Statsindkøb 6-2014

Magasinet

STATSINDKØB Til indkøbere og beslutningstagere i staten, regioner og kommuner

NUMMER 6 / DECEMBER 2014 / ÅRGANG 32

Kommunale OPP-indkøb af svømmehaller betales nu af private

HVERT SJETTE UDBUD TABES PÅ GULVET

Regioner vil spare milliard på indkøb inden supersygehuse er klar

TAILOR-MADE FOR YOU Få præcis de rammer og faciliteter, du har brug for til jeres næste konference eller møde.

TRINIT Y BUSINESS CL ASS

MORE SPACE Bliv inspireret af den fantastiske natur.

GOURMET HEAVEN

UPGRADE YOUR NEXT CONFERENCE

Vores køkken er drevet af passion og stolthed

Når du bliver opgraderet, får du en bedre oplevelse – uden at betale ekstra.

Mere plads. Mere service. Mere gourmet. Mere komfort. Derfor er vi kåret som et af Danmarks bedste konferencehoteller – 9. år i træk.

Vil du gerne opgraderes til Trinity?

TRINITY.DK

GREAT SERVICE Fleksibel Personlig Smilende

Gl. Færgevej 30, Snoghøj 7000 Fredericia

rec@trinity.dk eller konference@trinity.dk

T +45 8227 1717 F +45 8227 1727

LEDER

Magasinet

STATSINDKØB

Til indkøbere i staten, regionerne og kommunerne

Ansvarshavende: John Mäenchen .. . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 21 20 00 Redaktion: Keld Broksø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 24 41 52 E-mali: keld@kb-kommunikation.dk John Mäenchen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 93 20 01 E-mail: info@statsindkoeb.dk www.statsindkoeb.dk Annoncer: Chefkonsulent Carsten Nordholt. . . . . . 27 84 31 20 E-mail: cn@statsindkoeb.dk Ekspedition og sekretariat: Gl. Jernbanevej 48 2500 Valby Telefon. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 93 20 01 Telefax . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 21 42 42 E-mail: info@statsindkoeb.dk E-mail: annonce@ann-eksp.dk Design og tryk: KLS Grafisk Hus A/S, Hvidovre Oplag: 7.500 32. årgang Medlem af:

Samarbejdspartnere

ISNN 0901-6090 Distribution og modtagere: Magasinet ”Statsindkøb” distribueres 6 gange ­årligt til: Abonnenter på rammeaftaler i Statens og Kommunernes lndkøbsService.

Medlemmer af IKA. Folketinget, ministerierne, direktorater, styrelser m.v.

Etaterne, herunder Politiet og Forsvaret.

Statslige og fælleskommunale virksomheder.

Region- og kommunaldirektører.

Region- og kommunale indkøbschefer og IT-chefer.

Region- og kommunale tekniske forvaltninger.

Højere uddannelsessteder, universiteter, teknika, handels­højskoler og seminarier. Social- og sundheds­sektoren, herunder hospitaler, plejehjem m.m.

Leverandører til offentlig virksomhed.

Abonnementspris: For modtagere udover målgruppen, kr. 210.-/år (incl. moms og porto i Danmark) Citat af redaktionelt indhold er tilladt med klar ­kilde­angivelse.

Gengivelse af artikler er kun tilladt med skriftlig ­accept fra redaktionen.

Erhvervsmæssig afbenyttelse af bladets indhold er forbudt, medmindre særlig tilladelse foreligger.

Vejen for Regionernes Fælles Indkøb kan være mineret

D

e danske regioner har som omtalt her i Statsindkøb i år opbygget ”Regionernes Fælles Indkøb” (RFI). Som samfund er det svært at finde noget at udsætte på tanken om at spare en milliard af skatteborgernes penge frem mod 2020 ved at købe fornuftigt ind af blandt andet medicinsk udstyr, byggematerialer, ovenlysvinduer, belysning og meget mere.

Uanset regeringens farve er der bred enighed om, at regionerne skal forvalte ressourcerne bedst muligt, både i forhandlingen med leverandørerne om priser og administrative effektiviseringer i indkøbsfunktionen.

Set fra regionernes synspunkt er der også kun én lige vej frem.

Men som samfund må man erkende, at den lige vej også kan være mineret.

Selv om regionerne køber billigere ind ved store fælles udbud er netop volumen et problem.

Hvis et landsdækkende udbud eksempelvis strækker sig over fire år, så vil det kræve stor finansiel styrke som tabende leverandør at blive på markedet. Kun få af den danske medicobranches små og mellemstore virksomheder har styrke nok til det. Det vil sige, at i sidste ende kan de dø undervejs, og så er der færre udbydere til næste gang, hvor vindende leverandører kan hæve prisen for den samme vare.

Det er i øvrigt også noget, som Regionernes Fælles Indkøb selv ser som en udfordring.

I princippet kan udfordringen overkommes ved at opdele udbud i delleverancer og ved at udnytte udbudspuljens ramme for forsøgsindkøb af ny teknologi og nyt udstyr.

Men de gode viljer er ikke nok.

Skal man undgå den slags miner på vejen skal er være klare mål for at skabe en fleksibilitet i indkøbene, så vi sikrer innovation hos leverandørerne. Den sikres bedst ved, at der er flere leverandører, og ved at industrien og regionerne har et samarbejde om innovation.

Til det brug er princippet om totalomkostninger også ganske nyttigt for det understøtter innovationen. Industrien og regionerne bør sammen sikre metoder til at beregne, hvad et produkt koster regionen fra det bliver købt ind, til det er udfaset fra behandlingen.

En beregning til at vurdere nye produkters totaløkonomi – en MTV (medicinsk teknologi vurdering), vil afsløre om et produkt er ”dyrt” eller ”billigt” frem for, at der udelukkende er fokus på indkøbsprisen. Det vil medicobranchen også gerne samarbejde med regionerne om via det nye Regionernes Fælles Indkøb. Alle er klar over, at en krone sparet ikke nødvendigvis er det samme som en krone tjent.

Regionerne gør naturligvis alt for at nå de nye mål om milliardbesparelser allerede før de første supersygehuse står helt klar, og de tilmed helt nye supersygehuse ventes færdige mellem 2019 og 2021. Den første milliard på indkøb lyder målet frem mod 2020, og forberedelserne er allerede i gang med opbygningen her i år af netop Regionernes Fælles Indkøb (RFI). Ikke alene rummer RFI fælles, koordinerede udbud – men også andre områder, som eksempelvis fælles digitalisering af processerne forbundet med udbud og indkøb.

Nogle leverandører vil se det som et mangehovedet uhyre, der truer deres eksistens.

Medico– og rehabindustrien har derfor også advaret mod alt for centraliserede indkøb.

Realistisk set får de dog ikke et ben til jorden. Regionernes Fælles Indkøb er kommet for at blive, og de vil formentlig tromle ud af den lige vej mod milliardbesparelser. De vil formentlig også blive hyldet for deres succes – for minerne vil vise sig langt ude i horisonten, hvis færre leverandører pludselig bliver i stand til at hæve prisen under monopollignende tilstande.

Derfor kræver det ikke blot regionernes men også landspolitikernes opmærksomhed, at de midt i iveren for at få bedre bundlinje hos regionerne også skal sikre en diversitet ikke mindst blandt de danske leverandører. december 2014 / STATSINDKØB / 3

Konferencer med kvalitet Hos Hos Konventum Konventum tilbyder tilbyder vi vi ikke ikke kun god mad og unikke kun god mad og unikke konferencefaciliteter. konferencefaciliteter.

Vi Vi har har et et erfarent erfarent hold hold in-house in-house konsulenter, der kan hjælpe konsulenter, der kan hjælpe jer jer med mødedesign, facilitering, med mødedesign, facilitering, icebreakers, icebreakers, team team building building med med resultater og evaluering af jeres resultater og evaluering af jeres konference. konference.

Derudover Derudover tilbyder tilbyder vi: vi:

Konventum Konventum Konferencecenter Konferencecenter er er en en del del af af Statens Statens og Københavns Kommunes rammeaftale og Københavns Kommunes rammeaftale for for konferencefaciliteter. konferencefaciliteter.

”Alt ”Alt er er bare bare ii orden. orden. Flotte Flotte omgivelser, pæne og omgivelser, pæne og rene rene værelser. værelser. Søde Søde og og hjælpsomme hjælpsomme mennesker mennesker ii receptionen. receptionen.

Og Og formidabel formidabel god god mad. mad.

Super oplevelse.”

Super oplevelse.”

Lars Lars Lorentzen, Lorentzen, DTU DTU Vindenergi Vindenergi

•• 4 4 smukke smukke auditorier auditorier med med plads plads op op til til 250 250 pr. pr.

•• 45 unikke mødelokaler m. udsigt over parken 45 unikke mødelokaler m. udsigt over parken •• 222 222 værelser værelser med med plads plads til til fordybelse fordybelse •• 370 spisepladser med udsigt 370 spisepladser med udsigt over over Øresund Øresund •• 20.000 kvm fredet verdenskendt arkitektur 20.000 kvm fredet verdenskendt arkitektur •• 300.000 300.000 kvm kvm park, park, inkl. inkl. 9-hullers 9-hullers golfbane golfbane •• Danmarks største private kunstsamling Danmarks største private kunstsamling •• Ubegrænset Ubegrænset gratis gratis parkering parkering

Konventum Konventum Gl. Gl. Hellebækvej Hellebækvej 70 70 3000 Helsingør 3000 Helsingør +45 +45 49 49 28 28 09 09 00 00 konventum.dk konventum.dk booking@konventum.dk booking@konventum.dk

LÆS I DETTE NUMMER

Kommunale OPP-indkøb af svømmehaller betales nu af private

6

Offentlige indkøb via OPP (Offentligt Privat Partnerskab) er en helt ny måde at købe ind på i kultur-og fritidsforvaltningerne - eksempelvis i de tidligere så kommunale svømmehaller: I princippet svarer det til, at otte ud af 10 baner i en svømmehal nu betales af private i Randers. Frederiksberg er undervejs med noget lignende. Og tankerne er fremme i Ørestad. OPP-indkøb ses andre steder, men sjældent så borgernært som i en svømmehal.

