4 SUSTAINABLE 2.0
KLIMA KLIMAFORANDRINGER
Kilde: Flickr, klem@s
Efteråret kom meget pludseligt i 2014. September måned så ellers i lang tid ud til at slå alle varmerekorder, og de fleste troede, det ville blive en lang sensommer. Men i slutningen af måneden nåede temperaturen fra den ene dag til den anden ned under frysepunktet flere steder i landet. Det var også et år med voldsomme skybrud, som bl.a. gjorde, at mange danskere kunne vågne op til oversvømmede veje, strømsvigt, vand i kældre, og toge der ikke kørte.
AFSNIT 4.1
UDLEDNINGERNE OG KLIMAET
Samtidig er året registreret som det varmeste på Jorden, siden man systematisk begyndte at måle temperaturen for omkring 150 år siden - og året var sandsynligvis det varmeste i over 4000 år. Men selvom man ikke nødvendigvis kan knytte enkelte skift i vejret direkte til klimaforandringerne, så optræder hændelserne oftere end før, de bliver kraftigere, og menneskets stadigt stigende udledning af drivhusgasser er hovedårsagen.
KLIMAFORANDRINGER
65
!
At et enkelt år er det varmeste, er kun en dråbe i havet i forhold til Jordens lange klimahistorie. Mere sigende er det måske, at 14 af de 15 varmeste år i temperaturmålingernes historie er forekommet siden år 2000. Siden
DEFTINITION: KLIMA OG VEJR
den industrielle
Forskellen på klima og vejr er i bund og grund den periode, som det tager at måle vejrforhold i atmosfæren: • Vejret bestemmes ved, hvordan atmosfæren
revolution og frem til i dag, har den samlede opvarmning været på knap én grad. Og hvis mennesket fortsætter med at udlede drivhusgasser i samme omfang, som vi gør i dag, så vil temperaturen i år 2100 være steget med op mod 4,8 °C sammenlignet med temperaturen før industrialiseringens start i 1700-tallet (FN’s klimapanel, IPCC). Der har altid været store skift i klimaet (se f.eks. bare på istiderne, kapitel 3). Men skiftene ikke sket lige så hurtigt som efter industrialiseringen. Faktisk skal man mellem 2,5 og 5,3 millioner år tilbage i tiden, før man finder et lige så højt indhold af CO2 i atmosfæren. Men dengang var der også meget mindre is på kloden, og havene lå op til 40 meter højere (dmi).
optræder inden for et kort tidsrum.
Udfordringer
• Klimaet er vejrmålinger, der strækker sig over en længere periode på 20-30 år og viser et
Klimaet er under forandring, og kloden
gennemsnit over, hvordan vejret har været.
bliver varmere - det er der bred enighed om blandt verdens
Når der tales om klimaforandringer, mener man altså skift i vejret over
klimaforskere. Men
en lang periode: Langsigtede ændringer i det gennemsnitlige vejr. 66
klimaforandringerne handler ikke
Som vi kort var inde på i kapitel 2, så
alene om højere temperaturer på
har man i over et helt århundrede
Jorden. Den globale opvarmning
kendt til drivhuseffekten og
påvirker nemlig alt fra vandstand og
menneskets påvirkning af
ekstremt vejr til luftens iltniveau,
kulstofkredsløbet. Men i starten var
issmeltning på Arktis osv. Og alt efter
der ingen, som mente, at det ville få negative
hvor i verden man befinder sig, kan ændringerne i
konsekvenser. I stedet troede man, at et større CO2-
klimaet føre til længere hedebølger, ødelæggende tørker
indhold i atmosfæren kunne være med til at øge
og ørkendannelse, flere voldsomme regnskyl og større
plantevæksten, fordi planterne så ville få mere CO2 at
orkaner, havstigninger og oversvømmelser, mangel på
leve af. På den måde regnede man med, at det også
drikkevand, forsuring af havene, fejlslået høst osv.
