Statsindkøb 6 2019 by KLS Grafisk Hus

Magasinet

STATSINDKØB &

Stat & Kommune Indkøb Til beslutningstagere og indkøbere i staten, regioner og kommuner NUMMER 6 / DECEMBER 2019 / ÅRGANG 37

LANG VEJ TIL CIRKULÆR ØKONOMI I KOMMUNERNE SOM

FLYDER I PLASTIC KONSULENTINDKØB UNDER PRES EFTER

ZIG-ZAG-KURS

CASE: ROSKILDEPROJEKT

FORVANDLER BYGGEAFFALD

I CIRKULÆR ØKONOMI

Magasinet

LEDER

STATSINDKØB &

Stat og Kommune Indkøb Til indkøbere i staten, regioner og kommuner

Speget zig-zag-pres mod konsulenter er sundt

Ansvarshavende: Dan Morrison Navn- og adresseændring: Send en mail til saki@saki.dk Udgiver: Danja Media ApS Thyrasvej 33 4684 Holmegaard Telefon. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 43 31 21 E-mail: saki@saki.dk Redaktion: Keld Broksø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 24 41 52 E-mali: keld@kb-kommunikation.dk Dan Morrison . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 73 10 63 E-mail: dan@saki.dk Annoncer: E-mail: saki@saki.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 43 31 21 www.statsindkoeb.dk Design og tryk: KLS PurePrint A/S Hvidovre Oplag: 5.500 37. årgang Samarbejdspartnere

ISSN 2596-6065 Distribution og modtagere: Magasinet ”Stat & Kommune Indkøb” distribueres 6 gange årligt til: Abonnenter på rammeaftaler hos Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S. Medlemmer af IKA, Foreningen af Offentlige Indkøbere. Folketinget, ministerierne, direktorater, styrelser m.v. Etaterne, herunder Politiet og Forsvaret. Statslige og fælleskommunale virksomheder. Region- og kommunaldirektører. Region- og kommunale indkøbschefer og IT-chefer. Region- og kommunale tekniske forvaltninger. Højere uddannelsessteder, universiteter, teknika, handelshøjskoler og seminarier. Social- og sundhedssektoren, herunder hospitaler, plejehjem m.m. Leverandører til offentlig virksomhed. Abonnementspris: Kr. 250,- årligt ex. moms i Danmark Citat af redaktionelt indhold er tilladt med klar kildeangivelse. Gengivelse af artikler er kun tilladt med skriftlig accept fra redaktionen. Erhvervsmæssig afbenyttelse af bladets indhold er forbudt, medmindre særlig tilladelse foreligger.

”

yst posen” siger man ved bankospil, når det er ved at gå i stå. Måske var det netop, hvad statsminister Mette Frederiksen i virkeligheden sagde, da hun under en ophedet valgkamp i forsommeren ville spare 3 mia. kroner på offentlige indkøb af konsulentydelser. I følge Finansministeriet en udgift på 10,9 mia. kroner i 2018. Men nej, intet af det står i oplægget til den nye finanslov her i efteråret. Og så kunne det bankospil være ovre. Det er det derimod så langt fra. Den nuværende proces i dette vakuum er ikke alene rasende interessant – det også så sundt, at den aktuelle proces kunne være ordineret medicin mod den autopilot i det offentlige, der råber ”tilkald en konsulent” ved rigtigt mange problemer, som er uden quick fix, Der er ingen tvivl om, at indkøb af konsulentydelser også nogle gange kan være et fordyrende, ja, ligefrem ansvarsforflygtigende led i den offentlige administration. Det er så nemt at skyde skylden på konsulenten, hvis helbredelsen af syge it-systemer, dårlige arbejdsgange eller ledelsesrod ikke virker alligevel. Netop nu er en arbejdsgruppe mellem KL, regionerne og regeringen i gang med at forberede næste hug mod konsulenterne. Og Dansk Erhverv, Dansk Industri og konsulenthusene skal vise, at konsulenter er pengene værd på helt nye og mere håndfaste måder, som vi beskriver det i dette magasin. Noget af det, som konsulenterne og deres brancheforeninger opfordrer til, er faktisk, at der stilles mere tydelige krav til konsulenter og værdien af deres ydelser og effekt. Eller sagt på købmandssprog: Indkøb af konsulentydelser skal have et større afkast end selve omkostningen ved at købe konsulenttimer. Hvis det afkast ikke er der, så kunne man lige så godt selv hyre fast arbejdskraft til de opgaver, som ellers sendes i udbud til konsulenter i dag. Hvis noget er sundt i den sag, så det netop lidt snusfornuftig købmandstankegang – tak til Mette Frederiksen for det. Når det er skrevet så er der også en masse ”men´er”. • Der kan hurtigt gå populisme i forslaget om at skære ned på konsulenter over en bred kam – for det er til og med nemt: Ingen ansættelseskontrakter, ingen opsigelsesvarsler – bare ud af vagten! I det spil er det ekstra vigtigt at se på, om værdien af konsulenterne holder vand. • Hvis man fyrer konsulenter skal det offentlige inden da sikre sig, at de selv har kompetencerne - inden de slipper nye it-systemer, ledelsesprincipper eller organisationsstrukturer løs. Ideen med at hyre konsulenter er ofte netop at få tilført kompetencer. Igen er det værd at huske købmandstankegangen: Kan det betale sig at hyre konsulenter for at få gjort noget hurtigere og bedre – og på den måde i sidste ende spare penge? • Hvis der kommer færre konsulenter, så kan det offentlige risikere at skulle ansætte flere. Det er ikke alene et spørgsmål om man vil det – men også om det kan lade sig gøre i en situation, hvor også de private advarer om mangel på højt kvalificeret arbejdskraft. • Og endelig er det et sundhedstegn i den proces, som er i gang nu, at det tvinger en bedre dialog frem mellem det offentlige og konsulentbranchen, når der kommer udbud. Forventningsafstemningen og krav til kvalitet og effekt kan ikke alene spare konsulenterne for masser af spildt tid ved at gå forgæves ind i udbud, men også reducere transaktionsomkostningerne. Besparelsen vil gavne både det offentlige og konsulenterne. Det vigtige er nu ikke om man fremover vil spare på indkøb af konsulentydelser eller ej. Det vigtige er, at det i givet fald ikke sker med hovedet under armen. Og så kan processen være ikke alene speget – men også ganske sund for både det offentlige og konsulentbranchen.

Hos OK har vi samlet det hele i én komplet digital løsning. Nye tankkort på mobilen, nem rapportering og forbrugsoverblik døgnet rundt. Det hele findes i skyen og virker så godt, at hver medarbejder sparer tid - hver eneste dag. Og sammenligner du dine samlede totalomkostninger, er det mere end OK. Tag første skridt på ok.dk/offentlig og på 89 32 23 99.

59902

Én komplet og simpel tankkortsløsning i skyen. Ubegrænset selvbetjening

LÆS I DETTE NUMMER

Læs fra side 6

6 Lang vej til cirkulær økonomi i kommunerne 40 af verdens større kommuner holdt i oktober C40 klimatopmøde i København for interessen vokser for cirkulær økonomi, som langt fra er i mål. Det flyder stadig med plastic. Kommunerne har initiativer på stribe, men informationerne mangler, mener man på Teknologisk Institut. I princippet er cirkulær økonomi en spare øvelse også for indkøbsafdelingerne, om end den ligning langt fra altid går op endnu.

Læs fra side 10

10 Case: Nyt Roskilde-projekt forvandler byggeaffald i cirkulær økonomi Musicon-bydelen ved rockmuseet Ragnarock bliver dansk testsite for kommunalt drevet cirkulær økonomi i byggeaffald. Syv europæiske byer er også med, og Roskilde forlanger nu, at alle større, kommunale nybyggerier skal have bæredygtighedscertificeringen DGNB. Roskilde og Høje-Taastrup Kommune, Region Hovedstaden, Gate 21, RUC og Bygherreforeningen i fællesskab lave om på at byggeaffald går til spilde.

4 / Stat & Kommune INDKØB / december 2019

Læs side 28

HÅG Capisco®

Unik – Innovativ – Eksklusiv – Svanemærket

Køb din HÅG Capisco arbejdsstol på SKI 50.30 og 03.13 aftalen via godkendt SKI leverandør, Scan Office.

Stolen har modtaget et antal udmærkelser for sine enestående egenskaber, karakteristiske design og miljømæssige profil. Du kan med god samvittighed vælge en HÅG Capisco som din arbejdsstol. www.flokk.com/hag

IC ECOLAB RD

Tlf. 70 24 70 24 E-mail: kundeservice-ski5030@scanoffice.dk kundecenter@scanoffice.dk

Med sine elegante kurver og brugervenlige funktionalitet skiller HÅG Capisco’s karakteristiske form sig ud fra andre stole og skaber personlighed i alle rum og på alle arbejdspladser. HÅG Capisco er en alsidig stol, der kan tilpasses alle arbejdssituationer på jobbet eller derhjemme.

Politisk konsulent for Dansk Erhverv, Daniel Møller Jensen, tror ikke på statsminister Mette Frederiksens mål om at spare 3 mia. på konsulenter: ”3 mia. er ikke realistisk - uanset om vi bremser transaktionsomkostninger eller ser på generelle besparelser.”

Konsulentindkøb under pres efter zig-zag-kurs Socialdemokratiet ville under valgkampen spare 3 mia. kroner på offentlige indkøb af konsulentydelser, som ifølge Finansministeriet kostede samlet 10,9 mia. kroner i 2018. Men pludselig blev konsulenterne fredet af den nu Socialdemokratiske regering op til finansloven. Konsulenterne er dog stadig under pres – for hvornår falder øksen så? Branchen forbereder sig på det værste! Dansk Erhverv, Dansk Industri og konsulenthusene skal bevise, at konsulenter er pengene værd. Imens forbereder en arbejdsgruppe mellem KL, regionerne og regeringen nu næste hug mod konsulenterne. Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

inansministeriets tal for offentlige indkøb af konsulentydelser kan svimle for øjnene: I alt 10,9 mia. kroner til konsulenter i 2018. Heraf

stod ministerierne for 4,4 mia., regionerne for 0,3 mia. og kommunerne for 6,2 mia. kroner. Altså store indkøb, som man kan skære i. Det var præcis, hvad

6 / Stat & Kommune INDKØB / december 2019

Mette Frederiksen agtede at gøre som socialdemokratisk oppositionsleder i forsommerens valgkamp. Hun nævnte besparelser for 3 mia. kroner.

- Jeg stiller spørgsmålstegn ved, om vi som almindelige mennesker i det her velfærdssamfund får værdi ud af alle de milliarder, der bliver brugt på

” konsulentydelser. I forhold til tidligere bruger vi uendeligt mange ressourcer på projekter, analyser, implementering, forankring og evaluering – og så starter det hele forfra,” lød det fra Mette Frederiksen før valget - ifølge DR. Her i efteråret er Mette Frederiksen så statsminister og en finanslov skulle vedtages. Nu bliver det pludselig ikke næste år, at skolelærere, pædagoger og sygeplejersker skal betales med konsulentbesparelser. Regeringen svinger ikke sparekniven over eksterne rådgivere i finanslovsforslaget for 2020, oplyste Finansministeriet midt i oktober. Zig-zag kursen betyder dog langt fra, at regeringen har fredet konsulenterne.

