og forskningsleder på NIKKB, glæder sig over beslutningen, og forklarer vigtigheden af, at det nye forskningscenter bliver placeret i Odense: – Vi er naturligvis godt tilfredse med, at ECU og DKF har valgt at placere ECCRE på NIKKB. Det er en beslutning,

som vi har arbejdet længe og målrettet på at nå. For mig er placeringen af ECCRE på NIKKB en anerkendelse af det forskningsarbejde, der bliver udført af forskerne her i Odense miljøet og en understregning af vores gode ry og profil i den internationale, muskuloskeletale forskningsverden. Vi skal have løftet summen af kiropraktorer med forskningskompetencer i flere europæiske lande det kan vores miljø hjælpe til med.

– Vi har gode forudsætninger for at gøre ECCRE til en succes for de europæiske kiropraktorer. Vi har til daglig et tæt og frugtbart samarbejde med vores kolleger på Institut for Idræt og Biomekanik, som det var ambitionen, da vi i sin tid flyttede ind på SDU. Med ECCRE får vi mulighed for at udvikle endnu mere samarbejde med forskere indenfor MSK, til glæde for både forskningsmiljøet, men også MSK-patienter på længere sigt, siger Henrik Wulff Christensen.

NIKKB og to fra ECU. NIKKB har udpeget Lone Kousgaard Jørgensen og Michael Christensen til at repræsentere NIKKB´s bestyrelse. De øvrige medlemmer af ECCRE´s bestyrelse er ECU’s formand, Øystein Ogre, og Vasileios Gkolfinopoulos, kasserer i ECU. ECU, DKF og NIKKB benyttede den nylige ECU-konference i Oslo til at afholde det stiftende møde i ECCRE. På mødet vedtog man bl.a. vedtægter og den overordnede strategi for ECCRE og besluttede, at den første deadline for ansøgninger om tilskud til forskning fra centeret bliver 5. august 2016. Når de første forskere er blevet tilknyttet det europæiske forskningscenter, skal man i gang med at finde et kontor på NIKKB, hvor ECCRE skal have base.

ECCRE finansieres i fællesskab af ECU og Kiropraktor­ fonden, der hver bidrager med ca. 100.000 euro til forskningscenteret.

Vi har gode forudsætninger for at gøre ECCRE til en succes for de europæiske kiropraktorer.

Henrik Wulff Christensen

Hvem bestemmer?

ECU, DKF og NIKKB har nedsat en bestyrelse for ECCRE, der består af to repræsentanter fra

ECU-formand Øystein Ogre gennemgik formål og forventninger til det nye forskningscenter ECCRE. Foto: Øistein Holm Haagensen, ECU

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

13

AKTUELT

Effektiv forebyggelse – det er en god investering!

Det er budskabet fra 14 sundhedsorganisationer, som er gået sammen om at rejse ’Det Fælles Sundhedstelt’ på Folkemødet, der finder sted i Allinge 16.-19. juni.

Sammen og hver for sig vil organisationerne sætte fokus på effektiv forebyggelse.

Dansk Kiropraktor Forening er med og glæder sig over samarbejdet.

Det fælles Sundhedstelt • Et cirkustelt på 154 m2

Mød Dansk Kiropraktor Forening til disse arrangementer Torsdag den 16. juni: Kl. 15-16: AC-huset: ”Kniv til tiden”. Hånd eller kniv – det endelige opgør!

Kl. 16-17: Åbning af Sundhedsteltet: Effektiv forebyggelse – har vi råd til at lade være? kl. 17.30-19: Sundhedsteltet: Tema/forebyggelse: Muskel og skelet Fredag den 17. juni: Kl. 10-11: Sundhedsteltet: ”God alderdom uden smerter” Kl. 17.30-19: Sundhedsteltet: Sundhedspolitisk speeddebating

Teltet åbnes torsdag med en stor fælles debat, hvor politikere, eksperter, fagfolk og publikum diskuterer, hvorfor vi bruger så få penge på forebyggelse, og om det skal være frivilligt eller obligatorisk at følge rygestopkurser, tabe de overflødige kilo eller træne i arbejdstiden.

Dagen efter skal der speeddebatteres.

Politikere og sundhedsfolk krydser klinger på tid, bl.a. om ulighed i sundhed, kronisk syge og ældre patienter.

Lørdag inddrages hele teltet, når der er fokus på det gode liv som ældre. Man kan bl.a. smage fremtidens ældremad og få vist gode øvelser.

Det er første gang i Folkemødets historie, at så mange organisationer har fundet sammen om et fælles tema og telt.

14

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

”Jeg er ikke i tvivl om, at vi med Det Fælles Sundhedstelt kan være med til at skabe større opmærksomhed om et vigtigt sundhedsområde. Selv om der fra politisk hold snakkes meget om, at det er vigtigt at forebygge, kniber det ofte med at finde pengene. Og så ved vi af erfaring, at det er svært at ændre vaner og holde fast i en ny livsstil, uanset om man er ung eller ældre. Så effektiv forebyggelse er et meget relevant emne at sætte fokus på”, siger Lone Kousgaard Jørgensen.

Folkemødet er vokset meget siden starten i 2011. Derfor kniber det med plads til de mange organisationer. Fra Folkemødets sekretariat har der været stor interesse i at få etableret Det Fælles Sundhedstelt som en ny og anderledes måde at være teltholder på.

• Indeholder en scene med tilskuerpladser, et politisk oplevelsesrum med informationssøjler og seks stationer, hvor man bl.a. kan få målt blodtryk, foretaget fodtjek eller tips og tricks til, hvordan børn kan blive mere fysisk aktive.

• 14 organisationer står bag teltet: Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, Lægeforeningen, LVS, Lægevidenskabelige Selskaber, Dansk Sygeplejeråd, Kost- og Ernæringsforbundet, Hjernesagen, Dansk Kiropraktor Forening, Danske Psykomotoriske Terapeuter, Københavns Universitet SCIENCE, Dansk Tandplejerforening, Osteoporoseforeningen, Komiteen for Sundhedsoplysning.

Skønlitteraturen var simpelthen en del af de sundhedsfaglige uddannelser, et ekstra dannel­ sesniveau på studierne, men et sted på vejen blev den erstattet med kommunikation.

Anne-Marie Mai, forfatter og professor, Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet.

Hvor stammer citatet fra? Fra et interview med mig i Berlingske Tidende 4. februar 2016 i anledning af udgivelsen af antologien Syg litteratur (Munksgaard), som indeholder litterære tekster om sygdom og sundhed, om at være patient, behandler og pårørende.

CITATET det 20.århundrede) blev der på højskole-kurset for sygeplejersker læst rigtig meget skønlitteratur på uddannelsens første trin. Min mor havde simpelthen læst de fleste klassikere, alt fra H. C. Andersens eventyr til Nexø Ditte Menneskebarn og Tove Ditlevsens Barndommens gade, og hun og hendes kammerater fortsatte med at læse livet igennem.

De diskuterede, hvad de læste, og de brugte skønlitteraturen til at blive klogere på alle de menneskelige forhold og de oplevelser, de fik i deres professionelle liv. De havde en god litterær bagage med sig, og den gav dem en indsigt, som var og er unik. De kunne ikke blot kommunikere med patienter og informere dem, men også tale med dem på et menneskeligt plan. Jeg håber, at man på sundhedsuddannelserne igen vil gøre brug af litteraturen, for den gør os menneskeligt klogere. Litteraturen sætter vores tilværelse i perspektiv og giver os fortolkninger, som vi kan bruge, både når livet gør ondt, og når det gør godt. Og det er jo netop disse oplevelser, vi i sundhedssektoren kommer tæt på.

Artiklen citatet stammer fra: www.m.b.dk/kultur/med-litteraturen-paa-stuegang

Hvad er din pointe? Lad mig starte med at fortælle, at min mor var sygeplejerske. I hendes tid (anden halvdel af

QUIZ

FAGLIG KONGRES

Sæt kryds og gæt de fem spor:

2016 KIROPRAKTIK GENNEM LIVET

VIDEN / NETVÆRK / EFTERUDDANNELSE For tredje gang inviterer Dansk Kiropraktor Forening, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, Kiropraktorfonden og Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik til kongres på Comwell Hotel i Aarhus.

Det sker fredag den 11. og lørdag den 12. november 2016.

I år har kongressen fået titlen ’Kiropraktik gennem livet’. Tanken med årets

tema er, at kiropraktik har værdi gennem hele livet – for patienten, men bestemt også for kiropraktoren. Vi bliver aldrig for gamle til at lære nyt og det vil altid være muligt at se sit fag i et nyt lys.

Hele 24 kursusmoduler inden for 5 fagspor står klar for kiropraktorer, klinikpersonale, fysioterapeuter, læger og alle andre med interesse i muskel- og ledområdet.

g

Tilmeldin åben

Fagligkongres.dk

n Klinikersporet n Overenskomstfortolkning n Den ældre patient n Klinik og økonomi n Sociale medier n Neurologi n Politik og debat n Klinik og kommunikation n Akutberedskab n Forebyggelse n Reumatologi n Klinikpersonale Se de rigtige spor side 21!

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

15

AKTUELT

Hvad handler OK17 om?

Forhandlingerne om en ny Landsoverenskomst om Kiropraktik vil i høj grad følge op på de projekter, der blev sat i søen ved overenskomsten fra 2014 og hvis resultater nu er afleveret til overenskomstparterne.

Så temaerne i forhandlingerne vil dreje sig om ydelses- og tilskudsstrukturen, efteruddannelse samt kvalitet og data.

DKF overvejer desuden at rejse krav på det billeddiagnostiske område, ligesom

en række forhold for klinikker uden ydernummer vil blive taget op.

Forberedelserne er i fuld gang og DKF’s udvalg og kredsbestyrelser er inddraget.

Bestyrelsen har sit forhand-

Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

lingsoplæg klar 1. september.

Har du forslag til ændringer af overenskomsten, så send dem til DKF@danskiropraktorforening.dk senest den 15. juni, så kan indgå i bestyrelsens arbejde.

TÆNKETANK FORESLÅR NY YDELSESMODEL OG ÆNDRET KRONIKERORDNING

Kiropraktorer fra DKF har sammen med embedsmænd fra regionerne givet overenskomstens ydelses- og tilskudsstruktur et eftersyn.

De foreslår, at kronikerordningen speciale 64 organiseres omkring forløbspakker og anbefaler forenklede ydelsesbeskrivelser.

Det var DKF’s nuværende formand, Lone Kousgaard Jørgensen, der var DKF’s repræsentant i arbejdsgruppen sammen med den forJørn henværende formand Peter Eichhorn, DKF’s Kryger-Baggesen og Jørn bestyEichhorn, der har siddet 7 år i relse bestyrelsen.

Med sig i en baggrundsPeter Krygergruppe har de haft formænBaggesen, dene fra DKF’s kredse og forhenværende kiropraktorerne i de regionale formand for DKF samarbejdsudvalg.

Arbejdsgruppen lagde sit fokus på justering og konkretisering af de patientgrupper, der kan omfattes af det let forhøjede tilskud til kronikere, der hedder ’speciale 64’. Grunden var, at man ønskede at udvikle en mere klar og ikke mindst anvendelig beskrivelse.

Lone Kousgaard Jørgensen, formand for DKF

2 nye pakker til nakker og stenose Arbejdsgruppen foreslår en ny ordning, hvor det større kronikertilskud kun gives til patienter, der følger milepælsundersøgelser i forløbspakker,

16

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

som arbejdsgruppen foreslår 2 nye af.

Det eksisterende pakkeforløb for lumbal nerverodspåvirkning - prolapspakken, som blev indført i 2014 – anbefales fastholdt dog med få præciseringer.

De nye forløbspakker skal være til patienter med henholdsvis nylig opstået cervikal diskusprolaps og spinalstenose, foreslår gruppen.

Tilretningerne af prolapspakkeforløbet handler om at præcisere, at ”akut” betyder ”nyligt opståede symptomer inden for en tre måneders grænse”, om at tilføje, at forløbet er til personer over 18 år, om at præcisere, at der skal udleveres skriftlig information og at der i relevant omfang skal rapporteres til en klinisk database, såfremt der etableres sådan en. Præciseringerne foreslås også at være en del af den foreslåede cervicale prolapspakke.

Det er forventningen, at formentlig ca. 13.000 patienter årligt kan omfattes af en speciale 64-ordning efter ovenstående principper og pakker.

Forslag om nye beskrivelser Arbejdsgruppen skulle også vurdere om

beskrivelserne af ydelserne kunne forenkles og moderniseres. Det er der kommet et forslag om en ny model ud af.

Den tager udgangspunkt i en praksisnær dagligdag, og målet har været at gøre beskrivelserne betydeligligt mere gennemsigtige for patienterne end den nuværende.

Modellen indeholder 3 typer forundersøgelser og 3 opfølgende konsultationer.

Forundersøgelser bør inddeles efter, om patienten ikke har været i klinikken, har været der for 1-3 år siden eller været der inden for det seneste år. Konsultationer, foreslår arbejdsgruppen, bør inddeles efter, om der er tale om, at de er afgrænsede, almindelige eller udvidede, og forslaget beskriver en række kriterier, som skal være opfyldt for, at de to ydelser – henholdsvis ’almindelig konsultation’ og ’udvidet konsultation’ – kan anvendes.

Arbejdsgruppen vurderer, at deres forslåede model skal danne grundlag for et fremtidigt ydelsessystem, men at der skal arbejdes videre med de nævnte kriterier og det mere specifikke indhold i dem.

SKAL EFTERUDDANNELSE SKE SÅDAN? I to år har en arbejdsgruppe arbejdet på at beskrive en model, der skal kunne understøtte, at alle kiropraktorer er opdaterede på ny viden gennem efteruddannelse. Det indledende arbejde er slut, og gruppen foreslår tre obligatoriske efteruddannelsesdage om året og inden for fem kerneområder.

Opgaven: Udvikle et forslag til en systematisk efteruddannelse.

Hvorfor: Resultatet skal indgå i overenskomstforhandlingerne, hvor DKF og Danske Regioner skal forsøge at blive enige om at etablere en model for systematisk efteruddannelse.

Hvem: Forankret på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) I arbejdsgruppen deltog studieleder Henrik Hein Lauridsen, Syddansk Universitet; seniorkonsulent Jane Brodthagen, Danske Regioner; afdelingschef Frank Ingemann Jensen, Region Syddanmark; bestyrelsesmedlemmerne Rikke Krüger Jensen og Anders Jørgensen samt konsulent Bjarke Kirkemann, DKF, og efteruddannelsesansvarlig, projektleder Rie Castella Toftgaard, NIKKB (formandskab).

Resultatet Arbejdsgruppens foreslår: • Et modul til online registrering af efteruddannelse.

• Fem kerneområder, som er essensen af den systematiske efteruddannelse: Kommunikation, Diagnostik, Patientforløb, Behandling, Ny viden. De tager afsæt i kiropraktorers daglige virke og behov samt nye kliniske retningslinjer og overenskomstforpligtelser.

• Krav om, at hver praktiserende kiropraktor skal gennemgå minimum 3 dages efteruddannelsesaktivitet om året (= 24 timer), og at hvert af de fem kerneområder skal været berørt i minimum fire timers efteruddannelsesaktivitet (= ½ kursusdag) i løbet af fire år.

• En indfasningsmodel i følgende tempi: 1: registrering, 2: kerneområder og 3: kvalitetssikring

– Det har været en udfordrende og vigtig opgave. Jeg er glad for resultatet, og for at vi er nået frem til en model der både undestøtter de kiroprakRie Castella torer, der sjældent deltager i Toftgaard har efteruddannelse, og samtidig ledt arbejdet med en syste- giver den enkelte kiropraktor matisk efter­ valgmuligheder og rum til at uddannelse prioritere interesser, fortæller Rie Toft­gaard, som styrede arbejde som projektleder.

Opgaven var at beskrive, hvad der er ­relevant efteruddannelse for kiropraktorer, og hvordan det kan sikres, at alle gennemgår dén.

– I overenskomstforhandlingerne skal DKF og regionerne så drøfte og beslutte, om de vil gå videre med en model som den, vi foreslår, og hvordan det konkret skal foregå, fortæller hun.

Resultatet er bl.a. funderet på research fra andre lignende sundhedsprofessioner, men også fra en undersøgelse om kiropraktorer-

nes efteruddannelsesniveau, som gruppen gennemførte sidste forår.

Undersøgelsen viste, at efteruddannelse er meget vigtig for kiropraktorerne, men den peger også på nogle barrierer og opmærksomhedspunkter: – Vores undersøgelse og lignende undersøgelser viser nogle tendenser, bl.a. at der er behov for at få kiropraktorerne efteruddannet mere bredt inden for vores virksomhedsområde, forklarer Rie Toftgaard.

– Men der er også brug for at få et helt klart og reelt overblik over kiropraktorernes samlede efteruddannelsesaktiviteter samt behov for, at man selv kan få indblik i, hvor man er godt dækket ind, og hvor man har mangler. Derfor tager vores forslag fat i, at der bør udarbejdes et registreringssystem, som kan udfylde dette behov, forklarer hun.

