Den Grønne By, kapitel 3: Grøn er det nye sort

Kilde: Comrade King, Flickr (CC)

Den Grønne By KAPITEL 3 Grøn er det nye sort

INTRODUKTION Flere og flere mennesker flytter til byen, det er noget, vi ser over hele landet. Det gør, at byerne langsomt vokser sig større. Men det betyder også, at der rigtig mange steder bliver mindre plads til naturområder. For tilflytterne skal både have et sted at bo, og samtidig skal det stadig være nemt for folk at komme rundt i byen. Derfor bliver der opført nye bygninger, veje, parkeringspladser osv., men det sker ofte på bekostning af store grønne områder.

AFSNIT 3.1

GRØN ER DET NYE SORT

CASE: Amager Fælled er et stort grønt område i København, hvor man kan tage på opdagelse i den vilde natur, selvom man er tæt på storbyen. På fælleden kan man både tage på picnic eller bo i shelter, kigge på fugle eller motionere, samle frugt og grønt eller lave bål osv. Men fordi mange mennesker gerne vil bo i København, har man i kommunen besluttet, at en del af fælleden skal inddrages, så der kan blive plads til 5.300 nye indbyggere. Men det er langt fra alle, der synes lige godt om planen. Derfor har tusinder skrevet under på, at de ikke vil have, at det unikke stykke natur skal inddrages. Der opstår altså et dilemma, hvis man både skal have plads til flere mennesker i byen samtidig med, at det er vigtigt med de grønne områder.

GRØN ER DET NYE SORT

29

Amager FĂŚlled. Kilde: Guillaume Baviere, Flickr (CC)

Selvom det kan være svært at finde plads til grønne rum i

Grønne områder er også vigtige i forhold til

byen, fordi bygninger og veje ligger så tæt, så er de stadig

klimaforandringerne: Både fordi den øgede mængde

meget vigtige at have, og det er der flere grunde til. Det

regnvand kan forsinkes i jorden og være med til at mindske

grønne gør f.eks., at det bliver rarere for os mennesker at

oversvømmelser (hvilket vi var inde på i sidste kapitel). Men

opholde os i byen, og så kan det oven i købet være med til

også fordi planter og træer optager også CO2 fra

at give plads til flere dyrearter.

atmosfæren og på den måde bidrager til at reducere klimaforandringerne.

Amager Fælled. Kilde: Guillaume Baviere, Flickr (CC)

Duer, bænkebiddere, hvepse, sommerfugle og fluer. Det er bare et mikroskopisk udsnit af de dyr, du kan finde i bybilledet, for der er selvfølgelig mange, mange flere; store som små. Og de fleste naturlige arter lever og trives bedst i grønne områder.

De dyr, vi kan finde i byen i dag, har ikke nødvendigvis altid været der. For inden byen blev opført, har området set helt anderledes ud, og biodiversiteten har været meget forskellig fra den, vi ser i dag. Det er selvfølgelig forskelligt fra sted til sted,

AFSNIT 3.2

BYENS LIV

hvad der har været før, men fælles er det, at der engang har været en eller anden form for naturområder, hvor der i dag er bygninger og veje. Vi mennesker har altså ændret områderne i så høj grad, at en stor del af den oprindelige natur og biodiversitet er mindsket betydeligt i de fleste byer.

Biodiversitet er variationen i antallet af forskellige dyre- eller plantearter et bestemt sted.

DEFINITION GRØN ER DET NYE SORT

32

Naturmur pĂĽ Otto Krabbes Plads. Kilde: Klimaambassaden (CC)

både fordi flere mennesker bruger det som et mødested, Antallet af forskellige dyrearter i byerne går i det store hele kun én vej - nedad. Det er fordi, mere og mere natur

hvor man kan hænge ud og slappe af - men også fordi et nyt dyreliv er blomstret op.

fortrænges, når flere flytter til byen, så der bliver mindre

OPGAVE

plads til det naturlige dyreliv. Der findes dog mange spændende projekter, hvor man prøver at få mere vild natur og dyreliv ind i byen.

Brug 5 minutter med din sidemand på at

Hvis vi skal sikre eller øge biodiversiteten i byen, er man nødt

brainstorme over, hvilke dyr I kender, der findes i

til at kigge på, hvordan vi kan få mere natur, der kan få

byen. Diskutér i klassen hvilke dyr, I kunne

organismer og dyr til at trives. Det kan ske på rigtig mange måder. For eksempel ved at anlægge nye parker, større grønne områder, skolehaver osv. En forvandling af tage,

forestille jer ville være i området, hvis byen ikke var der.

facader, gader og pladser til grønne oaser kan også give CASE: I en lille baggård i Mejlgade, Aarhus, har man lavet en

naturen bedre vilkår.

Selvom der ikke er meget plads til mere natur i byerne, fordi folk bor tæt, kan man også arbejde med både begrønning i gårdrum, arealer langs veje og små lommer rundt om i byen.

dam, der kan håndtere regnvandet fra de omkringliggende lejligheders tage. Men udover at det sikrer området for oversvømmelse, så udnytter man også vandet til at skabe et nyt levested til gavn for planter og dyr i byen - både i vandet

CASE: En gruppe unge studerende og lokale byboere har i

og det grønne areal omkring. Det er på den måde blevet til

forbindelse med projektet Vild Campus plantet 10.000 vilde

en blå og grøn oase, som blomstrer op mellem områdets

planter i universitetsparken i hjertet af København. Det har

mursten og beton.

givet området omkring Københavns Universitet et helt nyt liv, GRØN ER DET NYE SORT

34

Søndermarken, Valby. Kilde: Comrade King, Flickr (CC)

OPGAVE

Hvilken del af jeres by kunne I selv forestille jer bliver grøn?

Tag udgangspunkt i et konkret sted I kender, hvor I tænker, man kan gøre området grønnere. Det kan f.eks. være et sted, der ligger øde hen, eller det kan være langs vejen, eller måske skal en gade ændres.

Slip fantasien løs og find på et godt forslag. Start med at tage et billede af stedet - eller find det på “Google Maps Street View”. Indtegn buske, træer osv. på i hånden eller computeren. Husk også at indtegne nogle ting, som gør, at folk har lyst til at opholde sig der og bruge området. Beskriv jeres sted på en kvart side.

Argumenter i klassen for, hvorfor der skal være et grønt område på netop det sted, I har valgt. Gå her ud fra spørgsmålene: Hvorfor skal stedet være netop her? Hvad indeholder det nye sted? Hvad kan det bidrage med til området? Hvad gavner det?

Udover en større biodiversitet er der mange andre fordele ved grønnere byer; for eksempel bliver byen sundere og mere spændende at opholde sig i. Men endnu vigtigere, så har naturen også en positiv effekt på klimaet. For planter og træer optager og lagrer CO2, og de er på den måde med til at reducere mængden af drivhusgasser i atmosfæren, som ligger til grund for klimaforandringerne.

Det sker gennem fotosyntesen (se figur til højre), hvor

AFSNIT 3.3

Klimaet og de mange grønne områder

planter og træer bruger energi fra solens stråler, CO2 og vand (H2O) til at danne organisk stof, som er planternes føde og gør, at de kan vokse og blive større. I processen udskilles ilt (O2).

Planterne er altså et stort depot for CO2, fordi de optager og 6 O2

lagrer det.

Læs mere om fotosyntesen på

C6H12O6

Sustainable 2.0.

6 CO2

6 H2O

36

Men ikke nok med at planter og træer optager CO2 begrønning eller bevaring af naturområder i byen er også en billig del af løsningen på at mindske den CO2, der er i atmosfæren.

Flere træer, buske og planter i byerne kan også være med til at håndtere de kraftige regnskyl, som klimaforandringerne vil føre med sig, og begrænse skaderne helt naturligt. På de grønne områder kan vandet synke ned i modsætning til de dele af byen, som er dækket af asfalt, lejligheder eller andre overflader, som vand ikke kan trænge igennem. De kan på den måde være med til at mindske risikoen for oversvømmelser de steder, hvor kloakkerne ellers kan komme under pres.

