Kiropraktoren nr. 1 2013 by Fagbladet kiropraktoren

Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening / nr. 1 / 2013

Kiropraktorerne udvikler etik Målet er et produkt i trit med nye strømninger, hvor etik ikke bare er flotte ord, men et beredskab, der kan træde til, når hverdagen udfordrer regler og procedurer. SIDE 12

Læger, kiropraktorer og regioner enige om, hvornår kommunikation er relevant

NIKKB flyttet til Syddansk Universitet og ser frem til ny synergi og tættere samarbejde

Hvordan forebygges behandlingsforløb, som går galt?

kort nyt

Artroseseminar Gigtforeningen afholder den 12. marts et forskningsseminar fra kl. 9.30-15.30 på SDU med overskriften: ”Artrose i Danmark - ny viden, nye retningslinjer og implementering i sundhedsvæsenet”. Læs mere: www.gigtforeningen.dk/forskning/forskningsseminar

DKF flytter DKF’ arbejder på at flytte sekretariatet til nyt kontorfællesskab på Peter Bangs Vej , Frederiksberg. Lokalerne ejes af Dansk Magisterforening (DM), som DKF skal dele faciliteter med sammen med en række øvrige AC-organisationer som De Offentlige Tandlæger, Dyrlægeforeningen, Arkitektforbundet, Jordbrugsakademikerne m.fl. Faciliteterne giver DKF’ bedre mulighed for at huse aktiviteter for medlemmerne såsom møder og kurser. Husfællesskabet giver også mulighed for networking og sparring på tværs af organisationerne. Flytningen forventes gennemført inden årsskiftet.

NYE kiropraktorer

60%

8 kiropraktorer – 7 danskere og 1 nordmand - dimitterede fra Syddansk Universitet i slutningen af januar og blev hyldet med taler af bl.a. den nye leder for Rygcenter Syddanmark Lene Marie Isaksen.

kiropraktorklinikker er mere end 1 kiropraktor Kilde: KiroFAKTA 2012

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 13

FÅ rabat PÅ KURSER Er kurser med titler som ”Ansættelsesret og personalejura for ikkejurister”, ”Facilitering og coaching af grupper og team”, ”Mediation og konfliktforståelse” og ”Stresshåndtering og trivsel” noget for dig? Som medlem af DKF kan du nu få rabat på alle Dansk Magisterforenings kurser, som spænder over emner som HR, kommunikation, økonomi, ledelse m.v. Oplys, at du er medlem af DKF i bemærkningsfeltet ved tilmelding. Læs mere: www.dm.dk/JobOgKarriere/Kurser.aspx

INDHOLD BESTYRELSENS LEDER

Fornuftige kriterier giver meningsfuld kommunikation Et af de spændende perspektiver i den gældende overenskomstaftale fra 2010 var ønsket om at udbygge kommunikationen mellem kiropraktorer og praktiserende læger. Projektet ligger helt i tråd med temaerne om mere integration og proaktivt samarbejde i vores målprogram Kiropraktorerne i Spil. Ikke desto mindre har det været et projekt, hvor det var nødvendigt at balancere forventninger med rimelighed. Vi skulle imødegå krav fra regionernes side om ”jo mere kommunikation, des bedre”, som kunne ende med meningsløs, tidskrævende udveksling af ligegyldigheder. Sammen med repræsentanter fra Praktiserende Lægers Organisation, Dansk Selskab for Almen Medicin og Danske Regioner satte vi os til bordet og drøftede indhold og formalia. Nu er arbejdet færdigt og vi kan præsentere resultatet – et resultat som vi er meget tilfredse med af flere grunde. Først og fremmest er vi lykkedes med at indkredse meningsfyldte relevanskriterier, som har indkredset de situationer, hvor kommunikation giver mening - for lægen, for kiropraktoren og ikke mindst for patienten. Tillige er resultatet nået gennem en ligeværdig og konstruktiv dialog mel-

lem de to faggrupper. Det peger frem mod et respektfuldt og meningsfuldt samarbejde i dagligdagen omkring fælles patienter. I det lys udgør aftalen intet mindre end en milepæl i relationerne mellem kiropraktorer og de praktiserende læger. Transparens er den nye trumf i sundhedsvæsenet. Viden skal deles, vurderinger være tilgængelige og procedurer gennemsigtige. Her spiller udveksling af relevante informationer mellem egen læge og kiropraktor en central rolle. Den nye kommunikationsvejledning kiler sig ind som et velafbalanceret skridt i retning af transparens omkring kiropraktorens arbejde og samarbejde med andre sundhedspersoner. En udbygget kommunikation er på samme tid måske det bedste udstillingsvindue, hvorfra vores kolleger i sundhedsvæsenet kan få et mere præcist indblik i vores kompetencer. Vi skal nu hver især til tasterne og se, om det i praksis kan lykkes at ramme den overligger for meningsfuld kommunikation, som vi satte os for. Det skal blive spændende at se, om ressource- og tidsforbruget når et afstemt niveau set i forhold til udbyttet.

KiroFAKTA 2012. . . . . . . . . . . . . 8 Resultatet af den opfølgende undersøgelse af fakta om kiropraktorer er klart

Muskelkraft. . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Ny viden om muskelkraft og myofascielle triggerpunkter

KKF rundt.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 I DKF’s fem kiropraktorkredse implementerer man regionale forløbsprogrammer

At møde virkeligheden.. 34 Formand Peter Kryger-Baggesen

Turnuskandidat fortæller om at møde virkeligheden og de nye turnusregler

Dry needling.. . . . . . . . . . . . . . . . 38

Næstformand Lone Kousgaard Jørgensen

Danske kiropraktorer udgiver basisbog om dry needling – er den vellykket?

Udgiver: Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2.tv., 1363 Kbh. K www.danskkiropraktorforening.dk Line Press Sørensen

Rikke Krüger Jensen

Jørn Eichhorn

Ansvarshavende redaktør: Formand Peter Kryger-Baggesen, Dansk Kiropraktor Forening Redaktion: Direktør Jakob Bjerre, Dansk Kiropraktor Forening Konsulent Tanja Skov Carlsen, Dansk Kiropraktor Forening Kommunikationskonsulent Anders Lyck Fogh-Schultz, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Kommunikationskomité: Dansk Kiropraktor Forening, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik samt Kiropraktik og Sundhed Artikelforslag modtages gerne: dkf@danskkiropraktorforening.dk

Anders Jørgensen

KIROPRAKTOREN nr. 2 Udkommer 15. april Annoncedeadline 18. marts Design & Grafisk produktion: Datagraf Communications

Susanne Skov Vendrup

www.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen

K i r o p r a k t o r e n

Annoncering i KIROPRAKTOREN: Kontakt Pia B. Laursen, DG Media Tlf.: 33 70 76 81 pia.l@dgmedia.dk Forsidefoto: Vibeke Toft

f e b r u a r

2 0 13

aktuelt

Læger og kiropraktorer enige om kommunikation Praktiserende Lægers Organisation, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Kiropraktor Forening og Danske Regioner anbefaler, at praktiserende læger henviser skriftligt til kiropraktor, og at kiropraktor, når lægen har henvist - eller det i øvrigt er relevant -melder tilbage med epikrise.

Af Tanja Skov Carlsen DKF’s sekretariat

I overenskomsten fra 2010 blev det besluttet at lave et udvalgsarbejde om kommunikation mellem praktiserende læger og kiropraktorer. Regionernes Lønningsog Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening aftalte, at kvaliteten i behandlingen af patienter med lidelser i bevægeapparatet skulle styrkes ved at udbygge kommunikationen mellem kiropraktorer og alment praktiserende læger.

Kommunikation sikrer sammenhæng Udgangspunktet er, at kommunikation mellem kiropraktorer og praktiserende læger er væsentlig for at sikre sammenhængende patientforløb. Et udvalg bestående af Praktiserende Lægers Organisation, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Kiropraktor Forening (DKF) og Danske Regioner har drøftet indhold i et dokument, som kan vejlede om, hvornår kommunikation er relevant, og hvordan den bør foregå. Fra DKF har formand Peter Kryger-Baggesen og næstformand Lone Kousgaard Jørgensen deltaget i arbejdet. I slutningen af 2012 nåede udvalget til enighed. I januar 2013 havde alle parter godkendt den nye vejledning.

Det foreslås også, at kiropraktoren informerer egen læge om foretagne røntgen- og ultralydsundersøgelser. Vejledningens hovedanbefalinger ses her på siderne. - Jeg synes, at det er positivt, at vi har fået en vejledning, som beskriver de relevante kommunikationsmuligheder mellem kiropraktorer og praktiserende læger, udtaler formand for Praktiserende Lægers Organisation Henrik Dibbern. DKF’s formand Peter Kryger-Baggesen bakker op: -Jeg glæder mig over at være nået i mål med dette projekt. Vejledningens indhold er blevet ganske fornuftigt, og resultatet afspejler en respektfuld dialog mellem to ligeværdige sundhedsprofessioner. Vi ser frem til en langt større udveksling af nyttige informationer og en bedre udnyttelse af vores kompetencer, siger Peter Kryger-Baggesen.

Skriftlig henvisning og epikrise Vejledningen anbefaler, at lægen henviser skriftligt til kiropraktor, og at kiropraktoren, når lægen har henvist skriftligt – eller det i øvrigt er relevant – melder tilbage i form af en skriftlig epikrise.

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 13

Formand Henrik Dibbern, Praktiserende Lægers Organisation, og formand Peter Kryger-Baggesen, DKF, glæder sig over den nye vejlednings anbefalinger om, hvornår kommunikation mellem praktiserende læger og kiropraktorer er relevant.

HVORFOR?

Kommunikation mellem kiropraktorer og praktiserende læger er væsentlig for at sikre sammenhængende patientforløb. Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening har derfor aftalt, at kvaliteten i behandlingen af patienter med lidelser i bevægeapparatet skal styrkes ved at udbygge kommunikationen mellem kiropraktorer og alment praktiserende læger. Repræsentanter fra Danske Regioner, Dansk Kiropraktor Forening, Praktiserende Lægers Organisation og Dansk Selskab for Almen Medicin er blevet enige om en vejledning.

Læs mere: www.danskkiropraktorforening.dk/kommunikation

HVORNÅR?

Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats påkrævet, i særdeleshed når der er tale om: • et længerevarende funktionsbegrænsende sygdomsforløb, hvor patienten er sygemeldt • at kiropraktoren mistænker alvorlig patologi • at kiropraktoren, som led i et behandlingsforløb har henvist til CT- eller MR-skanning eller anden sygehusafdeling i øvrigt Det foreslås, at den praktiserende læge benytter sig af skriftlig henvisning til kiropraktor, og at kiropraktoren, når en sådan foreligger – eller når det i øvrigt er relevant – fremsender en skriftlig epikrise. Det foreslås endvidere, at begge parter informerer hinanden om relevante forhold, når de anmodes om oplysninger i forbindelse med aktuelle behandlingsforløb, og at kiropraktoren orienterer patientens læge om foretagne røntgen- og ultralydsundersøgelser.

Kommunikationsbudskabet ud over rampen DKF har turneret med de nye anbefalinger om læge-kiropraktor-kommunikation på Lægedage, Faglig Kongres 2012 og Region Hovedstadens Store Praksisdag

Bevæbnet med chokolader og nyheden om, at læger kan henvise til kiropraktorer via Refhost var i alt 10 kiropraktorer, heriblandt de fem regionale kiropraktorpraksiskonsulenter, installeret på DKF’s stand på Lægedage i Bella Center i november måned. DKF har for år tilbage deltaget på Lægedage. Udvalgsarbejdet om mere kommunikation og kiropraktorernes ankomst til henvisningshotellet RefHost gjorde det oplagt at deltage igen.

Lægerne positive - Lægerne udtrykte glæde over at kunne henvise og modtage epikriser, og var glade for at blive gjort opmærksomme på det, fortæller DKF’s næstformand Lone Kousgaard Jørgensen, som bemandede standen en af dagene i ugens løb. Knap 2300 læger og praksispersonale som sygeplejersker og sekretærer deltog i den ugelange kongres. En hel del af dem

modtog DKF’s folder om, hvornår kommunikation mellem læger og kiropraktorer er relevant. Nogle blev skrevet på en liste for at få tilsendt information om, hvor der er en kiropraktorklinik i deres område. Lægedagedeltagelsen blev finansieret af Kiropraktorfonden. DKF’s bestyrelse har pga. de gode erfaringer besluttet at søge penge til at deltage igen i 2013. NIKKB har desuden sendt forslag til Lægedages kursusprogram 2013. Det ene handler om muskuloskeletale brystsmerter. Det andet om forebyggelse af sygefravær. I slutningen af januar deltog de to praksiskonsulenter i Region Hovedstaden med en miniudgave af Lægedagestanden på regionens Store Praksisdag i København. Her deltog i omegnen af 450 praktiserende læger, praksispersonale og uddannelseslæger.

75 kiropraktorer til kursus På kiropraktorernes faglige kongres afholdt

Knap 2300 læger og praksispersonale som sygeplejersker og sekretærer deltog i den ugelange kongres Lægedage i BellaCenter. En del besøgte DKF’s stand og fik folder om, hvornår kommunikation mellem læger og kiropraktorer er relevant. Nogle blev skrevet på en liste for at få tilsendt information om, hvor der er en kiropraktorklinik i deres område.

DKF kursus om lægekommunikation. Hele 75 deltagere dukkede op. DKF, MedCom Det Danske Sundhedsdatanet og PLO’s ITudvalg holdt hver især oplæg og lagde op til diskussion om fordele og udfordringer ved at kommunikere elektronisk med praktiserende læger. TSC

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 13

aktuelt LÆGE

KIROPRAKTOR

VED HENVISNING Når den praktiserende læge henviser en patient til kiropraktor, foreslås det, at den praktiserende læge sender en skriftlig henvisning. Lægen kan i henvisningen beskrive indikationen samt information om vigtige forhold om fx nuværende eller tidligere sygdomme eller medicinforbrug. Desuden informeres om betydningsfulde tidligere udrednings- eller behandlingsforløb. ”Den gode henvisning” indeholder ifølge MedCom følgende: - Diagnose/problemstilling - Relevant sygehistorie tidligere og aktuelt - Objektive fund - Relevante undersøgelsesresultater - Relevant aktuel medicin - Specielle patientbehov - Lægens ønsker og forventninger 2 eksempler på henvisninger til kiropraktor:

Spændingshovedpine: ”34-årig mand med spændingshovedpine gennem flere år. Fysioterapi og massage kan lindre kortvarigt. Er i jobsituation med mange stressfaktorer. Neurologisk udredning sidste år, der ikke fandt anden årsag en muskulære spændinger. MR cerebrum i.a. RU col. cerv. i.a. (se vedlagte beskrivelse). Medicin, Panodil p.n. Objektivt: Col. cerv. normal og smertefri bevægelighed. Trykøm i nakke og skulderåg. BT 125/85. Patienten sendes til kiropraktor for vurdering og evt. behandling.”

