8 SUSTAINABLE 2.0
KLIMA MAD OG KLIMA
Kilde: Flickr, Michael Stern
Mad er en vigtig del af vores hverdag, og uden den ville vi ikke kunne overleve. Men meget af den mad, vi kommer i indkøbsvognen, påvirker også klimaet, fordi der udledes drivhusgasser, når maden produceres. I dag er vi omkring 7 milliarder mennesker på jorden, og vi bliver kun flere. Derfor skal der produceres rigtig meget mad, for at alle kan blive mætte. Men noget mad er mindre klimavenligt end andet. Når vi for eksempel spiser kød, køber grøntsager fra
AFSNIT 8.1
INDLEDNING
Sydamerika eller smider mad ud, belastes klimaet væsentligt. I Danmark er vi rigtig gode til alle tre ting: En dansker udleder i gennemsnit 17 ton CO2 om året, hvoraf mad og drikke udgør 18 %.
MAD OG KLIMA
2
Det er især drivhusgasserne CO2, metan (CH4) og lattergas (N2O), der udledes, når man kigger på drivhusgasudledningen for mad. Her er et nogle eksempler på, hvor udledningen sker: • Husdyr kræver foder, som skal produceres, og så udleder køer og lam methan, der er en kraftig drivhusgas. • Der udledes CO2 fra 1) fabrikker, som forabejder
lagre langt mindre CO2 end træerne. • Når man smider mad ud, går alle de drivhusgasser, der er blevet udledt gennem hele produktionen, til spilde. Derfor er de ting, du vælger at komme i indkøbskurven, med til at påvirke den globale opvarmning på forskellig vis. I kapitlet her vil vi blandt andet se på fødevarers livscyklus, vandforbrug transport, skovrydning og foder til de dyr, vi spiser. I sidste afsnit kommer vi ind på
fødevarer, 2) traktoren på marken, 3) fly, der
danskernes spisevaner og vores klimaaftryk for fødevarer.
transporterer fødevarer mv.
Der er fokus på, hvad vi kan gøre for at spise mere
• Hvis man rydder skov for at gøre plads til mere
klimavenligt.
landbrug, så kan den dyrkede landbrugsjord optage og
Kilde: Flickr, Clément Belleudy
3
I år 2050 vil vi være godt 10 milliarder mennesker på kloden, og med så mange munde at mætte, betyder det også, at der skal produceres langt mere mad end i dag. Samtidig er mange lande med vegetariske traditioner (f.eks. Indien) i økonomisk vækst, så efterspørgslen på kød stiger, fordi flere får råd til at købe det. Klimaet er under forandring, og det påvirker fødevareproduktionen i hele verden, hvor især udbyttet af
AFSNIT 8.2
LIVSCYKLUS FOR FØDEVARER
hvede og majs vil blive påvirket negativt. Et lavere udbytte betyder, at fødevarepriserne stiger, så det bliver dyrere at købe mad. Eksempelvis kan kraftigere og flere pludselige skybrud i stigende grad komme til at oversvømme marker, mens længere perioder uden regn kan resultere i, at markerne tørrer ud. I fremtiden skal vi altså blive mere effektive til at producere flere fødevarer. Det bliver dog en kæmpe udfordring, fordi klimaforandringerne gør fødevareproduktionen mere ustabil, og fordi en øget fødevareproduktion vil bidrage yderligere til udledningen af drivhusgasser.
MAD OG KLIMA
4
Soja-produktion (foder)
Fødevarers livscyklus Når fødevarer produceres, er der forskellige trin, de går igennem, før de ender i de danske hjem. Det kaldes en Olieindvinding
fødevares ‘livscyklus’. Det er eksempelvis fra det tidspunkt, hvor planten bliver sået eller kalven fødes, og så hele den lange vej til, at fødevarerne til sidst ender på vores tallerken derhjemme. Alle trin kræver energi.
Produktion af kunstgødning
Til højre ses en forsimplet grafik over mælks livscyklus,
mv.
hvor man kan klikke på ikonerne for at få mere information om, hvordan produktionen af mælk påvirker klimaet, for og der er der mange trin, man skal huske at tælle med. Eksempelvis importerer vi meget foder til køerne fra Sydamerika, mens landmanden bruger strøm
Landbrug
Mejeri
til sine malkemaskiner og benzin til sin traktor. Køerne udleder desuden rigtig meget metan (CH4). Supermarked
I alle livscyklussens led udledes der drivhusgasser, og der er faktisk mange flere led i virkeligheden end vist i eksemplet.
