Kiropraktoren nr. 4 2012

Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening / nr. 4 / 2012

RYGFORSKERE MØDES I DK Den internationale konference Low Back Pain Forum gæster Odense.

Dansk forskerteam står bag.

SIDE 04

Dansk Kiropraktor Forening

16

Langtidsprognosen for patellofemoralt smertesyndrom behandlet konservativt

26

Sammensæt din »egen« Faglige Kongres med kurser fra i alt seks faglige spor

32

Hvad kan kiropraktorer og andre sundhedspersoner bruge sociale medier til?

LKR’s Efterårskonference

kort nyt

Den svenske kiropraktorforening, Legitimerade Kiropraktorers Riksorganisation (LKR), holder konference 5.-7. oktober 2012 i Stockholm. Forelæsningerne vil bl.a. formidle indsigt i, hvordan viden om vores tilpasningsdygtige hjerne og psyke kan anvendes klinisk.

Når skaden er sket …

Hvordan skal man håndtere situationen, når man har lavet en fejl med betydning for patienten? Hvordan håndtere samtalen med vedkommende?

Dansk Selskab for Patientsikkerhed har udarbejdet gratis læringsmateriale om dette emne. Klinikere kan klikke sig gennem elæringsmaterialer, men også rekvirere skriftligt læringssæt. Materialet fokuserer på dialogen med patienten om fejlen eller skaden, og ønsker at formidle, at patienter, der er blevet skadet i deres behandling i sundhedsvæsenet, ønsker og har krav på at få en forklaring og undskyldning.

Læs mere: www.lkr.se/sv/seminar-2012

Det indeholder også information om de juridiske forhold ved at sige undskyld til skadede patienter. Det giver også gode råd og vejledning til, hvordan ledere i sundhedsvæsenet kan indføre en politik, der drager omsorg for begge parter. Man kan også booke et oplæg, hvor Dansk Selskab for Patientsikkerhed og patientambassadører kommer på besøg for at udbrede kendskab og redskaber til øget patientsikkerhed.

Læs mere: www.sikkerpatient.dk/fagfolk

Foto: TSC

danskere er hvert år i kontakt med sundhedsvæsenet via sygehuset, egen læge eller speciallæge.

15 dimitteret…

13 var til stede ved dimissionen, hvor dekan Ole Skøtt fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ønskede tillykke. Det samme gjorde den anerkendte professor David Cassidy. Han fremhævede SDU som det absolut bedste sted at uddanne sig til kiropraktor. Cassidy slog på, at ydmyghed og etablering af netværk er to gode 2

K i r o p r a k t o r e n

/

a u g u st

2 0 1 2

ben at gå på som kiropraktor. Ikke netværk inden for sin egen faggruppe, men netværk på tværs af faggrupper. … 65 nye optaget…

I alt 241 har søgt om optag på Klinisk Biomekanik i år. Alle studiepladser er fyldt. Siden 2008 har der kunnet optages 65 studerende på uddannelsen.

INDHOLD

Dansk Kiropraktor Forening

BESTYRELSENS LEDER

Spine Week. . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Et supermarked af ny viden

Forskning kommenteret . . . . . . . . . . . . . . 12

Vi opruster på viden og dokumentation

Hvilke artikler kan opdatere dig på viden om hofteartrose?

Internationalt Stipendium.. . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Amerikansk kiropraktor skal udforske rygsundhed i Botswana

Hvorfor går borgere til kiropraktor i dagens Danmark? Hvem konsulterer i det hele taget kiropraktor?

Hvem gør ikke? Hvilken betydning spiller den høje egenbetaling? Hvad resulterer et behandlingsforløb hos kiropraktor som oftest i? Hvilke diagnoser behandles? Hvordan ser kiropraktoren anno 2012 ud? Hvilke behandlingsformer benytter kiropraktorer sig af i dag?

Og hvad med kiropraktorklinikkerne; hvor store er de, hvilke sundhedsbehandlere har de ansat?

Disse mange gode spørgsmål har vi allerede mange gode svar på. Men de baserer sig mere på formodninger end fakta og reel viden. Det gør vi noget ved nu.

At vi skal opbygge og systematisere en viden om vores virke, er formuleret som en målsætning i vores program KIROPRAKTORERNE I SPIL. I vinter traf vi en strategisk beslutning om at gå i gang i år. Vi har derfor startet to videnprojekter i samarbejde med forskerne på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

Det ene projekt er en patientundersøgelse, som skal tegne en profil af nutidens kiropraktorpatient ved hjælp af en registerafdækning suppleret med spørgeskemaer, som 50 kiropraktorklinikker distribuerer til deres patienter.

Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning (CAST) ved SDU udfører registerafdækningen, som indsamler

socioøkonomisk viden om patienterne, fx om deres tilknytning til arbejdsmarkedet og indkomstgruppering, uddannelsesbaggrund m.v.

Det andet videnprojekt har stort set alle kiropraktorer og klinikker deltaget i over sommeren. Det er en faktaundersøgelse, hvor den enkelte kiropraktor svarer på, bl.a. hvilke type behandlinger vedkommende tilbyder sine patienter. De enkelte klinikker svarer på, hvilke sundhedspersoner der er ansat m.v.

Kirofaktaundersøgelsen, som den hedder, følger op på en faktaundersøgelse fra 2010, og vi vil foretage lignende undersøgelser regelmæssigt fremover. På den måde kan vi følge udviklingen i professionen.

Den politiske verden kræver ikke kun gode argumenter for nye tiltag.

Den kræver først og fremmest dokumentation. Viden er vejen til indflydelse i dagens samfund, heldigvis.

De to videnprojekter er første skridt på vejen til at kunne dokumentere de samfundsmæssige og sundhedsmæssige effekter af vores virke. Med resultaterne af dem kan vi mere overbevisende påvise omfanget, effekten og nytten af vores indsats. Vi erhverver en viden, som ikke kun kan bruges af os selv til udvikling og vækst.

Den kan også komme samfundet generelt og landets bevægeapparatpatienter specifikt til gavn.

Portræt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Forskerspire laver projekt om diagnosekodning i Melbourne Formand Peter Kryger-Baggesen

DSKKB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Hvad vil det egentligt sige at praktisere evidensbaseret?

Næstformand Lone Kousgaard Jørgensen

Udgiver: Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2.tv., 1363 Kbh. K www.danskkiropraktorforening.dk Line Press Sørensen

Rikke Krüger Jensen

Jørn Eichhorn

Ansvarshavende redaktør: Formand Peter Kryger-Baggesen, Dansk Kiropraktor Forening Redaktion: Direktør Jakob Bjerre, Dansk Kiropraktor Forening Konsulent Tanja Skov Carlsen, Dansk Kiropraktor Forening Kommunikationskonsulent Anders Lyck Fogh-Schultz, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Redaktionskomité: Dansk Kiropraktor Forening, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik samt Kiropraktik og Sundhed Artikelforslag modtages gerne: dkf@danskkiropraktorforening.dk

Anders Jørgensen

KIROPRAKTOREN nr. 5 Udkommer 15. oktober Annoncedeadline 25. september Design & Grafisk produktion: Datagraf Communications

Susanne Skov Vendrup

www.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen

Annoncering i KIROPRAKTOREN: Kontakt Pia B. Laursen, DG Media Tlf.: 33 70 76 81 pia.l@dgmedia.dk Forsidefoto: Heidi Lundsgaard

Kiro p rakto ren

/

a u g u st

2012

3

[Forum

XII

]

Forum XII Od e n s e I n t e r n a t i o n a l

International rygkonference kommer til Danmark for første gang

4

K i r o p r a k t o r e n

/

Peter Kent, Jan Hartvigsen, Mette Jensen Stochkendahl, Lone Kjærgård Larsen, Per Kjær og Alice Kongsted organiserer Odense Forum XII. Foto: Heidi Lundsgaard. a u g u st

2 0 1 2

Af Anders Lyck Fogh-Schultz Kommunikationskonsulent på NIKKB

16. til 19. oktober 2012 løber konferencen International Forum for Back Pain Research in Primary Care af stablen på Syddansk Universitet i Odense. Konferencen, der afholdes på skift forskellige steder i verden, vil blive den største og mest prestigefyldte rygkonference, der afholdes i Danmark i mere end 25 år. I den forbindelse tog jeg en snak med Jan Hartvigsen og Peter Kent, som er formænd for konferencen denne gang. Vi talte bl.a. om, hvor betydningsfuldt det er for forskningsmiljøet omkring Odense/Fyn at få konferencen til Danmark, om hvordan konferencen er med til at demonstrere niveauet for den danske rygforskning for et internationalt publikum samt om, hvor langt forskningen inden for kiropraktik og klinisk biomekanik egentlig er nået de sidste 20 år.

En lang og spændende vej hertil Peter Kent, der til daglig er ansat som forsker ved Rygcenter Syddanmark og som lektor på SDU, lægger ud: »Denne konference er uden tvivl den vigtigste rygkonference, som vores fagområde har, og at den kommer til Danmark og Odense er lidt af en bedrift. Over 200 af de bedste og mest anerkendte internationale forskere inden for vores fagområde mødes på Syddansk Universitet til oktober. Samtidig er konfe-

Fakta om konferencen: • Konferencen udvikles og

afholdes af en dansk og en international arrangørkomité samt en videnskabelig komité bestående af forskere fra de nordiske lande. Forskere fra SDU, NIKKB og Rygcenter Syddanmark er rigt repræsenteret. Du kan læse meget mere om konferencen på hjemmesiden: http://lbpforum.org, hvor du bl.a. finder fyldig information om tilmelding, program og de mange faglige præsentationer.

rencen en unik mulighed for at vise vores danske/fynske/odenseanske forskningsplatform frem – og derved understrege, hvor langt vi er kommet i Danmark.« Jan Hartvigsen, der dels er ansat som seniorforsker på NIKKB og professor og forskningsleder ved SDU, fortsætter: »Der er ingen tvivl om, at den internationale interesse for Danmark er stærkt stigende i disse år. De resultater, som »Odensegruppen« (NIKKB, SDU, Rygcenter Syd-

danmark), sammen skaber i disse år, har virkeligt placeret os på verdenskortet. Vi bliver af vores internationale samarbejdspartnere opfattet som meget seriøse – og på konferencen til efteråret, får vores kollegaer mulighed for at se det ved selvsyn.

Konferencen, som bl.a. tidligere har været afholdt i Amsterdam, Toronto, Boston og Melbourne, er det perfekte udstillingsvindue for vores forskning. Det hele startede med, at vi for efterhånden 6 år siden skrev et brev til professor Peter Croft fra England, der i sin tid var med til at grundlægge konferencen. Han modtog vores ønske om en dansk-placeret konference positivt, og siden er dialogen og arbejdet fortsat. Det er selvfølgelig med en anelse nervøsitet, at vi er gået ind til arbejdet med at stable konferencen på benene, men vi har hele tiden vidst, at vi har det rigtige mandskab til at udføre opgaven«, konkluderer Jan Hartvigsen, der endvidere fortæller, at rigtig mange personer fra alle tre institutioner virkelig knokler for at skabe en fantastisk konference.

Anderledes måde at gå til konference på Noget af det, som er anderledes på International Forum for Back Pain Research in Primary Care end på andre store konferencer, er måden forskerne samar-

Kiro p rakto ren

/

august

2012

5

[Forum

XII

] Generelt har ryg- og lændesmerter ikke været særligt højt prioriteret rent samfundsmæssigt ude i verden – eller i Danmark. De »store« lidelser har tidligere typisk været cancer og hjertesygdomme, men et af konferencens helt store temaer er netop, hvordan rygsmerter og muskelskeletproblemer i stigende grad er blevet nationale indsatsområder, fortæller Peter Kent (th.), som sammen med Jan Hartvigsen (tv.) er formand for komiteen, der arrangerer Odense International Forum XII.

bejder og interagerer med hinanden. Jan Hartvigsen forklarer: »Denne konference er meget interaktiv, hvilket betyder, at vi kommer hinanden rigtig meget ved; at vi netværker, samarbejder, taler, diskuterer og argumenterer. I løbet af den uge, konferencen løber over, er samarbejdsniveauet utrolig intenst med dage, hvor der typisk bliver arbejdet i plenum og i grupper i helt op til 10-12 timer.« Peter Kent uddyber: »Normalt på de store konferencer deltager man som enten hr. eller fru professor, direktør eller forskningsleder. På denne konference er samtlige godt 200 deltagere udelukkende med på baggrund af deres respektive viden og volumenen af publiceret forskning. Og sådan bør det også være.

Som noget nyt fra i år er der blevet skabt et stipendium, der gør det muligt, at også 20 yngre forskere og ph.d.-studerende fra ikke-europæiske lande kan deltage

6

K i r o p r a k t o r e n

/

a u g u st

2 0 1 2

og præsentere deres forskning. Det giver konferencen større bredde og et bedre fremtidsperspektiv.«

Betydningen for faget og forskningen Et udfald af konferencen, som de lokale danske arrangører håber at se, er øget internationalt samarbejde og fællesansøgninger til de store fonde og puljer. Flere forskergrupper ankommer i ugen inden konferencen eller bliver her i ugen efter for at arbejde på fælles strategier. Jan Hartvigsen forklarer: »En konference som denne er med til at markere og understrege den faglige profil, som »Odense-gruppen« har, og når vi samler nøglepersonerne fra hele verden i »lille Odense«, så er det klart med til at øge vores forskningsmæssige position og troværdighed ude i verden.

Og det er en god ting. I løbet af de to sidste årtier har vi sammen skabt mange

resultater og bevist, at det at fokusere tværfagligt i vores tilgang til rygsmerter og muskel-skeletlidelser faktisk gør hele forskellen. Og de resultater, som vi via SDU, NIKKB og Rygcenter Syddanmark opnår i disse år, er i udstrakt grad resultatet af vores evne til at samarbejde og favne bredt.

Men samtidig ved vi jo også godt, at hvis vi samarbejder hen over landegrænserne, så står vi endnu stærkere, når vi skal ud og finde fælles international finansiering til vores forskning.« Peter Kent uddyber: »Generelt har ryg- og lændesmerter ikke været særligt højt prioriteret rent samfundsmæssigt ude i verden – eller i Danmark. De »store« lidelser har tidligere typisk været cancer og hjertesygdomme, men et af konferencens helt store temaer er netop, hvordan rygsmerter og muskelskeletproblemer i stigende grad er blevet nationale indsatsområder, fordi flere og flere i befolkningen lider af denne type smerter. Vi ved nu, at et sundt bevægeapparat er en forudsætning for ikke blot et godt, men også for et langt liv.« Jan Hartvigsen supplerer: »Livstidsperspektivet og den grænseoverskridende forskning sætter helt nye rammer for vores forskning, og det vil over tid smitte af på den måde kiropraktorer og andre praktiserer på. De ting skal vi diskutere med vores internationale kolleger – og i fællesskab finde nye brugbare løsninger.«

Relationen til kiropraktorpraksis Forskningens nære forbindelse til praksis er blandt det, der har været med til at skabe både store og gode forskningsresultater inden for muskel-skeletproblemer og

Fakta om konferencens tema og fokusområde • Muskel-skeletproblemer og rygsmerter bliver i stigende grad anerkendt

som nationale indsatsområder. Dette ikke kun fordi de er både hyppige og omkostningstunge, men også fordi en sund ryg og et sundt bevægeapparat er forudsætninger for en aktiv livsstil, som igen er en forudsætning for både god livskvalitet og ultimativt for et langt liv. For mange rygpatienter starter rygsmerter og funktionsbegrænsning tidligt i livet, og mange tager smerterne med sig ind i voksenlivet. Livstidsperspektivet er således et af Odense International Forum XII’s centrale temaer.

rygsmerter i Danmark, og her er kiropraktorerne gået foran. Jan Hartvigsen forklarer: »Kiropraktorerne i Danmark har i udstrakt grad været med til at skabe de resultater, som afholdelsen af konferencen i Danmark understreger. Praktiserende kiropraktorer har via deres økonomiske engagement i Kiropraktorfonden samt etableringen af

NIKKB valgt i fællesskab at være en både ansvarlig og fremsynet profession. Når vi lykkes med at få konferencer som denne til landet, så er det et udtryk for, at vi som fag er blevet både »voksen og ansvarlig«.