”68-årig kvinde med bensmerter med vekslende lokalitet. Tidligere udredt for spinalstenose – epikrise vedlagt– men klinikken peger ikke på dette nu. Ingen sphinctersymptomer. Smerten forværres ved bugpres. Ingen effekt af konventionelle analgetica. Objektivt: Svækket venstresidig akillesrefleks og diffust nedsat sensibilitet på venstre UE. Strakt benløfttest udløser lændesmerter ved 50 grader bilateralt. RU col. lumbalis viser aldersvarende forhold. Beskrivelse er vedlagt. Henvises m.h.p. vurdering og behandling.” VED ANMODNING OM OPLYSNINGER Læge og kiropraktor kan anmode hinanden om oplysninger ved aktuelle behandlingsforløb og i den forbindelse i øvrigt informere hinanden om andre relevante forhold. Eksempler: Det kan være væsentligt, at lægen oplyser kiropraktor om svar på undersøgelser som fx billeddiagnostik, blodprøver, reumatologiske udredninger, knogleskørhedsskanninger m.m. Det kan også give mening at informere kiropraktor om ændringer i medicin fx ved binyrebarkhormonbehandling eller blodfortyndende medicin.

Sådan startede vi kommunikation op med lægerne Holbæks læger takkede først pænt nej tak. Men kiropraktorerne Susanne Skov Vendrup og Jesper Jensen insisterede venligt. Nu sender de epikriser på alle patienter og får positive tilbagemeldinger

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 13

- I 2008 blev vi kontaktet af DKF, som havde talt med en af byens praktiserende læger på Lægedage. Hun ville gerne have et oplæg om kiropraktik i sin 12-mandsgruppe, fortæller Susanne Skov Vendrup. Hun og hendes kompagnon holdt oplægget sammen med byens anden klinik, og det gik godt. Undervejs spurgte de til lægernes ønsker til kommunikation fra kiropraktorerne. Lægerne sagde, at de kun ønskede at modtage information, hvis der var tale om alvorlig patologi, eller der var foretaget billeddiagnostisk undersøgelse. - Der gik noget tid, hvor vi tyggede lidt på den. Vi mente, det gav god mening at starte mere kommunikation op. Men

KIROPRAKTOR

LÆGE

EPIKRISE Det kan være relevant, at kiropraktor fremsender lægen en epikrise – især hvis patienten er henvist skriftligt. Det kan være, når patientens forløb er afsluttet eller når det i øvrigt giver mening. ”Den gode kiropraktorepikrise” indeholder information om: - Diagnoser - Klinisk problemstilling - Behandlingsforløb - Objektive fund - Billeddiagnostik - Information til patienten - Forslag til videre tiltag. Eksempel på epikrise til læge: Læge har skriftligt henvist rygpatient til kiropraktor. Efter første besøg skriver kiropraktor tilbagemelding i form af epikrise: Afsenderdata: Kiropraktor Kirsten O. Prak Thorsen, Østergade 4, 1234 Ydenstrup. Tlf. 12345678 Modtager: Læge M.D. Cinn, Lægehuset, 1234 Ydenstrup. Evt. kopimodtager: Patientdata: Inna Jannesen, Industrivej 45, 1234 Ydenstrup, cpr: 251355-ABCD Første besøg dato: 1-3-2012 Afsluttet dato: Ikke afsluttet Aktionsdiagnose – ICPC: L86 Rygsyndrom med smerteudstråling. Vurdering: Nerverodspåvirkning L5 venstre Henvisningsårsag: Resume af forløb: Lændesmerter med udstråling til venstre laterale crus og 1. tå. Debuteret 14.februar 2012 uden kendt udløsende årsag. Tiltaget siden debut. Er ikke sygemeldt, men angiver problemer med at sidde. Søvnen forstyrret af smerter. Forsøgt Pamol og Ipren uden overbevisende effekt.

lægerne havde jo meldt ud, at de ikke ønskede noget fra os. Vi besluttede os for at give det et forsøg. Vi skrev til lægeklinikkerne, at vi ville begynde at sende dem epikriser som en fast procedure. Og det er blevet en succes. Vi får kun positive tilbagemeldinger, og oplever det ikke som en stor byrde, slutter Susanne Skov Vendrup. - De fleste epikriser, de uproblematiske, skriver vi for det meste, mens patienten er der. På den måde bliver de også opmærksomme på den service, vi yder ved at kommunikere med deres læge. De mere tidskrævende, hvor de måske skal henvises til yderligere undersøgelser eller til fysioterapi eller korrespondancebrevene, der er en lidt mere

Objektive fund: Tydeligt forpint. Normal gang. Positiv strakt benløft af venstre ved 30 grader. Let kraftnedsættelse (kraft grad 4) af venstre extensor hallucis longus, i øvrigt normal kraft, sensibilitet og reflekser. Behandlingsplan: Pt. er anbefalet relativ aflastning, herunder liggende pauser i løbet af arbejdsdagen. Ses til opfølgning 3-3-12. Monitoreres frem til tilstanden er stabil. Behandlingsplanen vil foregå i henhold til regionens forløbsprogram. Information/anfalinger til patienten: Er informeret om, at der er tegn på diskusprolaps med nerverods-påvirkning, herunder om forventet forløb og gunstig prognose. Er instrueret i forholdsregler ved progression af kraftnedsættelse eller ændringer i blære- sphinterkontrol. Anbefalet at veksle mellem liggende og let aktivitet, desuden at drøfte smertestillende medicin med egen læge. Sygemeldingsvarighed: Kortvarig sygemelding må overvejes ved manglende bedring inden for 1 uge. Epikriseunderskriver og dato:

VED UNDERSØGELSER – ISÆR BILLEDDIAGNOSTISKE Det foreslås, at kiropraktor orienterer patientens læge om foretagne røntgen- og ultralydsundersøgelser. Eksempel: En røntgenundersøgelse afslører kompressionsbrud. Kiropraktor skriver om sit fund til patientens læge i en billeddiagnostisk epikrise og supplerer evt. med en generel epikrise. Også ved andre undersøgelser kan det være relevant, at kiropraktor informerer lægen. Fx hvis den objektive undersøgelse fremviser oplysninger, der giver mistanke om sygdom, der kræver lægelig vurdering. Eksempel: Den objektive undersøgelse afslører forhøjet blodtryk. Kiropraktor skriver om sit fund til patientens læge i form af en epikrise.

skræddersyet kommunikationsform, laver jeg på andre tidspunkter, fortæller Susanne Skov Vendrup.

Hvad får hun og klinikken selv ud af det? - Vi får systematiseret vores arbejdsgange - har lidt mere disciplin med hensyn til røntgenbeskrivelser, da de så nemt kan copy/ paste’s over i epikrisen eller korrespondancebrevet. Patienterne er meget positive over for kommunikationen med deres læge og oplever os som initiativrige foregangsmænd, og så får vi ikke mindst synliggjort vores arbejde over for de praktiserende læger. TSC

Susanne Skov Vendrup, medlem af DKF’s bestyrelse og klinikmedejer i Holbæk, har gode erfaringer med at sende epikriser til læger. Foto: Nils Lund Petersen..

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 13

aktuelt

KiroFAKTA-undersøgelsen 2012: - Praksistælling i kiropraktorpraksis KiroFAKTA-undersøgelsen, der første gang blev gennemført i 2010, giver et øjebliksbillede af professionen i form af såvel en beskrivelse af klinikkernes fysiske udformning, personale og behandlingstilbud som en karakteristik af de individuelle kiropraktorers uddannelse og nuværende arbejdsforhold. I år blev den besvaret af 77 % af klinikkerne og imponerende 86 % af kiropraktorerne. Af Orla Lund Nielsen Videnskabelig assistent på NIKKB

Klinikkerne Af de 193 klinikker, der besvarede undersøgelsen har 85 % en overenskomst med regionerne. Enkeltmandsklinikker udgør 40 % af klinikkerne, nogenlunde den samme andel er anpartsselskaber, mens 18 % angiver at være interessentskaber. I forhold til 2010-undersøgelsen har klinikkernes fysiske udformning ikke ændret sig meget. Den gennemsnitlige størrelse for en dansk kiropraktorklinik er 216 m², og 44 % af dem har et areal mellem 100 og 200 m². Opgjort i antallet af behandlingsrum har 37 % af klinikkerne 1-2 rum, mens 44 % har 3-5 rum. En markant forskel til tidligere er dog den øgede brug af elektroniske services. Godt halvdelen af klinikkerne sender i dag remindere om aftalt tid til patienterne via sms, 43 % tilbyder elektronisk nyhedsbrev til interesserede, ligesom også digitale informationstavler

og elektronisk tidsbestilling så småt vinder indpas. Over 90 % af klinikkerne har i dag andre personalegrupper ansat. Mest udbredt er tilknytningen af sekretærer, som 79 % af klinikkerne har én eller flere af, massører finder man på 46 % af klinikkerne, mens en fjerdedel har fysioterapeuter ansat. Personale fra disse grupper er dog i stor udstrækning deltidsansat med en gennemsnitlig arbejdstid for sekretærernes vedkommende på 24 timer ugentligt, mens den for massører og fysioterapeuter er henholdsvis 14 og 20 timer. Til sammenligning arbejder kiropraktorerne gennemsnitligt 32 timer om ugen i deres klinikjob.

Kiropraktorerne I 2012 er omtrent halvdelen af kiropraktorerne uddannede i Danmark. 17 % af de deltagende angiver at have en anden kompetencegivende uddannelse tilligemed, hvoraf 40 % er af akademisk karakter med idræt- og sundhedsuddannelser som de dominerende. Intet heraf adskiller sig meget fra oplysningerne i 2010. Med kun 4 ud af de 469 besvarende er arbejdsløshed et stort set ukendt fænomen blandt kiropraktorer, om end der med hensyn til de overordnede beskæftigelsesforhold ses små fald i nogle ansættelsestyper: Op mod en femtedel af kiropraktorerne har beskæftigelse ved siden af deres primære job med alt fra uddannelse og forskning over klinikarbejde til deltidsbeskæftigelse ved udbydere af private sundhedsordninger eller som praksiskonsulent. Opgørelsen af kiropraktorernes samlede arbejdstid viser da også en betragtelig forekomst af arbejde ud over de 37 ugentlige timer: Det skal imidlertid tilføjes, at det især er klinikejerne, der bidrager til de lange arbejdsuger. Næste KiroFAKTA-undersøgelse er planlagt til 2014. Vi håber, at mindst lige så mange vil deltage til den tid også, så vi fortsat vil være i stand til at fremlægge et fuldt og dækkende billede af branchen til brug for os selv og vores samarbejdspartnere i det private og offentlige erhvervsliv. Læs hele KiroFAKTA-rapporten på www.nikkb.dk

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 13

nyt om viden

632 mio

mennesker er på verdensplan påvirket af rygsmerter

HKH Kronprinsesse Mary er ny protektor for Dansk Tvillingeregister og Det Australske Tvillingeregister

Følgevirkninger efter ulykker Lidt over 7 % af alle voksne danskere har følgevirkninger af en ulykke, for eksempel i form af smerter i skulder, nakke, ryg, arme og/eller ben, og de oplever ofte hovedpine, søvnbesvær, nervøsitet og nedtrykthed. Blandt de, der har følgevirkninger, siger hver tredje, at følgerne begrænser dem i daglige aktiviteter. Kiropraktorer er ofte i kontakt med patienter, der har haft et mildt hovedtraume på grund af et fald, et biluheld, et sammenstød til sport eller lignende. Mange af disse patienter præsenterer sig med hoved- og nakkesmerter, og det er vigtigt, at kiropraktorer er opdateret på den nyeste viden på området. NIKKB afholder derfor et kursus i ”Milde hovedtraumer” i juni måned, hvor vi har samlet et ekspertteam på området.

The Lancet

Danske kiropraktorer har gennem mange år samarbejdet med Dansk Tvillingeregister om forskning, og professor på SDU og seniorforsker på NIKKB Jan Hartvigsen (JH) har netop deltaget i tvillingeregistrets 60-årsjubilæumssymposium på SDU sammen med Kronprinsessen og 50 andre forskere. JH fortæller: ”Det var en meget festlig dag, og en stor ære at blive inviteret til symposiet og den efterfølgende reception. Faktisk blev rygforskningen fremhævet i en af dagens taler, fordi vi netop har sat nye rygprojekter baseret på tvillinger i gang i et samarbejde mellem SDU og en forskergruppe fra Sydney i Australien. I projekterne skal vi blandt andet se på sammenhænge mellem ryg- og nakkesmerter og fysisk aktivitet i hverdagen og på arbejdet. Forskere fra Brasilien, som er interesserede i rygge, har også bedt os hjælpe med at starte et brasiliansk tvillingeregister. Alt sammen et bevis på at vores forskning slår igennem internationalt”.

Rygsmerter er nummer 1: Global Burden of Disease Study 2010 netop publiceret i The Lancet I forbindelse med offentliggørelsen har organisationerne The Bone and Joint Decade (BJD) og World Spine Care (WSC), der begge arbejder for at skabe opmærksomhed omkring muskuloskeletale lidelser, udsendt en pressemeddelelse, hvor de opfordrer både WHO og regeringerne rundt om i verden til at opprioritere indsatsen inden for forebyggelse og behandling. BJD og WSC udtaler bl.a.: “As a group, musculoskeletal disorders cause 21.3 % of all Years Lived with Disability (YLDs) (this is second only to mental and behavioural disorders which account for 22.7 % of YLDs and exceeds the disability caused by either infectious diseases or cardiovascular diseases). It is estimated that 632 million people worldwide are affected by back pain with an additional 332 million people affected by neck pain” Professor og seniorforsker Jan Hartvigsen kommenterer resultaterne fra undersøgelsen: ”Her er en chance for at sætte rygsmerter og andre muskel- og skeletsygdomme hårdt på dagsordenen: Mere forskning, mere forebyggelse, implementering af evidens, bedre vilkår for patienterne. Resultaterne af Global Burden of Disease undersøgelsen bør få vidtrækkende konsekvenser for prioritering i sundhedsvæsenet og i forskning”.