MAD OG KLIMA
5
CO2
CO2
N2O
CH4
CO2
CO2
SKOVRYDNING TIL MARKER
DYRKNING AF FODER/KORN
TRANSPORT AF FODER/KORN
KØER
HJEM
AFFALD
FORARBEJDNING
CO2
CO2
CO2
CO2
TRANSPORT
BUTIK
TRANSPORT
Eksempler på hvor i en fødevares livscyklus der kan udledes drivhusgasser. Klik på ikonerne i figuren.
CO2
TRANSPORT
OPGAVE:
Gennemgå billedgalleriet:
Vælg 3 af ikonerne ud fra figuren på
sidste side. Forklar dem og kom med
kreative og realistiske forslag til,
hvad man kan gøre for at
begrænse udledningen i
livscyklussen?
?
Vand og fødevarer Mange af de aktiviteter, vi laver i løbet af en dag, kræver et forbrug af vand. Hvilken aktivitet, tror du, har det største forbrug? At tage et bad? Eller er det
når vi vasker hænder, eller måske vores toiletbesøg? Fatisk ligger svaret i vores mad, for der går rigtig meget vand til at producere forskellige
Når man udregner, hvor meget vand, der bruges gennem fødevarers fulde livscyklus, er det vigtigt at medregne både det direkte og det indirekte forbrug af vand: Det direkte vandforbrug er det vand, som man f.eks. bruger til at behandle, vaske og evt. koge grøntsager i, efter man har købt dem i supermarkedet. Men for at få det fulde billede, skal man huske også at inkludere det inddirekte vandforbrug: Alt det vand, der er blevet brugt til at producere fødevarerne.
fødevarer.
MAD OG KLIMA
7
Den mængde vand, man bruger i produktionen, er vigtig at tælle med i regnskabet, fordi det inddirekte vandforbrug som regel er langt større end det direkte vandforbrug. Som sådan er det ikke noget problem, at forskellige fødevarer kræver meget vand. For mange steder i verden, hvor man dyrker jorden, eller hvor køerne græsser, falder der i forvejen en stor mængde naturlig nedbør. Og når vandet er brugt, fordampes det og indgår i vandets naturlige kredsløb. Problemet med et stort vandforbrug opstår, hvis man dyrker vandkrævende afgrøder i tørre områder, hvor der ikke falder meget nedbør, og man bliver nødt til at kunstvande. På næste side er der en interaktiv figur over det indirekte vandforbrug. Figuren viser, hvor meget vand der forbruges til at fremstille 100 gr af forskellige fødevarer. Tallene er dækker både vand der kommer fra naturlig nedbør og fra kunstvanding.
Kilde: AgriLife Today, Flickr
8
Kilder: IME og UNESCO-IHE
Billedet viser, hvad der engang var prærie i det sydvestlige Kansas. Normalt vil det være svært at dyrke afgrøder her, fordi det er så varmt og tørt. De grønne ringe er dog majs, hvede og durra, der dyrkes og den eneste grund til, at det kan lade sig gøre, Kilde: NASA er kunstvanding. Og der bruges rigtig meget!
VIDSTE DU, AT...
fødevarer. I stedet handles der hele tiden med fødevarer på kryds og tværs af grænser.
Californien har de seneste 4 år oplevet en enorm tørkeperiode: Januar 2015 var den tørreste måned
I Danmark producerer vi f.eks. rigtig meget svinekød
siden 1895, hvor man begyndte at registrere
og mange mejeriprodukter, som vi eksporterer i store
vejret. Det giver et årligt tab på omkring
mængder til udlandet. Til gengæld importerer vi bl.a.
14.800 mio. ltr vand, og vandpriserne er
rigtig meget soja fra Sydamerika som foder til alle
eksploderet. Så er landmænd er nødt
landbrugets grise, malkekøer og kyllinger. Vi importer
til at pumpe grundvand op, men
også rigtig mange grøntsager og frugter, som ikke kan
flere af brøndene er ved at være udtømte. Kilde: Guardian
Transport af fødevarer
Sydøstasien, ananas fra Mellem- og Sydamerika og agurker fra Spanien. Faktisk er ca. 25 % af de fødevarer,
En stor del af de fødevarer,
!
