Statsindkøb 2-2020

Magasinet

STATSINDKØB &

Stat & Kommune Indkøb

Til beslutningstagere og indkøbere i staten, regioner og kommuner

NUMMER 2 / APRIL 2020 / ÅRGANG 38

FREMTIDENS KOMMUNER KØBER INTERNET I TING (IOT)

KONSULENT-FATWA STILLER KRAV OM ”VISE SIT VÆRD”

CORONA-HJÆLP: OFFENTLIGE INDKØB SKAL HJÆLPE VIRKSOMHEDER OG LØNMODTAGERE

Magasinet

STATSINDKØB &

LEDER

Stat og Kommune Indkøb Til indkøbere i staten, regioner og kommuner Ansvarshavende: Dan Morrison Navn- og adresseændring: Send en mail til saki@saki.dk Udgiver: Danja Media ApS Thyrasvej 33 4684 Holmegaard Telefon. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 43 31 21 E-mail: saki@saki.dk Redaktion: Keld Broksø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 24 41 52 E-mali: keld@kb-kommunikation.dk Dan Morrison . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 73 10 63 E-mail: dan@saki.dk Annoncer: E-mail: saki@saki.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 43 31 21 www.statsindkoeb.dk Design og tryk: KLS PurePrint A/S Hvidovre Oplag: 5.500 38. årgang Samarbejdspartnere

ISSN 2596-6065 Distribution og modtagere: Magasinet ”Stat & Kommune Indkøb” distribueres 6 gange ­årligt til: Abonnenter på rammeaftaler hos Statens og ­Kommunernes Indkøbs Service A/S. Medlemmer af IKA, Foreningen af Offentlige Ind­købere.

Folketinget, ministerierne, direktorater, styrelser m.v.

Etaterne, herunder Politiet og Forsvaret.

Statslige og fælleskommunale virksomheder.

Region- og kommunaldirektører.

Region- og kommunale indkøbschefer og IT-chefer.

Region- og kommunale tekniske forvaltninger.

Højere uddannelsessteder, universiteter, teknika, handels­højskoler og seminarier. Social- og Sundhedssektoren.

Abonnementspris: Kr. 250,- årligt ex. moms i Danmark Citat af redaktionelt indhold er tilladt med klar ­kilde­angivelse.

Gengivelse af artikler er kun tilladt med skriftlig ­accept fra redaktionen.

Erhvervsmæssig afbenyttelse af bladets indhold er forbudt, medmindre særlig tilladelse foreligger.

2 / Stat & Kommune INDKØB / april 2020

Konsulentkaos D

er er ikke meget godt at sige om det konsulentkaos, som netop nu roder i de offentlige indkøb.

Dansk Erhverv og Dansk Industri, som begge organiserer forskellige grupper af konsulenter, er mildest talt forbløffede over i sær socialdemokraterenes valgkamp sidste forår, og siden deres regeringsførelse på konsulentområdet.

Med god grund.

Den socialdemokratiske top har ikke lagt fingrene i mellem for at gøre konsulentlivet surt.

I maj 2019 hørte man nuværende statsminister Mette Frederiksen, og daværende oppositionsleder, sige: ”Vi har flyttet mandskab og ressourcer til skrivebordene, til analyser, til new public management og alle de andre fine begreber. Men det er bare ikke der, kernevelfærden er,” hævdede S-formanden.

Hun henviste til, at Staten, regionerne og kommunerne tilsammen bruger omkring 11 milliarder kroner på konsulenter inden for alt fra revision til management og it.

Stod det til Socialdemokratiet måtte de fremover maksimalt bruge otte milliarder kroner om året. Som regeringsleder blev der kun tale om et delvist S-løftebrud. Besparelserne kom kun drypvis. Ifølge finanslovsaftalen er der eksempelvis kun besparelser på rådgivere på statens område på 327 mio. kr. i 2020 voksende til 853 mio. kr. i 2023.

Det er en regerings ret at lægge konsulenter i offentlig tjeneste for had, men kæden hopper af, når man kun implementerer det halvt, som det siden er sket. ∞ Staten har endnu ikke fastlagt retningslinjer for besparelserne. Konsulenterne aner ikke, hvornår de kommer. ∞ Den øvrige offentlige sektor er kun i gang med at finde ud af, hvordan man køber bedst ind, så indkøbene giver mest værdi. Der er et kommissorium mellem KL, regionerne og finansministeren for en arbejdsgruppe, som ser på det. Men rapporten ventes først klar til sommer.

Sådan kan man ikke behandle en hel branche i granatchok.

Og alt det her kom endda FØR corona-krisen her i foråret. Den gjorde ondt værre.

Vi står overfor at skulle hele et helt samfund. Der bliver tale om en reel genopbygning af funktioner og mange nye tiltag, som skal få samfundet i gang igen. Især i det private erhvervsliv, som alt andet lige er en forudsætning for, at det offentlige kører.

Ret skal være ret. Her har regeringen været effektiv sammen med myndigheder og erhvervsliv. Men tanken om, at det offentlige kan klare sig uden konsulenter i en krævende genopbygning, er ganske enkelt naiv. Det haster derfor med, at det offentlige får nye retningslinjer for konsulentindkøb implementeret. For der SKAL købes konsulenttjenester.

Vi skriver også i dette nummer om IoT, Internet of Things. IoT kan effektivisere store dele af det offentlige. Her er traditionelle tænkere i de offentlige indkøb på udebane. Der er masser af andre eksempler på, hvor det giver god mening – og bundlinje – at hive konsulenter ind.

Derfor hilses det velkommen, at nye modeller for indkøb er på vej, men også at der flere steder ses intensiveret arbejde i branchen for at vise konsulenternes eget værd. Gode business-cases hives frem. Og der er pres fra Dansk Industri og Dansk Erhverv for god indkøbsadfærd – altså, at man køber det, der er brug for, og som har effekt og værdi. Branchen har selv et ansvar for at dokumentere effekt og værdi. Hvis der er kommet noget godt ud af dette konsulentkaos, så er det, at ingen konsulenter i dag er i tvivl om, at de skal bevise deres eget værd. Bliv ved med det.

OK har genvundet SKI-aftalen og er én af leverandørerne på tankkort

Hos OK har vi samlet det hele i én komplet digital løsning. Nye tankkort på mobilen, nem rapportering og forbrugsoverblik døgnet rundt. Det hele findes i skyen og virker så godt, at hver medarbejder sparer tid – hver eneste dag. Og sammenligner du dine samlede totalomkostninger, er det mere end OK. Tag første skridt på ok.dk/offentlig eller på 89 32 23 99.

20839

Én komplet og simpel tankkortsløsning i skyen.

Ubegrænset selvbetjening

LÆS I DETTE NUMMER

Konsulent-fatwa stiller krav om vise sit værd Konsulenter i offentlig tjeneste blev sat i en konsulent-fatwa.

Først i valgkampen, siden i finansloven. Krisen for konsulenter øget med corona-udbruddet. Alt det stiller nu krav til konsulenter om at vise deres værd på bundlinjen. Dansk Erhverv og Dansk Industri mener også, at offentlige indkøbere skal være mere skarpe på, hvad de vil have. To kommende vejledninger fra staten samt en fælles vejledning fra Kommunernes Landsforening, regionerne og finansministeren tyder på, at offentlige indkøbere fremover vil stille krav om at angive værdi på bundlinjen i udbuddene.

6

Læs side 6

Fremtidens kommuner køber internet i ting (IoT) Masser af kommuner er i fuld gang med at købe projekter med IoT-data (Internet of Things), men leverandørernes udfordringer er at få kommunerne til at skalere initiativerne op og blive landsdækkende over kommunegrænserne. Det dog ved at komme i gang med stor hast, mener Dansk Erhverv. Flere ting skubber på gennembruddet. Bl.a. prisfald for sensorer og nye netværk. I bl.a. KL tages IoT altså alvorligt nu fordi man kan effektivisere og spare penge ved at købe og bruge IoT rigtigt.

10

Læs side 10

Corona-hjælp: Offentlige indkøb skal hjælpe virksomheder og lønmodtagere

14

4 / Stat & Kommune INDKØB / april 2020

Regering og Folketingets partier er enige om en omfattende hjælpepakke, hvor offentlige indkøb spiller en afgørende rolle for at understøtte virksomheder og lønmodtagere.

En samlet hjælpepakke skal være med til at afbøde konsekvenserne af COVID-19. Blandt initiativerne spiller offentlige indkøb en central rolle, fordi stat, kommuner og regioner netop kan være med til at understøtte virksomheder og være med til at hjælpe dem igennem. Til og med 31. oktober 2020 kan dispenseres fra en række bevillingsregler, som har betydning for indkøb i staten.

Læs side 14

- det charmerende konferencehotel -

Inspirerende omgivelser - møde og konference tæt på København

Møde- og konferencelokaler med plads op til 400 deltagere, frihed til aktiviteter og fordybelse i smukke naturomgivelser samt overnatning.

STATENS RAMMEAFTALE Konference & møde

45 min

FACILITETER

102 værelser 19 mødelokaler/sale Gratis parkering Gratis wifi Svømmebassin 29o Massage kan bestilles Smuk park og natur Teambuilding Løberuter

Fred og ro til fokus og fordybelse samt naturligt nærvær i grønne omgivelser giver det optimale udbytte for dit møde.

Ring til konferencekoordinatorerne Dorthe eller Kristine på 57 64 30 02 og få et tilbud på dit arrangement.

KONFERENCEHOTEL Sørup Herregaard Sørupvej 26 - 4100 Ringsted - www.sorup.dk - T 57 64 30 02 - konference@sorup.dk

Konsulent-fatwa stiller krav om at vise sit værd Konsulenter i offentlig tjeneste blev sat i en konsulent-fatwa. - Først i valgkampen, siden i finansloven. Krisen for konsulenter øget med corona-udbruddet. Alt det stiller nu krav til konsulenter om at vise deres værd på bundlinjen. Dansk Erhverv og Dansk Industri mener også, at offentlige indkøbere skal være mere skarpe på, hvad de vil have. Nye retningslinjer for indkøb konsulenter er på vej, men de kommer for sent efter ”fatwa´en.”

Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

O

ffentligt hyrede konsulenter blev under valgkampen sidste forår brugt af den nu socialdemokratiske regering som eksempel på ”overflødigt fedt,” der kunne skæres væk. Det blev effektueret delvist ved finansloven i november 2019. Dertil trak corona-krisen her i foråret tæppet væk under flere konsulenter. Konsekvensen er, at de tilbageværende nu skal vise deres værd og effekt på bundlinjen. To kommende vejledninger fra staten samt en fælles vejledning fra Kommunernes Landsforening, regionerne og finansministeren tyder på, at offentlige indkøbere fremover vil stille krav om at angive værdi på bundlinjen i udbuddene.

Daniel Møller Jensen, politisk konsulent for Dansk Erhverv, følger på vegne af sine medlemmer udviklingen i konsulentbranchen tæt.

- Den offentlige sektor er ved at finde ud af, hvordan man køber bedst ind, så man imødekommer den politiske beslutning om besparelser, konstaterer han.

Han henviser netop til kommissoriet mellem KL, regionerne og finansministeren for en arbejdsgruppe om det. Men rapporten ventes først til sommer. Også staten vil finde nye retningslinjer for indkøb og besparelser på konsulentydelser. Ingen deadline er sat.

- Vi er i Dansk Erhverv glade for, at retningslinjerne for konsulentindkøb kommer, men de burde være kommet langt før, siger Daniel Møller Jensen, politisk konsulent for Dansk Erhverv.

6 / Stat & Kommune INDKØB / april 2020

BURDE VÆRE KOMMET FØR - Vi er i Dansk Erhverv glade for, at retningslinjerne kommer, men de burde være kommet langt før. Så længe den offentlige sektor prøver at finde ud af, hvordan man skal købe ind, så påvirker det indkøbsadfærden. Der kom næsten et stop for konsulentindkøb allerede efter finansloven fordi besparelserne blev over-implementeret. Det ramte hårdt.

Vi så altså en opbremsning også før coronakrisen slog igennem. Offentlige indkøbere er

Når det offentlige hyrer eksterne konsulenter til komplekse opgaver, er det en fornuftig arbejdsdeling, fastslår Henriette Søltoft, branchedirektør for DIrådgiverne. Hun beklager en igangværende konsulentfatwa.

- Den offentlige sektor er ved at finde ud af, hvordan man køber bedst ind, så man imødekommer den politiske beslutning om be­sparelser.

DANIEL MØLLER JENSEN

usikre på, hvordan og om de overhovedet har lov til at købe ind. Det påvirker branchen på alle niveauer, siger Daniel Møller Jensen til Magasinet Stat & Kommune Indkøb.

Han har ikke et specifikt tal for, hvor meget indkøbene er faldet. Men Dansk Erhvervs medlemmer fortæller, at igangværende projekter og planlagte projekter er holdt tilbage i alt fra analyse-, evaluerings- og til kommunikationsopgaver.

- Vores kritik er, at regeringen har vedtaget besparelser uden at fortælle, hvordan de skal implementeres. Det har skabt enorm usikkerhed, siger Daniel Møller Jensen.

SKYDER SIG SELV I FODEN Han mener, at regeringen skyder sig selv i foden ved fremgangsmåden.

- Konsekvensen er, at den offentlige sektor ikke får tilført den viden og kompetencer, som den har brug for. Dermed får vi dårligere løsninger. Og så har coronakrisen gjort, at særligt mindre konsulenthuse har det svært, beretter Daniel Møller Jensen.

Det betyder, at Dansk Erhverv har intensiveret arbejdet med at vise konsulenternes værd.

- Vi prøver at ”opdrage” til god indkøbsadfærd – dvs. se på, hvor konsulenter giver størst værdi. Branchen har også selv et ansvar for at dokumentere effekt og værdi. Der er også et skarpere fokus nu på værdiskabelsen, når man giver bud. Det er branchen god til, fastslår Daniel Møller Jensen.

KONSULENT-FATWA Henriette Søltoft, branchedirektør for DI Rådgiverne i Dansk Industri, som organiserer en anden stor del af konsulentbranchen, mener krisen er forstærket efter en konsulent-fatwa, som opleves nu.

- Branchen oplever sig ildeset i centraladministrationen som følge af regeringens tilgang og retorik omkring konsulenter.

Sådan opleves det, desværre, siger Henriette Søltoft til Magasinet Stat & Kommune Indkøb.

- Vi afviser præmissen om, at konsulenter ikke er værdiskabende – eller står i vejen for velfærd. Tværtimod er de hinandens forudsætninger. Men som andre steder bliver der også købt rådgivere ind uhensigtsmæssigt. Det vil vi medvirke til at få fjernet, understreger hun.

Henriette Søltoft mener også konsulenterne er overhalet af corona-krisen, netop som man prøvede at fjerne usikkerheden om, hvad offentlige indkøbere måtte købe fra konsulenter.

- Det var i forvejen katastrofalt for konsulenterne efter valget og finansloven, hvor man skar. Man målte besparelser april 2020 / Stat & Kommune INDKØB / 7

›

›

ud på de enkelte ministerier, men de blev fortolket forskelligt. Nogle indkøbere opfattede det som om, at det ikke var politisk comme il faut at bruge rådgivere. En konsulent-fatwa. På trods af, at branchen skaber udvikling, vækst og arbejdspladser. Embedsværket agerer de facto, som om Statsministeriet har befalet, at køb af ekstern ekspertise er no go. Så kom coronaen. Jeg taler dagligt med medlemmer, som ser ind i massive fyringsrunder eller konkurser. Her er det vigtigt, at de aftaler, som trods alt er indgået, opretholdes og muligheden for at arbejde digitalt benyttes. DI har derfor sendt breve ud i staten, regionerne og kommuner, hvor vi opfordrer til at fastholde kontrakter og arbejdsopgaver, beretter Henriette Søltoft.

Hun er også bekymret for, om man i branchen kan opretholde sin kapacitet.

- Det er udfordringen fordi management-, kommunikations- og analysebranchen lider. Kapacitet vil forsvinde. Det får vi ikke genopbygget fra én dag til en anden, når der kommer efterspørgsel igen.

Ingen ved, hvor lang tid det varer. Man skal derfor forlade den principielle tilgang, at man ikke vil bruge rådgivere, opfordrer Henriette Søltoft.

RÅD TIL OFFENTLIGE INSTITUTIONER Di Rådgiverne har også givet råd til offent-

lige institutioner om, hvornår man skal købe rådgivning ved opgaveløsning – og hvornår man ikke skal. DI-Rådgiverne har nu et værktøj til vurderingen af det. Et af elementerne er selvfølgelig økonomien.

- Baggrunden var, at flere offentlige kunder mente, at konsulenter udfører opgaver dyrere end de kan løse dem selv.

Til stor frustration blev konsulenter ofte sammenlignet op mod en månedsløn for en medarbejder – og prisen for at købe opgaveløsningen hos en konsulent. Man kan ikke sammenligne direkte. Man har typisk ikke ekstra omkostninger med for en fastansat i regnestykket. Herunder sygedage, efteruddannelse, folk der ikke er 100 % effektive og interne afdelingsmøder. For konsulenter betaler du kun for den del, hvor arbejdet udføres. DI-værktøjet skal skabe et reelt grundlag og sikre mest mulig værdi. Bl.a. via de overvejelser, man skal gøre inden køb af konsulentbistand, siger hun.

Henriette Søltoft er også med på, at konsulenterne selv skal godtgøre, at de kan betale sig at købe ind til opgaverne.

- Jo, selvfølgelig. Kunderne udfordres på opgaven som en informationsindsats.

Konsulenter skal spørge ind til, om det er den rigtige vej at gå? Eller skal man gøre noget andet? Konsulenter skal også udfordre kunder på, om der er nok ledelsesforankring. Og på, hvad de egentlig vil opnå, siger Henriette Søltoft.

- Et samarbejde kan altid blive bedre, og opfordrer til at få fakta på bordet om det ­offentliges brug af konsulenter.

HENRIETTE SØLTOFT.

DI-Rådgiverne har nu retningslinjer i ”Paradigme – sådan skaber du størst værdi ved køb af konsulentydelser”. (Tjek mr.di.dk). Store, offentlige kunder er involverede i de retningslinjer.

- Et samarbejde kan altid blive bedre, siger Henriette Søltoft, som opfordrer til at få fakta på bordet om det offentliges brug af konsulenter.

- Fakta er, at mange dygtige konsulenter hver dag hyres som specialister på komplekse områder til at løse opgaver i den offentlige sektor i samarbejde med deres kunder. Når det offentlige hyrer eksterne konsulenter til komplekse opgaver, så er det fornuftig arbejdsdeling. Det offentlige fokuserer på sine kerneopgaver og køber bistand udefra, når de ikke selv besidder kompetencen, påpeger hun.

FAKTA OM KONSULENTBESPARELSER: • Finanslovsaftalen har besparelser på rådgivere på statens område på 327 mio. kr. i 2020 voksende til 853 mio. kr. i 2023. Der er retningslinjer på vej til alle ministerier, men de konkrete besparelsesområder er endnu ukendt.

• Når besparelserne er fuldt indfaset i 2023 skal Skatteministeriet, som er særlig tung på brug af it-konsulenter, og justitsministeriet, der er særlig tung på brug af juridisk bistand, spare hvad der svarer til 10 % af deres forbrug i 2018. Alle øvrige ministerier på nær statsministeriet bliver pålagt besparelser i størrelsesordenen 15-30 %.

• Som følge af økonomiaftalerne mellem regionerne/staten og kommunerne/staten er der en arbejdsgruppe på tværs af kommuner, regioner og staten, som skal se på nedbringelse af eksterne rådgivere.

Arbejdsgruppen ventes først færdig til sommer.

• Arbejdsgruppen vil bl.a. afdække den nuværende anvendelse af konsulenter i det offentlige og skabe fælles anbefalinger om brug af konsulenter. Endelig vil man fremme øget opgaveløsning internt i den offentlige sektor.

• Staten købte konsulentydelser for 4,6 mia. kr. i 2018, især flere it-konsulenter, mens køb af manage­ ment­rådgivere mv. er gået tilbage. Medregnes advokat- og revisionsydelser, køb fra rådgivende inge­ niører og arkitekter samt markedsføring og oplysning opgøres statens køb af rådgivning til 6,3 mia. kr. i 2018.

• Kommuner og regioner købte managementkonsulentydelser og it-rådgivere for 7,6 mia. kr. i 2016.

8 / Stat & Kommune INDKØB / april 2020

BÆREDYGTIG CIRKULÆR ØKONOMI - NÅR I MØDES

Hold dit næste møde på Bornholm Når du siger cirkulær økonomi – siger du også Bornholm. Vi er langt fremme med en innovativ energistrategi og en ambitiøs affaldsstrategi. Skal din virksomhed også arbejde med cirkulær økonomi og bæredygtighed? Så hold dit næste møde midt i et af Europas mest bæredygtige mødesteder – Hotel GSH, Green Solution House.

Du må godt: Konference-Aftalen sendes af historiske årsager ikke i udbud på Bornholm. Netop derfor må du gerne holde dit møde på Bornholm, og du får selvfølgelig statslige priser på jeres arrangement.

Book hos vores eventchef Cathrine Ingildsen, sales@greensolutionhouse.dk – 5695 1913

Mulighederne for kommunernes indkøb af IoT (Internet of Things) er i eksplosiv udvikling.

Fremtidens kommuner køber internet i ting (IoT) Masser af kommuner er i fuld gang med at købe projekter med IoT-data (Internet of Things), men leverandørernes udfordringer er at få kommunerne til at skalere initiativerne op og blive landsdækkende over kommunegrænserne. Det dog ved at komme i gang med stor hast, mener Dansk Erhverv. Flere ting skubber på gennembruddet. Bl.a. prisfald for sensorer og nye netværk. Derfor er mange af kommunernes fremtidens indkøb nu alt fra rottefælder med automatisk internet-advarsel, internet alarm for, hvornår skraldespande skal tømmes, og internet besked om, hvornår der skal saltes veje.

Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

10 / Stat & Kommune INDKØB / april 2020

der hvert år kobles på nettet. I snit har hver af dem 5-6 sensorer til temperaturer, fugtighed, lys osv. Allerede i 2008 var der flere ting på internettet end mennesker. I 2025 ventes det, at op mod 80 milliarder ting er ”koblet på,” viser en rapport, som det dansk svenske konsulentfirma, Dare Disrupt, lavede for Kommunernes Landsforening (KL). Rapporten viser, at IoT giver kommunerne viden om næsten alt, og de vil kunne fjernstyre meget af deres infrastruktur. I dag ses IoT i alt fra køleskabe, tøj, biler, telefoner, elpærer, røgalarmer, ure, brødristere, cykler, haveredskaber, bestik, højtalere, veje og i stigende grad i og på mennesker og sundhedsløsninger som pacemakere. Kommunen får via sensorer informationer, der omsættes til handlinger.

E

t gennembrud er nu til at ane for kommunernes indkøb af IoT (Internet of Things) eller lidt fordansket ”tingens internet”. Magasinet Stat & Kommune Indkøbs kilder peger på flere faktorer, der skubber på gennembruddet. Ud over pilotprojekter i hele landet, ansættelser til at købe IoT og strategier kommer også teknisk og økonomisk udvikling.

Afgørende for gennembruddet er, at priserne på sensorer falder drastisk nu – samtidig med, at kvaliteten stiger og sensorerne bliver mindre og med mere batterilevetid. Med sensorer til 5G er perspektivet batterilevetider på hele 10-15 år, og den business case bliver god.

Teleselskabernes nye netværk samt udrulningen af 5G-båndet skaber også helt nye muligheder. Endelig vil fremtidig standardisering gøre det muligt at samle sensordata.

Sensorer kan tillige i dag uden større omkostninger bygges ind i mange flere produkter, som kommunale indkøbere skal have i udbud. Det betyder, at meget mere kan lade sig gøre og ikke kun er fremtidsmusik i verdensfjerne laboratorier.

Med Internet of Things forbindes ikke kun mennesker, men også ting i netværk. Ting, som kan reagere og meddele sig, frem for mennesker. I ”tingenes internet” kan man også finde de let tilgængelige sensorer i 1,6 mia. nye smartphones,

IOT TAGES ALVORLIGT Overordnet i bl.a. KL tages IoT altså alvorligt nu – selvfølgelig fordi man kan effektivisere og spare penge ved at købe og bruge IoT rigtigt. I virkeligheden er det ikke så nyt, som det lyder. Forskellen er hastigheden, som det hele sker med nu.

Allerede i 2016 udgav Erhvervsstyrelsen en ”analyse af danske virksomheders brug af Internet of Things”, men her fire år efter er kommunerne med blandt frontløberne. Et lille eksempel: Hjørring har med private leverandører udviklet en smart ble (til ældre), der fortæller, hvornår den skal skiftes. Teknikken kan være kompliceret, men problemstillingen rørende enkel, ligesom i adskillige andre eksempler, som nu popper op overalt. Når for eksempel Gentofte Kommune tester en rottefælde med indbygget ”rottesensor” og IoT-forbindelse, giver det bedre produktivitet og service. Modsat i dag skal skadedyrsbekæmperen kun ud til fælden og tømme den, når sensoren viser, at der faktisk er en rotte i. Og København

og Albertslund er begyndt at installere sensorer i offentlige skraldespande, der giver besked via IoT-netværket, når beholderen er fuld. Det sparer også mandskabstimer. Samme tankegang er i Aarhus, hvor der er installeret sensorer i vejene. De giver besked, når der er frost og behov for at salte. Endelig får flere kommuner bedre styring af energiforbruget i offentlige bygninger. Varme og lys tilpasses brugen af bygningerne, som følges via sensorer. Indeklimaet måles og justeres automatisk.

Rengøring på toiletter bliver behovsstyret.

IoT kan også bruges sporingsenhed for demensramte.

Hvis de ikke selv finder hjem, kan personalet aktivere enheden og lokalisere dem. Det giver tryghed og den demente øget bevægelsesfrihed uden at kommunale medarbejdere konstant skal overvåge dem.

INDKØB AF IOT GIVER BEDRE SERVICE Dansk Erhverv er arbejdsgiverorganisation for en del IoTleverandører og er begejstret for den ny udvikling. Chefkonsulent Poul Noer er overbevist om, at IoT kan sikre kommunerne bedre anvendelse af ressourcer og medarbejdertid.

- Der er en positiv udvikling nu, hvor mange kommuner går systematisk til værks med IoT. Frontløberne er især store kommuner som København og Aarhus. De har kapaciteten og de ansætter IoT-konsulenter til at implementere det, fortæller Poul Noer.

- Det gode er, at nu kommer mange mindre kommuner også langt. Byerne er blevet smartere de seneste år, siger Poul Noer til Magasinet Stat & Kommune Indkøb.

BARRIERER FOR IOT Knapt så positivt er, at leverandørerne, som udvikler løsningerne, ser barrierer med at skalere det, så man kan sprede

april 2020 / Stat & Kommune INDKØB / 11

›

Chefkonsulent Poul Noer fra Dansk Erhverv: ”Jeg er ikke i tvivl om, at IoT kommer i stor skala, når vi får dokumenterede business cases og overblik over gevinster hos de kommuner, som går foran.”

›

det ud til flere kommuner, når én har kommune har implementeret et IoT-projekt. Det ville ellers være mest interessant kommercielt, for det er dyrere at udvikle løsninger til enkeltkommuner. Eksempelvis, når det gælder sensorer på skraldespande. KL har også undersøgt af udbredelsen via konsulenthuset Dare Disrupt, og IoT står ikke lige stærkt i alle dele af landet.

- Leverandørerne peger på forskellige barrierer overfor os.

Vi kan bl.a. se, at IoT kræver ressourcer at gennemføre - og/ eller ildsjæle, som går forrest, påpeger Poul Noer.

- Det er godt KL er opmærksom på det, men der er også tekniske udfordringer, hvor man risikerer at bruge forskellige standarder i kommunerne.

Eksempelvis forskellige skalaer for vindmåling eller andet.