Det lyder frygtelig kedeligt, men det er i virkeligheden »cutting-edge«, og kiropraktorer er med til at nytænke og udfordre de

traditionelle medicinske hierarkier ved at byde ind med fremadrettede og brugbare løsninger. Vores høje akademiske niveau inden for forskningen er således med til at legitimere både faget som helhed og den enkelte kiropraktors indsats.« Peter Kent konkluderer samstemmende: »Vi ved godt, at konferencen til oktober primært vil have forskere som deltagere, men vi vil meget gerne opfordre klinikere til at deltage også. Det vil uden tvivl være en øjenåbner for mange, idet de ved selvsyn vil finde ud af, hvor forskningen er på vej hen, og hvor langt vi er nået i Danmark. Vi er med helt i front.« »Ja,« supplerer Jan Hartvigsen og fortsætter: »og vi garanterer et meget højt niveau – både for de forskellige workshops og for de mange foredrag og præsentationer. Vi glæder os meget.«

RETTELSE: Ansøgningsfrist til Kiropraktorfonden 1. september 2012 Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening driver en fond, Kiropraktorfonden, som bl.a. har til formål at etablere det økonomiske grundlag for Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, at fremme kiropraktisk forskning, at yde tilskud til efteruddannelsesaktiviteter og at afholde udgifter i forbindelse med kvalitetsudvikling.

til fondens sekretariat. Ansøgningen skal indeholde en udførlig beskrivelse af projektet, herunder angivelse af titel, formål samt specifikation af det ansøgte beløbs størrelse. Eventuel forskningsprotokol vedlægges.

Fra Kiropraktorfonden er det muligt at søge midler til forskningsprojekter inden for kiropraktik og klinisk biomekanik, postgraduat efteruddannelse og midler til kvalitetsudviklingsprojekter i kiropraktorpraksis. Midlerne kan søges af kiropraktorer og andre, som beskæftiger sig med forskning og kvalitetsudvikling indenfor det pågældende sundhedsområde.

Ansøgningerne vil blive behandlet på mødet i fondens bestyrelse ultimo oktober 2012.

Ansøgningsskema kan downloades på Danske Regioners hjemmeside www.regioner.dk under »Fonde« eller på Dansk Kiropraktor Forenings hjemmeside www.danskkiropraktorforening. dk/kiropraktorfonden. Ansøgning i 12 eksemplarer fremsendes

Ansøgningsfristen er fastsat til den 1. september 2012.

Fondens sekretariatsadresse er: Regionernes Lønnings- og Takstnævn c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø.

Telefon 35 29 81 95

Kiro p rakto ren

/

a u g u st

2012

7

xxxxxx

nyt om viden

Ny app finder nærmeste hjertestarter

UGENS TAL

Alle bliver tykkere, også de højtuddannede I 1987 var de svært overvægtige kvinder især at finde blandt personer med under 10 års uddannelse. De seneste tal fra 2010 viser, at kvinder, der har 10-12 års uddannelse og 13-14 års uddannelse, nu er oppe på samme niveau som dem med kortest uddannelse. Blandt mændene er der ikke sket et ligeså stort fald i den sociale ulighed som blandt kvinderne.

Læs mere: www.si-folkesundhed.dk

Vi spiser for meget salt. Men forskere har svært ved at måle de præcise konsekvenser. Hver dansker spiser i gennemsnit omkring 10 gram salt om dagen. Og det er for meget, påpeger forskere. Salt er mistænkt for at forhøje vores blodtryk og dermed forøge vores risiko for at få slagtilfælde og hjerte-kar-sygdomme. Faktisk mener nogle eksperter, at salt kan være lige så sundhedsskadeligt som rygning og fedt. -Hvis vi præcis

Pas på saltet!

8

K i r o p r a k t o r e n

/

a u g u st st

2 0 1 2

Der hænger mange tusinde hjertestartere rundt om i Danmark, og nu bliver det muligt at finde den nærmeste ved hjælp af mobiltelefonen.

TrygFonden har netop udviklet en applikation til iPhones, der hedder »TrygFonden Hjertestart«.

App’en kan vise dig vej til de cirka 6400 hjertestartere, som er registreret på hjemmesiden hjertestarter.dk, hvor alle kan registrere deres hjertestartere ganske gratis.

vidste, hvordan kroppen udskiller saltet i vores kost, kunne vi komme med et evidensbaseret budskab om, hvilke mængder vi kan tåle, fortæller professor Peter Bie fra Syddansk Universitet, der tilføjer, at mennesket er designet til at leve med meget mindre mængder salt end dem, vi indtager i dag. De fleste forskere er enige om, at vi spiser mindst ti gange mere, end vi har brug for.

Kilde: Ny Viden

xxxxxx Storz Medical DUOLITH SD1 »ultra« Innovativ Chokbølgeterapi ®

Kombineret Chokbølge med alt i ét apparat Stor Touchskærm Radierende enhed – RSW Fokuserende enhed – FSW Ultralydsscanner m. color/power doppler

www.fitpartner.dk I Tel 70 204 234 FITNESS

PERFORMANCE

MEDICAL

Kiro p rakto ren

WELLNESS

/

august

2012

9

aktuelt

Spineweek – et forskningssupermarked med blandede varer på hylderne Af Jan Hartvigsen seniorforsker på NIKKB, professor på Syddansk Universitet

Hvert fjerde år holder European Spine Society, International Society for the Study of the Lumber Spine, Brazilian Spine Society, Cervical Spine Research Society, North American Spine Society, Scoliosis Research Society og Iberolatinoamerican Spine Society en fælles konference – Spineweek. Ideen er at samle ny viden fra hele verden, og at præsentere det på ét sted, der denne gang var Amsterdam. Med mere end 1.100 præsentationer af nye forskningsresultater må man sige, at projektet kvantitativt lykkedes. Om kvaliteten så altid følger med, er en anden sag, men Spineweek er et godt sted at tage pulsen på, hvad der foregår internationalt i rygforskning.

Jeg har samlet en lille buket af ny forskning fra Spineweek, som har interesse for kiropraktorer. Hele programmet kan ses på www. spineweek2012.com, og jeg sender gerne kopi af de nævnte eller andre abstracts til interesserede.

• Glucosamin har ifølge et studie fra University of Pittsburgh, USA en negativ indflydelse på discus i kaniner. Dvs. at kaniner med beskadigede disci, som har spist glucosamin, har nedsat discus højde, nedsat GAG indhold og fibrose i discus. Disse forandringer var synlige på MRI (abstract O152)

10

K i r o p r a k t o r e n

/

au gu st

2 0 1 2

• Et retrospektivt studie fra Universitetet i Bologna, Italien, viste, at der ikke var klinisk forskel på resultaterne efter konservativ behandling og vertebroplastik hos patienter med osteoporotiske kompressionsfrakturer (abstract O172) • Et post-mortem dissektionsstudie fra det amerikanske Food and Drug Administration viste, at rygsøjler, hvor osteoporotiske kompressionsfrakturer var behandlet med vertebroplastik, havde 2,5 gange flere mikrofrakturer i tilstødende niveauer sammenlignet med ubehandlede kontroller (abstract O173) • Et studie fra Stanford University, USA, viste, at den diagnostiske procedure discografi kan forårsage irreversibel skade på discus (abstract O203) • Et studie fra University of Michigan, USA, viste, at hvis rygpatienter rutinemæssigt ser en fysiurg i stedet for en kirurg, falder operationsraten markant. Faktisk var tilfredsheden for patienter, som så fysiurger endda højere end for patienter, der så kirurger (74% versus 40% var tilfredse eller meget tilfredse) (abstract O213) • I et nyt Cochrane review konkluderer forfatterne, at discusproteser ikke har kliniske fordele over deseoperationer. Discusproteser

bør kun anvendes i kontrollerede forsøg indtil bedre evidens for effekt og langtidsholdbarhed foreligger (abstract 0214) • Verdens største populationsbaserede MRI rygstudie fra Hong Kong omfatter 2.449 personer, som er blevet MR skannet. Studiet viser blandt andet, at Modic-forandringer er mest almindelige i den nedre lændesøjle, og at de er associerede med smerter. Prævalensraterne stemmer godt overens med danske studier (abstract O234) • Et studie fra James Cook University i Middlesbrough, UK, viste, at smertedistribution ikke siger noget om, hvilken nerverod, der er afficeret (abstract O337) • Et studie fra blandt andet Palmer College of Chiropractic, USA, viste, at amerikanske rygpatienter, der bliver behandlet af både

læger og ikke læger, ikke er mere omkostningstunge (abstract O346) • Et studie fra universitetet i Rotterdam, Holland, omhandlede værdien af MRI hos patienter, der ikke kommer sig efter en episode af iskias. Studiet viste, at MRI ikke havde værdi ved opfølgende diagnose. Det havde derimod en grundig klinisk undersøgelse (abstract O240) • Et studie fra Sahlgrenska Universitetet i Göteborg, Sverige, viste, at patienter med skolioser, der var blevet behandlet med bracing eller operation, havde samme prævalens af ryg- og nakkesmerter som ubehandlede skoliosepatienter (abstract =246) • Et studie fra universitetet i Vancouver, Canada, hvor kiropraktorer arbejder i en hospitalsbaseret rygklinik, viste, at hos patienter, der havde fået manipulationsbehandling varierede resultaterne, afhængig af hvilken kiropraktor, der havde udført behandlingen (abstract P347) • Et systematisk litteratur review også fra universitetet i Vancouver, Canada, viste, at i 29 studier omhandlende effekten af manipulation på smerter i lænderyggen ser det ud til, at den optimale behandlingstid er cirka fire uger med to ugentlige behandlinger (abstract P372).

G Y R S T

FUSION SE

IN

PE

O TR

TE

RG

Y

PÅ

k T. d RS

VID

EO

FUNKTIONEL KOMFORT OG TVÆRFAGLIG ELEGANCE

BUGLEJE

SIDELEJE

RYGLEJE

BØRN

FYSIOTERAPI

KNEE CHEST

TOGGLE

www.petergyrst.dk EU. Design Reg. NR. 001776956-0001 - © Peter Gyrst Holding ApS All rights reserved

Kiro p rakto ren

/

a u g u st

2012

11

forskning kommenteret

Hofte- og lyskesymptomer – kan vi stole på den kliniske undersøgelse?

Af Erik Poulsen Seniorforsker på NIKKB

Reference 1. F Dobson, YM Choi, M Hall, RS Hinman.

Clinimetric properties of observerassessed impairment tests used to evaluate hip and groin impairments: A systematic review. Arthritis Care & Research, Apr 09, 2012 (Epub ahead of print).

I klinikken benytter vi adskillige undersøgelsesprocedurer i patientudredningen. Den første systematiske litteraturgennemgang omhandlende værdien og brugbarheden af disse procedurer for patienter med hofte- og/eller lyskeproblemer er netop blevet publiceret (1).

Her følger et kort resumé.

Undersøgelse af patienter med hofteproblemer I den yngre befolkning er hofte- og/eller lyskegener oftest associeret med skader relateret til sport og/eller overbelastning. Har man passeret de 50 år, er symptomerne derimod mere relateret til degenerative tilstande som hofteartrose. For at kunne stille en klinisk diagnose, vurdere prognosen eller anbefale den rette behandlingsstrategi, anbefales en række undersøgelsesprocedurer.

Disse kan bruges, når vi evaluerer provokationen af kendte symptomer, palpationsømhed eller asymmetri, hoftens bevægelighed, muskelstyrke eller benlængdeforskel. For alle disse undersøgelsesprocedurer er det vigtigt at kende måleusikkerheden og pålideligheden. Dette gælder både, hvis man benytter øjemål og ved brug af måleredskaber som goniometer, dynamometer eller et målebånd.

Hvad fortæller videnskaben?

Denne måleusikkerhed og pålidelighed vurderes i reproducerbarheds- og validitetsundersøgelser. I dette review blev i alt 2280 artikler gennemgået baseret på titlen, indholdet i abstrakt og selve teksten, hvis disse blev fundet relevant. De 2280 blev fundet ved en tilbundsgående søgning i videnskabelige databaser og kun 15 blev vurderet brugbare for indhold om målereprodu-

2112

K i r o p r a k t o r e n

/

a u g u st

2 0 1 2

cerbarhed eller validitet. De fleste (9) omhandlede bevægeudslag, 6 om muskelstyrke, 3 om palpationsømhed, 2 om forskel i benlængde, 2 om balance og 2 om muskellængde. Flere af artiklerne kom således ind på mere end ét emne. Sygdommen, der oftest blev undersøgt, var hofteartrose. Derudover var det hoftefraktur og lyskesmerter hos unge sportsfolk.

Konklusion Gennemgående viser det sig, at der mangler tilstrækkelig gode undersøgelser af procedurerne. Meget få er undersøgt efter nutidig standard. Dette medfører, at konklusionerne fra de enkelte undersøgelser er modstridende.

Hvilken indflydelse har det på klinikeren?

Indtil videre anbefales det derfor, at klinikeren ved benyttelse af disse undersøgelsesprocedurer udviser forsigtighed i fortolkningen, og at kliniske undersøgelser i relation til hoften udføres af den samme kliniker, hvis undersøgelsesfund skal kunne sammenlignes over tid.

SUNDHED – TRYGHED – FRIHED FOR MEDLEMMER AF DANSK KIROPRAKTOR FORENING

FAGINVALIDEDÆKNING FRIVILLIG BEHANDLINGSFORSIKRING LEMPELIGE HELBREDSOPLYSNINGER LAVE ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER FLEKSIBLE INVESTERINGSMULIGHEDER LØBENDE OPTIMERING AF PENSIONSAFTALEN UVILDIG RÅDGIVNING

Med DKF´s pensionsaftale er du omfattet af en god pensionsordning, som også sikrer dig og familien en solid økonomisk dækning, hvis uheldet er ude.

Pensionsaftalen omfatter særlige dækninger og vilkår, som du ikke opnår andre steder. Hvis du vil have det optimale ud af pensionsordningen, skal du træffe en række valg, og det er derfor vigtigt, at du kontakter Willis for en personlig rådgivning.

Willis er uvildig rådgiver, og vi kan derfor også rådgive om dine øvrige personforsikringer og pensionsopsparinger. Din kontaktperson i Willis er Susanne Hansen, tlf. 88 13 96 13, sus@willis.dk.

Se mere om pensionsordningen på www.willisview.dk/kiropraktor-foreningen.

Kiro p rakto ren

/

august

2012

13

aktuelt

Internationalt stipendium til projekt om rygproblemer i botswana Den amerikanske kiropraktor Maria A. Hondras har modtaget et internationalt forskningsstipendium fra Kiropraktorfonden til ph.d. om rygproblemer og muskuloskeletal sundhed i Botswana. KIROPRAKTOREN har talt med hende om projektet.

Af Karina Sol, DKF’s sekretariat

undersøge og bedre forstå, hvilken betydning rygproblemer spiller for beboernes livskvalitet, fysiske oplevelse af smerte, funktionsnedsættelse og arbejdsevne.

Hvilke muligheder giver det internationale forskningsstipendium dig?

- Et Danish Chiropractic Research Stipend giver mig en kæmpe mulighed for at arbejde med et prestigefuldt team af forskere i Danmark, USA og Botswana. Derudover hjælper det til at etablere en multidisciplinær og multinational forskningsindsats med World Spine Care. Jeg opnår desuden en ph.d.-grad fra Syddansk Universitet og får mulighed for at samarbejde med de anerkendte forskere Jan Hartvigsen, Scott Haldeman, Eric Hurwitz og Corrie Myburgh.

Det internationale forskningsstipendium • Kan søges af kiropraktorer, som ikke bor i Danmark, og som ønsker at forske enten som ph.d.-studerende eller på post docniveau. I særlige tilfælde kan andre faggrupper også komme i betragtning.

• Uddeles én gang årligt af Kiropraktorfonden. Ansøgningsfrist hvert år 15. januar.

• Der kan maksimalt søges om 1 mio. DKK. Der forventes at indgå et element af egenfinansiering fra den pågældende ansøgers hjemland.

