Statsindkøb 2-2017

Magasinet

STATSINDKØB &

Stat & Kommune Indkøb Til beslutningstagere og indkøbere i staten, regioner og kommuner NUMMER 2 / MARTS 2017 / ÅRGANG 35

SOLCELLER SKAL SPARE

ENERGI PÅ

ØRESUNDS­ BROEN

UDFLYTNING AF STATSARBEJDSPLADSER GIVER INDKØBERE UDFORDRINGER FOR MILLIARDER

INDKØB TIL GODT INDEKLIMA HAR SEJRET

UDSTILLINGEN HAVE & LANDSKAB 17 ER GODT PÅ VEJ

56869

Ring på

89 32 23 99 og hør mere

NYHED. Få overblik med OK's flådestyringsværktøj Hos OK arbejder vi konstant på at udvikle løsninger, der gør vores kunders hverdag nemmere. Derfor har vi udviklet et digitalt flådestyringsværktøj, som giver dig overblik over dine biler og medarbejdere, når det gælder tankninger og km-forbrug.

Nem og hurtig km-indtastning på mobilen OK's flådestyringsværktøj fungerer i kombination med vores ”Tank og betal”-app og indeholder en række funktioner, som gør det nemt at holde styr på f.eks. brændstofforbrug og km-regnskab. En stor fordel er også, at man hurtigt og enkelt kan aktivere og deaktivere medarbejderne.

Hurtigt, nemt og sikkert Alle medarbejdere kan selv klare kilometerindtastningen direkte i appen. På den måde slipper du for ekstra mellemregninger og manuel aflæsning, når du skal lave kilometerregnskab. Det er også muligt at lave automatisk rapportering til leasingselskaber og overføre data til dit eget regnskab.

Overblik døgnet rundt Så snart du har registreret medarbejdere og biler i flådestyringssystemet er det nemt, hurtigt og sikkert for medarbejderne at hente appen til tankning. Du kan herefter følge alle tankninger 24 timer i døgnet.

Ring og hør nærmere Vil du høre mere om dine fordele med OK's flådestyringsværktøj, er du altid velkommen til at ringe til vores dedikerede udbudsteam på 89 32 23 99.

www.ok.dk/offentlig

Dine fordele med OK's flådestyringsværktøj Samlet overblik over tankninger og km-forbrug pr. medarbejder/ pr. bil Kortløs tankning via OK's app Nem og hurtig km-indtastning direkte i appen Mulighed for at aktivere og deaktivere medarbejdere online Undgå dyre fejltankninger med produktvalg pr. bil

Magasinet

LEDER

STATSINDKØB &

Stat og Kommune Indkøb Til indkøbere i staten, regioner og kommuner Ansvarshavende: Dan Morrison Redaktion: Keld Broksø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 24 41 52 E-mali: keld@kb-kommunikation.dk Dan Morrison . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 73 10 63 E-mail: info@statsindkoeb.dk www.statsindkoeb.dk Annoncer: E-mail: info@statsindkoeb.dk . . . . . . . . . 43 43 31 21 Udgiver: Danja Media ApS Thyrasvej 33 4684 Holmegaard Telefon. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 43 31 21 E-mail: info@statsindkoeb.dk

Design og tryk: KLS PurePrint A/S Hvidovre Oplag: 5.500 35. årgang

Samarbejdspartnere

ISNN 0901-6090 Distribution og modtagere: Magasinet ”Stat & Kommune Indkøb” distribueres 6 gange ­årligt til: Abonnenter på rammeaftaler hos Statens og ­Kommunernes Indkøbs Service A/S. Medlemmer af IKA, Foreningen af Offentlige Ind­ købere.

Folketinget, ministerierne, direktorater, styrelser m.v.

Etaterne, herunder Politiet og Forsvaret.

Statslige og fælleskommunale virksomheder.

Region- og kommunaldirektører.

Region- og kommunale indkøbschefer og IT-chefer.

Region- og kommunale tekniske forvaltninger.

Højere uddannelsessteder, universiteter, teknika, handels­højskoler og seminarier. Social- og sundheds­sektoren, herunder hospitaler, plejehjem m.m.

Leverandører til offentlig virksomhed.

Abonnementspris: Kr. 250,- årligt ex. moms i Danmark Citat af redaktionelt indhold er tilladt med klar ­kilde­angivelse.

Gengivelse af artikler er kun tilladt med skriftlig ­accept fra redaktionen.

Erhvervsmæssig afbenyttelse af bladets indhold er forbudt, medmindre særlig tilladelse foreligger.

UDFLYTNINGER med hovedet under armen

F

or ikke så mange år siden talte man muntert i Folketinget om den stående joke med ”den jyske trafikmafia”. De politikere derfra kæmpede en brav kamp for at få motorveje og broer ud til selv de tyndest befolkede egne af Jylland, hvor det endte med at blive en begivenhed, når to biler passerede hinanden.

Med ond vilje kan man nu tale om, at en ny jysk mafia har fået gennemtrumfet udflytning af næsten 4.000 statsarbejdspladser til Jylland – også når begrundelsen mangler – ud over, at ”der skal være vækst i hele Danmark”.

For indkøberne i staten har udflytningen den dejlige effekt, at det skaber jobsikkerhed med en uendelig strøm af udgifter og udfordringer i milliardklassen, der også kræver mange og større udbudsrunder for indkøberne.

Men samfundsmæssigt kan man frygte, at udflytningerne sker med hovedet under armen.

Regeringen gør det ikke af ond vilje. I VLAK-regeringsgrundlaget fra november 2016 står, at væksten skal ske i hele landet – ikke kun i Hovedstaden: ”Statslige institutioner er til gavn for borgere og virksomheder i hele Danmark.

Statens arbejdspladser skal derfor også være fordelt i hele landet.” Og ”Selv om statslige arbejdspladser ikke i sig selv er tilstrækkelige til at skabe vækst, vil en decentral placering være med til at skabe mere aktivitet.”

Det handler altså om vækst, hvilket er de færreste imod.

Det uafklarede spørgsmål er bare, om den vækst er reel? Eller om den kunne skabes bedre og billigere? Her er det er nemt at mistænke DJØF for at mele egne medlemmers kage, når de sender det kritiske spørgsmål om netop det af sted. Men de har en pointe!

Vi er reelt ikke sikre på, at udflytning er den mest effektive måde at opfylde et givent vækstmål på i Jylland. Vi kunne derfor stille et andet spørgsmål: Hvad er bedst – at få en fremgangsrig virksomhed eller en styrelse af samme størrelse til eksempelvis Himmerland?

Set i lyset af de samlede flytteomkostninger i milliardklassen, som Magasinet Stat & Kommune Indkøb afdækker i dette blad, er der ingen tvivl om, at virksomheden er at foretrække. Den giver oven i købet skattekroner, hvor i mod en styrelse bruger skattekroner.

Selvfølgelig kan man ikke altid sammenligne det så firkantet, men pointen er også især, at man ikke har regnet på, hvad der giver mest vækst for pengene - også i det såkaldte udkants-Danmark. Det burde være sket før regeringen begyndte at flytte statsarbejdspladser ud.

I år skal det være afsluttet at flytte 3.900 statslige arbejdspladser fra København til provinsen. Men mere er på vej! Når de nuværende flytninger er sket, vil regeringen nemlig komme med en plan for flere udflytninger, ligesom eventuelt nye statslige institutioner bliver placeret i provinsen. Den endelige plan for det bliver først lagt frem i 2018. Der er også rigtigt meget at lære af de første flytninger, hvoraf nogle viste sig åbenlyst groteske og uøkonomiske.

Derfor er det beskæmmende, at hverken Finans- eller Erhvervsministeriet har lagt løbende detaljer ud om omkostningerne ved udflytningerne i snart et år. Det minder nærmest om hemmelighedskræmmeri i Kreml både før og efter kommunismen, når den slags oplysninger holdes væk fra et kritisk blik fra pressen og befolkningen. Der er utvivlsomt rigtigt meget at lære af, og regeringen vil da også evaluere de første udflytninger før anden bølge skal komme i 2018.

Men med mindre mange af de oplysninger lægges ud løbende og frem til diskussion allerede nu, så risikerer vi, at flere flytninger af statsarbejdspladser også efter 2018 kommer til at ske med hovedet under armen. marts 2017 / Stat & Kommune INDKØB / 3

Q8 er leverandør til SKI FÅ RABAT MED KØBEKORT TIL Q8 og F24 Q8 har indgået en ny rammeaftale med SKI som gælder frem til år 2020.

Vi tilbyder attraktive rabatter på over 240 Q8 servicestationer og F24 automatanlæg landet over.

Fordelene med et købekort

Få et bedre overblik

•

Med Q8 Log ind har du altid nem adgang til egne data. Du kan se alle transaktioner 3 år tilbage og få fuldt overblik over forbruget.

• • • •

Brændstof kan betales direkte ved standeren og vask direkte ved vaskehallen Vi tilbyder gratis bilplejemidler, når du vasker bilen på en Q8 servicestation Bestem selv PIN-koden til det enkelte kort Køb faktureres hver måned med specifikation for hvert enkelt kort Få detaljeret overblik over kørselsøkonomien pr. bil med et kørselsregnskab på e-mail hver måned

Vælg mellem 3 forskellige erhvervskort

Administrér dine Q8 kort Bestil og spær kort Ændr pinkoden Se korttransaktioner

Hold styr på brugerne Administrér hvem der har rettigheder til hvad Invitér nye brugere

Tjek CO2-regnskabet Indtast kilometer, så du kan beregne CO2-udslippet

Få overblik over forbruget Firmakort Firmakort TransportPlus kort

Se dine fakturaer og kontoudtog

Benzin Diesel Smøreolie Bilvask Kør-videre-produkter Serviceydelser, mindre reparationer og reservedele Vejkort og flaskegas Broafgift ved Storebælt og Øresund Lufthavnsparkering i Billund

Kom med i aftalen Kontakt os på 7030 0038 eller SKI@Q8.dk.

Vi sidder klar ved telefonerne døgnet rundt.

Varer i butikken

Q8 Danmark A/S, Arne Jacobsens Allé 7, 2300 København S

33343 Q8 SKI A4.indd 1

4 / Stat & Kommune INDKØB / marts 2017

17/10/16 08:58

LÆS I DETTE NUMMER

Indkøb til godt indeklima har sejret både i den private og offentlige sektor som en god forretning

6

Offentlige indkøb af udstyr til at skabe godt indeklima er ved at være på omgangshøjde sammenlignet med det private erhvervsliv.

Det gælder især ved nybyggerier, melder rådgivningsvirksomheden Niras. Både i det offentlige og private er der nu erkendelse af, at godt indeklima er en god forretning. Det melder både brancheorganisationen Dansk Ventilation og Statens Byggeforskningsinstitut.

- Vi er blevet bedre og bedre til at italesætte indeklima, fastslår Lars Gunnarsen overfor Magasinet Stat & Kommune Indkøb.