ville blive nemmere at forsørge det stigende antal
Forskellige klimaforandringer vil ramme forskelligt, alt
mennesker på Jorden.
efter hvor i verden man lever. Men ét er sikkert: Der vil
Det var faktisk først i midten af det 20. århundrede, at
ske ændringer for både dyre-, plante- og menneskeliv
forskere for alvor begyndte at forstå de negative
over hele kloden.
konsekvenser af global opvarmning. Det
Klik på de 4 ikoner her på siden for at se nogle eksempler på, hvad vi allerede oplever af konsekvenser som følge af ekstremt vejr.
kan man se på det korte filmklip fra 1958 på næste side fra filmen The Unchained Goddess (på engelsk): “1958 - Global Warming - It's NOT newly known” (YouTube).
KLIMAFORANDRINGER
67
KLIMAFORANDRINGER
de værste klimaforandringer kan undgås. Hvis målet ikke
Klima internationalt
overholdes, er der til gengæld stor risiko for, at vi når til
I 2009 var verdens ledere samlet i København til et klimatopmøde kaldet COP15. Her blev lederne
?
enige om et mål: At Jordens temperatur højest må komme til at stige med 2 °C over det niveau, som temperaturen var på, inden industrialiseringen tog fart for over 200 år siden. For ved en temperatur
OPGAVE:
på under 2 °C mener
Find et eksempel på
man nemlig, at
et punkt, hvor den globale opvarmning sætter nogle selvforstærkende processer i gang, som accelererer klimaforandringerne (uddybes i næste afsnit). Problemet ved COP15 var, at selvom man mellem landene blev enige om, at klimaforandringerne er noget, vi ikke kan løbe fra, så forpligtede man sig ikke til at gøre noget aktivt ved udledningen af drivhusgasser: Der blev ikke lavet nogen bindende aftale om, hvordan udfordringen skal gribes an. Gennemsnitstemperaturen er allerede steget med
ekstremt vejr på nettet. Det kan
omkring 1 °C siden den industrielle revolutions
være orkaner, oversvømmelser,
begyndelse. Og hvis det skal lykkes at overholde målet
hedebølger, tørke eller skybrud. Find så
på 2 °C, bliver udledningen af drivhusgasser nødt til at
en konkret situation, hvor man har været
toppe i 2020 - og blive ved med at falde de næste
ramt af vejrfænomenet. Lav en præsentation
mange årtier frem. Det kan blive ret svært, især fordi
om, hvordan det ekstreme vejr opstår, og fortæl om det konkrete eksempel: Hvad skete der, hvem blev ramt, hvad blev der gjort? Brug f.eks. powerpoint, prezi,
koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren i 2013 nåede et rekordhøjt niveau - og den lader fortsat til at stige.
video, tegninger, plancher el.lign. 69
Internationalt er man blevet enige om, at den globale gennemsnitstemperatur max. må stige med 2°C over, hvad temperaturen var før Udledningerne topper i år 2020
industrialiseringen. Videnskabelige undersøgelser viser, at for at øge udledninger nødt til at toppe i 2020, og derefter skal de falde. Og så er udledningerne i 2050 nødt til at være 40-70% lavere end i 2010, og i 2100 skal de være faldet til 0 % (eller lavere).
Verdens drivhusgasudledning
40 % reduktion i forhold til udledningen i år 2010
70 % reduktion i forhold til udledningen i år 2010
Kilde: EEA
Gigaton CO2e
vores chancer for at nå 2°C-målet, så er de globale
Selvom man over flere omgange har forsøgt at få en global klimaaftale i stand, så er det ikke lykkedes. Og
Scenarier
man kan ikke spore nogen politisk indsats, når man ser
I FN’s klimapanel arbejder man med fire forudsigelser
på den globale udledning af drivhusgasser - som faktisk
om, hvordan klimaet vil se ud i år 2100. De kaldes for
accelererer! Fra 1970-2000 steg udledningen f.eks. med
‘fremtidsscenarier’, og de går fra det mest optimistiske til
1,3 % om året, mens den steg med 2,2 % om året fra
det mest pessimistiske klimascenarie. Scenarierne
2000-2010.