Udviklingsgruppen har haft fokus på, at modellen skulle være fremtidssikret og ambitiøs, og systematik, kvalitet og gennemskuelighed var i højsædet, slutter hun.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

17

AKTUELT Find rapporter og læs mere: www.danskkiropraktorforening.dk/ok17

13 STANDARDER 1/2 ÅR I 14 KLINIKKER

Den Danske Kvalitetsmodel udfases på hospitalerne, men i praksissektoren lever den videre. De praktiserende læger er i gang med akkreditering, som skal sikre kvaliteten i patientbehandlingen, og 14 kiropraktorklinikker har fra juni 2015 til februar 2016 testet 13 akkrediteringsstandarder. Testen er evalueret, standarderne revideret og resultaterne afleveret til overenskomstens parter.

Opgaven: Teste kvalitetsstandarder og akkreditering.

Hvorfor: Resultatet indgår i overenskomst­ forhandlingerne, hvor DKF og Danske Regioner skal forsøge at blive enige om, hvordan akkreditering evt. kan udrulles på landsplan.

Hvem: Forankret hos Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS), som deltog i arbejdsgruppe med DKF, Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, regionerne og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

Resultatet • Klinikkerne har generelt oplevet, at arbejdet har øget fokus på kvalitet.

• Alle klinikker mener, at det eksterne survey enten har været en virkelig god eller en god oplevelse.

40% svarer, at surveyet i høj grad har skabt læring.

50% at det i nogen grad har skabt læring.

• Det skriftlige arbejde har fyldt meget, og der er behov for klarere retningslinjer og mere vejledning, da alle klinikker i flere tilfælde har overimplementeret.

• Den standard klinikkerne finder mest relevant, er den om førstehjælp. En del klinikker skulle dog følge op på denne standard, da de ikke havde deltaget i førstehjælpskursus.

• En del klinikker havde svært ved at leve op til den omfattende hygiejnestandard bl.a. pga. stofbetræk, læderbrikse, som ikke tåler gængs desinfektion m.v.

Hygiejnestandarden var den, der gælder for hele primærsektoren og sygehuse. Det er besluttet at følge de mindre omfattende hygiejnekrav gældende for almen praksis ved evt. implementering.

• 13 af de 14 klinikker skulle følge op på forhold, før de blev akkrediteret. Det er helt på niveau med pilottest i de andre sundhedsfag.

Uddrag af konklusioner fra IKAS’ evalueringsrapport, april 2016

18

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

Mange arbejdsgange foregår allerede, så arbejdet ligger ofte i dokumentationen Surveyor Martin Juulager, kiropraktor og medlem af DSKKB’s bestyrelse

Nogle procedurer på klinikken er også blevet ændret grundet ny viden fx data-og personsikkerhed

”Efter forventnings­ afstemning lykkedes det altid at foretage et survey i god tone og med relevante diskussioner. Herved blev det muligt at hjælpe til med at korrigere standarderne i forhold til for lidt og for meget, så det præcis passer til hver enkelt klinik. Mange arbejdsgange foregår allerede, så arbejdet ligger ofte i dokumentationen. I forhold til sikkerhedsrutiner inden for IT og hygiejne har jeg efterfølgende rettet på min egen praksis, så jeg har også selv lært noget. Det er mit indtryk, at niveauet af klinisk praksis vil højnes ved akkreditering. Alle klinikker vil formulere deres egne standarder inden for fastlagte emner og derigennem tage stilling til egen praksis og have mulighed for at se, hvordan andre løser opgaven.”

”Selvom mange af punkterne var noget, vi generelt havde tænkt over eller havde procedurer for i forvejen, var det langt fra alt, der var opdateret.

Nogle procedurer er blevet ændret grundet ny viden fx data-og personsikkerhed.

Det har været en spændende og god proces, men også meget tidskrævende i en travl hverdag med patienter. Set i baglyset giver det god mening at have standarder for kvalitet. Fx har vi lavet meget præcis procedure for rekvirering af anden billeddiagnostik; hvem, der er tovholder, og hvem og hvornår, der rykkes for manglende levering m.m. Vi føler derfor, vi har givet os selv et kvalitetsløft.”

Deltagende kiropraktor Kent Højer Kristensen, medindehaver af klinik

Sorøklinikken Kiropraktor.com lagde sit pilot-akkrediteringsbevis på Facebook for at markere sit ”kvalitetsstempel”.

Det har i skrivende stund x.x. givet en del kommentarer med lykønskninger og 43 likes, hvilket er flotte tal for klinikkens side, der har 500 følgere.

De 13 standarder

Akkreditering­ defineres som:

• Den faglige kva­li­tet og anvendel­se af god klinisk praksis • Patientsikkerhed • Utilsigtede hændelser • Patienternes oplevelse af kvalitet • Forebyggelse af identitetsforveksling af patienter • Billeddiagnostik • Førstehjælp • Patientjournalen, datasikkerhed og fortrolighed • Parakliniske undersøgelser • Tilgængelighed • Hygiejne • Ledelse og drift • Ansættelse, introduktion og kompetenceudvikling

Kiropraktorerne har på ingen måde skilt sig ud i forhold til andre faggrupper i pilottest Seniorkonsulent Stina Juel Lanken, IKAS

”På baggrund af tilbagemeldinger fra både pilottestklinikker og surveyors er standarderne revideret og tilpasset. Teksten er forsøgt gjort mere tydelig i forhold til de krav, klinikkerne skal leve op til. Derudover er områder, som klinikkerne ikke fandt meningsfulde og som i øvrigt ikke synes at have givet noget kvalitetsløft, fjernet. 13 ud af 14 klinikker har skullet foretage en eller anden opfølgning, før de blev akkrediteret. De fleste måtte fx eftersende bevis for førstehjælpskursus e.l. Kiropraktorerne har på ingen måde skilt sig ud i forhold til andre faggrupper i pilottest. Vi har fx sideløbende haft pilottest i fodterapeutklinikker, hvor det er helt samme billede.”

Mest relevant er ­journalaudit, men den er forbundet med selvjustits, hvilket kan være en svaghed Deltagende klinikindehaver Anders Tromholt

”Oplevelsen er farvet af, at jeg ikke synes, metoden giver særlig meget mening. Det tager for lang tid i forhold til udbyttet, og man skulle hellere gøre det eksisterende system mere aktivt ved sager om dårlig kvalitet. Men projektet gav indblik i kvalitetssikringsprocessen, som meget af den øvrige sundhedssektor har været igennem. Mest relevant er journalaudit, men den er forbundet med selvjustits, hvilket kan være en svaghed. Hygiejnekravene er svære at leve op til, og da, der ikke er dokumenteret uheldige patientforløb i kiropraktorpraksis grundet dårlig hygiejne, er det svært at måle gevinsten.

Jeg mener, vi bør kompenseres økonomisk for indsatsen, hvis alle klinikker skal akkrediteres.”

”Kvalitetsvurdering, hvor et anerkendt organ vurderer, ­hvorvidt en aktivitet, ydelse eller institution lever op til et sæt af fælles standarder” (Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet, 2006)

Survey foregår som en dialog, og det blev til mange interessante og udviklende samtaler Surveyor Janni Bang, kiropraktor og medlem af DKF’s bestyrelse

”Det har været spændende. De klinikker jeg besøgte, havde virkeligt gjort et stort arbejde.

Survey er en dialog, og det blev til mange interessante og udviklende samtaler. Det håber jeg også, klinikkerne synes. Kvalitetssikring er først og fremmest for patienternes skyld. DDKM er et ledelsesværktøj, der understøtter det daglige arbejde med at yde en god service, effektiv behandling og høj patientsikkerhed. Min erfaring fra denne pilotfase og generelt fra sekundærsektoren siger mig, at kiropraktorerne ligesom det øvrige sundhedsvæsen vil blive mest udfordret inden for hygiejne, journalføring og datasikkerhed.”

Læs mere om pilotprojektet på IKAS.dk – find ’kiropraktor’ under ’Deltagere i DDKM’

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

19

AKTUELT

DIAGNOSEKODNING OG DATAFANGST ER TESTET I KLINIKKER I overenskomstens tjeneste er der snart beskrevet et forslag til, hvordan diagnosekodning og datafangst kan fungere i kiropraktorklinikker.

Opgaven: Vurdere eksisterende diagnosekoder og datafangstmuligheder, udvikle og teste (krav til) nyt datafangstmodul og en database, som skal skal spille sammen med en tværfaglig rygdatabase.

Hvorfor: Resultatet indgår i overenskomstforhandlingerne, hvor DKF og Danske Regioner skal forsøge at nå til enighed om national implementering af diagnosekodning og datafangst.

Hvem: Forankret på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, og ledet af Jacob Toft Vestergaard.

Resultat • Eksisterende datafangstmuligheder er vurderet op imod udvikling af datafangstmodul mere målrettet kiropraktorpraksis • Kravsspecifikation til ICPC-2-DK er udviklet og testet i kiropraktorklinikker og tilrettes • Klinisk kvalitetsdatabase til brug for de indfangede data undervejs • Plan for lagring, udvikling af kvalitetsrapporter og sikring af data i proces • National implementeringsplan i proces.

- Vores afprøvning har vist, hvad det vil kræve, hvis alle klinikker skal anvende diagnosekoder, fortælJacob Toft Veler projektleder Jacob stergaard var deltidsansat Toft Vestergaard, som på NIKKB som afleverer anbefalinger, projektleder. kravspecifikation og implementeringsplan til overenskomstparterne i den nærmeste fremtid.

– Responsen ude i klinikkerne var faktisk bedre, end vi havde regnet med. Der var hverken fokus på, at det var tidskrævende eller ligegyldigt, fortæller han.

– Vi har set diagnosekoderne efter og fandt ud af, at de var dækkende,

men også at klinikerne havde behov for at kunne være mere specifikke i deres journaler, så det måtte vi tage hensyn til. Og så har vi også set på alt det tekniske omkring indtastning, så det generer brugerne så lidt som muligt, forklarer Jacob Toft Vestergaard.

Erfaringerne er nedfældet i form af en kravspecifikation, og man er tæt på at vide, hvordan en sikker og lovlig database til de indfangne data kan se.

– Vi er i tæt dialog med lægerne og andre eksperter, som arbejder med at afklare, hvordan vi – og dataopsamling i Danmark i det hele taget – kan komme videre efter DAMD-affæren, som nærmest nulstillede hele området, slutter Jacob Toft Vestergaard.

Erfaringerne fra almen praksis Som del af sin masteruddannelse i ­sundheds­informatik skrev ­kiropraktor Kirsten Møller projekt om datafangst og diagnose­kodning i almen praksis. Hun ­interviewede læger om deres erfaringer, så de kan komme kiropraktorerne til gavn.

DAMD-affæren dukkede op midt i det og gjorde det tydeligt, at datafangst er et forjættet land, men også en kampplads.

- Mine interviews viste overordnet, at det gav rigtig god mening for de praktiserende læger at indsamle data til brug for forskning. Men de udtrykte også høj grad af tilfredshed Kirsten Møller færdiggør en med datafangst som et værkmaster i Sundhedsinformatik. tøj, der skaber overblik og struktur, fortæller Kirsten Møller, og forklarer, at hvis lægen koder fx ’rygsmerter’, så samles al information om dette i patientjournalen, der ellers med årene kan blive uoverskuelig.

20

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

De praktiserende læger har arbejdet med datafangst og diagnosekodning siden 2005. I 2011 blev det en overenskomstpligt gældende for patienter med diabetes, KOL, hjertesvigt og depression. Ved at kode ”fangede” lægen data til Dansk Almen Medicinsk Database (DAMD), som sendte oversigtsrapporter, der gav overblik over patienterne og mulighed for at monitorere behandlingsindsats. DAMD viste sig at være ulovlig og blev slettet i 2014. Lægerne koder stadigt. Data ligger blot ude i de enkelte kli-

nikkers systemer, og alle afventer en politisk og juridisk afklaring af, om og i givet fald hvordan, en ny national dataopsamling kan fungere. Det gælder også kiropraktorernes datafangstprojekter.

Interviewene viste Kirsten Møller, hvad det kræver at kode: – Tid og ændring af vaner i en travl hverdag spiller en ikke uvæsentlig rolle, forklarer hun. Det tager tid at kode og ikke mindst handle på de forbedringsmuligheder, som oversigtsrapporterne anskueliggør.

Nu med gin!

Aarhus er stedet

Glæd dig til flotte rammer på Comwell Aarhus – og i det hippe Centralværkstedet, hvor frokoster og årsfesten om lørdagen foregår.

Fredag aften er der fællestur til AROS. Torsdag aften hygge og gin-bar på hotellet.

FAGLIG KONGRES

QUIZ

2016 KIROPRAKTIK GENNEM LIVET

Den anerkendte kiropraktor Paul Dougherty fra U.S. Department of Veterans Affairs underviser – kan du gætte i hvilket modul?

VIDEN / NETVÆRK / EFTERUDDANNELSE

n ’Pediatric Oral Motor

Sådan tilmelder du dig Kursusbeskrivelser og kongreskatalog Sociale arrangementer Dysfunction – from Breathing Vi kommer hele vejen rundt, men har et Tilmelding til Faglig Kongres 2016 foregår via www.fagligKursusbeskrivelser opdateres løbende på kongressens Da Breastfeeding Faglig Kongres i høj and grad også er en social begivento Beyond’ særligt fokus på den ældre patient, som kongres.dk, som er kongressens officielle hjemmeside. hjemmeside, som også kan tilgås med din mobiltelefon. hed, hvor kolleger, venner og gamle studiekammerater er enBemærk: centralDer patientgruppe i en klinikers Du tilmelder dig ikke specifikke moduler, men af hensyn udsendes ikke et trykt program. mødes, har vi både torsdag og fredag aften tilrettelagt n ’Behandling af den ­ hverdag. til lokalefordelingen spørger vi om hvilke moduler, du sociale arrangementer. Lørdag aften løber den tradiældre patient’?

Vi har som sædvanlig allieret os med umiddelbart forventer at ville deltage i. Denne tilkendegiOvernatning tionsrige festmiddag af stablen, og det er naturligvis nogle af de bedste og mest kvalificerede velse er selvsagt ikke bindende. Bemærk: At der fredag Comwell Hotel Aarhus tilbyder en favorabel pris på muligt at tilmelde ægtefælle eller partner også. undervisere og oplægsholdere inden for ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ved delovernatning i forbindelse med kongressen. Via tilmel- n ’Kiropraktorens rolle og deres felt, og vi har kræset for detaljerne i kompetencer 2017-2022’? tagelse i efteruddannelse i henhold til gældende regler. dingslinket ledes du automatisk til eventuel booking af Har du spørgsmål? til både de Se evt. mere på: www.danskkiropraktorforening.dk/ forhold hotelværelse.

Se sociale mere omarrangementer hotellet på: Vi træffes lettest på e-mail: –Uddannelse/Efteruddannelse/ dét er de fem spor på Faglig Kongres 2016 og hotel og beliggenhed. www.Comwellaarhus.dk fk16@nikkb.dk Se svaret på side 38!

✓Klinikersporet n ✓Den ældre patient n ✓Politik og debat n ✓Klinik og kommunikation n ✓Klinikpersonale n P R O G R AM TORSDAG DEN 10. NOVEMBER 18.00-20.00

Møder i forskellige faglige og politiske grupper

20.00

Hyggeligt arrangement med kollegerne på Comwell Aarhus - gratis, men tilmelding nødvendig

FREDAG DEN 11. NOVEMBER 7.00-8.00

Morgenmotion

7.30-9.00

Registrering og tilmelding til de af fredagens kurser, hvor antallet af deltagere er begrænset

9.00-9.45

OFFICIEL ÅBNING OG VELKOMST VED LONE KOUSGAARD JØRGENSEN, FORMAND FOR DANSK KIROPRAKTOR FORENING

10.00-12.15

K1 Den svimle patient

12.15-13.45

Frokost på Centralværkstedet og besøg i udstillerområdet

K2 Pediatric Oral Motor Dysfunction (Del 1)

D1 Osteoporose

13.45-15.15

Plenum 1: Fremtidens muskuloskeletale dagsorden – den nye virkelighed

15.45-18.00

D2 Behandling af den K3 Positiv psykologi: ældre patient (Workshop) Fra kronisk smertepatient til topatlet

18.00-18.30

Poster reception

19.00

Fredagsarrangement på ARoS med spisning - tilmelding nødvendig

P1 Retningslinjer – whats in it for me?

KK1 Klagesager – hvad gør jeg?

KK2 Facebook for kiropraktorer

KP1 De sociale medier & Slip humoren løs: Søs Egelind

KK3 Patienter og sygefravær – hvad kan jeg gøre?

P2 Kiropraktorens rolle og kompetencer 2017-2022

KP2 Stress-håndtering i en travl hverdag

KK4 Hvordan kommunikerer vi med resten af sundhedsvæsenet?

