2. Den plads vi bruger Undervisningstid: 2-3 lektioner x 45 min
Fag: Naturfag, matematik, samfundsfag
I kapitlet vil du blive klogere på: • arealanvendelse og klimapåvirkning • sammenhængen mellem vores forbrug og skovrydning • biodiversitet og dets tre niveauer • brugen af soja som foder og føde
Skovrydning og klima
Når fødevarernes CO2e-aftryk udregnes, skal man være opmærksom på det areal, hvor fødevaren er dyrket. Det har nemlig også en effekt på CO2e-aftrykket. For ofte ville arealet - hvis det ikke blev brugt til at producere fødevarer eller til at holde dyr - være dækket af skov. Skoven er et økosystem, der optager CO2e gennem træerne, planterne og jorden, og når skoven fældes og omdannes til landbrug, så frigives den CO2e, som skoven ellers har bundet. Indsatsen for at bevare og opføre skov er altså et vigtigt værktøj i kampen mod klimaforandringer.
Det er derfor vigtigt at være bevidst om, hvordan jordens arealer bruges. Det kaldes også arealanvendelse. I Den store klimadatabase er arealanvendelse regnet med i fødevarernes CO2e-aftryk.
Skove som CO2e-depot
Skovrydning har konsekvenser for verdens CO2ebalance. Træer og planter bruger CO2e til at vokse og trives. De optager og binder CO2e fra atmosfæren og opbevarer kulstoffet (C) i blade, rødder, stammer og stængler. Sådan fungerer skove som et kulstofdepot. Når skove fældes eller brændes for at få mere plads, er der færre træer til at optage CO2e fra luften. Samtidig frigives det kulstof, som før var bundet i træerne, som CO2e. Det er kulstof, som ellers kunne have været bundet i træerne i hundreder af år. Når kulstoffet udledes, øges mængden af drivhusgasser i atmosfæren. Skoven spiller derfor en vigtig rolle i det globale kulstofkredsløb og jordens drivhuseffekt.
7
8
Når man producerer kød fra kvæg, der græsser, kræver det plads. For dyrene skal både have et sted at græsse, og der kræves samtidig et stort areal til dyrkning af foder. Og da flere mennesker i verden gerne vil have kød på tallerkenen, skal man også bruge mere plads til dyrkning af foder og til afgræsning. For at få mere plads, fælder man skov, og faktisk er produktion af foder en af de største grunde til rydningen af regnskov i Sydamerika (Verdens Skove, 2020). 23% af de menneskeskabte CO2eudledninger stammer fra ændringer i arealanvendelse (IPCC, 2019).
Skovrydning og forbrug
Et studie viser, at gennem import af fødevarer til EU’s borgere og virksomheder i 2015-2017, blev der ryddet 200.000 hektar skov pr. år, som ca. svarer til Lolland-Falster-Møns samlede areal. En fjerdedel (25%) af skovrydningen skyldtes import af soja, primært fra Brasilien og Paraguay. Soja bruges især i foder til dyr. Ca. en tredjedel (33%) af skovrydningen skete på grund af import af palmeolie. Palmeolie bruges i fødevarer, kosmetik og som biodiesel (Altinget, 2018). Specielt produktionen af oksekød og mejeriprodukter kræver meget plads. Kvæg spiser meget og lever længe, og de skal derfor have meget foder. I modsætning til grise og kyllinger, går mange kvæg også på græs (medmindre det er intensiv kvægproduktion). Øvelse: Find ud af hvad 200.000 hektar svarer til, sammenlignet med andet end Lolland-Falster-Møn. Du kan bruge internettet eller en kortbog.
En vej adskiller regnskov (højre) og palmeoileplantager Photo: Ricky Martin/CIFOR (venstre), der er blevet plantet, hvor der før var regnskov.
Opgave 1: Skovrydning og landbrug
9
Klodens liv og rigdom
Skovrydning har ikke kun konsekvenser for klimaet og drivhuseffekten. Rydningen har betydning for de mennesker og dyr, der lever i og omkring skoven. Skoven er f.eks. kilde til mad, tømmer, brænde, rent drikkevand, medicin og ly for mange - alt det som skoven og naturen giver os, kaldes økosystemtjenester. I skovene lever mange forskellige arter af bakterier, planter, dyr og svampe, insekter, mos og træer. Specielt i regnskoven lever mange forskellige arter af dyr og planter. Alt dette liv kaldes biodiversitet. Når man fælder skov, mister man også den biodiversitet, der findes i skoven.
Biodiversitet
Biodiversitet er forskellene blandt i alt det liv, der findes på jordkloden. Lige nu er biodiversiteten på jorden udfordret. Mange arter verden over har det værre nu end tidligere, fordi deres levesteder udryddes eller forurenes og klimaet ændrer sig. Læs mere om biodiversitet her.