Dansk Erhverv opfordrer til, at kommunerne bliver bedre til at koordinere indkøb af IoT. Så kan man få fælles standarder og landsdækkende data. Det kan blive koordineringsopgaver for kommunale indkøbsfællesskaber, KL eller Digitaliseringsstyrelsen, siger Poul Noer.

Til gengæld kan Poul Noer også se, at det går stærkt med

de enkeltstående kommunale projekter og tests, og nogle steder er koordineringen i gang.

Aarhus er i spidsen for udviklingen af en ny IoT-platform til opsamling af sensordata, mens 21 hovedstadskommuner arbejder med ny model for kommunale data. Der har også været fokus på IoT i klimapartnerskaber, som handler om service, it og rådgivning, og Poul Noer ønsker fremover IoT på agendaen i de årlige aftaler om kommunernes økonomi.

Det kræver selvfølgelig svar på det store spørgsmål, om kommunerne kan spare penge på IoT – og hvor mange penge?

- Ja, man sparer penge, og Dansk Erhverv er ved at finde business cases, fortæller Poul Noer.

- Det er for tidligt at komme med de håndfaste data, men der er gode erfaringer med at spare mandetimer, når man ikke skal ud og tømme skraldespande hele tiden, eksempelvis.

BUREAUKRATI I NYT IOT IoT er stadig nyt og der kan også opstå bureaukratisk tvivl om, hvor IoT-indkøbene skal konteres. Hvis IoT tæller som anlægsinvesteringer, så kan indkøb være et problem på

12 / Stat & Kommune INDKØB / april 2020

grund af anlægsloftet, men man kan også købe IoT som service.

- Vi håber på nye offentligeprivate samarbejder, så en privat virksomhed investerer i IoT og kommunen køber det som en service. Det er en vej til at undgå anlægsloftet, mener Poul Noer.

STÆRKE NETVÆRK IoT er bl.a. gjort muligt af stærke IoT-netværk. De tager simple data sendt i små datapakker via bl.a. teleselskabernes såkaldte Narrowband IoT-net, der også kan trænge gennem bygninger og ned i kældre.

- I fremtiden kommer behov for endnu mere avancerede netværk – og flere censorer. 5G netværket er eksempelvis på vej indenfor det næste år, siger Poul Noer.

- Jeg er ikke i tvivl om, at IoT kommer i stor skala, når vi får dokumenterede business cases og overblik over gevinster hos de kommuner, som går foran. Økonomien står til at blive forbedret i takt med, at priserne på sensorer falder betydeligt.

Hertil kan klimaplanen om 70 % reduktion af CO2 også blive en gamechanger for IoT. Bl.a. når det resulterer i mindre

kørsel. IoT vil starte oppefra og drysse ned, mener Poul Noer.

Silkeborg mindre frontløber Silkeborg er et eksempel på en mindre kommune, som trods skyggetilværelsen bag de større kommuners IoT alligevel har godt fat i IoT. Silkeborg bruger IoT til at få data til grundlag for beslutninger, der øger sikkerhed, serviceniveau og brug af ressourcer. Listen over Silkeborgs IoT er endda nu på hjemmesiden: • Skraldespande giver besked om, at de skal tømmes.

• Sensorer måler vandstand.

• Apps viser ledige P-pladser.

• Bybusser indsamler data om tidsplan og stop.

• Persontællere og videoanalyse hjælper byudviklingen.

• Sensorer giver input til saltning af veje.

• Rottefælder giver besked om dyr i fælden.

• Sensorer fortæller, hvornår planter skal vandes.

- Vi har ikke en kommunestrategi for IoT, men vil udnytte teknikkens muligheder i pilotforsøg. Jeg er også formand for et regionalt samarbejde, hvor vi skaber et IoT-netværk som et videns samarbejde, der skal prøve at tænke i løsninger ud over kommunegrænserne, fortæller Silkeborgs informatikchef, Jakob Harding Kirkegaard, til Magasinet Stat & Kommune Indkøb.

Han giver Dansk Erhverv ret i, at der mangler strandarder, men omvendt kan en del af IoT-teknologien allerede virke som ”plug & play.”

- Det er et spørgsmål om kort tid, så bliver mange sensorer multi-connect-bare.

Der sker noget i EU-regi om standarder og det interesserer KL sig for, siger Jakob Harding Kirkegaard.

Dermed synes endnu en barriere på vej til at falde for IoT-gennembruddet i kommunerne.

Hvorfor skal det være så kompliceret at rekruttere en dygtig leder?

Svaret er enkelt.

Det skal slet ikke være kompliceret! Derfor har vi skabt Lederpakken til dig, så du når bredt ud til tusindvis af ledere allerede i annonceringen. Vi searcher og matcher samtidig relevante kandidater i CV-databasen hos både Jobindex og StepStone – du får den bedste start på din rekruttering. Få gavn af Lederpakken: Tag fat i din kontaktperson hos Jobindex eller ring på 38 32 33 55.

Corona-hjælp: Offentlige indkøb skal hjælpe virksomheder og lønmodtagere Regering og Folketingets partier er enige om en omfattende hjælpepakke, hvor offentlige indkøb spiller en afgørende rolle for at understøtte virksomheder og lønmodtagere.

E

t enigt Folketing er enige om en samlet hjælpepakke, der skal være med til at afbøde konsekvenserne af COVID-19 ved at hjælpe danske lønmodtagere, arbejdspladser og virksomheder. Blandt initiativerne spiller offentlige indkøb en central rolle, fordi stat, kommuner og regioner netop kan være med til at understøtte virksomheder og være med til at hjælpe dem igennem de økonomiske følger af COVID-19. Initiativerne er i tråd med de råd og forslag, som Dansk Industri, DI, tidligere har opfordret til.

Konkret er aftaleparterne enige om, at der til og med 31. oktober 2020 kan dispenseres fra en række bevillingsregler, som har betydning for indkøb i staten. Dispensationerne vil give mulighed for følgende: • Forudbetale leverancer frem til 1. juli med en værdi på højst 1 mio. kr.

• Undlade at gøre misligholdelsesbestemmelser (f.eks. krav om betaling af bod for forsinkelse) gældende over for leverandører til staten, hvis misligholdelsen kan henføres til COVID-19.

• Såfremt den nuværende ekstraordinære situation med COVID-19 forbedres inden 31. oktober 2020, trækkes dispensationerne tilbage inden da.

Regeringen vil derudover gå i dialog med KL og Danske Regioner om mulighederne for en lignende håndtering i både kommuner og regioner.

KL og Danske Regioner har imidlertid allerede opfordret kommuner og regioner til at fremrykke betalinger til virksomheder, og KL har desuden opfordret kommunerne til så vidt muligt at fremrykke planlagte anlægs- og renoveringsprojekter mv.

Fremrykningen af betalinger til virksomheder samt forslaget om at fremrykke planlagte anlægs- og renoveringsprojektet er begge initiativer, som DI tidligere har opfordret landets offentlige myndigheder til at gøre brug af. DI hilser derfor initiativerne meget velkomne og opfordrer kommuner og regioner til at benytte sig af dem hurtigst muligt.

ØKONOMISTYRELSEN VEJLEDER Efter beslutningen om at lade offentlige indkøb spille en større rolle for at komme ud af corona-krisen, så har Økonomistyrelsen udsendt vejledninger om håndteringen.

Allerede siden 18. marts har Statens Administration så vidt muligt ændret betalingsdatoen på godkendte fakturaer til dags dato, så betalingerne sker med det samme – uanset fastsatte betalingsfrister.

Den faktiske betalingstid bliver dermed væsentlig kortere end den maksimale betalingsfrist på 30 dage. Statslige institutioner, der ikke bliver betjent af Statens Administration, opfordres på tilsvarende vis til at fremrykke betalingen

14 / Stat & Kommune INDKØB / april 2020

af almindelige leverandørfakturaer.

Derudover bliver de statslige institutioner opfordret til at modtage varer og godkende fakturaer for varer og tjenesteydelser, så hurtigt som muligt.

Der er udarbejdet en guide, der beskriver, hvordan man kan håndtere fakturaer i perioden frem til 31. oktober 2010.

De statslige institutioner er også blevet opfordret til at benytte muligheden for at forudbetale leverandørerne.

Det bliver muligt for institutionerne at forudbetale leverancer frem til 1. juli 2020 med en værdi på højst 1 million kroner.

Finansministeriet dispenserer således fra Regnskabsbekendtgørelsens § 46, stk. 4, hvor der i forbindelse med udgifts- og indtægtsbilag skal føres kontrol med, at de i bilaget nævnte ydelser er leveret, og Budgetvejledningens 2.2.13, der vedrører forudbetaling.

Endelig har Økonomistyrelsen opfordret til, at statslige institutioner udviser fleksibilitet, hvis leverandøren fx leverer forsinket som følge af coronavirus.

Institutionerne bliver opfordret til at udvise fleksibilitet, og hvis det er muligt at undlade at gøre misligholdelsesbestemmelser (fx bod) gældende, hvis leverandøren fx leverer forsinket som følge af coronavirus. Dermed reducerer vi usikkerheden hos leverandører om, hvorvidt de kan påkalde sig force majeure.

Finansministeriet dispen-

serer dermed fra Budgetvejledningens 2.2.3, der vedrører almindelige hensyn ved disponering af bevillinger.

Beslutningen om at fremskynde statens betalinger af leverandørfakturaer, vil give institutionerne et fremrykket likviditetstræk, som kan risikere at medføre overtræk på FF7-kontoen.

Indtil nu har forrentningen af overtræk (udlån) på denne konto været diskontoen + 2. pct. p.a., jævnfør rentetavlen på Økonomistyrelsens hjemmeside.

For at mildne virkningerne af de fremrykkede betalinger har Finansministeriet besluttet midlertidigt at ændre forrentningen til 0 pct. p.a., således at overtræk ikke giver institutionerne en renteudgift.

MOMSEN TILBAGE Det er også godt nyt for SMV’erne, at regeringen vil give mulighed for at få tilbagebetalt moms, som er indbetalt i 2020.

- Mange af de små og mellemstore virksomheder er særligt udsatte i krisen, fordi de har mindre likviditet at stå imod med. Tilbagebetalingen af moms falder på et knastørt sted hos vores SMV’er, så vi er glade for, at regeringen har lyttet til vores ønsker her. Der dog også brug for endnu mere målrettet hjælp til iværksætterne, så vækstlaget kan overleve igennem krisen, siger Lars Sandahl Sørensen, direktør for DI.

MONTRA MEETING

KURSER & KONFERENCER med sublim service i absolut særklasse

Når du booker et møde på Montra Hotels, får du et gennemført møde- og konferencekoncept, hvor du vil opleve unik service i alle faser af arrangementet.

Vores personale er altid nærværende og klar til at yde en sublim service. Vi byder på gastronomisk frokostbuffet og kan tilpasse menuen til særlige behov. Vores hoteller er lette at komme til, uanset om du kommer med offentlige transportmidler eller i bil.

Vi har gratis parkering og fri opladning af el-bil.

Kort sagt, vi gør os umage med, at give jer en god oplevelse, når I afholder et møde eller en konference hos os. Vi klarer alt det praktiske, så I kan bruge energien på at få maksimalt udbytte af arrangementet.

Læs mere og book på montrahotels.dk

Heldagspakke fra

325,-

Pr. person excl. moms

RAMME AFTALE Konferencer, møder og hotelophold

Montra Hotel Hanstholm · Montra Skaga Hotel · Montra Hotel Sabro Kro · Montra Odder Parkhotel · montrahotels.dk

Husk at tænke langsigtet, når anlægsmilliarderne ruller

R

egeringens beslutning om at fjerne anlægsloftet og lade kommunerne fremrykke planlagte byggeprojekter er både en vigtig og en rigtig beslutning. Det mener Green Building Council Denmark. Men det er vigtigt, at der bygges klogt, hvis vi ikke skal ende med at erstatte én krise med en anden og potentielt større: nemlig klimakrisen.

I lyset af den store økonomiske usikkerhed, coronakrisen har ført med sig, har regeringen besluttet at fjerne anlægsloftet og give kommunerne mulighed for at igangsætte eller fremrykke planlagte anlægsprojekter, så økonomien kan holdes i gang. Det er den helt rigtige beslutning, mener Green Building Council Denmark, men opfordrer samtidig til, at man tænker langsigtet, når først anlægsmilliarderne kommer ud at rulle.

Hos Green Building Council Denmark, mener man der skal bygges klogt, hvis en krise ikke skal erstattes af en anden og potentielt større klimakrise

TÆNKER LANGSIGTET til byggeriet, men hvis vi skal forhindre, at vi håndterer én ”Vi står i en utroligt ulykkekrise ved at skabe en anden, så lig situation, som regeringen er det afgørende, at vi tænker gør alt, hvad den kan, for at langsigtet og sikrer, at der bygreducere konsekvenserne af, og ges så bæredygtigt som muligt”, det bakker vi selvfølgelig fuldt siger Mette Qvist, direktør i op om. Jeg mener, det er rigtig Green Building Council Denfornuftigt at Stat fjerne og anlægslofKommune januar 2017 mark. Green Building Council tet og give en håndsrækning

Totalleverandør til den offentlige sektor

Aftørringspapir og dispensere • Rengøringsløsninger Personlig hygiejne og hudpleje • Borddækning • Engangsservice Kaffe, te og automatprodukter • Fødevareemballage • Køkkenudstyr

Tlf. +45 7010 7700 . www.multiline.dk

16 / Stat & Kommune INDKØB / april 2020

Denmark anbefaler derfor at regeringen sammen med kommunerne stiller krav til klimaaftrykket, cirkulære tiltag samt sikrer mere langtidsholdbare bygninger.

30 PCT. AF SAMLET AFFALDSMÆNGDE ”Vi har fuld forståelse for, at der må prioriteres benhårdt politisk i disse dage, men når vi bygger i Danmark, skal vi bygge godt, bæredygtigt og langtidsholdbart til glæde for både klimaet og alle de mennesker, som hver dag skal benytte bygningerne. Ellers ender vi med at gøre os selv en kæmpe bjørnetjenste,” siger Mette Qvist.

Ifølge tal fra Trafik- og Byggestyrelsen står byggeriet i Europa for ca. 40 pct. af

materiale- og energiforbruget, og bidrager samtidig til mellem 20 og 35 pct. af de væsentligste skader på miljøet. Konkret i Danmark står byggeriet desuden for 30 pct. af den samlede affaldsmængde. Det er værd at have for øje, når nye byggeprojekter skydes i gang.

Green Building Council Denmark (DK-GBC) er en uafhængig tænketank, som arbejder tæt sammen med organisationens mange medlemmer i byggebranchen om at skabe bedre og mere bæredygtigt byggeri i Danmark. Green Building Council Denmark står desuden for bæredygtighedscertificering af byggerier og byområder gennem DGNB-kriterierne.

Indkøbere og rådgivere hilser ny HD-uddannelse i kontraktret og udbud velkommen Private Private og og off offentlige entlige virksomheder virksomheder har har brug brug for for medarbejdere medarbejdere med med de de rigtige rigtige kompetencer, kompetencer, så så udbud udbud og og kontrakter kontrakter skaber skaber mest mest mulig mulig værdi værdi for for både både indkøbere indkøbere og og leverandører. leverandører.

Store Store millionkontrakter millionkontrakter indgås indgås hvert hvert år år mellem mellem det det off offentlige entlige og og leverandører, leverandører, og og de de kommer kommer bedst bedst ii mål, mål, når når et et fælles fælles værdigrundlag værdigrundlag og og særlige særlige kompetencer kompetencer er er til til stede stede hos hos begge begge parter. parter. Det Det er er baggrunden baggrunden for, for, at at Copenhagen Copenhagen Business Business School School efter efter sommerferien sommerferien udbyder udbyder en en ny ny HD2 HD2 uddannelse uddannelse ii kontraktret kontraktret og og udbud. udbud.

Contract Contract Management Management ii fokus fokus hos hos indkøberne indkøberne Jeanet Jeanet Vandling Vandling er er formand formand for for IKA IKA –– Foreningen Foreningen af af off offentlige entlige indkøbere, indkøbere, og og hun hun ser ser gerne, gerne, at at kompekompetencerne tencerne styrkes styrkes på på begge begge sider sider af af bordet bordet –– navnlig navnlig indenfor indenfor disciplinen disciplinen Contract Contract Management.

Management.

Det Det er er afgørende afgørende for for et et frugtbart frugtbart samarbejde samarbejde med med vores vores leverandører, leverandører, at at de de ofte ofte fifireårige reårige kontrakter kontrakter er er baseret baseret på på grundige grundige markedsanalyser markedsanalyser –– herherunder under især især markedsdialoger markedsdialoger –– og og udformes udformes med med flfleksibilitet eksibilitet og og rum rum for for innovation innovation og og tilpasning tilpasning ii siger forhold forhold til til den den løbende løbende udvikling udvikling ii markedet, markedet, siger

Jeanet Jeanet Vandling.

Vandling.

Hun Hun ser ser den den nye nye HD HD uddannelse uddannelse som som et et spændende spændende initiativ, initiativ, der der kan kan bidrage bidrage til til at at klæde klæde medarbejdere medarbejdere hos hos både både off offentlige entlige indkøbere indkøbere og og leverandører leverandører på, på, Gevinst Gevinst for for alle alle parter parter Catrine Catrine Ekdahl, Ekdahl, erhvervsjurist erhvervsjurist og og partner partner hos hos rådgivrådgivningsvirksomheden ningsvirksomheden FalckEkdahl, FalckEkdahl, der der rådgiver rådgiver mange mange off offentlige entlige virksomheder virksomheder ved ved udbud, udbud, udformning udformning af af kontrakter kontrakter og og Contract Contract Management, Management, siger siger om om den den nye nye uddannelse: uddannelse:

Det Det er er en en gevinst gevinst for for alle, alle, når når færdighederne færdighederne om om udbud udbud og og Contract Contract Management Management løftes løftes hos hos vores vores kunder kunder og og deres deres leverandører. leverandører. Parterne Parterne vil vil tale tale samme samme sprog sprog og og kan kan arbejde arbejde med med processen processen ud ud fra fra en en fælles fælles indsigt indsigt med med det det fælles fælles mål mål at at skabe skabe merværdi merværdi for for alle alle –– inklusiv inklusiv for for samfundet. samfundet.

II hendes hendes optik optik er er den den gode gode kontrakt kontrakt et et styringsredstyringsredskab, skab, der der ikke ikke skal skal ligge ligge gemt gemt ii arkivskabet. arkivskabet. Ideelt Ideelt set set skal skal den den efter efter hendes hendes mening mening bruges bruges aktivt aktivt ii dagligdagligNy Ny HD-uddannelse HD-uddannelse designet designet med med input input fra fra off offentlige entlige og og private private Professor Professor Kim Kim Østergaard Østergaard har har stået stået spidsen spidsen for for et et team team på på af af kolleger kolleger på på Copenhagen Copenhagen Business Business School, School, som som har har designet designet den den nye nye HD2 HD2 uddannelse uddannelse Kontraktret Kontraktret og og Udbud.

Udbud.

Forud Forud er er gået gået en en dialog dialog med med en en række række private private og og off offentlige entlige aktører, aktører, der der ofte ofte står står med med udforudfordringer dringer ved ved håndtering håndtering af af kontraktret kontraktret og og udbud. udbud.

så så alle alle bliver bliver endnu endnu bedre bedre til til at at udarbejde udarbejde og og udnytte udnytte de de muligheder, muligheder, der der ligger ligger ii en en dynamisk dynamisk kontrakt kontrakt..

Det Det handler handler om om at at få få et et fælles fælles sprog sprog samt samt at at få få et et godt godt og og konstruktivt konstruktivt partnerskab partnerskab etableret etableret ii konkontraktperioden. traktperioden. Det Det er er netop netop her her værdiskabelsen værdiskabelsen ligger, ligger, siger siger hun. hun.

Nyttig Nyttig med med teori teori og og strategi strategi IKA IKA driver driver selv selv uddannelsesaktiviteter, uddannelsesaktiviteter, hvor hvor medmedarbejdere arbejdere fra fra off offentlige entlige virksomheder virksomheder bliver bliver fagligt fagligt opkvalifi opkvalificeret ceret ii blandt blandt andet andet praktisk praktisk gennemførelse gennemførelse af af udbud udbud og og udarbejdelse udarbejdelse af af kontrakter. kontrakter.

Jeanet Jeanet Vandling Vandling

Jeg Jeg ser ser HD2 HD2 Kontraktret Kontraktret og og Udbud Udbud som som en en nyttig nyttig teoretisk teoretisk og og strategisk strategisk overbygning overbygning på på vores vores eget eget uddannelsesprogram uddannelsesprogram ii Contract Contract Management, Management, siger siger Jeanet Jeanet Vandling.

Vandling.

dagen dagen parterne parterne imellem imellem ii hele hele kontraktperioden. kontraktperioden.

Rådgivernes Rådgivernes opgaver opgaver ændrer ændrer karakter karakter Catrine Catrine Ekdahl Ekdahl mener, mener, at at det det kun kun er er positivt positivt med med den den nye nye HD HD uddannelse, uddannelse, så så der der opbygges opbygges yderligere yderligere kompetencer kompetencer indenfor indenfor udbud udbud og og Contract Contract ManageManagement ment generelt generelt ii markedet, markedet, da da det det ii bund bund og og grund grund handler handler om, om, at at parterne parterne agerer agerer proaktivt proaktivt frem frem for for reaktivt. reaktivt. Og Og hun hun forudser, forudser, at at den den eksterne eksterne rådgivning rådgivning vil vil være være under under forandring. forandring.

Efterhånden Efterhånden som som markedet markedet udvikler udvikler sig, sig, vil vil vores vores opgaver opgaver ændre ændre karakter karakter ii forhold forhold til til det det ændrede ændrede behov. behov. Behovet Behovet vil vil være være der der og og endda endda nok nok øges, øges, når når det det bliver bliver tydeligt, tydeligt, hvilket hvilket signifi signifikant kant og og vedvavedvarende rende potentiale potentiale for for værdiskabelse, værdiskabelse, der der ligger ligger gemt gemt ii udbud udbud og og Contract Contract Management, Management, slutter slutter hun. hun.

Catrine Catrine Ekdahl Ekdahl

Det Det gælder gælder således således med med Dansk Dansk Erhverv, Erhverv, Dansk Dansk Byggeri, Byggeri, Danske Danske Regioner, Regioner, IKA, IKA, KL KL og og SKI. SKI.

De De har har bekræftet, bekræftet, at at der der er er behov behov for for mere mere viden viden og og kompetencer kompetencer inden inden for for området, området, og og det det har har inspireret inspireret os os til til at at designe designe den den nyr nyr HD2 HD2 uddannelse uddannelse ii udbud udbud og og kontraktret, kontraktret, fortæller fortæller Kim Kim Østergaard, Østergaard, professor professor MSO MSO på på Copenhagen Copenhagen Business Business School, School, Institut Institut for for Ledelse, Ledelse, Politik Politik og og Filosofi Filosofi –– CBS CBS LAW. LAW.

Undervisningen Undervisningen vil vil blive blive gennemført gennemført af af forskere forskere fra fra CBS CBS og og erfarne erfarne brancheeksperter, brancheeksperter, og og den den nye nye specialisering specialisering på på CBS CBS HD2 HD2 er er klar klar til til at at modtage modtage studerende studerende fra fra september september 2020.

2020.

Kim Kim Østergaard Østergaard

Aftalte ordrer og leverancer kan ikke annulleres af offentlige institutioner med henvisning til corona-virussen. Det sikrer en del af likviditeten for hotelog konferencevirksomheder.

Offentlige myndigheder skal stadig betale for aftalte varer og tjenester hos private virksomheder God nyhed for mange virksomheder, der har offentlige myndigheder som en del af kundekredsen, ikke mindst i hotel- og konferencebranchen. En afgørelse fra Økonomistyrelsen betyder, at offentlige myndigheder stadig skal betale for allerede indgåede aftaler.

Regeringen har også meldt ud, at den ønsker at understøtte virksomheder og lønmodtagere i den ekstraordinære situation.

E

rhvervslivet har som bekendt mistet omsætning for mange milliarder som følge af coronakrisen, men en afgørelse fra Økonomistyrelsen kommer nu de private virksomheder til gavn, ikke mindst i den trængte hotel- og konference-branche. Corona er nemlig ikke force majeur for

offentlige myndigheder. Det betyder, at de skal betale for varer og ydelser, så aftalte ordrer og leverancer ikke kan annulleres af offentlige institutioner med henvisning til corona-virussen.

- Det her er en god nyhed for de mange virksomheder, der har offentlige myndigheder som en del af kundekredsen.

18 / Stat & Kommune INDKØB / april 2020

Det betyder, at staten skal betale for allerede indgåede aftaler, fastslår Kirsten Munch, politisk direktør i brancheforeningen HORESTA.

ØKONOMISTYRELSEN SKÆRER IGENNEM Økonomistyrelsen skærer igennem og skriver, at situationen

med coronavirus/COVID-19 betyder, at vi skal overveje, hvordan vi håndterer statens kontrakter med private leverandører: ”En generel betingelse for, at en aftalepart kan påberåbe sig force majeure er, at parten er forhindret i at opfylde sine forpligtelser i henhold til den

indgåede aftale. Den enkelte kontrakt regulerer ofte, hvordan force majeure skal håndteres.

Der vurderes generelt ikke at foreligge en situation, hvor staten kan påberåbe sig force majeure. Statens forpligtelse er ved de fleste indkøb hovedsageligt at betale for varer og tjenesteydelser. Dette er staten ikke forhindret i som følge af beslutningen om, at medarbejdere i staten skal arbejde hjemmefra. Dette vurderes også at gælde det offentlige i øvrigt.

Det er vurderingen, at visse leverandører til staten vil kunne påberåbe sig, at manglende eller forsinket levering skyldes force majeure, hvilket vil betyde, at de ikke kan gøres ansvarlige for den misligholdelse, som dette kan føre til. Det vil dog i sagens natur afhænge af den specifikke leverance. Der er – med et illustrativt eksempel – forskel på,

om sagen vedrører levering af telefoner fra Kina eller vejsalt fra en dansk leverandør

HVAD GØR VI, HVIS LEVERANDØREN IKKE KAN LEVERE EN VARE ELLER YDELSE? Regeringen har meldt ud, at den ønsker at understøtte virksomheder og lønmodtagere i den ekstraordinære situation, der foreligger på grund af coronavirus/COVID-19.

Konkret betyder det, at statslige institutioner opfordres til at udvise fleksibilitet, hvis leverandøren f.eks. leverer forsinket som følge af coronavirus/COVID-19.

SKAL VI BETALE EN LEVERANDØR, SELVOM VI IKKE KAN MODTAGE EN VARE ELLER EN YDELSE? Det er Økonomistyrelsens vurdering, at den aktuelle situation generelt ikke forhin-

drer det offentlige i at opfylde sine forpligtelser i henhold til indgåede indkøbsaftaler, hvilket almindeligvis alene er en betalingsforpligtelse.

Det offentlige er derfor som udgangspunkt forpligtet til at opfylde sine forpligtelser, selv om det offentlige meddeler en leverandør, at en aftalt leverance ikke skal finde sted, eller anmoder om at den udskydes til et senere tidspunkt. Udskydelse af leveringstidspunktet på det offentliges foranledning indebærer ikke i sig selv, at det offentliges ikke skal betale.

De statslige institutioner opfordres til at gå i dialog med leverandørerne om mulighederne for justeret levering i den aktuelle situation og at være opmærksomme på, at der kan være områder med få varer og stor efterspørgsel, hvor der kan være problemer med levering. I disse situationer opfordres der til kun bestilles de nødvendige varer og ikke hamstres.

Økonomistyrelsen vil løbende vurdere, om listen over spørgsmål og svar skal opdateres.

FREMRYKKEDE BETALINGER Økonomistyrelsen har bedt Statens Administration om, at fakturaer, der er godkendt til betaling i IndFak-systemet automatisk betales straks uanset den registrerede betalingsfrist på fakturaen. Statslige institutioner, der ikke bliver betjent af Statens Administration opfordres på tilsvarende vis til at fremrykke betalingen af almindelige leverandørfakturaer.

Endvidere opfordres alle statslige institutioner til at fremskynde behandlingen af modtagne fakturaer så meget som muligt, således at betaling kan finde sted. Økonomistyrelsen overvejer øvrige initiativer i lyset af coronavirus/COVID-19, som vi i givet fald vil informere nærmere om.”

BYG SELV DET PERFEKTE ARRANGEMENT ·

365 værelser fordelt på to hoteller.

LEGOLAND® Hotel og Conference med 223 værelser og LEGOLAND® Castle Hotel med 142 værelser

·

Unik beliggenhed ved Billund Lufthavn og tæt på motorvejen

·

5-stjernet konferencecenter

·

25 fleksible konferencelokaler

·

2 store auditorier med plads til hhv. 54 og 300 pers.

·

Multihus på 1800 m2, perfekt til store arrangementer

·

LEGO® Business & Bricks teambuildingkoncept

·

Vi har rammeaftale

Se mere på LEGOLANDconference.dk

Vi har faciliteterne til at afholde dit arrangement uanset størrelse LEGOLAND® Hotel & Conference er et af landets mest moderne og fleksible udbydere af faciliteter til møder, konferencer og virksomhedsevents. Desuden får du mulighed for at inddrage LEGOLAND® Parken, hvis dit arrangement skal være noget helt ud over det sædvanlige.

LEGO, the LEGO logo, the Brick and Knob configurations, the Minifigure and LEGOLAND are trademarks of the LEGO Group. ©2020 The LEGO Group.

april 2020 / Stat & Kommune INDKØB / 19

Mange konferencestole har stået tomme under det offentliges corona-nedlukning, men hjælpepakken kan holde hånden under en del af tabet hos leverandørerne, så der stadig er stole på den anden side af krisen. ”Det er vigtigt i drøftelserne om hjælp til erhvervslivet, at politikerne har det lange lys på,” fastslår HORESTA-direktør, Katia K. Østergaard.

HORESTA-ros for hjælpepakke til hoteller og konferencecentre HORESTA roser regeringen og oppositionen for at handle hurtigt og forhandle en aftale på plads, som sikrer erhvervslivet en vigtig håndsrækning til at komme igennem den aktuelle krise.

F

or konferencecentre, hotel-, restaurant- og turisme-erhvervet er det særligt afgørende, at den nye aftale i regeringens udspil giver de tvangslukkede virksomheder i restauranterhvervet mulighed for at få dækket alle faste udgifter op til 60 millioner kroner i perioden 9. marts til 9. juni. Samtidig fastholdes regeringens udspil om kompensation på op til 80 procent afhængigt af omsætningsnedgangen for de øvrige virksomheder.

- Vores erhverv blev stort set lukket helt ned og

lå underdrejet. Derfor er det afgørende med hjælp til erhvervet, som både på kort og langt sigt kan sikre overlevelsen for tusindvis af virksomheder og over 100.000 job. Denne hjælpepakke er den største redningsplanke, vi har set hidtil, og det vil helt sikkert have en effekt, siger HORESTA´s adm. direktør, Katia K. Østergaard.

VIGTIGT MED DET LANGE LYS Katia K. Østergaard glæder sig over, at der under hele krisen har været stort politisk fokus

20 / Stat & Kommune INDKØB / april 2020

på at komme erhvervslivet til undsætning. Ikke bare fra regeringens side men også fra en ansvarlig opposition. Hun glæder sig samtidig over, at der er bred politisk opbakning til at bruge et trecifret milliardbeløb på at genrejse de udsatte dele af dansk erhvervsliv, hvis det bliver nødvendigt.

- Men tid er afgørende.

Derfor er er utrolig vigtigt, at politikerne handler så hurtigt, som de gør, siger Katia K. Østergaard.

HORESTA opfordrer til, at politikerne har fokus både den akutte krisebistand og på

den fremtidige genrejsning af særligt de mest udsatte erhverv.

- Efter at krisen er begyndt at klinge af, kan vi frygte, at det vil tage op til et halvt år for hotel-, restaurant- og turisterhvervet at komme på fode igen. Det er noget længere end for andre erhverv. Det skyldes, at rejser og oplevelser typisk er noget af det, der rammes hårdest og i længst tid. Derfor er det vigtigt i drøftelserne om hjælp til erhvervslivet, at politikerne har det lange lys på, fastslår Katia K. Østergaard.

DIT STORE MØDESTED MED AL DEN PL ADS DU NU BEHØVER Vi er et af de største mødehuse i Danmark, og derfor har vi pladsen og kendskabet til at gennemføre det succesfulde stormøde.

Hos os kan vi tilpasse rammerne, så vi imødekommer imøde alt det, der skal til for at I får en tr yg og behagelig oplevelse.

Det bedste samarbejde sker i direkte øjnhøjde. Lad os være rammerne om jeres f ysiske møde. je

-

Størst på Sjælland udenfor København Konferencelokaler med stor fleksibilitet Bedste og nyeste teknik og IT-udst yr 750 gratis P-pladser lige ved døren Egen restaurant med god plads Bæredygtige mødeløsninger Tr ygge møderammer w w w.roskildekongrescenter.dk

Møllehusvej 15, 4000 Roskilde +45 4635 4072 info@rkic .dk

Læs mere og se hvad vi kan tilbyde på www.roskildekongrescenter.dk

Rammeaftale: Møder og konferencer

Fra KL´s glashus i København er kommet en ny indkøbsstrategi for 2020-2024, som skal styrke kommunernes mulighed for både at skabe økonomisk råderum og at tænke klima og bæredygtighed ind, når der skal købes varer og tjenesteydelser

Ny indkøbsstrategi skal skabe mulighed for økonomisk råderum og grøn omstilling KL’s indkøbsstrategi for de kommende fire år skal sikre mest mulig velfærd for pengene og understøtte kommunernes muligheder for at indfri de grønne ambitioner.

H

ver eneste dag bruger kommunerne omkring 270 millioner kroner på indkøb af varer og ydelser. Alt fra indkøb af havregryn på plejehjemmet til renoveringen af cykelskuret i skolegården. Det giver kommunerne en stor muskel, som blandt andet kan bruges til at understøtte klima og bæredygtighed. Den bruger kommunerne allerede, men der er behov for at understøtte og hjælpe udviklingen endnu mere på vej, siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

Derfor har KL præsenteret en ny indkøbsstrategi for 20202024, som skal styrke kommunernes mulighed for både at

skabe økonomisk råderum og tænke klima og bæredygtighed ind, når der skal købes varer og tjenesteydelser. ”Indkøb med mening”, hedder strategien, som indenfor den lokalpolitiske kontekst skal sætte rammerne for kommunernes arbejde med indkøb i hele organisationen frem mod 2024. Strategien rummer 20 målsætninger for det fremadrettede arbejde med indkøb på tværs af hele den kommunale organisation.

MEST MULIG VELFÆRD FOR PENGENE Ud over stigende fokus på bæredygtighed, skal strategien bidrage til at kommunernes indkøb også de kommende fire

22 / Stat & Kommune INDKØB / april 2020

år kan være med til fortsat at skabe økonomisk råderum, så kommunerne kan håndtere det stigende antal ældre og de stigende krav til serviceniveauet.

- Kommunalpolitikerne og de kommunale ledere og medarbejdere gør hver dag en stor indsats for at forbedre, omstille og udvikle den kommunale service, så vi får mest mulig velfærd ud af hver en skattekrone. Her kan indkøb være en løftestang for at understøtte udviklingen af opgaverne på de store velfærdsområder, siger Thomas Kastrup-Larsen, Han fremhæver blandt andet et samarbejde i Holbæk Kommune mellem indkøbsafdelingen og socialrådgiverne.

Her er socialrådgiverne blevet klædt på til at følge op over for de private leverandører, så det sikres, at borgerne får de rette indsatser, som kan understøtte deres udvikling. Det har betydet at borgerne får den rette støtte til den bedste pris, og det giver tryghed for sagsbehandlerne. Og den slags tiltag skal der arbejdes endnu mere med i de kommende år, siger Thomas Kastrup-Larsen.

- Det afgørende er, at vi bruger indkøb som en motor til at fremme de dagsordener, der betyder noget for borgerne.

Bæredygtige løsninger og den borgernære service. Vi ser meget frem til at gå i dialog med relevante parter om at finde de gode løsninger.

”Økonomistyrelsen” er nyt navn tilknyttet Statens Indkøb Moderniseringsstyrelsen, hvor Statens Indkøb også er placeret, har fået nyt navn, og hedder nu Økonomistyrelsen. Det sker for at give styrelsen et navn, der i højere grad afspejler opgaverne i styrelsen efter, at arbejdsgiverområdet og overenskomsterne er flyttet til Skatteministeriet.

Ø

konomistyrelsens direktør Poul Taankvist siger: - Vi har valgt at give styrelsen et nyt navn for at understrege, hvilke konkrete opgaver styrelsen har med at udvikle de statslige institutioner på de områder, der handler om økonomi og enkel og værdiskabende styring og ledelse.

Navneskiftet ændrer ikke på styrelsens opgaver eller organisering. Styrelsens godt 300 medarbejdere skal løse de samme vigtige opgaver i morgen, som de gør i dag.

- Vi bidrager til, at lederne og medarbejderne på vores statslige arbejdspladser har rammer, viden og værktøjer til at sætte strategisk retning og skabe en effektiv og velfungerende drift. Det gør vi helt konkret ved at digitalisere og forenkle en masse administrative opgaver, så det fx er nemmere at lægge budgetter,

- Vi bidrager til, at lederne og medarbejderne på vores statslige arbejdspladser har rammer, viden og værktøjer til at sætte strategisk retning og skabe en effektiv og velfungerende drift, siger Økonomistyrelsens direktør Poul Taankvist.

indkøbe varer og ydelser eller gennemføre avancerede dataanalyser, siger Poul Taankvist. Økonomistyrelsen er en del af Finansministeriets koncern.

Styrelsen understøtter arbejdet i de statslige institutioner ved for eksempel at: • Rådgive institutionerne

om enkel og værdiskabede styring og ledelse.

• Udvikle og drifte 17 fællesstatslige it-systemer inden for bl.a. budgetlægning, løn, fakturering og indkøb, som digitaliserer og forenkler en masse administrative processer.

• Understøtte god økonomistyring i institutionerne og udarbejde statens regnskab.

• Sætte rammerne for indkøb i staten på 40 milliarder kr. om året, hvor priserne skal være rimelige og indkøbet skal være så grønt som muligt.

Tæt på dig Tæt på naturen’ • • • • •

Mødelokaler med plads til 10 - 800 personer Faciliteter og instruktører til teambuilding Lækker mad med fokus på lokale råvarer Med i Statsaftalen “Hotel & Konference“ Unikke naturoplevelser ved Nationalpark Vadehavet skærbækcentret

|

Storegade 46 |

Liselotte Lauritzen

LISELOTTE LAURITZEN

6780 Skærbæk

Kurser & Konferencer

|

74 75 19 70

|

liselotte@scsk.dk

|

skaerbaekcentret.dk

april 2020 / Stat & Kommune INDKØB / 23

Annonce

HVO, en nem vej til et grønt skift HVO er gennem det seneste år blevet et mere og mere efterspurgt brændstof til at reducere sit CO2-aftryk med op til 90%, fordi det er en høj reducering og et nemt skift. Hos VM Tarm har man taget en beslutning om at skifte fra traditionelt brændstof til HVO biodiesel, en strategisk såvel som en etisk beslutning.

D

et er ingen hemmelighed, at miljøet er kommet på agendaen sammen med spørgsmålet om, hvordan man kan nedbringe sin CO2 udledning. For transportog renovationsvirksomheder er brændstoffer ofte en af de helt store syndere.

Der er mange gode muligheder for at nedbringe CO2-aftrykket i brændstoffer med f.eks. brint eller el, men udfordringen er at disse oftest kræver en udskiftning af maskinen.

Dette gælder dog ikke, hvis man skifter til HVO.

Vi var heldige at vores samarbejdspartner også udbyder HVO. Der er ikke så mange udbydere endnu, men det håber vi ændrer sig inden for en overskuelig fremtid, siger Holger Ross Lauritsen, direktør hos VM Tarm.

Hos VM Tarm har det også haft stor betydning for deres medabej-dere. Holger Ross Lauritsen kan mærke det er noget, de går op i, og det betyder noget for folk, at de arbejder et sted der gør noget for miljøet.

VM Tarm i Vestjylland har minimeret sit CO2-aftryk betydeligt.

De fremstiller tankvogne, og arbejder med bæredygtighed som en del af virksomhedens strategi.

Transport med lastbil og kørsel med gaffeltruck i forbindelse med produktion var en stor CO2- kilde hos VM Tarm, som valgte at skifte fra traditionel diesel til HVO. – Det er en bevidst investering fra vores side både i virksomhedens grønne profil men også i vores fælles fremtid.

Fra et etisk perspektiv giver det rigtig god mening at skifte brændstof, da det er en meget effektiv og konkret måde at gøre noget på her og nu.

Henrik Even er salgschef hos Q8, som netop har vundet SKIs delaftale 4 om levering af CO2 reducerende brændstoffer, er en af de få udbydere af HVO i Danmark. Q8 har gennem de sidste 9 måneder oplevet en markant stigning i interessen for alternative brændstoffer – herunder HVO. – Bæredygtig transport er kommet højere op på agendaen det sidste år. Mange virksomheder og kommuner arbejder i dag aktivt for at reducere deres CO2-udledning, og her giver

EFTERSPØRGSLEN ER STIGENDE

HVO dem mulighed for nemt og hurtigt at mindske deres klimapåvirkning. En af grundene er, at brændstoffet er

Holger Ross Lauritsen, direktør hos VM Tarm

nemt at skifte til, fordi det som udgangspunkt fungerer i alle dieselmotorer, helt uden tilpasning”.

MASSER AF FORDELE VED HVO

HVO står for Hydrotreated Vegetable Oil og fremstilles udelukkende af vedvarende råmaterialer, der ikke frigiver nyt kuldioxid til atmosfæren.

Råvaren er typisk bæredygtig vegetabilsk olie, animalsk fedt og rest- og affaldsprodukter fra industri, land- og skovbrug.

Derfor kan du reducere CO2 med op til 90% og reducerer

partikler og NOx med op til 30% afhængig af, om det anvendes rent eller opblandet med andre former for diesel.

HVO forbedrer også maskinens tændingsegenskaber samt reducerer larm og lugt fra motoren, og fordi HVO har samme tekniske egenskaber som fossil diesel, kan det bruges i almindelige dieselmotorer og kræver ingen særlig tilpasning.

HVO (Hydrogeneret Vegetabilsk Olie) er et miljøvenligt alternativ til almindelig fossil diesel og er 100 % biologisk.

Stort set alle kan uden problemer køre på Q8 HVO Biodiesel.

Q8 er hovedleverandør på tankkort og HVO Hovedleverandør med bedste pris på brændstofkort Fordele for SKI medlem med Q8 Tankkort ✔ Kaskade - Q8 tildelt med den laveste pris ✔ TCO - Q8 tilbyder 475 tankstationer og den bedste rabat ✔ Én samlet faktura på dit køb hos Q8/F24/Q8 partner ✔ Dedikeret samarbejdspartner de næste fire år ✔ Q8 har tilgængelig support 24/7/365 Har I allerede et erhvervskort fra Q8 eller F24, skal I ringe til kundeservice 7012 8888 og oplyse hvilken SKI – rabatmodel I har valgt i udbuddet: Kaskade eller TCO. Kundeservice vil herefter tjekke om ny SKI rabat kan tilknyttes eksisterende kort eller om nyt kort skal bestilles.

Kundeservice har åbent døgnet rundt.

Vil du også køre grønnere i din kommune?

REDUCÉR DIT CO2 OP TIL 90% MED

HVO 100% FOSSILFRIT BRÆNDSTOF

Med HVO Biodiesel fra Q8 kan du reducere CO2-udledningen med op til 90%, NOX- udledningen med op til 30% og så får du samtidigt flere forbedrede tekniske egenskaber i forhold til almindelig diesel.

Vi kan levere direkte til din hjemmetank.

HVO er fuldt blandbar med diesel og har samme egenskaber, det er derfor nemt at skifte til HVO. Alle køretøjer og maskiner kan uden problemer køre på Q8 HVO Biodiesel. Vi anbefaler dog, at du tager en snak med os, hvor vi gennemgår din maskin-/vognpark inden opstart.

Læs mere om de to SKI-aftaler på www.Q8.dk/ski

DI: Sådan genopretter vi dansk økonomi og skaber 30.000 arbejdspladser Når samfundet for alvor genåbner, bliver der behov for en massiv økonomisk genopretningsplan, der kan skabe job og vækst. DI fremlægger nu en plan for Danmarks vej tilbage til grøn vækst. Planen vil skabe 30.000 arbejdspladser og bringe Danmark en fjerdedel i mål med 70 procents-målsætning.

DI

fremlægger nu en konkret plan for, hvordan regeringen og Folketinget med flere end 70 initiativer kan gennemføre en grøn genopretning af Danmark, når samfundet for alvor åbner igen.

- Vi står midt i den værste krise i nyere tid, og nu og her består opgaven først og fremmest i at få hjælpepakkerne ud at virke på virksomhederne og

holde hånden under danske virksomheder og arbejdspladser. Men allerede nu er der behov for at have en økonomisk plan for Danmarks vej ud af krisen, når vi for alvor genåbner samfundet. Og den leverer vi et grønt bud på her, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI. Planen ”Danmark ud af krisen – tilbage til grøn vækst” rummer samlet set tiltag for

- Med planen her kan vi sammen skabe 30.000 arbejdspladser og få Danmark bragt tilbage til grøn vækst, siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen. Foto: Sif Meincke

26 / Stat & Kommune INDKØB / april 2020

næsten 90 mia. kroner.

- Vi kan med sikkerhed sige, at coronakrisen kommer til at sætte dybe spor i verdensøkonomien og Danmark. Derfor bliver der i dén grad brug for en ambitiøs økonomisk genopretningsplan. Med planen her kan vi sammen skabe 30.000 arbejdspladser og få Danmark bragt tilbage til grøn vækst, siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

GRØNNE TILTAG SKABER VÆKST DI-direktøren fortæller, at DI’s plan samtidig giver et solidt bidrag til et bedre klima.

- Forslagene vil reducere CO2-udledningen med næsten fire mio. ton i 2030. Det svarer til, at vi med denne pakke allerede i 2020 træffer beslutning om tiltag, der leverer en fjerdedel af det, der skal til for at nå regeringens 70 procentsmålsætning, siger Lars Sandahl Sørensen og tilføjer: - På den måde kan vi både investere vi os ud af krisen – og ind i en grønnere fremtid. Så vi som samfund får mest muligt for pengene.

Initiativerne i ”Danmark ud af krisen – tilbage til grøn vækst” fordeler sig over fem områder.

For det første iværksættes klimatiltag, der virker hurtigt.

For det andet fremrykkes investeringer i infrastruktur.

For det tredje øges investeringer i forskning, innovation og digitalisering. For det fjerde investeres i Danmarks rolle som stærk eksportnation. Og for det femte vil planen sikre

flere penge mellem hænderne til både borgere og virksomheder for at stimulere økonomien i en svær tid.

DI’s administrerende direktør påpeger dog, at uanset tiltagene rammer coronakrisen Danmark meget hårdt.

Beregninger foretaget af DI på baggrund af svar fra DI’s medlemsvirksomheder indikerer, at krisen kan komme til at skære syv procent af bruttonationalproduktet(BNP) – svarende til 155 milliarder kroner.

- Men det er bare en påmindelse om, hvor vigtigt det er, at vi er klar til at sætte målrettet og massivt ind for at bringe Danmark tilbage i grøn vækst, siger han.

Han understreger samtidig, at det er meget positivt, at et enigt Folketing er blevet enige om at spænde et historisk stort sikkerhedsnet ud under Danmark og danske arbejdspladser med en række hjælpepakker for op mod 300 milliarder kroner, hvis man indregner tiltagene for at stille garantier og styrke virksomhedernes likviditet.

- Men selv Danmarkshistoriens største sikkerhedsnet er ikke fintmasket nok til at undgå konkurser og afskedigelser – særligt ikke når verden omkring os går helt i stå. Det er helt afgørende, at vi i næste fase er klar med en genopretningsplan for dansk økonomi. Og vi gør det ud fra de sigtelinjer, vi sammen har lagt for vores samfund og for vores klima, siger Lars Sandahl Sørensen.

Erhvervslivet og offentlige ­leverandører bidrager til at løse corona-krisen Dansk produktion omstilles til at producere værnemidler til sundhedspersonale.

Det er ét af initiativerne, hvor leverandørerne til offentlige indkøb bidrager til at komme ud af coronakrisen. Der er mange input til Den Nationale Operative Stabs særlige COVID-19-stab.

Erhvervslivet tager ansvar og er en stor del af løsningen, siger Dansk Erhverv.

S

elv om det er svære tider for store dele af dansk erhvervsliv, tager både virksomheder og organisationer ansvar og yder et stort bidrag til arbejdet med at komme ud af coronakrisen.

Dansk produktion omstilles til at producere værnemidler til sundhedspersonale, kontakter og logistik koordineres, så der kan skaffes produkter fra udlandet, og det hele skal koordineres og bindes sammen på tværs af offentlige myndigheder og private organisationer. Dansk Erhverv har blandt andet aktiveret virksomheder, der har særlige kompetencer og udstyr til fx diagnostik og som kan bidrage til at fremskaffe værnemidler og diagnostisk udstyr.

Hver eneste dag, vi kan forkorte krisen, er en gevinst for samfundet og for erhvervslivet. Og jo hurtigere vi får skaffet tilstrækkeligt med værnemidler og andet kritisk udstyr, desto hurtigere kan vi komme ud på den anden side, siger Betina Hagerup, direktør for markederne i Dansk Erhverv.

Ud over anskaffelse af værnemidler har Dansk Erhverv et særligt fokus på distribution af værnemidler, hvor det er afgørende vigtigt, at de private aktører i sundhedsvæsenet og inden for plejesektoren får adgang til værnemidler på lige fod med deres kolleger i det offentlige. Virussen skelner ikke mellem om det er en offentlig eller privat plejehjemsassistent, en ambulanceredder eller en butiksassistent for den sags skyld. Derfor skal det sikres, at der sker en smidig distribution af værnemidlerne til de grupper i samfundet, som har størst behov uanset om det er offentlige eller private sundheds- og velfærdsleverandører.

- For Dansk Erhvervs

medlemmer er coronakrisen en meget konkret trussel mod deres virksomheder og deres ansatte. Hver eneste dag, vi kan forkorte krisen, er en gevinst for samfundet og for erhvervslivet. Og jo hurtigere vi får skaffet tilstrækkeligt med værnemidler og andet kritisk udstyr, desto hurtigere kan vi komme ud på den anden side, siger Betina Hagerup, direktør for markederne i Dansk Erhverv.

Udover at Dansk Erhvervs medlemmer er meget aktive i arbejdet med at fremskaffe værnemidler og omlægge produktion for at bidrage til nødproduktion af blandt andet håndsprit, bidrager Dansk Erhverv også selv med en medarbejder til den Nationale

Operative Stab, NOST, hvor samarbejdet mellem myndighederne og private aktører koordineres.

“En ekstraordinær udfordring kræver ekstraordinære løsninger. Det er aldrig før set at de private aktører trækkes helt ind i kernen af det nationale beredskab, men Danmark står også i en helt usædvanlig situation. Jeg vil gerne rose myndighederne for at gå fordomsfrit til værks og sætte det stærkeste hold, der kan løse opgaven - det stærkeste hold er som bekendt sammenhold, siger Betina Hagerup.

april 2020 / Stat & Kommune INDKØB / 27

Dansk Erhverv foreslår statslig særfond for turisme­erhvervets hoteller og konferencecentre Dansk Erhverv foreslår, at der etableres en særfond, som hurtigt skal komme et nødstedt erhverv til udsætning blandt hoteller og konferencecentre.

- Med inspiration fra Italien foreslår Dansk Erhverv oprettelse af en statslig særfond for turismeerhverv, siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv.

D

e allerede foretagne tiltag i Danmark – lønkompensation, skattepakke m.v. - har været gode og rigtige for brede del af erhvervslivet. Men mange erhverv er stadig meget udfordret - særligt turismeerhvervet, som er en af de hårdest ramte brancher.

- Det danske turismeerhverv står i forreste linje med hensyn til at lide økonomiske tab som følge af Corona-epidemien.

47.000 danske arbejdspladser er i fare i et realistisk scenarium, hvor turisme- og oplevelseserhvervene mister halvdelen af deres omsætning i løbet af de næste fire måneder. Virksomhederne efterspørger derfor konkrete tiltag, og med inspiration fra Italien foreslår Dansk Erhverv oprettelse af en statslig særfond for turismeerhverv, siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv.

Fonden får til opgave at yde direkte økonomisk støtte til små- og mellemstore virksomheder indenfor turismeerhvervet, der kan dokumentere en omsætningsnedgang på minimum 30 pct. indenfor de sidste 14 dage. De nærmere rammer for statsstøtten skal udarbejdes, og det er tanken, at fonden finansieres med 2 mia. kr.

EU ÅBNER FOR ORDNING Dansk Erhverv foreslår, at EKF – Danmarks Eksport Kredit - skal forvalte den direkte økonomiske støtte til nødlidende turismevirksomheder.

- Turismeerhverv er i forvejen en del af EKF’s portefølje, da turismeerhverv defineres som eksporterhverv af EKF. I EKF kender de allerede mange af virksomhederne og deres forretningsmodel og likviditetsudfordringer. EKF har generel

28 / Stat & Kommune INDKØB / april 2020

erfaring med at yde finansiering, kreditvurdering og at strukturere finansiering og har 150 medarbejdere, der arbejder med finansielle ydelser til daglig. Vi vil derfor være trygge ved at placere opgaven hos EKF, siger Brian Mikkelsen.

VÆKSTFONDEN OG EKF MED REDNINGSKRANS Vækstfonden og EKF har rent faktisk i april søsat en række initiativer, der skal hjælpe danske virksomheder med at komme gennem coronakrisen.

Det er dog ikke en særfond for hoteller og konferencecentre, men nogle af initiativerne kan komme branchen til gavn – især, hvor der også er udenlandske interesser så som udenlandske afdelinger eller kundeaftaler.

EKF har eksempelvis søsat to initiativer møntet på eksport-

virksomheder, der enten oplever likviditetsproblemer eller problemer med at opnå tilstrækkelig kredit i deres bank til at kunne give deres udenlandske kunder den normale kredit.

Dansk erhvervsliv kan nu søge om en garanti fra Vækstfonden via deres finansieringsinstitut, hvis deres virksomhed i særlig høj grad er påvirket af COVID-19. Vækstfonen har inddelt ordningen i to, en til SMV’er og en til store virksomheder, hvortil virksomheder skal leve op til specifikke krav.

Vækstfonden kan stille garanti for nye lån eller driftskreditter, som ydes af SMV’ers finansieringsinstitut, hvis virksomheden beskæftiger under 250 personer, har en årlig omsætning på højst 50 millioner euro eller en samlet årlig balance på højst 43 millioner euro.

Vækstfonden garanterer for lån eller kredit i finansieringsinstituttet, som skal dække omsætningstab, hvis virksomheden beskæftiger over 250 medarbejdere (årsværk) eller har en omsætning på mere end 372 millioner kroner og en balancesum på over 320 millioner kroner om året.

SÅDAN SØGER MAN Kontakt bank eller finansieringsinstitut om muligheder for at anvende COVID-19-garanti for SMV’er eller store virksomheder. Vækstfonden gennemgår ansøgningen typisk inden for 48 timer. Det er også muligt at benytte Vækstfondens COVID-19-garantier igennem en række lånecrowdfundingplatforme.

VI ER EN DEL AF

Statens Konferenceaftale

Idéer

og forandringer skaber vi sammen, når vi mødes Munkebjerg Hotel er et af Danmarks bedste møde- og konferencesteder.

Vi er et 5-stjernet konferencehotel med en kapacitet på 2-720 deltagere, og vi er specialister i at arrangere møder og konferencer. Når du træder ind på Munkebjerg Hotel, vil du straks mærke den helt specielle stemning, vi har på hotellet, og du vil ikke mindst blive betaget af den storslåede udsigt over Vejle Fjord og den smukke bøgeskov.

Det er gennem en kompromisløs dedikation til det, vi gør i dag, at vi skaber i morgen. Også for jer. Og sådan har det været siden 1967.

Kontakt os for en uforpligtende rundvisning eller forespørgsel Lotte Michaelis-Kjær Salgschef +45 53 62 72 56 lomi@munkebjerg.dk Thomas Hoffmann Key Account Manager

+45 21 37 68 12 th@munkebjerg.dk

MUNKEBJERG HOTEL MUNKEBJERGVEJ 125 DK-7100 VEJLE MUNKEBJERG.DK

IKA STAFETTEN – DIALOG VED UDBUD – I PRAKSIS Dialog, dialog, dialog…

De fleste tænker nok, at det er der helt styr på - og det har rigtig mange også.

Netop derfor er det interessant at spørge dybere ind til processen omkring dialogen.

IKA har taget teten og sat en stafet i gang. Dialogstafetten begyndte hos Region Syddanmark og videre til SKI. God fornøjelse med læsningen – håber på inspiration og endnu mere dialog.

IKA – foreningen af offentlige indkøbere

Dialog i SKI

Hvornår i udbudsprocessen bruger i dialog?

SKI laver indkøbsaftaler på vegne af hele den offentlige sektor. Det er dem, der skal bruge aftalerne i sidste ende, og derfor er dialogen med dem selvfølgelig et bærende element igennem hele udbudsprocessen.

Når det kommer til virksomhederne, bruger vi dialog så meget, som udbudsloven tillader. Det betyder, at vi har tæt dialog i starten af en udbudsproces men mindre, jo tættere på offentliggørelse af udbudsmaterialet vi kommer.

SKI laver altid en grundig markedsanalyse forud for et udbud, og her starter vores dialog med virksomhederne. Vi afholder typisk bilaterale møder med helt centrale aktører, relevante brancheforeninger og andre interesseorganisationer.

Når vi er klar med et første bud på udbudsmaterialet, sender vi det i teknisk dialog. Her har alle virksomheder, producenter og øvrige interessenter mulighed for at komme med inputs til det foreløbige materiale og kravspecifikationerne. Er der behov for en runde til, afholder vi gerne en ekstra teknisk dialog, så vi får alle inputs med.

Hvad er den største udfordring ved dialog

Vi har generelt en rigtig god dialog med tilbudsgivere, leverandører og deres brancheforeninger. Men selvfølgelig kan der opstå udfordringer undervejs i en udbudsproces. Der kan fx være stor forskel, hvad leverandørerne synes, vi skal have med i et udbud, og hvad vores kunder ønsker. Og det er nu engang de offentlige kunder, vi gennemfører udbud for, og dermed i sidste ende dem, der bestemmer, hvordan udbuddene skal skrues sammen.

Det kan være en udfordring at få inputs fra virksomhederne tidligt i udbudsprocessen, dvs. når udbudsmaterialet er i høring. Tit får vi først de gode inputs, når udbuddet er offentliggjort, og da giver udbudslovens fortolkning os desværre begrænsede muligheder for at foretage ændringer og tilpasninger i materialet. Det kan i sidste ende føre til annullationer alene for, at vi kan svare på virksomhedernes spørgsmål. Det er både ressourcekrævende for virksomhederne, det forsinker udbuddet, og det skaber problemer for de offentlige indkøbere, der skal bruge aftalen.

Hvad har været den største gevinst for jer/hvilken værdi giver dialog for jer?

Dialog med virksomhederne tilfører værdi til rigtig mange aspekter af et udbud. Først og fremmest er det den vej, vi får viden om nye teknologier, produkter og innovation i markedet. Det er naturligvis afgørende.

Det er også i dialogen med markedet, vi finder ud af, hvor højt vi kan sætte barren for bæredygtighed. SKI vil gerne rykke markeder i en grønnere retning, men vi skal ikke sætte barren så højt, at ingen eller ganske få kan være med. Derfor er tæt dialog og samarbejde vigtig, hvis vi skal indfri de grønne ambitioner.

Hvilken form for dialog bruger I? Billatterale møder og/eller fælles møder med flere leverandører?

Som regel holder SKI bilaterale møder med virksomhederne. I forbindelse med genudbuddet af standardsoftware har vi som noget nyt etableret en decideret leverandørgruppe, som vi vil spare med undervejs i udbudsprocessen. Hvis det viser sig at give nye værdifulde perspektiver, kan det være noget, vi vil prøve på andre udbudsprojekter.

Hvilke udfordringer oplever virksomhederne typisk ved at indgå i markedsdialogen?

Vi hører tit fra virksomhederne, at det kræver mange ressourcer at sætte sig ind i et udbudsmateriale. Og vi kan også se, at mange virksomheder først afsætter konkrete og dedikerede ressourcer til et udbud, når udbudsmaterialet er offentliggjort. Her opdager de for sent eventuelle uhensigtsmæssigheder i udbudsmaterialet, tilbudslister eller kravspecifikationer.

Hvilke tre forhold er de mest centrale at få belyst ved en markedsdialog?

Alt efter den enkelte kategori og marked har vi fx fokus på at få belyst forhold som konkurrenceparametre, kvalitet, miljø og bæredygtighed, besparelsespotentialer, relevante mindstekrav, sortimentsafgrænsning, nye produkter og teknologier, prisreguleringsmekanismer, leveringsvilkår og bodsvilkår m.m.

SKI vil gerne sende stafetten videre til Microsoft og høre, hvordan de som producenter oplever markedsdialogen med den offentlige sektor.

Christian Lunding, udbudsdirektør i SKI 30 / Stat & Kommune INDKØB / april 2020

KORT NYT

Klarer krisen med take away og alternativ udlejning Brancheforeningen ­HORESTA oplever flere hoteller og konferencesteder, som har skiftet spor under Corona-krisen. Nogle har indlogeret folk i karantæne.

Andre har udlejet hotelværelser som kontorer. Og atter andre har omstillet restauranter til take away.

-Det her knækker jeg halsen på. Det var Casper Andersens første tanke, da han i midten af marts hørte statsministerens besked om, at Danmark skulle lukke ned. Han ejer Aarup kro på Vestfyn, hvor han de seneste fem år har arbejdet mellem 12-15 timer i døgnet

for at holde liv i sin drøm, skriver TV2.dk.

I stedet for at lukke kroen helt og spare udgifterne, lukkede Casper Andersen kun kroen for almindelige besøg og valgte i stedet at satse på takeaway. Og det har været en kæmpe succes, lyder det. Det er en tendens, man ser flere steder i landet, fortæller Kirsten Munch Andersen, der er politisk direktør i HORESTA. Her har man kontakt til flere restauranter i mindre lokalsamfund, der også har oplevet fremgang som kroen i Aarup.

Kan forlænge tilbuds­ fristerne for udbud Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at offentlige ordregivere kan forlænge tilbudsfristerne for offentlige udbud, så længe det er begrundet i varetagelsen af saglige hensyn som følge af COVID-19 foranstaltningerne. En forlængelse af tilbudsfristen skal ske under overholdelse af de EU-retlige principper, herunder proportionalitetsog ligebehandlingsprincippet. Efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering kan konsekvenserne af COVID-19 på forskellig vis

udgøre et sagligt grundlag for at forlænge tilbudsfristen.

Eksempelvis kan der være forhold hos ordregiver såsom karantæne eller nødvendig hjemsendelse af medarbejdere, der gør, at udbudsprocessen ikke kan overholde den oprindeligt fastsatte tidsplan.

Derudover kan eksempelvis foranstaltningerne i forbindelse med COVID-19 indebære, at der må forventes færre tilbud, såfremt den oprindeligt fastsatte frist opretholdes.

Kommuner aftaler ­fleksibilitet KL og Forhandlingsfællesskabet har som opfølgning på den helt ekstraordinære situation udløst af coronavirus udarbejdet en fælleserklæring – ”Coronavirus: Stor gensidig fleksibilitet, hurtighed og vilje til at finde smidige løsninger - centralt og lokalt”.

Med fælleserklæringen er parterne enige om, at medarbejdere kan få andre arbejdstider, arbejdssteder eller arbejdsopgaver end normalt.

Det er aftalens hensigt, at de ansatte ”i videst mulig udstrækning” tages med på

råd, og at det skal ske med hensyntagen til medarbejdernes sikkerhed og sundhed.

Aftalen løber foreløbig indtil den 31. maj, men kan eventuelt forlænges, hvis situationen kræver det.

Den gælder i alle kommuner – og på hele KL's forhandlingsområde – det sidste betyder, at fx selvejende institutioner også er omfattet af aftalen.de er gældende for 2020 og 2021.

Bør købe kurser og konferencer lokalt HORESTA fremlægger ny plan med syv bud på, hvordan kommunerne kan styrke turisme- og oplevelsesøkonomien i perioden efter COVID 19-sundhedskrisen.

Herunder flere kroner til markedsføring og en fritagelse for kommunale afgifter, gebyrer og ejendomsskat. Samt ikke mindst lokale køb af kurser, konferencer og mad.

Det er nogle af de værktøjer, som HORESTA nu opfordrer kommunerne til at hive frem for at hjælpe

turisme- og oplevelseserhvervet tilbage på sporet.

Og satsningen er i vid ud­strækning hjælp-tilselvhjælp, understreger HORESTA.

Vandt IKA’s Dialogspris 2020 Herning Kommune vandt årets Dialogpris for udbud med forhandling på 10 kommunernes vegne på et område om indkøb af miljøvenlige forbrugsartikler.

april 2020 / Stat & Kommune INDKØB / 31

Viden er noget, vi deler – IKA skaber platformen for at udveksle viden og skabe dialog

Arrangementer Kommende IKA aktiviteter

IKA WEBINAR: NYESTE TENDENSER Med udgangspunkt i primært kendelser fra Klagenævnet for Udbud, vil Arrangementer Datoværet vi denne dag gennemgå de vigtigste problemstillinger, der har genstand for prøvelse den seneste tid, og vi vil særlig have fokus på IKA Webinar sammenhængen mellem juridiske forhold og praktiske 26. juni Viden om konkrete, og højaktuelle, udbudsretlige udfordringer ændringer under problemstillinger, f.eks. i forhold til gennemførte udbudsprocessen, seneste udvikling indenfor rammeaftaler og IKA Indkøbsjura 2019 28.-29. august nævnets sanktionering af evt. overtrædelser.

Sæt kryds i kalenderen!

Dato

Målgruppe

29. april

Ordregivere og tilbudsgivere

Målgruppe

Ordregivere og leverandører

450,-

Ordregivere

Venteliste

tilbudsgivere

Ordregivere

IKA Proceslederuddannelse, modul 3 INDKØBSSYSTEMER – VEJEN FREM? IKA WEBINAR: DYNAMISKE Ordregivere og 06.-07. november 27. majOrdregivere Kompetenceudviklingsforløb for erfarne indkøbere

I disse tider, hvor rammeaftale-konstruktionen i visse sammenhænge er under pres, overvejer mange ordregivere at bruge et dynamisk indkøbssystem i stedet. Men hvad er et dynamisk indkøbssystem egentligt – og hvad kan det?

IKA WEBINAR: PRÆKVALIFIKATIONEN – ØGET KLARHED Mens udformningen af evalueringsmodeller, -metoder og -kriterier har været genstand for megen opmærksomhed før og efter Udbudslovens vedtagelse, har prækvalifikationen levet et mere tilbagetrukket liv.

Denne dag vil vi dels fokusere på den regulering, der rent faktisk findes omkring gennemførelsen af en prækvalifikation, dels fokusere på praktiske eksempler, der har været brugt under en prækvalifikation, og dels fokusere på gennemsigtighedsprincippets betydning for og påvirkning af prækvalifikationens gennemførelse. Dagen vil være udpræget praktisk orienteret.

Gratis (kun for

medlemmer) Priser ekskl. moms (medlem/ikke-medlem)

IKA Proceslederuddannelse, 1 LIGHT-WEBINAR OMmodul LIGHT-REGIMET (TEASER TIL IKA LYN)04.-05. september4. maj Ordregivere Ordregivere og Kompetenceudviklingsforløb for erfarne indkøbere

Mens vi venter på den casebaserede undervisningsdag i light-regimet, IKA Proceslederuddannelse, modul inviteres deltagerne og alle2 IKAs medlemmer til et gratis, 45-minutters 08.-09 oktober Kompetenceudviklingsforløb for erfarne indkøbere teaser-webinar.

Priser ekskl. moms (medlem/ikke-medlem)

tilbudsgivere

24. juni

Ordregivere og tilbudsgivere

Gratis (kun for 11.995,medlemmer)

11.995,-

Gratis (kun for 11.995,medlemmer)

Tilmelding via www.ika.dk

299 kr. ekskl. moms. (kun for medlemmer)

Tilmelding via www.ika.dk

Konkurrencereglerne beskytter også i krisetider

R

igtig mange virksomheder tager aktivt del i håndteringen af krisen og viser samfundssind.

Det er positivt og mange tiltag vil kunne gennemføres uden at virksomhederne kommer i konflikt med konkurrencereglerne. COVID-19 hærger i disse dage Danmark og resten af verden. Regeringen og Folketinget har iværksat meget omfattende hjælpepakker, som skal holde hånden under den danske økonomi, mens krisen står på.

Men COVID-19 sætter allerede sine tydelige spor og medfører store udfordringer for mange virksomheder, der både skal håndtere store fald i efterspørgsel og omsætning og står over for at skulle afskedige medarbejdere. Det gælder ikke mindst i de brancher, som rammes direkte af de foranstaltninger, som gennemføres i Danmark og i resten af verden. Det kan synes oplagt for virksomheder at sam-

arbejde i forsøget på at afbøde de negative følger for både dem selv og resten af samfundet. Det vil i mange tilfælde også kunne gøres uden, at virksomhederne kommer i konflikt med konkurrencereglerne.

