Magasinet
STATSINDKØB Til beslutningstagere og indkøbere i staten, regioner og kommuner
NUMMER 5 / OKTOBER 2016 / ÅRGANG 34
DERFOR ER
HR CHEFERNE KOMMET MERE
PÅ BANEN SAMMEN MED INDKØBERNE
GOD FORRETNING AT FÅ INDEKLIMA MERE MED I OFFENTLIGE INDKØB
Sig JA til det lille ekstra I HUSET åbner vi en verden af inspiration for dig og dine gæster. Her kan du bryde hverdagen med udfordrende events, anderledes faciliteter og bæredygtig gastronomi. Hos os kan du f.eks. holde møder i en træhytte, workshoppe i et orangeri eller sætte gang i endorfinerne med en åndeløst smuk vandretur over toppen af Den Gamle Lillebæltsbro.
Vi hjælper dig med at give dine gæster lidt ekstra med hjem – og noget at tale om bagefter. Vores konferenceteam, 20 inspirerende mødelokaler, 70 moderne hotelværelser, en hyggelig restaurant og 30 glade medarbejdere står klar til at tage godt imod dig og dine gæster.
Tota leveran ldør på de stat slige af taler
KONFERE CER, MØDERN& OPHOLD
HUSET – stedet hvor ALT og ALLE bare klapper
Følg os på Facebook og få nyt om tilbud, arrangementer, udstillinger, konkurrencer
Hindsgavl Allé 2 5500 Middelfart 70 12 36 00
huset-middelfart.dk
LEDER
Magasinet
STATSINDKØB
Til indkøbere i staten, regionerne og kommunerne
Ansvarshavende: Dan Morrison Redaktion: Keld Broksø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 24 41 52 E-mali: keld@kb-kommunikation.dk Dan Morrison . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 73 10 63 E-mail: info@statsindkoeb.dk www.statsindkoeb.dk Annoncer: E-mail: info@statsindkoeb.dk . . . . . . . . . 43 43 31 21 Udgiver: Danja Media ApS Thyrasvej 33 4684 Holmegaard Telefon. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 43 31 21 E-mail: info@statsindkoeb.dk
Design og tryk: KLS PurePrint A/S, Hvidovre Oplag: 5.500 34. årgang Medlem af:
Samarbejdspartnere
ISNN 0901-6090 Distribution og modtagere: Magasinet ”Statsindkøb” distribueres 6 gange årligt til: Abonnenter på rammeaftaler i Statens og Kommunernes lndkøbsService. Medlemmer af IKA. Folketinget, ministerierne, direktorater, styrelser m.v. Etaterne, herunder Politiet og Forsvaret. Statslige og fælleskommunale virksomheder. Region- og kommunaldirektører. Region- og kommunale indkøbschefer og IT-chefer. Region- og kommunale tekniske forvaltninger. Højere uddannelsessteder, universiteter, teknika, handelshøjskoler og seminarier. Social- og sundhedssektoren, herunder hospitaler, plejehjem m.m. Leverandører til offentlig virksomhed. Abonnementspris: For modtagere udover målgruppen, kr. 210.-/år (incl. moms og porto i Danmark). Citat af redaktionelt indhold er tilladt med klar kildeangivelse. Gengivelse af artikler er kun tilladt med skriftlig accept fra redaktionen. Erhvervsmæssig afbenyttelse af bladets indhold er forbudt, medmindre særlig tilladelse foreligger.
Invester i det gode indeklima - og slå New York af banen
D
et er reelt ganske uvedkommende, at denne lederskribent lige har været i New York. Og så alligevel ikke: New York har et af klodens værste inde klimaer. I sommerheden er der hundekoldt i bygningerne indenfor med kondens, sygdomme og meget andet usundt til følge på grund af dårligt justeret air con. Om vinteren hundefryser det så i stedet med minusgrader, som vi aldrig ville ønske, men der er hedt som i en smelteovn i adskillige bygninger, hvor man stadig ikke kan styre indeklimaet. Det både kan og gør vi allerede bedre i Danmark! Sagen er bare, at vi kan blive endnu bedre til de offentlige indkøb af udstyr til godt indeklima. Vi kan blive en af verdens spydspidser, der for alvor tør investere i indeklimaet. Problemet er, at der er laaang vej til et bedre indeklima i offentlige bygninger, som vi omtaler i dette nummer af Magasinet Statsindkøb. Professor Geo Clausen fra DTU og Rådet for Sundt Indeklima mener ikke, at der købes ind langsigtet nok til godt indeklima. Der er ellers masser af ting på indkøb slisten til at sikre godt indeklima i det offentlige: Især ventilation samt byggema terialer og maskiner uden afgasning står højt på ønske-indkøbslisterne hos bl.a. Indeklimaportalen og Rådet for Sundt Indeklima. Fire ud af 10 danskere er endda utilfredse med indeklimaet, men der mangler stadig viden og interesse for sundt indeklima. Alt det her bliver først helt vanvittigt, når det godtgøres, at det ellers er en god forretning for det offentlige at investere i indeklima. Regnestykket er, at godt inde klima giver mere produktivitet, sundhed og jobtrivsel. Godt indeklima giver med andre ord mere effektive medarbejdere og begrænser sygefraværet, mener Rådet for Sundt Indeklima. Og ja, det kræveer nogle investeringer. Og ligesom da vi satte miljø og clean tech højt på dagsordenen, følger der nogle nye krav med. leverandørerne mødes allerede i dag med stigende krav fra indkøberne om in deklimasikring af kontormaskiner og minimal afgasning fra nye byggematerialer. Striben af målinger af skadelige gasser bliver nemlig længere og længere. Dermed er indeklima blevet en milliardforretning, som fylder i de offentlige indkøb. Tilbage til sammenligningen med New York: Selv her i Danmark med knap så ekstreme varme- og kuldegrader bruger vi 90 procent af vores liv inden døre, og 40 procent af vores energiforbrug bliver brugt til at skabe indeklima (varme, afkøling og netop ventilation). Forskellen til New York er, at vi faktisk har fået fokus på innovationen og udbygning af det gode indeklima. Tænk på hvad det kan blive til! Se eksempelvis på vindmøllerne: Hvis ikke det offentlige havde understøttet udbygningen af dem, så havde vi ikke haft det eksporteventyr (trods tilbageskridt) som vi trods alt har haft. Ved at det offentlige også går foran, når det gælder indeklima, får vi fordele i for hold til New York og mange andre steder i verden: Det kan både give os besparelser via mere produktivitet, mere sundhed (som også giver besparelser ved færre indlæggelser og mindre medicin), foruden vores børn bliver dygtigere fordi indlæringen forbedres – og endelig er der en potentiel, global forretning i det for danske virksomheder. Statsindkøb vil her komme med en klar opfordring: Invester i det gode indeklima - og slå New York og andre metropoler af banen! oktober 2016 / STATSINDKØB / 3
YOU
DU HAR BRUG FOR AT FORBEDRE SERVICEN FOR BORGERNE.
WE
VI HAR UDVIKLET EN UNIK BRUGERVENLIG SELVBETJENINGSLØSNING.
