Kiropraktoren nr. 1 2012 by Fagbladet kiropraktoren

kiropraktoren

Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening / nr. 1 / 2012

RESULTAT Af

PH D

Uspecifikke lændesmerter kan inddeles i 4 forløb

Et skridt på vejen mod bedre vurdering af prognose og mere målrettet behandling.

SIDE 12

Dansk Kiropraktor Forening

KIROPRAKTOREN har fået nyt markant udseende og stærkere faglig profil.

DKF’s 5 kredse fordybet i forløbsprogrammer og faglige medlemsmøder.

Nye perspektiver og nuancer i debatten om vertebroplastik.

KORT NyT

Manipulationsbehandling af børn og unge med nakke- og rygproblemer:

sundhedsmyndigheder i ny struktur

En del af Svendborg-projektet

Sundhedsministeriet har gennemført en række omstruktureringer. Lægemiddelstyrelsen er lagt ind under Sundhedsstyrelsen, som har fået ny direktørstruktur. National Sundheds-IT fusionerer ind i Statens Seruminstitut, som samtidigt overtager dokumentationsopgaver fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen, samt DRG-området fra ministeriet. De to rådgivende organer om valg af lægemidler, Institut for rationel farmakoterapi og Nationalt udvalg til vurdering af kræftlægemidler, nedlægges. Regionernes nye råd, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, overtager sidstnævntes opgaver, mens førstnævntes opgaver overtages af Sundhedsstyrelsen.

nyt kuld kolleger

7 kiropraktorer – fem danskere, en nordmand og en svensker – blev fejret ved vinterdimissionen på Syddansk Universitet i januar. Blandt andet dekan Ole Skøtt, Sundhedsvidenskabeligt fakultet, talte til de nye kandidater.

endnu en kiropraktor i specialuddannelse Kiropraktor René fejer tiltrådte ved årsskiftet en uddannelsesstilling på ortopædkirurgisk afdeling på Vejle Sygehus. Han er dermed den anden kiropraktor, som er i gang med den 4-årige specialuddannelse for hospitalskiropraktorer i Region Syd-

danmark. Han afløser kiropraktor Mikkel Konner, som er færdig med sit 9-måneders ortopædkirurgiske forløb og snart starter på Vejle Sygehus’ reumatologiske afdeling, hvor han skal være i et forløb af samme omfang.

Læs mere: www.danskkiropraktorforening.dk/specialuddannelse

få nyheder fra sundhed.dk eller regionen sundhed.dk er nu lanceret i et opdateret format. i den forbindelse er det blevet muligt for borgere og sundhedsfaglige at abonnere på elektroniske nyhedsbreve. du kan gå ind på siden: www. sundhed.dk/service/nyheder/tilmelding-nyhedsbrev/ og aktivere feltet sundhedsfaglig.

norsk uddannelse rykker nærmere

I 2004 vedtog Stortinget, at Norge skal have et kiropraktorstudie. Siden har sagen været genstand for flere udredninger. I februar meldte den norske regering ud, at den vil følge op på beslutningen, for at møde udfordringerne på muskelskeletområdet. Universiteterne i Oslo og Stavanger har tidligere meldt sig på banen og er nu inviteret til forhandlinger med myndighederne. Læs mere på den norske kiropraktorforenings hjemmeside: www.kiropraktikk.no

K ir o Pr a Ktor e n

marts

2012

INDHOLD

Dansk Kiropraktor Forening

BESTYRELSENS LEDER

»I dag findes der grundige, systematiske, tværfaglige retningslinjer, som det er oplagt at basere forløbsprogrammer på.« Rundt om i det ganske land bokser regionerne med forløbsprogrammer for lændepatienter. Fagfolk fra forskellige traditioner og forskellige sammenhænge skal blive enige om regionens tilbud til borgere med ondt i ryggen. Det er en svær øvelse. Ikke desto mindre er det tvingende nødvendigt med enighed om en systematisk indsats over for denne omkostningstunge og smerteplagede befolkningsgruppe. Syddanmark har vedtaget et forløbsprogram for lænderygbesvær for et halvt år siden og er godt i gang med implementeringen. Det indebærer bl.a. ret til at henvise til yderligere billeddiagnostisk undersøgelse for kiropraktorer, som derved kan henvise til fx MR. Sjælland og Nordjylland er godt i gang med formuleringsfasen. I Hovedstaden og Midtjylland var programmer i høring over årsskiftet. Vores erfaringer med processerne og de seneste udkast er mildest talt blandede. De bærer præg af uhensigtsmæssige strategier, og vi har måttet skrive høringsbreve med pointer, som burde være åbenlyse. Forløbsprogrammer skal beskrive en samlet, tværfaglig og koordineret indsats af høj kvalitet. De skal sikre anvendelse af evidensbaserede anbefalinger, klar opgavefordeling samt koordinering og kommunikation. DKF mener, at to strategier øger

chancen for vellykkede forløbsprogrammer, som reelt sikrer bedre patientforløb. For det første er det hensigtsmæssigt, at de fagpersoner, der siden hen har ansvaret for at føre anbefalingerne ud i livet, har en central rolle i udviklingsprocessen. I forhold til lændeområdet er det primært behandlere fra praksissektoren. Derfor er det i allerhøjeste grad hensigtsmæssigt, at repræsentanter herfra – bl.a. kiropraktorer – inddrages fra start og har en afgørende stemme. For det andet er det klogt at kigge efter allerede eksisterende viden. Håndteringen af lænderygbesvær har historisk været plaget af holdning snarere end viden. Men i dag findes der grundige, systematiske, tværfaglige retningslinjer, som det er oplagt at basere forløbsprogrammer på. Et godt eksempel er de kliniske retningslinjer fra det velanskrevne »National Institute for Health and Clinical Excellence« i England. Det ligger lige for, at regionerne adapterer ovennævnte retningslinjer, selvfølgelig med behørig hensyntagen til nationale og regionale forhold. Der er derimod ingen idé i, at landets fem regioner bruger ressourcer på at opfinde hver sin dybe tallerken. De to strategier er første skridt på vejen mod succesfulde programmer og kan desuden sikre en ressourceeffektiv proces.

Ny KIROPRAKTOREN . . . . . 4 Udseendet er forandret. Indholdet har fået et løft.

Nyt om Viden.. . . . . . . . . . . . . . . 10 Bliv opdateret om anbefalede artikler, nyt nakkeapparat, medicintjek på mobil og børns overvægt og motorik.

Medlemsportræt.. . . . . . . . . 18

Formand Peter Kryger-Baggesen

Marianne Løgtholt Andreasen trives med ikke udelukkende at have klinikjob fra 8-16.

Specialepris. . . . . . . . . . . . . . . . 22 Har manipulation af thorax en effekt på lungeventilationen? Næstformand Lone Kousgaard Jørgensen

Efterløn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Vil du have dine penge udbetalt eller beholde muligheden for efterløn?

Line Press Sørensen

Rikke Krüger Jensen

Udgiver: Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2.tv., 1363 Kbh. K www.danskkiropraktorforening.dk Redaktion: Formand Peter KrygerBaggesen (ansv.) Direktør Jakob Bjerre Konsulent Tanja Skov Carlsen

Jørgen Eichhorn

Anders Jørgensen

Redaktionskomitè: Tanja Skov Carlsen (Dansk Kiropraktor Forening) Anders Lyck Fogh-Schultz (Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik) Eva Eriksen (Kiropraktik og Sundhed) Artikelforslag modtages gerne: dkf@danskkiropraktorforening.dk KIROPRAKTOREN nr. 2 udkommer 30. april. Annoncedeadline 10. april.

Susanne Skov Vendrup

www.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen

Design & Grafisk produktion: Datagraf Annoncering i KIROPRAKTOREN: Kontakt Pia B. Laursen, DG Media Tlf.: 33 70 76 81 pia.l@dgmedia.dk

Kirop ra kt oren

mar ts

2012

aktuelt

Mere fag og større udsyn Du sidder med et nyt KIROPRAKTOREN i hånden. Ikke kun udseendet er forandret. Indholdet har også fået et løft. Af Tanja Skov Carlsen, Konsulent, DKF kiropraktoren

Tidsskrift for medlemmer

af Dansk Kiropraktor Forening

/ nr. 1 / 2012

Hvorfor ser det sådan ud?

Relanceringen af KIROPRAKTOREN er et led i DKF’s strategi for medlemskommunikaRESULTAT Af tion. Visionen er, at KIROPRAKTOREN får en Om det nye layout siger KIROPRAKTORENs konceptudvikler, stærkere faglig profil, som understøtter profesBirgit Skjoldborg Buhr, Datagraf: sionens fagligt velfunderede position og afspejler SIDE 12 »Vi har givet Kiropraktoren det visuelle løft, der udover formatet den ny proaktive strategi: også med sine enkle, let kølige, og moderne linjer i høj grad afspejler faglighed og seriøsitet. Det mest interessante ved det nye Dansk Kiropraktor Forening – Først og fremmest er relanceringen et resuldesign er dog udover genremixet, der giver en god variation gen26 06 tat af et analysearbejde blandt medlemmerne og 04 nem bladet, i høj grad det, at vi har skabt flere visuelle indgange på siderne. Fx har vi udviklet en »læse-let-udgave« af den meget DKF’s ansvarlige for bladet. Den øgede indsigt og fagspecifikke phd-afhandling. Fagstof er vi ikke i tvivl om, at du som én af vores keropmærksomhed det giver, vil helt sikkert give et nelæsere nok skal læse, men netop det at skabe indgange, der appellerer mere bredt, giver os troen på, at vi kan tiltrække flere læsere. Samarbejdet med redaktionen omkring det nye skarpere resultat og en øget integration med andre kommudesign har været helt unikt. Alle har lagt sjæl og alle sanser i udviklingen, så resultatet er nikationsformer, fortæller bestyrelsesmedlemmerne Anders et fælles projekt, vi alle er stolte af, og som fortsat vil udvikle sig for at imødekomme de til Jørgensen og Jørn Eichhorn, som er ansvarlige for DKF’s komstadighed stigende krav og forventninger til et professionelt brancheskrift.« munikation.

PH D

Uspecifikke lændesmerter kan inddeles i 4 forløb

vurdering af Et skridt på vejen mod bedre behandling. prognose og mere målrettet

nyt KIROPRAKTOREN har fået markant udseende og stærkere faglig profil.

i DKF’s 5 kredse fordybet forløbsprogrammer og faglige medlemsmøder.

Nye perspektiver og nuancer i debatten om vertebroplastik.

08/03/12 12.24

Kiropraktoren_standard_2.indd

Perspektivrigt samarbejde Visionen om et mere fagligt KIROPRAKTOREN realiseres gennem et udbygget redaktionelt samarbejde mellem DKF, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) og Kiropraktik og Sundhed (KS): – Prioriteringen af samarbejdet med NIKKB og KS giver selvfølgelig et vigtigt indholdsmæssigt løft, men vi forventer også, at det redaktionelle samarbejde vil blive en kilde til fremtidig inspiration og fortsat udvikling, påpeger Jørn Eichhorn og Anders Jørgensen.

Mere viden Det nye KIROPRAKTOREN indeholder mere viden og forskning i både artikler og oversigter. Udenlandsk forskning og viden produceret af andre faggrupper vil fylde mere. Også professionens egen forskning vil få bedre plads. Projekter fra NIKKB og Kiropraktorfonden vil blive beskrevet mere i dybden, og få mere plads end i de fire siders NIKKB Nyt, som nedlægges. NIKKB får en fast side til annonceringer. Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB) får også en fast side.

K ir o p r a k tor e n

marts

2012

Det forskningsrelaterede stof redigeres af NIKKB og tilsættes NIKKB-logo. På den måde får instituttet synlighed og den ønskede »troværdighedseffekt« opnås. Artikler om kiropraktorpolitik og arbejdsliv er fortsat faste ingredienser, men KIROPRAKTOREN introducerer nyt stof, som fx et tilbagevendende medlemsportræt og en klumme med synspunkter, der perspektiverer kiropraktorers univers.

Ny stil KIROPRAKTOREN har fået et make-over med et skarpt visuelt udtryk og et nyt markant format. DKF har skiftet grafisk samarbejdspartner. KIROPRAKTOREN produceres nu af magasingiganten Datagraf, som producerer en lang række andre fagblade. Hvad synes du om det nye KIROPRAKTOREN? Vi har oprettet en debat på DKF Forum: www.danskkiropraktorforening.dk/DKFforum Send os gode ideer, forslag til artikler, portrætkandidater, klummeskribenter osv.: dkf@danskkiropraktorforening.dk

aktuelt

Manipulation og øvelser er bedre end medicin ved ikke-kroniske nakkesmerter Af Anders Lyck Fogh-Schultz Kommunikationskonsulent på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB)

Det er konklusionen i en ny artikel, som professor på Northwestern Health Sciences University og forskningskonsulent på NIKKB Gert Brønfort og hans kolleger netop har publiceret i Annals of Internal Medicine på baggrund af et stort forskningsprojekt. Annals of Internal Medicine er et af de allerstørste medicinske tidsskrifter, og resultaterne vil få stor betydning for anbefalinger og klinisk praksis i årene fremover. I undersøgelsen blev 272 patienter delt ind i tre grupper. En gruppe fik behandling hos en kiropraktor, én fik smertestillende medicin, og den sidste gruppe skulle udføre nogle enkle, individuelt tilpassede øvelser. I løbet af et år målte forskerne den smerte, som patienterne oplevede, sammenlignet med før undersøgelsens begyndelse – og effekten var ikke til at tage fejl af. Halvdelen af de personer, der fik behandling hos kiropraktor eller trænede individuelt, oplevede mindst 75 procent reduktion af deres smerter. Det samme gjaldt kun 33 procent i gruppen, der tog smertestillende medicin. Professor ved SDU og seniorforsker på NIKKB Jan Hart-

Gert Brønfort selv fortæller: »Der er gennemført relativt få randomiserede kliniske undersøgelser, og der findes derfor på nuværende tidspunkt ikke en evidensbaseret førstevalgsbehandling for patienter med ikke-kroniske nakkesmerter. På baggrund of vores nye undersøgelse – og de få andre, der foreligger på området – vil jeg derfor anbefale, at klinikeren starter med instruktion i nakkeøvelser eller kiropraktormanipulation – eventuelt kombinerer disse to typer behandling«. vigsen udtaler: »Denne randomiserede kliniske undersøgelse er meget velgennemført, og der er grund til at ønske Gert Brønfort og hans gruppe tillykke med den flotte publikation. For kiropraktorerne betyder resultatet, at de nu skal sætte ekstra fokus på information og øvelser over for deres patienter med ikke-kroniske nakkesmerter. I virkeligheden er de to behandlinger, som her viser sig, dokumenteret bedre end medicinsk behandling i form af NSAID, behandlinger, som kiropraktorerne benytter hver eneste dag til patienter med akutte nakkesmerter«, afslutter Jan Hartvigsen. Siden publikationen udkom i begyndelsen af januar måned har der været stor medieinteresse om Gerts artikel og de opsigtsvækkende forskningsresultater, blandt andet fra The New York Times, The Wall Street Journal samt flere amerikanske tv-medier. I Danmark har historien blandt andet været bragt i Politiken, hvor også Jan Hartvigsen kommenterer forskningsresultaterne og kalder dem både »overraskende« og »vigtige«. Læs mere på NIKKB’s hjemmeside – hvor du også finder link til publikationen: www.nikkb.dk/nyheder/Page-4

Kirop ra kt oren

Næste nummer I næste nummer af Kiropraktoren kan du læse en artikel af Gert Brønfort om hele arbejdsprocessen med forskningsprojektet, de opsigtsvækkende resultater samt den efterfølgende – og intense – medieomtale, som publikationen har medført.

Reference: Bronfort G. et al. Spinal Manipulation, Medication, or Home Exercise With Advice for Acute and Subacute Neck Pain. A Randomized Trial. Annals of Internal Medicine. January 3, 2012, vol. 156 no. 1 Part 1 1-10.

mar ts

2012

[KIROPRAKTORKREDSE ] [KIROPRAKTORKREDSE ]

KKF

2012

KKF NORDJYLLAND

KKF MIDTJYLLAND

Fordybet i forløbsprogrammer og faglige medlemsmøder.

KKF SYDDANMARK

K i r op r a k t o r en

marts

2012

KKF SYDDANMARK Hvad var jeres vigtigste aktiviteter i 2011? Primo 2011 blev praksisplanen godkendt i Regionsrådet. Hermed fulgte bl.a. fri nedsættelsesret i Billund, Fanø, Varde, Tønder og Åbenrå kommuner, som dog d.d. endnu ikke er benyttet. Yderligere er der som følge af Praksisplanen udmøntet et nyt ydernummer ultimo 2011. Pr. september har kiropraktorerne indgået aftale med regionen om Patientforløbsprogrammet for Patienter med Nyopståede Lænderygsmerter. Som en del heraf og som et diagnostisk tilbud til den alment praktiserende læge er den udvidede lænderygundersøgelse (ULRUS) iværksat, dog endnu uden data-fangst. Pr. august blev Mikael Busse ansat som ny praksiskonsulent med 7 timer ugentligt. Praksiskonsulenterne har i 2011 primært arbejdet med opstarten af ULRUS samt med procedurer og retningslinjer for henvisning til udvidet billeddiagnostik jvf. pa-

KKF HOVEDSTADEN

KKF SJÆLLAND

tientforløbsprogrammet og anbefalingerne fra Praksisplanen. Yderligere arbejdes med gennemførelse af elektronisk henvisning til Rygcenter Syddanmark; kun klinikker med epj-systemerne MedWin og PC-Praxis har mulighed for dette p.t. Vi har holdt medlemsmøder med deltagelse af bl.a. Jan Hartvigsen om aktuel dansk forskning, Alice Kongsted om opfølgning på ULRUS-protokollen ud fra erfaringer fra forskningsklinikkerne, MedCom/MultiMed om REFHOST, kirurgisk sektion på Rygcenter Syddanmark om perkutan vertebroplastik/ rygkirurgi generelt og endelig reumatolog, ph.d. Louise Diederichsen, OUH, om polymyositter og –myalgier. Hvad er jeres fokus i 2012? Praksiskonsulenterne har fortsat fokus på udvikling og implementering af anbefalingerne fra Praksisplanen. Særligt er der stor opmærksomhed omkring udvikling/brug af de elektroniske platforme. Samarbejdsudvalget skal bl.a. arbejde med de røntgensamarbejdsaftaler, som findes i kredsen ud fra devicen om ens vilkår for alle. Vi har temalagt medlemsmøderne i 2012 omkring emnet »nakken«.

Dorthe Schøler Ziegler er formand for KKF Syddanmark på fjerde år. Hun er uddannet fra SDU i 2004 og ansat på Rygcenter Syddanmark.

Medlemmer: 68 Bestyrelse: Dorthe Schøler Ziegler (formand) Malene Baagø Christensen Stine Ørskov Olsen Anette Ravn Nørregaard (sekretær) Sanne Løbner (sekretær) Jesper Vesterlund Sørensen (suppleant) Christian Stamer (suppleant) Udpegede repræsentanter til overenskomstens samarbejdsudvalg: Teddy Fohlmann, Søren Anius Jakobsen, Hanne Nøddeskou-Fink, Poul Henning Poulsen og Dorthe Schøler Ziegler

Hvordan bruger I DKF Forum? Vi annoncerer kommende arrangementer i vores klub og arkiverer referater fra medlemsmøder, bestyrelsesmøder og andet materiale fra fx foredrag. Yderligere kan man bytte kiropraktorweekendvagt, således at bestyrelsen kan aflastes.

Kirop ra kt oren

mar ts

2012

[KIROPRAKTORKREDSE ] [KIROPRAKTORKREDSE ]

KKF SJÆLLAND Hvad var jeres vigtigste aktiviteter i 2011? I 2011 har vi været vært for Årsmøde 2011 i Slagelse. Vi har holdt 5 medlemsmøder om emnerne whiplash, lænderyg og forskning, virksomhedsformer, ejerskifte og brug af Edifact. Desuden er vi startet på at udarbejde forløbsprogram for patienter med lænderygsmerter. Hvad er jeres fokus i 2012? I 2012 skal vi følge op på forløbsprogrammet for patienter med lænderygsmerter. Vi har planlagt medlemsmøder om epikrise-skrivning, rodtryk og prolapser og om DNS/Dynamik muskulær stabilisation.

Medlemmer: 68 Bestyrelse: Kirsten Sillehoved (formand) Dorte Jørgensen (næstformand) Nis Alnor (kasserer) Annie W. Mikkelsen (sekretær) Henrik Slott Hansen Martin Klement (suppleant) Udpegede repræsentanter til overenskomstens samarbejdsudvalg: Kirsten Sillehoved (formand), Dorte Jørgensen, Nis Alnor, Eva Lysgaard og Karin Moesgaard Jensen (suppleant)

Kirsten Sillehoved har været formand for KKF Sjælland siden dannelsen i 2006, og hun har været formand for Vestsjællands Amts kiropraktorer næsten uafbrudt siden 1984. Hun er uddannet fra Palmer College of Chiropractic, Iowa, og har drevet klinik i Slagelse i 32 år. Kirsten Sillehoved er også formand for DKF’s Klinikejerudvalg.

Hvordan bruger I DKF Forum? Vi lægger vores møder ud til oplysning i vores klub.

KKF MIDTJYLLAND Hvad var jeres vigtigste aktiviteter i 2011? Forløbsprogram for lændesmerter, som har været i høring i januar, har fyldt mest i 2011. Vi har holdt en temaaften om vaskulære lidelser.

vores brug af funktionerne, ligesom det er set med debatten på det samlede debatforum.

Medlemmer: 117 Hvad er jeres fokus i 2012? Vores MR-henvisningsret vil være i fokus i 2012. Hertil vil vi have fokus på, hvilke tilbud sekundærsektoren har i Region Midt for relevante patientgrupper. Det forventes, at arbejdet omkring en ny praksisplan vil begyndes i år. Hvordan bruger I DKF Forum? Vi har klubber for praksiskonsulenter, samarbejdsudvalg og KKF-bestyrelse, som smidiggør informationsdelingen. Vi forventer, at den nye notifikation, man får, når man skriver direkte til folk, og når der er nye indslag i ens klubber, vil øge

K ir o p r a k tor e n

marts

2012

Bestyrelse: Henrik Frederiksen (formand) Hans Jacobsen Bolette Brunmark Michael Christensen Lars Top Møller (suppleant) Bjarne Keseler (suppleant) Udpegede repræsentanter til overenskomstens samarbejdsudvalg: Klaus Doktor (formand), Niels Klougart og Lisbeth Lantto

Henrik Frederiksen har været formand for KKF Midtjylland siden 2008. Han er uddannet fra SDU i 2005 og medejer af Rygcenter Herning og Kiropraktisk Klinik i Ikast.

KKF NORDJYLLAND Hvad var jeres vigtigste aktiviteter i 2011? Den vigtigste aktivitet i KKF Nord foregår i det nyoprettede muskuloskeletale forum, hvor der lige nu arbejdes med lænderyg-forløbsprogrammer. Efter vores praksiskonsulentstilling blev nedlagt, er en kiropraktor blevet ansat på projektbasis som erstatning. Han varetager nu det specifikke forløbsprojekt. Vi har i starten af 2011 afholdt et fagligt medlemsmøde med titlen »Appetizer til ultralydsscanning«.

Hvordan bruger I DKF Forum? Forum bruges til udsendelse af mødeindkaldelser og informationer, men konceptet har endnu ikke slået så meget an i Nordjylland.

Hvad er jeres fokus i 2012? I 2012 vil vi fokusere på at afholde flere attraktive faglige arrangementer, så vi kan få endnu flere til at møde op. Derudover fortsætter arbejdet med lænderyg-forløbsprogrammer.

Bestyrelse: Jim Christensen (fungerende formand) Kirsten Buus (kasserer) Susanne Bach Helgeson

Jim Christensen er ny fungerende formand i KKF Nordjylland. Han er uddannet fra SDU i 2008 og medindehaver af Kiropraktorerne i Hjørring.

Medlemmer: 43

John Petri Niels Peter Carstens Udpegede repræsentanter til overenskomstens samarbejdsudvalg: Henrik Nykjær, Marianne Krogsgaard Matthiesen og Lise Lotte Damm-Henrichsen

KKF HOVEDSTADEN Hvad var jeres vigtigste aktiviteter i 2011? 7 ud af de 8 nye ydernumre, der var resultat af praksisplanen, er blevet besat. I foreningen har vi holdt en række faglige møder, regionsmøder samt sociale arrangementer, fx DHL-stafet og julefrokost. Praksiskonsulentordningen har løftet en lang række opgaver. Praksiskonsulent Marianne Andreassen har bl.a. deltaget i udarbejdelse af forløbsprogram for lænderyglidelser, som ventes besluttet primo 2012. Praksiskonsulent Jonas Loft har arbejdet på platforme for elektronisk kommunikation med fokus på almen praksis.

komme i dialog med praktiserende speciallæger i ortopædkirurgi, reumatologi, neurologi og til dels radiologi for at øge samarbejde om andre lidelser i bevægeapparatet. Hvordan bruger I DKF Forum? Sigtet er, at bruge KKF Hovedstadens klub aktivt til årsplanlægning og mødeindkaldelser. Vi vil lægge billeder, referater og andet materiale ud. Praksisplan og andre regionale dokumenter skal kunne findes her ligesom vejledninger til fx vagtordningen. Medlemmer: 173

Hvad er jeres fokus i 2012? Vi fortsætter de succesrige fyraftensmøder. Vi har fokus på indberetning af utilsigtede hændelser. I samarbejde med NIKKB vil vi tilrettelægge decentrale faglige kurser, til april starter vi ud med et arrangement om iskæmiske hjertelidelser. Praksiskonsulenterne fortsætter arbejdet med elektronisk kommunikation og ser på muligheder for billedudveksling. De skal også facilitere implementering af forløbsprogrammet. Endvidere vil regionen og kiropraktorkonsulenterne

Bestyrelse: Jørn Eichhorn (formand) Gunnar Meilstrup (næstformand) Jette Tarp Albrechtslund (kasserer) Mette Lønstrup Anne Winther Caspersen Udpegede repræsentanter til overenskomstens samarbejdsudvalg: Gunnar Meilstrup, Martin Brænder og Poul Ejby Rasmussen

Jørn Eichhorn har været formand for KKF Hovedstaden siden opstarten i 2006. Han er uddannet fra SDU i 2000 og medindehaver af klinikken Kiropraktorerne Frederiksberg. Jørn Eichhorn er desuden medlem af DKF’s bestyrelse.

Forløbsprogrammer det store tema i alle regioner Et forløbsprogram beskriver, hvordan en samlet, tværfaglig og koordineret indsats af høj kvalitet for en given sygdom, ser ud. Forløbsprogrammer skal sikre anvendelse af evidensbaserede anbefalinger, klar opgavefordeling samt koordinering og kommunikation mellem de involverede parter. Fra centralt hold er det besluttet, at der skal udarbejdes forløbsprogrammer for en række kroniske sygdomme. De fleste af de fem regioner har forløbsprogrammer for fx KOL og diabetes. Nu er turen kommet til lænderyggen. Kiropraktorer i samarbejdsudvalg og KKF-bestyrelser arbejder derfor nu med regioners udkast til forløbsprogrammer for lændepatienter. I forbindelse med høringer har DKF bistået med input til høringssvar og sørget for videndeling på tværs af kredsene. Find din KKF-klub: www.danskkiropraktorforening.dk/DKFforum

Kirop ra kt oren

mar ts

2012

nyt om viden Jagten på nakkesmerter Et nyudviklet apparat kan hjælpe behandlerne til at stille en bedre diagnose for patienter med nakkesmerter. Halvdelen af danskere mellem 30 og 60 år har følsomme og sårbare punkter i og omkring nakken, og følgerne er ofte alvorlige: Svimmelhed, nakkestivhed, tandpine, spændingshovedpine og sågar tinnitus er blandt de ubehagelige konsekvenser af de såkaldte triggerpunkter. Hidtil har der ikke været forsket i, hvordan man bedst behandler dem, men gennem de seneste seks år har de to lektorer fra Syddansk Universitet, Corrie Myburgh og Anders Holsgaard Larsen, beskæftiget sig indgående med folkelidelsen. De har udviklet et værktøj, der kan træne behandlerne i brugen af triggerpoint-behandling. Corrie Myburgh er sideløbende tilknyttet NIKKB’s forskningsenhed som projektmedarbejder.

Kilde: Ny Viden www.sdu.dk/Nyheder/NyViden/Alle_artikler/2012/Marts/Jagten_paa_nakkesmerter

International rygkonfe rence afholdes i Odense Til efteråret har Odense og Syddansk Universitet fornøjelsen at være vært for en internationalt anerkendt konference om rygforskning, nemlig Odense International Forum on Low Back Pain Research in Primary Care – også kaldet Low Back Pain Forum. Konferencen, der er den tolvte af sin slags, foregår i dagene 16.-19. oktober 2012 og tiltrækker højt respekterede forskere fra hele verden. I de seneste år har der indenfor rygforskningen været stigende fokus på, at rygsmerter for nogle mennesker starter allerede i ungdommen og forfølger dem livet ud. Derfor er et af dette års temaer at sætte fokus på livsforløbet og langtidskonsekvenserne af rygsmerter. Forskere fra NIKKB er med i planlægningen og vil præsentere deres nyeste forskning på konferencen, der i øvrigt planlægges i samarbejde mellem NIKKB, Syddansk Universitet og Region Syddanmark.

Medicintjek på mobilen

Hvor god er din form? Mange er i dårlig form og vil gerne være mere fysisk aktive. Spørger man voksne kvinder og mænd, hvordan deres fysiske form er, så svarer 57 % af mændene og 66 % af kvinderne, at de er i dårlig, mindre god eller nogenlunde god form. Samtidig siger de fleste i samme gruppe, at de ønsker at være mere fysisk aktive.

Se det foreløbige konferenceprogram her: www.lbpforum.org

K ir o p r a k tor e n

marts

Kilde: Ugens tal for folkesundhed: www.sifolkesundhed.dk

2012

Mange spørgsmål om medicin kan nu besvares på Lægemiddelstyrelsens nye gratis app til mobiltelefoner: Medicintjek. Medicintjek findes både til iPhones og androidtelefoner og er gratis. Programmet til mobiltelefoner er én samlet indgang til information fra hjemmesiderne medicinpriser.dk, medicinkombination.dk, indlaegsseddel.dk og laegemiddelstyrelsen.dk Det er eksempelvis muligt at tjekke produktnavne, indholdsstoffer, anbefalet dosering, styrke, pris samt medicin med samme indholdsstof, men solgt under forskellige navne. Ligesom der er en liste over alle produkter, som kan erstatte hinanden. Desuden er Medicintjek udstyret med en scannerfunktion, så man kan scanne stregkoden og tilføje et produkt til den personlige medicinliste.

Medicintjek hentes på App Store eller Android Market. Kilde: Ugeskrift for Læger

Anbefalede artikler fra NIKKB’s forskere NIKKB tilbyder kiropraktorer og andre med interesse i forskning inden for kiropraktik og klinisk biomekanik at blive ajourført med seneste forskning. Artiklerne udvælges af NIKKB’s forskerstab under redaktion af seniorforsker Alice Kongsted. Februar måneds anbefaling er en artikel af forsker Mette Jensen Stochkendahl et al. om akutte brystsmerter. Artiklen, der vandt The Scott Haldeman Award i Rio i april 2011 i kategorien 1st Prize in the International Original Research kategori, konkluderer bl.a., at kiropraktisk behandling kan være effektiv i behandlingen af brystsmerter hos patienter, hvis smerter stammer fra muskuloskeletale problemstillinger frem for egentlig hjertesygdom. Artiklen konkluderer endvidere, at yderligere forskning på området er nødvendig, herunder standardisering af interventionerne på denne patientgruppe og viden om patientudvælgelse. Forskningsresultaterne er baseret på den første randomiserede kliniske undersøgelse i verden af kiropraktisk behandling af brystsmerter. Læs selv og bliv klogere: Chiropractic Treatment vs Self-Management in Patients with Acute Chest Pain. A Randomized Controlled Trial of Patients without Acute Coronary Syndrome Stochkendahl MJ, Christensen HW, Vach W, HøilundCarlsen PF, Haghfelt T, Hartvigsen J. J Manipulative and Physiological Therapeutics 2012;35(1):7-17 www.nikkb.dk/artikelservice

SPINE bliver mobil med ny app til IPad Et af de mest anerkendte tidsskrifter inden for rygforskningen er netop blevet fuldt digitaliseret med lanceringen af Spine for the iPad®. Den nye applikation er udviklet til at imødekomme et stigende behov hos læserne om at være online, og den nye app giver nu mulighed for overalt at få fuld adgang til nyeste og tidligere udgaver. Spine for the iPad® app kan downloades i iTunes App Store, og alle nye brugere vil få gratis adgang til hele det nuværende nummer. Efter en introduktionsperiode indføres en abonnementsordning.

Overvægt og mangel på fysisk aktivitet påvirker børns motorik Børn, som bevæger sig meget lidt eller er overvægtige, har en højere risiko for at have motoriske vanskeligheder, når de begynder i skolen. Det kan være problemer med balancen, ved at holde rigtigt på en blyant eller ved at kaste og gribe en bold. Statens Institut for Folkesundhed har sammen med sundhedsplejersker i ni kommuner og Region Hovedstaden undersøgt 7839 børns motorik baseret på 11 øvelser. Resultatet viser, at 30 % af børnene har mindst ét motorisk problem, og 8 % af dem har tre. Seniorforsker på NIKKB og lektor på SDU Lise Hestbæk, der beskæftiger sig med netop børn og unge kommenterer undersøgelsen således: »Årsagerne til de motoriske problemer er stort set ukendte, og sammenhængen mellem bevægelse, bevægeapparat og motorik er kompleks, men fra et biomekanisk synspunkt giver det god mening, at der kan være en sammenhæng med bevægeapparatsproblemer. Svendborg-projektet, som har til formål at afdække betydningen af øget idrætsundervisning for skoleelevers sundhed og trivsel, giver mulighed for at undersøge, om børns motorik er forbundet med klager fra bevægeapparatet.«

Kilde: Ugens tal om folkesundhed og NIKKB: www.sifolkesundhed.dk

Kirop ra kt oren

mar ts

2012

[NY

SVENSK PHD

]

Overblikket d e

v i g t i g s t e

p u n k t e r

Uspecifikke lændesmerter er meget udbredte, dyre, og ofte tilbagevendende – i nogle tilfælde vedvarende. Der er kun sparsom viden om lidelsens forløb og evt. undergruppering. Det har været svært at måle forløbsdetaljer. Samtidigt kendes kun lidt til indikationer for og effekt af kiropraktisk forebyggende behandling, såkaldt maintenance care.

Måling af lændesmerters kliniske forløb – brug af forløb og behandlingsindikationer til identifikation af undergrupper Iben Axéns ph.d.-projekt viser, at uspecifikke lændesmerter kan måles i detaljer og inddeles i 4 forløbsgrupper. Det giver desuden ny indsigt i indikationer for forebyggende kiropraktisk behandling. Resultaterne baner vejen for en bedre prognosticering og optimeret behandling. Men der er behov for mere viden, bl.a. om effekten af kiropraktiske strategier, der har til formål at forebygge tilbagefald.

Af Iben Axén ph.d., kiropraktor

Introduktion

Baggrund

MEASURING THE CLINICAL COURSE OF LOW BACK PAIN – using course and indications for care to identify subgroups er originaltitlen på ph.d.afhandlingen, som blev forsvaret på Karolinska Institutet i Stockholm den 30. november 2011. Opponent var professor Jenni Bolton. Bedømmelsesudvalget bestod af professor Annika Härenstam og docenterne Lena Nilsson-Wikmar og Bengt Lind.

Uspecifikke lændesmerter er en meget udbredt og bekostelig lidelse. I en stor del af tilfældene er det en tilbagevendende lidelse og i nogle tilfælde en vedvarende lidelse. Typisk vil patienterne opleve perioder med smerter skiftende med perioder, hvor de føler, at de har det bedre eller er helbredte. Imidlertid ved vi kun lidt om det detaljerede forløb over tid, og om hvorvidt forløbet varierer mellem enkeltperso-

K ir o p r a k tor e n

marts

2012

ner eller grupper af patienter. Dette skyldes til dels det faktum, at det har været svært at måle forløbet i detaljer. Formodentlig eksisterer der flere undergrupper blandt lændesmertepatienter. Forskere antager, at undergrupper kan repræsentere patienter med forskellige reaktioner på behandling, dvs. at de har forskellige behandlingsbehov. Hvis disse behov bliver identificeret, kan det føre til, at man kan skræddersy behandlingen til hver

Iben Axéns ph.d. undersøger forløb med uspecifikke lændesmerter hos kiropraktorpatienter for at få mere viden om undergrupper og prognoser, så behandlingen kan optimeres og tilbagefald forebygges bedre.

patientgruppes specifikke behov samt optimere behandling og ressourcer. Tidligere studier har identificeret undergrupper baseret på psykologi. De har vist, at patienter, som for eksempel er deprimerede eller har angst, har en ringere sandsynlighed for at komme sig over deres lændesmerter. Endvidere har nogle få studier forsøgt at idenficere undergrupper baseret på udvikling over tid (forløb), men forløbet er baseret på få målinger. En tilbagevendende og nogle gange vedvarende tilstand, som også er meget bekostelig, kræver naturligvis forebyggende foranstaltninger. Sundhedsvidenskabelig terminologi skelner mellem sekundær forebyggelse, som handler om at forhindre fremtidige episoder i en tilbagevendende tilstand, og tertiær forebyggelse, der handler om at minimere konsekvenserne af en vedvarende tilstand. I kiropraktikken kaldes sådanne forebyggende behandlinger under eet sædvanligvis maintenance care. Kiropraktorer følger traditionelt deres patienter i længere perioder med en forebyggende hensigt. Indikationerne for maintenance care er imidlertid

Med data fra Danmark og Sverige undersøger ph.d.en: 1) Hvordan virker sms som målemetode? 2 Hvordan skal sms-målinger analyseres? 3) Kan man undergruppere patienter med uspecifikke lændesmerter efter forløb? 4) Kan bedringspotentiale forudsiges? 5 Hvilke indikationer anvender kiropraktorer for maintenance care?

ikke blevet identificeret, og effekten af dette tiltag er ikke blevet undersøgt i nogen større udstrækning. Typisk måler undersøgelser patienter i begyndelsen af en undersøgelses-/behandlingsperiode (undersøgelsesstart) og så igen i slutningen (opfølgning). Typisk indsamles data ved hjælp af spørgeskemaer eller, hvis gentagne målinger er af interesse, ved hjælp af dagbøger. Imidlertid er disse metoder forbundet med praktiske vanskeligheder såsom høje omkostninger og en ringe svarprocent (spørgeskemaer) og efterudfyldning (dagbøger). Endvidere er sådanne foranstaltninger ofte forbundet med fejl, fordi patienter kun kan huske deres symptomer over en ret kort periode. Når patienter skal huske deres smertetilstand efter noget tid siden, bliver målingen temmelig usikker. Et dansk værktøj, softwaren SMS Track, er designet til at overvinde nogle af disse vanskeligheder. Det muliggør udsendelse af hyppige spørgeskemaer til en stor gruppe mennesker via deres mobiltelefoner ved hjælp af smsbeskeder. Denne metode er billig sammenlignet med de traditionelle meto-

Sms som målemetode: Resulterer i høj svarprocent, er brugervenlig og appellerer til unge mænd, som ellers typisk falder fra. De patienter, som falder fra, er dem, der ofte falder fra i kliniske undersøgelser, nemlig dem med smerter af lav intensitet.

Det er ikke muligt ved den første konsultation at forudse, hvem der vil have en høj svarprocent, og hvem der vil have en lav svarprocent i en sms-måling.

der til indsamling af data, og de fleste mennesker i vores del af verden har en mobiltelefon. Endvidere lader det til, at folk har deres mobiltelefon med sig det meste af tiden på arbejde, i weekenderne og på ferie. Det betyder, at respondenten næsten altid er tilgængelig. Desuden bliver de indkomne svar registreret direkte i et datablad, hvilket eliminerer behovet for den sædvanlige manuelle databehandling.

Formål De specifikke mål for denne afhandling var 1) at evaluere tekstbeskedmetoden, 2) at illustrere forskellige måder at analysere gentagne data genereret med tekstbeskedmetoden, 3) at identificere klinisk relevante grupper på basis af det kliniske forløb, 4) at undersøge sammenhængen mellem baggrundsoplysninger og sådanne kliniske forløb, og 5) at identificere klinikeres meninger om indikationerne for sekundær og tertiær forebyggelse af tilbagevendende og vedvarende lændesmerter.

Data To prospektive kohorteundersøgelser, en svensk og en dansk, fulgte kiro-

Kirop ra kt oren

mar ts

2012

[NY

SVENSK PHD

]

Analyse af sms-målinger Flere metoder er anvendelige. Hvordan en sms-undersøgelse bedst analyseres, afhænger af forskningsspørgsmålet og arten af de indsamlede data.

4 undergrupper Der kan identificeres 4 undergrupper af uspecifikke lændesmerter på basis af forløbsfaktorer, men de skal undersøges yderligere.

den stabile

den hurtige

den typiske

den langsomme

1. Den »stabile« Denne undergruppe rapporterer om relativt svag, men ret konstant udvikling. Patienterne er yngre og mener selv, at de har et godt helbred.

Undersøgelse 1

praktorpatienter med lændesmerter i seks måneder/18 uger med ugentlige tekstbeskeder. Baggrundsvariable var til rådighed fra begge populationer. Foreløbige fokusgrupper og en spørgeskema undersøgelse blandt svenske kiropraktorer undersøgte indikationerne for at anbefale sekundær og tertiær behandling for patienter med tilbagevendende og vedvarende lændesmerter.

K ir o p r a k tor e n

marts

2012

Brugen af tekstbeskeder som et dataindsamlingsværktøj blev gransket med hensyn til svarprocent, brugervenlighed og gennemførelse, idet der blev brugt data fra den svenske observationsundersøgelse. Brugen af tekstbeskeder og mobiltelefoner til indsamling af hyppige data resulterede i en høj svarprocent, 82,5 %. Dette blev til dels opnået ved at ringe til folk, som ikke havde svaret på tekstbeskederne efter tre uger. Sammenlignet med tidligere undersøgelser, som brugte samme metode, synes denne påmindelse at øge svarprocenten med næsten 20 %. Endvidere blev svarprocenten ikke påvirket af årstiden. Respondenterne blev ved med at svare i sommerferien og i juleferien. For yderligere at evaluere brugervenligheden blev dem, som var faldet fra, interviewet. Eftersom de ikke nævnte selve metoden som værende årsag til, at de ikke længere deltog, blev god brugervenlighed antaget. Dem, som var faldet fra, rapporterede om lavere intensitet og kortere varighed af lændesmerter end dem, som fortsatte i undersøgelsen, hvilket

den stabile

ofte ses blandt folk, som er faldet fra i kliniske undersøgelser. Imidlertid var dem, som var faldet fra, ikke unge mænd, som ellers typisk falder fra i kliniske undersøgelser som denne, hvilket indikerer, at denne måde at besvare spørgeskemaer på måske appellerer til denne gruppe af respondenter. Metoden viste en høj svarprocent; mere end 70 % af respondenterne besvarede mere end 80 % af deres tekstbeskedspørgsmål. Respondenterne blev inddelt i grupper efter svarprocent: dem, som svarede mere end 80 % af tiden, og dem, som svarede mindre end 80 % af tiden. Dette blev gjort for at evaluere en eventuel skævhed forbundet med at svare flittigt eller mindre flittigt. Der blev ikke fundet nogle forskelle i baggrundsvariablerne mellem de to grupper, så det er ikke muligt ved den første konsultation at forudse, hvem der vil have en høj svarprocent, og hvem der vil have en lav svarprocent. Dog viste dem, som havde en lav svarprocent, en lidt dårligere udvikling over tid. Dette var ikke klinisk relevant, men er måske noget, man skal være

2. Den »hurtige« Har store smerter, men kommer hurtigt i bedring allerede efter 2-3 uger. Denne undergruppe mener selv, at de har et dårligt helbred i udgangspunktet.

den hurtige

opmærksom på i fremtidige undersøgelser, nemlig at patienter med en anden sygdomsprofil (i dette tilfælde: et mere alvorligt forløb af lændesmerter over tid) måske vil have en lavere svarprocent.

Undersøgelse 2 Flere metoder til analyse af gentagne data blev evalueret og illustreret i et modeldatasæt med lændesmertepatienter fra både den svenske og danske observationsundersøgelse. Denne undersøgelse skulle være en referencetekst for kliniske forskere, som arbejder med lignende data. En udfordring ved analyse af gentagne data er interindividkorrelationen, hvilket betyder, at de målinger, som stammer fra et individ er mere korreleret end målinger fra to forskellige individer. Dette skal der tages hensyn til, når vi har at gøre med mange observationer fra det samme individ. Endvidere er der også tidsaspektet, nemlig at målinger, der ligger tæt på hinanden tidsmæssigt, vil vise en højere korrelation end målinger, som ligger længere fra hinanden. Endelig vil de fleste individer,

3. Den »typiske« Denne undergruppe ligner den samlede kohorte. Smertepåvirkningen ligger i mellemintervallet, og den typiske bedringstid er 4-5 uger.

den typiske

som forventes at besvare en sms hver uge i adskillige uger, uundgåeligt forsømme at svare på et eller andet tidspunkt. Derfor, skal vi også håndtere manglende data. Den passende analysemetode vil afhænge af forskningsspørgsmålet og de deraf resulterende datas karakteristika. Flere metoder til analyse af gentagne data viste, at metoderne er robuste, hvad angår sammenhængen mellem en valgt baggrundsvariabel og udfaldet.

Undersøgelse 3

4. Den »langsomme« Kommer sig langsomt og viser først en klar bedring efter 12 uger. Undergruppen består mest af ældre mænd.

den langsomme

De fleste patienter med uspecifikke lændesmerter bedres efter 4-5 uger (undergruppe 3), hvis de da ikke er i bedring tidligere (undergruppe 2). Nogle patienter, hovedsageligt ældre mænd, er længere tid om at komme sig (undergruppe 4), og nogle oplever konstante, men ret svage lændesmerter over tid (undergruppe 1).

dette er punktet, hvor forløbet ændrer sig. De matematiske parametre blev så brugt i en såkaldt clusteranalyse, i hvilken individer grupperes i henhold til lighedspunkter mellem parametre. Analysen resulterede i fire patientgrupper med unikke forløb over tid, som det ses i figur 2. Grupperne blev beskrevet med hensyn til klinisk forløb og demografiske karakteristika som følger:

Gruppe 1: Den »stabile« gruppe rapporterer om en relativt svag, men ret

I denne undersøgelse, hvor der blev brugt data fra den svenske observationsundersøgelse, var hypotesen, at klinisk relevante undergrupper kunne identificeres på baggrund af det kliniske forløb. Individuelle forløb af lændesmerter over en periode på seks måneder viste stor variation som vist i figur 1. Hvert enkelt forløb blev beskrevet på matematisk vis med to lige linjer, som viste 1) den tidlige udvikling og 2) den sene udvikling. Ud fra et klinisk aspekt blev skæringspunktet mellem de to også brugt som et parameter i analysen, da

Kirop ra kt oren

mar ts

2012

[NY

SVENSK PHD

]

Prognose: Tidligere varighed af lændesmerter er den eneste variabel, som siger noget om lændesmerter på alle undersøgte tidspunkter efter den første uge. Andre variable (alder, køn, smerteintensitet, bensmerter og selvvurderet helbred) viser svingende mønstre af sammenhæng med udfaldet.

Indikationer for maintenance care I – tertiær forebyggelse: Svenske kiropraktorer iværksætter maintenance care for at minimere konsekvenserne af kroniske uspecifikke lændesmerter, hvis de vurderer, at patienten bedres over 50 % med behandlingen. Det viste fokusgruppeinterviews.

Indikationer for maintenance care II – sekundær forebyggelse: Svenske kiropraktorer iværksætter maintenance care for at forebygge gentagelse af uspecifikke lænde smerter, når der har været tidligere episoder. Dét viste spørgeskemaundersøgelse.

Den typiske smertepåvirkning ligger i mellemintervallet, og den typiske bedringstid er 4-5 uger.

konstant udvikling over tid. Patienterne i denne gruppe var yngre og mente selv, at de havde et godt helbred.

Gruppe 2: Dem, som kommer sig hurtigt, rapporterede ved konsultationen om store smerter, men kom meget hurtigt i bedring allerede efter 2-3 uger. Denne gruppe mente selv, at de havde et dårligt helbred ved udgangspunktet. Gruppe 3: De »typiske« patienter, dvs. dem, som ligner den samlede kohorte.

K ir o p r a k tor e n

marts

2012

Gruppe 4: Dem, som kommer sig langsomt, som først viser en klar bedring efter 12 uger. Denne gruppe bestod mest af ældre mænd. Klinisk kan disse resultater give klinikeren og patienten oplysninger om den sandsynlige udvikling over tid. De fleste patienter med uspecifikke lændesmerter burde være i bedring efter 4-5 uger (som i gruppe 3), hvis de da ikke er i bedring tidligere (som i gruppe 2). Nogle patienter, hovedsageligt ældre mænd, er længere tid om at komme sig (gruppe 4), og nogle oplever konstante, men ret svage lændesmerter over tid (gruppe 1).

Undersøgelse 4 Flere undersøgelser har studeret sammenhængen mellem forskellige baggrundsvariable og udfaldet for lændesmertepatienter for at kunne forudsige, hvilke patienter der vil komme i bedring. Typisk bliver dette udfald målt i et enkelt punkt forude, et punkt,

som kan være ret vilkårligt i forløbet af et individs lændesmerter. Med adgang til gentagne målte data fra den svenske observationsundersøgelse blev sammenhængen mellem baggrundsvariable og udfald baseret på ugentlige tekstbeskeddata undersøgt.

KLINISK CALL TO ACTION: • De fleste patienter med uspecifikke lændesmerter bedres efter 4-5 uger, nogle allerede tidligere. Nogle patienter, hovedsageligt ældre mænd, er dog længere tid om at komme sig, og nogle oplever konstante, men ret svage lændesmerter over tid. • Anbefal sekundær forebyggende behandling til en patient med tilbagevendende lændesmerter, når der er tilstedeværelse af tidligere episoder. • Anbefal tertiær forebyggende behandling til en patient med vedvarende lændesmerter, når den indledende behandling skønnes effektiv.

Konklusion opsummeret: • Sms er en god metode til måling af forløbsdetaljer, og der er flere anvendelige analysemetoder til sms-målinger. • Uspecifikke lændesmerter forekommer i 4 forløbsgrupper, som skal undersøges nærmere.

Mere viden om undergrupper og indikationer for mulige forebyggende strategier kan bruges til at undersøge effekten af sådanne strategier.

Læs ph.d.-afhandlingen på: hdl.handle.net/10616/40772

• Prædikatorerne for fremtidige lændesmerter skal undersøges i detaljer. • Indikation for forebyggende behandling ved tilbagevendende lændesmerter er tidligere episoder. Forebyggende behandling ved kroniske lændesmerter skal ske, hvis indledende behandling skønnes effektiv.

Tidligere varighed af lændesmerter var den eneste variabel, som sagde noget om lændesmerter på alle undersøgte tidspunkter efter den første uge. De andre undersøgte variable (alder, køn, smerteintensitet, bensmerter og selvvurderet helbred) viste svingende mønstre af sammenhæng med udfaldet. Dette kan måske forklare nogle af de afvigelser, som man finder i den prædiktive litteratur.

Undersøgelse 5 Fokusgruppediskussioner blev afsættet for at undersøge konceptet om indikationer for maintenance care. Kiropraktorer blev sat sammen i grupper af fem og bedt om at diskutere hypotetiske, men realistiske cases omhandlende, hvorvidt maintenance care skal anbefales eller ej. Disse diskussioner resulterede i et klart svar vedrørende tertiær forebyggelse: patienten skal komme i væsentlig bedring (over 50 %) med behandling. Indikationerne for sekundær forebyggende behandling blev yderligere undersøgt i en efterfølgende spørgeskemaundersøgelse blandt svenske

kiropraktorer. Undersøgelsen var baseret på noter fra fokusgrupperne. Hovedindikationen for sekundær forebyggende behandling var tilstedeværelsen af tidligere episoder med lændesmerter.

Konklusioner Tekstbeskeder kan bruges til at indsamle hyppige data prospektivt på store populationer. Denne metode viste sig at give en høj svarprocent, samtidig med, at den er brugervenlig. Klinisk meningsfulde klynger kunne identificeres på basis af forløb, men disse undergrupper skal undersøges yderligere og gentages i forskellige populationer med tilføjelse af flere kliniske variable. Da den prædiktive værdi af visse sædvanlige kliniske baggrundsfaktorer varierer med tiden, er det nødvendigt at studere prædikatorerne for fremtidige lændesmerter i detaljer. Indikation for at anbefale sekundær forebyggende behandling til en patient med tilbagevendende lændesmerter er tilstedeværelse af tidligere episoder med lændesmerter. Før der anbefales tertiær forebyggende behandling til en

patient med vedvarende lændesmerter, skal den indledende behandling skønnes effektiv. Viden om undergrupper og indikationer for mulige forebyggende strategier vil kunne bruges til at studere effekten af sådanne strategier.

•

Uddannet kiropraktor ved Anglo-European College of Chiropractic, England, 1990.

• Ansat ved Institute of Environmental Health, Karolinska Instituttet i Stockholm. Derudover praktiserer hun som kiropraktor i Vällingby Kiropraktorklinik. Iben Axén ph.d., kiropraktor

• Formand for Videnskabeligt Råd i Legitimerade Kiropraktorers Riksorganisation. •

Årets kiropraktor 2011 i Sverige.

• I gang med projektet ‘Chiropractic Maintenance Care of persistent or recurrent Low Back Pain – a randomized controlled trial with 1 year follow up’, som realiseres på basis på Kiropraktorfondens Danish Chiropractic Research Stipend. I et randomiseret forsøg tildeles én gruppe lændepatienter regelmæssig behandling i et år, mens en anden gruppe kun får behandling efter behov i den tilsvarende periode. Herefter undersøges antal dage med smerter, sygemelding, livskvalitet og omkostninger ved de to behandlingsstrategier. Projektet er forankret på Syddansk Universitet, men gennemføres i samarbejde med Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik og Karolinska Instituttet.

Kirop ra kt oren

mar ts

2012

Medlemsportræt Privatpraktiserende, forsker og praksiskonsulent:

»Jeg oplever nye udfordringer hele tiden« Marianne Løgtholt Andreasen trives med en hverdag, som tilbyder mere end patientkontakt. Udover at være ansat i klinik er hun praksiskonsulent i Region Hovedstaden, og så har hun taget hul på en forskerkarriere. Af Tanja Skov Carlsen Konsulent, DKF

Navn: Marianne Løgtholt Andreasen. Alder: 34 Job: Kiropraktor i Kiropraktisk Klinik i Lyngby 3 dage om ugen. Videnskabelig assistent på SDU 2 dage om ugen. Praksiskonsulent i Region Hovedstaden 4 timer om ugen. Uddannelse: Cand. manu fra SDU årgang 2005. Master in Health Care Policy and Management, Carnegie Mellon University, Pittsburgh, USA, fra 2008. Fagpolitisk: Bestyrelsesmedlem i DSKKB. Privat: Bor i København. Spiller golf og løber. Aktiv i erhvervsnetværket Rotary International.

Klokken er 9. Marianne Løgtholt Andreasen er lige blevet færdig i Rotary-netværket, som hun mødes med hver onsdag morgen for at høre inspirerende foredrag. De kan handle om alt fra litteratur til bestyrelsesansvar, som er emnet denne morgen. – Inden et foredrag kan jeg tænke: ’Bestyrelsesansvar, hvad interesserer det mig?’ Men når jeg så hører det, er der altid noget, der er interessant. Det er sjovt at få viden om et område, man ikke kender til, fortæller hun og forklarer, at hun stræber efter at få forskellige input i sin hverdag. Dét er også grunden til, at hun har en arbejdsuge med tre typer jobs: 3 dage praktiserer hun. 2 dage forsker hun. 4 timer arbejder hun som praksiskonsulent.

– Som praksiskonsulent arbejder jeg meget med at udbrede budskabet om, at vi kan så meget andet end blot at lave et »knæk«, som mange fejlag tigt stadig ser som kiropraktorens eneste redskab. Jeg bliver ved med at slå på, at vi er diagnostikere, og at det er vores store styrke, fortæller hun og giver et eksempel: – Jeg har været med til at udvikle regionens forløbsprogram for lænderygpatienter. Det var svært at få alle sundhedsfaggrupper til at blive enige om, hvilket produkt borgerne med ondt i ryggen skal tilbydes. Min fineste rolle var at fortælle, hvad vi kiropraktorer kan og gør i klinikkerne. Den slags arbejde er utroligt vigtigt for vores profession.

Vi er diagnostikere

Det mest spændende job

Marianne Løgtholt Andreasen har været ansat i Region Hovedstaden som praksiskonsulent i godt 2 år. Hendes opgave er at udvikle og højne kvaliteten af regionens kiropraktiske behandlingstilbud, men også at fungere som bindeled mellem klinikkerne og regionen og de andre sundhedsprofessioner.