Hvad omhandler dit projekt kort fortalt?

- Projektet undersøger, hvilken belastning rygproblemer herunder betydningen af HIV/AIDS har på den muskuloskeletale sundhed i landdistriktet Village Shohong i Botswana, Afrika. Vi har planlagt en omfattende epidemiologisk undersøgelse og flere kvalitative studier til at måle,

14

K i r o p r a k t o r e n

/

a u g u st

2 0 1 2

Hvad forventer du at få ud af dit ophold i Danmark, og er der noget specielt, du ser frem til?

- Jeg forventer at lære en hel del om, hvordan man bedriver muskuloskeletal forskning i lande uden for USA. Derudover forventer jeg at få en forståelse for, hvordan danske, canadiske og amerikanske kulturelle, sociale og organisatoriske forhold påvirker implementeringen og bæredygtigheden af rygbehandling i landdistrikter i Botswana.

Jeg ser desuden frem til at arbejde med danske forskere, der har stor erfaring i at udføre epidemiologiske studier i stor skala inden for muskuloskeletal sundhed. Jeg ser også frem til at undersøge, hvordan kiropraktisk behandling berører og indgår i hverdagen hos folk, der lever med og varetager rygproblemer i Village Shoshong. Jeg takker Kiropraktorfonden for at give udenlandske forskere denne mulighed for at samarbejde med anerkendte danske forskere. Sidst, men ikke mindst ser jeg frem til at cykle i Danmark og Botswana og fordybe mig i de seværdigheder, lyde og kulturelle oplevelser, som disse lande tilbyder.

Med et Danish Chiropractic Research Stipend i ryggen skal den amerikanske kiropraktor Maria A. Hondras de næste tre år studere rygproblemer i Botswana, Afrika, som led i sit ph.d.-projekt på Syddansk Universitet.

Hør hende fortælle om projektet på Faglig Kongres 2012 under plenumoplæggene fredag den 9. november.

Maria a. hondras Nationalitet: Andengenerations-grækeramerikaner født i Pennsylvania, USA. Uddannelse: Kiropraktor, bachelor i sportsmedicin og humanbiologi, MPH i epidemiologi.

Beskæftigelse: Associate professor ved Palmer Center for Chiropractic Research i Davenport, USA. Ph.d.-studerende ved Institut for Idræt og Klinisk biomekanik, Syddansk universitet.

aktuelt Nyt ph.d.-projekt på vej:

Ondt i ryggen:

Betyder diagnosen noget for prognosen?

Af Lisbeth Hartvigsen Kiropraktor og ph.d.-studerende på SDU

Hvorfor bekymre sig?

Mere end halvdelen af befolkningen får på et tidspunkt i livet ondt i ryggen. De økonomiske, samfundsmæssige og helbredsmæssige konsekvenser af rygsmerter er omfattende. Udgifter i forbindelse med rygsmerter udgør den næststørste post på sundhedsbudgettet kun overgået af udgifter i forbindelse med psykisk sygdom. På baggrund heraf er vores viden påfaldende begrænset om smerternes forløb, om hvilke patienter der kommer til at belaste sundhedsvæsenet mest, og om hvordan vi målretter vores indsats i forhold til den enkelte patient.

En komplicerende faktor er, at vi kun i en mindre del af tilfældene kan stille en sikker patoanatomisk diagnose.

Langt de fleste får diagnosen uspecifikke lændesmerter, hvilket er utilfredsstillende for både kliniker og patient og ofte medfører fejlslagen kommunikation, forvirring og manglende tillid til klinikeren på grund af mangel på en »rigtig« diagnose.

Er de nu også så uspecifikke?

Det er en almindelig opfattelse, at der i den store gruppe af uspecifikke lændesmerter gemmer sig flere undergrupper med forskellige smertekilder, forskellige smerteforløb, forskellig behandlingsrespons og forskellig prognose. Undergruppernes forskellighed skyldes sandsynligvis et samspil mellem fysiske, psykologiske og sociale faktorer. Forskerne har de senere år fokuseret mere på de psykologiske og sociale faktorer, men det er en almindelig opfattelse blandt klinikere og politiske beslutningstagere, at en grundig fysisk undersøgelse samt påvisning af en biologisk forklaring på patientens smerte er afgørende for et godt forløb.

Forskellige diagnostiske klassifikationssystemer I MTV-rapporten »Ondt i Ryggen« fra 1999 fremhævedes en grundig førstegangsundersøgelse som den vigtigste enkeltstående aktivitet i håndteringen af rygpatienten.

På baggrund heraf har man i flere danske regioner imple-

menteret et tilbud til rygpatienter om en sådan undersøgelse i kiropraktor- eller fysioterapipraksis med henblik på at kunne målrette information og behandlingsforløb til den enkelte patient. Den anvendte undersøgelsesprotokol er standardiseret og temmelig omfattende, og den klassificerer patienterne på baggrund af fysiske faktorer i et diagnostisk klassifikationssystem. Klassifikationssystemet rummer i alt 13 klasser baseret på den strukturelle/mekaniske årsag til patientens klage.

En enklere og mere udbredt måde at klassificere lænderygpatienter på er at undergruppeinddele i forhold til symptomudbredelse (Quebec klassifikation ). Det er opfattelsen, at patientens prognose afhænger af, hvorvidt patienten kun har rygsmerter, om der både er rygsmerter og bensmerter, og hvor langt ned i benet smerterne i så fald går.

Behøver vi undersøge dem?

Hvorvidt diagnostisk klassificering på baggrund af henholdsvis en grundig fysisk undersøgelse eller en simpel klassificering på baggrund af symptomudbredelse har betydning for prognose vides ikke med sikkerhed. Ingen klassifikationssystemer er endnu påvist brugbare, og det står hen i det uvisse, hvorvidt diagnostisk klassificering af patienterne har væsentlig prognostisk værdi eller betydning for valg af behandling.

Mit ph.d.-projekt er det ene af foreløbig to planlagte ph.d.-projekter omfattet af projektet »Forløb af lændesmerter i primærsektoren«. Projektet omfatter dataindsamling i både almen praksis og kiropraktorpraksis på i alt 1400 patienter. I projektet testes den prognostiske værdi af de to beskrevne klassifikationssystemer. Vi vil få omfattende viden om den biologiske side af lænderygproblemer og om betydningen af den kliniske undersøgelse, herunder diagnosens betydning for prognosen. Viden om rygsmerters forløb, og om hvordan forløbet tidligt kan forudsiges, er nødvendig for at kunne planlægge et optimalt forløb for den enkelte patient og sikre fornuftig brug af sundhedsvæsenets ressourcer.

Kiro p rakto ren

/

Lisbeth Hartvigsen • Kiropraktor fra Palmer College of Chiropractic 1990 • Praksiskonsulent 2000-2011 • Ph.d.-studerende på halv tid fra januar 2012.

• Klinikejer: Hartvigsen & Hein, Rygcenter og Idrætsklinik, Odense C.

Om projektet: Projektet, som er et tværdisciplinært praksissektorprojekt, er et samarbejde mellem Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Rygcenter Syddanmark – under forskningssamarbejdet Clinical Locomotion Kiropraktorer tilknyttet KIP-enheden ved NIKKB, APO-Odense og Dansk Almenmedicinsk Kvalitetsenhed.

a u g u st

2012

15

[ P a t e l l o fe m o r a l t

s m e r t es y n d r o m

]

Utilfredsstillende langtidsresultater efter konservativ behandling af patellofemoralt smertesyndrom Michael Skovdal Rathleff1, Sten Rasmussen1 & Jens Lykkegaard Olesen2

Oversigtsartikel 1) Ortopædkirurgisk Forskningsenhed, Aarhus Universitetshospital, Aalborg Sygehus 2) Reumatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Aalborg Sygehus

Forkortelser ADL = almindelig daglig livsførelse FES = funktionel elektrisk stimulation NSAID = nonsteroide antiinflammatoriske stoffer PFPS = patellofemoralt smertesyndrom

Artikel fra Ugeskrift for Læger Denne artikel blev bragt i Ugeskrift for Læger nr. 15 - april 2012.

Reference: Ugeskr Læger 2012;174(15):1008-1013. Den gengives her med tilladelse fra ugeskriftets redaktion og artiklens forfattere.

KIROPRAKTOREN takker for samarbejdet.

RESUME I denne oversigtsartikel belyses langtidsprognosen for patienter, der har patellofemoralt smertesyndrom (PFPS) og har gennemgået konservativ behandling. De 16 inkluderede studier viser, at 29% (median) af soldater, 27,8% af idrætsaktive og 24,7% af en uspecificeret studiepopulation blev smertefrie. 21,5% af idrætsaktive og 23% af en uspecificeret studiepopulation, der var diagnosticeret med PFPS, måtte ophøre med sport på grund af knæsmerter. Resultaterne tyder på, at cirka en tredjedel af de patienter, der er diagnosticeret med PFPS, bliver smertefrie, og cirka en fjerdedel må ophøre med deres sport.

RCT = randomiseret kontrolleret studie SD = standarddeviation TENS = transkutan elektrisk nervestimulation VAS = visuel analogskala

16

Patellofemoralt smertesyndrom (PFPS) defineres som retropatellare og/eller peripatellare smerter, hvor det ikke er muligt at finde en eksakt smertegivende struktur via palpatoriske test eller billeddiagnostik [1]. Syndromet kaldes derfor ofte for forreste knæsmerter [1]. Klinisk er det typisk diffuse smerter, som fremkommer ved aktiviteter som løb, hop, trappegang, benbøjninger, eller hugsiddende stillinger [2]. PFPS observeres med en incidens på omkring 10% i almen praksis [3] både hos aktive idrætsudøvere og hos andre [4]. I et nyere dansk studie har man undersøgt prævalensen af PFPS på et dansk gymnasium [5]. Her viste det sig, at 25% af eleverne i alderen 16-18 år havde knæsmerter, og ca. halvdelen blev diag-

K i r o p r a k t o r e n

/

a u g u st

2 0 1 2

nosticeret med PFPS. Denne høje prævalens underbygges af et studie, hvor man har fundet en prævalens på 30,5% blandt engelske skolebørn i alderen 13-17 år [6]. Det er ofte unge mennesker, som rammes af PFPS, og kvinder har 2-3 gange hyppigere forekomst end mænd [7]. Årsagen til smerterne er endnu ukendt, men i flere studier påpeges en dysfunktion i det patellofemorale led [8] , hvilket fører til forkert sporing af patella og derved øget kompression i leddet [9, 10]. Tidligere studier har vist, at patienter med PFPS har en neuromuskulær dysfunktion med ændret timingforhold i aktiveringen af vastus medialis obliquus (VMO) i forhold til vastus lateralis (VL) og af gluteus medius (GM) [1, 11]. Således findes der studier, hvor man har fundet, at aktivering af VL sker før aktivering af VMO, og at VMO ofte ses atrofieret og mindre aktiv. VMO har en vigtig funktion i forhold til at kontrollere patellas alignment og kontaktflade til fascies patellaris femoris og dermed hindre en lateral patelladeviation, specielt i 0-30 graders fleksion [12]. Hvis ikke alignment af patella i trochlea femoris er optimal, kan dette være en af årsagerne til smerterne.

En forsinket aktivering [13] eller en nedsat styrke [14] af GM formodes at føre til et drop af den kontralaterale hofte under etbensstand, hvilket kan føre til øget indadrotation af femur og øget kompression i de patellofemorale led [15].

Dette har medført, at den konservative behandling i dag fokuserer på genoptræning af VMO og GM og forbedring af alignment omkring knæet ved hjælp af f.eks. indlæg [3].

I en nyere oversigtsartikel gennemgås resultaterne på kort sigt fra forskellige konservative behandlingsstrategier for PFPS [3]. Størstedelen af studierne viser, at patienterne får det bedre i løbet af et behandlingsforløb på 2-3 måneder. Da størstedelen af patienterne opnår en statistisk smertereduktion og et øget funktionsniveau, konkluderes det, at PFPS er en benign lidelse, som forsvinder med tiden [16] , og at succesraten ved konservativ behandling er meget høj [8]. Selvom det ser ud til, at patienterne får en signifikant smertereduktion på kort sigt, er det endnu uvist, hvad langtidsprognosen er. I denne artikel belyses litteraturen

om langtidsprognosen (over 12 måneder) for patienter, der har PFPS og har gennemgået konservativ behandling.

MATERIALE OG METODER Søgestrategi Artikelsøgningen er udført i PubMed og Embase med søgeordene chondromalacia patellae og patellofemoral pain syndrome. Der blev ikke sat begrænsning på sprog eller tidsrum. Søgningen blev udført i de første to uger af februar 2010. Der blev fundet i alt 475 artikler på PubMed ved hjælp af søgeordene patellofemoral pain syndrome og 295 ved søgeordene chondromalacia patellae. På Embase blev samme søgeord brugt, og alle underemneord blev inkluderet, derved fremkom hhv. 362 og 304 artikler.

De fremkomne artikler blev herefter sorteret manuelt og taget i betragtning, hvis der indgik en konservativ behandling, opfølgning efter mere end 12 måneder, smerter eller aktivitetsniveau. I alt blev der fundet 16 studier. Artikler blev ekskluderet, hvis der indgik patienter med traumatisk betingede knæsmerter. Der blev fundet i alt 18 artikler, hvor man rapporterede om langtidsprognosen for PFPS. Heraf blev to artikler efterfølgende ekskluderet, da der indgik patienter med traumatisk betingede knæsmerter.

RESULTATER De udvalgte, publicerede studier, der omhandlede langtidsprognosen for patienter med PFPS, inkluderede meget forskellige studiepopulationer. I nogle studier beskæftigede man sig med soldater, mens man i andre studier inkluderede patienter fra ortopædkirurgiske speciallægeklinikker. Denne store variation betyder, at det ikke var muligt at udføre en direkte sammenligning af studierne.

I Tabel 1, hvor alle studierne er anført, gives der en kort gennemgang af tidspunkt for opfølgning, beskrivelse af studiepopulation samt smerte og aktivitetsniveau ved opfølgningen.

Smerter I alt tre publikationer omhandler soldater [17-19]. Karlson et al [17] beskrev i sit studie fra 1940, at 1-20 år efter den første diagnose var 14% af den oprindelige studiepopulation symptomfri, 63% havde lette symptomer, og 23% havde så svære smerter, at de skiftede erhverv eller sygemeldte sig i længere tid ad gangen. Robinson & Darracott [18] påviste i deres studie fra 1970, at 29% var smertefrie 1-4 år efter den første diagnose. Milgrom et al [26] fulgte i deres studie fra 1996 390 soldater, hvoraf 60 fik PFPS med i alt 77 afficerede knæ. Efter tre år var der stadig symptomer i 33%

af knæene, og ved en seksårsopfølgning var der stadig symptomer i 35% af de oprindeligt afficerede knæ.

To publikationer inkluderede idrætsaktive personer [20, 27] . Devereaux & Lachmann [20] fandt, at 28,6% var symptomfrie ved opfølgning efter gennemsnitligt 13,1 måned.

Blønd & Hansen [27] beskrev, at 27% af patienterne var smertefrie ved opfølgning efter gennemsnitligt 5,7 år.

I alt ni publikationer inkluderede en uspecificeret studiepopulation [16, 19, 21, 24, 25, 28-31]. Hvid et al [19] fulgte op på patienterne efter gennemsnitligt 5,7 år og fandt, at 27% var symptomfrie. Sandow & Goodfellow [21] fulgte unge piger, der var diagnosticeret med PFPS i alderen 10-20 år. Efter 2-8 år var 5,6% smertefrie, og 46,3% beskrev, at smerterne var mindre end ved den første diagnose. Hos 13% var smerterne blevet værre. En senere opfølgning af samme gruppe patienter efter 16 år [28] viste, at der var sket en firedobling af det antal piger, som oplevede smertefrihed (22,4%) i forhold til ved opfølgning efter 2-8 år (5,6%). Jensen & Albrektsen [24] fulgte 45 patienter i gennemsnitligt 12 år. Enogtredive af disse patienter fik konservativ behandling bestående af intensiv rehabilitering med fokus på knæfunktion. 45% af de patienter, der fik konservativ behandling, havde ingen smerter ved opfølgningen. Fujimoto et al [25] fulgte op på 50 patienter

Kiro p rakto ren

/

Patellofemoralt smertesyndrom, en hyppig lidelse.

a u g u st

2012

17

[ P a t e l l o fe m o r a l t

s m e r t es y n d r o m

]

TABEL 1 Resultat af artikelsøgningen udført i PubMed og Embase med søgeordene chondromalacia patellae og patellofemoral pain syndrome.

