Kilde: Flickr, Yuri Levchenko
SUSTAINABLE 2.0
7
VERDENSMÃ…L
KLIMA Byer
Næsten 70% af verdens befolkning kommer til at bo i byerne i år 2050 (FN). Det svarer til, at verdens byer hver femte dag vokser med lige så mange mennesker, som der bor i København. Det sker, fordi vi bliver flere og flere mennesker på kloden, og at folk flytter til byen. En stor udfordring er, at byerne allerede nu står for en rigtig stor del af verdens CO2-udledning, som giver forandringer i klimaet. Og med endnu flere mennesker i byen, bliver
AFSNIT 5.1
INDLEDNING
udfordringen med at få udledningen af drivhusgasser fra byerne ned endnu større. Det gør, at vi er nødt til at udvikle og sikre byerne, så man kan trives i byen, uden at det belaster klimaet mere end højst nødvendigt, og byen samtidig kan stå imod et forandret klima. For dengang de
I kapitlet vil du blive klogere på... • Hvordan byerne påvirker og bliver påvirket af klimaforandringer • Hvad klimatilpasning er, og hvordan det kan gøre byerne mere modstandsdygtige overfor forandringer • Hvad vi selv kan gøre for at mindske byernes klimabelastning og gøre byerne mere modstandsdygtige
fleste byer blev bygget, tænkte man ikke over, at klimaet kunne komme til at ændre sig senere hen. I dette kapitel vil du lære om nogle af de udfordringer, som verdens byer står overfor, og hvad vi sammen kan gøre for at løse dem. Vi vil blandt andet komme ind på, hvordan byerne kan mindske deres egen udledning af drivhusgasser, og
over for klimaforandringer
2
Efter kapitlet vil du kende til følgende fagbegreber: • Bygningers udledning • Transport • Energiforsyning • Oversvømmelser • Klimatilpasning
hvordan de kan tilpasse sig de forandringer i klimaet, der kan sætte byen og befolkningens levevilkår under pres. Næsten halvdelen af verdens byer oplever store udfordringer, der er forårsaget af global opvarmning. 90 % af alle byområder ligger eksempelvis ud til kyster, hvor der er risiko for oversvømmelser fra havvandsstigninger eller stormfloder nu eller i fremtiden. Men selvom nogle ting går igen, er udfordringerne forskellige alt efter hvor i verden, byen befinder sig, og hvordan det er tænkt ind, at den skal kunne håndtere forandringer i klimaet. Byerne er derfor en vigtig spiller, når det gælder om at tackle klimaforandringerne, for de har mulighed for hurtigt at kunne gøre noget aktivt og sikre sig mod forandringerne på lokalt niveau. Også hurtigere end hvad nationale politikere ofte lægger op til og er i stand til (inf). Der er simpelthen kortere fra idé til handling. Det er vigtigt at skabe bæredygtige og beboelige byer, der er tilpasset til et klima i forandring og huske at tage hensyn til alle de øvrige verdensmål.
BYER
3
Over halvdelen af verdens befolkning bor i byerne, og i år 2050 regner man med, at seks ud af 10 mennesker bor i byområder. Der sker altså en stor forandring i forhold til tidligere, hvor de fleste mennesker boede på landet.
AFSNIT 7.2
KLIMAFORANDRINGER OG LIVET I BYERNE
Det giver store udfordringer i de fattigste steder i verden, hvor byerne ikke er gearet til at håndtere så mange mennesker; både i forhold til trængsel på vejene, nye boliger, forurening og affaldshåndtering - men især også i forhold til forandringerne i klimaet, både fordi klimaforandringerne BYER
4
bliver voldsommere i Syd, og fordi det kræver mange
Et eksempel er i Indien, hvor byerne Mumbai og Calcutta
ressourcer at tilpasse byerne, som man har begrænsede
mærker klimaforandringerne på flere måder: Tørke,
mængder af.
oversvømmelser og andet ekstremt vejr kan påvirke
Byerne er sårbare, både fordi der bor mange mennesker, og fordi ikke alle byer er rustet til at kunne stå imod klimaforandringer som oversvømmelser, storme, tørke og andet ekstremt vejr. Det er ofte
!