Læs mere: www.nikkb.dk

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 13

aktuelt

Så er den god nok:

NIKKB er flyttet til Syddansk Universitet Af Anders Lyck Fogh-Schultz Kommunikationskonsulent på NIKKB Foto: Anders Lyck Fogh-Schultz

Efter flere år på Klosterbakken i Odense Centrum og næsten lige så mange år i Forskerparken, er Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) pr. 1. februar 2013 flyttet til campus på SDU. Planerne har været længe undervejs – faktisk er det hele 11 år siden, selve beslutningen blev taget. Årsagerne til det langstrakte forløb har været mange, men alt det er, som man siger, historie. Nu er flytningen en realitet. Direktør og forskningsleder Henrik Wulff Christensen fortæller: ”Det glæder mig meget, at udflytningen til SDU nu endelig er en realitet. Vi har i de senere år arbejdet tæt sammen med universitetet for samlokering med forsknings- og uddannelsesmiljøet ved Institut for Idræt og Biomekanik (IOB). At vi nu er endeligt placeret på campus, fuldender processen, hvor samarbejdet bibringes en yderligere dimension i kraft af vores fysiske nærhed med resten af forsknings- og uddannelsesmiljøet. Jeg ved, at alle på NIKKB glæder sig – og vi forventer os rigtig meget af denne flytning.” NIKKB’s bestyrelsesformand Karsten Uno Petersen, der som ny formand i 2002 var med til at tage beslutningen om flytningen, er også godt tilfreds med, at planerne nu er ført ud i livet: ”Det har været en lang proces, men resultatet er ikke til at komme uden om. Det har altid været mit og skiftende bestyrelsesmedlemmers ønske at placere NIKKB i rammerne omkring universitetet. At instituttet nu endeligt er del af campus, vil uden tvivl skabe en stærk synergieffekt i hele miljøet og en endnu tættere forskningsmæssig sammenhæng. Forskere fra NIKKB vil sidde dør om dør med universitetets forskere, og det vil styrke eksisterende netværk og føre til endnu bedre forskningsresultater – til gavn for både kiropraktorstanden og for

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 13

samfundet. En anden vigtig gevinst ved den nye fysiske tæthed mellem NIKKB og universitetsmiljøet er, at vi får bedre mulighed for at knytte forskning og uddannelse sammen til gavn for begge dele.” Også blandt NIKKB’s øvrige personale er der blevet set frem til flytningen. Professor på IOB og seniorforsker på NIKKB Jan Hartvigsen glæder sig: ”Det kommer til at betyde fantastisk meget for både NIKKB og for Institut for Idræt og Biomekanik, at NIKKB nu flytter ind på SDU - faktisk har jeg arbejdet for netop dét i mere end 15 år. Vi får en større kritisk masse på IOB, og NIKKB kommer ind i en større faglig sammenhæng og får tværfagligt input og sparring. Samtidig får NIKKB adgang til faciliteterne i IOB’s nye bygning, Active Living Building, som bl.a. indeholder en forskningsklinik. Samspillet mellem NIKKB’s forskere og forskere fra IOB vil udvikle projekter, som vil forny det kiropraktiske fag. Det bliver fantastisk spændende, og jeg føler mig meget privilegeret over at være en del af den spændende udvikling”. De nye lokaler ligger i sammenhæng med IOB, som bliver vores nærmeste nabo og samarbejdspartner på universitetet. Institutleder Jørgen Povlsen, der netop har flyttet rundt på 140 medarbejdere og taget den nye Active Living Building på 4000 m2 i brug, er også tilfreds med, at NIKKB nu er på plads på campus. Han fortæller: ”Med indflytningen af NIKKB på Syddansk Universitet og dermed helt tæt på IOB’s forskere inden for bevægeapparatet og den muskuloskeletale funktion er betingelserne for et enestående og slagkraftigt samarbejde skabt, der vil give genlyd ikke alene nationalt, men også internationalt. Instituttets ledelse og medarbejdere ser forventningsfuldt frem til at modtage NIKKB.”

nye lokaler NIKKB’s nye lokaler er i alt 428 m2 og omfatter delte mødefaciliteter med Institut for Idræt og Biomekanik. Formelt vil NIKKB leje sig ind i de nye lokaler og vil i juridisk og enhver anden henseende forblive en selvstændig enhed med egne ansatte, egen bestyrelse, økonomi m.m. NIKKB’s adresse er nu: NORDISK INSTITUT FOR KIROPRAKTIK OG KLINISK BIOMEKANIK Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense M. Telefonnumre og mailadresser er uændrede. Flytningen markeres officielt med et åbent hus-arrangement fredag den 3. maj 2013. www.nikkb.dk

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 13

[TEMA:

ETIK

]

Kiropraktorerne betræder nyt

etisk land DKF udvikler som en af de første sundhedsprofessioner herhjemme en ny form for fagetik. Målet er at frembringe en etik i trit med nye strømninger, hvor etik ikke bare er flotte ord, men et beredskab, der træder til, når hverdagen udfordrer regler og procedurer.

Af Tanja Skov Carlsen DKF’s sekretariat Foto:Tanja Skov Carlsen

Til sommer skal en arbejdsgruppe ledet af Dansk Kiropraktor Råds formand Nis Alnor aflevere et udkast til en etik til DKF’s bestyrelse. Bestyrelsen drøfter udkastet og forelægger et etik-dokument på generalforsamlingen til november. Bestyrelsen har udstukket de overordnede rammer og har hyret erhvervsfilosof Rehné Christensen fra Filosofisk Firma til at bistå med sin specialistviden om etik og udviklingsprocesser. Rehné Christensen arbejder med etik i mange sammenhænge, blandt andre for Socialpædagogerne og Københavns Kommune.

men også i forhold til kolleger og professionens roller i samfundet. Endelig er det et krav, at arbejdet skal ske i en proces med vægt på medlemsinddragelse og input udefra, fortæller DKF’s næstformand Lone Kousgaard Jørgensen, som sidder med i arbejdsgruppen. - Det har været en mental udfordring at lægge bag os, at der ikke var brug for regler, men andet og mere. Den vej, der er valgt, giver et produkt, der rummer forskellige måder at arbejde på klinisk-fagligt, og alligevel giver det en retning, en etisk retning, fortæller Nis Alnor.

Andet og mere end regler

Rehné Christensen blev valgt til processen, fordi han har stor erfaring med det, man kan kalde håndteringsetik, som lægger vægt på handling i praksis: - Håndtering af etiske problemer og dilemmaer kræver etisk bevidsthed, dømmekraft og refleksion – mere end det kræver manualer, man kan slå op i. Det sker der i disse år en større og større erkendelse af. Professionerne, især inden for sundhed og socialområdet, indser, at de etiske regelsæt, de har udarbejdet, indeholder nogle begrænsninger. De kan signalere holdnin-

Bestyrelsen har bestilt et dokument, som ikke kun giver retning og udgør et værdigrundlag, men også kan bruges af kiropraktoren til udvikling af etisk refleksion og håndtering af etiske udfordringer: - Bestyrelsen har ønsket noget andet og mere end en samling af påbud og regler. Vi har også ønsket, at slutproduktet skulle afspejle de specifikke etiske dilemmaer, som kiropraktorer møder i deres praksis. Det skal være både i forhold til patientbehandling og patienthåndtering,

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 13

Til sommer skal en arbejdsgruppe ledet af Dansk Kiropraktor Råds formand Nis Alnor aflevere et udkast til en etik til DKF’s bestyrelse, som skal forelægge en etik for generalforsamlingen til november.

Håndtering og refleksion

DKF’s bestyrelse har udstukket de overordnede rammer og har hyret erhvervsfilosof Rehné Christensen fra Filosofisk Firma til at bistå med sin specialistviden om etik og udviklingsprocesser. Foto: Vibeke Toft

etik

(græsk ethos, sædvane, sæder): Antagelser om det gode og det onde/ slette. Et forsøg på at begrunde og systematisere vores moralske vurderinger.

Etisk dilemma

Etik og moral spiller ind, når vi skal vælge den bedste handling. Der er gode etiske og moralske grunde til at vælge både valgmulighed A og B, men et valg skal træffes. I det etiske dilemma skal vi prioritere og vælge mellem værdier, der er i konflikt med hinanden.

Hvad er opgaven?

Bestyrelsens krav til kiropraktorernes nye etik: • Udgøre et fælles etisk grundlag • Underbygge faglig identitet • Give retning • Afspejle de væsentligste etiske dilemmaer i relation til patienter, samarbejdspartnere, herunder kolleger og samfund • Udgøre grundlag for etiske diskussioner • Bistå kiropraktoren med at: - identificere etiske dilemmaer - øge bevidstheden om handle muligheder i dilemmaer - udvikle evner til etisk refleksion • Profilere standen som etisk bevidst og udviklingsorienteret Kommissorium mv. for arbejds gruppen vedr. etiske retningslinjer for kiropraktorer

ger og supplere øvrige regelsæt. Men de gør det ikke nemmere for den enkelte at håndtere etiske problemer i hverdagen. På den måde fremmer de ikke etisk gode handlinger, forklarer Rehné Christensen. Som en af de første sundhedsprofessioner herhjemme har kiropraktorerne således taget konsekvensen af dén erkendelse og forsøger at skabe en ny form for anvendelsesorienteret fagetik. - DKF har store ambitioner og forsøger at skabe et etisk grundlag, der reelt kan bidrage til at styrke kiropraktorernes etiske bevidsthed og evne til at håndtere etiske problemer og dilemmaer, påpeger Rehné Christensen.

Dilemmaer fra hverdagen Sammen med Rehné Christensen udvikler arbejdsgruppen sit slutprodukt efter empirisk metode med indsamling af etiske problemer fra medlemmerne: - Vi har taget udgangspunkt i vores hverdag. Vi har indsamlet cases fra vores eget virke og via efterlysning på DKF Forum. De mange cases har vi bagefter sorteret og analyseret. Rehné samler op på arbejdet og vores diskussioner og sørger for den røde tråd sammen med sekretariatet, forklarer Nis Alnor. Læs mere på www.danskkiropraktorforening.dk/etik

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 13

[TEMA:

ETIK

]

”Vi bliver udfordret på det, vi tror, vi ved”

Ikke en nem mission Formand Nis Alnor

Ejer af Kiropraktisk Klinik i Slagelse. 49 år. Uddannet i 1988 fra Palmer College of Chiropractic, USA. Formand for arbejdsgruppen. Repræsenterer Dansk Kiropraktor Råd.

”Vi kommer ud af vores komfortzone. Vi bliver udfordret på det, vi tror vi, ved og kender. Vi betræder nye vande. Det er ikke nogen nem mission, vi er på. En af de sværeste udfordringer er at holde fokus på etikken. Vi skal diskutere etik, men kommer hurtigt til at diskutere fagpolitik, de forskellige kiropraktorfilosofier og klinikdrift. Diskussionen om de emner er sund og dukker naturligt op, når vi diskuterer etik og faglighed. Men det er ikke de emner, der skal adresseres i en kiropraktor-etik. Det er hvordan de valg, man træffer som kiropraktor, kan begrundes ud fra overordnede principper og værdier.”

K i r o p r a k t o r e n

At se tingene fra flere sider John Petri Petersen

Ejer af Kiropraktisk Klinik i Hadsund. 50 år. Uddannet i 1986 fra Palmer College of Chiropractic, USA. Repræsenterer Dansk Kiropraktor Råd.

”Hvad har jeg fået ud af at deltage? Etik handler ikke udelukkende om, hvad der er rigtigt eller forkert, men om at se tingene fra flere sider. Se, hvad der er gået forud. Når vi har behandlet en problemstilling, har vi oplevet igen og igen, at det første svar ligger lige til højrebenet. Men når vi så går lidt mere ind i den, viser det sig, at der også er andre muligheder end den oplagte. Ofte ligger etiske spørgsmål i et krydsfelt mellem værdibegreber eksempelvis pligt kontra ret eller faglig integritet kontra patientens selvbestemmelse. Dette arbejde vil munde ud i et redskab, der vil hjælpe kolleger til at navigere i disse krydsfelter.”

f e b r u a r

2 0 13

Et brugbart opslagsværk Lone Kousgaard Jørgensen

Medejer af Kiropraktorerne Kongevej i Sønderborg med filialklinik på Danfoss i Nordborg. 40 år. Uddannet i 2002 fra Syddansk Universitet. Repræsenterer DKF, hvor hun er næstformand.

”Jeg forventer, vi får udviklet et brugbart dokument, et opslagsværk, man kan finde frem og bruge i hverdagen, hvis man står med etiske problemstillinger. Og så skal det også være interessant at læse og have i sit baghoved. Etik handler i høj grad om at se en situation fra flere sider. Det er en udfordring at se flere muligheder, når man selv synes, man gør det rigtige.”

Kommer også patienterne til gavn Anders Jørgensen

Ansat hos Kiropraktorerne på Axeltorv i København. 40 år. Uddannet i 2008 fra Syddansk Universitet. Repræsenterer DKF’s bestyrelse, hvor han er ansvarlig for bl.a. økonomi og studenterkontakt.

”Vi laver mest det her stykke arbejde for vores egen skyld. Det udvikler os og skærper vores bevidsthed om, hvad vi gør, og hvad vi kan. Men når vi udvikler os som profession, kommer det også patienterne til gavn. Forhåbentligt kan det resultere i bedre service og patienthåndtering og færre dårlige oplevelser.”

8 kiropraktorer er på en rejse. De er med i arbejdsgruppen, som udvikler oplæg til DKF’s etiske grundlag. Rejsen fører til ukendt land, og vejen dertil er besværlig. De er fra storbyen og fra landet. Unge og gamle. Fra store og små klinikker. Uddannede fra Syddansk Universitet og udlandet. Klinikejere og ansatte. Sågar en hospitalskiropraktor er med. Nogle repræsenterer institutioner i DKF. Andre har meldt sig frivilligt. Hvordan oplever de at arbejde med etik?

Det, der gør, at man kan se sig selv i spejlet Poul Løwe-Madsen

Vigtigt med opfølgning ude i kredsene Søren O’Neill

”At beskæftige sig med etik handler om at beskæftige sig med det, der gør, at man kan se sig se sig selv i spejlet og stå inde for sine valg og handlinger. På den måde handler det om at indkredse faglig integritet. Men det viser sig svært at finde entydige dilemmaer på grund af forskellige måder at anskue kiropraktik på.”

”Hvis vi viser, at vi har etiske værdier, bliver vi nemmere at forholde os til for vores samarbejdspartnere. Men det er vigtigt med en praktisk opfølgning ude i kiropraktorkredsene. Mellemregningerne er vigtige, og dem kommer man ikke frem til ved at læse dokumentet. Det er et frustrerende svært emne. Vi kører nemt frem og tilbage. De fleste kiropraktordilemmaer opstår sandsynligvis, når kiropraktorens roller som henholdsvis sundhedsprofessionel, forretningsmand og embedsmand (dvs. varetager af det offentlige systems interesser) møder hinandens grænseflader.”

Ejer af Kiropraktorhuset i Odense. 68 år. Uddannet i 1970 fra Canadian Memorial Chiropractic College. Meldt sig som interesseret.

Ledende kiropraktor på Rygcenter Syddanmark. 43 år. Uddannet i 1996 fra Anglo-European Chiropractic Collage i England. Meldt sig som interesseret.

Man opdager nye løsningsmodeller Signe Fuglkjær

Ansat hos Kiropraktorerne Hartvigsen og Hein i Odense og ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet. 32 år. Uddannet i 2008 fra Syddansk Universitet. Meldt sig som interesseret.

”Det er inspirerende og lærerigt at være med. Ved at debattere de enkelte dilemmaer opdager man nye løsningsmodeller/ svar, som man ikke selv har tænkt på. Processen minder mig også om, hvor forskellige vi er som kiropraktorer. Slutproduktet bliver meget anderledes, end jeg havde forestillet mig. Jeg håber, det bliver et brugbart værktøj, alle kiropraktorer vil kunne finde frem, når de i hverdagen står i de etiske dilemmaer.”

Sunde og udviklende diskussioner Niels Peter Carstens Ejer af Kiropraktisk Klinik i Vejgaard. 46 år. Uddannet i 1990 fra Palmer College of Chiropractic, USA. Meldt sig som interesseret.

”Da jeg meldte mig som frivillig, var det min bekymring, at det kunne ende med et dokument, kollegaerne skulle kunne irettesættes efter. Vores diskussioner i gruppen har vist, at der altid er flere sider, og at de typisk er et udtryk for den faglige holdning, vi antager. Diskussionerne er sunde, og der skal være plads hertil, hvis vores fag skal udvikle sig. Jeg håber, arbejdet vil styrke alle kiropraktorer i egen etik fremfor at stemple nogle som uetiske. Grundlæggende er kiropraktoren til for patienten og ikke omvendt. Det tror jeg, vi alle kan blive enige om.”

