Transport og Fødevarer

4. Transport af fødevarer Undervisningstid: 2 lektioner x 45 min

18

Fag: Naturfag, matematik, samfundsfag

I kapitlet vil du blive klogere på: • Fødevarers lange rejse • Transport og emballages andel i madens samlede klimaaftryk • Hvornår det er mest klimavenligt at købe lokalt

Det varierende klima og den givne natur rundt omkring på kloden er bestemmende for, hvilke fødevare der kan produceres hvor. Dette betyder at en stor del af de fødevare der findes i supermarkedet har været på en lang rejse. Fødevarer transporteres på kryds og tværs af landegrænser, så vi i Danmark kan spise eksempelvis mango året rundt, selvom vores klima er for koldt til at gro mangotræer.

I forbindelse med denne trasnport udledes der CO2e.

Men det er vigtigt at nævne, at CO2e-aftrykket for transport ikke er nær så stort som man skulle tro. Som tommelfingerregel kan man sige at transporten kun er en

lille del, af en fødevares CO2e-aftryk, så længe det ikke er fløjet (CONCITO, 2019).

Der er også stor forskel på, hvilke transportmiddel der bliver brugt.

I flere tilfælde transporteres fødevarer mellem flere forskellige lande, for at blive forarbejdet, inden de skal sælges i supermarkedet. Det gælder f.eks. fisken i denne video der har været på en lang rejse. En rejse der starter ved Esbjerg kyst hvor den bliver fanget og til den igen ender i Danmark, i supermarkedets køledisk.

19

Hele verden i mit supermarked

I de danske supermarkeder, kan vi året rundt finde avocado, sukkerærter, kiwi, mango, aubergine og andet grønt importeret fra Syd- og Mellemamerika, Asien eller Afrika. Disse fødevare vil under transporten til Danmark udlede CO2e.

Fødevarer der er transporteret med fly, har det største klimaaftryk, mens de der er transporteret med skib og lastbil har en mindre CO2e-udledning.

Det er typisk fødevarer, med kort holdbarhed, der bliver fløjet. Det kan være rå tun, der ikke kan tåle for store temperaturændringer og hurtigt skal frem til køledisken.

Eller det kan være skrøbelige råvarer, som bær eller krydderurter, der ikke må stødes på rejsen, og skal se friske og delikate ud, når de skal sælges. Derimod vil tunge og vandholdige fødevarer, som eksempelvis bananer, avocadoer og grøntsager, blive transporteret med skibe eller lastbiler.

De flyvende frugter

Fødevare med kort holbarthed og temperaturfølsomhed er friske og attraktive for forbrugerne i supermarkedet, blive de transporteret med fly. Det er typisk frugt og grønt, men også blomster. Fælles er, at det er produceret uden for Danmarks grænser. Det kan blandt andet være: • Friske bær, som hindbær, blåbær, brombær og jordbær • Babymajs • Sukkerærter • Asparges • Friske krydderurter fra udlandet • Friske grønne bønner (Haricots verts) • Blomster som roser og nelliker

Det globale fødevarmarked er et stort netværk af handelsvare, der går på kryds og tværs af landegrænser.

I Danmark importerer vi store mængder soja til foder, fra Sydamerika (Se kapitel 2. Den plads vi bruger).

Men vi eksporterer også store mængder svinekød og mejeriprodukter til udlandet.

20

Emballage

Meget af den mad vi køber, er pakket ind i plastisk eller en anden form for emballage. Umiddelbart kan det virke som et stort plastikforbrug, men det kan være nødvendigt, for at fødevarerne holder sig friske under transporten. På den måde, er emballagen med til at forhindre unødig madspild. Tilsammen udgør transport og emballage omkring 5-10% af fødevarenes klimaaftryk (CONCITO, 2019). I dag bliver der lavet mere bæredygtig emballage, bl.a. ud af planefibre, som er nemmere af nedbryde end plastik.

Opgave 2: CO2 og emballage

Det klimavenlige valg - lokalt eller langrejst?

