Löwchen

Racerepræsentant: Janni Pedersen lions.of.denmark@gmail.com Suppl. Jesper Olsen - tlf. 2224 5407 Jesper-olsen1986@hotmail.com

Vi vil starte med at gøre jer opmærksomme på at mens I læser denne lærerige artikel, skal I have i baghovedet, at der er nogle forskelle på den amerikanske racestandard og FCI’s racestandard. Det vil sige at der vil være nogle ting i denne artikel, som ikke passer på Löwchen i Europa som bliver bedømt efter racestandarden udfærdiget af FCI. Det gør dog ikke artiklen mindre spændende ;) Gini har selvfølgelig givet tilladelse til at vi har oversat den og vi har den originale artikel ;) God læselyst.

Löwchen artikel

Af Gini Denninger, USA, Kennel Ashford Oversat af Isabella og Janni, kennel Lions of Denmark Den søde hund der boltrer sig med fantastisk ”Joy de viv” igennem nonsporting ringen med sit løveklip, er en charmør! Den er også kendt som Löwchen, denne race er overraskende nok en af hundeverdenens største ”drengepiger”. Sjov, kærlig, energisk, praktisk, men samtidig elegant og smuk, det er en hund der er med på næsten alt. De sidder gerne på sofaen og soler sig i opmærksomheden hele dagen, mens de holder øje med deres ejere eller bliver spottet sprudlende på marken mens den leder efter noget interessant at spise! De gør det godt i udstillings-, lydligheds- eller agilityringen, såvel som til andre optrædende begivenheder. Löwchen er virkelig en allround hund i en lille pakke. Historie kan spores tilbage til før renæssancetiden i Europa. De tidligste tegn på racen var et maleri fra 1422. De stammer sandsynligvis fra en type hunde der kom fra det vestlige Østen som Tibet. Denne hund blandede sig med lokale hunde i regioner, der nu er kendt som Belgien, Tyskland og Holland. Spidshunde og terrieragtige hunde blandet med denne hund fra Østen, skabte den livlige, intelligente og sjove hund vi kender i dag. I lang tid troede

man at racen stammede fra Bichon familien, men der er ingen beviser der støtter op om dette. Et faktum er dog at racen allerede var anerkendt i videnskabelige skrifter så tidligt som 1555, lang tid før Bichonerne. Racen er blevet krediteret af FCI til at være en fransk race, på baggrund af den sparsommelige information der var tilgængelig da Madame Bennert, kvinden der reddede racen fra udryddelse, ansøgte om at få dem optaget i FCI’s raceregister. En tur gennem museer rundt omkring i verden viser en skattekiste af raceeksempler. En af det 16. århundredets største kunstnere, Albrecht Dürer fra Nuremberg, som faktisk ejede en Löwchen, Liesle, og også mange andre tyske og hollandske renæssancekunstnere, er der mange fantastiske eksempler på at racen er brugt i kunstværker. Og, ej at forglemme, er der det smukke ”Lady and the unicorns” tapet på Cluny museet i Paris, Frankrig. Det der er så specielt er at Löwchen i dag stadig ligner gårsdagens Löwchen. Hvad gør denne race så speciel? Udover deres charmerende personlighed, så kommer de i en pakke med en lille atletisk krop med effektive, jordvindende bevægelser samt et elegant udseende. En vigtig egenskab en Löwchen skal have er at være moderat i alt. Dette er ikke en race af ekstremer, såsom ekstreme vinkler, ekstrem klipning eller pelslængde, eller overdrevent hoved. Uvidende observatører i racen vil måske påstå at det er klipningen der definerer racen. Men de kunne ikke være mere forkerte. En uklippet Löwchen vil for det utrænede øje være svær at identificerer. Men, bevæbnet med forståelse for hvilke kvaliteter denne race besidder, er det nemt. Dette er de træk en dommer bør kigge på, når h*n dømmer Löwchen, for at give den rette placering i ringen. Hovedet spiller en stor rolle når man skal identificere racen. Det klassiske Löwchen hoved har en overdådig pels der indrammer hovedet, øjne der skinner af en optimistisk personlighed, som reflekterer glæde. Når man lægger sine hænder på hunden, skal man kunne mærke et kranium der er robust og velbygget. Man beslutter om det er et korrekt kranium ved at stille sig selv disse spørgsmål: Er næsepartiet kortere end skallen? Er bredden af skallen svarende til længden? Har hunden nok stop, uden at være for overdrevet? Er næsepartiet bredt? Er selve næsen fremtrædende nok? Er øjnene mørke og runde? Hvis svaret til alle de spørgsmål er ja, så er vi godt i gang. Racens skalle skal være bred, aldrig smal og lang. Toppen af skallen skal være relativt flad, ikke afrundet ligesom på en Chihuahua. Set forfra er den bredeste del af skallen, mellem ørerne. Frau Ostertag, den berømte tyske grundlægger af kennel Livland, forklarede at skallen skal se firkantet ud oppefra, altså bredden mellem ørerne er svarende til længden fra nakkeknuden til stoppet. Når man kommer forbi ørerne begynder skallen at runde meget forsigtigt. Stoppet er moderat; ikke for brat