Udflytning af statsarbejds­ pladser giver indkøbere nye udfordringer for milliarder

10

Det koster kassen, når staten på regeringens ordre flytter arbejdspladser ud i landet fra Hovedstaden. Nærmere betegnet 1 mia. kr.

De mange udgifter sender indkøberne på overarbejde – også når næste bølge af udflytninger begynder i 2018.

Der er tilmed tvivlsom økonomi i at flytte statslige arbejdspladser fra Hovedstaden til provinsen. Set med indkøbsbriller giver det en uendelig strøm af udgifter og udfordringer. Statsrevisorerne vil gå regeringens plan for udflytning af statslige arbejdspladser efter i sømmene.

Tillid er godt, kontrol er … desværre nødvendigt!

25

Smagen er bitter-sød hos de organisationer og virksomheder, der i årevis har arbejdet for at få stat, kommuner og regioner til at tage et grønt medansvar, når de køber træ- og papirprodukter. For på trods af høje ambitioner og strenge krav så halter implementeringen.

Og hvad er de grønne ambitioner værd, hvis de ikke får reel indvirkning på vores natur?

Solceller skal spare energi på den statslige Øresundsbro Med eget solcelleanlæg vil den statsgaranterede Øresundsforbindelse kunne mindske energiforbruget med op til 10 procent. Det er der nu søgt om byggetilladelse til, og dermed lægger Øresundsbroen som et stort vartegn sig nu op ad andre statslige og kommunale bygninger, der indkøber solceller.

27 marts 2017 / Stat & Kommune INDKØB / 5

De offentlige indkøb af udstyr til at skabe godt indeklima er ved at være på omgangshøjde sammen­ lignet med det private erhvervsliv. Det gælder især ved nybyggerier, melder råd­giv­nings­virk­som­heden Niras. Det sker fordi både i det offentlige og private er der nu erkendelser af, at godt indeklima er en god forretning. Det melder både brancheorganisationen Dansk Ventilation og Statens Bygge­forsk­nings­­insti­tut. Der er stigende fokus på godt inde­klima som værn mod sygdoms­ fravær, dårlig koncentration og produkt­ivitet. Nu gælder det også om at få godt indeklima med i udflytningen af statslige arbejdspladser.

Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

Indkøb til godt indeklima har sejret - både i den private og offentlige sektor som en god forretning

O

ffentlige indkøb af udstyr til indeklimaet er næppe en first mover i forhold til den private sektor –

men investeringerne begynder at følges ad. Mens fagforeninger m.fl. gerne så det offentlige gå foran for at sikre ordentlig

6 / Stat & Kommune INDKØB / marts 2017

udluftning/varmegrænser/kuldekontrol/indretning/støjniveau og sætte barren for, hvad vi kan gøre ved indeklimaet,

så er sandheden nu snarere, at bevidstheden om indeklima har sejret både i den private og offentlige sektor. Det er den gode

▼

I år afsluttes udflytningen af knap 4.000 statslige arbejdspladser, og mere flyttes næste år. Men flytter er godt indeklima med – eksempelvis et godt ventilationssystem?

Forskere fra Statens Byggeforskningsinstitut og Dansk Ventilation anbefaler, at det sker – for lige nu er det offentlige og private ved at være på omgangshøjde, når det gælder godt indeklima, mener Niras.

nyhed ifølge Lars Gunnarsen, Professor, Civilingeniør og Ph.d. med speciale i indeklima hos Statens Byggeforskningsinstititut.

- Vi er blevet bedre og bedre til at italesætte indeklima, fastslår Lars Gunnarsen overfor Magasinet Stat & Kommune Indkøb.

Også i rådgivningsvirksomheden Niras ser Peter Noyé nye ændringer til det bedre. Peter Noyé er ekspertisechef for indeklima og energi hos Niras, der bl.a. hjælper med rådgivning om sikre bæredygtigt byggeri og indeklima.

- I dag sætter offentlige nybyggerier samme høje standarder som i det private, fastslår Peter Noyé over for Magasinet Stat & Kommune Indkøb.

Til gengæld viser undersøgelser hos Niras, at det offentlige hænger lidt i bremsen med indeklimaet, når det kommer til de ældre byggerier.

- Vi ser det på skoler og institutioner med vedligeholdelsesefterslæb. Der, hvor man opdaterer bygningerne, sørger man ikke altid for også at lave en funktionsopdatering til nye byggeriers standard, påpeger Peter Noyé.

Men noget er der også sket på den front Problemerne blev diskuteret meget i Netværk for Energioptimering under daværende klimaminister Martin Lidegaard. Og en del dårligt indeklima skyldtes manglende porteføljestyring af bygninger i det offentlige. Der blev ikke renoveret i bund i de ældre byggerier. Indeklimaet blev ikke prioriteret simpelthen fordi det blev dyrere på kort sigt.

I dag viser der sig nye tendenser.

- Det begyndte omkring 2010, hvor mange private byggede over myndighedernes niveau for krav til indeklima. De gjorde det ud fra et rent kommercielt sigte, hvor det handlede om muligheder for gensalg af ejendomme og virksomhedernes omdømme.

Derfor valgte en del endda at vælge internationale energimærkestandarder langt over det krævede i Danmark. Flere steder er det offentlige nu fulgt med i de senere år. Men her er det politiske grunde bag. Man vil gerne vise, at man mener tankerne om godt indeklima alvorligt. Det ser man eksempelvis ved de nye kontorhuse ved Gellerup i Aarhus, beretter Peter Noyé.

Skolerne kommer med En del ændringer til det bedre indeklima ses ifølge Peter Noyé også i skolerne. Førhen var man meget optagede af, at skolerne levede op til energimærkningerne, men ikke så meget om bygningen nu var egnet til sin funktion – nemlig undervisning – set i forhold til indeklimaet. Her er der sket noget i eksempelvis Ballerup og ikke mindst i København.

- København er gået til den. I stedet for at beslutte at energirenovere 27 skoler, så er der en ny strategi med at koncentrere indsatsen og renovere få skoler ad gangen, men til gengæld renovere dem helt i bund, så der også tænkes på indeklimaet, fortæller Peter Noyé.

Omgangshøjde Også professor Lars Gunnarsen tror forskellene i det offentlige og private nu er små.

- Det er også en følge af, at vi er blevet bedre til at måle indeklimaet efterhånden som kravene til det er steget.

En del af opmærksomheden på det skyldes storrumskontorer, som er gode til videndeling, men som også kræver betydeligt bedre ventilation, hvis ikke folk skal få hovedpine og blive svimle, konstaterer Lars Gunnarsen.

Dermed er det offentlige også på omgangshøjde med de private, for opmærksomheden

om indeklima har aldrig været større. Tidspunktet er velvalgt.

Som dette magasin gør opmærksom på i en anden artikel, så flyttes der netop nu rundt på statsarbejdspladser i tusindvis – og med en ny bølge fra næste år.

Brancheforeningen Dansk Ventilation gør netop opmærksom på, at det er sund fornuft at lade et godt indeklima flytte med over i nye kontorer, når de oprettes. For som Lars Gunnarsen påpeger: - I dag kan vi simpelthen måle indeklimaets effekt på produktiviteten i procent. Årsagerne til, at godt indeklima er en god forretning, er på nogle områder logik for burhøns, når man ser på Dansk Ventilations opgørelser: • Der arbejdes 10-15 procent mere effektivt i et godt indeklima med den rigtige temperatur og med frisk luft.

• En arbejdsplads på 20 kvm. per medarbejder, koster dyrt ved blot én procent spild af arbejdstiden på grund af sygdom eller nedsat effektivitet på grund af dårligt indeklima.

• Et spild på ti procent af arbejdstiden svarer til 10-15 gange den årlige energiudgift.

• Få er klar over, at de kan spare op til 15 gange energiudgiften eller mere ved at sørge for et godt indeklima, som også skaber god trivsel.

Netop den slags beregninger er brancheforeningen Dansk Ventilation storleverandør af for det er heller ikke skidt at sælge flere ventilationsanlæg. En undersøgelse fra Arbejds- og Miljømedicinsk klink på Haderslev Sygehus fulgte eksempelvis et ventilationsprojektet på en skole: Antallet af forkølelser og slimhindeirritationer hos eleverne faldt med mere end 50 procent efter renoveringen. Der blev også rapporteret væsentlig færre tilfælde af hovedpine, træthed og koncentrationsnedsættelse hos lærere og elever efter renoveringen.

Også ventilation af baderum og køkkener kan tit laves bedre.

Mangel på frisk luft resulterer i fugtophobning, der kan give

bygningsskader og helbredsproblemer. Årsagen til, at en bolig fugter til er ofte de ventilationsanlæg, der netop skulle rydde op i den fugtige luft i badeværelser og køkkener.

Arbejdstilsynet rykker Arbejdstilsynet er et af de steder, der giver råd og vejledning.

Her laver de både indeklima- og arbejdspladsvurderinger. Der er endda kendte løsninger på de fleste problemer.

Arbejdstilsynet har bl.a. lavet en folder for at inspirere arbejdsmiljøorganisationerne til at arbejde systematisk med deres indeklima, og at gøre det som led i arbejdet med den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV).

Tekniske løsninger kan man finde gode råd til på hjemmesiden www.arbejdstilsynet.dk , hvor der er et særligt indeklimaområde.

Og hvis man ikke følger rådene?

Ja, så kan dårligt indeklima på arbejdspladsen vise sig ved utilpashed, irriterede slimhinder, hovedpine og træthed hos medarbejderne. Især skal man være opmærksom på: • Varme og træk.

• Luftkvalitet, som påvirkes af støv, snavs, gasser, dampe, lugte, mange personer i rummet og tobaksrøg.

• Fugt fra utætte bygningskonstruktioner, installationer og kondens.

• Lys, herunder lysstyrke, reflekser, lysfordeling, kontraster og farve.

• Støj og akustik, herunder støjniveau, akustik, lydoplevelse og generende støj.

Og hvem har ansvaret?

Arbejdstilsynet fastslår, at arbejdsgiveren har ansvaret for, at arbejdsstedet er indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsgiveren har også pligt til at udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV’en skal mindst revideres hvert tredje år.

Hvis man ikke allerede er i gang bør det altså hellere ske.. n

marts 2017 / Stat & Kommune INDKØB / 7

DI anbefaler flere offentlige opgaver konkurrenceudsættes I Dansk Industris (DI) nye OPS-redegørelse 2017 er ønsket om mere offentlig konkurrence­ udsættelse nærmest brølt ud.

D Det offentlige skal lade leverandørerne konkurrere meget mere, mener Dansk Industri (DI).

Møde i centrum til særlige statspriser Dagsmøde med fuld forplejning kun 525 kr. pr. pers.

Overnatning i enkeltværelse kun 840 kr. pr. pers.

Lige ved Københavns Hovedbanegård Reserveres på info@hebron.dk · www.hebron.dk

8 / Stat & Kommune INDKØB / marts 2017

anmark har en af verdens største offentlige sektorer, og det kræver, at der indhentes betydelige skatteindtægter. En stor offentlig sektor er ikke nødvendigvis et problem, hvis den understøtter virksomhedernes vækst og eksport, som er forudsætningen for Danmarks velstand og velfærd, konstaterer DI i deres helt nye OPS redegørelse 2017, hvor mantraet nærmest er ”mere offentlig konkurrenceudsættelse, tak..!”

I teksten lyder det: En effektiv offentlig sektor er afgørende for de private virksomheders konkurrenceevne, idet der alt andet lige skal opkræves færre skatter til at finansiere en mere effektiv offentlig sektor.

Vi skal derfor effektivisere den offentlige sektor uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Et effektivt redskab til det er, at kommuner, regioner og statslige myndigheder skaber konkurrence om opgaver som f.eks. ældrepleje, rengøring, vedligeholdelse af veje og meget andet.

Ligesom på det private marked vil det betyde, at opgaverne i det offentlige hele tiden bliver udviklet og forbedret, fordi både private virksomheder og de offentlige driftsenheder vil forsøge at vinde opgaven.

På trods af det er omkring 75 pct. af opgaverne i den offentlige sektor ikke udsat for konkurrence. DI anbefaler derfor, at det offentlige udsætter flere opgaver for konkurrence, så ideerne fra det frie marked i højere grad kommer i spil og bidrager til udviklingen af den skattefinansierede velfærd.

DI henviser til, at ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet er det muligt at skabe konkurrence om offentlige opgaver for i alt 394,5 mia. kr. i staten, regionerne og kommunerne tilsammen. I 2015 blev der skabt konkurrence om opgaver for 101,5 mia. kr. Ud af dette beløb vandt private virksomheder opgaver for 100,9 mia. kr., mens den offentlige sektor vandt egne udbud svarende til opgaver for 0,6 mia. kr.

Konkurrence om de offentlige opgaver er med til at sikre, at der sker en løbende effektivisering og innovation i leveringen af den skattefinansierede velfærd. Når private virksomheder får mulighed for at byde ind på de skattefinansierede opgaver, kan deres erfaringer, arbejdsgange, teknologiske løsninger mv. bidrage til at udvikle velfærden, vurderer DI.

To måder Ifølge DI kan den offentlige sektor skabe konkurrence om opgaverne og inddrage private leverandører på to måder, men de to måder kan også kombineres, som det eksempelvis sker, når kommunerne udvælger leverandørerne i fritvalgsordningen på hjemmehjælpsområdet med udbud. De to måder er: Den offentlige myndighed udbyder en opgave, hvorefter den tilbudsgiver, der afgiver det bedste tilbud, skal varetage opgaven.

Borgerne får frit valg mellem forskellige leverandører til levering af en visiteret velfærdsservice. n

YOU

DU VIL VÆRE PÅ FORKANT MED PERSONDATAFORORDNINGEN

WE

VI ANBEFALER EN ENTERPRISE SEARCH-SOFTWARE, SOM GIVER DIG ET OVERBLIK OVER USTRUKTUREREDE CPR. NUMRE

Få overblik over, hvor cpr. numrene er i jeres systemer Med en Enterprise Search løsning kan du nemt fremfinde cpr. numre på tværs af alle systemer såsom filserver, Exchange server og SharePoint – selv i billedfiler som PDF, TIFF, JPG m.fl. Løsningen fungerer efter samme princip som eksterne internet søgemaskiner og er nem at installere, intuitiv at anvende og kræver minimal brugertræning. Derudover giver løsningen øjeblikkelig ROI, da man konkret sparer tid (og dermed penge) ved søgning af intern information.

Kontakt os og se eventuelt, hvor meget du kan spare via denne simple online-kalkulator på: find.konicaminolta.dk eller ring på tlf. 72212121.

DIGITAL WORKPLACE

UDFLYTNING

af statsarbejdspladser giver indkøbere nye udfordringer i milliardklassen

Der er tvivlsom økonomi i at flytte statslige arbejdspladser fra Hovedstaden til provinsen. Alligevel forberedes allerede nu en plan for anden bølge med yderligere udflytning i 2018, mens første bølge skal på plads i år. Set med indkøbsbriller giver det en uendelig strøm af udfordringer samt udgifter i milliardklassen. Det kræver større udbudsrunder for indkøberne. Nu vil

s tats­revisorerne gå regeringens plan for udflytning af statslige arbejdspladser efter i sømmene.

Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

Det koster kassen, når staten flytter arbejdspladser ud i landet fra Hovedstaden.

Nærmere betegnet 1 mia. kr.

De mange udgifter sender indkøberne på overarbejde – også når næste bølge af udflytninger begynder i 2018.

10 / Stat & Kommune INDKØB / marts 2017

Photo: Per Gunnarsson

med en plan for flere udflytninger, ligesom eventuelt nye statslige institutioner bliver placeret i provinsen.

Den yderligere udflytning står også klart i det regeringsgrundlag, som VLAK-regeringen kom med 28. November 2016. Derfor forberedes nu en plan for mere udflytning, og den plan bliver først lagt frem i 2018.

Ingen klapsalver Udsigten til, at endnu flere af fagforeningen DJØF´s medlemmer kan blive tvunget til at flytte får selvsagt ikke klapsalver i DJØF, som også helst først vil evaluere udflytningerne inden der kommer flere.

- Hvis kvalitet og viden skal fastholdes, så skal regeringen lære af de første udflytninger. Effekten skal stå mål med omkostningerne – de menneskelige og økonomiske. Det skylder man medarbejdere og skatteydere, mener Sara Vergo,

formand for DJØF Offentlige i en udtalelse.

Til Magasinet Stat & Kommune Indkøb uddyber hun, at de kommende evalueringer netop også skal handle om, hvad det koster.

- Man har jo ikke lagt incitamenter med i udflytningerne som højere løn eller bedre karriere. Men det kan være win-win, hvis man så slipper for udgifter ved, at folk ikke flytter med. Vi er oppe imod, at regeringen næsten er ligeglad med, hvad det koster – det er princippet om udflytning, som er vigtigt. Men vi må også se på konsekvenserne, fastslår Sara Vergo.

Hun frygter, at man kommer til at spare andre steder på grund af udflytningerne, og DJØF ser allerede tendenser til fyringer på grund af det.

- Vi er ikke principielt mod flytninger, men man kan prøve at gøre det smart. Der skal være faglige argumenter for det.

Blandt de groteske eksempler er Rådet for Socialt Udsattes flytning til Bornholm. De ansatte skal have flest møder i København, så det giver ingen mening.

Vi følger det hele tæt op til næste bølge udflytninger, som vi ikke kan kæmpe imod, men vi insisterer på, at det skal give mening: Man bør flytte større enheder og styrelser fremfor små. Man skal vurdere fagligheden – og det skal kunne betale sig! påpeger hun.

- Hvis målet er vækst kan det måske gøres på flere måder. Det kan måske ske bedre og mere effektivt med støtte til private arbejdspladser i nogle tilfælde? Vi mangler et helhedssyn: Hvorfor skal statsarbejdspladser flyttes, hvis det kunne være uddannelsesinstitutioner – eller private arbejdspladser? Det vil vi følge tæt, lover Sara Vergo dette magasin.

Koster kassen – foreløbig én milliard Hendes håb om et økonomisk

HÅG Capisco Unik – Innovativ – Eksklusiv – Svanemærket HÅG Capisco er designet med udgangspunkt i den dynamiske siddestilling hos en rytter. Stolen passer perfekt til alle bordhøjder. I en HÅG Capisco sidder du lige bekvemt, hvad enten du sidder fremadrettet eller drejet til siden, så du kan glæde dig over en stor arbejdsradius.

Stolen har modtaget et antal udmærkelser for sine enestående egenskaber, karakteristiske design og miljømæssige profil. Du kan med god samvittighed vælge en HÅG Capisco. www.hag.dk • tlf 99 50 55 00

RD

IC E C O L A

B

EL

O

N

L

ad det være sagt med det samme: det er dyrt og i milliardklassen at flytte statslige arbejdspladser ud fra hovedstaden til provinsen.

Endnu flere arbejdspladser skal endda flyttes fra næste år, har regeringen besluttet. Dermed er der også spillet op til bal for de statslige indkøbere, som skal sørge for bygninger, inventar, flytteordrer, nye it-systemer og transportudgifter samt masser af nye udbudsrunder. Det er ingen spareøvelse!

Regeringen lægger ikke skjul på, at uanset om indkøberne kommer på overarbejde, så er det en ideologisk mission: Væksten skal ske i hele landet – ikke kun i Hovedstaden. Allerede nu er regeringen ved at flytte 3.900 statslige arbejdspladser fra København til provinsen. Langt det meste skal være afsluttet her i 2017, men mere er på vej. Når de nuværende flytninger er sket, vil regeringen nemlig komme

marts 2017 / Stat & Kommune INDKØB / 11

›

helhedssyn kan synes fromt for udflytningerne koster allerede nu kassen på de mange indkøbskonti. Magasinet Stat & Kommune Indkøb har gennemgået oversigterne fra Finans- og Erhvervsministeriet. Flytningerne handler om beløb i milliardklassen, men der er også usikkerhed om de endelige regninger, ligesom en del ubekendte ikke indgår i regnskabet. Eksempelvis ekstra arbejdstid til, at alle ministerier skulle udarbejde implementeringsplaner. Og så er de varige meromkostninger og udgifter til udflytning af Udlændingestyrelsen tilmed ikke medregnet i eksisterende regnestykker.

Her faldt valget i august 2016 på en grund ved Næstved Station til et nybyggeri, men det tager 36 måneder til opførelse samt ændring af lokalplan, høringer, tilrettelæggelse m.v. inden op mod 400 arbejdspladser kan flytte til Næstved. Med en gennemsnitlig pris pr. flyttet arbejdsplads på 250.000 kr. vil det løbe op i godt 90 mio. kr.

Ud over bygningen til Udlændingestyrelsen skønner ministerierne, at der er midlertidige udgifter for knap 1 mia. kr. frem til dette års afslutning – inden nye flytteplaner sættes i værk. Sidste år kostede planerne 414 mio. kroner og i år 338 mio. kroner.

Flere ministerier har desuden annonceret permanente merudgifter, bl.a. hvor eksisterende styrelser deles i to.

Økonomiske argumenter duer Trods de høje priser er regeringen ikke uimodtagelig for økonomiske argumenter. Bl.a. opgav den at flytte otte arbejdspladser hos Statens Værksteder for Kunst til Helsingør, da det ville koste ca.

100 mio. kr. Men andre steder er udflytning bare ”bad luck”, når et ministerium pålægges udgifterne. Alene på transport er der store udgifter ved flytning, og ministerierne får i gennemsnit kun medfinansiering for ca. 45 pct. af de samlede transaktionsomkostninger. Det kræver større udbudsrunder for alle indkøberne.

Erhvervsminister Brian Mikkelsens presserådgiver, Lars Erik Skovgaard, siger til Magasinet Stat & Kommune Indkøb, at der siden sidste år ikke er kommet nye beregninger på omkostningerne ved at flytte statsarbejdspladser ud, men at udgifterne og effekterne skal evalueres samlet inden næste bølge af udflytningerne kommer i 2018.