Udskydelse giver begejstring Imens skaber pusterummet dog begejstring hos bl.a. Dansk Erhverv (DE). Politisk konsulent, Daniel Møller Jensen, mener regeringen må have besindet sig, men faren er ikke ovre for branchen. - Nej, konsulenterne er ikke fredede. Man besluttede ved økonomiaftalerne mellem KL, regionerne og regeringen at lade en arbejdsgruppe se på, hvordan konsulentforbruget kan komme ned. Det virker som om regeringen fandt ud af, at man ikke bare kan lave en generel besparelse, men Dansk Erhverv giver inputs til arbejdsgruppen om, hvordan man kan styrke samarbejdet mellem det offentlige og konsulentbranchen, fortæller Daniel Møller Jensen til Magasinet Stat & Kommune indkøb.

Det er kommet frem, at de knap 11 mia. som forslaget baserer sig på, dækker udgifter også til sundhedsfaglige rådgivere som fysioterapeuter.”

Kommer der initiativer det kommende år fra DE, DI eller branchen selv for at vise sit værd? - Der kommer mere fokus på, at konsulenterne får tydeliggjort værdiskabelsen og effekten fra konsulentydelser. Vi har siden valgkampen og op til finanslovsudspillet lagt vægt på at komme med gode eksempler. Det er en stor opgave at forklare borgerne, at konsulentydelser også er med til at højne nær velfærd. Det vil Dansk Erhverv sætte turbo på. Vil regnestykker om effekter af konsulenter også komme mere med i udbuddene fremover? - Ja, det tror jeg. Vi vil opfordre offentlige indkøbere til at stille krav om det. Vi oplever, at branchen gerne vil have krav til værdi og effekt. Også krav til at måle mere end man han gjort. Er det muligt at spare 3 mia. ved at mindske transaktionsomkostninger og andre ting? - Nej, jeg vurderer, at 3 mia. er urealistisk uanset om vi bremser transaktionsomkostninger eller ser på generelle besparelser. Det er kommet frem, at de knap 11 mia. som forslaget baserer sig på, dækker udgifter også til sundhedsfaglige rådgivere som fysioterapeuter. Det dækker mange andre faggrupper, som ikke er konsulenter. Vi opfordrer derfor også arbejdsgruppen til at klarlægge den reelle udgift til konsulenter. Derpå kan man tale politisk om, hvor mange milliarder, vi kan spare, mener Daniel Møller Jensen.

It-konsulenter fører Især it-konsulenter har nu en stor, offentlig business. Staten købte sidste år it-konsulenter for 2,9 mia. kroner. Og især

Skatteministeriet, der købte for 1,2 mia. kroner. Hertil kom konsulenter til bl.a. revision, ledelse m.m. Fra Venstre har Sophie Løhde tidligere afvist kritik af statens indkøb af it- konsulenter: Stigningen skyldtes ifølge hende en ny måde at opgøre indkøbene på - og altså ikke, at staten bruger flere it-konsulenter. Hertil påpegede hun, at det er naturligt, at Staten investerer mange penge i it-konsulenter, når Staten har høje ambitioner på området.

Top 5 hos ministerierne – og konsulenternes top 3 Finansministeriet har i dag en top 5 over de ministerier med flest konsulentydelser i 2017: • Skatteministeriet: 1,256 mia. kroner. • Transport-, Bygnings- og Boligministeriet: 320 mio. kroner. • Forsvarsministeriet: 309 mio. kroner. • Justitsministeriet: 281 mio. kroner. • Sundheds- og Ældreministeriet: 273 mio. kroner. Der er derfor intet at sige til, at konsulenthusene er i kapløb om at score flest muligt ordrer fra Staten. Her er Top 3: • 1. Netcompany: It-konsulentvirksomhed, som med ordrer for 420 mio. solgte flest offentlige konsulentydelser i 2018. Bl.a. til løsninger som Borger.dk i Digitaliseringsstyrelsen, og et system, der skal erstatte EFI, Skats inddrivelsessystem. • 2. Deloitte, revisionsselskab. Giver Staten løsninger til strategi, implementering, analyse, evaluering, økonomi-

styring og digital transformation. Bl.a. konsulentydelser til fremme af konkurrence for havmølleparker og ved indkøb af F16-kampfly. Det gav i 2018 283 mio. • 3. DXC Danmark er hovedleverandør af it til Staten. De bidrog til at udvikle EFI i Skatteministeriet. Sidste år fakturerede de konsulentydelser til Staten for 272 mio. kr. Hertil kom IBM Danmark, Accenture, KMD, Visma Consulting, CGI Danmark, Implement Consulting Group, Globeteam, Rambøll Management Consulting, Nine, Peak Consulting Group, NNIT og COWI.

DI: Loft kan blive dyr løsning Inden finanslovforslaget advarede også Dansk Industri regeringen om, at et loft over konsulenter ”kan blive en dyr løsning” fordi digital omstilling og klima kræver ekspertviden udefra. Henriette Søltoft, branchedirektør for DI Rådgiverne, skrev at flere ansættelser i det offentlige koster, men modsat konsulenterne, der forsvinder når opgaven er løst, bliver fastansatte hængende. DI Rådgiverne opfordrer derfor til, at politikerne begynder med at vurdere, hvilke konsulentopgaver der er overflødige. Og hvilke der i stedet skal løses af egne medarbejdere. Hvis medarbejderne i den offentlige sektor selv skal løse mange flere opgaver, vil det nemlig kræve flere ansatte. Dansk Erhverv var tidligt ude med riven i maj 2018 for at påpege, at konsulenter skaber værdi og højner kommunal service. Det skete i en rapport om kommuners brug af eksterne

december 2019 / Stat & Kommune INDKØB / 7

›

konsulenter: 87 procent af de spurgte kommunale forvaltningschefer vurderede, at eksterne konsulenter var pengene værd. I dag siger Daniel Møller Jensen til Magasinet Stat & Kommune Indkøb: - Vi ønsker stadig, at man ser på, hvordan indkøber vi konsulentydelser. Dér er et potentiale for økonomi og kvalitet. Hvis man bliver bedre til at tale om værdi og effekt, så får vi færre ydelser, hvor man efterfølgende stiller spørgsmål til den værdi, som det skaber. I rapporten fra Dansk Erhverv taler I om transaktionsomkostninger og dialog i udbud. Som alle andre skal konsulenter udfylde alenlange formularer ved udbud. De gør også konsulentydelser dyrere. Kan man omgå nogle af transaktionsomkostningerne ved mere dialog? - Ja, helt klart. Hvis det offentlige tidligt i indkøbsprocessen går i dialog med markedet, så finder man ud af, hvilke konsulentydelser man kan få – og hvilke man skal have for at løse et givent problem. Markedet vil gerne i dialog. Så undgår det offentlige at købe en konsulentydelse, som i virkeligheden ikke er den, som skal løse problemet. Har I eksempler på, at både kommunens og konsulenternes tid er spildt? - Ja, forstået på den måde, at transaktionsomkostningerne er meget høje i udbud. Når konsulentvirksomheder dropper udbud er det udtryk for, at det ikke hænger sammen økonomisk. Det hører vi fra vores medlemmer. Har Mette Frederiksen derfor taget munden for fuld ved at gå hårdt efter konsulentbesparelser? - Bølgerne går højt i en valgkamp. Det er ærgerligt, at konsulenter og branchen tilsyneladende er en let prygelknabe. Det giver ikke mening at opstille et modsætningsforhold mellem kolde og varme hænder, for konsulenter er netop med til at

Statsminister Mette Frederiksen har skabt røre i konsulentbranchen med sit mål (som oppositionsleder) om at spare 3 mia. på konsulenter. ”I forhold til tidligere bruger vi uendeligt mange ressourcer,” lød det fra Mette Frederiksen før valget. Nu er besparelser på konsulenter (foreløbig) pillet ud af finansloven.

udvikle vores velfærd, siger Daniel Møller Jensen.

Overmod og magt Statsministeren har dog indirekte fået opbakning fra akademisk side i, at nogle gange overvurderes konsulenterne. Jørgen Grønnegård har med professorkollegaen Peter Bjerre Mortensen skrevet bogen ”Overmod og Afmagt,” der dykker ned i reformer i SKAT. I bogomtalen konkluderer forfatterne, at konsulenternes råd var ”dyrekøbte, men letfærdige.” En kritik, der lægger sig ud med konsulenternes faglighed: Er konsulenterne så dygtige, som de siger? Jørgen Grønnegård vurderer, at embedsmændenes kvalifikationer ofte er højere end konsulenternes fordi konsulenterne er generalister. Synspunktet er ikke overraskende modsagt i den omtalte rapport fra Dansk Erhverv fra 2018, som konkluderer, at ”Private rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser.” Det gør det ikke nemmere for politikerne med helt modstridende synspunkter.

8 / Stat & Kommune INDKØB / december 2019

Eksemplerne taler Også derfor er der god grund til, at konsulentbranchen nu er i fuld gang med at samle på gode eksempler om bl.a. effektiviserings-, it- og managementkonsulenter, inden øksen falder. De dårlige eksempler taler de færreste om, som når en kommune får konsulenter på besøg og beder om en effektiviseringsrapport, der viser det, som de godt vidste i forvejen, men som kommunen alligevel ikke ville efterkomme, fordi det vil blive upopulært. I den mere positive ende er eksempelvis Nordfyns Kommune, som fik brug for en tværgående indsats på børneog ungeområdet. KLK (KL´s Konsulentbureau) har samlet en stribe (gode) eksempler – heriblandt om Nordfyn, som fik KLK´s bistand til helhedsløsninger. Resultatet er bl.a. her i 2019, at kommunen nu ser nærmere på visitationsproceduren for børn og unge. Direktør i Nordfyns Kommune, Ejner Jensen, mente KLK-konsulenterne gav et godt udgangspunkt med præcise anbefalinger.

Af andre ”gode cases” for konsulentydelser fremhæver Daniel Møller Jensen bl.a.: BDO, som er landets fjerdestørste rådgivnings- og revisionsvirksomhed, bistod Aalborg med et øget rehabiliteringsfokus på ældreområdet ift. faglige standarder og økonomiske beregninger. Effekten af projektet ’Træning før Pleje’ blev, at der nu arbejdes mere med rehabilitering. Det gav færre antal visiterede timer til hjemmeplejen. Roskilde Kommune har med Deloitte og andre kommuner fået udviklet en borgerservicechatbot, en virtuel assistent, som med kunstig intelligens kan svare på borgernes spørgsmål. Næste slag om fremtidens konsulentydelser kommer til at stå, når arbejdsgruppen mellem KL, regionerne og regeringen er færdig. Hvornår det sker ved gruppen endnu ikke selv, men forberedelserne er nu i gang og det skruer op for det trykkammer, som konsulenterne er i nu.

Hotel og konferencecenter

Konference med charme i

af Nordsjælland

naturligvis Konference med charme i

af Nordsjælland

naturligvis Vi har Statsaftale

w w w. b y m o s e h e g n . d k

www.bymosehegn.dk w w w. b y m o s e h e g n . d k

Bymose Hegn Hotel & Kursuscenter er en del af Pindstrup Fonden, hvis formål er at medvirke til integration af handicappede og ikke handicappede børn og unge i samfundet. Et kærligt socialt ansvar, vi deler med alle vores gæster, da alt overskud går ubeskåret til fondens formål.

EFTER C40:

Lang vej til cirkulær økonomi i kommunerne 40 af verdens større kommuner holdt i oktober C40 topmøde i København om klima for interessen vokser for ikke mindst cirkulær økonomi, som langt fra er i mål. Det flyder stadig med plastic. Det er svært at gøre noget ved, men toget er sat i gang mod cirkulær økonomi i byggeri, genanvendelse af plast og meget mere. Kommunerne har initiativer på stribe, men informationerne mangler, mener man på Teknologisk Institut. Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

Indkøb inden for sundhedsområdet skal foregå langt mere totaløkonomisk og værdiskabende, mener det nye partnerskab FOVIS. Fire eksempler viser vejen frem, men måling af effekt er også en udfordring, mener forskeren Ole Helby Petersen.

