1. DEN INTERNATIONALE DAGSORDEN Klimaet er under forandring, det er der ingen tvivl om. Og for at holde de værste klimaforandringer for døren har det internationale samfund indgået en aftale, der skal holde den globale temperaturstigning i år 2100 på max 2 grader over
KAPITEL 1
EU SOM GRØN FRONTLØBER?
det niveau, der var før industrialiseringens start i 1800-tallet. Og så skal der arbejdes på at begrænse stigningen til 1,5 grad. Klimaaftalen kaldes også Parisaftalen, og den blev til under FN’s klimakonference COP21 i 2015. 195 lande har underskrevet aftalen, og den træder i kraft fra 2020. Aftalen sikrer, at alle landene har en konkret klimaplan, som de skal arbejde ud fra. I december 2018 blev man til COP24 i Polen enige om, hvordan implementeringen af Parisaftalen, skal foregå i praksis.
Billedkilde: Wikimedia Commons
EU & KLIMA
2
2 graders “tipping point” 2. EU PÅ DEN INTERNATIONALE SCENE Grunden til, at temperaturen højst må stige 2 grader, er,
EU er en helt central spiller i de internationale
at det betragtes som et såkaldt tipping point. Tipping
klimaforhandlinger, både fordi det er en af de store
point betyder, at hvis vi overskrider de 2 grader, så
globale økonomier, og fordi EU har en klar agenda om at
risikerer vi at sætte nogle selvforstærkende
undgå de værste klimaforandringer i Europa. Samtidig
opvarmningsprocesser i gang, som vil gøre det langt
har EU en unik mulighed for at påvirke den globale
sværere for os at stoppe den globale opvarmning.
udvikling i deres retning gennem klimaforhandlingerne.
Et eksempel er, når den hvide gletscher-is i Grønland smelter pga. den globale opvarmning, og en mørk overflade kommer til syne. Men fordi mørke overflader optager varme fra solens stråler - mens de hvide overflader i stedet reflekterer solens stråler tilbage ud til verdensrummet - vil der med afsmeltningen komme flere mørke områder på kloden, der vil varmes op og øger den globale opvarmning. Den opvarmning gør, at mere is smelter, og der kommer endnu flere mørke overflader til syne, som igen gør, at mere is smelter osv. Ved 2 grader er det sandsynligt, at flere selvforstærkende processer som denne sættes i gang. EU & KLIMA
3
Som man kan se på figuren på sidste side, er EU blandt
EU’s klimapolitik besluttes mellem EU og EU-landene. I
de udledere i verden, der har det allerstørste klimaaftryk i
praksis er det medlemslandenes ministre i Ministerrådet
gennemsnit per capita. Faktisk udleder en EU-borger lige
og medlemmerne af Europa-Parlamentet, der i
så meget CO2e* som en borger i Kina, når man ser på
fællesskab vedtager klimapolitikken på baggrund af
udledningen pr. person. I EU arbejder man derfor med
forslag fra Europa-Kommissionen.
klimaudfordringerne på mange planer, og som alle
Figuren her viser, hvor meget verdens største udledere
medlemslandene skal forholde sig til.
udleder i absolutte tal (altså i alt og ikke pr. person). EU
Helt overordnet har EU fælles klimamål om at:
tegner sig for omtrent 12 % af verdens samlede
• begrænse medlemslandenes udledninger af
udledning af drivhusgasser.
drivhusgasser • producere mere vedvarende energi • bruge energi mere effektivt • klimatilpasse medlemslandene, så skaderne begrænses *CO2e - CO₂-ækvivalent er en omregningsfaktor, der viser, hvor mange ton CO₂, der skal til for at skabe den samme effekt som ét ton af en anden gas (f.eks. methan, lattergas el.lign.). Det er altså drivhusgassens effekt omregnet til CO₂. På den måde kan man sammenligne forskellige drivhusgassers indvirken på drivhuseffekten.
EU & KLIMA
4
COP24, Polen. Kilde: © cop24.gov.pl
FAKTA
3. EU’S KLIMAMÅLSÆTNINGER EU vil gerne være mere klimavenlig, og det var da også
FRANKRIG & KLIMAPOLITIK
en af de første helt store spillere til at forpligte sig til Parisaftalen. Under COP21 præsenterede EU det juridisk
I juli 2017 offentliggjorde den franske regering en
bindende mål om, at medlemslandene samlet set skal
femårsplan om at forbyde alle benzin- og
reducere udledningen af drivhusgasser med 40 % inden
dieselkøretøjer i 2040 som del af Parisaftalen.