De mest klimavenlige fødevare kendetegnes ved at være lokal- og sæsonproduceret. Jo længere rejse fødevaren har været på, jo større er sandsynligheden for, at der er udledt flere drivhusgasser.

Men det er ikke altid bedst at købe lokalt. Køber man danske tomater i vintermånederne, er de produceret i drivhuse, som bruger meget energi til opvarmning og lys. Medmindre drivhusene er opvarmet af vedvarende energi (eksempelvis solceller), vil det kræve så meget energi at opvarme dem, at det klimamæssigt er bedre bedre at importere frilandstomater fra udlandet. Genrelt udleder drivhusdyrkede frugter og grøntsager omkring 10 gange flere drivhusgasser, end hvis de produceres frilands (CONCITO, 2021).

21

Det er ikke nemt at være forbruger, men det er vigtigt at tænke over hvor og hvordan, ens fødevarer er dyrket. Hvor kan de dyrkes mest effektivt, uden for stort energiforbrug, og hvordan er de rejst.

I Danmark skal der bruges meget energi for at lave lys og varme i et drivhus om vinteren.

Opgave 3: Eksotisk og importeret

Skær på kilometerne eller kødet?

Hvis man køber madvare fra Spanien, transporteres de omkring 3000 km med lastbil. Kommer de i stedet fra Danmark transporteres de f.eks. kun 200 km.

Hvis man vil ‘neutralisere’ virkningen af at køre fødevarerne fra Spanien, i stedet for Danmark, skal man i et måltid på 500 gram, reducere sin kødmængde med kun 4 gram oksekød, 7 gram svinekød eller 12 gram fjerkræ.

Hvis man vil sænke sit klimaaftryk, er det altså mere effektivt at skære i kødforbruget, end at fokusere på hvor langt maden er rejst. Aarstiderne

Fødevarerne påvirker klimaet på mange andre måder end bare gennem transporten (se 1. En fødevares rejse).

Medmindre fødevarerne har været ude og flyve, fylder transporten en mindre del af det samlede udslip. Vil man spise mere klimavenligt, er det derfor vigtigere først at fokusere på at spise mindre kød og efter årstidenerne.

Opgave 4: Hvor langt er din frokost rejst?

Opgave 5: CO2e udslip i fødevarekædens mange led

5. Dit og mit madforbrug Undervisningstid: 2 lektioner x 45 min

22

Fag: Naturfag, samfundsfag, matematik og madkundskab

I kapitlet vil du blive klogere på: • CO2e-aftryk forbundet med danskernes madvaner og forbrug • Det vi spiser • CO2e-udledning fra forskellige fødevare

Det danske madforbrug

En danskers gennemsnitlige CO2e-aftryk for mad og drikke er årligt på tre ton CO2e (CONCITO, 2019). Op mod en tredjedel af dette stammer fra oksekød (Olesen, 2015).

Danskerne har generelt et højt forbrug, og vi er en af de nationer der spiser mest kød i verden. Ligeldes producerer vi langt mere kød end vi kan spise, særligt svinekød.

Kød er som bekendt en af de fødevare der udleder mest CO2e, og dette skyldes bl.a. den store arealanvendelse forbundet med produktionen. For at producere et kg kalvekød udledes der 50 kg CO2e. De 50 kg CO2e

kommer bl.a. ved arealanvendelse og foder til køer og kalve. Til sammenligning udleder et kg kikærter på dåse 0,88 kg CO2e. Man kan altså få 57 kg kikærter for samme mængde CO2e, som for et kg kalvekød. For at mindske sit CO2e-aftryk er det altså nødvendigt at spise mindre kød og færre animalske produkter.

23

Øvelse: Se på grafen over danskernes spisevaner i forhold til kød. Er du overrasket over fordelingen? Se på aldersfordelingen, for de fire grupper. Hvilken aldersgruppe spiser mest kød og hvor er der flest vegaterer?

Opgave 1: Bæredygtig burger Opgave 2: Hvilke frikadeller?

Men der er stor forskel på, hvilke type kød man spiser.

