Kiropraktoren nr. 3 2012

Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening / nr. 3 / 2012

F O R S K N I N G Psykosociale faktorer identificerer risiko for langtidssygefravær hos ryg- og nakkepatienter SIDE 12

Dansk Kiropraktor Forening

05

WHO-konklusioner om hjernerystelse relevante for kiropraktorer

20

Iskæmisk hjertesygdom udredning, behandling og prognose

24

Gode råd og refleksioner, der kan gøre dig til en bedre supervisor

m

r

SMP

6 – junI 2012

D nr. 42886

Magasinpost

e d i sa da m ns ar k e b e jd re e g io ne

Andreas Tøllner Christensen er ny formand for Foreningen af Nordiske KiropraktorStuderende (FNKS). Afgående formand Sofie Houmøller valgte at træde tilbage, da hun nærmer sig slutningen af studiet. Valget fandt sted efter kampvalg med hele tre kandidater til formandsposten.

sunDheD – nummer

k

ost Danmar

10 tip til dit rejseapotek

mænd skal spille mere fodbold Træk vejret på Helgoland

Læs mere: www.fnks.org

København K

festindustrir organisere unges druk

ade 72 · 1264 Al henvendelse: ApS · Store Kongensg dk Magasinet Sundhed agasinet-sundhed.

11 55 · epost@m Telefon 70 27

e.

Ny formand for FNKS

kort nyt

Mes terkokke

rod e: n thoM as

j jeg bliver hø e min af at oplev ing an egen forv dl

s på fokunds mæ red helb

nr. 6 · juni 2012

En fattig mand lever 10 år kortere end en rig

22/05/12 11.25

DKF OG NIKKB

i SUNDHED det nye helsemagasin Fra juli 2012 indeholder SUNDHED – det nye helsemagasin en fast side med nyt fra kiropraktorprofessionen. Indholdet leveres af DKF og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik og vil primært handle om ny viden og pædagogiske tekster om områder inden for kiropraktik og klinisk biomekanik. Magasinet samarbejder på lignende måde med blandt andre Ugeskrift for Læger, Tandlægeforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Gigtforeningen og videnskab.dk.

SUNDHED – det nye helsemagasin distribueres til klinikker, apoteker, hospitaler m.fl. Det har til formål at informere om og fremme sundhed.

Samarbejdet indebærer, at medlemmer af DKF kan få rabat på abonnement.

regionernes platform for viden­ spredning i sundhedsvæsenet.

Klinikere kan efterlyse viden, dele erfaringer og netværke.

Nye regler for sygdom under ferie Fra 1. maj 2012 har ansatte mulighed for at kræve erstatningsferie ved sygdom under ferie. De nye regler er en konsekvens af EUdomstolens fortolkning af arbejdstidsdirektivet.

De ændrede regler betyder, at ansatte, der har optjent fuld ferie, og som bliver syge under ferien, har mulighed for at kræve erstatningsferie efter 5. sygedag.

Ansatte, der ikke har optjent fuld ferie, har mulighed for at kræve erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage under ferien.

Læs mere: www.magasinet-sundhed.dk

2

K i r o p r a k t o r e n

Læs mere: www.danskkiropraktorforening.dk/nyheder

/

j u li

2 0 1 2

Statens Institut for Folkesundhed har gennemgået 48 indikatorer for sundhed og påviser social ulighed i de 39 indikatorer, idet personer med kortest uddannelse har det værst.

For indikatoren ’smerter i ryg og lænd’ er forholdet det samme i 2010 som i 1987. I 1987 havde 11 procent mænd med under 10 års uddannelse haft smerter i ryg og lænd inden for de seneste 14 dage, hvor det samme gælder for kun halvt så mange mænd med 15 års uddannelse eller mere.

Rapporten Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987: www.si-folkesundhed.dk

INDHOLD

Dansk Kiropraktor Forening

Debat viser videnskabelig modenhed Skal nakkemanipulation forbydes, spørger British Medical Journal i sit seneste nummer. Debatten gav genlyd i medier i bl.a. England og Danmark, hvor bl.a. BT viede den netplads.

Tidligere kunne bare tanken om en sådan debat få os til at reagere følelsesmæssigt og gå i forsvarsposition. I denne sag ser vi imidlertid stor grund til at glæde os. Det er der mange grunde til.

Det anerkendte tidsskrift lader to hold forskere med forskellige holdninger til spørgsmålet fremlægge deres synspunkter over for hinanden.

Det ene hold består af australske og engelske medicinere, som mener, at nakkemanipulationer bør forbydes. De mener ikke, der er belæg for effekten og begrunder et forbud med, at der er en lille risiko for kar- og nerveskader, som fx skader på blodkarrene til hjernen. Det andet hold består af tre kiropraktorer fra Danmark, som på baggrund af deres forskning i nakkesmerter, manipulation og risici mener, at der ikke er grund til forbud.

De påpeger, at effekten af nakkemanipulation er veldokumenteret og i øvrigt en anbefalet behandling, som mange patienter foretrækker, selvom der ikke er evidens for, at manipulation er andre gængse behandlinger af nakken overlegen i effekt. Desuden sår ny forskning tvivl om, hvorvidt det er selve manipulationen, der forårsager

BESTYRELSENS LEDER

Hjernerystelse . . . . . . . . . . . . . 05

WHO-konklusioner om mild traumatisk hjerneskade er relevante for kiropraktorer

Sundhed i Danmark . . . . . 08

Ny rapport fastlægger danskernes sygelighed og sundhed

Sygefravær .. . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Svensk ph.d. føjer nyt til viden om prognose og sygefravær hos nakke- og rygpatienter

disse yderst sjældne skader, eller om patienten allerede har en forudgående karskade, når han/hun søger behandling for sine nakkesmerter. Det ser nemlig ikke ud til, at behandling med manipulation øger risikoen for karskader sammenlignet med andre behandlinger.

British Medical Journal skal have ros for at sætte det alvorlige og svære spørgsmål til debat i en fair form, som giver begge lejres synspunkter ligelig fylde. At dagspressen ikke fulgte helt så flot med på dette punkt, kan ærgre.

Men det er jo velkendt, at den navigerer efter sensationer, ofte på bekostning af dybde og proportioner.

Debatten giver os som profession mulighed for at vise omverdenen, at vi er en videnskabelig moden profession.

Vi forsker i vores behandlingsstrategier som alle andre, og vi kan argumentere sagligt og åbent for deres effekt og risici.

Vi høster her frugten af mange års fælles investeringer i faglighed, forskning og vidensopbygning. Vi har målrettet medvirket til at opbygge et forskningsmiljø omkring Syddansk Universitet, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik og Rygcenter Syddanmark. Dét nyder stor international anerkendelse, som nu bl.a. viser sig ved, at dets fremmeste forskere inviteres til at ytre sig i ansete tidsskrifter.

Medlemsportræt . . . . . . . . . 18

Formand Peter Kryger-Baggesen

Sportskiropraktor Jan-Anders Sørensen forbereder atleter til OL i London

Faglig Kongres .. . . . . . . . . . . . 29 Læs om kurserne i det billeddiagnostiske spor, som nu er lagt fast Næstformand Lone Kousgaard Jørgensen

Line Press Sørensen

Udgiver: Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2.tv., 1363 Kbh. K www.danskkiropraktorforening.dk Ansvarshavende redaktør: Formand Peter Kryger-Baggesen, Dansk Kiropraktor Forening

Rikke Krüger Jensen

Redaktion: Direktør Jakob Bjerre, Dansk Kiropraktor Forening Konsulent Tanja Skov Carlsen, Dansk Kiropraktor Forening Kommunikationskonsulent Anders Lyck Fogh-Schultz, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Redaktionskomité: Dansk Kiropraktor Forening, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik samt Kiropraktik og Sundhed

Jørn Eichhorn

Artikelforslag modtages gerne: dkf@danskkiropraktorforening.dk Anders Jørgensen

KIROPRAKTOREN nr. 4 Udkommer 27. august Annoncedeadline 1. august Design & Grafisk produktion: Datagraf Communications

Susanne Skov Vendrup

www.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen

Annoncering i KIROPRAKTOREN: Kontakt Pia B. Laursen, DG Media Tlf.: 33 70 76 81 pia.l@dgmedia.dk

Kiro p rakto ren

/

jul i

2012

3

aktuelt

Årsmøde i selskabet Københavns Ryg- og genoptræningscenter åbnede dørene for årets generalforsamling i Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB), som bl.a. indeholdt fagligt program om kiropraktisk maintenance care.

Af Marianne Løgtholt Andreasen Kiropraktor, medlem af DSKKB.

Aftenens program startede med rundvisning på rygcentret, som ledende kiropraktor Jan Nordsteen stod for. Bagefter fyldte foredragsholderne Lise Hestbæk, Dorthe Brandborg og Iben Axén de 20 fremmødte deltagere med ny og spændende viden om kiropraktisk maintenance care.

Projekt om nytten af maintenance care Iben Axén fortalte om sit forskningsprojekt om maintenance care i kiropraktisk klinik. Fokus er på sekundær og tertiær forebyggelse.

Hun er netop på basis af Kiropraktorfondens internationale stipendium påbegyndt et stort randomiseret kontrolleret studie om brug af maintenance care til lændepatienter. Interventionsgruppen består af patienter med tilbagevendende eller vedvarende lændesmerter. Patienterne behandles normalt og må være i bedring efter 4. behandling. Studiet begynder, når intervallet mellem behandlingerne er en måned. Interventionsgruppen får regelmæssig behandling i 12 måneder. Kiropraktoren bestemmer selv, hvilken behandling der gives, men frekvensen af behandlingen skal være mellem 4 og 12 gange på de 12 måneder. Kontrolgruppen behandles ved behov i 12 måneder.

Formålet med undersøgelsen er at undersøge, hvorvidt patienter, som behandles regelmæssigt, får færre dage med besværlige lændesmerter, bedre livskvalitet og bedre funktion, end patienter, som kun behandles ved behov.

DSKKB’s årsmøde blev holdt på Københavns Ryg- og Genoptræningscenter, som ses på billedet.

Foto: Lene Kjærgaard.

Retningslinjer i ekstern høring Formand Lars Rud Rasmussen kunne berette, at det har været et begivenhedsrigt år for DSKKB. Særligt har der været arbejdet hårdt på at få de nye kliniske retningslinjer for prolaps klar, og de er nu sendt i ekstern høring. Retningslinjerne forventes at ligge klar på kiropraktorernes bord inden Faglig Kongres 2012 i november. Det blev afsløret, at DSKKB’s indlæg til Faglig Kongres bliver en debat om patientforløbet, der gik galt.

DSKKB har flere yderst aktive fokusgrupper, særligt pædiatrigruppen og idrætsgruppen. Pædiatrigruppen holder vidensdelingsdag i september, hvor der er lagt op til en casebaseret workshop.

Idrætsgruppen har arbejdet på at definere idrætskiropraktik, og hvad gruppen ønsker at arbejde med. Læs mere om aktiviteterne i DSKKB’s faste klumme, Den selskabelige side, længere fremme i bladet.

DSKKB’s regnskab blev fremlagt, og der blev rettet en stor tak til DKF for bistand omkring regnskabet. Der blev kommenteret på faldende kontingentindtægter og øgede udgifter i mødeaktivitet grundet større aktivitet i fokusgrupperne. Regnskabet blev godkendt af generalforsamlingen.

Genvalg På valg til bestyrelsen var Jan Nordsteen, Mette Jensen Stochkendahl og Lise Hestbæk, som alle blev genvalgt. Der efterlyses kyndige personer til forestående opgaver omkring kommunikation i sociale medier og anden elektronisk kommunikation. Kontakt bestyrelsen for yderligere information.

Alt i alt var det en spændende og hyggelig aften. DSKKB opfordrer flere af sine medlemmer til at støtte op om kommende arrangementer.

Læs mere: www.dskkb.dk

4

K i r o p r a k t o r e n

/

j u li

2 0 1 2

aktuelt

Mild traumatisk hjerneskade – også kendt som hjernerystelse

Af John David Cassidy ph.d., dr.med.sc.

Globaliseringsprofessor ved SDU

Kiropraktorer behandler almindeligvis patienter, som lider af hovedpine og nakkesmerter, og der er videnskabelige beviser for, at kiropraktorbehandling er en effektiv metode til behandling af sådanne problemer. Imidlertid glemmer vi nogle gange, at disse patienter også kan have en mild traumatisk hjerneskade (MTBI) som følge af et fald eller sammenstød.

MTBI er resultatet af mekanisk energi til hovedet. Denne kan komme fra direkte stød såsom et fald, eller et indirekte stød såsom en piskesmældsmekanisme, hvor hjernen kolliderer med hjerneskallens inderflade på grund af acceleration/deceleration fra et sammenstød.

Diagnosen MTBI er baseret på, at patienten har oplevet en mekanisk kraft til hovedet samt et eller flere af følgende symptomer: Tab af bevidsthed (LOC) i mindre end 30 minutter, posttraumatisk hukommelsestab (PTA) i mindre end 24 timer og/eller andre kortvarige neurologiske abnormiteter såsom anfald, svimmelhed og hovedpine. Hos patienter med akut traumatisk hjerneskade (TBI) vurderer man på skadestuen patienternes bevidsthedsniveau ved hjælp af den såkaldte Glasgow Coma Scale (GCS). Denne skala vurderer øjenbevægelser, mundtlige svar og motorik på en skala fra 0-15. GCS bruges til at inddele patienter i tre kategorier: mild (GCS 13-15), moderat (GCS 9-12) og alvorlig (GCS 0-8). Det er vigtigt at sikre sig, at patienten ikke er under indflydelse af stoffer eller alkohol på det tidspunkt, GCS-vurderingen bliver foretaget, da disse stoffer kan påvirke udfaldet af testen.

MTBI frembyder mange kliniske udfordringer. Det er den mest almindelige form for TBI og repræsenterer mere end 80 %

af alle TBI-tilfælde. De fleste MTBI-tilfælde scorer GCS 15 med ingen tab af bevidsthed (LOC) eller posttraumatisk hukommelsestab (PTA).

Ofte har patienten blot en forbigående følelse af forvirring efter at have stødt hovedet, og posttraumatisk hovedpine med eller uden nakkesmerter er normalt. Dette gør diagnosen temmelig subjektiv med ingen påviselige tegn ved en fysisk undersøgelse. I hovedparten af MTBI-tilfældene er den nøjagtige hjernepatologi således ukendt.

Imidlertid vil nogle MTBI-patienter udvise svage forandringer i hukommelse, koordination og udøvende funktioner flere dage efter deres skade. Hvis hjernerystelsen er en sportsskade, er det vigtigt ikke at begynde at spille igen, før alle symptomer er forsvundet, da en let svækkelse af koordinationsevnen kan øge risikoen for nye skader.

Meget sjældent ser man en MTBI, som senere hen udvikler sig til en mere alvorlig TBI og endog død. Dette såkaldte ’tal og dø’-scenarie optræder, når en patient, som til at begynde med har fået diagnosen MTBI, har en hvilende, men ekspanderende og dødelig intrakraniel blødning, som hurtigt forværrer patientens tilstand.