beskriver sandsynlige udviklinger for Jorden, afhængigt
I december 2015 kommer COP21, som afholdes i Paris,
af hvor mange drivhusgasser vi kommer til at udlede.
hvor verdens lande skal forsøge at nå til enighed om en
I det tempo, vi udleder drivhusgasser med i dag,
global aftale.
bevæger vi os mod det mest pessimistiske scenarie, mener klimapanelet, og hurtige reduktioner er nødvendige for at nå ned på de optimistiske scenarier.
- - - - Højdepunkt for udledninger - - - - 50 % af 2020- udledningerne
KLIMAFORANDRINGER
71
På figuren til højre kan man øverst se det mest
?
optimistiske scenarie, hvor der kommer til at
Det mest optimistiske scenarie 2081-2100
ske en kraftig opvarmning af Arktis og mindre markante ændringer i resten af verden. I det mest pessimistiske scenarie ses en stor
OPGAVE:
opvarmning i landområderne - og
Se den interaktive figur over scenarierne fra
hele 6-12 °C i den nordligste del af
FN’s klimapanel. Hvorfor tror
Det mest pessimistiske scenarie 2081-2100
kortet.
I, klimapanelet arbejder med flere forskellige scenarier? Hvad menes der med “CO2-budget”? Og hvornår overskrides dette budget i de forskellige scenarier? Hvordan tror I, at man kan undgå det mest pessimistiske scenarie? Hvad skal der f.eks. ændres i almindelige menneskers hverdag? Tænk på de ting man køber, der bruger energi, og at ting kræver energi for at blive produceret. Indtænk også produktion af de fødevarer, vi spiser - og transporten af dem osv. For alle disse faktorer udleder jo CO2.
73
Historisk set er det de rigeste landes udledning af
På næste side kan man se et verdenskort,
drivhusgasser, som udgør den største del af menneskets
hvor landenes størrelse ikke svarer til
samlede udledning. Men samtidig er det de fattigste
deres areal men til deres udledning
lande, som rammes hårdest:
af CO2.
• Verdens mest velstående landes udledning er den største, fordi de i flere hundrede år (siden den
OPGAVE:
industrielle revolution) har brændt fossile brændstoffer
Kig på verdenskortet på næste
af for at få energi. Et stort antal af de fattigste lande i
side. Hvilke lande bliver større, og
verden har ikke haft samme mulighed. • Fattigdom gør det sværere at tilpasse sig et anderledes og voldsommere klima.
følge af klimaforandringer som f.eks.
rigtige verdenskort? Er der noget, der
bliver sværere at dyrke jorden. Det kan få enorme konsekvenser for dem, der er
Gå derefter ind på Globalis.dk under ‘statistik’siderne: Vælg “CO2-udslip” under “Klima og Miljø”
oversvømmelser eller hedebølger, fordi det så
overleve.
hvilke bliver mindre i forhold til det undrer jer?
• Udbyttet af landbrug bliver mindre i fremtiden, som
afhængige af landbrug for at
?
og se på grafen. Hvad viser den? Klik bagefter på “sammenlign” (i menuen) og vælg “Ekstrem fattigdom” som indikator. Se på hvor meget CO2 de fattigste lande udleder. Hvorfor udleder de den mængde, de gør? Sammenlign så det samlede CO2-udslip for landet med CO2 pr.
indbygger. Er der forskel? Hvis ja, hvorfor? Find selv andre kategorier, der kunne være gode at sammenligne i forhold til klima og fortæl resten af klassen, hvad I har fundet ud af.