K5 Moderne maintenance af lændepatienter

LØRDAG DEN 12. NOVEMBER 7.00-8.00

Morgenmotion

7.30-9.00

Registrering og tilmelding til de af lørdagens kurser, hvor antallet af deltagere er begrænset

9.15-11.30

K4 Behandling og teknik D3 Alle er atleter (Workshop)

11.30-13.00

Frokost på Centralværkstedet og besøg i udstillerområdet

D4 Differentialdiagnostiske overvejelser ved den ældre patient

13.00-14.30

Plenum 2: Årets resultater ved DKF’s formand, edsaflæggelse og prisuddeling

15.00-18.00

D5 Behandling af den K6 Førstehjælp ældre patient (Workshop)

19:30

Festmiddag med overraskelse – tilmelding nødvendig

K7 Kost og kosttilskud som en del af sygdomsbehandling

Fagligkongres.dk

Alle kurser i programmet er inddelt i følgende 5 faglige spor:

P

Politik og debat

P3 Kiropraktorens rolle og kompetencer 2017-2022

K8 A ”hands on” apKK5 Klinikejernes drift proach to Pediatric Oral og årshjul Motor Dysfunction (Del 2)

gKK

Tilmeldin åben K

Klinikerspor

Faglig Kongres 2016 er arrangeret og fagligt tilrettelagt af Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik og finansieret af Dansk Kiropraktor Forening og Kiropraktorfonden med støtte fra Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. www.fagligkongres.dk

Klinik og kommunikation

D

K I R O P R A K T O R E N

KK6 Din vej til vigtig viden

Den ældre patient

/

J U N I

KP

2 0 16

Klinikpersonale

21

[PH.D.

OM BØRNS RYGSMERTER

]

D E

V I G T I G S T E

P U N K T E R

Foto: Fagfotografen.dk

Overblikket Børn og deres rygsmerter

relationer og generelle velvære.(8) En uønsket ”bivirkning” kan dog være rygsmerter, men hvor stort er problemet?

Denne artikel giver med afsæt i en stor dansk skoleundersøgelse overblik over den overordnede forekomst af rapporterede og klinisk evaluerede rygsmerter/rygskader og den beskriver sammenhængen mellem fysisk aktivitet og rygsmerter/rygskader hos børn fra 6-12 år.

fulgte man fra 2008 -11 ca. 1200 6-12-årige skolebørn. Deres smerter og skader blev indsamlet i ugentlige tilbagemeldinger vha. automatiseret SMS track. Børnenes forældre modtog spørgsmålene: ”Har dit barn i den foregående uge haft ondt i: 1. Nakke, ryg eller lænd, 2. Skulder, arm eller hånd, 3. Hofte, ben eller fod, 4. Nej, mit barn har ikke haft ondt nogen steder.” En opfølgende telefonkonsultation med forældrene blev anvendt til at skelne mellem trivielle klager og vedvarende symptomer i relation til mulig smerte/skade. I tilfælde af sidstnævnte blev barnet undersøgt af klinikere og diagnosticeret vha. ICD10 (the International Classification of Diseases).

Rygsmerter/skader diagnosticeret i andre kliniske sammenhænge (fx skadestue) blev også indsamlet for at opnå komplet registrering i kohorten.

Fysisk aktivitet blev ligeledes registreret via ugentlige SMS-spørgsmål samt accelerometermålinger.

Projektets metode

60% angav aldrig rygsmerter

Fra 2008 til 2015 blev en gruppe skolebørn fulgt på en lang række områder i det såkaldte Svendborgprojekt.(9) Svendborgprojektet del 1 hedder i publiceringssammenhænge Childhood Health, Activity, and Motor Performance School Study Denmark (CHAMPS Study–DK), og her

I de 2,5 år, hvor smerteregistreringen stod på, havde 60% af de godt 1200 børn aldrig rygsmerter. Den ugentlige incidens var 1,1%, dvs. at der hver uge var 1,1% af børnene, der oplevede en ny episode med rygsmerter. Den ugentlige prævalens var på 2,4%, svarende til, at godt 2,4% af børnene oplevede rygsmerter.

Hvor almindelige er rygsmerter hos de 6-12 årige? Hvor stort er behovet for kliniske vurderinger og parakliniske undersøgelser?

Er der en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og rygsmerter hos børn? Hvornår er der ”call to action”?

Af Claudia Franz, kiropraktor, ekstern lektor, Ph.D.

22

Undersøgelser har vist, at 5(1) til 89%(2) af alle børn og unge før eller siden rapporterer rygsmerter. Studier har også påvist en øget rapporteringsfrekvens med stigende alder, og dermed at forekomsten hos børn og unge er på niveau med voksne omkring 18-års alderen.(3,4) Endvidere er andelen af rapporterede rygsmerter hos unge steget gradvist gennem de sidste årtier.(5) Denne stigning kan på sigt resultere i en alvorlig sundhedsmæssig udfordring givet den postulerede sammenhæng mellem rygsmerter i ungdomsårene og voksenlivet.(6) Samtidigt ved vi, at deltagelse i fysisk aktivitet er sundhedsfremmende for børn, herunder vigtig for deres normale udvikling og for forebyggelse af en række sygdomme.

(7) Hertil kommer, at fysisk aktivitet bidrager positivt til barnets sociale

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

• 2½ år indrapporterede forældre forekomst af smerter hos 1200 børn på 6-12 år via ugentlig SMS. Når der blev rapporteret rygsmerter, blev forældrene telefonisk kontaktet. Ved vedvarende symptomer, blev børnene undersøgt og diagnosticeret.

• Fysisk aktivitet blev også registreret - via SMS og ved accelerometermålinger.

• 60% af de 1200 børn havde aldrig rygsmerter. Hver uge havde 2,4% ondt i ryggen, og 1,1% oplevede nye rygsmerter.

• Der var signifikante kønsforskelle. 15% af de 8-12 årige piger angav rygsmerter mindst to gange om året, mens dette kun gjaldt for 9% af drengene i samme alder.

Signifikante kønsforskelle sås blandt de 8-12 årige. 15% af pigerne rapporterede rygsmerter mindst to gange per år, mens dette kun gjaldt for 9% af drengene.

Hver uge havde 1-2% af børnene i 0. og 1. klasse rygsmerter, hvilket steg til 3-5% i 2. til 6. klasse. Der var altså en tendens til, at episoder med rygsmerter tiltog med alderen, dog med en stagnerende tendens efter 9/10 års alderen og frem til 12 års alderen.(10)

Rapporterede rygsmerter ikke alarmerende Forekomsten af rygsmerter hos 6-12-årige er ikke alarmerende.

Antager vi, at dataindsamlingen fra skolebørn i Svendborg er repræsentativ for landsgennemsnittet, oplever ca. 5.000 danske børn i dén aldersgruppe hver uge ondt i ryggen med en varighed på under 2 uger.

Tendensen til, at piger hyppigere oplever episoder med rygsmerter, er set i andre studier – dog primært

• 218 (18%) blev klinisk vurderet og diagnosticeret. Hos hovedparten kunne hverken forældre eller børn identificere en specifik ætiologi til rygsmerterne. Columna cervicalis var den hyppigste smertegivende region hos denne gruppe.

hos piger i pubertet. Der kan være flere forklaringer, herunder at piger er mere verbale om deres oplevelse af smerte. Måske som følge af en socialisering, hvor angivelse af smerte har affødt et bestemt respons fra voksne.

(11, 12) Men der peges i undersøgelser også på mere biokemiske mekanismer grundet hormonelle forskelle.(12) Andre studier har påvist, at pubertet og især perioder med vækstspurt (hos piger typisk i 12-års alderen og hos drenge typisk omkring det 14. år) er forbundet med en øget forekomst af rygsmerter.(13) I vores gruppe af 6-12-årige gik kun et mindretal i pubertet i registreringsperioden.

Diagnosticerede smerter/skader I løbet af studiets varighed (2,5 år) havde 218 (18%) børn behov for en klinisk vurdering, herunder diagnosticering af deres rygsmerter. 80% af disse havde kun behov for en enkelt vurdering. Hos hovedparten af de diagnostice-

• 30 ud af de 1200 børn havde en reel diagnose, og færre havde behov for specialiseret behandling. Konklusionen er, at rygsmerter i mere end 2-3 uger kan indikere en mere ”alvorlig” behandlingskrævende diagnose.

• Der fandtes ingen association mellem gennemsnitlig intensitet af fysisk aktivitet (CPM) og rygsmerter/skader.

rede børn kunne en specifik ætiologi til rygsmerterne ikke identificeres af hverken forældre eller børn, og typiske uspecifikke diagnoser inkluderede cervicalgia, lumbago og dolores dorsi thorakalis. Columna cervicalis var den hyppigste smertegivende region hos denne gruppe.

Hos børn med diagnosticerede smerter, hvor specifik ætiologi kunne nævnes (benævnt ”traumatisk rygskade”), var columna thorakalis antalsmæssigt den hyppigst smertegivende region med typiske diagnoser såsom contusion og strain.

30 børn havde en specifik patoanatomisk årsag til smerterne med bl.a. protrusio disci intervertebralis lumbalis, scoliosis, schmorlske noduli, compressions fraktur, limbus vertebra, juvenile arthritis og spondylolysis.14) Færre end 30 havde behov for specialiseret behandling.

Resultaterne viser, at der er grund til at reagere med en henvisning til en speFoto: Mads Claus Rasmussen.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

23

[PH.D.

OM BØRNS RYGSMERTER

]

Klinisk call to action • Rygsmerter hos 6-12 årige er oftest korterevarende og ”ufarlige”, dvs. går over af sig selv.

• Rygskader er relativt sjældne hos præpubertale fysisk aktive børn – selv i højrisikosportsgrene. I ridning var der risiko for en rygskade hvert andet år, hvis barnet red to gange ugentligt.

Foto: Fagfotografen.dk

• Børn med rygsmerter i mere end 2-3 uger bør udredes hos en specialist!

• Børn med rygsmerter anbefales at være fortsat fysisk aktive – dog uden smerteprovokerende aktiviteter. I de fleste tilfælde anbefales således”aktiv aflastning”, dvs. kontrolleret optræning allerede efter få dage, hvor belastningerne dog ikke er smerteprovokerende, men stimulerer opbygning og styrkelse.

cialist, såfremt et barn har rygsmerter i mere end 2-3 uger, da det kan indikere en mere ”alvorlig”, behandlingskrævende diagnose.

Det var svært at finde sammenlignelige studier, da rapporteret smerte tidligere oftest har været anvendt som en ”golden standard”, og klinisk data dermed ikke har været anvendt i vurderingen af barnets smerter. Et stort tysk studium har fundet, at non-specifik dorsalgia var den hyppigste diagnose hos børn efterfulgt af scoliosis og other deforming dorsopathies, såsom spondylolysis, intervertebral disc disorders.(15)

Fysisk aktivitet og rygsmerter Der fandtes ingen association mellem gennemsnitlig intensitet af fysisk aktivitet (CPM) og de rapporterede samt diagnosticerede rygsmerter/skader. Der var en ten-

24

• Børn, der tilbragte ekstra tid i et højt fysisk intensitetsniveau, havde en let forøget risiko for diagnosticerede rygsmerter/rygskader.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

dens til en beskyttende association mellem moderat fysisk aktivitet og rapporterede samt diagnosticerede rygsmerter/skader.

Estimaterne indicerede, at børn, der tilbragte ekstra tid i et højt fysisk intensitetsniveau, havde en let forøget risiko for diagnosticerede rygsmerter/rygskader.

Rygskader sjældne selv i højrisikosport Antallet af traumatiske rygskader var højest i forbindelse med fysisk aktivitet i fritiden. Men når eksponering per 1000 fysisk-aktivitetsenheder blev taget i betragtning, var rygskadeincidens-raterne højest ved sport. Der blev bl.a. rapporteret estimater på 2,45/1000 PA units ved ridning og 1,25/1000 PA units ved spring gymnastik. Hos rytterne var fald fra hest hyppigste årsag til en traumatisk rygskade.(14)

Traumatiske rygskader i fritiden var relativt ofte forekommende, hvilket også er fundet i et svensk studium.(16) Set i forhold til den tid børnene var fysisk aktive, var risikoen dog meget lille. Risikoen var mest udtalt primært ved ridning og springgymnastik. I ridning var der risiko for en rygskade per 204 timer, hvilket svarer til en rygskade hvert andet år, hvis barnet rider to gange ugentligt.(14) Igen må det konstateres, at rygskader er et relativt sjældent fænomen – selv i såkaldte højrisikosportsgrene. Netop derfor må der anbefales udredning hos en specialist, såfremt et barn har ondt i mere end 2-3 uger.

Perspektivering Fra et sundhedsmæssigt perspektiv og for de involverede børn er den meget lille forekomst af rygsmerter/ rygskader med specifik patoanatomisk årsag en god nyhed.

Dog viser erfaringen, at vurdering af smerter hos børn er særdeles komplekst grundet en ofte anderledes forståelse af begreberne smerte og tid. Derfor bør vi og øvrigt sundhedspersonale være agtpågivende og reagere, såfremt børn vedvarende klager over smerter i nakke- eller rygregion. I så fald anbefales en grundig klinisk og paraklinisk (MRskanning) udredning hos klinikere med solid erfaring inden for netop dette område.

STØTTET AF KIROPRAKTORFONDEN

• 44 år • Cand. manu. fra Syddansk Universitet (2000)

Tak til Kiropraktorfonden, hovedvejleder Niels Wedderkopp, professor, overlæge, ph.d., samt medvejleder Charlotte Leboeuf-Yde, professor, MPH, ph.d., deltagende børn og forældre i CHAMPS Study DK, deltagende skoler og Sports Study Sydfyn i Svendborg samt CHAMPS Study DK-teamet.

• Turnusuddannelse hos Gro Røsok i Elverum, Norge Claudia Franz

• Ph.D. ved RICH Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet • Titel: ” Back Pain and Back Injuries in School-aged Children – With a Special Focus on Physical Activity” (2016) • Arbejder på Rygcenter Syddanmark, Middelfart

I forhold til fysisk aktivitet viser afhandlingens resultater, at diagnosticerede smerter/skader i nakke- og rygregion er til stede, men er sjældne hos præpubertale fysisk aktive børn.

Da de fleste smerteepisoder oftest er begrænset til få uger, kan man,

efter udelukkelse af potentiel alvorlig bagvedliggende årsag, bl.a. hjælpe med råd og vejledning om, hvordan børnene i en periode kan forblive aktive, men samtidig undgå smertegivende aktiviteter.

• Ekstern lektor på Institut for Regional Sundhedsforskning, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet • Kiropraktor på Melfarklinikken, Middelfart • Bor i Odense med Morten Meyer samt børnene Gustav på 9 og Theresa på 12 Foto: Søren O’Neill

Referencer 1. Groholt EK, Stigum H, Nordhagen R, Kohler L. Recurrent pain in children, socioeconomic factors and accumulation in families. Eur J Epidemiol.

2003;18(10):965-75.

2. Aartun E, Hartvigsen J, Wedderkopp N, Hestbaek L. Spinal pain in adolescents: prevalence, incidence, and course: a schoolbased two-year prospective cohort study in 1,300 Danes aged 11-13. BMC musculoskeletal disorders. 2014;15:187.

3. Jeffries LJ, Milanese SF, Grimmer-Somers KA. Epidemiology of adolescent spinal pain: a systematic overview of the research literature. Spine.

2007;32(23):2630-7.

4. Calvo-Munoz I, GomezConesa A, Sanchez-Meca J. Prevalence of low back pain in children and adolescents: a meta-analysis. BMC Pediatr.

2013;13:14.

year follow-up of 9600 twins.

Spine. 2006;31(4):468-72.

7. Janssen I, Leblanc AG. Systematic review of the health benefits of physical activity and fitness in school-aged children and youth. Int J Behav Nutr Phys Act. 2010;7:40.

8. Eime RM, Young JA, Harvey JT, Charity MJ, Payne WR. A systematic review of the psychological and social benefits of participation in sport for children and adolescents: informing development of a conceptual model of health through sport. Int J Behav Nutr Phys Act. 2013;10:98.

9. Wedderkopp N, Jespersen E, Franz C, Klakk H, Heidemann M, Christiansen C, et al. Study protocol. The Childhood Health, Activity, and Motor Performance School Study Denmark (The CHAMPS-study DK). BMC Pediatr. 2012;12:128.

5. Hakala P, Rimpela A, Salminen JJ, Virtanen SM, Rimpela M. Back, neck, and shoulder pain in Finnish adolescents: national cross sectional surveys. BMJ. 2002;325(7367):743.

10. Franz C, Wedderkopp N, Jespersen E, Rexen CT, Leboeuf-Yde C. Back pain in children surveyed with weekly text messages - a 2.5 year prospective school ­cohort study. Chiropractic & manual therapies. 2014;22(1):35.

6. Hestbaek L, Leboeuf-Yde C, Kyvik KO, Manniche C. The course of low back pain from adolescence to adulthood: eight-

11. Fearon I, McGrath PJ, Achat H. ‘Booboos’: the study of everyday pain among young children. Pain. 1996;68(1):55-62.

12. Stanford EA, Chambers CT, Biesanz JC, Chen E. The frequency, trajectories and predictors of adolescent recurrent pain: a population-based approach.

Pain. 2008;138(1):11-21.

13. El-Metwally A, Salminen JJ, Auvinen A, Kautiainen H, Mikkelsson M. Prognosis of nonspecific musculoskeletal pain in preadolescents: a prospective 4-year follow-up study till adolescence. Pain. 2004;110(3):5509.

14. Franz C, Jespersen E, Rexen CT, Leboeuf-Yde C, Wedderkopp N. Back injuries in a cohort of schoolchildren aged 6-12: A 2.5-year prospective study.