Som beskrevet udleder et kg kalvekød 50 kg CO2e, mens lam udleder 28 kg, og svinekød og kylling pr. kg i gennemsnit udleder henholdsvis 4 og 2 kg CO2e. Der er altså over 10 gange så meget CO2e forbundet med produktionen af lammekød, sammenlignet med af svineeller kyllingekød (denstoreklimadatabase.dk).

Til højre er det vist, hvordan man kan sætte sin pasta bolognese på klimakur. Her kan du se, hvor meget du kan reducere klimaaftrykket, ved at udskifte hakket oksekød helt eller delvist, med andet kød eller grøntsager og linser.

Opgave 3: Fisk og skaldyr

Pasta bolognese på klimakur Traditionel med hakket oksekød Klimaaftryk per portion: Ca. 4,7 kg CO2e Hakket oksekød halveret og erstattet med gulerødder Klimaaftryk per portion: Ca. 2,8 kg CO2e

Ca. 40% reduktion af klimaaftryk

Hakket oksekød erstattet med hakket grisekød Klimaaftryk per portion: Ca. 1,1 kg CO2e

Ca. 75% reduktion af klimaaftryk

Hakket oksekød erstattet med plantefars Klimaaftryk per portion: Ca. 0,8 kg CO2e

Ca. 80% reduktion af klimaaftryk

Hakket oksekød erstattet med gulerødder og linser Klimaaftryk per portion: Ca. 0,9 kg CO2e

Ca. 80% reduktion af klimaaftryk

Vilde fisk og dambrugsfisk

Når man ser på CO2e-udledningen for fisk og skaldyr på Den store klimadatabase, stammer tallene fra fisk produceret i dambrug, altså fra opdræt. Det skyldes, at det globale forbrug af fisk på sigt, ikke kan opfyldes med vildtfanget fisk. Alt vildtfanget fisk er omfattet af kvoter, for at undgå overfiskning. I fremtiden vil alt fisk derfor stamme fra dambrugsfisk, for at den stigende efterspørgsel på fisk kan opfyldes, uden overfiskning.

Så selvom man i dag, køber vildtfanget fisk, betyder det at der i fremtiden, vil blive produceret flere fisk i dambrug. Derfor svarer udledningen til at købe dambrugsfisk (ca. 7 kg CO2e pr. kg fisk).

24

Forskellige fødevarers klimaaftryk

På følgende figur kan du se forskellige fødevarers CO2eudledning ud fra tal fra Den store klimadatabase. I udregningen af CO2e har man medregnet alle de dele, der er blevet arbejdet med gennem materialet.

Cirklerne har tre forskellige farver: grøn, gul og rød.

Mængden af drivhusgasser, der udledes fra de enkelte fødevarer, er illustreret med størrelsen på cirklerne. For at mindske sit CO2e-aftryk skal man spise mest af de grønne, mindre af de gule, og mindst af de røde.

Husk, at størrelsen viser hvor meget CO2e, der udledes pr. kg af den enkelte fødevare, og at der er forskel på mængderne, du normalt spiser af de forskellige fødevarer. Øvelse: I Danmark har vi stor tradition for at spise rugbrødsmadder. Men det kan være svært at finde pålæg, der ikke er baseret på kød, fisk, æg eller mejeriprodukter. Søg på netttet og find tre plantebaserede alternativer du kan smøre på din rugbrødsmad.

25

Opgave 4: Kikærter, på dåse eller tørre?

Opgave 5: Færdiglavet pizza

26

6. Madspild Undervisningstid: 2 lektioner x 45 min

Fag: Naturfag, samfundsfag, matematik og madkundskab

I kapitlet vil du blive klogere på: • Madspild som en global udfordring • Madspild forskellige steder i fødevarekæden • Hvad man kan gøre for at mindske madspild

Madspild er blevet en global udfordring. Omkring en tredjedel (33%) af alle fødevare der produceres i verden, går tabt og bliver aldrig spist. Der er store CO2eudledninger forbundet med produktionen af mad, og når maden smides ud og går tabt, er udledningerne spildt.

