7 minute read

Bichon Havanais

Next Article
Biewer

Biewer

Racerepræsentant: Tina Anqvist tlf. 2424 3132 Efter kl. 17 + i weekend kennel@casabichon.dk Suppl.: Susanne Rubini tlf. 2089 5770 - rubini@skrubini.dk

Kære alle

Advertisement

Til information har Helle Bekker siden sommeren 2021 ønsket at fratræde som racerepræsentant, og samtidig har Maria meldt ud at hun ikke ønskede at fortsætte som suppleant. Det er selvfølgelig ikke ideelt at Danmarks 2. største race, ikke har en racerepræsentant (RR), så dagen før KSS-generalforsamling den 19/3, tog jeg beslutningen om at vores race ikke skal stå uden, og jeg meldte mig som kandidat – og blev valgt uden modkandidater. Ganske kort bor jeg på Sjælland, er 54 år, gift med Niels og har to voksne sønner på 27 og 24 år. Jeg har haft hunde hele mit liv og er tidligere schæfer pige. Vores familie fik vores første Havanais for godt 14 år siden, og så er antallet stille og roligt øget med årene. I 2009 tog jeg opdrætteruddannelsen, og i forbindelse med at vores første kuld kom til verden i 2013, ansøgte jeg om kennelnavnet Casa Bichons. Foruden opdræt, er min passion også at deltage på hundeudstillinger. Vores havanais-familie består pt. af 2 hanner og 3 tæver, som til hverdag er vores familiehunde med gåture, træning og soveplads i sengen. Professionelt arbejder jeg som Business Manager i en stor global IT-virksomhed. Til at supplere, har jeg peget på Susanne Rubini, som racesuppleant (RS). Susanne er kendt af mange og har været udstiller og opdrætter i en menneskealder. Susanne og hendes mand har opdrættet Schæferhunde siden 1981 under navnet Rubini. Susanne fortæller ’I 2005 fik jeg min første Havanais, og som I sikkert er mange som kender, voksede flokken. Jeg er uddannet instruktør i schæferhundeklubben, har undervist i mange år og trænet hunde til brug for handicappede. Hele vores familie er totalt hunde glade, så vi bruger alt vores fritid på de skønne pelsede venner’. Jeg er sikker på at vi i fællesskab og med jeres hjælp kan få løftet vores race til ’nye højder’. Der skal ikke herske tvivl om, at vi ønsker at værne om racen og vi står med nogle større udfordringer – en mindre køn side af ’medaljen’, når en race er blevet meget populær. Der er mange områder vi kan gribe fat i. Så for at komme godt fra land, har vi nedsat en styregruppe bestående af Vivian Kjølholm, Birte Warming, Lotte Søe, Maria Dige Andersen, Alice Gydegaard og Camilla Kleding. Indledningsvis udvælger gruppen nogle fokusområder, og definere nogle pejlemærker, og gruppen vil få mulighed for at nedsætte udvalg, og inddrage KSS-medlemmer hvor og når der er behov for yderligere indsigt og hjælp. På nogle punkter vil styregruppen træffe afgørelser, beslutte og implementere, andre gange skal KSS-bestyrelsen overbevises for at følge beslutningerne til mål. Det er vores holdning, at der ved større opdrætsmæssige ændringer, bliver afholdt medlemsafstemning – hvor det er muligt. Som I kan læse ovenfor, er det også op til jer hvor langt og bredt vi kan favne. Alt begrænser sig til tid, engagement og økonomi – men jo flere vi er til at trække, des lettere og bedre. En ting vi skal have taget hånd om hurtigst muligt: KSS-klubben har afsat midler til at vores Canis-Minor hjemmeside kan få en make-over, og vi har mulighed for at give input tilbage om opdatering til vores racebeskrivelse samt indsende 3 nye billeder af vores race til hjemmesiden. Link: http://canis-minor.scdata.dk/.../BichonH.../Beskrivelse.aspx Desuden vil vi forsøge at få genvurderet de farvemuligheder der er for registrering af hvalpe / importerede hunde. Bliver nok ikke nemt, da der er pres fra DKK på simplificering og alignment med farver angivet i FCI standarden. På basis af en opdateret medlemsliste (i skri-