Forbedret borgerservice. Det er udgangspunktet for Konica Minoltas unikke scanningsløsning, der er en selvbetjeningsløsning for borgeren i borgerservice. Vores produktprogram er i tråd med kommunernes digitaliseringsstrategi med fokus på lav TCO. Kontakt os for et overblik over dine muligheder på konicaminolta.dk/borger eller på 72212121.
DIGITAL WORKPLACE
LÆS I DETTE NUMMER
Derfor er HR chefer kommet mere på banen med indkøberne:
Det offentlige skal lave mere for mindre
6
Staterne, regionerne og kommunerne gennemfører sammen med indkøberne sparerunder. Nogle gange fører en besparelse til øgede udgifter et andet sted. Det er her HR cheferne også skal mere på banen for at motivere medarbejderne i den proces, melder For eningen af offentlige HR-chefer (OHRC), hvis medlemmer sam arbejder stadigt mere sammen med indkøberne. - Vi har fået langt mere fokus på bundlinjen, fastslår Formand for Offentlige HR Chefer (OHRC), Kim Nissen, som også er personalechef i Hals næs Kommune.
God forretning at få indeklima mere med i offentlige indkøb
8
Der er masser af ting på indkøbslisten til at sikre godt indeklima i det offentlige: Især ventilation samt byggematerialer og maskiner uden afgasning står højt på ønske-indkøbslisterne hos bl.a. Inde klimaportalen og Rådet for Sundt Indeklima, men der mangler viden og interesse for sundt indeklima. Det er ellers en god forret ning for produktiviteten, sundheden og jobtrivslen.
HÅG SoFi – Fremtidens kontorstol Tiltrækkende, flot, inspirerende. HÅG SoFi er, som navnet angiver, designet efter princippet Stand out & Fit in, så den passer til dine behov. Den fås i udtryk fra let, raffineret og sammenhængende til ekspressiv og dristig. Der er et bredt udvalg af modeller, materialer og farver at vælge imellem.
www.hag.dk • tlf 99 50 55 00
oktober 2016 / STATSINDKØB / 5
Der tælles på knapperne i de offentlige finanser, og det giver HR-cheferne ekstra arbejde – ofte i samarbejde med indkøbsafdelingerne.
Derfor er HR cheferne kommet mere på banen sammen med indkøberne:
Det offentlige skal lave mere for mindre Staterne, regionerne og kommunerne gennemfører sammen med indkøberne sparerunder. Nogle gange fører en besparelse til øgede udgifter et andet sted. Det er her HR cheferne også skal på banen for at motivere medarbejderne i den proces, melder Foreningen af offentlige HR-chefer (OHRC), hvis medlemmer samarbejder stadigt mere sammen med indkøberne. Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk
D
et er ingen nyhed, at det offentlige skal spare med store konsekvenser også for indkøbernes arbejde. Men det er nyt, at HR cheferne kommer langt mere på banen i den proces – netop i samarbejde med indkøberne. 6 / STATSINDKØB / oktober 2016
- Vi har fået langt mere fokus på bundlinjen, fastslår For mand for Offentlige HR Chefer (OHRC), Kim Nissen, som også er personalechef i Halsnæs Kom mune. Kort efter samtalen med Stats indkøb skal han endda selv holde
møde med indkøbsafdelingen om indkøb og udbud af konsu lenttimer.
Pres mod bundlinjen over hele linjen Der er som bekendt en kæmpe omprioritering i gang i disse år.
Nogle offentlige afdelinger får mindre – andre mere, men sam let trykkes udgiftskontoen ned. Det er netop det, som gør samar bejdet mellem indkøbere og HRafdelinger aktuelt. Omfanget af presset mod bundlinjen ses bl.a. i Finansmi
nisteriets kasseeftersyn, hvor det offentlige underskud bliver større end ventet i år. Underskuddet skønnes øget med 27,5 mia.kr. i 2015 og 6,5 mia.kr. i 2016 siden maj. Det betyder, at der er en mindre sikkerhedsmargin til EU’s 3-pct’s grænse for det offentlige underskud, og vi er tæt på! Også i kommunerne er der dikteret minusvækst i Kommu neaftalen for 2016. Endelig har Danske Regioner i juni landet en aftale med regerin gen om regionernes økonomi for 2017. Aftalen sikrer regionerne en vækst på bare 0,1 % ud af en samlet økonomi på 110 mia. kr., hvor der også kommer flere æl dre og øgede udgifter til medicin og nye behandlinger. I sidste ende betyder det besparelser over hele linjen. Det står derfor helt klart, at den offentlige sektor skal lave mere for mindre i de kommende år, og at HR-cheferne får helt nye roller bl.a. i samarbejde med ind køberne.
Kompetenceløft og skarpe knive - Besparelserne forudsætter blandt andet, at vi sikrer et stort kompetenceløft, når der skal spa res både 2,4 og op mod 10 pro cent visse steder. Man kan sige, at vi skal sikre, at vi har de skarpe ste knive i skuffen, forklarer Kim Nissen. - Der er kommet en ekstrem fokus på velkvalificeret personale disse år. Kontrolopgaverne bliver også større og større for leder grupperne. Førhen var man leder af måske en enkelt daginstitution. I dag gælder det ofte flere insti tutioner under den samme leder. Samtidig med den økonomiske fokus skal også pårørende og fri villige inddrages mere, ligesom der skal udvikles nye produkter, fortæller Kim Nissen om udfor dringerne for HR-grupperne. Det betyder også en lind strøm af nye seminarer. OHRC har eksempelvis ons dag den 2. november på Trinity Hotel & Konference Center i Fredericia en konference, hvor de stiller skarpt på udvikling og fastholdelse af talenterne i den nye proces mod flere besparelser.
Formand for Offentlige HR Chefer (OHRC), Kim Nissen, som også er personalechef i Halsnæs Kommune, ser et stadigt tættere samarbejde vokse frem med indkøberne efterhånden som besparelserne gør det nødvendigt med bedre og mere effektive indkøb af serviceydelser.
De medfører nemlig store krav til både talenter og organisation, så mulighederne for at sikre konti nuiteten på især specialist- og le derstillinger udnyttes maksimalt.
Samarbejde med indkøberne Også her kommer samarbejdet med indkøberne i spil. - Vi får jo ganske enkelt mere fokus på ”indkøb af HR”. Det vil sige konsulenter og undervis ning, og det giver behov for øget samarbejde med indkøberne. Vi har også brug for at samarbejde om indkøb af digitale løsninger, og ofte er talentudvikling også sat i udbud. Derfor er det også et MUST for os HR-chefer at have fokus på indkøb i samarbejde med indkøberne, beretter Kim Nissen. Fokus på indkøb af kompe tenceudvikling forudser han især endnu mere af. - Det har vi også et samarbejde med Kommunernes Landsfor ening om - bl.a. ved et seminar i november. Vi kan også se, at et af de store temaer ved de kom mende overenskomstforhand linger bliver netop kompeten ceudvikling. Det kommer som konsekvens af, at der næppe kommer den store lønudvik ling, og så må man forhandle om
noget andet i stedet. Det bliver kompetenceudvikling, forudser Kim Nissen.
