Kiropraktoren nr. 6 2012

Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening / nr. 6 / 2012

Over halvdelen af alle danske kiropraktorer deltog i professionens første faglige kongres.

Successen er hjemme.

SIDE 04

Dansk Kiropraktor Forening

05

Medlemmer fortæller om deres oplevelse af kongressen

10

Populært kursus gav viden om neurologiske processer ved manipulationsbehandling

12

Hvilke nye forskningsresultater blev præsenteret på Odense Forum?

12.12.12

kort nyt

Hvad har DKF lavet i 2012?

RENING SK KIROPRAKTOR FO ÅRSRESULTATER DAN

Læs folder om årets resultater. Den er sendt til alle medlemmer i november: www.danskkiropraktorforening.dk/nyheder

26/10/12 15.32 138370_resultatfolder_5.indd 1

lancerer Kiropraktik og Sundhed-KiroInfo: www.kiropraktorguide.dk KIROPRAKTOR GUIDE DK

Retningslinjer på gaden KliniSKe retningSlinjer

lumbal nerverodspåv

irkning

KliniSKe retningSlinjer

lumBal nerveroDSpåvirKning

med udgangspunkt i undersøgelse og behandling kiropraktorpraksis ryggen patienter med ondt i Langt størstedelen af praktiserende læge, henvender sig hos den med uspecifikke fysioterapeut eller kiropraktor den er muligt at identificere smerter, hvor det ikke tilstand. symptomgivende patologiske ning (NRP) I primærsektoren er nerverodspåvirk den hyppigste formentlig forårsaget af diskusprolaps karakter. Det skønnes, ryglidelse af mere specifik med denne lidelse er at andelen af rygpatienter mellem 1 og 10 %.

KliniSKe retningSlinjer

Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik har afsluttet et stort arbejde med udvikling af kliniske retningslinjer for lumbal nerverodspåvirkning. Retningslinjerne har været i politisk høring og blev udgivet i oktober. De blev lanceret under Faglig Kongres 2012. giver anbefalinger Disse kliniske retningslinjer og behandling af vedrørende undersøgelse NRP med udgangspunkt patienter med lumbal skønnes i kiropraktorpraksis. Retningslinjerne generelt. relevante for primærsektoren

DanSK SelSKaB for KiropraKtiK og KliniSK BiomeKaniK

Læs retningslinjerne: www.dskkb.dk

Dansk Selskab for Kiropraktik

lumbal nerverodspåvirkning

ing med undersøgelse og behandl torpraksis udgangspunkt i kiroprak

Dansk Selskab for Kiropraktik

og Klinisk Biomekanik

og Klinisk Biomekanik

Dialog med praktiserende læger

Knæartrose Sundhedsstyrelsen har udgivet nye kliniske retningslinjer for knæartrose.

Retningslinjerne dækker både den primære og den sekundære sundhedssektor og inkluderer forskellige faser i patientforløbet, herunder udredning, diagnostik, behandling og rehabilitering. De skal bidrage til en evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af landet, sammenhængende patientforløb og videndeling på tværs af sektorer og faggrupper. DKF deltog i høringsprocessen i samarbejde med Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

26 26

20 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

29 Langfredag

30

31 Påskedag

lø

sø

28

to

On 27

24

ti

23

sø

ma 25

22

lø

/ ægkalender.indd 1

27

31

26

29

25

to

On 30

sø

ti

lø

ma 28

fr

20

24

19

22

18

to

On 23

sø

ti

lø

ma 21

fr

13

17

12

15

11

to

On 16

ti

ma 14

sø

8 ti

lø

7 ma

fr

6 sø

9

5 lø

10

4 fr

to

3 to

On

2 On

DKF-kalender 2013 Alle medlemmer og alle klinikker har modtaget DKF’s vægkalender 2013. Flere kalendere kan rekvireres via mail til sekretariatet: dkf@danskkiropraktorforening.dk. Vær opmærksom på, at uge 4 ved en beklagelig fejl er forsvundet. Alle ugetal fra uge 5 og frem er dog korrekte.

22 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

5

21

fr

19

to

On 20

17

ti

16

ma 18

15

3

14

sø

12

lø

sø

fr

9

lø

to

8

fr

On 13

7

10

to

ti

6

On

ma 11

5

ti

2

4

ma

1

3

sø

Dansk Kiropraktor forening • Vendersgade 6, 2 tv. 1363 København K • Telefon: 3393 0400 • Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-16 • dkf@danskkiropraktorforening.dk

20 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage

28

25

sø 30

lø 29

fr

to 27

On 26

ti

22 31

21 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

30

28

fr

25

to

On 29

ti

ma 27

lø

sø 26

18 Store bededag

20 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

28

27

26

25

30 ti

ma 29

lø

fr

sø 28 Skærtorsdag

fr

26

to

On 27

ti

24

ma 25

23

sø

9

22

lø

13

to

23

21

18

24 On

ti

ma 22

lø

fr

sø 21

fr

19

to

On 20

ti

ma 18

17

8

16

12

to

16

14

11

17 On

ti

ma 15

sø

fr

to

lø

15

11 14

sø

12

lø

sø

fr

9 lø

to

8 fr

On 13

7

10

to

ti

6 On

ma 11

5 ti

7

4 ma

2

lø

1 Nytårsdag

Januar

20 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

25 21

18

ma 24

sø 23

lø 22

fr

to 20

On 19

ti

21 2. pinsedag

24

Pinsedag

23

21

fr

18

to

On 22

ma 20

ti

sø 19

lø

20

17 19

24 14

11

ma 17

lø 15

fr

to 13

On 12

ti

sø 16

17

20 16

14

fr

11

to

On 15

ti

ma 13

lø

sø 12

16 13

23

9

fr

12

9

8

7

8

to 9

8

7

10 On

ti

ma

sø

6

4

3

5

lø

fr

to

On

10 3 sø

6

2 lø

februar

1

fr

K i r o p r a k t o r e n

ti

2

ma 10

sø

lø

fr

19 7

10

On

6 ma

ti

5 sø

15

4 lø

Kristi himmelfartsdag

Juni

5 Grundlovsdag

4

3

2

1

6 to

On

ti

sø

lø

ma 3 fr

1

2 to

On

14 april

2. påskedag 1

find kiropraktor: Klinikoversigt med kort

Viden og vejledning: Kiropraktorhåndbogen online

DKf forum: Kiropraktorernes online samlingssted

2 ti

ma 1 fr

marts

www.danskkiropraktorforening.dk

maJ

2013

26/10/12 10.33

Læs mere: www.sst.dk/publ/Publ2012/10okt/KnaeartroseRetnlinjFaglVisitationDK.pdf

På Lægedage, de praktiserende lægers efteruddannelseskongres i Bella Center i november, var DKF repræsenteret med en stand for at fremme kommunikationen mellem kiropraktorer og alment praktiserende læger og gøre opmærksom på, at læger kan henvise via Refhost. Standen blev finansieret af Kiropraktorfonden.Der blev skabt kontakt med mange interesserede læger, som kom forbi og bl.a. fik uddelt en folder med eksempler på relevant kommunikation mellem de to faggrupper. Standen var hele ugen bemandet med kiropraktorer, bl.a. praksiskonsulenter fra de fem regioner.

D E C E M B E R

2 0 12

INDHOLD

Dansk Kiropraktor Forening

Faglig Kongres og retningslinjer – nye milepæle En af vores drømme er gået i opfyldelse. Vi har fået et stort fagligt samlingspunkt: Faglig kongres, som vi holdt i november.

Vi har haft drømmen længe. For nogle år siden så vi, hvad der kunne gøre den mulig. Ved at holde vores generalforsamlinger hvert andet år i stedet for hvert år kunne vi frigive ressourcer til at medfinansiere og organisere en faglig kongres.

Medlemmerne delte vores vision.

Det samme gjorde Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik og Kiropraktorfonden.

I fællesskab udviklede vi konceptet og skabte et nyt fagligt flagskib.

Faglig Kongres stadfæster den faglige vej, vi slog ind på for mange år siden, og som har bidraget væsentligt til milepælene i vores udviklingshistorie: det offentlige tilskud, autorisationen, universitetsuddannelsen på Syddansk Universitet, anerkendelsen og en internationalt førende forskerposition.

Det er flotte resultater set fra vores eget, snævre perspektiv. Men også fra det bredere – vi vover at sige - nationale perspektiv. For de gør os til en kompetent, troværdig medspiller, der kan bidrage til at skabe løsninger på mange af sundhedsvæsenets udfordringer.

Vi er specialister i bevægeapparatslidelser og kan byde ind med at

BESTYRELSENS LEDER

udvikle og løse mange af opgaverne inden for dette felt. Vi både kan og vil, som sangen lyder i vores målprogram KIROPRAKTORERNE I SPIL. I gamle dage herskede der tvivl om, hvad der foregik i klinikkerne. Der var usikkerhed, om den uddannelse vi havde; om hvorvidt vi holdt os opdaterede; om der var standarder for, hvad vi foretog sig. Den tvivl er manet til jorden i dag.

Det sidste skud på stammen er, at vi nu kan dokumentere, hvordan vi håndterer discusprolapspatienter, og hvilke billeddiagnostiske undersøgelser, der er optimale.

Vores faglige selskab, Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, har netop udgivet kliniske retningslinjer for udredning og behandling af patienter med lumbal nerverodspåvirkning. Og sammen med danske radiologer har vi lagt sidste hånd på de seneste danske billeddiagnostiske retningslinjer for det muskuloskeletale område. De udgives i det nye år.

Alle kan nu se, at der er evidensbaserede standarder for, hvad vi foretager os.

Faglig Kongres skriver sig også ind i denne sammenhæng. Den er et synligt bevis på, at kiropraktorer tager efteruddannelse endog meget seriøst, og som profession tager hånd om en struktureret indsats, der gør det overskueligt for alle at følge med.

Faglig Kongres 2012. . . . . . . 4

Læs reportager, se billeder og få indblik i den viden, kongressen formidlede

Støtte til forskning. . . . . . . . 20 Kiropraktorfonden uddeler 3,5 mio. til projekter

Portræt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Årets kiropraktor fortæller om sin karriere, sit arbejde og sine visioner

Pædiatri.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Formand Peter Kryger-Baggesen

4 danske kiropraktorer bærer nu titlen MSc App Chiropractic Pediatric - læs om uddannelsen

Forebyg sygefravær . . . . . 30 NIKKB-forsker til tværfaglig konference om forebyggelse af sygefravær Næstformand Lone Kousgaard Jørgensen

Line Press Sørensen

Udgiver: Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2.tv., 1363 Kbh. K www.danskkiropraktorforening.dk Ansvarshavende redaktør: Formand Peter Kryger-Baggesen, Dansk Kiropraktor Forening

Rikke Krüger Jensen

Jørn Eichhorn

Anders Jørgensen

Redaktion: Direktør Jakob Bjerre, Dansk Kiropraktor Forening Konsulent Tanja Skov Carlsen, Dansk Kiropraktor Forening Kommunikationskonsulent Anders Lyck Fogh-Schultz, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Kommunikationskomité: Dansk Kiropraktor Forening, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik samt Kiropraktik og Sundhed Artikelforslag modtages gerne: dkf@danskkiropraktorforening.dk KIROPRAKTOREN nr. 1 - 2013 Udkommer 18. februar Annoncedeadline 21. januar Design & Grafisk produktion: Datagraf Communications

Susanne Skov Vendrup

www.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen

Annoncering i KIROPRAKTOREN: Kontakt Pia B. Laursen, DG Media Tlf.: 33 70 76 81 pia.l@dgmedia.dk Forsidefoto: Nils Lund Petersen

K i r o p r a k t o r e n

/

D E C E M B E R

2 0 12

3

Find slideshows fra kurser, billeder og mere: www.fagligkongres.dk

Åbningen

Kongressen levede op til alle forventninger Faglig Kongres 2012 samlede i alt 423 deltagere og mere end halvdelen af alle danske kiropraktorer. Succesen er i hus.

FK12

TAL Deltagere i alt: 423 • Fredag: 379 • Lørdag: 246 Kiropraktorer: 303 Klinik­sekretærer: 38

Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat. Fotos: Nils Lund Petersen

DKF-formand Peter Kryger-Baggesen

Studerende, andre faggrupper, gæster m.v.: 78 Kurser: 24 Kursus med størst deltagerantal: Neurologiske mekanismer bag manipulations­ behandlingen Deltagere på Galleri Galschiøt: 101 Deltagere i festen lørdag: 133

– Jeg kan ikke få armene ned, udtalte DKF’s formand Peter KrygerBaggesen i sin afslutningstale, og fortsatte: - Det har været to dage med efteruddannelse og ny viden for fuld skrue! Faglig Kongres har levet op til alle mine forventninger.

Også kongressens projektleder efteruddannelseschef Claus Dam Nielsen, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB), er fuldt tilfreds: – Med over 400 deltagere overstiger kongressen selv mine vildeste forventninger, udtaler han.

Ambitionerne har været tårnhøje lige fra start. Kongressen havde fokus på efteruddannelse, formidling af forskningsresultater og netværksdannelse og var arrangeret i et samarbejde mellem DKF, Kiropraktorfonden og NIKKB. At over halvdelen af alle kiropraktorerne deltog, taler sit tydelige sprog: Med Faglig Kongres har den danske kiropraktorprofession fået et nyt flagskib.

4

K i r o p r a k t o r e n

/

D E C E M B E R

2 0 12

Udstillere: 18

»Det er en fantastisk følelse, man tager med hjem« – Kiropraktor i debat på DKF Forum Del din oplevelse eller læs andres: www.danskkiropraktorforening. dk/DKFforum.

Læs taler m.m. på www.danskkiropraktorforening.dk/ nyheder

På trods af ændringer blev kongressen skudt godt i gang.

