f
Solen spiller en rigtig stor rolle, når det gælder om at bruge færre fossile brændsler og udlede mindre CO2. Solen er nemlig den største energikilde, vi har her på Jorden, og den er med til at skabe stort set alle de vedvarende energikilder, vi har til rådighed i dag: Den giver lys og varme, laver vind og giver energi til planter. Nogle af de mest kendte teknologier, som bruger vedvarende energi til at generere energi, er solceller,
AFSNIT 4
vindmøller, vandkraftværker, solfangere og jordvarme, som stort set ikke udleder CO2, i modsætning til
EN BÆREDYGTIG VEJ
fossile energikilder.
ENERGI
31
Udover drivhusgasudledningen så er den største forskel på vedvarende energi og fossile brændsler, at kul, olie og naturgas fornyes meget langsomt (over millioner af år), mens de vedvarende energikilder fornyer sig selv hele tiden. I Danmark har vi et stigende forbrug af vedvarende energi.
ØVELSE Beskriv hvordan vedvarende energi baseret på sol virker. Find 3 fordele og 3 ulemper ved teknologien. Kig på solkortet herunder: Hvor vil det være godt, og hvor vil det være mindre godt, at opstille solceller? Er der nogle steder med meget sol, hvor der kan være andre udfordringer for solcellerne (f.eks. økonomi og geografi)?
ENERGIEN DER IKKE KAN GEMMES Udfordringen ved at bruge vedvarende energikilder er, at mængden af energi er afhængig af tid på døgnet og året, og af vejret: Vindmøller er f.eks. afhængige af, at vinden blæser og solceller af, at solen skinner. En anden udfordring er, at der ikke findes nogen effektiv måde at lagre hverken vind- eller solenergi på. Vi har altså ikke store muligheder for at gemme energien til de tidspunkter, hvor det er mørkt eller vindstille. Det vil sige, at hvis vi i Danmark skulle bygge vores energisystem udelukkende på vind- og solenergi, ville der kun være el i stikkontakterne, når solen skinner, eller når vinden blæser. Så går fjernsynet ud, hvis det er vindstille, og vi må nøjes med kold mad, når det bliver overskyet. Indtil videre betragtes de vedvarende energikilder derfor som ret ustabile og vil ikke kunne dække vores energibehov alene. Der arbejdes dog på at finde måder, hvor man kan lave vind- og solenergi om til flydende kemisk energi, der kan bruges som brændstof på samme måde som olie. ENERGI
32
En vindmølle fungerer i bund og grund som et kraftværk, men hvor kullet er skiftet ud med vind. Vinden får vingerne til at rotere, og de driver en generator, som genererer energi. Det kan
ØVELSE
Kig på næste sides vindatlas. Det viser middelvinden ved 80 meters højde. Hvor henne vil
sammenlignes med en dynamolygte på en cykel,
det være mest effektivt at placere vindmøller i
hvor lygten begynder at lyse, når hjulet drejer rundt.
verden? Forestil jer så, at I skal lave en reklame for
Holder man stille, genereres der ikke energi, og
vindmøller. Find på et godt slogan og gå derefter ud
lygten slukker.
og tag 3-5 billeder hvor vind indgår, som kan fortælle en historie. Præsenter sloganet og vis så
Vidste du, at...
billederne for resten af klassen, mens I forklarer idéen bag.
Kilde: Flickr, Jonathan Potts
Kilde: Flickr, Andreas Klinke Johannsen
33
Gennemsnitlig vindhastighed ved 80 meters højde
ENERGI
34
Solceller. Kilde: Flickr, Zak zak
Definition
veje rigtig meget, hvis de skal kunne rumme en så stor mængde energi. Derfor er det
En solcelle opfanger solens stråler og laver dem om
indtil videre ikke en effektiv
til elektricitet. De kan både fungere i store anlæg, de
måde at lagre energien på.
kan sidde på taget af et hus, eller de kan være
Batterier kan dog være en fin
forbundet til et lille batteri og generere el til din
løsning til f.eks. cykellygter, computere og elbiler, hvor
mobiltelefon. Hvis solceller skulle dække hele
man så kan bruge energien, selv når det er vindstille og
Jordens forbrug af energi, så skulle man bruge et
solen ikke skinner.
solcelleareal, der var flere gange større end
Man tænker dog i måder at kunne lagre energien på: I
Danmark. Men det er selvfølgelig afhængigt af hvor i
Frederiksberg Kommune har man et forsøg i gang, hvor
verden de placeres: I Saharas ørken ville det være
elbilerne lades op, når der er et overskud af strøm i vores
effektivt, fordi der sjældent er skyer og solen står
energisystem. På samme måde kan de levere strøm
højt på himlen. Til gengæld er der meget sand, som
tilbage igen, når der ikke produceres så meget energi fra
er skadeligt for solcellerne.