Tab er ikke kun penge En mere uhåndterlige størrelse,

DET STÅR DER OM UDFLYTNING I REGERINGSGRUNDLAGET • Statslige institutioner er til gavn for borgere og virksomheder i hele Danmark. Statens arbejdspladser skal derfor være fordelt i hele landet.

• Selv om statslige arbejdspladser ikke i sig selv er tilstrækkelige til at skabe vækst, vil en decentral placering være med til at skabe mere aktivitet.

• Størstedelen af de udflyttede institutioner skal være udflyttet inden udgangen af 2017.

• Regeringen vil ved udvidelse eller oprettelse af nye statslige institutioner som udgangspunkt placere disse uden for Hovedstadsområdet.

• Regeringen vil i 2018 fremlægge forslag til yderligere udflytning – baseret på erfaringerne fra de nuværende udflytninger.

Ministerierne forventer en samlet udgift på knap 1 mia. kr. Det betyder, at omkostningerne i gennemsnit er på 250.000 kr. per arbejdsplads. Der er dog store variationer.

12 / Stat & Kommune INDKØB / marts 2017

der er vanskelig at beregne, er den menneskelige faktor. En DJØF-undersøgelse blandt flyttede medlemmer viser massive problemer: • 77% flytter ikke med deres job.

• 82% oplever videnstab.

• 57% oplever at kvaliteten i opgaveløsning er faldet.

DJØF´s Sara Vergo mener det nu er nødvendigt at tænke strategisk før statslige arbejdspladser kan understøtte lokal vækst.

- Jeg tvivler på, at 17 tilfældige, statslige arbejdspladser i Lemvig skaber vækst, siger hun.

Manglende dialog Frustrationen blev forstærket for ét år siden, da Moderniseringsstyrelsen uden dialog udsendte et cirkulære om forflyttelsespligt for statsligt ansatte. Det er en betydelig ændring af ansættelsesvilkårene, mener Sara Vergo: Den enkelte kan nu ikke længere være sikker på, hvor de skal arbejde.

Sara Vergo frygter, at staten nu får sværere ved at rekruttere.

Men ét sted stiller man ekstra ressourcer til rådighed: I Moderniseringsstyrelsen (hvor Statens Indkøb også hører hjemme), er der hjælp til personalespørgsmål ved udflytning. Der er vejledning, skabeloner og inspiration.

Der bliver der god brug for, når nye flytteplaner kommer næste år. En rundspørge, som DR Nyheder foretog blandt styrelser og nævn, der skal flyttes, viser nemlig, at 700 af 3900 ansatte har sagt op. Nogle steder over halvdelen - blandt andet hos Statens Administration, Færdselsstyrelsen, Natur- og Miljøklagenævnet og Geodatastyrelsen, hvor henholdsvis 53, 62, 61 og 57 procent af personalet afviste at flytte med jobbet. Udgifterne har også fået statsrevisorerne på banen. Offentligheden har ikke indsigt i detaljer for udgiftsposter i flytteplanen, men sidste år sagde Statsrevisorernes formand, Peder Larsen (SF), at man forbeholder sig ret til at undersøge konsekvenserne. Undersøgelsen er dog endnu ikke klar, melder Statsrevisorkontoret til Magasinet Stat & Kommune Indkøb. n

Indkøbere skal lære om indkøb af it Den 27. april 2017 kl. 9.30 til 16.00, hos Restaurant Skovkanten, Odensevej 92, 5260 Odense S bakker IKA op om et nyt it-indkøbskursus.

Det er svært at gennemskue alle faldgruber ved indkøb af it.

Derfor skal et nyt kursus den 27. april 2017 kl. 9.30 til 16.00, hos Restaurant Skovkanten, Odensevej 92, 5260 Odense S sætte nogle ting på plads. IKA bakker op om det ny it-indkøbskursus.

Kurset sætter deltagerne i stand til at identificere de typiske kontraktretlige og persondataretlige faldgruber ved anskaffelse og implementering af forskellige typer af IT, og kommer med forslag til løsninger heraf.

Baggrunden er, at Staten bruger ca. 7 mia. kr. om året på itområdet, og flere af de it-systemer, som er kritiske for vores samfund, er i dårlig stand. Derfor ligger Ministeren for offentlig innovation, Sophie Løhde, op til, at de mange penge, som staten hvert år bruger på it, skal anvendes bedre.

Du har som deltager nu mulighed for at blive klogere på de vigtigste kontraktskabeloner, hosting-kontrakter, IT-driftskontrakter, kontraktgrundlag ved cloud-løsninger og persondata, herunder særligt databehandleraftaler og overførsel af data til tredjelande.

Anskaffelser af IT giver ofte anledning til udfordringer hos offentlige myndigheder og virksomheder. IT-anskaffelser er ofte kostbare – ligesom det er dyrt, når organisationens IT ikke virker og forsinker forretningsgange. Hertil kommer, at der stilles stigende krav til håndtering af persondata.

Målgruppen på kurset er ordregivere og leverandører og underviserne er Charlotte Kunckel, specialist/advokat, Horten samt Andreas Christensen, Partner i Horten.

Vil du betale prisen for en billig løsning?

Dårligt design og billige løsninger koster.

Længe efter du er holdt op med at glæde dig over den billige pris, ærgrer du dig over den dårlige kvalitet.

Hos Tork har vi en holdning til kvalitet.

Har du?

7 holdninger til hygiejne Når du vælger Tork, får du produkter og løsninger med holdning til overforbrug, hygiejne og kvalitet.

Se alle holdningerne på tork.dk

#2

#3 C ECOL A

L

NO

DI

BE

R

#1

Vi vil give mere, end vi tager

Vi tror på kvalitet frem for kvantitet

Vi vil være førende inden for bæredygtighed

Eksempel Hos Tork planter vi tre nye træer for hvert træ, der fældes. Vores skove absorberer mere CO2, end vi udleder.

Det giver et grønt regnskab i plus.

Eksempel Kontrollerede dispenserløsninger fra Tork garanterer reduceret forbrug og dermed mindre affald, hvilket giver et mindre behov for genopfyldning. Det sparer tid og forbedrer arbejdsforholdene.

Eksempel 80% af produkterne fra Tork bærer tredjeparts miljømærker.

Få flere grønne offentlige indkøb i kurven og skab innovation Innovationsministeren bør se det som sin fornemmeste opgave at hjælpe kommunerne med at spænde den grønne indkøbsmuskel til gavn for grøn vækst, innovation og job.

Debatindlæg af Charlotte Fischer, chef for CONCITO Bæredygtigt Erhverv (Concito er Danmarks private, grønne tænketank)

Ifølge Concito skal der langt flere grønne indkøb på banen.

14 / Stat & Kommune INDKØB / marts 2017

D

anmark har en økonomisk muskel i sværvægtsklassen på 310 milliarder årligt. Så meget køber det offentlige årlig ind for. Hvordan vi spænder den muskel, har vital betydning for klima og miljø. En kommunes allerstørste klimaaftryk er nemlig i indkøbet af varer og ydelser. Ifølge en NIRAS-undersøgelse af Region Hovedstaden repræsenterer indkøb hele 80 procent af regionens samlede klimapåvirkning.

Offentlige indkøb er samtidig en mulighed for at skabe grøn vækst, innovation og job. En mulighed, Danmark bør gribe offensivt. Et centralt budskab i den analyse om grønne offentlige indkøb, som CONCITO udgav her i oktober. Anledningen er der nu – med en ny udbudslov, der har innovation som nyt særskilt formål, og en ny minister for offentlig innovation.

Indkøb som redskab til innovation Der har helt siden start1980’erne været fokus på offentlige indkøb som redskab til innovation. Forskere er i dag enige om, at offentlige indkøb er et effektivt innovationsredskab – og et væsentligt supplement til andre traditionelle innovationspolitiske redskaber som regulering og støtte til forskning og udvikling.

Det bakkes op af flere undersøgelser. I den britiske UNDERPINN-erhvervsundersøgelse fra 2011 peger flere end ni ud af 10 virksomheder på den offentlige efterspørgsel som en vigtig driver for deres innovation. Hver fjerde mener ligefrem, at al deres innovation skyldes offentlig efterspørgsel.

Ifølge en helt ny OECD-undersøgelse har op til 36 procent af de virksomheder i OECDlandene, der deltog i offentlige udbud i perioden 2010-2012, gennemført innovation som direkte følge af deres deltagelse i udbuddene. Og i en hjemlig undersøgelse fra Rådet for Offentligt Privat Samarbejde fra 2015

har to ud af tre respondenter allerede taget de løsninger, der er udviklet i konkrete offentlig-private-innovationsforløb, i brug eller vil gøre det.

Flere og flere lande vælger derfor også at gøre innovation til et selvstændigt strategisk mål i deres offentlige indkøbspolitikker. I 2012 var det 16 OECDlande, herunder Danmark, der havde strategier for innovative offentlige indkøb. Det var i 2014 vokset til 23.

Trods denne enighed og tendens er potentialet for innovative indkøb langt fra indfriet. Trægheden skyldes ikke kun hårde barrierer som tid og penge, men også blødere som organisation og kultur udfordrer de traditionelle indkøbsmiljøer.

Innovation kan være møjsommelig med mere proces, nye rutiner, bredere brugerinvolvering samt behov for en skarpere styring af risiko.

Politikere må i front Innovation kræver i højere grad politikerne i front. Deres administrationer har brug for ”licence to operate”, det vil sige mandat til at prioritere et ressourcekrævende projekt med mere usikkert afkast. Eller som en miljøplanlægger fastslår i publikationen ”Grønne innovative indkøb og samarbejder”: ”Vi havde aldrig opført et hus med det fokus på bæredygtighed og innovation, hvis ikke der var en politisk vision for området”.

Nye innovative grønne indkøb kræver nye kompetencer, så nyt terræn kan betrædes. Det gælder for eksempel, når kommunen som noget helt oplagt skal bruge nye forretningsmodeller i sine udbud – i form af cirkulære forretningsmodeller, hvor materialer genbruges, genanvendes eller deles i mere eller mindre lukkede kredsløb.

Kommune vil mindske madspild Der findes mange måder at gøre det på. Kommunen vil for eksempel kunne spille sig selv ind

som drivkraft for nye grønne symbioser, hvor virksomheder aftager og genbruger restprodukter fra andre virksomheder i kommunen. I det Interregfinansierede Øresundsprojekt Cleantech TIPP deltager blandt andet Malmø Kommune, der vil mindske madspild.

Derfor overvejer byen, hvordan den kan sammenkoble kommunen og de forretninger, der har usolgte eller overskydende fødevarer, med virksomheder, der vil genanvende dem.

I Cleantech TIPP testes det grønne og økonomiske potentiale for den slags nye forretningsmodeller i kommunens udbudspraksis.