Kongressen blev åbnet af Anders Kühnau, næstformand i Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Han talte blandt andet om sundhedsvæsenets udfordringer og regionernes forventninger til professionen: – For at understøtte sammenhængende patientforløb for patienter med lidelser i bevægeapparatet er det derfor også vigtigt, at kiropraktorerne indgår i tæt samarbejde og kommunikation med andre aktører i sundhedsvæsenet, som er i berøring med den patientgruppe, sagde Anders Kühnau. Han roste også kiropraktorernes drive og fremtidssikrede forskning.

DKF kan forvente at møde Anders Kühnau på den anden side af forhandlingsbordet, når foreningen til foråret skal forhandle ny overenskomst med regionerne.

Bent Hansen skulle have åbnet kongressen, men havde været nødt til at melde afbud. DKF’s formand Peter Kryger-Baggesen takkede Anders Kühnau for at træde til midt i forhandlingerne med Praktiserende Lægers Organisation.

I sin velkomsttale fremhævede Peter Kryger-Baggesen programmets spændvidde: – Der er sammensat et vidtfavnende program, som ikke kun afspejler kiropraktorernes brede kompetencefelt, men også professionens indplacering i sundhedsvæsenet, hvor der i disse år fokus på retningslinjer, sammenhæng og kvalitet, sagde han blandt andet.

Læs forkortet udgave af Anders Kühnaus tale på side 28.

Medlemmer fik ny viden med hjem »Godt at få opdateret en del af sin viden«

»Mange ting at tænke over mandag i klinikken«

Dorte Jørgensen Ejer af Kiropraktisk Klinik, Roskilde

Johan Hellemose Ejer af Kiropraktik i Centrum, København

1. Hvordan levede kongressen op til dine forventninger?

Det var fint - bortset fra, at der var flere oplæg/foredrag på samme tid, jeg gerne ville have hørt/deltaget i.

2. Hvilke kurser deltog du i? Hvordan oplevede du dem?

Jeg deltog i 'Neurologiske mekanismer – hvad sker der ved manipulationsbehandlingen?' fredag morgen. Her blev jeg lidt skuffet, da jeg ikke syntes, at overskriften svarede til indholdet. Jeg havde set frem til en forklaring på, hvad der sker neurologisk, når vi behandler. Men jeg synes primært, kurset handlede om smertemekanismer, og om hvad der sker i hjernen/centralnervesystemet ved længerevarende smertepåvirkning. Og så var der lidt sprogbarriere ved den ene af forelæserne, hvis engelsk var svært at forstå. Fredag eftermiddag deltog jeg i 'Behandlingsforløbet der gik galt'.

Det var rigtigt godt at få anskueliggjort, hvem der gør hvad.

Lørdag deltog jeg i heldagskurset 'Evidensbaseret håndte­ ring af lænderygpatienter'. Det var jeg glad for, da jeg har ven­ tet på, at NIKKB ville udbyde et sådant kursus igen. Det var godt at få gennemgået nyeste evidens på området - hvem, hvad, hvornår og hvorfor.

3. Hvad var særligt vellykket?

Lændeseminaret var godt, som jeg fortalte om før.

4. Var der noget, der overraskede dig?

Igen: i lændeseminaret - hvor tidligt lændeproblemer ofte starter.

5. Hvad kan forbedres/udvikles til en evt. næste gang?

Jeg synes, det er træls, at der kører så mange spor parallelt.

På den anden side kan jeg godt se, der skal være noget for enhver smag. Jeg hørte fra andre, at nogle af forelæsninger­ ne blev lidt nørdede - intro og konklusion var OK! Derudover vil jeg hellere bruge en lørdag/søndag på en kongres. Jeg mister en hel arbejdsdag, når kongressen ligger som i år, hvor den inkluderer en fredag.

6. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte?

Godt at få opdateret en del af sin viden.

7. Hvad fik du med hjem?

Opdatering af viden og møde med kolleger.

1. Hvordan levede kongressen op til dine forventninger?

På trods af høje forventninger blev de til fulde opfyldt.

2. Hvilke kurser deltog du i? Hvordan oplevede du dem?

Jeg startede med 'Neurologiske mekanismer bag manipula­ tionsbehandlingen'. Idéen med, at 3 dygtige forskere skiftevis kommer med deres vinkel på dette komplekse emne, var god, men jeg synes, det kom til at virke lidt forvirrende. Der var lidt nye udtryk at hente, men ellers var det god repetition. Efter­ følgende deltog jeg i 'Behandlingsforløbet der gik galt'. Her var udgangspunktet »dagligdags« cases fra klinikken, som gjorde det meget relevant. God ping pong mellem kursus­ holderne og publikum. Lørdag deltog jeg i 'Kommunikation med praktiserende læger'. Her fortalte en kiropraktor og en praktiserende læge om deres behov og udfordringer ved kommunikation med hinanden. Der var også oplæg fra det tekniske bindeled Medcom. Spændende, at vi er på Refhost nu. Jeg rundede af med 'Kiropraktoren som arbejdsgiver'.

Vi fik mange relevante vinkler fra en dygtig jurist, som DKF samarbejder med. Lidt tørt, men meget relevant.

3. Hvad var særligt vellykket?

At samle så mange! Over 300 kiropraktorer - det har jeg ikke set før. Jeg tror, det er samlende for professionen.

4. Var der noget, der overraskede dig?

At snobberne dukkede op under festmiddagen! Det var en positiv overraskelse. Arrangementet i Jens Galschiøts værk­ sted en unik, uforglemmelig oplevelse, hvor alt gik op i en højere enhed. Stort cadeau til dem, som fandt på det!

5. Hvad kan forbedres/udvikles til en evt. næste gang?

Det var passende med så mange forskellige workshops. Det skal man holde fast i. Man kan opfordre flere til at deltage i afslutningsfesten. Hands on-kurset kunne tilbydes mere end én gang. Måske også til dem med mere end 5 års erfaring.

6. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte?

Rigtigt godt. Mange ting at tænke over mandag på klinikken.

7. Hvad fik du med hjem?

Gode oplevelser med kollegaer, fornyet inspiration til at tage hul på kommunikation med læger samt en vished om, at vi må gentage successen om 2 år.

K i r o p r a k t o r e n

/

D E C E M B E R

2 0 12

5

Traditionen tro aflagde årets nyuddannede medlemmer ­kiropraktorløftet.

Løftet blev læst op af DKF’s formand Peter KrygerBaggesen. Derefter modtog de nyuddannede hver en rose af DKF’s næstformand Lone Kousgaard Jørgensen.

6

Afslutning og prisvindere Kongressens faglige del sluttede lørdag eftermiddag med tale fra for­ manden, løfteaflæggelse og afsløring af Årets Kiropraktor 2012.

Af Sara Korngut, DKF’s sekretariat. Fotos: Nils Lund Petersen

Per Jørgensen, historiker og ph.d., Syddansk Universitet, indledte eftermiddagens program med et oplæg om kiropraktikkens historie, som han i øjeblikket er ved at skrive bog om med støtte fra Kiropraktorfonden.

Bogen skal tage udgangs­ punkt i kiropraktikkens historie i Danmark fra ca. 1920 set i et samfundsmæssigt perspektiv og skal bl.a. undersøge kiroprak­ tiks forhold til det offentlige og det etablerede behandlersam-

K i r o p r a k t o r e n

/

D E C E M B E R

2 0 12

fund (især lægevidenskaben).

Oplægget gav et overordnet over­ blik over kiropraktikkens historie i Danmark med fokus på, hvordan kiropraktik er gået fra at være alternativ behandling til at være en del af det etablerede offentlige sundhedsvæsen.

DKF’s formand: I år høster vi frugterne af de sidste års faglige prioriteringer I sin afslutningstale på Faglig Kongres 2012 talte DKF’s formand

Formandens afslutningstale.

Peter Kryger-Baggesen bl.a. om DKF’s resultater i det forløbne år: – Vores budskab er, at vi høster i år. Vi høster frugter af vigtige, faglige prioriteringer, som

vi har foretaget de seneste par år.

Her stikker kongressen jo ud som den helt store faglige frugt. Men også professionens første sæt af kliniske retningslinjer, vores to nye videnprojekter, og KIROPRAK­ TORENs faglige løft tæller med her. Men også at vi har afsluttet de fleste af de mange perspektiv­ rige projekter fra den gældende praksisoverenskomst. Fx er de billeddiagnostiske retningslinjer stort set færdige, og til vinter er en foranalyse til en tværfaglig rygda­ tabase ved vejs ende, sagde han.

Formanden sluttede af med at tale om forventningerne til det kommende år: – Hvis jeg ellers skal samle op, så er vores forventninger til næste år, at vi ser vi frem til at opnå en ny, potent praksisoverenskomst, ser de nye retningslinjer lande i prak­ sis og fortsætter oprustningen af vores arbejde inden for strategi, politik og dokumentation.

Umiddelbart efter formandens tale blev der holdt et minuts stil­ hed for kiropraktor Erik Thunholm, som gik bort i marts.

Specialeprisen 2012 Specialeprisen, præsenteret af professor Jan Hartvigsen,

Formand for KKF Nordjylland Jim Christensen afslører mødested for årsmøde 2013. Foto: TSC

Syddansk Universitet, gik i år til Anne-Marie Madsen og Henrik Toftegård Andersen for specialet »The development of MRI verified lumbar disc herniations in Danish teenagers and the association with low back pain. A cohort study with a 3-year follow-up«.

De glade prisvindere præsen­ terede et kort oplæg om deres speciale lige efter prisoverræk­ kelsen.

Årets Kiropraktor 2012 Årets Kiropraktor er en nyindstif­ tet pris til en kiropraktor, som har ydet en særlig indsats inden for det kiropraktiske fagområde. Alle DKF’s medlemmer har haft mu­ lighed for at indstille kandidater til prisen og har derefter kunnet stemme på de nominerede kandi­ dater på DKF Forum.

DKF’s næstformand Lone Kousgaard Jørgensen præsente­ rede Årets Kiropraktor 2012, som blev Claus Dam Nielsen, efterud­ dannelseschef på NIKKB. Claus var indstillet af Tue Secher Jensen, Lise Hestbæk, Mikkel Konner, Henrik Hein Lauridsen og Søren O’Neill med følgende motivering: »Baggrun­ den for indstillingen er dels Claus’ store engagement i arbejdet med og udviklingen af kiropraktorer­ nes efteruddannelse, og dels det store arbejde med at arrangere professionens første, store faglige kongres, hvor Claus med stor en­ tusiasme har varetaget rollen som den centrale person og tovholder i forhold til planlægning, program og afvikling af hele kongressen.« Claus modtog bronzeskulp­

Claus Dam Nielsen modtager prisen som Årets Kiropraktor 2012.

turen »Bus Stop« af kunstneren Thomas Andersson som gave.

DKF årsmøde 2013 Jim Christensen, formand for KKF Nordjylland, præsenterede ram­ merne for DKF’s årsmøde i 2013. Årsmødet bliver afholdt på Hotel Comwell i naturskønne omgivelser i Rebild Bakker.

K i r o p r a k t o r e n

/

Anne-Marie Madsen og Henrik Toftegård Andersen ­modtager DKF Specialepris 2012.

D E C E M B E R

2 0 12

7

En formiddag i forskningens tegn Fredag formiddag var forskning i fokus, da 8 forskere støttet af Kiropraktorfonden præsenterede resultater af deres projeker.

Af Sara Korngut, DKF’s sekretariat. Fotos: Nils Lund Petersen

Rygsmerter og genetik René Fejer, kiropraktor, klinisk lektor, ph.d., Rygcenter Syddanmark, præsenterede et forskningsprojekt om mulige genetiske faktorer i forbindelse med rygsmer­ ter. Der blev i forskningsprojektet foretaget multiva­ riate statistiske analyser af data fra en undersøgelse af 34.902 danske tvillinger i alderen 20-71 år for at finde en model, der bedst kan belyse, om der er en fælles genetiske komponent i nakke, midtryg og læn­ derygsmerter. Resultaterne tyder på, at både fælles og unikke gener såvel som miljømæssige faktorer påvirker rygsmerter, og at de genetiske faktorer, der spiller ind på rygsmerter, er komplekse.

Betydningen af patienters forventninger Alice Kongsted, kiropraktor, seniorforsker, ph.d., NIKKB, præsenterede en spørgeskemaundersøgelse om patienters forventninger, og hvordan disse påvir­ ker patienternes prognose. De foreløbige resultater viser, at forventninger er et komplekst fænomen, som er relateret til både patientens historie med lænderygsmerter, intensiteten af smerterne og psy­ kologiske og sociale faktorer. Videre undersøgelser er nødvendige for at se på, om forventninger har en selvstændig prognostisk effekt.

Selvrapporteret helbred og sygemelding Christina Nielsen, praktiserende kiropraktor, MPH, talte om selvrapporteret helbred, og hvordan dette spiller sammen med patienters sygemelding. Hen­ des projekt analyserede data fra 1553 patienter, som

8

K i r o p r a k t o r e n

/

D E C E M B E R

2 0 12

havde opsøgt en kiropraktor eller praktiserende læge mellem 2010 og 2012. Resultaterne viste, at der er sammenhæng mellem dårligt selvvurderet helbred og sygemelding efter 3 måneder, og at selvvurderet helbred muligvis kan være et værdifuldt screenings­ redskab til at identificere patienter med øget risiko for langtidssygemelding.

Lændens bevægelighed Rune Mygind Mieritz, kiropraktor, ph.d.-studerende, Syddansk Universitet, præsenterede sit forsknings­ projekt om lænderyggens bevægelighed. Han har bl.a. undersøgt, hvordan bevægeligheden påvirkes af henholdsvis 12 ugers hjemmeøvelser (minimal in­ tervention), intensiv rygtræning eller manipulations­ behandling på 199 patienter med længerevarende lænderygsmerter (smerter over 6 ugers varighed).

