Kiropraktoren nr. 3 2016

Dansk Kiropraktor Forening / nr. 3 / 2016

S ID E 1 8

HVAD HAR VÆRDI FOR PATIENTEN?

Hjemmesiden, indretningen, sekretæren og konsultationens rytme betyder nok mere, end du tror. SIDE 4

Krav med perspektiv

Billeddiagnostisk hospitalskarriere

Det er retningen, der er vigtig

Intense OK-forhandlinger venter om hjørnet s.14

”Der går aldrig en dag, hvor jeg ikke ser noget nyt” s.36

Den nye præsident for verdens­ forbundet vil skabe en langsigtet plan s.48

KORT NYT Foto: Kirstine Mengel

Nordmand i spidsen for verdens kiropraktorer Med et snit på

10

I juni fik 18 nye kiropraktorer papir på deres 5-årige uddannelse fra klinisk biomekanik på Syddansk Universitet.

Med flotte høje tal – holdet har samlet bestået med et gennemsnit helt oppe på 10.

– I er en særdeles værdifuld gruppe i vores samfund. I er funderet på den bedste forskning indenfor om­ rådet. Og den foregår på Syddansk.

Desuden er I mestre i at behandle de helt store livstilssygdomme. Og de er nogle af de dyreste for samfundet, sagde forskningsleder og professor i almen medicin Jens Søndergaard, som var inviteret til at holde festtale for de nyudklækkede kandidater.

Dekan Ole Skøtt fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet sagde i sin tale til de nye kiropraktorer.

– I bygger jeres fag på viden og evidens. Det er selve kernen i en universitetsuddannelse. Det er den eneste vej frem, når man udfører sit ­arbejde på et videnskabeligt grundlag.

Dette er ikke altid tilfældet blandt politikere og meningsdannere.

Nyslåede kiropraktor Jeppe Møl­ gaard Mathiasen holdt tale som repræsentant for kandidatholdet, hvor han fremhævede, at holdet bestod med et snit på 10; usædvanlig højt.

– Nu skal vi huske, at vores studieliv var det frie liv. Nu handler det om grown up-stuff: arbejde, at blive gift og få børn. Og dog gennemgik vi umærkeligt eksaminer i massevis i løbet af hele studiet. Nu står vi med syntesen af hele studiet og har egentlig fået det store overblik. Så vi er godt rustet til voksendommen.

Før sommerferien blev norske Espen Johannessen ny præsident for verdensforbundet WFC (World Federation of Chiropractic), og Øystein Ogre har i en årrække været præsident for den europæiske kiropraktorunion (ECU).

Espen Johannessen er fra Oslo, 61 år, uddannet fra Palmer College of Chiropractic og driver i dag to klinikker i Lillestrøm. Han har i

flere omgange, sammenlagt i 18 år, siddet i bestyrelsen i Norsk Kiropraktorforening, 4 år som formand. Også i ECU har han været aktiv som politiker.

I 2007 blev han valgt ind i WFC Council, i 2010 blev han valgt til bestyrelsen og var først kasserer, sidenhen vicepræsident.

Læs hans hilsen til de danske kiropraktorer på side 48.

Skal du holde oplæg for læger – eller andre sundhedsfolk?

HUSK KURSET

Hvordan komm unikerer vi med resten af sundhedsvæsenet?

PÅ FA GL IG KO NG RE S

Så har DKF et slideshow, du kan tage udgangspunkt i. Nordisk Institut for K ­ iropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) har været med til at redigere det, og det kan frit hentes på DKF’s hjemmeside i et nyt menupunkt, som samler alle nyere informationsmaterialer fra DKF. Find slideshowet i det nye menupunkt under ’For medlemmer’ - eller brug denne direkte vej: www.danskkiropraktorforening.dk/infomaterialer

NYE RYGFESSORER I VANLØSE

WORLD SPINE DAY

Børn og voksne blev klogere på ryggen og rygsundhed, da Kiropraktisk Klinik Vanløse holdt #Rygfessor i juni. ”Det var virkeligt sjovt at undervise børnene samtidig med, at de havde det sjovt. Alt i alt må det siges at have været en succes,” fortæller Anja Aabech ­Kramer, der henvendte sig til DKF for at låne mate­rialerne, så de kunne afholde RygFessor til byfesten. ”Børnene syntes, det var sjovt, men det var dog lidt svært at tiltrække de mindre børn. Vi kunne ikke rigtigt konkurrere med dans, ansigtsmaling og balloner.”

Vil du holde Rygfessor i din klinik, evt. i efterårsferien i forbindelse med World Spine Day, så skriv til sekretariatet og hør om mulighederne: dkf@ danskkiropraktor­forening.dk

16/10 2016

www.danskkiropraktorforening.dk/rygfessor

2

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

INDHOLD Forhandlingerne. . . . . . . . . . . . 14

Formand Lone Kousgaard Jørgensen.

Foto: Søren Weile.

Hvad forventer de to forhand­ lingsledere nu, hvor kravene er udvekslet?

Fagets fest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

LEDEREN

Der skal bl.a. diskuteres nye fælles visioner og retningslinjer og så er Facebook på skemaet

Folkemødet .. . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Formanden diskuterede opera­ tion, ulighed, smertepatienter og ældre i Sundhedsteltet

Kender patienterne forskel?

Minoritetspatienten. . . . . . 30

Snart må registrerede alternative behandlere skørhed, så hjælper det altså ikke med ti behandlinger hos en alternativ behandler, uanset (RAB-godkendte) med kun 250 timers uddannelse manipulere rygsøjlen. Efter to års rumlen hvor god vedkommende er til at manipulere. Vi på Borgen gik det hurtigt, da der først kom hul kiropraktorer opdager hvert år mange tusinde på bylden. Kun to måneder efter den politiske farlige sygdomme, som patienten tror, er almindelige muskel-ledsmerter, men som vi så aftale lige før sommerferien, kom lovforslaget. sender videre i sundhedssystemet.

På mit første studieår på universitetet tog Og når disse mennesker så står der med jeg en massøruddannelse i weekenderne, der deres skade og gerne vil klage eli varighed svarede meget godt til ler have erstatning, så har de et de 250 timer, der nu kommer til problem. For der er forskel på at at give adgang til at manipulere. være kunde hos en kommerciel Jeg håber og tror, de fleste alter- Det sørgelige er, native behandlere vil tænke: ”Jeg at politikerne godt udbyder af en behandlingsform og kan fint massere muskler, men være patient i det danske sundkender farerne. hedssystem. ved da slet ikke nok om sygdomme og andet til at begynde at rykke rundt med Vi sidder lige nu og udformer et høringssvar til lovforslaget. Men jeg vil ikke foregøgle ryggen på folk...”. Jeg husker stadig den første jer, at det er muligt at forhindre loven i at blive nakkemanipulation, jeg gav, med ærefrygt. vedtaget – for det politiske flertal er der, og Det sørgelige er, at politikerne godt kender vi har ikke mange nye argumenter at komme farerne – dem har vi, lægerne, Sundhedsstyrelsen og Gigtforeningen fortalt dem om mere med. Og selv om vi havde, ville de nok blive end en gang. Men man gør det alligevel. ignoreret.

Politikerne mener tydeligvis, at vi borgere i Jeg tror, der er patienter nok til os alle Danmark alle ved, hvornår vi går til en behandsammen – uanset uddannelsesniveau. Men ler i det offentlige system, med den sikkerhed, hvis politikerne vil gøre noget godt, for de der det medfører, og hvornår en behandler ikke er vælger en alternativ behandler, så skulle de en del af patienterstatningen, og konsultation lave en vejledning om at være patient – eller derfor på eget ansvar. Det tror jeg ikke, at de rettere kunde – i et behandlingstilbud uden for gør. autorisationssystemet. Ændringen vil betyde, at vi vil få patienter, der er blevet fejlbehandlet af alternative behandlere. Manipulation er ikke farligt i sig selv, men hvis du fx har kræft eller lider af knoglewww.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen

K I R O P R A K T O R E N

App vil hjælpe med smerte­ håndtering, når sprog og syg­ domsopfattelse er forskellig

Forsikringer hos Witte. . . 40 Klinikken i Slagelse har sat administrationen i system og tager sine forholdsregler

Udgiver Dansk Kiropraktor Forening www.danskkiropraktorforening.dk Direktør Jakob Bjerre Kommunikationschef Christian Ankerstjerne Ansvarshavende redaktør Formand Lone Kousgaard Jørgensen Redaktør Tanja Skov Carlsen KIROPRAKTOREN nr. 4 2016 Udkommer medio december Annoncedeadline 20. november Artikelforslag sendes til redaktøren: tsc@danskkiropraktorforening.dk Design & Grafisk produktion Datagraf Communications Annoncering (ikke Markedspladsen) DG Media - Tlf.: 33 70 76 37 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk/kiropraktoren Forsidefoto Adam Gault, Polfoto

’Kiropraktorguide’ og ’Kiropraktorernes Videnscenter’ Formanden: @kirolone KIROPRAKTOREN: @KiropraktorenDK

Dansk Kiropraktor Forening: @DKF_kiropraktik

www.kiropraktoren.dk

/

S E P T E M B E R

2 0 16

3

[SPOT

PÅ PATIENTOPLEVELSE

]

Hvad er værdifuldt

for patienter, der konsulterer kiropraktor?

Et nyt kvalitativt studie af 11 danske kiropraktorklinikker kortlægger for første gang de faktorer, patienterne tillægger værdi i deres besøg fra de vælger klinik til de forlader behandlingsrummet. Studiet kan vise sig at blive lidt af en øjenåbner for professionen og føjer et nyt kapitel til forskningen i patienters oplevelser af det danske sundhedsvæsen.

Af Asger Torning, kommunikations­ medarbejder på NIKKB

Det ser ud til, at andre faktorer end selve behandlingen spiller en rolle for, hvordan en patient oplever sit besøg i en kiropraktisk klinik, på­peger en forskergruppe fra Institut for Idræt og Klinisk Biomekanik, Syddansk Universitet, og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) i artiklen Health care en­ counters in Danish chiropractic practice from a consumer perspectives – a mixed methods investigation i tids-

Sådan gjorde de Studiet er et mixed method-studie, som indeholder både kvalitative og kvantitative resultater. Forskerne udvalgte 11 klinkker blandt alle klinikker i Danmark ud fra kriterier, der sikrede, at man fik inkluderet et bredt udsnit af ”kliniktyper”.

Da klinikkerne var udvalgt, indsamlede forskerne fakta via observationer, videointerviews og personlige interviews med patienter, kiropraktorer, øvrige behandlere og administrativt personale. 32 ansatte og ejere deltog samt 12 nye og 36 nuværende patienter.

Efter indsamlingen blev data analyseret ved hjælp af kategorisering og analyse af indhold og temaer ved hjælp af et computerprogram. Da analysen var gennemført, blev længden af hver konsultation beregnet og data samlet, og en beskrivende analyse blev gennemført.

4

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

skriftet Chiropractic & Manual Therapies.

Seks kontaktpunkter - områder, hvor en patient er i kontakt med en kiropraktorklinik – ser ud til at på­virke patienters oplevelse af et besøg: Klinikkens præsentation på internettet, de fysiske omgivelser, kliniktypen, det administrative personale, konsultationens rytme og flow og en professionel og kompetent behandler.

Disse kontaktpunkter ser ud til at betyde lige så meget for en patients opfattelse af værdien af en konsultation som selve behandlingen, siger kiropraktor og ph.d. Corrie Myburgh, der er hovedforfatter på artiklen.

De sekundære ting har værdi – Man har altid haft kraftigt fokus på kiropraktoren i konsultationsprocessen. Det er typisk den person, der er omdrejningspunkt i en kiropraktorklinik. Men det er ikke altid den person, patienterne har mest

kontakt med. Patienter er ikke fagligt kvalificerede nok til at vurdere, om en kiropraktor bruger de rigtige teknikker eller ej. De fokuserer på, om de får det bedre. Det ser ud til, at det, der har værdi for dem, er de ting, de meget bedre kan vurdere, fx klinikkens indretning, sekretærens attitude og evner, de oplysninger, de får fra internettet og så videre, fortæller Corrie Myburgh.

Overraskende Han og de øvrige forskere, lektor og epidemiolog Eleanor Boyle samt kiro­praktorerne Johanne Brinch Larsen og ph.d. Henrik Wulff Christensen, havde på forhånd defineret nogle af kontaktpunkterne. Undervejs kom der andre til, og ­nogle af dem overraskede forskerne.

– Vi kunne med nogen sikkerhed forvente, at sekretærerne ville spille en rolle, men vi var ikke opmærksomme på den store betydning, det havde for patienterne, om de

kunne høre, hvad der foregik i en samtale mellem en behandler og en anden patient. Folk gjorde tydeligt opmærksom på, at det gjorde dem utilpas. Det var jo deres tur bagefter til at dele personlige oplysninger, som de ikke ville have, at andre skulle høre.

Det var et uventet resultat, som det er meget vigtigt at notere sig, for det er meget vigtigt at sikre diskre­ tionen, så patienten bevarer tilliden til klinikken og behandleren.

– Derfor anbefaler vi, at man undgår, at patienter, som opholder sig tæt på behandlingsrummet, fx i omklædningsrum, kan høre den samtale, som kiropraktoren har med en anden patient, eksempelvis ved at have en audiovisuel distraktion som måske en computerskærm med nogle informationer om klinikken og noget omgivende lyd i omklædningsrummet, forklarer Corrie Myburgh.

Nettet skal matche virkeligheden Med internettets udbredelse er det blevet muligt at baggrundstjekke en klinik, før man henvender sig. Det benytter mange patienter sig af, bl.a. til at finde en klinik, der kan hjælpe dem med lige netop det problem, de står med, fx børn eller sportsskader, eller for at booke tid online. Og patien­terne tjekker ikke kun klinikkens hjemmeside, men også Facebook.

– Vores undersøgelse afslører, at hvis klinikken fx har ligget i en lille by i 30-40 år, er det usandsynligt, at et dårligt website gør den store forskel, i hvert fald ikke til at begynde med. Efterhånden som konkurrencen bliver hårdere, når der kommer flere klinikker i et bestemt område, eller man vil tiltrække en særlig slags

patienter, gør en god hjemmeside og Facebookprofil en forskel, forklarer Corrie Myburgh.

Flere af de deltagende patienter gav udtryk for, at det er vigtigt, at klinikken lever op til det indtryk, man får fra hjemmesiden og de sociale medier, ellers påvirkes patientens tillid til klinikken.

Sekretærer påvirker indtrykket Sekretærerne spiller en nøglerolle i patientens oplevelse, især hvis det drejer sig om en større klinik. Corrie Myburgh uddyber: - I de klinikker, der havde en eller flere sekretærer tilknyttet, var det tydeligt, at de var nøglepersoner mht. at påvirke patientens opfattelse af klinikken og bibeholde det indtryk, uanset om klinikken husede flere forskellige typer behandlere, eller om det var en ren kiropraktorklinik. Sekretæren var ansvarlig for at sikre, at patienterne vidste, hvad der foregik under deres besøg – hvornår det var deres tur, hvor de skulle gå hen osv.

– Måske kommer det som en overraskelse for nogle af kiropraktorerne, at de bruger overraskende lidt tid på den egentlige behandling.

Uanset, om det er en ny eller en opfølgende konsultation, er tiden nogenlunde den samme, nemlig 5-7 minutter. Det ser ikke ud til, at det betyder noget, hvor længe man behandler, så længe man giver det, patienten opfatter som en optimal behandling, fortæller han.

Generelt satte patienterne stor pris på konsultationer hos behandlere, som gav indtryk af at være kompetente, dvs. forklarede diagnose og behandlingsplan klart og tydeligt og gav en god prognose for behandlingen.

Kort behandlingstid overrasker I gennemsnit varede den første konsultation 35 minutter, mens efterfølgende konsultationer i gennemsnit tog 12,5 minutter. Uanset længde fulgte konsultationerne stort set det samme mønster med 7 kontaktpunkter: Velkomst, patienthistorie, patientundersøgelse, behandling, rådgivning, øvelsesforslag og smalltalk.

”Man har altid haft kraftigt fokus på kiropraktoren i konsultationsprocessen. Det er typisk den person, der er omdrejningspunkt i en kiropraktorklinik.

Men det er ikke altid den person, patienterne har mest kontakt med,” siger kiropraktor, ph.d.

Corrie Myburgh, som ledte projektet om patientoplevelser i kiropraktorpraksis på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

5

[SPOT

PÅ PATIENTOPLEVELSE

]

– Ud fra sin undersøgelse og diagnose bør man fastlægge en målrettet og individuelt tilrettelagt behandlingsstrategi og gennemføre den, siger Corrie Myburgh.

Det ser ikke ud til, at indholdet af behandlingen afgør, hvad patienterne værdsætter. De er ikke i stand til at vurdere, om de får den korrekte behandling. De læner sig op ad en fornemmelse af, om de har fået en behandling, der har den nødvendige værdi for dem. Den fornemmelse hænger sammen med rytmen og flowet i konsultationen:

vigtigt at skille de to ting ad, siger Corrie Myburgh.

Kliniktypen spiller en rolle Klinikkens indretning og type, altså om det er en klinik med kun kiropraktorer eller med flere typer behandlere tilknyttet, ser også ud til at betyde noget.

Patienter i en kiropraktorklinik uden andre typer behandlere blev højst sandsynligt tilbudt en traditionel kiropraktisk behandling.

I en klinik med flere typer behandlere var patientsammensætningen ofte afhængig af, hvilken slags tilskudsordning, der var til rådighed, især hvis der var fysioterapeuter tilknyttet klinikken.

Mange af de patienter, der deltog i undersøgelsen, påpegede desuden, at en gennemtænkt indretning signalerede professionalisme og skabte en tryg atmosfære.

Hvis rytmen og flowet falder fra hinanden, begynder de at undre sig over, om alt er, som det burde være. Det ser ikke ud til, at det betyder noget, om man kan bibeholde rytme og flow i 5 eller 20 minutter, så længe man bibeholder den.

Når de 7 kontaktpunkter i en konsultation blev bibeholdt, var patienterne meget glade.

Corrie Myburgh

– Hvis rytmen og flowet falder fra hinanden, begynder de at undre sig over, om alt er, som det skal være.

Det ser ikke ud til, at det betyder noget, om man kan bibeholde rytme og flow i 5 eller 20 minutter, så længe man bibeholder det. Når de 7 kontaktpunkter i en konsultation blev bibeholdt, var patienterne meget glade.

– Det berører et emne, som ofte rejses i debatten i professionen: Nogle siger, at en konsultation efter bedste standard skal vare 12-15 minutter for, at den er mest korrekt eller etisk. Det er sandt, når man kigger på det fra et interventionssynspunkt, men set fra et værdisynspunkt, er det noget helt andet og ikke nødvendigvis sandt. Det er

6

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

Brug konklusionerne Alle klinikker bør sikre sig, at deres faciliteter er godt lydisolerede af hensyn til patienternes diskretion.

- Det er et meget vigtigt anliggende for patienternes oplevelse og tilfredshed, påpeger Corrie Myburgh.

Desuden skal der være overensstemmelse mellem indtrykket fra nettet og virkeligheden, når kiropraktorerne bruger internettet. Hvis de skaber et indtryk af deres klinik på nettet, som klinikken ikke kan leve op til, når patienten ankommer, rokker det ved tilliden til klinikken.

Corrie Myburgh knytter også et par kommentarer til opfattelsen af en klinik som en forretning.

– For klinikker med flere typer behandlere er det vigtigt, at sekretærerne forstår, hvad det er, klinikken står for. Det er dem, der hele tiden formidler klinikkens værdier og standarder til patienterne, i højere grad end kiropraktorerne eller andre behandlere.

Det er vigtigt, at lederen af klinikken er bevidst om, at det er hans/hendes ansvar at sikre, at sekretærerne er godt klædt på til at løfte den opgave.

– I Danmark er det lidt uanstændigt at gøre folks sygdomme til en forretning, men kiropraktorer, fysioterapeuter og sekretærer lever af klinikken, og der er intet i vejen med at give en topklasse service. Det skaber både god kvalitet, fordi man indretter sig efter, hvad patienten oplever som værdiskabende, men det skaber også en levedygtig forretning med en god indtjening.

– Det er meget vigtigt, hvordan en kiropraktor kommunikerer med patienten, både non-verbalt igennem en professionel fremtræden og fornuftig påklædning, og verbalt med de oplysninger kiropraktoren giver patienten i løbet af et behandlingsforløb. Det er faktorer, der også påvirker patientens opfattelse af klinikken, viser vores undersøgelse, slutter Corrie Myburgh.

Læs artiklen om studiet: www.ncbi.nlm.nih.gov/ pubmed/27433334

6

1

områder påvirker oplevelsen hos kiropraktoren

!

En gennemtænkt indretning signalerer professionalisme og skaber en tryg atmosfære. Det er meget vigtigt for patienterne, at andre ikke kan høre, hvad der foregår i behandlings­ rummet.

INTERNETTET På nettet finder patienterne den klinik, der passer til deres behov og booker tid.