18

Type af undersøgelse (svarprocent)

Reference

Studiepopulation

Behandling

Resultater

Karlson 1940 [17]

71 mænd. 1-20 års opfølgning.

Størstedelen af patienterne var militærrekrutter i alderen 20-29 år. 2 af de inkluderede patienter fik udført eksplorativ artrotomi

Ro samt varmebehandling.

10 ud af 71 svarende til 14% var symptomfrie ved opfølgning.

45 ud af 71 havde lette symptomer. 16 havde så svære smerter, at de måtte skifte erhverv eller sygemelde sig i længere tid

Retrospektiv (62)

Robbinson & Darracott, 1970 [18]

58 mandlige soldater. Størstedelen var 20-24 år. Gennemsnitsalder oplystes ikke. 1-4 års opfølgning

Uspecificeret konservativ behandling

29% var smertefrie ved opfølgning. 36% var fortsat i tjeneste ved opfølgning efter 1-4 år, og halvdelen af disse havde ikke funktionsnedsættelse af knæet

Retrospektiv (58)

Hvid et al, 1981 [19]

22 personer. Gennemsnit 27 år (12 kvinder og 10 mænd), spændvidde: 14-44 år. Gennemsnitlig 5,7 års opfølgning (spændvidde: 3-8 år)

Uspecificeret konservativ behandling

27% havde det bedre ved opfølgning efter 5,7 år. Ingen rapporterede om symptomfrihed

Retrospektiv. Svarprocent rapporteredes ikke

Devereux & Lachmann 1984 [20]

72 patienter henvist til speciallægeklinik. Opfølgning på 56. 4:1 mand-kvinde-ratio. Gennemsnitsalder 24,4 år (SD 9,8). Gennemsnitlig opfølgning efter 13,1 mdr. (SD 7,7).

Alle personer fik quadriceps-træning. Derudover fik nogle NSAID, ultralyd, is/varme og TENS

28,6% var symptomfrie ved opfølgning efter gennemsnitligt 13,1 mdr. (16 ud af 56). 13 ud af de 56 vendte ikke tilbage til sport pga. smerter

Retrospektiv (78)

Sandow & Goodfellow, 1985 [21]

54 piger fulgt i 2-8 år. Medianalder 15 år (Spændvidde: 10-20 år)

Uspecificeret fysioterapi. Nogle fik plasterimobilisering i kortere perioder

94,4% havde stadig smerter ved opfølgning. Smerterne var mindsket hos 46,3%. 87% rapporterede, at de følte smerter 1 gang om ugen eller sjældnere

Retrospektiv (86)

Whitelaw et al, 1989 [22]

85 konsekutive patienter inkluderet. Gennemsnitsalder 30 år (spændvidde: 11-62 år). 60% kvinder og 40% mænd. Gennemsnitlig opfølgning 16 mdr.

Uspecificeret dosis NSAID, træningsmodifikation og fysioterapi 3 gange pr. uge i 4-6 uger. Fysioterapien bestod af udspænding, styrketræning samt FES og let cykling

92% af de patienter, der modererede deres træningsaktiviteter fik en signifikant nedgang i smerter. Kun 68% af dem, der bibeholdt træningsniveau fik en signifikant reduktion af smerter. 70% af patienterne var i stand til at vende tilbage til tidligere aktivitetsniveau. Overordnet set mente 87% af patienterne, at de fik en reduktion i smerter igennem træningsforløbet. Ved opfølgning over telefonen mente 68%, at deres knæ var bedre end ved studiestart. 27% havde samme smertegrad, og 5% havde fået flere smerter

Retrospektiv

Imhoff & Böni 1989 [23]

150 personer, gennemsnitlig alder 23 år (spændvidde: 7-52 år) ved diagnosetidspunkt. Ud af disse fik man kontakt til 29. 11 personer havde forudgående traume uden ossøs læsion. Opfølgning efter 23 år (spændvidde: 20-35 år)

Uspecifik konservativ behandling

I den konservativt behandlede gruppe kunne 9 personer ved opfølgning dyrke sport uden knæsmerter. 13 havde opgivet eller nedsat deres tid med sport. 4 var nødt til at ændre sportsgren

Retrospektiv (18,7)

Jensen & Albrektsen, 1990 [24]

45 patienter inkluderet. 31 fik konservativ behandling og 14 fik kondrektomi. 29 år(14-55). 13 kvinder, 32 mænd.

Gennemsnitlig 12 års opfølgning

Uspecifik konservativ behandling

81% af dem, der blev behandlet konservativt, havde få eller ingen smerter ved opfølgning. 57% af dem, der fik kondrektomi, havde få eller ingen smerter ved opfølgning. 2 blev førtidspensioneret på grund af knæsmerter, og 6 blev nødt til at skifte arbejde. 14 ud af 31, der fik konservativ behandling, var helt smertefrie ved opfølgning

Retrospektiv (100)

Fujimoto et al, 1994 [25]

Den oprindelige studiepopulation 63 piger på 10-16 år (gennemsnit: 14,1 år) på diagnosetidspunkt.

Gennemsnit 30,7 år (spændvidde: 26-36 år) ved opfølgning efter 17 år

Uspecifik konservativ behandling

Hos 79,4% var smerterne forsvundet, eller de kunne næsten ikke mærkes i dagligdagen. 11,1% havde smerter ved ADLfunktion. 9,5% havde stadig de samme smerter

Prospektiv. Svar på spørgeskema (79) og til undersøgelse på sygehuset (21). I alt (100)

Milgrom et al, 1996 [26]

390 israelske, mandlige soldater blev fulgt gennem 14 ugers basic training. 15% (60 personer) fik PFPS. I alt 77 knæ. 6 år efter basic training blev der fulgt op på alle personer med PFPS og 120 personer, der ikke fik PFPS

Behandling ikke opgivet

Ved 3-års-opfølgning var 33% af knæene symptomatiske, og 67% var smertefrie. Ved 6-års-opfølgning havde 35% ingen symptomer, svarende til at 65% var smertefrie

Prospektiv. (83)

K i r o p r a k t o r e n

/

au gu st

2 0 1 2

TABEL 1, fortsat

Reference

Studiepopulation

Behandling

Resultater

Type af undersøgelse (svarprocent)

Karlsson et al, 1996 [16]

48 personer fulgt i gennemsnitligt 11 år. Alder 20,5 år (spændvidde: 16-35 år) ved diagnose. 34 kvinder og 14 mænd

Træning bestående af quadricepsøvelser, strakt benløft, knæekstension Patienterne blev instrueret i at fortsætte med programmet i 6-12 uger. Ingen supervision af fysioterapeut

24 personer (50%) var smerterfrie ved opfølgning efter 7 år

Retrospektiv (89)

Blønd & Hansen, 1998 [27]

250 personer fulgt i gennemsnitlig 5,7 år. 49% kvinder, 51% mænd.

Alder: 21,1 år (spændvidde: 10-51 år).

Patienterne opfordredes til at benytte knæbind. Derudover udleveredes skriftlig og mundtlig information på et uspecificeret gradueret træningsprogram

25% af kvinderne og 75% af mændene var smertefrie ved opfølgning efter 5,7 år. De resterende 73% havde stadig symptomer, men 52% havdet færre smerter end ved studiestart. Hos 15 personer (6%) havde smerterne indvirkning på deres job, 13 havde været nødt til at skifte job

Retrospektiv (91)

Nimon et al, 1998 (follow-up på Sandows studie fra 1985) [28]

49 piger fulgt i gennemsnitligt 16 år (spændvidde 14-20 år). Medianalder: 31 år

Uspecificeret fysioterapi. Nogle fik plasterimobilisering i kortere perioder

22% var smertefrie ved opfølgning. 10 (20%) havde det værre, end da de fik stillet diagnosen. 90% rapporterede, at sport aldrig eller sjældent var muligt pga. smerter

Retrospektiv (78)

Kannus et al, 1999 [29]

7 års opfølgning. Alder: 27 år (SD 9) ved studiestart. 25 mænd, 28 kvinder

Gruppe A: reduktion af smerteprovokerende aktiviteter, og quadricepstræning samt 20 dage med NSAID. Gruppe B: samme som gruppe A plus intraartikulær placeboinjektion. Gruppe C: Samme som gruppe A men med aktiv intraartikulær injektion med glykosaminoglykan polysulfat

Signifikant nedgang i VAS fra baseline til 6-mdr.-opfølgning.

Ikkesignifikant ændring fra 6-mdr.s- til 7-års-opfølgning.

Det samme gælder for Tegner og Lysholm. 67% blev vurderet som complete recovery. 80% af deltagerne vurderede, at deres knæ havde excellent funktionsniveau efter 7 år

Retrospektiv (92)

Stathopulu & Baildam, 2003 [30]

48 patienter diagnosticeret i barndommen, blev kontaktet 4-18 år efter initial diagnose. 16 kvinder og 6 mænd

Initial behandling nævnes ikke

20 ud af 22 (91%) havde stadig smerter ved opfølgning efter 4-18 år. Heraf havde 8 daglige smerter. 2 havde ugentlige smerter og resten havde smerter en gang imellem. Hos 45% indvirkede knæsmerterne på dagligdagen. 54% brugte jævnligt smertestillende midler

Retrospektiv (46)

Witvrouw et al, 2004 [31]

49 patienter til opfølgning. 32 kvinder og 17 mænd

I det oprindelige studie blev patienterne randomiseret til enten open kinetic chain- eller closed kinetic chain-øvelser. Træningen foregik 3-4 gange ugentlig a 30-40 min i 5 uger

20% var smertefrie ved opfølgning efter 5 år. 75% kunne dyrke sport uden begrænsninger. Ingen forskel mellem de to grupper efter 5 år. Fra 3-mdr.s-opfølgning til 5 år skete der ikke nogen udvikling i symptomer

Prospektiv RCT (85)

efter gennemsnitligt 17 år. Af dem havde 79,4% få eller ingen smerter under dagligdagsaktiviteter, 11,1% havde smerter ved dagligdagsaktiviteter, og 9,5% havde smerter som på diagnosetidspunktet. Karlsson et al [16] fulgte en gruppe patienter i gennemsnitligt 11 år. Ved opfølgningen var 50% symptomfrie. Stathopulu & Baildam [30] fulgte en gruppe på 48 børn, der alle blev diagnosticeret med PFPS i børneårene. Ved opfølgning efter 4-18 år svarede 20 ud af 22, at de stadig havde knæsmerter, hvilket svarer til, at 9% var smertefri ved opfølgningen. Witvrouw et al [31] fulgte 60 patienter, der ved studiestart var randomiseret til træningsøvelser med åben eller lukket kinetisk kæde.

Efter fem år var der ingen signifikant forskel på de to grupper, og i alt 20% var smertefrie.

Aktivitetsniveau I tre publikationer var der inkluderet soldater [17, 18, 26].

Karlson [17] beskrev, at 90% kunne opreholde deres daglige arbejde, men at 82% fik symptomer ved hårdt arbejde.

Robinson & Darracott [18] beskrev, at 36% fortsat var i tjeneste ved opfølgningen efter 1-4 år, og halvdelen af disse havde ikke funktionsnedsættelse af knæet. Milgrom et al [26] beskrev, at ingen af soldaterne forlod hæren på grund af smerter fra knæet.

I to publikationer var der inkluderet idrætsaktive [20, 27] . Devereaux & Lachmann [20] beskrev, at 13 ud af 56, svarende til 23,2%, ikke var i stand til at vende tilbage til deres sport. Blønd & Hansen [27] beskrev, at 20% var nødt til at ophøre med at dyrke sport.

Kiro p rakto ren

/

august

2012

19

[ P a t e l l o fe m o r a l t

Faktaboks • Patellofemoralt smertesyndrom er en hyppig lidelse, som rammer både idrætsaktive og andre mennesker.

• Litteraturen tyder på, at under 30% af de patienter, der diagnosticeres med patellofemoralt smertesyndrom, bliver smertefrie på lang sigt.

• En stor procentdel af patienterne er i stand til at fortsætte med at dyrke idræt, om end en stor del af disse har smerter under aktivitet.

• Der findes endnu ingen evidens for langtidseffekten af konservativ behandling i forhold til ingen behandling.

20

s m e r t es y n d r o m

]

I ti publikationer var der inkluderet en uspecificeret studiepopulation [16, 19, 21-24, 28-31]. Hvid et al [19] fulgte op på 22 patienter efter gennemsnitligt 5,7 år. Fem ud af 22 havde sat aktivitetsniveauet ned på grund af smerter.

Sandow & Goodfellow [21] beskrev, at efter gennemsnitligt tre år og otte måneders opfølgning var 16,7% svært forhindrede i sports-aktiviteter på grund af knæsmerter, og 48,1% havde smerter under aktivitet. I en senere opfølgning af samme patientgruppe berettede Nimon et al [28], at efter 14-20 år oplevede 90%, at sport aldrig eller kun sjældent var et problem pga. smerter. 39% beskrev, at sport altid fremkaldte knæsmerter. Imhoff & Böni [23] fulgte op på 29 patienter efter gennemsnitligt 23 år. Ni personer kunne ved opfølgning dyrke sport uden knæ­ smerter, 13 havde opgivet eller nedsat sportsaktiviteter, og fire ændrede sportsgren pga. knæsmerterne. Whitelaw et al [22] beskrev, at 70% var i stand til at vende tilbage til tidligere eller højere aktivitetsniveau. Karlsson et al [16] brugte Tegner activity score til at beskrive aktivitetsniveau ved inklusion i studiet og ved opfølgning efter gennemsnitligt 11 år. Ved opfølgningen sås der ingen signifikant ændring i Tegner-score i forhold til ved inklusion i studiet. Kannus et al [29] beskrev ligeledes aktivitetsniveauet med Tegner-score. Ved den første diagnose scorede patienterne i gennemsnit ca. 4. Seks måneder med konservativ behandling øgede Tegner-score til ca. 7. Ved opfølgning efter syv år havde Tegner-scoren ikke ændret sig signifikant fra resultatet ved seksmånedersopfølgningen. Stathopulu & Baildam [30] beskrev, at 19 ud af 22 personer havde knæsmerter efter fysisk aktivitet, men at 17 ud af 22 deltog regelmæssigt i sportsaktiviteter. Witvrouw et al [31] beskrev, at 75% var aktive sportsudøvere fem år efter endt behandling.

DISKUSSION Gennemgang af studier, hvor man beskriver langtidsopfølgning på patienter, der er diagnosticeret med PFPS, viser, at 14-35% (median 29%) af soldater, 27-28,6% af idrætsaktive og 5,6-79,4% (median 24,7%) af en uspecificeret studiepopulation blev smertefrie. 20-23% af de idrætsaktive, der var diagnosticeret med PFPS, måtte ophøre med deres sport, og 10-45% (median 23%) af en uspecificeret studiepopulation måtte ophøre med at dyrke sport på grund af knæsmerterne.

De inkluderede studier er opdelt i tre grupper: soldater, idrætsaktive og en uspecificeret studiepopulation. Ud fra resultaterne ser der ikke ud til at være en sammenhæng mellem gruppen af personer (idrætsaktive, soldater og den uspecificerede studiepopulation) og antallet af

K i r o p r a k t o r e n

/

au gu st

2 0 1 2

personer, der er smertefri efter mere end 12 måneder.

Blønd & Hansen [27] beskrev, at 27% af patienterne var smertefrie ved opfølgningen. Ud af disse var 25% kvinder og 75% mænd. Studiet viste, at mænd har en signifikant større sandsynlighed for at blive smertefrie end kvinder. Ydermere viste studiet, at jo længere tid, man har haft smerterne, jo lavere er sandsynligheden for at blive smertefri [23]. Kannus & Niittymaki [32] viste, at blandt forskellige registrerede variabler ved diagnose var der en positiv korrelation mellem alder og sandsynligheden for at blive smertefri. Studiet viste, at yngre personer havde signifikant større smertereduktion ved opfølgning efter seks uger end ældre personer. Dette er i overensstemmelse med, hvad et studie af O’Neill et al [33] viste.