Resultaterne viste blandt andet, at ændringerne i lænderyggens bevægelighed afhænger af typen af behandling, fx at gruppen, som modtog manipulati­ onsbehandling, opnåede et mere glat bevægelses­ mønster end de andre interventionsgrupper.

MRI og diagnostik af spondylartropati Bodil Arnbak, kiropraktor, ph.d.-studerende, Rygcen­ ter Syddanmark, fremlage en systematisk litteratur­ gennemgang om brugen af MR inden for spondylar­ tropati. MR har vist sig anvendelig til at vise både inflammatoriske og strukturelle forandringer i ryggen og litteraturgennemgangen søger derfor at belyse evidensen for MR's rolle i diagnostikken af spondylar­

tropati. I alt blev 2395 artikler fundet ved søgning på MEDLINE og EMBASE, og heraf blev ni artikler inklu­ deret i undersøgelsen. Ud af disse var to af høj kvali­ tet. De to høj kvalitetsstudier viste en sammenhæng mellem visse MR-fund og diagnosen spondylartro­ pati. Dog må evidensen på området betragtes som begrænset, idet der kun var to højkvalitetsstudier, og det anbefales, at MR bruges med omtanke for ikke at overdiagnosticere lidelsen.

Klinisk relevante undergrupper Peter Kent, kiropraktor, fysioterapeut, klinisk lektor, ph.d., Rygcenter Syddanmark, præsenterede forsk­ ning om identifikation af klinisk relevante undergrup­ per i randomiserede kontrollerede undersøgelser og systematiske reviews. Der er stigende fokus på, at man muligvis bør rette bestemte typer behandling mod bestemte undergrupper af patienter. En af kon­ klusionerne i projektet er, at man ikke bør benytte de sædvanlige kriterier for effektstørrelse til at afgøre, om en effekt har klinisk relevans for en undergruppe.

Selv når størrelsen af både den primære virkning og undergruppens virkning i kliniske undersøgelser ikke er vigtige i sig selv, kan deres kombinerede effekt stadig være vigtig. Derfor kan målrettet behandling for nogle patienter være nyttig. Undersøgelsen skal bidrage med værktøjer til at bestemme denne kombi­ nerede virkning.

Kiropraktik i ­sundhedsvæsenet Corrie Myburgh, kiropraktor, lektor, ph.d., Syddansk Universitet, har foretaget et kvalitativt studie af den danske lovgivning på kiropraktorområdet og betyd­ ningen for kiropraktikkens rolle i sundhedsvæsenet.

Der er foretaget interviews med 4 centrale personer.

Kiropraktorloven fra 1992 har været afgørende for ki­ ropraktikkens position det danske sundhedssystem.

Undersøgelsen viser dog, at professionen stadigt befinder sig under lægevidenskaben i sundheds­ væsenets hierarki, og at kiropraktikkens bidrag til sundhedsvæsenet stadigt betragtes som begræn­ set. Projektet viser også, at kiropraktikkens status i Danmark viser de store forskelle, der stadig eksiste­ rer inden for kiropraktik i Europa.

Ryglidelser i Botswana

Kiropraktor, ph.d.

Alice Kongsted, seniorforsker på NIKKB, præsenterer forskning om patientforventningers sammenhæng med prognose.

senterede et projekt støttet af Kiropraktorfondens internationale stipendium. Projektet er i startfasen.

I 2011 etablerede World Spine Care (WSC) bl.a. kiropraktisk behandling i et landområde i Botswana for at behandle og forske i rygpatienter. Formålet er at belyse, hvordan rygproblemer påvirker indbyg­ gernes livskvalitet og arbejdsevne. Resultaterne skal beskrive omfanget af rygproblemer i lokalsamfundet, afdække behovet for sundhedsydelser og dokumen­ tere den kulturelle kontekst i relation til tanker og adfærd i forhold til rygbehandling.

Maria Hondras, DC, MPH, Associate Professor, Palmer Center for Chiropractic Research, præ­

K i r o p r a k t o r e n

/

D E C E M B E R

2 0 12

9

HVORDANNE? R E S R U K GIK Kiropraktik & sundhed, Kiroinfo: Branding og markedsføring af kiropraktik i Danmark Først blev hovedelementerne i Kiroinfo’s branding- og markedsføringsstrategi for kiropraktik gennemgået for de cirka 10 deltagere. Alle fik et godt indblik i de valg, der er truffet i processen. www.kiropraktorguide.dk blev vist som et eksempel på, hvordan strategien vil udmønte sig i praksis.

Hver enkelt klinik, der er en del af markedsføringssamarbejdet, får deres egen side på kiropraktorguide.dk. Deltagerne så, at der nemt kan lægges tekst, billeder og videoer ind, så de kan vise deres kliniks spidskompetencer, før brugeren beslutter sig for, hvilken klinik de skal konsultere. Der blev talt om, hvor let det er at få en effektiv rutine til at indsamle e-mail adresser på patienter, der ønsker at modtage nyhedsbrevet KIROPRAKTIK fra klinikken. Alt i alt en succesfuld workshop, der levede op til forventningerne.

Underviser, erhvervspsykolog Henrik Leslye, havde stor succes. Alle 40 pladser var optaget, og selvom det lille rum gjorde, at varmen steg efter kort tid, formåede Henrik at holde fokus hos alle. Alle havde kun positive kommentarer, og også de cirka 10 kiropraktorer synes, det var et godt og brugbart kursus, som de i dag har implementeret i deres daglige patientgang. Kurset fokuserede på 4 kommunikationstyper: føleren, tænkeren, handleren og forandreren, og hvordan disse kan takles, når de er »vanskelige«.

Af kursusleder Kim Corfixen, kiropraktor

Af kursusleder Eva Eriksen, informationsmedarbejder, Kiroinfo

10

K i r o p r a k t o r e n

Fysisk aktivitet: bevægeapparatet og børn og unge

Styrk din kommunikation med patienterne – målrettet kliniksekretærer, men åbent for alle

Behandlingsforløbet der gik galt Cirka 100 interesserede kiropraktorer mødte op og deltog aktivt i modulet Behandlingsforløbet der gik galt. Med afsæt i to fiktive cases om håndtering af lumbal discusprolaps og cerebrovaskulært insult blev de uheldige forløb diskuteret med deltagerne. Diskussionen blev undervejs kvalificeret af korte indlæg fra paneldeltagerne, der repræsenterede forskning, Dansk Kiropraktor Råd, Patientforsikringen og Patientombuddet. Ved hjælp af røde og grønne afstemningskort blev erfaringer og forståelse blandt tilhørerne udforsket, og der blev ivrigt diskuteret, om sagerne kunne være undgået.

Af kursusleder Mette Jensen Stochkendahl, kiropraktor, ph.d.

/

D E C E M B E R

2 0 12

Selv om det var sent fredag eftermiddag, mødte 80 til 100 spørgelystne mennesker op for at høre om de mange projekter, der handler om børn, unge og fysisk aktivitet. Der er voksende fokus på børn og unges bevægeapparat fra alle sider – både fra forældre, behandlere og det øvrige samfund – så det var meget positivt, at også så mange kiropraktorer udviser interesse for feltet. De fremmødte blev præsenteret for de mange projekter i Svendborgprojektet, der følger 1500 skolebørn med ugentlige sms’er gennem seks år, og for SpAce-projektet, som undersøger 1200 skolebørn over to år.

Af kursusleder Lise Hestbæk, kiropraktor, ph.d.

lørdag

fredag

er. gle af de i alt 24 kurs no a fr er ng di el em Tilbag

Introduktion til ultralydsskanning Vi oplevede et relativt beskedent fremmøde.

Dette kom dog deltagerne til gode under den praktiske del af oplægget, hvor det primære fokus var skulderen, idet det altid var muligt at få assistance fra underviserne. Under den mere teoretiske del blev det bl.a. diskuteret, hvordan ultralydsskanninger er meget anvendelig i klinikken både mht. diagnosen, patientcompliance, monitorering af behandlingseffekt m.m.

Deltagerne blev også introduceret til NIKKBs ultralydsuddannelse, hvor det forventes, at et nyt hold opstartes i det nye år.

Af kursusleder Lotte Langhoff, kiropraktor

Hofteartrose – hvilken rolle kan kiropraktorerne spille?

Evidensbaseret håndtering af lænderygpatienter Ca. 40 kiropraktorer deltog. Underviserne startede med at minde om, at evidensbaseret praksis er en integration af klinisk erfaring, patientens værdier og videnskabelig evidens. Med fokus på hvordan videnskabelig evidens kan inddrages i den kliniske hverdag, gav kurset en konkret opdatering i, hvad litteraturen anbefaler i forhold til epidemiologi, anamnese, objektiv undersøgelse, billeddiagnostik, betydningen og indhold af patientforventninger, behandling og prognose. Der blev afslutningsvist præsenteret helt nye resultater, som viser, at patienter, som behandles i kiropraktorpraksis, generelt oplever smertelindring og reduktion af smerter.

Af kursusleder Rikke Krüger Jensen, kiropraktor, ph.d.

Færdighedsværksted i manipulationsteknikker – målrettet nyuddannede Generelt stor tilfredshed blandt deltagerne og de 5 undervisere, som bestod af erfarne engagerede klinikere. Hver underviser præsenterede kort teoretisk oplæg, der skar ind til benet, baseret på deres mange års erfaring.

En stram plan blev fuldt, så alle kunne introduceres til de forskellige setups fordelt på nakke, kæbe, brystryg, lænd og bækkenled. Alle kunne stille spørgsmål og få hjælp til ting, de har problemer med at få til at lykkes i klinikken. Kurset foregik i færdighedsværksted på Syddansk Universitet. Det var svært at få stoppet folk igen, så vi kunne komme tilbage med bussen i tide.

Kiropraktoren som arbejdsgiver Ca. 35 klinikejere havde valgt at få opdateret deres kompetencer inden for ansættelsesret. Kurset havde særligt fokus på de forhold, man som arbejdsgiver skal gøre sig klart ved ansættelse af medarbejdere, under selve ansættelsen og i forbindelse med opsigelse. Der var stor spørgelyst og mange fik svar med hjem på konkrete problemstillinger. En væsentlig pointe fra kurset var, at kiropraktorer, der har tiltrådt kiropraktoroverenskomsten, kun kan afregne for ydelser, der er udført af ansat personale. Klinikker, der har et samarbejde med en selvstændig massør eller fysioterapeut, kan ikke sende regninger til regioner for behandlinger, som er udført af de pågældende.

Af kursusleder Annette Bonne, jurist, DKF

Kurset var velbesøgt med 70-80 deltagere.

Formålet var at inspirere kiropraktorerne med den nyeste viden om diagnostik og evidensbaseret behandlingstilbud til denne patientgruppe, som en ny undersøgelse viser, at danske kiropraktorer både diagnosticerer og behandler. Kurset omfattede vigtigheden af patientuddannelse og egen håndtering, typer af manuelle behandlingsteknikker samt øvelses- og træningsterapi. Det var baseret på undervisning og demonstration af de kliniske færdigheder med spørgsmål fra deltagerne.

Hovedkonklusionen må være, at kiropraktorerne kan være en aktiv medspiller vedrørende diagnosticering og behandling af denne patientgruppe, og at de til gavn for patienterne kan samarbejde med de praktiserende læger, fysioterapeuter og ortopædkirurger.

Hvad er en god kiropraktor? Sæt dit aftryk på kiropraktorernes nye etiske retningslinjer »En kollega fra en anden klinik har begået en vigtig fejl i sin behandling af en af dine nye patienter – og det er ikke første gang.

Hvad gør du?« Denne case skulle de omkring 25 deltagere arbejde med i workshoppen, som DKF’s etiske arbejdsgruppe afholdt. Gruppen præsenterede også et foreløbigt færdigt afsnit om kiropraktorers etiske relation til patienter. Det viste retningen i arbejdet, som lægger vægt på at frembringe andet og mere end et regelsæt, og er funderet på konkrete cases fra hverdagen.

Deltagerne spurgte til arbejdet og gav feedback på den valgte retning.

Af kursusleder Tanja Skov Carlsen, konsulent, DKF

Af kursusleder Erik Poulsen, kiropraktor, ph.d.

Af kursusleder Rune Mieritz, kiropraktor, ph.d.-studerende K i r o p r a k t o r e n

/

D E C E M B E R

2 0 12

11

KURSUS OM NEUROLOGISKE MEKANISMER

Hvordan virker manipulationsbehandling?

Omkring 150 mødte op til kurset, som præsen­ terede ny viden om, hvordan manipulationsbe­ handling virker. Man ved, at manipulation kan reducere smerter. Men er det fordi, manipula­ tionen korrigerer en biomekanisk forstyrrelse, eller fordi manipulationen igangsætter en række neurologiske processer, som er smer­ telindrende? Og er smerter i ryggen forbundet med smerter i de indre organer?

Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat. Fotos: Nils Lund Petersen

Læs mere: chiromt.com/content/20/1/26/abstract The effect of spinal manipulative therapy on experimentally induced pain: a systematic literature review.

Mario Millan, Charlotte Leboeuf-Yde, Brian Budgell, Michel-Ange Amorim Chiropractic & Manual Therapies 2012, 20:2

12

K i r o p r a k t o r e n

/

D E C E M B E R

Læs mere: chiromt.com/content/pdf/2045-709X-20-23.pdf The effect of spinal manipulative therapy on spinal rangeof motion: a systematic literature review.

Mario Millan, Charlotte Leboeuf-Yde, Brian Budgell, Martin Descarreaux and Michel-Ange Amorim

2 0 12

Formålet med kurset var at klæde delta­ gerne på til at kunne skelne mellem ideer og evidens, når det gælder forklaringer på, hvordan manipulation påvirker nervesyste­ met. Der er mange falske profetier. Med de ord introducerede kursusleder professor, kiropraktor, ph.d. Charlotte Leboeuf-Yde kurset og de tre undervisere, hvoraf to var udenlandske forskere.