adgangen til vand, energi, sundhed og
VIDSTE DU, AT
transport, der rammes først, og slumområderne der bliver ramt hårdest, fordi de især mangler ressourcer til at håndtere
forandringerne. Når så mange mennesker på så kort tid flytter til byerne, kan det være svært at finde job og bolig til alle. Derfor ender mange, isæt i de fattigste lande, med at bo i slumområder eller på gaden. I 2014 boede 30 % af alle folk bosat i byerne faktisk i en såkaldt slum. En slum er et område, der typisk ikke er reguleret af myndighederne, og hvor der derfor ofte mangler vand, kloakering og elektricitet (Kilde: Gyldendal).
landbruget og forstyrre forsyningen af mad til byerne, f.eks. hvis høsten ødelægges. På samme måde påvirker ekstremt vejr vand- og energiforsyningen i byen og kan lede til strømafbrydelser og sygdomsudbrud pga. forurenet vand. Oveni det er særligt Mumbai ramt af politisk ustabilitet og korruption, som gør det svært at gøre noget ved klimaforandringerne og byens udfordringer. Udover at skaderne kan have konsekvenser for mange mennesker, er der også skader, som koster rigtig mange penge. Det er derfor vigtigt, byerne tilpasses et klima i forandring. Oversvømmelser i byerne 90 % af alle byområder ligger ud til kyster, fordi det historisk har været smart for byer at placere dem tæt på vandet, der har gjort det lettere at handle med andre. Det
BYER
5
betyder, at mange storbyer verden over er i risiko for
ØVELSE: HAVSTIGNINGER
oversvømmelser fra havvandsstigninger eller stormflod,
Tid: 30 min
fordi de ligger tæt på havoverfladen. Stormflod er en
?
Se: dette verdenskort med havvandsstigninger:
oversvømmelse, der kommer af kraftig storm og vind i
http://geology.com/sea-level-rise/
lavtliggende kystområder, hvor vandet bliver presset ind over land, uden at det har mulighed for at komme ud
Gør: Vælg enten New Orleans, Holland (The
igen.
Netherlands) eller Nilen (Nile Delta) i den gule bjælke øverst. Undersøg hvad der sker, når havvandet stiger 1 m, 2 m eller 5 m i feltet øverst i venstre hjørne af
90 % af verdens byer ligger ved kysten, hvor der er risiko for oversvømmelser
kortet. Hvilke byer eller bydele bliver oversvømmet? Se mere om det område, I har valgt, på linkene herunder og lav en plakat, hvor I illustrerer områdets udfordringer og løsningsmuligheder. Find inspiration til
50 % af verdens byer har oplevet udfordringer forårsaget af klimaforandringer
løsningsmuligheder her i kapitlet eller ved at søge på internettet. New Orleans, Louisiana: Link 1, link 2 Holland: Link Nilen: Link Del: Hæng plakaten op i klassen og præsentér dem for hinanden.
BYER
opbevare og udsluse regnvand til havet. Singapore er lidt
Havvandsstigninger
større end Bornholm og har ca. 5,5 millioner indbyggere.
Havvandsstigninger kan give oversvømmelser i mange
Det er derfor meget tæt befolket. Byen oplever desuden
kystnære byer verden over. Hvor meget havene vil stige
massive skybrud med op til 100 mm. regn på blot to
kommer an på to ting:
timer med alvorlige konsekvenser til følge. På trods af de
• Når havene bliver varmere, udvider vandet sig og
store mængder regnvand har byen samtidig en ustabil
kommer til at fylde mere. Derfor stiger de.
drikkevandsforsyning. Myndighederne arbejder derfor med anlæg, der kan opsamle regnvand og på den måde
• Iskapperne på bl.a. Antarktis og Grønland smelter, så vandet løber ud i havet, og havniveauet stiger - det
forhindre oversvømmelser og samtidig kan det
samme sker for mange gletsjere i bjergområder.
opsamlede vand renses og benyttes som drikkevand.
