Statsindkøb 3 2019

STATSINDKØB &

Magasinet

Stat & Kommune Indkøb Til beslutningstagere og indkøbere i staten, regioner og kommuner NUMMER 3 / JUNI 2019 / ÅRGANG 37

FLERE STORE INDKØB

AF TELEMEDICIN - 63 MIO. ER AFSAT

STATSINDKØBERE

KAN SPARE 27 MIO.

ÅRLIGT PÅ NY

RÅDGIVNINGSENHED

AARHUS VIL KUN HAVE PRIVATE UDBUD EFTER MILLION-MINUS FOR NATUR- OG VEJSERVICE

Magasinet

STATSINDKØB &

Stat og Kommune Indkøb Til indkøbere i staten, regioner og kommuner Ansvarshavende: Dan Morrison Navn- og adresseændring: Send en mail til saki@saki.dk Udgiver: Danja Media ApS Thyrasvej 33 4684 Holmegaard Telefon. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 43 31 21 E-mail: saki@saki.dk Redaktion: Keld Broksø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 24 41 52 E-mali: keld@kb-kommunikation.dk Dan Morrison . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 73 10 63 E-mail: dan@saki.dk www.statsindkoeb.dk Annoncer: E-mail: saki@saki.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 43 31 21 Design og tryk: KLS PurePrint A/S Hvidovre Oplag: 5.500 37. årgang Samarbejdspartnere

ISSN 2596-6065 Distribution og modtagere: Magasinet ”Stat & Kommune Indkøb” distribueres 6 gange ­årligt til: Abonnenter på rammeaftaler hos Statens og ­Kommunernes Indkøbs Service A/S. Medlemmer af IKA, Foreningen af Offentlige Ind­købere.

Folketinget, ministerierne, direktorater, styrelser m.v.

Etaterne, herunder Politiet og Forsvaret.

Statslige og fælleskommunale virksomheder.

Region- og kommunaldirektører.

Region- og kommunale indkøbschefer og IT-chefer.

Region- og kommunale tekniske forvaltninger.

Højere uddannelsessteder, universiteter, teknika, handels­højskoler og seminarier. Social- og sundheds­sektoren, herunder hospitaler, plejehjem m.m.

Leverandører til offentlig virksomhed.

Abonnementspris: Kr. 250,- årligt ex. moms i Danmark Citat af redaktionelt indhold er tilladt med klar ­kilde­angivelse.

Gengivelse af artikler er kun tilladt med skriftlig ­accept fra redaktionen.

Erhvervsmæssig afbenyttelse af bladets indhold er forbudt, medmindre særlig tilladelse foreligger.

LEDER

Banebrydende telemedicin-indkøb for pleje- og sundhedssektoren

D

er er for alvor talt om indkøb af telemedicin den seneste halve snes år. Det har hele tiden ligget i luften, at når gennembruddet sker, så er det en disruption af hele pleje- og sundhedssektoren.

Det gennembrud er her nu.

Som vi beskriver her i Magasinet er 63 mio. allerede i budgettet til den digitale motorvej, som telemedicin i hele landet skal bruge. Allerede nu taler regionerne og kommunerne om nye sygdomme og patientgrupper, som fremover skal bruge telemedicin – udover KOL, som bliver det første. Indkøbene koster – men fås billigere fordi 98 kommuner og 5 regioner går sammen om udbud. Priserne kan komme helt ned på en tiendedel af de nuværende.

Gennembruddet er så markant for telemedicin fordi det er første gang nogensinde, at alle kommuner og regioner er sammen om et fælles, landsdækkende udbud af telemedicin. Claus Wegener Kofoed, it-direktør i Region Midtjylland og regional formand for FUT, er ikke tvivl om, at flere sygdomsgrupper skal ind under telemedicin. Det betyder flere indkøb.

Men gennembruddet til en ny tidsalder med telemedicin er ikke kommet af sig selv.

En af de absolutte pionerer for fremtidens sundhedsvæsen med telemedicin, Epitalet på Frederiksberg Hospital, og manden bag Epitalet, overlæge Klaus Phanareth, har talt om og testet telemedicin i årevis. Han er derfor værd at lytte til.

Klaus Phanareth vil med sit ”Epitalet” neutralisere sundhedsvæsenets sektor-opdeling. Han er rejsende i at udbrede tanken og brugen af telemedicin i Danmark, og det er ikke kun teknikken bag, han er optaget af. Den er på plads. Det er reorganisering, et skifte i service og tankegangen hos sundhedspersonale og borgere, der er i fokus.

I 2009 søsatte Klaus Phanareth ”Det Virtuelle Hospital” på Frederiksberg Hospital. Inden da havde han i fem år kæmpet for at skaffe støttekroner til KOL-projektet med telemedicin.

Men han fik igen, igen og igen et nej. Folk anså på det tidspunkt telemedicin som fantasteri.

I dag ved vi, at Klaus Phanareth havde ret. Også selv om Epitalets ”bevægelse” kun holdes oppe af et helt hold fagligt kompetente frivillige, der alle arbejder gratis. Til gengæld har de åbenbart kunnet se ind i fremtiden. Hvor meget den slags ildsjæle betyder ses af, at samtlige kommuner og regioner nu satser stort på telemedicin.

Epitalet er blevet hørt.

Hvorfor slår telemedicin så hårdt igennem netop nu?

Dette magasin er skabt midt under valgkampen, men hen over midten i dansk politik er alle allerede her enige om, at hospitalsvæsenet ikke alene skal styrkes – det skal også effektiviseres. Telemedicin bidrager lige præcis både til færre omkostninger og netop til mere effektivitet. De faste kunder i sygehus- og plejesektoren, de ældre, ændrer sig også. De fleste af os ender gamle, ja måske helt over 90 år, som uden problemer betjener seneste nye model af en smartphone eller iPad. For stadigt flere bliver det intet problem selv at tage målinger på blodtryk, lungekapacitet, ilt i blodet og meget mere – og selv overføre det elektronisk og få svar på, hvordan de skal forholde sig til prøverne. Enerverende ventetid i venteværelser og opslidende transport for især mange ældre mennesker kan undgås. Der vil altid være en restgruppe, som selvfølgelig skal hjælpes helt traditionelt, men de må ikke stå i vejen for nye måder at gøre tingene på, så borgere eksempelvis slipper for at blive indlagt mange gange.

Da vores 98 kommuner og 5 regioner gik sammen i organisationen FUT – Fælles Udbud af Telemedicin - blev grunden lagt til flere indkøb af telemedicin. Det er ikke for meget sagt, at det bliver nogle af de mest spændende indkøb for pleje og sundhedssektoren i årevis. Man er godt i gang. Alt er efter planen klar i 2020. Derpå er mulighederne for udbygning uendelige.

59802

Susanne Junge, Varde Kommune

Glem alt om fysiske tankkort, og spar en uges forsendelse.

Vores nye mobil-tankkort får dine kollegaer direkte på mobilen – på under ét minut. På den måde sparer du tid både på vejene og hjemme på kontoret. I en travl hverdag er det mere end OK. Vil du høre mere? Så ring til OK på 89 32 23 99.

50802

”OK’s mobil-tankkort har effektiviseret vores arbejdsgange. Både på vejene og på kontoret.”

LÆS I DETTE NUMMER

Flere store indkøb af telemedicin - de første 63 mio. er afsat 63 mio. er allerede i budgettet til den digitale motorvej, som telemedicin i hele landet skal bruge. Allerede nu taler regionerne og kommunerne om nye sygdomme og patientgrupper, som skal bruge telemedicin. Indkøbene koster – men fås billigere fordi 98 kommuner og 5 regioner går sammen om tilbud. Priserne kan komme helt ned på en tiendedel af de nuværende. Det er første gang nogensinde, at alle kommuner og regioner går sammen om et fælles, landsdækkende udbud af telemedicinsk infrastruktur.

6

Læs side 6

Statsindkøbere kan spare 27 mio. årligt på ny rådgivningsenhed Den helt nye Rådgivningsenhed for Statens indkøbere er godt fra start med mange henvendelser siden åbningen 1. april. Statens indkøbere har hidtil i stor stil købt eksterne konsulenter til at afklare tvivl ved udbud, men med Rådgivningsenheden bremser den trafik lidt op. Det giver - i løbet af et par år til Rådgivningsenheden er kørt ordentligt ind - en besparelse på omkring 27 mio. kroner årligt.

10

Læs side 10

Aarhus vil kun have private udbud efter million-minus Der har været drama i Aarhus´ Teknik og Miljø efter underskud på 16 mio. kr. hos deres egen virksomhed Natur- og Vejservice. Fyringer sker på stribe, men private leverandører gavner det: Teknik og Miljø fortsætter med at sende cirka 70 procent af alle opgaver i udbud. Forskellen er, at det fremover kun bliver private entreprenører, som kommer til at byde på opgaverne.

Teknik og Miljø afdelingen i Aarhus Kommune har indstillet til Magistraten, at deres egen afdeling Natur- og Vejservice lukker.

28

Læs side 28

Gummigeden skal være grøn Som de første byer i verden går København og Oslo sammen om fælles indkøb af klimavenlige arbejdsmaskiner. Det sker for at nedsætte udledningen af CO2 og skadelige partikler. Bliver udbuddet en succes på gummiged´er (gravemaskiner), er planen, at der også bliver lavet lignende udbud med andre maskintyper.

Læs side 30

30 4 / Stat & Kommune INDKØB / juni 2019

HÅG Capisco®

Unik – Innovativ – Eksklusiv – Svanemærket

Køb din HÅG Capisco arbejdsstol på SKI 50.30 og 03.13 aftalen via godkendt SKI leverandør, Scan Office.

Stolen har modtaget et antal udmærkelser for sine enestående egenskaber, karakteristiske design og miljømæssige profil.

Du kan med god samvittighed vælge en HÅG Capisco som din arbejdsstol. www.flokk.com/hag

IC ECOLAB RD

EL

Tlf. 70 24 70 24 E-mail: kundeservice-ski5030@scanoffice.dk kundecenter@scanoffice.dk

NO

Med sine elegante kurver og brugervenlige funktionalitet skiller HÅG Capisco’s karakteristiske form sig ud fra andre stole og skaber personlighed i alle rum og på alle arbejdspladser.

HÅG Capisco er en alsidig stol, der kan tilpasses alle arbejdssituationer på jobbet eller derhjemme.

Flere store indkøb af telemed og sundhed - de første 63 mio.

63 mio. er allerede i budgettet til den digitale motorvej, som telemedicin i hele landet skal bruge. om nye sygdomme og patientgrupper, som skal bruge telemedicin. Indkøbene koster – men fås sammen om udbud. Priserne kan komme helt ned på en tiendedel af de nuværende.

Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

6 / Stat & Kommune INDKØB / juni 2019

icin til plejeer afsat Allerede nu taler regionerne og kommunerne billigere fordi 98 kommuner og 5 regioner går

Gennembruddet er markant for telemedicin: Det er første gang nogensinde, at alle kommuner og regioner er sammen om et fælles, landsdækkende udbud af telemedicin. Claus Wegener Kofoed, it-direktør i Region Midtjylland og regional formand for FUT, er ikke tvivl om, at flere sygdomsgrupper skal ind under telemedicin. Det betyder flere indkøb.

FAKTA OM FUT OG TELEMEDICIN • FUT står for Fælles Udbud af Telemedicin. De fik ansvaret for de første to fælles udbud af telemedicinske løsninger til KOLborgere på vegne af 98 kommuner og 5 regioner.

• Den nye telemedicin-infrastruktur og løsninger er klar midt 2020.

• Telemedicin – eller telemedicinsk hjemmemonitorering – går ud på, at borgerne får måleudstyr (f. eks. til blodets ilt samt puls og vægt) og måler hjemme. Borgeren sender målinger, som sundhedsvæsenet vurderer.

• Hvis målingerne viser tegn på forværring er der kontakt til sygeplejerske eller hospital.

• Borgeren får oplæring i udstyret. Erfaringer viser, at kun få borgere ikke kan bruge det og mange oplever, at telemedicin giver tryghed.

• Den praktiserende læge eller ambulatorium henviser til telemedicin.

D

et største gennembrud for indkøb af telemedicin kom for blot halvandet år siden med beslutningen om en fælles, elektronisk motorvej. Siden er det gået stærkt. Den daværende regering, regionerne og kommunerne blev nemlig enige om, at fordelene ved telemedicin nu skal udnyttes: Patienterne kan undgå køer og transport til sundhedsvæsenet – og sundhedsvæsnet kan spare penge, når borgere eksempelvis slipper for at blive indlagt mange gange. Nu kan man se konturerne og de tegner godt.

Men gennembruddet var også markant: I december 2017 blev det nemlig første gang nogensinde, at alle kommuner og regioner gik sammen om et fælles, landsdækkende udbud af telemedicinsk infrastruktur til borgere med KOL. Udbuddet har nu en samlet værdi af 63 mio. kr., vurderes det.

Landets 98 kommuner og 5 regioner gik sammen i organisationen FUT – Fælles Udbud af Telemedicin. FUT gennemførte udbud af telemedicinsk infrastruktur og it-løsninger til KOL-borgere.

Nu er det sat på skinner – og det hele er efter planen klar i 2020. Løsningerne gør det muligt for borgeren selv at måle bl.a. puls, vægt og iltmætning i eget hjem – og overføre resultaterne til sundhedsvæsenet. Det giver mere tryghed, færre sygehusbesøg og større sygdomsindsigt.

Flere indkøb Claus Wegener Kofoed, it-direktør i Region Midtjylland og regional formand for FUT, er ikke tvivl om, at flere sygdomsgrupper skal ind under telemedicin.

- Systemet skal håndtere de fremtidige, tværregionale patienter. En af de nye kandidater er monitorering af hjertepatienter i hjemmet. Det ser vi på nu. De kan efterfølge KOL, når vores fælles system virker i 2020. Der er også andre kandidater. Eksempelvis gravide med komplikationer kan også være kandidat til det, men vi vil tage det i den rigtige rækkefølge. Vi vil bruge it-infrastrukturen optimalt som fælles motorvej til telemedicinske patienter, siger Claus Wegener Kofoed til Magasinet Stat & Kommune Indkøb.

Det betyder altså flere indkøb af teknisk udstyr til telemedicin hen ad vejen?

- Ja, det kommer det til. Noget udstyr vil gå igen – blodtryksmålere eksempelvis, men vi skal også have nyt udstyr til monitorere nye patient- og sygdomsgrupper.

Claus Wegener Kofoed oplyser, at alene den digitale infrastruktur koster 63 mio. i totalpris, herunder til egne konsulenter ved opsætning af den digitale motorvej.

- Løsningsdelen har vi dog ikke tal på endnu, siger Claus Wegener Kofoed.

Udover medicinsk udstyr kan de teknologiske løsninger være nem adgang til trænings- og undervisningsmaterialer på webportaler, trænings-app’s til smartphones osv. juni 2019 / Stat & Kommune INDKØB / 7

›

›

Forsinkelse Den digitale motorvej for tele­ medicin skulle have været i gang her i 2019. Nu bliver det som nævnt i 2020. Men hvorfor?

- Det var ikke teknikken, som spillede os et puds. Forsinkelserne skyldtes, at økonomien ændrede sig, da vi fik tilbuddene.

Derfor havde vi en proces om finansieringen i KL og regionerne.

Forsinkelsen skyldtes udefra kommende forstyrrelser. Det er jo en ny måde at gøre tingene på - og derfor et kompliceret projekt.

Lærte i noget af forløbet med patientjournaler og bøvl med flere forskellige systemer?

- Vi lavede én motorvej fordi vi gerne vil have et fælles sted til fælles data. Ligesom vi nu har væres fælles patientdata hos sundhed.dk. Her er der tale om en stor, national infrastruktur. Vi vil gerne have så mange leverandører som muligt laver telemedicinske løsninger, så vi ikke får monopoler. Hvis leverandørerne overholder nationale standarder, så kan de få en løsning på systemet. Hvis vi kun havde én leverandør, så havde vi fået et monopol. En fler-leverandørstrategi til løsningssiden – og så én national infrastruktur er det bedste match.

Holder deadline til midt i året 2020 til I er færdige?

- Som planen er nu kommer vi i mål i 2020.

Vil telemedicin ændre sund­ hedsvæsenet og plejesektoren?

- Ja, meget. Netop fordi vi får den fælles, store motorvej, så har vi et godt grundlag for at bruge

telemedicin væsentligt mere, end hvis vi hver især lavede egne løsninger. Det her er et skridt, som booster telemedicin virkeligt meget, mener Claus Wegener Kofoed.

Meget bedre priser ned på 1/10 Mette Harbo, som repræsenterer den kommunale side som kommunal formand for telemedicinsamarbejdet FUT (hun er også digitaliseringschef i Københavns Kommune) taler begejstret om væsentligt lavere priser, når der fremadrettet skal købes mere telemedicin.

- Det sænker priserne væsentligt, at vi gik sammen fremfor at købe som enkeltorganisationer, siger Mette Harbo til Magasinet Stat & Kommune Indkøb.

- De seneste ti år har stort set hver kommune med respekt for sig selv lavet sin egen test af telemedicinløsninger. De priser vi ser på nu, når vi køber ind 103 sammen (98 kommuner + fem regioner, red.) er ikke engang en tiendedel af det, som vi skulle give før. Vi ved, at vi skal bruge penge på at købe sundheds-it og digitalisering, men vi får nu mest muligt for pengene – og en standardisering. Vi køber ind, så det ikke kun virker i Horsens eller Midtjylland, men på tværs af hele landet, siger Mette Harbo.

Det svarer jo til at I laver et nationalt indkøbsfællesskab for telemedicin?

- Lige præcis. Det kan man se på priserne. Vi får også noget ud af, at det er rammeudbud. Vi får flere leverandører ind, men de er

klar over, at de skal stramme op, hvis de vil have solgt noget, siger Mette Harbo.

Fem leverandører foreløbig valgt Fem leverandører er foreløbig valgt til rammeaftaler efter det store nationale udbud af telemedicin via FUT. De fem leverandører dækker telemedicinske borgerløsninger til borgere med i første omgang KOL - og tre leverandører er gengangere til telemedicinske medarbejderløsninger.

FUT fik 27 ansøgninger fra leverandører, hvorefter feltet i februar 2018 blev på 10 prækvalificerede. De fem udvalgte leverandører på borgerløsninger er nu: CGI, EWII Telecare, KMD, Medware og Tunstall. De tre udvalgte på medarbejderløsninger er CGI, EWII Telecare samt KMD. Rammeaftalerne strækker sig foreløbig over fire år fra medio 2020.

Hertil skal Systematic levere Danmarks første telemedicinske infrastruktur i samarbejde med Trifork & Netic.

Glad Lungeforening – flere følger Direktør Anne Brandt fra Lungeforeningen var allerede ved de første udbud glad for den digitale motorvej og kaldte den en milepæl: ”Opbakningen til at bygge én fælles telemedicinsk infrastruktur på tværs af sundhedssektoren gør en stor forskel for KOL-patienter. Telemedicin vil bidrage til både forøget livskvalitet, større fleksibilitet og

forhåbentligt færre indlæggelser for KOL-patienter i Danmark,” sagde hun.

Som både regionerne og kommunerne er inde på skal langt flere patientgrupper til at bruge telemedicin. Mulighederne synes mangfoldige, når man ser på det omfattende, telemedicinske landkort med tests og pilotprojekter. I november 2018 blev det telemedicinske landkort opdateret i en ny rapport ud fra en database, hvori det er muligt at registrere og søge informationer om telemedicinske initiativer: Kommunerne deltager nu i 114 initiativer, hospitalerne i 190 initiativer - og lægepraksis i 8 initiativer. (Hertil er også 42 nedlukkede initiativer.)

Blandt de mange lokale projekter med andre patientgrupper end KOL kan nævnes diabetespatienter, hvor der afprøves telemedicin hos unge med såkaldt dysreguleret type 1 diabetes.

Videokonsultation og coaching sker på Herlev og Gentofte Hospital, Steno Diabetes Center og Nordsjællands Hospital.

Gravide får også hjemmemonitorering via Rigshospitalet, Amager, Hvidovre og Nordsjællands Hospital samt Herlev og Gentofte Hospital. Også hjerte-, tarm-, infektions-, øjen-, bløder-, kræft- og neurologiske sygdomme samt sårvurdering og smertelindring er inde i billedet til telemedicin i aktuelle projekter.

Indkøberne af telemedicin får travlt de kommende år.

