Hvad kan man gøre? by Klimaambassaden

7. Hvad kan man gøre? Undervisningstid: 2 lektioner x 45 min

Fag: Naturfag, samfundsfag, matematik og madkundskab

I kapitlet vil du blive klogere på: • Hvordan du kan reducere dit madforbrugs klimaaftryk • At spise efter sæsonen • De officielle kostråd

I de tidligere kapitler har du lært om, hvilke CO2eudledninger, der er forbundet med en fødevares livscyklus, og hvilke faktorer der spiller ind under fødevareproduktionen. I dette sidste kapitel vil du blive præsenteret for flere muligheder, til at gøre dine madvaner mere klimavenlige.

Spis efter årstiderne

Årstider er typisk noget vi forbinder med skiftende vejr. Men faktisk bestemmer årstiderne også, hvornår på året, forskellige madvarer er i sæson og mest klimavenlige at spise. I sommerperioden og i efteråret er mange frugter

og grøntsager i sæson her i Danmark. Jordbær bliver f.eks. modne om sommeren, mens æbler modnes hen ad efteråret. Noget af det frugt og grønt, der er i sæson om efteråret, kan gemmes og holde sig vinteren over. På den måde kan man forlænge perioden, hvorpå den er i sæson. I supermarkederne kan det virke som om, at sæsonerne er forsvundet. Vælger man at spise frisk frugt og grønt uden for sæson, er der stor sandsynlighed for, at deres transport har været lang. Øvelse: Øvelse: Ved du, hvornår det er sæson for forskellige frugter og grøntsager? Se på listen via linket til TÆNK og find ud af hvilke grøntsager og frugter, der er i sæson netop nu. Hvilke måneder er der flest og færrest råvarer i sæson?

DANSK FRILANDSGRØNT HØST ÅRET RUNDT frisk høst fra friland sælges fortsat

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Grønkål

Juni

Juli

August

September

Oktober

Radiser

Skorzonerrødder

Asparges

December

Grønkål Grønne bønner

Jordskok

November

Skorzonerrødder

Agurk

Jordskok

Timian Persille Kartofler

Kartofler

Gulerødder

Løg Æbler

Rucola

Savoykål

Brøndkarse

Hvidkål

Purløg

Rødkål

Kørvel

Rosenkål

Rabarber

Æbler

Majs

Porrer Pærer

Jordbær

Selleri

Majroe

Rødbeder

Spinat

Persillerod

Savoykål

Broccoli

Hvidkål Rødkål

Brombær

Rosenkål Græskar

Blomkål

Pastinak

Porrer Pærer Selleri Rødbeder Bladselleri Hindbær

Persillerod

Blommer

Pastinak

Kirsebær Ribs

Tomater

-54 41

Ærter

www.Sustainagraphics.com

Sva

Squash

Solbær Tekst og idé: Sustainagraphics Kunstner: Stine Westergaard

rk e

t tr y k s a

Gode grunde til at vælge dansk frugt og grønt efter årstiden Der er mange gode grunde til at spise danske råvarer efter sæsonen, såsom:

Større variation: Sæsoner for frugt og grønt skifter med årstiderne, og hvis man følger dem, vil man komme til at spise varieret året rundt. Smag, friskhed og sundhed: Når man spiser frugt og grønt, der er i sæson, har det en friskere og bedre smag. Særligt fordi det er høstet kort tid inden det skal spises. Samtidig er der også flere vitaminer i friske råvarer. Klima-hensyn: Det er godt for klimaet at vælge lokale, årstidsbestemte frugter og grøntsager. På den måde undgår man at importerer frugt og grønt, købe mad der er produceret i et drivhus, eller har været opbevaret længe, f.eks. konserveret eller nedfrosset. Økonomi: Det er ofte billigere at købe årstidsbestemt, lokal frugt og grønt.

Øvelse: Udarbejd en sæsonbaseret menu med tre retter ud fra de råvarer der er i sæson netop nu. Gå ind på Den Store Klimadatabase og udregn CO2e-aftrykket fra jeres menu.

Lokal frugt og grønt uden for sæson

Hvis man køber frugt og grønt fra Danmark, der er uden for deres sæson, er det højst sandsynligt dyrket i drivhus. Drivhuse kræver energi til varme og lys, og denne produktion udleder meget CO2e (se 5. Transport). Derfor er det ikke kun vigtigt at købe lokalt men også at tænke over, hvornår fødevarerne er i sæson.

Fremtidens fødevareproduktion

Fødevaresektoren skal også ændres for at kunne producere klimavenlig mad til den voksende verdensbefolkning. Til det har tænketanken CONCITO forslået de tiltag, i priorteret rækkefølge, som er afgørende for at ændre fremtidens fødevareforbrug og produktion. Øvelse: Det fjerde tiltag er dyrket kød og mælk. Undersøg på nettet og find et konkret eksempel på, hvordan man kan dyrke kød og mælk i laboraoriet.