Hvis vi fortsætter med at udlede drivhusgasser i samme
Nogle storbyer er allerede nået langt med planerne om at
omfang som nu, mener man, at havene omkring
tilpasse sig et forandret klima, men sådan er det ikke alle
Danmark vil være steget mellem 0,3 - 0,9 meter i år 2100
steder. I verdens fattigste byer er der stadig lang vej
(kilde: DMI).
endnu, fordi der ikke er råd til at investere i de nødvendige tiltag, der kan beskytte borgerne mod
Byer verden over arbejder på at beskytte sig mod
klimaforandringer.
stigninger i vandstanden. Singapore er verdens tættest befolkede land og er særligt sårbar for
Lavtliggende byer vil komme til få store problemer, når
havvandsstigninger. Derfor har man bygget en kæmpe
havet stiger, fordi man oftere vil opleve oversvømmelser.
dæmning, der kan holde vandet væk fra byen, og
Det gælder f.eks. mange af Bangladesh’ store byer, der
samtidig dannet et vandreservoir, hvor man kan
ligger ud til kysten eller ud til floderne Ganges og BYER
7
Brahmaputra. Hvis vandstanden f.eks. stiger 1,5 m. (som FN mener kan ske inden for de næste 150 år), så vil en stor del af Bangladesh blive ramt af oversvømmelse. Det vil have uforudsigelige konsekvenser, fordi det er et af de fattigste lande i verden, som også har verdens 8. største befolkning og er et af verdens tættest befolkede områder. Men det er ikke kun med havstigninger, landet er udfordret. Om sommeren giver monsunregnen nemlig enorme mængder nedbør, som de sidste årtier har været med til at skabe store problemer for borgerne.
Hovedstaden Malé ligger allerede så lavt, at når
Verdens mest lavtliggende land, Maldiverne, er en østat,
tidevandet er højest, kommer der havvand op ad
hvor mere end 80 % ligger mindre end 1,6 meter over
kloakkerne og oversvømmer veje. Desuden falder
havets overflade og er derfor meget sårbar, hvad angår
mængden af nedbør mere pludseligt og koncentreret, og
havvandsstigninger. Øerne står for en minimal del af
ved kraftige regnskyl står Malé hurtigt under vand
verdens drivhusgasudledninger men er alligevel nogle af
allerede nu (kilde).
de første, der kan komme til at mærke de største konsekvenser ved klimaforandringerne: Hvis havet stiger 1 meter, vil Maldiverne næsten være fuldstændigt oversvømmede i år 2085. BYER
8
under jorden ikke kan følge med, og så bliver kældre og
Kraftig regn
veje oversvømmet.
Kraftige regnskyl skaber både oversvømmelser i lavtliggende områder og på steder, hvor der ikke er en
Hvis regnvandet blandes sammen med kloakvandet (fra
tilstrækkelig håndtering af regnvand. Det giver problemer
toiletter mv.) og løber ud i gaderne, kan det hurtigt kræve
i byen. På sidste side ser man, hvordan gaderne i
mange penge at komme til livs bagefter, fordi det kan
Kathmandu i Nepal under et kraftigt regnskyl har ændret
give store vandskader - det ser man også i Danmark,
sig til én stor flod strømmende gennem byen.
selvom vi har et godt kloaksystem. I de fattigste steder i verden har man ikke de samme systemer og bliver
Skybrud eller andre oversvømmelser skaber tit
endnu hårdere ramt, og sygdomme kan hurtigt sprede
udfordringer, fordi store områder i byen er dækket af
sig gennem vandet i gaderne. Her ses hvordan store
hårde belægninger som fliser og asfalt, hvor vandet ikke
mængder vand gør, at kloakdækset løfter sig, så
kan trænge igennem. I naturen kan vandet nemmere sive
kloakvandet blander sig med regnvandet i gaderne.
langsomt ned i undergrunden, fordi der ikke er bygninger og veje til at forhindre det. Så når byer udvikles, er det vigtigt at tænke over håndteringen af for meget vand, så byerne tilpasses forandringer i klimaet. Normalt fungerer håndtering af regnvand i byerne ved, at man leder vandet ned i kloakkerne. Det fungerer også fint, så længe der ikke falder for meget regn. Men når der er skybrud, kan der i nogle tilfælde ske det, at kloakkerne
BYER
10
Kilde: Flickr, Thomas Leuthard
BYER
11
70% af verdens drivhusgasudledning stammer fra byerne (IPCC). Udledningen kommer både fra bygninger, produktion, transport og andre aktiviteter i byen. Det betyder, at byerne spiller en vigtig rolle i arbejdet med at nedbringe udledningen af drivhusgasser, både lokalt og globalt, for at klimaforandringerne begrænses så meget som muligt. Udledning fra bygninger
AFSNIT 7.3
BYERNES PÅVIRKNING AF KLIMAET
En stor del af CO2-udledningen kommer fra bygninger faktisk står bygningerne for omkring 18 % af verdens samlede udledning (CONCITO 2015). Det er derfor vigtigt at kigge på bygningerne, hvis byernes klimabelastning skal ned. Der udledes f.eks. drivhusgasser, når vi bruger energi - til lys, varme, ventilation, madlavning og andre aktiviteter i bygningen. Udledningen sker, når energien er produceret ved at afbrænde fossile brændsler som kul, olie og naturgas. Men selvom vores energiforbrug er det, vi hører mest om, er det faktisk slet ikke det, der står for de største udledninger
BYER
12
fra bygningerne. Det at opføre en bygning kræver nemlig
omdanne en skole til et boliger. På den måde kan man
meget mere energi, og det samme gør produktionen af
både spare produktionen af nye byggeri og materialerne.