hvilket skaber et hårdt kvadratisk udseende, ej heller skrående hvilket vil resultere i et langt ansigt. Næsepartiet er 2/3 af skallens længde. På et tidspunkt tillod den amerikanske standard at næsepartiet havde samme længde som skallen, dette giver ikke et pænt ansigt til denne race. Hvis næsen er for lang, vil racen ligne Pudler og hvis den er for kort vil den ligne Lhasa Apso. Næsepartiet skal også have en længde og en bredde der tillader de større end forventede tænder, denne race besidder. Det ønskede bid er saksebid med fuldt tandsæt. Det er ikke usædvanligt for Löwchen at mangle tænder, døm hunden ned ifølge graden af manglende tænder. Hjørnetænderne skal altid være der! Næsen er mørk, men dybden på farven kommer an på pelsfarven. En brun Löwchen har altid en brun næse, ikke sort. Pigmentet på næsen bør være komplet. Pigmentet omkring øjnene er også komplet. Denne race kræver ikke at huden omkring øjnene er sort, ligesom på Bichon’erne, hvor den pigmenterede hud fremhæver øjnene. Et af kendetegnene på Löwchen er dens runde øjne. De SKAL være runde. Et lyst rundt øje er mere at foretrække end et mørkt mandelformet øje. Vælg aldrig mørkere mandelformede øjne, selvom det strider imod alt hvad vi har lært; at mørke øjne er at foretrække. I denne race er det ikke sådan. Mandelformede øjne er strengt forbudt. De runde øjne er et kendetegn der hurtigt kan forsvinde hvis dommere og opdrættere ikke følger denne regel. I USA er øjnene vokset til at være mere fremtrædende, takket være de mange udenlandske hunde der ligger bag de amerikanske blodlinjer. De lidt større øjne er en behagelig effekt og forbedring. Udstående øjne er ubehagelige og ukorrekte. Forvent at ørerne falder tæt til hovedet, en smule over øjenniveau, med masser frynser. Hvis ørerne er for lavt ansat får hunden et surt udtryk; for højt ansatte ører skaber et sødt udtryk, men det er ligeså forkert som for lavt ansatte ører. Til sidst skal hovedet have en vidunderlig pels der blødgører alle vinkler og hjælper med at give hunden et behageligt udseende. Effekten skal være ligesom en manke omkring hovedet. Nogle Löwchen har hvad man vil kalde for et åbent ansigt, mindre pels i hovedet i varierende længder. Nogle hunde kan have tyndere pels omkring øjnene; hunde med meget mindre pels eller kortere pels i ansigtet i forhold til en fuldpelset Löwchen. Dette er et sjældent syn i udstillingsringen i dag, grundet den store vægt der er på større pelse. En racespecialist vil ikke trække hunden ned på dette, da de forstår hvad det er og de personligt forstår vigtigheden i det. Hunde med dette kaldes ”Smootchens”, dette er en variation af Löwchen med pelse der spænder fra den ekstremt udseende spaniellignende hund henover en ruhåret terrier-lignende hund, til en fuldpelset Löwchen med tyndere pels i hovedet og på sokkerne eller en fuldpelset hund der kun vokser til en bestemt længde og som har et åbent ansigt. Denne term er ikke nævnt i nogen racestandard men er kendt af dem der er i racen. Man kunne skrive en hel artikel om Smootchens alene. Siden Madame Bennerts tid, har opdrættere fået at vide, at for at bevare den rigtige pelsstruktur, skal man beholde disse Smootchens i sit avlsprogram. Et nøgletræk man skal huske når man bedømmer Löwchen er at man skal kigge efter et hoved med en bred, flad skalle, næseparti 2/3 af skallen, store runde øjne er et must og kendetegn for racen, større end normalt næse og tænder for en hund på den størrelse, og manken der kroner ansigtet. Der er intet mere betagende end at se en Löwchen i fuld show pels, der bevæger sig rundt i ringen. Pelsen bølger for hvert skridt. Löwchens show pels behøver ikke den samme pleje som andre langpelsede racer kræver. Hvis den er af god kvalitet og er regelmæssigt børstet og vasket, så vil pelsen vokse til en dejlig længde der bølger når den bevæger sig. Madame Bennert instruerede Frau Ostertag i at racen skal have en lang, bølget pels. Racestandarder verden over afspejler hendes tidlige instruktioner. Den amerikanske standard