dyrkes i Danmark. Det gælder f.eks. bananer fra
som vi danskere køber i supermarkederne, importeret fra andre lande (Det Etiske Råd, 2010)
man kan finde i de danske hjem, har været en lang rejse
Nogle gange sker det også, at selvom en fødevare
undervejs. Forskellige grøntsager,
stammer fra ét sted i verden, kommer den rundt til flere
frugter, korn, fisk, mejeriprodukter og kød
andre lande for at blive forarbejdet, inden den sælges i
produceres alt sammen rundt omkring i
butikkerne. Det gælder for eksempel fisken i videoen på
verden: For både naturen og klimaet er forskelligt
alt efter hvor på kloden, man befinder sig, og derfor kan alle lande naturligvis ikke producere alle slags
næste side, der har været på en meget lang rejse fra den blev fanget i havet ved Esbjergs kyst og til den ender i køledisken i supermarkedet.
MAD OG KLIMA
11
YouTube-video: En fisks lange rejse
MAD OG KLIMA
12
De mest klimavenlige fødevarer kendetegnes ved at være
grøntsager, da det er vigtigt at tage i betragtning, når
friske, lokalproduceret og vegetariske. Det kan
man spiser mad, der kommer fra Danmark, og vil
eksempelvis være danske grøntsager og frugter eller frisk
være klimavenlig.
fisk fra danske farvande (der ikke er forabejdet i Kina).
Et stort problem ved kød er, at meget
Noget af det vigtigste at huske på, når man står i
foder til dyrene importeres fra
supermarkedet og skal vælge mellem forskellige fødevarer, er altså at købe det, som ikke har haft en alt for lang transport fra oprindelsessted til køledisken. For jo længere fødevarer er transporteret rundt i verden, des større sandsynlighed er der også for, at der er udledt flere drivhusgasser.
Sydamerika, og det kræver plads, så der fældes en del skov. Det er netop, hvad næste afsnit fokuserer på.
?
OPGAVE: Fisken fra Esbjerg ender med
I enkelte tilfælde er det dog ikke sådan: Hvis man f.eks.
at være en paneret fiskepind.
køber en dansk tomat i vintermånederne, hvor den ikke
Hvad kunne være et klimavenligt
er i sæson men er produceret i et varmt drivhus. For der
alternativ til de panerede fiskepinde?
går rigtig meget energi til opvarmning og lys. Faktisk kan det kræve så meget energi at vame op, at det klimaamæssigt bedre kan betale sig at importere frilands-tomater fra Spanien. Senere i kapitlet vil vi se på, hvornår der er sæson for forskellige danske frugter og
Hvad har du fået med på madpakken i dag? Undersøg, hvor i verden fødevarerne fra din madpakke/frokost kommer fra: Søg information på nettet. Lav et verdenskort over, hvor maden kommer fra. Udarbejd et søjlediagram over, hvor langt de forskellige madvarer har rejst vælg 10 varer ud.
Skovrydning og klimaet Når man skal producere kød, så kræver det rigtig meget plads: For dyrene skal have et sted at græsse, og samtidig kræves der et stort areal til dyrkning af foder til dyrene. Og da efterspørgslen på kød stiger verden over, så stiger efterspørgslen også på foder, og man er derfor nødt til at få mere plads til flere marker at dyrke foderet på. En gængs måde at få mere plads på er ved at fælde skov - og produktion af foder spiller faktisk en central rolle i forhold til rydningen af regnskov i Sydamerika. Og som vi har været inde på tidligere, er skovrydning ikke godt for klimaet: • Planter er afhængige af CO2 for at vokse og trives. De optager og binder CO2 fra atmosfæren og bliver på den måde et kulstofdepot, der opbevarer CO2 i blade og stængler. Fældes skoven, så vil der være færre træer til at optage CO2 og omdanne det til ilt. • Derudover frigives det kulstof, som allerede er bundet i træerne, når man brænder brænder dem af. Det er
Kilde: Flickr, Wagner T. Cassimiro “Aranha”
14
kulstof, som kan have været bundet i træerne i hundreder af år, som udledes og øger mængden af drivhusgasser i atmosfæren. Skoven spiller derfor en meget vigtig rolle i det globale kulstofkredsløb. De største årsager til skovrydning sker primært for at give plads til soja- og palmeolieplantager, produktion af gummi og til kvægopdræt. Det vurderes, at op mod 12-20 % af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser stammer fra rydning af skov. Det svarer til mere end den samlede mængde CO2-udledninger fra alle verdens biler, fly, skibe og lastbiler - tilsammen. Indsatsen for at redde skovene er altså et vigtigt værktøj i kampen mod klimaforandringer. Skovrydning har dog ikke kun konsekvenser for klimaet. Plantes der f.eks. afgrøder som soja, kaffe og palmeolie på det forhenværende skovareal, kan det skabe eller forværre jorderosion, fordi de nye rødder ikke kan holde på jorden på samme måde, som træernes rødder kan. Da skoven holder på vandet og skaber nedbør, kan