de materialer, der bruges til at bygge med. For eksempel er cement et materiale, der bliver brugt i meget byggeri og store mængder drivhusgasser. Så hvis man kan bruge mindre cement og i stedet anvende andre og mindre klimabelastende byggematerialer, kan
!
det være med til at få udledningerne ned.
VIDSTE DU, AT
Hvis det kan betale sig, så er en mulighed også at genanvende gamle bygninger i stedet for at bygge nye. Det kan f.eks. være ved at
Når så mange mennesker på så kort tid flytter til byerne, kan det være svært at finde job og bolig til alle. Derfor ender mange, isæt i de fattigste lande, med at bo i slumområder eller på gaden. I 2014 boede 30 % af alle folk bosat i byerne faktisk i en såkaldt slum. En slum er et område, der typisk ikke er reguleret af myndighederne, og hvor der derfor ofte mangler vand, kloakering og elektricitet (Kilde: Gyldendal).
Klimaforandringerne stiller altså helt nye krav til, hvordan vi bygger og bruger vores bygninger. I næste afsnit vil vi se nærmere på, hvordan vores transportmønstre i byen er med til at påvirke klimaet og forskellige løsninger. Transportens klimabelastning Byen er bundet sammen af vores muligheder for at transportere os rundt. Biler, busser, cykler, sporvogne og toge er alle med til at få os fra A til B. Og efterhånden som byerne vokser og flere mennesker får en bedre levestandard, bliver vores behov for at transportere os rundt også større. Men meget transport skaber både luftforurening og udleder drivhusgasser. Derfor er det vigtigt at finde på nye transportløsninger, så vi kan komme nemt og hurtigt rundt i byen uden at belaste klimaet og forurene luften. I mange større byer i Afrika og Asien er der store problemer med trængsel på vejene, fordi man ikke har BYER
13
haft midlerne til at udbygge den nødvendige infrastruktur
må bruges af busser. På den måde kommer man
i byer, hvor man bor meget tæt. Det betyder, at mange
hurtigere rundt med bussen, end hvis man tager bilen,
mennesker sidder fast i timelange køer hver eneste dag
og holder samtidig CO2-udledning og forurening nede til
og lukker forurening og drivhusgasser ud i luften. Et stort
gavn for både klimaet og sundheden.
problem er nogle steder i Syd, at der er prestige i at have sin egen bil, og at offentlig transport som bus og tog bliver set ned på.
!
Så det kræver gode ideer og innovation
VIDSTE DU, AT
at få folk til at skifte fra bil til tog, bus eller metro. I Bogota i Colombia og i Kathmandu i Nepal har man f.eks. lavet vejbaner, som kún
I Danmark har vi meget offentlig transport, som busser, toge og metroer, i bybilledet. Den offentlige transport giver mulighed for at transportere mange mennesker på samme tid med meget mindre klimabelastning, end hvis man havde kørt i bil. Derfor er god offentlig transport et vigtigt element i at gøre transportvaner mere klimavenlige.
Hvad kan vi selv gøre? Noget af det man kan gøre for at transportere sig mere klimavenligt er f.eks. at cykle, når det kan lade sig gøre. For cykler udleder ingen drivhusgasser og forurener ikke, og det er derfor et godt alternativ til benzinbiler. Derudover er tog og busser effektivt, fordi flere mennesker deles om udledningen fra ét køretøj, og hvor man stadig kan komme hurtigt frem. Hvis man er nødt til at tage bilen, er det en god idé om at fylde den op - for når bilen er fyldt, udleder hver person ikke lige så meget, som hvis hver passager havde taget en bil selv.
