Bichon Frise

Racerepræsentant: Inge N. Selsmark tlf. 2588 2540 - inge.nybo@gmail.com Suppl.: Kolla Ævarsdottir tlf.: 3053 3236 kollaslillekennel@gmail.com

Tanker om alderdom

Hvad er et godt seniorliv? Er det synd for den gamle hund at forblive i kennelen? Er det synd for den at flytte? Hvornår er en bichon egentlig gammel? Hvornår er det tid til det sidste farvel?

Af Inge Nybo Selsmark med input fra Gitte Olesen

Mange spørgsmål melder sig i takt med, at vores hunde bliver ældre. Måske især for kenneler, der jo typisk også har yngre hunde. Hvad skal der ske, når den ældre hund ikke længere skal bruges i avl, mens det er de yngre hunde i kennelen, der står for tur? For mig har det været afgørende, at jeg ikke Fire generationer: 4 generationer foråret 2019. Fra højre: Mille 15 år, Sally knap 3 år, Freja 11 år med hvalp 6 uger.

fra starten af mit voksne hundeliv havde tænkt kennel ind i planerne. Vi skulle bare have en familiehund, og så ville vi gerne have et enkelt kuld hvalpe. Mille, vores første bichon, fik tre kuld. Fra det første kuld beholdt vi Freja, som også fik tre kuld. Siden kom andre hunde til; tingene udviklede sig på en måde, vi aldrig havde forestillet os. Men Mille og Freja forblev familiemedlemmer.

Freja i klapvogn: Freja nyder at komme med på tur og får alle sanseindtryk med, når hun sidder i klapvognen.

Matriarken

Mille var hos mig, indtil hun måtte aflives som 15,5-årig på grund af en livmoderbetændelse. De sidste par år hørte Mille ikke så godt, og hun havde gigt i forbenene. Men hun var glad, havde god appetit og nød at tulle rundt ude i haven. Hun var helt klart matriarken i huset, og ingen af de andre hunde udfordrede hendes position. Dengang spurgte jeg ofte mig selv, hvornår det mon ”var tid”. Et klogt menneske sagde til mig, at jeg ikke ville være i tvivl. Det var jeg heller ikke, den aften jeg kørte til dyrlægen med hende for sidste gang – selv om alt i mig skreg på, at hun bare skulle blive rask!

Alderdom er relativt

Da Mille døde i sommeren 2019, var Freja 11 år, men jeg så hende slet ikke som gammel. Det var jo Mille, der var den gamle og svage, mens Freja var fuldstændig frisk og rask. Så kom corona-nedlukningen i foråret 2020. Det stort set eneste, vi kunne foretage os, var at gå lange ture. På den måde kunne vi også have et socialt liv. Vi gik langt de fleste dage over 10 km. Pludselig en dag begyndte Freja at halte. Det viste sig, at hun havde fået en seneknude på det ene forben, simpelt hen fordi hun havde gået for meget! Rådet lød at holde hende helt i ro, så senen kunne få tid til at hele. Så Freja måtte blive hjemme, når vi andre gik vores sædvanlige lange ture. Det skabte så nogle nye problemer, men også nye erkendelser. Det var tydeligt, at Freja kedede sig, når hun blev efterladt derhjemme. Som en anden hvalp begyndte hun at tygge i sko, eller hvad hun ellers kunne få fat i. Samtidig betød det at gå ’fra 100 til 0’ fra den ene dag til den anden, at alderssvækkelsen satte ind. Det virkede som om, Freja fik problemer med ryggen (hun skød ryg), men tjek med røntgen hos dyrlæge/kiropraktor i starten af 2021 viste absolut ingen problemer med ryggen. Til gengæld var hun blevet løs i hofter og albuer. Det viser, hvor hurtigt tab af muskelmasse kan ske hos en ældre hund. Freja fik kiropraktisk behandling og fik ”ordineret” balancetræning og mange korte gåture i stedet for få lange. Løsningen blev, at jeg tog klapvognen med, når vi gik tur, så Freja kunne gå så langt, det var forsvarligt, og samtidig være med. Hun nyder fortsat at sidde i klapvognen – næsen står ikke stille, så hun får alle indtrykkene med uden at blive overanstrengt. Er det koldt, lægger jeg bare et ekstra tæppe i klapvognen.