Her blev behandlingsresponset på styrketræning og udspænding sammenlignet hos to grupper af patienter med PFPS, henholdsvis skeletalt umodne unge og voksne.

Der er dog kun resultater fra etårsopfølgningen og ikke senere, hvorfor denne ikke indgår som en af de inkluderede artikler. Resultaterne fra etårsopfølgning viste, at ca.

80% af patienterne i begge grupper havde færre smerter.

70% af gruppen af skeletalt umodne unge havde dog komplet remission af alle symptomer, til sammenligning var ingen voksne blevet symptomfrie. Disse studier tyder på en sammenhæng mellem varigheden af smerter og alder. Jo yngre patienten er på diagnosetidspunktet, og jo kortere tid patienten har haft symptomerne, jo større sandsynlighed er der for, at patienten bliver smertefri efter behandling.

Den konservative behandling, der omtales i de inkluderede studier, beskrives ikke detaljeret. Det er derfor vanskeligt at sammenligne den behandling, som patienterne i de inkluderede studier har fået, med den behandling, der tilbydes i dag. Ligeledes er det på baggrund af de inkluderede artikler ikke muligt at konkludere, hvilken behandling af PFPS der har den bedste langtidseffekt.

Patienterne i de inkluderede artikler har fået forskellige konservative behandlinger med forskelligt øvelsesvalg og af forskellig varighed. Det betyder også, at vi endnu ikke kender langtidseffekten af konservativ behandling i form af træningsterapi i forhold til ingen behandling. Collins et al [34] publicerede i 2009 resultaterne fra et større randomiseret, kontrolleret studie, hvor 179 patienter blev randomiseret til fire grupper.

Gruppe 1 (n = 46) blev behandlet med specialtilpassede skoindlæg, gruppe 2 (n = 44) blev behandlet med flade skoindlæg, gruppe 3 (n = 45) blev behandlet med fysioterapi, og gruppe 4 (n = 44) blev behandlet med

fysioterapi og specialtilpassede skoindlæg. Efter 52 uger opnåede alle grupperne en klinisk betydningsfuld forbedring i de primære effektparametre, herunder en forbedring i værste smerte målt på en visuel analogskala (VAS) på mere end 20 mm, hvilket er en forbedring på mere end ti point målt på anterior knee pain scale, og en forbedring på mere end to point målt på en funktionsscore (functional index questionnaire). Gruppe 1, 3 og 4 fik desuden en klinisk relevant reduktion i gennemsnitlig smerte målt på VAS, i modsætning til gruppe 2 (gruppen der blev behandlet med flade skoindlæg). Flade indlæg kan tolkes som placebobehandling, hvorfor Collins et al’s resultater tyder på, at forskellen mellem de forskellige behandlingsmodaliteter er minimal, og at lidelsen er benign og tidsbegrænset, som det foreslås i den ledende artikel i samme nummer af BMJ [35], hvor Collins et al’s artikel [34] blev publiceret. Dette udsagn står dog i modsætning til de studier, der er inkluderet i denne oversigtsartikel og ikke tyder på en benign langtidsprognose. Der er fortsat behov for at undersøge langtidseffekten af konservativ behandling versus ingen behandling af PFPS. Størstedelen af de inkluderede studier er retrospektive undersøgelser. Dette kan give problemer, eftersom f.eks. diagnosekriterierne kan ændre sig over tid. Svarprocenten i de inkluderede studier ligger omkring 80 med enkelte på 100 og et enkelt studie med en svarprocent på cirka 19.

Der mangler prospektive studier, hvor der er benyttet en klar definition af, hvilken behandling og hvor meget træning patienterne har fået.

Den dårlige langtidsprognose, sammenhængen mellem symptomvarighed og sandsynligheden for smertefrihed samt sammenhængen mellem alder og sandsynligheden for smertefrihed tyder på, at aktiv, konservativ behandling skal igangsættes hurtigst muligt efter diagnosetidspunkt for at øge chancen for komplet remission af smerterne [36].

KONKLUSION Denne oversigtsartikel viser, at cirka en tredjedel af patienterne bliver smertefrie, efter de er blevet diagnosticeret med PFPS, mens cirka en fjerdedel må ophøre med sport. Mange af dem, der vender tilbage til deres tidligere aktivitetsniveau, har dog smerter under aktivitet. Den varierende konservative behandling, som patienterne i studierne har fået, kan måske forklare den forskel i antallet af patienter, der bliver smertefrie. Der mangler studier, hvor man undersøger langtidseffekten af træningsterapi kontra standardiseret vent og se-behandling.

KORRESPONDANCE: Michael Skovdal Rathleff, Ortopædkirurgisk Forskningsenhed, Aarhus Universitetshospital, Aalborg Sygehus, Sdr. Skovvej 15, 9000 Aalborg. E-mail: michaelrathleff@gmail.com ANTAGET AF UGESKRIFT FOR LÆGER: 7. april 2011 FØRST PÅ WWW.UGESKRIFTET.DK: 16. maj 2011 INTERESSEKONFLIKTER: ingen

16. K arlsson J, Thomee R, Sward L. Eleven year follow-up of patello-femoral pain syndrome.

Clin J Sport Med 1996;6:22-6.

17. K arlson S. Chondromalacia patellae. Acta Chir Scand 1940;83:347-81.

LITTERATUR

20. D evereaux MD, Lachmann SM. Patellofemoral arthralgia in athletes attending a sports injury clinic. Br J Sports Med 1984;18:18-21.

1. C owan SM, Bennell KL, Crossley KM et al. Physical therapy alters recruitment of the vasti in patellofemoral pain syndrome. Med Sci Sports Exerc 2002;34:1879-85.

2. C rossley K, Bennell K, Green S et al. Physical therapy for patellofemoral pain: a randomized, double-blinded, placebo-controlled trial. Am J Sports Med 2002;30:857-65.

3. F agan V, Delahunt E. Patellofemoral pain syndrome: a review on the associated neuromuscular deficits and current treatment options. Br J Sports Med 2008;42:489-95.

18. R obinson AR, Darracott J. Chondromalacia patellae. Ann Phys Med 1970;10:286-90.

19. H vid I, Andersen LI, Schmidt H. Chondromalacia patellae. Acta Orthop Scand 1981;52:661-6.

21. S andow MJ, Goodfellow JW. The natural history of anterior knee pain in adolescents.

J Bone Joint Surg Br 1985;67:36-8.

22. W hitelaw GP Jr., Rullo DJ, Markowitz HD et al. A conservative approach to anterior knee pain. Clin Orthop Relat Res 1989;246:234-7.

23. I mhoff A, Böni T. Das femeropatelläre Schmerzsyndrom. Zeitschr Orthopäed Grenzgebiete 1989;127:139-51.

4. K annus P, Aho H, Jarvinen M et al. Computerized recording of visits to an outpatient sports clinic. Am J Sports Med 1987;15:79-85.

24. J ensen DB, Albrektsen SB. The natural history of chondromalacia patellae. Acta Orthop Belg 1990;56:503-6.

5. M ølgaard C, Rathleff MS, Jaquet A et al. Patellofemoral pain syndrome and its association to hip, ankle, and foot function among 16-18 year old high school students – a single blind case-control study. J Am Podiatr Med Assoc 2011 May-Jun;101(3):215-22.

25. F ujimoto A, Mori Y, Yamamoto R et al. Natural history of anterior knee pain. J Jpn Orthop Assoc 1994;68:114.

6. F airbank JC, Pynsent PB, van Poortvliet JA et al. Mechanical factors in the incidence of knee pain in adolescents and young adults. J Bone Joint Surg Br 1984;66:685-93.

7. N g GY, Zhang AQ, Li CK. Biofeedback exercise improved the EMG activity ratio of the medial and lateral vasti muscles in subjects with patellofemoral pain syndrome. J Electromyogr Kinesiol 2008;18:128-33.

8. W aryasz GR, McDermott AY. Patellofemoral pain syndrome (PFPS): a systematic review of anatomy and potential risk factors. Dyn Med 2008;7:9.

9. P owers CM. The influence of altered lowerextremity kinematics on patellofemoral joint dysfunction: a theoretical perspective. J Orthop Sports Phys Ther 2003;33:639-46.

10. F eller JA, Amis AA, Andrish JT et al. Surgical biomechanics of the patellofemoral joint.

Arthroscopy 2007;23:542-53.

11. C owan SM, Bennell KL, Hodges PW et al.

Delayed onset of electromyographic activity of vastus medialis obliquus relative to vastus lateralis in subjects with patellofemoral pain syndrome. Arch Phys Med Rehabil 2001;82:183-9.

12. W itvrouw E, Werner S, Mikkelsen C et al.

Clinical classification of patellofemoral pain syndrome: guidelines for non-operative treatment. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc 2005;13:122-30.

13. C owan SM, Crossley KM, Bennell KL. Altered hip and trunk muscle function in individuals with patellofemoral pain. Br J Sports Med 2009;43:584-8.

14. I reland M, Willson J, Ballantyne B et al. Hip strength in females with and without patellofemoral pain. J Orthop Sports Phys Ther 2003;33:671-6.

15. F ulkerson JP, Shea KP. Disorders of patellofemoral alignment. J Bone Joint Surg Am 1990;72:1424-9.

26. M ilgrom C, Finestone A, Shlamkovitch N et al. Anterior knee pain caused by overactivity: a long term prospective followup. Clin Orthop Relat Res 1996;331:256-60.

27. B lønd L, Hansen L. Patellofemoral pain syndrome in athletes: a 5.7-year retrospective follow-up study of 250 athletes. Acta Orthop Belg 1998;64:393-400.

28. N imon G, Murray D, Sandow M et al. Natural history of anterior knee pain: a 14- to 20year follow-up of nonoperative management. J Pediatr Orthop 1998;18:118-22.

29. K annus P, Natri A, Paakkala T et al. An outcome study of chronic patellofemoral pain syndrome. Seven-year follow-up of patients in a randomized, controlled trial. J Bone Joint Surg Am 1999;81:355-63.

30. S tathopulu E, Baildam E. Anterior knee pain: a long-term follow-up. Rheumatology (Oxford) 2003;42:380-2.

itvrouw E, Danneels L, van Tiggelen D et al.

31. W Open versus closed kinetic chain exercises in patellofemoral pain: a 5-year prospective randomized study. Am J Sports Med 2004;32:1122-30. annus P, Niittymaki S. Which factors pre32. K dict outcome in the nonoperative treatment of patellofemoral pain syndrome? Med Sci Sports Exerc 1994;26:289-96. ’Neill DB, Micheli LJ, Warner JP. Patel33. O lofemoral stress. Am J Sports Med 1992;20:151-6. ollins N, Crossley K, Beller E et al. Foot ort34. C hoses and physiotherapy in the treatment of patellofemoral pain syndrome: randomised clinical trial. BMJ 2008;337:a1735 35. v an Dijk C N, van der Tempel WM. Patellofemoral pain syndrome. BMJ 2008;337:a1948.

36. v an Linschoten R, van Middelkoop M, Berger MY et al. Supervised exercise therapy versus usual care for patellofemoral pain syndrome: an open label randomised controlled trial.

BMJ 2009;339:b4074.

Kiro p rakto ren

/

august

2012

21

Medlemsportræt Stud.manu. og forskerspire:

»Jeg snuser til livet som forsker og oplever udlandet« Cecilie Deleurang Testern lever et år med venstrekørsel og farvestrålende papegøjer. Som prægraduat forsker på Melbourne University gennemfører hun et projekt om australske kiropraktorers holdning til diagnosekodning og brug af forskning i praksis.

Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

Navn: Cecilie Deleurang Testern Alder: 26 år Beskæftigelse: Kiropraktorstuderende under forskeruddannelse.

Studiejob: Medhjælper på døgninstitutioner for multihandicappede børn.

Fagpolitisk: Bestyrelsesmedlem i FNKS og del af det styrende organ i Mentorudvalget.

Privat: Født og opvokset i København. Elsker at rejse, være social, kultur i bred forstand, musik, træning, surfing og ski.

For lidt over 2 år siden gik jeg tilfældigvis forbi en plakat ude på rustborgen, dvs. SDU. Plakaten fortalte om et informationsmøde om den prægraduate forskeruddannelse i sundhedsvidenskab. Der ville være gratis kaffe og kage og plakaten var også henvendt til studerende i klinisk biomekanik, så jeg tog et smut indenom og lærte blandt andet, at her var også en mulighed for et udlandsophold, skriver Cecilie Deleurang Testern på www.NIKKB.dk, hvor hun blogger Efter mødet tog hun kontakt til ph.d. Lise Hestbæk, seniorforsker på NIKKB. – Lise hev en god kontakt ud af ærmet og kiropraktor, Research Fellow Simon French fra Melbourne University kom på tale. Derudover hjalp NIKKB med forskerspiremidler, så det blev økonomisk muligt at komme af sted, forklarer Cecilie Deleurang Testern.

Skaldet i undertrøje Min fascination af faget startede med, at jeg var med min bror til kiropraktor.

Jeg var overbevist om, at det ville gøre ondt. Mit billede af en kiropraktor var en stor og stærk, skaldet mand iført undertrøje. Så jeg insisterede på at

22

K i r o p r a k t o r e n

/

a u g u st

2 0 1 2

tage med for at holde ham i hånden og trøste. Mit billede passede på ingen måde til virkeligheden, opdagede jeg, da en lille dame kom ind. Jeg husker det som om, hun var meget inspirerende og super god til at forklare.

Efter et par behandlinger fik min brors ryg det meget bedre – og efter at have læst om uddannelsen og faget var jeg overbevidst om, at det var lige mig, fortæller Cecilie Deleurang Testern.

Nu har studiet bragt hende Down Under: – Jeg har valgt at tage forskeruddannelsen for at snuse til livet som forsker og for at opleve at læse i udlandet.

Hvordan koder kiropraktorer?

Hun rejste rundt på Australiens østkyst med sin kæreste en måneds tid, inden hun slog sig ned i Melbourne i februar – og sendte kæresten hjem.

Projektet er færdigt ved årsskiftet, hvor hun rejser hjem og afleverer en projektafhandling, som gør det ud for hendes kandidatspeciale.

Cecilie Deleurang Testern er ansat på det medicinske fakultets Department of General Practice, hvor hun er tilknyttet en forskningsenhed med fokus på primærsektoren.

Projektet er et såkaldt mixed method-projekt med to forskellige metoder. I den kvalitative del undersøger hun australske kiropraktorers holdning til brug af forskning i deres kliniske arbejde ved hjælp af interviews. I den kvantitative del skal kiropraktorerne teste det diagno-

Cecilie Deleurang Testerns forskeruddannelse er del af: NIKKB’s Forskerspirepulje skal bidrage til, at flere får mod på at gå ind i forskning. NIKKB har mange ideer til forskningsprojekter og gode muligheder for at vejlede yngre forskere: nikkb@nikkb.dk

Den prægraduate forskeruddannelse ved SDU’s Sundhedsvidenskabelige fakultet er en etårig forskeruddannelse administreret af ph.d.-sekretariatet. Afsluttes med en afhandling, der giver merit som speciale, og en mundtlig eksamen, der udløser et uddannelsesbevis.

Kun for overbygningsstuderende, som skønnes kvalificeret. Tilmeldingsfrister er 1. december og 1. juni. www.sdu.dk/sund

Mine projektresultater kan være med til at vise, hvordan ICPC-systemet fungerer i kiropraktorpraksis og kan bruges til at guide implementering af diagnosekodning i Danmark, forklarer Cecilie Deleurang Testern.

stiske klassifikationssystem ICPC-2 PLUS (International Classification of Primary Care). Kiropraktorerne koder 10 af deres patienter. Det samme gør en ICPC-erfaren hospitalskoder ud fra oplysninger om kiropraktorpatienterne. Ved at sammenligne deres kodning får hun et indtryk af, hvordan ICPC-2system anvendes af kiropraktorer: – At få overblik over sygdomsudvikling og implementere kvalitetsudvikling gør det nødvendigt, at der tales samme sprog i alle dele af sundhedsvæsnet.