BYER
14
ØVELSE: Tid: 20-30 min
?
Se: Vælg en af byerne herunder og klik på linket. Læs om den smarte transportløsning, som er at finde i den pågældende by. Bogotá, Colombia Chennai, Indien (s. 68) Hong Kong, Kina Caracas, Venezuela Barcelona, Spanien Gør: Lav en videopræsentation på 2-3 minutter, hvor I kort fortæller resten af klassen om løsningen. Tænk på: • Hvorfor er den smart? • Hvilket problem løser den? • Hvilke udfordringer kan der være med at udbrede løsningen? • Hvilke andre byer vil I anbefale at udbrede løsningen til? Del: Vis videoen for resten af klassen og snak om de forskellige løsninger, I hver har undersøgt.
BYER
15
oversvømmelser, fordi der i byerne typisk er store
Tæthed i byerne
overflader med sten og asfalt, hvor vandet ikke kan løbe
Vi bor ikke bare flere og flere, men også tættere og
igennem og ned i jorden. Og når vi bliver flere mennesker
tættere i byen. Huse bliver bygget tættere og højere, og
i byerne betyder det også, at luftforureningen bliver
folk bor flere på det samme areal. Det kan f.eks. være, at
værre, og der kommer mere skrald, der skal tages hånd
man deler en lejlighed eller et hus med flere, eller at man
om. Der stilles også større krav til både mad- og
lejer sit hjem ud, når man selv er ude at rejse. På den
energiproduktionen, ligesom at der hurtigt kommer en
måde lever vi tættere og tættere på hinanden.
mangel på grønne områder til byens beboere.
Fra en klimavinkel er der både fordele og ulemper ved, at vi bor tættere. Man kan gøre forsyningen af varme i boligerne og affaldshåndteringen bedre og billigere. Tætheden kan også gøre det hurtigere og smartere at gå, cykle eller tage bus eller metro i stedet for at tage bilen. Uden for byerne kan det ofte være nødvendigt med bilen, når man skal i skole, på arbejde og videre til sport eller på indkøb. På den måde giver byen nogle muligheder for at leve mere klimavenligt, mens man uden for de store byer har andre muligheder. Men der er også udfordringer, når det gælder livet i storbyerne. Det gælder for eksempel ved
BYER
16
Med fremtidens klimaforandringer er verdens byer nødt til at tilpasse sig et mere ekstremt vejr. Klimatilpasning handler om, at byer skal bygges, indrettes og tilpasses, så de bedre kan modstå konsekvenserne af et ændret klima. De klimaforandringer, der truer byerne er typisk havvandsstigninger og kraftige regnskyl, som vil blive mere almindelige i fremtiden. Byer rundt omkring i verden
AFSNIT 7.4
KLIMATILPASNING I BYEN
planlægger og forbereder sig derfor allerede i dag på fremtidens klima. I fremtiden kan vi forvente ca. 30 % mere regn og flere ekstreme vejrfænomener såsom skybrud. Skybrud betyder, at der falder over 20 mm regn på få minutter. Oplevelser som skybruddet i 2011 har gjort os opmærksomme på, at den infrastruktur, som vi har i byerne, ikke kan håndtere så store vandmængder. Som vi har været inde på før, skyldes det blandt andet, at vandet ikke kan sive ned i store dele af byens overflader, der er dækket af veje, fliser og bygninger. I stedet falder regnen “ovenpå” asfalten og bliver ledt ned i kloakkerne. Langt den største del af tiden fungerer denne BYER
17
løsning fint, men der kan opstå problemer, når der
klimaforandringerne og samtidig skabe områder, som
kommer rigtig meget regn på en gang. Så kan man
byboerne har lyst til at opholde sig i.
risikere at kloakkerne bliver tilstoppede, og vandet derfor ikke kan komme væk fra gaderne. Det oplevede vi bla. i
Se videoen om Københavns vision for klimatilpasning:
København i 2011, hvor hele veje og mange kældre stod under vand.
!