Den globale CO2-udledning
KLIMAFORANDRINGER
Kilde: Views of the World
75
Udledningen af drivhusgasser fra lande med lav
den økonomiske vækst. Og det vil gøre drastiske
indkomst har faktisk været ret konstant og lav de
reduktioner af drivhusgasser ekstra udfordrende.
seneste år, mens middelklasselandenes udledning, især i Asien, er steget voldsomt siden 1970.
Se grafen på grafen over udledningen af drivhusgasser fra 1970-2010 fordelt på landenes indkomst:
Udledningen for lande med høj indkomst er stor men er stabiliseret inden for de sidste 20 år. En del af stabiliseringen skyldes dog, at mange rige lande har rykket deres produktion af ting og sager til lande med
International transport
lavere indkomst, og at international transport (som de
Lav indkomst
Lavere middelindkomst
Højere
Høj indkomst
middelindkomst
Den store femtidige udfordring er, at den globale middelklasse forventes at vokse eksplosivt frem mod 2030, fra knap 2 milliarder mennesker til 5 milliarder mennesker. Det sker især fordi, denne gruppe bruger mange penge på ting og sager, der udleder drivhusgasser.
Drivhusgasudledninger
rige lande i høj grad står for) ikke tæller med her.
Samtidig ventes jordens befolkning jorden at vokse til ca. 10 milliarder i 2050. Samlet vurderer IPCC, at knap halvdelen af den øgede udledning af drivhusgasser skyldes befolkningstilvækst, og godt halvdelen skyldes
KLIMAFORANDRINGER
76
Når temperaturen på Jorden stiger, så fordamper der mere vand fra Jordens overflade. Dampen bliver en del af luften i atmosfæren, og vandet kommer ned igen som regn. Så jo varmere det bliver, des mere vand fordamper, og vi får flere og kraftigere regnskyl. Havene bliver også varmere, og det giver flere og voldsommere storme, fordi det er forskelle i luftens temperaturer, som skaber vind. Det kan især kan mærkes ved kystområder.
AFSNIT 4.2
I Danmark har vi hverken flodbløger eller tyfoner, som man
KONKRETE FORANDRINGER
ellers kan opleve andre steder i verden. Men når det bliver varmere, kommer her i stedet til at være mindre sne om vinteren, kraftigere regn året rundt og flere stærkere storme. Et nogenlunde stabilt klima er afgørende for, at vi har gode levevilkår på Jorden - altså et klima der ikke varierer alt for meget i forhold til, hvordan det plejer at være. For en stor del af de ting, som vi foretager os, som f.eks. dyrkning af fødevarer, er nøje tilpasset det lokale klima, så det giver størst muligt udbytte under de vejrforhold, man har i området. Hvis vejret af den ene eller anden grund afviger KLIMAFORANDRINGER
77
OPGAVE: TILPASNING
voldsomt fra det, man er vant til eller forventer (f.eks.
Kan I komme på andre ting fra jeres hverdag, der
ved pludselig oversvømmelse, tørke, varme eller kulde),
er tilpasset det lokale miljø og klima, og som
så kan man risikere at få en dårligere høst end forventet.
evt. skal ændres under nye og anderledes
Og det kan ende med at få konsekvenser både lokalt,
klima-forhold? Brug 5 min. på at
nationalt og i værste fald globalt, hvis der er mindre mad
brainstorme: Skriv ALLE de ting
tilgængelig end normalt: • lokalt, kan det ramme bondemanden økonomisk, hvis udbyttet er mindre end forventet, og så kan det gå ud over naboerne, hvis de er afhængige af de fødevarer. • nationalt, er det et problem, hvis man ikke kan sikre sin befolkning mad.
rent vand til at drikke og til
ned, I kommer på og snak derefter om dem i
at vande forskellige
klassen.
afgrøder, som vi dyrker for at få mad. Og så har vi brug for vand til at overleve.