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 13

[TEMA:

ETIK

]

Foreløbigt resultat

Patientkategori med 4 grundværdier: • P atientens ret til selv bestemmelse • Omsorg og kiropraktors pligt til at behandle • Information: patientens ret, kiropraktorens pligt • Kiropraktors tavshedspligt

Af Tanja Skov Carlsen DKF’s sekretariat Foto: Tanja Skov Carlsen

Konkrete cases viser, hvad der sker, når grundværdierne udfordres i det daglige.

”I det dokument kiropraktorerne laver, er det en kvalitet, at det viser, at professionen har værdier, man forpligter sig på. Samtidigt demonstreres en raffineret etisk erkendelse af, at man ikke altid kan følge de værdier, men at man er i stand til at forholde sig til de situationer, hvor det sker.” Erhvervsfilosof Rehné Christensen, Filosofisk Firma, tilknyttet DKF’s etikprojekt.

Kiropraktoretiske spørgsmål I hvilken udstrækning skal kiropraktoren fortælle om sit fund eller lade lægen herom, hvis vedkommende opdager tumorlignende proces hos sårbar patient? Hvor længe bør kiropraktor fortsætte sin behandling, hvis der ikke sker åbenlyse overordnede fremskridt? Hvornår har kiropraktor ret til at afvise at behandle en patient – har kiropraktor overhovedet ret hertil? Bør kiropraktor give den bedst mulige behandling til en patient, der ikke har råd til fuld behandling, selvom behandlingen er utilstrækkelig?

Ny platform

til gamle diskussioner Workshop på Faglig Kongres og Studentertopmøde viser, at DKF’s etikprojekt giver kiropraktorerne mulighed for at diskutere faglighed og identitet og ikke mindst dele erfaringer med, hvordan små og store udfordringer løses. I løbet af efteråret har DKF holdt to åbne stormøder for at give alle medlemmer mulighed for at bidrage til det etiske udviklingsarbejde. I de næste måneder foregår det i cyberspace, hvor der vil køre debatter på DKF Forum. Det er et af bestyrelsens mål for etikarbejdet, at der skal sikres høj medlemsinddragelse. Første medlemsmøde blev holdt for de studerende på Klinisk Biomekanik, Syddansk Universitet. Det årlige StudenterTopmøde, som DKF og Foreningen af Nordiske KiropraktorStuderende (FNKS) holder, var bundet sammen med etik-temaet under overskriften ”Hvad er en god kiropraktor?” Læs, hvordan en studerende oplevede arrangementet på modsatte side.

Workshop på Faglig Kongres Under Faglig Kongres 2012 inviterede den etiske arbejdsgruppe til workshop og debat. Gruppen præsenterede retningen i arbejdet og lagde op til debat om faglig integritet og kollegial loyalitet. Efter opklarende spørgsmål var der generel opbakning til den valgte vej med en case- og

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 13

håndteringsfunderet etik frem for alene et regelsæt. Der var livlig debat, da Rehné Christensen satte kiropraktorfaglighed til diskussion i en gennemgang af en af de centrale cases, som arbejdsgruppen har analyseret. Casen kan ses på næste side. Debatten viste, at der under emnerne om etisk adfærd ligger vigtige diskussioner om identitet og kiropraktikkens grundlag. På grund af DKF’s etiske arbejde kan disse diskussioner se dagens lys i et rum, hvor der i forvejen er højt til loftet. Senere blev deltagerne bedt om at analysere og drøfte en case, hvor kollegaloyalitet sættes på prøve. Hvordan agerer du, hvis en kollega har begået en vigtig fejl? De fleste mente, at de ville tage kontakt til kollegaen for at udtrykke undring over fejlen. Det viser sig imidlertid nemmere sagt end gjort. Flertallet fortalte, at de havde oplevet lignende situationer endda flere gange, men kun ganske få var endt med rent faktisk at gøre noget. Det gav en god diskussion af, hvilke barrierer der holder en tilbage.

Studerende diskuterede faglig integritet Af Rikke Gunderstofte Hansen stud.manu. 7. semester, bestyrelsesmedlem i FNKS

DKF og Foreningen af Nordiske Kiropraktor Studrende (FNKS) inviterede klinisk biomekanik-studerende til studentertopmøde med overskriften ”Hvad er en god kiropraktor?” Anledningen var DKF’s arbejde med at udvikle en kiropraktor-etik. Mødet gav mulighed for, at man som studerende kunne komme med input om egne refleksioner og erfaringer. Filosof Rehné Christensen havde dagens dilemma med: har patienten krav på behandling selvom behandlingen ingen effekt har? Patientens selvbestemmelse vs. kiropraktorens faglige integritet og professionalisme blev i den grad sat på spidsen, og hurtigt blev der skabt en livlig debat. Man fik som studerende reflekteret over sine faglige vurderinger, og Rehné

Christensen formåede at vende ens ”tanke-bøtte” på hovedet, så man så tingene fra et andet perspektiv, hvilket var meget lærerigt. De studerende var stort set enige om, at kiropraktorens faglige integritet og professionalisme vægter større end patientens selvbestemmelse, men var også enige om, at praksis ikke er så sort og hvid. 48 studerende mødte op til studentertopmødet, og DKF sørgede for en hyggelig stemning med sandwich og kaffe. Rammerne for en god debat var skabt, hvilket bidrog til en fantastisk aften. Debatten om ”den gode kiropraktor” har sat sit præg i tankerne hos de studerende.

CASE: Hvad vil du gøre? En patient ønsker behandling med tiltagende frekvens, selvom behandlingen kun har vist midlertidig effekt. Patienten er afvisende eller udviser dårlig compliance over for andre tiltag. Hvis kiropraktor fortsætter behandling på trods af den åbenlyse mangel på overordnede fremskridt, kompromiteres den faglige integritet og kiropraktors ansvar for at give den bedste behandling. Hvis kiropraktor afviser at imødekomme patientens ønsker, krænkes patientens ret til selvbestemmelse og fratages sit ansvar for egen sundhed, ligesom patienten bliver nægtet den midlertidige lindring, der trods alt er åbenbar.

Hvad vil du gøre? Hvad vil du sige til patienten? Har du stået i lignende situationer, og hvad valgte du da at gøre? Del din mening eller oplevelse - eller læs dine kollegers input - i etikdebatten på DKF Forum: www.danskkiropraktorforening.dk/DKFforum

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 13

perspektivet

Her i klummen ytrer forskellige specialister sig om deres perspektiv på emner, som relaterer sig til sundhed. I hvert nummer kommer en ny specialist til orde.

Etikken bliver synlig, når regler udfordres Af ph.d., lektor Jacob Birkler formand for Etisk Råd

Alle fag arbejder med en sag som sin kerne. Gennem dette arbejde dyrkes, vokser og gror en række normer og værdier. Professionsetik er de vaner, der langsomt bliver til ufravigelige sædvaner i professioner. Der er ikke tale om en fast velafgrænset størrelse, men derimod en række uskrevne regler, som professionelle retter sig efter, som en rød tråd gennem praksis. Langt de fleste professioner har i dag et etisk udvalg, råd, nævn eller komite, som har formuleret et værdigrundlag, kodeks eller etiske retningslinjer. Det er der ikke i sig selv noget galt med. Det, der kan gå galt, er troen på, at man dermed har sat flueben ved etikken, eller at man gennem et formaliseret værdigrundlag har en skabelon over måden, hvorpå man kan handle etisk. Vi glemmer ofte, at etik netop er uskrevne regler, der afstemmes i det direkte møde med patienten, klienten, borgeren, medmennesket. I min optik findes der ikke én god professionsetik. Men det betyder omvendt ikke, at alt kan være lige godt. En god professionsetik grundfæstes med erkendelsen af, at en etisk kiropraktor er lig med en god kiropraktor. Hvis jeg derfor vil være etisk, skal jeg langsomt dyrke nogle gode vaner i faget, der kan rodfæstes i sædvaner (begrebet etik betyder sædvane). Når der er tale om en profession, betyder det samtidig, at det bør ske i et professionsfælleskab, hvor man løbende drøfter, hvad der er godt at gøre i forskelige vanskelige situationer. At Dansk Kiropraktor Forening forsøger at tage udgangspunkt i forestillingen om, at det netop er, når regler udfordres, at etikken bliver synlig, er i mine øjne godt set. Det samme gælder med værdier. Alle er jo enige om respekt, ansvarlighed, åbenhed, ærlighed, tillid, faglighed osv. Du vil aldrig høre nogen sige, at en kiropraktor ikke skal udvise respekt. Men det er netop, når respekten eller ansvarligheden udfordres, at etikken

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 13

At Dansk Kiropraktor Forening forsøger at tage udgangspunkt i forestillingen om, at det netop er, når regler udfordres, at etikken bliver synlig, er i mine øjne godt set. bliver synlig. Man kan sammenligne med et vindue. Som udgangspunkt ser vi ikke vinduet, men gennem vinduet. Det er først, når vinduet bliver beskidt, at vi ser det, hvorefter vi så til gengæld ikke kan se gennem det. På samme måde med etikken, som vi heller ikke er opmærksom på i udgangspunktet. Det er først, når min respekt udfordres gennem en mulig despekt, at jeg får øje på etikken og ikke kan se klart, hvilken vej jeg bør gå. Arbejdet med etik kræver, at vi en gang imellem stopper op og tøver. At vi har blik for det menneske, vi står over for. Etik angår dermed vores menneskesyn, hvor et besøg hos optikeren en gang imellem kan være til gavn. Men vi er vores egne bedste linseslibere. Etik angår også vores karakter. Gennem det faglige arbejde skal der slibes, pudses og høvles på karakteren, så man ikke fremstår ubehøvlet i mødet med ’den anden’. På den måde bør vi ikke glemme, at etik måske mere angår egenskaber end redskaber. Jeg mener slet ikke, man kan få etik ind i praksis, men måske kan vi få etik ud af praksis, hvis vi sammen og hver enkelt afstemmer værdierne, når situationen viser sig. Har man blik for situationen, og især mennesket man møder, vil etikken ofte byde sig selv.

AKTUEL FORSKNING

Er muskler svagere, når de indeholder Myofascielle Trigger Points (MFTrPs)? Af Corrie Myburgh Kiropraktor, ph.d. og lektor på Syddansk Universitet

I et nyligt interventionsstudie udført af vores gruppe (Myburgh et al. 2012), begyndte vi at fokusere på forestillingen om, at skeletale muskler bliver gjort svagere, når klinisk relevant MFTrPs optræder. Vi ønskede at finde ud af, om vi kunne observere, hvorvidt der var forskelle i kendte parametre for muskelstyrke (maximal isometric muscle force (Fmax) og Rate of Force Development (RDF)) før og efter en ofte anvendt intervention (dry needling). Vi ville også gerne undersøge, om superficiel needling (SDN) eller deep needling (DDN) gjorde en forskel for patienternes selvrapporterede smerte (NRS-101) og smerte-tryk-grænser (PPT). Med henblik på tilstedeværelse af nakkesmerter og trigger points i øvre Trapezius, udsatte vi både symptomatiske og asymptomatiske kvindelige kontormedarbejdere for en evaluering af ekscentrisk muskelkontraktion (se fig. 1) og observerede niveauet for deres smerte (NRS-101) og smerte-trykfølsomhed (PPT). Halvdelen af såvel de symptomatiske som de asymptomatiske patienter modtog

superficiel dry needling (<10mm), og den anden halvdel modtog deep needling (>10mm), så en sitrende respons kunne fremprovokeres. Karakteristika for muskelsammentrækninger var ikke forskellig for de to grupper ved baseline (tabel 1). 46 patienter udviklede muskelømhed (39 fra styrketesten og 7 pga. needling (tabel 2)). Der blev ikke observeret nogen forskelle mellem de fire undergrupper efter interventionen, hvad angår Fmax og RFD. I løbet af observationsperioden rapporterede de symptomatiske patienter mindre smerte fra både SDN (p= 0.003) og DDN (p=0.011). PPT-niveauer blev dog reduceret for alle deltagere (p=0.029). De, der rapporterede forsinket muskelømhed (Delayed Onset Muscle Soreness (DOMS)) oplevede et signifikant fald i PPT uafhængigt af symptomtilstand og interventionstype (p=0.001). Funktionen af de skeletale musklers sammentrækning var ikke forskellig for deltagere med diagnostisk relevant MFTrPs uden nakke- eller skuldersmerter versus deltagere uden denne tilstand. Dette var

Tabel 1: Baseline sammenligning /gennemsnit for symptomatiske og asymptomatiske deltagere Alle deltagere (N= 77)

Alder

NRS101

Symptomatiske (n=37)

46.07 58.35

Asymptomatiske (n=40) p-værdi

BMI

PPT (KPa)

Fmaxshoulder abductors (Newton)

Fmaxshoulder elevators (Newton)

RFD- shoulder abductors (Newton)

RFD- shoulder elevators (Newton)

40.09 38.55

36.49

33.20

35.00

33.69

32.46 21.10

37.99 39.41

37.47

39.62

38.84

39.16

0.007 <0.0001

0.680 0.866

0.842

0.193

0.440

0.267

Tabel 2: Deltagerens oplevelse af ømhed 48 timer efter intervention Sympt SDN Asympt DDN

Asympt SDN p-værdi

Ømhed fra styrketest 39 (50.6%)

Alle deltagere (N=77) Sympt DDN 8 (47.1%)

9 (45.0%)

12 (57.1%)

10 (52.6%)

0.867

Ømhed fra needle intervention

5 (29.4%)

1 (5%)

0 (0%)

1 (5.3%)

0.010

7 (9.1%)

Figure 1. Trapezius Dynamometer. Trapezius Dynamometer indstillet til test af skulder-elevation. Dynamometeret består af A) Styrkemålingsenhed, B) Justerbar glideskinne til indstilling af højde, C) Skulderpude, og D) Justerbart sæde, som sikrer, at der ikke er kontakt mellem fødderne og gulvet.

tydeligt både ved baseline og 48 timer efter en mekanisk intervention via dry needling. DOMS blev ensartet rapporteret som respons på muskelstyrke/RDF-test blandt halvdelen af deltagerne. Dry needlestimulering af klinisk relevant MFTrPs, såvel superficiel som dybere i de skeletale muskler reducerede den selvrapporterede smerte hos symptomatiske patienter, tilsyneladende uden at anfægte vævets følsomhed. DDN var noget mere effektiv i den henseende, men ømhed efter nålen blandt symptomatiske deltagere var også højere (30% versus 5%). DOMS efter interventionen forårsagedes ensartet blandt deltagerne og har sandsynligvis ført til observationen af et lavere smerterelateret niveau. Reference: Myburgh C, Hartvigsen J, Aagaard P, HolsgaardLarsen A. Chiropr Man Therap. 2012 Nov 25;20(1):36. [Epub ahead of print]. Skeletal muscle contractility, self-reported pain and tissue sensitivity in females with neck/shoulder pain and upper Trapezius myofascial trigger points- a randomized intervention study.