Både hjemmesider og sociale medier bruges til at baggrundstjekke klinikken.

!

KIROPRAKTOR

Klinikken på nettet skal helst stemme overens med virkeligheden, ellers bemærker patienterne det som noget negativt.

2

OMGIVELSER Klinikkens fysiske placering, indretning og alder og de forskellige typer patienter, der konsulterer klinikken ser ud til at være med til at påvirke den enkelte patients forventninger til og oplevelse af klinikken.

!

!

Klinik­ typen har ind­flydelse på patienternes forventninger til behandlings­ tilbuddet.

4

3

Rytmen og ­flowet i konsultationen påvirker, om patienten oplever at have fået den behandling, der var brug for. Det er vigtigere for patientens oplevelse end indholdet i og varigheden af konsultationen.

KLINIKTYPE Der er forskel på patientsammensætningen alt efter om klinikken kun har kiropraktorer i staben eller flere typer behandlere.

Det har bl.a. noget at gøre med de forskellige typer tilskudsordninger, der gælder for de forskellige fag-områder.

ADMINISTRATIONEN Sekretærer er afgørende nøglepersoner. De udviser omsorg, sikrer effektivt flow og understøtter den behandling, der får patienterne til at få det bedre.

!

Sekretærer påvirker i høj grad patienternes opfattelse af klinikken.

Det er derfor vigtigt, at de kan formidle, hvad klinikken står for og tilbyder.

5

STRUKTUR OG RYTME En førstegangskonsultation varer i gennemsnit 35 minutter, mens en opfølgende varer 12,5 minutter. Den egentlige behandling, hvor kiropraktoren berører patienten med sine hænder, varer blot mellem 5 og 7 minutter.

Uanset længde indeholder en konsultation 7 dele: Velkomst, patienthistorie, patientundersøgelse, behandling, rådgivning, øvelsesforslag og smalltalk.

6

!

VÆRDI Tre elementer påvirker ­patienters oplevelse af værdien af et kiropraktor­besøg: professionalisme, effektiv kommunikation og facilitering af et forløb med et godt resultat.

Når en patient oplever at have fået en professionel og kompetent behandling, giver kiropraktorbesøget værdi for patienten.

Kilde: Dansk studie, som har kortlagt de faktorer, patienterne tillægger værdi i deres kiropraktorbesøg, 2016: Myburgh, Corrie; Boyle Eleanor; Larsen, Johanne Brinch; Christensen, Henrik Wulff, Health care encounters in Danish chiropractic practice from a consumer perspectives – a mixed methods investigation fra Chiropractic & Manual Therapies www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27433334

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

7

[SPOT

PÅ PATIENTOPLEVELSE

]

Kiropraktorpatienter adskiller sig ikke væsentligt fra andre patienter, men bruger måske nettet mere Hvordan stemmer den nye viden om kiropraktor­ patienter overens med, hvad eksperter ved om danske patienters møde med sundhedsvæsenet?

Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

Patienteksperten:

”Noget af det, vi ser, der især skaber værdi, er kommunikation og kontinuitet”

Helle Max Martin er ansat i Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet som projektleder for Det brugerinddragende hospital: ”Det viser sig på tværs af faggrupper, at de sekundære ting: observationer af omgivelser, muligheder for privat samtale, hygiejne m.v., danner grundlag for patienternes vurdering, når de ikke har kompetencer til selv at vurdere behandlingen.

8

Helle Max Martin er antropolog og har arbejdet med kvalitative undersøgelser af patientoplevelser i mange år. Hun er ansat i Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet, hvor hun er projektleder for Det brugerinddragende hospital – et projekt, der har til formål at implementere metoderne fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling på Aarhus Universitetshospital.

Hun nikker genkendende til hovedkonklusionerne fra den ny undersøgelse af kiropraktorpatienternes oplevelse.

– Det viser sig på tværs af faggrupper, at de sekundære ting: observationer af omgivelser, muligheder for privat samtale, hygiejne m.v., danner grundlag for patient­ernes vurdering, når de ikke har kompetencer til selv at vurdere behandlingen, fortæller hun.

En ting skiller sig dog ud, påpeger hun:

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

– Det er interessant, at kiropraktor­patienterne undersøger klinikkens omdømme på internettet.

Det er (endnu) ikke noget, patienter med tilknytning til det offentlige sundhedsvæsen taler særlig meget om, og det handler måske om den brugerbetaling, der følger med kiropraktisk behandling.

Det er mange forskellige ting, der betyder noget for danske patienter, når de ­møder sundhedsprofessionelle, men en ting er særlig værdifuldt for dem: – Noget af det, vi ser, der især skaber værdi, og som også er genstand for meget debat og undersøgelse, er k­ ommunikation og kontinuitet. Det betyder meget for patient­erne, at den sundhedsprofessionelle møder dem med respekt, lytter til dem, forklarer diagnose og behandling, og taler et klart sprog, som ikke er spækket med fagudtryk, og dette aspekt optræder også i

kiropraktorundersøgelsen, fortæller Helle Max Martin.

Hendes viden stammer primært fra syge­husvæsenet, og hun bemærker, at der er en forskel mellem dét forløb, man har i det regi sammenlignet med dét, man har hos en kiropraktor: – Mange patienter lægger vægt på at have en fortsat relation til deres sundhedsprofessionelle – det er frustrerende at skulle genfortælle sin historie hele tiden og møde nye ansigter. Hos kiropraktoren har patienten et forløb hos samme behandler.

Man kan overveje, om ikke det er en af de ting, der giver høj tilfredshed.

Videncenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet hører under Danske Patienter: www.vibis.dk

Etnologen:

”Det, der foregår, minder om en stramt koreograferet dans” Leder af Center for Humanistisk Sundhedsforskning på Københavns Universitet, lektor, ph.d.

Astrid Pernille Jespersen har i flere år forsket i sundhedspraksisser. For nogle år siden gennemførte hun et etnologisk ph.d.-studie af konsultationer i almen praksis, som hun observerede flere hundrede af. Om den ny undersøgelse af kiropraktorpatienterne lyder hendes umiddelbare reaktion: – De har lagt mærke til elementer, som jeg også fandt i mit materiale, såsom forløb af konsultation samt betydning af indretning og personale.

Senere zoomer hun ind på den del, der handler om rytme og flow i konsultationen, der ifølge kiropraktorundersøgelsen, er meget afgørende. Astrid Pernille Jespersen kom frem til, at det samme gælder i konsultationen hos den praktiserende

læge. Hun forsøger at forklare, hvad der skaber flow: – Det, der foregår minder om en stramt koreograferet dans, hvor to personer på utroligt kort tid skal få et samarbejde til at fungere, siger hun.

– Lægen skal nå utroligt meget på få minutter. Tjekke noget på computer, undersøge patienten, smalltalke, pakke ting frem og væk, og det kræver en stram koreografi, og jo strammere den er, jo bedre flow får man, fortæller hun.

– Det er dog ikke en lige dans. Der er en, der skal føre, for at det fungerer. Der skal etables en konstruktiv og produktiv asymmetri.

– Det er alt muligt, der skal spille sammen. Det materielle betyder også noget; hvordan møblerne står, om computeren virker osv. Alle de ting er med til at sikre den stramme koreografi og asymmetrien. Fx lægens kontra patientens stol. Lægens stol er magelig, en stol beregnet til at sidde meget i. Patientens stol er mindre magelig. Det er sådan en stol, man sidder kortere tid i. På den måde er indretning og interiør med til at underbygge rollefordelingen, som er en del af koreografien, påpeger hun.

– Hvis koreografien går galt, fx hvis lægen bliver lidt for brysk eller

apparatur ikke virker, så bliver den stramme koreografi afbrudt og uligheden mellem de to tydelig, og det skaber en utryghed, forklarer hun og bakker kiropraktorpatientundersøgelsens pointer op. Hun pointerer, at det, der foregår, når man konsulterer en sundhedsspecialist, er prekært og helt uhørt intimt. Det er også derfor, det kan gå rigtigt galt; at patienten kan blive meget forurettet eller vred: – Det er helt afgørende, at patienten føler sig tryg. Når det ikke har været en god oplevelse for patienten, så har det noget at gøre med at være blevet utryg.

Forsker, ph.d. Corrie Myburgh konstaterer i sin undersøgelse, at andre dele udover selve behandlingsdelen betyder meget for kiropraktorpatientens oplevelse. Astrid Pernille Jespersens undersøgelser viste her noget lidt andet. Hun fandt, at patienterne havde en forventning om en form for handling, at der skulle ’ske noget’: – Hvis lægen ikke havde brugt et eller andet redskab, så virkede det forkert. Der skulle ske noget, patienten forventer som regel en fysisk undersøgelse. At der tages et billede eller en prøve, bruges et redskab.

Astrid Pernille Jespersen, ph.d., etno­log, gennemførte for nogle år siden et ph.d.-studie af konsultationer i almen praksis. Hun er lektor og leder af Center for Humanistisk Sundhedsforskning ved Saxo Instituttet på Københavns Universitet og forsker i dag i sundhedsopfattelser i hverdagen med særlig fokus på livsstilsinterventioner, overvægt og fedme, samt aldringsprocesser.

Astrid Pernille Jespersens afhandling om konsultationens sociale og materielle mikro­ processer: Engagement i arbejdet? Konsultationsprocesser hos danske praktiserende læger: www.dasts.dk/wp-content/uploads/2008/01/astri-jespersens-phd.pdf

Fotograf: Heidi Lundsgaard

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

9

[SPOT

PÅ PATIENTOPLEVELSE

] KIROPRAKTOR

Kiropraktoren:

”Jeg synes særligt, den digitale udvikling for patientinddragelse i klinikken er interessant”

I januar åbnede kiropraktor Johanne Brinch Larsen klinik i et sundhedscenter i Hedehusene.

10

Johanne Brinch Larsen var studentermedhjælp på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) for 2 år siden, da under­søgelserne om kiropraktorpatienterne blev gennemført, og hun hjalp til med at gennemføre interviews. I dag ejer hun egen klinik.

Da hun var ude i de 11 klinikker, stemte det, hun hørte og så, ret godt overens med hendes umiddelbare antagelser. Det er også hendes reaktion i dag, når hun læser de konklusioner, projektets leder, kiropraktor, ph.d. Corrie Myburgh, har uddraget.

- Resultatet kommer ikke bag på mig, men det er rart endelig at have et studie, der bekræfter, hvad patienterne sætter pris på. Af de seks områder, der er sat fokus på, er særligt området om konsultationens struktur og rytme interessant. Der er fokus på det under studiet og i særdeleshed på klinikopholdet på Rygcenter Syddanmark. Her er så et studie, der bekræfter, at patienterne også synes, det er værdifuldt.

Er det lidt nedslående, at jeres kerne­kompetence betyder så relativt lidt for patienten?

– Jo, men det er lidt som forventet. Patienten har ikke samme viden som os om de faglige aspekter. Det er stadigt vigtigt at holde fast i, at vi er eksperter og skal kunne vores håndværk. En god patientoplevelse

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

kan ikke stå alene uden en korrekt udredning, behandlingsplan m.m.

Patienten er jo ikke opmærksom på alt det, de ikke ved og vigtigheden af dét. Derfor kan vi heller ikke forvente, at de prioriterer det højt, forklarer Johanne Brinch Larsen.

– Som kiropraktor i primær­ sektoren er der mulighed for, relativt nemt, at tilpasse klinikken, som man ønsker. Her er et meget anvendeligt studie, som viser nogle faktorer, der kan sættes fokus på eller afprøves for at se, om det har en positiv effekt for klinikkens patienter, påpeger hun.

Det handler i bund og grund om patientinddragelse. Er der grænser for, hvor meget man skal indrette sig efter patienten for dig at se?

– Jeg tror, der er nogle naturlige grænser. Der vil altid være noget i en klinik, der fungerer godt, og noget andet, der fungerer knap så godt.

Hvad der lige præcis fungerer for den enkelte klinik, må komme an på en

prøve. Det kræver, man er villig til at afprøve nye tiltag og ændre praksis efter udfaldet. Jeg tror, det kan være svært at ændre rutiner, hvis man altid har gjort, som man plejer.

– Det handler også om indstilling hos den enkelte. Da jeg startede klinik, var det vigtigt for mig, at patienten skulle kunne booke tid online, men jeg kender klinikker, der ikke ønsker det af flere grunde, fx fordi de selv vil tilrettelægge dagen og “pakke” kalenderen, fortæller hun.

Hvad bør man som kiropraktor vie opmærksomhed fra undersøgelsen?

– Jeg synes særligt, den digitale udvikling for patientinddragelse er interessant. Dels fordi det kan være svært af følge med i de nye og mange muligheder, dels fordi vi også skal huske, at klinikken stadigt skal være tilgængelig for den ældre, som ikke er vant til at navigere i den digitale verden.

Regionerne skifter fokus fra aktivitet til værdi for patienten På baggrund af input fra borgere, patienter, pårørende og sundhedspersonale har Danske Regioner og en række samarbejdspartnere udviklet en fælles vision og 33 indsatser, der skal sætte patienten i centrum.

Det handler fx om at styre efter patienternes oplevede effekt af behandlingen, den såkaldte PROM (patientrapporterede outcome mål), ikke kun efter de klassiske, kliniske mål kvalitetsmål såsom dødelighed og genindlæggelse.

Der er i første omgang størst fokus implementering af tiltag på sygehusene, men visionerne, der også skal barsle en kulturændring hos de sundhedsprofessionelle, omfatter også praksissektoren. Læs mere på www.regioner.dk

CITATET Jeg er valgt af befolkningen, og skal se på det med andre øjne. Jeg kan stå inde for beslutningen, der naturligvis skal følges tæt.

Foto Steen Brogaard

Liselott Blixt, MF, Sundheds og psykiatriordfører, Dansk Folkeparti

Hvor stammer citatet fra? ”Sætningen stammer fra et interview i Ugeskrift for Læger, hvor vi politikere bliver kritiseret for ikke at lytte til Sundhedsstyrelsen.”

Hvad er din pointe? ”Jeg har udtalt, at vi naturligvis lytter, men også undersøger sagerne selv, og en gang imellem træffer vi en beslutning, som Sundhedsstyrelsen ikke er enig med os i.

Jeg siger derfor, at jeg ikke er systemets forlængede

Citatet stammer fra en nyhed bragt i Ugeskrift for Læger den 22. juni omhandlende det politiske flertal, der uden om Socialdemokratiet og imod anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed har besluttet, at det ikke længere skal være forbeholdt kiropraktorer og læger at mani­pulere rygsøjlen. Læger og kiropraktorer er meget kritiske over for beslutningen.

24. august sendtes et lovforslag i høring med svarfrist 17. september. Læs om DKF’s holdning til sagen i formandens leder side 3.

arm, men valgt af borgere, hvis interesse som jeg varetager. På området vedrørende kiropraktorer, så var det netop det samme, der skete i sin tid, hvor man autoriserede kiropraktik, det var politisk drevet og ikke pga. fakta.

Min pointe er, at i et demokrati vælger borgerne deres ”talsmænd”, og det er derfor, at jeg agerer, som jeg gør, og derfor en gang imellem går imod, hvad embedsfolkene råder os til.”

Artiklen citatet stammer fra: www.ugeskriftet.dk/nyhed/ jeg-lytter-ikke-altid-til-sundhedsstyrelsen

Første danske retningslinje for hofteartrose Sundhedsstyrelsen har udgivet en national klinisk retningslinje om ikkekirurgisk behandling af hofteartrose og genoptræning efter total hofte­ alloplastik (THA), dvs. indsætning af kunstigt hofteled. Kiropraktor Erik Poulsen, ph.d., Institut for Idræt og Klinisk Biomekanik, Syddansk Universitet, var med i arbejdsgruppen.

– Denne nationale kliniske retningslinje for patienter med hofteartrose er den første i Danmark og skal hjælpe det danske sundhedspersonale til at ensrette behandlingen, så den er baseret på den nuværende forskningsmæssige og kliniske viden på området. Hofteartrose er en sygdom, som rammer rigtig mange danskere, så det er en kærkommen

retningslinje, men det er vigtigt at påpege, at retningslinjen er baseret på afgrænsede fokuserede kliniske spørgsmål vedrørende enkelte specifikke behandlingsformer/interventioner. Retningslinjen er derfor ikke uddybende i forhold til effekten af medicinsk smertebehandling, kosttilskud eller operation, forklarer Erik Poulsen på nikkb.dk Retningslinjen giver fem behandlingsanbefalinger baseret på, at der er moderat evidens for at tilbyde neuromuskulær/funktion træning, superviseret styrketræning og/eller kombineret patientuddannelse med træning. Anbefalingen for manuel behandling bygger på et lidt lavere evidensniveau. Der anbefales også

vægttabsintervention til overvægtige, selvom der mangler forskning herom.

De tre anbefalinger for genoptræning konkluderer, at superviseret genoptræning kun bør anvendes efter nøje overvejelse, da der ikke er evidens for en klinisk relevant forskel ved superviseret genoptræning i forhold til uden supervision. Der er en svag anbefaling mod superviseret styrketræning, da evidensen er lav, og effekten ikke er større end ved genoptræning uden styrketræning. Sidste anbefaling er baseret på meget lavt evidensniveau, men anbefaler, at patienter med ny hofte bør undgå visse bevægelser i en begrænset periode efter operation.

K I R O P R A K T O R E N

/

HUSK KURSET

Retningslinjer – what’s in it fo r me?

S E P T E M B E R

PÅ FA GL IG KO NG RE S

2 0 16

11

NYT OM VIDEN

Genoptræning har samme effekt som knæ­operationer Under overskriften ”15.579 ­årlige knæoperationer har ingen effekt” omtalte Politiken 21. juli en undersøgelse foretaget af bl.a. professor Ewa Roos, Insti­ tut for Idræt og Biomekanik.

Undersøgelsen viser, at almindelige kikkertoperationer ikke har nogen beviselig effekt i forhold til intensiv fysisk træning.

Det er dokumenteret i en artikel i det ansete tidskrift British Medical Journal. Artik­ len konkluderer, at der ikke var nogen målbar forskel på smerteniveauet hos to grupper midaldrende fysisk aktive knæpatienter, der blev henholdsvis kikkertopereret eller gennemgik et intensivt genoptræningsforløb to år efter operation og genoptræningsforløb.

– Med de her konklusioner kan der ikke være megen tvivl om, at man bør gå væk fra operative indgreb. Også til dem, der er mere fysisk aktive, eller folk med slidgigt, udtalte Ewa Roos til Politiken.

Studiet er det første, der sammenligner kirurgi alene med superviseret træning. www.politiken.dk/forbrug­ ogliv/sundhedogmotion/ ECE3306073/15579-aarligeknaeoperationer-har-ingeneffekt/ www.bmj.com/content/354/ bmj.i3740

12

K I R O P R A K T O R E N

/

Hvor har patienter med hofteartrose oftest ondt?

Et nyt studium af Erik Poulsen, postdoc ved Institut for Idræt og Biomekanik, udført i samarbejde med bl.a. Jan Hartvigsen (professor og forskningsleder IOB og seniorforsker NIKKB), Jacob Vestergaard (projektleder NIKKB) og Henrik Wulff Christensen (direktør og forskningsleder NIKKB), udpeger smertefordelingen hos patienter, der lider af hofteartrose. Det er et emne, der kun eksisterer få studier af, så det aktuelle studie tilføjer værdifuld viden til området.

109 patienter med hofteartrose deltog i en undersøgelse, hvor de blev bedt om at rapportere smerteintensitet på en skala og markere de områder, hvor de har smerte på en anatomisk model.

Undersøgelsen afslørede, at de mest almindelige smerteområder er den store lårbensknude (77 %), lyske (53 %) og balde (38

%). Også knæ (17 %) og underben (15 %) blev angivet som smerteområder, men smerter i knæ og underben forekom i forbindelse med smerter andre steder.

Studiet er offentliggjort i artiklen Pain distribution in primary care patients with hip osteoarthritis i tidsskriftet Family Practice i august.

Læs mere her: www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27538424

Sammenlignende studie uden klare svar En forskergruppe med bl.a. senior­forsker ved NIKKB, ­Mette Jensen Stochkendahl, har gennemført et systematisk review af litteraturen om lændesmerter for at fastslå effektivitet og økonomi i forbindelse med kiropraktorbehandling sammenlignet med behandling hos andre faggrupper.

Forskerne er kommet

S E P T E M B E R

2 0 16

frem til, at kiropraktorbehandling af lændesmerter ser ud til at være lige så effektiv som behandling hos fysioterapeut, øvelsesterapi eller behandling hos praktiserende læge, selv om litteraturen ikke gør det muligt at nå en endelig konklusion.

Gennemgangen gav heller ikke klare svar på, om behandlingsforløb hos kiro-

praktor eller praktiserende læge er mest omkostningseffektivt.

Forskerne fastslår derfor, at patientens præferencer og værdier vedrørende hvilken behandlergruppe de foretrækker, bør være ledende, når andre faggrupper eller fx forsikringsselskaber overveje at henvise patienter til et behandlingsforløb.