10 / Stat & Kommune INDKØB / december 2019

En helt uvidenskabelig Googlesøgning på ”cirkulær økonomi” giver 237.000 hits. Alene det varsler, at hvis det ikke er her endnu, så er cirkulær økonomi kraftigt på vej. De offentlige indkøbere har de seneste par år skullet forholde sig til begrebet. Det kulminerende foreløbigt på bl.a. oktobers C-40 klimamøde mellem verdens største byers

borgmestre. Når de rykker, så har mindre kommuner også i Danmark pludselig fyrtårne. Men hvad er ”cirkulær økonomi”? Det handler i korthed om at bruge jordens ressourcer effektivt og sparsomt ved bruge dem i lang tid, dele, vedligeholde, genbruge, reparere og genanvende så meget som muligt.

Cirkulær økonomi i kommunerne kommer til at farve indkøbene fremover. Blandet andet ved genanvendelse af plastic. Men der er lang vej for Teknologisk Institut har i nye rapporter om bl.a. cirkulær økonomi i plastic kunnet fastslå, at i Danmark genanvendes kun 33 % af plasten, mens 65 % brændes og 2 % deponeres.

Altså i princippet en spare øvelse, om end den ligning langt fra altid går op endnu.

C40 mærkede stærk interesse Rikke Petersen med den lange titel ”senior investment manager for sustainable urban development & circular economy” var på vegne af Copenhagen Capacity tovholder under seminarer på BLOX under C40. - I sær efter C40 er der er meget mere fokus på aktørerne i cirkulær økonomi. Udenlandske virksomheder ser Danmark som et foregangsland. Der bliver bygget cirkulært og vi er hurtige til at skalere, fortæller Rikke Petersen til Magasinet Stat & Kommune Indkøb. - Vi kan se, at vi er foregangsland på de henvendelser og den bevågenhed, vi får. Vi har også lige lanceret en digital platform under Greater Copenhagen til byggesektoren, som er en del af de mange løsninger omkring det. Sagen er, at der er penge i at tænke grønt og kommunerne har også fået større interesse i at bygge cirkulært. Vi følger bl.a. med i, hvad Københavns Kommune gør indenfor det cirkulære. Vi ser også en del i Midtjylland, hvor de har en klynge om cirkulær økonomi. Næstved har også mange cirkulære projekter. Der er nu gode eksempler i hele landet. Også for affaldshåndtereting, som er en dansk styrke, fastslår Rikke Petersen. Kommunerne i gang Kommunerne har for alvor været i gang med cirkulær økonomi siden 2017. Her udgav Kommunernes Landsforening (KL) et inspirationskatalog om ”Den cirkulære kommune.” Her ses kommunernes afgørende rolle ”som bindeled, myndighed og i partnerskab med borgerne og virksomhederne.” Inspirationskataloget har anbefalinger til at tænke cirkulær økonomi bl.a.

ind i kommuners indkøb og udbud. Blandt eksemplerne er: • En miljøambassadørordning på Frederiksberg (og et par hundrede andre kommuner), hvor hver institution har en repræsentant, der bliver kontaktpunkt for kommunens miljøpolitik ift. affald, energi, kemi, mad osv. Lokale ambassadører sikrer nye indsatser om for eksempel medarbejdernes affaldssortering indenog udendørs. • Socialøkonomi i Randers, der skaber mere genbrug. 15-20 medarbejdere med nedsat arbejdsevne er ansat til at indsamle og istandsætte genbrugelige ting til byens genbrugsbutik. Det skønnes, at initiativet kan skabe 75 rummelige arbejdspladser, omsætte for i ca. 6 millioner årligt i genbrugsbutikken og nedbringe affald med måske 1.000 tons årligt. • Rensningsanlæg bliver energiproducerende for eksempel ved at udvinde biogas og fosfor af spildevandsslam. Aarhus Vand fik med udbygningen af Egå Renseanlæg det mål at producere 150% energi i forhold til, hvad det selv skulle bruge. Dette skulle lykkes gennem en ændring i udbudsprocessen. • Overskudsvarme blev fælles ressource på Hirtshals Havn, fordi overskudsvarme ofte gik tabt hos virksomheder på havnen i Hirtshals. Det projekt blev sat i gang af Det nordjyske Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling.

Realdania sætter skub i cirkulær økonomi Innovationsfonden og Realdania vil nu sætte ekstra skub i cirkulært byggeri. De har netop offentliggjort investeringer i en stribe nye erhvervsforsker-projekter, hvor virksomheder, offentlige organisationer og forskningsinstitutioner skal udvikle

december 2019 / Stat & Kommune INDKØB / 11

›

nye løsninger. De konkluderer, at der fortsat er langt til en reel omstilling til cirkulær ressource økonomi. Ifølge Energistyrelsen tegner byggeriet sig for 20 procent af Danmarks samlede CO2udledning. - Skal vi for alvor mindske CO2-udledningen, er det helt nødvendigt at få byggeriet med, fastslår Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania. For at hjælpe nye samarbejder mellem virksomheder, offentlige organisationer og forskningsinstitutioner vil Innovationsfonden, Realdania og BLOXHUB frem holde matchmaking-events for ansøgere. Projekterne får opstart i ultimo 2020.

Teknologisk Institut efterspørger information Teknologisk Institut har i år udgivet rapporter om cirkulær økonomi i plast og byggematerialer. Der er flere konklusioner. • I Danmark genanvendes kun 33 % af plasten, mens 65 % brændes og 2 % deponeres. • Det placerer Danmark i den dårligste fjerdedel blandt de europiske lande. • Målet for (den tidligere) regerings ressourcestrategi ”Danmark uden affald” er at 50 % af husholdningsaffaldet skal genanvendes. • Genanvendelse af plast besværliggøres af additiver og fyldstoffer. • Det nuværende danske marked for genanvendt plast er ikke fuldt udnyttet. Når det gælder byggebranchens affald udgør det omtrent en tredjedel af Danmarks samlede affaldsmængde. Store dele af det affald kan blive udnyttet bedre, hvis alle led i kæden kan se en økonomisk fordel, har relevant teknologi og kan handle, når det har betydning for miljøet. • Kun hver femte danske offentlige eller private bygherre kræver genbrug af byggematerialer. • Bl.a. tegl, mursten og betonsøjler kan genbruges. • For kun 28 % af bygherrerne går det økonomisk lige op at

Det er meget nemt at sige, at ”nu arbejder vi på cirkulær økonomi.” I praksis er det svært at gennemføre, siger Stig Yding Sørensen, forretningsleder samt seniorspecialist på Teknologisk Institut.

stille krav om genbrug og genanvendelse. • 16 % af bygherrerne peger på økonomi som den store hindring – 11 % mangler tilstrækkelig viden.

Lang vej igen Stig Yding Sørensen, forretningsleder samt seniorspecialist på Teknologisk Institut, holdt foredrag om cirkulær økonomi ved årsmødet hos Foreningen for Offentlige Indkøbere, IKA. Han er også i dag overbevist om, at der er lang vej igen. - Et stort skridt frem er at finde gode informationssystemer, så man kan træffe beslutninger om cirkulær økonomi. Mange har besluttet, at man ikke skal bruge plastposer, men COWI har undersøgt det: En plastpose er langt mindre miljøbelastende end en stofpose. Både stof- og plastposen kan bruges flere gange. Men ses der på miljøbelastningen skal man måske bruge stofposen 20.000 gange før du får mindre belastning end fra en plastpose. Den slags eksempler gør, at det er vanskeligt at træffe den rigtige beslutning. Indkøbere må tage alle mulige hensyn, når de køber ind. Information er derfor afgørende, fastslår han overfor Magasinet Stat & Kommune Økonomi.

12 / Stat & Kommune INDKØB / december 2019

Hvem skal opbygge sådan et informationssystem? - Mange kan levere det. Et sted at starte er at se efter miljømærker. Når det handler om genbrugsmaterialer er informationen ofte mangelfuld, for der er en stor variation af materialer. Genbrug af døre kan jo indeholde alt muligt – måske blyholdig maling fra 1930erne – og hvor gør man af det? Kan man i offentlige udbud bede leverandører om at inkludere cirkulær økonomi? - Ja, Aarhus Kommune har eksempelvis gode vejledninger til indkøb af byggematerialer, men man må også være pragmatisk. Skal man bruge 200 døre kan man ikke bare købe genbrug med forskellige mål. De ville være dyre at sætte ind. Er vi derfor på et jomfrueligt stade med cirkulær økonomi? - Ja, det synes jeg. Men igen afhængig af materialet. Med jern og metal går det fint. Alle har en interesse i at samle skrot sammen. Hvad med økonomien – for nogle handler det også om deres virksomheds-brand? - Når det fungerer, så er det som med jern og metal fordi der er økonomi i det. Det er billigere med eksisterende metal fremfor at grave nyt jern op.

Interviewede indkøberne Allerede for ét år siden interviewede Teknologisk Institut en stribe indkøbere om prioritering i cirkulær økonomi. 62 bygherrer blev interviewet. Af rapporten ”Bygherrens rolle i den cirkulære økonomi,” fremgår det, at knapt en tredjedel af de bygherrer, som stiller krav om genanvendte materialer melder, at genanvendelse ikke har været en økonomisk byrde. – Indtrykket er klart, at der tales mere om cirkulær økonomi i kommunerne – og om, hvordan man skal gribe det an for cirkulær økonomi er kompliceret. Ingen har det fulde overblik og det giver ingen mening uden den rigtige information. Om det rykker rigtigt hurtigt kan jeg godt være i tvivl om. Det tager lang tid at lære. Er der fyrtårne, som driver cirkulær økonomi frem? - Ja, Aarhus på byggeriområdet, men for at finde ud af, hvad der sker, skal man tættere på end talerrækken på C40-mødet. Det er meget nemt at sige, at ”nu arbejder vi på cirkulær økonomi.” I praksis er det svært at gennemføre, siger Stig Yding Sørensen. Læs også case her i magasinet: ”Nyt Roskilde-projekt forvandler byggeaffald til ressourcer i cirkulær økonomi.”

Hvis du tror, at vi blot er en annonceportal, tager du fejl Vi står altid klar til at rådgive og hjælpe dig – også når det gælder rekruttering. Lad derfor Jobindex finde din næste medarbejder.

Kender du vores CV-statistik? Antal fordelt på kategorier

Antal fordelt på områder

Informationsteknologi

19.725

Københavnsområdet 65.032

Ingeniør og teknik

20.313

Region Sjælland

43.215

Fyn

23.847

Nordjylland

20.704

Midtjylland

37.870

Sydjylland

27.523

Bornholm

8.696

Udland

10.813

Ledelse og personale

47.017

Handel og service

35.423

Industri og håndværk

31.882

Salg og kommunikation Undervisning

39.514 17.575

Kontor og økonomi Social og sundhed Øvrige stillinger

50.350 22.938 12.737

Vi ønsker dig en (job)glædelig jul og ser frem til 2020.

Tina – 3832 3449

Henrik – 3832 3352

Margit – 3832 3387

Thomas – 3832 3454

René – 3832 3392

Statslige institutioner og virksomheder har siden 2013 skulle afrapportere om kønsfordelingen i deres bestyrelse en gang om året og opstille måltal og politikker.

HALVDELEN AF STATSLIGE institutioner og virksomheder har nu lige kønsfordeling i bestyrelsen Godt halvdelen af statens institutioner og virksomheder har nu en ligelig kønsfordeling i deres bestyrelse. På trods af fremgangen efterlyser ligestillingsministeren yderligere handling. De statslige institutioner og virksomheder har stor betydning for indkøbspolitikken.

et går fremad med kønsfordelingen i bestyrelserne i statslige institutioner. Fra 2013 til 2018 er andelen af institutioner med ligelig kønsfordeling steget med fem procentpoint, så det nu er 52 pct.af bestyrelserne, som har en ligelig fordeling af mænd og kvinder, og det glæder minister for fødevare, fiskeri og ligestilling, Mogens Jensen. - Det er positivt, at over halvdelen af de statslige institutioner har en ligelig kønsfordeling i deres bestyrelse, og at der har været en udvikling på dette område siden ordningens start i 2013. Det går bare lige lovligt langsomt. Statslige institutioner og virksomheder har siden 2013 skulle afrapportere om kønsfordelingen i deres bestyrelse en gang om året og opstille måltal og

politikker for kønsfordelingen i deres øverste ledelse, såfremt de ikke har en ligelig kønssammensætning. Knapt 1100 statslige institutioner og virksomheder har i 2019 indberettet om kønsfordelingen i deres bestyrelse. Hovedparten (94 pct.) er uddannelsesinstitutioner på Børne- og Undervisningsministeriets område, mens de resterende 6 pct. (69 institutioner) er fordelt på 13 forskellige ministerområder.

Vis spredning Rapporten viser, at der er en vis spredning i kønsfordelingen blandt de forskellige institutionstyper på Børne- og Undervisningsministeriets område. Private grundskoler, friskoler og frie fagskoler har således en kønsfordeling i deres bestyrelse

14 / Stat & Kommune INDKØB / december 2019

tæt på 50/50, mens erhvervsskoler og produktionsskoler ligger lavest med ca. 30 pct. kvinder i deres bestyrelse. Blandt de øvrige ministerier har institutionerne i gennemsnit 38 pct. kvinder i deres bestyrelse. Overordnet set viser rapporten, at rigtig mange statslige institutioner (52 pct.) i forvejen har en ligelig kønsfordeling i deres bestyrelse. De er dermed ikke forpligtet til at opstille måltal. Der er tale om en stigning på 5 procentpoint siden ordningens start i 2013, hvor andelen af institutioner med en ligelig kønsfordeling var på 47 pct. Blandt de øvrige statslige institutioner, der ikke har en ligelig kønsfordeling i deres bestyrelse har 74 pct. opstillet et måltal for kønsfordelingen i deres bestyrelse. Det er sammen-

lignet med sidste års rapport et fald på 9 procentpoint, fra 83 til 74 pct. - Jeg hæfter mig også ved, at der er sket et fald i andelen af institutioner, der sætter måltal. Og at andelen af institutioner, der har udarbejdet politikker for kønsfordelingen i ledelse fortsat ligger på et for lavt niveau. Det skal vi have gjort noget ved. Derfor tager vi nu fat på de ministerier, hvor det halter, så vi kan få alle med, siger Mogens Jensen. Blandt de institutioner, der er forpligtet til at udarbejde politikker til fremme af en ligelig kønsfordeling i ledelsen har 52 pct. oplyst, at de har en politik. Det er en stigning på 3 procentpoint sammenlignet med sidste år, hvor andelen af institutioner med politikker var 49 pct.

MONTRA MEETING

KURSER & KONFERENCER med sublim service i absolut særklasse

Når du booker et møde på Montra Hotels, får du et gennemført møde- og konferencekoncept, hvor du vil opleve unik service i alle faser af arrangementet. Vores personale er altid nærværende og klar til at yde en sublim service. Vi byder på gastronomisk frokostbuffet og kan tilpasse menuen til særlige behov. Vores hoteller er lette at komme til, uanset om du kommer med offentlige transportmidler eller i bil. Vi har gratis parkering og fri opladning af el-bil. Kort sagt, vi gør os umage med, at give jer en god oplevelse, når I afholder et møde eller en konference hos os. Vi klarer alt det praktiske, så I kan bruge energien på at få maksimalt udbytte af arrangementet. Læs mere og book på montrahotels.dk

Heldagspakke fra

325,-

Pr. person excl. moms

RAMME AFTALE Konferencer, møder og hotelophold

Montra Hotel Hanstholm · Montra Skaga Hotel · Montra Hotel Sabro Kro · Montra Odder Parkhotel · montrahotels.dk

Svanemærket 30 år og mere aktuelt end nogensinde 30 år er ingen alder. Heller ikke for Nordens officielle miljømærke, Svanemærket, som er mere populært og aktuelt end nogensinde før. Miljøminister Lea Wermelin har fejret Svanemærkets fødselsdag. Svanemærket har nu 60 produktgrupper til offentlige som private indkøbere. - Vi skal væk fra en brugog-smid-væk-kultur. Det vi køber, skal holde længere, kunne repareres, og i sidste ende genanvendes i nye produkter. Her gør miljømærkerne det nemt, siger miljøminister Lea Wermelin.

bere, private virksomheder og forbrugerne, der i stigende grad efterspørger miljømærkede varer med de to mærker. Flere og flere offentlige indkøbere stiller krav om miljømærkerne i udbud – og flere har en politik for miljømærkede indkøb. Tilsvarende har virksomheder og forbrugere fået øjnene op for Svanemærket og EU-Blomsten.

ele 95 procent af danskerne kender Svanemærket. Og tilliden er stor; ifølge en ny forbrugerundersøgelse, som IPSOS har foretaget for Nordisk Miljømærkning, siger 76 procent af danskerne, at de har tillid til, at et produkt er et godt miljøvalg, når det er svanemærket. - Vi skal væk fra en brug-ogsmid-væk-kultur. Det vi køber, skal holde længere, kunne repareres, og i sidste ende genanvendes i nye produkter. Her gør miljømærkerne det nemt at vælge blandt de miljømæssigt bedste varer af god kvalitet – og derfor er det også positivt, at mere end 6 ud af 10 danskere ser efter Sva-

nemærket, når de køber ind, siger miljøminister Lea Wermelin. Siden Nordisk Ministerråd i 1989 stiftede Svanemærket, er der kommet over 60 produktgrupper, som har mærket. Samtidig er antallet af svanemærkede varer steget kraftigt de seneste år. Alene i Danmark er udbuddet af produkter og services med Svanemærket de seneste fem år mere end fordoblet – fra 7.500 produkter i 2014 til over 16.000 produkter i dag. Samme udvikling gør sig gældende for EU’s miljømærke (Blomsten), som er vokset fra lidt over 1.000 produkter i 2014 til mere end 4.500 produkter i 2019. Det er både offentlige indkø-

16 / Stat & Kommune INDKØB / december 2019

God forretning - Udviklingen vidner om, at mange danske virksomheder er godt rustet til at skubbe Danmark i en mere bæredygtig retning, og at der er god forretning i at tænke miljø helt ind i kernen af sin virksomhed. For hvis ikke der var en stigende efterspørgsel både herhjemme og i udlandet efter produkter med Svanemærket og EU-Blomsten, ville udbuddet næppe være steget så markant, siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark. Selv om Svanemærket nu runder 30 år, er det mere aktuelt end nogensinde. Det skyldes bl.a., at det er med til at fremme cirkulær økonomi og bidrager til FN’s verdensmål. Især mål 12, bæredygtigt forbrug og produktion, som

er det verdensmål, Danmark i dag er længst fra at indfri. Svanemærket er med til at reducere klimabelastningen; både ved at begrænse energiforbrug og ved at fremme cirkulær økonomi og brugen af vedvarende energi. - Svanemærket har mange års erfaring med at drive en bæredygtig udvikling. Og med at udvikle relevante produktspecifikke og absolutte krav, hvor hele produktets livscyklus er med i vurderingen, og hvor kravene løbende strammes på baggrund af ny viden, nye teknologier og udviklingen i markedet. På den måde er Svanemærket i høj grad på forkant med nogle af tidens vigtigste dagsordener, og derfor tror jeg på, at dets popularitet fortsat vil vokse, siger Søren Kjærsgaard, der er formand for Miljømærkenævnet i Danmark.

Fakta ∞ 95 procent af danskerne kender Svanemærket. ∞ 63 procent af danskerne ser efter Svanemærket, når de vælger varer. ∞ Udbuddet af svanemærkede produkter og serviceydelser er på mere end 16.000. ∞ Udvalget af svanemærkede produkter er bredt på bl.a. plejeprodukter, bagepapir, tekstiler og jeans, legetøj, inde- og udemøbler, byggematerialer og boliger, tryksager, rengøring, hoteller og bilvaskehaller.

ANNONCE ANNONCE ANNONCE ANNONCE

Vellykket transformation Vellykket transformation midt i den skønne natur... Vellykket transformation Vellykket transformation midt i den skønne natur... midt i natur... midt i den skønne natur...