Kilde: Flickr, CIFOR
rydningen også medføre ufrugtbare jordarealer, som
Årlig skovrydning:
tørrer ud. Forskere anslår faktisk, at omkring en tredjedel af verdens landbrugsjord er gået tabt siden 1960 netop på grund af skovrydning. Rydningen har også store omkostninger for de mennesker og dyr, som lever i og omkring skoven, da skoven er kilde til mad, tømmer, brænde, rent
Soja som klimasynder
drikkevand, medicin og ly. Mere end 1,6 milliarder mennesker er afhængige af skovene for at sikre deres
Soja er en bønne, som oprindeligt stammer fra Asien og
levebrød og beskæftigelse, og over 1/3 af verdens
er noget, som mange typisk forbinder med sojasauce og
befolkning bruger skoven hver dag som en direkte kilde
kinesisk mad. Men faktisk bliver soja brugt i produktionen
til at få mad og varme i deres hjem. Skovrydning betyder
af rigtig mange fødevarer; især til kødprodukter som
også, at man risikerer at miste plante- og dyrearter, som
grise, køer og kyllinger. Soja bruges nemlig som foder til
kun kan eksistere i skoven.
dyrene, fordi det er en af de allermest proteinholdige
Den gode nyhed er, at der er meget, man kan gøre for at bevare verdens skove, og at man ved, hvordan det skal gøres. Der skal dog gøres noget hurtigst muligt, for skovene ryddes med svimlende hastighed: Årligt bliver
afgrøder, som samtidig er billig at producere. Det er derfor også et af verdens vigtigste foderstoffer. På den måde indgår soja også, når der f.eks. produceres æg, ost, mælk og smør.
der ryddet så meget skov, at det svarer til 4,4 gange
Den verdensomspændende befolkningsvækst og
Danmarks areal.
økonomiske vækst har ført til, at forbruget af kød er MAD OG KLIMA
16
VIDSTE DU, AT...
blevet større, og det giver en stigende
Hvert år ryddes lidt over 4 millioner hektar
efterspørgsel på soja til dyrefoder.
regnskov i Sydamerika. Det svarer omtrent til
I dag produceres det meste af den soja, som vi
Danmarks areal.
importerer, i Sydamerika. Argentina er et af de lande, der
Ca. halvdelen af arealet anvendes til
er begyndt at producere rigtig meget soja, og det er
dyrkning af soja, og det har store
landets vigtigste eksportvare: Mere end halvdelen af den
negative effekter for klimaet.
dyrkede landbrugsjord bruges til produktion af soja, fordi efterspørgslen på soja fra hele verden er så stor. Det har
mængde soja
bl.a. betydet, at Argentina nu importerer langt flere
i foderet for, at
fødevarer fra andre lande, fødevarer som de førhen ellers
kødproduktionen kan
selv har dyrket på markerne.
følge med.
En alt for stor produktion af soja bliver problematisk, fordi
Kilde: økologiske råd.2
• Danmark har en årlig import af
den store efterspørgsel bl.a. fører til rydning af
soja på omkring 1,5 millioner ton.
regnskove, så der bliver plads til marker at dyrke sojaen
Det kræver omtrent et areal på
på. Og det fører til et stort drivhusgas-udslip, fordi
Sjællands størrelse at dyrke så meget soja.
!
sojaplanterne ikke kan binde nær så meget CO2 som
I Danmark importerer vi store mængder soja fra
regnskoven.
Argentina og Brasilien, som bruges i foder til vores
• På verdensplan er sojaproduktionen tredoblet fra 1980
dyr. Den samlede udledning af drivhusgasser fra den
til 2009. I denne periode er verdens befolkning begyndt
danske import af soja er på 6 mio. ton CO2 per år. Det
at spise mere kød, og derfor skal der bruges en større
svarer til over 80 % af den udledning, der årligt kommer
MAD OG KLIMA
17
fra brændstofforbruget fra danske personbiler. Vi har
sojabønner), fordi det udleder mindre CO2 end
derfor en udfordring i at imødekomme den udledning af
produktionen af mælk og kød.
drivhusgasser, der følger med importen af soja - også selvom det er en skjult udledning, som ikke er en del af den formelle opgørelse af Danmarks
udledning.1
Når man kigger på forskellige fødevarer, kan man ikke umiddelbart se, hvor meget soja der indgår i produktionen. Herunder er nogle eksempler på madvarer,
Klimamæssigt skal man huske på, at det stadig er bedre
som mange af os spiser dagligt, hvor man kan se, hvor
at erstatte mælk og kød med soja, så man eksempelvis
mange gram soja der bruges til produktionen af en
drikker sojamælk og spiser tofu (fremstillet af
madvare.