HUSK KURSERNE Osteoporose og Alle er atleter PÅ FA GL IG KO NG RE S

Osteoporose (knogleskørhed] var den mest dødbringende muskel- og ledsygdom med 1856 dødsfald I Australien I 2013. Lidelsen var underliggende årsag til 167 af disse dødsfald og medvirkende årsag til de 1689 dødsfald, hvilket gør osteoporose til den muskuloskeletale lidelse, som medvirker til flest dødsfald som medvirkende årsag.

4,7% dødsfald pga. syge muskler og led En rapport fra det statslige Australian Institute of Health and Welfare undersøger omfanget af muskuloskeletale lidelser som underliggende eller medvirkende årsag til dødsfald. Resultatet viser, at 4,7% (svarende til 6963 personer) af alle dødsfald i Australien i undersøgelsesåret 2013 har haft muskuloskeletale lidelser som underliggende eller medvirkende årsag. Der bor lidt over 23 mio. mennesker i Australien. Øvrige tal fra rapporten afslører bl. a., at de muskulo-

Hvilke økonomiske faktorer er medregnet i de studier, der var inkluderet i reviewet? Hvad en kiropraktorbehandling eller behandling hos praktiserende læge koster i det ene land, kan vel ikke sådan lige sammenlignes med, hvad det koster i et andet land, eller?

- Det er lidt forskelligt hvilke faktorer, der er medregnet i de forskellige studier, men det gør ikke så meget, da vi ikke sammenligner et land med et andet,

skeletale sygdomme, der oftest optrådte som underliggende eller medvirkende dødsårsager, var osteoporose (1856 dødsfald), slidgigt (1696 dødsfald) og kronisk leddegigt (917 dødsfald). ”Resultaterne fra Australien overrasker mig ikke.

Der er solid evidens for, at mennesker med MSK har mange fysiske og mentale co-morbiditeter. Jeg er over-

1 ud af 20 australske dødsfald var direkte forårsaget af eller havde som medvirkende årsag muskuloskeletale lidelser i 2013 (6,963 dødsfald).

bevist om, at der er en kausal sammenhæng. Vi forsker for øjeblikket i et projekt om sammenhæng mellem rygsmerter og dødelighed. I projektet samarbejder vi med australske forskere,” udtaler Jan Hartvigsen, professor og forskningsleder på Institut for Idræt og Biomekanik, og seniorforsker på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

www.aihw.gov.au/WorkArea/DownloadAsset.aspx?id=60129555625

men sammenligner kiropraktisk behandling med behandling hos praktiserende læge. Hvis bare udgifter og gevinster er målt ens hos de to behandlergrupper i samme studie, kan vi godt sammenligne på tværs af studier. Det kan vi bl.a. gøre fordi vi har omregnet udgifterne i alle studierne til en fælles møntfod (2015 US Dollars).

Udelukker resultatet, at kiropraktorbehandling af lænderygsmerter kan være om-

kostningseffektivt i Danmark, hvor der jo er høj brugerbetaling på kiropraktik?

Nej, det udelukker resultatet ikke, og derfor konkluderer vi også, at der er behov for flere metodemæssigt stærke studier.

Det vil være nødvendigt at kigge på, hvem der betaler, og hvem der får gavn af behandlingen.

Gode, fremtidige studier vil potentielt kunne ændre vores konklusioner betydeligt. Vi publicerede en artikel i foråret

81

var gennemsnitsalderen i de dødsfald, hvor lidelser i muskler og led var registreret som underliggende årsag sammenlignet med 76 år i dødsfald forårsaget af alle typer årsager.

2 ud af 3 dødsfald relateret til lidelse i muskler og led forekom blandt kvinder (806 dødsfald sammenlignet med 375 blandt mænd).

(omtalt i sidste nummer af KIROPRAKTOREN, red.), hvor vi undersøgte omkostnings­ effektiviteten af kiropraktorbehandling sammenlignet med information til patienter med muskuloskeletale brystsmerter.

Her var resultatet, at kiropraktorbehandling var mere omkostningseffektiv.

K I R O P R A K T O R E N

www.ncbi.nlm.nih.gov/ pubmed/27487116

/

S E P T E M B E R

2 0 16

13

AKTUELT

INTENSE FORHANDLINGER MED STORE PERSPEKTIVER

1. september klikkede medarbejdere hos DKF og regionerne på ’Send’-knappen nøjagtigt på samme tid. Sådan foregår udvekslingen af krav, som er første formelle skridt i forhandlingerne om en ny overenskomst for kiropraktik.

Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

Der er som sådan ikke noget overraskende i de to krav-oplæg, som DKF og RLTN har sendt hinanden. Det, som fylder mest i begge, er implementering af de store projekter, der har været i gang siden sidste overenskomst: modernisering af ydelses- og tilskudsstrukturen, systematisk efteruddannelse for kiropraktorer, kvalitetsakkreditering af kiropraktorklinikker og diagnosekodning og datafangst.

Moderniseringen af ydelses- og tilskudsstrukturen springer i øjnene som mest opsigtsvækkende. Bliver parterne enige om en model, kan der blive tale om om en helt ny fordeling af tilskudskronerne og ny opbygning af ydelserne.

Parterne er enige om at se på en model, hvor kroniker-tilskudsordningen, speciale 64, omlægges til kun at omfatte pakkeforløb til udvalgte patientgrupper udover prolapspatienterne, som fik et pakke­forløb

14

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

ved sidste overenskomst. Modellen indeholder også et større tilskud til alle patienters førstegangsundersøgelse.

Den anden del af forhandlingerne om dette tema handler om en ny opbygning af ydelserne, som skal gøre dem nemmere at bruge i klinikkerne, men også mere gennemsigtige for patienterne. Groft sagt går det ud på at inddele forundersøgelser efter, om patienten har været i klinikken før eller ej, og inddele opfølgende konsultationer i 3 kategorier efter, om de er almindelige, afgrænsede eller udvidede.

De øvrige projekter på forhandlingsbordet handler om at implementere tiltag, som allerede er indført eller ndervejs, hos de andre professioner i praksissektoren. Forhandlingerne, som forventes afsluttet allerede på andet og sidste forhandlingsmøde 26. oktober, vil vise, hvilken udgave af projekterne, der kan

2 0 16

opnås enighed om. Det handler – ikke overraskende – om, hvilken økonomi parterne er villige til at afsætte.

DKF fremsætter også krav om forbedring af vilkår for klinikkerne uden for overenskomsten samt lempelse af adgangen til at tiltræde overenskomsten, men ønsker også udviklingstiltag på det billeddiagnostiske område.

På sin side ønsker RLTN fokus på bedre forudsætninger for konkurrence, og at der i den forbindelse bør ses på bestemmelserne om ejerskab af ydernumre og indførelse af maksimalpriser.

Hvordan ser de to forhandlingsledere - fra DKF formand Lone Kousgaard Jørgensen og fra RLTN næstformand Bo Libergren (V) - på kravene? Hvad er deres forventninger her kort før, det hele går løs ved første forhandlingsmøde den 20. september?

AKTUELT

”Det er da bestemt mit håb, at der kan landes aftaler på alle tre områder”

RLTN ønsker ’bedre forudsætninger for kon­ kurrence i sektoren’ – hvorfor, hvad ønsker I at opnå?

Efter min opfattelse gavner konkurrencen såvel valgfrihed som patienttilfredshed, derfor er det noget, vi mener, vi bør se nærmere på.

Bo Libergren er næstformand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og medlem af Regionsrådet i Region Syddanmark for Venstre. Han har arbejdet med kiropraktorområdet i flere år bl.a. som regionspolitiker i Samarbejdsudvalget for kiropraktorområdet i Region Syddanmark.

Hvilke af jeres krav er de vigtigste for dig?

For mig er det bl.a. vigtigt, at kiropraktorbehandlingen udgør et målrettet tilbud til patienterne, og at der er fokus på kvalitetsudvikling af sektoren – derfor er forslagene om ny ydelses-og tilskudsstruktur og akkreditering selvfølgelig interessante.

Hvilke af DKF’s krav blev du glad for at se?

Jeg synes, det er rigtig positivt, at der langt hen ad vejen ser ud til at være enighed om de store linjer for udviklin-

gen af kiropraktorområdet – dvs. at der er overlap mellem nogle af de områder, som de to forhandlingsoplæg omhandler, bl.a. igen omkring ydelsesstrukturen og implementering af Den Danske Kvalitetsmodel, men også spørgsmålet om efteruddannelse.

Siden sidste overenskomst er tre store projekter blevet gennemført. De handler om ny ydelses- og tilskudsstruktur, systematisk efteruddannelse og kvalitetsakkreditering.

Forventer du, at der landes aftaler om im­ plementering af disse projekter?

Det er da bestemt mit håb, at der kan landes aftaler på alle tre områder – gerne aftaler, der kan gøre en forskel dels for patienterne, der modtager behandling i kiropraktorpraksis, men også sikrer en fortsat udvikling af kiropraktorområdet som helhed.

Hvilke krav tror du, det bliver sværest at opnå enighed om?

Det hverken kan eller vil jeg sige noget om allerede nu – det må forhandlingerne og tiden vise.

”Det er faktisk lidt af en revolution, der lægges op til” DKF-formanden har været del af forhandlings­delegationen før, men nu skal hun for første gang sidde ved bordenden som formand i forhandlingerne. Hun kender i øvrigt Bo Libergren fra sine mange år som formand for Samarbejdsudvalget i Region Syddanmark.

Hvilke krav af jeres er de vigtigste for dig?

Helt klart det nye ydelses- og tilskudssystem, som vores fælles arbejdsgruppe har brugt rigtigt mange kræfter på at udtænke, og som kan give os et meget mere enkelt og smart system. Det er faktisk lidt af en revolution, der lægges op til.

Hvilke af RLTN’s krav, du blev glad for at se?

Jeg læser regionernes formuleringer om den ny ydelses- og tilskudsstruktur som et positivt signal om, at de gerne vil medvirke til at modernisere kiropraktorernes ydelser. Vi lægger nemlig op til en struktur, der også har fremtidsperspektiver for

behandling af lidelser i bevægeapparatet.

Der er dog også her det store slag skal slås, mht. hvad de forskellige ydelser er værd, så det går op i en højere enhed, til glæde for både patienter, kiropraktorer og RLTN.

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

15

AKTUELT

Hvilke krav tror du, det bliver sværest at opnå enighed om?

Det bliver nok, som altid, svært at løse ­deres stramme greb om ydernumrene, men jeg tror også, det bliver lidt af en ”kamp” at lande vilkårene for efteruddannelses- og akkrediteringsprojekterne.

DKF finder, at ”adgangen til at tiltræde over­ enskomsten bør lempes” – hvorfor?

Regionerne styrer meget stramt, hvem de giver lov til at være med i vores overenskomst. Det kræver ofte mange, mange år. Lige nu bliver 35 ud af vores 264 klinikker holdt udenfor, og de fleste af dem vil gerne med. Det er uhensigtsmæssigt. For det første lever disse klinikker allerede op til overenskomstens bestemmelser. For det andet kan patienterne ikke vide, at disse klinikker ikke kan

henvise til scanninger osv., som vi andre kan. For det tredje vil det give kiropraktorerne i disse klinikker lettere adgang til at deltage i systematisk efteruddannelse og akkreditereing, som vil være til gavn for alle parter, ikke mindst patienterne.

DKF’s forhandlingsdelegation

Formand Lone Kousgaard Jørgensen

Forventer du, at der landes aftaler om i­mplementering af de tre store projekter?

Ja, jeg forventer nogle fine aftaler, der tildeler de tre projekter den sum penge, der er brug for, så der kan sikres en meningsfuld implementering.

Næstformand Michael Christensen

Følg med og læs om alle detaljerne på: www.danskkiropraktorforening.dk/ok17

Bestyrelsesmedlem Jørn Eichhorn

Kom til OK-forhandlingsroadshow!

DKF kommer ud i din kreds for at informere og debattere OK-forhandlingerne med dig: 5/10 2016 KL. 18.30 I RANDERS - målrettet KKF Nordjylland og KKF Midtjylland

12/10 2016 KL. 18.30 I MIDDELFART - målrettet KKF Syddanmark

13/10 2016 KL. 19.00 I ROSKILDE - målrettet KKF Hovedstaden og KKF Sjælland

Hver KKF udsender nærmere info. Kan du ikke deltage den dag, roadshowet er målrettet din kreds, er du mere end velkommen til et af de andre møder.

16

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

Har du fysikken til at behandle patienter som 70 årig?

Som kiropraktor har du skabt en god levevej for dig selv og din familie. Men hvad skal der ske, når du ikke længere kan arbejde som kiropraktor?

Willis anbefaler, at du tager sagen i egen hånd og overvejer, hvornår du ønsker at gå på pension, hvilket pensionsniveau du kunne tænke dig, og hvordan du når dit mål?

Som medlem af Dansk Kiropraktor Forening er du omfattet af en fordelagtig pensionsaftale i SEB Pension, som sikrer dig og din familie økonomisk tryghed.

Mød din pensionsrådgiver på Faglig Kongres den 11.-12. november!

Du har desuden mulighed for at etablere en behandlingsforsikring i Mølholm Forsikring, så du i tilfælde af sygdom og skavanker har hurtig adgang til undersøgelse, behandling og operation m.v.

Det kan være svært at sammensætte sin forsikrings- og pensionsordning optimalt, men som medlem af Dansk Kiropraktor Forening får du hjælp fra Willis, der er uvildig rådgiver og derfor kan rådgive dig om dine samlede pensionsforhold.

Dine fordele ved DKF’s pensionsaftale • A ttraktiv forsikringspakke – fx faginvalidedækning, hvis du ikke kan arbejde som kiropraktor på grund af sygdom.

• M ulighed for at etablere behandlingsforsikring hos Mølholm Forsikring.

• Lempelige helbredsoplysninger.

• Lave administrationsomkostninger.

• Fleksible investeringsmuligheder.

• Løbende optimering af pensionsaftalen.

• Uvildig rådgivning fra Willis omkring dine samlede pensionsforhold.

Kontakt Hvis du har spørgsmål til dine muligheder, er du altid velkommen til at kontakte Willis Towers Watson på telefon 88 13 92 82.

Se mere om dine muligheder på DKF´s pensionshjemmeside: www.danskkiropraktorforening.willisview.dk

willistowerswatson.com

[KIROPRAKTORKREDSE ]

GINBAR

Aarhus er stedet Glæd dig til flotte rammer på Comwell Aarhus – og i det hippe Centralværkstedet, hvor frokoster og årsfesten om lørdagen foregår.

Fredag aften er der fællestur til AROS. Torsdag aften hygge og gin-bar på hotellet.

FAGLIG KONGRES

2016 KIROPRAKTIK GENNEM LIVET

Kontakt arrangørerne her:

fk16@nikkb.dk

VIDEN / NETVÆRK / EFTERUDDANNELSE Sådan tilmelder du dig

Kursusbeskrivelser og kongreskatalog

Vi kommer hele vejen rundt, men har et ✓Klinikersporet Tilmelding til Faglig Kongres 2016 foregår via www.fagligKursusbeskrivelser opdateres løbende på kongressens n særligt fokus på den ældre patient, som kongres.dk, som er kongressens officielle hjemmeside. hjemmeside, som også kan tilgås med din mobiltelefon. ✓Den ældre er enBemærk: centralDer patientgruppe i en klinikers n patient Du tilmelder dig ikke specifikke moduler, men af hensyn udsendes ikke et trykt program. hverdag. til vi om hvilke moduler, du ✓lokalefordelingen n Politik ogspørger debat ViOvernatning har som sædvanlig allieret os med umiddelbart forventer at ville deltage i. Denne tilkendegi✓Klinik nogle af de bedste og mest kvalificerede n ogikkekommunikation velse er selvsagt bindende. Bemærk: At der fredag Comwell Hotel Aarhus tilbyder en favorabel pris på undervisere ogi oplægsholdere inden for ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ved delovernatning forbindelse med kongressen. Via tilmel✓ n Klinikpersonale felt, og vi hardu kræset for detaljerne i tagelse i efteruddannelse i henhold til gældende regler. deres dingslinket ledes automatisk til eventuel booking af Se evt. mere på: www.danskkiropraktorforening.dk/ –Uddannelse/Efteruddannelse/ dét er de fem spor på Faglig Kongres 2016

forhold til både de hotelværelse.

Se sociale mere omarrangementer hotellet på: og hotel og beliggenhed. www.Comwellaarhus.dk

Sociale arrangementer Da Faglig Kongres i høj grad også er en social begivenhed, hvor kolleger, venner og gamle studiekammerater mødes, har vi både torsdag og fredag aften tilrettelagt sociale arrangementer. Lørdag aften løber den traditionsrige festmiddag af stablen, og det er naturligvis muligt at tilmelde ægtefælle eller partner også.

til: Meld dig es.dk gr Fagligkon Har du spørgsmål?

Vi træffes lettest på e-mail: fk16@nikkb.dk

VI BLIVER MINDST

P ROGRAM

300!

TORSDAG DEN 10. NOVEMBER 18.00-20.00

Møder i forskellige faglige og politiske grupper

20.00

Hyggeligt arrangement med kollegerne på Comwell Aarhus - gratis, men tilmelding nødvendig

FREDAG DEN 11. NOVEMBER 7.00-8.00

Morgenmotion

7.30-9.00

Registrering og tilmelding til de af fredagens kurser, hvor antallet af deltagere er begrænset

9.00-9.45

Officiel åbning og velkomst ved Lone Kousgaard Jørgensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening

9.45-10.00

Pause

10.00-12.15

K1

K2

Den svimle patient

Pediatric Oral Motor Dysfunction (Del 1)

D1

Osteoporose

12.15-13.45

Frokost på Centralværkstedet og besøg i udstillerområdet

13.45-15.15

Plenum 1: Fremtidens muskuloskeletale dagsorden – den nye virkelighed

15.15-15.45

Pause

15.45-18.00

D2

Behandling af den ældre patient (Workshop)

K3

Positiv psykologi: Fra kronisk smertepatient til topatlet

18.00-18.30

Poster reception

19.00

Fredagsarrangement på ARoS med spisning - tilmelding nødvendig

KK1

KK2

KP1

KK3

P2

KP2

P3

KK4

K5

K8

KK5

KK6

Klagesager - hvad gør jeg?

P1

Retningslinjer - whats in it for me? Patienter og sygefravær - hvad kan jeg gøre?

Facebook for kiropraktorer

Kiropraktorens rolle og kompetencer 2017-2022

De sociale medier & Slip humoren løs: Søs Egelind

Stress-håndtering i en travl hverdag

LØRDAG DEN 12. NOVEMBER 7.00-8.00

Morgenmotion

7.30-9.00

Registrering og tilmelding til de af lørdagens kurser, hvor antallet af deltagere er begrænset

9.15-11.30

K4

Behandling og teknik (Workshop)

D3

D4

Alle er atleter

Differentialdiagnostiske overvejelser ved den ældre patient

11.30-13.00

Frokost på Centralværkstedet og besøg i udstillerområdet

13.00-14.30

Plenum 2: Årets resultater ved DKF’s formand, edsaflæggelse og prisuddeling

14.30-15.00

Pause

15.00-18.00

D5

Behandling af den ældre patient (Workshop) 19:00

K7

K6

Kost og kosttilskud som en del af sygdomsbehandling

Førstehjælp

Hvordan kommunikerer vi med resten af sundhedsvæsenet?

A ”hands on” approach to PediaKlinikejernes drift og årshjul tric Oral Motor Dysfunction (Del 2)

Moderne maintenance af lændepatienter

Din vej til vigtig viden

Festmiddag med overraskelse – tilmelding nødvendig

Fagligkongres.dk

Alle kurser i programmet er inddelt i følgende 5 faglige spor:

18

Kiropraktorens rolle og kompetencer 2017-2022

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

P

Politik og debat

FagligKKongres 2016 er arrangeret og fagligt tilrettelagt af Nordisk InstitutKP for Kiropraktik Klinikerspor Klinik og kommunikation Den ældre patient Klinikpersonale D KK og Klinisk Biomekanik og finansieret af Dansk Kiropraktor Forening og Kiropraktorfonden med støtte fra Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. www.fagligkongres.dk

GUIDE: En kongres til hver en type Du bliver svimmel, når du kigger på de mange kurser i programmet.

Hvad skal du dog vælge? Alt virker spændende og dumt at misse…

Fortvivl ikke – find din type her og følg anbefalingerne.

DEN NYUDDANNEDE

DEN KRITISKE

DEN NYSGERRIGE

Fredag formiddag:

Fredag formiddag:

Fredag formiddag:

Noget, der bare lugter lidt af ’hands on’ og samvær med erfarne kiropraktorer, og du på! Så det her kursus med praktiske stationer, som gør dig dygtigere til at hjælpe dine svimle patienter mandag morgen, er den perfekte kongresstarter for dig.