Derfor er det vigtigt, at kiropraktorerne inddrages i en fælles diagnoseregistrering. ICPC-koderne anvendes internationalt, i Danmark især i almenpraksis.

Mine projektresultater kan være med til at vise, hvordan ICPC-systemet fungerer i kiropraktorpraksis og kan bruges til at guide implementering af diagnosekodning i Danmark, forklarer Cecilie Deleurang Testern, som håber på at få publiceret sit studie, som bærer titlen »Chiropractors and research: views, use and coding.«

Forskningsarbejde – og koordinering En del af Cecilie Deleurang Testerns uge er skemalagt. Der er faste møder med de andre forskere, med hendes vejleder og hver onsdag deltager hun i undervisning om forskningsmetodologi. Det meste af tiden administrerer hun selv, men hun har også skullet koordinere en workshop til gengæld for, at afdelingen sponsorerede hendes deltagelse i en konference: – Her halvvejs kan jeg se, at jeg lærer en del om struktur og organisering. Det er en stor udfordring at holde styr på de i alt 54 kiropraktorer i projektet og planlægge interviews alle mulige steder i Victoria. I forhold til workshoppen lærte jeg rigtigt meget om, hvor lang tid ting egentlig tager, konstaterer hun.

Først og fremmest får Cecilie Deleurang Testern trænet sin evne til at forstå og vurdere forskning – og sit fag – kritisk: – Jeg sætter stor pris på den erfaring og lærdom, der kommer ved selv at udføre et forskningsprojekt.

Jeg værdsætter også oplevelsen af at tage om på den anden side af jorden og etablere en hverdag med et tilfredsstillende indhold af både faglig og personlig art.

– Derudover lærer jeg utroligt meget om, hvad kiropraktik er og kan være. Jeg oplever professionen i et meget bredere spektrum, end jeg er vant til fra SDU. Selvom jeg stadig er midt i at beslutte, hvor jeg selv står fagligt som kiropraktor, så har mødet med kiropraktik i Australien skubbet mig endnu længere i den evidensbaserede retning. Jeg har set grelle eksempler på kiropraktorer, der lover guld og grønne skove til deres patienter, blandt andet med den begrundelse, at det er nødvendigt for at holde deres forretning kørende.

Mit udgangspunkt er, at folk henvender sig til sundhedssystemet, og til kiropraktorer, når de har et behov – i modsætning til her i Australien, hvor det lige så meget handler om marketing og måske også lidt om at skabe et behov hos folk, forklarer hun.

Det tager tid!

Cecilie Deleurang Testern kan bestemt opfordre andre til at gå i gang med en forskeruddannelse, men påpeger, at det kræver meget arbejde, fleksibilitet og tålmodighed: – Det sværeste so far - det kan jo nå at ændre sig endnu - var at starte det hele op. »BEGYND I GOD TID« er mit key message til andre, der vil i gang.

Hvad der skal ske, når cand. manu.’en er hjemme, ved hun endnu ikke helt: – Lige nu er jeg ved at finde ud af, om forskning er noget for mig. Men jeg glæder mig enormt meget til klinikopholdene på rygcenteret i Middelfart, og er nysgerrig efter at se om den måde, de arbejder på, er noget for mig, fortæller hun.

Kiro p rakto ren

/

a u g u st

2012

23

perspektivet

Her i klummen ytrer forskellige specialister sig om deres perspektiv på emner, som relaterer sig til sundhed. I hvert nummer kommer en ny specialist til orde.

Knæsmerter

Litteratur 1: Knæartrose.

Del 2: Faglige visitationsretningslinjer. København: Sundhedsstyrelsen, 2011.

Af Søren Overgaard & Niels Mortensen

Statens Institut for Folkesundhed har beregnet, at udgifterne til behandling af ryglidelse beløber sig til 17 mia. kr. årligt. Tillægges udgifter til behandling af knæ- og andre ekstremitetslidelser, løber udgifterne til behandling af bevægeapparatets lidelser formentlig op i det dobbelte.

Der er derfor god grund til at gøre en indsats for at forbedre forebyggelsen og behandlingerne med henblik på at reducere smerter og øge funktionsniveau og livskvalitet.

Lidelser i knæet er hyppige, og det estimeres, at ca.

300.000 personer årligt henvender sig til praktiserende læger med knæsmerter [1]. Ca. 60.000 af de patienter, der er ældre end 45 år, har artroseproblemer, mens skønsmæssigt 150.000, henvender sig på grund af akutte gener eller smerter af længerevarende karakter.

I dette nummer af Kiropraktoren behandles det patellofemorale smertesyndrom (PFPS), der primært forekommer hos yngre personer, og som sandsynligvis udgør en stor del af årsagerne til de nævnte 150.000 henvendelser [2].

Der er ikke nogen entydig definition på PFPS, men generelt forstås ved PFPS en smerte bag ved eller omkring knæskallen, hyppigst udløst af trappegang, cykling med større belastning, forsøg på hugsiddende stilling eller bare det at sidde med benene bøjet i længere tid. Hos hovedparten af patienterne er smerterne af mere kronisk karakter.

Patofysiologisk kan PFPS forklares ud fra en række lokaliserede lidelser i eller omkring knæet samt mindre, veldokumenterede teorier om ubalanceret sporing af patella [3, 4].

Behandlingen af PFPS debatteres, men der er ingen konsensus om interventionstyper. Der findes ingen god dokumentation for, at behandling i form af fodortoser eller simple indlæg er effektiv, og betydningen af fysioterapi er usikker på længere sigt [4].

Prognosen for PFPS quoad vitam er sandsynligvis god, da ca. en fjerdedel bliver smertefrie, mens andre dog får væsentligt nedsat aktivitetsniveau.

24

K i r o p r a k t o r e n

/

a u g u st

2 0 1 2

Et nedsat funktionsniveau har i andre sammenhænge vist sig at kunne spille en betydelig rolle for livskvalitet. I et netop publiceret studie har man fremsat den hypotese, at nedsat aktivitetsniveau formentlig kan forklare den øgede mortalitet blandt patienter med knæartrose. Den samlede standardiserede mortalitetsratio i forhold til

I et netop publiceret studie har man fremsat den hypotese, at nedsat aktivitetsniveau formentlig kan forklare den øgede mortalitet blandt patienter med knæartrose baggrundsbefolkningens var 1,55 (95% konfidens-interval: 1,41-1,70) [5]. Om det nedsatte aktivitetsniveau hos nogle subgrupper af patienter med PFPS kan sammenlignes med disse resultater, er uafklaret, men studiet viste, at fysisk aktivitet formentlig spiller en vigtig rolle, og at det er vigtigt at holde sig fysisk aktiv trods en ledlidelse.

Der efterspørges randomiserede kontrollerede studier af høj kvalitet med patientpopulationen med PFPS. Grundet kompleksiteten af sygdomsenheden er det vigtigt, at der opstilles veldefinerede inklusionskriterier, således at undersøgelses- og kontrolgrupperne patofysiologisk set er ens sammensat, at der inkluderes sham-procedurer, og at langtidsprognosen belyses ved opfølgningstider på mindst fem til ti år. Herved vil vi kunne give vores patienter en behandling på et væsentligt højere evidensniveau, end vi kan i dag.

2.: Mølgaard C, Rathleff MS, Simonsen O. Patellofemoral pain syndrome and its association with hip, ankle, and foot function in 16- to 18-year-old high school students: a single-blind casecontrol study. J Am Podiatr Med Assoc 2011;101:215-22.

3. Waryasz GR, McDermott AY. Patellofemoral pain syndrome (PFPS): a systematic review of anatomy and potential risk factors. Dyn Med 2008;26:7-9.

4: Collins N, Crossley K, Beller E et al.

Foot orthoses and physiotherapy in the treatment of patellofemoral pain syndrome: randomised clinical trial. BMJ 2008;337:a1735.

5: Nüesch E, Dieppe P, Reichenbach S et al.

All cause and disease specific mortality in patients with knee or hip osteoarthritis: population based cohort study. BMJ 2011;342:d1165 Korrespondance: Professor, overlæge, dr.med Søren Overgaard, Ortopædkirurgisk Afdeling O, Odense Universitetshospital, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C. Email: soeren.overgaard@ouh.regionsyddanmark.dk Interessekonflikter: ingen

Sådan tilmelder du dig Tilm

elding ti foregår på wl Faglig Kongres 2012 w som er ko w.fagligkongres.dk website. Du ngressens officielle fikke kurser tilmelder dig ikke spec , ikan på selvemen blot kongressen og ko hvilke kurserngressen frit vælge, Af pladshen du vil deltage i. sy deltagerloft n vil der være på kurserne .

faglig kongres 2012 Viden

•

N e t væ r k

•

Eft e r ud da nne lse

Den 9.-10. november 2012 slår DKF, Kiropraktorfonden og NIKKB dørene op for Faglig Kongres – professionens nye store samlingspunkt. Kongressen er et resultat af et løbende fokus hos DKF, Kiropraktorfonden og NIKKB på at udvikle og forbedre de eksisterende rammer og tilbud for efteruddannelse, formidling af forskningsresultater og netværksdannelse.

Formålet med kongressen er at præsentere den nyeste viden inden for det biomekaniske område og synliggøre den forskning, der er støttet af Kiropraktorfonden. Målgruppen for kongressen er kiropraktorer og andre faggrupper med interesse for bevægeapparatet samt klinikpersonale, idet der også vil være kurser, som er særligt målrettet denne gruppe.

Kongressen løber over to dage, og der er tilrettelagt et varieret og stærkt fagligt program med 22 spændende kurser med de dygtigste undervisere og oplægsholdere inden for feltet. På kongressen vil otte tidligere modtagere af støtte fra Kiropraktorfonden desuden præsentere deres forskning, der spænder lige fra kiropraktikkens historie til rygproblemer i udviklingslande.

Et andet væsentligt element ved kongressen er den faglige og sociale netværksdannelse, som kendes fra især DKF’s årsmøder. Årsmødetraditionen lever videre, men hvor omdrejningspunktet på DKF’s årsmøder har været centreret omkring det politiske, bliver det hvert andet år i stedet centreret omkring efteruddannelse og formidling af forskningsresultater. Det giver nogle nye spændende muligheder for fordybelse i faglige temaer og nye muligheder for faglig og social netværksdannelse. Der vil derfor allerede dagen før den officielle åbning blive arrangeret et socialt arrangement for de kiropraktorer, der ankommer aftnen før åbningen.

Kongreskataloget udsendes i oktober sammen med KIROPRAKTOREN nr. 5. Indtil

da kan alle kursusbeskrivelser læses på kongreswebsitet www.fagligkongres.dk ligesom du kan læse om alle plenumoplæggene af fondsstøttede projekter, der præsenteres fredag den 9. november.

Faglig Konges 2012 er arrangeret og fagligt tilrettelagt af Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, NIKKB. Kongressen er finansieret af Dansk Kiropraktor Forening og Fonden til Fremme af Kiropraktisk Forskning og Postgraduat Uddannelse med støtte fra Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, DSKKB.

Kiro p rakto ren

/

a u g u st

2012

25

Faglig bredde skal også trække klinikpersonale Hvad enten du er kiropraktor eller ansat i kiropraktorpraksis som kliniksekretær eller fysioterapeut, venter der spændende kurser på Faglig Kongres 2012. Her kan du læse om kurserne i tre af de i alt seks faglige spor: Kliniske færdigheder, klinikpersonale og Ny viden.

K Kliniske færdigheder

hedder sporet, hvor kurserne er målrettede klinikere.

Sporet består af seks kurser, der opdaterer dig på den nyeste viden lige fra behandling til patientkommunikation.

Den udvidede lænderygundersøgelse – og andre måder at klassificere lænderygpatienter Er den udvidede lænderygundersøgelse (ULRUS), som nogle regioner tilbyder, overhovedet udvidet? På dette kursus introduceres til, hvad undersøgelsen indeholder og hvorfor. Kurset berører, om andre måder at klassificere lændepatienter på er brugbare, og der introduceres til undersøgelsesprotokollen. Kurset består af en teoretisk og en praktisk del, som kan følges separat.

Undervisere Teoretisk del Alice Kongsted, seniorforsker, kiropraktor, ph.d., og Per Kjær, lektor, fysioterapeut, MSc, ph.d. Praktisk del: Eva Hauge, fysioterapeut, dipMDT, og Henrik Gammelgaard Petersen, kiropraktor.

Tidspunkt Fredag 9. november kl. 9-12 (teoretisk del) fredag kl. 15.45-18 (praktisk del) Patientkommunikation På dette kursus introduceres deltagerne til begrebet funktionelle lidelser og TERM-modellen - et efteruddannelsesforløb for ikke-psykiatrisk uddannede sundhedsprofessionelle.

Undervisere Per Fink, professor, forskningsleder, ph.d., dr.med., og Lene Toscano, speciallæge i almen medicin.

Tidspunkt Fredag 9. november kl. 9.30-12 Myofascielle smertesyndromer – introduktion til baggrund, diagnostik og kliniske interventioner Her opdateres du på den nyeste viden inden for myofascielle smertesyndromer. Deltagerne får en diagnostisk opdatering for subjektiv smerte, vævsfølsomhed og global assesment. Der introduceres til teknikker og værktøjer ved behandling af bløddelsvæv fx instrumentel bløddelsbehandling, strækteknikker, dry needling, massage og triggerpunkter.

Undervisere Corrie Mybough, lektor, kiropraktor, ph.d.

Tidspunkt Lørdag 10. november kl. 9-12

26

K i r o p r a k t o r e n

/

a u g u st

2 0 1 2

Diagnostik og behandling fra et andet perspektiv Dette kursus introducerer til DNS, Dynamic Neuromuscular Stabilization, og AK, Applied Kinesiology, – to diagnosticeringssystemer, hvor det neuromuskulære er i fokus og som giver supplerende diagnostiske redskaber til fx komplicerede patienter. Kurset giver indblik i andre forklaringsmodeller til diagnostik og behandling af muskel- og skeletsmerter end de mest anvendte i Danmark.

Undervisere Jesper Villekold Andersen, kiropraktor, certificeret DNS-instruktør, og Uffe Andersen, kiropraktor, kinesiolog.

Tidspunkt Lørdag 9. november kl. 9-12 Hofteartrose – hvilken rolle kan kiropraktorer spille?

Det vurderes, at hver fjerde udvikler hofteartrose. Samtidig tyder det på, at hofteartose er under-diagnosticeret i kiropraktorpraksis. På kurset får du nyeste viden om vigtige elementer af sygehistorien, risikofaktorer samt smertelokalisation og hyppigt forekommende symptomer hos patienter med denne lidelse og opdateres på, hvad kiropraktorer kan tilbyde denne patientgruppe.

Undervisere Linda Fernandes, fysioterapeut, ph.d., og Erik Poulsen, seniorforsker, kiropraktor, Msc, ph.d.

Tidspunkt Lørdag 10. november kl. 13-16 Færdighedsværksted i manipulationsteknikker Er du kiropraktor med maks. fem års praksiserfaring, kan du på dette kursus forfine dine praktiske færdigheder inden for manipulationsteknikker og få inspiration til nye.

Erfarne kiropraktorer vil videregive deres viden inden for manipulationsbehandling af en række behandlingsområder, så du kan afprøve teknikkerne i praksis.

Undervisere Niels Klougart, kiropraktor, Frank Føns Jensen, kiropraktor, Søren Jean Larsen, kiropraktor, Peter Højgaard, kiropraktor, og Peter Juncker, kiropraktor.

Tidspunkt Lørdag 10. november kl. 13-15

KP Klinikper­sonale

er sporet, hvor kurserne primært er henvendt til klinikpersonalet. På kurserne kan klinikpersonalet bl.a. få redskaber til at styrke patientkommunikationen og den daglige arbejdstilrettelæggelse.

N Ny viden

hedder sporet, som introducerer til den nyeste viden lige fra behandling af børn og unge til, hvad der sker ved manipulationsbehandling.