Forbudt at fastsætte dataplaceringskrav for data

E

fter den 28. maj 2019 er det forbudt at fastsætte dataplaceringskrav for data, der ikke er persondata.

Det følger af den nye EU-forordning 2018/1807/EU om frie datastrømme. Forordningen har b.la. til formål at lette virksom8 / Stat & Kommune INDKØB / juni 2019

heders brug af cloud-løsninger.

Et datalokaliseringskrav er enhver forpligtelse, krav eller andet, der indebærer, at dataopbevaring skal finde sted i en bestemt medlemsstat eller forhindre databehandling i enhver anden medlemsstat.

Dette betyder bl.a., at offentlige

ordregivere i et udbudsmateriale ikke må stille krav om, at data skal opbevares i Danmark. Der er dog en enkelt undtagelse. Et datalokaliseringskrav er lovligt, hvis det er begrundet i hensynet til den offentlige sikkerhed og samtidigt er i overensstemmelse

proportionalitetsprincippet. Der er ikke andre legitime hensyn, der kan begrunde en undtagelse til forbuddet.

Det er desuden lovligt, at stille krav om, at data skal opbevares hos den myndighed, der sender en opgave i udbud.

Hotel og konferencecenter

Konference med charme i

af NordsjĂŚlland

naturligvis

w w w. b y m o s e h e g n . d k

Statens indkøbere kan spare 27 mio. kr. årligt på ny rådgivning til rette vej i indkøbs­junglen Den helt nye Rådgivningsenhed for Statens indkøbere er godt fra start med mange henvendelser siden åbningen 1. april. Statens indkøbere har hidtil i stor stil købt eksterne konsulenter til at afklare tvivl ved udbud, men med Rådgivningsenheden bremser den trafik op. Det giver - i løbet af et par år - en besparelse på omkring 27 mio. kroner årligt.

Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

fortsættes side 12 ...

10 / Stat & Kommune INDKØB / juni 2019

›

Baggrund Telefonen har ringet flittigt og hjemmesiden har haft stor trafik hos den helt nye Rådgivningsenhed for Statens indkøbere siden åbningen 1. april. Moderniseringsstyrelsen og Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen står bag Rådgivningsenheden, som er sat i verden for ikke kun at reducere Statens udgifter til eksterne konsulenter, men også for at styrke

Det kan være umuligt at finde vej i indkøbsjunglen – tilsyneladende især ved it- og EU-udbud.

Forkerte retninger koster penge.

Men med den nye Rådgivningsenhed venter en besparelse forude på omkring 27 mio. kroner årligt for Statens indkøbere.

og udvikle medarbejdernes kompetencer gennem nye netværk, kurser og mentor-forløb.

Der er tale om et nyt, statsligt kompetence- og viden center under navnet ”Rådgivningsenheden – Statens indkøb”. Og med Rådgivningsenheden venter en besparelse forude på omkring 27 mio. kroner årligt. Det vender vi tilbage til. ”Kunderne” til Rådgivningsenheden er ministerier, styrelser og øvrige statslige institutioner, som kan få brug for hjælp til at lave gode indkøb, sende opgaver i udbud og indgå kontrakter af høj faglig kvalitet.

Nu tæller Rådgivningsenheden 12 rådgivere, som enten er forankret i Moderniseringsstyrelsen eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. For rådgiverne tegner der sig allerede et billede af, hvor det – eksempelvis – kan blive nødvendigt at hjælpe indkøbere og udbudskonsulenter i Staten, når de skal lave nye indkøbsaftaler, sende opgaver i udbud samt den efterfølgende kontraktstyring.

Hvor går det galt? Og hvor er indkøberne i tvivl?

Meget tyder allerede nu på, at især it-udbud har voldt pro-

blemer. Indkøberne har købt mange konsulenttimer der. Dertil er der ofte grænseområder og gråzoner ved EU-udbud, som man kan være i tvivl om.

Hvad giver god mening kommercielt set, når man skal vælge et EU-udbud eller ej?

Kan noget løses internt i Staten fremfor at sætte det i EUudbud?

Det kan være i den slags tilfælde af tvivlsspørgsmål, hvor Rådgivningsenheden får sine roller.

Ingen konkrete udbud endnu Rådgivningsenheden er stadig så ny, at den endnu ikke har bistået med konkrete udbud endnu, men teamet er helt klar over, at de på et tidspunkt får så meget erfaring, at de kan se endnu mere præcist, hvor og hvordan det enten går galt eller der er tvivl.

Og så skal der videndeles.

Alle kontakter bliver vurderet ud fra, om andre også kan have gavn af at vide noget om de problemstillinger. Det samler Rådgivningsenheden op på i guides hen ad vejen. Den har ikke planer om at lave egentlige

rapporter, men på hjemmesiden er der eksempelvis et brugermodul.

Hvis man spørger om noget der, så vil der automatisk poppe svar op.

Dertil kommer en masse netværk, hvor Rådgivningsenheden kommer ud med sin viden.

Den skal især kommunikeres ud til indkøberne i staten - og ikke så meget ud til omverdenen.

Sådan kommer besparelserne I mange år har Statens indkøbere i tvivlstilfælde ved udbud hentet rådgivning på betalt konsulentbasis, men lige nu koster det ikke noget at hente hjælp hos Rådgivningsenheden. Det vil fortsat være sådan – undtaget i enkelte tilfælde på sigt, hvor der eksempelvis skal lånes medarbejdere ud til at hjælpe med at lave et udbud.

Og så er også tale om indtægtsdækket virksomhed, hvor Statens indkøbere betaler for den arbejdstid. Men Rådgivningsenheden skal ikke nødvendigvis give overskud.

Til gengæld har Rådgivningsenheden lavet en beregning på,

›

›

at når den er fuldt implementeret om to år, så regner den med at kunne spare staten for omkring 27 millioner om året på rådgivningsydelser.

Først efter sommerferien går Rådgivningsenheden dog i gang med at se på, hvordan afregningssystemet skal være - og hvornår det skal træde i kraft.

Frem mod 2020, hvor Rådgivningsenheden regner med fuld implementering, kommer der også flere ydelser til, som man kan tilkøbe.

Mere homogen rådgivning Forventningen er også, at Rådgivningsenheden kommer til at give en mere homogen rådgivning, og dermed skabe mindre forvirring, end når mange forskellige eksterne konsulenter er inde over med forskellige råd til Statens indkøbere.

Det kan Rådgivningsenheden sikre på grund af den måde, som den er skabt på. Den har

både Statens Indkøbsprogram og SKI at rådgive om, og der prøver Rådgivningsenheden at finde fælles retningslinjer.

Den kan også give de samme, ensartede råd bredt ud, hvor der tidligere i Staten er hentet eksterne – og forskellige - råd ind til den samme ydelse. Logikken er her, at Staten ikke bør betale for de samme råd flere gange.

Tæt samarbejde med SKI De senere år er en række aftaler overgået fra Statens Indkøb til SKI – blandt andet hotel- og konferenceaftaler. Men Rådgivningsenheden kommer ikke kun til at tage sig af de indkøb, der er tilbage i Statens Indkøbs regi.

Samarbejdet er nemlig tæt med SKI. Og flere ting i Statens Indkøbsprogram er netop kommet ud i SKI-regi, hvor de også står for en del rammeaftaler. Rådgivningsenheden får dermed ikke noget overlap med SKI, for den hjælper de enkelte, statslige styrelser med at guide dem gen-

nem indkøbssystemet – eller hvis de har brug for at lave deres egne udbud.

Ydelser allerede i spil Direktør i Moderniseringsstyrelsen, Poul Taankvist, har tidligere ved åbningen af Rådgivningsenheden understreget, at Staten nu får samlet en masse viden om udbud i staten på ét sted. Og den viden skal bruges til at lave enkle og effektive processer, når Staten køber ind, til gavn for både ordre- og tilbudsgivere.

Samtidig kan Staten med Rådgivningsenheden fremme effektiv konkurrence om de offentlige opgaver.

Ministerier, styrelser og andre statslige institutioner kan kontakte ”Rådgivningsenheden – Statens indkøb” via statensindkob.dk eller via en hotline på telefon 20 41 78 45.

Rådgivningsenheden tilbyder allerede få måneder efter start følgende ydelser:

• Svar på spørgsmål om indkøb, udbud eller kontrakter.

• Udbudsskabeloner.

• Kurser, gå-hjem-møder og netværk.

• Mentor-forløb for nye indkøbere i Staten.

• Ugentlige videns-cafeer.

Et par af videns-cafeerne var der eksempelsvis 9. og 16. maj, hvor man som indkøber i Staten kunne vende aktuelle spørgsmål om indkøb og udbud. F.eks. udkast til dokumenter eller brainstorme om strategi for udbud og brugen af de skabeloner, som Rådgivningsenheden stiller til rådighed.

Rådgivningsenheden tilbyder også fra efteråret 2019 en række målrettede kurser for offentlige indkøbere i Staten.

Moderate transaktionsomkostninger En ny analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser for hovedparten af offentlige indkøb, at transaktionsomkostningerne er moderate. Blandt de mindre udbud udgør transaktions­ omkostningerne dog en relativt stor andel af kontrakten.

I

En analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser at det koster 1,4% af kontraktsummen at udbyde en kontrakt for det offentlige.

alt udgør summen af transaktionsomkostningerne for ordregivere – altså de offentlige aktører, der afholder udbuddet, 1,4 pct. af den samlede kontraktsum. Tilsvarende har virksomhederne, der afgiver tilbud, transaktionsomkostninger for i alt 0,5 pct. af den samlede værdi af de kontrakter, som de vinder.

Transaktionsomkostninger er for ordregiver de omkostninger, der afholdes i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af et udbud. For tilbudsgiver er transaktionsomkostningerne

12 / Stat & Kommune INDKØB / juni 2019

især knyttet til forberedelsen og selve udformningen af tilbuddet.

Transaktionsomkostningerne varierer dog en del fra udbud til udbud. I nogle udbud er omkostningerne således minimale, mens enkelte – typisk små – udbud har transaktionsomkostninger på op imod en tredjedel af udbuddets kontraktværdi.

Det er navnlig blandt de mindre udbud, at transaktionsomkostningerne udgør en relativt stor andel af kontraktværdien.

Analysen ”Transaktionsomkostninger ved EU-udbud” er ét af initiativerne i regeringens udspil ”Konkurrenceudsættelse –

bedst mulig service for pengene” fra maj 2018.

Analysen er blandt andet baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige ordregivere og vindende tilbudsgivere.

Den omfatter EU-udbud, der er afsluttet i perioden januar 2018 til maj 2018.

Transaktionsomkostninger er et evalueringskriterium i den igangsatte evaluering af udbudsloven, der forventes at foreligge ved årsskiftet 2019/2020. Herunder om der er områder, hvor transaktionsomkostningerne kan sænkes inden for rammerne af EU-reglerne.

En jobannonce, der ikke bliver set, er som et akvarie uden fisk: En tom fornemmelse.

Få et boost og land de bedste kandidater Dine spændende stillinger kan let drukne i dagens aktive arbejdsmarked. Med Kandidatboost sikrer du, at relevante kandidater får besked om dit ledige job. Intet er mere effektivt end at være direkte opsøgende. Det får kandidaten til at føle sig udvalgt, og du får flest kandidater pr. krone.

Det får du med Kandidatboost:

Vores konsulent ringer til dig for at få uddybet ønsker og krav til kandidaten.

Konsulenten searcher blandt alle CV’er i vores database – også de anonyme – og sammensætter en liste over potentielle kandidater.

Konsulenten ringer til de bedste kandidater og opfordrer dem til at søge din ledige stilling.

Hør mere om Kandidatboost, CV-match, de 135.000 CV’er på jobindex.dk eller vores rekrutteringsløsninger. Ring til ...

Tina – 3832 3449

Henrik – 3832 3352

Margit – 3832 3387

Thomas – 3832 3454

René – 3832 3392

Dansk Erhverv:

Private kan hjælpe kommunerne med økonomien i anlægsinvesteringer – og bremse forsinkelser Offentlige-private partnerskaber kan være løsningen, så kommunerne ikke ramler imod anlægsloftet, mener Dansk Erhvervs Morten Jung, markedschef for oplevelse og velfærd i Dansk Erhverv. Kommunerne brugte nemlig i 2018 19,3 mia. kr. på anlægsinvesteringer, og det er 2,1 mia. kr. mere end budgetteret.

N

ye tal viser, at kommunerne i 2018 har brugt for mange penge på anlæg. Til gengæld er der et mindre forbrug på service. Derfor bør kommunerne overveje at bruge offentlige-private partnerskaber (OPP) som model, når der skal anlægges nyt. OPP’er påvirker udelukkende driftsbudgettet, men ikke anlægsrammen.

Kommunernes regnskaber for 2018 viser, at kommunerne sidste år brugte 245,8 mia. kr. på serviceområdet. Det er 0,1 mia. kr. mindre end budgetteret. Til gengæld brugte kommunerne 19,3 mia. kr. på anlægsinvesteringer, og det er 2,1 mia. kr. mere end budgetteret. Så udover, at OPP budgetmæssigt giver mening, har OPP desuden den fordel, at stort set alle OPP-byggeprojekter er leveret til tiden og inden for den aftalte økonomiske ramme.

Milliondyre fejl Det er mere, end man kan sig om mange traditionelle entrepriser, hvor listen af projekter, der er gået galt, er relativ lang og med store omkostninger for det offentlige som konsekvens.

F.eks. oplevede Københavns Universitet milliondyre fejl på vvs- og ventilationssystemer og stor forsinkelse af Niels Bohr bygningen.

Den store forskel mellem OPP-modellen og traditionelle entrepriser er tidspunktet for risikoens overdragelse og den totaløkonomiske tilgang i byggeprojektet. Det offentlige løber en mindre risiko med OPP-projekter, fordi den private part har et klart incitament til at sammentænke byggeri, drift, vedligehold og energi i et langsigtet perspektiv. OPP-entreprenøren har en selvstændig interesse i at levere kvalitetsbyggeri til tiden, så bygherres betaling til drift kan begynde.

OPP er ikke udbredt i Danmark.

En af grundene er kravet om deponering, altså at kommunen skal deponere et beløb svarende til det beløb, der

14 / Stat & Kommune INDKØB / juni 2019

måtte være lånt til finansiering af byggeriet. Det krav kan være svært at honorere med en slunken kommunekasse, og skulle der alligevel trækkes fra kassen, kunne kommunerne lige så godt bygge selv.

Der er stadig krav om deponering, men til gengæld er de fleste kommunekasser i dag relativt velpolstrede. Med udgangen af 2018 havde kommunerne samlet svimlende 47,9

mia. kr. til rådighed, og derfor er der i mange kommuner tilstrækkelig med likviditet til at deponere.

Kommunerne har et behov for nye anlæg. Den dobbelte demografiske udfordring med flere børn og ældre betyder, at der skal bygges nye daginstitutioner og plejehjem. Fremadrettet bliver det formentlig vanskeligt for kommunerne at holde sig inden for anlægsrammen.

OPP har den fordel, at stort set alle OPP-byggeprojekter er leveret til tiden og inden for den aftalte økonomiske ramme, mener Dansk Erhverv. Det sker ikke i dag med mange forsinkelser, som koster dyrt. F.eks. oplevede Københavns Universitet milliondyre fejl på vvs- og ventilationssystemer og stor forsinkelse af Niels Bohr bygningen.

MONTRA MEETING

KURSER & KONFERENCER med sublim service i absolut særklasse

Når du booker et møde på Montra Hotels, får du et gennemført møde- og konferencekoncept, hvor du vil opleve unik service i alle faser af arrangementet.

Vores personale er altid nærværende og klar til at yde en sublim service. Vi byder på gastronomisk frokostbuffet og kan tilpasse menuen til særlige behov. Vores hoteller er lette at komme til, uanset om du kommer med offentlige transportmidler eller i bil.

Vi har gratis parkering og fri opladning af el-bil.

Kort sagt, vi gør os umage med, at give jer en god oplevelse, når I afholder et møde eller en konference hos os. Vi klarer alt det praktiske, så I kan bruge energien på at få maksimalt udbytte af arrangementet.

Læs mere og book på montrahotels.dk

Heldagspakke fra

325,-

Pr. person excl. moms

RAMME AFTALE Konferencer, møder og hotelophold

Montra Hotel Hanstholm · Montra Skaga Hotel · Montra Hotel Sabro Kro · Montra Odder Parkhotel · montrahotels.dk

Kommunerne melder sig ind i klimakampen 71 ud af 98 kommuner har sagt ja til hvert år at skære to procent af CO2-udledningen i fem år. Mens alle kommuner i Nordjylland, på nær Læsø, er såkaldte klimakommuner, er der flere kommuner i Sydjylland og på Fyn, som bør tage den grønne udfordring op. Det samme bør også København, mener Dansk Byggeri.

F

ra Frederikshavn til Middelfart og Vordingborg bliver der hvert år skåret ned på CO2-udledningen fra alt fra rådhuse til plejehjem og skoler. 71 ud af 98 kommuner har indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om, at kommunen som virksomhed skal reducere CO2-udledningen med mindst to procent hvert år i fem år. Det viser tal fra Dansk Byggeris Energianalyse.

- Kommunerne både kan

og vil reducere udledningen af CO2. Nu mangler vi bare, at de sidste 27 kommuner melder sig ind i klimakampen og forpligter sig. Mens de nordjyske kommuner stort set alle sammen har meldt sig på banen, så er der flere af kommunerne i Sydjylland og på Fyn, som vi mangler.

Det gælder fx Vejle, Aabenraa, Esbjerg, Nyborg og Kerteminde, siger energipolitisk chef i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen.

Kommunerne må selv bestemme, hvordan de vil reducere udled­ og januar 2017 ningen af COStat vil Kommune det være en kombination af at spare på 2. Ofte energien og omstille energiforsyningen til mere vedvarende energi.

Totalleverandør til den offentlige sektor

Aftørringspapir og dispensere • Rengøringsløsninger Personlig hygiejne og hudpleje • Borddækning • Engangsservice Kaffe, te og automatprodukter • Fødevareemballage • Køkkenudstyr

Tlf. +45 7010 7700 . www.multiline.dk

16 / Stat & Kommune INDKØB / juni 2019

Heller ikke København er på listen over landets klimakommuner.

- København har en ambition om at være CO2-neutral i 2025, og kommunen har helt sikkert allerede mange gode initiativer i gang. Netop derfor bør de også melde sig under fanerne som klimakommune og være et forbillede for andre, siger Camilla Damsø Pedersen.

Kommunerne må selv bestemme, hvordan de vil reducere udledningen af CO2. Ofte vil det være en kombination af at spare på energien og omstille energiforsyningen til mere vedvarende energi. Da kommunerne ejer 74 procent af alle offentlige bygninger, er der masser at gå i gang med, mener Dansk Byggeri. Størstedelen af bygningerne har et relativt højt energiforbrug, fordi de er bygget før 1980, hvor der endnu ikke var egentlige

krav til energiforbruget i bygninger. Så el– og varmemåleren løber helt sikkert stærkt i mange kommunale bygninger, siger Camilla Damsø Pedersen.

Mens staten gennem EU er forpligtet til at spare på energien, så er der ingen krav til, at kommunerne skal spare på energien.

- Rigtig mange kommuner viser interesse for at gøre noget for klimaet. Alligevel vil det være en god ide, at der fra statens side sættes bindende mål for, hvor meget kommunerne skal spare på energien. Det vil for alvor få kommunerne til ikke kun at fokusere på grøn energi, men også på energibesparelser i bygningerne. Samtidig får vi måske de sidste kommuner til også at melde sig ind i klimakampen, siger Camilla Damsø Pedersen.

4-STJERNET BELIGGENHED MIDT I DEN SMUKKESTE NATUR

Naturskønne rammer

- igen med på Statens Rammeaftale Vi er stolte af, at Danmarks aktive hotel og konferencecenter igen er med på rammeaftalen vedrørende indkøb af konferencefaciliteter.

Med en beliggenhed midt i den skønneste natur, tilbyder vi de bedste priser og de perfekte rammer for møder, kick-off, events, kurser, kongresser, konferencer, messer og udstillinger.

· · · · · · · · · ·

30 mødelokaler 187 værelser Udsigtsrestaurant Egen eventafdeling Gratis wifi 600 gratis p-pladser Gratis el-opladning Elite smiley God Adgang Green Key

VINGSTED hotel & konferencecenter er blandt de 1% største leverandører til den offentlige sektor i 2017 og er dermed certificeret Eliteleverandør.

NYHED! August 2019 Fakta Vingsal Vingsalen, 770 m2 Pers.: 770 Biograf/540 Skolebord Vingsal 3, 217m2 Pers.: 180 Biograf/120 Skolebord Vingsal 2, 217m2 Pers.: 180 Biograf/120 Skolebord Vingsal 1, 332 m2 Pers.: 400 Biograf/300 Skolebord

Læs mere på vingsted.dk

Tilkaldevikarer skader undervisningen Ifølge en ny rapport går brugen af vikarer i folkeskolen ud over elevernes læring og trivsel.

Halvdelen af skolelederne tror, at det kun i ringe grad er muligt at nedbringe vikarbrugen

M

ere end hver niende undervisningstime i folkeskolen klares i dag af en vikar. Halvdelen af landets skoleledere tror kun, at det i lav eller meget lav grad er muligt at nedbringe det timetal.

Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningsog Analysecenter for Velfærd, VIVE. Samtidig viser undersøgelsen, at skolelederne selv mener, at den høje andel af vikartimer er et problem.

- To ud af tre skoleledere i vores undersøgelse mener, at det uplanlagte fravær, som leder til vikartimerne hindrer skolens mulighed for at levere god undervisning i nogen, høj eller meget høj grad, fortæller Maria Falk Mikkelsen, der er en af forskerne bag VIVEs nye undersøgelse.

Ifølge den nuværende folkeskoleaftale fra i år skal vikarforbruget i folkeskolen nedbringes, og vikarerne skal være så kvalificerede som muligt. Derfor bestilte Undervisningsministe-

riet undersøgelsen fra VIVE. Undersøgelsen skulle finde årsagerne til brugen af vikarer og være med til at udbrede gode eksempler på, hvordan kommuner og skoler arbejder med at nedbringe brugen af vikarer og højne kvaliteten i de vikartimer, som ikke kan undgås.

Udfordring - 85 procent af skolelederne svarer, at det i nogen høj eller meget høj grad er afgørende for elevernes læring og trivsel, at skolens andel af vikartimer nedsættes.

Skolelederne giver således selv udtryk for, at lærerfravær/vikartimer udgør en udfordring for undervisningens kvalitet, siger Maria Falk Mikkelsen.

I Frederikshavn Kommune er der i øjeblikket stort fokus på at højne kvaliteten af de uundgåelige vikartimer. Her har Kommunens fælleselevråd nemlig budt ind med ni forskellige løsninger, der skal resultere i, at eleverne kan få mere ud af vikartimerne.

Medlemmer af fælleselevrådet i Frederikshavn Kommune Talal Al Ahmar (tv), Anne Sofie Jørgensen, Thais Engell og Frederik Rømer (th).

18 / Stat & Kommune INDKØB / juni 2019

Den frederikshavnske løsning Mindre udskiftning blandt vikarer, kurser i klasserumsledelse og en følordning med en uddannet lærer – sådan lyder tre af de ni forslag, som Frederikshavn Kommunes Fælleselevråd har givet til skoledistriktslederne af kommunens skoledistrikter. Eleverne vil gerne have bedre undervisning.

- Vi har snakket ret meget om vikarer i fælleselevrådet – vi har mange vikartimer, men vi får sjældent noget ud af undervisningen. Det virker som spild af penge, og derfor har vi lavet de her forslag, som forhåbentlig kan hjælpe, fortæller Frederik Rømer, fælleselevrådsrepræsentant fra Strandby Skole.

Derudover rummede listen af forslag også grundigt udførte vikarsedler, som lærerne skal stå for – så vikarerne ved, hvad der skal ske i timen - en grundig drøftelse blandt lærerne af, hvad vikarerne skal undervise i og en fast materialebank til eleverne, hvis der ikke på forhånd er lagt en plan for vikarerne.

Forslagene skal sætte fokus på de udfordringer, som særligt de ældre folkeskoleelever oplever med vikarundervisning.

- Et af de problemer, vi oplever, er, at når man selv går i 9., og ens vikar lige er gået ud af gymnasiet, kan det være rigtigt svært for dem at lede klassen og undervise os. Aldersforskellen er simpelthen for lille. Så havde det været bedre at bruge de penge på arrangementer eller nye møbler til skolen, siger Talal Al Ahmer, som er fælleselevrådsrepræsentant fra Nordstjerneskolen.

Eleverne kigger indad Samtidig kigger Fælleselevrådet også indad i deres forslagsrække – tre af forslagene er nemlig rettet mod eleverne selv og den opførsel, som lægges for dagen, når en vikar overtager undervisningen.

- Vi skal sætte fokus på den måde, vi behandler vikarerne på. For vi har også rigtigt dygtige, energiske vikarer – men efter et par timer med elever, der konstant udfordrer deres autoritet, bliver de ret bitre. Det er dumt, at vi ødelægger det for os selv på den måde, fortæller Frederik Rømer.

Derfor lægger Fælleselevrådet op til, at klasserne skal drøfte indbyrdes, hvordan man bedst behandler vikarerne, så der er gensidig respekt. Samtidig skal der være kampagner på skolerne om god opførsel og en filmkonkurrence klasserne imellem, der sætter fokus på respekt og den bedste vikartime.

Hos distriktslederne i Frederikshavn Kommune er man glade for de ni initiativer, som Fælleselevrådet står bag.

- Det er simpelthen fantastisk, at de unge mennesker tager et så positivt initiativ på den her måde. Vi bruger rigtigt mange penge hvert år på vikartimer, så hvis vi kan forbedre elevernes oplevelse af dem, vil vi hellere end gerne det, siger Gert Grysbæk Nygaard, der er distriktsleder for skoledistrikt Nord i Frederikshavn Kommune.

Modindlæg: Af Christian Lunding, udbudsdirektør i SKI

M

orten Rasmussen, direktør i Danish.

Care, der er en interesseorganisation for producenter af genbrugshjælpemidler, har i et debatindlæg her i bladet kritiseret Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) – og udtrykt sin bekymring for det kommende SKI-udbud på genbrugshjælpemidler. Morten Rasmussen mener at vide – selv før udbudsmaterialet er endeligt udarbejdet - at en fælleskommunal indkøbsaftale vil have for meget fokus på pris og for lidt på kvalitet.

Der er formentlig for mange økonomiske interesser i spil til, at diskussionen stopper her og nu. Men lad os alligevel for en god ordens skyld gentage nogle fakta, der burde berolige Morten Rasmussen.

Har SKI kun fokus på det billigst mulige indkøb? Nej. SKI er sat i verden for at hjælpe danske kommuner med at sikre både god kvalitet og ordentlige købsvilkår. Og ja; det betyder også, at vi fokuserer på en ordentlig pris.

Kommunernes fakturaer dokumenterer, at leverandørerne ofte spiller kommunerne ud mod hinanden og kræver vidt forskellige priser for de samme

Udbudsdirektør i SKI Christian Lunding

produkter. Der er således mange eksempler på, at kommune X betaler leverandøren 40-100 procent mere end kommune Y for nøjagtigt det samme produkt. I SKI sikrer vi gode priser på tværs – men vi gør det ikke uden at tage hensyn til kvalitet, totaløkonomi og konkrete behov.

Derfor tager man også fejl, hvis man tror, at SKI ikke tager højde for ekspertisen blandt leverandørerne, de fagprofessionelle og slutbrugerne. Vi har i SKI en fastforankret proces, hvor de

faggrupper, der skal bruge en indkøbsaftale, fastsætter kravene og tester produkterne. På den måde sikrer vi, at aftalerne matcher de behov, som findes blandt danske borgere og den offentlige sektors varme hænder – hvad enten det er ergoterapeuten, social- og sundhedsassistenten eller folkeskolelæren. Således har 28 kommunale ergoterapeuter været med til at tilrettelægge sortimentet på den kommende aftale for genbrugshjælpemidler, mens Dansk Handicap Forbund har hjulpet SKI med at finde brugere af genbrugshjælpemid-

ler til bl.a. at teste produkterne sammen med SKI. SKI dækker 2-3 procent af det offentlige indkøb i Danmark. Vi udbyder indkøbsaftaler på vegne af stat, regioner og kommuner og hjælper med at implementere og bruge aftalerne, styre kontrakterne og identificere gevinsterne. Det er et samarbejde som sparer tid og frigør ressourcer, der kan gøre gavn lokalt. Sammen kan vi nemlig mere end hver for sig. Det er vi stolte af, og det arbejde vil vi fortsætte med.

Konference centralt i Nordsjælland 4 stjernede faciliteter En del af Rammeaftalerne 35 min. fra København 54 værelser 3 konferencelokaler Skjalm Hvide Hotel Bygaden 1, Jørlunde 3550 Slangerup Tlf.: 4733 3389 www.shh.dk

Skjalm Hvide Hotel byder på konferencer i hyggelige og moderne omgivelser. Vi byder på konferencelokaler, nyrenoverede værelser, dejlige grønne arealer og terasser, der indbyder til udeaktiviteter. Lækre måltider, højt serviceniveau og engagement gør jeres konference til en oplevelse ud over det sædvanlige.

Velkommen til Skjalm Hvide hotel!

juni 2019 / Stat & Kommune INDKØB / 19

Storme og oversvømmelser hører til dagens orden fremover og nu skal et kommunalt klimasamarbejde bidrage til bedre klima. De udvalgte kommuner i DK2020 tæller bl.a. kommunerne Albertslund, Høje-Taastrup, Randers, Allerød, Aarhus, Helsingør og Middelfart.

20 danske kommuner går FORREST i kampen mod klimaudfordringerne 20 kommuner skal udvikle topambitiøse klimaplaner i klimaprojekt DK2020.

M

ed inspiration fra verdens førende byer på området skal 20 danske kommuner udvikle topambitiøse klimaplaner. De 20 kommuner er udvalgt til det danske klimaprojekt DK2020, som har til formål at sætte skub i implementeringen af Parisaftalens mål i Danmark.

Realdania står sammen med C40 og CONCITO bag projektet, som CONCITO er sekretariat for.

Der er både store, mellemstore og små kommuner i mellem. De ligger fordelt over hele landet og tæller landkommuner, kystkommuner og bykommu-

ner. Og så har de vidt forskellige udfordringer og mål, når det gælder kommunal klimaplanlægning.

Fælles for de 20 udvalgte kommuner i DK2020 er, at de vil sætte turbo under klimaambitionerne, og at de nu skal i gang med at udvikle klimaplaner og -indsatser, der lever op til Parisaftalens mest ambitiøse målsætning om at stræbe efter at begrænse den globale temperaturstigning til under 2°C, og så tæt på 1,5°C som muligt.

Udvalgte kommuner De udvalgte kommuner er valgt til DK2020 projektet blandt 31 ansøgere og tæller kommunerne Albertslund, Høje-Taastrup, Randers, Allerød, Jammerbugt, Roskilde, Assens, Køge, Samsø, Fredericia, Lejre, Sønderborg, Frederiksberg, Lemvig, Vejle, Frederikshavn, Lolland, Aarhus, Helsingør og Middelfart.

20 / Stat & Kommune INDKØB / juni 2019

Klimaudfordringer skal løses med samarbejde - Det er godt at se, at så mange forskelligartede danske kommuner tager ansvar for klimaet og vil være med i et projekt som DK2020. Der er stærkt brug for samarbejde på tværs af både Danmark og verdens byer, hvis vi skal løse de enorme klimaudfordringer, vi står overfor.

Med DK2020 får danske kommuner mulighed for at lade sig inspirere af de bedste klimaløsninger i verden, og de bedste danske løsninger kan komme ud til resten af verden. Vi glæder os meget til at se resultatet af danske kommuners ambitiøse klimaarbejde, siger Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania.

Kommuner lærer af hinanden En del af DK2020 vil foregå som såkaldt ’peer-learning’, hvor de udvalgte kommuner får mulig-

hed for at lære af hinanden og udveksle løsninger og erfaringer med andre deltagende kommuner. Samtidig får kommunerne teknisk hjælp og sparring fra C40 og CONCITO til at udvikle, opdatere og tilpasse klimaarbejdet, så det lever op til C40s standard for klimaplanlægning.

Kommunernes klimaplaner vil bl.a. indeholde anvisninger på, hvordan kommunerne kan blive klimaneutrale senest i 2050 og sætte ambitiøse delmål for reduktion af drivhusgasser i perioden. Planerne skal samtidig indeholde anvisninger på, hvordan kommunerne ruster borgerne mod klimaforandringernes konsekvenser og fx minimerer risikoen for klimarelaterede oversvømmelser.

De 20 kommuner mødtes første gang til DK2020 introduktionsworkshop i Middelfart den 23. maj.

SUND & SKOV – MØDES MED GLÆDE GLÆDE · OMTANKE VITALITET · NÆRVÆR Vi leverer skønne afslappende omgivelser med mulighed for et hav af forskellige aktiviteter til dit arrangement. Mountainbiking i skoven, matchrace på havet eller måske en kreativ walk’n’talk på vores naturskønne mødestier. Ild i pejsen. Dejlig sund mad og direkte ved sund og skov.

For mere information kontakt os på telefon 6340 1906 eller mail reception@sundogskov.dk VI ER EN DEL AF STATENS KONFERENCE AFTALE. DAGSMØDE SAMLET PRIS FRA

11/2 DØGNS KONFERENCE SAMLET PRIS FRA

PR. PERSON

PR. PERSON

495,-

1.890,-

ODDEVEJEN 8 · 5500 MIDDELFART · T: +45 6340 1906 · WWW.SUNDOGSKOV.DK

Region Hoved­staden stram

FN´S VERDENSMÅL

​Flere lever med kroniske sygdomme, overvægt og rygning, og uligheden i sundhed er markant. Samtidig kalder klimaforandringer på omfattende handling nu. Det er blot nogle af de udfordringer, som Region Hovedstadens handlingsplan for FN’s verdensmål skal bidrage til at løse.

M

ed 40.000 ansatte og et budget på 39 milliarder kan Region Hovedstaden gøre en forskel for verdensmålene. Derfor har politikerne i regionsrådet vedtaget en handlingsplan for hvordan regionen bidrager til FN’s verdensmål.

Med den nye handlingsplan bliver indsatsen styrket indenfor regionens opgaver, som både er at drive Danmarks største sund-

hedsvæsen og udvikle hovedstadsregionen indenfor miljø, trafik og uddannelse.

- Det har været afgørende at bruge verdensmålene som løftestang til at styrke vores indsatser og sikre en bred politisk forankring. På den måde sørger vi for, at visionerne ikke blot bliver på papiret, men resulterer i konkrete handlinger, udtaler formand for miljø- og klimaudvalget Kim Rockhill.

22 / Stat & Kommune INDKØB / juni 2019

Region Hovedstaden vil løfte udviklingen Region Hovedstadens retning for arbejdet med verdensmålene bygger på en kortlægning af, hvordan regionens indsatser allerede påvirker verdensmålene, og hvilke udfordringer, vi både som samfund og organisation står overfor.

- Vi bruger verdensmålene som en katalysator til at løfte udviklingen yderligere, især in-

denfor verdensmål 3 om sundhed og trivsel, 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund og 12 om ansvarligt forbrug og produktion. Der er væsentlige udfordringer indenfor de tre verdensmål. Det forpligter at være en så stor arbejdsplads, som vi er, og vi kan som region gøre en betydelig forskel, siger formand for regionsrådet Sophie Hæstorp Andersen.

mer op for at nå Verdensmål 3 Som landets største sundhedsvæsen er det væsentligt, at regionen hele tiden har fokus på, hvordan der kan udvikles en endnu bedre, sammenhængende og effektiv forebyggelse og behandling på topniveau. Det hænger tæt sammen med verdensmål 3.

Verdensmål 11 Når regionen arbejder på at sikre ren jord og rent vand, bæredygtig transport og tilgængelighed til råstoffer, er det båret af ambitionen om en grøn og innovativ metropol med bæredygtig vækst og høj livskvalitet.

Det hænger tæt sammen med verdensmål 11.

Verdensmål 12 Det er ressourcekrævende at drive landets største sundhedsvæsen. Regionen har derfor et stort ansvar for, at negative påvirkninger på klimaet og miljøet er begrænsede. Det hænger tæt sammen med verdensmål 12.

De konkrete indsatser indenfor de tre verdensmål vil bidrage til en række af de øvrige verdensmål. Regionen kan ikke løfte ét verdensmål uden at se på det i sammenhæng med de andre. Det unikke ved verdensmålene er nemlig, at de afspejler, at verden er kompleks.

Regionen står overfor udfordringer, som kun kan håndteres ved at nedbryde de traditionelle

silo-tænkninger og at agere helhedsorienteret. Helhedssyn er en af regionens 4 værdier, og er det centrale udgangspunkt arbejdet med verdensmålene: - For eksempel bidrager regionens grønne indsatser som supercykelstier, fossilfri busser og elbiler både til at modvirke klimaforandringer, trængsel og luftforurening og forbedre sundheden. Og når vi arbejder på at forbedre indeklimaet på hospitalerne, for eksempel med bedre lys og ventilation, kan det både skabe bedre arbejdsmiljø, øge patienternes velvære og nedsætte hospitalernes CO2-udledning, påpeger Sophie Hæstorp Andersen.

Udover at fokusere på de tre verdensmål, så spiller verdensmål 17 om partnerskaber for handling også en stor rolle i regionens arbejde. Partnerskaber er en nødvendig forudsætning for at løse mange af de udfordringer, som verdensmålene adresserer.

Handlingsplanen for FN’s verdensmål skal bidrage til at sikre en ambition om, at hovedstadsregionen har et sammenhængende sundhedsvæsen på et internationalt topniveau, og samtidig er en grøn og innovativ metropol med bæredygtig vækst og høj livskvalitet.

28.-29. AUGUST I FREDERICIA

SIKRINGSBRANCHENS FAGMESSE

Besøg Danish Security Fair og få ny viden og inspiration. Oplev de nyeste produkter og løsninger inden for sikring af mennesker, bygninger og områder.

Oplev blandt andet: • • • • •

Video shoot event.

Brand detektor event.

Indblik i virtual reality (VR) og augmented reality (AR).

Demonstration af hvordan droner kan bruges til sikring og inspektion.

Nikolaj Sonne fra ”So Ein Ding” giver sit bud på fremtidens muligheder.

Læs mere på www.DanishSecurityFair.dk MESSE C • Vestre Ringvej 101 • 7000 Fredericia

juni 2019 / Stat & Kommune INDKØB / 23

Viden Videnerernoget, noget,vivideler deler– –IKA IKAskaber skaberplatformen platformenfor foratatudveksle udveksleviden videnogogskabe skabedialog dialog

Kommende KommendeIKA IKAaktiviteter aktiviteter Arrangementer Arrangementer

Dato Dato

Målgruppe Målgruppe

Priser Priser ekskl. ekskl. moms moms (medlem/ikke-medlem) (medlem/ikke-medlem)

IKA IKA Webinar Webinar Viden Viden omom konkrete, konkrete, ogog højaktuelle, højaktuelle, udbudsretlige udbudsretlige udfordringer udfordringer

26.26. juni juni

Ordregivere Ordregivere ogog leverandører leverandører

450,450,-

IKA IKA Indkøbsjura Indkøbsjura 2019 2019 Sæt Sæt kryds kryds i kalenderen! i kalenderen!

28.-29.

28.-29. august august

Ordregivere Ordregivere

Venteliste Venteliste

IKA IKA Proceslederuddannelse, Proceslederuddannelse, modul modul 11 Kompetenceudviklingsforløb Kompetenceudviklingsforløb forfor erfarne erfarne indkøbere indkøbere

04.-05.

04.-05. september september

Ordregivere Ordregivere

11.995,11.995,-

IKA IKA Proceslederuddannelse, Proceslederuddannelse, modul modul 22 Kompetenceudviklingsforløb Kompetenceudviklingsforløb forfor erfarne erfarne indkøbere indkøbere

08.-09 oktober 08.-09 oktober

Ordregivere Ordregivere

11.995,11.995,-

IKA IKA Proceslederuddannelse, Proceslederuddannelse, modul modul 33 Kompetenceudviklingsforløb Kompetenceudviklingsforløb forfor erfarne erfarne indkøbere indkøbere

06.-07.

06.-07. november november

Ordregivere Ordregivere

11.995,11.995,-

Tilmelding Tilmeldingvia viawww.ika.dk www.ika.dk

BYG SELV DET PERFEKTE ARRANGEMENT ·

4-stjernet hotel med 223 værelser

·

Unik beliggenhed ved Billund Lufthavn og tæt på motorvejen

·

5-stjernet konferencecenter

·

25 fleksible konferencelokaler

·

2 store auditorier med plads til hhv. 54 og 300 pers.

·

Multihus på 1800 m2, perfekt til store arrangementer

·

LEGO® Business & Bricks teambuildingkoncept

·

Vi har rammeaftale

Åbner 1. april 2019 3 etager 142 værelser

Se mere på: LEGOLANDconference.dk

Vi har faciliteterne til at afholde dit arrangement uanset størrelse LEGOLAND® Hotel & Conference er et af landets mest moderne og fleksible udbydere af faciliteter til møder, konferencer og virksomhedsevents. Desuden får du mulighed for at inddrage LEGOLAND® Parken, hvis dit arrangement skal være noget helt ud over det sædvanlige.

LEGO, LEGO logo, Klods- og Knop konfigurationerne, Minifiguren og LEGOLAND er varemærker tilhørende LEGO Gruppen. ©2019 LEGO Gruppen.

24 / Stat & Kommune INDKØB / juni 2019

DEN GRØNNE SEKTOR 2. SEKTION – TEKNIK OG MILJØ

Innovationsvinderne ser frem til at dyste igen på Have & Landskab 19

Gummigeden skal være grøn

Teknik & Miljø vil kun have private udbud efter minus

›

juni 2019 / Stat & Kommune INDKØB / 25

Innovationsvinderne ser frem til at dyste igen på HL19 Ingen ved, hvor den næste, banebrydende innovation vil komme fra.

Slagelse Kommunes daværende borgmester Stén Knuth til venstre overrakte innovationsprisen i 2017 til Karsten Fog fra H. A. Fog A/S. Foto Lars Thorsen

Men der er ingen tvivl om, at Maskinmarken på Have & Landskab ´19 er et godt sted at starte. Igen i år bliver Maskinleverandørernes Innovationspris nemlig afholdt på Skandinaviens største fagudstilling for den grønne branche, og en uafhængig ekspertjury vil kåre de tre mest imponerende nyheder blandt Maskinleverandørernes medlemmers maskiner. ”Så hvis man vil se, hvor meget hele feltet har rykket sig i de sidste to år, er HL19 ikke til at komme udenom,” siger bestyrelsesmedlem i Have & Landskab og formand for Maskinleverandørerne - Park, Vej & Anlæg, Niels Kirkegaard, og fortsætter: ”Vi kører igen med tre kategorier – Verdensnyhed, Dan-

marksnyhed og Firmanyhed – for du er nødt til at holde døren åben for det virkeligt overrumplende og banebrydende.

Og samtidig ved vi, at gæsterne altid gerne vil se nyhederne, når de kommer ind på standen, og det kan de lynhurtigt afkode, når udstillerne skilter med nyhederne.”

De enkelte udstillere indstiller selv deres maskiner til vurdering hos ekspertjuryen, og hvis de bliver godkendt, kan de opsætte et skilt ved den pågældende maskine, som viser, om der er tale om henholdsvis en Firmanyhed, en Danmarksnyhed eller en Verdensnyhed. Ligesom ved HL17 bliver de tre kategorier vist med enten en, to eller tre møtrikker i en lysende elpære.

Den Danske Lyspris 2019?

Fristen for indstilling til Den Danske Lyspris 2019 er den 2. juli 2019 og Dansk Center for Lys opfordrer alle, der har medvirket i et spændende, professionelt lysprojekt, til at indstille det til prisen. Reglerne for indstilling, samt kommissorium og jurysammensætning kan læses på www.centerforlys. dk. Målet med lysprisen, som er indstiftet af Dansk Center for Lys, er at fokusere på og belønne projekter, hvor det at skabe godt lys for mennesker er omdrejningspunktet.

Størrelsen på projektet er ikke afgørende, så uanset om projektet er en tunnel, eller et kontor eller et museum, så husk

at sende projektet ind. Projekter som kan komme i betragtning: • Lysprojekter og løsninger, hvor lys er et bærende element.

• Projektet skal indeholde kunstlys eller en kombination af kunst- og dagslys, indendørs eller udendørs • Projekter, hvor lysløsningen har menneskers liv og behov i centrum. Projektets størrelse har ingen betydning • Projekter med et opsigtsvækkende, gennemtænkt eller nyskabende hovedgreb inden for lys Blandt de indsendte forslag udvælger juryen 3-5 projekter, som går videre til finalen. De udvalgte projekter vil blive besøgt af juryen.

26 / Stat & Kommune INDKØB / juni 2019

Under­forbruger stadig Mange kommuner har igen i år brugt mindre på service end budgetteret. Underforbruget er med til at underminere velfærden. Det mener Fagbevægelsens Hovedorganisation, og opfordrer til, at politikerne justerer budgetloven og sanktionsreglerne over for kommunerne.

Samlet kom kommunerne ud af 2018 med et overforbrug på

serviceområdet 100 mio. kr. ift. til deres budgetter. Men tallet dækker over, at næsten hver anden kommune har brugt mindre end budgetteret på serviceområdet. En stor del af kommunerne bruger nu på ottende år stadig mindre på service, end de har afsat i deres budget. Det går ud over velfærden,” siger næstformand Arne Grevsen.

KOMPAKT, STÆRK OG KOMFORTABEL MF 3700 SERIEN

UDVIKLET TIL ULTIMATIV EFFEKTIVITET OG LAVE DRIFTSOMKOSTNINGER

Kan opbygges efter dine behov – hele 74 forskellige kombinationsmuligheder Høj førerkomfort Nem ind- og udstigning Bred kabine Koblingsfrit, justerbart vendegear Høj hydraulikkapacitet – op til 93 l/m

Betjeningsfunktionerne i MF 3700 serien er logisk placerede i højre konsol, uanset valgte specifikationer.

Motorhjelmens lave placering sikrer desuden et fantastisk udsyn. På højeste udstyrsniveau EFFICIENT leveres MF 3700 med joystick-styring, el-hydraulik og el-lift.

MF 3700 I 75-105 HK

KRAFTFULD. DRIFTSIKKER. ALSIDIG W W W. M A S S E Y F E R G U S O N . D K Der tages forbehold for trykfejl og ændringer. Kontakt din lokale MF forhandler for yderlige informationer. er et globalt varemærke under AGCO Corporation.

MARKEDETS BEDSTE FINANSIERING

Teknik og Miljø i Aarhus vil kun have private udbud efter million-minus i byens egen Natur- og Vejservice Der har været drama i Aarhus´ Teknik og Miljø efter underskud på 16 mio. kr. hos deres egen virksomhed Natur- og Vejservice. Fyringer sker på stribe, men private leverandører gavner det: Teknik og Miljø fortsætter med at sende cirka 70 procent af alle opgaver i udbud. Forskellen er, at det fremover kun bliver private entreprenører, som kommer til at byde på opgaverne.

T

eknik og Miljø afdelingen i Aarhus Kommune har indstillet til Magistraten, at deres egen afdeling Natur- og Vejservice lukker. I stedet skal forvaltningen have en intern entreprenørafdeling i en markant slankere udgave med op mod 40 færre medarbejdere. Ny ledelse indsættes også nu.

Forud er gået en del drama: Fortsat dårlig trivsel og ved-

varende driftsunderskud i den kommunale entreprenørvirksomhed, Natur- og Vejservice, får nu Teknik og Miljø til at bede Aarhus Byråd om lov til at lukke virksomheden. I stedet vil man lave en mindre entreprenørfunktion, som er integreret i Teknik og Miljø.

- Der er arbejdet meget med at genoprette driften, økonomien og trivslen i Natur- og Vejservice. Men vi kommer ikke

HL’19 HENT

GRATIS BILLET HER

28.-30. AUGUST 2019 SLAGELSE HAVEOGLANDSKAB.DK HL19_ann_Stat_og_Kommune_185_63_MAJ.indd 1

28 / Stat & Kommune INDKØB / juni 2019

i mål inden for de rammer, som er i dag. Enten må vi lukke butikken helt eller skabe en entreprenørfunktion internt i Teknik og Miljø, som vi kan drive effektivt og målrettet mod de opgaver, hvor det giver den bedste service til byen og til den rigtige pris, siger Henrik Seiding, direktør i Teknik og Miljø.

Millionunderskud Natur- og Vejservice kom ud

af 2018 med et underskud på 16 millioner kroner, og entreprenørens samlede gæld er nu oppe på 28,2 millioner kroner.

Samtidig viser trivselsmålingerne, at trivslen fortsat er helt i bund blandt medarbejderne.

Direktøren for Teknik og Miljø har mistet tilliden til, at den nuværende ledelse vil bringe virksomheden tættere på målet. Derfor er ledelsen i Natur- og Vejservice nu ori-

MØD DE ”RIGTIGE” Kom på Have&Landskab’19 og mød potentielle samarbejdspartnere og find løsninger på dagligdagens udfordringer.

300 udstillere og mere end 11.000 besøgende Skandinaviens største fagudstilling for den grønne branche Branchens samlingspunkt i mere end 30 år

13/05/2019 11.53

Aarhus Kommunes egen Natur- og Vejservice kom ud af 2018 med et underskud på 16 millioner kroner, og entreprenørens samlede gæld er nu oppe på 28,2 millioner kroner. Det økonomiske kaos kombineret med dårlig trivsel åbner nu op for flere private leverandører.

enteret om, at der skal sammensættes et nyt ledelsesteam, der skal drive virksomheden videre.

Ny med flere private leverandører I dag konkurrerer Natur- og Vejservice på lige fod med private entreprenører om opgaver.

Den konkurrence har de ofte enten tabt eller vundet med et efterfølgende økonomisk tab.

Fremadrettet skal Natur- og Vejservice i stedet tildeles konkrete opgaver, som de allerede har bevist, at de kan løse med succes. Derudover skal der effektiviseres på mandskab, materiel, arbejdsgange m.m.

Modellen betyder, at Teknik og Miljø fortsætter med at sende cirka 70 procent af alle opgaver i udbud. Forskellen er, at det kun bliver private entreprenører, som kommer til at byde på dem.

Et alternativ til den nye model er en kontrolleret nedlukning af Natur- og Vejservice, som vil tage længere tid og koste løbende driftsunderskud.

Det vil i sidste ende efterlade Aarhus Kommune uden mulighed for at løse mindre eller særlige opgaver i bybilledet på egen hånd.

Dyrt alternativ Det dyreste alternativ er en

øjeblikkelig nedlukning. Alene afskedigelsen af 40 tjenestemænd vil koste op mod 62 millioner kroner.

- En lukning vil både forringe den service, aarhusianerne oplever i byen og give dem en ekstra millionregning. Vi skal også huske på, at Natur- og Vejservice løfter en vigtig socialøkonomisk opgave ved at aktivere borgere på kanten af arbejdsmarkedet. En opgave, som vil falde på gulvet uden en offentlig entreprenør.

Derfor indstiller vi, at vi fortsat skal kunne løse opgaver selv, siger Henrik Seiding, direktør, Teknik og Miljø.

Arbejdet med at organisere

den kommunale entreprenør vil løbe frem til efteråret. I denne proces vil der også blive skabt overblik over afskedigelserne. Indtil da vil ledelsen af Natur- og Vejservice overgå til forvaltningen Mobilitet, Anlæg og Drift i Teknik og Miljø med driftschef Kim Gulvad Svendsen som foreløbig chef.

juni 2019 / Stat & Kommune INDKØB / 29

Gummigeden skal være grøn via første fælles indkøb mellem Oslo og København Som de første byer i verden går København og Oslo sammen om fælles indkøb af klimavenlige arbejdsmaskiner. Det sker for at nedsætte udledningen af CO2 og skadelige partikler. Bliver udbuddet en succes på gummiged´er (gravemaskiner), er planen, at der også bliver lavet lignende udbud med andre maskintyper.

N

år gravemaskiner, fejemaskiner og gummihjulslæssere ruller ud af garagerne, belaster det både klima og luftkvalitet. De såkaldte ’ikke-vejgående maskiner’, som man kan høre brøle på byggepladser landet over, står nemlig for omkring 15 procent af den samlede lokale partikelforurening på landsplan. Og ser man på klimaregnskabet, så udledes

der fra de københavnske byggepladser alene omkring 80.000 tons CO2 fra maskinerne årligt.

Det svarer til den årlige udledning fra omkring 33.000 københavnere eller godt fem procent af det samlede københavnske CO2-aftryk i 2017.

En målrettet indsats på området er derfor nødvendig, hvis Københavns Kommune skal i mål med ambitionen om at blive

AL-BLAZER 2000

Fliseløfteren opfylder de nuværende krav til ERGONOMISK korrekt håndtering af porøse/utætte fliser • • • •

markedets kraftigste vakuumpumpe fleksibel sugeslange med bøjeligt ergonomisk styr fås med benzin-, diesel-, el-motor – eller hydraulisk drevet bredt udvalg af sugekopper opfylder enhver brolægningsopgave!

15 kommuner har allerede skiftet!

- ring for en uforpligtende demo

AL-Lift ApS . DK-7620 Lemvig

+45 97101074 . www.al-lift.com

30 / Stat & Kommune INDKØB / juni 2019

verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Derfor er man nu gået sammen med Oslo i et nyt fælles indkøbssamarbejde, som skal afsøge mulighederne for at indkøbe mere miljøvenlige maskiner.

Gummihjulslæssere første indkøb I første omgang samarbejder Oslo og København om et fælles udbud på indkøb af såkaldte gummihjulslæssere, som netop er offentliggjort. Man har valgt at gå med gummihjulslæsserne, da begge byer har en del af denne maskintype, som bruges i de fleste anlægsprojekter, hvor de typisk flytter store mængder jord og grus. Derudover benyttes hjullæsserne også til at løse en lang række andre kommunale opgaver som fx at feje gader eller rydde sne. Kommunerne stiller i udbudsmaterialet krav til, at maskinerne skal være enten helt emissionsfrie, dvs. at de slet ikke udleder partikler eller CO2, eller lavudledende som eksempelvis hybridversioner, der kører på en blanding af diesel og el. Københavns Kommune forventer, at man over en fireårig periode skal udskifte syv af sine 12 gummihjulslæssere, og at CO2udledningen fra maskinerne kan nedsættes med op mod 80 procent, hvis de udskiftes med nye eldrevne versioner. Bliver udbuddet en succes, er planen, at der efterfølgende også bliver lavet lignende udbud med andre maskintyper.

En chance for at påvirke udviklingen At flere byer går sammen på tværs af landegrænser om et fælles indkøb af denne type klimavenlige maskiner er aldrig prøvet før. Københavns Kommune håber, at man med udbuddet får gjort sig nogle værdifulde erfaringer, så modellen i fremtiden kan skaleres op til at omfatte endnu flere byer og dermed sikre alliancepartnerne endnu flere muskler til at kunne påvirke udviklingen af markedet for mere bæredygtige arbejdsmaskiner. Og allerede nu er der en dialog i gang med flere europæiske storbyer – bl.a. Lissabon, London og Amsterdam.

Udover de egentlige indkøb af miljøvenlige arbejdsmaskiner er formålet med indkøbssamarbejdet også, at byerne kan videndele på tværs i forhold til selve udbudsprocessen, vedligeholdelse af kontrakter samt markedsdialogen, hvor kommunerne kan tale med branchen om de forskellige muligheder, der findes på området.

Næste skridt er at indlede en dialog og høre om andre kommuner kunne være interesserede i at tilslutte sig samarbejdet.

Samarbejdet om klimavenlige arbejdsmaskiner Københavns, Oslo og Stockholm kommuner deltager i det tværnationale indkøbssamarbejde med fokus på ikke-vejgående maskiner. Stockholm er grundet en række udbudstekniske for-

hold i første omgang med som følgekommune.

Formålet med indkøbssamarbejdet er, at kommunerne får indkøbt mere miljøvenlige arbejdsmaskiner og får sendt et signal til producenterne om, at der en reel efterspørgsel på klimavenlige arbejdsmaskiner.

Samarbejdets fulde titel er ‘Scandinavian Green Public Procurement Alliance on Non Road

Mobile Machinery’. Projektleder er organisationen Gate 21, som understøtter kommunerne og regionerne i Greater Copenhagen i den grønne omstilling.

Indkøbssamarbejdet er en del af den internationale klimaalliance ”Carbon Neutral Cities Alliance”, som er et samarbejde mellem 20 storbyer med ambitiøse klimamålsætninger.

Carbon Neutral City Alliance

har støttet indkøbssamarbejdet med 100.000 USD. Pengene er udover det konkrete udbudsmateriale gået til at gennemføre en meget omfattende markedsdialog med sektoren, ligesom der også er lavet en juridisk afklaring af selve udbudsformen. Endelig er der også udarbejdet baselinestudier af udledningen fra kommunernes nuværende maskinparker, så man har et sammenligningsgrundlag ift. de nye maskiner, som skal indkøbes.

I første omgang gennemføres det fælles udbud på hjullæssere af København, Oslo og Stockholm, da de har søgt Carbon Neutral Cities Alliance til at gennemføre projektet. Flere af de andre byer i Carbon Neutral Cities Alliance følger dog projektet tæt, og der vil når udbuddet er gennemført være en afrapportering til disse.

Københavns Kommune har i foråret gennemført en markedsdialog i sektoren i Dan-

mark. Markedsdialogen er gennemført i samarbejde med Climate-KIC og finansieret af Nordisk Ministerråd. Oslo har også været involveret i denne proces, ligesom der har været en dialog med Helsinki og Stockholm. ​Københavns Kommune har p.t. omkring 500 ikke vejgående-maskiner i maskinparken. De inkluderer bl.a. gravemaskiner, dumpere og fejemaskiner.

Maskinerne bruges til alt fra gadefejning og snerydning til læsning af jord, grus og salt.

Københavns Kommune har p.t. 12 gummihjulslæsere. Det forventes, at 7 af disse skal udskiftes inden for en fireårig periode.

Københavns Kommune vil på baggrund af erfaringer fra dette projekt vurdere mulighederne for tilsvarende indkøbssamarbejder med andre byer om andre maskintyper.

STILREN MODULOPBYGGET AFFALDSSORTERING INDENDØRS

FLOTTE ROBUSTE AFFALDSLØSNINGER UDENDØRS

Sortering, hvor mange fraktioner, skal de matche interiør, hvilken type indkast?

Rund, kvadratisk, hvilken farve, med eller uden askebæger?

Carbi Model 868

Carbi Model 5075

I mere end 10 år, har Carbi leveret affaldsløsninger til rigtigt mange offentlige rum. Vi stiller store krav til både de produkter vi forhandler og dem vi selv producerer. Det sikrer lang levetid, høj brugervenlighed og funktionalitet der matcher opgaven!

Der er mange ting at tage stilling til, når der skal vælges. Vi står klar til at rådgive dig før beslutningen træffes. Ønsker du at se og mærke produkterne, kommer vi gerne ud med eksempler, der er relevante for at træffe det rigtige valg.

Det er en stor beslutning, når man går fra almindelige skraldespande til egentlig affaldssortering for en hel institution. Vi oplever via feedback, at det typisk er blevet lettere for rengøringspersonalet og miljøet som helhed er blevet optimeret.

Carbi er en projektorienteret virksomhed, så derfor er det ikke fremmed for os, når tilpasninger ønskes. Finder du nu ikke lige hvad du søger, så beskriv behovet. Ofte kan selv små ændringer, være det der skal til.

Tag os med på råd, få et tilbud og så er i med til affaldssortere nemt og effektivt.

www.carbi.dk • carbi@carbi.dk • +45 8230 4000 • Carbi ApS, Hammershusvej 12B, 7400 Herning

juni 2019 / Stat & Kommune INDKØB / 31

KR. 59.775,-

Vejl. pris kr. 259.770,-

Kampagnepris!

199.995,-

KOMFORT OG TRYGHED KÄRCHER MIC 26. KOMPAKT REDSKABSBÆRER MED GODKENDT STAGE V DIESELMOTOR. Med MIC 26 har vores udviklingsteam bevist, at økonomi og bæredygtighed ikke udelukker hinanden. Mindre støjudvikling, mindre forbrug, færre udledninger og mindre slitage gør, at MIC 26 kommer ned under den strenge norm for udstødningsgasser (STAGE V, der trådte i kraft 1. januar 2019). Når du køber vores MIC 26, så køber du ikke kun en arbejdsmaskine. Du køber tryghed med en maskine der præsterer hver dag, så du kan koncentrere dig om dine opgaver. www.karcher.dk

Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer. Alle priser er ekskl. moms og gældende til og med 01.09.2019.

SPAR