6 SUSTAINABLE 2.0
KLIMA NATURRESSOURCER
Kilde: Flickr, K.H.Reichert
Vi køber i stigende grad mere eller mindre unødvendige ting og sager: iPads, sko, mærkelige gadgets, møbler, mad, havenisser, flere par sko, nyt tøj der måske kommer til at ligge bagerst i skabet, computere osv. Det hele kræver naturressourcer til både at producere og at transportere rundt i verden. Vi forbruger mere, og så bliver vi samtidig flere og flere mennesker på kloden: I 2050 regner man med, at Jordens
AFSNIT 6.1
PRES PÅ RESSOURCERNE
samlede befolkningstal er nået helt op på 10 milliarder - og med den stigende vestand er det især middelklassen, der vokser. På den måde får flere mennesker i verden råd til at købe endnu flere ting og sager. Så antallet af forbrugere stiger altså, og de efterspørger flere produkter, der kræver flere naturressourcer at producere. Det er et problem, fordi mange naturressourcer er begrænsede. Vi kan altså risikere at løbe tør, hvis vi bruger alt for mange af dem. Især mange råstoffer er under pres, som vi vil se senere i afsnittet.
NATURRESSOURCER
115
Hvad er naturressourcer? Mennesket bruger naturressourcer til rigtig mange ting i hverdagen. For i bund og grund er naturressourcer en overordnet betegnelse for alt det, vi får fra Jorden, og som vi kan bruge til et eller andet. Eksempelvis bruger vi træ og fossilt brændsel til at producere energi, vi bruger metaller, når der skal fremstilles computere og cykler, og andre naturresourcer spiser vi for at få energi. Naturressourcer er f.eks. træ, kul, jern, korn, vand, bomuld, tomater, guld osv. Sagt på en anden måde: Naturressourcer indgår i stort set alt, hvad vi anvender og omgiver os med. De har derfor en stor betydning for vores dagligdag og trivsel, og vi bruger enorme mængder af dem. Nogle naturressourcer er uendelige og fornyer sig selv. Andre er begrænsede og forsvinder over tid (de begrænsede ressourcer er altså dem, der udtømmes hurtigere, end de kan regenereres). Nogle ressourcer bliver brugt igen og igen (genbrug/ genanvendelse), mens andre går til spilde, efter at man har brugt dem første gang.
Kilde: Flickr, Mr Thinktank
NATURRESSOURCER
116
Her er nogle eksempler på begrænsede og
ikke umiddelbart begrænsede ressourcer, fordi de
ubegrænsede ressourcer:
løbende fornyes. Vand er dog en begrænset ressource
• Metaller gendannes ikke. Så når metallerne ikke længere findes i jorden, eller bliver for dyre at udvinde, må de hentes i allerede brugte ting eller i affald.
?
Derfor er de begrænsede.
OPGAVE:
•Kul, olie og naturgas dannes af gamle dyre- og planterester. Men fordi det sker over en periode på flere millioner år, ses de også som
Forestil dig, at der
begrænsede ressourcer.
skal laves et glas jordbærmarmelade. Hvilke naturressourcer skal man bruge
•Træer, planter og drikkevand er
nogle steder i verden: Selvom 88 % af verdens befolkning har en forsyning af rent vand, så har godt 750 millioner mennesker ikke adgang til rent drikkevand (kilde: Udvikling). Det samme gælder for træer, fordi der mange steder fældes og afbrændes flere træer og skov, end der plantes: Hvert år forsvinder ca. 5,2 millioner hektar skov på globalt plan. Det er et areal, som svarer til lidt mere end Danmarks samlede størrelse - og det er selvom man medregner ny skovbeplantning (Kilde: Sustainable.dk). Mange samfund i verden er baseret på at bruge enorme
til at producere det? Oplist de
mængder råstoffer, også flere end hvad naturen
vigtigste ressourcer, og indtænk
producerer - specielt i de rigeste lande. Det betyder, at vi
både marmeladen, glasset, låget og
udnytter naturressourcerne ubæredygtigt, og at der
transport. Hvilke af ressourcerne er
kommer et pres på de ressourcer, som ikke kan nå at
begrænsede, og hvilke er ikke? Kan nogle af
blive gendannet, så de kan ende med at slippe op.
ressourcerne genbruges? Find selv et eksempel på en anden ting der består af forskellige naturressourcer og forklar det lignende forløb.
