4 minute read
Mops
Racerepræsentant: Marianne Ladegaard tlf. 2961 1836 - mladegaard67@gmail.com Suppl.: Charlotte Nielsen tlf. 2635 4380 - nielsenc@gmail.dk
Usædvanligt venskab mellem kaninen Joe og mops Fats Domino
Advertisement
af Karolina Kimberly Petersen Der ses og høres tit om usædvanlige venskaber på tværs af forskellige dyrearter. Dette er en fortælling om præcis det. Til dem der kender til mops, så ved de, at mops er yderst venlige og oftest meget legesyge. Dette temperament passer ikke umiddelbart overens med kaniner, der kan være lidt sky og tilbageholdende, og på ingen måde vil jages. Det her handler om venskabet mellem kaninen Joe
og mopsen Kisci Fats Domino, der går under navnet Rothko. Grundet Covid-19 tilbragte vi mere tid hjemme, og vi havde derfor god tid til at overvære deres adfærd omkring hinanden, hvilket udviklede sig i en noget usædvanlig opførsel fra en moppes side. Når en mops bliver opdraget af en kanin, bliver der knyttet et specielt bånd. Heldigvis kom Rothko ind i vores liv, da han blot var en lille hvalp. Han var derfor næsten på størrelse med Joe. Første møde kan vist ikke kategoriseres som succesfuld, da det resulterede i, at Joe stampede (et tegn på frygt), og Rothko gøede, hvilket kun gjorde stampningen endnu værre. Hele opgangen kunne høre, der var kommet en ny mops i bygningen. Både min kæreste og jeg var bange for, hvordan det skulle gå, og om de overhovedet ville kunne enes. De var ikke ligefrem glade for hinanden, og derfor iagttog de meget, hvad den anden gjorde. Rothko var meget fascineret af Joe, men samtidig forvirret, eftersom Joe på ingen måder ligner en mops. Joe elsker at grave i tæpper og bide i ledninger bare for hyggens skyld. Det er en adfærd, som ikke normalt ligger til mops. Siden Rothko var lige så lille som Joe, var det muligt, at Rothko troede, Joe var en mops, og at dette var en normal mopse-adfærd. Rothko var særlig god til at tage noter, imens han observerede Joe grave i gulvet og spise hø fra sit bur. Alt dette var glade dage, lige indtil Rothko selv befandt sig inde i Joes bur og spiste hans hø. Kort sagt - Joe er ikke glad for at dele, men sådan er det jo at være brødre/søskende. Når Rothko bliver legesyg, elsker han at spæne rundt på gulvet i cirkler, men dette lader ikke til at genere Joe, da han ofte ligger og sover om dagen, og dermed udelukker han al støjen. Dog vågner Joe, når Rothko vælger at skubbe til hans lille hoved for at vække ham, eller hvis Joe sidder på hans yndlingspude, kan Rothko også finde på at sætte sig ovenpå Joe, med den typiske moppe numse parkering, uden at se sig for, hvilket ofte går ud over Joes hoved. Dette er Joe heller ikke vild med. Det skal derfor også lige siges, at det ikke kun er Rothko, som er en drillepind. Joe kan ligeledes finde på at irritere Rothko, ved bla at komme og grave i hans pude, når han ligger og sover der. Som rigtige søskende, så gider man ikke at dele hinandens ting, dog har en træt mops meget tålmodighed, og han kan derfor finde sig i meget, før han gider gøre noget ved det. Dette er også gældende her, eftersom Joe kan både grave og skubbe til Rothko, uden han så meget som åbner et øje, og den eneste reaktion Joe kan få ud af den sovende mops er en højlydt fis. Vi behandler selvfølgelig begge dyr ens, og det betyder, at når Joe skal have en gulerod, så skal Rothko naturligvis også have en gulerod. Hvis det værst tænkelig nu skulle ske, at vi overså den bette mops, så skal han nok selv gå ind i Joes bur og hente, hvad der skulle have været hans. Der skulle nødigt opstå forskelsbehandling mellem en kanin og mops. I dag er Rothko og Joe bedste venner, og de nyder hinandens selskab. Når vi kommer hjem efter en lang dag, ligger Rothko ofte trofast ved Joes bur, så de kan holde hinanden ved selskab, mens vi ikke er hjemme. Særligt om aftenen tilbringer de meget tid sammen, b. la fordi Rothko har brugt alt sin energi på et par gode gåture, og derfor har han ikke overskud til at drille Joe længere. Her bruger han aftenen på at ligge og se tv, eller slikke Joe på hovedet, indtil Joe har fået hanekam. De ligger tit sammen om aften, specielt når de begge får lov at komme op i sengen. Vi havde aldrig forstillet os, at der kunne opstå denne harmoni og venskab imellem en mops og en kanin, men det er endnu et bevis på, uanset hvor forskellige man ser ud, hvor lange ører man har, og hvor meget man lugter, så er man aldrig for forskellige til at blive venner.