26
6. Madspild Undervisningstid: 2 lektioner x 45 min
Fag: Naturfag, samfundsfag, matematik og madkundskab
I kapitlet vil du blive klogere på: • Madspild som en global udfordring • Madspild forskellige steder i fødevarekæden • Hvad man kan gøre for at mindske madspild
Madspild er blevet en global udfordring. Omkring en tredjedel (33%) af alle fødevare der produceres i verden, går tabt og bliver aldrig spist. Der er store CO2eudledninger forbundet med produktionen af mad, og når maden smides ud og går tabt, er udledningerne spildt. Samtidig presser fødevareproduktionen verdens ressourcer, økosystemer og klima, for at producere mad nok til verdens voksende befolkning. Kampen mod madspild er derfor vigtig, for at skabe både bæredygtige og klimavenlige løsninger i vores fødevareproduktion, der kan sørge for mad nok til alle (Drawdown, 2020). Dagligt smider supermarkeder mange kilo fødevarer ud.
27
Øvelse: Se denne video fra Klimaambassaden, der forklarer, hvordan klima og madspild hænger sammen. Svar på spørgsmålene: • Kom med et eksempel på madspild der kan ske for hvert led i fødevarekæden, vist i videoen. • Udvælg tre led i fødevarekæden og kom med kreative ideer til hvordan man kan mindske madspild i disse led. Madspild dækker over de fødevare, der kunne være spist, men i stedet er blevet smidt ud. Det kan være brød, frugt og grønt eller middagsrester, som godt kunne være spist dagen efter. Der kan være flere årsager til at maden smides ud. Det kan være noget, vi selv er skyld i, eller det kan ske hos supermarkedet eller hos dem, der producerer fødevarerne. Opgave 1: Madspildet i din skraldespand Opgave 2: Madspild i hjemmet
Madspild og grimme grøntsager
Fødevareindustrien står for det største madspild i Danmark. Hele 385.000 ton fødevare bliver smidt ud om året. Det kan ske flere steder i livscyklussen, bl.a. under produktionen og ved frasortering. Fødevarene bliver ofte frasorteret, hvis de har en forkert størrelse, form eller facon, i forhold til de krav der er sat af supermarkederne (Fødevareministeriet, 2021). Et eksempel er broccoli. Hvis broccoli-bundterne er for små, kan de ikke sælges i supermarkederne, da de ofte sælges ud fra stykpris og ikke vægt. Når prisen for alle broccoli-bundterne er den samme, fravælger mange forbrugere de små bundter. På den måde når mange grøntsager ikke engang til supermarkederne, før de bliver smidt ud. Blandt frugt og grønt hersker der et 'skønhedsideal'. Et kulturskabt fænomen om at vores frugter og grøntsager skal se ud på en bestemt måde. Lever de ikke op til dette 'skønhedsideal', fravælges de og smides ud. Det kan være en gulerod med flere 'arme' end normalt, eller en agurk der er for krum.
28
Øvelse: Hos det danske firma EAT GRIM kan man købe frugt og grønt der kasseres i landbruget. Klik ind på deres hjemmeside og undersøg hvorfor deres varer ikke sælges i supermarkedet. Kom med andre ideer til hvordan man kan undgå dette spild. Opgave 3: Mange typer tomater
Madspild i supermarkederne
I supermarkederne kan der være flere grunde til at mad smides ud. Det kan være at emballagen er beskadiget, eller noget af varen er blevet dårlig. Hvis et enkelt æble er dårligt, bliver hele posen med æbler smidt ud. Det store fokus på friske råvarer gør også, at det er et dårligt signal for supermarkederne at sende, hvis der er varer på hylderne med kort holdbarhed tilbage. Sådan kan frisk mælk eller brød blive smidt ud, før holdbarhedsdatoen endnu er overskredet. Det samme sker for kød og grønt. Øvelse: Se denne video med en skralder, der viser sit skraldefund fra et supermarked frem. Er du overrasket over mængden og hvilke type varer der er blevet smidt ud? Snak sammen 2 og 2 om, hvorfor tror I der bliver smidt så meget ud, og hvad man kan gøre for at nedsætte madspildet i supermarkederne. Opgave 4: En skralders CO2e-fund
Frugter og grøntsager der ser anderledes ud bliver de sorteret fra, før de når til forbrugeren
29
Madspild i hjemmet
Næstefter fødevareindustrien, er det madspildet i vores egen husholdning der er størst. Madspild kan ske hvis man har taget en for stor portion aftensmad og smider resterne ud, i stedet for at gemme det til dagen efter. Måske maden i køleskabet når at blive for gammelt, før det bliver spist. Det kan også være at madpakken ikke var spændende nok, og at den derfor ryger direkte i skraldespanden. En gennemsnitlig dansker smider omkring 63 kg mad ud om året, og hele 36% er knyttet til middagsresterne (Miljøstyrelsen, 2018). Det er dog ikke al mad, vi smider ud, som tæller med som madspild. F.eks. indgår kartoffelskræller, æbleskrog, ben og knogler fra dyr, kaffegrums og æggeskaller ikke i regnestykket. Det kaldes istedet for madaffald. Øvelse: Snak sammen 2 og 2 og jeres eget madspild. Hvornår smider du selv mad ud? Hvilke måltider er det fra? Hvad er oftest grunden til, at du smider mad ud? Hvad tror I, der bliver smidt mest ud af hjemme hos jer?
Hvordan kan man mindske sit madspild? For at nedsætte sit madspild skal man sørge for: • kun at købe den mad, man har brug for • kun at tilberede den mad man kan spise • at gemme resterne i køleskab eller fryser. Det er også muligt at købe mad gennem initiativer der aktivt prøver at bekæmpe madspild og sælger ud af overskudsmad. I Danmark findes en række initiativer, som arbejder med at mindske madspild. Nogle sælger “grimme” grøntsager, mens nogle supermarkeder sætter prisen ned på varer, der er tæt på udløbsdatoen, og nogle restauranter og cafeer, sælger overskydende mad billigt. Øvelse: Gå på opdagelse, der hvor du bor eller søg på nettet. Find eksempler på butikker, cafeer eller andre, der sælger overskudsmad, “grimme” grøntsager, eller har andre initiativer for at nedbringe madspild.
30
Madens klimaaftryk
Ser man på en gennemsnitlig fødevare, vil klimabelastningen fordele sig, som man kan se på grafen herunder. Produktionen udgør den største belastning, så det giver god mening at vælge mere mad, der belaster så lidt som muligt, når den produceres - f.eks. grøntsager, korn og bælgplanter. Madspildet i fødevarekæden er stort – formodentlig omkring 30%. Derfor er det vigtigt at reducere madspild mest muligt, så alle varer, der produceres også bliver spist. Madspildet i værdikæden er størst hos forbrugerne og i primærproduktionen og mindst i forarbejdning, distributions- og salgsledene.