5 minute read
Bichon Havanais
så de ikke skal påtage sig at vurdere ”det gode match” eller stå for papirarbejdet. Sådan kan de øvrige indvendinger også overvindes.
Risikoen
Advertisement
Opdrætter kan have en bekymring for, om hanhundeejeren efter avlsgodkendelse øjner en mulighed for lettjente penge og vælger at sige ja til hvem som helst, der måtte ønske en parring. Som ved alt andet, der har med opdræt at gøre, må også denne bekymring være et spørgsmål om tillid. De fleste er jo modtagelige for sund fornuft. Især hvis man holder det simpelt: ”Stil samme krav til tæven som til din hanhund, altså avlsgodkendelse, Patella undersøgelse (maks. parring 1 med 0) og øjenlysning. Og spørg mig gerne til råds.”
Et langtrækkende ansvar
En hanhundeejers ansvar - eller her opdrætters ansvar på vegne af hanhundeejeren – slutter selvfølgelig ikke, når ”klatten er leveret”. Tager opdrætter opgaven på sig, er det et ansvar, der rækker langt ud i fremtiden – samme ansvar, som påhviler enhver hundeejer, der lader sin hanhund indgå i avl. Det gælder eksempelvis pligten til at følge hvalpene videre frem, så man kan vurdere avlshannens potentiale. Og pligten til at orientere opdrættere, der har brugt avlshannen, hvis der senere sker ham noget, der kan have betydning for den videre avl (konstaterede mulige arvelige og/eller alvorlige sygdomme, tidligt dødsfald uanset om årsagen er arvelig sygdom eller ej, pludseligt ændret temperament osv.). Opdræt er og bliver et fælles ansvar for opdrætter og hanhundeejer. Åbenhed og ærlighed er essentielt – også når det er en opdrætter, der påtager sig at forvalte ansvaret på vegne af en hvalpekøber!
Virtuelt racemøde
Eftersom efterårets KSS-udstillinger, hvor vi plejer at holde racemøde, ikke blev holdt i 2020, har vi besluttet at forsøge os med et virtuelt racemøde. Vi forestiller os at oprette en Messenger-gruppe til formålet. Mødet vil blive afholdt enten lørdag d. 6. marts 2021 kl. 11 eller mandag d. 8. marts 2021 kl. 19. Den endelige dato afhænger af en afstemning i vores facebookgruppe, Bichon Frisé KSS-regi. Her vil det også være muligt at komme med punkter til dagsordenen. Hvis du ikke er med i facebookgruppen, men ønsker at deltage, kan du kontakte en af os. Så skal vi nok føje dig til gruppen. Med venlig hilsen Kolla og Inge
10 - Bichon Havanais
Racerepræsentant: Helle Bekker tlf. 2424 3132 - bekker.helle@gmail.com Suppl.: Charlotte Højland tlf. 4240 1611 c_hoejland@hotmail.com
Er det dig eller hunden der bestemmer ”TUREN”?
Af Vivian Kjølholm, Kennel Visabellak ”NEJ – vi skal ikke den vej”… det var, hvad min ældste tæve sagde med sit tydelige kropssprog, for snart et par år siden, når vi gik tur. Den lille stædige hund, satte simpelthen bremsen i med alle 4 poter og ikke ville gå nogen som helst steder, i samme tempo eller samme vej som de andre. Når vi gik tur kom vi simpelthen ingen steder. Hunden ville ikke gå og bremsede op hele tiden når vi blot havde taget 3 skridt. Kompliceret når de andre hunde gerne ville fremad. Jeg måtte i tænke Box – for hvorfor ville hun pludselig ikke gå tur? Vores tæve har altid været en hund med en helt særlig og skøn per-
sonlighed, men også stædig og med egne meninger. Noget måtte ændres. Jeg gik lidt tid og smagte lidt på ordet ”TUR”. For hvad er en ”TUR” for en størrelse og hvad er egentlig ”TUR” for vores hunde? Ofte når vi hundeejere går tur med hunden, er det os der bestemmer længden i km, i hvilket tempo og hvor lang tid det skal tage før vi skal være hjemme igen grundet andre gøremål. Inden vi går ud af døren har vi ofte allerede, inde i vores hoved, forudbestemt hvor vi går hen og ad hvilken rute – men, er det også den rute, den længde og især i det tempo som din hund ville vælge, hvis den kunne bestemme? Set med din hunds øjne, er ”TUR” ikke nødvendigvis kilometer i benene, komme af med A og B udenfor matriklen – næ, der er andre ting der har betydning. Der er bl.a. en ”avis” der skal læses og den læsning tager den tid den læsning nu tager. Avisen kan være tyk eller tynd - og måske, er det sted du gerne vil hen, slet ikke det sted, hvor der er den bedste avis og som har betydning for netop din hund. For hvis skyld er det egentlig vi går ”TUR”? Vi mennesker har frihed til at vælge den tur vi vil gå, når vi går tur på egen hånd. Den frihed har din hund ikke - medmindre den løber væk hjemmefra. Måske er tiden bare inde til, at give friheden til hunden, hvor du blot er med som tro følger. Det var på dette tidspunkt jeg indførte en anden form for ”TUR”. I ført de gode travesko, medbragt masser af tålmodighed, masser af tid, ingen bagkant (vigtigt!) og fuld opmærksomhed på den enkelte hund, fik hver hund sin helt ’egen’ tur efter deres eget valg og ønske, fra vi går ud af hoveddøren. En ”TUR” som tager den tid det tager, hunden vælger hvilken rute vi går og laver det den vil. Ingen hast, ingen stress, lavt tempo – blot masser af tid, fuld opmærksomhed og løs line. Jeg holder bare i den anden ende af snoren – og følger med som det tynde øl - that’s it! Det var så her der pludselig skete noget med den ældste hund. Første tur efter det nye princip tog knap 1½ time og vi bevægede os godt og vel 400 meter! Ingen andre hunde var med der ville i en anden retning – blot hende og masser af tid til at snuse til hvert et græsstrå… som i hvert ENKELT græsstrå! Hver gang vi nåede til et kryds eller mulighed for ruteskift, stillede jeg mig blot op med brystet i den ene retning. Ingen reaktion. Hun stod bare og kiggede. Brystet blev nu vendt i den anden retning og straks satte hun i gang med at gå. Et rent og tydeligt valg fra hendes side. Det er blevet til nogen sjove og glade ture. Nogle gange er de korte, andre gange er de lange – MEGET lange – både i km og i tid. Men de har selv valgt turen. Jeg er blevet utrolig nysgerrig på, hvad der får dem til at vælge nye ruter og længder hver gang, men har samtidig fantastisk god samvittighed – for mine hunde får lige præcis den tur, med den længde, i det tempo og i den tid som de ønsker sig allermest. Og ”TUR” har fået en helt anden betydning. Vi mennesker har jo også andre gøremål og nogen gange går vi også tur med andre – så dette er jo ikke noget der kan praktiseres hver dag. Men giv din hund lidt frihed og selvstændighed til at få sin helt egen tur – bare en gang imellem - når du har masser af tid, ikke har en bagkant og har tålmodigheden til at være i ro med din hund. Det har den fortjent. Nyd valget af rute og hvor din hund bringer dig hen og lad dig inspirere af nye steder som din hund selv har valgt. God ”TUR”