ngang byggede frivillige idrætshallen. Fleksibiliteten er udtalt hos os – vi rumngang lavede grinende børn bombere mer alt fra 10 til 1500 mennesker – vi svømmehallen. tilbyder mere end 30 mødelokaler samt Engang byggede frivillige idrætshallen. Fleksibiliteten er hos os – rumEngangbyggede byggedefrivillige frivilligeidrætshallen. idrætshallen. Fleksibiliteten er er udtalt udtalt hos os –– vi vi rumEngang Fleksibiliteten udtalt hos os vi rumsale andetmennesker Vingsalen, som Engang lavede grinende børn bombere mer alt fra 10 til 1500 – Engang lavedegrinende grinende børn bombereflere mer alt – frablandt 10 er til udtalt 1500 mennesker –– vi vi Enganglavede byggede frivilligebørn idrætshallen. Fleksibiliteten hos os – vi rumEngang bombere mer alt fra 10 til 1500 mennesker vi i svømmehallen. tilbyder mere end 30 mødelokaler samt ngang løb tynde oggrinende håbefulde foder tilbyder vores for at tilgodese iEngang svømmehallen. mere end 30 mødelokaler samt lavede børn bombere mer alt nyeste fra 10end tiltiltag 1500 mennesker – vi i svømmehallen. tilbyder mere 30 mødelokaler samt flere sale – blandt andet Vingsalen, som flere salemere blandt andet Vingsalen, som oldben rundt i hallerne og kæmpede vores dejlige gæster. i svømmehallen. tilbyder end 30 mødelokaler samt flere sale –– blandt andet Vingsalen, som Engang løb tynde og håbefulde foder vores nyeste tiltag for at tilgodese Engang løb tynde og håbefulde foder vores nyeste tiltag for at tilgodese flere sale nyeste – blandttiltag andetfor Vingsalen, som m medaljer. Engang løb tynde og håbefulde foder vores at tilgodese boldben rundt ii hallerne og vores dejlige gæster. boldben rundt hallerne og kæmpede kæmpede vores dejlige gæster. Engang løb tynde håbefulde er en vores nyeste tiltag for atvirksomhed, tilgodese ngang boldben viste gymnaster altogdet, hav-fod-Vi er businessorienteret rundt i hallerne ogdekæmpede vores dejlige gæster. om medaljer. om medaljer. boldben rundt i hallerne og kæmpede vores dejlige gæster. medaljer. e øvet iom løbet afviste sæsonen. som påenen bund af en stærk og sund Engang businessorienteret Engang viste gymnaster gymnaster alt alt det, det, de de havhav- Vi Vi er er en businessorienteret virksomhed, virksomhed, om medaljer. Engang viste gymnaster alt det, de hav-økonomi Vi er en businessorienteret virksomhed, de øvet i løbet af sæsonen. som på en bund af en stærk og ngang hed det Vingstedcentret, og var har mulighed for at vækste de øvet iviste løbetgymnaster af sæsonen. som på businessorienteret en bund af en stærk og sund sund og Engang alt det, de hav- som Vi er på en virksomhed, de øvet i løbet af sæsonen. en bund af en stærk og sund Engang hed det Vingstedcentret, og var økonomi har mulighed for at vækste og endt somEngang idrætscenter. hvilket er en stor motivation hed detafVingstedcentret, og varudvikle, økonomi har mulighed for at vækste og for deet øvet i løbet sæsonen. som på en af en stærk og sund Engang hed det Vingstedcentret, og var økonomi harbund mulighed for at vækste og kendt som et idrætscenter. udvikle, hvilket er en stor motivation for kendt som et idrætscenter. udvikle, hvilket er en stor motivation for dag hedder det hotel- og & varos. økonomi har mulighed for at vækste og Engang hedVINGSTED det Vingstedcentret, kendt som et idrætscenter. udvikle, hvilket er en stor motivation for II dag hedder det VINGSTED hotel& os. dag som hedder detetVINGSTED hotel- & os. kendt et idrætscenter. udvikle, hvilket er en for for onferencecenter, og er topmoderne samme måde er stor detmotivation afgørende I konferencecenter, dag hedder det VINGSTED hotel- &På os. og er et topmoderne På samme konferencecenter, og er et topmoderne På samme måde måde er er det det afgørende afgørende for for I dag hedder det VINGSTED hotel& os. ursus- konferencecenter, og konferencecenter en enos,På at samme vi vitiltilenhver tid optræder venligt, og er et med topmoderne måde er det afgørende for kursusog konferencecenter med os, at enhver tid optræder venligt, kursusog konferencecenter med en os, at vi til enhver tid optræder venligt, konferencecenter, og er et topmoderne På samme måde er det afgørende for ortsat unik placering midt i Vejle Ådals fleksibelt og imødekommende, og fortsat unik placering midt i Vejle Ådals fleksibelt og imødekommende, og kursusog konferencecenter med en os, at vi til enhver tid optræder venligt, fortsat midt i Vejle Ådals imødekommende, og vi vi vi kursus- unik og placering konferencecenter med en fleksibelt os, at vi til og enhver tid optræder venligt, skønne natur. bestræber os vedvarende på at være fortsat unik placering midt i Vejle Ådalsbestræber fleksibelt os og imødekommende, og vi kønne natur. være skønne natur. os vedvarende vedvarende påpåat at være fortsat unik placering midt i Vejle Ådals bestræber fleksibelt og imødekommende, og vi størst og bedst på den aktive del, skønne natur. bestræber os på vedvarende på athvilket være størst og bedst på den aktive del, hvilket størst og bedst den aktive del, hvilket skønne natur. bestræber os vedvarende på at være Hos hotel- & naturen vores størst ogog bedst på velfungerende den aktive del, eventhvilket Hos VINGSTED VINGSTED & konferenkonferen-naturen naturen vores velfungerende eventstørst og bedst påvelfungerende den aktive del, hvilket os VINGSTED hotel- hotel& konferenogog vores eventafdeling i høj grad medvirker til. cecenter står godt 65 medarbejdere Hos VINGSTED hotel& konferennaturen og vores velfungerende eventafdeling i høj grad medvirker til. cecenter står godt 65 medarbejdere Hos VINGSTED hotel& konferennaturen og vores velfungerende eventafdeling i høj grad medvirker til. ecentercecenter står godt 65 medarbejdere klar gøre jeres arrangement til medvirker til. til. godt klar til til at atstår gøre jeres arrangement til en en afdeling afdeling ii høj høj grad grad medvirker cecenter stårarrangement godt 65 65 medarbejdere medarbejdere ar til atklar gøre jeres til en uforglemmelig oplevelse – Vi er et trestjernet hotel, et firestjernet tiltilatatgøre arrangement til uforglemmelig oplevelse – såvel såvel fagligt fagligt klar gørejeres jeres arrangement til en en Vi er et trestjernet hotel, et firestjernet som i pauserne, hvor der er rig muligog men Vi er et et trestjernet hotel, etfirestjernet firestjernet forglemmelig oplevelse – såvel fagligt Vi er trestjernet hotel, et et firestjernet uforglemmelig oplevelse – såvel fagligt som i pauserne,oplevelse hvor der–er rig fagligt mulig- kursuskursusog konferencecenter, konferencecenter, men vi vi uforglemmelig såvel Vi er et trestjernet hotel, hed for at bruge naturen lige uden for garanterer femstjernede oplevelser ii et kursusog konferencecenter, men som i pauserne, hvor der er rig muligkursusog konferencecenter, men om i pauserne, hvor der er rig mulighed for at bruge hvor naturen uden for kursusgaranterer oplevelser et som i pauserne, der lige er rig muligogfemstjernede konferencecenter, men vivi vi døren. hus og en natur, hvor vi både går langt hed for at bruge naturen lige uden for garanterer femstjernede oplevelser i eti et døren. hus og enfemstjernede natur, hvor vi både går langt ed for athed bruge lige uden for forgaranterer oplevelser for atnaturen bruge naturen lige uden garanterer femstjernede oplevelser i et for hinanden og vores gæster. døren. hus og en natur, hvor vi både går langt for og vores og natur, hvor gæster. vivibåde langt øren. døren. hushus oghinanden enennatur, hvor bådegårgår langt Efter hinanden og vores gæster. Efter en en vellykket vellykket transformation transformation over over for for hinanden og vores gæster. for Velkommen hinanden og gæster.hotel- & de år, VINGSTED hosvores VINGSTED Efter enenvellykket transformation over de senere senere år, fremstår fremstår VINGSTED hotelhotelEfter vellykket transformation over Velkommen hos VINGSTED hotel- & fter endevellykket transformation & konferencecenter ii VINGSTED dag som et indbykonferencecenter – os &senere konferencecenter dag som over et hotelindbykonferencecenter – vi vi glæder glæderhotelos til til at at hos VINGSTED hotelde senereår,år,fremstår fremstår VINGSTED hotel- Velkommen Velkommen hos VINGSTED && dende alternativ til jeres næste møde, vise, hvad vi kan og vil. e senere år, fremstår VINGSTED hotelVelkommen hos VINGSTED hoteldende alternativ tili jeres næste møde, vise, hvad vi kan og–vil. && konferencecenter et glæder os os til til at at & konferencecenter idag dagsom som etindbyindby- konferencecenter konferencecenter vi glæder kursus, konference, messe, eller noget konferencecenter i dag som et indbykursus, konference, messe, ellermøde, nogetkonferencecenter dende alternativ tiltiljeres næste vise, dende alternativ jeres næste møde, vise, hvad hvad vi kan og–vil.vi glæder os til at helt helt femte. femte. kursus, konference, kursus, konference, messe, eller eller noget nogetvise, hvad vi kan og vil. ende alternativ til jeres messe, næste møde, helt heltfemte. femte. messe, eller noget ursus, konference, elt femte.

www.vingsted.dk www.vingsted.dk www.vingsted.dk www.vingsted.dk

www.vingsted.dk

Kolding og Hillerød har gode erfaringer med LED i cirkulær økonomi i stedet for at kassere gamle armaturer.

Kommuner tænker cirkulær økonomi ind i belysningen Projekter fra Kolding Kommune og Hillerød Kommune viser, at det godt kan betale sig at tænke cirkulært, når det kommer til indkøb af belysning i offentlige bygninger. Der kan spares mange ressourcer ved at udskifte indmaden med en LED-indsats, i stedet for at smide hele armaturet ud. Tekst: Invirke/Forum for Bæredygtige Indkøb

ennisspillerne i Kolding Ketcher Center havde gennem noget tid bemærket, at enkelte af armaturerne i loftet var begyndt at

gå ud. Det er Kolding Kommunale Ejendomme, der står for driften af kommunens bygninger, og efter en nøjere granskning stod det klart, at

18 / Stat & Kommune INDKØB / december 2019

der skulle gøres noget ved belysningen i hallen. Fatningerne i armaturerne fra 2004 var så småt begyndt at smelte. Selve armaturerne fejlede imidlertid

ikke noget, så man besluttede sig for at teste to helt nye LEDløsninger og en tredje løsning, hvor man beholdt selve armaturet og kun skiftede indma-

den ud med en specialdesignet LED-indsats. - I tidligere projekter er vi flere gange blevet lovet, at et armatur bruger så og så lidt watt og kaster så og så meget lumen ud af sig. Bagefter har vi så selv kravlet rundt på gulve og bordplader med måleudstyr og registreret, at løfterne ikke holdt stik. Denne gang ville vi være sikre i vores sag, så vi fik leverandørernes løsninger testet hos DTU Fotonik, fortæller Lars Højensgaard, der er DGNBDK-konsulent og energikoordinator i Kolding Kommune.

Tennisspillere med på råd Testresultaterne viste, at alle tre armaturer levede op til kommunens tekniske krav. Alligevel var de meget forskellige med hensyn til lysspredning og lysets farve. Derfor besluttede man sig for at hænge armaturerne op i hallen i en prøveperiode og bede om at få brugernes tilbagemeldinger. - Vi synes, at tennisspillerne skulle involveres i beslutningsprocessen, da det er dem, der skal leve med den nye belysning. Brugernes holdning er afgørende, og det viste sig, at valget faldt på det renoverede armatur, da den specialdesignede LEDindsats ikke blændede tennisspillerne og gav et mere venligt lys, siger Lars Højensgaard. Selvom det renoverede arma-

tur var lidt dyrere end de andre, så lyttede kommunen til brugerne. Selve udbuddet fik herefter form af en bygherreleverance, hvor Kolding Kommune selv leverede skærmene.

Vamdrup Skole afd. Vest og Kongeåhallen. Dertil har 12 klasselokaler på Vamdrup Skole afd. Øst fået en ekstra indsats, der giver dynamisk lys, som både støtter læring og arbejdsmiljø.

Ren guf for miljøet Dermed valgte Kolding Kommune en løsning, der støtter op om den cirkulære tankegang, som handler om at bruge færre ressourcer og materialer i både design og produktion og at øge genanvendelsen og mindske affaldsmængden. I dette tilfælde sparede kommunen ressourcer ved at genbruge armaturerne og man fik samtidig en løsning, hvor enkelte dele af indmaden kan skiftes ud, hvis det skulle blive nødvendigt. - Jeg har ofte stået uden for f.eks. en daginstitution under renovering og ærgret mig gul og grøn over en affaldscontainer fuld af brugbare, men dårlige armaturer, der i sin tid blev monteret, fordi man udelukkende gik efter prisen. På den måde var projektet i hallen ren guf for alle involverede, inklusiv miljøet, siger Lars Højensgaard. Projektet i Kolding Ketcher Center er ikke den eneste gang Kolding Kommune har brugt modellen med at beholde armaturerne og udskifte indmaden med LED-indsatser. Det er blandt andet gjort på Kolding Uddannelsescenter (KUC),

Specialdesignede armaturer overlevede Projekterne i Kolding Kommune er ikke de eneste eksempler på, at det kan betale sig, at renovere armaturer i stedet for at smide ud og købe nyt. I Hillerød Kommune er energikoordinator Lasse Skou Andersen pennefører på en ny bæredygtighedsstrategi, der skal lægge linjerne for kommunens måde at tænke energirenovering på fremover, herunder også belysning. For at få inspiration har kommunen meldt sig ind i Green Building Council Denmark (DK-GBC), der er en non-profit medlemsorganisation, som arbejder for at fremme bæredygtighed i bygninger og det bebyggede miljø i Danmark. - Både når vi renoverer og bygger nyt, så tænker vi i forvejen over ressourceforbrug og spild, men den nye strategi skal hjælpe os med at blive mere klar i spyttet med hensyn til cirkulære og ressourcebesparende tiltag, siger Lasse Skou Andersen, der var projektleder på en større udskiftning af belysningen på Hillerød Bibliotek.

- Cirka 50 procent af armaturerne på biblioteket er blevet genbrugt med nye LED-indsatser. De resterende armaturer var monteret på en måde, så de ødelagde reolerne, så de skulle udskiftes helt. Her fik vi i stedet leveret nye armaturer, hvor både indmaden og armaturet kan skilles ad i enkeldele, repareres eller udskiftes. Det betyder også at aluminiummet, der er meget energiforbrugende at fremstille, til sin tid kan smeltes om og genanvendes og derved blive i loopet, siger Lasse Skou Andersen, der peger på endnu en fordel ved at udskifte indmaden i armaturer. - Vi havde længe haft en udfordring med armaturerne i bibliotekets vandrehal. Der er tale om nogle specialdesignede armaturer, som vi er meget glade for. Mange af dem var gået ud, og det var ikke muligt at reparere dem, da komponenterne ikke kunne fås længere. Dem har vi også fået til at virke igen ved at udskifte indmaden, så vi slap for at skulle smide dem ud og købe nye, fortæller han. LED-projektet med brugerog dagslysstyring på Hillerød Bibliotek har betydet en halvering af armaturernes brændetid fra 16 til 8 timer dagligt og en samlet årlig besparelse på over 150.000 kWh.

Konference centralt i Nordsjælland 4 stjernede faciliteter En del af Rammeaftalerne 35 min. fra København 54 værelser 3 konferencelokaler Skjalm Hvide Hotel Bygaden 1, Jørlunde 3550 Slangerup Tlf.: 4733 3389 www.shh.dk

Skjalm Hvide Hotel byder på konferencer i hyggelige og moderne omgivelser. Vi byder på konferencelokaler, nyrenoverede værelser, dejlige grønne arealer og terasser, der indbyder til udeaktiviteter. Lækre måltider, højt serviceniveau og engagement gør jeres konference til en oplevelse ud over det sædvanlige. Velkommen til Skjalm Hvide hotel!

december 2019 / Stat & Kommune INDKØB / 19

Vejle er fremhævet af tænketanken Cepos, som den mest udgiftseffektive kommune.

CEPOS:

Kommuner kan spare 38 mia.kr., hvis de gør som Vejle Landets 98 kommuner kan i 2019 tilsammen spare ca. 38 mia. kr., hvis de formåede at prioritere og anvende ressourcerne ligesom den mest udgiftseffektive kommune, som i 2019 er Vejle. Det mener tænketanken Cepos.

Det viser beregningen af vor god er din kommune til at passe på ”kommunepotentialet” fra tænketanken Cepos i hvert fald, at dine penge? Er den på Vejle er. niveau med Vejle, som er Danmarks mest omkostningsbevidsammenholder Stat og KommuneCepos januar 2017 hver ste kommune? kommunes faktiske udgifter

Totalleverandør til den offentlige sektor

Aftørringspapir og dispensere • Rengøringsløsninger Personlig hygiejne og hudpleje • Borddækning • Engangsservice Kaffe, te og automatprodukter • Fødevareemballage • Køkkenudstyr

Tlf. +45 7010 7700 . www.multiline.dk

20 / Stat & Kommune INDKØB / december 2019

med udgiftsbehovet, givet kommunens befolkningssammensætning, f.eks. antallet af skolebørn, plejekrævende ældre, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere og mange andre parametre. Kommunepotentialet udtrykker dermed, hvor meget borgerne i en given kommune kunne spare årligt, hvis deres kommune blev indrettet som den mest udgiftseffektive kommune.

Ballerup mindst effektiv Ballerup er i 2019 den mindst udgiftseffektive kommune. Det var den i øvrigt også sidste år. Blev Ballerup Kommune drevet lige så udgiftseffektivt som Vejle, kunne kommunen spare 625

mio. kr. om året, og hver indbygger slippe knap 13.000 kr. billigere i skat om året. Cepos har på deres hjemme side lavet en liste over alle landets kommuner og deres potentialer. Tallene bygger på Økonomiog Indenrigsministeriets nøgletal, men kommunernes serviceniveau er konstrueret vha. egne beregninger, da Indenrigs- og Økonomiministeriet ikke konstruerer tallet for 2019. Tallet er udregnet ved kommunens nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger, divideret med kommunens udgiftsbehov i kr. pr. indbygger. Begge de informationer er hentet på noegletal.dk

VÆRDIFULD VIDEN

Vidste du, at Würth har en lang række specialister, der gennem kompetent vejledning kan hjælpe med at øge din produktivitet? De kan nemlig tilføre din virksomhed værdifuld viden og kompetencer. Vi har specialister indenfor både bilindretning, arbejdstøj, sikkerhed, bilpleje, passiv brandsikring og meget mere.

Med Würths specialister får du bl.a.: • Mulighed for besøg der, hvor du har behov for vejledning. • Kompetent sparring og vejledning med baggrund i hands-on erfaring. • Undervisning på relevante kurser, hvor du kan følge udviklingen inden for dit fag.

BRUG FOR MERE INFORMATION? è Læs mere om specialister og aktuelle kurser på: wuerth.dk/viden è Ring og hør mere hos en medarbejder i vores kundecenter: 79 32 31 70

KORT NYT

Årskonference for bæredygtige indkøb

Nye tærskelværdier er lavere

Verdensmålene sætter kursen for bæredygtige indkøb. Sådan lød overskriften på Forums og Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøbs (POGI) årskonference, der blev afholdt i festsalen på Aarhus Rådhus den 5. november. Der var fuldt hus med 150 engagerede deltagere, der var vidne til en række spændende og tankevækkende indlæg om FN’s verdensmål, plast og offentlige indkøbs bidrag til regeringens ambitiøse klimamål. Og som altid blev der skabt netværk og udvekslet erfaringer på kryds og tværs - præcis i Forums og POGI’s ånd. I år var det 9. gang Forum for Bæredygtige Indkøb afholder årskonference. Det er 6. gang, at POGI og Forum holder konferencen sammen. Og så er det første gang, at årskonferencen holdes i Jylland,

Europa-Kommissionen har netop offentliggjort de nye tærskelværdier for 20202021. Tærskelværdierne er generelt sat en anelse ned for de beløbsgrænser, der afgør, hvilke regler en offentlig kontrakt er omfattet af.

men bestemt ikke den sidste. Miljøminister Lea Wermelin satte årskonferencen i gang. Det gjorde hun blandt andet med disse ord: - Det offentlige er en kæmpe forbruger her i Danmark. Derfor er cirkulært og bæredygtigt offentligt forbrug en vigtig del af løsningen, hvis vi skal nå målet om en 70 % CO2-reduktion i 2030. Og jeg vil gerne sige det helt klart. Regeringen ønsker, at vi bliver langt bedre til at bruge de offentlige muskler vi har til at understøtte den grønne omstilling. Jeg ved, at I er godt på vej, og jeg vil gerne takke jer for jeres store engagement og indsats i den her sag. Vi kan kun gøre Danmarks indkøb grønnere, hvis alle - både staten, regioner og kommuner, men også det private erhvervsliv - løfter i fællesskab.

Digital konkurrence på vej til Karnov som eneleverandør Schultz IT/Schultz Legal er på vej med en ny digital ny løsning, der skal konkurrere med Karnov om juridisk informationssøgning. Schultz lancerer løsningen i samarbejde med brancheforeningen Danske Advokater. Karnov har hidtil har været den eneste leverandør på markedet. Det betyder, at jurister og advokater i både det offentlige og private fremadrettet kan få et alternativ til Karnov, når de

skal søge juridisk information, som er et værktøj for sagsbehandleres og beslutningstageres daglige arbejde. Løsningen Schultz Legal er også en åben platform, der skal være let at integrere med egne løsninger. Schultz og Danske Advokater går samtidig efter en halvering af den pris, der er på markedet i dag. De to nye partnere forventer at kunne lancere et nyt produkt til september næste år.

22 / Stat & Kommune INDKØB / december 2019

Fastsættelsen af beløbsgrænserne i national valuta sker på grundlag af kursudviklingen i de foregående to år. De nye tærskelværdier træder i kraft den 1. januar 2020, og de er gældende for 2020 og 2021.

Odense fik pris som verdens bedste indkøber Odense Kommune fik prisen som verdens bedste indkøber ved en prisuddeling 5. november på Forum for Bæredygtige Indkøb og Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøbs fælles Årskonference. Odense Kommune blev udvalgt som finalist på grund af deres nytænkende og helhedsorienterede integration af Verdensmålene i deres udbud. Gennem udvidet markedsdialog inddrager og påvirker de leverandører til at levere bæredygtige produktløsninger. Samtidig har de udviklet en tilgang, der

øger bevidstheden omkring bæredygtighed hos leverandører og muliggør at andre offentlige virksomheder kan følge trop, og de er dermed med til at ”presse” markedet i en positiv retning. Indsatsen, som nu har sikret prisen, tog for alvor fart efter en Verdensmål-konference på Odense Rådhus i 2017. Samlet set køber Odense Kommune varer, produkter og tjenesteydelser for knap tre milliarder kroner årligt. Byggeprojekter er ikke medregnet. De to andre nominerede til prisen var SKI og LETZ SUSHI.

Linett Hindberg og Cecilie Schwartz Førby modtog prisen som Verdens Bedste Indkøber på vegne af Odense Kommune.

SUND & SKOV – MØDES MED GLÆDE GLÆDE · OMTANKE VITALITET · NÆRVÆR Vi leverer skønne afslappende omgivelser med mulighed for et hav af forskellige aktiviteter til dit arrangement. Mountainbiking i skoven, matchrace på havet eller måske en kreativ walk’n’talk på vores naturskønne mødestier. Ild i pejsen. Dejlig sund mad og direkte ved sund og skov. For mere information kontakt os på telefon 6340 1906 eller mail reception@sundogskov.dk VI ER EN DEL AF STATENS KONFERENCE AFTALE. DAGSMØDE SAMLET PRIS FRA

11/2 DØGNS KONFERENCE SAMLET PRIS FRA

PR. PERSON

495,-

1.890,-

ODDEVEJEN 8 · 5500 MIDDELFART · T: +45 6340 1906 · WWW.SUNDOGSKOV.DK

Viden er noget, vi deler – IKA skaber platformen for at udveksle viden og skabe dialog

Kommende IKA aktiviteter Arrangementer

Arrangementer

Dato

Målgruppe

IKA WEBINAR: 3 MYTER OM KONSORTIER 18. december Ordregivere og Konsortier tilbudsgivere IKA Webinar er en spændende størrelse – både i det 26. juni Ordregivere og leverandører konkurrenceretlige og udbudsretlige perspektiv. Samtidig er Viden om konkrete, og højaktuelle, udbudsretlige udfordringer konsortier ikke helt sjældent omgivet af en vis mystik og deraf IKA Indkøbsjura 2019 Ordregivere følgende usikkerhed om, hvordan konsortier egentlig skal 28.-29. august Sæt kryds i kalenderen! håndteres. IKA Proceslederuddannelse, modul 1 Kompetenceudviklingsforløb for erfarne IKA ÅRSKONFERENCE 2020 indkøbere

04.-05. september

Ordregivere

26.-27. februar

IKAProceslederuddannelse, byder velkommen til to IKA modul 2 dage, hvor vi skaber rum for netværk 08.-09 oktober og bygger bro mellem indkøbere og leverandører. Kompetenceudviklingsforløb foroffentlige erfarne indkøbere

Ordregivere

IKA Årskonference 2020 stiller skarpt på ADFÆRD i det offentlige IKA Proceslederuddannelse, modul 3 06.-07. november Indkøbsdanmark. Dufor vilerfarne blive indkøbere præsenteret for et dybdegående Kompetenceudviklingsforløb program, hvor vi tager os tiden til at dykke ned under overfladen med nøje udvalgte oplægsholdere.