DDN= deep dry needling, SDN= superficial dry needling

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 13

forskning kommenteret

Behandling af børn og unge – hvilken rolle spiller kiropraktoren? Af Ellen Aartun Kiropraktor og ph.d.-studerende på Syddansk Universitet

Reference

En del indslag i medierne den seneste tid kan tyde på en vækst af børn i behandlingsporteføljen hos mange kiropraktorer. Typisk for indslagene er, at børnene har såkaldte ”voksenplager”, og dette så vi ikke tidligere. Disse indslag giver indtryk af, at nakke- og rygsmerter er et stigende problem, men det har vi desværre ikke grundlag for at sige i litteraturen. Derimod kan kiropraktorer nyde godt af øget respekt og status gennem de rettigheder, professionen har fået de seneste år, og derfor kan der være flere, som benytter sig af kiropraktik som behandlingsform end tidligere. Ydermere er mange tilfredse patienter tilbøjelige til at sende deres egne børn og børnebørn til kiropraktor, og derfor kan det set med kiropraktorbriller se ud som om, problemet er tiltagende. Uanset om det er et stigende problem eller ej, er nakke- og rygsmerter hos børn et interessant tema, fordi det rammer så mange, fordi vi ved alt for lidt om det, og endelig fordi det engagerer professionen. Generelt kan man sige, at behandling af børn ikke er uproblematisk, og de etiske aspekter kan spille en central rolle. Kiropraktoren kan hurtigt

1. H estbaek L, Jorgensen A, Hartvigsen J. A description of children and adolescents in Danish chiropractic practice: results from a nationwide survey. Journal of manipulative and physiological therapeutics. 2009;32(8):607-15. 2. Marchand AM. Chiropractic care of children from birth to adolescence and classification of reported conditions: an internet cross-sectional survey of 956 European chiropractors. Journal of manipulative and physiological therapeutics. 2012;35(5):372-80. 3. Gleberzon BJ, Arts J, Mei A, McManus EL. The use of spinal manipulative therapy for pediatric health conditions: a systematic review of the literature. The Journal of the Canadian Chiropractic Association. 2012;56(2):128-41. 4. Hartvigsen J, Hestbaek L. Children and chiropractic care: a window of opportunity. Journal of manipulative and physiological therapeutics. 2009;32(8):603-5.

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 13

blive beskyldt for at sygeliggøre de unge. Enkelte aktører på rygområdet mener sågar, at kiropraktorer gør patienterne til kronikere, skaber angst og gør dem behandlingsafhængige - en afhængighed som kan vare livet ud. De læres op til at gå til behandling, når de har ondt, fremfor fx at opfordres til at være fysisk aktive. Dette er indtrykket, vi skaber, hvis vi bare er behandlere med fokus på manipulation og teknik. En kiropraktor har imidlertid kundskab til at bidrage med meget mere. Hvad med, at vi bidrager i et bredere folkesundhedsperspektiv? I artiklen Hestbaek et. al. 2009 ser vi, at 1/3 af de patienter, som kommer til kiropraktor første gang som barn, har haft ondt i mere end et år, hvilket er et godt argument mod de, som hævder, at kiropraktoren skaber kronikere. Marchand 2012 giver et overblik over, hvilke plager europæiske kiropraktorer behandler børn for, og hvor mange behandlinger, som i gennemsnit gives for de forskellige problemområder. Artiklen viser også, at negative sideeffekter er sjældne og af mild karakter. Artiklen Gleberzon et. al. 2012 er ment som en lille påmindelse om, at der ikke findes nogen studier på manipulationsbehandling af rygsmerter hos børn i litteraturen. Den sidste artikel, Hartvigsen et. al. 2009, giver nogle gode forslag til områder, hvor kiropraktoren kan spille en stor rolle udover at levere den traditionelle manipulationsbehandling. Alle artikler kan fås ved kontakt til NIKKB’s artikelservice. God læselyst!

Digitalisér din klinik med FireCR! Opgradering af begge vores klinikker fra analog film system til en digital CR aflæser, har gjort vores daglige arbejde meget nemmere. Funktionaliteten og billedkvaliteten af FireCR systemet er virkelig god. Michael Demant – Demant Kiropraktik

fra DKK

119.000,-

Bestil demo på

89 93 46 21

youtube.com/3DISCimaging

• Høj billedkvalitet • Hurtig diagnosticering • Kompakt system • Placering på væg eller bord

www.promedico.dk

www.3DISCimaging.com

[KIROPRAKTORKREDSE ]

Behandlingsforløbet der gik galt Somme tider går det galt. Det virkede som en enkel sag om en patient med banale ryg- og nakkeproblemer, men pludselig ligger der en klagesag på dit skrivebord.

Af Mette Jensen Stochkendahl kiropraktor, ph.d. Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

Hvert år behandler Patientombuddet i gennemsnit 11 sager, som involverer kiropraktorer, mens Patientforsikringen gennemsnitligt behandler 30 kiropraktorsager årligt. Tallene skal ses i lyset af, at kiropraktorer årligt behandler omkring 350.000 personer og gennemfører i omegnen af 2,2 millioner konsultationer. Spørgsmålene er, om sagerne kunne være undgået, og hvordan bliver vi bedre til at foregribe og undgå sager? For at sætte fokus på denne problemstilling afholdt Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB) et kursus ved Faglig Kongres 2012. Med udgangspunkt i fiktive cases om klage- og forsikringssager blev der lagt op til en spændende debat mellem et inviteret ekspertpanel og deltagere i salen. Engagementet fra salen blev skærpet gennem afstemninger om dilemmaer og håndtering af specifikke situationer.

Panel og cases Panelet bestod af kiropraktorer, der har berøring med problemstillingen eller er repræsenteret i relevante institutioner. Patientombuddet (det tidligere Patientklagenævn) blev repræsenteret af kiropraktor Karin Moesgaard, Patientforsikringen af kiropraktor, læge, ph.d. Henrik Wulff Christensen, Dansk Kiropraktor Råd (DKR) af

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 13

kiropraktor Nis Alnor, DSKKB af kiropraktor Jan Nordsteen og forskningen af professor, kiropraktor, ph.d. Jan Hartvigsen. En case handlede om en patient, der undervejs i et behandlingsforløb udvikler symptomer på lumbalt rodtryk. En stor del af de klager både Patientforsikringen og Patientombuddet behandler, handler netop om håndtering af patienter med tegn på lumbalt rodtryk. Begrebet håndtering dækker bredt og til at kvalificere debatten om, hvad der er fyldestgørende håndtering, præsenterede kiropraktor Jan Nordsteen et udtræk af DSKKB’s nye retningslinjer om lumbalt rodtryk. Det kunne med stor tilfredshed konstateres, at der ved afstemningen før hans præsentation var udbredt enighed mellem deltagerne om, at de ville håndtere situationen på linje med anbefalingerne i retningslinjerne. Casen repræsenterede også nogle af de andre typiske sager i Patientombuddet og Patientforsikringen, nemlig manglende røntgenundersøgelse og forværring af smerter efter kiropraktisk behandling. Ofte skyldes de sager, der ender i Patientombuddet, at kiropraktoren ikke har været omhyggelig med at informere om, hvad patienten fejler, hvorfor røntgenundersøgelse ikke er påkrævet, eller hvad patienten kan forvente af bivirkninger ved kiropraktisk behandling. Sådanne sager

Patientforsikringen

• A lle patienter er omfattet af en offentlig erstatningsordning • Ordningen dækker, hvis en patient kommer til skade i forbindelse med behandling på et offentligt hospital, et privat hospital, hos egen læge, hos en speciallæge eller hos andre privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner. Ordningen dækker også lægemiddelskader • Patientforsikringen er adskilt fra Patientombuddet • Patientforsikringsafgørelser kan indbringes for Patientskadeankenævnet

Patientombuddet

• B ehandler klager over sundhedsfaglig behandling i Danmark – også klager over tilsidesættelse af patientrettigheder • Administrerer rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser og bidrager til, at viden om utilsigtede hændelser og viden fra patient- og erstatningssager benyttes forebyggende

På Faglig Kongres holdt Dansk Selskab for Kirpraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB) kursus om behandlingsforløb, der går skævt. På billedet ses en af underviserne ledende kiropraktor Jan Nordsteen, Københavns Genoptræningscenter, og bestyrelsesmedlem af DSKKB og qua dette hverv hovedforfatter til ”Kliniske Retningslinjer. Lumbal nerverodspåvirkning – undersøgelse og behandling med udgangspunkt i kiropraktorpraksis.” Foto:: Nils Lund Petersen.

Hvordan forebygger du fejl? Vær omhyggelig med din anamnese og kliniske undersøgelse • Skriv det hele ned – også negative fund • Skriv din diagnose og behandlingsplan ned • Informér om diagnosen, plan, og behandling, notér i journalen, hvilken information, du har givet • Informér om effekt og forventelige bivirkninger ved behandling – og notér, at du har gjort det • Afstem forventninger med din patient • Informér om, hvorfor røntgen er/ IKKE er nødvendig • Revurdér din plan og lav ny objektiv undersøgelse, hvis patienten ikke responderer som forventet – informér patienten • Hvis du ønsker hjælp fra Dansk Kiropraktor Råd, så søg den TIDLIGT

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 13

Karin Moesgaard

kunne være foregrebet ved bedre information til patienten. Anderledes er det med sager i Patientforsikringen, hvor budskabet er klart: Vi kan og må ikke negligere, at vores behandling potentielt kan bidrage til at forværre en tilstand på trods af rettidig omhu. I disse tilfælde, hvor en skade opstår, kan der ydes erstatning fra Patientforsikringen.

kiropraktorsagkyndig, Patientombuddet.

”Patientombuddet vurderer, om kiropraktoren har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i forhold til undersøgelse, diagnose, behandling og information. Hvis der er uoverensstemmelse mellem patients og kiropraktors oplysninger, vil man som udgangspunkt gå ud fra, at journaloplysningerne er den mest sandsynlige version. Samtidigt lægges der mere vægt på journalnotater end på eventuelle oplysninger i kiropraktorens udtalelse, som ikke er anført i journalen.”

Journalføring afgørende Casen illustrerer betydningen af omhyggelig journalføring og klinisk undersøgelse. I perioden 2004 til 2011 modtog Patientombuddet 91 klager, og i 10 af sagerne fik kiropraktoren tildelt kritik for mangelfuld journalføring. Dette er også en af de problemstillinger, DKR står over for, når de vejleder kiropraktorer, der ønsker hjælp i klagesager. DKR modtager journalmateriale og gennemgår det systematisk. På den baggrund kan DKR hjælpe kiropraktoren med at trække relevante oplysninger ud til besvarelse i en klagesag, men altså kun hvis journalmaterialet er fyldestgørende. Budskabet fra DKR til deltagerne var entydigt: Sørg for omhyggelig journalføring, og hvis DKR’s bistand ønskes, så kontakt rådet tidligt i forløbet. Kursets formål var dels at give deltagerne en øget bevidsthed om deres roller i uheldige patientforløb, dels værktøjer til at undgå lignende situationer. DSKKB synes, at det lykkedes og siger tak til panelet og alle deltagerne for at bidrage til et levende og lærerigt kursus. På gensyn til november 2013, hvor DSKKB igen vil stå for fredagsarrangementet ved DKF’s generalforsamling.

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

Henrik Wulff Christensen kiropraktorsagkyndig, Patientforsikringen.

”Patientforsikringen tilkender erstatning i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet §20 til skadelidte patienter, hvis skaden med overvejende sandsynlighed er sket på følgende måder: 1) Hvis erfaren specialist ville have handlet anderledes, og skaden dermed ville være undgået. 2) Hvis der er tale om svigt i medicinsk udstyr. 3) Hvis man ved valg af anden ligeværdig metode kunne have undgået skaden. 4) Hvis der er tale om komplikationer, der ikke kunne være undgået, men som overstiger, hvad patienten med rimelighed bør tåle.”

Nis Alnor

formand, Dansk Kiropraktor Råd. ”Dansk Kiropraktor Råds primære funktion er at vejlede kollegaer, der får en sag anlagt ved enten Patientombuddet eller Patientforsikringen. Vi bistår med at lave en fyldestgørende besvarelse. Det er meget vigtigt i en redegørelse, at man begrunder, hvorfor man handlede, som man gjorde, og at man tager stilling til, om der en årsagssammenhæng mellem behandling og skade.”

2 0 13

Hvornår har patienten krav på information om bivirkninger? Af sundhedslovens § 16, stk.1 fremgår, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Af samme lov fremgår, at informationen skal være mere omfattende, når der er nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger. Af Sundhedsstyrelsens vejledning af 16.september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. fremgår, at det ikke entydigt kan fastsættes, i hvilket omfang en sundhedsperson har pligt til at informere om mulige komplikationer m.v. i forbindelse med undersøgelse og behandling. Sundhedspersonen skal som udgangspunkt altid give information om alvorlige og ofte forekommende komplikationer m.v. Når der er tale om alvorlige og sjældent forekommende eller bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer m.v., skal sundhedspersonen ofte give information herom. Der kan som udgangspunkt ikke stilles krav om, at sundhedspersonen skal informere om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer m.v. Vurderingen af, hvornår der herefter skal gives information, beror i første række på sundhedspersonens skøn. Loven giver ikke mulighed for, at sundhedspersonen selv afgør, om en patient kan tåle at blive informeret om sin sygdom m.v.

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 13

OBS! Casen er fiktiv

men skrevet af sagkyndige med viden om rigtige sager.

Case fra kurset:

Overset prolaps? Kvinde, 42 år. Smerter i nedre del af lænden med udstråling til venstre balle og til midt på venstre baglår. Patienten beskriver, at hun før har haft lignende episoder med smerter i lænden og smerter i venstre ben og balle. Hun har før været til kiropraktor, dog et par år tidligere.

Undersøgelsen ved første konsultation viser normal haserefleks, normal achillesrefleks, normal Babinsky og patellaerefleks. Strakt benløft giver smerter i venstre ben ved 45 grader, som forværres lidt ved Braggards test. Hæl- og tågang er normal. Der er lidt nedsat følesans på ydersiden af venstre lår. Der er ingen tegn på blære- eller sfinkter-pareser. Ved undersøgelse finder kiropraktoren, at der er ømhed omkring venstre sacro-iliacaled, samt at der er trykømhed over L4/L5 i venstre side. Da der ikke har været traume og ingen kendte sygdomme, fravælger kiropraktor røntgenundersøgelse. Der påbegyndes behandlingsforløb med behandling af L5 og venstre sacro-ilicaled med lidt lindring.

venstre ben til skinnebenet. Kiropraktoren behandler som hidtil. Der bliver ikke foretaget fornyet undersøgelse. Efter femte behandling går det pludseligt den anden vej, smerter tiltager kraftigt i venstre ben med udstråling til foden. Patienten kontakter skadestuen, der vælger at foretage en MR-scanning. Scanningen viser en prolaps med rodtryk. Patienten opereres efterfølgende.

Erstatningssag Patienten søger erstatning via Patientforsikringen og anfører bl.a., at kiropraktoren: • tog fat på en anden måde end de foregående gange, så det gav et mærkeligt knæk,

Pludselig forværring Ved 4. konsultation beskriver patienten bedring i ryggen, men jagende smerter til

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 13

• forårsagede en diskusprolaps, som se-

nere måtte opereres, og at der et halvt år efter stadigt er gener, • ikke foretog røntgenundersøgelse, så hvordan kunne kiropraktoren vide, hvor der skulle behandles? Kiropraktoren skriver i sin redegørelse til Patientforsikringen, at han ser prolapsen som en naturlig udvikling af en i forvejen eksisterende tilstand.