Du ved jo godt, at nye patienter kun kommer, fordi venner eller familie anbefaler kiropraktik, så alt det der Facebook og så ­videre, det tror du ikke rigtigt på… Meeen den der nye undersøgelse, der viser, at patienter bruger de nye medier til at baggrundstjekke klinikker, får dig alligevel til at synes, at du hellere liiige må kigge forbi til det her kursus og få tips til at tune klinikkens Facebookside.

Du kan da ikke skrive under på, at du kender alle de tidlige indikatorer, tænker du. Og hvilke forebyggende råd skal man give til osteoporosepatienten? Og hvorfor er osteoporotiske frakturer egentligt stigende?

Du vil ikke gå glip af det her kursus, som opdaterer din viden på det her felt!

Den svimle patient

Fredag eftermiddag:

Kiropraktorens rolle og kompetencer 2017-2022

Wow, hvor spændende! Tænk, at kunne være med til at diskutere fremtidens kiropraktor! Du tænker, at der er brug for dig og dine ”grønne” holdninger. Det er jo dig og dine årgange, der skal være med til at føre de nye mål ud i livet.Du glæder dig også til at høre, hvad de andre – unge som gamle – tænker om jeres rolle og udfordringerne.

Lørdag formiddag:

Hvordan kommunikere med resten af sundhedsvæsenet?

’Hvordan undgås lange eller ultra korte henvisninger, epikriser m.m, som ikke er brugbare for modtageren?’ Ja, det vil du da supergerne have at vide. Og der er opgaver og cases - og man får endda en skabelon, så det her kursus vil du ikke gå glip af.

Lørdag eftermiddag:

Behandling af den ældre patient

Yes! Mere teknik og så endda med en udenlandsk oplægsholder, Paul Dougherty, og et emne, du rigtigt gerne vil blive mere kompetent indenfor: geriatri. Du håber virkeligt, det lykkes at få en plads på dette kursus, som har deltagerbegrænsning på 30!

Facebook for kiropraktorer

Fredag eftermiddag:

Retningslinjer – whats in it for me?

Hver gang du har kigget i en af de nye kliniske retningslinjer, så står der kun noget, du godt ved i forvejen, stort set... Men du vil jo ikke sakke bagud, og vil også gerne høre de gode begrundelser for, hvorfor du skal bruge tid på dem – og også hvordan du kan bruge dem i din travle hverdag.

Osteoporose

Fredag eftermiddag:

Patienter og sygefravær – hvad kan jeg gøre?

En lille del af dine patienter har langvarige, bøvlede forløb, der ender med sygefravær, langvarig offentlig forsørgelse og psykiske og sociale problemer. Kan du mon gøre noget mere og bedre, end du gør i dag, tænker du? Er der noget, du kan gøre anderledes, som kan betyde, at det ikke ender så galt?

Lørdag formiddag:

Moderne maintenance

Hvad mon alle kollegerne mener om fremtiden, tænker du. For at det ikke stikker helt af, må du hellere tage med og fortælle, hvad der vil gøre dig stolt som kiropraktor i 2022!

Det er et stærkt hold, der skal undervise her – og hvem gider bare gøre ”som man plejer”.

Jo mere, du tænker over det, jo mere, bliver du klar over, at du faktisk glæder dig rigtigt meget til at få nogle nye indfaldsvinkler til, hvordan du bedst hjælper de mange lændepatienter med tilbagevendende smerter.

Lørdag eftermiddag:

Lørdag eftermiddag:

Lørdag formiddag:

Kiropraktorernes rolle og kompetencer 2017-2022

Kost og kosttilskud som en del af sygdomsbehandling

Din vej til viden

Kan det virkeligt passe, at kosten har så stor betydning, som diætisterne hævder? Er det ikke lidt overdrevet? Du er nødt til at møde eksperten, der kan forklare videnskaben i, at kost bør være en del af en multidisciplinær udredning – og så er der endda opskrifter og smagsprøver med!

Viden er frit tilgængelig i næsten uoverkommelige mængder: mail-lister, artikelservicer, videnskabelige tidsskrifter, for ikke at tale om alle de sociale medier og deres tilbud…

Du har længe tænkt p, hvordan du kan indrette dig så du på en overskuelig måde bedst udnytter alle de mange muligheder.

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

19

HVAD KAN KLINIKKEN FÅ UD AF FACEBOOK?

Trine-Maria kender kiropraktorerne, og hun kender i den grad også de sociale medier. På Faglig Kongres gør hun dig bedre i stand til at udnytte de mange muligheder på Facebook.

Hvor ofte man skal opdatere, hvad man skal skrive om, og hvad man ikke skal skrive om.

Hvordan finder man sine målgrupper og annoncerer over for specifikke grupper.

TIP FRA TRINE-MARIA: 1. Annoncering på Facebook er nemt, og man kommer langt med små beløb. Prøv det af, og vær ikke bange for at lege med målgruppe­ segmenter. Kast dig ud i det og gør jeres erfaringer? Med annoncering rettet mod pensionister i jeres område kan I måske skaffe kunder til træningshold midt på dagen?

2. Brug ressourcer på at opbygge en stor og god følgerskare, dvs. målret dig mod de borgere, du ved, du især har gode tilbud til. De vil jo sætte pris på dine opslag.

Kursusteksten på fagligkongres.dk er lang, men skal Trine-Maria Kristensen udpege, hvad der fylder mest i hendes kursus, er det: Godt indhold og annoncering.

- For det første, indholdet: hvad fungerer godt for kiropraktorklinikker at dele, fortæller hun, og forklarer: - Man skal respondere med stemingen på Facebook, hvor folk deler kattevideoer og madbilleder. Hvis man bliver alt for seriøs, så virker det altså ikke så godt.

Det skal ikke være for tungt… Men man skal samtidigt bruge sin autoritet som fagperson og dele gode råd og anbefalinger, understreger hun, og supplerer: - Jeg vil komme med masser af konkrete eksempler.

- Det andet, jeg vil komme ind på, er annoncering: Der er virkeligt meget at hente for ganske små beløb i målrettet annoncering på Facebook. Jeg viser, hvordan man vælger de forskellige typer annoncer, man kan vælge mellem, og hvordan den fede Facebook­ annonce ser ud.

Ligesom en frokoststue

Om kurset Hvornår? Fredag 11. november kl. 10.

For hvem? Alle kiropraktorer med interesse i brugen af sociale medier Hvad? Plenumoplæg, cases og mini­øvelser.

Rig mulighed for spørgsmål og dialog.

Oplægsholder: Trine-Maria Kristensen

gadekæret, der gælder. Hvis jeg roser en behandler på Facebook for en god behandling eller hurtig helbredelse, så er det i virkeligheden mig selv, jeg roser; jeg viser andre, at jeg var i stand til at vælge en god kiropraktor og kan høste likes på det, forklarer Trine-Maria Kristensen.

Når man skal vurdere om noget er godt til at dele, så er det en god ide at vurdere, hvordan Facebookbrugere kan identificere sig med det. Hvad viser det deres venner, der ser, at de liker klinikkens opslag?

For at få succes på Facebook er det godt at forstå dynamikkerne. Facebook er en for­længelse af ens netværk.

- Før spurgte man i frokoststuen. Nu spørger man på Facebook. Så det gælder om at være der, hvor der bliver spurgt om fx, hvilke behandlere der er gode til ondt i ryggen, og husk, Trine-Maria Kristensen har siden 2005 råd­givet virksomheder og holdt at det er principperne fra oplæg om sociale medier strategisk og i praksis.

20

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

SÅDAN KAN DU FORBEREDE DIG 1. Spørg p ­ atien­ter, hvad de bruger Facebook til ­generelt 2. Kig på sider lig klinikkens og se, hvad der fungerer godt hos dem 3. Overvej, hvad du selv gider like og dele - og hvorfor?

www.trinemaria.dk

BLIV KLINIKKENS FACEBOOK-MANAGER!

FOR KLINIK­ SEKRETÆRER

I kiropraktor Anne Dolleris’ klinik i Haarby har de sat det hele i system. Hun har uddelegeret arbejdet med Facebook til sin kliniksekretær Merete Bæk.

– Vores strategi er meget lavpraktisk og det er ikke spor svært. Vi kastede os ud i det, og det fungerer rigtigt fint, siger Anne Dolleris, som kan fortælle, at da Merete Bæk startede hos hende for tre år siden, var hun ikke engang på Facebook. Men sammen med Anne Dolleris deltog hun i et kursus om sociale medier i kiropraktorkredsen i Region Midtjylland.

Bagefter satte de sig ned og aftalte, hvordan de skulle køre det hos dem.

I klinikken er de kiropraktor Jim Secher udover Anne Dolleris og Merete Bæk, samt en sekretærafløser.

Klinikken har til huse i et tværfagligt sundhedscenter med mange andre behandlere.

www.facebook.com/ KiropraktiskKlinikHaarby

Sådan gør de i Haarby • Opslag efter behov, mindst 1-2 gange om måneden.

• De fleste opslag handler om arran­ gementer i klinikken, ’god ferie’ eller nyheder fra klinikken, fx om ny kunst eller ansat. Cirka hvert fjerde opslag omhandler noget fagligt som fx ny viden ­eller tilbud til en bestemt patientgruppe.

• Hvert opslag indeholder et hjemme­designet billede, som hver gang indeholder noget illustrativt, en kort tekst og så altid klinikkens

logo. Billedet er lavet med en skabelon i Photoshop.

• Sekretæren finder selv på de fleste emner og laver selv hele opslaget. Inden det offentliggøres, godkender Anne Dolleris det.

• Indimellem ’booster’ de et opslag ved at betale omkring 40 kr. På den måde når det flere Facebookbrugere.

• Facebook-siden blev oprettet i 2012 og har lidt over 550 ’synes godt om’.

Anne Dolleris

Merete Bæk

FACEBOOK OG SØS EGELIND Hvornår? Fredag 11. november kl. 10-12.15 For hvem? Alle, men især kliniksekretærer Hvad? Oplæg, eksempler og diskussion Oplægsholder: Kiropraktor Anne Dolleris og skuespiller Søs Egelind Efter Facebook handler det om humor!

Søs Egelind fortæller, hvordan det kan blive sjovt og anderledes inspirerende at gå på arbejde.

Man må det meste, men…

• Ikke dele levende billeder som led i markedsføring Lovgivningen fastsætter en række begrænsninger for hvordan man må markedsføre sundhedsydelser. Det er ulovligt at bruge levende billeder i markedsføringen bortset fra på sundhedsydelsesudbyderens egen hjemmeside. Levende billeder har en

stærk effekt og politikerne har, som der står i bestemmelserne, ønsket at beskytte borgerne imod at blive forført til behandlinger de i virkelig­ heden ikke har brug for.

• Husk ophavsretten Deler du billeder eller tekst, der ikke er dine/klinikkens, så skriv hvor de

kommer fra. Del hellere fra en side eller et opslag, i stedet for at kopiere tekst og billeder.

• Glem ikke tavshedspligten Både lov om videregivelse af helbredsoplysninger og tavshedspligten gælder online som på gaden eller i et lokale, hvor der er andre men-

nesker, så kommunikér ikke med en patient om konkrete under­søgelser eller behandlingstiltag. I realiteten vil kun generelle udsagn om sygdom og behandling kunne kommunikeres, og kun hvis de ikke relaterer sig til en konkret persons forespørgsel.

Henvis til konsultation hos dig selv eller en anden behandler.

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

21

DIN MENING

GØR EN FORSKEL!

For 6-7 år siden, i perioden fra 2009-2011, gennemførte Dansk Kiropraktor Forening sit største interne udviklings­ projekt nogensinde. Projektet, der resulterede i målprogrammet ’Kiropraktorerne i Spil 2011-16’, blev udarbejdet efter en lang række medlemsdebatter, interessentanalyser og opsamling af data og forsøgte at involvere alle foreningens medlemmer.

- Målprogrammet er rent tidsmæssigt nået til vejs ende. Men det betyder jo ikke, at vi i foreningen nu kan læne os tilbage og sige, at nu har vi nået vores mål. For ja, vi har i langt de fleste tilfælde nået de opstillede mål – så godt og vel endda – men verden forandrer sig, og måske skal vi kigge i andre retninger, fortæller Dorthe Schøler Ziegler, der dengang var involveret i målprogrammet, og som nu qua medlem af DKF’s bestyrelse er ansvarlig for processen med at udarbejde et nyt program.

- I bestyrelsen har vi besluttet os for at lave en såkaldt bottom up-proces, hvor intet på forhånd er besluttet, og hvor ideerne skal fødes blandt medlemmerne og ikke i bestyrelsen, siger Dorthe Schøler Ziegler.

Kom og vær med til at udvikle foreningens målprogram Derfor finder man til Faglig Kongres’ program to enslydende kursusbeskrivelser, der hverken vil øge dine kiropraktiske færdigheder eller give

Dorthe Schøler Ziegler var i 2009 med til at udvikle DKF’s målprogram ’Kiropraktorerne i spil’ som medlem af arbejdsgruppen. Nu er hun med bag roret som medlem af DKF’s bestyrelse med ansvar for processen. Mød hende til de her to første medlemsinddragende møder på Faglig Kongres.

Foto: Søren Weile

22

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

dig uundværlig ny viden om faget.

Til gengæld vil DKF gerne høre, hvad du mener, at foreningen skal sætte fokus på frem mod 2022 – og du bestemmer selv, om du vil give dit bud fredag eller lørdag – eller begge dage!

I stedet for at lade bestyrelsen eller sekretariatet styre workshoppen har foreningen hyret konsulenterne Christian Seidelin og Christina Holm, der begge er erfarne proceskonsulenter, som har omfattende erfaring med facilitering og ledelse af organisatoriske processer.

- Christian og Christina er hyret til at facilitere, og ikke mindst sikre, at deltagerne på kurset – medlemmerne – bliver involveret og hørt. Og til at samle op bagefter, således at vi er sikre på, at alle input får en fair og ikke mindst fordomsfri behandling, der ikke hæmmes af en ’det-harvi-prøvet’-tankegang, siger Dorthe Schøler Ziegler.

De to konsulenter ser frem til opgaven og til at sørge for, at landets kiropraktorer får budt ind med det, de går og tænker på – og drømmer om, der skal ske i Dansk Kiropraktor Forening.

I stedet for at lade bestyrelsen ­eller sekretariatet styre workshoppen har DKF hyret konsulenterne Christian ­Seidelin og ­Christina Holm, der begge er erfarne proceskonsulenter med omfattende erfaring i facilitering og ledelse af organisatoriske processer.

Foto Søren Weile

- Formålet med processen er at involvere foreningens medlemmer og at få så mange gode ideer som muligt, som kan indgå i formuleringen af det nye målprogram. I sidste ende er det nemlig afgørende, at målprogrammet er genkendeligt for dem, der har deltaget – ellers risikerer vi, at det ikke bliver taget alvorligt, fortæller Christian Seidelin, der tidligere har styret lignende processer for både styrelser, foreninger og kommuner.

Christian Seidelin lægger vægt på, at ordet er helt frit, og at det netop er facilitatorernes og bestyrelsens ansvar at omsætte de forskellige input til konkret politik bagefter.

- Men det er også afgørende, at det, der kommer ud af det, rent faktisk kan bruges som en målsætning

for foreningens udvikling. Derfor skal vi som facilitatorer sikre, at der er en ramme og samle op, så ideer og forslag ikke bare flyver rundt i lokalet i løs tilstand og falder ned på jorden. Det er vores opgave at skabe en proces på dagen, som sikrer, at medlemmernes ideer i videst mulige omfang kan danne grundlag for et målprogram, som giver et godt afsæt for foreningens arbejde med at skabe resultater på en lidt længere bane, siger Christian Seidelin.

Efter Faglig Kongres 2016 Planen er at præsentere det færdige program til DKF’s generalforsamling i 2017, men de to workshops på kongressen her bliver ikke de to eneste muligheder for at give sin mening til kende.

- I foråret 2017 tager bestyrelsen på et roadshow rundt i landet for at præsentere og drøfte de indkomne forslag med medlemmerne – men her i første omgang skal drøftelsen og ideudviklingen foregå mellem de medlemmer, der møder op til workshoppen under Faglig Kongres, slutter Dorthe Schøler Ziegler

OVERVEJ Hvad vil du være stolt af, at Dansk Kiropraktor Forening har opnået i 2022 – og hvad mener DU, er det væsentligste, foreningen skal lykkes med de næste 4 år?

Om kurset Hvornår? Fredag 11. november kl.

15.45 + lørdag 12. november kl. 9.15.

For hvem? Alle kiropraktorer og studerende.

Hvad? Plenumpræsentation, gruppe­ arbejde og diskussion.

Oplægsholdere: Dorthe Schøler Ziegler, DKF, samt Christian Seidelin og Christina Holm fra Seidelin Associates.

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

23

AKTUELT

Operation, ulighed, smertepatienter og ældre set med kiropraktor-øjne Der var ikke meget tid til at slentre rundt på Folkemødet for kiropraktordelegationen med formanden i spidsen. For med deltagelse i fire debatter på to dage blev det meste af tiden mellem debatterne brugt på forberedelse og opladning.

HUSK KURSET

den ældre Behandling af rential­ ffe Di og nt tie pa ervejelser ov ke tis os gn dia patient ved den ældre PÅ FA GL IG KO NG RE S

DKF’s største debatarrangement handlede om ældre patienter. Fra venstre: Moderator Claus Christoffersen, Lone Kousgaard Jørgensen, DKF, Henrik Kjær, Gigtforeningen, Tina Lambrecht, Danske Fysioterapeuter, Finn Sørensen, Enhedslisten, Mireille Lacroix, Praktiserende Lægers Organisation og Anne Ehrenreich, Venstre.

Lige efter Folkemødets start torsdag havde DKF inviteret Rygkirurger fra Rygcenter Syddanmark forbi til en debat om kirurgi vs. kiropraktik.

I al væsentlighed er vi i DKF enige med rygkirurgerne og viceversa. Alligevel er der naturligvis forskelle. Rygkirurgerne vil gerne operere så hurtigt som muligt og i hvert fald inden 12 uger, mens DKF fastholder, at patienterne, som det også beskrives i de kliniske retningslinjer, først bør vurderes af en rygkirurg, hvis svære og funktionshæmmende smerter varer ved trods ikke-kirurgisk behandling. Senere torsdag rykkede vi ind i det store fælles Sundhedstelt, hvor der var fokus på smertepatienter. Et stort panel på 8 personer, herunder DKF-formand

24

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

Lone Kousgaard Jørgensen, Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind, og fysioterapeuternes formand, Tina Lambrecht, tog debatten om sundhedsvæsenet og de barrierer smerte­ patienterne møder. ”Patienterne og de praktiserende læger mangler i dag overblik over mulighederne og kendskab til ydelserne i primærsektoren. Det betyder, at patienten oplever en siloopdelt primærsektor, hvor der ikke kommunikeres og koordineres på tværs” fremhævede Lone Kousgaard Jørgensen blandt andet.

Fredag morgen havde DKF inviteret Gigt­ foreningen, Danske Fysioterapeuter, Praktiserende Lægers Organisation, Enhedslisten og Venstre inden for i Sundhedsteltet for at

2 0 16

diskutere, om de ældre medborgere har rammerne til at leve et godt og aktivt liv.

Om vi fik et endeligt svar på det, er svært at sige, men faktum er, at det faktisk betaler sig at behandle de ældre. Som Lone Kousgaard Jørgensen sagde: ”Man bliver aldrig for gammel til at blive behandlet.”

Senere fredag eftermiddag stod den på speed debating for hele sundhedsvæsenet i Sundhedsteltet – og 14 organisationer, heriblandt DKF, var på scenen sammen med 5-6 forskellige politikere. DKF var tilsagt til at diskutere ulighed i sundhed – og formanden nævnte bl.a., at netop egenbetalingen er en stor barriere for, at især de ældre og de sygemeldte ikke får den behandling, de har brug for.

DKF-formand Lone Kousgaard Jørgensen i samtale med Liselott Blixt, Dansk Folkepartis sundhedsord­fører og formand for Folketingets Sundhedsudvalg.

AKTUELT

Stor interesse for forskningsmidler fra ECCRE Målsætningen for European Centre for Chiropractic Research Excellence (ECCRE) er at b ­ i­drage til videreudvikling og styrkelse af den muskuloskeletale forskning i Europa.

Til det formål har centret en pulje, som det er muligt at ansøge midler fra en gang om året. Den første ansøgningsdeadline er udløbet, og centrets leder har gjort status.

Af Asger Torning, kommunikations­ medarbejder på NIKKB

Det er første gang, forskere har kunnet ansøge om forskningsmidler fra ECCRE, og centerlederen er imponeret over antallet af ansøgninger og deres kvalitet.

– Vi har modtaget 13 ansøgninger om forskningsmidler fra ECCRE. Ansøgningerne fordeler sig på 7 europæiske lande. Forskningsprojekterne er bredt forankrede, det er ansøgninger af høj kvalitet, og der er samlet set søgt om et meget stort beløb, 1,8 millioner Euro, fortæller centrets leder Henrik Wulff Christensen.

Ansøgningerne skal nu vurderes, og så skal der tages stilling til, hvem der skal modtage støtte.