• globalt, kan det være problematisk, hvis man som land
I Danmark har vi rent vand i
?
er økonomisk afhænging af at eksportere fødevarer til
tilstrækkelige mængder. Så heldige er
andre lande. Og det kan på den anden side blive
man ikke alle steder i verden. Og når
problematisk for de lande, der er afhængige af at
temperaturen stiger, fordamper mere vand, og
importere mad, hvis fødevarerne pludselig ikke er der.
de tørre områder i verden bliver endnu mere tørre. For mange mennesker vil det derfor blive sværere at
Vand og klimaforandringer
finde mad til sine dyr, dyrke afgrøder og skaffe rent
Vand er essentielt for vores liv på Jorden. Vi bruger f.eks.
der vil i fremtiden være brug for endnu mere vand.
drikkevand. Og verdens befolkningstal stiger kraftigt, så
KLIMAFORANDRINGER
78
KLIMAFORANDRINGER
Kilde: Flickr, Bioversity International
79
Havstigninger
Hvor store havniveaustigningerne kommer til at være i
En af de klimaændringer, som vi tit hører om i
fremtiden er usikkert. Men FN’s klimapanel mener, at
dagligdagen, er en stigende vandstand i verdenshavene.
hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter i samme
En stigning i havniveauet kan føre store problemer med
tempo som nu, kan et globalt komme til at stige op mod
sig, specielt i lavtliggende områder, fordi der oftere vil
74 cm. ved afslutningen af dette århundrede.
komme oversvømmelser. Nogle områder kan endda
Men man skal huske på, at klimaændringerne ikke
komme til at blive vedvarende oversvømmet.
rammer på samme måde alle steder i verden. I forhold til
Helt overordnet, skyldes den stigende vandstand tre
havstigninger, så kommer den lokale stigning an på
primære faktorer:
havstrømme, stemperaturer og endda også tyngdekraften. Ved Grønland kan man eksempelvis
1. Efterhånden som havene bliver varmere, udvider
forvente en faldende eller uændret vandstand, mens
vandet sig, og det kommer til at fylde mere.
man langs de amerikanske kyster kan forvente
2. Iskapperne på Antarktis og Grønland smelter, så
havstigninger over gennemsnittet. Hertil kommer
vandet løber ud i havet, og havniveauet stiger - det
vandstandsændringer i grundvand, søer og vandløb
samme sker for mange gletsjere i bjergområder.
pga. ændrede nedbørsmønstre, og også stomfloder
3. Der pumpes mere grundvand op til både drikkevand
som følge af ændrede vindforhold.
og vanding af landbrugsarealer, end hvad der siver
Også i Danmark vil vandstanden variere fra sted til sted.
ned i jorden igen (fra regn og vanding mv.). Det
DMI vurderer f.eks., at havniveauet omkring Nordjylland
overskydende vand ender i havet.
vil stige mellem 0 til 1,2 meter frem mod år 2100, mens havet vil stige mellem 0,2 til 1,4 meter i Syddanmark. KLIMAFORANDRINGER
80
OPGAVE: Figuren herunder viser vandstanden i havene for det mest optimistiske (bål linje) og pessimistiske (rød linje) scenarie i 2100. Hvor meget vil vandstanden være steget med i 2100 fra industrialiseringens begyndelse i midten af 1700tallet i det mest optimistiske scenarie? Hvor meget stiger vandstanden i det mest pessimistiske scenarie? Hvor stor er forskellen på de to scenariers havstigninger?
Kilde: Flickr, Trey Ratcliff
81
OPGAVE: VANDSTAND
Den is, som findes på verdens
Når havene stiger, kommer det især til at gå ud over de lande, der
bjergtoppe, bliver i dag mange
allerede ligger lavt som f.eks. Bangladesh og Maldiverne. Men også i
steder i dag brugt til drikkevand.
Europa kan det få konsekvenser, hvor Holland f.eks. vil blive særlig udsat.