Bundlinje som forskningsprojekt Hvor meget, der er gået bund linje i HR og personaleudvikling, ses også af, at OHRC indgår i nyt forskningsprojekt: Den strategi ske organisations bundlinje, hed der det. Forskningsprojektet går netop ud på at udvikle ny viden om, hvordan HR kan bidrager til den offentlige organisations bundlinje. Projektet gennemføres som et 3-årigt forskningsprojekt under ledelse af konsulenthuset Joint Action Analytics, som også står for forskningsdelen, hvor der skal sparres med nationale og inter nationale eksperter på området. OHRC er med til at designe pro jektet i 10 – 15 deltagerkommu ner og trykprøve dets resultater og konklusioner. HR har stor rolle i effektiviseringer En temadag den 8. marts i år handlede også om HR’s rolle i ef fektiviseringer fordi man havde erkendt, at HR har en meget vigtig rolle i alle de nye effektivi serings- og optimeringsprocesser. OHRC har sat spot på, hvordan
HR organisationen kan under støtte optimeringer. I gængs opfattelse hos of fentligheden ser man ellers mest HR-afdelingernes rolle ved besparelser, når det handler om afskedigelser i sparerunder. Adskillige HR-afdelinger har da også udarbejdet drejebøger om, hvordan man som leder tager bedst hånd om personalet i en besparelsesrunde. Men eksemplerne på HRbistand til optimere bundlinjen netop på mange andre planer ho ber sig også op i disse år: • I Landsbyen Sølund i Skander borg Kommune har en kæmpe institution for handicappede effektiviseret deres arbejde. • Ikast/Brande kommune har udviklet en metode til admini strative optimeringer. • Og Voksenservice i Fredericia har fået fuld HR understøttelse og derfor har de kunnet ned bringe arbejdsulykker, vold og sygefravær samt højnet ledelse og arbejdsglæde. Man kan derfor sige, at HRafdelingernes endnu større sym biose med indkøbernes mere traditionelle bundlinjefokus er en helt logisk udvikling. n
oktober 2016 / STATSINDKØB / 7
GOD FORRETNING
- men lang vej mod at få indeklima mere med i offentlige indkøb Der er masser af ting på indkøbslisten til at sikre godt indeklima i det offentlige: Især ventilation samt byggematerialer og maskiner uden afgasning står højt på ønskeindkøbslisterne hos bl.a. Indeklimaportalen og Rådet for Sundt Indeklima. Fire ud af 10 er utilfredse med indeklimaet, men der mangler viden og interesse for sundt indeklima. Det er ellers en god forretning for produktiviteten, sundheden og jobtrivslen. Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk
I
ndkøb til at sikre et godt indeklima er en god forret ning for det offentlige. Så kontant er budskabet fra dansk indeklimas grand old man, pro fessor ved DTU, Geo Clausen, som også er en drivende kraft bag Rådet for Sundt Indeklima. Godt indeklima giver nemlig mere effektive medarbejdere og begrænser sygefraværet. - Det er vores hovedbudskab, at godt indeklima betaler sig at investere i, fastslår Geo Clau sen nu overfor Statsindkøb.
Han henviser til, at godt in deklima kan forbedre produk tiviteten – og indlæringen hos skolebørn – med 5-10 %. Når samtidig Staten og kommu nerne barberer et par pro cent af budgetterne om året, så mener han, at regnestykket går op. - Vi skal huske på, at inve steringer i indeklima er et sted mellem en halv og én procent af øvrige omkostninger, påpe ger Geo Clausen. Der er også stigende inte
resse for indkøb til bedre in deklima i det offentlige, men vejen til det optimale inde klima er stadig lang. - Det er ikke den langsigtede tankegang, der præger beregnin gerne, mener Geo Clausen. Til gengæld er listen over øn skerne alen lang, når eksperterne fra eksempelvis Rådet for Sundt Indeklima og Indeklimaporta len gør den op. Rådet for Sundt Indeklima er sammensat af in deklimaeksperter fra universite terne, producent-organisationer
Der er laaang vej til et bedre indeklima i offentlige bygninger. Værn mod tøj, sol og varme, farlige gasser kræver investeringer, men Geo Clausen fra DTU og Rådet for Sundt Indeklima mener ikke der købes ind langsigtet nok til godt indeklima. Realdania er netop ved at se på problemerne i skolerne.
8 / STATSINDKØB / oktober 2016
og eksempelvis Astma-Allergi Danmark. Indeklimaportalen styres via Arbejdsmiljøsekreta riatet med fokus på netop den offentlige sektor og finanssekto ren. Begge steder er især udstyr til ventilation ved energirenove ringer er højt på listen, ligesom støjdæmpning og værn mod sol og varme er ting, som indkø berne skal tage højde for. Dertil mødes leverandørerne i stigende grad af indkøbernes krav om indeklimasikring af kontorma skiner og minimal afgasning fra nye byggematerialer. Striben af målinger af skadelige gasser bli ver nemlig længere og længere. Nyt inventar, gulvbelægninger, maling og teknisk udstyr kan give skadelige stoffer og partik ler. Afgasning kan genere med ubehagelig lugt, svien i øjne og slimhinder eller hovedpine. Problemet er størst ved nybyg geri, eller hvis et rum f.eks. lige er blevet malet og har fået nyt inventar.
Milliardforretning om indeklima Dermed er indeklima blevet en milliardforretning, som fylder i de offentlige indkøb. En ting, der gør det svært, er ifølge Geo Clausen, at det er individuelt, hvad der skal til for at give bedre indeklima.
›
Vi glæder os til at byde jer velkommen. • Har fokus på kundernes sikkerhed • Gratis parkering • Bymosegård er ny-renoveret • Masser af udenomsplads til ”Leg og læring” • Er en del af Statens, Københavns Kommunes og Region Hovedstadens rammeaftale
Har vi ikke plads, så prøv Brogaarden i Middelfart! Ring på 64 40 17 00 eller læs mere på brogaarden.dk
www.bymosehegn.dk | bymose@bymosehegn.dk | Tlf. 48 79 84 00 | 3200 Helsinge | Bymosegårdsvej 11
›
- Vi arbejder til stadighed med anbefalinger til investe ringer. Men nogen generel, pri oriteret liste kan vi endnu ikke give, siger Geo Clausen. Men meget kan man gøre. En del indkøb kan tage hensyn til indeklimaet ved at man væl ger miljømærket inventar, tøj, byggematerialer og lignende, for så kan man undgå de far ligste stoffer. Mange kom muners indkøbsafdelinger er allerede opmærksomme på miljømærkede produkter fri for farlige stoffer. Der er også gode grunde til de investeringer i offentlige bygninger. Vi bruger 90 pro cent af vores liv inden døre, og 40 procent af vores energifor brug bliver brugt til at skabe indeklima (varme, afkøling og netop ventilation). Samtidig er fire ud af ti utilfredse med deres indeklima, har en undersøgelse vist fra Megafon på vegne af Rådet for Sundt Indeklima.