år 2030 (sammenlignet med hvad niveauet var i 1990).
Desuden skal der efter 2022 ikke længere indgå kul
Bare det, at medlemslandene rent faktisk kunne blive
i den franske energiforsyning.
enige, var en stor politisk begivenhed; både fordi de 28
Senere hen har den franske præsident Macron i
EU-lande varierer meget i deres økonomiske udvikling, og især fordi de har vidt forskellige interesser i klima- og energipolitikken. F.eks. er Polen, der er dybt afhængige af kul, nu nødt til at tage stilling til deres klimapåvirkning, og hvordan de kan få mere bæredygtige former for
2018 varslet, at der fra januar 2019 bl.a. ville blive indført en klimaskat på diesel-brændstof. Det skabte stor utilfredshed blandt mange franske borgere, der gik på gaden og demonstrerede imod beskatningen - primært forbi beskatningen især
energi ind i deres system.
ramte de fattigste i Frankrig. Demonstranterne blev
I december 2020 vedtog EU et mere ambitiøst mål end de oprindelige 40 %. Nu skal medlemslandene reducere
kaldt ‘de gule veste’.
drivhusgasudledningerne med 55 % frem mod 2030.
EU & KLIMA
6
Nogle EU-lande skal reducere deres CO2e-udledning i
4. EU SÆTTER RAMMERNE FOR DANSK KLIMAPOLITIK
højere grad end andre. Det er EU’s klimaministre og
EU fokuserer på to områder, hvor medlemslandene skal
Europa-Parlamentet, der bliver enige om, hvor meget
reducere deres udledning:
landene hver især forpligtes til at skære ned, men det
1. Biler, bønder og boliger (transport, landbrug,
bestemmes ud fra velstanden i det enkelte land. Derfor
boligopvarmning)
har Luxembourg, Sverige og Danmark eksempelvis langt højere reduktionsmål end mindre velstående lande som Bulgarien og Rumænien.
2. Energi og tung industri 4.1 Biler, Bønder & Boliger
EU har altså klare mål på klimaområdet. Og havde man ikke haft det, ville et land som Danmark - og mange andre - sandsynligvis ikke have haft lige så høje klimamålsætninger som nu. Og så skal man huske, at en
Europa-Parlamentet og EU’s klimaministre har besluttet,
stor del af EU’s medlemslande har langt færre grønne
at udledningerne fra transport, landbrug og
interesser end Danmark, og de ville derfor være endnu
boligopvarmning i Danmark skal reduceres med 39 % i
mere tilbageholdende på området, hvis de selv havde
år 2030, hvis man sammenligner med vores udledning i
det fulde ansvar for deres klimapolitik. Derfor er det
2005. Umiddelbart virker det overkommeligt at få CO2e-
vigtigt, at EU sætter retningslinjer op om klimaet, som
udledningen ned inden for det område, fordi vi allerede er
alle medlemslande følger.
godt på vej: Det forventes, at vi allerede i 2020 har
Hvilke interesser har Danmark på klimaområdet? Husk at
reduceret vores udledninger med lidt over 20 % siden
indtænke eksportmuligheder.
2005 - et mål som i sin tid også blev fastsat af EU. EU & KLIMA
7
Landbrug. Kilde: Varde Kommune (CC)
FAKTA Men selvom Danmark umiddelbart er godt med, så er udfordringen, at det stort set kun er inden for
Boligopvarmning og grøn omstilling En stor del af reduktionen inden for boligopvarmning
boligopvarmning, vi har mindsket vores udledninger på området. Udledningen fra boliger kan stadig komme
skyldes, at det har været økonomisk fordelagtigt at
længere ned, men det bliver en udfordring at at holde
skifte naturgas- eller oliefyret ud med fjernvarme,
tempoet i reduktionen lige så højt i fremtiden, som det er
jordvarme eller varmepumper. På den måde opnås
sket de seneste 25 år. Derfor er det nødvendigt også at
også en klimamæssig gevinst.
kigge på landbrug og transport. Men som man kan se på
Mindst to ud af tre bygninger i Danmark er dog i
grafen herunder, er Danmarks udledninger inden for
dag stadig energimæssigt ineffektive.
både landbrug og transport ikke faldet nævneværdigt de sidste mange år. Så vi skal have gang i flere nye varige
Så selvom udledningen af drivhusgasser fra boligopvarmning er faldet over årene, vil der stadig
indsatser, der over de næste år kan være med til at få udledningerne ned på de områder.
være en betydelig udledning i de kommende år. Energieffektivitet i bygninger vil i fremtiden være det enkeltstående billigste indsatsområde, hvis man vil i mål med vores ambition om et fossilfrit Danmark i 2050. Derfor er det vigtig, at man fra politisk hold understøtter grønnere energi i opvarmningen. Læs mere her EU & KLIMA
99
FAKTA Klimaregulering af transportsektoren i EU EU har vedtaget bindende mål, der skal sikre, at bilproducenter reducerer CO2e-udledningen fra nye
Oftest er det lettest for landene at starte med at tage de lavthængende frugter først, når der skal skæres i udledningen, f.eks. boligopvarmning - og derfor kan det også blive en udfordring at mindske udledningen lige så hurtigt i fremtiden. Så bare fordi Danmark er forholdsvis
personbiler, der svarer til, at de skal kunne køre ca.
godt med nu og her, skal vi passe på, det ikke bliver en
28 km/l i 2020 for en dieselbil og ca. 25 km/l for en
sovepude, for så kan det komme til at ramme os hårdere
benzinbil. Det gør, at nye biler vil blive endnu mere
økonomisk, når vi skal i gang med de nye
energieffektive i fremtiden. Kilde: efkm.dk
gennemgribende grønne tiltag for at nå de langsigtede
I oktober 2018 lancerede den danske VLAK-regering
mål.
et klimaudspil, hvor grøn transport tages seriøst som
En anden udfordring i forlængelse heraf er, at Danmark
del af at opfylde den forpligtelse, vi har fra EU. I vores
har et mål om, at vores CO2e-udledning i 2050 skal være
transportsektor er 95 % af energien baseret på
så tæt på 0 ton CO2e som muligt. Det betyder, at de
fossile brændsler. Derfor skal nye bybusser og taxaer
danske politikere allerede nu bliver nødt til at komme i
fra 2025 være med nul-emission, og i 2030 skal al
gang med grønne tiltag, der peger endnu længere frem
materiel være udskiftet. I 2030 gælder de nye
end 2030 - og ikke vente med at kigge på de mere
personbiler, som ikke længere må være 100% fossilt
krævende løsninger, der skal til for at nå i helt mål. For
drevne, men f.eks. hybrid-modeller. Fra 2035 skal
ved at vente, vil vi gå en langt stejlere reduktion i møde
hybridbiler udfases, hvorefter teknologier som el tænkes at tage over. Læs kritik af oplægget her.
senere, og så kan det blive meget svært at nå målsætningerne. EU & KLIMA
10
FAKTA
Til gengæld er det sandsynligt, at der i fremtiden udvikles ny teknologi, der gør at vi hurtigere og mere effektivt kan mindske udslippet. Men det er ikke noget, vi kan vide os sikre - eller basere vores fremtidige målsætninger - på.
Landbruget & CO2e Landbruget i EU har en enorm CO2e-udledning,
OPGAVE
og denne sektor bidrager både til ændringer i klimaet men bliver samtidig i høj grad også
Hvordan når vi målene?
påvirket af klimaændringerne i
Brainstorm: Hvad kan vi gøre i Danmark for at nå
fødevareproduktionen.
målsætningerne? Kom med praktiske løsninger.
En af EU's helt store klimaudfordringer er derfor
Tænk i niveauerne:
at udvikle og understøtte løsninger, der kan reducere landbrugets drivhusgasudledning, men
• Politikere
også at tilpasse produktionen af fødevarer til
• Virksomheder
ændringerne i klimaet.
• Forbrugere Find evt. inspiration her: Omstilling frem mod 2030 Tag gerne nettet til hjælp.
EU & KLIMA
11
Kilde: Wikimedia Commons/Heb
12
4.2 EU & CO2-KVOTERNE
kryds og tværs af EU’s grænser, sker reduktionerne der, hvor det økonomisk er mest hensigtsmæssigt.
Det andet område, hvor vi skal reducere vores drivhusgasudledning, er inden for energi og tung industri. Her har EU-Parlamentet og EU’s klimaministre besluttet,
FAKTA
at EU-landene samlet set skal reducere drivhusgasudledningen med 43 % i 2030, sammenlignet med hvor meget der blev udledt i Europa i 2005. Inden
Energisektoren i front
for dette område er de enkelte lande altså ikke direkte
I Danmark vil energisektoren gerne være med til at
bundet op på, hvor meget der må udledes men som
gå forrest i EU i den grønne omstilling, fordi det kan
samlet enhed.
give gode muligheder for at eksportere grønne
Man kalder også området for kvotesektoren:
løsninger og teknologier.
