Cirkulær Økonomi og Fremtidens Bæredygtige Byggeri

VINTERAKADEMI

CIRKULÆR ØKONOMI OG

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY

CIRKULÆR ØKONOMI OG FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY Udvikling af interaktivt katalog:

CONCITO ved Stefan Frank thor Straten, Sophie Louise Gladov & Synnøve Kjærland Forord Dette interaktive katalog er udgivet i et partnerskab mellem entreprenørvirksomheden NCC, Danmarks grønne tænketank CONCITO og Center for Bygningsbevaring (CfB) på baggrund af projektet Vinterakademi. Vinterakademi er finansieret af GI, Grundejernes Investeringsfond og har fundet sted fra 2015-2017.

Kataloget er tværfagligt og målrettet alle med interesse for fremtidens bæredygtige byer, transformation af eksisterende bygninger og cirkulær

!

økonomi i byggeriet. Kataloget er bygget op af fagligt indhold, der suppleres med artikler og blogindlæg fra Vinterakademi.dk og indeholder desuden videoer med korte interviews af eksperter.

VINTERAKADEMI:

Kataloget kan benyttes i undervisningssammenhæng såvel som tematisk ressource- og vidensbank for faggrupper, der arbejder med byudvikling og -planlægning, transformation i byggeriet, renovering og nybyg.

Kataloget er frit tilgængeligt som iBog og pdf.

Vinterakademi er et ugelangt Stort tak til alle bidragsyderne, der har gjort akademi for studerende på publikationen mulig. kandidatniveau og nyuddannede med interesse for byudvikling, byggeri, Copyright: CONCITO, NCC, CfB. bæredygtighed, ressourcer, klimatilpasning Der kan frit kopieres fra og adfærd. Der er tale om en tværfaglig kataloget til gruppe, som skal rustes til at møde branchen, undervisningsbrug med hvor samarbejde på tværs af faggrupper er angivelse af kilde. essentiel, hvis byggeri og byudvikling skal kunne leve op til de krav, der stilles til en bæredygtig fremtid.

1

KAPITELOVERSIGT

KAPITEL 1: INTRODUKTION

KAPITEL 4: MATERIALER OG

I første kapitel finder du en kort

BYGNINGER I KREDSLØB

introduktion til klimaudfordringen og

I kapitel fire kan du læse om, hvilke

begrebet om bæredygtighed, og du får en

udfordringer og muligheder der knytter sig

forståelse for, hvorfor det er relevant at

til genbrug, genanvendelse og

arbejde med bæredygtig og klima i forhold

transformation af bygninger.

bygninger og byer.

KAPITEL 2: FREMTIDENS

KAPITEL 5: FAGLIGHEDER OG PROCES

BÆREDYGTIGE BYER

I bogens afsluttende kapitel får du et

I kapitel to dykker vi ned i begrebet om

indblik i vigtigheden af tværfaglighed, og

bæredygtige byer, og du får en forståelse

du bliver introduceret til Kvadrantmodellen,

for hvilke udfordringer verdens byer står

der er et konkret værktøj til at arbejde

overfor, set i kontekst af den globale

tværfagligt.

udvikling og klimaforandringerne. Kapitlet behandler særligt menneskets rolle i og for byernes bæredygtighed.

KAPITEL 3: CIRKULÆR ØKONOMI I kapitel tre får du en dybere forståelse for cirkulær økonomi, og hvordan det kan tænkes ind i arbejdsprocesser. Du finder bl.a. eksempler på, hvordan man kan arbejde med cirkulær økonomi i praksis.

2

Introduktion Flere og flere mennesker flytter til byen, og samtidig er det også byerne, der står for det største klimaaftryk globalt. Derfor er byernes rolle helt central i den grønne

1

omstilling, hvis den globale drivhusgasudledning skal begrænses. For at kunne udvikle og understøtte den bæredygtige by, er det nødvendigt at indtænke både klima og bæredygtighed så tidligt som muligt, når nye byprojekter igangsættes. Derudover ses der en øget efterspørgsel på materialer til byggeriet verden over, og det skaber et pres på klodens begrænsede ressourcer. I bygge- og byudviklingsbranchen er det derfor vigtigt at tænke nyt ift. produktion og materialer: Der skal produceres mindre affald, og flere materialer skal genanvendes i en cirkulær værdikæde, så mindst muligt går til spilde.

Desuden skal en bæredygtig by understøtte klimavenlig adfærd hos borgerne.

Alle disse parametre - og flere til er ikke noget, én faggruppe kan løse alene. Derfor skal mange forskellige fagligheder samarbejde, og der er behov for et kompetence- og vidensløft, der kan sikre en grøn praksis både i byerne og i byggebranchen.

Gennem koblingen af teori og virkelighedsnære cases får du i dette materiale bl.a. større indsigt i bæredygtighed i byen, cirkulær økonomi i byggeriet, og hvordan forskellige aktører arbejder på tværs af fagligheder for at fremme grøn omstilling.

Christian Ibsen, direktør i CONCITO, siger om Vinterakademi: “Det er helt afgørende for klimaudfordringen, at vi får fat i de unge. Med Vinterakademi sikrer vi, at fremtidens professionelle inden for byudvikling og byggeri er fagligt klædt på til at skubbe fremtidens byggeri i en mere ressourceeffektiv retning”.

Martin Manthorpe, direktør for strategi og forretningsudvikling i NCC, mener også, at Vinterakademi er et vigtigt tiltag, som kan være med til at bane vejen for den rette udvikling: “Det er afgørende, at vi i byggebranchen sætter skub i en udvikling, hvor væksten i samfundet sker med afsæt i en større grad af genanvendelse. Ingen faggruppe kan klare den udfordring alene, og derfor er Vinterakademiet et kærkomment tiltag” Vera Noldus, Center for Bygningsbevaring, siger: ”Genanvendelse af det eksisterende byggeri skaber arkitektonisk mangfoldighed og historisk kontinuitet. Desuden ligger der økonomisk værdi i bygningsarven og energioptimerende potentialer i brugen af de originale materialer og teknikker. Det vil vi gerne sætte fokus på”.

3

KLIMAUDFORDRINGEN Voldsommere skybrud, kraftigere orkaner, tørke og oversvømmelser. Det er vejrfænomener, som vi i fremtiden kommer

være steget med op mod 4,8 °C sammenlignet med temperaturen før industrialiseringens start i 1700-tallet (FN’s klimapanel, IPCC).

til at opleve langt flere af rundt omkring på

Klimaforandringerne vil kunne mærkes i

kloden. Det skyldes, at temperaturen på

Danmark, hvor vejret vil forandre sig og i

Jorden stiger, og det påvirker vores klima,

fremtiden byde på flere skybrud, kraftigere

som forandres og bliver mere ekstremt.

storme, små tornadoer, mere regn, højere

Konsekvenserne af klimaforandringer er

vandstande og usædvanligt voldsomme

forskellige, alt efter hvor i verden man

tordenbyger. Intensiveringen af forskellige

lever. Men ét er sikkert: Der vil ske

vejrfænomener kræver, at både byer og

ændringer for både dyre-, plante- og

bygninger er parate og tilpassede til at

menneskeliv over hele kloden. Vi

kunne stå imod forandringerne i klimaet,

mennesker bærer en stor del af ansvaret,

så man f.eks. kan undgå oversvømmede

fordi vores udledning af drivhusgasser

veje, vand i kældrene osv. For byerne er i

påvirker temperaturen. Fortsætter vi med

sin tid ikke blevet opført til at kunne

at udlede drivhusgasser i samme omfang,

håndtere det forandrede klima, vi går i

som vi gør i dag, vil temperaturen i år 2100

møde.

Den globale trend i udledningen af drivhusgasser. Som det fremgår af figuren stiger udledningerne af drivhusgasser fortsat år for år. Kilde: IPCC.

4

De tre bæredygtighedselementer kan

BÆREDYGTIGHED

inden for byggesektoren forstås som

Bæredygtighed defineres som en

værende:

udvikling, der imødekommer vores øjeblikkelige behov “uden at gå på

Den klima- og miljømæssige

kompromis med de fremtidige

bæredygtighed

generationers mulighed for at sikre deres

I byggesektoren handler den miljømæssige

behov”. Det er en forståelse, der stammer

bæredygtighed bl.a. om at bygge og

fra Brundtlandrapporten “Our Common

renovere bygninger med så lille en klima-

Future” i 1987, og som samtænker både

og miljøbelastning som muligt. Det sker

klima og miljømæssig, social og

f.eks. gennem en begrænsning af

økonomisk bæredygtighed.

ressourceforbruget eller ved at bruge fornybare ressourcer og have fokus på bygningernes energieffektivitet.

Den sociale bæredygtighed

Klima og miljø

Den sociale bæredygtighed handler bl.a. om at skabe hensigtsmæssige bygninger,

som får os til at føle os godt tilpas og giver

Social

Økonomisk

en god livskvalitet. Det sker f.eks. gennem et godt indeklima.

Den økonomiske bæredygtighed Økonomisk bæredygtighed fokuserer bl.a.

Begrebet om bæredygtighed bruges ofte i sammenhæng med klima og ressourcer.

Men det rummer også en social og økonomisk dimension. Hvis noget skal være bæredygtigt, er det altså vigtigt at være helhedsorienteret ved at indtænke

på at sikre langvarige økonomiske investeringer for bygninger, og at man i fremtiden f.eks. kan anvende bygningen til noget andet, hvis bygningens oprindelige formål er udtjent, så den ikke mister sin værdi.

både den klima- og miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed.

5

LÆS MERE: Undervisningmateriale - Sustainable.dk På undervisningssitet sustainable.dk bliver forskellige temaer om klima og bæredygtighed gennemgået.

Bæredygtigt Byggeri Det løsningsorienterede undervisningsmateriale tager udgangspunkt i byggeriets rolle i forhold til den globale opvarmning, og hvilke udfordringer byggeriet står overfor.

IPCC FN’s Klimapanel udarbejder løbende hovedrapporter om klimaforandringer.

Pixiguide til IPCC’s femte hovedrapport CONCITO har udarbejdet en pixiguide til IPCC’s seneste hovedrapport, der giver et godt indblik i deres væsentligste konklusioner og anbefalinger.

6

Foto: Stefan Frank thor Straten

2 Fremtidens bæredygtige byer

Dette kapitel introducerer byernes rolle i forhold til klimaudfordringen.

Der fokuseres på byernes udledning af drivhusgasser, klimatilpasning og adfærd i byen.

Foto: Stefan Frank thor Straten

Fremtidens byer står overfor en stor

Alene i Danmark bor over 85 % af

udfordring i forhold til at håndtere

befolkningen i byen, og i 2050 forventes

ændringerne i klimaet - og samtidig tage

det, at 2/3 af alle verdensborgere er bosat i

hånd om den kraftigt stigende

byerne. Det sætter krav til en bæredygtig

urbanisering.

planlægning og udvikling af byerne, som

7

både skal reducere drivhusgasudledninger

energiforbrug og -produktion, hvis en by

og blive mere robuste i forhold til at

skal være bæredygtig - og at se det i et

modstå klimaforandringerne. For de fleste

helhedsperspektiv.

byer har ikke taget et ændret klima i betragtning, dengang de blev grundlagt men er bygget til at håndtere de daværende klimaforhold.

Med den stigende befolkningstilvækst kommer der samtidig pres på byerne, hvilket understreger byernes afgørende

Men bæredygtige byer handler ikke udelukkende om klimatilpasning og reduceret udledning. Helt grundlæggende skal en bæredygtig by også være indrettet, så borgerne generelt agerer mere bæredygtigt, mens byen, dens bygninger

rolle i den grønne omstilling.

og omgivelserne skal være behagelige og

Byerne er også en vigtig spiller, når det

bæredygtige.

kommer til at tackle klimaforandringerne i et større perspektiv, da de har mulighed for hurtigt at kunne gøre noget aktivt og sikre sig mod forandringerne på lokalt niveau hurtigere, og ofte på længere sigt, end hvad nationale politikere ofte lægger op til og er i stand til. Der er simpelthen kortere

trygge at opholde sig i for at være socialt

Derudover er det også vigtigt at minimere ressourceforbruget i byen, ligeså vel som at byerne så vidt muligt skal udvikles og udbygges af klima- og miljøvenlige materialer (se kapitel 3 om cirkulær økonomi) og forsynes af klimavenlig

fra idé til handling på byniveau.

energi.