Realdania ser på skoler Også vores børn har problemer med indeklimaet. Det har fået Realdania til at gå ind i sagen fordi indeklimaet i danske klas seværelser ikke lever op til gæl dende standarder. Realdania har i samarbejde med DTU igangsat en undersøgelse. Igen har især ventilationen stor betydning for klasseværelset, men det er endnu ikke så velbeskrevet, hvordan indeklima afhænger af skolebyg ningerne og klasseværelsernes indretning. Der er et oplagt be hov for viden om, hvordan inde klima kan minimere sygdoms fravær og ikke modarbejder børns indlæring. Frem til ud gangen af i år måler forskere fra DTU på 50 skoler landet over. Kemikalier og kommu nernes manglede viden Alligevel påpeger Rådet for Sundt Indeklima, at der mangler viden og interesse for et sundere indeklima, når der renoveres og
Fakta om indeklimaråd, gode argumenter for bedre indeklima – og farlige stoffer • • • • • • • •
Luft ud flere gange dagligt (5 – 10 min. pr. gang). Vedligehold ventilationssystemerne. Hav en passende temperatur i alle rum. Få udbedret vandskader omgående. Anvend få og sundhedsmærkede rengøringsmidler. Ryg IKKE indendørs. Indret rengøringsvenligt, gør jævnligt rent. Følg rådene fordi: Godt indeklima giver god trivsel, sundhed og produktivitet. Der arbejdes 5-10 procent mere effektivt i et godt indeklima. • Du kan finde brancherelevante anvisninger på godt indeklima fra Arbejdstilsynet for bl.a. dag- og døgninstitutioner, undervisningslokaler, kontorer og hospitaler. • Farlige stoffer i indeklimaet kan ofte undgås med god ventilation, rengøring og hyppig udluftning. Mest kendt er radon, en naturlig, men kræftfremkaldende gasart. PCB indgik tidligere i byggematerialer og er stadig i nogle ældre bygninger. PCB er hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Phtalater i mange produkter er hormonforstyrrende. Formaldehyd i byggematerialer og træmøbler og generer slimhinderne. Asbest indgik tidligere i byggematerialer og er kræftfremkaldende, hvis der går hul på produkter med asbest. • Når man bliver opmærksom på farlige stoffer i indeklimaet er det en god idé at informere hurtigt og tage forholdsregler. Kilder: Rådet for Sundt Indeklima og Indeklimaportalen.
10 / STATSINDKØB / oktober 2016
bygges nyt i kommunerne. Rå det opfordrer derfor til at tænke indeklimaet ind i især energire noveringsprojekter og i nybyg geri. Et nyere aspekt er nemlig, at indeklima ikke blot hand ler om frisk luft, men også om kemikalier. Først i 2012/13 blev myndighederne eksempelvis opmærksomme på PCB, som viste sig at være blot ét af tusind vis af kemikalier i indeklimaet. Kolding måtte eksempelvis i gang mod PCB i 27 kommunale bygninger, ligesom eksempelvis Region Syddanmark måtte un dersøge for PCB (Poly-Chlore rede Biphenyler). Det blev brugt i byggematerialer som f.eks. fugemasse, lim i termoruder og maling fra 1950 til 1977, hvor PCB blev forbudt, men stadig var i mange offentlige bygnin ger. Udluftning, mere rengøring, men også udskiftning af bygge materialer blev nødvendigt: PCB i høje koncentrationer kan nem lig forstyrre hormon-, immunog centralnervesystemet. På DTU viser forskningen, at mange andre moderne kemi kalier i indeklimaet kan gøre os syge. På to generationer er der kommet over 100.000 nye kemikalier til i bl.a. byggema terialer, møbler og gulvbelæg ning, men også fra computere, rengøringsmidler og plast. DTU har vist sammenhænge mellem sygdomme som astma og allergi og phthalater i plast. Forskerne overvejer også, om stofferne kan være årsag til sukkersyge, fedme og autisme. På DTU har forsk ningen ført til, at man nu som diplomingeniør kan specialisere sig i indeklima design.
Undgå afgasning - vælg rigtige materialer og møbler Det hele får betydning for ind køberne, som bør vælge mate rialer og inventar, der afgasser minimalt. Her kan det hjælpe indkøberne, at nogle produkter er testet og mærket med Dansk Indeklima Mærkning, som viser, hvor lang tid der går, inden af gasningen ikke længere lugter el
Her finder du links om indeklima: Astma-Allergi Danmark, Bolius, Byggecentrum, Center for Indeklima og Energi, DTU, ISBO, Center for Indeklima og Sundhed i Boliger, Dansk Indeklima Mærkning, Dansk Ventilation, DANVAK Indeklima forum, Green Building Council, Indeklima.nu, Indeklimaportalen.dk, Institut for Folkesundhed, AU, Mit Indeklima, SBI, Strategisk Forskningscenter for Energineutralt Byggeri, AAU, Teknologisk Institut, AAU Indeklima.
ler irriterer slimhinder. Hvis af gasningen ikke kan undgås, skal der igen være god ventilation og korrekt rengøring.
Undgå papirstøv fra printere og kopimaskiner Også indkøb af teknisk udstyr som kopimaskiner og laser printere skal indkøberne tænke indeklima ind i. Teknisk udstyr udsender papirstøv, der i større koncentrationer forringer luften. Man bør derfor altid placere udstyret i et rum, hvor personer ikke opholder sig i længere tid. En mulighed er også at installere punktudsugning. Det hele skal tænkes ind i energiløsninger, hvor Rådet for Sundt Indeklima advarer mod at tænke kortsigtet. - Energirigtigt byggeri er ikke ensbetydende med sundt inde klima, fastslår rådet: - Indeklimaet er under pres. På grund af jagten på energi besparelser er der en ny runde stramninger af reglerne for iso lering og energirenovering på vej, og der råber vi vagt i gevær. Da man gjorde det sidst var in deklimaet den store taber, og det tog flere årtier at få det rettet op. Det må ikke ske igen, påpeger formand for Rådet for Sundt In deklima, Torben Sigsgaard, som også er professor på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Uni versitet. n
56106
NYHED! Nem, sikker og effektiv flådestyring hos OK Du er ikke den eneste, der efterspørger nem, sikker og effektiv flådestyring. Derfor har vi udviklet et digitalt værktøj, som vil gøre en stor forskel på den tid, selv små opgaver tager i dag. Tilpas individuelt efter behov Med vores nye digitale værktøj får du overblik over alle dine biler og brugere døgnet rundt. Du kan tilpasse flådestyringen efter dine behov. Og med et enkelt tryk eller to kan du aktivere og deaktivere brugere, præcis når det passer dig.
Desuden kan dine brugere selv klare kilometerindtastningen direkte med app’en. På den måde undgår du ekstra mellemregninger og ekstra tid til manuel aflæsning, når du skal lave kilometerregnskabet. Det har også sine fordele for en afdeling, der arbejder for at få mest muligt ud af tiden.
Bedre sikkerhed i hverdagen Når du har registreret dine biler og brugere i flådestyringssystemet, er det nemt, hurtigt og sikkert at tanke med vores app. Du kan følge alle tankninger og brugere 24 timer i døgnet – og i øvrigt slippe for tankkort i hverdagen.