Men når isen begynder at smelte,
Læs artiklen fra DR:
kan man ikke nå at opsamle
Varmere vejr: Havet kan stige med op til 1,8 meter.
drikkevandet, og nogle steder
Se på det interaktive kort herunder og find ud af, hvilke konsekvenser det
kommer der endda
kan have for henholdsvis Lolland, Holland, Bangladesh og Maldiverne
oversvømmelser, så landsbyer og
ved nogle af de forskellige vandstigninger, som kortet kan vise:
marker kommer til at stå under
Start ved 1 meter. Diskutér hvad man kan gøre for at holde vandet ude,
vand. På den måde kan man
eller hvordan man kan tilpasse sig. Er jeres løsning realistisk alle steder i
miste meget af fremtidens
verden? Hvilke andre udfordringer kan der være?
drikkevand. På dette kort kan man definere vandstandsnivea uet (i meter)
Faktisk kan man sige, at der både bliver for lidt og for meget vand: For lidt at drikke og vande med og for meget, når områder oversvømmes. Derudover bliver vi flere og flere mennesker på Jorden, og når vandressourcerne forbliver de
82
samme på Jorden, vil det nogle steder blive sværere at
store søer. På bare én dag faldt der mellem 30-90
få adgang til vand. FN mener, at verdens samlede
millimeter vand i Hovedstandsområdet. Til
vandforbrug vil stige med 30 % frem mod 2030, og at
sammenligning falder der normalt ca. 69
vandmangel kan komme til at ramme 3 milliarder
millimeter i hele juli måned i alt. Botanisk
mennesker. Men verden vil ikke løbe tør. Problemet er
Have blev hårdest ramt, hvor der
bare, om vandkvaliteten er god nok, og om man kan få
den dag faldt 135 millimeter,
fat i tilstrækkelige mængder, når og hvor der er behov
altså næsten dobbelt så
for det.
meget regn, som normalt falder i juli.
Regn over Danmark I Danmark skal vi også vænne os til, at klimaet bliver
VIDSTE DU, AT
mere uforudsigeligt fremover. Vi kan især forvente en større variation i nedbøren (regn, slud, sne eller hagl) og mere ekstremt vejr som storme, skybrud og tørkeperioder.
!
Der fordamper hele tiden vand fra Jordens overflade. Vanddampen stiger til vejrs og danner skyer. På den måde flytter
Et fingerpeg om, hvad der er i vente, kom med
skyerne vand rundt på kloden. Når skyerne
skybruddet i sommeren 2011, som især ramte
kommer tilstrækkelig højt op i atmosfæren, køles de
Sjælland og Hovedstadsområdet. Her stod veje og kældre under vand, og mange lavtliggende marker blev omdannet til
ned, og vi får regnvejr. Jo varmere det er, des mere vanddamp kan luften indeholde. Det er netop derfor, at vi i fremtiden kan forvente flere og mere voldsomme regnskyl, når klimaet bliver varmere.
Taastrup, 2011
KLIMAFORANDRINGER
Kilde: Flickr, Comrade Foot
Skybruddet var en såkaldt 100-års hændelse; et fænomen der statistisk kun optræder én gang hvert hundrede år. Men med klimaforandringerne kan vi
!
OPGAVE: KLIMATILPASNING LOKALT Undersøg hvad jeres kommune gør i forhold til klimatilpasning. Start med at
forvente langt flere 100-års hændelser - men
gå ind på http://klimatilpasning.dk
inden for en kortere periode, i takt med at CO2-indholdet i atmosfæren øges. Selvom 2011 er året, der huskes for det voldsomme skybrud, så havde vi faktisk endnu flere skybrud i 2014, dog
VIDSTE DU, AT...
ikke lige så kraftige.
og find evt. andre hjemmesider. De fleste klima-
Lav en video på 1-2 min,
modeller peger på,
der beskriver
at man i den danske
forskellige tiltag.