Hvis fremtidens byer skal være mere

For at opnå den globale målsætning om at

bæredygtige, er man nødt til at have fokus på byens mange forskellige elementer. For det er svært at skabe en langtidsholdbar bæredygtig løsning, hvis man kun fokuserer på enkelte dele og funktioner i byen. Bygninger, deres konstruktion og placering er selvsagt en væsentlig del af byen. Men det er også vigtigt at overveje både affald, transport, mad og sundhed, miljøet, vand og grønne områder samt

begrænse den gennemsnitlige globale opvarmning til højst to grader sammenlignet med den førindustrielle periode, er det essentielt, at byerne tænker nyt og innovativt både i forhold til at begrænse klimaaftryk og ressourceforbrug samt at være tilpasset klimaforandringerne - mens de stadig er behagelige at opholde sig i for borgerne. Det er netop, hvad kapitlet her handler om.

8

Model over Aarhus’ havnefront. Foto: Stefan Frank thor Straten

VERDENS BYER

Links

Både klimaaftalen fra COP21 i Paris og FN’s Verdensmål har byen som centralt omdrejningspunkt, og begge understreger

vigtigheden af at fremme udviklingen af

FN’s verdensmål Undervisningsmateriale om FN’s verdensmål

grønne, bæredygtige byer. Det betyder bl.a., at mange danske og udenlandske byer har strategier og mål for, hvordan byens klimaaftryk og ressourceforbrug skal

CONCITO temaside om COP21, Paris

reduceres.

Agenda 21

Det kan du læse mere om via de

New urban agenda

forskellige links til højre:

C40

9

Byernes udledning 70% af verdens drivhusgasudledning stammer fra byerne (IPCC). Disse udledninger kommer blandt andet både fra produktion, bygninger og transport, men især også borgernes forbrug af f.eks. mad og forskellige produkter. Det betyder, at byerne spiller en vigtig rolle i arbejdet med at nedbringe udledningen af drivhusgasser både lokalt og globalt, så klimaforandringerne begrænses, og der skabes et godt miljø i byerne.

For at reducere byernes udledning er der således mange områder, der skal forbedres, omend særligt borgernes forbrug, byens bygninger samt energi- og transportsystemer er væsentlige at tage fat på, fordi de gennemsnitligt bidrager mest til udledningen i verdens største byer. For at udledningen fra byerne kan reduceres, skal der derfor skabes smarte

Selvom bygninger, energi og transport er vigtige sektorer for byens udledning, er det forskelligt fra by til by, hvor man har de største udfordringer, samt hvilke løsninger der er bedst i den specifikke kontekst.

Eksempelvis har bynetværket C40 lavet opgørelser over de deltagende byers udledninger, hvor det bl.a. fremgår, at København Kommunes fokusområder primært bør være på bygninger, herunder deres energiforbrug, og på affalds- og vandhåndtering, mens det for en by som Tokyo er bygninger og privattransport, der er de primære udledere og fokusområder (C40.org).

Derudover sker en enorm del af udledningerne i de fleste byer ved selve opførslen af nye bygninger - og der ligger en stor udfordring i at mindske denne udledning, da byerne skal have plads til flere og flere mennesker.

energisystemer samt

Pointen er, at visionerne for fremtidens

energieffektiviseringer og -besparelser og

byer skal være sammenhængende med

etableres klimavenlig og effektiv mobilitet

planlægningen af byen og i konteksten af

og meget andet.

den enkelte by.

København. Foto: barnyz, Flickr (creative common)

10

Klimatilpasning

Med et klima i forandring er verdens byer nødt til at tilpasse sig fremtidens ekstreme 90 % af verdens byer ligger ved kysten, hvor der er risiko for oversvømmelser

vejr. De klimaforandringer, der i høj grad kommer til at true danske byer, er bl.a. kraftigere regnskyl og havstigninger, som vil blive mere almindelige - og byerne står på den baggrund overfor nogle store udfordringer i forhold til at blive robuste

50 % af verdens byer har oplevet udfordringer forårsaget af klimaforandringer

nok til at kunne håndtere klimaforandringerne. Allerede nu har ca.

50% af verdens byer oplevet udfordringer, som er forårsaget af klimaforandringerne, og over 90 % af verdens byer ligger ud

!

Kilde: C40

til kysten, hvor der fremover vil være

FAKTA

risiko for oversvømmelser og

kraftigere storme (C40.org).

Klimatilpasning handler derfor helt grundlæggende om, at byer skal planlægges og indrettes på en måde, så de bedre kan modstå konsekvenserne af et ændret klima.

C40 er et Uden tilpasningen vil klimaforandringerne bynetværk, der komme til at koste byerne mange penge, består af mere end 80 af fordi storme og oversvømmelser kan have verdens metropoler, der store uventede konsekvenser, der kan gå samarbejder om og inspirerer ud over byernes budgetter - men også hinanden til bæredygtig byudvikling. borgere og virksomheders. Det Byerne fokuserer både på at reducere kunne f.eks. ses ved skybruddet deres udledning af drivhusgasser og på i København i 2011, hvor de klimatilpasning, samt at øge sundheden i byen økonomiske og fysiske og de økonomiske muligheder for byens borgere.

11

konsekvenser var omfangsrige.

På sigt handler det altså om, hvor effektivt det lykkes at reducere udslippet af

klimatilpasning for at kunne imødegå klimaforandringerne, og byerne fremtidssikres.

drivhusgasser, og på kortere sigt ved vi

Samtidigt kan klimatilpasningstiltagene

ikke, hvornår den næste store storm eller

også komme til at bidrage til et mere

skybrud kommer.

bæredygtigt bymiljø, hvis de udvikles

Med viden om at der med garanti vil komme både kraftigere og hyppigere regnskyl, og at havvandsspejlet vil stige, og grundvandstanden ændres, er det essentielt, at byerne gøres robuste og klar til en virkelighed, hvor vi er usikre på de præcise konsekvenser af klimaforandringerne (CONCITO 2013: Klimatilpasning).

Et paradoks er, at nu hvor flere mennesker

holistisk, og både den økonomiske, sociale og klimamæssige bæredygtighed indtænkes.

!

VIDSTE DU, AT:

Aarhus har som den første kommune fået udarbejdet en kommer til at bo tættere. Men jo flere rapport over, hvordan man overflader i byen, der er dækket af forventer konsekvenserne af bygninger, veje eller andre klimaforandringerne vil ramme fremover. uigennemtrængelige overflader, Bl.a. er det i år 2100 sandsynligt, at des mindre plads er der også vandstanden vil være 0,5 meter højere end i til, at den øgede mængde dag; men der er dog risiko for, at vandet kommer vand kan sive ned. til at ligge helt op mellem 0,8 - 1,6 meter højere.

Det er altså Derudover viser rapporten, at hvis vandet stiger bare 0,3 nødvendigt meter, så skal man være parat til, at de stormfloder på med størrelse med dem, der i dag optræder hvert 100. år, vil ses hvert 8. år. flytter til byen, sker der det, at man også

Læs den fulde rapport her: Energi-, Forsynings- og Klimaministeret.

Kilde: jp.dk 12

SOCIAL BÆREDYGTIGHED En vigtig del af den bæredygtige by er, at

beboere, samt reducerer mængden af oversvømmede boliger.

den bidrager til en højere grad af ‘livability’

Byrum spiller en stor rolle i forhold til hvor,

i byen. Livability er et begreb for, hvor god

hvor meget og hvordan vi opholder os

en by er at være i: Er det trygt, er der

rundt omkring i byen, herunder hvilke

grønne miljøer, er der et sundt miljø, er der

aktiviteter eller sociale arrangementer, der

mange muligheder, kan man leve sundt og

udfolder sig. Det er de dele af byen, vi hele

være glad i byen etc. Det kan f.eks. være

tiden færdes i, og hvor det derfor er vigtigt

klimatilpasningsprojekter, hvor man får

at indtænke bæredygtighed, når byens

adresseret og integreret stigende

rum og gader skal designes og

vandmasser fra nedbør i byen med nye

konstrueres. Hvordan byen føles at færdes

grønne områder i byen. De grønne og blå

i bliver i høj grad påvirket af alt det, der er

byrum afhjælper til dels forurening, skaber

imellem husene, og hvordan bygningerne

tryghed og steder til ophold for byens

er placeret i forhold til hinanden.

Karolinelund. Foto: Amalie Friis Heinrich

13

Ud over at benytte åbne pladser, forladte

i vejenes konstruktion, vejens holdbarhed

konstruktioner og hustage til grønne

med mere.

løsninger, er man nogle steder også begyndt at tænke bæredygtighed ind, når der skal konstrueres veje. Det gælder ofte ikke kun fortovsarealerne, der får et løft i form af grønne plantekasser med siddemuligheder, eller belysning

!

drevet af vedvarende energi

FAKTA:

som sol og vind. Det kan også indebære et brug intelligente materialer

Gellerup-case: I helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj i Aahus, som den første i Danmark kombinere store, fysiske forandringer bl.a. i form af bygningsrenovering og udbygning af infrastruktur - med arbejdspladser, erhvervsliv, kulturliv, social indsats og arbejde for en tryggere bydel.

Formålet med planen er at forandre området fra at være et socialt udsat boligområde til at blive en attraktiv bydel, som er en integreret del af Aarhus til glæde for hele byen. Gellerupparken er landets

En norsk undersøgelse største almene boligafdeling og har alene viser, at familier, der bor knap 1800 boliger. tæt i byen, har et lavere Helhedsplanen gennemføres i et energiforbrug i forhold til samarbejde mellem Brabrand hverdagsrejser - til og fra arbejde Boligforening og Aarhus osv. - end de familier, der bor udenfor Kommune. Find planen her. byen, som har en have. Det er primært fordi ting i byen er tæt på, så man hurtigt kommer frem med cykel, offentlig transport eller bil. Uden for byen vælger man i højere grad bilen, og der er længere distancer til de steder, man skal transportere sig hen (arbejde, indkøb, institutioner mv.).

Men byfamilierne har alligevel et langt større energiforbrug på transport. Det sker, fordi man i sin fritid ofte flyver. Forbruget er faktisk så meget højere, at familier uden for byen (med adgang til have) bruger 3640 kwh mindre i energi på fritidsrejser end en familie i byen uden have (CICERO). Det svarer til godt og vel 7000 km i en bil.

14

Adfærd og vaner I udviklingen af fremtidens bæredygtige byer er det vigtigt også at se på, hvordan byens rammer påvirker menneskets

det med andre ord væsenligt også at indtænke de mere bløde sider af planlægningen, så man i byerne motiverer borgerne til en mere klimavenlig adfærd.

adfærd - hvad enten det handler om,

Hos arkitektvirksomheden, Gehl

hvorvidt det er nemmest at tage bilen eller

Architects, arbejder de med

den offentlige transport, eller om byen er

byplanlægning, der har mennesket i

så behagelig at opholde sig i og opfylder

centrum. Det kan du se partner ved Gehl

ens behov, så antallet af rejser ud af byen

Architects, Camilla van Deurs, fortælle om

begrænses. Fordi vi ‘blot’ er mennesker,

i videoen her:

der præges af kultur, vaner og strukturer er

15

Artikel fra Vinterakademi.dk

Byerne skal motivere til klimavenlig adfærd Værdier og motivation er vigtige faktorer, der påvirker menneskets adfærd. Derfor er det vigtigt at bruge og udvikle den viden, man har om menneskets motivation og adfærdsændringer, til at planlægge og indrette byerne, så borgere motiveres til og oplever det som meningsfuldt at have en klimavenlig adfærd. Det kan fagligheder som psykologi, filosofi og antropologi bidrage til.

Foto: Stefan Frank thor Straten

Den grønne omstilling lader vente på sig,

kan spille sammen med måden, hvorpå

og adfærden på både politisk plan, i

man arbejder med og indretter byen på.

erhvervslivet og civilt niveau, er svær at

Det er væsentligt, at byrummene og

ændre. Det kan der være mange

bygningerne indrettes på en måde, der

forklaringer på, men ved bl.a. at inddrage

ansporer og motiverer til en bæredygtig

psykologien og filosofien kan vi få en øget

adfærd for byens borgere, og det gælder

forståelse for vores adfærd og manglende

både i forhold til, hvordan vi transporterer

handling på området. I udviklingen af

os, hvordan vi bor, og hvordan vi bruger

bæredygtige byer bør man derfor også

byen.

undersøge, hvordan psykologi og filosofi

16

Motivation og meningsfuldhed Psykologien som fagfelt kan bidrage til en øget forståelse for vores manglende handlekraft på klima-området. Ph.d. stipendiat i psykologi Simon Elsborg Nygaard fortæller, at det ud fra et psykologisk perspektiv er vigtigt at fokusere på, hvad der motiverer folk, og hvordan vi trives. Det gælder også i en byudviklingskontekst i forhold til, hvis adfærden i byen skal gøres mere bæredygtig. Simon Elsborg Nyborg fortæller blandt andet: “Man kan “trykke” på nogle psykologiske knapper, der gør, at folk oplever det som mere meningsfuldt at arbejde med bæredygtighed i stedet for mindre meningsfuldt. Hvis man oplever noget som meningsfuldt, fører det til motivation, og

projekter og situationer i byen. For mange er det gode liv eksempelvis koblet op på et højt forbrug og flyrejser til udlandet. For at fremme bæredygtigheden i byplanlægningen er det derfor vigtigt at fokusere på, hvordan vi kan skabe gode liv for mennesker i byerne. Det kunne f.eks. være at gøre byen til et sted, hvor man får lyst til at blive og opholde sig i, så behovet og lysten til at rejse på ferier uden for byen reduceres, eller det kunne være ved, at man inviteres til i højere grad at bruge sine penge på oplevelser og services i byen fremfor at købe nye, materielle varer.