Også balancetræningen nyder hun, når bare godbidderne er lækre nok! Jeg har også måttet lære, hvordan man træner en hund, der ikke hører så godt. Jeg bruger en slags tegnsprog og altså godbidder ��

Det gode seniorliv

Freja har lært mig meget om den gode alderdom. Nok hører hun dårligere og sover mere (og tungere), men jeg er sikker på, at hun har en god livskvalitet. Hun har en god appetit, hvor mængden af mad naturligvis er tilpasset hendes lavere aktivitetsbehov (og den naturlige ændring i stofskiftet, der kommer med alderen). Foderet supplerer jeg med kosttilskud til ældre hunde og rå grøntsager som agurk og peberfrugt. Hun kommer også med på tur og på besøg hos familie og venner. Egentlige rej-

Freja 14 år: Ved sidste tjek hos hundefys’en fik Freja på 14 år ros for sin stabilitet og balance.

Freja 14 år2: Freja på sin 14 års fødselsdag.

ser er dog slut, da jeg ikke vil udsætte hende for unødig stress. Andre ældre hunde kan være anderledes end Freja. For en anden 14-årig, Vibse, skulle alting være, som det plejede, ellers blev hun forvirret. De sidste år kunne Vibse ikke lide at gå på grus eller flis, men ville bæres. Vogn eller taske duede ikke for hende, kun armen! Både Freja og Vibse blev og bliver påvirket af varme. Så foregår al gang i slowmotion! En gang imellem tager jeg Freja til tjek hos hundefysioterapeuten for at sikre mig, at bevægeapparatet fungerer, som det skal. Sidste gang fik hun ros for at have en utroligt god stabilitet og balance af en 14-årig!

Bedstemor

Er det så ikke synd for Freja med al den hurlumhej, der er i huset, når der er hvalpe? Freja har altid haft et særdeles veludviklet omsorgsgen. Den første tid er hun ikke specielt interesseret i hvalpene, men når de bliver omkring seks uger gamle, og moderen så småt begynder at give slip, træder bedstemor i karakter! Hun kan ligge i timevis med hvalpene omkring sig og elsker at nusse og pusle om dem. Det samme gælder, når der er kommet hvalpe udefra til huset for kortere eller længere tid. Så er det også Freja, der yder den primære omsorg. Hun har tilmed præsteret at få mælk i patterne!

Freja (og Mille i sin tid) fungerer således fint i flokken. Jeg har også – som mange andre opdrættere – besluttet at sende lidt ældre hunde ud af huset. Det må altid bero på den enkelte hund, hvad der er det bedste. Min hanhund, som ikke længere skulle bruge i avl, fandt jeg et nyt hjem til, simpelt hen fordi han efter en periode på 2,5 måneder med løbetider var dybt stresset og frustreret. Det nye hjem har været fantastisk for ham. Jeg har også en tæve, der nok er min, men bor hos en ældre dame, til stor fornøjelse for begge.

Tjeklisten

Til slut et par anbefalinger til dig, der gerne vil give din seniorhund det bedst mulige liv:

• Tag hunden til regelmæssig kontrol hos dyrlægen (herunder udvidet helbredstjek) og en god hundefysioterapeut/osteopat/ kiropraktor. • Tjek regelmæssigt øjne, ører og mund (børst selvfølgelig tænderne) • Afpas fodermængde og kvalitet til alderen – hold hunden slank • Vær opmærksom på ændringer i hundens drikke-, spise- og afføringsmønster • Sørg for passende motion og træning, også mentaltræning. Det er helt sandt, at en gammel hund sagtens kan lære nye tricks! • Hold øje med, hvordan den gamle hund fungerer i flokken • Reager på enhver adfærdsændring • Nyd din gamle hunds personlighed og det stærke bånd, I har fået til hinanden over årene