CASE: Tåsinge Plads på Østerbro i København er en stor grøn oase, der kan tilbageholde store mængder regnvand - både fordi vandet har mulighed for at sive langsomt ned i det nye naturområde, men også fordi området i sig selv fungerer som et stort åbent regnvandsbassin, når der kommer kraftig regn.

Samtidig har det grønne også gjort området langt mere attraktivt for beboerne at opholde sig i end tidligere. Og så er det endda billigere at håndtere vandet over jorden som her end at skulle grave nye kloakrør eller bassiner ned under jorden.

GRØN ER DET NYE SORT

Tåsinge Plads. Kilde: Leif Jørgensen, Wikimedia (CC BY-SA 4.0)

BYEN SOM EN VARM Ø PÅ LANDKORTET Byer har en højere temperatur end landområder. Det er fordi,

OPGAVE

byerne har rigtig mange mørke overflader, og de kan holde på varmen fra solen i modsætning til lyse overflader - også kaldet albedo-effekten. Det er noget, man kan mærke, når

Brug 5 minutter med din sidemand på at brainstorme over, hvad man vil kunne gøre for at

man en varm sommerdag f.eks. er ved at få hedeslag, fordi

få færre mørke og flere lyse overflader i byen.

man har en sort t-shirt på, mens en hvid t-shirt føles langt køligere og mere behagelig. Man kan også teste det ud ved

Kom frem til mindst 3 konkrete eksempler og

at mærke på overfladen af en mørk cykelsti eller en sort bil

tænk gerne ud af boksen.

en sommerdag, kort efter solen er gået ned: De vil stadig være varme. Lysere overflader vil i stedet reflektere solens

stråler og blive mindre varme.

Der er også en masse processer i byen, der kræver energi og afgiver varme, så luften i byen opvarmes.

Træer og planter kan være en del af løsningen til at få sænket temperaturen i byen, fordi de bruger solens lys til fordampning, så luften afkøles. Parker med mange træer og småskove er for eksempel de køligste udearealer i byen.

Grønne områder kan samtidig bruges til at skygge for de mørke overflader, så opvarmningen ikke bliver lige så stor.

Hvis man skal bruge det strategisk, kan det det f.eks. være til at skygge for fortove og veje.

GRØN ER DET NYE SORT

38

BYHAVER

klimavenlige, fordi det ofte er meget ineffektivt, hvordan der

Rigtig mange er begyndt selv at dyrke grøntsager i byen enten i byhaver, hvor man dyrker i fællesskab med andre, eller derhjemme. Det kan f.eks. være helt almindeligt, at noget af ens aftensmad består af hjemmedyrkede tomater, chilier, aguker, røde pebre eller krydderurter.

Fra et klimaperspektiv er byhaver dog ikke i sig selv særlig

bliver dyrket i forhold til større landbrug. Men hvis de hjemmedyrkede grøntsager kan være med til erstatte noget af vores daglige forbrug af kød, vil det til gengæld være rigtig godt for klimaet. Kød står nemlig for en stor del af en gennemsnitlig danskers drivhusgasudledning (læs mere på Sustainable 2.0).

DEFINITION

De fødevarer, du vælger at komme i indkøbskurven, er med til at påvirke klimaforandringerne på forskellig vis. Med kød er det især drivhusgasserne CO2 og metan (CH4), der udledes.

Her er nogle eksempler på, hvor udledningen sker: • Køer og lam udleder methan, der er en kraftig drivhusgas, når de prutter og bøvser.

• Der udledes CO2 fra 1) fabrikker, som forarbejder fødevarer, 2) traktoren på marken, 3) fly, der transporterer fødevarer mv.

• Dyr kræver foder, som skal produceres. Og hvis man rydder skov for at gøre plads til foderet, så kan den nye dyrkede jord optage og lagre langt mindre CO2 end træerne kunne.

• Når man smider mad ud, går alle de drivhusgasser, der er blevet udledt gennem hele madproduktionen, til spilde.