Ansvaret for at vurdere ansøgningerne ligger hos ECCRE’s Academic Advisory Board, der består af Henrik Wulff Christensen, Lise Hestbæk, Sidney Rubinstein og Tom Michelsen, som laver en kvalitetsmæssig vurdering af projekterne ud fra nogle forudbestemte kriterier. Herefter fordeler den politiske bestyrelse midlerne på ECCRE’s bestyrelsesmøde 14. september. Ansøgerne får svar på deres ansøgning ultimo september eller primo oktober.

Henrik Wulff Christensen glæder sig over, at der har været så stor interesse for at søge ECCRE’s forskningsmidler.

HVAD ER ECCRE? • Akronymet står for ’European Centre for Chiropractic Research Excellence’ • Europæisk forskningscenter placeret på Kiropraktorernes Videncenter NIKKB ved Syddansk Universitet i Odense • Etableret i starten af året som en udløber af Dansk Kiropraktor Forenings (DKF) genindmeldelse i European Chiropractors’ Union (ECU) • ECCRE’s bestyrelse består af to repræsentanter fra NIKKB (DKF’s formand og næstformand: Lone Kousgaard Jørgensen og Michael Christensen, som begge tillige sidder i bestyrelsen for NIKKB) samt to fra ECU: ECU’s formand og kasserer, Øystein Ogre og Vasileios Gkolfinopoulos • Finansieres i fællesskab af ECU og Kiropraktorfonden, der hver bidrager med ca. 100.000 Euro

– Det er dejligt at konstatere, at der i Europa er et behov for midler til forskning, og at der er forskere, der har overskud og tid til at udarbejde de omfattende ansøgninger, siger den danske centerleder.

ECCRE på internettet Ved oprettelsen af ECCRE blev det besluttet, at centret skulle have en hjemmeside, og efter en grundig vurdering af forskellige modeller, blev det i foråret besluttet at holde ECCRE’s hjemmeside tæt på samme lay-out som NIKKB’s hjemmeside.

ECCRE’s hjemmeside indeholder information om det europæiske center og interesserede kan læse om centrets strategi, politik og vedtægter samt læse nyheder om centret.

Forskere kan finde deadlines for ansøgninger om forskningsmidler o.l. samt downloade de relevante ansøgningsskemaer.

K I R O P R A K T O R E N

Besøg ECCRE på nettet: www.eccre.org

/

S E P T E M B E R

2 0 16

25

4 Plus • Verdens første Terapi Laser med 4 bølgelængder 660-nm | 800-nm | 905-nm | 970-nm • 15 Watt Continuous Wave • 20 Watt ISP (Intense Super Pulse) • Frekvens 1 - 20.000 Hz • NYT Optisk zoom plus • NYT Software interface • NYT Integreret Wi-Fi modul • NYT forbedret fiberkabel • 5 års fabriksgaranti • Livstidsgaranti på dioden K-Laser Cube4 Plus, 15 Watt.: 229.000 inkl. moms Leasing: 4.085,- pr. måned inkl. moms (inkl. All-Risk forsikring) 0% i udbetaling / 60 mdr. / 10% i restbetaling Eller 1 patient om dagen, så er din udgift til leasing tjent hjem.

MED-TECH Scandinavia ApS Vindinggård Ringvej 1 DK-7100 Vejle Mobil +45 2929 7870 claus@med-tech.dk www.med-tech.dk l

l

l

l

l

DKF

INFO

Fik du læst alle DKF Info-mails med nyheder?

Her er teasere fra de vigtigste. Find dem i fuld længde på www.danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Tværfaglig ryg­ konference på Skejby

31. august Region Midtjylland afholder konference om rygsmerter torsdag d. 22. september 2016 kl. 13.00 – 18.00 på Aarhus Universitets­ hospital Skejby.

Patienterne bliver ­tabere

26. august - Problemet opstår især, når en behandler behandler en patient for noget, patienten ikke fejler. Alternative behandlere har slet ikke den fornødne sundhedsfaglige uddannelse til at lave en tilbundsgående undersøgelse og diagnose, og det ændrer 250 timers undervisning i manuel behandling altså ikke på, siger Lone Kousgaard Jørgensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening om nyt lovforslag, der giver alternative behandlere lov til at manipulere muskler og led.

Læger og Gigtforeningen bakker op om kritikken.

Halvårsrekord

17. august I løbet af årets første 6 måneder har landets kiropraktorer behandlet 253.453 forskellige danskere for smerter i bevægeapparatet. Det er 4% flere end sidste år, og 9% mere end for bare 3 år siden. Det viser nye tal fra Danske Regioner.

Har DKF de rigtige data?

17. august Log ind og se på forum og tjek om oplysningerne er rigtige under ’Min Side’/’Opdatér data’. Er du indehaver af klinik, kan du se oplysninger om dén også. Det gælder stamdata som adresse, telefonnummer og mailadresser. Men du kan også se, hvilke ansættelsesdata vi har registreret.

Nyhedsbrev til ­Kiropraktorguides ­abonnenter 10. august ’Skal

man finde sig i smerter, bare fordi man er ældre?’ Sådan lyder det retoriske spørgsmål i nyhedsbrevet til næsten 25.000 tilmeldte patienter og borgere i Kiropraktorguides database. Det sidste nyhedsbrev, som blev sendt ud før sommerferien, handlede om børns rygsmerter. På Kiropraktorguide.dk/’Nyhedsbreve ligger alle udsendte nyhedsbreve.

Næsten 200 fik afslag - igen i år

Liberalisering ­møder kritik fra læger og ­kiropraktorer

22.juni 2016 Gårsdagens udspil fra Folketinget, der ophæver kiropraktorer og lægers eneret på manipulationsbehandling møder ikke kun modstand hos kiropraktorerne, men i høj grad også hos lægerne.

Kort efter offentliggørelsen bragte Politiken udtalelser fra Dansk Kiropraktor Forenings formand, der er forundret over flertallet, som tilsidesætter anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Når kiropraktoruddannelsen på Syddansk Universitet slår dørene op til et nyt studieår, er de 85 studiepladser fyldt helt op igen i år. 94 er optaget og 5 har fået stand byplads. Det er på niveau med sidste år, hvor 92 fik plads på det 5-årige studie.

2. august

14 kiropraktorklinikker akkrediteret 29. juni De

deltog i foråret i pilottest af standarderne i Den Danske Kvalitets Model (DDKM) og har alle opnået det der i fagsprog hedder ”Endelig akkrediteringsstatus”.

Sommerblog fra ­formanden

28. juni 2016 Formand Lone Kousgaard Jørgensen har skrevet en sommerhilsen til medlemmerne. Den omhandler især den aktuelle sag om liberalisering af kiropraktorernes forbeholdte virksomhedsområde.

Kiropraktik i læge­ sekretærernes blad

15.juni Ipraksis

er et forholdsvist nyt fagblad til personalet i almen praksis. Det udgives af Månedskriftet for Almen Praksis. I maj-nummereret var kiropraktik ikke bare på forsiden, men fyldte 4 sider inde i bladet.

Artiklen er skrevet kiropraktor Nis Alnor og DKF’s sekretariat bistod med redigering.

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

27

AKTUELT

HUSK KURSET

Moderne maint enance af ­lændepatie nter PÅ FA GL IG KO NG RE S

Bred konsensus bag de nye retningslinjer om nyopståede lændesmerter

NATIONAL KLINIS

BEHANDLIN K RETNINGSLINJE FOR LÆNDERYG G AF NYOPSTÅEDE SMERTER

2 0 16

Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder på NIKKB

Forskere fra Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) og Institut for Idræt og Biomekanik (IOB) har travlt med at udarbejde Nationale Kliniske Retningslinjer for Sundhedsstyrelsen. En af de nyeste på stammen handler om nyopståede lænderygsmerter og er udarbejdet af seniorforsker ved NIKKB, Mette Jensen Stochkendahl.

Seniorforsker ved NIKKB, kiropraktor, ph.d. Mette Jensen Stochkendahl: ”Der var en fælles forståelse for, at der er behov for bedre og mere ensartet håndtering af patienter med lænderygsmerter”.

28

Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinje vedr. nyopståede lænderygsmerter retter sig mod voksne over 16 år. Nyligt opståede uspecifikke lænderygsmerter defineres som smerter, der har varet mindre end 12 uger og i langt de fleste tilfælde kan håndteres af egen læge, kiropraktor eller fysioterapeut.

Retningslinjen består af 10 anbefalinger, der overordnet anbefaler, at behandleren opfordrer patienten til at fortsætte sit daglige liv på trods af smerterne, overvejer at tilbyde patienten individuelt tilpasset patientuddannelse for at give denne mere viden og bedre forståelse af smerterne eller tilbyder fysisk træning og manuel behandling.

Retningslinjen peger også på behovet for at styrke forskningen og dermed evidensgrundlaget for behandling af nyopståede lænderygsmerter.

Arbejdsgruppen gennemgik den eksisterende viden om effekten af til-

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

Nationale Kliniske ­Retningslinjer for muskelskeletsygdomme 2015: B ehandling af udstrålende smerter fra nakken (cervikal radikulopati) 2016: I kke-kirurgisk behandling af nyligt opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) 2016: B ehandling af nyopståede lænderygsmerter 2016: H ofteartrose, ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter THA (primære total hofte­ alloplastikker).

Kommende: Ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter.

tag såsom fysisk aktivitet, patientuddannelse, træning, manuel behandling og farmakologisk smertebehandling.

Med sin baggrund var Mette Jensen Stochkendahl den rette til at løfte opgaven som fagkonsulent på retningslinjerne. Hun har udført det store tids- og ressourcekrævende arbejde med at samle de mange forskellige input fra gruppemedlemmerne samt høringssvar og sammenskrive retningslinjen.

– Det er en stor styrke for resultatet, at alle de relevante faglige

selskaber har deltaget i arbejdsgruppen, og at retningslinjen er baseret på en bred konsensus i arbejdsgruppen. Der var en fælles forståelse for, at der er behov for bedre og mere ensartet håndtering af patienter med lænderygsmerter, siger hun.

I arbejdsgruppen deltog to kiropraktorer udpeget af Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik: Jan Hartvigsen, professor på IOB, seniorforsker på NIKKB, samt Jan Nordsteen, ledende kiropraktor, Ryg- og Genoptræningscenter Københavns kommune.

I slutningen af august udkom endnu en national klinisk retningslinje med kiropraktorers deltagelse. Erik Poulsen, phd., IOB, SDU, har deltaget i retningslinjen om hofteartrose. Læs mere om denne på side 11.

Senere på året udkommer en om nakkesmerter som NIKKB’s seniorforsker Alice Kongsted arbejder på.

www.sst.dk/nkr

AcupunctureShop.com - din klinik leverandør Ved køb af brikse, laser eller shockwave er det muligt at blive referenceklinik

ERGOSTYLE FX

ERGOSTYLE ES2000

proppet med alle drops Flexion/distraction Mulighed for automatisk flexion/distraction

Proppet med alle drops.

Mulighed for automatisk styring af drops.

Referencepris fra kr. 74.500,-

BTL 6000 HIGH INTENSIV LASER • Dyb vævspenetration, op til 12 W i kontinuerlig mode • Maximum terapeutisk effekt ved at anvende 1064/810/980 nm • Pulserende funktion til smerter • Behandlingsatlas samt leksikon

Referencepris kr. 52.000,-

ASTAR LASER Op til 18 W puls 10 W kontinuerlig 2 bølgelængder 808 nm, 980 nm 51 programmer + egne programmer Leksikon, farve illustration 0-10.000 hz Stor 7” touch skærm + meget, meget mere.

SUPER LASER HURTIG BEHANDLING BEDSTE PRIS

PRISVINDENDE TOPLASER FRA BTL

Referencepris fra kr. 82.500,- + moms · Undervisning medfølger

Referencepris fra kr. 67.500,- + moms · Undervisning medfølger

Mulighed for leje/leasing

Mulighed for leje/leasing

VED KØB AF BRIKSE, LASER ELLER SHOCKWAVE ER DET MULIGT AT BLIVE REFERENCEKLINIK

Ring 76940877 og aftal tid

AcupunctureShop ApS | Jeppe Skovgaards Vej 31 | 6800 Varde | Telefon: 76940877 www.acupunctureshop.com

AKTUELT STØTTET AF KIROPRAKTORFONDEN

En app til etniske minoritetspatienter med rygsmerter Taler rygpatient og behandler ikke samme sprog, og har de måske ovenikøbet også forskellig opfattelse af sygdom, kan samarbejde være svært. Det oplever Kirsten Møller som kiropraktor på et kommunalt sundhedscenter i København, hvor der er en del tosprogede patienter.

Hun har derfor designet en app, der kan hjælpe arabisk talende patienter med at håndtere rygsmerter og forstå sundhedsvæsenets tilgang til den slags smerter.

”Jeg valgte at tage masteruddannel­ sen, da den giver kompetencer til at udvikle innovative sundhedstekno­ logiske løsninger, fortæller kiro­ praktor Kirsten Møller, som blev færdig i juni.”

Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

App’en findes ikke endnu. Kirsten Møller har udelukkende konceptudviklet den i sit projekt, der afsluttede hendes Masteruddannelse i Sundhedsinformatik. Nu håber hun at finde fonde, der vil være med til at gøre app’en til virkelighed.

Hvad skal den så kunne, app’en? Kort sagt er den et kursus i håndtering af lændesmerter. Den skal give patienterne viden, information og anbefalinger fra relevante faggrupper – på patienternes eget modersmål og primært i videoklip.

30

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

– App’en kan støtte denne patientgruppe til hensigtsmæssig selvhjælp og øget fysisk aktivitet. Det er tanken, at patienten skal få adgang til app’en, efter alvorlig rygsygdom er udelukket, fortæller Kirsten Møller, der fik 12 for afhandlingen.

– Mere viden kan ’empower’ patienterne til at få mere ansvar og magt over deres smertesituation. Det kan øge deres egenomsorg og hjælpe dem til et bedre liv med deres sygdom og i sidste ende give dem mere rygsundhed, uddyber hun.

Som kiropraktor i Københavns Rygog Genoptræningscenter oplever Kirsten Møller, at det ofte er en udfordring for både behandler og den etniske minoritetspatient at indgå i et behandlingsforløb. Ikke mindst fordi gensidig kommunikation spiller en stor rolle for at udrede og stille rygdiagnoser.

– Det er ikke kun sprogbarrierer, der kan gøre det udfordrende og tidskrævende at skabe en fælles forståelse af smerterne og behandlingen.

Også forskellig sygdomsopfattelse

2 0 16

og divergerende forventninger spiller en ganske betydelig rolle, påpeger hun.

For at skabe realistiske forventninger hos patienterne formidler app’en information om, hvad et typisk rygforløb indebær er af udredning, behandlingsmuligheder og anbefalinger.

Med app’en skal brugerne også kunne danne træningsgrupper i lokalområdet: – Det er en mulighed, jeg forestiller mig, at især kvinder vil benytte sig af. Grupperne skal også kunne dele træningsresultater og komme i kontakt med andre grupper, fortæller Kirsten Møller, som har været i kontakt med den danske del af den forskergruppe, der er i gang med at udvikle SELFBACK -ryg-app’en.

Vigtigt med brugerinddragelse Kirsten Møller inddrog alle interessenter i udviklingen. Hun interviewede en praktiserende læge med mellemøstlig baggrund, samt en reumatolog, fysioterapeuter og

Interesseret i sundhed hos etniske minoriteter?

En initiativgruppe med udspring i Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed ved Københavns Universitet, de indvandrermedicinske hospitalskliniker i Odense og Hvidovre, Dansk Røde Kors og Rigshospitalets børneafdeling stiftede sidste år Dansk Selskab for Indvandrersundhed.

Panelet fik også gennemgået et realistisk scenarie, hvor en patient med nyopståede lændesmerter kontakter egen læge, der stiller spørgsmål, undersøger og til sidst konkluderer, at der ikke er tegn på alvorlig rygsygdom - uden at foretage hverken røntgen eller skanning. Patienten sendes hjem med øvelser og anbefalinger om fysisk aktivitet.

– Tilbagemeldingen var, at uden billeder er det svært at skabe tryghed nok til fysisk aktivitet. De mente, at en dygtig behandler altid vil undersøge med røntgen og skanninger, fortæller Kirsten Møller.

Hun påpeger derfor, at det er vigtigt at få målgruppens forståelse for de kliniske retningslinjer for paraklinisk udredning, så de får kendskab til baggrunden for de manglende billedundersøgelser.

Forøget forekomst på 40% Se arrangementer, undervisning og projekter – eller send forslag og ideer: www.indvandrersundhed.dk

naturligvis patienter fra målgruppen. Og for at få belyst mulige vigtige religiøse og kulturelle aspekter interviewede hun også en imam. Flest ressourcer brugte hun på patientgruppen.

– Jeg samlede et panel med omkring 25 brugere af mellemøstlig oprindelse, der havde haft lændesmerter inden for det seneste år, fortæller hun.

Panelet kom bl.a. med input til, hvilken information de havde brug for for bedre at kunne håndtere smerterne.

Det skete i en workshop, hvor de også lærte om forskelle på det danske og det mellemøstlige sundhedsvæsens tilgang til undersøgelse og håndtering af lændesmerter.

At det blev en app til arabisktalende patienter, forklarer Kirsten Møller med, at denne gruppe danskere har en næsten 40% forøget forekomst af lænderygsmerter sammenlignet med etniske danskere. Tallet stammer fra en undersøgelse lavet af Region Midtjyllands Center for Folkesundhed i 2008.

– Minoritetsgrupper fra Mellemøsten er særlig hårdt ramt af dårligt helbred, både fysisk og psykisk. Her gør sig gældende, at der er den højeste grad af sygdomstyngde, og det ligeledes er den befolkningsgruppe, der scorer dårligst på eget vurderet helbred. Årsagerne er multiple, forklarer Kirsten Møller.

– Der er en systematisk sammenhæng mellem borgeres sociale position i samfundet og deres helbred. De fleste af de store folkesygdomme, herunder også rygsygdom, rammer de dårligst stillede i samfundet. Det betyder, at jo dårligere borgerne er stillet socialt set, jo højere sygelighed og dødelig-

hed har de statistisk set. Foruden etnicitet spiller uddannelseslængde, indkomst, beskæftigelsesforhold og boligforhold ind på denne sociale skævvridning.

– I sundhedsvæsenet bliver man mere og mere opmærksomme på, at denne patientgruppe ofte ender som kastebold i udsigtsløse og økonomisk tunge forløb. De specialiserede monofaglige enheder er ikke gearede til helhedsbehandling af minoritetspatienten med komplekse rygsmerter, påpeger Kirsten Møller og supplerer: – Jeg synes, sundhedsvæsenet har en forpligtelse til at finde innovative løsninger, der kan dæmme op for den ulighed i sundhed, som de her patientgrupper oplever.

Måske kan den her ryg-app være et lille skridt på vejen.

Master i Sundheds­informatik Uddannelsen udbydes af Aalborg Universitet og giver kompetencer til at forstå de komplekse problemstillinger, der opstår ved implementering af sundhedsteknologi og IT-systemer i sundhedsvæsenet.

– Med en master i Sundhedsinformatik kan man typisk arbejde som bindeled mellem de meget tekniske IT-udviklere og de sundhedsfaglige. Jeg valgte at tage uddannelsen, da den giver kompetencer til at udvikle innovative sundhedsteknologiske løsninger, fortæller kiropraktor Kirsten Møller, som blev færdig med uddannelsen i juni.

Uddannelsen kræver 2 års deltidsstudier.

De studerende er typisk læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, bioanalytikere og så ITadministratorer og -leverandører, der arbejder i sundhedsvæsenet.

– På mit hold var vi udover mig en radiolog, en sygeplejerske og resten af gruppen var ITspecialister. Jeg tror ikke, at der har deltaget kiropraktorer før, men alligevel kendte en del af underviserne og de medstuderende til kiropraktorernes billedserver Kir-PACS på NIKKB, og de var imponerede over dens formåen, fortæller Kirsten Møller.

Læs om uddannelsen hos Aalborg Univer­ sitet: aau.dk

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

31

FORSKNING KOMMENTERET

HUSK KURSET

Hvorfor bliver nakkepatienter ikke henvist til manuel behandling?

PÅ FA GL IG KO NG RE S

Sådan lyder spørgsmålet fra en gruppe hollandske forskere, der har undersøgt, hvorfor praktiserende læger og fysioterapeuter ikke henviser patienter med nakkesmerter til manuel behandling.

Svaret skal findes i personlige faktorer.

Holland har i de seneste år gennemført flere tiltag for at sikre, at kun omkostningseffektive behandlingsformer bliver dækket af staten. Manuel behandling af nakkesmerter har i en række systematiske oversigtsartikler vist sig effektivt, og et tidligere hollandsk studie har vist, at det også er mere omkostningseffektivt end behandGode personlige netværk ling hos praktiserende læger og relationer var med til at ­(typisk en ”afventende” tilgang bestemme henvisningsadfærd, understøttet af smertestillende og tillid til den enkelte medicin) og fysioterapi (fx øvelser, manuelle terapeut var et massage eller varme/kulde). På tilbagevendende tema blandt trods af dette sker der alligevel både praktiserende læger, kun få henvisninger til manuel fysioterapeuter og patienter. behandling, og hvorfor nu det?

