3 minute read

Shih Tzu

Next Article
Biewer

Biewer

Racerepræsentant: Hanne Olesen tlf. 2620 9810 - flush1@hotmail.dk www.shihtzudanmark.dk Suppl.: Marianne Hagstrøm mhagstroem66@gmail.comz

Det er jo vores babyer, vi sælger

Advertisement

Af Marianne Hagstrøm

Så sidder man her igen. Med hvalpe på to uger, og som så småt ved at få øjne. Man kan ikke få nok af at sidde med hele hovedet inde i hvalpekassen. Jeg sover nærmest i hvalpegården, bare for ikke at gå glip af et minut af det mirakel, der udspiller sig for ens øjne. Min tæve kikker på mig jævnligt, og jeg er ikke i tvivl om, hvad hun mener: - få dig dog dine egne unger.. og nu er det så at tankerne kommer snigende – husk, at de er kun til låns… der er kun en kort tid til, de skal ud og finde deres egen familie, jeg kan gå helt i panik over, hvor hurtig tiden går, det var jo bare i går de blev født. Midt i det hele kommer jeg så til at tænke på mine egne unger, og den lighed og i særdeles forskel der er i det at have to- og firbenede unger. Ligheden ligger for mig i, at det er små mirakler, og jeg vil gøre alt for, at de fårr den bedste start på livet. Jeg ofre med glæde min søvn for at sidde og nusse dem, springer måltider over for at sørge for, at de for deres mad, forsøger at give dem en ballast, der gør at de kommer til at klare sig med stolthed og styrke i livet. Tager til (dyr)lægen og får dem vaccineret og kontrolleret bare for at være sikker på, at de alle har det så godt som muligt. Fortæller dem, at hele verden elsker dem, og at ingen vil dem noget ondt. Men der slutter ligheden så også, for mens jeg kan forberede mine tobenede og lære dem, at det er okay at sige fra og have sin egen mening og tage til genmæle, hvis de bliver uretfærdigt behandlet at lære dem at tale deres sag, og vise at de er stærke selvstændige væsner. Er det straks noget andet med de unger, der har 4 ben. Hvis jeg ikke er god nok og meget omhyggelig med at finde lige nøjagtig den rigtige familie til at tage sig af mine babyer, så har de ikke nogen mulighed for at tage til genmæle, ikke nogen mulighed for at sige fra og have deres egen mening. Ikke nogen mulighed for at få et liv, der er fyldt med kærlighed og glæde. Jeg har oplevet, at folk er gået herfra og har smækket med døren og kaldt mig de mest modbydelige ord, jeg har oplevet, at folk ikke har ville se mig i øjne, når jeg har talt med dem, og at de har svaret undvigende på spørgsmål, ja, jeg stiller mange spørgsmål, og nogen af dem er måske i deres øjne ligegyldige eller nærgående, men jeg forbeholder mig retten til at gøre dette. Det er min måde at forsøge at finde de bedste hjem og min måde at undgå, at mine babyer havner i en situation, hvor de bliver brugt/misbrugt på en måde, som jeg som mor slet ikke vil finde mig i. Hvis mine børn læs hunde ikke vil tale med dig, så er der nok en grund, og det bliver ikke en af mine hvalpe

der kommer med dig hjem, hvis jeg ikke må komme og besøge mine børn uden foregående aftale, så er det ikke her, at der kan købes hvalp. Jeg elsker, når mine hvalpekøber kommer forbi bare for lige at drikke en kop kaffe, når de ringer og hører, om jeg har mulighed for at passe deres baby, mens de er på ferie, når de ringer bare for at fortælle at nu har deres baby lavet det eller det, når der kommer en sms med et billede af en møgbeskidt eller nyvaskede hund, når de grinede ringer og siger, at der kun er blevet slået 4 wc-ruller ihjel i denne uge. Jeg har været så heldig, at de babyer, som jeg på dette tidspunkt, har sendt videre har fået gode og kærlige hjem, men jeg kan ikke undgå at gå med en lille knude i maven, for hvad nu hvis min intuition, mine spørgsmål lige pludselig ikke fanger den kedelige familie, hvad sker der så med mine babyer… ? Og der kommer ligheden med de tobenede unger så til igen… Jeg tror helt bestemt, at jeg ville være i stand til at gøre skade på en person, der ikke behandler mine to- og firbenede unger godt. Når det er sagt, så er det jo en ren fornøjelse at have hytten fyldt med liv og babyer.

This article is from: