Statsindkøb 2-2015

Magasinet

STATSINDKØB Til indkøbere og beslutningstagere i staten, regioner og kommuner

NUMMER 2 / APRIL 2015 / ÅRGANG 33

NY UDBUDSLOV

KAN SPARE

800 MIO.

ÅRLIGT

UDLICITERING

SKI har fokus på totalomkostninger

– og færre og større INDKØBSAFTALER

af vej og park

giver nye rekorder

og mere

MASKINSALG

 Professionel Feje-/sugemaskine  50 hk Kubota diesel motor  Unik i klassen  Rummelig 2-sæders kabine  Køleboks integeret i Handskerum  Uafhængig frontbørsteregulering

NYHED!

ÅR GARANTI

NYHED PÅ VEJ TIL DANMARK Feje-/sugemaskinen til alle årstider

Multifunktionsdisplay i rattet

Armlæn med Joystick

To-sæders Luksuskabine

I løbet af de næste 60 dage vil Kärchers helt nye Feje-/sugemaskine ramme landet. Dette er maskinen mange har ventet på og ingen opgave er for stor til denne. For hvad enten det drejer sig om vinterservice med fejemaskine eller skrabeblad, saltudlægning, græsklipning, ukrudtsbekæmpelse eller feje-/suge opgaver på stier og stræder, vil den nye MC 130 leverer varen, med en enestående komfort, anvendelighed og pålidelighed. Så kontakt din forhandler allerede nu for mere information. www.karcher.dk

Patenteret Hurtigskiftesystem

MC 130

Integreret børste- og sugemundstykke system for hurtig afmontering.

Parallelogram ophængte børster, børstejustering ikke nødvendigt.

Et knaps igangsætning af fejesugeproces, kan indstilles til kundens ønsker.

Centralt placeret multidisplay i rat, med integreret bakkamera.

Centralsmøring af maskinen med mulighed for 100% automatisk smøring.

Aftagelig sugeslange for rengøring på under 1 min.

LEDER

Magasinet

STATSINDKØB

Til indkøbere i staten, regionerne og kommunerne

Ansvarshavende: John Mäenchen .. . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 21 20 00 Redaktion: Keld Broksø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 24 41 52 E-mali: keld@kb-kommunikation.dk John Mäenchen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 93 20 01 E-mail: info@statsindkoeb.dk www.statsindkoeb.dk Annoncer: Chefkonsulent Carsten Nordholt. . . . . . 27 84 31 20 E-mail: cn@statsindkoeb.dk Ekspedition og sekretariat: Gl. Jernbanevej 48 2500 Valby Telefon. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 93 20 01 Telefax . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 21 42 42 E-mail: info@statsindkoeb.dk E-mail: annonce@ann-eksp.dk Design og tryk: KLS Grafisk Hus A/S, Hvidovre Oplag: 7.500 32. årgang Medlem af:

Samarbejdspartnere

ISNN 0901-6090 Distribution og modtagere: Magasinet ”Statsindkøb” distribueres 6 gange ­årligt til: Abonnenter på rammeaftaler i Statens og Kommunernes lndkøbsService.

Medlemmer af IKA. Folketinget, ministerierne, direktorater, styrelser m.v.

Etaterne, herunder Politiet og Forsvaret.

Statslige og fælleskommunale virksomheder.

Region- og kommunaldirektører.

Region- og kommunale indkøbschefer og IT-chefer.

Region- og kommunale tekniske forvaltninger.

Højere uddannelsessteder, universiteter, teknika, handels­højskoler og seminarier. Social- og sundheds­sektoren, herunder hospitaler, plejehjem m.m.

Leverandører til offentlig virksomhed.

Abonnementspris: For modtagere udover målgruppen, kr. 210.-/år (incl. moms og porto i Danmark) Citat af redaktionelt indhold er tilladt med klar ­kilde­angivelse.

Gengivelse af artikler er kun tilladt med skriftlig ­accept fra redaktionen.

Erhvervsmæssig afbenyttelse af bladets indhold er forbudt, medmindre særlig tilladelse foreligger.

Det er ikke nok, at den ny udbuds­ lov ser pæn ud på papiret

A

lting kan se så pænt ud på papiret.

Og det gør det nye forslag til en ny udbudslov så sandelig også.

Det var derfor med stor lettelse at se det færdige forslag, som blev klar efter en laaaang høring.

18. marts lå det bordet, og der var glæde hele vejen rundt for i de bedste af alle verdener så passer det, at den ny udbudslov kan give besparelser på ca. 800 millioner kroner årligt, når loven er fuldt implementeret fra 2018. Der er mange gode ting at sige om forslaget.

Ikke mindst, at indkøbere, leverandører og organisationer som Dansk Erhverv og Dansk Industri virkelig føler, at de blev hørt inden det endelige papir lå der.

Det udløste som bekendt også IKA´s dialogpris, som Statsindkøb tidligere har omtalt: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen under Erhvervsministeriet har fuldt ud fortjent prisen.

Og så er der striben af fordele i det nye lovforslag til en ny udbudslov: Udbud af offentlige opgaver bliver mere enkle og fleksible med den ny lov. Bedre rammer om samarbejdet mellem det offentlige og private og bidrager til rum for innovation og effektiv udnyttelse af offentlige midler. Små- og mellemstore virksomheder får bedre chancer for at være med på offentlige udbud. Det sker fordi det offentlige skal have mere fokus på, hvordan opgaver kan deles op, så flere virksomheder har mulighed for at byde ind. Annonceringspligten for mindre indkøb af varer og tjenesteydelser afskaffes. Der bliver enklere dokumentationskrav for virksomhederne.

Og fra 2018 skal alle udbud gennemføres som e-udbud.

Osv., osv.

Problemet er – for der er ét – at man med det endelige lovforslag i hånden ikke kan gøre meget mere. Resten er op til et nyt Folketing, som – formentlig efter et valg – skal vedtage loven antagelig i oktober 2015.

Men noget af det værste, der kan ske med enhver, god beslutningsproces er, at der går politik i det. Det kan næppe undgås i den valgkamp, som allerede er i gang.

Det, der kan redde det er, at en ny udbudslov næppe opfattes som det aller mest sexede i den brede offentlighed.

Der er derfor begrundet håb om, at processen kan køres hjem i god ro og orden.

Den brede, politiske enighed bør kunne findes – også i et helt nyt Folketing, som vi antagelig har i oktober. Men dermed påhviler der ikke mindst politikerne et stort ansvar for, at processen kan landes rigtigt.

Dernæst påhviler der det offentlige selv et stort ansvar for, at loven til sin tid efter en vedtagelse i Folketinget også bliver brugt.

Det offentlige skal hurtigt sætte sig ind i praksis for de nye muligheder, og få den innovationskraft og de besparelser ud af den nye udbudslov, hvor der er potentiale til det. Kommunerne, regionerne og statslige institutioner skal ville det her, når det gælder de nye muligheder for at skære ned på tunge proceskrav.

Og så kan man klart politisk genindføre de måltal for konkurrenceudsættelsen, som forrige regering indførte. Alt efter eventuel ny farve i regeringen er det ikke umuligt. Og skulle farven være den samme, så bør man kunne blive enige. Ansvaret for at få mest muligt ud af den nye udbudslov påhviler både politikere, indkøbere og alle andre i de offentlige institutioner.

Det er ikke nok, at den ny udbudslov ser pæn ud på papiret.

Når det er sagt er der grund til at ønske indkøbsfællesskaberne tillykke.

Som nævnt: Indkøbsfællesskaberne har sejret! april 2015 / STATSINDKØB / 3

Blomstrende nytænkning kan spare 60% - til fordel for økonomi og miljø

Innovative varmepumpe tørretumblere med store fordele • Reducer energiforbruget med op til 60%* med varmepumpe-teknologi • Skånsom tørring i patenteret SoftCare-tromle • Optimalt tørreresultat med patenteret PerfectDry restfugtighedsmåling • Kort tilbagebetalingstid på investering Ved udskiftning af en ældre tørretumbler til en ny med varmepumpeteknologi kan energibesparelsen være mere end 60%.

Mieles tørretumblere med varmepumpe-teknologi fås i 3 størrelser og kræver ingen aftræksinstallation.

Yderligere info 43271500 www.miele-professional.dk *Sammenlignet med en tilsvarende ny el-opvarmet Miele tumbler.

LÆS I DETTE NUMMER

Udlicitering af vej og park giver nye rekorder og mere maskinsalg

6

Kommunal udliciteringen indenfor vej- og parkområdet er på vej mod nye rekorder. Det handler om mange millioner, og samlet milliarder i besparelser for kommunerne. Det stigende antal udbud forventer maskinleverandørernes betyder ekstra afsætning af maskiner.

Enkelte kommuner overdrager nu hele deres vej- og parkafdelinger til private via udbud.