For at imødekomme udfordringerne ved øgede mængder regn, ser vi i byer rundt om i verden spændende løsninger på, hvordan man kan opsamle og opbevare
Vidste du, at...
regnvand. I danske byer har vi efterhånden mange eksempler på projekter, der skal mindske risikoen for oversvømmelser ved skybrud. Et eksempel er f.eks. grønne områder og anlæg, som opsamler regnvandet i stedet for at lede det ned i kloakken. Når det ikke regner, og anlæggene derfor er tomme, kan de bruges til noget andet som f.eks. en stor skatepark i Roskilde, der fungerer som et stort bassin, når der kommer meget regn, og det samme i Høje Gladsaxe, hvor fodboldbaner og hoppepuder bruges til at opsamle vand. Det er steder, hvor man forsøger at tilpasse et område til
I Roskilde er der bygget en stor skatepark, som under store regnskyl kan opsamle vand. Regnvandet ledes gennem en 445 meter åben kanal, der bugter sig som en lang slange gennem landskabet til det første af tre bassiner. Når første bassin er fyldt op, ledes regnvandet videre til et andet og derefter et tredje bassin, og til slut bliver det langsomt ført væk. Når det er tørt, kan børn og unge tage rulleskøjterne på og skateboardet frem og skate i kanalerne. 18
ØVELSE: KLIMATILPASNING Tid: 20 min
?
Det danske kloaksystem kan i dag håndtere omkring 99 % af al den regn, der normalt falder. Ved skybruddet i
Se: Denne film lavet af Realdania, som arbejder med
2011 i København kunne kloakkerne holde 90 % af
byudvikling og klimatilpasning https://
vandet tilbage. De sidste 10 % løb ud i gaderne og
www.youtube.com/watch?v=7xszTAeQSTU
skabte voldsomme oversvømmelser.
Gør: Gå sammen i grupper på 3-4 elever for at lave
I alt kan 158 byer i danske kystområder være truede af
en præsentation. Vælg et af de fire projekter at
højere vandstande ved udgangen af dette århundrede,
undersøge nærmere. I kan søge på projektet på nettet
hvis ikke kysterne sikres. Det svarer til, at omkring 2,3
og finde flere informationer og illustrationer. I skal lave
millioner indbyggere i år 2100 på den ene eller anden
en præsentation for resten af klassen på 3-4 minutter.
måde kan blive berørt af havstigningerne i Danmark
• Forklar hvilke udfordringer projekterne forsøger at
(CONCITO).
løse og hvordan?
Se denne video:
• Hvordan kan folk nyde godt at projekterne, når det ikke regner og dermed bidrage til trivsel i byen? • Find selv på et alternativt forslag til et klimatilpasningsprojekt. Tænk på, hvordan skal det løse regnvandsudfordringen, og hvad man skal kunne bruge det til, når det ikke regner. Del: Præsentér jeres klimatilpasningsprojekt for en af de andre grupper eller for resten af klassen. 19
klimabelastning og gøre byerne mere
Afslutning
modstandsdygtige over for klimaforandringer
Byerne spiller altså en vigtig rolle, når det gælder arbejdet med at mindske vores udledninger, og når det gælder udfordringen med at gøre vores samfund mere
modstandsdygtige overfor fremtidens klimaforandringer. I
Afsluttende øvelse: Hvad synes du selv du har lært?
dette kapitel har vi berørt, både hvordan byerne bidrager
Sæt jer ned i 5 min og tænk over, hvad I har været inde
til og bliver påvirket af et klima i forandring. Vi har læst
på i kapitlet. Lav en liste med tre ting, du blevet klogere
om drivhusgasudledningerne fra byggeri og transport, og
på, og tre ting, du synes har været svært?
om hvordan mange kystnære byer er udfordret af havvandstigninger og kraftige regnskyl. Vi har også set,
Sæt jer sammen to og to og del jeres lister med
hvordan man bl.a. i Danmark arbejder med
hinanden. Se om I kan hjælpe hinanden til at få svar på
klimatilpasning gennem konkrete projekter, som gør byen
de ting, I synes har været svære. Er der noget, som I
både mere modstandsdygtig og rarere at leve i.
sammen stadig synes er svært og ikke kan finde på svar til, kan I gå over til nogle af de andre grupper og høre om
I dette kapitel har vi været inde på:
de kan hjælpe jer. Er der ingen i klassen, der kan finde
• Hvordan byerne påvirker og bliver påvirket af
svar på jeres spørgsmål, kan I søge videre på internettet.
klimaforandringer
Del gerne jeres svar med resten af klassen, så I alle sammen bliver klogere.
• Hvad klimatilpasning er, og hvordan det kan gøre byerne mere modstandsdygtige overfor forandringer • Hvad vi selv kan gøre for at mindske byernes BYER
20