Ordregivere og tilbudsgivere

Ordregivere

Priser ekskl. moms (medlem/ikke-medlem) Priser ekskl. moms (medlem/ikke-medlem)

Gratis - Kun for medlemmer

450,-

Venteliste 11.995,-

Se hjemmeside for priser

11.995,11.995,-

Tilmelding via www.ika.dk

IKA COLLEGE FORÅR 2020, MODUL 1, 2 og 3 IKA College er en grundcertificering i offentligt indkøb, som giver dig indsigt i udbudsprocessen fra start til slut.

04-05. marts 23-24. marts 28-29. april

Ordregivere

CONTRACT MANAGEMENT IKAs uddannelse som udbygger dine kompetencer indenfor contract management. Få udvidet værktøjskassen og bliv endnu bedre rustet til at sikre optimalt udbytte og nyttemaksimering af kontrakten.

22-23. april

Contract managers, udbudsspecialister, jurister, indkøbere.

4.995,- pr. modul (modul 1-3 samlet pris: 14000,-) (Venteliste) 4.995,- (kun for medlemmer)

Tilmelding via www.ika.dk

BYG SELV DET PERFEKTE ARRANGEMENT ·

4-stjernet hotel med 223 værelser

Unik beliggenhed ved Billund Lufthavn og tæt på motorvejen

5-stjernet konferencecenter

25 fleksible konferencelokaler

2 store auditorier med plads til hhv. 54 og 300 pers.

Multihus på 1800 m2, perfekt til store arrangementer

LEGO® Business & Bricks teambuildingkoncept

Vi har rammeaftale

Åbner 1. april 2019 3 etager 142 værelser

Se mere på: LEGOLANDconference.dk

Vi har faciliteterne til at afholde dit arrangement uanset størrelse LEGOLAND® Hotel & Conference er et af landets mest moderne og fleksible udbydere af faciliteter til møder, konferencer og virksomhedsevents. Desuden får du mulighed for at inddrage LEGOLAND® Parken, hvis dit arrangement skal være noget helt ud over det sædvanlige. LEGO, LEGO logo, Klods- og Knop konfigurationerne, Minifiguren og LEGOLAND er varemærker tilhørende LEGO Gruppen. ©2019 LEGO Gruppen.

24 / Stat & Kommune INDKØB / december 2019

DEN GRØNNE SEKTOR 2. SEKTION – TEKNIK OG MILJØ

Savner flere besøgende fra kommuner og kirker

Specialpris

Maskiner til den professionelle bruger

Sjælland Lars Pedersen 40 10 66 60

Jylland / Fyn Ingolf Schauer 20 74 68 11

Specialpris

kr. 28.000,-

Jacob Aakjær 23 25 02 02

kr. 205.000,-

pr. stk. excl. moms

14 stk.

NYE JST 2 mtr. V-plove model MS-V-200

= Kat. 2 ophæng - kraftige plove - vægt 460 kg.

Klar til omgående levering i 2019 vintersæson!

›

pr. stk. excl. moms

2 stk.

NYE NIDO STRATOS befugtningssaltspredere

6 og 7 m3 – Model B (60) 70-30 VESN - 660 - med 2500 ltr. fronttank til væske samt drift fra køretøjshydraulik. Klar til omgående levering i 2019 vintersæson!

december 2019 / Stat & Kommune INDKØB / 25

Savner flere besøgende fra kommuner og kirker Det er en glad bestyrelsesformand, som netop har modtaget besøgsstatistikken for Skandinaviens største fagudstilling for den grønne branche, men træerne vokser ikke ind i himlen.

”

Have & Landskabs bestyrelsesformand Palle Kristoffersen savner flere besøgende fra kommuner og kirker: Foto Lars Thorsen

26 / Stat & Kommune INDKØB / december 2019

år vi ser på de besøgende, er det tydeligt, at Have & Landskab er hele den grønne branches udstilling. Enhver niche er simpelthen repræsenteret. Samtidig bliver jeg nødt til at fremhæve, at 41 % af de 10.663 besøgende i år var beslutningstagere fra mellemste eller øverste ledelsesniveau. Så høj en andel har vi ikke oplevet før,” fortæller adjungeret professor, Palle Kristoffersen, med henvisning til at 32 % af de besøgende i 2017 var beslutningstagere. Træerne vokser dog ikke ind i himlen, selvom Palle Kristoffersen for første gang nogensinde gik omkring på årets udstilling uden at finde noget, han var utilfreds med. Lidt færre kommuner var nemlig repræsenteret på årets udstilling (80) end ved HL17 (83), og der deltog kun 765 fagfolk fra landets ellers godt 1.800 kirkegårde. ”Både når det gælder kirkegårdene og kommunerne har vi altså en fortsat opgave med at få dem til at komme. Og det skal de jo, for jeg ved ikke, hvor de ellers skulle få den massive påfyldning af viden, som en Have & Landskab giver. Springer man en udstilling over, går der fire år, før man igen kan få en tilsvarende opdatering, og hvis man ikke tror, at den teknologiske udvikling er løbet fra én på fire år, bliver man virkelig sat bag af dansen,” lyder det fra Palle Kristoffersen, som mener, at man skylder de

folk, som skal bruge et halvt liv i gravemaskinen eller på græsklipperen, at de får lov til at komme forbi, prøve ti maskiner og give sit besyv med. Sparker ikke dæk Fra Maskinleverandørernes sektion 2, Park, Vej & Anlæg, lyder samme pointe fra formand Niels Kirkegaard, der desuden er bestyrelsesmedlem i Have & Landskab og direktør i GMR maskiner a/s. ”Vi må blive bedre til at sørge for, at kommunerne får de informationer de skal bruge, så de mere konsekvent kan træffe beslutningen om at komme til Have & Landskab. Der er i hvert fald noget forkert, hvis de tror, at folkene bare tager på udstilling for at sparke dæk, og man går galt i byen, hvis man som indkøbschef sidder hjemme bag skrivebordet og tror, at man har styr på alle de retninger, som teknologien udvikler sig i,” siger Niels Kirkegaard og opsummerer sin overordnede pointe således: ”Udstillingen gør ganske enkelt, at du bliver opdateret på alle de trends og muligheder, som findes netop nu.”

Halvanden time før deadline for at give tilbud på byggeriet af en ny daginstitution Hobro Nord i Mariagerfjord kommune, udsatte kommunen udbuddet af byggeriet, fordi der manglede miljøanalyser af byggegrunden.

Henrik Holm, formand for Dansk Byggeri Nordjylland mener, at virksomheder der byder på offentlige udbud, som annulleres eller udskydes skal kompenseres. Foto: Ricky John Molloy

Udsætter udbud på ny daginstitution Halvanden time før deadline for at give tilbud på byggeriet af en ny daginstitution Hobro Nord i Mariagerfjord kommune, udsatte kommunen udbuddet af byggeriet, fordi der manglede miljøanalyser af byggegrunden. Det er en uacceptabel opførsel over for de virksomheder, der har brugt tid og penge på at byde på opgaven, mener Dansk Byggeri.

fter planen skulle alle de virksomheder, der gerne ville byde på byggeriet af den nye daginstitution Hobro Nord i Mariagerfjord afgive deres tilbud senest den 18. november 2019 kl. 14. Men samme dag kl. 12.29 tikkede en mail ind i postkassen med besked om, at der manglede supplerende miljøundersøgelser på den planlagte byggegrund. De undersøgelser skal først udføres, hvorefter alle skal afgive et nyt tilbud. Derfor er licitationen nu udsat i fire måneder. - Det er simpelthen ikke i orden. Når en kommune beder virksomheder om at bruge tid og penge på at give tilbud på byggeriet af en daginstitution, et

plejehjem eller en hvilken som helst anden opgave, så kan det ikke hjælpe noget, at de udsætter licitationen, fordi de ikke har undersøgt tingene ordentligt i første omgang. Så står virksomhederne tilbage og venter på en afklaring samtidig med, at de skal bruge tid og penge på at rette tilbuddet til. Det virker respektløst, siger formand for Dansk Byggeri Nordjylland Henrik Holm.

Udbud aflyses eller udsættes ofte Dansk Byggeri hører ofte fra virksomheder i byggebranchen, at det udbudsmateriale de modtager, er mangelfuldt, og at udbud enten aflyses eller udsættes.

- Det kan godt være, at Mariagerfjord og andre kommuner ikke har overtrådt loven ved at udskyde en licitation, og at udvalgsformanden har beklaget situationen, men det betyder ikke, at det hverken er hensigtsmæssigt eller i orden. Hvis en virksomhed byder på en opgave, og vedkommende ikke har været grundige nok, og derfor taber penge på opgaven, så kan virksomheden jo heller ikke springe fra eller bede kommunen om flere penge, men virksomheden hænger på opgaven og tabet. Der slipper kommunen noget billigere, selvom det er dem, der i første omgang ikke havde orden i penalhuset, siger Henrik Holm.

Bør kompenseres Netop derfor bør det ifølge Dansk Byggeri være lovpligtigt, at kommuner skal betale et vederlag til de virksomheder, som deltager i et udbud, som bliver udsat eller aflyst. - Hvis kommunen tager initiativ til, at virksomheder skal levere et stykke arbejde, som i realiteten er spildt, så skal det også koste. Det vil få kommunerne til at være lidt grundigere, inden de beder andre om at byde på en opgave. Det er nødvendigt, for eksemplet fra Mariagerfjord er desværre ikke et enkeltstående tilfælde, siger Henrik Holm, formand for Dansk Byggeri Nordjylland.

december 2019 / Stat & Kommune INDKØB / 27

Case: Nyt Roskilde-projekt forvandler byggeaffald til ressourcer i cirkulær økonomi Musicon-bydelen ved rockmuseet Ragnarock bliver dansk test-site for kommunalt drevet cirkulær økonomi i byggeaffald. Syv europæiske byer er også med, og Roskilde forlanger nu, at alle større, kommunale nybyggerier skal have bæredygtighedscertificeringen DGNB.

naphed på råstoffer sat op mod enorme mængder byggeaffald og overskudsjord er et paradoks for byggeriet, som nyt storstilet

projekt ”City Loop” skal lave om på. Roskilde Kommune er med, og Musicon-bydelen lige ved det ikoniske museum Ragnarock, bliver dansk test-site.

Lige omkring Roskildes ikoniske rockmuseum Ragnarock (p.t. med bl.a. Gasolin-udstilling) er bydelen Musicon, som forandrer indkøberrollen ved byggerier. Området bliver test-site for cirkulær økonomi i byggeri.