Den ene var argentinskfødte Mario Millan, mediciner, ph.d.-studerende og bosid­ dende i Frankrig, hvor han er leder af uddan­ nelsesinstitutionen Institut Franco-Euro­ peén de Chiropratique. Mario Millan forsker i de forskellige effekter af rygmanipulation.

Den anden udenlandske underviser var professor, kiropraktor, ph.d. Brian Budgell, som er leder af Neurophysiology Research Laboratory ved Canadian Memorial Chiro­ practic College.

Sidste underviser var danske Søren O’Neill, ledende kiropraktor ved Rygcen­ ter Syddanmark og ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet, hvor han forsker i smerteoverfølsomhed (hyperalgesi).

Oprindeligt har der været meget fokus på neurologiske mekanismer i forhold til manuel behandling, men i de senere år har der i højere grad været fokus på de rent biomekaniske mekanismer: – Med foredraget ville vi gerne kaste lys over nogle af de neurologiske mekanismer, da de stadig er relevante og muligvis kan forklare nogle af de kliniske observationer, kollegerne beskriver, og som kan være svære at forklare biomekanisk, forklarer Søren O’Neill.

Underviserne gennemgik to grupper af teorier om manipulationsbehandlings virkning. Den ene gruppe omhandler teorier om smertelindring - den anden teorier om påvirkning af primært det sympatiske nervesystem.

Det plastiske smertesystem Første del af kurset repeterede smertesy­ stemets funktion og fremlagde ny viden om de centrale mekanismer.

– Smertesystemet er i høj grad et pla­ stisk, dynamisk system, som kontinuerligt modulerer og integrerer smerteinput med andre input, fx mekaniske, emotionelle for­ hold, tidligere erfaringer osv., forklarerede Søren O’Neill.

Smerteoplevelsen er ikke en direkte refleksion af det stimuli, som opleves smertefuldt. Smerteoplevelsen moduleres sammen med andre oplevelser. Det fik han deltagerne til at opleve gennem en simpel øvelse, der viste forskellen i oplevelsen af at kilde sig selv og blive kildet af en anden. Den mekaniske stimulans er den samme, men de ændrede betingelser, som må kategoriseres som emotionelle eller psykosociale, indvirker på den individuelle oplevelse.

– I forhold til kroniske smerteproblemer kan plasticiteten og dynamikken mulig­ vis være en vigtig del af forklaringen på, at nogle patienter kommer sig hurtigt og helt oven på akutte smerter, mens andre øjensynligt gradvis bliver mere og mere følsomme overfor påvirkninger, fortæller Søren O’Neill.

Hans studier giver grund til at overveje om ineffektiv smertelindring tidligt i et forløb, for nogle patienters vedkommende, kan føre til vedvarende smerter, som gradvist spre­ der sig til andre væv. Der er tale om, at de udvikler en form for smerteoverfølsomhed.

Lindring uanset læsion Mario Millan præsenterede sit arbejde, som baserer sig på systematiske litteraturgen­ nemgange foretaget sammen med blandt andre Charlotte Leboeuf-Yde og Brian Bud­ gell – se henvisninger i boks. Han under­ søgte og kvalitetstjekkede al litteratur om smerteeksperimenter og rygmanipulation for at finde ud af, om der der er belæg for, at rygmanipulation kan reducere smerte.

Han fandt, at rygmanipulation virker smertelindrende uafhængigt af, om der er en biomekanisk læsion eller ej.

– Det står klart, at der ikke behøver være en biomekanisk læsion - i hvert fald ikke sådan som undersøgerne definerer en sådan - for, at manipulation kan reducere smerter, for studier, hvor manipulationen blev udført steder, hvor behandleren mente, at der skulle behandles, viste ikke bedre resultater end studier, hvor manipulatio­ nen blot var udført hvorsomhelst, forklarer Mario Millan.

I en anden litteraturgennemgang har Mario Millan igen sammen med blandt an­ dre Charlotte Leboeuf-Yde og Brian Budgell fundet, at der ikke er evidens for, at der sker en øget bevægelighed efter manipulation: – Det er muligt, at manipulation har en anden type biomekanisk effekt, som ikke kan måles som bevægelighed. Men som evidensen er nu, ser det ud til, at rygma­

K i r o p r a k t o r e n

Læge Mario Millan, ph.d.-stude­ rende og leder af den franske uddannelsesinstitution Institut Franco-Europeén de Chiropra­ tique forsker i effekter af rygma­ nipulation og underviste i kurset om neurologiske mekanismer bag manipulationsbehandling.

/

D E C E M B E R

2 0 12

13

Kiropraktor Søren O’Neill, ledende kiropraktor ved Rygcenter Syddanmark og ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet, ledte kursusdeltagerne gen­ nem nyeste viden om smertesystemet.

nipulation kan reducere eksperimentiel påført smerte og/eller hæve smerte­ tærsklen – i hvert fald et kort stykke tid, forklarer Mario Millan.

Der synes altså at være belæg for, at den smertelindrende effekt virker på det segmentelle niveau – ikke kun perifert, men heller ikke generaliseret. Det betyder ikke, at en biomekanisk dysfunktion ikke kan give smerter, og at rygmanipulation derfor kan virke af den vej, men det er bare også muligt, at rygmanipulation virker smertelindrende uden biomekanisk dysfunktion.

NERVESYSTEMET – EN BRUSH UP Første del af kurset repeterede viden om smerteog nervesystemet. For at forstå virkningen af manipulation i forhold til smerte er disse enheder i nervesystemet centrale: • Perifere nociceptorer (A-delta og C-fibre) er sensoriske fibre, som kan aktiveres ved nociceptivt stimuli af forskellige modaliteter.

• På spinalt niveau er særligt neuronerne Nociceptor Specific (NS) og Wide Dynamic Range (WDR) interessante som mediatorer og modulatorer af nociceptivt input fra periferien.

• På supraspinalt niveau spiller den peri-aquaduktale grå substans og det rostrale ventromediale medulla en særlig rolle i hjernestammen i forhold til descenderende modulation.

Rygsmerte og indre organer Brian Budgells præsentation fokuserede på basal fysiologisk forskning, idet han interesserer sig for sammenhængen mel­ lem rygproblemer og problemer i de indre organer. Det sker, at personer skader de­ res ryg og dernæst oplever fx forstyrrelser i maveregionen eller vejrtrækningsproble­ mer. Gennem dyreforsøg har han forsket i, hvordan disse indre organproblemer kan forårsages af rygproblemer.

– De fleste af mine forsøg viser, at rygsmerte skaber spændinger i de nerver, som fører til de indre organer, og forårsager forandringer i organernes reaktioner. For eksempel fører rygsmerte hos dyr til øget blodtryk og hjertefrekvens, forklarer Brian Budgell.

Han påpeger, at når en person i øvrigt ellers er sund, vil rygsmerte ikke føre til betydningsfulde sygdomme i de indre organer. I de fleste tilfælde tilpasser men­ neskekroppen sig.

– Det er sjældent, at en patient har

Kiropraktor, professor, ph.d. Brian Budgell, som er leder af Neurophysiology Research Laboratory ved Canadian Memorial Chiropractic College, forelæste om neurofysiologiske forklaringer i kurset.

14

K i r o p r a k t o r e n

/

D E C E M B E R

2 0 12

• Nociceptivt input synes at kunne moduleres på alle niveauer og i forhold til kroniske smerter er der fokus på sensibilisering af nociceptorer perifert og spinalt niveau, samt ændringer i den supra-spinale modulering.

alvorlige sygdomme i de indre organer på grund af rygsmerte, slutter han.

Opsummering Hvilket svar får vi p.t., når vi spørger, hvor­ dan manipulationsbehandling virker?

– Den biomekaniske forklaring er stadigvæk den mest almindelige forklaring, men den er altså mest teoretisk. Man ved jo egentligt næsten ingenting om de forskel­ lige mekanismer, som ligger bag manipu­ lationseffekterne. Vi skal ikke glemme de andre forklaringer, dvs. dem, som drejer sig om neurologien (smertelindrende effekt) og det autonome (påvirkning af andre kropsfunktioner). I skræk for at fremstå som politisk ukorrekte skal vi forskere ikke vende et blindt øje til de oplevelser, man har i klinikken. Vi er jo alle bedst tjent af at kom­ me sandheden nær. Det bliver spændende at se, hvor vi står i disse spørgsmål om fem år, afslutter Charlotte Leboeuf-Yde.

Det sociale arrangement fredag aften var besøg og middag i Galleri Galschiøt lidt uden for Odense.

Faglig Kongres 2012 – mere end faglighed De tre sociale arrangementer var en vigtig del af Faglig Kongres.

Deltagerne oplevede øl-smagning, provokerende kunst og festivitas med underholdning af ’Snobberne’ fra Rytteriet.

Ølentusiast Henrik Kirkegaard fra One Pint øser ud af sin viden.

Kunst, mad og musik på Galleri Galschiøt Fredag den 9. november var der besøg på kunstneren Jens Galschiøts galleri og værksteder lidt uden for Odense. Jens holdt et spændende og underholdende foredrag om sin kunst og de politiske idéer bag, og der­ efter bød aftenen på en lækker buffet akkompagneret af levende musik. Mødet med Jens Galschiøt og hans medarbejdere gjorde sammen med de stemningsfulde lokaler galleribesøget til en helt særlig oplevelse.

Af Sara Korngut, DKF’s sekretariat. Fotos: Tanja Skov Carlsen

Øl-smagning Torsdag den 8. november blev der holdt øl-smagning på kongreshotellet, hvor Henrik Kirkegaard fra One Pint tog deltagerne på en guidet tur gennem øllets historie. Der var smagsprøver på øl i forskellige afskygninger, og arrangementet var et hyggeligt startskud til to dages kongres.

Det store bal Traditionen tro sluttede kongressen ligesom DKF’s års­ møder med en stor festmiddag og underholdning lørdag aften. Aftenen bød på en lækker middag og festtaler fra bl.a. DKF’s formand Peter Kryger-Baggesen. Som en overraskelse kom de to snobber fra ’Rytteriet’ forbi undervejs i middagen med et underholdende indslag.

Efter middagen var der fest og dans.

K i r o p r a k t o r e n

/

D E C E M B E R

2 0 12

15

God kommunikation skaber gode relationer og målbare resultater!

Forfatteren Lise Norup fangede deltagerne med sin work­ shop 'Ram plet med dine tekster' på Faglig Kongres 2012.

Hun brænder for det danske sprog og har en smittende entusiasme. Hendes referenceliste imponerer med navne som Nordea, Mærsk, Statoil, Danfoss og Forsvaret.

Af Victoria Keie, kiropraktor

Underviser Lise Norup.

16

Lise Norup har en utrolig nær­ værende måde at undervise på.

Ved workshoppens begyndelse var hele lokalet lavet om til en udstilling om sprog med citater fra forskellige kendte personer hæn­ gende side om side hele vejen rundt, som fx Churchill: »Jeg skri­ ver et langt brev fordi jeg ikke har tid til at skrive et kort«. Hun ved, hvad hun snakker om og er godt hjemme i såvel det danske sprogs mest aktuelle regler og nyeste ord som i forældede vendinger. Hun er god til at besvare spørgsmål fra salen, og hun kan bagefter vende tilbage til emnet igen uden at tabe den røde tråd.

Har du styr på kommaerne?

Det har vi i hvert fald efter kurset, og vi har nok aldrig fået dem lært så levende. Ligesom vi også har fået styr på, at man altid skriver ”i dag” i to ord, og ”imod” i ét. Hvor­ dan med ”af sted”, og er du klar over, at det er blevet umoderne, at bruge ord som »skrivelse«, »så­ fremt«, »afholde«, ”undertegnede” og mange flere?

K i r o p r a k t o r e n

/

D E C E M B E R

2 0 12

Udover at man føler sig op­ dateret om almindelig sprogbrug efter hendes workshop, er man også rustet til at adressere nogle mulige kommunikationsproblemer.

Det kan fx fremme effektiviteten på klinikken klart at kommunikere, hvem der skal gøre hvad. Det kræver, at man sætter navn på arbejdsopgaverne og renser ud i upersonlige vendinger som: »Der skal snart sørges for, at ...«.

Det samme gælder, når man skriver til patienterne. Her fremmer en mere direkte tone, dvs. at man skriver »du« i stedet for »man«, at patienten føler sig personligt og høfligt behandlet. På samme måde vil man i en typisk kiropraktorklinik jævnligt skrive til 6 eller flere såkaldte modta­ gertyper, der hver især besidder forskellige sproglige ressourcer.

Det kan betale sig at vide, hvordan man bedst bliver forstået af de forskellige slags modtagere, og hvad man gør, hvis man skal skrive til en broget skare, fx på en internetside.

God kommunikation skaber gode relationer, men hvordan kan kommunikationen forbedres ude i klinikken? Lise kom med et godt eksempel: Man skal skrive for at informere og ikke for at imponere.

Et eksempel fra vores egen verden kunne være, at kommunikationen mellem patientens egen læge og andre samarbejdspartnere bliver sløret af, at man skriver for meget og dermed camouflerer den vigtig­ ste information i en henvisning.

At lære at skrive præcise tekster kan spare tid og penge; det kan mindske dobbeltarbejde og ikke mindst fremme ”patientcompliance”. Man kan bruge det ved arbejdsvejledninger til personalet, scripts til sekretærerne, brochurer til patienterne, nyhedsbreve, ens hjemmeside og hvad man ellers kan finde på. Lise Norups formidling er ikke teoretisk, men fuld af eksem­ pler, hvor hun anvender sprogets principper på ordene og vendinger­ ne i vores branche i praksis.