SKI har fokus på total­ omkostninger – og færre og større indkøbsaftaler

10

På SKI´s Årsdage 2015” i henholdsvis Århus og København den 9. samt 11. marts havde SKI-direktør Signe Lynggaard Madsen, bud på vejen til mere effektive indkøb. En del går gennem totalomkostninger og måske halvt så mange end de 22 aftaler om eksempelvis kontorvarer, som vi har i dag blandt danske, offentlige indkøbere. 550 repræsentanter fra kommuner, regioner og statslige organisationer deltog i årsdagene.

Ny udbudslov kan spare 800 mio. årligt

14

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen fik sidst i marts efter en lang høring lov at sætte punktummet på Danmarks forslag til den første udbudslov, der af mange ses som et tigerspring for bedre dialog mellem offentlig og privat – og tilmed ventede besparelser på 800 millioner kroner årligt. Resten er op til Folketinget som – formentlig efter et valg – skal vedtage loven antagelig i oktober 2015.

Udlicitering af vej og park giver nye rekorder og mere maskinsalg

Tendensen er klar: Kommunal udliciteringen indenfor vej- og parkområdet er på vej mod nye rekorder. Det handler om mange millioner, ja, samlet set ligefrem om milliarder i besparelser for kommunerne. Det stigende antal udbud forventer leverandørerne inden for brancheorganisationen Maskinleverandørernes sektion for Park-Vej-Anlæg betyder ekstra afsætning af maskiner.

Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

P

å vej- og parkområdet er manglende vedligeholdelse og investeringsefterslæb for maskiner ved at være historie. Derimod øjner branchen for første gang i lang tid

6 / STATSINDKØB / april 2015

nye muligheder for afsætning af maskiner.

Det sker som følge af, at den kommunale udlicitering på vejog parkområdet er på vej mod nye rekorder:

Der kommer langt flere udbud, og enkelte kommuner overdrager nu hele deres vej- og parkafdelinger til private via udbud.

Det sker selvfølgelig i håbet om millionbesparelser.

Dermed fortsætter tendensen fra en rapport sidste år leveret af Dansk Byggeri. Rapporten viste allerede der, at kommunerne nu udliciterer flere vej- og parkopgaver end nogensinde før. Det

Det skal se godt ud, når parker og veje bliver vedlige­ holdt. Nu udliciteres mere og mere fra kommunerne, og det kan maskinleveran­ dørerne tjene penge på.

nye er, at omfanget bliver endnu større, og at det nu får konsekvenser for maskinsalget.

Brancheorganisationen med navnet ”Maskinleverandørernes sektion for Park-Vej-Anlæg”

følger udviklingen tæt og med spænding.

- Efter kommunesammenlægningen opfører langt de fleste kommuner sig nu mere ansvarligt og har sikret sig materiel.

Det betyder, at manglende vedligeholdelse og investeringsefterslæb for maskiner ser vi ikke så meget mere – bortset fra enkelte steder, fortæller formanden for Park-Vej-Anlæg, adm. direktør

Niels Kirkegaard fra GMR Maskiner A/S (som netop har opkøbt Nesbo Industri ApS).

Salget vender Brancheforeningen oplevede

april 2015 / STATSINDKØB / 7

›

›

ellers en fortsat, men lille nedgang i maskinsalget i 2014 – og det ser heldigvis ud til at vende nu. Nedgangen bl.a. i 2014 skyldtes dels økonomi, men også en mild vinter. Når det vender nu er det på grund af den tendens, som en ny analyse på trapperne fra Dansk Byggeri, afslører.

Den rekord i 2013 for udlicitering med opgaver i udbud for vej og park, ser ud til at blive slået for 2014, når de endelige tal kommer sidst i maj.

- Stigende udlicitering betyder nemlig, at en del opgaver skifter hænder. Hvis man for eksempel har vundet udbud for snerydning, så skal man også have maskiner til det. Derfor kan vi se en effekt for mere maskinslag.

De nye entreprenører på markedet skal jo have udstyr. Og den leverandør, som har tabt en licitation indenfor vej og park, han sælger ikke nødvendigvis maskinerne. For tænk nu, hvis han vandt næste gang, ræsonnerer Niels Kirkegaard.

Men intet vokser ind i himlen.

Selv om der på baggrund af flere udliciteringer kan ventes en opgang, så bliver det næppe en ren investeringsbølge i vej og park maskiner.

- Sagen er, at mængden af grønne områder og veje, som skal vedligeholdes, er nogenlunde konstant, pointerer Niels Kirkegaard.

Boom i udlicitering Til gengæld betyder boomet i udlicitering, at hele området med offentlige indkøb under vej- og park området er under forandring.

Lea Stentoft, som er Erhvervspolitisk konsulent hos Dansk Byggeri, har det klare indtryk, at rekorderne fortsætter for udliciteringen indenfor området. Årsagen til det – allerede inden den nye rapport for 2014 er klar – skal findes i helt nye udbud landet over.

For nylig lagde Kolding og Viborg alt deres vej og park i udbud. Holstebro, som har Danmarksrekord i udbud, har udbudt igen. Det samme i ek8 / STATSINDKØB / april 2015

sempelvis Favrskov Kommune.

Og en anden helt ny tendens er, at flere kommuner følger efter, og udbyder rub og stub af, hvad de har af vej- og parkopgaver.

Få andre kommuner beholder stadig selv hele området, hvis deres egne kontroludbud giver bedre pris. Men udliciteringen indenfor vej- og park har nu hævet sig over ideologiske spørgsmål.

Det handler nu benhårdt om kvalitet og pris.

Vej og park udliciteres mest Fremgangen viser da også, at vej- og parkområdet er yderst velegnet til udlicitering. Det handler om opgaver, som relativt nemt kan udliciteres – for eksempel vejvedligeholdelse, vejdrift, drift af parker, grønne anlæg og snerydning. Og derfor kan udliciteringen i kommunerne stige endnu mere.

- Vi kan se, at vej og park nu er blevet langt det mest udbudte område. Det overgår langt ældrepleje og velfærdsteknologi, siger Lea Stentoft til Statsindkøb.

Der er dog store kommunale forskelle på, hvor mange vej- og parkopgaver, der udliciteres til private. Holstebro Kommune ligger ifølge e senest tilgængelige tal i top med 93 procent af opgaverne for vej og park i udbud, mens Bornholm kun har en udliciteringsgrad på 16,8 procent på vej- og parkområdet. Det svarer til en forskel på 76 procentpoint.

Det vidner om, at der er et stort potentiale for at udlicitere flere opgaver i nogle kommuner.

Lea Stentoft synes derfor det er ærgerligt at se, at nogle kommuner desværre går glip af de store gevinster, som udlicitering giver.

- Når nogle enkelte kommuner som Bornholm stadig halter lidt bagefter, så skyldes det mest, at de bare ikke rigtigt har fået taget fat på det. Vi er forbi ideologien, fastslår Lea Stentoft.

Til gengæld kan menneskelige

hensyn bremse udliciteringen af vej og park.

- Det er et følsomt område. I Kolding angår udliciteringen af vej og park 100 mennesker. De ansatte kan blive utrygge ved at overgå til private, og det er mange kommuner opmærksomme på. Men tendensen går alligevel hurtigt nu, fastslår Lea Stentoft.

Det sker også selv om udlicitering inden for vej og park i Aarhus Kommune ifølge seneste rapport er gået tilbage med hele 12 procentpoint. Flere andre kommuner har også en tilbagegang på ca. 10 procentpoint. Det er derfor det store, samlede billede af opgang, som får Dansk Byggeri til at bevare optimismen for udliciteringen.

Store besparelser Når det går så hurtigt nu, så skyldes det ikke mindst udsigten til store besparelser. Dansk Byggeri regner med effektiviseringspotentialer på mellem 5 og 15 procent. Her støtter man sig til beregninger fra AKF, mens Dansk Industri ser potentialer op mod 20 procent.

- Beregningerne er dog svære.

Tit vil der i et udbud også komme krav om øget kvalitet, påpeger Lea Stentoft.

Men pengene driver værket.

Og den rekord – som vi nu kan vente slået i år – lød for 2013 på at udliciteringen for vej og park siden 2011 er steget med knap fem procentpoint til 40,3 procent. Alene fra 2012 til 2013 steg kommunernes udlicitering af vej- og parkopgaver med 2,4 procent. Det er den største stigning siden kommunalreformen i 2007, og det handler om mange millioner, ja, ligefrem milliarder samlet set.

Dansk Byggeri har beregnet, at det er muligt for kommunerne at udlicitere opgaver for yderligere 5,4 mia. kr. på vej- og parkområdet. Det svarer til et besparelsespotentiale på̊ mindst 540 mio. kr. Det vil i gennemsnit frigøre 5,5 mio. kr. i den enkelte kommunes budget.

Tallene for kommunernes årsregnskaber er netop ved at

komme ind, og sidst i maj er Dansk Byggeri færdig med at regne på dem – samt tal fra Danmarks Statistik, Økonomiog Indenrigsministeriet, så vi kan få den præcise rekord for 2014, når det gælder udlicitering af vej og park. Og man er næppe færdig i år. Dansk Byggeri mener, at den samlede udlicitering i landet kan ende på 86 procent, hvilket er mere end en fordobling i forhold til niveauet i 2013. Og hvis udliciteringen stiger til 86 procent, så er der en mulig gevinst for kommunerne på 540 mio. kr. For at denne besparelse kan indfries, skal den udliciterede aktivitet stige fra 4,8 mia. kr. som er niveauet i dag til 10,2 mia. kr. Altså skal der udliciteres yderligere opgaver for 5,4 mia. kr.

Fremgang baner vej for ny messe Som nævnt vejrer maskinleverandørerne morgenluft i kølvandet på alle udliciteringerne, som bobler op nu. Og det markeres for omkring 5.000 besøgende til en todages udstilling i 2016 den 24. og 25. august, hvor maskinhandlerne byder ind med en helt ny messe.

I forvejen er der en stor, udendørs messe i Slagelse hvert andet år. Men der er også stor interesse for at få en messe i trekantsområdet. Den vil leverandørerne nu holde på arealet under Lillebæltsbroen, som blandt andet også bruges til Rock under Broen, hvor det nu også ser ud til at swinge for maskinleverandørerne af de kommunale vej- og parkopgaver. n

Se pressemeddelser fra vores kunder på

statsindkoeb.dk

TURBO BRÆNDEKLØVER

Danmarks måske hurtigste brændekløver. Det er nu muligt at kløve mere brænde hurtigere end nogensinde. Vores Turbo brændekløver bruger kun 3 sekunder på at føre stemplet i bund og kløve brændet, og returvandringen tager kun 2 sekunder. Brændekløveren kan tage brændestykker op til 55 cm. Selve kløvekilen er 20 cm høj, så den kan tage meget store stykker brænde - helt op til 50 cm i diameter, da den samtidig med trykker med 34 T. Husk at se videoen for at se denne super hurtige brændekløver i funktion.

Leveres usamlet.

Varenr 90 45 182

8.995

00 (ex.

SLAGLEKLIPPER, SIDEFORSKYDBAR

Arbejdsbredde på 240 cm. Slagleklipperen er udstyret med en klap, så det er nemt at tjekke slaglerne og evt. skifte dem. Ved meget højt græs kan man køre med klappen åben, så den ikke stopper til. Den er udstyret med en slagleaksel, der minimerer vibrationer. Da den er sideforskydbar (34 cm) kan du komme helt ind til hegn m.m. Der medfølger PTO-aksel og gearolie. Antal slagler: 22 stk. Leveres usamlet.

Varenr 90 47 514

20.99500

(ex. moms)

Sdr. Ringvej 1

I

6600 Vejen

I

Tlf. 70 21 26 26

et n r j e ecenter t s 4 ferenc ne n ø kon k ursvelser t a n i gi

I

Fax 70 21 26 30

I

www.p-lindberg.dk

Vi er stolte af at være kommet på podiet...

om

viNgstED.Dk

NYHED! zipline

Med en placering som nr. 2 i Region Syddanmark er VinGSTeD hotel & konferencecenter med på rammeaftalen vedrørende indkøb af konferencefaciliteter.

Vi er udvalgt af Moderniseringsstyrelsen/Statens indkøb og glæder os over det nye samarbejde.

Vores faciliteter er bl.a. vurderet på kvalitet, atmosfærefyldte lokaler og omgivelser: Komplette løsninger · fleksibel kapacitet · 25 mødelokaler · auditorium · 2 haller · 191 værelser · udsigtsrestaurant · event­ afdeling · fri parkering/internet · 20 min. til Billund lufthavn.

Foto: Scenic Caves nature Adventure

Book en rundvisning hos Brian Runge på telefon 7586 5533.

april 2015 / STATSINDKØB / 9

ENDELIGT FORSLAG til ny udbudslov kan spare 800 mio. årligt

Så skete det endelig: Det færdige forslag til en ny udbudslov blev klar efter en lang høring. Resultatet er, at den ny udbudslov kan give besparelser på ca. 800 millioner kroner årligt, når loven er fuldt implementeret fra 2018. Udbud af offentlige opgaver bliver også mere enkle og fleksible med den ny lov, som Statsindkøb gennemgår her.

Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

E

rhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen fik sidst i marts efter en lang høring lov at sætte punktummet på Danmarks forslag til den første udbudslov, der af mange ses som et tigerspring for bedre dialog mellem offentlig og privat – og tilmed ventede besparelser på 800 millioner kroner årligt.

Udformningen af lovforslaget udløste som nævnt i seneste nummer af Magasinet Statsindkøb også IKA´s dialogpris til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der hører under Erhvervsministeriet. Styrelsen blev belønnet for at støbe kuglerne til det forslag, som vi har nu, og hædringen skete ved IKA´s jubilæumskonference, som fik bred omtale i forrige nummer. Med loven endeligt i hånden kan man ikke gøre mere – resten er op til Folketinget som – formentlig efter et valg – skal vedtage loven antagelig i oktober 2015.

Mange indkøbere har ikke alene fulgt, men også deltaget i høringsprocessen og udvalgsarbejdet sammen med leverandører og deres organisationer. Det er derfor med spænding, at man bladrer igennem det samlede sæt regler for det offentliges udbud af opgaver, der nu skal være mere enkle og fleksible. Resultatet har ifølge både Dansk Industri og Dansk Erhverv været værd at vente på for virksomheder, der 10 / STATSINDKØB / april 2015

Erhvervsminister Hen­ rik Sass Larsen er glad for, at forslaget til den nye udbudslov gør det billigere og mere ef­ fektivt for det offentli­ ge at købe ind – og at små- og mellemstore virksomheder nu kan være med.

handler med det offentlige.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen mener, at den nye udbudslov skaber bedre rammer om samarbejdet mellem det offentlige og private og bidrager til rum for innovation og effektiv

udnyttelse af offentlige midler.

- På den ene side gør loven det billigere og mere effektivt for det offentlige at købe ind. På den anden side bidrager loven til, at virksomhedernes omkostninger minimeres gennem enklere ud-

budsregler, påpeger Henrik Sass Larsen.

- Det gælder særligt for de småog mellemstore virksomheder.

Det offentlige skal have mere fokus på, hvordan opgaver kan deles op, så flere virksomheder har

›

Din Meet well,

Montra

4

e well and

at Montra

Meeting

Sleep well

Hotel

stjernede Kursus & KonFerenceoplevelser og service i særKlasse

MontraD i nMeeting Meet e Sleep sleep Meet well, Dine well and well Well Well Well AT MONTRA HOTELS

AT MONTRA HOTELS

AT MONTRA HOTELS

★★★★

★★★★

★★★★

Montra Meeting er navnet på vores nye møde- og konferencekoncept, hvor unik service er tænkt ind i alle faser af dit arrangement. Før, under og efter.

Eksempelvis hjælp til transport, udprintning af kursusmaterialer, sparring og planlægning af kursusdagen, pauseaktiviteter, specielle retter til udvalgte deltagere, ture i naturen og morgenløberute i forbindelse med overnatning – og sådan kunne vi blive ved.

Vi vil kort sagt gerne gøre det nemt for dig. Og enkelt. Så kan I bruge energien på at have fokus på indholdet og få maksimalt udbytte af det faglige.

Montra Meeting

DagSMøDe pr. pers.

Fra

449,-

Inkl. Lokale/AV, Frugt/isvand, Formiddagskaffe m. brød, Frokost, Kaffe m. sundt/sødt.

Montra Hotel Hanstholm

Montra Skaga Hotel

Montra Hotel Sabro Kro

Montra Odder Parkhotel

Ved Vesterhavet og Limfjorden.

Fiskeriauktion, Nationalpark Thy, Atlanterhavs- og bunkermuseum.

Ved Vesterhavet og Hirtshals by, Nordsøen Oceanarium, Ørnereservatet, Bunkermuseet.

Tæt ved Aarhus by, men alligevel i landlige omgivelser.

Den Gamle By, Tivoli Friheden.

I hjertet af Danmark syd for Aarhus. Tæt på strand, skov og Vilhelmsborg.

T: 97 96 10 44

T: 98 94 55 00

T: 86 94 89 22

T: 86 54 47 44

Chr. Hansens Vej 2 · 7730 Hanstholm

Willemoesvej 1 · 9850 Hirtshals

Member of:

Viborgvej 780 · 8471 Sabro

Torvald Køhlsvej 25 · 8300 Odder

Touché Reklamebureau

Læs mere på montrameeting.dk. Book direkte hos hotellerne.

›

mulighed for at byde ind med deres kompetencer, siger Henrik Sass Larsen.

Forslaget til udbudsloven danner rammen for de offentlige indkøb til årligt 300 mia. kr.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har skønnet, at den ny udbudslov kan give besparelser på ca. 800 millioner kroner årligt, når loven er fuldt implementeret fra 2018.

Vigtigste elementer Statsindkøb har bladret lovforslaget igennem, og de vigtigste elementer er i komprimeret, kort form her: • Den ny udbudslov har særligt fokus på små og mellemstore virksomheder fordi det offentlige skal opdele store kontrakter eller forklare, hvorfor det ikke er sket. Målet er flere mindre udbud, som små virksomheder kan byde på.

• Udbudslovens forventede besparelser på 800 millioner årligt sker via forenklinger. Besparelserne dækker dels reducerede udbudsomkostninger i det offentlige, og blandt virksomhederne, dels en priseffekt pga. styrket konkurrence om opgaverne. Regnestykket er sådan:  Reducerede udbudsomkostninger for virksomheder: 70 mio. kr. Reducerede udbudsomkostninger for det offentlige: 250-300 mio. kr.

Konkurrenceeffekt for priser i det offentlige: 300-600 mio. kr.

Effekter samlet: 620-970 mio. kr. (eller i gennemsnit 800 mio.) Skønnene gælder dog en fuldt implementeret ny udbudslov, hvilket tidligst er sket i 2018.

• Udbudsloven giver øget fleksibilitet, som især er vigtig ved større opgaver som broer, vindmølleparker, men også IT-løsninger og velfærdsteknologi. Derfor har loven flere fleksible udbud. I dag er de begrænset til komplekse projekter. Fleksible udbud giver løbende dialog mellem offentlige og private om løsningen, og mulighed for at forhandle.

Ganske som i større projekter.

Loven introducerer også en 12 / STATSINDKØB / april 2015

•

•

•

•

•

helt ny udbudsprocedure: Innovationspartnerskaber – især til projekter, hvor der udvikles nye, innovative løsninger. Og loven skaber klarhed over muligheder for dialog med virksomhederne i almindelige indkøb – som har været efterspurgt.

Den ny udbudslov giver en række enklere regler bl.a. ved at skabe et samlet, overskueligt sæt af regler. Loven indeholder nemlig EU’s udbudsregler, men hvor de før var implementeret med en bekendtgørelse, så vil den ny udbudslov skabe et fortolkningsgrundlag.

Det gør det nemmere for det offentlige at bruge reglerne, og giver klarhed og ensrettethed, hvor der før var tvivl.

Annonceringspligten for mindre indkøb af varer og tjenesteydelser afskaffes. Og der bliver enklere dokumentationskrav for virksomhederne.

Der giver større fleksibilitet til at bruge dialog og forhandling. Når det offentlige gennemfører mindre indkøb i dag (under ca. 1 mio. kr. i staten og ca. 1,5 mio. kr. i kommunerne og regionerne), skal indkøbet i dag annonceres efter reglerne i tilbudsloven. Med lovforslaget fjernes annonceringspligten.

Der bliver også enklere dokumentationskrav med et fælleseuropæisk udbudsdokument (ESPD), der udvikles i EU-regi. Kun den virksomhed, der vinder udbuddet, skal indsende fuld dokumentation.

Fra 2018 skal alle udbud gennemføres som e-udbud. Det giver mere smidige udbudsprocesser, der er nemmere at deltage i. E-udbud følger af EU-direktivet.

Endelig gør udbudsloven det nemmere for SMV’er at konkurrere om offentlige opgaver.

Der lægges i loven op til et følg- eller forklar princip, hvor det offentlige skal opdele opgaver i mindre kontrakter, eller - hvis en opgave ikke deles forklare hvorfor. Ambitionen er flere mindre udbud, hvor små virksomheder kan være med.

Glæde hele vejen rundt – især for ny innovation Enhver, der har prøvet at byde på et EU-udbud, kender en særdeles omfattende proces, som risikerer at være spildte kræfter selv for alle, der bliver en meget flot nummer 2. Glæden hele vejen rundt over forslaget til den nye udbudslov handler derfor også om, at virksomhederne også selv får mere ud af offentlige udbud – selv når de taber. Blandt andet åbner lovforslaget op for virksomheders innovationskraft, påpeger Dansk Erhverv, som sammen med repræsentanter fra erhvervslivet, offentlige organisationer og fagbevægelsen var en del af udvalget bag forslaget til den ny udbudslov.

- Den ny udbudslov giver den enkelte virksomhed mulighed for dialog med den offentlige kunde om de helt rigtige løsninger. Virksomhedernes innovationskraft bliver nemlig bragt direkte i spil, når vi taler med den offentlige kunde. Men vi får kun gevinsterne, hvis det offentlige har mod på at gå ud af den vante skabelon for udbud, siger Jakob Scharff, som er markedschef i Dansk Erhverv.

Udbudspraksis er nemlig hidtil kritiseret for, at det offentlige på forhånd lagde sig fast på bestemte løsninger allerede inden et udbud.

Og naturligvis er der også glæde over enklere regler og færre omkostninger.

- Vi ser især frem til at afskaffe udbudsreglerne for de mindre aftaler. Det vil samtidig gøre det nemmere for mindre virksomheder at komme til, konstaterer Jakob Scharff.

Dansk Erhverv vurderer også, at den ny udbudslov vil skærpe konkurrencen mellem virksomhederne.

Også hos Dansk Industri (DI) er der glæde over, at myndighederne kan spare millioner med ny udbudslov – for så kan mere sendes i udbud.

- Det kræver dog, at kommunerne, regionerne og statslige institutioner nu bruger de nye muligheder og skærer ned på tunge proceskrav, særligt for de

mindre indkøb, påpeger branchedirektør i DI, Mette Rose Skaksen, som håber på et bredt flertal i (nok et nyt) Folketing til oktober.

- Men vi ser gerne, at regeringen genindfører måltal for konkurrenceudsættelsen af de offentlige opgaver, siger Mette Rose Skaksen, og henviser til, at et måltal på 42 pct. eksempelvis giver en besparelse på mere end fire milliarder kroner.

Måske større besparelser endnu? Ét er Erhvervsministeriets og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beregninger, men måske er potentialet i den nye lov endnu større end 800 millioner om året i besparelser?

Således mener udbudsspecialisterne i konsulenthuset Prokura, at når lovforslaget til en ny udbudslov bliver vedtaget, vil det udløse en større besparelse på mellem 1-3 milliarder kr. til det offentlige. Prokura fremhæver nemlig en ny mulighed for prisfeedback som hovedårsag til milliardbesparelsen. Det sker ved, at de offentlige udbydere kan sige til leverandørerne, når de allerede ved første bud ligger over den generelle markedspris i forhold til konkurrenterne.

- I fagsprog kaldes det prisfeedback, og kendes fra udbud i det private, hvor erfaringer viser, at det udløser en besparelse på mellem 2-10% af udbuddet, når leverandøren får tygget på prisfeedbacken og giver et revideret tilbud. Milliardbesparelsen kunne faktisk være endnu større, mener Christian Svane, som er partner i Prokura og ekspert i strategisk indkøb for offentlige og private.

- Besparelsen kommer dog ikke af sig selv. Det kræver, at offentlige indkøbere sikrer sig de rette kompetencer til at gribe prisfeedback struktureret an, påpeger Christian Svane.

Der er dermed masser af stof at gå videre med så snart den nye udbudslov er på plads i det nye Folketing i oktober. n

Der er forskel på, hvad billige løsninger koster Det er ikke ligefrem logisk, men når du leder efter tankkort, har den billigste løsning ikke nødvendigvis den billigste pris. Tankstationernes beliggenhed, for eksempel, er måske noget af det, du typisk først forholder dig til bagefter – men det har stor betydning, når du laver det endelige regnestykke.

Altid tæt på OK er altid lige i nærheden og Danmarks største benzinkæde med over 670 tankstationer. Så du behøver ikke at køre langt efter tankninger og svanemærkede vaskehaller, som du kan betale med tankkortet. Vi gør altså ikke alene dine ture kortere, men også billigere.

God kundeservice Med tankkort hos OK følger desuden retten til kvit og frit at ringe til os 24 timer i døgnet. Det koster heller ikke ekstra at få korrekte og overskuelige OIO-fakturaer. Og alle dine køb samler vi i vores online-system, hvor du altid kan styre og

www.ok.dk/btg

overvåge dine køb og dit forbrug. Det er et par af de forhold, vi anbefaler, at du tager med i din sammenligning, uanset om du har behov for 10, 50 eller 100 tankkort. For ja, der er ofte forskel på billigste pris og billigst til prisen.

Ring og hør mere Har du spørgsmål, eller vil du vide mere, er du altid velkommen til at ringe til vores dedikerede udbudsteam. Vi kommer gerne til en uforpligtende markedsdialog, hvor du får overblik – både over markedet og dine muligheder, ligesom vi gerne deltager i indbudte licitationer og udbud.