Scandinavian journal of medicine & science in sports. 2015.

15. Ochsmann EB, Escobar Pinzón CL, Letzel S, Kraus T, Michaelis M, Muenster E. Prevalence of diagnosis and direct treatment costs of back disorders in 644,773 children and youths in Germany. BMC musculoskeletal disorders. 2010;11:193.

16. Sundblad G, Saartok T, Engstrom LM, Renstrom P. Injuries during physical activity in school children. Scandinavian journal of medicine & science in sports. 2005;15(5):313-23.

3. marts 2016 forsvarede Claudia Franz sin ph.d.-afhandling på Syddansk Universitet. Her står hun i midten med opponent Julie Mae Fritz, professor, PT, ph.d.,Department of Physical Therapy, Associate Dean for Research, College of Health, University of Utah, og Niels Wedderkopp, professor, overlæge, ph.d. Rygcenter Syddanmark og Syddansk Universitet, på sin venstre side samt opponent Thomas Ingemann Hansen, professor, overlæge, Institut for Folkesundhed - idræt, Århus, og formand for ph.d.-udvalget Anne Estmann Christensen, speciialeansvarlig overlæge, ph.d., H.C. Andersen Børnehospital, Odense Universitetshospital, på sin højre side.

Ønsker du en kopi af afhandlingen, så skriv til: cfranz@health.sdu.dk

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

25

AKTUELT

Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder på NIKKB

Hellere kiropraktisk behandling end genindlæggelse Patienter med brystsmerter er ofte bange for, at deres smerter er tegn på hjertesygdom. Frygten fører til øgede sundhedsudgifter, fordi patienterne ofte har flere genindlæggelser på sygehuset. Sådan behøver det ikke være. Ny forskning viser store fordele ved at henvise nogle af patienterne til behandling hos kiropraktorer i primærsektoren i stedet.

I løbet af de seneste 25 år er antallet af hospitalsindlæggelser på grund af brystsmerter og mistanke om blodprop i hjertet steget betragteligt i mange lande.

Hos et fåtal af patienterne skyldes smerterne hjertesygdom. Derimod bliver mange diagnosticeret med andre lidelser eller ender uden diagnose (uspecifikke brystsmerter), og udgifterne til undersøgelse og behandling af disse patienter er enorme.

I Danmark er brystsmerter, der ofte forårsager mistanke om en blodprop i hjertet, den hyppigste årsag til, at folk henvender sig til sundhedsvæsenet. Mindst 30.000 henvendelser bliver det til årligt, og hver femte af de patienter, hvor smerterne ikke stammer fra hjertet, bliver genindlagt - med

Patienter, der bliver diagnosticeret med muskuloskeletale brystsmerter, kan med fordel henvises til en kiropraktor fremfor at blive rådgivet til selv at håndtere situationen

26

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

nedsat livskvalitet, sygefravær og tabt arbejdsproduktivitet til følge. Det giver derfor god mening at undersøge, om byrden på sundhedsvæsenet kan reduceres ved at tilbyde andre former for behandling end hospitalsindlæggelse, da smerterne heldigvis ofte er forårsaget af muskler og led i ryggen, nakken og brystkassen.

Forskere har undersøgt andre behandlingsmuligheder Lige netop den udfordring har en gruppe forskere fra Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB), Syddansk Universitet og Kardiologisk og Nuklearmedicinsk afd. på Odense Universitetshospital kastet sig over.

Selvom det koster mere at tilbyde et forløb hos en kiropraktor, bliver omkost­ ningerne opvejet af færre genind­læggelser og kontakter til hospitals­væsenet efter­ følgende. I alt viste projektet en besparelse på ca. 16.000 kr. i gennemsnit for hver patient i løbet af bare 12 måneder.

Mette Jensen Stochkendahl

Anført af Mette Jensen Stochkendahl, ph.d., kiropraktor og seniorforsker på NIKKB, har forskerne undersøgt, hvilken forskel der er på uspecifikke brystsmertepatienters brug af sundhedsvæsenet, medicinforbrug og livskvalitet et år efter de enten modtog behandling hos en kiropraktor eller blot information om smerterne, som den administreres på sygehusene. For at få svar på det spørgsmål, satte forskerne en undersøgelse i gang blandt en gruppe patienter i aldersgruppen 18-75 år med muskuloskeletale brystsmerter. Undersøgelsen er beskrevet i artiklen Cost-effectiveness of chiropractic care versus self-management in patients with musculoskeletal chest pain, som fornylig er publiceret i det videnskabelige online tidsskrift ”Open Heart”.

– Vi inkluderede 115 voksne patienter med brystsmerter, der stammer fra muskler og led, og som havde været indlagt på en hjerteafdeling. Halvdelen af dem blev efter lodtrækning tilbudt behandling hos en kiropraktor, mens den anden halvdel fik den sædvanlige information om årsagen og det typiske forløb af smerter, fortæller Mette Jensen Stochkendahl.

Undersøgelsen blev gennemført på Odense Universitets Hospital og i fire kiropraktorklinikker over en 2-årig periode. Alle deltagerne gennemgik først de normale procedurer for patienter, der henvender sig i akutmodtagelsen på sygehuset med brystsmerter; efterfølgende gennemgik Mette

n Danske hospitaler modtager årligt ca. 30.000 patienter med uspecifikke brystsmerter. n Mange patienter med uspecifikke brystsmerter bliver indlagt gentagne gange, oplever lavere livskvalitet, mere sygefravær og tab af arbejdsproduktivitet. n Behandling for muskuloskeletale brystsmerter hos en kiropraktor er mere omkostningseffektivt end at lade patienterne selv håndtere deres situation – og dermed billigere for samfundet i det lange løb.

Jensen Stochkendahl patientens journal og interviewede patienterne med henblik på at vurdere, hvorvidt de levede op til kriterierne for at deltage i undersøgelsen.

Patienterne blev efter lodtræning opdelt i to grupper: Den ene gruppe blev tilbudt behandling hos en kiropraktor, den anden modtog rådgivning og information svarende til den, man bliver tilbudt på et sygehus.

Behandlingen hos en kiropraktor bestod af i gennemsnit 7 behandlinger tilpasset hver enkelt patients behov, mens behandlingen i form af rådgivning og information bestod af beroligelse og gode råd til at håndtere patientens bekymringer og støtte op om patientens egenomsorg.

Efterfølgende fulgte forskerne deltagernes kontakt med sundhedsvæsenet i et år for at se, hvor ofte de bl.a. henvendte sig til deres praktiserende læge eller på sygehuset, omfanget af deres forbrug af receptpligtig medicin, samt deltagernes egen vurdering af deres livskvalitet. Data blev indsamlet via spørgeskemaer udfyldt af deltagerne og data fra Sygesikrings- og Landspatientregistret.

Kiropraktisk behandling er ­omkostningseffektivt Forskerne kunne konstatere, at livskvaliteten hos patienter med muskuloskeletale smerter var lige så høj efter behandling hos en kiropraktor, som den var efter behand-

ling med rådgivning og information.

Desuden afslører undersøgelsen nogle interessante fakta vedrørende omkostningerne: – Resultaterne viser, at kiropraktisk behandling er mere omkostningseffektivt end blot information. Selvom det koster mere at tilbyde et forløb hos en kiropraktor, bliver omkostningerne opvejet af færre genindlæggelser og kontakter til hospitalsvæsenet efterfølgende. I alt viste projektet en besparelse på ca. 16.000 kr. i gennemsnit for hver patient i løbet af bare 12 måneder.

Hvis vi tilbød kiropraktorbehandling til alle disse patienter, vil der være tale om en betydelig besparelse samtidig med, at patienterne får det bedre. Forskningen viser, at vi kan forebygge genindlæggelser – spare penge – og mindske smerterne, ved at have et relevant tilbud i primærsektoren til disse patienter, konkluderer Mette Jensen Stochkendahl.

Kiropraktisk behandling kan derfor ses som et godt eksempel på en målrettet tilgang til en undergruppe af patienter med uspecifikke brystsmerter i primærsektoren.

http://openheart.bmj.com/content/ 3/1/e000334.abstract?sid=56c3f59539c5-4e4d-a2ea-a9e34841c7e9

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

27

AKTUELT

Gigtbehandling på unøjagtigt grundlag Dansk kiropraktorforskning, der påviser, at de gældende kriterier for spondylartrit (rygsøjlegigt) er for uspecifikke og bør revurderes, vækker opsigt internationalt. Den nye viden kan medføre ny håndtering af patienter med lidelsen.

Over hele verden kan patienter være i behandling med stærk og dyr gigtmedicin pga. en forkert stillet diagnose. Det påpeger et dansk studie, som sætter spørgsmålstegn ved nøjagtigheden af de gældende kriterier for spondylartrit, de såkaldte ASAS-kriterier, som bl.a. indbefatter MR-fund.

Der er tale om forskning fra kiropraktor, ph.d. Bodil Arnbak og kollegaer fra Rygcenter Syddanmark, der i samarbejde med Gråsten Gigthospital i en årrække har testet de gældende kriterier på en gruppe patienter fra Rygcenter Syddanmark.

Bodil Arnbak blev i 2014 ph.d. med sit projekt om emnet omtalt i KIROPRAKTOREN nr. 4 2014.

Resultaterne blev i april offentliggjort i det ansete tidsskrift Arthritis & Rheumatology Rheumatology, hvor en medfølgende redaktionel leder påpeger, at det danske studie giver anledning til at se med nye kritiske øjne på ASAS-kriterier. Vigtigheden af disse kriteriers nøjagtighed fremhæves

i lyset af, at man i Europa bruger dem til at sætte patienter i biologisk behandling. I USA behandler man endnu ikke på baggrund af disse kriterierne, men i lederen anbefales den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed (FDA) at være forsigtig med at tillægge MR-skanninger større diagnostisk værdi, end forskningen danner basis for.

Således kan Bodil Arnbak og hendes kollegaers arbejde betyde, at der bliver ændret ved, hvornår rygpatienter får stillet diagnosen spondylartrit og dermed også for hvornår, der skal påbegyndes behandling med gigtmedicin, herunder med dyre biologiske lægemidler.

– Studiet viser, at de sygdomstegn, man tidligere har betragtet som kendetegnende for spondylartrit, er overraskende hyppige hos patienter med ”almindelige” kroniske rygsmerter.

Det betyder, at de gældende kriterier er for

Find artiklen og omtalen i lederen.

På Sundhed.dk har kiropraktorer adgang via DEFF-net: onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/art.39551/full onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/art.39549/full

28

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

uspecifikke, og at patienter risikerer at få diagnosen på forkert grundlag, siger Bodil Arnbak, og tilføjer: – For at kunne optimere kriterierne, er der behov for mere viden.

Derfor er vi gået i gang med et 3-års opfølgningsstudie af kohorten, som forhåbentlig vil give vigtig viden om hvordan diagnosticeringen af sygdommen kan forbedres. TSC

• Gruppen af spondylartritter omfatter følgende sygdomme: Morbus Bechterew, Psoriasisgigt, Reaktiv gigt, Artrit ved inflammatorisk tarmsygdom og Udifferentieret spondylartrit • Tidligere undersøgelser tyder på, at lidelsen rammer: – Ca. 1% af normalbefolkningen – Ca. 5% af patienter med rygsmerter i primærsektoren • Behandlingsmulighederne udgøres af information, træning, NSAID og biologisk behandling.

• Spondylartritter kan i starten være vanskelige at adskille fra ”almindelige” kroniske rygsmerter.

• Sygdommene debuterer typisk i en ung alder, men prognose og forløb varierer mellem sygdomsenhederne.

For dem, der er hårdest ramt, er slutstadiet svære deformiteter pga. sammenvoksning af led i ryg og bækken.

Intelligent telefoni til kiropraktorer ipnordic har udviklet en intelligent telefoniløsning, skræddersyet til kiropraktorklinikker. I opnår en effektiv betjening af patienter, og håndtering af tidsbestilling og telefonkonsultation. Systemet er gennemtestet og installeret på en lang række klinikker i Danmark.

ringet op, når han er nummer 1 i køen – og det sker så ganske automatisk. En anden løsning er at give patienterne mulighed for at vælge ”Ring mig op”. Så får I en mail med hans telefonnummer og kan ringe tilbage, når I har tid.

Der bliver aldrig meldt optaget Med ipnordic’s telefonsystem bliver der aldrig meldt optaget – uanset hvor mange, der ringer samtidig. Patienter kommer altid igennem til en velkomsthilsen og er der travlt, bliver de præsenteret for et køsystem. Vi laver opsætningen, så den passer til jeres behov.

Mulighed for sekretærservice Hvis I ikke ønsker, at patienterne mødes af en telefonsvarer, tilbyder vi sekretærservice, i dagtimerne, som et supplerende produkt. For jer betyder det, at en sekretær hos os besvarer jeres opkald, når I ikke selv har mulighed for det. Det er en nem måde at bevare en god og personlig service overfor patienterne.

I mister ingen opkald Den intelligente telefoniløsning sikrer, at I aldrig mister opkald. Med call back funktionen kan patienten vælge at blive

Opgradering og vedligeholdelse Et telefonianlæg fra ipnordic er 100% skalérbart og nemt at opgradere. Opsætningen kan tilpasses jeres aktuelle behov

på få minutter. Der er ingen udgifter til vedligeholdelse af systemet, da telefonerne er det eneste hardware, som er placeret hos jer. Telefoniserverne overvåges døgnet rundt.

Funktioner der letter hverdagen Vi tilbyder bl.a. · Grafisk PC omstillingsbord, der giver det fulde overblik over lokalnumre og køer · Navneopslag af indkomne opkald - så både navn og nummer vises i displayet · Virtuel Statistik – et statistikprogram, hvor I bl.a. kan se alle ind- og udgående opkald, tidspunkt og varighed, kørapporter og meget mere · Ubegrænset antal beskedsvar ved kursus, møde, frokost eller travlhed.

Beskederne er nemme at indtale og aktivere.

Telefoni uden ventetid

Telefoni uden binding

Telefoni uden risiko

Vi har 24 timers support - året rundt!

Vi besvarer supportopkald inden 15 sekunder og sikrer jer optimal driftsstabilitet.

Vi har et utraditionelt koncept – vi tilbyder telefoni uden kontraktlige bindinger.

Vi yder fuld returret i en måned.

Hvis I ikke er tilfredse, kan I fortryde inden for en måned.

Tlf. 8910 1010 | info@ipnordic.dk | www.ipnordic.dk

AKTUELT

Forskning i muskelog ledsygdomme skal prioriteres!

Formålet med den første nationale konference om forskning i sundhed i muskler og led afholdt 19. maj på Syddansk Universitet var at skabe et nyt forum, hvor forskere i Danmark med interesse for sundhed i muskler og led kan mødes og dele viden og erfaringer.

Netværket skal synliggøre behovet for større investeringer i forskning gennem koordinerede budskaber og initiativer.

Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder NIKKB

Center for Sundhed i Muskler og led havde sammen med Dansk Kiropraktor Forening, Danske Fysioterapeuter og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø indbudt til konferencen. Forskere med baggrunde som læger, kiropraktorer, fysioterapeuter, fysiologer og sygeple-

jesker med mere blev præsenteret for en række oplægsholdere, der hver især kom med input til konferencens tema fra deres arbejdsområder.

Nøglebudskaberne var et ønske om tværfagligt

– Smerter i muskler og led koster samfundet omkring 14 milliarder årligt. Man kan spare mange penge på at forske i muskler og led, for der mangler en indsats, som passer til de omkostninger, som lidelserne har i Danmark, sagde professor, fysioterapeut og medarrangør Ewa Roos fra Syddansk Universitet.

30

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

samarbejde og større fokus på de muskuloskeletale sygdomme, der er en af de største sygdomsgrupper i Danmark. Og at der er grobund for et tværfagligt samarbejde blev understreget af interessen for konferencen.

Ewa Roos, professor og forskningsleder på Institut for Idræt og Biomekanik og en af lederne af Center for Sundhed i Muskler og Led, bød velkommen og indledte konferencen med et overblik over den muskuloskeletale forsknings status.

– Smerter i muskler og led koster samfundet omkring 14 milliarder årligt. Man kan spare mange penge på at forske i muskler og led, for der mangler en indsats, som passer til de omkostninger, som lidelserne har i Danmark, sagde Ewa Roos til forsamlingen.

Opbakning fra politikerne Ewa Roos’ velkomst ledte direkte til et par oplæg fra politikerne. Tina Lambrecht, formand for Danske Fysioterapeuter og Lone Kousgaard Jørgensen fra Dansk Kiropraktor Forening hilste begge konferencen velkommen og gav et kort indblik i det arbejde, de udfører for at få mere fokus på MSK. Lone Kousgaard Jørgensen sagde blandt andet: – I Dansk Kiropraktor Forening prioriterer vi forskning. Gennem de sidste 10 år har kiropraktorerne via Kiropraktorfonden givet mere end 100 mio. kroner til forskning og uddannelse. Når 5% af de danske kiropraktorer i dag har en ph.d.-grad, tør jeg godt sige, at det ikke er noget, der er kommet af sig selv. Vi er ikke alene om det. Heldigvis da. Men de helt store forskningspenge i den her verden de kommer altså fra lægemiddelindustrien, ikke fra små sundhedsorganisationer som vores.