UDTALELSE 1 af Jan Nordsteen kiropraktor, hovedforfatter til ”Kliniske Retningslinjer. Lumbal nerverodspåvirkning - undersøgelse og behandling med udgangspunkt i kiropraktorpraksis”, Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

lumbal nerverodspåvirkning undersøgelse og behandling med udgangspunkt i kiropraktorpraksis

I primærsektoren er nerverodspåvirkning (NRP) forårsaget af diskusprolaps formentlig den hyppigste ryglidelse af mere specifik karakter. Det skønnes, at andelen af rygpatienter med denne lidelse er mellem 1 og 10 %.

KliniSKe retningSlinjer

lumBal nerveroDSpåvirKning

Langt størstedelen af patienter med ondt i ryggen henvender sig hos den praktiserende læge, fysioterapeut eller kiropraktor med uspecifikke smerter, hvor det ikke er muligt at identificere den symptomgivende patologiske tilstand.

KliniSKe retningSlinjer

Disse kliniske retningslinjer giver anbefalinger vedrørende undersøgelse og behandling af patienter med lumbal NRP med udgangspunkt i kiropraktorpraksis. Retningslinjerne skønnes relevante for primærsektoren generelt.

DanSK SelSKaB for KiropraKtiK og KliniSK BiomeKaniK

Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

lumbal nerverodspåvirkning undersøgelse og behandling med udgangspunkt i kiropraktorpraksis

Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

UDTALELSE 2 Af Henrik Wulff Christensen kiropraktor, læge, ph.d., Patientforsikringen

Retningslinjerne: Neurologisk undersøgelse skulle have været gentaget Ved første besøg fandt kiropraktor et strakt benløft på 45 grader, der forværredes ved Braggard’s test, hvilket kunne give mistanke om en mulig nerverodspåvirkning, da bensymptomerne blev reproduceret ved mindre end 60 grader. Der var ikke oplysninger om symptomer ved krydset strakt benløft-test, som muligvis kunne have styrket/ svækket mistanken. I behandlingsplanen burde tæt monitorering dog indgå og med gentagelse af den neurologiske undersøgelse tidligt i forløbet. Ved fjerde konsultation, hvor patienten rapporterede bedring i ryggen, men jagende smerter i benet til under knæ-niveau burde den neurologiske undersøgelse under alle omstændigheder have været gentaget uanset travlhed, da mere intense smerter i benet end i ryggen med stor sandsynlighed er tegn på lumbal prolaps. En fornyet undersøgelse kunne have afdækket, hvorvidt der var grund til henvisning til yderligere udredning. Komplikationer ved konservativ behandling herunder manipulationsbehandling af patienter med lumbal nerverodspåvirkning må anses for meget sjældent forekommende og er stort set ikke rapporteret i litteraturen. Det kan derfor synes urimeligt at risikere unødig ængstelse og bekymring ved at ”overdænge” patienter med infor-

Patientforsikringen: Ikke bedste specialiststandard I langt de fleste Patientforsikringssager vurderer kiropraktorkonsulenten sagen i forhold til §20.1 ”specialiststandarden”. Den ”erfarne specialist” er en hypotetisk person, som • h ar den bedste og nyeste teoretiske viden om den pågældende sygdom eller lidelse, • m ed henblik på diagnosticeringen stiller alle relevante spørgsmål og foretager alle relevante undersøgelser og prøver, • p å grundlag heraf stiller den relevante diagnose, • p å grundlag af diagnosen træffer beslutning om den relevante behandling, • g ennemfører behandlingen på den bedste måde (specialiststandard) m.m. Specialistmålestokken anvendes ved vurdering af alle faser af undersøgelse og behandling, og det afgørende er, om den erfarne specialist med overvejende sandsynlighed ville have handlet anderledes. Handles der ikke relevant på anamnestiske oplysninger (fx mistan-

mation om mulige bivirkninger og komplikationer. På den anden side kan det set i lyset af den lille risiko for komplikationer være rimeligt at informere om, at man finder tegn på en nerverodspåvirkning, og at man har et relevant behandlingstilbud, der både kan indeholde information og rådgivning, øvelser og manipulation, samt at man vil monitorere deres tilstand undervejs. Litteratur • C hou R, Qaseem A, Snow V, Casey D, Cross JT, Shekelle P, Owens

DK. Diagnosis and treatment of low back pain: A joint clinical practice guideline from the American college of physicians and the American pain society. Ann Intern Med. 2007;147:478-491. • G ravesen A, Jensen N, Lyng G et al. Diagnostik og behandling af

lændesmerter i almen praksis. Klinisk vejledning. Dansk Selskab for almen medicin, 2006. • L ærum E, Brox J I, Storheim K (red.). Korsryggsmerter –med og

uten nerverotaffeksjon. Formidlingsenheten for muskel- og skjelettlidelser. Sosial- og helsedirektoratet, 2007. • J ordan J, Konstantinou K, O’Dowd J. Herniated lumbar disc. Clinical

Evidence. 2009;03:1-33.1118. • N ordsteen J; Kongsted A; Christensen HW. Kliniske retningslinjer:

Lumbal Nerverodspåvirkning – Undersøgelse og behandling med udgangspunkt i kiropraktorpraksis. Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik 2012.

ke om kompressionsfraktur eller cauda equina), men fortsættes der med at manipulere rygsøjlen i området, er der ikke handlet efter specialiststandard, og skadelidte vil med overvejende sandsynlighed få erstatning. Patientforsikringen udtaler sig ikke om, hvorvidt der er handlet korrekt eller forkert som sådan, men ene og alene om der er handlet efter specialiststandarden. Det er helt centralt, at den gode, grundige kliniker er omhyggelig i sin anamnese, noterer al relevant information og samtidigt foretager relevante kliniske undersøgelser. Det er ikke specialiststandard at lave en inkomplet neurologisk undersøgelse af de perifere nervebaner til ben og arme, såfremt det er indiceret. Kun at teste for muskelkraft og reflekser og undlade test af følesans er ikke bedste specialiststandard. Helt at undlade neurologisk undersøgelse af perifere nerver ved udstråling af smerter til arme og ben er ligeledes heller ikke bedste specialiststandard.

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 13

Så er muligheden her! Verdens bedste kiropraktorklinik får plads til en ny kiropraktor, da en af Danmarks mest rutinerede kiropraktorer har valgt, at det er på tide at overlade hvervet til yngre kræfter. Vi er nu,og ønsker fortsat at være,et fantastisk team på 4 kiropraktorer, der behandler alle patientgrupper i alle aldre og fysiske tilstande. Vi arbejder mono- og tværfagligt i sportsklubber og ser mange unge fra områdets idrætsskoler. Vi deltager i forskningsprojekter og er med helt fremme i implementeringen af den nyeste viden. Vi er kort sagt en moderne kiropraktorklinik med en sund forankring i den kiropraktiske tradition. Du er nyuddannet eller rutineret kiropraktor med ambitioner om at være den bedste. Du brænder for kiropraktikken, og ønsker at bevare og udvikle traditionen og faget. Stillingen kan besættes fra sommer 2013, men vi har tid til at vente på den rigtige. Ansøgning senest 18 marts pr. brev til: eller pr. mail til: KiropraktorSvendborg info@kiropraktorsvendborg.dk Frederiksgade 17 cc: 5700 Svendborg christiancastella@gmail.com kirohanne@gmail.com alvanmazanti@hotmail.com

G Y R S T

FUSION SE

O TR

PÅ

k T. d RS

VID

FUNKTIONEL KOMFORT OG TVÆRFAGLIG ELEGANCE

BUGLEJE

SIDELEJE

RYGLEJE

BØRN

FYSIOTERAPI

KNEE CHEST

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 13

TOGGLE

KKF

Implementering af forløbsprogrammer og medlemsmøder

KKF HOVEDSTADEN Vigtigste aktiviteter i 2012 Regionen har forståelse for ønsket om henvisningsret til MR-scanning, men vi er blevet overrulet, og beslutningen er lagt op i LSU. En ny Praksisplan for kiropraktik forventes endeligt vedtaget af regionsrådet medio 2013, herefter forelægges en egentlig handlingsplan for det kommende arbejde. Indtil da fortsætter praksiskonsulenterne deres arbejde med patientforløbsbeskrivelser, implementering i relation til det tværfaglige forløbsprogram for lænderyglidelser, nationale retningslinjer for kommunikation i primær praksis samt implementering af nationale retningslinjer for billeddiagnostik med fokus på forventet vedtaget forsøgsordning om udvidet henvisningsret for kiropraktorer til MR scanning på Glostrup Sygehus. Både regionen og Samarbejdsudvalget har igen i år været yderst tilfredse med vores praksiskonsulenter Jonas Loft og Marianne L.

[KIROPRAKTORKREDSE ]

2013

Andreasen. Begge fortjener stor ros for deres seriøse arbejde, som langt oversigter deres egentlige honorering. Det har været et godt bekendtskab og initiativ med NIKKBs efteruddannelses roadshow. Det første har været godt besøgt, og vi ser frem til yderligere 2 arrangementer i foråret.

Lars Østergaard, ny formand for KKF Hovedstaden. 46 år. Uddannet fra SDU i 2003. Medindehaver af RygCenter Hillerød.

Medlemmer: 179 Fokus i 2013 Vi skal have opslået og besat 2 ledige ydernumre, et geografisk bundet til Herlev Hospitalsområde og et andet omkring Glostrup Hospitals område. Vi skal desuden understøtte drøftelser omkring oprettelsen af 2 specialuddannelsesstillinger for kiropraktorer på Videncenter for Rygsygdomme på Glostrup Hospital. Når praksisplanen foreligger, skal vi iværksætte initiativer, der understøtter dens implementering. Endeligt skal vi søsætte SOTmøder for turnusassistenter og yngre uddannede kiropraktorer i regionen, hvor ældre kiropraktorer giver gode fif og erfaringer videre.

Bestyrelse: Lars Østergaard (formand) Ester Rosendahl (næstformand) Jette Tarp Albrechtslund (kasserer) Anne Winther Vind Jacob Toft Vestergaard Thea Geelbak (suppleant) Kim Corfixen (suppleaent) Udpegede repræsentanter til overenskomstens samarbejdsudvalg: Poul Ejby Rasmussen, Jørn Eichhorn, Kent Højer Kristensen

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 13

[KIROPRAKTORKREDSE ]

KKF SJÆLLAND Vigtigste aktiviteter i 2012 Vores store projekt har været vores forløbsprogram ”Region Sjællands tværfaglige audit” også kaldet APO-rygforløbsundersøgelse. Programmet er offentliggjort i foråret 2012. Det består af følgende trin: 1. At afklare daglig praksis hos både fysioterapeuter, kiropraktorer og læger ved hjælp af APOmetoden (Audit Projekt Odense–metoden). 2. Via opfølgningsaktiviteter med kurser og workshops at afhjælpe påviste kvalitetsproblemer i udredning og behandling. Der sættes her også fokus på uhensigtsmæssige forløb. 3. At bedre samarbejdet mellem aktørerne på rygområdet i Region Sjælland. 4. At bidrage til implementeringen af Region Sjællands rygforløbsprogram. Projektet er indledt med, at fysioterapeuter og

kiropraktorer registrerede alle første og sidste konsultationer i et behandlingsforløb, mens lægerne registrerede alle deres konsultationer med patienter med lænderygbesvær. Fokus i 2013 Opfølgning på forløbsprogrammet, primært i starten af 2013. Medlemmer: 70 Bestyrelse: Kirsten Sillehoved (formand) Christina Nielsen (næstformand) Nis Alnor (kasserer) Annie W. Mikkelsen (sekretær) Henrik Slott Hansen Martin Klement (suppleant)

Kirsten Sillehoved, formand for KKF Sjælland siden dannelsen i 2006, inden da formand for Vestsjællands Amts kiropraktorer. Hun er uddannet fra Palmer College of Chiropractic, Iowa, og har drevet klinik i Slagelse i 33 år. Kirsten Sillehoved er også formand for DKF’s Klinikejerudvalg.

Udpegede repræsentanter til overenskomstens samarbejdsudvalg: Kirsten Sillehoved (formand), Dorte Jørgensen, Nis Alnor, Eva Lysgaard og Karin Moesgaard Jensen (suppleant)

KKF MIDTJYLLAND Vigtigste aktiviteter i 2012 Regionen har lavet et forløbsprogram for lændesmerter. I den forbindelse skal patienter kunne sendes til en udvidet rygundersøgelse som i Region Syddanmark. Det er besluttet, at denne udvidede rygundersøgelse både skal kunne laves hos kiropraktor og fysioterapeut. 2/3 af regionens kiropraktorer er uddannet hertil i januar 2013.

Medlemmer: 116

Fokus i 2013 Arbejdet omkring en ny praksisplan er startet op her i 2013, hvor der fra kiropraktorernes side er repræsentanter fra kredsbestyrelse, samarbejdsudvalg, praksiskonsulent samt fra NIKKB. Kiropraktorernes henvisningsret til billeddiagnostiske undersøgelser som MR og CT i Region Midt skal evalueres. Umiddelbart har det været en succes.

Udpegede repræsentanter til overenskomstens samarbejdsudvalg: Klaus Doktor (formand), Niels Klougart og Lisbeth Lantto

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 13

Bestyrelse: Henrik Frederiksen (formand) Hans Jacobsen Bolette Brunmark Michael Christensen Bjarne Keseler (suppleant) Henrik Frederiksen, formand for KKF Midtjylland siden 2008. Uddannet fra SDU i 2005 og medejer af Rygcenter Herning og Kiropraktisk Klinik i Ikast.

KKF NORDJYLLAND Vigtigste aktiviteter i 2012 Målsætningen for 2012 var at holde flere faglige arrangementer. Det er blevet til 3 stykker. Appetizer til videoflouroskopi, NIKKB’s ”hjerteroadshow” samt utilsigtede hændelser. I forbindelse med implementeringen af lænderygforløbsprogrammet har vores repræsentant i det regionale muskuloskeletale forum været med på 4 roadshows for relevante faggrupper samt embedsfolk for at synliggøre kiropraktorens rolle.

Det muskuloskeletale forum skal arbejde med forløbsprogrammer for knæsmerter, hvor det selvfølgeligt er vigtigt, at vi kommer godt med. Og så er der selvfølgelig DKF’s årsmøde, som i år afholdes i vores region. Vi har headhuntet regionens hårdeste nitter til at arrangere et topklassearrangement, så glæd jer. Det bliver episk.

Fokus i 2013 Et fokus i 2013 er stadig at få arrangeret gode faglige arrangementer. Indtil videre har vi 3 arrangementer i støbeskeen til forårssæsonen.

Bestyrelse: Jim Christensen (formand) Susanne Bach (sekretær) John Petri (kasserer)

Jim Christensen, formand i KKF Nordjylland. Uddannet fra SDU i 2008 og medindehaver af Kiropraktorerne i Hjørring.

Medlemmer: 40 Udpegede repræsentanter til overenskomstens samarbejdsudvalg: Niels Peter Carstens, Pia Sørensen og Joann Lundis.