I videoen til herunder kan du se Simon Elsborg Nygaard fortælle, hvordan psykologien kan bruges som en vigtig faglighed i forståelsen af og arbejdet med klima og bæredygtighed.

det fører også til en øget grad af trivsel for den enkelte.”

Ifølge Simon Elsborg Nyborg er både motivation, meningsfuldhed og vores oplevelse af det gode liv direkte koblet til vores adfærd – også når der er tale om den adfærd, som er knyttet til klima og bæredygtighed. Det er derfor vigtigt at overveje, hvilken oplevelse af det gode liv byens brugere har, og hvad der motiverer og giver mening for dem i de enkelte

17

Brug antropologerne tidligt i

med til at skabe gode løsninger, sikre

planlægningsprocessen

nemmere implementering og undgå fejl og misforståelser, og det vil i sidste ende

I selve byplanlægningen skal adfærd,

kunne spare penge og bidrage til bedre

motivation og meningsfuldhed tænkes ind

løsninger”.

så tidligt i planlægningsprocessen som muligt, f.eks. ved at tale med byens

Et led i en mere bæredygtig byudvikling

borgere om, hvad de rigtige løsninger vil

kunne med andre ord være at tænke

være for dem. Det bakker

borgerinddragelse ind i planlægningen, for

antropologistuderende på Aarhus

at fremme løsninger, som virker bedre for

Universitet Johanne Tarpgaard også op

de mennesker, der skal bruge byrummene,

om, idet hun mener, at antropologer ofte

og som udfylder deres behov.

bliver brugt som en afsluttende del af byggeprojekter. Hun fortæller efter en uge som deltager på Vinterakademi: “Vi (Antropologer, red.) bliver brugt til at evaluere projekter og ofte sat til at undersøge, hvorfor projekter ikke fungerer.

Vi vil utrolig gerne tidligere ind i byggeprocesserne, for dermed kan vi være

Foto: Stefan Frank thor Straten

Nye værdisæt Den manglende motivation og meningsfuldhed med at handle og leve mere bæredygtigt, som mange fortsat oplever, skyldes til dels klimaforandringernes størrelse og tidsperspektiv. Rune Klingenberg,

18

Ph.d.-studerende ved Institut for Kultur og

forholde sig til problemstillingerne, som

Identitet på Roskilde Universitet, fortæller

klimaforandringerne rejser. Derfor mener

bl.a.:

Rune Klingenberg, at man skal genopfinde

“Klimaforandringer vækker ikke nogen følelsesmæssig reaktion i os, fordi de skader, der er tale om, er fjerne i tid og rum, og det gør, at vi har svært ved at forholde os til dem. Derfor ansporer det os ikke til at handle”.

Med den viden, vi har om klimaudfordringen, ved vi, at de valg, vi træffer, kan have forgreninger langt ud i fremtiden. Men det konventionelle

værdisystem er slet ikke gearet til at

de klassiske dyder – grønne dyder – der kan hjælpe os med at træffe de rigtige valg. Det kan være dyder som mådehold, simplicitet og at være opmærksom på, hvordan vi påvirker kloden. Dyder som disse kan være med til at give os nogle konkrete anvisninger i dagligdagen i forhold til, hvordan vi agerer, så klimaet påvirkes mindst muligt.

Se Rune Klingenberg give et filosofisk perspektiv på klimaforandringerne i videoen her:

19

Vinterakademi. Foto: Stefan Frank thor Straten

Den direkte kobling mellem at skabe

tre grundlæggende psykologiske behov:

motivation og meningsfuldhed for byens

hvis man kan opleve autonomi,

brugere og måden byen planlægges og

kompetence og at det er noget, man kan

udvikles på, ligger måske ikke lige for. I

relatere sig til. Hvis de behov stimuleres og

relation til Rune Klingenberg, der taler om

tilfredsstilles, vil det føre til øget trivsel og

at genopfinde de klassiske dyder, taler

øget motivation hos individet”.

også Simon Elsborg Nygaard om, at meningsfuldhed kan skabes ved at folk får lov at handle i overensstemmelse med deres personlige værdier. Selvom nogle dyder eller værdier i et bæredygtighedsperspektiv måske er forældede, vil man kunne appellere til forskellige værdier, og får folk lov at handle i overensstemmelse med deres værdier, vil

Simon Elsborg Nygaard fortæller i forlængelse heraf, at motivation eksempelvis kan tænkes ind i udviklingen af en bæredygtig, robust by, ved helt grundlæggende og ned på gadeplan ved samtidig at spørge: Hvordan indretter vi byer, vi kan relatere os til? Hvordan indretter vi vores byer, så de tilfredsstiller

de opleve det som mere meningsfuldt.

vores behov for kompetence, så man ikke

I forhold til, hvad der motiverer mennesket,

man byerne, så de opfylder en vis grad af

fortæller Simon Elsborg Nygaard:

autonomi?

føler sig hjælpeløs? Og hvordan indretter

”Hvorfra kommer motivation? Det er der er forskellige bud på. Men noget, der i hvert fald hænger sammen med motivation er 20

Case: Passivhusene i Køge En væsentlig barriere for den grønne omstilling generelt er folks vaner og adfærd. Det har konsulent i energieffektivitet og ventilation hos Teknologisk Institut, Asger Skød Søvsø, helt konkret erfaret i et projekt om passivhusene Ravnsborg Huse i Køge. Her viste det sig, at den bæredygtige og

Passivhusreglementet. Men efter de er taget i brug, har det vist sig, at der bruges langt mere energi, end hvad de har været projekteret til. Det skyldes imidlertid hverken en fejl i byggeriet eller beregningerne, men at beboerne ikke er bevidste om, hvordan deres adfærd påvirker energiforbruget. Asger Søvsø fortæller blandt andet:

energivenlige måde at bo på ikke alene

“Mange af beboerne er rigtig glade for at

kan løses gennem teknologisk udvikling.

have åbne vinduer - og det virker til at

Her spiller menneskets adfærd også en

være en del af forklaringen på det højere

vigtig rolle.

energiforbrug. Det betyder, at mange af

Passivhusene er bygget i 2012 og projekteret til at kunne efterleve

Asger Søvsø. Foto: Stefan Frank thor Straten

passivhusene egentlig lå på det dobbelte energiforbrug og i nogle af boligerne lå det på helt op til 100 kilowatt-timer pr. m2 pr.

21

år”. Dertil forklarer Asger Søvsø, at blandt

drejer sig om en vane med at åbne

andet de ældre beboere ville have det

vinduer, købe nye køkkener eller ikke at

varmere i deres boliger, end det var

prioritere genbrugsmaterialer frem for nye

estimeret, hvilket også har påvirket

byggematerialer. Derfor er innovation som

energiregnskabet.

benævnt vigtigt, dog med det forhold, at

Selvom husene selv regulerer varmen, så der er en bestemt temperatur med god

vaner og adfærd skal indtænkes i de nye teknologiske løsninger såvel som arbejdsprocesser.

luftkvalitet, kan menneskers vaner spille ind således, at vi f.eks. åbner vinduerne, når solen skinner eller skruer op for

Links

radiatorerne, når det er koldt udenfor også selvom temperaturen altid er

Artikel:

nogenlunde konstant indendørs.

Sæt mennesket først i fremtidens byer

Teknologien kan med andre ord ikke klare

Videoer fra Vinterakademi:

udfordringerne alene, men vi skal som

Asger Søvsø interview om

forbrugere også lære, hvordan vi bor og

passivhusene i Køge

lever mere energivenligt.

Selvom eksemplet tager udgangspunkt i passivhuse, er adfærd og vaner væsentlige i mange led af omstillingen til et mere

Malaika Thomsen, oplæg om bæredygtighed fra et psykologisk perspektiv

bæredygtigt forbrug - hvad enten det

Vinterakademi. Foto: Stefan Frank thor Straten

22

3 Cirkulær økonomi

Dette kapitel giver en indføring i cirkulær økonomi, og hvordan det kan tænkes ind i byggeriet.

Foto: Stefan Frank thor Straten

Når et materiale er blevet brugt i en

eller er forurenet ender til deponering på

bygning, og ikke længere kan bruges til

lossepladsen. Vi skal i højere grad væk fra

dets oprindelige formål eller funktion, sker

den lineære ‘brug-og-smid-væk’-kultur,

der ofte det, at materialer som sten og

hvor vi brænder eller deponerer, og som

beton bruges til anlæg af veje og

kun fungerer så længe, at der tilføres nye

støvvolde, træ og plast brændes til bliver

ressourcer til produktionen af nye

til energi, mens det der ikke kan brænde

materialer. Problemet med det lineære 23

Foto: Stefan Frank thor Straten

forbrug er, at vi i samfundet i dag er udfordret af ressourceknaphed, og at der sker en stor udledning af CO2 i den konstante produktion af nye materialer.

Cirkulær økonomi henviser i modsætning til den lineære proces til en cirkulær tilgang, hvor materialer i eksempelvis en bygning i stedet for at blive smidt væk skal kunne genbruges i en ny cyklus i et nyt byggeri - eller i en anden ny funktion, når

!

de ikke længere kan bruges til det oprindelige formål.

DEFINITION: CIRKULÆR ØKONOMI Cirkulær Økonomi er en vision for en samfundsmodel, der holder ressourcer i kredsløb. Her er affald ikke noget, der smides ud, men det er en ressource, som kan genbruges eller genanvendes, da det handler om at holde ressourcer i cirkulation. På samme tid er cirkulær økonomi en vision, der ikke truer natur og dyreliv ved kontinuerlig udvinding af ressourcer, men som vil styrke og stabilisere vores økonomi. Derudover kan det også betragtes som en økonomisk vision for, hvordan virksomheder, organisationer og øvrige samfund indbyrdes bliver forbundne i en ny industriel symbiose, for at kunne holde ressourcer i cirkulation.

24

Modellen herunder illustrerer, hvordan

transporteret rundt, genbrugt og

materialer holdes i kredsløb i en cirkulær

genanvendt i et cirkulært kredsløb. Ved at

økonomi og arbejdsproces. Den viser med

klikke på piletasterne bliver du guidet

andre ord, hvordan de ressourcer, der er

igennem de forskellige niveauer og kan

blevet brugt i et byggeri, undgår at blive

dermed få forståelse for, hvordan man kan

tabt, når bygningen ikke længere kan

tænke cirkulær økonomi i byggeriets

bruges til dens oprindelige funktion. I den

forskellige faser.

cirkulære økonomi har brugte materialer nemlig en værdi, og derfor kan de blive

Klik dig gennem animationen:

Klik på den interaktive figur for at gennemgå de forskellige led, der er forbundet med cirkulær økonomi i byggeriets forskellige faser.

25

UDFORDRINGEN I BYGGERIET Der er mange vigtige elementer at tænke ind, når man kigger på byggeriets påvirkning af klimaet. Baggrunden for

produktionen af materialer. Eksempelvis bruges der store mængder cement i byggeriet, der udleder meget CO2 i fremstillingen.

klimaforandringerne er udledningen af

Reduktion af bygningers udledning

drivhusgasser (såsom CO2, methan osv.),

Indtil videre har indsatsen for at reducere

og en stor del kommer i dag som nævnt

klimapåvirkningen fra danske bygninger

fra bygninger.

primært drejet sig om at nedbringe

Mere præcist står bygninger på internationalt plan for omkring 18 % (dvs. både indirekte og direkte udledninger) af den samlede CO2e-udledning (CONCITO 2015). Bygninger har derfor en betydelig andel i den samlede drivhusgasudledning, som påvirker klimaet. Meget af den udledning kommer fra energien til bygninger, og i Danmark står bygninger eksempelvis for 30-40 % (Energistyrelsen) af det samlede danske energiforbrug

energiforbruget i den daglige drift (el og varme), mens klimabelastningen fra selve opførelsen af bygningerne ikke har fået samme opmærksomhed. Derfor kan det rent klimamæssigt nogle gange være smartere med energibesparende renoveringer i det eksisterende byggeri eller at ændre en bygnings funktion frem for at bygge nyt - også selvom det nye lever op til forskellige certificeringsordninger.