– Det er en daglig glæde for mig, at der på Syddansk Universitet gennem de sidste 10-15 år er blevet opbygget et fremragende forskningsmiljø på muskel-ledområdet. Et forskningsmiljø, hvor der arbejdes sammen på tværs af fag og faglighed i stedet for, at man slås om smulerne i hver sin lukkede faggruppe. Et forskningsmiljø, hvor man forsøger at få mest muligt ud af lidt, til gavn for patienter og samfund – det er det her center et bevis på.

Fastholdelse med flere strenge Andreas Holtermann, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, var første oplægsholder. Veloplagt og engageret fokuserede han på to spørgsmål: 1) Hvordan kan vi skabe et arbejdsmiljø uden smerter? 2) Hvordan kan vi skabe et arbejdsmiljø, der holder folk på arbejdsmarkedet indtil de er 67?

Ifølge Andreas Holtermann kræver det lige så megen fokus på forebyggelse af muskel- og ledsygdomme, som på helbredelse.

– Fysisk arbejde med mange løft øger risikoen for muskel- og ledsygdomme, og man ser en forholdsvis stor andel af sygdommene hos mennesker med korte uddannelser.

Det gælder om at fastholde medarbejdere med høje fysiske arbejdskrav og øget risiko for muskelsmerte, eksempelvis ved at udvikle arbejdsmetoder, der er mindre slidsomme end dem, vi kender. For at det kan lade

sig gøre, skal der opbygges et bedre samarbejde med arbejdspladsen via en flerstrenget indsats, sagde han.

Merete Labriola, seniorforsker på Marselisborg Centret, påpegede desuden, at patienter, der er sygemeldt, er sårbare indtil 36 uger efter, de er kommet retur til deres job. Derfor er det vigtigt at følge deres situation indtil da.

Professor Jens Søndergaard fra Forskningsenheden for Almen Praksis ønskede også forebyggelse.

Desuden påpegede han, at 60% af sundhedsbudgettet bruges på livsstilssygdomme i en befolkning, der bliver ældre og ældre. Han gjorde også opmærksom på, at forskernes anbefalinger, der er baseret på evidensbaseret viden, ikke bliver fulgt, hverken af lægerne eller af patienterne, når lægerne videregiver anbefalingerne. Han understregede behovet for kliniske projekter, forskning og udbygget samarbejde mellem praksis og biomekanik, og han gjorde sig til talsmand for, at det burde være naturligt for praktikere at deltage i forskning.

Lektor Anders Holsgaard-Larsen, fra Ortopædkirurgisk Afd, OUH, sagde blandet andet: – Det er svært at få midler til forskning, der foregår uden for sygehusmiljøet, og det er svært at lave tværfaglige forskningsprojekter, beklagede Anders Holsgaard-Larsen, samtidig understregede han, at forskning ikke handler om at ret-

Tre professorer, fra venstre: Professor Andreas Holtermann fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø; professor Jens Søndergaard fra Forskningsenheden for Almen Praksis og professor John Anker Zwart fra Oslo Universitetssykehus.

Foto: Asger Torning.

færdiggøre sin profession, men at hjælpe patienterne.

Den norske stat investerer mio.

Fra Norge kom professor John Anker Zwart fra Oslo Universitetssykehus og Universitetet i Oslo og holdt et oplæg om Norwegian Musculoskeletal Research Network(MUSS), som er en national forskningsindsats inden for muskuloskeletal sundhed under den nationale samarbejdsgruppe for Sundhedsforskning. Projektet har modtaget en bevilling på 125 millioner norske kroner fra den norske stat, og John Anker Zwart fortalte om rammerne for indsatsen, både overordnet og for de enkelte områder under projektet og hvordan MUSS tager udgangspunkt i en national strategi vedtaget i det norske storting for at samle alle forskningsenheder.

Planen er, at vi i Danmark skal afholde en årlig konference. De mange indlæg understregede, at der er nok udfordringer at tage fat på, både under de kommende konferencer om forskning i muskler og led og i arbejdet mellem konferencerne.

”Gennem de sidste 10 år har kiropraktorerne via Kiropraktorfonden givet mere end 100 mio. kroner til forskning og uddannelse,” sagde kiropraktorernes formand Lone Kousgaard Jørgensen i sin åbningstale.

www.forskningmusklerogled.dk

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

31

FORSKNING KOMMENTERET

Botswana

Jeg pløjer med besvær … for hvis vi ikke pløjer, hvordan skal vi så få mad?

Hvordan overlever man hverdagslivet, når man har muskuloskeletale problemer og tilhører landbefolkningen i Botswana?

Det store ”global burden of disease” studie viste til manges overraskelse, at MSK problemer ser ud til at have mindst lige så stor indflydelse på befolkninger i LMIC som i den vestlige verden. I nogle områder, hvor Af Mette Jensen man kunne forvente, at sygdomme som HIV og malaria Stochkendahl, kiropraktor, ph.d. og sespillede den største rolle, er det MSK, der er årsag til den niorforsker NIKKB største sygdomsbyrde.

WorId Spine Care (WSC) blev etableret i 2009 som NGO med det formål at forbedre livsvilkårene for mennesker i lav-og middel-indkomstområder. WSC har oprettet to klinikker i Botswana med Sjældent finder man det formål at tilbyde en low-cost-model af forskningsartikler, der i rygbehandling i primærsektoren, uddanne den grad sætter vores lokalt sundhedspersonale og patienter og eget liv og eksistens i lave forskning. Et resultat heraf er et ph.d.så stort et perspektiv projekt fra kiropraktor, ph.d. Maria Hondras om, hvordan landbefolkningen i Botswana lever med muskuloskeletale problemer, og hvordan det påvirker deres hverdag.

Studiet er et etnografisk studie, hvor Maria Hondras har levet sammen med og haft samtaler med den lokale befolkning, Batswana. Gennem sin tætte kontakt med deltagerne beskriver Maria Hondras, hvordan det er at leve med muskuloskeletale problemstillinger i et samfund, der er præget af den traditionelle levevis, hvor Artiklen: hårdt, fysisk, manuelt arbejdet er normen; hvor landskaHondras M, Hartvigsen bet, naturen og klimaet er barskt; og hvor en høj grad af J, Myburgh C, Johannessen H.Everyday burden migrering til byområderne for at finde arbejde efterlader of musculoskeletal conen tung byrde på de tilbageblevne i landdistrikterne. ditions among villagers Marias Hondras’ beskrivelse af landbefolkningens in rural Botswana: A focused ethnography. J udfordringer er barsk læsning. Hun beskriver hvordan, Rehabil Med. 2016 Apr mange i den arbejdsduelige alder forlader landområderne 28;48(5):449-55. til fordel for byerne for at lede efter betalt arbejde. Det doi: 10.2340/ 16501977-2083. efterlader de ældre til at varetage det traditionelle land-

32

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

brugsarbejde for ”… hvis vi ikke pløjer, hvordan skal vi så få mad..?”

Landbrugsarbejdet er præget af tungt, foroverbøjet arbejde med meget få hjælpemidler. Måske som konsekvens heraf beskriver landsbyboerne, hvordan de oplever MSK-problemer som værende udløst af dette arbejde, ikke pludseligt, men som resultat af mange års slidsomt arbejde. De beskriver også hvordan det fysiske arbejde og deres levebrød er uløseligt forbundet med MSK-problemer, og hvordan problemerne har konsekvenser for deltagernes deltagelse i det traditionelle landsbyliv.

Deltagerne i studiet, beskriver hvordan naturen og landskabet har betydning for deres smerter. Transport foregår alt overvejende til fods, da busser og taxa er få og dyre. Transporten foregår over lange afstande (op til 20 km) i et landskab med dårlige, ujævne veje eller stier og ofte med ekstra vægt på ryggen. Deltagerne beskriver hvordan de ikke altid klarer de lange ture, og hvordan det har indflydelse på deres deltagelse i det traditionelle arbejdsliv og i sociale sammenhænge.

Mest slående er deltagernes hverdagsbeskrivelser af, hvordan de på trods af deres egne problemer, er ansvarlige for de syge, deres børnebørn og for de endnu I 2012 modtog ameriældre. kanske Maria A. HonMaria Hondras beskrivelser dras Kiropraktorfondens forskningsstipendium er nærværende og spækket med og samme år holdt hun oplæg på Faglig Koncitater, der kan mærkes helt ind i gres for at fortælle om sjælen, når man læser. hendes studie, der nu er færdigt. Projektet, Sjældent finder man forskningsvar et ph.d.-projekt artikler, der i den grad sætter vores og udgik fra Syddansk Universitet og hun foreget liv og eksistens i så stort et svarede sin afhandling i perspektiv. december sidste år.

4 Plus • Verdens første Terapi Laser med 4 bølgelængder 660-nm | 800-nm | 905-nm | 970-nm • 15 Watt Continuous Wave • 20 Watt ISP (Intense Super Pulse) • Frekvens 1 - 20.000 Hz • NYT Optisk zoom plus • NYT Software interface • NYT Integreret Wi-Fi modul • NYT forbedret fiberkabel • 5 års fabriksgaranti • Livstidsgaranti på dioden K-Laser Cube4 Plus,, 15 Watt.: 229.000 inkl. moms Leasing: 4.085,- pr. måned inkl. moms (inkl. All-Risk forsikring) 0% i udbetaling / 60 mdr. / 10% i restbetaling Eller 1 patient om dagen, så er din udgift til leasing tjent hjem.

MED-TECH Scandinavia ApS Vindinggård Ringvej 1 DK-7100 Vejle Mobil +45 2929 7870 claus@med-tech.dk www.med-tech.dk l

l

l

l

l

[ SAMARBEJDE

OM SUNDHEDSFORSIKRINGER

]

På klinikken i Vej­ gaard er sekretær og træningsinstruktør Pia Færch, der har styr på forsikrings­ patienterne – og det er ikke en lille opgave. Her står hun i klinikkens reception.

NY SERIE OREN r KIROPRAKT I 2016 besøge rbejdet rer om sama klinikker og hø selskaber og de gs med forsikrin llemhandlere. såkaldte me andre til kan komme Erfaringerne videndeling. gode og sikre

Er det sundhedsforsikringer ­eller behandlings­forsikring?

Af Christian Ankerstjerne kommunikationschef, DKF

Hos Vejgaard Kiropraktisk Klinik i Aalborg fylder forsikringspatienterne ca. en fjerdedel af omsætningen. Det giver gang i butikken, men de mange nye patienttyper kræver meget både af kiropraktoren og administrationen.

– Det overordnede problem er, at sundhedsforsikringerne ikke ser på det hele menneske – men kun på den helt konkrete behandling af en problemstilling. Jeg mener, det er livsvarigt at styrke ryggen, men hvis vi kun behandler patienterne anfaldsvist, så tror jeg, vi får flere kronikere, fortæller Niels Peter Carstens, kiropraktor og klinisk ansvarlig for

34

Debat på forum hjælper

klinikken i Vejgaard, og fortsætter: – Samfundets sundhedstilgang er, at man prøver på at køre patienterne ned til én bestemt årsag – til at kunne sige: her er diagnosen. Det giver patienterne en opfattelse af, at ”der er lige noget, der skal sættes på plads”, og så er det fikset. Men ofte er der mange flere faktorer, der influerer problemstillingen, men det har forsikringsselskaberne ikke øje for. Det betyder, at vi ofte kun får løst problemerne midlertidigt.”

Husk at skrive på DKF Forum, når du oplever problemer og glæder med mellemhandlere og forsikringsselskaber.

Det hjælper i dialogen med selskaberne, at man kender andres udfordringer og løsninger.

Travlhed i klinikken kan blive en sovepude

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

De mange patienter, der kommer

ind af døren med forsikringspapirer i hånden, sikrer, at der er nok at lave i klinikken. Men det er ikke kun en god ting.

– Når der er patienter nok, så kan man forfalde til de hurtige og kortvarige behandlingsforløb, og som følge af travlheden misser man måske forebyggelseselementet. Hvis vi kun behandler folk anfaldsvist, så vil der være en stor del af dem, der får tilbagefald, der til sidst vil opgive kiropraktik, fordi de oplever, at det ikke hjælper, siger Niels Peter Carstens.

I klinikken forsøger man at undervise patienter i forebyggelse (som er meget individuelt) – men patien-

ved siden af, fordi man ikke tør slippe patienten, siger han.

Kiropraktoren som primær sundhedsperson

Kiropraktor Niels Peter Carstens, indehaver af klinisk ansvarlig for klinikken i Vejgaard.

terne forstår det måske først, når de har haft en 2-3 tilbagefald.

– Kommer du kun til din tandlæge, når det gør ondt, kan du være sikker på, at dine tænder bliver gradvist dårligere, det bliver gradvist mere smertefuldt og at det bliver gradvist en større omkostning. Eller sagt på en anden måde: Hvis vi skal have vores fag til at vokse, skal vi, udover at gøre det godt for folk, også få patienterne til at forstå, hvorfor og især hvordan, de bør forebygge fremtidige problemstillinger, fortæller Niels Peter Carstens.

Manglende fleksibilitet hos forsikringselskaberne I det hele taget ærgrer det Niels Peter Carstens, at forsikringsselskaberne er så ufleksible.

– Jeg vil gerne have en kombination, hvor jeg kan henvise til en fysioterapeut og lave en tværfaglig behandlingsplan – det har forsikringsselskabernes svært ved at håndtere, og ofte resulterer det i, at patienten stopper med kiropraktikken. Det er brandærgerligt for risikoen er, at kiropraktoren står og laver fysioterapi

Niels Peter Carstens peger også på en anden problemstilling, som han oplever i sin klinik efter at forsikringspatienterne er begyndt at fylde mere og mere.

– Vi får mange nye patienter – men de er nogle andre patienttyper.

For 10 år siden fik vi patienter, der havde prøvet alt, før de opsøgte kiropraktoren som en sidste løsning.

Forsikringspatienterne kommer ofte til kiropraktoren som første instans, hvilket selvfølgelig har sine fordele – men inden for de sidste 5 år har vi fanget flere cancere end de første 15 år, jeg praktiserede, fortæller han og advarer: – Det betyder, at vi skal være skarpe. Det er der rigtig mange af de nyuddannede, der er – men der mangler måske målrettet efteruddannelse af os lidt ældre kollegaer, slutter han.

det anmeldt ved patientens første besøg.

Udover det administrative mas, oplever man også andre udfordringer i klinikken. Herunder ikke mindst afregningen med forsikringsselskabet.

– Det ikke er ok med meget lange betalingsfrister. Nogle selskaber operer med ’ løbende måned plus 60 dage’, og det er simpelthen for længe, siger Pia Færch.

Det er patientens aftale Ca. 25 % af patienterne i klinikken kommer med en forsikring, og dem vil man naturligvis gerne behandle.

– Der er stadig mange patienter, der tror, at det er kiropraktorens ansvar, at regningen bliver betalt. Nu og da er der ting, forsikringsselskabet ikke vil dække, eller vi oplever, at patienten også går til behandlinger andre steder, så de pludselig løber tør for dækning. Men der må vi fastholde, at det er patienten selv, der har tegnet forsikringen – og det er deres ansvar at holde styr på, om de har dækning, slutter Pia Færch.

2 Over

mio.

danskere har en sundhedsforsikring (Forsikring & Pension 2014)

75% af alle kiropraktor­klinikker er underleverandører til private udbydere af sundhedsordninger (Kirofakta 2014)

Set fra den administrative side På klinikken i Vejgaard er sekretær og træningsinstruktør Pia Færch, der har styr på forsikringspatienterne – og det er ikke en lille opgave.

– Vi har stort set aftaler med alle selskaberne og hertil en række virksomheder, der har indført sundhedsordninger for deres medarbejdere, fortæller Pia Færch og fortsætter: – Hvert selskab har hver deres måde at gøre det på og særlige begrænsninger for patienterne. Det er et stort arbejde og tager lang tid at få kørt ind med rykkere osv. Men vi kører det hele i ClinicCare og sørger for at bede om forhåndsgodkendelser fra forsikringsselskaberne og får

Tre gode råd • Kig på patienten – de skal hverken have mere eller mindre end det, der er behov for.

• Taksér dine behandlinger korrekt.

• Tænk ikke over, hvor patienterne kommer fra og lad administrationen om at sende regninger afsted. Med andre ord: Lad være med at bekymre dig om, hvor pengene kommer fra.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

35

360

SPOT PÅ TURNUS

graders turnus

Én indgang til alle kontaktpersoner, regler, datoer:: www.danskkiropraktorforening.dk/turnus I år tager KIROPRAKTOREN en tur rundt om turnus. Nr. 1 gav overblik over reglerne.

Nr. 2 om forventningernes møde med virkeligheden.

Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

DEN FØRSTE TID:

FRA SKOLEBÆNK TIL VIRKSOMHED 1. februar startede Kasper Bro Mikkelsen sin turnusuddannelse i Skjern hos Jesper Villekold Andersen. Teknikken volder ikke problemer, men det er svært at skifte fra detektiv til formidler på 10 minutter, og det overrasker ham, hvor ondt patienterne har, og hvor meget det betyder at udstråle ro og overblik.