Samtidig presser fødevareproduktionen verdens ressourcer, økosystemer og klima, for at producere mad nok til verdens voksende befolkning. Kampen mod madspild er derfor vigtig, for at skabe både bæredygtige og klimavenlige løsninger i vores fødevareproduktion, der kan sørge for mad nok til alle (Drawdown, 2020).

Dagligt smider supermarkeder mange kilo fødevarer ud.

27

Øvelse: Se denne video fra Klimaambassaden, der forklarer, hvordan klima og madspild hænger sammen. Svar på spørgsmålene: • Kom med et eksempel på madspild der kan ske for hvert led i fødevarekæden, vist i videoen.

• Udvælg tre led i fødevarekæden og kom med kreative ideer til hvordan man kan mindske madspild i disse led.

Madspild dækker over de fødevare, der kunne være spist, men i stedet er blevet smidt ud. Det kan være brød, frugt og grønt eller middagsrester, som godt kunne være spist dagen efter. Der kan være flere årsager til at maden smides ud. Det kan være noget, vi selv er skyld i, eller det kan ske hos supermarkedet eller hos dem, der producerer fødevarerne.

Opgave 1: Madspildet i din skraldespand Opgave 2: Madspild i hjemmet

Madspild og grimme grøntsager

Fødevareindustrien står for det største madspild i Danmark. Hele 385.000 ton fødevare bliver smidt ud om året. Det kan ske flere steder i livscyklussen, bl.a. under produktionen og ved frasortering. Fødevarene bliver ofte frasorteret, hvis de har en forkert størrelse, form eller facon, i forhold til de krav der er sat af supermarkederne (Fødevareministeriet, 2021). Et eksempel er broccoli.

Hvis broccoli-bundterne er for små, kan de ikke sælges i supermarkederne, da de ofte sælges ud fra stykpris og ikke vægt. Når prisen for alle broccoli-bundterne er den samme, fravælger mange forbrugere de små bundter.

På den måde når mange grøntsager ikke engang til supermarkederne, før de bliver smidt ud.

Blandt frugt og grønt hersker der et 'skønhedsideal'. Et kulturskabt fænomen om at vores frugter og grøntsager skal se ud på en bestemt måde. Lever de ikke op til dette 'skønhedsideal', fravælges de og smides ud. Det kan være en gulerod med flere 'arme' end normalt, eller en agurk der er for krum.

28

Øvelse: Hos det danske firma EAT GRIM kan man købe frugt og grønt der kasseres i landbruget. Klik ind på deres hjemmeside og undersøg hvorfor deres varer ikke sælges i supermarkedet. Kom med andre ideer til hvordan man kan undgå dette spild.

Opgave 3: Mange typer tomater

Madspild i supermarkederne

I supermarkederne kan der være flere grunde til at mad smides ud. Det kan være at emballagen er beskadiget, eller noget af varen er blevet dårlig. Hvis et enkelt æble er dårligt, bliver hele posen med æbler smidt ud. Det store fokus på friske råvarer gør også, at det er et dårligt signal for supermarkederne at sende, hvis der er varer på hylderne med kort holdbarhed tilbage. Sådan kan frisk mælk eller brød blive smidt ud, før holdbarhedsdatoen endnu er overskredet. Det samme sker for kød og grønt. Øvelse: Se denne video med en skralder, der viser sit skraldefund fra et supermarked frem. Er du overrasket over mængden og hvilke type varer der er blevet smidt ud?

Snak sammen 2 og 2 om, hvorfor tror I der bliver smidt så meget ud, og hvad man kan gøre for at nedsætte madspildet i supermarkederne.

Opgave 4: En skralders CO2e-fund

Frugter og grøntsager der ser anderledes ud bliver de sorteret fra, før de når til forbrugeren

29

Madspild i hjemmet

Næstefter fødevareindustrien, er det madspildet i vores egen husholdning der er størst. Madspild kan ske hvis man har taget en for stor portion aftensmad og smider resterne ud, i stedet for at gemme det til dagen efter. Måske maden i køleskabet når at blive for gammelt, før det bliver spist.