Workshoppen blev afholdt for en lille, men heldig skare. Vi kunne til gengæld gå derfra med en mas­ se værktøjer, som vi kunne huske og anvende med det samme.

For at gøre dette tilgængeligt for en bredere kreds har efterud­ dannelseskoordinator Annette Bennedsgaard fra NIKKB valgt at invitere Lise Norup tilbage på et weekendkursus allerede i forårs­ sæsonen 2013. Det vil blive et kursus målrettet kiropraktorer, hvor der er mulighed for at få individuel feedback på egne tekster.

Læs mere i det kommende kursuskatalog.

n nyt om vide

Forebyggende sundhedstjek virker ikke Det hjælper ikke at slæbe folk til systematisk lægetjek, viser to store undersøgelser. Miljø og livsstil vinder over lægens råd.

Det er spild af tid og penge at lade danskerne gå til jævnlige sundhedstjek hos lægen. Det konkluderer to store undersøgelser fra Glostrup Hospital og Det Nordiske Cochrane Center.

Kan kolik sætte spor senere i livet?

Kilde: Videnskab.dk

Det er et mysterium, hvad der udløser den vedvarende og hjerteskærende gråd hos en ud af ti babyer frem til 3-måneders alderen. Et nyt studie under ledelse af overlæge og professor Tine Brink Henriksen, Aarhus Universitetshospital i Skejby, har fået økonomisk støtte fra Lundbeckfonden til at undersøge, om kolik kan sætte spor senere i livet i form af adfærdsændringer, påvirkning af aktivitet og lavere intelligens.

Kilde: Politiken

Rødvinstilskud uden effekt At tage rødvinsstoffet resveratrol i pilleform virker ikke forebyggende for raske og sunde mennesker, viser ny forskning.

Kilde: Videnskab.dk

Omkring 63.000 unge vurderer, at deres fysiske form er ringe På landsplan svarer 18 % af de 16-20-årige, at deres fysiske form er dårlig eller mindre god. Men der er markant forskel på køn. Omkring dobbelt så mange piger som drenge vurderer, at formen hører til i den dårlige ende. Størstedelen af både drenge og piger i denne aldersgruppe synes, de er i nogenlunde eller god form. Blandt drengene siger de fleste, 40 %, at de er i god form. Blandt pigerne siger de fleste, 42 % at de er i nogenlunde form. Det er relativt få, som vurderer deres fysiske form til at være virkelig god. I undersøgelsen var svarmulighederne: virkelig god, god, nogenlunde, mindre god, dårlig.

Kilde: Ugens tal for folkesundhed

K i r o p r a k t o r e n

/

D E C E M B E R

2 0 12

17

aktuelt

International Forum XII on

Back Pain Research in Primary Care Ondt i ryggen ligger i dag på top fem over de mest alvorlige sygdomme i verden, når det handler om påvirkningen af folks hverdag. Flere og flere mennesker får dagligdag og livskvalitet ødelagt på grund af rygproblemer – og selvom forskerne arbejder på højtryk for at generere ny viden om forebyggelse og behandling, så fortsætter udviklingen desværre.

Hvordan hjælper vi så rygpatienterne? Dette spørgsmål var på dagsordenen i oktober, hvor 200 af verdens bedste og mest anerkendte rygforskere mødtes til Low Back Pain Forum i Odense til præsentationen af den nyeste forskning.

Af Lise Hestbæk, Seniorforsker på NIKKB / Foto: Tue Secher Jensen

Overordnet set har der gennem de seneste år været et gradvist skift i fokus fra randomiserede behandlingsforsøg af uspecifikke lændesmerter til at søge en bedre forståelse af ætiologien og de forskellige forløb, inden man går videre og iværksætter store og dyre randomiserede kliniske forsøg. Målet er at få kvalificeret den store diagnosekasse, der hedder »uspecifikke lændesmerter«, så vi derfra kan designe mere

18

K i r o p r a k t o r e n

/

december

2 0 12

målrettede behandlinger. Heri ligger også en idé om, at ingen enkelt behandling er god for alle, og at udfordringen ligger i at matche den rigtige behandling til den rigtige patient på det rigtige tidspunkt. Dette kræver innovative metoder og nye designs, og derfor er LBP-Forum en meget vigtig smeltedigel for idéer og erfaringer.

Et overordnet tema var »Den biopsyko-sociale model – har vi ramt

den rigtige balance?« Hvert af de tre elementer blev præsenteret af fremtrædende forskere fra de respektive områder, efterfulgt af en debat om deres indbyrdes vægtning.

Den biologiske komponent har traditionelt været meget nærværende i klinikken, men i en årrække har den været ret underrepræsenteret i rygforskningen. Der er nu igen ved at være mere fokus på det biologiske aspekt, og Gert Brønfort gennemgik

Omtrent 100 projekter blev fremlagt på konferencen.

Herunder præsenteres et udsnit af dem: • Billeddiagnostik: Et amerikansk studie viste, at facetledsartrose var mere almindelig hos ældre mennesker med rygsmerter en hos dem uden.

Derimod var der ingen sammenhæng mellem rygsmerter og hhv. Modic-forandringer og discus-forandringer i to danske studier.

• Sammenhæng mellem rygsmerter og depression: To studier, begge fra Sverige, fandt en ret tydelig sammenhæng mellem rygsmerter og psykologiske problemer. De prøvede derefter at finde ud af, om depression førte til rygsmerter eller omvendt – hønen eller ægget? I det ene studie, som strakte sig over en periode på to år, viste det sig, at sammenhængen gik omtrent lige meget begge veje. Der var stort set ligeså mange personer med rygsmerter, der udviklede depression, som der var personer med depression, der udviklede rygsmerter. Det andet studie fandt derimod, at der var en højere risiko for at udvikle psykologiske problemer på baggrund af rygsmerter end omvendt. Et amerikansk studie undersøgte omkostningerne ved rygpatienter og fandt betydeligt højere udgifter hos dem med samtidige psykologiske problemer end hos dem uden, specielt hos mænd. Vi kan nok godt regne med, at vi over de næste år kommer til at lære en del mere om sammenhængen mellem muskuloskeletalt og mentalt helbred, og forhåbentlig også hvordan vi behandler dem i sammenhæng.

alle de mange biologiske elementer og nye spændende teknologier til at forstå dem; herunder spændende fremtidsudsigter, der involverer hjerneskanninger, billeddiagnostiske bevægeanalyser og anden ny teknologi.

Derefter var der en kendt psykolog fra England, Tamar Pincus, som også advokerede for at stoppe med alle afprøvningerne af forskellige interventioner og i stedet fokusere på at forbedre forståelsen for udviklingen

• Patienters forventninger: Der var flere studier, der beskæftigede sig med patienternes forventninger – både hvordan de formes, og hvor meget de betyder. Forventninger ser ud til at hænge ret godt sammen med prognosen; patienterne har altså ret realistiske forventninger. De var alle enige om, at en af de vigtigste faktorer for skabelsen af forventninger til forløbet var tidligere oplevelser med rygsmerter. Det er derfor vigtigt i klinikken at spørge ind til tidligere episoders forløb og bearbejde eventuelle negative forventninger fra tidligere, dårlige forløb. Et af studierne, der var baseret på mange dybdegående interviews, konkluderede også, at patienternes forventninger består af to separate dele: dels til forløbet og dels til konsultationen. De to er ret forskellige, så man må vælge sine ord omhyggeligt, når man taler med patienten for at få fyldestgørende svar på det, man gerne vil vide.

• Behandling med antibiotika: Det oplæg, der skabte suverænt mest debat, kom fra Rygcenteret i Middelfart og beskrev et studie, der sammenlignede antibiotika- og placebobehandling. Patienterne skulle have haft lændesmerter mere end 6 mdr. samt tidligere diskusprolaps efterfulgt af nuværende Modic-forandringer type 1 på samme niveau som prolapsen. Efter en behandlingsperiode på 100 dage havde patienterne på antibiotika det betydeligt bedre end kontrolgruppen, og denne forskel holdt sig i hele opfølgningsperioden på 12 mdr.

af rygsmerter. Dels ætiologien, men også spørgsmålet om hvorfor nogle mennesker bliver bedre og andre ikke, selv om deres fysiske problemer virker ens.

Endelig blev det sociale aspekt præsenteret af en professor fra Canadian Memorial Chiropractic College, Patrick Loisel, der meget overbevisende argumenterede for, at man ikke kan få kroniske patienter raske uden at tage fat i de sociale spørgs-

mål, og for hvordan sociale faktorer Forum XIII afholdes indvirker på både psyke og fysik. i Sao Paolo i Brasilien Alt i alt var der stor enighed om, i sommeren 2014. at forskningen fremover skal arbejde på at blive bedre til at integrere alle tre elementer i stedet for at betragte dem isoleret. Ikke bare er de hver især vigtige, men de påvirker også hinanden, så man risikerer at få et fordrejet billede, hvis ikke de alle tages i betragtning.

K i r o p r a k t o r e n

/

december

2 0 12

19

[UDDELINGER

FRA FONDEN

]

Kiropraktorfonden fremmer forskning og efteruddannelse

I alt 3 ansøgere fik bevilget midler i denne uddelingsrunde fra Kiropraktorfonden.

Forskningsprojekter:

20

1

2

3

1

2

3

David Cassidy & Melker Johansson

Marianne Løgtholt Andreassen

Tue Secher Jensen

Modtager 183.243 kr. til projektet »Incidence and prognosis of thoracic spine pain following traffic collisions: a population-based, inception-cohort study«.

Projektet har til formål at dokumentere frekvensen af smerter i brysthvirvelsøjlen efter trafikulykker og at studere faktorer, som kan påvirke helbredelsen.

Det er det første projekt, som studerer smerter i brysthvirvelsøjlen efter trafikulykker, og vil derfor kunne give unik viden om denne type smerter.

Modtager 710.380 kr. til andet år af en ph.d. om effekten af fysisk aktivitet hos børn fra en sundhedsøkonomisk vinkel.

Projektet har til formål at udvikle og afprøve metoder til at analysere helbredsmæssige effekter af fysisk aktivitet hos børn og unge. Derudover vil projektet belyse omkostningseffektivitet af konkrete indsatser, som fremmer børns fysiske aktivitet. Projektet vil bidrage med relevant og vigtig viden om den samfundsmæssige værdi af indsatser for at øge børn og unges fysiske aktivitet.

Modtager 1.959.420 kr. til projektet ”Hvad er den kliniske værdi af MRskanning for patienter med vedvarende lændesmerter?” Projektets formål er at undersøge hvilke fund på MR-skanning, som har betydning for patientens symptomer, og i hvilken grad MR-fund kan forudsige, hvor godt eller dårligt patienter med længerevarende lænde­ smerter har det på længere sigt. Resultaterne fra projektet vil give behandlere bedre mulighed for, på baggrund af MR-skanningen, at give patienterne en mere sikker diagnose og informere bedre om forventningerne til patientens prognose. På længere sigt vil projektet kunne bidrage til en mere målrettet og effektiv behandling for patienter med rygsmerter.

K i r o p r a k t o r e n

/

december

2 0 12

Fondens internationalE stipendium:

F o r sk n i n g sb e s ø g

Iben Axén i Danmark Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB) Modtager 85.000 kr. til professionel publikation og udsendelse af Kliniske retningslinjer for lumbal nerverodspåvirkning. Publikationen er redaktionelt bearbejdet, layoutet og udsendt af Komitéen for Sundhedsoplysning og er udsendt til alle DKF’s medlemmer i oktober 2012.

Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) Modtager 475.000 kr. til en for-analyse til afdækning af kravene til den nye KirPACS-3 platform forud for etablering af en ny billeddiagnostisk afdeling på NIKKB. Projektet skal undersøge, hvilke IT-mæssige behov, der skal indtænkes i den kommende KirPACS-3 platform samt afdække forudsætningerne for etablering af en billeddiagnostisk afdeling på NIKKB. Projektet forventes at køre fra 1. november 2012 til marts 2013. Læs mere om projektet på næste side.

Dansk Kiropraktor Forening (DKF) Modtager 140.000 kr. til dækning af udgifter til en stand på Lægedage i november 2012. DKF’s deltagelse i Lægedage har til formål at synliggøre det omfattende arbejde med at udbygge kommunikationen mellem alment praktiserende læger og kiropraktorer.

Om Kiropraktorfonden: • Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse uddeler midler til forskningsprojekter inden for kiropraktik og klinisk biomekanik samt midler til efteruddannelse og kvalitetsudviklingsprojekter i kiropraktorpraksis. Midlerne kan søges af kiropraktorer og andre, der beskæftiger sig med forskning og kvalitetsudvikling inden for dette område. Fra 2012 uddeles årligt 5 mio. kr. til forskningsprojekter, 400.000 kr. til efteruddannelse og 120.000 til kvalitetsudvikling.

• Hent ansøgningsskema på DKF’s hjemmeside: www.danskkiropraktorforening.dk/kiropraktorfonden.

Ansøgningsfristen er to gange årligt, 1. marts og 1. septemper.

Kiropraktor, ph.d. og postdoc-forsker Iben Axén har i november været i Danmark og på NIKKB som led i hendes postdoc-projekt om Maintenance Care.

Her holdt hun bl.a. foredrag for kiropraktorstuderende på SDU om den kliniske applikation af resultaterne fra hendes ph.d.-afhandling om subgrupper og kliniske forløb af lændesmerter, forskermøde med IOB’s og NIKKB’s forskerteam samt erfaringsudveksling med seniorforsker Alice Kongsted, der også er tilknyttet Maintenance Careprojektet.

Iben fortæller: »Det har været en inspirerende uge, hvor jeg har fået en masse gode spørgsmål, kommentarer og feedback på mit igangværende projekt. Det er altid godt at møde studerende, der er interesserede i at omsætte forskningsresultater til praksis, og ligeså spændende at få input fra forskere, der arbejder inden for lignende områder«.