Charlotte Holze Ekstern udbudskonsulent 30 70 59 76 chl@ok.dk

Christine Priess Ekstern udbudskonsulent 29 66 53 33 chpr@ok.dk

SKI retter fokus på total­ omkostninger – og færre og større indkøbsaftaler På SKI´s Årsdage 2015” i henholdsvis Århus og København den 9. samt 11. marts, hvor 550 repræsentanter fra kommuner, regioner og statslige organisationer deltog, havde SKI-direktør Signe Lynggaard Madsen, bud på vejen til mere effektive indkøb. En del går gennem totalomkostninger og måske halvt så mange end de 22 aftaler om eksempelvis kontorvarer, som vi har i dag blandt danske, offentlige indkøbere.

M

ere samarbejde baner vejen”. Det var hovedkonklusionen på SKI´s Årsdage 2015 i henholdsvis Århus og København den 9. samt 11. marts, hvor 550 repræsentanter fra kommuner, regioner og statslige organisationer deltog. I sær skal der bruges mere krudt på totalomkostnin-

ger ved offentlige indkøb. Og så og måske halvt så mange end de 22 aftaler om kontorvarer, som vi har i dag blandt danske, offentlige indkøbere.

- Det handler om at bruge ressourcerne rigtigt. Penge sparet ved strategisk indkøb er penge tjent til eksempelvis forbedringer af vores samfund, fastslog SKI-

direktør Signe Lynggaard Madsen, som fremhævede for mange indkøbsaftaler om eksempelvis kontorvarer som bud på, hvor der kan skæres mere ind til benet: - Den offentlige sektor køber årligt ind for hele 300 milliarder kroner, men der er indikationer på, at 40 procent ikke bliver konkurrenceudsat. Dermed går

det offentlige glip af mærkbare gevinster. En af forklaringen kan være, at vi bruger kræfterne på det samme - vores aftaler overlapper hinanden. Der findes for eksempel 22 aftaler om kontorvarer. Måske kan vi nøjes med halvt så mange eller endnu færre? Aftalerne er ikke dårlige hver især, men hvis vi bliver

DIN LEVERANDØR AF KOPI- OG PRINTUDSTYR Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s er kommunernes fremtidige samarbejdspartner, når det gælder indkøb via SKI´s forpligtende rammeaftale 50.10 Kopi og Print, som træder i kraft den 1. maj 2015.

Vi har sammensat et spændende produktprogram, som er i tråd med kommunernes digitaliseringsstrategi og med fokus på lav Total Cost of Ownership (TCO). I aftalen tilbyder vi også skræddersyede løsninger og services til optimering af kommunernes daglige dokumenthåndtering, som giver merværdi i form af øget produktivitet, reducerede omkostninger og enklere drift.

Læs mere på konicaminolta.dk/SKI eller kontakt Bid Manager Leif Wire på telefon 72 21 21 21.

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15 • 2620 Albertslund • 72 21 21 21 • www.konicaminolta.dk

14 / STATSINDKØB / april 2015

lige udbud. Og processen er langt fra færdig, lod hun forstå: - I de kommende år kommer vi til at sætte endnu større fokus på totalomkostninger ved indkøbet, herunder ikke mindst i forbindelse med de processer, der hænger sammen med indkøbet.

Det kan eksempelvis være via digitalisering af indkøbsprocesser eller ved krav til fakturastørDen offentlige sektor køber relser. I procestid kræver det det årligt ind for hele 300 milliarder samme at betale en faktura på kroner, men der er indikationer 100 kr. som at betale en faktura på, at 40 procent ikke bliver konkurrenceudsat, fastslog SKI- på 5.000 kr. De organisationer, direktør Signe Lynggaard Madsen der arbejder systematisk med at på SKI´s årsdage. Hun har et par nedbringe antallet af fakturaer, bud på, hvad man kan gøre. sparer mange ressourcer på den konto. Når vi begynder at arbejde med det strategiske indkøb på bedre til at bruge hinandens den måde, finder vi besparelser, løsninger, kan vi brede effektivt som rækker langt ud i fremtiden, indkøb ud til flere områder. og som gør indkøbsfunktionerne endnu vigtigere, fastslog Signe Totalomkostninger vil Lyng­gaard Madsen. vi se mere af Mere samarbejde Signe Lynggaard Madsen har de seneste par år talt varmt for i hø- Netop mantraet, at ”mere samarbejde baner vejen”, vendte hun jere grad at bruge totalomkostninger ved beregninger til offent- flere gange tilbage til.

- Vejen frem går gennem mere samarbejde, og det gør vi hver især ved at fokusere vores kræfter der, hvor vores behov er særlige og så ellers samarbejde om resten. Offentlige myndigheder og institutioner har indgående kendskab til det indkøb, som den borgernære service kræver, og som har stort lokalpolitisk fokus. Men på standardvarer, såsom kontorartikler, computere og kontormøbler, kan indkøbere med fordel trække på de centrale aftaler i stedet for at bruge kræfter på et eget udbud. Det samme gælder indkøbet af komplekse og udbudstunge områder som eksempelvis it-området og viden rådgivning. I staten har man etableret en kaskademodel som en rettesnor for alle indkøb. Det betyder, at de statslige indkøbere skal bruge aftalerne hos Statens Indkøb. Hvis disse aftaler ikke dækker behovet, skal den statslige indkøber i stedet bruge SKI’s aftaler. Og kun hvis hverken Statens Indkøbs eller SKI’s aftaler dækker ens behov, kan man lave

sit eget udbud, påpegede Signe Lynggaard Madsen.

Få brugt aftalerne Aftaler er dog ikke meget mere værd end papiret, hvis de ikke bliver brugt. Også her kan SKI se, at der er ting at gøre: - Der ligger et stort arbejde bag hver en rammeaftale og alle udbud. Men driften og alt det arbejde, der ligger efter aftalens indgåelse, er mindst lige så vigtigt. Derfor er det afgørende at implementere aftalerne ud i de yderste led i organisationen og sikre, at aftalerne bliver brugt.

Her er det ikke kun vigtigt med gode e-kataloger og klar kommunikation. Også vedvarende opfølgning på kontraktens vilkår er vigtig. Ellers kan man risikere, at de oprindelige vilkår langsomt udvandes i løbet af kontraktens levertid, og det kan så føre til, at aftalen ikke bliver brugt. Og så er det store arbejde med at udbyde aftalen spildt, fastslog Signe Lynggard Madsen. n

CONFERENCE CAMP PÅ TISVILDELEJE STRANDHOTEL - HELE ÅRET Lej det hele – 24 værelser og lokaler i et døgn og vi stiller rammerne, madrationerne og drikkevarerne til rådighed.

Stemningen og indretningen på Tisvildeleje Strandhotel indbyder til Campstyle, hvor der er plads til at være kreativ, uformel, idéskabende og ikke mindst afslappet.

Som Conference Camp gæst får du følelsen af at være på Camp og muligheden for, at udnytte husets spændende rammer indendørs såvel som udendørs.

NB.

Booking af konferencer på telefon +45 4870 7119 eller kontakt@strand-hotel.dk

TISVILDELEJE STRANDHOTEL er også med i aftalen om konferenceophold til statspriser

HOVEDGADEN 75 · 3220 TISVILDELEJE · TEL. +45 4870 7119 · WWW.STRAND-HOTEL.DK april 2015 / STATSINDKØB / 15

DIEH-debatmødet 3. marts om etiske offentlige indkøb viste, at CSR-diskussionen for offentlige indkøbere slet ikke er slut.

Ressourcerne til at håndhæve etiske krav overfor leverandørerne er igen et omdrejningspunkt.

OFFENTLIGE INDKØBERE har for få ressourcer til at hånd­ hæve etiske krav til leverandørerne Det offentlige bruger kun i begrænset omfang sin købekraft til at sikre etisk virksomheds­adfærd hos sine leverandører. Politikerne har omsat internationale retningslinjer om etisk virksomheds­ adfærd til lov, men det kniber med de økonomiske ressourcer, der skal føre fra ord til handling.

Af Marie Svane DMJX fagjournaliststuderende, som her rapporterer fra DIEH-debatmødet 3. marts om etiske offentlige indkøb.

D

et offentlige kan med sin købekraft få leve­ randørkæden til at optræde etisk forsvarligt. Med det budskab blev bolden givet op til debatmøde på Frederiksberg Rådhus den 3. marts 2015, arrangeret af DIEH, Dansk Initiativ for Etisk Handel, og MKI, Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomheds-

16 / STATSINDKØB / april 2015

adfærd. Problemerne er dog ressourcerne til at håndhæve etikken, fremgik det også.

USA er den største enkelte indkøber i verden, og sammen med EU har de potentiale til at skabe reel fremgang på området.