2 Hvor meget soja bruges der til at producere 1 kg af forskellige fødevarer?
301
400
gram soja pr. kg
gram soja pr. kg
605
34
336
36
gram soja pr. kg
gram soja pr. ltr
gram soja pr. kg
gram soja pr. kg
MAD OG KLIMA
18
Danskerne er en af de befolkningsgrupper i verden, der spiser allermest kød. Samtidig producerer vi langt mere kød, end vi selv kan spise; især fordi vi eksporterer rigtig meget svinekød til andre lande: Omkring 80 % af vores svinekød eksporteres, og meget af det ender i lande som England, Japan, Tyskland og Kina. En danskers gennemsnitlige CO2-aftryk for mad og drikke er på 3 ton CO2e om året. Omtrent en tredjedel stammer fra
AFSNIT 8.3
FØDEVARERS CO2-AFTRYK
oksekød. Ser man på ét kilo oksekød, så udlereder det ca. 45 kg CO2e, hvis man regner det ud fra dets fulde livscyklus. Til sammenligning svarer det ca. til, hvad en gennemsnitlig nyregistreret personbil udleder gennem benzinforbruget efter at have kørt 35 km (mst.dk). Kød en af de fødevarer, der udleder allermest CO2e. Det sker især, fordi drøvtyggerne producerer metan (CH4), når de fordøjer deres foder, og at meget foder i høj grad baseres på soja importeret fra udlandet, som kræver meget plads at dyrke (T).
MAD OG KLIMA
19
(Det Etiske RĂĽd, 2010)
Klimaaftryk
købe babymajs, slikærter, bananer, mango, aubergine og
Gennem de fødevarer vi indkøber og spiser, er vi med til
Mellemamerika, Asien eller Afrika, hvor der er udledt CO2
at bestemme, hvor mange drivhusgasser, der udledes til
under transporten til Danmark. Grundlæggende er
atmosfæren. For der er stor forskel på, hvor meget CO2e
flytransport værst, mens det med lastbil er mindre slemt,
forskellige madvarer har udledt, inden de ender på vores
og med skib er mindst klimabelastende. Som
andet grønt, som er importeret fra Syd- og
middagstallerken. En person, der hver dag spiser kød eller fødevarer importeret med fly fra udlandet, vil have et større klimaaftryk end en person, der
?
f.eks. kun spiser kød et par gange om ugen og sørger for, at maden er produceret lokalt og ikke har været ude på en længere rejse. I de danske supermarkeder kan vi f.eks.
tommelfingerregel betyder transporten ikke voldsomt meget, når bare vi er inden for Europas grænser. Eksempler på grønt der flyves til Danmark, når vi importerer det fra lande uden for EU: • Babymajs, friske krydderurter, grønne bønner (Haricots verts), sukkerærter, hindbær, brombær, jordbær mv. Af andre fødevarer, der flyves til Danmark, kan bl.a. nævnes: Frisk tun (der ikke har været frosset ned),
OPGAVE:
kobekød, sorte levende hummere mv.
Diskuter i gruppen hvordan
Eksempler på grønt, vi importerer fra lande uden
det kan være, at der er så stor
for EU, som oftest sejles eller køres til Danmark:
forskel på de to grafer inden for nogle af fødevarekategorierne? Find
information på nettet.