Biodiversitet på tre niveauer:
Biodiversitet viser sig på tre niveauer og beskriver forskellighederne blandt naturens liv: • Første niveau, er blandt økosystemer. Økosystemer er en del af naturen, hvor dyr og planter lever sammen. Det kan være en skov, en mose eller et råddent træ. Er der mange forskellige økosystemer, er der høj biodiversitet. • Næste niveau, er blandt arter. Det er variationen mellem alle de arter af organismer, der lever i økosystemerne (dyr, planter, svampe, mosser, bakterier). • Sidste niveau er forskellene i arternes gener. Generne bestemmer præcist hvordan hvert enkelt individ ser ud. Flere forskellige gener, giver en større variation indenfor arterne og derfor højere biodiversitet.
10
Opgave 2: Arealanvendelse og biodiversitet i din by Øvelse: Tal sammen 2 og 2 om hvor I oplever biodiversitet i jeres hverdag. Hvordan kan I hjælpe biodiversiteten i jeres hverdag? Hvad kan politikerne gøre for at biodiversiteten får det bedre i Danmark? Øvelse: Tal sammen 2 og 2 om hvad kan man selv gøre for at undgå at regnskoven ryddes i Sydamerika. Opgave 3: Rydning af regnskoven
Soja - foder eller føde?
Soja er en bønne, som originalt stammer fra Asien. Ofte forbindes soja især med sojasauce, tofu eller sojamælk. Men hvad mange ikke ved, er at sojabønnerne er en vigtig type foder i forbindelse med husdyrproduktionen. Blandt andet fordi soja indeholder store mængder protein og er billig af dyrke. Den store efterspørgsel på soja til foder, er en udfordring, da man flere steder i verden rydder regnskov, for at få plads til produktionen. Det leder til CO2e-udslip, både når skoven fjernes, og fordi sojaplanterne ikke kan binde nær så meget CO2e, som regnskovenene kan (Se boks Skoven som CO2e-depot). Når kvæg, grise, lam og kyllinger indtager eksempelvis soja som føde, så er det kun en lille del af energien fra soja, der går videre til f.eks. kød, mælk, ost eller æg, som vi mennesker spiser.
11
Så når man omdanner soja til dyrefoder, går en stor del af sojaens energi tabt. Spiser vi i stedet selv det, der dyrkes på markerne, kan man mindske det globale produktionareal til fødevarer med op til 75% (Ourworldindata.org).
Afgrøder - til dyr eller mennesker? Både i forhold til biodiversitet og klima, er det bedre at erstatte mejeriprodukter og kød, med plantebaserede produkter og soja (som tofu eller køderstatningsprodukter).
Når vi spiser soja direkte, i stedet for at bruge det som foder, kan vi få vi mere næring fra samme areal: Det kræver næsten 100 gange så meget areal at producere et gram protein oksekød eller lam, end tofu og soyabønner. Det er derfor en misforståelse at man skal gå uden om soja som erstatning for kød for at undgå f.eks. skovrydning (Poore & Nemecek, 2018).
Sojaforbruget i Danmark
I Danmark importerer vi store mængder sojabønner som foder til vores produktionsdyr. Årligt importerer vi omkring 1,6 millioner ton sojabønner fra Sydamerika. Det kræver et stort areal at producere og leder til skovrydning. Den danske sojaimport udleder næsten 6 millioner ton CO2e per år, hvor de 5 mio tons kommer fra skovrydningen, mens 1 ton er fra produktion, forarbejdning og transport af sojafoderet (Bosselmann & Callesen, 2020). Til sammenligning udleder alle danske personbiler omkring 7 millioner ton CO2e om året (Klimaministeriet, 2018).
Sydamerika
6 mio. ton CO e årligt
Opgave 4: Den voksende sojaproduktion 1,6 mio. ton sojabønner årligt
Danmark
12
Kigger man på fødevarerne i supermarkedet, kan det være næsten umuligt at gennemskue, hvor meget soja der er brugt i produktionen. På Den store klimadatabase kan du se, hvor meget CO2e, der udledes fra de fødevare du spiser. Her er arealanvendelse og f.eks. sojaproduktion også medregnet. Opgave 5: Soja til frokost Opgave 6: Min livret i CO2e
Det danske soja-alternativ
Flere danske landmænd arbejder på at fjerne soja som foder og erstatte det med andre proteinholdige afgrøder produceret i Danmark. Det kan f.eks. være hestebønner, lupiner og ærter. Sådan undgår man både fældning af regnskov og transport af soja. På den måde kan man være med til at sikre et mindre klimaaftryk fra foderet.
Photo: www.kjokkenutstyr.net