- Vi kan faktisk skabe en konkurrence, der fremmer menneskerettighederne, siger

jura­profes­sor Robert Stumberg fra Georgetown University Law Center til de omkring 70 fremmødte tilhørere i den højloftede sal med træpaneler fra gulv til loft.

Flertallet er kvinder i 30-erne.

De repræsenterer interesseorganisationer, myndigheder, rådgivere, offentlige indkøbere og erhvervslivet.

Der går røg af institutionernes logoer Det centrale problem er, at de offentlige indkøbssystemer ikke har holdt trit med de udfordringer, der følger af globaliseringen. Brandfare, forgiftninger og arbejdsulykker hører til dagens uorden hos mange underleverandører til både private og offentlige kunder.

›

Leder du også efter et konferencecenter lidt ud over det sædvanlige?

Konventum • Gl. Hellebækvej 70 • 3000 Helsingør • Tlf 49 28 09 00 • booking@konventum.dk

›

Katastrofen med Rana Plaza, der styrtede sammen og dræbte 1.300 tekstilarbejdere i 2013, er kun et særlig grelt eksempel på forfærdelige arbejdsforhold, hvor de billigste varer bliver produceret.

I ruinerne af en anden tekstilfabrik i Bangladesh, hvis brand kostede 112 arbejdere livet i 2012, fandt man trøjer med US Marines logo på. Det sætter institutionelle indkøbere og deres politiske chefer i et dårligt lys og kalder på nye metoder. Det ansvar og den opgave var dagens emne på Frederiksberg Rådhus.

- Vi ved, hvad der ikke virker, som Robert Stumberg udtrykker det. Nye procedurer er løsningen, og de nye internationale aftaler fra 2011 har netop fokus på procedurer og samarbejde.

Internationale regler sætter ny dagsorden Danmark har taget skridt til at implementere de internationale

retningslinjer for etisk virksomhedsadfærd. Men det offentliges egen indkøbspraksis er ikke let at ændre, for der er mange hensyn at tage. Leverandørerne har krav på klarhed og retssikkerhed, og de offentlige indkøbere vil gerne vedligeholde et konstruktivt og rationelt samarbejde.

- Vi har brug for at have et konstruktivt samarbejde med leverandørerne, og vores primære formål er at købe rationelt ind. siger Anne Dorthe Baunerhøj fra SKI, Statens og Kommunernes Indkøbs Service.

Strenge krav kan ødelægge samarbejdet - Hvis I ikke har alle 48 menneskerettigheder med, så følger I ikke Guiding Principles, lyder kommentaren fra Sune Skade­gaard Thorsen til flere af oplægsholderne. Han leder rådgivningsfirmaet Global CSR og det er hans kæphest, at menneskerettighederne ikke må rangordnes.

Ikke alle er enige med ham, og enkelte oplever at den akademiske diskussion sætter fremdriften i stå.

Ressourcerne mangler Uanset antallet af krav handler det om at have ressourcer til at håndhæve dem. Indkøberne i kommuner, regioner og institutioner oplever, at der er sat alt for få ressourcer af til at håndhæve etiske krav til leverandørerne.

- Vi har ikke tilstrækkeligt fokus på det, men vi har heller ikke midlerne til det, siger Christian Christensen i en kommentar fra salen. Han er indkøbschef i Region Sjælland og oplever, at regionernes investeringer i nye sygehuse koster andre steder.

- Vi skal være effektive og spare en milliard frem til 2020, siger han.

- Alt andet kommer i anden række.

Der går næsten et sus gennem salen: En spiller fra det virkelige liv

returnerer den bold, der er givet op. Denne gode vilje mangler kun politisk opbakning for at realisere drømmene om en bedre verden.

Tidligere Novo-direktør og formand på Det kongelige Teater, Mads Øvlisen, svarer på alles vegne – og har noget at have det i - i sin egenskab af adjungeret professor i virksomheders sociale ansvar (Corporate Social Responsibility) ved CBS: - Jeg tror ikke der er mange i rummet, der er uenige i din analyse og beskrivelse.

Politisk vilje efterlyses En god håndfuld indkøbschefer har nu hørt om reglerne og deltaget i debatten. Næste skridt er, at der sættes handling bag ordene. Mads Øvlisen vil ikke kritisere de ansatte indkøbere, men dribler bolden videre til de fraværende politikere.

- Den politiske vilje er nøglen til forbedringer. n

RH Mereo Kompromisløs ergonomi med innovation og design fra alle vinkler RH Mereo er designet med det formål at forbedre både din og hele arbejdspladsens arbejdspræstation.

Den er nem at tilpasse til alle personer, uanset fysisk fremtoning. Det gør den både til en helt personlig stol og en stol, der passer i kontorlandskabet til alle.

RH Mereos dynamiske system 2PP™ sikrer, at alle får en aktiv siddestilling. Det kræver ikke andet end en simpel justering. RH Mereo kombinerer innovation, funktionalitet og effektivt design. Fra inderst til yderst.

Nu får du muligheden for at nyde godt af en perfekt siddestilling. Hele dagen, hver eneste dag. www.rhstolen.dk • tlf 99 50 55 00

18 / STATSINDKØB / april 2015

Silkeborg er blevet bedre til at bruge indkøbsaftaler I Silkeborg Kommune får daginstitutionerne både højere kvalitet og mere for pengene.

Det skyldes, at de er blevet dygtigere til at bruge kommunens indkøbsaftaler, så daginstitutioner får mere for pengene.

E

n ny evaluering viser, at daginstitutionerne i Silkeborg Kommune er gode til at bruge kommunens indkøbsaftaler. Det betyder, at institutionerne får mere for pengene, bedre kvalitet og større sikkerhed.

Hos daginstitutionen Granly bruger medarbejderne i 98 procent af tilfældene kommunens indkøbsaftaler, når der skal købes ind til madordningen, nyt legetøj, nye møbler eller noget helt fjerde. Det betyder, at børnene får mere for pengene, både når

det gælder pris og kvalitet.

- I løbet af det sidste år har vi sat ekstra fokus på at bruge indkøbsaftalerne. Det betyder, at vi stort set ikke køber noget, der ikke er lavet en indkøbsaftale på, siger Birthe Brønd, institutionsleder for Granly.

- Det handler jo om, at vi får mere for pengene, når vi bruger de aftaler, der allerede er lavet.

Og det synes vi giver rigtig god mening, forklarer hun.

Flere fordele Ud over, at børnene får mere for

pengene, er der også andre fordele ved at bruge de indkøbsaftaler, der er indgået for hele kommunen. For eksempel er der stillet krav om, at alle standarder, miljøkrav, m.v. overholdes, så der ikke bliver købt produkter, der indeholder skadelige materialer.

- Når vi sørger for at lave en indkøbsaftale sikrer vi samtidig, at det er varer af god kvalitet, forklarer Henriette Høgh, controller i Regnskabscenteret, Silkeborg Kommune.

- Og så får institutionerne

Silkeborgs institutioner får mere for pengene, bedre kvalitet og større sikkerhed fordi de er blevet bedre til at bruge indkøbsaftalerne, viser ny evaluering.

også større sikkerhed, fordi de altid kan ringe til os, hvis de oplever problemer med en vare eller en leverandør. Så kan vi snakke med leverandøren på vegne af hele kommunen og på den måde sørge for, at der ikke er nogen, der kommer i klemme, fortsætter hun.

I 2014 blev 90 procent af alle varer i Silkeborg Kommunes dagtilbud købt gennem de fælles indkøbsaftaler.

Stor fokus på indkøbsaftaler I løbet af de seneste år er der kommet et øget fokus på at lave smarte indkøbsaftaler, der sikrer, at børnehaver, skoler, plejecentre, osv. får bedst kvalitet får den bedste pris.

- Vi oplever, at især finanskrisen har været med til at skabe et større fokus på at sikre gode indkøbsaftaler i kommunerne.

Og det betyder, at vi er blevet bedre til at handle smart ind på mange flere områder, siger Henning Trillingsgaard, indkøbsleder i Regnskabs- og rådgivningscentret, Silkeborg Kommune.

I slutningen af 2013 lancerede regeringen en ny strategi for at fremme innovation og købe klogere ind. Samtidig er der flere kommuner, der vælger at lave indkøbsaftaler sammen for at kunne opnå endnu bedre betingelser end dem, man som enkelt kommune kan opnå.

Silkeborg Kommune deltager i den forbindelse i indkøbsfællesskabet ”KomUdbud” sammen med 14 jyske og fynske kommuner. n

april 2015 / STATSINDKØB / 19

KØER, FÅR OG GEDER bekæmper ukrudt i Ishøj Kommune

En ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, at forbruget af sprøjtemidler på offentlige arealer er faldet med hele 91 % på 20 år. Kommunerne er innovative i kampen for at minimere brugen af sprøjtemidler. I Ishøj Kommune lader man køer, får og geder sætte tænderne i den invasive planteart kæmpe-bjørneklo på kommunens store naturarealer.