(opvarmning, ventilation, lys mv.) og er på

Derfor er det ikke desto mindre vigtigt at

den måde en af de sektorer, der bruger

tage højde for både hvilke muligheder, der

mest energi. Der udledes drivhusgasser,

findes i det eksisterende byggeri, såvel

fordi meget af den energi, der bruges, er

som de potentialer og udfordringer i

baseret på afbrænding af fossile

forhold til energi og klima, der er i

brændsler, som udleder CO2 - og

forbindelse med opførslen af nyt byggeri.

forstærker den globale opvarmning.

Klimaforandringerne sætter med andre ord

Men det direkte energiforbrug er ofte ikke

helt nye standarder og behov for, hvordan

engang det, der står for den største

byggeriet skal udføres, og hvordan

udledning, når man kigger på bygninger.

bygninger skal konstrueres/bevares og

Selve opførslen kræver nemlig enorme

driftes ud fra et klimamæssigt perspektiv.

mængder energi, og ligeledes gør 26

Figuren viser CO2e-udledningen fordelt mellem sektorer. Her kan du se på de mørkeblå felter, at den direkte udledning fra bygninger er på ca. 6,4% af de samlede CO2e-udledninger. Det betyder altså, at 6,4% af verdens samlede CO2e-udledning kan knyttes til bygningers direkte forbrug og drift (bygninger, der forsynes via oliefyr, naturgas mv.). De indirekte udledninger fylder derimod 12%, hvilket vil sige de udledninger, der er indenfor elektricitet og varmeproduktionen til bygningerne. Zoomer man ind på eksempelvis industri og transport, ville bygninger også have en andel i de udledninger, men de fremgår ikke af figuren her. Kilde: CONCITO 2015

27

Ifølge DGNB-konsulenten fra NCC, Vibeke

stifter af den grønne tænketank CONCITO,

Grupe Larsen, er en af de væsentligste

Martin Lidegaard:

årsager til, at man i stigende grad skal tænke cirkulær økonomi ind i byggeriet, at denne sektor står for forbruget af minimum 40% af alle de ressourcer, vi bruger. For at ressourcerne kan genanvendes og indgå i et cirkulært forløb, er der behov for, at man bygger af god kvalitet og i genbrugelige former. Men overgangen til den cirkulære økonomi er svær, og det kræver en mentalitetsændring, fortæller tidligere klima- energi- og bygningsminister samt

”Det, der er svært ved den cirkulære økonomi, det er at tænke helt helt anderledes i et samfund, hvor mentaliteten har været brug-og-smid-væk”.

Selvom det er en udfordring at tænke cirkulært, mener han dog, at cirkulær økonomi er en væsentlig del af løsningen på ressource- og klimaudfordringen.

Se videoen her:

Hvorfor er cirkulær økonomi nødvendig, og hvilke udfordringer er der forbundet med at tænke cirkulært i byggeriet? Det fortæller tidligere minister for klima, energi og bygninger, Martin Lidegaard, og NCC’s Områdechef for Bæredygtighed, Vibeke Grupe Larsen om.

28

Artikel fra Vinterakademi.dk

Klima, samfund og det bæredygtige byggeri Cirkulær økonomi er et vigtigt led i løsningen af fremtidens klima- og ressourceudfordring.

Det skyldes blandt andet, at den store, globale befolkningstilvækst sætter byggebranchen (og mange andre brancher) under stort pres. Produktionen af den mængde byggematerialer, der er behov for, er nemlig både energi – og ressourcekrævende.

Foto: Stefan Frank thor Straten

En stor del af den globale udledning af

verdens CO2-udledning kommer faktisk fra

drivhusgasser kommer fra produktionen af

den globale cementproduktion. På den

materialer til byggesektoren, og derfor er

måde fylder cement mere i

det ifølge Torben Chrintz, videnschef for

klimaregnskabet end udledningen af CO2

den grønne tænketank CONCITO,

fra private biler.”

nødvendigt at tænke nyt og ændre praksis for at få skub i den grønne udvikling i

Set i et klimaperspektiv giver det derfor

byggeriet:

rigtig god mening at fremme den cirkulære

“Man bruger rigtig meget cement i

materialeforbrug og materialestrømme

byggeindustrien, og syv procent af

inden for byggeriet. Torben Chrintz

tankegang og sætte fokus på

29

understreger dog, at den største

områdechef for bæredygtighed i NCC,

klimaeffekt i langt de fleste tilfælde findes i

mener også, at det er vigtigt at få

transformationen af eksisterende byggeri

cirkulariteten forankret i byggeriet. Det

sammenlignet med effekten af at opføre

kræver dog, at der i byggebranchen bliver

nye bæredygtige bygninger. Det skyldes,

skabt inspiration til at tænke produktion på

at der ved nybyg, cirkulært eller ej, bruges

nye måder, som reducerer

mange ressourcer og meget energi på

miljøpåvirkningen og samtidig er

selve opførslen. En bæredygtig udvikling i

kommercielt attraktivt, hvis man i byggeriet

byggeriet kræver ifølge Torben Chrintz

skal ændre praksis fra en traditionel lineær

bl.a., at man i renoverings- og

tilgang til en cirkulær tilgang til byggeriet.

udbygningsplanerne er bevidste om at vælge klima- og miljøvenlige materialer, som både holder længe og kan genbruges, samt at der energirenoveres med omtanke.

Brobygning mellem

!

aktører, kunder og samfund.

Vibeke Grupe

DEFINITION: KLIMA & MILJØ

Larsen,

Vibeke Grupe Larsen peger i den forbindelse på flere eksempler på nødvendige forudsætninger for, at denne praksisændring skal lykkes og understreger bl.a. vigtigheden af at tænke cirkularitet og bæredygtighed ind i alle byggeriets faser.

En anden forudsætning for denne praksisændring er at være bevidst om, hvor der er brug for at bygge bro mellem interesser for at opnå en grøn og bæredygtig udvikling for både byggebranchens aktører, kunder og samfundet. Et af de elementer, der er oplagt at arbejde med, er f.eks. at

Klimaforandringer beskriver forlænge byggeriets levetid, så ændringer i nedbør, temperatur og bygningen over tid kan dække vind over en længere periode. Miljø flere forskellige behov. drejer sig derimod om, hvordan bl.a. klimaog naturforhold påvirker både mennesker, dyr Ifølge Vibeke Grupe og planters trivsels- og voksemuligheder. Man kan Larsen, er det derfor derfor f.eks. godt handle miljøvenligt, uden det nødvendigvis er godt for klimaet og omvendt.

30

vigtigt at arbejde på tværs af fagligheder

“Det helt essentielle ved cirkulær økonomi

og vidensområder, hvis resultatet skal

er ikke bare at fokusere på generelt

være innovativt og effektivt.

genbrug men at tale om, at man fra start

Cirkulær økonomi – potentialer og

designer produkter til cirkulation”.

barrierer

Her refererer hun til et særligt afsnit i

Cirkulær økonomi, deleøkonomi, leasing,

rapporten ’Towards a Circular Economy: A

genbrug og genanvendelse er begreber,

Toolkit for Policymakers’, udarbejdet af

man efterhånden hører ofte. Men det kan

Ellen MacArthur Foundation, der fokuserer

være svært at gennemskue deres forskelle og ligheder. Ditte Lysgaard, der er rådgiver og medstifter af Cirkulær Økonomi Netværket,

!

på de potentialer, der er for cirkulær økonomi i byggeriet. Ditte Lysgaard fremhæver bl.a. potentialet i industrialiseret produktion og 3D-print af

fortæller blandt andet om

bygningsmoduler, genanvendelse og

begrebet cirkulær

upscaling af produkter samt deling og

økonomi og dets

transformation af bygninger. Hvert af disse

potentialer:

områder har nemlig store økonomiske og

FAKTA: Bygge- og anlægsbranchen

miljømæssige potentialer i form af bl.a. materialeoptimering, reduktion af ressourcespild samt sparede transportomkostninger.

Dog er der også en række væsentlige

er alleredet kendetegnet ved en høj grad af genanvendelse (på 87%),

barrierer forbundet med udviklingen mod den cirkulære økonomi. Det drejer sig

men kvaliteten er meget varierende, og meget af affaldet knuses og anvendes som

især om benspænd i form af lovgivning, kultur og vaner

vejfyld, selvom en del i stedet kunne være anvendt mere effektivt i byggeriet igen.

Ved at genanvende 1 ton aluminium kan man spare 10-12 ton CO2, sammenlignet med hvis man skulle udvinde

såvel som økonomiske barrierer og virksomhedernes mod til at gå i front.

en ny tilsvarende mængde (CONCITO 2014).

31

CIRKULÆR ØKONOMI I PRAKSIS Grundlæggeren af Circle Economy i Holland, og ekspert i cirkulær økonomi, Guido Braam fortæller i interviewet til højre om, hvordan man kan forstå begrebet cirkulær økonomi, og hvilken rolle, han mener, det vil komme til at spille de næste år.

Guido Braam forklarer, at cirkulær økonomi er et regenerativt system, der skal generere vækst gennem genbrug, upcycling og socialt entreprenørskab, og som med tiden vil kunne erstatte nutidens lineære system, der belaster Jordens ressourcer.

Selvom det ellers logiske koncept fortsat

Links

befinder sig på et eksperimenterende stadium, mener Guido Braam, at den cirkulære økonomi vil komme til at spille en

LÆS MERE OM CIRKULÆR

afgørende rolle de næste mange år.

ØKONOMI:

Én måde at fremme den cirkulære

Rethink Business - en god introduktion

tankegang på er, ifølge Braam, ved at vise, skabe og fortælle om initiativer, hvor cirkulær økonomi overgår løsninger, der er styret af den lineære tankegang.

På videoen ovenfor kan du se et kortere interview med Guido Braam, hvor han fortæller om, hvordan han arbejder med

på dansk.

Ellen MacArthur Foundation - arbejder på at accellerere omstillingen til en cirkulær økonomi.

WE-Economy - sætter fokus på nye økonomier og værdikædebegreber.

cirkulær økonomi i praksis, og hvad han

Se evt. også det fulde oplæg med

mener cirkulær økonomi kan udvikle sig til.

Guido Braam fra Vinterakademi 2016

32

Måderne at arbejde med cirkulær økonomi

”Vi har nogle forskningsprojekter, hvor vi

på kan være meget forskellige fra fag til

træder ud af den normale byggepraksis og

fag. Hos virksomheden GXN arbejder man

for eksempel undersøger, hvordan vi kan

med grønne og innovative løsninger inden

sætte huse sammen på en ny måde,

for arkitektur og design, og de forsker bl.a.

hvordan vi kan lave de forretningsmodeller,

i at udvikle nye, bæredygtige materialer.

der understøtter øget genbrug i byggeriet,

Her bruges cirkulær økonomi som en

og hvilke materialer, vi kan bruge”.

metode til at tegne og bygge huse på. For dem handler cirkulær økonomi om at lave bygninger, der kan genanvendes igen og

For GXN handler cirkulær økonomi således både i det helt konkrete om at tænke

igen.

eksempelvis tomatstængler - og andre

Ifølge Lasse Lind, der er arkitekt hos GXN,

så vel som det handler om at nytænke de

er alle løsningerne ikke fundet endnu, når

store, forkromede forretningsmodeller. Se

man taler cirkulær økonomi inden for

interviewet med Lasse Lind fra GXN i

byggeriet:

videoen her:

alternativer - som nye byggematerialer, lige

33

Blogindlæg fra vinterakademi.dk af Ditte Lysgaard Vind, Cirkulær Økonomi

Kan vi designe byggeaffald væk?