– Jeg havde forventet at være helt udmattet hver dag de første uger, og jeg havde forestillet mig, at patienterne ville møde mig med problemer, der var ”ligetil”, dvs. én skulder, én albue eller noget, jeg havde lært at behandle i de kliniske fag, fortæller Kasper Bro Mikkelsen om sine forventninger.

Virkeligheden har vist sig at være lidt anderledes. Han var faktisk ikke så træt, som han havde troet, og patienterne kom med alle mulige og komplekse problemer. Fx tinnitus som hans allerførste patient led af.

Faktisk synes han, patienterne minder meget om dem, han tilså under klinikopholdene på Rygcenter Syddanmark.

– De patienter, jeg har set, vil jeg beskrive som ”tunge”, de har mange smertefulde tilstande, som jeg skal finde

36

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

hoved og hale i. Men det kan også være unge idrætsfolk, der enten skal gås efter inden et stævne eller vil behandles for akut opståede muskelskader.

Når han tænker over det, er der faktisk en del ting, som er anderledes, end han forventede. Fx hvor stor indflydelse muskelspændinger og smerter, der følger med, kan have på et andet menneskes liv.

– Det overrasker også, hvor dødsyg en ellers normalt udseende person kan være, og hvor stor betydning det har at virke rolig, fattet, tage styringen og udstråle, at JEG har styr på tingene, selvom jeg inderst inde ved, det er velbegrundet gætværk, jeg har gang i.

Den nye rolle Kasper Bro Mikkelsen fortæller, at han blev taget godt i mod og stille og roligt er blevet introduceret til en hverdag, hvor der er plads spørgsmål og tid til at finde sig til rette i den nye rolle, som kræver, at han lærer at veksle mellem diagnostiker og behandler på ganske kort tid.

– Umiddelbart synes jeg, det er et spændende, men krævende arbejde at skulle skifte mellem at være ”detektiven”, der undersøger og tænker i differentialdiagnoser, og så kort efter skal forklare patienter på helt almindelig dansk, hvad de fejler, hvad der kan gøres ved problemet, og hvorfor jeg vælger at behandle i regioner i stedet for ét led i ryggen, fortæller han.

Noget, som er nemmere eller mere udfordrende, end du havde forestillet dig?

– Selve behandlingsteknikkerne synes jeg ikke, volder det store besvær, som jeg ellers havde forventet. Problemet opstår, når patienten ikke slapper lige så godt af, som mine medstuderende gjorde. Hvordan får jeg en person, der lige har mødt mig, til at lægge hovedet og halsen i mine hænder og stole på, at det jeg gør, har en gavnlig virkning, og at jeg ikke gør skade?

Ikke længere én rigtig løsning – Det er en underlig fornemmelse at vide, jeg skal lære meget mere endnu, samtidig med der bare ikke længere er én rigtig løsning, men den bedst mulige håndtering.

Håndteringen skal både varetage patientens-, behandlerens- og forretningens interesser. Alt sammen samtidig med, jeg skal bevare det høje faglige niveau, jeg er blevet uddannet til.

Sådan beskriver Kasper Bro Mikkelsen, hvordan det er at gå fra skolebænk til at være en del af en virksomhed.

Et par hurtige Hvilke 3 ord beskriver den første tid?

Hektisk, tillidsvækkende og overraskende.

Var du nervøs eller ­glædede du dig?

Jeg havde mange blandede følelser.

Jeg glædede mig helt vildt til at skulle arbejde. Jeg havde hørt mange vidt forskellige oplevelser fra turnusforløb, og jeg havde også lidt præstationsangst og var i tvivl om det, jeg kunne, var godt nok. Jeg var også utroligt spændt på, hvilke problemer patienterne ville møde mig med, og hvordan de ville reagere på, at jeg lige var blevet færdig.

Hvordan fandt du din turnusklinik?

Jeg mødte min tutor til Turnusaften, som DKF holder sammen med stu-

diet hvert forår. Vi snakkede rigtig godt sammen og mødtes efterfølgende 3 gange, inden vi underskrev kontrakten.

Hvor mange patienter ser du nu?

Det varierer meget, men i gennemsnit omkring 2 i timen. I løbet af de sidste 3 uger har jeg mindst set 6 patienter en 6 timers arbejdsdag og højst 17 på en 9 timers arbejdsdag.

Er det ­obligatoriske Uddannelses­ programmet en hjælp?

Ja, og vi oplever, at det er hurtigt at komme omkring logbogsdelen. Nogle af kompetencebeskrivelserne har været svære at afkode, fordi de varierer lidt ulogisk, men det vil jeg bare oplyse i evalueringen.

Det er ligesom at skulle tænke ud over, om det går godt med patienten, og det kan være svært, forklarer han.

Noget andet, der er svært, er at befinde sig i en form for splittelse mellem det, han kalder patienGODE RÅD tens verden, kiropraktorverdenen og så resten af FRA KASPER sundhedssystemet: TIL STUDERENDE: – Jeg skal kunne tåle, at der stadig findes læger, ”Få styr på justeringer og arbejdsstillinger nu! Dårlige der ikke aner, at kiropraktorer er fantastiske samvaner bliver hængende og arbejdspartnere i udredning og håndering af lideler svære at komme af med.

Patienterne har langt mere ser i HELE bevægeapparatet. Jeg skal også kunne ondt, end du kan forestille tåle, at der er patienter, der ikke ved, jeg har taget dig og kommer måske ikke igen, hvis du laver en en lang videregående uddannelse på universitetet, ”begynder-behandling”.” eller tror, jeg tilbyder alternativ behandling.

TIL TUTORER:

Supervision i faste rammer

”Få afstemt forventninger begge veje, inden forløbet.

Vær realistisk i forhold til de tekniske færdigheder.

Husk, at det sidste år af uddannelsen er spækket med klinikophold, logbøger, specialeskrivning og andet, der tager fokus fra at udføre behandlinger.”

Kasper Bro Mikkelsen mødes med sin tutor fast en gang om ugen. Her har de en time til at gennemgå forskellige temaer. Det kan være alt fra drift af klinik, eller hvordan man tager røntgenbilleder af høj kvalitet, til cases og udvikling.

Det fungerer ganske udemærket, fortæller han, for han ved jo, at han altid kan kontakte ham: – Hvis jeg fx skal tyde et kompleks røntgenbillede eller står over for noget andet, der giver udfordringer akut, så giver det ro at vide, at jeg altid kan få hjælp.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

37

NYHED FRA

OG

NY DANSK IDRÆTSEFTERUDDANNELSE

• De 8 moduler afvikles fra september 2016 til juni 2017 på NIKKB/Syddansk Universitet • Undervisningen foregår på dansk og engelsk.

• Tilmeldingsfrist 25. juli 2016.

DSKKB og NIKKB har i længere tid arbejdet på at udvikle en unik uddannelsesrække skræddersyet kiropraktorer. Den begynder til september.

• Max 30 deltagere • Kursuspris 33.000 DKK inkl. forplejning. Værelser og middag bestilles separat. Nærmere info ved tilmelding

Målet med den idrætskiropraktiske efteruddannelse er at hæve det faglige niveau for kiropraktorer, der beskæftiger sig med diagnosticering, behandling og forebyggelse af idrætsrelaterede skader i Danmark.

Uddannelsen indeholder 8 moduler, dækker idrætskiropraktikken bredt og er tilrettelagt, så der er faglig sammenhæng.

Mellem modulerne skal løses forskellige opgaver og aktiviteter, så der arbejdes med den erhvervede viden og den ny viden implementeres/efterprøves i praksis.

Til at varetage afviklingen er tilknyttet to tovholdere, Martin Juulager og Mads Brunse, som altid er repræsenteret under modulerne for at facilitere de sammenbindende aktiviteter.

Læs meget mere på: www.nikkb.dk/nyheder/efteruddannelse/

FAGLIG KONGRES

2016 KIROPRAKTIK GENNEM LIVET

VIDEN / NETVÆRK / EFTERUDDANNELSE DC Paul Dougherty underviser i workshoppen ’Behandling af den ældre patient’, som finder sted både fredag og lørdag eftermiddag – identisk form, så flere har mulighed for at opleve ham.

Hans primært praktiske workshop har til formål at

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

En anden kendis – endda nok en større én – kommer forbi og underviser klinikpersonalet. Gæt hvem det er!

Det er en kvinde. Hun er komiker. I sin bedste alder. Beskrives som en farverig palét af eftertænksomhed, selvironi og nærvær.

Se svaret på bagsiden

oplyse den praktiserende kiropraktor om de unikke og i en vis udstrækning udfordrende aspekter ved at behandle ældre patienter med muskuloskeletale klager. Er der særlige forholdsregler at tage, når man skal hjælpe denne gruppe med

Fagligkongres.dk 38

QUIZ

g

Tilmeldin åben

at håndtere smerter? Skal kiropraktorens teknikker være markant anderledes af hensyn til ko-morbiditeter?

Paul Dougherty vil komme med bud på disse spørgsmål gennem eksempler, hands on-øvelser og nyeste viden på området.

God likviditet er vigtig for mig.

Og med Swipp får jeg min betaling med det samme.

Jesper Glesner-Andreasen Ejer, Vin-Manden, Vejle

Lave transaktionsomkostninger

Sikkerhed for betaling

Bedre service

Pengene overføres direkte fra kundens konto til virksomhedens konto uden fordyrende mellemled.

Ved betaling kontrolleres med det samme, at beløbet er til rådighed på kundens konto.

Dine kunder kan frit vælge betalingsform og handle nemt og hurtigt via mobilen.

Et tegn på en god forretning

Kontakt dit pengeinstitut eller find den løsning, der passer bedst til din butik på swipp.dk/cases

DKF RÅDGIVER

Juhuu, jeg skal have barn –

H V O R D A N

E R

J E G

S T I L L E T ?

Alle har ret til minimum dette fravær: Mødre: 4 ugers graviditetsorlov før termin og 14 ugers barselsorlov – de 2 første uger er pligt.

Studerende kan holde 2 semestres barsel med fritagelse fra krav om at være tilmeldt 30 ECTS pr. i semestret, hvor barnet fødes og det efterfølgende.

Fædre/medmødre: Fædreorlov i 2 uger inden for de første 14 uger efter fødslen. Studerende kan holde barsel i 1 semester inden for barnets første år.

Begge: 32 ugers forældreorlov, som kan placeres i forlængelse af morens barselsorlov enten forskudt eller samtidigt. Morens

Studerende

Ansat i klinik

Mor: Ret til 12 måneders ekstra SU, tidligst 2 måneder før termin. Op til 6 måneder kan overføres til evt.

SU-berettiget far/medmor.

Ansat med DKF’s ansættelsesaftale: Aftale fra efter marts 2013?

Far/medmor: 6 måneders ekstra SU..

40

32 ugers forældreorlov starter 14 uger efter fødsel. Fars/medmors 32 uger kan påbegyndes, selvom barnet ikke er fyldt 14 uger endnu. Hver forælder kan forlænge orloven fra 32 uger til 40 uger, ansatte og selvstændige dog op til 46 uger. 8-13 uger af de 32 uger kan udskydes til en

Anden ansættelsesaftale?

Aftale fra før marts 2013 (og ingen særaftale)?

DKF’S ANSÆTTELSES­AFTALE EFTER MARTS 2013

orlov inden barnet fylder 9 år.

Denne ret kan kun benyttes af den ene forælder, men forældre kan aftale med arbejdsgiver at op til 32 uger af forældreorloven udskydes og holdes drypvist indtil barnet fylder 9 år.

Adoptanter har stort set samme rettigheder som fødende.

Offentligt ansat

Klinikejer

Dine forhold er indlagt i den overenskomst, du er ansat i henhold til.

Mor: Ret til dagpenge i de 4 ugers graviditetsorlov og de 14 ugers barselsorlov.

Er du ansat på Ryg­center Syddanmark?

FUNKTIONÆRLOVEN OG BARSELSLOVEN Kan ikke afviges til ugunst for den ansatte

OVERENSKOMST FOR AKADEMIKERE ANSAT I REGIONER M.V.

Mor: Ret til løn i de 4 ugers graviditetsorlov og 14 ugers barselsorlov samt i max. 11 ugers fælles forældreorlov.

Herudover ret til dagpenge i op til X uger.

Mor: Ret til halv løn og pension i de 4 ugers graviditetsorlov og de 14 ugers barselsorlov. Ikke ret til løn, men dagpenge under forældreorlov.

Mor: Ret til løn i 8 uger s graviditetsorlov samt i 14+12 ugers barselorlov.

Far/medmor: Ret til løn i de 2 ugers fædreorlov samt 11 ugers forældreorlov. Herudover ret til dagpenge i op til X uger.

Far/medmor: Ikke ret til løn, men dagpenge under de 2 ugers fædreorlov og evt. forældreorlov.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

Far/medmor: Løn i de 2 ugers fædreorlov + 7 ugers orlov med løn.

NB: Herudover en række andre rettigheder.

Far/medmor: Ret til dagpenge i de 2 ugers fædreorlov.

Begge: Ret til dagpenge i max 32 ugers forældreorlov (sammenlagt har begge ret til 64 uger.)

4.180 kr./uge

Barselsdagpengesatsen pr. 1. januar 2016

SPØRGSMÅL OG SVAR

Tekst og foto af Tanja Skov Carlsen

• Ansatte skal have arbejdet

Hvornår skal jeg senest varsle orlovsplaner?

Senest 3 måneder inden termin skal ansatte oplyse arbejdsgiver om, hvornår ­barselsorloven forventes påbegyndt. Senest 8 uger efter fødslen skal den ansatte oplyse, hvornår arbejdet forventes genoptaget.

Kan arbejdsgiveren få refusion?

Ja, arbejdsgiver kan få udbetalt de barselsdagpenge, som lønmodtageren ville have ret til. Refusionen kan dog højst udgøre et beløb svarende til den udbetalte løn under fraværet. Arbejdsgiveren skal anmode om refusion senest 8 uger efter en orlovsperiodes udløb. Ved graviditetsorlov dog senest 4 uger efter 1. fraværsdag. Anmeldelse sker til UdbetalingDanmark: www.indberet.virk.dk/myndigheder/stat/nemrefusion. Herudover har virksomheder ret til en supplerende refusion fra Barse­l.dk-ordningen, når den ansatte får fuld eller delvis løn under sin orlov og den udbetalte løn under fraværet er højere end dagpengesatsen, dog maksimalt op til en løn svarende til 167,61 kr. pr. time inkl. feriegodtgørelse, men ekskl. AM-bidrag, ATP samt arbejdsgiverbetalt pension. www.indberet.virk.dk/barseldk Refusionen bliver automatisk beregnet og udbetalt, hvis virksomheden har ansøgt om refusion til Udbetaling Danmark.

Hvordan beregnes halv løn under orlov, hvis man er provisionslønnet?

Den halve løn beregnes ud fra den provisionsindtægt, som den ansatte antagelig ville have oppebåret, såfremt vedkommende ikke var på orlov. Det mest almindelige er at anvende et gennemsnit af lønnen over de seneste 3 til 6 måneder. Er der store sæson­ udsving, bør indtjeningen på samme tidspunkt året inden tages i betragtning.

Læs mere og find links: www.danskkiropraktorforening.dk/barsel

Hvornår har man ret til barselsdagpenge?

Kontakt sekretariatet, hvis du er i tvivl om ret og muligheder: dkf@danskkiropraktorforening.dk - 3393 0400

i 13 uger før orloven.

• Selvstændige skal have arbejdet den seneste måned og mindst 6 måneder inden for det sidste år før barsel.

• Ledige skal være berettigede til arbejdsløshedsdagpenge.

Ledige, som ikke er det, kan opsøge kommunen for evt. kontanthjælp.

• Studerende kan i nogle tilfælde også få barselsdagpenge, fx hvis de har et fast arbejde ved siden af uddannelsen og opfylder kravet om, hvor meget man skal have arbejdet som lønmodtager eller selvstændig i løbet af den sidste måned op til fødslen, men også hvis uddannelsen afsluttes inden for 46 uger efter fødslen og de samtidig har ret til dagpenge fra a-kassen.

Selvom en studerende har ret til arbejdsløshedsdagpenge ved ledighed, har han/hun ikke altid ret til barselsdagpenge, hvis der tages orlov fra studiet for at holde barselsorlov, men kun hvis det er med henblik på at søge arbejde.

Læs mere på: Borger.dk/barsel

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

41

AKTUELT

Godkendelse fra ’Danmark’ Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder på NIKKB Foto: Søren Weile

KirCACS brugergruppe er en del af pakken

Siden årsskiftet har det været muligt at abonnere på KirCACS, og de syv første klinikker bruger nu systemet og henter værdifulde erfaringer. I alt har 12 klinikker underskrevet abonnementsaftaler indtil nu.

Hvad gør man som bruger af KirCACS, når man ikke har så megen erfaring med systemet endnu? Man benytter sig af den viden, der er samlet i sin brugergruppe. Det er her, klinikkerne udveksler erfaringer og gode tips. Brugergruppen er en vigtig del af KirCACS-abonnementet, fordi den er hjælp til selvhjælp.