Fakta om forbruget af sprøjtemidler • Det samlede forbrug af sprøjtemidler i kommuner, regioner og stat er faldet fra 25,7 tons aktivstof i 1995 til 2,3 tons i 2013. Det svarer til en reduktion på 91 %.

• Forbruget er siden 2010 faldet fra 3,1 tons til 2,3 tons aktivstof. Dvs. en reduktion på ca. 25%. Reduktionen skyldes bl.a., at Banedanmark har halveret deres forbrug i perioden.

• I 2007 indgik miljøministeren, KL og Regionerne ”Aftale om fortsat afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer”. Aftalen tillader brug af sprøjtemidler til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo.

• Siden 2010 har kommunerne reduceret deres forbrug af sprøjtemidler med 10 %, og det gennemsnitlige forbrug er faldet fra 22 kg aktivstof i 2010 til 18 kg i 2013. 68 % af kommunerne bruger imidlertid under 10 kg aktivstof om året.

• 23 % af kommunerne har helt afviklet brugen af sprøjtemidler. 45 % bruger kun sprøjtemidler på arealer med kæmpe-bjørneklo eller andre invasive arter, mens de resterende kommuner (32 %) sprøjter flere steder.

• 74 % af kommunerne bruger sprøjtemidler i skove og på naturarealer, da det især er her de invasive arter vokser.

Over halvdelen af kommunerne sprøjter i parker og anlæg (56 %) samt på veje og stier (54 %).

• Kilde: Miljøstyrelsen, 2015: Undersøgelse af forbruget af sprøjtemidler på offentlige arealer i 2013.

20 / STATSINDKØB / april 2015

D

er bliver i dag indkøbt og brugt langt færre sprøjtemidler på fortove og i parker. Det offentlige forbrug udgør kun omkring en promille af det samlede danske sprøjtemiddelforbrug. Ifølge en ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen er forbruget af sprøjtemidler på offentlige arealer faldet med hele 91 % på 20 år.

Alene siden 2010 er forbruget faldet med 25 %. Størstedelen af de anvendte sprøjtemidler er ukrudtsmidler. De bruges først og fremmest til at bekæmpe invasive arter som kæmpebjørneklo i skove og på naturarealer.

Færre sprøjtemidler giver større mangfoldighed I Ishøj Kommune er man i gang med at kortlægge den biologiske mangfoldighed i de grønne områder. Kommunen har mere end halveret indkøb og forbrug af sprøjtemidler gennem de seneste ti år og bruger i dag kun sprøjtemidler, hvor det ikke er muligt at komme de invasive plantearter til livs på andre måder.

- I de områder, hvor vi ikke sprøjter, er der kommet mere ukrudt, men det har samtidig givet en langt større mangfoldighed af sjældne planter og dyrearter som for eksempel vilde orkideer og vandsalamandere. Det kommer vores borgere til gode. Vi vil meget gerne have, at de bruger vores grønne områder og får gode naturoplevelser, fortæller Ivan Morberg, der er driftsleder for de grønne områder i Ishøj Kommune.

300 dyr afgræsser de store naturarealer I Ishøj dækker de grønne arealer 75% af kommunens samlede areal. Kommunen har i en årrække ladet 150 hektar grønne arealer afgræsse af omkring 85 højlandskvæg, 140 marskfår og 60 geder fra Ishøj Dyrepark. Det har især vist sig at være effektivt i kampen mod invasive plantearter som kæmpe-bjørneklo og hybenroser. Områder, som for bare ti år siden var vokset helt til med kæmpe-bjørneklo, er i dag blevet åbnet fuldstændigt op af dyrene.

- Vi oplever, at borgerne er glade for dyrene, som de kan komme helt tæt på. Det giver et helt andet forhold til naturen, og hvor maden kommer fra. I starten var nogle borgere bekymrede for, om dyrene ville give lugtgener og tiltrække myg i boligområderne, men der har heldigvis ingen gener været; tværtimod er områderne blevet mere eftertragtede at bo i, siger Ivan Morberg.

Stor interesse for erfarin­gerne med dyrehold Ishøj Kommune får jævnligt henvendelser fra andre kommuner, som vil høre om erfaringerne med dyrehold og ikke mindst økonomien i det. Ivan Morberg fortæller gerne om, hvordan kommunen holder udgifterne til dyreholdet nede.

- Køerne får omkring 30 kalve om året, hvoraf halvdelen er tyrekalve. Kalvene får lov til at gå længe hos deres mor, og når de er omkring 2-2,5

år gamle slagter vi de fleste af tyrene. Noget af kødet uddeles som smagsprøver ved arrangementer i kommunen. Resten sælges til vores medarbejdere.

Derudover hjælper vores geder med at bekæmpe hybenroser i Køge Bugt Strandpark, hvilket Strandparken betaler et gebyr for.

Boldbaner holdes ukrudts­fri med en vertikalskærer I Ishøj bruger man også andre metoder til at bekæmpe ukrudtet uden brug af sprøjtemidler. På boldbanerne holdes det bredbladede ukrudt nede ved at køre banerne igennem med en vertikalskærer fire gange om året. Vertikalskæreren fungerer som en græsslåmaskine, hvor knivene kører lodret i stedet for vandret. På den måde bliver ukrudtet fjernet, og plænen ridses op, så der kan komme luft og vand ned til græsrødderne.

- Det er dyrere at køre hen over banerne fire gange om året med en vertikalskærer i stedet for at give dem en enkelt omgang pesticider. Metoden er derfor også under pres, men vi prøver så vidt muligt at undgå sprøjtemidler, siger Ivan Morberg.

Sprøjtemidler bruges hvor dyrene ikke kan gå Ishøj Kommune har dog ikke planer om afvikle brugen af sprøjtemidler helt. Kommunen vil fortsat bruge sprøjtemidler til at bekæmpe invasive plantearter og andre ukrudtsarter på strækninger langs veje og

vandløb, hvor dyrene af gode grunde ikke kan gå.

- Vi bruger en ”intelligent” sprøjtemaskine, som ved hjælp af fotosensorer sikrer, at sprøjtemidlet kun rammer ukrudtet. Det synes vi er bedre end at brænde ukrudtet med en gasbrænder, der skal køres hen over det samme stykke jord seks eller syv gange. Det havde ikke set så godt ud i vores CO2-regnskab, siger Ivan Morberg.

I Miljøstyrelsens undersøgelse påpeger flere kommuner, at kæmpe-bjørneklo er svær at holde nede, og at nye invasive arter samtidig presser sig på.

For eksempel er pileurt særligt problematisk. Undersøgelsen konkluderer da også, at yderligere udfasning af brugen af sprøjtemidler kan indebære større tekniske, praktiske eller økonomiske udfordringer for kommunerne. Men indtil videre holder Ishøj Kommune de invasive planter stangen med køer, får og geder – og er dermed med til at sikre, at den vilde orkide fortsat findes i den danske natur.

Tips: Få hjælp til at stille miljøkrav ved indkøb af gartneriydelser på Den Ansvarlige Indkøber: http://csr-indkob.dk/ products/gartneriydelser/ Meld dig ind i Forum for Bæredygtige Indkøb og få nyheder, viden og værktøjer til grønne indkøb: http://www. ansvarligeindkob.dk n

april 2015 / STATSINDKØB / 21

KORT NYT

Medicinudgifter løb løbsk – nu skal hospitalerne spare Regionsrådsformand: Tag økonomiaftale med regeringen op til revision Det er urimeligt at der skal spares på hospitaler på grund af, at regeringens og Danske Regioners økonomiaftale ikke tog højde for, at medicinudgifter vil løbe løbsk, mener regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S).

Regionerne stod allerede ved indgangen til 2015 til at mangle mellem 500 og 800 mio. kroner. Årsagen er, at både udgifter på sygehusmedicin og medicinen der købes og hentes på apoteket står til at stige mere end regeringen og Danske Regioner forventede, da de sidste år blev enige om økonomien for regionerne.

Derfor frygter man nu Region Hovedstaden, der er Danmarks mest befolkningsrige region, at skulle finde op til 200 mio. kroner mere i 2015 gennem besparelser på regionens hospitaler allerede i foråret – blandt andet

som følge af de stigende priser.

Det får regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S), der også er bestyrelsesformand for regionernes lægemiddelorganisation, Amgros – der bl.a. står for indkøb af medicin til sygehusene – til at råbe vagt i gevær. Hun er bekymret for, om besparelserne på grund af de uforudsete og voldsomt stigende medicinudgifter kommer til at ramme kvaliteten af behandlingen.

Hæstrup: Økonomiaftale skal revideres Derfor bør regeringens og Danske Regioners økonomiaftale tages op til fornyet revision, mener Sophie Hæstorp Andersen.

- De mange millioner skal jo findes et eller andet sted, og det kan i sidste ende betyde, at patienterne kommer til at mærke det.