Kliniksekretæren – professionel udvikling til dig med mange forskellige arbejdsopgaver

Ram plet med dine tekster – lær at skrive kort, klart og præcist

På dette kursus får du redskaber til at blive en bedre »arkitekt« i arbejdslivet. Kurset giver deltagerne øget bevidsthed om egen rolle som tidsstyrer i arbejdet, og deltagerne får værktøjer til bedre at håndtere en travl hverdag.

Underviser Karin Jessen, partner i konsulenthuset PS4 A/S og forfatter til bogen: Motivation og ledelse.

Tidspunkt Fredag 9. november kl. 9.30-12

Dit sprog skal være korrekt, kort, klart og præcist, ellers koster det troværdighed. På kurset lærer du at skrive et korrekt, opdateret nudansk, så du bliver forstået – og sparer tid i en travl hverdag. Kurset giver øget bevidsthed om sprogets virkemidler, så du får større gennemslagskraft. Læs mere om kurset i en af de efterfølgende artikler i bladet.

Underviser Lise Norup, tekstforfatter, foredragsholder, underviser Tidspunkt Lørdag 10. november kl. 9-12

Styrk din kommunikation med patienterne og håndtér vanskelige personer Som kliniksekretær er du klinikkens ansigt udadtil, og den første patienten møder. På kurset introduceres til kommunikationsteknikker, der hjælper med at håndtere forskellige personlighedstyper, og du får værktøjer, der ruster dig i at »møde« vanskelige personer og undgå konflikter.

Underviser Henrik Leslye, erhvervspsykolog, cand.psych.

Tidspunkt Fredag 9. november kl. 15.45-18

Neurologiske mekanismer – hvad sker der ved manipulationsbehandling?

Kiropraktorer behandler dagligt patienter med smerter og andre symptomer. Spinal manipulationsterapi (SMT) anvendes ofte med tilsyneladende gode resultater, men hvordan virker det? Kurset fokuserer på de effekter, som SMT lader til at have på det perifere, centrale og autonome nervesystem. Deltagerne opdateres på den anatomiske og fysiologiske baggrund for smerte og somatovisceralle symptomer.

Undervisere Mario Millan, læge, ph.d.-studerende, Søren O’Neill, kiropraktor, ph.d.-studerende, og Bryan Budgell, kiropraktor, biolog, ph.d.

Tidspunkt Fredag 9. november kl. 9.30-12 Fysisk aktivitet - bevægeapparatet og børn og unge Der er de senere år kommet øget fokus på forebyggelse af livsstilssygdomme og dermed på børn og unges helbred. Det gælder også bevægeapparatet. Kurset giver indblik i de mange nye projekter om børn og unges bevægeapparat og giver en smagsprøve på de første resultater.

Undervisere Claudia Frantz, kiropraktor, ph.d.-studeren-

Tilmeld d ig Faglig K www.fa ongres 2012 på g l Her kan du igkongres.dk også læse om kongressen mere kursusbeskr og se alle i deres fuldeivelser form!

de, Christina Christiansen, kiropraktor, ph.d.-studerende, Tina Junge, fysioterapeut, ph.d.-studerende, Lisbeth Runge Larsen, fysioterapeut, ph.d.-studerende, Kristina Boe Dissing, kiropraktor, ph.d.-studerende, og Ellen Årtun, kiropraktor, ph.d.-studerende.

Tidspunkt Fredag 9. november kl. 15.45-18 Evidensbaseret håndtering af lænderygpatienter Mængden af nye artikler om håndtering af lænderygpatienter er overvældende. På kurset får du en genvej til en evidensbaseret opdatering. Du får overblik over, hvad litteraturen anbefaler i forhold til årsag, diagnosticering, behandling og prognose og introduceres til DSKKB’s nye retningslinjer for lumbal prolaps.

Undervisere Charlotte Lebouef-Yde, professor, kiropraktor, ph.d., MPH, Lise Hestbæk, seniorforsker, kiropraktor, ph.d., Alice Kongsted, seniorforsker, kiropraktor, ph.d., Jan Nordsteen, kiropraktor, MPH, og Tue Secher Jensen, forsker, kiropraktor, ph.d.

Tidspunkt Lørdag 10. november kl. 9-12 + 13-16. For optimalt udbytte anbefales at følge begge moduler.

Kiro p rakto ren

/

a u g u st

2012

27

Lise Norup

Lær at skrive kort, klart og præcist!

Lise underviser på Faglig Kongres i modul KP3. Målgruppen er kliniksekretærer, men alle er velkomne.

Workshoppen foregår: Lørdag d. 10. november kl. 09.0012.00.

Af Annette Bennedsgaard Jespersen Efteruddannelseskoordinator på NIKKB

Snart skal vi have besøg af Lise Norup på Faglig Kongres til november. Det er ikke sikkert, at I kender hende. Men hun farer land og rige rundt og underviser og holder foredrag om det danske sprog. Nogle timer med hende, og I får lyst til at skrive på en ny måde. Lise kommer med en masse tips, hun har samlet i sine mange år som tekstforfatter og underviser, og hun har lovet, at det ikke bliver kedeligt. Glem alt om tør danskundervisning, som da I gik i skole. Lises foredrag klæder os på til at skrive kort, klart og præcist, så vi rammer plet med vores tekster.

Hvorfor arbejder du med at forbedre folks måde at skrive på?

Alle kan skrive. Men alle kan blive bedre.

Jeg brænder for mit fag og håber, at min begejstring smitter af på mine kursister/ tilhørere. Det er jo sjovt at kunne »trykke på de rigtige knapper«, så vi opnår det, vi ønsker med vores tekst.

Hvilke arbejdsopgaver inden for sproget synes du er vigtige/spændende at forbedre og hvorfor?

Det er min opfattelse, at mange fokuserer på deres fag. Naturligt nok. Men sproget står jo ikke stille. Der er sket meget, siden vi slap skolebænken. Derfor har vi brug for opdatering – hvad er der sket af nyt? Hvad må vi i dag, som vi ikke måtte tidligere, nye staveregler, ny grammatik, nye ord. Frem for alt – vi skal væk fra kancellisprog, der jo er det gammeldags skriftsprog, som især

28

K i r o p r a k t o r e n

/

a u g u st

2 0 1 2

embedsmænd benyttede sig af tidligere.

Men som vi desværre stadig ser levn af.

Det drejer sig om at få lidt tips til at skrive et opdateret, korrekt nudansk, så vi ikke profilerer vores virksomhed som støvet og bureaukratisk. Og vores tekster skal være hurtigt læst, omgående forstået.

Hvad er din største udfordring ved dit job?

Jeg oplever ikke mit job som en udfordring.

Det er en hobby, som jeg brænder for, og som jeg er så heldig at kunne leve af. Hvis jeg absolut skal nævne noget, så vil jeg sige »mangel på tid« – for der er en masse interessant litteratur om emnet, og jeg ville ønske, at døgnet havde flere timer, så jeg kunne nå at læse det hele. Det er en spændende udfordring, når jeg i ny og næ møder en kursist, som synes, at kancellisprog fungerer strålende anno 2012. Så skal de ekstra gode argumenter frem af godteposen.

Det er også mægtig interessant at arbejde med juridiske tekster. For hvad gør vi ved fagsprog, hvis vi skriver til lægmænd – vi omskriver! Men det skal naturligvis stadig holde i retten. Det er en balancegang, som jeg synes er utrolig spændende.

Hvordan kan du mærke/hvad karakteriserer en succesfuld dag?

Som underviser oplever man af og til »magiske stunder«, hvor alle er 100 % med, og der er fuld klarhed og en

ganske særlig stemning. Det er fantastisk.

Det er vigtigt at have god øjenkontakt med deltagerne, så derfor bruger jeg aldrig manuskript. Er alle nu med? Trænger de til en pause – eller bare noget at grine af? Det giver nemlig ny energi at grine. Så vi griner en del på mine kurser. På den måde glider vanskeligt stof også godt ned.

Hvad opnår man med dit foredrag?

Jeg håber at levere en god, informativ underholdning. En underholdning som kan bruges til noget i hverdagen. Sproget er vores vigtigste arbejdsredskab – mundtligt og skriftligt.

Derfor bør vi være opdaterede og helt bevidste om, at vi skal vælge. Det ord eller det ord?

Der er nuancer, som det er vigtigt at kende.

God tone, stil, struktur. Hvordan undgår vi misforståelser? Internt så vi skaber en god arbejdsplads. Men naturligvis også uden for murene, så vi profilerer os som professionelle og troværdige. Alle, der skriver ud af huset, har et stort ansvar – et ansvar for at »sælge virksomheden« på den bedst tænkelige måde. Det kræver viden om, hvad god kommunikation er for en størrelse. Jeg glæder mig til at give jer en masse gode tips og ideer.

Jeg håber, at alle får ny viden med hjem – og en lyst til at bruge nogle af mine forslag.

Somme tider får jeg en mail fra en tidligere kursist, som skriver: »Du sidder simpelthen på min skulder. Jeg kan høre dig sige det og det …

Og så retter jeg ind.« Sådan en mail redder min dag!

DKF orienterer Fradragsreglerne havde også tidligere konsekvenser for medlemmerne: Indtil 2011 betød fradrag for hele det faglige kontingent på 16.900 kr., at udgiften kunne fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag på 30%, hvilket betyder, at ordinært medlemskab af DKF i den dyreste kontingentgruppe efter skat kostede 11.830 kr. (16.900 30%). Fra 2011 kan lønmodtagere kun fratrække 3.000 kr., hvilket alene giver et fradrag på 900 kr. (30% af 3.000 kr.), hvorfor et ordinært medlemskab i den dyreste kontingentgruppe nu koster 16.300 kr. efter skat (17.200 - 900).

Konsekvensen er, at et medlemskab for lønmodtagere er blevet 4.170 kr. dyrere (fraset kontingentforhøjelse på 300 kr. fra generalforsamlingen 2011).

Kan klinikken »slippe« for at få opgivet det faglige kontingent som et personligt kontingent, og i stedet som en ’serviceudgift’ som virksomheden betaler?

DKF har flere gange (også inden de nye regler) undersøgt, om klinikejernes kontingent kunne deles op i en individuel del og en ’servicedel’. DKF har fravalgt en sådan ordning, da den nødvendiggør en meget tids- og ressourcekrævende opdeling af foreningens aktiviteter.

Ingen andre foreninger på sundhedsområdet (læger, tandlæger, psykologer m.fl.), har sådanne ordninger.

Tandlægeforeningen har forsøgt sig med en sådan model for år tilbage, men gik bort fra den igen. Enkelte såkaldte brancheforeninger med virksomheder som medlemmer, bl.a. revisorforeningen, har dog etableret sådanne ordninger.

Foto: TSC

arbejdsliv

Fradragsregler for faglige kontingenter Fra indkomståret 2011 er der loft for fradrag af faglige kontingenter på 3.000 kr. for lønmodtagere. Selvstændige har fortsat fuldt fradrag.

Af Bent Kofoed Statsautoriseret revisor, Chr. Mortensen revisionsfirma

Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan udgift til kontingenter til foreninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for medlemmerne, fradrages, jfr. Lignings-lovens § 13.

Det årlige fradrag efter denne regel kan ikke overstige kr. 3.000. Fradraget er betinget af, at der sker indberetning af medlemmernes kontingentbetalinger. Alle foreninger, hvor kontingentbetalingen er fradragsberettiget, har indberetningspligt. Dette gælder også DKF, der derfor hvert år indberetter til SKAT. Afgørende for medlemmets fradragsret er den skattemæssige fordeling af kontingentet ved opgørelse af foreningens skattepligtige indkomst. Kontingent, der medgår

til dækning af udgifter til erhvervsmæssig karakter i foreningen, kan fradrages ved opgørelsen af medlemmets personlige indkomst.

Kontingent der medgår til udgifter af ikke erhvervsmæssig karakter, kan alene fradrages ved opgørelse af medlemmets ligningsmæssige fradrag. Den skattemæssige forskel på om beløbet kan fradrages i personlig indkomst eller som ligningsmæssigt fradrag afhænger af den samlede indkomst, men der kan være en forskel i skatteprocenten på op til 20.

Foretager foreningen ingen fordeling, anses kontingentbetalingerne for medgået til ikke-erhvervsmæssige udgifter og kan alene fradrages i medlemmets skattepligtige indkomst som ligningsmæssigt fradrag. Dette gælder for DKF i lighed med Tandlægeforeningen, Lægeforeningen m.fl.

Dette har følgende betydning for de enkelte medlemsgrupper:

Lønmodtagere: Det årlige fradrag kan ikke overstige kr. 3.000. Beløbet fradrages som ligningsmæssigt fradrag med en skatteværdi på ca. 30%.

Kontingentet indberettes automatisk til SKAT. Selvstændigt erhvervsdrivende: Medlemmer, der driver klinik i personligt regi, berøres ikke af fradragsbeskæringen. Det fulde kontingent kan fradrages i den skattepligtige indkomst som ligningsmæssigt fradrag. Dette gælder uanset, om klinikken drives i eller uden for virksomhedsordningen.

Selskaber: Medlemmer, der driver klinik i selskaber, er som udgangspunkt ikke berørt af fradragsbeskæringen. Der er dog faldet visse afgørelser, hvor udgiften til kontingent bliver anset som et skattepligtigt løntillæg for den ansatte. Den ansatte skal herved medtage kontingentet i den personlige indkomst og kan foretage ligningsmæssigt fradrag som lønmodtager ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

/ /

K i r oKpi r a o kp tr oa rk et n o r e n september a u g u st

2012

29

efteruddannelse

Ny litteratur

Physical Rehabilitation of the Injured Athlete, 4th Edition

• James R. Andrews, MD, Gary L. Harrelson, EdD, ATC and Kevin E. Wilk, PT, DPT, Saunders

Physical Rehabilitation of the Injured Athlete is a medical reference book that equips you to apply today’s hottest strategies in non-operative sports rehabilitation, so you can help your patients return to play as quickly and fully as possible.

Overfladeanatomi – funktionelt billedatlas

• Torben Bremann og Martin E. Matthiessen, Kesje & kompagni Bogen indeholder detaljerede fotos af den overfladiske muskulatur i hele kroppen. Den er både en brugervenlig opslagsbog og en seriøs fagbog målrettet professionelle med interesse for menneskets overfladeanatomi – beliggenhed og funktion.

Akut pædiatri og neonatologi

• Juri Lindy Pedersen, FADL’s forlag Bogen er et redskab til den kliniske hverdag, hvor et hurtigt opslag skal give et overblik over en akut tilstand.

Informationerne er struktureret efter definitioner, symptomer og fund, differentialdiagnoser, undersøgelser og behandling.

Gratis e-kurser Vil du nemt opdateres på psykiske tilstande som stress, angst og depression? Vil du have ideer til, hvordan man motiverer patient eller kollega til livsstilsændring, fx ved for højt alhokolindtag? Vil du vide, hvordan lægen udreder demens? Vil du have tips til, hvordan du gennemfører den svære samtale med en kollega eller forhandler løn med din leder?

Disse spørgsmål og flere til giver Lægeforeningens gratis e-læringskurser bl.a. gode svar på. Klik ind og se, om de cirka 20 kurser kan opgradere din viden.

Find e-kurserne under ’Uddannelse og kurser’ på www.laeger.dk

Psykologi i sundhedsfag – en grundbog

• Mette Schilling, Munksgaard

Bogen beskriver psykologien som fag med fokus på temaer, der er relevante for studiet af og arbejdet med mennesker. Den præsenterer temaer relevante i en sundhedsfaglig kontekst, fx tab, krise, stress, relationer og mentalisering.

Kom og hør DNS introduktion på Faglig Kongres 2012,

Pædagogik - for sundhedsprofessionelle

• Dorit Ibsen Vedtofte (red.), Gads forlag

Bogen gennemgår centrale pædagogiske begreber, som kan bruges i undervisning af patienter. Den giver et grundlag for at forstå pædagogisk praksis, hvor både pædagogisk viden, erfaringer og forskningsbaserede undersøgelser må fungere sammen.