Sammen med sine kollegaer har Marije Dikkers fra EMGO-instituttet i Amsterdam udforsket barrierer og fremmende faktorer, der ser ud til at have indflydelse på implementering af manuel beReferencer: handling i håndteringen af patienter med nakkesmerter i Dikkers MF, Westerman primærsektoren.

MJ, Rubinstein SM, van Tulder MW, Anema Studiet er et kvalitativt interviewstudie med i alt 70 JR.Why Neck Pain Papraktiserende læger, fysioterapeuter, manualterapeuter, tients Are Not Referred deres patienter med nakkesmerter samt andre interesto Manual Therapy: A Qualitative Study senter. among Dutch Primary Den hollandske forskergruppe identificerede tre Care Stakeholders. hoved­temaer i interviewene.

PLoS One. 2016 Jun 16;11(6):e0157465.

Det første tema var den enkelte patient eller fagdoi: 10.1371/journal. persons opfattelse og viden om manuel behandling. pone.0157465. eColManglende viden eller fejlagtige opfattelser var en hyppig lection 2016.

Af Mette Jensen Stochkendahl, kiropraktor, ph.d. og seniorforsker NIKKB

32

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

nævnt barriere. Herunder var frygten for komplikationer associeret med manipulation af nakken en vigtig barriere for patienter såvel som praktiserende læger. Omvendt var fagpersonernes kendskab til den evidensbaserede litteratur klart fremmende for henvisninger.

Det andet tema forskerne fandt, handlede om sam­ arbejde og tillid. Gode personlige netværk og relationer var med til at bestemme henvisningsadfærd, og tillid til den e ­ nkelte manuelle terapeut var et tilbagevendende tema blandt både praktiserende læger, fysioterapeuter og patienter.

Det sidste af de tre temaer handlede om den organisatoriske sammenhæng. De praktiserende læger var mere tilbøjelige til at henvise, hvis de delte sundhedshus med en manuel terapeut, og hvis der var kort ventetid.

Forskergruppen fandt altså særligt barrierer og fremmende faktorer Fakta: på et individuelt niveau, hvad angår opfattelsen af og kendskabet til Hollandske manuel terapi og nakkesmerter, og i fysioterapeuter har sam­arbejdet og tilliden mellem been 5-årig handlerne. Hvis man vil øge raten af universitetsuddannelse. henvisninger til manuel terapi, vil disse Manuelterapi fokusområder derfor være gode steer en overbygning, der der at starte. Om resultaterne fra stutypisk tager diet kan overføres til danske forhold 3-4 års studier på deltid og kiro­praktorerne vides ikke, men og kræver mange vil sikkert kunne nikke genkenautorisation som manueldende til de fleste af de undertemaer, terapeut. som kommer frem i artiklen.

Foto: purebudget.com

unikerer Hvordan komm af sundvi med resten hedsvæsenet?

Intelligent telefoni til kiropraktorer ipnordic har udviklet en intelligent telefoniløsning, skræddersyet til kiropraktorklinikker. I opnår en effektiv betjening af patienter, og håndtering af tidsbestilling og telefonkonsultation. Systemet er gennemtestet og installeret på en lang række klinikker i Danmark.

ringet op, når han er nummer 1 i køen – og det sker så ganske automatisk. En anden løsning er at give patienterne mulighed for at vælge ”Ring mig op”. Så får I en mail med hans telefonnummer og kan ringe tilbage, når I har tid.

Der bliver aldrig meldt optaget Med ipnordic’s telefonsystem bliver der aldrig meldt optaget – uanset hvor mange, der ringer samtidig. Patienter kommer altid igennem til en velkomsthilsen og er der travlt, bliver de præsenteret for et køsystem. Vi laver opsætningen, så den passer til jeres behov.

Mulighed for sekretærservice Hvis I ikke ønsker, at patienterne mødes af en telefonsvarer, tilbyder vi sekretærservice, i dagtimerne, som et supplerende produkt. For jer betyder det, at en sekretær hos os besvarer jeres opkald, når I ikke selv har mulighed for det. Det er en nem måde at bevare en god og personlig service overfor patienterne.

I mister ingen opkald Den intelligente telefoniløsning sikrer, at I aldrig mister opkald. Med call back funktionen kan patienten vælge at blive

Opgradering og vedligeholdelse Et telefonianlæg fra ipnordic er 100% skalérbart og nemt at opgradere. Opsætningen kan tilpasses jeres aktuelle behov

på få minutter. Der er ingen udgifter til vedligeholdelse af systemet, da telefonerne er det eneste hardware, som er placeret hos jer. Telefoniserverne overvåges døgnet rundt.

Funktioner der letter hverdagen Vi tilbyder bl.a. · Grafisk PC omstillingsbord, der giver det fulde overblik over lokalnumre og køer · Navneopslag af indkomne opkald - så både navn og nummer vises i displayet · Virtuel Statistik – et statistikprogram, hvor I bl.a. kan se alle ind- og udgående opkald, tidspunkt og varighed, kørapporter og meget mere · Ubegrænset antal beskedsvar ved kursus, møde, frokost eller travlhed.

Beskederne er nemme at indtale og aktivere.

Telefoni uden ventetid

Telefoni uden binding

Telefoni uden risiko

Vi har 24 timers support - året rundt!

Vi besvarer supportopkald inden 15 sekunder og sikrer jer optimal driftsstabilitet.

Vi har et utraditionelt koncept – vi tilbyder telefoni uden kontraktlige bindinger.

Vi yder fuld returret i en måned.

Hvis I ikke er tilfredse, kan I fortryde inden for en måned.

Tlf. 8910 1010 | info@ipnordic.dk | www.ipnordic.dk

AKTUELT Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder på NIKKB Foto: Søren Weile

KirCACS: En udvikling, der er gået stærkt Historien om KirCACS er historien om en udvikling, der er gået stærkt. Der er sket meget, siden de kolde vinterdage i begyndelsen af året, hvor de første klinikker deltog i møder på NIKKB og efterfølgende begyndte at teste KirCACS i demo-versionen.

I dag er KirCACS et journalsystem tilpasset kiropraktorernes ønsker og behov.

En række klinikker har været med hele vejen gennem udviklingen, lige fra de første møder og tests og til systemet kom i drift. De er kommet med input og har bidraget til systemets udvikling, først individuelt som ambassadørklinikker og senere ved at deltage i systemets brugergruppe, hvor de har bidraget med værdifulde input.

Deres mange udviklingsforslag er blevet sendt til KirCACS’ supportmail undervejs, og der er blevet lyttet til dem alle. Mange af forslagene er

34

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

blevet implementeret, og på den måde er KirCACS blevet løbende udviklet igennem foråret og sommeren 2016. Denne udvikling vil fortsætte, idet brugernes ønsker og krav også udvikles og modnes ved brugen af KirCACS. En del af den udvikling har været en stor og gennemgribende generel opdatering af KirCACS, som blev gennemført i løbet af sommeren.

Et helt centralt element i denne opdatering har været implementering af muligheden for online-booking.

Det er en funktionalitet, som har stået virkeligt højt på ønskelisten hos klinikkerne. Vi har brugt mange kræfter på at udvikle KirCACS’ online-booking, og funktionaliteten er nu på plads til glæde for mange af vores brugerklinikker. Det er en funktionalitet, der letter arbejdet i klinikkerne, og som patienterne sætter stor pris på.

Vi har også haft fokus på at øge hastigheden ved afviklingen af en række funktionaliteter. I modsætning til installerede journalsystemer på lokale servere i klinikkerne udfordrer et web-baseret system som KirCACS ind imellem hastigheden ved store forespørgsler i systemet fx ledig tid

hos en af 10 behandlere. Dette skyldes i sagens natur, at et webbaseret system er bygget på en anden platform og afvikles fra en webserver.

Den primære udfordring med hensyn til hastigheden har været ’kalenderen’. Vi er meget opmærksomme på, at en stor del af både sekretærernes og behandlernes arbejde foregår i kalenderen, og samtidig med at fokus har været på at øge hastigheden, er kalenderen blevet videreudviklet i samarbejde med brugergruppen således at den er blevet endnu nemmere at arbejde med. Vi har i løbet af sommeren testet systemet, og vi glæder os over, at det nu er muligt at begynde at implementere klinikker med 10+ brugere. Der afholdes nu regelmæssige møder i brugergruppen vedrørende brugen og udviklingen af KirCACS. Vi indleder derfor i løbet af den nærmeste fremtid implementering af de næste klinikker som brugere af KirCACS. Der er foreløbigt planlagt yderligere implementering af 7 nye klinikker i løbet af efteråret 2016.

Hvis I ønsker yderligere oplysninger, så besøg: www.kircacs.dk eller skriv til info@kircacs.dk

KirCACS er online Journalsystemet er nu online. Det er udviklet for kiropraktorer i samarbejde med kiropraktorer. Det er derfor skræddersyet til klinikkerne, men hvad er det, der kendetegner KirCACS?

Ingen udgifter til programinstallationer Først og fremmest er KirCACS en god investering. Systemet er webbase­ ret og kræver ingen investeringer i dyre programmer, der skal installeres lokalt på klinikkernes computere eller efterfølgende geninstallation, når udtjente computere skal udskiftes. KirCACS kræver kun en computer, en internetforbindelse og et abonnement. Når man først har sikret sig et abonnement, går man ganske enkelt ind på KirCACS’ hjemmeside via sin webbrowser, logger sig ind og begynder at arbejde i systemet.

Fokus på patienterne De optimerede processer i arbejdsgangene i KirCACS gør systemet til et vigtigt værktøj, som er med til at effektivisere driften af en klinik og tillade klinikkens behandlere at fokusere på at behandle patienter. Klinik­ kens sekretærer og behandlere kan følge patienten hele vejen og yde en endnu bedre service og behandling med patienten i fokus.

Kvalitet i højsædet Det har været et stort ønske fra klinikkerne at få ordnede forhold. Det får de med KirCACS: Et abonnement på journalsystemet fortæller klinik­ ejeren lige præcis, hvad klinikkens aftale indeholder fra det øjeblik, man tegner abonnementet. Og der er styr på lovgivningen i forhold til Sund­ heds­ og Persondataloven med fokus på ansvarsforholdet mellem data­ ejer og databehandler.

Driftssikkert journalsystem Der er lagt stor vægt på driftssikkerheden. Alle data er krypterede, og an­ svaret for datasikkerheden varetages af et ISO-certificeret hostingfirma, som løbende tager backup af data. KirCACS er gennemtestet og god­ kendt af MedCom, hvilket garanterer, at systemet har været igennem de mest gennemgribende og grundige tests, det kan gennemgå.

KirCACS og KirPACS KirCACS bygger oven på billedarkivsystemet KirPACS, som findes i mere end 95 % af alle klinikker med digital røntgen. KirPACS bliver integreret i KirCACS, så abonnenter på KirPACS får mulighed for at drage nytte af begge systemer via et kombineret abonnement.

Læs mere om KirCACS på www.kircacs.dk Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik · www.nikkb.dk

KirCACS ● KirCACS kan bruges på en stationær eller bærbar computer (Windows, Mac, Linux). ● Skærmopløsning skal være på minimum 1200 x 1800 pixel på både stationære computerskærme og bærbare computere. ● KirCACS kræver en Internetforbindelse med down/ uploadhastigheder på minimum 20/10 mbit. ● Webbrowseren på din computer skal være den nyeste version af Google Chrome, Firefox eller Safari. Ingen yderligere software er nødvendig. ● KirCACS virker på alle aktuelle computerplatforme, uanset om det er Windows, Mac OSX eller Linux.

Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat Fotos: Heidi Lundsgaard

[KIROJOBBET ]

”Der går aldrig en dag, hvor jeg ikke ser noget nyt” Billeddiagnostikken er omdrejningspunktet i den hospitalskarriere Stine Haugaard Clausen har skabt sig. Hun jonglerer ultralyd og MR som beskrivende kiropraktor på Vejle Sygehus’ højteknologiske røntgenafdeling.

Det var allerede under uddannelsen, mens hun var i klinikophold på Rygcenter Fyn – som Sygehus Lillebælts Rygcenter Syddanmark hed dengang – at hun blev interesseret i en karriere i sekundærsektoren: – Jeg befandt mig rigtig godt i miljøet og var glad for at være en del af en stor medarbejdergruppe, fortæller hun.

Det var også det med at undervise, der trak, og det fylder en del i hendes hverdag – både i hendes arbejde på røntgenafdelin-

36

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

gen, hvor hun deltager i oplæring af yngre læger, men også som ekstern lektor på Syddansk Universitet, hvor hun siden 2006 har undervist både medicin- og kiropraktorstuderende i fx radiologi og under klinikopholdet på rygcentret.

Skanninger, blokader og sparring – Min arbejdstid er delt mellem at beskrive MR-skanninger af columna og foretage ultralydsskanninger. I ultralyd har jeg ofte yngre læger med i oplæring.

Desuden deltager jeg i konferencer med de kliniske afdelinger, ortopædkirurgisk, rygcentret og reumatologisk afdeling, fortæller Stine Haugaard Clausen, som også lægger diagnostiske og terapeutiske blokader. Det sker på uddelegeret ansvar fra ledende overlæge.

– Jeg skanner kun bevægeapparatet – det er jo det, der er vores arbejdsområde, understreger hun.

Det er en kæphest for hende, at kiropraktorer skal holde sig til virksomhedsområdet – uanset hvor de er ansat, skal fokus fastholdes på kernekompetencen – patienter med bevægeapparatsproblemer.

De er tre kiropraktorer i afdelingens musku­loskeletale sektion. Charlotte Gregersen og Christian Lund udover Stine Hau-

Stine Haugaard Clausen • 40 år • Cand.manu. fra Syddansk Universi­ tet (2004) • Turnus delt mellem Rygcenter Fyn og Kiropraktisk Klinik Korsør • Efter turnus ansat på Rygcenter Fyn i Ringe med tilknytning til idrætsklinikken • Siden 2010 fast ”udlånt” til Vejle Sygehus’ røntgenafdeling et par dage om ugen ved siden af ansæt­ telsen i Sygehus Lillebælts Rygcen­ ter Syddanmark (tidl. Rygcenter Fyn) • Siden dec. 2015 fuldtidsansat i røntgenafdelingen.

• Har undervist siden kiropraktor­ studiet. Siden 2006 som ekstern lektor på Syddansk Universitet, hvor hun underviser medicin- og kiropraktorstuderende i bl.a. radio­ logi • Forhåbentlig snart ph.d. stude­ rende

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

37

[KIROJOBBET ] Derfor hospitalskarriere Ifølge Stine Haugaard Clausen Giver dig INDFLYDELSE på patienternes forløb hele vejen igennem sundhedsvæsenet.

Det er UDVIKLENDE og giver rig mulighed for FAGLIG SPARRING i hverdagen.

Godt job, hvis man har lyst til at arbejde TVÆRFAGLIGT.

gaard Clausen. I det daglige samarbejdes Stine Haugaard Clausen bliver ikke træt der på tværs af faggrænser mellem både af billeder lige foreløbigt: læger, kiropraktorer og radiografer.

– Der er så meget for mig at lære i det Hvordan ”endte” du på Vejle? radiologiske speciale, og jeg synes, det er – I 2011 flyttede Sygehus Lillebælts virkeligt spændende. idrætsambulatorium, som jeg var en del af, Høj specialisering gør os vigtige fra rygcentret i Middelfart til ortopædkirurgisk afd. i Vejle. Jeg ville gerne udføre flere Når Stine Haugaard Clausen skal forklare, ultralydsskanninger for at udbygge mine hvorfor kiropraktorer er et godt supplement kompetencer, og fandt på at spørge i rønttil de lægelige kompetencer på hospitaler, genafdelingen, om de kunne bruge mig. er hun meget klar i mælet. Kiropraktorer Jeg kendte Christian kan bidrage til Lund, der allerede bedre patientforløb på enhver var ansat der, og ortopædkirurgisk også den daværende For mig har det at være ansat i og reumatologisk ledende overlæge, Rygcenter Syddanmark, og nu afdeling, mener der er ansvarlig for i røntgenafdeling, ikke været et den muskuloskelefravalg af klinik, men et tilvalg af hun. tale sektion, som jeg – Reumatoloen anden måde at arbejde på gien og ortopædhavde haft et godt kirurgien er de samarbejde med om specialer, som også beskæftiger sig med ultralyd. Jeg startede med at være der et par dage om ugen, før jeg i december 2015 muskuloskeletale lidelser. Efterhånden er der en så høj grad af specialisering og blev fuldtidsansat, fortæller hun. udelukkende fokus på, hvorvidt man kan – Til at starte med var jeg naturligvis lidt behandle patienten – ortopædkirurgisk, på prøve og foretog de fleste undersøgelser sammen med lægerne. Men så snart det vil sige med operation, eller reumatologisk, som oftest vil sige med medicin. Det de fandt ud af, at jeg fagligt var dygtig nok, betyder, at en stor gruppe patienter med og ikke mindst at de kunne stole på, at jeg bevægeapparatssmerter, som måske ikke spurgte om hjælp, hvis jeg var i tvivl, arbejdede jeg i stigende grad selvstændigt. er blevet hjulpet i primærsektoren og har – Det er en progressiv afdeling, hvor brug for grundig undersøgelse, information man ser en mening med jobglidning og og vejledning – dem er der ganske få, der tværfaglighed og forstår at udnytte kominteresserer sig for på hospitalerne. Det er petencerne i de forskellige faggrupper her vi, med vores diagnostiske og biomekaniske baggrund, kan hjælpe til med at bedst muligt.

38

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

Et par hurtige til Stine

Hvordan vil du beskrive din identitet som kiropraktor?

Kiropraktorer er traditionelt defineret ved, at en stor del af arbejdet omhandler manuel behandling. Den del af faget er der ikke meget af i mit arbejde. Jeg kan godt savne det, for det er jo ret sjovt at manipulere, men til gengæld får jeg så mange andre udfordringer. Jeg føler mig stadig som ”rigtig kiropraktor”. For jeg identificerer mig med vores virksomhedsområde, ikke en behandlingsmetode. Det er lidt en kæphest for mig, at vi kiropraktorer skal holde os til vores virksomhedsområde – uanset hvor vi er ansat. Kiropraktorer på sygehuse skal ikke videreuddannes til at være en slags læger. Vi skal fastholde det, vi er gode til og uddannet i: patienter med bevægeapparatssmerter, også i sekundærsektoren, hvor der er brug for vores kompetencer.

Hvorfor valgte du at læse til kiropraktor?

Jeg var interesseret i fysiologi, træning og sundhed og havde mod på en akademisk uddannelse. Idrætsstudiet kunne jeg ikke se noget mål med, medicin tiltalte mig, men jeg var usikker på, om jeg ville arbejde med virkeligt syge mennesker, og så kom kiropraktorstudiet ind midt imellem.

Hvad er den største styrke ved ultralyd, som er dit speciale?

At undersøgelsen er en forlængelse af og kan udføres som en del af den kliniske undersøgelse og resultatet indgå i vurdering af patientens problem og planlægning af det videre forløb. Vi kiropraktorer er med vores kendskab til billeddiagnostik og bevægeapparatet i en unik position til at få glæde af de muligheder, ultralyd tilbyder.

Hvilke arbejdssituationer er mest interessante i dit job?

Det er altid, når jeg får indflydelse på et patientforløb, gør en forskel og bidrager til et bedre forløb. De fleste patienter har ”lette” problematikker, hvor man måske nok gør en forskel, men hvor det ikke betyder det store, om det var dig eller en anden, der behandlede. Men de patienter, hvor man bemærker noget i deres anamnese, finder en uventet årsag til deres klager eller tager en udredningsmæssig beslutning, som viser sig at gøre en forskel – dem husker man.

sikre bedre forløb for patienterne og bedre behandling.

– Der er faktisk ikke andre faggrupper, der er lige så godt uddannede til at tage sig af alle de ikke-inflammatoriske ryg- og ledsmerter som os. Vores uddannelse ruster os diagnostisk, giver os billeddiagnostiske kompetencer samt viden og færdigheder inden for konservativ behandling.

Oplever du konkret, at din viden tilfører noget mere, som ikke ellers havde været til stede?

– Ja, jeg tilfører en klinisk viden inden for det muskuloskeletale område, og særligt ved muskuloskeletal ultralyd er det en stor fordel at have klinisk erfaring og interesse.

Det er vigtigt at vide, hvad du skal lede efter – ellers overser man let forandringer.

Omvendt ser man også ofte forandringer, som er uden betydning. Det svar, jeg sender til den, der har henvist, indeholder ofte også en anbefaling om behandling. Vi tilbyder diagnostiske og terapeutiske blokader, men det er altid en klinisk vurdering af både fund, symptomer og forløb, hvorvidt patienten vil have glæde af en blokade eller ej.