117
HVAD EN AMERIKANER I GENNEMSNIT FORBRUGER Nikkel (Ni)
AF RÅSTOFFER GENNEM SIN LEVETID
58,4 kg
(77,8 år)
Når noget er bæredygtigt, betyder det, at vi udnytter en
Tin (Sn)
15 kg
Antimon (Sb)
Tantal (Ta)
ressource eller et råstof på en måde, så det for fremtiden
Sølv (Ag)
7,13 kg
1,58 kg Galium (Ga)
5g
180 g
Kobber (Cu)
vil være lige så tilgængeligt som det nu. Hvis man Bly (Pb)
410 kg
Guld (Au)
48 g
Rhodium (Rh)
Indium (In)
32 g Uran (U)
5,96 kg Germanium (Ge)
10 g
vilkår. Hvis noget er ikke-bæredygtigt, så udtømmes ressourcen med tiden, og den vil blive sværere og sværere at få fat på: Man nedslider naturen, så man er
Zink (Zn)
349 kg
nødt til at flytte andre steder hen for at finde nye forekomster af ressourcen - eller finde på et alternativ. Langt de fleste ting og sager, vi køber, er sat sammen af
Krom (Cr)
Fosfor (P)
som bæredygtigt. Bæredygtighed betyder altså, at omfang, så fremtidige generationer kan have de samme
Hafnium (Hf) Ingen data
630 kg
f.eks. fælder et træ men planter et nyt, så kan det ses nulevende generationer opfylder sine behov i et
4g
Platin (Pt) 45 g
Bæredygtighed
mange forskellige råstoffer, og råstofferne er igen sat
131 kg
sammen af forskellige kemiske grundstoffer - som vi kender fra det periodiske system. På næste side kan
8322 kg
KILDE: Klimaambassaden,
* Proportioner er ikke
efter NewScientist
korrekt målestoksforhold
Aluminium (Al)
du se, hvordan vi gennem tiden har brugt flere og
1576 kg
flere grundstoffer i takt med den teknologiske udvikling. 118
ANTALLET AF GRUNDSTOFFER, DER BRUGES I INDUSTRIEN, ER STEGET I TAKT MED DEN TEKNOLOGISKE UDVIKLING
Kilde: Klimaambassaden, efter geus.dk
ÅRSTAL
119
Slipper ressourcerne op? Det er ikke nogen hemmelighed, at råstoffer som guld, olie, zink, og andre råstoffer som platin (der bruges i biler) og tantal (i elektronik) ikke vil vare evigt. Så man er nødt til at tænke over, hvor længe råstofferne vil holde, når vi bruger dem i det tempo, som vi gør nu. På næste side er en infografik, der viser forskellige naturressourcer, som ikke kan gendannes, og som vi ikke forbruger bæredygtigt. De har en begrænset levetid, og på grafikken kan man se, hvor mange år den enkelte naturressource ca. har tilbage, inden vi løber tør. Hver søjle i diagrammet repræsenterer et råstof og viser, hvor mange år ressourcen har tilbage, hvis vi fortsætter med at forbruge den i samme hastighed, som vi gør nu. Figuren tager udgangspunkt i de nuværende råstofreserver, så der tages ikke hensyn til, at man kan finde nye reserver i fremtiden. Der tages heller ikke hensyn til, at fremtidige teknologier kan kræve flere/færre råstoffer. Klik på figuren for at få den i fuld skærm. NATURRESSOURCER Kilde: Flickr, Keoni Cabral
120
Hvor mange år er der tilbage? Klik på figuren og zoom ind
?
I en kobbermine skal der i gennemsnit knuses 1 ton sten for at udvinde 20 kg kobbermalm, som i sidste ende bliver til 6 kg af metallet kobber. Der skal altså være 0,6 % kobber i et
OPGAVE:
område, før det kan betale
Linkene nedenfor viser
sig at udvinde det.