I 2004 ledede jeg en international WHO-ekspertgruppe, som undersøgte MTBI. Vi gennemgik den videnskabelige litteratur, der fandtes i verden og udgav retningslinjer for patientpleje i Journal of Rehabilitation Medicine i 2004 (Tillæg 43). Flere af vore konklusioner er relevante for kiropraktorer, inklusive det faktum at nakkesmerter og hovedpine er vigtige prognostiske faktorer. Vi fandt også ud af, at undervisning af patienterne på et tidligt stadium hjalp dem til at komme sig hurtigere. Da der er flere kiropraktorer og fysioterapeuter, som arbejder med sportshold, er det vigtigt at lære om diagnose og håndtering af MTBI.

Kiro p rakto ren

/

jul i

2012

5

nyt om viden Andelen af voksne, som går til forebyggende tjek hos lægen, er steget markant Næsten halvdelen af den voksne befolkning, 48,7 %, oplyser, at de inden for en treårig periode har været til forebyggende helbredstjek eller samtale hos lægen. Det er over dobbelt så mange som i 1987. Det viser rapporten »Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 – og udviklingen siden 1987«, som netop er udkommet.

Opdatering på nyeste viden om hjernerystelse?

Hovedtraume og hjernerystelse (på engelsk »mild traumatic brain injury« (MTBI)) er et stort sundhedsmæssigt og samfundsmæssigt problem og repræsenterer 70-90 % af alle behandlede traumatiske hjerneskader. Flere forskere med relation til NIKKB har deltaget i arbejdet med at opdatere WHO’s rapport på området fra 2004.

NIKKB anbefaler denne publikation: Syst Rev. 2012 Feb 23;1(1):17.

Protocol for a systematic review of prognosis after mild traumatic brain injury: an update of the WHO Collaborating Centre Task Force findings.

Cancelliere C, Cassidy JD, Côté P, Hincapié CA, Hartvigsen J, Carroll LJ, Marras C, Boyle E, Kristman V, Hung R, Stålnacke BM, Rumney P, Coronado V, Holm LW, Borg J, Nygren-de Boussard C, Af Geijerstam JL, Keightley M. Læs mere om MTBI her i dette nummer af Kiropraktoren.

Danske børn er ikke gode til fysisk aktivitet Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har netop udarbejdet en rapport om 11-15-åriges sundhed og trivsel i 39 lande. Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har udarbejdet de danske tal. Mens Danmark fx ligger i den gode ende angående mobning, kost og måltidsvaner, så er danske unge i den dårlige ende, når det gælder fysisk aktivitet.

6

K i r o p r a k t o r e n

/

j u li

2 0 1 2

Kiropraktor Erik Poulsen forsvarer ph.d.-afhandling om hofteartrose

Debat om nakkebehandling i British Medical Journal I nyeste udgave af British Medical Journal (7. juni) rejser en gruppe australske og engelske forskere debat om manipulation af nakken. De mener, at man ikke længere skal udføre behandlingen, fordi den ikke er dokumenteret bedre end andre behandlinger, herunder øvelser og træning og fordi, der er en lille risiko for, at manipulation kan medføre kar- og nerveskader som fx dissektion af arterie vertebralis.

Under overskriften »Should we abandon cervical spine manipulation for mechanical neck pain? No« svarer de tre danske professorer, David Cassidy, Gert Brønfort og Jan Hartvigsen, der alle er tilknyttede SDU og NIKKB, på indlægget. De anfører, at manipulation af nakken er en veldokumenteret og anbefalet behandling, som mange patienter foretrækker for deres nakkesmerter, selvom der ikke er evidens for, at mani-

pulation er andre behandlinger overlegen hos patienter med ondt i nakken.

Ny forskning rejser desuden tvivl om, hvorvidt det er selve manipulationen, der forårsager disse meget sjældne lidelser, eller om patienten allerede har en dissektion, når han/hun opsøger kiropraktoren. Det ser nemlig ikke ud til, at behandling med manipulation øger risikoen for dissektion af arterie vertebralis sammenlignet med andre behandlinger.

Cassidy, Brønfort og Hartvigsen opfordrer derfor til, at forskningsindsatsen på området intensiveres for at finde den optimale behandling til nakkepatienter.

De omtalte artikler fra BMJ kan rekvireres hos NIKKB’s artikelservice.

Læs mere: www.nikkb.dk/artikelservice

Torsdag d. 14. juni forsvarede kiropraktor Erik Poulsen sin ph.d.-afhandlig med titlen: Osteoarthritis of the Hip: Prevalence in Danish chiropractic practice; Reproducibility of range of motion and muscle strength; A proof-of-principle randomized clinical trial.

Afhandlingen er en sammenskrivning af fire artikler omhandlende de ovenstående 3 underemner i titlen. Den første del beskriver forekomsten af hofteartrose i kiropraktorpraksis i relation til diagnose og behandling.

I den anden del undersøges reproducerbarheden af 2 kliniske undersøgelsesprocedurer anvendt i udredning af patienter med hofteartrose. Den tredje del er en randomiseret klinisk undersøgelse, hvor effekten af en hofteskole med og uden manuel behandling måles op mod et hjemmeøvelsesprogram i relation til reduktion af smerte og forbedring af funktionsniveau.

Erik Poulsen er ansat som seniorforsker på NIKKB og arbejder sideløbende som praktiserende kiropraktor på konsulentbasis i private sundhedsordninger.

I et af de kommende numre af Kiropraktoren kan du læse en fyldestgørende gennemgang af resultaterne fra Erik Poulsens ph.d.

Kiro p rakto ren

/

jul i

2012

7

aktuelt

Ny rapport om danskernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed fastlægger danskernes sygelighed og sundhed i ny rapport. I rapporten undersøges, hvilke sammenhænge og effekter livsstil og socioøkonomiske forhold har på danskernes helbred.

Af Anne Dahl Krabbe DKF’s sekretariat

I maj udkom rapporten »Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 - og udviklingen siden 1987«. Det er femte gang siden 1987, Statens Institut for Folkesundhed har spurgt et repræsentativt udsnit af kvinder og mænd om deres helbred, trivsel, sygdom, adfærd, sociale relationer samt brug af sundhedsvæsen og alternativ behandling.

På nogle områder er der sket store ændringer. For eksempel har der været kraftig vækst i brugen af forebyggende helbredsundersøgelser hos de praktiserende læger.

Generel sygelighed og sundhed I undersøgelsen svarer en tredjedel, at de har en eller flere længerevarende sygdomme, hvor kvinder, lavt uddannede og ugifte har en højere forekomst. Desuden svarer 36 % af den voksne befolkning, at de inden for de seneste 14 dage har været meget generet af en eller flere former for smerter. Brugen af forebyggende helbredsundersøgelser er desuden steget, idet knap halvdelen af alle danskere inden for de seneste tre år har fået en forebyggende helbredsundersøgelse. Stigningen er mest markant i aldersgrupperne fra 45 år og op.

Knap 3 ud af 10 dyrker moderat til hård fysisk aktivitet i deres fritid, her er andelen blandt mænd er større end blandt kvinder. Alder har også indflydelse, så mængden af fysisk aktivitet falder, jo ældre man bliver. Siden 1987 er der sket en kraftig stigning i antallet af overvægtige, så hele 46 % af danskerne var moderat til svært overvægtige i 2010. Stigningen er jævnt fordelt over alle aldersgrupper, men der er dog væsentligt flere overvægtige mænd end kvinder.

Danskernes generelle sygelighed og sundhed (pct. af befolkningen):

8

Mænd

Kvinder

I alt

Har en eller flere langvarige sygdomme

32,1 %

34,7 %

33,4 %

Har i de seneste 14 dage været meget generede af smerter

30,4 %

42,9 %

36,7 %

Dyrker moderat til hård fysisk aktivitet i deres fritid

35,2 %

21,6 %

28,4 %

Er moderat til svært overvægtige

54,2 %

39,4 %

46,7 %

K i r o p r a k t o r e n

/

j u li

2 0 1 2

14 % plages af ryglidelser I rapporten afdækkes også forhold omkring mere specifikke lidelser, hvor fire af dem er lidelser forbundet med bevægeapparatet.

Der er tale om slidgigt, migræne, diskusprolaps og osteoporose.

Slidgigt er den mest udbredte af de specifikke sygdomme, som ifølge undersøgelsen rammer hver femte dansker. Den største andel er kvinder, ligesom det er kraftigt stigende med alderen for både mænd og kvinder. Til sammenligning rammes næsten 16 % af migræne, og også her er størstedelen klart kvinder. Næsten 14 % af den danske befolkning plages af ryglidelser. Fordelingen er ligelig blandt mænd og kvinder. For mænd er antallet stigende indtil det 75. år, mens det for kvinder er stigende gennem hele livet. Endelig lider 3,2 % af den danske befolkning af osteoporose, hvor kvinder over 65 udgør klart den største andel.

For alle tre sygdomme er uddannelse og beskæftigelse afgørende faktorer for hyppigheden. Den overordnede sammenhæng er, at jo lavere uddannelse man har, jo højere er sygdomsfrekvensen.

Det samme er gældende for beskæftigelse. Arbejdsløse, førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller almindelige pensionister har generlt en højere sygdomsfrekvens end folk i beskæftigelse.

Hele rapporten kan findes på: www.si-folkesundhed.dk/upload/susy_2010_til_hjemmeside.pdf

Procentdel af befolkningen der enten har eller har efterfølger af specifikke lidelser: Mænd

Kvinder

I alt

Slidgigt

15,8 %

23,5 %

19,7 %

Migræne eller hyppig hovedpine

9,9 %

21,5 %

15,7 %

Diskusprolaps eller andre ryglidelserd

13,5 %

13,7 %

13,6 %

Osteoporose

1,0 %

5,4 %

3,2 %

aktuelt

Kan computere afsløre undergrupper?

Nyt ph.d.-projekt i et samarbejde mellem SDU og NIKKB Af Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor og ph.d.-studerende på SDU

Kan en computeranalyse føre til fund af klinisk relevante undergrupper af patienter med lændesmerter?

Det kan jeg forhåbentlig svare på om godt 3 år, da mit ph.d.projekt netop er baseret på computeriseret fund af undergrupper indenfor gruppen af lænderygpatienter.

De oplysninger som indgår i projektet er indsamlet hos 17 kiropraktorer i privat praksis. Der deltager 948 voksne patienter med lændesmerter, lidt flere mænd end kvinder og en gennemsnitsalder på godt 43 år. Patienterne har besvaret et omfattende spørgeskema bl.a. om deres generelle helbred, humør, funktion og fysisk aktivitet og arbejde. Kiropraktorerne har tillige gennemført en standardiseret lændeundersøgelse. Samtlige oplysninger fra både patienter og kiropraktorer vil indgå i mine analyser og med over 500 svarmuligheder er det med at holde tungen lige i munden.

Undergrupperne vil blive fundet ved hjælp af en computeranalyse, der kan genkende mønstre ud fra de indtastede data og derved danne et uvist antal undergrupper med nogle særlige karakteristika.

Det sker uden forudgående ide om deres sammensætning dvs. computeranalysen er ikke påvirket af, om de enkelte svar hører til det biologiske, psykiske eller sociale, men søger ganske enkelt samspil ud fra genkendelse af mønstre. Computeren skal altså gennemskue samspillet mellem de mange faktorer, der påvirker og afgør skæbnen for lænderygpatienter og på baggrund af det danne undergrupperne.

Næste trin i projektet er at undersøge betydningen af disse undergrupper for prognosen. Dette vil bl.a. blive undersøgt ved at

kigge på patienternes smerteniveau gennem et år indenfor hver enkelt undergruppe, hvilket er muligt idet patienterne har besvaret SMS-spørgsmål ugentlig i et år om deres smerteniveau. Det betyder, at vi har et unikt billede af deres smerteforløb. Hvis patienterne indenfor hver undergruppe har forholdsvis ens forløb, så synes grupperne brugbare til prognostisk klassifikation.

Efterfølgende opgave vil være at beskrive de computer-dannede grupper, så de bliver klinisk genkendelige i den store uhomogene gruppe af patienter med uspecifikke lændesmerter. En spændende og væsentlig del af ph.d. projektet, da det ikke kan vides på forhånd, om det er tilfældet.

Såfremt de fundne undergrupper viser sig lovende og klinisk genkendelige, er der basis for mange fremtidige studier, hvor bl.a. behandling kan målrettes de specifikke undergrupper. Først herefter vil implementering til klinisk praksis være naturlig. Så måske er der noget at glæde sig til!

Om Anne Mølgaard Nielsen: • Cand. manu. fra SDU juni 2006 • Aktuelt fuldtidsansat på IOB, Syddansk Universitet opdelt på to deltidsstillinger: • videnskabelig assistent med funktion som vicestudieleder for klinisk biomekanik • ph.d.-studerende med tilknytning til NIKKB • Fra august 2012 fuldtids ph.d.-studerende.

Projektet er støttet af Kiropraktorfonden og Sundhedsvidenskabelig Fakultet på SDU og med store flid fra de 17 forskningsklinikker, der har bidraget til seniorforskere Alice Kongsted og Lise Hestbæks forløbsprojekt om lændesmerter i primær praksis. De affilierede forskningsklinikker er samlet under Enheden for Kiropraktisk Praksisforskning (KIP) på NIKKB. Kiro p rakto ren

/

jul i

2012

9

aktuelt

Nyt forskningsområde på NIKKB: – Forebyggelse af sygefravær og uarbejdsdygtighed

Af Anders Lyck Fogh-Schultz Kommunikationskonsulent, NIKKB

Sygefravær (eng: ’work disability’) opstår, når en arbejdstager er ude af stand til at forblive på eller genoptage sit arbejde på grund af et sundhedsproblem. Tab af produktivitet på grund af dårligt helbred betyder store omkostninger for både den enkelte person og samfundet. Det er således et emne, der optager både arbejdstagere og deres familier, arbejdsgivere, politikere og forsikringsselskaber. Forskning peger på, at sygefravær skyldes et kompleks samspil mellem både arbejdstageren, arbejdspladsen og samfundet, der veksler i forskellige stadier af fraværet. Derfor er det nødvendigt med et flerstrenget perspektiv, hvis man ønsker at forebygge længerevarende sygefravær.

The CIHR Strategic Training Program in

10

K i r o p r a k t o r e n

/

j u li

2 0 1 2

Work Disability Prevention (WDP) er et uddannelsesprogram, der har til formål at fremme forskning inden for uarbejdsdygtighed. Det ultimative mål er at hjælpe arbejdstagere med at forblive produktive på arbejdspladsen på trods af sygdom eller at vende tilbage til et sundt og produktivt arbejdsliv efter endt sygdom. Programmet, som er udviklet af The Canadian Institute of Health Research, skal hjælpe yngre forskere med at udvikle deres tværfaglige viden om og holdninger til forebyggelse af uarbejdsdygtighed. Det løber over tre år og ledes af 30 mentorer fra Belgien, Canada, Holland og USA, der hver især har stor viden inden for WDP. Aktiviteterne omfatter online-kurser, et summer-school-program med både obligatoriske kurser samt en række tilvalgskurser.

Forsker på NIKKB, Mette Jensen Stochkendahl (kiropraktor, ph.d.), er netop blevet optaget på det eftertragtede uddannelsesprogram og drager i juni måned til Canada for at deltage i det ambitiøse summerschool-forløb. Mette bliver én af i alt 37 kursister i programmet, hvor der ud over Mette kun er en anden dansker optaget i år.

I 2012 blev kun 10 kursister optaget ud af et samlet ansøgerantal på 38. Kursisterne, som kommer fra Nordamerika, Australien, New Zealand, Europa, Brasilien og Hong Kong, har vidt forskellige baggrunde inden for epidemiologi, psykologi, sundhedsøkonomi, arbejdsmedicin, ergoterapi, almen

medicin, samfundsvidenskab, HR, sygepleje, fysioterapi, jura, folkesundhedsvidenskab – og kiropraktik.

Mette fortæller: »Jeg skal arbejde med to forskellige projekter. Dels skal jeg undersøge betydningen af udbredt smerte i bevægeapparatet som indikator for fremtidig længerevarende sygefravær. Det gør vi ved at linke data fra en stor dansk spørgeskemaundersøgelse foretaget i 1991 (DANCOS) med det danske register for helbredsbetingede overførselsindkomster (DREAM) ved hjælp af cpr-numre. Dels skal jeg arbejde med et udrednings- og behandlingsprogram til sygemeldte, der er fraværende pga. gener i bevægeapparatet.

Programmet retter sig mod primærsektoren (kiropraktorer og læger). Det er vigtigt, at vi som kiropraktorer bliver bedre til at identificere personer i risiko for længerevarende sygefravær, og bliver bedre til at kommunikere direkte med arbejdspladsen.

Behandlingen vil blive tværfaglig og kan f.eks. indeholde arbejdspladsmodifikation, manuel behandling, træning, coaching m.m.

Programmet bliver udviklet i samarbejde med virksomheden KiaPro (kiropraktor Jørgen Kilsgaard) og SDU (professorerne David Cassidy og Jan Hartvigsen fra IOB). Jeg ser utrolig meget frem til at deltage – og der er ingen tvivl: Det bliver meget spændende for mig. Nu har jeg i en årrække beskæftiget mig med et andet stort forskningsområde inden for epidemiologien, brystsmerter, og

Fakta Kiropraktorer hører til en af de faggrupper, der ser flest patienter med problemer i bevægeapparatet tidligt i et forløb. Denne vigtige erfaring kan bruges til netop tidligt at identificere og gøre en forebyggende indsats for de patienter, der er i risiko for længerevarende sygemeldinger eller for helt at forlade arbejdsmarkedet pga. helbredsproblemer.

på mange måder er dette nye område en god forlængelse, hvor jeg kan bruge meget af det, jeg har lært tidligere.« Globaliseringsprofessor på Syddansk Universitet David Cassidy har en stor del af æren for Mettes optagelse på uddannelsesprogrammet. Han var med til at starte programmet (ledet af programme director Dr. Patrick Loisel). Work Disability Prevention

Foto: Tanja Skov Carlsen

er i øvrigt et af Cassidys dedikerede forskningsområder. Han har tidligere undervist på programmet og er i dag en af mentorerne for de tilknyttede yngre forskere.

Direktør og forskningsleder på NIKKB Henrik Wulff Christensen konkluderer: »Mette har med optagelsen på dette uddannelsesprogram medvirket til, at etableringen af et helt nyt forskningsområde

bliver en realitet. Således er vores nye forskningsstrategi for 2012-2016 allerede godt på vej. Samtidig er projektet en direkte udløber af den tilknytning, som David Cassidy har fået til NIKKB – og at David bringer sit netværk og sin store viden omkring dette emne ind i vores samarbejde er en kæmpe fordel for NIKKB’s fortsatte forskningsmæssige position.«

Kiro p rakto ren

/

jul i

2012

11

[PH.D.

OM PSYKOSOCIALE FAKTORER

]

Formål:

d e

v i g t i gs t e

p u n k t e r

At undersøge den kliniske relevans og prædiktive værdi af psykosocial undergruppering af personer med uspecifikke nakke- og lændesmerter, der er i risiko for fremtidigt sygefravær og evt. invalidepension. Undergrupperingen blev udført vha. to klassifikationsmetoder: Én baseret på psykosociale faktorer og én baseret på smerter og smerterelateret sygefravær.

Psykosociale faktorer og sygefravær hos nakke- og rygpatienter Svenske Cecilia Bergströms ph.d.-projekt føjer nyt til viden om, hvordan psykosociale faktorer hænger sammen med prognose og sygefravær hos nakke- og rygpatienter. Resultaterne viser, at personer med øget risiko for langtidssygefravær grundet nakke- eller rygproblemer kan identificeres ved hjælp af forskellige metoder, bl.a. fem enkle spørgsmål.

Af Cecilia Bergström ph.d., kiropraktor Oversættelse fra engelsk til dansk: Lingtech A/S

Introduktion Ph.d.-afhandlingen IMPACT OF PSYCHOSOCIAL CHARACTERISTICS IN NECK AND LOW BACK PAIN – Long-term Outcome and Prognosis Concerning Sick Leave blev forsvaret ved Karolinska Institutet i Stockholm den 25. november 2011. Fakultetsopponent var docent Pernilla Åsenlöf og bedømmelsesudvalget bestod af professor Örjan Sundin, docent Ulf Jakobsson og professor Hans Tropp.

Baggrund Førhen var den almindelige opfattelse, at uspecifikke nakke- og lændesmerter ville fortage sig i løbet af tre måneder. Nyere

12

K i r o p r a k t o r e n

/

j u li

2 0 1 2

forskning har dog anfægtet dette synspunkt, og det er nu anerkendt, at både uspecifikke nakke- og lændesmerter har en tilbagevendende og episodisk karakter.

Livstidsforekomsten for uspecifikke lændesmerter er estimeret til 80 % og et-årsforekomsten til 22-65 %. Nakkesmerter er den anden mest almindelige muskuloskeletale forstyrrelse og overgås kun af uspecifikke lændesmerter. Et-års-forekomsten for uspecifikke nakkesmerter er estimeret til 30-50 % og livstidsforekomsten til 50 %.

Forskere har foreslået, at tilbagevendende og vedvarende symptomer på uspecifikke nakkesmerter og lændesmerter kan være

mere forbundet med psykosociale faktorer end medicinske aspekter. Man har derfor påpeget, at psykosociale risikofaktorer har særlig betydning for udviklingen af, såvel som for overgangen til, kroniske smerter.

Hvis en aktuel episode med uspecifikke lændesmerter bliver langvarig, defineres den ofte som kronisk, uspecifik lændesmerte.

Problemet med en sådan uklar diagnose er, at den ikke giver nogen særlig information om hvilken behandling, der vil være passende for en specifik patient, og den bidrager således til det indtryk, at alle patienter har de samme karakteristika, den såkaldte ‘myte om ensartethed blandt patienter’.

Pålideligheden og gyldigheden af den svenske version af værktøjet Multidimensionel Pain Inventory (MPI-S) har vist sig at være acceptabel. Den omfatter 34 punkter og indeholder: 1) et psykosocialt og 2) et adfærdsmæssigt afsnit.

Den psykosociale del af MPI består af fem skalaer:

Pain Severity (PS)

pain-related Interference in everyday life (I)

percieved Life Control (LC)

Aff e c t i v e D i s t r e ss ( A D )

percieved Support from significant others (S)

Som følge heraf tilbydes disse patienter et bredt spekter af mere eller mindre evaluerede og effektive behandlinger. Samtidigt synes den kliniske vurdering af behovet for rehabilitering hos disse patienter at være upålidelig. Som følge heraf finder der sandsynligvis en usystematisk, fejlagtig sammenkædning af patienter og behandling sted. Ydermere er uspecifikke nakkeog lændesmerter almindelige årsager til langtidssygefravær samt udelukkelse fra arbejdsmarkedet både i Sverige og internationalt. Dette gør, at disse to tilstande er forbundet med betydelige omkostninger for samfundet og sundhedsvæsnet.

Denne afhandling forsøger at kaste lys over nogle af de udfordringer, man støder på inden for området ’forskning i rygsmerter’, når man klassificerer patienter med uspecifikke nakke- og/eller lændesmerter i mere homogene grupper, der er lettere at håndtere.

Den ene metode er baseret på psykosociale faktorer. Den anden er en screeningsmetode baseret på smerter og smerterelateret sygefravær. Den anvendes til at identificere personer med behov for udvidet undersøgelse og/eller intervention, som kan give viden om, at der bør iværksættes interventioner, der reducerer risikoen for

fremtidigt langtidssygefravær og fremtidig invalidepension.

Formål Det overordnede formål var at evaluere to klassificeringsmetoder; én baseret på psykosociale faktorer og én baseret på smerter og smerterelateret sygefravær, med henblik på at vurdere deres evne til at forudsige fremtidigt sygefravær og invalidepension blandt personer med uspecifikke nakke- og/eller lændesmerter. Dette formål inkluderede også evaluering af, om behandlingsudfaldet kan være forskelligt blandt psykosocialt afledte undergrupper af personer.

Undergrupper West Haven Yale Multidimensionel Pain Inventory (MPI) er et psykologisk vurderingsværktøj, der oprindeligt er udviklet til kroniske smertepatienter, og anvendes til at danne mere homogene undergrupper af patienter. MPI måler både de psykosociale og adfærdsmæssige følger af smerter, hvorved flere dimensioner ved kroniske smerter opfanges. Dette kobles teoretisk til det kognitive, adfærdsmæssige perspektiv af smerter. Der er lavet en opdeling i tre forskellige patientgrupper, der er udledt

empirisk fra MPI: Dysfunktionelle patienter (dysfunctional =DYS), patienter med interpersonelle problemer (interpersonally distressed=ID) og patienter med adaptiv bemestring (adaptive copers=AC).

Da man ikke har kunnet identificere effektive primære eller tertiære forebyggelsesstrategier, er fokus rettet mod forebyggelse af langvarig uarbejdsdygtighed efter indtræden af en akut episode af uspecifikke lændesmerter (det vil sige sekundær forebyggelse). Én måde at identificere personer med uspecifikke nakke- og lændesmerter og behov for forebyggende tiltag kunne være et massescreeningsinstrument, såsom et spørgeskema, til indsamling af oplysninger, der kan identificere personer med risiko for fremtidigt, langvarigt sygefravær og invalidepension. Med et sådant instrument vil man kunne agere målrettet mod personer, der har behov for yderligere undersøgelser og/eller tidlige interventioner, men som endnu ikke har henvendt sig til sundhedsvæsnet på grund af deres uspecifikke nakke- og lændesmerter.

Interventioner Der er mange teorier om den tilgrundliggende årsag til uspecifikke rygsmerter. Dette har resulteret i en række forskellige behand-

Kiro p rakto ren

/

jul i

2012

13

[PH.D.

OM PSYKOSOCIALE FAKTORER

]

Tre forskellige patientgrupper blev udledt empirisk fra MPI:

Den adfærdsmæssige del af MPI omfatter tre skalaer, der måler patientens oplevelse af, hvordan betydningsfulde personer reagerer på udvist smerte og lidelse. De tre skalaer er Punishing Responses (PR), Solicitious Responses (SR) og Distracting Responses (DR).

• Dysfunktionelle patienter (DYS) er kendetegnet ved stærke smerter, invaliditet og følelsesmæssige problemer.

DYS-patienter har også vist sig at være mere deprimerede, have flere katastrofefokuserede tanker, dårlig fysisk funktion, dårlig søvnkvalitet og dårlig løfteevne.

1 2 3 lingsmetoder, det vil sige manuel behandling, genoptræningsbehandling, rygskoler, psykoterapi og adfærdsbehandling.

Klinisk kan det se ud til, at disse metoder virker, men få fremviser ved nærmere undersøgelse stærke eller moderate kvalitetsbeviser med hensyn til effektivitet. I denne afhandling blev udfaldet af følgende rehabiliteringsalternativer evalueret: Forsøg I: Multidisciplinært program. Forsøg III: Adfærdsorienteret fysioterapi, kognitiv adfærdsterapi, adfærdsmedicinsk rehabilitering.

• Patienter med interpersonelle problemer (ID) er kendetegnet ved utilstrækkelig social støtte, mindre bekymrende reaktion fra betydningsfuld person og lavere distraktionsniveau sammenlignet med DYS-patienter.

Dette er tydeligt illustreret i figur 1. Det fremgår, at omfanget af sygeorlov når den laveste værdi et til to år efter rehabilitering. Der observeres en stigning i sygeorlov efter de første to til tre år, uanset undergruppetilhørsforhold.

En statistisk analyse viste, at DYSgruppen havde et statistisk større omfang af sygeorlov i løbet af opfølgningsperioden sammenlignet med AC-patienterne, selv efter

•P atienter med adaptiv bemestring (AC) rapporterede en mere succesfuld tilpasning til kroniske smerter sammenlignet med de andre to patientgrupper, og de havde en lav smertestyrke, mindre følelsesmæssige problemer og færre katastrofefokuserede tanker. De oplever også en bedre søvnkvalitet og fysisk funktion.

justering for sygefravær før rehabilitering. Der blev imidlertid ikke fundet statistisk signifikante resultater mellem ID- og AC-patienter.

DYS-patientgruppen fremviste en højere risiko for at få fuld invalidepension i løbet af opfølgningsperioden sammenlignet med AC-patientgruppen, men denne statistisk signifikante forskel forsvandt, når der blev justeret for sygefravær før rehabilitering.

Figure 1.

1. Amount Amount of leave by pby atient group. group.

Figure ofsick sick leave patient

Udfald Sygeorlov blev anvendt som det primære udfald i alle fire forsøg. I forsøg I, III og IV blev invalidepension også anvendt som et udfald. Endvidere blev der i forsøg I udfærdiget økonomiske analyser, og i forsøg II blev kropssmerter samt fysisk og mental sundhed (vurderet ved hjælp af SF-12) anvendt som sekundære udfald.

Forsøg I Sygeorlov reduceres efter rehabilitering uanset undergruppetilhørsforhold, men det viste sig også, at DYS-gruppen konsekvent fremviser en større mængde af sygeorlov, både før rehabilitering og under den syv år lange opfølgningsperiode.

14

K i r o p r a k t o r e n

/

j u li

2 0 1 2

4 Fem spørgsmål blev anvendt til at skelne mellem personer i henholdsvis risiko for og i mindre risiko for fremtidigt langtidssygefravær og fremtidig invaliditet som følge af uspecifikke nakke- og lændesmerter.

Spørgsmål, som viser sig effektive til indkredsning af risikofaktor:

3

1 pehaft us Har du lændese cifikk i det senemerter ste år?

Oplever du blikket us i øjefikke lændpecinakkesmere- eller ter?

2 Har du haft uspecifikke nakkesmerter i det seneste år?

øjeblikEr du i sygeorlov å p t e isse k lge af d som fø r? e smert

ret på Har du væ det sygeorlov som seneste år pecifikke følge af usler naklænde- el kesmerter?

Svarmulighederne til spørgsmål 1-3 var: ‘Ja, en gang’, ‘Ja, flere gange’, ‘Nej’. Svarmulighederne til spørgsmål 4-5 var enten ‘Ja’ eller ‘Nej’.

Figure 2. Sickness absence Figure absence in days for every every66months months for for each each of ofthe the MPI-S MPI-Sgroups. groups.

Sickness absence

5

Der var en stigning i den relative risiko for fremtidigt sygefravær på mere end 30 dage for både ID- og DYS-gruppen sammenlignet med AC-gruppen ved opfølgning efter 18 måneder. Ved opfølgning efter 36 måneder havde kun DYS-gruppen en øget relativ risiko for sygefravær på mere end 30 dage sammenlignet med AC-gruppen.

SF-12 blev anvendt til måling af kropssmerter samt mental og fysisk sundhed.

Dette viste, at både ID- og DYS-patienter adskilte sig statistisk (scorede lavere) fra AC-patienter på alle tre skalaer ved opfølgninger efter både 18 og 36 måneder.

Forsøg III

I gennemsnit mistede patienter i DYSpatientgruppen 9,19 års fuld produktivitet i løbet af de syv års opfølgning sammenlignet med 6,13 år i AC-patientgruppen. Der var en stigning i omkostningerne på € 60.447 (diskonteret) pr. person i DYS-gruppen sammenlignet med AC-gruppen. Der var et fald i omkostningerne på € -28.013 (diskonteret) pr. person i ID-gruppen sammenlignet med AC-gruppen. Omkostningerne som følge af

produktionstab er således højest for DYSpatienterne og lavest for ID-patienterne.

Forsøg II Resultaterne viser, at AC-gruppen har mindre sygefravær sammenlignet med de to andre MPI-S-grupper. Endvidere fremgår det, at de tre MPI-S-undergrupper følger forskellige forløb for sygefravær i løbet af opfølgningsperioden (figur 2).

Udviklingen i sygefravær efter rehabilitering for ID- og DYS-undergrupperne var ens i alle tre behandlingsalternativer samt kontrolgruppen. Figur 3 viser dog, at patienter, der deltog i den adfærdsmedicinske rehabilitering, havde mindre sygefravær i løbet af den 10 år lange opfølgning sammenlignet med kontrolgruppen, uanset MPI-Stilhørsforhold. BM-rehabiliteringsprogrammet var også forbundet med en reduktion i det gennemsnitlige sygefravær pr. kvartal efter rehabilitering sammenlignet med ‘behandling-som-sædvanlig’-kontrolgruppen. Tendensen i dette forsøg viser dog, at AC-patienterne reagerede gunstigt på alle

Kiro p rakto ren

/

jul i

2012

15

[PH.D.

OM PSYKOSOCIALE FAKTORER

]

Konklusioner:

I forsøg IV blev ansatte betragtet som ’i risiko’, hvis de var sygemeldt på pågældende tidspunkt som følge af uspecifikke lændeeller nakkesmerter eller på det pågældende tidspunkt oplevede uspecifikke lænde- eller nakkesmerter, havde været på sygeorlov mindst én gang inden for det seneste år som følge af uspecifikke lænde- eller nakkesmerter og havde haft adskillige, tidligere episoder af uspecifikke lænde- eller nakkesmerter i løbet af det seneste år. ‘Mindre-risiko’-gruppen bestod af personer, som havde rapporteret uspecifikke lænde- eller nakkesmerter og/eller havde været på sygeorlov en eller adskillige gange i løbet af det seneste år. Personer kunne også betragtes som ‘i-mindre-risiko’, hvis de havde uspecifikke lænde- eller nakkesmerter på det pågældende tidspunkt, men uden aktuelt sygefravær som følge af uspecifikke lænde- eller nakkesmerter.

• Tilpasses behandlingsindholdet ikke efter patienters behov kan det føre til mindre omkostningseffektiv rehabilitering for visse undergrupper af patienter.

• Der kan være undergrupper af patienter med nakke- og rygsmerter, som har forskellig gavn af forskellige behandlinger.

Figure 3. Total sickness absence for each of the MPI-S subgroups and the control group in relation to treatment Figure 3at . Total sickness absence for each of the MPI-­‐S subgroups and the control group in relation to treatment content at 10-­‐year follow-­‐up. content 10-year follow-up.

TotalTotal sickness 10-year follow-up sickness absence absence at 1at 0-­‐year follow-­‐up

KLINISK CALL TO ACTION: 2500

• Patienter med udtalte, psykosociale problemer har mere sygefravær sammenlignet med patienter med mindre udtalte, psykosociale problemer og bedre bemestringsevner.

2000

Days

1500 AC ID

1000

DYS

• Undergrupper baseret på psykosociale karakteristika viser forskellige prognoser med hensyn til sygefravær.

500

0

• Multidisciplinær rehabilitering er mere effektiv til at reducere fremtidigt sygefravær sammenlignet med effekten af dens enkelte bestanddele. Det gælder for alle grupper, som klassificeres på baggrund af MPI-S.

K i r o p r a k t o r e n

/

j u li

Behavioural Medicine RehabilitaIon (BM)

Control Group (CG)

Total sickness absence for each of the MPI-­‐S subgroups in rela;on to treatment content at 10-­‐year follow-­‐up.

interventioner, især den adfærdsmedicinske rehabilitering, sammenlignet med ACpatienter i kontrolgruppen med undtagelse af fysioterapialternativet.

• En klassifikationsmetode baseret på basissmertekarakteristika er effektiv til identificering af personer med en øget risiko for fremtidigt langtidssygefravær og fremtidig invalidepension

16

Behavioural-­‐oriented Physical CogniIve Behavioural Therapy Therapy (PT) (CBT)

Forsøg IV Resultaterne fra dette forsøg afslører, at ‘risiko’-gruppen har mere sygefravær over tid sammenlignet med ‘mindre-risiko’gruppen, selvom sygefraværet viser sig at

2 0 1 2

falde noget for kvinder i ‘risiko’-gruppen.

Det gennemsnitlige, totale omfang af sygefravær i løbet af den fem år lange opfølgningsperiode viste, at både mænd og kvinder i ‘risiko’-gruppen havde statistisk signifikant mere sygefravær sammenlignet med mænd og kvinder i ‘mindre-risiko’-gruppen.

Endvidere havde både mænd og kvinder i ‘risiko’-gruppen en statistisk signifikant stigning i den relative risiko med hensyn til

Konklusioner:

• Multidisciplinær rehabilitering er mere effektiv til at reducere fremtidigt sygefravær sammenlignet med effekten af dens enkelte bestanddele. Det gælder for alle grupper, som klassificeres på baggrund af MPI-S.

Konklusioner:

• En klassifikationsmetode baseret på psykosociale karakteristika kan anvendes til at identificere ansatte med en øget risiko for fremtidigt sygefravær.

E-publikation: publications.ki.se/jspui/handle/10616/40724

• En klassifikationsmetode baseret på basissmertekarakteristika er effektiv til identificering af personer med en øget risiko for fremtidigt langtidssygefravær og fremtidig invalidepension.

• Massescreening ved hjælp af fem simple spørgsmål er effektiv til identificering af personer, der har risiko for fremtidigt sygefravær.

årligt langtidssygefravær (≥30 dage) og invalidepension sammenlignet med mænd og kvinder i ‘mindre-risiko’-gruppen i løbet af den fem år lange opfølgningsperiode.

• Uddannet fra Palmer College of Chiropractic, USA, 2002. Turnustjeneste i Oslo.

• Driver Luleå Kiropraktorklinik. Fra august tillige ansat ved afdelingen for obstetrik og gynækologi på Umeå Universitet.

Diskussion Den prædiktive værdi af psykosocialt udledte undergrupper er demonstreret i tre forskellige populationer (forsøg I til III). I det fjerde forsøg viste en simpel massescreeningsmetode nogen prædiktiv værdi. Som følge heraf kan metoderne, der præsenteres i denne afhandling, betragtes som klinisk anvendelige, gyldige og pålidelige klassifikationsværktøjer, der kan indgå som del af et rehabiliteringsprogram såvel som et led i den indledende vurdering af personer med uspecifikke nakke- og lændesmerter.

Multidisciplinær behandling synes at være gunstig for patienter med uspecifikke nakke- og lændesmerter i alle grader af kronicitet og undergrupper, og det ser ud til, at multidisciplinær behandling er den bedste intervention til effektiv målretning mod de flerdimensionelle aspekter af kroniske smerter. Forsøg I og III i denne afhandling understøtter aktuelle, kliniske retningslinjer, der anbefaler intensiv multidisciplinær rehabilitering til patienter med kroniske eller subakutte uspecifikke lændesmerter,

Cecilia Bergström ph.d., kiropraktor

• I gang med projekt om lændesmerter hos gravide. Til efteråret skal hun som første-forskningsassistent ved Umeå universitet påbegynde projekt om lændesmerter efter fødsel.

• Næstformand i Legitimerade Kiropraktorers Riksorganisation (LKR), hvis bestyrelse hun har været medlem af siden 2004.

• Hun er født og opvokset i Luleå, men har i flera år boet og arbejdet udenlands. Hun har et stort socialt engagement og har blandt andet arbejdet som frivillig i Vietnam, Indien og Brasilien. I fritiden kan hun lide at arbejde i haven, klatre, vandre, rejse og træne.

der ikke bedres ved uddannelse i selvbehandling. Resultaterne fra disse forsøg tyder på, at psykosocial undergruppering og intervention ved anvendelse af en multidisciplinær metode kan være nyttig ved rehabilitering af patienter med kroniske rygsmerter.

Sammenfattende kan det siges, at sundhedspersonale skal bruge deres kliniske dømmekraft og ekspertise, og at en gyldig klassifikation af patienter i psykosocialt afledte undergrupper kan give klinikeren relevante oplysninger til brug for valg af behandlingsplan og som en uafhængig standard, der kan sammenholdes med klinikernes indtryk af patienten.

Kiro p rakto ren

/

jul i

2012

17

Medlemsportræt Privatpraktiserende, Team Danmark-behandler og klubkiropraktor:

»Behandlingsdelen er en vigtig del af toppræstationer« Jan-Anders Sørensens arbejdsuge er delt mellem hans og kollegaens klinik, diverse sportsklubber og Team Danmarks idrætsklinik, hvor han som del af det sportsmedicinske team forbereder atleter til OL. Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

Navn: Jan-Anders Sørensen Alder: 46 Job: Ejer sammen med Poul Aksglæde Kiropraktisk klinik Aksglæde og Sørensen i Århus. Ansat ved Sportsmedicinsk Team, Team Danmark.

Uddannelse: Cand.manu. fra SDU 2003. Uddannet Skov- og Landskabsingeniør i 1989.

Privat: Gift med Annette Bøgh, som er privatpraktiserende landinspektør. Sammen har de datteren Liv.

18

I næsten 20 år var Jan-Anders Sørensen kuglestøder på eliteplan. Det gav ham titlen som dansk mester syv gange. Det gav også en uvurderlig indsigt i, hvad det vil sige at udøve sport på højeste niveau.

Efter elitekarrieren blev han tilknyttet Dansk Atletik Forbund som specialtræner i kuglestød. Her arbejdede han med landshold og talentudvikling. Da han dimitterede fra SDU, fortsatte han som kiropraktor for atletikforbundet. I 2006 skiftede engagementet til Team Danmark, og han indledte samarbejde med professionelle sportsklubber.

Kompleksiteten i kroppens funktion og at kunne hjælpe mennesker fascinerer Jan-Anders Sørensen: – Det, jeg finder givende, er udfordringen i at finde ud af, hvad en patient fejler, og så vejlede og behandle - eller anbefale den bedste behandling, som ikke nødvendigvis er min, fortæller han.

Hans faglige målsætning er at holde fokus og konstant blive dygtigere: – Et mantra for mig er målrettethed i mit arbejde og en ambition om at levere den bedste behandling,

K i r o p r a k t o r e n

/

j u li

2 0 1 2

jeg kan give. Man er aldrig bedre end den sidste behandling.

OL-oplevelse for livet I 2008 deltog Jan-Anders Sørensen som behandler til OL i Beijing: – Det var en oplevelse for livet, men også hårdt. Fagligt var det ukompliceret, bortset fra en betændt blindtarm og mørbankede håndboldspillere. Sportsligt var det en kæmpe oplevelse. Hele atmosfæren virker surrealistisk, da alt andet end sport er irrelevant, husker han.

– En kiropraktor er rigtig god til behandling før, under og efter konkurrencer. Hos nogle atleter er det en del af opvarmningen. Det bliver ikke udnyttet nok i Danmark.

I England, USA og Canada er det et naturligt tilbud. Siden 2003 har jeg arbejdet med dette koncept i Dansk Atletik Forbund. Det kulminerede i Beijing, hvor jeg var en del af Joachim B. Olsen og Christina Scherwins opvarmning, fortæller han.

I London er der ingen kiropraktorer i OL-behandlerteamet, men hos Team Danmark forbereder JanAnders Sørensen over 10 atleter til legene. Det er atleter inden for sejl-

sport, skydning, bueskydning, atletik og håndbold: – Alle OL-deltagerne har været i klinikken, hvis de har haft skader. Det betyder stort set alle.

Opsætningen i klinikken dækker medicinsk skadesbehandling, som jeg er en del af, samt læge, fysioterapeut, massør, diætist, psykolog og sportsfysiologer. I skadesbehandlingen skal vi ikke kun udrede og behandle skader, men også forebygge, fortæller han: – Nogle atleter, navnligt ældre, har kroniske skader. De er i et fast profylaktisk behandlingsprogram med fysioterapi og kiropraktik. Hvis set up ikke er optimalt, sker der flere skader. Behandlingsdelen er derfor en vigtig del af toppræstationer.

Fra dans til speedway Hos Team Danmark arbejder JanAnders Sørensen med et bredt spektrum af sportsgrene, fx sejlsport, skydning, bueskydning, handikapidræt, bowling, atletik, sportsdans, motor cross, speedway og cykling. Han er fast behandler hos AGF Fodbold og Århus Håndbold.

Han har også aftale med Skovbak-

Jan-Anders Sørensen om typiske skader: I fodbold er en af de trælse skader lyskeskader. Internationalt er der rimelig konsensus om, at behandlingen skal bestå af flere elementer: Først det åbenlyse; pausering. Selve behandlingen består i specifik rehabiliterende træning af det skadede område, coretræning, manuel behandling af muskler og ledbånd omkring hofter og bækken. Optimering af columna, pelvis og hofteledsbevægelse med manipulation eller lignende teknikker, samt korrektion for andre funktionelle eller strukturelle forhold, som har betydning for skaden.

Påbegyndes behandlingen hurtigt, kan ska-

den behandles i løbet af få uger. Har spilleren spillet med skaden i længere tid, kan det dreje sig om halve år. Der ses øget frekvens af skader hos spillere med dårlig grundform.

I håndbold og basket er ankeldistorsioner hyppige. Her afklares, om der er ligamentskader og deres evt. størrelse. Det er altafgørende for tidsrammen af pause og planlægningen af rehabilitering. Ultralydsskanning er et minimumskrav til udredning. Selve behandlingsstrategien er så intens som mulig. Generelt ises der alt for lidt og i en for kort

periode. Det er ikke kun det første døgn, der skal bruges kryoterapi, men så længe der er eller kommer ødem. Kinesiotape har en rigtig god effekt initialt på ødemer og hæmatomer, så distorsioner og hæmatomer vil altid blive behandlet med tape i kombination med is.

Så snart som muligt startes på mobilisering og træning af anklen, og manuel frigørelse af smertefulde og irriterede led omkring anklen.

Senere i forløbet arbejdes med bevægemønstre i hele kroppen for at undgå skader andre steder, grundet kompenserende bevægemønstre.

ken Fodbold-kvindehold og med individuelle elitesportsfolk: – De professionelle klubber har deres egen sundhedsstab. Min behandling er typisk del af et tværfagligt forløb, men foregår i min klinik.