Fra et grønt perspektiv er en central ny forretningsmodel de såkaldte produkt-service-løsninger (PSS), hvor ordregiveren går fra at købe et produkt til at få en serviceydelse. PSS-modellen rummer et stort potentiale for miljø og klima, fordi producenten i afsættet mister interessen i blot at producere løs og sælge flest mulige produkter. PSS giver producenter og kunder langt større sammenfaldende interesse i at vægte kvalitet og holdbarhed og spare på ressourcerne over hele produktets livscyklus.

Det må bero på den enkelte udbudscase, om en PSS-model er det rigtige valg. For PSS-modeller gavner ikke altid miljø og klima. Det afhænger ikke mindst af produktet. Forskere peger for eksempel på, at PSS-modeller specielt vil gavne miljøet, når der er tale om produkter med stor miljøpåvirkning i forbrugsfasen og kort levetid.

Her er det en grøn fordel, at forbrugere ikke bindes over lang tid til miljø-ineffektive produkter. For produkter med stor miljøpåvirkning i brugsfasen og lang holdbarhed som for eksempel køleskabe og vaskemaskiner vil PSS-modeller kun være en fordel for miljøet, hvis PSS i sig selv forlænger produkternes holdbarhed. Og for produkter med en stor miljøpåvirkning ved produktionen og bortafskaffelse

som for eksempel computere og tæpper kan PSS ligefrem skade miljø og klima, medmindre der sker genbrug/genanvendelse.

Elektriske bycykler og delebilsordninger Herning Kommune er et eksempel på en offentlig ordregiver, der med såvel grøn som sort bundlinje har testet en sådan ny PSS-model – konkret i form af et pilotprojekt med leasing af arbejdstøj. Kommunens mål var at sikre øget brug og genbrug af deres arbejdstøj – også i forbindelse med skift af leverandør ved leasingperiodens udløb. Ifølge FORCE Technology sparer kommunen med den nye leasingmodel 1.012 ton CO2 samt 50.000 kroner på fire år ud af et samlet indkøb på 900.000 kroner.

En tredje grøn forretningsmodel, som flere og flere offentlige ordregivere interesserer sig for, er deleøkonomiske løsninger, det vil sige udbud, hvor leverandøren skaber en platform for deling af aktiver som for eksempel køretøjer og diverse former for udstyr. Herhjemme har interessen i høj grad udmøntet sig i delebil- og mobilitetsordninger, som efterhånden findes i mange kommuner landet over. Københavns og Frederiksberg Kommune samt DSB er for eksempel gået sammen om den elektriske bycykel.

Alle de nye cirkulære modeller rummer stort miljø- og klimapotentiale for kommunerne – med økonomisk bundlinje.

Udfordringen er at identificere, hvornår de med fordel for såvel økonomi som miljø kan bringes i spil – og derudover at skalere ordningerne op og brede dem ud til flere områder. Her er der brug for mere viden og eksperimenter. Opgaven ligger lige til den nye innovationsministers højreben. Hun skal se det som sin fornemmeste opgave at hjælpe kommunerne med at spænde den grønne indkøbsmuskel – og skabe innovation i praksis. n

marts 2017 / Stat & Kommune INDKØB / 15

NORDISK MINISTER

æder egne ord om at ”aflive Nordens dyreste kaffeklub” til 1 mia. kr.

Karen Ellemann vil ikke længere nedlægge Nordisk Ministerråd som hun ville i 2013. Nu er hun minister for Nordisk samarbejde – og situationen er ifølge hende ”en anden”.

Stat og Kommune januar 2017

Totalleverandør til den offentlige sektor

Aftørringspapir og dispensere • Rengøringsløsninger Personlig hygiejne og hudpleje • Borddækning • Engangsservice Kaffe, te og automatprodukter • Fødevareemballage • Køkkenudstyr

Tlf. +45 7010 7700 . www.multiline.dk

16 / Stat & Kommune INDKØB / marts 2017

G

odt tre år før Karen Ellemann blev Danmarks nye minister for nordisk samarbejde (og ligestilling – samt nu fungerende sundhedsminister) i november 2016 skrev hun i 2013 i Berlingske Tidende, at ”Vi skal nedlægge det nuværende Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. - Og at ”Vi skal aflive Nordens dyreste kaffeklub.”

Hvis det fortsat var ministerens dagsorden slap Danmark for en udgift på 1 mia. kr. om året til bl.a. et hovedsæde på en dyr adresse ved Christiansborg.

Magasinet Stat & Kommune indkøb har bedt om en forklaring på kronikken, der udført i praksis vil ryste samarbejdet i Norden.

I et skriftligt svar æder ministeren mange af sine egne ord: - Jeg står helt ved, at jeg skrev en skarp kritik af Nordisk Råd og Ministerråd for at ruske op i debatten og de to organisationer, fastslår Karen Ellemann nu: - Men i dag står vi i en anden situation med mere usikkerhed også i vores nordiske område. Om kronikken fortætter hun: - Siden jeg skrev den, er der vedtaget to reformpakker, som har fokus på netop de ting. Jeg er stor tilhænger af det nordiske samarbejde, og mener fortsat, at der er rum for forbedringer i Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd.

For eksempel skal organisationerne fokusere deres arbejde mere og gøre det mere aktuelt, relevant og resultatorienteret, siger hun.

Langstrakte møder Hvad der er rettet op på præciserer hun ikke. I kronikken står der ellers bl.a. om nordiske møder: - Går det, som det plejer, vil der under gode middage og langstrakte møder på et tidspunkt lande en række flotte og højstemte visioner for et stærkere nordisk samarbejde, men når gæsterne er rejst hjem, viser al erfaring, at de gode intentioner hurtigt glemmes. Og som om én kaffeklub ikke var nok, så mødes de nordiske ministre i deres helt eget forum, Nordisk Ministerråd. Her gentager processen sig med gode middage, masser af luftige forslag og meget få konkrete resultater, påpeger Karen Ellemann. Ifølge kronikken sandede resultaterne til, da ”politisk debat og resultater for borgerne blev afløst af en centraliseret hyggeklub, hvor konkret politik og debat glimrer ved sit fravær.”

- Lad os i stedet for etablere et stærkt nordisk samarbejde – et nyt Nordisk Råd, der er kendetegnet ved en fleksibel struktur, hvor arbejdsgrupper og udvalg etableres efter behov og nedlægges, når opgaver er fuldendt. (…)Derfor skal vi nedlægge det nuværende Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd – farvel til Nordens papirtiger nr. 1.

Se hele kronikken her:

http://www.b.dk/kommentarer/ ellemann-nedlaeg-nordisk-raadog-nordisk-ministerraad

n

For os er det afgørende, at danskerne får mest muligt ud af skattekronerne, og her spiller konkurrence en vigtig rolle, siger minister for offentlig innovation, Sophie Løhde.

Regeringen har fokus på indkøb i nyt arbejds­ program i 2017 Der er fokus på indkøb i regeringens arbejdsprogram: Konkurrence skaber mere innovation og er en fremtidssikring af den offentlig velfærd, lød meldingen fra minister for offentlig innovation, Sophie Løhde, på SKI’s Årsdage for offentligt indkøb 2017, hvor 350 offentlige indkøbere tjekkede ind i DGI-byen – og med et tilsvarende arrangement i Aarhus. Blandt talerne var også SKI´s adm. direktør, Signe Lynggaard Madsen, og Christian Schultz, professor og formand for Konkurrencerådet.

V

ed SKI’s netop afholdte Årsdage for offentligt indkøb 2017 med 350 offentlige indkøbere i DGI-byen – og næsten lige så mange i Aarhus, lagde minister for offentlig innovation, Sophie Løhde, ud med sine ambitioner for den

offentlige konkurrence, der har fokus på netop indkøb: - Jeg vil i 2017 stå i spidsen for et arbejdsprogram, hvor vi lægger sporene for udviklingen af den fremtidige offentlige sektor.

Selvom jeg ikke har et fikst og færdigt arbejdsprogram med i

tasken her i dag, er mit hovedfokus, at vi skal have skabt en langt mere sammenhængende offentlig sektor med borgere og virksomhederne i fokus. Vi skal have mindre fokus på strukturer og kasser. Og større fokus på, at den service, der leveres, hænger

sammen og sker på borgerne og virksomhedernes præmisser. For os er det afgørende, at danskerne får mest muligt ud af skattekronerne, og her spiller konkurrence en vigtig rolle, siger ministeren.

Ifølge ministeren er offent-

marts 2017 / Stat & Kommune INDKØB / 17

›

›

lige indkøbere på mange måder firstmovers, når det kommer til samarbejde på tværs af hele den offentlige sektor: - Grundlæggende undrer jeg mig over, at en aftale som kan være god nok til 75 kommuner, ikke er god nok til de sidste 23 kommuner… eller god nok til regionerne for den sags skyld…

Det betyder både, at priserne ikke er så skarpe, som de kunne have været, og det betyder, at de sidste 23 kommuner alt andet lige får ringere priser og kvalitet end de første 75 kommuner. Vi skal sammen sikre, at borgerne ikke skal betale for, at vi køber computeren, karklude eller krykker for dyrt, så pengene i stedet kan gå til velfærd og varme hænder.

Hvordan skal kagen skæres? Årsdagenes vært, SKI´s adm. direktør Signe Lynggaard Madsen, fokuserede på, at indkøbets DNA er at sikre de gode aftaler

– og tage varer på borgernes penge.

- Jeg har hørt nogle sige, at konkurrencen ikke må ændre på fordelingen af markedsandele mellem leverandørerne. Altså at det skal være et mål, at leverandørerne fastholder deres markedsandele efter konkurrencen.

Mit svar er, at sådan maksimerer vi ikke konkurrencen og varetager det ansvar, som vi offentlige indkøbere har hver dag, understreger Signe Lynggaard Madsen.

Signe Lynggaard Madsen fastslår endvidere, at konkurrencen både skal gælde i det store og det små. For selvom der høstes store effektiviseringer på EU-udbuddene, er der også god grund til at skabe konkurrence om de mindre indkøb: ”Jeg går ud fra, at de fleste leverandører tester markedet, når de bruger penge i deres egen husholdning. Hvis de eksempelvis skal købe et køleskab, ønsker de ikke at betale mere end nødvendigt for den foretrukne mo-

del. Der er ofte mange tusinde kroner at spare. I det offentlige skal vi selvfølgelig også have fokus på konkurrencen om de mindre indkøb – det kan give flere undervisningstimer i folkeskolen, mere plejepersonale, eller hvad man nu prioriterer fra politisk side, siger Signe Lynggaard Madsen.

Offentlige indkøbere skaber konkurrence – og dermed innovation Konkurrence øger produktiviteten og gør virksomhederne mere effektive. Det er Christian Schultz, professor og formand for Konkurrencerådet, ikke i tvivl om. Men det skaber også innovation i virksomhederne.

Og det betyder bedre løsninger til det offentlige, fortalte Christian Schultz fra talerstolen i DGI-byen: - En lang række danske og internationale undersøgelser viser, at konkurrenceudsættelse tvinger virksomhederne til at tænke

nyt og innovativt. Øget konkurrence presser nemlig virksomhederne til at være effektive, produktive og innovative. Og det medfører højere kvalitet, nye produkter, økonomisk vækst, større beskæftigelse, lavere priser – og i sidste ende mere forbrugervelfærd. Faktisk er det bedre for virksomhedernes produktivitet og innovationsevne, at de presses på markedet fremfor det modsatte,” siger Christian Schultz og afslutter med en opfordring: ”Som offentlige indkøbere skaber I konkurrence, det skal I gøre, og I skal gøre det endnu mere.”

Ud over talerne bød Årsdagene 28. februar i København og 2. marts i Aarhus på sessioner om kontraktstyring og it-outsourcing. I alt deltog 600 offentlige indkøbere ved de 7. Årsdage for offentligt indkøb. n

Regeringen rede til at satse stort for at få indkøbt lægemiddelagentur i milliard­klassen Lægemiddelagenturet EMA skal til Danmark, lyder ønsket fra regeringen, der netop har meldt en større tiltrækningsplan ud. Der bliver tale om et af de helt store offentlige indkøb både i form af kampagne og indkøb af bygninger, hvis det lykkes at få Lægemiddel­agenturet, hvilket pludseligt er muligt efter briternes exit fra EU. Agenturet har et budget på 2,2 milliarder kroner.

S

ammen med tidligere topchef i Novo Nordisk Lars Rebien og overborgmester i Københavns Kommune, Frank Jensen, har regeringen sat alle sejl til for at tiltrække det europæiske lægemiddelagentur (EMA), når briterne melder sig ud af EU. Allerede 8. februar præsenterede udenrigsminister Anders Samuelsen og sundheds- og ældreminister Ellen

Trane Nørby det danske bud på at huse agenturet. Det er en af de helt store satsninger at få det agentur til Danmark. Det vil koste dyrt i statslige indkøb, men også give mange fordele og indtægter, og det glæder Lif – Lægemiddelindustrien i Danmark.

- Vi glæder os meget over, at Danmark nu officielt har meldt sig som kandidat til at huse EMA i København. Det vil

18 / Stat & Kommune INDKØB / marts 2017

være en styrke for Danmark og for den forskende lægemiddelindustri. Når England trykker på udmeldelsesknappen, håber vi på en hurtig proces og en hurtig flytning af EMA, så vi undgår alt for store forsinkelser i agenturets sagsbehandling af de mange nye produkter, der er i pipeline. Både fra danske og udenlandske virksomheder, siger Ida Sofie Jensen, koncern-

chef i Lægemiddelindustriforeningen (Lif).

Det britiske underhus har holdt den endelige afstemning om lovforslaget, der skal ligge til grund for processen om at forlade EU. Og det gør det hele muligt for Danmark.

Dansk Erhverv støtter I Dansk erhverv mener man det er storslået, at regeringen vil

›

IKA’S aktiviteter for ordregivere og leverandører – 2017

SUNDE MEDARBEJDERE er et værdifuldt aktiv!

Sideeffekterne ved at sørge for, at der på arbejdspladsen er adgang til frisk koldt vand er mange og talrige.

Vi nævner de mest åbenlyse her: - Mindre hovedpine - Mindre fravær - Mere effektivitet - Færre fejl - Bedre arbejdsklima - Flere succesoplevelser - Bedre bundlinie Waterlogic DK iHOUSE Lene Haus Vej 15 7430 Ikast Uten navn 3 1

Hovednr. + 45 7023 8055 www.waterlogic.dk www.wlshop.dk 08.10.2014 10:46:13

marts 2017 / Stat & Kommune INDKØB / 19

›

Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif – Lægemiddelindustriforeningen håber på den offentlige satsning på et Lægemiddelagentur i København bliver en realitet.

have Det Europæiske Lægemiddelagentur til Danmark Dansk Erhverv ser frem til at arbejde for at sikre, at det lykkes. Der er nemlig også tale om at 900 arbejdspladser vil lande i København.

Der er lagt op til hård konkurrence om at få Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Således skulle Sverige, Holland, Italien, Spanien, Frankrig og Polen lagt billet ind på at få agenturet, når agenturet som følge af briternes kommende udmeldelse af EU forventes at skulle flyttes fra London.

- Vi bakker fuldt op om idéen, og vi indgår i den interessentgruppe, som skal være med til tiltrække EMA til Danmark.

Det er klart, at det vil være en stor gevinst for Danmark at få agenturet. Hvis det lykkedes vil det allerede på den korte bane betyde nye arbejdspladser og en tilførsel af personer med særlige kompetencer inden for lægemidler. Og på den lange bane

vil det være en kæmpe styrkelse af dansk life science til gavn for både vækst og beskæftigelsen i Danmark, siger Katrina Feilberg Schouenborg, sundhedspolitisk fagchef i Dansk Erhverv.

Rebien en klar styrke Dansk Erhverv melder sig desuden begejstrede over, at tidligere direktør i Novo Nordisk A/S, Lars Rebien, skal fungere som spydspids i indsatsen for at trække agenturet til Danmark.

- Det er næppe muligt at finde en mere kompetent person til at være regeringens særlige udsendte i denne sag. Lars Rebien har mere end 30 års erfaring inden for medicinalbranchen, og hans store netværk vil være et kæmpe plus i bestræbelserne på at få EMA til København,” siger Katrina Feilberg Schouenborg.

Regioner bakker op Også Danske Regioner bakker op om, at regeringen har of-

20 / Stat & Kommune INDKØB / marts 2017

ficielt lagt billet ind på at få Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, til Danmark.

- Den danske life sciencebranche er utroligt stærk, og vi satser på personlig medicin, så Danmark er oplagt til at huse agenturet, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

Forventningen til at huse EMA er blandt andet, at det vil skabe arbejdspladser, øge medicineksporten, tiltrække medicinalvirksomheder og bidrage positivt til den danske vækst, når tusindvis af aktører hvert år mødes i regi af EMA. - Vi har høje ambitioner for at udvikle medicin, som er mere skræddersyet til hver enkelt patient, så behandlingen oftere rammer rigtigt i første omgang. Den satsning er meget fint i tråd med at placere EMA i Danmark, siger Bent Hansen.

- Danmark er meget velegnet til at huse EMA, for vi har en utroligt stærk life science-industri med 36.000 beskæftigede

inden for landets grænser. Lægemidler er Danmarks største eksportvare, hvor vi forrige år eksporterede for 86 milliarder kroner. Det viser med al tydelighed, at Danmark er i førerfeltet på medico-området, hvor vi tilbyder glimrende vilkår for vores stærke medicinalvirksomheder, siger Bent Hansen og tilføjer: - Så sent som i december lancerede regionerne og regeringen en national strategi for, hvordan personlig medicin skal udvikles. Vi har høje ambitioner for at udvikle medicin, som er mere skræddersyet til hver enkelt patient, så behandlingen oftere rammer rigtigt i første omgang. Den satsning er meget fint i tråd med at placere EMA i Danmark.

Budget på 2,2 milliarder EMA er den fælleseuropæiske EU-myndighed, der vurderer, godkender og overvåger lægemidler. EMA beskæftiger cirka 900 medarbejdere og har et årligt budget på omkring 2,2 milliarder kroner. Forventningen til at huse EMA er blandt andet, at det vil skabe arbejdspladser, øge medicineksporten, tiltrække medicinalvirksomheder og bidrage positivt til den danske vækst, når tusindvis af aktører hvert år mødes i regi af EMA. - I regionerne har vi med oprettelsen af Medicinrådet taget ansvaret på os for at sikre den mest kompetente tilgang til vurdering af ny medicin. Det er den opgave, lægemiddelagenturet også løfter, og vi har på den måde kridtet banen fint op for at huse EMA. Danmark er et af de lande, hvor der foretages mest klinisk forskning per indbygger, så samlet set har vi bestemt et attraktivt miljø for agenturet, siger Bent Hansen. n

DEN GRØNNE SEKTOR 2. SEKTION – TEKNIK OG MILJØ

Effektiv stormflodssikring kræver nytænkning › 2 ÅRS

REKLAMATIONSRET

Sommer

Sommer

F3890

ZD326 Traktorer Græsklippere Gravemaskiner Læssemaskiner Fejemaskiner Saltspredere El-biler

Maskiner til den professionelle bruger

Kastrup Tlf.: 32 50 29 02 Skanderborg Tlf.: 86 52 42 11 Find nærmeste forhandler på

Sommer

Sommer

1

Kampagnepris ZD326 Zero Turn

kr. 107.500,excl. moms

72”/183cm klippebord til ZD326 Merpris kr.29.000,excl. moms

3

Sommer

5

Sommer

6

Kampagnepris

Kampagnepris

Kampagnepris

F1900 Rotorklipper fra

F3090 Rotorklipper

F3890 Rotorklipper

kr. 99.500,-

excl. moms

kr. 134.500,excl. moms

kr. 154.500,excl. moms

Tubebarrierer blev brugt flere steder under stormfloden i forrige måned

Effektiv stormflodssikring kræver nytænkning - Svært håndterbare beredskabsløsninger med udlægning af sandsække og langstrakte, tunge tubebarrierer kan hverken skabe den nødvendige sikkerhed mod oversvømmelser eller stå distancen i en sammenligning med andre løsninger, konstaterer direktør og partner Jan Crone Foster fra Stormflodssikring.dk

S

tormfloden i januar viste, at håndtering af mobile dæmninger baseret på vandfyldte tubebarrierer og sandsække både ved udlægning og oprydning er tidskrævende og kræver et stort, professionelt mandskab, ligesom de – blandt andet på grund af punktering – viste sig usikre i drift og udfordrende at håndtere. - På den baggrund er der ikke mindst i havnebyerne behov for nytænk-

ning, og det er relevant at revurdere deres anvendelse til fordel for andre typer af mobile dæmninger, der som supplement til de faste stormflodsmure er lette at håndtere, ikke kan punktere, og som fungerer uden pumper eller energi. Det er direktør og partner Jan Crone Foster fra Stormflodssikring.dk, der som en af landets førende specialister i at sikre havnebyer mod oversvømmelser ved stormflod og

22 / Stat & Kommune INDKØB / marts 2017

skybrud slår til lyd for nytænkning af metoder og materiel i beredskabet. - Effektiv sikring af havne og havnebyer kræver en kombination af permanente løsninger, adskilte kloakker og et vel tilrettelagt akut beredskab, der har adgang til midlertidigt sikringstiltag, som hurtigt kan etableres, er lette at demontere, og hverken kræver omfattende vedligehold eller omkostningstung træning forud for anven-

delse, pointerer Jan Crone Foster og understreger, at jævnlige beredskabsøvelser er afgørende for succes, når stormfloden slår mod kajkanten.

Dyr træning med store gener Jan Crone Foster peger i den sammenhæng på, at både vedligehold og træning i brugen af det nuværende tunge grej vejer tungt på budgetterne, fordi be-

redskabsøvelser kræver indkaldelse af et stort mandskab og omkostningstunge transportløsninger, ligesom det kan skabe ganske store gener for dagligdag og arbejdslivet i havnene, når veje områder skal afspærres i lang tid.