eksempler på nye former for ressourcemotiveret kriminalitet. Læs disse artikler: • 400 kilo kobberkabel stjålet i nat: Problemer for S-togene • Der bliver stjålet flere og flere kabler
Kobber er en begrænset ressource. Så jo mere kobber vi bruger i vores ledninger og kabler, des mindre vil forekomsten og tætheden af kobbermalm blive i verden, og så skal der knuses endnu flere sten for at få den samme mængde kobber. Det vil kræve rigtig meget energi. Derudover er minedriften et indgreb i landskabet, som ofte er ledsaget af forurening af drikkevand, udslip af tungmetaller og andre former for forurening. Som
• Skrottyve har fået smag for skulpturer
det ser ud nu, er der på verdensplan en eksplosiv
Argumenter for hvordan det kan være, at det i dag er blevet attraktivt for kriminelle at stjæle ressourcer, som der ikke tidligere har være et incitament for at stjæle? Hvordan forsøger DSB at komme tyverierne til livs? Hvad bestemer, hvor meget en ressource skal
vækst i vores ressourceforbrug, og det lægger et stort pres på ressourcerne. Derfor er det vigtigt, at vi genbruger flest mulige af de begrænsede ressourcer.
koste? Inddrag cirkeldiagrammet fra sidste side i besvarelsen. 122
OPGAVE:
?
Et ‘økologisk fodaftryk’ er en målemetode til at vise, hvor meget af naturens ressourcer et menneske bruger ud fra den måde, vi lever på. Læs artiklen: Fra i dag kører vi med overtræk på jordens ressourcer. Find en computer (linket herunder fungerer ikke på iPad) og gå ind på hjemmesiden, hvor du kan beregne dit økologiske fodaftryk: http://footprintnetwork.org/en/index.php/GFN/page/ calculators/ Beregneren er på engelsk, så hjælp evt. hinanden i gruppen med at oversætte. Vælg Schweiz som hjemland (der er kun få lande med på kortet, og Schweiz’ forhold er det land, der minder mest om Danmarks af dem, man kan vælge). Diskuter i gruppen, hvordan I kan få jeres økologiske fodaftryk længere ned.
NATURRESSOURCER
123
OPGAVE: Når man står nede i en butik, kan det være umuligt at gennemskue hvilke naturressourcer, der er blevet brugt til at fremstille de ting, som står på hylderne. Noget af det, der kræver rigtig mange ressourcer at producere, er elektronik: For at producere en bærbar computer, bruges der f.eks. omkring 49 forskellige råstoffer! Råstofferne udvindes fra miner rundt omkring i verden, og så skal de forarbejdes, inden de kan bruges i computeren, der
AFSNIT 6.2
ET PRODUKTS LIVSCYKLUS
samles i Kina, som man kan se på kortet på næste side. På kortet ser det ud til, at råstofferne sendes direkte fra det enkelte land, hvor råstofferne er udvundet, og videre til Kina. Men i virkeligheden er det slet ikke så simpelt. Silicium, der udvindes i miner i Brasilien, bliver f.eks. transporteret på kryds og tværs mellem fabrikker i Tyskland, USA, Japan og Malaysia, inden det når til Kina. Det er fordi, råstoffet skal forarbejdes på mange forskellige måder, inden man kan bruge det som en computerchip.
NATURRESSOURCER
124
Kortet her giver et overblik over de forskellige rĂĽstoffer, der skal til for at producere en bĂŚrbar computer, og hvor de kommer fra i verden. NATURRESSOURCER
125
Og chippen er jo kun en
OPGAVE:
mikroskopisk del af hele
Kig på kortet igen og
computeren. Der er
udvælg to råstoffer (ikke
også hundredevis af
silicium), der indgår i
andre dele, som
produktionen af en bærbar computer, og svar på spørgsmålene (brug internettet for at svare på de sidste spørgsmål): • Hvor mange år gammel er din computer, og var den ny eller brugt, da du fik den? • Hvorfor er det godt at få en computer til at holde så lang tid som muligt frem for at købe en ny, der ikke sluger så meget strøm? • Hvad bruges råstoffet til i computeren? • Hvilke andre formål har råstoffet? • Hvordan udvindes råstoffet?
skal produceres, før man har en hel computer: F.eks. harddisken, batteriet, andre mikrochips, printkort, ledninger, selve kabinettet (der består af metal og plast), blæsere, osv. Og det er vigtigt at huske på, at det kræver enorme mængder energi både at udvinde råstoffet, at skulle forarbejde det (op til flere gange) og transportere det rundt i verden, indtil det ender i den bærbare computer. Alle de andre råstoffer, der bruges i computeren, har lignende historier. Så kortet ville blive fyldt ud med pile, hvis det skulle fortælle den samlede historie om, hvordan råstofferne bevæger sig rundt i verden, inden de havner i computeren. Derfor er
?