Innovation, fremsyn og design af nye cirkulære løsninger er nødvendigt, hvis det fulde potentiale af cirkulær økonomi skal indfries. Det skriver Ditte Lysgaard Vind, der er rådgiver, redaktør og medstifter at Cirkulær Økonomi Netværket

Foto: Stefan Frank thor Straten

Med en økonomisk værdistigning på

effektivisere dem. Men - skal det fulde

mellem 850 og 1200 millioner euro frem

potentiale indfries, kræver det ikke blot, at

mod 2035, er byggeriet den sektor med

eksisterende løsninger effektiviseres. Dét

størst potentiale ved overgangen til

kræver innovation, fremsyn og fremfor alt

cirkulær økonomi, ifølge The Ellen

design af nye cirkulære løsninger:

MacArthur Foundations nylige kortlægning af Danmarks cirkulære potentiale. Det vidner både om enorme muligheder, men også om store udfordringer og en alt for

Det gælder både materialerne, der bygges med, hvor man fx via design for disassembly begynder at se bedre måder

begrænset ressourceudnyttelse i dag.

at genanvende energieffektivt og skabe en

Den umiddelbare løsning er at se på de

såvel som måden, der bygges på. Her

eksisterende byggeprocesser og søge at

giver bl.a. design af modulbyggeri og

højere værdi for sekundære ressourcer,

34

design til 3D print mulighed for at mindske

Initiativer og eksempler på cirkulær

materialespild og forbedre mulighederne

økonom:

for at bruge det eksisterende på nye

Den cirkulære pavillon ved COP21

måder ved hjælp af fleksibelt design, der

Pavillonen er lavet af genanvendt

kan dekonstrueres.

spildmateriale fra byggepladser. 150

Sidst men ikke mindst gælder det også

genanvendte døre udgør facaden på

muligheden for at tænke i og designe helt

bygningen som under COP21 fungerede

nye koncepter, partnerskaber og

som udstillingscenter. Se mere om

forretningsmodeller: Hvordan sikrer vi for

tankerne bag bygningen og

eksempel en bæredygtig model for

materialeudvælgelsen på ovenstående

værdifuld kapacitetsudnyttelse af de

link!

eksisterende bygninger, som i højere grad lægger op til, at en bygning har flere

Masterclass i cirkulært design

formål.

I forbindelse med Ellen Macarthur Foundations årlige digitale festival DIF, blev der i 2015 afholdt en masterclass i cirkulært design. Der var fokus på eco-design og genanvendelse af materialer til størst mulig værdi.

Sustainable Build

“A circular economy is restorative and regenerative

Sustainable Build er et dansk partnerskab, der har til formål at fremme

by design, and aims to keep

vækst inden for bæredygtigt byggeri -

products, components, and

bl.a. med fokus på cirkulær økonomi.

materials at their highest

Netværket for cirkulær økonomi

utility and value at all times”

Du kan følge den nyeste udvikling inden

for cirkulær økonomi og selv engagere dig i debatten på facebook-siden for Netværket for Cirkulær Økonomi!

- The Ellen MacArthur Foundation 35

4

I dette kapitel kan du læse mere om, hvilke udfordringer

Materialer i kredsløb og transformation af bygninger

der knytter sig til genbrug, genanvendelse og transformation af bygninger.

Byggeriet udgør i dag en stor del af

Hvis fremtidens byggeri skal være med til

Danmarks samlede ressourceforbrug. For

at minimere ressourceforbruget - og ikke

eksempel stod bygge- og anlægsektoren

forøge det - kræver det derfor en reel

for over en tredjedel af det producerede

indsats i byggesektoren; og det gælder

affald i Danmark i 2014 (Miljøstyrelsen).

både for valget af byggematerialer og

36

genanvendelse af bygninger. Der er med

det kan være svært at gennemskue, hvad

andre ord store gevinster at hente i den

der er det mest bæredygtige valg.

grønne omstilling af byggeriet – både i opførelsen af bygningerne, materialevalget, opdateringer og udskiftninger gennem bygningens levetid, såvel som når vi lever i

For at få det fulde overblik over, hvilket materiale der har den mindste klima- og miljøbelastning, kan man evaluere hele

dem.

materialets livscyklus. Det gør man ved at

MATERIALER OG MATERIALEVALG

her indtænkes alle de processer, som et

Når der skal træffes en beslutning om, hvilke materialer der skal benyttes i et givent byggeri, kan det være svært altid at vide, hvad den mest bæredygtige løsning er. En bygning med en facadebeklædning af træ har for eksempel et lavere forbrug af CO2 i selve produktionen af træet som materiale end f.eks. metal - men træ kræver mere vedligeholdelse end en metalfacade og skal højst sandsynligt udskiftes tidligere.

Til gengæld er det mindre belastende at genbruge træ, end det er at genbruge metal, da metal kræver mere energi at omdanne. Det er blot ét eksempel på, at

TIP: Læs evt. om Earth Overshoot Day, der indikerer den dag på året, hvor forbruget af naturlige ressourcer det givne år overgår den mængde ressourcer, som Jorden kan nå at regenerere i samme år.

lave en LCA-analyse (Life Cycle Analysis). materiale indgår i fra start til slut; lige fra udvinding af råmaterialet, transport, produktion, installation og vedligeholdelse til afskaffelse og genbrugs-muligheder samt forbrugerens udledte energimængde i brugen af materialet. Disse processer medregnes, når man skal opnå en sammenlignelig klima- og miljøbelastning mellem forskellige materialer. Det kaldes en livscyklusevaluering, og jo flere materialer der laves fulde livscyklusevalueringer for, des bedre grundlag har man for at kunne vælge de materialer, der har den mindste klima- og miljøbelastning (Fremtidens Bæredygtige Byggeri).

MERE OM GRØN GENANVENDELSE: Tænketanken CONCITO har udgivet en rapport om grøn genanvendelse i byggeriet, der peger på en række muligheder og barrierer for at lade transformation af funktionstømte bygninger bidrage til at mindske bygningsbestandens samlede klimaaftryk. Læs rapporten, Grøn Genanvendelse, af Vera Noldus (CfB).

37

Bygninger har altså, alt afhængigt af hvilket materiale, de er bygget af, en forskellig udledning af CO2, som påvirker vores klima. Ved byggeriet af et almindeligt parcelhus, udgør cementbaserede materialer en stor del af den samlede udledte CO2. Derfor er det vigtigt også at indtænke materialevalg i de energibesparende huse, så det ikke kun er energiforbruget, der er klimavenligt.

Klik på ikonerne herunder og følg en bygnings livscyklus (kun tilgængelig på iBog):

Selvom man nøje overvejer, hvilke materialer, det giver bedst mening at bruge i en given bygning til et givent formål, er de fleste fremstillingsprocesser meget energikrævende og bidrager til en stor CO2-udledning. Netop derfor er det vigtigt, at man tænker produkter og materialer ind i et kredsløb, så produkterne kan genbruges og genanvendes. Af samme grund arbejder man også med mere mekaniske løsninger, der gør det nemmere at skille bygninger ad igen, så et materiale, når det har udtjent sin funktion i én sammenhæng, kan bruges igen i en anden sammenhæng. Desuden kan det ofte være langt bedre klimamæssigt at renovere eller

!

DILEMMA:

Inden man går i gang med at skulle bygge noget nyt op fra bunden. en ombygning, renovering eller Genanvendelige materialer skal sorteres nedrivning af en bygning, kan det fra og nyttiggøres, mens sorteret og være en udfordrende opgave at få uforurenet bygge- og overblik over, hvilke byggematerialer som anlægsaffald kan nyttiggøres i indeholder miljøfarlige stoffer, og hvordan de nye bygge- og forskellige materialer skal håndteres. Processen anlægsprojekter eller kan desuden være omkostningstung og tidskrævende indgå i produktionen og være årsagen til, at store mængder genanvendelige af nye materialer. materialer skrottes og brændes i stedet for, at genbruges eller genanvendes.

Flere informationer kan findes hos Videnscenter for Håndtering og genanvendelse af byggeaffald (etableret i juni 2016). transformere eksisterende byggeri i stedet for

38

LÆS MERE OM MATERIALER: • Artikel fra renoveringpådagsordenen.dk: Beton med historie • Gratis bog: Building a Circular Future

sikkerhed ikke færdige. De bygninger, vi

TENDENSER I BYGGERIET Der kan være mange årsager til, at en bygning rives ned. Det kan f.eks. være, at en kirke har udtjent sit formål, eller en bygning er i for dårlig stand. Det kan også være, at bygningen ikke længere opfylder kravene, som stilles til dens funktion, og ejeren vælger at bygge en ny bygning i stedet. En ting, der dog også

!

spiller ind, er mode. Ligesom med

FAKTA:

tøj, skifter moden i arkitekturen

bygger i dag er f.eks. ikke nødvendigvis moderigtige om 20 år. Så hvordan sikres bygninger mod at blive visuelt forældede? Lang levetid handler ikke kun om det byggetekniske men også om den ‘arkitektoniske holdbarhed’. Et uskønt hus har næsten pr. definition en kort levetid, idet det oftest vil blive bygget om eller revet ned, inden det reelt er slidt op.

Begge dele koster ressourcer.

I boligbyggerier bruges der mange

gennem tiden.

De skift, der er sket i bygningsmoden gennem historien, er med

ressourcer på at ændre modeprægede og tidstypiske interne ’detaljer’ som eksempelvis køkken og bad, der oftest skiftes ud i takt med, at smagen ændrer sig – og ikke fordi det ikke længere er brugbart.

• I Danmark står 10% af alle erhvervsbygninger uudnyttede hen • Den totale mængde affald fra byggebranchen i 2011 var på ca 0,9 mio ton, og 79 % af denne mængde affald blev genanvendt. Knap 97% af de 79% er forbundet med nedrivning af eksisterende bygninger, hvilket indikerer, at man gennem transformation og renovering kan reducere intensiteten af nedrivning og dermed opnå den største reduktion af bygge- og anlægsaffald (CONCITO 2014).

39

Foto: Stefan Frank thor Straten

Billedet ovenfor viser Portland Towers, der er blevet transformeret af NCC. Siloerne er 59 meter høje, og der er nu bygget kontorer uden på de gamle cementsiloer fra 1979.

Så hvordan sikrer man sig, at bygninger får

Tendenser og mode i byggeriet har skiftet

den længst mulige levetid? Skal alle

meget gennem tiden, både ift. hvordan

facader være hvide og tidløse, eller skal

bygningerne ser ud, deres funktion og

bygningens facade altid udformes, så den

hvad de er bygget af. Læs evt. mere om de

kan skiftes ud i takt med, at moden ændrer

vigtigste perioder i arkitekturens historie

sig? Og i så fald; hvad så med det

her.

historiske aftryk til eftertiden i form af pejlemærker og stilarter?

Dilemma Med visheden om ressourceknaphed og klimakrise opstår der et dilemma: Hvis man f.eks. skal bygge nyt, kræver produktionen store mængder energi og ressourcer - også

!

selvom bygningen er ‘energirigtig’. Så hvordan skaber man en bæredygtig verden, når opførslen af en bygning i sig selv overskrider de tilladelige grænser i forhold til klimaaftryk og ressourceforbrug?

40

Derefter er der bygget kontorer uden

Nye tendenser i byerne I takt med, at den danske økonomi har udviklet sig fra at være baseret på industri til i højere grad at være baseret på videns- og oplevelsesøkonomi, har brugen af specielt byerne også ændret sig. Et eksempel er Københavns Havn, der tidligere har været stærkt industrialiseret, men som nu i høj grad består af bolig- og erhvervsbyggerier.

Ved både Nordhavn og Islands Brygge ses eksempler på, hvordan gamle industribygninger er blevet genbrugt som bolig/erhverv frem for blot at blive revet ned.

på. Det sparer på ressourcerne og på udledningen af drivhusgasser samtidig med, at bydelen beholder dele af sit oprindelige industrielle udtryk - med et moderne twist. Det er en trend, der bl.a. handler om at bibeholde levn fra industrien i bydelene, så der efterlades historiske markører, uden at de nødvendigvis bliver gjort til museumsgenstande. Denne trend er interessant og vigtig for det kulturhistoriske aftryk til eftertiden. I andre perioder gennem tiden har der desværre ikke været lige så stor forståelse for arkitekturens historie,

I Nordhavn er to gamle siloer, Portland Towers, blevet bygget om. Frem for at rive bygningerne ned og fjerne al byggeaffaldet, for blot endnu engang at skulle støbe fundamenter og bygge opad, er siloerne i Nordhavn blevet bevaret som et skelet til en ny bygning.

og nogle tidstypiske byggerier er næsten forsvundet helt, fordi de er gået af mode.

!

FAKTA:

Renoverprisen er en pris, der uddeles til den bedste renovering i Danmark. De indstillede projekter vurderes i forhold til syv kriterier, hvoraf ét af kriterierne er med fokus på energikrav og bæredygtighed. Det betyder, at projektet skal bidrage til en bæredygtig praksis gennem eksempelvis energieffektivisering, som er afstemt byggeriets funktion og indeklima (Renover.dk) Foto: Stefan Frank thor Straten

41

potentielt ville kunne anvendes til nye

TRANSFORMATION Når en bygning skifter funktion, frem for at man river den ned og bygger nyt, kan der være store klimagevinster at hente, fordi man dermed mindsker behovet for produktionen af nye materialer og

formål. Selvom meget nybyggeri bliver mere energieffektivt kan det altså godt svare sig at undersøge potentialet i funktionstømte bygninger (CONCITO 2014).

samtidig udnytter den iboende energi i de

Transformation er dog en kompliceret

allerede anvendte materialer. Derudover er

størrelse, fordi det ikke blot indebærer, at

der ved en optimeret brug af den

en bygning skifter funktion. Processen

eksisterende bygningsmasse også

handler også om, hvilke energikoncepter

potentiale for at reducere mængden af

og materialevalg, der skal tages, og hvilken arkitektonisk kvalitet og

byggeaffald. Og potentialet for transformation er stort: ud af de

!

samlede erhvervsejendomme i Danmark står 10 % tomme.

