Statsindkøb 2 2019

Magasinet

STATSINDKØB &

Stat & Kommune Indkøb Til beslutningstagere og indkøbere i staten, regioner og kommuner NUMMER 2 / MAJ 2019 / ÅRGANG 37

OFFENTLIGE INDKØBERE

GÅR EFTER

MERE BÆRE-

KOM TIL VEJBELYSNINGSDAGEN

DYGTIG IT

KOMMUNERNE

VÆLTER SIG I PENGE

FN´S VERDENSMÅL HØJT PÅ INDKØBERNES DAGSORDEN

Magasinet

LEDER

STATSINDKØB &

Stat og Kommune Indkøb Til indkøbere i staten, regioner og kommuner Ansvarshavende: Dan Morrison Navn- og adresseændring: Send en mail til saki@saki.dk Udgiver: Danja Media ApS Thyrasvej 33 4684 Holmegaard Telefon. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 43 31 21 E-mail: saki@saki.dk Redaktion: Keld Broksø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 24 41 52 E-mali: keld@kb-kommunikation.dk Dan Morrison . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 73 10 63 E-mail: dan@saki.dk www.statsindkoeb.dk Annoncer: E-mail: saki@saki.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 43 31 21 Design og tryk: KLS PurePrint A/S Hvidovre Oplag: 5.500 37. årgang Samarbejdspartnere

ISSN 2596-6065 Distribution og modtagere: Magasinet ”Stat & Kommune Indkøb” distribueres 6 gange ­årligt til: Abonnenter på rammeaftaler hos Statens og ­Kommunernes Indkøbs Service A/S. Medlemmer af IKA, Foreningen af Offentlige Ind­købere.

Folketinget, ministerierne, direktorater, styrelser m.v.

Etaterne, herunder Politiet og Forsvaret.

Statslige og fælleskommunale virksomheder.

Region- og kommunaldirektører.

Region- og kommunale indkøbschefer og IT-chefer.

Region- og kommunale tekniske forvaltninger.

Højere uddannelsessteder, universiteter, teknika, handels­højskoler og seminarier. Social- og sundheds­sektoren, herunder hospitaler, plejehjem m.m.

Leverandører til offentlig virksomhed.

Abonnementspris: Kr. 250,- årligt ex. moms i Danmark Citat af redaktionelt indhold er tilladt med klar ­kilde­angivelse.

Gengivelse af artikler er kun tilladt med skriftlig ­accept fra redaktionen.

Erhvervsmæssig afbenyttelse af bladets indhold er forbudt, medmindre særlig tilladelse foreligger.

Når indkøbere med verdensmål bliver sexede

J

a, hvem skulle nu have troet det?

Offentlige indkøbere har sjældent stor offentlig bevågenhed i den brede befolkning - med mindre der er skandaler. Nu er der en positiv historie om FN´s Verdensmål. Den omfavnes af stadigt flere politikere og selv af medierne. Og så er det pludselig nu, at offentlige indkøbere ligefrem bliver sexede i den offentlige debat fordi de netop har stor indflydelse på Danmarks bidrag til at opfylde verdensmålene.

Det skal man ikke være ked af.

Vi har i dette magasin set på bæredygtighed i IT - og noteret ganske mange initiativer for FN´s Verdensmål i de offentlige indkøb. Herunder miljømærkerne, som bruges til at arbejde for at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug. Det sker bl.a. ved at sikre effektiv udnyttelse af naturressourcerne, stille skrappe kemikaliekrav og fremme recirkulering.

Det vil sige, at offentlige indkøbere ser på hele produktets livscyklus – fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering. Alt er med i vurderingen, når kravene til de miljømærkede produkter fastsættes. Svanemærket og EUBlomsten bidrager samtidig til flere af verdensmålene, afhængig af produktgruppen. Og Danmark har høje ambitioner om at nå FN’s verdensmål i 2030. Det er med til at skærpe søgelyset på offentlige indkøbere. De såkaldte Sustainable Development Goals (SDG’erne) bliver også i stigende grad vejviser for kommuner.

75 procent af lederne i de danske kommuner ser nu verdensmålene som vigtige for deres kommune, ifølge Deloittes rapport ”Fra globale mål til lokal udvikling, 2018”. Rapporten er baseret på interview med 180 ledere i kommuner i Danmark, Sverige, Finland og Norge.

Rapporten viser også, at alene fra 2017 til 2018 har der været en væsentlig stigning i kendskabet til og opfattelsen af, hvor vigtige verdensmålene er. Hele 80 procent af de danske kommuner har nu højt kendskab til verdensmålene – mod kun 50 procent i 2017.

Vi er altså godt på vej!

Hos Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) taler direktøren, Mikkel Stenbæk Hansen, nu om en ”bæredygtigheds-tsunami.” Den skyllede også ind over IKA´s årsmøde i marts og dominerer dette års Folkemøde til sommer som tema.

Medvirkende til det er utvivlsomt, at nok kan et bæredygtigt produkt være dyrere, men der er nu også flere eksempler på, at det er billigere. Især når man ser på produktets levetid og totalomkostninger. Det fremgår også af en Rambøll-rapport, udgivet af Miljøstyrelsen i december 2018: ”Undersøgelse af prisen for det offentliges grønne valg”. Besparelserne kom sort på hvidt i rapporten.

Der er altså grund til optimisme.

IKA-årsmødet havde som nævnt nærmest miljømærker over det hele ved standene hos leverandørerne. Vi kan helt uvidenskabeligt ud fra den oplevelse alene påpege, at budskabet om miljømærker i den grad er ved at trænge igennem hos leverandørerne også.

Det er nærmest som om, at det hele er ved at ske nu med FN´s Verdensmål.

Den bragende aktualitet ses også af en helt ny temagruppe ”Indkøb og verdensmålene” under Forum for Bæredygtige Indkøb og med DIEH som partner. Temagruppen holdt første møde 11. December 2018.

Det er en god ide for leverandørerne at følge med i temagruppen, for nu er indkøberne som sagt blevet sexede.

Nej, det skal man slet ikke være ked af, må vi understrege igen!

59802

Susanne Junge, Varde Kommune

Glem alt om fysiske tankkort, og spar en uges forsendelse.

Vores nye mobil-tankkort får dine kollegaer direkte på mobilen – på under ét minut. På den måde sparer du tid både på vejene og hjemme på kontoret. I en travl hverdag er det mere end OK. Vil du høre mere? Så ring til OK på 89 32 23 99.

50802

”OK’s mobil-tankkort har effektiviseret vores arbejdsgange. Både på vejene og på kontoret.”

LÆS I DETTE NUMMER

Offentlige indkøbere går efter mere bæredygtig it Nu lægger bl.a. SKI og Københavns Kommune større vægt på bæredygtighed i IT-udbudsprocesserne. Man kan i sidste ende kan blive fravalgt, hvis man som IT-leverandør ikke lever op til krav om eksempelvis energieffektivitet eller ansvarlig leverandørstyring.

Tendensen slår ikke alene igennem nu i kommuner, staten og regioner, men også i den it-branche, der er leverandør. IT-Branchen har fået sit eget bæredygtighedsudvalg.

6

Læs side 6

FN´s Verdensmål højt på indkøbernes dagsorden Ifølge DIEH er der er sket lige så meget på området for verdensmål og bæredygtighed de seneste 2-3 år som de foregående 13 år. Og på IKA´s årsmøde reklamerede 12 stande for verdensmål. Det er ikke set før. Det svære er, om verdensmål i udbud må overtrumfe pris? Men nogle gange er det billigere, viser rapporter. Over halvdelen af kommunerne er nu i gang med verdensmål. ”FN´s verdensmål er ikke længere kun snak,” fastslår DIEH´s direktør Mikkel Stenbæk Hansen.

14

Læs side 14

Kommunerne vælter sig i penge Bugnende pengetanke truer styringen af dansk økonomi, mener regeringen.

Kommunerne har ultimo 2018 en likviditet på svimlende 47,9 milliarder kroner. Det bekymrende høje niveau truer styrbarheden i dansk økonomi, mener flere ministre. På blot tre år er likviditeten i kommunerne steget med 10,4 milliarder kroner.

Læs side 28

28 VEJBELYSNINGSDAGEN VIDEN · REDSKABER · DEBAT

ODENSE CONGRESS CENTER 22. MAJ 2019

TILMELDING PÅ: WWW.VEJBELYSNINGSDAGEN.DK

38 ARRANGERET AF:

INNOVATIONSNETVÆRKET FOR SMART URBANISERING

4 / Stat & Kommune INDKØB / maj 2019

Kom til Vejbelysningsdagen Vejbelysningsdagen 2019 inviterer kommuner, rådgivere, producenter og forsyningsselskaber til en dag spækket med viden og aktuelle cases om bl.a. renovering af belysningsanlæg, skift til LED, GIS og nye kommunikationsstrukturer.

Læs side 38

HÅG Capisco®

Unik – Innovativ – Eksklusiv – Svanemærket

Køb din HÅG Capisco arbejdsstol på SKI 50.30 og 03.13 aftalen via godkendt SKI leverandør, Scan Office.

Stolen har modtaget et antal udmærkelser for sine enestående egenskaber, karakteristiske design og miljømæssige profil.

Du kan med god samvittighed vælge en HÅG Capisco som din arbejdsstol. www.flokk.com/hag

IC ECOLAB RD

EL

Tlf. 70 24 70 24 E-mail: kundeservice-ski5030@scanoffice.dk kundecenter@scanoffice.dk

NO

Med sine elegante kurver og brugervenlige funktionalitet skiller HÅG Capisco’s karakteristiske form sig ud fra andre stole og skaber personlighed i alle rum og på alle arbejdspladser.

HÅG Capisco er en alsidig stol, der kan tilpasses alle arbejdssituationer på jobbet eller derhjemme.

Offentlige indkøbere går Offentlige indkøbere går efter køb af mere bæredygtighed i IT-løsninger. En ændret fokus handler bæredygtighed i udbudsprocesserne. Man kan i sidste ende kan blive fravalgt som IT-leverandør,

Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

K

an man overhovedet købe bæredygtig IT, når langt det meste hardware produceres i udlandet?

Det er en af flere vanskeligheder ved en ny og kraftig tendens mod flere indkøb af bæredygtig IT i det offentlige. Tendensen slår ikke alene igennem nu i kommuner, staten og regioner, men også i den IT-branche, der er leverandør. IT-Branchen har fået sit eget bæredygtighedsudvalg. Og sidste år kulminerede indsatsen – foreløbig – med fem anbefalinger til, hvordan man køber bæredygtig IT.

Op mod sommeren sker der endnu mere - Vi kommer løbende med cases og får samlet endnu flere op

6 / Stat & Kommune INDKØB / maj 2019

mod sommeren, siger konsulent i IT-Branchen, Sif Neldeborg, til Magasinet Stat og Kommune Indkøb. Hun er ikke i tvivl om, at den offentlige efterspørgsel på bæredygtig IT nu tager fart. IT Branchen deltager derfor også i regeringens Verdensmåls-udvalg og arbejder eksempelvis sammen med Forum for Bæredygtige Indkøb.

Der er meget at indhente. Eksempelvis Sverige og Norge er længere fremme på området, men SKI og Københavns Kommune viser vejen: Der er mange eksempler på IT indkøb, hvor social- og miljø-bæredygtighed vægter højt i den samlede vurdering – og hvor virksomhederne skal dokumentere indsatsen.

efter mere bæredygtig IT om mange udbudspenge. Bl.a. lægger SKI og Københavns Kommune nu større vægt på hvis man ikke lever op til krav om energieffektivitet eller ansvarlig leverandørstyring.

Overalt går offentlige indkøbere efter mere bæredygtig IT nu, og leverandørerne varsler op mod sommer opsamling af flere cases fra ITBranchens Bæredygtighedsudvalg.

Eksemplet SKI for grøn IT På en SKI-aftale sparer 40 kommuner både penge og CO2 på indkøbsaftale for computere.

TCO-beregninger viser, at en forpligtende indkøbsaftale på computere sparer kommunerne og miljøet for 11 mio. kr. og 3.625 tons CO2 over tre år.

Det svarer til 500 husstandes elforbrug over tre år. Allerede da SKI i 2012 etablerede den første forpligtende indkøbsaftale for computere, konkurrerede leverandørerne ikke alene på computernes anskaffelsespris – men også på produkternes samlede levetidsomkostninger, TCO. Dell A/S vandt konkurrencen om at blive leverandør på aftalen efter tildelingskriteriet ’laveste pris.’

Men leverandøren vandt ikke

alene udbudskonkurrencen efter produkternes anskaffelsespris, men også ud fra de samlede levetidsomkostninger, TCOomkostningerne. Indkøbsaftalen er nu en af de forpligtende indkøbsaftaler, som SKI har udbudt i samarbejde med KL og en række kommuner. Regnestykket på besparelsen er sådan: De 40 kommuner tilsluttet rammeaftalen forpligtede sig til at købe for ca. 340 mio. kr. over tre år. De kunne forvente en strømbesparelse på 32.000 kr., hver gang de købte for 1 mio. kr. Det svarer til en samlet strømbesparelse på 11 mio. over tre år. De kommuner, der bruger rammeaftalen, sparer miljøet for produktion af ca. 7.250 MWh svarende til ca.

3.625 ton CO2.

maj 2019 / Stat & Kommune INDKØB / 7

›

›

SKI forventer dog, at besparelsen bliver endnu større, da de computere, som skal erstattes, må være væsentligt ældre, og dermed ikke lige så energieffektive, som dem i tilbuddet.

SKI vurderer i dag ved alle nye udbud, om det er relevant at inddrage TCO-princippet i tilbudsevalueringen. Aktuelt arbejdes der med TCO ved udbud af AV-udstyr (elforbrug og udskiftning af pærer), og det vurderes, om det er muligt i tele- og dataudbud samt ved udbud af storkøkkensudstyr (el-, vand- og gasforbrug).

Eksemplet København for grøn IT På Københavns to ”klimaskoler”, Tove Ditlevsens Skole og Guldberg Skole, forventer man at spare 30 % af elforbruget ved energioptimerende tiltag. Ét af dem er netop at indkøbe energirigtige computere og skærme.

Målinger har vist, at hvis der

udskiftes 20 gamle pc’er vil den årlige elbesparelse være 1.140 kr. og den årlige reduktion i CO2udledning være på 330 kilo CO2 om året. Målet er, at indkøbte computere og skærme skal opfylde energikrav som beskrevet i Elsparefondens/Center for Energibesparelsers indkøbsvejledning. Også her kan indkøbsmålet for IT opnås gennem SKI rammeaftaler.

De store leverandører går forrest Louise Koch er formand for ITBranchens bæredygtighedsudvalg og samtidig Corporate Sustainability Director for Europa, Mellemøsten & Afrika hos Dell EMC. I en kronik i Berlingske Tidende fastslog hun, at ”Det bør være en høj prioritet at drive bæredygtighed i IT-branchen.”

Rent faktisk er netop de største leverandører gået forrest lige siden et gennembrud tilbage i 2001, da den første pc her-

hjemme – fra Fujitsu-Siemens – blev tildelt både det nordiske miljømærke Svanen samt Energipilen – et mærke for produkter med lavt standby-forbrug.

Det blev en vigtig strømpil - for i elektronik kommer den største miljøpåvirkning fra mængden af elektronikaffald. Det betyder, at man både skal se på muligheder for cirkulær økonomi i hardwaren og på strømforbrug, for at være med på bølgen. Meget er sket nu. Apple meddelte for blot ét år siden, at alle virksomhedens anlæg kun bruger miljøvenlig energi, herunder i butikker, kontorer, datacentre og delte centre i 43 lande. Apple annoncerede også, at yderligere ni produktionspartnere forpligter sig til at forsyne hele deres Apple-produktion med 100 procent miljøvenlig energi. Microsoft gik med på vognen for kun to år siden og erklærede sig for CO2-neutral for sine egne virksomheder. Nu har de en stribe

Fem anbefalinger til bæredygtigt IT-indkøb De offentlige indkøberne får dog hjælp af IT Branchens fem anbefalinger: • Deltag i markedsdialog. Så kan man både at være opdateret med viden om innovativ teknologi og kan stille realistiske og relevante mål og forventninger til indkøbet.

• Stil krav til ansvarlighed i leverandørkæden. Ved at følge målrettet op på evalueringen af opfyldelseskriterierne sikrer indkøberne, at leverandøren har overensstemmelse med kravene for indkøbet. Der bør være klare mål for social ansvarlighed og bæredygtighed som en del af strategien. Kriterierne skal være ambitiøse og bør stille krav om dokumentation – og så skal de tælle med i vurderingen og udvælgelsen.

Eksempelvis via minimumskrav, der giver ekstra point til stærke leverandører inden for bæredygtighed.

• Brug internationale standarder og eco-labels. Det giver et enkelt og relevant sammenligningsgrundlag, som sparer tid og sikrer nem opfølgning. Sæt barren højt for ansvarlig produktion i hele forsyningskæden ved at bygge oven på internationale rammer fra FN, ILO og OECD. For IT-branchen bør indkøbere endvidere anvende de etiske standarder fra The Responsible Business Alliance, som er den globale standard og samarbejdsplatform i IT-branchen for at fremme ansvarlig produktion.

• Anvend et klart og fair vurderingsgrundlag med vægt på bæredygtighed. Stil krav til gennemsigtighed og ansvarlighed i forsyningskæden. Et klart vurderingsgrundlag kan skabe forståelse, spare tid og sikre fair konkurrence.

• Bæredygtighed er fælles ansvar. At skabe en balanceret tilgang til bæredygtighedskrav går begge veje, sikrer fælles, øget engagement og stærkere samarbejde.

8 / Stat & Kommune INDKØB / maj 2019

initiativer for, at det også sker for deres solgte produkter ude i verden. Leverandørenes egen interesse fremgår også af styrelsen i IT-Branchens Bæredygtighedsudvalg, hvis medlemmer spreder sig ud over flere virksomheder.

Herunder Nets, PDO Group Aps, Brother Nordic A/S, ATEA A/S, BuyBackIT ApS, Inova Energy, Acto ApS, Hewlett-Packard Inc., Lenovo AB og Canon Danmark.

Regeringen går efter cirkulær IT Der er nok at tage fat på for leverandørerne. Da regeringen i 2017 fik 27 anbefalinger til cirkulær økonomi fra deres eget udvalg handlede én af dem om elektronik. Heraf fremgik, at en bærbar computer kræver 442 kilo materialer at fremstille – og at hver computer kun bruges 3-4 år. ”Der er god økonomi i at elektronik sælges til genbrug,” fastslog anbefalingerne.

Bolden er taget op af eksempelvis firmaet Refurb, som med genbrugs-IT prøver at komme mere ind på det offentlige marked - og de var også med på udstillingen ved IKA´s årsmøde i marts.

Indkøberne har en afgørende rolle.

De offentlige indkøbere har en afgørende rolle, når efterspørgslen skal holde udviklingen i gang mod mere bæredygtig IT. Indkøberne har nu fået bedre muligheder for at stille sociale krav og miljøkrav. Bæredygtighed kan nu have en procentvis vægt i den samlede vurdering. Problemet er, at mulighederne i den ny udbudslov langt fra udnyttes så meget, som de kan.

- En helt lavpraktisk barriere er, at budgettet til IT-indkøb og budgettet til løbende driftsomkostninger typisk ligger i forskellige afdelinger, fastslår IT Brancheformand Louise Koch i sit debatindlæg.

Hotel og konferencecenter

Konference med charme i

af NordsjĂŚlland

naturligvis

w w w. b y m o s e h e g n . d k

Mens lægerne skal passe patienterne er der nærmest udbrudt krig mellem regeringen, som har aftalt ny sundhedsreform, der også afgørende vil ændre indkøbernes rammer – og de fem regionsformænd.

Krig om reform for fremtids­ sikret sundhedsvæsen - indkøbere får ny struktur, men regioner imod Ny sundhedsaftale skal give hurtigere og bedre akuthjælp og behandling tæt på borgerne, styrkede patientrettigheder og mere ensartede tilbud over hele landet. Indkøberne får en helt ny virkelighed, når regionerne nedlægges og der prioriteres 9 mia. kr. som ekstra løft til sundhedsområdet, heraf 8,5 mia. kr. i en ny nærhedsfond til at understøtte udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Hvis regeringen vinder valget. Regionerne protesterer.

R

egeringen og Dansk Folkeparti har aftalt en sundhedsreform, der skal sikre, at danskerne i fremtiden trygt kan forvente et stærkt, nært og ensartet sundhedsvæ-

sen. Det kræver bare en ting: at de vinder valget, hvis den skal gennemføres og indkøberne dermed får ny virkelighed.

Sundhedsreformen betyder, at der bliver placeret 20 nye akutte

10 / Stat & Kommune INDKØB / maj 2019

beredskaber - ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler - i de områder af landet, hvor der er særligt behov for at forbedre responstiderne. Samtidig investerer staten gennem Nærheds-

fonden 4 mia. kr. i nye, moderne sundhedshuse og psykiatrihuse, der skal samle relevante undersøgelser og behandlinger ét sted. fortsættes side 12 ...

›

MONTRA MEETING

KURSER & KONFERENCER med sublim service i absolut særklasse

Når du booker et møde på Montra Hotels, får du et gennemført møde- og konferencekoncept, hvor du vil opleve unik service i alle faser af arrangementet.

Vores personale er altid nærværende og klar til at yde en sublim service. Vi byder på gastronomisk frokostbuffet og kan tilpasse menuen til særlige behov. Vores hoteller er lette at komme til, uanset om du kommer med offentlige transportmidler eller i bil.

Vi har gratis parkering og fri opladning af el-bil.

Kort sagt, vi gør os umage med, at give jer en god oplevelse, når I afholder et møde eller en konference hos os. Vi klarer alt det praktiske, så I kan bruge energien på at få maksimalt udbytte af arrangementet.

Læs mere og book på montrahotels.dk

Heldagspakke fra

325,-

Pr. person excl. moms

RAMME AFTALE Konferencer, møder og hotelophold

Montra Hotel Hanstholm · Montra Skaga Hotel · Montra Hotel Sabro Kro · Montra Odder Parkhotel · montrahotels.dk

›

... fortsat fra side 10

Med aftalen skabes et nationalt sundhedsvæsen, der gør op med regionale forskelligheder, og hvor regeringen og Folketinget sætter den overordnede retning, mens den konkrete sammenhæng og udvikling sikres lokalt.

Regionsrådene nedlægges, og fem sundhedsforvaltninger overtager driften af sygehusene. Et nyt Sundhedsvæsen Danmark, placeret i Aarhus, skal sikre, at patienterne oplever flere fælles løsninger og god behandling i hele landet. Der etableres 21 sundhedsfællesskaber og afsættes 4,5 mia. kr. i Nærhedsfonden, som skal være løftestangen for udviklingen af det nære sundhedsvæsen i kommuner og almen praksis.

- Der skal være råd til de meget specialiserede behandlinger, så vi kan tilbyde det ypperligste her i landet. Samtidig skal der også være en tryg og god pleje i hjemmet eller tæt på hjemmet.

Det er kernen i den aftale, som

vi nu har forhandlet på plads. I fremtidens sundhedsvæsen bliver flere beslutninger derfor taget i fællesskab af kommunerne, sygehusene og de praktiserende læger, siger finansminister Kristian Jensen.

Den nye organisering skal efter den nuværende regerings plan - træde endeligt i kraft den 1. januar 2021. De nye sundhedsfællesskaber og bestyrelserne for Sundhedsvæsen Danmark og sundhedsforvaltningerne skal påbegynde forberedelsen af deres arbejdsopgaver fra 1. april 2020.

En række af de konkrete forbedringer for patienterne iværksættes også fra 2020, herunder etableringen af Nærhedsfonden, investeringer i nye sundhedshuse og styrkede patientrettigheder.

Danske regioners fem formænd imod De fem regionsformænd savner nu svar på, hvordan ansvaret skal fordeles i den struktur, som regeringen ser for sig. For der kommer både flere beslutningstagere

og flere beslutningsniveauer, skriver de i en fælles kronik.

Medarbejderne og borgerne har ikke fortjent et sundhedsvæsen, hvor der er usikkerhed om noget så centralt - det skaber utryghed, og hvis der ikke kommer svar, vil det være en kilde til vedvarende frustration. Regeringen formår ikke med sine svar at udrydde usikkerheden – tværtimod, mener formændene. - Der kommer flere beslutningstagere og flere beslutningsniveauer. Vi går fra 3 til 5 niveauer med øget risiko for uklarhed i ansvarsfordelingen. Meget bekvemt taler regeringen om både centralisering og decentralisering, om at opgaver rykker tættere på borgerne, mens beslutningerne rykker længere væk. Det er nemt at se for sig, at de mange beslutningslag vil sende aberne videre til hinanden, når der er problemer - og dermed også sende borgerne og medarbejderne på rundtur mellem potentielt hele 5 forskellige niveauer og instanser, når de forsøger at få de ansvarlige i tale.

- Første niveau er Folketinget og regeringen med tilhørende ministerier og styrelser (indtil videre syv styrelser alene på Sundhedsministeriets område).

Andet niveau er Sundhedsvæsen Danmark, som er en national organisation med egen bestyrelse, sekretariat og underliggende enheder som Amgros og Medicinrådet. Tredje niveau er de fem regionale sundhedsforvaltninger med egne bestyrelser og sekretariater, som driver sygehusene og forvalter alle de 114 mia. i sundhedsvæsenet, som regionerne i dag forvalter, fjerde niveau er de meget store politiske organer i de 21 sundhedsfællesskaber med tilhørende faglige undergrupper, og femte niveau er så det kommunale sundhedsvæsen, som vi kender det i dag.

Formændene mener, at regeringen vil lukke fem åbne og demokratiske regioner med folkevalgte politikere i spidsen og erstatte dem med fem sundhedsforvaltninger styret af regeringsudpegede bestyrelser.

Det offentlige skal spare endnu mere på energien Siden 2006 har ministerier, styrelser og andre statslige institutioner skåret 10,5 procent af forbruget af varme og el. Staten har over for EU forpligtet sig til at energirenovere, og det kan ses på både forbrug og udgifter. Dansk Byggeri mener, at kommuner og regioner bør forpligtes på samme måde.

S

tatsministeren har en energihandlingsplan, og kirkeog undervisningsministeriet har energirenoveret. Hvert år er staten nemlig forpligtet til at energirenovere tre procent af dens bygninger. Sådan lyder aftalen med EU, og indtil videre har det ført til, at Statens forbrug af varme og el i perioden 2006 til 2017 er faldet med 10,5 procent.

Det viser tal fra Dansk Byggeris Energianalyse.

Bindende mål - Der sker noget, når man laver bindende mål. Så skal der nemlig leveres. I 2020 skal statens

samlede energiforbrug være faldet med 14 procent, og det betyder, at staten skal smøge ærmerne op, hvis man skal nå i mål, siger Camilla Damsø Pedersen, energipolitisk chef i Dansk Byggeri.

Der er desværre ingen krav til kommunerne og regionerne om, at de skal spare på energien, selvom kommunerne ejer 74 procent af alle offentlige bygninger, og regionerne ejer 13 procent.

- Kommunerne ejer mange bygninger, og størstedelen af dem har et relativt højt energiforbrug, fordi de er byg-

12 / Stat & Kommune INDKØB / maj 2019

get før 1980, hvor der ikke var store krav til energiforbruget i bygninger. Der er ingen gode grunde til, at kommuner og regioner ikke også skal forpligtes af de samme mål for energibesparelser som staten, siger Camilla Damsø Pedersen.

Ny lånepulje Der er i energiaftalen fra 2018 indført en ny lånepulje på 100 millioner kroner årligt, hvor kommunerne fra 2021 og frem til 2024 kan låne penge til energirenovering, uden at det tæller med i den kommunale anlægsramme. Anlægsrammen er en

årlig aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL), der sætter et loft på, hvor mange skattekroner kommunerne år for år må bruge på at forbedre kommunale bygninger og lokal infrastruktur.

- Anlægsloftet sætter uden tvivl en stopper for mange gode og samfundsnyttige byggeprojekter ude i kommunerne.

Derfor håber jeg, at den nye lånepulje vil blive revet væk af kommuner, der er klar til at energirenovere nogle af de mange bygninger, som trænger til en kærlig hånd, siger Camilla Damsø Pedersen.

En usynlig jobannonce er som en chokoladefrø uden fyld.

Ikke rigtig anstrengelsen værd, vel?

Få et boost og land de bedste kandidater Dine spændende stillinger kan let drukne i dagens aktive arbejdsmarked. Med Kandidatboost sikrer du, at relevante kandidater får besked om dit ledige job. Intet er mere effektivt end at være direkte opsøgende. Det får kandidaten til at føle sig udvalgt, og du får flest kandidater pr. krone.

Det får du med Kandidatboost:

Vores konsulent ringer til dig for at få uddybet ønsker og krav til kandidaten.

Konsulenten searcher blandt alle CV’er i vores database – også de anonyme – og sammensætter en liste over potentielle kandidater.

Konsulenten ringer til de bedste kandidater og opfordrer dem til at søge din ledige stilling.

Hør mere om Kandidatboost, CV-match, de 135.000 CV’er på jobindex.dk eller vores rekrutteringsløsninger. Ring til ...

Tina – 3832 3449

Henrik – 3832 3352

Margit – 3832 3387

Thomas – 3832 3454

René – 3832 3392

14 / Stat & Kommune INDKØB / maj 2019

FN’S VERDENSMÅL

er nu højt på indkøbernes dagsorden

FN´s verdensmål er nu højt på indkøbernes dagsorden. Ifølge DIEH er der er sket lige så meget på området for bæredygtighed de seneste 2-3 år som de foregående 13 år. Og på IKA´s årsmøde reklamerede 12 stande for verdensmål. Det er ikke set før. Det svære er, om verdensmål i udbud må overtrumfe pris? Men nogle gange er det billigere, viser rapporter.

Over halvdelen af kommunerne er nu i gang med verdensmål.

Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

H

vis nogen var i tvivl om, at FN´s 17 Verdensmål (og 169 delmål) er rykket højt op på offentlige indkøbere og deres leverandørers dagsorden, så stod verdensmålene nærmest skrevet i neon henover IKA´s årskonference i marts ved Bella Sky på Amager. 12 stande skiltede med verdensmål. Det er ikke set før ved en IKA-konference. Hos Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) taler direktøren, Mikkel Stenbæk Hansen, nu om en ”bæredygtigheds-tsunami” ind over udstillingen - og mange andre steder. Han gav desuden på IKA-konferencen det ene af to oplæg om verdensmåls roller for offentlige indkøb. ”FN´s verdensmål er ikke længere kun snak. Vi så det hos IKA. Og vi ser på det på Folkemødet til sommer. Sidste år var der ét verdensmåls-telt, men i år er verdensmål tema for hele Folkemødet. Bæredygtighed er blevet mainstream,” mener Mikkel Stenbæk Hansen.

Stor forskel Offentlige indkøbere kan gøre enorm forskel i en proces. I

Danmark kommer 60-80 % af klimapåvirkningen fra forbrug og offentlige indkøb har derfor potentiale. FN’s verdensmål understreger selv sammenhængen: Mål 12 handler om bæredygtigt forbrug, herunder i offentlige indkøb (delmål 12.7).

- Der er sket mere på området de seneste 2-3 år end de foregående 12-13 år, men der er stadig udfordringer og uindfriede potentialer. Hvis vi bruger vores muligheder og værktøjer, kan offentlige indkøb bidrage til indfrielse af de fleste af de 17 verdensmål, siger Mikkel Stenbæk Hansen.

DIEH´s fokus på at hjælpe offentlige indkøbere med samfundsansvar i udbuddene og bidrage til de 17 verdensmål afspejler sig i medlemsskaren.

DIEH har 90 medlemmer, herunder virksomheder, organisationer, miljømærker – samt indkøbsorganisationer som SKI og en række kommuner. Dertil er DIEH med i sekretariatet bag Forum for Bæredygtige Indkøb.

- Vi ser nu stor interesse for verdensmålenes værdi fra offentlige indkøbere, især i kommunerne. Flere kommuner

får øjnene op for at bidrage til verdensmålene gennem indkøb, påpeger Mikkel Stenbæk Hansen.

Overtrumfer nye verdensmål pris?

Verdensmålene er ellers ret nye.

De blev vedtaget i 2015, men Danmark er allerede ifølge analyser i absolut top med at realisere dem. Regeringen vedtog i 2017 en handlingsplan for opfølgning, men for indkøberne handler verdensmål også om pris. Og må de lidt abstrakte verdensmål overtrumfe krav om lav pris ved udbud?

- Et bæredygtigt produkt kan være dyrere, men der er også eksempler på, at det er billigere.

Især når man ser på produktets levetid og totalomkostninger.

Det handler også om, hvordan man køber ind. Sociale og grønne krav i fælles indkøb kan være en omkostningseffektiv måde at støtte verdensmål på, siger Mikkel Stenbæk Hansen.

Offentlige grønne indkøb betaler sig Man kan også direkte spare penge, så grønne indkøb netop

betaler sig. Det ses i en Rambøllrapport, udgivet af Miljøstyrelsen i december 2018 ”Undersøgelse af prisen for det offentliges grønne valg”. Rapporten konkluderer om 15 grønne og tilsvarende konventionelle produkter, at 11 var fuldt konkurrencedygtige. Især med miljømærkerne som drivere. Der blev undersøgt bl.a. arbejdstøj, batterier til dialyseposer og vaskeriservice.

Selvom de ikke nødvendigvis er repræsentative for alle offentlige indkøb, så vægter de i offentlige budgetter.

- Det er en god hjælp for offentlige indkøberne, at de kan dokumentere, når grønne produkter matcher prisen, kommenterede Adam Hey, afdelingschef i Frederiksberg Kommune og formand for Partnerskab for Offentlige Indkøb (POGI), da undersøgelsen kom.

Miljømærkerne kan også reducere forbruget. For eksempel kan svanemærkning af en kantine reducere kødforbrug, flaskevand og engangsservice.

Svanemærkning af vask- og rengøringsservice betyder også færre rengøringsmidler, fastslår rapporten.

maj 2019 / Stat & Kommune INDKØB / 15

›

›

- Budskabet om, at ansvarlige indkøb bliver mere konkurrencedygtige og nogle steder giver besparelser over tid er ikke trængt ind alle steder. Vi kender ellers udviklingen fra supermarkedet. Ø- eller miljømærkede varer var før markant dyrere end konventionelle varer. Sådan er det ikke altid i dag. Flere mejeri-, frugt- og grønt-produkter er tæt på priserne for konventionelle produkter, påpeger Mikkel Stenbæk Hansen.

Svanemærket og EUBlomsten i optur Da den ny udbudslov kom 1. januar 2016 blev det muligt at kræve miljømærkerne EUBlomsten eller Svanemærket i udbud og dermed tage skridt mod verdensmålene. Svanemærket har kriterier for over 55 produktgrupper og EU-Blomsten for over 25. De findes på mere end 17.000 produkter og ydelser, og danskernes kendskab til mærkerne er højt.

Men hvor ofte udnytter indkøberne udbudsloven til at stille krav om mærkerne?

Noget tal findes ikke. Men der er pejlinger på fremgang.

- En årsag til stigningen er, at indkøberne med de officielle miljømærker kan outsource opfølgningen på bæredygtigheden.

Når leverandører skal leve op til mærkernes krav, så er der også en instans til at tjekke det. Det

er en stor fordel. Den har mange taget til sig, men mange flere bør gøre det, mener Mikkel Stenbæk Hansen.

- En kommune, som især har taget miljømærkerne til sig, er København. Kravet kom i 2017 med en miljømærke-indkøbspolitik. København gennemgik over 20 produktområder og så på, om der var god nok konkurrence. Hvis kun få leverandører kunne levere miljømærkning, var konkurrencen utilstrækkelig.

Der, hvor der var nok leverandører, har kommunen krævet miljømærker, bl.a. i rengøringsmidler, beretter Mikkel Stenbæk Hansen.

Skifter fra branche til branche Chefkonsulent i Miljømærkning Danmark – og Formand for Forum for Bæredygtige Indkøb, Rikke Dreyer, mener, at motivationen til at kræve miljømærker afhænger af de produkter eller ydelser, som udbuddet handler om.

- Er der flere leverandører, der kan levere miljømærkede produkter eller ydelser, bliver der ofte stillet krav om det. For eksempel indenfor indkøb af vaskeriservice, rengøringsmidler og trykkerier.

Rikke Dreyer ser også en tendens mod mere politisk pres for at efterspørge miljømærkerne.

Og så bliver spørgsmålet om

Fakta om FN´s Verdensmål for bæredygtig udvikling: • • • • • • • • • • • • • • • • •

Afskaf fattigdom.

Stop sult.

Sundhed og trivsel.

Kvalitetsuddannelse.

Ligestilling mellem kønnene.

Rent vand og sanitet.

Bæredygtig energi.

Anstændige jobs og økonomisk vækst.

Industri, innovation og infrastruktur.

Mindre ulighed.

Bæredygtige byer og lokalsamfund.

Ansvarligt forbrug og produktion.

Klimaindsats.

Livet i havet.

Livet på land.

Fred, retfærdighed og stærke institutioner.

Partnerskab for handling

16 / Stat & Kommune INDKØB / maj 2019

evt. merpris for miljømærkning mindre afgørende.

- Hvor der er politisk vilje, er der vej. Det fantastiske ved verdensmålene er, at de netop bliver løftet politisk. Næsten alle kommuner har nu udvalg for verdensmål. Mange af udvalgene har stort fokus på mål 12 om bæredygtigt forbrug og produktion. Hvorvidt kommunernes udvalg for verdensmålene kommer frem til, at miljømærkning også må koste mere end konventionelle løsninger, ved jeg ikke. Men det er vigtigt at understrege, at den ny rapport fra Miljøstyrelsen viser, at det ikke behøver at være dyrere med miljømærkede produkter. Det er derfor oplagt for udvalgene at sætte fokus på Svanemærket og EU-Blomsten som redskaber til at bidrage til mål 12, siger Rikke Dreyer.

Tilbud om mærketjek Miljømærkning Danmark tilbyder offentlige indkøbere et miljømærketjek af udbudsplaner.

8 kommuner, 2 indkøbsfællesskaber (der tilsammen repræsenterer 14 kommuner) og ét universitet fik miljømærketjek af udbudsplaner i 2018. I 2019 har foreløbig to kommuner og en region fået miljømærketjek. En undersøgelse fra 2018 viser også, at flere efterspørger miljømærker: 9 ud af 10 indkøbere (91 %) ved, at udbudsloven åbner for krav om miljømærker. Det var en stigning på 12 % fra 2016. Ud af dem stiller hver tredje (29 %) ofte krav om miljømærkning. I 2016 var det tal kun 21 %.

Tre eksempler fra Odense, København og Staten ”KL´s handlingsplan for FN´s Verdensmål” understreger også, at kommunerne vil være med. Centralt er, at KL vil ”oplyse kommunerne om de 17 verdensmål og relevans for kommunal politikudvikling.” Igen mange ord, men hvad betyder det konkret?

En del, for tre fjerdedele af de kommunale ledere finder verdensmålene vigtige, men kun

Hvor der er politisk vilje, er der vej. Det fantastiske ved verdensmålene er, at de netop bliver løftet politisk. Næsten alle kommuner har udvalg for verdensmål, fortæller Chefkonsulent i Miljømærkning Danmark – og Formand for Forum for Bæredygtige Indkøb, Rikke Dreyer.

få kommuner har omsat dem til konkrete planer. Det skaber behov for gode eksempler og fyrtårne. Derfor her tre eksempler fra Odense, København og Staten: Odense fik en god forretning ud af FN´s Verdensmål, da de brugte Svanemærket i et udbud for 2.200 medarbejderes arbejdstøj i Ældre- og Handicapforvaltningen. Odense sparede 9 millioner kroner – efter politisk ønske. Odenses udbudsafdeling oversatte i 2016 de politiske ønsker: Vaskeriet skulle være svanemærket, og arbejdstøjet skulle leve op til kravene i OEKO-TEX 100. Odense skulle med mærkningerne altså ikke selv opfinde miljøkriterier. Ifølge Miljømærkning Danmark blev resultaterne sådan: • De sparede 9 millioner kroner var 27 % af kontraktsummen.

• Tøjet vaskes nu ved lavest mulige temperatur.

• Energiforbrug og CO2-udledning er reduceret.

• Kemikalier i vasken lever op til krav om miljø og sundhed.

• Arbejdstøjet er mere bæredygtigt og af højere kvalitet.

• Jeans var før arbejdsbukser, men Odense valgte nu mere bæredygtige lærredsbukser.

• Odense lod udbuddet være mere åbent uden specialkrav til syningernes og lommer.

• De Forenede Dampvaskerier med svanemærket vaskeriservice fik opgaven.

København gjorde kur København gjorde i 2018 kur til offentlige indkøbere i kommuner, regioner og staten for også at få dem til at gå efter miljømærket legetøj og kontormøbler. Målet var større volumen og prisen ned med verdensmål som krav i udbud. 36 kommuner og to regioner sagde ja og skabte en gulerod på 139 mio. kr. for producenter med Svanemærket eller EU-Blomsten.

Københavns miljømærkepolitik sikrer nu miljømærkede indkøb af alt fra mad- og bagepapir, rengøring og bomuldstøj.

København vælger hvert år to til fire miljøvenlige produktområ-

der i dialog med branchen, Miljømærkning Danmark og SKI.

Staten også med I Staten kan man bl.a. måle verdensmål ved, at Staten er forpligtet til at energirenovere tre procent af bygningerne. Siden 2006 har ministerier, styrelser og statslige institutioner skåret 10,5 procent af forbruget af varme og el. Det ses på forbrug og udgifter, men Dansk Byggeri mener, at kommuner og regioner bør forpligtes på samme måde.

- I 2020 skal statens samlede energiforbrug falde med 14 %.

Det betyder, at Staten skal smøge ærmerne op, mener Camilla Damsø Pedersen, energipolitisk chef i Dansk Byggeri.

God øvelse for indkøbere Aktualiteten af verdensmålene ses også af en helt ny temagruppe ”Indkøb og verdensmå-

lene” under Forum for Bæredygtige Indkøb med DIEH som tovholder. En anbefaling derfra er en gennemgang af indkøbsporteføljen for at se, hvilke af de 17 verdensmål man kan berøre.

- Der er positive effekter.

Mange indkøbere gennemgår verdensmålene allerede.

Vi hjælper dem også i DIEH, og oplever en stærkt stigende interesse. En fare er, om der er handling nok i kommunerne – ud over på papiret. Det vil være rart med mere handling, men det batter med politisk pres bagved. Mere end 40 kommuner har nu verdensmål-handlingsplaner og strategier. Mange flere er i gang. Vi er derfor tæt på halvdelen af kommunerne.

DIEH tilbyder virksomheder, kommuner og andre aktører et forum for at arbejde konkret med verdensmålene, siger Mikkel Stenbæk Hansen.

- Sociale og grønne krav i fælles indkøb kan være en omkostningseffektiv måde at støtte verdensmål på, siger Mikkel Stenbæk Hansen, som er direktør for DIEH. Foto: Keld Broksø.

FN vil nå verdensmålene inden 2030.

IKA´s årsmøde var en indikator på, at indkøbere og leverandører ved at uret tikker.

BYG SELV DET PERFEKTE ARRANGEMENT ·

4-stjernet hotel med 223 værelser

·

Unik beliggenhed ved Billund Lufthavn og tæt på motorvejen

·

5-stjernet konferencecenter

·

25 fleksible konferencelokaler

·

2 store auditorier med plads til hhv. 54 og 300 pers.

·

Multihus på 1800 m2, perfekt til store arrangementer

·

LEGO® Business & Bricks teambuildingkoncept

·

Vi har rammeaftale

Åbner 1. april 2019 3 etager 142 værelser

Se mere på: LEGOLANDconference.dk

Vi har faciliteterne til at afholde dit arrangement uanset størrelse LEGOLAND® Hotel & Conference er et af landets mest moderne og fleksible udbydere af faciliteter til møder, konferencer og virksomhedsevents. Desuden får du mulighed for at inddrage LEGOLAND® Parken, hvis dit arrangement skal være noget helt ud over det sædvanlige.

LEGO, LEGO logo, Klods- og Knop konfigurationerne, Minifiguren og LEGOLAND er varemærker tilhørende LEGO Gruppen. ©2019 LEGO Gruppen.

maj 2019 / Stat & Kommune INDKØB / 17

KORT NYT

KL ansætter ny direktør Christian Harsløf bliver ny direktør i front for KL’s satsning på digitaliseringsområdet og på sundheds- og ældreområdet. Ansættelsen betyder desuden en intern rokade i KL’s direktion.

38-årige Christian Harsløf kommer fra en stilling som direktør i Deloitte Consulting Public med ansvar for det kommunale område. Tidligere har han været direktør for Social, Job og Sundhed i Roskilde Kommune, afdelingschef i KL og chefkonsulent i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Krig om reform for ­fremtidssikret sundheds­væsen Ny sundhedsaftale skal give hurtigere og bedre akuthjælp og behandling tæt på borgerne, styrkede patientrettigheder og mere ensartede tilbud over hele landet. Indkøberne får en helt ny virkelighed, når regionerne nedlægges og der prioriteres 9 mia. kr. som ekstra løft til sundhedsområdet, heraf 8,5 mia. kr. i en ny nærhedsfond til at understøtte udviklingen af det nære sundhedsvæsen, hvis regeringen vinder valget. Regionerne protesterer.

Ny udbudslov hjælper små virksomheder En ny rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at den nye udbudslov har gjort det lettere for mindre virksomheder med færre end 50 ansatte at vinde udbud i det offentlige. Det er et skridt i den rigtige retning, mener Dansk Erhverv. Dansk Erhverv har længe arbejdet hårdt for at sætte udfordringerne i udbudsloven på politikernes dagsorden. Det er nemlig altafgørende for et stærkt og velfungerende marked, at private virksomheder har mulighed for at byde ind på opgaver i det offentlige på fair og lige vilkår. Derfor kommer det også som en glædelig nyhed, at den nye udbudslov har gjort det lettere for mindre virksomheder at vinde offentlige udbud.

Kommunalt selv­ styre styrkes i ­kollektiv trafik Kommunerne overtager ansvaret for den regionale trafik som følge af regeringens og Dansk Folkepartis aftale om en sundhedsreform. Dermed bliver organiseringen af den lokale og regionale trafik forenklet. Organiseringen af den lokale og regionale kollektive trafik er i dag opdelt, så regionerne har ansvaret for privatbanetrafik og en del af bustrafikken, den såkaldte regionale bustrafik, som de dermed både beslutter og betaler.

Kommunerne har samtidig ansvaret for at beslutte og betale for den lokale bustrafik. Både kommuner og regioner bestiller bustrafikken hos de regionale trafikselskaber, som i dag også bliver styret af både kommuner og regioner. Denne organisering bliver med aftalen om sundhedsreformen nu forenklet.

Der er tale om en decentralisering, da kommunernes får mere ansvar på området.

18 / Stat & Kommune INDKØB / maj 2019

AL V K GOD

SK T E IT

A

LE V P O L

ES

NYT KATA MED SIKK LOG ERHEDS ­ PRODUKT ER Se det p

å wuerth. dk/sikk e rhedska eller hen talog t det i din Würth b utik

ALLE SKAL SIKKERT HJEM FRA ARBEJDE Hvilke sikkerhedsprodukter er de bedste til dine arbejdsopgaver?

Det kan godt være svært at finde ud af.

Udover massevis af værnemidler indeholder vores nye katalog derfor også masser af nyttig viden, gode råd og overskuelige guides. Så er det nemt at vælge rigtigt.

SKI har på opfordring fra kommunerne taget hul på udviklingen af en fælles indkøbsaftale på digitale læremidler til folkeskolerne.

Den kommende tid er dialogen med marked og kunder på programmet.

Målet er at skabe mere konkurrence og sikre plads til mindre, innovative spillere på det offentlige marked.

Flere kommuner har bedt SKI om at udvikle en fælles indkøbsaftale for digitale læremidler til folkeskolerne.

Fælles SKI-indkøbsaftale på digitale læremidler til folkeskolerne

D

igitale læremidler fylder stadig mere i undervisningen og dermed i de kommunale budgetter til folkeskolerne. Flere kommuner har, i takt med at forbruget af digitale læringsmidler stiger, bedt SKI om at udvikle en fælles indkøbsaftale, som kan medvirke til at skabe konkurrence om deres køb – ligesom det er tilfældet på andre områder, hvor det offentlige køber stort ind af de samme varer og tjenesteydelser. Christian Lunding, udbudsdirektør i SKI, fortæller, at der i dag er der stor forskel på, hvordan kommunerne køber ind på området for digitale læremidler. - Kommunerne bruger efterhånden mange penge på digitale læremidler, og de vil gerne have mulighed for at skabe konkurrence om indkøbet, uden at det

bliver for kompliceret. Samtidig ønsker de, at der er plads til mindre udviklere af læremidler, da der i dag ofte købes materialer hos de forlag, man nu engang plejer at købe ind hos. Det er dét, SKI skal hjælpe kommunerne med, siger Christian Lunding.

Plads til alle leverandører Aftalen ventes udformet som en såkaldt dynamisk indkøbsaftale.

SKI er blandt de første i Danmark, der har taget dynamiske indkøbsaftaler til sig, og der er tale om en ny indkøbsform, hvor nye leverandører løbende kan kvalificere sig til at komme på aftalen. Det betyder, at alle leverandører – store som små – løbende kan optages i systemet, når det er etableret. Christian Lunding forklarer: - Når en kommune så vil købe et pro-

20 / Stat & Kommune INDKØB / maj 2019

dukt via indkøbsaftalen, kan de leverandører, som findes på aftalen, byde ind med deres produkter. På den måde udvides indkøbsmulighederne løbende for underviserne samtidig med, at et stort antal leverandører får mulighed for at tilbyde deres læremidler til skolerne. Dermed kan vi gøre plads til nogle af de mindre virksomheder og give dem en mulighed for at tilbyde deres nye og innovative produkter til skolerne.

SKI er i dialog SKI har foreløbig haft indledende møder med blandt andet KL, Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Styrelsen for IT & Læring og Danmarks Lærerforening samt en stribe kommunale indkøbere, lærerrepræsentanter og et par forlag. I den

kommende tid vil der blive afholdt yderligere møder og markedsafdækning, der er blandt andet aftalt møde med Danske Forlag. - Vi ser frem til dialogen og samarbejdet med forlag og brancher, og vi glæder os til deres input. Vores succeskriterium for nu er at øge konkurrencen, og her vurderer vi, at fordelene ved et dynamisk indkøbssystem passer godt til netop dette marked. I den kommende tid vil vi vurdere, hvordan vi specifikt løser den opgave, vi har fået - hvordan aftalen bliver, hvilke typer kategorier den skal omfatte, og hvordan man skal købe ind på den. Det finder vi ud af i dialog med både kunder og marked, slutter Christian Lunding.

Aftalen forventes at træde i kraft i efteråret 2019.

E AFTAL E M M RA R& MØDE R RENCE KONFE

Ny rådgivningsenhed skal styrke statens indkøb Den 1. april åbnede et nyt statsligt kompetence- og videncenter under navnet ”Rådgivnings­enheden – Statens indkøb”. Centret hjælper ministerier, styrelser og øvrige statslige institutioner med at lave gode indkøb, sende opgaver i udbud og indgå kontrakter af høj faglig kvalitet. Rådgivningsenheden bliver bemandet med eksperter fra Moderniserings­ styrelsen og fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Direktør i Moderniseringsstyrelsen, Poul Taankvist: ”Nu kan vi i fællesskab hjælpe vores indkøbere og udbudskonsulenter i staten med løsningsorienteret rådgivning, værktøjer og viden, der gør det nemmere at indgå indkøbsaftaler, sende opgaver i udbud og indgå kontrakter. Det reducerer ikke bare statens udgifter til eksterne konsulenter, men styrker og udvikler også medarbejdernes kompetencer gennem nye netværk, kurser og mentor-forløb.”

øvrige statslige institutioner med juridisk, praktisk og kommerciel rådgivning. Samtidig understøtter enheden en fælles videnopbygning, som tager afsæt i de to styrelsers omfattende erfaring med indkøb og udbudsregler.

I Rådgivningsenheden vil der være fokus på at skabe effektiv konkurrence om de offentlige indkøb, som der rådgives om.

Rådgivningen vil desuden blive givet med henblik på at eliminere unødvendige omkostninger for både ordre- og tilbudsgiver. Rådgivningsenheden er bemandet med statens egne

udbudseksperter fra Moderniseringsstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Til at begynde med tilbyder den nye rådgivningsenhed en række basisydelser.

Frem mod 2020 kommer der flere ydelser til, som man kan tilkøbe. Ministerier, styrelser og andre statslige institutioner kan kontakte ”Rådgivningsenheden – Statens indkøb” via statensindkob.dk eller via en hotline på telefon 20 41 78 45.

D

et nye videncenter er en række juridiske opgaver, etableret efter at resom ellers blev løst af eksterne geringen december rådgivere.

Den nye enhed biStati og Kommune januar 2017 står ministerier, styrelser og 2017 besluttede at hjemtage

Totalleverandør til den offentlige sektor

Aftørringspapir og dispensere • Rengøringsløsninger Personlig hygiejne og hudpleje • Borddækning • Engangsservice Kaffe, te og automatprodukter • Fødevareemballage • Køkkenudstyr

Tlf. +45 7010 7700 . www.multiline.dk

22 / Stat & Kommune INDKØB / maj 2019

Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald, siger: ”Vi får samlet en masse viden om udbud i staten på et sted. Den viden skal vi bruge til at lave enkle og effektive processer, når vi i staten køber ind. Det vil være til gavn for både ordre- og tilbudsgivere. Samtidig kan vi fremme effektiv konkurrence om de offentlige opgaver, hvilket i sidste ende vil komme borgerne til gode.”

Temaet for Homeland Security Conference er sikring af den såkaldte kritiske infrastruktur mod cyberangreb – det vil sige sektorer som eksempelvis energi, telekommunikation, finans, transport, sundhed med videre.

Nyt parløb mellem sikringsmesse og konference om cybersikkerhed Det bliver i nye omgivelser, når den årlige Homeland Security Conference afvikles i slutningen af august med forventet 150-200 deltagere. Siden 2014 er konferencen blevet afholdt på skift mellem Billund og København, men i 2019 kommer konferencen til Fredericia, hvor den afholdes i tilknytning til fagmessen Danish Security Fair.

H

omeland Security Conference arrangeres af CenSec (Center for Sikkerhedsindustrien i Danmark), som med sine 130 medlemsvirksomheder er Danmarks største klynge af leverandører til primært forsvars-, rum- og sikkerhedsindustrien. På listen over medlemmer og partnere er blandt andre aktører som Terma, Cybercrypt, Military Equipment Denmark, DroneDanmark og DTU Space.

- Vi flytter til Fredericia, fordi vi mener, vi kan hente noget synergi ved at knytte an til Danish Security Fair. Messen har sit hovedsigte på fysiske installationer, produkter og løsninger, hvor

vores konference har fokus på innovation inden for cybersikkerhed og kritisk infrastruktur, fortæller Louise Juel Broch, der er Communications Manager i CenSec og fortsætter: - Vi ser en fordel i at bringe aktører fra disse to verdener sammen, da det dels er nødvendigt at tænke sikkerhedselementet ind allerede i designfasen af fysiske produkter, og dels er det også nødvendigt at bringe viden om cybersikkerhed helt ud til den enkelte installatør eller bruger.

Beskyttelse af kritisk infrastruktur Temaet for konferencen er

sikring af den såkaldte kritiske infrastruktur mod cyberangreb – det vil sige sektorer som eksempelvis energi, telekommunikation, finans, transport, sundhed med videre.

Men CenSec har også ladet sig inspirere af messens fokus på fysisk sikkerhed og vil inddrage snitfladerne således, at konferencen får et lidt bredere fokus.

Eksperter og kapaciteter fra indog udland giver korte oplæg på konferencen, som rummer tre moduler over to dage og god tid for konferencedeltagerne til at besøge udstillingsområdet på Danish Security Fair, som er under samme tag i MESSE C Fredericia.

Også Charlotte Buus, projektleder i MESSE C, glæder sig over samarbejdet. - Vi er meget glade for at byde velkommen til CenSec og Homeland Security Conference. Jeg mener, både messen og konferencen får en ekstra dimension ved at køre parløb, så det giver rigtig god mening at samarbejde.

Vi er stolte over at måtte danne rammen om konferencen, og vi vil gøre alt for, at deltagerne føler sig velkomne, slutter Charlotte Buus. Danish Security Fair og Homeland Security Conference afholdes den 28.-29. august 2019.

maj 2019 / Stat & Kommune INDKØB / 23

- Vi skal blive langt bedre til at afprøve ny teknologi og udbrede digitale velfærdsløsninger, så vi kan give borgerne en bedre service, siger innovationsminister Sophie Løhde. Foto: Nadia Fryd

Ny aftale om digitaliseringspagt med KL og Danske Regioner Danmark har førerposition i digitalisering og dermed indkøb af nye systemer. Den position skal fastholdes. Derfor har regeringen, KL og Danske Regioner indgået en digitaliseringspagt.

D

et tætte samarbejde mellem kommunerne, regionerne og staten om offentlig digitalisering skal fastholdes, men også nytænkes for at udnytte ny teknologi bedre og skabe større gennemsigtighed og sammenhæng for borgerne. Derfor har regeringen, KL og Danske Regioner indgået en digitaliseringspagt. Danmark er i dag i front, når det gælder digitalisering i den offentlige sektor. Selvbetjeningsløsninger, NemID og Digital Post er en naturlig del af danskernes hverdag, og danskerne er meget tilfredse med de fælles digitale løsninger.

Den danske førerposition er i høj grad resultatet af et stærkt samarbejde mellem kommunerne, regionerne og staten over mange år med løbende ambitiøse initiativer. Den førerposition skal fastholdes. Digitalisering skal derfor også fremover

være løftestang for bedre service og en mere effektiv og sammenhængende offentlig sektor. Det kræver et fortsat tæt samarbejde. Derfor er regeringen, KL og Danske Regioner enige om en digitaliseringspagt, som skal sætte yderligere skub på den digitale og teknologiske udvikling.

Med aftalen sætter parterne en række initiativer i gang, som skal skabe viden, overblik og gennemsigtighed for borgerne, øge erfaringerne med brugen af nye teknologier og velfærdsløsninger til at forny den offentlige sektor og sikre sammenhængende indsatser og service, der tager udgangspunkt i borgeren.

- Borgernes tillid til offentlige myndigheders behandling af data er for mig helt central, og derfor skal danskerne i langt højere grad have adgang til egne data. Borgerne skal kunne se, hvad myndighederne ved

24 / Stat & Kommune INDKØB / maj 2019

om dem, og ikke kun omvendt som i dag. Samtidig skal vi blive langt bedre til at afprøve ny teknologi og udbrede digitale velfærdsløsninger, så vi kan give borgerne en bedre service, siger innovationsminister Sophie Løhde. Danske Regioners formand Stephanie Lose mener, at vi allerede er nået langt. - Jeg glæder mig derfor også over, at vi nu med digitaliseringspagten øger ambitionerne på tværs af hele den offentlige sektor, så borgerne fremover får endnu bedre digitale tilbud, gennemsigtighed og adgang til egne data.

Fælles fokusområder Digitaliseringspagten sætter derfor – under navnet ”Mit overblik” – tryk på arbejdet med at give borgerne et digitalt overblik over de mest relevante oplysninger, det offentlige har om dem.

Det kan være deres igangværende sager, ydelser, betalinger og relevante aftaler.

Digitaliseringspagten er også med til at sætte skub på at udbrede nye teknologier og velfærdsløsninger i den offentlige sektor. Blandt andet skal en investeringsfond gøre det mere attraktivt for kommuner og regioner at afprøve projekter med kunstig intelligens, fx til hjælp med rutineopgaver i sagsbehandlingen eller diagnosticering i sundhedssektoren. Det giver mere tid til borgerne. Endelig skal pagten gøre borgernes møde med det offentlige lettere.

Parterne vil derfor samarbejde om 11 digitale brugerrejser, der kan guide borgerne i situationer, hvor de har ærinder på tværs af den offentlige sektor – fx når man oplever at miste et familiemedlem, får børn, flytter eller bliver skilt.

SUND & SKOV – MØDES MED GLÆDE GLÆDE · OMTANKE VITALITET · NÆRVÆR

DAGSMØDE SAMLET PRIS FRA

495,PR. PERSON

Vi leverer skønne afslappende omgivelser med mulighed for et hav af forskellige aktiviteter til dit arrangement. Mountainbiking i skoven, matchrace på havet eller måske en kreativ walk’n’talk på vores naturskønne mødestier. Ild i pejsen. Dejlig sund mad og direkte ved sund og skov.

For mere information kontakt os på telefon 6340 1906 eller mail reception@sundogskov.dk

11/2 DØGNS KONFERENCE SAMLET PRIS FRA

1.890,PR. PERSON

ODDEVEJEN 8 · 5500 MIDDELFART · T: +45 6340 1906 · WWW.SUNDOGSKOV.DK

HORESTA sætter sin lid til regeringens forslag mod konkurrence fra kommunale tilbud.

Kommunerne konkurrerer mod restauranter, hotelog konferencesteder HORESTA mener, at det er unfair, når institutioner med kommunal- eller statsstøtte i ryggen konkurrerer med virksomheder i konference-, hotel- og restauranterhvervet om for eksempel arrangementer eller spiseoplevelser. Nye lovforslag fra regeringen har til hensigt at minimere problemerne.

R

egeringen vil gøre det nemmere at klage, hvis restauranter, hotel- eller konferencesteder oplever konkurrence fra en institution med statsstøtte eller med kommunale midler i ryggen. Der er fremsat tre lovforslag om det. Det glæder HORESTA, der længe har kritiseret konkurrencen, når for eksempel idrætshaller dannede rammer for runde fødselsdage, konfirmationer og lignende, som ellers kunne være foretaget hos hoteller, kroer og restauranter m.m. - Vedtagelsen af de lovforslag vil være et kvantespring i den rigtige regning, selvom det er uklart på nuvæ-

rende tidspunkt, hvorvidt de vil kunne stemmes igennem. Vi håber, at regeringen får opbakning til sin model, hvor det står sort på hvidt, at det offentlige kun må drive såkaldt ’accessorisk’ virksomhed i et begrænset omgang. I dag er området ikke nedskrevet i en lov, men bygger på myndighedernes afgørelser. Med en klar lovtekst er det lettere at klage over unfair konkurrence og samtidig holde kommunerne op på, at de altså skal huske at sende opgaverne i udbud, siger Kristian Nørgaard Nielsen, politisk konsulent i HORESTA. Det er ikke HORESTA´s intention at forbyde en sportshal eller

26 / Stat & Kommune INDKØB / maj 2019

spejdergruppe at drive et lille cafeteria eller kiosk henvendt til deres medlemmer, men organisationen ønsker, at det skal være forbudt at sælge private fester og arrangementer i foreningens lokaler, som har modtaget offentlig støtte. Kristian Nørgaard Nielsen savner dog også elementer i regeringens lovforslag: - I lovforslagene er der taget hånd om den unfair konkurrence fra de statsfinansierede selvejende institutioner, men vi havde gerne set, at regeringen også havde inddraget den kommunale tilskudsdel. Det er jo lige konkurrenceforvridende, om pengene kommer fra kommu-

nen, regionen eller staten, lyder kritikken.

Bedre definitioner ønskes HORESTA ønsker også, at rammerne for den accessoriske virksomhedsdrift uddybes. Organisationen mener nemlig, at det kun bør være de naturlige brugere af institutionerne, som skal kunne drage nytte af ydelserne.

Altså skal sportshallens cafeteria kunne sælge pomfritter og sodavand til håndboldspillerne efter træningen, men HORESTA ønsker et forbud mod, at cafeteriet sælger mad ud af huset eller levere catering til konfirmationer m.m.

Af Morten Rasmussen Direktør, Danish.Care – Branchen for hjælpemidler og ­velfærdsteknologi

Hjælpemidler kan også ind­købes bedre SKI har fokus på billigst mulige indkøb i sidste nummer af magasinet Stat & Kommune Indkøb.

Et andet fokus kan være bedst mulige indkøb, der er billigst i længden, under hensyn til totaløkonomi, individuelle løsninger, kvalitet, innovation og danske styrkepositioner.

Der har de sidste to numre af bladet her været flere artikler om indkøb af genbrugshjælpemidler, og hvor vi fra Danish.Care, på vegne af de danske leverandører af genbrugshjælpemidler, har rejst en bekymring for om det kommende SKI-udbud af genbrugshjælpemidler, 50.98, nu også er den mest hensigtsmæssige måde at sikre de rette produkter til de rette brugere – ældre, handicappede og andre svage grupper i samfundet - og de fagproffesionelle - ergoterapeuter, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter m.fl.

Blandt leverandører og blandt slutbrugere og fagprofesionelle har vi beskæftiget os med indkøb af genbrugshjælpemidler i årtier – og med en hvis ret kan man sige, at en god del erfaring, ekspertise og relationer er bygget op. Alt sammen viden, der er med til at sikre, at de rette hjælpemidler kan nå ud til de rette brugere, og hvor de, der er med til at skulle bruge produkterne, også er med til at indkøbe og med ansvar for at implementere de rette løsninger. Til gavn for den enkelte borger, for terapeuterne, for kommunen, for leverandørerne – ja for nærheden, sammenhængen og totaløkonomien i kommunen.

SKI melder så i sidste nummer af bladet her ud med store bogstaver, at ”Genbrugshjælpemidler kan indkøbes billigere” – ja, billigste pris, ensretning og standardisering har altid været SKIs ekspertise og eksistensberettigelse. Og det er også rigtigt godt for de standardprodukter i det offentlige, der har været

KRÆVER JERES NÆSTE MØDE IKONISKE RAMMER? På Munkebjerg Hotel gør vi os umage for at skabe de bedste rammer for jeres arrangement.

Bøgeskoven i vores baghave skaber rum til refleksion og fordybelse. Mens den uimodståelige frokostbuffet lader batterierne op, når der er brug for ny energi.

Morten Rasmussen, direktør, Danish.Care – Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi

med til at sikre, at SKI er vokset til en efterhånden ganske stor organisation. Men som en anden stor og dominerende dansk organisation engang proklamerende – ”Gør det, du er bedst til….”

Andre store nationale offentlige løsninger har før vist sig ikke at have de gevinster i virkeligheden, som ellers måtte være at finde på papiret. Det er interessant at se, at nu rulles nærheden ud igen i f.eks. sundhedsvæsenet og i Skat. Måske fordi, at når det offentlige ruller sig ud nationalt, kan det blive for stort, for fjernt og for dyrt i længden. Det er desværre ofte virkeligheden. Og det er også set i Norge, hvor store nationale indkøbsorganisationer har været en bremse for innovation, nye løsninger, nye virksomheder og en sund konkurrence.

Og noget andet der også kan være interessant at se nærmere på er, hvordan SKI forvalter sin indkøbsmagt og bruger sin dominerede stilling i et offentligt indkøbsmonopol. Og på hvordan SKI gennem sin forretningsmodel tvinger leverandørerne til at betale for at få lov til at handle med det offentlige.

SE MERE PÅ MUNKEBJERG.DK

VI ER EN DEL AF STATENS KONFERENCEAFTALE

SIDEN 1967

maj 2019 / Stat & Kommune INDKØB / 27

KOMMUNERNE vælter sig i penge Bugnende pengetanke truer styringen af dansk økonomi, mener regeringen. Kommunerne har ultimo 2018 en likviditet på svimlende 47,9 milliarder kroner. Det bekymrende høje niveau truer styrbarheden i dansk økonomi, mener flere ministre.

P

å blot tre år er likviditeten i kommunerne steget med 10,4 milliarder kroner, så kommunerne ved udgangen af 2018 samlet set har 47,9 milliarder kroner.

Der er store forskelle på kommunernes likviditet, men udviklingen er gået i retning af, at størstedelen af kommunerne har nået en høj likviditet. Det viser en netop offentliggjort analyse udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finansministeriet.

Analysen viser også, at likviditetsforøgelsen sker bredt i alle landsdele.

Den stigende likviditet betyder, at der er en betydelig ubalance mellem kommunernes indtægter og de aftalte rammer for kommunernes udgifter, som Folketinget vedtager, mener regeringen. Det vil sige, at kommunerne har flere indtægter, end de kan bruge på service- og anlægsudgifter.

Kommunerne må ikke omsætte likviditeten til et højere forbrug, der overskrider de aftalte rammer mellem regeringen og KL. Det skyldes, at det kommunale forbrug er styret i aftalerne mellem regeringen og KL, som ligger til

grund for den samlede økonomiske politik.

Hvis kommunerne overskrider de aftalte rammer, svækkes den offentlige saldo og de samlede offentlige finanser krone-til-krone.

Mange kommuner vælger at investere deres overskud i aktier og obligationer, som indebærer en risiko på skatteborgernes vegne. Det sker i stedet for eksempelvis at afdrage gæld. Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille siger: - Der er ikke nogen saglig grund til, at likviditeten

skal være så høj. Tværtimod risikerer den høje likviditet at svække styringen af dansk økonomi, for det lader desværre til, at kommunernes penge ligger og brænder i lommen på dem for at blive brugt. Men pengene skal ikke bruges på forbrug. For det er vigtigt for dansk økonomi, at kommunerne overholder vores økonomiaftale. Ellers risikerer vi en overophedning af økonomien. Jeg mener heller ikke, at kommunerne skal bruge borgernes penge på at investere i aktier og obligationer. De burde hellere bruge dem på at nedbringe deres

Spændende kursussted i Sønderjylland •

Kursus- og konferencecenter m. mange faciliteter

•

Mødelokaler med plads til 10 - 800 personer

•

Møder fra kr. 335,- pr. person

•

Storslået natur lige ved Nationalpark Vadehavet

•

Vi er med i Statsaftalen

•

Faciliteter og instruktører til teambuilding

•

Overnatning i moderne feriehuse

•

Lækker mad med fokus på lokale råvarer

skærbækcentret | Storegade 46 | 6780 Skærbæk | tlf. 74 75 19 70 | www.skaerbaekcentret.dk 28 / Stat & Kommune INDKØB / maj 2019

store gæld og sætte skatten ned, mener - Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Uholdbart at fylde kommunekasserne op - Det er uholdbart, at staten skal optage gæld for at fylde kommunekasserne op, hvorefter kommunerne øger deres investeringer i obligationer og aktier. Det er en unødvendig risiko, som kommunerne løber på skatteborgernes vegne.

Fundamentet for et sundt og holdbart opsving i Danmark er, at vi har styr på den offentlige økonomi. Derfor skal vi have sat stop for udviklingen, hvor kommunernes likviditet stiger år efter år, siger finansminister Kristian Jensen.

Regeringen påpeger, at den høje og stigende likviditet truer styrbarheden og troværdigheden om dansk økonomi, blandt andet fordi det øger sandsynligheden for, at kommunerne overskrider de aftalte rammer i budgetter og regnskaber. Samtidig svækker det kommunernes incitament til at føre en aktiv beskæftigelsesindsats og hjælpe borgere videre i job, som ellers blev styrket med den seneste refusionsomlægning. Kommuner med høj likviditet har nemlig ikke på samme

måde brug for at undgå høje overførsels­udgifter.

Kommunerne har i de seneste år overskredet budgettet for anlæg, men har samtidig brugt færre penge på service, så de samlet set har holdt budgetterne.

Men i 2017 overskred kommunerne deres samlede budgetter for service- og anlægsudgifter med i alt 0,8 milliarder kroner. Det er første gang siden 2011, hvor sanktionsreglerne blev styrket, så de også omfatter sanktioner på kommunernes regnskaber for service.

Fakta og ­pengene i kommune­ kasserne • Kommunernes likviditet opgjort efter kassekreditreglen udgør ca. 47,9 mia. kr. ultimo 4. kvartal 2018.

• Likviditeten er steget med 2,6 mia. kr. på et år og med mere end 50 pct. siden 2008, hvor den udgjorde 30,7 mia. kr.

• Kommunerne har investeret ca. 45 mia. kr. i obligationer og investeringsforeninger.

• Kommunernes investeringer er steget med ca. 170 pct. fra 2008 til 2017.

• Kommunernes langfristede gæld udgør ca.

59 mia. kr. ultimo 2017.

Der kunne købes meget ind i kommunerne for de penge, som samler sig i likviditet.

Regeringen kritiserer nu kommunerne for, at deres likviditet udgør ca. 47,9 mia. kr. – og at den er steget med 2,6 mia. kr. på et år og med mere end 50 pct. siden 2008, hvor den udgjorde 30,7 mia. kr.

maj 2019 / Stat & Kommune INDKØB / 29

Regional varehåndtering giver udbudspris Region Midtjylland tænkte både nyskabende og langsigtet, da logistikken omkring varer til institutionerne under regionen skulle på plads. Det blev for nyligt anerkendt med prisen for Danmarks Bedste Udbud 2018.

D

er er store muligheder for rationalisering, når alle varer til institutionerne under Region Midtjylland bliver håndteret på ét stort, moderne lager. Især når man samtidig indfører en nyskabende økonomisk model, der tilskynder både den private leverandør og regionens egne medarbejdere til effektiv drift.

Kombinationen af det fysiske lager og modellen for samarbejdet med leverandøren udløste prisen for Danmarks Bedste Udbud 2018 til Region Midtjylland. Det nye varelager, der er planlagt til indvielse 1. september 2019, skal dække behovene hos ca. 2.900 brugere på hospitaler, sundhedscentre, sociale tilbud, praktiserende læger og administration i Region Midtjylland. ”Vi har lagt vægt på at få en fleksibel løsning, så vi også tager højde for de ændringer, der vil komme i institutionernes efterspørgsel efter varer fremover,” siger seniorkonsulent Per Grønbech, Region Midtjylland.

Forhandlingsudbud Udbuddet blev indledt med en prækvalifikation. Derefter gik Region Midtjylland i dialog med de fem virksomheder, der blev prækvalificeret. Først og fremmest blev de forskellige muligheder for etablering, ejerskab og drift af lagerbygningen samt mulige modeller for afregning drøftet. Derefter kom det egentlige udbud, hvor virksomheden DKI Logistics afgav det vindende tilbud. ”Region Midtjylland gennem-

førte et såkaldt forhandlingsudbud, hvor vi som leverandør fik mulighed for at gøre vores synspunkter gældende undervejs. Jeg er overbevist om, at den model, som er kommet ud af samarbejdet, vil indebære betydelige økonomiske fordele for regionen,” siger bestyrelsesformand Preben Borregaard, DKI Logistics. Han tilføjer: ”I øvrigt er samarbejdet fortsat i den samme ånd med god dialog, som vi oplevede under udbudsfasen.”

Man endte med en model, hvor bygningen etableres og ejes af virksomheden, men hvor logistikansvarlige medarbejdere ansat i regionen arbejder på et kontor, der ligger i bygningen.

Medarbejdere tæt på ”Virksomheden ejer bygningen, men det er regionen, der ejer varerne. Ved at have medarbejdere fra regionen tæt på sikrer vi os, at vejen er kort til at løse eventuelle spørgsmål, som opstår,” forklarer Per Grønbech. IKA – foreningen af offentlige indkøbere anerkender den fleksible løsning og det grun-

dige forløb ved at tildele Region Midtjylland prisen Danmarks Bedste Udbud 2018. Formålet med prisuddelingen er at belønne den ekstraordinære indsats. Vinderen skal være et udbud, der skaber rum for høj kvalitet samtidig med, at der holdes hus med de offentlige midler. Desuden skal udbuddet være nytænkende.

Om Udbudsprisen Prisen Danmarks Bedste Udbud uddeles årligt i forbindelse med årskonferencen for IKA – foreningen af offentlige indkøbere. Foreningens ca. 550 offentlige og ca. 200 private medlemmer har mulighed for at indstille udbud, der har været afholdt i det forgangne år, til prisen. Blandt de nominerede forslag finder IKAs bestyrelse vinderen.

Der ligger et bredt samarbejde bag tildelingen af prisen for Danmarks Bedste Udbud 2018 til Region Midtjylland. Fra venstre: advokatfuldmægtig Janni Nielsen, Bech-Bruun, udbudsansvarlig Jacob Prange, Region Midtjylland, udbudskonsulent Birgitte Nellemann, Region Midtjylland, seniorkonsulent Per Grønbech, Region Midtjylland, adm. direktør Thomas Haber Borch, DKI Logistics, bestyrelsesformand Preben Borregaard, DKI Logistics, samt partner Tina Braad, Bech-Bruun. Foto: Emil Ryge.

30 / Stat & Kommune INDKØB / maj 2019

Sidste års vinder, Rigspolitiet – repræsenteret ved sektionschef Casper Hilligsøe Heinig og projektleder Naja Brøchner – overrakte IKA’s dialogpris 2019 til rengørings-controller Pia Sjødahl, projektleder Kristinna Andersen og rengørings-controller Lene Kristensen, Vejle Kommune. Til højre Majbritt Frødstrup, formand for IKA’s Dialogpris. Foto: Emil Ryge.

God dialog om rengøring i Vejle Vejle Kommune har skabt et godt samarbejdsklima omkring kontrakt på rengøring. Det udløste årets dialogpris fra IKA - foreningen af offentlige indkøbere.

V

ejle Kommune tænkte nyt og positivt, da kommunens rengøring skulle i udbud. Det indbragte kommunen IKAs Dialogpris 2019. Ved tildelingen af prisen har IKA lagt vægt på, at samarbejdet mellem kommunen og leverandøren er bygget op omkring dialog, tillid og fleksibilitet frem for kontrol, krav og bodsstrukturer. Allerede inden udformningen af udbuddet blev potentielle leverandører indbudt til et dialogmøde. ”Vi besluttede fra starten, at vi ville have leverandørernes

input. Det har haft stor indflydelse på, hvordan vi udformede udbudsmaterialet,” siger projektleder Kristinna Andersen, Vejle Kommune.

Det blev virksomheden Forenede Service, der afgav det vindende tilbud og ”det er tydeligt, at kommunen via tæt dialog og opfølgning ønsker, at eventuelle mangler og fejl bliver rettet på mindelig vis. Dette er et stærkt motiverende element, der samtidig kan medvirke til at mindske stressniveauet og fejlmarginen hos medarbejderne – og styrke fastholdelsen af medarbejdere,”

siger journalist og redaktør Jannik Preisler, Forenede Service.

Efter starten af samarbejdet medio 2018 er den gode dialog ført videre og ”blandt andet deltager vi på de opstartsmøder, som virksomheden holder for nye

rengøringsassistenter. I det hele taget er dialog den røde tråd i samarbejdet. Medarbejderne hos leverandøren ved, hvem vi er, og hvilke ting, vi lægger vægt på,” siger rengørings-controller Pia Sjødahl, Vejle Kommune.

Om Dialogprisen Dialogprisen uddeles årligt i forbindelse med årskonferencen for IKA – foreningen af offentlige indkøbere. Foreningens ca. 550 offentlige og ca. 200 private medlemmer har mulighed for at indstille kandidater til prisen. IKA’s bestyrelse udvælger vinderen blandt de nominerede.

maj 2019 / Stat & Kommune INDKØB / 31

Viden Videnerernoget, noget,vivideler deler– –IKA IKAskaber skaberplatformen platformenfor foratatudveksle udveksleviden videnog ogskabe skabedialog dialog

Kommende KommendeIKA IKAaktiviteter aktiviteter Arrangementer Arrangementer

Dato Dato

Målgruppe Målgruppe

Priser Priser ekskl. ekskl. moms moms (medlem/ikke-medlem) (medlem/ikke-medlem)

IKA IKA LYN: LYN: Grundlæggende Grundlæggende ogog udvidet udvidet regnskabsforståelse regnskabsforståelse - I- en I en udbudsretlig udbudsretlig sammenhæng sammenhæng

09.

09. maj maj

Ordregivere Ordregivere

499,499,/ 1.499,/ 1.499,-

IKA IKA Webinar Webinar 29.

29. maj maj Viden Viden om om konkrete, konkrete, ogog højaktuelle, højaktuelle, udbudsretlige udbudsretlige udfordringer udfordringer

Ordregivere Ordregivere ogog leverandører leverandører

450,450,-

Udbudskonference Udbudskonference 2019: 2019: Fremtiden Fremtiden kalder kalder påpå innovative innovative løsninger løsninger

04.

04. juni juni

Ordregivere Ordregivere

Gratis Gratis

IKA IKA Indkøbsjura Indkøbsjura 2019 2019 Sæt Sæt kryds kryds i kalenderen! i kalenderen!

28.-29.

28.-29. august august

Ordregivere Ordregivere

Info Info følger følger

IKA IKA Proceslederuddannelse, Proceslederuddannelse, modul modul 11 Kompetenceudviklingsforløb for erfarne indkøbere Kompetenceudviklingsforløb for erfarne indkøbere

Ordregivere 04.-05. september 04.-05. september Ordregivere

IKA IKA College, College, modul modul 11 FåFå indsigt i offentligt indkøb i praksis indsigt i offentligt indkøb i praksis

24.-25 september 24.-25 september

Ordregivere Ordregivere

4.995,(modul 1-3 == rabat rabat 985,-) 985,-) 4.995,(modul 1-3

IKA IKA Proceslederuddannelse, Proceslederuddannelse, modul modul 22 Kompetenceudviklingsforløb Kompetenceudviklingsforløb for for erfarne erfarne indkøbere indkøbere

08.-09 08.-09 oktober oktober

Ordregivere Ordregivere

11.995,11.995,-

IKA IKA College, College, modul modul 22 FåFå indsigt indsigt i offentligt i offentligt indkøb indkøb i praksis i praksis

08.-09.

08.-09. oktober oktober

Ordregivere Ordregivere

4.995,4.995,(modul (modul 1-3 1-3 == rabat rabat 985,-) 985,-)

IKA IKA College, College, modul modul 33 FåFå indsigt indsigt i offentligt i offentligt indkøb indkøb i praksis i praksis

22.-23.

22.-23. oktober oktober

Ordregivere Ordregivere

4.995,4.995,(modul (modul 1-3 1-3 == rabat rabat 985,-) 985,-)

IKA IKA Proceslederuddannelse, Proceslederuddannelse, modul modul 33 Kompetenceudviklingsforløb Kompetenceudviklingsforløb for for erfarne erfarne indkøbere indkøbere

06.-07.

06.-07. november november

Ordregivere Ordregivere

11.995,11.995,-

11.995,11.995,-

Tilmelding Tilmeldingvia viawww.ika.dk www.ika.dk

Gør din konference til en unik oplevelse for dine deltagere...Brug rammeaftalen 5 auditorier • 57 mødelokaler • 259 værelser • 300.000 kvm park, skov og strand • Digital teambuilding i park og skov • Danmarks største private kunstsamling ...kun 45 min. fra Kbh.

s vore Prøv EOG nye bane hing c t a c

Konventum • Gl. Hellebækvej 70 • 3000 Helsingør • Tlf 49 28 09 00 • booking@konventum.dk

32 / Stat & Kommune INDKØB / maj 2019

Få jer ap es e jer p til gen es al ma mød t ter e iale -

DEN GRØNNE SEKTOR 2. SEKTION – TEKNIK OG MILJØ

Konference om Vejbelysning Krav om miljø­ rigtige køre­tøjer, hvis man vil levere til København

Svært at skaffe planter

› maj 2019 / Stat & Kommune INDKØB / 33

København får krav om ­leverandørers GRØNNE TRANSPORT Snart skal for eksempel håndværkere have en el-, brint- eller hybridbil, hvis de vil løse opgaver for Københavns Kommune.

D

et kræver snart miljøvenlig bil, når en låsesmed, vinduespudser eller anden leverandør fremover kører til en opgave i Københavns Kommune. Fra august vil kommunen i alle fremtidige udbud kun vælge leverandører, der kan levere varer eller tjenesteydelser i en el- brint- eller plug-inhybridbil.

- Vi skal skrue på alle de knapper, vi har, for at forbedre luftkvaliteten, og derfor vil vi fremover vælge leverandører, der kører miljøvenligt,” siger overborgmester i København, Frank Jensen (S) til DR P4 København.

Kommunen regner med, at

det nye krav allerede i 2021 vil give en besparelse på omkring 1.000 tons CO2 på leverancerne til kommunen.

Men meningen med kravet er også at sætte gang i en større grøn omstilling.

- Når vi stiller kravet til vores leverandører, vil de grønne biler også blive brugt til opgaver for andre kunder end kommunen, og så vil det sætte en positiv spiral i gang, så flere og flere leverandører i København vil bidrage til at få partikelforureningen og CO2-udslippet ned i den del af transportsektoren, siger overborgmesteren til DR P4 København.

HL’19 SÆT KRYDS i kalenderen

28.-30. AUGUST 2019 SLAGELSE HAVEOGLANDSKAB.DK

34 / Stat & Kommune INDKØB / maj 2019

Københavns Kommune køber hvert år varer og tjenesteydelser hos 18.478 forskellige leverandører.

Krav om grønne leverandører gælder i første omgang kun køretøjer under 3,5 ton – det vil sige personbiler og mindre varevogne – fordi det er der, den grønne teknologi findes i dag.

Kravene vil blive taget i brug fra 1. august 2019, hvor der skal udbydes nye kontrakter for låsesmede og elektrikere. Kravene er fleksible, hvilket for eksempel betyder, at det ikke vil gælde varer, der skal leveres med trailer, som de grønne biler endnu ikke kan trække. Når udviklingen af

Fremover vil man finde flere af den slags skilte, når der kræves grøn transport fra leverandører i København

miljøvenlig teknologi er nået længere, vil Københavns Kommune også stille krav om grøn transport til tungere køretøjer såsom store varebiler, minibusser og lastbiler.

Grøn leverandørkørsel er en del af overborgmesterens plan for renere luft i København, der blev vedtaget af en enig Borgerrepræsentation i forbindelse med kommunens budget for 2019.

MØD DE ”RIGTIGE” Kom på Have&Landskab’19 og mød potentielle samarbejdspartnere og find løsninger på dagligdagens udfordringer.

300 udstillere og mere end 11.000 besøgende Skandinaviens største fagudstilling for den grønne branche Branchens samlingspunkt i mere end 30 år

KVALITET DU KAN STOLE PÅ!

GÆLDENDE INDTIL 31. MAJ 2019

MF 4707

MF 4709

MF 5711

MF 6713

3 cyl - 75 hk

3 cyl - 95 hk

4 cyl - 110 hk

4 cyl - 130 hk

inklusive: MF FL 3416 X frontlæsser og Visio glastag

inklusive: MF FL 3416 X frontlæsser og Visio glastag

inklusive: MF FL 3717 X frontlæsser og Visio glastag

inklusive: Koblingsfrit vendegear

FRA KUN:

kr. 325.000,-

*

FRA KUN:

kr. 355.000,-

*

FLEKSIBEL. ALSIDIG. ALT DU BEHØVER

FRA KUN:

kr. 419.000,-

*

FRA KUN:

kr. 379.000,-*

MARKEDETS BEDSTE FINANSIERING

W W W. M A S S E Y F E R G U S O N . D K *Tilbuddet er gældende indtil 31. maj 2019 ved køb af ny MF 4707, 4709, 5711 (model med 12x12 transmission samt frontlæsser + glastag) eller 6713. Kampagnen kan ikke kombineres med andre kampagner. Kampagnen er i perioden tilgængelig hos autoriserede MF-forhandlere. Specielle vilkår & betingelser er gældende. Kontakt din lokale autoriserede MF-forhandler.

Der tages forbehold for trykfejl og ændringer i priser/betingelser. De viste modeller kan være med ekstraudstyr, som ikke indgår i kampagnen. er et globalt varemærke under AGCO Corporation.

Der begynder at være langt mellem planterne hos mange planteskoler.

Foto Lars Thorsen

Grøn indkøbsbegejstring støvsuger plantemarkedet Planteskolerne melder om mere indkøbsaktivitet end nogensinde før, og både herhjemme og i Europa begynder flere produkt­ kategorier at blive udsolgt.

M

eget tyder på, at det er en grøn branche i hopla, der kommer til at samles i Slagelse, når Have & Landskab - Skandinaviens største fagudstilling for den grønne branche – slår portene op den 28. til 30. august 2019.

I hvert fald udtaler Joel Klerk, indehaver af Joel Klerk Planteskole og brancheforeningen Danske Planteskolers medlem i Have & Landskabs bestyrelse, at han aldrig har oplevet noget lignende før. Og når en mand med næsten 40 års erfaring som planteskoleejer udtaler sig så klart, er der grund til at spidse ører. Joel Klerk har nemlig ikke tidligere oplevet en sådan appetit på kvalitetsplanter hos både private og offentlige indkøbere, som planteskolen har været vidne til dette forår. ”Der er altså uhørt meget

gang i branchen. Og jeg fornemmer ikke, at det er fordi, der er et efterslæb fra tørken sidste år. Det er nye anlæg, renoveringer og nye projekter, og hverken offentlige eller private kunder ryster på hænderne, når de køber ind for store beløb, så allerede nu har vi solgt tre gange så meget som sidste år til dato. Og det kan selvfølgelig kun lade sig gøre på grund af vores medarbejderes store indsats,” pointerer Joel Klerk, som efterhånden er begyndt at have hele felter på planteskolen, der står tomme, fordi træerne er solgt.

Europas plantemarked støvsuges Samme billede tegner sig hos andre toneangivende danske planteskoler, såsom P. Kortegaards planteskole A/S, Holdens

36 / Stat & Kommune INDKØB / maj 2019

Planteskole A/S og Birkholm Planteskole A/S. ”Nu er ”historisk travlt” store ord at tage i sin mund, men siden 4. januar har der ikke været en eneste dag, hvor vi ikke har kunnet ekspedere eller stille planter ud, og det eskalerede op

til påske. Så der er mangel på planter, og der er allerede produktgrupper, som du ikke kan få længere,” forklarer planteskoleejer fra Birkholm Planteskole A/S, Ove Møller, og understreger, at det ikke kun er et dansk fænomen, men at plantemarkedet over hele Europa bliver støvsuget lige nu.

Hos Holden Planteskole A/S er man også imponeret. ”Vi har heller ikke oplevet noget lignende. Jeg tror, at vi har solgt fem gange så meget som vi plejer i de første tre måneder.

Noget af det er selvfølgelig bare en forskydning, fordi vi har kunnet komme tidligere i gang på grund af den udeblevne vinter, men vores erfaring er, at når først kunderne er kommet godt i gang, så ender de også med at købe mere i løbet af sæsonen,” siger indehaver Bjarne Holden, som modsat Joel Klerk mener, at sidste års tørke og forrige års regn medvirker til den uhørte indkøbslyst.

Nødt til at være på Have & Landskab Trods den store aktivitet har Bjarne Holden aldrig overvejet at droppe at udstille på årets Have & Landskab. ”Vi har af naturlige grunde ikke tid til at besøge så mange

Planteskolernes område på Have & Landskab 2019, bliver voldsomt udvidet i år. Foto Lars Thorsen

kunder, men på Have & Landskab kommer kunderne jo og besøger os, så det kan helt sikkert betale sig. Vi er nødt til at bevare en god kontakt til arkitekter og kommuner og anlægsgartnere,” understreger han.

Også Joel Klerk understreger, at han aldrig har været i tvivl om, at det stadig er nødvendigt at have en stand på Have & Landskab, selvom han ligesom Bjarne Holden har rekordtravlt hjemme på planteskolen. ”Vi kan næsten ikke sælge mere. Men alligevel skal vi jo være synlige. Hvis jeg pludselige ikke er på Have & Landskab, så tænker kunderne: ”Hvad sker der mon hos Joel?”. Så selvom man tænker, at alle i branchen kender én, så gælder det stadig om at holde sig til. Ellers bliver man langsomt glemt,” mener Joel Klerk, som også har oplevet det modsatte – nemlig langsomt at blive opdaget ved at udstille.

Bygherrerne vil selv stå for planterne En anden tendens i forårets meget aktive marked for kvalitetsplanter er ifølge Joel Klerk bygherreleverancerne. ”Vi oplever flere og flere bygherreleverancer. Det tror vi er et tegn på, at bygherrerne efterhånden har forstået, at hvis man udbyder planteopgaven i en totalentreprise, så bliver det den entreprenør, som kan finde de billigste planter, som vinder opgaven. Og det hænger sjældent sammen med de bedste planter.

Derfor er det interessant og glædeligt at se, at flere og flere bygherrer selv vælger at påtage sig ansvaret for planteleverancen og dermed sikrer sig, at kvaliteten er i orden,” understreger planteskoleejeren, der ser frem til igen at hilse på kunder, kollegaer og konkurrenter i Parken - planteskolernes område på Have & Landskab, der er blevet voldsomt udvidet i år.

Specialister i asfalt

Ny el-plæneklipper forskel fra benzinmodellen er den nye motor, som med en ydelse på 1.420 Watt matcher benzinudgaven, og derved klarer de lidt større områder. Den 60 liter store græsopsamler rækker langt, og tænker man helt grønt, laves den nye Makita let om til bioklipper.

Makita har netop lanceret en miljøvenlig plæneklipper. Den nye DLM460 med miljø- og støjvenlig 2x18V kulfri motor er identisk med benzinmodellen: Samme chassis, stålskjold og hjul med lukkede kuglelejer for og bag. Samme ydelse, klippebredde på 46 cm og klippehøjde mellem 20-75 mm. Eneste

”

YIT UDLÆGGER ASFALT. DET ER VI FAKTISK SPECIALISTER I. - MEN VI KAN OGSÅ ALT DET ANDET. Vi tilbyder et bredt spekter af professionelle og fleksible løsninger til vedligeholdelse og forbedring af de danske veje.

Nedenstående er kun et lille udpluk af vores tilbud.

Kontakt os og hør meget mere.

• Specialafdelingen

- belægning på broer, sportspladser, P-dæk og gulvbelægning med Confalt® - hurtig udrykning til mindre opgaver

scoop-reklame.dk

Rabatvedligeholdelse

•

Vejmarkering

•

Afspærring og trafikregulering

•

Etablering af fartdæmpning

•

Asfaltering af ensilagepladser

• Asfalthåndværkeren

•

•

Fræsning

KONTAKT OS YIT varetager alle opgaver inden for produktion og udlægning af asfalt, vedligeholdelse af veje samt specialopgaver med bl.a. broer og industrigulve.

I Danmark beskæftiger vi samlet ca. 300 medarbejdere.

YIT Danmark er en del af den finske YIT Group med ca. 10.000 ansatte.

Fræsning: 7567 8355 Specialafd: 7640 1220 Vejmarkering: 7567 8355

Region Nord: Region Midt: Region Syd: Region Øst:

8727 5030 7567 8355 7466 2444 5664 6800

Hovedkontoret i Silkeborg: Telefon 87 22 15 00 | info@yit.dk

maj 2019 / Stat & Kommune INDKØB / 37

Kom til Vejbelysnings­dagen 2019 og få ny viden Vejbelysningsdagen 2019 inviterer kommuner, rådgivere, producenter og forsynings­ selskaber til en dag spækket med viden og aktuelle cases om bl.a. renovering af belysnings­anlæg, skift til LED, GIS og nye k­ ommunikationsstrukturer.

V

ejbelysningsdagen er Danmarks største ikkekommercielle konference om vejbelysning. Konferencen afholdes den 22. maj 2019 i Odense Congress Center. Programmet er rettet specifikt mod belysningsog driftsfolk i kommunerne, rådgivere samt leverandører af belysning, installation og service. FABA (Faba - Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Belysningsarmaturer) forventer som de forrige år omkring 150 deltagere. Til udvikling af dette års program har arran-

gørgruppen, der tæller FABA, Dansk Center for Lys og det nystartede Innovations­netværk for Smart Urbanisering, rådført sig med en ekspertgruppe bestående af repræsentanter for målgruppen, som tidligere har deltaget på Vejbelysningsdagen.

Inspiration Konferencen giver traditionen tro inspiration til, hvordan kommunerne kan tænke lysdesign ind i vejbelysningen og til, hvordan lystekniske og driftsmæssige udfordringer kan løses. Årets

AL-BLAZER 2000

Fliseløfteren opfylder de nuværende krav til ERGONOMISK korrekt håndtering af porøse/utætte fliser • • • •

markedets kraftigste vakuumpumpe fleksibel sugeslange med bøjeligt ergonomisk styr fås med benzin-, diesel-, el-motor – eller hydraulisk drevet bredt udvalg af sugekopper opfylder enhver brolægningsopgave!

VEJBELYSNINGSDAGEN VIDEN · REDSKABER · DEBAT

ODENSE CONGRESS CENTER 22. MAJ 2019

TILMELDING PÅ: WWW.VEJBELYSNINGSDAGEN.DK

ARRANGERET AF:

INNOVATIONSNETVÆRKET FOR SMART URBANISERING

knferenceprogram tager således udgangspunkt i de vigtige beslutninger og emner som branchen er optaget af lige nu. Hvornår kan det betale sig at skifte til LED? Hvordan opgives vedligeholdelsesfaktoren og hvor meget forringes belysningen når tiden går? Hvordan holder kommunen bedst styr på sine GIS-data?

Hvordan undgår man ubehagelig og farlig blænding? Hvordan

går det med Smart City-projekterne? Virker de?

Deler sig i to spor Om formiddagen deler konferencen sig som noget nyt i to spor. Det ene handler om kommunikationsinfrastrukturer og IoT-services og det andet om GIS og asset management. På begge spor vil der være cases, som illustrerer emnerne.

BLANDT ÅRETS INDLÆG ER: • Hvornår kan det betale sig at skifte til LED? Repræsentanter fra Frederiksberg Kommune og Thisted Kommune vil sammen med Fredsted Consulting fortælle om de erfaringer, de har med renovering og drift af belysningsanlæg med LED • Trafiksikkerhed og vejbelysning I dette indlæg kommer Vejdirektoratet bl.a. ind på, hvordan armaturerne skal placeres, så de er til mindst mulig gene og fare for trafikanterne

15 kommuner har allerede skiftet!

- ring for en uforpligtende demo

AL-Lift ApS . DK-7620 Lemvig

+45 97101074 . www.al-lift.com

38 / Stat & Kommune INDKØB / maj 2019

• Vedligeholdelsesfaktorer og LED Direktøren for Dansk Center for Lys opsummerer de længe ventede vedligeholdelsesfaktorer for LED vejbelysning, som er helt afgørende for anlæggets ydeevne på den lange bane • Blænding, ubehageligt og farligt, hvordan undgår man det? DTU Fotonik kommer med svaret • Fremtidens mobilitet Instituttet for Fremtidsforskning kommer med et kvalificeret gæt på, hvor fremtidens nye infrastrukturs behov fører os hen, og hvordan det vil forårsage vidtrækkende forandringer i byrummet

KORT NYT

150 mio. kroner til mere natur

600 mio. til oprydning af komplekse forureninger En delaftale om sundhedsreformen betyder, at opgaven med jordforureninger overgår fra regionerne til staten. Regeringen og DF har aftalt, at hovedparten af de forventede effektiviseringer skal gå til oprydning på

Harboøre Tange, i Kærgård Klitplantage og Grindsted by. Hertil er der prioriteret nye ekstra midler i 2019 og 2020. Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at prioritere 600 millioner kroner til de mest komplekse jordforure-

Kartelbøder til VVS-virksomheder Fire bøder er vedtaget i et sagskompleks om VVS-karteller.

Virksomheden Christoffersen & Knudsen A/S har betalt 575.000 kroner i bøde for at udveksle oplysninger om pri-

ser og andre vilkår med konkurrenten Sanoterm Danmark, der er gået konkurs. Desuden har ledende medarbejdere fra i alt tre virksomheder betalt personlige bøder.

ninger. Parterne har som en del af sundhedsreformen aftalt at prioritere forventede effektiviseringer på op mod 500 millioner kroner til indsatsen mod de såkaldte generationsforureninger.

Regeringen og Dansk Folkeparti vil gennemføre nye indsatser, som skal sikre øget biodiversitet og forbedret natur i Danmark.

Danmark skal have et rigt og varieret plante- og dyreliv. Derfor har regeringen og Dansk Folkeparti afsat 150 mio. kroner til en række nye indsatser, der skal styrke biodiversiteten i Danmark.

Der afsættes penge til større og bedre sammenhængende naturområder med flere levesteder for sjældne og truede arter, mere vild natur og bedre muligheder for at opleve naturen.

Cirkulær økonomi er en naturlig del af bygge- og anlægsbranchens fremtid Cirkulær økonomi er kommet for at blive i bygge- og anlægsbranchen. Det blev slået fast på et topmøde om udvikling af cirkulær økonomi med miljøog fødevareminister Jacob Ellemann-Jensen for nyligt. Og

det er ikke kun positivt for miljøet. Virksomheder, der producerer grønt og bæredygtigt, sparer penge og bliver mere konkurrencedygtige både her hjemme og på udenlandske markeder.

maj 2019 / Stat & Kommune INDKØB / 39

BOOK DEMO I UGE 18 ELLER 19

SMP Magasinpost ID-46709

WRS 200

MILJØVENLIG UKRUDTSBEKÆMPELSE

Hos Kärcher har vi udviklet miljøvenlige ukrudtsbekæmpelsessystemer, som gør det nemmere og mere miljørigtigt at fjerne ukrudt.

Se mere på www.karcher.dk.

Ved adresseændring, send en mail til saki@saki.dk

År efter år viser ukrudtet sig fra alle sprækker og kroge. Smukt kan det være, men rigtig mange ville gerne være det foruden. Der findes mange måder at bekæmpe ukrudt på. Én af de mest velkendte måder er med gasbrænder. Dette er tidskrævende og kræver stor omhu, da det er forbundet med brandfare.

Afsender: Magasinet Stat & Kommune Indkøb, Thyrasvej 33, 4684 Holmegaard

Ukrudtet er over os. Og dermed også mange timers arbejde med at få det bekæmpet.