kræver en lang, ret tæt pels, der er moderat blød i strukturen. Den kræver også et moderat bølget udseende. Selv hvis pelsen er føntørret, vil en dommer kunne finde bølger, hvis der er nogle, på undersiden af ørerne, da fugten fra det indre ører vil genindføre de naturlige bølger selvom pelsen er blevet føntørret helt lige. Pelsen skal være sund og skinnende i udseende, ikke skrøbelig eller tør. En Löwchens pels består af to forskellige slags pelshår blandet sammen. De skal være ligeligt fordelt. Når du undersøger en Löwchen, løft en tot pels fra skulderen, læg den hen over dine fingre og spred den ud. Du burde kunne se en 50/50 blanding af pels med større diameter og en meget fin pels. Hvis der er en uligevægt vil pelsen enten være for hård eller for blød. De tykke hår giver pelsen styrke, mens de fine hår giver den volumen. Med den rette balance af de tykke og fine hår samt bølgerne giver det den rette volumen samt struktur. Pelsen bør aldrig være flad, lige, kruset eller Bichon/Puddel-agtig i struktur. Et afslørende tegn på ukorrekt pels er hvis der ikke er meget bevægelse i pelsen når hunden er i bevægelse. Hvis pelsen er for kort eller med forkert struktur vil den ikke bevæge sig på en tiltalende måde. Nogle mener at pelsstrukturen er farverelateret. Det er ikke sandt. Enhver farve hund kan have korrekt eller ukorrekt struktur. For eksempel, der er cremefarvede hunde med vidunderlige pelsstrukturer og cremefarvede hunde med forfærdelige, bomuldsagtige pelse. Dette omhandler alle farver i racen. Husk at alle farver, en hund kan have, er tilladt i Löwchen. Det samme med farvemønstre. Der er parti-colour, tai colour, ensfarvet Löwchen. Vi har endda fundet dominofarvet og brindle - begge ekstremt sjældne. Mange, hvis ikke de fleste Löwchen, bærer det falmende gen, hvilket gør rene, solide farver til en sjældenhed. Dermed er en solid farvet Löwchen ekstrem usædvanlig og værdifuld for racen, når du dømmer kan du se dette som et plus hvis alt andet er af ens kvalitet på de hunde du skal vælge imellem. Tre steder i racestandarden, bliver der lagt stor vægt på at pelsen skal være uklippet, at man ikke må forme eller klippe pelsen. Det bliver desværre ignoreret og på trods af protester om det modsatte, er dette kommet på mode blandt nogle entusiaster. Så meget at det er kommet på tale at man skal fjerne diskvalificeringen fra racestandarden, som specifikt forbyder ”formning eller klipning af pelsen”. Hvis en hund har en korrekt pels, vil der faktisk ikke være nogen grund til at lave nogle former for forbudt grooming, da en lang, velplejet pels er ekstremt attraktiv. Diskvalificeringen blev skrevet ind i standarden, da medlemmer af LCA (Löwchen Club of America), på det tidspunkt standarden blev skrevet, ikke ønskede racen skulle blive overstylet og svær at ordne til udstillingsringen; så meget at en nybegynder ikke skulle have problemer med at konkurrere mod andre hunde der krævede trimning på professionel plan, for at blive lagt mærke til af dommerne. På nuværende tidspunkt er racen mest owner-handled (ejer der fremviser sin egen hund) med få professionelle handlere der viser hunde for klienter. Mange entusiaster forventer at dette vil ændre sig, hvis man fjerner diskvalificeringen fra racestandarden. Hvis racen ender med at blive massiv formklippet, vil pelsstrukturen måske ændre sig så den har brug for endnu mere formklipning, hvilket i løbet af nogle år vil ændre racens udseende fuldstændig. Uldet eller på anden måde blød/kruset pels er meget uønsket men egner sig godt til formklipning. De tidligere opdrætters frygt for overdrevet formklipning vil dermed blive en realitet.

Hvalpepels er en undtagelse da de ser meget lige ud, afrundede og ikke er lange nok til at bølge; hvilket kan få det utrænede øje til at tro en hvalp er blevet formklippet. En dommer vil sandsynligvis ikke diskvalificere en hvalp grundet mistanke om formklipning. Selvom racestandarden rynker på brynene over en formklippet pels, så er det ligeså forkert at en pels er blevet behandlet på en sådan måde at den når overdrevne længder. Racen er atletisk og der vil i mindre grad være nogle steder pelsen knækker grundet deres aktivitet. Hovedsagen er at pelsen ikke må være så lang at den når jorden, fordi den har været wrappet eller hunden lever på tråd bund. Nøgleordene som man skal huske når det gælder pelsen er for det første; racen er i løveklip. Det er en diskvalificering at formklippe/style den lange pels med saks, barberblade, sten eller på nogen anden måde. Löwchens pels ses i alle farver og mønstre, alle farver er tilladt og racestandard foretrækker ikke en farve fremfor en anden. Alle pelse skal være bølgede. Den ønskede pels har et ligeligt fordelt mix af de to forskellige slags pels. Den ene fin - den anden grovere, og pelsen skal være lang nok til at bølge når hunden bevæger sig. Hvalpe skal ikke diskvalificeres for at have pelse, der ser formklippet ud.

Fortsættes i næste blad….