Her drager jeg også nytte af min muskuloskeletale kliniske erfaring.

En anden måde at arbejde på Hvordan vil du beskrive det at arbejde på hospital i forhold til i klinik?

– For mig har det ikke været et fravalg af

klinik, men et tilvalg af en anden måde at arbejde på, siger Stine Haugaard Clausen og forklarer: – Udredningen af patienterne og det puslespil det er at vurdere langvarige eller udtalte smerteproblematikker sammen med dygtige kollegaer og så planlægge et behandlingsforløb, er sjovt og fagligt udviklende, og det har jeg haft rig mulighed for på Rygcenter Syddanmark.

– Nu hvor jeg arbejder i røntgenafdelingen, går der aldrig en dag, hvor jeg ikke ser noget nyt. Selvfølgelig er der en masse rutinearbejde – som der vist er i alle jobs –

”En stor gruppe patienter med bevægeapparatsmerter, som måske ikke er blevet hjulpet i primærsektoren og har brug for grundig undersøgelse, information og vejledning - dem er der ganske få, der interesserer sig for på hospitalerne. Det er her vi, med vores diagnostiske og biomekaniske baggrund, kan hjælpe til med at sikre bedre forløb for patienterne og bedre behandling”

men der er også altid ny læring eller overraskende fund, som gør det sjovt.

– En af de store forskelle ligger vel nok i mulighederne for faglig sparring samt for diagnostisk udredning. Jeg arbejder selvstændigt, men skal samtidigt ofte forklare og forsvare mine faglige beslutninger. Jeg har stort udbytte af at høre andres faglige mening, også selvom vi indimellem har forskelligt syn på tingene, og der kan opstå tværfaglige gnidninger, så vil jeg ikke være det foruden. Jeg har i øvrigt altid været priviligeret med nogle fantastiske kollegaer – det betyder rigtigt meget.

Stine Haugaard Clausen har kun oplevet positiv interesse på hospitalet. Måske fordi der i forvejen var kiropraktorer ansat, så kompetencerne hverken var ukendte eller blev oplevet som eksotiske.

– På mange måder er det jo tilfældigheder, der får betydning for, hvilket arbejdsliv man får, men jeg er glad for min karriere; jeg har skabt min egen niche, fortæller hun.

Sporskifte i vente I flere år har Stine Haugaard Clausen haft skitserne af et ph.d.-projekt på tegnebordet. Nu ser det ud til at blive realiseret: – Selvom jeg er meget glad for at være i røntgenafdelingen, har jeg længe haft et ønske om at prøve kræfter med forskning. Jeg forventer at blive indskrevet som ph.d.-studerende i løbet af det næste år og ser meget frem til de udfordringer og den udvikling, både fagligt og personlig, som det vil medføre. Jeg beholder tilknytningen til afdelingen i en 20%-stilling, idet projektet foregår over 4 år.

– Jeg skal bl.a. undersøge, om der er fund ved ultralydsskanninger af hofteartrose, som kan forudsige effekten af behandling.

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

39

[ SAMARBEJDE

OM SUNDHEDSFORSIKRINGER

]

Debat på forum hjælper

NY SERIE

Husk at skrive på DKF Forum, når du oplever problemer og glæder med mellemhandlere og forsikringsselskaber.

Det hjælper i dialogen med selskaberne, at man kender andres udfordringer og løsninger.

OREN r KIROPRAKT I 2016 besøge rbejdet rer om sama klinikker og hø lskaber og de så­ gsse med forsikrin aringerne mhandlere. Erf kaldte melle og sikre andre til gode kan komme videndeling.

Helle Witte er pt. eneste kiropraktor i klinikken i Slagelse, som udover hende beskæftiger tre massører, tre sekretærer samt en rengøringsassistent.

Af Christian Ankerstjerne kommunikationschef, DKF

Systemer og forholdsregler kan hjælpe Sundhedsforsikringer er rare at have for patienten – men giver klinikkerne en masse administrative udfordringer.

Kiropraktor Helle Witte forsøger at sætte administrationen i system, tage de nødvendige forholdsregler og på den måde undgå alt for mange problemer. Men nemt er det ikke.

40

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

Listen over de forsikringsselskaber som kiropraktor Helle Witte samarbejder med på sin klinik i Slagelse, er lang. Rigtig lang endda.

Og oveni kommer mellemhandlerne.

– Vi forsøger at tilpasse os forsikringsselskabernes regler. Vi vil nemlig gerne have mulighed for at tage imod alle de, som ønsker at blive undersøgt og behandlet på klinikken, fortæller Helle Witte.

Men samarbejdet er ikke uden omkostninger. For hvert forsikringsselskab har sine egne regler og arbejdsgange.

– Den største udfordring har været al den tid og dermed omkostninger, som vi bruger på at hjælpe patienterne med at informere, oprette, følge med i dækningsområde, dækningsperiode, antal behandlinger, tidskrævende fakturering og indtastning af indbetalinger. Nogle forsikringsselskaber uddeler et vist antal ”klip” til patienten. Nogle ydelser tæller 1 og andre 2 klip. Selv om jeg har utroligt dygtige sekretærer på klinikken, kan det også være svært for dem at holde rede i, hvor meget patienten har brugt, siger hun.

Som udgangspunkt er det patienterne selv, der har ansvaret for forsikringsgodkendelse – og det informerer man også om inden første behandling. Alle nye patienter bliver i telefonen eller på mail spurgt, om de

HUSK KURSET

Klinikejernes dr ift og årshjul PÅ FA GL IG KO NG RE S

har en forsikring eller sundhedssikring, som skal dække behandlingen.

Nødt til at hjælpe patienterne – Vi forklarer patienten, at de skal have godkendelsen fra deres forsikringsselskab, inden behandlingen indledes, hvis de ønsker, at vi skal afregne med selskabet. Men vi er simpelthen nødt til at hjælpe patienterne – både med hvordan de er dækket, hvordan de henvender sig til deres forsikringsselskab samt ofte også afregningsdelen, siger Helle Witte, der i klinikken har lavet et helt fast system for håndteringen af forsikringspatienterne: – Vi scanner alle forsikringsgodkendelser ind under patientens dokumenter i ClinicCare. I notefeltet skriver vi dato for godkendelse, forsikringsselskab, antal behandlinger og dækningsperiode, så både kiropraktor og sekretær hurtigt kan danne sig et overblik. Når patienten

kommer ud fra behandlingen, har sekretæren styr på, hvor mange behandlinger patienten har brugt på deres ordning og informerer patienten, hvis de skal kontakte deres forsikring for yderligere behandlinger eller selv betale den efterfølgende gang. På den måde er vi altid på forkant, forklarer hun.

En gang om måneden gennemgår sekretær og kiropraktor hele restancelisten. Herefter bruger sekretæren ca. fem timer på udsendelse af faktura.

– Vi har erkendt, at det er vigtigt, at sekretæren har ro til at fakturere, og ikke samtidig bliver forstyrret af andre arbejdsopgaver. Den lange betaligstid gør altså ikke udfordringen mindre, og det sker også, at vi må rykke for penge og tilbageføre forkerte indbetalinger, siger hun.

Hvor man sjældent oplever, at Danske Regioner ændrer mærkbart på reglerne, så er forsikringsselskabernes regler en jungle af ændringer og forskellige policer og tilbud til deres kunder.

– Det er nemlig sjældent, at forsikringsselskaberne informerer os, når de ændrer reglerne – men når der er ændringer hos regionerne, informerer Dansk Kiropraktor Forening os altid i god tid. Det ville altså være dejligt, hvis foreningen eller forsikringsselskaberne informerede os på samme måde, når de har ændringer, fortæller Helle Witte.

Kompromisser udfordrer hverdagen ”Det er sjældent, at forsikringsselskaberne informerer os, når de ændrer reglerne – men når der er ændringer hos regionerne, informerer Dansk Kiropraktor Forening os altid i god tid,” siger Helle Witte.

Som behandler kan det være en udfordring at tilpasse behandlingen til de satser, som forsikringsselskaberne vil betale.

Gode råd TIL KOLLEGERNE: • Alle nye patienter spørges ved tidsbestilling, om de har forsikringsdækning og sørger for evt. godkendelse, inden de kommer første gang • Gør opmærksom på, at de muligvis efter godkendelsen også skal kontakte en eventuel mellemhandler • Gennemgå restancelisten en gang om måneden og giv sekretæren ro til fakturering TIL FORSIKRINGSSELSKABER: • Informér kiropraktorerne om jeres regler og retningslinjer • Informér kiropraktorerne, når I laver ændringer • Lad patienterne lægge ud. Vi indberetter, og patienten får pengene retur inden for en uge TIL DANSK KIROPRAKTOR FORENING: • Stil større krav til forsikringsselskaber om ensartethed • Arbejd for, at patienten selv skal lægge penge ud, og vi indberetter til forsikringen ved betaling • Arbejd for, at kiropraktorerne og sekretærerne honoreres for den tid, de bruger på forsikringsselskaberne

2 Over

– Et selskab vil ikke betale de høje ydelser, som vi typisk bruger, når patienterne får skriftlig rapport med bl.a. behandlingsplan. Så tilpasser vi os, hvilket betyder, at patienten evalueres løbende og ikke modtager noget skriftligt materiale fra os. Men problemet er, at disse patienter ofte afsluttes for hurtigt, og så er der større risiko for tilbagefald af symptomer. Det er ikke tilfredsstillende, slutter hun.

K I R O P R A K T O R E N

/

mio.

danskere har en sundhedsforsikring (Forsikring & Pension 2014)

75% af alle kiropraktor­klinikker er underleverandører til private udbydere af sundhedsordninger (Kirofakta 2014)

S E P T E M B E R

2 0 16

41

KIROPRAKTOREN tager en tur rundt om turnus i år. Nr. 1 gav overblik over regler.

Nr. 2 dykkede ned i turnuskandidatens oplevelser. Her handler det om tutor.

SPOT PÅ TURNUS

Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

DU SKAL VÆRE

TILGÆNGELIG OG NYSGERRIG – OG HAVE TID

En god turnusuddannelse bliver til i et samspil mellem en mentor og en mentee – tutor og turnuskandidaten. Men hvad kræver det af tutor? Hør Jesper Villekold Andersen fra Skjern øse ud af sine mange års erfaringer.

– Man skal være villig til at bruge den nødvendige tid – både skemalagt tid og ”nu og her-tid”, hvis noget kræver afklaring, før turnuskandidaten ”tør” gå videre med et eller andet. Det kan være behandlingsmæssigt, eller det kan være, han eller hun ønsker en second opinion på fx en røntgenundersøgelse, svarer den erfarne tutor adspurgt om, hvad der er vigtige egenskaber hos en tutor.

– Det er også en stor fordel selv at være nysgerrig, for det er givende at høre, hvordan turnus­ kandidaten tænker i en given situation – man kan selv have glemt mange ­detaljer til fordel for den overordnede erfaring. Så der udveksles begge veje, supplerer han.

360

”Jesper Villekold Andersen har været tutor omkring 10 gange: ”Man skal være villig til at bruge den nødvendige tid – både skemalagt tid og ”nu og her-tid”, hvis noget kræver afklaring, før turnuskandidaten ”tør” gå videre med et eller andet.”

graders turnus

Én indgang til alle kontaktpersoner, regler, datoer:: www.danskkiropraktorforening.dk/turnus

42

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

Formelle krav for at blive tutor 1. Ret til selvstændigt virke 2. Mindst 3 års ejerskab af kli­ nik og personlig tilmelding til landsoverenskomsten 3. Røntgenanlæg i klinikken

En tutor skal • have tid og lyst til at uddanne og supervisere nyuddannet kollega • anvende det særlige uddannelsesprogram • deltage i kursus, som gennemgår uddannelsesprogrammet OG ­pædagogik og supervision. Kontakt NIKKB, hvis du overvejer at blive tutor, så får du kursusdatoer i god tid.

Gode råd fra tutor Jesper TIL STUDERENDE:

Tilgængelighed skaber tryghed Et sundt læringsmiljø er alfa og omega i uddannelsesstilingen, som skal opgradere den nyuddannedes skolastiske viden til et nyt, selvstændigt niveau.

Når det 1-årige uddannelsesforløb er afsluttet og godkendt af Sundhedsstyrelsen, får turnuskandidaten sin såkaldte ’ret til selvstændigt virke’. Den giver ret til at praktisere alene uden superviserende kiropraktor eller læge, og den er også forudsætning for at kunne drive egen klinik.

Hvad gør du for at skabe et godt læringsmiljø for kandidaten?

– Tilgængeligheden er vigtig for at skabe tryghed. Kandidater er altid i starten ret stressede over alt det nye. Det er vigtigt, de ved, der er hjælp i nærheden, og at det er ok at spørge.

Så lærer man også mest, siger Jesper Villekold Andersen.

”Sørg for at udvælge et par teknikker, som du finder gode for dig til de vigtigste områder, og sørg for at blive ved med at træne dem, også efter modulet er slut – for håndværket er det, der skal ”levere varen”, når du har lavet al din udredning.

Det gør bare hverdagen så meget lettere for dig i den første tid, hvor der er så mange andre ting, der kræver en stejl læringskurve.

Det er vigtigt med succeser med patienterne, så kan du lettere klare presset, der er stort i begyndelsen. Desuden er der samtidigt færre forløb, der ”tabes på gulvet”, som er prisen ved at få en ny kollega i gang.”

– Det er svært for dem i nogle måneder. Der er så mange ting at lære, lige fra daglige rutiner med undersøgelse, diagnosticering og behandling til afregningen, hvad skal man have med, hvad skal det Det er vigtigt, de ved, der koste osv. osv., fortæller Jesper Vil- er hjælp i nærheden, og lekold Andersen, og at det er ok at spørge. Så supplerer: lærer man også mest.

– De har ikke ret meget praktisk erfaring med at lave røntgen­ undersøgelser, og nogle skal træne deres manipulationsteknikker mere end andre – det kan komme til at ligge lidt i skyggen af de boglige fag, slutter han

TIL TUTORER:

”Jeg prøver at bruge tingene fra NIKKB´s kursus til tutorer, men man skal huske, at ikke to turnuskandidater kan det samme, selv om de er uddannet samme sted.

Det er derfor vigtigt, at du sporer dig ind på, hvor der er usikkerhed/utryghed i konsultationen hos lige præcist din turnuskandidat. Husk, at ikke alle er glade for at indrømme: ” Her er noget, jeg endnu ikke er god til.” Prøv at skabe en atmosfære, hvor det er trygt at tale om disse for nogen ømtålelige emner.

Husk også, at sekretæren er den, der hører mest om utilfredshed og ros både om din og turnuskandidatens behandling. Brug den form for ”temperaturmåling” i det daglige, så kan du hurtigere rette op på det, der måtte trænge og få givet den ros, der skal gives, når det går særligt godt!”

Bør selv komme med bud først Hvad er det mest udfordrende eller sværeste ved at være tutor?

– Det er, hvis man selv har travlt og lige skal vurdere noget for kandidaten – men det er vigtigt at gøre det.

– Det kan også være svært at huske, at kandidaterne selv bør give et bud på problemet, ­inden man serverer sine egne tanker og løsninger for dem, påpeger han.

Turnusuddannelsen indlemmer de unge kiropraktorer i en ny virkelighed, hvor der skal præsteres på tid og de er del af en virksomhed, der skal løbe rundt.

Et par hurtige Hvor meget tid bruger du på supervision cirka?

1 fast time pr uge, men i vores 1 time lange fro­ kostpause kan vi godt bruge 10-15 minutter hver dag på et eller andet relevant, så 2-3 timer alt i alt om ugen i starten, siden lidt mindre.

Hjælper uddannelsesprogrammet med at sikre et forløb, der kommer de vigtigste områder igennem?

Logbogen er noget bu­ reaukratisk, og man skal skrive et hav af steder, men emnerne i den er alle relevante og et godt udgangspunkt for dialog.

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

43

360

SPOT PÅ TURNUS

graders turnus

HALVVEJS:

RUTINER OG SIKKERHED SÆTTER IND

Sidst fortalte Kasper Bro Mikkelsen om sin første tid. Nu han halvvejs gennem det 1-årige turnusforløb. Han er blevet bedre til at styre sin kommunikation – og sin indre nørd, men begrænsningens kunst er stadig svær.

– Jeg har fået væsentligt bedre rutiner og lettere ved at tilpasse fremgangsmåderne til patienternes behov, fortæller Kasper Bro Mikkelsen.

– Men det er stadigt svært ikke at lade den indre ”nørd” tage over. Jeg kommer ofte til at fordybe mig så meget i biomekanikken og forklaringerne til patienten, at jeg glemmer tid og sted. I starten var det et stort problem. Nu kommer jeg kun få minutter bagud.

Teknikken voldte dig ikke besvær, men det var udfordrende at skifte fra ”diagnostiker til for­ midler på 10 minutter» – og få patienten til at slappe af, fortalte du sidst. Er det nemmere?

– Det er meget lettere nu, hvor jeg har bedre styr på en ordentlig intro, kort præcis undersøgelse, rapport af fund, der giver patienterne en aha- i stedet for en ahva’oplevelse.

Ikke mindst er jeg bleJeg har fået væsentligt vet bedre bedre rutiner og til at tage lettere ved at tilpasse styringen fremgangsmåderne til og udvise patienternes behov. selvsikkerhed.

– Jeg prøver hver dag at ”udfordre” måden, jeg taler med patienterne på; mærke efter, hvornår få ord er for få, og hvornår talestrømmen løber ud af en tangent. Det er virkeligt svært at finde frem til det mest nødvendige at sige.

44

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

– Jeg følte fx i lang tid, jeg kun kunne svare ud fra randomiserede kontrollerede forsøg. Jeg kom flere gange til at fremstå usikker, fordi jeg prøvede at formidle statistik eller videnskabelig usikkerhed. Det har mine patienter virkelig fået vendt op og ned på.

– I starten svarede jeg: ”Vi ser fra gang til gang”, når patienterne spurgte, hvor mange gange jeg forventede at skulle se dem. Jeg kunne mærke deres irritation og besluttede i stedet at nævne et antal besøg med det forbehold, at det sagtens kunne tage flere eller færre gange. Jeg begyndte også at tilføje, at flere ting spiller ind på forløbet, især hvor meget patienten fulgte mine råd! Den ændring har gjort min hverdag mere spændende og giver overskud til at gøre det, jeg er bedst til – at tage mig af patienten.

Alle oplever patienter, der pludseligt afbryder deres forløb. For turnuskandidater sker det måske oftere. Det kan være svært. Hvad er din oplevelse med det?

– I starten oplevede jeg en del, der virkeligt gerne ville se deres vanlige behandler, hvilket var naturligt, da jeg jo ”overtog en del patienter” fra de andre i klinikken. På ca.

6 måneder har jeg oplevet 3, jeg ikke kunne hjælpe, hvor vi sammen blev enige om andre behandlingsmuligheder. 3 har jeg set én gang, hvorefter de aflyste uden grund.

Jeg formoder, det skyldes enten en form

2 0 16

for ”dårlig kemi” mellem os eller at de ikke kunne lide ledkavitation.

– Når det er sket, tænker jeg scenarierne igennem en del gange og overvejer, hvad jeg fremadrettet kan gøre anderledes. Det er vigtigt at huske på, at det er en UMULIG opgave at få alle til at kunne lide én. Jeg gør, hvad jeg kan, for at møde folk med så positiv og anerkendende attitude som muligt.

Jeg taler selvfølgeligt også med min principal om det. Får hans vurdering af situationen og hører om hans strategier.

– Det er en forsvindende lille andel, der ikke vil se mig igen. Jeg har fået så god feedback fra mine andre patienter, der anbefaler mig til venner og familie, at jeg vælger at fokusere på de gode oplevelser frem for de få, der ikke var vellykkede.

Et par hurtige Hvor mange patienter i timen nu?

Højst 3. Strukturen i klinikken har afgjort det.

Hvad er det sværeste lige nu?

At afgrænse behandlingsområdet. Størstedelen af mine patienter kunne ligeså godt sige: ”Hele min krop har gjort ondt gennem de sidste 5-10 år, men hjælp mig lige af med brystsmerterne på 2 behandlinger.”

Hvor langt er I nået med logbogen?

Jeg mangler meget få punkter.

HUSK KURSET

KIROPRAKTORERNES VIDENSCENTER

Din vej til vigtig viden PÅ FA GL IG KO NG RE S

Lyt til NIKKB-forskere

NY

samarbejdsaftale er interessant for NIKKB Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) kan få stor nytte af en samarbejdsaftale indgået af Institut for Idræt og Biomekanik (IOB) på Syddansk Universitet og Canadian Memorial Chiropractic College (CMCC).

Aftalen indeholder bl. a. planer om et samarbejde og udveksling på forskerniveau, der gør den interessant for NIKKB. Samarbejdsaftalen sigter således blandt andet mod samarbejde og fælles publikation af videnskabelige artikler om muskuloskeletal forskning, fælles ansøgninger om økonomiske midler til forskning og udveksling af seniorforskere institutionerne imellem.