Spillerne er oftest henvist til mig med en konkret problemstilling. Det kan være akutte skader eller et længere forløb, hvor kiropraktik indgår.

Visse skader behandles som monoforløb hos mig. En del af mit virke er at give second opinion. På vores klinik kan jeg foretage røntgendiagnostik og ultralydsskanne, og der kommer en del akutskader ind. Vi er nærmest en miniskadestue. Det er et vigtigt tilbud til vores samarbejdspartnere, fortæller Jan-Anders Sørensen.

– Idrætsskader fylder ca. 20 % af min arbejdstid, resten bruges på traditionel kiropraktisk aktivitet. Jeg stiller altid spørgsmålet: »Hvorfor sker skaden?« Det er ikke så svært at finde den smertende struktur. At finde årsagen er langt mere udfordrende, påpeger han.

Tiden ikke en faktor

Jeg stiller altid spørgsmålet: »Hvorfor sker skaden?« Det er ikke så svært at finde den smertende struktur.

At finde årsagen er langt mere udfordrende, siger Jan-Anders Sørensen.

Behandlingen på idrætsklinikken adskiller sig fra praksis på flere områder: – Tiden er ikke en faktor, dvs. vi har de nødvendige ressourcer uden at skulle skele til dagens booking liste. Hele opsætningen er lavet for at behandle og optimere den enkeltes

præstation, forklarer Jan-Anders Sørensen.

– Jeg har gjort mig en erfaring i forhold til rehabilitering. I praksis ses mange og lange forløb, og en del giver ikke det forventede positive udfald.

Vi kan på veltrænede atleter få rigtigt gode resultater på kort tid ved meget intensiv rehabilitering. Men i praksis behandles der ikke nær så intensivt.

Patienterne har ikke samme fysiske form, er tit ældre, og det er også et spørgsmål om tidsforbrug og økonomi. Jeg oplever, at de »normale« patienter, som jeg kan få motiveret til at lave daglig intensiv træning forbedres væsentligt, modsat dem, som ikke gør det. Jeg har endnu ikke fundet opskriften på denne udfordring, som handler om en blanding af økonomi og motivation, uddyber han.

Jan-Anders Sørensen bliver tit spurgt om, hvordan man kommer til at arbejde med elitesport: – Der er ikke noget enkelt svar.

Det er vigtigt med en solid idrætsbaggrund, så man kender betingelserne for at dyrke sport på højt niveau. Sportsverdenen er meget lukket og konkurrenceminded. Man skal være forberedt på at investere meget tid på kolde stadions for at opbygge netværk, uanset eventuelle kontakter. Og så skal man kunne levere resultater, slutter han.

Kiro p rakto ren

/

jul i

2012

19

EFTERUDDANNELSE

En patient med brystsmerter – set fra en hjertemedicinsk synsvinkel Af Henriette Ullerrup-Aagaard Læge, kardiolog Af Annette Bennedsgaard Jespersen Kiropraktor, læge og ph.d.-studerende, efteruddannelseskoordinator på NIKKB

Danske kiropraktorer har her i foråret haft mulighed for at få opdateret deres viden om iskæmisk hjertesygdom ved at deltage i NIKKB’s nye efteruddannelsestiltag »Roadshows«. De regionale »Roadshows« er et tilbud for undervisning i forbindelse med et fyraftensmøde af 2-3 timers varighed ude i hver af de 5 regioner. »Roadshowet« omkring iskæmisk hjertesygdom var bare det første af en række kurser, der vil blive afholdt fremover.

Denne artikel har til formål at give en kortfattet opdateret viden om iskæmisk hjertesygdom, herunder udredning, be-

handlingsmuligheder og prognose, til de der ikke deltog i »Roadshowet«, samt en genopfriskning for dem, der deltog i mødet.

Brystsmerter – enten akutte eller kroniske - er en hyppig årsag til, at danskerne søger læge. Ofte fører denne henvendelse til ambulant udredning eller indlæggelse på mistanke om iskæmisk hjertesygdom.

Indlæggelser med hjertekarsygdom udgør ca. 14 % af alle somatiske indlæggelser svarende til ca. 120.000 indlæggelser om året i Danmark.(1)

Iskæmisk hjertesygdom Iskæmisk hjertesygdom er, som bekendt, en sygdom i hjertets kranspulsårer. Symptomerne er oftest domineret af brystsmerter, som skyldes iltmangel (iskæmi) i hjertemuskulaturen og kan manifestere sig både som

AED venligst udlånt af Medidyne.

20

K i r o p r a k t o r e n

/

j u li

2 0 1 2

en akut blodprop i hjertet eller som brystsmerter af mere kronisk karakter. I kranspulsårernes karvæg sker der en aflejring af fedt og kolesterol (stabilt plaque) allerede fra 20 års alderen, hvilket betyder, at lumen forsnævres og giver mindre plads til blodets passage. Aflejringen sker over mange år, og hastigheden afhænger af en række risikofaktorer, dvs. jo flere risikofaktorer, jo større risiko for at udvikle iskæmisk hjertesygdom: • Familiær disposition • Mandligt køn (rammes ca. 10 år tidligere end kvinder) • Diabetes • Forhøjet blodtryk • Forhøjet kolesterolniveau i blodet • Overvægt og inaktiv livsstil • Tobaksrygning Ved forsnævring af en kranspulsåre reduceres blodforsyningen til et område af hjertemuskulaturen. Ved fysisk anstrengelse, kulde, blæst eller emotionelt stress er der behov for ekstra ilt og dermed blodforsyning til hjertemuskulaturen. På grund af forsnævringen kan denne ekstra blodforsyning ikke honoreres, og der opstår iltmangel i hjertemuskulaturen.

Hos ca. 80 % af patienterne giver det en knugende, trykkende eller sammensnørende smerte bag brystbenet – altså de typiske iskæmiske smerter i brystet, angina pectoris. Oftest stråler smerten ud til venstre arm, hals, kæbe eller ryg. Hos de resterende ca. 20 % af patienterne, især domineret af kvinder og diabetikere, ses kun vage eller ingen symptomer fra brystet – også kaldet atypisk angina pectoris. I situationer med behov for ekstra blodforsyning til hjertemuskulaturen oplever de ukarak-

Hvile-EKG

Her vurderes, om der er akut iskæmi, følger efter et tidligere myocardieinfarkt eller aktuel rytmeforstyrrelse.

Ekkokardiografi

UL-scanning af hjertet. Der lægges vægt på venstre ventrikels pumpefunktion, hjerteklapfejl og pulmonaltryk.

Hjerte-CT Myocardieskintigrafi

Kranspulsåreundersøgelse (KAG)

Ballonudvidelse (PCI)

Bypass-operation (CABG)

Radiologisk fremstilling af kranspulsårerne ved hjælp af kontrast. Kontrasten indgives intravenøst, og der er således ikke tale om invasiv billeddiagnostik i klassisk forstand. Hvis svaret giver mistanke om iskæmisk hjertesygdom, foretages KAG. Nuklearmedicinsk undersøgelsesmetode, som ved hjælp af skintigrafisk billeddannelse kan vise, om der er tegn på permanent iskæmi (irreversibel) eller iskæmi under belastning (reversibel) på grund af nedsat perfusion. Belastning induceres enten farmakologisk eller ved at lade patienten cykle. Hvis svaret giver mistanke om iskæmisk hjertesygdom, foretages KAG. Undersøgelsen betragtes som »the gold standard« for diagnosticering af iskæmisk hjertesygdom. Kranspulsårernes anatomi fremstilles ved røntgengennemlysning og samtidig kontrastinjektion i kranspulsårerne via et kateter indført oftest gennem a. femoralis, mens patienten er vågen. Foretages af hjertemedicinske læger. Undersøgelsen giver en morfologisk beskrivelse af kranspulsårerne, herunder stenoser, dissektioner, trombose og i et vist omfang kalcifikation. Ved tvivl om hvorvidt en stenose er iskæmigivende, typisk stenoser mellem 50-75%, kan suppleres med intravaskulær trykmåling (Fraktionel Flow Reserve = FFR). Den samlede risiko for komplikationer ved KAG er under 1 % (død < 1 ‰, AMI < 1 ‰, cerebral emboli < 1 ‰, arteriel komplikation 0,8% og allergiske reaktioner < 1‰) Ved vurdering af behov for revaskularisering ved KAG indføres endnu et kateter, hvorpå der sidder en lille oppustelig ballon, der presser forsnævringerne til side, så blodet igen kan strømme frit igennem blodåren.

Hos de fleste patienter indsættes der små rørformede trådnet (stents), der holder kranspulsårerne åbne efter ballonudvidelsen. Risikoen for større komplikationer ved PCI er beskeden og varierer med grundmorbus og kranspulsårernes anatomi, ligesom risikoen ved akut intervention naturligvis er større end ved elektiv behandling. Risikoen for død 30 dage efter elektiv PCI er ca. 0,4 %.

Bl.a. ved stenose i venstre hovedstamme eller ved flere stenoser set ved KAG vurderer et »hjerte-team« bestående af hjertemedicinere og thoraxkirurger, om patienten har mest gavn af bypass-operation eller PCI-behandling. En bypass-operation er åben hjertekirurgi, der foretages af thoraxkirurger. Der laves en »omkørsel« uden om det eller de forsnævrede områder i kranspulsårerne ved hjælp af en eller flere ekstra årer (grafter). De ekstra blodårer tages oftest fra benet eller fra indersiden af brystkassen. Ved almindelige bypass-operationer er dødeligheden under 1 %. Efter vel overstået operation er risikoen for en dødelig blodprop reduceret til en tiendedel i forhold til før operationen.

teristisk ubehag i brystet, smerter i skulder eller ryg, åndenød, træthed eller kvalme og opkast. Altså mere uspecifikke symptomer, som kan have mange andre årsager og oftest ikke primært giver mistanke om hjertesygdom. Ved både typiske og atypiske brystsmerter forsvinder symptomerne i løbet af få minutter ved hvile eller brug af nitroglycerin – og denne tilstand betragtes derfor som stabil, dvs. uden behov for akut behandling.(2) Der bør derimod foretages en ambulant udredning og evt. behandling på en hjertemedicinsk afdeling, som typisk indeholder: • Grundig anamneseoptagelse inkl. symptomer, funktionsniveau og konkurrerende lidelser

• Gennemgang af risikofaktorer, herunder blodprøver og blodtryk • Diverse undersøgelser, afhængig af den kliniske vurdering (3) (se ovenstående tabel) En akut blodprop i hjertet (AMI) er hos nogle patienter det første tegn på, at de har iskæmisk hjertesygdom. Her opstår akut indsættende brystsmerter, fordi aflejringen af fedt og kolesterol i karvæggen er blevet så stor, at der går hul på den.

Kroppen forsøger selv at lukke dette hul med hjælp fra bl.a. blodpladerne, hvilket resulterer i, at karrets lumen lukkes helt eller delvist. Dette giver oftest svære akutte trykkende eller klemmende brystsmerter, evt. med udstråling, ligesom symptomerne ved typisk angina pectoris.

I disse tilfælde skal der hurtigt tilkaldes en ambulance på 1-1-2, så patienten akut kan få taget et EKG. EKG’et sendes til telemedicinsk vurdering ved en læge, der visiterer patienten til nærmeste hjerteafdeling eller til et specialiseret hjertecenter (Aalborg, Skejby, Odense, Gentofte eller Rigshospitalet).

På det specialiserede hjertecenter laves en akut åbning af kranspulsåren med ballonudvidelse hos de patienter, hvor kranspulsåren er lukket helt. Hos dem, der køres til nærmeste hjerteafdeling, vurderes det, med iskæmi-markører i blodet (Troponin I eller T), om patienten har haft en blodprop i hjertet. Såfremt det er tilfældet, laves der en kranspulsåreundersøgelse og evt. bal-

Kiro p rakto ren

/

jul i

2012

21

EFTERUDDANNELSE

Referencer 1: Dansk HjerteStatistik 2010.

Udgivet af Hjerteforeningen i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

lonudvidelse indenfor 72 timer. Hos de patienter, hvor mistanken om blodprop afkræftes, laves der et ambulant udredningsprogram, ligesom hos patienterne med stabil angina pectoris.

Efterfølgende behandling er livslang og indeholder som minimum en reduktion af risikofaktorer og medicinsk hæmning af blodpladerne, samt stabilisering af karvæggen med statiner. (4) Dødeligheden af iskæmisk hjertesygdom er reduceret med ca. 75 % siden 1965. Det er derfor vigtigt, at patienterne henvises til udredning og behandling. Sygdommen har fortsat en dårlig prognose hos dem, der får hjertestop, som første manifestation på iskæmisk hjertesygdom.

nale, og er derfor simpel at betjene. Den analyserer hjerterytmen hvert 2.minut og vurderer, NIKKB’s kardiologi om rytmen er stødbar, dvs. at roadshows: det er en rytmeforstyrrelse i hjertet, der er årsag til hjertestoppet. Hvis en hjerterytme er AED hjertestarter blev anvendt stødbar, anbefaler hjertestarteren, at der afgives et stød, undervisere deltog som kan »genstarte« hjertet, så personen får sin normale timers undervisning pr. gang hjerterytme igen. Stødet afgives ved, at dem, der yder hjertestetoskoper blev anvendt lunge-redning, aktivt trykker på en knap på hjertestarteren.

Hjertestarteren kan altså ikke (Kolding, Slagelse, Skodsborg, Aarhus og Aalborg) støde af sig selv og kan ikke støde på personer, der ikke har hjertestop. Hvis hjertestartekiropraktorer deltog i alt Hjertestop og brug af hjertestarter ren ikke anbefaler at afgive et Hvert år rammes ca. 3.500 danskere stød, er det fordi, rytmen vurkørt på landevejen fra by til by af hjertestop uden for hospital, og den deres som ikke-stødbar, dvs. at hyppigste årsag er iskæmisk hjertehjertestoppet ikke skyldes en sygdom.(5)(6) rytmeforstyrrelse, men en anden årsag. Her skal man blot Diagnosen hjertestop stilles hos bevidstløse personer følge hjertestarterens anvisninger og fortsætte hjerteuden vejrtrækning. Der kan evt. forsøges palpation af lunge-redning, indtil ambulancen når frem. Det skønnes, puls, men det er ikke nødvendigt for at stille diagnosen. De at der findes mere end 15.000 hjertestartere i Danmark.

(8) Ca. 6.200 af dem er registreret på hjemmesiden www. internationale guidelines for genoplivning anbefaler, at der hjertestarter.dk, hvor man på et kort kan få et overblik hurtigt alarmeres (1-1-2) og herefter gives hjerte-lungeover, hvor den nærmeste registrerede hjertestarter er(9). redning med skiftevis 30 kompressioner og 2 indblæs(7) For hvert minut der kan skæres af tiden fra hjertestop til ninger, indtil ambulancen når frem. For hvert minut, der går fra kollaps til påbegyndt hjerte-lunge-redning, falder afgivelse af stød, øges overlevelsen med 10 %.(5) Afslutningsvis vil vi opfordre til at tage et genopfriskoverlevelsen med ca. 10 %. ningskursus i førstehjælp, som også indeholder betjeSåfremt det er muligt, skaffes en hjertestarter (Autoning af hjertestartere, og at man får undersøgt, hvor der mated External Defibrillator), og den påmonteres hurtigst er en hjertestarter i ens nærområde. muligt. Hjertestarteren er lavet til ikke-sundhedsperso-

1 2 3 4

5 byer 149

1414,5 km

22

K i r o p r a k t o r e n

/

j u li

2 0 1 2

(2): Angina pectoris. www.laegehaandbogen.dk

(3) : Stabil iskæmisk hjertesygdom.