Den første brugergruppe er oprettet og består af de klinikker, der aktuelt er i drift. Den bliver løbende udvidet, efterhånden som flere og flere klinikker tegner abonnement og kommer i drift. Det er desuden planen, at der skal oprettes flere brugergrupper, når det er relevant.

Foruden oprettelsen af brugergruppen, har KirCACS gennemgået en række opdateringer, der gør systemet endnu mere relevant for kiropraktorklinikkerne.

42

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

NYE FUNKTIONER KirCACS er blevet opdateret med en række nye funktionaliteter, der er prioriteret sammen med brugergruppen: • EAN-fakturering kan nu ske til det første forsikringsselskab: PFA. EAN-fakturering til andre debitorer vil blive slået til løbende, i takt med at vi får godkendt EANfakturaerne fra dem.

• Kalenderen er ligeledes opdateret, og de nye funktionaliteter er implementeret. Nu kan man opdatere den enkelte medarbejders kalender med ferie, fridage, personlige pauser og møder m.m.

• Man kan nu selv oprette ydelser i varekartoteket, og det er muligt at oprette aliasser til overens-

•

•

•

• •

komstydelserne inden for sammen hovedvaregruppe.

E-mail- og sms-notifikationer i forbindelse med booking er ligeledes implementeret.

Rapporterne over afbud og udeblivelser er nu tilgængelige under menupunktet Rapporter.

Upload af patientdokumenter er nu slået til; det gøres under menupunktet Dokumenter.

Varekartoteket er opdateret med ULRUS-priserne for Region Midt og Syd. Krediteringsprocessen er blevet forbedret og simplificeret.

Sygeforsikringen Danmark har endelig godkendt KirCACS, så det er blevet muligt for klinikker i drift at indrapportere kiropraktorydelser elektronisk til sygeforsikringen.

Næste skridt er at gøre det muligt at afregne fysioterapeutydelser til Sygeforsikringen Danmark via KirCACS. Herudover vil KirCACS fremadrettet også kunne modtage henvisninger af patienter til fysioterapeuter i klinikken.

Tilføjelsen af de nye funktionaliteter vedrørende fysioterapeuter har været et stort ønske fra klinikkerne, som KirCACS nu kan opfylde.

Syv klinikker i drift – stadig plads til flere Antallet af klinikker i drift vokser i den nærmeste fremtid, idet planen for de næste klinikker er klar. Den vil blive gennemført i løbet af de kommende måneder, og vi glæder os til at byde de nye klinikker velkommen.

Der er fortsat plads til flere klinikker i planen, så skynd jer at indsende jeres abonnementsaftale, så vi kan få jer med – eller få oprettet en aftale, hvis I ikke har en endnu.

Hvis I ønsker yderligere oplysninger, så besøg: www.kircacs.dk eller skriv til info@kircacs.dk

KirCACS er online Journalsystemet er nu online. Det er udviklet for kiropraktorer i samarbejde med kiropraktorer. Det er derfor skræddersyet til klinikkerne, men hvad er det, der kendetegner KirCACS?

Ingen udgifter til programinstallationer Først og fremmest er KirCACS en god investering. Systemet er webbase­ ret og kræver ingen investeringer i dyre programmer, der skal installeres lokalt på klinikkernes computere eller efterfølgende geninstallation, når udtjente computere skal udskiftes. KirCACS kræver kun en computer, en internetforbindelse og et abonnement. Når man først har sikret sig et abonnement, går man ganske enkelt ind på KirCACS’ hjemmeside via sin webbrowser, logger sig ind og begynder at arbejde i systemet.

Fokus på patienterne De optimerede processer i arbejdsgangene i KirCACS gør systemet til et vigtigt værktøj, som er med til at effektivisere driften af en klinik og tillade klinikkens behandlere at fokusere på at behandle patienter. Klinik­ kens sekretærer og behandlere kan følge patienten hele vejen og yde en endnu bedre service og behandling med patienten i fokus.

Kvalitet i højsædet Det har været et stort ønske fra klinikkerne at få ordnede forhold. Det får de med KirCACS: Et abonnement på journalsystemet fortæller klinik­ ejeren lige præcis, hvad klinikkens aftale indeholder fra det øjeblik, man tegner abonnementet. Og der er styr på lovgivningen i forhold til Sund­ heds­ og Persondataloven med fokus på ansvarsforholdet mellem data­ ejer og databehandler.

Driftssikkert journalsystem Der er lagt stor vægt på driftssikkerheden. Alle data er krypterede, og an­ svaret for datasikkerheden varetages af et ISO-certificeret hostingfirma, som løbende tager backup af data. KirCACS er gennemtestet og god­ kendt af MedCom, hvilket garanterer, at systemet har været igennem de mest gennemgribende og grundige tests, det kan gennemgå.

KirCACS og KirPACS KirCACS bygger oven på billedarkivsystemet KirPACS, som findes i mere end 95 % af alle klinikker med digital røntgen. KirPACS bliver integreret i KirCACS, så abonnenter på KirPACS får mulighed for at drage nytte af begge systemer via et kombineret abonnement.

Læs mere om KirCACS på www.kircacs.dk Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik · www.nikkb.dk

KirCACS ● KirCACS kan bruges på en stationær eller bærbar computer (Windows, Mac, Linux). ● Skærmopløsning skal være på minimum 1200 x 1800 pixel på både stationære computerskærme og bærbare computere. ● KirCACS kræver en Internetforbindelse med down/ uploadhastigheder på minimum 20/10 mbit. ● Webbrowseren på din computer skal være den nyeste version af Google Chrome, Firefox eller Safari. Ingen yderligere software er nødvendig. ● KirCACS virker på alle aktuelle computerplatforme, uanset om det er Windows, Mac OSX eller Linux.

AKTUELT

Fælles tur ind at se AC Milan-Lazio.

” Som sportsglad og især fodboldglad kiropraktor var Milanoturen som skabt til mig”

Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder på NIKKB

Som optakt til den nystartede Idrætskiropraktisk Efteruddannelse rejste en gruppe kiropraktorer på idrætsstudietur til Milano over en forlænget weekend i marts.

Turen var arrangeret af NIKKB Efteruddannelse i samarbejde med Ourworld og tilrettelagt som en blanding af undervisningsmoduler og workshops, så deltagerne fik masser af input og gode muligheder for faglig sparring med andre kiropraktorer med samme interesser.

Kiropraktor Rasmus Studsgaard Bech deltog på turen og kom hjem med masser af begejstring og ny inspiration i bagagen.

– Som sportsglad og især fodboldglad kiropraktor var Milanoturen som skabt til mig. Jeg fik indsigt i det professionelle miljø omkring topklubberne. Fik suget viden til

44

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

mig om, hvordan professionelle sundhedssektorer er bygget op, hvad der kræves for at blive den del af det samt hvor usandsynligt mange ressourcer ,der skal til.

– Specielt oplæggene omkring ”funktionel screening” af fodboldspillere og patienter generelt var noget, jeg havde hørt om, men aldrig før set eller prøvet selv. Her var det sat i system - og det gjorde et godt indtryk på mig. Det er noget, jeg på et tidspunkt selv gerne vil mere i gang med.

Undervisere i topklasse Efteruddannelsen på NIKKB havde allieret sig med undervisere i topklasse på turen: Danske Johannes Breum og norske Atle Torstensen sørgede for, at deltagerne fik input og undervisning på absolut højeste niveau.

Begge har tætte forbindelser til AC Milan, idet Johannes Breum har været og Atle Torstensen aktuelt er tilknyttet klubben. Og man kan ikke tage på en idrætsstudietur til Milano uden at besøge det verdensberømte MilanLab på fodboldklubben AC Milans træ-

ningsanlæg Milanello, så naturligvis var et sådant besøg indlagt.

– Ekstremitetsbehandling med Atle var bare en fornøjelse. Han er ’straightforward’... uden halleluja og andet gøgl. Det var også i orden! Milanello og Milan lab var bare overvældende, og er noget, man bare er glad for at have set. Sindssygt stort setup! Sidst, men ikke mindst fik man hilst på og sparret med kollegaer fra alle regioner af landet, med de samme interesser, som man måske ellers ikke lige havde mødt på samme måde, fortæller Rasmus Studsgaard Bech begejstret.

Deltagerne sugede til sig af ny viden, og det travle faglige program for turen optog en stor del af tiden, men der blev også fundet tid til socialt samvær i form af fodboldkampen AC Milan-Lazio og en spændende gourmettur rundt i kulinariske Milano.

– Vejret var kanon. Kaffen, maden og rødvinen lækker, så alt i alt en god og helstøbt tur, som jeg ville tage på igen hvis jeg fik muligheden, slutter Rasmus Studsgaard Bech.

KIROPRAKTORERNES VIDENSCENTER

NIKKB-forskere dybt engagerede i Nationale Kliniske Retningslinjer Alice Kongsted

Mette Jensen Stochkendahl

Seniorforsker på NIKKB og lektor på IOB, Alice Kongsted, er blevet ansat som fagkonsulent på Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje for nakkesmerter. Hun afløser speciallæge i reumatologi Frank Lønberg, der har ønsket at fratræde stillingen som fagkonsulent.

Alice Kongsted var tidligere med i arbejdsgrupperne bag de nyligt offentliggjorte retningslinjer for ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) og behandling af

Materiale fra regionale roadshows på nikkb.dk

udstrålende smerter fra nakken (cervikal radikulopati) sammen med professor og forskningsleder på IOB og seniorforsker på NIKKB Jan Hartvigsen.

Der er i det hele taget stor efterspørgsel på NIKKBforskernes viden og faglighed fra Sundhedsstyrelsen. Mette Jensen Stochkendahl, seniorforsker på NIKKB, er både fagkonsulent og sammen med Jan Hartvigsen deltager hun i en arbejdsgruppe, der er i gang med at færdiggøre en national klinisk retningslinje for behandling af lænderygsmerter.

Nu kan man få adgang til det materiale, underviserne på NIKKB’s efteruddannelseskurser og regionale roadshows giver tilladelse til at publicere.

Materialet findes under ’Fagligt materiale’ på undersiden ’Efteruddannelse’ på nikkb.dk. Her kan man downloade alt materiale fra efteruddannelseskurser og regionale roadshows, begyndende med roadshows vedr. kliniske retningslinjer for håndtering af lumbal og cervikal nerverodspåvirkning.

8,5 millioner til forskning i sundere, gladere og klogere børn TrygFonden har støttet et nyt forskningsprojekt under Syddansk Universitet som skal undersøge, om man gennem øget fokus på motorik i børnehaverne kan styrke børnenes helbred, trivsel og indlæringsevne.

Donationen på 8,5 mill. kr. sikrer sammen med bevillinger fra Kiropraktorfonden og Svendborg Kommune gennemførelsen af projektet.

– Vi er utrolig glade for TrygFondens donation, der betyder, at projektet, som

vi har arbejdet for længe, kan gennemføres i stor skala og gøre os meget klogere på de små børns motorik, og hvordan børns motoriske færdigheder hænger sammen med andre aspekter af børnenes liv, fx deres kropsbygning

og sundhed, trivsel, sprogudvikling og meget mere.

Med dette projekt kommer vi hele paletten rundt med hensyn til, hvad motorik og bevægelse betyder for vores børn, siger Lise Hestbæk, seniorforsker på NIKKB og lektor på IOB.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

45

[FONDSUDDELINGER]

MILLIONER TIL SPONDYLARTRIT, SPÆDBØRN, KOHORTE OG SOCIALKIROPRAKTIK På sit forårsmøde i april uddelte fonden hele 5 mio. til disse perspektivrige projekter.

FORSKNING

FORSKNING

Tue Secher Jensen og Alice Kongsted modtager 2.946.000 kr. til ”Danish Chiropractic Cohort (ChiCo)”.

Projektet bygger videre på Alice Kongsteds tidligere arbejde. Kohorten vil bestå af 5.000 patienter med lændesmerter og har til formål at besvare klinisk relevante spørgsmål. Fokus vil være på at skabe en profil for danske kiropraktorpatienter med rygsmerter, herunder identificere patienter, som er i risiko for sygemelding eller alvorlig sygdom. Projektet er 3-årigt og omfatter 25 klinikkers arbejde med patientgruppen.

ANDET

Christina Nielsen og Eva Lysgaard modtager 100.700 kr. til projektet ”Socialkiropraktisk sam­ arbejde”.

Formålet er at sætte tal på, hvor mange borgere med sygemeldinger pga. lænderygproblemer, der sideløbende har et forløb hos en kiropraktor. Derudover vil det undersøge, om den viden kiropraktoren har, er nyttig i sagsbehandlingen. Undersøgelsen vil yderligere vurdere om de eksisterende attester skal revideres. Dette indbefatter således også et fokus på en styrkelse af samarbejdet mellem kiropraktorer og sagsbehandlere.

Læs mere på nikkb.dk

46

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

FORSKNING

Bodil Arnbak modtager 863.940 kr. til ”Tidlig diagnose af spondylartrit – et 3 års opfølgningsstudie af SSD kohorten”.

Lise Vilstrup Holm modtager 1.086.300 kr. til ”Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørns­kolik.

Et randomiseret, kon­trolleret, enkelt blindet studie”.

Projektet er en opfølgning af kohorten ”Spines of southern Denmark”, som omfatter MR-scanninger og kliniske data på 1.037 patienter. Opfølgningens formål er at få mere viden om, hvordan kiropraktorer identificerer patienter, der udvikler rygsøjlegigt over tid.

Studiet er et kontrolleret, multicenter, randomiseret, enkeltblindet klinisk undersøgelse af 200 spædbørn med kolik. Halvdelen vil modtage kiropraktisk behandling, mens anden halvdel vil fungere som kontrolgruppe med det formål at komme behandlingen af kolik nærmere. Bevillingen skal videreføre projektet.

Søg midler til forskning, kvalitet og efteruddannelse fra Kiropraktorfonden Kiropraktorfonden støtter projekter indenfor forskning og kvalitetsudvikling på kiropraktorområdet.

Læs om ansøgningsproceduren m.v. på Danske Regioners hjemmeside regioner.dk under sundhed/praksissektoren eller på Dansk Kiropraktor Forenings hjemmeside danskkiropraktorforening.dk/kiropraktorfonden.

Ansøgningen skal indeholde en udførlig beskrivelse af projektet, herunder angivelse af titel, formål samt specifikation af det ansøgte beløbs størrelse. Eventuel forskningsprotokol skal vedlægges. Kontakt Dansk Kiropraktor Forening for yderligere oplysninger.

Ansøgningsfristen er 1. september 2016, og ansøgningerne behandles af fondens bestyrelse i efteråret.

Kiropraktorfonden drives af Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening. Fondens formål er bl.a. at fremme kiropraktisk forskning og at yde tilskud til efteruddannelsesaktiviteter og kvalitetsudvikling inden for kiropraktik og klinisk biomekanik.

FRA

UNI

”Det var meget inspirerende at høre beretninger fra dem, som rent faktisk befinder sig ude i felten”

Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

Færdighedslaboratoriet på Klinisk Biomekanik var proppet til DKF og FNKS’ arrangement Faglig Aften. Næsten 100 studerende fra alle årgange var mødt op.

Hospitalskiropraktor Mikkel Konner fra Rygcenter Syddanmark fortæller om sit arbejde og sin specialuddannelse.

Det store færdighedslab var fyldt med nysgerrige studerende og et par erfarne kiropraktorer, her med ryggen til Christian Stamer, der fortæller om klinikarbejde og sit fagpolitiske arbejde i DKF-bestyrelsen. Foto: TSC

Hvilke kiropraktorer og karriereveje mødte de?

• Specialuddannede hospitalskiropraktor Mikkel Konner, Rygcenter Syddanmark • Børnekiropraktor med AECC’s masteruddannelse i pædiatri Grethe Thøstesen, medindehaver af Rosengården Kiropraktorklinik • Underviser på Klinisk Biomekanik Sanni Madsen, indehaver af Ørbæk Kiropraktorklinik • Seniorforsker, ph.d. Mette Jensen Stochkendahl fra Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik samt fagkonsulent i Sundhedsstyrelsen • Sportskiropraktor og selvstændig Simon Brockhusen, indehaver af virksomheden Atlas Athletics • Fagpolitisk og ansat kiropraktor Christian Stamer, medlem af DKF’s bestyrelse og ansat i kiropraktorklinik i Kolding

De kom for at høre om de forskellige karriereveje, man kan gå som kiropraktor.

Bredden i mulighederne var repræsenteret af forskning, undervisning, hospitalsvirke, specialisering i børn eller sport, privatansættelse, klinikdrift og fagpolitisk arbejde.

Line Korsholm, der studerer på 3. semester, var med: – Faglig aften var en absolut god aften. Det var meget inspirerende at høre beretninger fra dem, som rent faktisk befinder sig ude i felten - de færdiguddannede kiropraktorer. Et så bredt lineup af forskellige karriereveje afspejlede helt klart, at kiropraktoruddannelsen

er en uddannelse med fremtid og udvikling.

Først havde hver kiropraktor 5 minutter til at beskrive det unikke deres karrierevej - og hvad der var det mest udfordrende og det bedste. Bagefter blev de studerende delt op i grupper, som gik rundt til hver kiropraktor, hvor de havde 10 minutter til at høre mere og spørge.