• Mangofrugt, ananas, banan, vindruer, æbler, pærer, avocado mv. 21
Som vi har været inde på før, så påvirker fødevarer også klimaet på mange andre måder end bare transporten (se afsnit om fødevarers livscyklus), og så længe fødevarerne ikke kommer langvejs fra, fylder transporten faktisk en mindre del i det store billede: I et gennemsnitligt dansk aftenmåltid udgør transporten under 10 % af den samlede udledning. Noget, der betyder rigtig meget, er den store mængde methan (CH4), som udledes, når køer eller lam bøvser og prutter, og samtidig udledes der store mængder CO2e gennem mange dyrs foder; især hvis det er baseret på soja (se afsnittet om sojaproduktion), der kommer fra Sydamerika. 1 kg dansk okse- eller lammekød udleder omkring dobbelt så meget CO2e som 1 kg svinekød - og 3 gange så meget som 1 kg kyllingekød. Når CO2-aftrykket for fødevarer gøres op, skal man også være opmærksom på, hvad der ellers kunne have været på marken eller folden, hvis der ikke var blevet dyrket afgrøder eller holdt dyr. På de fleste steder ville der i Danmark højst sandsynligt have været skov. Og skoven Kilde: Flickr, Prasanth M J
22
!
er et økosystem, som er effektivt til at holde på kulstof både i træer og planter og i jorden. Så når der er man i stedet bruger jorden til landbrug, vil der ikke blive optaget nær så
VIDSTE DU, AT...
meget CO2. Det kaldes
Hvis man køber
for arealanvendelse.
For at mindske sit CO2-aftryk mest muligt, er det altså vigtigt at spise mindre kød, mens frugt og grønt helst skal være produceret i Danmark. På næste side er en interaktiv figur over forskellige fødevarers CO2e-udledning set i forhold til hinanden. Mængden af drivhusgasser, der udledes af de enkelte fødevarer, svarer til størrelsen på cirklerne. I udregningen
madvarer fra Spanien, så
af CO2e, er der taget højde for arealanvendelse,
transporteres de omkring 3000
produktion (redkaber, traktor, importeret foder),
km med lastbil. Kommer de i stedet
forarbejdning (nedfrysning, udskæring,
fra Danmark, så transporteres de
varmebehandling), transport, lagring og pakning samt
(f.eks.) 200 km.
forabejdning i hjemmene.
Hvis man vil ‘neutralisere’ virkningen af at køre fødevarerne fra Spanien i stedet for Danmark i et
Cirklerne har 3 forskellige farver: grøn, gul og rød. For at
aftenmåltid på 500 gr, så skal man reducere sin
mindske sit CO2e-aftryk skal man spise mest af det
kødmængde med: 4 gram oksekød, 7 gram svinekød eller 12 gram fjerkræ! Det betyder selvfølgelig ikke, at man skal lade være med at købe lokale fødevarer, tværtimod. Men snarer at hvis man vil sænke sit klimaaftryk, kan det kan være meget effektivt at skære i kødforbruget. Kilde: Aarstiderne
grønne, mens man skal spise knap så meget af det gule, og rød skal man spise mindst af. Læg mærke til at der inden for de enkelte farver er forskelle på cirklernes størrelser (som svarer til fødevarernes udledning). 23
Krydderier, som f.eks. chili, kommer helt op i det røde felt, når man kigger på CO2-udledningen. Det er fordi,
Spis efter årstiderne
udbyttet ikke er så stort i forhold til, hvor meget plads
Årstiderne er typisk noget, vi forbinder med skiftende vejr
chilier kræver at dyrke. Men samtidigt er det vigtigt at
i løbet af året. Men faktisk har årstiderne også meget at
huske på, at der er tale om udledning af CO2 pr kg, og at
sige for, hvornår på året forskellige madvarer er i sæson
man sjældent spider 1 kg chili i middagsretten men kun
og er mest klimavenlige at spise. I sommerperioden og om efteråret er rigtig mange frugter og grøntsager i
få gram. Rejer fylder også rigtig meget. Det skyldes
?
primært, at der bruges meget energi til selve fangsten, hvor skibene brænder store mængder fossile brændsler af. Samtidig bliver rejerne ofte
OPGAVE:
frosset ned på bådene, og
Kig på figurerne fra de
det bruges der også en del energi til.
sæson herhjemme. Og noget af den frugt og grønt, der er i sæson om efteråret, kan gemmes og holde vinteren over, så det er i sæson en længere periode. Jordbær er f.eks. bedst at spise, når de er modne i sommermånederne - og æbler om efteråret/vinteren. Har du nogensinde tænkt over, hvornår det er sæson for forskellige frugter og grøntsager? I mange supermarkeder kan det virke som om, at sæsonerne
sidste sider. Lav en CO2-
stort set er forsvundet, fordi man kan få friske bær eller
madpyramide over
krydderurter året rundt. Men vælger man at spise frisk
fødevarernes klimapåvirkning.
frugt og grønt uden for sæson, er der stor chance for, at
Find derefter den almindelig
det enten er kommet med flyveren fra udlandet, som jo
madpyramide og sammenlign dem. Er
udleder rigtig meget CO2. Eller også kan man vælge
der forskel, og kan man stadig leve sundt, selvom man spiser klimavenligt?