Den nationale behandlingsvejledning (NBV). Dansk Cardiologisk Selskab. www. cardio.dk.

(4) : Akut koronart syndrom.

Den nationale behandlingsvejledning (NBV).

Dansk Cardiologisk Selskab. www. cardio.dk.

(5) : Hjertestopbehandling udenfor hospital i Danmark.

Dansk Hjertestopregister. September 2003.

(6): Advanced Life Support.

5th Edition. April 2006. European Resuscitation Council.

(7): G uidelines 2010.

European Resuscitation Council. www.erc.edu (8): www.firstaed.dk/ nyheder/Ny_Viden_nr.3_2012. pdf (9): www.hjertestarter.dk

Shock Wave Therapy in Progress

Announcement Announcement Conference Meeting Malmø, September Conference Meeting21/22, 2012

Announcement

Malmø, September 21/22, 2012 Online Registration www.shockwaveconference.com

Conference Meeting

www.fitpartner.dk

[ s u per v isio n ]

Den gode supervisor

reflekterer I mange situationer står kiropraktorer over for at skulle vejlede. Det kan være som tutor i turnusuddannelsen, i oplæring af ny kollega eller i supervision af ansatte. Denne artikel giver gode råd og refleksioner, som kan gøre den enkelte til en bedre supervisor.

Af Rie Troelsen lektor, ph.d., Center for Universitetspædagogik, SDU

At lære at vejlede er en proces, som sker over tid og sker gennem praksis og refleksion. Vejledning er et håndværk, og denne artikel er en værktøjskasse med forslag til, hvordan vejledning kan gribes an, og hvordan den enkelte kan reflektere over sin vejledning.

Strategi i stedet for rolle Som supervisor kommer man ofte til at se sig selv i en særlig rolle. Vejledningslitteraturen taler også i udstrakt grad om idealtyper, som man som vejleder kan modellere sin praksis over eller tage afstand fra. Disse typer kunne være: bedømmer, coach, ekspert, far/mor, fødselshjælper, guru, terapeut.

Det er imidlertid sjældent en produktiv indfaldsvinkel til vejledningsarbejdet, da det låser både vejleder og den vejledte i bestemte positioner, som har indbyggede handle(u)muligheder. Tænker man sig selv som vejleder i en bedømmer-forstand, kan

24

K i r o p r a k t o r e n

/

j u li

2 0 1 2

det være svært at betragte kandidaten som andet end en elev, hvis præstationer enten er rigtige eller forkerte, ligesom vejlederrollen som far/mor ubevidst vil afføde barnlige reaktioner/problemstillinger hos den vejledte.

I stedet for rollebegrebet kan man med fordel tale om vejledningsstrategier. Strategibegrebet er for det første og vigtigste ikke så bundet til vejlederens personlige egenskaber som rollebegrebet. Og for det andet giver strategibegrebet i højere grad mulighed for at tilpasse vejledningssituationen til den vejledtes forudsætninger (er det fx en usikker eller erfaren kandidat?), indholdet i den aktuelle vejledning (skal I fx tale om en speciel patienthåndtering eller om kandidatens udviklingspotentiale?) og rammerne for vejledningen (sker vejledningen fx på gangen på vej til frokoststuen, eller har I afsat en time til en fortrolig samtale?).

Populært sagt indebærer strategitanke-

gangen et ønske om at styre vejledningen, allerede inden den er begyndt, idet man på forhånd ud fra netop overvejelser om bl.a. forudsætninger, indhold og rammer kan gøre sig klart hvilke strategier, der vil være hensigtsmæssige i den givne situation.

Man kan tale om fire vejledningsstrategier: Den formidlingsorienterede, den procesorienterede, den gestaltorienterede og den kritisk orienterede.

Formidlingsorienteret strategi I den formidlingsorienterede strategi indtager supervisoren positionen som mesterlæreren, der formidler sine erfaringer, rådgiver, påpeger faldgruber og i sidste ende vurderer kandidatens præstation, og tilsvarende indtager den vejledte en lyttende, observerende og noterende position. Det ligger i formidlingsorienteret vejledning, at den, der sidder inde med viden og erfaring, også er den, der fører ordet.

Derfor går vejlederen foran som det gode

her mod at udvikle kritisk stillingtagen og refleksion. Derfor vil typiske spørgsmål, som understøtter denne strategi være konfronterende: • • • • •

Vil du læse mere?

“Hvad ville du opnå med ...?”

Alrø H., & Kristiansen, M. (1998). Supervision som dialogisk lære“Hvad gjorde, at det var væsentligt?” proces. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag Lauvås, P., Lycke, K. H., & Handal, G. (1996). Kollegavejledning i “Hvad vil dette indebære for andre, for patienterne, for kskolen. linikken, for samfundet?”

Aarhus: Klim “Hvad vil du opnå på lang sigt?” ”Hvad gjorde, at det var væsentligt?

Procesorienteret

Gestaltorienteret

Kriesk orienteret

Styrker:

Styrker:

Styrker:

Styrker:

• Vejleder ved, hvor vanskelighederne er -­‐ hvilke fejl, der skal undgås • Effekevitet og tryghed

• Kandidaten styrer sin egen læreproces • Kandidaten foretager egne valg ih. praksis

• Kandidaten lærer at tackle den psykodynamiske dimension i behandlingen • Kandidaten udvikler sin kommunikaeon og dialog med paeenterne

• Udvikler kandidaten el en selvstændig og samfundsbevidst kiropraktor og kollega • Sæier fokus på centeret/ klinikken som organisaeon

Svagheder:

Svagheder:

Svagheder:

Svagheder:

• Svært at finde sin egen sel -­‐ risiko for blindt at overtage tradieonen • Fremmer ikke refleksion og teoreesk indsigt – fokus på praksis

• Supervisor kan markere sig for lidt -­‐ er for flink • For megen analyse og diskussion kan handlingslamme

• Vejledningen går for tæt på • Det faglige element træder i baggrunden

• Kan gøre kandidaten usikker og frusteret -­‐ ruener etableres ikke • Overdrevent fokus på det refleksive

Formidlingsorienteret

Figur 1: Oversigt over de fire vejledningsstrategier, deres styrker og svagheder. Valget af strategi er afhængig af den vejledtes forudsætFigur 1: Oog versigt over dsamt e fire vejledningsstrategier, deres styrker og svagheder. Valget af strategi er ninger, indhold mål i vejledningen vejledningens rammesætning. afhængig af den vejledtes forudsætninger, indhold og mål i vejledningen samt vejledningens rammesætning.

eksempel ved at øse ud af både sin faglige

• »Ja, det synes jeg også.«

Vejlederen bliver så en slags katalysator

viden ogasit til etik, holdninger og for kandidatens læring ogVudvikling.

• d»Ja, er glimrende, men hel-er heller Ingen f dkendskab isse strategier er naturligvis én det rigtige strategi – jeg og synes derfor ingen forkerte. alg af For normer inden for faget. at undgå, at vejledningsseancerne bliver lere, du burde ...« strategi afhænger, som før nævnt, af omstændighederne for den aktuelle vejledningssituation.

Det er centralt i denne teori, at man for springende og ustrukturerede, er det lærer Det giver øgøre vrigt stof til erigtige ftertanke Procesorienteret for en kort stund at træde uden for svejlederen, ig selv oder g gstrukturerer øre sig klart, hvilke strategi bedst ved iat ting på den og styrer samden procesorienterede strategi måde og ved at undgå at lave hvis har gFokus ud fra m nogle vejledningsstrategier mfejl, an så hidtil jort bi rug af og hvorfor. B efinder man talen sig b– edst ed fokuspunkter, nogle af som den vejledte er helt uden praktisk erfaring, kan den formidlingsorienterede vejledning være meget velkommen og anvendelig. Det er i den situation guld værd at se, hvordan andre gør og så gøre dem kunsten efter.

Spørgsmål, som understøtter denne strategi, er som regel møntet direkte på det faglige område, og når den vejledte har svaret, svarer vejlederen typisk: • »Ja, udmærket«.

ligger ikke i vejlederens praksis, men hos kandidatens tanker om og begrundelser for valg af fx behandlingsmetode. Supervisor indtager en position som aktivt lyttende og spørger ind til kandidatens tanker, og kandidaten svarer ved at reflektere over sin egen faglighed og overvejer alternative muligheder. Udgangspunktet for vejledningen og kandidatens læreproces bliver hendes refleksioner over fx behandlingsmetoden.

kandidaten har udvalgt. Spørgsmål, som understøtter denne strategi: • »Kan du beskrive, hvad du har gjort?« • »Hvordan virkede det? Hvad var (eller er) godt (eller mindre godt)?« • »Hvad skyldes det? Hvad afstedkom, at det virkede så godt/mindre godt?« • »Hvad kan grundene til ... være?« • »Har du alternativer? Ser du alternative måder at gøre ... på?«

Kiro p rakto ren

/

jul i

2012

25

P1-­‐niveauet er ”her-­‐og nu-­‐praksis” – altså konkrete situationer, hvor man handler – nogle gange overvejet og andre gange intuitivt. P2-­‐ niveauet er begrundelser [ s u per v isiofnor ] P1-­‐niveuaet – hvorfor gjorde man som P3 man gjorde? P3-­‐niveauet er refleksioner over P1-­‐ og P2-­‐niveauet – hvilke værdier ligger til grund for mine handlinger og begrundelser?

Gestaltorienteret strategi før nævnt, af omstændighederne for den En Dgestaltorienteret e tre niveauer er afhængige på den måde, at P3 ikke vejledning minder af hinanden aktuelle vejledningssituation.

P2 meget om den procesorienterede giver i øvrigt stof til eftertanke kan eksistere uden P1, og Pstrategi, 1 ikke bliver Det udviklet uden P3.

Som for en men beskæftiger sig med det affektive at træde uden for sig selv og gøre styringsredskab kan denne tænkning kort om stund forskellige niveauer af praksis aspekt og fokuserer derfor på kandidatens sig klart, hvilke vejledningsstrategier man bruges til Supervisor at tage uiagttager dgangspunkt konkrete andlede situation, for P1 oplevelser. både deti den hidtil har gjorthbrug af og hvorfor.

Befinder derefter ennem passende spørgsmål at bsigevæge sig nogle op gaf ennem verbale og gnon-verbale hos kandidaten og man bedst med strategierne og lytter i vejledningssituationen andre –pog villeigen. det være interessant/på niveauerne, men til slut aktivt ende via på det kikke onkrete lan gentagelse og omformuleringer. Kandidasig op gennem niveauerne P2 og P3 og tiltide at udfordre sig selv ved at anvende en

ten reflekterer over og definerer sin egen bage igen. På denne måde kan supervisor ny strategi i næste vejledningssituation?

Niveauskifteren opfattelse. Formålet med denne strategi sikre sig, at der i vejledningen bliver talt om At samtalen er ikke terapeutisk, det er tanken, både den ivejledtes konkrete handlinger, Det andet værktøj er nærmere niveauskifteren.

I estyre n vejledningssamtale er der to niveauer; ndholdsniveauet, hvor Som et væsentligt element i alle vejledat kandidaten skal se sin behandlerrolle, intentioner og bagvedliggende værdier – og det faglige indhold diskuteres, og relationsniveauet, hvor selve samtalen diskuteres. ningsstrategierne ligger supervisorens opdage konsekvenserne og lære af sine ikke mindst hvilken effekt vejledningen med Det er supervisorens opgave Styringen gennem består vejledningssamtalen hele handlinger. tiden at holde evne til at styre samtalen. erfaringer. Supervisor beder i lighed måtte få på fremtidige sig for øje, delvist dels hivordan den faglige samtale forudgående overvejelser om valg skrider frem, og dels hvordan den procesorienterede strategi kandidaten Niveauskiftereni tavs forhandling, af strategi, men også i supervisorens ind-relationsniveauet om at beskrive situationer, men vil herefter samtalen som samtale foregår.

I mange almindelige samtaler foregår Det andet værktøj er niveauskifteren. I sigt i vejledningens progression. typisk spørge om: hvor det fx via gestik og kropssprog afgøres, hvordan magtfordelingen mellem samtalepartnerne er, og en vejledningssamtale er der to niveauer; ”En vejledningssamtale må aldrig for• »Hvad oplevede du?« hvad der i følte samtalen er relevant og gyldigt. upervisoren kan styre samtalen ved at tage bhvor eslutninger om, indholdsniveauet, det faglige indhold falde tilSat være en samtale uden dynamik • »Hvordan du da ...?« diskuteres, ogsrelationsniveauet, hvor selve uden nogen samordnende • »Hvordan har dutavse det med ...?« hvilke af disse forhandlinger på og relationsniveauet, der tanke”, på en siger konstruktiv måde kal ekspliciteres og samtalen diskuteres. de to ”grand old men” inden for vejledningsforhandles åbent, så samtalen kan bibeholde sin dynamik og retning. Det kan fx være indledningsvist at Kritisk orienteret strategi Det er supervisorens opgave gennem området, Lauvås og Handal. Supervisoren foreslå andidaten en vejledningsstrategi, og gennem samtalen msted ed jævne mellemrum stoppe op atog En kritiskkorienteret vejledning har mange vejledningssamtalen hele tiden holde sig har ansvaret for, at samtalen fører et diskutere, om debegge parter men følger får og noget ud af den valgte strategi. for øje, dels hvordan den faglige samtale fællestræk med to foregående, den og hen er handlingsanvisende.

I bestræbelsig, som e navnet ved at være frem, og dels hvordan serne på o atg leve op til det ansvar kanligefrem nogle adskiller Vejledning r et hsiger, åndværk.

Med erfaring indlevelse måske eskrider t kunsthåndværk. samtalen kritisk og konfronterende. Supervisor skal fremme en analyserende og problematiserende indstilling ift. det bestående og insisterer på refleksion over refleksionen.

Kandidaten gennemtænker konsekvensen af sine praktiske handlinger og foretager bevidste valg. Vejledningen sigter her mod at udvikle kritisk stillingtagen og refleksion. Derfor vil typiske spørgsmål, som understøtter denne strategi være konfronterende: • »Hvad ville du opnå med ...?« • »Hvad gjorde, at det var væsentligt?« • »Hvad vil dette indebære for andre, for patienterne, for klinikken, for samfundet?”

• »Hvad vil du opnå på langt sigt?« • »Hvad gjorde, at det var væsentligt?« Ingen af disse strategier er naturligvis dén rigtige strategi – og derfor er heller ingen forkerte. Valg af strategi afhænger, som

26

K i r o p r a k t o r e n

/

j u li

2 0 1 2

få værktøjer være nyttige. I denne artikel vil jeg nævne to styringsværktøjer og ellers henvise til litteraturen.

Praksistrekanten Det ene værktøj er praksistrekanten. Kort fortalt er praksistrekanten en skematisering over forskellige niveauer af praksis.

P1-niveauet er ”her-og nu-praksis”: altså konkrete situationer, hvor man handler – nogle gange overvejet, andre gange intuitivt. P2-niveauet er begrundelser for P1-niveuaet: hvorfor gjorde man som man gjorde? P3-niveauet er refleksioner over P1- og P2-niveauet: hvilke værdier ligger til grund for mine handlinger og begrundelser?