Ring og hør nærmere Vil du høre mere om dine fordele med OK's flådestyringsværktøj, så ring til vores key account manager Charlotte Holze på 30 70 59 76.
www.ok.dk/offentlig
Dine fordele med OK’s flådestyringsværktøj Overblik over alle dine biler og brugere – døgnet rundt Aktivér og deaktivér brugere efter behov Nem og hurtig rapportering Kortløs løsning Nem og hurtig tankning med app'en
KLIMAMINISTEREN får ny formand for styrket Energispareråd Klimaministeren får ny rådgivning fra et styrket Energispareråd, der er et forum, hvor offentlige indkøbere, styrelser og andre myndigheder samt private aktører kan koordinere deres tiltag på tværs. Den ny formand, Claus Bugge Garn, ser en indsats for energieffektivisering som helt afgørende
E
nergi-, forsynings- og kli maminister Lars Chr. Lil leholt har udpeget ny for mand for Energisparerådet. Det bliver VP for Rockwool Interna tional Claus Bugge Garn, som med sin store erfaring inden for energibesparelser kan styrke rådets arbejde – og ikke mindst rådgive klimaministeren. Der har længe været ønsker om at styrke Energisparerådet, både politisk og blandt rådets
medlemmer. Det imødekom mer energi-, forsynings- og kli maministeren nu ved at udpege en ny formand med stor viden og initiativkraft på området. Samtidig bliver rådets arbejde systematiseret gennem en ny forretningsorden. Udpegning af nye medlemmer til rådet kom på plads 1. oktober. - Det er vigtigt for mig, at vi har et råd, som både kan fremme energibesparelser
generelt, men som også kan bringe danske og internatio nale erfaringer og kompetencer på området i spil. Derfor er jeg glad for, at Claus Bugge Garn har sagt ja til at stå i front for en version 2.0 af Energisparerå det. Hans erfaring med særligt de internationale markeder for energibesparende produkter kan styrke arbejdet i rådet og give det et bredere perspektiv, siger Lars Chr. Lilleholt.
Klimaministeren får ny rådgiver i et styrket Energispareråd på plads: - Det er vigtigt for mig, at vi har et råd, som både kan fremme energibesparelser generelt, men som også kan bringe danske og internationale erfaringer og kompetencer på området i spil, siger klimaminister Lars Chr. Lilleholt. Energisparerådets opgave er netop at rådgive Lars Chr. Lilleholt samt Energistyrelsen. Ny formand er Claus Bugge Garn, VP for Rockwool International.
12 / STATSINDKØB / oktober 2016
Fakta om Energisparerådet • Energisparerådet skal fremme udviklingen af den samlede energispareindsats og bidrage til at styrke koordineringen på energispareområdet. • Rådets opgave er at rådgive energi-, forsyningsog klimaministeren samt Energistyrelsen. • Rådet har 19 medlemmer, der repræsenterer aktører, interessenter og sagkyndige vedr. energibesparelser. Alle er udpeget af ministeren. • Rådet er partipolitisk og organisatorisk uafhængigt.
Mange involverede aktører kræver fokus og samarbejde I Danmark er både offentlige myndigheder, energiselskaber og en lang række øvrige ak tører - både kommercielle og ikkekommercielle - involveret i arbejdet med energibesparel ser. Rådet er derfor tænkt som et forum, hvor de aktører kan koordinere deres tiltag på tværs. Det er samtidig tanken, at rå det kan barsle med nye ideer og samarbejder, som kan sikre kvalitet og innovation i fremti dens energispareindsats. - Hvis vi skal gøre os mere uafhængige af fossile brændsler er en indsats for energieffekti visering helt afgørende. Men vi skal gøre det på en måde, så vi får mest ud af indsatsen – både inden for erhverv og boliger. Det glæder jeg mig til at være med til at sætte et fingeraftryk på, siger den nye formand for Energisparerådet, Claus Bugge Garn. Det nye Energispareråd sam les første gang i løbet af efteråret og vil mødes 2-4 gange om året – og herudover, hvis energi-, forsynings- og klimaministeren ønsker det. Energistyrelsen fun gerer som sekretariat for Ener gisparerådet. n
Virksomhederne giver
ommunerne topkarakterer k for erhvervsklimaet Seks ud af 10 virksomheder betegner nu deres kommune som erhvervsvenlig. Det handler bl.a. om effektiv sagsbehandling, konkurrencedygtige skatter og afgifter og et velfungerende jobcenter. Årets vinderkommune er Ikast-Brande, som løber med guldet for sjette gang. Godt erhvervsklima giver mulighed for flere indkøb.
D
anske virksomheder har aldrig været mere tilfredse med den ser vice og de forhold, som deres kommune tilbyder dem. I DI’s årlige Lokalt Erhvervsklimaun dersøgelse betegner seks ud af 10 virksomheder deres kom mune som erhvervsvenlig. Det er rekord i de syv år, DI har lavet undersøgelsen. Årets vinderkommune IkastBrande løber med guldet for sjette gang skarpt forfulgt af Hedensted og Skanderborg kommuner. Men karakteristisk i år er, at det er virksomheder over hele landet, der er blevet mere tilfredse med deres kom munes erhvervsvenlighed, og at tilfredsheden er steget mest i de kommuner, der ligger længst væk fra de store byer. Det betaler sig for kommu nen at have et godt samarbejde med de lokale virksomhe der og tilbyde dem en effektiv sagsbehandling, konkurrence dygtige skatter og afgifter, et velfungerende jobcenter osv., understreger DI. - Vi kan se, at et godt er hvervsklima betyder flere pri vate arbejdspladser. Tilfredse virksomheder bliver i højere grad, hvor de er, og attraktive forhold trækker nye virksom heder og private arbejdspladser
14 / STATSINDKØB / oktober 2016
til. Det er en udvikling, som også kommer kommunens borgere til gode, siger adm. di rektør Karsten Dybvad, DI.
Godt erhvervsklima giver mulighed for flere indkøb - I kommuner med vækst og arbejdspladser er der bedre råd til velfærd som nye smart boards i skolerne, omfartsveje og råd til bedre mad til børn i daginstitutionerne og omsorg til de ældre på plejecentrene. Derfor er det utrolig positivt at se, at flere og flere kommu ner har fået øjnene op for den gode cirkel, der bliver skabt, når erhvervslivet blomstrer, si ger Karsten Dybvad. Men der kan gøres endnu mere. Hvis virksomhederne kunne bestemme, så priorite rede kommunerne trafikfor holdene højere. At medarbej derne kan komme hurtigt og sikkert med bus og tog til og fra arbejdspladsen, og virksomhe derne har let adgang til for ek sempel motorveje og offentlig transport, betyder meget for det lokale erhvervsliv. Gode veje til erhvervsområder, parkerings pladser og vejarbejder, der er tilrettelagt, så de giver færrest mulige gener for trafikken, står højest på virksomhedernes øn skeseddel igen i år.
Det samme gør flere dygtige medarbejdere. Virksomheder over hele landet har svært ved at skaffe de medarbejdere, de har brug for, og stadig flere virksomheder ønsker en større
indsats fra kommunen på det område. - Dygtige medarbejdere er afgørende for mange virksom heder, der mangler både faglærte og højtuddannede. Jobcentrene
- Det er rigtig positivt, at virksomhederne fortsat vurderer os helt i top, når det drejer sig om parametre som arbejdskraft, den kommunale sagsbehandling og fysisk planlægning, siger borgmester Carsten Kissmeyer fra Ikast-Brande Kommune, som for sjette gang lægger sig i spidsen, når det angår det erhvervsklima, som kommunen skaber.
kan gøre meget for at hjælpe virksomhederne med at til trække de rette medarbejdere, blandt andet bør de i højere grad samarbejde med de lokale virksomheder og arbejde sam men på tværs af kommune grænserne. Det er vigtigt for at sikre, at virksomhederne place rer nye arbejdspladser og inve steringer her i landet, siger adm. direktør Karsten Dybvad, DI.
Ikast-Brande: Vi vil fortsat blive bedre I Ikast-Brande sender borgme ster Carsten Kissmeyer æren for førstepladsen videre til med arbejderne. Undersøgelsen har nemlig 11 kategorier, og for før ste gang har Ikast-Brande Kom mune opnået 1. pladsen i ka tegorien ’Kommunens image’. Her bliver virksomhederne spurgt ind til kommunens evne til at tiltrække og fastholde virksomheder og borgere. - Jeg er meget stolt over, at vi fortsat formår at fastholde vores samlede 1. plads i Ikast-Brande Kommune på trods af, at flere kommuner puster os i nak ken. Vi vil fortsat arbejde på at blive endnu bedre - også på de områder, hvor vi er faldet lidt i år. Det er rigtig positivt, at virk somhederne fortsat vurderer os helt i top, når det drejer sig om parametre som arbejdskraft, den kommunale sagsbehand ling og fysisk planlægning. Vi har nogle helt fantastiske med arbejdere med den rette indstil ling og måde at gribe opgaverne an på. Det og et enigt politisk fokus på at sikre arbejdsplad serne gode rammevilkår og ikke mindst et erhvervsliv, der indgår konstruktivt i samspillet med kommunen, er helt klart vores force, understreger borg mester Carsten Kissmeyer. Samarbejde er afgørende De virksomheder, der har delta get i undersøgelsen, repræsen terer de brancher, som DI dæk
ker, dvs. produktion, transport, service, rådgivning en gros mv. - Vi ønsker at behandle alle vo res virksomheder ens, uanset branche eller størrelse. Det er undersøgelsens resultater også et bevis på, idet en masse for skelligartede virksomheder har mulighed for at deltage i un dersøgelsen. Jeg tror på, at vores tilgang og tætte samarbejde med virksomhederne er den af gørende faktor. Det er bedre, at vi sætter os omkring det samme bord og drøfter tingene over en kop kaffe, end at vi bruger tid på at skrive frem og tilbage, lyder det fra viceborgmester Preben Christensen.
Virksomhederne anbefaler Ikast-Brande Undersøgelsen viser også, at Ikast-Brande Kommune har de bedste ambassadører i landet, da hele 89 pct. af de adspurgte virksomheder svarer, at de vil anbefale kommunen til an dre virksomheder. Det er en fremgang på 3 procentpoint i forhold til sidste år og 7 pro centpoint i forhold til 2014. Til sammenligning er det på lands plan kun 64 procent af virk somhederne, der vil anbefale deres kommune til andre. - Det betyder meget for os, at virksomhederne i vores kom mune fortæller den gode hi storie om os. Det er den bedste markedsføring, vi overhove det kan få, og vi vil selvfølgelig gerne have endnu flere spæn dende virksomheder til områ det, slutter borgmester Carsten Kissmeyer. n
Rengøring til PROFFER Danmarks stærke program i professionelle rengøringsmaskiner
SC500 gulvvasker - stor brugervenlighed og god økonomi SC500 forbedrer produktiviteten, og reducerer dine omkostninger med lavest mulige forbrug af vand og rengøringsmidler. * v Le
SC500 KOMPLET BATTERIDREVET GULVVASKER
Tilbud
1. /36 masing 32 dr 3, . -
39.999,Vejledende pris
69.999,53
45/45
cm
2650
liter
m2/t
Vaskebredde Rent-/snavsevandstank
Produktivitet
SC530 53 BD GO-Line Complete Enkel, pålidelig og omkostningseffektiv gulvvasker
KANON TILBUD
SC530 er en enkel, pålidelig, omkostningseffektiv gulvvasker og det perfekte valg til skoler, hospitaler, supermarkeder og offentlige bygninger. * v/ Lea SC530 53 BD GO-LInE 3 6 si m ng BATTERIDREVET dr GULVVASKER .
99 7,-
Tilbud
29.999,Vejledende pris
46.999,53 cm
61/61 liter
Vaskebredde Rent-/snavsevandstank
2385 m2/t
Produktivitet
Nilfisk Danmark A/S Kornmarksvej 1, 2605 Brøndby Tlf: 43 23 40 50 kundeservice.dk@nilfisk.com www.nilfisk.dk De anførte priser er vejledende og alle anførte beløb er ex. moms og WEEE elskrot bidrag, og er gældende til 31.01.2017. De anførte køretider afhænger af underlaget. Der tages forbehold for ændringer af tekniske data, priser/trykfejl samt udsolgte/udgåede varer. Maskiner kan være vist med ekstra tilbehør. *Leasing pr. måned ved 36 måneder. Priserne er inkl. ALL-risk forsikring og etableringsgebyr.
DK 90x270 - Statsindkøb - Season2 - sep 2016.indd 1
26-09-2016/ 15 13:39:11 oktober 2016 / STATSINDKØB
Medicinprisers himmelflugt på sygehuse bragt til roligere niveau med nye udbud Regionernes fælles medicinindkøbsselskab, Amgros, haft held til - med et konstant fokus på nye udbudsformer og mængderabatter - at forhandle sig frem til større rabatter end tidligere.
E
fter flere år med store stigninger i sygehusenes udgifter til medicin, er udviklingen i 2016 indtil videre ikke længere så entydig. Første halvår i år har vist stort udsving - fra et fald i udgift i 1. kvar tal til tilsvarende stigning i 2. kvartal. Den samlede udgift i første halvår af 2016 ligger på niveau med 2015: Knap 3,7 milliarder kroner er der brugt på sygehus medicin. Men udsvinget er stort i år, og det giver usikkerhed om,
hvad udgiften for hele 2016 en der med. - Det er glædeligt, at den samlede udgift indtil videre ikke er steget, men tallet for 2. kvartal er højt, og det kan være et dårligt varsel, siger formand for Danske Regioner, Bent Han sen. Årsagen til den relativt lave udgift samlet set i 2016 er ud løb af en del patenter og hurtig overgang til nye billigere ”biosimilære produkter” - blandt andet til gigtpatienter. Desuden
Vil du have opskriften? Du skal bruge: • En varm og personlig service • Imødekommende og afslappende atmosfære • Lyse, fleksible lokaler til både små og store grupper på op til 200 deltagere • Uformelle møderum og mindre loungeområder • En flot park og hyggelige gårdhaver • En fantastisk restaurant • Indendørs swimmingpool og sauna • Central beliggenhed i Fredericia - lige midt i DK
har regionernes fælles medi cinindkøbsselskab, Amgros, haft held til - med et konstant fokus på nye udbudsformer og mængderabatter - at forhandle sig frem til større rabatter end tidligere.
