Statsindkøb nr5 2018

Magasinet

STATSINDKØB &

Stat & Kommune Indkøb Til beslutningstagere og indkøbere i staten, regioner og kommuner NUMMER 5 / OKTOBER 2018 / ÅRGANG 36

NYE HUG MOD HØJE

TRANSAKTIONSOMKOSTNINGER AMAGER BAKKE ERKENDER BRUD PÅ UDBUDSREGLER

CHRISTIANSBORG I FRONT FOR INDKØB AF OFFENTLIG SIKKERHED

Magasinet

STATSINDKØB &

Stat og Kommune Indkøb Til indkøbere i staten, regioner og kommuner Ansvarshavende: Dan Morrison Navn- og adresseændring: Send en mail til saki@saki.dk Udgiver: Danja Media ApS Thyrasvej 33 4684 Holmegaard Telefon. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 43 31 21 E-mail: info@statsindkoeb.dk Redaktion: Keld Broksø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 24 41 52 E-mali: keld@kb-kommunikation.dk Dan Morrison . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 73 10 63 E-mail: info@statsindkoeb.dk www.statsindkoeb.dk Annoncer: E-mail: info@statsindkoeb.dk . . . . . . . . . 43 43 31 21 Design og tryk: KLS PurePrint A/S Hvidovre Oplag: 5.500 36. årgang Samarbejdspartnere

ISSN 2596-6065 Distribution og modtagere: Magasinet ”Stat & Kommune Indkøb” distribueres 6 gange ­årligt til: Abonnenter på rammeaftaler hos Statens og ­Kommunernes Indkøbs Service A/S. Medlemmer af IKA, Foreningen af Offentlige Ind­købere.

Folketinget, ministerierne, direktorater, styrelser m.v.

Etaterne, herunder Politiet og Forsvaret.

Statslige og fælleskommunale virksomheder.

Region- og kommunaldirektører.

Region- og kommunale indkøbschefer og IT-chefer.

Region- og kommunale tekniske forvaltninger.

Højere uddannelsessteder, universiteter, teknika, handels­højskoler og seminarier. Social- og sundheds­sektoren, herunder hospitaler, plejehjem m.m.

Leverandører til offentlig virksomhed.

Abonnementspris: Kr. 250,- årligt ex. moms i Danmark Citat af redaktionelt indhold er tilladt med klar ­kilde­angivelse.

Gengivelse af artikler er kun tilladt med skriftlig ­accept fra redaktionen.

Erhvervsmæssig afbenyttelse af bladets indhold er forbudt, medmindre særlig tilladelse foreligger.

Forsidefoto: Fotograf Anders Hviid

LEDER

God fokus

i fælles kamp mod transaktionsomkostninger

D

er er gode takter i en række nye slag, som netop nu udkæmpes mod de høje transaktionsomkostninger for virksomheder og myndigheder ved de offentlige udbud. I dette nummer af Magasinet Stat & Kommune Indkøb fremhæver vi initiativer som nye undersøgelser og konferencer, der i sær det seneste års tid har understreget, at det er en fælles kamp for både det private og offentlige.

Hvis vi for sjov bad om en underskriftindsamling for kravet om at få transaktionsomkostningerne ned, ja, så kan blandt andre regne med følgende: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, IKA - Foreningen af Offentlige indkøbere, SKI, Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMVdanmark, Dansk Byggeri, Bygherreforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Moderniseringsstyrelsen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, vor nye erhvervsminister, Rasmus Jarlov, og Center for forskning i offentlig-privat samspil (COPS).

Opbakningen er slet ikke dårlig. Vi taler om et samfundsproblem, som har været kendt i årevis og generer flere brancher. Transaktionsomkostninger koster nu fra 1 % til 9 % af ordren, viser en af undersøgelserne, som vi refererer i dette blad.

De højeste er hos virksomheder i videnrådgiver-branchen med hele 9 % af kontraktværdien. Hertil kommer de penge og ressourcer, som det koster det offentlige eksempelvis bare at sikre, at alle regler overholdes, så en tabende tilbudsgiver ikke kommer med bål & brand, aktindsigt og klagesager. Men er det realistisk helt at undgå transaktionsomkostninger?

Nej, de vil og skal være der.

Det vil altid koste at levere et ordentligt bud, som man ikke aner om man vinder ordren på. Og det vil altid koste de offentlige indkøbere at vælge præcis det bedste bud.

Der, hvor man kan gå ind og gøre noget ved det, er lige præcis, hvor det sker nu. Med råd, anbefalinger og best practise – og politisk velvilje til ikke at lade regeltyranniet regere.

Her tænker vi på konklusioner fra Erhvervsministeriet om, at omkostningerne ved at deltage i offentlige udbud især rammer små og mellemstore virksomheder hårdt. Erhvervsministeren advarer også mod den udvikling med god grund. Vi må minde om, at små og mellemstore virksomheder er hele rygraden i den struktur, som erhvervslivet har i Danmark.

Tilbage står, at erhvervsministeren endnu ikke har været særlig konkret på det område.

Gode råd, anbefalinger og best practise er en gratis omgang, som ikke er at foragte inden for det gældende system. Konkrete tiltag i form af regel- og lovændringer er en helt anden sag, og der mangler vi flere initiativer ud over den seneste revision af udbudsloven.

- Også selv om vi er underlagt EU´s udbudsregler, som ikke er at foragte for de sikrer, at danske virksomheder kan byde udenlands ligesom udenlandske firmaer kan byde i Danmark. Det indre Marked skal vi ikke give køb på for det vil samlet set være en dårlig forretning.

Det man gør nu skal vi i virkeligheden have mere af. Det vil sige dialog, debat og videndeling uden det bliver en snakkeklub, der ikke tør ændre regler. En rapport nævner bl.a., at udbudte opgaver har en størrelse, som ikke er relevant for en tredjedel af de spurgte virksomheder. Det næste spørgsmål bør være: Hvad skal størrelsen på udbuddet så være? Hvor rammer vi inden for skiven af, hvor flest mulige også af små og mellemstore virksomheder vil være med? Transaktionsomkostninger er ikke bare et spørgsmål om en effektiv offentlig sektor. Kampen for at nedbringe dem er også kampen for at skabe et miljø med offentlige udbud, hvor vores bedste virksomheder bliver endnu bedre. Store som små.

”Vi har fået en leverandør, der tager ansvar for mere end leverancen af produkterne.

Det betyder meget.”

Jakob Jensen, Driftsansvarlig Vej & Park’s værksted

Vil du også have besøg af vores smøreolietekniker?

Vej & Park i Holbæk Kommune har skiftet smøremiddelleverandør til OK og fik i den forbindelse gennemgået maskinparken, optimeret lageret og gennemgået kravene til samtlige maskiner af OK’s smøremiddeltekniker.

Trænger din maskinpark også til en grundig gennemgang, så kommer vores smøremiddeltekniker gerne på besøg. Ring til Charlotte eller Bettina og hør mere om casen fra Vej & Park i Holbæk Kommune – og om dine fordele med OK.

ok.dk/offentlig

Charlotte Holze Key Account Manager Jylland/Fyn 30 70 59 76 chl@ok.dk

Bettina Olsen Key Account Manager Sjælland 21 15 31 03 beol@ok.dk

58873

!

LÆS I DETTE NUMMER

Christiansborg i front for stigende millionindkøb af offentlig sikkerhed Intet sted i det offentlige system er mere sikret end Christiansborg. Om kort tid indvies en ny krans af runde granitsten foran slotspladsen, og den digitale overvågning forbedres løbende - senest med nyt taleanlæg til evakueringer. Der bliver brugt den seneste nye elektronik, men andre offentlige myndigheder som rådhuse og institutioner kan også godt være med. Ifølge PET´s og FE´s rapporter har indkøb af sikring til offentlige myndigheder aldrig været mere aktuel.

6

Læs side 6

Nye hug mod transaktionsomkostninger

12

Nye slag banker høje transaktionsomkostninger ned. De generer nemlig flere brancher - og transaktionsomkostninger koster nu fra 1 % til 9 % af ordren. L ­ everandørerne er derfor klemt og opgiver nogle gange helt de offentlige udbud. Den offentlige sektor bruger også masser af krudt på at vurdere tilbud. Nu gør nye initiativer og konferencer lige om hjørnet transaktionsomkostninger rygende aktuelle. Det sker igen, når Dansk Erhverv med bl.a. IKA på den gamle ”Børsen” i Slotholmsgade holder udbudskonference den 23. oktober.

Læs side 12

Amager Bakke erkender brud på udbudsregler

18

Intern undersøgelse viser, at Amager Ressource Center (kendt som forbrændingsanlægget Amager Bakke i det nordlige København) i en lang række tilfælde ikke har levet op til udbudsreglerne og beklager dybt. Amager Ressourcecenter har indkøbt for 121,3 millioner kroner ulovligt fra tre virksomheder. Siden viste sig yderligere kontrakter for 218,1 millioner kroner, der er givet i strid med reglerne.

Der er undersøgt 42 leverandørforhold, som på baggrund af det økonomiske omfang kunne være omfattet af EU-udbudsregler. Her har 25 ikke været foretaget korrekt. Det er et uacceptabelt antal fejl, lyder det fra Amager Bakke.

Læs side 18

Behov for endnu større professionalisering af de kommunale indkøb Hvis kommunerne fortsat vil høste de økonomiske gevinster ved klogere udbud og mere effektive indkøb, er øget professionalisering af alle aspekter af kommunernes indkøb bydende nødvendigt. Det siger Adam Hey, der er tovholder på COKs nye uddannelse om effektive offentlige indkøb og afdelingschef i udbudsog indkøbsafdelingen i Frederiksberg Kommune.

26 4 / Stat & Kommune INDKØB / oktober 2018

Læs side 26

HÅG Capisco®

Unik – Innovativ – Eksklusiv – Svanemærket

Køb din HÅG Capisco arbejdsstol på SKI 50.30 og 03.13 aftalen via godkendt SKI leverandør, Scan Office.

Stolen har modtaget et antal udmærkelser for sine enestående egenskaber, karakteristiske design og miljømæssige profil.

Du kan med god samvittighed vælge en HÅG Capisco som din arbejdsstol. www.flokk.com/hag

IC ECOLAB RD

EL

Tlf. 70 24 70 24 E-mail: kundeservice-ski5030@scanoffice.dk kundecenter@scanoffice.dk

NO

Med sine elegante kurver og brugervenlige funktionalitet skiller HÅG Capisco’s karakteristiske form sig ud fra andre stole og skaber personlighed i alle rum og på alle arbejdspladser.

HÅG Capisco er en alsidig stol, der kan tilpasses alle arbejdssituationer på jobbet eller derhjemme.

Christiansborg i front for stigende millionindkøb af offentlig sikkerhed

Intet sted i det offentlige system er mere sikret end Christiansborg. Om kort tid indvies en ny krans af runde granitsten som terrorsikring foran slotspladsen, og den digitale overvågning forbedres løbende - senest med nyt taleanlæg til evakueringer. Der bliver brugt den seneste nye elektronik, men andre offentlige myndigheder som rådhuse og institutioner kan også godt være med. Ifølge PET´s og FE´s rapporter har indkøb af sikring til offentlige myndigheder aldrig været mere aktuel. Jacob Glahn – sikkerheds- og beredskabschef for Folketinget, lover det heller ikke er sidste gang Christiansborg kommer til at forbedre sikkerheden efter et nyt stort projekt afsluttes om et par måneder.

Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

V

i skal leve med, at man ikke som for blot en snes år siden kunne gå næsten uhindret ind i Christians­ borg. Afstanden mellem folket og de folkevalgte øges, når hjertet af folkestyret sikres som aldrig før, men også hos andre offentlige myndigheder boomer sikkerhedsindkøb på eksempelvis Rådhuse og institutioner. Det handler nu om offentlige indkøb af sikker­hedsudstyr fysisk og i cyber­space for flere hundrede millioner. Sikkerhedsboomet kommer ikke for sjov, ifølge sikkerhedsrapporter fra Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, samt Politiets Efterretningstjeneste, PET. • FE har ifølge årsrapporten for 2017 noteret, at Danmark har en meget høj cybertrussel. ”Nogle stater forsøger cyberspionage mod danske myndigheder og virksomheder. De gør det stadigt sværere at opdage deres aktiviteter.

Visse stater har desuden vist

vilje til også at udføre mere offensive cyberangreb, der f.eks. skal påvirke meningsdannelsen,” hedder det i rapporten. Rusland nævnes for ”påvirkningskampagner til at øve indflydelse på interne politiske forhold.” Hertil er der terrortrusler fra radikaliserede enkeltpersoner, Islamisk Stat og al-Qaida.

• PET’s Center for Terror­ analyse (CTA) vurderer fra en rapport i år, at militante islamister fortsat vil søge at ramme symbolmål: Sikkerhedsmyndigheder, men også andre offentlige myndigheder/myndigheds­personer, institutioner og begivenheder, der kan opfattes som islamkrænkende, samt jødiske mål. ”Militant islamistisk propaganda vil med sine opfordringer til angreb have en vedblivende effekt på trusselsbilledet i Danmark,” siger Finn Borch Andersen, chef for PET.

6 / Stat & Kommune INDKØB / oktober 2018

Christiansborg i frontlinjen Christiansborg som frontlinjemyndighed betyder netop i år, at der skal købes ind til mere permanent sikkerhed. Den kommer i form af smukke, lyse kugler i nordisk granit i en beskyttende halvcirkel omkring Slotspladsen foran Christiansborg. Stenene forventes indviet omkring slutningen af oktober. Hertil kommer plantning af træer langs kanalen på den anden side af Vindebroggade, som først sker til november.

Granitkuglerne rammer på en gang pladsen ind som demokratisk samlingspunkt, og øger sikkerheden. Sikringen forhindrer biler uden lovligt ærinde at komme ind på området. Der har i nogle år været en midlertidig løsning med granitblokke, men nu skal sikkerheden hænge sammen med arkitekturen Cirklen med granitkugler går fra Christians­borg Slotskirke og til indgangen til Rigsdagsgården fra Slotsholmsgade. Kuglernes

nordiske granit findes også på Christiansborgs facade. Granitkuglerne er 112 centimeter i diameter og to steder i halvcirklen kommer der sænkbare pullerter, så officielle biler kan køre ind på Slotspladsen. Og projektet er dyrt.

- De samlede udgifter til sikring, ny plads, membranarbejder over ruinmuseet, (der ligger under Slotspladsens belægning), renovering af kloakker under Slotspladsen, mv. beløber sig formentlig til ca. 49 mio. kr. Sikringen er dog kun en mindre del af denne samlede udgift, men det er ikke så nemt at gøre op, idet hele sagen er udbudt og udført som en samlet hovedentreprise, forklarer Kasper Jacoby, som er chef for Byggesekretariatet på Christiansborg.

Ikke sidste gang på Christiansborg Jacob Glahn – sikkerheds- og beredskabschef for Folketinget,

Der er løbende tilpasninger, når ting bliver forældede eller den teknologiske udvikling giver os nye muligheder. Lige nu er vi f.eks. ved at tilpasse vores talevarslingsanlæg som bruges, hvis vi skal rømme Christiansborg, fortæller Folketingets sikkerheds- og beredskabschef, Jacob Glahn. Foto af salen: Christoffer Regild/Folketinget.

lover det heller ikke er sidste gang Christiansborg kommer til at forbedre sikkerheden.

Er der flere tiltag rundt om hjørnet?

- Vi tilpasser løbende og foretager nødvendige og relevante tiltag, men der er ikke planer om større synlige investeringer på sikkerhedsområdet på kort sigt. Sikkerhedsslusen i 2011 og granitstenene på pladsen foran er det mest synlige for offentligheden af de nyere projekter, siger Jacob Glahn til Magasinet Stat & Kommune Indkøb.

Er der et dilemma i, at Folketinget både skal være et åbent sted og samtidig være sikkerhedsmæssigt forsvarligt? Kan man opfylde begge dele?

- Hver gang vi laver en sikkerhedsløsning prøver vi også at bevare den gode tradition, at folk kan komme tæt på parlamentarikere og besøge Folketinget uden at det virker som om, at man skal ind på et fort. Vi prøver at balancere hensynet et højt sikkerhedsniveau og ønsket om et åbent parlament. Jeg synes vi har fundet gode løsninger, som med afsæt i trusselvurderinger også har et pænt, æstetisk udtryk. Derfor kan det også tage tid at komme frem til vores løsninger. Slotspladsens renovering har også været en lang proces.

Er i opdaterede på de elektroniske løsninger, som vi ikke kan se direkte?

- Ja, det er vi. Det er løbende

tilpasninger, når ting bliver forældede eller den teknologiske udvikling giver os nye muligheder. Lige nu er vi f.eks. ved at tilpasse vores talevarslingsanlæg som bruges, hvis vi skal rømme Christiansborg. Det er det nyeste lige nu.

Bruger i eksempelvis ansigtsgenkendelse i videoovervågningen, som Kina bruger meget?

- Der kommer vi nok lidt for tæt på i forhold til, hvor langt jeg vil gå i afsløring af detaljer i vores setup, siger Jacob Glahn.

PET rådgav om sikkerhedssluse Et tæt samarbejde med PET og FE om sikkerheden ses dog af, at det var PET som rådgav Christi-

ansborg om at bygge den mest omfattende installation, nemlig sikkerhedsslusen, i 2011. Her fik alle medarbejdere også nye adgangskort, og Folketinget ombyggede vagt- og adgangsforholdene, så det blev mere svært for uvedkommende at trænge ind i bygningen.

Der blev også lavet en ny ”vagtø” og dobbeltsluser samt særlige sikkerhedssluser, som blev sat op i 2012 med screeninger og tjek af folk som var det i en lufthavn. I dag skal Folketingets medlemmer og ansatte gennem to døre, hvor den første dør skal lukkes i, før den næste kan åbnes. Alle adgangskort har chip, så misbrug af udløbne eller stjålne adgangskort minimeres.

oktober 2018 / Stat & Kommune INDKØB / 7

›

›

Hertil kom den nye besøgsindgang i Christiansborgs kælder.

Her er et særligt tjek, mens besøgende tidligere kom ind ad hovedindgangen. Hele ombygningen kostede knap 10 mio.

Lukkethed kontra åbenhed Dilemmaet mellem den lukkede sikkerhed og kampen for et åbent image udspiller sig bl.a. hos Restaurant Bojesen i Tårnet på Christiansborg. De har gennemført et eksperiment, der skulle få sikkerhed og service til at gå bedre i spænd. Eksperimentet “midt i demokratiet” var en del af innovationsprojektet NICE. I højsæsonen besøges Tårnet på Christiansborg af op mod 1.500 gæster om dagen.

Alle skal igennem en sikkerhedssluse og dernæst op med en elevator til 6-8 personer ad gangen.

Resultatet er køer og ventetid.

Det skulle NICE-eksperimentet lave om på. Målet var dels at minimere gæsternes stress i køen, og dels at højne serviceoplevelsen. Som resultat blev der foretaget justeringer, der gør det lettere for restaurantpersonalet og betjentene at koordinere. Betjentkorpset på Christiansborg består af ca. 70 betjente. Derfor var der behov for enkle samarbejdsprocedurer. Der blev udviklet et kort og præcist brief til betjentene, så de kan styre efter faste aftaler med restaurantens personale. Læringen blev, at sikkerhed og service sagtens kan gå i spænd.

Københavns Rådhus er med Lignende erfaringer har Københavns Rådhus, som har en stor sikringsplan, som blev betalt fra en bevilling på 2,7 mio. kr. fra ”Puljen til uforudsete udgifter” samt årligt 2,1 mio.

Københavns Rådhus taler nu sikringsniveauer fra 1-3, og de skal imødegå trusler, overfald m.v. – og tage højde for medarbejdere i huset. Planerne blev aktuelle efter skuddramaet ved Krudttønden på Østerbro og Københavns Synagoge i Krystal-

Halvcirklen af granitsten omkring Christiansborg, som om få måneder vil være fuldendt.

gade 14. februar 2015. Økonomiforvaltningen stod i spidsen for en proces, hvor kommunale bygninger blev vurderet for behov for sikring af medarbejdere og besøgende, herunder også Rådhuset. Til sammenligning har Stockholms Rådhus været lukket for offentlig adgang i mere end 20 år. Der er kun adgang ved forudgående aftale og booking af officielle rundvisninger. I Oslo blev rådhuset lukket for offentligheden i 2011 efter terroren i Oslos regeringskvarter og på Utøya.

Siden november 2014 har Københavns Rådhusservice haft dialog med politiet om sikkerhed. Rådhusservice har bl.a. øget bemandingen i for- og bagvagten med en person hvert sted.

En person har ikke andre opgaver end at se alle besøgende i øjnene. Det giver efter politiets opfattelse et vigtigt signal om, at sikkerheden tages alvorligt. De tre sikringsniveauer bruges nu afhængigt af det aktuelle trusselsniveau og anbefalinger fra politiet.

• Sikringsniveau 1 er basis­ niveau.

• Sikringsniveau 2 kommer, hvis vurderingen af terrortruslen i Danmark skærpes.

Det betyder skærpet kontrol, blandt andet ved begrænset adgang til Rådhuset og øget bemanding af rådhusbetjente.

• Sikringsniveau 3 er der, når politiet hæver sikkerhedsniveauet generelt. Der er Rådhuset ikke et åbent hus. Alle, der skal have adgang, skal identificere sig og fremvise tasker.

8 / Stat & Kommune INDKØB / oktober 2018

Hertil er der nu et overfaldsalarmer i alle forvaltninger og talevarsling til evakueringer. Der er hærdet ruderne nogle steder på Rådhuset for at modstå eventuelle bombesprængninger ved eller i nærheden af JP/Politikens Hus, som Muhammedtegningerne gjorde til terrormål. Der er bl.a. opsat kraftig film på bagsiden af glasset for at forhindre splintring. Københavns Ejendomme har også gennemført en screening af kommunale bygninger, hvor sikringsniveauet bør revurderes

Greve og andre kommuner opruster også Sikkerheden også på andre rådhuse rundt i landet er til stadig vurdering ikke bare på grund af risiko for terror, men også på grund af enkelte, utilregnelige borgere.

Således fik en voldsom episode i år med trusler og evakueringer på Greve Rådhus og Greve Videncenter konsekvenser. Sikkerheden blev øget med bl.a. øget kontrol ved indgangene. På rådhuset blev den runde svingdør låst, så besøgende nu skal gå gennem en dør. På Greve Videncenter kan man nu kun komme ind i bygningen gennem hoveddøren, hvor en rådhusbetjent lukker folk ind og ud. Lige efter episoden i dette års vinter kom der også ekstra rådhusbetjente ved indgangene, og alle medarbejderne i Borgerservice fik kursus i konflikthåndtering. Dertil kom en lang række andre tiltag rundt omkring i bygningerne.

Sikringsmesser med mange nøgleord Alle de forhold medvirker til, at sikringsmesserne har gyldne dage med besøg af offentlige som private indkøber. Danish Security Fair var i år den 2829. august i Fredericia. Efter to dage kunne man sige tak til 70 udstillere og 950 besøgende ved Danmarks nyeste fagmesse, der præsenterede de stadigt mere digitaliserede teknologier indenfor elektroniske og mekaniske systemer til sikring af mennesker, bygninger og områder.

Indkøberne kunne gå efter mange nøgleord som adgangskontrol, dørsikring, brandalarmer og andre alarmsystemer, nøglebokse, GPS sporing, overvågningsløsninger - herunder video med ansigtsgenkendelse og cloudlagring af videoovervågning, kriseberedskab, pullert- og barrieresystemer, hegn, stik- og skudsikre veste, brudsikre glas, vagtsystemer, cybersikkerhed, telesikring og tågekanoner. Messen gentager sig næste år, men allerede igen den 7.-8. November i Bella Center i København er der også Sectech Denmark. Sectech har siden 2001 været mødested for folk, der arbejder med sikkerhedsteknik samt distributører, integratorer og installatører.

Noget sikkerhedsudstyr fås allerede på indkøbsaftaler i SKI og hos Statens Indkøb, eksempelvis Statens forpligtende aftale indenfor sikkerhedssoftware til mobile enheder og andre aftaler inden for itsikkerhed.

Bymose Hegn værtsskab i særklasse

• Fokus på din sikkerhed • Gratis parkering • Førsteklasses køkken • Optimale rammer for teambuilding • Leg- og læringsværktøjer til rådighed • Bymosegård – en oase helt for jer selv • Er en del af Rammeaftalerne • Og den smukkeste natur lige uden for døren Bymose Hegn Bymosegårdsvej 11 3200 Helsinge Tel +45 48 79 84 00 Fax +45 48 79 80 74 bymose@bymosehegn.dk www.bymosehegn.dk

Regionale indkøbere samlet om

fremtidens indkøb Fælles udbud og category management var i fokus, da indkøbere fra de 5 regioner for nyligt var samlet til konferencen Regionale Indkøberdage. Formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose, pegede på, at gode indkøb understøtter driften på sygehusene. ”Den stærke indsats på indkøbsområdet frigiver ressourcer, som kan bruges til bedre patientbehandling” sagde regionsrådsformand i Region Syddanmark og formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V)

100

udbudskonsulenter, contract managere, jurister, controllere og indkøbschefer fra alle 5 regioner og Amgros var for nyligt samlet for at vidensdele og diskutere, hvilke mål og tendenser, der tegner sig for fremtidens indkøb i regionerne.

Indkøb højt på dagsordenen Årets hovedtaler var regions­råds­ formand i Region Syd­danmark og formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V), som i sin tale lagde vægt på, at indkøb har en væsentlig betydning for driften af de danske sygehuse.

Indkøbernes opgave er nemlig ikke kun at frigøre penge til andre formål, men også at sikre kvalitet i behandlingen: - Den stærke indsats på indkøbsområdet frigiver ressourcer, som kan bruges til bedre patientbehand-

ling. For det første sker det ved, at indkøbsafdelingerne laver stærke udbud med store besparelser. Det kan bruges til at følge med den rivende udvikling i hospitalsaktiviteten. For det andet bidrager indkøb til et stærkere sundhedsvæsen ved at sætte patienten i centrum. Innovative indkøb kan bidrage til bedre arbejdsgange for det kliniske personale, hurtigere behandling og færre genindlæggelser.

Kategoristyring giver professionelle indkøb Et af de store emner på konferencen var regionernes arbejde med category management.

Category management har med succes været anvendt til at gøre indkøbsfunktionen strategisk i store private virksomheder som Lego og Danfoss, mens category management værktøjskassen hidtil hovedsageligt har haft en taktisk anvendelse hos de regionale indkøbere. Blandt de regionale indkøbere er der enighed om, at category management vil styrke såvel den strategiske som den kommercielle tilgang til regionernes udbudskategorier.

10 / Stat & Kommune INDKØB / oktober 2018

I dag skal indkøbsspecialisterne både være i stand til at analysere brugernes behov og se på mulighederne på markedet, så patienter og medarbejdere på sygehusene har det nødvendige udstyr til rådighed – og som i øvrigt passer til hverdagen ude på afdelingerne.

Det strategiske fokus i category management betyder, at der nu til udvalgte udbudskategorier nedsættes styregrupper, hvor category manageren sammen med blandt andet ledende overlæger og klinisk personale lægger en strategi for, hvordan regionerne fremadrettet skal købe ind. En del af arbejdet bliver blandt andet at fastlægge, om produkterne skal udbydes for en region alene, i fællesskab for to eller flere regioner eller sammen med andre organisationer, eksempelvis kommuner.

10 års jubilæum Det er Region Syddanmark, som arrangerer konferencen, der i år

blev afholdt for 10. gang. Indkøbsområdeansvarlig i Region Syddanmark og ansvarlig for konferencen, Ditte Nicolajsen, fortæller: - Vi har et tæt samarbejde om indkøb på tværs af regionerne. Ved at mødes og høre hvordan de andre regioner gør, får vi en bedre forståelse for hinanden, og vi opnår en større fælles forståelse for regionalt indkøb. Den store opbakning vidner om, at initiativet er vigtigt, og vi er stolte af, at de regionale indkøberdage er skrevet ind i regionernes fælles strategi for indkøb frem mod 2020. Regionerne køber mere og mere ind i fællesskab og har forpligtet sig til at samarbejde om fælles udbud med etableringen af Regionernes Fælles Indkøb (RFI) i 2014. Målet er, at 2 mia. kr. af regionernes indkøb skal være dækket af fælles aftaler i perioden 2015-2020. Det svarer til 8 % af den nuværende udbudsrelevante indkøbsvolumen. Alene i 2017 blev det til 25 nye fælles udbud.

Fakta • I de enkelte regioner er der opbygget specialiserede indkøbsafdelinger med eksperter inden for udbudsjura, controlling, kontraktstyring og gennemførelse af udbud.

• Regionerne køber årligt varer og tjenesteydelser for mere end 40 mia. kr.

• Målet er fælles udbud for 2 mia. kr. i perioden 2015-20.

Ved indgangen til 2018 var der købt ind for 1,3 mia. kr. i fællesskab.

• Regionerne har en fælles målsætning om at effektivisere indkøb for 1,5 mia. kr. frem mod 2020. De frigjorte midler holder regionernes udgifter til indkøb i ro på trods af flere patienter og behandlinger.

• De årlige regionale indkøber dage indgår i regionernes indkøbsstrategi med henblik på målrettet kompetenceudvikling på indkøbsområdet.

MOntra MeetIng

kurser & koNfereNcer med sublim service i absolut særklasse

Heldagspakke fra

325,-

Pr. person excl. moms

· BO OK aLe

raMMe aftale

a

·

r raM

M

e

Member of:

Montra Hotel Hanstholm · Montra Skaga Hotel · Montra Hotel Sabro Kro · Montra Odder Parkhotel · montrahotels.dk

Ha

Læs mere og book på montrahotels.dk

O a HOteLS

ft

t HOS M

tr

Kort sagt, vi gør os umage med, at give jer en god oplevelse, når I afholder et møde eller en konference hos os. Vi klarer alt det praktiske, så I kan bruge energien på at få maksimalt udbytte af arrangementet.

yg

n

tr

VI

Når du booker et møde på Montra Hotels, får du et gennemført møde- og konferencekoncept, hvor du vil opleve unik service i alle faser af arrangementet.

Vores personale er altid nærværende og klar til at yde en sublim service. Vi byder på gastronomisk frokostbuffet og kan tilpasse menuen til særlige behov. Vores hoteller er lette at komme til, uanset om du kommer med offentlige transportmidler eller i bil. Vi har gratis parkering og fri opladning af el-bil.

De højeste transaktionsomkostninger er hos virksomheder i videnrådgiver-branchen med 9 % af kontraktværdien. Flere initiativer viser nu en tendens med nye hug mod de høje transaktionsomkostninger.

Nye hug mod høje transaktionsomkostninger Nye slag banker høje transaktionsomkostninger ned. De generer nemlig flere brancher og transaktionsomkostninger koster nu fra 1 % til 9 % af ordren. Leverandørerne er derfor klemt og opgiver nogle gange helt de offentlige udbud. Den offentlige sektor bruger også masser af krudt på at vurdere tilbud. Nu gør nye initiativer og konferencer lige om hjørnet transaktionsomkostninger rygende aktuelle. Magasinet Stat og Kommune Indkøb gør her rede for seneste hug mod høje transaktionsomkostninger.

Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

D

er bliver rigeligt at debattere, når Dansk Erhverv sammen med bl.a.

IKA – Foreningen af Offent­ lige Indkøbere på den gamle ”Børsen” i Slotholmsgade holder udbudskonference den 23.

Oktober. Sjældent har det lidt kluntede ord ”transaktions­ omkostninger” været så aktuelt med striber af nye analyser og ny debat især det seneste år, og nu er der lagt op til et nyt klimaks i

kampen mod deres nuværende høje niveau. ”Vores interesse i processen med at minimere transaktionsomkostningerne er der både før, under og efter udbuddet,” siger IKA´s sekretariatschef, C ­ harlotte Sander, til Magasinet Stat & Kommune Indkøb. ”Center for forskning i Offent­ lig-Privat Samspil” lancerer på konferencedagen en spritny analyse om det. I sær set fra det

12 / Stat & Kommune INDKØB / oktober 2018

offentlige perspektiv. Ved redaktionens slutning var analysen ikke helt færdig, men ikke alt vil være nyt. Det seneste år har nemlig også bragt resultater, som vi her i Magasinet nu gør rede for, så man er klædt godt på til konferencen – og/eller det, som det hele handler om – nemlig at få transaktionsomkostningerne ned. I starten af det nye år sætter SKI´s ”årsdage” i januar i Aarhus og København også fokus på det.

De nye initiativer i år begyndte faktisk allerede ved en konference og rapport i august 2017 med titlen ”Private virksomheders transaktionsomkostninger ved offentlige udbud.”

Bag det stod Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Center for forskning i offentlig-privat samspil (COPS). Deres rapport gav som den første et overblik over virksomheders transaktionsomkostninger. De viste sig

at variere stærkt på tværs af otte brancher.

Fra 1 til 9 % • Højeste transaktionsomkost­ ninger er hos virksomheder i videns-rådgivningsbranchen, med 9 % af kontraktværdien.

• De næsthøjeste har IT-branchen med 5,5 % af kontraktværdien.

• Herefter er virksomheder i anlægs-, murer- og tømrer­ branchen, med 2-3 %.

• Lavere har virksomheder i facility management/rengøringsbranchen med 1,76 %.

• Lavest er sundhed/ældreplejebranchen, hvor tilbudsomkostningerne er 1 %.

Det samlede billede blev så udvidet denne sommer i juni 2018 - igen af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Center for forskning i offentlig-privat samspil (COPS). De redegjorde nemlig for, at cirka en tredjedel af de offentlige udbydere har forsøgt at få transaktionsomkostningerne ned i udbudsprocessen. Og udarbejdelsen af udbudsmaterialet er den proces, der bruges flest ressourcer på – især for at sikre, at man overholder reglerne. I sidste måned i september kom igen nyt: Det var nye konklusioner fra Erhvervsministeriet om, at omkostningerne ved at deltage i offentlige udbud især rammer små og mellemstore virksomheder hårdt.

Erhvervsministeren vil ikke have bøvl - Det er vigtigt, at det ikke er dyrt og bøvlet for især vores små og mellemstore virksomheder at deltage i offentlige udbud. Hvis omkostningerne fylder mere end absolut nødvendigt, kan det hæmme en sund konkurrence om de offentlige opgaver. En stærk konkurrence om opgaverne giver bedre kvalitet og skarpere priser til gavn for borgerne, siger erhvervsminister Rasmus Jarlov i forbindelse med de konklusioner.

Det kommende halve år sætter Konkurrence- og Forbruger­ styrelsen og partnerne fra kam-

- Hvis omkostningerne fylder mere end absolut nødvendigt, kan det hæmme en sund konkurrence om de offentlige opgaver, siger erhvervsminister Rasmus Jarlov

pagnen ”Bedre udbud” derfor endnu mere fokus på at nedbringe virksomheders omkostninger i offentlige udbud. Der vil blive offentliggjort nye vejledninger og analyser, og der bliver arrangeret endnu flere konferencer om emnet.

- I Danmark har vi mange små- og mellemstore virksomheder, som tilbyder innovative løsninger. Jo mere vi kan fjerne besværet for virksomhe-

derne ved at deltage i offentlige udbud, desto nemmere kan vi åbne op for, at små og mellemstore virksomheder kan deltage, påpeger erhvervsminister ­Rasmus Jarlov.

Virksomheder melder fra Mest opsigtvækkende resultat indtil videre kom dog ved rapporten sidste år i august 2017, hvor der for første gang kom analyser, som fastslog at trans-

aktionsomkostninger medvirker til, at nogle virksomheder simpelthen slet ikke deltager i offentlige udbud. De virksom­ heder synes det kræver for meget tid eller omkostninger.

En stor del af virksomhederne ser også offentlige udbud som usikre, ligesom en del vurderer, at udbudsmaterialet er svært at gennemskue. Over en tredjedel af virksomhederne rapporterer, at udbudte opgaver har en stør-

oktober 2018 / Stat & Kommune INDKØB / 13

›

›

relse, som ikke er relevant for deres virksomhed.

Bedreudbud.dk er på banen Mange af virksomhedernes problemer handler også om viden.

Af nyt til at give mere viden har hjemmesiden bedreudbud.dk netop lanceret et tema som led i en kampagne om at nedbringe virksomhedernes transaktionsomkostninger. Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen står bag kampagnen i samarbejde med IKA - Foreningen af Offentlige indkøbere, SKI, Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMVdanmark, Dansk Byggeri, Bygherreforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Moderniserings­ styrelsen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.

Bedreudbud.dk kommer med fem klare anbefalinger (se fakta­ boks) efter en udredning fra Erhvervsministeriets ”Arbejdsgruppe for hensigtsmæssig indretning af udbudsmateriale og dokumentationskrav”. Arbejdsgruppen er også enig om, at omkostninger skal begrænses ved ændringer i udbudskulturen og -adfærden. Derfor vil myndighederne også fremover samarbejde med organisationerne om en fælles informationsindsats, hvor hjemmesiden bedreudbud.dk bliver omdrejningspunktet.

DI og IKA er gået sammen Særligt stærkt er det seneste år blevet et samarbejde mellem DI Rådgivernes OPS Panel og Foreningen af Offentlige Indkøbere, IKA, som begge kæmper mod for høje transaktionsomkostninger i den rådgivningsbranche, som løber med pokalen for de højeste transaktionsomkostninger på de nævnte 9 %.

Allerede inden konferencen på Børsen 23. Oktober har de to organisationer udarbejdet to pjecer med endnu flere anbefalinger end de fem nævnte - samt de har set specifikt på, hvordan de største effekter sikres. ”Mange udbud annulleres – også efter tilbudsfristen. Høje

transaktionsomkostninger gør udbudsprocessen dyr for virksomheder og de offentlige ordregivere, og det er spild af samfundets ressourcer,” fastslår pjecerne.

En analyse fra DI Rådgiverne viser også, at 85 procent af rådgivervirksomhederne ofte eller nogle gange afholder sig fra at byde på offentlige opgaver på grund af for høje transaktionsomkostninger. Dét er en stigning på 5 procentpoint fra 2016 til 2018.

De to organisationer peger samlet på, at de høje transaktionsomkostninger også skyldes store krav til dokumentation og løsningsforslag i åbne, offentlige udbud med potentielt mange tilbudsgivere - eller at indkøb annon­ceres bredt, selvom der ikke er pligt til det.

Konsekvenser Konsekvenserne høje transaktionsomkostninger er bl.a. ifølge DI og IKA: • Konkurrencen svækkes, når virksomhederne holder sig fra at byde på opgaverne.

• Det giver højere priser, når virksomhederne må lade høje transaktionsomkostninger afspejles i priser hos fremtidige kunder.

• Spild af offentlige ressourcer fra offentlige udbydere, når de bruger for mange ressourcer på at vurdere tilbud i åbne udbud med potentielt mange tilbudsgivere.

DI-Rådgiverne + IKA: 18 gode råd IKA og DI har samlet hele 18 råd til en god proces for køb af specielt rådgiverydelser. Rådene gælder for opgaver over udbudslovens tærskelværdier. En del af rådene er dog sammenfaldende med de fem råd fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Center for forskning i offentligprivat samspil (COPS), som vi bringer i faktaboksen. Derfor har Magasinet her forsynet faktaboksen med en række tilføjelser, så den giver et samlet overblik.

14 / Stat & Kommune INDKØB / oktober 2018

Gode råd til at nedbringe transaktionsomkostninger - til udbyder og leverandør Kilde: Erhvervsministeriet 2018, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Center for forskning i offentlig-privat samspil (COPS)

• Kend spillereglerne: Ordre­giver: Brug udbuds­ lovens mulighed for markedsdialog, inden du som offentlig indkøber vælger procedure og udarbejder udbudsmateriale. Tilbudsgiver: Du bør sætte dig ind i, hvad det indebærer at sælge til det offentlige.

• Kend markedet: Ordre­ giver: Brug dialog og bedste udbudsprocedure. Du skal overveje, hvordan du skaber balance mellem at sikre effektiv konkurrence og ressourceforbruget.

Tilbudsgiver: Du bør sætte sig ind i, hvad det offentlige efterspørger.

• Udbudsmateriale af høj kvalitet: Ordregiver: Overvej omfanget af krav og tilrettelæg konkurrencen om det væsentlige. Begræns evt. tilbudsmaterialets omfang. Tilbudsgiver: Du bør kun svare på det, der efterspørges.

• Ret fejl og undgå annullering: Ordregiver: Brug muligheder for at hente supplerende oplysninger – og gør opmærksom på evt. fejl, når de bliver opdaget. Tilbudsgiver: Gør med det samme opmærksom på fejl, når de opdages.

• Kvalificeret afslutning: Ordregiver: Giv velbegrundende afslag og stå til rådighed for dialog.

Tilbudsgiver: Overvej om dialog er bedre end aktindsigt og klager.

Tilføjelser fra (samlet) 18 gode råd fra et samarbejde mellem IKA - foreningen af offentlige indkøbere og DI Rådgiverne • Overvej om der er proportionalitet mellem opgavens økonomiske omfang, antallet af tilbudsgivere og krav til tilbudsmaterialet.

Transaktionsomkostninger bør maksimalt være 10 % af kontraktsummen.

• Beregn transaktionsomkostninger inden indkøbet:

Forbrug af egne timer inkl. rådgivning, skøn af antal timer hos tilbudsgivere/ansøgere om prækvalifikation.

• Vælg som udgangspunkt begrænset udbud og ikke åbne offentlige udbud.

• Udbudsprocedurerne ”udbud med forhandling” og ”konkurrencepræget dialog” bør primært bruges ved større opgaver, da de er meget ressourcekrævende.

• Ved udbudsprocedurer med prækvalifikation, bør der ikke prækvalificeres flere end der angives som minimum i udbudsloven. For begrænset udbud er det fem. For ”udbud med forhandling”, ”konkurrence­præget dialog” og ”innovationspartnerskaber” er det tre.

• I fleksible udbudsprocedurer ”udbud med forhandling”, ”konkurrencepræget dialog” og ”innovationspartnerskaber” bør muligheden for udskilning benyttes, så tilbudsgivere, der ikke har en reel chance for at vinde, ikke tvinges ud i forgæves omkostninger.

• Ved rammeaftaler bør det overvejes, at der købes et minimumsomfang på aftalen.

• Ved miniudbud bør der ikke være for mange leverandører på rammeaftalen.

• I udbudsmateriale bør der ikke stilles krav om, at selve opgaven skal løses i tilbuddet. Hvis det er nødvendigt, så begræns kravet til et afgrænset delelement – og begræns krav til, hvor detaljeret det skal være.

• Overvej funktionskrav, ­ så der er fokus på det ønskede resultat.

• Fastlæg et maksimalt antal sider for tilbudsmaterialet • Hvis der kræves løsningsforslag i tilbuddet, bør det udløse honorar.

BESØG ENTREPRENØR, PARK, VEJ OG ANLÆG I HAL C EN UNIK DEL AF AGROMEK Oplev 9.926 m2 dedikeret til entreprenør, park, vej og anlæg – fyldt med de nyeste maskiner, viden og teknologier.

27.-30. NOV. 2018

PRINT DIN BILLET PÅ AGROMEK.DK

ENTREPRENØR, PARK, VEJ OG ANLÆG

KORT NYT

Aarhus dropper forkert 3 % gebyr på konferenceaftalen - Statens Indkøb har banket Aarhus på plads For mange leverandører var det hørt om lignende tilfælde. I et et uforståeligt ekstragebyr på 3 svar fra Aarhus til dette magasin %, da Aarhus Kommune i maj blev det ellers påpeget, at Aarhus Kommunes revision havde begyndte at sende mails rundt godkendt gebyrordningen og at til leverandørerne på den rammeaftale for Konferencer, som Indkøbs- og udbudsafdelingen Statens Indkøb/Moderniseringsi Borgermesterens Afdeling er styrelsen ellers endelig med et bemyndiget til at pålægge nye halvt års forsinkelse fik på plads i fællesindkøbsaftaler et gebyr/ foråret. Nu er der gode nyhefinansieringsbidrag. Men så gik der for leverandørerne: Aarhus Statens Indkøb/Moderniseringsstyrelsen på baggrund af dette Kommune dropper det forkerte magasins henvendelse i dialog 3 % gebyr efter pres fra Statens med Aarhus Kommune, og reIndkøb. Aarhus kaldte det ellers sultatet tog det altså et kvart år et ”finansieringsbidrag”, som i at komme frem til. Statens Indøvrigt gik til kommunen selv. køb/Moderniseringsstyrelsen Dvs. først skulle leverandøren skriver nu til Magasinet Stat % opkræve det nye gebyr fra Aarhus Kommunes´ egne afdelinger, Kommune Indkøb: som bruger Konferenceaftalen. ”Moderniseringsstyrelsen Dernæst føre statistik over, hvor har været i dialog med Aarhus meget leverandørerne skal betale Kommune vedrørende brugen tilbage til Aarhus Kommune. Da af rammeaftale vedr. indkøb af Statens Indkøb/Moderniseringskonferencefaciliteter i Danmark styrelsen før sommerferien blev (Konferenceaftalen). Aarhus gjort opmærksom på gebyret af Kommune har i den forbindelse dette magasin kom der også et givet udtryk for, at de fremover kontant svar: har til hensigt at følge Konferenceaftalens bestemmelser fuldt Det var ikke inden for skiven ud. På denne baggrund foretager på den ny konferenceaftale at Moderniseringsstyrelsen sig ikke opkræve 3 %-gebyret, og hverken HORESTA eller Statens yderligere i sagen.” Dermed er Stat og Kommune januar indkøb/Moderniseringsstyrelsen sagen sluttet. 2017

Totalleverandør til den offentlige sektor

Aftørringspapir og dispensere • Rengøringsløsninger Personlig hygiejne og hudpleje • Borddækning • Engangsservice Kaffe, te og automatprodukter • Fødevareemballage • Køkkenudstyr

Tlf. +45 7010 7700 . www.multiline.dk

16 / Stat & Kommune INDKØB / oktober 2018

Moderniseringsstyrelsen sætter ny bankaftale i udbud Moderniseringsstyrelsen har kontrakt med Danske Bank om Statens betalingsformidling, dvs. håndtering af daglige ind- og udbetalinger (SKB/OBS), samt to mindre aftaler om depotforvaltning. Statens nuværende kontrakt med Danske Bank udløber den 1. april 2019. Moderniseringsstyrelsen er p.t. i udbud med en ny kontrakt, der skal gælde for de næste 4 år. Der er ikke tale om, at ordren til Danske Bank revideres som direkte følge af den verserende hvidvasksag for godt 1500 milliarder kroner, men Moderniseringsstyrelsen har dog selv lagt alle følgende

oplysninger om deres engagement i Danske bank frem på hjemmesiden. Heraf fremgår: Kontrakten om statens betalings­formidling handler om, at Danske Bank stiller sin betalingsinfrastruk­tur til rådighed for staten. Staten har hverken indestående eller kredit i Danske Bank, da statens indestående er placeret i Nationalbanken, og staten indgår som selvstændig clearingdeltager i clearingen af betalinger mellem bankerne. Danske Banks opgave er at håndtere de daglige ind- og udbetalinger samt levere specifikation af disse til brug for clearingen.

Sådan vurderer du ”klar grænseoverskridende interesse” Køber du varer eller tjenesteydelser med en forventet værdi under de gældende EU-tærskelværdier, skal du altid starte med at vurdere, om kontrakten har en klar grænseoverskridende interesse.

I en ny guide fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får du en kort gennemgang af, hvad

du skal vurdere, og hvordan du praktisk går til værks. Vurderingen skal foretages ved alle indkøb under EU-tærskelværdierne.

En kontrakt har klar grænseoverskridende interesse, hvis du vurderer, at en virksomhed fra en anden EU-medlemsstat kan være interesseret i at byde.

Ny hotelaftale på vej Aftalen kommer til at indeholde hotelovernatninger både med og uden morgenmad. Der er lagt vægt på, at aftalen skal kunne bruges både i de større byer og de mindre befolkede områder i Danmark. Aftalen bliver udbudt af SKI som et offentligt udbud, og tildelingskriteriet er bedste forhold mellem pris og kvalitet.

Da rammeaftalen udbydes som én landsdækkende aftale, er målet, at få et bredt udsnit af leverandører fordelt i hele Danmark, og dermed sikre, at kunderne kan booke hoteller over hele landet. I alt tildeles der 135 hoteller.

itet l a v dk

ska

lev l op

es

go

ALLE SKAL SIKKERT HJEM FRA ARBEJDE Med det nye, smarte arbejdstøj fra High Vis kollektionen NEON er du synlig fra alle vinkler. Samtidig giver tøjet dig førsteklasses

ny smart high vis kollektion h c t e r t s d e m

komfort og optimal bevægelsesfrihed.

Prøv det i din lokale Würth butik eller se hele kollektionen på eshop.wuerth.dk

Amager Bakke erkender brud på udbudsregler ved flere store indkøb Intern undersøgelse viser, at A ­ mager Ressource Center (kendt som for­ brændings­a nlægget Amager Bakke i det nordlige København) i en lang række tilfælde ikke har levet op til ­u dbudsreglerne og beklager dybt.

D

et var ikke var en enlig svale, da netmediet kommunen.dk i maj kunne berette, at reglerne for udbud var brudt i flere store indkøb hos Amager Ressource­ center ARC (kendt som Amager Bakke) – og nu har Amager Bakke netop beklaget og lovet bod og bedring.

I maj kom det frem, at ­Amager Ressourcecenter havde indkøbt for 121,3 millioner kroner ulovligt fra tre virksomheder. Siden viste sig yderligere kontrakter for 218,1 millioner kroner, der er givet i strid med reglerne.

Amager Ressource Center har længe været i kritisk fokus, da økonomien i og antagelserne for opførelsen af prestigebyggeriet Amager Bakke ikke har holdt stik.

Det har ført til en milliardomkostning og stor debat om, hvorvidt selskabet må importere affald fra andre lande og fra andre dele af Danmark.

Senest har der også været kritik af, at Københavns Kommune, der er blandt ejerne af Amager Ressourcecenter, vil insource affaldsafhentning for

at skaffe nok affald til, at forretningsplanen for Amager Ressource­center kan holde.

Problemerne førte i starten af året til, at selskabets direktør blev fyret.

Nu er en redegørelse for indkøb og udbud udarbejdet efter ordre fra bestyrelsen.

Redegørelsen viser, at 25 leverandørforhold i perioden 1.april 2013 til 31. Marts 2018 formentlig ikke er håndteret korrekt.

Redegørelsen adresserer tillige tre ældre forhold, som har været omtalt i netmediet Kommunen.dk.

Her viser redegørelsen, at to af de tre forhold ikke er håndteret korrekt.

Dybt beklageligt Direktør Dan Fredskov udtaler følgende om redegørelsen: - ARC har gennemført i omegnen af 15.000 indkøb de seneste fem år. Vi har undersøgt 42 konkrete leverandørforhold, som på baggrund af det økonomiske omfang kunne være omfattet af EU-udbudsregler. Her viser det sig, at 25 formentlig ikke har været foretaget korrekt.

Det er et uacceptabelt antal fejl.

18 / Stat & Kommune INDKØB / oktober 2018

Direktør Dan Fredskov fra ”Amager Bakke” taler om ”et uacceptabelt antal fejl” ved brud på EU´s udbudsregler.

Det er dybt beklageligt. ARC´s fokus er nu at sikre, at alle fremtidige indkøb bliver foretaget efter gældende regler. I den forbindelse har jeg bedt advokat­ firmaet Bech-Bruun rådgive

ARC om de nødvendige initiativer. Der er tillige implementeret en række foreløbige tiltag, der skal forhindre nye udbudsfejl indtil en permanent løsning er på plads.

Hvis du tror, at vi blot er en annonceportal, tager du fejl Vi står altid klar til at rådgive og hjælpe dig – også når det gælder rekruttering.

Lad derfor Jobindex finde din næste medarbejder.

Kender du vores statistik?

Antal CV’er fordelt på kategorier

Antal CV’er i områder

Informationsteknologi

19.725

Ingeniør og teknik

20.313

Københavnsområdet 65.032

Ledelse og personale

47.017

Handel og service

35.423

Industri og håndværk

31.882

Salg og kommunikation Undervisning

39.514 17.575

Kontor og økonomi Social og sundhed Øvrige stillinger

50.350

Region Sjælland

43.215

Fyn

23.847

Nordjylland

20.704

Midtjylland

37.870

Sydjylland

27.523

Bornholm

8.696

Udland

10.813

22.938 12.737

Tag fat i dit faglige team – vi er til for dig

Tina – 3832 3449

Henrik – 3832 3352

Margit – 3832 3387

Thomas – 3832 3454

René – 3832 3392

ATEA GØR SIG SELV CLEAN EFTER KORRUPTIONSSAG – og kan igen byde på rammeaftaler Det har store konsekvenser for leverandører og embedsmænd at få dom for korruption.

Det har Atea mærket, og selv om Moderniseringsstyrelsen og SKI nu freder Atea, så firmaet igen kan byde på rammeaftaler, følges der op med kontrol de næste fire år

D

enne sommer opgav den norske it-virksomhed Atea at anke en korruptionsdom, der betød bødestraf på 10 millioner kroner til Atea Danmark. Virksomheden har i stedet valgt at acceptere dommen – og nu har Moderniseringsstyrelsens og SKI kvitteret for en omfattende oprydning ved at erklære Atea for ”clean” til at byde på fremtidige rammeaftaler.

Koncernchef i Atea, Steinar Sønsteby, understregede i juni at dommen er accepteret, fordi virksomheden anerkender, at den hæfter for handlinger begået af tidligere medarbejdere.

Virksomheden var den ottende tiltalte i sagen om bestikkelse og underslæb for i alt 1,2 millioner kroner. Udover millionbøden blev syv tidligere chefer i Atea og Region Sjælland idømt fængselsstraffe på op mod et år og seks måneder. Fire ankede dommen på stedet. Årsagen til sagen var for Ateas vedkommende ”en særlig konto i selskabet” som egentlig skulle bruges til at købe it-udstyr og konsulenttimer. Kontoen endte dog med at finansiere luksusrejser og gourmetmiddage med tidligere topfolk i Atea og Region Sjælland.

På godt dansk hedder det korruption.

Siden har Atea ryddet op for at forebygge korruption og sikre, at alt foregår efter høje etiske standarder. Tiltagene har ført til, at Atea sidste år opnåede højeste internationale anti-bestikkelsescertificering.

Penge i de forkerte lommer kostede denne sommer Atea 10 millioner kroner, men nu synes Moderniseringsstyrelsen og SKI, at oprydningen er forsvarlig så de igen kan byde på offentlige indkøb.

Fredning af Atea Nu har også Moderniseringsstyrelsen og SKI fredet Atea på baggrund af en redegørelse fra Kammeradvokaten. Konklusionen er her, at Atea har truffet tilstrækkelige foranstaltninger til, at virksomheden kan anses for ”selfcleanet.”

Moderniseringsstyrelsen og SKI formulerer fredningen af Atea sådan her: - Atea er som følge af en dom afsagt af Retten i Glostrup den 27. juni 2018 og som følge af Ateas accept den 12. juli 2018 af et bødeforlæg fra Stats­advokaten for Særlig Økonomisk og Inter­ national Kriminalitet som udgangspunkt udelukket fra at deltage i offentlige udbudsforretninger i fire år, medmindre at Atea kan dokumentere, at virksomheden fortsat er pålidelig (selfcleanet). Moderniserings-

20 / Stat & Kommune INDKØB / oktober 2018

styrelsen og SKI vurderer på baggrund af en redegørelse fra Kammeradvokaten, at Atea har truffet tilstrækkelige foranstaltninger til, at virksomheden kan anses for selfcleanet.

Kontrol i fire år Fredningen kommer dog med jævnlig kontrol til følge de næste fire år. Moderniseringsstyrelsen og SKI fastslår at: - Der er tale om en vurdering af Ateas selfcleaning på nuværende tidspunkt.

Moderniseringsstyrelsen og SKI vil i de næste 4 år med jævne mellemrum vurdere, om Atea fortsat opfylder udbudslovens krav til selfcleaning. Vurderingerne vil blive offentliggjort.

På baggrund af ovenstående tilbagekalder Moderniseringsstyrelsen og SKI opfordringen til at berostille køb hos Atea

på de fællesoffentlige rammeaftaler.

I henhold til udbudslovens regler er det de enkelte offentlige ordregivere, som i de næste 4 år i forbindelse med egne konkrete udbud eller køb på de fællesoffentlige rammeaftaler skal træffe de konkrete beslutninger om, hvorvidt Atea skal udelukkes eller kan anses for selfcleanet. Det er forventningen, at Moderniseringsstyrelsens og SKI’s vurdering vil blive retningsgivende for landets øvrige offentlige ordregivere.

For at medvirke til, at der bruges færrest mulige kræfter i det offentlige på at holde Atea fast på sine forpligtelser, har Moderniseringsstyrelsen og SKI udarbejdet vejledende materiale til brug for brugerne af de fælles­offentlige rammeaftaler og andre offentlige ordregivere.

le 6 fta0 190 ea 634 nc +45 re ing fe er - R one pris s kerenc en onf at elle k StSpeci

AV-Tekniker til rådighed 9 konferencelokaler Fra 2 - 200 personer Mikrofon og PC til rådighed Projektor + lyd i alle rum Tæt på motorvej og banegård Egen stue, køkken og terrasse Lyse og rummelige lokaler

Stor og lækker buffet hver dag

75 m2 konferenceboliger

’’

Ring til mig på +45 6340 1906 og få en uforpligtende snak

’’

F æ n ø S u n d Ko n f e r e n c e A / S , O d d e v e j e n 8 , 5 5 0 0 M i d d e l f a r t - @ r e c e p t i o n @ m i d t i . d k

Vi skal derfor have færre og større puljer til kommuner og regioner, for det giver simpelthen ikke mening, at alle landets 98 kommuner bruger kræfter på at jagte de samme få millioner, siger innovationsminister Sophie Løhde.

Regeringen vil gøre op med puljetyranniet Regeringen vil have færre og større statslige puljer på de store velfærdsområder, så kommuner og regioner ikke brænder tid og ressourcer af på at søge de samme få millioner i mange små puljer. Samtidig skal de fremover have adgang til en kvartalsvis puljeoversigt, så de kun skal holde øje med nye puljer fire dage om året, mens de kan bruge de resterende 361 på velfærd til borgerne.

22 / Stat & Kommune INDKØB / oktober 2018

D

et skal være slut med mylderet af små puljer.

Derfor vil regeringen tage et opgør med det pulje­ tyranni, som Folketinget over en årrække har skabt ved igen og igen at oprette mindre puljer til kommuner og regioner.

Hvert år uddeles milliarder af kroner gennem puljer inden for de store velfærdsområder.

Men mange er så små, at en stor del af pengene ender med at blive brugt på administration, når én myndighed bruger tid og ressourcer på at ansøge, dokumentere, følge op og evaluere en pulje hos en anden myndighed. Penge, der burde bruges på velfærd til borgerne.

Regeringen understreger, at det bliver et fælles ansvar at rydde op i småpuljerne og vil derfor lave en tværpolitisk aftale med alle Folketingets partier. Den skal resultere i færre og større ansøgningspuljer til kommunerne og regionerne.

Innovationsminister Sophie Løhde siger:

- Folketinget har skabt et pulje­ tyranni i kommunerne og regionerne, hvor alt for mange penge bliver ædt op af administration frem for at blive brugt på velfærd. Mange af puljerne er i dag så små, at der bliver brugt oceaner af tid, kræfter og ressourcer på at ansøge, dokumentere, følge op og evaluere.

Vi skal derfor have færre og større puljer til kommuner og regioner, for det giver simpelthen ikke mening, at alle landets 98 kommuner bruger kræfter på at jagte de samme få millioner.

Opgør også fra medarbejderne i kommunerne Et opgør med puljetyranniet er ikke kun et ønske hos regeringen. Det kommer også fra medarbejderne i kommunerne. Med kampagnen Meld en regel har regeringen fået flere forslag om puljer. Bl.a. peges der på, at de mange ansøgningsfrister – ofte korte og med store krav til do-

kumentation – bør ændres. Det har regeringen lyttet til. Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille siger: - Vi skal ikke drukne de offentligt ansatte i papirbunker og bøvl. De skal være frie til at kunne fokusere på deres kerneopgaver. Vi sætter derfor gang

i en ambitiøs proces med afbureaukratisering. Så vi kan få en mere effektiv offentlig sektor.

Færre puljer meldt ud til kommunerne på fire bestemte dage om året er noget af det, der kan reducere pulje-bureaukratiet.

Det er med til at gøre hverdagen enklere for de ansatte.

I opgøret med puljetyranniet lægger regeringen konkret op til: • Færre puljer: Inden 2022 vil regeringen reducere antallet af ansøgningspuljer til kommuner og regioner med 50 pct.

• Større puljer: Nye puljer til kommuner og regioner skal have en bevilling på minimum 10 mio. kr.

• Faste udmeldinger af puljer: Regeringen vil etablere en kvartalsvis puljekalender til kommuner og regioner, så kommuner og regioner kun skal holde øje med nye puljer fire dage om året.

• Tværpolitisk aftale: Regeringen inviterer alle Folketingets partier til at indgå en aftale om at gøre op med pulje­ tyranniet.

Spændende kursussted i Sønderjylland Kursus og Eventcenter med mange faciliteter

Faciliteter og instruktører til teambuilding

Mødelokaler med plads til 10 - 800 personer

Overnatning i moderne feriehuse

Alt i AV-udstyr

Bowling samt svømmehal med alle faciliteter

Storslået natur lige ved Nationalpark Vadehavet

Lækker mad med fokus på lokale råvarer

Storegade 46 | 6780 Skærbæk | tlf. 74 75 19 70 | www.skaerbaekcentret.dk

NYT

- vi er nu med i Statsaftalen

oktober 2018 / Stat & Kommune INDKØB / 23

Region Syddanmarks

ny udbudsmodel belønner leverandører Gode resultater betaler sig for leverandører i Region Syddanmark. Det skal give nye knæ af højere kvalitet.

R

egion Syddanmark har som den første region gennemført et udbud af kunstige knæ, såkaldte total knæalloplastikker, hvor kontraktformen tager højde for både de opnåede behandlingsresultater og patienttilfredshed i kontraktperioden- og den belønner leverandøren ved gode resultater.

Den nye tilgang skulle gerne på sigt give patienter kunstige knæ af højere kvalitet, for den nye kontraktform giver i højere grad leverandøren mulighed for at byde ind med nyeste teknologi og produkter samt forbedringer i løbet af kontraktperioden.

Udbuddet er et godt eksempel på regionens arbejde med langsigtede og strategiske indkøb, der ser på patientresultater og totalomkostninger. Hvis de kunstige knæ performer bedre end i dag og leverandøren dermed får bonus, vil det afledt betyde færre omkostninger pr. patient i form af færre ekstraudgifter til for eksempel genindlæggelse og genoperation i regionen og til eksempelvis sygedagpenge og genoptræning i kommunerne.

Og ikke mindst færre implikationer for den enkelte patient.

Den nye udbudsmodel er et pilotprojekt, og den er blevet mødt med stor interesse fra flere leverandører.

Fakta om udbuddet • Udbuddet omfatter komplette kunstige knæ (total knæalloplastikker) med driftsopstart på Vejle Sygehus i september 2018.

• Den nye udbudsmodel har der fokus på behandlingsresultater, patienttilfredshed og totalomkostninger dvs. den samlede behandlingspris for en patient.

• Udbuddet er et Strategisk Indkøb i samarbejde med Ortopædkirurgisk afdeling på Vejle Sygehus. Kontraktperioden er 8 år.

• Udbuddet har fire grundpræmisser: 1. De kunstige knæ skal levere samme eller bedre resultater.

2. Risikodeling: Leverandøren får bonus, hvis knæene giver bedre behandlingsresultater og skal modsat betale bod, hvis knæene ikke giver patienterne samme kvalitet som i dag.

3. Tilbudspriserne skal holde sig inden for de nuværende budget­rammer.

4. Hvis leverandøren får nyere og forventede bedre produkter, har leverandøren mulighed for at stille en garanti om, at de nyere produkter kan leve op til samme genoperationsrate.

Smerter i knæene kan i yderste konsekvens føre til operation og udskiftning til en kunstigt knæ. Region Syddanmark belønner nu leverandøren ved gode resultater.

24 / Stat & Kommune INDKØB / oktober 2018

Indkøbsdata giver unik mulighed for at skræddersy ny SKI-aftale for tonere og blækpatroner Systematisk indhentning af 91 kommuners fakturaer afdækker, hvad kommunerne faktisk køber – helt ned på varelinjeniveau. Den nye aftale på dataforbrugsstoffer er skræddersyet ud fra indkøbsdata, så den matcher kommunernes behov for de mest brugte tonere og blækpatroner.

I

ndkøbsdatasamarbejdet, der giver SKI indblik i kommunernes faktiske indkøb, kører nu på tredje år. Kommunerne sender deres årlige fakturaer til SKI, som kategoriserer dem og sammenligner kommunernes indkøb på tværs.

William Fellows-Jensen, der er chefkonsulent i SKI’s afdeling for Økonomi og analyse, sidder til dagligt med fingrene nede i kommunernes indkøbsdata. Ifølge ham giver indkøbsdata os en helt unik mulighed for at vurdere, om vi har fokus på de rigtige produkter til kommunerne: - Vi har i forbindelse med ”50.40, delaftale 2: Dataforbrugsstoffer” set nærmere på de 91 kommuners køb af tonere og blæk. Enhver, der har været i et elektronikvarehus, har set den store væg, der er fyldt med printerpatroner. Ved hjælp af indkøbsdata har vi kunnet se præcis, hvilke patroner kommunerne hiver ned fra denne væg.”

Sådan er aftalen skruet sammen Produkterne på den nye aftale er valgt ud ved at tage udgangspunkt i de printerpatroner, der samlet set har genereret et salg på mindst kr. 50.000. Og her viser det sig, at selvom der indkøbes 7000 unikke varenumre

hvert år, så står et par hundrede varenumre for halvdelen af den samlede omsætning hos kommunerne.

- Vi har altså kunnet tilpasse sortimentet, så det indeholder de mest nødvendige topvarer som fx tonere til de mest almindelige farvelaserprintere– dem kommunerne bruger allermest. Et smalt sortiment resulterer ofte i, at leverandørerne spidser pennen så meget som muligt og byder ind med skarpe priser, så det er også det, vi forventer,” siger Anders Münter, der er udbudskonsulent på aftalen, og fortsætter: - Der er mange kommuner, der under høringen har ytret, hvilke printerpatroner de gerne vil have i sortimentet. Vi har kvalificeret høringskommen-

tarerne i forhold til de informationer, vi allerede har fra indkøbsdata, og resultatet er et skarpt fokus på topvarer.

Det betyder ikke mindst, at det bliver en aftale, hvor man har mulighed for at sikre en høj compliance, fordi sortimentet er smalt og standardiseret.

Selvom det kun er topvarer, der er med på den nye aftale, går man ikke forgæves, hvis man indimellem skal supplere med fx røde farvepatroner, der ikke er i lige så høj kurs som de sorte.

Kommunerne køber ind for millioner af blækpatroner og tonere, men selvom der indkøbes 7000 unikke varenumre hvert år, så står et par hundrede varenumre for halvdelen af den samlede omsætning hos kommunerne. Nu har SKI sat det i system med i forbindelse med ”50.40, delaftale 2: Dataforbrugsstoffer”.

oktober 2018 / Stat & Kommune INDKØB / 25

BEHOV FOR ENDNU STØRRE

professionalisering af de kommunale indkøb Hvis kommunerne fortsat vil høste de økonomiske gevinster ved klogere udbud og mere effektive indkøb, er øget professionalisering af alle aspekter af kommunernes indkøb bydende nødvendigt. Det siger Adam Hey, der er tovholder på COKs nye uddannelse om effektive offentlige indkøb og afdelingschef i udbuds- og indkøbsafdelingen i Frederiksberg Kommune.

L

andets kommuner har igennem de senere år styrket de centrale indkøbsenheder og indgået mere effektive indkøbsaftaler for både de enkelte kommuner og på tværs af kommunegrænser i regi af f.eks. SKI og rækken af indkøbsfællesskaber. Og det er der rigtig mange gode grunde til, siger Adam Hey, der er afdelingschef i udbuds- og indkøbsafdelingen i Frederiksberg Kommune.

– Når kommunerne hvert år køber varer og tjenesteydelser for omkring 100 milliarder kroner, så er der selvsagt store gevinster at hente ved at effektivisere og professionalisere på netop det område. Mange kommuner er allerede godt i gang med arbejdet, og indsatsen betaler sig. Det kan vi f.eks. se i Frederiksberg Kommune, hvor vi har reduceret vores budgetter med op mod 75 millioner kroner over de seneste fem til seks år gennem et stædigt fokus på mere effektive indkøb og udbud, siger Adam Hey.

Følg op på indkøbsaftalerne Ifølge Adam Hey er der stadig plads til forbedringer i mange kommuner, når vi taler indkøb og udbud. De kommunale udbuds- og indkøbsafdelinger er f.eks. nødt til at følge op på, om organisationen anvender de indkøbsaftaler, der er indgået, og det kræver dialog og samarbejde på tværs – og ud i organisationen.

– Mange kommuner er nået langt med at indgå gode indkøbsaftaler, men næste skridt er så at sikre, at aftalerne rent faktisk bliver anvendt i organisationen. Her har mange kommuner stadig en stor udfordring. Når Føtex f.eks. har 20 procent på alt legetøj, så virker det jo umiddelbart logisk for daginstitutionslederen at gå efter det tilbud i stedet for at holde sig til en indkøbsaftale, når der skal købes nyt legetøj til børnehaven, siger Adam Hey og fortsætter: – Ofte handler den manglende opbakning til de fælles

26 / Stat & Kommune INDKØB / oktober 2018

indkøbsaftaler om, at de ikke bliver formidlet godt nok. Andre gange er det en styrkelse af indkøbskompetencen, der skal til. Indkøbsfunktionen skal fokusere her – og gå i direkte dialog med kollegerne i rækken af institutioner. Derudover er opbakning fra den centrale ledelse og det politiske niveau i organisationen en helt overordnet forudsætning for, at en stadig udvikling af udbuds- og indkøbsområdet kan lykkes siger Adam Hey.

Professionalisering åbner vejen til bæredygtige indkøb Ifølge Adam Hey er en professionalisering af de offentlige indkøb en forudsætning for, at kommunerne kan sikre bæredygtige indkøb – både når det handler om økonomisk bæredygtighed og om indkøb, der er forsvarlige over for både miljø og mennesker.

– Økonomisk bæredygtighed handler naturligvis om at få den bedste kvalitet til prisen.

Kommunerne oplever alle et massivt pres på serviceudgifterne, og hvor skal de ekstra penge komme fra? Når man effektiviserer og professionaliserer sine indkøb, undersøger priserne, forhandler de bedste aftaler hjem og sørger for, at de bliver brugt, så sparer kommunen penge, uden at det får konsekvenser for borgerne, siger Adam Hey. I takt med, at mange kommuner sætter den grønne omstilling på dagsordenen, bliver det også vigtigt at opstille nogle krav til de varer og tjenesteydelser, som kommunen køber.

Ifølge Adam Hey handler bæredygtigt indkøb i høj grad også om, at kommunen agerer som en ansvarlig forbruger. Med den store økonomiske muskel følger nemlig muligheden for at sætte retning og påvirke både producent og leverandørled.

– Når vi taler om bæredygtige indkøb i kommunerne, kan vi ikke undgå at tale om den miljømæssige bæredygtighed

Tips til bedre indkøb På baggrund af sin lange erfaring med kommunale indkøb har Adam Hey følgende gode tips til sine kolleger i kommunerne: • Sørg for politisk opbakning til arbejdet hen imod mere effektive indkøb. Her kan nogle solide businesscases være vejen frem, fordi de meget konkret kan vise, hvordan mere effektive indkøb hurtigt kan resultere i store besparelser.

• Sørg for, at personalet, der er involveret i arbejdet med udbud og indkøb, er klædt ordentligt på til opgaven med de rette kompetencer indenfor f.eks. økonomisk analyse, dialog med markedet, gennemførelse af udbud, formidling og implementering af aftaler, controlling og anvendelse af understøttende it-værktøjer.

• Sørg for, at arbejdet med udbud og indkøb er centralt forankret i organisationen – og få fastlagt ”årshjul” for, hvordan de løbende effektiviseringer får direktionens opmærksomhed og bliver en del af de årlige budgetforlig.

• Sørg for at være i dialog og i øjenhøjde med de institutioner og det personale, der i det daglige skal anvende de indgåede aftaler. Det bidrager til bedre aftalebenyttelse og dermed god compliance.

– Mange kommuner er nået langt med at indgå gode indkøbsaftaler, men næste skridt er så at sikre, at aftalerne rent faktisk bliver anvendt i organisationen, siger indkøb og afdelingschef i udbuds- og indkøbsafdelingen i Frederiksberg Kommune, Adam Hey

og om begreber som økologi, CSR, genanvendelse, energikilder, udledning og produkternes livscyklus. Jeg er overbevist om, at netop den form for bæredygtighed kommer endnu højere op på kommunernes dagsorden i de kommende år, og jo mere kommunerne tager ansvar på det her område, jo mere vil markedet indstille sig på at leve op til de stillede krav. Men igen, strategiske og professionelle indkøb er en forudsætning for, at kommunerne kan lykkes med både den økonomiske og

den miljømæssige bæredygtighed på indkøbsområdet, siger Adam Hey.

Om uddannelsen Effektive indkøb i det offentlige Udviklingen hen imod bedre offentlige indkøb understøttes også af bl.a. KL’s fælleskommunale Indkøbsstrategi, der dækker perioden 2017-20. Det samme gælder Økonomiaftalen for 2019 mellem KL og Regeringen.

I samarbejde med Adam Hey præsenterer COK derfor en ny uddannelse for kommunale

• Sidst, men ikke mindst, sørg for at formidle de gode historier om nemme besparelser – både internt og eksternt.

udbuds- og indkøbskonsulenter, økonomimedarbejdere og det personale, der i øvrigt er optaget af løbende køb af varer og tjenester hos private virksomheder. Uddannelsen begynder i foråret 2019 og giver et styrket fundament for i bred forstand at kunne indgå i et effektivt udbuds- og indkøbsarbejde i den kommunale sektor.

På uddannelsen får de studerende indsigt og bliver trænet i: • Organisering af indkøbsområdet – og samspillet med de forskellige dele af forvaltningen

• Indkøberens værktøjskasse: Analyser, forberedelse og gennemførelse af udbud fra A til Z • Bæredygtige indkøb i bred forstand • Aftaleimplementering, controlling og compliance • Succesfaktorer for de personale­grupper der indgår i processen • Godt købmandskab og indkøbseffektivisering • Digital understøttelse af indkøbsområdet på flere fronter

oktober 2018 / Stat & Kommune INDKØB / 27

Viden er noget, vi deler – IKA skaber platformen for at udveksle viden og skabe dialog

Kommende IKA aktiviteter Arrangementer

Dato

Målgruppe

Priser ekskl. moms (medlem/ikke-medlem)

Udbudskonference 2018 Hvad er prisen for at samarbejde med hhv. det offentlige og det private?

23. oktober

Ordregivere og leverandører

Gratis

IKA Webinar Viden om konkrete – og højaktuelle – udbudsretlige udfordringer

31. oktober

Ordregivere og leverandører

450,-

Indkøbsfællesskabernes dag IKA inviterer alle offentlige indkøbsfællesskaber i Danmark til netværksmøde.

26. november

Offentlige indkøbsfællesskaber

Gratis

IKA Webinar Viden om konkrete – og højaktuelle – udbudsretlige udfordringer

28. november

Ordregivere og leverandører

450,-

IKA jura Update Vi ser tilbage på året og graver dybere i de mest omtalte kendelser og tendenser

December

Ordregivere

Info følger

IKA Årskonference 2019 Sæt kryds i kalenderen allerede nu!

13.-14. marts

Ordregivere og leverandører

Info følger

Tilmelding via www.ika.dk

BYG SELV DET PERFEKTE ARRANGEMENT ·

4-stjernet hotel med 223 værelser

·

Unik beliggenhed ved Billund Lufthavn og tæt på motorvejen

·

5-stjernet konferencecenter

·

25 fleksible konferencelokaler

·

2 store auditorier med plads til hhv. 54 og 300 pers.

·

Multihus på 1800 m2, perfekt til store arrangementer

·

LEGO® Business & Bricks teambuildingkoncept

·

Vi har rammeaftale

Se mere på: LEGOLANDconference.dk

Vi har faciliteterne til at afholde dit arrangement uanset størrelse LEGOLAND® Hotel & Conference er et af landets mest moderne og fleksible udbydere af faciliteter til møder, konferencer og virksomhedsevents.

Desuden får du mulighed for at inddrage LEGOLAND® Parken, hvis dit arrangement skal være noget helt ud over det sædvanlige.

LEGO, LEGO logo, Klods- og Knop konfigurationerne, Minifiguren og LEGOLAND er varemærker tilhørende LEGO Gruppen. ©2018 LEGO Gruppen.

28 / Stat & Kommune INDKØB / oktober 2018

DEN GRØNNE SEKTOR 2. SEKTION – TEKNIK OG MILJØ

Søger pilot­ kommuner til indeklima-projekt i folkeskoler Besøgstallet steg på Maskiner Under Broen

›

Den højtydende L-serie klarer enhver opgave hurtigt og nemt...

Find nærmeste forhandler på

svenningsens.dk

oktober 2018 / Stat & Kommune INDKØB / 29

Det var 110 udstillere og ganske mange besøgende midt på dagen ved Maskiner under Broen.

Besøgstallet steg på MASKINER UNDER BROEN Det samlede besøgstal på Maskiner under Broen blev 2.500. Det er messeudvalgsformand Niels Kirkegaard tilfreds med i lyset af kvaliteten på messen, og der kommer en ny messe i 2020

E

t besøgstal på 2.500 fordelt over de to dage lever ikke helt op til drømmen, men alligevel er messeudvalgsformand Niels Kirkegaard tilfreds med fremgangen på 1015% i forhold til 2016.

- Det er en fremgang, der er opnået uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det er en fokuseret udstilling for maskiner og materiel til den professionelle bruger inden for park, vej & anlæg, og det

afspejlede både udstillere og besøgende, siger han.

God udstilling - De udstillere, jeg har talt med, siger, at det har været en virkelig god udstilling, og jeg synes som formand for Maskinleverandørerne Park, Vej & Anlæg, at her har været meget at komme efter.

Der har også været mange nyheder – måske ikke lige den store iøjnefaldende, men mange mindre, siger Niels Kirkegaard.

30 / Stat & Kommune INDKØB / oktober 2018

- Vi kunne måske gøre mere for at få fokus på nyhederne i form af en konkurrence eller særlige nomineringer. Der har været meget el-udstyr på messen, og det er de sædvanlige punkter, folk ser på – nemlig emission, komfort/ergonomi og støj, siger han.

Tager tid - Vi kan glæde os over, at markedsføringen har fungeret godt denne gang. Vi er kommet

vidt omkring både i fagblade og elektronisk, så der kan vi næppe gøre mere. Vi må bare konstatere, at det tager lang tid at få en messe til at slå stort an hos gæsterne, siger Niels ­Kirkegaard.

Maskiner under Broen blev holdt på Fynssiden af den nye Lillebæltsbro, og den ventes holdt samme sted i 2020. Logistik, tilkørselsforhold og parkering fungerer perfekt.

ULTIMATIV KONTROL OG KOMFORT – HELE ÅRET RUNDT! MF 5700 Dyna-4 Kompakte traktorer fra 80-110 hk

Stor rummelig kabine med klassens bedste udsyn & indstigning for den bedste ergonomi

Udstyret med MF legendariske Dyna-4 transmission & PowerControl koblingsfrit vendegear Et meget bredt udvalg af ekstraudstyr, f.eks. AutoDrive, Brems-til-Neutral & affjedret kabine

Perfekt størrelse til vedligeholdelse af vej & park med et hidtil uset komfortniveau i klassen

Oplev den med egne øjne hos din lokale MF-forhandler

MARKEDETS BEDSTE FINANSIERING

FOR A NEW GENERATION

FROM MASSEY FERGUSON

oktober 2018 / Stat & Kommune INDKØB / 31

Den viste model kan være med ekstraudstyr. Forbehold for trykfejl.

Realdania søger pilot­ kommuner til indeklimaprojekt i folkeskoler Strategisk fokus på indeklima i skolernes renovering kan give klogere og sundere børn.

Sammen med kommunerne vil foreningen Realdania derfor bidrage til at udvikle metoder til indeklimarenovering, som kan bruges på alle skoler. Kommuner fra hele landet opfordres til at indsende en ansøgning om at deltage som pilotkommune. Deadline for ansøgning er den 30.oktober 2018.

E

fter en lang, varm sommerferie har skolerne igen åbnet dørene for eleverne. Desværre ofte til klasselokaler med dårligt indeklima. En undersøgelse fra DTU viser, at børn klarer sig 9

% dårligere i tests, hvis de opholder sig i klasselokaler med dårligt indeklima. Populært sagt, svarer det til, at elever med et godt indeklima kan være et år foran i pensum, når de når 9. klasse.