Postdoc-projektet løber i tre år fra 2011. Det er støttet af Kiropraktorfonden, Legitimerade Kiropraktorers Riksorganisation og Karolinska Institutet i Stockholm. Undervejs i projektet vil Iben være tilknyttet NIKKB og have sin gang på instituttet i korte og længerevarende perioder.

Selve projektet er et randomiseret klinisk studie, der skal undersøge, om kiropraktisk maintenance care (en regelmæssig opfølgning af patienter med tilbagevendende og langvarige lændesmerter) er mere effektiv, end kun at behandle, når patienten selv oplever et behov. Eller som Iben selv formulerer sit forskningsspørgsmål: »Er proaktiv behandling mere effektiv end re-aktiv behandling?« Anders Lyck Fogh-Schultz

K i r o p r a k t o r e n

/

december

2 0 12

21

aktuelt eventuel yderligere ressourcebehov, der kan indgå i Fondens/parternes prioritering af området.

Konkret skal projektet bl.a. afdække … … hvorledes de administrative processer internt på NIKKB og i forhold til eksterne parter kan optimeres … hvorledes KirPACS-3 platformen kan imødegå kravene til fremtidig datafangst og diagnose kodning i kiropraktorpraksis … forudsætningerne for etableringen af en billeddiagnostisk afdeling på NIKKB

NIKKB og Kiropraktorfonden søsætter projekt, der skal afdække it-mæssige behov i kiropraktorpraksis i relation til

billedarkivering og datakommunikation Af Anders Lyck Fogh-Schultz, Kommunikationskonsulent på NIKKB

Kiropraktorfonden har netop støttet projektet »Foranalyse til afdækning af kravene til den nye KirPACS-3 platform forud for etablering af en ny billeddiagnostisk afdeling på NIKKB«.

Nyeste version af KirPACS, der netop er lanceret og opbygningen af en styrket billeddiagnostisk afdeling på NIKKB vil dels ruste professionen/ klinikkerne til at imødegå udviklingen inden for det billeddiagnostiske felt

22

K i r o p r a k t o r e n

/

december

2 0 12

og dels afdække eventuelle yderligere IT-mæssige behov, som kan udvikles på den eksisterende KirPACS-platform. Dermed vil analysen afdække, hvorledes NIKKB’s billeddiagnostiske enhed kan understøtte udviklingen i professionen, ikke mindst i forhold til fortsat højt kvalitetssikringstilbud, lagringsmedier og øvrige IT-funktionaliteter.

Foranalysen skal også bruges til at klarlægge og skitsere behovet for

Foranalysen udarbejdes af it-konsulent Jan Dohrmann, som er arkitekten bag KirPACS i sin nuværende version. Jan udmærker sig ved, at han igennem 25 år har arbejdet i krydsfeltet mellem modernisering af arbejdsprocesser, IT-understøttelse og anvendelse af ny teknologi. Han har samtidig international erfaring med procesoptimering af flere større virksomheder.

Direktør på NIKKB, Henrik Wulff Christensen fortæller: »Med lanceringen af KirPACS 3.0 har vi lyttet til vores brugere og bringer endnu mere relevant funktionalitet ind i NIKKB’s og dermed ind i kiropraktorernes egen billeddatabase og kvalitetssikringsredskab, KirPACS. Forananlysen startede 1. november.

KirPACS udmærker sig ved, at det i udstrakt grad er resultatet af brugerdreven innovation. Det er simpelthen skabt på baggrund af konkrete behov direkte ude i klinikkerne«.

Projektet løber frem til 31. marts, hvorefter den endelige rapport skal foreligge.

nikkb info

NIKKB har nu lanceret KirPACS version 3 Af Jan Dohrmann, It-konsulent på NIKKB

Mandag morgen den 19. november 2012 klokken 04.00 blev KirPACS version 3 aktiveret. Det nye system er lavet med henblik på at forenkle arbejdsgangen både i klinikkerne og internt hos NIKKB. Det nye system bygger udelukkende på tilbagemeldingerne fra vores brugere. I denne artikel vil jeg nævne nogle af de vigtigste ændringer.

De kiropraktorer eller klinikker, der ikke benytter KirPACS hver dag, har tidligere haft svært ved at huske procedurerne.

Derfor er brugergrænsefladerne blevet forenklet og de funktioner, de fleste alligevel ikke anvender, gemt væk. Antal af niveauer i systemet er gået ned fra tre til to. Det vil sige, at kun to skærmbilleder rummer den funktionalitet, der benyttes 90% af tiden.

Systemet er også forbedret med hensyn til tilbagemeldinger. Hvis man f.eks. ønsker at hente gamle billeder tilbage til klinikken fra KirPACS, men installatøren ikke har sat det lokale anlæg korrekt op, får man nu en besked, i stedet for at man ba-

rer venter, uden at der sker noget.

Som noget nyt understøtter systemet alle webbrowsere og kører på Mac, iPad og iPhone. Man skal bare installere OsiriX i stedet for Clear Canvas. At kunne anvende Mac har været et stort ønske fra mange, der går på KirPACS hjemmefra.

NIKKB’s egne processer er også blevet forenklet ved hjælp af ­KirPACS. Modtagekontrol, statuskontrol, ­konstanskontrol og billedkvalitets­ rapporter gemmes nu direkte i systemet. Hvis f.eks. en konstanskontrol eller en billedkvalitetsrapport skal udarbejdes, finder systemet automatisk billederne frem fra arkivet. Systemet kan selv generere rapporterne inklusiv tabeller og grafer. Det vigtigste for NIKKB er dog nok, at systemet selv holder styr på, hvornår kontrollerne skal udføres. Vi håber, at ovenstående kan øge vores egen effektivitet og servicere de mange klinikker, der nu er tilkoblet, uden øget forbrug af ressourcer.

At KirPACS nu automatisk ved, hvornår klinikkerne skal udføre de forskellige kontroller, kan vi på NIKKB udnytte til at notificere klinikken over DBoxen, så man i fremtiden f.eks. automatisk får vist et »TG18«, når diagnosemonitorens indstilling skal valideres. At kontrollen er udført meldes tilbage til NIKKB ved hjælp af et

enkelt tryk på en knap.

Installatørerne har også fået det nemmere. DBox-installationen er gjort enklere, så vi håber at få hurtigere og mere fejlfri installationer. Som noget nyt vil vi notificere installatøren automatisk fra KirPACS, hvis der er noget galt med installationen. Selvfølgelig kun med klinikkens samtykke.

Vi vil introducere endnu flere nye funktioner i løbet af efteråret og har netop startet et udviklingsprojekt for at identificere klinikkernes behov i fremtiden. Denne behovsanalyse udfører jeg som NIKKB-ansat, og jeg har allerede fået mange gode ideer og ønsker direkte fra klinikkerne samt fra workshoppen omkring dette emne på Faglig Kongres.

Indtil nu har vi kun modtaget positive tilbagemeldinger, og vi er lidt stolte over at kunne sætte et helt nyt system i luften uden de store børnesygdomme.

Interesserede klinikker er meget velkomne til at kontakte mig for yderligere information.

K i r o p r a k t o r e n

/

december

2 0 12

23

Medlemsportræt Årets kiropraktor 2012:

»Fantastisk at ens kolleger synes, man gør en god indsats« Som den første i Danmark blev Claus Dam Nielsen årets kiropraktor.

På Faglig Kongres modtog han prisen, som hans kolleger havde valgt skulle gå til ham for hans arbejde som efter­uddannelseschef og ikke mindst projektleder for kongressen.

Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

Navn: Claus Dam Nielsen Alder: 35 år Job: Efteruddannelseschef på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) (28 timer), kiropraktor i klinik (ca. 16 timer). Desuden censorformand på Institut for Idræt og Biomekanik. Medejer af firmaet Kompeto, som rådgiver foreninger om ledelse af frivillige Uddannelse: Syddansk Universitet 2003 Privat: Bor i Lejre sammen med sin kone kiropraktor Christina Nielsen, som han har 2 børn sammen med.

24

– Det er fantastisk at vide, at ens kolleger ude i praksis synes, man gør en god indsats. Som klinikker får man positiv og negativ feedback hver dag fra patienterne. Når man arbejder organisatorisk, sker det meget sjældnere, fortæller en stolt Claus Dam Nielsen, som faktisk selv var ophavsmand til ideen om en dansk Årets Kiropraktor, ligesom man har i Norge og Sverige.

DKF’s bestyrelse var med på ideen og stiftede prisen. 5 kiropraktorer blev nomineret af kolleger, og i løbet af oktober kunne alle medlemmer deltage i en afstemning på DKF Forum. Flest stemmer tilfaldt efteruddannelseschefen, som har stået i spidsen for Faglig Kongres.

– Ideen er, at de danske menige kiropraktorer hvert år kan give en kollega en anerkendelse for en særlig indsats. Men jeg havde ikke lige forestillet mig, at jeg selv ville løbe af sted med den første gang, fortæller Claus Dam Nielsen.

K i r o p r a k t o r e n

/

december

2 0 12

Stor forskel med få midler I slutningen af 90’erne startede Claus Dam Nielsen på Klinisk Biomekanik på Syddansk Universitet. Han ville gerne arbejde med sine hænder og helbredelse af rygproblemer. Han blev færdig i 2003 og har siden da arbejdet i klinikker på Sjælland og et par år i Viby i Jylland efter turnustiden. Drivkraften er at hjælpe smerteplagede patienter: – Det lyder banalt, men jeg oplever det som meget givende med få midler at kunne gøre en stor forskel for en målgruppe, der er hårdt ramt. Jeg kan lide den nære relation til patienterne og at støtte dem i deres forløb, fortæller han.

At skabe en kongres Claus Dam Nielsen har en forkærlighed for ultralydsskanning som billeddiagnostisk mulighed. Uden for klinikken interesserer han sig for læring og udvikling - personligt såvel som i organisationer. Det var grunden til,

at han søgte stillingen som efteruddannelseschef på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB), da den blev ledig i 2008.

Faglig kongres er hans hidtidige største bedrift som efteruddannelseschef. Som kongressens projektleder var det hans opgave at holde styr på alle tråde og de mange interessenter, der deltog i arbejdet med kongressen: – Der var mange praktiske opgaver og beslutninger. Nok også flere end jeg lige havde forestillet mig fra start. Det være sig alt fra udvikling af den grafiske profil til hvor mange glas, der skulle stilles frem til ølsmagningen torsdag aften. Det organisatoriske overblik over, om alle deltagere var tilmeldt korrekt og så videre, er et eksempel på en af de uforudset udfordrende opgaver, fortæller han.

Som de andre involverede betragter han også selv kongressen som en absolut succes:

Overordnet set er jeg rigtigt glad for, at der deltager så mange kiropraktorer - cirka 50 % af professionen - på et af NIKKBs kurser hvert år.

Personligt er jeg også rigtig stolt af den ultralydsuddannelse, vi har fået sat sammen, og jeg ved, at der er flere andre professioner, der er misundelige på vores resultat.

KOLLEGERNES BEGRUNDELSE

Fem kolleger indstillede Claus Dam Nielsen til Årets Kiropraktor 2012 med denne begrundelse: Baggrunden for indstillingen er dels Claus’ store engagement i arbejdet med og udviklingen af kiropraktorernes efteruddannelse, og dels det store arbejde med at arrangere professionens første, store faglige kongres, hvor Claus med stor entusiasme har varetaget rollen som den centrale person og tovholder i forhold til planlægning, program og afvikling af hele kongressen.

Claus Dam Nielsen blev Årets Kiropraktor 2012 primært for sin rolle som projektleder for Faglig Kongres 2012 – en funktion han har varetaget qua efteruddannelseschef på NIKKB.

– Med over 400 deltagere overstiger kongressen selv mine vildeste forventninger, fortæller han.

Skal han pege på en særlig positiv overraskelse, nævner han besøget på Galleri Galschiøt fredag aften: – Det var en fantastisk begivenhed, som jeg tror, alle deltagerne vil skrive under på.

Hvad kunne du tænke dig at forbedre eller udvikle til en eventuel næste gang?

– Jeg kunne godt tænke mig, at der blev plads til endnu flere deltagere, så vi kunne få flere deltagere med fra andre faggrupper.

Efteruddanne svagheder Hvad ser du som dine største resultater – udover Faglig Kongres?

– Overordnet set er jeg rigtigt glad for, at der deltager så mange kiropraktorer - cirka 50 % af professionen - på et af NIKKBs kurser hvert år. Personligt er jeg også rigtig stolt af den ultralydsuddannelse, vi har

fået sat sammen, og jeg ved, at der er flere andre professioner, der er misundelige på vores resultat, uddyber han, og beskriver sine visioner for efteruddannelsesområdet: – Jeg så meget gerne, at hver ­enkelt kiropraktor fik en personlig plan for deres efteruddannelse, og blev i stand til at sætte ind efter­ uddannelsesmæssigt – ikke kun der hvor den enkelte har interesser, men også hvor den enkelte har svagheder.

Hans egen efteruddannelse Claus Dam Nielsen er også selv i gang med at efteruddanne sig. Han gennemfører en masteruddannelse i organisationspsykologi på Roskilde Universitet på basis af en bevilling fra Kiropraktorfonden. Tanken er, at han blandt andet vil bruge uddannelsen til at bidrage til en positiv udvikling inden for de organisatoriske lag af kiropraktikken: – Det er et spændende forløb

– ikke kun på grund af de meget dygtige undervisere, men også fordi deltagerne kommer fra højt placerede stillinger i det offentlige og det private erhvervsliv. Studiet har også en god blanding af litteraturlæsning og praktiske øvelser, så læringen foregår på flere planer.

Til kolleger, som overvejer at give sig i kast med organisatorisk ledelsesarbejde, har Claus Dam Nielsen følgende råd: – Et organisatorisk arbejde som mit kræver et godt overblik, og at man kan holde hovedet koldt. Der er ofte rigtigt mange bolde i luften. Til gengæld er man også med i maskinrummet, hvor beslutningerne tages.