Jan Hartvigsen, professor og leder af forskningsenheden for klinisk biomekanik og seniorforsker på NIKKB, er den danske initiativtager til samarbejdet. Han glæder sig over aftalen og udtaler: - Vi har et globalt netværk af samarbejdspartnere indenfor muskuloskeletal forskning, og med CMCC’s dedikerede indsats indenfor forskning og evidensbaseret udvikling af kiropraktik, er det et perfekt partnerskab. Vores samarbejde vil øge mulighederne for forskning på højeste niveau, ligesom det vil give mulighed for udvekslingsophold for studerende på begge sider af Atlanten.

Efter seniorforsker ved NIKKB og lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik Lise Hestbæks deltagelse i en podcast på den amerikanske hjemmeside Chiropractic Science blev det i løbet af sommeren professor og leder af forskningsenheden for Klinisk Biomekanik og seniorforsker på NIKKB Jan Hartvigsens tur til at medvirke i en podcast.

Jan Hartvigsen diskuterer evidensbaseret praksis. Han kommer blandt andet ind på følgende emner: 1. Hvad er evidensbaseret praksis?

2. Hvordan opbygger vi forskningskapacitet i kiropraktik (og hvad er barriererne)? 3. Den kiropraktiske profession. 4. Hvordan kan vi få forskningen ud til kiropraktorer og offentligheden? 5. Muskel-sundhed i forbindelse med generelle sundhed, og 6. den nuværende situation i Australien (pædiatrisk kiropraktik).

Hør, hvad Jan Hartvigsen har at sige om emnerne i podcasten her: www.chiropracticscience.com/podcast/ drjanhartvigsen/

Hvordan taler du med patienter om job og sygefravær?

Spørgsmålet er fokus i et nyt NIKKBprojekt, der udføres i samarbejde med kiropraktorer fra Sverige og Norge. I Norge har kiropraktorer ret til at sygemelde deres pa-

tienter, mens dette ikke er tilfældet i Danmark eller Sverige. Projektet sammenligner, hvordan kiropraktorer i de tre lande håndterer sygefravær hos deres patienter, vha.

interviews og spørgeskemer. Seniorforsker Mette Jensen Stochkendahl er ansvarlig for projektet.

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

45

HUSK

DKF RÅDGIVER

Forvent, at du mindst en gang i din karriere bliver involveret i en sag, hvor en patient klager, eller der sker en skade eller en fejl, mens patienten er i din varetægt Få overblik over sagstyper, systemer og pligter her – og ideer til, hvordan du kan arbejde med at forebygge skader, fejl og klager og fremme patientsikkerhed.

Der er forskel på at klage og søge erstatning

Det er to forskellige ting med hver sit formål, sagsgang og ansvarlige myndighed. I en klagesag rettes kritik – i en erstatningssag konstateres, om der er sket en skade, som skal dækkes af det offentlige. Der er ingen automatik mellem en klage og en erstatning.

FLERE TYPER KLAGER OG SYSTEMER KLAGER OVER ET BEHANDLINGSSTED (sygehusafdeling, klinik e.l.)

KLAGER MOD KONKRETE SUNDHEDSPERSONER

> STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED

> SUNDHEDS­VÆSENETS DISCIPLINÆRNÆVN

Måske er det nok med en rapportering?

Nogle patienter ønsker måske hverken at klage eller søge erstatning, men blot at gøre opmærksom på en fejl eller noget uhensigtsmæssigt, de har oplevet.

De kan vælge at rapportere det, de har oplevet, som en utilsigtet hændelse.

Til forskel fra en klage får sundhedspersonalet da ikke kritik,

men rapporten kan være med til at sikre, at lignende hændelser ikke sker igen.

Patienten får ikke direkte svar på, hvad der er sket af evt. forbedringer elle læring, men på www. dpsd.dk kan man læse mere om, hvilke tiltag der er sat i gang på baggrund af rapporter om utilsigtede hændelser.

– sker der en patie ntskade har du som kiroprak tor pligt til at informere om mu ligheden for at sø ge erstatning hos Pa tienterstatningen – På Patienterstat ningen.dk kan man tjekke, om en skade opfylder betingelse rne for anmeldelse

KLAGER OVER OVERENSKOMSTMÆSSIGE FORHOLD (fx service- eller adgangsforhold, honorar­ størrelser osv.)

> REGIONEN. PATIENTEN SKAL HENVENDE SIG TIL DET REGIONALE PATIENTKONTOR

2-4 dialogmøder om året Det anslås, at der i snit holdes 2-4 dialogmøder med deltagelse af kiropraktorer om året. Til et dialogmøde kan en p ­ atient, der har klaget over en sundhedsperson, tale med den pågældende om sagen. Ikke sjældent fravælger patienten at gå videre med klagen bagefter. Klagende patienter bliver af Styrelsen for Patient­sikker­hed tilbudt mødet. Takker patienten ja, sender styrelsen besked til den pågældende region, som inviterer parterne og holder mødet, hvis sundhedspersonen vil deltage.

LÆS MERE, FIND RELEVANTE LINKS - OG PATIENT-INFO: 46

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

HUSK KURSET

HVIS DU BLIVER INVOLVERET I EN SAG

Klagesager – hvad gør jeg ?

PÅ FA GL IG KO NG RE S

1. Kontakt Dansk Kiropraktor Råd. De opsamler viden om sagerne, men hjælper også med konkret rådgivning og kollegial støtte. Uanset graden af alvorlighed kan det være belastende eller urovækkende at være involveret i en sag eller have begået en fejl. Som kiropraktor er du uddannet til at hjælpe andre og identificerer dig i høj grad med din faglighed. Derfor er det naturligt, at fejl, utilfredshed, skader og klager opleves som en belastning – både professionelt og menneskeligt.

2. Brug Dansk Kiropraktor Råds vejledning, hvis du skal udfærdige redegørelser og svar.

3. Tal om det. Find evt. gennem Dansk Kiropraktor Råd en kollega, du kan tale med. På DKF Forum er oprettet en lukket klub for medlemmer, der har oplevet patienter udvikle CVA efter behandlinger foretaget af dem. Her kan medlemmer dele oplevelsen med andre, som har prøvet at være i denne meget sjældne, men ikke desto mindre ubehagelige situation.

4. Du kan også finde vejledning hos Styrelsen for Patient­ sikkerhed og Lægeforeningen, ligesom du kan ringe til DKF’s sekretariat og få en snak.

5. Vær åben. Alle kan begå fejl, og der er brug for en kultur, hvor fejl er noget, man taler om og lærer af.

Book oplæg til klinikken Hver region har patientsikkerhedsenheder for praksis­sektoren. Her kan praktiserende læger, kiropraktorer m.v. søge rådgivning og læring om patient­sikkerhed, fx utilsigtede hændelser m.v. Det er her du kan booke oplæg til klinikken.

I Kiropraktorernes Etik kan du læse om udfordringer, som kan opstå i hverdagen. Gennem refleksion over eksemplerne kan du blive klogere på, hvordan du og I forholder jer til udfordringerne og på den måde blive bedre klædt på til at håndtere dem. Der er fx cases om patientinddragelse, kommunikation, åben fejlkultur osv. www.danskkiropraktorforening.dk/etik

Tænker du: ”Det må bare ikke ske igen?”, så er det en utilsigtet hændelse, du skal rapportere Alle hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skade­ voldende, er utilsigtede hændelser. Alle kan rapportere utilsigtede hændelser, men autoriserede sundhedspersoner, og personer, der handler på disses ansvar, har pligt til at indberette utilsigtede hændelser.

www.dpsd.dk

www.danskkiropraktorforening.dk/patientsikkerhed K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

47

er i klummen ytrer specialister sig om H deres perspektiv på emner, som r­ elaterer sig til sundhed. I hvert nummer kommer en ny specialist til orde.

PERSPEKTIVET

World Federation of Chiropractic (WFC) har til opgave at samle og udvikle kiropraktorprofessionen samt sikre kiropraktorer indflydelse på sundhedsvæsenet specifikt og samfundet generelt, påpeger norske Espen Johannessen, forbundets nye præsident. Det var tidligere en næsten uoverkommelig opgave, for interne uenigheder stod i vejen for en fælles retning og fremskridt. Derfor er det først og fremmest Espen Johannessens sigte at styrke WFC som et fælleskab, der respekterer forskellige opfattelser. Læs her uddrag af en artikel, hvor han gennemgår sine indsatsområder.

”Et skridt ad gangen.

Det er retningen, der er vigtig” Af kiropraktor Espen Johannessen, præsident for World Federation of Chiropractic

Udviklingen af vores fag har nok været langsom, men er gået i den rigtige retning. Bedre uddannelser og øget forskning har bidraget til, at vi er blevet mere synlige i sundhedssektoren.

Men der er stor variation i, hvordan vi er indplaceret Som leder af WFC i de forskellige nationer. I de næste to år nogle lande er der to kiropraktorer til flere millioner er det vigtigt for indbyggere og ingen bemig at skabe en stemmelser, der regulerer langsigtet plan, eller beskytter vores virke. I der styrer vores andre lande er der en kiroprofession i en bæredygtig retning. praktor pr. 10.000 indbyggere, titelbeskyttelse og en offentlig universitetsuddannelse.

Som leder af WFC de næste to år er det vigtigt for mig at skabe en langsigtet plan, der styrer vores profession i en bæredygtig retning.

Selv om vi er 120 år, så er der ingen garanti for evigt liv.

For WFC har uddannelse altid været centralt. Den akademiske stan-

48

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

dard, som vi har i dag, må ikke ændres. Den skal udvikles og forbedres.

Uddannelsen skal give den studerende kendskab til nyeste viden inden for sundhed og kiropraktisk historie.

Den skal gøre kiropraktoren i stand til at tage vare på patienter på en tryg og god måde. Kendskab til egne begrænsninger og andre fagdiscipliner er vigtig. Men vigtigst er evnen til kritisk tænkning. Hvis man klamrer sig til tidligere tiders læresætninger, vil vi let stagnere og miste indflydelse. Vi skal skabe kiropraktorer, der er problemløsere, og det gør vi ikke ved at servere færdige tankesæt.

Ved at samle uddannelseslederne vil WFC skabe en diskussion af, hvordan uddannelser skal formes for at leve op til disse krav.

Skal vi for alvor slå igennem som profession, må vi være med på alle niveauer. Unge kiropraktorer skal tilskyndes til at arbejde inden for andre områder end udelukkende privat praksis. Der findes gode eksempler, og de skal vidergives. De nationale foreninger har et ansvar her. De kender de lokale forhold og mulighederne derude. Det er spændende og udfordrende muligheder, som andre sundhedsprofessioner allerede har

udnyttet. Gennem dialog med de nationale ledere håber WFC at bidrage til en sådan udvikling.

WFC har også til opgave at hjælpe lande, der er i gang med at opbygge en kiropraktorprofession. Vores mål er at bringe de rigtige mennesker sammen, så dem, der har brug for hjælp, får det fra dem med erfaring og succes. Det er kostbart, men som ambitiøs profession har vi ikke råd til at lade være. Vi har brug for at blive flere og kunne gribe flere muligheder.

Efter selv at have været involveret i politik i næsten 30 år er jeg ydmyg i forhold til, hvor meget man kan opnå på kort tid. I Norge er der gået 10 år mellem hvert store fremskridt.

Mange mindre mål er opnået i mellemtiden, og til sidst er det så kulmineret i opnåelse af et større og mere omfattende mål. På samme måde tænker jeg fra min nye formandsstol; et skridt ad gangen, det er retningen, der er vigtig.

Klummen er et uddrag af en længere tekst – læs hele artiklen her på DKF’s hjemmeside: www.kiropraktoren.dk

DEN SELSKABELIGE SIDE

En ny fokusgruppe for kiropraktorer

Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik har oprettet en ny fokusgruppe for evidensbaseret praksis. Hovedformålet er at skabe en evidensbaseret kultur i kiropraktor­ praksis ved at bygge bro mellem kiropraktorernes kliniske hverdag og ny forskning.

Af kiropraktor, ph.d. Henrik Hein Lauridsen, bestyrelsesmedlem Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

Lise i spidsen for selskabet I april holdt selskabet generalforsamling, og i juni blev kiropraktor, ph.d. Lise Hestbæk, seniorforsker på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, udpeget som ny formand.

På grund af vedtægterne, som foreskriver, at man maksimalt må sidde i selskabets bestyrelse i 8 år, måtte Jan Nordsteen, ledende kiropraktor i Københavns Ryg- og genoptræningscenter, udtræde af bestyrelsen og dermed også sin formandspost.

Den nye bestyrelse i kiropraktorernes faglige selskab. Foto: Søren Weile.”

Som kliniker kan det være en udfordring at følge med i den omfattende og voksende mængde af videnskabelig litteratur, der produceres og være fortrolig med evaluering af forskningsresultater.

Fokusgruppen under Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik er åben for alle, der har lyst til at diskutere evidensbaseret praksis i kiropraktorregi: Hvad kan vi som kiropraktorer bruge evidens til?

Hvilke begrænsninger er der, samt hvilke forhindringer kan det skabe?

Det er også målet med gruppen at udarbejde simple værktøjer, som

klinikere kan bruge i hverdagen.

Dette kunne fx være et lamineret ark med de mest anvendelige skuldertests eller lignende.

Vi ønsker at skabe et forum, hvor man som kliniker og forsker kan udvikle sin viden og kritiske sans om evidens, artikler og hvad der ellers er oppe i tiden. Vores fokus er på debat, meninger og holdninger om diverse emner, og vi vil arbejde for til klinikeren at udbrede ny viden, der hviler på en sammensmeltning af færdigheder, forskning og klinisk ekspertise.

I den tomme plads indtrådte Line Press Sørensen, der i en årrække bestred en bestyrelsespost i DKF. Resten af posterne i bestyrelsen er fordelt således: Claus Dam Nielsen (kasserer og repræsentant i DKF’s Uddannelsesudvalg); Henrik Hein Lauridsen, Martin Juulager (repræsentant i Klinisk Biomekaniks aftagerpanel på Syddansk Universitet); Line Press Sørensen (repræsentant i DKF’s Kvalitetsudvalg) samt Kim Corfixen.

Vil du læse mere om fokusgruppen, så kig i handlingsplanen på: www.dskkb.dk/fokusgrupper/evidensbaseret-praksis

På DKF Forum er oprettet en klub for interesserede ligesom de andre fokusgrupper har klubber. Klik ind og anmod om medlem­ skab af klubben.

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

49

kreds Nyt fra din

KKF NORDJYLLAND

KKF HOVEDSTADEN

Formand Susanne Bach:

Formand Jan Enggaard Jensen:

Så er vi i gang efter ferien.

Det første møder bliver 5. oktober, hvor DKF kommer forbi med OKroadshow om de igangværende forhandlinger. Mødet er målrettet vores kreds og KKF Midtjylland, og holdes i Randers kl. 18.30. Du får præsenteret temaerne, får en status på forhandlinger og kan komme med input.

Nærmere info om program m.v. kommer på DKF Forum i vores klub.

Der er ikke generalforsamling i år, da det kun er hvert andet år.

30/8 holdt vi i bestyrelsen det første møde i efteråret. På dagsordenen var planlægning og koordinering af efterårets møder. NIKKB kommer til at byde ind med roadshows og afhængigt af emner og tidspunkt for disse vil vi tilrettelægge vores program.

I regionens samarbejdsudvalg og implementeringsudvalg skal vi lægge sidste hånd på den kommende praksisplan, der kommer til at gælde fra april 2017. Den har været i høring hen over sommeren hos relevante parter.

DKF holder OK-forhandlingsroadshow målrettet vores kreds og KKF Sjælland 13/10 kl. 19 i Roskilde.

KKF MIDTJYLLAND

KKF SJÆLLAND KKF SYDDANMARK Formand Henrik Frederiksen: Efter en sommer hvor folk har holdt gang i klinikkerne, starter vi op med Region Midtjylland, der arrangerer en konference med rygsmerter som tema 22. september kl. 13 - 18.00 på Aarhus Universitetshospital, Skejby. Auditorium A, Hovedindgang 6 Palle JuulJensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N. Erfarne klinikere fra praksissektoren, sekundærsektoren og forskere - heriblandt kiropraktorer - vil give oplæg.

5. oktober i Randers kl. 18.30 holder DKF OK-forhandlingsroadshow målrettet vores kreds og KKF Nordjylland. Hør om temaer, status fra de igangværende forhandlinger og kom med input.

Senere i efteråret vil der komme roadshows, evt. kombineret med et mere socialt arrangement.

Find oversigt over KKF-bestyrelser og SU-repræsentanter: www.danskkiropraktorforening.dk/kkf På DKF Forum er du automatisk medlem af din kreds’ klub, hvor bestyrelsen kommunikerer fra: Find den under ’Min side’ eller ’Klubber’

50

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

Formand Kirsten Sillehoved:

Formand Sine Kiilerich: Vi er så småt i gang med forberedelserne til efterårets møder. 12. oktober kl. 18.30 i Middelfart holder vi roadshow sammen med DKF om de igangværende OK-forhandlinger.

22.11. afholdes road­showet om ”De Nye Kliniske Retningsliner for Lumbale- og Cervicale smerter”. Se nærmere information på DKF forum i klubben ’KKF SydDK-kiropraktorer’. Vi vil forsøge at krydre de to aftener med korte faglige oplæg.

Et rekordstort antal studerende, 42, er startet på rygcenteret. Disse vil blive inviteret med til de relevante af vores arran­gementer, så der er mulighed for at møde kommende kollegaer.

Tag gerne stilling til, om der er behov for tolkehjælp til patienter, I henviser til Rygcenter Syddanmark og få det skrevet i henvisningen.

Det letter daglig­dagen for vores kollegaer i sekundær­sektoren.

2 0 16

Samarbejdsudvalget er blevet bedt om, at give høringssvar på Fysioterapeuternes Praksisplan.

Alle i praksissektoren afgav svar på Kiropraktorernes Praksisplan, så derfor har vi bedt om at være med på høringslisten på de andres praksisplaner. Nis Alnor har skrevet et flot formuleret svar.

Vi har dialogmøde i SU onsdag den 14. september, og onsdag den 2. november har vi SU-møde med politikerne.

13. oktober rammer DKF vores region med roadshow om de igangværende overenskomstforhandlinger. Vi skal tage stilling til ny ydelsesstruktur, krav om efteruddannelse, og hvad der jo ellers kommer op.

Roadshowet afholdes sammen med KKF Hovedstaden i Roskilde kl. 19.

A two-day ng event featuri ed n w o world-ren g: in d u cl speakers in s Dr. Billy Demos wight Dr. Howard D tempo Dr. Patrick Gen all Dr. Michael H Hunt Dr. Julie Mayer arche Dr. Gilles LaM op Dr. Matthew Lo Dr. Jean Pierre Meersseman any Dr. Nima Rahm ey Dr. Chuck Ribl an Dr. Guy Riekem n Dr. Drew Rubi ianz, C.A. Antonella Scor nsen Dr. Atle Torste etiello Dr. Luca Vann ms Dr. John Willia and more to be

announced

-19, 2016 November 18 cipi

n Parco dei Pri e and Spa, Rom Grand Hotel rmation For more info visit: or to register, aSeminar.com www.LifeRom

d?

Who is invite is specifically geared

inar Life Roma Sem ctively deliver ho want to effe w s to their towards DC rary chiropractic po em nt co in rtance the latest gnizing the impo co re le hi w , ity commun philosophy. principles and training of our founding ur ram feat ing og pr A C al ci A Spe social media, es, neurology, ur ed oc pr e fic on of velopment and personal de n io at ic un m m co red. will also be offe

Dansk Kiropraktor Forening Peter Bangs Vej 30, DK-2000 Frederiksberg

SORTERET MAGASINPOST Dansk Kiropraktor Forening / nr. 3 / 2016

SIDE 18

HVAD HAR VÆRDI FOR PATIENTEN?

HJemmesiden, indretningen, sekretæren og konsultationens rytme betyder nok mere, end du tror. SIDE 4

Krav med perspektiv

Billeddiagnostisk hospitalskarriere

Det er retningen, der er vigtig

Intense OK­forhandlinger venter om hjørnet s.14

”Der går aldrig en dag, hvor jeg ikke ser noget nyt” s.36

Den nye præsident for verdens­ forbundet vil skabe en langsigtet plan s.48

Hvad har egentligt værdi for patienterne i et kiropraktor­ besøg? Læs om det i dette nummer, som også fortæl­ ler en masse om, hvad der skal ske til Faglig Kongres i ­november i Århus

Salg og service af kiropraktisk udstyr Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli, Zenith og Gyrst Fusion.

Knee Chest Table, Pelvic Bench og Cervical Chair, designet af Peter Gyrst.

Service på alle typer borde, gode priser på renoverede borde og stort reservedelslager.

Chockbølgeudstyr Radierende og fokuserede chockbølgeudstyr fra EMS og Richard Wolf mulighed for leasing.

Mail@flautomatic.dk

www.flautomatic.dk

Tel: +45 8644 5122

ID-nr. 42726