Det er ejendomme, der forfalder mere og mere, jo længere tid de står tomme, men

DEFINITION:

som

fremtidsværdi bygningen har.

Der findes heldigvis flere gode eksempler på gamle bygninger, der, i stedet for at blive revet ned, har fået nyt liv i forhold til deres oprindelige funktioner. Det gælder eksempelvis Værftshallerne i Helsingør og Fæstningens Materialgård i København, der bl.a. indgik som cases i Vinterakademiets workshop-uge i 2016.

Transformation betegner et funktionsskifte til nye formål gennem en fysisk omdannelse, tilpasning og/eller tilbygning af funktionstømte bygninger og helt eller delvist funktionstømte områder. Dette er at adskille fra renovering, som refererer til ”en genopretnings- og fornyelsesproces” med sigte på vedligeholdelse af det eksisterende byggeri uden funktionsskifte (CONCITO 2014).

42

CASE: VÆRFTSHALLERNE I

skibsværftsmuseet, biblioteket og en café

HELSINGØR

til i hovedbygningen, mens der i den ene af tre store haller afholdes koncerter med

Værftshallerne i Helsingør ligger midt på

større internationale kunstnere,

havnefronten med Kronborg som nabo og

udstillinger, kulturfestivaler med videre.

har derfor en helt central placering i byen.

En anden hal er indtil videre blot rengjort

De gamle skibsværftshaller blev grundlagt

af kommunen og står ubenyttet hen, indtil

i 1882 og blev brugt aktivt som blandt

den inden længe skal fyldes med

andet skibsværksted indtil starten af

forskellige kulturaktører, der skal leje sig

1980’erne, hvor værftet lukkede. Siden er

ind. Den sidste hal mangler endnu at blive

hallerne blevet opkøbt af Helsingør

gjort klar til brug, og er faktisk ikke blevet

Kommune med henblik på at benytte

brugt siden 1980’erne.

dem til forskellige kultur-aktiviteter, der også skal kunne tiltrække folk udenbys

Værftshallerne er en kulturarv, der skal

fra.

skabe et inviterende miljø for folk, som gerne vil besøge det bevaringsværdige

Helsingør Kommune haft fokus på en

område. Ved at bevare dem tages der

gradvis transformation af de gamle

hensyn til de omkringliggende bygninger

værftshaller. Indtil videre holder

og det liv, som er indlejret i området.

Værftshallerne i Helsingør. Foto: Stefan Frank thor Straten

43

Bygningerne bliver på den måde en del af

bruge projektet som en demonstration for,

det cirkulære system, fordi de bliver

hvilke nye veje, man kan gå i forhold til at

genbrugt, og materialerne ikke går tabt.

lave smart energioptimering i fredede

CASE: FÆSTNINGENS MATERIALGÅRD Fæstningens Materialgård er et fredet, militært anlæg beliggende over for Christiansborg i det centrale København, som blev grundlagt til militær brug tilbage i 1740. Da Realdania i 2008 opkøbte Fæstningens Materialgård var det blandt andet for at give anlægget et nyt liv og et nyt formål. I dag fungerer bygningen derfor

huse.

Materialgårdens bygninger og tilbygninger er opført i tidsperioden 1740 til 1995 og indeholder et bredt spektrum af konstruktionsformer. I restaureringsfasen har man derfor skulle forholde sig til mange forskellige problemstillinger, som det at energirenovere en fredet bygning indebærer (se bl.a. boks på næste side).

som et nyt, moderne kontorfællesskab.

En bæredygtig transformation handler

Med en forening som Realdania som

altså udover dens klima- og

bygherre, har det også været muligt at

miljøbelastning også om, hvorvidt det er

Fæstningens Materialgård. Foto: Sophie Louise Gladov

44

Fæstningens Materialgård. Foto: Stefan Frank thor Straten

en bygning, der er og kan forblive attraktiv

Nogle steder sker der også en

og værdifuld for brugerne i et længere

transformation af større områder, og der kan

perspektiv. Overordnet set kan man dog

komme nyt liv. Det har man f.eks. gjort på

sige, at transformation af eksisterende

den tidligere godsbane i Aarhus, hvor de

bygninger spiller en vigtig rolle for

gamle bygninger har fået et helt nyt formål,

samfundets materialeflows, fordi man ved at

hvor unge entreprenører i en afgrænset

forlænge levetiden af den enkelte bygning

periode skaber værdi for stedet.

kan medvirke til at reducere nedrivning og nybyggeri.

FAKTA: Udfordringer i Fæstningens Materialgård

!

Efter transformationen af Fæstningens Materialgård har der været udfordringer med til fulde at udnytte energioptimeringen. For selvom et anlæg automatisk kunne regulere bygningens energibehov ift. varme/køling, lys mv., har det ikke fungeret i praksis. Det skyldes, at de mennesker, der tog de renoverede bygninger i brug, havde svært ved at lade teknologien styre energiforbrug og indeklimaet for dem. Som en vane, åbnede de derfor vinduer og skruede på termostaten - når det var koldt eller varmt udenfor - selvom bygningens tekniske anlæg er indstillet til automatisk at styre energiforbrug, indeklima mm. Det har den konsekvens, at det smarte tekniske system ikke virker efter hensigten, og at energiregningen derfor bliver større end forventet.

45

Blogindlæg fra vinterakademi.dk af Luna Signe Hørdum, Dome of Visions, NCC

Midlertidighed må ikke blive en pauseklovn Kan kulturarv og midlertidighed bidrage aktivt til at udvikle et byområde, og hvordan tackler vi spændingsfeltet mellem bevaring af byens kulturarv og en bæredygtig udvikling af samme kulturarv, ikke mindst når det gælder bygninger?

Institut of (X). Foto: Stefan Frank thor Straten

Institut for (X) er en platform for

Området er under udvikling og er en

entreprenører i forskellige afskygninger og

attraktiv platform for både kultur og

har til huse i gamle fortoldningsbygninger i

erhverv. Derfor er denne case interessant,

det tidligere jernbaneområde ejet af

når det drejer sig om borgerdrevet

Aarhus Kommune – tæt på byen, tæt på

byudvikling og samarbejde på tværs af det

åen.

lokale, offentlige og private.

46

Savner ekspertviden

- Kulturarv er et latterligt buzzword, hvis du

Det er ingen hemmelighed, at mange af de

spørger mig. I dette område (Godsbanen)

gamle, historiske byggerier i 1960’erne og

er kulturarven fx reduceret til, at man gerne

70’erne stod for skud, da byerne skulle

må se et par gamle togskinner, eller at der

saneres. Mange områder blev decideret

er krav til, hvad bygningernes facader skal

jævnet med jorden til fordel for lys, luft og

være lavet af. Jeg savner mere

nybyg. I dag har man lært af fortiden, og

ekspertviden om, hvad kulturarv egentlig

tilgangen til byudvikling er ofte den

er, fortæller Jonas Larsen.

modsatte – kulturarv anskues som en ressource og prioriteres højt med øje for fx bygningers bevaringsværdi eller den historiske og stedsspecifikke arv. Men ifølge Jonas Larsen fra Institut for (X) er det vigtigt at arbejde kritisk med begrebet.

- Man burde i højere grad stille krav til bygherrerne, så det blev skrevet ind i udbuddene. Det er kommunen, der skal have større ”balls” til at turde stille disse krav, fastslår Jonas Larsen.

Institut of (X). Foto: Stefan Frank thor Straten 47

For at det kan lykkes er det, ifølge Jonas

er transformative, forklarer Jonas Larsen

Larsen, helt essentielt, at vi arbejder mere

og fortsætter.

konstruktivt og proaktivt med at nedbryde siloer.

- Vi har brug for et mere raffineret

- Vi arbejder især med anti-silo tænkning.

ikke er op til fri fortolkning eller altid

Det kunne være fedt, hvis man i fremtiden

fastlåst af en tidsperiode. Fx kunne der

havde to pct. af sin arbejdstid, hvor man

være en mere niveauinddelt forståelse. Det

skulle arbejde med at tænke på at

kunne være midlertidighed som et

nedbryde siloer.

tidsafgrænset event eller fx permanent

Pauseklovn - Midlertidighed må ikke blive en pauseklovn. Vores holdning er, at man skal arbejde med midlertidighed på flere niveauer og mere transformativt. Hvis det er meningen, at vi skal gå ind og være pauseklovne, for at man senere hen kan sælge sine grunde dyrere, så kan det kun lykkes, hvis de midlertidige tiltag virker og

sprogbrug omkring det midlertidige, så det

midlertidighed, hvor man i et permanent område altid kan huse løbende midlertidige projekter. Man kan også fokusere på transformativ midlertidighed, hvor projektet skal gro sig selv ud af midlertidigheden. Vigtigst af alt er, at man ikke bliver pauseklovn for et grundsalg.

Det giver ikke god tillid til kommunen eller politikerne, afslutter Jonas Larsen.

Institut of (X). Foto: Stefan Frank thor Straten 48

Udfordringer og muligheder i

bygningerne er mere kompakte.

transformation af bygnigner

Alligevel er transformation af bygninger dog ikke altid den ubetinget bedste

Værdien af bygningsarven bliver hurtigt

klimaløsning. Vurderingen af, hvorvidt

overset, og det er først inden for de

transformation af en given bygning er en

seneste 15 år, der er sket et skifte, hvor

god ide eller ej, er nemlig styret af

der er kommet større fokus på ikke bare at

forskellige forhold: Det gælder

rive gamle bygninger ned men i stedet at

eksempelvis både bygningens specifikke

undersøge potentialet i at transformere

omstændigheder i form af den fysiske

bygningerne og give dem nye funktioner.

stand, dens bevaringsværdi, beliggenhed

Ved at genanvende eksisterende

osv. Man kigger blandt andet på, om

bygninger mindsker man behovet for

materialerne kan genbruges eller

produktion af nye materialer, og man

genanvendes såvel som, hvorvidt der

udnytter den iboende energi i allerede

bruges mere energi på ombygningen, hvor

anvendte materialer – noget som er

mange renoveringer (og med hvilken

væsentligt i en cirkulær tilgang. Der er med

holdbarhed), der skal foretages. I nogle

andre ord behov for at se på den værdi,

tilfælde kan det således i sidste ende være

der ligger i vores eksisterende byggerier

bedre at bygge nyt end at foretage mange

både ud fra et kulturelt, æstetisk,

renoveringer. Det handler på den måde om

klimamæssigt og økonomisk perspektiv.

at kunne vurdere bygningens

Derudover kan transformation af bygninger

forandringspotentiale, og til dette mangler

have andre afledte effekter - alt afhængigt

der fortsat bedre og billigere værktøjer.

af, hvad deres nye funktion bliver - men det kan eksempelvis medføre større

I en kvalificeret debat om fortsat brug af

beboelsestæthed i byerne, der kan

den eksisterende bygningsmasse er en

reducere de transportrelaterede

forståelse af det eksisterende byggeris

drivhusgasudslip og bygningers

CO2-aftryk og iboende energi derfor

energiforbrug i driftsfasen, fordi

væsentlig.

Links

LÆS ARTIKLER OM GENANVENDELSE OG RENOVERING: Bæredygtig transformation (CONCITO, 2014) Producenter bør interessere sig for genanvendelse af deres produkter Renovering kan miljømæssigt betale sig Derfor er cirkulær økonomi vejen frem

49

5 Fagligheder og proces

I dette kapitel får du et indblik i vigtigheden af tværfaglighed, processer og bæredygtig procesledelse i byggeriet.