Det kan man vist godt blive lidt afhængig af.

K i r o p r a k t o r e n

/

december

2 0 12

25

aktuelt

World Congress of Chiropractic Students i Perth Den 23.-29. august 2012 blev en ­vellykket WCCS-kongres afholdt i Perth, Western Australia, af værtsskolen ­Murdoch University.

Internationalt Udvalg kunne i år sende 4 ­delegerede af sted for at repræsentere SDU. Af Lovisa Andersson stud. manu og Maria Lind Vilholm stud. manu. Internationalt Udvalg (tidligere WCCS-udvalg) under Foreningen af Nordiske Kiropraktor Studerende (FNKS)

Årets kongres bestod af 107 delegerede fra 24 kiropraktoruddannelser fra hele verden. Dette års kongres blev en milepæl for WCCS, da vigtige emner som infrastruktur, kommunikation og formål var til debat.

Internationalt Udvalg Vi har i løbet af de sidste par år fået

26

K i r o p r a k t o r e n

/

december

2 0 12

mange nye og spændende tiltag og koncentrerer os nu om flere ting udover kongressen. Derfor fandt vi det passende i september sidste år at skifte udvalgets navn fra WCCSudvalg til Internationalt Udvalg.

På nuværende tidspunkt er vi otte studerende i udvalget, og vi har repræsentanter fra Danmark, Sve-

rige, Norge og Tyskland spredt ud på forskellige årgange.

Vi er et stærkt team, der har det godt sammen, og vi drager tit fordel af hinandens forskelligheder.

SDU-delegation Den danske delegation havde igen i år stor succes på kongressen. Vores forslag i år omhandlede en generel diskussion om selve kongressen.

Nogle vigtige punkter at debattere var bl.a. de delegeredes forventninger til kongressen, kongressens indhold og optimering af infrastrukturen.

Allerede før kongressen fik vi stor opbakning, og vores forslag blev inkluderet som et punkt på dagsordenen.

Et af målene på dette års kongres var at få fremlagt vores ideer og tanker med henblik på en fremtidig kongres med flere faglige workshops, præsentationer om de forskellige uddannelser og foredragsholdere end hidtil og dermed at mindske antallet af forslag. Diskussionerne gav kongressen en mere dynamisk debat, hvor den danske delegation var toneangivende.

Delegation 2012: Maria Lind V ­ ilholm, Karoline Knudsen Hemmsen, ­Jonas Emborg Jungersen og Lovisa ­Andersson.

Det lykkedes os, at få sat tankerne i gang hos de andre delegerede. Det bliver spændende at se, hvordan kongressen udvikler sig i fremtiden.

Infrastrukturen havde bestyrelsen allerede selv arbejdet med, da den igennem de sidste år har været mangelfuld. Ændringerne vil gøre organisationen mere gennemskuelig, åben og sikre en højere kvalitet.

Værdifulde kontakter for udvalget Efter sidste års kongres fik vi oprettet mange gode samarbejdspartnere.

Udvalget har fx haft god kontakt med Dansk Kiropraktor Forening i løbet af året og har fået stort udbytte af samtaler og møder vedrørende kiropraktisk politik og lobbyarbejde.

Yderligere har udvalget skabt et øget samarbejde med European Chiropractors’ Union, og der er nu blevet udarbejdet en komité med en repræsentant fra alle de europæiske medlemsskoler i WCCS. Komiteens formål er at øge kommunikationen mellem studerende og færdiguddannede kiropraktorer i

Europa. Vi glæder os til et fortsat godt samarbejde med alle parter.

Udvalgets arbejde fremover Efter veloverstået kongres ser udvalget nu frem til et nyt udvalgsår med mange spændende arrangementer, bl.a. foredrag, infomøde, behandlerevent, julebanko, kongres 2013 og måske lidt spændende nyt.

Fremover vil vi fortsat øge samarbejdet med de nordiske kiropraktororganisationer, rekruttere nye medlemmer og fortsætte vores udbytterige arbejde.

WCCS

WCCS er en international studenterpolitisk organisation med over 30 medlemsskoler, som repræsenterer over 22.000 kiropraktorstuderende fordelt på fem kontinenter. WCCS blev stiftet i 1979 og er siden blevet afholdt årligt. Kongresserne fungerer som et internationalt forum, hvor emner som kiropraktik, de forskellige skolers uddannelser og den politiske situation i de forskellige lande bliver diskuteret.

Tak Internationalt udvalg vil gerne takke for den helt uvurderlige støtte, vi har fået fra Sundhedsvidenskabeligt fakultet på Syddansk Universitet, Dansk Kiropraktor Forening, Foreningen af Nordiske Kiropraktor Studerende, Legitimerade Kiropraktorers Riksorganisation, Norsk Kiropraktorforening og European Chiropractors' Union samt alle de superseje sponsorer, studerende og kiropraktorer, der har støttet op om vores arrangementer i løbet af året.

Mere information kan findes på: n wccsworldwide.org/ n fnks.org/fnks/side/international-udvalg n www.facebook.com/WCCS.SDU

K i r o p r a k t o r e n

/

december

2 0 12

27

perspektivet

Her i klummen ytrer forskellige specialister sig om deres perspektiv på emner, som relaterer sig til sundhed. I hvert nummer kommer en ny specialist til orde.

Kiropraktorerne har en plads i regionernes nye kvalitetsdagsorden Anders Kühnau næstformand i Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Åbningstaler ved Faglig Kongres 2012

Sundhedsvæsenet er en af velfærdssamfundets grundpiller.

Borgerne og samfundet har en legitim forventning om kvalitet, tilgængelighed og effektivitet, når de bliver syge. Men sundhedsvæsenet er økonomisk stresset. De forventninger som Regionernes Lønnings- og Takstnævn har til kiropraktorerne i fremtiden, hænger naturligvis sammen med de udfordringer og vilkår, som sundhedsvæsenet i det hele taget er underlagt. Vi står således alle over for en situation, hvor vi skal behandle flere, vi skal give en høj kvalitet i behandlingen, og vi skal gøre det for de samme penge. Så spørgsmålet er, om det ikke er tid til et kursskifte og rette fokus på det, der har betydning for den enkelte patient.

I den sammenhæng ser regionerne gerne, at kiropraktorerne i praksissektoren skal være en del af et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor målet er at få mest muligt ud af de ressourcer, der er til rådighed. For at understøtte sammenhængende patientforløb for patienter med lidelser i bevægeapparatet er det derfor også vigtigt, at kiropraktorerne indgår i tæt samarbejde med andre aktører i sundhedsvæsenet.

Som ansvarlig for en stor del af sundhedsvæsenet har regionerne sat en ny dagsorden – Kvalitet i sundhed - og visionen er klar: der skal skabes bedre kvalitet og sammenhæng for patienterne.

Patienternes sundhedsvæsen skal udvikles – ikke systemets. Den dagsorden skulle kiropraktorerne gerne blive en del af.

Kvalitetsdagsordenen er en dagsorden, der går på to ben, dels

28

K i r o p r a k t o r e n

/

D E C E M B E R

2 0 12

Der skal skabes bedre kvalitet og sammenhæng for patienterne.

Patienternes sundhedsvæsen skal udvikles – ikke systemets.

Den dagsorden skulle kiropraktorerne gerne blive en del af.

som et værdigrundlag med fokus på effektiv behandling, patientsikkerhed og lighed. Og dels som konkrete initiativer, der eksempelvis sigter på færre fejl og mindre spild. Når vi kan begynde at måle kvalitet både på praksisområdet, sygehusene og på tværgående forløb, så begynder vi at få et mere integreret sundhedsvæsen.

Kiropraktorfonden støtter netop nu to kvalitetsprojekter – et diagnosekodningsprojekt og et databaseprojekt. I det ene projekt afprøves såkaldte ICPC-koder og i det andet projekt undersøges muligheden for at etablere en tværfaglig rygdatabase. Der er fremtidsmusik i dem begge to: Begge projekter satser på ”databaseret kvalitetsudvikling”. Data skaber viden, og vi skal vide, hvad vi gør for at kunne gøre det bedre, for at kunne skabe forandring og kvalitetsudvikling. ICPC-koderne anvendes af flere faggrupper på praksisområdet, og lykkes det at lave en rygdatabase med data fra kiropraktorerne, fysioterapeuterne, almen lægerne og praktiserende reumatologer, bliver det en ganske unik database. En database, der både kan anvendes til kvalitetsudvikling og forskning.

Det tager tid at støbe et godt fundament, men de to projekter lægger et godt og solidt fundament for fremtidens kvalitetsarbejde på kiropraktorområdet.

den selskabelige side

Hvordan er masteruddannelsen i pædiatri på AECC?

Af kiropraktor Laila Hansen medlem af fokusgruppen for pædiatri under Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB).

Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik har en meget aktiv fokusgruppe for pædiatri. Laila Hansen er medlem af gruppen og giver her et indblik i masteruddannelsen i Paediatric Musculoskeletal Health, der udbydes af Anglo-European College of Chiropractic (AECC) i England. 4 danske kiropraktorer har nu fuldført uddannelsen, heriblandt Laila Hansen.

Fagene består af børnekiropraktiske fag, personlig udvikling og forskningsteori. De børnekiropraktiske fag tager udgangspunkt i temaer fx »Neonatal«, »Growth and Development« og »Orthopedics«. Kiropraktor Joyce Miller er studieleder og en rigtig god pathway leader til børnekiropraktikken.

Kritisk metode Den teoretiske viden erhverves via undervisning og artikellæsning. Den praktiske viden såsom behandlingsteknik fylder ikke ret meget. I forskningsfagene gennemgås diverse metoder med det formål at lære at forholde sig kritisk til forskningslitteratur.

Det faglige niveau er højt og der forventes et højt niveau af os. Der lægges vægt på en høj grad af medinddragelse i undervisningen. AECC opleves som en meget professionel uddannelsesinstitution.

Hverdagen med masterstudiet AECC anbefaler ugentligt 8 effektive studietimer. I nogle perioder er det nødvendigt med langt flere timer, i andre perioder færre. At læse masteren, mens man arbejder, tager meget af ens fritid og ressourcer, men det er en stor tilfredsstillelse at kunne kæde teori sammen med erfaring.

Det gør læringstiden spændende, undersøgende og udfordrende. Derfor oplevede jeg, at de tre år fløj afsted.

Masteruddannelsen afsluttes med en større opgave. Her er opgavertitlerne, som de 4 danskere (se billedet) med en MSc APP Chiropractic Pediatric, har bestået uddannelsen med. Læs om opgaverne i det nye år: Grethe Thøstesen, Odense: Positional Head Deformity and Prone Position in infants presenting to a private chiropractor: A survey of parental practice.

Susanne Lynge, Brønderslev: Children with headache: a demographic survey and treatment outcome of those presenting to a chiropractor.

Kari Skovmand Kuhn, Kolding: Finger-to-Floor Distance, Schober’s Test and Beighton Score: Normative values and clinical implications of these tests in children.

Laila Hansen, Aarhus: The role of chiropractic care in paediatric patients with sleep disturbance. A survey based on clinician evaluation and parental report from 207 patients.

Udbyttet Jeg oplever, at min erfaring og viden er øget markant. Jeg har fået større fokus på de forskellige variationer i børns symptombillede, et øget kendskab til flere behandlingsmetoder og en forbedret og mere nuanceret management af børnene. Det har gjort mig til en mere kompetent og sikker behandler - ikke mindst når det handler om at sende patienter videre i systemet.

• A ECC udbyder 5 forskellige masteruddannelser i sport, rehabilitering, ultralyd, pædiatri og ortopædi.

• U ddannelserne er ikke kun for kiropraktorer, men for alle med interesse i det muskuloskeletale område.

• D e årlige udgifter er ca. 50.000 kr. for intuition fee, rejser, ophold, bøger og mad. Der kan søges støtte via Kiropraktorfonden – læs om prioriterede fagområder for efteruddannelse: www.danskkiropraktorforening.dk/ kiropraktorfonden

Læs mere: www.aecc.ac.uk/cpd/ Mød kolleger med særlig interesse for pædiatri i Børnekiropraktikklubben på DKF forum: www.danskkiropraktorforening.dk/boernekiropraktik

www.dskkb.dk

K i r o p r a k t o r e n

/

D E C E M B E R

2 0 12

29

aktuelt arbejdsevne. Det er altså ikke smerter i sig selv, men i højere grad personlige og arbejdsrelaterer faktorer, der afgør arbejds- og ydeevne. (abstract TP19 + TO7)

Et randomiseret kontrolleret studie

Healthy ageing in a working society

fra Finland viser, at deltidssygemelding hos personer med muskel-skeletbesvær øger det generelle helbred og forbedrer funktionsniveauet sammenlignet med sygemelding på fuld tid. Denne forskel er særligt udtalt tidligt i sygemeldingsforløbet (<6 uger).

I tillæg er deltidssygemelding langt mere omkostningseffektivt. (abstract TO10 + TO12)

Work Disability Prevention and Integration, Groningen, Holland, 22.-24. oktober 2012

Et studie baseret på det danske tvillingeregister viser at udstrålende

Af Mette Jensen Stochkendahl, forsker på NIKKB

Omkostningerne til samfundet pga. smerter fra bevægeapparatet er anslået til at være op mod 240 mia. Euro årligt i Europa. Langt den største del af denne enorme sum skyldes ikke udgifter til sundhedsvæsnet, men tab af produktion, sygedagpenge og helbredsbetinget pension. I Danmark er ca. 5% af den samlede arbejdsstyrke sygemeldt, og næsten 240.000 personer modtager førtidspension.