28 / Stat & Kommune INDKØB / december 2019

Hvert år bruger vi i Danmark cirka 55.000 tons sand, grus og sten til byggeri og anlæg. Det er råstoffer, som vi har for få af. Samtidig producerede

byggeprojekter 4,5 millioner tons bygge- og anlægsaffald og 8,3 millioner tons overskudsjord bare i 2017. Det vil Roskilde og Høje-

Taastrup Kommune, Region Hovedstaden, Gate 21, RUC og Bygherreforeningen i fællesskab lave om på. Til det formål er projekt City Loops startet op for at udvikle og demonstrere metoder og værktøjer, der gør det muligt at skabe kredsløb for materialer og overskudsjord fra renovering og nedrivning. Ideen til projektet opstod i Danmark og har inspireret flere byer i Europa, og dermed bidrager Danmark til at løse et problem verden over. Projektet samler syv europæiske byer: Apeldoorn (Holland), Bodø (Norge), Mikkeli (Finland), Porto (Portugal) og Sevilla (Spanien), Høje-Taastrup og - Det er ambitionen, at de erfaringer og den viden, vi skaber i City Loops, skal sprede sig som ringe i vandet til alle landets kommuner, siger Roskilde Kommunes borgmester Tomas Breddam.

Roskilde skrev 28. oktober under på en deklaration, hvor de forpligter sig til at arbejde med de udfordringer, der ligger i at få de forskellige led i byggeriet til at tænke i materiale-kredsløb.

Spar på ressourcerne - Verden har brug for, at vi i langt højere grad bliver i stand til at kunne genbruge byggeaffald til nye byggerier og dermed spare en masse ressourcer og energi på at skaffe helt nyt sand, grus og sten. Projektet, som Region Hovedstaden har taget initiativ til, vil søge at løse den udfordring. At vi i dag slet ikke er i stand til at genbruge materialer i den grad vi ønsker det, er en udfordring, der skal løses på tværs – i Danmark og i Europa. Det er derfor dette projekt er vigtigt og rummer en masse potentiale, siger formand for Region Hovedstadens Klimaudvalg, Kim Rockhill. Udfordringen med at genanvende byggematerialer er, at der er rigtig mange forskellige led i sådan et genanvendelseskredsløb. Det skal sikres, at genanvendelige materialer bevares, når bygninger nedrives,

og kvaliteten af materialerne skal testes, så det fx sikres, at de ikke indeholder farlige stoffer som PCB inden de genbruges. Der skal skabes en pålidelig og velfungerende forsyningskæde, hvor materialerne kan opbevares og afsættes til andre byggeprojekter, som skal kunne stole på at de kan få de nødvendige mængder i den rette kvalitet. Der skal udvikles produkter og metoder, som erstatter fx sand, grus og sten med genanvendte byggematerialer og overskudsjord. Og det hele skal være en god forretning, så virksomheder og forbrugere vælger disse løsninger. Det er disse udfordringer vi tackler i City Loops. De danske demonstrationsprojekter gennemføres i Høje Taastrup og Roskilde. I Høje-Taastrup er der flere byfornyelsesprojekter og byudviklingsprojekter i gang. I forbindelse med CityLoops, skal kommunen udvikle løsninger for flow af materialer mellem byggepladserne. Det sparer både CO2 og råstoffer, man mindsker kørsel af materialerne og sparer på energien, der skal til for at fremstille materialerne, samtidig med at man

ikke behøver at udvinde nye råstoffer. Og Roskilde Kommune har stort fokus på bæredygtigt byggeri. Tidligere i år vedtog kommunen, for eksempel, at alle større kommunale nybyggerier skal have bæredygtighedscertificeringen DGNB. Desuden arbejder Roskilde Kommune bevidst og ambitiøst med en formuleret ejendomsstrategi og bruger bygherrerollen aktivt for at skubbe på udvikling af byggeriet og implementering af verdensmålene. Bæredygtighed er et centralt omdrejningspunkt for beslutningsprocesserne. Musicon anvendes som et laboratorium for at afprøve og udvikle metoder. - Det er ambitionen, at de erfaringer og den viden, vi skaber i City Loops, skal sprede sig som ringe i vandet til alle landets kommuner, siger Roskilde Kommunes borgmester Tomas Breddam. City Loops har fået 75 mio. kr. af EU’s Horizon 2020 midler, hvoraf 11,5 mio. kr. går til de danske partnere. Der var opstart oktober 2019, og projektet løber over fire år.

december 2019 / Stat & Kommune INDKØB / 29

Biodiversitet i bynatur – galt eller genialt? Det er en udfordring at skabe biodiversitet i bynaturen, men det kan godt lade sig gøre. Sådan lyder beskeden fra Green Building Council Denmark, der tirsdag den 17. december holder en konference om biodiversitet i det bebyggede miljø på Roskilde Rådhus, og alle er velkomne til at deltage. Naturen i Danmark har ikke fået det bedre i de seneste seks år. 95% af naturtyperne og 57% af dyrearterne er i ugunstig bevaringsstatus. Naturen er i krise, og det skal vi gøre noget ved – også i byerne. Sådan lyder beskeden fra Green Building Council Denmark (DK-GBC), der arbejder for at udbrede bæredygtighed i byggebranchen. Direktør i DK-GBC, Mette Qvist, udtaler:

Praktisk om konferencen Sted: Roskilde Rådhus Tid: Den 17. december fra kl. 09.30-17.00 Pris: Medlemmer af DKGBC: 750,- (inkl. moms), ikke-medlemmer: 1.500,(inkl. moms) Læs mere og tilmeld dig via dk-gbc.dk/uddannelse-og-events/vinterkonference-den-17-december-2019/

Biodiversitet i byerne er et overset emne, når vi taler om grøn omstilling. Hvordan tænker man biodiversitet ind i anlæg, drift, renovering og omdannelse af det bebyggede miljø? Det er svært, men nødvendigt og vigtigt, at vi gør det i højere grad. Hos Green Building Council er vi nu i gang med at indarbejde biodiversitet i bynaturen i vores bæredygtigheds-certificering, DGNB, og vil gerne blive bedre. Danmark som foregangsland Der er flere aktører, der arbejder med biodiversitet i bynaturen, men det går for langsomt. Derfor ønsker DK-GBC at sætte fokus, hvordan man kan skabe mere biodiversitet i det bebyggede miljø. Hvordan bliver der arbejdet politisk med biodiversitet i bynaturen? Hvad gør kommunerne? Hvad gør byggebranchen? Hvad siger de grønne interesseorganisationer?

Green Building Council Denmark afholder den 17. december en konference på Roskilde Rådhus om biodiversitet i bynaturen.

Og hvilke udfordringer er der i forhold til at skabe biodiversitet i bynaturen?

Konference om biodiversitet i bynaturen Green Building Council Denmark afholder den 17. december en konference på Roskilde Rådhus, hvor interesserede bor-

gere og fagpersoner kan komme forbi og høre bud på, hvordan vi bliver bedre til at skabe biodiversitet i bynaturen. Man kan blandt andet høre oplæg fra Mette Gjerskov, miljøordfører for Socialdemokratiet, og Sebastian Jonshøj, der er vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening.

MAGASINET STAT & KOMMUNE INDKØB

ØNSKER LÆSERE OG ANNONCØRER

Glædelig Jul OG GODT NYTÅR PÅ GENSYN I UGE 9.

30 / Stat & Kommune INDKØB / december 2019

KORT NYT

Regeringens klimapartnerskaber indgået Statsministeren har holdt sit første møde om regeringens klimapartnerskaber med erhvervslivet i november på Marienborg. Regeringen indgår i alt 13 klimapartnerskaber med erhvervslivet. De enkelte sektorer skal samarbejde om, hvordan deres sektor kan reducere drivhusgasudledningerne. Statsminister Mette Frederiksen udtaler: - Danmark skal gå forrest i kampen for klimaet. Regeringen har sat et historisk ambitiøst mål om nedbringelse af Danmarks udledning af drivhusgasser. Det når vi kun, hvis alle bidrager. Jeg er

glad for, at dansk erhvervsliv har taget så konstruktivt imod regeringens klimapartnerskaber. Med samarbejdet inviterer vi erhvervslivet med helt ind til bordet. Hver sektor skal formulere køreplaner for, hvordan de kan reducere deres klimaaftryk og foretage konkrete reduktioner. Men samarbejdet er gensidigt. Regeringen vil også se på de barrierer, virksomhederne møder på vejen mod den grønne omstilling. Jeg tror, at vi på denne måde kan finde de bedste og mest effektive løsninger.

Ny teknik kan give gammel asfalt ny værdi Det ligger som bjerge rundt om hos genbrugsvirksomhederne. Hidtil bare til gene, men nu tegner det til, at der er lys forude for puklen af gammel asfalt, som hidtil ikke i fuld skala er blevet genbrugt som asfalt. Virksomheden SR-Gruppen A/S i Vejen, med speciale i nicheprodukter i forbindelse med

vejbygning og vejvedligehold, gennemfører i øjeblikket et forsøg sammen med Vejdirektoratet, Teknologisk Institut og Næstved Kommune med at give den gamle asfalt nyt liv som bærelag ved anvendelse af teknologien ”Bitumen Stabiliseret Materiale”.

Vil beskytte 500 kilometer vandløb 500 km vandløb kommer igen til at blive omfattet af et konkret miljømål i vandområdeplanerne og miljøministeren

Over 4.000 skolebyg ninger har et dårligt energimærke Der er brug for nye vinduer, hulmursisolering eller nyt tag på mange skoler, rådhuse, sportshaller, kulturhuse og andre kommunale bygninger. 70 procent af de bygninger, som kommunerne ejer,

har et dårligt energimærke, viser nye tal fra Dansk Byggeri. Blandt de mest berørte er eleverne og lærerne i folkeskolen, som har deres daglige gang i de utætte bygninger.

nedsætter samtidig et panel for forvaltning af miljømål i vandløb.

Landsret stadfæster dom om nedrivningskartel Østre Landsret har idømt nedrivningsvirksomheden CMP Nedrivning en bøde på fem millioner kroner for at udveksle priser med konkurrenter. To ledende

medarbejdere har fået bøder på hver 125.000 kroner. Dermed stadfæster landsretten dommen fra Retten i Hillerød.

december 2019 / Stat & Kommune INDKØB / 31

SMP Magasinpost ID-46709

RUSTBESKYTTELSE

KORROSIONSKLASSER

MEGET ROBUST

HØJ HASTIGHED

25 km/t ERGONOMISK & STOR KABINE

NYTTELAST

1100

REDSKABSBÆREREN

FORDELENE VED VORES REDSKABSBÆRERE ER, AT ÉN ENKELT MASKINE MED DE RIGTIGE REDSKABER KAN UDFØRE ALLE OPGAVER – ÅRET RUNDT. Takket være deres kompakte størrelse, ergonomi, vægtfordeling og firehjulstræk kan vores redskabsbærere køre på alle typer underlag. De har let ved at komme til på steder med begrænset plads, fx i parkeringshuse, baggårde og tætbebyggede områder. Det danske klima byder på mange vejrmæssige udfordringer, men med vores redskabsbærere får du en multimaskine, som sikrer, at du har en løsning lige ved hånden hele året – uanset arbejdsopgave. Find nærmeste forhandler på www.karcher.dk eller ring og hør nærmere på 70 20 66 67.

Ved adresseændring, send en mail til saki@saki.dk

TIL ALLE ÅRSTIDER

Afsender: Magasinet Stat & Kommune Indkøb, Thyrasvej 33, 4684 Holmegaard

MIC 42