KKF SYDDANMARK Vigtigste aktiviteter i 2012 Der er atter frigivet et nyt ydernummer jvf. Praksisplanen. Desuden er en ny kiropraktorklinik opstartet i kommune med fri nedsættelsesret. Det er dermed første gang, der bliver gjort brug af muligheden. Jf. “3 mdr’s forløbsprogrammet for patienter med uspecifikke lænderygsmerter” er der åbnet for henvisning til MR-skanning af columna lumbalis. Foreløbige tal tyder på, at kiropraktorerne er deres ansvar særdeles bevidst i brugen heraf, hvilket jo er et dejligt positivt signal til omverdenen. I samarbejdsudvalget har der været opklarende fokus på ydelsesforbrug og røntgenydelser/ aftaler om røntgenaftaler. Fokus i 2013 Sammen med praksiskonsulenten og regionen i øvrigt skal der gøres status over “3 mdr’s forløbsprogrammet for patienter med uspecifikke lænderygsmerter”. Arbejdet vurderes vigtigt, idet forløbsprogrammet inkl. ULRUS snart har kørt i 18 mdr., og der har nu vist sig behov for at tilpasse og re-implementere visse ele-

menter. Brugen af henvisningsmuligheden til MR-skanning, som den ser ud nu, skal ligeledes evalueres. Vi skal fortsat arbejde for fuld henvisningsret til MR-skanning og henvisningsret til anden billeddiagnostik jf. vores praksisplan.

Medlemmer: 312 (inklusiv 136 studentermedlemmer). Bestyrelse: Dorthe Schøler Ziegler (formand) Malene Baagø Christensen Stine Ørskov Haugaard Anette Ravn Nørregaard (sekretær) Sanne Løbner (sekretær) Jesper Vesterlund Sørensen (suppleant) Christian Stamer (suppleant) Udpegede repræsentanter til overenskomstens samarbejdsudvalg: Teddy Fohlmann, Søren Anius Jakobsen, Hanne Nøddeskou-Fink, Poul Henning Poulsen og Dorthe Schøler Ziegler

Dorthe Schøler Ziegler, formand for KKF Syddanmark på femte år. Uddannet fra SDU i 2004 og ansat på Rygcenter Syddanmark.

Find din KKF-klub: www.danskkiropraktorforening.dk/DKFforum

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 13

aktuelt

Klinisk biomekanik på Facebook, messer og studiepraktik Søgningen til kiropraktoruddannelsen i Klinisk Biomekanik på Syddansk Universitet er steget år for år, siden 2008, hvor alle videregående uddannelser oplevede et styrtdyk. Alligevel prioriterer Syddansk Universitet rekruttering til uddannelsen højt. Af Tanja Skov Carlsen DKF’s sekretariat

Ved den årlige studiepraktik tilbydes gymnasieelever at deltage i undervisningen på kiropraktoruddannelsen i tre dage. De får en rundvisning, overværer forelæsninger, deltager i færdighedstræning og meget mere. Faglig vejleder Johanne Brinch Larsen, stud.manu., stod for praktikken sidste år.

- Markedsføring af klinisk biomekanik er en vigtig opgave, og som studieleder tager jeg den meget seriøst. Først og fremmest arbejder jeg tæt sammen med vores markedsføringsafdeling på sundhedsvidenskab. Vi udarbejder en overordnet strategi, fortæller studieleder Henrik Hein Lauridsen. Strategien har tre ben: Facebook/ web, studiepraktik og konferencer. - Uddannelsens hjemmeside er altid opdateret og spændende, og så har vi netop lanceret en Facebookside, fortæller Henrik Hein Lauridsen. Tomas Homburg, leder af fakultetets kommunikation og web, supplerer: - Vi gør meget ud af også at tænke i positiv presseomtale. Fx sørger vi for omtale af nye forskningsresultater via pressen, så det synliggøres, at dansk forskning inden for kiropraktorområdet er med helt fremme.

Gymnasieelever på besøg Studiepraktikken tilbyder gymnasieelever at deltage i undervisningen i tre dage. De får en rundvisning, overværer forelæsninger, deltager i

færdighedstræning og meget mere. Faglig vejleder Johanne Brinch Larsen stod for praktikken sidste år: - Vi har plads til 25 besøgende. De sidste par år har alle pladser været optaget, endda med venteliste i 2012. I løbet af studiepraktikken holder vi en workshop med medicin, psykologi, folkesundhedsvidenskab og idræt, og det giver os en fantastisk mulighed for at fortælle om kiropraktik til disse deltagere også. Det gik rigtig godt sidst. Deltagerne virkede meget tilfredse med forløbet. Mange fortalte, at de havde haft en “wauw”-oplevelse, fortæller Johanne Brinch Larsen. - Vi lægger meget vægt på at fortælle om alle mulighederne inden for faget, herunder fx forskning og efteruddannelse. NIKKB holdt fx oplæg sidste gang, fortæller hun. Det sidste ben i markedsføringen er deltagelse på konferencer. Studiets faglige vejledere deltager i diverse nordiske uddannelseskonferencer, gymnasiale uddannelsesdage og øvrige nationale uddannelsesmesser. De deltager også med uddannelsen i SDU’s Åbent hus-arrangement. I januar og februar måned turnerede universitetet med den store

Sådan kan du hjælpe til: 1. Læg foldere om Klinisk Bio mekanik i venteværelset. 2. Afspil slideshow eller film i venteværelse og på hjemmesider: www.danskkiropraktorforening. dk/blivkiropraktor 3. Del filmen og slideshowet på Facebookside. Du kan også dele info-sitet: www.sdu.dk/ kiropraktik 4. ”Synes godt om” og del Klinisk Biomekaniks Facebookside: www.facebook.com/ kiropraktorSDU På www.danskkiropraktorforening.dk/oplevkiropraktor kan uddannelsessøgende rekvirere et besøg på en kiropraktorklinik

uddannelsesmesse, som Uddannelse Uden Grænser afholder hvert år i landets fem største byer. - Ved alle messer deltager en såkaldt ambassadør fra Klinisk Biomekanik. Ved de landsdækkende messer rekvirerer de nationale vejledningscentre oplæg fra uddannelserne. Også fra Klinisk biomekanik, som således får mulighed for at gøre reklame overalt i landet. Der er altid meget stor interesse fra dedikerede potentielle studerende, fortæller Tomas Homburg.

Ansøgninger til Syddansk Universitet − opgjort pr. 5.juli Antal Ansøgningsår Uddannelse Biomekanik

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

1. Prioritet

120

137

102

103

Lavere prioriteter

147

130

121

Subtotal

190

177

126

187

238

222

224

Søgningen til Klinisk Biomekanik har været relativt konstant de sidste par år. I 2012 var der 224 ansøgere til de 65 studiepladser og heraf var 103 første prioritet.

2012

Prioritet

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 13

Storz Medical DUOLITH SD1 »ultra« Innovativ Chokbølgeterapi Kombineret Chokbølge med alt i ét apparat Stor Touchskærm Radierende enhed – RSW Fokuserende enhed – FSW Ultralydsscanner m. color/power doppler

www.fitpartner.dk

www.storzmedical.com

www.chokbølgeklinik.dk

Medlemsportræt

»Fantastisk at være ude i virkeligheden, som man har ventet på i fem år« Tyske Alexander Meier kom til Danmark for at læse Klinisk Biomekanik på Syddansk Universitet. Nu er han en af de første, som prøver kræfter med den nye turnusreform. Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

Navn: Alexander Meier Alder: 26 Beskæftigelse: Turnuskandidat Fagpolitik: 2 år i bestyrelsen for Foreningen af Nordiske Studerende, 4 år i Studienævnet, 5 år i Internationalt Udvalg Privat: Bor i Odense, interesser: løb og tennis

Alexander Meier er en af dem, der blev kiropraktor på grund af egne erfaringer: - Jeg havde lændesmerter i over et år og hverken læge, fysioterapeut eller massør kunne afhjælpe det. Så kom jeg til en dansk kiropraktor i Hamburg, hvor jeg kommer fra. Efter et kort behandlingsforløb var jeg smertefri igen. Det var der, kiropraktik fangede min interesse, fortæller han, og forklarer, at han kom til Danmark for at læse til kiropraktor, fordi man ikke kan læse kiropraktik på universitetsniveau i Tyskland. - Mit valg var mellem England og Danmark, men jeg syntes, at uddannelsen på SDU var mere tiltalende pga. integrationen med medicin de første år. Efter endt turnus er min plan at tage tilbage til Hamburg, forklarer Alexander Meier, som fortæller, at det mere er en beslutning for Hamburg end imod Danmark: - Jeg har altid villet tilbage til min hjemby, familie og venner. Den kiropraktor, der fik mig begejstret for kiropraktik, har tilbudt, at jeg kan starte hos ham, når jeg er færdig. Senere kan det godt være, jeg vil

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 12

åbne min egen klinik.

Anvende sin lærdom Det er stadigt fascinationen af at kunne afhjælpe smerter, som er Alexander Meiers drive: - Dét smil på patienternes læber, når de har fået det bedre. Derudover, at man kan ”nerde” lidt med at prøve at finde ud af, hvad patienten fejler, og om vi kan hjælpe patienten, siger Alexander Meier, hvis kiropraktorhjerte banker særligt varmt for sportskiropraktik og behandling af ekstremiteter. I september startede Alexander Meier i turnus i Kiropraktorhuset Gammel Toldbod i Nyborg hos Karina Gyrst: - Det er fantastisk at være ude i virkeligheden, fordi man har ventet på det i fem år. Endeligt se patienter og anvende alt det, man har lært i studietiden, fortæller han. Lever virkeligheden op til hans forestillinger? Ja, forklarer han, og uddyber: - Jeg har besøgt rigtigt mange forskellige kiropraktorer under studietiden for netop at opleve virkeligheden, som både indeholder ”vanskelige” patienter og nogle,

hvor problemerne er lidt mere ligetil. Jeg er heller ikke overrasket over, at det ikke kun er rygproblemer, folk kommer med, men også med fx skulder- eller ankelproblemer.

Logbog sikrer minimumskrav Som en af de første turnuskandidater prøver Alexander Meier kræfter med det nye obligatoriske uddannelsesprogram med klinisk logbog. Uddannelsesprogrammet indeholder også skabeloner for introduktions-, midtvejs- og afslutningssamtaler. Logbogen indeholder omkring 30 kompetencer, som turnuskandidaten skal tilegne sig. Fx er en kompetence ”At vejlede om forebyggende tiltag”. En anden er ”At vurdere indikationer for laboratorieundersøgelser”. Ved hver kompetence skal anføres et bestemt antal patientcases, hvor kompetencen har været udøvet. Efterfølgende skal såvel tutor som turnuskandidat skrive under på, at den pågældende kompetence er tilegnet. På weekendkurser gennemgår Turnusudvalget uddannelsesprogrammet med kandidaterne, og tutorerne modtager undervisning, hvor programmet gennemgås.

Alexander Meier er i turnus i Nyborg og får erfaringer med det nye turnussystem: ”Selvfølgelig er der nogle opstartsvanskeligheder, men ikke mere end det. Jeg synes klart, det giver en udmærket rettesnor for, hvad det er, vi skal kunne, og så sikrer det minimumskrav, som alle kommer igennem.”

Det er en fælles forpligtelse for tutor og turnuskandidat at nå frem til et udfyldt uddannelsesprogram. - Jeg synes, at det nye system er godt, forklarer Alexander Meier, og fortsætter: - Selvfølgelig er der nogle opstartsvanskeligheder, men ikke mere end det. Jeg synes klart, det giver en udmærket rettesnor for, hvad det er, vi skal kunne, og så sikrer det minimumskrav, som alle kommer igennem. Alexander Meier holder møde med sin tutor ca. en gang om måneden, men kan altid sige til, hvis der er behov for et møde eller et godt råd. Adspurgt forklarer han, at en god tutor tager hensyn til de behov, den enkelte turnuskandidat har, og indstiller sig på det, i stedet for bare at gøre som han/hun altid har gjort. Hans råd til tutorer og uddannelsesklinikker lyder: - Prøv at få en god opstart for turnusassistenten og vær god til at afstemme forventninger. For Alexander Meier er en god turnuskandidat en, der er villig til at suge al tilgængelig viden til sig - ikke kun fra kiropraktoren: - Man skal ikke kun lære teknik og patient management, men samtidigt også klinikledelse og kontakt til evt.lokale samarbejdspartnere. Det er også vigtigt at udfordre sin tutor lidt og bruge den opdaterede viden og ny forskning man kender til, som tutor måske ikke kender.

Super kurser og vær ude i god tid Udover klinikansættelsen består turnus af et kursusprogram med cirka 8 hverdagskurser og 3 weekendkurser. Indholdet spænder

fra patientkommunikation over komplikationer til geriatri. Case-gennemgange er også en fast bestanddel: - Turnuskurserne er super. Det er lige det, man har brug for som supplement til klinikken. Man får lejlighed til at repetere noget af den glemte viden og får også ny viden. Det er rigtigt fint, at der altid er bestemte emner fastlagt på forhånd. Og så er det utroligt hyggeligt at se og høre, hvordan det går med de andre, der er i turnus, hvad de har gjort sig af erfaringer, og hvordan de oplever deres forløb, fortæller Alexander Meier. Skal han give et godt råd til kiropraktorstuderende, som står over for at skulle i turnus, bliver det følgende: - Vær ude i god tid. Det er ikke altid nemt at finde en klinik, som passer til ens behov. Besøg klinikkerne for at se, om du kan forestille dig at være dette sted, og om du vil kunne fungere fint sammen med tutor på et personligt plan. Derudover er det vigtigste nok at finde en klinik, hvor man er sikker på at få en del patienter igennem hænderne, så man lærer så meget som muligt.

Læs mere: www.danskkiropraktorforening.dk/turnus

Turnusuddannelsen • • • • •

•

upplerende praktisk S uddannelse på 1 år efter kandidateksamen Betingelse for ret til selvstændigt virke Klinisk ansættelse hos tutor godkendt af Sundhedsstyrelsen Kursusprogram bestående af 3 weekendkurser samt ca. 8 hverdagskurser Nye regler: Obligatorisk uddannelsesprogram med samtaleskabeloner og klinisk logbog DKF administrerer ansættelsesforhold, tutorgodkendelse- og honorering Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik og DKF’s turnusudvalg administrerer kurser og uddannelsesprogram

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 13

aktuelt

Fysisk aktivitet, idræt og sundhed:

Spændende konference på vej på SDU Af Thomas Skovgaard Lektor, studieleder, Bevægelse, Idræt og Samfund

Nordplus-Idrott netværket er i samarbejde med Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, vært for den 2. Nordplus-Idrott Konference: Next practice in physical education and movement science. Konferencen afholdes i Odense den 6. til 8. maj 2013 og markerer 25-året for etableringen af Nordplus-Idrott netværket. Konferencen har fokus på ny viden og aktuel forskning, praksiseksempler og udviklingsprojekter i relation til fysisk aktivitet, idræt og sundhed. Der er tale om et tværfagligt møde, der bl.a. henvender sig til forskere, undervisere, forvaltningsmedarbejdere, konsulenter samt projektmedarbejdere og -ledere, der arbejder med fysisk aktivitet og sundhed. Der vil bl.a. være oplæg og diskussioner om: • F ysisk aktivitet og kognition • N y pædagogisk praksis i relation til idræt i skolen

K i r o p r a k t o r e n

oktob e r

2 0 12

• I ntegration af fysisk aktivitet

i hverdagslivet • S ammenhænge mellem kultur,

samfund og bevægelse • F ysisk aktivitet og ny teknologi • A nvendt biomekanik, informations-

og kommunikationsteknologi (IKT) Konferencen giver mulighed for at præsentere egen forskning, stifte bekendtskab med innovationer af betydning for idræt og sundhed samt diskutere mulige fremtidige udviklinger og tendenser i relation til fysisk aktivitet som undervisningsfag, uddannelses- og forskningsområde og samfundsopgave – lokalt, nationalt og internationalt. Konferencen kan også anvendes til at udbygge og opbygge samarbejder med mange partnere. Konferencen byder på keynote foredrag, praktiske og teoretiske workshops, mundtlige oplæg og posterpræsentationer.