Supervisor kan bruge praksistrekanten til at styre samtalen ved først at spørge til den konkrete situation (P1), for derefter gennem passende spørgsmål at bevæge

som samtale foregår. I mange almindelige samtaler foregår relationsniveauet i tavs forhandling, hvor det fx via gestik og kropssprog afgøres, hvordan magtfordelingen mellem samtalepartnerne er, og hvad der i samtalen er relevant og gyldigt. Supervisoren kan styre samtalen ved at tage beslutninger om, hvilke af disse tavse forhandlinger på relationsniveauet, der på en konstruktiv måde skal ekspliciteres og forhandles åbent, så samtalen kan bibeholde sin dynamik og retning. Det kan fx være indledningsvist at foreslå kandidaten en vejledningsstrategi og gennem samtalen med jævne mellemrum stoppe op og diskutere, om begge parter følger og får noget ud af den valgte strategi.

Vejledning er et håndværk. Med erfaring og indlevelse måske ligefrem et kunsthåndværk.

SUNDHED – TRYGHED – FRIHED FOR MEDLEMMER AF DANSK KIROPRAKTOR FORENING

FAGINVALIDEDÆKNING FRIVILLIG BEHANDLINGSFORSIKRING LEMPELIGE HELBREDSOPLYSNINGER LAVE ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER FLEKSIBLE INVESTERINGSMULIGHEDER LØBENDE OPTIMERING AF PENSIONSAFTALEN UVILDIG RÅDGIVNING

Med DKF´s pensionsaftale er du omfattet af en god pensionsordning, som også sikrer dig og familien en solid økonomisk dækning, hvis uheldet er ude.

Pensionsaftalen omfatter særlige dækninger og vilkår, som du ikke opnår andre steder. Hvis du vil have det optimale ud af pensionsordningen, skal du træffe en række valg, og det er derfor vigtigt, at du kontakter Willis for en personlig rådgivning.

Willis er uvildig rådgiver, og vi kan derfor også rådgive om dine øvrige personforsikringer og pensionsopsparinger. Din kontaktperson i Willis er Susanne Hansen, tlf. 88 13 96 13, sus@willis.dk.

Se mere om pensionsordningen på www.willisview.dk/kiropraktor-foreningen.

aktuelt

NIKKB digitaliserer:

Fysikerordningen, KirPACS og www.nikkb.dk Af Peter Grøn Ansvarlig fysiker på NIKKB

28

K i r o p r a k t o r e n

/

Hvis I har spørgsmål til »Min Side« på www.nikkb.dk, til fysikerordningen generelt eller de nye online betalinger, er I velkomne til at kontakte sekretær Laila Toft Nielsen eller kommunikationskonsulent Anders Lyck Fogh-Schultz på NIKKB.

nikkb.dk

→

På NIKKB arbejder vi hele tiden på at udvikle vores tilbud i den billeddiagnostiske enhed, så det matcher de krav og forventninger, som klinikken, Statens Institut for Strålehygiejne (SIS) samt Sundhedsstyrelsen generelt stiller.

Vi har f.eks. fået etableret KirPACS, så alle digitaliserede klinikker har mulighed for at gemme og udveksle røntgenoptagelser.

Denne løsning er sidenhen suppleret med en mulighed for at få en second opinion på de optagelser, som klinikken foretager.

Det seneste tilbud til klinikkerne er introduktionen af »Min Side« på www.nikkb.dk. Her lægger NIKKB alle de dokumenter, som vi modtager fra røntgenfirmaer, klinikker osv. Når vi sender godkendelser m.v., vil disse ligeledes være tilgængelige i klinikkens »Min Side«. Dette betyder, at det er slut med at have mapper med papir stående på hylderne – man kan nu hente de dokumenter, som man måtte have brug for, fx i forbindelse med tilsyn fra Sundhedsstyrelsen. Alt vil fremover være digitaliseret. Det betyder, at alle dokumenter, som vedrører klinikkernes røntgenanlæg fra 2012 og fremover, vil være tilgængelige på rette tid og sted via »Min Side« direkte på NIKKB’s hjemmeside. Initiativet er ment som et serviceløft for vores abonnenter, og hensigten er på sigt, at også vi på NIKKB kan optimere nogle arbejdsprocesser, så vores tid kan bruges mest hensigtsmæssigt på andre serviceopgaver for kiropraktorerne.

Vi i den billeddiagnostiske enhed vil gerne opfordre alle klinikker til at tage imod tilbuddet om at benytte »Min Side«, idet vi mener, det er en mere hensigtsmæssig opbevaring af dokumentation i forhold til de nuværende papirmapper, der ofte ikke bliver ajourført.

Vi har samtidig indført elektronisk fakturering af vores serviceydelse i fysiker-ordningen og KirPACS-ordningen, således at abonnementer betales direkte på hjemmesiden med betalingskort. Når man logger ind på »Min Side«, vil man kunne se eventuelle ubetalte abonnementer. Abonnementer med NIKKB løber altid 12 måneder fra betalingsdatoen. Når man har betalt på nikkb.dk, vil man automatisk få en faktura tilsendt pr. mail.

SÅ ER DER NYT I KLINIKKENS MAPPE! LOGIN PÅ ’MIN SIDE’ OG SE ’MINE FILER’

WWW.NIKKB.DK/FILEMANAGER/MINE-FILER j u li

2 0 1 2

Faglig Ko n finder st gres 2012 ed 9.-10. nove fra den mber 20 på hotel Radisson 12 HC. Anders Blu en Tilmelding i Odense. mulig fra midt i augu st.

faglig kongres 2012 Viden

•

N e t væ r k

•

E f t e r u d da nne lse

Sammensæt din »egen« kongres Når Faglig Kongres 2012 løber af stablen til november, kan du selv sammensætte dit eget kongresforløb ud fra 22 forskellige kurser og workshops, der fordeler sig inden for seks forskellige faglige spor. I de næste to numre af KIROPRAKTOREN op til kongressen kan du få en forsmag på de kurser, der udbydes inden for de seks spor. I dette nummer kan du læse om kurserne inden for det billeddiagnostiske spor.

Det billeddiagnostiske spor byder på tre spændende kurser, der henvender sig til kiropraktorer med større og mindre erfaring i de forskellige billeddiagnostiske modaliteter. Her kan kiropraktorer uden det store forkendskab til ultralydsskanning fx blive introduceret til teknik og anvendelsesmuligheder. På MR-kurset kan du blive introduceret til eller få genopfrisket din viden om MR-skanninger, og endeligt kan du vælge en introduktion til de nye nationale retningslinjer for undersøgelser af bevægeapparatet. Alle tre kurser ligger forskudt således, at det er muligt at følge flere af kurserne inden for samme spor.

Gennemgang af billeddiagnostiske retningslinjer: På dette kursus bliver du introduceret til de nye nationale retningslinjer for billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatsproblemer, der er udarbejdet af medlemmer fra Dansk Kiropraktor Forening og Dansk Radiologisk Selskab. Kurset præsenterer og gennemgår de nye natio-

nale billeddiagnostiske retningslinjer for bevægeapparatsproblemer med fokus på: • Hvordan anvendes retningslinjerne i klinisk praksis?

• Hvordan vælges den rigtige undersøgelse til den rigtige patient på det rigtige tidspunkt?

• Minimumskrav til røntgenundersøgelse af columna i kiropraktorpraksis Undervisere: Susanne Skov Vendrup, bestyrelsesmedlem DKF, kiropraktor; Klaus Doktor, røntgenkonsulent, kiropraktor; Tue Secher Jensen, forsker, kiropraktor, ph.d.

Tidspunkt: Fredag 9. november 9.30-12 MR af columna: Dette kursus introducerer eller genopfrisker din viden om MR-skanninger og den kliniske betydning af MRfund i columna. Kurset har til formål at give deltagerne et grundlæggende crash course i MR af columna fx: • Hvordan virker MR-skannere?

• Hvordan fortolkes et MR-billede af columna?

• Hvad er, ifølge litteraturen, den kliniske relevans af forskellige MR-fund i columna?

Undervisere: Rikke Fuglsang, kiropraktor, læge under uddannelse til radiolog; Christian Lund, beskrivende kiropraktor; Tue Secher Jensen, forsker, kiropraktor, ph.d.

Tidspunkt: Fredag 9. november 15.45-18 Introduktion til ultralydsskanning: På dette kursus bliver du introduceret til ultralydsskanning i kiropraktorpraksis ud fra en gennemgang af teknik og anvendelsesmuligheder, og du vil få mulighed for selv at skanne muskuloskeletale strukturer. Kurset har til formål at demonstrere og introducere til anvendelsen af ultralydsskanning fx, hvornår det er relevant at benytte ultralyd som diagnostisk redskab.

Underviser: Stine Clausen, kiropraktor, EFSUMB level 1 Tidspunkt: Lørdag den 10. november kl. 9-12.

Kiro p rakto ren

/

jul i

2012

29

perspektivet

Her i klummen ytrer forskellige specialister sig om deres perspektiv på emner, som relaterer sig til sundhed. I hvert nummer kommer en ny specialist til orde.

Den digitale molbohistorie

Af Pernille Drost Formand for Bibliotekarforbundet og medlem af Udvalget til beskyttelse af videnskabeligt arbejde (UBVA ).

De sagde, det skulle blive så let, når alt blev digitalt. Viden og forskning skulle spredes og deles så nemt som ingenting. Det skulle gøre os alle klogere. Alverdens viden og faglitteratur ville kun være et klik væk og skulle kunne tilgås fra selv den yderste flække, bare der var en internetadgang. Men virkeligheden er en hel anden og paradoksal. Ja faktisk leder de konkrete eksempler mere tankerne hen på molbohistorier end et moderne vidensamfund. For jo mere digital vores verden bliver, desto flere forhindringer bliver der for brugerne og bibliotekerne, når vi taler om adgang til forskningslitteratur. Problemet er ophavsretten, der fastsætter skarpe regler for mulighederne for at dele digitale filer og dermed elektroniske tidsskrifter og bøger. Eller faktisk er problemet nærmere, at forlagene vælger at bruge ophavsretten til at sætte urimeligt høje priser og svære vilkår for køberne og brugerne. Disse urimelige vilkår rammer også kiropraktorernes mulighed for at få adgang til forskningsbaseret litteratur, når de ikke længere er studerende. Det kræver nemlig, at man er tilknyttet en forskningsinstitution, hvis man vil have adgang til bibliotekernes digitale faglitteratur. Bevares – man kan da købe adgang selv, men licenser er dyre, og de færreste har råd til at købe hele pakken. En anden mulighed er at søge efter artiklerne i bibliotek.dk. Det kan man godt, men man kan ikke få lov til at læse materialerne, for bibliotekerne må ikke sende digitale filer til hinanden, ej heller give online adgang. Fysiske bøger kan derimod sendes hele verden rundt uden problemer. Et eksempel er denne titel:

Neurobehavioral Disorders of Childhood: An Evolutionary Perspective. Melillo & Leisman, 2009 Hvis man ønsker at læse denne digitale bog, er det nærmest umuligt, for SDU’s bibliotek (SDUB), der har den digitalt, må ikke ”låne” den ud. Altså er man nødt til tage til Odense og læse den på en publikumsmaskine fysisk placeret på SDUB. Man kan dog låne den

30

K i r o p r a k t o r e n

/

j u li

2 0 1 2

ældre udgave fra 2004, der også findes i papirudgave, og den kan man sagtens få sendt til sit lokale folkebibliotek. Hvis man ønsker at læse en digital artikel, er det lidt nemmere, dog stadig inden for en molbohistories ramme: For man kan ikke få adgang til artiklen digitalt, selvom man har fundet den i en søgning. Næ nej, man skal sende bestillingen til et forskningsbibliotek, der så printer PDF-filen og sender artiklen i papirform til brugeren. Intet mindre end grotesk. For at føje spot til skade, er udgifterne til forskningslitteratur samtidig steget i

Men virkeligheden er en hel anden og paradoksal.

Ja faktisk leder de konkrete eksempler mere tankerne hen på molbohistorier end et moderne vidensamfund. takt med digitaliseringen, fordi forlagene sætter prisen højt. Er man ikke et stort universitet, men selvstændig eller en mindre virksomhed, er det stort set umuligt at have råd til at købe adgang.

Dermed ender vi ved sagens kerne: Hvordan forlagene vælger at forvalte deres suveræne ret over materialerne.

Men hvad kan man gøre? Det er en kompliceret problematik, der er svær at kommunikere, men det er afgørende at få fokus på, at selvstændige og mindre virksomheder ikke kan få den nødvendige adgang til fag- og forskningslitteratur. At vi nok ejer, men ikke har adgang til byggeklodserne til det vidensamfund, politikerne siger, Danmark skal leve af. At politikere og interesseorganisationer er nødt til at vågne af tornerosesøvnen og indse, at digitaliseringen i dette tilfælde er ensbetydende med dyrere og dårligere service. Og efterfølgende se at gøre noget ved det.

forskning kommenteret

Hvad ved vi om nakke- og rygsmerter hos børn og unge?

Af Ellen Årtun Kiropraktor og ph.d.-studerende

Vi ser dem oftere og oftere: børn og unge med smerter i nakke og ryg. En kiropraktor fungerer i primærsektoren, og derved har vi en forpligtigelse til at rådgive, vejlede og behandle denne gruppe. Vi skal påtage os denne opgave ved at være oplyste, vidende og debatterende omkring børn og unges rygsundhed.

I modsætning til hvad man troede tidligere, starter nakke- og rygsmerter i børne- og ungdomsårene og fortsætter ind i voksenlivet med alle de omfattende konsekvenser, vi alle kender så godt: høje udgifter, stor indvirkning på det sociale liv etc. Vi ved, at den største risikofaktor for at få rygsmerter er en tidligere rygepisode.

Med andre ord vil værdien af at kortlægge risikofaktorerne for førstegangstilfældet være enorm med henblik på at iværksætte forebyggende tiltag rettet mod den udsatte gruppe. Forståelsen af nakke- og rygproblemer i en tidlig fase vil også være af stor værdi med tanke på at begrænse omfanget af plagerne.

Forskningen i børn og rygplager er svært begrænset, og de artikler, jeg anbefaler i denne omgang, omhandler

risikofaktorerne, som er blevet undersøgt de sidste par årtier.

Artikel nr. 1 er en oversigtsartikel, som ser på sammenhængen mellem nakke-/rygsmerter og antropometri, livsstilsfaktorer og psykosociale faktorer.

Artikel nr. 2 er et relativt nyt review over sammenhængen mellem nakke-/rygsmerter og fysisk aktivitet.

Artikel nr. 3 ser specifikt på risikofaktorer for førstegangstilfældet af lænderygsmerter.

De to første artikler er open access og dermed let tilgængelige. For at få den tredje artikel bedes I kontakte Artikelservice på NIKKB: Orla Lind Nielsen: o.nielsen@nikkb.dk / 6550 4528.

God og lærerig læselyst!

Referencer 1: Jones GT, Macfarlane GJ. Epidemiology of low back pain in children and adolescents. Arch Dis Child. 2005 Mar; 90(3):312-6.

2. Sitthipornvorakul E, Janwantanakul P, Purepong N, Pensri P, van der Beek AJ. The association between physical activity and neck and low back pain: a systematic review. Eur Spine J. 2011 May; 20(5):677-89.