Klimavenlig kost og kostrådene

Fra politisk side har man i mange år forsøgt at påvirke danskernes spisevaner gennem de officielle kostråd. Du har sikkert set kostpyramiden, som tit har været brugt i den forbindelse. Tidligere er klima ikke blevet nævnt i de officielle råd, men i de nyeste version af kostrådene er der fokus på både sundhed og klima. Se den korte video, hvor kostrådene præsenteres: De officielle Kostråd - godt for sundhed og for klima. Øvelse: Gå på nettet og find 5 madvarer, der har Nøglehullet, og se om produkterne er på Den Store Klimadatabase. Har fødevarer med Nøglehulsmærket typisk et højt eller lavt CO2e-aftryk? Hvilke af kostrådene synes du og din familie er sværest at efterleve? Snak sammen i klassen om hvilke kostråd, der er svære at efterleve, og hjælp hinanden med forslag til hvordan man kan gøre det nemmere.

De syv Kostråd 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.

Spis planterigt, varieret og ikke for meget Spis flere grøntsager og frugter Spis mindre kød - vælg bælgfrugter og fisk Spis mad med fuldkorn Vælg planteolier og magre mejeriprodukter Spis mindre af det søde, salte og fede Sluk tørsten i vand

Derudover gives der to vigtige tips: • Begræns madspild • Gå efter Nøglehullet, når du handler. Nøglehullet er et mærke på madvarer, der indikerer at de lever op til kostanbefalingerne og et et sundere valg inden for varens kategori. Læs mere om de officielle kostråd på Fødevare, Landbrug og Fiskeri ministeriets hjemmeside.

Fødevareministeriet (2021)

Klimaambassadens klimakostråd

Hvis man vil nedsætte klimaaftrykket fra sit madforbrug, er det bedste, man kan gøre, at spise plantebaseret (mindre kød og færre mejeriprodukter) samt reducerer sit madspild. Derudover skal man spise sæsonbaseret og fokusere på det, der kan produceres energieffektivt i Danmark. Man kan også prøve at undgå fødevarer, som har et stort vandforbrug. En grøn videreudvikling af kostrådene er derfor: 1. 2. 3. 4. 5. 6.

Spise mindre kød og færre mejeriprodukter Reducer dit madspild Gå efter grøntsager dyrket på friland Spis lokalt i sæson Spis efter de nye kostråd Inspirer andre til at gøre det samme

Klimatrappen

Man kan gøre meget for at få et mere klimavenligt madforbrug, men det er ikke alt, der har lige stor effekt. Hvis man vil gøre den største forskel for klimaet, skal man starte i toppen af pilen nedenfor. Ved at reducere sit kødforbrug eller skifte det røde kød ud med f.eks. fjerkræ, kan man gøre langt, langt mere for klimaet, end hvis man f.eks. kun vælger lokalt eller konventionelle varer. ud.

Vores vej til klimavenlige fødevarer

I undervisningsmaterialet her, er du blevet ledt gennem fødevarernes livscyklus. Der er blevet set nærmere på det areal, der bruges, når fødevarer dyrkes og produceres, og det CO2e-aftryk det leder til. Derudover er der stiftet bekendtskab med fødevarernes vandforbrug, hvad transporten betyder, og hvordan vi som forbrugere, har et klimaaftryk alt efter, hvilke fødevarer vi spiser - og smider ud. Nu ved du, at verdens fødevareproduktion er stor og kompleks, men forhåbentlig er du også blevet klogere på, hvad du selv kan gøre for at spise mere klimavenligt og bæredygtigt. Gennem vores kost kan vi alle sammen aktivt påvirke efterspørgslen på de varer, som ikke belaster klimaet nær så meget, og være med til at sørge for, at der bliver produceret flere klimavenlige fødevare. God appetit!

Øvelse: Sådan vil jeg mindske mit klimaaftryk gennem mine madvaner. Skriv en målsætning for dig selv om, hvordan du vil mindske dit klimaaftryk gennem dine madvaner. En målsætning kunne se sådan ud: • Jeg vil gerne spise vegetarisk ______ gang(e) om ugen/måneden • Jeg vil undgå at spise mejeriprodukter ____ gang(e) om ugen/måneden • Jeg vil prøve at spise frugt/grønt efter årstiderne de(n) næste _____ måned(er) • Jeg vil prøve kun at spise dansk-producerede fødevarer, der er i sæson, de(n) næste _______ måned(er) • Jeg vil prøve at mindske mit madspild ved at: __________________________________________ Tal sammen i klassen om jeres målsætninger og diskutér, hvorfor I har valgt de mål I har. Tror du at du kan få din familie med på dine målsætninger?