Et mere detaljeret kort kan findes her: http://free.sourcemap.com/view/744
computerens skjulte energiforbrug rigtig højt. Som vi ganske kort har været inde på før, så bruges der så meget energi under hele fremstillingen af computeren, at 126
energimængden ville svare til, at man lod den være
En computers livscyklus er altså alle
tændt uafbrudt, 8 år i træk.
de processer produktet går hovedområderne er
mange naturressourcer, så selvom man køber en mere
fremstilling, anvendelse
energivenlig computer, der ikke bruger så meget strøm,
og bortskaffelse.
så skal der alligevel bruges den samme mængde ressourcer i selve produktionen. Og selvom vi måske ikke skulle løbe tør for silicium lige med det samme, så er der mange andre metaller i computeren, der er mere sjældne og kun findes få steder i verden.
VIDSTE DU, AT Meget af den elektronik vi smider ud, indeholder rigtig mange eftertragtede metaller. For
eksempel ender 300 ton guld hvert eneste år på lossepladser rundt i verden og bliver ikke genanvendt. Og det samme sker med
Men det her er bare begyndelsen på en computers
sølv, platin og palladium, der bruges i vores
livscyklus. Bagefter transporteres computeren ud til
elektronik, og som smides ud i ét væk.
distributører og forhandlere, og når man har købt
På verdensplan bliver genanvendelige ressourcer til en
den, bliver brugen en del af dens livscyklus. Til slut ender den som affald eller bliver genbrugt, som du kan se på grafikken på næste side, og som uddybes i næste kapitel.
!
igennem fra start til slut, hvor
Derudover er der jo kun en begrænset mængde af rigtig
værdi på 358 milliarder kr. smidt ud hvert år, og Danmark er det land i verden, der har den 4.-største affaldsmængde af elektronik. Derfor er det vigtigt at tænke over, om forskellige ting skal smides i skraldespanden, eller om det kunne være bedre at aflevere dem til genbrug. Og så er det måske ikke altid nødvendigt at købe de nyeste elektroniske gadgets. I stedet kan man tænke over, om det ville være bedre at
låne af andre - eller reparere eller opgradere det, man har i forvejen. Kilde: Experimentarium
Ved en livscyklusanalyse undersøger man trin for trin,
COMPUTERE OG GENBRUG
hvordan et produkt skader miljøet i løbet af dets liv: 1. Man kigger på, hvilken skade det gør at anskaffe de forskellige råstoffer, som for eksempel metaller eller olie. 2. Så kigger man på hvert enkelt led i produktionen af produktet: Omsmeltning af metallet, omdannelse af olie til plastik, og produktets tilblivelse. 3. Bagefter undersøges selve brugen af produktet: Strømforbrug, udslip af røg, kemikalier eller andre uønskede effekter. 4. Til sidst ser man på, hvordan produktet afskaffes, når det er affald: Kan det brændes og blive til energi? Eller kan det skilles ad og blive til nye produkter, eller skal det på lossepladsen?
DOSOMETHING.ORG
Scroll ned gennem grafikken til højre og få forskellige facts om det sidste trin i computerens livscyklus: afskaffelsen.
ELEKTRONISK AFFALD IDAG NATURRESSOURCER
128
Selvom vi bruger uanede mængder naturressourcer ubæredygtigt, så er mennesket gennem tiden alligevel blevet bedre og bedre til at udnytte dem: Vi har udviklet teknologier til at udføre forskellige opgaver bedre, hurtigere, billigere og mere effektivt. Det er teknologier, som har gjort kæmpe fremskridt mulige på mange områder. Men der er også negative effekter, som ikke umiddelbart var tænkt ind i brugen af teknologierne, som vi vil se på næste side.
?
OPGAVE: Sammenlign kurverne på næste side. Hvad viser de? Hvis tendensen for kurverne fortsætter, hvad tror I så, konsekvenserne kunne være? Kilde: Flickr, Keoni Cabral
Den store acceleration Klik på graferne for at se dem i fuld skærm og zoom ind 12 kurver over udviklinger i naturen
12 kurver over menneskelige udviklinger
Figuren oversættes til dansk inden længe. Kilde: Steffen et.al: The Trajectory of Anthropocene: The Great Acceleration
NATURRESSOURCER
130