sommerperiode vil komme til at opleve endnu flere kraftige regnskyl, afbrudt af længere tørre
Der har fra 1874 til 2010
perioder. Mængden af regn, der falder i
været en tendens til stigende
sommerhalvåret, vil sandsynligvis komme til
nedbør i Danmark, både når det
at svare til den, som falder i dag og måske lidt
gælder mængden og intensiteten af
mindre. Vinteren vil derimod blive lidt varmere og
regnen. Det er denne tendens, der ifølge
vådere. Generelt set får vi et svagt tiltagende
klimamodeller vil fortsætte med den globale
skydække, en højere vandstand i havene omkring landet
opvarmning. En af udfordringerne bliver at tilpasse sig den mere ekstreme nedbør (fordi det vil påvirke både by og land, økosystemer og infrastruktur
og flere kraftige storme. Læs om Europas forebyggelse af, og tilpasning til, klimaforandringer på næste sides grafik.
(kloakker, veje og jernbaner)). 85
Kilde: EEA
Er Europa klar til klimaforandringerne? Klimaforandringerne påvirker vores sundhed, økosystemer og
Tilpasning forbereder samfundet på klimaforandringer, mens vi kan
økonomi. Og det bliver en beskostelig affære inden for alle tre
forebygge forandringerne ved f.eks. at udlede færre drivhusgasser.
områder, hvis vi ikke gør noget ved forandringerne.
En kombination af de to ting kan mindske de fremtidige påvirkninger.
CO2 BNP UDEN TILPASNING OG
Skovbrande kan ramme
Oversvømmede floder
EU’s udledning af
EU’s totale ressource-
Flere større ingeniør-
FOREBYGGELSE
et område på omkring
kan give skader på op
drivhusgasser er faldet
forbrug er faldet19 %
virksomheder får op mod
med 19 % (uden import)
siden 2007, og vi er
40 % af deres indtægt
siden 1990, selvom vi er
blevet bedre til at
fra miljø-projekter.
blevet rigere.
genbruge.
INDEN 2100 I EU:
800.000 hektar hvert år. mod 75 mia. kr. hvert år.
Antallet af mennesker
Økonomisk tab pga.
Varme-relaterede
Materialeforbruget er
Beskæftigelse i
Fra 1990-2000 erden
påvirket af tørke kan
havstigninger kan blive
dødsfald kan komme op
inden for EU’s grænser
miljøindustrier er steget
vedvarende
blive forøget med 150
tredoblet til 313 millioner
på 200.000 om året.
faldet med 10 % fra
med 47 % fra 2000-2012
energiproduktion
millioner om året.
kr. om året.
2000-2012.
(1,4 millioner nye jobs).
fordoblet i EU.
SELVFORSTÆRKENDE EFFEKTER
reflekerer hvide overflader solens lysstråler, mens mørke overflader absorberer solens lys og holder på varmen. Is
Klimasystemet er komplekst, og der findes en række
og sne er jo hvidt, og derfor reflekterer det solens
‘selvforstærkende processer’, som ved stigende
lys. Men når det bliver varmere og smelter, så
temperaturer vil føre til, at der kan komme pludselige og
dukker den mørke jordoverflade frem, som
klimaændringer, der forstærker sig selv, og som bliver
opfanger solens stråler, der bliver til
svære at stoppe igen:
varme. Og med mere varme vil mere
Det ses f.eks. i permafrosne områder i Sibirien, hvor
is og sne vil smelte, flere mørke
frosten optør ved opvarmning. Og ved optøningen
overflader dukke frem osv.
mener man, at der frigives store mængder af
Det er den såkaldte
drivhusgassen metan, som ellers har været fanget under
‘albedo’-effekt, der
jorden. Den øgede mængde metan i atmosfæren gør
på den måde
klimaet endnu varmere - så endnu mere permafrost
forøges.