Det kan også være at madpakken ikke var spændende nok, og at den derfor ryger direkte i skraldespanden.

En gennemsnitlig dansker smider omkring 63 kg mad ud om året, og hele 36% er knyttet til middagsresterne (Miljøstyrelsen, 2018).

Det er dog ikke al mad, vi smider ud, som tæller med som madspild. F.eks. indgår kartoffelskræller, æbleskrog, ben og knogler fra dyr, kaffegrums og æggeskaller ikke i regnestykket. Det kaldes istedet for madaffald. Øvelse: Snak sammen 2 og 2 og jeres eget madspild.

Hvornår smider du selv mad ud?

Hvilke måltider er det fra?

Hvad er oftest grunden til, at du smider mad ud?

Hvad tror I, der bliver smidt mest ud af hjemme hos jer?

Hvordan kan man mindske sit madspild?

For at nedsætte sit madspild skal man sørge for: • kun at købe den mad, man har brug for • kun at tilberede den mad man kan spise • at gemme resterne i køleskab eller fryser.

Det er også muligt at købe mad gennem initiativer der aktivt prøver at bekæmpe madspild og sælger ud af overskudsmad. I Danmark findes en række initiativer, som arbejder med at mindske madspild.

Nogle sælger “grimme” grøntsager, mens nogle supermarkeder sætter prisen ned på varer, der er tæt på udløbsdatoen, og nogle restauranter og cafeer, sælger overskydende mad billigt. Øvelse: Gå på opdagelse, der hvor du bor eller søg på nettet.

Find eksempler på butikker, cafeer eller andre, der sælger overskudsmad, “grimme” grøntsager, eller har andre initiativer for at nedbringe madspild.

30

Madens klimaaftryk

Ser man på en gennemsnitlig fødevare, vil klimabelastningen fordele sig, som man kan se på grafen herunder. Produktionen udgør den største belastning, så det giver god mening at vælge mere mad, der belaster så lidt som muligt, når den produceres - f.eks. grøntsager, korn og bælgplanter. Madspildet i fødevarekæden er stort – formodentlig omkring 30%. Derfor er det vigtigt at reducere madspild mest muligt, så alle varer, der produceres også bliver spist. Madspildet i værdikæden er størst hos forbrugerne og i primærproduktionen og mindst i forarbejdning, distributions- og salgsledene.

7. Hvad kan man gøre?

Undervisningstid: 2 lektioner x 45 min

Fag: Naturfag, samfundsfag, matematik og madkundskab

I kapitlet vil du blive klogere på: • Hvordan du kan reducere dit madforbrugs klimaaftryk • At spise efter sæsonen • De officielle kostråd

I de tidligere kapitler har du lært om, hvilke CO2eudledninger, der er forbundet med en fødevares livscyklus, og hvilke faktorer der spiller ind under fødevareproduktionen. I dette sidste kapitel vil du blive præsenteret for flere muligheder, til at gøre dine madvaner mere klimavenlige.

Spis efter årstiderne

31

Årstider er typisk noget vi forbinder med skiftende vejr.

Men faktisk bestemmer årstiderne også, hvornår på året, forskellige madvarer er i sæson og mest klimavenlige at spise. I sommerperioden og i efteråret er mange frugter

og grøntsager i sæson her i Danmark. Jordbær bliver f.eks. modne om sommeren, mens æbler modnes hen ad efteråret. Noget af det frugt og grønt, der er i sæson om efteråret, kan gemmes og holde sig vinteren over. På den måde kan man forlænge perioden, hvorpå den er i sæson.

I supermarkederne kan det virke som om, at sæsonerne er forsvundet. Vælger man at spise frisk frugt og grønt uden for sæson, er der stor sandsynlighed for, at deres transport har været lang. Øvelse: Øvelse: Ved du, hvornår det er sæson for forskellige frugter og grøntsager?

Se på listen via linket til TÆNK og find ud af hvilke grøntsager og frugter, der er i sæson netop nu.