Physical Therapy of the Shoulder, 5th Edition

• Robert A. Donatelli, PhD, PT, OCS

The leading reference on shoulder rehabilitation, the book provides complete information on the functional anatomy of the shoulder, the mechanics of movement, and the evaluation and treatment of shoulder disorders. It promotes current, evidence-based practice with coverage of the latest rehabilitation and surgical techniques.

30

K i r o p r a k t o r e n

/

a u g u st

2 0 1 2

lørdag d.10 november kl. 9.00. Der vil være trykte noter.

DNS er med sit solide neurofysiologiske fundament en god forståelsesmodel for bevægeapparatet, og er en vigtig ny mulighed for at hjælpe patienterne

Kursus DNS »A« Dynamic Neuromuscular Stabilization Grindsted 11.-13. Januar 2013 Kursusprogram og tilmelding på: www.rygcenterskjern.dk/Kurser.php Sidste tilmelding d.1/12 2012

DKF Forum

Hver klinik får automatisk tre eksemplarer af KIROPRAKTOREN tilsendt til venteværelset eller personalerummet. Vil I have flere eller færre, kan I selv justere antallet på DKF Forum. Det kræver bare, at ejeren eller en af ejerne logger ind og klikker sig ind under ’Opdater dine data’ og ’Klinikejerskaber’.

Biofreeze

smertelindring for aktive ® i-effektiv alle aldre

Biofreeze® - Koldterapi, hurtig og effektiv smertelindring, der anbefales og benyttes af professionelle behandlere i forbindelse med:

For yderligere information: Tlf. 8654 0058 info@yourcare.dk www.biofreeze.dk

Ømme og overbelastede muskler Ondt i ryggen Ledsmerter Smerter i benene Forstrækninger og forstuvninger Sportsskader

CE-mærket Medical Device

Forhør dig ved din kiropraktor, hvor gratis prøve og brochure vil kunne udleveres, eller ring 8654 0058

Kiro p rakto ren

/

a u g u st

2012

31

[sociale

m edie r

]

Hvad skal kiropraktorer med sociale medier?

Af Elisabeth Tissot Ludvig Adm. direktør i Effector Communications A/S, som er specialiseret i sundhedskommunikation

Facebook er Danmarks største medie. Vi lader den lige stå et øjeblik. Facebook er langt større end flere andre danske medier til sammen. 3 millioner danskere er på Facebook, og flere og flere bruger deres mobiltelefon til at gå i banken, købe ind og søge information på nettet, uanset hvor de er. Og nej, de sociale medier er ikke kun for de unge!

Godt 180.000 danske mænd over 50 år er på Facebook. Men hvad skal

Fakta • Et eksempel på gode YouTube videoer er Bupa Health, hvor eksperter på engelsk fortæller om vigtigheden af en god (ryg)holdning, og hvordan man kan lære at leve med kroniske rygsmerter: www.youtube.com/user/ BupaHealth?blend=12&ob=0

32

K i r o p r a k t o r e n

/

a u g u st

kiropraktorer bruge det til? Kan man forestille sig, at man som kiropraktor kommunikerer med sine patienter på Facebook? Eller bruger sin smartphone eller iPad i konsultationen med patienten? Er de sociale medier kun for de selvfede, som ønsker at promovere sig selv, eller kan man som kiropraktor rent faktisk få et samarbejde med patienter og kollegaer på de sociale medier?

Mange er af den opfattelse, at de sociale medier kun er til privat brug. Men hvorfor egentligt det?

Som kommunikatør mener jeg, at de sociale medier er en oplagt mulighed for at få en bedre dialog med patienterne og tilmed blive klogere selv.

Kiropraktor på Facebook Et godt eksempel er kiropraktor Lotte Wilchen, som har valgt at åbne op for ris og ros på sin Facebookgruppe. Her kan hun kommunikere til sine patienter om sundhedsfaglige emner, og så giver det de nuværende

2 0 1 2

og eventuelt nye patienter mulighed for at læse om, hvad behandlingerne betyder for dem. Dermed ikke sagt, at I som privatpersoner nødvendigvis skal være på Facebook med jeres patienter. En praksis kan sagtens have en Facebook-side, som eksempelvis fungerer som en service over for patienterne med statusopdateringer om nye behandlingstilbud, ændringer i praksis eller måske nye forskningsresultater. På den måde kommer Facebook til at virke som et kommunikationsværktøj og en service.

Og så er der YouTube. Det er verdens næststørste søgemaskine efter Google. Hvorfor ikke inddrage YouTube som en aktiv del af behandlingen i stedet for at sidde og bøvle med håbløse tegninger og manualer over forskellige øvelser? På YouTube

DKF ORIENTERER

Lægeforeningens guide til lægers navigation på sociale medier: • Vær opmærksom på ikke at overskride eller udviske grænsen mellem privatliv og professionelt liv. Dine aktiviteter på internettet kan påvirke patienters, arbejdsgivere og kollegers opfattelse af dig som professional sundhedsperson.

• Vær opmærksom på, hvem der har adgang til private oplysninger på de sociale medier.

• Vær bevidst om, hvordan aktiviteter på sociale medier kan have indflydelse på professionelle forhold og troværdighed.

• Lægeforeningen fraråder læger at blive venner med tidligere eller nuværende patienter på Facebook og lignende sider.

• Undgå personlige eller nedsættende informationer og kommentarer om patienter eller kolleger i offentlige internetfora.

Rådene baserer sig på, at reglerne om tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger gælder i sociale medier på samme måde som på gaden eller i et lokale med andre mennesker. Det betyder i praksis, at sundhedspersoner med tavshedspligt er afskåret fra at kommunikere med en patient om konkrete undersøgelser eller behandlingstiltag via sociale medier. I realiteten vil kun generelle udsagn vedrørende sygdom og behandling kunne kommunikeres, og kun hvis dette ikke relaterer sig til en konkret persons forespørgsel. > Læs mere på www.laeger.dk under ’Rådgivning og regler’ TSC og ’Etik’.

kan man for eksempel finde videoer, som forklarer genoptræningsøvelser til patienter, der har været ude for en sportsskade. Eller finde videoer, der demonstrerer, hvordan man skal bevæge sig, hvis man har problemer med ryggen. Vi husker bedre det, vi ser på video end det, vi læser på tekst, og med YouTube har patienten oven i købet mulighed for at se øvelsen igen og igen derhjemme.

Det er dog vigtigt at huske, at sociale medier ikke nødvendigvis er for alle. For os kommunikationsfolk gælder det altid om at få modtagerne af vores budskaber til at forstå tingene og agere i forhold til dem.

Derfor handler det for mig om at bruge de sociale medier over for de patienter, som finder disse kanaler

naturlige. Det ville eksempelvis ikke give nogen mening at henvise fru Hansen til en video på YouTube, hvis hun ikke har noget begreb om, hvordan man tænder for computeren.

Klart nok! Derimod er der mange unge, som forstår denne kommunikationsform bedre end stregtegning på et papir.

Bliv klogere selv Man kan også bruge sociale medier til at blive klogere selv. Man kan for eksempel blive klogere ved at lytte til, hvad patienter og andre mennesker diskuterer på blogs eller i forskellige fora. Man kan måske oven i købet selv deltage aktivt i debatterne. Men hvad så med kvaliteten af den information man opfanger? Der er jo så meget skrammel på internettet? Ja,

men der er også mange gode, seriøse kilder, og det er selvfølgelig dem, man skal bruge. Derudover tilbyder de sociale medier også en unik mulighed for at udveksle viden og erfaringer med kollegaer ikke bare i Danmark, men over hele verden. Det ville aldrig kunne lade sig gøre i et fysisk netværk, men med en lukket gruppe på f.eks. LinkedIn er det muligt. Og så er der jo den lokale mulighed på vis.dk, der er et nyt forum for videnspredning i sundhedsvæsenet, som skal være med til at skabe bedre kvalitet i behandlingerne og mere tilfredse patienter.

Så for mig at se er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt kiropraktorer og andre sundhedspersoner skal være på de sociale medier, men hvordan I skal være det.

Kiro p rakto ren

/

a u g u st

2012

33

Den Selskabelige side

EvidensBaseret Praksis i praksis

Af Lise Hestbæk Kiropraktor, ph.d., medlem af Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB) og seniorforsker på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB).

Evidensbaseret praksis (EBP) er blevet et mantra inden for alle grene af sundhedsvæsnet gennem de senere år. Derfor er det pludselig noget, alle – sundhedspersonale, forskere og beslutningstagere – har en mening om, selvom forståelsen af princippet i høj grad varierer!

Da en del af formålet med Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB) er at fremme udvikling og videnskab inden for det kiropraktiske fagområde i Danmark, vil vi bruge denne side til at genopfriske princippet bag EBP. David Sackett formulerede EBP således: »Evidence-based medicine is the conscientious, explicit and ju-

større forståelse for og anerkendelse af patienters individuelle forhold og præferencer, og ikke mindst i inddragelsen af disse i de kliniske beslutninger. »External clinical evidence from systematic research« dækker over evidens fra systematisk og kvalitetskontrolleret forskning. Evidensbaseret praksis er altså integrationen af den individuelle kliniske erfaring og den forskningsbaserede evidens. I god klinisk praksis bruges begge, for ingen af dem kan stå alene. Blind tiltro til den foreliggende evidens uden inddragelse af den kliniske erfaring er ikke hensigtsmæssig, for selv den bedste forskningsbaserede evidens er ikke nødvendigvis optimal for den

Evidensbaseret praksis er altså integrationen af den individuelle kliniske erfaring og den forskningsbaserede evidens. dicious use of current best evidence in making decisions about the care of individual patients. The practice of evidence-based medicine means integrating individual clinical expertise with the best available external clinical evidence from systematic research.« »Individual clinical expertise« betyder i denne sammenhæng den indsigt, som individuelle klinikere oparbejder gennem klinisk erfaring.

Denne ekspertise giver sig udslag i en

34

K i r o p r a k t o r e n

/

au gu st

2 0 1 2

individuelle patient. Til gengæld bliver erfaringsbaseret praksis uden inddragelse af den forskningsbaserede evidens hurtigt gammeldags, hvilket vil være til skade for patienterne, der ikke får gavn af ny viden.

EBP er baseret på livslang læring, som skaber behov for adgang til klinisk relevant information. For at praktisere evidensbaseret er det nødvendigt: 1) at få stillet de rigtige spørgsmål; 2) at finde den bedste videnskabelige evidens til at besvare

dem; 3) at vurdere den fundne litteratur kritisk; 4) at integrere den nye viden i daglig praksis; og 5) konstant at evaluere egen indsats.

Der er meget hjælp at hente til de første tre punkter. Der findes adskillige hjemmesider, der guider klinikeren gennem de forskellige skridt i processen. Vi kan anbefale www. cebm.net (klik EBM tools i menuen foroven), der både giver en gennemgang af, hvordan man får formuleret de rigtige spørgsmål, hvor man finder de forskellige databaser, og ikke mindst hvordan man forholder sig til det, man læser. For de, der ved, hvad de vil søge efter (og hvordan de opbygger søgningen) anbefaler vi PubMed (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/ pubmed) med brug af ’clinical queries’ eller alternativt kan man søge i Tripdatabasen (www.tripdatabase.com), der dækker bredere, men er mindre kontrolleret for kvaliteten, da den også inkluderer lærebøger, patientinformation m.m., der ikke har været gennem peer-review. I begge databaser kan man også abonnere på e-mail alerts, så man kan holde sig opdateret inden for et valgt område.

Vi håber, I får lyst til at kaste jer ud i processen. Det tager noget tid at komme ind i systemet, men det er tid, der er vel brugt, da det vil komme jer og jeres patienter til gode gennem resten af jeres kliniske virke.

www.dskkb.dk

Dansk Kiropraktor Forening markedspladsen

Sådan får du opslag på KIROPRAKTORENs markedsplads Medlemmer kan gratis indrykke opslag på markedspladsen. Tekst på max. 80 ord mailes til: dkf@danskkiropraktorforening.dk. Næste deadline er: 25. september 2012. Opslag kan medlemmer selv lægge på DKF’s hjemmeside ved at logge ind på DKF Forum.

Turnusassistent / kiropraktor søges Er du frisk på en kickstart på din karriere eller en stilling med fremtid i?

Vi er en stor, velrenommeret og travl klinik med et dejligt arbejdsmiljø, der søger endnu en dygtig kiropraktor med lyst til at tage fat.

Spørgsmål kan rettes til Lone Kousgaard eller Søren Jean Larsen Kiropraktorerne Kongevej 6400 Sønderborg Tlf. 74429299 Ansøgning på: mail@kiro-kongevej.dk

Se flere opslag på: www.danskkiropraktorforening.dk/opslag

KIROPRAKTORPRISEN Dansk Kiropraktor Forening (DKF) har stiftet Kiropraktorprisen på 50.000 kr., der uddeles til en person eller institution, der har gjort en særlig indsats enten inden for forskning på det biomekaniske område eller ved at sætte fokus på at skabe ny viden om det kiropraktiske virksomhedsområde.

Prisen kan ikke søges, men begrundede indstillinger af mulige prismodtagere kan sendes til DKF’s bestyrelse, som træffer beslutning om prisen. Indstillingen sendes til sekretariatet, fx via mail: dkf@danskkiropraktorforening.dk Indstillingen må højst fylde to A4-sider og skal være indsendt senest den 10. september 2012.

Kiropraktorprisen vil i givet fald blive uddelt på DKF’s faglige kongres 10. november 2012.

Legat på 100.000 kr.

Gigtforeningen uddeler Oldermand, slagtermester Peter Ryholts Legat på 100.000 kr., og midlerne skal anvendes til studier af kroniske sygdomme, fortrinsvis gigt.

Uddeling finder sted ultimo 2012. Ansøgningsskema rekvireres og sendes i 4 eksemplarer til Gigtforeningen senest 15. september.

Læs mere under ’Aktuelle stipendier, priser og legater’ på www.gigtforeningen.dk/forskning Kiro p rakto ren

/

a u g u st st

2012

35

Dansk Kiropraktor Forening Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2. tv.1363 København K.

Tidsskrift

r af Dansk

for medlemme

Kiropraktor

Forening /

nr. 4 / 2012

E RYGFORSKER DK MØDESnaleI konferenc e Low Odense.

Den internatio Forum gæster Back Pain am står bag Dansk forskerte SIDE 04

g

ktor Forenin

Dansk Kiropra

26

16

sen for patelm, Langtidsprogo smertesyndro lofemoralt konservativt behandlet ndd 1

oren_nr4_FINAL.i

136745_Kiroprakt

din »egen« Sammensæt med kurser Faglige Kongres faglige spor fra i alt seks

32

og kiropraktorer Hvad kan oner andre sundhedspers medier til? bruge sociale 17/08/12

11.12

Læs om langtidsprognosen ved patellofemoralt smertesyndrom, om den internationale rygkongres, der gæster DK, og om kurserne til Faglig Kongres 2012 i dette nummer af KIROPRAKTOREN.

Salg og service af behandlingsborde F. L. Automatic er leverandør af behandlingsborde til kiropraktorer.

Gennem mere end 20 år har vi leveret behandlingsborde fra Atlas, Lloyd og Zenith samt renoverede behandlingsborde til danske, svenske, norske og tyske kiropraktorer.

Vi fremstiller også automatiksystemer til påmontering på stort set alle typer behandlingsborde.

Forny et ældre behandlingsbord!

Vores motor- og hydrauliksystem gør det nemt at betjene et ældre behandlingsbord, der normalt kræver en manuel og anstrengt betjening. Systemerne giver ældre behandlingsborde nøjagtig den samme lette betjening, som findes på nye behandlingsborde.

Reservedele Vores veludstyrede værksted gør det desuden muligt for os at fremstille specielle reservedele.

Det kan f.eks. være en specifik reservedel til et specielt eller udgået behandlingsbord – eller dele til røntgen-udstyr.

Et godt tilbud Se også vores aktuelle lagerliste over renoverede behandlingsborde på www.flautomatic.dk

F.L. Automatic Haslund Klostervej 23 8940 Randers SV Tlf: +45 8644 5122 Fax: +45 8644 5152 www.flautomatic.dk

ID-nr. 42726