GRØN ER DET NYE SORT

39

Byhaver kan samtidig være med til at gøre folk bevidste om, hvor meget det egentlig kræver at dyrke noget og give én et “tættere forhold” til sin mad. I det lange løb er det en viden, der måske kan være med til at mindske den store mængde af mad, vi smider ud. Det er godt i forhold til klimaet, fordi madspild er en stor kilde til udledning af CO2. For med madspild går al den energi og CO2, man har brugt på at producere og transportere fødevaren, nemlig tabt, når den bare ender i skraldespanden.

En anden pointe ved byhaver, klima og madpild er, at når man selv dyrker sine grøntsager, så spiser vi også dem, der ellers normalt er for “grimme” til at blive solgt i supermarkederne og måske ville ende i containeren.

CASE: Den store tivoligrund i Aalborg, Karolinelund, lå over en længere periode øde hen, fordi kommunen ikke vidste, hvad grunden skulle bruges til, efter tivoliet var lukket ned.

Men for få år siden blev en stor del af området omdannet til byhaver, hvor man nu kan låne et areal at dyrke jorden på.

Det giver beboerne fra byens mange etageboliger mulighed for at få jord under neglene og indgå i et større havefællesskab.

GRØN ER DET NYE SORT

Karolinelund i vinterperioden. Kilde: Klimaambassaden

GRØNNE TAGE

CASE: Langs en af Københavns mest trafikerede gader,

Ser man en by fra oven, er de mange hustage noget af det første, man lægger mærke til. For alle bygninger har et tag, og tagfladerne fylder rigtig meget af byens areal.

ligger en stor oase gemt væk fra byens travlhed på toppen af rigsarkivets 7.200 m2 store tag: Rigsarkivets grønne taghave. Taget er dækket græs, buske, planter og plantekasser, og gennem hele området løber et strøg, hvor

Men hvis man udnytter de store tage rigtigt, kan de faktisk

man kan gå eller cykle. Planen er, at man over tid skal

bidrage til at løse nogle af udfordringerne fra den øgede

forlænge det grønne strøg, så man over 1 km kan komme

mængde regn, der falder på grund af klimaforandringerne.

hele vejen fra Bernstorffsgade til Dybbølsbro station væk fra

Planter man f.eks. buske eller træer, og på den måde gør

byens larm.

tagene grønne, kan mere vand blive optaget på toppen af byen, så kloakkerne bliver aflastet, når der falder meget regn. For når tagene holder på vandet, siver det langsommere ned i kloakken, og det kan være med til at mindske risikoen for oversvømmelser.

Men selvom de grønne tage kan være med til især at håndtere vores udfordring med for meget vand, så betyder det ikke, at man skal gøre tagene grønne for enhver pris. For selve opførelsen af et grønt tag kan nemlig være dyrt for CO2-regnskabet. Taget skal nemlig afstives for at kunne

De grønne tage er også med til at isolere bygningerne

bære al den ekstra vægt fra jord og planter, og det kræver

bedre, så temperaturen er køligere indenfor om sommeren

rigtig meget energi.

men holder på varmen om vinteren. Det gør, at man ikke skal bruge lige så meget energi på at opvarme eller nedkøle bygningen (dn.dk).

GRØN ER DET NYE SORT

41

Rigsarkivets Grønne Taghave. Kilde: Klimaambassaden

For at opsummere er der altså rigtig mange gode grunde til at gøre byerne grønnere. Det kan f.eks. være med til at aflaste vores kloaksystemer, og de grønne områder kan være med til at mindske CO2’en i atmosfæren. Derudover forbedres luftkvaliteten, og grønne områder kan øge borgernes livskvalitet, fordi det kan give større lyst til at opholde sig i byen, når der er flere træer og planter.

OPGAVE

Gå sammen i grupper af 3. Find et grønt område i jeres lokalområde, I synes er værd at fremhæve.

Tag et billede af området og skriv en tekst, der argumenterer for, hvorfor I har valgt netop dette område - brug evt. nettet til at søge information.

Husk at indarbejde nogle af de ting I har lært i kapitlet.

Send besvarelsen til ss@concito.dk for at få det op på vores interaktive kort over forskellige grønne løsninger.

GRØN ER DET NYE SORT

Grønt tag og facade. Kilde: Seb, Flickr (CC)