vedvarende teknologier. Det gør, at man i teorien mindsker CO2-udledningen,
BATTERIPROBLEMET
fordi der ikke behøver at blive brændt lige så meget
Men hvorfor gemmer man ikke bare energien fra sol og
fossilt brændsel af, selvom det er vindstille.
vind på batterier og så at bruge dem, når vi mangler
Se videoen på næste side om, hvordan det fungerer.
strøm? Problemet med så batterierne er, at de i dag vil være MEGET dyre at lave - og komme de til at fylde og ENERGI
36
ENERGI
Biomasse. Kilde: Flickr, Oregon Department of Forestry
TRÆ OG PLANTER GIVER OS ENERGI Der arbejdes meget på at få energi ud af træer, halm, planter og bionedbrydeligt affald. Samlet kaldes det også for biomasse. Faktisk brænder vi allerede rigtig meget biomasse af i vores kraftvarmeværker, og det erstatter kul, olie og naturgas. Biomasse ses af mange som en grøn energiressource på linje med sol og vind: Officielt udgør det over halvdelen af vores samlede forbrug af vedvarende energi i Danmark. Men ‘vedvarende’ er ikke altid den helt rigtige boks at komme biomasse i. For der kommer stadig CO2 op ad skorstenen, når det brændes af. Planter og træer indeholder jo den mængde CO2, som er optaget gennem fotosyntesen - og den CO2 udledes, når biomassen brændes af. Så for at kunne regne biomassen som grøn og vedvarende, skal man plante nye træer og planter, der kan optage lige så meget CO2 fra atmosfæren, som man har udledt, og så går regnskabet op.Men spørgsmålet er, om der bliver plantet nok træer og planter - og om de vokser hurtigt nok op til at kunne optage CO2’en igen. Det er altså fint at skifte kul og olie ud med biomasse, men vi skal sikre, at det er CO2-neutralt, hvis det skal være med til at gavne klimaet. Klik på animationen på næste side om biomasse som energiressource. ENERGI
38
ENERGI
39
Herunder ses en bæredygtig form for biobrændsel, hvor
afbrændes. Det kaldes også fermentering. Se videoen
brugt fritureolie kan generere energi i en bilgenerator på
herunder om fermentering på Roskilde Festival, hvor
Roskilde Festival. Eksemplet er udviklet af studerende
studerende har planer om at opvarme festivalbadene
fra DTU, som går rundt på festivalen og indsamler
med de madvarer, der er blevet smidt ud.
fritureolie, der f.eks. har været brugt til pommes frites, og som ellers bare ville være smidt ud:
20 % af det affald, vi smider ud hver dag, er organisk (f.eks. madrester) og kan nedbrydes i naturen. Men i Man kan også få energi fra biogas. Det produceres f.eks.
stedet for at smide det ud, kan vi også fermentere
ved, at man kommer madrester i en tank med bakterier,
affaldet og bruge det som en energiressource, der kan
som så spiser affaldet og udleder en gas, der kan
lagres, frem for at brænde det af på et ENERGI
40
forbrændingsanlæg.
BÆREDYGTIG ENERGI FOR FREMTIDEN
Biogas kan man gemme til de dage, hvor der er knap så
Som vi var inde på allerede i introduktionen af
meget vind og sol, og det vil i fremtiden kunne bruges
undervisningsmaterialet, så er der blevet lavet en plan for
som brændstof i vores biler, så vi kan bruge mindre
hele verdens fremtid: De 17 verdensmål. Her drejer mål
benzin.
nummer 7 sig om bæredygtig energi. Det handler om,
ØVELSE
hvordan alle verdens borgere i fremtiden skal have adgang til energi, som er ren og vedvarende, så flere mennesker kan få elektricitet, og vi samtidig påvirker
Se de to videoer i bunden. Hvor mange forskellige teknologier, som kan generere energi, optræder i videoerne i videoerne her plus de to på forrige side? Beskriv kort hver enkelt teknologi. Kan I forestille jer steder i verden, der kan drage nytte af bæredygtige teknologier som dem, der afprøves på Roskilde Festival? Vil nogle teknologier fungere bedre nogle steder i verden end andre? Hvor og hvorfor? Præsenter hvad I har snakket om for resten af klassen. Cykelgenerator Solarturbine ENERGI
41
klimaet mindre ved at skrue ned for de fossile brændsler.
I Danmark vil mange gerne have, at vil vi skal blive et
Alt det, der bruger energi, skal også blive mere
foregangsland for resten af verden inden for bæredygtig
energieffektivt, så man f.eks. skal bruge mindre energi
energi, fordi vi allerede er rigtig gode til at producere
på at transportere sig længere eller på at producere flere
energi fra vindmøller - men der er stadig lang vej igen.
ting osv. Vi skal altså udnytte og forbruge energien langt
Et af de steder, hvor der er et stort potentiale for at få
bedre, end vi gør i dag, så vi både kan modvirke
gang i et mere bæredygtigt energisystem er i byerne.
klimaforandringer og fremtidige generationer kan have de samme livsvilkår, som vi har nu.