Jeg mener derfor, at økonomiaf-

talen med regeringen må tages op til fornyet revision i lyset af de stigende udgifter til sygehusmedicin. Eller også skal vi have mulighed for at finde pengene f.eks. over en periode på 2-3 år i stedet.

For jeg kan ikke se det rimelige i, at kvaliteten af behandlingen af borgerne i Region Hovedstaden risikerer at blive dårligere, fordi medicinudgifterne stiger langt mere, end økonomiaftalen for 2015 har taget højde for, siger ­Sophie Hæstorp Andersen.

Hun henviser til, at det endnu er for tidligt at oplyse, hvad de stigende medicinudgifter helt præcist kommer til at betyde for Region Hovedstadens budgetter. Men et foreløbigt skøn lyder på, at regionen skal finde mellem 150 og 200 mio. kroner yderligere alene i 2015, hvoraf langt hovedparten handler om stigende medicinudgifter.

Hospitaler samarbejder for at undgå karteller Hospitalsbyggerier for 40 milliarder kroner skaber risiko for karteller ved de enorme offentlige ind­-køb. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forsøger at bremse kartellerne i et nyt samarbejde med hospitalerne.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samarbejder med en række hospitaler over hele landet for at reducere risikoen for karteller bag nye hospitalsbyggerier. Samarbejdet knytter sig til byggerier for omkring 40 milliarder kroner.

Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing, siger: - Langt de fleste virksomheder gør sig umage med at overholde loven, og vi forventer også, at det er tilfældet her. Alligevel opstår der karteller af og til. Karteller giver typisk markante overpriser og kan samtidigt være svære at 22 / STATSINDKØB / april 2015

opdage. Med samarbejdet øger vi chancen for at afsløre mulige karteller væsentligt. Generelt er der brug for, at konkurrencen i byggesektoren bliver mere effektiv. Derfor har vi i Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen et særligt fokus på byggeriet. Vi har igangsat en række initiativer herunder samarbejdet med hospitalerne.”

Vicedirektør for Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, Claes Brylle Hallqvist, står i spidsen for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg til ca. 4 milliarder kroner: - Samarbejdet mellem hospitalerne og Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen giver os en unik mulighed for at sammenligne priser og tilbud på tværs af landsdele, og jeg håber meget, at vores samarbejde kan være med til at styrke konkurrencen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens samarbejde knytter sig til 14 hospitalsbyggerier over hele landet – heraf syv nye supersygehuse og syv moderniseringer af eksisterende hospitaler.

Ud over at analysere data fra tilbud på byggeopgaverne vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undervise medarbejderne på hospitalsbyggerierne i at se efter tegn på karteller.

Gyrithe Saltorp ny direktør for Bygnings­ styrelsen Den 1. april 2015 tiltræder Gyrithe Saltorp som ny direktør for Bygningsstyrelsen under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.

Gyrithe Saltorp er 46 år, uddannet cand.jur. og har siden 2009 været direktør i Københavns Ejendomme. Gyrithe Saltorp har tidligere været CEO i PG Property Management A/S og Erhvervsdirektør i Dan-Ejendomme (DEAS).

Gyrithe Saltorp har desuden et indgående kendskab til Bygningsstyrelsens opgaveportefølje, idet hun startede sin karriere i den daværende Slots- og Ejendomsstyrelse, hvis opgaver delvist blev overført til Bygningsstyrelsen.

Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen udtaler: - Gyrithe Saltorp har solid erfaring med administration, udvikling og byggeri fra ejendomsbranchen og en tidligere karriere på Slotsholmen med i bagagen. Hun har med andre ord den helt rigtige profil til jobbet.

Gyrithe Saltorp siger, at Bygningsstyrelsen byder på meget udfordrende opgaver i spændingsfeltet mellem ejendomsbranchen, byggeri og den politisk-administrative scene.

- Jeg ser frem til at arbejde med energioptimering af statens bygninger og lejemål og udvide samarbejdet med de mange parter, der arbejder seriøst med at videreudvikle dette område.

Hold ferie eller weekend på charmerende herregård med afslappet atmosfære 102 VÆRELSER OG RESTAURANT 102 dobbeltværelser alle med bad, tv, og gratis WIFI. Hovedbygningen rummer restauranten og den store terrasse.

Vi griller på terrassen, når vejret tillader.

FERIETILBUD 2015 I FØLGENDE PERIODER St. BEDEDAG og Kr. HIMMELFARTSFERIE gælder fra 30. april til 18. maj SOMMERFERIE gælder fra 22. juni til 8. august (tillæg kr. 140 pr person pr nat) EFTERÅRSFERIE gælder 12. til 21. oktober JULEFERIE gælder 16. december til den 10. januar MINIFERIE 2 nætter 3 dage kr. 995,- pr person for: 2 x overnatning i dobbeltværelse, 2 x stort morgenbord, 2 x dagens menu 3 retter eller grillbuffet efter køkkenchefens valg.

Tillæg til de ovenstående ferietilbud: Sommerferien alle ugens dage tillæg kr. 140 pr person pr nat Øvrige ferieperioder tillæg kr. 140 pr person v/overnatning lørdag nat.

Enkeltværelsestillæg kr. 195 pr nat Børn i ekstraseng seng på forældres værelse ½ pris.

Børn u.6 år overnatter gratis i forældres seng. Vi har børnemenuer.

AKTIVITETER Stor indendørs saltvands pool og børnebassin.

Udendørs petanquebaner og 12- hullers minigolfbane.

Indendørs billard, air hockey, bordfodbold og dart.

Parken og de 700 tdr. land inspirerer til gå eller løbeture.

Der findes 6 golfbaner inden for en radius af 30 km. Tæt på BonBon-Land, Suså Kanoudlejning, Trelleborg og Sagnlandet Lejre.

I Ringsted kan I power shoppe i Ringsteds Outlet Center.

Kun 55 min. til Tivoli og Den Blå Planet i København.

Sørupvej 26 · 4100 Ringsted Tlf.: 57 64 30 02 · www.sorup.dk · hotel@sorup.dk

SMP Magasinpost ID-46709

KMD på storopkøb

Ny it til indkøbsområdet Det nye partnerskab mellem KMD og Comcare har som mål at erobre indkøbsområdet indenfor it-løsninger

hos kommuner og regioner.

E-procurement specialisten Comcare skal hjælpe med at strømline kommunernes og regionernes indkøb, hvor der ifølge KL og Finansministeriet milliarder at hente i besparelser.

- Med Comcare’s portefølje kan vi nå bredere ud i det kommunale og regionale marked. Samlet set kan den nye alliance være med til at hæve barren for it-understøttelsen af indkøbs- og økonomiprocesserne og dermed være med til at realisere de efterspurgte effektiviseringsgevinster, siger Torben Mols, områdedirektør i KMD. Udover indkøbsløsningen CC Rakat har Comcare også en række andre it-løsninger, der allerede skaber værdi for de offentlige kunder - blandt andet løsninger til katalogadministration, kontraktstyring og udbudsplanlægning, samt forsikringsløsningen CC Insurance. n

e-post: info@statsindkoeb.dk

verandør i sektoren, og vi ser gode muligheder i deres kompetencer, teknologier og kundeportefølje, siger KMD´s CEO Eva Berneke.

KMD er den største danskbaserede it-virksomhed og udvikler og leverer softwareog serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervssegmentet i Danmark. KMD’s systemer håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser. I alt bliver det til cirka 400 mia. kroner om året, hvilket svarer til mere end 20 % af Danmarks BNP. KMD står blandt andet bag KMD Viva, der er med til at løfte kommunernes dialog med borgerne gennem videomøder over internettet. Koncernen har en årlig omsætning på mere end fire milliarder danske kroner og har omkring 3.000 ansatte.

Ved adresseændring kontakt venligst Magasinet Statsindkøb

KMD har netop indgået aftale om at overtage it-virksomheden Avaleo, som er blandt de førende virksomheder inden for kommunal sundheds-it.

Og fornylig blev der også indgået en alliance mellem KMD og Comcare. Den alliance betyder, at KMD fremover vil kunne tilbyde de offentlige kunder Comcare’s produktportefølje både som selvstændige it-løsninger og som en integreret del af KMD’s portefølje af administrative styringsværktøjer.

Købet af Avaleo skal ses som et udtryk for KMD’s vækstambitioner inden for omsorgs-, social- og sundhedsområdet. KMD får med købet værdifulde kompetencer, teknologier og kunder.

Med købet overtager KMD hele Avaleos portefølje af produkter, kunder og partnere.

Avaleo bliver en selvstændig forretningsenhed i KMD. KMD siger med købet velkommen til 53 nye medarbejdere i koncernen.

- Avaleo er en attraktiv le-

Afsender: Magasinet Statsindkøb, Gl. Jernbanevej 48, 2500 Valby

KMD har på det seneste opkøbt Avaleo – og har indgået partnerskab med Comcare