25
dansk frugt og grønt uden for sæson, men så er det
er produceret i et opvarmet drivhus eller har været
højst sandsynligt dyrket i drivhus. Og drivhuse kræver
oplagret (f.eks. nedfrosset eller konserveret).
rigtig meget energi til varme og lys, og energiproduktionen udleder CO2. Derfor er det ikke kun vigtigt at købe lokalt men også at tænke over, hvornår fødevarerne sæson. Der er mange gode grunde til at vælge årstidens danske frugt og grønt: • Større variation: Sæsoner for frugt og grønt skifter
• Økonomi: Det er ofte billigere at købe årstidsbestemt, lokal frugt og grønt Figuren på næste side viser, hvornår forskellig frugt og grønt er i sæson i løbet af året herhjemme. Klik på figuren og zoom ind. Læs nederst om, hvornår der er sæson for de
med årstiderne, og hvis man følger dem, vil man
enkelte frugter og
komme til at spise varieret året rundt.
grøntsager.
• Smag, friskhed og sundhed: Når man spiser frugt
grønt, der er i sæson på forskellige
Samtidig er der også flere vitaminer i friske råvarer.
tidspunkter af året. Tag ned i jeres lokale supermarked og find mindst 15-20 stykker
• Klima-hensyn: Det er godt for klimaet at vælge lokale,
kommer langvejs fra eller at købe mad, eller der
Klik på figuren på næste kan man så se, hvilken frugt og
smag, fordi det er høstet kort tid inden, det bliver spist.
undgår man nemlig at importere frugt og grønt, der
OPGAVE: side og zoom ind. Nederst
og grønt, der er i sæson, har det en friskere og bedre
årstidsbestemte frugter og grøntsager. På den måde
?
frugt og grønt. Lav en liste over, hvilke der er i sæson. Hvis de ikke er i sæson, hvordan kan det så være, de sælges i supermarkedet (indtænk import og danske drivhuse, når i kigger på varer uden for sæson).
Kilde: sustainagraphics
MAD OG KLIMA
27
• Mere mad fra havet og søerne.
Ny Nordisk Hverdagsmad Ny Nordisk Hverdagsmad er nogle kostprincipper, som
• Kød af højere kvalitet - men mindre af det.
tager udgangspunkt i danske råvarer, der følger
• Mere mad fra de vilde landskaber.
sæsonerne, og at det samtidig skal være sundt, sjovt og
• Vælg økologisk, når du kan.
klimarigtigt at lave mad. Det er bl.a. noget, som har sat Danmark på det gastronomiske verdenskort, fordi flere danske restauranter, som Noma, Geranium, AOC og Frederikshøj, har vundet michelin-stjerner ud fra
?
konceptet. Principperne for Ny Nordisk Hverdagsmad er: • Mere frugt og grønt hver dag. Især bær, kål, rodfrugter, bælgfrugter, kartofler og urter
OPGAVE:
• Mere fuldkorn. Især havre, rug og byg
• Undgå tilsætningsstoffer i maden. • Flere måltider tættere på sæsonen. • Mere hjemmelavet mad. • Smid mindre ud. Maden bygger på råvarer, som er særligt gode i de nordiske landskaber og vande, mens man lader så lidt gå til spilde som muligt og sørger for at behandle naturen godt. Det kan være råvarer, der findes i skoven; på træerne, forskellige rødder eller birkesaft: Ting der kommer fra naturen og som folk måske ikke
Tag ned i jeres lokale
nødvendigvis har kendt til tidligere eller ikke har spist
supermarked og find mindst
sidendet 16. århundrede i Norden. Ved i højere grad at
15 stykker frugt og grønt. Lav en
leve efter kostprincipperne, kan man både leve sundere,
liste over hvilke der er i sæson, og
mindske sit CO2-aftryk og være bedre mod miljøet.
hvilke der ikke er. 28
Madspild
spanden. Danskernes største udfordring med madspild
Hvert år smides omkring en tredjedel af al den mad ud,
fødevaregrupper, som sjældent smides ud er æg, fisk og
der produceres EU. Og som vi har været inde på før, er
fersk kød.1
er nemlig knyttet til middagsrester, der smides ud. De
der store CO2e-udledninger forbundet med produktionen af fødevarer - så når de ikke bliver spist, er udedningerne altså ‘spildt’.
