13
3. Mad og vand Undervisningstid: 2 lektioner x 45 min
Fag: Naturfag, matematik, samfundsfag
I kapitlet vil du blive klogere på: • Det indirekte vandforbrug i produktionen af mad • Vandets kredsløb • Kunstvanding • Vand der bruges til at producere forskellige fødevarer
Mange af de aktiviteter vi laver i løbet af en dag, kræver vand. Det kan være alt fra når vi vasker hænder, trækker ud i toilettet, tager et bad eller fylder et glas vand. Hvad mange ikke ved, er at en gennemsnitlig dansker bruger mere vand om året, gennem sit fødevareforbrug, end alt andet tilsammen. Der bruges nemlig vand i hvert trin i en fødevares livscyklus. For forbrugerne kan det være svært at gennemskue, da der både er tale om det "direkte" og "indirekte" vandforbrug.
Det skjulte vandforbrug
Det direkte vandforbrug er det vand, vi bruger efter, at vi har købt grøntsager i supermarkedet. Det kan være når vi vasker eller koger dem. For at få det fulde billede over ens vandforbrug, er det vigtigt også at tælle det indirekte forbrug med. Det vil sige, alt det vand, der er blevet brugt til at producere fødevarerne. Det indirekte vandforbrug er som regel langt større end det direkte vandforbrug, og derfor vigtigt at tælle med, når man opgør vandforbruget i fødevareproduktionen.
Direkte
Indirekte
14
Det indirekte vandforbrug knytter sig til landbrugsproduktionen, som viser sig at have det største forbrug af vand i verden. Forskere regner med at ¾ af det vand vi bruger i verden, benyttes til fødevareproduktion (Mekonnen & Gerbens-Leenes, 2020). Jorden har ikke en uendeligt mængde vandressourcer, og nogle områder vil derfor opleve vandmangel i fremtiden. I takt med at jordens befolkning stiger, og alle skal have adgang til vand, er vi nødt til at finde på nye måder at reducerer vandforbruget. Opgave 1: Vandforbrug i fødevarer
Klimaforandringer og vandets kredsløb
De steder i verden hvor der dyrkes landbrug, falder der store mængder nedbør(regn). Denne nedbør vander afgrøderne. Hvor og hvornår nedbøren falder er reguleret gennem vandets kredsløb. Vandets kredsløb påvirkes bl.a. af jordens klima og vegetation. Klimaforandringer, har stor betydning for nedbøren i verden, da vejret og vandets kredsløb påvirkes af temperaturstigningerne. Nogle steder vil man opleve mere nedbør, mens der andre steder vil komme mindre.
Vandets kredsløb: Gennem mange år cirkulerer vand gennem et kredsløb, der indebærer både hav, regn og
Temperaturstigninger vil føre til, at nogle områder vil opleve tørke, hvilket kan udtørre afgrøderne på markerne. Andre steder kan derimod opleve ekstremt vejr med voldsom regn og storm. Det kan oversvømme og ødelægge markerne, og medfører at afgrøderne går tabt.
15
Skove som vandbeholdere
Skovene bidrager til at drive vandets kredsløb, ved at træer, planter og jord holder på vandet. Skovene er derfor med til at skabe regn, drikkevand og sikre os et stabilt klima. Når skoven ryddes tørrer jorden ud, bliver ufrugtbar og løs. Dette fænomen kaldes jorderosion (IPBES 2019). Dyrker man eksempelvis soja, kaffe og palmeolie, hvor der er ryddet skov, bidrager det til jorderosion, fordi de nye rødder ikke kan holde på jorden. Forskere anslår, at omkring en tredjedel af verdens landbrugsjord er gået tabt de sidste 40 år på grund af jorderosion. (The Guardian, 2015)
Når skov fældes, kan skovens rødder ikke holde på jorden og der kan nemmere opstå jorderosion.når der falder nedbør.
På verdenskortet nedenfor ses de nedbørsændringer der vil ske grundet klimaforandringerne. De grønne områder vil få mere regn, mens de brune områder vil få mindre. Typisk vil områder der i forvejen er tørre blive mere tørre. Hvor områder der allerede får meget nedbør, vil få endnu mere (IPCC, 2014).
Kortet viser, hvordan fordelingen af regn kan ændre sig i løbet af det kommende århundrede (IPCC, 2021)
16
Kunstvanding
Mange steder i verden dyrker man afgrøder i områder, som ikke er optimale for landbrug. Det kan være områder påvirket af tørke. I tørkeramte områder er kunstvanding en effektiv metode til at vande marken, så jorden kan dyrkes, trods manglende nedbør. Men vanding af landbrugsarealerne er sjældent effektivt, da vandet ofte fordamper hurtigt pga. høje temperaturer. Man kan derfor spare meget vand ved at producere fødevarer de steder, hvor der i forvejen falder meget nedbør, og dermed undgå kunstvanding.
grøntsager, end ved at producerer animalske fødevarer (kød og mejeriprodukter). Men også her er der stor forskel på om du spiser solsikkefrø eller mandler. For at producerer et kg oksekød kræver det 15.415 liter vand. Det vil svare til at lade sin haveslange løbe uafbrudt i ca. 21 timer, eller tage 276 brusebade (Mekonnen & Gerbens-Leebens, 2020). Indenfor de animalske fødevare er der ligeledes stor forskel på, om du spiser kylling eller oksekød. Tabellen på næste side viser, hvor meget vand der bruges til at producere et kg af udvalgte fødevarer. Dog er det vigtigt at tænke over, hvor meget der bruges pr. portion, samt om fødevaren er produceret et sted, hvor der i forvejen falder nedbør eller et sted hvor der kunstvandes.
Opgave 2: Kunstvanding i Kansas
Det skjulte vandforbrug
Den største del af vandforbruget til vores mad, sker i forbindelse med produktionen af den. Der er dog stor forskel på hvor meget vand der benyttes til de forskellige fødevare. Generelt bruges der mindre vand til at producerer plantebaseret fødevare, som frugter og
Photo by: NASA
Opdyrkede marker der bliver kunstigt vandet, Kansas, USA.
17
Fødevarer
Liter vand pr/kg
Oksekød
15415
Svinekød
5988
Kylling
4325
Æg
3265
Mælk
1020
Mandler
8047
Linser
5874
Bønner (tørrede)
5053
Hvede
1827
Ris
1673
Bananer
790
Æbler
822
Kartofler
287
Kål
280
Tabellen viser, hvor meget vand der i gennemsnit bruges på at producere et kg af udvalgte fødevarer (Mekonnen & Gerbens-Leenes, 2020).
Grunden til at vandforbruget varierer ved produktionen af animalske fødevare, skyldes den varierende mængde vand der bruges i dyrenes livscyklus. En ko bruger f.eks. vand når stalden skal gøres ren, når den skal slagtes og når den blot skal have noget at drikke. Men det der kræver mest vand, er til dens foder. Det kræver meget korn at producere oksekød, hvor det kræver mindre at producere grisekød og mindst at producere fjerkræ (Det Etiske Råd, 2011). Opgave 3: Hvor skal peberet gro? Nedbørskort Opgave 4: Fremtidens nedbør og befolkning