Medicinråd på vej Vedtagelsen af det kommende Medicinråd, kan også have en betydning, og det skal nu un dersøges, om udviklingen går i retning af lavere priser på den dyreste medicin. Målet er, at nogle leverandører holder igen med prisstigninger, fordi Me dicinrådet i 2017 begynder sit arbejde med at vurdere effekten af meget dyr medicin i forhold til prisen. Metoden bliver at for handle priserne ned, indtil me dicinens gavn for patienterne står bedre mål med prisen. - Der er stadig en del ek sempler på visse meget dyre medikamenter, men vi håber, at udsigten til skrappere prisfor handlinger får betydning, påpe ger Bent Hansen.
Fakta om medicinpriser • 1. kvartal 2015: 1.788.541.186 kroner. • 1. kvartal 2016: 1.673.093.282 kroner • 2. kvartal 2015: 1.894.753.366 kroner • 2. kvartal 2016: 2.008.134.950 kroner Kilde: Amgros der står for ca. 95 % af sygehusenes indkøb af medicin, hvorfor tallene senere bliver opjusteret.
- Det er kun godt, at vi i dag har mere effektiv medicin og kan hjælpe langt flere patienter end førhen. Men samtidig skal vi hele tiden holde os for øje, at vi ikke betaler mere end højst nødvendigt. Derfor ser jeg frem til Medicinrådet næste år, poin terer Bent Hansen. n
Bland alle ingredienserne og smag til med en exceptionel god pris. Så har du Fuglsangcentret - de bedste rammer for en vellykket konference.
Kontakt os på tlf. 7620 2100 eller fuglsang@blind.dk
FUGLSANGCENTRET Hotel, kursus- og konferencecenter
16 / STATSINDKØB / oktober 2016
Fokus på nye udbudsformer og mængderabatter ved medicinindkøb i regionerne har givet pote, når det handler om at bringe medicinudgifterne ned.
spar
Kampagnetilbud
30% tilbuddet gælder indtil 31. december
CAFITESSE QUANTUM PENSIONER DIT GAMLE BRYGANLÆG Bryg en kande kaffe på 14 sekunder og lav en god kop kaffe på 3,5 sekunder! • Op til 700 kopper i timen • 5 minutters rengøring 1 gang om ugen • Ingen kaffegrums • Minimalt spild • Spar arbejdskraft • Mere økonomisk end filterkaffe pr. kop • Færre driftstop end friskbrygmaskiner. Bryggetid, tid til rengøring og opfyldning har alle en økonomisk side – og her er Cafitesse Quantum i en klasse for sig. Spar tid og spar arbejdskraft – uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Det siger vores kunder:
HURTIGT!
STORE MÆNGDER! KVALITET!
”Hurtigt, hurtigt, hurtigt den skal hurtigt sprøjte kander igennem. Vi havde bryganælg før og der var afsindig meget vedligehold og rigtig meget spild. Vi har nu mindre spild og 0% svind ” Jesper Deurell. Køkkenchef/VIA University Horsens
Hvad er Cafitesse kaffe? Det er 100% ren kaffe uden tilsætningsstoffer, fremstillet af kaffebønner udvalgt fra nogle af verdens fineste kaffeplantager. De friske kaffebønner ristes og kværnes straks for at få det fulde udbytte af aromastofferne. Umiddelbart herefter brygges en koncentreret kaffe. Den flydende kaffe pakkes i lufttæt emballage, så alle smagsnuancer bibeholdes og fryses straks ned for at bevare friskheden. Cafitesse tilsættes frisk vand i det øjeblik, man trykker på knappen. Og resultatet: Altid god og friskbrygget kaffe.
17
1/ tHE cORPORAtE MARK The corporate strapline
JDE Professional | Nyvang 16 | 5500 Middelfart | T: 79 31 38 27 | salg-dk@JDEcoffee.com
A coffee for every cup five short words can make a big statement. It’s a reminder that every person, every country, and every region is different. A celebration of the many household icons we offer. The external expression of our why
When to use our corporate strapline • It is used to articulate our story when telling the full story is not possible • It should always be used in direct conjunction with the corporate mark / divisional banner (either below, or beside it)
When to use the corporate mark versus the corporate mark + strapline? • Do use the combination to articulate the story or the companies relationship to our brands • Do use it on primary external communication
ARRANGEMENTER
IKA tilbyder arrangementer og uddannelse med højaktuelle emner og erfarne indlægsholdere IKA LYN – ESPD (02. november) Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om ESPD er fornyligt opdateret. Hvilken betydning har ændringerne for dig? Dette er kun ét af fokusområderne, når Britt Brock Grønne og Jesper Halvorsen fra vejledningens afsender Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lærer dig, hvordan du udfylder et ESPD. Deltagerpris ekskl. moms: 995,- kr. (for IKA-medlemmer)
IKA College (november/december) Henvender sig til nye medarbejdere i indkøbsafdelingen og er et samlet forløb bestående af tre moduler, der hvert består af to dag med overnatning. Uddannelsen udbydes i samarbejde med Tolstrup & Hvilsted. Dagene er opbygget ud fra de udfordringer, man som indkøber har i løbet af en udbudsproces. Deltagerpris ekskl. moms: modul 1-3; 4.995,- kr. per modul (rabat på 985,- kr. ved samlet tilmelding)
IKA LYN – Dialog før, under og efter udbud (15. november i København og 24. november i Vejle)
Lær om de væsentligste forhold vedrørende adgangen til dialog før, under og efter udbud. Fokus vil bl.a. være på, hvornår man må anvende de dialogbaserede udbudsformer, udbud med for handling og konkurrencepræget dialog, og hvordan dialogen tilrettelægges samt dokumenteres.
IKA LYN – Ændring af kontrakter og kontrakt håndtering ved konkurs efter den nye udbudslov (16. november)
Med udbudsloven, der trådte i kraft 1. januar 2016, indførtes der den længe ventede regulering og præcisering af reglerne om ad gangen til at foretage ændringer i kontrakter efter kontraktind gåelse. Har du styr på reglerne herom? Der sættes fokus på det nærmere indhold af reglerne og deres nærmere anvendelse – alt sammen krydret med relevante og ud valgte konkrete eksempler. Der vil blive givet gode råd om hånd teringsmåder og sat fokus på de faldgruber, man som indkøber bør undgå. Deltagerpris ekskl. moms: 995,- kr. (for IKA-medlemmer)
IKA LYN EKSPERT – Sideordnede tilbud (8. december) Lundgrens Advokatpartnerselskabs dygtige advokat, Majse Jar lov vil guide dig igennem en hel dag, hvor du bl.a. kan få svar på, hvad et sideordnet tilbud er, hvordan en tilbudsevaluering skal gennemføres og om ordregiver har frit valg mellem flere side ordnede løsninger og meget andet. Bemærk! Dagen er på ekspertniveau og henvender sig kun til erfarne indkøbere. Deltagerpris ekskl. moms: 2.100,- kr. (for IKA-medlemmer)
Deltagerpris ekskl. moms: 1.695,- kr. (for IKA-medlemmer)
Se alle IKA’s arrangementer i vores aktivitetskalender på www.ika.dk/aktivitetskalender/
18 / STATSINDKØB / oktober 2016
Blomstrende nytænkning kan spare 60% - til fordel for økonomi og miljø
Innovative varmepumpe tørretumblere med store fordele • Reducer energiforbruget med op til 60%* med varmepumpe-teknologi • Skånsom tørring i patenteret SoftCare-tromle • Optimalt tørreresultat med patenteret PerfectDry restfugtighedsmåling • Kort tilbagebetalingstid på investering Ved udskiftning af en ældre tørretumbler til en ny med varmepumpeteknologi kan energibesparelsen være mere end 60%. Mieles tørretumblere med varmepumpe-teknologi fås i 3 størrelser og kræver ingen aftræksinstallation. Yderligere info 43271500 www.miele-professional.dk *Sammenlignet med en tilsvarende ny el-opvarmet Miele tumbler.