Det er dog ikke al mad, vi smider ud, som tæller med som madspild. F.eks. indgår kartoffelskræller, æbleskrog, ben og knogler fra dyr, kaffegrums og æggeskaller ikke i
Madspild dækker over de fødevarer, der kunne være
regnestykket; det kaldes for madaffald.
spist, men i stedet er blevet smidt ud. Det kan f.eks.
I supermarkederne kan der være mange grunde til, at
være brød, frugt og grønt eller middagsrester, som sagtens ville kunne spises. Der kan være flere årsager til, at maden smides ud, alt efter om det er noget, vi selv er skyld i, eller om det sker hos supermarkedet eller hos
maden smides ud. Det kan både være, hvis en dåse med flåede tomater har fået en skramme og smides ud eller posen med æbler ender i containeren, fordi et æble er dårligt. Når man skal have bananer, vælger mange
dem, der producerer fødevarerne.
også at dele klasen med bananerne op og lade et par
Hvis man selv har et madspild, kan det f.eks. være fordi,
overskydende bananer ligge tilbage. Der er dog ikke
man har taget en større portion aftensmad, end man kan
mange, der vil købe enkelte bananer, så tit ender de
spise, og det overskydende smides ud. Eller hvis man
også i containeren. Det store fokus på at få friske varer
ikke når at spise den mad, der er i køleskabet, før det er
gør også, at det er et dårligt signal for supermarkederne
for gammelt. Det kan også være, man ikke synes, at
at sende, hvis der er ting på hylderne med kort
madpakken er så spændende, og den ender i skralde-
holdbarhed tilbage, og så sker det, at frisk mælk eller
MAD OG KLIMA
29
brød smides ud, inden holdbarhedsdatoen overskrides. Det samme sker for kød.
agurken eller guleroden er ‘forkert’. En gennemsnitsdansker smider omkring 63 kg mad ud
Hos dem, der producerer fødevarerne, kan madspildet
om året. Og udover at det er ærgerligt at smide mad ud,
f.eks. opstå, hvis icebergsalaterne eller broccoli-
som kunne være spist, så er det også en væsentlig
bundterne er for små. For så kan de ikke sælges videre
belastning for klimaet. Men hvis man planlægger sine
til supermarkederne. Det er fordi mange supermarkeder
indkøb og madlavningen, kan vi blive mere klimavenlige -
sælger iceberg og broccoli ud fra en pris pr. styk i stedet
og samtidig spare mange penge ved at smide mindre
for at gå ud fra vægten: Når prisen er den samme, for de
mad ud.
store og små broccoli-bundter, vil mange fravælge de små, fordi man ikke får lige så meget for pengene, når det er stykpris. Og så når de ikke en gang til køledisken men ender i containeren. Det er både et problem for producenterne, der smider frisk mad ud, og så kan det også hurtigt blive et problem for dem, der bor alene, fordi de kan blive nødt til at købe en større mængde broccoli, end de kan spise selv.
Så et par gode råd er: Køb kun den mad, du har brug for, tilbered kun den mad du kan spise og gem resterne enten i køleskab eller fryser, så de kan spises en anden dag. Kombinerer du det med den klimavenlige kost (grønne sæsonvarer der ikke har rejst med fly og et begrænset kødforbrug), er du godt på vej til at minimere din fødevarerelaterede klimabelastning.
Man ser også frisk frugt og grønt, der smides ud, pga. kosmetiske årsager, og som ender i containeren, inden det overhovedet har nået køledisken, og selvom det er fuldt ud spiseligt. Det kan f.eks. være, hvis formen på MAD OG KLIMA
31
Her kan du se, hvor meget der smides ud af forskellige fødevarer i Danmark: 45 % af frugt og grønt smides ud
Se videoen fra Roskilde Festival, 2011, der handler om festivalens spirende fokus på klimavenlig mad, fødevareproduktion og madspil:
35 % af fisk og skaldyr smides ud 30 % af kornprodukter smides ud
?
20 % af mejeriprodukter smides ud 20 % af kødprodukter smides ud
OPGAVE:
Undersøg forskellige tiltag eller organisationer der beskæftiger sig med madspil eller lokal klimarigtig mad. Vælg én konkret case og lav en planche over casens aktiviteter og præsenter så casen for klassen. Tag f.eks. udgangspunkt i FødevareBanken, Overskudsmad, Stop Spild af Mad, Roskilde
Festival, Spisehuset Rub & Stub, Østergro el.lign.
32