Epub 2010 Nov 27.

Review.

Artiklen er tidligere bragt i Columna, Norsk Kiropraktorforeings blad

3. Hill JJ, Keating JL. Risk factors for the first episode of low back pain in children are infrequently validated across samples and conditions: a systematic review.

J Physiother. 2010; 56(4):237-44.

Kiro p rakto ren

/

jul i

2012

31

G Y R S T

FUSION SE

IN

PE

O TR

TE

RG

Y

PÅ

k T. d RS

VID

EO

FUNKTIONEL KOMFORT OG TVÆRFAGLIG ELEGANCE

BUGLEJE

SIDELEJE

RYGLEJE

BØRN

FYSIOTERAPI

KNEE CHEST

TOGGLE

www.petergyrst.dk EU. Design Reg. NR. 001776956-0001 - © Peter Gyrst Holding ApS All rights reserved

Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening driver en fond, som bl.a. har til formål at etablere det økonomiske grundlag for Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik i Odense, at fremme kiropraktisk forskning, at yde tilskud til efteruddannelses-aktiviteter for kiropraktorer, at yde tilskud til andre formål og at afholde udgifter i forbindelse med kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis.

Fra denne fond er det muligt at søge midler til forskningsprojekter inden for kiropraktik og klinisk biomekanik og midler til kvalitetsudviklingsprojekter i kiropraktorpraksis. Midlerne kan søges af kiropraktorer og andre, som beskæftiger sig med forskning og kvalitetsudvikling indenfor det pågældende sundhedsområde.

Der skal anvendes ansøgningsskema ved ansøgning om støtte. Skemaet kan rekvireres på Danske Regioners hjemmeside www.regioner.dk under ”Fonde” eller på Dansk Kiroprak-

tor Forenings hjemmeside www.kiropraktor-foreningen.dk under ”Medlemsinformation”. Ansøgning i 12 eksemplarer fremsendes til fondens sekretariat. Ansøgningen skal indeholde en udførlig beskrivelse af projektet, herunder angivelse af titel, formål samt specifikation af det ansøgte beløbs størrelse.

Eventuel forskningsprotokol vedlægges ansøgningen.

Ansøgningsfristen er fastsat til den 1. oktober 2012. Ansøgningerne vil blive behandlet på mødet i fondens bestyrelse i oktober eller november 2012.

Fondens sekretariatsadresse er: Regionernes Lønnings- og Takstnævn c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø.

Telefon 35 29 81 95

Turnus PLUS Igennem en længere årrække har det været vores erfaring, at turnusassistenter og unge kiropraktorer de første par år af deres virke, MISTER en stor andel af deres patienter inden de er smertefrie og færdigbehandlet.

-Det er både SYND for assistenten, for klinikejeren og ikke mindst for patienterne.

Westloft har derfor tilrettelagt et nyt kursus – Turnus PLUS – der har til formål at minimere tabet af patienter og selvtillid betydeligt, ved at øge assistenternes daglige PRÆSTATIONSEVNE igennem relevant diagnostisk og patientmæssig fokus, samt egen mentaltræning.

Kurset har som målsætning at dygtiggøre assistenten indenfor patient-management og diagnostik i praksis, samt mentalt at ruste assistenten til at møde patienterne med udtalt opmærksomhed, overbevisning og troen på SUCCES. Har du lyst til at udvikle dine kliniske som mentale kompetencer, så kom og deltag søndag den 16. September fra 9-17. Pris kr. 3995,-* PS. Erfarne kiropraktorer må også meget gerne deltage - Vi LOVER det bliver både lærerigt og underholdende! For yderligere info se www.westloft.org

Kiropraktor PLUS Klinikken WESTLOFT fyldte i år 8 år og beskæftiger nu 11 fuldtidsansatte kiropraktorer.

Succesen skyldes udelukkende et team af dygtige medarbejdere og et godt samarbejde med de praktiserende LÆGER, et samarbejde baseret på gensidig respekt og et fælles værdisæt.

Ønsker du en markant tilgang af nye patienter?

Ønsker du tværfaglig anerkendelse?

Ønsker du at kende til vores hemmeligheder og at få 8 års materialesamling udleveret og gennemgået i detaljer?

Ønsker du at holde fanen højt og bane vejen for kiropraktik på lokalt som regionalt plan?

Ønsker du at kiropraktorer skal sammenlignes med speciallæger, hvad angår kompetencer og virke, frem for altid at blive sammenlignet med FYSIOTERAPEUTER?

Så kom og lær hvordan lørdag den 15. September 2012 fra 9-17. Pris kr. 9995,-* For yderligere info se www.westloft.org

A DIFFERENT APPROACH

Den Selskabelige side

Idrætsfokus i DSKKB

Af Thomas Skytthe Jakobsen Kiropraktor Thomas Skytthe Jakobsen, medlem af Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB), skriver her om selskabets idrætsfokusgruppe.

Et af hovedformålene for DSKKB er at fremme uddannelse for kiropraktorer. Dette område har Idrætsfokusgruppen under DSKKB fægtet en del med igennem den sidste tid. Der er udarbejdet et oplæg til opbygning af en idrætskiropraktisk efteruddannelse. Oplægget skal udspecificeres, og dette arbejde er så småt gået i gang.

Da idrætsfokusgruppen blev etableret, blev der udviklet en handlingsplan, som kan ses på DSKKB´s hjemmeside samt i klubben ’Idrætskiropraktik’ på DKF Forum, hvor der ligeledes ligger en vejledning til idrætskiropraktoraftale med klubber samt en vejledning til oprettelse af søgeagent på MedLine/Pubmed.

Definition

Thomas Skytthe Jakobsen på ski under fokusgruppens sidste skitur

Ved de etablerende møder blev definition af idrætskiropraktik og det afledte begrebsapparat diskuteret.

Der blev opnået konsensus om nedenstående: »Idrætskiropraktik omfatter diagnostik, forebyggelse, rehabilitering, præstationsfremmende og kiropraktisk behandling af biomekaniske, idrætsrelaterede funktions-

Foto: Camilla Hylleberg

34

K i r o p r a k t o r e n

/

j u li

2 0 1 2

forstyrrelser i rygsøjle, bækken og ekstremiteter.«

Motion og elite Handlingsplanen udspecificerer, at gruppen skal arbejde for at indsamle og udvikle kiropraktisk viden og kompetence samt øge faglig aktivitet med hensyn til håndtering og behandling af bevægeapparatslidelser hos såvel motionister som eliteudøvere og idrætsprofessionelle.

Fokusgruppen arbejder desuden for at udvikle et brugbart netværk og en platform for kiropraktorer med interesse eller speciale inden for idrætskiropraktik.

Gruppen består for tiden af Stine Haugaard Clausen, Mads Brunse, Morten Spangsbjerg, Kim Bergholdt, Rasmus Bech og Thomas Skytthe Jakobsen.

Vi afholder skypemøde ca. hver 6. uge samt fysisk møde 2 gange om året. Referater bliver lagt i idrætskiropraktikklubben på forum.

DIMS I november 2011 afholdt fokusgruppen møde med bestyrelsen i Dansk Idrætsmedicinsk Selskab (DIMS).

Vi underrettede om, hvad vi stod for, samt om at vi anser kiropraktik som en vigtig del af et tværfagligt samarbejde mellem læger, fysioterapeuter, og dermed som en optimering af patienternes undersøgelses-, behandlings- og genoptræningsforløb.

DIMS udtrykte stor interesse og så frem til at samarbejde med et kiropraktisk forum. De var specielt

interesserede i den udvikling, som kiropraktorer har gennemført inden for uddannelse i ultralydsdiagnostik (EFSUMB 1).

Jeg vil i øvrigt lige reklamere for DIMS’ årsmøde, som bliver afholdt i uge 5 hvert år. Se mere på: www.sportskongres.dk Ligeledes vil jeg anbefale, at man melder sig ind i DIMS, hvis man har interesse i tværfagligt arbejde samt idrætsskader. Der bliver i regi af DIMS bl.a. afholdt kurser af en uges varighed og andre idrætsrelaterede kurser af kortere varighed. DIMS’ formand Lars Blønd holdt i øvrigt et spændende oplæg om skulderen ved DSKKB’s faglige arrangement under DKF´s årsmøde 2011.

Efteruddannelse Vi har løbende dialog med NIKKB´s efteruddannelsesudvalg, og i kurset »Rundt om hoften« i maj 2012 medvirkede bl.a. oplægsholdere fra DIMS. Ønsker for fremtiden er at få etableret en efteruddannelse for idrætskiropraktorer. Herudover ønsker vi at øge samarbejdet med DIMS, Fagforum for Idrætsfysioterapi (FFI) og Fédération Internationale de Chiropratique du Sport (FICS).

Fokusgruppen vil være præsenteret ved Faglig Kongres i november, og vi ser frem til at se mange idrætsinteressede kiropraktorer dér.

www.dskkb.dk

markedspladsen Sådan får du opslag på KIROPRAKTORENs markedsplads Medlemmer kan gratis indrykke opslag på markedspladsen. Tekst på max. 80 ord mailes til: dkf@danskkiropraktorforening.dk. Næste deadline er: 1. august 2012. Opslag kan medlemmer selv lægge på DKF’s hjemmeside ved at logge ind på DKF Forum.

Kiropraktor til klinikken Gammeltorv

Lemvig Sundhedscenter søger en god og engageret kiropraktor

Turnusassistent/kiropraktor søges til Aarhus

Klinikken Gammeltorv ønsker en ny spiller til holdet, da Anne skal på barsel de næste 10 måneder.

Er du en erfaren og dynamisk kiropraktor med begejstring for dit arbejde, og er du en teamplayer, så har vi et vikariat på fuldtid i en velfungerende klinik i hjertet af København.

Klinikken har haft tværfaglighed som speciale siden 1995 og ser rigtig mange sportsfolk og børn. Der vil være mulighed for fastansættelse efter vikariatets udløb.

Har dette vakt din interesse, så mail din ansøgning snarest til: annette@ joergensen.dk. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, ring da gerne til klinikken på 3314 1718.

Vi er en travl kiropraktor samt massør, zoneterapeut, akupunktør, diætist, psykoterapeut og ergoterapeut. Vi benytter ultralyd, tryk- og chokbølger samt Re5 til gigt og rehabilitering. Vores lokaler er store og luftige med helt nye Zenith-brikse og vi kører MedWin-journalsystem. Se vores hjemmeside: www.lemvigsundhed.dk. Vi regner med, at du er begejstret for kiropraktik og gerne vil forsøge at følge med i den seneste udvikling. Desuden forventer vi, at du er åben over for andre faggrupper og kan lide, når der er flere mennesker under samme tag. Til gengæld kan du få masser af spændende udfordringer, stor frihed og særdeles gode indtjenings¬muligheder. Lemvig er et dejligt sted for naturelskeren, og her er et velfungerende tilflytternetværk og masser af sports- og fritidsforeninger.

Henvendelse til: Hanne Thim. Mail: hannethim@lemvigsund.dk

Ønsker du nye udfordringer i en klinik med tværfagligt team, DR-røntgenanlæg, ultralydsscanner, genoptræningsafdeling, holdtræning samt gode, aktive og engagerede kolleger?

Vi er lige flyttet i store moderne lokaler og har brug for en turnusassistent – eller kiropraktor snarest muligt.

Kontakt Iben Toft Madsen for yderligere info. Eller send en ansøgning til: Rygcenter Aarhus Kiropraktisk Klinik, Stenkildevej 31, 8260 Viby J. Tlf.: 8611 7611. www.rygcenteraarhus.dk. Mail: itm@rygcenteraarhus.dk

Se flere opslag på: www.danskkiropraktorforening.dk/opslag

Ny litteratur Chronic Pelvic Pain and Dysfunction - Practical Physical Medicine Leon Chaitow, ND, DO, Ruth Lovegrove Jones, PhD MCSP, Churchill Livingstone

•

Clearly written and fully illustrated throughout, Chronic Pelvic Pain and Dysfunction: Practical Physical Medicine offers practical, comprehensive coverage of the subject area accompanied by a range of video clips on a bonus DVD. Cases in Differential Diagnosis for the Physical and Manipulative Therapies

• Robyn Beirman, Churchill Livingstone

Manipulative therapists find themselves in the role of the primary contact practitioner. This text is a case book to facilitate the development of skills required to confidently arrive at either a final diagnosis or differential diagnosis. Comprehensive appendices provide valuable additional resource including abbreviations, orthopaedic tests and additional questions.

Kursus DNS ”A” Dynamic Neuromuscular Stabilization Glostrup 5.-7. oktober 2012 Se video og læs artikler om dette banebrydende paradigme på www.rehabps.com Kursus A er del af en kursusrække A-D, som løbende vil blive udbudt. Mulighed for certificering efter tests. Kursus DNS B-D udbydes kun i Prag.

“Simpelthen en genial tilgang til patient analyse og behandling.

Uanset hvad du har specialiseret dig i, så er der værktøjer at hente”. Grethe Jensen, fysioterapeut.

Kursusprogram ses på: www.glostrupfysioterapi.dk/DNS kurser Pris: 80 Euro i fee + 4.300 kr. ved early bird Tilmelding sker på: www.rehabps.com/courses

Kiro p rakto ren

/

jul i

2012

35

Dansk Kiropraktor Forening Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2. tv.1363 København K.

Tidsskrift

r af Dansk

for medlemme

Kiropraktor

Forening /

nr. 3 / 2012

NING FORSK icerer faktorer identif hos Psykosociale ssygefravær atienter risiko for langtid ryg- og nakkep SIDE 12

g

ktor Forenin

Dansk Kiropra

20

05

ioner om WHO-konklus relevante hjernerystelse for kiropraktorer

ren_nr3.indd

hjertesygdom Iskæmisk og behandling udredning, prognose

24

refleksioner, Gode råd og dig til en bedre der kan gøre supervisor 22/06/12

12.28

1

Læs om psykosociale faktorers betydning for prognose og sygefravær hos nakke- og ryg­ patienter i dette nummer af KIROPRAKTOREN.

136744_Kiroprakto

Salg og service af behandlingsborde F. L. Automatic er leverandør af behandlingsborde til kiropraktorer.

Gennem mere end 20 år har vi leveret behandlingsborde fra Atlas, Lloyd og Zenith samt renoverede behandlingsborde til danske, svenske, norske og tyske kiropraktorer.

Vi fremstiller også automatiksystemer til påmontering på stort set alle typer behandlingsborde.

Forny et ældre behandlingsbord!

Vores motor- og hydrauliksystem gør det nemt at betjene et ældre behandlingsbord, der normalt kræver en manuel og anstrengt betjening. Systemerne giver ældre behandlingsborde nøjagtig den samme lette betjening, som findes på nye behandlingsborde.

Reservedele Vores veludstyrede værksted gør det desuden muligt for os at fremstille specielle reservedele.

Det kan f.eks. være en specifik reservedel til et specielt eller udgået behandlingsbord – eller dele til røntgen-udstyr.

Et godt tilbud Se også vores aktuelle lagerliste over renoverede behandlingsborde på www.flautomatic.dk

F.L. Automatic Haslund Klostervej 23 8940 Randers SV Tlf: +45 8644 5122 Fax: +45 8644 5152 www.flautomatic.dk

ID-nr. 42726