- Også i det lys er det relevant at tænke i nye baner, der kombinerer permanente løsninger med let håndterbare, mobile løsninger, som sikrer, at beredskabsøvelser kan gennemføres hurtigere med et reduceret mandskab og et reduceret transportbehov til både materiel og mandskab, konstaterer Jan Crone Foster og tilføjer, at samarbejde er kodeord i effektiv sikring af havnebyerne.

Bredt samarbejde i fokus - Både lokale forsyningsselskaber, beredskaber, kommune, brugere og borgere må inddrages for at kortlægge behov og udfordringer, specialister må inddrages for at sikre det rigtige match mellem behov og valgte løsninger, og selve implementeringen vil i langt de fleste tilfælde kræve hjælp fra både anlægsfolk, ingeniører og arkitekter.- Således er det vigtigt, at permanente løsninger spiller sammen med arbejdslivet på havnene. De faste installationer skal være æstetisk indbydende, komplimentere byen og sikre bylivets tætte tilknytning til havneområderne.- Men derudover skal de – også for at sikre et godt arbejdsmiljø, effektiv håndtering og bemanding i det akutte beredskab – samtænkes med supplerende mobile løsninger for at give den fornødne sikkerhed i truende situationer, konstaterer Jan Crone Foster og lægger til, at der gennem de seneste år er udviklet en bred vifte af let anvendelige, lavteknologiske mobile løsninger, som supplement til faste barrierer.- For eksempel har mobile bjælkebarrierer med en bredde på kun 30 centimeter vist sig særdeles effektive til sikring af lange lige stræk på havne og på tværs af veje. De går sjældent i stykker, de er hurtige at arbejde med og kan af få personer rejses til en effektiv barriere i højder op til 5 meter.

Skjulte, automatiske barrierer i fortovet Samtidig slår Jan Foster Crone fast, at velplacerede faste vægge i beton eller granit udgør et både sikkert og økonomisk attraktivt grundlag for stormflodssikring, men han lægger til, at faste stormflodsvægge ofte vil virke hæmmende for havnens arbejdsliv og tillige lukker af for det charmerende, åbne kig, der karakteriserer de fleste danske havne. - På den baggrund vil det ofte være optimalt at supplere faste vægge med automatiske, stormflodsmure, der ligger skjult i fortovet. De kræver ingen tilførsel af energi, der er ingen begrænsninger på længden, de rejser sig automatisk helt op i 2,5 meters højde, når vandet stiger, og de sænker sig automatisk, når vandet falder.- Dertil kommer, at de automatiske skjulte stormflodsmure er særdeles robuste og fungerer uden nævneværdige omkostninger til drift og vedligehold: En årlig funktionstest kan gennemføres af én person, der hæver storflodsvæggen ved at pumpe vand ind i et underliggende kammer og efterfølgende lukker vandet ud i havnen igen.

Tilpasning af kloaknet nødvendigt - Men, understreger Jan Crone Foster, erfaringerne viser derudover, at det som supplement til faste og mobile stormflodsløsninger i langt de fleste tilfælde er nødvendigt at tilpasse de eksisterende kloaknet for at skabe den nødvendige sikkerhed mod oversvømmelse af havnebyerne. - Der bør etableres indbyggede afspærrings-muligheder i kloaknettet, så det passer til sikringslinjerne, ligesom både kloaker og andre installationer til fjernvarme, el og kommunikation som led i den samlede sikring af havneområderne bør optimeres til ”fortsat drift” og designes, så der ikke skabes afbrydelser på den tørre side af sikringslinjen, slutter Jan Crone Foster. n

Hospitalerne har sparet 18 millioner kroner på energi Regionerne har reduceret forbruget af vand, varme og el. I alt er energiregningen reduceret med 18 millioner kroner fra 2014 til 2015, viser en ny opgørelse.

Sparet energi er nærmest lig med tjente penge. Derfor er regionerne glade for, at de har reduceret forbruget af vand, varme og el. I alt er energiregningen reduceret med 18 millioner kroner fra 2014 til 2015, viser en ny opgørelse fra energiselskabet NIRAS. - Det er en rigtig udvikling, at regionerne formår at spare på udgiften til energi, selv om aktiviteten stiger, siger næstformand i Danske Regioner, Jens Stenbæk.

Baggrunden er, at regionerne fra 2009 til 2015 har reduceret vandforbruget med 21 procent, forbruget af varme med 12 procent og elforbruget med 1,5 procent. Der er brugt mindre energi på trods af, at aktiviteten på sygehusene i samme periode

er steget med 26 procent. Det viser en opdateret statistik over regionernes energiforbrug for 2015, som er udarbejdet i et samarbejde med NIRAS. Det lavere forbrug ses tydeligt på regionernes årlige energiregning. Fra 2014 til 2015 skønnes, at hospitalerne i alt har sparet 18 millioner kroner på energiforbruget. Regionerne har bl.a. reduceret stand-by-forbruget, fået mere energieffektiv belysning, opsat solceller og isoleret ældre bygninger for at få en mindre varmeregning.

- En stribe af initiativer, der viser, at vi tager hånd om miljøet, og dén kurs vil vi bestræbe os på at følge i fremtiden, siger Jens Stenbæk.

Har du problemer med skimmelgrønne belægninger eller borebiller i dit træværk?

BORACOL BORACOL -

effektivt som grundingsmiddel også på vådt træ.

godkendt middel mod råd, svampe og insektskader i trækonstruktioner.

Ring og få professionel rådgivning om dit problem.

7582 5033 Mandal Allé 9A, 5500 Middelfart T. 7582 5033 | lavtox@lavtox.dk

marts 2017 / Stat & Kommune INDKØB / 23

Nørreport Station vandt Den Danske Lyspris 2016 Ny Nørreport er et meget helstøbt og gennemtænkt projekt, som har forstået at løse mange komplekse forhold med enkle og integrerede løsninger. Belysningen af tagene, ventilationstårnene og cykelbedene er enkel og smuk og gør Nørreport Station til et ikonisk sted i København. ”Projektet rammer den helt særlige tone, som kendetegner skandinavisk arkitektur og lysdesign, når det er bedst. Belysningen er helstøbt og ikonisk i al sin enkelhed. Nørreport er et meget vigtigt trafikknudepunkt, og det er derfor ekstremt vigtigt, at belysningen er i top, og det er den hér. Der er en fin balance mellem almenbelysningen og effektbelysningen, og det gør stationen både tryg, overskuelig og oplevelsesrig i de mørke timer. Det er nemt at orientere sig og nemt at se andre menneskers ansigter,” udtaler juryformand Anne Bay, Dansk Center for Lys.

Første prøvestrækning er Pårup vest for Silkeborg, hvor der lige er sat 800 meter af autoværnet op på Viborgvej.

Foto: Nag1

Banebrydende autoværn skal sluge trafikstøj Kan et autoværn andet end at sikre bilerne - kan det fx også dæmpe støjen fra bilerne? Det skal et forsøg nu give svaret på efter Vejdirektoratet har sat det første eksemplar af et nyt, dansk autoværn op på Rute 13 i Pårup. Forsøget skal vise, hvor stor en effekt det særlige støjdæmpende autoværn har på støjen, og hvordan det fungerer i en virkelig situation over en længere periode. ”Placeringen af et støjdæmpende autoværn tæt på vejen og dermed trafikstøjen vil helt givet have en effekt for de nærmeste huse. Hvor stor effekten er, vil vores forsøg fortælle mere om. Men dette autoværn kan have store perspektiver for vores indsats mod støj,” siger projektleder i Vejdirektoratet Jette Voigt. Det støjdæmpende autoværn er udviklet af NAG1 i samarbejde med Rockwool, Volkmann & Rossbach og RMIG. Autoværnet bestod i december en eksamen i sikkerhed efter en grundig crashtest i Italien. Nu glæder Leon Samsø Pedersen, der er CEO i NAG1, sig til at få afprøvet deres produkt ude i virkeligheden.

Stærke akku-maskiner til ­opgaver i have og skov Nu er der godt nyt for arbejdsmiljøet, naturen og omgivelserne, når man arbejder med maskiner i have og skov. Kraftig støj og ubehagelig lugt af benzin og udstødning hører fortiden til med akku-maskinerne fra Makita, der løser opgaverne med samme styrke. Med den seneste introduktion af kædesaven DUC353Z har Makita nu et komplet program af batteridrevne maskiner til udendørs arbejde. Det omfatter også 2 plæneklippere, 2 løvblæsere, 1 topkapper, 2 hækkeklippere, 1 grensaks, 3 græstrimmer og 1 buskrydder. Motorkraften matcher traditionelle maskiner, og produktiviteten er høj, da 2x18 V batterierne skiftes på sekunder i stedet for, at man skal påfylde brændstof.

Nu har Makita et komplet program af batteridrevne maskiner.

24 / Stat & Kommune INDKØB / marts 2017

Der var fire nominerede projekter til Den Danske Lyspris 2016, men valgte faldt på Ny Nørreport. Foto: Gottlieb Paludan Architects og Jens Lindhe.

Fremtidslastbil på Transport 2017 Den teknologiske udvikling på lastbilområdet går ekstremt hurtigt.

På dette års transportmesse i MCH Messecenter Herning fremviser udstillerne deres bud på fremtidens lastbilers funktioner og egenskaber. For første gang siden 2007 er samtlige lastbilmærker på det danske marked repræsenteret på Transport 2017, hvilket arrangørerne ser som et bevis på, at lastbilbranchen gennemgår en hastig forandring. - Producenternes fokus er på brændstoføkonomi, økonomisk bæredygtighed og overblik via it, og det har udmøntet sig i ganske forskelligartede tiltag. Og så præsenterer vi på Transport 2017 for første gang fremtidslastbilen Iveco Z-Truck, der kører på gas og byder på et væld af vilde og innovative ideer, fortæller Betina Engholm, projektleder på Transport 2017.

Et kig inden for i den nye fremtidslastbil Iveco Z-Truck, som præsenteres på Transport 2017. Visualisering: Iveco.

I dag stiller staten bindende krav om indkøb af bæredygtigt træ og papir og mange regioner og kommuner, blandt andet POGI-med­ lemmer (Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbs implementeringsgruppe), har fulgt trop med egne indkøbspolitiker og krav på området.

Tillid er godt, kontrol er … desværre nødvendigt!

Smagen er bitter-sød hos de organisationer og virksomheder, der i årevis har arbejdet for at få stat, kommuner og regioner til at tage et grønt medansvar, når de køber træ- og papirprodukter. For på trods af høje ambitioner og strenge krav så halter implementeringen.

Og hvad er de grønne ambitioner værd, hvis de ikke får reel indvirkning på vores natur?

Af sekretariatsleder Loa Dalgaard Worm, FSC Danmark

I

dag stiller staten bindende krav om indkøb af bæredygtigt træ og papir og mange regioner og kommuner, blandt andet POGI-medlemmer (Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbs implementeringsgruppe), har fulgt trop med egne indkøbspolitiker og krav på området. Det er et drømmescenarie, som man nærmest

ikke turde håbe på for bare få år siden. For med indkøbsvejledningen for bæredygtigt træ og papir har staten sat gang i en kæmpe bevægelse, der trækker producenter i en mere bæredygtig retning, hvilket kan få stor effekt på verdens skovområder.