32 / Stat & Kommune INDKØB / oktober 2018

Udfordringen med indeklimaet i skolerne er velkendt, og det skaber hovedbrud hos mange kommuner, hvor manglende økonomi og planlagte energirenoveringer ofte fremhæves som hovedårsagen

til den manglende fokus på indeklimaet. Trods udfordringerne lykkes det imidlertid nogle kommuner at prioritere indeklimaet. Det er ofte de, der ser indeklimaet som et værdiskabende element og

Realdania vil bidrage til bedre indeklima på skolerne og opfordrer landets kommuner til at ansøge som pilotkommune

ikke blot en ekstra udgift. Det er den slags erfaringer, Realdania vil hjælpe frem i lyset.

Metodesamling Kampagnen henvender sig til kommuner, der ønsker at udvikle en strategisk indeklimaplan, hvor de medtænker indeklimahensyn, når kommunens skoler skal renoveres, ombygges eller opgraderes.

Realdania støtter udvikling af strategiplanerne og indsamler erfaringerne i samarbejde med kommunerne. Herefter evaluerer Realdania og et ekspertpanel de indkomne strategiske indeklimaplaner på tværs af de deltagende kommuner og udvikler en metodesamling, der

kan udrulles på flere eller alle landets kommuner.

Inden for kommunernes eksisterende økonomiske ramme Indeklimaplanen skal anvendes til at skabe overblik over udfordringer med indeklimaet i kommunens skoler, samt pege på løsningsmodeller til at forbedre indeklimaet inden for kommunens økonomiske ramme. Peter Pannula Toft, kontorchef i KL’s kontor for Børn og Uddannelse, siger: ”Indeklima har en dokumenteret effekt for børnenes læring og trivsel. Derfor er det naturligt, at kommuner arbejder strategisk med at udvikle planer for at skabe et godt indeklima i deres skoler. Indeklimaplaner

kan være det helt rigtige, og det er godt med et projekt, som kan støtte kommunerne i det arbejde og udbrede erfaringer kommunerne imellem.”

Overblik Projektleder Anne Gade Iversen fra Realdania siger: ”Vi ønsker en bedre forståelse for de beslutningsprocesser og virkemidler, man kan arbejde med i de forskellige kommuner i kampen for et bedre indeklima. Der er stor forskel på store og små, og mere eller mindre økonomisk velpolstrede kommuner, og det skal vi tage højde for i de metoder, vi ender ud med. I sidste ende er målet at give kommunerne nogle redskaber, så de kan

skabe sig et overblik over, hvordan indeklimaet kan forbedres, uden at briste de i forvejen spændte budgetter.”

Ansøgning senest den 30. oktober Kommunerne skal indsende deres ansøgning senest den 30.oktober. Af de indsendte ansøgninger udvælger Realdania mellem fem og syv pilotkommuner.

Ansøgningen sendes til skolernesindeklima@realdania.dk.

Kraftig og effektiv rengøring - holder byen ren, attraktiv og sikker hele året

City Ranger 3570 • • • • •

Overlegen feje-/sugemaskine Helårsmaskine med redskaber for alle årstider Miljøvenlig og kraftig maskine med 67 HK og 4WD ECO-mode funktion minimerer brændstofsforbrug og reducerer støjniveau Kvalitetskomponenter og multifunktion sikrer lave omkostninger

• • • • •

Moderne arbejdsmiljø Fremragende kørekomfort hvor air condition er standard Justerbar ergonomisk kontrolpanel og perfekt udsyn over arbejdsområdet Kun kørekort B kræves - samlet totalvægt på 3,5 ton Lavt støjniveau både i kabine og udenfor

www.outdoor.nilfisk.dk

oktober 2018 / Stat & Kommune INDKØB / 33

Løsningerne er gennemførte i det 2000 kvadratmeter store byggeri, som Ajos har gennemført med 46 pavilloner.

PAVILLONBYGGERI

i høj kvalitet til skolebrug

Firmaet Ajos har gennemført et skolebyggeri i Storkøbenhavn med 46 pavilloner. Lysindfald og støjdæmpning er på et helt unikt niveau

N

år man har særlige behov, skal undervises og have sin dagligdag sammen med andre, der går i specialskole, kræver det meget af omgivelserne. Det har firmaet løst i et 2.000 kvadratmeter stort midlertidigt pavillonbyggeri med 46 pavilloner. Bygningen er opført i to plan og et lækkert atrium i glas binder bygningen æstetisk flot sammen på midten. Institutionen indeholder en lang række forskelligt indrettede opholds- og undervisningsrum, kontor- og mødelokaler, opbevaringsrum, kreative rum, musiklokale, toiletter, tekøkkener, spisekøkkener og et professionelt industrikøkken, der er indrettet med industriudstyr og -maskiner, hvor fx opvaskeforholdene er at sammenligne med udstyret i en moderne restaurant. Specialskolen indeholder også et teknikrum og et topmoderne vaskeri.

Lyddæmpning Mange børn har deres daglige gang på de mange kvadratmetre, så der er valgt en løsning med speciel lyddæmpning både inde og ude. På svalegange er lyddæmpningen løst med en række utraditionelle tiltag i midlertidigt byggeri. Eksempelvis er de udvendige svalegange beklædt med troldtekt plader, og der er monteret neoprenplader på svalegangedækket for at reducere støjen.

Knap så utraditionelt er der monteret akustikplader på indvendige lofter og vægge, og de indvendige vægge i atrium er yderligere beklædt med specielle støjabsorberende plader.

Naturligt lysindfald - Lyset er også specielt i det unikke byggeri. Vi har gjort rigtigt meget ud af det naturlige lysindfald med placering af ovenlys på strategiske steder og blandt andet

34 / Stat & Kommune INDKØB / oktober 2018

flotte siddenicher med flot lysindfald, og der er store vinduespartier i gavlene for at sikre stort og naturligt lysindfald. Nogle steder i byggeriet er lysindfaldet styret med el-styring, der naturligvis er fjernstyret, fortæller afdelingschef Henrik Clausen, Ajos.

Det kunstige lys er intelligent styret med bevægelsessensorer.

Det giver visse udfordringer, når der er behov for at mørklægge lokaler i forbindelse med brug af forskellige medier blandt andet på de fastmonterede storskærme.

Ladeskabe - Derfor er der installeret fjernbetjening, som ”overruler” automatikken. Det betyder, at lyset kan dæmpes eller slukkes helt, når der er behov for det. I det hele taget er byggeriet indrettet efter flittig brug af diverse elektroniske medier både i selve undervisningen og i fritiden. Der er eksempelvis

indrettet ladeskabe til elevernes forskellige former for mobile enheder, fortæller Henrik Clausen.

Bevare koncentrationen Ventilationen er meget vigtig for, at alle bevarer koncentrationen, og der er god komfort i lokalerne. Ventilationsanlægget er CO2-styret. Det betyder, at det kan stilles til at øge luftudskiftningen ved en vist CO2-niveau. Foruden den lokale trådløse styring, har vi også fjernstyring på anlægget. Det vil sige, at vi hos Ajos kan fjernstyre eksempelvis gulvvarme, og vi kan i det hele taget følge driftsstatus og behov for udskiftning af filtre, så vi kan løse opgaverne på eget initiativ via den tilknyttede serviceaftale, fortæller Henrik Clausen.

Det er et byggeri med mange rum og mange detaljer tilpasset brugerne. Foreløbigt skal det stå i tre år.

KORT NYT

Danmark har fået en stor pose penge til brintbusser

Fra venstre Indehaver af FMR Maskiner, Henrik Rasmussen og til højre sælger Per Hansen

Ny forpost for Bobcat på Lolland-Falster Den danske importør af Bobcatmaskiner, Svenningsens i Kastrup, har lagt salg og service af amerikanerne i særdeles erfarne maskinhænder på Lolland-Falster. FMR Maskiner på Københavnsvej i Nykøbing er ny forpost for Bobcat med fokus på ”light-produkterne” i det omfattende Bobcat-program. ”FMR

Maskiner skal repræsentere os og både sælge og servicere Bobcat-programmet på Lolland og Falster. Her kender kunderne FMR Maskiner og firmaets specialiserede fokus, og FMR-folkene har det vigtige lokalkendskab til kundesegmentet”, siger administrerende direktør Kristian Refnov hos Svenningsens.

BÆREDYGTIG årskonference 13. november

Forum for Bæredygtige Indkøb og Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb holder årskonference den 13. november på Børsen.

Offentlig-privat samarbejde (OPS) kan skabe bæredygtige og innovative løsninger. På konferencen kan du blandt andet høre erhvervsminister Rasmus Jarlov fortælle om de bæredygtige og innovative potentialer i offentlig-privat

samarbejde. Norske Stattsbygg kommer også forbi og deler deres erfaringer med bæredygtigt leverandørsamarbejde. Og så vil Movia og Arriva give bud på, hvordan man kan opnå den mest miljøvenlige løsning ved at bruge konkurrencepræget dialog som udbudsform. Se hele programmet og tilmeld dig på ansvarligeindkob.dk. Det er gratis at deltage.

Snart triller 200 nye brintbusser ud i den kollektive trafik.

EU har i alt givet 40 mio. euro til 600 brintbusser, hvoraf 1/3 kommer danskerne til glæde.

Klimaministeren er begejstret.

Med 100 mio. kr. til brintbusser får Danmark et betydeligt bidrag til den grønne omstilling af transportsektoren.

Med busserne følger brinttankstationer, som det danske firma NEL’s H2Station-fabrik i Herning skal levere. Ikke bare i Danmark men til alle projektets 600 brintbusser i hhv. Storbritannien, Letland

og Danmark. ”Det er meget positivt, at EU har valgt at give et kontant tilskud til udrulning af brintbusser. Og det er endnu en fjer i hatten, at en dansk virksomhed skal levere de tankstationer, der kan fylde busserne med brint. Det er grøn omstilling og danske arbejdspladser på én gang. Og vi får fuld valuta for de tilskud vi over årene har givet til forskning og udvikling af brint gennem EUDP-programmet.” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Ny rapport: Brug for masser af hænder til offentlige millionbyggerier De næste 10 år får Danmark brug for i alt ca. 60.000 mandår til offentlige infrastrukturprojekter. Ser man på både den indirekte og afledte efterspørgsel af infrastrukturprojekterne, er tallet helt oppe på ca. 210.000 mandår.

Det viser en ny opdatering af den såkaldte Leo Larsenrapport, som COWI står bag.

Desuden kan der komme nye politiske beslutninger, som ikke er med i rapporten, eksempelvis en Kattegat-bro, hvilket vil lægge yderligere pres på bygge- og anlægsbranchen og arbejdsmarkedet i det hele taget.

Ny rapport viser stort behov for hænder til offentlige byggerier

oktober 2018 / Stat & Kommune INDKØB / 35

SMP Magasinpost ID-46709

NYHED WRS 200

MILJØVENLIG UKRUDTSBEKÆMPELSE

Hos Kärcher har vi udviklet miljøvenlige ukrudtsbekæmpelsessystemer, som gør det nemmere og mere miljørigtigt at fjerne ukrudt.

Se mere på www.karcher.dk.

Ved adresseændring, send en mail til saki@saki.dk

År efter år viser ukrudtet sig fra alle sprækker og kroge. Smukt kan det være, men rigtig mange ville gerne være det foruden. Der findes mange måder at bekæmpe ukrudt på. Én af de mest velkendte måder er med gasbrænder. Dette er tidskrævende og kræver stor omhu, da det er forbundet med brandfare.

Afsender: Magasinet Stat & Kommune Indkøb, Thyrasvej 33, 4684 Holmegaard

Ukrudtet er over os. Og dermed også mange timers arbejde med at få det bekæmpet.