Regioner vil spare milliard på indkøb inden supersygehuse er klar

12

Konkurrencen blandt leverandører til regionerne skærpes på bud på alle varer fra indretning til byggeri og hjælpemidler, medicin, hospitalsudstyr, ovenlysvinduer, intelligente, vinduer ect. Skærpelsen af konkurrencen har ligget i kortene siden supersygehusenes placering blev aftalt. Nu sætter Regionernes Fælles Indkøb trumf på. Regionernes Fælles Indkøb skal sikre yderligere milliardbesparelse på indkøb frem mod 2020. Planen er blandt andet flere fælles udbud.

Hvert sjette udbud tabes på gulvet

24

Det kalder på mere professionalisme i den offentlige sektor, når offentlige myndigheder trækker godt hver sjette udbud tilbage, mener DI, der ligesom Dansk Byggeri er stærkt kritisk overfor de mange annullationer af udbud. Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde har fundet tallene, der gør ondt i det offentliges udbudssystem. I alt annullerer offentlige myndigheder 16 procent af de danske EU-udbud. Det svarer til, at 885 af i alt 5.555 offentliggjorte EU-udbud blev annulleret i 2012 og 2013. I Sverige, Finland, Norge, Tyskland og Holland annulleres kun mellem 5 og 10 procent af udbuddene.

MIXUS AST

- unik spredeskive med blandekammer Grundlaget for et godt resultat af indsatsen mod glatte veje er, at spredematerialet udlægges på vejen på en optimal måde. Der fokuseres på et godt spredebillede, dvs. en god tværfordeling af saltet i hele vejens bredde, samt en skarp afgrænsning af spredebilledets højre og venstre yderkanter.

Et godt spredebillede er afhængig af to faktorer: • en fuldstændig og ensartet befugtning af saltet • en spredeskive, der tildeler nøjagtigt den ønskede mængde salt til det ønskede areal på vejen

Epoke® A/S • Vejenvej 50, Askov • DK-6600 Vejen • Tel. +45 76 96 22 00 • Fax +45 75 36 38 67 • epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Mixus annonce.indd 1

14-10-2014 07:37:48

december 2014 / STATSINDKØB / 5

Kommunale OPP-indkøb af svømmehaller betales nu af private Offentlige indkøb via OPP (Offentligt Privat Partnerskab) er en helt ny måde at købe ind på i kultur-og fritidsforvaltningerne - eksempelvis i de tidligere meget kommunale svømmehaller: I princippet svarer det til, at otte ud af 10 baner i en svømmehal nu betales af private i Randers. Frederiksberg er undervejs med noget lignende. Og tankerne er fremme i Ørestad.

OPP-indkøb ses andre steder, men sjældent så borgernært som i en svømmehal.

Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

F

idusen i OPP-indkøb af ellers, åh, så kommunale svømmehaller er i princippet så enkelt, at det næsten gør ondt: Private opfører en svømmehal, som kommunen 6 / STATSINDKØB / december 2014

lejer sig ind på til skoleklasser, pensionister og svømmeklubber.

Resten af tiden er svømmehallen i kommerciel drift. Og Randers er blevet kongebyen for den nye metode, mens Frederiksberg er

undervejs med noget lignende.

Og tankerne er fremme i Ørestad.

OPP-indkøb ses andre steder, men sjældent så borgernært som i en svømmehal. Det gør svøm-

mebadet 'Randers Water & Wellness' til 264 mio. til en frontløber inden for OPP. Tilmed en frontløber, som fik spået dominoeffekt hos kommunerne. Har man ringe tålmo-

Private penge betaler det meste for synet her (i animation), som Randers´ borgere får efter årsskiftet. Frederiksberg og formentlig København er hoppet med på ideen.

dighed må man sige, at det gik stik modsat. Kun Frederiksberg følger snart efter med et projekt til 158 mio. kr. Bremsen synes især at være, at få tør tro på et kommunalt projekt, hvor 8 af 10 svømmebaner i princippet er privatejede. Det strider mod hidtidig, kommunal indkøbs­ logik.

Men da Danmarks mest omtalte svømmebad i mange år, ”Randers Water & Wellness”, i april havde rejsegilde fejrede man, at fundamentet var støbt, betonvæggene og tagkonstruktionen rejst. Og at indvielserne etapevis kommer lidt forsinket i januar og februar 2015.

Men få talte om, at dominoeffekten for OPP-projekter i de kommunale svømmebade var væk. Det var uforståeligt – medieomtalen taget i betragtning: Her fik Randers stort set risikofrit en (næsten) gratis ny, svømmehal. Blot med den detalje, at procentmæssigt svarede det til, at 8 af 10 svømmebaner var privatejede i et Offentligt Privat Partnerskab (OPP). Randers betaler kun for den del, som kommunen bruger til svømmeklubber m.m.

OPP-modellen fra Randers har ellers inspireret flere kommuner, som har dem på en ”overvejelsesliste”: Dvs. at eksempelvis Horsens overvejer OPP-udvidelse af en svømmehal. København tænker i OPP-baner til en ny svømmehal i Ørestaden. Dragør havde en OPP-svømmehal som tema i valgkampen. Også Fredensborg havde overvejelser, men intet er konkret endnu.

I den kommunale valgkamp i Randers i 2013 var fornemmelsen af at være frontløber ellers forrygende. Kurt Damsted, byrådskandidat for Venstre, skrev i juli 2013 på sin FaceBook, at Randers var pionér og havde en ”idé til efterfølgelse af andre kommuner”: Men Frederiksberg er nu eneste sikre medløber.

Frederiksberg har en kontrakt med samme projektudbyder som Randers – nemlig Gribskov Gruppen A/S. I øvrigt den eneste, som ganske skuffende for Frederiksberg meldte sig til prækvalifikationen før udbuddet.

Frederiksberg virkede tilmed til at have fået kolde fødder efter en grundig rapport (fra juli 2013).

Rapporten henviste bl.a. til Ran-

Efter mange økonomiske overvejelser står 'Randers Water & Wellness' til 214 mio. klar til indvielser i januar og februar 2015.

ders. Men så kom oplæg fra forvaltningen til en samlet projektsum på 158 mio., som 25. august blev godkendt byrådet. Der skal nu bygges en svømmehal – med en gymnastiksal ovenpå. De sidste detaljer skal på plads i kontrakten, og projektet kan stå færdigt ved årsskiftet 2016/2017.

I alt 4-5 år efter de første sonderinger gik i gang i 2012.

- Vi har bl.a. energikrav, som vi selvfølgelig gerne vil have indenfor samme pris, samt nogle krav til udstyr. Vi ser også på driftsudgifterne, hvor vi med denne model kan slippe med 3,5 mio. kr. om året for at stille svømmehal og gymnastiksal til rådighed for borgerne, fortæller Bjørn Thomsen, som er Frederiksbergs vicekommunaldirektør og servicedirektør.

Anlægsudgiften på 158 mio. kr. finansieres af KommuneKredit med Frederiksberg Kommune som garantistiller. OPP-selskabet stiller en særskilt garanti på 55 mio. kr. for sine forpligtelser over for kommunen i en kontraktperiode på 20 år.

Behov for frontløbere Direktør Michael H. Nielsen fra brancheforeningen Dansk Byggeri siger, at når kommunerne ikke står i kø for at få OPPsvømmehaller skyldes det også, at kommunerne vil se, hvordan de første projekter spænder an.

- Dansk byggeri har ingen præferencer for udbudsform, men det er godt, at der trædes nye stier. I udvidede OPP´er som

i Randers og Frederiksberg er der fordele og ulemper, konstaterer Michael H. Nielsen.

- Fordelene er, at kommunen skal have få penge op ad lommen for at levere fritidstilbud.

Anlæg og drift kan tænkes sammen, så man kan tillade sig at bygge lidt dyrere for at få billig drift. Ulemperne er store omkostninger til undersøgelser, advokater og lang forberedelsestid.

Dertil er pengene bundet i lang tid til projektet, påpeger Michael H. Nielsen.

Randers svømmeøkonomi fik rejsegilde – ikke rivegilde Mens Randers spændt venter på åbningen i starten af 2015 af 6.700 kvadratmeter svømmebad hos 'Randers Water & Wellness', så er det økonomiske rivegilde udeblevet. I stedet er glæden over rejsegildet fra fredag den 11. april i behold. Randers Water & Wellness er fortsat Danmarks første og største offentlige-private partnerskab, OPP, i kulturog fritidsområdet. (Kun en mindre skole-svømmehal i Gribskov har samme OPP-model).

- Vi har gode erfaringer med samarbejdet om OPP-projektet. Vi vil bestemt se i samme retning, hvis lignende projekter dukker op i fremtiden, siger Randers´ borgmester Claus Omann Jensen.

Randers får et 50 meter bassin, et morskabsområde, Danmarks to længste vandrutsjebaner, varmtvandsbassin og Danmarks december 2014 / STATSINDKØB / 7

›

saunahave. ”Danmarks › største mest moderne svømmebad,” kalder direktør for projektudvikleren Gribskov Gruppen A/S, Anders Skak, byggeriet. Anders Skak er tillige en del af arkitektfirmaet 3xSkak.

Kommunen lejer for 12 mio.

Regnestykket går op fordi Randers forpligter sig til at købe et antal timer mod at Gribskov Gruppen A/S opfører bygningen og står for drift; eventuelt via anden driftsoperatør. Finansieringen af de 214 mio. kommer fra Arbejdernes Landsbank og LR-kredit. Parterne indgår en 30-årig kontrakt, hvor kommunen betaler 12 mio. årligt for at foreninger, skoler, ældrecentre og handicappede kommer i bassinerne. Wellness og svømmebad bliver i de resterende timer drevet privat. Borgmester Claus Omann Jensen mener det bliver en styrke for Randers.

Fallitbo?

Men får han ret økonomisk set?

I 2012 kaldte de radikale i kommunalbestyrelsen svømmebadet for et ”fallitbo”. Byrådsmedlem Mogens Nyholm skrev i Randers Amtsavis, at de var modstandere efter at have læst OPP partnerens regnskaber for Skak familien og Gribskov Gruppen. ”Virksomhederne har negativ egenkapital, og de overlever kun ved gældsstiftelse,” påpegede han.

I sig selv er det periodevis ikke usædvanligt for projektfirmaer.