Inviterede foredragsholdere er: • P rofessor Lars Bo Andersen, University of Southern Denmark: Effectiveness of schoolbased physical activity interventions - What do we know? • Professor Charles H. Hillman, University of Illinois: Exercise, physical activity and cognition • Professor Richard Tinning, University of Queensland & University of Auckland: New pathways and possibilities in physical education and pedagogies • Professor Sigmund Loland, Norwegian School of Sport Sciences: Exercise as profession For mere information se www.sdu. dk/nordplus2013 eller kontakt mig på: tskovgaard@health.sdu.dk

Anmeldelse

Dry Needling 101 Af efteruddannelseschef Claus Dam Nielsen Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB)

Vores helt egne Kim Corfixen og Corrie Myburgh har udgivet en håndbog i den behandlingsteknik med akupunkturnåle, der benævnes dry needling. Når jeg siger vores helt egne, er det fordi både Kim og Corrie er kiropraktorer her i Danmark. Kim er privatpraktiserende kiropraktor, og Corrie er både i praksis og begår sig på Syddansk Universitet, hvor han forsker og underviser bl.a. i myofascielle behandlingsteknikker herunder dry needling.

De danske kiropraktorer Kim Corfixen og Corrie Myburgh har udgivet en håndbog i den behandlingsteknik med akupunkturnåle, der benævnes dry needling.

Mere opslagsværk end introduktion Som det fremgår af bogens første side er den beregnet til brug for sundhedsfagligt uddannet personale, som har gennemgået en uddannelse i dry needling. Der er altså her tale om en god håndbog/ opslagsværk i højere grad end en introduktionsbog til dry needling. Bogen indledes med afsnit om sikker brug af dry needling, kontraindikationer osv. og er herfra systematisk sorteret alfabetisk efter de latinske navne på musklerne. Hver muskel er grafisk flot illustreret ved en tegning på et billede af den legemsdel, hvor musklen befinder sig. Knoglerne i tæt relation til musklen samt nerver og kar fremgår tydeligt af tegningerne. Udover en genopfriskning af anatomien er der en tegning, der viser, hvorhen aktive triggerpunkter i muskulaturen vil referere smerte, som man kender det fra Travell & Simons tegninger i The Triggerpoint Manual.

Pædagogiske skemaer Alt dette kan man jo også finde i netop Travell & Simons bøger, men det, der gør Dry Needling 101 til noget særligt, er de efterfølgende skemaer, hvor der meget overskueligt og på kun en enkelt side vises en masse informationer. Skemaer kommer igennem følgende punkter, som man skal være opmærksom på, når man udfører dry needling i den pågældende muskel: Hvilke vener, artier, nerver, led, organer og kirtler ligger i tæt relation til musklen? Og er der nogle kliniske kommentarer fra forfatterne? Skemaet er som sagt meget overskueligt og gør det ud for en masse tekst, hvilket gør det nemt hurtigt at skabe sig et overblik. Ydermere er der et skema, hvor der er forslag til anbefalede nålestørrelser, indstiksvektorer og brug af støttehånden og særligt vigtigt

en farvekode i enten grøn, gul eller orange, der indikerer hvor stor en risiko, der er for at ramme andet væv som kar, nerver, led eller andet.

Plus og minus Det største plus ved køb af bogen er, at der følger en kode med, som kan benyttes på bogens hjemmeside www.dryneedling101.com. Med denne får man adgang til en række videoer med specifik dry needling af de i bogen beskrevne muskler samt en oversigtsvideo, der genopfrisker teknikken bag dry needling. Videoerne er et utroligt godt supplement til bogen, da levende billeder og tale kan gøre det ud for rigtig mange sider i en bog. Efter min mening er der kun ét Dry Needling 101 – A Clinician’s Handbook minus ved bogen. Man skal vide, hvilPhysical Health Media Bogen er den første af sin art og ken muskel man vil stikke i, pga. den målrettet fagfolk med kenskab måde bogen er opstillet alfabetisk på, til dry needling. Den er udformet som et klinisk opslagsværk og hvilket kræver et ret stort kendskab indeholder over 170 illustrationer. til de myofascielle triggerpunkter og Der er lagt vægt på anatomi, refererede smertemønstre og selve deres refererede smertemønstre. Aldry needling-teknikken for de mest anvendte muskler i klinisk ternativt skal bogen kombineres med praksis. Med bogen følger adgang fx Travell & Simons bøger. til online videodemonstration af hver enkelt muskel fra illustraBogen er en god opslagsbog for tionerne. den, der allerede har været på et Se mere på kursus i dry needling, men som stadig www.dryneedling101.com hvor bogen kan købes for 399,- kr. mangler gode praktiske rutiner.

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 13

Den Selskabelige side

Ultralydsuddannelse

Af Lars Rud Rasmussen Kiropraktor og formand for Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB).”

Oprettelse af en kompetencegivende ultralydsuddannelse for kiropraktorer har i mange år været et hjertebarn i DSKKB. Det er lykkedes i regi af Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB), og derfor bringer vi her et portræt af uddannelsen. Undertegnede har netop gennemført uddannelsen, og i den anledning giver jeg her et par øjebliksbilleder fra forløbet. NIKKB har netop afsluttet det 3. hold, og dermed har ca. 30 kiropraktorer tilegnet sig kompetencer og rettigheder til at levere ultralydsundersøgelse med refusion fra Sygesikringen. Det aktuelle hold bestod af 13 kursister, tre instruktorer, kursusleder Stine Clausen samt hovedunderviser Lars Bolvig. De deltagende var en skønsom blanding af unge og lidt ældre kolleger med erfaring på alle niveauer. Kravet for at blive optaget på kurset er et gennemført begynderkursus hos NIKKB eller Dansk UltralydsDiagnostisk Selskab og være aktiv med at skanne patienter. En typisk kursusdag er startet med forelæsning og gennemgang af et område. Underviseren, Lars Bolvig, er overlæge i radiologi og en munter og særdeles ligefrem person. Han har stillet mange spørgsmål og gerne selv villet udfordres af kursisterne. Der har således været en god og dynamisk dialog mellem kursister og underviser. Efter hver lektion er vi gået ud

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 13

til apparaterne for at øve de gennemgåede procedurer. Som regel har der været en gemytlig stemning ved undervisningen, og en portion hygge i de mange timer vi har tilbragt sammen i dæmpet belysning. Desuden også perioder med atmosfære af intens koncentration, og vi har lært hinanden godt at kende. Meget af tiden er gået med at øve skanning på hinanden, og her har vi i bogstaveligste forstand været i nærkontakt med hinanden. Under den praktiske workshop er vi blevet hjulpet og superviseret af vores instruktorer, som alle er tidligere kursister. Her er vi kærligt, men bestemt blevet guidet igennem alle de svære skanninger. Der var venligst opstillet et antal transportable skannere af en større leverandør af medico-udstyr, og der medfulgte endda en applikationsspecialist, der løste de praktiske problemer for os i brugen af apparaterne. Kurset har fulgt en fast skabelon over seks kursusdage fordelt over ca. ni måneder og en afsluttende eksamen. I løbet af denne periode har vi skannet 60 forskellige strukturer i seks hovedområder af det perifere muskel-skelet system. Vi er blevet fortrolige med normalskanninger i forskellige plan og projektioner og fået kendskab til forskellige patologier. For at kunne bestå eksamen har vi hver udført 300 superviserede skanninger. Den største hurdle har dog været kravet om, at vi også har skullet indlevere 100 beskrevne

- For mig, som er en af de mere erfarne ultralydsbrugere, har det største udbytte været øget systematik og disciplin i beskrivelserne, fortæller formand for Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB) Lars Rud Rasmussen, som har gennemført NIKKB’s ultralydsuddannelse

skanninger af relevant patologi udført i praksis eller andetsteds. For mig, som er en af de mere erfarne ultralydsbrugere, har det største udbytte været øget systematik og disciplin i beskrivelserne. Det er alt i alt en rigtig god uddannelse, som NIKKB har fået stablet på benene. Megen ros! Og selv med små 10 års erfaring inden for ultralydsskanning kan det konstateres, at man aldrig bliver færdig med at lære!

NIKKB’s uddannelse i diagnostisk ultralyd • U dviklet i samarbejde med overlæge, radiolog og fhv. formand for Dansk Ultralyddiagnostisk Selskab Lars Bolvig • 6 kursusdage og eksamen • Undervejs foretages 300 superviserede skanninger • Der opnås kompetencer svarende til EFSUMB-level Læs mere: www.nikkb.dk

www.dskkb.dk

markedspladsen Sådan får du opslag på KIROPRAKTORENs markedsplads Medlemmer kan gratis indrykke opslag på markedspladsen. Tekst på max. 80 ord mailes til: dkf@danskkiropraktorforening.dk. Næste deadline er: 18. marts 2013. Opslag kan medlemmer selv lægge på DKF’s hjemmeside ved at logge ind på DKF Forum.

Kiropraktor søges til Frederiksværk Kiropraktisk Klinik i Kirkegade 7 søger kollega til deltidsstilling. Tiltrædelse hurtigst muligt. Vi har et meget stort og varieret patientgrundlag, da klinikken har eksisteret i 35 år. Henvendelse til: Kiropraktor Merethe Lyngbæk, Kirkegade 7, 3300 Frederiksværk. Tlf. 4772 4540. e-mail: klinik@frv-kiro.dk

Turnusassistent eller kiropraktor søges til Aarhus

Ønsker du nye udfordringer i en stor klinik med tværfagligt team, DRrøntgenanlæg, ultralydsscanner, genoptræningsafdeling, holdtræning samt gode, aktive og engagerede kolleger? Vi er lige flyttet i moderne lokaler og har brug for en turnusassistent eller kiropraktor snarest muligt. Kontakt Iben Toft Madsen for yderligere info. Eller send os en ansøgning: Rygcenter Aarhus Kiropraktisk Klinik, Stenkildevej 31, 8260 Viby J. Tlf: 8611 7611. www.rygcenteraarhus.dk. Email: itm@rygcenteraarhus.dk

Se flere opslag på: www.danskkiropraktorforening.dk/opslag

Motionsdvd til ældre Motion er godt for alle – uanset alder og fysisk form. Ældre Sagen har udgivet motionsprogrammet ”Træn dig glad 2”, der hjælper ældre med at få sig rørt i hverdagen. Det består af to dele; et siddende og et stående program, og det består af både DVD og musik-CD med moderne popmusik - både med og uden instruktion.

Ny litteratur Muscle Energy Techniques with DVD-ROM, 3rd Edition

• Leon Chaitow, Churchill Livingstone

Describes the basis and practice of MET ie those manipulative techniques in which a patient, on request, actively uses his or her muscles from a controlled position in a specific direction against a distinct counterforce applied by the practitioner. The text provides a comprehensive and uptodate presentation of the techniques. The DVD-Rom includes video clips to demonstrate the application of the techniques and so supports and supplements the text. Pædiatrisk fysioterapi

• Helle Stegger, Hannah Harboe, Helle Stegger, Hannah Harboe m.fl., Munksgaard

Den første danske grundbog, der beskriver fysioterapeutisk teori og praksis inden for børneområdet og ser på specialet, fysioterapi til børn, som et hele. Første del omhandler børnefysioterapeutens baggrundsviden med en kombination af teoretiske emner og felter, som beskriver bagvedliggende overvejelser børnefysioterapeuter ved enhver behandlingsstart må gøre sig. Der er emner som klinisk ræsonnering, sundhedsfremme, familiecentreret praksis samt test og målemetoder m.m. Den anden del indeholder specifikke børneområder, og her beskrives de epidemiologiske forhold og det kliniske billede af barnet samt den kliniske praksis. Den motiverende samtale i teori og praksis

• Gregers Rosdahl, Munksgaard

Den motiverende samtale i teori og praksis handler om faglig kommunikation. Om hvordan man i samtaler, metodisk og professionelt kan motivere mennesker til forandring. Den motiverende samtale er en evidensbaseret og internationalt anerkendt metode, og bogen tager afsæt i nyeste forskning inden for området. Målet er at præsentere læseren for et teoretisk fundament og en række effektive værktøjer, som kan bruges i praksis. Medicinsk fagsprog II

• Hanne Bech Müller, Munksgaard Fortsættelsen af Medicinsk fagsprog I bl.a. med fokus på fordanskninger og fordanskningsregler. Desuden indeholder bogen emner som opbygning af journaler og regler for journalskrivning, ordinationsord samt andre latinske og græske ord og udtryk i journaler. Desuden kan man finde længere diagnoser og bl.a. diagnoser med ”obs. pro” og ”sequelae”, gradbøjning af adjektiver, talord (herunder romertal), udtryk med personnavne, ord og udtryk i recepter samt stavning af lægemidler.

Læs mere: www.aeldresagen.dk/webshop eller bestilling@aeldresagen.dk

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 13

Dansk Kiropraktor Forening Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2. tv.1363 København K.

Tidsskrift

r af Dansk for medlemme

Kiropraktor

Forening /

nr. 1 / 2013

rerne Kiroprakto udvikler etik i trit med nye produkt ikke bare Målet er et hvor etik b, strømninger,men et beredska n er flotte ord, til, når hverdager. der kan træde regler og procedure udfordrer SIDE 12

ktor Dansk Kiropra

og Læger, kiropraktorer om, hvornår regioner enige n er relevant kommunikatio

Forening

til Syddansk NIKKB flyttet ser frem til ny og Universitet tættere samarbejde synergi og

Hvordan forebygges rløb, behandlingsfo som går galt?

Læs om arbejdet med at udvikle en kiropraktoretik, og om hvordan man forebygger behandlingsforløb, der går galt, i årets første nummer af KIROPRAKTOREN.

Salg og service af behandlingsborde F. L. Automatic er leverandør af behandlingsborde til kiropraktorer. Gennem mere end 20 år har vi leveret behandlingsborde fra Atlas, Lloyd og Zenith samt renoverede behandlingsborde til danske, svenske, norske og tyske kiropraktorer. Vi fremstiller også automatiksystemer til påmontering på stort set alle typer behandlingsborde.

Forny et ældre behandlingsbord! Vores motor- og hydrauliksystem gør det nemt at betjene et ældre behandlingsbord, der normalt kræver en manuel og anstrengt betjening. Systemerne giver ældre behandlingsborde nøjagtig den samme lette betjening, som findes på nye behandlingsborde. Reservedele Vores veludstyrede værksted gør det desuden muligt for os at fremstille specielle reservedele. Det kan f.eks. være en specifik reservedel til et specielt eller udgået behandlingsbord – eller dele til røntgen-udstyr. Et godt tilbud Se også vores aktuelle lagerliste over renoverede behandlingsborde på www.flautomatic.dk

F.L. Automatic Haslund Klostervej 23 8940 Randers SV Tlf: +45 8644 5122 Fax: +45 8644 5152 www.flautomatic.dk

ID-nr. 42726