Statsindkøb nr1 2020

Magasinet

STATSINDKØB &

Stat & Kommune Indkøb

Til beslutningstagere og indkøbere i staten, regioner og kommuner

NUMMER 1 / FEBRUAR 2020 / ÅRGANG 38

FOR LIDT BÆREDYGTIGHED PÅ KONFERENCEAFTALE

PRES MOD TRANSAKTIONSOMKOSTNINGER MANGLER POLITISK LEDELSE

DANSK INDUSTRI:

80 % AF OFFENTLIGE INDKØB SKAL VÆRE

BÆREDYGTIGE

Magasinet

STATSINDKØB &

LEDER

Stat og Kommune Indkøb Til indkøbere i staten, regioner og kommuner Ansvarshavende: Dan Morrison Navn- og adresseændring: Send en mail til saki@saki.dk Udgiver: Danja Media ApS Thyrasvej 33 4684 Holmegaard Telefon. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 43 31 21 E-mail: saki@saki.dk Redaktion: Keld Broksø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 24 41 52 E-mali: keld@kb-kommunikation.dk Dan Morrison . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 73 10 63 E-mail: dan@saki.dk Annoncer: E-mail: saki@saki.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 43 31 21 www.statsindkoeb.dk Design og tryk: KLS PurePrint A/S Hvidovre Oplag: 5.500 37. årgang Samarbejdspartnere

ISSN 2596-6065 Distribution og modtagere: Magasinet ”Stat & Kommune Indkøb” distribueres 6 gange ­årligt til: Abonnenter på rammeaftaler hos Statens og ­Kommunernes Indkøbs Service A/S. Medlemmer af IKA, Foreningen af Offentlige Ind­købere.

Folketinget, ministerierne, direktorater, styrelser m.v.

Etaterne, herunder Politiet og Forsvaret.

Statslige og fælleskommunale virksomheder.

Region- og kommunaldirektører.

Region- og kommunale indkøbschefer og IT-chefer.

Region- og kommunale tekniske forvaltninger.

Højere uddannelsessteder, universiteter, teknika, handels­højskoler og seminarier. Social- og Sundhedssektoren.

Abonnementspris: Kr. 250,- årligt ex. moms i Danmark Citat af redaktionelt indhold er tilladt med klar ­kilde­angivelse.

Gengivelse af artikler er kun tilladt med skriftlig ­accept fra redaktionen.

Erhvervsmæssig afbenyttelse af bladets indhold er forbudt, medmindre særlig tilladelse foreligger.

2 / Stat & Kommune INDKØB / februar 2020

Konference-apartheid mod øer skader klimaet

S

tatens konferenceaftale er til diskussion – også i dette magasin - med god grund. På især to parametre er tiden løbet fra konferenceaftalen før udløbsdatoen angiveligt i 2021: Uafklarede klima-krav - samt udelukkelsen af ikke-brofaste øer, som får konferenceaftalen til at minde om geografisk apartheid. De to ting hænger faktisk sammen.

Tænk nu, hvis det mest klimavenlige konferencested tilfældigvis er på en ø. Så er det ikke alene en geografisk udelukkelse, men også en afvisning af det mest klimavenlige konferencested - stik mod tidsånden og et massivt Folketings­ flertals klare pejlemærker.

Klimaet først: Statslige indkøbsaftaler om konferencer vægter prisen 60 %, kvalitet 40 % - og bæredygtighed er kun formuleret som ønsker. Sværvægtere som BC Hospitality Group og Sinatur kæden protesterer højlydt mod manglende klimaprofil i konferenceaftalen og endda bakket op af brancheorganisationen HORESTA. Statens Indkøb i Moderniseringsstyrelsen vil ifølge en forespørgsel fra Magasinet Stat & Kommune Indkøb – formentlig – vægte klima mere i en kommende aftale. Uden noget ligger fast. To ting halter her: ∞ Det er oplagt at konkrete initiativer og retning mangler lige nu, hvis vi skal gøre os håb om en 70 % CO2 reduktion, som Folketinget planlægger generelt. Det betyder, at fremtidige tiltag med stramninger af krav skal annonceres hurtigt, når eksempelvis en hel konferencebranche skal omstilles.

Hvad kan man forvente? Hvad skal konferencebranchen afsætte af reserver til at gennemføre kommende klimatiltag for stadig at være inde i varmen på konferenceaftalen? Der er brug for klare meldinger, som i lyset af den øvrige klimapolitik ligger lige til højrebenet. ∞ Eftersom hotelaftalen for længst er overgået til SKI – endda med langt mere tydelige klimakrav – er der en indlysende tvivl om, hvorvidt ikke også Statens konferenceaftale slipper ud af kløerne på Moderniseringsstyrelsen og Statens Indkøb. Ifølge dette magasins forespørgsel er intet klart endnu.

Dermed er også klimapolitikken for konferencestedernes statsaftale fanget mellem to stole. Det betyder et vakuum, som ingen kan være tjent med.

Dernæst er der den geografiske ø-apartheid i konferenceaftalen, som en dialog med finansministeren omkring Hotel GSH (Green Solution House) på Bornholm har gjort aktuel.

GSH hører netop til blandt frontløberne, når det gælder konferencesteders klimatiltag. Det mangler derfor al logik, at Green Solution House IKKE kan byde på konferenceaftalen, mens ansatte i Staten samtidig gerne må bruge Green Solution House - netop fordi dette konferencested ikke må byde på konferenceaftalen. Omvendt kan offentlige indkøbere ikke finde øerne på konferenceaftalen. Var man teenager ville man sige ”halloooo!” På mere modent dansk hedder det ”knald i låget.” Ikke alene Bornholm, men også Samsø, Ærø og andre øer med klar klimaprofil har en god sag her og bør gå sammen.

Det handler selvfølgelig også om transportpris, transporttid og samlet klima­ aftryk. Med hensyn til prisen har Green Solution House overfor finansminister Nicolai Wammen dokumenteret, at en konferenceløsning på Bornholm endda er billigere end visse storkøbenhavnske konferencesteder. Svaret fra Nicolai Wammen er ikke imponerende. På Christiansborg-jargon hedder det et ”ikkesvar.” Dvs., at status quo udpensles uden løfter om noget som helst: Man må fortsat gerne bruge SKI-hotelaftalen på Bornholm på to hoteller – men ikke statens konferenceaftale.

Vi må anbefale Nicolai Wammen at læse op på regeringens egen klima- og indkøbspolitik. Gerne inden konferenceaftalen skal fornyes.

Mød os på IKA Årskonference 2020

Hos OK har vi samlet det hele i én komplet digital løsning. Nye tankkort på mobilen, nem rapportering og forbrugsoverblik døgnet rundt. Det hele findes i skyen og virker så godt, at hver medarbejder sparer tid – hver eneste dag. Og sammenligner du dine samlede totalomkostninger, er det mere end OK. Hør mere på IKA Årskonference og på 89 32 23 99.

ok.dk/ika

59910

Én komplet og simpel tankkortsløsning i skyen.

Ubegrænset selvbetjening

LÆS I DETTE NUMMER

For lidt bæredygtighed på konferenceaftale Store hotelkæder såvel som mindre konferencesteders kritik af manglende krav om bæredygtighed på konferenceaftalen bakkes op af brancheorganisationen HORESTA. Mens kravene er klare på den udliciterede hotelaftale hos SKI, så er konferenceaftalens krav til bæredygtighed under Statens Indkøb skudt til hjørne - uden nye, offentligt udmeldte krav i de kommende forlængelser af konferenceaftalen. Det seneste konferenceudbud fra 2017 er simpelthen forældet, og det møder massiv kritik.

6

Læs fra side 6

DI: 80 % af offentlige indkøb skal være bæredygtige I en ny plan fra Dansk Industri (DI) skal 80 % af indkøbene i stat, kommuner og regioner være bæredygtige. Målet er det skal nås i 2025. Dansk Industri har nu inviteret nu staten, kommunerne og regionerne til et samarbejde med det mål, at får bæredygtighed ind i alle offentlige indkøb lige fra sygeplejeartikler og kontorartikler til it-udstyr og møbler. DI har sammen med leverandørvirksomhederne til det offentlige lavet en plan med 20 konkrete forslag til, hvordan bæredygtighed kan komme i centrum i alle indkøb.

10

Læs fra side 10

Øget pres mod transaktions­ omkostninger mangler politisk ledelse Statsrevisorerne fastslog allerede i sommer, at transaktionsomkostningerne skal ned. Ministrene bakkede op et par måneder senere. Nu efterlyser bl.a. Dansk Industri mere politisk lederskab for at komme videre her et halvt år efter: ”Det er stadig et udtalt problem med for høje transaktionsomkostninger,” siger branchedirektør for DI Rådgiverne, Henriette Søltoft, som efterlyser politisk ledelse.

14

4 / Stat & Kommune INDKØB / februar 2020

Læs fra side 14

Tork undervisningsmateriale sikrer bedre håndhygiejne i skoler og børnehaver

Ellas Håndvaskeskole for de 2-6 årige

Max’s Håndvaskeskole - Håndhygiejne i indskolingen

Leg gør det nemmere at lære. Vores undervisningspakke til børnehaver opmuntrer børnene til at vaske hænder og gør det sjovere at gøre det rigtigt.

Historier, spil, klistermærker og diplomer gør det lidt lettere at minde børnene om at få vasket hænder og at lære dem nye, gode vaner.

Max undervisningsmaterialet indeholder sjove eksempler og interaktive elementer, der gør det til en leg at blive undervist i håndhygiejne, fordi eleverne deltager aktivt.

Tork, et Essity brand

Download Ella og Max materialet gratis på www.tork.dk

Hård kritik skudt til hjørne:

For lidt bæredygtighed på konferenceaftale Mens kravene er klare på den udliciterede hotelaftale hos SKI, så er konferenceaftalens krav til bæredygtighed under Statens Indkøb skudt til hjørne - uden nye meldinger om krav i de kommende forlængelser af konferenceaftalen. Store hotelkæder såvel som mindre konferencesteders kritik af manglende krav om bæredygtighed på konferenceaftalen bakkes op af brancheorganisationen HORESTA. Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

Hos Statens Indkøb under Moderniseringsstyrelsen har man foreløbigt ingen planer om krav om bæredygtighed i et kommende konferenceudbud

6 / Stat & Kommune INDKØB / februar 2020

P

å linje med klimafrontløbere blandt store danske virksomheder som Danfoss, Ørsted, Carlsberg, Novo Nordisk, Arla og Lego, så bobler også danske konferenceudbydere nu med stribevis af klimatiltag. Det gør de for at redde verden, men også fordi bundlinjerne på sigt går i rødt, hvis de ikke lever op til kundernes krav om bæredygtighed.

Der er blot nu kommet grus i den klima-symbiose mellem kunder og udbydere. Gruset kommer, når man ser på de krav, som statslige indkøbsaftaler om konferencer har.

Kort fortalt vægtes prisen 60 %, kvalitet 40 % - og bæredygtighed er kun formuleret som ønsker.

”

Staten brugte i 2018 92 millioner kroner på konferencer. Hertil kommer kommuner og regioner udenom Statens aftaler om konferencer.

Det er ifølge store dele af konferencebranchen slet ikke godt nok. De ønsker, at ministerier, myndigheder og andre statslige institutioner har klimakrav, når de holder konferencer; Det seneste konferenceudbud fra 2017 er simpelthen forældet, og det møder massiv kritik.

Kort før nytår blev kritikken indledt af bl.a. Allan L. Agerholm, direktør i BC Hospitality Group, der bl.a. driver hotellerne Marriot, Bella Sky og det kommende Hilton i København. Det skete i Børsen med en hvas udmelding: ”Bæredygtighed er en by i Rusland på Statens konferenceaftale,” lød svadaen, og han kaldte det "rystende ringe og nærmest pinligt."

Moderniseringsstyrelsen har 67 krav på konferenceaftalen - og ingen krav til bæredygtighed eller miljø. Hvad vil Statens Indkøb under Moderniseringsstyrelsen gøre ved det?

Magasinet Stat & Kommune indkøb har spurgt, og svaret er: Foreløbigt ingenting. Også selv om Maria Haugaard fra Statens Indkøb mener, at klima og miljø kommer til at få en større indflydelse for udbuddet fremadrettet, når næste udbud – efter planen - skal laves i 2021.

Det er sidste år konferenceaftalen kan forlænges til, inden en fornyelse.

Maria Haugaard tør dog ikke gætte på, hvordan vægtningen for klima vil komme til at være – og hun mener ikke, at det er nødvendigt at lave et nyt udbud før 2021.

Mens SKI allerede har overtaget Hotelaftalen fra Statens

Indkøb – med netop større vægt på klima og miljø – så tør Maria Haugaard heller ikke spå om det vedtages også at flytte konferenceaftalen til SKI. - Vi har ikke diskuteret det, fastslår hun overfor Magasinet Stat & Kommune Indkøb.

SKI´s aftale 16.06 om hotelophold har som nævnt langt flere CSR-krav.

Herunder overholdelse af de ti FN-principper om menneskerets- og arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption som formuleret i FN’s Global Compact. Og det tæller på plussiden, når leverandører har det nordiske miljømærke Svanen eller Green Key-certificering. ”Det sikrer et bredt felt af leverandører på rammeaftalen, der arbejder ambitiøst med bæredygtighed og samfundsansvarlighed,” lyder det i hotelaftalen.

INTET LILLE MARKED Det er et stort marked, som konferenceaftalen i den nye klima-klemme handler om.

Staten brugte i 2018 92 millioner kroner på konferencer.

Hertil kommer kommuner og regioner udenom Statens aftaler om konferencer.

Konferenceaftalen er fra 2017, og det kan undre, at branchen lige nu reagerer voldsomt. Årsagen findes i det klimafokus, som en ny regering har. Dertil eksempelvis Dansk Industri, der fulgte trop i 2019 med deres plan for en CO2-reduktion på 70 %. I den kontekst begynder manglende krav til bæredygtighed i offentlige udbud at skrige til himlen.

Også hotelkæden Sinatur, der selv har en målsætning om

at være CO2-positive i 2030, mener fokusset på bæredygtighed er for lav hos staten.

Frederiksdal Sinatur Hotel og Konference tilbød endda i november 2019 til februar 2020 20 % rabat på møder og konferencer. Kravet var, at organisationen, som bookede, havde konkrete klimamål, der er kommunikeret offentligt – og at de har en strategi for, hvordan de vil nå dem.

- Så vi kan få flere gæster i tale, som er på rette vej, forklarede direktør Claus Nielsen.

Brancheorganisationen HORESTA´s direktør, Katia Østergaard bakker helt op om, at Staten bør belønne virksomheder, der vægter bæredygtighed.

NOGET SKER DER Det er ikke sådan, at bæredygtighed ikke er nævnt i konferenceaftalen som ”ønsker.” Og de ”ønsker” slår delvist igennem. Magasinet Stat & Kommune Indkøb bragte allerede i 2018 en artikel om bæredygtighed på konferencecentre.

Artiklen var skrevet af Anette Petersen, InVirke, på vegne af Forum for Bæredygtige Indkøb. Heraf fremgik det, at selvom det går langsomt, så får flere danske hoteller og konferencecentre enten Svanemærket, EU-blomsten eller Green Key. Allerede dengang mente HORESTA, at det kan betale sig, for i 2018 gjaldt miljømærker nu for 28 % af de danske hoteller. Omvendt har næsten tre fjerdedele af udbyderne endnu ikke miljømærkning.

Diskussionen handler dermed om, hvorvidt det er godt nok?

februar 2020 / Stat & Kommune INDKØB / 7

›

›

- Når vi gerne vil fremstå som et bæredygtigt land over for resten af verden, som mange politikere ønsker, så er det oplagt, at vi fejer foran egen dør, siger direktør Trine Richter fra Green Solution House om manglende klimakrav i konference­aftalen.

Bæredygtighed er for eksempel et af Wonderful Copenhagens fire parametre, som skal sælge København i udlandet.

OMFATTENDE PROCES Omstilling til en bæredygtighed er omfattende. Det ved man blandt andet på kæden med 16 Comwell Hotels, hvor man tænker bæredygtighed ind i kæden fra restaurant og rengøring til samarbejdsaftaler og affaldssortering.

Virksomhedens initiativer har været større end ønsket.

Eksempelvis var der et ønske om mere end 30 % økologiske fødevarer, men økologiprocenten er på omkring 50 % på Comwells hoteller i Danmark.

Moderniseringsstyrelsens konferenceaftale med Scandic Hotels havde også en grøn profil.

Brugen af økologiske råvarer i forplejningen samt leverandørens miljøarbejde har blandt andet spillet ind: Alle hoteller er i dag Svanemærket.

BORNHOLM RYKKER OGSÅ – MEN ER I KLEMME Hos Hotel GSH (Green Solution House) på Bornholm med miljømærkningen ”Den Grønne Nøgle” bliver der gjort en dyd ud af at hele tiden revidere grønne løsninger. De tester og genafprøver produkter og tiltag for at få den mest optimale løsning: Materialer

8 / Stat & Kommune INDKØB / februar 2020

og produkter til Hotel GSH skal opfylde bestemte krav som certificeringer og miljømærkninger, genanvendelsespotentiale, social ansvarlighed, anvendelse af ressourcer, materialesundhed og energiforbrug i produktion.

Altså et sted, der er mere bæredygtig end de fleste andre.

Direktør Trine Richter bakker derfor helt op om mere bæredygtighed i indkøbskravene.

- Når vi gerne vil fremstå som et bæredygtigt land over for resten af verden, som mange politikere ønsker, så er det oplagt, at vi fejer foran egen dør, siger Trine Richter til Magasinet Stat & Kommune Økonomi.

- Det er fundamentet for Green Solution House, at vi dels er bygget som prisbelønnet, bæredygtigt byggeri – og dels, hvordan vi driver stedet.

Endelig er vi på Bornholm, som i den grad arbejder med cirkulær økonomi. Bæredygtighed spiller ind i vores forretningsplan og DNA, fastslår hun.

IDIOTISK SAG Derfor virker det også ejendommeligt, at Green Solution House er kommet på SKIaftalen for hotelovernatninger – hvor SKI netop har lagt vægt på bæredygtighed – men ikke er på konferenceaftalen, selv om de gerne vil. Årsagen er, at ”ikke brofaste øer” er udelukket fra konferenceaftalen. ”Idiotisk” kaldet Trine Richter den spegede sag, for netop fordi Green Solution House IKKE kan byde på konferenceaftalen må ansatte i Staten gerne bruge Green Solution House.

- Det er under al kritik, at hoteller på ikke brofaste øer ikke må byde på konferenceaftalen. Nogle embedsmænd

mener, at vi så per automatik er dyrere end resten af landet – det er vi ikke! Vi ligger markant under priserne i eksempelvis Storkøbenhavn – selv inklusiv transport, påpeger Trine Richter - Selv svenske virksomheder kommer nu til os fordi priserne i København er blevet for høje. Og jeg skal jo kommunikere omvendt til statslige indkøbere – for de ser kun i konferenceaftalens leverandørliste. Når vi ikke har været i udbud må de gerne lægge konferencen hos os.

MINISTERKONTAKT Sagen fra Bornholm om udelukkelse fra konferenceaftalen er nu via det lokalt valgte folketingsmedlem, Peter Juel-Jensen (V), taget op på finansminister-niveau hos Nicolai Wammen.

Ministeren konstaterer skriftligt som rigtigt er, at ”ønsker en statsinstitution, at gøre brug af konferencefaciliteter på en ikke-brofast ø, kan institutionen selv, under overholdelse af gældende regler, indgå aftale med et konferencested på den pågældende ø. Institutionen er således ikke, som i resten af landet, forpligtet til at anvende bestemte konferencesteder.”

Derimod er Green Solution House og et kollega-hotel med på Hotelaftalen under SKI, konstateres det i svaret.

Men altså ingen lovning på, hvorvidt Bornholmske konferencecentre kan byde på den kommende konferenceaftale – eller om det engagerede miljøarbejde hos Green Solution House og andre konferenceudbydere vil blive vægtet i konferenceaftalen fremover.

BÆREDYGTIG CIRKULÆR ØKONOMI - NÅR I MØDES

Hold dit næste møde på Bornholm Når du siger cirkulær økonomi – siger du også Bornholm. Vi er langt fremme med en innovativ energistrategi og en ambitiøs affaldsstrategi. Skal din virksomhed også arbejde med cirkulær økonomi og bæredygtighed? Så hold dit næste møde midt i et af Europas mest bæredygtige mødesteder – Hotel GSH, Green Solution House.

Du må godt: Konference-Aftalen sendes af historiske årsager ikke i udbud på Bornholm. Netop derfor må du gerne holde dit møde på Bornholm, og du får selvfølgelig statslige priser på jeres arrangement.

Book hos vores eventchef Cathrine Ingildsen, sales@greensolutionhouse.dk – 5695 1913

DI: 80 % af offentlige indkøb SKAL VÆRE BÆREDYGTIGE I en ny plan fra Dansk Industri (DI) skal 80 % af indkøbene i stat, kommuner og regioner være bæredygtige. Målet er det skal nås i 2025.

D

ansk Industri har nu inviteret nu staten, kommunerne og regionerne til et samarbejde med det mål, at 80 % af alle offentlige indkøb lige fra syge­ plejeartikler og kontorartikler til it-udstyr og møbler skal være bæredygtige i 2025.

Med DI’s 2030-plan som udgangspunkt, har DI sammen med leverandørvirksomhederne til det offentlige lavet en plan med 20 konkrete forslag til, hvordan bæredygtighed kan komme i centrum i alle indkøb.

Store forandringer i offentlige indkøb er afgørende for, at Danmark når regeringens målsætning om reduktion af udledningen af drivhusgasser. Alle sektorer i Danmark skal bidrage til, at Danmark kan nå 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 – både private og offentlige.

DI har gennemført en survey blandt de største leverandører til det offentlige, hvor ni ud af 10 har svaret, at det offentlige frem-

over bør købe mere bæredygtigt ind. En del af problemet er, at det offentlige ikke køber de grønne varer, men lige så vigtigt er det, at logistik og bæredygtig håndtering af produktet efter brug, kommer i fokus fremover. Alle led skal tænkes med for at sikre bæredygtige indkøb.

DANMARK KAN BRUGE INDKØBSKRONERNE KLOGERE Vi kan ifølge Dansk Industri ­finansiere indkøb af grønnere og lidt dyrere produkter ved hjælp af besparelser andre steder.

Eksempelvis er kravet om dagtil-dag-levering dyrt. Samtidig køber det offentlige mere småt ind end det private. Småindkøb og dag-til-dag-levering af små portioner rengørings- eller kontorartikler – for eksempel ti kuglepenne ad gangen til en daginstitution – er omkostningsfuldt både i penge og CO2.

Her kan DI’s nye forslag relativt let skabe mere

bæredygtige indkøb – og samtidig spare penge.

DI anbefaler bl.a. at offentlige indkøb skal tage afsæt i EU’s grønne indkøbskriterier og kriterierne bag miljømærker, og at der skal efterspørges innovative løsninger, som vej til cirkulær økonomi.

›

Dansk Industri anbefaler bl.a., at offentlige indkøb skal tage afsæt i EU’s grønne indkøbskriterier og kriterierne bag miljømærker for at nå målet om 80 % bæredygtige indkøb fra det offentlige.

10 / Stat & Kommune INDKØB / februar 2020

Et NATURligt valg Naturen er vores faste omdrejningspunkt og har altid været det. Men den smukke natur er blot en af mange grunde til at mødebookere vælger os – igen og igen.

• 4-stjernede konferencefaciliteter midt i Danmark med over 800 gratis p-pladser • Komplette løsninger på alle størrelser arrangementer – én kontaktperson • Eventafdeling og aktivt pausekoncept med uanede muligheder

FN’s verdensmål Vi har specielt fokus på 3 verdensmål Følg os på vingsted.dk/FN17

Vi passer på naturen i alt hvad vi gør – og arbejder løbende på at nedbringe vores klimaaftryk.

Ring på 7586 5533 eller læs mere på vingsted.dk

Vingsted Skovvej 2 · 7182 Bredsten · Tlf. 7586 5533 · info@vingsted.dk · vingsted.dk

DI´s 20 anbefalinger kort fortalt til bæredygtige, offentlige indkøb 1) Tillæg grønne hen­ syn større betyd­ ning i vurderingen af udbud og indkomne tilbud.

2) Brug eksisterende og lav supplerende værktøjer til opgø­ relse af totalom­ kostninger.

3) Tag afsæt i EU’s grønne indkøbs­ kriterier og krite­ rierne bag miljø­ mærker.

4) Efterspørg i mar­ kedsdialog rele­ vante grønne krav til produktet, leverin­ gen samt håndte­ ring efter brug.

5) Efterspørg innova­ tive løsninger og brug funktionskrav.

6) Tydeliggør arbejds­ klausuler og hav klar håndhævelse.

13) Hav markedsdialog om optimalt logistik setup.

7) Hav dialog om kon­ traktkrav om bl.a. ansvar, bod mv.

14) Lav partnerskaber om korrekt pro­ duktbrug, løbende service og vedlige­ hold samt optime­ ring via innovati­ onsklausuler.

8) Lav sanering af krav.

9) Skab større tyde­ lighed om kontrakt­ styring.

10) Skab gennemsigtig­ hed omkring udgif­ ter til e-handel.

11) Hav ens fortolkning af kommende stan­ dard for e-handel.

12) Overvej hver gang minimusordre, le­ veringsfrister og gebyrer.

15) Skab nye redskaber til at understøtte udvikling og pro­ duktudskiftning i driftsfasen.

18) Hav klar central for­ ankring af e-handel og e- udbud samt støt aktiv brug af indkøbsdata 19) Giv konkurrence­ myndighederne tilsynspligt overfor det offentlige ind­ køb.

20) Lav nye modeller for brede sorti­ mentsudbud.

16) Saml parterne om en ny, fælles natio­ nal strategi for bæ­ redygtige indkøb.

17) Byg stærkt, centralt vejledningsinitiativ, som koordinerer vi­ den om bæredygtige offentlige indkøb.

Eksterne undersøgelser af indkøbs-svindel

Forsvarsministeren igangsætter eksterne undersøgelser i forlængelse af sager om mulig svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

4 ansatte i Forsvarets Ejendomsstyrelse efterforskes i øjeblikket for mulig svindel.

12 / Stat & Kommune INDKØB / februar 2020

Lige nu efterforskes fire ansatte i Forsvarets Ejendomsstyrelse. Det sker efter en whistleblower fortalte om svindel og private indkøb gennem Forsvarets Ejendomsstyrelse og departement. I december kom et rejsehold til Hjørring for hurtigt at kortlægge og stoppe huller i styrelsens system. Samtidig annoncerede ministeren eksterne undersøgelser bl.a. af Ejendomsstyrelsen. Det sker i tre spor: • Ekstern advokatundersøgelse for at vurdere om der er grundlag for at placere et ansvar i Ejendomsstyrelsen og Forsvarsministeriets Departement i lyset af den mulige svindel og det manglende kontrolmiljø i Ejendomsstyrelsen.

• Ekstern revisionsundersøgelse af det eksisterende kontrolmiljø på indkøbsområdet i Ejendomsstyrelsen med

henblik på at understøtte advokatundersøgelsen og komme med anbefalinger til forbedret kontrolmiljø.

• Ekstern revisionsbistand til at rådgive Forsvarsministeriet med henblik på at styrke indkøbsprocesserne og kontrolmiljøet på tværs af ministerområdet.

Det understreges, at de spor er første fase. Der kan iværksættes yderligere undersøgelser ligesom alle mistanker om strafbare forhold vil blive anmeldt til politiet eller – for militært ansatte Auditørkorpset - som vil efterforske sagen.

B.T. oplyste desuden sidst i januar om en hidtil uoplyst sag, hvor en indkøbsansvarlig major i Forsvarets Sundhedstjeneste i 2013 blev dømt for at lade sit eget private it- og konsulentfirma levere fiktive regninger for en million til Forsvarets Sundhedstjeneste.

Hvor mange HR-specialister skal der til for at rekruttere en sand leder?

Der skal kun én til. Dig.

Vi har nemlig som noget nyt skabt Lederpakken til dig, så du når bredt ud til tusindvis af ledere allerede i jobannonceringen.

Og vi searcher og matcher samtidig relevante kandidater i CV-databasen hos både Jobindex og StepStone – du får den bedste start på din rekruttering af jeres næste leder. Få gavn af Lederpakken: Tag fat i din kontaktperson hos Jobindex eller ring på 38 32 33 55.

Efter statsrevisorers dom:

Øget pres mod transaktions­ omkostninger mangler ­politisk ledelse Selv efter flere års kampe er det stadig svært at se resultater af sommerens nye opråb: Statsrevisorerne fastslog, at transaktionsomkostningerne skal ned. Ved nogle udbud udgør de nu 50 procent af indkøbets værdi. Ministrene bakkede op et par måneder senere i 2019.

Nu efterlyser bl.a. Dansk Industri mere politisk lederskab for at komme videre.

Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

D

et er næppe en nyhed for dette special­ magasin, at transaktionsomkostninger ved offentlige indkøb er høje. Til gengæld er det en sjælden nyhed hver gang en offentlig myndighed vil bringe dem ned. Således også i sommeren 2019, hvor statsrevisorerne til glæde for leverandører og deres branche­organisationer slog i bordet. Det skete med en beretning under overskriften ”Udbud i staten kan effektiviseres.” Men trods ministersvar et par måneder senere er der siden ikke rigtigt rykket noget på et halvt år.

- Det er stadig et udtalt problem med for høje transaktionsomkostninger, siger branchedirektør for DI Rådgiverne, Henriette Søltoft til Magasinet Stat & Kommune Indkøb.

KRAFTIGT SPARK Hvad skete der egentlig i sommer?

Med fokus på staten blev der efter statsrevisorernes standard sparket ganske

kraftigt til status quo den 7. juni 2019: - Statsrevisorerne finder, at ministerierne bør styrke indsatsen for at minimere transaktionsomkostningerne, når de gennemfører udbud, da det vil medføre besparelser for både staten og den private sektor, lød det. Undersøgelsen bagved var benhård. Den viste, at transaktionsomkostninger for ministerier og tilbudsgivere ved nogle udbud nu udgør mere end 50 procent af indkøbets værdi.

Statsrevisorerne fastslog, at omkostningerne kan mindskes, hvis ministerierne øger dialogen med leverandørerne og koordinerer. Opfordringerne var formuleret sådan: • Ministerierne bør minimere transaktionsomkostningerne ved i højere grad at afdække markedet og have dialog med leverandører, før de udbyder en opgave.

• Ministerierne bør undgå unødvendige krav og detaljer i udbudsmateriale og kravspecifikation.

14 / Stat & Kommune INDKØB / februar 2020

• Ministerierne skal i højere grad koordinere udbud og indkøb på tværs af ministerområder.

Alene Staten køber årligt for ca. 37 mia. kr. Samlet køber det offentlige varer og tjenesteydelser for 370 milliarder kroner. Det giver dermed store gevinster, hvis transaktionsomkostningerne går ned.

17-38 % AF INDKØBETS VÆRDI Rigsrevisionen, som kom med første input, mente de samlede transaktionsomkostninger for ministerier og tilbudsgivere i snit er 17 % af indkøbets værdi for EU-udbud og 38 % af indkøbets værdi for annonceringer. Ministeriernes gennemsnitlige omkostninger ved EU-udbud er 293.000 kr. og 139.000 kr. for den enkelte tilbudsgiver. Ministeriers omkostninger ved annonceringer er i snit 26.000 kr. - og 44.000 kr. for tilbudsgivere.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse fra

foråret 2019 var inde på det samme.

Rigs- og statsrevisorerne har altså blot været med til at lægge et yderligere pres.

MINISTRENES TILSTÅELSESSAGER Ministrene fik 2,5 måneder til at svare statsrevisorerne. Det overholdt beskæftigelses- og finansministeren med svar 27.

August og 2. September 2019.

Svarene gav ikke genklang i pressen. Måske fordi det lignede tilståelsessager. Finansminister Nicolai Wammen (S) skrev: - De overordnede konklusioner i undersøgelsen er relevante og retvisende. Og dertil: - Beretningen finder bl.a. eksempler på statslige udbud, hvor transaktionsomkostningerne langt overstiger et rimeligt niveau, erkendte han.

Man skulle dog lede efter noget fremadrettet i svarene.

Men det var der: • Nicolai Wammen forventede i sit svar 2. september, at en fællesstatslig rådgivning

Branchedirektør for DI-Rådgiverne, Henriette Søltoft, er ikke imponeret af resultatet efter statsrevisorernes krav om at få transaktionsomkostningerne ned: ”Indkøberne er ofte mest styret af, at de skal undgå klagesager og politisk uro,” siger hun. Foto: Rie Neuchs

mellem Finansministeriet og Erhvervsministeriet kan mindske transaktionsomkostningerne.

• Rådgivningsenheden skal give kurser om markedsdialog og kravspecifikationer.

• Ministeren finder det fornuftigt med et oprettet forum for udbud i Erhvervsministeriet: Ordregivere og tilbudsgivere kan der drøfte høje omkostninger ved statslige udbud.

• Der kommer øget koordinering på tværs af ministerområder. Finansministeriet har sendt et cirkulære om indkøb i Staten om koordination – og krav til at bruge statslige rammeaftaler.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) lagde i sit svar af 27. august vægt på, at Beskæftigelsesministeriet miniminerer transaktionsomkostninger bl.a. ved at have en samlet enhed ’Koncernindkøb’ med opgaver for hele ministeriet. Og så lover han at: • Ministeriet vil i højere grad søge tværministerielle udbud.

• Beskæftigelsesministeriet vil øge fokus på begrænsning af sideantal i udbud.

• Beskæftigelsesministeriet laver en skabelon til annoncering af udbud under tærskelværdierne.

• Når statsrevisorerne viser, at fleksible udbudsprocesser

kun begrænset bruges, vil Beskæftigelsesministeriet fremover, som i dag, overveje udbudsformen.

DANSK ERHVERV KAN IKKE MÅLE FALD Daniel Møller Jensen, politisk konsulent hos Dansk Erhverv, ser efter statsrevisorernes indspark lidt mere fokus på transaktionsomkostninger blandt indkøberne. Men han savner at se, at det for alvor slår igennem, så man kan måle det. Og han savner mere markedsdialog og flere begrænsede udbud især ved udbud af rådgivningsopgaver.

- Der er stadig er et stykke vej til, at offentlige indkøbere

bruger mulighederne i den eksisterende udbudslov. En årsag kan være manglende viden om mulighederne. Vi har bragt transaktionsomkostningerne ind i den evaluering af udbudsloven, som er på trapperne, og som vi giver høringssvar til.

Bør der ske noget nyt lovgivningsmæssigt?

- Man bør se på, om måltal er vejen frem. Det kan for eksempel være fornuftigt med en fælles, offentlig målsætning om, at 25 % af alle udbud skal være fleksible i 2025. Vi skal have udbredt de muligheder, som er i loven. Dvs. fleksible udbudsformer og innovationspartnerskaber.

februar 2020 / Stat & Kommune INDKØB / 15

›

Hvad med et ændret mindset?

- Lovgivningen giver gode muligheder, som skal benyttes. Her er det vigtigt at ændre kulturen og vanerne. Derfor udbreder vi de gode eksempler i dialog med offentlige ordregivere og på bl.a. hjemmesiden bedreudbud.dk.

Ministrene taler også om at begrænse det antal sider, et udbud må fylde. Er det en vej frem?

- Ja, og her er markedsdialog et godt redskab til at finde ud af relevante krav.

Politisk konsulent hos Dansk Erhverv, Daniel Møller Jensen, mener det er vigtigt at ændre kulturen og vanerne for at få transaktions­ omkostningerne ned.

Stat og Kommune januar 2017

Totalleverandør til den offentlige sektor

Aftørringspapir og dispensere • Rengøringsløsninger Personlig hygiejne og hudpleje • Borddækning • Engangsservice Kaffe, te og automatprodukter • Fødevareemballage • Køkkenudstyr

Tlf. +45 7010 7700 . www.multiline.dk

16 / Stat & Kommune INDKØB / februar 2020

UTÅLMODIGHED HOS DI Hos DI Rådgiverne er man nu også utålmodig efter resultater.

Både DI (Dansk Industri) og DI Rådgiverne hilste statsrevisorernes anbefalinger velkomne i sommer. I forvejen havde DI Rådgivernes egen analyse vurderet, at for 85 % af rådgivervirksomhederne var transaktionsomkostningerne endda så høje, at de ofte eller nogle gange holdt sig væk fra at byde på offentlige opgaver. Desuden udgjorde transaktionsomkostninger i snit 45 % af kontraktværdien for rådgivningsydelser. DI Rådgivernes OPS Panel har også før statsrevisorernes rapport i samarbejde med Foreningen af Offentlige Indkøbere, IKA, skabt to pjecer med anbefalinger for at undgå høje transaktionsomkostninger.

LIGE MEGET HJALP DET. I dag siger branchedirektør for DI Rådgiverne, Henriette Søltoft, til dette magasin: - Siden statsrevisorerne kom med deres bemærkninger i sommer er der ikke sket en markant forbedring.

Udbudsloven er ikke problemet. Vi har vi brug for adfærdsændring. Det er et langt sejt træk. Derfor laver vi en undersøgelse igen, så der sker noget. Vi skaber et udbudsbarometer, som vi har lavet flere år. Herunder ser vi igen på, hvor mange som holder sig

for at byde pga. transaktionsomkostninger.

Der mangler altså opfølgning på statsrevisorernes rapport fra i sommer?

- Ja, der er ikke fulgt op med at styrke indsatsen i ministerierne. Der skal mere til. Vi behøver tydelige politiske krav om ændret adfærd. Før da er det svært.

Ikke på grund af ond vilje hos indkøberne. Men enten er de ikke opmærksomme på transaktionsomkostninger - eller de er underlagt mål, som kræver ret firkantede udbud. Derfor må politikere mere på banen. Vi så gerne politiske mål i både staten, kommunerne og i regionerne for køb af rådgiverydelser, hvor transaktionsomkostningerne er særligt høje. Eksempelvis ved økonomiaftaler med regionerne og kommunerne.

UDBUDSLOVEN TIL REVISION Udbudsloven sætter rammen for offentlige indkøb, og evalueringen ventes afsluttet i forsommeren 2020. Netop med udbudsloven fra 2016 kom fleksible udbud, som åbner for mere dialog med markedet og bedre indblik for tilbudsgiverne.

- Vi har ønsket, at transaktionsomkostninger bliver et element i den nye evaluering. I udbudsloven står også, at ved udbud fra 500.000 til tærskelværdien skal man forklare, hvis man indhenter mere end tre tilbud. Den regel bør også gælde for indkøb under 500.000 kr.

Udbudsloven blev fulgt op med fin vejledning fra Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen. Men for at få en adfærdsændring mangler vi igen politiske meldinger.

Der er også nedsat en rådgivningsenhed på tværs af staten.

Et godt initiativ, der kan sikre mere pragmatisme i indkøbene.

Jeg kunne tænke mig et mål for både rådgivningsenheden og indkøberne om at få transaktionsomkostningerne ned.

Indkøberne er ofte mest styret af, at de skal undgå klagesager og politisk uro, siger Henriette Søltoft.

IKA STAFETTEN – DIALOG VED UDBUD – I PRAKSIS

Dialog, dialog, dialog…

De fleste tænker nok, at det er der helt styr på - og det har rigtig mange også.

Netop derfor er det interessant at spørge dybere ind til processen omkring dialogen.

IKA har taget teten og sat en stafet i gang. Dialogstafetten begynder hos Region Syddanmark og sendes videre af to gange. God fornøjelse med læsningen – håber på inspiration og endnu mere dialog.

IKA – foreningen af offentlige indkøbere

Dialog i Region Syddanmark

Hvornår i udbudsprocessen bruger I dialog?

Mit umiddelbare svar er i hele processen, men det er inden offentliggørelse af udbuddet, vi bruger dialogen mest. Hos os opererer vi med to former for markedsdialog inden udbudsprocessen – foranalyse og høring.

Foranalysen er ofte en uformel dialog, hvor vi taler med leverandørerne om deres ideer og hvad de kan tilbyde. I høringen offentliggør vi et foreløbigt udbudsmateriale, som vi opfordrer potentielle leverandører til at kommentere på.

Hvad er den største udfordring ved dialog?

Når leverandørerne ikke prioriterer dialogen inden udbuddet. Inden for især de kliniske områder oplever vi, at leverandørerne går meget helhjertet ind i dialogen, men på andre områder oplever vi desværre nogle gange, at leverandørerne ikke prioriterer høringen så højt. Vi ved godt, at der ligger et stort stykke arbejde i at gennemgå høringsmaterialet, og efterhånden er vi rigtigt mange ordregivere, som laver høringer, men det er i høringen, at der er mulighed for at få ændret noget i udbuddet.

Hvad har været den største gevinst for jer? /hvilken værdi giver dialog for jer?

Der er mange gevinster ved dialog; færre spørgsmål i udbudsperioden, flere konditionsmæssige tilbud, meget få udbud, der bliver annulleret og generelt et mere konkurrencedygtigt udbudsmateriale. Den største gevinst er, når dialogen tilfører innovation. Jeg tror, at i takt med at bæredygtige indkøb og FN’s Verdensmål er mere på dagsordenen, vil vi opleve, at vi i højere grad vil bruge dialogen til at undersøge, hvad markedet kan tilbyde af miljøvenlige produkter/processer. Allerede i dag bruger vi ofte høringen til at teste, hvordan markedet tager imod nye krav. Dette vil vi nok i fremtiden se mere af i forhold til miljø- og klimakrav, herunder cirkulære indkøb.

Hvilken form for dialog bruger I? Bilaterale møder og/eller fælles møder for flere leverandører?

I foranalysen holder vi bilaterale møder med udvalgte leverandører. Det behøver ikke at være alle leverandører indenfor området. Når vi laver høring, laver vi enten en skriftlig høring eller et fælles møde for alle. Den skriftlige høring bliver i særlige tilfælde kombineret med efterfølgende bilaterale møder. Vores oplevelser er, at i nogle brancher siger leverandørerne intet foran konkurrenterne, mens de i andre er mere åbne. Fælles møder kan give en rigtig god dynamik, hvor leverandørerne nogle gange diskuterer mere med hinanden end med os. Det er fedt, når leverandørerne diskuterer sig til rette og sammen kommer med forslag til ændringer af vores krav.

Hvilke udfordringer oplever virksomhederne typisk ved at indgå i markedsdialogen?

Jeg tror, at tidsfaktoren er den største udfordring for virksomhederne. Både mandetimer, men også tidsmæssigt sammenfald med andre udbud. Jeg mener imidlertid, at det er timer givet godt ud. De input, vi fx. får i høringen, tager vi altid med til vores brugergrupper og diskuterer med dem. Efterkommer vi ikke leverandørernes ønsker, er det på baggrund af brugergruppens faglige vurdering.

Hvilke tre forhold er de mest centrale at få belyst ved en markedsdialog?

Nyt, nyt, nyt. Ny teknologi/produkter, nye forretningsmetoder, og hvad har andre ordregiver gjort af nyt – der er jo ingen, der siger, at vi alle sammen skal opfinde den dybe tallerken på ny hver gang.

Region Syddanmark vil gerne give stafetten videre til SKI – og høre, hvordan de gennemfører deres markedsdialog i praksis.

Ditte Nicolajsen, Category Manager, Region Syddanmark

februar 2020 / Stat & Kommune INDKØB / 17

CEPOS: Kommunalpolitikere tjener kassen på bestyrelsesposter: 8 borgmestre tjener mere end statsministeren Af Martin Ågerup, direktør CEPOS

F

norarer i 2019. Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), Herning-borgmester Lars Krarup (V) og Albertslunds borgmester, Steen Christiansen (S), sætter sig på de næste pladser. Alle fire borgmestre modtager over en halv million ekstra på bestyrelsesposter.

BT’s historie er især drevet af en forargelse over selve lønniveauet. Men det egentligt forargelige er efter min mening noget andet og langt værre. Disse kommunale ben gør nemlig, at kommunalpolitikere har privatøkonomiske interesser, som ikke nødvendigvis harmonerer med borgernes interesser.

Det er ekstremt usundt i et demokrati.

or en gangs skyld er jeg enig med Enhedslisten.

Borgmestre skal ikke tjene ekstra på bestyrelsesarbejde. Folketinget bør gribe ind.

BT skriver, at selv om et flertal i Folketinget i 2016 hævede borgmesterlønnen med over 30 pct., fortsætter mange borgmestre med at tjene kassen på at bijobbe. Kommunalpolitikerne tildeler hinanden diverse ben i form af bestyrelsesposter i kommunale selskaber. Det i et sådant omfang, at otte borgmestre tjener mere end statsministeren.

Ifølge BT ligger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), på førstepladsen med 587.714 kr. i bestyrelsesho-

Det usunde består i tre forhold: For det første har kommunalpolitikerne en privatøkonomisk interesse i at fastholde det kommunale ejerskab af selskaber, hvad enten dette er i borgernes interesse eller ej. For det andet har de en interesse i at pege på sig selv og deres politikerkolleger som bestyrelsesmedlemmer selvom de ikke er de mest kompetente til at sikre en god drift af selskabet. Og for det tredje har de en privatøkonomisk interesse i at sikre, at de kommunale selskaber skærmes imod konkurrence.

Forsyningssektoren tjener som et godt eksempel. I en uafhængig rapport udarbej-

det af Struense og McKinsey vurderer man, at der for hele forsyningssektoren er et samlet effektiviseringspotentiale på 7,1 milliarder kroner frem imod 2025. Rapporten nævner øget konkurrenceudsættelse og udpegningen af en mere kompetent ledelse, der kan agere politisk uafhængigt som helt centrale forudsætninger for, at sektoren kan realisere besparelsespotentialet.

Men kommunerne fortsætter med at skærme selskaberne imod konkurrence, og de fortsætter med at udpege kommunalpolitikere uden særlige forudsætninger og kompetencer på området. Af de eksterne bestyrelsesposter,

Tæt på dig Tæt på naturen’ • • • • • skærbækcentret

Mødelokaler med plads til 10 - 800 personer Faciliteter og instruktører til teambuilding Lækker mad med fokus på lokale råvarer Med i Statsaftalen “Hotel & Konference“ Unikke naturoplevelser ved Nationalpark Vadehavet |

Storegade 46 |

18 / Stat & Kommune INDKØB / februar 2020

6780 Skærbæk

|

74 75 19 70

|

info@scsk.dk

|

skaerbaekcentret.dk

kommunalbestyrelsen kan udpege repræsentanter til på forsyningsområdet, går 70 % til lokale byrådspolitikere, hvorimod kun 30 % til går eksterne bestyrelsesmedlemmer.

Hvor mange af disse eksternt udpegede som er valgt, fordi de har de rette kompetencer til at varetage bestyrelseshvervet, vides ikke. Men det er meget sandsynligt, at også en stor del af de eksternt udpegede bliver tildelt hvervet ud fra politiske hensyn, for eksempel som tak for mange års tro politisk tjeneste.

Der er kan også være en samfundsgevinst ved at sælge i hvert fald nogle af de kommunalt ejede selskaber, men vederlagene til kommunalpolitikere modarbejder, at det skulle komme på tale i kommunerne. For hvis politikerne sælger kommunens selskaber,

Blandt de kommunale udgifter angriber tænketanken CEPOS nu store udgifter til kommunalpolitikeres ”ben” i form af bestyrelsesposter.

mister de samtidig deres politiske ”ben”. Det er naturligvis helt legitimt at kommunalpolitikere ud fra enten principielle eller praktiske grunde ønsker at fastholde selskaber i kommunalt ejerskab. Men det er

uholdbart, at politikerne har privatøkonomiske interesser i det.

Byrådspolitikeres mulighed for at udpege sig selv til eksterne bestyrelser afhænger af, at kommunen er involve-

ret i selskabet. Dermed har byrådspolitikerne en direkte privatøkonomisk interesse i at skærme de kommunale selskaber og institutioner, som de repræsenterer i bestyrelsen, imod konkurrence fra private.

BYG SELV DET PERFEKTE ARRANGEMENT ·

365 værelser fordelt på to hoteller.

LEGOLAND® Hotel og Conference med 223 værelser og LEGOLAND® Castle Hotel med 142 værelser

·

Unik beliggenhed ved Billund Lufthavn og tæt på motorvejen

·

5-stjernet konferencecenter

·

25 fleksible konferencelokaler

·

2 store auditorier med plads til hhv. 54 og 300 pers.

·

Multihus på 1800 m2, perfekt til store arrangementer

·

LEGO® Business & Bricks teambuildingkoncept

·

Vi har rammeaftale

Se mere på LEGOLANDconference.dk

Vi har faciliteterne til at afholde dit arrangement uanset størrelse LEGOLAND® Hotel & Conference er et af landets mest moderne og fleksible udbydere af faciliteter til møder, konferencer og virksomhedsevents. Desuden får du mulighed for at inddrage LEGOLAND® Parken, hvis dit arrangement skal være noget helt ud over det sædvanlige.

LEGO, the LEGO logo, the Brick and Knob configurations, the Minifigure and LEGOLAND are trademarks of the LEGO Group. ©2020 The LEGO Group.

februar 2020 / Stat & Kommune INDKØB / 19

›

›

De har sågar en privatøkonomisk interesse i at oprette nye selskaber, hvis selskaber kommunalpolitikerne kan få bestyrelsesposter i.

Kommunalpolitikere sidder i dag i ledelsen af kommunalt ejede havne, lufthavne, busselskaber, metroselskabet, cateringselskaber, selskaber, der bedriver erhvervsfremme-, integrations- og beskæftigelsesinstitutioner, plejehjem, museer, teatre osv. Spørgsmålet er imidlertid, om nogen af disse institutioner overhovedet er tjent med at blive ledet af folk, der ikke er udpeget på basis af meritter, men som følge af politisk magt og studehandler under en konstitueringsaftale.

KOMMUNER SKAL IKKE DRIVE SELSKABER Der er ikke nogen rimelig grund til, at kommuner skal eje og drive selskaber, der agerer på velfungerende markeder med private aktører. Og det er overvejende sandsynligt, at de fleste af disse selskaber kunne drives bedre og billigere af private aktører. Alligevel ser vi stort set ingen privatisering af sådanne kommunale selskaber.

Det skyldes formentlig i et væsentligt omfang, at byrådet har selviske årsager til at lade selskaberne forblive på kommunale hænder.

Sat lidt på spidsen – men

ikke ret meget – kan man hævde, at i en afstemning om salg af eller oprettelse af kommunale selskaber er kommunalbestyrelsen inhabil. Det er ganske enkelt at komme ud over denne mistanke om inhabilitet. Man kan blot indføre ved lov, at kommunalpolitikere ikke kan modtage honorarer for bestyrelsesposter i kommunalt ejede selskaber.

Det var faktisk Vederlagskommissionens anbefaling, da den lagde sine overvejelser frem i 2016. På forhånd havde politikerne på Christiansborg lovet at vedtage Vederlagskommissionens anbefalinger.

Det skete ikke. Heller ikke anbefalingen om, at bestyrelseshonorarer modregnes i det almindelige vederlag for kommunalpolitikere.

Det kunne ellers have ført til, at udnævnelser i højere grad skete på baggrund af kompetencer. Det er veldokumenteret, at det ofte ikke er tilfældet i dag. Udnævnelserne er en del af det politiske spil efter et valg, som skal afgøre, hvilket parti, der tager borgmesterposten. Det fører ofte til ganske groteske og usmagelige optrin.

Da Borgerrepræsentationen i København skulle konstituere sig i 2017, kom det frem, at Alternativet havde stillet et krav om at få bestyrelses-

poster for 125.000 kr. om året.

Ingen store politiske visioner her om at gøre en forskel til gavn for borgerne. Det var Alternativets politikere, der skulle tilgodeses, ikke Københavnerne.

Noget lignende så vi ved konstitueringsforhandlinger i Dragør Kommune efter kommunalvalget i 2013. Under forhandlingerne krævede Venstres spidskandidat lukrative bestyrelsesposter i de lokale forsyningsselskaber som betaling for at støtte Lokallistens repræsentant som borgmester. Svend Mathiasen fra pågældende lokalliste udtalte i den forbindelse følgende: ”Det overraskede mig ved konstitueringsforhandlingerne, at det vigtigste var, hvordan udvalgsposterne blev fordelt – først derefter kom politikken.”

Dette er blot to eksempler til illustration af et generelt problem – ikke nødvendigvis i alle kommuner men i mange.

En rapport fra 2016 undersøgte blandt andet, hvilke kriterier kommunerne anvender til at udpege bestyrelsesmedlemmer i forsyningssektoren. Det er en spørgeskemaundersøgelse, hvor kommunerne selv skulle svare. Undersøgelsen viser, at kompetencer spiller en mindre rolle. Kun 28 procent ser for eksempel forsyningssektorfaglig kompetence

som relevant. Rapporten har en yderst interessant tilføjelse: ”20 kommuner angiver, at der tillægges andre forhold betydning, hvilket de har haft mulighed for at uddybe. 13 kommuner har supplerende oplyst, at udpegningen af bestyrelsesmedlemmer sker politisk, typisk som led i konstitueringsforhandlingerne”.

Der var altså ikke en fast kategori i spørgeskemaet, som spurgte om udpegningen alene skete på basis af det politiske spil. Alligevel har 26 procent af kommunerne (50 kommuner havde svaret på spørgsmålet) selv anført denne pointe under punktet ”andet”. Man må antage, at langt flere kommuner ville have givet dette svar, hvis det var en fast kategori i skemaet (og hvis de svarede ærligt).

Alt i alt må jeg for en gangs skyld erklære mig helt enig med Enhedslistens Rosa Lund, som til ovennævnte artikel i BT udtaler: ”Borgmestrene får en rigtig god løn i forvejen, og de skal ikke hæve bestyrelseshonorarer for poster, som de kun har, fordi de er folkevalgte”. Jeg er også enig med Rosa Lund i, at Folketinget bør gribe ind.

Konference centralt i Nordsjælland 4 stjernede faciliteter En del af Rammeaftalerne 35 min. fra København 64 værelser 4 konferencelokaler Skjalm Hvide Hotel Bygaden 1, Jørlunde 3550 Slangerup Tlf.: 4733 3389 www.shh.dk

20 / Stat & Kommune INDKØB / februar 2020

Skjalm Hvide Hotel byder på konferencelokaler, nyrenoverede værelser, dejlige grønne arealer og terasser der indbyder til udeaktiviteter.

Lækre måltider, højt serviceniveau og engagement gør jeres konference til en oplevelse ud over det sædvanlige!

PERSONLIGE MØDER I FANTASTISKE RAMMER For os er det gode møde en oplevelse med personlighed og engagement.

Vi er med jer hele vejen og hjælper med gode råd til jeres løsning.

Vores høje grad af indlevelse sikrer, at det bliver præcist som du ønsker det for dig og dine gæster - uanset om I er 20 eller 2000 personer.

-

Størst på Sjælland udenfor København Konferencelokaler med stor fleksibilitet Bedste og nyeste teknik og IT-udstyr 750 gratis P-pladser lige ved døren Bæredygtige mødeløsninger Egen restaurant

Vi sørger for jer hele dagen, så I blot skal have fokus på dagens mødeagenda.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud på hvordan vi bedst hjælper jer.

Mød vores team

Marianne Tranberg Pii

Lonnie Madsen

Nanna Christiansen

Møllehusvej 15, 4000 Roskilde +45 4635 4072 info@rkic .dk Læs mere og se hvad vi kan tilbyde på www.roskildekongrescenter.dk

Rammeaftale: Møder og konferencer

Connie Hedegaard på SKI-årsmøde:

”Vi skal have det grønne med.

Hver eneste gang!”

Der hviler en stor opgave på de offentlige indkøberes skuldre. Vi skal gå forrest med offentlige grønne indkøb, så vi kan skabe et samfund, vi alle sammen vil være en del af. Men tiden er knap. Den gode nyhed er, at timingen til at omsætte ord til handling aldrig har været bedre. Det var nogle af budskaberne fra tidligere klimaminister og klimakommissær, Connie Hedegaard, på SKI’s Årsdage i København og Aarhus.

M

an kan efterhånden ikke sige ’offentlige indkøb’ uden at tilføje ’grønne’, ’bæredygtige’ eller ’klimavenlige’. Og det er der ifølge Connie Hedegaard en rigtig god grund til. Vi mærker nemlig klimaforandringerne mere og mere, og klimaet er i stigende grad blevet en trusselsforstærker.

- For 10 år siden – dengang COP15 blev afholdt i København – sagde forskerne: ’I har 10 år tilbage. Men fra 2020 vil vi virkelig mærke klimaforandringerne.’

Og det gør vi så nu. Skovbrænde i Australien og Californien, oversvømmelser, tørke og voldsomt vejr. Det fortæller os, at der er noget helt galt med den måde, vi skaber vækst på.

Sådan indledte Connie Hedegaard dystert sin tale på SKI’s Årsdage i København og Aarhus. Men der var også plads til optimismen. For lige netop offentligt indkøb er en af de lavt hængende frugter, når Danmark skal nå sit mål om 70 pct. reduktion af CO2 i 2020.

Tre forudsætninger for bæredygtige offentlige indkøb Ifølge Connie Hedegaard er der tre vigtige forudsætninger, vi skal have på plads for at lykkes med en grøn omstilling af det offentlige indkøb: Vi skal være rollemodeller for resten af befolkningen, vi skal arbejde meget mere cirkulært, og vi skal tænke strategisk og langsigtet.

- Der er enorme muligheder i offentlige indkøb, men hvis de fine ord ikke meget snart omsættes til handling, så står vi med en ung generation, der er frustrerede, bliver polariserede og måske også det, der er værre. Vi har et stort ansvar for at gøre løsningerne synlige og attraktive. Vi skal vise, at vores samfund er et, man gerne vil være en del af, sagde Connie Hedegaard og fortsatte: - Når vi køber ind på vegne af os alle sammen, alle skatteydere, alle danskere, er det naturligt at gøre det med de fremtidige udfordringer og fremtidige mål for øje. Det nytter ikke noget at købe ind til samfundet af i går.

Det er nemlig svært at overbevise hr. og fru Danmark, hvis det offentlige ikke selv har det grønne med. Ikke bare engang imellem, men hver eneste gang!

- Det nytter ikke noget at købe ind til samfundet af i går.

Det er nemlig svært at overbevise hr. og fru Danmark, hvis det offentlige ikke selv har det grønne med. Ikke bare engang imellem, men hver eneste gang!​ Med den forudsætning på plads gik Connie Hedegaard videre til næste. For vi skal have et nyt paradigme i offentlige indkøb. Vi skal væk fra at tænke på anskaffelsespriser og hen mod at tænke cirkulært. Helt konkret skal vi både se på Total Cost of Ownership (TCO), vi skal lave livscyklu​s-analyser, vi skal

22 / Stat & Kommune INDKØB / februar 2020

- Det nytter ikke noget at købe ind til samfundet af i går. Det er nemlig svært at overbevise hr. og fru Danmark, hvis det offentlige ikke selv har det grønne med. Ikke bare engang imellem, men hver eneste gang! fastslog tidl. EU-klimakommissær m.m. Connie Hedegaard på SKI-årsmødet.

tænke på efterforbrugsfasen, og vi skal tænke det grønne og bæredygtige ind allerede i designfasen. Det gør vi blandt andet ved at blive bedre til at samarbejde på tværs, så vi hurtigere kommer frem til de gode løsninger.

Men for at vi for alvor flytter noget, kræver det til sidst, at offentlige indkøb bliver brugt mere strategisk til at skabe innovation. Her gav Connie Hedegaard konkrete eksempler fra vores nordiske naboer, der med den offentlige indkøbsmagt fik flyttet markeder og skabt innovation. Det kræver dog, at dem, der sidder på pengene, skal tænke langsigtet: - De politikere, der har travlt med at sige, at den grønne

omstilling ikke skal koste borgerne noget, og ikke må koste erhvervslivet noget. Glem det.

Det er en investering, og den kan godt betale sig hjem. Det er billigere end at lade stå til og ikke gøre noget, men vi kommer da til at lave om på nogle ting. Det er ikke filantropi, der driver det, sagde Connie Hedegaard inden hun sluttede af med en opfordring til de mange offentlige indkøbere i salen: - Politikerne siger, de er klar.

Industrien siger, de er klar. I sidder med viden om og bud på, hvordan de mange fine ord kan omsættes til handling, så jeg kan kun slutte med at ønske jer alle sammen rigtig god arbejdslyst.

Dagmøde Fra kr.

Her er plads til store armbevægelser

625,-

1 konferencedøgn

i stort enkeltværelse Fra kr.

1.975,-

Vi ligger i vandkanten af Storebælt og har plads til 1000 gæster i det største lokale

422 værelser, 36 møderum og et stort auditorium

500 m 2 fitness- og spaområde Strand og skov lige udenfor døren

160 dedikerede medarbejdere Restaurant, bistro og Stjernebar

1½ konferencedøgn

i stort enkeltværelse Fra kr.

2.515,-

Nyborg Strand er aktiv partner i

Tæt på motorvej og banegård 650 overvågede, gratis p-pladser

Destination NYBORG - konferencehoteller centralt i Danmark

Priser er inkl. moms.

HELE DANMARKS MØDESTED Nyborg Strand Østerøvej 2 Nyborg 65 31 31 31 nyborgstrand.dk

Hjælp til nedbringelse af sygefravær Offentlige arbejdspladser kan nu få hjælp af et nyt rejsehold til at nedbringe deres syge­ fravær. Samtidig lanceres hjemmesiden sygefravaer.dk med redskaber, der skal understøtte fælles handling for færre sygedage.

O

ffentlige arbejdspladser kan nu få ekstra hjælp til at knække sygefraværskurven. Beskæftigelsesministeriet har oprettet et rejsehold, der står klar til at rykke ud til arbejdspladser, som ønsker hjælp til nedbringe deres sygefravær som følge af arbejdsmiljøet i deres hverdag. ”Mange offentlige arbejdspladser har allerede stort fokus på at forebygge sygefravær – og der er nogle steder opnået rigtig flotte resultater. Det viser,

at det godt kan lade sig gøre at nedbringe sygefraværet med den rigtige indsats”, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og fortsætter: ”Men vi må også se i øjnene, at højt sygefravær stadig er en udfordring på mange offentlige arbejdspladser. Og vi skal forebygge, at man bliver syg som følge af arbejdet – det er der bred enighed om. Derfor vil vi iværksætte en række initiativer, som kan være med til at forebygge det.”

Offentlige arbejdspladser kan nu få ekstra hjælp til at knække sygefraværskurven.

Vi må se i øjnene, at højt sygefravær stadig er en udfordring, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. Foto: Keld Navntoft

24 / Stat & Kommune INDKØB / februar 2020

GRATIS TILBUD Rejseholdet er et gratis tilbud til alle offentlige arbejdspladser.

Det kan fx være et plejehjem, der er udfordret af mange forflytninger af beboere. De får samtidig adgang til nogle nye handlingspakker på hjemmesiden sygefravaer.dk.

I pakkerne indgår nogle af de bedste redskaber til at forebygge og håndtere sygefravær samt til at hjælpe sygemeldte godt tilbage til jobbet. ”Ud over tilbuddet om målrettet hjælp fra rejseholdet vil vi med sygefravær.dk give alle arbejdspladser redskaber til at nedbringe sygefraværet i en travl hverdag. De skal understøtte, at ledelse og medarbejdere arbejder tæt sammen, for det skaber de bedste resultater,” siger Peter Hummelgaard.

'Det er også muligt for arbejdspladserne at ringe til en nyoprettet hotline om sygefra-

vær. Her vil rejseholdskonsulenter sidde klar til at give hurtig sparring om udfordringerne med sygefravær.

PULJE PÅ 50 MIO. KR. Der er desuden tildelt ca. 50 mio. kr. til offentlige arbejdspladser, der ønsker at arbejde målrettet og systematisk med sygefravær og trivsel. Anden runde af puljen – som også er på 50 mio. kr. – udmeldes inden længe. Tiltagene udspringer af den tidligere VLAK-regerings aftale fra januar 2019 med KL og Danske Regioner, som med initiativer for i alt 145 mio. kr. skulle nedbringe sygefraværet i det offentlige.

Det gennemsnitlige sygefravær på grund af egen sygdom og arbejdsulykker var i 2018 i kommuner og regioner hhv. 13,1 og 12,0 dage pr. fuldtidsansat og ca. 7, 6 dage i staten.

- det charmerende konferencehotel -

Inspirerende omgivelser - møde og konference tæt på København

Møde- og konferencelokaler med plads op til 400 deltagere, frihed til aktiviteter og fordybelse i smukke naturomgivelser samt overnatning.

STATENS RAMMEAFTALE Konference & møde

45 min

FACILITETER

102 værelser 19 mødelokaler/sale Gratis parkering Gratis wifi Svømmebassin 29o Massage kan bestilles Smuk park og natur Teambuilding Løberuter

Fred og ro til fokus og fordybelse samt Mød os 25.-26. marts i Forum på Ring til konferencekoordinatorerne n o r d i c expo naturligt nærvær i grønne omgivelser Dorthe eller Kristine på 57 64 30 02 Meetings giver det optimale udbytte for dit møde. og få et tilbud på dit arrangement. & Events 2020

KONFERENCEHOTEL Sørup Herregaard Sørupvej 26 - 4100 Ringsted - www.sorup.dk - T 57 64 30 02 - konference@sorup.dk

Kritik af million-besparelser Regeringens besparelser er ikke tæt på valgløftet om tre milliarder kroner. Eksperter forventer ikke, at S-regeringen kan finde yderligere to milliarder kroner i denne valgperiode.

Kritikken fra brancheorganisationerne er hård.

Statsminister Mette Frederiksen havde i valgkampen et løfte om besparelser på konsulenter for 3 mia. kr.

Indtil videre har regeringen fundet 853 millioner ”ud fra en politisk vurdering”.

D

ansk Erhverv ærgrer sig meget over, at der i finansloven gennemføres generelle besparelser på statens konsulentforbrug.

Allerede fra 2020 skal statens forbrug reduceres med 200 mio. kr., hvorefter der skal spares 625 mio. kr.

årligt fra 2021. Der er tale om en generel besparelse på it- og managementkonsulenter samt ekstern advokatbistand. Det er markante besparelser ovenpå de besparelser på regionerne og kommunernes konsulentforbrug, som allerede blev aftalt i økonomiaftalerne med Danske

26 / Stat & Kommune INDKØB / februar 2020

Regioner og KL. Men langt fra et oprindeligt valgløfte fra Statsminister Mette Frederiksen om besparelser på konsulenter for 3 mia. kr.

Indtil videre har regeringen fundet 853 millioner ud fra en ”politisk vurdering” Dansk Erhverv mener, at de

blinde besparelser i dette års finanslov risikerer at blive meget dyrt og forringe vores velfærd og muligheder for at nå de høje og vigtige klimaambitioner.

- De blinde besparelser betyder, at der er opgaver, der ikke vil blive løst, eller at man skal ud og have fastansat mange flere specialister i den offentlige sektor, der kun har arbejde i begrænsede perioder. Det er ikke en klog vej i en tid, hvor den offentlige sektor står over for store udfordringer, siger politisk konsulent Daniel Møller Jensen og fortsætter: - Hvis vi skal i mål med digitalisering, klimaambitio­ nerne og ambitionerne for vores velfærd, er vi nødt til at gøre tingene smartere, at tænke nyt og innovere. Her spiller konsulentbranchen en nøglerolle. Med den her finanslov afskærer man de offentlige ansatte fra at få tilført ekstra ressourcer og ikke mindst viden og kompetencer, der ikke er i forvejen.

3 MIA. NÅS IKKE Målet om 3 mia. i besparelser på konsulenter blev gentaget af Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, da den socialdemokratiske

på konsulenter regering kom med sit udspil til en finanslov i begyndelsen af oktober 2019.

Man kan så sige, at nu er de første penge fundet.

Til næste år skal ministerier og styrelser finde 326,8 millioner kroner, fremgår det af finansloven. I 2023, hvor Mette Frederiksens valgperiode udløber, er besparelserne steget til årligt 853,2 millioner kroner.

Flere eksperter har til Altinget sagt, at det kan blive svært hvis ikke umuligt - at nå målet.

Lykkes det, så er risikoen, at det vil gå ud over den viden, der findes i den statslige sektor.

- Jeg tror ikke på, at man kan spare yderligere 2,3 milliarder ved at forvente, at kommuner

Annonce_mødecenter_185x132mm.indd 1

og regioner kan gå ind og finde dem på konsulentkontoen. Det er simpelthen ikke muligt, siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i offentlig økonomistyring ved Aalborg Universitet, til Altinget.

Besparelser på statslige konsulenter i finansloven lyder i 2020 på 326,8 millioner kroner.

Det planlægges at stige til 802,5 millioner kroner i 2021, 827,8 millioner kroner i 2022, 853,2 millioner kroner i 2023 og 625 millioner kroner i 2024.

Altså: Man kommer behændigt op på 3,4 mia. kr. i besparelser i 2024, men det kræver dels flertal – dels detailplanlægning, som skal holde også ud over regeringens valgperiode.

Staten, regionerne og kommunerne bruger sammen omkring 11 milliarder kroner på konsulenter inden for alt fra revision til management og it. Staten alene står for lidt over 40 procent af de beløb.

Det svarer til, at staten i 2018 brugte lige over 4,6 milliarder på indkøb af konsulentydelser.

Den største udgiftspost har Skatteministeriet, der sidste år brugte 1,2 milliarder kroner - eller lidt mere end en fjerdedel af de samlede udgifter i statsligt regi. Skatteministeriet er imidlertid mere eller mindre fredet i finanslovsaftalen, og tanken er lige for, at det også har en del at gøre med skandaler om eksempelvis udbytteskat.

KAMPEN FORTSÆTTER Dansk Erhverv fortætter – ligesom Dansk Industri – kampen mod besparelserne - Vi har opfordret til at droppe generelle besparelser for i stedet samarbejde om at bruge konsulenterne klogere i det offentlige. Her har vi bl.a. foreslået at se på forbedringer af de offentlige indkøb af konsulentydelser. Der er andre veje end generelle besvarelser, og dem fortsætter vi med at forfølge, oplyser Dansk Erhvervs Daniel Møller Jensen til Magasinet Stat & Kommune Indkøb.

02/07/2019 11.30

februar 2020 / Stat & Kommune INDKØB / 27

Flot dansk korruptionsplacering, men vi skal blive bedre D anmark ligger igen helt i top som det mindst korrupte land i verden, viser den årlige opgørelse fra Transparency International. ”Flot – men advarselslamperne blinker og der er brug for handling”, siger Hanne Fugl Eskjær, formand for de offentlige chefer i Djøf.

På trods af et antal aktuelle sager om svindel og misbrug i den offentlige sektor lander Danmark igen i år som det mindst korrupte land i verden sammen med New Zealand. ”Det er en flot placering, som vi kan være stolte af i Danmark. De aktuelle sager om svindel og misbrug af

offentlige midler er heldigvis ikke udtryk for den generelle tilstand i den offentlige sektor.

Det er vigtigt at huske proportionerne. Og vores placering afspejler også, at der bliver slået hårdt ned, når mulige svindel­ sager bliver opdaget”, siger Hanne Fugl Eskjær, formand for de offentlige chefer i Djøf.

BEKYMRET Men hun er bekymret over, at Danmark for femte år i træk har opnået lidt færre point, når Transparency International opgør graden af korruption og svindel. ”Vi skal på ingen måde slå os til tåls med, at vi ligger lidt bedre

end andre lande i undersøgelsen. Selv om vi ligger på en delt førsteplads, opnår vi kun 87 ud af 100 mulige point i opgørelsen fra Transparency International.

Det bør være en politisk ambition at sikre et endnu større politisk og administrativt fokus på at minimere risikoen for misbrug af offentlige midler”, fastslår Hanne Fugl Eskjær.

Hun opfordrer derfor regeringen til hurtigt at få implementeret et nyt EUdirektiv, der pålægger alle medlemslandene at indføre whistleblowerordninger for arbejdsgivere med minimum

50 ansatte. Direktivet gælder både offentlige og private arbejdsgivere.

KONVENTUM . 5 auditorier . 57 mødelokaler . 259 værelser . 470 spisepladser . 300.000 kvm park . Gratis parkering

STORE KONFERENCER i unik arkitektur, dansk design og kunst ad libitum.

SMÅ MØDER med idyllisk herregårdsstemning med ro til forbydelse.

HØJSTRUPGÅRD . 1 auditorium . 12 mødelokaler . 36 værelser . 90 spisepladser . Vinkælder . Parkeringskælder

Erling Jensens Vej 1 . 3000 Helsingør . (+45) 49 28 09 00 . booking@konventum.dk . konventum.dk

28 / Stat & Kommune INDKØB / februar 2020

VI ER EN DEL AF

Statens Konferenceaftale

Idéer

og forandringer skaber vi sammen, når vi mødes Munkebjerg Hotel er et af Danmarks bedste møde- og konferencesteder.

Vi er et 5-stjernet konferencehotel med en kapacitet på 2-720 deltagere, og vi er specialister i at arrangere møder og konferencer. Når du træder ind på Munkebjerg Hotel, vil du straks mærke den helt specielle stemning, vi har på hotellet, og du vil ikke mindst blive betaget af den storslåede udsigt over Vejle Fjord og den smukke bøgeskov.

Det er gennem en kompromisløs dedikation til det, vi gør i dag, at vi skaber i morgen. Også for jer. Og sådan har det været siden 1967.

Kontakt os for en uforpligtende rundvisning eller forespørgsel Lotte Michaelis-Kjær Salgschef +45 53 62 72 56 lomi@munkebjerg.dk Thomas Hoffmann Key Account Manager

+45 21 37 68 12 th@munkebjerg.dk

MUNKEBJERG HOTEL MUNKEBJERGVEJ 125 DK-7100 VEJLE MUNKEBJERG.DK

De tykke forordninger om databeskyttelse i GDPR koster nu til og penge, der ellers kunne bruges til indkøb af velfærd i kommunerne. KL har nu samlet en hvidbog om benspænd for velfærden i GDPR.

GDPR koster kommunerne dyrt og spænder ben for velfærden Hver eneste dag slås landets kommuner nærmest helt bogstaveligt med implementeringen af den nye databeskyttelsesforordning, i daglig tale blot kaldet GDPR. KL (Kommunernes Landsforening) har samlet et udsnit af eksempler på, hvordan GDPR spænder ben for kommunernes arbejde. Og det koster dyrt i kommunale arbejdstimer. Penge, der ellers kunne omsættes i velfærd.

M

å der være navneskilt på døren på plejehjemmet? Skal elever, der har skiftet skole, klippes ud af gamle skolefotos? Må der stå allergier på kagelisten? Det kan virke som banale spørgsmål, men ikke desto mindre, så er det spørgsmål, som landets kommuner hver dag er nødt til at tage hensyn til. Årsagen er den nye databeskyttelsesforordning, som kommuner, virksomheder og andre har skullet efterleve siden maj 2018.

Den stiller store krav til behandling af data, som potentielt kan være følsomme, og det har efterladt kommunerne i et vildnis af uvished og frygt for sanktioner. Samtidig kan det være meget svært for kommunerne at få hjælp, hvis der opstår tvivl.

- Kataloget er egentlig en smule skræmmende, idet det viser mange af de eksempler på, hvad kommunerne hver dag må slås med i forhold til implementeringen og anvendelsen af GDPR i hverdagen. Nogle af eksemplerne er jo direkte groteske, men kommunerne risikerer store sanktioner, hvis der findes fejl, så derfor går man med livrem og seler, siger Thomas KastrupLarsen, der er formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

GÅR UD OVER VELFÆRDEN Af andre eksempler kan nævnes, at ansatte i hjemmeplejen ikke længere kan få vist navn og adresse på de borgere, som de skal besøge i, deres Outlook-

30 / Stat & Kommune INDKØB / februar 2020

kalender på deres smartphone.

I stedet skal de hver gang hen og åbne en bærbar computer for at få det vist i deres fagsystem.

Det er langt mere tidskrævende, og det går i sidste ende fra den tid, som medarbejderne ellers kunne have brugt hos borgerne.

- Der findes mange eksempler på, at GDPR i mange tilfælde ender som et benspænd på det kommunale personale. Vi skal gøre vores ypperste for at beskytte borgernes data, og vores opråb her er på ingen måde et ønske om at gå på kompromis med det.

Men i sidste ende, så går GPDR i sin nuværende form ud over kommunernes kerneopgave, nemlig at levere god velfærd til borgerne, siger Thomas KastrupLarsen.

KATALOG SKAL VÆRE DIALOGVÆRKTØJ Med det nye benspændskatalog i hånden vil KL tage sagen op med regeringen og EU. Kataloget understreger behovet for handling, og det sætter en tyk streg under, at GDPR har udviklet sig til et administrativt monster.

- Var det her det, vi ville, dengang vi begyndte at arbejde med implementeringen af GDPR? Det er vi nødt til at tage en seriøs snak om, og det er også nødvendigt at se på, om ikke sanktionerne skal hæves eller helt fjernes, så kommunerne ikke har en konstant trussel hængende over hovedet, siger Thomas Kastrup-Larsen.

MONTRA MEETING

KURSER & KONFERENCER med sublim service i absolut særklasse

Når du booker et møde på Montra Hotels, får du et gennemført møde- og konferencekoncept, hvor du vil opleve unik service i alle faser af arrangementet.

Vores personale er altid nærværende og klar til at yde en sublim service. Vi byder på gastronomisk frokostbuffet og kan tilpasse menuen til særlige behov. Vores hoteller er lette at komme til, uanset om du kommer med offentlige transportmidler eller i bil.

Vi har gratis parkering og fri opladning af el-bil.

Kort sagt, vi gør os umage med, at give jer en god oplevelse, når I afholder et møde eller en konference hos os. Vi klarer alt det praktiske, så I kan bruge energien på at få maksimalt udbytte af arrangementet.

Læs mere og book på montrahotels.dk

Heldagspakke fra

325,-

Pr. person excl. moms

RAMME AFTALE Konferencer, møder og hotelophold

Montra Hotel Hanstholm · Montra Skaga Hotel · Montra Hotel Sabro Kro · Montra Odder Parkhotel · montrahotels.dk

Viden er noget, vi deler – IKA skaber platformen for at udveksle viden og skabe dialog

Arrangementer Kommende IKA aktiviteter

IKA LYN: FRI LEG I LIGHT-REGIMET Benyt muligheden for at blive skarpere på Light-regimet, når vi i Arrangementer Dato samarbejde med Anders Nørgaard Jensen fra Publicure Advokatfirma, sætter fokus på Light-regimets anvendelsesmuligheder.

IKA Webinar IKA om WEBINAR: AF IT-KONTRAKTER Viden konkrete, ogGENUDBUD højaktuelle, udbudsretlige udfordringer

26. juni

Genudbud af it-kontrakter er ofte kendetegnet ved en kompliceret IKA Indkøbsjura 2019 LYN kommer vi rundt om hele genudbudsprocessen, proces.

På dette 28.-29. august Sæt i kalenderen! og kryds dykker ned i hvilke forhold ordregiver skal være opmærksom på, samt hvilke tiltag dermodul kan sikre det bedste produkt til den bedste pris.

IKA Proceslederuddannelse, 1 Kompetenceudviklingsforløb for erfarne indkøbere

Dato

Målgruppe

12. marts

Offentlige ordregivere

499/1499 kr. ekskl. moms.

Målgruppe

Priser ekskl. moms (medlem/ikke-medlem)

Ordregivere og leverandører

450,-

Ordregivere

Venteliste

Ordregivere

11.995,-

25. marts

04.-05. september

Priser ekskl. moms (medlem/ikke-medlem)

Ordregivere og tilbudsgivere

299 kr. ekskl. moms. (kun for medlemmer)

IKA LYN: KONTRAKTER OG ÆNDRINGSKLAUSULER 02. april Offentlige ordregivere 499/1499 kr. ekskl. moms.

IKA Proceslederuddannelse, modul 2 På dette IKA LYN gennemgår vi blandt andet forskellen mellem Ordregivere 11.995,08.-09 oktober Kompetenceudviklingsforløb for erfarne indkøbere rammeaftaler og kontrakter, herunder hvornår det er en fordel, at vælge den ene kontrakttype IKA Proceslederuddannelse, modul 3 fremfor den anden, samt muligheden for 06.-07. november Ordregivere 11.995,at ændre i medfør af for kontrakten.

Kompetenceudviklingsforløb erfarne indkøbere CONTRACT MANAGEMENT 2 dages kursus som vil udbygge dine grundlæggende kompetencer indenfor contract management.

22. april

Offentlige ordregivere med interesse for contract management

Tilmelding via www.ika.dk Venteliste

IKA WEBINAR: NYESTE TENDENSER Med udgangspunkt i primært kendelser fra Klagenævnet for Udbud, vil vi denne dag gennemgå de vigtigste problemstillinger, der har været genstand for prøvelse den seneste tid.

29. april

Ordregivere og tilbudsgivere

299 kr. ekskl. moms. (kun for medlemmer)

INDKØBSFÆLLESSKABERNES DAG IKA inviterer alle offentlige indkøbsfællesskaber i Danmark til netværksmøde. Temaet for dagen er kategoristyring i indkøbsfællesskaber.

30. april

Offentlige indkøbsfællesskaber

499 kr. ekskl. moms.

Tilmelding via www.ika.dk

Seminar om cirkulære udbud 5. marts Det offentlige i Danmark køber hvert år for 320 milliarder kroner – og kommuner og regioner står for størstedelen. Cirkulære indkøb hos det offentlige kan gøre en stor forskel: Trække virksomheder og andre aktører i en mere cirkulær retning og derved skabe mindre affald og mindske CO2-aftrykket. Her serveres et overblik over området, sættes fokus på juraen, gives inspirerende erfaringer og rum til at skitsere mulige tiltag i egen organisation. Der sættes særligt fokus på erfaringer inden for indkøb af møbler og IT samt arbejdet med FN’s Verdensmål. Arrangørerne bag seminaret er Aalborg Kom-

mune, Aalborg Universitet, Kommunalteknisk Chefforening (KTC), Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb (POGI), Forum for Bæredygtige Indkøb, Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling (NBE) og Enterprise Europe Network (EENA). Seminaret henvender sig til udbudskonsulenter i det offentlige og virksomheder samt til miljø-, bæredygtighedsog affaldsmedarbejdere i kommuner og regioner. Seminariet afholdes på Aalborg Universitet, det er gratis at deltage og tilmeldingsfrist er 2. marts og skal ske via www.ansvarligeindkob.dk

32 / Stat & Kommune INDKØB / februar 2020

Topmøde om offentlige grønne indkøb 11. marts KL, Danske regioner, Forum for Bæredygtige Indkøb og Dansk Erhverv inviterer til topmøde om grønne løsninger.

Hør hvordan den offentlige indkøbsmotor og offentligprivat samarbejde om grønne løsninger kan være med til at fremtidssikre velfærdssamfundet.

Skal de politiske ambitioner om at reducere Danmarks CO2-udledning indfries, kræver det samarbejde mellem erhvervslivet og det offentlige. Men hvordan omsættes politiske klimavisioner til løsninger, der virker i hverdagen? Hvordan kan det offentlige være

drivkraft for udviklingen af fremtidens grønne løsninger?

Og hvilken rolle spiller offentligt indkøb og offentlig-privat samarbejde?. Tilmeld dig via www.ansvarligeindkob.dk og der er tilmeldingsfrist d. 8. marts 2020.

DEN GRØNNE SEKTOR TEKNIK OG MILJØ

›

Specialpris

Maskiner til den professionelle bruger

Sjælland Lars Pedersen 40 10 66 60

kr. 28.000,-

Jacob Aakjær 23 25 02 02 Jylland / Fyn Ingolf Schauer 20 74 68 11

Specialpris

kr. 205.000,-

pr. stk. excl. moms

14 stk.

NYE JST 2 mtr. V-plove model MS-V-200

= Kat. 2 ophæng - kraftige plove - vægt 460 kg.

Klar til omgående levering i 2019 vintersæson!

pr. stk. excl. moms

2 stk.

NYE NIDO STRATOS befugtningssaltspredere

6 og 7 m3 – Model B (60) 70-30 VESN - 660 - med 2500 ltr. fronttank til væske samt drift fra køretøjshydraulik.

Klar til omgående levering i 2019 vintersæson!

februar 2020 / Stat & Kommune INDKØB / 33

Forsyningssekretariatet analyserer effektiviseringspotentialet Klima- energi- og forsyningsministeren har bedt Forsyningssekretariatet om at analysere drikke- og spildevandsselskabernes effektiviseringspotentiale frem mod 2030. Forsyningssekretariatet er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

D

er er en bred politisk målsætning om at reducere 70 procent af de danske drivhusgasudledninger i 2030 i forhold til 1990. Et af de bærende principper for indfrielsen af målet er, at det skal ske så omkostningseffektivt som muligt under hensyntagen til blandt andet dansk konkurrencekraft og den sociale balance.

Grøn omstilling og effektive løsninger kan og skal gå hånd i hånd til gavn for danske virksomheder og forbrugere – og dermed både den grønne og den økonomiske bæredygtighed på lang sigt. De danske drikke- og spildevandsselskaber skal følge med produktivitetsudviklingen i den samlede danske økonomi, og de mest ineffektive selskaber har i dag et betydeligt efterslæb i forhold til de mest effektive.

REALISERE POTENTIALET Formålet med analysen er at give et skøn over sektorens samlede effektiviseringspotentiale i 2030 og Forsyningssekretariatet

Forsyningssekretariatet under Klima- energi- og forsyningsministeren er i gang med at undersøge effektiviseringspotentialet i forsyningssektoren

er i samme ombæring bedt om at komme med forslag til nye tiltag, der kan bidrage til at realisere potentialet under hensyntagen til den grønne omstilling, forsyningssikkerhed, høj kundeservice og teknologiudvikling.

Hvert år fastsætter Forsyningssekretariatet indtægtsrammer for de største vandselskaber i Danmark. Rammerne sætter et loft for, hvad et vandselskab må opkræve for vand hos forbrugere og virksomheder, og

Skifter til LED-lys på hovedlandeveje

V

ejdirektoratet skiftede 3500 gamle armaturer ud med nye LED-lys langs hovedlandevejene sidste år og sparer 1.100 MWh pr. år – svarende til den mængde energi som 260 parcelhuse bruger hvert år. Samtidigt resulterer det også i en økonomisk besparelse på godt to millioner kroner årligt i lavere el-udgift.

Desuden vil den nye belysning ikke resultere i nogen

mærkbar forskel for trafikanterne. ”Vi arbejder hele tiden med at finde klimavenlige og energibesparende løsninger på vores arbejde, og udskiftningen af belysningssystemet til LED er et godt eksempel på et tiltag, der både sparer energi og penge,” siger afdelingsleder Michael Aakjer Nielsen fra Vejdirektoratet. Udskiftningen af belysningen er et projekt, der strækker sig over flere år.

34 / Stat & Kommune INDKØB / februar 2020

I 2019 er belysningen blevet udskiftet i en række kryds og strækninger på hovedlandevejsnettet. I år forventer Vejdirektoratet også have økonomi til at fortsætte udskiftningen til LED-belysning. ”Vi fortsætter i de kommende år med at høste de besparelser på både energi og økonomi, som den nye teknologi giver os mulighed for,” siger Michael Aakjer Nielsen.

de indeholder løbende krav om effektiviseringer. Analysen af effektiviseringspotentialet ventes afrapporteret til klima- energiog forsyningsministeren senest 31. marts 2020.

KORT NYT

Laveste saltforbrug i tyve år

Nyt fejesystem Med en samlet vægt på 3 tons, en motorkapacitet på ca. 70HK og et ny innovativt fejesystem vil City Ranger 3070 på mange områder være et stærkt valg i denne kompakte maskinklasse.

City Ranger 3070 tilbyder multifunktionel anvendelse, Quickshiftsystem, 1m3 fejetankskapacitet, manøvrevenlighed

De milde vintre i både starten og slutningen af sidste år betød, at Vejdirektoratet i 2019 spredte mindre salt på vejene end nogensinde siden år 2000, hvor man begyndte at bruge den nuværende målemetode.

Bundrekorden har indtil videre været holdt af netop år 2000, men det blev altså undergået sidste år, hvor Vejdirektoratet blot spredte 27.328

tons salt mod 58.700 tons på en normalvinter. Al snerydning fandt i sted i første del af 2019.

I efterårs- og vintermånederne op mod årsskiftet blev der slet ikke foretaget snerydning på de hjemlige statsveje. Sådan en situation har vi ikke oplevet siden 2007. På normalvintre foretager Vejdirektoratets entreprenører 50 timers snerydning pr. 100 kilometer spor i 2. halvår.

og optimal operatørkomfort, modernejoystick samt inch pedal for blot at nævne nogle af dens funktioner. Derudover er der et komplet redskabsprogram under udvikling, som vil blive lanceret i løbet af 2020, hvor det første nye redskab er det nye fejesystem.

Vil have ansvar med kommunerne ved oversvømmelser

Grønne idéer får ekstra­ ordinær mulighed Danmarks Frie Forskningsfond introducerer et nyt virkemiddel, der skal bidrage med banebrydende idéer og tværvidenskabelig forskning til den grønne omstilling. Forskere kan søge op til 8,3 millioner kroner.

Hidtil har forskere kunne søge virkemidlerne Forskningsprojekt 1 og 2 med en beløbsramme på op til 2 og 4,3

millioner kroner. Men der skal tages nye virkemidler i brug for at give et særligt rum til større tværvidenskabelige forskningsprojekter, der kan understøtte den grønne omstilling. Danmarks Frie Forskningsfond introducerer derfor et Forskningsprojekt 3 med en beløbsramme på op til 8,3 millioner kroner og med en forskningsperiode på op til fem år.

Nye tal viser, at 75.000 ejendomme ved vandløb og kyster er i risiko for at blive oversvømmet, når ekstremt vejr rammer Danmark. Danske Regioner foreslår derfor, at regionerne sammen med kommunerne får ansvaret for at udarbejde regionale klimatilpasningsplaner.

10.600 bygninger tæt ved vandløb og 64.000 ejendomme langs kysterne er i stor risiko for at blive ramt af oversvømmelse. I dag har kommunerne ansvaret for at beskytte danskerne mod oversvømmelse. Vand tager dog ikke højde for kommunegræn-

ser, men bevæger sig i såkaldte vandoplande. Det betyder, at hvis huse i én kommune skal beskyttes mod oversvømmelser fra et vandløb, er det ofte andre kommuner, som skal betale og udføre klimasikringen.

Derfor bør regeringen ændre lovgivningen, så regionerne i samarbejde med kommunerne får ansvaret for at udarbejde regionale klimatilpasningsplaner med de indsatser, der går på tværs af kommunegrænser.

Det mener formand for Danske Regioners udvalg for miljø og ressourcer, Heino Knudsen:

februar 2020 / Stat & Kommune INDKØB / 35

Danmarks bedste hotelkæde - på naturens præmisser

­ambitioner­og­­omtanke­for­naturen­ikke­

­dedi­keret­indsats­at­nå­målet­og­reducere­

­be­tyder­afsavn­og­­kedelig­mad­på­tallerkenerne.­

vores samlede CO2-udledning­med­70%­­inden­

Tværtimod.­Alle­vores­seks­hoteller­har­

2030.­I­Sinatur­Hotel­&­Konference­er­vi­klar.­

Det­Økologiske­­Spisemærke­i­sølv,­og­vi­

Vores­seks­­hoteller­ligger­midt­i­­naturen,­og­

køber­helst­friske­­rå­varer­i­sæson­af­lokale­

vi­ønsker­at­passe­godt­på­den.­Derfor­har­vi­­

­producenter­eller­dyrker­dem­i­vores­egne­

lagt­en­bæredygtig­forretningsstrategi­med­

­køkkenhaver.­­Ansvarlighed­handler­nemlig­

en­række­­ambitiøse­mål­frem­mod­2030.­

også­om­at­­styrke­det­lokalmiljø,­vi­er­en­del­af.­

Vi­vil­for­eksempel­være­affaldsfrie­og­

Sammen­med­dig­passer­vi­på­den­vilde,­

CO2-­positive,­og­vi­er­allerede­nået­langt.­

­danske­natur.­Hver­gang,­der­afholdes­et­

Vi­gen­anvender­72%­af­vores­affald,­vores­

møde­eller­en­konference­hos­os,­­køber­vi­

strøm­er­grøn,­og­vi­har­mere­end­halveret­

nemlig­én­kvadratmeter­vild­natur­via­Den­

antallet­af­­leverancer­til­vores­hoteller.­

Danske­­Naturfond.­

Forplejningen­er­en­vigtig­del­af­alle­møder­

I­oktober­2019­blev­vi­kåret­som­Danmarks­

og­konferencer,­og­den­bliver­du­heller­ikke­

Bedste­Hotelkæde.­Vi­glæder­os­til­at­vise­

skuffet­over.­I­2019­fik­vi­en­pris­for­vores­

dig­hvorfor!

sinatur.dk

Frederiksdal

Gl. Avernæs

Haraldskær

Sixtus

Skarrildhus

Storebælt

Ved adresseændring, send en mail til saki@saki.dk

madkoncept­og­beviste,­at­bæredygtige­

­ambitiøse,­og­det­kræver­en­fælles­og­

Afsender: Magasinet Stat & Kommune Indkøb, Thyrasvej 33, 4684 Holmegaard

Danmarks klimalov er en af verdens mest

SMP Magasinpost ID-46709