Hvert andet år holder The Work Disability Prevention and Integration Scientific Committee en tværfaglig konference om forebyggelse af langvarigt sygefravær og frafald fra arbejdsmarkedet. Ideen med konferencen er at præsentere den nyeste forskning på en række sygdomsområder, som har forskellige årsager, men hvor problemstillingen omkring sygemelding er den samme. Dette

30

K i r o p r a k t o r e n

/

D E C E M B E R

2 0 12

års emne var Healthy ageing in a working society, og et af fokusområderne var sygefravær pga. muskelskeletbesvær.

Kiropraktorer er blandt de aktører i sundhedsvæsnet, som ser flest patienter med muskel-skeletbesvær, og spiller derfor en vigtig rolle i forebyggelsen af langvarige og problematiske sygemeldinger. Jeg har samlet en buket af ny forskning, som har interesse for kiropraktorer. Hele programmet kan ses på www.wdpi2012groningen.com, og jeg sender gerne en kopi af de nævnte eller af andre abstracts til interesserede.

Et studie fra Holland viser, at blandt personer, der bliver på deres arbejde på trods af kroniske smerter fra bevægeapparatet, har nogle både høj grad af positiv smertehåndtering, lille risiko for katastrofetænkning og høj

smerter fra nakke, brystryg eller lænd er en vigtig risikofaktor for fremtidig brug af sygedagpenge sammenlignet med smerter fra ryg og nakke uden udstråling. Dette fund er uafhængigt af smertevarighed. (abstract T011)

Et kvalitativt studie fra England viser, at nære familiemedlemmers (»bedre halvdele«) holdning har stor indflydelse på rygpatienters forventninger om behandling af deres rygsmerter og forventning til at arbejde på trods af rygsmerter. Studiet viser vigtigheden af at tage højde for andre faktorer i et bredere socialt perspektiv. (abstract TS52)

En litteraturoversigt fra Canada, opsummerer hvilke interventioner, der er af betydning for at vende tilbage til arbejde efter muskel-skeletbesvær.

Nøglekomponenterne er: kommunikation mellem patient, arbejdsplads og sundhedsvæsen, kognitiv terapi, og koordineret, fælles indsat for tilbagevenden til arbejde. (abstract WO5)

markedspladsen

Ny litteratur xxxxxx

Opslag i KIROPRAKTOREN Medlemmer kan gratis indrykke opslag på markedspladsen. Tekst på max. 80 ord mailes til: dkf@danskkiropraktorforening.dk. Næste deadline er:21. januar 2013. Opslag kan medlemmer selv lægge på DKF’s hjemmeside ved at logge ind på DKF Forum.

Dry Needling 101 – A Clinician’s Handbook

• Kim Corfixen og Cornelius Myburgh, Physical Health Media Bogen, som er skrevet af to danske kiropraktorer, er den første af sin art og målrettet fagfolk med kenskab til dry needling. Den er udformet som et klinisk opslagsværk og indeholder over 170 illustrationer. Der er lagt vægt på anatomi, refererede smertemønstre og selve dry needling-teknikken for de mest anvendte muskler i klinisk praksis. Med bogen følger adgang til online videodemonstration af hver enkelt muskel fra illustrationerne.

Se mere på www.dryneedling101.com

Job søges i Kolding og omegnt Da jeg er flyttet til Jylland, leder jeg efter nyt job i Kolding eller omegn.Jeg er uddannet fra SDU i januar 2011 og har været i turnus på APH-klinikken i Køge hos Michael Pipper og Klaus Holm Pedersen. Nu er jeg på barsel, men kan starte i december eller først i det nye år.

E-mail: mathilde@hchristensen.dk mobil: 26394972

Knee-chest sælges Flot model i træ med puder af kraftigt mørkerødt stof.

Fremstår som ny. Nypris ca. 6500,- Sælges for 2500,Billede kan sendes. Køber står for afhentning/fragt.

Kontakt Lotte Langhoff Kiropraktorerne Ringsted – LLA@kiro.dk

Kiropraxis, Østerbro, søger kiropraktor Travl, tværfaglig klinik med mange udviklingsmuligheder søger dygtig, engageret kiropraktor, som kan overtage og udvide deltidsstilling til fuld tid. Ansættelse vil ske med henblik på fremtidigt partnerskab.

Kontakt Uffe Andersen, 40 70 40 70, eller info@kiropraxis.dk

Managing Sports Injuries – a guide for students and clinicans

• Christopher M. Norris, Elsevier

Now in its fourth edition with the revised title this guide maintains its evidence-based approach while introducing new material from both research and clinical sources. It is a resource for the management of softtissue injuries, focusing on therapy. Well referenced and extensively illustrated, this text continues to be invaluable to physiotherapists, sports and massage therapists, medical practitioners, and all those involved in the treatment of athletes and sports people.

Skeletal Imaging: Atlas of the Spine and Extremities, 2nd Edition

By John A. M. Taylor, Tudor H. Hughes and Donald Resnick, Saunders

•

The book covers each anatomic region separately, so common disorders are shown within the context of each region. A separate chapter is devoted to each body region, with coverage of normal developmental anatomy, developmental anomalies and normal variations, and how to avoid a misdiagnosis by differentiating between disorders that appear to be similar. All of the most frequently encountered musculoskeletal conditions are included, from physical injuries to tumors to infectious diseases.

Tape dig selv

Se flere opslag på: www.danskkiropraktorforening.dk/opslag

DKF ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

• Bente Andersen, Christian Neergaard, Kristian Seest, Munksgaard En håndbog med over 50 tapeteknikker. I bogen bruges den klassiske hvide sportstape (Dream Tape) og den originale kinesiotape (Kinesio Tex Gold), som er meget elastisk og findes i flere farver. Den henvender sig til alle, som dyrker sport på et seriøst niveau, men også trænere, idrætsmedicinere og andre, der taper sportsskader.

Chiropractic Technique, 3rd Edition

• Thomas F. Bergmann, DC, FICC, and David H. Peterson, DC, Mosby Describes the basic principles needed to evaluate, select, and apply specific adjustive procedures. Contains a review of chiropractic history, detailed descriptions of joint examination and adjustive techniques for the spine, pelvis, and extremities, and a companion Evolve website with how-to videos.

K i r o p r a k t o r e n

/

december D E C E M B E R

2 0 12

31

Digitalisér din klinik med FireCR! Opgradering af begge vores klinikker fra analog film system til en digital CR aflæser, har gjort vores daglige arbejde meget nemmere.

Funktionaliteten og billedkvaliteten af FireCR systemet er virkelig god.

Michael Demant – Demant Kiropraktik

fra DKK

119.000,-

Bestil demo på

89 93 46 21

youtube.com/3DISCimaging

• Høj billedkvalitet • Hurtig diagnosticering • Kompakt system • Placering på væg eller bord

www.promedico.dk

www.3DISCimaging.com

Foto: Mikkel og Thomas

Søg midler fra Kiropraktorfonden

Danish Chiropractic Research Stipend Foto: Mikkel og Thomas

Kiropraktorfonden drives af Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening. Fondens formål er bl.a. at fremme kiropraktisk forskning og at yde tilskud til efteruddannelsesaktiviteter og kvalitetsudvikling inden for kiropraktik og klinisk biomekanik.

Midler fra fonden kan søges af kiropraktorer og andre, som beskæftiger sig med forskning og kvalitetsudvikling indenfor dette sundhedsområde.

The Danish Chiropractors’ Association and The Foundation for Chiropractic Research and Postgraduate Education (a research foundation established by Denmark’s healthcare authorities and the Danish Chiropractors’ Association) have estalished the international Danish Chiropracic Research Stipend.

A primary objective of the stipend is to strengthen the bonds between Danish and foreign research environments; this includes underpinning foreign researchers’ contributions to building up and further developing a knowledge environment in Denmark.

Du kan downloade et ansøgningsskema på Danske Regioners hjemmeside www.regioner.dk under »Fonde« eller på Dansk Kiropraktor Forenings hjemmeside www.danskkiropraktorforening.dk/kiropraktorfonden. Ansøgningen skal indeholde en udførlig beskrivelse af projektet, herunder angivelse af titel, formål samt specifikation af det ansøgte beløbs størrelse. Eventuel forskningsprotokol skal vedlægges. Kontakt evt.

Dansk Kiropraktor Forening for yderligere oplysninger.

It is possible to apply for funding from The Foundation for Chiropractic Research and Postgraduate Education to support research conducted by a foreign chiropractor at a Danish research institution.

An application form must be used to apply for support. The form and further details about application guidelines are available on the Danish Chiropractors’ Association’s website: www.danskkiropraktorforening.dk

Husk!

Læs mere om ansøgningsprocessen, aktuelle prioriterede fagområder for efteruddannelse mv. på www.danskkiropraktorforening.dk/ kiropraktorfonden, inden du indsender din ansøgning.

The application must include a detailed description of the project, including its objective, as well as a specification of the amount being applied for and the amount of funding received from the home country of the researcher in question.

Ansøgningsfristen er fastsat til den 1. marts 2012.

Ansøgningerne behandles af fondens bestyrelse ultimo april.

Application deadline is every year 15 Januar.

Applications will be processed at a meeting in The Foundation for Chiropractic Research and Postgraduate Education in April.

Applicants will be directly informed of the results.

Ansøgning i 12 eksemplarer sendes til fondens sekretariat: Regionernes Lønnings- og Takstnævn c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø.

Telefon 35 29 81 95

Further details are available by contacting the Danish Chiropractors’ Association at: dkf@danskkiropraktorforening.dk Further details available at

Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening driver Kiropraktorfonden, som bl.a. har til formål at etablere det økonomiske grundlag for Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, fremme kiropraktisk forskning, yde tilskud til kiropraktorers efteruddannelsesaktiviteter, yde tilskud til andre formål og afholde udgifter i forbindelse med kvalitetsudvikling.

6747_ann_84x128mm.indd 1

SE

www.danskkiropraktorforening.dk

G Y R S T

29/11/12 08.30

R INT

PE

TE

OV

RG

IDE

FUSION

Å OP

S YR

k T. d

FUNKTIONEL KOMFORT OG TVÆRFAGLIG ELEGANCE

BUGLEJE

SIDELEJE

RYGLEJE

BØRN

FYSIOTERAPI

KNEE CHEST

www.petergyrst.dk EU. Design Reg. NR. 001776956-0001 - © Peter Gyrst Holding ApS All rights reserved

TOGGLE

SUNDHED – TRYGHED – FRIHED FOR MEDLEMMER AF DANSK KIROPRAKTOR FORENING

FAGINVALIDEDÆKNING FRIVILLIG BEHANDLINGSFORSIKRING LEMPELIGE HELBREDSOPLYSNINGER LAVE ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER FLEKSIBLE INVESTERINGSMULIGHEDER LØBENDE OPTIMERING AF PENSIONSAFTALEN UVILDIG RÅDGIVNING

Med DKF´s pensionsaftale er du omfattet af en god pensionsordning, som også sikrer dig og familien en solid økonomisk dækning, hvis uheldet er ude.

Pensionsaftalen omfatter særlige dækninger og vilkår, som du ikke opnår andre steder. Hvis du vil have det optimale ud af pensionsordningen, skal du træffe en række valg, og det er derfor vigtigt, at du kontakter Willis for en personlig rådgivning.

Willis er uvildig rådgiver, og vi kan derfor også rådgive om dine øvrige personforsikringer og pensionsopsparinger. Din kontaktperson i Willis er Susanne Hansen, tlf. 88 13 96 13, sus@willis.dk.

Se mere om pensionsordningen på www.willisview.dk/kiropraktor-foreningen.

®

Storz Medical DUOLITH SD1 »ultra« Innovativ Chokbølgeterapi Kombineret Chokbølge med alt i ét apparat Stor Touchskærm Radierende enhed – RSW Fokuserende enhed – FSW Ultralydsscanner m. color/power doppler

www.fitpartner.dk

www.storzmedical.com

www.chokbølgeklinik.dk

Dansk Kiropraktor Forening Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2. tv.1363 København K.

Tidsskrift

r af Dansk for medlemme

Kiropraktor

Forening /

Læs reportager, se billeder og få indblik i kurserne fra Faglig Kongres 2012 i dette nummer af KIROPRAKTOREN.

nr. 6 / 2012

kiropraktorer af alle danskefaglige kongres. første Over halvdelen er hjemme. deltog i professionens Successen SIDE 04

g

ktor Forenin

Dansk Kiropra

10

05

gav viden Populært kursus processer om neurologiske behandling ved manipulations

fortæller Medlemmer af om deres oplevelse

12

ulforskningsres Hvilke nye på præsenteret tater blev Odense Forum?

30/11/12

11.14

kongressen

oren_nr6_5.indd

1

136747_Kiroprakt

Salg og service af behandlingsborde F. L. Automatic er leverandør af behandlingsborde til kiropraktorer.

Gennem mere end 20 år har vi leveret behandlingsborde fra Atlas, Lloyd og Zenith samt renoverede behandlingsborde til danske, svenske, norske og tyske kiropraktorer.

Vi fremstiller også automatiksystemer til påmontering på stort set alle typer behandlingsborde.

Forny et ældre behandlingsbord!

Vores motor- og hydrauliksystem gør det nemt at betjene et ældre behandlingsbord, der normalt kræver en manuel og anstrengt betjening. Systemerne giver ældre behandlingsborde nøjagtig den samme lette betjening, som findes på nye behandlingsborde.

Reservedele Vores veludstyrede værksted gør det desuden muligt for os at fremstille specielle reservedele.

Det kan f.eks. være en specifik reservedel til et specielt eller udgået behandlingsbord – eller dele til røntgen-udstyr.

Et godt tilbud Se også vores aktuelle lagerliste over renoverede behandlingsborde på www.flautomatic.dk

F.L. Automatic Haslund Klostervej 23 8940 Randers SV Tlf: +45 8644 5122 Fax: +45 8644 5152 www.flautomatic.dk

ID-nr. 42726