Foto: Stefan Frank thor Straten

For at fremme bæredygtighed og cirkulær

bæredygtighed bliver en central del i alle

økonomi skal det indtænkes i alle led af

elementer. Det gælder fagligheder som

såvel udviklingen af bygninger og byerne;

entreprenører, arkitekter, ingeniører,

fra idé- og designfase over udvikling, brug

psykologer, konstruktører, håndværkere,

osv. for at opnå en holdbar løsning. Det

antropologer, rådgivere, etnografer

kræver, at mange forskellige fagligheder

landskabsarkitekter, bygherrer osv. Men at

tænker og arbejder sammen, så

samarbejde på tværs af fagligheder er ikke 50

altid ligetil - bl.a. fordi forskellige områder

individets oplevelse, individets adfærd,

beskæftiger sig med vidt forskellige

kollektivets struktur og kollektivets

områder. I filmen nedenfor kan du dog se

systemer. Ved at gennemgå alle fire

Simon Elsborg Nyborg, Ph.d.-stipd. i

kvadranter og inddrage de fagligheder, der

bæredygtighedspsykologi ved Aarhus

har hver sin metodiske og faglige

Universitet, fortælle om ‘kvadrantmodellen’

ekspertise inden for de enkelte kvadranter,

- et analyse- og forandringsredskab, som

vil man i højere grad kunne komme rundt

er nyttigt i et tværfagligt samarbejde.

om alle aspekter i eksempelvis udviklingen

Modellen bygger på en påstand om, at

af den bæredygtige, robuste by:

virkeligheden består af fire dimensioner:

51

Blogindlæg på Vinterakademi.dk ved Sophie Louise Gladov

Vi er afhængige af hinandens fagligheder I udviklingen af fremtidens bæredygtige byer arbejder både virksomheder, offentlige instanser og specialister sammen. For at sikre, at både sociale, økonomiske og miljø- og klimamæssige faktorer realiseres i fremtidens by, er der behov for, at processen inddrager en mangfoldighed af fagligheder. Aktører skal kunne arbejde på tværs og kende både egne og andre fagligheders udfordringer og styrker.

Foto: Stefan Frank thor Straten

Men hvordan kan en statskundskaber og

spiller sammen med andre fagligheder, så

oplevelsesøkonom bidrage gensidigt til

de bliver styrket i det tværfaglige arbejde.

hinandens fagligeder og rolle i udviklingen af bæredygtige byer? Et centralt mål for Vinterakademiet er, at deltagerne bliver klogere på netop de styrker og roller de har i deres egen faglighed, og samtidig er det vigtigt, at de får indsigt i, hvordan den

Vi har interviewet fire af Vinterakademiets deltagere: en arkitekt, en statskundskaber, en byplanlægger, en oplevelsesøkonom og en antropolog, for at få indblik i deres erfaringer fra Vinterakadmiet.

52

Arkitekten (bygningskunst, by og

fremtidens byer og bygninger smartest,

landskab) – Mathilde Lo Nielsen.

bedst og med størst kvalitet er vi afhængige af andres fagligheder.

Hvordan bidrager din faglighed til Statskundskaberen – Birgitte Krohn

udviklingen af bæredygtige byer?

Som arkitekter er vi ansvarlige for at forme fremtidens byer og bygninger. Vi skal

Hvordan bidrager din faglighed til

mediere i en verden, hvor vi skal tage

udviklingen af bæredygtige byer?

Kort sagt så beskæftiger vi os ikke direkte

hensyn til både økonomiske, sociale og

med det bæredygtige byer på studiet. Men

miljømæssige forhold, og som skal fungere

på baggrund af det, jeg har lært denne

i samspil. Arkitekter kan og skal derfor

uge, virker det skørt, fordi vi også spiller en

fungere som bindeled mellemforskellige

essentiel rolle i den udvikling. Min

fagligheder.

faggruppe er eksempelvis repræsenteret i

Hvor i byudviklingsprocessen bliver du

kommunerne som jo selvfølgelig er en stor

inddraget?

aktør i udviklingen af byer, og hvordan

denne proces kan nytænkes.

Arkitektfaget er relevant i alle led af processen og bør agere på tværs af andre fagligheder hele vejen igennem. Det

Hvor i processen bliver du inddraget?

Statskundskabere kan inddrages under

gælder både i design, projektering og

hele processen. Det er til tider en enormt

udførelse. Som arkitekter er vi ansvarlige

politisk process at udvikle byer, da der er

for at forstå kompleksitet og se

flere forskellige aktører og

muligheder, men samtidig er vi dybt

interessegrupper repræsenteret på samme

afhængige af andres viden i udviklingen af

tidspunkt. Desværre lyder det til at min

den bæredygtige og robuste by,

faggruppe til tider spænder ben og komplicerer processen.

Hvornår vil din faglighed kunne drage fordel af i højere grad at samarbejde med

Hvornår vil din faglighed kunne drage

andre fagligheder?

fordel af i højere grad at samarbejde med

Arkitektfaget samarbejder allerede nu i høj grad med andre fagligheder, og det skal det også blive ved med. For at forme

andre fagligheder?

Det vil den i høj grad, igen, under hele processen. I stedet for at spænde ben kan

53

Foto: Stefan Frank thor Straten

vi gennem samarbejde med andre

økonomiske, dimension af bæredygtig

fagligheder være med til at understøtte og

byudvikling. Endvidere havner vi ofte i

udvikle byer med respekt for, at andre

professioner, hvor vi har magt til at få

faggrupper sidder med viden, vinkler og

nogle aktører/interessenter i tale, fremfor

metoder, som vi ikke har. Det har givet mig

andre. Denne magt skal bruges med

et nyt begrebsapparat og nye vinkler at

omhu!

snakke med andre faggrupper – og jeg har kun været på Vinterakademiet i en uge!

Byplanlæggeren (Plan, by, Proces og Geografi) – Mie Damkjær Geertsen Hvordan bidrager din faglighed til udviklingen af bæredygtige byer?

Hvor i processen bliver du inddraget?

Folk med min faglighed kan havne flere forskellige steder i processen, men vi befinder os som udgangspunkt ofte tidligt i projektfasen. Vi er gode til at lave indledende undersøgelser og analyser af byrum og kontekst. Endvidere har vi god

Jeg synes generelt min faglige styrke

forståelse for processen og involverede

bunder i en god forståelse af, hvordan vi

aktører fra start til slut, men vi slipper ofte

understøtter den sociale, og til dels den

projekterne i anlægsfasen.

54

Hvornår vil din faglighed kunne drage

fordel af, i højere grad at samarbejde med

Oplevelsesøkonomi er en uddannelse, der

andre fagligheder?

bygger på tværfaglighed. Så jeg vil sige: altid. De bedste løsninger bliver skabt i

I forbindelse med visionen om en mere

samarbejde. Vi skal bare finde ud af at

bæredygtig by kunne vi godt bruge et

organisere samarbejdet.

tættere samarbejde med faggrupper som

Antropologen – Johanne Tarpgaard

ved mere om miljømæssige og teknologiske løsninger – gerne så tidligt i processen som muligt.

Hvordan bidrager din faglighed i udviklingen af bæredygtige byer?

Oplevelsesøkonomen – Simone Bak

Vi kan bidrage med forståelse af

Laursen

målgrupper, vi kan undersøge og forstå

Hvordan bidrager din faglighed i

menneskelig adfærd, og vi har metoder,

udviklingen af bæredygtige byer?

der kan være med til at give dybdegående forståelse af menneskers forståelser og

Byer skal være for mennesker. Hvis vi skal

relationer til denne udvikling. I stedet for

skabe en bæredygtig by, må vi forstå,

hele tiden at tale om mennesker taler vi

hvorfor og hvordan mennesket agerer og

med mennesker, og vi observerer, hvad der

forholder sig til hinanden og til byen. Vi må

er på spil.

også finde ud af, hvorfor og hvordan mennesker trives og motiveres. Det kan

Hvor i processen bliver du inddraget?

min faglighed bidrage med, samtidig med

Idag bliver min faglighed ofte brugt som en

at vi kan tage skridtet videre og designe

afsluttende del af byggeprojekter. Vi bliver

løsninger, der bygger på denne viden!

brugt til at evaluere projekter og ofte sat til

Hvor i processen bliver du inddraget?

at undersøge, hvorfor projekter ikke fungerer. Vi vil utrolig gerne tidligere ind i

Min faglighed vil typisk blive inddraget i

byggeprocesserne, for dermed kan vi være

den første og den sidste del af

med til at skabe gode løsninger, sikre

designprocessen.

nemmere implementering og undgå fejl og

Hvornår vil din faglighed kunne drage fordel af, i højere grad at samarbejde med andre fagligheder?

misforståelser, og det vil i sidste ende kunne spare penge og bidrage til bedre løsninger.

55

Blogindlæg fra vinterakademi.dk af Søren Egert, Dome of Visions, NCC

Der mangler viden og kompetence i byggesektoren Bygninger skal spille en langt større rolle, hvis de langsigtede mål om grøn omstilling skal lykkes. Det mener Henrik D. H. Müller, klimachef i Aarhus Kommune og som sådan dybt involveret i de aarhusianske ambitioner om i 2030 at være CO2-neutral.

Foto: Stefan Frank thor Straten

Bygninger skal spille en langt større rolle,

interesse for byplanlægning, digitalisering,

hvis de langsigtede mål om grøn omstilling

bæredygtighed og klimatilpasning.

skal lykkes. Det mener Henrik D. H. Müller, klimachef i Aarhus Kommune og som sådan dybt involveret i de aarhusianske

– Vores afhængighed af fossile brændstoffer er kolossal, og skal vi gå i en

ambitioner om i 2030 at være CO2-neutral.

anden retning, kræver det en omfattende

I et indspil til Vinterakademi 2017 i Dome

siger Henrik D. H. Müller. Han er meget

of Visions i Aarhus gav han klar besked til

bevidst om, at bygninger kan spille en

akademiets 40 deltagere – nyuddannede

afgørende rolle i en grøn omstilling. Men

transformation af hele vores samfund,

og studerende på kandidatniveau med

56

det kræver, at man drejer på en række

Om 60 år…

håndtag.

– Vi skal se for os, at bygninger faktisk kan

Viden og kompetence – Der skal meget mere viden og kompetence ind i byggesektoren, og kravene til bygningsreglementet skal være strammere, så vi allerede inden, bygningen er opført, er bevidste om hvilken rolle, bygninger kommer til at spille i fremtidens CO2-regnskab, siger Henrik D. H. Müller.

Han er overbevist om, at bl.a. arkitekter, rådgivere, ingeniører, håndværkere og entreprenører bør sikre sig flere kompetencer, når det drejer sig om at bygge bæredygtigt.

– Der burde være krav om, at de forskellige uddannelsesinstitutioner underviser i, hvordan man fremmer bæredygtigt byggeri. Hvis sådan en udvikling gik hånd i hånd med strammere regler, når det gælder byggetilladelser, kunne vi nå langt.

I dag kan man ikke placere et ansvar, hvis en bygning af en eller anden grund ikke

hjælpe os til at nå de mål, vi sætter os på energiområdet. Husk på, at det, vi bygger i dag, også står her om 60 år. Derfor skal vi sørge for, at bygninger er effektive fra den dag, de tages i brug. Energiforbruget skal bringes så langt ned som muligt, og behovet for hen ad vejen at vedligeholde nybyggeri bør fra starten reduceres så meget som muligt. Vedligehold kræver nemlig energi i form af drift af maskiner og køb af nye materialer. Mere fleksible bygninger med forskellige funktioner vil også påvirke det samlede energiregnskab.

Jo bedre vi bliver i stand til at producere energi, der hvor vi rent faktisk bor, jo bedre kommer det samlede energiregnskab til at se ud. Overskudsvarme må aldrig gå tabt, som Henrik D. H. Müller udtrykker det.

– Vi skal ha´ bygninger, der automatisk tilpasser sig skiftende forhold. Jo mere automatik, jo bedre.

fungerer, når den er bygget færdigt. Måske skulle man slet og ret følge op på, at de stillede krav til fx energiforbruget blev efterlevet. Byggeriet skal mere konsekvent følges til dørs, foreslår han.

57

TVÆRFAGLIGHED OG CIRKULÆR

nye koncepter og løsninger, og knække de

ØKONOMI

koder, der er så svære at knække hver for

Da den cirkulære økonomi i byggeriet

sig og inden for den enkelte faggren”.

omfatter alle led i en byggeproces - fra designfase til nedrivningsfase - er der brug for at inddrage en lang række forskellige fagligheder i byggeprocessens mange led.

Martin Lidegaard, der er tidligere minister for energi, klima og bygninger fra Det Radikale Venstre, fortæller blandt andet:

cirkulær økonomi, at man sætter forskellige fagligheder sammen, sætter sig ned fra

DILEMMA: BIOMASSE

fortæller, hvordan han oplever, at tværfaglighed er vigtigt i byggebranchen, fordi den er ved at blive så kompleks, at man som enkelt faglighed har svært ved at tage højde for de mange elementer, der skal i spil, hvis man vil tænke bæredygtigt og cirkulært.

“Det er nødvendigt for at fremme

!