Medlemslandene får tildelt et antal CO2-kvoter, som
I andre lande frygter man til gengæld, at den grønne
virksomhederne - f.eks. kraftværker og energitunge
omstilling kan koste arbejdspladser i energisektoren.
virksomheder som stål- og cementfabrikker - får for at kunne udlede en vis mængde CO2e. Med kvoterne sættes der på den måde et loft over, hvor meget CO2e, der udledes. Virksomheder, som mangler CO2-kvoter,
Igen er der altså en interesse-konflikt på tværs af medlemslandene, som potentielt kan gå hen og blive en fremtidig udfordring.
kan købe af de virksomheder, der har sparet på udledningen eller på anden vis har overskud på CO2ekontoen at sælge ud af. Ved at handle med kvoter på EU & KLIMA
13
EU sørger for, at Danmark og de øvrige medlemslande
EU har en målsætning om, at medlemslandene i 2050
reducerer drivhusgasudledningen i kvotesektoren ved at
skal have reduceret deres udledning med mindst 80-95
løbende at mindske antallet af kvoter. På den måde
%.
sænkes loftet langsomt for den samlede udledning i EU. I
Grafen på næste side viser en fremskrivning af, hvordan
2020 vil kvoterne være reduceret med 21 % i forhold til
EU’s udledninger vil reduceres ud fra de mål, der pt. er
2005, og derfra vil det begynde at gå hurtigere, så CO2-
sat. Den viser også de temperaturer, som det menes,
kvoterne er reduceret med 43 % i 2030 og 87 % i 2050.
reduktionen lever op til. Man kan se, at den vej, vi går lige nu, er utilstrækkelig - i det orange felt - og lægger
5. GØR EUROPA NOK?
sig nærmere op ad en 3-graders stigning i 2100 end ad
Der bliver i denne tid taget vigtige skridt i den rigtige
2 grader.
retning for at genetablere EU’s position som global
FAKTA
frontløber inden for den grønne omstilling. Men EU er
Et klimaneutralt EU?
ikke i mål endnu, for målsætningerne hænger ikke sammen med at kunne holde temperaturen under 1,5
Et mål om, at EU bliver CO2-neutral i 2050, er blevet
grad, som man sigter efter i Parisaftalen. Med det nye
foreslået af både EU-parlamentet og flere af de
klimamål om, at EU skal reducere udledningen af drivhusgasser med 55 % frem mod 2030, vil EU komme langt tættere på deres del af 2 graders-målet end med
største byer i EU, men pt. ser det ikke ud til at blive en realitet. Sverige og Danmark har dog indført et ikke-bindende mål om at blive klimaneutrale i 2050
det tidligere mål - men stadig et godt stykke fra de 1,5
uafhængigt af EU, og Holland har et reduktionsmål
grader.
på at skære 95 % af udledningen samme år. EU & KLIMA
14
Historisk EU-udledning (minus skovbrug) Fremskrivning af nuværende EU-politik (frem mod 2030) Langsigtede EU-mål (2050)
EU & KLIMA
Kilde: carbontracker.org
15
Inspiration til videre læsning samt kilder
Selvom EU har ambitioner om både at reducere CO2eudledningen, få mere energi fra vedvarende energikilder og blive mere energieffektive, så begyndte EU’s samlede
Climate Action Tracker
udledninger i 2017 for første gang i 7 år at stige. Det er
Energi-, forsynings- og klimaministeriet:
først og fremmest pga. af alt det kul og naturgas, der
Parisaftalen 2015
bruges. Det er derfor nødvendigt at udfase kul og
Klimarådet: Omstilling frem mod 2030
udskifte det med mere vedvarende energi og udvikle nye løsninger, der f.eks. kan lagre CO2e eller mindske CO2eudslippet på anden vis. Samlede historiske udledninger fordelt på kontinenter i procent siden 1880:
EU: Klima Fyens: Klimaplan i EU giver dansk håb Videnskab.dk: Er klimamål under 2 grader en mulighed? CONCITO: EU i front med utilstrækkelig klimaaftale CONCITO: Muligheder og udfordringer v. EU 2030mål Dansk Energi:: Enighed i EU om klimamål mod 2030 Fyens: Forstå EU’s kvotesystem CONCITO: EU-budgettet skal omsætte grønne løfter til handling
EU & KLIMA
16