Men man skal hen efter 2015 for at vide, om Nyholm har ret i, at økonomien i svømmebadet ikke holder vand. Foreløbig viser 2013-regnskabet for Gribskov Gruppen A/S, at 2013 gav et positivt nettoresultat på 3,3 mio. kr. – mod minus 1,8 mio. og minus 1,7 mio. i 2012 og 2011. n

Fakta om OPP-erfaringer og andre OPP-projekter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemførte i 2012 deres hidtil eneste undersøgelse af de daværende 13 OPPprojekter. Alle 13 vurderede sig som succeser. Derudover var erfaringerne, at: • Der kom forslag til totaløkonomisk optimering og innovative løsningsforslag.

• Der blev opnået kvalitet.

• Der blev leveret til tiden – og til en pris tæt på aftalen.

• Men: Udbudsprocessen var mere ressourcekrævende end ventet.

• Blandt projekter udbudt af kommuner/regioner kan nævnes nyt parkeringshus i Randers, en skole i Frederikshavn, en daginstitution i Hørning, Ørstedskole på Langeland, Vildbjerg Skole i Herning, Arkivfunktioner i Aalborg, nyt parkeringshus i Århus, skole i Helsinge.

• Blandt projekter udbudt af staten kan nævnes motor­ vejen Kliplev-Sønderborg, Rigsarkivet (Bygningsstyrelsen), Tinglysningsretten i Hobro, Retten i Roskilde.

• Som det nyeste opfører Bygningsstyrelsen nyt kontorhus på Kalvebod Brygge som et OPP-projekt, hvor bl.a. projektering, etablering, drift, vedligehold og finansiering er samlet i ét udbud. Der er tale om et af de største OPP-projekter i Danmark til dato. Klima-, energi- og bygningsministeren ser frem til at høste erfaringer med samarbejdsformen, som forventes at gavne både økonomien og energieffektiviteten.

8 / STATSINDKØB / december 2014

SPECIALTILBUD PÅ RENGØRINGSMASKINER

SC450

NY OP GR ADERET VERSION

ENKEL, PÅLIDELIG OG BRUGERVENLIG GULVVASKER Nilfisk SC450

SC450 - KOMPLET

BATTERIDREVET GULVVASKER Robust og pålidelig gulvvasker med batterier. Enkel at betjene og enkel at vedligeholde. SC450 er lydsvag og klarer over 2.000 m2 på en enkelt time.

Vaskebredde: 53 cm

• Optima kvalitetsbatterier • Enkel rengøring • Justerbart børstedæk • Stødsikret sugefod • Indbygget oplader • Prolene børste

REN PRIS 23.999,VEJL. NORMALPRIS 45.999,-

BA531D KOMPAKT, LYDSVAG OG ENKEL Nilfisk BA531D Ecoflex

BA531D - KOMPLET

En stærk, kompakt og enkel maskine BATTERIDREVET GULVVASKER der efterlader gulvet helt rent - og tørt.

Komplet med køremotor, indbygget lader, børste og batterier.

Vaskebredde 53 cm., tankkapacitet 40 l., køretid 2 timer.

REN PRIS 29.999,-

• Lydisoleret sugemotor • Udskiftelig børstedæk • Justerbart børstetryk • Indbygget oplader • Rengører over 2300 m2 på en enkelt time

VEJL. NORMALPRIS 69.099,-

De anførte priser er vejledende og alle anførte beløb er ex. moms og WEEE afgift gældende til 31.12.2014.

Produkter kan være vist med tilbehør, anførte køretider afhænger af underlaget.

Forbehold for trykfejl og prisændringer.

Nilfisk-Advance Danmark A/S Sognevej 25 2605 Brøndby

DK 90x270 - STATSINDKØB - EFTERÅR 2014.indd 1

Tlf.: 43 23 40 50 kundeservice.dk@nilfisk.com www.nilfisk.dk

09-10-2014 10:40:17

Opfylder jeres svømmehal de ny bassinkrav for 2017?

Med miljøministeriets bekendtgørelse nr. 623 ” Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet” gældende fra juli 2012, blev kravene til eksisterende bassiner skærpet selvom bassinet er godkendt efter tidligere lovgivning.

Kravene omfatter alle eksisterende indendørs 25m bassiner, der senest i juli 2017 skal opfylde samme krav som nye bassiner med hensyn til omsætning og vandkvalitet.

Hvis jeres svømmehal ikke overholder de nye krav til bassiner og teknik - og I står overfor en udskiftning, skal man overveje om ikke også klimaskærmen med fordel kan udskiftes. I så fald også tænke i helt nye retninger eller en helt ny svømmehal.

Denne nye svømmehal kan gennemføres som i Randers og på Frederiksberg i form af et OPP samarbejde. Dermed laves en løsning med et større udbud af aktiviteter til borgerne for væsentligt færre penge i kommunal investering og drift end normalt.

Gribskov Gruppen A/S med sine rådgivere er fuldt opdateret på de skærpede krav til svømmehaller samt flere mulige OPP modeller. Vi og vores rådgivere bistår gerne med ideer til en OPP model i jeres kommune.

Få kontakt til én af vores OPP / svømmehals konsulenter på telefon 48 20 15 81

Flintholm Svømmehal Frederiksberg Feb. 2017

Nogle af vores samarbejdspartnere:

Randers Svømmehal - 2015

OPP-regler står i vejen for effektivisering Dansk erhverv og Danske Regioner lægger med et nyt forslag op til, at det skal være langt nemmere at realisere OPP projekter, når der er en god business case. Det vil give bedre mulighed for effektivisering og investering i ny teknologi.

D

et offentlige skal have langt bedre mulighed for at realisere projekter, der kan sikre effektivisering og investering i ny teknologi.

Det kræver en modernisering af reglerne for OPP – offentlige private partnerskaber. Derfor foreslår erhvervsorganisationen Dansk Erhverv og Danske Regioner, at regionerne får mulighed for at tænke i totaløkonomiske løsninger, når der er en solid business case. ”Der er behov for bedre rammer for offentlig-privat samarbejde, så det bliver lettere

Direktør Christian T. Ingemann.

10 / STATSINDKØB / december 2014

at opsætte vores store velfærdsudfordringer til nye vækstmuligheder for virksomhederne.

I regionerne kan vi se en række områder, hvor der kan være fordele i at samarbejde med virksomhederne i nye og mere langsigtede partnerskaber. Det kan f.eks. være inden for indkøb af større pakker af medicinsk udstyr, apparatur og velfærdsteknologi, hvor partnerskaber kan bidrage til at forny og forbedre vores behandlingstilbud til borgerne,” siger formand Bent Hansen fra Danske Regioner.

”

Dansk Erhverv er fortaler for mere offentligt privat samarbejde, som en metode til at forene effektiviseringer og kvalitetsforbedringer.

Frigør det offentlige I erhvervsorganisationen Dansk Erhverv ønsker man, at den offentlige sektor kan køre længere på literen. Det skal blandt andet ske ved offentligt private partnerskaber (OPP), men det kræver, at reglerne i regionerne løsnes: ”Borgernes forventninger til den offentlige sektor vokser, og der er brug for, at den offentlige sektor bliver bedre og mere effektiv. Derfor skal reglerne være mere fleksible. I dag spænder de ben for de gode ideer, selv i tilfælde, hvor der er en velbeskrevet business case, der kan sikre mere effektive og innovative løsninger. Det har vi pligt til at gøre anderledes,” siger direktør Christian T. Ingemann.

Konkret foreslår Danske Regioner og Dansk Erhverv, at det offentlige skal frigøres af reglerne om deponering, når der er en business case, der sikrer investeringen kan tjenes hjem gennem mere effektive driftsformer. Deponeringsreglerne sidestiller et OPP

med lånoptagning, og betyder at fx en region up front skal deponere et beløb svarende til investeringen. En modernisering af reglerne vil gøre det lettere at realisere langsigtede partnerskaber, hvor der er dokumentation for væsentlige, effektivitets-, kvalitets og energiforbedringer.

Dansk Erhverv er fortaler for mere offentligt privat samarbejde, som en metode til at forene effektiviseringer og kvalitetsforbedringer. ”Det kræver omtanke og omhu, og selv om OPP ikke altid er den bedste løsning, så skal vi realisere den gode business case, når vi ser den – fx ved indkøb af scannere, apparatur og velfærdsteknologi generelt,” siger Christian T. Ingemann.

For yderligere information kontakt Formand for Danske Regioner Bent Hansen mobil 40313707 eller Dansk Erhvervs presse­telefon på 70228010 n

Se pressemeddelser fra vores kunder på

statsindkoeb.dk

Velkommen hjem!

– afhold jeres næste konference hos Montra Hotels

En venlig modtagelse, hyggelige omgivelser og styr på tingene. Et godt førstehåndsindtryk er altid vigtigt – også til en konference, et kursus eller et foredrag. Når deltagerne føler sig velkomne og i gode hænder, slapper de af og kan få det optimale ud af arrangementet.

E39

Hanstholm

E4

5

Aalborg

26 Vi bo rg

Sabro

ve

Vi glæder os til at byde jer velkommen!

Hirtshals

5

Vi planlægger dit arrangement professionelt ned til den mindste detalje, og kan skræddersy hvert eneste arrangement efter netop dine behov, så du får en inspirerende oplevelse med unikke fordele til den bedste pris – altid serveret med varme, venlighed og gæstfrihed, for hos os er moments of happiness ikke bare noget, vi siger – det er en vane...

der os Du fien her! lig

E4

Hos Montra Hotels byder vi alle dine gæster hjerteligt velkomne, som var de gæster i vores eget hjem!

j

E4

5

Aarhus Odder

montra.dk/konference M o n t r a h o t e l s a b r o k r o · M o n t r a o d d e r pa r k h o t e l · M o n t r a s k a g a h o t e l · M o n t r a h o t e l h a n s t h o l M

Det er nu leverandørerne skal indstille sig på skærpet konkurrence, hvis de vil levere til regionerne. Der er ved at blive skabt en arbejdsdeling, hvor en region udbyder på vegne af andre i det nye Regionernes Fælles Indkøb. Det vil sikre en milliardbesparelse frem mod 2020.

Regioner vil spare milliard på indkøb inden super­ sygehuse er klar Konkurrencen blandt leverandører til regionerne skærpes på alle varer fra indretning til byggeri og hjælpemidler, medicin og hospitalsudstyr ect. Skærpelsen har ligget i kortene siden supersygehusene blev aftalt. Nu sætter Regionernes Fælles Indkøb trumf på.

Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

R

egionerne gør nu alt for at spare milliarder ved at skærpe konkurrencen blandt leverandørerne allerede før de første supersygehuse står helt klar, og de helt nye supersygehuse ventes færdige mellem 2019 og 2021. Den første milliard sparet på indkøb lyder målet frem mod 2020. Forberedelserne er i gang med opbygningen i år af Regionernes Fælles Indkøb (RFI).

Fællesudbud i regionerne har der været før, men med RFI bliver der tale om både en for12 / STATSINDKØB / december 2014

malisering og systematisering af de fælles udbud, så de kommer i fremdrift.

Det betyder, at konkurrencen skærpes på indkøb af alt fra indretning til byggeri, hjælpemidler, medicin, hospitalsudstyr, ovenlysvinduer, intelligente vinduer ect. Skærpelsen af konkurrencen har ligget i kortene siden der efter heftig debat i 2011 blev indgået aftaler om supersygehusenes placering.

I alt vil der fremover være 18 supersygehuse – heraf skal der bygges seks nye i Aalborg, Gød-

strup, Aarhus, Odense, Køge og Hillerød. Desuden vil sygehusene være placeret i Hjørring, Viborg, Randers, Horsens, Esbjerg, Kolding, Aabenraa, Slagelse, Holbæk, Hvidovre, Herlev og Bispebjerg. Derudover får sygehuse i Nykøbing Falster, Thisted og Bornholm en modificeret akutfunktion.

Det er derfor nu leverandørerne skal indstille sig på den skærpede konkurrencesituation. Der er allerede ved at blive skabt en koordineret arbejdsdeling, hvor en region udbyder

på vegne af andre på et givent område i det nye RFI.

Milliardbesparelse frem mod 2020 Når indkøbsstrategien fra 2010 udløber i 2015, står regionerne derfor klar med en ny model, der skal sikre endnu en milliardbesparelse frem mod 2020.

Besparelsen vil være en del af de løbende produktivitetsforbedringer, der er aftalt med regeringen.

RFI har etableret et nyt, tværgående sekretariat til at styrke indkøbsområdet med flere fælles

›

Hotel Skarrildhus

Her er de sunde værdier med i prisen 30-60% økologi, 30% mindre CO2 , 100% natur

Hotel Haraldskær

Hotel Sixtus

Hotel Gl. Avernæs

Bronze i økologi

Vi er den eneste hotelkæde, der er tildelt det økologiske spisemærke.

Bronzemærket viser, at andelen af økologi er på 30-60% i vores køkkener.

Sinatur er den eneste hotelkæde, der er tildelt det økologiske spisemærke i bronze, og bygger på fire sunde kerneværdier: klima, natur, nærvær og gastronomi. Vi bruger grøn energi i driften og finder råvarer lige uden for vores dør i egne urtehaver og hos lokale producenter. Indtil videre har vi nedbragt vores CO2-udledning med 30%.

Hjertet i naturen Du finder vores seks naturskønne hoteller de smukkeste steder, med plads til fordybelse, sunde aktiviteter og frisk luft til tankerne.

Vi glæder os til at byde dig velkommen indenfor – og udenfor – til en 100% rendyrket oplevelse. Kontakt os, og hør mere.

Scan koden og se vores film Hotel Storebælt

Se mere på sinatur.dk Hotel Frederiksdal

En kæde af 6 hoteller de smukkeste steder i Danmark.

Spar millioner på forflytninger -moderne teknologi gør tunge løft billigere og bedre

SPAR 1 mio. kr.

Gå fra 2 til 1 ved tunge løft

Beregn din besparelse!

Scan koden eller gå ind på ergolet.dk/beregner, hvor du ved hjælp af få indtastninger kan regne ud, hvilke besparelser der kan opnås.

25 beboere. 125 forflytninger.

1 million kroner sparet.

Sådan ser regnestykket ud, hvis man indfører moderne teknologi og nye rutiner – og går fra 2 til 1 person ved forflytninger på f.eks. et plejehjem med 25 beboere.

Vil du vide mere eller have udarbejdet en beregning?

Kontakt Kent Hvidtfeldt, partner tlf. 60 35 06 69 / khv@ergolet.dk Ergolet, Tårnborgvej 12C, 4220 Korsør, Tlf. 70372720, e-mail: info@ergolet.dk, internet: www.ergolet.com

december 2014 / STATSINDKØB / 13

udbud. Målet er, at regionerne på sigt vil gennemgå alle vareog tjenesteydelsesområder for at analysere, om de bedst indkøbes fælles eller i den enkelte region.

Dermed slipper de enkelte regioner dog ikke for at byde – det skal blot i højere grad ske på vegne af flere regioner, så der kommer en koordineret arbejdsdeling. RFI bliver så den instans, som koordinerer indsatsen og sikrer fremdriften i de enkelte udbud.

Allerede i perioden 2010 til 2015 har regionerne samlet sparet en milliard på indkøb, og det er den nye organisation, som skal hente den ekstra milliard hjem inden 2020. Næstformand i Danske Regioner, Carl Holst, kalder i en udtalelse målet ambitiøst.

- Med RFI bestræber vi os i regionerne på at handle endnu klogere de kommende år, påpeger Carl Holst.

Markant styrkelse Annette Bjørn, indkøbschef hos

Region Syd og med i styregruppen af RFI, oplyser til Statsindkøb, at der er tale om en markant styrkelse af samarbejdet på indkøbsområdet. Ud over flere fælles udbud kommer også en række fælles initiativer med klare mål og principper.

- Sekretariatet vil koordinere indsatsen og sikre fremdrift i de enkelte udbud og projekter samt kommunikationsstrategi, retningslinjer og website, forklarer Annnette Bjørn.

Hun konstaterer, at det nye indkøbssamarbejde blandt regionernes er blandt de største, forpligtende samarbejder indenfor det offentlige indkøbsområde: Ikke alene rummer det fælles, koordinerede udbud – men også andre områder, som eksempelvis fælles digitalisering af processerne forbundet med udbud og indkøb.

Jobskifte Men selv et tæt samarbejde kan rammes af jobskifter: Formanden for RFI, Regionsdirektør

Skimmelsvamp Effektiv og kemikaliefri afrensning af skimmelsvampeangreb med patenteret tørdamp-metode.

micro clean®-metoden Den mest miljøvenlige rensemetode, idet der kun anvendes vand til fremstilling af tørdamp.

Metoden er altså total kemikaliefri.

Micro Clean A/S Staktoften 22 D 2950 Vedbæk

Telefon: 4566 0399 Fax: 4566 4922

e-mail: microclean@microclean.dk Homepage: www.microclean.dk

14 / STATSINDKØB / december 2014

Mikkel Hemmingsen, fik få måneder efter sin tiltræden som formand for samarbejdet nyt job per 1. november som direktør i Københavns Kommune. I RFI´s koncept skal en regionsdirektør være formand, så indtil videre er der konstitueret en regionsdirektør i Region Syd, Jacob Stengaard Madsen, som nu også er ny formand for RFI. RFI skal hurtigt have den nye organisation på plads. Hvis regionerne skal realisere de ambitiøse mål er det vigtigt for dem, at staten hjælper den ny ledelse med at rydde hindringer af vejen. Herunder i implementeringen af den nye udbudslov. Som beskrevet i seneste nummer af Statsindkøb lægger den op til, at udbudsområdet bliver mindre kompliceret og bureaukratisk.

Samtidig skal regionerne selv fortsætte digitaliseringen af indkøbene. Her vil en lov fra staten om brug af elektroniske ordrer være et væsentligt bidrag.

Modstand Hos leverandørerne er der ikke udelt begejstring over at skulle løbe hurtigere i den øgede konkurrence, som RFI skærper med fælles udbud. Medico- og rehabindustrien har advaret mod alt for centraliserede indkøb og monopollignende tilstande.

- Man skal sikre sig, at man under effektiviseringen ikke sætter andre ting over styr. Her tænker jeg på innovation, samarbejde og mulighederne for, at mindre delleverancer kan få fodfæste på markedet,” siger Peter Huntley, direktør i brancheorganisationen Medicoindustrien til MedWatch.

Direktør i Dansk Rehab Gruppe, Leif Lytken er enig.

- Vi er modstandere af en enkelt leverandør på̊ det nationale niveau, fordi det stækker det innovative miljø. Flere skal kunne komme i spil og være med til at sikre en udvikling i markedet, siger han.

Indkøbschef Annette Bjørn er opmærksom på, at der ikke må komme monopollignende tilstande i RFI. - Vi har en arbejdsgruppe, som ser på, hvor det giver mening at

gå i fælles udbud – dvs. at to eller flere regioner er med – eller andre offentlige partnere. Dvs. ikke nødvendigvis alle fem regioner på én gang. Vi er heller ikke interesserede i at opbygge monopoler på nogle områder. Vi er interesserede i konkurrence, så vi får gode helhedsløsninger, fastslår Annette Bjørn overfor Statsindkøb.

Regionerne går ikke i stå Mens regionerne er ved at få RFI på plads er de bestemt ikke ved at gå i stå. I sommer blev regeringen og Danske Regioner enige om rammerne for næste års økonomi i 2015: Regionerne kan næste år investere 7 mia. kr. i anlæg. Det er det næsthøjeste beløb siden 2007 og aftalt i budgetforhandlingerne for 2015. Også sidste år fik regionerne ekstra milliarder til at bygge nye og bedre sygehuse frem mod realiseringen af planerne om supersygehuse.

Mens det samlede offentligt indkøb er på 290 mia. kr. om året, så er regionernes samlede indkøb på 38 mia. kr. Det er milliarder, som ikke havner i et problemfrit område.

Eksempelvis risikerer det nye supersygehus i Gødstrup ved Herning at blive forsinket efter en netop afsluttet licitation. Årsagen er en overraskende dyr licitation på en del af byggeriet, som kan udsætte byggeriet med nogle måneder.

Det laveste af i alt tre bud på byggeriet af råhuset i Gødstrup lød på 246 mio. kr., og det var milevidt fra den maksimale budgetramme på 176,4 mio. kr.

Alt tyder nu på, at udbuddet er en ommer. Hvordan det vil gå resten af supersygehusene kan man kun gisne om.

Kampen om indkøb for milliarder i regionerne er dermed langt fra slut. n

Se pressemeddelser fra vores kunder på

statsindkoeb.dk

HOLD NÆSTE KURSUS, KONFERENCE ELLER FEST på charmerende herregård med afslappet atmosfære i skønne omgivelser midt på Sjælland.

HOTEL Herregården består af hovedbygning og 5 længer.

Hovedbygningen er omgivet af en voldgrav og har udsigt over søen.

RESTAURANT Restauranten som ligger i hovedbygningen er opdelt i flere lokaler og har plads til i alt 220 personer. Udenfor findes den store terrasse hvorfra der er en pragtfuld udsigt over voldgrav og sø.

102 VÆRELSER VI HAR STATENS AFTALE PÅ HOTELOVERNATNINGER De 102 dobbeltværelser er placerede i hotellets længer og de har alle bad tv, minibar og gratis WIFI. KONFERENCER VI HAR STATENS AFTALE PÅ MØDER OG KONFERENCER 16 konferencelokaler det største har plads til op til 400 personer.

Alle lokaler har dagslys og fastmonterede projektorer i plenum SELSKABER Hotellet rummer 6 selskabslokaler med plads til op til 350 i et lokale.

Helaftensarrangement med vine og bar fra 855,AKTIVITETER Stor saltvands swimmingpool. Aktivitets rum med billard, airhockey, Bordfodbold samt dart. Udendørs 12 hullers minigolfbane og 2 petanque-baner. Parken haverne og de 700 tdr. land giver mange muligheder for for flere forskellige former for teambuilding samt gå- og løbeture.

GRATIS WIFI PÅ HELE SØRUP HERREGAARD

Sørupvej 26 · 4100 Ringsted Tlf.: 57 64 30 02 · www.sorup.dk · hotel@sorup.dk

ELBILER

Se også video h er om elbilerne i Frederiksberg Kommune (http://vimeo.c om/79885540)

gør Frederiksberg grønnere I Frederiksberg Kommune er elbilerne kommet for at blive. Bilerne er kommet sig over børnesygdommene, og både brugere og borgere er glade for de næsten lydløse og miljøvenlige køretøjer. Nu venter man bare på, at markedet bliver rigtig modent, så de eldrevne arbejdsbiler falder i pris.

I

ngen støj i byen, ingen tomgangskørsel, ingen partikelforurening fra diesel, lavere udslip af CO2 og væsentligt lavere vedligeholdelsesudgifter.

Gevinsterne ved at bruge elbiler til at klare kommunens vej-, park-, og renovationsopgaver er til at få øje på. Frederiksberg var en af de første kommuner i Danmark, som satte sig for at afprøve elbilerne. Den første kom til i 2004, og siden er bilparken vokset, så der i dag står 27 små og større eldrevne køretøjer – inklusiv fire elcykler - på Frederiksberg Gartner- og Vejservices plads ved grænsen til Valby.

Billigst i drift – dyrest i anskaffelse Kronjuvelen i samlingen er en 26 tons tung skraldebil, som Frederiksberg Kommune anskaffede sig i 2013. Køretøjet, der er den første elskraldebil i

16 / STATSINDKØB / oktober 2014

Danmark, er bygget op af komponenter fra den britiske lastbilproducent Dennis Eagle og franske Power Vehicle Innovations (PVI).

- Den koster tre gange så meget som en almindelig skraldevogn, der kører på diesel. Til gengæld kan den holde omkring 10 år (red: i forhold til EUROnormer og nye krav til dieselbilerne), hvilket svarer til garantien på batteriet. Til sammenligning holder en normal skraldevogn omkring fem år.

Samtidig er prisen pr. indsamlet ton affald væsentlig

lavere, når der indsamles med elskraldebilen i forhold til indsamling med en dieselskraldebil, forklarer kørselsleder Thomas Madsen fra Frederiksberg Renovation.

Frederiksberg Kommune har regnet ud, at prisen pr. indsamlet ton affald for den eldrevne skraldebil ligger på 17,30 kr. En dieselbil ligger på et gennemsnit på 24,43 kr. per ton. Det svarer til en besparelse på ca. 29 % per ton af-

fald ved kørsel med elskraldebil i den daglige drift. Regner man imidlertid investeringsudgifter og driftsomkostninger sammen over en periode på 12 måneder, så ender regnestykket til dieselbilens fordel. For elskraldebilen ligger prisen pr ton/år på 146 kr., mens den for dieselbilen ligger på 104 kr. pr. ton/år.

- Det hænger selvfølgelig sammen med, at elbilen er dyr i indkøb. Batteriet alene koster mere, end det koster at investere i en dieselbil. De tal vil ændre sig, hvis der kommer større efterspørgsel på de eldrevne arbejdsbiler. Vi ved, at de store bilfabrikker er begyndt

Frederiksberg Kommunes 100 % elskraldebil er den første af sin slags i Danmark.

Jørgen Kjær fra Frederiksberg Gartner- og Vejservice blandt de nyindkøbte Melex-modeller på ladepladsen.

at gøre sig noget mere i elbiler til arbejdsbrug, men markedet er stadig ikke helt modent, siger Thomas Madsen.

Glade brugere og borgere Selvom elskraldebilen altså samlet set er noget dyrere end en dieselskaldebil, så er der fuld gevinst, når det kommer til miljø og arbejdsmiljø. Frederiksberg Kommunes beregninger viser, at mens elbilen udleder 13 tons CO2 om året, så står en almindelig dieselbil for 30 tons. Der er også stor forskel på udledningen af NOX. Her er tallene 0,16 tons mod 7 tons i elbilens favør.

- Den helt store fordel er, at elskraldebilen ikke sviner. Samtidig har det vist sig, at skraldemændene er blevet rigtig glade for at køre i de el-drevne biler, som vi nu råder over. De kører godt, man arbejder ikke i dieselos, og så er bilerne nærmest lydløse i forhold til dieselskraldebilerne. Det kommer også borgerne til gode. De eneste de kan høre nu, når elskraldebilen kommer forbi, er når affaldsbeholderne ruller henover kantstenen, siger Thomas Madsen.

Kører godt og uden omkostninger Frederiksberg Kommune fik sin første elbil i 2004, da man stod over for at skulle indkøbe nye parkbiler. Kommunen indkøbte seks biler af mærket Melex. Senere kom der biler til af mærkerne Gopil og Modec.

- Vi har været rigtig glade for Modec-modellerne, men produ-

centen gik desværre konkurs for nogle år siden. Det betyder, at vi ikke længere kan få reservedele til bilerne. Vi oplever, at batterierne er begyndt at kollapse, så lige nu har vi udfordringer med at holde dem kørende, fortæller Jørgen Kjær, der er konsulent i Frederiksberg Gartner- og Vejservice.

Et af de gode råd fra Jørgen er derfor, at man får bilerne leveret fra producenter, som har vist sig levedygtige på markedet over en årrække. Et andet råd er, at man anskaffer sig biler, der i konceptet er udviklet som elbiler, i stedet for modeller, der er konstrueret oven på elementer fra et konventionelt køretøj. Den type modeller har man også på pladsen, og erfaringen er, at der er for meget vedligeholdelse af dem.

- Vi har lige fået leveret fire nye mindre biler fra Melex i Polen. De har et ordentligt ophæng med spiralfjedre, elektrisk tip-lad, og så kører de vanvittig godt. Der er ingen varme i bilerne, så vi har fået fabriksmonteret et lille oliefyr under hjelmen. Bremserne skal efterses og ordnes indimellem, men ellers kører de helt uden omkostninger, siger Jørgen Kjær.

Andre gode råd fra Frederiksberg I de 10 år som er gået, siden den første elbil blev taget i brug på Frederiksberg, har Jørgen og Thomas gjort sig flere erfaringer: • Kapacitet. Inden man begynder at indkøbe elbiler, må man tænke fremsynet og

Både kørselsleder Thomas Madsen fra Frederiksberg Renovation og skraldemændene er glade for el-skraldebilen. Den oser ikke af diesel, den larmer ikke og den kører godt.

gøre sig klart, om man har den nødvendige kapacitet på pladsen til at kunne lade bilerne op. For eksempel trækker elskraldebilen 63 ampere i ni timer for lade op fra 0 til 100 %. ”Den suger godt i stikkontakten”, som Jørgen siger.

På Frederiksberg måtte man investere ca. 500.000 kr. i at trække nye kabler.

• Faste og korte ruter. Tilpas elbilernes arbejdsradius i forhold til, hvor mange kilometer batterierne kan trække på en opladning. Thomas og Jørgen vurderer, at Frederiksberg Kommune med sine 8,77 km2 er perfekt til elbiler.

• Vær skeptisk. Tag leverandørernes lovede kilometerantal med et gran salt. Hvis de for eksempel lover, at en bil kan køre 170 km på en opladning, så regn med, at det reelt er 130 km.

• Prøveture. Der verserer mange negative historier om elbiler.

Det skal vendes til noget positivt. Giv derfor brugerne lov til at prøve elbilerne, så de selv oplever, hvor behageligt det er at arbejde med den.

• Sikkerhedskurser. I Frederiksberg Kommune står man selv for at vedligeholde elbilerne. ”Der er ikke et lovkrav om, at man skal på sikkerhedskursus, hvis man arbejder med spændinger under 1000 V, men vi synes alligevel, at

det er en rigtig god idé med et kursus. Man skal tænke sig godt om, når man arbejder med elektricitet,” siger Jørgen.

Fakta om Danmarks første elskraldebil • Elskraldebilens batteri er på 255 Kwh og 600 volt.

• Bilen lades op en gang i døgnet og kører to hold på denne ene opladning fra kl. 06.00 til 11.00 og igen fra 11.00 til 15.00.

• Totalvægt er 26 tons. Nytte­ lasten er 9 tons.

• Bilen har ved almindelig kørsel en aktionsradius på 225 km. Ved renovationskørsel er den 120 km.

• Frederiksberg Kommune forventer, at elskraldebilen vil trække 31.866 kWh årligt. Det svarer til en udgift på 54.804 kr. pr år. En gennemsnitsdieselbil bruger 79.866 kr. pr. år på brændstof til ca. samme antal kørte km. n

FORDELE VED ­ELBILER • Ingen støj fra bilen • Ingen tomgangskørsel • Ingen afledet forurening (partikler) • Ingen omdrejningsstigning ved komprimering • Markant lavere CO2udslip • Perfekt til Frederiksbergs størrelse – kan udnyttes som de almindelige biler • Væsentligt lavere vedligeholdelsesudgifter

december 2014 / STATSINDKØB / 17

Danmarks mest digitale kommuner kåret Greves borgerserviceteam kan fejre, at kommunen både vandt prisen som ”Danmarks mest digitale kommune” og ”Danmarks mest digitale unge”.

Danmark er gået over til Digital Post fra det offentlige, og det stiller krav til bl.a. kommunernes it-indkøb. Men Greve har vist sig som en absolut mest digitale kommune.

D

anmark er gået over til Digital Post fra det offentlige. Det er blevet markeret på Post & Tele Museum, hvor finansminister Bjarne Corydon kårede Danmarks mest digitale kommuner sammen med økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard, KL og Danske Regioner.

De seneste års forberedelser til en digitalisering af det offentliges kommunikation kulminerede, da Danmark som det første land i verden officielt gik over til Digital Post fra det offentlige den 1. november.

Digitaliseringsstyrelsen stod bag arrangementet på Post & Tele Museum i København, der var en markering af overgangen og en anerkendelse af det store arbejde, som myndigheder, kommuner og regioner har gjort for at forberede borgerne bedst muligt til Digital Post:

18 / STATSINDKØB / december 2014

- Det er en milepæl i kommunikationen fra det offentlige, at vi er gået over til Digital Post.

På tværs af de offentlige myndigheder har vi de seneste år arbejdet på at blive klar og sikre, at borgerne var klar, og det har været en spændende rejse. Vi vil fortsat arbejde målrettet med at hjælpe borgerne med at huske at tjekke Digital Post, siger Lars Frelle-Petersen, direktør hos Digitaliseringsstyrelsen.

Greve er ”Danmarks mest digitale kommune” Overgangen til Digital Post var samtidig en anledning til at kåre vinderne blandt de kommuner, som har deltaget i Digitaliseringsstyrelsens og KL’s nationale kommunekonkurrence. Her har knap halvdelen af landets kommuner dystet om at få flest borgere tilmeldt Digital Post.

Det blev Greve Kommune, der løb med titlerne ”Danmarks mest digitale kommune” og ”Danmarks mest digitale unge”, mens Jammerbugt Kommune blev kåret til ”Danmarks digitale slutspurter”.

- Vi er meget glade og stole over de to titler, som vi satsede hårdt på at vinde. Vi har fortalt borgerne i Greve Kommune om Digital Post, hver gang vi har haft en anledning til det via breve, og når vi har mødt dem. Vi har også arbejdet meget målrettet på at få de unge tilmeldt Digital Post.

En konkurrence blandt gymnasieklasserne om, hvem der havde flest tilmeldt Digital Post, gav især pote,” siger borgmester i Greve Kommune Pernille Beckmann og fortsætter: - Endeligt har vi haft et godt og tæt samarbejde med Ældre Sagen, og vi kunne ikke have gjort det uden dem. De har blandt andet siddet i vores Borgerservice og hjulpet dem, som havde brug for det.

I Jammerbugt Kommune har man også knoklet på for at sikre slutspurtstitlen, siger Birgitte Guldberg, chef for Borgerservice og Fællessekretariat: - I løbet af et halvt år er Jammerbugt Kommune gået fra at være den kommune med færrest borgere tilmeldt Digital Post i Nordjylland til at være på samme niveau som resten af Danmark. Vi har prioriteret den håndholdte indsats og har været ude og tale med borgerne om Digital Post. Kommunekonkurrencen gjorde dialogen om Digital Post med borgerne lidt sjovere, fordi det pludselig også handlede om at placere Jammerbugt på det digitale land-

kort. Det har vi nu sikret, og det er vi rigtig stolte af.

Tidskapsel med digitale hilsner skal åbnes om 50 år For at markere den historisk skelsættende begivenhed har elever fra skoler og ungdomsuddannelser fra hele landet indsendt digitale hilsener, som er blevet gemt på en USB-nøgle.

Den blev ved arrangementet forseglet i en tidskapsel, som først må åbnes om 50 år. Tidskapslen bliver en del af Post & Tele Museums samling, hvor den vil fortælle historien om overgangen fra fysisk til digital kommunikation med det offentlige. Med tidskapslen vil man dermed kunne få et billede af, hvilke tanker unge danskere anno 2014 gjorde sig om, hvordan kommunikationen vil foregå i fremtiden.

Digital løn m.m.

Næsten 30.000 Greve-borgere får lønsedler, indkaldelser til bilsyn, breve fra sygehuset og meget andet i deres digitale postkasse på computeren eller mobilen. Ingen andre kommuner har så mange borgere på digital post, men i Greve har borgerne taget de nye løsninger til sig.

I alt 73,78 procent af borgerne i Greve har selv tilmeldt sig digital post. Til sammenligning har 63,8 procent af alle danskere selv meldt sig til digital post.

I Greve er der helt præcist 39.691 borgere over 15 år, og af dem bruger 29.284 allerede digital post, mens 2.399 er blevet fritaget for eksempel fordi de ikke kan betjene en computer. n

GODE RÅD ER IKKE ALTID DYRE.

Hvem har sagt, at it-indkøb skal være kompliceret?

Hos Dustin kan du, som repræsentant for en offentlig myndighed, en kommune eller en skole, enkelt drage fordel af en lang række offentlige rammeaftaler. I vores onlineshop finder du 200.000 produkter med tilhørende services, og har du brug for hjælp eller rådgivning, er vi kun ét opkald væk. Vi er Nordens største forhandler af it og har 1.000 engagerede medarbejdere i Norden, der gerne hjælper dig med at finde den rette it-løsning til din virksomhed. At foretage indkøb blev pludseligt meget enkelt.

LÆS MERE PÅ DUSTIN.DK/PUBLIC ELLER RING PÅ 7013 7040, SÅ HJÆLPER VI DIG MED AT FINDE EN LØSNING, DER FÅR DIN VIRKSOMHED TIL AT FUNGERE BEDRE.

Tre ministre vil bygge med gamle mursten Indkøb af mursten til offentlige som private bygninger kan være billigere end at købe nye. Tre ministre er gået i spidsen for en indsats, der skal sætte fokus på genbrug af gamle mursten i vores bygninger. Indsatsen er en del af et større initiativ for større genbrug og genanvendelse af byggematerialer.

K

lima-, energi- og bygningsministeren står sammen med miljøministeren og ministeren for by-, bolig- og landdistrikter i spidsen for en indsats, der skal sætte fokus på genbrug af gamle mursten i vores bygninger. Indsatsen er en del af et større initiativ for større genbrug og genanvendelse af byggematerialer.

Når vi i dag nedriver eller renoverer bygninger, er der sjældent fokus på, om nogle af byggematerialerne kan genbruges.

Det medfører et generelt ressourcespild, der koster både vores klima og miljø dyrt. Det betyder samtidig, at vi destruerer f.eks. gamle mursten, der stadig er af høj kvalitet. Derfor sætter klima-, energi- og bygningsministeren, miljøministeren og ministeren for by-, bolig- og landdistrikter nu gang i et pilotprojekt, der skal fremme genbrug af bl.a. mursten i byggeriet.

20 / STATSINDKØB / december 2014

- Det giver rigtig god mening at genbruge gamle mursten, der stadig kan være af høj kvalitet. Jeg overbevist om, at vi kan skabe et nyt og ressourcebevidst marked, der kan fremme det bæredygtige byggeri i Danmark, hvis vi netop bliver bedre til genbrug i byggeriet. Når vi genbruger de gamle mursten, tænker vi ikke alene ressourcebevidst, vi kan samtidig tilføre vores byggeri nogle detaljer og en historie, der også på andre måder har stor værdi. Så der er meget at vinde ved at undersøge mulighederne lidt nærmere, siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen.

Nye renoveringsmetoder Genbrug af gamle mursten og andre byggematerialer, som f.eks. vinduer eller lignende, stiller krav til nedrivnings- og renoveringsmetoderne og kræver særlige processer for f.eks. rensning

af materialerne. Pilotprojektet skal derfor bl.a. følge op på de initiativer, der allerede er igangsat i forhold til genbrug af mursten og på den baggrund kortlægge de eventuelle barrierer og potentialer for genbrug. Samtidig skal muligheden for generelt at fremme genbrug af byggevarer undersøges nærmere.

- Der er store mængder ressourcer i vores bygge- og anlægsaffald, som det giver rigtig god mening at bruge igen. Det skal selvfølgelig ske uden risiko for miljø, sikkerhed og sundhed. Derfor skal vi forhindre, at for eksempel miljøfarlige stoffer bliver spredt, når vi udnytter ressourcerne i byggeaffald. Når du tager et gammelt vindue og sætter det ind i et nyt byggeri, er det vigtigt, at miljøfarlige stoffer ikke kommer ind i dit nye byggeri.

Derfor skal vi fjerne de farlige stoffer fra affaldsstrømmen, og sørge for, at det bliver nemmere

En udtjent mur? Ikke alle steder Klima-, energi- og bygningsministeren mener genbrug af mursten kan være langt billigere end at købe nye til offentlige som private bygninger.

at udnytte de rene materialer bedst muligt i nye byggerier, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Genbrug af mursten kan indgå i mange forskellige typer byggeri og give nye muligheder på flere fronter.

- Vi bruger over de næste år samlet set cirka 700 millioner kroner på nedrivning og istandsættelse i vores landdistrikter.

Med ekstra fokus på genanvendelse kan vi sikre bedre økonomi i genanvendelse af byggematerialer fra nedrivninger, så markedet bliver udviklet, og vi får skabt nye lokale arbejdspladser, siger minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen. n

Se pressemeddelser fra vores kunder på

statsindkoeb.dk

FØRENDE I BÆREDYGTIGE TAGLØSNINGER Hos DERBIGUM tager vi miljø og bæredygtighed meget seriøst.

Derfor er vi også verdens eneste producent af tagpap, som er Cradle to Cradle certificeret og den førende producent af miljøvenlige tagpapløsninger. Vores løsninger skaber fremtiden inden for bæredygtigt byggeri.

Som den eneste tagpap-producent arbejder vi fx med et genbrugsprogram, så gammelt pap indgår i produktionen af nyt.

Sidste år alene genbrugte vi over 4.000 tons tagpap og reducerede derfor miljøbelastningen tilsvarende, samtidigt med at vi sparede udgiften til nye råvarer.

Vores miljøvenlige og bæredygtige tagløsninger reducerer bygningers energiforbrug, CO2 udledning og vandforbrug. Det er løsninger, som giver sorte tal på bundlinien og i det grønne regnskab – og årsagen til, at førende virksomheder og offentlige institutioner vælger DERBIGUM, når de skal have lagt nyt tag.

Kontakt os på telefon 70 15 15 17 eller tjek www.derbigum.dk hvis du vil vide mere om, hvordan dit næste tagpap projekt kan blive en god investering – både økonomisk og miljømæssigt.

På ét år har kommuner kun budt ind på egne opgaver i 51 konkrete udbud. Til sammenligning indgås der kontrakt om ca. 1200 EUudbud af tjenesteydelser i Danmark om året.

Få kommuner byder på egne opgaver Ganske få kommuner byder på deres egne opgaver som kontroludbud.

– Også selv om fem kommuner i en ny analyse peger på, at det har en positiv effekt på konkurrencen, når de selv byder på en opgave. En forklaring er, at kontroludbud kan skabe usikkerhed.

K

un få kommuner og offentlige myndigheder byder selv på opgaver, de har sendt i udbud. Det viser ”Analyse af omfanget af og erfaringer med kontrolbud”, som Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde har udarbejdet.

Kommuner og andre offentlige myndigheder har fra den 1. april 2012 til den 31. marts 2014 budt ind på egne opgaver i 51 konkrete udbud. Til sammenligning indgås der kontrakt om ca. 1200 EU-udbud af tjenesteydelser i Danmark om året.

Når myndigheder byder på deres egne opgaver, kaldes det kontrolbud.

Det er ofte kun relevant for offentlige myndigheder at afgive kontrolbud på tjeneste­ ydelsesopgaver og i forbindelse med førstegangsudbud. Kontrolbud er mest udbredt på

22 / STATSINDKØB / december 2014

vej- og parkområdet samt rengøringsområdet. Og generelt vinder næsten 50 procent af kontrolbuddene opgaven.

Analysen bygger på en kortlægning af alle udbud i en toårig periode og på syv casestudier blandt kommuner og private tilbudsgivere, som har brugt kontrolbud eller afgivet tilbud på et udbud, hvor der blev afgivet kontrolbud. Erfaringerne fra de syv kommuner viser, at kommunerne overvejende oplever positive effekter af deres kontrolbud: • Fem kommuner peger på, at det har en positiv effekt på konkurrencen, når de selv byder på en opgave.

• Fire kommuner oplever, at det fører til effektiviseringsgevinster, hvis kontrolbuddet vinder.

• Fire kommuner fremhæver, at de opnår et bedre kendskab til

deres egen organisation, når de afgiver kontrolbud.

• Omvendt oplever kommunerne også kontrolbudsprocessen som ressourcekrævende. Det er en udfordring at lave beregningerne til kontrolbuddet, og mange myndigheder vælger at få ekstern bistand til det.

Kontroludbud kan skabe usikkerhed Erfaringer fra de private tilbudsgivere i casestudierne viser, at kontrolbud kan skabe usikkerhed om, hvad formålet og intentionerne med kontrolbuddet er, og om konkurrencen sker på lige vilkår. Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde kan også konstatere, at der er tilfælde, hvor ordregivere ikke lever op til kontrolbudsbekendtgørelsen, fordi de ikke oplyser, at der vil blive afgivet kontrolbud.

Formand for Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde, Mai Buch, siger: - Det er vigtigt, at de offentlige ordregivere kommunikerer åbent og præcist om deres kontrolbud. Det vil medvirke til at sikre en sund udbudskultur, hvor der er gennemsigtighed omkring processen, og hvor de øvrige bydere får en fair behandling. Kontrolbud kan bidrage til at stimulere konkurrencen om de offentlige opgaver og gøre den offentlige opgaveløsning mere effektiv.

Vores analyse viser, at offentlige ordregivere med fordel kan overveje at afgive kontrolbud, når det er muligt. Men de bør være opmærksomme på de omkostninger, der er forbundet med at lave kontrolbud, siger Mai Buch. n

5, 35 1.

n so er .p pr is Pr

. kr

KONFERENCEDØGN EN VELLYKKET KONFERENCE STARTER PÅ ET SOLIDT GRUNDLAG!

Lokaler med plads op til 240 deltagere

Grupperum med højt til loftet

Enestående udvalg af oplevelser

Naturskøn beliggenhed

KONFERENCEDØGNET INDEHOLDER

Let morgenanretning Kaffe & the Isvand & frisk frugt Frokostanretning - dertil 1 øl eller vand

Vestergade 29

•

Eftermiddagskage 2 retters middag Overnatning i enkeltværelse Morgenbuffet

4930 Maribo

•

T l f 5 4 7 81 011

•

w w w. m a r i b o - s o e p a r k . d k

Videokonference

Når som helst og hvor som helst!

Effektiv kommunikation er altafgørende for at drive en produktiv og bæredygtig organisation. Med Ricohs videokonferenceløsninger kan du enkelt og effektivt afholde møder med dine samarbejdspartnere og kollegaer uden at bruge tid, energi og penge på at rejse. Ricoh tilbyder en lang række platformuafhængige services – fra færdige pakker til skræddersyede løsninger. Vi tager hånd om design, indretning samt support og vedligeholdelse af din løsning, alt imens du opnår højere effektivitet, større bæredygtighed samt en markant reduktion af omkostningerne.

Ricoh Visual Communication hjælper både private og offentlige kunder med faste, mobile og virtuelle konferenceløsninger.

Dette kalder vi Ricoh Room in a Box og Ricoh Cloud2Meet. Kontakt Ricoh i dag og aftal et møde. www.ricoh.dk | it-services@ricoh.dk | 70 10 67 68 | Scan QR-koden eller læs mere på www.ricoh.dk/services-solutions/video

december 2014 / STATSINDKØB / 23

Hvert sjette udbud tabes på gulvet Det kalder på mere professionalisme i den offentlige sektor, når offentlige myndigheder trækker godt hver sjette udbud tilbage, mener DI, der ligesom Dansk Byggeri er stærkt kritisk overfor de mange annullationer af udbud. Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde har fundet tallene, der gør ondt i det offentliges udbudssystem.

D

anske myndigheder annullerer næsten hvert sjette danske EU-udbud. Det er to til tre gange flere end i sammenlignelige lande, viser ”Analyse af annullationer af EU-udbud”, som Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde har udarbejdet.

Sagen giver stor kritik fra blandt andre Dansk Industri (DI) og Dansk Byggeri.

I alt annullerer offentlige myndigheder 16 procent af de danske EU-udbud.

Det svarer til, at 885 af i alt 5.555 offentliggjorte EU-udbud blev annulleret i 2012 og 2013. I Sverige, Finland, Norge, Tyskland og Holland annulleres kun mellem 5 og 10 procent af udbuddene. Mere end hver anden annullation finder sted, efter tilbudsfristen er udløbet, hvor både ordregiver og tilbudsgiver har haft omkostninger til udbuddet.

Efterfølgende bliver tre ud af fire af de annullerede EU-udbud udbudt igen.

24 / STATSINDKØB / december 2014

Analysen viser, at de hyppigste årsager til annullationer er: • Fejl i udbudsmaterialet.

• Tilbud lever ikke op til kravene i udbuddet.

• For lidt konkurrence om opgaven.

• Ordregiver har behov for at ændre i opgaven.

Det er dyrt!

Når udbud tabes på gulvet er det dyrt. To casestudier viser, at det kan koste op til flere hundrede tusinde kroner at annullere et EU-udbud.

Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde har en række konkrete anbefalinger, som kan nedbringe antallet af annullationer. Vigtigst er øget dialog mellem myndighederne og potentielle tilbudsgivere før udbuddet.

Formand for Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde, Mai Buch, siger: - Det er et stort problem, at så mange EU-udbud hvert år bliver annulleret. Det forsinker opgaverne og koster både virksom-

Når udbud tabes på gulvet er det dyrt. To casestudier viser, at det kan koste op til flere hundrede tusinde kroner at annullere et EU-udbud.

heder og det offentlige unødigt mange penge. En bedre dialog mellem tilbuds- og ordregiver tidligt i processen kan løse en del af problemet med de mange annullationer. I øvrigt sker der meget på udbudsområdet i øjeblikket, hvor især den nye udbudslov kan vise sig at få en positiv effekt i forhold til annullationerne. Det er en udvikling, som vi kommer til at følge tæt, fastslår Mai Buch.

Ærgrelse hos DI og Dansk Byggeri Hos Dansk Industri (DI) ærgrer branchedirektør Mette Rose Skaksen sig også over, at det arbejde, som virksomhederne ofte bruger ugevis på, går tabt.

Ifølge analysen er omkostningerne svære at gøre op, men det drejer sig om alt fra småbeløb til adskillige hundrede tusinder.

Mette Rose Skaksen opfordrer til en mere effektiv sagsbehandling i det offentlige.

- Behovet for at professionalisere indkøbsfunktionerne i

kommunerne, regionerne og staten er åbenlys. Offentlige myndigheder skal være grundigere i udbudsarbejdet, så de undgår fejl. Eksempelvis ved at sætte tid af til dialog med markedet forud for udbuddet. Indsatsen vil tjene sig ind, når færre udbud bliver annulleret, siger Mette Rosen Skaksen ifølge DI Business.

Også Dansk Byggeri er stærkt kritisk over for de mange annullationer af udbud.

Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde, som står bag analysen om de alle de udbud, der tabes på gulvet, har netop blandt andet til opgave at indsamle viden og erfaring, som kan udgøre grundlag for offentlige myndigheders beslutning om at skabe konkurrence og styrke samarbejdet om de offentlige opgaver.

Deres nye rapport giver i hvert fald debat om offentlige indkøb og udbud.

n

Region Syddanmark annullerer kun få udbud Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde siges imod af Region Syd. Region Syddanmark genkender ikke billedet af den store mængde af annullerede udbud, som en rapport fra Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde viser. I Region Syddanmark hører annullation til sjældenhederne.

Region Syddanmarks indkøbsafdeling mener, at det lave antal annullationer i regionen skyldes tæt dialog med markedet og konsekvent brugerinddragelse.

For hvert udbud nedsættes en brugergruppe, som står for udarbejdelse af krav samt evt. afprøvning af produkter.

- Vi inddrager altid vores brugere i udbudsprocessen. De kender behovene og kan sikre, at vi udbyder det, vi faktisk har behov for. Desuden inddrager vi markedet, hvor vi kan. På den måde får vi trykprøvet, om markedet faktisk kan tilbyde det, vi185x132-B har neXus 20141121 Statsindkøb

tænkt os at udbyde. Og samtidig får vi åbnet for konkurrence, siger indkøbschef i Region Syddanmark, Annette Bjørn.

- Vi har rigtig mange tilbudsgivere, der tager dialogen meget seriøst og giver relevante input til vores arbejde. Men desværre oplever vi også, at nogle ikke ønsker at deltage. Det er ærgerligt, for tilbudsgiverne har lige så stor interesse i en succesfuld dialog, som regionen har, siger indkøbsområdeansvarlig i Region Syddanmark, Ditte Nicolajsen.

Dialogen fortsætter også efter udbuddet. Det kan være henvendelser fra tilbudsgivere i standstill-perioden, der følges op med møder eller telefonsamtaler. Ofte tager indkøbsafdelingen initiativ til den opfølgende dialog i forbindelse med tildelingen. n

Skimmelangreb efter vandskader.

Hvad gør man så?

Prøv vores

Special

Læs mere om dette effektive produkt på vores hjemmeside: www.lavtox.dk

Mød Cidron – læseren du selv bestemmer udseendet på!

neXus – et navn du vil møde igen

Cidron er vores egen læserserie som kombinerer den sidste nye teknik med moderne og tidløst design. Produkterne har en fleksibel udformning som gør det muligt for forhandlere og slutkunder selv at bestemme læsernes udseende.

Annonce størrelse: 132 mm x 90 mm

neXus er en ledende international leverandør af sikkerhedsløsninger og tjenester til identitetsog adgangshåndtering (IAM) som beskytter både fysiske og digitale adgange.

neXus ID Solutions AB Herstedøstervej 27-29B, 2620 Albertslund Tlf. 72 40 65 60 | info.dk@nexusgroup.com | nexusgroup.com

december 2014 / STATSINDKØB / 25

Tema: VI VIL MERE IKA's 30 års jubilæumskonference sætter spot på fremtidens offentlige indkøb i et værdi­ skabende perspektiv.

Der åbnes for tilmelding den 8. december kl. 10.00. I øvrigt henvises der til ika.dk for yderligere information.

Tid:

Sted:

Torsdag den 29. og fredag den 30. januar 2015

Radisson Blu, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus C

Målgruppe: Alle med interesse

Pris: Kr. 4.500,- for medlemmer, kr. 5.500,- for øvrige. Prisen dækker deltagelse, forplejning, middag og overnatning.

Tilmelding: Senest den 10. januar 2015, hvorefter tilmeldingen er bindende. Tilmeldingen foretages på formularen på ika.dk Ansvarlig

IKA, e-mail ika@ika.dk

KOMMENDE IKA AKTIVITETER for o ­ rdregivere og leverandører 10. - 11. dec.

IKA College modul 3 - For ordregivere

Comwell Kellers Park

6. januar

Tænketank opstartsmøde - Funktionsudbud

IKA

7. januar

Den nye danske udbudslov - For leverandører

Odense Congress Center

8. januar

Den nye danske udbudslov - For ordregivere

Odense Congress Center

1.495,00

Årskonference - For alle

Radisson Blu Scandinavia Aarhus

Se ika.dk

29.-30. jan.

11. marts

4.995,00 250,00 1.495,00

Netværksmøde Indkøbscontrollere

IKA

18. - 19. marts.

IKA College modul 1 - For ordregivere

Comwell Kellers Park

4.995,00

15. - 16. april.

IKA College modul 2 - For ordregivere

Comwell Kellers Park

4.995,00

20. - 21. maj.

IKA College modul 3 - For ordregivere

Comwell Kellers Park

4.995,00

Tilmelding via ika.dk og har du spørgsmål, så kontakt IKA sekretariatet Charlotte Sander på charlotte@ika.dk

eller ring på 6160 6069

26 / STATSINDKØB / december 2014

250,00

PROFIL:

Spar millioner på forflytninger Implementeringen af loftlifte på danske plejehjem kan medføre millionbesparelser samt øge komforten og sikkerheden for både borgere og plejepersonale. Ergolet er Danmarks førende producent på området.

Regeringens mål om at installere rumdækkende loftlifte i samtlige plejehjem inden 2017 betyder store besparelser for kommunerne, da op til 75 procent af forflytningsituationer med borgere på plejehjemmene kan udføres af kun én plejer i stedet for to.

Den nemme og skånsomme forflytning af en borger ved hjælp af loftlift vil frigive tid for medarbejderne og i længden spare kommunerne for et millionbeløb.

Forudse besparelsen På baggrund af en rapport om forflytning i ældreplejen, støttet af ABT-Fonden og udført af Rambøll, har Regeringen, KL og Danske Regioner vedtaget en fællesoffentlig strategi for digital velfærd den såkaldte “to til én”- strategi. Velfærdsteknologi-producenten Ergolet har allerede deres produkter implementeret i 75 procent af landets kommuner og er det førende firma inden for velfærdsteknologiske løsninger - blandt andet rumdækkende loftliftsystemer.

I forbindelse med samarbejdet med kommunerne om at nå målet med den fællesoffentlige strategi for digital velfærd inden 2017 har Ergolet udviklet en beregningsmodel, der kan afdække hvilke besparelser, der kan opnås i kommunen samt effektmåling, som kan bruges til dokumentation til KL. I modellen tages der højde for investeringen i den nye teknologi, og med oplysninger om gennemsnit for løn/ årsværk, antal beboere og antal forflytninger per dag viser modellen den forventede besparelse ved at gå fra to medarbejdere til én ved forflytninger.

Forflytning med Ergolet Luna loftlift gennem dør.

På et plejehjem med 25 beboere og 125 forflytninger per dag kan der således i løbet af fem år spares ca. 5.3 millioner kroner.

Værdighed og færre skader Velfærdsteknologi er blevet en nødvendighed i sundhedssektoren og et uvurderligt redskab, som er kommet for at blive. Implementeringen af loftlifte på de danske plejehjem vil ikke kun medføre store økonomiske besparelser, men også bedre arbejdsvilkår for plejerne og en mere behagelig forflytningssituation for borgerne.

Kent Hvidtfeldt er salgschef og partner i Ergolet: “Implementeringen af loftlifte handler om arbejdsmiljøet og om at borgerne bliver forflyttet korrekt, sikkert og trygt. Men det handler lige så meget om værdighed og om selvhjulpenhed hos borgerne. At inddrage dem i forflytningen”, fortæller han.

Forflytningsløsningen med loftlift giver beboeren en større grad af privatliv ved for eksempel toiletbesøg, når der kun er én person til at hjælpe.

Udover moderne teknologi med rumdækkende loftlifte med sejl udbyder Ergolet også mobile bad- og toiletsto-

le samt en række andre hjælpemidler som for eksempel engangsbækkener og skylletoiletter, som kan kombineres med loftliftsystemet. Ved brug af loftliften placeres borgeren i et sejl og løftes nemt, sikkert og bekvemt. Ved hjælp af et skinnesystem i loftet kan borgeren uden problemer flyttes mellem rum. Sejlet sikrer et korrekt løft og giver en god støtte for kroppen. Brugen af loftlifte giver plejerne et bedre arbejdsmiljø og dermed færre skader, idet kroppen belastes mindre.

Ansvar for udviklingen Blandt andre institutioner undervises der på SOSUskolerne rundt om i landet i Ergolets loftlifte og øvrige velfærdteknologiske løsninger, så nuværende og kommende plejere kan blive mere fortrolige med den teknik, som allerede findes på mange af regionernes plejehjem. SOSU-skolerne er yderst tilfredse med Ergolets velfærdsteknologiske løsninger. Det glæder Kent Hvidtfeldt, at de kommende og nuværende plejere har glæde af den hjælp,

Ergolets produkter yder i hverdagen: “Når kommunerne er glade for at samarbejde med os, er det en understregning af, at vi har et godt brand. Vi har nogle gode produkter, der er tilpasset markedet.

Vi ved, der bliver flere ældre, og der bliver færre til at tage sig af dem. Og dem, der er tilbage til at tage sig af dem, de skal have de rigtige hjælpemidler.

Vi sikrer os hele tiden, at vi er på forkant med tingene. At vi hele tiden er tæt på markedet, og ved, hvordan det rykker sig, hvordan tendensen er, og hvor vi skal rykke os hen”, fortæller han.

Ergolet er en dansk virksomhed med mange års erfaring med forflytningshjæpemidler, der eksporteres til lande over hele verden. Hjælpemidlerne har høj kvalitet til konkurrencedygtige priser.

Ergolets varemærke er funktionelle kvalitetsprodukter i skandinavisk design og aldrig at gå på kompromis med sikkerheden.

Prøv beregningsmodellen her:

www.ergolet.com/beregner Vil du vide mere om Ergolets topmoderne forflytningshjælpemidler? Eller have udarbejdet en beregning? Så kontakt:

Kent Hvidtfeldt, partner tlf.: 60 35 06 69, e-mail: khv@ergolet.dk På ergolet.com kan du se en nærmere beskrivelse af Ergolets produkter.

Beregningsmodellen på www.ergolet.com/beregner

Kent Hvidtfeldt, salgschef og partner i Ergolet.

Velkommen hos

Elgiganten Erhverv!

SMP Magasinpost ID-46709

Hos Elgiganten Erhverv får du...

• Specielle erhvervsløsninger til offentlige institutioner, kommuner og stat • Professionel behovsafklaring, rådgivning og vejledning • Landsdækkende “showrooms” - 29 varehuse • SKI - leverandør

Henrik Asperup Account Manager Sjælland henrik.asperup@giganten.dk

Elgiganten erhvervs-servicecenter Service eller reklamationer Telefon: 70 80 70 70 - tryk 2 Mail: aftersales.erhverv@elgiganten.dk

Peter Kokholm Ressource og SKI-ansvarlig peter.kokholm@giganten.dk

Elgiganten SKI Salg til det offentlige med SKI-aftale Telefon: 70 70 27 70 Mail: ski@elgiganten.dk

e-post: info@statsindkoeb.dk

Elgiganten erhvervscenter Salg til virksomheder Telefon: 70 70 27 70 Mail: erhverv@elgiganten.dk

Peter Vanting Account Manager Jylland/Fyn peter.vanting@giganten.dk

Ved adresseændring kontakt venligst Magasinet Statsindkøb

Morten Bøgelund Salgschef Erhverv morten.bogelund@giganten.dk

Afsender: Magasinet Statsindkøb, Gl. Jernbanevej 48, 2500 Valby

Læs mere på elgiganten.dk/erhverv