SAMARBEJDER OG PRISER Virksomheder kan lovligt hver for sig træffe en lang række beslutninger, som kan afhjælpe den aktuelle situation. Fx vil de fleste leverandører uden problemer kunne fastsætte maksimumpriser for deres produkter, sådan at senere omsætningsled ikke kan udnytte en eventuel akut mangelsituation til at sætte priserne højt. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er klar over, at det i nogle tilfælde ikke rækker langt nok at handle på egen hånd. Der kan således være områder, hvor de problemer, der opstår på grund af COVID-19, ikke kan løses på

32 / Stat & Kommune INDKØB / april 2020

anden måde end ved fælles tiltag – fordi det ellers vil gå ud over forbrugerne og forsyningssikkerheden. Det kan fx være nødvendigt med et samarbejde for at sikre et stabilt udbud af kritiske værnemidler, for at sikre forsyningen af varer til alle forbrugere eller for at begrænse smitterisikoen. Der ses i denne tid eksempler på, at virksomheder er gået sammen om at sikre fælles tiltag for medarbejderes og kunders sikkerhed og for at undgå hamstring. Sådanne samarbejder vil oftest ikke være problematiske i forhold til konkurrencereglerne – enten fordi de slet ikke begrænser konkurrencen, eller fordi de indebærer effektivitetsgevinster for forbrugerne, der overstiger de negative virkninger fra en eventuel begrænsning af konkurrencen. Det er naturligvis vigtigt, at sådanne samarbejder begrænses til den periode, hvor det er nødvendigt, og ikke går

længere end, hvad der kræves for at opnå formålet.

VIL VÆRE PÅ VAGT Når styrelsen prioriterer sine sager, vil der blive taget hensyn til, om der foreligger sådanne beskyttelseshensyn ved et samarbejde, og om der ikke har været anden vej udenom.

Styrelsen vil ikke aktivt forfølge sager om nødvendige og midlertidige samarbejder, der forfølger sådanne formål.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil omvendt være særlig på vagt overfor samarbejder, der udnytter den nuværende alvorlige situation.

Det kan fx være virksomheder, der koordinerer priser, aftaler begrænsninger i produktionen, deler markeder mellem sig eller udveksler forretningsstrategier og på den måde stiller forbrugere eller andre virksomheder i en vanskeligere situation.

DEN GRØNNE SEKTOR TEKNIK OG MILJØ

Asfaltindustri i opråb til kommuner om udbud:

Vi er klar til at asfaltere nu

Med regeringens og sundhedsmyndighedernes opfordring til danskerne om at blive hjemme som led i corona-krisen, er der færre biler og mennesker på vejene. Så er der plads til asfaltindustrien, der kommer med et opråb til kommunerne om ikke at udskyde deres udbud.

Med regeringens og sundhedsmyndighedernes opfordring til danskerne om at blive hjemme, er der færre biler og mennesker på vejene. Det betyder gode forhold for asfaltindustrien, der kommer med et opråb til kommunerne om, at de ikke at udskyde deres udbud, for de har medarbejdere klar til at lægge asfalt lige nu.

Asfaltindustrien vil gerne være en af de aktører, der fortsat drager ud på arbejdet, men har svært ved at gøre det, da flere kommuner har udskudt udbuddet af opgaver.

Selvom Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har givet mulighed for udsættelse af frister i offentlige udbud, opfordrer administrerende direktør for Asfaltindustrien Anders Hundahl alligevel kommunerne til at holde fast i udbuddet.

- Vi forstår, det er en svær tid, og der

DET KAN LADE SIG GØRE Regeringen har over flere gange skærpet kravene til, hvor mange personer man må samles i forskellige sammenhænge, men ifølge Anders Hundahl er dette ikke et problem for deres arbejde med asfalt.

- Ved langt størstedelen af alt asfaltarbejde er der ikke behov for at være mere end 10 personer tilstede af gangen.

Derudover foregår arbejdet udenfor,

Specialpris

Maskiner til den professionelle bruger

Sjælland Lars Pedersen 40 10 66 60

NYE JST 2 mtr. V-plove model MS-V-200

= Kat. 2 ophæng - kraftige plove - vægt 460 kg.

Klar til omgående levering i 2019 vintersæson!

og selvom vi godt er klar over, at der stadigvæk er en stor smittefare udendørs, så betyder det alt andet lige, at den er væsentligt mindre, end hvis man arbejder indenfor. Derudover kan vi stadig godt gennemføre licitationer, som vi for eksempel har gjort det i Odense, hvor den foregik gennem et virtuelt web-møde, siger Anders Hundahl.

kr. 205.000,-

pr. stk. excl. moms

14 stk.

Hvis det fortsætter med færre på vejene er asfaltindustrien klar til at udnytte det vakuum.

Specialpris

kr. 28.000,-

Jacob Aakjær 23 25 02 02 Jylland / Fyn Ingolf Schauer 20 74 68 11

er mange ting at tage stilling til. Men vi forsøger at hjælpe kommunerne og det danske samfund med at køre rundt der, hvor det faktisk godt kan lade sig gøre.

For vores skyld skal kommunerne ikke holde sig tilbage med udbud, for vi har medarbejdere, der både sidder klar til at lave tilbud og medarbejdere, der er klar til at trække i arbejdstøjet, siger Anders Hundahl.

pr. stk. excl. moms

2 stk.

NYE NIDO STRATOS befugtningssaltspredere

6 og 7 m3 – Model B (60) 70-30 VESN - 660 - med 2500 ltr. fronttank til væske samt drift fra køretøjshydraulik.

Klar til omgående levering i 2019 vintersæson!

april 2020 / Stat & Kommune INDKØB / 33

Tager innovativt spadestik i håndteringen af regnvand Nedbøren er de seneste måneder faldet som aldrig før, og derfor har Furesø Kommune taget nye og innovative midler i brug: Utraditionelle, pimpstensbaserede regnbede sikrer nu afvanding af et stort område og gør regnvandet til et bæredygtigt aktiv. De vigtige dråber indfanges og bruges til vanding planter og træer, mens resten af vandet ledes renset ud i en nærtliggende sø og skåner naturen for forurenet vejvand.

Svensk tre-i-éner skover og kører ud i blød bund Som regel er der en rigtig god årsag, hvis en skoventreprenør ikke har været i skoven i flere måneder. For eksempel, at det simpelthen ikke har været muligt. 21-22 tons tunge skovmaskiner har ikke optimale arbejdsbetingelser, når lang tids monsternedbør har gjort skovbunden blød og ufremkommelig. En svensk knækstyret letvægter fjerner nu skovfolkets undskyldning for at blive hjemme på sofaen, eller i de fleste tilfælde nok nærmere være nødt til at kaste sig over andre gøremål. Den svenske fabrik Alfing i Älmhult i Småland producerer Terri-maskinerne, som

fås i tre varianter. Enten som ren skovningsmaskine, som ren udkørselsmaskine, eller som en kombi-model, som både kan skove træer og ændres til også at køre dem ud fra skoven.

TUNGE MASKINER ØDELÆGGER Deres tunge maskiner ødelægger simpelthen for meget, hvis de skal køre rundt i våd skovbund og arbejde. En normal, stor skovmaskine vejer typisk i omegnen af 21 eller 22 tons. En Terri vejer 6,5 tons. Foruden det voldsomt reducerede marktryk alene på grund af langt lavere vægt, får den svenske maskine

tillige større trædeflade, fordi der på hjul-modellen kan monteres bælter, der fungerer ligesom som kraftige snekæder.

Terri 34C med otte hjul på job i en svensk skov.

150 millioner kroner til en række kommunale hasteopgaver Glædeligt at vi kan få flere skattekroner kroner ud at arbejde under krisen, mener Venstres beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard. 150 millioner skattekroner er på vej ud fra den kommunale kasse i København til en række nødvendige hasteopgaver. Pengene skal bruges til at gøre skoleveje mere sikre, reparere kritisk

infrastruktur som veje, udvide idrætsfaciliteter og skoler og renovere det 112 år gamle spir på Nordre Kapel på Vestre Kirkegård, der er i fare for at gå i stykker. ”Som erhvervslivets borgmester glæder det mig, at vi får endnu flere kommunale midler ud til de trængte virksomheder i bl.a. byggeriet. Vi har brug for alle de mulighe-

34 / Stat & Kommune INDKØB / april 2020

der, som vi har til rådighed, for at afbøde effekten af coronakrisen, og her er vi forpligtet til at støtte med de fælles skattekroner”, siger beskæftigelses- og Integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V). ”Erhvervslivet har i mange år hjulpet os med at skabe vækst, udvikling og gang i økonomien. Nu må det være vores opgave at betale tilbage ved at

hjælpe erhvervslivet i trængte tider”, siger Cecilia LonningSkovgaard.

Samlet fordeles omkring 800 millioner kroner i årets overførselssag.

KORT NYT

En enkelt dispenser giver ­renere strande

PEAB nu på det danske asfaltmarked 1. april 2020 overtog

Det må være konklusionen på en undersøgelse, som Søværnets Havmiljøvogterkampagne netop har gennemført. Undersøgelsen viser nemlig, at opstilling af blot en enkelt dispenser med gratis havfaldsposer i sig selv skaber så meget mere frivillig aktivitet, at der på årsbasis bliver indsamlet omkring 5 tons ekstra havfald.

Poserne bliver med andre ord brugt så flittigt, at stranden i ­nærheden af dispenseren bliver 5 tons havfald renere.

svenske Peab 1.700 medarbejdere fra finske YIT´s asfalt- og råstofvirksomhed. Den danske organisation ser frem til at blive en del af Peab familien og samtidig også Peab´s første afdeling i Danmark og ser også frem til at kunne trække på Peab´s store viden om bl.a. teknik og miljøvenlige produkter.

Maskiner under Broen 2020 aflyst Næsten 100 udstillere af maskiner, redskaber og løsninger til den grønne branche har pludselig fået plads i kalenderen den 26. og 27. august 2020. Udvalget bag den grønne maskinmesse Maskiner under Broen har nemlig valgt at aflyse årets store maskinbegivenhed ved Lillebæltsbroen i Middelfart. Det sker efter statsminister Mette Frederiksens udmelding mandag aften den 6. april omkring, at større arrangementer forbydes til og med august.

Nyhed

”Vi håber, at vi kan komme igen en anden gang og give landets fagfolk endnu en fremragende udstilling. Men i denne omgang følger vi naturligvis de anbefalinger, som myndighederne kommer med, og så er historien ikke længere,” fastslår Niels Kirkegaard, formand for Maskinleverandørernes sektion for Park, Vej & Anlæg, der arrangerer udstillingen.

Performance på højeste niveau City Ranger 3070 med NYT innovativt feje-/sugesystem City Ranger 3070 - en kompakt redskabsbærer i topklassen til daglig vedligeholdelse af større udendørsområder. Konstrueret på basis af mange års erfaring indenfor udvikling og produktion af udendørs redskabsbærere og redskaber.

City Ranger 3070 sætter nye standarder indenfor denne maskinklasse med egenskaber som: • Ekstrem høj manøvredygtighed - indvendig vendediameter på kun 165 cm • Quick-shift - redskabsskifte på kun 1 minut • Høj operatørkomfort - lavt støjniveau i kabine, 360° panoramaudsyn, justerbart sæde m.m.

• Nyt innovativt feje-/sugesystem med justering af sugebredde og -styrke til enhver type af opgave • ECO mode funktion - for lavere brændstofforbrug • 70 HK motor og 4-hjulstræk - kraft og styrke til større opgaver • Sugetank-kapacitet på 1 m3

Yderligere information om den innovative City Ranger 3070 findes på www.egholm.dk.

www.egholm.dk

april 2020 / Stat & Kommune INDKØB / 35

Danmarks bedste hotelkæde - på naturens præmisser

­ambitioner­og­­omtanke­for­naturen­ikke­

­dedi­keret­indsats­at­nå­målet­og­reducere­

­be­tyder­afsavn­og­­kedelig­mad­på­tallerkenerne.­

vores samlede CO2-udledning­med­70%­­inden­

Tværtimod.­Alle­vores­seks­hoteller­har­

2030.­I­Sinatur­Hotel­&­Konference­er­vi­klar.­

Det­Økologiske­­Spisemærke­i­sølv,­og­vi­

Vores­seks­­hoteller­ligger­midt­i­­naturen,­og­

køber­helst­friske­­rå­varer­i­sæson­af­lokale­

vi­ønsker­at­passe­godt­på­den.­Derfor­har­vi­­

­producenter­eller­dyrker­dem­i­vores­egne­

lagt­en­bæredygtig­forretningsstrategi­med­

­køkkenhaver.­­Ansvarlighed­handler­nemlig­

en­række­­ambitiøse­mål­frem­mod­2030.­

også­om­at­­styrke­det­lokalmiljø,­vi­er­en­del­af.­

Vi­vil­for­eksempel­være­affaldsfrie­og­

Sammen­med­dig­passer­vi­på­den­vilde,­

CO2-­positive,­og­vi­er­allerede­nået­langt.­

­danske­natur.­Hver­gang,­der­afholdes­et­

Vi­gen­anvender­72%­af­vores­affald,­vores­

møde­eller­en­konference­hos­os,­­køber­vi­

strøm­er­grøn,­og­vi­har­mere­end­halveret­

nemlig­én­kvadratmeter­vild­natur­via­Den­

antallet­af­­leverancer­til­vores­hoteller.­

Danske­­Naturfond.­

Forplejningen­er­en­vigtig­del­af­alle­møder­

I­oktober­2019­blev­vi­kåret­som­Danmarks­

og­konferencer,­og­den­bliver­du­heller­ikke­

Bedste­Hotelkæde.­Vi­glæder­os­til­at­vise­

skuffet­over.­I­2019­fik­vi­en­pris­for­vores­

dig­hvorfor!

sinatur.dk

Frederiksdal

Gl. Avernæs

Haraldskær

Sixtus

Skarrildhus

Storebælt

Ved adresseændring, send en mail til saki@saki.dk

madkoncept­og­beviste,­at­bæredygtige­

­ambitiøse,­og­det­kræver­en­fælles­og­

Afsender: Magasinet Stat & Kommune Indkøb, Thyrasvej 33, 4684 Holmegaard

Danmarks klimalov er en af verdens mest

SMP Magasinpost ID-46709