– For mit eget vedkommende blev jeg lidt optaget af muligheden som specialkiropraktor, men tiden må vise, hvor det ender henne. Alt i alt gik jeg derfra med både inspiration, motivation og en bekræftelse af at have valgt det rigtige studie, fortæller Line Korsholm.

Se små klip og billeder på DKF’s Instagram: @DKF_kiropraktik Læs mere om hver af de seks kiropraktorer under eventet på FNKS › Facebook-side

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

47

DKF

INFO

Fik du læst alle DKF Info-mails med nyheder? Her kan du læse teasere af de vigtigste. Find dem i fuld længde på www.danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Ny platform og nyt nyhedsbrev

20. maj Det er ikke lige til at se det, men Kiropraktorguide er flyttet til en mere tidsvarende webløsning, der bl.a. er optimeret til mobiltelefoner. Links til undersider på Kiropraktorguide kan være ændret, dem bør klinikkerne tjekke. Kiroinfo.com er i samme ombæring blevet nedlagt.

Nyhedsbrevet til patienterne udsendes fremover centralt.

mangfoldighed: den højeste andel af kvinder (4 ud af de 13 pladser) og en større bredde i alder og baggrund end før set. Europa er repræsenteret i rådet af norske Espen Johannessen, som pt. er første vicepræsident, og hollandske Vivian Kil, som er vicepræsident i European Chiropractors Union (ECU).

Tag på et anderledes kursus

’Tag ordet – styrk din gennemslagskraft’, ’Præsentationsteknik, kropssprog og formidling’, ’Ansættelsesret og personalejura for ikke-jurister’, ’Regnskab og økonomistyring for ikke-økonomer’, ’Den professionelle samtale’, ’Digital kommunikation’, ’Den faciliterende projektleder’... Listen over kurser hos DM (Dansk Magisterforening) er lang og som medlem af DKF kan du deltage i kurserne til samme rabatpris som DM’s egne medlemmer.

Tjek DM.dk.

26. april

Besøg fra Canada

10. maj Den administrative ledelse, direktør Alison Dantas og adm. direktør Ronda Parkes, fra den Canadian Chiropractic Association lagde vejen forbi Danmark og DKF og NIKKB efter de havde deltaget i ECU-kongressen i Oslo. Først besøgte de DKF-sekretariatet på Frederiksberg. Dagen efter besøgte de kiropraktoruddannelsen, Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet og forskerne på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

Vil I ha’ flyers om ­uddannelsen?

Klinisk Biomekanik har lavet en flyer, som klinikker kan rekvirere og tilbyde patienter i klinikken. Vil du gerne have en stak foldere sendt til din klinik, så skriv til kommunikationsleder Tomas Homburg: thomburg@health.sdu.dk Du kan også rekvirére plakat ved at skrive til DKF’s sekretariat:DKF@danskkiropraktorforening.dk

20. april

Dansk-canadisk ledertræf på NIKKB: Fra venstre: prof. og forskningsleder Jan Hartvigsen, SDU/NIKKB, direktør Alison Dantas, CCA, direktør Henrik Wullf Christensen, NIKKB, adm. direktør Ronda Parkes, CCA og direktør Jakob Bjerre, Dansk Kiropraktor Forening. Foto: Asger Torning

WFC Counsil mang­ foldigt som aldrig før

10. maj I det nyeste Quarterly World Report præsenterer World Federation of Chiropractic præsenterer World Federation of Chiropractic sit nye råd, WFC Council, som er tiltrådt 1. februar. Det udmærker sig ved sin

48

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

Snapkiropraktor i medierne

Christian Stamer fra Kiropraktisk Klinik i Kolding og DKF’s bestyrelse har oprettet en brevkasse på Snapchat, som er et af de hastigst voksende nye sociale medier i dag. Dén historie kom i medierne bl.a. gratisavisen MetroXpress og netmediet Newsbreak.dk og fik et

14. april

2 0 16

efterliv på Twitter. Formålet med at være på Snapchat som kiropraktor er at fange de lokale unge med ondt i ryggen. Nogle af de gode råd præsenterer han i sin såkaldte ’story’, så alle hans følgere kan se dem.

Bliv børnemaster i Sverige

5. april Sammen med AECC (AngloEuropean Chiropractic College) udbyder den svenske kiropraktorforening (Legitimerade Kiropraktorers Riksorganisation) nu AECC’s populære masteruddannelse i muskuloskeletal sundhed hos børn: ’MSc Paediatrics’ til september. Ansøgningsfristen er 12. juli. 5 af kursusgangene i Malmø. Spørgsmål stiles til LKR-kontoret: kansli@lkr.se

Ansatte i staten samt ansatte kiropraktorer i privat praksis

21. marts 1. april 2016 reguleres lønnen for ansatte på statens område, dvs. for ansatte på universiteterne samt for turnuskandidater og ansatte kiropraktorer i privat praksis, som er ansat i henhold til DKF’s standardansættelsesaftaler.

Automatisk konvertering af autorisation i Norden forventes at ophøre til sommer Den nordiske overenskomst om sundhedsprofessioner, den såkaldte Arjeplog-aftale, som ligestiller sundhedsfaglige autorisationer, reduceres væsentligt. Det skyldes moderniserede EU-regler om anerkendelse af erhvervskvalifikationer.

I Danmark er det enheden for Uddannelse og Autorisation, som før hørte under Sundhedsstyrelsen, men nu hører under den nye Styrelsen for Patientsikkerhed, der foretager vurderingerne.

9. marts

DEN SELSKABELIGE SIDE

Årets generalforsamling i Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik blev holdt i Odense 29. april.

Referatet kan læses på www.dskkb.dk – her opsummeres pointer fra det tilhørende faglige arrangement.

Flere ældre i befolkningen, men ikke i kiropraktorklinikkerne Af kiropraktor Lise Hestbæk, bestyrelsesmedlem Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

I 2050 vil der være dobbelt så mange 60+ årige i Europa som i dag, og de har lige så mange nakkeog rygsmerter som mennesker i den arbejdsdygtige alder. Det går hårdt ud over deres livskvalitet, aktivitetsniveau m.m. Dét fortalte professor Jan Hartvigsen som indledning til sit oplæg om træning og manipulation af ældre.

I et amerikansk studie med dansk islæt - Michele Maiers’ ph.d.projekt Chiropractic and exercise for elderly with neck pain: a mixed method comparative effectiveness trial fra Syddansk Universitet -sammenlignede man effekten af tre indsatser: hjemmeøvelser alene, hjemmeøvelser kombineret med manipulation (SMT) og hjemmeøvelser kombineret med øvelser på hold. Patienterne var alle over 65 og havde kroniske nakkesmerter.

SMT-gruppen klarede sig bedst, og hjemmetræning alene dårligst, specielt på kort sigt (3 vs. 12 mdr.) Et interessant fund var, at gruppen med holdtræning oplevede markant flere bivirkninger end SMT-gruppen. Det rigtigt motiverende kom dog til sidst, hvor patienterne blev interviewet om, hvilke konsekvenser behandlingen havde haft for deres liv; det var ikke småting! Reference til studiet

er nederst på siden. Artiklerne kan rekvireres fra NIKKB. Cand.scient.fys. Sarah Louise Kroman fortalte om GLA:D (Godt Liv med Artrose i Danmark), som er et uddannelses- og træningstilbud til alle med symptomer på artrose i hofte og/eller knæ. Formålet er at reducere smerte, forbedre funktion og undgå eller udsætte operation.

Konceptets bærende elementer er uddannelse og træning. Begge dele er sat meget stramt i system, så patienterne gennemfører ensartede forløb hos certificerede behandlere. Der er tre undervisningsseancer på hold, og træningen består af 6-8 ugers individuelle forløb med både hjemme- og holdtræning. Også effekten vurderes efter regelrette kriterier og indberettes til en central database.

Indtil videre har 13.000 patienter været igennem forløb og resultaterne har været ret positive. For at blive certificeret GLA:D-behandler skal man følge et kursus på SDU, der omhandler evidens, procedurer og implementering. I kan læse meget mere på www.glaid.dk Dette korte referat yder ikke de to oplæg retfærdighed, og vi vil meget opfordre de, der gik glip af det, til at springe til, hvis chancen opstår en anden gang.

• Ældre mennesker har mange MSK-problemer • Konsekvenserne af dem bliver større med alderen • SMT virker • Øvelser virker • Ældre mennesker opsøger ikke kiropraktor De to store opgaver, der ligger forude er at:

• Få flere kiropraktorer til at interessere sig mere for behandling af ældre mennesker • Fortælle den ældre befolkning, at kiropraktorerne har et tilbud, der kan hjælpe mange af dem til et liv med mindre smerte og mere bevægelse – og gode følgevirkninger af det.

Læs forskning om behandling af ældre med muskel- og ledproblemer: Adverse events among seniors receiving spinal manipulation and exercise in a randomized clinical trial. Maiers M, Evans R, Hartvigsen J, Schulz C, Bronfort G. Man Ther.

2015 Apr;20(2):335-41. doi: 10.1016/j. math.2014.10.003. Epub 2014 Oct 14.

“I know it’s changed”: a mixed-methods study of the meaning of Global Perceived Effect in chronic neck pain patients. Evans R, Bronfort G, Maiers M, Schulz C, Hartvigsen J. Eur Spine J. 2014 Apr;23(4):888-97. doi: 10.1007/s00586013-3149-y. Epub 2014 Jan 10.

Perceived value of spinal manipulative therapy and exercise among seniors with chronic neck pain: a mixed methods study. Maiers M, Vihstadt C, Hanson L, Evans R. J Rehabil Med. 2014 Nov;46(10):1022-8. doi: 10.2340/16501977-1876.

Spinal manipulative therapy and exercise for seniors with chronic neck pain. Maiers M, Bronfort G, Evans R, Hartvigsen J, Svendsen K, Bracha Y, Schulz C, Schulz K, Grimm R. Spine J. 2014 Sep 1;14(9):1879-89. doi: 10.1016/j. spinee.2013.10.035. Epub 2013 Nov 10

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

49

kreds Nyt fra din

KKF NORDJYLLAND

KKF HOVEDSTADEN

Formand Susanne Bach:

Formand Jan Enggaard Jensen:

Vi har fortsat planer om at arrangere et fyraftensmøde om MR-beskrivelse og den gode røntgenbeskrivelse.

Det er dog flyttet til efter sommerferien, da vi ved bladets ankomst lige netop har afholdt NIKKB’s roadshow om blokader. NIKKB’s næste roadshow om ”De nye kliniske retningsliner for lumbale og cervicale smerter” afholdes d. 29/11 2016. Nærmere info om tid og sted følger. Vi ønsker alle en skøn og solrig sommer.

Det har været et intenst forår. Der er udarbejdet en ny praksisplan, som skal i offentlig høring over sommeren. Den træder i kraft i foråret 2017 næsten samtidig med vores nye overenskomst. Tilgængelighed er stadig et varmt emne, men mere synlighed hos de praktiserende læger samt kommunerne er også med i planen. I skrivende stund arbejder vi i bestyrelsen med de sidste forberedelser til vores foredrag med Heidi Haavik. Vi glæder os over mere end 75 tilmeldte og ser frem til at høre om den spændende forskning og få en god debat.

KKF SJÆLLAND

KKF MIDTJYLLAND

KKF SYDDANMARK Formand Kirsten Sillehoved:

Formand Henrik Frederiksen: Der arbejdes fortsat med etablering af forbindelse mellem det nationale KirPACS og røntgenafdelingerne i Region Midtjylland, således at billedmateriale i forbindelse med konkret behandling i privat praksis med patienternes samtykke kan udveksles hurtigt, smidigt og hensigtsmæssigt.

Fyraftensmøde afholdes onsdag den 8 juni på Silkeborg Rygcenter.

50

K I R O P R A K T O R E N

/

Formand Sine Kiilerich Nu er sommeren i sigte, så nu tænkes der i bestyrelsen over hvilke arrangementer, der skal løbe af stablen til efteråret. For at lokke så mange som muligt til, hører vi derfor gerne folks ønsker om specifikke emner.

Har du et bud på en spændende foredragsholder eller et emne, send mail til kiilerich.sine@gmail.com.

Nyligt overstået er foredraget om brugen af blokader ved Niels Wedderkopp, der mødte 32 af regionens medlemmer op til arrangementet. Kommende arrangementer: Fyraftensmøde 16.8.2016 og Roadshow d. 22.11.2016.

Rigtig god sommer!

J U N I

2 0 16

Vi har NIKKB-roadshow torsdag den 16/6 kl 19.00. Emnet er: ”Kom og bliv klog på blokadebehandling”. Vi har været til SU-møde 30/5. Her var ingen markeringer om forkert brug af vores overenskomst. Vi venter på godkendelse af forløbsprogrammet for lænderyggen, men alt ser fint ud.

Eva Lysgaard og Christina Nielsen laver et pilotprojekt om ”kommunen og rygpatienten”, dvs. om det kiropraktiske og kommunale samarbejde: Hvorledes kan det komme til gavn for patienten. Det er betalt af Kiropraktorfonden. (Læs mere om det side 46, red.)

Find oversigt over KKF-bestyrelser og SU-repræsentanter: www.danskkiropraktorforening.dk/kkf På DKF Forum er du automatisk medlem af din kreds’ klub, hvor bestyrelsen kommunikerer fra: Find den under ’Min side’ eller ’Klubber’

STØTTET AF KIROPRAKTORFONDEN

AKTUELT FRA NIKKB

Australsk ph.d.-studerende på studieophold Melbourne

Julie Kendall fra RMIT University i Melbourne har netop afsluttet et tre-måneders studieophold på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) og Institut for Idræt og Biomekanik (IOB) som en del af sit ph.d.-projekt.

Det undersøger sammenhængen mellem nakkesmerter, svimmelhed og balance hos ældre mennesker med det formål at forebygge fald. Det er finansieret af bevillinger fra NIKKB og SDU, og professor og forskningsleder ved IOB og seniorforsker ved NIKKB, Jan Hartvigsen, har været med til at søsætte projektet, ligesom han er en af hendes vejledere. Hovedvejleder er forskningsstipendiat ved RMIT University og kiropraktor Michael Azari, der modtog Kiropraktorfondens Internationale Stipendium i 2014.

Julie Kendall fra RMIT University i Melbourne har netop afsluttet et tre-måneders studieophold på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

Opholdet var Julie Kendalls andet besøg i Odense, og det har været meget inspirerende og lærerigt, fortæller hun: – Vores forskningsenhed er mindre end her, så ved at komme her får jeg mulighed for at snakke med en masse forskere, der laver mange forskellige ting og se, hvordan det fungerer, samtidig med at jeg arbejder på min afhandling. Det er meget inspirerende at se, hvordan forskellige mennesker gør forskellige ting.

Hun forventer at forsvare sin afhandling omkring årskiftet.

Ny konsulent i sekretariatet Fredag 1. april sagde sekretariatet velkommen til Peter Christian Madsen, der er startet som ny konsulent i Dansk Kiropraktor Forening.

Peter Madsen er 30 år og uddannet cand. soc. i Arbejdslivsstudier og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier fra Roskilde Universitet i 2013. Hans speciale handlede om sammenlægningers betydning for faglighed og meningsdannelse i arbejdet.

Siden han blev færdig med sin uddannelse, har han været ansat i et par projektansættelser i Albertslund Kommune, hvor han bl.a. har ar-

bejdet med kvalitetsrapport på skoleområdet, strukturelle ændringers betydning på faglighed og trivsel i folkeskolen m.m.

Hans seneste arbejdsgiver var, som han skrev i ansøgningen, datteren Karla, som han har holdt barselsorlov med i 3 måneder.

I første omgang vil Peter overtage de opgaver, der tidligere blev varetaget af Bjarke Kirkemann, som skiftede til et job hos Bioanalytikerne i december. Det er tovholderopgaver og sagsbehandling inden for bl.a. uddannelse og kvalitets-, forsknings og overenskomstområdet.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 16

51

Kan man virkelig selv bestemme hvor sjovt – Lad Søs vise livet skal være? hvordan på Gu’ kan man da så ! Faglig Kongres!

Slip humoren løs – og brug den i hverdagen!

Fredag den 11/11

Dansk Kiropraktor Forening Peter Bangs Vej 30, DK-2000 Frederiksberg

Sygefraværet falder og produktiviteten stiger, når kolleger morer sig sammen – også i arbejdstiden.

Søs Egelind skaber med eftertænksomhed, selvironi og nærvær en forrygende oplevelse.

Bliv klogere på den gode, aktive alderdom, skolebørns rygsmerter, kiropraktordebatter på Folkemødet og meget mere i dette nummer af KIROPRAKTOREN

FAGLIG KONGRES MÅLRETTET KLINIKSEKRETÆRER, MEN ALLE ER VELKOMNE!

Salg af og service på kiropraktisk udstyr

• Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli og Zenith • Gonstead: Knee Chest, Pelvic Bench og Cervical Chair, design Peter Gyrst • Service på alle typer borde • Gode priser på renoverede borde • Stort reservedelslager

Chockbølgeudstyr

• Chockbølgeudstyr fra EMS og Richard Wolf • Modeller til både radierende og fokuserede chockbølgebehandling •

Leasing af udstyr

Mail@flautomatic.dk

www.flautomatic.dk

Tel: +45 8644 5122