KORT NYT
Nordisk konference 11. november afrunder Grøn Indkøbsuge 2016 SMP Magasinpost ID-46709
På den nordiske konference vil de bedste danske eksempler også blive markeret, når Grøn Indkøbspris 2016 uddeles til en aktør. Som kulmination på Grøn Ind købsuge er Forum for Bæredyg tige Indkøb og Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb medar rangører af den nordiske kon ference ’Green Growth through Public Procurement’. Dagen byder blandt andet på videndeling mel lem de nordiske lande, fejring af partnerskabets 10 års jubilæum og uddeling af Grøn Indkøbspris 2016. Den nordiske konference afhol
des d. 11. november 2016 og by der på en hel dag fyldt med spæn dende oplæg og debatter. Her vil nordiske partnere og eksperter dele den nyeste viden om offent lige grønne indkøb med fokus på nordiske erfaringer, cirkulære ind køb og ’best practice’ for GPP. De bedste danske eksempler vil blive markeret, når Grøn Ind købspris 2016 uddeles til en aktør, der har gjort en særlig indsats for at fremme grønne og bæredygtige
indkøb. Dernæst vil de hidtidige indsatser og erfaringer blive fejret i anledning af 10 år med Partner skab for Offentlig Grønne Indkøb, som blev etableret i 2006. Den nordiske konference er ar rangeret af Sekretariat for Grønne Indkøb, Nordic Innovation, Nor disk Ministerråd og det finske statsselskab Motiva. Konferencen holdes fredag d. 11. november 2016, kl. 9.30-16.00, på Kosmo pol, Fiolstræde 44 i København.
Miljøstyrelsen fik kæmpe interesse for investeringer i ny grøn teknologi Offentlige investeringer og støtte til grønne strategier via MUDP under Miljøstyrelsen får stor interesse. 86 projekter har ansøgt om støtte for samlet 157 mio. kroner i en ny runde om offentligt støttede, grønne strategier. MUDP-besty relsen (under Miljøstyrelsen) står derfor igen med et luksusproblem, når den skal vælge tilskudsmodta gere blandt de mange spændende grønne teknologiprojekter. MUDP-bestyrelsen har netop behandlet ansøgninger fra MUDP’s almindelige pulje og Grøn Innova tionspulje. Bestyrelsen har i 2016 49,5 mio. kr. til uddeling til de 2 puljer. Der er i 2016 søgt om til skud for ca. 157 mio. kr. fordelt på 86 projekter. Med ansøgernes egne bidrag (egenfinansieringen er på 50-70 procent), bliver det samlede
budget for de ansøgte projekter 306 mio. kroner. Senere i år tager be styrelsen stilling til igangsættelse af større fyrtårnsprojekter, hvor der er reserveret 50 mio. kr. - Der er søgt om mere end tre gange så mange penge, som be styrelsen har til rådighed, så vi har igen haft et luksusproblem med at udvælge de projekter, som vi kan støtte. Med den store interesse sen der danske virksomheder et vigtigt signal om, at de er villige til at in vestere i ny grøn teknologi, og at Danmark er et interessant land at investere i, når det gælder udvikling af grønne teknologiske løsninger, siger Pernille Blach Hansen, besty relsesformand for MUDP.
F.eks. har Firmaet ULTRAAQUA A/S tidligere fået tilskud til videre udvikling af UV-teknologi til sik ring af den såkaldt ”klorbiprodukt frie” svømmehal. - Svømmere kan få astma-lignende symptomer pga. biprodukter fra reaktion mellem klor og organiske materialer i vandet. Så sent som i sidste uge skrev medierne om elitesvømmerne, der ofte oplever disse gener. Her er således et me get aktuelt problem, hvor MUDP giver et tilskud til ULTRAAQUA, som forsøger at løse problemet ved at stoppe dannelsen af biproduk terne gennem UV-teknologi, siger Pernille Blach Hansen.
bejdet også vil omfatte projekter om kategoristyring (category management), ensartning af ka tegorisering på enkelte områder, forbedring af data, koordinering af udbud og et fælles nordisk net værk af udbudsjurister. Der er også allerede erfaringer med at samarbejde omkring CSR ifm. indkøb, som vil blive udbygget. - Gennem netværket får vi et tæt indblik i udviklingen af ind købsområdet i de forskellige nor diske lande – og det bliver meget nemmere at dele erfaringer og sammenligne planer, projekter og resultater på tværs af landene. Det er meget værdifuldt at være
med, og det viser sig, at vi et me get langt fremme i Danmark sammenliget med vores nordiske kolleger – også når det kommer til at samarbejde nationalt om fællesindkøb, fælles data og fæl les processer, siger indkøbschef i Region Hovedstaden Allan Åge Christensen. Samarbejdet består af repræ sentanter fra Danmark, Norge, Sverige og Island. Fra Danmark deltager indkøbscheferne fra de fem regioner samt Amgos og Danske Regioner. Netværket har mødtes ca. en gang om året siden 2010 – næste møde afholdes i Aar hus i september 2017.
e-post: info@statsindkoeb.dk
En beslutningen om at igangsætte konkrete samarbejdsprojekter om indkøb i sundhedssektoren i Norden fandt sted på netværkets årlige møde, der i år blev holdt i Tromsø i september. Netværket har siden 2010 primært været fo rum for erfaringsudveksling, men vil fremover være omdrejnings punkt for et tættere samarbejde om fællesnordiske projekter. På kort sigt gælder dette bl.a. samarbejde om afprøvning af den såkaldte MEAT-model, der er et værktøj til at sammenligne og vurdere anskaffelser af medicoprodukter ud fra et totalomkost ningsperspektiv. På sigt vil samar
Ved adresseændring kontakt venligst Magasinet Statsindkøb
Nordisk Netværk for Ledende Sygehusindkøbere opgraderer netværket til et mere tæt og konkret nordisk samarbejde om indkøb i sundhedssektoren.
Afsender: Magasinet Statsindkøb, Thyrasvej 33, 4684 Holmegaard
Nyt nordisk samarbejde i sundhedssektoren