ENERGI
42
DEN INTELLIGENTE BY
finder den nærmeste kiosk eller pladebutik. Men byen vil også være udstyret med en masse sensorer, så
I Danmark har vi planer om, at fremtidens energi primært
gadelamperne f.eks. tænder, når der er behov for det,
skal komme fra vedvarende energiressourcer som sol og
og skraldespande fortæller én, i hvilken beholder
vind. Men som vi har været inde på tidligere, så er
bananskralden skal smides ud. Det kan også være
energiressourcerne ret ustabile, fordi vindmøller ikke
satelliter, der registrerer de træer, som mangler vand,
drejer, når det er vindstille, og solceller er afhængige af,
eller om buske skal beskæres. Især trafikken er i fokus i
at der ikke er for mange skyer på himlen. Derfor er
de intelligente byer, så man eksempelvis vil kan komme
mange byer i gang med at udvikle smarte løsninger, som
lettere rundt på cykel eller med bus.
gør, at der f.eks. kan spares på energien på de rigtige tidspunkter af døgnet. Det kan f.eks. være, at byen understøtter, at vi bruger mere strøm om natten, hvor vi
ØVELSE
sover, og hvor der er overskud af strøm - så det vil være er billigere at oplade elbiler og vaske tøj inden for et vist
Sæt jer i sammen i gruppen og tag udgangspunkt i
tidsrum, hvor vi har overskud af strøm.
1) jeres egen by og 2) jeres rute(r) til skole. Brainstorm i fællesskab om, hvad man kunne
Men den intelligente by er meget mere end det. For med fremtidens smarte byer handler det om konstant at
implementere af intelligente løsninger, der kunne
indsamle data, som gør det nemmere for folk at opholde
gøre byen og ruten mere behagelig, bæredygtig og
sig i byen og samtidig gøre den mere bæredygtig.
evt. energivenlig.
Det kan være data, der fortæller én, hvornår den næste
Tænk ud af boksen!
bus kører, hvor den nærmeste delebil står, eller hvor man ENERGI
43
I København er man i gang med at teste et system ud,
VEJEN FREM
som gør, at cyklister kan komme hurtigere gennem
Hvis vi i fremtiden gerne vil have, at vores energisystem
byen. Sensorer registrerer trafikken på cykelstierne, og
skal være mere bæredygtigt, så er man nødt til at tænke
dataen bliver brugt til at finde ud af, hvor der er
bæredygtigheden ind på flere forskellige planer:
trængsel, og hvor det er let at komme rundt i byen. På
• Det personlige plan: Vi kan gøre rigtig
informationstavler langs cykelstierne kan cyklisterne så
meget selv for at skære ned på vores
både se, om der er kø eller vejarbejde forude og giver
energiforbrug i dagligdagen. For når vi
forslag til en alternativ rute, der er hurtigere.
bruger mindre energi, vil der også skulle bruges færre fossile brændsler. Så det er vigtigt, at flere begynder at kigge på deres eget energiforbrug, før vi kan bevæge os mod et mere bæredygtigt energisystem. • Det politiske plan: På det politiske plan skal der også ske noget, for at energisystemet bliver mere bæredygtigt. Det kan f.eks. være at bygge flere vindmøller eller satse på andre alternative energikilder, der kan være med til at begrænse de fossile brændsler. Det kan også være planer om, at vi skal være CO2neutrale, inden temperaturen stiger for meget. ENERGI
44
på ét af de 3 planer - man er nødt til at sætte alle sejl ind
• Det teknologiske plan: Men borgerne og politikerne kan ikke klare opgaven alene. Man er også
på både det personlige, politiske og teknologiske plan,
nødt til at udvikle nye teknologier, før vi
før der er en realistisk chance for, at vores fremtidige
kan nå helt i mål: Nye teknologier, der kan
energisystem bliver bæredygtigt og klimavenligt.
gøre vores energiforbrug mere effektivt, eller som kan få mere energi ud af den energi, vi
ØVELSE
allerede har. Det kan også være lagring af vindenergi eller udredelse af nye vedvarende teknologier osv. Altså
Sæt jer sammen i gruppen og kom med idéer til, hvad
forskellige teknologier som gør, at vi enten kan skære
man vil kunne gøre på det personlige, politiske og
ned på eller undvære de fossile brændsler.
teknologiske plan for at få et mere bæredygtigt energisystem?
Det er vigtigt at huske på, at det ikke er nok kún at satse
Kilde: Flickr, Christian Reimer
ENERGI
45