VIDSTE DU, AT Der er siden 1873 foretaget temperaturmålinger over hele Danmark. Målingerne viser, at den
risikerer at optø. Den selvforskærkende effekt kan også ses ved, at et varmere klima får mere vand til at fordampe fra Jorden og havene. Og så kommer der mere vanddamp i atmosfæren, der også fungerer som drivhusgas, og drivhuseffekten forøges igen. Som vi har været inden på i kapitel 2, så
!
årlige gennemsnitstemperatur i Danmark er steget med cirka 1,6 °C de sidste 140 år. Det er lidt mere end den gennemsnitlige globale temperaturstigning i samme periode, der er steget med ca. 1 °C. Den kraftigste opvarmning i Danmark har fundet sted gennem de sidste 30 år, hvor temperaturstigningen har været på 0,9 °C Kilde: klimatilpasning.dk
OPGAVE: FØR/EFTER-BILLEDER
og områder som Danmark og
Download app’en “Images of Changes” fra iTunes Store. Følg evt. linket her. App’en viser før/efter-billeder af større forandringer i
Nordeuropa vil opleve endnu mere regn. Det kan mange steder komme til
naturen.
at betyde, at floder vil gå over deres
Kig billederne igennem og vælg 5 forandringer ud, der har
breder, og større områder vil blive
noget med klima at gøre. Find ekstra information om de pågældende forandringer og skriv en kort tekst
oversvømmet fra tid til anden. Samtidigt vil tørre tropiske egne tæt på ækvator (som Afrika og
på 7-10 linjer om hver. Brug derefter et par
Mellemamerika) opleve mindre regn med vandmangel
linjer på at argumentere for, hvorfor I har
eller tørke til følge.
valgt netop de situationer ud, som I har
Over længere tid vil mange bjerggletsjere blive mindre
(f.eks. hvad der gør dem spændende
eller helt forsvinde, og det vil skabe problemer for de
og relevante for jer).
millioner af mennesker, der i dag får deres drikkevand fra
OVERORDNET Helt generelt, så vil
?
klimaforandringerne gøre, at våde områder bliver mere våde, og tørre områder mere tørre. Men konsekvenserne er forskellige fra verdensdel til verdensdel.
gletsjernes afsmeltning om foråret og sommeren. I havene vil koralrev, der udgør vigtige økosystemer, blive væsentligt sjældnere. Den stigende mængde CO2 som optages i havet gør, at havet bliver mere surt, og at muslinger og andre skalbærende dyr vil få svært ved at danne skaller. Nogle frygter derfor et kollaps af store marine økosystemer allerede i dette århundrede.
FN’s Klimapanel mener, at fugtige tropiske egne KLIMAFORANDRINGER
88
Europas klima under forandring Klik på de firkantede bokse og læs hvordan klimaforandringerne rammer forskelligt inden for Europas grænser. I mange dele af Europa vil der komme regn oftere, og den bliver mere intensiv, som kan skabe oversvømmelser. Andre steder vil man få højere temperaturer og mindre regn, som kan betyde, at flere områder rammes af tørke.
€
Eksempler på konsekvenser af klimaforandringerne: • Ændringer i balancen af arter og økosystemer kan have vidtrækkende konsekvenser for miljøet. • En reduktion af regn i Sydeuropa kan gøre det umuligt at dyrke visse afgrøder Kilde: EEA
• Højere temperaturer kan give fremmede invasive arter, der bærer sygdomme, til at migrere nordpå.
89
Forbrugsmønstrene Hvis vores udledning af drivhusgasser skal reduceres, peger FN’s klimapanel på, at det er nødvendigt at ændre vores i forbrugsmønstre. Det dækker bl.a betydelige kostændringer, brug af produkter med længere holdbarhed, bedre håndtering af affald, ændringer i mobilitetsmønstre (f.eks. flyvning) og tiltag omkring befolkningstilvækst. Det er netop nogle af de emner, vi vil komme ind på i løbet af de næste kapitler.
Kilde: Flickr, Ian