Som praksiskonsulent har Marianne Løgtholt Andreasen også arbejdet med at styrke kommunikationen mellem især praktiserende læge og kiropraktor. Hun og Jonas Loft, regionens anden kiropraktorpraksiskonsulent, har lavet en skabelon til en elektronisk henvisning og epikrise,

K ir o p r a k tor e n

marts

2012

som bliver afprøvet på nuværende tidspunkt. Snart skal hun arbejde med at få mere fokus på utilsigtede hændelser i klinikkerne. Lige nu knokler hun og Jonas Loft sammen med regionsgården for at blive færdige med Hovedstadens nye praksisplan for kiropraktik. – Jobbet som praksiskonsulent tiltalte mig, da jeg så en mulighed for at prøve kræfter med den lidt mere politiske og organisatoriske del af sundhedsverdenen. Det er lærerigt at opleve, hvordan sundhedsvæsnet opfattes fra regionernes side, og hvordan processerne foregår. Det er dog til tider også dybt frustrerende, når tingene ikke går den vej, man ønsker, men man føler, at tingene står i stampe, og at der er mere fokus på ikke at berøre andres faglige territorier, end på hvad der er bedst for patienten, fortæller Marianne Løgtholt Andreasen, og fortsætter: – Det er det mest spændende job, jeg endnu har haft, og jeg oplever nye udfordringer hele tiden. Men man skal ikke arbejde som praksiskonsulent, hvis man ikke har tålmodighed og lyst til at arbejde organisatorisk. Det kan

Jeg griber de chancer, jeg får, og så må min karriere udvikle sig derfra. Jeg ved bare, at jeg trives godt med ikke udelukkende at have et klinikjob fra 8-16. Jeg bliver inspireret af at have mange forskellige bolde i luften.

Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST), som gerne ville have mig tilknyttet.

Vejen til projektet

Foto: Tanja Skov Carlsen

være op ad bakke at få ført ting igennem, og det skal man kunne tage som en udfordring.

Børns aktivitetsniveau og økonomi Marianne Løgtholt Andreasen er netop gået i gang med sit ph.d.-projekt, som baserer sig på en basisbevilling fra Kiropraktorfonden. Projektet ligger i forlængelse af hendes kongstanke om at bygge bro mellem fagligheder: – Mit projekt ser med sundhedsøkonomiske øjne på, hvad der sker, når børn får mere idræt i skolen. Det skal gerne give et billede af, hvad vi kan forvente af ændrede omkostninger for samfundet og i særdeleshed sundhedssystemet på sigt med en tidlig forebyggende indsats, fortæller hun. Hendes master i Health Care Policy

and Management bygget ovenpå hendes cand. manu, gjorde det oplagt at udtænke et projekt, som kombinerer sundhedsvidenskab med sundhedsøkonomi: – Jeg tog kontakt til min gamle kollega, Niels Wedderkopp fra Rygcenter Syddanmark. Han kunne se, at min idé passede godt ind i Svendborgprojektet, som gerne vil lave sundhedsøkonomiske evalueringer. Han hjalp med at forme projektet og formidle kontakt til Center for Anvendt

Hun har sat 5 år af til ph.d.’en, så hun kan fortsætte det kliniske arbejde: – At det er på deltid, er et bevidst valg, for jeg ønsker at bibeholde kontakten til klinikarbejdet samtidigt med, at jeg snuser til forskerlivet, fortæller hun. – Klinikarbejdet er givende, da det er et job, hvor man får udfordret sine diagnostiske evner og samtidigt bruger sin krop fysisk. Man har en god og tæt kontakt til patienterne, så man kan følge deres udvikling og se, at behandlingen i langt de fleste tilfælde giver et rigtigt godt resultat. Og er vores behandling ikke tilstrækkelig, kommer det tværfaglige samarbejde, som vi arbejder så meget på at optimere, ind i billedet, forklarer Marianne Løgholt Andreasen. Om hun vil forfølge en forskerkarriere efter ph.d.en, ved hun ikke: – Jeg griber de chancer, jeg får, og så må min karriere udvikle sig derfra. Jeg ved bare, at jeg trives godt med ikke udelukkende at have et klinikjob fra 8-16. Jeg bliver inspireret af at have mange forskellige bolde i luften.

Jobbet som praksiskonsulent tiltalte mig, da jeg så en mulighed for at prøve kræfter med den lidt mere politiske og organisatoriske del af sundhedsverdenen. Kirop ra kt oren

mar ts

2012

forskning kommenteret

Oplevelse af kontrol reducerer smerter Af Søren O’Neill Klinisk lektor på SDU og ledende kiropraktor ved Rygcenter Syddanmark

Helt siden Melzack og Wall i 1965 beskrev den oprindelige 'pain-gate-control' har vi haft et teoretisk grundlag for at forklare, hvordan mekanisk stimulation kan have en smertelindrende effekt. Og selvom det teoretiske grundlag er blevet udbygget og betragteligt mere kompliceret siden da (se f.eks. 1. og 2.), har det ikke ændret ved, at input fra perifere mekanoreceptorer, som terminerer i dorsalhornet, kan forklare en smertehæmning ved eksempelvis udstrækning, træning, mobilisering osv. Imidlertid er artiklen af Wang Y et al (3) et eksempel på, at der også kan være andre mekanismer i spil; specifikt oplevelsen af kontrol over egen smerte. Kort fortalt undersøgte Wang et al, om forsøgspersoner opfatter smerter anderledes, når disse er selvpåførte, end når de påføres udefra. Det eksperimentelle smertestimuli var mekanisk – en slags 'punctate pressure pain' i hånden. Ved den selv-påførte smerte klemte forsøgspersonen selv hånden sammen med den modsatte hånd. Ved udefra påført smerte var det en forsker, der klemte hånden sammen. I forbindelse med forsøget foretog de samtidig en funktionel MR-skanning af cerebrum for at afdække hjerneaktiviteten under forsøget. De fandt en statistisk signifikant forskel, som indikerede, at intensitet og ubehag var mindre ved selvpåførte smerter end ved smerter påført af en forsker, selvom det smertefulde stimuli var sammenligneligt – den faktiske forskel i smertescore var dog kun mellem 5 og 7 point (0-100 VAS) i gennemsnit. Samtidig rapporterer forfatterne forskelle i det cerebrale aktiveringsmønster med højere aktivitet i bl.a. det primære somatosensoriske og -motoriske kortex,

K ir o p r a k tor e n

marts

2012

thalamus og anteriore cingulate kortex ved udefra påførte smerter. Wang et als studie falder i tråd med tidligere fund (4), og selvom betydningen af øget aktivitet i forskellige cortikale centre på fMRI skal tolkes med stor forsigtighed, synes læren at være: smerter tolereres bedre, når man oplever, at man har kontrol over dem. Foruden de sædvanlige fysiske forbedringer og mekanoreceptor medieret segmentel smertehæmning i dorsalhornet, kan der altså muligvis være en pædagogisk pointe i at lade eksempelvis rygpatienter »udfordre« deres smerter på kontrolleret vis med træning, selv-mobilisering, udstrækning og lignende, hvor patienten oplever at have kontrol over smerteprovokationen.

Referencer 1. A conceptual framework for understanding pain in the human. R. Melzack og Joel Katz i Pain Management vol. 1 af Steven Waldman) 2. Fundamentals of muscle pain, referred pain and deep tissue hyperalgesia. Thomas GravenNielsen Scandinavian Journal of Rheumatology. vol.35(suppl.122); 0300-9742 3. Why Self-Induced Pain Feels Less Painful than Externally Generated Pain: Distinct Brain Activation Patterns in Self- and Externally Generated Pain, Wang Y, Wang J-Y, Lou F Open Online access: www.plosone.org/article/%3Ad oi%2F10.1371%2Fjou rnal.pone.0023536 4. Anterolateral prefrontal cortex mediates the analgesic effect of expected and perceived control over pain Wiech K, Kalisch R, Weiskopf N, Pleger B, Stephan KE, Dolan RJ. J Neurosci. 2006 Nov 1;26(44):11501-9.

aktuelt Formand for Dansk Kiropraktor Råd, Nis Alnor, Slagelse, er formand for den nyudpegede etiske arbejdsgruppe.

Den etiske arbejdsgruppe er bredt sammensat:

Etisk arbejdsgruppe udpeget Arbejdet med at udvikle etiske retningslinjer for kiropraktorer er skudt i gang. I december indkaldte bestyrelsen interesserede medlemmer til at melde sig til arbejdsgruppen, og KKF-bestyrelserne blev bedt om at indsende forslag til repræsentanter. Herudover skulle der deltage repræsentanter fra DKF og DKR. Mange medlemmer viste interesse for at deltage. På sit møde i februar nedsatte bestyrelsen gruppen efter dialog med DKR og godkendte et kommissorium for arbejdet. Gruppen, som ledes af DKR-formand Nis Alnor, skal udarbejde et udkast, der afleveres til DKF’s bestyrelse i august 2013.

Fremme etisk refleksion Retningslinjerne skal udgøre et fælles etisk grundlag for DKF’s medlemmer, der underbygger kiropraktorernes faglige identitet og er retningsgivende for deres virke. Retningslinjerne skal afspejle de væsentligste etiske

dilemmaer, som kiropraktorerne står over for i relation til patienter, samarbejdspartnere, kolleger og samfund. De skal kunne bruges som grundlag for etiske diskussioner i faglige sammenhænge. Retningslinjerne skal bistå kiropraktoren med at identificere etiske dilemmaer, øge bevidstheden om handlemuligheder i etiske dilemmaer og udvikle evner til etisk refleksion. De skal endvidere tjene til at profilere standen som en etisk bevidst og udviklingsorienteret profession.

Medlemmerne med i processen DKF tilrettelægger i denne tid processen sammen med formand Nis Alnor. En ting er sikkert; der bliver rig lejlighed til at sætte præg på arbejdet – medlemsinddragelse er i højsædet. Det skal ske ved fx temadrøftelser i forbindelse med KKF-generalforsamlinger eller på Faglig Kongres i november. DKF Forum vil også blive taget i brug.

• Nis Alnor – formand (repræsenterer DKR) • John Petri (repræsenterer DKR) • Lone Kousgaard Jørgensen (repræsenterer DKF) • Anders Jørgensen (repræsenterer DKF) • Henrik Laugesen (foreslået af KKF Sjælland) • Søren O’Neill (meldt sig som interesseret) • Signe Fuglkjær (meldt sig som interesseret) • Frank Ferdinansen (meldt sig som interesseret)

Deadline 2013 DKF’s bestyrelse er ansvarlig for den endelige udformning af de etiske retningslinjer, som skal fremlægges på generalforsamlingen i 2013.

Læs arbejdsgruppens kommissorium: www.danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Visitationsretningslinjer for skulderbehandling 1. april 2012 træder nye retningslinjer for visitation og henvisning for behandling af impingementsyndrom/rotator cuff-syndrom og traumatisk cuff-ruptur i kraft. Visitationsretningslinjerne er udarbejdet i regi af Sundhedsstyrelsen, der i samarbejde med ledende klinikere har udarbejdet nye retningslinjer for visitation og henvisning til behandling for

impingementsyndrom/rotator cuff-syndrom og traumatisk cuff-ruptur. Retningslinjerne gælder for alle nyhenviste patienter til operation efter den 1. april 2012.

Download retningslinjerne: www.danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Kirop ra kt oren

mar ts

2012

[DKF

S pe c ia l epris

]

Et randomiseret k o n t r o ll e r e t s t u d i e DKF’s specialepris 2011 gik til et studie, der som det første undersøger, om lungeventilationen kan ændres hos raske unge mænd under let og moderat arbejde efter manipulation. Resultaterne viser ingen umiddelbar effekt på ventilationen. En subjektiv forbedring af oplevelsen af vejrtrækningen blev dog fundet, men var ikke statistisk signifikant. Af cand. manu Kim Corfixen og cand. manu Martin M. Hansen Foto Tanja Skov Carlsen

Har manipulation af thorax en effekt på lungeventilationen? Baggrund Vejrtrækningen er en autonom proces for det enkelte individ, som er styret af perifere chemo-receptorer og respiratorisk relaterede neuroner i hjernestammen. Under normale hvileforhold står mellemgulvet for vejtrækningen, men under arbejde når iltbehovet stiger, bidrager brystkassen og dennes muskulatur til yderligere udvidelse af lungerne. Når brystkassen anstrenges under arbejde, kan leddene (thorako- og costovertebral-leddene) blive hæmmet i deres bevægelser, som vil besværliggøre vejrtrækningen.

K ir o p r a k tor e n

marts

2012

Med manipulation er hovedformålet netop at genoprette denne hæmmede bevægelighed i et led grundet en restriktion. Hvis brystkassens bevægelser bliver hæmmet under arbejde, skal den accessoriske respirationsmuskulatur arbejde hårdere for at opnå samme ventilation og samtidig øges energiforbruget i disse. I forvejen går 3-6% og 10-15% af iltoptagelsen til respirationsmuskulaturen ved hhv. moderat og maksimalt arbejde under normale forhold. Denne andel vil stige yderligere, hvis brystkassens bevægelser er hæmmede. Dette vil især have konsekvenser under arbejde,

hvor der vil være mindre ilt til rådighed for den arbejdende muskulatur. Formålet med studiet var derfor, at undersøge om manipulation af thorax havde en effekt på lungeventilationen hos raske unge mænd ved let og moderat arbejde. Endvidere blev det undersøgt om en subjektiv forbedring kunne måles og om pulsforhold under arbejdet blev ændret.

Metode Studiets design var opbygget som en randomiseret kontrolleret undersøgelse. Tyve raske unge mænd imellem 20-30 år blev inkluderet i studiet og tilfældigt allokeret ved lodtrækning med 10 i interventionsgruppen og 10 i kontrolgruppen. Begge grupper gennemførte en cykeltest før og efter intervention/kontrol. Testen varede 16 min, 8 min cykling på 120watt (W) og 8 min på 200W. Effektmål for forsøget var

ventilationen (VE), respirationsrate (RR), tidalvolumen (VT) og puls. Disse blev registreret via Oxycon Pro og pulsur. Der blev udleveret spørgeskema efter anden cykeltest til registrering af de subjektive effektmål. Intervention bestod af manipulation på thorakovertebral- og costovertebralled og blev udført af en kiropraktorstuderende med supervision af en autoriseret kiropraktor. Statistisk signifikans blev beregnet ud fra parret t-test indenfor grupperne og uparret t-test imellem grupperne.