Hvilke måneder er der flest og færrest råvarer i sæson?

32

DANSK FRILANDSGRØNT HØST ÅRET RUNDT frisk høst fra friland sælges fortsat

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Grønkål

Juni

Juli

August

September

Oktober

Radiser

Skorzonerrødder

Asparges

December

Grønkål Grønne bønner

Jordskok

November

Skorzonerrødder

Agurk

Jordskok

Timian Persille Kartofler

Kartofler

Gulerødder

Gulerødder

Løg Æbler

Rucola

Savoykål

Brøndkarse

Hvidkål

Purløg

Rødkål

Kørvel

Rosenkål

Rabarber

Æbler

Majs

Porrer Pærer

Jordbær

Selleri

Majroe

Rødbeder

Spinat

Persillerod

Savoykål

Broccoli

Hvidkål Rødkål

Brombær

Rosenkål Græskar

Blomkål

Pastinak

Porrer Pærer Selleri Rødbeder Bladselleri Hindbær

Persillerod

Blommer

Pastinak

Kirsebær Ribs

Tomater

-54 41

æ

m

Ærter

ne

www.Sustainagraphics.com

Sva

Squash

6

Solbær Tekst og idé: Sustainagraphics Kunstner: Stine Westergaard

rk e

t tr y k s a

g

5

33

Gode grunde til at vælge dansk frugt og grønt efter årstiden Der er mange gode grunde til at spise danske råvarer efter sæsonen, såsom:

Større variation: Sæsoner for frugt og grønt skifter med årstiderne, og hvis man følger dem, vil man komme til at spise varieret året rundt.

Smag, friskhed og sundhed: Når man spiser frugt og grønt, der er i sæson, har det en friskere og bedre smag. Særligt fordi det er høstet kort tid inden det skal spises. Samtidig er der også flere vitaminer i friske råvarer.

Klima-hensyn: Det er godt for klimaet at vælge lokale, årstidsbestemte frugter og grøntsager.

På den måde undgår man at importerer frugt og grønt, købe mad der er produceret i et drivhus, eller har været opbevaret længe, f.eks. konserveret eller nedfrosset. Økonomi: Det er ofte billigere at købe årstidsbestemt, lokal frugt og grønt.

Øvelse: Udarbejd en sæsonbaseret menu med tre retter ud fra de råvarer der er i sæson netop nu. Gå ind på Den Store Klimadatabase og udregn CO2e-aftrykket fra jeres menu.

Lokal frugt og grønt uden for sæson

Hvis man køber frugt og grønt fra Danmark, der er uden for deres sæson, er det højst sandsynligt dyrket i drivhus. Drivhuse kræver energi til varme og lys, og denne produktion udleder meget CO2e (se 5. Transport). Derfor er det ikke kun vigtigt at købe lokalt men også at tænke over, hvornår fødevarerne er i sæson.

34

Fremtidens fødevareproduktion

Fødevaresektoren skal også ændres for at kunne producere klimavenlig mad til den voksende verdensbefolkning. Til det har tænketanken CONCITO forslået de tiltag, i priorteret rækkefølge, som er afgørende for at ændre fremtidens fødevareforbrug og produktion. Øvelse: Det fjerde tiltag er dyrket kød og mælk.

Undersøg på nettet og find et konkret eksempel på, hvordan man kan dyrke kød og mælk i laboraoriet.

Klimavenlig kost og kostrådene

Fra politisk side har man i mange år forsøgt at påvirke danskernes spisevaner gennem de officielle kostråd. Du har sikkert set kostpyramiden, som tit har været brugt i den forbindelse. Tidligere er klima ikke blevet nævnt i de officielle råd, men i de nyeste version af kostrådene er der fokus på både sundhed og klima. Se den korte video, hvor kostrådene præsenteres: De officielle Kostråd - godt for sundhed og for klima. Øvelse: Gå på nettet og find 5 madvarer, der har Nøglehullet, og se om produkterne er på Den Store Klimadatabase.

Har fødevarer med Nøglehulsmærket typisk et højt eller lavt CO2e-aftryk?