Men også arkitekt hos GXN, Lasse Lind,

Se videoen herunder og lær mere om vigtigheden af tværfaglighed i forhold til

hver sin vinkel og prøver

den cirkulære økonomi:

at tænke ud af boksen, finde

Der kommer i stigende grad efterspørgsel på biomasse til f.eks. elproduktionen, ligesom der kommer større opmærksomhed på materialer, der er lavet af biologiske materialer. Dog skal man være bevidst om, at brugen af biomasse til både energi og byggeri ikke per automatik har et lavt klimaaftryk, og ikke altid har potentiale til at blive opskaleret op. Det kan du læse mere om i CONCITO-rapporten: “Reducerer brug af biomasse atmosfærens indhold af CO2?”

58

Tværfaglighed handler også om at vide,

I den nedenstående video fortæller Søren

hvordan forskellige fagligheder arbejder,

Nielsen mere om, hvordan arkitekter tilgår

og hvilke tilgange man kan have til den

den cirkulære økonomi, og hvad han

cirkulære økonomi.

mener, arkitekter i særlig grad kan bidrage

Arkitekt hos Vandkunsten, Søren Nielsen,

med på den cirkulære dagsorden.

foretrækker inden for sin faggren at tale om cirkulært byggeri og materialekredsløb, fordi det sætter spot på materialecyklussen, hvor bygninger ikke blot skal kunne samles, men som noget nyt og cirkulært skal de også kunne skilles ad igen.

59

Foto: Stefan Frank thor Straten

Blogindlæg af DGNB-konsulenter Anna-Mette Monelly og Vibeke Grupe Larsen

Bæredygtig procesledelse Bæredygtighed i byggeriet er kommet for at blive – men bæredygtigt byggeri udfordrer byggeriets parter. Udfordringen er at forstå effekten af vores handlinger i dag på fremtidens samfund, samt foretage det nødvendige opgør med mange års mindre bæredygtige vaner. Målet er at bygge med de ressourcer, der er til rådighed samt sikre, at de returneres i god stand til det store hovedbibliotek. Midlet er bæredygtig procesledelse.

’Lavenergi-’ og ’bæredygtigt byggeri’, som

Dette er en barriere for innovative og

vi kender det i dag, er oftest karakteriseret

unikke projekter.

ved, at man efter bedste evne har udskiftet løsninger, som er mindre bæredygtige i konventionelt byggeri, med andre løsninger, som man forventer vil være mere energieffektive. Fokus har med andre ord været på færdige løsninger og ikke på processen bag udviklingen af løsningerne.

Præmissen for at bæredygtigt byggeri kan lykkes, er at gennemføre tværgående og integreret samarbejde mellem alle byggeriets aktører. Certificeringsordningen for bæredygtigt byggeri, DGNB peger indenfor området ’Proces Kvalitet’ på den

60

integrerede designproces som nøglen til,

parter forstår at balancere prioriteter i f.t.

at bæredygtigt byggeri kan lykkes. Og det

den store sammenhæng, i modsætning til

er der god grund til.

den konventionelle byggeproces, som

Integreret design som procesredskab En integreret designproces omfatter alle parter: investorer, bygherre, arkitekter, ingeniører, energirådgivere, VVS, EL, ventilation, entreprenør, special konsulenter (dagslys, energi, commisioning), FM’ere, stabsfunktioner, brugere.

Nøglen ligger i at sikre alle disse parters helhedsforståelse for projektet og dets forankring i sted, dets miljø, dets brugere, den lovgivning, der er relateret, og de interessenter, der er involveret.

Designprocessen er betinget af perspektivering af hver enkelt parts

oftest er organiseret i f.t. fagområder, honorar og ansvar.

Vigtigst af alt er, at den integrerede designproces forudsætter en konkret indsats for procesledelse, til at styre de mange forskellige input og perspektiver.

For fra begyndelsen skal der tænkes helhedsorienteret i formgivning, teknologi, brugsmønstre, materialer og økonomi. Der skal disponeres mere tid i tidlige faser til løbende at vurdere og teste reelle muligheder for bæredygtighed, fremfor at disponere enkeltstående løsninger i projekterings- og udførelsesprocessen, hvilket kan få karakter af ’brandslukning’ og worst case fordyre projektet.

forståelsesområde og forudsætter, at alle

FAKTA: Begreber og værktøjer FM: Facility Management. Dækker over alle de serviceydelser der er nødvendige for,

!

at en virksomhed kan udføre sit kerneområde. F.eks. rengøring, IKT, reception, køkken, posthåndtering, grøn pleje og bygningsvedligehold.

VDC: Virtual Design and Construction. Det er et digitalt redskab, der f.eks kan koordinere de mange forskellige faggruppers BIM og derved tidligt i processen screene for potentielle kollisioner mellem teknik, konstruktioner mv. VDC rummer en bredvifte af muligheder for mængdeudtræk, men sikrer først og fremmest en platform for dialog mellem de mange aktører.

61

Bygherren og dennes behov er

nedrivning. Derfor er det væsentligt, at der

omdrejningspunktet for den integrerede

tages stilling hertil, allerede i de indledende

proces. For bygherren er kortlægningen af

faser af byggeprojektet.

byggeriets forudsætninger og planlægningen af byggeriets faser essentiel for værdier som indfrielsen af forventninger, risikostyring og sikring af

De almindelige aftaleformer indbygger ikke incitamenter til tværgående og helhedsorienteret samarbejde mellem de

investeringen.

projekterende. Derfor kan det være

Undervejs i bygningens livscyklus, vil

forudsætning, f.eks som

graden af bæredygtighed og dermed

procesbeskrivelse, som

(gensalgs)værdi for bygherren og

incitamentstrukturer eller lignende.

investoren vise sig ved graden af genbrugelighed og fleksibel anvendelse, og reduktion af ombygning eller

nødvendigt at lægge det ind som en

Dertil kommer, at den eksisterende fasemodel, hvor aktørernes ansvar er

FAKTA: Certificeringsordninger Én måde, hvorpå man indenfor byggeriet arbejder mere konkret med bæredygtighed, er ved at bruge certificeringsordninger. Ved at certificere en bygning med et bestemt

!

mærke, kan man dermed bedre få et indtryk af, hvor bæredygtig en bygning egentlig er.

I bund og grund er en certificeringsordning et vurderingsværktøj, hvor en bygning bedømmes ud fra forskellige kriterier om bæredygtighed, og som samtidigt gør det muligt at sammenligne bæredygtige bygninger certificeret inden for samme ordning. Nogle af de mest anvendte ordninger er: Det engelske BREEAM-system bruges i store dele af Europa, bl.a. Sverige og Norge, og er en videreudvikling af en ren miljøcertificering.

Det amerikanske LEED-system har stort fokus på energi, samt en mindre del på indeklima.

Det tysk-danske DGNB-system inddrager også økonomiske aspekter, såsom en livscyklusvurdering (se afsnit 3.1) og større fokus på social bæredygtighed.

Derudover findes også det franske HQE-system, CASBEE-systemet fra Japan og Green Mark-systemet fra Singapore og mange flere ordninger.

62

begrænset indenfor hver fase, må udfordres – og at en ny, med

• Programfasen fastlægger en række vigtige bygherrebeslutninger og

overlappende faser, skal frembringes.

prioriteringer om f.eks. brugerbehov,

Under hensyn til hvert enkelte projekts

finansiering, organisering, udbud og

unikke behov kan en integreret

driftsstrategi. Det er her

designproces tage udgangspunkt i

kravspecifikationerne sættes.

følgende, cirkulære arbejdsflow:

Programfasen skal kvalificere ide og

• I planlægningsfasen kortlægges kontekst, rammevilkår, eventuelt eksisterende bygningsfysik, energiforbrug og brugeradfærd. Disse aspekter er centrale og forudsætter, at bygherren har klare strategiske mål for bæredygtighed, der kan anvendes som styringsværktøj i den fortsatte proces.

Foto: Stefan Frank thor Straten

materiale, så der opnås et solidt grundlag for organisering, struktur, udførelse, aflevering og drift. Entreprenøren og leverandører kan med fordel tage ansvar allerede her for at skabe optimerede og bygbare løsninger, og jo bredere et forståelsesgrundlag de har, jo mere værdi kan tilføres projektet.

63

• Projekteringen består i dag typisk af forslagsfasen og projekteringsfasen, og

anvendes som designparameter.

FM’erens tidlige inddragelse er vigtig for,

munder ud i et hovedprojekt / udbud. På

at FM’eren kan udvikle en bredere

større projekter kan det i projekteringen

forståelse af bygningens natur. Omvendt

være en fordel at foretage løbende

vil de øvrige faggrupper have gavn af

simuleringer og successive kalkulationer

FM’erens erfaring og indsigt i den daglige

(totaløkonomi og -værdi) for at fastholde

brug af bygningen for at undgå dyre og

mål og synliggøre effekten af

forkerte løsninger. Desuden opnår man,

beslutninger, der foretages undervejs.

at driftspersonalet føler ejerskab over

• Konkrete priser på det projekterede forskubber ofte målene for bæredygtighed med risiko for fordyrende, ressourcekrævende

bygningens drift og efterfølgende har optimale muligheder for at drive den bæredygtigt i samarbejde med brugerne, samt optimere driftsøkonomien.

hovsa-løsninger. Løbende og realistisk

Til at skabe en struktureret platform for

projektopfølgning i tilknytning til

integreret samarbejde mellem byggeriets

tilbudsgivning, med totaløkonomi- og

parter er VDC et brugbart og centralt

-værdiberegninger, samt et integrerende

redskab for at have styr på alle

samarbejde mellem rådgivere, udførende

informationer. Anvendelse af

og leverandører kan imødekomme

3D-bygningsmodeller allerede fra de tidlige

sådanne faldgruber.

faser og frem til aflevering af byggeriet kan

• I driftsfasen skal den bygningsansvarlige forstå, hvilke parametre, der i særlig grad har indflydelse på bygningens ressourceforbrug. Erfaringer med drift af bygningen skal samles op og kommunikeres med henblik på stadig optimering. I projekter, hvor

sikre, at alle parter bedre kan forstå og tage beslutninger på fælles forståeligt og ensartet grundlag. 3D-bygningsmodellerne bærer både data ang. geometri men også egenskaber for eks. materialer osv, og derfor kan ”bæredygtigheds egenskaber” let kan udtrækkes til brugbar viden.

driftorganisationen ikke kendes på forhånd, såvel som hvor den er kendt, gælder samme princip: allerede i de tidlige faser skal drift og vedligehold

64

FORUDSÆTNINGER Det er indstillingen til samarbejde, der er forskellen mellem et bæredygtigt succesfuldt projekt ift. business-as-usual.

Succes’en knytter sig til at et projektteams medlemmmer forstår sammenhængen mellem materialer, samlinger, systemer, funktioner og rumligheder, og forudsætter, at alle parter tænker længere end sit eget fag, samt at alle parters kreativitet og problemløsningstalent bringes i spil for at kunne udvikle innovative, integrerbare løsninger.

Den integrerede designproces er dét tiltag,

Links

der muliggør bæredygtigt byggeri, og som sikrer overordnet sammenhæng mellem ressourcer (energi og materialer), de systemer og mennesker der forarbejder

MERE OM KLIMAVENLIGT BYGGERI:

dem, de samfundsøkonomier, der driver

Den grønne tænketank CONCITO har

det og den miljømæssige virkelighed som

udgivet en guide til det klimavenlige

vi skal forvalte på bedst mulig måde.

byggeri. Her kan du blandt andet

Bæredygtig procesledelse går ud på at

læse mere om de forskellige

sikre dette.

mærkningsordninger, der findes i

I interviewet med NCC’s bæredygtighedschef Vibeke Grupe Larsen

byggebranchen: Guide til det klimavenlige byggeri

overfor kan du høre om NCC’s cirkulære initiativ “NCC Recycling” og høre mere om, hvilke fordele og ulemper, der kan være forbundet med brugen af mærkningsordninger.

65

VINTERAKADEMI Er du interesseret i at vide mere om Vinterakademi, kan du holde dig opdateret via vores hjemmeside, hvor du kan læse alle artikler og blogindlæg, der er blevet udgivet i forbindelse med Vinterakademi.

Vinterakademi har også en facebook-side, hvor du kan finde nye videoer, følge med, få nyheder om Vinterakademi og få besked, når tilmeldingen til næste Vinterakademi åbner.

Henvisninger: Energistyrelsen: Byggeriets energiforbrug CONCITO 2015: Pixiguide til IPCCs femte hovedrapport Sustainable.dk: Undervisning om klima og bæredygtighed Bæredygtigt Byggeri: iBog CONCITO 2014: Grøn Genanvendelse Miljøstyrelsen: Affaldsstatistik 2014

66