vende stund stadig ikke modtaget), vil vi indkalde til et virtuelt møde igennem Teams, hvor vi har vores første medlemsmøde i år. Har I forslag til agendaen så send gerne en PB til Susanne eller jeg. Vi ønsker både transparens, stort engagement og diversitet i gruppen – dog kan alt ikke være ’konsensusdrevet’ og vi håber med ovenstående struktur, at det kan hjælpe til at værne om vores race! Kan i øvrigt fortælle at vi deltog i vores første Racerepræsentantskabsmøde lørdag 2. april og vi fik bl.a. givet adskillige forslag til bestyrelsen, så vi som klub kan gøre os ’mere lækre’ og tiltrække almindelige hundeejere, og ikke kun opdrættere og udstillere som medlemmer. Et rigtig godt møde, en åben og lydhør bestyrelse og et stort engagement fra de deltagende RS og RR. Bestyrelsen sluttede af med at sige ’at det var én af de bedre mødre de havde haft…..længe’. Sådan! Håber I vil tage godt imod gruppen og de opgaver vi tager fat i. De bedste hilsner Susanne Rubini (RRs) og Tina Anqvist (RR)

Tak til Bichon Havanais gruppen for opbakning de sidste 3 år som racerepræsentant, det har været nogle anderledes år i coronatiden, og der har været rigtigt mange spørgsmål fra mange til avl og opdræt. Det er tid til at lade staffetten gå videre, og jeg håber, at tiden fremover bliver mere ”normal”, så der kan komme flere aktiviteter i vores gruppe igen. Tak til Maria for at springe til som suppleant, det har været en fornøjelse. Hilsen Helle Bekker

Honey 10 år!

Ja vi har altså lidt problemer med manglende interesse for at skrive ind til bladet. Sååå… Derfor får I lov til at læse om den dag, Honey blev 10 år. Vi startede morgenen ud med leverpostej og gulerødder i morgenmaden, snacks, inden jeg tog i skole. Og om eftermiddagen var der eftermiddagssnack og som det helt store en HEL DÅSE AD fra dyrlægen!! Ja den var væk på 30 sekunder og måtte afsluttes med en skyller af pelsen. Trods de allerede mange kalorier blev der også serveret aftensmad og dessert, som også indeholdte leverpostej. Alt i alt, er jeg sikker på, at Honey havde en dejlig dag, og bunden lige akkurat blev lagt. Men det kan man aldrig være helt sikker på med hende, der ikke har en stopklods, når det gælder mad. Nej, jeg ved godt det ikke er spændende læsning, og jeg er sikker på, at der er mange af jer der sidder med lille sjov eller bare tankevækkende hverdagshistorie. Det behøver ikke være en rund fødselsdag eller om deltagelsen i en stor udstilling, men bare om noget helt simpelt, som måske ligger op til diskussion el-

ler bare et lille grin. Send det gerne så skal jeg nok sørge for, at det kommer i bladet. Derfor kommer jeg nu med en tanke og en følelse, jeg går rundt med for tiden. Angsten for at Honey nu er 10 år, og størstedelen af hendes liv er gået. I har helt sikkert oplevet alt det, jeg går igennem med min første egen hund. Der er ikke nogen tvivl om, hvor meget Honey betyder for mig, både som udstillingshund, men også som min tro følgesvend gennem de sidste 10 år. Men hold nu op hvor er det angstprovokerende, at jeg ikke har hende for evigt. Ja, nu presser tårerene på for, hvad gør jeg, når hun forsvinder? Så er der alle minderne tilbage, som skal bevares. Alle hunde er specielle på deres egen måde og det er jo det, der gør, at man elsker dem endnu mere. Der er mange, der får et godt grin engang i mellem, når Honey laver unoder, og derfor ligger jeg det også på Facebook for at give andre en lille glæde i en ellers travl hverdag. Jeg får jævnligt kommentarer på udstillingerne fra både tætte og bekendte om, hvordan Honey har klaret sig på dagen, men også om hvordan hun ser ud med kritiske øjne fra opdrættere. Det hører til enkelte tilfælde, at jeg ikke har fået noget positivt at vide (jeg er privilegeret), men de små kommenterer betyder simpelthen så meget. Jeg mærker stoltheden helt inden i og bliver varm om hjertet, at andre også ser min skønhed som et pragteksemplar af vores helt fantastiske race, som jeg heldigvis har to ældre damer af. Det var lidt pral, men vi skal også være stolte af det, vi har og nyde det mens vi har det.

Tilsidst vil jeg opfordre til, at melde sig som racerepræsentant eller suppleant, da Helle og jeg stopper. Jeg er villig til at fortsætte med at være suppleant og stå for Lillehund, hvis det ønskes.

Maria Dige

This article is from: