Søren Lauritsen, tlf. 6120 mail@naturedogs.dk

En stor, stor tak til Signe, for at belyse en anden side af det at købe hvalpe, for selv et hyggekuld kan blive sygt og sætte hvalpekøberen i en rigtig dårlig situation, for de er ikke dækket af de samme garantier, som når man køber en hvalp med DKK-stamtavle.

Lone Nøhr har skrevet lidt til dette blad omkring en trist oplevelse, som heldigvis vendte sig til en god historie i sidste ende.

Skrevet af Lone Nøhr

Ifølge os er malteseren den bedste race vi kunne ønske os, sød, kærlig, venlig, tålmodig, godmodig, selskabelig, utrolig evne til at tilpasse sig miljøet, bare den har sin ejer tæt på sig. Og selvfølgelig som opdrætter gør vi alt muligt, for at sikre os hvalpene kommer til det rigtige hjem, også selvom vi undersøger og Lærer hvalpekøber om, det at have hund, vil der desværre være enkelte der falder igennem faldgruben. Det vi frygter som opdrætter skete, vi fik en besked fra en tidligere hvalpekøber at hunden som var købt som familie hund, ikke ville kunne bruges til avl, og efter de havde ombestemt sig til at ville avle, ville de ikke have hunden mere, og den var nu 8 måneder og de ville have vi skulle hente den nu KL 23 om aftenen. Den mest forfærdelige besked vi kunne få, at de ikke ønskede han mere, hvordan kan man pludselig ikke holde af sin bedste ven, og tydeligt efter snak med dem, kunne vi mærke hunden ikke var velkommen og de havde ”smidt ham på ud af deres familie” ikke holder af den. Selvfølgelig gjorde vi dette, efter nøje overvejelser. Hvilken hund ville vi få tilbage? Vi havde bange anelser, da vi hentede den, kunne vi se han manglede kærlighed, tillid, bange for at køre bil, utryg, da vi kom hjem kunne han genkende hjemmet og gik i gang med vene sig til sine nye omgivelser. Om morgenen tog vi ham til dyrlægen, som fortalte os at hans hale havde været brækket, altså f.eks. klemt i en dør af hans familie. Desuden havde han ikke været tilset af dyrlæge med dette, så halen var groet forkert sammen. Og tydeligt har han haft ondt, uden behandling. Vi observerede at han manglede derfor tillid til mennesket. Han var blevet meget utryg, manglede kærlighed og omsorg. Vores tanker kørte, hvordan kan man bare ”smide” sin elskede hund ud, dur ikke, ud? Hvordan kan man behandle sin nærmeste bedste ven sådan? Det er så ubegribeligt, at man kan behandle sin hund på denne måde. Helt ufatteligt. De er altid så trofaste og uendelig med kærlighed. Kærlighed uden ende får man fra dem. Og svar hvorfor får vi aldrig. Efter tilvænning og masser af tillid og kærlighed, og fortsættelse af adfærdsbehandling, fandt han sit evige hjem, hvor han er så elsket, og ønske hunden. Den kærlighed han giver sin ejer, er som tak for, give ham det sikre og tilgivende absolut bedste hjem, hvor han er ønsket. Ejer har brug for ham og han har brug for sin ejer, de støtter hinanden i tykt og tyndt. Det perfekte match. Et år efter han skiftede hjem er lykken for nye ejer og hunden en solstrålehistorie, både hunden og ejer er vokset sammen til en tæt familie, det bedste der skete for hunden, han fandt sin familie, han kunne give sin kærlighed til. I disse tider med de utrolige mange henvendelser, giver dette også os extra arbejde på at sikre vores hvalpe på bedst mulige måde.