Resultat Der var ingen statistisk signifikans for samtlige effektmål under de to belastninger. For VE, RR, VT og puls var p=0,34-0,88 imellem grupperne og p=0,37-0,95 indenfor grupperne. Oplevelsen af vejrtrækningen under anden test viste en tendens til at være bedre hos interventionsgruppen (p=0,19). Ligeledes viste anden test at være nemmest at udføre for interventionsgruppen (p=0,35).

Diskussion Samlet for de objektive effektmål ses det ud fra tabel 1, at disse fulgte hinanden indenfor grupperne. Interventionsgruppen lå generelt højere end kontrolgruppen, af grunde vi ikke kan forklare, men det viser sammenhængen mellem effektmålene. Når VE steg, så steg pulsen ligeledes pga. at respirationsmuskulaturen arbejdede hårdere. Endvidere måtte energibesparelse i respirations-muskulaturen betragtes som fraværende, da der ikke fandtes en statistisk signifikant forskel i ventilation og puls indenfor grupperne. Hvis interventionen havde en effekt skulle

Kirop ra kt oren

• Studiet undersøgte om manipulation af de thorakaleog costovertebrale led havde en effekt på lungeventilationen. • Forsøg blev udført via en cykeltest og måling vha. ergospirometri under let og moderat arbejde hos 20 raske unge mænd delt i to grupper, hvor 10 fik behandling og 10 fik ingen behandling. • Resultaterne viste ingen signifikans for hverken de objektive eller subjektive målte værdier. • Der blev dog fundet en subjektiv forbedring, som muligvis vil kunne vise sig signifikant ved reproducering af forsøget med en større studiepopulation.

mar ts

2012

[DKF

S pe c ia l epris

]

RR have været nedsat eller uændret og VE mindre. Arbejdet for respirationsmuskulaturen ville derfor have været lettere, hvilket ville kunne ses på pulsen, som skulle falde pga. det mindskede iltbehov. Da cykelbelastningen var ens under begge tests, skulle interventionsgruppen derfor have gennemført forsøget med lavere puls. Anderledes var det for de subjektive parametre. Som det ses i figur 1 var der en positiv tendens hos interventionsgruppen i forhold til oplevelsen af vejrtrækningen. Dette var bemærkelsesværdigt, da flere fra interventionsgruppen oplevede, at vejrtrækningen var bedre efter manipulation. Selv om der ikke var en statistisk signifikant forskel imellem grupperne, tolkes det som et positivt resultat. Yderligere ser man i figur 2, at anden test føltes lettere at udføre for interventionsgruppen, hvilket formentlig hænger sammen med, at de følte vejrtrækningen var lettere. I dette studie var der kun manipuleret en gang, og derfor bliver effekten ligeledes svær at sammenligne med tidligere studier, da vi undersøgte den umiddelbare effekt. Et andet resultat kunne muligvis være opnået efter et længere behandlingsforløb.

Begrænsninger Den største fejlkilde i studiet har været kadencen. Det viste sig at være svært at holde en kadence på netop 80RPM under forsøget. Af denne grund kan vi ikke være sikre på, om deltagerne har gennemført med et korrekt snit og dermed en ensartet belastning. Endvidere var det lettere at holde kadencen og belastningen for de trænede end for de utrænede. Størrelsen på forsøgspersonerne har også haft stor betydning. Selvom belastningen fra cyklen har været ens for alle, har det ikke føltes ens. For de mindre personer i forsøget har belastningen føltes relativt hårdere end for de

DKF SPECIALEPRIS 2011: Kiropraktorerne Kim Corfixen og Martin M. Hansen modtog DKF’s specialepris 2011 til årsmødet i november. Prisen uddeles til det bedste speciale indleveret på kiropraktoruddannelsen, SDU, indleveret i det forgangne år. Kim Corfixen gennemfører nu turnusuddannelse hos Kiropraktorerne på Toftegårds allé i Valby, Martin M. Hansen hos Kiropraktisk Klinik Nortvig & Uhrenholt i Århus.

større. Det har især vist sig på 200W, hvor puls og respirationsraten generelt ligger højere ved de mindre personer.

Perspektivering Fremtidige studier bør tage højde for begrænsningerne i dette studie. Yderligere bør thorax’ omkreds måles før og efter intervention, så det evt. kan konstateres, om manipulation har en egentlig effekt på bevægeligheden af thorax. Det kunne endvidere være oplagt at opstille endnu en gruppe, som skulle informeres om at fokusere på deres vejtrækning. Respirationsraten skulle nedsættes i takt med dybere inspiration og dermed se om der kunne spares energi på denne måde. Som tidligere nævnt har kadencen været den største variabel. For at minimere denne måleusikkerhed kunne man måle kadencesnittet i takt med måling af de andre parametre. En anden mulighed kunne være en forsøgsopstilling med en cykel på rullebånd, hvor hastighed og gear er konstant. Dermed ville kadencen være mere nøjagtig og belastningen mere ensartet. Inden for topidræt kan få procenters ekstra energi til muskelarbejde være af stor betydning, så en eventuel energibesparelse i respirationsmuskulaturen ville vise sig at være præstationsfremmende for atleten. Derfor vil det være relevant at måle energiforbruget i respirationsmuskulaturen, så det kan konkluderes, om der er en egentlig energibesparelse.

Konklusion Dette studie er det første, der har undersøgt, om lungeventilationen kan ændres hos raske unge mænd under let og moderat arbejde efter manipulation. Ud fra resultaterne kan vi konkludere, at manipulation ikke har en umiddelbar effekt på ventilationen. Der blev ikke fundet nogen statistisk signifikant ændring indenfor grupperne eller grupperne imellem. En subjektiv forbedring af oplevelsen af vejrtrækningen blev dog fundet, men var ikke statistisk signifikant.

K ir o p r a k tor e n

marts

2012

DKF Forum

Ny litteratur

Praktisk medicin 2012 – medicinsk opslagsværk for sundhedsprofessionelle Jens Georg Hansen (red.), Dagens Medicin.

•

Praktisk Medicin er et opslagsværk for praktiserende læger og andre sundhedsprofessionelle med brug for hurtigt at kunne få opdateret viden på et eller flere fagområder. Med bogen følger et års adgang til internetversionen. Patologisk anatomi Alan Stevens, James Lowe & Ian Scott. Konsulenter: Ulrik Baandrup & Niels Korsgaard, Munksgaard.

•

Bogen har kapitler om de basale patologiske processer og gennemgår hvert system for sig. Omfattende billedmateriale og beskrivelser af kliniske aspekter, parakliniske data anvendt ved diagnose m.m. Clinical and Radiological Anatomy of the Lumbar Spine 5e Nikolai Bogduk, Churchill Livingstone.

•

Practical, comprehensive coverage of the subject area in a unique single volume which bridges the gap between the basic science of the lumbar region and findings commonly seen in the clinic. With a greatly increased imaging section.

Nye klubber To nye klubber ’Jeg søger turnuskandidat’ og ’Jeg skal snart i turnus’ har set dagens lys. Ideen med klubberne er, at man kan søge henholdsvis turnusplads eller turnuskandidat. Opslag oprettes under fanen ’debat’ i de respektive klubber.

Får du DKF Info? Får du DKF’s nyhedsmail, som sendes cirka hver 3. uge? Hvis ikke, kan det skyldes, at sekretariatet har en gammel eller forkert mail-adresse. Log på DKF Forum, klik på ’Min side’ og ’Opdatér dine data’. Her kan du se eller ændre din mailadresse. Du kan også ringe eller maile til sekretariatet på 3393 0400 dkf@danskkiropraktorforening.dk

Dansk Kiropraktor Forening

Whiplash: A Patient Centered Approach to Management Meridel Gatterman, Mosby.

•

Using numerous full-color photos and illustrations, an expert author team offers concrete guidelines for an approach to care of whiplash and whiplash-related conditions – one that recommends minimally invasive procedures and therapies whenever possible. Kommunikation – for sundhedsprofessionelle 2. udg Kim Jørgensen (red.), Gads forlag.

•

Gennem eksempler vises, hvordan sundhedsprofessionelle kan kommunikere professionelt, fx når der skal formidles et budskab, som er svært for patienten at modtage, ved konflikter mellem kolleger eller i samtale med mennesker fra forskellige kulturer. Dødens teater Klaus Larsen, Munksgaard.

•

I 1645 i Københavns nye anatomiske teater ligger liget af en ung kvinde. For første gang i Danmark dissekeres et menneske foran lærde og fornemme tilskuere. Dødens teater er en fortælling om medicinens og kirurgiens første spæde skridt, før den moderne lægevidenskab tager form. Hør udsendelse om bogen: www.dr.dk/P1/Faglitteratur/Udsendelser/2012/01/19112200.htm

Faglig Kongres 2012

Kongresspor fastlagt Glæd dig til et stærkt program for Faglig Kongres 2012. Tilrettelæggelsen er i fuldt sving, og programmet favner bredt, så der skulle være noget for alle. Det ligger nu fast, at kurserne falder inden for følgende spor: Kliniske færdigheder Billeddiagnostik Politisk interesseret Ny viden Klinikpersonale Gennemgående

Så sæt kryds i kalenderen allerede nu den 9.-10. november 2012. Det vil være muligt at tilmelde sig kongressen begge dage eller blot en enkelt dag. Kongressen finder sted på Radisson Blu H.C. Andersen i Odense. www.danskkiropraktorforening.dk/arrangementer

Kirop ra kt oren

mar ts

2012

debat

nummer af Kiropraktoren bragte vi en artikel af professor Jan Hartvig• Isen, sidste der udtaler sig om vertebroplastik. Den fik debatten i gang, og vi bringer her kommentar til artiklen fra to rygkirurger fra Rygcenter Syddanmark – og Jan Hartvigsens efterfølgende svar. Debatten kører.

kommentar

Vertebroplastik - en dyr og farlig placebo? Af Mikkel Andersen og Carsten Ernst Overlæger på Rygkirurgisk Sektor, Middelfart Rygcenter

Referencer

Det var med interesse, vi læste professor Jan Hartvigsens indlæg i Kiropraktoren nr. 6, 2011 med ovennævnte overskrift. Indlægget indeholder desværre enkelte faktuelle fejl, der derved giver et unuanceret billede af vertebroplastik. Dette vil vi gerne korrigere. Vertebroplastik er ikke en farlig behandling, den øger tværtimod overlevelsen. Dette er fundet i undersøgelse fra USA, hvor man har fulgt ca. 960.000 patienter indlagt i perioden 2005 – 2008 med osteoporotisk columnafraktur. Der var signifikant reduceret mortalitet blandt de ca. 20 % af patienterne, som fik foretaget vertebro/kyfoplastik (1). Selvfølgelig er der som ved alle procedurer beskrevet komplikationer. Ved vertebroplastik drejer det sig typisk om lækage af knoglecement til spinalkanalen eller diskusrummet, men disse er heldigvis sjældent klinisk betydende (2). Der er ikke påvist øget frakturrisiko af de tilstødende niveauer, hvis der er udført en vertebroplastik. Vertebroplastik benyttes ikke primært til friske osteoporotiske frakturer, som professor Jan Hartvigsen skriver. Indikationerne for vertebroplastik er smertevoldende læsioner i columna, hvor andre behandlingsmuligheder er udtømte. En typisk indikation er den sengebundne cancerpatient med metastaser til columna, hvor medicinsk- eller stråleterapi ikke har formået at palliere patienten. Patienter med myelomatose har ligeledes stor gavn af vertebroplastik, hvis smerterne ikke kan kuperes med medicinsk terapi. Ser man på osteoporotiske frakturer, er det vigtigt, at man skelner mellem patienter med friske og »kroniske« frakturer. I en undersøgelse fra Odense Universitetshospital viste Rikke Rousing (2), at patienter med »kroniske« frakturer med en smerteanamnese på mellem 2,2 og 40,6 måneder havde gavn af vertebroplastik. Denne patientgruppe havde været igennem et langt konservativt forløb uden effekt.

K ir o pr a k tor e n

marts

2012

Indikationen for behandling med vertebroplastik af patienter med friske osteoporotiske frakturer er derimod fortsat kontroversiel. I lighed med Rikke Rousings randomiserede undersøgelse (2) kunne der i de 2 randomiserede undersøgelser af henholdsvis Buchbinder og Kallmes (3,4) ikke påvises nogen forskel ved follow-up i VAS-score hos patienter, der havde fået udført vertebroplastik eller konservativ/sham behandling. Rikke Rousing kunne dog påvise, at der var mindre kyfosedeformitet i vertebroplastik gruppen. Ligeledes fandt hun, at det var billigere at foretage vertebroplastik end at behandle konservativt på indlagte patienter, samt at der i vertebroplastikgruppen var mindre behov for hjemmehjælp de 3 første måneder efter columnafrakturen. Som Jan Hartvigsen skriver, har de 2 sidstnævnte undersøgelser været udsat for en del kritik. Buchbinders undersøgelse er primært kritiseret for, at der blev inkluderet patienter med op til1 års anamnese, samt at 30 % af mulige kandidater til forsøget ikke ønskede at deltage. I Kallmes undersøgelse blev der inkluderet patienter med en VASscore helt ned til 3, og ydermere blev ikke alle patienter MRskannet præoperativt. Jan Hartvigsen har fuldstændigt ret, når han skriver, at der skal foreligge evidens bag de behandlinger, vi tilbyder patienter i det danske behandlingssystem. Dette er baggrunden for, at der aktuelt bliver udført et dobbeltblindet randomiseret forsøg på Rygcenteret i Middelfart, hvor patienter med friske osteoporotiske columnafrakturer randomiseres til enten vertebroplastik eller placebo. Svaret på om man skal udføre vertebroplastik på akutte osteoporotiske columnafrakturer er således ikke så indlysende som anført af Jan Hartvigsen.

1 Edidin AA, Ong KL et al. Mortality risk for operated and nonoperated vertebral fracture patients in the medicare population J Bone Miner Res. 2011 Jul;26(7):1617-26. 2 Rikke Rousing. Ph.D.Thesis. Percutaneous vertebroplasty versus conservative treatment in osteoporotic vertebral fractures. Faculty of Health Sciences, University of Southern Denmark, 2009. 3 Buchbinder R, Osborne R et al. A randomized trial of vertebroplasty for painful osteoporotic vertebral fractures. N Engl J Med 2009;361:557-68. 4 Kallmes DF, Comstock BA et al. A randomized trial of vertebroplasty for osteoporotic spinal fractures. N Engl J Med 2009;361:56979. 5 Rousing R, Lauritsen J et al. Perkutan vertebroplastik som behandling af smertefulde rygfrakturer – en medicinsk teknologivurdering København: Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering, 2010.

svar

Vertebroplastik - en dyr og farlig placebo? Af Jan Hartvigsen Seniorforsker på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik og professor på SDU

Mange tak til overlægerne Mikkel Andersen og Carsten Ernst fra Middelfart Rygcenter for deres kommentar til mit indlæg i Kiropraktoren nr. 6 2011. Jeg er glad for, at der kommer flere perspektiver og nuancer på emnet, som jo optager patienter med osteoporotiske columna frakturer meget. Også klinikere i primærsektoren, som i det daglige er i berøring med rygpatienter, er interesserede, fordi de dagligt rådgiver patienter omkring behandlingsvalg. Jeg har blot et par kommentarer til det perspektiverende indlæg. For det første er det godt at få præciseret indikationerne for vertebroplastik fra en dansk vinkel, om end der internationalt ikke er enighed om, hvornår proceduren benyttes. Dernæst tvivler jeg på, at den øgede overlevelse blandt de amerikanere med osteoporotiske frakturer kan tilskrives vertebro- eller kyphyplastik (1). Når et studie bygger på en meget stor kohorte (i dette tilfælde næsten 1 million mennesker), bliver alle forskelle per definition statistisk signifikante, og der benyttes i analyserne data fra mange kilder. Kohorte undersøgelser er en forudsætning for at kunne udtale sig om kausale sammenhænge, men det er ikke nok. Vi ved fra andre undersøgelser, at invasive procedurer som hovedregel bliver udført på personer, der i den kliniske situation skønnes at have de største chan-

cer for effekt – det er god klinisk praksis. Netop sådanne faktorer påvirker mortalitet. Det er da også påfaldende, at deltagerne i denne undersøgelse har lavere mortalitet inden for alle hovedområderne inklusiv fx cancer og ikke blot inden for områder, hvor man med rimelighed kan antage, at vertebro- eller kyphyplastik kan påvirke helbredet som fx hjerte- eller lungesygdomme. Dette tyder på, at de opererede deltagere har haft et bedre udgangspunkt end de ikke opererede, og at effekten måske kan tilskrives dette bedre udgangspunkt. Endvidere vil jeg bemærke, at undersøgelsen er udført og betalt af firmaerne Medtronic Inc. og Exponent Inc., som jo blandt andet lever af at sælge knoglelim og andet udstyr, som anvendes til vertebroplastik operationer. Dette diskvalificerer naturligvis ikke automatisk resultaterne, men det skal alligevel nævnes. Endelig vil jeg gerne ønske Mikkel Andersen og Carsten Ernst tillykke med, at de har taget emnet op i et placebokontrolleret og randomiseret forsøg på danske patienter. Det er det helt rigtige at gøre i en situation, hvor der er tvivl om nytten af et indgreb eller behandling. Jeg ønsker dem held og lykke med forskningen, og jeg glæder mig til at se resultaterne, når undersøgelsen engang er færdig.

Referencer 1 Edidin AA, Ong KL et al. Mortality risk for operated and nonoperated vertebral fracture patients in the medicare population J Bone Miner Res. 2011 Jul;26(7):1617-26.

For det første er det godt at få præciseret indikationerne for vertebroplastik fra en dansk vinkel, om end der internationalt ikke er enighed om, hvornår proceduren benyttes.

Kirop ra kt oren

mar ts

2012

perspektivet • Her i klummen ytrer forskellige specia-

lister sig om deres perspektiv på emner, som relaterer sig til sundhed. I hvert nummer kommer en ny specialist til orde

Hvordan forbedrer vi kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser?

Lars Ehlers er professor i sundhedsøkonomi ved Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet, og leder af det kommende Center for Forbedringer i Sundhedsvæsenet.

Martin Bach Jensen er lektor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, samt praktiserende speciallæge i almen medicin.

Den 7. maj 2012 åbner det nye Center for Forbedringer i Sundhedsvæsenet i Ålborg som et samarbejde mellem Region Nordjylland og de Sundheds- og Samfundsvidenskabelige Fakulteter på Aalborg Universitet. Centerets mission er gennem forskning, evalueringer, undersøgelser og studenterprojekter at frembringe ny viden og nye metoder til forbedringer i daglig klinisk praksis. Forskningen på centeret vil være tværfaglig, anvendelsesorienteret og fokuseret på regionernes dagsorden, som er at få mere sundhed og mere kvalitet for færre penge. Ifølge en række internationale forskere og ledere i sundhedsvæsenet er det mest perspektivrige, der er sket inden for sundhedsområdet de seneste 20 år hverken ny medicin eller nye kirurgiske metoder, men udviklingen af kvalitetsforbedring som videnskab. Danmark er et af de førende lande hvad angår nationale kvalitetsudviklingsprojekter, men kun de færreste initiativer evalueres på forskningsniveau. Mange kvalitetsforbedringer er kontekstafhængige, og hvorfor initiativerne kun virker et sted, men ikke et andet, ved vi ikke nok om i dag.

mål, hvor der er behov for yderligere forskning baseret på præmisserne i vores regionale/lokale sundhedssystemer. Desuden nødvendiggør implementeringen af retningslinjerne en væsentlig indsats for at øge kendskabet til retningslinjerne og for at efteruddanne de fagpersoner, der skal følge retningslinjerne. For at følge udviklingen vil der være behov for indikatorer, der følger udviklingen på forskellige områder, f.eks. om retningslinjerne følges, og hvordan det

Det er vigtigt at se retningslinjer som et afsæt for en videre udvikling og forskning og ikke som et regelsæt, der fastlåser udviklingen.

Retningslinjer og udvikling af hensigtsmæssige behandlingsforløb. Et af centrets forskningsområder vil være at følge implementeringen af nye retningslinjer og forløbsprogrammer. På rygområdet har de seneste års stigning i antallet af opererede og variationen i operationsfrekvensen mellem regionerne ført til et øget fokus på standardisering af behandlingsforløb. Der er lavet visitationsretningslinjer, som fastlægger kriterier for, hvornår patienterne skal henvises fra primærsektoren til sygehus, og hvilket behandlingsforløb patienterne skal have inden en eventuel rygoperation. Disse retningslinjer udmøntes regionalt i en forløbsbeskrivelse, hvilket ikke bør ses som en afslutning, men nærmere en igangsættelse af et kvalitetsudviklingsarbejde. Visitationsretningslinjerne baserer sig ideelt på en gennemgang af den foreliggende litteratur. Ved litteraturgennemgangen vil der ofte være væsentlige uafklarede spørgs-

K ir o p r a k tor e n

marts

2012

går med patienterne. Desuden bør økonomien på området følges. Det er derfor vigtigt at se sådanne retningslinjer som et afsæt for en videre udvikling og forskning og ikke som et regelsæt, der fastlåser udviklingen. På rygområdet har vi set en stor forskel på, hvilken indsats regionerne har lagt i arbejdet med implementering af de nye retningslinjer. De kommende år kommer der ifølge Sundhedsstyrelsen 10-20 nye kliniske retningslinjer per år. Det bliver en stor udfordring at få disse implementeret og det bør foregå i et koordineret samarbejde mellem planlæggere, forskere og udøvende sundhedspersonale for at opnå bedst mulig kvalitet, sundhed og økonomi.

kiropraktorernes videnscenter

Kursus i muskuloskeletal ultralydskanning Er du interesseret i idrætsskader eller ekstremitetsbehandling?

– så kommer du ikke uden om at overveje en efteruddannelse i muskuloskeletal ultralydskanning! Når der er tale om undersøgelse af ekstremiteterne er ultralydskanning (i forhold til andre billeddiagnostiske modaliteter) overlegen i rigtig mange situationer. NIKKB tilbyder derfor en 1-årig ultralydsuddannelse, der lever op til de europæiske retningslinjer og derfor giver dig mulighed for at skanne med tilskud fra den offentlige Sygesikring. Vi starter ny uddannelse d. 13. april, så skynd dig at tilmelde dig på vores hjemmeside: www.nikkb.dk OBS! Uddannelsen forudsætter, at man har taget DUDSkursus i muskuloskeletal ultralydskanning eller tilsvarende.

nikkb.dk

Vidensportal

Årsberetning fra NIKKB på trapperne! I slutningen af marts måned sender vi vores nye årsberetning ud til alle danske kiropraktorer, andre sundhedsaktører, politikere og embedsmænd. Årsberetningens form og udtryk er nyt i år. Den indeholder en 28 artikler om instituttets mange aktiviteter, og vi håber, I vil tage godt imod den. Et år på NIKKB går hurtigt. Vi har hænderne fulde, og aktiviteterne er mange. Og sådan skal det være. NIKKB er Kiropraktorernes Videnscenter, og vi skal i sagens natur være involveret i et væld af spændende aktiviteter, der alle har det samme mål: at servicere det kiropraktiske fag i Danmark og de nordiske lande. Hvis du ikke i begyndelsen af april har modtaget årsberetningen, så kontakt NIKKB’s kommunikationskonsulent Anders Lyck Fogh-Schultz på: af.schultz@nikkb.dk for et gratis eksemplar.

for kiropraktorer www.facebook.com/ Kiropraktorernes.Videnscenter

Kiropra ktoren

mart s

2012

arbejdsliv[ K I R O P R A K T O R K R E D S E ]

Efterlønnen – hvad vælger du? Med Tilbagetrækningsreformen melder det store spørgsmål sig: Vil du have dine penge udbetalt skattefrit og på den måde melde dig ud af ordningen, eller vil du beholde muligheden for efterløn og skattefri præmie? Af Natasja Rye Frerst Kommunikationskonsulent, Akademikernes A-kasse (AAK)

For personer over 58 år har reformen slet ingen betydning. Er du under 58 år, ændrer vilkårene for din tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet sig gradvist. Reformen hæver nemlig efterlønsalderen gradvist alt efter din alder, og efterlønsperioden forkortes fra 5 til 3 år. Og så skærpes modregningen for pensioner. Er du 56-57 år, vil du blive berørt af den nye aldersgrænse for efterløn, men ikke opleve skærpede modregninger for dine pensioner. Er du 55 år eller yngre, træder de nye modregningsregler i kraft. Som noget nyt vil alle pensioner blive modregnet, uanset hvornår de udbetales. »Vi må som a-kasse ikke rådgive folk om, hvad der er bedst for dem. Men vi vil vejlede vores medlemmer så godt som muligt i forhold til at kunne træffe et kvalificeret valg om efterløn eller ej«, siger Niels Bjerre, forsikringschef i AAK. »Men generelt er det sådan, at jo ældre man er, jo flere fordele er der ved at fortsætte med at indbetale til efterlønsordningen. Omvendt er der større sandsynlighed for, at man vil vælge at få sine efterlønsbidrag ud-

K i r op r a k t o r en

marts

AAK sender i disse dage breve ud til alle betalende medlemmer på efterlønsordningen med målrettet vejledning for lige netop den enkelte modtagers aldersgruppe. Vælger du at få dine penge udbetalt skattefrit, skal du søge om det skriftligt på aak.dk i perioden 2. april til 1. oktober 2012. Du modtager en vejledning i et personligt brev fra AAK.

betalt skattefrit, jo yngre man er, og jo større pensioner man har.« forklarer Niels Bjerre.

Hvad er konsekvensen ved at framelde sig efterlønsordningen? Efterlønnen er en forsikring om, at du kan træde tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, end folkepensionsalderen giver mulighed for. Så den handler ikke kun om økonomi, men om at sikre sig et alternativ. Og skulle du blive ledig i årene inden efterløn, får du muligheden for et seniorjob, hvis du har ret til efterløn og din ret til dagpenge er opbrugt. Hvis du framelder dig efterlønsordningen og får dine bidrag udbetalt skattefrit, kan du altså ikke: gå på efterløn, optjene skattefri præmie, få

2012

et seniorjob efter lov om seniorjob og få ret til fleksydelse. Betaler du til efterlønsordningen, har du ret til et seniorjob, hvis du løber tør for dagpenge, når der er under 5 år til din efterlønsalder. Et seniorjob er en kommunal ansættelse med overenskomstmæssig løn. Du kan ikke senere fortryde, at du har valgt skattefri udbetaling af efterlønsbidrag. Får du ikke udbetalt dine efterlønspenge i perioden 1. april til 1. oktober 2012, kan du til hver en tid – inden din efterlønsalder – vælge at få den overført til en pensionsopsparing.

Ny aldersgrænse og varighed Fra 2014 til 2017 • hæves efterlønstidspunktet fra de nuværende 60 år til 62 år. • Efterlønsperioden er fortsat 5 år. Fra 2018-2023 • Efterlønsperioden sænkes gradvist fra 5 til 3 år • Efterlønsalderen stiger fra 62 år i 2017 til 64 år i 2023. Samtidig stiger folkepensionsalderen.

WILLIS yder personlig rådgivning Det store spørgsmål er: »Skal jeg melde mig ud af efterlønsordningen, eller skal jeg blive i efterlønsordningen?« Willis har udviklet en efterlønsberegner, som kan give den enkelte overblik over, hvad der er mest fordelagtigt at gøre, men yder også individuel rådgivning.

Læs mere og find efterlønsberegner: www.willis.dk

SUNDHED – TRYGHED – FRIHED FOR MEDLEMMER AF DANSK KIROPRAKTOR FORENING

FAGINVALIDEDÆKNING FRIVILLIG BEHANDLINGSFORSIKRING LEMPELIGE HELBREDSOPLYSNINGER LAVE ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER FLEKSIBLE INVESTERINGSMULIGHEDER LØBENDE OPTIMERING AF PENSIONSAFTALEN UVILDIG RÅDGIVNING

Med DKF´s pensionsaftale er du omfattet af en god pensionsordning, som også sikrer dig og familien en solid økonomisk dækning, hvis uheldet er ude. Pensionsaftalen omfatter særlige dækninger og vilkår, som du ikke opnår andre steder. Hvis du vil have det optimale ud af pensionsordningen, skal du træffe en række valg, og det er derfor vigtigt, at du kontakter Willis for en personlig rådgivning.

Willis er uvildig rådgiver, og vi kan derfor også rådgive om dine øvrige personforsikringer og pensionsopsparinger. Din kontaktperson i Willis er Susanne Hansen, tlf. 88 13 96 13, sus@willis.dk. Se mere om pensionsordningen på www.willisview.dk/kiropraktor-foreningen.

Den Selskabelige side

Nyt i Kiropraktoren

Af Lars Rud Rasmussen Kiropraktor og formand for Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB), indvier her selskabets nye faste klumme.

Læs mere: www.dskkb.dk

Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik vil fremover levere et fast indlæg til KIROPRAKTOREN i hvert nummer. Vi vil forsøge at orientere om selskabets arbejde og lægge op til faglig diskussion. Selvom det er formanden, der her står for første udspil, bliver der ikke tale om en egentlig klumme, men om forskelligt indhold fra DSKKB’s verden. Skal man beskrive selskabets aktiviteter, må det blive en beskrivelse af det felt, der spænder sig bredt over områder som forskning, kvalitetsudvikling, efteruddannelse og klinisk udviklingsarbejde. Selskabets aktiviteter er dynamiske og skal derfor afspejle de problemstillinger, der er vigtige og aktuelle for professionen i øjeblikket. Derfor vil det faste indlæg i høj grad omfatte nyhedsformidling og aktivitetsbeskrivelser.

Fire fokusgrupper Aktuelt har vi fire fokusgrupper, der repræsenterer de indsatsområder vi arbejder med: pædiatri, idræt, Kvalitetsudvikling er et hovedindsatsområderne i Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB). I løbet af 2012 udsender selskabet sin første faglige retningslinje i et let tilgængeligt ’skrivebordsformat’. De omhandler håndtering af patienter med lumbal nerverodspåvirkning.

K ir o p r a k tor e n

kvalitetsudvikling og kursus/efteruddannelse. Vores nye fokusgrupper for idræt og pædiatri har tiltrukket sig megen opmærksomhed fra første stund. Begge fokusgrupper har fået en god start med stærk opbakning og interesse fra mange medlemmer. På DKF Forum kan vi også konstatere, at mange gerne vil være medlem af de to klubfora. Jeg skal ikke her afsløre, hvilke spændende ting man beskæftiger sig med indenfor den faglige udvikling på idræt og pædiatri, men følg med i denne faste rubrik her, som vil lægge spalteplads til nyhedsstof og beretninger fra fokusgrupperne i det kommende år.

Retningslinjer til skrivebordet Kvalitetsudvikling er et af DSKKB’s hovedindsatsområder. I de senere år har vi arbejdet målrettet på at finde en struktur til produktion af faglig information og vejledning. Det har vist sig at være en stor og ressourcekrævende opgave, som vi arbejder intenst med. I løbet af 2012 vil vi være klar til at udsende vores første faglige retningslinje i et let tilgængeligt »skrivebordsformat«. Vi glæder os rigtig meget til at præsentere en retningslinje for håndtering af patienter med lumbal nerverodspåvirkning. Mere om dette i et kommende nummer.

Akupunktur DSKKB arbejder også på at levere platform til en fokusgruppe for akupunktur. Der har efterhånden udmøntet sig en større skare af kolleger, der ønsker at inkorporere akupunktur som en del af kiropraktorpraksis. Så alting tyder på, at

marts

2012

vi fremover også vil kunne byde på en fokusgruppe for evidensbaseret akupunktur. For netop den evidensbaserede tilgang til en aktivitet er en forudsætning for tilstedeværelse i DSKKB’s struktur.

Evidens under kærlig behandling Videnskabelig evidens som fænomen og realitet er et emne, der fylder meget i klinikerens hverdag i disse år. Dette har vi oplevet i medierne for nylig og såmænd også på DKF’s eget forum, hvor der har været ivrig debat om evidens. Hvorfor er der så mange skiftende udmeldinger om, hvor evidensen peger hen, og hvordan skal man forholde sig? Frustrerende for en stakkels prakticus, der forsøger at rette ind! Dette emne vil vi også tage under kærlig behandling i en artikel i det kommende år.

Nye resultater om Maintenance care 2012 tegner på alle måder til at blive et begivenhedsrigt år for DSKKB og kiropraktorerne. Det er året, hvor vi i fællesskab med DKF og NIKKB skal arrangere den første faglige kongres efter det nye koncept. Generalforsamling i DKF holdes hvert andet år på de ulige år og en stor faglig kongres holdes på de lige år. En ny opgave, der vil kræve en betydelig indsats fra DSKKB’s bestyrelse. Det er også året, hvor vi vil præsentere de nyeste forskningsresultater om »maintenance care« på selskabets egen generalforsamling.

markedspladsen

Søger du ny assistent eller vil du sælge en briks? Medlemmer kan gratis indrykke opslag på Markedspladsen. Mail din tekst på max. 80 ord til Dansk Kiropraktor Forenings sekretariat: dkf@danskkiropraktorforening.dk. Næste deadline er 10. april 2012 til KIROPRAKTOREN nr. 2, som udkommer 30. april. Alle kan også få relevante jobannoncer gratis på Dansk Kiropraktor Forenings hjemmeside. Medlemmer via selvbetjening ved at logge ind på DKF Forum www.danskkiropraktorforening. dk/DKFforum – andre via mail til sekretariatet: dkf@danskkiropraktorforening.dk.

Kiropraktor søges Klinikken Gammeltorv ønsker en ny spiller til holdet, da Niklas rejser hjem til Stockholm og skal være far. Sportskiropraktik har været Niklas´ store kompetence. Er du en erfaren og dynamisk kiropraktor med begejstring for dit arbejde, samt er du en teamplayer, så har vi et fuldtidsjob i en velfungerende klinik lige i hjertet af København. Klinikken har haft tværfaglighed som speciale siden 1995. Har dette vakt din interesse for et spændende job, mail din ansøgning asap til: annette@joergensen.dk. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, ring da gerne til klinikken på 3314 1718.

Kom til Aarhus … Hvis du ønsker nye udfordringer i en klinik med tværfagligt team, DR røntgenanlæg, ultralydsscanner, genoptrænings afdeling, holdtræning samt gode, aktive og engagerede kolleger. Vi flytter i nye store lokaler ultimo marts og har brug for en turnusassistent – eller kiropraktor snarest muligt. Kontakt Iben Toft Madsen for yderligere info. Eller send en ansøgning til: Rygcenter Aarhus Kiropraktisk Klinik – Viby centret 2a – 8260 Viby J – Tlf:8611 7611 – www.rygcenteraarhus.dk – Email: itm@rygcenteraarhus.dk

Kiropraktor søges til Næstved Kiropraktisk klinik søger en kollega med tiltrædelse efter aftale. Du skal kunne arbejde selvstændigt og være interesseret i at indgå løbende generationsskifte. Vi er en gammel velrenommeret klinik med et stort patientgrundlag fra Næstved og opland. Vi har digital røntgen samt elektronisk journal. Klinikken er indrettet med 2 behandlingsrum og kan udvides også til andre specialer efter dit ønske. Skriftlig henvendelse til Mogens H. Nielsen, Ndr. Farimagsvej 1A, 4700 Næstved. Tlf. 5572 1220 mail: kiropraktor@mogenshnielsen.dk

VIL DU ANNONCERE I KIROPRAKTOREN? Se medieinformation på www.danskkiropraktorforening.dk/kiropraktoren. Annoncer indrykkes via kontakt til DG Media: email@dgmedia.dk. Næste nummer udkommer 30. april 2012 – annoncedeadline 10. april 2012.

KLINIKLOKALER I HELSINGØR TIL LEJE/TIL SALG

Ejendommen blev opført i 1988 med kiropraktorklinik for øje og lokalerne blev derfor »skræddersyet« som så. Centralt belliggende for enden af gågaden i Helsingør på Stengade 5. ¤ Stueplan på 160m2 bestående af : Entré, handicaptoilet, recep tionsområde med venteværelse, 3 behandlingsrum, 1 røntgenrum, 8 omklædningskabiner, personalerum samt personaletoilet. ¤ Lokalerne er handicapgodkendt. ¤ Kælderplan ligeledes 160m2 bestående af: Træningsrum/rygskole/ foredragssal/mulighed for diverse behandlingstilbud, endvidere 2 badeværelser med brus, 1 kontor, samt 2 depotrum. ¤ Lokalerne er ledige pr. 1. April 2012

¤ For nærmere detaljer og fremvisning kontakt Kylle Vilhelmsen. Mobil : 20772929 | E-mail :kyllev@post.cybercity.dk

Kirop ra kt oren

mar ts

2012

aktuelt

Manipulationsbehandling af børn og unge med nakke- og rygproblemer:

En del af Svendborg-projektet Kristina Boe Dissing Kiropraktor og ph.d.-studerende på IOB, Syddansk Universitet

Så kører vi! I februar måned er behandlingsdelen af Svendborgprojektets del 2 startet. Det har været længe undervejs og haft mange forhindringer, men nu er de første børn set og behandlet. Efter at have været ansat i privat praksis i 10 år, fik jeg sidste år mulighed for at komme med i Svendborg-projektet som ph.d.-studerende. Jeg er dog fortsat ansat i Kiropraktorhuset i Middelfart på deltid og laver derfor studiet på deltid over de næste 5 ½ år. Behandlingsdelen er en del af mit ph.d.-projekt omkring behandling af børn med ryg-/nakkesmerter og skal køre de næste 2 ½ år. Baggrunden for studiet er, at der er meget lidt evidens for manipulationsbehandling af børn og unge, hvorimod effekten er veldokumenteret ved voksne. Risikoen for at udvikle rygproblemer som voksen er langt større, hvis man har rygproblemer allerede som barn, og det er derfor væsentligt at kunne finde en evidensbaseret behandling, der muligvis kan forebygge de eventuelle langsigtede konsekvenser i form af dårlig fysisk form, kronicitet, livsstilssygdomme og hvad heraf følger af økonomiske og personlige problemer. I Danmark behandler kiropraktorer årligt ca. 16-17.000 børn og unge under 18 år, hvoraf manipulationsbehandling er en vigtig del af behandlingen, og det er derfor oplagt at se nærmere på effekten heraf. Børnene i studiet bliver randomiseret til 2 grupper, hvoraf den ene får bløddelsbehandling, vejledning og øvelser, og den anden gruppe får det samme inkl. manipulationsbehandling. Herefter bliver de fulgt og behandlet så tæt på den kliniske hverdag som muligt, så vi forhåbentlig får et godt billede af, hvordan kiropraktisk behandling egentlig virker på børn og unge.

Kort om Svendborg-projektet: Projektet startede for 3 ½ år siden som et samarbejde mellem Svendborg kommune, Team Danmark, Trygfonden,

K ir o p r a k tor e n

marts

2012

Center for Research in Childhood Health, IOB og Forskningsafdelingen ved Rygcenter Syddanmark IRS, SDU samt UCL, hvor man i en periode på 3 år ville afdække betydningen af øget idrætsundervisning for skoleelevers sundhed og trivsel. Gennem samarbejde med NIKKB (Lise Hestbæk og Jan Hartvigsen) og bevillinger fra Kiropraktorfonden og IMK Fonden blev der mulighed for at fortsætte projektet yderligere 3 år, hvilket gav en unik chance for at undersøge effekten af manipulationsbehandling hos børn og forhåbentlig opnå den evidens, der stort set ikke eksisterer i dag. Vi følger børnene ved hjælp af en metode kaldet smstrack, hvor forældrene hver søndag skal svare på 3 sms´er med spørgsmål omkring barnets aktivitetsniveau, samt om barnet har haft ondt i bevægeapparatet i den forgangne uge. Hvis der svares ja, ringes forældrene op og udspørges om problemets omfang. Er der herefter grund til at undersøge barnet, kører et medlem af teamet ud til skolerne og foretager undersøgelser, diagnosticerer og giver gode råd og vejledning. Det faste team består af 2 kiropraktorer og 3 fysioterapeuter, og til behandlingsdelen er der ydermere tilknyttet 2 eksterne kiropraktorer. Barnet og forældrene har derved en god mulighed for hurtig diagnose, vejledning og evt. videre henvisning til yderligere undersøgelser. Dette gør, at der i samtlige 3 år har været en fantastisk svarprocent i sms-tracken på ca. 92 % hver eneste uge, hvilket er ret enestående. 1300 deltagende børn fra 3.-7.klasse fordelt på 13 skoler deltager i projektet. Heraf har ca. 900 indtil videre sagt ja til at deltage i selve behandlingsdelen, og kun ganske få har sagt nej. Et par af de største udfordringer har været etablering af en ny elektronisk journal samt at få logistikken til at fungere, bl.a. med hensyn til kørsel mellem de mange skoler i forhold til antal behandlere. Derfor er de første 2 måneder tænkt som pilotprojekt, for at se om logistikken går op i en højere enhed, og det har allerede givet en del hovedbrud, men vi skal nok komme i mål.

Chokbølge

Workshop FITPartner afholder Workshops i Chokbølgebehandling. Som tidligere afholdt med stor succes, bliver det igen i samarbejde med:

Jan Vinding fra Them fysioTerapi, Fysioterapeut, Exam. Orthopaedic Medicine, MSc stud. Sports Injury Management, Brighton University, UK Workshop • • • • • •

Chokbølge - hvad er det? hvilke teknologier er der? Klassiske indikationer + kontraindikationer Nyeste forskning Hvordan bliver det en succes på Klinikken? Info til patienten “Hands On”, diagnostisering, test, re-test

pris for Workshoppen pr. deltager: kr. 780,- ex. moms, inklusiv let forplejning. deltagerantal: 20 personer (maks. 2 personer pr. klinik) Kurserne afholdes kl. 16.00 – 20.00: 13. marts 2012 i Vallensbæk 24. april 2012 i Vejle 25. september 2012 i Vallensbæk 23. oktober 2012 i Vejle Tilmelding hos Claus Walther, FITPartner på tlf. 29 29 09 28 eller mail til cw@fitpartner.dk

www.FITPartner.dk

www.storzmedical.com

Dansk Kiropraktor Forening Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2. tv.1363 København K.

ID-nr. 42726

Salg og service af behandlingsborde F. L. Automatic er leverandør af behandlingsborde til kiropraktorer. Gennem mere end 20 år har vi leveret behandlingsborde fra Atlas, Lloyd og Zenith samt renoverede behandlingsborde til danske, svenske, norske og tyske kiropraktorer. Vi fremstiller også automatiksystemer til påmontering på stort set alle typer behandlingsborde.

Forny et ældre behandlingsbord! Vores motor- og hydrauliksystem gør det nemt at betjene et ældre behandlingsbord, der normalt kræver en manuel og anstrengt betjening. Systemerne giver ældre behandlingsborde nøjagtig den samme lette betjening, som findes på nye behandlingsborde. Reservedele Vores veludstyrede værksted gør det desuden muligt for os at fremstille specielle reservedele. Det kan f.eks. være en specifik reservedel til et specielt eller udgået behandlingsbord – eller dele til røntgen-udstyr. Et godt tilbud Se også vores aktuelle lagerliste over renoverede behandlingsborde på www.flautomatic.dk

F.L. Automatic Haslund Klostervej 23 8940 Randers SV Tlf: +45 8644 5122 Fax: +45 8644 5152 www.flautomatic.dk