Hvilke af kostrådene synes du og din familie er sværest at efterleve?

Snak sammen i klassen om hvilke kostråd, der er svære at efterleve, og hjælp hinanden med forslag til hvordan man kan gøre det nemmere.

35

De syv Kostråd 1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

Spis planterigt, varieret og ikke for meget Spis flere grøntsager og frugter Spis mindre kød - vælg bælgfrugter og fisk Spis mad med fuldkorn Vælg planteolier og magre mejeriprodukter Spis mindre af det søde, salte og fede Sluk tørsten i vand

Derudover gives der to vigtige tips: • Begræns madspild • Gå efter Nøglehullet, når du handler.

Nøglehullet er et mærke på madvarer, der indikerer at de lever op til kostanbefalingerne og et et sundere valg inden for varens kategori.

Læs mere om de officielle kostråd på Fødevare, Landbrug og Fiskeri ministeriets hjemmeside.

Fødevareministeriet (2021)

36

Klimaambassadens klimakostråd

Hvis man vil nedsætte klimaaftrykket fra sit madforbrug, er det bedste, man kan gøre, at spise plantebaseret (mindre kød og færre mejeriprodukter) samt reducerer sit madspild. Derudover skal man spise sæsonbaseret og fokusere på det, der kan produceres energieffektivt i Danmark. Man kan også prøve at undgå fødevarer, som har et stort vandforbrug.

En grøn videreudvikling af kostrådene er derfor: 1.

2.

3.

4.

5.

6.

Spise mindre kød og færre mejeriprodukter Reducer dit madspild Gå efter grøntsager dyrket på friland Spis lokalt i sæson Spis efter de nye kostråd Inspirer andre til at gøre det samme

Klimatrappen

Man kan gøre meget for at få et mere klimavenligt madforbrug, men det er ikke alt, der har lige stor effekt. Hvis man vil gøre den største forskel for klimaet, skal man starte i toppen af pilen nedenfor. Ved at reducere sit kødforbrug eller skifte det røde kød ud med f.eks. fjerkræ, kan man gøre langt, langt mere for klimaet, end hvis man f.eks. kun vælger lokalt eller konventionelle varer. ud.

37

Vores vej til klimavenlige fødevarer

I undervisningsmaterialet her, er du blevet ledt gennem fødevarernes livscyklus. Der er blevet set nærmere på det areal, der bruges, når fødevarer dyrkes og produceres, og det CO2e-aftryk det leder til. Derudover er der stiftet bekendtskab med fødevarernes vandforbrug, hvad transporten betyder, og hvordan vi som forbrugere, har et klimaaftryk alt efter, hvilke fødevarer vi spiser - og smider ud.

Nu ved du, at verdens fødevareproduktion er stor og kompleks, men forhåbentlig er du også blevet klogere på, hvad du selv kan gøre for at spise mere klimavenligt og bæredygtigt. Gennem vores kost kan vi alle sammen aktivt påvirke efterspørgslen på de varer, som ikke belaster klimaet nær så meget, og være med til at sørge for, at der bliver produceret flere klimavenlige fødevare.

God appetit!

Øvelse: Sådan vil jeg mindske mit klimaaftryk gennem mine madvaner.

Skriv en målsætning for dig selv om, hvordan du vil mindske dit klimaaftryk gennem dine madvaner.

En målsætning kunne se sådan ud: • Jeg vil gerne spise vegetarisk ______ gang(e) om ugen/måneden • Jeg vil undgå at spise mejeriprodukter ____ gang(e) om ugen/måneden • Jeg vil prøve at spise frugt/grønt efter årstiderne de(n) næste _____ måned(er) • Jeg vil prøve kun at spise dansk-producerede fødevarer, der er i sæson, de(n) næste _______ måned(er) • Jeg vil prøve at mindske mit madspild ved at: __________________________________________ Tal sammen i klassen om jeres målsætninger og diskutér, hvorfor I har valgt de mål I har.

Tror du at du kan få din familie med på dine målsætninger?