Hvad er problemet?

Hos FSC Danmark, organisatio-

nen bag verdens mest troværdige mærke til bæredygtigt træ, smiler man med det ene øje og græder med det andet. For de mange års arbejde for at sikre, at det offentliges indkøb er med til at støtte bæredygtige skove, halter på et essentielt punkt, nemlig den vigtige dokumentation og kontrol. Sekretariatsleder i FSC Danmark, Loa Dalgaard Worm,

illustrerer sin pointe med en anekdote fra det virkelige liv: ”Sidste efterår havde jeg et møde med en virksomhed, der leverede til mange af de største kommuner i Danmark. Virksomheden var ikke FSC-certificeret. Til mødet sad jeg overfor en ledende medarbejder, der ikke troede specielt meget på bæredygtighed, global opvarm-

marts 2017 / Stat & Kommune INDKØB / 25

›

›

ning eller at de som virksomhed skulle have et medansvar. Han fortalte mig følgende - og jeg citerer ham her: Det er ligegyldigt, hvad vi lægger på kontrakten uanset om kommunen vil have det skal være bæredygtigt eller ej. De [og han henviste her til de offentlige indkøbere] kontrollerer det ikke alligevel. Så hvorfor skulle vi gide købe den bæredygtige råvare? Det koster os mere og er sværere at få. De kan ikke se forskel, når de ser på produktet, og jeg er sikker på, det er bare en fancy-pancy lille dame som dig, der har indsat disse tåbelige krav. Så uanset hvad kontrakten siger – leverer vi bare, hvad vi altid har gjort! ”Det er overflødigt at sige, at jeg tog et par tiltag efter mødet”, siger Loa, ”men hans holdning er en, som jeg møder hos flere virksomheder: Hvorfor

skulle vi, når vi kan slippe af sted med mindre?”.

Og eksempler som dette vækker irritation hos FSC Danmark: ”Virksomhederne bør ikke kunne slippe af sted med dette”, siger Loa og fortsætter ”de bør ikke have lov til at opkræve penge for at levere dokumenterbart bæredygtige materialer, når de ikke gør det. De bør ikke have lov til at snuppe ordrer foran næsen på virksomheder, der gør det rigtige, og som kan levere reel dokumentation. De bør ikke have lov til at narre offentlige indkøbere og organisationer”.

Indkøberne får en hjælpepakke Hos FSC Danmark har man arbejdet tæt sammen med landets offentlige indkøbere og forstår godt, at tiden er knap, og at det

måske også er svært at vide, hvordan man skal følge op på kravene om bæredygtigt træ og papir. Men det er der råd for.

FSC Danmark har med inputs fra kommuner, regioner og leverandører samt POGI udarbejdet en hjælpe- og inspirationspakke.

Den indeholder indkøbs- og dokumentationsværktøjer samt andre informationsmaterialer.

Værktøjerne er lavpraktisk udformet og skræddersyede til de forskellige interne og eksterne medarbejdere, som har ansvar for at indkøbe eller kontrollere, at træ- og papirprodukter er lavet af bæredygtigt træ jf.

Naturstyrelsens definition. Der er med andre ord både noget til udbudskonsulenten, arkitekten og entreprenøren og børnehavelederen og den tekniske servicemedarbejder, som med pakken

Ønsker man at rekvirere hjælpepakken, kan det ske via henvendelse til Morten Brodde på morten@fsc.dk eller 26 21 11 83.

Læs mere om pakkens indhold på fsc.dk/pakke.

får hjælp til at tjekke og følge op på dokumentation uden at dette bliver til en større ekstra arbejdsopgave. ”At følge op på dokumentation kan skabe dialog med leverandører og andre samarbejdspartnere og sikre, at den nødvendige viden udbredes til de rigtige personer. Samtidig sender det et vigtigt signal til leverandører, om man ikke kan løbe om hjørner med de offentlige indkøb mere. Derfor er det vigtigt, at det opprioriteres”, siger Loa Dalgaard Worm. n

Rekordstart for Have & Landskab ’17 197 virksomheder har allerede tilmeldt sig den grønne branches største fagudstilling, der desuden skruer op for charmen i år.

Med 197 udstillere på plads har Have og Landskab ´17 allerede retning mod at blive til tre rekordgode sensommerdage - uanset om kunder i butikken eller ny viden er ens formål med at være på udstillingen.

H

ave & Landskab ’15 havde rekordmange besøgende og udstillere, men det lader ikke til, at succesen er ved at stilne af. I skrivende stund har 197 virksomheder således allerede bestilt

en stand til Have & Landskab ’17, der løber af stablen fra 30. august til 1. september i Slagelse.

Det er 8% flere end i februar før forrige udstilling og det er meget glædeligt, lyder det fra udstillingsleder Dina Overgaard.

26 / Stat & Kommune INDKØB / marts 2017

”Men Have & Landskab tilbyder jo også den grønne branche en unik mulighed for at præsentere deres produkter på spændende udstillingsarealer, så der er ikke noget at sige til, at virksomheder fra hele landet har tilmeldt sig i en lind strøm siden oktober. De nye områdenavne - Maskinmarken, Strøget, Skoven, Torvet, Parken, Sport & Leg samt Laden - giver positive associationer og de tilmeldte virksomheder sprudler allerede med gode ideer til standenes udformning. Det tegner godt for HL17, for vi leverer jo kun rammerne. Der er udstillernes stande som skaber udstillingen,” påpeger Dina Overgaard.

Hos udstillingens bestyrelse er der absolut også optimisme at spore, både i ord og handling, fastslår formand for Have & Landskabs bestyrelse, Palle Kristoffersen, der desuden er

adjungeret professor ved Københavns Universitet og slotsgartner i Slots- og Kulturstyrelsen: ”Vi har valgt at udvide udstillingsarealet, fordi vi meget hurtigt kunne mærke, hvilken vej udviklingen gik. Både Maskinmarken, Parken og Skoven er således blevet større for fortsat at kunne tilbyde de mange udstillere optimale rammer. Og med det forrygende standsalg er der ingen grund til at sænke ambitionen om 12.000 besøgende og 300 udstillere, som hele tiden har været vores overligger,” siger Palle Kristoffersen, der mener, at den gode udstilling i 2015 og hele branchens bevidsthed om, at Have & Landskab er en helt unik mulighed ligger til grund for den rekordstore interesse for udstillingen i 2017. n

Øresundsbroen skal udnytte sollyset til at holde el systemet i gang på det store anlæg, som staterne står bag.

SOLCELLER

skal spare energi på den statslige Øresundsbro Med eget solcelleanlæg vil den statsgaranterede Øresundsforbindelse kunne mindske energiforbruget med op til 10 procent. Det er der nu søgt om byggetilladelse til, og dermed lægger Øresundsbron som et stort vartegn sig nu op ad andre statslige og kommunale bygninger, der indkøber solceller.

Ø

resundsbro Konsortiet leder løbende efter nye måder at mindske Øresundsforbindelsens energiforbrug. I takt med, at teknik og udstyr på forbindelsen bliver slidt og skiftet ud, ses der på mere miljøvenlige løsninger.

Det har blandt andet medført, at lamperne langs hele broen er blevet skiftet ud med mere energibesparende alternativer.

Nu vil konsortiet sammen med Svedab, som ejer landanlæggene, tage skridtet videre, og finde mere miljøvenlige energikilder. Derfor er der nu indsendt en ansøgning om byggetilladelse til et solcelleanlæg.

Dermed går den danske stat sammen med den svenske stat ind i den tendens, der handler om offentlige indkøb af solcel-

ler til kommunale-, regionaleog statslige bygninger. Det er en lidt indviklet konstruktion, men broen er statslig om end indirekte: Øresundsforbindelsen ejes og drives nemlig af Øresundsbro Konsortiet, som igen ejes ligeligt af A/S Øresund og Svensk-danske Broförbindelsen (SVEDAB) AB. Sidstnævnte ejes af den svenske stat (Näringsdepartementet) igennem Vägverket og Banverket (50 pct. hver), mens A/S Øresund ejes 100 pct. af Sund & Bælt, som igen ejes af den danske stat.

Den samlede pris for hele forbindelsen inklusive motorvejs- og jernbanetilslutning på land blev i år 2000 udregnet til 30,1 milliarder kroner. Det anslås, at broen vil have finansie-

ret sig selv i år 2035 – og da har solcellerne for længst fremtidssikret energiforsyningen.

10 % ned – Opgaven er i første omgang at bidrage med el til Øresundsbro Konsortiets strømforsyning. Vi regner med, at vi kan mindske energiforbruget med op til 10 procent, siger Bengt Hergart, anlægsdirektør ved Øresundsbro Konsortiet.

Solcellepanelerne skal placeres mellem nord- og sydsiden af betalingsanlægget, og ligge mindst tre meter fra kørebanen, bag autoværn og vejbelysning.

– Vi er klar over, at placeringen af solcellepaneler langs motorvejen og ved betalingsanlægget muligvis kan blive en udfordring i forhold til trafiksikkerhedsreglerne. Men vi er sikre

på, at vi kan finde en løsning sammen med de relevante myndigheder, så projektet kan blive realiseret. Vi vil arbejde videre med risikoanalyser, når byggetilladelsen er blevet godkendt, siger Bengt Hergart.

Store paneler Panelerne kommer til at udgøre 4.300 m2. Den totale topeffekt vil være på cirka 700 kW. Anlægget beregnes dermed til at kunne mindske kuldioxidudslippet med cirka 478 ton årligt, og med cirka 11.960 ton i hele sin levetid. Anlægget forventes at kunne producere cirka 670 Mwh årligt, og cirka 16.750 Mwh samlet i sin levetid. n

marts 2017 / Stat & Kommune INDKØB / 27

NYHED

SMP Magasinpost ID-46709

BLACK EDITION

Klimaanlægget er forbedret på den nye version. Det handler blandt andet om de luftstrømme, der er omkring fødder og ben og ved dørene, så det samlet giver en klart bedre klimaoplevelse.

STYRKE, UDHOLDENHED OG ALSIDIGHED Samlet i én Redskabsbærer Efter syv år på markedet med løbende opdateringer har Kärcher samlet en række tilbagemeldinger fra kunderne og kombineret dem med nye udviklingsfremskridt. Det betyder flere forbedringer af Kärcher MIC 34C, som bl.a får forøget førerkomforten både i form af en mere komfortabel arbejdsplads og bedre kontrol over maskine og redskaber. www.karcher.dk

Ved adresseændring, send en mail til saki@saki.dk

Markant forbedret betjening af arbejdshydraulik, specielt ved behov for langsom virkende hydraulik, da den nye ventil er propotional.

Afsender: Magasinet Stat & Kommune Indkøb, Thyrasvej 33, 4684 Holmegaard

Der er monteret LED arbejdslygter i taget. Det giver forbedret belysning af arbejdet og hæver dermed både sikkerhed og komfort for føreren.